Forslag til Lov om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opkrævning via Én Skattekonto)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. marts 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven
og forskellige andre love
(Opkrævning
via Én Skattekonto)
§ 1
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
(opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som
senest
ændret ved § 13 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.
:
»I de tilfælde, der er nævnt i § 16, gælder loven tillige
betalinger efter de nævnte love vedrørende andet end skatter og afgifter.«
2.
§ 2, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
3.
§ 7, stk. 1,
affattes således:
Læs alt
»Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet henstand med
betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2
med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige betalingsdag
for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten beregnes dagligt. Renten kan
ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For beløb, der
opkræves efter reglerne i kapitel 5, finder bestemmelsen om saldoforrentning
i
§ 16c, stk. 1, anvendelse.«
4.
§ 8, stk. 1, nr. 2 og 3
, affattes
således:
»2)
gebyr efter § 6,
3)
renter efter § 7
samt«
5.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes som nr. 4:
»4) renter efter § 16c, stk. 1 og 2.«
6.
I
§ 12, stk. 1,
ophæves
3. og 4. pkt.
7.
I
§ 12
indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Negative
tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af
virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i denne lovs
kapitel 5, kan alene udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en
kreditsaldo opgjort efter § 16a, stk. 2, 2. pkt.«
8.
I
§ 13
indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Overdragelser efter stk. 1 kan ikke overstige det udbetalingsbeløb, der
kan opgøres efter § 12, stk. 5.«
9.
Kapitel 5
affattes således:
»Kapitel 5
Én skattekonto
§ 16.
Ind- og udbetalinger vedrørende:
1)
Skatter og afgifter
omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2,
2)
selskabsskatteloven,
3)
fondsbeskatningsloven,
4)
kulbrinteskatteloven,
5)
toldloven,
6)
ligningslovens
§ 17 E
7)
pensionsafkastbeskatningsloven,
8)
pensionsbeskatningsloven,
9)
lov om fremskyndet
tilbagebetaling af visse afgifter,
10)
lov om stempelafgift
(stempelafgiftsloven),
11)
lov om tinglysning
(tinglysningsafgiftsloven),
12)
lov om spillekasinoer
(kasinoafgiftsloven),
13)
lov om afgift af
gevinster ved lotterispil m.v. (lotterigevinstafgiftsloven),
14)
lov om lokale
totalisatorspil (totalisatorafgiftsloven),
15)
lov om afgift efter
brændstofforbrug for visse personbiler (brændstofforbrugsafgiftsloven),
16)
lov om afgift af
vejbenyttelse (vejbenyttelsesafgiftsloven),
17)
lov om vægtafgift af
motorkøretøjer (vægtafgiftsloven),
18)
registreringsafgiftsloven,
19)
bekendtgørelse om
gebyrer på blyakkumulatorer (under miljøbeskyttelsesloven),
20)
bekendtgørelse om
gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk (under miljøbeskyttelsesloven),
21)
bøder, gebyrer og
renter vedrørende de ovennævnte love og bekendtgørelser,
fra og til
virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder,
institutioner mv., indgår i én samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter
reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Bestemmelserne
i § 16 a, § 16 b, stk. 1, og § 16 c, stk. 1 og 2,
finder tilsvarende anvendelse på betalinger efter
brændstofforbrugsafgiftsloven,
vægtafgiftsloven, vejbenyttelsesafgiftsloven og registreringsafgiftsloven fra
eller til en fysisk person.
§ 16a.
Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter mv. omfattet af § 16,
stk. 1 og 2 modregnes automatisk efter et saldoprincip. Meddelelse om
modregning fremgår af skattekontoen.
Stk. 2.
Overstiger
den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto den
samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden,
udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder
told- og skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne
krav på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og
forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen
(kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Krav på
ind- og udbetalinger registreres på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der
er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.
Stk. 4.
Krav på
indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter
stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet.
Stk. 5.
Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4,
påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen
uanset betalingsmetoden.
Stk. 6.
Tilgodehavender til virksomheder omfattet af dette kapitel påvirker
(krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor
beløbet
kan opgøres efter § 12.
Stk. 7.
Udbetalinger
til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6, påvirker
(debiteres)
saldoopgørelsen efter stk. 2, på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling
til virksomheden.
Stk. 8.
Hvor
virksomheders indbetaling helt eller delvis anvendes til betaling af en
debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen til dækning af det
ældst forfaldne krav først .
Stk. 9
. Ubetalte krav
til told- og skatteforvaltningen, der er oversendt til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden,
behandles efter reglerne i inddrivelseslovgivningen.
§ 16b.
Beløb indbetales til skattekontoen uden angivelse af, hvad betalingen skal
dække, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Foretages
der frivillig indbetaling af acontoskat efter selskabsskattelovens
§ 29B,
stk. 6, eller frivillig indbetaling af acontoskat efter
pensionsafkastbeskatningsloven, skal det fremgå af indbetalingen, at der er
tale om frivillig indbetaling af acontoskat.
Stk. 3.
Foretages
der indbetaling af beløb efter stk. 2, anvendes beløbet alene til
dækning
af frivillig acontoskat, hvis der ikke på indbetalingstidspunktet består en
debetsaldo.
§ 16c.
En debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7,
stk. 1,
jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er
ikke fradragsberettiget.
Stk. 2.
En
kreditsaldo forrentes med den rentesats, der er fastsat i § 7,
stk. 2. Renten beregnes fra den dag kreditsaldoen er fremkommet. Renten
beregnes dagligt og tilskrives månedligt. En kreditsaldo, der overstiger
5.000
kr. forrentes ikke. Renten er ikke skattepligtig.
Stk. 3.
Overstiger
en debetsaldo for en virksomhed 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales
straks,
og told- og skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til
virksomheden.
Told- og skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på
5.000 kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder,
også hvor debetsaldoen er mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den
frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse.
Et
beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen. Der
pålægges
gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev.
Stk. 4.
En
kreditsaldo udbetales til virksomhedens nemkonto, medmindre virksomheden har
ønsket
en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo. Kreditsaldoen udbetales
først, når den er på 100 kr. eller derover, medmindre virksomheden
tilkendegiver at ville have ethvert beløb uanset størrelse udbetalt.
Udbetaling
af en kreditsaldo kan ikke ske, i det omfang virksomheden mangler at indsende
angivelser for afsluttede perioder, eller at indsende selvangivelse, jf.
§ 12, stk. 4.
Stk. 5.
Udbetaling
af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har
sidste rettidige betalingsfrist inden for fem hverdage fra kreditsaldoens
opståen.
Opstår kreditsaldoen som følge af, at virksomhedens tilsvar for en
afregningsperiode er negativt udbetales kreditsaldoen dog senest efter
fristen
i § 12, stk. 2.
§ 16d.
Sikkerhed stillet efter § 11 kan anvendes til dækning af en debetsaldo
efter § 16c, stk. 3, uanset hvilke krav, der indgår i debetsaldoen.
Stk. 2.
Sikkerhed
stillet efter andre love end denne lov kan alene anvendes til dækning af en
debetsaldo
efter § 16c, stk. 3, for det eller de krav, som den stillede
sikkerhed vedrører.«
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af selskaber m.v.
(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af 21. november 2005,
som
senest ændret ved § 5 i lov nr. 1421 af 21. december 2005, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 24
affattes således:
»Skatter efter denne lov opkræves efter skattelovgivningens
almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de
selskaber og foreninger mv., der er nævnt i denne lov. Opkrævningsloven,
bortset fra kapitel 3, finder anvendelse på opkrævningen af indkomstskat af
selskaber og foreninger mv. Opkrævningslovens kapitel 2 finder anvendelse i
det
omfang, det følger af reglerne i lovens kapitel 5.«
2.
§ 29 A, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Ordinær
acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den
1.
november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i
forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter
§ 7,
stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. Forrentningen tilfalder
statskassen.«
3.
§ 29 B, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Det beløb,
hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære
acontoskatter
med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67,
stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6, og af eventuelle
frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter
stk. 6,
benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de
ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af
overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen mv. en godtgørelse på
den
efter stk. 7 fastsatte godtgørelsesprocent af den overskydende skat. Der
kan kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er indbetalt. Told- og
skatteforvaltningen overfører overskydende skat inklusive godtgørelse til
skattekontoen
senest 2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter indkomståret
eller ved et forskudt indkomstår senest 2 bankdage efter den 20. november i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet
for. Er den 20. november en lørdag eller søndag, overføres betalingen dog
senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved opløsning efter § 5,
stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af overskydende skat
dog ske før. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt.«
4.
§ 29 B, stk. 7,
ophæves.
Stk. 8-11 bliver herefter stk. 7-10.
5.
I
§ 30, stk. 1
udgår
2. pkt.
6.
§ 30, stk. 2, 3. pkt.,
affattes
således:
»Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes efter § 7,
stk. 1, jf. stk. 2 i opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den
1.
november i kalenderåret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet
for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives.«
7.
§ 30, stk. 4, 2. pkt.,
affattes
således:
»Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter § 7,
stk. 1, jf. stk. 2 i opkrævningsloven.«
8.
§ 30, stk. 5, 3. pkt.,
affattes
således:
»Af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet eller
foreningen mv. en rente i henhold til § 7, stk. 1, jf. stk. 2,
i
opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter
indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret
efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
Renten
medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.«
§ 3
I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved
kulbrinteindvinding (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af
29. september 1993, som bl.a. ændret ved § 8 i lov nr. 277 af 13. maj
1998, § 6 i lov nr. 959 af 20. december 1999, § 38 i lov nr. 165 af
15. marts 2000 og senest ved § 36 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes efter stk. 2, som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Kapitel 5
i opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning af betalinger og
udbetalinger
efter denne lov.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2.
§ 4, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Er et
beløb, som den skattepligtige efter stk. 1 skal indbetale til det
offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den skattepligtige betale en rente i
henhold til § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.
Rentebeløbet tilfalder statskassen.
§ 4
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13.
september 2005, som senest ændret ved § 72 i lov nr. 428 af 6. juni
2005,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 30a, stk. 3,
affattes således:
»
Stk. 3
. Overskrides
den betalingsfrist, der er fastsat efter stk. 1 eller 2, beregnes renter
efter de i § 37 fastsatte regler, således at beløbet forrentes med en
daglig rente, som beregnes for hver påbegyndt dag regnet fra den seneste
rettidige angivelses- og betalingsdag for beløbet. Renten tilskrives
månedligt.«
2.
§ 36, stk. 3, 2. pkt.,
affattes
således:
»Et overskydende beløb, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af
en varemodtagers tilsvar af skatter og afgifter mv. efter kapitel 5 i
opkrævningsloven, kan alene udbetales, såfremt det negative tilsvar modsvares
af en kreditsaldo opgjort efter opkrævningslovens § 16a, stk. 2, 2.
pkt.«
3.
I
§ 37
indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Kapitel 5
i opkrævningsloven, bortset fra bidrag efter § 30, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse på de beløb, der er nævnt i stk. 1.«
§ 5
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 899 af 22.
september 2005, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1428 af 21. december
2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 23, stk. 1, 2. og 3. pkt
., affattes
således:
»Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten, angive og indbetale
den til told- og skatteforvaltningen inden 3 hverdage (bankdage) efter, at
pengeinstituttet har udbetalt den skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke
medfører, at der sker udbetaling, skal det pågældende pengeinstitut
tilbageholde skatten, angive og indbetale den til told- og
skatteforvaltningen
inden 1 måned efter, at pengeinstituttet har fået kendskab til ophævelsen.«
2.
§ 23, stk. 2, 1. pkt.,
affattes
således:
»Pengeinstituttet angiver og indbetaler senest den 15. december
umiddelbart efter indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter
stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til told- og
skatteforvaltningen.«
3.
§ 23, stk. 3, 2. pkt.,
affattes
således:
»Renten svarer til den i opkrævningslovens § 7, stk. 1,
jf. stk. 2, nævnte rente.«
4.
I
§ 28
indsættes som nyt stk. 1:
»Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævningen af
betalinger og udbetalinger omfattet af denne lov.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
5.
§ 28, stk.1, 2. pkt.,
der bliver
stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Renten svarer til den rente, der er fastsat i § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, 2. pkt., i opkrævningsloven.«
§ 6
I lov om beskatning af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,
som senest ændret ved § 15 i lov nr. 1414 af 21. december 2005,
foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 38
indsættes efter stk. 1, som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på indbetaling af afgift som
nævnt i stk. 1.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
2.
§ 38, stk. 3,
der bliver stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Hvis
indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i
stk. 1, skal den tilbageholdelsespligtige betale rente efter § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
§ 7
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger
(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af 18. august 2005
foretages følgende ændringer:
1.
§ 3A, stk. 6, 5. pkt.,
affattes således:
»Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der betales rente
efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
§ 8
I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 15. september 1998, som bl.a. ændret ved
§ 42 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, ved § 41 i lov nr. 325 af 18.
maj 2005 og som senest ved § 26 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 3
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på udbetaling og
tilbagebetaling
af beløb efter §§ 1 og 2.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 9
I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 321
af 21. maj 2002, som ændret ved § 34 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og
senest ved § 65 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 21, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Betales
afgiftsbeløbet ikke rettidigt af de særlige stempelmærkeforhandlere, der er
nævnt i stk. 1, eller af de virksomheder, der er nævnt i stk. 3,
der
har tilladelse til selv at stemple dokumenter, skal der betales rente efter
§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
2.
I
§ 21
indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
Indbetaling af afgift, som nævnt i stk. 5, sker efter kapitel 5 i
opkrævningsloven.«
§ 10
I lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer-
og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr.
382 af 2. juni 1999, som bl.a. ændret ved § 46 i lov nr. 165 af 15.
marts
2000 og senest ændret ved § 4 i lov nr. 560 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 19, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
For
indbetaling af tinglysningsafgift fra personer, der sker senere end den i
stk. 2 anførte frist, betales rente efter § 7, stk. 2, i
opkrævningsloven med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra
den 1. i den måned, i hvilken det afkrævede beløb skal betales.«
2.
I
§ 19
indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»Stk. 4.
For
indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, herunder virksomheder,
der
er registreret efter § 17, stk. 1, der sker senere end den frist,
der
er anført i stk. 2, betales rente efter § 7, jf. stk. 2,
stk. 1, i opkrævningsloven.
Stk. 5.
Kapitel 5 i
opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning og indbetaling af
tinglysningsafgift
fra virksomheder, selskaber, fonde og foreninger.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
§ 11
I lov om afgift af spillekasinoer (kasinoafgiftsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 2. december 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes efter stk. 1 som
stk. 2:
»Stk. 2.
Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på indbetaling af afgift som
nævnt i stk. 1.«
2.
§ 4, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Betales
afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 7, stk. 1,
jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
3.
§ 6, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Betales
afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 7, stk. 1,
jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
§ 12
I lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v.
(lotterigevinstafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 2. december
2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5
indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Kapitel 5
i opkrævningsloven finder anvendelse på indbetaling af afgift som nævnt i
stk. 1.«
2.
§ 8, stk. 1,
affattes således:
»Såfremt skyldig afgift ikke indbetales rettidig, svares rente
efter § 7 stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. Dette beløb
med påløbne renter inddrives om fornødent ved udpantning.«
§ 13
I lov om lokale totalisatorspil
(totalisatorspilafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 16. januar
2006,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 10, stk. 1,
affattes således:
»Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om anmeldelse af
afgiften og dennes indbetaling. Indsendelse af afgiftsanmeldelse kan om
fornødent fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der pålægges af
skatteministeren. Indbetales den skyldige afgift ikke rettidigt, forrentes
afgiftsbeløbet efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i
opkrævningsloven. Den skyldige afgift med påløbne renter inddrives om
fornødent
ved udpantning.«
2.
I
§ 10
indsættes efter stk. 1, som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Kapitel 5
i opkrævningsloven finder anvendelse på indbetaling af afgift som nævnt i
stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 14
I lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret senest ved lov nr.
572
af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 88, stk. 2,
indsættes efter 3.
pkt.:
»Ministeren kan, hvor der foreligger særlige grunde til det,
fastsætte andre regler om rente.«
§ 15
I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, som ændret
senest ved § 40 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 4, stk. 5, 3. pkt.,
ophæves.
2.
§ 10
ophæves.
3.
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner politiet snarest
køretøjets nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.«
§ 16
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, som ændret senest ved
§ 47
i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 6, stk. 5, 3. pkt.
ophæves.
2.
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner politiet snarest
køretøjets nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.«
§ 17
I lov om afgift af vejbenyttelse (vejbenyttelsesafgiftsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 2006, foretages følgende ændringer:
1.
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner politiet snarest
køretøjets nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.«
§ 18
Stk. 1.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog
stk. 2. Loven finder anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter
ikrafttrædelsestidspunktet.
Stk. 2.
§ 14
træder i kraft fra dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1 Baggrund
Med opkrævningslovens vedtagelse i 2000 blev de materielle
regler om angivelse, afregning, betalingsfrister, opkrævning og morarenter
mv.
for selskabsskatter, afgifter, moms og i mindre grad told samlet og i vid
udstrækning harmoniseret. Der er dog fortsat en række krav, der afviger fra
hovedreglerne i opkrævningsloven. Indbetaling af A-skatter, moms og afgifter,
forrentning af for sent indbetalte krav mv. sker således på et forholdsvis
ensartet regelgrundlag, mens selve den praktiske håndtering af indbetalinger
fra - og udbetalinger til - virksomhederne ikke på samme måde er
harmoniseret.
Efter gældende regler og praksis behandles virksomhedernes
indbetalinger af A-skatter, selskabsskatter, moms, told, afgifter mv., samt
udbetalinger af f.eks. negativ moms eller andre beløb, således individuelt,
hvilket betyder, at beløbene indbetales til forskellige konti, - at beløbene
håndteres i forskellige systemer i told- og skatteforvaltningen, - og at der
også (i et vist omfang) anvendes forskellige morarentesatser ved for sen
betaling.
Generelt er den nuværende administration af opkrævningen
således - trods betydelige forenklinger i kraft af opkrævningslovens
vedtagelse
- fortsat ufleksibel for såvel myndighederne som virksomhederne, og det kan
være vanskeligt for virksomhederne at danne sig et samlet overblik over
virksomhedens mellemværende med told- og skatteforvaltningen.
Hensigten med Én Skattekonto (»skattekontoen«) er, at alle
betalinger mellem told- og skatteforvaltningen og virksomhederne samles og
fremover sker via én og samme konto, dvs., at told- og skatteforvaltningens
krav på indbetalinger fra virksomheder og virksomhedernes krav på
udbetalinger
fra told- og skatteforvaltningen automatisk modregnes efter et saldolignende
princip. Etableringen af skattekontoen forventes at lette
betalingen/opkrævningen for både virksomhederne og told- og
skatteforvaltningen
samt at give virksomhederne mulighed for hurtigt og enkelt via online-adgang
til skattekontoen at konstatere, om de skylder beløb eller har beløb til gode
hos told- og skatteforvaltningen.
Fysiske personers ind- og udbetalinger til/fra told- og
skatteforvaltningen vil med en enkelt undtagelse for så vidt angår opkrævning
af de såkaldte motorafgifter
ikke
følge skattekontokonceptet.
Skattekontoen er et led i regeringens handlingsplan »En
enklere hverdag for borgere og virksomheder« fra november 2004 samt et
væsentligt element i told- og skatteforvaltningens samlede modernisering af
it-systemerne.
I 2003 blev nemkonto-systemet vedtaget ved lov nr. 1203 af
27. december 2003 om offentlige betalinger. Med vedtagelsen heraf blev der
skabt et forenklet grundlag for det offentliges
udbetalinger
til borgere
og virksomheder. Set i sammenhæng hermed er skattekontoen udtryk for en
tilsvarende forenkling for virksomhedernes indbetalinger til told- og
skatteforvaltningen.
1.2 Sammenhængen med told- og skatteforvaltningens
systemmodernisering
Etableringen af skattekontoen er et led i told- og
skatteforvaltningens systemmoderniseringsprogram. Skattekontoen skal håndtere
alle virksomheders mellemværender med told- og skatteforvaltningen. Den
tekniske del af løsningen skal samtidig håndtere alle krav, der er under
inddrivelse, og inddrivelsessystemet genbruger faciliteterne fra
skattekontoens
debitorsystem (én fælles debitormotor). Det Fælles Inddrivelsessystem skal
udover virksomhedsrettede fordringer også omfatte personrettede fordringer og
øvrige statslige fordringer.
Hovedidéen bag sammenhængen mellem skattekontoen og Et
Fælles Inddrivelsessystem er, at det til enhver tid skal være muligt for
medarbejderne i kundecentrene, betalingscenteret og skattecentrene, at opnå
et
samlet overblik over virksomhedsopkrævninger og fordringer, der er sendt til
inddrivelse.
1.3 Formålet med skattekontoen
Det primære formål med skattekontoen er at lette og
forenkle administrationen af betalinger til og fra told- og
skatteforvaltningen
for både virksomhederne og myndighederne. Efter gældende regler afregnes og
registreres
indbetalinger til told- og skatteforvaltningen på en række forskellige konti
og
i en række forskellige it-systemer i told- og skatteforvaltningen.
Indbetalingerne betragtes således som adskilte forløb, hvilket betyder, at
det
kan være vanskeligt at danne sig et samlet overblik over den enkelte
virksomheds mellemværende med told- og skatteforvaltningen.
Herudover betyder det eksisterende opkrævningssystem, at
der bruges betydelige ressourcer på korrekt placering af fejlbehæftede beløb
eller beløb, hvor det ikke er angivet, hvad beløbet skal dække.
Med indførelsen af skattekontoen vil alle betalinger til og
fra told- og skatteforvaltningen blive registreret og afregnet via
skattekontoen.
I praksis vil virksomhederne således fremover kun skulle indbetale skyldige
beløb til én og samme konto (skattekontoen). På skattekontoen indgår også de
beløb, som virksomhederne har til gode fra told- og skatteforvaltningen, som
f.eks. negativ moms, eventuelt tilbagebetaling af tidligere indbetalte
afgifter
eller andre efter- eller tilbagebetalingsbeløb, som virksomheden måtte have
krav på.
Med skattekontoen indføres et »saldoprincip«, som er
sammenlignelig med det, man kender fra en bankkonto. Indbetalinger og
udbetalinger vil automatisk blive modregnet hinanden og det udvisende, som
kontoen
har, kan således – i lighed med en bankkonto – være negativt
(debetsaldo) eller
positivt (kreditsaldo). Enhver indbetaling til told- og skatteforvaltningen
vil
således i overensstemmelse med saldosystemet indgå på skattekontoen, og blive
anvendt til dækning af en eventuel debetsaldo.
Virksomhederne skal naturligvis fortsat til brug for
opgørelsen af told- og skatteforvaltningens krav mod virksomheden - og
omvendt
- indgive
angivelser
for
A-skat, moms, told og afgifter mv. efter de regler, der findes herom i
opkrævningsloven samt i de enkelte skatte- og afgiftslove. Med indførelsen af
saldoprincippet vil der imidlertid (generelt) ikke længere være behov for -
eller
krav om - at virksomhederne angiver, hvad en given
indbetaling
skal
dække, f.eks. moms, punktafgifter eller lignende. Med indførelsen af
saldoprincippet
anvendes en indbetaling altid til dækning af en eventuel debetsaldo.
Indbetalingen afskrives altid på det/de krav med den ældste forfaldsdato.
At alle ind- og udbetalinger indbetales henholdsvis
afregnes – og registreres – samlet via skattekontoen betyder, at
virksomhederne
nemt og hurtigt - via online-adgang til skattekontoen - på et hvilket som
helst
tidspunkt vil kunne få et overblik over, hvad deres samlede mellemværende med
told- og skatteforvaltningen er.
Gennemførelsen af skattekontoen vil således medføre en
forenklet håndtering af ind- og udbetalinger til told- og
skatteforvaltningen,
som vil lette administrationen heraf for både virksomhederne og told- og
skatteforvaltningen.
I Sverige har man siden 1998 haft en skattekonto
(»skattekontot«). Den svenske ordning er gradvist blevet udbygget, og er i
dag
betydelig mere omfattende end den foreslåede danske ordning. I Sverige er
både
virksomhedernes og borgernes betalinger til/fra skattemyndighederne omfattet
af
ordningen. I mindre omfang er også andre offentlige krav omfattet af
ordningen,
og på længere sigt er det hensigten, at yderligere offentlige krav skal være
omfattet heraf.
Den foreslåede danske skattekontoordning var oprindelig
også tænkt som en betalingsordning, der skulle omfatte samtlige krav til det
offentlige. Det er imidlertid vurderingen, at det vil være for omfattende på
én
gang at etablere en ordning, hvori samtlige indbetalinger indgår.
2. Gældende ret
Som anført er de materielle regler om opkrævning i vidt
omfang - for virksomhederne - blevet harmoniseret som følge af vedtagelsen af
opkrævningsloven, hvilket betyder, at reglerne om angivelses- og
betalingsfrister,
morarentesatser, gebyrsatser, udbetaling af negative tilsvar, klage og straf
og
i et vist omfang sikkerhedsstillelse er identiske for en række relevante
skatte- og afgiftslove. En fuldstændig harmonisering er der dog ikke tale om,
og der er således fortsat en række afvigelser i de enkelte love, særlig for
så
vidt angår betalingsfrister, morarentesatser, gebyrer og sikkerhedsstillelse.
Den praktiske administration af virksomhedernes betaling
håndteres fortsat helt individuelt. Virksomhederne indbetaler således A-skat
til én konto, moms til en anden konto, punktafgifter til en tredje konto
osv.,
og angivelser og betalinger for henholdsvis A-skat, moms, punktafgifter mv.
håndteres af told- og skatteforvaltningen som adskilte forløb og af
forskellige
systemer.
På udbetalingssiden er der derimod med vedtagelsen af
nemkonto sket en forenkling.
At indbetalingerne fortsat håndteres individuelt betyder,
at det ikke umiddelbart er muligt at gøre en virksomheds samlede
mellemværende
med told- og skatteforvaltningen op, uden at der skal trækkes oplysninger fra
flere forskellige systemer, ligesom modregning med negative tilsvar også
kræver
samkøring af oplysninger fra flere systemer.
Hvis virksomhederne ønsker at have mulighed for på et hvilket
som helst givet tidspunkt at kunne danne sig et overblik over deres
mellemværende med told- og skatteforvaltningen, forudsætter det således dels,
at virksomhedens bogholderi løbende er opmærksom på, hvilke fordringer, der
er
aktuelle, dels fordrer det et bogholderisystem, der kan håndtere betalingen
af
de enkelte fordringer. Langt de fleste virksomheder må formodes at have
bogholderisystemer, eller benytte sig af ekstern bistand, der kan håndtere
virksomhedens betalinger rettidigt, og som kan give et korrekt
øjebliksbillede
af virksomhedens betalingsrelationer til told- og skatteforvaltningen.
Men selv med avanceret bogholderi er der ingen garanti for,
at det billede af virksomhedens betalingsrelationer til told- og
skatteforvaltningen, som fremgår af virksomhedens interne bogholderi, er
fuldstændig identisk med det billede, som fremkommer ved at sammenholde
oplysningerne i told- og skatteforvaltningens betalingssystemer. Med
skattekontoen skabes der en fælles referenceramme for virksomheden og told-
og
skatteforvaltningen, for virksomhedens betalingsrelationer til told- og
skatteforvaltningen.
En gennemførelse af skattekontokonceptet forudsætter, at
der i mindre omfang ændres i eksisterende regler og praksis om beregning af
morarenter, debitors ret til at anvise, hvad en given indbetaling skal
anvendes
til betaling af (øremærkningsprincippet) samt reglerne om sikkerhedsstillelse
i
opkrævningsloven. De eksisterende - forskelligartede - frister for
indbetaling,
der findes dels i opkrævningsloven, dels i de enkelte særlove fastholdes
derimod. Der ændres heller ikke i den eksisterende praksis om modregning, men
i
kraft af saldoprincippet vil modregningen fremover ske rent automatisk.
2.1 Renteberegning - morarenter
Langt størstedelen af virksomhedernes indbetalinger til
told- og skatteforvaltningen, bl.a. A-skatter, moms, told og en række
afgifter,
er undergivet morarentereglerne i opkrævningslovens § 7.
Opkrævningslovens
§ 7, stk. 1, indeholder en fast månedlig rente - et tillæg - på 0,8
pct. som suppleres af en variabel månedlig rente i § 7, stk. 2, som
for 2006 udgør 0,1 pct. Denne samlede rentesats på 0,9 pct. beregnes pr.
påbegyndt
måned, dvs., at renten
betales pr.
påbegyndt
måned fra den
1. i den måned, hvor betaling skulle være sket.
At der betales pr. påbegyndt måned betyder i praksis, at en
virksomhed, der f.eks. skulle have betalt moms den 25. i måneden, men som
først
får beløbet betalt den 2. i den næstfølgende måned vil få pålagt 2 måneders
rente – og ikke bare rente for den uge, som virksomheden reelt er
forsinket med
betalingen. Renten fastsættes ved at gange satsen med antallet af
(påbegyndte)
måneder, der betales for sent. Der beregnes således efter de gældende regler
ikke renters rente.
Udformningen af de gældende morarenteregler betyder
således, at den virksomhed, der allerede har fået pålagt én eller to måneders
morarente, ikke har noget incitament til hurtigt herefter at få betalt det
pågældende krav til skattemyndighederne. Ud fra en almindelig
kreditbetragtning
vil virksomheden vælge at trække indbetalingen helt frem til lige inden den
næste måneds morarente udløses, dvs. lige inden den 1. i den næstkommende
måned.
Som anført afviger morarentesatsen for enkelte betalingers
vedkommende. Den – i beløbsmæssig henseende – absolut væsentligste
afvigelse
herfra er morarentesatsen for ordinære acontoskatte- (og
udbytteskatte-)indbetalinger.
Efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 29A, stk. 5, er
morarentesatsen vedrørende for sent indbetalte aconto- og udbytteskat den
efter
opkrævningslovens § 7, stk. 2, variable rente på pt. 0,1 pct. med
et
tillæg på 0,4, pct., dvs. en rente på 0,5 pct. pr. påbegyndt måned.
Der betales således en lavere morarente vedrørende for sen
indbetaling af ordinær acontoskat, end der betales for en række andre
indbetalinger. Forklaringen er, at der grundlæggende betales en lavere rente
vedrørende for sen indbetaling af egen indkomstskat - som f.eks. selskabsskat
-
end der gør vedrørende for sen indbetaling af indeholdte skatter og afgifter.
