Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om registrering af køretøjer (Digital motorregistrering mv.)

2005/1 LSF 144Lovforslag som fremsatSkatteministeriet25. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. januar 2006 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om registrering af køretøjer

(Digital motorregistrering mv.)

Registrering af køretøjer

§ 1.

Registrering af køretøjer sker i et for hele landet fælles register for

køretøjer

(Køretøjsregisteret), jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

I

Køretøjsregisteret registreres oplysninger om hvert enkelt køretøj og om

køretøjets tilhørsforhold.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter regler om registrering i Køretøjsregisteret.

Stk. 4.

Kongehusets,

forsvarets og Beredskabsstyrelsens køretøjer registreres ikke i

Køretøjsregisteret.

Forsvarsministeren fastsætter regler om registrering af disse køretøjer.

Køretøjer, der skal registreres

§ 2.

Følgende køretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med

nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område:

1)

Motorkøretøj.

2)

Læs alt

Traktor, jf. dog

§ 3 og § 4.

3)

Knallert, jf. dog

§ 26, stk. 2.

4)

Påhængs- eller

sættevogn til et køretøj, der skal registreres.

5)

Campingvogn.

6)

Andet påhængsredskab

end campingvogn, der tilkobles et motorkøretøj, hvis påhængsredskabets

konstruktion gør det muligt at trække det med en større hastighed end 30 km.

i

timen.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler om registrering af motorredskab.

Stk. 3.

Skatteministeren

kan fastsætte regler om, at visse typer af lille knallert ikke skal

registreres.

Stk. 4.

Skatteministeren kan bestemme, at et køretøj, der ganske overvejende anvendes

uden for offentlige veje, ikke skal registreres. Ved registreringsfritagelsen

fastsættes det område, hvor køretøjet må anvendes, og der kan fastsættes

yderligere vilkår om køretøjets indretning, udstyr og benyttelse samt om

pligt

til syn af køretøjet.

Traktorer, der ikke skal registreres

§ 3.

En

traktor, der ganske overvejende anvendes uden for vejene som træk- eller

drivkraft for arbejdsredskab, skal ikke registreres i Køretøjsregisteret,

hvis

traktoren alene anvendes på vejene:

1)

Til egentransport til

og fra arbejdssted eller til og fra reparatør.

2)

Som trækkraft for

arbejdsredskab til og fra arbejdssted eller til og fra reparatør for

arbejdsredskaber.

3)

Som trækkraft for

påhængsvogn, der er tom eller der medfører arbejdsredskab, som er knyttet til

traktorens funktion, til og fra arbejdssted eller til og fra reparatør for

påhængsvogne.

4)

Til prøvekørsel eller

lignende tidsbegrænset kørsel efter tilladelse fra politiet.

Stk. 2.

En traktor

kan, ud over kørsel som nævnt i stk. 1, uden registrering i

Køretøjsregisteret anvendes på vejene, hvis traktoren på vejene alene

anvendes

til:

1)

Vejarbejde på

vejområder, der er begrænset på betryggende måde ved afspærring eller

afmærkning.

2)

Renholdelse,

snerydning eller lignende.

Traktorer, der skal godkendes

§ 4.

En

traktor, der tilhører ejeren eller brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller

skovbrugsejendom, kan endvidere uden almindelig registrering i

Køretøjsregisteret anvendes til følgende transporter, hvis traktoren er

godkendt dertil:

1)

Transport af

arbejdsredskaber mellem dele af en landbrugs-, gartneri- eller

skovbrugsejendom,

selv om traktoren ikke ved arbejdsredskabets anvendelse benyttes som træk-

eller drivkraft.

2)

Transport af

produkter, der hidrører fra eller skal benyttes til en landbrugs-, gartneri-

eller skovbrugsvirksomhed, til og fra en sådan ejendom eller mellem dele af

denne. Traktoren må dog ikke anvendes til samtidig transport af produkter fra

flere virksomheder, medmindre ejerne eller brugerne af disses virksomheder

alle

er medejere af traktoren. Benzindrevne traktorer må ikke anvendes ud over en

afstand af 10 km. fra den pågældende ejendom til transport til industriel

brug

af produkter, der hidrører fra virksomheden. Sådan transport kan dog altid

ske

til nærmeste jernbanestation.

Stk. 2.

En traktor

i sameje mellem ejere eller brugere af flere ejendomme kan ikke godkendes

efter

stk. 1, hvis samejet omfatter mere end 2 traktorer, eller hvis en af

ejerne eller brugerne foruden de traktorer, der er i sameje, ejer en eller

flere andre traktorer.

Stk. 3.

En traktor,

der er godkendt efter stk. 1 og 2, skal registreres som godkendt i

Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden traktoren tages i

brug.

Køretøjer, der er registreret i udlandet

§ 5.

Skatteministeren kan fastsætte regler om benyttelse her i landet af

køretøjer,

der er registreret i et andet land.

Registreringsattest

§ 6.

For

et køretøj, der registreres i Køretøjregisteret, udstedes en

registreringsattest i overensstemmelse med Rådets direktiv om

registreringsdokumenter for motorkøretøjer.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at en registreringsattest skal

medbringes under kørslen og vises til politiet på forlangende.

Nummerplader mv.

§ 7.

Et

køretøj, der registreres i Køretøjsregisteret, tildeles nummerplader, der

udlånes af staten.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter regler om brug, udformning og placering af

nummerplader.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte

regler, hvorefter ejeren eller brugeren af et køretøj kan vælge en bestemt

kombination af tal eller bogstaver på køretøjets nummerplader

(ønskenummerplader).

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter ejeren af et køretøj kan

anvende historisk korrekte nummerplader.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter regler om midlertidig eller lejlighedsvis kørsel

med køretøjer, der ellers skulle registreres i Køretøjsregisteret, med brug

af

særlige nummerplader eller mærker (prøveskilte).

Betaling

§ 8.

For nummerplader betales:

1)

1.180 kr. for et sæt

nummerplader og 590 kr. for en enkelt nummerplade, jf. dog nr. 2-4. Disse

priser gælder også historisk korrekte nummerplader, nummerplader til

blokvogn,

grænsenummerplader, ønskenummerplader, erstatningsnummerplader og faste

prøveskilte.

2)

90 kr. for en

nummerplade til en lille knallert.

3)

110 kr. for en tredje

nummerplade, der kan anvendes ved transport af gods på et registreret

køretøj,

når godset dækker den bagerste nummerplade.

4)

150 kr. for et sæt

nordiske grænsenummerplader og 75 kr. for en enkelt nummerplade.

Stk. 2.

Nummerplader

udleveres uden betaling efter stk. 1 til:

1)

Køretøjer tilhørende

politiet.

2)

Køretøj tilhørende en

person med handicap, som opfylder betingelserne for at få støtte til

erhvervelse

af køretøjet efter lov om social service.

§ 9.

Ud

over de beløb, der er nævnt i § 8, betales:

1)

6.200 kr. for retten

til ønskenummerplader.

2)

1.300 kr. for et sæt

historisk korrekte nummerplader og 650 kr. for en af disse plader.

3)

250 kr. for

tilladelse til at køre med danske grænsenummerplader.

§ 10.

For benyttelsen af faste

prøveskilte betales, ud over det beløb, der skal betales efter § 8,

stk. 1, årligt forud:

1)

1.150 kr. for et sæt

prøveskilte til biler.

2)

190 kr. for et

prøveskilt til motorcykler.

Stk. 2.

For

benyttelse af løse prøveskilte betales 100 kr. pr. døgn for såvel et sæt løse

prøveskilte til en bil som for et løst prøveskilt til en motorcykel. For

overskydende

tid ud over 1 time betales som for et døgn.

Stk. 3.

Reglerne om fritagelse for og

tilbagebetaling af vægtafgift af motorkøretøjer finder tilsvarende anvendelse

på betaling for faste prøveskilte efter stk. 1.

§ 11.

For registrering af en ny ejer eller bruger af et køretøj, der sker uden

afmelding af køretøjet, betales 380 kr.

Stk. 2.

Der skal ikke ske betaling,

hvis:

1)

Der sker skifte af

ejer eller bruger mellem ægtefæller.

2)

En ægtefælle efter

den anden ægtefælles død eller i tilfælde af skilsmisse eller separation

overtager

et køretøj, der er registreret i den anden ægtefælles navn.

3)

En person overtager

et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles bopæl

har bestået de sidste fem år.

4)

En person ved

dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i afdødes navn, såfremt

vedkommende

har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år før dødsfaldet.

5)

En person ved

ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der er registreret i en

samboendes

navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste fem år før

samlivsophævelsen.

6)

Køretøjet er en lille

knallert.

7)

Et køretøj

omregistreres til en person med handicap, der opfylder betingelserne for at

få

støtte til erhvervelse af køretøjet efter lov om social service.

§ 12.

For registrering af overførsel af ønskenummerplader fra et køretøj til et

andet

betales 300 kr.

§ 13.

For udstedelse af genpart af en

registreringsattest eller en supplerende attest betales 50 kr.

Stk. 2.

For

ombytning af en registreringsattest, der er udstedt før den 5. december 2005,

med en ny registreringsattest i to dele betales 50 kr.

§ 14.

Betaling efter §§ 8-13 sker kontant.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter regler om nedslag i prisen efter § 11 eller

§ 12, når registreringen sker over internettet og ikke foretages af en

autoriseret operatør, jf. § 15.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling efter §§ 8-13.

Autorisation af operatører

§ 15.

Told- og skatteforvaltningen kan autorisere en virksomhed til at registrere i

Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader.

Stk. 2.

En

virksomhed kan kun autoriseres, hvis den opfylder følgende betingelser:

1)

Virksomheden skal

have fast forretningssted her i landet.

2)

Virksomheden skal

erhvervsmæssigt handle med køretøjer af den type, der skal registreres, før

de

tages i brug, jf. § 2.

3)

Virksomheden må ikke

have gæld til staten.

4)

Virksomheden må ikke

være i betalingsstandsning eller under konkurs eller likvidation.

Stk. 3.

En

virksomhed, der er godkendt af Færdselsstyrelsen til at syne eller omsyne

køretøjer, kan autoriseres efter stk. 1, hvis virksomheden opfylder

betingelserne i stk. 2, nr. 1, 3 og 4.

Stk. 4.

En

autorisation ophører, hvis virksomheden ophører med at opfylde en af

betingelserne i stk. 2, jf. dog stk. 3. Told- og

skatteforvaltningen

kan, når særlige omstændigheder taler derfor, efter anmodning tillade, at en

virksomhed, der er ophørt med at opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 2

eller 3, ikke mister sin autorisation.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter vilkår for autorisation. Skatteministeren kan

herunder fastsætte regler om, at manglende overholdelse af fastsatte vilkår

for

en autorisation medfører, at autorisationen tilbagekaldes.

Stk. 6.

Skatteministeren fastsætter regler om udbetaling af godtgørelse til

autoriserede virksomheder for registrering af køretøjer, der ikke handles som

led i den autoriseredes virksomhed.

Stk. 7.

Der kan

ikke ske retsforfølgning i en autoriseret virksomheds beholdning af

nummerplader eller krav på godtgørelse efter stk. 6.

Stk. 8.

Betaling

som nævnt i § 11 og § 12 for registrering, foretaget af en

autoriseret virksomhed, skal af den pågældende autoriserede virksomhed

afregnes

over for told- og skatteforvaltningen efter regler, der fastsættes af

skatteministeren efter stk. 5 eller § 14, stk. 3. Betaler den

autoriserede virksomhed ikke beløbet rettidigt, inddriver

restanceinddrivelsesmyndigheden beløbet. Der er udpantningsret for beløbet.

Inddrivelsen kan ske ved lønindeholdelse efter reglerne herom i

kildeskatteloven.

Reglerne om eftergivelse og henstand i opkrævningslovens § 15, § 15

a

og § 15 b finder tilsvarende anvendelse.

§ 16.

Told- og skatteforvaltningen fører kontrol med overholdelse af betingelser og

vilkår for autorisationer efter § 15.

Stk. 2.

Told- og

skatteforvaltningen kan fra en autoriseret virksomhed indkalde de oplysninger

om foretagne registreringer, regnskabsføringen i forbindelse hermed,

nummerplader, arbejdstilrettelæggelse, sikkerhedsprocedurer,

personaleuddannelse og lignende, der er nødvendige til brug for kontrollen

efter stk. 1.

Stk. 3.

Told- og

skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i

lokaler, der benyttes af den autoriserede virksomhed, og til at efterse

virksomhedens

beholdning af nummerplader, regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter,

der kan have betydning for kontrollen med, at betingelser og vilkår for

autorisationen overholdes, uanset om disse oplysninger opbevares på papir

eller

elektronisk. Told- og skatteforvaltningen har efter tilsvarende regler adgang

til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden

drives,

samt i transportmidler, der anvendes af virksomheden. Kontrollen kan dog ikke

gennemføres på en ejendom, der alene tjener til privat bolig eller

fritidsbolig.

Operatøren og dennes ansatte skal være told- og skatteforvaltningen

behjælpelige ved eftersynet.

Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal give told- og skatteforvaltningen de

oplysninger, der er nødvendige til brug for kontrollen med, at autoriserede

virksomheder overholder § 15, stk. 2, nr. 3 og 4.

Adgang til registrerede oplysninger

§ 17.

Skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til oplysninger, der er

registreret i Køretøjsregisteret.

Straf

§ 18.

Med bøde straffes den, der overtræder §§ 2-4.

Stk. 2.

I

forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan der fastsættes staf i form

af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskriften.

Stk. 3.

Der kan

pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 19.

Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler

om, at bødeforelæg ved nærmere angivne overtrædelser af §§ 2-4 eller

forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan gives af en

polititjenestemand

i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen, hvis lovovertrædelsen kan

afgøres efter faste bødesatser med en bøde på ikke over 1.000 kr. Reglerne i

retsplejelovens § 924, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Lovovertrædelsen kan dog i bødeforelægget betegnes kortfattet.

Stk. 2.

Skønnes en

overtrædelse af §§ 2-4 eller forskrifter, der er udstedt i medfør af

loven, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og

skatteforvaltningen afslutte sagen uden retslig forfølgning, hvis den

pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden

for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en

i

tilkendegivelsen angiven bøde. Tilkendegivelsen skal udformes i

overensstemmelse med kravene i retsplejeloven til indholdet af et

anklageskrift

i politisager.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller

bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

Stk. 4.

Bøde i

sager, der afgøres administrativt efter stk. 1 eller 2, opkræves af

told-

og skatteforvaltningen og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Der

er

udpantningsret for bøderne. Inddrivelsen kan ske ved lønindeholdelse efter

reglerne herom i kildeskatteloven. Reglerne om eftergivelse og henstand i

opkrævningslovens § 15, § 15 a og § 15 b finder tilsvarende

anvendelse.

Klage

§ 20.

Efter reglerne i § 13, stk. 3-5, og §§ 40-46, i

skatteforvaltningsloven afgør Landsskatteretten klager over told- og

skatteforvaltningens afgørelser efter denne lov.

Stk. 2.

Reglerne om

domstolsprøvelse mv. i §§ 48-50 i skatteforvaltningsloven finder

tilsvarende anvendelse ved prøvelse af Landsskatterettens afgørelser efter

stk. 1.

Færdselsloven

§ 21.

I

Færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005, foretages

følgende

ændringer:

1.

§§ 72-76,

§ 88 a, stk. 1, 3. pkt.,

og

§§ 124

j-124 p,

ophæves.

2.

I

§ 118, stk. 1, nr. 1,

udgår »§ 72,

§§ 74-75«.

3.

I

§ 124 q

udgår », skatteministeren«.

Brændstofafgiftsloven

§ 22.

I

lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, som ændret ved § 8 i lov

nr. 127 af 27. februar 2004 og § 10 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 1,

ændres »færdselslovens

§ 72, stk. 1« til: »§ 2 i lov om registrering af køretøjer«.

2.

I

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »af

motorkøretøjsregisteret« til: »til Køretøjsregisteret«, og i

3. pkt.,

ændres »motorkøretøjsregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.

3.

I

§ 4, stk. 5, 1. pkt.,

udgår »fra

Centralregisteret for Motorkøretøjer«.

4.

I

§ 5, stk. 2,

ændres »for

registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.

5.

I

§ 5, stk. 4

og 5, ændres »til

registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.

6.

I

§ 5, stk. 6,

ændres »i strid med

færdselslovens bestemmelser ikke er registreret« til: »ikke er registreret

efter lov om registrering af køretøjer«.

7.

I

§ 8

ændres »Centralregisteret for

Motorkøretøjer« til: »Told- og skatteforvaltningen«, og »registerets« til:

»told-

og skatteforvaltningens«.

9.

I

§ 9, stk. 2,

ændres »politiet« til: »Køretøjsregisteret«.

10.

I

§ 9, stk. 3,

og § 12 udgår »efter

forhandling med justitsministeren«.

11.

I

§ 15, stk. 2, nr. 1,

ændres »politiet«

til: »Køretøjsregisteret«.

12.

I

16, stk. 4,

ændres »registreringsmyndigheden«

til: »told- og skatteforvaltningen«.

Registreringsafgift

§ 23.

I

lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsafgiftsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret ved § 1 i

lov nr. 154 af 12. marts 2003, § 19 i lov nr. 473 af 9. juni 2004,

§ 31 i lov nr. 325 af 18. maj 2004, § 57 i lov nr. 428 af 6. juni

2005 og § 1 i lov nr. 1409 af 21. december 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 1, 1. pkt., § 3 b,

stk. 2, 1. pkt., og to steder i § 15,

ændres »færdselsloven«

til: »lov om registrering af køretøjer«.

2.

