Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opkrævning via Én Skattekonto)

2005/1 LSF 205Lovforslag som fremsatSkatteministeriet29. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2006 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven

og forskellige andre love

(Opkrævning

via Én Skattekonto)

§ 1

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

(opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som

senest

ændret ved § 13 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.

:

»I de tilfælde, der er nævnt i § 16, gælder loven tillige

betalinger efter de nævnte love vedrørende andet end skatter og afgifter.«

2.

§ 2, stk. 6,

ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

3.

§ 7, stk. 1,

affattes således:

Læs alt

»Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet henstand med

betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2

med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige betalingsdag

for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten beregnes dagligt. Renten kan

ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For beløb, der

opkræves efter reglerne i kapitel 5, finder bestemmelsen om saldoforrentning

i

§ 16c, stk. 1, anvendelse.«

4.

§ 8, stk. 1, nr. 2 og 3

, affattes

således:

»2)

gebyr efter § 6,

3)

renter efter § 7

samt«

5.

I

§ 8, stk. 1,

indsættes som nr. 4:

»4) renter efter § 16c, stk. 1 og 2.«

6.

I

§ 12, stk. 1,

ophæves

3. og 4. pkt.

7.

I

§ 12

indsættes som stk. 5:

»Stk. 5.

Negative

tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af

virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i denne lovs

kapitel 5, kan alene udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en

kreditsaldo opgjort efter § 16a, stk. 2, 2. pkt.«

8.

I

§ 13

indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Overdragelser efter stk. 1 kan ikke overstige det udbetalingsbeløb, der

kan opgøres efter § 12, stk. 5.«

9.

Kapitel 5

affattes således:

»Kapitel 5

Én skattekonto

§ 16.

Ind- og udbetalinger vedrørende:

1)

Skatter og afgifter

omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2,

2)

selskabsskatteloven,

3)

fondsbeskatningsloven,

4)

kulbrinteskatteloven,

5)

toldloven,

6)

ligningslovens

§ 17 E

7)

pensionsafkastbeskatningsloven,

8)

pensionsbeskatningsloven,

9)

lov om fremskyndet

tilbagebetaling af visse afgifter,

10)

lov om stempelafgift

(stempelafgiftsloven),

11)

lov om tinglysning

(tinglysningsafgiftsloven),

12)

lov om spillekasinoer

(kasinoafgiftsloven),

13)

lov om afgift af

gevinster ved lotterispil m.v. (lotterigevinstafgiftsloven),

14)

lov om lokale

totalisatorspil (totalisatorafgiftsloven),

15)

lov om afgift efter

brændstofforbrug for visse personbiler (brændstofforbrugsafgiftsloven),

16)

lov om afgift af

vejbenyttelse (vejbenyttelsesafgiftsloven),

17)

lov om vægtafgift af

motorkøretøjer (vægtafgiftsloven),

18)

registreringsafgiftsloven,

19)

bekendtgørelse om

gebyrer på blyakkumulatorer (under miljøbeskyttelsesloven),

20)

bekendtgørelse om

gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk (under miljøbeskyttelsesloven),

21)

bøder, gebyrer og

renter vedrørende de ovennævnte love og bekendtgørelser,

fra og til

virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder,

institutioner mv., indgår i én samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter

reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Bestemmelserne

i § 16 a, § 16 b, stk. 1, og § 16 c, stk. 1 og 2,

finder tilsvarende anvendelse på betalinger efter

brændstofforbrugsafgiftsloven,

vægtafgiftsloven, vejbenyttelsesafgiftsloven og registreringsafgiftsloven fra

eller til en fysisk person.

§ 16a.

Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter mv. omfattet af § 16,

stk. 1 og 2 modregnes automatisk efter et saldoprincip. Meddelelse om

modregning fremgår af skattekontoen.

Stk. 2.

Overstiger

den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto den

samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden,

udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder

told- og skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne

krav på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og

forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen

(kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 3.

Krav på

ind- og udbetalinger registreres på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der

er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Stk. 4.

Krav på

indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter

stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet.

Stk. 5.

Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4,

påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen

uanset betalingsmetoden.

Stk. 6.

Tilgodehavender til virksomheder omfattet af dette kapitel påvirker

(krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor

beløbet

kan opgøres efter § 12.

Stk. 7.

Udbetalinger

til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6, påvirker

(debiteres)

saldoopgørelsen efter stk. 2, på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling

til virksomheden.

Stk. 8.

Hvor

virksomheders indbetaling helt eller delvis anvendes til betaling af en

debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen til dækning af det

ældst forfaldne krav først .

Stk. 9

. Ubetalte krav

til told- og skatteforvaltningen, der er oversendt til inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden,

behandles efter reglerne i inddrivelseslovgivningen.

§ 16b.

Beløb indbetales til skattekontoen uden angivelse af, hvad betalingen skal

dække, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Foretages

der frivillig indbetaling af acontoskat efter selskabsskattelovens

§ 29B,

stk. 6, eller frivillig indbetaling af acontoskat efter

pensionsafkastbeskatningsloven, skal det fremgå af indbetalingen, at der er

tale om frivillig indbetaling af acontoskat.

Stk. 3.

Foretages

der indbetaling af beløb efter stk. 2, anvendes beløbet alene til

dækning

af frivillig acontoskat, hvis der ikke på indbetalingstidspunktet består en

debetsaldo.

§ 16c.

En debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7,

stk. 1,

jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er

ikke fradragsberettiget.

Stk. 2.

En

kreditsaldo forrentes med den rentesats, der er fastsat i § 7,

stk. 2. Renten beregnes fra den dag kreditsaldoen er fremkommet. Renten

beregnes dagligt og tilskrives månedligt. En kreditsaldo, der overstiger

5.000

kr. forrentes ikke. Renten er ikke skattepligtig.

Stk. 3.

Overstiger

en debetsaldo for en virksomhed 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales

straks,

og told- og skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til

virksomheden.

Told- og skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på

5.000 kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder,

også hvor debetsaldoen er mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den

frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse.

Et

beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen. Der

pålægges

gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev.

Stk. 4.

En

kreditsaldo udbetales til virksomhedens nemkonto, medmindre virksomheden har

ønsket

en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo. Kreditsaldoen udbetales

først, når den er på 100 kr. eller derover, medmindre virksomheden

tilkendegiver at ville have ethvert beløb uanset størrelse udbetalt.

Udbetaling

af en kreditsaldo kan ikke ske, i det omfang virksomheden mangler at indsende

angivelser for afsluttede perioder, eller at indsende selvangivelse, jf.

§ 12, stk. 4.

Stk. 5.

Udbetaling

af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har

sidste rettidige betalingsfrist inden for fem hverdage fra kreditsaldoens

opståen.

Opstår kreditsaldoen som følge af, at virksomhedens tilsvar for en

afregningsperiode er negativt udbetales kreditsaldoen dog senest efter

fristen

i § 12, stk. 2.

§ 16d.

Sikkerhed stillet efter § 11 kan anvendes til dækning af en debetsaldo

efter § 16c, stk. 3, uanset hvilke krav, der indgår i debetsaldoen.

Stk. 2.

Sikkerhed

stillet efter andre love end denne lov kan alene anvendes til dækning af en

debetsaldo

efter § 16c, stk. 3, for det eller de krav, som den stillede

sikkerhed vedrører.«

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af selskaber m.v.

(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af 21. november 2005,

som

senest ændret ved § 5 i lov nr. 1421 af 21. december 2005, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 24

affattes således:

»Skatter efter denne lov opkræves efter skattelovgivningens

almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de

selskaber og foreninger mv., der er nævnt i denne lov. Opkrævningsloven,

bortset fra kapitel 3, finder anvendelse på opkrævningen af indkomstskat af

selskaber og foreninger mv. Opkrævningslovens kapitel 2 finder anvendelse i

det

omfang, det følger af reglerne i lovens kapitel 5.«

2.

§ 29 A, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Ordinær

acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den

1.

november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i

forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter

§ 7,

stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. Forrentningen tilfalder

statskassen.«

3.

§ 29 B, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Det beløb,

hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære

acontoskatter

med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67,

stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6, og af eventuelle

frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter

stk. 6,

benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de

ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af

overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen mv. en godtgørelse på

den

efter stk. 7 fastsatte godtgørelsesprocent af den overskydende skat. Der

kan kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er indbetalt. Told- og

skatteforvaltningen overfører overskydende skat inklusive godtgørelse til

skattekontoen

senest 2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter indkomståret

eller ved et forskudt indkomstår senest 2 bankdage efter den 20. november i

kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i

stedet

for. Er den 20. november en lørdag eller søndag, overføres betalingen dog

senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved opløsning efter § 5,

stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af overskydende skat

dog ske før. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt.«

4.

§ 29 B, stk. 7,

ophæves.

Stk. 8-11 bliver herefter stk. 7-10.

5.

I

§ 30, stk. 1

udgår

2. pkt.

6.

§ 30, stk. 2, 3. pkt.,

affattes

således:

»Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes efter § 7,

stk. 1, jf. stk. 2 i opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den

1.

november i kalenderåret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i

kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i

stedet

for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives.«

7.

§ 30, stk. 4, 2. pkt.,

affattes

således:

»Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter § 7,

stk. 1, jf. stk. 2 i opkrævningsloven.«

8.

§ 30, stk. 5, 3. pkt.,

affattes

således:

»Af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet eller

foreningen mv. en rente i henhold til § 7, stk. 1, jf. stk. 2,

i

opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter

indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret

efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Renten

medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.«

§ 3

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved

kulbrinteindvinding (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af

29. september 1993, som bl.a. ændret ved § 8 i lov nr. 277 af 13. maj

1998, § 6 i lov nr. 959 af 20. december 1999, § 38 i lov nr. 165 af

15. marts 2000 og senest ved § 36 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 1

indsættes efter stk. 2, som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Kapitel 5

i opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning af betalinger og

udbetalinger

efter denne lov.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2.

§ 4, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Er et

beløb, som den skattepligtige efter stk. 1 skal indbetale til det

offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den skattepligtige betale en rente i

henhold til § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.

Rentebeløbet tilfalder statskassen.

§ 4

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13.

september 2005, som senest ændret ved § 72 i lov nr. 428 af 6. juni

2005,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 30a, stk. 3,

affattes således:

»

Stk. 3

. Overskrides

den betalingsfrist, der er fastsat efter stk. 1 eller 2, beregnes renter

efter de i § 37 fastsatte regler, således at beløbet forrentes med en

daglig rente, som beregnes for hver påbegyndt dag regnet fra den seneste

rettidige angivelses- og betalingsdag for beløbet. Renten tilskrives

månedligt.«

2.

§ 36, stk. 3, 2. pkt.,

affattes

således:

»Et overskydende beløb, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af

en varemodtagers tilsvar af skatter og afgifter mv. efter kapitel 5 i

opkrævningsloven, kan alene udbetales, såfremt det negative tilsvar modsvares

af en kreditsaldo opgjort efter opkrævningslovens § 16a, stk. 2, 2.

pkt.«

3.

I

§ 37

indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Kapitel 5

i opkrævningsloven, bortset fra bidrag efter § 30, stk. 4, finder

tilsvarende anvendelse på de beløb, der er nævnt i stk. 1.«

§ 5

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 899 af 22.

september 2005, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1428 af 21. december

2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 23, stk. 1, 2. og 3. pkt

., affattes

således:

»Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten, angive og indbetale

den til told- og skatteforvaltningen inden 3 hverdage (bankdage) efter, at

pengeinstituttet har udbetalt den skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke

medfører, at der sker udbetaling, skal det pågældende pengeinstitut

tilbageholde skatten, angive og indbetale den til told- og

skatteforvaltningen

inden 1 måned efter, at pengeinstituttet har fået kendskab til ophævelsen.«

2.

§ 23, stk. 2, 1. pkt.,

affattes

således:

»Pengeinstituttet angiver og indbetaler senest den 15. december

umiddelbart efter indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter

stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til told- og

skatteforvaltningen.«

3.

§ 23, stk. 3, 2. pkt.,

affattes

således:

»Renten svarer til den i opkrævningslovens § 7, stk. 1,

jf. stk. 2, nævnte rente.«

4.

I

§ 28

indsættes som nyt stk. 1:

»Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævningen af

betalinger og udbetalinger omfattet af denne lov.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.

5.

§ 28, stk.1, 2. pkt.,

der bliver

stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Renten svarer til den rente, der er fastsat i § 7,

stk. 1, jf. stk. 2, 2. pkt., i opkrævningsloven.«

§ 6

I lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,

som senest ændret ved § 15 i lov nr. 1414 af 21. december 2005,

foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 38

indsættes efter stk. 1, som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på indbetaling af afgift som

nævnt i stk. 1.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

2.

§ 38, stk. 3,

der bliver stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Hvis

indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i

stk. 1, skal den tilbageholdelsespligtige betale rente efter § 7,

stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«

§ 7

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger

(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af 18. august 2005

foretages følgende ændringer:

1.

§ 3A, stk. 6, 5. pkt.,

affattes således:

»Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der betales rente

efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«

§ 8

I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter,

jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 15. september 1998, som bl.a. ændret ved

§ 42 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, ved § 41 i lov nr. 325 af 18.

maj 2005 og som senest ved § 26 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på udbetaling og

tilbagebetaling

af beløb efter §§ 1 og 2.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 9

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 321

af 21. maj 2002, som ændret ved § 34 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og

senest ved § 65 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 21, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Betales

afgiftsbeløbet ikke rettidigt af de særlige stempelmærkeforhandlere, der er

nævnt i stk. 1, eller af de virksomheder, der er nævnt i stk. 3,

der

har tilladelse til selv at stemple dokumenter, skal der betales rente efter

§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«

2.

I

§ 21

indsættes som stk. 7:

»Stk. 7.

Indbetaling af afgift, som nævnt i stk. 5, sker efter kapitel 5 i

opkrævningsloven.«

§ 10

I lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer-

og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr.

382 af 2. juni 1999, som bl.a. ændret ved § 46 i lov nr. 165 af 15.

marts

2000 og senest ændret ved § 4 i lov nr. 560 af 24. juni 2005, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 19, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

For

indbetaling af tinglysningsafgift fra personer, der sker senere end den i

stk. 2 anførte frist, betales rente efter § 7, stk. 2, i

opkrævningsloven med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra

den 1. i den måned, i hvilken det afkrævede beløb skal betales.«

2.

I

§ 19

indsættes efter stk. 3 som nye

stykker:

»Stk. 4.

For

indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, herunder virksomheder,

der

er registreret efter § 17, stk. 1, der sker senere end den frist,

der

er anført i stk. 2, betales rente efter § 7, jf. stk. 2,

stk. 1, i opkrævningsloven.

Stk. 5.

Kapitel 5 i

opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning og indbetaling af

tinglysningsafgift

fra virksomheder, selskaber, fonde og foreninger.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

§ 11

I lov om afgift af spillekasinoer (kasinoafgiftsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 2. december 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 1

indsættes efter stk. 1 som

stk. 2:

»Stk. 2.

Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på indbetaling af afgift som

nævnt i stk. 1.«

2.

§ 4, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Betales

afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 7, stk. 1,

jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«

3.

§ 6, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Betales

afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 7, stk. 1,

jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«

§ 12

I lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v.

(lotterigevinstafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 2. december

2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 5

indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Kapitel 5

i opkrævningsloven finder anvendelse på indbetaling af afgift som nævnt i

stk. 1.«

2.

§ 8, stk. 1,

affattes således:

»Såfremt skyldig afgift ikke indbetales rettidig, svares rente

efter § 7 stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. Dette beløb

med påløbne renter inddrives om fornødent ved udpantning.«

§ 13

I lov om lokale totalisatorspil

(totalisatorspilafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 16. januar

2006,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 10, stk. 1,

affattes således:

»Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om anmeldelse af

afgiften og dennes indbetaling. Indsendelse af afgiftsanmeldelse kan om

fornødent fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der pålægges af

skatteministeren. Indbetales den skyldige afgift ikke rettidigt, forrentes

afgiftsbeløbet efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i

opkrævningsloven. Den skyldige afgift med påløbne renter inddrives om

fornødent

ved udpantning.«

2.

I

§ 10

indsættes efter stk. 1, som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Kapitel 5

i opkrævningsloven finder anvendelse på indbetaling af afgift som nævnt i

stk. 1.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 14

I lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret senest ved lov nr.

572

af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 88, stk. 2,

indsættes efter 3.

pkt.:

»Ministeren kan, hvor der foreligger særlige grunde til det,

fastsætte andre regler om rente.«

§ 15

I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, som ændret

senest ved § 40 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 4, stk. 5, 3. pkt.,

ophæves.

2.

§ 10

ophæves.

3.

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

affattes

således:

»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner politiet snarest

køretøjets nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.«

§ 16

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, som ændret senest ved

§ 47

i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 6, stk. 5, 3. pkt.

ophæves.

2.

§ 12, stk. 1, 1. pkt.,

affattes

således:

»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner politiet snarest

køretøjets nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.«

§ 17

I lov om afgift af vejbenyttelse (vejbenyttelsesafgiftsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 2006, foretages følgende ændringer:

1.

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

affattes

således:

»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner politiet snarest

køretøjets nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.«

§ 18

Stk. 1.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog

stk. 2. Loven finder anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter

ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 2.

§ 14

træder i kraft fra dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1 Baggrund

Med opkrævningslovens vedtagelse i 2000 blev de materielle

regler om angivelse, afregning, betalingsfrister, opkrævning og morarenter

mv.

for selskabsskatter, afgifter, moms og i mindre grad told samlet og i vid

udstrækning harmoniseret. Der er dog fortsat en række krav, der afviger fra

hovedreglerne i opkrævningsloven. Indbetaling af A-skatter, moms og afgifter,

forrentning af for sent indbetalte krav mv. sker således på et forholdsvis

ensartet regelgrundlag, mens selve den praktiske håndtering af indbetalinger

fra - og udbetalinger til - virksomhederne ikke på samme måde er

harmoniseret.

Efter gældende regler og praksis behandles virksomhedernes

indbetalinger af A-skatter, selskabsskatter, moms, told, afgifter mv., samt

udbetalinger af f.eks. negativ moms eller andre beløb, således individuelt,

hvilket betyder, at beløbene indbetales til forskellige konti, - at beløbene

håndteres i forskellige systemer i told- og skatteforvaltningen, - og at der

også (i et vist omfang) anvendes forskellige morarentesatser ved for sen

betaling.

Generelt er den nuværende administration af opkrævningen

således - trods betydelige forenklinger i kraft af opkrævningslovens

vedtagelse

- fortsat ufleksibel for såvel myndighederne som virksomhederne, og det kan

være vanskeligt for virksomhederne at danne sig et samlet overblik over

virksomhedens mellemværende med told- og skatteforvaltningen.

Hensigten med Én Skattekonto (»skattekontoen«) er, at alle

betalinger mellem told- og skatteforvaltningen og virksomhederne samles og

fremover sker via én og samme konto, dvs., at told- og skatteforvaltningens

krav på indbetalinger fra virksomheder og virksomhedernes krav på

udbetalinger

fra told- og skatteforvaltningen automatisk modregnes efter et saldolignende

princip. Etableringen af skattekontoen forventes at lette

betalingen/opkrævningen for både virksomhederne og told- og

skatteforvaltningen

samt at give virksomhederne mulighed for hurtigt og enkelt via online-adgang

til skattekontoen at konstatere, om de skylder beløb eller har beløb til gode

hos told- og skatteforvaltningen.

Fysiske personers ind- og udbetalinger til/fra told- og

skatteforvaltningen vil med en enkelt undtagelse for så vidt angår opkrævning

af de såkaldte motorafgifter

ikke

følge skattekontokonceptet.

Skattekontoen er et led i regeringens handlingsplan »En

enklere hverdag for borgere og virksomheder« fra november 2004 samt et

væsentligt element i told- og skatteforvaltningens samlede modernisering af

it-systemerne.

I 2003 blev nemkonto-systemet vedtaget ved lov nr. 1203 af

27. december 2003 om offentlige betalinger. Med vedtagelsen heraf blev der

skabt et forenklet grundlag for det offentliges

udbetalinger

til borgere

og virksomheder. Set i sammenhæng hermed er skattekontoen udtryk for en

tilsvarende forenkling for virksomhedernes indbetalinger til told- og

skatteforvaltningen.

1.2 Sammenhængen med told- og skatteforvaltningens

systemmodernisering

Etableringen af skattekontoen er et led i told- og

skatteforvaltningens systemmoderniseringsprogram. Skattekontoen skal håndtere

alle virksomheders mellemværender med told- og skatteforvaltningen. Den

tekniske del af løsningen skal samtidig håndtere alle krav, der er under

inddrivelse, og inddrivelsessystemet genbruger faciliteterne fra

skattekontoens

debitorsystem (én fælles debitormotor). Det Fælles Inddrivelsessystem skal

udover virksomhedsrettede fordringer også omfatte personrettede fordringer og

øvrige statslige fordringer.

Hovedidéen bag sammenhængen mellem skattekontoen og Et

Fælles Inddrivelsessystem er, at det til enhver tid skal være muligt for

medarbejderne i kundecentrene, betalingscenteret og skattecentrene, at opnå

et

samlet overblik over virksomhedsopkrævninger og fordringer, der er sendt til

inddrivelse.

1.3 Formålet med skattekontoen

Det primære formål med skattekontoen er at lette og

forenkle administrationen af betalinger til og fra told- og

skatteforvaltningen

for både virksomhederne og myndighederne. Efter gældende regler afregnes og

registreres

indbetalinger til told- og skatteforvaltningen på en række forskellige konti

og

i en række forskellige it-systemer i told- og skatteforvaltningen.

Indbetalingerne betragtes således som adskilte forløb, hvilket betyder, at

det

kan være vanskeligt at danne sig et samlet overblik over den enkelte

virksomheds mellemværende med told- og skatteforvaltningen.

Herudover betyder det eksisterende opkrævningssystem, at

der bruges betydelige ressourcer på korrekt placering af fejlbehæftede beløb

eller beløb, hvor det ikke er angivet, hvad beløbet skal dække.

Med indførelsen af skattekontoen vil alle betalinger til og

fra told- og skatteforvaltningen blive registreret og afregnet via

skattekontoen.

I praksis vil virksomhederne således fremover kun skulle indbetale skyldige

beløb til én og samme konto (skattekontoen). På skattekontoen indgår også de

beløb, som virksomhederne har til gode fra told- og skatteforvaltningen, som

f.eks. negativ moms, eventuelt tilbagebetaling af tidligere indbetalte

afgifter

eller andre efter- eller tilbagebetalingsbeløb, som virksomheden måtte have

krav på.

Med skattekontoen indføres et »saldoprincip«, som er

sammenlignelig med det, man kender fra en bankkonto. Indbetalinger og

udbetalinger vil automatisk blive modregnet hinanden og det udvisende, som

kontoen

har, kan således – i lighed med en bankkonto – være negativt

(debetsaldo) eller

positivt (kreditsaldo). Enhver indbetaling til told- og skatteforvaltningen

vil

således i overensstemmelse med saldosystemet indgå på skattekontoen, og blive

anvendt til dækning af en eventuel debetsaldo.

Virksomhederne skal naturligvis fortsat til brug for

opgørelsen af told- og skatteforvaltningens krav mod virksomheden - og

omvendt

- indgive

angivelser

for

A-skat, moms, told og afgifter mv. efter de regler, der findes herom i

opkrævningsloven samt i de enkelte skatte- og afgiftslove. Med indførelsen af

saldoprincippet vil der imidlertid (generelt) ikke længere være behov for -

eller

krav om - at virksomhederne angiver, hvad en given

indbetaling

skal

dække, f.eks. moms, punktafgifter eller lignende. Med indførelsen af

saldoprincippet

anvendes en indbetaling altid til dækning af en eventuel debetsaldo.

Indbetalingen afskrives altid på det/de krav med den ældste forfaldsdato.

At alle ind- og udbetalinger indbetales henholdsvis

afregnes – og registreres – samlet via skattekontoen betyder, at

virksomhederne

nemt og hurtigt - via online-adgang til skattekontoen - på et hvilket som

helst

tidspunkt vil kunne få et overblik over, hvad deres samlede mellemværende med

told- og skatteforvaltningen er.

Gennemførelsen af skattekontoen vil således medføre en

forenklet håndtering af ind- og udbetalinger til told- og

skatteforvaltningen,

som vil lette administrationen heraf for både virksomhederne og told- og

skatteforvaltningen.

I Sverige har man siden 1998 haft en skattekonto

(»skattekontot«). Den svenske ordning er gradvist blevet udbygget, og er i

dag

betydelig mere omfattende end den foreslåede danske ordning. I Sverige er

både

virksomhedernes og borgernes betalinger til/fra skattemyndighederne omfattet

af

ordningen. I mindre omfang er også andre offentlige krav omfattet af

ordningen,

og på længere sigt er det hensigten, at yderligere offentlige krav skal være

omfattet heraf.

Den foreslåede danske skattekontoordning var oprindelig

også tænkt som en betalingsordning, der skulle omfatte samtlige krav til det

offentlige. Det er imidlertid vurderingen, at det vil være for omfattende på

én

gang at etablere en ordning, hvori samtlige indbetalinger indgår.

2. Gældende ret

Som anført er de materielle regler om opkrævning i vidt

omfang - for virksomhederne - blevet harmoniseret som følge af vedtagelsen af

opkrævningsloven, hvilket betyder, at reglerne om angivelses- og

betalingsfrister,

morarentesatser, gebyrsatser, udbetaling af negative tilsvar, klage og straf

og

i et vist omfang sikkerhedsstillelse er identiske for en række relevante

skatte- og afgiftslove. En fuldstændig harmonisering er der dog ikke tale om,

og der er således fortsat en række afvigelser i de enkelte love, særlig for

så

vidt angår betalingsfrister, morarentesatser, gebyrer og sikkerhedsstillelse.

Den praktiske administration af virksomhedernes betaling

håndteres fortsat helt individuelt. Virksomhederne indbetaler således A-skat

til én konto, moms til en anden konto, punktafgifter til en tredje konto

osv.,

og angivelser og betalinger for henholdsvis A-skat, moms, punktafgifter mv.

håndteres af told- og skatteforvaltningen som adskilte forløb og af

forskellige

systemer.

På udbetalingssiden er der derimod med vedtagelsen af

nemkonto sket en forenkling.

At indbetalingerne fortsat håndteres individuelt betyder,

at det ikke umiddelbart er muligt at gøre en virksomheds samlede

mellemværende

med told- og skatteforvaltningen op, uden at der skal trækkes oplysninger fra

flere forskellige systemer, ligesom modregning med negative tilsvar også

kræver

samkøring af oplysninger fra flere systemer.

Hvis virksomhederne ønsker at have mulighed for på et hvilket

som helst givet tidspunkt at kunne danne sig et overblik over deres

mellemværende med told- og skatteforvaltningen, forudsætter det således dels,

at virksomhedens bogholderi løbende er opmærksom på, hvilke fordringer, der

er

aktuelle, dels fordrer det et bogholderisystem, der kan håndtere betalingen

af

de enkelte fordringer. Langt de fleste virksomheder må formodes at have

bogholderisystemer, eller benytte sig af ekstern bistand, der kan håndtere

virksomhedens betalinger rettidigt, og som kan give et korrekt

øjebliksbillede

af virksomhedens betalingsrelationer til told- og skatteforvaltningen.

Men selv med avanceret bogholderi er der ingen garanti for,

at det billede af virksomhedens betalingsrelationer til told- og

skatteforvaltningen, som fremgår af virksomhedens interne bogholderi, er

fuldstændig identisk med det billede, som fremkommer ved at sammenholde

oplysningerne i told- og skatteforvaltningens betalingssystemer. Med

skattekontoen skabes der en fælles referenceramme for virksomheden og told-

og

skatteforvaltningen, for virksomhedens betalingsrelationer til told- og

skatteforvaltningen.

En gennemførelse af skattekontokonceptet forudsætter, at

der i mindre omfang ændres i eksisterende regler og praksis om beregning af

morarenter, debitors ret til at anvise, hvad en given indbetaling skal

anvendes

til betaling af (øremærkningsprincippet) samt reglerne om sikkerhedsstillelse

i

opkrævningsloven. De eksisterende - forskelligartede - frister for

indbetaling,

der findes dels i opkrævningsloven, dels i de enkelte særlove fastholdes

derimod. Der ændres heller ikke i den eksisterende praksis om modregning, men

i

kraft af saldoprincippet vil modregningen fremover ske rent automatisk.

2.1 Renteberegning - morarenter

Langt størstedelen af virksomhedernes indbetalinger til

told- og skatteforvaltningen, bl.a. A-skatter, moms, told og en række

afgifter,

er undergivet morarentereglerne i opkrævningslovens § 7.

Opkrævningslovens

§ 7, stk. 1, indeholder en fast månedlig rente - et tillæg - på 0,8

pct. som suppleres af en variabel månedlig rente i § 7, stk. 2, som

for 2006 udgør 0,1 pct. Denne samlede rentesats på 0,9 pct. beregnes pr.

påbegyndt

måned, dvs., at renten

betales pr.

påbegyndt

måned fra den

1. i den måned, hvor betaling skulle være sket.

At der betales pr. påbegyndt måned betyder i praksis, at en

virksomhed, der f.eks. skulle have betalt moms den 25. i måneden, men som

først

får beløbet betalt den 2. i den næstfølgende måned vil få pålagt 2 måneders

rente – og ikke bare rente for den uge, som virksomheden reelt er

forsinket med

betalingen. Renten fastsættes ved at gange satsen med antallet af

(påbegyndte)

måneder, der betales for sent. Der beregnes således efter de gældende regler

ikke renters rente.

Udformningen af de gældende morarenteregler betyder

således, at den virksomhed, der allerede har fået pålagt én eller to måneders

morarente, ikke har noget incitament til hurtigt herefter at få betalt det

pågældende krav til skattemyndighederne. Ud fra en almindelig

kreditbetragtning

vil virksomheden vælge at trække indbetalingen helt frem til lige inden den

næste måneds morarente udløses, dvs. lige inden den 1. i den næstkommende

måned.

Som anført afviger morarentesatsen for enkelte betalingers

vedkommende. Den – i beløbsmæssig henseende – absolut væsentligste

afvigelse

herfra er morarentesatsen for ordinære acontoskatte- (og

udbytteskatte-)indbetalinger.

Efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 29A, stk. 5, er

morarentesatsen vedrørende for sent indbetalte aconto- og udbytteskat den

efter

opkrævningslovens § 7, stk. 2, variable rente på pt. 0,1 pct. med

et

tillæg på 0,4, pct., dvs. en rente på 0,5 pct. pr. påbegyndt måned.

