Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven (Lempelse af beskatningen af mellemperioden i ikke skattepligtige dødsboer)

2005/1 LSF 175Lovforslag som fremsatSkatteministeriet15. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 15. marts 2006 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af dødsboskatteloven

(Lempelse af beskatningen af mellemperioden i ikke

skattepligtige dødsboer)

§ 1

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005, som ændret ved § 2 i

lov

nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 15, stk. 4, 1. pkt.,

affattes

således:

»Hvis forskellen mellem det efter stk. 1 og 2 opgjorte beløb

og de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller

som skulle indeholdes af indtægter, som er erhvervet før dødsfaldet, jf.

§ 16, stk. 2 og 3, udgør et grundbeløb på 17.850 kr. eller derover,

skal dødsboet betale det beløb, hvormed forskellen overstiger grundbeløbet.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven

finder anvendelse på mellemperioder, der vedrører personer, som er afgået ved

døden

den 15. marts 2006 eller senere.

Læs alt

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget går ud på at lempe beskatningen af

mellemperioden i ikke skattepligtige dødsboer. Mellemperioden er perioden fra

indkomstårets begyndelse til og med dagen før dødsfaldet.

Efter gældende ret foretages der, hvis told- og

skatteforvaltningen eller dødsboet anmoder om det, en beregning af forskellen

mellem afdødes betalte og forfaldne foreløbige skattebeløb i mellemperioden

og

en særlig mellemperiodeskat, der beregnes efter dødsboskattelovens regler.

Dødsboet er forpligtet til at betale det fulde forskelsbeløb, hvis den

beregnede mellemperiodeskat overstiger de nævnte foreløbige skattebeløb med

et

beløb på 21.900 kr. i 2006-niveau. Efter forslaget forhøjes beløbsgrænsen til

30.000 kr. i 2006. Samtidig foreslås det, at beløbsgrænsen ændres fra at være

en bagatelgrænse til at være et grundbeløb. Det foreslås således, at dødsboet

kun skal være forpligtet til at betale forskellen mellem det beregnede

forskelsbeløb og beløbsgrænsen.

2. Beskrivelse af gældende ret

Lovforslaget angår alene dødsboer, der skiftes, og som ikke

er skattepligtige. For dødsboer, der overtages af den efterlevende ægtefælle,

gælder særlige regler, som der ikke redegøres for her. Lovforslaget angår

heller

ikke dødsboer, der sluttes ved boudlæg. I sådanne boer foretages der ingen

afsluttende beregning af skatten.

Alle de nedennævnte beløbsgrænser reguleres efter

personskattelovens § 20. De angivne beløbsgrænser vedrører således alene

2006.

Efter gældende ret er et dødsbo kun skattepligtigt, hvis

enten dets aktiver eller dets nettoformue efter handelsværdien på

skæringsdagen

i boopgørelsen overstiger beløbsgrænser på henholdsvis 2.382.100 kr. og

1.786.600 kr., eller hvis boet skiftes ved bobestyrer, og skifteretten

træffer

bestemmelse om udskydelse af skæringsdagen for boopgørelsen i medfør af

§ 66, stk. 2, i lov om skifte af dødsboer.

For dødsboer, der ikke er skattepligtige, foretages der

ingen beskatning af boperioden, det vil sige perioden fra den dag, hvor

dødsfaldet indtraf, og til og med den dag, som vælges som skæringsdag for

boopgørelsen. Derimod skal der ske en afslutning af afdødes skatteforhold for

mellemperioden, det vil sige perioden fra begyndelsen af det indkomstår,

hvori

dødsfaldet indtraf, og til og med dagen før dødsfaldet.

Udgangspunktet er, at der ikke foretages afsluttende

skatteansættelse af mellemperioden, og at afdødes foreløbige

indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, samt beløb, der skulle

indeholdes af indtægter, som afdøde havde optjent før dødsfaldet, bliver

endelige.

Der skal dog foretages en afsluttende skatteansættelse af

mellemperioden i visse særlige tilfælde, som fremgår af dødsboskatteloven,

samt

i tilfælde, hvor enten told- og skatteforvaltningen eller dødsboet kræver

det.

En sådan afsluttende skatteansættelse af mellemperioden

sker ved anvendelse af skattelovgivningens almindelige regler for beskatning

af

personer, medmindre andet fremgår af dødsboskatteloven. Dødsboet skal indgive

selvangivelse om afdødes indtægter og udgifter i mellemperioden. Af den

beregnede skattepligtige indkomst betales en mellemperiodeskat på 50 pct.

uden

hensyntagen til størrelsen af indkomsten. I skatten gives et fradrag for hver

påbegyndt måned fra begyndelsen af indkomståret til og med den måned, hvori

dødsfaldet er indtruffet. Dette såkaldte mellemperiodefradrag udgør 1.700 kr.

pr. måned.