I

§ 3 b, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »indleveres

til det lokale motorkontor« til: »afleveres«.

3.

I

§ 3 b, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »indleveres

rettidigt til det lokale motorkontor« til: »afleveres rettidigt«.

4.

I

§ 3 b, stk. 6, 4. pkt.,

udgår »efter

forhandling med justitsministeren«.

5.

Overalt i

loven

ændres »motorregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.

6.

I

§ 19, stk. 3,

ændres »i strid med

færdselslovens bestemmelser ikke er registreret« til: »ikke er registreret i

overensstemmelse med lov om registrering af køretøjer«.

Vejbenyttelsesafgiftsloven

§ 24.

I

lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 1. april

2005,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 3,

udgår »efter aftale med

justitsministeren«.

2.

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

ophæves.

3.

I

§ 12, stk. 1,

ændres »motorkøretøjsregisteret«

til: »Køretøjsregisteret«.

Vægtafgiftsloven

§ 25.

I

lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 4.

december 2003, som ændret ved § 7 i lov nr. 127 af 27. februar 2004,

§ 38 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og § 81 i lov nr. 428 af 6. juni

2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 1, nr. 1,

ændres »færdselslovens

§ 72, stk. 1,« til: »§ 2 i lov om registrering af køretøjer«.

2.

I

§ 1, stk. 1, nr. 2,

ændres »færdselslovens

§ 75, stk. 1,« til: »§ 4 i lov om registrering af køretøjer«.

3.

I

§ 4 a, stk. 3, og to steder i § 6,

stk. 3,

ændres »motorkøretøjsregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.

4.

Overalt i

loven

udgår »efter forhandling med justitsministeren«.

5.

I

§ 5

ændres »færdselslovens § 75,

stk. 1« til: »§ 4 i lov om registrering af køretøjer«.

6.

§ 6, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

7.

I

§ 6, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver

§ 6, stk. 4, 1. pkt., udgår »fra centralregisteret for

motorkøretøjer«.

8.

I

§ 8, stk. 1,

udgår »efter forhandling

med Justitsministeriet«.

9.

I

§ 9, stk. 1, 4. pkt.,

udgår »efter

aftale med justitsministeren«.

10.

I

§ 10, stk. 2,

ændres »for

registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.

11.

I

§ 10, stk. 4 og 5,

ændres »registreringsmyndigheden«

til: »Køretøjsregisteret«.

12.

I

§ 10, stk. 6,

ændres »færdselslovens

bestemmelser« til: »lov om registrering af køretøjer«.

13.

§ 20

ophæves.

14.

I

§ 23, stk. 2, nr. 2,

ændres »politiet«

til: »told- og skatteforvaltningen«.

Ikrafttræden og overgang

§ 26.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

En lille

knallert skal kun registreres og forsynes med nummerplade, inden den tages i

brug, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, hvis knallerten er erhvervet som

fabriksny den 1. juli 2006 eller senere.

Stk. 3.

Der skal

ikke betales for registrering af en ny ejer som følge af, at et køretøj

overdrages som led i kommunalreformen, hvis anmeldelsen af den nye ejer er

ledsaget af en erklæring herom. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

herom.

§ 27.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål

Formålet med lovforslaget er at skabe det retlige grundlag

for, at private kan registrere køretøjer i statens register over køretøjer og

udlevere nummerplader.

I dag sker registrering af en bil ved henvendelse til et af

politiets motorkontorer. Fremover skal forhandlere, synsvirksomheder og

omsynsvirksomheder kunne autoriseres til at foretage denne registrering. Der

skal også skabes mulighed for, at den enkelte borger i forbindelse med en

privat bilhandel selv foretager omregistreringen af bilen. Herved kan der

spares både tid og penge.

Et mål er, at en bilkøber skal kunne komme ud at køre samme

dag, som handelen indgås.

Autoriserede virksomheder vil få en godtgørelse fra staten

for at løse registreringsopgaver for andre, og private, der omregistrerer

over

internettet, vil få en rabat på prisen for omregistreringen.

Handel med biler og andre køretøjer har et betydeligt

økonomisk omfang. Det samme gælder de afgifter, der er pålagt bilejere.

Derfor,

og af hensyn til færdselssikkerheden, er det af væsentlig betydning, at der

er

knyttet en høj grad af sikkerhed til registrering af biler og andre

køretøjer.

Der må ikke være usikkerhed om de registreringer, der sker om en bil og om

bilens tilhørsforhold, og der må ikke være tvivl om hvilke nummerplader,

bilen

fører.

En sådan privat registreringsordning forudsætter derfor, at

der skabes et nyt digitalt registreringssystem, der kan håndtere privat

registrering af køretøjer over internettet. I et sådant nyt

registreringssystem

kan der indbygges automatiske sikkerhedssystemer, der kan fange fejl eller

mangler i de oplysninger, der indberettes. Der vil også kunne indbygges

ordninger, der gør det lettere for forsikringsselskaber,

syns-/omsynsvirksomheder og andre at indberette oplysninger, der skal

registreres om et køretøj, og lettere at trække på registrerede oplysninger.

Opgaven med at udvikle og drive dette nye

registreringssystem er lagt hos told- og skatteforvaltningen, der tillige

overtager opkrævningen af vægtafgift mv. Disse opgaver flyttes således fra

politiet. Herved samles registrering af køretøjer og administration af

afgifter

af køretøjer i told- og skatteforvaltningen.

Efter lovforslaget fjernes reglerne om registrering af

køretøjer af praktiske grunde fra færdselsloven og samles i en selvstændig

lov

om registrering af køretøjer.

Loven forventes først tillagt virkning fra den 1. januar

2008.

2. Baggrund

2.1.

Regeringsgrundlaget

Lovforslaget er en udmøntning af Regeringsgrundlaget,

Februar 2005, hvor det på side 49 under overskriften »Forenkling af

bilregistreringen« er anført:

»Regeringen vil indføre et nyt system med digital motorregistrering,

som sikrer, at indregistrering og omregistrering af biler og andre

motorkøretøjer kan ske hurtigere og enklere end i dag.

Regeringen ønsker, at borgerne skal kunne nøjes med at

henvende sig ét sted én gang i forbindelse med syn og køb og salg af

motorkøretøjer. Regeringen vil derfor give private forhandlere og

synsvirksomheder adgang til selv at foretage motorregistrering og udlevering

af

nummerplader. Ved privat handel med køretøjer vil regeringen sikre muligheder

for, at borgerne selv kan registrere køretøjet via Internettet.«

2.2.

Arbejdsgruppe om Digital Motorregistrering

Lovforslaget bygger på en rapport om Digital

Motorregistrering fra februar 2005, udarbejdet af en tværministeriel

arbejdsgruppe under Finansministeriet. Arbejdsgruppen anfører side 7-14:

»1. Indledning og sammenfatning

Det fremgår af det supplerende regeringsgrundlag fra august

2003, at ”Regeringen vil foreslå en praktisk omlægning af registrering

af biler

og andre motorkøretøjer, der løser de problemer mange borgere i dag oplever

med

at skulle henvende sig forskellige steder – hos biltilsynet for at få

synet

bilen og hos motorkontoret for at få udleveret nummerplader.«

Arbejdsgruppens målsætninger for den fremtidige

organisering af motorregistreringsområdet har derfor primært været:

Borgeren skal så vidt

muligt kun henvende sig ét sted i forbindelse med registrering af køretøjer.

Motorregistrering skal ske på borgerens præmisser.

Borgere/virksomheder

skal opleve en lettelse af de administrative procedurer, som er forbundet med

at registrere et køretøj.

Antallet af

sagsskridt forbundet med motorregistrering skal reduceres både for borgere,

virksomheder og myndigheder.

Statens samlede

omkostninger forbundet med motorregistreringsopgaven skal være uændrede eller

skal reduceres.

1.1. Udlevering af nummerplader og digital

motorregistrering hos bilforhandlere, synsvirksomheder og på Internettet

Langt størstedelen af alle fabriksnye køretøjer og ca.

halvdelen af de brugte køretøjer forhandles i dag fra en forhandler. Det

drejer

sig om ca. 400.000 handler på årsbasis. For at sikre at køb og registrering

af

køretøjer er så ubureaukratisk og nemt for borgere og virksomheder som muligt

foreslås udlevering af nummerplader og registrering af køretøjer flyttet fra

motorkontorerne og ud til godkendte forhandlere, jf. figur 1 (udeladt).

En ændret organisering med nummerplader hos forhandlerne

har længe været et stort ønske fra bilbranchen, som er blevet hørt i

forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport. Det estimeres således,

at erhvervslivet

vil opnå en årlig administrativ lettelse på i størrelsesorden 60 mio. kr. ved

en digitalisering af motorregistreringsopgaven i form af tidsmæssige

besparelser, da forhandlerne så ikke længere skal i fysisk kontakt med et

motorkontor for at registrere køretøjer.

Samtidigt bør den ændrede organisering give sig udslag i,

at borgeren skal betale et lavere klargøringsgebyr for køb af køretøjer, da

forhandlerne ikke længere skal forbi motorkontoret i forbindelse med

klargøringen

af køretøjet. Borgerne vil tillige opnå en tidsmæssig gevinst ved i

princippet

at kunne tage et nyerhvervet køretøj i brug samme dag, som det er købt.

Langt de fleste brugte køretøjer, der har været afmeldt,

skal i dag igennem et registreringssyn hos en synsvirksomhed, inden at de

efterfølgende kan få påsat nye nummerplader på motorkontoret. Der foretages i

dag ca. 150.000 årlige registreringssyn af typiske køretøjer. For at lette

administrationen for borgerne foreslår arbejdsgruppen, at det skal være

muligt

at registrere køretøjer og få udleveret nummerplader direkte hos en

(om)synsvirksomhed i forlængelse af, at køretøjet er blevet synet. Herved

sikres det, at borgeren kun skal henvende sig ét sted i forbindelse med

motorregistreringen.

I forbindelse med de resterende ca. 175.000 privathandler

med brugte køretøjer, hvor køretøjet i langt hovedparten af tilfældene

allerede

har nummerplader, foreslås muliggjort, at borgeren selv forestår

registreringen

på Internettet og herved opnår en rabat på registreringsprisen. Borgeren vil

opleve

en forenkling ved at have mulighed for at løse hele registreringsopgaven

hjemmefra via Internettet i stedet for at skulle forbi et motorkontor.

Alternativt vil borgeren kunne få hjælp til registreringen

fra en af ovenstående private operatører (forhandlere eller

(om)synsvirksomheder), som til gengæld herfor modtager betaling fra staten.

Borgeren vil her opleve, at der med anslået ca. 1.500 private operatører vil

være et meget mere fintmasket net af »motorkontorer« end med politiets

nuværende 65 motorkontorer. Samtidig vil åbningstiderne og de anslåede

ventetider blive forbedret til gavn for borgerne.

For en række atypiske køretøjer (ca. 10 pct. af det samlede

antal køretøjer som fx invalidekøretøjer, diplomatbiler mv.) vil det stadig

være nødvendigt med en offentlig operatør, der kan håndtere de mere

komplicerede

ekspeditioner, som ikke umiddelbart kan digitaliseres. Samtidig vil der være

behov for en »offentlig ventil«, som borgere og virksomheder også kan rette

henvendelse til i forbindelse med registrering af typiske køretøjer.

Arbejdsgruppen foreslår, at ToldSkats 30 regionskontorer fremover varetager

disse opgaver, da det tillige vil være mest oplagt, at ToldSkat varetager

systemudvikling og drift af et nyt digitalt motorregistreringssystem og den

fremtidige

afgiftsopkrævning på området, jf. nedenfor.

Det er forventningen, at i størrelsesordenen 1.500

forhandlere og (om)synsvirksomheder vil opnå tilladelse til

nummerpladehåndtering. For at styrke sikkerheden i et distributionssystem med

op til 1.500 operatører, vil der blive taget en række forhåndsregler. Der

skal

således opstilles en række krav til nummerpladeoperatørerne om fx økonomisk

sikkerhedsstillelse, årlig omsætning, ingen restancer til det offentlige samt

om sikker opbevaring af nummerplader. Samtidig vil nummerpladerne blive

leveret

forseglet og vil skulle benyttes i en bestemt rækkefølge, så der hele tiden

er

kontrol med, hvilke nummerplader som er i brug. Herudover vil operatørerne

blive underlagt en regelmæssig kontrol, ligesom de vil risikere betydelige

økonomiske og juridiske sanktioner, hvis de misbruger systemet. Snyderi med

nummerplader må derfor – ligesom i dag – forventes primært at kunne

ske ved

tyveri fra parkerede køretøjer.

1.2. Fremtidig offentlig organisering af

motorregistreringsopgaven og afgiftsopkrævningen

Med ovenstående forslag til reorganisering af

motorregistreringsområdet vil et stor antal opgaver vedr. motorregistreringen

overgå fra offentligt til privat regi. Tilbage står opgaver vedr.

registrering

af atypisk køretøjer, drift af det digitale motorregistreringssystem og

afgiftsopkrævning.

ToldSkat har qua deres rolle som skatte- og

afgiftsinddrivende myndighed i forvejen en række systemer til opkrævning af

skatter- og afgifter.

Det er vurderingen, at vægtafgift kan opkræves af ToldSkat,

hvorved det eksisterende system til opkrævning af vægtafgift mv. kan

integreres

i ToldSkats øvrige systemer. Det betyder, at der ikke skal drives to

afgiftsopkrævningssystemer, ligesom mindst 25 pct. af

udviklingskompleksiteten

i forbindelse med motorregistreringsopgaven skæres bort. - - -

I dag eksisterer der i høj grad de samme IT-systemer på

motorregistreringsområdet hos politiet og i ToldSkat specielt vedrørende

afgiftsopkrævningsdelen. En placering i ToldSkat vil medføre, at der ikke

skal

driftes et separat opkrævningssystem til vægtafgift.

ToldSkat vil desuden i fremtiden have en række komparative

fordele, idet ToldSkat allerede er i gang med at foretage de nødvendige

IT-arkitektoniske omlægninger, som konsulentundersøgelsen har påpeget

nødvendigheden

af i forbindelse med indførelse af digital motorregistrering.

Arbejdsgruppen foreslår på baggrund af ovenstående, at

udvikling og drift af et nyt digitalt motorregistreringssystem sker hos

ToldSkat, hvilket også var anbefalingen fra den gennemførte konsulentanalyse.

-

- -

1.3. Økonomiske fordele for borgere og virksomheder

Bilbranchen har længe udtrykt stor interesse for, at

forhandlerne selv kan forestå registreringsopgaven og udlevere nummerplader

til

kunderne. En reorganisering og digitalisering af motorregistreringsopgaven

medfører,

at forhandlere vil spare tid og ressourcer i forhold til at skulle henvende

sig

på et motorkontor. Omvendt kan der være en række mindre udgifter til

PC-udstyr

mv.

Forhandlerne vil ikke modtage betaling for registrering af

egne solgte køretøjer, men vil – ligesom (om)synsvirksomheder –

modtage

betaling fra staten for registrering af andres køretøjer. Erhvervet har

udtalt

sig positivt om en sådan løsning. Dette skal også ses i snæver sammenhæng med

de oven for beskrevne administrative lettelser for branchen. Det anslås

således, at erhvervslivet vil opnå (årlige) lettelser i størrelsesordenen 60

mio. kr. i form af tidsmæssige besparelser ved en digitalisering af

motorregistreringen.

Hertil kommer, at forsikringsselskaberne i dag betaler 7

kr. pr. forsikringsbevis, som skal håndteres af politiet. I alt er der på

årsbasis ca. 1 mio. af denne type transaktioner, som efter en digitalisering

af

motorregistreringen vil bortfalde. Forsikringsselskaberne vil således kunne

opnå en samlet besparelse på ca. 7 mio. kr. årligt.

Herudover vil der være en række administrative lettelser

for importørerne som følge af den elektroniske dokumenthåndtering i

forbindelse

med digital motorregistrering.

I forbindelse med fremsættelse af de nødvendige

lovændringer som følge af overgangen til digital motorregistrering vurderes

de

samlede administrative lettelser for erhvervslivet nærmere.

For den almindelige borger vil der primært være tale om en

markant tidsmæssig besparelse i forhold til i dag. Dels vil en handel hos en

forhandler i princippet kunne effektueres på én og samme dag, dels vil

borgeren

i forbindelse med almindelige privathandler kunne vælge at foretage hele

registreringsopgaven fra hjemmet via Internettet og derved opnå en

Internetrabat.

Samtidig vil borgeren opnå den fordel, at der med ca. 1.500 private og

offentlige operatører vil være væsentlig kortere til det nærmeste

”motorkontor”

end tilfældet er i dag. - - -

1.5. Fordele for borgere og virksomheder ved

digital motorregistrering

Etableringen af et digitalt motorregistreringssystem

indebærer en række betydelige forenklinger for myndigheder, importører,

forhandlere, forsikringsselskaber og private borgere:

Forhandlerne kan

digitalt anmelde et køretøj til registrering og påføre det nummerplader fra

eget lager. Forhandlerne sparer tid og ressourcer brugt på papirhåndtering og

afhentning af nummerplader ved personlig henvendelse på et af landets

nuværende

65 motorkontorer.

Borgere og

virksomheder skal fremover kun henvende sig ét sted i forbindelse med en

typisk

bilhandel, og vil i princippet kunne tage et nyerhvervet køretøj i brug samme

dag, som det er købt.

Importørerne kan

digitalt overføre typegodkendelsesdata og afgiftsdokumentation til det

digitale

motorregister. Det sparer importørerne for tid og ressourcer brugt til

manuelt

at udfylde og forsende type- og afgiftsattester.