Fremkommer der restskat, jf. selskabsskattelovens
§ 29B, stk. 4, opgøres denne samt det her tilhørende tillæg, og det
samlede beløb heraf indgår på skattekontoen som en debetpostering.
Rentesatsen
for et forfaldent restskattebeløb er den samme som for sent indbetalte
acontoskatte-rater, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt.
og
§ 30, stk. 4, 2. pkt.
Der er fortsat enkelte selskaber, der ikke er omfattet af
acontoskatte-ordningen. For disse selskaber forfalder indkomstskatten til
betaling én gang årligt den 1. november efter udløbet af indkomståret, jf.
selskabsskattelovens § 30A, stk. 1. For disse selskaber vil det
samlede skattekrav inkl. tillæg blive opgjort og herefter blive overført til
skattekontoen. Morarentesatsen for restskat for disse selskaber er den samme
som for selskaber i acontoskatte-ordningen, jf. selskabsskattelovens
§ 30A, stk. 2, 2. pkt.
Udover i selskabsskatteloven afviger morarentesatsen i
nedennævnte love mv. fra den i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk.
2,
fastsatte rentesats på 0,9 pct.
–
lov om afgift af
dødsboer og gaver (boafgiftsloven),
–
bekendtgørelse om
gebyrer på blyakkumulatorer
(Lov om miljøbeskyttelse),
–
bekendtgørelse om
gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk (Lov om miljøbeskyttelse),
–
lov om afgift af
spillekasinoer (kasinoafgiftsloven),
–
lov om det danske
klasselotteri (klasselotteriafgiftsloven),
–
kulbrinteopkrævningsloven
–
lov om afgift af
gevinster ved lotterispil m.v. (lotterigevinstafgiftsloven),
–
pensionsafkastbeskatningsloven
–
pensionsbeskatningsloven
–
lov om tinglysning
(tinglysningsafgiftsloven)
–
lov om lokale
totalisatorspil (totalisatorspilafgiftsloven).
Morarentesatsen i disse love og regler er enten fastsat
delvist på baggrund af bestemmelsen i opkrævningslovens § 7 (typisk
sammensat som et månedligt tillæg på 0,4 pct. + den regulerbare rentesats
efter
opkrævningslovens § 7, stk. 2), eller helt uden relation til
opkrævningsloven.
Det er hensigten, at også betalinger efter disse love -
bortset fra boafgiftsloven - og bekendtgørelser skal indgå på skattekontoen.
Hvis det i skattekontokonceptet indbyggede saldoprincip
skal bringes til at fungere tilfredsstillende, dvs., hvis de forventede
administrative lettelser skal gennemføres, er det imidlertid en væsentlig
forudsætning,
at der benyttes én harmoniseret morarentesats. Dette betyder, at rentesatsen
i
de nævnte love og bekendtgørelser skal være den samme som efter
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. nærmere herom nedenfor
under afsnit 3.
2.2 Renteberegning ved tilgodehavender
Opkrævningslovens § 12 indeholder en generel regel om
udbetaling af negative tilsvar omfattet af opkrævningsloven eller
tilbagebetaling af for meget indbetalte beløb eller beløb, der er indbetalt
ved
en fejl. Sådanne beløb skal udbetales til virksomheden senest 3 uger efter
modtagelsen af angivelsen for den pågældende periode eller – hvor der er
tale
om en fejl – senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort told- og
skatteforvaltningen
opmærksom på den pågældende fejl.
Udbetales sådanne negative beløb ikke indenfor denne
tidsfrist, har virksomheden krav på rentegodtgørelse. Rentegodtgørelse sker
efter de retningslinier, der er fastsat i det såkaldte rentecirkulære
TS-cirkulære 2004-07 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb. For så
vidt
angår visse skatte- og afgiftsbeløb, er der fastsat særlige procentsatser,
der
anvendes ved tilbage- og efterbetalingskrav, f.eks. findes der i
selskabsskattelovens
§ 30, stk. 5, en bestemmelse om rentegodtgørelse vedrørende
overskydende
skat, der tilbagebetales efter den i bestemmelsen fastsatte frist.
For så vidt angår beløb, der omfattes af opkrævningslovens
§ 12 - samt andre beløb - sker forrentningen af tilbagebetalingsbeløb
med
den rentesats, der fremgår af rentelovens (lovbekendtgørelse nr. 743 af 4.
september 2002) § 5, jf. henholdsvis punkt 4 og 6 i rentecirkulæret.
Rentesatsen efter renteloven er pt. 2,15 pct. p.a. samt et fast tillæg på 7
pct., dvs. en årlig rentesats på 9,15 pct. svarende til en månedlig rentesats
på ca. 0,75 pct.
Med gennemførelsen af skattekontoen udbetales alle beløb
via skattekontoen. Om samspillet mellem udbetalinger via skattekontoen og
forrentning af for sent udbetalte tilbage- og efterbetalingsbeløb henvises
der
til afsnit 3.6 nedenfor.
2.3 Øremærkningsprincippet
Efter den gældende praksis – som ikke er lovbaseret – men
som følger af almindelige obligationsretlige principper står det debitor
(virksomheden) frit for at anvise, hvad en given indbetaling skal dække, hvis
der er flere forfaldne krav. Virksomheden kan således, hvor der er flere
forfaldne krav, og hvor virksomheden ikke kan klare betalingen af samtlige
krav
indenfor de givne betalingsfrister, have et ønske om
først
at betale
det/de krav, som rentemæssigt vil være mest belastende, hvis betalingsfristen
overskrides. Dette er ikke nødvendigvis de krav, der er ældst i tid.
Et oplagt eksempel kunne være, at man ønsker at udskyde
betalingen af en (ældre) acontoskatte-rate, for i stedet at være i stand til
at
indbetale et momskrav, for hvilket morarentesatsen er højere end for
acontoskatten.
For at kunne få den fulde forenklingseffekt af
skattekontokonceptet er det hensigten, at den ældste fordring altid skal
betales først. Dette betyder, at det eksisterende »øremærkningsprincip« må
fraviges, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 3.4.
2.4 Modregning
Modregning benyttes i vidt omfang af told- og
skatteforvaltningen. Mulighederne for modregning er ikke udtømmende
lovreguleret, men hviler i meget vidt omfang på praksis og almindelige
obligationsretlige principper. Dog findes der i bl.a. konkurslovens
§§ 16
og 42, kildeskattelovens § 46, stk. 3, § 73, stk. 7, og
§ 62, stk. 3, samt opkrævningslovens § 12, stk. 4, 2.
pkt.,
regler om modregning. Sidstnævnte bestemmelse fastslår en generel adgang til
at
foretage modregning med (negative) tilsvar og renter af tilsvar, hvis der
ikke
er angivet for en afsluttet regnskabsperiode. Modregningen kan ske, også
selvom
beløbet endnu ikke har nået den sidste rettidige indbetalingsdag.
For så vidt angår tvungen modregning - som er den i praksis
mest anvendte modregningsform - sondres der mellem konneks og ukonneks
modregning. Er der tale om konnekse krav udspringer kravene af samme
retsforhold,
f.eks. er
positiv moms og
negativ moms, der vedrører samme afregningsperiode
konnekse krav, mens
f.eks. arbejdsmarkedsbidrag og indkomst/selskabsskat ikke kan betegnes som
konnekse krav. Er der tale om konnekse krav, kan der uden videre, dvs., uden
at
der gives meddelelse herom, foretages modregning.
Er der derimod tale om krav, der ikke er konnekse - hvilket
i praksis oftest vil være tilfældet – gives der efter en fast
administrativ
praksis særskilt meddelelse om, at der foretages modregning.
At der således efter fast administrativ praksis skal gives
meddelelse om modregning betyder dog ikke, at hovedmanden, dvs. virksomheden,
kan afvise told- og skatteforvaltningens krav om modregning, hvis de
betingelser, der i øvrigt knytter sig til modregning, må anses for opfyldt.
Meddelelsen om modregning har karakter af et påbud til hovedmanden
(virksomheden). Virksomheden kan således ikke på baggrund af meddelelsen
afvise
modregningen. I praksis udsendes meddelelsen således også samtidig med at
modregningen finder sted. Modregningserklæringen indeholder oplysninger om
muligheden for at klage over den foretagne modregning.
Følgende krav skal være opfyldt for at der kan ske
modregning med ikke konnekse krav:
–
Kravene er
udjævnelige, dvs., at der i praksis kan ske modregning mellem de modgående
krav. Pengefordringer er således altid udjævnelige.
–
Kravene er
afviklingsmodne, dvs. forfaldne.
–
Kravene er gensidige, dvs., at m
odregning alene kan
gennemføres, hvor to personer (fysiske og/eller juridiske personer) har krav
på
hinanden, således at debitor efter den ene fordring er kreditor efter den
anden
fordring.
–
Modkravet er
retskraftigt, dvs., at der ikke er indtrådt forældelse eller lignende.
Modregningsmæssigt anses staten som en enhed. Dette
betyder, at de forskellige statsinstitutioner og styrelser skal betragtes som
en enhed, selvom de henhører under hvert sit ministerium. Dette gælder, når
staten modregner overfor borgeren. En virksomheds modregning overfor det
offentlige begrænses derimod normalt til krav, der angår samme myndighed.
Dette
begrundes med, at borgerens krav ikke kan anses for nødlidende.
Praksis og betingelser vedrørende modregning findes nærmere
beskrevet i SKATS Inddrivelsesvejledning i afsnit K.
Med gennemførelsen af skattekontoen ændres der generelt
ikke i modregningsbetingelserne. Et væsentligt led i gennemførelsen af
skattekontokonceptet er den automatiserede modregning og afskrivning på krav,
som følger af saldoprincippet. Som led i denne automatisering vil der
fremover
ikke blive udsendt en særskilt modregningserklæring på papir. I stedet
etableres der en elektronisk løsning, jf. nærmere herom de almindelige
bemærkninger i afsnit 3.1 nedenfor samt de specielle bemærkninger til
§ 1,
nr. 9, den foreslåede § 16a, stk. 1.
2.5 Sikkerhedsstillelser
I opkrævningslovens § 11, samt i en række afgiftslove
herunder toldloven er der regler om, at virksomheden i visse situationer skal
stille sikkerhed for eksisterende eller eventuelle fremtidige krav, eller for
at kunne opnå kredit.
En række af de regler, der findes i lovgivningen om
sikkerhedsstillelse, er særdeles specifikke i deres anvendelsesområde,
ligesom
flere af de eksisterende regler om sikkerhedsstillelser vedr. særlig told,
moms
og punktafgifter udspringer af EU-relateret lovgivning. Sikkerhedsstillelser
efter f.eks. toldloven og tobaksafgiftsloven tilsigter således alene at dække
de krav, der følger af disse love.
Opkrævningslovens § 11 indeholder derimod mere
generelle (ikke EU-relaterede) regler om sikkerhedsstillelse, dvs., at
sikkerhedsstillelsen efter § 11 ikke blot vedrører et enkelt krav, men
en
række forskellige skatte- og afgiftskrav.
Med gennemførelsen af skattekontoen vil sikkerhedsstillelser
efter opkrævningslovens § 11 komme til at dække samtlige de krav, der
indgår i en debetsaldo.
3. Lovforslaget
Skattekontoen er som anført et led i told- og
skatteforvaltningens samlede systemmodernisering. Hensigten med
gennemførelsen
af skattekontoen er at rationalisere og lette administrationen – og
overskueligheden
– af ind- og udbetalinger til/fra told- og skatteforvaltningen for både
virksomhederne og told- og skatteforvaltningen. For så vidt angår baggrund og
det overordnede formål med forslaget samt sammenhængen med den overordnede
systemmodernisering henvises der til bemærkningerne ovenfor under afsnit
1.1-1.3.
3.1 Saldoprincippet
Skattekontoen bygger på saldoprincippet, dvs. at
indbetalinger til told- og skatteforvaltningen, det være sig A-skatter, moms,
punktafgifter, told mv. og udbetalinger til virksomheden af f.eks. negativ
moms, tilbagebetaling af for meget opkrævede afgifter samt andre udbetalinger
fra told- og skatteforvaltningen, indgår ved en samlet opgørelse, hvor
udbetalinger til virksomheden modregnes direkte i de krav på indbetalinger,
som
told- og skatteforvaltningen har på virksomhederne.
I praksis betyder gennemførelsen af skattekontoen, at
virksomhederne kommer til at indbetale alle krav til told- og
skatteforvaltningen til én og samme konto i stedet for som i dag, hvor
virksomhederne indbetaler til forskellige konti afhængig af, om der er tale
om
A-skatter, moms, punktafgifter, told mv. Virksomhederne får via online-adgang
mulighed for løbende at følge med i bevægelserne på skattekontoen.
I lighed med den almindelige terminologi fra bankverdenen
anvendes begreberne »debetsaldo« og »kreditsaldo« i forbindelse med
skattekontoen. En debetsaldo er udtryk for, at virksomheden har en samlet
nettogæld
til told- og skatteforvaltningen. Det samlede beløb kan være sammensat af et
eller flere enkeltkrav. Omvendt er en kreditsaldo udtryk for, at virksomheden
har et samlet nettotilgodehavende hos told- og skatteforvaltningen. Et
tilgodehavende, som kan være sammensat af tilbagebetalinger vedrørende flere
enkeltkrav.
Modregning sker naturligvis allerede i meget vidt omfang,
men forudsætter med de eksisterende opdelte opkrævningssystemer, at
oplysninger
fra forskellige opkrævningssystemer sammenholdes. Med systemmoderniseringen
etableres der en tæt sammenhæng mellem opkrævnings- og
inddrivelsessystemerne,
som indeholder oplysninger om alle former for betalinger samt om samtlige
debitorer. I kraft heraf skabes muligheden for at lade ind- og udbetalinger
indgå i en saldoopgørelse, som baseres på, at modregning skal ske automatisk,
sådan som det er tilfældet med en bankkonto.
Den eksisterende praksis vedrørende modregning - samt de få
egentlige regler på området - vil der ikke blive ændret i, dvs., at de
grundlæggende betingelser om at kravene skal være udjævnelige,
afviklingsmodne,
gensidige og retskraftige fortsat skal respekteres.
Efter den gældende praksis er det en forudsætning for
modregningen, at told- og skatteforvaltningen i forbindelse med, at der
foretages modregning, udsender en skriftlig modregningserklæring. Denne
erklæring
udsendes på normal vis med brevpost. Modregningserklæringen indeholder
orientering om den foretagne modregning samt klagevejledning til
Landskatteretten. Modregningserklæringen har karakter af et påbud til
modtageren. Modtageren kan ikke afvise erklæringen, og erklæringen kræver
ikke
accept.
Med den automatiske modregning, som er en væsentlig
forudsætning for det saldoprincip, som er grundstenen i skattekontoen,
bortfalder den skriftlige papirbaserede modregningserklæring. Den
papirbaserede
modregningserklæring erstattes af en elektronisk »advis«-ordning, således at
virksomheden, når den åbner skattekontoen, får en elektronisk meddelelse, som
indeholder de samme oplysninger, som den modregningserklæring, der i dag
udsendes pr. brev. Herunder oplysninger om muligheden for klage.
Med indførelsen af skattekontoen vil told- og
skatteforvaltningens opmærksomhed i opkrævningsmæssig sammenhæng
alene
rette sig mod den til enhver tid værende saldo og ikke mod den eller de
enkelte
krav, som denne saldo er sammensat. Dette betyder også, at en opkrævning vil
rette sig mod den til enhver tid værende saldo, og at beregningen af
morarenter
vil rette sig mod debetsaldoen og ikke mod det enkelte krav/den enkelte
restance.
Da morarenten efter de eksisterende regler ikke er ensartet
for de enkelte krav - selvom der med opkrævningsloven er sket en vis
harmonisering - er det nødvendig at harmonisere de enkelte rentesatser, jf.
nærmere om fastsættelse af rentesats og renteberegning af henholdsvis en
debet-
og en kreditsaldo under afsnit 3.5 nedenfor.
I kraft af at told- og skatteforvaltningens fokus
udelukkende rettes mod saldoen er det i princippet ikke nødvendigt at angive,
hvad en given indbetaling vedrører, idet enhver indbetaling automatisk vil
blive
anvendt til at nedbringe en eventuel debetsaldo. Af hensyn til told- og
skatteforvaltningens regnskabsaflæggelse overfor Finansministeriet og da
visse
afgifter helt eller delvis opkræves på vegne af EU, vil told- og
skatteforvaltningen
dog fortsat have behov for at have fuldt overblik over de enkelte kravs
størrelse
og forfald mv. Told- og skatteforvaltningen vil således på et hvert givet
tidspunkt være i stand til at identificere, hvilke krav den til enhver tid
værende debet- eller kreditsaldo er sammensat af.
Der ændres ikke i de grundlæggende regler for, hvordan og
hvornår, der skal ske angivelse og indbetaling vedrørende de enkelte krav.
For
så vidt angår de krav, der er fuldt og helt omfattet af opkrævningslovens
regler, vil det således fortsat være angivelses- og betalingsfristerne i
lovens
§ 2, der vil være gældende, mens f.eks. moms, told og
(aconto)selskabsskatter fortsat vil følge de angivelsesfrister, der er
fastsat
i de respektive lovgivninger.
3.2 Debet- og kreditsaldo
Som nævnt opereres der med begreberne debet- og
kreditsaldo, og opkrævning og betaling vil med gennemførelsen af
skattekontokonceptet rette sig mod den til enhver tid værende saldo og ikke
mod
de enkelte krav.
For at sikre skattekontoen en vis fleksibilitet og for at
undgå at skulle udsende et større antal rykkere, fastsættes grænsen for, hvor
stor en debetsaldo (skyld til told- og skatteforvaltningen) der tillades, før
der udsendes en rykkerskrivelse, til 5.000 kr. Det er ved fastsættelsen af
denne grænse beregnet, at told- og skatteforvaltningen årligt vil kunne spare
op mod 400.000 rykkerskrivelser, dvs., en betydelig administrativ besparelse,
som dog skal modregnes med indtægten fra de rykkergebyrer, der faktisk
betales.
Samlet er der dog tale om såvel en administrativ lettelse som en besparelse
for
told- og skatteforvaltningen, jf. nedenfor om de provenumæssige konsekvenser
af
lovforslaget.
Dette kan udtrykkes således, at virksomhederne får lov at
have en »kassekredit« på op til 5.000 kr. mod at betale den til enhver tid
værende
morarentesats herfor, og samtidig er det et væsentligt element heri, at
virksomhederne
»slipper« for rykkere vedrørende småbeløb på under 5.000 kr., men
virksomheden
kan følge saldoen og alle dens bevægelser online.
Overstiger debetsaldoen 5.000 kr. udsendes der en rykker
herfor. Efterkommes denne rykker ikke overgives beløbet til inddrivelse efter
de gældende regler herom. Om oversendelse af beløb til
restanceinddrivelsesmyndigheden
samt behandlingen af beløb under inddrivelse se afsnit 3.9 nedenfor.
Udgangspunktet for skattekontoen er, at så snart
skattekontoens saldo går i kredit, dvs., i det øjeblik hvor der af den ene
eller anden grund skal udbetales et beløb til virksomheden, f.eks. negativ
moms, udbetales hele kreditsaldoen automatisk til virksomhedens nemkonto.
En kreditsaldo vil alene bestå, hvis virksomheden positivt
tilkendegiver, at den ønsker en at have en kreditsaldo af en vis størrelse
stående til betaling af kommende krav, jf. nærmere herom under afsnit 3.6
samt
de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9, den foreslåede § 16c,
stk. 4.
3.3 Hvilke virksomheder og hvilke krav er omfattet
af skattekontoen
Skattekontokonceptet vil fra start rette sig mod
erhvervsdrivende virksomheder. Såvel personligt drevne virksomheder som
selskaber, erhvervsdrivende fonde og foreninger vil være omfattet af reglerne
om skattekontoen. Alle erhvervsdrivende virksomheder, der er registreret for
et
eller flere betalingsforhold hos told- og skatteforvaltningen vil således
anvende reglerne om skattekontoen. I modsætning til den svenske ordning
udeholdes private personers betalinger - med en enkelt undtagelse
(motorafgifterne) - fra ordningen.
Også offentlige myndigheder, stat, kommuner og
institutioner, herunder selvejende institutioner, der f.eks. indeholder og
indbetaler skatter til told- og skatteforvaltningen vil være omfattet af
reglerne om skattekontoen. Nedenfor anvendes under ét for samtlige omfattede
-
både offentlige og private - udtrykket »virksomhederne«.
Hensigten er så vidt muligt, at
alle
betalinger mellem virksomhederne og told-
og skatteforvaltningen, som er knyttet til virksomhedens CVR.nr. eller SE.nr.
skal være omfattet af skattekontoen. Enhver betaling, der holdes uden for
skattekontokonceptet vil betyde, at denne systemmæssigt skal behandles
selvstændigt,
og en del af rationalet og de administrative besparelser, der er forbundet
med
gennemførelsen af skattekontoen, bortfalder herved.
Det generelle udgangspunkt for ordningen er, at de skatte-
og afgiftskrav som virksomhederne afregner, og som i dag er omfattet af
opkrævningslovens bestemmelser, fremover skal afregnes via skattekontoen. Den
nærmere afgrænsning af hvilke krav, der falder ind under reglerne i
opkrævningsloven, findes i lovens § 1, stk. 1-5.
I § 1, stk. 1, fastslås det, at loven gælder for skatter
og afgifter mv., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger
mv.
er eller skulle have været registreret hos told- og skatteforvaltningen,
medmindre
der er fastsat særlige bestemmelser om opkrævning mv. i anden lovgivning
eller
i EF-forordninger.
§ 1, stk. 2, henviser til § 9, der
indeholder særlige regler om angivelse for visse varemodtagere.
I § 1, stk. 3, slås det fast, at loven også
gælder for opkrævning af andre skatter og afgifter i det omfang, der i anden
lovgivning henvises hertil. I praksis findes der bl.a. i ligningslovens
§ 17E, stk. 4, en bestemmelse om, at opkrævningslovens regler
finder
anvendelse ved opkrævningen af afgift efter kursgevinstlovens § 25,
stk. 6. I selskabsskattelovens § 24 henvises der til, at
opkrævningslovens regler finder anvendelse ved opkrævningen af
indkomstskatter
for selskaber og foreninger mv., dog finder kapitel 2 om frister for
angivelse
og betaling og fastsættelse af morarente samt kapitel 3, der indeholder
særlige
regler for visse varemodtagere, ikke anvendelse. Også
tinglysningsafgiftsloven
indeholder visse henvisninger til opkrævningslovens regler.
I § 1, stk. 4, slås det fast, at told ikke er
omfattet af loven, hvilket dog i kraft af en henvisning i toldlovens
§ 37
fraviges for så vidt angår opkrævningslovens §§ 6, 7 og 14, om
henholdsvis
rykkergebyr, morarenteberegning og lønindeholdelse.
I § 1, stk. 5, fastslås det, at lovens regler
alene finder anvendelse på ejers, selskabets, fondens eller foreningens egne
indkomstskatter i det omfang, dette er særlig fastsat i anden lovgivning. Den
ovennævnte henvisning i selskabsskattelovens § 24 er et eksempel på, at
egne indkomstskatter (selskabsskatterne) er omfattet af opkrævningslovens
regler.
Opkrævningen af en række skatter og afgifter følger således
helt eller blot med enkelte undtagelser reglerne i opkrævningsloven herunder
også fristerne for angivelse mv. Det drejer sig om de skatter og afgifter,
der
opkræves efter de love, der er nævnt i opkrævningslovens bilag 1, liste A og
B,
dvs. at også opkrævningen af indeholdt A-skat og indeholdt
arbejdsmarkedsbidrag, renteskat, udbytteskat og royaltyskat (stort set)
følger
reglerne i opkrævningsloven. Denne type skatter og afgifter er omfattet af
bestemmelsens
§ 1, stk. 1.
Herudover er der en række skatter og afgifter, der i større
eller mindre grad er undergivet opkrævningslovens regler. Det drejer sig
bl.a.
om selskabsskatter, told, moms, tinglysningsafgift, kulbrinteskat,
indeholdelsespligtig
afgift efter pensionsbeskatningsloven, indeholdelsespligtig skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven, m.v. For flere af disse loves vedkommende
drejer det sig kun om en eller ganske enkelte henvisninger til
opkrævningslovens regler. F.eks. kan der alene være tale om, at morarenten er
baseret på opkrævningslovens § 7, stk. 2, plus et tillæg på typisk
0,4 pct. pr. påbegyndt måned. Denne type skatter og afgifter falder ind under
opkrævningslovens § 1, stk. 3.
Yderligere er der en række skatter og afgifter - som ikke
kan betegnes som indkomst- eller avanceskatter - og som
ikke
er
undergivet opkrævningslovens regler - men hvor opkrævningsbestemmelserne er
indeholdt i den enkelte lov, det drejer sig om følgende love og
bekendtgørelser:
–
Boafgiftsloven
–
lotterigevinstafgiftsloven
–
stempelafgiftsloven
–
(I mindre grad)
tinglysningsafgiftsloven
–
totalisatorafgiftsloven
–
kasinoafgiftsloven
–
brændstofforbrugsafgiftsloven
–
vejbenyttelsesafgiftsloven
–
vægtafgiftsloven
–
bekendtgørelse om
gebyrer på blyakkumulatorer (under miljøbeskyttelsesloven)
–
bekendtgørelse om
gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk (under miljøbeskyttelsesloven).
Bortset fra betalingen af bo- og gaveafgift, som ikke er
knyttet til en virksomhed, og som heller ikke forudsætter registrering hos
myndighederne, skal også de ovennævnte afgifter og gebyrer indgå på
skattekontoen.
Fra 2008 overtager SKAT opkrævningen af vægtafgift,
brændstofforbrugsafgift og vejbenyttelsesafgift (under et: motorafgifterne)
fra
Rigspolitiet. Disse afgifter skal for virksomhedernes vedkommende også
opkræves
efter reglerne om skattekontoen. Derudover er det hensigten, at den del af
motorafgifterne, der opkræves fra fysiske personer også skal ske via
skattekontoen. Der henvises nærmere herom til afsnit 3.13.3 samt de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 9, den foreslåede § 16, stk. 2.
Administrative bøder, der gives f.eks. efter
opkrævningslovens § 18, eller efter tilsvarende bestemmelser i de
enkelte
særlove samt gebyrer i forbindelse med ansættelse, opkrævning og betaling,
f.eks. gebyrer efter opkrævningslovens §§ 4 og 6, eller gebyrer efter
anden lovgivning, foreslås ligeledes opkrævet efter reglerne om
skattekontoen,
og indgår på lige fod med de øvrige betalinger, dvs. at betalingen af
administrative bøder og opkrævningsgebyrer mv. følger det nedenfor under
afsnit
3.4 beskrevne FIFO-princip. Det er kun bøder der gives til selskaber, som vil
være omfattet af reglerne om skattekontoen. Bøder vedrørende personligt
drevne
virksomheder knyttes til virksomhedens ejers personnummer, og kommer således
ikke til at indgå på skattekontoen.
Der henvises i øvrigt for så vidt angår de omfattede
betalinger til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9 (den foreslåede
§ 16, stk. 1).
3.4 Betaling af den ældste fordring først -
ophævelse af øremærkningsprincippet
Som beskrevet, retter told- og skatteforvaltningens fokus
sig med gennemførelsen af skattekontoen mod den til enhver tid værende saldo.
I
praksis betyder dette, at enhver indbetaling - uanset karakteren heraf -
anvendes til at nedbringe en eksisterende debetsaldo eller til forøgelse af
en
eventuel kreditsaldo. For at fastholde den administrative forenkling, som
saldoprincippet lægger op til, er det hensigten, at hvor en debetsaldo er
sammensat af flere krav, anses en indbetaling fra virksomheden for at dække
den
fordring, der har den ældste forfaldsdato.
Eksisterer der eksempelvis en debetsaldo på 5.000 kr., som
er sammensat af to fordringer f.eks. A-skat og told på hver især 2.500 kr. -
med A-skattekravet som det, der forfalder først - vil en indbetaling på 2.500
fra virksomheden nedbringe saldoen til 2.500 kr. Indbetalingen vil blive
anset
for at dække den af de to fordringer, som har den ældste forfaldsdato, dvs.
A-skattekravet. Saldoen er herefter på 2.500 kr. og udgøres alene af
toldkravet. Dette kan illustreres således (indbetalingsdatoerne er fiktive):
Tekst
Dato
Debet
Kredit
Saldo
A-skat
1.1
2.500
(forfald d. 1.1)
- 2.500
Told
15.1
2.500
(forfald d. 15.1)
- 5.000
Indbetaling
1.2
2.500
(A-skat med forfald d. 1.1. betales)
- 2.500
(saldoen består alene af told-kravet)
Afskrivningen på saldoen vil således ske efter
FIFO-princippet, som også er det princip, der anvendes i relation til
statsregnskabet. Herved kan der føres sædvanligt regnskab for den enkelte
fordring, og der kan afregnes til EU, arbejdsmarkedsfonde mv.
Som beskrevet ovenfor under afsnit 2.3 er det en fast og
indarbejdet praksis, at skatteyderne frit kan anvise, hvilket eller hvilke
krav
en given indbetaling skal dække. Med gennemførelsen af en regel om, at der
altid afskrives på den ældste fordring først, brydes
»øremærkningsprincippet«.
Det er primært i de nedenstående 5 situationer, hvor
skatteyderen har/har haft en interesse i, at betale et nyere krav frem for et
ældre krav.
1.
Hvor manglende
betaling af et nyere krav er bødebelagt, mens manglende betaling af det ældre
krav ikke er.
2.
Hvor der på saldoen
indgår administrative bøder, og hvor manglende betaling heraf kan føre til at
bøden skal afsones med fængsel.
3.
Hvor et yngre krav
har en højere morarentesats end et ældre krav, særlig set i lyset af, at de
eksisterende
morarentebestemmelser udløser en hel måneds rente.
4.
Hvor der til det
nyere krav er knyttet en sikkerhedsstillelse som udløses, hvis ikke kravet
betales.
5.
Hvor der til det
nyere krav er knyttet en bestemmelse om, at den pågældende virksomhed kan få
frataget
registreringen, hvis angivelse og betaling ikke finder sted.