Der betales således en lavere morarente vedrørende for sen

indbetaling af ordinær acontoskat, end der betales for en række andre

indbetalinger. Forklaringen er, at der grundlæggende betales en lavere rente

vedrørende for sen indbetaling af egen indkomstskat - som f.eks. selskabsskat

-

end der gør vedrørende for sen indbetaling af indeholdte skatter og afgifter.

Fremkommer der restskat, jf. selskabsskattelovens

§ 29B, stk. 4, opgøres denne samt det her tilhørende tillæg, og det

samlede beløb heraf indgår på skattekontoen som en debetpostering.

Rentesatsen

for et forfaldent restskattebeløb er den samme som for sent indbetalte

acontoskatte-rater, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt.

og

§ 30, stk. 4, 2. pkt.

Der er fortsat enkelte selskaber, der ikke er omfattet af

acontoskatte-ordningen. For disse selskaber forfalder indkomstskatten til

betaling én gang årligt den 1. november efter udløbet af indkomståret, jf.

selskabsskattelovens § 30A, stk. 1. For disse selskaber vil det

samlede skattekrav inkl. tillæg blive opgjort og herefter blive overført til

skattekontoen. Morarentesatsen for restskat for disse selskaber er den samme

som for selskaber i acontoskatte-ordningen, jf. selskabsskattelovens

§ 30A, stk. 2, 2. pkt.

Udover i selskabsskatteloven afviger morarentesatsen i

nedennævnte love mv. fra den i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk.

2,

fastsatte rentesats på 0,9 pct.

–

lov om afgift af

dødsboer og gaver (boafgiftsloven),

–

bekendtgørelse om

gebyrer på blyakkumulatorer

(Lov om miljøbeskyttelse),

–

bekendtgørelse om

gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk (Lov om miljøbeskyttelse),

–

lov om afgift af

spillekasinoer (kasinoafgiftsloven),

–

lov om det danske

klasselotteri (klasselotteriafgiftsloven),

–

kulbrinteopkrævningsloven

–

lov om afgift af

gevinster ved lotterispil m.v. (lotterigevinstafgiftsloven),

–

pensionsafkastbeskatningsloven

–

pensionsbeskatningsloven

–

lov om tinglysning

(tinglysningsafgiftsloven)

–

lov om lokale

totalisatorspil (totalisatorspilafgiftsloven).

Morarentesatsen i disse love og regler er enten fastsat

delvist på baggrund af bestemmelsen i opkrævningslovens § 7 (typisk

sammensat som et månedligt tillæg på 0,4 pct. + den regulerbare rentesats

efter

opkrævningslovens § 7, stk. 2), eller helt uden relation til

opkrævningsloven.

Det er hensigten, at også betalinger efter disse love -

bortset fra boafgiftsloven - og bekendtgørelser skal indgå på skattekontoen.

Hvis det i skattekontokonceptet indbyggede saldoprincip

skal bringes til at fungere tilfredsstillende, dvs., hvis de forventede

administrative lettelser skal gennemføres, er det imidlertid en væsentlig

forudsætning,

at der benyttes én harmoniseret morarentesats. Dette betyder, at rentesatsen

i

de nævnte love og bekendtgørelser skal være den samme som efter

opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. nærmere herom nedenfor

under afsnit 3.

2.2 Renteberegning ved tilgodehavender

Opkrævningslovens § 12 indeholder en generel regel om

udbetaling af negative tilsvar omfattet af opkrævningsloven eller

tilbagebetaling af for meget indbetalte beløb eller beløb, der er indbetalt

ved

en fejl. Sådanne beløb skal udbetales til virksomheden senest 3 uger efter

modtagelsen af angivelsen for den pågældende periode eller – hvor der er

tale

om en fejl – senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort told- og

skatteforvaltningen

opmærksom på den pågældende fejl.

Udbetales sådanne negative beløb ikke indenfor denne

tidsfrist, har virksomheden krav på rentegodtgørelse. Rentegodtgørelse sker

efter de retningslinier, der er fastsat i det såkaldte rentecirkulære

TS-cirkulære 2004-07 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb. For så

vidt

angår visse skatte- og afgiftsbeløb, er der fastsat særlige procentsatser,

der

anvendes ved tilbage- og efterbetalingskrav, f.eks. findes der i

selskabsskattelovens

§ 30, stk. 5, en bestemmelse om rentegodtgørelse vedrørende

overskydende

skat, der tilbagebetales efter den i bestemmelsen fastsatte frist.

For så vidt angår beløb, der omfattes af opkrævningslovens

§ 12 - samt andre beløb - sker forrentningen af tilbagebetalingsbeløb

med

den rentesats, der fremgår af rentelovens (lovbekendtgørelse nr. 743 af 4.

september 2002) § 5, jf. henholdsvis punkt 4 og 6 i rentecirkulæret.

Rentesatsen efter renteloven er pt. 2,15 pct. p.a. samt et fast tillæg på 7

pct., dvs. en årlig rentesats på 9,15 pct. svarende til en månedlig rentesats

på ca. 0,75 pct.

Med gennemførelsen af skattekontoen udbetales alle beløb

via skattekontoen. Om samspillet mellem udbetalinger via skattekontoen og

forrentning af for sent udbetalte tilbage- og efterbetalingsbeløb henvises

der

til afsnit 3.6 nedenfor.

2.3 Øremærkningsprincippet

Efter den gældende praksis – som ikke er lovbaseret – men

som følger af almindelige obligationsretlige principper står det debitor

(virksomheden) frit for at anvise, hvad en given indbetaling skal dække, hvis

der er flere forfaldne krav. Virksomheden kan således, hvor der er flere

forfaldne krav, og hvor virksomheden ikke kan klare betalingen af samtlige

krav

indenfor de givne betalingsfrister, have et ønske om

først

at betale

det/de krav, som rentemæssigt vil være mest belastende, hvis betalingsfristen

overskrides. Dette er ikke nødvendigvis de krav, der er ældst i tid.

Et oplagt eksempel kunne være, at man ønsker at udskyde

betalingen af en (ældre) acontoskatte-rate, for i stedet at være i stand til

at

indbetale et momskrav, for hvilket morarentesatsen er højere end for

acontoskatten.

For at kunne få den fulde forenklingseffekt af

skattekontokonceptet er det hensigten, at den ældste fordring altid skal

betales først. Dette betyder, at det eksisterende »øremærkningsprincip« må

fraviges, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 3.4.

2.4 Modregning

Modregning benyttes i vidt omfang af told- og

skatteforvaltningen. Mulighederne for modregning er ikke udtømmende

lovreguleret, men hviler i meget vidt omfang på praksis og almindelige

obligationsretlige principper. Dog findes der i bl.a. konkurslovens

§§ 16

og 42, kildeskattelovens § 46, stk. 3, § 73, stk. 7, og

§ 62, stk. 3, samt opkrævningslovens § 12, stk. 4, 2.

pkt.,

regler om modregning. Sidstnævnte bestemmelse fastslår en generel adgang til

at

foretage modregning med (negative) tilsvar og renter af tilsvar, hvis der

ikke

er angivet for en afsluttet regnskabsperiode. Modregningen kan ske, også

selvom

beløbet endnu ikke har nået den sidste rettidige indbetalingsdag.

For så vidt angår tvungen modregning - som er den i praksis

mest anvendte modregningsform - sondres der mellem konneks og ukonneks

modregning. Er der tale om konnekse krav udspringer kravene af samme

retsforhold,

f.eks. er

positiv moms og

negativ moms, der vedrører samme afregningsperiode

konnekse krav, mens

f.eks. arbejdsmarkedsbidrag og indkomst/selskabsskat ikke kan betegnes som

konnekse krav. Er der tale om konnekse krav, kan der uden videre, dvs., uden

at

der gives meddelelse herom, foretages modregning.

Er der derimod tale om krav, der ikke er konnekse - hvilket

i praksis oftest vil være tilfældet – gives der efter en fast

administrativ

praksis særskilt meddelelse om, at der foretages modregning.

At der således efter fast administrativ praksis skal gives

meddelelse om modregning betyder dog ikke, at hovedmanden, dvs. virksomheden,

kan afvise told- og skatteforvaltningens krav om modregning, hvis de

betingelser, der i øvrigt knytter sig til modregning, må anses for opfyldt.

Meddelelsen om modregning har karakter af et påbud til hovedmanden

(virksomheden). Virksomheden kan således ikke på baggrund af meddelelsen

afvise

modregningen. I praksis udsendes meddelelsen således også samtidig med at

modregningen finder sted. Modregningserklæringen indeholder oplysninger om

muligheden for at klage over den foretagne modregning.

Følgende krav skal være opfyldt for at der kan ske

modregning med ikke konnekse krav:

–

Kravene er

udjævnelige, dvs., at der i praksis kan ske modregning mellem de modgående

krav. Pengefordringer er således altid udjævnelige.

–

Kravene er

afviklingsmodne, dvs. forfaldne.

–

Kravene er gensidige, dvs., at m

odregning alene kan

gennemføres, hvor to personer (fysiske og/eller juridiske personer) har krav

på

hinanden, således at debitor efter den ene fordring er kreditor efter den

anden

fordring.

–

Modkravet er

retskraftigt, dvs., at der ikke er indtrådt forældelse eller lignende.

Modregningsmæssigt anses staten som en enhed. Dette

betyder, at de forskellige statsinstitutioner og styrelser skal betragtes som

en enhed, selvom de henhører under hvert sit ministerium. Dette gælder, når

staten modregner overfor borgeren. En virksomheds modregning overfor det

offentlige begrænses derimod normalt til krav, der angår samme myndighed.

Dette

begrundes med, at borgerens krav ikke kan anses for nødlidende.

Praksis og betingelser vedrørende modregning findes nærmere

beskrevet i SKATS Inddrivelsesvejledning i afsnit K.

Med gennemførelsen af skattekontoen ændres der generelt

ikke i modregningsbetingelserne. Et væsentligt led i gennemførelsen af

skattekontokonceptet er den automatiserede modregning og afskrivning på krav,

som følger af saldoprincippet. Som led i denne automatisering vil der

fremover

ikke blive udsendt en særskilt modregningserklæring på papir. I stedet

etableres der en elektronisk løsning, jf. nærmere herom de almindelige

bemærkninger i afsnit 3.1 nedenfor samt de specielle bemærkninger til

§ 1,

nr. 9, den foreslåede § 16a, stk. 1.

2.5 Sikkerhedsstillelser

I opkrævningslovens § 11, samt i en række afgiftslove

herunder toldloven er der regler om, at virksomheden i visse situationer skal

stille sikkerhed for eksisterende eller eventuelle fremtidige krav, eller for

at kunne opnå kredit.

En række af de regler, der findes i lovgivningen om

sikkerhedsstillelse, er særdeles specifikke i deres anvendelsesområde,

ligesom

flere af de eksisterende regler om sikkerhedsstillelser vedr. særlig told,

moms

og punktafgifter udspringer af EU-relateret lovgivning. Sikkerhedsstillelser

efter f.eks. toldloven og tobaksafgiftsloven tilsigter således alene at dække

de krav, der følger af disse love.

Opkrævningslovens § 11 indeholder derimod mere

generelle (ikke EU-relaterede) regler om sikkerhedsstillelse, dvs., at

sikkerhedsstillelsen efter § 11 ikke blot vedrører et enkelt krav, men

en

række forskellige skatte- og afgiftskrav.

Med gennemførelsen af skattekontoen vil sikkerhedsstillelser

efter opkrævningslovens § 11 komme til at dække samtlige de krav, der

indgår i en debetsaldo.

3. Lovforslaget

Skattekontoen er som anført et led i told- og

skatteforvaltningens samlede systemmodernisering. Hensigten med

gennemførelsen

af skattekontoen er at rationalisere og lette administrationen – og

overskueligheden

– af ind- og udbetalinger til/fra told- og skatteforvaltningen for både

virksomhederne og told- og skatteforvaltningen. For så vidt angår baggrund og

det overordnede formål med forslaget samt sammenhængen med den overordnede

systemmodernisering henvises der til bemærkningerne ovenfor under afsnit

1.1-1.3.

3.1 Saldoprincippet

Skattekontoen bygger på saldoprincippet, dvs. at

indbetalinger til told- og skatteforvaltningen, det være sig A-skatter, moms,

punktafgifter, told mv. og udbetalinger til virksomheden af f.eks. negativ

moms, tilbagebetaling af for meget opkrævede afgifter samt andre udbetalinger

fra told- og skatteforvaltningen, indgår ved en samlet opgørelse, hvor

udbetalinger til virksomheden modregnes direkte i de krav på indbetalinger,

som

told- og skatteforvaltningen har på virksomhederne.

I praksis betyder gennemførelsen af skattekontoen, at

virksomhederne kommer til at indbetale alle krav til told- og

skatteforvaltningen til én og samme konto i stedet for som i dag, hvor

virksomhederne indbetaler til forskellige konti afhængig af, om der er tale

om

A-skatter, moms, punktafgifter, told mv. Virksomhederne får via online-adgang

mulighed for løbende at følge med i bevægelserne på skattekontoen.

I lighed med den almindelige terminologi fra bankverdenen

anvendes begreberne »debetsaldo« og »kreditsaldo« i forbindelse med

skattekontoen. En debetsaldo er udtryk for, at virksomheden har en samlet

nettogæld

til told- og skatteforvaltningen. Det samlede beløb kan være sammensat af et

eller flere enkeltkrav. Omvendt er en kreditsaldo udtryk for, at virksomheden

har et samlet nettotilgodehavende hos told- og skatteforvaltningen. Et

tilgodehavende, som kan være sammensat af tilbagebetalinger vedrørende flere

enkeltkrav.

Modregning sker naturligvis allerede i meget vidt omfang,

men forudsætter med de eksisterende opdelte opkrævningssystemer, at

oplysninger

fra forskellige opkrævningssystemer sammenholdes. Med systemmoderniseringen

etableres der en tæt sammenhæng mellem opkrævnings- og

inddrivelsessystemerne,

som indeholder oplysninger om alle former for betalinger samt om samtlige

debitorer. I kraft heraf skabes muligheden for at lade ind- og udbetalinger

indgå i en saldoopgørelse, som baseres på, at modregning skal ske automatisk,

sådan som det er tilfældet med en bankkonto.

Den eksisterende praksis vedrørende modregning - samt de få

egentlige regler på området - vil der ikke blive ændret i, dvs., at de

grundlæggende betingelser om at kravene skal være udjævnelige,

afviklingsmodne,

gensidige og retskraftige fortsat skal respekteres.

Efter den gældende praksis er det en forudsætning for

modregningen, at told- og skatteforvaltningen i forbindelse med, at der

foretages modregning, udsender en skriftlig modregningserklæring. Denne

erklæring

udsendes på normal vis med brevpost. Modregningserklæringen indeholder

orientering om den foretagne modregning samt klagevejledning til

Landskatteretten. Modregningserklæringen har karakter af et påbud til

modtageren. Modtageren kan ikke afvise erklæringen, og erklæringen kræver

ikke

accept.

Med den automatiske modregning, som er en væsentlig

forudsætning for det saldoprincip, som er grundstenen i skattekontoen,

bortfalder den skriftlige papirbaserede modregningserklæring. Den

papirbaserede

modregningserklæring erstattes af en elektronisk »advis«-ordning, således at

virksomheden, når den åbner skattekontoen, får en elektronisk meddelelse, som

indeholder de samme oplysninger, som den modregningserklæring, der i dag

udsendes pr. brev. Herunder oplysninger om muligheden for klage.

Med indførelsen af skattekontoen vil told- og

skatteforvaltningens opmærksomhed i opkrævningsmæssig sammenhæng

alene

rette sig mod den til enhver tid værende saldo og ikke mod den eller de

enkelte

krav, som denne saldo er sammensat. Dette betyder også, at en opkrævning vil

rette sig mod den til enhver tid værende saldo, og at beregningen af

morarenter

vil rette sig mod debetsaldoen og ikke mod det enkelte krav/den enkelte

restance.

Da morarenten efter de eksisterende regler ikke er ensartet

for de enkelte krav - selvom der med opkrævningsloven er sket en vis

harmonisering - er det nødvendig at harmonisere de enkelte rentesatser, jf.

nærmere om fastsættelse af rentesats og renteberegning af henholdsvis en

debet-

og en kreditsaldo under afsnit 3.5 nedenfor.

I kraft af at told- og skatteforvaltningens fokus

udelukkende rettes mod saldoen er det i princippet ikke nødvendigt at angive,

hvad en given indbetaling vedrører, idet enhver indbetaling automatisk vil

blive

anvendt til at nedbringe en eventuel debetsaldo. Af hensyn til told- og

skatteforvaltningens regnskabsaflæggelse overfor Finansministeriet og da

visse

afgifter helt eller delvis opkræves på vegne af EU, vil told- og

skatteforvaltningen

dog fortsat have behov for at have fuldt overblik over de enkelte kravs

størrelse

og forfald mv. Told- og skatteforvaltningen vil således på et hvert givet

tidspunkt være i stand til at identificere, hvilke krav den til enhver tid

værende debet- eller kreditsaldo er sammensat af.

Der ændres ikke i de grundlæggende regler for, hvordan og

hvornår, der skal ske angivelse og indbetaling vedrørende de enkelte krav.

For

så vidt angår de krav, der er fuldt og helt omfattet af opkrævningslovens

regler, vil det således fortsat være angivelses- og betalingsfristerne i

lovens

§ 2, der vil være gældende, mens f.eks. moms, told og

(aconto)selskabsskatter fortsat vil følge de angivelsesfrister, der er

fastsat

i de respektive lovgivninger.

3.2 Debet- og kreditsaldo

Som nævnt opereres der med begreberne debet- og

kreditsaldo, og opkrævning og betaling vil med gennemførelsen af

skattekontokonceptet rette sig mod den til enhver tid værende saldo og ikke

mod

de enkelte krav.

For at sikre skattekontoen en vis fleksibilitet og for at

undgå at skulle udsende et større antal rykkere, fastsættes grænsen for, hvor

stor en debetsaldo (skyld til told- og skatteforvaltningen) der tillades, før

der udsendes en rykkerskrivelse, til 5.000 kr. Det er ved fastsættelsen af

denne grænse beregnet, at told- og skatteforvaltningen årligt vil kunne spare

op mod 400.000 rykkerskrivelser, dvs., en betydelig administrativ besparelse,

som dog skal modregnes med indtægten fra de rykkergebyrer, der faktisk

betales.

Samlet er der dog tale om såvel en administrativ lettelse som en besparelse

for

told- og skatteforvaltningen, jf. nedenfor om de provenumæssige konsekvenser

af

lovforslaget.

Dette kan udtrykkes således, at virksomhederne får lov at

have en »kassekredit« på op til 5.000 kr. mod at betale den til enhver tid

værende

morarentesats herfor, og samtidig er det et væsentligt element heri, at

virksomhederne

»slipper« for rykkere vedrørende småbeløb på under 5.000 kr., men

virksomheden

kan følge saldoen og alle dens bevægelser online.

Overstiger debetsaldoen 5.000 kr. udsendes der en rykker

herfor. Efterkommes denne rykker ikke overgives beløbet til inddrivelse efter

de gældende regler herom. Om oversendelse af beløb til

restanceinddrivelsesmyndigheden

samt behandlingen af beløb under inddrivelse se afsnit 3.9 nedenfor.

Udgangspunktet for skattekontoen er, at så snart

skattekontoens saldo går i kredit, dvs., i det øjeblik hvor der af den ene

eller anden grund skal udbetales et beløb til virksomheden, f.eks. negativ

moms, udbetales hele kreditsaldoen automatisk til virksomhedens nemkonto.

En kreditsaldo vil alene bestå, hvis virksomheden positivt

tilkendegiver, at den ønsker en at have en kreditsaldo af en vis størrelse

stående til betaling af kommende krav, jf. nærmere herom under afsnit 3.6

samt

de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9, den foreslåede § 16c,

stk. 4.

3.3 Hvilke virksomheder og hvilke krav er omfattet

af skattekontoen

Skattekontokonceptet vil fra start rette sig mod

erhvervsdrivende virksomheder. Såvel personligt drevne virksomheder som

selskaber, erhvervsdrivende fonde og foreninger vil være omfattet af reglerne

om skattekontoen. Alle erhvervsdrivende virksomheder, der er registreret for

et

eller flere betalingsforhold hos told- og skatteforvaltningen vil således

anvende reglerne om skattekontoen. I modsætning til den svenske ordning

udeholdes private personers betalinger - med en enkelt undtagelse

(motorafgifterne) - fra ordningen.

Også offentlige myndigheder, stat, kommuner og

institutioner, herunder selvejende institutioner, der f.eks. indeholder og

indbetaler skatter til told- og skatteforvaltningen vil være omfattet af

reglerne om skattekontoen. Nedenfor anvendes under ét for samtlige omfattede

-

både offentlige og private - udtrykket »virksomhederne«.

Hensigten er så vidt muligt, at

alle

betalinger mellem virksomhederne og told-

og skatteforvaltningen, som er knyttet til virksomhedens CVR.nr. eller SE.nr.

skal være omfattet af skattekontoen. Enhver betaling, der holdes uden for

skattekontokonceptet vil betyde, at denne systemmæssigt skal behandles

selvstændigt,

og en del af rationalet og de administrative besparelser, der er forbundet

med

gennemførelsen af skattekontoen, bortfalder herved.

Det generelle udgangspunkt for ordningen er, at de skatte-

og afgiftskrav som virksomhederne afregner, og som i dag er omfattet af

opkrævningslovens bestemmelser, fremover skal afregnes via skattekontoen. Den

nærmere afgrænsning af hvilke krav, der falder ind under reglerne i

opkrævningsloven, findes i lovens § 1, stk. 1-5.

I § 1, stk. 1, fastslås det, at loven gælder for skatter

og afgifter mv., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger

mv.

er eller skulle have været registreret hos told- og skatteforvaltningen,

medmindre

der er fastsat særlige bestemmelser om opkrævning mv. i anden lovgivning

eller

i EF-forordninger.

§ 1, stk. 2, henviser til § 9, der

indeholder særlige regler om angivelse for visse varemodtagere.

I § 1, stk. 3, slås det fast, at loven også

gælder for opkrævning af andre skatter og afgifter i det omfang, der i anden

lovgivning henvises hertil. I praksis findes der bl.a. i ligningslovens

§ 17E, stk. 4, en bestemmelse om, at opkrævningslovens regler

finder

anvendelse ved opkrævningen af afgift efter kursgevinstlovens § 25,

stk. 6. I selskabsskattelovens § 24 henvises der til, at

opkrævningslovens regler finder anvendelse ved opkrævningen af

indkomstskatter

for selskaber og foreninger mv., dog finder kapitel 2 om frister for

angivelse

og betaling og fastsættelse af morarente samt kapitel 3, der indeholder

særlige

regler for visse varemodtagere, ikke anvendelse. Også

tinglysningsafgiftsloven

indeholder visse henvisninger til opkrævningslovens regler.

I § 1, stk. 4, slås det fast, at told ikke er

omfattet af loven, hvilket dog i kraft af en henvisning i toldlovens

§ 37

fraviges for så vidt angår opkrævningslovens §§ 6, 7 og 14, om

henholdsvis

rykkergebyr, morarenteberegning og lønindeholdelse.

I § 1, stk. 5, fastslås det, at lovens regler

alene finder anvendelse på ejers, selskabets, fondens eller foreningens egne

indkomstskatter i det omfang, dette er særlig fastsat i anden lovgivning. Den

ovennævnte henvisning i selskabsskattelovens § 24 er et eksempel på, at

egne indkomstskatter (selskabsskatterne) er omfattet af opkrævningslovens

regler.

Opkrævningen af en række skatter og afgifter følger således

helt eller blot med enkelte undtagelser reglerne i opkrævningsloven herunder

også fristerne for angivelse mv. Det drejer sig om de skatter og afgifter,

der

opkræves efter de love, der er nævnt i opkrævningslovens bilag 1, liste A og

B,

dvs. at også opkrævningen af indeholdt A-skat og indeholdt

arbejdsmarkedsbidrag, renteskat, udbytteskat og royaltyskat (stort set)

følger

reglerne i opkrævningsloven. Denne type skatter og afgifter er omfattet af

bestemmelsens

§ 1, stk. 1.

Herudover er der en række skatter og afgifter, der i større

eller mindre grad er undergivet opkrævningslovens regler. Det drejer sig

bl.a.

om selskabsskatter, told, moms, tinglysningsafgift, kulbrinteskat,

indeholdelsespligtig

afgift efter pensionsbeskatningsloven, indeholdelsespligtig skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven, m.v. For flere af disse loves vedkommende

drejer det sig kun om en eller ganske enkelte henvisninger til

opkrævningslovens regler. F.eks. kan der alene være tale om, at morarenten er

baseret på opkrævningslovens § 7, stk. 2, plus et tillæg på typisk

0,4 pct. pr. påbegyndt måned. Denne type skatter og afgifter falder ind under

opkrævningslovens § 1, stk. 3.

Yderligere er der en række skatter og afgifter - som ikke

kan betegnes som indkomst- eller avanceskatter - og som

ikke

er

undergivet opkrævningslovens regler - men hvor opkrævningsbestemmelserne er

indeholdt i den enkelte lov, det drejer sig om følgende love og

bekendtgørelser:

–

Boafgiftsloven

–

lotterigevinstafgiftsloven

–

stempelafgiftsloven

–

(I mindre grad)

tinglysningsafgiftsloven

–

totalisatorafgiftsloven

–

kasinoafgiftsloven

–

brændstofforbrugsafgiftsloven

–

vejbenyttelsesafgiftsloven

–

vægtafgiftsloven

–

bekendtgørelse om

gebyrer på blyakkumulatorer (under miljøbeskyttelsesloven)

–

bekendtgørelse om

gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk (under miljøbeskyttelsesloven).

Bortset fra betalingen af bo- og gaveafgift, som ikke er

knyttet til en virksomhed, og som heller ikke forudsætter registrering hos

myndighederne, skal også de ovennævnte afgifter og gebyrer indgå på

skattekontoen.

Fra 2008 overtager SKAT opkrævningen af vægtafgift,

brændstofforbrugsafgift og vejbenyttelsesafgift (under et: motorafgifterne)

fra

Rigspolitiet. Disse afgifter skal for virksomhedernes vedkommende også

opkræves

efter reglerne om skattekontoen. Derudover er det hensigten, at den del af

motorafgifterne, der opkræves fra fysiske personer også skal ske via

skattekontoen. Der henvises nærmere herom til afsnit 3.13.3 samt de specielle

bemærkninger til § 1, nr. 9, den foreslåede § 16, stk. 2.

Administrative bøder, der gives f.eks. efter

opkrævningslovens § 18, eller efter tilsvarende bestemmelser i de

enkelte

særlove samt gebyrer i forbindelse med ansættelse, opkrævning og betaling,

f.eks. gebyrer efter opkrævningslovens §§ 4 og 6, eller gebyrer efter

anden lovgivning, foreslås ligeledes opkrævet efter reglerne om

skattekontoen,

og indgår på lige fod med de øvrige betalinger, dvs. at betalingen af

administrative bøder og opkrævningsgebyrer mv. følger det nedenfor under

afsnit

3.4 beskrevne FIFO-princip. Det er kun bøder der gives til selskaber, som vil

være omfattet af reglerne om skattekontoen. Bøder vedrørende personligt

drevne

virksomheder knyttes til virksomhedens ejers personnummer, og kommer således

ikke til at indgå på skattekontoen.

Der henvises i øvrigt for så vidt angår de omfattede

betalinger til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9 (den foreslåede

§ 16, stk. 1).

3.4 Betaling af den ældste fordring først -

ophævelse af øremærkningsprincippet

Som beskrevet, retter told- og skatteforvaltningens fokus

sig med gennemførelsen af skattekontoen mod den til enhver tid værende saldo.

I

praksis betyder dette, at enhver indbetaling - uanset karakteren heraf -

anvendes til at nedbringe en eksisterende debetsaldo eller til forøgelse af

en

eventuel kreditsaldo. For at fastholde den administrative forenkling, som

saldoprincippet lægger op til, er det hensigten, at hvor en debetsaldo er

sammensat af flere krav, anses en indbetaling fra virksomheden for at dække

den

fordring, der har den ældste forfaldsdato.

Eksisterer der eksempelvis en debetsaldo på 5.000 kr., som

er sammensat af to fordringer f.eks. A-skat og told på hver især 2.500 kr. -

med A-skattekravet som det, der forfalder først - vil en indbetaling på 2.500

fra virksomheden nedbringe saldoen til 2.500 kr. Indbetalingen vil blive

anset

for at dække den af de to fordringer, som har den ældste forfaldsdato, dvs.

A-skattekravet. Saldoen er herefter på 2.500 kr. og udgøres alene af

toldkravet. Dette kan illustreres således (indbetalingsdatoerne er fiktive):

Tekst

Dato

Debet

Kredit

Saldo

A-skat

1.1

2.500

(forfald d. 1.1)

- 2.500

Told

15.1

2.500

(forfald d. 15.1)

- 5.000

Indbetaling

1.2

2.500

(A-skat med forfald d. 1.1. betales)

- 2.500

(saldoen består alene af told-kravet)

Afskrivningen på saldoen vil således ske efter

FIFO-princippet, som også er det princip, der anvendes i relation til

statsregnskabet. Herved kan der føres sædvanligt regnskab for den enkelte

fordring, og der kan afregnes til EU, arbejdsmarkedsfonde mv.

Som beskrevet ovenfor under afsnit 2.3 er det en fast og

indarbejdet praksis, at skatteyderne frit kan anvise, hvilket eller hvilke

krav

en given indbetaling skal dække. Med gennemførelsen af en regel om, at der

altid afskrives på den ældste fordring først, brydes

»øremærkningsprincippet«.

Det er primært i de nedenstående 5 situationer, hvor

skatteyderen har/har haft en interesse i, at betale et nyere krav frem for et

ældre krav.

1.

Hvor manglende

betaling af et nyere krav er bødebelagt, mens manglende betaling af det ældre

krav ikke er.

2.

Hvor der på saldoen

indgår administrative bøder, og hvor manglende betaling heraf kan føre til at

bøden skal afsones med fængsel.

3.

Hvor et yngre krav

har en højere morarentesats end et ældre krav, særlig set i lyset af, at de

eksisterende

morarentebestemmelser udløser en hel måneds rente.

4.

Hvor der til det

nyere krav er knyttet en sikkerhedsstillelse som udløses, hvis ikke kravet

betales.

5.

Hvor der til det

nyere krav er knyttet en bestemmelse om, at den pågældende virksomhed kan få

frataget

registreringen, hvis angivelse og betaling ikke finder sted.