Forsikringsselskaberne

kan tilmelde sig en digital liste af selskaber, hvorfra anmelderen af et

køretøj til registrering frit kan vælge. Det sparer forsikringsselskaberne

for

tid og ressourcer brugt på udarbejdelse og forsendelse af forsikringsbeviser.

Private borgere kan

ved privathandel med brugte køretøjer, hvor nummerpladerne ikke er fjernet,

registrere

køretøjet direkte fra deres hjemme-PC - og opnå rabat - og samtidig spare

turen

til et af landets nuværende 65 motorkontorer. Alternativt kan borgeren få

hjælp

fra et bredt net af ca. 1.500 private operatører. Borgerne vil således opleve

en væsentlig serviceforbedring i forhold til i dag.

Myndighederne kan

digitalt overføre alle data med relevans for motorregistrering til det

digitale

motorregister. Det sparer myndighederne for tid og ressourcer brugt til

(gen)indtastning af data, håndtering af papirdokumenter og fejlretning.«

Arbejdsgruppen anfører side 29-32 under overskriften »Digitalisering

og regelforenkling af motorregistreringen«:

»Sammenfatning af forslag

Myndighederne

Offentlige myndigheder har i dag en række administrative

opgaver i forbindelse med motorregistrering.

I den forbindelse udveksles der

mange papirdokumenter mellem ToldSkat, Færdselsstyrelsen, Rigspolitiet samt

syns- og omsynsvirksomhederne, og de samme data må indtastes flere steder.

I arbejdsgruppen er der udarbejdet en række forslag, som

skal forenkle og digitalisere myndighedernes arbejdsgange:

Ved import af brugte

personbiler, motorcykler og varebiler skal resultatet af køretøjets toldsyn

overføres digitalt til det digitale motorregister, så borgerne slipper for at

skulle forelægge resultaterne i papirform til ToldSkat. Borgerne skal således

i

princippet kun møde personligt frem hos synsvirksomhederne i forbindelse med

indregistreringen af et importeret brugt køretøj.

Ved eksport af brugte

køretøjer skal det digitale motorregister opdateres, såfremt der er udbetalt

godtgørelse af registreringsafgiften. Ved en evt. genregistrering vil

køretøjet

blive afvist fra indregistrering, indtil det digitale motorregister er

opdateret med oplysning om, at køretøjet er afgiftsberigtiget på ny hos

ToldSkat.

Ved syn af køretøjer

skal det digitale motorregister opdateres med resultatet af køretøjets syn,

så

oplysningerne ikke længere skal udveksles som papirdokumenter mellem

synsvirksomheden og motorkontoret.

Generelt skal det

digitale motorregister opdateres med de relevante oplysninger ved

indregistrering af køretøjer. Motorkontoret skal således ikke længere manuelt

indtaste en lang række oplysninger, og sende dokumenterne til arkivering i

Centralregisteret.

Ved udarbejdelse af

statistik for køretøjer kan Danmarks Statistik trække data direkte fra det

digitale motorregister i stedet for som i dag at trække data fra tre

forskellige registre uden fælles nomenklatur.

Importørerne

Importører af køretøjer bruger i dag mange ressourcer på at

udfærdige typeattester og tolddokumenter for fabriksnye køretøjer, som

indføres

i landet. Oplysningerne kan i det nuværende system ikke udveksles digitalt.

Det

betyder, at de samme oplysninger må indtastes flere steder, og at de i visse

tilfælde behæftes med fejl ved genindtastning.

I arbejdsgruppen er der udarbejdet en række forslag, som

skal forenkle og digitalisere importørernes arbejdsgange:

For EF-typegodkendte

køretøjer skal importørerne have mulighed for at levere de relevante data

direkte til det digitale motorregister, så typeattester i papirform ikke

længere skal udveksles mellem Færdselsstyrelsen, importører, forhandlere og

Centralregisteret for Motorkøretøjer. For standardtypegodkendte køretøjer

skal

Færdselsstyrelsen levere de relevante data direkte til det digitale

motorregister.

Ved afgiftsberigtigelse

af køretøjer skal toldcertifikatet afskaffes, så kontrollen i stedet kan

gennemføres via et opslag i det digitale motorregister, som skal dokumentere,

hvorvidt importøren eller forhandleren er registreret hos ToldSkat. Samtidig

afskaffes

tolddatapladen, der i dag anvendes som bevis over for politiet på, at

virksomheden

er registreret hos ToldSkat.

Forhandlerne

Forhandlere foretager i dag størstedelen af alle

nyregistreringer på vegne af køretøjets ejer. Forhandlerne bruger i den

forbindelse

betydelige ressourcer på at anmelde køretøjet til registrering og afhente

nummerplader ved personligt fremmøde på motorkontorerne.

I arbejdsgruppen er der udarbejdet en række forslag, som

skal forenkle og digitalisere forhandlernes arbejdsgange:

Ved anmeldelse af

køretøjer til registrering skal forhandleren have pligt til at indhente

skriftlig fuldmagt fra køretøjets ejer, som giver forhandleren mulighed for

digital registreringsanmeldelse. Dermed undgås personligt fremmøde på

motorkontoret.

I forbindelse med

nummerpladehåndteringen skal forhandleren have mulighed for at opbevare et

lager af nummerplader i sin forretning, så køber kan forlade forhandleren i

køretøjet med nummerplader umiddelbart efter, at handlen er afsluttet.

Forsikringsselskaberne

Forsikringsselskaberne bærer i kraft af den lovpligtige

ansvarsforsikring visse administrative byrder i forbindelse med

motorregistrering. Selskaberne bruger således i dag betydelige ressourcer på

at

udstede forsikringsbeviser og opdatere forsikringsoplysninger, når en kunde

skifter forsikringsselskab.

I arbejdsgruppen er der udarbejdet en række forslag, som

skal forenkle og digitalisere forsikringsselskabernes arbejdsgange:

Ved tegning af

lovpligtig ansvarsforsikring skal anmelderen digitalt kunne vælge

forsikringsselskab fra en liste af selskaber, som har tilsluttet sig

motorregistreringen. Dermed afskaffes forsikringsbeviset, som i dag udveksles

i

papirform mellem forsikringsselskaber og forhandler/borger samt

Centralregistreret for Motorkøretøjer.

Ved skift af

forsikringsselskab skal oplysningerne herom opdateres direkte i det digitale

motorregister, så motorkontoret ikke længere skal bruge ressourcer på manuel

indtastning af oplysningerne.

Borgerbetjeningen

Borgerne skal i dag anmelde et køretøj til registrering

eller afmelde et køretøj ved at henvende sig personligt på motorkontoret.

I arbejdsgruppen er der udarbejdet en række forslag, som

skal forenkle og digitalisere arbejdsgange i forbindelse med

borgerbetjeningen:

Ved privat ejerskifte

af et køretøj skal den nye ejer selv kunne indregistrere køretøjet digitalt,

så

det ikke længere er nødvendigt at henvende sig personligt på motorkontoret.

Den

nye ejer godtgør at være i besiddelse af den seneste registreringsattest ved

at

oplyse en kontrolkode, der skal fremgå af registreringsattesten. For at opnå

størst mulig sikkerhed for, at køretøjet er registreret til den rette ejer,

skal den nye ejer identificere sig selv med en digital signatur, jf. dog også

nedenfor om privat ejerskifte.

Ved refusion af

afgifter skal beløbet overføres direkte til borgerne via NemKonto, så det

ikke

længere er nødvendigt at udstede ca. 580.000 checks årligt til borgerne.«

Regeringen er i enig i disse anbefalinger.

Formålet med lovforslag er således at skabe det retlige

grundlag for at gennemføre digital motorregistrering og en delvis

privatisering

af administrationen.

3. Gældende ret

3.1.

Lovområder

Reglerne vedrørende registrering af køretøjer er delt

mellem transport- og energiministeren, skatteministeren og justitsministeren.

Under transport- og energiministeren henhører reglerne om

godkendelse og syn af køretøjer. Under skatteministeren henhører reglerne om

registrering af køretøjer og om afgift af køretøjer. Og under

justitsministeren

henhører færdselsloven i øvrigt, administration af reglerne om registrering

af

køretøjer og opkrævning af vægt- og vejbenyttelsesafgift.

Reglerne om syn og godkendelse af køretøjer fremgår primært

af lov nr. 473 af 9. juni 2004 om godkendelse og syn af køretøjer,

bekendtgørelse nr. 762 af 8. juli 2004 om godkendelse og syn af køretøjer,

bekendtgørelse

nr. 1126 af 22. november 2004 om virksomheder, der foretager syn af køretøjer

(synsvirksomhed) og bekendtgørelse nr. 473 af 9. juni 2004 om virksomheder,

der

foretager omsyn af køretøjer (Omsynsvirksomhed).

Reglerne om registrering af køretøjer fremgår primært af

færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005,

bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer

mv.,

og bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske

køretøjer i Danmark.

Reglerne om afgift af køretøjer fremgår af:

Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.

(registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december

2002

med senere ændringer.

Lov om vægtafgift af motorkøretøjer, jf. lovbekendtgørelse

nr. 978 af 4. december 2003 med senere ændringer.

Lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler,

jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002 med senere ændringer.

Lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

246 af 1. april 2003 med senere ændringer.

Der er udstedt en række bekendtgørelser med hjemmel i disse

afgiftslove.

3.2.

Centralregisteret for Motorkøretøjer

Centralregisteret for Motorkøretøjer administreres af

Rigspolitiet, der også udøver den myndighed, der er tillagt

Centralregisteret.

Den daglige administration af registreringen af køretøjer

sker i vidt omfang fra politiets 67 motorkontorer landet over.

I Centralregisteret registreres oplysninger om hvert enkelt

køretøj og om køretøjets tilhørsforhold.

Om køretøjet registreres ikke kun oplysninger om køretøjets

mærke og stelnummer, men også oplysninger om en række tekniske forhold

vedrørende køretøjet.

Om køretøjets tilhørsforhold registreres oplysninger om identiteten

af såvel køretøjets ejer som køretøjets bruger, hvis brugeren er forskellig

fra

ejeren, i form af navn, adresse og CPR- eller CVR-nummer.

I forbindelse hermed registreres oplysninger om eventuelle

tilladelser til særlig brug af køretøjet, f.eks. til erhvervsmæssig

godstransport eller personbefordring, oplysninger om syn af køretøjet,

oplysninger om forsikring af køretøjet, samt oplysninger om betaling af

vægtafgift, brændstofafgift og vejbenyttelsesafgift.

3.3.

Køretøjer, der skal registreres

Efter færdselslovens § 72 skal motorkøretøjer,

traktorer, knallerter, påhængs- og sættevogne samt campingvogne registreres

og

forsynes med nummerplader, før de tages i brug. Knallerter med en

konstruktivt

bestemt maksimal hastighed på højst 30 km. i timen (lille knallert) skal dog

som udgangspunkt kun registreres og forsynes med nummerplade, hvis knallerten

er erhvervet som fabriksny den 1. juli 2006 eller senere.

Med hjemmel i færdselslovens § 72 er det bestemt i

§ 3 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af

køretøjer mv., at andet påhængsredskab end campingvogn, der kobles til et

motorkøretøj, skal registreres og forsynes med nummerplader, inden køretøjet

tages i brug, hvis køretøjets konstruktion gør det muligt at trække det med

en

større hastighed end 30 km. i timen.

Det er endvidere bestemt i § 3 i bekendtgørelsen, at

motorredskab, der er indrettet og benyttes til befordring af gods, der ikke

er

nødvendigt for motorredskabets funktion, skal registreres og forsynes med

nummerplader,

inden køretøjet tages i brug. Dette gælder dog ikke et motorredskab, der er

bestemt til at føres af en gående, en minitruck, der kun i ubetydeligt omfang

såsom ved passage eller krydsning anvendes på offentlig vej, og en

gaffeltruck.

For så vidt angår traktorer, er de efter færdselslovens

§ 74 fritaget for registrering, hvis traktoren, med enkelte undtagelser,

ganske overvejende anvendes uden for vejene som træk- eller drivkraft for

arbejdsredskab.

Efter færdselslovens § 75 kan en traktor endvidere

anvendes på vejene i et nærmere bestemt videre omfang end anført i § 74,

hvis traktoren er godkendt dertil. En sådan godkendelse skal registreres og

traktoren skal føre en nummerplade.

Efter færdselslovens § 76 kan skatteministeren

fastsætte regler om benyttelse af udenlandske køretøj her i landet, herunder

om

hvornår der indtræder dansk registreringspligt. Denne bemyndigelse er

udnyttet

i bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske

køretøjer i Danmark.

3.4.

Fremgangsmåden ved registrering af køretøjer

Efter færdselslovens § 73 fastsætter skatteministeren

regler om registrering af køretøjer. Det er sket i bekendtgørelse nr. 1067 af

11. november 2005 om registrering af køretøjer mv.

Anmeldelse af et køretøj til registrering skal ske på en særlig

anmeldelsesblanket. Anmeldelse kan foretages af såvel køretøjets ejer som af

køretøjets bruger.

Ved anmeldelse af et køretøj til registrering skal der

forevises dokumentation for at køretøjet er i forskriftmæssig stand, at der

er

betalt registreringsafgift, at der er tegnet ansvarsforsikring og

dokumentation

for eventuel tidligere registrering. Herudover skal der, hvor det er

relevant,

forevises tilladelse til erhvervsmæssig godskørsel, særlig transport af

farligt

gods eller dyr, erhvervsmæssig personbefordring og udrykningskørsel.

Skal et køretøj synes og godkendes efter lov om godkendelse

og syn af køretøjer, skal det ske inden køretøjet anmeldes til registrering.

Hvis motorkontoret finder, at betingelserne for

registrering er opfyldte, foretager motorkontoret en foreløbig registrering

af

køretøjet, udsteder en kvittering for modtagelsen af anmeldelsen og udleverer

nummerplader til køretøjet. Herefter sender motorkontoret anmeldelsen til

Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Motorkontoret kan dog i visse tilfælde, hvor køretøjets

ejer eller bruger har behov for straks at få udstedt en registreringsattest,

udstede en tidsbegrænset registreringsattest, der er gyldig i op til 4 uger.

Finder Centralregisteret for Motorkøretøjer, at

betingelserne for en endelig registrering er til stede, foretages en endelige

registrering, og køretøjets ejer får tilsendt en registreringsattest. Finder

Centralregisteret for Motorkøretøjer, at betingelserne for registrering ikke

er

til stede, afvises køretøjet fra registrering, og kvitteringen eller en

tidsbegrænset registreringsattest samt nummerpladerne inddrages.

I visse tilfælde, hvor registreringsattesten oplyser om en

tilladelse til at bruge køretøjet til særlig transport eller på anden særlig

måde, skal registreringsattesten medbringes under kørslen og forevises

politiet

på forlangende.

Hvis et registreret køretøjs indretning eller udstyr ændres

på en nærmere bestemt måde, skal køretøjets ejer eller bruger anmelde

ændringen

til registrering. Det samme gælder, hvis køretøjet skifter ejer eller bruger,

eller en af disse flytter til udlandet.

Ved udstedelse af en ny registreringsattest for et brugt

køretøj, skal den gamle registreringsattest afleveres.

3.5.

Nummerplader

Efter færdselslovens § 72 skal et køretøj, der

registres, forsynes med nummerplader, før det tages i brug.

Efter færdselslovens § 73 fastsætter skatteministeren

regler om brug af nummerplader. Det er sket i bekendtgørelse nr. 1067 af 11.

november 2005 om registrering af køretøjer mv.

Herefter skelnes der mellem almindelige nummerplader,

ønskenummerplader, historisk korrekte emaljenummerplader, en 3. nummerplade,

grænsenummerplader og nordiske grænsenummerplader. Dertil kommer faste og

løse

prøveskilte.

Udgangspunktet er, at et køretøj skal være forsynet med to

nummerplader, der placeres henholdsvis foran og bag på køretøjet.

Motorcykler,

knallerter, påhængskøretøjer og traktorer skal kun være forsynet med en

nummerplade, der placeres bag på køretøjet.

3.6.

Betaling

I færdselslovens §§ 124 j-124 p er der fastsat

bestemmelser om betaling for de enkelte arter af nummerplader, for ændring af

registrerede oplysninger og for genpart af registreringsattesten mv.

Efter færdselslovens § 88 a, stk. 1, 3. pkt., kan

skatteministeren fastsætte regler, der fritager visse personer med handicap

for

betaling for nummerplader. Det er sket i § 81 i bekendtgørelse nr. 1067

af

11. november 2005 om registrering af køretøjer mv.

3.7.

Opkrævning af afgifter

På grundlag af de oplysninger, der er registreret i

Centralregisteret for Motorkøretøjer, opkræver Rigspolitiet vægtafgift,

brændstofforbrugsafgift og vejbenyttelsesafgift.

Betales afgiften ikke rettidigt, og efterkommes

erindringsskrivelser ikke, anmodes politiet om at inddrage køretøjets

nummerplader.

4. Lovforslaget

4.1. Lov

om registrering af køretøjer

Der stilles forslag om, at de nuværende regler om

registrering af køretøjer udskilles fra færdselsloven i en selvstændig lov om

registrering af køretøjer. Heri medtages tillige bestemmelser om privates

registrering af køretøjer.

Regler om registrering og nummerering af køretøjer er

historisk set begrundet i et ønske om at kunne finde frem til ejeren af et

køretøj med henblik på at gøre erstatningsansvar og eventuelt strafansvar

gældende. I dag er registreringsordningen tillige grundlaget for beskatningen

af køretøjer.

En privatisering af registreringsopgaven forudsætter

udvikling af digitale løsninger.