Vedrørende pkt. 1, har dette dog i realiteten alene gjort
sig gældende i relation til de såkaldte kildeskattebøder, der blev pålagt en
arbejdsgiver, hvis denne ikke indbetalte den indeholdte A-skat indenfor de
fastsatte frister. Kildeskattebøderne i opkrævningslovens § 17 blev
imidlertid ophævet ved lov nr. 1441 af 22. december 2004 om ændring af
skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
(Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders
underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne). Herudover er der
ikke
i skatte- og afgiftslovgivningen bødestraf forbundet med manglende
indbetaling
af krav fra told- og skatteforvaltningen. Interessen i, at kunne anvise en
given indbetaling til betaling af et yngre bødebelagt krav frem for et ældre
ikke bødebelagt krav ses således efter kildeskattebødernes ophævelse ikke
længere at være til stede.
Vedrørende punkt 2, er det således, at bøder der gives til
en personlig drevet virksomhed knyttes til virksomhedsindehaverens cpr.nr.
Disse bøder bliver således ikke omfattet af reglerne om skattekontoen.
Juridiske
personer kan selvsagt ikke afsone en bøde.
Vedrørende pkt. 3 bemærkes, at som led i gennemførelsen af
saldoprincippet sker der en harmonisering af renten, så der fremover alene
opereres med én (dag til dag) rentesats knyttet til debetsaldoen. Da der
bliver
gennemført en harmoniseret saldobaseret rentesats, og da renten »reduceres«
til
en dag til dag-rente, således at der ikke mere udløses en hel eller to
måneders
rente, fjernes incitamentet til at »spekulere« i at betale et højere
forrentet
yngre krav frem for et ældre lavere forrentet krav helt.
Vedrørende pkt. 4 kan der fortsat være et incitament til at
ønske at betale et yngre krav frem for et ældre. For så vidt angår
sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11, udstrækkes denne
sikkerhedsstillelse med gennemførelsen af skattekontoen til at omfatte
samtlige
krav på saldoen, jf. afsnit 3.12 nedenfor. For disse sikkerhedsstillelsers
vedkommende vil det med gennemførelsen af skattekontoen således ikke længere
have nogen betydning, om det ene krav betales før det andet.
Vedrørende pkt. 5 er reglen i registreringsafgiftslovens
§ 18, stk. 2, et eksempel på, at told- og skatteforvaltningen kan
fratage en virksomhed dens registrering efter denne lov, indtil de forfaldne
afgifter er betalt.
Inden fratagelse
af registreringen kommer på tale, vil der imidlertid typisk have været en
forudgående proces, hvor virksomheden, i en periode ikke har angivet og
betalt
skyldig afgift rettidigt, og hvor virksomheden først har fået forkortet sin
angivelsesperiode, og/eller er blevet mødt med krav om sikkerhedsstillelse
for
de forfaldne krav.
Fratagelse af registreringen er den absolut sidste mulighed
for at tvinge virksomheden til angivelse og betaling. Fratagelse af
registreringen er således en mulighed, som er tiltænkt anvendelse overfor de
virksomheder, der hverken kan – eller vil – betale, og som bevidst
spekulerer i
at betale bestemte krav frem for andre mindre »risikofyldte« krav. Told- og
skatteforvaltningen har således ingen særskilt interesse i, at den
virksomhed,
der uforvarende er kommet i en situation, hvor den ikke har mulighed for at
betale en forfalden registreringsafgift fratages sin registrering.
Herved fratages virksomheden formentlig sit
eksistensgrundlag, og vil blot få endnu vanskeligere ved at betale eventuelle
andre udestående skatte- og afgiftskrav. Forud for en fratagelse af
registreringen vil der altid være en forudgående kontakt mellem SKAT og den
pågældende virksomhed, og i det omfang virksomheden har viljen til at finde
en
løsning på betaling af det udestående krav, vil SKAT naturligvis bestræbe sig
herpå.
På denne baggrund skønnes en ophævelse af
øremærkningsprincippet med de ændringer, som skattekontokonceptet lægger op
til, således ikke at have den store praktiske betydning sammenholdt dels med
den væsentlige betydning, som afskaffelse af øremærkningsprincippet har i
forhold til gennemførelsen af det saldoprincip, som er bærende for
skattekontokonceptet og dels med de betydelige administrative fordele, som
også
er indeholdt i skattekontoen, herunder for virksomhederne.
3.5 Renteharmonisering og omlægning til dag til
dag-rente
Med gennemførelsen af opkrævningsloven er der i vid
udstrækning sket en harmonisering af morarentebestemmelserne, jf.
opkrævningslovens § 7. Der er dog fortsat morarentesatser i
selskabsskatteloven samt flere andre steder, der afviger fra den rentesats,
der
er fastsat i opkrævningslovens § 7, jf. nærmere herom bemærkningerne
under
afsnit 2.1 ovenfor.
Med gennemførelsen af skattekontoen og det saldoprincip,
der knytter sig hertil, flytter fokus sig fra den enkelte fordring til
»saldoen« på skattekontoen. Det afgørende er her, om der er en debet- eller
en
kreditsaldo, dvs. om virksomheden er i restance overfor told- og
skatteforvaltningen eller har penge til gode.
Med gennemførelsen af saldoprincippet er det også naturligt
– men ikke nødvendigt – at der, som det er tilfældet for
forrentningen af en
banksaldo, knyttes én rentesats til saldoen. Teknisk er det således i
sammenhæng
med skattekontoen muligt at operere med differentierede rentesatser afhængigt
af, hvilket krav der er tale om. En væsentlig del af forenklingen, herunder i
relation til systemmoderniseringen, er imidlertid gennemførelsen af
saldoprincippet, som for at fungere optimalt - og for at de forudsatte
administrative besparelser kan opnås - forudsætter, at der alene opereres med
én rentesats.
Udgangspunktet for en harmonisering af rentesatsen er den
eksisterende rentesats i opkrævningslovens § 7, stk. 1, som er
sammensat af en markedsbaseret variabel månedlig rente efter bestemmelsens
stk. 2, på pt. 0,1 pct., samt et tillæg på 0,8 pct. pr. påbegyndt måned.
Den samlede rente for krav der opkræves og forrentes fuldt ud efter
opkrævningslovens regler er således i øjeblikket (2006) på 0,9 pct. pr.
påbegyndt måned. Det vil i praksis sige, at en dags forsinkelse med
betalingen
kan udløse en hel måneds rente.
For selskabsskatterestancer er rentesatsen efter
selskabsskattelovens § 29, stk. 4, derimod alene fastsat til renten
efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, med et tillæg på 0,4 pct. pr.
påbegyndt måned, dvs. i alt 0,5 pct. pr. påbegyndt måned. Også enkelte andre
love mv. har rentesatser, der er fastsat med henvisning til opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, samt et tillæg på 0,4 pct. pr. påbegyndt måned.
Herudover er der love, hvor morarentesatsen er fastsat uden
sammenhæng med opkrævningslovens § 7. Der henvises til de love der er
nævnt ovenfor under afsnit 2.1.
Udgangspunktet for en harmoniseret rentesats er på den ene
side, at den ikke, ud fra en generel betragtning, bør føre til, at der er
virksomheder, der oplever en beløbsmæssig stigning i den samlede betaling af
morarenter, og på den anden side skal en harmoniseret rentesats så vidt
muligt
tilstræbe at være provenuneutral.
Beregninger viser, at en rentesats på 0,81(
»
0,8)
pct. pr. måned (ca. 10 pct. årligt) vil være provenuneutral. Dette betyder,
at
morarentesatsen for selskaber, der overtræder betalingsfristen for betaling
af
acontoskatterater, stiger med 0,3 pct. pr. måned sammenholdt med de nuværende
0,5 pct. pr. måned. Samtidig trækker det dog i den anden retning, at reglerne
om at beregne rente pr. påbegyndt måned erstattes af en (billigere) dag til
dag-renteberegning.
I praksis betyder den nuværende månedlige beregning af
morarenter, at der er samme regler for alle, uanset om der er tale om en
normalt god betaler, der har en mindre restance eller en kort
fristoverskridelse,
eller der er tale om en virksomhed, der gentagne gange bruger mellemværendet
med told- og skatteforvaltningen som ekstra kredit.
F.eks. vil en virksomhed, der kommer 10 dage for sent med
moms, der forfalder til betaling den 25. i måneden, komme til at betale en
rente, der svarer til ca. 75 pct. p.a., mens en virksomhed, der skylder moms
i
flere måneder skal betale, hvad der svarer til 10,8 pct. p.a. Der er således
ikke i dag en god proportionalitet mellem »forseelsen« og »straffen«.
Forslaget
om én skattekonto lægger med omlægningen fra månedlig rente til dag til
dag-rente op til et regelsæt, der i stedet belønner de »gode betalere« og
straffer de »dårlige betalere« efter »noget for noget«-princippet.
For så vidt angår de længerevarende restancer, vil gennemførelsen
af skattekontoen betyde, at der betales højere rente for langvarige restancer
end for kortvarige restancer. Det følger bl.a. af rentesrente-princippet. For
selskaber, der er i restance med selskabsskat i mere end ca. 2 måneder, vil
der
således blive tale om en højere morarente end i dag, idet der vil blive
anvendt
samme rente som vedrørende f.eks. moms og A-skat. Der vil typisk være tale om
virksomheder, der er i alvorlige likviditetsvanskeligheder, under
betalingsstandsning, konkurs mv., mens den almindelige selskabsskattebetaling
ikke påvirkes.
3.6 Forrentning og udbetaling af en kreditsaldo
Hovedreglen vil, jf. den foreslåede § 16 c,
stk. 4, være, at en kreditsaldo straks udbetales til virksomheden, hvis
ikke virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder,
mangler at indsende selvangivelse, eller hvis ikke der skal modregnes med
beløb, som er under inddrivelse. Også transporter, som 3. mand kan have
stiftet
over kreditsaldoen, skal respekteres forud for en udbetaling.
Ofte vil en virksomhed indbetale et beløb til betaling af
et givet krav én eller to dage før den sidste rettidige betalingsdag for det
pågældende krav. Herved opstår der en kreditsaldo, som, jf. den ovennævnte
hovedregel
om udbetaling af en kreditsaldo, skal udbetales straks.
For at undgå den situation, hvor der straks efter en
indbetaling fra virksomheden sker udbetaling af et beløb, som virksomheden
helt
bevidst har indbetalt til betaling af et eller flere krav, der har sidste
rettidige betaling indenfor de nærmeste dage, foreslås det, at en kreditsaldo
ikke udbetales, når der er krav, som har sidste rettidige betalingsfrist
inden
for de næste 5 hverdage. De 5 dage er fastsat ud fra en betragtning om, at
det
bør være muligt at foretage »forudbetalinger« i en vis periode forud for en
given betalingsfrist, uden at der sker øjeblikkelig ud/tilbagebetaling af det
indbetalte beløb, men på den anden side skal fristen heller ikke være så
lang,
at SKAT over længere tid kan »holde« en kreditsaldo tilbage på kontoen under
henvisning til, at der løbende indgår nye krav på saldoen, som nærmer sig
fristen for sidste rettidige betaling.
Der beregnes rente af den kreditsaldo (indtil 5.000 kr.),
der opstår som følge af indbetalingen i de op til 5 dage, der går indtil
kravet
betales fra skattekontoen. Denne rente tilskrives den 1. i måneden efter og
vil, da der alene er tale om én eller to dages rente, typisk udgøre ganske få
kroner. Denne situation kan opstå flere gange i løbet af et år. Disse
småbeløb
skal efter hovedreglen om udbetaling af en kreditsaldo straks udbetales til
virksomheden. Det vil imidlertid være en administrativ belastning for
virksomhederne løbende at skulle bogføre sådanne småbeløb. For ikke at
»genere«
virksomhederne med sådanne udbetalinger på ganske få kroner er det således
valgt at indsætte en udbetalingsgrænse på 100 kr.
Virksomheden kan imidlertid til enhver tid bortvælge den
foreslåede udbetalingsgrænse på 100 kr., således at alle beløb uanset
størrelsen udbetales. Virksomheden kan også vælge at få indsat en højere
beløbsgrænse, således, at kun beløb der overstiger den ønskede beløbsgrænse
udbetales. Formålet med at fastsætte en højere beløbsgrænse for udbetaling
kan
være ønsket om at have en fast kreditsaldo til imødegåelse af betaling af nye
krav, der debiteres saldoen. Det vil blive muligt for virksomheden via den
planlagte online-adgang til skattekontoen selv at ændre den indsatte
udbetalingsgrænse til 0 kr. eller til et andet beløb.
Opkrævningslovens § 12 indeholder en bestemmelse om,
at en udbetaling til virksomheden som følger af en negativ angivelse (f.eks.
moms) eller en tilbagebetaling, som følger af en fejl, skal være sket
indenfor
3 uger fra henholdsvis tidspunktet for modtagelsen af angivelsen eller
tidspunktet for at virksomheden har gjort told- og skatteforvaltningen
opmærksom på den pågældende fejl. Denne bestemmelse stammer oprindeligt fra
momsloven. Udbetales et beløb ikke indenfor den angivne frist på 3 uger, har
virksomheden krav på rentegodtgørelse af beløbet efter rentelovens
bestemmelser
herom, jf. TS-cirkulære 2004-07, pkt. 4, jf. nærmere herom ovenfor under
afsnit
2.2.
Også selskabsskatteloven indeholder i § 29B,
stk. 5, en frist på to bankdage for udbetaling af overskydende skat.
Overholdes denne frist ikke forrentes beløbet. Om bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 29B, stk. 5, og de ændringer som
skattekontoen
medfører af denne bestemmelse, skal der henvises til bemærkningerne til den
foreslåede § 2, nr. 3.
Efter den foreslåede hovedregel vil således kun beløb over
100 kr. blive udbetalt. Herved kan man komme i den situation, at der
tilbageholdes op til 100 kr. ud over de tre uger, der er fristen for
udbetaling
ifølge opkrævningslovens § 12. Da virksomhederne imidlertid kan fravælge
100 kr.-grænsen og få udbetalt ethvert beløb uanset størrelsen, anses 100
kr.-grænsen ikke for at stride mod udbetalingsfristen i opkrævningslovens
§ 12. Også hvor virksomheden positivt har tilkendegivet, at man ønsker
en
kreditsaldo af en given størrelse, er man ude af fristereglerne i henholdsvis
opkrævningslovens § 12 og selskabsskattelovens § 29B, stk. 5.
Der foreslås herudover under hensyn til varetagelsen af 3
ugers-fristen i opkrævningslovens § 12, stk. 2, indsat en
bestemmelse, om at i de tilfælde, hvor en kreditsaldo opstår, som følge af at
virksomhedens tilsvar er negativt, da udbetales kreditsaldoen inden for den i
§ 12 anførte tre ugers frist.
En negativ angivelse/udbetaling indgår imidlertid først på
saldoen, når denne er godkendt, og der er foretaget eventuel modregning heri.
Der kan således forekomme situationer, hvor beløbet af den ene eller anden
grund ikke vil kunne tilgå saldoen - og dermed udbetales - indenfor den
fastsatte tre-ugers frist. I disse situationer vil virksomheden få
rentegodtgørelse efter rentelovens regler.
Rentesatsen ved forrentning af en kreditsaldo er fastsat
til den variable rentesats efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, ud
fra den betragtning at der ikke skal kunne »spekuleres« i løbende at have en
større kreditsaldo stående. Denne rentesats er pt. på 0,1 pct. pr måned
svarende til en årlig rentesats på ca. 1,2 pct. Rente beregnes daglig og
tilskrives månedligt, som det er tilfældet med den fastsatte morarentesats.
En
kreditsaldo på over 5.000 kr. forrentes ikke.
Om udbetaling af beløb, når virksomheden er under bobehandling
mv. se nedenfor under afsnit 3.9 og 3.10.
3.7 Debiterings- og krediteringstidspunktet for
skattekontoen
Spørgsmålet om fra, hvilket tidspunkt skattekontoen
(saldoen) påvirkes (debiteres eller krediteres) er afgørende for fra hvilket
tidspunkt, der skal beregnes morarente samt for, hvornår debetsaldogrænsen på
5.000 kr. skal anses for overskredet, og der som følge heraf sendes en rykker
ud til virksomheden for hele saldobeløbet.
Spørgsmålet om tidspunktet for saldoens påvirkning er
aktuelt både for krav/beløb, som virksomheden skal betale, og for krav/beløb,
som virksomhederne har til gode. Der må sondres på den ene side mellem
opgørelsen
af krav og disses påvirkning af saldoen og på den anden siden de faktiske
betalinger fra henholdsvis virksomhederne og told- og skatteforvaltningen og
disses påvirkning af kontoen.
Krav på virksomheden vil blive debiteret skattekontoen på
den sidste rettidige betalingsdag for det pågældende krav. Krav, der er
kendte
inden den faktiske betalingsfrist, vil kunne vises (konteres) på
skattekontoen
inden sidste rettidige betalingsdag, men vil ikke indgå som en del af den
rentebærende saldo.
For så vidt angår de krav, som afhænger af virksomhedens
angivelse, er det en forudsætning for korrekt debitering, at angivelsen i det
hele
taget er sket. Hvis virksomheden ikke har angivet, må told- og
skatteforvaltningen
foretage en foreløbig fastsættelse heraf. En sådan fastsættelse vil altid
komme
til tidsmæssigt at ligge efter angivelses- og betalingstidspunktet, og det
fastsatte beløb vil derfor blive debiteret - med tilbagevirkende kraft - til
den sidste rettidige betalingsdato for det pågældende krav.
Virksomhedens indbetalinger på kontoen – til betaling af de
forskellige krav – skal krediteres skattekontoen. Skattekontoen bygger
som
beskrevet på en saldoopgørelse, og en indbetaling fra virksomheden vil
automatisk
blive anvendt til at nedbringe en eksisterende debetsaldo.
Virksomheden kan vælge at tilkendegive overfor told- og
skatteforvaltningen, at man ønsker at have en kreditsaldo af en given
størrelse
stående på kontoen, typisk til betaling af senere krav. I det omfang en
indbetaling
overstiger den eksisterende debetsaldo, vil det overskydende indbetalte beløb
komme til at udgøre en kreditsaldo på skattekontoen. Udgangspunktet er dog,
at
enhver kreditsaldo udbetales til virksomheden.
I praksis kan der gå op til nogle dage fra virksomheden har
foretaget den faktiske indbetaling af et beløb, til dette beløb er til
rådighed
for told- og skatteforvaltningen, dvs. kan krediteres på skattekontoen. Denne
periode afhænger af hvilken betalingsform, der anvendes. I praksis anvendes
følgende betalingsformer:
1.
Betaling i
pengeinstitut
2.
betaling via
home-/officebanking
3.
kontooverførsel via
home-/officebanking
4.
forskellige former
for PBS-service mv.
5.
check/dankort-
eller kontant betaling (ved en told- og skatteregion)
Spørgsmålet er i denne forbindelse, hvilket tidspunkt, der
skal lægges til grund for kreditering (påvirkning) af skattekontoen.
Tidspunktet for den faktiske indbetaling/hævning af beløbet eller den
(senere)
dag, hvor pengene er til rådighed for told- og skatteforvaltningen, dvs.
reelt
kan krediteres skattekontoen.
Et krav anses efter gældende regler for at være betalt på
det tidspunkt, hvor virksomhedens (pengeinstitut)konto debiteres for beløbet,
eller den dag, hvor beløbet ved en check, kontant eller på anden vis rent
faktisk
indbetales i bank eller på posthus, eller hvor pengene indbetales på
regionen.
Med gennemførelsen af skattekontoen ændres der ikke herved.
Forestiller man sig, at virksomheden dag 1 har betalt
beløbet via eget pengeinstitut eller posthus, eller at beløbet overføres fra
egen konto (eventuel via en PBS-løsning), er det denne dag, der skal lægges
til
grund for kreditering af skattekontoen, også selvom betalingsproceduren reelt
betyder, at beløbet faktisk først overføres til skattekontoen - og dermed er
til rådighed for told- og skatteforvaltningen - f.eks. 2 dage senere.
Det ovenfor anførte om henholdsvis debiterings- og
krediteringstidspunktet betyder, at har told- og skatteforvaltningen
eksempelvis et krav på kr. 100.000 på virksomheden, og er den sidste
rettidige
indbetalingsdag den 10. i måneden, vil beløbet blive debiteret skattekontoen
den 10. Hvis det lægges til grund, at skattekontoen på dette tidspunkt står i
0, fremkommer der på den sidste rettidige betalingsdato en debetsaldo på kr.
100.000, som der beregnes renter af fra denne dag. Indbetaler virksomheden
f.eks. kravet via et girokort i eget pengeinstitut den 10., vil der gå op til
tre dage inden beløbet er til rådighed for told- og skatteforvaltningen på
skattekontoen, dvs. inden indbetalingen kan krediteres skattekontoen.
I praksis vil der således blive tale om, at skattekontoen
kommer til at stå med en morarentebærende debetsaldo på kr. 100.000 i op til
3
dage, indtil beløbet kan krediteres. Da det er indbetalingsdagen, der skal
lægges
til grund som rette krediteringsdag, vil renten blive »tilbagerullet« til 0
kr., og den foretagne indbetaling vil blive registreret som rettidig.
Med hensyn til de krav på udbetalinger fra told- og
skatteforvaltningen, som virksomheden kan have i form af f.eks. negativ moms,
skal disse udbetalinger krediteres skattekontoen. Når det endelige beløb kan
opgøres og er klar til udbetaling, vil told- og skatteforvaltningen -
forinden
der sker udbetaling til virksomhedens nemkonto - anvende udbetalingen til
modregning (debitering) i en eventuel debetsaldo. Den overskydende del af
udbetalingen eller - hvor der ikke i forvejen eksisterer en debetsaldo - hele
udbetalingen, vil resultere i, at der bliver en kreditsaldo på skattekontoen,
som så udbetales via nemkontoen.
Hvis virksomheden ikke har tilkendegivet, at man ønsker at
bibeholde en kreditsaldo på skattekontoen til betaling af senere krav,
udbetales kreditsaldoen automatisk til virksomhedens nemkonto og
skattekontoen
debiteres for beløbet. Den samlede udbetalingsprocedure i form af henholdsvis
en kreditering og en efterfølgende debitering (modregning eller udbetaling)
af
skattekontoen forventes at kunne ske indenfor samme dag, eventuel med en
forsinkelse på op til én dag. Dog vil en udbetaling afvente postering af
skatte- og afgiftskrav, hvor sidste rettidige betalingsfrist er overskredet
eller overskrides indenfor 5 dage, jf. nærmere herom i bemærkningerne til
§ 1, nr. 9, den foreslåede § 16 c, stk. 5.
3.8 Skønsmæssige fastsættelser
Efter opkrævningslovens § 4 kan told- og
skatteforvaltningen skønsmæssigt fastsatte et tilsvar, hvis ikke virksomheden
indenfor den fastsatte frist har angivet for den forgangne afregningsperiode.
Med skattekontoens gennemførelse ændres der som anført ikke
i regelsættet vedr. angivelse og frister mv. Der skal således fortsat ske
individuel angivelse af de enkelte tilsvar, og der vil fortsat, hvor der ikke
sker angivelse, skulle ske en skønsmæssig fastsættelse af beløbet. Foretages
der en sådan fastsættelse af beløbet, er det det fastsatte beløb, der
debiteres
skattekontoens saldo, og som dermed kommer til at indgå i en eventuel
morarenteberegning.
Sker der efterfølgende en angivelse, vil det angivne beløb
erstatte det skønsmæssigt fastsatte beløb. Har det skønsmæssigt fastsatte
beløb
været for højt eller for lavt sat i forhold til den efterfølgende korrekte
angivelse, betyder dette, at morarenteberegningen således er sket af en
saldo,
der har været enten for høj eller for lav. Der korrigeres efterfølgende
tilbage
til den oprindelige frist for angivelsen for, at der har været beregnet rente
af en enten for høj eller for lav sat debetsaldo – eller kreditsaldo.
Hensigten er således, at der skal foretages, hvad der kan
betegnes som en fuld »tilbagerulning«. Det vil sige, at den hidtidige
skønsmæssige fastsættelse og de hertil knyttede beregnede renter helt
slettes.
Det korrekte beløb indsættes med tilbagevirkende kraft, og der beregnes
herefter korrekte renter af dette beløb. Dette står i modsætning til en
»nettoløsning«, hvor der ikke tilbage i tid ændres i beregnede renter mv. men
blot beregnes et reguleringsbeløb, som så enten debiteres eller krediteres
saldoen.
En løsning der indebærer »fuld tilbagerulning« vil betyde,
at virksomheden kan følge alle bevægelser, dvs. sletningen af den hidtidige
skønsmæssige ansættelse og de hertil hørende renter og indsættelsen af det
korrekte
beløb samt de hertil knyttede renter. Denne løsning vil således give
virksomheden
det fulde overblik over de bevægelser og korrektioner, der har været på
saldoen.
Der korrigeres imidlertid ikke for den situation, hvor det
korrekt angivne beløb - i modsætning til det skønsmæssig fastsatte beløb -
ville have ført til en debetsaldo på 5.000 kr. eller derover, med et deraf
følgende krav om betaling af hele debetsaldoen. Der udsendes således ikke en
opkrævning med tilbagevirkende kraft. Man forholder sig i relation til
opkrævning af en debetsaldo, alene til saldoens størrelse på det givne
tidspunkt.
3.9 Beløb under inddrivelse
Inddrivelse af et beløb indledes, når den sidste rettidige
betalingsfrist for en given fordring er overskredet. Inden der iværksættes
egentlige inddrivelsesskridt, udsendes der en rykker for det forfaldne beløb.
Når fristen i den sidste rykker er overskredet, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden iværksætte f.eks. en udlægsforretning overfor
virksomheden. Med skattekontoen lægges der ikke op til ændringer i de
eksisterende procedurer vedrørende inddrivelsesforretninger.
Med de eksisterende opkrævningsregler og systemer retter
fokus sig som nævnt mod de enkelte fordringer, og inddrivelsen knytter sig
således også til de enkelte fordringer i form af skyldige A-skatter, moms,
told
mv.
Med skattekontoen rettes told- og skatteforvaltningens
fokus alene mod kontoens saldo. En debetsaldo er ensbetydende med, at
virksomheden er i restance med én eller flere forfaldne skatte- og
afgiftskrav.
Et væsentligt element ved gennemførelsen af skattekontoen er som beskrevet at
forenkle administrationen af betalinger til og fra told- og
skatteforvaltningen. Som led heri lægges der med skattekontoen op til, at
virksomheden kan have en debetsaldo på op til 5.000 kr.
Først når debetsaldoen overstiger 5.000 kr., dvs. når
virksomheden er i restance med mere end 5.000 kr., tages der skridt til at
inddrive beløbet. Dette betyder i praksis, at en virksomhed - så længe den
samlede debetsaldo ikke overstiger 5.000 kr. - kan have én eller flere
forfaldne krav, uden at der udsendes en rykker for beløbet.
Efter den eksisterende inddrivelsespraksis retter
inddrivelsen sig mod den enkelte fordring. Der er ikke fastsat generelle
retningslinier for, hvor stor eller lille en restance beløbsmæssigt bør/skal
være, før der iværksættes inddrivelse. Dette beror således på den generelle
inddrivelsesstrategi, som fastlægges centralt af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Med den fastsatte debetsaldogrænse på 5.000 kr. fastlægges
der reelt en nedre grænse for, hvornår told- og skatteforvaltningen i praksis
oversender en fordring til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Overgår en debetsaldo til inddrivelse, vil beløbet fortsat
kunne ses på skattekontoen, men det vil ikke indgå som en del af den
rentebærende saldo.
Også beløb, der er under inddrivelse på tidspunktet for
oprettelsen af skattekontoen vil blive »overført« til skattekontoen, og
ligeledes komme til at fremgå af skattekontoen som en isoleret post, der
holdes
uden for den ordinære saldoopgørelse. Beløb, der er under inddrivelse
forrentes
efter de gældende regler med samme rentesats, dvs. den harmoniserede
rentesats
efter opkrævningslovens § 7, som beløb, der blot er under opkrævning.
Renter og gebyrer vedrørende beløb, der er under inddrivelse, opkræves af
restanceinddrivelsesmyndigheden og tillægges det samlede beløb, der er under
inddrivelse.
Beløb under inddrivelse og hertil relaterede renter og
gebyrer vil således fremgå af skattekontoen men være fuldstændig adskilt fra
den almindelige saldoopgørelse på skattekontoen.
Indbetalinger fra virksomheden, eller udbetalinger som
følge af f.eks. en negativ momsangivelse, vil blive anvendt til dækning af
eventuelle nye krav. Hvis der efter betaling af eventuelle nye krav er et
overskydende beløb, vil dette beløb blive sendt til dækning af beløb, der er
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Har en virksomhed fået oversendt en saldo på 5.000 kr.
eller derover til inddrivelse, får den pågældende virksomhed ikke mulighed
for
at opbygge en ny debetsaldo op til grænsen på 5.000 kr.
Tilgår der således på et tidspunkt, hvor en debetsaldo er
sendt til inddrivelse, nye krav til virksomhedens saldo, og betales disse
ikke
indenfor betalingsfristen, oversendes saldobeløbet – uanset om det er
5.000 kr.
eller derunder - samtidig med udsendelse af en rykker herom til inddrivelse
hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Såfremt virksomheden er under bobehandling (konkurs,
betalingsstandsning, tvangsakkord, frivillig akkord, gældssanering mv.) eller
der i afdragsordninger, henstand eller eftergivelser er taget
modregningsforbehold,
vil beløb til udbetaling skulle sendes til restanceinddrivelsesmyndigheden,
der
herefter tager stilling til, hvorledes der kan ske modregning.
3.10 Hvis virksomheden ophører som følge af
likvidation, konkurs eller af andre årsager
Ophører virksomheden, det være sig som følge af et salg, en
konkurs eller andre årsager, foretages der en slutopgørelse af saldoen, hvori
også krav, der er kendte, dvs., angivne - men endnu ikke forfaldne - indgår.
Fører opgørelsen til, at der er en debetsaldo, herunder også en debetsaldo på
under 5.000 kr., overgår de udestående krav til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden uden at der udsendes en forudgående
rykkerskrivelse
vedrørende beløbet. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil herefter kunne
medtage
de skyldige beløb i de anmeldelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden vil
foretage overfor bostyret.
3.11 Henstand og eftergivelse
Der er ikke i forbindelse med de foreslåede regler om
skattekontoen fastsat særlige regler om henstand eller eftergivelse med en
debetsaldo, der overstiger de maksimalt tilladte 5.000 kr.
Reglerne for eftergivelse og henstand af skatte- og
afgiftskrav er harmoniserede på hele Skatteministeriets område, og følger
konkurslovens bestemmelser om gældssanering.