Vedrørende pkt. 1, har dette dog i realiteten alene gjort

sig gældende i relation til de såkaldte kildeskattebøder, der blev pålagt en

arbejdsgiver, hvis denne ikke indbetalte den indeholdte A-skat indenfor de

fastsatte frister. Kildeskattebøderne i opkrævningslovens § 17 blev

imidlertid ophævet ved lov nr. 1441 af 22. december 2004 om ændring af

skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

(Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders

underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne). Herudover er der

ikke

i skatte- og afgiftslovgivningen bødestraf forbundet med manglende

indbetaling

af krav fra told- og skatteforvaltningen. Interessen i, at kunne anvise en

given indbetaling til betaling af et yngre bødebelagt krav frem for et ældre

ikke bødebelagt krav ses således efter kildeskattebødernes ophævelse ikke

længere at være til stede.

Vedrørende punkt 2, er det således, at bøder der gives til

en personlig drevet virksomhed knyttes til virksomhedsindehaverens cpr.nr.

Disse bøder bliver således ikke omfattet af reglerne om skattekontoen.

Juridiske

personer kan selvsagt ikke afsone en bøde.

Vedrørende pkt. 3 bemærkes, at som led i gennemførelsen af

saldoprincippet sker der en harmonisering af renten, så der fremover alene

opereres med én (dag til dag) rentesats knyttet til debetsaldoen. Da der

bliver

gennemført en harmoniseret saldobaseret rentesats, og da renten »reduceres«

til

en dag til dag-rente, således at der ikke mere udløses en hel eller to

måneders

rente, fjernes incitamentet til at »spekulere« i at betale et højere

forrentet

yngre krav frem for et ældre lavere forrentet krav helt.

Vedrørende pkt. 4 kan der fortsat være et incitament til at

ønske at betale et yngre krav frem for et ældre. For så vidt angår

sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11, udstrækkes denne

sikkerhedsstillelse med gennemførelsen af skattekontoen til at omfatte

samtlige

krav på saldoen, jf. afsnit 3.12 nedenfor. For disse sikkerhedsstillelsers

vedkommende vil det med gennemførelsen af skattekontoen således ikke længere

have nogen betydning, om det ene krav betales før det andet.

Vedrørende pkt. 5 er reglen i registreringsafgiftslovens

§ 18, stk. 2, et eksempel på, at told- og skatteforvaltningen kan

fratage en virksomhed dens registrering efter denne lov, indtil de forfaldne

afgifter er betalt.

Inden fratagelse

af registreringen kommer på tale, vil der imidlertid typisk have været en

forudgående proces, hvor virksomheden, i en periode ikke har angivet og

betalt

skyldig afgift rettidigt, og hvor virksomheden først har fået forkortet sin

angivelsesperiode, og/eller er blevet mødt med krav om sikkerhedsstillelse

for

de forfaldne krav.

Fratagelse af registreringen er den absolut sidste mulighed

for at tvinge virksomheden til angivelse og betaling. Fratagelse af

registreringen er således en mulighed, som er tiltænkt anvendelse overfor de

virksomheder, der hverken kan – eller vil – betale, og som bevidst

spekulerer i

at betale bestemte krav frem for andre mindre »risikofyldte« krav. Told- og

skatteforvaltningen har således ingen særskilt interesse i, at den

virksomhed,

der uforvarende er kommet i en situation, hvor den ikke har mulighed for at

betale en forfalden registreringsafgift fratages sin registrering.

Herved fratages virksomheden formentlig sit

eksistensgrundlag, og vil blot få endnu vanskeligere ved at betale eventuelle

andre udestående skatte- og afgiftskrav. Forud for en fratagelse af

registreringen vil der altid være en forudgående kontakt mellem SKAT og den

pågældende virksomhed, og i det omfang virksomheden har viljen til at finde

en

løsning på betaling af det udestående krav, vil SKAT naturligvis bestræbe sig

herpå.

På denne baggrund skønnes en ophævelse af

øremærkningsprincippet med de ændringer, som skattekontokonceptet lægger op

til, således ikke at have den store praktiske betydning sammenholdt dels med

den væsentlige betydning, som afskaffelse af øremærkningsprincippet har i

forhold til gennemførelsen af det saldoprincip, som er bærende for

skattekontokonceptet og dels med de betydelige administrative fordele, som

også

er indeholdt i skattekontoen, herunder for virksomhederne.

3.5 Renteharmonisering og omlægning til dag til

dag-rente

Med gennemførelsen af opkrævningsloven er der i vid

udstrækning sket en harmonisering af morarentebestemmelserne, jf.

opkrævningslovens § 7. Der er dog fortsat morarentesatser i

selskabsskatteloven samt flere andre steder, der afviger fra den rentesats,

der

er fastsat i opkrævningslovens § 7, jf. nærmere herom bemærkningerne

under

afsnit 2.1 ovenfor.

Med gennemførelsen af skattekontoen og det saldoprincip,

der knytter sig hertil, flytter fokus sig fra den enkelte fordring til

»saldoen« på skattekontoen. Det afgørende er her, om der er en debet- eller

en

kreditsaldo, dvs. om virksomheden er i restance overfor told- og

skatteforvaltningen eller har penge til gode.

Med gennemførelsen af saldoprincippet er det også naturligt

– men ikke nødvendigt – at der, som det er tilfældet for

forrentningen af en

banksaldo, knyttes én rentesats til saldoen. Teknisk er det således i

sammenhæng

med skattekontoen muligt at operere med differentierede rentesatser afhængigt

af, hvilket krav der er tale om. En væsentlig del af forenklingen, herunder i

relation til systemmoderniseringen, er imidlertid gennemførelsen af

saldoprincippet, som for at fungere optimalt - og for at de forudsatte

administrative besparelser kan opnås - forudsætter, at der alene opereres med

én rentesats.

Udgangspunktet for en harmonisering af rentesatsen er den

eksisterende rentesats i opkrævningslovens § 7, stk. 1, som er

sammensat af en markedsbaseret variabel månedlig rente efter bestemmelsens

stk. 2, på pt. 0,1 pct., samt et tillæg på 0,8 pct. pr. påbegyndt måned.

Den samlede rente for krav der opkræves og forrentes fuldt ud efter

opkrævningslovens regler er således i øjeblikket (2006) på 0,9 pct. pr.

påbegyndt måned. Det vil i praksis sige, at en dags forsinkelse med

betalingen

kan udløse en hel måneds rente.

For selskabsskatterestancer er rentesatsen efter

selskabsskattelovens § 29, stk. 4, derimod alene fastsat til renten

efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, med et tillæg på 0,4 pct. pr.

påbegyndt måned, dvs. i alt 0,5 pct. pr. påbegyndt måned. Også enkelte andre

love mv. har rentesatser, der er fastsat med henvisning til opkrævningslovens

§ 7, stk. 2, samt et tillæg på 0,4 pct. pr. påbegyndt måned.

Herudover er der love, hvor morarentesatsen er fastsat uden

sammenhæng med opkrævningslovens § 7. Der henvises til de love der er

nævnt ovenfor under afsnit 2.1.

Udgangspunktet for en harmoniseret rentesats er på den ene

side, at den ikke, ud fra en generel betragtning, bør føre til, at der er

virksomheder, der oplever en beløbsmæssig stigning i den samlede betaling af

morarenter, og på den anden side skal en harmoniseret rentesats så vidt

muligt

tilstræbe at være provenuneutral.

Beregninger viser, at en rentesats på 0,81(

»

0,8)

pct. pr. måned (ca. 10 pct. årligt) vil være provenuneutral. Dette betyder,

at

morarentesatsen for selskaber, der overtræder betalingsfristen for betaling

af

acontoskatterater, stiger med 0,3 pct. pr. måned sammenholdt med de nuværende

0,5 pct. pr. måned. Samtidig trækker det dog i den anden retning, at reglerne

om at beregne rente pr. påbegyndt måned erstattes af en (billigere) dag til

dag-renteberegning.

I praksis betyder den nuværende månedlige beregning af

morarenter, at der er samme regler for alle, uanset om der er tale om en

normalt god betaler, der har en mindre restance eller en kort

fristoverskridelse,

eller der er tale om en virksomhed, der gentagne gange bruger mellemværendet

med told- og skatteforvaltningen som ekstra kredit.

F.eks. vil en virksomhed, der kommer 10 dage for sent med

moms, der forfalder til betaling den 25. i måneden, komme til at betale en

rente, der svarer til ca. 75 pct. p.a., mens en virksomhed, der skylder moms

i

flere måneder skal betale, hvad der svarer til 10,8 pct. p.a. Der er således

ikke i dag en god proportionalitet mellem »forseelsen« og »straffen«.

Forslaget

om én skattekonto lægger med omlægningen fra månedlig rente til dag til

dag-rente op til et regelsæt, der i stedet belønner de »gode betalere« og

straffer de »dårlige betalere« efter »noget for noget«-princippet.

For så vidt angår de længerevarende restancer, vil gennemførelsen

af skattekontoen betyde, at der betales højere rente for langvarige restancer

end for kortvarige restancer. Det følger bl.a. af rentesrente-princippet. For

selskaber, der er i restance med selskabsskat i mere end ca. 2 måneder, vil

der

således blive tale om en højere morarente end i dag, idet der vil blive

anvendt

samme rente som vedrørende f.eks. moms og A-skat. Der vil typisk være tale om

virksomheder, der er i alvorlige likviditetsvanskeligheder, under

betalingsstandsning, konkurs mv., mens den almindelige selskabsskattebetaling

ikke påvirkes.

3.6 Forrentning og udbetaling af en kreditsaldo

Hovedreglen vil, jf. den foreslåede § 16 c,

stk. 4, være, at en kreditsaldo straks udbetales til virksomheden, hvis

ikke virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder,

mangler at indsende selvangivelse, eller hvis ikke der skal modregnes med

beløb, som er under inddrivelse. Også transporter, som 3. mand kan have

stiftet

over kreditsaldoen, skal respekteres forud for en udbetaling.

Ofte vil en virksomhed indbetale et beløb til betaling af

et givet krav én eller to dage før den sidste rettidige betalingsdag for det

pågældende krav. Herved opstår der en kreditsaldo, som, jf. den ovennævnte

hovedregel

om udbetaling af en kreditsaldo, skal udbetales straks.

For at undgå den situation, hvor der straks efter en

indbetaling fra virksomheden sker udbetaling af et beløb, som virksomheden

helt

bevidst har indbetalt til betaling af et eller flere krav, der har sidste

rettidige betaling indenfor de nærmeste dage, foreslås det, at en kreditsaldo

ikke udbetales, når der er krav, som har sidste rettidige betalingsfrist

inden

for de næste 5 hverdage. De 5 dage er fastsat ud fra en betragtning om, at

det

bør være muligt at foretage »forudbetalinger« i en vis periode forud for en

given betalingsfrist, uden at der sker øjeblikkelig ud/tilbagebetaling af det

indbetalte beløb, men på den anden side skal fristen heller ikke være så

lang,

at SKAT over længere tid kan »holde« en kreditsaldo tilbage på kontoen under

henvisning til, at der løbende indgår nye krav på saldoen, som nærmer sig

fristen for sidste rettidige betaling.

Der beregnes rente af den kreditsaldo (indtil 5.000 kr.),

der opstår som følge af indbetalingen i de op til 5 dage, der går indtil

kravet

betales fra skattekontoen. Denne rente tilskrives den 1. i måneden efter og

vil, da der alene er tale om én eller to dages rente, typisk udgøre ganske få

kroner. Denne situation kan opstå flere gange i løbet af et år. Disse

småbeløb

skal efter hovedreglen om udbetaling af en kreditsaldo straks udbetales til

virksomheden. Det vil imidlertid være en administrativ belastning for

virksomhederne løbende at skulle bogføre sådanne småbeløb. For ikke at

»genere«

virksomhederne med sådanne udbetalinger på ganske få kroner er det således

valgt at indsætte en udbetalingsgrænse på 100 kr.

Virksomheden kan imidlertid til enhver tid bortvælge den

foreslåede udbetalingsgrænse på 100 kr., således at alle beløb uanset

størrelsen udbetales. Virksomheden kan også vælge at få indsat en højere

beløbsgrænse, således, at kun beløb der overstiger den ønskede beløbsgrænse

udbetales. Formålet med at fastsætte en højere beløbsgrænse for udbetaling

kan

være ønsket om at have en fast kreditsaldo til imødegåelse af betaling af nye

krav, der debiteres saldoen. Det vil blive muligt for virksomheden via den

planlagte online-adgang til skattekontoen selv at ændre den indsatte

udbetalingsgrænse til 0 kr. eller til et andet beløb.

Opkrævningslovens § 12 indeholder en bestemmelse om,

at en udbetaling til virksomheden som følger af en negativ angivelse (f.eks.

moms) eller en tilbagebetaling, som følger af en fejl, skal være sket

indenfor

3 uger fra henholdsvis tidspunktet for modtagelsen af angivelsen eller

tidspunktet for at virksomheden har gjort told- og skatteforvaltningen

opmærksom på den pågældende fejl. Denne bestemmelse stammer oprindeligt fra

momsloven. Udbetales et beløb ikke indenfor den angivne frist på 3 uger, har

virksomheden krav på rentegodtgørelse af beløbet efter rentelovens

bestemmelser

herom, jf. TS-cirkulære 2004-07, pkt. 4, jf. nærmere herom ovenfor under

afsnit

2.2.

Også selskabsskatteloven indeholder i § 29B,

stk. 5, en frist på to bankdage for udbetaling af overskydende skat.

Overholdes denne frist ikke forrentes beløbet. Om bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 29B, stk. 5, og de ændringer som

skattekontoen

medfører af denne bestemmelse, skal der henvises til bemærkningerne til den

foreslåede § 2, nr. 3.

Efter den foreslåede hovedregel vil således kun beløb over

100 kr. blive udbetalt. Herved kan man komme i den situation, at der

tilbageholdes op til 100 kr. ud over de tre uger, der er fristen for

udbetaling

ifølge opkrævningslovens § 12. Da virksomhederne imidlertid kan fravælge

100 kr.-grænsen og få udbetalt ethvert beløb uanset størrelsen, anses 100

kr.-grænsen ikke for at stride mod udbetalingsfristen i opkrævningslovens

§ 12. Også hvor virksomheden positivt har tilkendegivet, at man ønsker

en

kreditsaldo af en given størrelse, er man ude af fristereglerne i henholdsvis

opkrævningslovens § 12 og selskabsskattelovens § 29B, stk. 5.

Der foreslås herudover under hensyn til varetagelsen af 3

ugers-fristen i opkrævningslovens § 12, stk. 2, indsat en

bestemmelse, om at i de tilfælde, hvor en kreditsaldo opstår, som følge af at

virksomhedens tilsvar er negativt, da udbetales kreditsaldoen inden for den i

§ 12 anførte tre ugers frist.

En negativ angivelse/udbetaling indgår imidlertid først på

saldoen, når denne er godkendt, og der er foretaget eventuel modregning heri.

Der kan således forekomme situationer, hvor beløbet af den ene eller anden

grund ikke vil kunne tilgå saldoen - og dermed udbetales - indenfor den

fastsatte tre-ugers frist. I disse situationer vil virksomheden få

rentegodtgørelse efter rentelovens regler.

Rentesatsen ved forrentning af en kreditsaldo er fastsat

til den variable rentesats efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, ud

fra den betragtning at der ikke skal kunne »spekuleres« i løbende at have en

større kreditsaldo stående. Denne rentesats er pt. på 0,1 pct. pr måned

svarende til en årlig rentesats på ca. 1,2 pct. Rente beregnes daglig og

tilskrives månedligt, som det er tilfældet med den fastsatte morarentesats.

En

kreditsaldo på over 5.000 kr. forrentes ikke.

Om udbetaling af beløb, når virksomheden er under bobehandling

mv. se nedenfor under afsnit 3.9 og 3.10.

3.7 Debiterings- og krediteringstidspunktet for

skattekontoen

Spørgsmålet om fra, hvilket tidspunkt skattekontoen

(saldoen) påvirkes (debiteres eller krediteres) er afgørende for fra hvilket

tidspunkt, der skal beregnes morarente samt for, hvornår debetsaldogrænsen på

5.000 kr. skal anses for overskredet, og der som følge heraf sendes en rykker

ud til virksomheden for hele saldobeløbet.

Spørgsmålet om tidspunktet for saldoens påvirkning er

aktuelt både for krav/beløb, som virksomheden skal betale, og for krav/beløb,

som virksomhederne har til gode. Der må sondres på den ene side mellem

opgørelsen

af krav og disses påvirkning af saldoen og på den anden siden de faktiske

betalinger fra henholdsvis virksomhederne og told- og skatteforvaltningen og

disses påvirkning af kontoen.

Krav på virksomheden vil blive debiteret skattekontoen på

den sidste rettidige betalingsdag for det pågældende krav. Krav, der er

kendte

inden den faktiske betalingsfrist, vil kunne vises (konteres) på

skattekontoen

inden sidste rettidige betalingsdag, men vil ikke indgå som en del af den

rentebærende saldo.

For så vidt angår de krav, som afhænger af virksomhedens

angivelse, er det en forudsætning for korrekt debitering, at angivelsen i det

hele

taget er sket. Hvis virksomheden ikke har angivet, må told- og

skatteforvaltningen

foretage en foreløbig fastsættelse heraf. En sådan fastsættelse vil altid

komme

til tidsmæssigt at ligge efter angivelses- og betalingstidspunktet, og det

fastsatte beløb vil derfor blive debiteret - med tilbagevirkende kraft - til

den sidste rettidige betalingsdato for det pågældende krav.

Virksomhedens indbetalinger på kontoen – til betaling af de

forskellige krav – skal krediteres skattekontoen. Skattekontoen bygger

som

beskrevet på en saldoopgørelse, og en indbetaling fra virksomheden vil

automatisk

blive anvendt til at nedbringe en eksisterende debetsaldo.

Virksomheden kan vælge at tilkendegive overfor told- og

skatteforvaltningen, at man ønsker at have en kreditsaldo af en given

størrelse

stående på kontoen, typisk til betaling af senere krav. I det omfang en

indbetaling

overstiger den eksisterende debetsaldo, vil det overskydende indbetalte beløb

komme til at udgøre en kreditsaldo på skattekontoen. Udgangspunktet er dog,

at

enhver kreditsaldo udbetales til virksomheden.

I praksis kan der gå op til nogle dage fra virksomheden har

foretaget den faktiske indbetaling af et beløb, til dette beløb er til

rådighed

for told- og skatteforvaltningen, dvs. kan krediteres på skattekontoen. Denne

periode afhænger af hvilken betalingsform, der anvendes. I praksis anvendes

følgende betalingsformer:

1.

Betaling i

pengeinstitut

2.

betaling via

home-/officebanking

3.

kontooverførsel via

home-/officebanking

4.

forskellige former

for PBS-service mv.

5.

check/dankort-

eller kontant betaling (ved en told- og skatteregion)

Spørgsmålet er i denne forbindelse, hvilket tidspunkt, der

skal lægges til grund for kreditering (påvirkning) af skattekontoen.

Tidspunktet for den faktiske indbetaling/hævning af beløbet eller den

(senere)

dag, hvor pengene er til rådighed for told- og skatteforvaltningen, dvs.

reelt

kan krediteres skattekontoen.

Et krav anses efter gældende regler for at være betalt på

det tidspunkt, hvor virksomhedens (pengeinstitut)konto debiteres for beløbet,

eller den dag, hvor beløbet ved en check, kontant eller på anden vis rent

faktisk

indbetales i bank eller på posthus, eller hvor pengene indbetales på

regionen.

Med gennemførelsen af skattekontoen ændres der ikke herved.

Forestiller man sig, at virksomheden dag 1 har betalt

beløbet via eget pengeinstitut eller posthus, eller at beløbet overføres fra

egen konto (eventuel via en PBS-løsning), er det denne dag, der skal lægges

til

grund for kreditering af skattekontoen, også selvom betalingsproceduren reelt

betyder, at beløbet faktisk først overføres til skattekontoen - og dermed er

til rådighed for told- og skatteforvaltningen - f.eks. 2 dage senere.

Det ovenfor anførte om henholdsvis debiterings- og

krediteringstidspunktet betyder, at har told- og skatteforvaltningen

eksempelvis et krav på kr. 100.000 på virksomheden, og er den sidste

rettidige

indbetalingsdag den 10. i måneden, vil beløbet blive debiteret skattekontoen

den 10. Hvis det lægges til grund, at skattekontoen på dette tidspunkt står i

0, fremkommer der på den sidste rettidige betalingsdato en debetsaldo på kr.

100.000, som der beregnes renter af fra denne dag. Indbetaler virksomheden

f.eks. kravet via et girokort i eget pengeinstitut den 10., vil der gå op til

tre dage inden beløbet er til rådighed for told- og skatteforvaltningen på

skattekontoen, dvs. inden indbetalingen kan krediteres skattekontoen.

I praksis vil der således blive tale om, at skattekontoen

kommer til at stå med en morarentebærende debetsaldo på kr. 100.000 i op til

3

dage, indtil beløbet kan krediteres. Da det er indbetalingsdagen, der skal

lægges

til grund som rette krediteringsdag, vil renten blive »tilbagerullet« til 0

kr., og den foretagne indbetaling vil blive registreret som rettidig.

Med hensyn til de krav på udbetalinger fra told- og

skatteforvaltningen, som virksomheden kan have i form af f.eks. negativ moms,

skal disse udbetalinger krediteres skattekontoen. Når det endelige beløb kan

opgøres og er klar til udbetaling, vil told- og skatteforvaltningen -

forinden

der sker udbetaling til virksomhedens nemkonto - anvende udbetalingen til

modregning (debitering) i en eventuel debetsaldo. Den overskydende del af

udbetalingen eller - hvor der ikke i forvejen eksisterer en debetsaldo - hele

udbetalingen, vil resultere i, at der bliver en kreditsaldo på skattekontoen,

som så udbetales via nemkontoen.

Hvis virksomheden ikke har tilkendegivet, at man ønsker at

bibeholde en kreditsaldo på skattekontoen til betaling af senere krav,

udbetales kreditsaldoen automatisk til virksomhedens nemkonto og

skattekontoen

debiteres for beløbet. Den samlede udbetalingsprocedure i form af henholdsvis

en kreditering og en efterfølgende debitering (modregning eller udbetaling)

af

skattekontoen forventes at kunne ske indenfor samme dag, eventuel med en

forsinkelse på op til én dag. Dog vil en udbetaling afvente postering af

skatte- og afgiftskrav, hvor sidste rettidige betalingsfrist er overskredet

eller overskrides indenfor 5 dage, jf. nærmere herom i bemærkningerne til

§ 1, nr. 9, den foreslåede § 16 c, stk. 5.

3.8 Skønsmæssige fastsættelser

Efter opkrævningslovens § 4 kan told- og

skatteforvaltningen skønsmæssigt fastsatte et tilsvar, hvis ikke virksomheden

indenfor den fastsatte frist har angivet for den forgangne afregningsperiode.

Med skattekontoens gennemførelse ændres der som anført ikke

i regelsættet vedr. angivelse og frister mv. Der skal således fortsat ske

individuel angivelse af de enkelte tilsvar, og der vil fortsat, hvor der ikke

sker angivelse, skulle ske en skønsmæssig fastsættelse af beløbet. Foretages

der en sådan fastsættelse af beløbet, er det det fastsatte beløb, der

debiteres

skattekontoens saldo, og som dermed kommer til at indgå i en eventuel

morarenteberegning.

Sker der efterfølgende en angivelse, vil det angivne beløb

erstatte det skønsmæssigt fastsatte beløb. Har det skønsmæssigt fastsatte

beløb

været for højt eller for lavt sat i forhold til den efterfølgende korrekte

angivelse, betyder dette, at morarenteberegningen således er sket af en

saldo,

der har været enten for høj eller for lav. Der korrigeres efterfølgende

tilbage

til den oprindelige frist for angivelsen for, at der har været beregnet rente

af en enten for høj eller for lav sat debetsaldo – eller kreditsaldo.

Hensigten er således, at der skal foretages, hvad der kan

betegnes som en fuld »tilbagerulning«. Det vil sige, at den hidtidige

skønsmæssige fastsættelse og de hertil knyttede beregnede renter helt

slettes.

Det korrekte beløb indsættes med tilbagevirkende kraft, og der beregnes

herefter korrekte renter af dette beløb. Dette står i modsætning til en

»nettoløsning«, hvor der ikke tilbage i tid ændres i beregnede renter mv. men

blot beregnes et reguleringsbeløb, som så enten debiteres eller krediteres

saldoen.

En løsning der indebærer »fuld tilbagerulning« vil betyde,

at virksomheden kan følge alle bevægelser, dvs. sletningen af den hidtidige

skønsmæssige ansættelse og de hertil hørende renter og indsættelsen af det

korrekte

beløb samt de hertil knyttede renter. Denne løsning vil således give

virksomheden

det fulde overblik over de bevægelser og korrektioner, der har været på

saldoen.

Der korrigeres imidlertid ikke for den situation, hvor det

korrekt angivne beløb - i modsætning til det skønsmæssig fastsatte beløb -

ville have ført til en debetsaldo på 5.000 kr. eller derover, med et deraf

følgende krav om betaling af hele debetsaldoen. Der udsendes således ikke en

opkrævning med tilbagevirkende kraft. Man forholder sig i relation til

opkrævning af en debetsaldo, alene til saldoens størrelse på det givne

tidspunkt.

3.9 Beløb under inddrivelse

Inddrivelse af et beløb indledes, når den sidste rettidige

betalingsfrist for en given fordring er overskredet. Inden der iværksættes

egentlige inddrivelsesskridt, udsendes der en rykker for det forfaldne beløb.

Når fristen i den sidste rykker er overskredet, kan

restanceinddrivelsesmyndigheden iværksætte f.eks. en udlægsforretning overfor

virksomheden. Med skattekontoen lægges der ikke op til ændringer i de

eksisterende procedurer vedrørende inddrivelsesforretninger.

Med de eksisterende opkrævningsregler og systemer retter

fokus sig som nævnt mod de enkelte fordringer, og inddrivelsen knytter sig

således også til de enkelte fordringer i form af skyldige A-skatter, moms,

told

mv.

Med skattekontoen rettes told- og skatteforvaltningens

fokus alene mod kontoens saldo. En debetsaldo er ensbetydende med, at

virksomheden er i restance med én eller flere forfaldne skatte- og

afgiftskrav.

Et væsentligt element ved gennemførelsen af skattekontoen er som beskrevet at

forenkle administrationen af betalinger til og fra told- og

skatteforvaltningen. Som led heri lægges der med skattekontoen op til, at

virksomheden kan have en debetsaldo på op til 5.000 kr.

Først når debetsaldoen overstiger 5.000 kr., dvs. når

virksomheden er i restance med mere end 5.000 kr., tages der skridt til at

inddrive beløbet. Dette betyder i praksis, at en virksomhed - så længe den

samlede debetsaldo ikke overstiger 5.000 kr. - kan have én eller flere

forfaldne krav, uden at der udsendes en rykker for beløbet.

Efter den eksisterende inddrivelsespraksis retter

inddrivelsen sig mod den enkelte fordring. Der er ikke fastsat generelle

retningslinier for, hvor stor eller lille en restance beløbsmæssigt bør/skal

være, før der iværksættes inddrivelse. Dette beror således på den generelle

inddrivelsesstrategi, som fastlægges centralt af

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Med den fastsatte debetsaldogrænse på 5.000 kr. fastlægges

der reelt en nedre grænse for, hvornår told- og skatteforvaltningen i praksis

oversender en fordring til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Overgår en debetsaldo til inddrivelse, vil beløbet fortsat

kunne ses på skattekontoen, men det vil ikke indgå som en del af den

rentebærende saldo.

Også beløb, der er under inddrivelse på tidspunktet for

oprettelsen af skattekontoen vil blive »overført« til skattekontoen, og

ligeledes komme til at fremgå af skattekontoen som en isoleret post, der

holdes

uden for den ordinære saldoopgørelse. Beløb, der er under inddrivelse

forrentes

efter de gældende regler med samme rentesats, dvs. den harmoniserede

rentesats

efter opkrævningslovens § 7, som beløb, der blot er under opkrævning.

Renter og gebyrer vedrørende beløb, der er under inddrivelse, opkræves af

restanceinddrivelsesmyndigheden og tillægges det samlede beløb, der er under

inddrivelse.

Beløb under inddrivelse og hertil relaterede renter og

gebyrer vil således fremgå af skattekontoen men være fuldstændig adskilt fra

den almindelige saldoopgørelse på skattekontoen.

Indbetalinger fra virksomheden, eller udbetalinger som

følge af f.eks. en negativ momsangivelse, vil blive anvendt til dækning af

eventuelle nye krav. Hvis der efter betaling af eventuelle nye krav er et

overskydende beløb, vil dette beløb blive sendt til dækning af beløb, der er

under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Har en virksomhed fået oversendt en saldo på 5.000 kr.

eller derover til inddrivelse, får den pågældende virksomhed ikke mulighed

for

at opbygge en ny debetsaldo op til grænsen på 5.000 kr.

Tilgår der således på et tidspunkt, hvor en debetsaldo er

sendt til inddrivelse, nye krav til virksomhedens saldo, og betales disse

ikke

indenfor betalingsfristen, oversendes saldobeløbet – uanset om det er

5.000 kr.

eller derunder - samtidig med udsendelse af en rykker herom til inddrivelse

hos

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Såfremt virksomheden er under bobehandling (konkurs,

betalingsstandsning, tvangsakkord, frivillig akkord, gældssanering mv.) eller

der i afdragsordninger, henstand eller eftergivelser er taget

modregningsforbehold,

vil beløb til udbetaling skulle sendes til restanceinddrivelsesmyndigheden,

der

herefter tager stilling til, hvorledes der kan ske modregning.

3.10 Hvis virksomheden ophører som følge af

likvidation, konkurs eller af andre årsager

Ophører virksomheden, det være sig som følge af et salg, en

konkurs eller andre årsager, foretages der en slutopgørelse af saldoen, hvori

også krav, der er kendte, dvs., angivne - men endnu ikke forfaldne - indgår.

Fører opgørelsen til, at der er en debetsaldo, herunder også en debetsaldo på

under 5.000 kr., overgår de udestående krav til inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden uden at der udsendes en forudgående

rykkerskrivelse

vedrørende beløbet. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil herefter kunne

medtage

de skyldige beløb i de anmeldelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden vil

foretage overfor bostyret.

3.11 Henstand og eftergivelse

Der er ikke i forbindelse med de foreslåede regler om

skattekontoen fastsat særlige regler om henstand eller eftergivelse med en

debetsaldo, der overstiger de maksimalt tilladte 5.000 kr.