Derfor, og under hensyn til færdselslovens karakter og

omfang, er det fundet hensigtsmæssigt at udskille disse regler i en

selvstændig

lov, og henlægge administrationen til told- og skatteforvaltningen.

Denne udskillelse af reglerne om registrering af køretøjer

ændrer ikke på færdselspolitiets hidtidige opgaver med at kontrollere, at

køretøjer er registreret forskriftsmæssigt og overholder reglerne om

nummerplader.

4.2.

Køretøjsregisteret

Der stilles ikke forslag om at ændre ved, at det er en

statslig opgave at drive et landsdækkende register over køretøjer.

Denne opgave er hidtil varetaget af politiet. Fra

formentlig den 1. januar 2008 vil opgaven blive overført til told- og

skatteforvaltningen som led i digitaliseringen og privatiseringen af

ordningen

med registrering af køretøjer, jf. omtalen heraf ovenfor under punkt 1.2.

Der er som udgangspunkt heller ikke planer om, at der skal

registreres andre oplysninger om køretøjer eller om deres tilhørsforhold end

i

dag. Dog vil der fremover blive registreret oplysninger om nye og importerede

brugte køretøjer, der endnu ikke har fået nummerplader.

Men driften af Køretøjsregisteret vil i højere grad end det

er tilfældet med Centralregisteret for Motorkøretøjer blive baseret på

digitale

løsninger, således at den nuværende udveksling af oplysninger mellem

registeret

og forskellige leverandører eller brugere fremover kan ske digitalt. Og der

vil

blive åbnet for, at borgere og virksomheder kan foretage registreringer.

Der skabes samtidig mulighed for at samle al kontakt med

det offentlige om registrering mv. af et køretøj ét sted.

4.3.

Køretøjer, der skal registreres

Der stilles ikke forslag om at ændre på de gældende regler

for, hvilke køretøjer der skal registreres, jf. §§ 1-4.

Men der stilles forslag om at lovfæste, i hvilket omfang

andre påhængsredskaber end campingvogne skal registreres. Disse regler er i

dag

fastsat administrativt i § 3 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november

2005 om registrering af køretøjer mv.

Der stilles heller ikke forslag om at ændre på de gældende

regler for den anvendelse, der kan gøres af et køretøj, uden at der indtræder

pligt til at registrere køretøjet, jf. §§ 2-5.

4.4.

Autorisation af operatører

Det foreslås, at forhandlere af køretøjer og virksomheder,

der er godkendt af Færdselsstyrelsen til at syne eller omsyne køretøjer, skal

kunne autoriseres til at varetage opgaver vedrørende registrering af

køretøjer.

Autoriserede virksomheder skal have adgang til at

indregistrere og omregistrere i Køretøjsregisteret samt til i øvrigt at ændre

registrerede oplysninger, der ikke længere er korrekte, eller til at supplere

registrerede oplysninger. Disse virksomheder skal også kunne udlevere

nummerplader til nyregistrerede køretøjer.

Derimod skal autoriserede virksomheder ikke kunne

afregistrere et køretøj eller modtage nummerplader fra et afregistreret

køretøj

til destruktion. Disse opgaver skal fortsat varetages af staten, det vil sige

af told- og skatteforvaltningen, fordi der herved skabes en vis sikkerhed

for,

at et afmeldt køretøj ikke længere bruges.

Af praktiske grunde vil registreringsattester blive

udskrevet centralt af told- og skatteforvaltningen og sendt til køretøjets

ejer. Men ved indregistrering af et køretøj vil en autoriseret operatør,

ligesom motorkontorerne i dag, kunne give en kvittering for anmeldelsen og

udlevere nummerplader, så køretøjet kan bruges med det samme.

Afgrænsningen af opgavefordelingen mellem told- og

skatteforvaltningen og autoriserede virksomheder vil blive baseret på, at

autoriserede virksomheder ikke skal kunne udøve forvaltningsmyndighed. Men i

faktisk forvaltningsvirksomhed indgår en række vurderinger, f.eks. om der er

fremlagt fornøden dokumentation til at registrering kan ske. Her vil det

blive

tillagt afgørende betydning, i hvilket omfang der i det digitale

registreringssystem

kan indlægges kontrolfunktioner, der automatisk kan spærre for urigtige eller

mangelfulde oplysninger. Opstår der i øvrigt uenighed mellem en autoriseret

virksomhed og en borger om en registrering, må uenigheden forelægges told- og

skatteforvaltningen til afgørelse.

Skulle det forekomme, at en registrering er ulovlig, er

registreringen ugyldig.

Told- og skatteforvaltningen vil som offentlig myndighed

kunne foretage registreringer i Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader.

Ud

over afregistreringer og modtagelse af nummerplader, vil told- og

skatteforvaltningen

skulle stå for registrering af atypiske køretøjer som eksempelvis

invalidebiler

og diplomatbiler og andre særlige opgaver, der ikke umiddelbart kan løses

digitalt. Told- og skatteforvaltningen skal også fungere som en slags

”offentlig ventil”, som sikrer en bæredygtig privatiseret model,

således af

borgere og virksomheder altid kan henvende sig til told- og

skatteforvaltningen

og få løst registreringsopgaver mv.

I øvrigt skal told- og skatteforvaltningen føre kontrol

med, at autoriserede virksomheder overholder betingelser og vilkår for

autorisationen.

De virksomheder, der kan få en autorisation, er

virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med køretøjer.

Den omsætning af køretøjer, der kan begrunde en

autorisation, behøver ikke kun at være en omsætning af biler, motorcykler

eller

traktorer, men det kan også være en omsætning af f.eks. campingvogne eller

knallerter. Det afgørende er, at omsætningen er med køretøjer, der skal

registreres i Køretøjsregisteret, før de tages i brug, jf. §§ 2-4.

Men virksomhederne skal kunne dokumentere en vis

erhvervsmæssig omsætning af køretøjer og dermed et vist behov for at kunne

registrere køretøjer.

Ikke kun forhandlere af køretøjer kan autoriseres, men også

virksomheder, der af Færdselsstyrelsen efter § 5 i lov om godkendelse og

syn af køretøjer er godkendte til at foretage syn eller omsyn af køretøjer.

Færdselsstyrelsen

har ved begyndelsen af 2006 godkendt omkring 70 virksomheder til at foretage

syn og omkring 155 virksomheder til at foretage omsyn, og der er en fortsat

tilgang af ansøgninger om godkendelse.

Det vil blive tilstræbt, at der i alt ikke autoriseres mere

end omkring 1.500 virksomheder til at registrere køretøjer mv. Hermed skønnes

landet dækket, samtidig med at der kan opretholdes en vis erfaring i

virksomhederne

med registreringsopgaven.

Det er opstillet fire grundlæggende betingelser for en

autorisation, hvoraf nr. 2 dog ikke gælder for syns- eller

omsynsvirksomheder.

Det er:

1)

Virksomheden skal

have et fast forretningssted her i landet.

2)

Virksomheden skal

erhvervsmæssigt handle med køretøjer af den type, der skal registreres, før

de

tages i brug, jf. § 2.

3)

Virksomheden må

ikke have gæld til staten.

4)

Virksomheden må

ikke være i betalingsstandsning eller under konkurs eller likvidation.

En virksomhed, der ikke opfylder disse basale betingelser,

kan ikke autoriseres, og en autoriseret virksomhed, der ophører med at

opfylde

disse betingelser, mister autorisationen.

Betingelsen i nr. 2 vil af skatteministeren blive suppleret

af betingelser om, at en virksomhed som minimum skal have et vist antal

handler

årligt, for at blive autoriseret (en bagatelgrænse).

Betingelse nr. 3 vil blive administreret således, at en

autoriseret virksomhed med gæld til staten kan undgå at miste autorisationen,

hvis virksomheden straks, den får en rykker for gældens betaling, bringer

gælden

ud af verden eller stille fuldt betryggende sikkerhed for gældens betaling

tilligemed morarenter. Straks vil sige samme dag eller dagen efter.

Efter forslaget kan told- og skatteforvaltningen tillade,

at en overtrædelse af betingelserne i nr. 2 eller 3 ikke medføre bortfald af

autorisationen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Sådanne særlige

omstændigheder kan være sygdom eller en anden ganske uforudset begivenhed,

der

med overvejende sandsynlighed kan vurderes til kun at være midlertidig.

Er virksomheden en personligt ejet virksomhed, vil

autorisationen blive givet til ejeren. Er virksomheden et selskab, vil

autorisationen blive givet til selskabet som sådan.

Efter forslaget kan skatteministeren fastsætter nærmere

reglerne for udstedelse af en sådan autorisationer. Denne bemyndigelse skal

ses

i sammenhæng med, at det er af væsentlig betydning, at der er knyttet en høj

grad af sikkerhed til registrering af køretøjer og administrationen af

nummerplader. Dertil vil autoriserede virksomheder for staten skulle

administrere betalinger fra borgere for omregistreringer mv.

Skatteministeren kan således stille vilkår for

autorisationer, f.eks. krav til virksomhedens arbejdsprocesser omkring

løsningen af registreringsopgaven, krav til håndteringen af nummerplader,

krav

om regnskab med betaling for nummerplader og registreringer mv., krav om

afregning af modtagne betalinger for registreringer, krav om uddannelse af

personale,

krav om sikkerhedsprocedurer i forbindelse med behandling af data i

Køretøjsregisteret mmm.

Skatteministeren kan fastsætte regler om tilbagekaldelse af

en autorisationen, hvis vilkår for autorisationen, fastsat af

skatteministeren,

ikke overholdes.

Der vil skulle føres kontrol med, at autoriserede

operatører overholder betingelser og vilkår for autorisationen. Kontrollen

vil

skulle rettes mod virksomhedens arbejde med registrering i

Køretøjsregistreret,

håndtering af nummerplader og regnskab med betaling for nummerplader,

registreringer mmm.

4.5. Privat handel med et køretøj

Skatteministeren vil med hjemmel i § 1, stk. 3,

fastsætte regler om borgernes adgang til at registrere ejerskifte på et

køretøj, der er handlet privat.

Det vil være omregistrering som nævnt i § 11 og

§ 12, herunder korrektion af registrerede oplysninger som f.eks. ny ejer

eller bruger af køretøjet. I sådanne tilfælde vil der ikke skulle ske skift

af

nummerplader.

4.6.

Betaling

Det stilles ikke forslag om at ændre på de beløb, der skal

betales for nummerplader og ændret registrering mv., jf. §§ 8-13.

Betaling skal som udgangspunkt ske kontant.

Efter lovforslaget er skatteministeren bemyndiget til at

fastsætte regler om betalingen. Skatteministeren kan herunder fastsætte

regler

om, at betalingen kan ske med betalingskort eller over en mellemregningskonto

med staten.

For så vidt angår betaling i forbindelse med en privat

omregistrering, vil registreringsattesten først blive udskrevet, når told- og

skatteforvaltningen har modtaget betalingen.

Autoriserede virksomheder vil skulle afregne betalinger for

nummerplader og omregistreringer mv. over en mellemregningskonto (en

skattekonto) med told- og skatteforvaltningen. Der forventes at blive fremsat

lovforslag om en ordning med skattekonti i foråret 2006.

Efter lovforslaget gives der rabat til private, herunder

til ikke-autoriserede virksomheder, der indberetter omregistrering over

internettet, og der gives autoriserede virksomheder en godtgørelse for

registreringer mv. vedrørende køretøjer, der ikke handles som led i

virksomheden.

Rabat-/godtgørelsesordningerne baseres på det overordnede

princip, at den besparelse, det offentlige opnår ved at private løser opgaver

for det offentlige, helt eller delvis skal komme den eller de pågældende

private til gode.

Størrelsen af henholdsvis rabatten og godtgørelsen vil,

inden for en ramme på op til 25 mio. kr. det første år, blive fastlagt efter

den besparelse for staten, der er knyttet til henholdsvis indberetning over

internettet og registrering ved autoriserede virksomheder. Rabatten pr.

transaktion vil således blive mindre end godtgørelsen pr. transaktion. Ved

udmøntning af godtgørelsesordningen vil det komme på tale at fastsætte

transaktionsgodtgørelsen

efter, om transaktionen er en indregistrering eller en omregistrering.

Skatteministeren fastsætter regler for ordningen med

rabat/godtgørelse.

Godtgørelsen vil være skattepligtig indkomst for den

autoriserede virksomhed, og der skal betales moms af godtgørelsen.

En autoriseret virksomhed skal som udgangspunkt ikke betale

moms af en kundes betaling efter §§ 8-12. Det er imidlertid SKAT’s

vurdering,

at hvis en autoriseret virksomhed giver kunden et nedslag i priser som nævnt

i

§§ 8-12, skal den autoriserede virksomhed betale moms af prisen.

4.7.

Kontrol

Virksomheder, der autoriseres til at registrere i

Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader, skal overholde en række særlige

betingelser og vilkår, jf. punkt 4.4. ovenfor.

Told- og skatteforvaltningen skal føre en løbende kontrol

med, at disse betingelser og vilkår overholdes.

Selv om det i og for sig kan gøres til vilkår for en

autorisation, at told- og skatteforvaltningen har sådanne kontrolbeføjelser

over for den autoriserede virksomhed, er det fundet rigtigst særskilt at

lovfæste disse kontrolbeføjelser.

Der foreslås derfor en lovfæstelse af, at told- og

skatteforvaltningen til brug for denne kontrol har ret til at indhente

oplysninger fra en autoriseret virksomhed og til at foretage kontrol på

stedet

i en autoriseret virksomhed.

Denne ret til kontrol er alene en ret til at kontrollere,

at betingelser og vilkår for autorisationen overholdes. Kontrollen skal

derfor

være rettet mod virksomhedens arbejde med registrering i Køretøjsregistreret,

håndtering af nummerplader, regnskab med betaling for nummerplader og

registreringer.

Administrationen af disse kontrolbeføjelser skal ske i

overensstemmelse med reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens

anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr.

847

af 8. september 2005.

4.8.

Adgang til oplysninger i Køretøjsregisteret

I Køretøjsregisteret registreres oplysninger om hvert

enkelt køretøj og om køretøjets tilhørsforhold.

I registeret vil der ikke kun blive registreret de

oplysninger, der i dag fremgår af registreringsattesten, men også oplysninger

om den dokumentation, der er fremlagt i forbindelse med registreringen, og

oplysninger om importerede køretøjer, der endnu ikke er taget i brug.

Køretøjsregisteret vil blive administreret af told- og

skatteforvaltningen, der bliver dataansvarlig for registeret.

Indberetning af oplysninger til registeret skal kunne

foretages af køretøjets ejer eller den, ejeren bemyndiger dertil, af

autoriserede operatører, af forsikringsselskaber og af syns- eller

omsynsvirksomheder. Disse interessenter skal også kunne hente oplysninger i

Køretøjsregisteret.

Efter lovforslaget bemyndiges skatteministeren til, inden

for rammerne af persondataloven, at fastsætte regler om adgangen til

oplysninger i Køretøjsregisteret. Denne bemyndigelse vil blive udøvet i

samarbejde med Datatilsynet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at registreringen af

køretøjer delvis privatiseres.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med et principielt

ønske om at give offentligheden adgang til oplysninger i det offentlige, hvor

der ikke er væsentlige modstridende interesser som f.eks. ved personfølsomme

eller erhvervsfortrolige oplysninger.

Det er tanken, at skatteministeren fastsætter regler,

hvorefter en borger kan få oplysninger om sit køretøj ved brug af køretøjets

registrerings- eller stelnummer, en særligt kontrolkode, der kan fremgå af

registreringsattesten eller på anden særlig måde, og den pågældendes digitale

signatur. Herved muliggøres, at ejeren eller brugeren af køretøjet løbende

kan

se alt, hvad der er registreret om køretøjet.

Det er tanken, at autoriserede virksomheder skal have

adgang til oplysninger om et køretøj ved brug af køretøjets registrerings-

eller stelnummer, den særligt kontrolkode vedrørende køretøjet (udleveres af

køretøjets ejer), og en særlig digital signatur, der er knyttet til

autorisationen. Denne særlige digitale signatur skal kun give adgang til de

oplysninger om et køretøj, der er nødvendige for at den autoriserede

virksomhed

kan løse registreringsopgaven.

Herudover skal autoriserede virksomheder have adgang til

registrerede oplysninger om nye køretøjer, der endnu ikke er registreret med

nummerplader

her i landet, ved at oplyse køretøjets stelnummer og den særlige digitale

signatur, men uden brug af en særlig kontrolkode. Det samme skal gælde for

importerede brugte biler.

Det er tanken, at forsikringsselskaber og syns- eller

omsynsvirksomheder på tilsvarende måde skal have adgang til registrerede

oplysninger.

Denne adgang for forsikringsselskaber skal ses i lyset af

kravet i færdselsloven om ansvarsforsikring af motordrevne køretøjer.

Denne adgang for syns- og omsynsvirksomheder skal ses i lyset

af, at en række køretøjer kun kan registreres, hvis de er godkendt af en

syns-

eller omsynsvirksomhed, og at et registreret køretøj skal afregistreres, hvis

det ikke rettidigt fremstilles til syn. Disse virksomheder vil således skulle

indberetter oplysninger til og trække på oplysninger i Køretøjsregisteret.

Der er ikke planer om at fastsætte regler om offentlige

myndigheders adgang til oplysninger i Køretøjsregisteret. Her vil de

almindelige regler i persondataloven og eventuelle regler i særlovgivningen

gælde.

4.9.

Strafansvar

Efter færdselslovens § 118 ifaldes der straf i form af

bøde, hvis et køretøj, der skal registreres, tages i bruges uden registrering

og montering af nummerplader. Strafansvaret ifaldes, hvis der er handlet

forsætligt eller uagtsomt.