Den absolutte hovedbestemmelse om eftergivelse findes i
opkrævningslovens § 15. For så vidt angår krav, der ikke er omfattet af
opkrævningslovens regler – eller som kun delvis er omfattet heraf –
er der i de
enkelte særlove henvist hertil, et eksempel herpå er toldlovens § 72.
Tidligere indeholdt opkrævningslovens § 15 også en
hjemmel til at yde henstand. Bestemmelsen i opkrævningslovens § 15 er
senest ændret ved lov nr. 431 af 6. juni 2005, således at reglen nu alene
hjemler mulighed for eftergivelse. I § 3, stk. 2, i lov om
opkrævning
og inddrivelse af visse fordringer (lov nr. 429 af 6. juni 2005), er der
indsat
en særskilt hjemmel til at restanceinddrivelsesmyndigheden kan yde henstand.
Eftergivelse og egentlig henstand gives først, når et
forfaldent beløb er sendt til inddrivelse, dvs. på et tidspunkt, hvor
saldobeløbet er trukket ud af skattekontoen og er overgivet til
restanceinddrivelsesmyndigheden. Selvom hjemlen hertil er indeholdt i
opkrævningsloven, er det alene restanceinddrivelsesmyndigheden, der kan
bevilge
dette.
Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der tager stilling
til eftergivelse og henstand, og der skal i forbindelse hermed typisk
indhentes
en række oplysninger om debitor. Bestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov
om
opkrævning og inddrivelse af visse fordringer indeholder en hjemmel til, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan indhente de fornødne oplysninger fra de
relevante registre mv.
Ønsker debitor i opkrævningsfasen at opnå henstand, kan
opkrævningsmyndigheden efter bestemmelsen i § 2, stk. 3, 2. punktum
i
lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer yde en henstand, der dog
alene kan have karakter af et »kulant ekspeditionsagtigt« redskab, dvs. at
der
alene rent undtagelsesmæssigt ud fra en konkret vurdering bør gives henstand
i
denne situation. Der er således ikke tale om, at der i den forbindelse
foretages en betalingsevnevurdering eller dybere gennemgang af virksomhedens
økonomi.
At der ydes henstand med et beløb i opkrævningsfasen bør
således alene finde sted rent undtagelsesvis, og vil have en rent praktisk og
kulancemæssig karakter. Ydes der en sådan henstand med betalingen af en
debetsaldo,
vil beløbet fortsat indgå i den rentebærende saldo.
Udover den ovenfor nævnte mulighed for at få bevilget
henstand, kan der søges henstand med betaling af den del af en skat, som en
klage over opgørelsen vedrører, jf. Skatteforvaltningslovens § 51. Med
gennemførelse af skattekontoen ændres der ikke på disse regler. I
skattekontoen
foretages de fornødne tekniske tilpasninger med henblik på at tilgodese disse
regler.
3.12 Sikkerhedsstillelser efter opkrævningsloven
For sikkerhedsstillelsernes vedkommende har det været
tanken, at disse i så vidt muligt omfang også skulle indgå på kontoen efter
princippet om, at ældste fordring betales først. Dette ville medføre, at en
sikkerhedsstillelse, der er stillet for f.eks. registreringsafgift efter
registreringsafgiftslovens § 14, stk. 2, skulle kunne anvendes til
dækning af en debetsaldo, der opstår som følge af andre forfaldne skatte- og
afgiftsmæssige krav end registreringsafgiften.
Det vil imidlertid ikke være realistisk at harmonisere alle
de regler om sikkerhedsstillelse, der findes i skatte- og
afgiftslovgivningen,
således, at sikkerhedsstillelser generelt - uanset karakteren heraf - kommer
til at dække en debetsaldo, med samtlige de krav, som en sådan debetsaldo er
sammensat af.
En række af de eksisterende sikkerhedsstillelser tilsigter
alene at dække krav efter den pågældende lov, ligesom visse af bestemmelserne
herom følger af EU-lovgivning.
Sikkerhedsstillelser efter bestemmelsen i opkrævningslovens
§ 11 vedrører derimod en lang række krav efter skatte- og
afgiftslovgivningen, og reglerne har ingen EU-retlige relationer. Henset til
denne bestemmelses bredere sikkerhedsmæssige karakter foreslås det, at
anvendelsesområdet for sikkerhedsstillelsen efter disse bestemmelser, som led
i
gennemførelsen af skattekontoen, udvides, således at sikkerhedsstillelsen kan
anvendes
til dækning af en eventuel debetsaldo som helhed, uanset hvilke krav denne
debetsaldo er sammensat af.
3.13 Lovforslagets opbygning
De grundlæggende regler om skattekontoens saldoprincip,
debet- og kreditsaldo, forrentning, udbetaling mv. foreslås indsat som nyt
kapitel 5 i opkrævningsloven. Kapitlet indledes i den foreslåede § 16
med
at fastslå, hvilke ind- og udbetalinger der indgår i skattekontoen, og hvem
der
er omfattet af reglerne. I den foreslåede § 16a fastslås begreberne
debet-
og kreditsaldo (saldoprincippet), påvirkningstidspunktet for ind- og
udbetalinger til/fra skattekontoen samt princippet om, at den ældste fordring
betales først.
I den foreslåede § 16b fastslås det – som en følge af
saldoprincippet og den hermed forbundne ophævelse af øremærkningsprincippet
–
at indbetalinger til saldoen, som hovedregel ikke behøver at angive, hvad
betalingen
tilsigter at dække.
For at skattemyndighederne kan håndtere de frivillige
betalinger, der tilsigter at dække acontoskat eller skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven, skal virksomheden dog, for så vidt angår
sådanne indbetalinger, angive, at der er tale om en frivillig indbetaling af
acontoskat.
Den foreslåede § 16c indeholder primært reglerne om
forrentning, betaling af hele debetsaldoen samt udbetaling af en kreditsaldo.
I den foreslåede § 16d bestemmes det, at
sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11 kan anvendes til
dækning
af en debetsaldo, uanset hvilke krav debetsaldoen er sammensat af.
I de efterfølgende bestemmelser er der foretaget de
fornødne konsekvensændringer, tilretninger og henvisninger i de love, hvor
betalingerne efter den pågældende lov ikke er fuldt ud omfattet af
opkrævningslovens regler, jf. nærmere herom nedenfor.
3.13.1 Vedrørende henvisninger fra andre love til
opkrævningsloven
Systematikken i opkrævningsloven, hvorefter loven, jf.
lovens § 1, stk. 1, gælder for opkrævning af skatter og afgifter
mv.
for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger mv., der er, eller
skulle have været, registreret hos eller anmeldt til told- og
skatteforvaltningen betyder, at skatter og afgifter for hvilke den nævnte
registrering kræves, falder naturligt ind under opkrævningslovens
bestemmelser.
Alle opkrævningslovens regler gælder således som udgangspunkt for disse love.
De pågældende love er de love, som er nævnt i lovens bilag 1, liste A og B.
I en række af de omfattede punktafgiftslove er der
alligevel under afsnittet »Afregning af afgiften« henvist til, at
bestemmelserne i §§ 2-8 eller alternativt, at reglerne i
opkrævningslovens
§ 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 - men ikke § 4 - finder
anvendelse for registrerede virksomheder.
I spilleautomatloven, som er den nyeste afgiftslov, der er
vedtaget efter opkrævningslovens vedtagelse, er der ikke indsat henvisninger
til, at bestemte regler i opkrævningsloven finder anvendelse, formentlig ud
fra
den betragtning, at en afgift der opkræves efter loven, jf. ordlyden i
opkrævningslovens § 1, stk. 1, uden videre vil være omfattet af
bestemmelserne i opkrævningsloven. I spilleautomatloven er det alene anført,
hvis der er bestemmelser, der positivt ikke skal finde anvendelse. Et
eksempel
herpå er lovens § 22, stk. 3, der undtager fra opkrævningslovens
§ 11 om sikkerhedsstillelse.
Ved opbygningen af reglerne om skattekontoen, som foreslås
indsat i opkrævningslovens kapitel 5, har udgangspunktet således også været,
at
de skatter og afgifter, som kræver registrering efter de enkelte skatte- og
afgiftslove uden videre anses for omfattet af samtlige opkrævningslovens
regler, herunder også de i kapitel 5 foreslåede regler om skattekontoen.
Henvisninger i de enkelte love til, at opkrævningslovens kapitel 5 finder
anvendelse, er således unødvendige.
I de love, der som udgangspunkt ikke falder naturligt ind
under opkrævningslovens regler, men hvor dele af opkrævningslovens regler kan
finde anvendelse, som følge af henvisninger i de enkelte love, jf.
opkrævningslovens
§ 1, stk. 3, er der i fornødent omfang indsat henvisning til, at
opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse.
3.13.2 Ændring af bekendtgørelser
Told- og skatteforvaltningen opkræver på vegne af
Miljøstyrelsen gebyrer på blyakkumulatorer og gebyrer til nyttiggørelse af
dæk.
Disse gebyrer opkræves med hjemmel i bekendtgørelse nr. 1061 af 4. december
2000 om gebyrer på blyakkumulatorer og bekendtgørelse nr. 111 af 5. februar
2001 om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk. Begge bekendtgørelser er
udstedt
i medfør af miljøbeskyttelsesloven.
Det er hensigten, at også disse gebyrer skal opkræves via
skattekontoen. Dette forudsætter imidlertid, at der foretages de fornødne
ændringer i miljøbeskyttelsesloven og i de nævnte bekendtgørelser. Det drejer
sig alene om ændring af den morarentesats, der er fastsat i disse
bekendtgørelser, som dels er højere end den morarentesats, der knyttes til
skattekontoen, og dels udløser en hel måneds rente ved for sen betaling. Der
henvises til lovforslagets § 14.
Generelt skønnes der i Skatteministeriets egne
bekendtgørelser ikke at være brug for større ændringer, idet bestemmelserne
om
opkrævning - herunder ikke mindst morarenteberegning - stort set altid er
indeholdt i loven. En undtagelse herfra er bestemmelsen i § 28,
stk. 6,
i bekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober 2003 under kildeskatteloven, der
indeholder en morarentesats ved for sen indbetaling af A-skat fra
ministerier,
kommuner, og en række institutioner, herunder selvejende institutioner mv.
Også
indbetalinger fra ministerier mv. skal følge reglerne om én skattekonto.
Denne rentebestemmelse skal ændres, så der fremover – i
overensstemmelse med det princip, der foreslås i relation til skattekontoen -
alene beregnes en dag til dag-rente ved for sen betaling. Skatteministeriet
vil
forud for lovens ikrafttræden sikre at den ovennævnte bekendtgørelse er
ændret
i overensstemmelse hermed.
3.13.3 Skatteministeriets overtagelse af opkrævning
af motor- og vejafgifter
Det er hensigten, at Skatteministeriet fra den 1. januar
2008 overtager opkrævningsopgaven vedrørende afgifter, der betales efter
brændstofforbrugsafgiftsloven, vejbenyttelsesafgiftsloven og vægtafgiftsloven
fra Centralregistret for Motorkøretøjer (Politiet). Skatteministeriet har
netop
fremsat forslag til lov om registrering af køretøjer (L 144 af 25. januar
2006), som i en ny lov samler reglerne om betaling af registreringsafgifter,
og
som giver autoriserede private (typisk bilforhandlere) mulighed for mod en
godtgørelse at forestå registreringen på vegne af myndighederne.
Også opkrævningen af motorafgifterne fra fysiske personer
skal ske indenfor rammerne af skattekontoen. I praksis betyder det, at den
»debitormotor«- det system - der opbygges til at drive skattekontoen, vil
blive
benyttet til også at opkræve motorafgifterne fra personer. Morarentesatsen og
beregningen af morarente vil således komme til at følge de regler om dag til
dag rente mv., der er foreslået vedrørende skattekontoen. For personers
vedkommende er det alene motorafgifterne, der vil blive opkrævet via
skattekontoen. Der åbnes hermed ikke for, at personer får en egentlig
skattekonto, således at der eksempelvis vil ske modregning efter saldometoden
med andre skatter og afgifter. Alene i de tilfælde, hvor der betales flere
former for motorafgifter - og sker eventuelle tilbagebetalinger heraf - kan
det
saldoprincip, der er bærende for skattekontoen få betydning.
Reglerne om skattekontoen vil således i relation til
opkrævning af motorafgifterne finde anvendelse også for personer. Den nærmere
afgrænsning af hvilke af reglerne om én skattekonto, der skal finde
anvendelse,
fremgår af forslagets § 1, nr. 9, den foreslåede § 16, stk. 2,
jf. nærmere herom de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Som beskrevet indebærer gennemførelsen af skattekontoen, at
morarentesatsen harmoniseres, og at renten fremover beregnes dagligt indtil
betaling sker, i stedet for at der som nu udløses én til to måneders rente
ved
blot én dags overskridelse af betalingsfristen. Denne omlægning betyder
således, at der på den ene side fremover beregnes rentes rente, men at der på
den anden side alene betales rente for det antal dage, som betalingsfristen
faktisk overskrides. Omlægningen forventes at føre til, at virksomhedernes
betaling af restancer vil blive fremrykket i forhold til i dag.
Overgangen til dag til dag-rente og dermed rentes rente
fører (med en nominel månedlig rente på 0,8 pct.) til en årlig rentesats på
ca.
10 pct. Den årlige rentesats er i dag på 11,3 pct. Overgangen til dag til
dag-rente samt rentes rente-beregning skønnes, målt i forhold til den
gennemsnitligt opgjorte stående restance, i løbet af et år at føre til et
merprovenu
på ca. 73 mio. kr. årligt.
Omlægningen vil betyde, at der fremover alene skal betales
rente for det antal dage, som betalingsfristen faktisk overskrides, i
modsætning til nu, hvor en overskridelse af fristen udløser 30-60 dages
rente.
Det nedsatte antal rentedage skønnes at føre til et provenutab på ca. 160
mio.
kr. årligt.
For at opnå så få rentedage som muligt, må det forudses, at
virksomhederne som følge af omlægningen vil fremrykke betalingen af deres
restancer. De fremrykkede betalinger skønnes at føre til et merprovenu på ca.
58 mio. kr. årligt. Hertil kommer provenuvirkningen af, at statsgæld kan
reduceres (hurtigere) som følge af de fremrykkede betalinger. Merprovenuet i
denne forbindelse skønnes at udgøre ca. 34 mio. kr. årligt.
Samlet set skønnes omlægningen til dag til dag-rente og
rentes rente med de gældende differentierede rentesatser således at føre til
et
merprovenu på ca. 5. mio. kr.
En forudsætning for, at skattekontoen kan fungere optimalt
er, at der fastsættes en harmoniseret rentesats. En harmonisering af
rentesatsen for alle typer betalinger på det nuværende niveau efter
opkrævningslovens
§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, på 0,9 pct. pr. påbegyndt måned (11,3 pct.
p.a.) vil føre til et merprovenu på ca. 200 mio. kr. årligt.
Det er imidlertid hensigten, at skattekontoen så vidt mulig
skal være provenuneutral. En sådan provenuneutral løsning forudsætter en
rentesats på 0,81 pct. pr. måned (knap 10,2 pct. p.a.). Det er på denne
baggrund,
at den harmoniserede rentesats foreslås fastsat til afrundet 0,8 pct. pr.
måned
(ca. 10 pct. p.a.).
Samlet set er det således vurderingen, at etableringen af
skattekontoen for virksomheder vil være provenuneutral.
De ovenfor beskrevne provenueffekter vedrører alene
opkrævningen overfor virksomhederne. Efterfølgende er der truffet beslutning
om
at også motorafgifterne for privatpersoner skal indgå som en del af
lovforslaget
om skattekontoen. Det er dog ikke hensigten at etablere en egentlig
saldoløsning for borgerne, jf. nærmere herom afsnit 3.13.3. Provenueffekten
af
at medinddrage opkrævningen af motorafgifter for personer er ikke indregnet i
ovenstående. Morarenten for opkrævningen af motorafgifterne følger renten i
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Som beskrevet under
afsnit
2.1 sænkes denne rente som led i gennemførelsen af skattekontoen fra nu 0,9
pct. pr. påbegyndt måned til 0,8 pct. pr. måned og med omlægning til dag til
dag rente og beregning af rentes rente.
De samlede renteindtægter fra opkrævningen af
motorafgifterne forventes i 2006 at komme til udgøre ca. 8,8 mio. kr. Med en
rentesænkning på 0,1 pct. pr. måned vil dette provenu umiddelbart blive
reduceret
med ca. 955.000 kr. Ca. 2/3 af indtægten fra motorafgifterne stammer fra
privatpersoner. Isoleret set vil det umiddelbare provenutab ved at indføre
samme (lavere) rente for personer som for virksomhederne således udgøre 2/3 x
955 t. kr.
»
635.000 kr.
Heroverfor står imidlertid, i overensstemmelse med hvad der
er tilfældet for opkrævningen i forhold til virksomhederne (jf. ovenfor), at
overgangen til dag til dag-rente, rentes rente-beregning, fremrykkede
betalinger
og deraf hurtigere reduktion af statsgælden vil akkumulere et merprovenu.
Dette
merprovenu er ikke udregnet i forhold til opkrævning af motorafgifter fra
privatpersoner, men i lighed med, hvad der er gældende for
virksomhedsopkrævningen vurderes disse modgående (merprovenu)effekter at føre
til, at fremtidig opkrævning af motorafgifter for personer i skattekontoen
ligeledes vil være provenuneutral
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Nedenfor beskrives udover administrative konsekvenser for
nærværende forslag tillige de administrative konsekvenser for det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af
visse fordringer og forskellige andre love (Ét fælles inddrivelsessystem), da
både én skattekonto og ét fælles inddrivelsessystem skal anvende et nyt
fælles
debitorsystem (en fælles ”debitormotor”).
Udviklingen af den fælles ’debitormotor’ samt de to
systemer til skattekontoen og inddrivelsessystemet udgør fase II af den
igangværende samlede systemmodernisering (fremtidssikring) af
Skatteministeriets
driftssystemer.
Den samlede udgift til etablering af fase II skønnes at
være ca. 313 mio. kr. heraf forventes udgifterne til én skattekonto - inkl.
udviklingen af den fælles debitormotor - at udgøre ca. 155 mio. kr., mens
udgifterne til ét fælles inddrivelsessystem således udgør knap 158 mio. kr.
Skematisk er udgifterne til etableringen af skattekontoen
og inddrivelsessystemet fordelt således:
Mio. kr.
Nyt debitorsystem
inkl. Én skattekonto
Ét fælles inddrivelsessystem
IT-udvikling,
71
57
Konvertering af data fra og nedlukning af eksisterende
systemer
28
37
Konsulentbistand, uddannelse og information mv.
5
13
Udvikling i alt
104
107
Driftsudgifter i udviklingsperioden
51
51
Éngangsudgifter
IT
155
158
Forinden udviklingen af systemerne kan igangsættes,
herunder sendes i udbud, skal dette forelægges Folketingets Finansudvalg, men
det forventes, at afholdelsen af udgifterne vil blive påbegyndt i 2006. Den
samlede
udviklingsperiode forventes at strække sig over 4 år således at såvel
skattekontoen som inddrivelsessystemet vil være ibrugtaget senest i 2009.
Når projektet er gennemført, vil SKAT endvidere skulle
betale en årlig udgift til drift, vedligeholdelse, forvaltning samt licenser
på
ca. 68 mio. kr. Dette vil stort set blive modsvaret af IT-driftsbesparelser
på
systemer, der lukkes som følge af moderniseringen. Hertil årsværksbesparelser
der skyldes, en betydelig forenkling af myndighedernes administrative
procedurer – bl.a. i forbindelse med opkrævningen og gennem muligheden
for
automatisk modregning.
Efter fuld implementering af de nye systemer vil der
således være væsentlige besparelser for det offentlige. I takt med overgang
til
anvendelse af de nye systemer stiger besparelserne og fra 2010 – altså
efter
fuld implementering – forventes der årlige besparelser på i alt ca. 185
mio.
kr.
Som anført skal igangsættelsen af udviklingen forelægges
Finansudvalget, ligesom fremdrift og budgetopfølgning i forhold til
ovennævnte
investeringsskøn vil indgå i den løbende rapportering til Finansudvalget
vedr.
SKATS systemmodernisering.
Løsningen for skattekontoen vil desuden kunne anvendes til
opkrævning af grøn ejerafgift/ vægtafgift af motorkøretøjer ved overførsel af
denne opgave til SKAT fra 2008.
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Med skattekontoen foretages der ikke ændringer i gældende
angivelsesfrister eller i de gældende materielle regler vedrørende betaling i
øvrigt. Gennemførelsen af skattekontoforslaget skønnes samlet set at føre til
en enklere håndtering af virksomhedernes betalinger til skattemyndighederne.
Virksomhederne
skal fremover alene indbetale skyldige beløb til skattemyndighederne via én
og
samme konto. Herudover vil virksomhederne modtage færre rykkere, idet der
fremover ikke vil blive udsendt en rykker, før virksomheden skylder 5.000 kr.
eller derover. Antallet af rykkere til virksomhederne forventes reduceret
betydeligt, bl.a. som følge af, at der ikke udsendes rykkere for beløb under
5.000 kr. Det eksisterende provenu fra rykkergebyrer på ca. 17 mio. kr.
forventes nedbragt til ca. 3,5 mio. kr., hvilket svarer til et fald i
antallet
af udsendte rykkere på ca. 80 pct.
Virksomhederne
får online-adgang til skattekontoen, og vil således hele tiden have det samme
billede af virksomhedens betalingsrelationer til skattemyndighederne, som
myndighederne har. Det samlede tidsforbrug til administration af betalinger
til
og fra skattemyndighederne vil blive reduceret, jf. nærmere herom nedenfor
under afsnit 7.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel.
Styrelsen vurderer, at
lovforslaget kan medføre store administrative lettelser for hele
erhvervslivet.
På grund af lovforslagets karakter vurderer styrelsen imidlertid ikke, at det
på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at kvantificere lettelserne.
Kvantificeringen vil således finde sted, når lovforslaget har fået sin
virkning
ude i virksomhederne.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Gennemførelsen af forslaget skønnes at kunne medføre
besparelser for virksomhederne på ca. 60 mio. kr. årligt. Dette skøn er
baseret
på, at afviklingen af betalinger via skattekontoen forventes at ville medføre
en række mindre tidsbesparelser for virksomhederne. Den beregnede besparelse
tager udgangspunkt i, at der samlet spares 5 minutter i hver virksomhed pr.
måned, svarende til en time årligt pr. virksomhed. En time er sat til 200 kr.
Det sparede tidsforbrug for virksomhederne er baseret på,
at:
–
Kontoopgørelserne
bliver mere enkle og overskuelige.
–
Der vil være færre
henvendelser til skattemyndighederne som følge af online-adgang til
skattekontoen.
Årligt ekspederes der således ca. 300.000 henvendelser med tvivlsspørgsmål.
–
Der sker en
forenkling af identifikationsbehovet vedr. indbetalinger via anvendelsen af
virksomhedens CVR.nr.
–
Tidsforbruget til
modtagelse og undersøgelse af rykkere vil være mindre, som følge af den
fastsatte debetsaldogrænse på 5.000 kr.
–
Tidsforbruget til
modtagelse og undersøgelse af oplysninger om modregning vil falde mærkbart i
kraft af den automatiske modregningsadgang.
–
Forenklingen af
arbejdsgangene vil betyde hurtigere udbetalinger af overskydende beløb.
De
virksomheder, der alene overskrider fristen med én eller ganske få dage, vil
med gennemførelsen af den foreslåede dag til dag-morarentesats opnå en
rentebesparelse i forhold til de gældende regler, som udløser én eller to
måneders renter, blot fristen er overskredet med en enkelt dag. Det anslåede
provenutab i denne forbindelse, dvs. de sparede renteudgifter for
virksomhederne, skønnes (på baggrund af de eksisterende rentesatser) at
udgøre
ca. 160 mio. kr. Denne besparelse skønnes ikke at ændres grundlæggende,
selvom
morarentesatsen i opkrævningslovens § 7 ændres og udstrækkes til også at
finde anvendelse for bl.a. selskabsskatter.
8. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Skattekontoen får primært virkning for virksomhedernes
betalinger til og fra skattemyndighederne. Vedrørende personer er det som
beskrevet under afsnit 3.13.3 dog hensigten, at opkrævningen af vægtafgift og
brændstofforbrugsafgift (motorafgifter), når SKAT overtager opkrævningen
heraf
fra 2008, også skal opkræves via skattekontoen. Dette får for så vidt angår
morarentens størrelse og beregning mv. de samme konsekvenser, som er
beskrevet
under afsnit 2.1. Herudover får opkrævningen af motorafgifterne via
skattekontoen
ingen mærkbar effekt for borgerne, idet det
alene
er motorafgifterne,
der vil blive opkrævet via skattekontoen.
10. Forholdet til EU-retten
Også EU-relaterede betalinger som moms, told og en række
punktafgifter vil være omfattet af reglerne om skattekontoen. Med
gennemførelsen af skattekontoen ændres der imidlertid ikke i de materielle
regler, angivelsesfrister eller i andre forhold, som har relation til
regelsættet i de underliggende EU-direktiver og forordninger. Reglerne om
skattekontoen har ikke EU-retlige konsekvenser.
11. Kommunikationsplan
Forud for skattekontoens ikrafttræden vil der være behov
for at informere erhvervslivet om, at virksomhedernes betalinger fra dette
tidspunkt afvikles via skattekontoen med de ændringer, der følger heraf. Der
er
afsat én mio. kr. til gennemførelsen af en sådan informationskampagne.
Der er ikke truffet beslutning om, hvilken form denne
information skal have, herunder om den skal rettes direkte mod
virksomhederne,
eller eventuelt ske via branche- og interesseorganisationerne.
12. Høring
Udover ministerierne har lovforslaget været i høring hos
følgende organisationer og virksomheder mv.:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Center for
Kvalitet i Reguleringen (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), Danmarks
Automobilhandlerforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Bil-forhandler
Union,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk
Erhvervsgartnerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Dansk Transport og Logistik,
Datatilsynet,
De Danske Landboforeninger, Den Danske Bilbranche, Domstolsstyrelsen,
Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring
& Pension, Håndværksrådet, HTS Handel, Transport- og Serviceerhvervene,
Investeringsforeningsrådet, It-brancheforeningen, Københavns Fondsbørs,
Kommunernes
Landsforening, Landbrugsraadet, LO Landsorganisationen i Danmark,
Landsskatteretten, Miljøstyrelsen, Nationalbanken, Realkreditrådet, SKAT,
Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.
Bilag 1 indeholder en oversigt over hvilke organisationer
mv., der har afgivet høringssvar hhv. med og uden bemærkninger, samt hvem der
ikke har afgivet høringssvar. I bilag 2 refereres og kommenteres de modtagne
høringssvar.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Overgangen til dag til dag-rente samt rentes
rente-beregning skønnes, målt i forhold til den gennemsnitligt opgjorte
stående restance, i løbet af et år at føre til et merprovenu på ca. 73 mio.
kr. årligt.
Omlægningen vil betyde, at der fremover alene skal
betales rente for det antal dage, som betalingsfristen faktisk overskrides, i
modsætning til nu, hvor en overskridelse af fristen udløser 30-60 dages
rente. Det nedsatte antal rentedage skønnes at føre til et provenutab på ca.
160 mio. kr. årligt.
For at opnå så få rentedage som muligt, må det forudses,
at virksomhederne som følge af omlægningen vil fremrykke betalingen af deres
restancer. De fremrykkede betalinger skønnes at føre til et merprovenu på ca.
58 mio. kr. årligt. Hertil kommer provenuvirkningen af, at statsgæld kan
reduceres (hurtigere) som følge af de fremrykkede betalinger. Merprovenuet i
denne forbindelse skønnes at udgøre ca. 34 mio. kr. årligt.
Samlet set skønnes omlægningen til dag til dag-rente og
rentes rente med de gældende rentesatser således at føre til et merprovenu på
ca. 5. mio. kr.
Det er imidlertid hensigten, at skattekontoen så vidt
mulig skal være provenuneutral. En sådan provenuneutral løsning forudsætter
en rentesats på 0,80 pct. pr. måned (ca. 10 pct. p.a.). Ved fastsættelse af
denne rentesats skønnes forslaget således at være provenuneutralt.
Opkrævningen af motorafgifter for privatpersoner skal
fra 2008 også ske via skattekontoen. Også her fastsættes rentesatsen til 0,8
pct. pr. måned. Effekten af at motorafgifterne fremover - også for
privatpersoner
- skal opkræves via skattekontoen forventes med samme begrundelser som anført
f.s.v.a. opkrævning fra virksomhederne ligeledes at være provenuneutral.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Udviklingen af det system, der skal anvendes til driften
af skattekontoen er et led i fase II af den igangværende samlede
systemmodernisering
(fremtids-sikring) af Skatte-ministeriets driftssystemer. Fase II vedrører
udviklingen et nyt fælles debitorsystem (en fælles »debitormotor«), som skal
betjene såvel skattekontoen som det kommende fælles inddrivelses-system.
Løsningen vil desuden kunne anvendes til opkrævning af
grøn ejerafgift/ vægtafgift af motorkøretøjer ved overførsel af denne opgave
til SKAT fra 2008, ligesom løsningen også vil kunne anvendes til at etablere
en borgerskattekonto.
Den samlede udgift til etablering af skattekontoen og
det fælles inddrivelsessystem (fase II) vurderes at være ca. 312 mio. kr.
heraf forventes
udgifterne
til én skattekonto - inkl. udviklingen af den fælles debitormotor - at udgøre
ca. 155 mio. kr.
Når projektet er gennemført, vil SKAT endvidere skulle
betale en årlig udgift til drift, vedligeholdelse, forvaltning samt licenser
på ca. 68 mio. kr. Dette vil stort set blive modsvaret af
IT-driftsbesparelser på systemer, der lukkes som følge af moderniseringen.
Økonomien vedr. udviklingen af den fælles debitormotor
(fase II), som skal understøtte såvel driften af »En Skattekonto« som det
kommende fælles inddrivelses-system skal således ses under et.
Efter fuld implementering af de nye systemer vil der
således være væsentlige besparelser for det offentlige. I takt med overgang
til anvendelse af de nye systemer stiger besparelserne og fra 2010 –
altså
efter fuld implementering – forventes der årlige besparelser på i alt
ca. 185
mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Det
skønnes, at virksomhederne gennem sparet tidsforbrug som følge af
gennemførelsen af skattekontoen samlet set vil kunne spare ca. 60 mio. kr. i
administrative omkostninger årligt.