Reglerne for eftergivelse og henstand af skatte- og

afgiftskrav er harmoniserede på hele Skatteministeriets område, og følger

konkurslovens bestemmelser om gældssanering.

Den absolutte hovedbestemmelse om eftergivelse findes i

opkrævningslovens § 15. For så vidt angår krav, der ikke er omfattet af

opkrævningslovens regler – eller som kun delvis er omfattet heraf –

er der i de

enkelte særlove henvist hertil, et eksempel herpå er toldlovens § 72.

Tidligere indeholdt opkrævningslovens § 15 også en

hjemmel til at yde henstand. Bestemmelsen i opkrævningslovens § 15 er

senest ændret ved lov nr. 431 af 6. juni 2005, således at reglen nu alene

hjemler mulighed for eftergivelse. I § 3, stk. 2, i lov om

opkrævning

og inddrivelse af visse fordringer (lov nr. 429 af 6. juni 2005), er der

indsat

en særskilt hjemmel til at restanceinddrivelsesmyndigheden kan yde henstand.

Eftergivelse og egentlig henstand gives først, når et

forfaldent beløb er sendt til inddrivelse, dvs. på et tidspunkt, hvor

saldobeløbet er trukket ud af skattekontoen og er overgivet til

restanceinddrivelsesmyndigheden. Selvom hjemlen hertil er indeholdt i

opkrævningsloven, er det alene restanceinddrivelsesmyndigheden, der kan

bevilge

dette.

Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der tager stilling

til eftergivelse og henstand, og der skal i forbindelse hermed typisk

indhentes

en række oplysninger om debitor. Bestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov

om

opkrævning og inddrivelse af visse fordringer indeholder en hjemmel til, at

restanceinddrivelsesmyndigheden kan indhente de fornødne oplysninger fra de

relevante registre mv.

Ønsker debitor i opkrævningsfasen at opnå henstand, kan

opkrævningsmyndigheden efter bestemmelsen i § 2, stk. 3, 2. punktum

i

lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer yde en henstand, der dog

alene kan have karakter af et »kulant ekspeditionsagtigt« redskab, dvs. at

der

alene rent undtagelsesmæssigt ud fra en konkret vurdering bør gives henstand

i

denne situation. Der er således ikke tale om, at der i den forbindelse

foretages en betalingsevnevurdering eller dybere gennemgang af virksomhedens

økonomi.

At der ydes henstand med et beløb i opkrævningsfasen bør

således alene finde sted rent undtagelsesvis, og vil have en rent praktisk og

kulancemæssig karakter. Ydes der en sådan henstand med betalingen af en

debetsaldo,

vil beløbet fortsat indgå i den rentebærende saldo.

Udover den ovenfor nævnte mulighed for at få bevilget

henstand, kan der søges henstand med betaling af den del af en skat, som en

klage over opgørelsen vedrører, jf. Skatteforvaltningslovens § 51. Med

gennemførelse af skattekontoen ændres der ikke på disse regler. I

skattekontoen

foretages de fornødne tekniske tilpasninger med henblik på at tilgodese disse

regler.

3.12 Sikkerhedsstillelser efter opkrævningsloven

For sikkerhedsstillelsernes vedkommende har det været

tanken, at disse i så vidt muligt omfang også skulle indgå på kontoen efter

princippet om, at ældste fordring betales først. Dette ville medføre, at en

sikkerhedsstillelse, der er stillet for f.eks. registreringsafgift efter

registreringsafgiftslovens § 14, stk. 2, skulle kunne anvendes til

dækning af en debetsaldo, der opstår som følge af andre forfaldne skatte- og

afgiftsmæssige krav end registreringsafgiften.

Det vil imidlertid ikke være realistisk at harmonisere alle

de regler om sikkerhedsstillelse, der findes i skatte- og

afgiftslovgivningen,

således, at sikkerhedsstillelser generelt - uanset karakteren heraf - kommer

til at dække en debetsaldo, med samtlige de krav, som en sådan debetsaldo er

sammensat af.

En række af de eksisterende sikkerhedsstillelser tilsigter

alene at dække krav efter den pågældende lov, ligesom visse af bestemmelserne

herom følger af EU-lovgivning.

Sikkerhedsstillelser efter bestemmelsen i opkrævningslovens

§ 11 vedrører derimod en lang række krav efter skatte- og

afgiftslovgivningen, og reglerne har ingen EU-retlige relationer. Henset til

denne bestemmelses bredere sikkerhedsmæssige karakter foreslås det, at

anvendelsesområdet for sikkerhedsstillelsen efter disse bestemmelser, som led

i

gennemførelsen af skattekontoen, udvides, således at sikkerhedsstillelsen kan

anvendes

til dækning af en eventuel debetsaldo som helhed, uanset hvilke krav denne

debetsaldo er sammensat af.

3.13 Lovforslagets opbygning

De grundlæggende regler om skattekontoens saldoprincip,

debet- og kreditsaldo, forrentning, udbetaling mv. foreslås indsat som nyt

kapitel 5 i opkrævningsloven. Kapitlet indledes i den foreslåede § 16

med

at fastslå, hvilke ind- og udbetalinger der indgår i skattekontoen, og hvem

der

er omfattet af reglerne. I den foreslåede § 16a fastslås begreberne

debet-

og kreditsaldo (saldoprincippet), påvirkningstidspunktet for ind- og

udbetalinger til/fra skattekontoen samt princippet om, at den ældste fordring

betales først.

I den foreslåede § 16b fastslås det – som en følge af

saldoprincippet og den hermed forbundne ophævelse af øremærkningsprincippet

–

at indbetalinger til saldoen, som hovedregel ikke behøver at angive, hvad

betalingen

tilsigter at dække.

For at skattemyndighederne kan håndtere de frivillige

betalinger, der tilsigter at dække acontoskat eller skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven, skal virksomheden dog, for så vidt angår

sådanne indbetalinger, angive, at der er tale om en frivillig indbetaling af

acontoskat.

Den foreslåede § 16c indeholder primært reglerne om

forrentning, betaling af hele debetsaldoen samt udbetaling af en kreditsaldo.

I den foreslåede § 16d bestemmes det, at

sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11 kan anvendes til

dækning

af en debetsaldo, uanset hvilke krav debetsaldoen er sammensat af.

I de efterfølgende bestemmelser er der foretaget de

fornødne konsekvensændringer, tilretninger og henvisninger i de love, hvor

betalingerne efter den pågældende lov ikke er fuldt ud omfattet af

opkrævningslovens regler, jf. nærmere herom nedenfor.

3.13.1 Vedrørende henvisninger fra andre love til

opkrævningsloven

Systematikken i opkrævningsloven, hvorefter loven, jf.

lovens § 1, stk. 1, gælder for opkrævning af skatter og afgifter

mv.

for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger mv., der er, eller

skulle have været, registreret hos eller anmeldt til told- og

skatteforvaltningen betyder, at skatter og afgifter for hvilke den nævnte

registrering kræves, falder naturligt ind under opkrævningslovens

bestemmelser.

Alle opkrævningslovens regler gælder således som udgangspunkt for disse love.

De pågældende love er de love, som er nævnt i lovens bilag 1, liste A og B.

I en række af de omfattede punktafgiftslove er der

alligevel under afsnittet »Afregning af afgiften« henvist til, at

bestemmelserne i §§ 2-8 eller alternativt, at reglerne i

opkrævningslovens

§ 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 - men ikke § 4 - finder

anvendelse for registrerede virksomheder.

I spilleautomatloven, som er den nyeste afgiftslov, der er

vedtaget efter opkrævningslovens vedtagelse, er der ikke indsat henvisninger

til, at bestemte regler i opkrævningsloven finder anvendelse, formentlig ud

fra

den betragtning, at en afgift der opkræves efter loven, jf. ordlyden i

opkrævningslovens § 1, stk. 1, uden videre vil være omfattet af

bestemmelserne i opkrævningsloven. I spilleautomatloven er det alene anført,

hvis der er bestemmelser, der positivt ikke skal finde anvendelse. Et

eksempel

herpå er lovens § 22, stk. 3, der undtager fra opkrævningslovens

§ 11 om sikkerhedsstillelse.

Ved opbygningen af reglerne om skattekontoen, som foreslås

indsat i opkrævningslovens kapitel 5, har udgangspunktet således også været,

at

de skatter og afgifter, som kræver registrering efter de enkelte skatte- og

afgiftslove uden videre anses for omfattet af samtlige opkrævningslovens

regler, herunder også de i kapitel 5 foreslåede regler om skattekontoen.

Henvisninger i de enkelte love til, at opkrævningslovens kapitel 5 finder

anvendelse, er således unødvendige.

I de love, der som udgangspunkt ikke falder naturligt ind

under opkrævningslovens regler, men hvor dele af opkrævningslovens regler kan

finde anvendelse, som følge af henvisninger i de enkelte love, jf.

opkrævningslovens

§ 1, stk. 3, er der i fornødent omfang indsat henvisning til, at

opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse.

3.13.2 Ændring af bekendtgørelser

Told- og skatteforvaltningen opkræver på vegne af

Miljøstyrelsen gebyrer på blyakkumulatorer og gebyrer til nyttiggørelse af

dæk.

Disse gebyrer opkræves med hjemmel i bekendtgørelse nr. 1061 af 4. december

2000 om gebyrer på blyakkumulatorer og bekendtgørelse nr. 111 af 5. februar

2001 om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk. Begge bekendtgørelser er

udstedt

i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Det er hensigten, at også disse gebyrer skal opkræves via

skattekontoen. Dette forudsætter imidlertid, at der foretages de fornødne

ændringer i miljøbeskyttelsesloven og i de nævnte bekendtgørelser. Det drejer

sig alene om ændring af den morarentesats, der er fastsat i disse

bekendtgørelser, som dels er højere end den morarentesats, der knyttes til

skattekontoen, og dels udløser en hel måneds rente ved for sen betaling. Der

henvises til lovforslagets § 14.

Generelt skønnes der i Skatteministeriets egne

bekendtgørelser ikke at være brug for større ændringer, idet bestemmelserne

om

opkrævning - herunder ikke mindst morarenteberegning - stort set altid er

indeholdt i loven. En undtagelse herfra er bestemmelsen i § 28,

stk. 6,

i bekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober 2003 under kildeskatteloven, der

indeholder en morarentesats ved for sen indbetaling af A-skat fra

ministerier,

kommuner, og en række institutioner, herunder selvejende institutioner mv.

Også

indbetalinger fra ministerier mv. skal følge reglerne om én skattekonto.

Denne rentebestemmelse skal ændres, så der fremover – i

overensstemmelse med det princip, der foreslås i relation til skattekontoen -

alene beregnes en dag til dag-rente ved for sen betaling. Skatteministeriet

vil

forud for lovens ikrafttræden sikre at den ovennævnte bekendtgørelse er

ændret

i overensstemmelse hermed.

3.13.3 Skatteministeriets overtagelse af opkrævning

af motor- og vejafgifter

Det er hensigten, at Skatteministeriet fra den 1. januar

2008 overtager opkrævningsopgaven vedrørende afgifter, der betales efter

brændstofforbrugsafgiftsloven, vejbenyttelsesafgiftsloven og vægtafgiftsloven

fra Centralregistret for Motorkøretøjer (Politiet). Skatteministeriet har

netop

fremsat forslag til lov om registrering af køretøjer (L 144 af 25. januar

2006), som i en ny lov samler reglerne om betaling af registreringsafgifter,

og

som giver autoriserede private (typisk bilforhandlere) mulighed for mod en

godtgørelse at forestå registreringen på vegne af myndighederne.

Også opkrævningen af motorafgifterne fra fysiske personer

skal ske indenfor rammerne af skattekontoen. I praksis betyder det, at den

»debitormotor«- det system - der opbygges til at drive skattekontoen, vil

blive

benyttet til også at opkræve motorafgifterne fra personer. Morarentesatsen og

beregningen af morarente vil således komme til at følge de regler om dag til

dag rente mv., der er foreslået vedrørende skattekontoen. For personers

vedkommende er det alene motorafgifterne, der vil blive opkrævet via

skattekontoen. Der åbnes hermed ikke for, at personer får en egentlig

skattekonto, således at der eksempelvis vil ske modregning efter saldometoden

med andre skatter og afgifter. Alene i de tilfælde, hvor der betales flere

former for motorafgifter - og sker eventuelle tilbagebetalinger heraf - kan

det

saldoprincip, der er bærende for skattekontoen få betydning.

Reglerne om skattekontoen vil således i relation til

opkrævning af motorafgifterne finde anvendelse også for personer. Den nærmere

afgrænsning af hvilke af reglerne om én skattekonto, der skal finde

anvendelse,

fremgår af forslagets § 1, nr. 9, den foreslåede § 16, stk. 2,

jf. nærmere herom de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Som beskrevet indebærer gennemførelsen af skattekontoen, at

morarentesatsen harmoniseres, og at renten fremover beregnes dagligt indtil

betaling sker, i stedet for at der som nu udløses én til to måneders rente

ved

blot én dags overskridelse af betalingsfristen. Denne omlægning betyder

således, at der på den ene side fremover beregnes rentes rente, men at der på

den anden side alene betales rente for det antal dage, som betalingsfristen

faktisk overskrides. Omlægningen forventes at føre til, at virksomhedernes

betaling af restancer vil blive fremrykket i forhold til i dag.

Overgangen til dag til dag-rente og dermed rentes rente

fører (med en nominel månedlig rente på 0,8 pct.) til en årlig rentesats på

ca.

10 pct. Den årlige rentesats er i dag på 11,3 pct. Overgangen til dag til

dag-rente samt rentes rente-beregning skønnes, målt i forhold til den

gennemsnitligt opgjorte stående restance, i løbet af et år at føre til et

merprovenu

på ca. 73 mio. kr. årligt.

Omlægningen vil betyde, at der fremover alene skal betales

rente for det antal dage, som betalingsfristen faktisk overskrides, i

modsætning til nu, hvor en overskridelse af fristen udløser 30-60 dages

rente.

Det nedsatte antal rentedage skønnes at føre til et provenutab på ca. 160

mio.

kr. årligt.

For at opnå så få rentedage som muligt, må det forudses, at

virksomhederne som følge af omlægningen vil fremrykke betalingen af deres

restancer. De fremrykkede betalinger skønnes at føre til et merprovenu på ca.

58 mio. kr. årligt. Hertil kommer provenuvirkningen af, at statsgæld kan

reduceres (hurtigere) som følge af de fremrykkede betalinger. Merprovenuet i

denne forbindelse skønnes at udgøre ca. 34 mio. kr. årligt.

Samlet set skønnes omlægningen til dag til dag-rente og

rentes rente med de gældende differentierede rentesatser således at føre til

et

merprovenu på ca. 5. mio. kr.

En forudsætning for, at skattekontoen kan fungere optimalt

er, at der fastsættes en harmoniseret rentesats. En harmonisering af

rentesatsen for alle typer betalinger på det nuværende niveau efter

opkrævningslovens

§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, på 0,9 pct. pr. påbegyndt måned (11,3 pct.

p.a.) vil føre til et merprovenu på ca. 200 mio. kr. årligt.

Det er imidlertid hensigten, at skattekontoen så vidt mulig

skal være provenuneutral. En sådan provenuneutral løsning forudsætter en

rentesats på 0,81 pct. pr. måned (knap 10,2 pct. p.a.). Det er på denne

baggrund,

at den harmoniserede rentesats foreslås fastsat til afrundet 0,8 pct. pr.

måned

(ca. 10 pct. p.a.).

Samlet set er det således vurderingen, at etableringen af

skattekontoen for virksomheder vil være provenuneutral.

De ovenfor beskrevne provenueffekter vedrører alene

opkrævningen overfor virksomhederne. Efterfølgende er der truffet beslutning

om

at også motorafgifterne for privatpersoner skal indgå som en del af

lovforslaget

om skattekontoen. Det er dog ikke hensigten at etablere en egentlig

saldoløsning for borgerne, jf. nærmere herom afsnit 3.13.3. Provenueffekten

af

at medinddrage opkrævningen af motorafgifter for personer er ikke indregnet i

ovenstående. Morarenten for opkrævningen af motorafgifterne følger renten i

opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Som beskrevet under

afsnit

2.1 sænkes denne rente som led i gennemførelsen af skattekontoen fra nu 0,9

pct. pr. påbegyndt måned til 0,8 pct. pr. måned og med omlægning til dag til

dag rente og beregning af rentes rente.

De samlede renteindtægter fra opkrævningen af

motorafgifterne forventes i 2006 at komme til udgøre ca. 8,8 mio. kr. Med en

rentesænkning på 0,1 pct. pr. måned vil dette provenu umiddelbart blive

reduceret

med ca. 955.000 kr. Ca. 2/3 af indtægten fra motorafgifterne stammer fra

privatpersoner. Isoleret set vil det umiddelbare provenutab ved at indføre

samme (lavere) rente for personer som for virksomhederne således udgøre 2/3 x

955 t. kr.

»

635.000 kr.

Heroverfor står imidlertid, i overensstemmelse med hvad der

er tilfældet for opkrævningen i forhold til virksomhederne (jf. ovenfor), at

overgangen til dag til dag-rente, rentes rente-beregning, fremrykkede

betalinger

og deraf hurtigere reduktion af statsgælden vil akkumulere et merprovenu.

Dette

merprovenu er ikke udregnet i forhold til opkrævning af motorafgifter fra

privatpersoner, men i lighed med, hvad der er gældende for

virksomhedsopkrævningen vurderes disse modgående (merprovenu)effekter at føre

til, at fremtidig opkrævning af motorafgifter for personer i skattekontoen

ligeledes vil være provenuneutral

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Nedenfor beskrives udover administrative konsekvenser for

nærværende forslag tillige de administrative konsekvenser for det samtidigt

fremsatte forslag til lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af

visse fordringer og forskellige andre love (Ét fælles inddrivelsessystem), da

både én skattekonto og ét fælles inddrivelsessystem skal anvende et nyt

fælles

debitorsystem (en fælles ”debitormotor”).

Udviklingen af den fælles ’debitormotor’ samt de to

systemer til skattekontoen og inddrivelsessystemet udgør fase II af den

igangværende samlede systemmodernisering (fremtidssikring) af

Skatteministeriets

driftssystemer.

Den samlede udgift til etablering af fase II skønnes at

være ca. 313 mio. kr. heraf forventes udgifterne til én skattekonto - inkl.

udviklingen af den fælles debitormotor - at udgøre ca. 155 mio. kr., mens

udgifterne til ét fælles inddrivelsessystem således udgør knap 158 mio. kr.

Skematisk er udgifterne til etableringen af skattekontoen

og inddrivelsessystemet fordelt således:

Mio. kr.

Nyt debitorsystem

inkl. Én skattekonto

Ét fælles inddrivelsessystem

IT-udvikling,

71

57

Konvertering af data fra og nedlukning af eksisterende

systemer

28

37

Konsulentbistand, uddannelse og information mv.

5

13

Udvikling i alt

104

107

Driftsudgifter i udviklingsperioden

51

51

Éngangsudgifter

IT

155

158

Forinden udviklingen af systemerne kan igangsættes,

herunder sendes i udbud, skal dette forelægges Folketingets Finansudvalg, men

det forventes, at afholdelsen af udgifterne vil blive påbegyndt i 2006. Den

samlede

udviklingsperiode forventes at strække sig over 4 år således at såvel

skattekontoen som inddrivelsessystemet vil være ibrugtaget senest i 2009.

Når projektet er gennemført, vil SKAT endvidere skulle

betale en årlig udgift til drift, vedligeholdelse, forvaltning samt licenser

på

ca. 68 mio. kr. Dette vil stort set blive modsvaret af IT-driftsbesparelser

på

systemer, der lukkes som følge af moderniseringen. Hertil årsværksbesparelser

der skyldes, en betydelig forenkling af myndighedernes administrative

procedurer – bl.a. i forbindelse med opkrævningen og gennem muligheden

for

automatisk modregning.

Efter fuld implementering af de nye systemer vil der

således være væsentlige besparelser for det offentlige. I takt med overgang

til

anvendelse af de nye systemer stiger besparelserne og fra 2010 – altså

efter

fuld implementering – forventes der årlige besparelser på i alt ca. 185

mio.

kr.

Som anført skal igangsættelsen af udviklingen forelægges

Finansudvalget, ligesom fremdrift og budgetopfølgning i forhold til

ovennævnte

investeringsskøn vil indgå i den løbende rapportering til Finansudvalget

vedr.

SKATS systemmodernisering.

Løsningen for skattekontoen vil desuden kunne anvendes til

opkrævning af grøn ejerafgift/ vægtafgift af motorkøretøjer ved overførsel af

denne opgave til SKAT fra 2008.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Med skattekontoen foretages der ikke ændringer i gældende

angivelsesfrister eller i de gældende materielle regler vedrørende betaling i

øvrigt. Gennemførelsen af skattekontoforslaget skønnes samlet set at føre til

en enklere håndtering af virksomhedernes betalinger til skattemyndighederne.

Virksomhederne

skal fremover alene indbetale skyldige beløb til skattemyndighederne via én

og

samme konto. Herudover vil virksomhederne modtage færre rykkere, idet der

fremover ikke vil blive udsendt en rykker, før virksomheden skylder 5.000 kr.

eller derover. Antallet af rykkere til virksomhederne forventes reduceret

betydeligt, bl.a. som følge af, at der ikke udsendes rykkere for beløb under

5.000 kr. Det eksisterende provenu fra rykkergebyrer på ca. 17 mio. kr.

forventes nedbragt til ca. 3,5 mio. kr., hvilket svarer til et fald i

antallet

af udsendte rykkere på ca. 80 pct.

Virksomhederne

får online-adgang til skattekontoen, og vil således hele tiden have det samme

billede af virksomhedens betalingsrelationer til skattemyndighederne, som

myndighederne har. Det samlede tidsforbrug til administration af betalinger

til

og fra skattemyndighederne vil blive reduceret, jf. nærmere herom nedenfor

under afsnit 7.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspanel.

Styrelsen vurderer, at

lovforslaget kan medføre store administrative lettelser for hele

erhvervslivet.

På grund af lovforslagets karakter vurderer styrelsen imidlertid ikke, at det

på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at kvantificere lettelserne.

Kvantificeringen vil således finde sted, når lovforslaget har fået sin

virkning

ude i virksomhederne.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Gennemførelsen af forslaget skønnes at kunne medføre

besparelser for virksomhederne på ca. 60 mio. kr. årligt. Dette skøn er

baseret

på, at afviklingen af betalinger via skattekontoen forventes at ville medføre

en række mindre tidsbesparelser for virksomhederne. Den beregnede besparelse

tager udgangspunkt i, at der samlet spares 5 minutter i hver virksomhed pr.

måned, svarende til en time årligt pr. virksomhed. En time er sat til 200 kr.

Det sparede tidsforbrug for virksomhederne er baseret på,

at:

–

Kontoopgørelserne

bliver mere enkle og overskuelige.

–

Der vil være færre

henvendelser til skattemyndighederne som følge af online-adgang til

skattekontoen.

Årligt ekspederes der således ca. 300.000 henvendelser med tvivlsspørgsmål.

–

Der sker en

forenkling af identifikationsbehovet vedr. indbetalinger via anvendelsen af

virksomhedens CVR.nr.

–

Tidsforbruget til

modtagelse og undersøgelse af rykkere vil være mindre, som følge af den

fastsatte debetsaldogrænse på 5.000 kr.

–

Tidsforbruget til

modtagelse og undersøgelse af oplysninger om modregning vil falde mærkbart i

kraft af den automatiske modregningsadgang.

–

Forenklingen af

arbejdsgangene vil betyde hurtigere udbetalinger af overskydende beløb.

De

virksomheder, der alene overskrider fristen med én eller ganske få dage, vil

med gennemførelsen af den foreslåede dag til dag-morarentesats opnå en

rentebesparelse i forhold til de gældende regler, som udløser én eller to

måneders renter, blot fristen er overskredet med en enkelt dag. Det anslåede

provenutab i denne forbindelse, dvs. de sparede renteudgifter for

virksomhederne, skønnes (på baggrund af de eksisterende rentesatser) at

udgøre

ca. 160 mio. kr. Denne besparelse skønnes ikke at ændres grundlæggende,

selvom

morarentesatsen i opkrævningslovens § 7 ændres og udstrækkes til også at

finde anvendelse for bl.a. selskabsskatter.

8. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Skattekontoen får primært virkning for virksomhedernes

betalinger til og fra skattemyndighederne. Vedrørende personer er det som

beskrevet under afsnit 3.13.3 dog hensigten, at opkrævningen af vægtafgift og

brændstofforbrugsafgift (motorafgifter), når SKAT overtager opkrævningen

heraf

fra 2008, også skal opkræves via skattekontoen. Dette får for så vidt angår

morarentens størrelse og beregning mv. de samme konsekvenser, som er

beskrevet

under afsnit 2.1. Herudover får opkrævningen af motorafgifterne via

skattekontoen

ingen mærkbar effekt for borgerne, idet det

alene

er motorafgifterne,

der vil blive opkrævet via skattekontoen.

10. Forholdet til EU-retten

Også EU-relaterede betalinger som moms, told og en række

punktafgifter vil være omfattet af reglerne om skattekontoen. Med

gennemførelsen af skattekontoen ændres der imidlertid ikke i de materielle

regler, angivelsesfrister eller i andre forhold, som har relation til

regelsættet i de underliggende EU-direktiver og forordninger. Reglerne om

skattekontoen har ikke EU-retlige konsekvenser.

11. Kommunikationsplan

Forud for skattekontoens ikrafttræden vil der være behov

for at informere erhvervslivet om, at virksomhedernes betalinger fra dette

tidspunkt afvikles via skattekontoen med de ændringer, der følger heraf. Der

er

afsat én mio. kr. til gennemførelsen af en sådan informationskampagne.

Der er ikke truffet beslutning om, hvilken form denne

information skal have, herunder om den skal rettes direkte mod

virksomhederne,

eller eventuelt ske via branche- og interesseorganisationerne.

12. Høring

Udover ministerierne har lovforslaget været i høring hos

følgende organisationer og virksomheder mv.:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Center for

Kvalitet i Reguleringen (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), Danmarks

Automobilhandlerforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Bil-forhandler

Union,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk

Erhvervsgartnerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk

Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Dansk Transport og Logistik,

Datatilsynet,

De Danske Landboforeninger, Den Danske Bilbranche, Domstolsstyrelsen,

Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring

& Pension, Håndværksrådet, HTS Handel, Transport- og Serviceerhvervene,

Investeringsforeningsrådet, It-brancheforeningen, Københavns Fondsbørs,

Kommunernes

Landsforening, Landbrugsraadet, LO Landsorganisationen i Danmark,

Landsskatteretten, Miljøstyrelsen, Nationalbanken, Realkreditrådet, SKAT,

Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

Bilag 1 indeholder en oversigt over hvilke organisationer

mv., der har afgivet høringssvar hhv. med og uden bemærkninger, samt hvem der

ikke har afgivet høringssvar. I bilag 2 refereres og kommenteres de modtagne

høringssvar.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Overgangen til dag til dag-rente samt rentes

rente-beregning skønnes, målt i forhold til den gennemsnitligt opgjorte

stående restance, i løbet af et år at føre til et merprovenu på ca. 73 mio.

kr. årligt.

Omlægningen vil betyde, at der fremover alene skal

betales rente for det antal dage, som betalingsfristen faktisk overskrides, i

modsætning til nu, hvor en overskridelse af fristen udløser 30-60 dages

rente. Det nedsatte antal rentedage skønnes at føre til et provenutab på ca.

160 mio. kr. årligt.

For at opnå så få rentedage som muligt, må det forudses,

at virksomhederne som følge af omlægningen vil fremrykke betalingen af deres

restancer. De fremrykkede betalinger skønnes at føre til et merprovenu på ca.

58 mio. kr. årligt. Hertil kommer provenuvirkningen af, at statsgæld kan

reduceres (hurtigere) som følge af de fremrykkede betalinger. Merprovenuet i

denne forbindelse skønnes at udgøre ca. 34 mio. kr. årligt.

Samlet set skønnes omlægningen til dag til dag-rente og

rentes rente med de gældende rentesatser således at føre til et merprovenu på

ca. 5. mio. kr.

Det er imidlertid hensigten, at skattekontoen så vidt

mulig skal være provenuneutral. En sådan provenuneutral løsning forudsætter

en rentesats på 0,80 pct. pr. måned (ca. 10 pct. p.a.). Ved fastsættelse af

denne rentesats skønnes forslaget således at være provenuneutralt.

Opkrævningen af motorafgifter for privatpersoner skal

fra 2008 også ske via skattekontoen. Også her fastsættes rentesatsen til 0,8

pct. pr. måned. Effekten af at motorafgifterne fremover - også for

privatpersoner

- skal opkræves via skattekontoen forventes med samme begrundelser som anført

f.s.v.a. opkrævning fra virksomhederne ligeledes at være provenuneutral.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Udviklingen af det system, der skal anvendes til driften

af skattekontoen er et led i fase II af den igangværende samlede

systemmodernisering

(fremtids-sikring) af Skatte-ministeriets driftssystemer. Fase II vedrører

udviklingen et nyt fælles debitorsystem (en fælles »debitormotor«), som skal

betjene såvel skattekontoen som det kommende fælles inddrivelses-system.

Løsningen vil desuden kunne anvendes til opkrævning af

grøn ejerafgift/ vægtafgift af motorkøretøjer ved overførsel af denne opgave

til SKAT fra 2008, ligesom løsningen også vil kunne anvendes til at etablere

en borgerskattekonto.

Den samlede udgift til etablering af skattekontoen og

det fælles inddrivelsessystem (fase II) vurderes at være ca. 312 mio. kr.

heraf forventes

udgifterne

til én skattekonto - inkl. udviklingen af den fælles debitormotor - at udgøre

ca. 155 mio. kr.

Når projektet er gennemført, vil SKAT endvidere skulle

betale en årlig udgift til drift, vedligeholdelse, forvaltning samt licenser

på ca. 68 mio. kr. Dette vil stort set blive modsvaret af

IT-driftsbesparelser på systemer, der lukkes som følge af moderniseringen.

Økonomien vedr. udviklingen af den fælles debitormotor

(fase II), som skal understøtte såvel driften af »En Skattekonto« som det

kommende fælles inddrivelses-system skal således ses under et.

Efter fuld implementering af de nye systemer vil der

således være væsentlige besparelser for det offentlige. I takt med overgang

til anvendelse af de nye systemer stiger besparelserne og fra 2010 –

altså

efter fuld implementering – forventes der årlige besparelser på i alt

ca. 185

mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Det

skønnes, at virksomhederne gennem sparet tidsforbrug som følge af

gennemførelsen af skattekontoen samlet set vil kunne spare ca. 60 mio. kr. i

administrative omkostninger årligt.