Efter samme bestemmelse i færdselslovens kan der i

forskrifter, der er udstedt i medføre af loven, fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Bemyndigelsen i færdselsloven

er

udnyttet i § 83 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om

registrering af køretøjer mv.

Og efter samme bestemmelse i færdselsloven kan der pålægges

selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapital.

Det foreslås, at disse strafansvar videreføres.

Det er tanken, at skatteministeren fastsætter straf i form

af bøde for autoriserede virksomheder, der overtræder vilkår for

autorisationen, fastsat af skatteministeren. Et sådan stafansvar vil dog kun

blive pålagt, når der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Efter retsplejelovens § 924, stk. 4, kan

justitsministeren fastsætte regler om, at bødeforlæg ved nærmere angivne

overtrædelser af færdselsloven kan gives af en polititjenestemand i

umiddelbar

forbindelse med lovovertrædelsen, hvis lovovertrædelsen kan afgøres efter

faste

bødesatser med en bøde på ikke over 1.000 kr.

Det foreslås, at der også fremover skabes mulighed for, at

sager om overtrædelse af regler om registrering af køretøjer skal kunne

afsluttes med bødeforlæg, der gives af en polititjenestemand.

Det foreslås, at straffesager efter denne nye lov

almindeligt skal kunne afsluttes administrativt af told- og

skatteforvaltningen,

hvis den pågældende erkender sig skyldig og erklære sig rede til at betale en

nærmere angiven bøde inden for en nærmere angiven tid. Kan en sådan enighed

ikke opnås, skal spørgsmålet om strafansvar straks overgives til

anklagemyndigheden

til prøvelse for en dommer.

De særlige regler for forsvarebistand i skattesager finder

ikke anvendelse i sager om strafansvar efter lov om registrering af

køretøjer.

Her vil det bero på de almindelige regler om forsvarerbistand i

retsplejeloven,

om der er ret til forsvarebistand i disse sager.

4.10.

Adgang til at klage

Forvaltning af reglerne om registrering af køretøjer er

ikke forvaltning af lovgivning om skatter, jf. § 1 i

skatteforvaltningsloven. Dermed gælder skatteforvaltningsloven ikke for

forvaltningen af reglerne om registrering af køretøjer.

Efter lovforslaget og kommende regler udstedt efter loven

vil reglerne om registrering af køretøjer blive administreret af told- og

skatteforvaltningen.

Efter lovforslaget vil afgørelser truffet af told- og

skatteforvaltningen kunne påklages til Landsskatteretten. I Landsskatteretten

vil disse klager blive afgjort uden medvirken af retsmedlemmer

(kontorafgørelser), medmindre retspræsidenten bestemmer, at omstændighederne

ved en konkret klage taler for, at klagen afgøres under medvirken af

retsmedlemmer.

Landsskatterettens behandling af disse klager skal i øvrigt

ske efter de almindelige regler herfor i skatteforvaltningsloven, herunder at

der ikke skal betales for klage i sager, der afgøres uden medvirken af

retsmedlemmer.

Dog kan der ikke udmeldes syn og skøn ved Landsskatterettens behandling af en

sådan klage.

Efter lovforslaget vil prøvelse af Landsskatterettens

afgørelser ske efter de almindelige regler herfor i skatteforvaltningslovens

kapitel 17. Det betyder bl.a., at et sagsanlæg herom sker ved Landsretten.

Der vil ikke blive ydet omkostningsgodtgørelse ved

Landsskatterettens eller domstolenes behandling af en sådan klage.

4.11.

Opkrævning af afgifter

Oplysninger om opkrævning af vægtafgift,

brændstofforbrugsafgift og vejbenyttelsesafgift vil blive registreret i det

kommende Køretøjsregister.

Told- og skatteforvaltningen overtager denne opkrævningsopgave

fra Rigspolitiet.

Der stilles i øvrigt ikke forslag til ændring af reglerne

for opkrævning af disse afgifter.

5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5.1. For

staten

Lovforslaget vil give staten en mindre årlig indtægt fra

omregistreringer som følge af, at der gives rabat ved omregistrering over

internettet. Størrelsen af denne mindre indtægt beror på skatteministerens

udmøntning af rabatordningen, men rabatten forventes at blive fastsat med op

til 4 mio. kr. det første hele år.

Staten vil få en merindtægt som følge af, at godtgørelsen

på omkring 20 mio. kr. årligt til autoriserede virksomheder er skatte- og

momspligtig.

5.2. For

kommunerne

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for

kommunerne.

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

6.1. For

staten

En implementering af forslaget skønnes med betydelig

usikkerhed og med de nedenfor angivne forbehold mv. at medføre

engangsomkostninger på ca. 50 – 60 mio. kr., samt engangsomkostninger af

en

ukendt størrelse til systemomlægninger i Domstolsstyrelsen, og årlige

driftsomkostninger på ca. 12 mio. kr

.

Desuden skønnes forslaget at

medføre et mindreforbrug af årsværk i staten på i størrelsesorden 130 –

140 årsværk.

Hertil kommer løbende omkostninger i form af godtgørelse

til autoriserede virksomheder for udførelse af registreringer vedrørende

køretøjer, der ikke handles som led i den pågældendes virksomhed. Størrelsen

af

denne omkostning beror på skatteministerens udmøntning af

godtgørelsesordningen, men godtgørelsen forventes at blive fastsat med op til

20 mio. kr. det første hele år.

Baggrunden for skønnet er følgende:

Driftsomkostninger - årsværksforbrug

Det er skønnet, at personaleforbruget hos Politiet på

motorregistreringsområdet hidtil har udgjort ca. 245 årsværk (ifølge

Finansministeriets

rapport), som vil kunne reduceres som følge af indførelsen af digital

motorregistrering.

Ressourceforbruget til varetagelse af

motorregistreringsopgaven m.v. i SKAT’s regi efter gennemførelse af

lovforslaget

skønnes til ca. 100 - 110 årsværk, når digitaliseringen i forhold til borger

og

virksomheder er fuldt ud gennemført i år 3 til 4. I år 1 forventes på

baggrund

af skøn over digitaliseringsgraden, at der skal anvendes ca. 180 – 190

årsværk

og i år 2 ca. 140 - 150 årsværk til at løse opgaven.

Desuden er skønnet et merforbrug på 5 årsværk til en

systematisk kontrol af nummerpladeoperatørernes beholdning af nummerplader.

Øvrige driftsomkostninger

Øvrige driftsomkostninger skønnes til ca. 12 mio. kr.

årligt. Afhængigt af valget af systemleverandør m.v. kan der komme yderligere

udgifter til selve driftsetableringen.

Det bemærkes, at dertil kommer udgifterne til produktion og

forsendelse af nummerplader samt porto, som dog samlet skønnes at blive stort

set uændrede i forhold til i dag

Engangsomkostninger

Engangsudgifter til systemudvikling samt udgifter til

eksterne konsulenter m.m. skønnes til i størrelsesordenen 50-60 mio. kr.

Skønnet er behæftet med stor usikkerhed, bl.a. i relation

til nødvendig bearbejdning af data i forbindelse med konvertering fra det

nuværende CRM3 til det nye DMR, samt afklaringen med de mange eksterne

interessenter,

som kan føre til uforudsete krav til systemets grænseflader.

Desuden afsættes ca. 1 mio. kr. til information i 2007 til

henholdsvis vejledning og pjece samt til annoncering, jf.

kommunikationsplanen.

Hertil kommer et beløb til tilpasning af

tinglysningsregisteret, Bilbogen, til det nye Køretøjsregister. Omfanget af

denne omkostning beror på den tekniske udformning af Køretøjsregisteret.

6.2. For

regioner og kommuner

Lovforslaget har ikke særlige administrative konsekvenser

for regioner og kommuner.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

7.1.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget har den økonomiske konsekvens for

erhvervslivet, at autoriserede virksomheder får en godtgørelse for at

registrere køretøjer mv., der ikke handles som led i den autoriseredes

virksomhed.

7.2.

Administrative konsekvenser

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har haft lovforslaget til

vurdering i et virksomhedspanel.

De årlige lettelser for importører, forhandlere og

forsikringsselskaber er vurderet til samlet omkring 48 mio. kr.

Hertil kommer lettelser af samme karakter som de, der sker

for borgerne, jf. punkt 8 nedenfor, hvoraf den største fordel vil være, at

virksomheden selv kan omregistrere over internettet.

Det har ikke været muligt på det foreliggende grundlag at

vurdere størrelsen af erhvervslivets engangsudgifter ved omstilling til den

nye

registreringsordning.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Den planlagte digitalisering og privatisering af

motorregistreringen vil gøre det meget enklere for borgerne at få

indregistreret

eller omregistreret køretøjer.

I almindelighed vil borgeren kun skulle henvende sig et

sted og kun en gang for at få ordnet registreringen. Har registreringen en

sådan karakter, at der ikke skal udleveres eller afleveres nummerplader, vil

borgeren selv kunne foretage omregistreringen over internettet og med rabat.

Dækningen landet over med steder, hvor der kan ske

registrering og udlevering af nummerplader, vil blive meget mere finmasket

end

i dag.

Som udgangspunkt vil en borger, der køber en bil, kunne

komme ud at køre samme dag, som handlen indgås.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. EU-retlige aspekter

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af

lovforslag

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner

Merindtægt som følge af, at godtgørelsen til

autoriserede virksomheder er skatte- og momspligtig.

Lovforslaget vil give staten en mindre årlig indtægt fra

omregistreringer som følge af, at der gives rabat ved omregistrering over

internettet. Størrelsen af denne mindre indtægt beror på udmøntning af

rabatordningen, men rabatten forventes at blive på op til 4 mio. kr. det

første hele år.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

regioner

Lovforslaget skønnes at indebære et mindreforbrug af

årsværk i staten på i størrelsesorden 130 – 140 årsværk.

Lovforslaget har ingen særlige konsekvenser for kommuner

eller regioner, men samme konsekvenser som for borgerne i almindelighed.

Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed og visse

forbehold mv. at indebære engangsomkostninger på ca. 50 – 60 mio. kr.,

samt

engangsomkostninger af en ukendt størrelse til systemomlægninger i

Domstolsstyrelsen,

og årlige driftsomkostninger på ca. 12 mio. kr

.

Hertil kommer løbende omkostninger i form af godtgørelse

til autoriserede virksomheder for udførelse af registreringer vedrørende

køretøjer, der ikke handles som led i den pågældendes virksomhed. Størrelsen

af denne omkostning beror på udmøntningen af godtgørelsesordnin-gen, men

godtgørelsen

forventes at blive på op til 20 mio. kr. det første hele år.

Lovforslaget har ingen særlige konsekvenser for kommuner

eller regioner.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Årlige besparelser på omkring 48 mio. kr.

Hertil kommer lettelser af samme karakter som de, der

sker for borgerne.

Engangsudgifter af et ukendt omfang.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Den planlagte digitalisering og privatisering af motorregistreringen

vil gøre det meget enklere for borgerne at få indregistreret eller

omregistreret

køretøjer.

Som udgangspunkt vil en borger, der køber en bil, kunne

komme ud at køre samme dag, som handlen indgås.

Den borger, der omregistrerer over internettet, vil få

en rabat på prisen for omregistreringen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

11. Kommunikationsplan

SKAT vil i god tid, inden lovforslaget får virkning,

iværksætte en række informationsinitiativer over for forhandlere,

synsvirksomheder,

omsynsvirksomheder og borgere.

Der vil blive udarbejdet en skriftlig vejledning målrettet

til forhandlere og syns-/omsynsvirksomheder, som desuden vil blive grundigt

instrueret i deres nye opgaver.

Borgerne vil blive informeret via en pjece, som vil kunne

hentes hos skattecentre, biblioteker, kommunale borgerbetjeninger,

forhandlere

og syns-/omsynsvirksomheder samt politiets motorkontorer (indtil de

nedlægges).

Der vil desuden blive iværksat en landsdækkende annoncekampagne.

SKAT vil endvidere informere om de nye regler på sin

hjemmeside,

www.skat.dk.

Forskellige presseinitiativer vil blive overvejet.

12. Høring

Udover relevante ministerier har lovforslaget været sendt i

høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens

Handels- og Industriforening i Danmark, Centralforeningen af Autoreparatører

i

Danmark, Danmarks Knallert Union, Danmarks Motor Union, Dansk

Automobilforhandler Forening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk

Bilforhandler

Union, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Dansk Forening for

International

Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Handel og Service, Danske

Motorcyklisters

Råd, Danske Speditør Forening, Datatilsynet, Dansk Industri, Dansk Transport

og

Logistik, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Den Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervenes Transportudvalg,

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, Finans og Leasing,

Finansrådet, Forbrugerrådet,

FDM, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen

Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune,

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Håndværksrådet,

IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Landsbrugsrådet, Landsskatteretten, MC-Touring Club Danmark, Motorcykel

Importør Foreningen, Motorcykelbranchens Landsforbund, Politidirektøren i

København, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,

Rigsadvokaten,

Rigspolitichefen, SKAT, og Ældre Sagen.

Som bilag er medtaget en oversigt over modtagne

bemærkninger til lovforslaget og kommentarer til bemærkningerne.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter bestemmelsen sker der en samlet registrering af køretøjer

i et Køretøjsregister.

Køretøjsregisteret administreres af told- og

skatteforvaltningen.

Kommunale redningskøretøjer registreres i

Køretøjsregisteret, men vil i samme omfang som hidtil kunne anvende egne

nummerplader.

Efter

stk. 2

registreres oplysninger om hvert

enkelt køretøj og om køretøjets tilhørsforhold. Som hidtil vil der bl.a.

blive

registreret oplysninger om køretøjets mærke og stelnummer, tekniske data,

eventuelle frister for fremstilling af køretøjet til syn, betaling af

vægtafgift mv. og oplysninger til identifikation af køretøjets ejer eller

bruger.

Fremover vil der også blive registreret oplysninger om

importerede køretøjer, der endnu ikke er registreret til brug på vejene og

dermed endnu ikke er tildelt nummerplader.

Efter

stk. 3

fastsætter skatteministeren regler

for den fremgangsmåde, der skal følges ved registrering af køretøjer i

Køretøjsregisteret, jf. i dag bekendtgørelser nr. 1067 af 11. december 2005

om

registrering af køretøjer mv.

De hidtidige regler bygger på, at indberetning til

registrering sker ved motorkontorernes foranstaltning og baseret på

papirhåndtering. Fremover vil denne opgave blive delvis privatiseret og

baseret

på digitale løsninger. Det vil nødvendiggøre nye procedurer, der endnu ikke

er

fastlagt i detaljer.

Efter bemyndigelsen kan skatteministeren bl.a. fastsætte

regler for hvem, der kan registrere i Køretøjsregisteret, fremgangsmåden ved

registrering i Køretøjsregisteret, krav til dokumentation for at få

registreret

oplysninger i Køretøjsregisteret, pligt for ejere eller brugere af

registrerede

køretøjer til at oplyse om ændringer i registrerede oplysninger, afmelding

fra

Køretøjsregisteret mmm.

Skatteministeren kan således give borgere ret til selv at

omregistrere køretøjer over internettet.

Efter

stk. 4

gælder der som hidtil særlige

regler for registrering af Kongehusets, forsvarets og Beredskabsstyrelsens

køretøjer. Regler herfor fastsættes af forsvarsministeren.

Disse køretøjer registreres ikke i Køretøjsregisteret.

Til § 2

Bestemmelsen angiver, hvilke arter af køretøjer, der skal

registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, før de tages i

brug. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, jf. færdselslovens

§ 72, som affattet ved lov nr. 557 af 24. juni 2005, og § 3 i

bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer mv.

Der er ikke ved affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig

ændring.

I

stk. 1

er anført de typer af køretøjer, der

skal registreres og forsynes med nummerplader, før de tages i brug på

færdselslovens

område. Dette område er fastlagt i færdselslovens § 1, der har følgende

formulering:

»

§ 1.

Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes

til

almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.«

Efter § 2, nr. 26, i færdselsloven er en vej:

»vej, gade og

cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten

den er offentlig eller privat.«,

De anvendte betegnelser for typer af køretøjer følger

definitionerne herfor i færdselslovens § 2.

Et motorkøretøj som nævnt i nr. 1 er efter § 2, nr.

14, i færdselsloven:

»motordrevet

køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at benyttes til

personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke som

motorkøretøj.

Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet køretøj eller

arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen,

og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er

konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes for

motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.«

En traktor som nævnt i nr. 2 er efter § 2, nr. 24, i

færdselsloven:

»motordrevet

køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet køretøj eller

arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i

timen.«

En knallert som nævnt i nr. 3 er efter § 2, nr. 6, i

færdselsloven:

»to- eller

trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50

cm3

eller med elmotor og med en konstruktivt bestemt maksimal

hastighed på højst 45 km i timen. Knallerter inddeles i stor knallert med en

konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen og lille

knallert

med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen.«

En påhængsvogn som nævnt i nr. 4 er efter § 2, nr. 19,

i færdselsloven:

»påhængskøretøj,

der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller gods,

sættevogn

dog undtaget.«

En sættevogn som nævnt i nr. 4 er efter § 2, nr. 21, i

færdselsloven:

»påhængskøretøj,

der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller gods, og som

kobles til det trækkende køretøj således, at køretøjet eller dets last delvis

hviler på det trækkende køretøj.«

Et påhængskøretøj er efter § 2, nr. 17, i færdselsloven:

»køretøj, der

efter sin indretning er bestemt til at blive trukket af andet køretøj.

Påhængskøretøjer inddeles i påhængsvogn, sættevogn og påhængsredskab.«

En campingvogn som nævnt i nr. 5 anses efter § 2, nr.

