Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven (Lempelse af beskatningen af mellemperioden i ikke skattepligtige dødsboer)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 15. marts 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af dødsboskatteloven
(Lempelse af beskatningen af mellemperioden i ikke
skattepligtige dødsboer)
§ 1
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005, som ændret ved § 2 i
lov
nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 15, stk. 4, 1. pkt.,
affattes
således:
»Hvis forskellen mellem det efter stk. 1 og 2 opgjorte beløb
og de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller
som skulle indeholdes af indtægter, som er erhvervet før dødsfaldet, jf.
§ 16, stk. 2 og 3, udgør et grundbeløb på 17.850 kr. eller derover,
skal dødsboet betale det beløb, hvormed forskellen overstiger grundbeløbet.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven
finder anvendelse på mellemperioder, der vedrører personer, som er afgået ved
døden
den 15. marts 2006 eller senere.
Læs alt
Bemærkninger til lovforslaget
1. Lovforslagets hovedindhold
Lovforslaget går ud på at lempe beskatningen af
mellemperioden i ikke skattepligtige dødsboer. Mellemperioden er perioden fra
indkomstårets begyndelse til og med dagen før dødsfaldet.
Efter gældende ret foretages der, hvis told- og
skatteforvaltningen eller dødsboet anmoder om det, en beregning af forskellen
mellem afdødes betalte og forfaldne foreløbige skattebeløb i mellemperioden
og
en særlig mellemperiodeskat, der beregnes efter dødsboskattelovens regler.
Dødsboet er forpligtet til at betale det fulde forskelsbeløb, hvis den
beregnede mellemperiodeskat overstiger de nævnte foreløbige skattebeløb med
et
beløb på 21.900 kr. i 2006-niveau. Efter forslaget forhøjes beløbsgrænsen til
30.000 kr. i 2006. Samtidig foreslås det, at beløbsgrænsen ændres fra at være
en bagatelgrænse til at være et grundbeløb. Det foreslås således, at dødsboet
kun skal være forpligtet til at betale forskellen mellem det beregnede
forskelsbeløb og beløbsgrænsen.
2. Beskrivelse af gældende ret
Lovforslaget angår alene dødsboer, der skiftes, og som ikke
er skattepligtige. For dødsboer, der overtages af den efterlevende ægtefælle,
gælder særlige regler, som der ikke redegøres for her. Lovforslaget angår
heller
ikke dødsboer, der sluttes ved boudlæg. I sådanne boer foretages der ingen
afsluttende beregning af skatten.
Alle de nedennævnte beløbsgrænser reguleres efter
personskattelovens § 20. De angivne beløbsgrænser vedrører således alene
2006.
Efter gældende ret er et dødsbo kun skattepligtigt, hvis
enten dets aktiver eller dets nettoformue efter handelsværdien på
skæringsdagen
i boopgørelsen overstiger beløbsgrænser på henholdsvis 2.382.100 kr. og
1.786.600 kr., eller hvis boet skiftes ved bobestyrer, og skifteretten
træffer
bestemmelse om udskydelse af skæringsdagen for boopgørelsen i medfør af
§ 66, stk. 2, i lov om skifte af dødsboer.
For dødsboer, der ikke er skattepligtige, foretages der
ingen beskatning af boperioden, det vil sige perioden fra den dag, hvor
dødsfaldet indtraf, og til og med den dag, som vælges som skæringsdag for
boopgørelsen. Derimod skal der ske en afslutning af afdødes skatteforhold for
mellemperioden, det vil sige perioden fra begyndelsen af det indkomstår,
hvori
dødsfaldet indtraf, og til og med dagen før dødsfaldet.
Udgangspunktet er, at der ikke foretages afsluttende
skatteansættelse af mellemperioden, og at afdødes foreløbige
indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, samt beløb, der skulle
indeholdes af indtægter, som afdøde havde optjent før dødsfaldet, bliver
endelige.