Ingen

De

virksomheder, der alene overskrider fristen med én eller ganske få dage, vil

med gennemførelsen af den foreslåede dag til dag-morarentesats opnå en

rentebesparelse

i forhold til de gældende regler, som udløser én eller to måneders renter,

blot fristen er overskredet med en enkelt dag. Det samlede provenutab i denne

forbindelse skønnes at udgøre ca. 160 mio. kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Med skattekontoen foretages der ikke ændringer i gældende

angivelses-frister eller i de gældende materielle regler vedrørende betaling

i øvrigt. Gennemførelsen af skattekonto-forslaget skønnes samlet set at føre

til en enklere håndtering af virksomhedernes betalinger til

skattemyndighederne.

Som

en følge af, at betalinger via skattekontoen sker efter princippet om, at den

tidsmæssigt ældste fordring altid betales først ophæves

øremærknings-princippet, således at virksomhederne fremover ikke vil kunne

anvise en bestemt indbetaling til betaling af et bestemt krav, f.eks. for at

undgå at den sikkerhed, der er stillet for, at et bestemt krav udløses, eller

fordi, der til det ældre krav er knyttet en lavere morarente.

Virksomhederne

skal fremover alene indbetale skyldige beløb til skattemyndighederne via én

og

samme konto. Herudover vil virksomhederne modtage færre rykkere, idet der

fremover ikke vil blive udsendt en rykker, før virksomheden skylder 5.000 kr.

eller derover. Det eksisterende provenu fra rykkergebyrer på ca. 17 mio. kr.

forventes nedbragt til ca. 3,5 mio. kr., hvilket svarer til et fald i

antallet

af udsendte rykkere på ca. 80 pct.

Virksomhederne

får online-adgang til skattekontoen, og vil således hele tiden have det samme

billede af virksomhedens betalingsrelationer til skattemyndighederne som

myndighederne

har. Det samlede tidsforbrug til administration af betalinger til og fra

skattemyndighederne vil blive reduceret, jf. nærmere herom under afsnit 7.

Behovet

for at kunne anvise en given betaling til et bestemt krav vil dog blive

reduceret

bl.a. som følge af den renteharmonisering, der er et led i gennemførelsen af

skattekontoen, idet der ikke længere er grundlag for at betale højtforrentede

krav forud for lavere forrentede krav.

Med

henblik på at sikre, at frivillige indbetalinger af henholdsvis selskabsskat

og skat efter pensions-afkastbeskatningsloven også efter gennemførelsen af

skattekontoen kommer til at indgå ved den endelige skatteopgørelse, vil det

fremover være nødvendigt for virksomhederne, at angive, når en indbetaling

tilsigter at dække sådanne frivillige indbetalinger. Også indbetalinger efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 23 skal fremover ske med angivelse.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om

forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomheds-panel.

Styrelsen vurderer, at lovforslaget

kan medføre store administrative lettelser for hele erhvervslivet. På grund

af lovforslagets karakter vurderer styrelsen imidlertid ikke, at det på

nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at kvantificere lettelserne.

Kvantificeringen vil således finde sted, når lovforslaget har fået sin

virkning

ude i virksomhederne.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Skatteministeriet overtager fra 2008 opkrævningen af

vægtafgift, brændstofforbrugsafgift og vejbenyttelsesafgift (motorafgifterne)

Ingen

Det er hensigten at opkrævningen af motorafgifterne fra

fysiske personer skal ske indenfor rammerne af skattekontoen. I praksis

betyder det, at den »debitormotor«- det system - der opbygges til at drive

skattekontoen, vil blive benyttet til også at opkræve motorafgifterne fra

personer.

Morarentesatsen og beregningen af morarente vil således

komme til at følge de regler om dag til dag rente mv., der er foreslået

vedrørende skattekontoen. For personers vedkommende er det

alene

motorafgifterne,

der vil blive opkrævet via skattekontoen. Der åbnes hermed ikke for, at

personer får en egentlig skattekonto, således at der eksempelvis vil ske

modregning efter saldometoden med andre skatter og afgifter.

Alene i de tilfælde, hvor der f.eks. betales flere former

for motorafgifter - og sker eventuelle tilbagebetalinger heraf - kan det

saldoprincip,

der er bærende for skattekontoen få betydning.

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indebære EU-retlige konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen er nødvendig bl.a. for at sikre, at også

provision efter § 9 i vejbenyttelsesafgiftsloven vil være omfattet.

Hvis L 144 (forslag til lov om registrering af køretøjer)

vedtages, er det hensigten, at også betalinger efter denne lov skal opkræves

efter reglerne om skattekontoen. For operatører der autoriseres efter denne

lov

vil betalingerne dels være betaling for nummerplader, omregistrering og

registreringsattester, dels godtgørelse for udførelse af

registreringsopgaver.

Dvs. betalinger, der ikke har karakter af egentlige skatter og afgifter.

Til nr. 2

Med gennemførelsen af nemkontoen for virksomhederne vil

beløbsoverførsler til virksomhederne fremover kunne ske, hurtigt, enkelt og

omkostningsfrit. På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 2,

stk. 6, om at beløb under 50 kr. ikke skal indbetales ophæves.

Tilsvarende

foreslås også bestemmelsen i opkrævningslovens § 12, stk. 1, om at

beløb under 50 kr. ikke udbetales ophævet, jf. nedenfor bemærkningerne til

nr.

6.

I praksis betyder, dette at beløb under 50 kr. fremover vil

blive henholdsvis krediteret eller debiteret kontoen.

Ophævelsen af »bagatelgrænserne« skal ses i sammenhæng med

§ 1, nr. 9 (den foreslåede § 16 c, stk. 4), hvori det

foreslås,

at der, for at undgå at »genere« virksomhederne med alt for hyppige

udbetalinger af småbeløb, alene sker udbetalinger til virksomhedens nemkonto,

når kreditsaldoen overstiger 100 kr. Som beskrevet under afsnit 3.6 i de

almindelige bemærkninger, er der ikke tale om indførelsen af en ny

»bagatelgrænse«,

men alene en praktisk relateret udbetalingsgrænse, som virksomheden har

mulighed for at bortvælge.

Til nr. 3

Med gennemførelsen af skattekontoen indgår alle ind- og

udbetalinger til virksomhederne i en samlet saldoopgørelse, hvor modregning

sker automatisk. Fokus vil alene rette sig mod, hvorvidt virksomhedens

skattekonto

er i debet eller i kredit, dvs. om virksomheden skylder eller har penge til

gode fra told- og skatteforvaltningen. En debetsaldo kan være sammensat af

flere fordringer, A-skat, moms, told mv. Disse krav forrentes efter de

gældende

regler med forskellige rentesatser. Med henblik på konsekvent at kunne lægge

saldoprincippet

til grund og dermed opnå de største administrative fordele er det væsentligt,

at der anvendes en og samme (harmoniserede) morarentesats i relation til den

enhver tid værende saldo – uanset hvilke fordringer denne måtte være

sammensat

af.

Som det fremgår af afsnit 3.5 under de almindelige

bemærkninger ovenfor, vil der ud fra en forudsætning om provenuneutralitet,

skulle fastsættes en fremtidig harmoniseret månedlig rentesats på 0,8 pct.

Det foreslås, at den eksisterende rentebestemmelse i

opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, lægges til grund

for

forrentning af den til enhver tid værende debetsaldo efter den foreslåede

§ 16c om saldoforrentning. Den eksisterende rentebestemmelse i

opkrævningslovens § 7 fastholdes i den form den har nu, dvs. med en fast

procentsats (et tillæg) efter stk. 1 og en variabel sats efter

stk. 2. Den variable rentesats efter opkrævningslovens § 7,

stk. 2, er pt. 0,1 pct. pr. måned. For at nå en samlet rentesats på 0,8

pct. pr. måned skal tillægget efter stk. 1 ændres til 0,7 pct. pr.

måned.

Renteberegningen foreslås ændret således, at der fremover

beregnes dag til dag-rente med månedlig rentetilskrivning. Herved kommer

virksomhederne kun til at betale morarente (inkl. rentes rente) for det

faktiske antal dage, som betalingsfristen overskrides i modsætning til i dag,

hvor for sen betaling udløser én til to måneders rente.

Der foreslås indsat en henvisning til, at beløb der indgår

på skattekontoen følger reglerne om saldoforrentning i den foreslåede

§ 16c.

Til nr. 4 og 5

Det foreslås, at muligheden for at eftergive renter efter

bestemmelsen i § 8 udvides til også at omfatte saldorenter efter den

foreslåede § 16c, stk. 1 og 2. Bestemmelsen indsættes som punkt 4

efter punkt 1-3. Der er i øvrigt tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 6.

Det foreslås at ophæve den nuværende bagatelgrænse på 50

kr. for udbetalinger af negative tilsvar og tilbagebetalinger til

virksomhederne

i opkrævningslovens § 12, stk. 1. Tilsvarende foreslås bestemmelsen

i

opkrævningslovens § 2, stk. 6, om at beløb under 50 kr. ikke

opkræves

også ophævet. Om ophævelse af disse bagatelgrænser for udbetaling skal der

henvises til bemærkningerne til nr. 2 ovenfor samt til de almindelige

bemærkninger under afsnit 3.6.

Til nr. 7

Af opkrævningslovens § 12, stk. 2, fremgår det,

at virksomhederne har krav på at få udbetalt tilgodehavender hos told- og

skatteforvaltningen indenfor en frist på 3 uger. Bestemmelsen tager sigte på

enkeltkrav. Med gennemførelsen af skattekontoen - og dermed saldoprincippet -

foretages der alene udbetaling til virksomheden, hvis virksomheden har en

positiv saldo, dvs. en kreditsaldo. Det foreslås indsat som nyt stk. 5

under bestemmelsen i opkrævningslovens § 12, at der alene kan ske

udbetaling, i det omfang virksomheden har en kreditsaldo. Opgør virksomheden

eksempelvis et krav på negativ moms på 20.000 kr., og har virksomheden en

debetsaldo på 10.000 kr., vil virksomheden således alene få udbetalt 10.000

kr., idet de resterende 10.000 kr. anvendes til dækning af den eksisterende

debetsaldo. Efter modregning er der således en kreditsaldo på 10.000 kr., der

kommer til udbetaling.

Til nr. 8

I opkrævningslovens § 13 fastslås det, at krav på

udbetalinger efter opkrævningslovens § 12 ikke kan overdrages før

udløbet

af den afregningsperiode, som det pågældende beløb vedrører. Der foreslås som

stk. 2, indsat en bestemmelse, der slår fast, at overdragelser/transport

efter stk. 1, ikke kan overstige det beløb, der kan opgøres efter den

foreslåede § 12, stk. 5. Dvs., at der alene kan ske

overdragelse/transport af et beløb - eller udlæg heri – hvis beløbet

modsvares

af en kreditsaldo.

Dette er en ændring i forhold til den eksisterende

modregningsadgang, hvor der ikke sker modregning, hvis virksomheden har givet

transport i f.eks. negativ moms. Med den foreslåede ændring vil der inden en

givet transport eller et udlæg skulle ske modregning overfor forfaldne krav,

der indgår på skattekontoen. Den foreslåede bestemmelse vedrører såvel

restanceinddrivelsesmyndighedens transporter som private kreditorers

transporter/udlæg i overskydende beløb.

Er der ikke skyldige modkrav på skattekontoen, vil det

forud for en udbetaling af en kreditsaldo blive undersøgt, om virksomheden

har

restancer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Herudover kan private kreditorer, jf. opkrævningslovens § 13,

stk. 1,

samt den foreslåede § 13, stk. 2, have stiftet rettigheder over

hele

eller dele af det beløb som udgøres af kreditsaldoen i henhold til transport

eller i form af et udlæg. Er der stiftet en sådan rettighed, kommer beløbet

heller ikke til udbetaling til virksomheden.

Til nr. 9

Som nyt kapitel 5 i opkrævningsloven foreslås indsat de

centrale bestemmelser om skattekontoen.

I den foreslåede § 16, stk. 1

, fastslås,

at alle de i bestemmelsen nævnte betalinger fra og til virksomheder,

selskaber,

fonde og foreninger indgår i en samlet saldoopgørelse efter reglerne i det

foreslåede kapitel 5. Bestemmelsen afgrænser således hvem og hvad (hvilke

fordringer), der er omfattet af reglerne om skattekontoen.

Reglerne om en skattekonto gælder for alle

erhvervsvirksomheder, uanset organisationsformen. Kun betalinger, der

vedrører

selve virksomheden er omfattet. Oftest er der tale om betalinger, som

forekommer

med faste eller jævnlige intervaller og forudsætter, at virksomheden er

registreret hos told- og skatteforvaltningen for den pågældende type

betaling.

Egne indkomstskatter for personligt drevne virksomheder og

avanceskatter er som hovedregel

ikke

omfattet af reglerne om

skattekontoen. Hermed følger reglerne om skattekontoen hovedreglen i

opkrævningslovens § 1, stk. 5, hvorefter opkrævningslovens regler

alene finder anvendelse på virksomhedens ejers, selskabets, fondens eller

foreningens egne indkomstskatter i det omfang, det fremgår af

særlovgivningen.

Selskabsskat er et eksempel på, at egne indkomstskatter via bestemmelser i

særlovgivningen er omfattet af opkrævningsloven.

Med gennemførelsen af opkrævningsloven blev en lang række

betalinger samlet under denne lov, og opkrævningslovens § 4 er derfor

også

det naturlige udgangspunkt for afgrænsningen af, hvilke betalinger der er

omfattet af reglerne om skattekontoen.

De omfattede betalinger er anført punktvis under den

foreslåede § 16, stk. 1.

Nr. 1 omfatter alle betalinger, som vedrører skatter og

afgifter omfattet af opkrævningslovens § 1, stk. 1 og 2. Hermed

falder alle betalinger vedrørende skatter og afgifter, som virksomheder,

selskaber, fonde og foreninger skal registreres for, ind under skattekontoen.

Det vil i praksis sige A-skat, lønsumsafgift, moms, arbejdsmarkedsbidrag,

indeholdt udbytteskat, royaltyskat og renteskat efter henholdsvis

kildeskattelovens

§§ 66, 66A og 66B samt alle punktafgifterne.

Som nr. 2-20 er nævnt samtlige andre love og

bekendtgørelser efter hvilke, der sker ind- eller udbetalinger til

virksomheder, og som skal være omfattet af reglerne om skattekontoen.

Størstedelen af de under nr. 2-20 nævnte love mv. er love, hvor der i kraft

af

bestemmelsen i opkrævningslovens § 4, stk. 3, er indsat

bestemmelser

i de pågældende love om, at større eller mindre dele af regelsættet i

opkrævningsloven finder anvendelse for de betalinger, der følger af loven.

Det

drejer sig f.eks. om selskabsskatteloven, toldloven, ligningsloven m.fl.,

mens

opkrævning og betaling efter andre af de nævnte love hidtil ikke har haft

nogen

form for relation til reglerne i opkrævningsloven. Det drejer sig eksempelvis

om stempelafgiftsloven og de nævnte spillelove (kasino-, lotteri- og

totalisatorspilafgiftsloven).

Særlig om opkrævningen af de såkaldte motorafgifter, nr.

15-18, se afsnit 3.13.3. under de almindelige bemærkninger.

På vegne af Miljøministeriet opkræver told- og

skatteforvaltningen gebyrer på blyakkumulatorer samt den såkaldte dækafgift.

Opkrævningen af disse gebyrer er reguleret af bekendtgørelser udstedt i

medfør

af miljøbeskyttelsesloven (bekendtgørelse om gebyrer på blyakkumulatorer samt

bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk). Også

opkrævningen

af betalinger efter disse bekendtgørelser skal være omfattet af reglerne om

skattekontoen. Opkrævningen af disse gebyrer har heller ikke nogen relation

til

opkrævningslovens regler.

Miljøministeriet har på denne baggrund udarbejdet den del

af lovforslaget, der vedrører den fornødne ændring af rentebestemmelserne mv.

i

miljøbeskyttelsesloven. Miljøministeriet vil herudover foretage de fornødne

ændringer i de nævnte bekendtgørelser, inden reglerne om skattekontoen træder

i

kraft..

Fra den 1. januar 2008 overtager told- og skatteforvaltningen

opkrævningen af afgifter, der betales efter brændstofforbrugsafgiftsloven,

vejbenyttelsesafgiftsloven

og vægtafgiftsloven fra Centralregistret for Motorkøretøjer (Politiet). Også

opkrævningen af disse afgifter skal være omfattet af reglerne om

skattekontoen.

De lovændringer der følger af overtagelsen af opkrævningen af de nævnte

afgifter, vil blive udarbejdet således, at de tilpasses reglerne om

skattekontoen.

Som nr. 21) er nævnt bøder, gebyrer og renter. Bøder og

gebyrer vedrørende de af skattekontoen omfattede krav vil i lighed med andre

krav blive opkrævet efter reglerne om skattekontoen. Bøder og gebyrer kommer

herved til at indgå på saldoen og udgøre en del af rentegrundlaget. Bøder vil

blive debiteret saldoen den dag, hvor virksomheden vedtager bøden eller den

dag, hvor den pågældende virksomhed ved dom ikendes bøden.

Rykkergebyrer vedrørende manglende indbetaling, efter

f.eks. opkrævningslovens § 6, debiteres saldoen på det tidspunkt hvor

rykkerskrivelsen udsendes. Gebyrer for foreløbig fastsættelse efter

opkrævningslovens

§ 4 debiteres på det tidspunkt, hvor den foreløbige fastsættelse dannes.

Gebyrer der pålægges for manglende indberetning af oplysninger om handel med

andre virksomheder efter momslovens § 54, stk. 2, samt gebyr for

manglende månedlig indberetning af oplysninger om ansatte efter

kildeskattelovens § 57 debiteres på det tidspunkt, hvor det konstateres,

at virksomhedens indberetning ikke er sket indenfor de gældende frister.

I den foreslåede

§ 16, stk. 2

, foreslås indsat en bestemmelse, om at også ind- og

udbetalinger vedrørende brændstofforbrugsafgiftsloven,

vejbenyttelsesafgiftsloven, vægtafgiftsloven og registreringsafgiftsloven fra

og til fysiske personer opkræves indenfor rammerne af reglerne om

skattekontoen. Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit

3.13.3.

Som nævnt under afsnit 3.13.3 har Skatteministeriet netop

fremsat forslag til lov om registrering af motorkøretøjer (L 144 af 25.

januar

2006). Loven er på tidspunktet for fremsættelsen af nærværende lovforslag

endnu

ikke vedtaget. Det er hensigten, at også betalinger efter lov om registrering

af køretøjer (L 144) skal afregnes efter reglerne om én skattekonto. Efter

vedtagelsen af L 144 skal der således i den foreslåede § 16,

stk. 1,

indsættes en henvisning til lov om registrering af motorkøretøjer.

Morarenter der beregnes af en debetsaldo og renter der

beregnes af en kreditsaldo henholdsvis debiteres og krediteres løbende

saldoen.

I den foreslåede § 16a, stk. 1

, fastslås

det, at der i kraft af saldoprincippet sker automatisk modregning af ind- og

udbetalinger fra og til virksomhederne. Med udtrykket »modregning« forstås

egentlig modregning med modgående krav, sådan som det er beskrevet i afsnit

2.4, men udtrykket dækker i denne sammenhæng tillige over, at indbetalinger

fra

virksomhederne afskrives på en evt. eksisterende debetsaldo efter

FIFO-princippet.

For så vidt angår egentlig modregning skal

virksomhederne

efter fast administrativ praksis have tilsendt en særskilt skriftlig

erklæring

fra told- og skatteforvaltningen, når der foretages modregning.

Den automatiserede modregning, som følger af etableringen

af skattekontoen, er en væsentlig forudsætning for det bærende saldoprincip.

Med skattekontoen etableres der et elektronisk baseret system, som

virksomhederne

får online-adgang til. Som led heri afskaffes den papirbaserede meddelelse om

at der foretages modregning. I stedet etableres en elektronisk løsning

således,

at virksomhederne, når de logger sig på skattekontoen får en særskilt

meddelelse om, at der foretaget én eller flere modregninger. Denne meddelelse

vil indeholde de samme oplysninger om den eller de foretagne modregninger,

som

den papirbaserede modregningserklæring i dag indeholder. Det vil således også

fremgå, at modregningsbeslutningen kan påklages til Landsskatteretten. Om

betingelserne for modregning mv., se afsnit 2.4 og 3.1 under de almindelige

bemærkninger.

Det er i denne sammenhæng væsentligt at sondre mellem,

hvornår der er tale om egentlig modregning, og hvornår der er tale om, at en

indbetaling, som virksomheden har foretaget, blot anvendes til afskrivning på

den eksisterende debetsaldo, dvs. betaling af et eller flere krav. Det er

alene

i de tilfælde, hvor der er tale om egentlig modregning, forstået således at

et

tilgodehavende, som virksomheden har, i stedet for at det udbetales anvendes

til dækning af et eller flere krav som told- og skatteforvaltningen har mod

virksomheden. Hvor der er tale om, at en indbetaling fra virksomheden

anvendes

til dækning af et eller flere krav vil der - i lighed med gældende praksis -

ikke blive afgivet modregningserklæring. Sådanne transaktioner vil fremgå af

skattekontoen, som bevægelser på kontoen.

Modregning vil i lighed med gældende praksis skulle

respektere konkurslovens § 16 og § 42 og eventuelle andre særlige

lovfæstede modregningsregler, herunder bestemmelser om indtrædelsesret i

beløb,

der udbetales fra skattekontoen.

I den foreslåede § 16a, stk. 2

, fastslås

begreberne debetsaldo og kreditsaldo. En debetsaldo er udtryk for, at

virksomhedens skyld til told- og skatteforvaltningen overstiger virksomhedens

eventuelle tilgodehavender fra told- og skatteforvaltningen. En kreditsaldo

er

udtryk for det modsatte, dvs., at virksomhedens tilgodehavender overstiger

virksomhedens skyld til told- og skatteforvaltningen. Begreberne debetsaldo

og

kreditsaldo anvendes flere steder i de forslåede regler.

De foreslåede bestemmelser i § 16a, stk. 3-7

,

fastsætter fra hvilket tidspunkt et krav på indbetaling (en fordring) fra og

et

krav på en udbetaling (et tilgodehavende) til virksomheden påvirker

saldoopgørelsen, samt hvornår de faktiske ind- og udbetalinger til dækning af

sådanne fordringer og tilgodehavender påvirker saldoopgørelsen.

I stk. 3 fastslås tidspunktet for, hvornår et krav på

en ind- eller udbetaling kan

vises

(konteres) på skattekontoen. At en ind- eller udbetaling vises/konteres

betyder, at det ved opslag via den online-adgang, der etableres, vil fremgå

af

skattekontoen, hvilke fordringer eller tilgodehavender der allerede er

opgjorte, og som forfalder til betaling indenfor nær fremtid. Fordringer kan

således vises på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor virksomheden har

foretaget den angivelse, der ligger til grund for fordringen, eller på det

tidspunkt,

hvor fordringen på anden vis med sikkerhed kan opgøres. Der kan f.eks. være

tale om en situation, hvor der ikke er sket angivelse, men hvor opgørelsen af

en fordring beror på en kontrol af virksomhedens forhold.

Når det anføres, at en fordring (eller et tilgodehavende)

skal kunne opgøres med sikkerhed, er det ikke ensbetydende med, at det krav,

der ligger til grund for fordringen, ikke på noget efterfølgende tidspunkt

vil

kunne omgøres. Formuleringen er alene udtryk for, at det pågældende krav skal

bero på virksomhedens egen angivelse eller en anden form for »sikker«,

opgørelse og ikke blot være udtryk for et simpelt skøn.

I stk. 4 fastslås det, at et krav (en fordring) på en

virksomhed først påvirker (debiteres) saldoopgørelsen – og dermed også

påvirker

renteberegningsgrundlaget – fra den sidste rettidige betalingsdag for

det

pågældende beløb. Indtil dette tidspunkt vil beløbet (hvor det er muligt)

blot

være vist (konteret) på skattekontoen. At der først beregnes renter fra den

sidste rettidige betalingsdag er i overensstemmelse med den gældende praksis.

Stk. 5 indeholder bestemmelse om, at den til et krav

knyttede indbetaling påvirker (krediteres) saldoopgørelsen fra den dag, hvor

virksomheden foretager indbetaling, dvs. den dag, hvor virksomheden (fysisk)

indbetaler

det pågældende beløb i pengeinstitut, bank eller direkte hos

skattemyndighederne. Foretages betalingen elektronisk anses betalingen for

sket

den dag, hvor beløbet hæves fra virksomhedens konto. Det skal bemærkes, at

elektroniske indbetalinger, f.eks. betaling via homebanking, skal ske

indenfor

det pågældende pengeinstituts (elektroniske) åbningstid den dag, hvor

betalingen ønskes registreret. En indbetaling foretaget efter lukketid - dvs.

efter det elektroniske betalingssystems nedlukning den pågældende dag - vil

således først blive hævet fra virksomhedens konto og dermed også først

påvirke

skattekontoens saldoopgørelse den efterfølgende dag. Den foreslåede

bestemmelse

er i overensstemmelse med gældende praksis for, hvornår betaling anses for at

være sket.

Stk. 6 og 7 fastlægger tidspunktet for, hvornår

henholdsvis et krav på udbetaling til virksomheden (et tilgodehavende) og den

hermed forbundne faktiske udbetaling i praksis påvirker (henholdsvis

krediteres

og debiteres) saldoopgørelsen.

En virksomheds tilgodehavende, som følger af en negativ

angivelse eller som skyldes tilbagebetaling af et for meget indbetalt beløb

følger – jf. det foreslåede stk. 6 – de eksisterende regler

herom i

opkrævningslovens § 12. Dvs., at saldoen påvirkes (krediteres) den dag,

hvor den negative angivelse er modtaget hos skattemyndighederne, eller for så

vidt angår tilbagebetalinger som følge af en fejlopkrævning eller lignende

fra

den dag, hvor skattemyndighederne modtager virksomhedens meddelelse om, at

der

foreligger en fejlindbetaling.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 7, påvirkes

(debiteres) udbetalinger til virksomheden saldoopgørelsen på det tidspunkt,

hvor den faktiske udbetaling finder sted, dvs. den dag, hvor beløbet

overføres

til virksomhedens nemkonto.

Reglerne om udbetaling af tilgodehavender er underlagt

saldoprincippet og udbetaling af et tilgodehavende sker alene i det omfang

virksomheden efter modregning af det pågældende tilgodehavende har en

kreditsaldo,

jf. bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 7.

I stk. 8 foreslås det, at hvor virksomheden har en debetsaldo,

der er sammensat af flere forfaldne krav, anvendes en indbetaling fra

virksomheden altid til at dække de ældste krav først. Der fastlægges hermed

en

dækningsrækkefølge, som ophæver det såkaldte øremærkningsprincip, hvorefter

en

skatteyder, der har flere restante fordringer, efter gældende praksis kan

anvise, hvilken fordring en given indbetaling skal anvendes til dækning af.

Som

anført under de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4, er ophævelsen af

øremærkningsprincippet en væsentlig forudsætning for den automatiske

modregning, som følger af saldoprincippet.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger under afsnit

3.4, skønnes øremærkningsprincippet at miste en stor del af sin relevans

bl.a.

som følge af den renteharmonisering, der sker som led i etableringen af

skattekontoen.

I stk. 9 fastslås det, at beløb der oversendes til

inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er undergivet reglerne i

inddrivelseslovgivningen. I praksis vil beløb, der oversendes til

inddrivelse,

blive udskilt fra skattekontoens saldoopgørelse. Ved online-opslag på

virksomhedens skattekonto vil det dog - med angivelse af beløbsmæssig

størrelse

- fremgå, at der er oversendt et beløb til inddrivelse. Om beløb under

inddrivelse og behandlingen af disse i relation til skattekontoen henvises

der

til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.9.

Efter den foreslåede § 16b, stk. 1

, kan

der – som hovedregel – ske indbetaling til skattekontoen uden at

det angives,

hvad betalingen tilsigter at dække. Bestemmelsen er en naturlig konsekvens af

skattekontoens saldoopgørelse og den hertil knyttede regel om, at en

indbetaling altid bruges til dækning af en eventuel debetsaldo. Bestemmelsen

finder primært sin berettigelse gennem den foreslåede

§ 16b, stk. 2, hvoraf det fremgår, at som en undtagelse

til stk. 1,

skal

indbetalinger af frivillig acontoskat efter selskabsskatteloven eller

frivillig

indbetaling af acontoskat efter acontoskattereglerne i

pensionsafkastbeskatningsloven

være fulgt af en meddelelse om, at indbetalingen er en frivillig

acontoskatteindbetaling.

Det foreslåede

§ 16b, stk. 2

, er nødvendig for at sikre, at frivillige

acontoskatte-indbetalinger kan genkendes fra andre indbetalinger, og på

korrekt

vis komme til at indgå ved den endelige opgørelse af selskabsskatten eller

den

endelige skat efter pensionsafkastbeskatningsloven. Selvom det af en

indbetaling fremgår, at der er tale om en frivillig acontoskatte-indbetaling,

følger det af saldoprincippet, at indbetalingen, som enhver anden

indbetaling,

vil gå til dækning af en eventuel debetsaldo (skyld). Det er således ikke

muligt med en angivelse af, at der er tale om indbetaling af frivillig

acontoskat at sikre, at beløbet ledes uden om skattekontoens saldoopgørelse.

Kun hvor der ikke på indbetalingstidspunktet består en debetsaldo, kan

virksomheden være sikker på, at en frivillig indbetaling af acontoskat også

reelt vil få betydning ved den endelige opgørelse af selskabsskatten. Dette

er

præciseret i den foreslåede

§ 16b,

stk. 3.

Angivelsen af, at der er tale om en frivillig acontoskatte-indbetaling,

skal således sikre, at det indbetalte beløb - hvor virksomheden

ikke

har en debetsaldo - ikke kommer til

at indgå på skattekontoen som en kreditsaldo, der, jf. den i § 16,

stk. 4, foreslåede regel, automatisk vil blive udbetalt til

virksomheden.

Har virksomheden ikke en debetsaldo på det tidspunkt, hvor

der sker frivillig indbetaling af f.eks. et acontobeløb vedr. selskabsskat,

vil

beløbet blive registreret som en angivelse af selskabsskat med tilhørende

betaling

og overført til det system, der administrerer betalingen af selskabsskatten.

Beløbet løftes således helt ud af skattekontoen og kommer herved til at indgå

i

den endelige opgørelse af selskabsskatten.