Ingen
De
virksomheder, der alene overskrider fristen med én eller ganske få dage, vil
med gennemførelsen af den foreslåede dag til dag-morarentesats opnå en
rentebesparelse
i forhold til de gældende regler, som udløser én eller to måneders renter,
blot fristen er overskredet med en enkelt dag. Det samlede provenutab i denne
forbindelse skønnes at udgøre ca. 160 mio. kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Med skattekontoen foretages der ikke ændringer i gældende
angivelses-frister eller i de gældende materielle regler vedrørende betaling
i øvrigt. Gennemførelsen af skattekonto-forslaget skønnes samlet set at føre
til en enklere håndtering af virksomhedernes betalinger til
skattemyndighederne.
Som
en følge af, at betalinger via skattekontoen sker efter princippet om, at den
tidsmæssigt ældste fordring altid betales først ophæves
øremærknings-princippet, således at virksomhederne fremover ikke vil kunne
anvise en bestemt indbetaling til betaling af et bestemt krav, f.eks. for at
undgå at den sikkerhed, der er stillet for, at et bestemt krav udløses, eller
fordi, der til det ældre krav er knyttet en lavere morarente.
Virksomhederne
skal fremover alene indbetale skyldige beløb til skattemyndighederne via én
og
samme konto. Herudover vil virksomhederne modtage færre rykkere, idet der
fremover ikke vil blive udsendt en rykker, før virksomheden skylder 5.000 kr.
eller derover. Det eksisterende provenu fra rykkergebyrer på ca. 17 mio. kr.
forventes nedbragt til ca. 3,5 mio. kr., hvilket svarer til et fald i
antallet
af udsendte rykkere på ca. 80 pct.
Virksomhederne
får online-adgang til skattekontoen, og vil således hele tiden have det samme
billede af virksomhedens betalingsrelationer til skattemyndighederne som
myndighederne
har. Det samlede tidsforbrug til administration af betalinger til og fra
skattemyndighederne vil blive reduceret, jf. nærmere herom under afsnit 7.
Behovet
for at kunne anvise en given betaling til et bestemt krav vil dog blive
reduceret
bl.a. som følge af den renteharmonisering, der er et led i gennemførelsen af
skattekontoen, idet der ikke længere er grundlag for at betale højtforrentede
krav forud for lavere forrentede krav.
Med
henblik på at sikre, at frivillige indbetalinger af henholdsvis selskabsskat
og skat efter pensions-afkastbeskatningsloven også efter gennemførelsen af
skattekontoen kommer til at indgå ved den endelige skatteopgørelse, vil det
fremover være nødvendigt for virksomhederne, at angive, når en indbetaling
tilsigter at dække sådanne frivillige indbetalinger. Også indbetalinger efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 23 skal fremover ske med angivelse.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om
forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomheds-panel.
Styrelsen vurderer, at lovforslaget
kan medføre store administrative lettelser for hele erhvervslivet. På grund
af lovforslagets karakter vurderer styrelsen imidlertid ikke, at det på
nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at kvantificere lettelserne.
Kvantificeringen vil således finde sted, når lovforslaget har fået sin
virkning
ude i virksomhederne.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Skatteministeriet overtager fra 2008 opkrævningen af
vægtafgift, brændstofforbrugsafgift og vejbenyttelsesafgift (motorafgifterne)
Ingen
Det er hensigten at opkrævningen af motorafgifterne fra
fysiske personer skal ske indenfor rammerne af skattekontoen. I praksis
betyder det, at den »debitormotor«- det system - der opbygges til at drive
skattekontoen, vil blive benyttet til også at opkræve motorafgifterne fra
personer.
Morarentesatsen og beregningen af morarente vil således
komme til at følge de regler om dag til dag rente mv., der er foreslået
vedrørende skattekontoen. For personers vedkommende er det
alene
motorafgifterne,
der vil blive opkrævet via skattekontoen. Der åbnes hermed ikke for, at
personer får en egentlig skattekonto, således at der eksempelvis vil ske
modregning efter saldometoden med andre skatter og afgifter.
Alene i de tilfælde, hvor der f.eks. betales flere former
for motorafgifter - og sker eventuelle tilbagebetalinger heraf - kan det
saldoprincip,
der er bærende for skattekontoen få betydning.
Forholdet til EU-retten
Forslaget skønnes ikke at indebære EU-retlige konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen er nødvendig bl.a. for at sikre, at også
provision efter § 9 i vejbenyttelsesafgiftsloven vil være omfattet.
Hvis L 144 (forslag til lov om registrering af køretøjer)
vedtages, er det hensigten, at også betalinger efter denne lov skal opkræves
efter reglerne om skattekontoen. For operatører der autoriseres efter denne
lov
vil betalingerne dels være betaling for nummerplader, omregistrering og
registreringsattester, dels godtgørelse for udførelse af
registreringsopgaver.
Dvs. betalinger, der ikke har karakter af egentlige skatter og afgifter.
Til nr. 2
Med gennemførelsen af nemkontoen for virksomhederne vil
beløbsoverførsler til virksomhederne fremover kunne ske, hurtigt, enkelt og
omkostningsfrit. På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 2,
stk. 6, om at beløb under 50 kr. ikke skal indbetales ophæves.
Tilsvarende
foreslås også bestemmelsen i opkrævningslovens § 12, stk. 1, om at
beløb under 50 kr. ikke udbetales ophævet, jf. nedenfor bemærkningerne til
nr.
6.
I praksis betyder, dette at beløb under 50 kr. fremover vil
blive henholdsvis krediteret eller debiteret kontoen.
Ophævelsen af »bagatelgrænserne« skal ses i sammenhæng med
§ 1, nr. 9 (den foreslåede § 16 c, stk. 4), hvori det
foreslås,
at der, for at undgå at »genere« virksomhederne med alt for hyppige
udbetalinger af småbeløb, alene sker udbetalinger til virksomhedens nemkonto,
når kreditsaldoen overstiger 100 kr. Som beskrevet under afsnit 3.6 i de
almindelige bemærkninger, er der ikke tale om indførelsen af en ny
»bagatelgrænse«,
men alene en praktisk relateret udbetalingsgrænse, som virksomheden har
mulighed for at bortvælge.
Til nr. 3
Med gennemførelsen af skattekontoen indgår alle ind- og
udbetalinger til virksomhederne i en samlet saldoopgørelse, hvor modregning
sker automatisk. Fokus vil alene rette sig mod, hvorvidt virksomhedens
skattekonto
er i debet eller i kredit, dvs. om virksomheden skylder eller har penge til
gode fra told- og skatteforvaltningen. En debetsaldo kan være sammensat af
flere fordringer, A-skat, moms, told mv. Disse krav forrentes efter de
gældende
regler med forskellige rentesatser. Med henblik på konsekvent at kunne lægge
saldoprincippet
til grund og dermed opnå de største administrative fordele er det væsentligt,
at der anvendes en og samme (harmoniserede) morarentesats i relation til den
enhver tid værende saldo – uanset hvilke fordringer denne måtte være
sammensat
af.
Som det fremgår af afsnit 3.5 under de almindelige
bemærkninger ovenfor, vil der ud fra en forudsætning om provenuneutralitet,
skulle fastsættes en fremtidig harmoniseret månedlig rentesats på 0,8 pct.
Det foreslås, at den eksisterende rentebestemmelse i
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, lægges til grund
for
forrentning af den til enhver tid værende debetsaldo efter den foreslåede
§ 16c om saldoforrentning. Den eksisterende rentebestemmelse i
opkrævningslovens § 7 fastholdes i den form den har nu, dvs. med en fast
procentsats (et tillæg) efter stk. 1 og en variabel sats efter
stk. 2. Den variable rentesats efter opkrævningslovens § 7,
stk. 2, er pt. 0,1 pct. pr. måned. For at nå en samlet rentesats på 0,8
pct. pr. måned skal tillægget efter stk. 1 ændres til 0,7 pct. pr.
måned.
Renteberegningen foreslås ændret således, at der fremover
beregnes dag til dag-rente med månedlig rentetilskrivning. Herved kommer
virksomhederne kun til at betale morarente (inkl. rentes rente) for det
faktiske antal dage, som betalingsfristen overskrides i modsætning til i dag,
hvor for sen betaling udløser én til to måneders rente.
Der foreslås indsat en henvisning til, at beløb der indgår
på skattekontoen følger reglerne om saldoforrentning i den foreslåede
§ 16c.
Til nr. 4 og 5
Det foreslås, at muligheden for at eftergive renter efter
bestemmelsen i § 8 udvides til også at omfatte saldorenter efter den
foreslåede § 16c, stk. 1 og 2. Bestemmelsen indsættes som punkt 4
efter punkt 1-3. Der er i øvrigt tale om redaktionelle ændringer.
Til nr. 6.
Det foreslås at ophæve den nuværende bagatelgrænse på 50
kr. for udbetalinger af negative tilsvar og tilbagebetalinger til
virksomhederne
i opkrævningslovens § 12, stk. 1. Tilsvarende foreslås bestemmelsen
i
opkrævningslovens § 2, stk. 6, om at beløb under 50 kr. ikke
opkræves
også ophævet. Om ophævelse af disse bagatelgrænser for udbetaling skal der
henvises til bemærkningerne til nr. 2 ovenfor samt til de almindelige
bemærkninger under afsnit 3.6.
Til nr. 7
Af opkrævningslovens § 12, stk. 2, fremgår det,
at virksomhederne har krav på at få udbetalt tilgodehavender hos told- og
skatteforvaltningen indenfor en frist på 3 uger. Bestemmelsen tager sigte på
enkeltkrav. Med gennemførelsen af skattekontoen - og dermed saldoprincippet -
foretages der alene udbetaling til virksomheden, hvis virksomheden har en
positiv saldo, dvs. en kreditsaldo. Det foreslås indsat som nyt stk. 5
under bestemmelsen i opkrævningslovens § 12, at der alene kan ske
udbetaling, i det omfang virksomheden har en kreditsaldo. Opgør virksomheden
eksempelvis et krav på negativ moms på 20.000 kr., og har virksomheden en
debetsaldo på 10.000 kr., vil virksomheden således alene få udbetalt 10.000
kr., idet de resterende 10.000 kr. anvendes til dækning af den eksisterende
debetsaldo. Efter modregning er der således en kreditsaldo på 10.000 kr., der
kommer til udbetaling.
Til nr. 8
I opkrævningslovens § 13 fastslås det, at krav på
udbetalinger efter opkrævningslovens § 12 ikke kan overdrages før
udløbet
af den afregningsperiode, som det pågældende beløb vedrører. Der foreslås som
stk. 2, indsat en bestemmelse, der slår fast, at overdragelser/transport
efter stk. 1, ikke kan overstige det beløb, der kan opgøres efter den
foreslåede § 12, stk. 5. Dvs., at der alene kan ske
overdragelse/transport af et beløb - eller udlæg heri – hvis beløbet
modsvares
af en kreditsaldo.
Dette er en ændring i forhold til den eksisterende
modregningsadgang, hvor der ikke sker modregning, hvis virksomheden har givet
transport i f.eks. negativ moms. Med den foreslåede ændring vil der inden en
givet transport eller et udlæg skulle ske modregning overfor forfaldne krav,
der indgår på skattekontoen. Den foreslåede bestemmelse vedrører såvel
restanceinddrivelsesmyndighedens transporter som private kreditorers
transporter/udlæg i overskydende beløb.
Er der ikke skyldige modkrav på skattekontoen, vil det
forud for en udbetaling af en kreditsaldo blive undersøgt, om virksomheden
har
restancer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Herudover kan private kreditorer, jf. opkrævningslovens § 13,
stk. 1,
samt den foreslåede § 13, stk. 2, have stiftet rettigheder over
hele
eller dele af det beløb som udgøres af kreditsaldoen i henhold til transport
eller i form af et udlæg. Er der stiftet en sådan rettighed, kommer beløbet
heller ikke til udbetaling til virksomheden.
Til nr. 9
Som nyt kapitel 5 i opkrævningsloven foreslås indsat de
centrale bestemmelser om skattekontoen.
I den foreslåede § 16, stk. 1
, fastslås,
at alle de i bestemmelsen nævnte betalinger fra og til virksomheder,
selskaber,
fonde og foreninger indgår i en samlet saldoopgørelse efter reglerne i det
foreslåede kapitel 5. Bestemmelsen afgrænser således hvem og hvad (hvilke
fordringer), der er omfattet af reglerne om skattekontoen.
Reglerne om en skattekonto gælder for alle
erhvervsvirksomheder, uanset organisationsformen. Kun betalinger, der
vedrører
selve virksomheden er omfattet. Oftest er der tale om betalinger, som
forekommer
med faste eller jævnlige intervaller og forudsætter, at virksomheden er
registreret hos told- og skatteforvaltningen for den pågældende type
betaling.
Egne indkomstskatter for personligt drevne virksomheder og
avanceskatter er som hovedregel
ikke
omfattet af reglerne om
skattekontoen. Hermed følger reglerne om skattekontoen hovedreglen i
opkrævningslovens § 1, stk. 5, hvorefter opkrævningslovens regler
alene finder anvendelse på virksomhedens ejers, selskabets, fondens eller
foreningens egne indkomstskatter i det omfang, det fremgår af
særlovgivningen.
Selskabsskat er et eksempel på, at egne indkomstskatter via bestemmelser i
særlovgivningen er omfattet af opkrævningsloven.
Med gennemførelsen af opkrævningsloven blev en lang række
betalinger samlet under denne lov, og opkrævningslovens § 4 er derfor
også
det naturlige udgangspunkt for afgrænsningen af, hvilke betalinger der er
omfattet af reglerne om skattekontoen.
De omfattede betalinger er anført punktvis under den
foreslåede § 16, stk. 1.
Nr. 1 omfatter alle betalinger, som vedrører skatter og
afgifter omfattet af opkrævningslovens § 1, stk. 1 og 2. Hermed
falder alle betalinger vedrørende skatter og afgifter, som virksomheder,
selskaber, fonde og foreninger skal registreres for, ind under skattekontoen.
Det vil i praksis sige A-skat, lønsumsafgift, moms, arbejdsmarkedsbidrag,
indeholdt udbytteskat, royaltyskat og renteskat efter henholdsvis
kildeskattelovens
§§ 66, 66A og 66B samt alle punktafgifterne.
Som nr. 2-20 er nævnt samtlige andre love og
bekendtgørelser efter hvilke, der sker ind- eller udbetalinger til
virksomheder, og som skal være omfattet af reglerne om skattekontoen.
Størstedelen af de under nr. 2-20 nævnte love mv. er love, hvor der i kraft
af
bestemmelsen i opkrævningslovens § 4, stk. 3, er indsat
bestemmelser
i de pågældende love om, at større eller mindre dele af regelsættet i
opkrævningsloven finder anvendelse for de betalinger, der følger af loven.
Det
drejer sig f.eks. om selskabsskatteloven, toldloven, ligningsloven m.fl.,
mens
opkrævning og betaling efter andre af de nævnte love hidtil ikke har haft
nogen
form for relation til reglerne i opkrævningsloven. Det drejer sig eksempelvis
om stempelafgiftsloven og de nævnte spillelove (kasino-, lotteri- og
totalisatorspilafgiftsloven).
Særlig om opkrævningen af de såkaldte motorafgifter, nr.
15-18, se afsnit 3.13.3. under de almindelige bemærkninger.
På vegne af Miljøministeriet opkræver told- og
skatteforvaltningen gebyrer på blyakkumulatorer samt den såkaldte dækafgift.
Opkrævningen af disse gebyrer er reguleret af bekendtgørelser udstedt i
medfør
af miljøbeskyttelsesloven (bekendtgørelse om gebyrer på blyakkumulatorer samt
bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk). Også
opkrævningen
af betalinger efter disse bekendtgørelser skal være omfattet af reglerne om
skattekontoen. Opkrævningen af disse gebyrer har heller ikke nogen relation
til
opkrævningslovens regler.
Miljøministeriet har på denne baggrund udarbejdet den del
af lovforslaget, der vedrører den fornødne ændring af rentebestemmelserne mv.
i
miljøbeskyttelsesloven. Miljøministeriet vil herudover foretage de fornødne
ændringer i de nævnte bekendtgørelser, inden reglerne om skattekontoen træder
i
kraft..
Fra den 1. januar 2008 overtager told- og skatteforvaltningen
opkrævningen af afgifter, der betales efter brændstofforbrugsafgiftsloven,
vejbenyttelsesafgiftsloven
og vægtafgiftsloven fra Centralregistret for Motorkøretøjer (Politiet). Også
opkrævningen af disse afgifter skal være omfattet af reglerne om
skattekontoen.
De lovændringer der følger af overtagelsen af opkrævningen af de nævnte
afgifter, vil blive udarbejdet således, at de tilpasses reglerne om
skattekontoen.
Som nr. 21) er nævnt bøder, gebyrer og renter. Bøder og
gebyrer vedrørende de af skattekontoen omfattede krav vil i lighed med andre
krav blive opkrævet efter reglerne om skattekontoen. Bøder og gebyrer kommer
herved til at indgå på saldoen og udgøre en del af rentegrundlaget. Bøder vil
blive debiteret saldoen den dag, hvor virksomheden vedtager bøden eller den
dag, hvor den pågældende virksomhed ved dom ikendes bøden.
Rykkergebyrer vedrørende manglende indbetaling, efter
f.eks. opkrævningslovens § 6, debiteres saldoen på det tidspunkt hvor
rykkerskrivelsen udsendes. Gebyrer for foreløbig fastsættelse efter
opkrævningslovens
§ 4 debiteres på det tidspunkt, hvor den foreløbige fastsættelse dannes.
Gebyrer der pålægges for manglende indberetning af oplysninger om handel med
andre virksomheder efter momslovens § 54, stk. 2, samt gebyr for
manglende månedlig indberetning af oplysninger om ansatte efter
kildeskattelovens § 57 debiteres på det tidspunkt, hvor det konstateres,
at virksomhedens indberetning ikke er sket indenfor de gældende frister.
I den foreslåede
§ 16, stk. 2
, foreslås indsat en bestemmelse, om at også ind- og
udbetalinger vedrørende brændstofforbrugsafgiftsloven,
vejbenyttelsesafgiftsloven, vægtafgiftsloven og registreringsafgiftsloven fra
og til fysiske personer opkræves indenfor rammerne af reglerne om
skattekontoen. Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit
3.13.3.
Som nævnt under afsnit 3.13.3 har Skatteministeriet netop
fremsat forslag til lov om registrering af motorkøretøjer (L 144 af 25.
januar
2006). Loven er på tidspunktet for fremsættelsen af nærværende lovforslag
endnu
ikke vedtaget. Det er hensigten, at også betalinger efter lov om registrering
af køretøjer (L 144) skal afregnes efter reglerne om én skattekonto. Efter
vedtagelsen af L 144 skal der således i den foreslåede § 16,
stk. 1,
indsættes en henvisning til lov om registrering af motorkøretøjer.
Morarenter der beregnes af en debetsaldo og renter der
beregnes af en kreditsaldo henholdsvis debiteres og krediteres løbende
saldoen.
I den foreslåede § 16a, stk. 1
, fastslås
det, at der i kraft af saldoprincippet sker automatisk modregning af ind- og
udbetalinger fra og til virksomhederne. Med udtrykket »modregning« forstås
egentlig modregning med modgående krav, sådan som det er beskrevet i afsnit
2.4, men udtrykket dækker i denne sammenhæng tillige over, at indbetalinger
fra
virksomhederne afskrives på en evt. eksisterende debetsaldo efter
FIFO-princippet.
For så vidt angår egentlig modregning skal
virksomhederne
efter fast administrativ praksis have tilsendt en særskilt skriftlig
erklæring
fra told- og skatteforvaltningen, når der foretages modregning.
Den automatiserede modregning, som følger af etableringen
af skattekontoen, er en væsentlig forudsætning for det bærende saldoprincip.
Med skattekontoen etableres der et elektronisk baseret system, som
virksomhederne
får online-adgang til. Som led heri afskaffes den papirbaserede meddelelse om
at der foretages modregning. I stedet etableres en elektronisk løsning
således,
at virksomhederne, når de logger sig på skattekontoen får en særskilt
meddelelse om, at der foretaget én eller flere modregninger. Denne meddelelse
vil indeholde de samme oplysninger om den eller de foretagne modregninger,
som
den papirbaserede modregningserklæring i dag indeholder. Det vil således også
fremgå, at modregningsbeslutningen kan påklages til Landsskatteretten. Om
betingelserne for modregning mv., se afsnit 2.4 og 3.1 under de almindelige
bemærkninger.
Det er i denne sammenhæng væsentligt at sondre mellem,
hvornår der er tale om egentlig modregning, og hvornår der er tale om, at en
indbetaling, som virksomheden har foretaget, blot anvendes til afskrivning på
den eksisterende debetsaldo, dvs. betaling af et eller flere krav. Det er
alene
i de tilfælde, hvor der er tale om egentlig modregning, forstået således at
et
tilgodehavende, som virksomheden har, i stedet for at det udbetales anvendes
til dækning af et eller flere krav som told- og skatteforvaltningen har mod
virksomheden. Hvor der er tale om, at en indbetaling fra virksomheden
anvendes
til dækning af et eller flere krav vil der - i lighed med gældende praksis -
ikke blive afgivet modregningserklæring. Sådanne transaktioner vil fremgå af
skattekontoen, som bevægelser på kontoen.
Modregning vil i lighed med gældende praksis skulle
respektere konkurslovens § 16 og § 42 og eventuelle andre særlige
lovfæstede modregningsregler, herunder bestemmelser om indtrædelsesret i
beløb,
der udbetales fra skattekontoen.
I den foreslåede § 16a, stk. 2
, fastslås
begreberne debetsaldo og kreditsaldo. En debetsaldo er udtryk for, at
virksomhedens skyld til told- og skatteforvaltningen overstiger virksomhedens
eventuelle tilgodehavender fra told- og skatteforvaltningen. En kreditsaldo
er
udtryk for det modsatte, dvs., at virksomhedens tilgodehavender overstiger
virksomhedens skyld til told- og skatteforvaltningen. Begreberne debetsaldo
og
kreditsaldo anvendes flere steder i de forslåede regler.
De foreslåede bestemmelser i § 16a, stk. 3-7
,
fastsætter fra hvilket tidspunkt et krav på indbetaling (en fordring) fra og
et
krav på en udbetaling (et tilgodehavende) til virksomheden påvirker
saldoopgørelsen, samt hvornår de faktiske ind- og udbetalinger til dækning af
sådanne fordringer og tilgodehavender påvirker saldoopgørelsen.
I stk. 3 fastslås tidspunktet for, hvornår et krav på
en ind- eller udbetaling kan
vises
(konteres) på skattekontoen. At en ind- eller udbetaling vises/konteres
betyder, at det ved opslag via den online-adgang, der etableres, vil fremgå
af
skattekontoen, hvilke fordringer eller tilgodehavender der allerede er
opgjorte, og som forfalder til betaling indenfor nær fremtid. Fordringer kan
således vises på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor virksomheden har
foretaget den angivelse, der ligger til grund for fordringen, eller på det
tidspunkt,
hvor fordringen på anden vis med sikkerhed kan opgøres. Der kan f.eks. være
tale om en situation, hvor der ikke er sket angivelse, men hvor opgørelsen af
en fordring beror på en kontrol af virksomhedens forhold.
Når det anføres, at en fordring (eller et tilgodehavende)
skal kunne opgøres med sikkerhed, er det ikke ensbetydende med, at det krav,
der ligger til grund for fordringen, ikke på noget efterfølgende tidspunkt
vil
kunne omgøres. Formuleringen er alene udtryk for, at det pågældende krav skal
bero på virksomhedens egen angivelse eller en anden form for »sikker«,
opgørelse og ikke blot være udtryk for et simpelt skøn.
I stk. 4 fastslås det, at et krav (en fordring) på en
virksomhed først påvirker (debiteres) saldoopgørelsen – og dermed også
påvirker
renteberegningsgrundlaget – fra den sidste rettidige betalingsdag for
det
pågældende beløb. Indtil dette tidspunkt vil beløbet (hvor det er muligt)
blot
være vist (konteret) på skattekontoen. At der først beregnes renter fra den
sidste rettidige betalingsdag er i overensstemmelse med den gældende praksis.
Stk. 5 indeholder bestemmelse om, at den til et krav
knyttede indbetaling påvirker (krediteres) saldoopgørelsen fra den dag, hvor
virksomheden foretager indbetaling, dvs. den dag, hvor virksomheden (fysisk)
indbetaler
det pågældende beløb i pengeinstitut, bank eller direkte hos
skattemyndighederne. Foretages betalingen elektronisk anses betalingen for
sket
den dag, hvor beløbet hæves fra virksomhedens konto. Det skal bemærkes, at
elektroniske indbetalinger, f.eks. betaling via homebanking, skal ske
indenfor
det pågældende pengeinstituts (elektroniske) åbningstid den dag, hvor
betalingen ønskes registreret. En indbetaling foretaget efter lukketid - dvs.
efter det elektroniske betalingssystems nedlukning den pågældende dag - vil
således først blive hævet fra virksomhedens konto og dermed også først
påvirke
skattekontoens saldoopgørelse den efterfølgende dag. Den foreslåede
bestemmelse
er i overensstemmelse med gældende praksis for, hvornår betaling anses for at
være sket.
Stk. 6 og 7 fastlægger tidspunktet for, hvornår
henholdsvis et krav på udbetaling til virksomheden (et tilgodehavende) og den
hermed forbundne faktiske udbetaling i praksis påvirker (henholdsvis
krediteres
og debiteres) saldoopgørelsen.
En virksomheds tilgodehavende, som følger af en negativ
angivelse eller som skyldes tilbagebetaling af et for meget indbetalt beløb
følger – jf. det foreslåede stk. 6 – de eksisterende regler
herom i
opkrævningslovens § 12. Dvs., at saldoen påvirkes (krediteres) den dag,
hvor den negative angivelse er modtaget hos skattemyndighederne, eller for så
vidt angår tilbagebetalinger som følge af en fejlopkrævning eller lignende
fra
den dag, hvor skattemyndighederne modtager virksomhedens meddelelse om, at
der
foreligger en fejlindbetaling.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 7, påvirkes
(debiteres) udbetalinger til virksomheden saldoopgørelsen på det tidspunkt,
hvor den faktiske udbetaling finder sted, dvs. den dag, hvor beløbet
overføres
til virksomhedens nemkonto.
Reglerne om udbetaling af tilgodehavender er underlagt
saldoprincippet og udbetaling af et tilgodehavende sker alene i det omfang
virksomheden efter modregning af det pågældende tilgodehavende har en
kreditsaldo,
jf. bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 7.
I stk. 8 foreslås det, at hvor virksomheden har en debetsaldo,
der er sammensat af flere forfaldne krav, anvendes en indbetaling fra
virksomheden altid til at dække de ældste krav først. Der fastlægges hermed
en
dækningsrækkefølge, som ophæver det såkaldte øremærkningsprincip, hvorefter
en
skatteyder, der har flere restante fordringer, efter gældende praksis kan
anvise, hvilken fordring en given indbetaling skal anvendes til dækning af.
Som
anført under de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4, er ophævelsen af
øremærkningsprincippet en væsentlig forudsætning for den automatiske
modregning, som følger af saldoprincippet.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger under afsnit
3.4, skønnes øremærkningsprincippet at miste en stor del af sin relevans
bl.a.
som følge af den renteharmonisering, der sker som led i etableringen af
skattekontoen.
I stk. 9 fastslås det, at beløb der oversendes til
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er undergivet reglerne i
inddrivelseslovgivningen. I praksis vil beløb, der oversendes til
inddrivelse,
blive udskilt fra skattekontoens saldoopgørelse. Ved online-opslag på
virksomhedens skattekonto vil det dog - med angivelse af beløbsmæssig
størrelse
- fremgå, at der er oversendt et beløb til inddrivelse. Om beløb under
inddrivelse og behandlingen af disse i relation til skattekontoen henvises
der
til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.9.
Efter den foreslåede § 16b, stk. 1
, kan
der – som hovedregel – ske indbetaling til skattekontoen uden at
det angives,
hvad betalingen tilsigter at dække. Bestemmelsen er en naturlig konsekvens af
skattekontoens saldoopgørelse og den hertil knyttede regel om, at en
indbetaling altid bruges til dækning af en eventuel debetsaldo. Bestemmelsen
finder primært sin berettigelse gennem den foreslåede
§ 16b, stk. 2, hvoraf det fremgår, at som en undtagelse
til stk. 1,
skal
indbetalinger af frivillig acontoskat efter selskabsskatteloven eller
frivillig
indbetaling af acontoskat efter acontoskattereglerne i
pensionsafkastbeskatningsloven
være fulgt af en meddelelse om, at indbetalingen er en frivillig
acontoskatteindbetaling.
Det foreslåede
§ 16b, stk. 2
, er nødvendig for at sikre, at frivillige
acontoskatte-indbetalinger kan genkendes fra andre indbetalinger, og på
korrekt
vis komme til at indgå ved den endelige opgørelse af selskabsskatten eller
den
endelige skat efter pensionsafkastbeskatningsloven. Selvom det af en
indbetaling fremgår, at der er tale om en frivillig acontoskatte-indbetaling,
følger det af saldoprincippet, at indbetalingen, som enhver anden
indbetaling,
vil gå til dækning af en eventuel debetsaldo (skyld). Det er således ikke
muligt med en angivelse af, at der er tale om indbetaling af frivillig
acontoskat at sikre, at beløbet ledes uden om skattekontoens saldoopgørelse.
Kun hvor der ikke på indbetalingstidspunktet består en debetsaldo, kan
virksomheden være sikker på, at en frivillig indbetaling af acontoskat også
reelt vil få betydning ved den endelige opgørelse af selskabsskatten. Dette
er
præciseret i den foreslåede
§ 16b,
stk. 3.
Angivelsen af, at der er tale om en frivillig acontoskatte-indbetaling,
skal således sikre, at det indbetalte beløb - hvor virksomheden
ikke
har en debetsaldo - ikke kommer til
at indgå på skattekontoen som en kreditsaldo, der, jf. den i § 16,
stk. 4, foreslåede regel, automatisk vil blive udbetalt til
virksomheden.
Har virksomheden ikke en debetsaldo på det tidspunkt, hvor
der sker frivillig indbetaling af f.eks. et acontobeløb vedr. selskabsskat,
vil
beløbet blive registreret som en angivelse af selskabsskat med tilhørende
betaling
og overført til det system, der administrerer betalingen af selskabsskatten.
Beløbet løftes således helt ud af skattekontoen og kommer herved til at indgå
i
den endelige opgørelse af selskabsskatten.
Der kan også være behov for at angive indbetaling af
restskat for et selskab i den situation, hvor selskabet er under likvidation.