18, i færdselsloven for et påhængsredskab, men en campingvogn er ikke nærmere

defineret i færdselsloven. Efter Færdselsstyrelsens forskrifter er en

campingvogn

et påhængsredskab, der er indrettet til beboelse.

Et påhængsredskab som nævnt i nr. 6 er efter § 2, nr.

18, i færdselsloven:

»andet påhængskøretøj

end påhængsvogn og sættevogn. Campingvogn anses som påhængsredskab.«

Efter stk. 1, nr. 3, skal en knallert registreres og

forsynes med nummerplade, før den tages i brug. Efter § 26, stk. 2,

gælder dette dog ikke en knallert med en konstruktiv bestemt maksimal

hastighed

på højst 30 km. i timen, hvis knallerten er erhvervet som fabriksny før den

1.

juli 2006. Det indebærer eksempelvis, at en knallert, der er købt brugt i

2009,

skal registreres, hvis den tidligere er erhvervet som fabriksny den 1. juli

2006 eller senere.

Efter

stk. 2

kan skatteministeren bestemme, at

motorredskaber skal registreres og forsynes med nummerplader, før de tages i

brug.

Et motorredskab som nævnt i stk. 2 er efter § 2,

nr. 14, i færdselsloven:

»motordrevet

køretøj, som hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskab, og som er

konstrueret til en hastighed af højst 30 km i timen og kun med en væsentlig

konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed. Motordrevet køretøj,

der er bestemt til at føres af en gående, anses som motorredskab.«

Efter § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1067 af

11. november 2005 om registrering af køretøjer mv. skal et motorredskab, der

er

indrettet og benyttes til befordring af gods, der ikke er nødvendigt for

motorredskabets funktion, registreres og forsynes med nummerplade, inden

køretøjet tages i brug. Dette gælder dog ikke et motorredskab, der er bestemt

til at føres af en gående, en gaffeltruck eller en minitruck, der kun i

ubetydeligt omfang såsom ved passage eller krydsning anvendes på offentlig

vej.

Disse administrativt fastsatte regler om registrering af motorredskaber vil

blive videreført.

Efter

stk. 3

kan skatteministeren fastsætte

regler om, at visse typer af lille knallert ikke skal registreres.

Bemyndigelsen er tænkt anvendt til bl.a. at fritage små

invalideknallerter fra registrering.

Efter

stk. 4

kan skatteministeren fritage et

køretøjer fra registrering, hvis køretøjet ganske overvejende anvendes uden

for

vejene.

I dag er politiet bemyndiget til at godkende, at traktorer

og gaffeltrucks anvendes som trækkraft for godsbefordrende påhængsvogne på

nærmere afgrænsede havneområder, selv om bestemmelserne om registrering af

køretøjsudstyr fraviges, jf. justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 11060

af 27. november 1975. Denne praksis vil blive videreført.

I og med der af hensyn til færdselssikkerheden må stilles

krav til indretning og udstyr samt syn af køretøjer, der bruges på vejene,

vil

Færdselsstyrelsen, som den ansvarlige myndighed for køretøjers indretning og

udstyr, blive inddraget i administrationen af denne bemyndigelse.

I praksis vil bemyndigelsen blive administreret af told- og

skatteforvaltningen.

Til § 3

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens

§ 74. Der er ikke ved affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen

indholdsmæssig

ændring.

Efter bestemmelsen er traktorer, der ganske overvejende

anvendes uden for vejene som træk- eller drivkraft for arbejdsredskaber,

fritaget for registrering. Dog kan traktoren i et nærmere bestemt omfang

anvendes på vejene.

Efter

stk. 2

kan en traktor uden registrering

anvendes til vejarbejde på afspærrede eller afmærkede vejområder, samt til

renholdelse, snerydning og lignende.

For så vidt angår vejarbejde, jf. nr. 1, gælder dette også

transport af jord og vejmateriel i forbindelse med vejarbejde.

For så vidt angår renholdelse, snerydning eller lignende,

jf. nr. 2, vil det typisk være kørsel med påmonteret fejemaskine,

græsslåmaskine eller sneplov. Traktoren vil også kunne anvendes til

grusspredning i glat føre. Traktoren kan derimod ikke anvendes til transport

af

f.eks. sne, gadesnavs, kloarkslam, græs eller til kørsel med

vejbygningsmateriale eller snehegn.

Til § 4

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens

§ 75 og § 5 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om

registrering af køretøjer mv. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af

bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.

Bestemmelsen vedrører kørsel uden almindelig registrering

med en traktor, der tilhører ejere eller brugere af landbrugs-, gartneri-

eller

skovbrugsejendomme. Efter bestemmelsen kan en traktor tilhørende disse

anvendes

uden almindelig registrering i et nærmere bestemt videre omfang end anvist i

§ 3.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 5 i lov om

vægtafgift af motorkøretøjer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 4.

december

2003, hvorefter der bl.a. af traktorer, der er godkendt efter færdselslovens

§ 75, stk. 1, svares 61,85 kr. i vægtafgift om året.

Den godkendelse, der kræves, er en godkendelse af at

traktorens ejer eller bruger opfylder de krav, der er stillet i bestemmelsen.

Godkendelsen vedrører ikke traktorens tekniske stand.

Bestemmelsen finder kun anvendelse på traktorer, der i

øvrigt opfylder betingelserne i § 3 for kørsel uden registrering.

Efter bestemmelsen skal traktoren tilhøre ejeren eller

brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom. Der kræves dog

ikke, at ejendommen efter landbrugsloven kan karakteriseres som en

landbrugsejendom.

Der er tiltrækkeligt, at der på ejendommen faktisk drives landbrugs-,

gartneri

eller skovbrugsvirksomhed.

F.eks. kan offentlige gartnerier, der driver egentlig

gartnerivirksomhed, få en godkendelse, mens anlægsgartnere, der udfører

arbejde

på andres ejendomme, ikke har denne mulighed. Rideskoler og fiskere, som

anvender traktorer i bedriften, kan ikke få en godkendelse, idet de ikke

anses

at udøve landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsvirksomhed.

Godkendelse gives af told- og skatteforvaltningen som den

registrerende myndighed.

Efter

stk. 2

er der sat grænser for sameje om

en godkendt traktor. For det første kan samejet ikke omfatte mere end to

traktorer. For det andet må en ejer eller bruger ikke eje andre traktorer end

den eller de to, der er sameje om.

Efter

stk. 3

kan en således godkendt traktor

ikke anvendes til den her beskrevne kørsel, før det er registreret i

Køretøjsregisteret,

at traktoren er godkendt til denne kørsel og forsynet med en nummerplade.

Skatteministeren kan med hjemmel i § 1, stk. 3,

fastsætte regler om denne registrering i Køretøjsregisteret.

Til § 5

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens

§ 76. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen

tilsigtet

nogen indholdsmæssig ændring.

Færdselslovens § 76 er udmøntet i bekendtgørelse nr.

880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark. Der

tilsigtes ikke i forbindelse med lovforslaget ændringer i bekendtgørelsens

indhold.

Til § 6

Med bestemmelsen præciseres, at der udstedes en

registreringsattest for køretøjer, der er registreret i Køretøjsregisteret,

og

at registreringsattesten skal overholde de krav, der er fastsat i EU-retten

om

medlemsstaternes brug af registreringsattester.

Det drejer sig om Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april

1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer, som ændret ved

Kommissionens direktiv 2003/127/EF af 23. december 2003, hvorefter der er

fastsat fælles retningslinier for medlemsstaternes udformning af

registreringsattester og indholdet af disse, med henblik på at opnå en

harmonisering af medlemsstaternes registreringsattester.

En registreringsattest kan være tidsbegrænset, f.eks. en

registreringsattest om kørsel med grænsenummerplader.

Der udstedes også en registreringsattest for traktorer, der

er godkendt efter § 4, idet denne bestemmelse indebærer, at godkendelsen

skal registreres i Køretøjsregisteret, og traktoren forsynes med en

nummerplade.

Efter

stk. 2

kan skatteministeren fastsætte

regler om, at registreringsattesten skal medbringes under kørslen. Dette er

en

videreførelse af Færdselslovens § 73, stk. 1, nr. 3, der er

udnyttet

i bl.a. § 29 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om

registrering af køretøjer mv.

Til § 7

Bestemmelsen er som udgangspunkt en videreførelse af

færdselslovens § 73, stk. 1, nr. 2, og 4, § 73 a, stk. 1,

og § 73 b.

Efter

stk. 1

skal registrerede køretøjer tildeles nummerplader. Det er præciseret, at

nummerplader udlånes fra staten, hvorfor de skal afleveres efter brug.

Efter

stk. 2

fastsætter skatteministeren regler

om brug af nummerplader, herunder om udformningen af nummerplader og om

nummerpladers placering og montering på køretøjer.

Efter

stk. 3

kan skatteministeren fastsætte

regler om brug af nummerplader med ønskenumre.

Efter bestemmelsen kan skatteministeren ikke kun åbne for

salg af ønskenummerplader til et køretøjs ejer, men også til et køretøjs

bruger. Hidtil har der kun været denne mulighed for køretøjets ejer.

Færdselslovens § 73 a. stk. 2, om afholdelse af

offentlig auktion over retten til bestemte ønskenummerplader er ikke

videreført, fordi bestemmelsen ikke bruges.

Efter

stk. 4

kan skatteministeren fastsætte

regler om brug af historisk korrekte nummerplader.

Hidtil har bemyndigelsen alene omfattet emaljenummerplader.

Disse blev udleveret frem til den 1. april 1958.

Efter bestemmelsen kan skatteministeren nu fastsætte regel

om anvendelse af ikke kun emaljerede nummerplader, men også nummerplader fra

tiden efter den 1. april 1958, som historisk korrekte nummerplader.

Efter

stk. 5

fastsætter skatteministeren regler

om brug af faste og løse prøveskilte.

Hidtil er faste prøveskilte udleveret til fabrikanter,

importører, forhandlere og reparatører til nærmere bestemt kørsel med

køretøjer, der ikke er registreret.

Løse prøveskilte er hidtil udleveret til personer, der ikke

vedvarende har brug for prøveskilte, til benyttelse til samme kørsel som

faste

prøveskilte. Løse prøveskilte udleveres i praksis for en periode på ikke over

14 dage. Løse prøveskilte kan være udformet som plader eller som nummererede

mærker, der påklæbes køretøjet.

Til § 8

Bestemmelsen er som udgangspunkt en videreførelse af

færdselslovens § 124 j. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af

bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring, bortset fra at kravet om

betaling af 25 kr. for CD-skilte er opgivet på grund af beløbets størrelse.

Bestemmelsen angiver basisprisen for nummerplader, sml.

§ 9.

Som hidtil kræves der ikke betaling for CC-skilte (corps

consulaire). I forhold til hidtil kræves der nu heller ikke betaling for

CD-skilte (corps diplomatique).

Efter

stk. 2, nr. 2,

kræves der ikke betaling for et køretøj, der tilhører en person

med handicap, der er berettiget til støtte efter § 99 i lov om social

service til erhvervelse af køretøjet. Fritagelsen er en lovfæstelse af

§ 81 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. december 2005 om registrering af

køretøjer mv., der har hjemmel i færdselslovens § 88 a, stk. 1, 3.

pkt.

Skatteministeren kan efter § 1, stk. 3, fastsætte

regler for hvilken dokumentation, der skal fremlægges, for at den pågældende

kan undtages fra betaling for nummerplader.

Til § 9

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens

§ 124 k, stk. 1 og 3, og § 124 l. Der er ikke ved den

foreslåede

affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.

Bestemmelsen angiver en tillægspris for særlige

nummerplader. Dette tillæg skal betales ud over prisen efter § 8.

Til § 10

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens

§ 124 o og § 124 p. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af

bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.

Bestemmelsen angiver priserne for faste og løse

prøveskilte.

For faste prøveskilte betales basisprisen efter § 8

plus et årligt beløb.

For løse prøveskilte betales alene en pris pr. dag.

Stk. 3

vedrører den situation, hvor et fast

prøveskilt afleveres i den periode, der er betalt for. Efter bestemmelsen

skal

der i sådanne tilfælde ske en forholdsmæssig tilbagebetaling af det årligt

forudbetalte beløb.

Til § 11

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens

§ 124 m, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-5. Der er ikke ved den

foreslåede affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring,

bortset fra stk. 2, nr. 7, der er ny.

Bestemmelsen regulerer betaling for registrering af en ny

ejer eller bruger vedrørende et registreret køretøj.

Bestemmelsen suppleres af § 26, stk. 3, hvorefter

der ikke sker betaling for registrering af en ny ejer i forbindelse med

kommunalreformen.

Efter stk. 2, nr. 7, kræves der nu ikke betaling for

omregistrering af et køretøj til en person med handicap, der er berettiget

til

støtte efter § 99 i lov om social service til erhvervelse af køretøjet.

Til § 12

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens

§ 124 k, stk. 2. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af

bestemmelsen

tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.

Efter bestemmelsen kan en ønskenummerplade overføres til et

andet køretøj mod betaling af 300 kr.

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 7, stk. 3.

Skatteministeren bestemmer således, i hvilket omfang en ønskenummerplade kan

overføres til et andet køretøj.

Til § 13

Bestemmelsen i

stk. 1

er en videreførelse af

færdselslovens § 124 n. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af

bestemmelsen

tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring, idet det skal bemærkes, at

koblingsattester ikke anvendes mere.

Bestemmelsen angiver prisen for at udstedelse af en genpart

af registreringsattesten; det vil sige en ny registreringsattest til

erstatning

for en beskadiget eller bortkommen registreringsattest.

Bestemmelsen angiver i øvrigt prisen for at få udstedt en

genpart af en supplerende attest, som Køretøjsregisteret ligger inde med.

Bestemmelsen i

stk. 2

er en lovfæstelse af

§ 86, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. december 2005 om

registrering af køretøjer mv.

Bestemmelsen angiver prisen for at få ombyttet en

registreringsattest i en del med en ny registreringsattest i to dele.

Bestemmelsen skal samlet set sammenholdes med § 1,

stk. 3. Skatteministeren bestemmer således, i hvilket omfang der skal

give

adgang til at få genparter eller ombyttet registreringsattester mv.

Til § 14

Efter bestemmelsen skal betaling for nummerplader mv. ske

kontant. Det svarer til gældende administrativ praksis.

Betaling for nummerplader efter §§ 8-10 sker direkte

til told- og skatteforvaltningen i forbindelse med bestillingen af pladerne,

uanset om pladerne bestilles af en autoriseret operatør eller af en borger i

forbindelse med en indregistrering hos told- og skatteforvaltningen.

Betaling for omregistrering efter § 11 eller § 12

kan ske direkte til told- og skatteforvaltningen eller til en autoriseret

operatør, der kan modtage betalingen på told- og skatteforvaltningens vegne.

Sidstnævnte gælder også, hvor en autoriseret operatør omregistrerer egne

køretøjer. Operatøren afregner efterfølgende over for told- og

skatteforvaltningen som led en almindelig ordning med en mellemregningskonto

(skattekonto) mellem den enkelte virksomhed og told- og skatteforvaltningen.

Betaling for en genpart eller ombytning af en

registreringsattest efter § 13 sker direkte til told- og

skatteforvaltningen.

Efter

stk. 2

fastsætter skatteministeren regler

om nedslag i det beløb, der skal betales efter § 11 og § 12, for

omregistrering, hvis omregistreringen indberettes over internettet.

Baggrunden

for rabatten er, at en indberetning over internettet er ressourcebesparende

for

told- og skatteforvaltningen, set i forhold til en personlig henvendelse til

told- og skatteforvaltningen.

Rabatten gives kun ved indberetning fra private, herunder

fra ikke-autoriserede virksomheder. Der gives ikke rabat ved indberetning fra

operatører, der er autoriseret efter § 15.

Efter

stk. 3

kan skatteministeren fastsætte

regler om betaling. Skatteministeren kan herunder fastsætte regler for

betaling

med betalingskort og betaling over en mellemregningskonto med told- og

skatteforvaltningen.

I øvrigt henvises til omtalen af betalingsreglerne under

punkt 4.6. i de almindelige bemærkninger.

Til § 15

Efter bestemmelsen kan told- og skatteforvaltningen

autorisere virksomheder, der opfylder visse betingelser, til at registrere i

Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader.

Efter

stk. 2, nr. 1,

skal virksomheden have fast forretningssted her i landet.

Kravet skal ses i lyset af den høje grad af sikkerhed, der

må knyttes til registrering af køretøjer. Der må ikke kunne opstå usikkerhed

om

registrering af et køretøj, herunder om køretøjets tilhørsforhold, og der må

ikke være tvivl om hvilke nummerplader, køretøjet fører. Endvidere skal

kravet

om fast forretningssted her i landet ses i lyst af, at det foreslås, at

autoriserede virksomheder skal modtage betaling på statens vegne for

indregistreringer og omregistreringer.

Disse forhold gør, at der må skabes mulighed for, at told-

og skatteforvaltningen kan udføre en effektiv kontrol af autoriserede

virksomheder. Forslaget indeholder således i § 16 en bestemmelse, som

giver told- og skatteforvaltningen adgang til at foretage indgående kontrol

med

de virksomheder, der er autoriserede til at registrere i Køretøjsregisteret

og

til at udlevere nummerplader.

En effektiv kontrol af de autoriserede virksomheder

forudsætter, at den autoriserede virksomhed har et fast forretningssted, og

at

forretningsstedet er beliggende her i landet, således at told- og

skatteforvaltningen har adgang til at udnytte de kontrolbeføjelser, som efter

forslaget skal sikre, at de autoriserede forvalter registrering i

Køretøjsregisteret og håndtering af nummerplader forsvarligt.