Der kan også være behov for at angive indbetaling af

restskat for et selskab i den situation, hvor selskabet er under likvidation.

Selvangives og indbetales der således inden for én måned efter likvidationen,

kan selskabet slippe for restskattetillæg.

Bestemmelserne i den foreslåede § 16c,

stk. 1-6,

indeholder regler

om forrentning af henholdsvis en debet- og en kreditsaldo og regler om,

hvornår

en debetsaldo forfalder til indbetaling samt regler om udbetaling af en

kreditsaldo.

Efter den foreslåede stk. 1 forrentes en debetsaldo

med den i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, fastsatte

morarentesats. Rentesatsen udgør 0,8 pct. pr. måned, svarende til ca. 10 pct.

årligt. Renten beregnes dagligt (dag til dag-rente) og tilskrives månedligt,

og

er ikke fradragsberettiget. Der regnes således i modsætning til de

eksisterende

regler med daglig renteberegning og rentes rente.

Derimod udløser en overskridelse af betalingsfristen med

blot en enkelt dag ikke – som det er tilfældet i dag – én til to

måneders

rente. Der vil med gennemførelsen af skattekontoen kun skulle betales rente

for

det antal dage, som betalingsfristen faktisk overskrides med.

Om baggrunden for anvendelsen og fastsættelsen af denne

rentesats - og konsekvenserne heraf i forhold til den eksisterende beregning

af

morarente - skal der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit

2.2

og 3.5 samt bemærkningerne til § 1, nr. 3, ovenfor.

I stk. 2 foreslås det, at forrentningen af en

kreditsaldo sættes til den (variable) rentesats, der kan beregnes efter

opkrævningslovens § 7, stk. 2. Denne rentesats beregnes årligt og

er

for indkomståret 2006 fastsat til 0,1 pct. månedligt svarende til en årlig

rentesats på 1,2 pct. En kreditsaldo, der overstiger 5.000 kr. forrentes

ikke.

Den lavere forrentning af en kreditsaldo og den fastsatte beløbsgrænse for

forrentning

er fastsat ud fra den betragtning, at det ikke skal kunne betale sig at bruge

skattekontoen som alternativ til anden opsparing eller investering.

Stk. 2 skal ses i sammenhæng med stk. 4, der

indeholder forslag om, at en kreditsaldo der overstiger 100 kr. automatisk

udbetales til virksomheden, medmindre virksomheden tilkendegiver, at man

ønsker

at have en beløbsmæssigt højere kreditsaldo stående til imødegåelse af

betaling

af senere krav.

Virksomheden kan selv tilkendegive et loft for størrelsen

af en kreditsaldo, dog forrentes en kreditsaldo på over 5.000 kr. som anført

ikke.

Om ophævelsen af de eksisterende bagatelgrænser på 50 kr.

for henholdsvis udbetaling og opkrævning i opkrævningsloven, fastsættelsen af

den ovennævnte udbetalingsgrænse på 100 kr. og sammenhængen med bestemmelsen

i

opkrævningslovens § 12, stk. 2, om, at udbetalinger til

virksomhederne skal ske indenfor en frist på 3 uger, skal der henvises til de

almindelige bemærkninger i afsnit 3.6. samt de specielle bemærkninger til

§ 1, nr. 2 og 6.

Efter den foreslåede § 16 c, stk. 4, har

virksomheden mulighed for at vælge en højere »grænse« for udbetalinger af en

kreditsaldo. Virksomheden kan f.eks. vælge en kreditsaldo-grænse på 100.000

kr.

Vælger virksomheden en sådan grænse, vil indestående beløb op til denne

beløbsgrænse

blive anvendt til modregning i kommende krav, som debiteres saldoen.

Overstiger

kreditsaldoen den ønskede kreditsaldogrænse på 100.000 kr., udbetales det

overskydende beløb.

Når virksomheden tilkendegiver, at man ønsker en højere

kreditsaldogrænse, betragtes det således som et ønske om løbende at have en

kreditsaldogrænse af denne størrelse til imødegåelse af nye krav, der

debiteres

saldoen. Det står altid virksomheden frit at ændre kreditsaldogrænsen, eller

at

anmode om at hele kreditsaldoen udbetales. I § 16c, stk. 4 er dog

indsat en henvisning til § 12, stk. 4, i opkrævningsloven,

hvorefter

negative tilsvar ikke kan udbetales, hvis virksomheden mangler at indgive

angivelser for afsluttede perioder, eller hvis virksomheden mangler at

indgive

selvangivelse. Henvisningen til opkrævningslovens § 12, stk. 4,

betyder således, at den del af en kreditsaldo, der hidrører fra et negativ

tilsvar, ikke kan udbetales, hvis virksomheden mangler at indgive angivelser

for afsluttede perioder, eller hvis virksomheden mangler at indgive

selvangivelse.

Den foreslåede stk. 3 indeholder en bestemmelse om, at

når en debetsaldo overstiger 5.000 kr., dvs., når virksomhedens samlede skyld

overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet inkl. de 5.000 kr. indbetales straks

og

der udsendes en rykkerskrivelse vedrørende hele saldobeløbet. Virksomhederne

får med denne bestemmelse mulighed for løbende at have en skyld til

skattemyndighederne på op til 5.000 kr., uden at der udsendes en rykker for

beløbet. Der betales morarente efter den foreslåede § 16c, stk. 1.

Formålet med den fastsatte 5.000 kr.- grænse er at sikre virksomhederne en

vis

fleksibilitet samt at få nedbragt antallet af rykkerskrivelser til

virksomhederne, jf. også de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.

Indbetales beløbet (debetsaldoen) ikke, overgives beløbet

til inddrivelse, jf. nærmere herom under de almindelige bemærkninger, afsnit

3.9.

Det foreslås, at det gebyr på 65 kr., der er fastsat i

opkrævningslovens § 6 for betalinger efter opkrævningsloven knyttes til

opkrævning af en debetsaldo, jf. den foreslåede § 16 c, stk. 3. Med

dette forslag knyttes der et gebyr til opkrævningen af den samlede

debetsaldo.

Debetsaldoen vil typisk bestå af en række enkeltkrav. For enkelte skatte- og

afgiftskrav, bl.a. selskabsskattekrav, er der ikke efter de gældende regler

hjemmel til at fastsætte et gebyr. Med den foreslåede ændring knyttes der

således indirekte et gebyr også til opkrævningen af f.eks. selskabsskattekrav

i

det omfang disse indgår i debetsaldoen.

Efter gældende regler og praksis sendes der rykkerbreve ud

for hvert enkelt krav. Fremover vil der alene blive udsendt én samlet rykker

for hele debetsaldoen, når den overstiger 5.000 kr. At der fremover således

dels »samles« flere krav sammen sammenholdt med, at der først sendes en

rykker,

når debetsaldoen overstiger 5.000 kr., betyder under ét, at virksomhederne

samlet set vil opleve et fald i antallet af udsendte rykkere.

I § 16 c, stk. 5, 1. pkt., foreslås det indsat

som hovedregel, at udbetalingen af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte-

og

afgiftskrav, hvis disse har sidste rettidige betalingsdag indenfor 5 dage fra

kreditsaldoens opståen. Den foreslåede bestemmelse tager sigte på at undgå,

at

beløb der af virksomheden indbetales på skattekontoen til dækning af

forfaldne

krav - og som derved skaber en kreditsaldo - ikke straks udbetales til

virksomheden igen efter reglerne om udbetaling af en kreditsaldo. Med denne

bestemmelse undgås det, at udbetalinger til virksomheden og indbetalinger fra

virksomheden unødigt skal »krydse« hinanden med én eller få dages mellemrum.

De

fastsatte 5 dage anses for på den ene side at tilgodese det ovennævnte hensyn

til at undgå krydsende betalingsstrømme og på den anden side virksomhedernes

ønske om – og krav på – hurtig udbetaling af eventuelle

tilgodehavender.

Med den foreslåede regel sikres det, at indbetalinger, som

betyder, at der opstår en kreditsaldo, bliver på kontoen til betaling af krav

med sidste rettidige betalingsfrist i alt fald 5 dage fra indbetalingen

sker/kreditsaldoen opstår. Omvendt betyder dette også, at indbetalinger der

foretages mere end 5 dage før et givent krav har sidste rettidige

betalingsdag

tilbagebetales til virksomheden efter hovedreglen om udbetaling af en

kreditsaldo, jf. herom de almindelige bemærkninger, afsnit 3.6.

Ønsker virksomheden løbende at have et beløb stående til

imødegåelse af kommende krav kan virksomheden, som beskrevet ovenfor og under

afsnit 3.6, vælge en højere kreditsaldogrænse, der betales dog kun rente af

et

indestående på op til 5.000 kr. Vælges en højere kreditsaldogrænse udbetales

alene den del af en kreditsaldo, der overstiger den ønskede beløbsgrænse.

For at sikre overholdelsen af den i opkrævningslovens

§ 12, stk. 2, indeholdte bestemmelse om, at udbetalinger som følger

af negative angivelser skal udbetales inden for 3 uger, foreslås som

§ 16

c, stk. 5, 2. pkt., indsat en bestemmelse om, at hvor en kreditsaldo

opstår som følge af krediteringen af et negativt tilsvar, dvs. f.eks. en

udbetaling fra SKAT til virksomheden af negativ moms, så udbetales

kreditsaldoen - eller den del heraf der hidrører fra den negative angivelse -

indenfor den 21 dages frist, der er indeholdt i opkrævningslovens § 12,

stk. 2. Denne regel gennembryder således den i § 16 c, stk. 4,

1. pkt., foreslåede 5-dages regel.

Den foreslåede § 16d indeholder bestemmelse om, at

sikkerhedsstillelser efter reglerne i opkrævningslovens § 11 kan

anvendes

til dækning af en debetsaldo uanset, hvilke krav denne er sammensat af.

Herved

udvides anvendelsesområdet for reglen i opkrævningslovens § 11.

I forvejen dækker sikkerhedsstillelse efter

opkrævningslovens § 11 imidlertid samtlige de krav, der opkræves efter

reglerne i opkrævningslovens regler, det vil bl.a. sige A-skat,

arbejdsmarkedsbidrag, punktafgifter, moms, lønsumsafgift samt selskabsskat.

Det

vil i praksis sige alle de krav, der betales oftest, og som typisk også har

den

største beløbsmæssige volumen. De krav, der med det foreliggende forslag

yderligere vil blive dækket af sikkerhedsstillelsen efter § 11 i

opkrævningsloven, er de krav der i dag

ikke

opkræves efter reglerne i

opkrævningsloven, men som fremover vil blive omfattet af opkrævningslovens

regler om opkrævning via én skattekonto.

Det drejer sig særlig om betalinger efter

lotterigevinstafgiftsloven, stempelafgiftsloven, tinglysningsafgiftsloven,

totalisatorafgiftsloven, kasinoafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven,

vejbenyttelsesafgiftsloven,

vægtafgiftsloven, bekendtgørelse om gebyrer på blyakkumulatorer (under

miljøbeskyttelsesloven) og bekendtgørelse om gebyr og tilskud til

nyttiggørelse

af dæk (under miljøbeskyttelsesloven), jf. de almindelige bemærkninger,

afsnit

3.3.

Som anført har bestemmelsen om sikkerhedsstillelse efter

opkrævningslovens § 11 karakter af en generel bestemmelse om

sikkerhedsstillelse, som tilstræber at dække samtlige de krav, der opkræves

efter opkrævningsloven. Udvidelsen af dækningen efter § 11 til at dække

samtlige de krav der indgår på skattekontoen, er således en naturlig

konsekvens

af, at samtlige krav med gennemførelsen af skattekontoen fremover vil blive

opkrævet indenfor rammerne af opkrævningsloven. Bestemmelsen vil alene have

fremadrettet virkning, således at kun sikkerhedsstillelser efter

opkrævningslovens § 11, som stilles efter forslagets ikrafttrædelse, vil

skulle dække samtlige krav, der indgår i skattekontoen.

Der lægges med udvidelsen af sikkerhedsstillelsen ikke op

til en ændret praksis vedrørende beregning af sikkerhedens størrelse, jf.

opkrævningslovens § 11, stk. 5. Grundlaget for beregningen vil

således fortsat være de skatter og afgifter, der opkræves efter

opkrævningslovens regler, jf. afgrænsningen heraf i opkrævningslovens

§ 1.

Til § 2

Til nr. 1

I henhold til den gældende affatning af

selskabsskattelovens § 24 finder opkrævningsloven, bortset fra kapitel 2

og 3 anvendelse på opkrævningen af selskabsskat. Opkrævningen af

selskabsskatter skal være omfattet af reglerne om skattekontoen.

Med henblik på at sikre at opkrævningslovens regler i

kapitel 2 om morarenter (§ 7), samt den foreslåede regel i § 1, nr.

3, om eftergivelse af renter af en debetsaldo efter opkrævningslovens

§ 8

også kan finde anvendelse for så vidt angår opkrævningen af selskabsskat,

foreslås det, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 24 ændres, så det

fremgår af bestemmelsen, at reglerne i kapitel 2 finder anvendelse på

opkrævning af selskabsskat i det omfang det følger af opkrævningslovens

kapitel

5.

Til nr. 2

Med den foreslåede bestemmelse ændres der i morarentesatsen

vedrørende for sen indbetaling af acontoskatte-rater således, at rentesatsen

følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8 pct. pr. måned, som

foreslås indsat i opkrævningslovens § 7, jf. bemærkningerne ovenfor til

den foreslåede § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Med gennemførelsen af skattekontoen vil overskydende skat

blive overført til skattekontoen. Den overskydende skat vil herved indgå i

skattekontoens saldoopgørelse. Består der således en debetsaldo på det

tidspunkt,

hvor den overskydende skat udbetales modregnes den overskydende skat heri, en

evt. resterende overskydende skat udbetales.

Som en konsekvens af at selskabsskat - herunder evt.

overskydende skat - fremover afregnes via skattekontoen ophæves bestemmelsen

i

§ 29 B, stk. 5, 5. pkt. Af denne bestemmelse fremgår det, at

tilbagebetaling af overskydende skat inklusive godtgørelse i videst muligt

omfang sker ved modregning i ordinær acontoskat vedrørende det efterfølgende

indkomstår, der forfalder den 20. november.

Med gennemførelse af skattekontoen vil den

acontoskatterate, der forfalder den 20. november (den 2. acontoskatterate)

blive debiteret skattekontoens saldo denne dag, og den overskydende skat, der

krediteres kontoen vil - som beskrevet - som en følge af saldoprincippet

blive

modregnet i den debetsaldo som udgøres af den 2. acontoskatterate og

eventuelle

andre krav.

Efter gældende regler og praksis modregnes overskydende

skat i den 2. acontoskatterate i dag allerede den 20. november. Når al

afregning og modregning fremover skal ske via skattekontoen, vil den 2.

acontoskatterate blive debiteret skattekontoen den 20. november, mens den

overskydende skat først krediteres 2 eller 3 dage senere. Pga. af denne

tidsmæssige difference vil den 2. acontoskatterate komme til at trække

morarenter på skattekontoen. For at undgå denne forringelse for

virksomhederne,

vil overskydende skat, der overføres 2, 3 eller evt. flere dage efter den 20.

november, blive overført til skattekontoen med valørdag den 20. november,

dvs.

med tilbagevirkende kraft til den 20. november. Herved vil der ikke blive

beregnet morarenter for det mellemliggende antal dage.

Stk. 5, 6. og 7. pkt. ændres således, at det kommer

til at fremgå, at overskydende skat overføres til skattekontoen.

Stk. 5, 10. pkt. ophæves da overskydende skat fremover

altid overføres til skattekontoen med valørdag den 20. november, jf. det

overfor anførte.

Til nr. 4.

Da selskabsskat fremover afregnes via skattekontoen er

bestemmelsen ikke mere relevant.

Til nr. 5.

§ 30, stk. 1, 2. pkt., ophæves. Af denne

bestemmelse fremgår det, at morarenter opkræves sammen med indkomstskatten

for

det pågældende indkomstår. Med gennemførelsen af skattekontoen opkræves

morarente

fremover via skattekontoen.

Til nr. 6, 7 og 8

Der er tale om ændring af rentesatserne, således at

rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats. De foreslåede

ændringer af rentesatsen vedrører betaling af henholdsvis yderligere restskat

eller tilbagebetaling af tidligere udbetalt overskydende skat som følge af

ændring af skatteansættelsen, jf. selskabsskattelovens § 30,

stk. 2,

samt udbetaling til selskabet af yderligere overskydende skat eller

tilbagebetaling

af tidligere indbetalt restskat, som følge af ændring af skatteansættelsen,

jf.

selskabsskattelovens § 29, stk. 5.

Da der er tale om en forhøjelse af rentesatsen for

indbetaling af yderligere restskat, dvs. ændringer af skatteansættelsen evt.

flere år tilbage i tid, kan den forhøjede rentesats ikke tillægges

tilbagevirkende kraft. Den ændrede rentesats bør således alene anvendes

tilbage

til ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelserne i nærværende lovforslag.

Forrentning af restskat, der vedrører perioden inden ikrafttrædelsesdatoen

skal

således ske med den nugældende restskatteprocent. Forrentningen af yderligere

overskydende restskat forhøjes tilsvarende. Også for så vidt angår

forrentningen af yderligere overskydende skat sker forrentningen heraf med

den

nugældende rentesats indtil ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåede

regler

om skattekontoen.

Til § 3

Til nr. 1

Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om

skattekontoen i opkrævningslovens § 5 finder anvendelse på opkrævning af

skat efter kulbrinteskatteloven.

Til nr. 2

Med den foreslåede bestemmelse ændres der i morarentesatsen

vedrørende for sen indbetaling af skat efter kulbrinteskatteloven således, at

rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8 pct. pr.

måned,

som foreslås indsat i opkrævningslovens § 7, jf. bemærkningerne ovenfor

til den foreslåede § 1, nr. 3.

Til § 4

Til nr. 1

Efter den gældende regel betales der ved for sen betaling

rente pr. påbegyndt måned. Reglen foreslås ændret i overensstemmelse med den

foreslåede regel om, at morarenteberegning fremover skal baseres på en dag

til

dag-rente.

Til nr. 2

Det foreslås, at der alene kan udbetales negative tilsvar

efter reglerne i toldloven, hvis der på skattekontoen findes dækning herfor i

form af en kreditsaldo. Der henvises til den foreslåede § 1, nr. 7, og

bemærkningerne

til denne bestemmelse.

Til nr. 3

Udgangspunktet er, jf. opkrævningslovens § 1,

stk. 4, at opkrævningslovens regler ikke finder anvendelse på told. Med

bestemmelsen fastslås det, at reglerne i kapitel 5 om skattekontoen, som

endnu

en undtagelse fra dette princip, finder anvendelse på told. Beløb, der

stilles

som sikkerhed efter reglen i 30, stk. 4, indgår dog ikke ved

skattekontoens saldoopgørelse.

Til § 5

Til nr. 1

Efter bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens

§ 23, stk. 1, skal pengeinstituttet i forbindelse med ophævelse af

pensionsordninger foretage en opgørelse af den skat, der skal betales som

følge

af ophævelsen. Denne skat skal indbetales senest 3 dage efter ophævelsen. Med

henblik på at sikre, at indbetalingen sker rettidigt, er det nødvendigt at

kunne identificere disse indbetalinger. Det foreslås på denne baggrund, at

pengeinstituttet

i forbindelse med indbetalingen skal angive, hvad den vedrører.

Til nr. 2

Hvor ophævelsen ikke medfører, at der sker udbetaling af

pensionsopsparingen, skal det pågældende pengeinstitut tilbageholde skatten

og

indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden 1 måned efter, at

pengeinstituttet

har fået kendskab til ophævelsen. Med henblik på at sikre, at indbetalingen

sker rettidigt, er det nødvendigt at kunne identificere disse indbetalinger.

Det foreslås på denne baggrund, at pengeinstituttet i forbindelse med

indbetalingen skal angive, hvad den vedrører.

Til nr. 3

Det foreslås, at den i bestemmelsen indeholdte morarente

ved for sen indbetaling fremover følger renten i opkrævningslovens § 7,

stk. 1, jf. stk. 2. Dette er et led i harmoniseringen af

morarentesatserne som følge af forslaget om skattekontoen.

Til nr. 4

Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om

skattekontoen i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævning

af

skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Til nr. 5

Med den foreslåede bestemmelse ændres der i morarentesatsen

vedrørende for sen indbetaling af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven

således, at rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8

pct. pr. måned, som foreslås indsat i opkrævningslovens § 7,

stk. 1,

jf. stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 1, nr.

3.

Til § 6

Til nr. 1

Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om

Èn Skattekonto i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævning

af

afgift efter pensionsbeskatningsloven.

Til nr. 2

Med den foreslåede bestemmelse ændres der i morarentesatsen

vedrørende for sen indbetaling af afgift efter pensionsbeskatningsloven

således, at rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8

pct. pr. måned, som foreslås indsat i opkrævningslovens § 7,

stk. 1, jf.

stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 1, nr. 3.

Til § 7

Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse ændres der i morarentesatsen

vedrørende for sen indbetaling af indskudsafgift efter fondsbeskatningsloven

således, at rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8

pct. pr. måned, som foreslås indsat i opkrævningslovens § 7,

stk. 1,

jf. stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 1, nr.

3.

Opkrævning og ligning af skat fra fonde og foreninger, der

beskattes efter fondsbeskatningsloven følger reglerne herom i

selskabsskatteloven, jf. fondsbeskatningslovens § 15, stk. 1. Der

er

på denne baggrund ikke behov for at indsætte en særskilt henvisning til, at

reglerne om skattekontoen finder anvendelse på opkrævning af skat efter

fondsbeskatningsloven.

Til § 8

Til nr. 1

Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om

skattekontoen i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse udbetaling og

tilbagebetaling af beløb efter lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse

afgifter.

Til § 9

Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse ændres der i morarentesatsen

vedrørende for sen indbetaling af afgift efter stempelafgiftsloven således,

at

rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8 pct. pr.

måned, som foreslås indsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf.

stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 1, nr. 3.

Særreglen om, at der skal betales minimum 50 kr. i rente, er ophævet. Dette

er

et led i den harmonisering af rentebestemmelserne, som følger

saldoprincippet.

Til nr. 2

Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om

skattekontoen i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse ved opkrævning

af

afgift efter stempelafgiftsloven for de i § 21, stk. 5, nævnte

stempelmærkeforhandlere

og de i § 21, stk. 3, nævnte virksomheder (forsikringsselskaber).

Til § 10

Til nr. 1 og 2

I tinglysningsafgiftslovens § 17 findes en bestemmelse

om, at virksomheder kan komme på en fast månedlig afregning af

tinglysningsafgift, den såkaldte storkundeordning. Indgår en virksomhed i

denne

ordning fraviges den almindelige afregningsfrist i lovens § 16.

I tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3, findes

bestemmelsen om morarente ved for sen indbetaling af tinglysningsafgift.

Denne

morarentesats er gældende for virksomheder både i og udenfor den nævnte

storkundeordning samt for personer, der selv afregner tinglysningsafgift. I

praksis er det formentlig kun et fåtal privatpersoner, der selv foretager

afregning af tinglysningsafgift.

Skattekontoen - og den hermed forbundne harmoniserede

morarentesats - skal som hovedregel alene finde anvendelse for virksomheder,

mens personer holdes uden for ordningen. På denne baggrund er det valgt, at

dele den eksisterende rentebestemmelse, således, at den eksisterende

morarentesats bibeholdes for personer, jf. den foreslåede nr. 1, mens den

foreslåede harmoniserede rentesats i opkrævningslovens § 7, stk. 1,

jf. stk. 2, skal finde anvendelse for virksomhederne, jf. den foreslåede

nr. 2.

Til nr. 3

Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om

skattekontoen i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse ved opkrævning

af

afgift efter tinglysningsafgiftsloven for så vidt angår virksomheder,

selskaber, fonde og foreninger.

Til § 11

Til nr. 1

Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om

skattekontoen i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse ved opkrævning

af

afgift efter kasinoafgiftsloven.

Til nr. 2 og 3

Med de foreslåede bestemmelser ændres der i morarentesatsen

vedrørende for sen indbetaling af afgift efter kasinoafgiftsloven således, at

rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8 pct. pr.

måned,

som foreslås indsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf.

stk. 2,

se bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 1, nr. 3. Særreglen om,

at der

skal betales minimum 50 kr. i rente, er ophævet. Dette er et led i den

harmonisering af rentebestemmelserne, som følger af saldoprincippet.

Til § 12

Til nr. 1

Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om

skattekontoen i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse ved opkrævning

af

afgift efter lotterigevinstafgiftsloven.

Til nr. 2

Med de foreslåede bestemmelser ændres der i morarentesatsen

vedrørende for sen indbetaling af afgift efter lotterigevinstafgiftsloven

således, at rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8

pct. pr. måned, som foreslås indsat i opkrævningslovens § 7,

stk. 1,

jf. stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 1, nr.

3.

Til § 13

Til nr. 1

Med de foreslåede bestemmelser ændres der i morarentesatsen

vedrørende for sen indbetaling af afgift efter totalisatorspilafgiftsloven

således, at rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede rentesats på 0,8

pct. pr. måned, som foreslås indsat i opkrævningslovens § 7,

stk. 1,

jf. stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 1, nr.

3.

Til nr. 2

Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om

skattekontoen i opkrævningsloven kapitel 5 finder anvendelse ved opkrævning

af

afgift efter totalisatorspilafgiftsloven.

Til § 14

Told- og skatteforvaltningen opkræver gebyrer på vegne af

Miljøministeriet efter bekendtgørelse om gebyrer på blyakkumulatorer og

bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk. På baggrund af

reglerne

om skattekontoen er det nødvendigt at ændre reglerne om morarenter i de to

bekendtgørelser. Den foreslåede ændring af § 88 i miljøbeskyttelsesloven

gør det muligt at harmonisere rentesatsen og renteberegningen med

opkrævningslovens § 7 i de bekendtgørelser, hvor told- og

skatteforvaltningen opkræver gebyrer i henhold til regler fastsat i medfør af

miljøbeskyttelsesloven.

Efter den gældende bestemmelse sker forrentningen af

gebyret fra forfaldsdagen. Forrentningen er fastsat til 1,3 pct. i månedlig

rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken gebyret skal

betales, dog mindst 50 kr. Den gældende forrentning skal som udgangspunkt

fortsat finde anvendelse ved opkrævning, men som følge af Skatteministeriets

oprettelse af skattekontoen skal det være muligt at fravige udgangspunktet i

de

tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen opkræver gebyrer på vegne af

Miljøministeriet i henhold til miljøbeskyttelsesloven.

Det forventes, at miljøministeren forud for skattekontoens

ikrafttrædelse udnytter bemyndigelsen til at fastsætte ændringer i

bekendtgørelse

nr. 1061 af 4. december 2000 om gebyrer på blyakkumulatorer og bekendtgørelse

nr. 111 af 5. februar 2001 om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk,

således, at forrentningen ved for sen eller manglende betaling af gebyrer

sker

i henhold til opkrævningslovens § 7. Bemyndigelsen er formuleret

generelt

af hensyn til, hvis det i fremtiden vil vise sig at være hensigtsmæssigt at

fastsætte regler om en anden forrentning af for sen eller manglende betaling

af

gebyrer på andre områder, hvor skattekontoen eventuelt kan tænkes anvendt,

eller såfremt der skulle opstå særlige grunde til at fastsætte en anden

forrentning

end den vedtagne.

Til § 15

Til nr. 1

Som anført under bemærkningerne til nr. 3 nedenfor er det

hensigten, at SKAT fra 2008 skal overtage opkrævningen af motorafgifterne.

Som

led heri bliver der ikke mulighed for at foretage modregning med andet end

andre skatter og afgifter. På denne baggrund foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 2

Bestemmelsen ophæves, fordi den kan stride mod principperne

for skattekontoen. Det følger i øvrigt af almindelige forvaltningsretlige

principper, at det offentlige skal tilbyde en kvittering, når det modtager en

betaling.

Til nr. 3

Bestemmelsen er ændret fra en »skal-bestemmelse« til en

»kan-bestemmelse«. Herefter beror det på told- og skatteforvaltningens

vurdering, om et køretøjs nummerplader skal fjernes som følge af manglende

betaling

af afgiften.

Besluttes dette, skal politiet snarest efterkomme en

anmodning herom fra told- og skatteforvaltningen.

Ændringen er begrundet i to forhold. Dels er det hensigten,

at opkrævningen af disse afgifter overgår fra Rigspolitiet til SKAT fra 2008.

Dels effektiviserer ordningen med en skattekonto afgiftsbetalingen i en sådan

grad, at den hidtidige ordning med inddragelse af nummerplader som følge af

manglende betaling kan lempes.

Til § 16

Til nr. 1

Se bemærkningerne overfor til § 15, nr. 1.

Til nr. 2

Se bemærkningerne ovenfor til § 15, nr. 3

Til § 17

Til nr. 1

Se bemærkningerne ovenfor til § 15, nr. 3.

Til § 18

Det foreslås i stk. 1, at skatteministeren fastsætter

tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Det er hensigten, at skattekontoen skal have virkning fra

den 1. januar 2008. Det er dog en forudsætning herfor, at den

(it)systemmodernisering, der danner grundlag for driften af skattekontoen -

og

inddrivelsessystemet - er afsluttet, og at systemet klar til anvendelse på

dette tidspunkt.

Udviklingen og færdiggørelsen af større nye it-systemer,

som der er tale om i denne sammenhæng, er generelt behæftet med en lang række

usikkerhedsfaktorer. Der kan således ikke udstedes nogen garanti for, at det

system, der skal drive skattekontoen med sikkerhed er klar til drift den 1.

januar 2008. På baggrund af denne usikkerhed er det valgt, at

skatteministeren

fastsætter det nærmere tidspunkt for lovens ikrafttræden.

Skatteministeren kan vælge at lade reglerne om en

skattekonto træde i kraft i flere tempi, således at der udstedes en

ikrafttrædelsesbekendtgørelse, som alene omfatter enkelte af de krav, der er

nævnt i lovforslaget. Ikrafttrædelse for de resterende kravs vedkommende

forudsætter, at der udstedes en ny ikrafttrædelsesbekendtgørelse, som

»samler«

de resterende krav op.

Det er hensigten, at loven alene skal finde anvendelse på

krav, der har forfaldsdato efter ikrafttrædelsesdatoen. Dette betyder, at

alle

de krav der er forfaldne inden ikrafttrædelsesdatoen, og som således er

undergivet opkrævning på ikrafttrædelsestidspunktet ikke føres med over i

skattekontoen. Krav der er forfaldne inden ikrafttrædelsesdatoen følger

således

de eksisterende regler om renter og gebyrer mv.