Selvangives og indbetales der således inden for én måned efter likvidationen,
kan selskabet slippe for restskattetillæg.
Bestemmelserne i den foreslåede § 16c,
stk. 1-6,
indeholder regler
om forrentning af henholdsvis en debet- og en kreditsaldo og regler om,
hvornår
en debetsaldo forfalder til indbetaling samt regler om udbetaling af en
kreditsaldo.
Efter den foreslåede stk. 1 forrentes en debetsaldo
med den i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, fastsatte
morarentesats. Rentesatsen udgør 0,8 pct. pr. måned, svarende til ca. 10 pct.
årligt. Renten beregnes dagligt (dag til dag-rente) og tilskrives månedligt,
og
er ikke fradragsberettiget. Der regnes således i modsætning til de
eksisterende
regler med daglig renteberegning og rentes rente.
Derimod udløser en overskridelse af betalingsfristen med
blot en enkelt dag ikke – som det er tilfældet i dag – én til to
måneders
rente. Der vil med gennemførelsen af skattekontoen kun skulle betales rente
for
det antal dage, som betalingsfristen faktisk overskrides med.
Om baggrunden for anvendelsen og fastsættelsen af denne
rentesats - og konsekvenserne heraf i forhold til den eksisterende beregning
af
morarente - skal der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit
2.2
og 3.5 samt bemærkningerne til § 1, nr. 3, ovenfor.
I stk. 2 foreslås det, at forrentningen af en
kreditsaldo sættes til den (variable) rentesats, der kan beregnes efter
opkrævningslovens § 7, stk. 2. Denne rentesats beregnes årligt og
er
for indkomståret 2006 fastsat til 0,1 pct. månedligt svarende til en årlig
rentesats på 1,2 pct. En kreditsaldo, der overstiger 5.000 kr. forrentes
ikke.
Den lavere forrentning af en kreditsaldo og den fastsatte beløbsgrænse for
forrentning
er fastsat ud fra den betragtning, at det ikke skal kunne betale sig at bruge
skattekontoen som alternativ til anden opsparing eller investering.
Stk. 2 skal ses i sammenhæng med stk. 4, der
indeholder forslag om, at en kreditsaldo der overstiger 100 kr. automatisk
udbetales til virksomheden, medmindre virksomheden tilkendegiver, at man
ønsker
at have en beløbsmæssigt højere kreditsaldo stående til imødegåelse af
betaling
af senere krav.
Virksomheden kan selv tilkendegive et loft for størrelsen
af en kreditsaldo, dog forrentes en kreditsaldo på over 5.000 kr. som anført
ikke.
Om ophævelsen af de eksisterende bagatelgrænser på 50 kr.
for henholdsvis udbetaling og opkrævning i opkrævningsloven, fastsættelsen af
den ovennævnte udbetalingsgrænse på 100 kr. og sammenhængen med bestemmelsen
i
opkrævningslovens § 12, stk. 2, om, at udbetalinger til
virksomhederne skal ske indenfor en frist på 3 uger, skal der henvises til de
almindelige bemærkninger i afsnit 3.6. samt de specielle bemærkninger til
§ 1, nr. 2 og 6.
Efter den foreslåede § 16 c, stk. 4, har
virksomheden mulighed for at vælge en højere »grænse« for udbetalinger af en
kreditsaldo. Virksomheden kan f.eks. vælge en kreditsaldo-grænse på 100.000
kr.
Vælger virksomheden en sådan grænse, vil indestående beløb op til denne
beløbsgrænse
blive anvendt til modregning i kommende krav, som debiteres saldoen.
Overstiger
kreditsaldoen den ønskede kreditsaldogrænse på 100.000 kr., udbetales det
overskydende beløb.
Når virksomheden tilkendegiver, at man ønsker en højere
kreditsaldogrænse, betragtes det således som et ønske om løbende at have en
kreditsaldogrænse af denne størrelse til imødegåelse af nye krav, der
debiteres
saldoen. Det står altid virksomheden frit at ændre kreditsaldogrænsen, eller
at
anmode om at hele kreditsaldoen udbetales. I § 16c, stk. 4 er dog
indsat en henvisning til § 12, stk. 4, i opkrævningsloven,
hvorefter
negative tilsvar ikke kan udbetales, hvis virksomheden mangler at indgive
angivelser for afsluttede perioder, eller hvis virksomheden mangler at
indgive
selvangivelse. Henvisningen til opkrævningslovens § 12, stk. 4,
betyder således, at den del af en kreditsaldo, der hidrører fra et negativ
tilsvar, ikke kan udbetales, hvis virksomheden mangler at indgive angivelser
for afsluttede perioder, eller hvis virksomheden mangler at indgive
selvangivelse.
Den foreslåede stk. 3 indeholder en bestemmelse om, at
når en debetsaldo overstiger 5.000 kr., dvs., når virksomhedens samlede skyld
overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet inkl. de 5.000 kr. indbetales straks
og
der udsendes en rykkerskrivelse vedrørende hele saldobeløbet. Virksomhederne
får med denne bestemmelse mulighed for løbende at have en skyld til
skattemyndighederne på op til 5.000 kr., uden at der udsendes en rykker for
beløbet. Der betales morarente efter den foreslåede § 16c, stk. 1.
Formålet med den fastsatte 5.000 kr.- grænse er at sikre virksomhederne en
vis
fleksibilitet samt at få nedbragt antallet af rykkerskrivelser til
virksomhederne, jf. også de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.
Indbetales beløbet (debetsaldoen) ikke, overgives beløbet
til inddrivelse, jf. nærmere herom under de almindelige bemærkninger, afsnit
3.9.
Det foreslås, at det gebyr på 65 kr., der er fastsat i
opkrævningslovens § 6 for betalinger efter opkrævningsloven knyttes til
opkrævning af en debetsaldo, jf. den foreslåede § 16 c, stk. 3. Med
dette forslag knyttes der et gebyr til opkrævningen af den samlede
debetsaldo.
Debetsaldoen vil typisk bestå af en række enkeltkrav. For enkelte skatte- og
afgiftskrav, bl.a. selskabsskattekrav, er der ikke efter de gældende regler
hjemmel til at fastsætte et gebyr. Med den foreslåede ændring knyttes der
således indirekte et gebyr også til opkrævningen af f.eks. selskabsskattekrav
i
det omfang disse indgår i debetsaldoen.
Efter gældende regler og praksis sendes der rykkerbreve ud
for hvert enkelt krav. Fremover vil der alene blive udsendt én samlet rykker
for hele debetsaldoen, når den overstiger 5.000 kr. At der fremover således
dels »samles« flere krav sammen sammenholdt med, at der først sendes en
rykker,
når debetsaldoen overstiger 5.000 kr., betyder under ét, at virksomhederne
samlet set vil opleve et fald i antallet af udsendte rykkere.
I § 16 c, stk. 5, 1. pkt., foreslås det indsat
som hovedregel, at udbetalingen af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte-
og
afgiftskrav, hvis disse har sidste rettidige betalingsdag indenfor 5 dage fra
kreditsaldoens opståen. Den foreslåede bestemmelse tager sigte på at undgå,
at
beløb der af virksomheden indbetales på skattekontoen til dækning af
forfaldne
krav - og som derved skaber en kreditsaldo - ikke straks udbetales til
virksomheden igen efter reglerne om udbetaling af en kreditsaldo. Med denne
bestemmelse undgås det, at udbetalinger til virksomheden og indbetalinger fra
virksomheden unødigt skal »krydse« hinanden med én eller få dages mellemrum.
De
fastsatte 5 dage anses for på den ene side at tilgodese det ovennævnte hensyn
til at undgå krydsende betalingsstrømme og på den anden side virksomhedernes
ønske om – og krav på – hurtig udbetaling af eventuelle
tilgodehavender.
Med den foreslåede regel sikres det, at indbetalinger, som
betyder, at der opstår en kreditsaldo, bliver på kontoen til betaling af krav
med sidste rettidige betalingsfrist i alt fald 5 dage fra indbetalingen
sker/kreditsaldoen opstår. Omvendt betyder dette også, at indbetalinger der
foretages mere end 5 dage før et givent krav har sidste rettidige
betalingsdag
tilbagebetales til virksomheden efter hovedreglen om udbetaling af en
kreditsaldo, jf. herom de almindelige bemærkninger, afsnit 3.6.
Ønsker virksomheden løbende at have et beløb stående til
imødegåelse af kommende krav kan virksomheden, som beskrevet ovenfor og under
afsnit 3.6, vælge en højere kreditsaldogrænse, der betales dog kun rente af
et
indestående på op til 5.000 kr. Vælges en højere kreditsaldogrænse udbetales
alene den del af en kreditsaldo, der overstiger den ønskede beløbsgrænse.
For at sikre overholdelsen af den i opkrævningslovens
§ 12, stk. 2, indeholdte bestemmelse om, at udbetalinger som følger
af negative angivelser skal udbetales inden for 3 uger, foreslås som
§ 16
c, stk. 5, 2. pkt., indsat en bestemmelse om, at hvor en kreditsaldo
opstår som følge af krediteringen af et negativt tilsvar, dvs. f.eks. en
udbetaling fra SKAT til virksomheden af negativ moms, så udbetales
kreditsaldoen - eller den del heraf der hidrører fra den negative angivelse -
indenfor den 21 dages frist, der er indeholdt i opkrævningslovens § 12,
stk. 2. Denne regel gennembryder således den i § 16 c, stk. 4,
1. pkt., foreslåede 5-dages regel.
Den foreslåede § 16d indeholder bestemmelse om, at
sikkerhedsstillelser efter reglerne i opkrævningslovens § 11 kan
anvendes
til dækning af en debetsaldo uanset, hvilke krav denne er sammensat af.
Herved
udvides anvendelsesområdet for reglen i opkrævningslovens § 11.
I forvejen dækker sikkerhedsstillelse efter
opkrævningslovens § 11 imidlertid samtlige de krav, der opkræves efter
reglerne i opkrævningslovens regler, det vil bl.a. sige A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag, punktafgifter, moms, lønsumsafgift samt selskabsskat.
Det
vil i praksis sige alle de krav, der betales oftest, og som typisk også har
den
største beløbsmæssige volumen. De krav, der med det foreliggende forslag
yderligere vil blive dækket af sikkerhedsstillelsen efter § 11 i
opkrævningsloven, er de krav der i dag
ikke
opkræves efter reglerne i
opkrævningsloven, men som fremover vil blive omfattet af opkrævningslovens
regler om opkrævning via én skattekonto.
Det drejer sig særlig om betalinger efter
lotterigevinstafgiftsloven, stempelafgiftsloven, tinglysningsafgiftsloven,
totalisatorafgiftsloven, kasinoafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven,
vejbenyttelsesafgiftsloven,
vægtafgiftsloven, bekendtgørelse om gebyrer på blyakkumulatorer (under
miljøbeskyttelsesloven) og bekendtgørelse om gebyr og tilskud til
nyttiggørelse
af dæk (under miljøbeskyttelsesloven), jf. de almindelige bemærkninger,
afsnit
3.3.
Som anført har bestemmelsen om sikkerhedsstillelse efter
opkrævningslovens § 11 karakter af en generel bestemmelse om
sikkerhedsstillelse, som tilstræber at dække samtlige de krav, der opkræves
efter opkrævningsloven. Udvidelsen af dækningen efter § 11 til at dække
samtlige de krav der indgår på skattekontoen, er således en naturlig
konsekvens
af, at samtlige krav med gennemførelsen af skattekontoen fremover vil blive
opkrævet indenfor rammerne af opkrævningsloven. Bestemmelsen vil alene have
fremadrettet virkning, således at kun sikkerhedsstillelser efter
opkrævningslovens § 11, som stilles efter forslagets ikrafttrædelse, vil
skulle dække samtlige krav, der indgår i skattekontoen.
Der lægges med udvidelsen af sikkerhedsstillelsen ikke op
til en ændret praksis vedrørende beregning af sikkerhedens størrelse, jf.
opkrævningslovens § 11, stk. 5. Grundlaget for beregningen vil
således fortsat være de skatter og afgifter, der opkræves efter
opkrævningslovens regler, jf. afgrænsningen heraf i opkrævningslovens
§ 1.
Til § 2
Til nr. 1
I henhold til den gældende affatning af
selskabsskattelovens § 24 finder opkrævningsloven, bortset fra kapitel 2
og 3 anvendelse på opkrævningen af selskabsskat. Opkrævningen af
selskabsskatter skal være omfattet af reglerne om skattekontoen.
Med henblik på at sikre at opkrævningslovens regler i
kapitel 2 om morarenter (§ 7), samt den foreslåede regel i § 1, nr.
3, om eftergivelse af renter af en debetsaldo efter opkrævningslovens
§ 8
også kan finde anvendelse for så vidt angår opkrævningen af selskabsskat,
foreslås det, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 24 ændres, så det
fremgår af bestemmelsen, at reglerne i kapitel 2 finder anvendelse på
opkrævning af selskabsskat i det omfang det følger af opkrævningslovens
kapitel
5.
Til nr. 2
Med den foreslåede bestemmelse ændres der i morarentesatsen
vedrørende for sen indbetaling af acontoskatte-rater således, at rentesatsen
følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8 pct. pr. måned, som
foreslås indsat i opkrævningslovens § 7, jf. bemærkningerne ovenfor til
den foreslåede § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Med gennemførelsen af skattekontoen vil overskydende skat
blive overført til skattekontoen. Den overskydende skat vil herved indgå i
skattekontoens saldoopgørelse. Består der således en debetsaldo på det
tidspunkt,
hvor den overskydende skat udbetales modregnes den overskydende skat heri, en
evt. resterende overskydende skat udbetales.
Som en konsekvens af at selskabsskat - herunder evt.
overskydende skat - fremover afregnes via skattekontoen ophæves bestemmelsen
i
§ 29 B, stk. 5, 5. pkt. Af denne bestemmelse fremgår det, at
tilbagebetaling af overskydende skat inklusive godtgørelse i videst muligt
omfang sker ved modregning i ordinær acontoskat vedrørende det efterfølgende
indkomstår, der forfalder den 20. november.
Med gennemførelse af skattekontoen vil den
acontoskatterate, der forfalder den 20. november (den 2. acontoskatterate)
blive debiteret skattekontoens saldo denne dag, og den overskydende skat, der
krediteres kontoen vil - som beskrevet - som en følge af saldoprincippet
blive
modregnet i den debetsaldo som udgøres af den 2. acontoskatterate og
eventuelle
andre krav.
Efter gældende regler og praksis modregnes overskydende
skat i den 2. acontoskatterate i dag allerede den 20. november. Når al
afregning og modregning fremover skal ske via skattekontoen, vil den 2.
acontoskatterate blive debiteret skattekontoen den 20. november, mens den
overskydende skat først krediteres 2 eller 3 dage senere. Pga. af denne
tidsmæssige difference vil den 2. acontoskatterate komme til at trække
morarenter på skattekontoen. For at undgå denne forringelse for
virksomhederne,
vil overskydende skat, der overføres 2, 3 eller evt. flere dage efter den 20.
november, blive overført til skattekontoen med valørdag den 20. november,
dvs.
med tilbagevirkende kraft til den 20. november. Herved vil der ikke blive
beregnet morarenter for det mellemliggende antal dage.
Stk. 5, 6. og 7. pkt. ændres således, at det kommer
til at fremgå, at overskydende skat overføres til skattekontoen.
Stk. 5, 10. pkt. ophæves da overskydende skat fremover
altid overføres til skattekontoen med valørdag den 20. november, jf. det
overfor anførte.
Til nr. 4.
Da selskabsskat fremover afregnes via skattekontoen er
bestemmelsen ikke mere relevant.
Til nr. 5.
§ 30, stk. 1, 2. pkt., ophæves. Af denne
bestemmelse fremgår det, at morarenter opkræves sammen med indkomstskatten
for
det pågældende indkomstår. Med gennemførelsen af skattekontoen opkræves
morarente
fremover via skattekontoen.
Til nr. 6, 7 og 8
Der er tale om ændring af rentesatserne, således at
rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats. De foreslåede
ændringer af rentesatsen vedrører betaling af henholdsvis yderligere restskat
eller tilbagebetaling af tidligere udbetalt overskydende skat som følge af
ændring af skatteansættelsen, jf. selskabsskattelovens § 30,
stk. 2,
samt udbetaling til selskabet af yderligere overskydende skat eller
tilbagebetaling
af tidligere indbetalt restskat, som følge af ændring af skatteansættelsen,
jf.
selskabsskattelovens § 29, stk. 5.
Da der er tale om en forhøjelse af rentesatsen for
indbetaling af yderligere restskat, dvs. ændringer af skatteansættelsen evt.
flere år tilbage i tid, kan den forhøjede rentesats ikke tillægges
tilbagevirkende kraft. Den ændrede rentesats bør således alene anvendes
tilbage
til ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelserne i nærværende lovforslag.
Forrentning af restskat, der vedrører perioden inden ikrafttrædelsesdatoen
skal
således ske med den nugældende restskatteprocent. Forrentningen af yderligere
overskydende restskat forhøjes tilsvarende. Også for så vidt angår
forrentningen af yderligere overskydende skat sker forrentningen heraf med
den
nugældende rentesats indtil ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåede
regler
om skattekontoen.
Til § 3
Til nr. 1
Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om
skattekontoen i opkrævningslovens § 5 finder anvendelse på opkrævning af
skat efter kulbrinteskatteloven.
Til nr. 2
Med den foreslåede bestemmelse ændres der i morarentesatsen
vedrørende for sen indbetaling af skat efter kulbrinteskatteloven således, at
rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8 pct. pr.
måned,
som foreslås indsat i opkrævningslovens § 7, jf. bemærkningerne ovenfor
til den foreslåede § 1, nr. 3.
Til § 4
Til nr. 1
Efter den gældende regel betales der ved for sen betaling
rente pr. påbegyndt måned. Reglen foreslås ændret i overensstemmelse med den
foreslåede regel om, at morarenteberegning fremover skal baseres på en dag
til
dag-rente.
Til nr. 2
Det foreslås, at der alene kan udbetales negative tilsvar
efter reglerne i toldloven, hvis der på skattekontoen findes dækning herfor i
form af en kreditsaldo. Der henvises til den foreslåede § 1, nr. 7, og
bemærkningerne
til denne bestemmelse.
Til nr. 3
Udgangspunktet er, jf. opkrævningslovens § 1,
stk. 4, at opkrævningslovens regler ikke finder anvendelse på told. Med
bestemmelsen fastslås det, at reglerne i kapitel 5 om skattekontoen, som
endnu
en undtagelse fra dette princip, finder anvendelse på told. Beløb, der
stilles
som sikkerhed efter reglen i 30, stk. 4, indgår dog ikke ved
skattekontoens saldoopgørelse.
Til § 5
Til nr. 1
Efter bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 23, stk. 1, skal pengeinstituttet i forbindelse med ophævelse af
pensionsordninger foretage en opgørelse af den skat, der skal betales som
følge
af ophævelsen. Denne skat skal indbetales senest 3 dage efter ophævelsen. Med
henblik på at sikre, at indbetalingen sker rettidigt, er det nødvendigt at
kunne identificere disse indbetalinger. Det foreslås på denne baggrund, at
pengeinstituttet
i forbindelse med indbetalingen skal angive, hvad den vedrører.
Til nr. 2
Hvor ophævelsen ikke medfører, at der sker udbetaling af
pensionsopsparingen, skal det pågældende pengeinstitut tilbageholde skatten
og
indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden 1 måned efter, at
pengeinstituttet
har fået kendskab til ophævelsen. Med henblik på at sikre, at indbetalingen
sker rettidigt, er det nødvendigt at kunne identificere disse indbetalinger.
Det foreslås på denne baggrund, at pengeinstituttet i forbindelse med
indbetalingen skal angive, hvad den vedrører.
Til nr. 3
Det foreslås, at den i bestemmelsen indeholdte morarente
ved for sen indbetaling fremover følger renten i opkrævningslovens § 7,
stk. 1, jf. stk. 2. Dette er et led i harmoniseringen af
morarentesatserne som følge af forslaget om skattekontoen.
Til nr. 4
Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om
skattekontoen i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævning
af
skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Til nr. 5
Med den foreslåede bestemmelse ændres der i morarentesatsen
vedrørende for sen indbetaling af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven
således, at rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8
pct. pr. måned, som foreslås indsat i opkrævningslovens § 7,
stk. 1,
jf. stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 1, nr.
3.
Til § 6
Til nr. 1
Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om
Èn Skattekonto i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævning
af
afgift efter pensionsbeskatningsloven.
Til nr. 2
Med den foreslåede bestemmelse ændres der i morarentesatsen
vedrørende for sen indbetaling af afgift efter pensionsbeskatningsloven
således, at rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8
pct. pr. måned, som foreslås indsat i opkrævningslovens § 7,
stk. 1, jf.
stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 1, nr. 3.
Til § 7
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse ændres der i morarentesatsen
vedrørende for sen indbetaling af indskudsafgift efter fondsbeskatningsloven
således, at rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8
pct. pr. måned, som foreslås indsat i opkrævningslovens § 7,
stk. 1,
jf. stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 1, nr.
3.
Opkrævning og ligning af skat fra fonde og foreninger, der
beskattes efter fondsbeskatningsloven følger reglerne herom i
selskabsskatteloven, jf. fondsbeskatningslovens § 15, stk. 1. Der
er
på denne baggrund ikke behov for at indsætte en særskilt henvisning til, at
reglerne om skattekontoen finder anvendelse på opkrævning af skat efter
fondsbeskatningsloven.
Til § 8
Til nr. 1
Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om
skattekontoen i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse udbetaling og
tilbagebetaling af beløb efter lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse
afgifter.
Til § 9
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse ændres der i morarentesatsen
vedrørende for sen indbetaling af afgift efter stempelafgiftsloven således,
at
rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8 pct. pr.
måned, som foreslås indsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 1, nr. 3.
Særreglen om, at der skal betales minimum 50 kr. i rente, er ophævet. Dette
er
et led i den harmonisering af rentebestemmelserne, som følger
saldoprincippet.
Til nr. 2
Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om
skattekontoen i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse ved opkrævning
af
afgift efter stempelafgiftsloven for de i § 21, stk. 5, nævnte
stempelmærkeforhandlere
og de i § 21, stk. 3, nævnte virksomheder (forsikringsselskaber).
Til § 10
Til nr. 1 og 2
I tinglysningsafgiftslovens § 17 findes en bestemmelse
om, at virksomheder kan komme på en fast månedlig afregning af
tinglysningsafgift, den såkaldte storkundeordning. Indgår en virksomhed i
denne
ordning fraviges den almindelige afregningsfrist i lovens § 16.
I tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3, findes
bestemmelsen om morarente ved for sen indbetaling af tinglysningsafgift.
Denne
morarentesats er gældende for virksomheder både i og udenfor den nævnte
storkundeordning samt for personer, der selv afregner tinglysningsafgift. I
praksis er det formentlig kun et fåtal privatpersoner, der selv foretager
afregning af tinglysningsafgift.
Skattekontoen - og den hermed forbundne harmoniserede
morarentesats - skal som hovedregel alene finde anvendelse for virksomheder,
mens personer holdes uden for ordningen. På denne baggrund er det valgt, at
dele den eksisterende rentebestemmelse, således, at den eksisterende
morarentesats bibeholdes for personer, jf. den foreslåede nr. 1, mens den
foreslåede harmoniserede rentesats i opkrævningslovens § 7, stk. 1,
jf. stk. 2, skal finde anvendelse for virksomhederne, jf. den foreslåede
nr. 2.
Til nr. 3
Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om
skattekontoen i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse ved opkrævning
af
afgift efter tinglysningsafgiftsloven for så vidt angår virksomheder,
selskaber, fonde og foreninger.
Til § 11
Til nr. 1
Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om
skattekontoen i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse ved opkrævning
af
afgift efter kasinoafgiftsloven.
Til nr. 2 og 3
Med de foreslåede bestemmelser ændres der i morarentesatsen
vedrørende for sen indbetaling af afgift efter kasinoafgiftsloven således, at
rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8 pct. pr.
måned,
som foreslås indsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf.
stk. 2,
se bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 1, nr. 3. Særreglen om,
at der
skal betales minimum 50 kr. i rente, er ophævet. Dette er et led i den
harmonisering af rentebestemmelserne, som følger af saldoprincippet.
Til § 12
Til nr. 1
Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om
skattekontoen i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse ved opkrævning
af
afgift efter lotterigevinstafgiftsloven.
Til nr. 2
Med de foreslåede bestemmelser ændres der i morarentesatsen
vedrørende for sen indbetaling af afgift efter lotterigevinstafgiftsloven
således, at rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8
pct. pr. måned, som foreslås indsat i opkrævningslovens § 7,
stk. 1,
jf. stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 1, nr.
3.
Til § 13
Til nr. 1
Med de foreslåede bestemmelser ændres der i morarentesatsen
vedrørende for sen indbetaling af afgift efter totalisatorspilafgiftsloven
således, at rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8
pct. pr. måned, som foreslås indsat i opkrævningslovens § 7,
stk. 1,
jf. stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 1, nr.
3.
Til nr. 2
Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om
skattekontoen i opkrævningsloven kapitel 5 finder anvendelse ved opkrævning
af
afgift efter totalisatorspilafgiftsloven.
Til § 14
Told- og skatteforvaltningen opkræver gebyrer på vegne af
Miljøministeriet efter bekendtgørelse om gebyrer på blyakkumulatorer og
bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk. På baggrund af
reglerne
om skattekontoen er det nødvendigt at ændre reglerne om morarenter i de to
bekendtgørelser. Den foreslåede ændring af § 88 i miljøbeskyttelsesloven
gør det muligt at harmonisere rentesatsen og renteberegningen med
opkrævningslovens § 7 i de bekendtgørelser, hvor told- og
skatteforvaltningen opkræver gebyrer i henhold til regler fastsat i medfør af
miljøbeskyttelsesloven.
Efter den gældende bestemmelse sker forrentningen af
gebyret fra forfaldsdagen. Forrentningen er fastsat til 1,3 pct. i månedlig
rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken gebyret skal
betales, dog mindst 50 kr. Den gældende forrentning skal som udgangspunkt
fortsat finde anvendelse ved opkrævning, men som følge af Skatteministeriets
oprettelse af skattekontoen skal det være muligt at fravige udgangspunktet i
de
tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen opkræver gebyrer på vegne af
Miljøministeriet i henhold til miljøbeskyttelsesloven.
Det forventes, at miljøministeren forud for skattekontoens
ikrafttrædelse udnytter bemyndigelsen til at fastsætte ændringer i
bekendtgørelse
nr. 1061 af 4. december 2000 om gebyrer på blyakkumulatorer og bekendtgørelse
nr. 111 af 5. februar 2001 om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk,
således, at forrentningen ved for sen eller manglende betaling af gebyrer
sker
i henhold til opkrævningslovens § 7. Bemyndigelsen er formuleret
generelt
af hensyn til, hvis det i fremtiden vil vise sig at være hensigtsmæssigt at
fastsætte regler om en anden forrentning af for sen eller manglende betaling
af
gebyrer på andre områder, hvor skattekontoen eventuelt kan tænkes anvendt,
eller såfremt der skulle opstå særlige grunde til at fastsætte en anden
forrentning
end den vedtagne.
Til § 15
Til nr. 1
Som anført under bemærkningerne til nr. 3 nedenfor er det
hensigten, at SKAT fra 2008 skal overtage opkrævningen af motorafgifterne.
Som
led heri bliver der ikke mulighed for at foretage modregning med andet end
andre skatter og afgifter. På denne baggrund foreslås bestemmelsen ophævet.
Til nr. 2
Bestemmelsen ophæves, fordi den kan stride mod principperne
for skattekontoen. Det følger i øvrigt af almindelige forvaltningsretlige
principper, at det offentlige skal tilbyde en kvittering, når det modtager en
betaling.
Til nr. 3
Bestemmelsen er ændret fra en »skal-bestemmelse« til en
»kan-bestemmelse«. Herefter beror det på told- og skatteforvaltningens
vurdering, om et køretøjs nummerplader skal fjernes som følge af manglende
betaling
af afgiften.
Besluttes dette, skal politiet snarest efterkomme en
anmodning herom fra told- og skatteforvaltningen.
Ændringen er begrundet i to forhold. Dels er det hensigten,
at opkrævningen af disse afgifter overgår fra Rigspolitiet til SKAT fra 2008.
Dels effektiviserer ordningen med en skattekonto afgiftsbetalingen i en sådan
grad, at den hidtidige ordning med inddragelse af nummerplader som følge af
manglende betaling kan lempes.
Til § 16
Til nr. 1
Se bemærkningerne overfor til § 15, nr. 1.
Til nr. 2
Se bemærkningerne ovenfor til § 15, nr. 3
Til § 17
Til nr. 1
Se bemærkningerne ovenfor til § 15, nr. 3.
Til § 18
Det foreslås i stk. 1, at skatteministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Det er hensigten, at skattekontoen skal have virkning fra
den 1. januar 2008. Det er dog en forudsætning herfor, at den
(it)systemmodernisering, der danner grundlag for driften af skattekontoen -
og
inddrivelsessystemet - er afsluttet, og at systemet klar til anvendelse på
dette tidspunkt.
Udviklingen og færdiggørelsen af større nye it-systemer,
som der er tale om i denne sammenhæng, er generelt behæftet med en lang række
usikkerhedsfaktorer. Der kan således ikke udstedes nogen garanti for, at det
system, der skal drive skattekontoen med sikkerhed er klar til drift den 1.
januar 2008. På baggrund af denne usikkerhed er det valgt, at
skatteministeren
fastsætter det nærmere tidspunkt for lovens ikrafttræden.
Skatteministeren kan vælge at lade reglerne om en
skattekonto træde i kraft i flere tempi, således at der udstedes en
ikrafttrædelsesbekendtgørelse, som alene omfatter enkelte af de krav, der er
nævnt i lovforslaget. Ikrafttrædelse for de resterende kravs vedkommende
forudsætter, at der udstedes en ny ikrafttrædelsesbekendtgørelse, som
»samler«
de resterende krav op.
Det er hensigten, at loven alene skal finde anvendelse på
krav, der har forfaldsdato efter ikrafttrædelsesdatoen. Dette betyder, at
alle
de krav der er forfaldne inden ikrafttrædelsesdatoen, og som således er
undergivet opkrævning på ikrafttrædelsestidspunktet ikke føres med over i
skattekontoen. Krav der er forfaldne inden ikrafttrædelsesdatoen følger
således
de eksisterende regler om renter og gebyrer mv.