Den beregnede mellemperiodeskat sammenholdes herefter med

afdødes betalte og forfaldne foreløbige skatter for mellemperioden, jf.

ovenfor. Der fremkommer herved et forskelsbeløb. Om dette forskelsbeløb

gælder

følgende:

Hvis den beregnede mellemperiodeskat overstiger de

foreløbige skatter, opkræves forskelsbeløbet kun, hvis det overstiger en

beløbsgrænse på 21.900 kr. I givet fald opkræves hele forskelsbeløbet.

Hvis de foreløbige skatter overstiger den beregnede

mellemperiodeskat, udbetales forskelsbeløbet kun, hvis det overstiger en

beløbsgrænse på 2.600 kr. I givet fald udbetales hele forskelsbeløbet.

3. Skatteministeriets betragtninger

De gældende regler medfører, at der foretages afsluttende

skatteansættelse af mellemperioden efter de regler, der er beskrevet ovenfor

under afsnit 2, i under én procent af samtlige dødsboer, eller i

størrelsesordenen ca. 500 tilfælde årligt ud af ca. 60.000 årlige dødsfald.

De

øvrige dødsboer er enten overtaget af den efterlevende ægtefælle, afsluttet

ved

boudlæg, skattepligtige eller omfattet af den ovenfor beskrevne hovedregel om

forskudsskattens endelighed.

De gældende regler er inden for de seneste måneder blevet

mødt med kritik fra dele af offentligheden og pressen ud fra den

grundopfattelse, at afdøde beskattes hårdere end levende personer. Kritikken

går på,

–

at det er

urimeligt, at beskatningen af mellemperioden ikke fuldt ud sker efter

skattereglerne for personer også med hensyn til skatteberegningsregler,

–

at det er urimeligt, at beløbsgrænsen på 21.900 kr. er en

bagatelgrænse, således at boer, hvor beløbsgrænsen er nået, skal betale det

fulde beløb, mens boer, der ligger lige under beløbsgrænsen, ikke skal betale

noget,

og

–

at risikoen for at

skulle betale er ujævnt fordelt, idet risikoen er størst i boer, hvor

dødsfaldet er sket i årets sidste måneder, og størst i tilfælde, hvor afdøde

var bosat i en kommune med lav skatteprocent og forskudsregistreret

tilsvarende

lavt.

Skatteministeriet finder det grundlæggende hensigtsmæssigt,

at så få dødsboer som muligt belastes med krav om, at de skal udarbejde og

indlevere selvangivelse for afdøde. Det må antages, at dette har været det

forenklende element, der har begrundet, at samtlige partier i det daværende

Folketing kunne stemme for den foreslåede ordning, da dødsboskatteloven, lov

nr. 1221 af 27. december 1996, blev vedtaget.

Det er ikke og har aldrig været hensigten med

mellemperiodebeskatningen, at afdøde personer skulle beskattes hårdere end

levende personer. Dødsboskatteloven var således forudsætningsvis

provenuneutral

i forhold til det mere komplicerede beskatningssystem, der var gældende før

dødsboskatteloven. Hensigten med den særlige mellemperiodebeskatning var, at

den skulle være administrativt enklere end personbeskatning både for de

pårørende, for skifteretter og bobestyrere og for skattemyndighederne. I og

med

at kun ca. 500 dødsboer årligt pålægges at indgive selvangivelse for

mellemperioden,

må hensigten med den forenklede beskatning grundlæggende siges at være nået.

Skatteministeriet har imidlertid konstateret, at der efter

de gældende regler i visse tilfælde udløses en restskat til betaling, selv om

afdøde har været forskudsregistreret korrekt. Problemet forelå ikke, da

dødsboskatteloven trådte i kraft den 1. januar 1997, men er opstået og har

været stigende gennem årene i takt med, at personskatteprocenterne senere er

blevet nedsat.

Beregninger viser, at der typisk udløses en restskat til

betaling, hvis afdøde ville have haft en skattepligtig helårsindkomst på

mellem

ca. 200.000 kr. og ca. 550.000 kr. i dødsåret. Risikoen er størst, og de

højeste restskattebeløb udløses, hvis helårsindkomsten ligger på

300.000-350.000 kr. Endvidere er risikoen større, jo senere på året

dødsfaldet

er sket. Og risikoen er større, jo lavere skatteprocenten i afdødes

bopælskommune og dermed afdødes forskudsregistrerede trækprocent var.

Boer efter pensionister med normale indtægtsforhold skal

således i almindelighed ikke betale restskat. Boer, der skal betale restskat,

er typisk boer efter erhvervsaktive, men de pågældende er ikke udprægede

højindkomstgrupper.

Skatteministeriet vurderer det som uholdbart, at den

pågældende persongruppe løber risikoen for, at der udløses en restskat af

betydelig størrelse i dødsboet, afhængig af, på hvilket tidspunkt af året de

måtte afgå ved døden.

Problemet foreslås formindsket ved, at den ovennævnte

beløbsgrænse på 21.900 kr. forhøjes til 30.000 kr., og ved at beløbsgrænsen

ændres til en bundgrænse. Lovforslagets indhold er beskrevet under punkt 4

nedenfor.