Det foreslås i stk. 2, at § 14 træder i kraft

dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende. § 14 indeholder en

hjemmel

til miljøministeren, således at ministeren kan fastsætte en anden

morarentesats

end den rentesats, der fastsat i miljøbeskyttelseslovens § 88,

stk. 2. Denne hjemmel er en forudsætning for ændring af rentesatserne i

de

bekendtgørelser, der er nævnt i bemærkningerne til § 14, sådan at de

kommer til at harmonere med den i opkrævningslovens § 7 fastsatte

rentesats.

Der henvises nærmere herom til bemærkningerne til § 14.

For at sikre, at de nødvendige ændringer af

bekendtgørelsernes rentebestemmelser kan være på plads, når skattekontoen

efter

hensigten skal træde i kraft den 1. januar 2008, er det således nødvendigt,

at

den foreslåede bestemmelse i § 14 træder i kraft inden den øvrige

lovgivning.

Bilag 1

Høringssvar til Forslag til lov om ændring af

opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opkrævning

via Èn Skattekonto).

Følgende myndigheder og organisationer i alt 14 har

afgivet bemærkninger:

Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug og

Landbrugsraadet, Datatilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Center for

Kvalitet i Erhvervsreguleringen), Finansrådet, Foreningen af Registrerede

Revisorer, Forsikring og Pension, Handel, Transport og Serviceerhvervenes

Interesseorganisation, Håndværksrådet, Investeringsforeningsrådet,

Realkreditrådet, SKAT.

Følgende i alt 6 har meddelt, at de ikke har

bemærkninger til lovforslaget:

Advokatrådet, Danmarks Automobilhandler Forening,

Domstolsstyrelsen, Foreningen Danske Revisorer, Fødevareministeriet, Dansk

Arbejdsgiverforening.

Følgende i alt 21 har ikke afgivet høringssvar:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening, Dansk

Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk

Erhvervsgartnerforening, Dansk Iværksætterforening, Dansk Transport og

Logistik, De Danske Landboforeninger, Den Danske Bilbranche, Finanstilsynet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, IT-brancheforeningen, Københavns

Fondsbørs, Kommunernes Landsforening, LO, Landsskatteretten, Miljøstyrelsen,

Nationalbanken, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

Bilag 2

I oversigten nedenfor er de afgivne høringssvar

gengivet og kommenteret i kort form

Organisation/myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Dansk Handel og

Service (DHS)

Generelt finder DHS, at forslaget er en klar administrativ

lettelse og en forbedring af servicen for virksomhederne.

Der peges dog på, at debetrenten på ca. 10 pct. p.a. er

for høj, samt at morarenten bør være fradragsberettiget.

Der er sket en harmonisering af renten, således at

rentesatsen ved opkrævning af selskabsskat samt enkelte af de andre

fordringer nu er den samme som for de krav, der opkræves efter

opkrævningslovens

regler. Samtidig er renten omlagt til en dag til dag rente. Generelt er der

således ikke tale om nogen stramning af rentebestemmelserne.

Dansk Industri (DI)

DI støtter, at sikkerhedsstillelsen efter § 11 gøres

generel, og kommer til at dække samtlige krav, der omfattes af skattekontoen.

Det er dog DI’s opfattelse, at ophævelsen af

øremærknings-princippet og indførelsen af FIFO-princippet kan komme til at

betyde, at de sikkerhedsstillelser, der stilles efter andre love, f.eks.

registreringsafgiftsloven lettere vil blive realiseret, fordi den

indbetaling,

som er foretaget af virksomheden til dækning af registreringsafgiften i

stedet - i overensstemmelse med FIFO-princippet - anvendes til dækning af et

andet og ældre krav. Det anføres at det i sidste ende kan betyde, at

virksomhedens

registrering efter registreringsafgiftsloven kan bortfalde.

Det er korrekt, at ophævelsen af øremærkningsprincippet

fører til, at virksomheden ikke kan vælge at betale f.eks.

registreringsafgift frem for et andet ældre krav, og at en realisering af en

stillet sikkerhed, derfor umiddelbart lettere kan komme på tale. SKAT har

imidlertid ingen særskilt interesse i, at den virksomhed, der uforvarende er

kommet i en situation, hvor den ikke har mulighed for at betale en forfalden

registreringsafgift fratages sin registrering.

Herved fratages virksomheden formentlig sit eksistensgrundlag,

og vil blot få endnu vanskeligere ved at betale eventuelle andre udestående

skatte- og afgiftskrav. Inden fratagelse af registreringen kommer på tale,

vil der typisk have været en forudgående proces, hvor virksomheden i en

periode ikke har angivet og betalt skyldig afgift rettidigt, og hvor

virksomheden

først har fået forkortet sin angivelsesperiode, og/eller er blevet mødt med

krav om sikkerhedsstillelse for de forfaldne krav. Fratagelse af

registreringen

er den absolut sidste mulighed for at tvinge virksomheden til angivelse og

betaling.

Forud for en fratagelse af registreringen vil der altid

være en forudgående kontakt mellem SKAT og den pågældende virksomhed, og i

det omfang virksomheden har viljen til at finde en løsning på betaling af det

udestående krav, vil SKAT naturligvis bestræbe sig herpå. Fratagelse af

registreringen er således en mulighed, som er tiltænkt anvendelse overfor de

virksomheder, der hverken kan eller vil betale, og som bevidst spekulerer i

at betale bestemte krav frem for andre mindre »risikofyldte« krav.

Skatteyderen bør have adgang til debitormotoren, således

at skatteyderen kan se, hvilke poster saldoen er sammensat af.

Det vil blive muligt for virksomheden at se på skattekontoen,

hvilke poster en saldo er sammensat af.

Af hensyn til at lette virksomhedernes løbende bogføring

af transaktioner, bør reguleringer alene påvirke den oprindelige transaktion,

der ønskes ændret, evt. korrigeret med en rentekorrektion, og ikke føre til

konsekvensændringer af samtlige andre senere tilkomne transaktioner.

Som udgangspunkt er det alene den oprindelige korrektion,

der vil blive ændret.

Det foreslås, at der for så vidt angår afgrænsningen af

de omfattede virksomheder og selskaber mv. indsættes en henvisning til de

relevante bestemmelser i selskabsskatteloven mv.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at den foretagne

afgrænsning er tilstrækkelig klar.

Der efterlyses en beskrivelse af, hvorvidt sambeskattede

selskaber og virksomheder/selskaber mv. med andre former for fælles

registrering

får hver deres skattekonto.

Der vil blive oprettet en skattekonto for hver enkelt

registreret virksomhed, uanset sambeskatning eller andre former for

fællesregistrering.

Det anføres, at 5 dags-fristen for, hvornår et beløb

udbetales bør være længere. Det bør således være muligt at foretage en

indbetaling

tidligere end 5 dage før den sidste rettidige betalingsdag.

5 dags-fristen er fastsat ud fra en konkret vurdering,

der på den ene side tager hensyn til virksomhedens naturlige ønske - og krav

- om, at beløb, som virksomheden har til gode udbetales hurtigst muligt og på

den anden side hensynet til at undgå krydsende betalingsstrømme.

Det anføres at begreberne »debetsaldo« og »kreditsaldo«

kan misforstås af ikke-regnskabskyndige.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at begreberne er tilstrækkelig

uddybet i de almindelige bemærkningers afsnit 3.2.

Det foreslås, at alle forhold for personligt erhvervsdrivende,

herunder også private forhold, inddrages under skattekontoreglerne

Der er ingen aktuelle planer herom.

Det foreslås, at en virksomheds skattekonto kan placeres

i pengeinstitutter. Det anføres, at de påpegede problemer vedrørende

ophævelse af øremærkningsprincippet herved kan løses.

Der er ingen overvejelser om en sådan løsning.

Dansk Landbrug/Landbrugsrådet

Dansk Landbrug udtrykker tilfredshed med forslaget, men

finder at renteudgifter på skattekontoen bør kunne fradrages i den

skattepligtige indkomst, idet alle erhvervsmæssige renteudgifter er

fradragsberettigede.

Det har aldrig været muligt at foretage fradrag for

morarenter efter skatte- og afgiftslovgivningen. Der er med forslaget om

skattekontoen ikke lagt op til en ændring heraf.

Datatilsynet

I relation til den planlagte onlineadgang til skattekontoen

for virksomhederne anføres det, at en sådan adgang skal udformes under hensyn

til persondatalovens regler. Datatilsynet fungerer som godkendelsesmyndighed,

og anmoder på denne baggrund om, i god tid inden etableringen af

online-løsningen, at blive kontaktet.

Datatilsynet vil blive inddraget i forbindelse med etableringen

af den planlagte online-løsning.

Finansrådet

Der peges på, at frister mv. for angivelser og betaling

ikke ændres. Nogle angivelser sker i dag ved at der samtidig sker indbetaling

via et indbetalingskort. Dette forhold bør afklares.

Det vil fortsat være muligt at benytte denne løsning.

Det anføres, at den renteharmonisering der følger af de

foreslåede § 2, nr. 6 og 8, medfører en betydelig - og urimelig -

forhøjelse

af rentesatsen ved forretning af tidligere års selskabs-restskat. SKATS evt.

ændringer af tidl. indkomstår bør derfor ske hurtigst muligt.

Det er korrekt, at rentesatsen ved forretning af

tidligere års selskabs-restskat - og yderligere overskydende skat vedrørende

tidligere år - forhøjes, således at den kommer på niveau med morarentesatsen.

Hensigten er, at der som hidtil er harmoni mellem morarentesatserne og

rentesatserne vedr. forrentning af yderligere restskatter og yderligere

overskydende skatter. Forhøjelsen af rentesatsen vedrører således også

overskydende skat. Det er indarbejdet i de specielle bemærkninger, at de

forhøjede rentesatser alene kan anvendes efter ikrafttrædelsestidspunktet for

de foreslåede ændringer. Dvs. at den forhøjede rentesats ikke tillægges

tilbagevirkende kraft.

Ophævelsen af øremærknings-princippet betyder, at de

garantier, som finansielle virksomheder jævnligt stiller på virksomhedernes

vegne overfor SKAT ikke længere kan målrettes et bestemt krav, men vil komme

til at dække samtlige virksomhedens krav.

De krav der afregnes via skattekontoen vil forsat kunne

identificeres, også af virksomheden, ligesom det vil fremgå, hvilke krav en

debetsaldo er sammensat af. Det kan således betinges, at en garanti ikke

frigives før, der er sikkerhed for, at den kommer til dække lige præcis det

krav, som den vedrører. Dvs. når det pågældende krav efter FIFO-princippet,

står først i »betalingsrækkefølgen«.

Udbetalinger til virksomhederne sker til virksomhedens

centrale nemkonto. Det anføres, at dette afskærer virksomheden fra, at

operere med flere nemkonti, f.eks. forskellige nemkonti for de forskellige

enheder.

Skattekontosystemet er baseret på, at der sker udbetaling

til én af virksomheden valgt nemkonto. Hvis der er tale om enheder med

selvstændig registrering vil disse få deres egen skattekonto, og der vil ske

afregning til den pågældende enheds nemkonto.

Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR)

FRR udtrykker tilfredshed med forslaget, men finder dog,

at debetrenten på ca. 10 pct. p.a., som ikke er fradragsberettiget, skal

ændres så den følger markedsrenten. Herudover bør det tydeliggøres, at

rentetilskrivningen på saldoen ikke påvirker den skattepligtige indkomst.

Der henvises til kommentaren ovenfor til DHS høringssvar.

Forsikring og Pension

Forsikring og Pension (F & P) er af den opfattelse,

at betingelserne for modregning, hvor indeholdt afgift efter

pensionsbeskatningsloven

anvendes f.eks. til dækning af forsikringsselskabets udestående momskrav,

næppe vil være opfyldt.

F & P finder, at det - i ovennævnte situation - bør

afklares, hvordan forsikringstageren er stillet, dvs. om denne godskrives

afgiften.

Forsikringstageren vil blive godskrevet afgiften. Det er

selskabet, der hæfter herfor på det tidspunkt, hvor der er sket indeholdelse.

F & P ønsker, at der indsættes en advis i de tilfælde,

hvor der sker modregning.

Der udarbejdes en elektronisk advis-ordning, således at

virksomheden, når den åbner skattekontoen, vil blive adviseret om egentlige

modregninger. Den situation, som F & P her beskriver, er dog ikke en

egentlig modregningssituation, men en situation hvor en indbetaling i kraft

af det foreslåede FIFO-princip anvendes til dækning af et andet forfaldent

men ældre krav. Det vil her være op til virksomheden løbende at følge

bevægelserne på skattekontoen, og sikre sig, at der til enhver tid er en

kreditsaldo, som er tilstrækkelig til at dække kommende krav/betalinger.

Alle beløb til virksomheden udbetales til én og samme

nemkonto, og ikke som i dag til forskellige konti. Udbetaling til én og samme

nemkonto betyder, at der ikke kan foretages automatisk afstemning af de

enkelte beløb til virksomhedens økonomisystem, hvilket vil betyde øget

administration for virksomhederne. Det foreslås til løsning heraf, at

udbetalinger og tilbagebetalinger fra SKAT ledsages af en tekst, der gør det

muligt at fastslå, hvad beløbet vedrører.

Det vil komme til at fremgå af skattekontoen, hvad en

udbetalt kreditsaldo er sammensat af.

F & P anfører, at indeholdelsespligten for boafgift

for pensionsinstitutterne er hægtet op på pensionsbeskatningsloven. Det

foreslås

på denne baggrund, at boafgift der indbetales sammen med afgift efter

pensionsbeskatningsloven også bliver omfattet af skattekontoen.

Der vil som led i det videre arbejde med den tekniske

udfærdigelse af skattekontosystemet blive fundet en løsning herpå.

Handel Transport og Service-erhvervenes Interesseorganisation

(HTSI)

HTSI udtrykker generel tilfredshed med lovforslaget

herunder særlig at morarenteberegningen fremover vil ske på dag til dag-basis

samt, at der finder en harmonisering sted af rentesatsen.

Generelt anføres det dog, at en række mindre virksomheder

ikke har internetadgang, og at online-løsningen derfor ikke kan udnyttes af

disse virksomheder. Dette vil afholde disse virksomheder fra at følge

posteringerne

på skattekontoen.

SKAT vil arbejde på en løsning for disse virksomheder. På

sigt er det dog opfattelsen, at alle virksomheder vil få online-adgang.

Hvis virksomheden glemmer, at angive, at en indbetaling

skal anses for en frivillig aconto-selskabsskatteindbetaling - sådan som

forslaget lægger op til - vil pengene automatisk blive udbetalt som en

kreditsaldo,

og der vil ikke blive beregnet procenttillæg. HTSI finder, at det i denne

situation bør være muligt for virksomheden alligevel at få beregnet

procenttillæg.

Det er korrekt, at der som udgangspunkt ikke vil blive

beregnet procenttillæg, hvis virksomheden, som i det givne eksempel glemmer

at angive betalingen. Det vil bero på en konkret vurdering, om virksomheden

alligevel bør have beregnet procenttillæg.

I visse tilfælde kan der gå op til 2-3 dage inden en

indbetaling registreres på skattekontoen. Det betyder, at kontoen kan komme i

debet indtil indbetalingen registreres på saldoen. HTSI peger på, at der -

når der er tale om en debetsaldo - vil blive udsendt et rykkerbrev med gebyr.

HTSI lægger imidlertid til grund, at der ikke straks, når der konstateres en

debetsaldo udsendes en rykker. I denne situation bør det være muligt at undgå

rykkergebyret. Den beskrevne situation bør afklares i bemærkningerne.

Told- og skatteforvaltningen vil sikre, at der i denne

situation ikke umiddelbart udsendes et rykkerbrev.

Håndværksrådet

Det foreslås, at lidt større virksomheder får mulighed

for at ansøge om, at debetsaldoen kan overstige mere end de foreslåede 5.000

kr.

Debetsaldogrænsens primære hensigt er at undgå, at der

sendes rykkere ud for mindre beløb. Det er Skatteministeriets opfattelse, at

den fastsatte grænse på 5.000 kr. i tilstrækkelig grad tilgodeser dette

formål.

Håndværksrådet (HVR) roser den harmoniserede rentesats

samt forslaget om at overgå til dag til dag-renteberegning. Dog finder HVR,

at rentesatsen bør nedsættes til niveauet for den morarentesats, som

virksomheder

indbyrdes benytter.

Rentesatsens størrelse vil ikke blive ændret. Vedrørende

rentens størrelse skal der henvises til bemærkningerne overfor til

høringssvaret fra Dansk Handel og Service.

HVR anfører, at gennemførelsen af det foreslåede »first

in–first out«- princip vil betyde, at virksomhederne ikke længere kan

undlade

at betale et givent krav, som virksomheden ikke er enig i skal betales. Der

er givet et eksempel, hvor en virksomhed (en skyldner), som virksomheden har

solgt varer eller ydelser til, går konkurs, hvilket betyder, at der ikke kan

indeholdes og indbetales moms for den pågældende virksomhed. Efter det

oplyste

vil skyldnervirksomheden komme til at hæfte for det skyldige momsbeløb.

Ifølge HVR accepteres det efter gældende praksis, at en

virksomhed undlader at indbetale et sådan krav. Det anføres på denne

baggrund, at der skal være mulighed for, at virksomhederne skriftligt og

begrundet kan anmode om, at et krav udtages af saldoen, herunder at der ikke

sker forrentning, indtil skyldsspørgsmålet vedr. det pågældende krav er

endelig afklaret.

Det er korrekt, at virksomhederne hidtil har kunnet undlade

at betale et omtvistet krav og i praksis også har benyttet denne mulighed.

Denne mulighed falder væk med FIFO-princippet.

At en virksomhed ikke er enig i størrelsen eller betalingen

af et bestemt krav medfører ikke at betalingen af kravet som følge heraf

tillægges

opsættende virkning. Kravet skal betales alligevel. Der er altså ikke tale

om, at virksomhederne fratages en rettighed. En situation, som den beskrevne

må klares ved at tage kontakt til told- og skatteforvaltningen og få løst

spørgsmålet.

Endelig anføres det, at der mangler en afklaring af, i

hvilket omfang andre kreditorer end SKAT kan rette deres krav mod en evt.

kreditsaldo.

Andre kreditorer end SKAT kan rette deres krav mod en

evt. kreditsaldo, med de begrænsninger, der følger af opkrævningslovens

§ 12, stk. 5, og det foreslåede stk. 2 til opkrævningslovens

§ 13, forslagets § 1, nr. 8.

Investeringsforeningsrådet (IFR)

IFR ønsker at sikre sig, at hver enkelt afdeling fortsat

behandles individuelt, således at der ikke sker en samlet behandling af

afdelingerne

i investeringsforeningen som sådan. Den enkelte afdeling bør have sin egen

skattekonto.

I det omfang den enkelte afdeling er selvstændig registreret

hos SKAT vil afdelingen også få sin egen skattekonto.

Realkreditrådet

Realkreditrådet anfører, at selskabsskatter iht. regnskabslovgivningen

skal kunne vises særskilt, hvorfor der er behov for at virksomhederne kan se,

hvad en given saldo/udbetaling består af.

Dette vil også blive muligt.

Det anføres, at realkreditinstitutionernes afregning til

SKAT i de fleste tilfælde vil ske fra forskellige funktioner i instituttet

afhængigt af, om der f.eks. er tale om A-skat eller tinglysningsafgift. På

denne baggrund er det opfattelsen, at det er nødvendigt selv at kunne styre

betalingerne. Det foreslås derfor, at realkreditinstitutterne kan vælge

mellem øremærkningsprincippet eller det foreslåede FIFO-princip.

Afskaffelsen af øremærkningsprincippet er en væsentlig

forudsætning for at få den enkleste og den administrativt mest optimale

opbygning

af skattekontoen. Der vil på denne baggrund ikke blive mulighed for at vælge

mellem øremærkningsprincippet og FIFO-princippet.

Det anføres, at lovforslaget ikke tager stilling til den

situation, hvor der er tale om fællesregistrering og solidarisk hæftelse for

momsen efter momslovens § 47, stk. 4.

De enkelte virksomheder vil få deres egen skattekonto.

Der peges på, at den renteharmonisering der følger af de

foreslåede § 2, nr. 6 og 8, medfører en betydelig forhøjelse af

rentesatsen ved forretning af tidligere års selskabs-restskat.

Der henvises til bemærkningerne ovenfor til høringssvaret

fra Finansrådet.

Nogle virksomheder opererer med flere nemkonti. Denne mulighed

eksisterer imidlertid ikke i relation til skattekontoen, hvor alle betalinger

skal indgå på én og samme nemkonto.

Det er korrekt, at betalinger til en virksomhed vil blive

indsat på én bestemt af virksomheden udpeget nemkonto. Når det er valgt

alene, at udbetale til en bestemt konto er det et modsvar til, at

virksomhedernes indbetalinger også vil skulle ske til en og samme konto.

Herved sikres den størst mulige administrative enkelhed i

skattekontosystemet.

Den videre fordeling af udbetalinger, der tilgår

nemkontoen, vil virksomheden selv skulle foretage.

Told- og skatteforvaltningen (SKAT)

(Bemærkninger af rent teknisk karakter er ikke medtaget).

»Inddrivelsesmyndigheden« bør rettes til »restanceinddrivelsesmyndigheden«.

Funktion og virkning vedrørende den administrativt

indsatte udbetalingsgrænse bør præciseres.

I lovforslaget om en skattekonto bør der efter

vedtagelsen af L 144 tages højde for den godtgørelsesordning der bliver til

nummerpladeoperatører, som udfører opgaver på vegne af myndighederne.

Dette rettes.

Der vil ske den fornødne præcisering. Dette er

indarbejdet i lovforslaget.

Af § 29,

stk. 1 i energiaftalebekendtgørelsen

(bekendtgørelse nr. 631 af

24. juni 2005, der er udstedt i medfør af lov om tilskud til dækning af

udgifter

til kuldioxid i visse virksomheder med stort energiforbrug) er det bl.a.

anført, at udbetaling og modregning af tilskud sker efter reglerne i

opkrævningslovens § 12. Efter SKATS umiddelbare opfattelse er der en

sammenhæng mellem udbetaling/-modregning af tilskud til CO2-afgift og

ordningen om én Skattekonto. Det foreslås derfor, at det overvejes at medtage

ovennævnte tilskudslov i oplistningen i § 16, stk. 1.

Hvis tilskuddet til CO2-afgift skal med ind under

skattekontoen forudsætter det formentlig en ændring af

energiaftalebekendtgørelsen.

Ønsket/oplysningerne om at tilskuddet vedrørende tilskud til CO2-afgiften er

fremkommet så sent i lovgivningsprocessen, at det ikke vil være muligt at

fortage

de fornødne ændringer, som skal koordineres med Energistyrelsen, på nuværende

tidspunkt.

Praksis vedrørende modregning og udsendelse af modregningserklæring

er præciseret i høringssvaret, og SKAT foreslår på denne baggrund, at der

sker en yderligere forenkling således at der bortses fra de sædvanlige

betingelser om at kravene skal være afviklingsmodne, udjævnelige mv., og at

der sker modregning allerede når kravene hhv. debiteres eller krediteres

saldoen.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der vil være

tale om en betydelig praksisforringelse. Den eksisterende praksis, hvorefter

de nævnte krav skal være opfyldt, bør på denne baggrund fastholdes.

Det anføres videre, at der som følge af saldoprincippet

ikke længere vil ske konneks modregning. Det foreslås på denne baggrund, at

det af lovforslaget kommer til at fremgå, at SKAT ikke længere foretager

konneks modregning.

Det er formentlig korrekt, at konneks modregning i

skattekontosystemet sjældent vil være aktuel. Dette er imidlertid ikke

ensbetydende med at der i konkrete situationer ikke vil forekomme konneks

modregning.

Skatteministeriet finder ikke, at der er behov for at fraskrive sig

muligheden for at foretage konneks modregning.

Der peges på, at fordringer bliver ved med at bestå

indtil der er afgivet modregningserklæring. De modregnede fordringer ophører

først ved modregningserklæringens fremkomst. Modregningserklæringen har

karakter

af en afgørelse, der kan påklages. Klage sker efter gældende regler til

Landsskatteretten. Der efterlyses en stillingstagen i lovforslaget til, til

hvem der kan klages over SKATS afgørelse om modregning.

Der etableres en elektronisk advis-ordning inden for

rammerne af skattekontosystemet, således at virksomheden, når den logger sig

på skattekontoens online-løsning, får meddelelse om de foretagne modregninger

samt oplysning om muligheden for at påklage disse til Landsskatteretten.

Det lægges til grund, at den automatiserede modregning

vil respektere konkurslovens § 16 og § 42, herunder bestemmelserne

om indtrædelsesret i beløb, der udbetales fra skattekontoen. Det foreslås, at

dette kommer til at fremgå af lovforslaget.

Dette er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger. Se de

specielle bemærkninger til § 1, nr. 9, den foreslåede § 16a,

stk. 1.

Udover de 4 nævnte situationer peges der på en femte

situation, hvor en virksomhed kan have en interesse i at betale et yngre krav

forud for et ældre, dvs. udnytte øremærkningsprincippet. Der er tale om den

situation, hvor den manglende betaling af et krav i sidste ende kan føre til

at virksomhedens registrering for det pågældende forhold inddrages.

Beskrivelse af denne situation er indarbejdet i lovforslagets

almindelige bemærkninger afsnit 3.4. Se også kommentaren ovenfor til

bemærkningerne

fra Dansk Industri vedrørende samme problemstilling.

Det foreslås, at det af bemærkningerne kommer til at

fremgå, at SKAT foretager opkrævning af et beløb, når den sidste rettidige

betalingsfrist er overskredet, og at der udsendes en rykkerskrivelse inden

fordringen overdrages til inddrivelse hos restance-inddrivelsesmyndigheden.

Dette fremgår allerede af bemærkningerne.

Idet der henvises til bemærkningernes afsnit 3.9 anføres

det, at det i relation til den »restanceundersøgelse« som SKAT foretager, er

uden betydning om virksomheden er under konkurs eller, om der er et

modregningsforbehold

i en afdragsordning eller, om der foreligger andre forhold. Da udbetalinger

fra skattekontoen således altid vil gå til restanceinddrivelsesmyndigheden,

hvis virksomheden har restancer til inddrivelse her, foreslås det, at de

citerede bemærkninger udgår.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at bemærkningerne

har en forklarende effekt overfor læsere af lovforslaget, som ikke er bekendt

med praksis på inddrivelsesområdet.

I bemærkningerne i afsnit 3.9 anføres det, at der med den

indsatte debetsaldogrænse på 5.000 kr. reelt fastlægges en nedre grænse for,

hvornår restanceinddrivelses-myndigheden indleder en inddrivelsesforretning.

Det bør præciseres, at der reelt er tale om en nedre grænse for, hvornår en

fordring af SKAT oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Denne præcisering er sket.

SKAT lægger til grund, at indbetalinger fra virksomheden

eller udbetalinger fra SKAT til virksomheden ikke vil blive afskrevet på den

debetsaldo, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, heller

ikke selvom denne overdragne debetsaldo er ældst. Hvis dette er korrekt, bør

det fremgå af lovforslaget.

Der er sket en række præciseringer i de almindelige

bemærkningers afsnit 3.9 og 3.10, som imødekommer SKATS forslag vedr.

beskrivelsen af behandlingen af krav under inddrivelse herunder, hvor

virksomheden er under bobehandling.

Af bemærkningerne til afsnit 3.10 fremgår det, at

»Ophører virksomheden, det være sig som følge af et salg, en konkurs eller

andre årsager, foretages der en slutopgørelse af saldoen, hvori også krav,

der er kendte, dvs., angivne - men endnu ikke forfaldne - indgår. Fører

opgørelsen

til, at der er en debetsaldo, herunder også en debetsaldo på under 5.000 kr.,

anmodes virksomheden om betaling heraf.«

Det foreslås, at går virksomheden konkurs, eller kommer

den under andre former for insolvensbehandling, så overgår de nævnte krav til

restanceinddrivelsesmyndigheden, uden at SKAT udsender en rykkerskrivelse.

Restanceinddrivelsesmyndigheden vil herefter kunne medtage disse beløb i de

anmeldelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden vil foretage overfor

bostyret.

Det anføres i de specielle bemærkninger til den

foreslåede § 1, nr. 8, at der alene foretages udbetaling til

virksomheden,

hvis virksomheden har en positiv saldo, dvs. en kreditsaldo.

Der er foretaget de ønskede præciseringer i de specielle

bemærkninger til den foreslåede § 1, nr. 8.

Det foreslås, at det af bemærkningerne kommer til at

fremgå, at beløbet alene vil blive udbetalt til virksomheden i det omfang,

der ikke kan foretages modregning i beløbet med krav, der er til inddrivelse

hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Der sker således ikke udbetalinger fra

kontoen, uden at der er foretaget undersøgelse af, om virksomheden har

restancer, der kan modregnes i udbetalingen. Private kreditorer kan

endvidere, jf. opkrævningslovens § 13, stk. 1, have stiftet

rettigheder over et sådant krav i henhold til en transport eller et udlæg.

Hvis der er stiftet sådanne rettigheder over kravet, kommer det heller ikke

til udbetaling til virksomheden.

Der peges på, at har virksomheden ønsket at have en

kreditsaldo af en given størrelse, så vil såvel virksomhedens private

kreditorer som restanceinddrivelsesmyndigheden kunne foretage

kreditorforfølgning

mod denne kreditsaldo, enten i form af modregning for restancer, udlæg eller

få transport i kravet.

Det vil herefter være SKAT som »bank«, der skal påse, at

der er foretaget den fornødne sikringsakt, hvis der er foretaget

inddrivelsesskridt

i beløbet, og som skal sikre, at der sker udbetaling til den rette kreditor.

Der vil være et administrativt besvær forbundet hermed, ligesom risiko for

erstatningsansvar ved fejlagtige udbetalinger forbundet med, at tillade en

virksomhed at have en sådan kreditsaldo på skattekontoen.

Det er korrekt, at SKAT vil skulle påse, at eventuelle

stiftede transporter mv. iagttages. Dette adskiller sig imidlertid ikke fra

den eksisterende praksis, hvor der ligeledes kan gives transport - ikke i en

kreditsaldo - men negative tilsvar. Lidt groft kan man sige, at denne

administrative

opgave, som formentlig i praksis vil være begrænset, er den »pris« man må

betale for at få et system, der i mange andre henseender medfører en række

administrative forenklinger for SKAT.