Der skal dog foretages en afsluttende skatteansættelse af
mellemperioden i visse særlige tilfælde, som fremgår af dødsboskatteloven,
samt
i tilfælde, hvor enten told- og skatteforvaltningen eller dødsboet kræver
det.
En sådan afsluttende skatteansættelse af mellemperioden
sker ved anvendelse af skattelovgivningens almindelige regler for beskatning
af
personer, medmindre andet fremgår af dødsboskatteloven. Dødsboet skal indgive
selvangivelse om afdødes indtægter og udgifter i mellemperioden. Af den
beregnede skattepligtige indkomst betales en mellemperiodeskat på 50 pct.
uden
hensyntagen til størrelsen af indkomsten. I skatten gives et fradrag for hver
påbegyndt måned fra begyndelsen af indkomståret til og med den måned, hvori
dødsfaldet er indtruffet. Dette såkaldte mellemperiodefradrag udgør 1.700 kr.
pr. måned.
Den beregnede mellemperiodeskat sammenholdes herefter med
afdødes betalte og forfaldne foreløbige skatter for mellemperioden, jf.
ovenfor. Der fremkommer herved et forskelsbeløb. Om dette forskelsbeløb
gælder
følgende:
Hvis den beregnede mellemperiodeskat overstiger de
foreløbige skatter, opkræves forskelsbeløbet kun, hvis det overstiger en
beløbsgrænse på 21.900 kr. I givet fald opkræves hele forskelsbeløbet.
Hvis de foreløbige skatter overstiger den beregnede
mellemperiodeskat, udbetales forskelsbeløbet kun, hvis det overstiger en
beløbsgrænse på 2.600 kr. I givet fald udbetales hele forskelsbeløbet.
3. Skatteministeriets betragtninger
De gældende regler medfører, at der foretages afsluttende
skatteansættelse af mellemperioden efter de regler, der er beskrevet ovenfor
under afsnit 2, i under én procent af samtlige dødsboer, eller i
størrelsesordenen ca. 500 tilfælde årligt ud af ca. 60.000 årlige dødsfald.
De
øvrige dødsboer er enten overtaget af den efterlevende ægtefælle, afsluttet
ved
boudlæg, skattepligtige eller omfattet af den ovenfor beskrevne hovedregel om
forskudsskattens endelighed.
De gældende regler er inden for de seneste måneder blevet
mødt med kritik fra dele af offentligheden og pressen ud fra den
grundopfattelse, at afdøde beskattes hårdere end levende personer. Kritikken
går på,
–
at det er
urimeligt, at beskatningen af mellemperioden ikke fuldt ud sker efter
skattereglerne for personer også med hensyn til skatteberegningsregler,
–
at det er urimeligt, at beløbsgrænsen på 21.900 kr. er en
bagatelgrænse, således at boer, hvor beløbsgrænsen er nået, skal betale det
fulde beløb, mens boer, der ligger lige under beløbsgrænsen, ikke skal betale
noget,
og
–
at risikoen for at
skulle betale er ujævnt fordelt, idet risikoen er størst i boer, hvor
dødsfaldet er sket i årets sidste måneder, og størst i tilfælde, hvor afdøde
var bosat i en kommune med lav skatteprocent og forskudsregistreret
tilsvarende
lavt.
Skatteministeriet finder det grundlæggende hensigtsmæssigt,
at så få dødsboer som muligt belastes med krav om, at de skal udarbejde og
indlevere selvangivelse for afdøde. Det må antages, at dette har været det
forenklende element, der har begrundet, at samtlige partier i det daværende
Folketing kunne stemme for den foreslåede ordning, da dødsboskatteloven, lov
nr. 1221 af 27. december 1996, blev vedtaget.
Det er ikke og har aldrig været hensigten med
mellemperiodebeskatningen, at afdøde personer skulle beskattes hårdere end
levende personer. Dødsboskatteloven var således forudsætningsvis
provenuneutral
i forhold til det mere komplicerede beskatningssystem, der var gældende før
dødsboskatteloven. Hensigten med den særlige mellemperiodebeskatning var, at
den skulle være administrativt enklere end personbeskatning både for de
pårørende, for skifteretter og bobestyrere og for skattemyndighederne. I og
med
at kun ca. 500 dødsboer årligt pålægges at indgive selvangivelse for
mellemperioden,
må hensigten med den forenklede beskatning grundlæggende siges at være nået.