4. Beskrivelse af lovforslagets indhold

Det foreslås for det første at forhøje beløbsgrænsen for

opkrævning af forskellen mellem på den ene side den beregnede

mellemperiodeskat

og på den anden side afdødes foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet

før dødsfaldet, samt beløb, der skulle indeholdes af indtægter, som afdøde

havde optjent før dødsfaldet. Om beløbsgrænsen henvises til afsnit 2.

Efter gældende ret er beløbsgrænsen 21.900 kr. i

2006-niveau. Det foreslås, at grænsen forhøjes til 30.000 kr. i 2006-niveau.

Det foreslås for det andet, at beløbsgrænsen ændres fra at

være en bagatelgrænse til at være en bundgrænse. Efter gældende ret opkræves

forskelsbeløb, der overstiger beløbsgrænsen, fuldt ud. Det foreslås, at der

fremover kun skal opkræves det beløb, hvormed den beregnede mellemperiodeskat

overstiger beløbsgrænsen.

5. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Forhøjelsen af bagatelgrænsen og den samtidige ændring til

en bundgrænse skønnes årligt at medføre et provenutab på ca. 10 mio. kr., når

der er taget højde for, at der vil fremkomme et mindre merprovenu fra

boafgift,

når nettoformuen i boerne stiger. Det anslås, at ca. halvdelen af

provenutabet

først vedrører finansåret efter dødsåret, idet skatterne opkræves med en vis

forsinkelse. Det samlede provenutab for finansåret 2006 skønnes således til

ca.

5 mio. kr. De årlige provenutab vil herefter ligge på ca. 10 mio. kr., hvoraf

ca. halvdelen vedrører de kommunale skatter.

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative

konsekvenser for det offentlige.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget har ingen konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Høring

Ud over ministerier er lovforslaget i forbindelse med

fremsættelsen sendt til høring i Advokatrådet, Dansk Told- og Skatteforbund,

Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborgerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

HK, Skatterevisorforeningen og SKAT. Indkomne høringssvar og

Skatteministeriets

bemærkninger hertil vil blive oversendt til Folketingets Skatteudvalg.

Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Ingen

Årligt provenutab på ca. 10 mio.kr., dog ca. 5 mio. kr.

i finansåret 2006

Administrative konsekvenser for det offentlige

Ingen

Ingen nævneværdige

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de

enkelte bestemmelser

Til § 1

Forslaget om ændring af dødsboskattelovens § 15,

stk. 4, 1. pkt., indeholder to elementer:

For det første forhøjes grundbeløbet fra 13.000 kr. til

17.850 kr. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, jf.

dødsboskattelovens § 15, stk. 6, som ikke foreslås ændret. Både det

gældende og det foreslåede grundbeløb er på den baggrund fastsat i

1987-niveau.

Med en regulering efter personskattelovens § 20 skal grundbeløbet

reguleres med et årligt beregnet reguleringstal. Dette reguleringstal udgør

167,7 i 2006. Derved bliver det foreslåede grundbeløb 30.000 kr. i 2006.

For det andet ændres grundbeløbet fra at være en

bagatelgrænse til at være en bundgrænse. Det vil sige, at efter de gældende

regler opkræves hele beløbet, hvis beløbsgrænsen er overskredet. Efter de

foreslåede regler opkræves derimod kun den del af beløbet, som overstiger

beløbsgrænsen. I lyset af den betydelige forhøjelse af beløbsgrænsen foreslås

der ingen mindstegrænse for opkrævning af beløb, der overstiger

beløbsgrænsen.

Efter dødsboskattelovens § 15, stk. 5, gælder et

grundbeløb for tilbagebetaling i tilfælde, hvor de foreløbige skatter

overstiger den beregnede mellemperiodeskat. Dette grundbeløb er på 1.500 kr.,

svarende til en grænse i 2006 på 2.600 kr. Dette grundbeløb foreslås ikke

ændret. Det vil sige, at beløbet fortsat kun udbetales, hvis det overstiger

beløbsgrænsen. I givet fald udbetales det fulde beløb.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den skal finde anvendelse på

mellemperioder

vedrørende personer, der er afgået ved døden den 15. marts 2006 og senere.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005, som ændret ved § 2 i

lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

§ 15.

- - -

Stk. 4.

Hvis differencen mellem det efter

stk. 1 og 2 opgjorte beløb og de foreløbige indkomstskattebeløb, der er

forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er

indtjent

før dødsfaldet, jf. § 16, stk. 2 og 3, udgør et grundbeløb på

13.000 kr. eller derover, skal dødsboet betale det manglende skattebeløb. - -

-

1.

§ 15, stk. 4, 1. pkt.

,

affattes således:

»Hvis forskellen mellem det efter stk. 1 og 2 opgjorte

beløb og de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet,

eller som skulle indeholdes af indtægter, som er erhvervet før dødsfaldet,

jf. § 16, stk. 2 og 3, udgør et grundbeløb på 17.850 kr. eller

derover,

skal dødsboet betale det beløb, hvormed forskellen overstiger grundbeløbet.«

Lignende dokumenter