Det foreslås i stk. 2, at § 14 træder i kraft
dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende. § 14 indeholder en
hjemmel
til miljøministeren, således at ministeren kan fastsætte en anden
morarentesats
end den rentesats, der fastsat i miljøbeskyttelseslovens § 88,
stk. 2. Denne hjemmel er en forudsætning for ændring af rentesatserne i
de
bekendtgørelser, der er nævnt i bemærkningerne til § 14, sådan at de
kommer til at harmonere med den i opkrævningslovens § 7 fastsatte
rentesats.
Der henvises nærmere herom til bemærkningerne til § 14.
For at sikre, at de nødvendige ændringer af
bekendtgørelsernes rentebestemmelser kan være på plads, når skattekontoen
efter
hensigten skal træde i kraft den 1. januar 2008, er det således nødvendigt,
at
den foreslåede bestemmelse i § 14 træder i kraft inden den øvrige
lovgivning.
Bilag 1
Høringssvar til Forslag til lov om ændring af
opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opkrævning
via Èn Skattekonto).
Følgende myndigheder og organisationer i alt 14 har
afgivet bemærkninger:
Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug og
Landbrugsraadet, Datatilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Center for
Kvalitet i Erhvervsreguleringen), Finansrådet, Foreningen af Registrerede
Revisorer, Forsikring og Pension, Handel, Transport og Serviceerhvervenes
Interesseorganisation, Håndværksrådet, Investeringsforeningsrådet,
Realkreditrådet, SKAT.
Følgende i alt 6 har meddelt, at de ikke har
bemærkninger til lovforslaget:
Advokatrådet, Danmarks Automobilhandler Forening,
Domstolsstyrelsen, Foreningen Danske Revisorer, Fødevareministeriet, Dansk
Arbejdsgiverforening.
Følgende i alt 21 har ikke afgivet høringssvar:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening, Dansk
Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
Erhvervsgartnerforening, Dansk Iværksætterforening, Dansk Transport og
Logistik, De Danske Landboforeninger, Den Danske Bilbranche, Finanstilsynet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, IT-brancheforeningen, Københavns
Fondsbørs, Kommunernes Landsforening, LO, Landsskatteretten, Miljøstyrelsen,
Nationalbanken, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.
Bilag 2
I oversigten nedenfor er de afgivne høringssvar
gengivet og kommenteret i kort form
Organisation/myndighed
Bemærkninger i høringssvar
Kommentar til bemærkninger
Dansk Handel og
Service (DHS)
Generelt finder DHS, at forslaget er en klar administrativ
lettelse og en forbedring af servicen for virksomhederne.
Der peges dog på, at debetrenten på ca. 10 pct. p.a. er
for høj, samt at morarenten bør være fradragsberettiget.
Der er sket en harmonisering af renten, således at
rentesatsen ved opkrævning af selskabsskat samt enkelte af de andre
fordringer nu er den samme som for de krav, der opkræves efter
opkrævningslovens
regler. Samtidig er renten omlagt til en dag til dag rente. Generelt er der
således ikke tale om nogen stramning af rentebestemmelserne.
Dansk Industri (DI)
DI støtter, at sikkerhedsstillelsen efter § 11 gøres
generel, og kommer til at dække samtlige krav, der omfattes af skattekontoen.
Det er dog DI’s opfattelse, at ophævelsen af
øremærknings-princippet og indførelsen af FIFO-princippet kan komme til at
betyde, at de sikkerhedsstillelser, der stilles efter andre love, f.eks.
registreringsafgiftsloven lettere vil blive realiseret, fordi den
indbetaling,
som er foretaget af virksomheden til dækning af registreringsafgiften i
stedet - i overensstemmelse med FIFO-princippet - anvendes til dækning af et
andet og ældre krav. Det anføres at det i sidste ende kan betyde, at
virksomhedens
registrering efter registreringsafgiftsloven kan bortfalde.
Det er korrekt, at ophævelsen af øremærkningsprincippet
fører til, at virksomheden ikke kan vælge at betale f.eks.
registreringsafgift frem for et andet ældre krav, og at en realisering af en
stillet sikkerhed, derfor umiddelbart lettere kan komme på tale. SKAT har
imidlertid ingen særskilt interesse i, at den virksomhed, der uforvarende er
kommet i en situation, hvor den ikke har mulighed for at betale en forfalden
registreringsafgift fratages sin registrering.
Herved fratages virksomheden formentlig sit eksistensgrundlag,
og vil blot få endnu vanskeligere ved at betale eventuelle andre udestående
skatte- og afgiftskrav. Inden fratagelse af registreringen kommer på tale,
vil der typisk have været en forudgående proces, hvor virksomheden i en
periode ikke har angivet og betalt skyldig afgift rettidigt, og hvor
virksomheden
først har fået forkortet sin angivelsesperiode, og/eller er blevet mødt med
krav om sikkerhedsstillelse for de forfaldne krav. Fratagelse af
registreringen
er den absolut sidste mulighed for at tvinge virksomheden til angivelse og
betaling.
Forud for en fratagelse af registreringen vil der altid
være en forudgående kontakt mellem SKAT og den pågældende virksomhed, og i
det omfang virksomheden har viljen til at finde en løsning på betaling af det
udestående krav, vil SKAT naturligvis bestræbe sig herpå. Fratagelse af
registreringen er således en mulighed, som er tiltænkt anvendelse overfor de
virksomheder, der hverken kan eller vil betale, og som bevidst spekulerer i
at betale bestemte krav frem for andre mindre »risikofyldte« krav.
Skatteyderen bør have adgang til debitormotoren, således
at skatteyderen kan se, hvilke poster saldoen er sammensat af.
Det vil blive muligt for virksomheden at se på skattekontoen,
hvilke poster en saldo er sammensat af.
Af hensyn til at lette virksomhedernes løbende bogføring
af transaktioner, bør reguleringer alene påvirke den oprindelige transaktion,
der ønskes ændret, evt. korrigeret med en rentekorrektion, og ikke føre til
konsekvensændringer af samtlige andre senere tilkomne transaktioner.
Som udgangspunkt er det alene den oprindelige korrektion,
der vil blive ændret.
Det foreslås, at der for så vidt angår afgrænsningen af
de omfattede virksomheder og selskaber mv. indsættes en henvisning til de
relevante bestemmelser i selskabsskatteloven mv.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at den foretagne
afgrænsning er tilstrækkelig klar.
Der efterlyses en beskrivelse af, hvorvidt sambeskattede
selskaber og virksomheder/selskaber mv. med andre former for fælles
registrering
får hver deres skattekonto.
Der vil blive oprettet en skattekonto for hver enkelt
registreret virksomhed, uanset sambeskatning eller andre former for
fællesregistrering.
Det anføres, at 5 dags-fristen for, hvornår et beløb
udbetales bør være længere. Det bør således være muligt at foretage en
indbetaling
tidligere end 5 dage før den sidste rettidige betalingsdag.
5 dags-fristen er fastsat ud fra en konkret vurdering,
der på den ene side tager hensyn til virksomhedens naturlige ønske - og krav
- om, at beløb, som virksomheden har til gode udbetales hurtigst muligt og på
den anden side hensynet til at undgå krydsende betalingsstrømme.
Det anføres at begreberne »debetsaldo« og »kreditsaldo«
kan misforstås af ikke-regnskabskyndige.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at begreberne er tilstrækkelig
uddybet i de almindelige bemærkningers afsnit 3.2.
Det foreslås, at alle forhold for personligt erhvervsdrivende,
herunder også private forhold, inddrages under skattekontoreglerne
Der er ingen aktuelle planer herom.
Det foreslås, at en virksomheds skattekonto kan placeres
i pengeinstitutter. Det anføres, at de påpegede problemer vedrørende
ophævelse af øremærkningsprincippet herved kan løses.
Der er ingen overvejelser om en sådan løsning.
Dansk Landbrug/Landbrugsrådet
Dansk Landbrug udtrykker tilfredshed med forslaget, men
finder at renteudgifter på skattekontoen bør kunne fradrages i den
skattepligtige indkomst, idet alle erhvervsmæssige renteudgifter er
fradragsberettigede.
Det har aldrig været muligt at foretage fradrag for
morarenter efter skatte- og afgiftslovgivningen. Der er med forslaget om
skattekontoen ikke lagt op til en ændring heraf.
Datatilsynet
I relation til den planlagte onlineadgang til skattekontoen
for virksomhederne anføres det, at en sådan adgang skal udformes under hensyn
til persondatalovens regler. Datatilsynet fungerer som godkendelsesmyndighed,
og anmoder på denne baggrund om, i god tid inden etableringen af
online-løsningen, at blive kontaktet.
Datatilsynet vil blive inddraget i forbindelse med etableringen
af den planlagte online-løsning.
Finansrådet
Der peges på, at frister mv. for angivelser og betaling
ikke ændres. Nogle angivelser sker i dag ved at der samtidig sker indbetaling
via et indbetalingskort. Dette forhold bør afklares.
Det vil fortsat være muligt at benytte denne løsning.
Det anføres, at den renteharmonisering der følger af de
foreslåede § 2, nr. 6 og 8, medfører en betydelig - og urimelig -
forhøjelse
af rentesatsen ved forretning af tidligere års selskabs-restskat. SKATS evt.
ændringer af tidl. indkomstår bør derfor ske hurtigst muligt.
Det er korrekt, at rentesatsen ved forretning af
tidligere års selskabs-restskat - og yderligere overskydende skat vedrørende
tidligere år - forhøjes, således at den kommer på niveau med morarentesatsen.
Hensigten er, at der som hidtil er harmoni mellem morarentesatserne og
rentesatserne vedr. forrentning af yderligere restskatter og yderligere
overskydende skatter. Forhøjelsen af rentesatsen vedrører således også
overskydende skat. Det er indarbejdet i de specielle bemærkninger, at de
forhøjede rentesatser alene kan anvendes efter ikrafttrædelsestidspunktet for
de foreslåede ændringer. Dvs. at den forhøjede rentesats ikke tillægges
tilbagevirkende kraft.
Ophævelsen af øremærknings-princippet betyder, at de
garantier, som finansielle virksomheder jævnligt stiller på virksomhedernes
vegne overfor SKAT ikke længere kan målrettes et bestemt krav, men vil komme
til at dække samtlige virksomhedens krav.
De krav der afregnes via skattekontoen vil forsat kunne
identificeres, også af virksomheden, ligesom det vil fremgå, hvilke krav en
debetsaldo er sammensat af. Det kan således betinges, at en garanti ikke
frigives før, der er sikkerhed for, at den kommer til dække lige præcis det
krav, som den vedrører. Dvs. når det pågældende krav efter FIFO-princippet,
står først i »betalingsrækkefølgen«.
Udbetalinger til virksomhederne sker til virksomhedens
centrale nemkonto. Det anføres, at dette afskærer virksomheden fra, at
operere med flere nemkonti, f.eks. forskellige nemkonti for de forskellige
enheder.
Skattekontosystemet er baseret på, at der sker udbetaling
til én af virksomheden valgt nemkonto. Hvis der er tale om enheder med
selvstændig registrering vil disse få deres egen skattekonto, og der vil ske
afregning til den pågældende enheds nemkonto.
Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR)
FRR udtrykker tilfredshed med forslaget, men finder dog,
at debetrenten på ca. 10 pct. p.a., som ikke er fradragsberettiget, skal
ændres så den følger markedsrenten. Herudover bør det tydeliggøres, at
rentetilskrivningen på saldoen ikke påvirker den skattepligtige indkomst.
Der henvises til kommentaren ovenfor til DHS høringssvar.
Forsikring og Pension
Forsikring og Pension (F & P) er af den opfattelse,
at betingelserne for modregning, hvor indeholdt afgift efter
pensionsbeskatningsloven
anvendes f.eks. til dækning af forsikringsselskabets udestående momskrav,
næppe vil være opfyldt.
F & P finder, at det - i ovennævnte situation - bør
afklares, hvordan forsikringstageren er stillet, dvs. om denne godskrives
afgiften.
Forsikringstageren vil blive godskrevet afgiften. Det er
selskabet, der hæfter herfor på det tidspunkt, hvor der er sket indeholdelse.
F & P ønsker, at der indsættes en advis i de tilfælde,
hvor der sker modregning.
Der udarbejdes en elektronisk advis-ordning, således at
virksomheden, når den åbner skattekontoen, vil blive adviseret om egentlige
modregninger. Den situation, som F & P her beskriver, er dog ikke en
egentlig modregningssituation, men en situation hvor en indbetaling i kraft
af det foreslåede FIFO-princip anvendes til dækning af et andet forfaldent
men ældre krav. Det vil her være op til virksomheden løbende at følge
bevægelserne på skattekontoen, og sikre sig, at der til enhver tid er en
kreditsaldo, som er tilstrækkelig til at dække kommende krav/betalinger.
Alle beløb til virksomheden udbetales til én og samme
nemkonto, og ikke som i dag til forskellige konti. Udbetaling til én og samme
nemkonto betyder, at der ikke kan foretages automatisk afstemning af de
enkelte beløb til virksomhedens økonomisystem, hvilket vil betyde øget
administration for virksomhederne. Det foreslås til løsning heraf, at
udbetalinger og tilbagebetalinger fra SKAT ledsages af en tekst, der gør det
muligt at fastslå, hvad beløbet vedrører.
Det vil komme til at fremgå af skattekontoen, hvad en
udbetalt kreditsaldo er sammensat af.
F & P anfører, at indeholdelsespligten for boafgift
for pensionsinstitutterne er hægtet op på pensionsbeskatningsloven. Det
foreslås
på denne baggrund, at boafgift der indbetales sammen med afgift efter
pensionsbeskatningsloven også bliver omfattet af skattekontoen.
Der vil som led i det videre arbejde med den tekniske
udfærdigelse af skattekontosystemet blive fundet en løsning herpå.
Handel Transport og Service-erhvervenes Interesseorganisation
(HTSI)
HTSI udtrykker generel tilfredshed med lovforslaget
herunder særlig at morarenteberegningen fremover vil ske på dag til dag-basis
samt, at der finder en harmonisering sted af rentesatsen.
Generelt anføres det dog, at en række mindre virksomheder
ikke har internetadgang, og at online-løsningen derfor ikke kan udnyttes af
disse virksomheder. Dette vil afholde disse virksomheder fra at følge
posteringerne
på skattekontoen.
SKAT vil arbejde på en løsning for disse virksomheder. På
sigt er det dog opfattelsen, at alle virksomheder vil få online-adgang.
Hvis virksomheden glemmer, at angive, at en indbetaling
skal anses for en frivillig aconto-selskabsskatteindbetaling - sådan som
forslaget lægger op til - vil pengene automatisk blive udbetalt som en
kreditsaldo,
og der vil ikke blive beregnet procenttillæg. HTSI finder, at det i denne
situation bør være muligt for virksomheden alligevel at få beregnet
procenttillæg.
Det er korrekt, at der som udgangspunkt ikke vil blive
beregnet procenttillæg, hvis virksomheden, som i det givne eksempel glemmer
at angive betalingen. Det vil bero på en konkret vurdering, om virksomheden
alligevel bør have beregnet procenttillæg.
I visse tilfælde kan der gå op til 2-3 dage inden en
indbetaling registreres på skattekontoen. Det betyder, at kontoen kan komme i
debet indtil indbetalingen registreres på saldoen. HTSI peger på, at der -
når der er tale om en debetsaldo - vil blive udsendt et rykkerbrev med gebyr.
HTSI lægger imidlertid til grund, at der ikke straks, når der konstateres en
debetsaldo udsendes en rykker. I denne situation bør det være muligt at undgå
rykkergebyret. Den beskrevne situation bør afklares i bemærkningerne.
Told- og skatteforvaltningen vil sikre, at der i denne
situation ikke umiddelbart udsendes et rykkerbrev.
Håndværksrådet
Det foreslås, at lidt større virksomheder får mulighed
for at ansøge om, at debetsaldoen kan overstige mere end de foreslåede 5.000
kr.
Debetsaldogrænsens primære hensigt er at undgå, at der
sendes rykkere ud for mindre beløb. Det er Skatteministeriets opfattelse, at
den fastsatte grænse på 5.000 kr. i tilstrækkelig grad tilgodeser dette
formål.
Håndværksrådet (HVR) roser den harmoniserede rentesats
samt forslaget om at overgå til dag til dag-renteberegning. Dog finder HVR,
at rentesatsen bør nedsættes til niveauet for den morarentesats, som
virksomheder
indbyrdes benytter.
Rentesatsens størrelse vil ikke blive ændret. Vedrørende
rentens størrelse skal der henvises til bemærkningerne overfor til
høringssvaret fra Dansk Handel og Service.
HVR anfører, at gennemførelsen af det foreslåede »first
in–first out«- princip vil betyde, at virksomhederne ikke længere kan
undlade
at betale et givent krav, som virksomheden ikke er enig i skal betales. Der
er givet et eksempel, hvor en virksomhed (en skyldner), som virksomheden har
solgt varer eller ydelser til, går konkurs, hvilket betyder, at der ikke kan
indeholdes og indbetales moms for den pågældende virksomhed. Efter det
oplyste
vil skyldnervirksomheden komme til at hæfte for det skyldige momsbeløb.
Ifølge HVR accepteres det efter gældende praksis, at en
virksomhed undlader at indbetale et sådan krav. Det anføres på denne
baggrund, at der skal være mulighed for, at virksomhederne skriftligt og
begrundet kan anmode om, at et krav udtages af saldoen, herunder at der ikke
sker forrentning, indtil skyldsspørgsmålet vedr. det pågældende krav er
endelig afklaret.
Det er korrekt, at virksomhederne hidtil har kunnet undlade
at betale et omtvistet krav og i praksis også har benyttet denne mulighed.
Denne mulighed falder væk med FIFO-princippet.
At en virksomhed ikke er enig i størrelsen eller betalingen
af et bestemt krav medfører ikke at betalingen af kravet som følge heraf
tillægges
opsættende virkning. Kravet skal betales alligevel. Der er altså ikke tale
om, at virksomhederne fratages en rettighed. En situation, som den beskrevne
må klares ved at tage kontakt til told- og skatteforvaltningen og få løst
spørgsmålet.
Endelig anføres det, at der mangler en afklaring af, i
hvilket omfang andre kreditorer end SKAT kan rette deres krav mod en evt.
kreditsaldo.
Andre kreditorer end SKAT kan rette deres krav mod en
evt. kreditsaldo, med de begrænsninger, der følger af opkrævningslovens
§ 12, stk. 5, og det foreslåede stk. 2 til opkrævningslovens
§ 13, forslagets § 1, nr. 8.
Investeringsforeningsrådet (IFR)
IFR ønsker at sikre sig, at hver enkelt afdeling fortsat
behandles individuelt, således at der ikke sker en samlet behandling af
afdelingerne
i investeringsforeningen som sådan. Den enkelte afdeling bør have sin egen
skattekonto.
I det omfang den enkelte afdeling er selvstændig registreret
hos SKAT vil afdelingen også få sin egen skattekonto.
Realkreditrådet
Realkreditrådet anfører, at selskabsskatter iht. regnskabslovgivningen
skal kunne vises særskilt, hvorfor der er behov for at virksomhederne kan se,
hvad en given saldo/udbetaling består af.
Dette vil også blive muligt.
Det anføres, at realkreditinstitutionernes afregning til
SKAT i de fleste tilfælde vil ske fra forskellige funktioner i instituttet
afhængigt af, om der f.eks. er tale om A-skat eller tinglysningsafgift. På
denne baggrund er det opfattelsen, at det er nødvendigt selv at kunne styre
betalingerne. Det foreslås derfor, at realkreditinstitutterne kan vælge
mellem øremærkningsprincippet eller det foreslåede FIFO-princip.
Afskaffelsen af øremærkningsprincippet er en væsentlig
forudsætning for at få den enkleste og den administrativt mest optimale
opbygning
af skattekontoen. Der vil på denne baggrund ikke blive mulighed for at vælge
mellem øremærkningsprincippet og FIFO-princippet.
Det anføres, at lovforslaget ikke tager stilling til den
situation, hvor der er tale om fællesregistrering og solidarisk hæftelse for
momsen efter momslovens § 47, stk. 4.
De enkelte virksomheder vil få deres egen skattekonto.
Der peges på, at den renteharmonisering der følger af de
foreslåede § 2, nr. 6 og 8, medfører en betydelig forhøjelse af
rentesatsen ved forretning af tidligere års selskabs-restskat.
Der henvises til bemærkningerne ovenfor til høringssvaret
fra Finansrådet.
Nogle virksomheder opererer med flere nemkonti. Denne mulighed
eksisterer imidlertid ikke i relation til skattekontoen, hvor alle betalinger
skal indgå på én og samme nemkonto.
Det er korrekt, at betalinger til en virksomhed vil blive
indsat på én bestemt af virksomheden udpeget nemkonto. Når det er valgt
alene, at udbetale til en bestemt konto er det et modsvar til, at
virksomhedernes indbetalinger også vil skulle ske til en og samme konto.
Herved sikres den størst mulige administrative enkelhed i
skattekontosystemet.
Den videre fordeling af udbetalinger, der tilgår
nemkontoen, vil virksomheden selv skulle foretage.
Told- og skatteforvaltningen (SKAT)
(Bemærkninger af rent teknisk karakter er ikke medtaget).
»Inddrivelsesmyndigheden« bør rettes til »restanceinddrivelsesmyndigheden«.
Funktion og virkning vedrørende den administrativt
indsatte udbetalingsgrænse bør præciseres.
I lovforslaget om en skattekonto bør der efter
vedtagelsen af L 144 tages højde for den godtgørelsesordning der bliver til
nummerpladeoperatører, som udfører opgaver på vegne af myndighederne.
Dette rettes.
Der vil ske den fornødne præcisering. Dette er
indarbejdet i lovforslaget.
Af § 29,
stk. 1 i energiaftalebekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 631 af
24. juni 2005, der er udstedt i medfør af lov om tilskud til dækning af
udgifter
til kuldioxid i visse virksomheder med stort energiforbrug) er det bl.a.
anført, at udbetaling og modregning af tilskud sker efter reglerne i
opkrævningslovens § 12. Efter SKATS umiddelbare opfattelse er der en
sammenhæng mellem udbetaling/-modregning af tilskud til CO2-afgift og
ordningen om én Skattekonto. Det foreslås derfor, at det overvejes at medtage
ovennævnte tilskudslov i oplistningen i § 16, stk. 1.
Hvis tilskuddet til CO2-afgift skal med ind under
skattekontoen forudsætter det formentlig en ændring af
energiaftalebekendtgørelsen.
Ønsket/oplysningerne om at tilskuddet vedrørende tilskud til CO2-afgiften er
fremkommet så sent i lovgivningsprocessen, at det ikke vil være muligt at
fortage
de fornødne ændringer, som skal koordineres med Energistyrelsen, på nuværende
tidspunkt.
Praksis vedrørende modregning og udsendelse af modregningserklæring
er præciseret i høringssvaret, og SKAT foreslår på denne baggrund, at der
sker en yderligere forenkling således at der bortses fra de sædvanlige
betingelser om at kravene skal være afviklingsmodne, udjævnelige mv., og at
der sker modregning allerede når kravene hhv. debiteres eller krediteres
saldoen.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at der vil være
tale om en betydelig praksisforringelse. Den eksisterende praksis, hvorefter
de nævnte krav skal være opfyldt, bør på denne baggrund fastholdes.
Det anføres videre, at der som følge af saldoprincippet
ikke længere vil ske konneks modregning. Det foreslås på denne baggrund, at
det af lovforslaget kommer til at fremgå, at SKAT ikke længere foretager
konneks modregning.
Det er formentlig korrekt, at konneks modregning i
skattekontosystemet sjældent vil være aktuel. Dette er imidlertid ikke
ensbetydende med at der i konkrete situationer ikke vil forekomme konneks
modregning.
Skatteministeriet finder ikke, at der er behov for at fraskrive sig
muligheden for at foretage konneks modregning.
Der peges på, at fordringer bliver ved med at bestå
indtil der er afgivet modregningserklæring. De modregnede fordringer ophører
først ved modregningserklæringens fremkomst. Modregningserklæringen har
karakter
af en afgørelse, der kan påklages. Klage sker efter gældende regler til
Landsskatteretten. Der efterlyses en stillingstagen i lovforslaget til, til
hvem der kan klages over SKATS afgørelse om modregning.
Der etableres en elektronisk advis-ordning inden for
rammerne af skattekontosystemet, således at virksomheden, når den logger sig
på skattekontoens online-løsning, får meddelelse om de foretagne modregninger
samt oplysning om muligheden for at påklage disse til Landsskatteretten.
Det lægges til grund, at den automatiserede modregning
vil respektere konkurslovens § 16 og § 42, herunder bestemmelserne
om indtrædelsesret i beløb, der udbetales fra skattekontoen. Det foreslås, at
dette kommer til at fremgå af lovforslaget.
Dette er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger. Se de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 9, den foreslåede § 16a,
stk. 1.
Udover de 4 nævnte situationer peges der på en femte
situation, hvor en virksomhed kan have en interesse i at betale et yngre krav
forud for et ældre, dvs. udnytte øremærkningsprincippet. Der er tale om den
situation, hvor den manglende betaling af et krav i sidste ende kan føre til
at virksomhedens registrering for det pågældende forhold inddrages.
Beskrivelse af denne situation er indarbejdet i lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 3.4. Se også kommentaren ovenfor til
bemærkningerne
fra Dansk Industri vedrørende samme problemstilling.
Det foreslås, at det af bemærkningerne kommer til at
fremgå, at SKAT foretager opkrævning af et beløb, når den sidste rettidige
betalingsfrist er overskredet, og at der udsendes en rykkerskrivelse inden
fordringen overdrages til inddrivelse hos restance-inddrivelsesmyndigheden.
Dette fremgår allerede af bemærkningerne.
Idet der henvises til bemærkningernes afsnit 3.9 anføres
det, at det i relation til den »restanceundersøgelse« som SKAT foretager, er
uden betydning om virksomheden er under konkurs eller, om der er et
modregningsforbehold
i en afdragsordning eller, om der foreligger andre forhold. Da udbetalinger
fra skattekontoen således altid vil gå til restanceinddrivelsesmyndigheden,
hvis virksomheden har restancer til inddrivelse her, foreslås det, at de
citerede bemærkninger udgår.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at bemærkningerne
har en forklarende effekt overfor læsere af lovforslaget, som ikke er bekendt
med praksis på inddrivelsesområdet.
I bemærkningerne i afsnit 3.9 anføres det, at der med den
indsatte debetsaldogrænse på 5.000 kr. reelt fastlægges en nedre grænse for,
hvornår restanceinddrivelses-myndigheden indleder en inddrivelsesforretning.
Det bør præciseres, at der reelt er tale om en nedre grænse for, hvornår en
fordring af SKAT oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Denne præcisering er sket.
SKAT lægger til grund, at indbetalinger fra virksomheden
eller udbetalinger fra SKAT til virksomheden ikke vil blive afskrevet på den
debetsaldo, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, heller
ikke selvom denne overdragne debetsaldo er ældst. Hvis dette er korrekt, bør
det fremgå af lovforslaget.
Der er sket en række præciseringer i de almindelige
bemærkningers afsnit 3.9 og 3.10, som imødekommer SKATS forslag vedr.
beskrivelsen af behandlingen af krav under inddrivelse herunder, hvor
virksomheden er under bobehandling.
Af bemærkningerne til afsnit 3.10 fremgår det, at
»Ophører virksomheden, det være sig som følge af et salg, en konkurs eller
andre årsager, foretages der en slutopgørelse af saldoen, hvori også krav,
der er kendte, dvs., angivne - men endnu ikke forfaldne - indgår. Fører
opgørelsen
til, at der er en debetsaldo, herunder også en debetsaldo på under 5.000 kr.,
anmodes virksomheden om betaling heraf.«
Det foreslås, at går virksomheden konkurs, eller kommer
den under andre former for insolvensbehandling, så overgår de nævnte krav til
restanceinddrivelsesmyndigheden, uden at SKAT udsender en rykkerskrivelse.
Restanceinddrivelsesmyndigheden vil herefter kunne medtage disse beløb i de
anmeldelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden vil foretage overfor
bostyret.
Det anføres i de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 1, nr. 8, at der alene foretages udbetaling til
virksomheden,
hvis virksomheden har en positiv saldo, dvs. en kreditsaldo.
Der er foretaget de ønskede præciseringer i de specielle
bemærkninger til den foreslåede § 1, nr. 8.
Det foreslås, at det af bemærkningerne kommer til at
fremgå, at beløbet alene vil blive udbetalt til virksomheden i det omfang,
der ikke kan foretages modregning i beløbet med krav, der er til inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Der sker således ikke udbetalinger fra
kontoen, uden at der er foretaget undersøgelse af, om virksomheden har
restancer, der kan modregnes i udbetalingen. Private kreditorer kan
endvidere, jf. opkrævningslovens § 13, stk. 1, have stiftet
rettigheder over et sådant krav i henhold til en transport eller et udlæg.
Hvis der er stiftet sådanne rettigheder over kravet, kommer det heller ikke
til udbetaling til virksomheden.
Der peges på, at har virksomheden ønsket at have en
kreditsaldo af en given størrelse, så vil såvel virksomhedens private
kreditorer som restanceinddrivelsesmyndigheden kunne foretage
kreditorforfølgning
mod denne kreditsaldo, enten i form af modregning for restancer, udlæg eller
få transport i kravet.
Det vil herefter være SKAT som »bank«, der skal påse, at
der er foretaget den fornødne sikringsakt, hvis der er foretaget
inddrivelsesskridt
i beløbet, og som skal sikre, at der sker udbetaling til den rette kreditor.
Der vil være et administrativt besvær forbundet hermed, ligesom risiko for
erstatningsansvar ved fejlagtige udbetalinger forbundet med, at tillade en
virksomhed at have en sådan kreditsaldo på skattekontoen.
Det er korrekt, at SKAT vil skulle påse, at eventuelle
stiftede transporter mv. iagttages. Dette adskiller sig imidlertid ikke fra
den eksisterende praksis, hvor der ligeledes kan gives transport - ikke i en
kreditsaldo - men negative tilsvar. Lidt groft kan man sige, at denne
administrative
opgave, som formentlig i praksis vil være begrænset, er den »pris« man må
betale for at få et system, der i mange andre henseender medfører en række
administrative forenklinger for SKAT.