Skatteministeriet har imidlertid konstateret, at der efter
de gældende regler i visse tilfælde udløses en restskat til betaling, selv om
afdøde har været forskudsregistreret korrekt. Problemet forelå ikke, da
dødsboskatteloven trådte i kraft den 1. januar 1997, men er opstået og har
været stigende gennem årene i takt med, at personskatteprocenterne senere er
blevet nedsat.
Beregninger viser, at der typisk udløses en restskat til
betaling, hvis afdøde ville have haft en skattepligtig helårsindkomst på
mellem
ca. 200.000 kr. og ca. 550.000 kr. i dødsåret. Risikoen er størst, og de
højeste restskattebeløb udløses, hvis helårsindkomsten ligger på
300.000-350.000 kr. Endvidere er risikoen større, jo senere på året
dødsfaldet
er sket. Og risikoen er større, jo lavere skatteprocenten i afdødes
bopælskommune og dermed afdødes forskudsregistrerede trækprocent var.
Boer efter pensionister med normale indtægtsforhold skal
således i almindelighed ikke betale restskat. Boer, der skal betale restskat,
er typisk boer efter erhvervsaktive, men de pågældende er ikke udprægede
højindkomstgrupper.
Skatteministeriet vurderer det som uholdbart, at den
pågældende persongruppe løber risikoen for, at der udløses en restskat af
betydelig størrelse i dødsboet, afhængig af, på hvilket tidspunkt af året de
måtte afgå ved døden.
Problemet foreslås formindsket ved, at den ovennævnte
beløbsgrænse på 21.900 kr. forhøjes til 30.000 kr., og ved at beløbsgrænsen
ændres til en bundgrænse. Lovforslagets indhold er beskrevet under punkt 4
nedenfor.
4. Beskrivelse af lovforslagets indhold
Det foreslås for det første at forhøje beløbsgrænsen for
opkrævning af forskellen mellem på den ene side den beregnede
mellemperiodeskat
og på den anden side afdødes foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet
før dødsfaldet, samt beløb, der skulle indeholdes af indtægter, som afdøde
havde optjent før dødsfaldet. Om beløbsgrænsen henvises til afsnit 2.
Efter gældende ret er beløbsgrænsen 21.900 kr. i
2006-niveau. Det foreslås, at grænsen forhøjes til 30.000 kr. i 2006-niveau.
Det foreslås for det andet, at beløbsgrænsen ændres fra at
være en bagatelgrænse til at være en bundgrænse. Efter gældende ret opkræves
forskelsbeløb, der overstiger beløbsgrænsen, fuldt ud. Det foreslås, at der
fremover kun skal opkræves det beløb, hvormed den beregnede mellemperiodeskat
overstiger beløbsgrænsen.
5. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Forhøjelsen af bagatelgrænsen og den samtidige ændring til
en bundgrænse skønnes årligt at medføre et provenutab på ca. 10 mio. kr., når
der er taget højde for, at der vil fremkomme et mindre merprovenu fra
boafgift,
når nettoformuen i boerne stiger. Det anslås, at ca. halvdelen af
provenutabet
først vedrører finansåret efter dødsåret, idet skatterne opkræves med en vis
forsinkelse. Det samlede provenutab for finansåret 2006 skønnes således til
ca.
5 mio. kr. De årlige provenutab vil herefter ligge på ca. 10 mio. kr., hvoraf
ca. halvdelen vedrører de kommunale skatter.
6. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative
konsekvenser for det offentlige.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har ingen konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Høring
Ud over ministerier er lovforslaget i forbindelse med
fremsættelsen sendt til høring i Advokatrådet, Dansk Told- og Skatteforbund,
Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborgerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
HK, Skatterevisorforeningen og SKAT. Indkomne høringssvar og
Skatteministeriets
bemærkninger hertil vil blive oversendt til Folketingets Skatteudvalg.
Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Ingen
Årligt provenutab på ca. 10 mio.kr., dog ca. 5 mio. kr.
i finansåret 2006
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen nævneværdige
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de
enkelte bestemmelser
Til § 1
Forslaget om ændring af dødsboskattelovens § 15,
stk. 4, 1. pkt., indeholder to elementer:
For det første forhøjes grundbeløbet fra 13.000 kr. til
17.850 kr. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, jf.
dødsboskattelovens § 15, stk. 6, som ikke foreslås ændret. Både det
gældende og det foreslåede grundbeløb er på den baggrund fastsat i
1987-niveau.
Med en regulering efter personskattelovens § 20 skal grundbeløbet
reguleres med et årligt beregnet reguleringstal. Dette reguleringstal udgør
167,7 i 2006. Derved bliver det foreslåede grundbeløb 30.000 kr. i 2006.
For det andet ændres grundbeløbet fra at være en
bagatelgrænse til at være en bundgrænse. Det vil sige, at efter de gældende
regler opkræves hele beløbet, hvis beløbsgrænsen er overskredet. Efter de
foreslåede regler opkræves derimod kun den del af beløbet, som overstiger
beløbsgrænsen. I lyset af den betydelige forhøjelse af beløbsgrænsen foreslås
der ingen mindstegrænse for opkrævning af beløb, der overstiger
beløbsgrænsen.
Efter dødsboskattelovens § 15, stk. 5, gælder et
grundbeløb for tilbagebetaling i tilfælde, hvor de foreløbige skatter
overstiger den beregnede mellemperiodeskat. Dette grundbeløb er på 1.500 kr.,
svarende til en grænse i 2006 på 2.600 kr. Dette grundbeløb foreslås ikke
ændret. Det vil sige, at beløbet fortsat kun udbetales, hvis det overstiger
beløbsgrænsen. I givet fald udbetales det fulde beløb.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den skal finde anvendelse på
mellemperioder
vedrørende personer, der er afgået ved døden den 15. marts 2006 og senere.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005, som ændret ved § 2 i
lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
§ 15.
- - -
Stk. 4.
Hvis differencen mellem det efter
stk. 1 og 2 opgjorte beløb og de foreløbige indkomstskattebeløb, der er
forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er
indtjent
før dødsfaldet, jf. § 16, stk. 2 og 3, udgør et grundbeløb på
13.000 kr. eller derover, skal dødsboet betale det manglende skattebeløb. - -
-
1.
§ 15, stk. 4, 1. pkt.
,
affattes således:
»Hvis forskellen mellem det efter stk. 1 og 2 opgjorte
beløb og de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet,
eller som skulle indeholdes af indtægter, som er erhvervet før dødsfaldet,
jf. § 16, stk. 2 og 3, udgør et grundbeløb på 17.850 kr. eller
derover,
skal dødsboet betale det beløb, hvormed forskellen overstiger grundbeløbet.«
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven (Lempelse af beskatningen af mellemperioden i ikkeskattepligtige dødsboer) Retsinformation · 31. maj 2006
- Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love (Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye aktieavancebeskatningsregler m.v.) Retsinformation · 29. marts 2008
- 1997 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DØDSBOSKATTELOVEN, KONKURSSKATTELOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (JUSTERINGER) Retsinformation · 3. december 1997
- LIGNINGSVEJLEDNING 2006 LIGNINGSVEJLEDNINGEN; BESKATNING VED DØDSFALD 2006-4 Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 2007 LIGNINGSVEJLEDNINGEN; BESKATNING VED DØDSFALD 2007-3 Retsinformation · 5. februar 2008
- 1996 LSF 90 FORSLAG TIL LOV OM BESKATNING VED DØDSFALD (DØDSBOSKATTELOVEN) Retsinformation · 14. januar 1997