Det lægges til grund, at en kreditsaldo er et indestående,

der tilhører virksomheden. I relation til reglerne om virksomhedspant i

tinglysningsloven foreslås det, at der i lovforslaget indsættes en

bestemmelse om, at en kreditsaldo ikke kan omfattes af virksomhedspant i

tinglysningslovens § 47 c og § 47 d. På samme måde som adgangen til

pantsætning efter opkrævningslovens § 13 ikke berøres af reglerne om

virksomhedspant bør heller ikke et eventuelt indestående på skattekontoen

berøres af reglerne om virksomhedspant.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at man ikke kan

afskære de beløb, der indgår på en kreditsaldo fra at blive omfattet af et

virksomhedspant. Et »indestående« i form af en kreditsaldo et beløb, som

tilhører virksomheden, og som virksomheden til enhver tid kan anmode om at få

udbetalt.

I lovforslagets § 4 foreslås i toldlovens § 37,

indføjet et nyt stk. 2, hvorefter kapitel 5 i opkrævningsloven finder

tilsvarende anvendelse på de i stk. 1 nævnte beløb, det vil sige

skyldige

toldbeløb mv., der skal inddrives. Det bør præciseres om denne ændring

medfører, at en § 11-sikkerhedsstillelse skal rumme toldbeløb – som

restance og/eller forventede beløb for en 3-måneders periode. Samme

præcisering bør ske med hensyn til de fleste af de andre i forslaget til

affattelse af opkrævningslovens § 16, stk. 1 anførte krav.

Den ønskede præcisering er sket.

Bilag 3

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Forslag

til

Lov om ændring af opkrævningsloven,

selskabsskatteloven og forskellige andre love

(Opkrævning via Èn Skattekonto)

§ 1

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

(opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som

senest ændret ved § 13 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages

følgende ændringer:

§ 1.

---

Stk. 2.

I de

tilfælde, der er nævnt i § 9, gælder loven i det omfang, der er fastsat

i § 9.

Stk. 3.

-5. ---

1.

I

§ 1, stk. 2,

indsættes som 2. pkt.:

»I de tilfælde, der er nævnt i § 16, gælder loven tillige

betalinger efter de nævnte love vedrørende andet end skatter og afgifter.«

§ 2.

---

Stk. 2.

-5. ---

Stk. 6.

Udgør

betalingen ifølge en angivelse under 50 kr., kan indbetaling af beløbet

undlades. Indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal kun indbetales,

såfremt beløbene tilsammen udgør 50 kr. eller derover.

Stk. 7.

---

2.

§ 2, stk. 6,

ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

3.

§ 7, stk. 1,

affattes således:

§ 7.

Betales et

beløb ikke rettidigt, eller er der ydet henstand med betalingen, skal der

betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,8

procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken

beløbet

skal betales. For indeholdelsespligtige omfattet af § 2, stk. 5,

betales renten efter 1. pkt. vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag dog

for hver påbegyndt måned regnet fra den første i måneden efter sidste

rettidige indbetalingsdag. Renten

kan

ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

»Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet henstand med

betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2

med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige betalingsdag

for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten beregnes dagligt. Renten kan

ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For beløb, der

opkræves efter reglerne i kapitel 5, finder bestemmelsen om saldoforrentning

i § 16c, stk. 1, anvendelse.«

§ 8.

---

1)

---

2)

gebyr efter

§ 6 samt

3)

Renter efter

§ 7.

Stk. 2.

---

4.

§ 8, stk. 1, nr. 2

og 3, affattes

således:

»2)

gebyr efter

§ 6,

3)

renter efter

§ 7 samt«

5.

I

§ 8, stk. 1,

indsættes som nr. 4:

»4)

renter efter

§ 16c, stk. 1 og 2.«

§ 12.

Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter

reglerne i denne lov, for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet

til virksomheden. Det samme gælder, når virksomheden ved en fejl har

indbetalt for meget, eller når en godtgørelse eller lignende, som skal

modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger tilsvaret. Beløb under 50 kr.

udbetales ikke. Er der tale om beløb vedrørende indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag,

sker der kun udbetaling, hvis disse beløb tilsammen overstiger 50 kr.

Stk. 2.

-4. ---

6.

I

§ 12, stk. 1,

ophæves

3. og 4. pkt.

7.

I

§ 12

indsættes som stk. 5:

»

Stk. 5

. Negative

tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af

virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i denne lovs

kapitel 5, kan alene udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en

kreditsaldo opgjort efter § 16a, stk. 2, 2. pkt.«

§ 13.

---

8.

I

§ 13

indsættes som stk. 2:

»

Stk. 2

.

Overdragelser efter stk. 1 kan ikke overstige det udbetalingsbeløb, der

kan opgøres efter § 12, stk. 5.«

9.

Kapitel 5

affattes således:

»Kapitel 5

Én skattekonto

§ 16.

Ind- og udbetalinger vedrørende:

1)

Skatter og afgifter

omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2,

2)

selskabsskatteloven,

3)

fondsbeskatningsloven,

4)

kulbrinteskatteloven,

5)

toldloven,

6)

ligningslovens

§ 17 E

7)

pensionsafkastbeskatningsloven,

8)

pensionsbeskatningsloven,

9)

lov om fremskyndet

tilbagebetaling af visse afgifter,

10)

lov om stempelafgift

(stempelafgiftsloven),

11)

lov om tinglysning

(tinglysningsafgiftsloven),

12)

lov om

spillekasinoer (kasinoafgiftsloven),

13)

lov om afgift af

gevinster ved lotterispil m.v. (lotterigevinstafgiftsloven),

14)

lov om lokale

totalisatorspil (totalisatorafgiftsloven),

15)

lov om afgift efter

brændstofforbrug for visse personbiler (brændstofforbrugsafgiftsloven),

16)

lov om afgift af vejbenyttelse

(vejbenyttelsesafgiftsloven),

17)

lov om vægtafgift af

motorkøretøjer (vægtafgiftsloven),

18)

registreringsafgiftsloven,

19)

bekendtgørelse om

gebyrer på blyakkumulatorer (under miljøbeskyttelsesloven),

20)

bekendtgørelse om

gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk (under miljøbeskyttelsesloven),

21)

bøder, gebyrer og

renter vedrørende de ovennævnte love og bekendtgørelser,

fra og til virksomheder, selskaber, fonde og

foreninger, offentlige myndigheder, institutioner mv., indgår i én samlet

saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 16 a, § 16 b, stk. 1, og § 16 c,

stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på betalinger efter

brændstofforbrugsafgiftsloven, vægtafgiftsloven, vejbenyttelsesafgiftsloven

og registreringsafgiftsloven fra eller til en fysisk person.

§ 16a.

Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter mv. omfattet af § 16,

stk. 1 og 2 modregnes automatisk efter et saldoprincip. Meddelelse om

modregning fremgår af skattekontoen.

Stk. 2.

Overstiger den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens

konto den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til

virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som

virksomheden skylder told- og skatteforvaltningen. Er den samlede sum af

registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod

mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til

virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede

tilgodehavende fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3.

Krav på

ind- og udbetalinger registreres på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der

er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Stk. 4.

Krav på

indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter

stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet.

Stk. 5.

Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4,

påvirker

(krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset

betalingsmetoden.

Stk. 6.

Tilgodehavender til virksomheder omfattet af dette kapitel påvirker

(krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor

beløbet kan opgøres efter § 12.

Stk. 7.

Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6,

påvirker

(debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2, på det tidspunkt, hvor der

sker udbetaling til virksomheden.

Stk. 8.

Hvor

virksomheders indbetaling helt eller delvis anvendes til betaling af en

debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen til dækning af det

ældst forfaldne krav først.

Stk. 9.

Ubetalte

krav til told- og skatteforvaltningen, der er oversendt til inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden, behandles efter reglerne i

inddrivelseslovgivningen.

§ 16b.

Beløb

indbetales til skattekontoen uden angivelse af, hvad betalingen skal dække,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Foretages

der frivillig indbetaling af acontoskat efter selskabsskattelovens

§ 29B, stk. 6, eller frivillig indbetaling af acontoskat efter

pensionsafkastbeskatningsloven, skal det fremgå af indbetalingen, at der er

tale om frivillig indbetaling af acontoskat.

Stk. 3.

Foretages

der indbetaling af beløb efter stk. 2, anvendes beløbet alene til

dækning af frivillig acontoskat, hvis der ikke på indbetalingstidspunktet

består en debetsaldo.

§ 16c.

En

debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1,

jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er

ikke fradragsberettiget.

Stk. 2.

En

kreditsaldo forrentes med den rentesats, der er fastsat i § 7,

stk. 2. Renten beregnes fra den dag kreditsaldoen er fremkommet. Renten

beregnes dagligt og tilskrives månedligt. En kreditsaldo, der overstiger

5.000 kr. forrentes ikke. Renten er ikke skattepligtig.

Stk. 3.

Overstiger en debetsaldo for en virksomhed 5.000 kr., skal hele beløbet

indbetales straks, og told- og skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev

herom

til virksomheden. Told- og skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om

en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til

ophørte virksomheder, også hvor debetsaldoen er mindre end 5.000 kr. Betales

beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet

overgives til inddrivelse. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil

fremgå af skattekontoen. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af

rykkerbrev.

Stk. 4.

En

kreditsaldo udbetales til virksomhedens nemkonto, medmindre virksomheden har

ønsket en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo. Kreditsaldoen

udbetales først, når den er på 100 kr. eller derover, medmindre virksomheden

tilkendegiver at ville have ethvert beløb uanset størrelse udbetalt.

Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, i det omfang virksomheden mangler

at indsende angivelser for afsluttede perioder, eller at indsende

selvangivelse,

jf. § 12, stk. 4.

Stk. 5.

Udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis

kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for fem hverdage fra

kreditsaldoens

opståen. Opstår kreditsaldoen som følge af, at virksomhedens tilsvar for en

afregningsperiode er negativt udbetales kreditsaldoen dog senest efter

fristen i § 12, stk. 2.

§ 16d.

Sikkerhed

stillet efter § 11 kan anvendes til dækning af en debetsaldo efter

§ 16c, stk. 3, uanset hvilke krav, der indgår i debetsaldoen.

Stk. 2.

Sikkerhed

stillet efter andre love end denne lov kan alene anvendes til dækning af en

debetsaldo efter § 16c, stk. 3, for det eller de krav, som den

stillede sikkerhed vedrører.«

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af selskaber m.v.

(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af 21. november 2005,

som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1421 af 21. december 2005, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 24

affattes således:

§ 24.

Skatter

efter nærværende lov opkræves efter skattelovgivningens almindelige regler,

for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov

omhandlede selskaber og foreninger mv. Lov om opkrævning af skatter og

afgifter

mv., bortset fra kapitel 2 og 3, finder anvendelse på opkrævningen af

indkomstskat af selskaber og foreninger mv.

»Skatter efter denne lov opkræves efter skattelovgivningens

almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de

selskaber

og foreninger mv., der er nævnt i denne lov. Opkrævningsloven, bortset fra

kapitel 3, finder anvendelse på opkrævningen af indkomstskat af selskaber og

foreninger mv. Opkrævningslovens kapitel 2 finder anvendelse i det omfang,

det følger af reglerne i lovens kapitel 5.«

§ 29 A.

---

Stk. 2

.-4

. ---

2.

§ 29 A, stk. 5,

affattes således:

Stk. 5.

Ordinær

acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den

1. november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i

forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med renten i

henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter

mv., med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen at regne. Forrentningen tilfalder statskassen.

Stk. 6.

---

»

Stk. 5

. Ordinær

acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den

1. november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i

forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter

§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. Forrentningen

tilfalder statskassen.«

§ 29 B.

---

Stk. 2

.-4.

---

3.

§ 29 B, stk. 5,

affattes således:

Stk. 5.

Det

beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære

acontoskatter

med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67,

stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6, og af eventuelle

frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter

stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat

indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved

tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen mv.

en godtgørelse på den efter stk. 8 fastsatte godtgørelsesprocent af den

overskydende skat. Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er

indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat inklusive godtgørelse sker i

videst muligt omfang ved modregning i ordinær acontoskat vedrørende det

efterfølgende

indkomstår, der forfalder den 20. november. Told- og skatteforvaltningen

anviser eventuel resterende overskydende skat inklusive godtgørelse til

betaling senest 2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter

indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2 bankdage efter den 20.

november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår

træder i stedet for. Er den 20. november en lørdag eller søndag, anvises

betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved opløsning efter

§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af

overskydende skat dog ske før. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse

efter 3. pkt. Hvis tilbagebetaling ikke sker rettidigt, jf. 6. og 7. pkt.,

forrentes

beløbet med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning

af skatter og afgifter mv., med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt

måned.

»

Stk. 5.

Det beløb,

hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære

acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens

§ 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6, og af

eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter

stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat

indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved

tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen mv.

en godtgørelse på den efter stk. 7 fastsatte godtgørelsesprocent af den

overskydende skat. Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er

indbetalt. Told- og skatteforvaltningen overfører overskydende skat inklusive

godtgørelse til skattekontoen senest 2 bankdage efter den 20. november i

kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2

bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det

forskudte indkomstår træder i stedet for. Er den 20. november en lørdag eller

søndag, overføres betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november.

Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan

tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før. Der ydes i disse tilfælde

ikke godtgørelse efter 3. pkt.«

Stk. 6.

---

Stk. 7

. Af

acontobeløb, som selskabet eller foreningen mv. har indbetalt i løbet af

indkomståret, anses ordinære acontoskatter for betalt forud for frivillige

acontobetalinger.

4.

§ 29 B, stk. 7,

ophæves.

Stk. 8-11 bliver herefter stk. 7-10.

Stk. 8.-11.

---

§ 30.

Restskat

og tillæg efter § 29 B for selskaber og foreninger mv. forfalder til

betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et

forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår,

som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Renter som nævnt i

§ 29 A, stk. 5, 3. pkt., opkræves sammen med indkomstskatten for

det pågældende indkomstår.

5.

I

§ 30, stk. 1

udgår

2. pkt.

:

Stk. 2.

Medfører

en forhøjet skatteansættelse, at selskabet eller foreningen mv. skal betale

restskat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg efter

§ 29 B, stk. 4, til betaling den 1. i den måned, der følger efter

meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt.

Medfører en forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en forening mv.,

at overskydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og

godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, til betaling den 1. i den måned,

der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1

nævnte tidspunkt. Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes med renten i

henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter

mv., med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. november i

kalenderåret efter indkomståret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1.

november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår

træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives.

Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

6.

§ 30, stk. 2, 3. pkt.,

affattes

således:

»Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes efter § 7,

stk. 1, jf. stk. 2 i opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den

1. november i kalenderåret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november

i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i

stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives.«

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Betaling

senest den 20. i den måned, hvori beløb efter stk. 1-3 forfalder til

betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det

med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af

skatter og afgifter mv., med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt

måned fra forfaldsdagen at regne. Beløb samt ordinær acontoskat som nævnt i

§ 29 A, stk. 2, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med

gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og

afgifter mv.

7.

§ 30, stk. 4, 2. pkt.,

affattes

således:

»Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter § 7,

stk. 1, jf. stk. 2 i opkrævningsloven.«

Stk. 5.

Medfører

en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en forening mv., at en

tidligere beregnet restskat nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales

beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, senest den 20. i den måned,

der følger efter nedsættelsen. Medfører en nedsat skatteansættelse for et

selskab eller en forening mv., at der fremkommer overskydende skat eller

yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter

§ 29 B, stk. 5, senest den 20. i den måned, der følger efter

nedsættelsen. Af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet

eller foreningen mv. en rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om

opkrævning af skatter og afgifter mv., med tillæg af 0,4 procentpoint pr.

påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller

ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det

kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Renten

medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

8.

§ 30, stk. 5, 3. pkt.,

affattes

således:

»Af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet

eller foreningen mv. en rente i henhold til § 7, stk. 1, jf.

stk. 2, i opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1. november i

kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1.

november

i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i

stedet for.«

Stk. 6.

-7. ---

§ 3

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved

kulbrinteindvinding (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af

29. september 1993, som bl.a. ændret ved § 8 i lov nr. 277 af 13. maj

1998, § 6 i lov nr. 959 af 20. december 1999, § 38 i lov nr. 165 af

15. marts 2000 og senest ved § 36 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

§ 1.

---

Stk. 2.

---

1.

I

§ 1

indsættes efter stk. 2, som nyt

stykke:

»

Stk. 3.

Kapitel 5 i

opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning af betalinger og

udbetalinger efter denne lov.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 4.

---

Stk. 2.

-3. ---

Stk. 4.

Er et

beløb, som den skattepligtige efter stk. 1 skal indbetale til det

offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den skattepligtige betale en

statskassen tilfaldende rente, der udgør renten i henhold til § 7,

stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., med tillæg af

0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af

skat, der påhviler den skattepligtige, opgøres og opkræves en gang om året

ved indkomstårets udløb.

2.

§ 4, stk. 4,

affattes således:

»

Stk. 4

. Er et beløb,

som den skattepligtige efter stk. 1 skal indbetale til det offentlige,

ikke betalt rettidigt, skal den skattepligtige betale en rente i henhold til

§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. Rentebeløbet

tilfalder statskassen.«.

§ 4

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13. september

2005, som senest ændret ved § 72 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

§ 30a.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Overskrides den efter stk. 1 eller 2 fastsatte betalingsfrist, beregnes

renter efter de i § 37 fastsatte regler, således at beløbet forrentes

med en månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i

hvilken beløbet skal betales.

1.

§ 30a, stk. 3,

affattes således:

»

Stk. 3

. Overskrides

den betalingsfrist, der er fastsat efter stk. 1 eller 2, beregnes renter

efter de i § 37 fastsatte regler, således at beløbet forrentes med en

daglig rente, som beregnes for hver påbegyndt dag regnet fra den seneste

rettidige angivelses- og betalingsdag for beløbet. Renten tilskrives

månedligt.«

§ 36.

---

Stk. 1.

-2. ---

Stk. 3.

Overstiger det samlede godtgørelses- eller reguleringsbeløb told- eller

afgiftstilsvaret, udbetales det overskydende beløb til varemodtageren.

Overskydende

beløb under 50 kr. udbetales ikke.

2.

§ 36, stk. 3, 2. pkt.,

affattes

således:

»Et overskydende beløb, der indgår ved en samlet kontoopgørelse

af en varemodtagers tilsvar af skatter og afgifter mv. efter kapitel 5 i

opkrævningsloven, kan alene udbetales, såfremt det negative tilsvar modsvares

af en kreditsaldo opgjort efter opkrævningslovens § 16a, stk. 2, 2.

pkt.«

§ 37.

---

3.

I

§ 37

indsættes som stk. 2:

»

Stk. 2

. Kapitel 5 i

opkrævningsloven, bortset fra bidrag efter § 30, stk. 4, finder

tilsvarende anvendelse på de beløb, der er nævnt i stk. 1.«

§ 5

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 899 af 22.

september 2005, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1428 af 21. december

2005, foretages følgende ændringer:

§ 23.

Ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger

i løbet af indkomståret skal pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse

af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf, jf. dog

stk. 5. Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og indbetale den til

told- og skatteforvaltningen inden 3 hverdage (bankdage) efter, at

pengeinstituttet har udbetalt den skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke

medfører, at der sker udbetaling, skal det pågældende pengeinstitut

tilbageholde skatten og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden

1 måned efter, at pengeinstituttet har fået kendskab til ophævelsen. Samtidig

med indbetalingen af skatten giver pengeinstituttet den skattepligtige

underretning

om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en

pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for

ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på

ophævelsestidspunktet. Ved denne

1.

§ 23, stk. 1, 2. og 3. pkt.

,

affattes således:

»Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten, angive og indbetale

den til told- og skatteforvaltningen inden 3 hverdage (bankdage) efter, at

pengeinstituttet har udbetalt den skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke

medfører, at der sker udbetaling, skal det pågældende pengeinstitut

tilbageholde skatten, angive og indbetale den til told- og

skatteforvaltningen inden 1 måned efter, at pengeinstituttet har fået

kendskab til ophævelsen.«

Stk. 2.

Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december umiddelbart efter

indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg

af beregnede renter efter stk. 3 til told- og skatteforvaltningen.

Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige

del heraf samt skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte

skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2,

nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende

skattebeløb

med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til

pengeinstituttet.

2.

§ 23, stk. 2, 1. pkt.,

affattes

således:

»Pengeinstituttet angiver og indbetaler senest den 15. december

umiddelbart efter indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter

stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til told- og

skatteforvaltningen.«

Stk. 3.

Hvis

indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1

nævnte frist, skal pengeinstituttet svare renter fra fristens udløb, til

betaling

sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales

skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb,

beregnes denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den

15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes § 28.

3.

§ 23, stk. 3, 2. pkt.,

affattes

således:

»Renten svarer til den i opkrævningslovens § 7,

stk. 1, jf. stk. 2, nævnte rente.«

Stk. 4.

-5. ---

§ 28.

Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt

rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til

betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20,

stk. 2, for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører.

Stk. 2.

---

4.

I

§ 28

indsættes som nyt stk. 1:

»Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævningen

af betalinger og udbetalinger omfattet af denne lov.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.

5.

§ 28, stk. 1, 2. pkt.,

der bliver stk. 2,

2. pkt., affattes således:

»Renten svarer til den rente, der er fastsat i § 7,

stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«

§ 6

I lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,

som senest ændret ved § 15 i lov nr. 1414 af 21. december 2005,

foretages følgende ændringer:

§ 38.

---

Stk. 2.

---

1.

I

§ 38

indsættes efter stk. 1, som

nyt stykke:

»

Stk. 2.

Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på indbetaling af afgift som

nævnt i stk. 1.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

Stk. 3.

Hvis

indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i

stk. 1, skal den tilbageholdelsespligtige betale en månedlig rente med

den rentesats, der fastsættes efter § 7, stk. 2, i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v., med tillæg af 0,8 procentpoint pr.

påbegyndt måned fra tidspunktet for seneste rettidige indbetaling.

Stk. 4.

-6. ---

2.

§ 38, stk. 3,

der bliver

stk. 4, affattes således:

»

Stk. 4

. Hvis

indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i

stk. 1, skal den tilbageholdelsespligtige betale rente efter § 7,

stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«

§ 7

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger

(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af 18. august 2005

foretages følgende ændringer:

§ 3A.

---

Stk. 2.

-5. ---

Stk. 6.

Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet foretages.

Indskyderen

skal samtidig give meddelelse til told- og skatteforvaltningen om det

afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for rettidig, når den finder

sted senest en måned efter forfaldsdagen. Såfremt der ikke indgives

meddelelse efter 2. pkt., finder §§ 41-43 i lov om afgift af dødsboer og

gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal

der betales rente i henhold til § 7, stk. 1, i lov om opkrævning af

skatter og afgifter mv. for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i

hvilken beløbet skal betales af indskyderen.

1.

§ 3A, stk. 6, 5.

pkt.,

affattes således:

»Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der betales rente

efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«

§ 8

I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 675 af 15. september 1998, som bl.a. ændret ved

§ 42 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, ved § 41 i lov nr. 325 af 18.

maj 2005 og som senest ved § 26 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages

følgende ændringer:

§ 3.

---

Stk. 2.

-4. ---

1.

I

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»

Stk. 2

.

Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på udbetaling og

tilbagebetaling

af beløb efter §§ 1 og 2.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 9

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 21. maj

2002, som ændret ved § 34 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved

§ 65 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 21.

---

Stk. 2.

-4. ---

Stk. 5.

Betales

afgiftstilsvaret ikke rettidigt af de i stk. 1 nævnte særlige

stempelmærkeforhandlere eller af de i stk. 3 nævnte virksomheder, der

har tilladelse til selv at stemple dokumenter, skal der betales 1,3 pct. i

månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken

beløbet skal betales, dog mindst 50 kr.

Stk. 6.

---

1.

§ 21, stk. 5,

affattes således:

»

Stk. 5

. Betales

afgiftsbeløbet ikke rettidigt af de særlige stempelmærkeforhandlere, der er

nævnt i stk. 1, eller af de virksomheder, der er nævnt i stk. 3,

der har tilladelse til selv at stemple dokumenter, skal der betales rente

efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«

2.

I

§ 21

indsættes som stk. 7:

»

Stk. 7

. Indbetaling

af afgift, som nævnt i stk. 5, sker efter kapitel 5 i opkrævningsloven.«

§ 10

I lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

382 af 2. juni 1999, som bl.a. ændret ved § 46 i lov nr. 165 af 15.

marts 2000 og senest ændret ved § 4 i lov nr. 560 af 24. juni 2005,

foretages

følgende ændringer:

§ 19.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Ved

betaling senere end den i stk. 2 anførte frist betales rente i henhold

til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. med

tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i

hvilken det afkrævede beløb skal betales. For registrerede virksomheder

finder § 7 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. dog

anvendelse. § 8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. finder

tilsvarende anvendelse for renter tilskrevet efter denne bestemmelse.

Stk. 4.

---

1.

§ 19, stk. 3,

affattes således:

»

Stk. 3

. For

indbetaling af tinglysningsafgift fra personer, der sker senere end den i

stk. 2 anførte frist, betales rente efter § 7, stk. 2, i

opkrævningsloven med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra

den 1. i den måned, i hvilken det afkrævede beløb skal betales.«

2.

I

§ 19

indsættes efter stk. 3 som nye

stykker:

»

Stk. 4

. For

indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, herunder virksomheder,

der er registreret efter § 17, stk. 1, der sker senere end den

frist, der er anført i stk. 2, betales rente efter § 7, jf.

stk. 2, stk. 1, i opkrævningsloven.

Stk. 5.

Kapitel 5

i opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning og indbetaling af

tinglysningsafgift fra virksomheder, selskaber, fonde og foreninger.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

§ 11

I lov om afgift af spillekasinoer (Kasinoafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1145 af 2. december 2005, foretages følgende ændringer:

§ 1.

---

1.

I

§ 1

indsættes efter stk. 1 som

stk. 2:

»

Stk. 2

.

Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på indbetaling af afgift som

nævnt i stk. 1.«

§ 4.

---

Stk. 2.

Betales

afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver

påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af

virksomheden, dog mindst 50 kr.

2.

§ 4, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2

. Betales

afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 7, stk. 1,

jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«

§ 6.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Betales

afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver

påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af

virksomheden, dog mindst 50 kr.

3.

§ 6, stk. 3,

affattes således:

»

Stk. 3

. Betales

afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 7, stk. 1,

jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«

§ 12

I lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v.

(lotterigevinstafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 2. december

2005, foretages følgende ændringer:

§ 5.

---

1.

I

§ 5

indsættes som stk. 2:

»

Stk. 2.

Kapitel 5 i

opkrævningsloven finder anvendelse på indbetaling af afgift som nævnt i

stk. 1.«

§ 8.

Såfremt skyldig afgift ikke indbetales rettidig, svares rente med 5 pct. p.a.

af det skyldige beløb. Dette beløb med påløbne renter inddrives om fornødent

ved udpantning.

2.

§ 8, stk. 1,

affattes således:

»Såfremt skyldig afgift ikke indbetales rettidig, svares rente

efter § 7 stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. Dette beløb

med

påløbne renter inddrives om fornødent ved udpantning.«

§ 13

I lov om lokale totalisatorspil (totalisatorspilafgiftsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2006, foretages følgende

ændringer:

§ 10.

Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler med hensyn til

anmeldelse af afgiften og dennes indbetaling. Indsendelse af

afgiftsanmeldelse

kan om fornødent fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der pålægges af

skatteministeren. Såfremt den skyldige afgift ikke indbetales rettidigt,

forrentes afgiftsbeløbet med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra sidste rettidige

indbetalingsdag at regne; den skyldige afgift med påløbne renter inddrives om

fornødent ved udpantning.

Stk. 2.

---

1.

§ 10, stk. 1,

affattes således:

»Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om anmeldelse af

afgiften og dennes indbetaling. Indsendelse af afgiftsanmeldelse kan om

fornødent fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der pålægges af

skatteministeren. Indbetales den skyldige afgift ikke rettidigt, forrentes

afgiftsbeløbet efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i

opkrævningsloven. Den skyldige afgift med påløbne renter inddrives om

fornødent ved udpantning.«

2.

I

§ 10

indsættes efter stk. 1, som

nyt stykke:

»

Stk. 2

. Kapitel 5 i

opkrævningsloven finder anvendelse på indbetaling af afgift som nævnt i

stk. 1.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 14

I lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret senest ved lov nr.

572 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 88.

---

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal betales rente ved

manglende eller for sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til denne lov.

Forrentningen sker fra forfaldsdagen for gebyret. Gebyret forrentes med 1,3

pct. månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i

hvilken gebyret skal betales, dog mindst 50 kr.

Stk. 3.

---

1.

I

§ 88, stk. 2,

indsættes efter 3.

pkt.:

»Ministeren kan, hvor der foreligger særlige grunde til det,

fastsætte andre regler om rente.«

§ 15

I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler,

jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, som ændret senest ved

§ 40 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 4.

---

Stk. 2.

-4. ---

Stk. 5.

Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt

i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer til den, i hvis

navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen sker

uden

forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages modregning for

forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt for forfalden, men ikke

betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 122 b.

1.

§ 4, stk. 5, 3. pkt.,

ophæves.

§ 10.

For betalt afgift udstedes en kvittering.

2.

§ 10

ophæves.

§ 11.

Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal bilens nummerplader snarest

fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvis hæfter for

afgiften, kan herefter ikke få bilen registreret, før den afgift, der

påhviler vedkommende, er betalt.

Stk. 2.

-3. ---

3.

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

affattes

således:

»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner politiet snarest

køretøjets nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.«

§ 16

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, som ændret senest ved

§ 47 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 6.

---

Stk. 2.

-4. ---

Stk. 5.

Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt

i stk. 3 sker fra centralregisteret for motorkøretøjer til den, i hvis

navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen

sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages

modregning

for forfalden ikke betalt vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat

anvendelse, jf. § 10, samt for forfalden ikke betalt standsnings- og

parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 122 b.

1.

§ 6, stk. 5, 3. pkt.

ophæves.

§ 12.

Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal køretøjets nummerplader snarest

fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvis hæfter for

afgiften, kan herefter ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der

påhviler ham, er betalt.

Stk. 2.

-3. ---

2.

§ 12, stk. 1, 1. pkt.,

affattes

således:

»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner politiet snarest

køretøjets nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.«

§ 17

I lov om afgift af vejbenyttelse (vejbenyttelsesafgiftsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 2006, foretages følgende ændringer:

§ 6.

Hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal køretøjets

nummerplader

snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvist

hæfter for afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter ikke få

køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler den pågældende, er

betalt.

Stk. 2.

-3. ---

1.

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

affattes

således:

»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner politiet snarest

køretøjets nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.«

Lignende dokumenter