Efter

stk. 2, nr. 2,

skal virksomheden erhvervsmæssigt handle med køretøjer af den

type, der skal registreres i Køretøjsregisteret, før køretøjet tages i brug.

Disse køretøjer er nærmere beskrevet i § 2.

Efter

stk. 2, nr. 3,

må virksomheden ikke have gæld til staten. Bestemmelsen vil blive

fortolket således, at virksomheden kan undgå at miste autorisationen, hvis

virksomheden straks, den får en rykker fra kreditor om gældens betaling,

bringer gælden ud af verden eller stille fuldt betryggende sikkerhed for

gældens betaling tilligemed morarenter. Ved straks forstås samme dag eller

dagen efter.

Efter

stk. 2, nr. 4,

må virksomheden ikke være i betalingsstandsning eller under

konkurs eller likvidation. Dette krav skal bl.a. ses i lyset af, at en

autorisation indebærer, at virksomheden administrerer beløb på det

offentliges

vegne og ligger inde med et lager af nummerplader.

Efter

stk. 3

kan virksomheder, der af

Færdselsstyrelsen er godkendte til at syne eller omsyne køretøjer,

autoriseres

til at registrere i Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader. Reglerne for

godkendelse til syn findes i bekendtgørelse nr. 1126 af 22. november 2004 om

virksomheder, der foretager syn af køretøjer (synsvirksomhed). Reglerne for

godkendelse til omsyn findes i bekendtgørelse nr. 473 af 9. juni 2004 om

virksomheder, der foretager omsyn af køretøjer (Omsynsvirksomheder).

Disse virksomheder kan kun autoriseres, hvis de opfylder

betingelserne i stk. 2, nr. 1, 3 og 4. Der stilles ikke krav om at disse

virksomheder skal handle med køretøjer.

Efter

stk. 4

ophører en autorisation, hvis en

af de betingelser, der er nævnt i stk. 2, ikke længere opfyldes.

Told- og skatteforvaltningen vil, når den bliver opmærksom

på, at en betingelse ikke længere opfyldes, meddeler operatøren dette med

fornøden begrundelse.

Efter bestemmelsen kan told- og skatteforvaltningen

tillade, at en overtrædelse af betingelserne i nr. 2 eller 3 ikke medføre

bortfald af autorisationen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Sådanne

særlige omstændigheder kan være sygdom eller en anden ganske uforudset

begivenhed, der med overvejende sandsynlighed kan vurderes til kun at være

midlertidig.

Efter

stk. 5

fastsætter skatteministeren

nærmere regler for autorisation. Disse regler skal sikre, at autoriserede

virksomheder administrerer registreringsopgaven korrekt.

Skatteministeren vil skulle fastsætte regler om

regnskabsføring, afregning af betaling for omregistreringer mv., håndtering

af

nummerplader, databehandling mmm.

Skatteministeren vil også fastsatte en bagatelgrænse for

omfanget af en virksomheds handel med køretøjer, der skal registreres.

Der henvises til omtalen heraf under punkt 4.4. i de

almindelige bemærkninger

Efter

stk. 6

fastsætter skatteministeren regler

for udbetaling af godtgørelse til autoriserede virksomheder for registrering

af

køretøjer, der ikke handles i operatørens virksomhed. Der vil således ikke

blive ydet godtgørelse til autoriserede operatører for registrering af

køretøjer, der handles i dennes virksomhed.

Der henvises til omtalen heraf under punkt 4.6. i de almindelige

bemærkninger.

Efter

stk. 7

kan en autoriseret virksomheds

kreditorer ikke foretage udlæg eller anden kreditorforfølgning i

virksomhedens

beholdning af nummerplader. Det har sammenhæng med, at nummerpladerne er

statens ejendom, og at nummerpladerne kun må udleveres af told- og

skatteforvaltningen eller en autoriseret virksomhed.

Der vil heller ikke kunne ske kreditorforfølgning i en

autoriseret virksomheds krav på godtgørelse fra staten efter stk. 6 som

følge af registrering for andre.

Efter

stk. 8

skal en autoriseret virksomhed

afregne betalinger som nævnt i § 11 og § 12 overfor told- og

skatteforvaltningen. Det drejer sig om såvel betaling for registreringer for

kunder som betaling for den autoriserede virksomheds registrering om egne

køretøjer. Regler herfor vil blive fastsat af skatteministeren efter

stk. 5 eller § 14, stk. 3.

Afregner en autoriseret virksomhed ikke rettidigt, vil

beløbet blive inddrevet af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne for

inddrivelse af fordringer, der er tillagt udpantningsret. Inddrivelsen kan

endvidere ske ved lønindeholdelse.

Der kan efter omstændighederne ydes henstand med gældendes

betaling, og gælden vil i visse tilfælde kunne eftergives.

Til § 16

Efter bestemmelsen fører told- og skatteforvaltningen kontrol

med, at virksomheder, der er autoriseret efter § 15 til at registrere i

Køretøjsregisteret og udlevering af nummerplader, overholder betingelser og

vilkår for autorisationen.

Bestemmelsen skal ses i lyset af den betydning, det

generelt tillægges, at der er en høj grad af sikkerhed forbundet med

registrering af køretøjer, samt at de autoriserede virksomheder forvalter

penge

på statens vegne. På den anden side vil der ikke gælde betingelser og vilkår

for en autorisation, der ikke skønnes nødvendige for at skabe denne

sikkerhed.

Efter

stk. 2

kan told- og skatteforvaltningen

indkalde oplysninger fra en autoriseret virksomhed til brug for denne

kontrol.

De oplysninger, der kan indkaldes, kan kun være

oplysninger, der er nødvendige for at told- og skatteforvaltningen kan

kontrollere, at betingelser og vilkår for virksomhedens autorisation er

overholdt. Der kan ikke indkaldes oplysninger om enkeltpersoners rent private

forhold, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1.

Inden for disse rammer kan en indkaldelse omfatte såvel

specifikke oplysninger som samlinger af oplysninger i eksempelvis dokumenter

eller elektroniske medier.

Efter

stk. 3

har told- og skatteforvaltningen

ret til at foretage udgående kontrol hos en autoriseret virksomhed. Told- og

skatteforvaltningen har herunder ret til at efterse lokaler, områder og

transportmidler, der benyttes af virksomheden, og til at efterse beholdninger

af nummerplader, forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale.

Efter

stk. 4

skal restanceinddrivelsesmyndigheden give told- og skatteforvaltningen

oplysninger om autoriserede virksomheders restancer til det offentlige.

Der henvises herom til omtalen under punkt 4.7. i de

almindelige bemærkninger.

Til § 17

Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte regler om

adgang til oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret.

Der henvise herom til omtalen under punkt 4.8. i de

almindelige bemærkninger.

Til § 18

Efter bestemmelsen ifaldes straf i form af bøde for brug af

et køretøj, der skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med

nummerplader, uden at dette er sket.

Efter

stk. 2

kan skatteministeren

administrativt fastsætte straf i form af bøde for overtrædelse af regler, der

fastsat af skatteministeren.

Det kan eksempelvis være bøde for ikke at anmelde ny ejer

eller bruger til registrering, eller undladelse af at aflevere nummerpladerne

fra et køretøj, der er afmeldt fra registrering, jf. i dag § 83 i

bekendtgørelse nr. 1067 af 1. november 2005 om registrering af køretøjer mv.

Efter

stk. 3

kan staf som nævnt i stk. 1

og 2 pålægges selskaber mv. (juridiske personer) efter reglerne i 5. kapitel

i

straffeloven.

Der henvises herom til punkt 4.9. i de almindelige

bemærkninger.

Til § 19

Efter bestemmelsen er skatteministeren bemyndiget til efter

aftale med justitsministeren at fastsætte regler om, at en sag om strafansvar

efter denne lov kan afgøres med et bødeforlæg, der gives af en

polititjenestemand,

når det sker i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen. Bemyndigelsen vil

blive anvendt til at videreføre den gældende praksis vedrørende overtrædelser

af færdselsloven, jf. Retsplejelovens § 924.

Efter

stk. 2.

kan told- og skatteforvaltningen i almindelighed afslutte en sag om straf

efter

denne lov administrativt, hvis den pågældende erkender sig skyldig og

erklærer

sig rede til at betale bøden inden for en nærmere bestemt frist.

Kan told- og skatteforvaltningen ikke nå til enighed med

den pågældende, skal sagen straks overgives til anklagemyndigheden med

henblik

på forelæggelse for en dommer.

Ligesom i straffesager, der afsluttes administrativt på

skatteområdet, vil told- og skatteforvaltningen efter drøftelse med

Rigsadvokaten fastlægge retningslinier for disse bøder på baggrund af

domstolenes praksis.

Den tilkendegivelse om straffesagen, som told- og

skatteforvaltningen forelægge den pågældende, skal opfylde de formkrav, der

er

fastsat i retsplejeloven, til indholdet af et anklageskrift i politisager.

Efter

stk. 3

bortfalder videre forfølgning,

hvis bøden betales i rette tid eller blive inddrevet eller afsonet.

Efter

stk. 4

opkræves og inddrives disse

administrative bøde af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne om

inddrivelse af fordringer, der er tillagt udpantningsret. Inddrivelse kan

også

ske ved lønindeholdelse.

De almindelige regler i skattelovgivningen om henstand med

betaling og om eftergivelse finder tilsvarende anvendelse på disse

administrative bøder.

Der henvises herom til punkt 4.9. i de almindelige

bemærkninger.

Til § 20

Efter stk. 1 afgøres klager over told- og

skatteforvaltningens afgørelser efter denne lov af embedsmænd i

Landsskatteretten

under anvendelse af de almindelige regler i skatteforvaltningsloven for

Landsskatterettens behandling af klager.

Dog kan der ikke udmeldes syn og skøn, der skal ikke

betales for klage til Landsskatteretten ,og der ydes ikke

omkostningsgodtgørelse

for udgifter ved at klage.

Efter stk. 2 finder de almindelige regler i

skatteforvaltningsloven om prøvelse af Landsskatterettens afgørelser

tilsvarende

anvendelse på Landsskatterettens afgørelse af klager efter stk. 1.

Dog ydes der ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter ved

domstolsprøvelsen.

Der henvises herom til punkt 4.10. i de almindelige

bemærkninger.

Til §§ 21-25

Bestemmelserne er konsekvenser af, at registrering af

køretøjer er overført fra justitsministerens til skatteministerens

sagsområde,

jf. bekendtgørelse nr. 209 af 21. marts 2005 om ændring i forretningernes

fordeling mellem ministrene, og forslagene til § 1 og §§ 15-20

Til § 26

Efter

stk. 1

fastsætte skatteministeren

tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette tidspunkt forventes at blive den

1.

januar 2008.

Efter

stk. 2

skal en lille knallert kun

registreres og forsynes med nummerplade, hvis den er erhvervet som fabriksny

den 1. juli 2006 eller senere. Bestemmelsen er en videreførelse af § 3,

stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 557 af 24. juni 2005.

Efter

stk. 3

kan der uden betaling ske ejer-

eller brugerskifte som led i kommunalreformen. Bestemmelsen vil således have

sin primære betydning omkring årsskiftet 2006-2007.

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens

§ 124 m, stk. 1, og stk. 2, nr. 6, og stk. 3. Der er ikke

ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig

ændring.

Til § 27

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Færdselsloven

§ 21. I Færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1079 af 14. november 2005, foretages følgende ændringer:

Registrering

§ 72.

Motorkøretøj, traktor og knallert skal,

inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med

nummerplader,

jf. dog §§ 74-76. Det samme gælder påhængs- eller sættevogn til et

registreringspligtigt

køretøj samt campingvogn. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om

registreringspligt

for andet påhængsredskab end campingvogn og for motorredskab.

Skatteministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at visse typer af

lille knallert ikke skal registreres.

1.

§§ 72-76,

§ 88 a, stk. 1, 3. pkt.,

og

§§ 124

j-124 p,

ophæves.

Stk. 2.

Skatteministeren kan bestemme, at køretøj,

som ganske overvejende anvendes uden for offentlige veje, ikke skal

registreres. Ved registreringsfritagelsen fastsættes det område, på hvilket

køretøjet må anvendes, og der kan fastsættes yderligere vilkår om dets

indretning,

udstyr og benyttelse.

§ 73.

Skatteministeren fastsætter bestemmelser

om:

1)

registrering,

2)

nummerplader,

3)

medbringelse af

registreringspapirer under kørslen og

4)

midlertidig eller

lejlighedsvis kørsel med registreringspligtigt køretøj, der ikke er

registreret.

Stk. 2.

Forsvarsministeren og indenrigsministeren

fastsætter bestemmelser om registrering af henholdsvis forsvarets og

redningsberedskabets

køretøjer.

§ 73 a.

Skatteministeren kan fastsætte regler

om køretøjsejeres adgang til at vælge en bestemt kombination af tal og

bogstaver

på køretøjets nummerplader (ønskenummerplader).

Stk. 2.

Skatteministeren kan afholde offentlig

auktion over retten til bestemte ønskenummerplader, uanset om der foreligger

anmodninger om disse. De nærmere regler om tilrettelæggelsen af auktionen og

fremgangsmåden ved gennemførelsen af denne fastsættes af skatteministeren.

§ 73 b.

Skatteministeren kan fastsætte

regler om køretøjsejeres adgang til at anvende historisk korrekte

emaljenummerplader.

Traktorer, der er fritaget for registrering

§ 74.

Traktorer, der ganske overvejende

anvendes uden for vejene som træk- eller drivkraft for arbejdsredskaber, skal

ikke registreres, hvis de alene benyttes på vejene:

1)

til egentransport

til og fra arbejdssted og reparatør,

2)

som trækkraft til

og fra arbejdssted og reparatør for arbejdsredskaber,

3)

som trækkraft til

og fra arbejdssted og reparatør for påhængsvogne, der er tomme, eller som

medfører arbejdsredskaber, som er knyttet til traktorens funktion, og

4)

til prøvekørsel

eller lignende tidsbegrænset kørsel efter tilladelse fra politiet.

Stk. 2.

Traktorer, der på vejene ud over kørsel som

nævnt i stk. 1 alene benyttes til vejarbejde på vejområder, der er

begrænset

på betryggende måde ved afspærring eller afmærkning, eller anvendes til

renholdelse,

snerydning og lignende, skal ikke registreres.

Godkendte traktorer

§ 75.

En traktor, der tilhører ejeren eller

brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, kan endvidere

uden registrering anvendes til følgende transporter, når den er godkendt

dertil:

1)

transport af

arbejdsredskaber mellem dele af en landbrugs-, gartneri- eller

skovbrugsejendom, selv om traktoren ikke ved arbejdsredskabernes anvendelse

benyttes som træk- eller drivkraft, og

2)

transport af

produkter, der hidrører fra eller skal benyttes i en landbrugs-, gartneri-

eller skovbrugsvirksomhed, til og fra en sådan ejendom og mellem dele af den.

Traktoren må dog ikke anvendes til samtidig transport af produkter fra flere

virksomheder, medmindre disses ejere eller brugere alle er medejere af

traktoren. Benzindrevne traktorer må ikke anvendes ud over en afstand af 10

km fra den pågældende ejendom til transport til industriel brug af produkter,

der hidrører fra virksomheden. Sådan transport kan dog altid ske til nærmeste

jernbanestation.

Stk. 2.

For traktorer i sameje mellem ejere eller

brugere af flere ejendomme kan godkendelse efter stk. 1 ikke meddeles,

hvis samejet omfatter mere end 2 traktorer, eller hvis en af ejerne eller

brugerne foruden de traktorer, der er i sameje, ejer en eller flere andre

traktorer.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter bestemmelser om

godkendelse efter stk. 1.

Udenlandske køretøjer

§ 76.

Transport- og energiministeren kan

fastsætte bestemmelser om benyttelse af udenlandske køretøjer her i landet,

herunder om, hvornår der indtræder dansk registreringspligt.

Kapitel 14 a

Særlige forhold for personer med handicap

§ 88 a.

Justitsministeren og transport- og energiministeren kan for at imødekomme

særlige behov for personer med handicap dispensere fra reglerne i denne lovs

kapitel 1-14, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler, der helt eller delvis

fritager personer med handicap for at efterkomme bestemmelser om parkering og

standsning fastsat i medfør af § 92, stk. 1, nr. 1, og

fritager visse personer med handicap for betaling for køreprøver i medfør af

kapitel 17 a. Skatteministeren kan fastsætte regler, der fritager visse

personer med handicap for betaling for nummerplader i medfør af §§ 124

j-124 p.

Stk. 2.

- - -

§ 124 j.

For nummerplader, herunder historisk

korrekte emaljenummerplader, blokvognsnummerplader, grænsenummerplader,

ønskenummerplader samt prøveskilte, betales 1.180 kr. for et sæt og 590 kr.

for en enkelt plade. For en tredje nummerplade, der kan anvendes ved

transport af gods bag på registreringspligtige køretøjer, betales 110 kr.

Nummerplader udleveres dog uden betaling til politiets køretøjer.

Stk. 2.

For nummerplade til registreringspligtig

lille knallert betales 90 kr.

Stk. 3.

For nordiske grænsenummerplader betales 150

kr. for et sæt og 75 kr. for en enkelt plade.

Stk. 4.

For CD-skilte betales 25 kr. pr. stk.

§ 124 k.

For retten til ønskenummerplader

betales ud over det i § 124 j anførte beløb 6.200 kr., jf. dog § 73

a, stk. 2.

Stk. 2.

For registrering af overførsel af

ønskenummerplader fra et køretøj til et andet i medfør af de i henhold til

§ 73 a fastsatte forskrifter betales 300 kr.