Det lægges til grund, at en kreditsaldo er et indestående,
der tilhører virksomheden. I relation til reglerne om virksomhedspant i
tinglysningsloven foreslås det, at der i lovforslaget indsættes en
bestemmelse om, at en kreditsaldo ikke kan omfattes af virksomhedspant i
tinglysningslovens § 47 c og § 47 d. På samme måde som adgangen til
pantsætning efter opkrævningslovens § 13 ikke berøres af reglerne om
virksomhedspant bør heller ikke et eventuelt indestående på skattekontoen
berøres af reglerne om virksomhedspant.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at man ikke kan
afskære de beløb, der indgår på en kreditsaldo fra at blive omfattet af et
virksomhedspant. Et »indestående« i form af en kreditsaldo et beløb, som
tilhører virksomheden, og som virksomheden til enhver tid kan anmode om at få
udbetalt.
I lovforslagets § 4 foreslås i toldlovens § 37,
indføjet et nyt stk. 2, hvorefter kapitel 5 i opkrævningsloven finder
tilsvarende anvendelse på de i stk. 1 nævnte beløb, det vil sige
skyldige
toldbeløb mv., der skal inddrives. Det bør præciseres om denne ændring
medfører, at en § 11-sikkerhedsstillelse skal rumme toldbeløb – som
restance og/eller forventede beløb for en 3-måneders periode. Samme
præcisering bør ske med hensyn til de fleste af de andre i forslaget til
affattelse af opkrævningslovens § 16, stk. 1 anførte krav.
Den ønskede præcisering er sket.
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Forslag
til
Lov om ændring af opkrævningsloven,
selskabsskatteloven og forskellige andre love
(Opkrævning via Èn Skattekonto)
§ 1
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
(opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som
senest ændret ved § 13 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages
følgende ændringer:
§ 1.
---
Stk. 2.
I de
tilfælde, der er nævnt i § 9, gælder loven i det omfang, der er fastsat
i § 9.
Stk. 3.
-5. ---
1.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»I de tilfælde, der er nævnt i § 16, gælder loven tillige
betalinger efter de nævnte love vedrørende andet end skatter og afgifter.«
§ 2.
---
Stk. 2.
-5. ---
Stk. 6.
Udgør
betalingen ifølge en angivelse under 50 kr., kan indbetaling af beløbet
undlades. Indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal kun indbetales,
såfremt beløbene tilsammen udgør 50 kr. eller derover.
Stk. 7.
---
2.
§ 2, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
3.
§ 7, stk. 1,
affattes således:
§ 7.
Betales et
beløb ikke rettidigt, eller er der ydet henstand med betalingen, skal der
betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,8
procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet
skal betales. For indeholdelsespligtige omfattet af § 2, stk. 5,
betales renten efter 1. pkt. vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag dog
for hver påbegyndt måned regnet fra den første i måneden efter sidste
rettidige indbetalingsdag. Renten
kan
ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
»Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet henstand med
betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2
med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige betalingsdag
for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten beregnes dagligt. Renten kan
ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For beløb, der
opkræves efter reglerne i kapitel 5, finder bestemmelsen om saldoforrentning
i § 16c, stk. 1, anvendelse.«
§ 8.
---
1)
---
2)
gebyr efter
§ 6 samt
3)
Renter efter
§ 7.
Stk. 2.
---
4.
§ 8, stk. 1, nr. 2
og 3, affattes
således:
»2)
gebyr efter
§ 6,
3)
renter efter
§ 7 samt«
5.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes som nr. 4:
»4)
renter efter
§ 16c, stk. 1 og 2.«
§ 12.
Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter
reglerne i denne lov, for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet
til virksomheden. Det samme gælder, når virksomheden ved en fejl har
indbetalt for meget, eller når en godtgørelse eller lignende, som skal
modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger tilsvaret. Beløb under 50 kr.
udbetales ikke. Er der tale om beløb vedrørende indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag,
sker der kun udbetaling, hvis disse beløb tilsammen overstiger 50 kr.
Stk. 2.
-4. ---
6.
I
§ 12, stk. 1,
ophæves
3. og 4. pkt.
7.
I
§ 12
indsættes som stk. 5:
»
Stk. 5
. Negative
tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af
virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i denne lovs
kapitel 5, kan alene udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en
kreditsaldo opgjort efter § 16a, stk. 2, 2. pkt.«
§ 13.
---
8.
I
§ 13
indsættes som stk. 2:
»
Stk. 2
.
Overdragelser efter stk. 1 kan ikke overstige det udbetalingsbeløb, der
kan opgøres efter § 12, stk. 5.«
9.
Kapitel 5
affattes således:
»Kapitel 5
Én skattekonto
§ 16.
Ind- og udbetalinger vedrørende:
1)
Skatter og afgifter
omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2,
2)
selskabsskatteloven,
3)
fondsbeskatningsloven,
4)
kulbrinteskatteloven,
5)
toldloven,
6)
ligningslovens
§ 17 E
7)
pensionsafkastbeskatningsloven,
8)
pensionsbeskatningsloven,
9)
lov om fremskyndet
tilbagebetaling af visse afgifter,
10)
lov om stempelafgift
(stempelafgiftsloven),
11)
lov om tinglysning
(tinglysningsafgiftsloven),
12)
lov om
spillekasinoer (kasinoafgiftsloven),
13)
lov om afgift af
gevinster ved lotterispil m.v. (lotterigevinstafgiftsloven),
14)
lov om lokale
totalisatorspil (totalisatorafgiftsloven),
15)
lov om afgift efter
brændstofforbrug for visse personbiler (brændstofforbrugsafgiftsloven),
16)
lov om afgift af vejbenyttelse
(vejbenyttelsesafgiftsloven),
17)
lov om vægtafgift af
motorkøretøjer (vægtafgiftsloven),
18)
registreringsafgiftsloven,
19)
bekendtgørelse om
gebyrer på blyakkumulatorer (under miljøbeskyttelsesloven),
20)
bekendtgørelse om
gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk (under miljøbeskyttelsesloven),
21)
bøder, gebyrer og
renter vedrørende de ovennævnte love og bekendtgørelser,
fra og til virksomheder, selskaber, fonde og
foreninger, offentlige myndigheder, institutioner mv., indgår i én samlet
saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 16 a, § 16 b, stk. 1, og § 16 c,
stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på betalinger efter
brændstofforbrugsafgiftsloven, vægtafgiftsloven, vejbenyttelsesafgiftsloven
og registreringsafgiftsloven fra eller til en fysisk person.
§ 16a.
Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter mv. omfattet af § 16,
stk. 1 og 2 modregnes automatisk efter et saldoprincip. Meddelelse om
modregning fremgår af skattekontoen.
Stk. 2.
Overstiger den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens
konto den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til
virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som
virksomheden skylder told- og skatteforvaltningen. Er den samlede sum af
registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod
mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til
virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede
tilgodehavende fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Krav på
ind- og udbetalinger registreres på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der
er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.
Stk. 4.
Krav på
indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter
stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet.
Stk. 5.
Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4,
påvirker
(krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset
betalingsmetoden.
Stk. 6.
Tilgodehavender til virksomheder omfattet af dette kapitel påvirker
(krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor
beløbet kan opgøres efter § 12.
Stk. 7.
Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6,
påvirker
(debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2, på det tidspunkt, hvor der
sker udbetaling til virksomheden.
Stk. 8.
Hvor
virksomheders indbetaling helt eller delvis anvendes til betaling af en
debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen til dækning af det
ældst forfaldne krav først.
Stk. 9.
Ubetalte
krav til told- og skatteforvaltningen, der er oversendt til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, behandles efter reglerne i
inddrivelseslovgivningen.
§ 16b.
Beløb
indbetales til skattekontoen uden angivelse af, hvad betalingen skal dække,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Foretages
der frivillig indbetaling af acontoskat efter selskabsskattelovens
§ 29B, stk. 6, eller frivillig indbetaling af acontoskat efter
pensionsafkastbeskatningsloven, skal det fremgå af indbetalingen, at der er
tale om frivillig indbetaling af acontoskat.
Stk. 3.
Foretages
der indbetaling af beløb efter stk. 2, anvendes beløbet alene til
dækning af frivillig acontoskat, hvis der ikke på indbetalingstidspunktet
består en debetsaldo.
§ 16c.
En
debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1,
jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er
ikke fradragsberettiget.
Stk. 2.
En
kreditsaldo forrentes med den rentesats, der er fastsat i § 7,
stk. 2. Renten beregnes fra den dag kreditsaldoen er fremkommet. Renten
beregnes dagligt og tilskrives månedligt. En kreditsaldo, der overstiger
5.000 kr. forrentes ikke. Renten er ikke skattepligtig.
Stk. 3.
Overstiger en debetsaldo for en virksomhed 5.000 kr., skal hele beløbet
indbetales straks, og told- og skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev
herom
til virksomheden. Told- og skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om
en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til
ophørte virksomheder, også hvor debetsaldoen er mindre end 5.000 kr. Betales
beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet
overgives til inddrivelse. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil
fremgå af skattekontoen. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af
rykkerbrev.
Stk. 4.
En
kreditsaldo udbetales til virksomhedens nemkonto, medmindre virksomheden har
ønsket en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo. Kreditsaldoen
udbetales først, når den er på 100 kr. eller derover, medmindre virksomheden
tilkendegiver at ville have ethvert beløb uanset størrelse udbetalt.
Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, i det omfang virksomheden mangler
at indsende angivelser for afsluttede perioder, eller at indsende
selvangivelse,
jf. § 12, stk. 4.
Stk. 5.
Udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis
kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for fem hverdage fra
kreditsaldoens
opståen. Opstår kreditsaldoen som følge af, at virksomhedens tilsvar for en
afregningsperiode er negativt udbetales kreditsaldoen dog senest efter
fristen i § 12, stk. 2.
§ 16d.
Sikkerhed
stillet efter § 11 kan anvendes til dækning af en debetsaldo efter
§ 16c, stk. 3, uanset hvilke krav, der indgår i debetsaldoen.
Stk. 2.
Sikkerhed
stillet efter andre love end denne lov kan alene anvendes til dækning af en
debetsaldo efter § 16c, stk. 3, for det eller de krav, som den
stillede sikkerhed vedrører.«
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af selskaber m.v.
(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af 21. november 2005,
som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1421 af 21. december 2005, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 24
affattes således:
§ 24.
Skatter
efter nærværende lov opkræves efter skattelovgivningens almindelige regler,
for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov
omhandlede selskaber og foreninger mv. Lov om opkrævning af skatter og
afgifter
mv., bortset fra kapitel 2 og 3, finder anvendelse på opkrævningen af
indkomstskat af selskaber og foreninger mv.
»Skatter efter denne lov opkræves efter skattelovgivningens
almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de
selskaber
og foreninger mv., der er nævnt i denne lov. Opkrævningsloven, bortset fra
kapitel 3, finder anvendelse på opkrævningen af indkomstskat af selskaber og
foreninger mv. Opkrævningslovens kapitel 2 finder anvendelse i det omfang,
det følger af reglerne i lovens kapitel 5.«
§ 29 A.
---
Stk. 2
.-4
. ---
2.
§ 29 A, stk. 5,
affattes således:
Stk. 5.
Ordinær
acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den
1. november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i
forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med renten i
henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
mv., med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen at regne. Forrentningen tilfalder statskassen.
Stk. 6.
---
»
Stk. 5
. Ordinær
acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den
1. november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i
forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter
§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. Forrentningen
tilfalder statskassen.«
§ 29 B.
---
Stk. 2
.-4.
---
3.
§ 29 B, stk. 5,
affattes således:
Stk. 5.
Det
beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære
acontoskatter
med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67,
stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6, og af eventuelle
frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter
stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat
indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved
tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen mv.
en godtgørelse på den efter stk. 8 fastsatte godtgørelsesprocent af den
overskydende skat. Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er
indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat inklusive godtgørelse sker i
videst muligt omfang ved modregning i ordinær acontoskat vedrørende det
efterfølgende
indkomstår, der forfalder den 20. november. Told- og skatteforvaltningen
anviser eventuel resterende overskydende skat inklusive godtgørelse til
betaling senest 2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter
indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2 bankdage efter den 20.
november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for. Er den 20. november en lørdag eller søndag, anvises
betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved opløsning efter
§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af
overskydende skat dog ske før. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse
efter 3. pkt. Hvis tilbagebetaling ikke sker rettidigt, jf. 6. og 7. pkt.,
forrentes
beløbet med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning
af skatter og afgifter mv., med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
måned.
»
Stk. 5.
Det beløb,
hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære
acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens
§ 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6, og af
eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter
stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat
indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved
tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen mv.
en godtgørelse på den efter stk. 7 fastsatte godtgørelsesprocent af den
overskydende skat. Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er
indbetalt. Told- og skatteforvaltningen overfører overskydende skat inklusive
godtgørelse til skattekontoen senest 2 bankdage efter den 20. november i
kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2
bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det
forskudte indkomstår træder i stedet for. Er den 20. november en lørdag eller
søndag, overføres betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november.
Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan
tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før. Der ydes i disse tilfælde
ikke godtgørelse efter 3. pkt.«
Stk. 6.
---
Stk. 7
. Af
acontobeløb, som selskabet eller foreningen mv. har indbetalt i løbet af
indkomståret, anses ordinære acontoskatter for betalt forud for frivillige
acontobetalinger.
4.
§ 29 B, stk. 7,
ophæves.
Stk. 8-11 bliver herefter stk. 7-10.
Stk. 8.-11.
---
§ 30.
Restskat
og tillæg efter § 29 B for selskaber og foreninger mv. forfalder til
betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et
forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår,
som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Renter som nævnt i
§ 29 A, stk. 5, 3. pkt., opkræves sammen med indkomstskatten for
det pågældende indkomstår.
5.
I
§ 30, stk. 1
udgår
2. pkt.
:
Stk. 2.
Medfører
en forhøjet skatteansættelse, at selskabet eller foreningen mv. skal betale
restskat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg efter
§ 29 B, stk. 4, til betaling den 1. i den måned, der følger efter
meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt.
Medfører en forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en forening mv.,
at overskydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og
godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, til betaling den 1. i den måned,
der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1
nævnte tidspunkt. Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes med renten i
henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
mv., med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. november i
kalenderåret efter indkomståret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1.
november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives.
Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
6.
§ 30, stk. 2, 3. pkt.,
affattes
således:
»Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes efter § 7,
stk. 1, jf. stk. 2 i opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den
1. november i kalenderåret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november
i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives.«
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Betaling
senest den 20. i den måned, hvori beløb efter stk. 1-3 forfalder til
betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det
med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter mv., med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdagen at regne. Beløb samt ordinær acontoskat som nævnt i
§ 29 A, stk. 2, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med
gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og
afgifter mv.
7.
§ 30, stk. 4, 2. pkt.,
affattes
således:
»Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter § 7,
stk. 1, jf. stk. 2 i opkrævningsloven.«
Stk. 5.
Medfører
en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en forening mv., at en
tidligere beregnet restskat nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales
beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, senest den 20. i den måned,
der følger efter nedsættelsen. Medfører en nedsat skatteansættelse for et
selskab eller en forening mv., at der fremkommer overskydende skat eller
yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter
§ 29 B, stk. 5, senest den 20. i den måned, der følger efter
nedsættelsen. Af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet
eller foreningen mv. en rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter mv., med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller
ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Renten
medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
8.
§ 30, stk. 5, 3. pkt.,
affattes
således:
»Af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet
eller foreningen mv. en rente i henhold til § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, i opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1. november i
kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1.
november
i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for.«
Stk. 6.
-7. ---
§ 3
I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved
kulbrinteindvinding (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af
29. september 1993, som bl.a. ændret ved § 8 i lov nr. 277 af 13. maj
1998, § 6 i lov nr. 959 af 20. december 1999, § 38 i lov nr. 165 af
15. marts 2000 og senest ved § 36 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
§ 1.
---
Stk. 2.
---
1.
I
§ 1
indsættes efter stk. 2, som nyt
stykke:
»
Stk. 3.
Kapitel 5 i
opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning af betalinger og
udbetalinger efter denne lov.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 4.
---
Stk. 2.
-3. ---
Stk. 4.
Er et
beløb, som den skattepligtige efter stk. 1 skal indbetale til det
offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den skattepligtige betale en
statskassen tilfaldende rente, der udgør renten i henhold til § 7,
stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., med tillæg af
0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af
skat, der påhviler den skattepligtige, opgøres og opkræves en gang om året
ved indkomstårets udløb.
2.
§ 4, stk. 4,
affattes således:
»
Stk. 4
. Er et beløb,
som den skattepligtige efter stk. 1 skal indbetale til det offentlige,
ikke betalt rettidigt, skal den skattepligtige betale en rente i henhold til
§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. Rentebeløbet
tilfalder statskassen.«.
§ 4
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13. september
2005, som senest ændret ved § 72 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
§ 30a.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Overskrides den efter stk. 1 eller 2 fastsatte betalingsfrist, beregnes
renter efter de i § 37 fastsatte regler, således at beløbet forrentes
med en månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i
hvilken beløbet skal betales.
1.
§ 30a, stk. 3,
affattes således:
»
Stk. 3
. Overskrides
den betalingsfrist, der er fastsat efter stk. 1 eller 2, beregnes renter
efter de i § 37 fastsatte regler, således at beløbet forrentes med en
daglig rente, som beregnes for hver påbegyndt dag regnet fra den seneste
rettidige angivelses- og betalingsdag for beløbet. Renten tilskrives
månedligt.«
§ 36.
---
Stk. 1.
-2. ---
Stk. 3.
Overstiger det samlede godtgørelses- eller reguleringsbeløb told- eller
afgiftstilsvaret, udbetales det overskydende beløb til varemodtageren.
Overskydende
beløb under 50 kr. udbetales ikke.
2.
§ 36, stk. 3, 2. pkt.,
affattes
således:
»Et overskydende beløb, der indgår ved en samlet kontoopgørelse
af en varemodtagers tilsvar af skatter og afgifter mv. efter kapitel 5 i
opkrævningsloven, kan alene udbetales, såfremt det negative tilsvar modsvares
af en kreditsaldo opgjort efter opkrævningslovens § 16a, stk. 2, 2.
pkt.«
§ 37.
---
3.
I
§ 37
indsættes som stk. 2:
»
Stk. 2
. Kapitel 5 i
opkrævningsloven, bortset fra bidrag efter § 30, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse på de beløb, der er nævnt i stk. 1.«
§ 5
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 899 af 22.
september 2005, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1428 af 21. december
2005, foretages følgende ændringer:
§ 23.
Ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger
i løbet af indkomståret skal pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse
af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf, jf. dog
stk. 5. Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og indbetale den til
told- og skatteforvaltningen inden 3 hverdage (bankdage) efter, at
pengeinstituttet har udbetalt den skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke
medfører, at der sker udbetaling, skal det pågældende pengeinstitut
tilbageholde skatten og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden
1 måned efter, at pengeinstituttet har fået kendskab til ophævelsen. Samtidig
med indbetalingen af skatten giver pengeinstituttet den skattepligtige
underretning
om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en
pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for
ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på
ophævelsestidspunktet. Ved denne
1.
§ 23, stk. 1, 2. og 3. pkt.
,
affattes således:
»Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten, angive og indbetale
den til told- og skatteforvaltningen inden 3 hverdage (bankdage) efter, at
pengeinstituttet har udbetalt den skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke
medfører, at der sker udbetaling, skal det pågældende pengeinstitut
tilbageholde skatten, angive og indbetale den til told- og
skatteforvaltningen inden 1 måned efter, at pengeinstituttet har fået
kendskab til ophævelsen.«
Stk. 2.
Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december umiddelbart efter
indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg
af beregnede renter efter stk. 3 til told- og skatteforvaltningen.
Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige
del heraf samt skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte
skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2,
nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende
skattebeløb
med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til
pengeinstituttet.
2.
§ 23, stk. 2, 1. pkt.,
affattes
således:
»Pengeinstituttet angiver og indbetaler senest den 15. december
umiddelbart efter indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter
stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til told- og
skatteforvaltningen.«
Stk. 3.
Hvis
indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1
nævnte frist, skal pengeinstituttet svare renter fra fristens udløb, til
betaling
sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales
skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb,
beregnes denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den
15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes § 28.
3.
§ 23, stk. 3, 2. pkt.,
affattes
således:
»Renten svarer til den i opkrævningslovens § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, nævnte rente.«
Stk. 4.
-5. ---
§ 28.
Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt
rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til
betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20,
stk. 2, for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører.
Stk. 2.
---
4.
I
§ 28
indsættes som nyt stk. 1:
»Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævningen
af betalinger og udbetalinger omfattet af denne lov.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
5.
§ 28, stk. 1, 2. pkt.,
der bliver stk. 2,
2. pkt., affattes således:
»Renten svarer til den rente, der er fastsat i § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
§ 6
I lov om beskatning af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,
som senest ændret ved § 15 i lov nr. 1414 af 21. december 2005,
foretages følgende ændringer:
§ 38.
---
Stk. 2.
---
1.
I
§ 38
indsættes efter stk. 1, som
nyt stykke:
»
Stk. 2.
Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på indbetaling af afgift som
nævnt i stk. 1.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
Stk. 3.
Hvis
indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i
stk. 1, skal den tilbageholdelsespligtige betale en månedlig rente med
den rentesats, der fastsættes efter § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v., med tillæg af 0,8 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra tidspunktet for seneste rettidige indbetaling.
Stk. 4.
-6. ---
2.
§ 38, stk. 3,
der bliver
stk. 4, affattes således:
»
Stk. 4
. Hvis
indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i
stk. 1, skal den tilbageholdelsespligtige betale rente efter § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
§ 7
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger
(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af 18. august 2005
foretages følgende ændringer:
§ 3A.
---
Stk. 2.
-5. ---
Stk. 6.
Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet foretages.
Indskyderen
skal samtidig give meddelelse til told- og skatteforvaltningen om det
afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for rettidig, når den finder
sted senest en måned efter forfaldsdagen. Såfremt der ikke indgives
meddelelse efter 2. pkt., finder §§ 41-43 i lov om afgift af dødsboer og
gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal
der betales rente i henhold til § 7, stk. 1, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter mv. for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i
hvilken beløbet skal betales af indskyderen.
1.
§ 3A, stk. 6, 5.
pkt.,
affattes således:
»Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der betales rente
efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
§ 8
I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 675 af 15. september 1998, som bl.a. ændret ved
§ 42 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, ved § 41 i lov nr. 325 af 18.
maj 2005 og som senest ved § 26 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
§ 3.
---
Stk. 2.
-4. ---
1.
I
§ 3
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»
Stk. 2
.
Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på udbetaling og
tilbagebetaling
af beløb efter §§ 1 og 2.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 9
I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 21. maj
2002, som ændret ved § 34 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved
§ 65 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 21.
---
Stk. 2.
-4. ---
Stk. 5.
Betales
afgiftstilsvaret ikke rettidigt af de i stk. 1 nævnte særlige
stempelmærkeforhandlere eller af de i stk. 3 nævnte virksomheder, der
har tilladelse til selv at stemple dokumenter, skal der betales 1,3 pct. i
månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales, dog mindst 50 kr.
Stk. 6.
---
1.
§ 21, stk. 5,
affattes således:
»
Stk. 5
. Betales
afgiftsbeløbet ikke rettidigt af de særlige stempelmærkeforhandlere, der er
nævnt i stk. 1, eller af de virksomheder, der er nævnt i stk. 3,
der har tilladelse til selv at stemple dokumenter, skal der betales rente
efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
2.
I
§ 21
indsættes som stk. 7:
»
Stk. 7
. Indbetaling
af afgift, som nævnt i stk. 5, sker efter kapitel 5 i opkrævningsloven.«
§ 10
I lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og
panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
382 af 2. juni 1999, som bl.a. ændret ved § 46 i lov nr. 165 af 15.
marts 2000 og senest ændret ved § 4 i lov nr. 560 af 24. juni 2005,
foretages
følgende ændringer:
§ 19.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Ved
betaling senere end den i stk. 2 anførte frist betales rente i henhold
til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. med
tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i
hvilken det afkrævede beløb skal betales. For registrerede virksomheder
finder § 7 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. dog
anvendelse. § 8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. finder
tilsvarende anvendelse for renter tilskrevet efter denne bestemmelse.
Stk. 4.
---
1.
§ 19, stk. 3,
affattes således:
»
Stk. 3
. For
indbetaling af tinglysningsafgift fra personer, der sker senere end den i
stk. 2 anførte frist, betales rente efter § 7, stk. 2, i
opkrævningsloven med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra
den 1. i den måned, i hvilken det afkrævede beløb skal betales.«
2.
I
§ 19
indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»
Stk. 4
. For
indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, herunder virksomheder,
der er registreret efter § 17, stk. 1, der sker senere end den
frist, der er anført i stk. 2, betales rente efter § 7, jf.
stk. 2, stk. 1, i opkrævningsloven.
Stk. 5.
Kapitel 5
i opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning og indbetaling af
tinglysningsafgift fra virksomheder, selskaber, fonde og foreninger.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
§ 11
I lov om afgift af spillekasinoer (Kasinoafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1145 af 2. december 2005, foretages følgende ændringer:
§ 1.
---
1.
I
§ 1
indsættes efter stk. 1 som
stk. 2:
»
Stk. 2
.
Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på indbetaling af afgift som
nævnt i stk. 1.«
§ 4.
---
Stk. 2.
Betales
afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver
påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af
virksomheden, dog mindst 50 kr.
2.
§ 4, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2
. Betales
afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 7, stk. 1,
jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
§ 6.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Betales
afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver
påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af
virksomheden, dog mindst 50 kr.
3.
§ 6, stk. 3,
affattes således:
»
Stk. 3
. Betales
afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 7, stk. 1,
jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
§ 12
I lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v.
(lotterigevinstafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 2. december
2005, foretages følgende ændringer:
§ 5.
---
1.
I
§ 5
indsættes som stk. 2:
»
Stk. 2.
Kapitel 5 i
opkrævningsloven finder anvendelse på indbetaling af afgift som nævnt i
stk. 1.«
§ 8.
Såfremt skyldig afgift ikke indbetales rettidig, svares rente med 5 pct. p.a.
af det skyldige beløb. Dette beløb med påløbne renter inddrives om fornødent
ved udpantning.
2.
§ 8, stk. 1,
affattes således:
»Såfremt skyldig afgift ikke indbetales rettidig, svares rente
efter § 7 stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. Dette beløb
med
påløbne renter inddrives om fornødent ved udpantning.«
§ 13
I lov om lokale totalisatorspil (totalisatorspilafgiftsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2006, foretages følgende
ændringer:
§ 10.
Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler med hensyn til
anmeldelse af afgiften og dennes indbetaling. Indsendelse af
afgiftsanmeldelse
kan om fornødent fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der pålægges af
skatteministeren. Såfremt den skyldige afgift ikke indbetales rettidigt,
forrentes afgiftsbeløbet med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra sidste rettidige
indbetalingsdag at regne; den skyldige afgift med påløbne renter inddrives om
fornødent ved udpantning.
Stk. 2.
---
1.
§ 10, stk. 1,
affattes således:
»Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om anmeldelse af
afgiften og dennes indbetaling. Indsendelse af afgiftsanmeldelse kan om
fornødent fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der pålægges af
skatteministeren. Indbetales den skyldige afgift ikke rettidigt, forrentes
afgiftsbeløbet efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i
opkrævningsloven. Den skyldige afgift med påløbne renter inddrives om
fornødent ved udpantning.«
2.
I
§ 10
indsættes efter stk. 1, som
nyt stykke:
»
Stk. 2
. Kapitel 5 i
opkrævningsloven finder anvendelse på indbetaling af afgift som nævnt i
stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 14
I lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret senest ved lov nr.
572 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 88.
---
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal betales rente ved
manglende eller for sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til denne lov.
Forrentningen sker fra forfaldsdagen for gebyret. Gebyret forrentes med 1,3
pct. månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i
hvilken gebyret skal betales, dog mindst 50 kr.
Stk. 3.
---
1.
I
§ 88, stk. 2,
indsættes efter 3.
pkt.:
»Ministeren kan, hvor der foreligger særlige grunde til det,
fastsætte andre regler om rente.«
§ 15
I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler,
jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, som ændret senest ved
§ 40 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 4.
---
Stk. 2.
-4. ---
Stk. 5.
Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt
i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer til den, i hvis
navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen sker
uden
forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages modregning for
forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt for forfalden, men ikke
betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 122 b.
1.
§ 4, stk. 5, 3. pkt.,
ophæves.
§ 10.
For betalt afgift udstedes en kvittering.
2.
§ 10
ophæves.
§ 11.
Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal bilens nummerplader snarest
fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvis hæfter for
afgiften, kan herefter ikke få bilen registreret, før den afgift, der
påhviler vedkommende, er betalt.
Stk. 2.
-3. ---
3.
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner politiet snarest
køretøjets nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.«
§ 16
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, som ændret senest ved
§ 47 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 6.
---
Stk. 2.
-4. ---
Stk. 5.
Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt
i stk. 3 sker fra centralregisteret for motorkøretøjer til den, i hvis
navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen
sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages
modregning
for forfalden ikke betalt vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat
anvendelse, jf. § 10, samt for forfalden ikke betalt standsnings- og
parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 122 b.
1.
§ 6, stk. 5, 3. pkt.
ophæves.
§ 12.
Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal køretøjets nummerplader snarest
fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvis hæfter for
afgiften, kan herefter ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der
påhviler ham, er betalt.
Stk. 2.
-3. ---
2.
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner politiet snarest
køretøjets nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.«
§ 17
I lov om afgift af vejbenyttelse (vejbenyttelsesafgiftsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 2006, foretages følgende ændringer:
§ 6.
Hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal køretøjets
nummerplader
snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvist
hæfter for afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter ikke få
køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler den pågældende, er
betalt.
Stk. 2.
-3. ---
1.
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner politiet snarest
køretøjets nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.«
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt et selskab med hjemsted i anden EU-medlemsstat er skattepligtig af udbytte udloddet af dansk datterselskab ("beneficial owner") samt særskilt afgørelse om kravets forrentning Domsdatabasen · 2. juli 2021
- Tvisten i sagen angår i første række, om der i medfør af moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg er pligt til at frafalde eller nedsætte beskatningen Domsdatabasen · 31. marts 2022
- Sag om hvorvidt Skatteministeriet har været berettiget til dels at nægte fritagelse for renter efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, dels at nægte gældseftergivelse af renter efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 Domsdatabasen · 15. juni 2026
- Forslag til Lov om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opkrævning via én skattekonto) Retsinformation · 30. maj 2006
- Lov om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opkrævning via én skattekonto) Retsinformation · 8. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.) Retsinformation · 7. november 2024