Stk. 3.

For en historisk korrekt emaljenummerplade

betales ud over det i § 124 j anførte beløb 650 kr. og for et sæt 1.300

kr.

§ 124 l.

For tilladelse til kørsel på

danske grænsenummerplader betales ud over det i § 124 j anførte beløb

250 kr.

§ 124 m.

For registrering af anmeldelse om

ejerskifte (brugerskifte), der finder sted uden afmelding af køretøjet,

betales 380 kr. Registrering af anmeldelse om ejerskifte (brugerskifte) af

registreringspligtig lille knallert sker uden betaling.

Stk. 2.

Der skal ikke ske betaling i følgende

tilfælde:

1)

når der sker

ejerskifte (brugerskifte) mellem ægtefæller,

2)

når en ægtefælle

efter den anden ægtefælles død eller i tilfælde af skilsmisse eller

separation overtager et køretøj, der er registreret i den anden ægtefælles

navn,

3)

når en person

overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, såfremt den

fælles bopæl har bestået de sidste fem år,

4)

når en person ved

dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i afdødes navn, såfremt

vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år før dødsfaldet,

5)

når en person ved

ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der er registreret i en

samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste fem år før

samlivsophævelsen,

eller

6)

når der sker

ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af

kommunalreformen og anmeldelse af ejerskifte er ledsaget af en erklæring

herom.

Stk. 3.

Justitsministeren eller den, ministeren

bemyndiger hertil, kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse af ejerskifte

omfattet af stk. 2, nr. 6, herunder om udformningen af den omhandlede

erklæring.

§ 124 n.

For udstedelse af genpart af registreringsattest,

koblingsattest og supplerende attest betales 50 kr. Genparter til offentlig

brug udstedes uden betaling.

§ 124 o.

For benyttelsen af faste prøveskilte

betales 1.150 kr. årligt for et sæt prøveskilte til bil og 190 kr. årligt for

et prøveskilt til motorcykel.

Stk. 2.

Reglerne om fritagelse for og

tilbagebetaling af vægtafgift af motorkøretøjer finder tilsvarende anvendelse

på betaling for prøveskilte.

§ 124 p.

For benyttelse af løse prøveskilte

betales 100 kr. pr. døgn for et sæt prøveskilte eller et prøveskilt til

motorcykel.

For overskydende tid ud over 1 time betales som for 1 døgn.

§ 118.

Med bøde, jf. dog stk. 6, straffes

den, der:

1)

overtræder

§ 3, stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9, stk. 2, § 10,

§ 12, §§ 14-52, § 54, stk. 2-4, § 55 a, stk. 1,

§ 60, stk. 5, § 60 a, stk. 5, § 62, stk. 2 og

3, §§ 63-65, § 67, § 70, stk. 1 og 2, § 72,

§§ 74-75, §§ 80-82, § 83 a, § 84, stk. 2,

§§ 86-88, §§ 97-99 og § 105,

2.

I

§ 118, stk. 1, nr. 1

,

udgår »§ 72, §§ 74-75«.

2)

tilsidesætter

vilkår for en tilladelse i henhold til loven eller i henhold til forskrifter

udstedt i medfør af loven eller

3)

undlader at

efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i

henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.

Stk. 2-10.

- - -

Opkrævning m.v. af betaling

§ 124 q.

Justitsministeren, skatteministeren

og transport- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betalinger

efter denne lov.

3.

I

§ 124 q

udgår »,

skatteministeren«.

Brændstofafgiftsloven

§ 22.

I lov om afgift efter brændstofforbrug

for visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, som

ændret ved § 8 i lov nr. 127 af 27. februar 2004 og § 10 i lov nr.

428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Efter reglerne i denne lov svares der

afgift til statskassen af biler, som er indrettet til befordring af højst 9

personer føreren medregnet, og som er registreringspligtige efter

færdselslovens § 72, stk. 1.

Stk. 2.

- - -

1.

I

§ 1, stk. 1

, ændres »færdselslovens

§ 72, stk. 1« til: »§ 2 i lov om registrering af køretøjer«.

§ 4.

Afgiftsperioden er 6 måneder som

anført i § 3. Der betales afgift fra og med den dag, hvor registrering

finder sted.

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Såfremt en afgiftspligtig bil afmeldes af

motorkøretøjsregisteret, afkortes dens afgiftsperiode med de resterende dage

af den pågældende periode. Registreres en afmeldt bil på ny, indtræder

afgiftspligten

efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved anmeldelse til

motorkøretøjsregisteret

af anden ejer (bruger) af bilen afkortes afgiftsperioden med de resterende

dage af den pågældende periode, og afgiftspligten indtræder på ny efter de i

stk. 1 fastsatte regler.

Stk. 4.

- - -

2.

I

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »af motorkøretøjsregisteret« til: »til Køretøjsregisteret«, og i

3.

pkt., ændres »motorkøretøjsregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.

Stk. 5.

Tilbagebetaling af afgift som følge af

afgiftsperiodens afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra

Centralregisteret

for Motorkøretøjer til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er

registreret. Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I

tilbagebetalingen

kan der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf.

§ 4, samt for forfalden, men ikke betalt standsnings- og

parkeringsafgift,

jf. færdselslovens § 122 b.

3.

I

§ 4, stk. 5, 1. pkt.

,

udgår »fra Centralregisteret for Motorkøretøjer«.

§ 5.

Afgiften påhviler den, i hvis navn

bilen ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret. Såfremt bilen er

registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Stk. 2.

Er bilen ved afgiftsperiodens begyndelse

overgået til anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for

registreringsmyndigheden, påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).

Stk. 3.

- - -

4.

I

§ 5, stk. 2,

ændres »for

registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.

Stk. 4.

Såfremt det dokumenteres, at bilen senest

den 15. i måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer

(bruger), påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om

ejer(bruger)skiftet ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.

5.

I

§ 5, stk. 4 og 5

, ændres

»til registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.

Stk. 5.

Har anmeldelse til registreringsmyndigheden

medført uberettiget registrering af en bil i en andens navn end anmelderens,

påhviler afgiften anmelderen.

Stk. 6.

Såfremt en bil i strid med færdselslovens bestemmelser

ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade den

registrere.

6.

I

§ 5, stk. 6

, ændres »i

strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret« til: »ikke er

registreret efter lov om registrering af køretøjer«.

§ 8.

Centralregisteret

for Motorkøretøjer kan, hvor omstændighederne taler derfor, indrømme

afgiftsfritagelse for biler, som kun benyttes til kørsel uden for offentlige

veje, og i ganske særlige tilfælde for biler, som foruden til den anførte

kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige veje, jf. § 1 i

lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter registerets

skøn foreligger tilstrækkelig garanti herfor.

7.

I

§ 8

ændres »Centralregisteret

for Motorkøretøjer« til: »Told- og skatteforvaltningen«, og »registerets«

til: »told- og skatteforvaltningens«.

§ 9.

Når en bil søges registreret, skal anmelderen

angive, om bilen er indrettet til at benytte benzin, diesel eller el som

drivkraft

eller anden drivkraft.

Stk. 2.

Den afgiftspligtige skal til politiet straks

anmelde enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning.

9.

I

§ 9, stk. 2

, ændres »politiet«

til: »Køretøjsregisteret«.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter efter

forhandling med justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning

som følge af anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om

tidspunktet for overgang til de ændrede afgiftsbeløb.

10.

I

§ 9, stk. 3, og § 12

udgår »efter forhandling med justitsministeren«.

§ 12.

Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de

nærmere regler for afgiftens opkrævning og lønindholdelse, jf. § 13.

§ 15.

Med bøde straffes den, der forsætligt

eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug

ved

1)

afgørelse af, om

der skal svares afgift af en bil,

2)

beregning af

afgiftens størrelse eller

3)

afgørelse om afgiftsfritagelse

eller tilbagebetaling af afgift.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der forsætligt

eller groft uagtsomt

1)

undlader i

overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning om

ændringer

ved en bil, som er af betydning for afgiftens beregning,

11.

I

§ 15, stk. 2, nr. 1

,

ændres »politiet« til: »Køretøjsregisteret«.

2)

unddrager sig

afgift ved at benytte en registreringspligtig bil, der ikke er registreret,

3)

benytter eller

indretter en bil, som er fritaget for afgift, i strid med betingelserne for

afgiftsfritagelsen eller

4)

i øvrigt benytter

eller indretter en bil i strid med køretøjets registrerede art og anvendelse.

Stk. 3-4.

- - -

§ 16.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2-3.

- - -

Stk. 4.

Biler registreret første gang i perioden 30.

januar 1997 til 1. juli 1997 omfattes af loven, hvis det over for

registreringsmyndigheden

godtgøres, at bilen er omfattet af lovens § 1. Ændringen har virkning

fra anmeldelsesdagen, dog tidligst fra 1. november 1997.

12.

I

16, stk. 4

, ændres »registreringsmyndigheden«

til: »told- og skatteforvaltningen«.

Registreringsafgift

§ 23.

I lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer mv. (registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 977

af 2. december 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 154 af 12. marts 2003,

§ 19 i lov nr. 473 af 9. juni 2004, § 31 i lov nr. 325 af 18. maj

2004, § 57 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og § 1 i lov nr. 1409 af

21. december 2005, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres

efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer.

Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre

andet følger af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2-3.

- - -

1.

I

§ 1,

stk. 1, 1. pkt., § 3 b, stk. 2, 1. pkt., og to steder i

§ 15,

ændres »færdselsloven« til: »lov om registrering af køretøjer«.

§ 3 b.

- - -

Stk. 2.

Der

betales afgift af køretøjer, der skal registreres efter færdselsloven.

Registreringspligten og derved afgiftspligten indtræder den dato, hvor

køretøjet

tages i anvendelse her i landet af en herboende. Afgiften opkræves for hele

den kontraktfastsatte leasingperiodes varighed. For køretøjer, der ved

registreringspligtens

indtræden er ældre end 3 måneder regnet fra første registrerings- eller

ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, udgør

afgiften 1 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned. Ved

betalingen tillægges endvidere 0,5 pct. pr. påbegyndt måned af den del af den

beregnede registreringsafgift, som resterer efter betaling. For køretøjer,

der er mellem 0 og 3 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller

ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, udgør

afgiften 2 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned

efter første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt i de første 3

måneder

og 1 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned for de

efterfølgende måneder. Ved betalingen tillægges endvidere 0,5 pct. pr.

påbegyndt måned af den del af den beregnede registreringsafgift, der resterer

efter betaling. For alle køretøjer, der på indførselstidspunktet er under 1

år regnet fra køretøjets første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt,

uanset om dette er i Danmark eller udlandet, skal der endvidere betales et

tillæg på 5.000 kr., første gang køretøjet registreres, og afgiften beregnes

efter reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 3-4.

- - -

Stk. 5.

Hvis

leasingkontrakten afbrydes eller køretøjet udgår af ordningen, jf. § 1,

stk. 3, 5. og 6. pkt., skal leasingvirksomheden eller leasetager meddele

det til told- og skatteforvaltningen, og køretøjets nummerplader skal

indleveres

til det lokale motorkontor. Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler den

afgift og det tillæg, der eventuelt er betalt for meget. Der tilbagebetales

kun afgift og tillæg for hele måneder.

2.

I

§ 3 b, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »indleveres til det lokale motorkontor« til: »afleveres«.

Stk. 6.

Hvis

køretøjets nummerplader ved leasingkontraktens udløb ikke indleveres

rettidigt til det lokale motorkontor, skal køretøjets nummerplader snarest

fjernes ved politiets foranstaltning. I tilfælde heraf skal der efterfølgende

betales afgift og tillæg for den periode, der forløber fra leasingkontraktens

udløb, til køretøjets nummerplader indleveres eller fjernes. Afgift og tillæg

opkræves pr. påbegyndt måned, som fristen overskrides med. Ejer og bruger

hæfter solidarisk herfor. Skatteministeren kan efter forhandling med

justitsministeren

fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 7-8.

- - -

3.

I

§ 3 b, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »indleveres rettidigt til det lokale motorkontor« til: »afleveres

rettidigt«.

4.

I

§ 3 b, stk. 6, 4. pkt.,

udgår »efter forhandling med justitsministeren«.

§ 15.

De

registrerede virksomheder skal svare afgift efter § 4, § 5,

stk. 1-6 og 10, og § 5 a, stk. 1, nr. 1, af nye køretøjer, som

de anmelder eller foranlediger anmeldt til registrering efter færdselsloven,

mod fremlæggelse af en erklæring fra virksomheden om køretøjets

afgiftsberigtigelse og bevis for virksomhedens registrering, jf. § 22,

stk. 2.

5.

Overalt i loven

ændres »motorregisteret«

til: »Køretøjsregisteret«.

Stk. 2.

De

registrerede virksomheder skal endvidere svare afgiften af køretøjer, for

hvilke de foranlediger, at told- og skatteforvaltningen til brug ved

registreringen

efter færdselsloven udsteder bevis for, at der af hensyn til afgiften efter

denne lov intet er til hinder for køretøjets registrering, jf. § 22,

stk. 1.

§ 19.

I tilfælde, hvor det ikke efter § 15 påhviler en registreret virksomhed

at svare afgift af et køretøj, skal afgiften være betalt til told- og

skatteforvaltningen, forinden køretøjet anmeldes til registrering eller

anmeldelse af ejerskifte for køretøjet finder sted, jf. dog § 3 a og

§ 3 b, stk. 3, eller inden køretøjet tages i brug efter reparation

eller ombygning.

Stk. 2.

- - -

6.

I

§ 19, stk. 3

, ændres »i

strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret« til: »ikke er

registreret i overensstemmelse med lov om registrering af køretøjer«.

Stk. 3.

Såfremt

et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret,

påhviler afgiften den, der er pligtig at lade det registrere.

Vejbenyttelsesafgiftsloven

§ 24.

I lov om afgift af vejbenyttelse,

jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 1. april 2005, foretages følgende ændringer:

§ 2.

For afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, er

afgiftsperioden et år, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de

nærmere regler for afgiftens tilbagebetaling som følge af anmeldelse af ny

ejer (bruger) eller omberegning som følge af ændringer og træffer herunder

bestemmelse om tidspunktet for overgang til de ændrede afgiftsbeløb.

1.

I

§ 2, stk. 3

, udgår »efter

aftale med justitsministeren«.

Stk. 4-5.

- - -

§ 5.

For afgiftspligtige køretøjer registreret i Danmark betales afgiften for

retten til benyttelse af det danske vejnet.

Stk. 2.

Afgiften

opkræves af Centralregisteret for Motorkøretøjer. Der betales afgift fra og

med dagen for registrering.

Stk. 3-4.

- - -

2.

§ 5,

stk. 2, 1. pkt.,

ophæves.

§ 12.

For dansk registrerede køretøjer kan afgiften refunderes, såfremt køretøjet i

afgiftsperioden afmeldes af motorkøretøjsregisteret eller ikke længere

omfattes af afgiftspligten.

Stk. 2-5.

- - -

3.

I

§ 12, stk. 1

, ændres »motorkøretøjsregisteret«

til: »Køretøjsregisteret«.

Vægtafgiftsloven

§ 25.

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer

mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, som ændret ved

§ 7 i lov nr. 127 af 27. februar 2004, § 38 i lov nr. 325 af 18.

maj 2005 og § 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

§ 1.

Der svares afgift til statskassen efter reglerne i denne lov af følgende

køretøjer, jf. dog stk. 2:

1)

De ifølge

færdselslovens § 72, stk. 1, registreringspligtige motorkøretøjer,

traktorer, påhængsvogne, sættevogne til personbefordring, påhængsredskaber,

herunder campingvogne, samt registreringspligtige motorredskaber, som er

indrettet til godstransport.

1.

I

§ 1, stk. 1, nr. 1

,

ændres »færdselslovens § 72, stk. 1,« til: »§ 2 i lov om

registrering

af køretøjer«.

2)

De ifølge

færdselslovens § 75, stk. 1, godkendte traktorer.

2.

I

§ 1, stk. 1, nr. 2

,

ændres »færdselslovens § 75, stk. 1,« til: »§ 4 i lov om

registrering

af køretøjer«.

§ 4 a.

- - -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Såfremt

et køretøj, der er afgiftspligtigt efter stk. 1, i afgiftsperioden

afmeldes

af motorkøretøjsregisteret eller overgår til afgiftspligt efter § 4,

refunderes afgiften med 1/12 for hver hele måned, der resterer af

afgiftsperioden.

Stk. 4.

- - -

3.

I

§ 4 a, stk. 3, og to steder i § 6,

stk. 3,

ændres »motorkøretøjsregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.

4.

Overalt i loven

udgår »efter forhandling

med justitsministeren«.

§ 5.

Af registreringspligtige traktorer og registreringspligtige påhængsvogne

hertil samt af traktorer, der er godkendt efter færdselslovens § 75,

stk. 1, svares afgift efter følgende satser:

5.

I

§ 5

ændres »færdselslovens

§ 75, stk. 1« til: »§ 4 i lov om registrering af køretøjer«.

I. Registreringspligtige, benzindrevne traktorer og

registreringspligtige påhængsvogne hertil samt godkendte traktorer uanset

brændstof.

Afgift pr.

Traktor

Påhængsvogn

Køretøj:

Kr.

kr.

12 måneder

61,85

41,25

II. Registreringspligtige, ikke-benzindrevne traktorer

samt registreringspligtige påhængsvogne hertil betaler afgift efter satserne

i § 4, afgiftsklasse II A og B (vare- og lastvogne).

Afgiftsperioden er 12 måneder.

§ 6.

-

- -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Såfremt

et køretøj, der er afgiftspligtigt efter §§ 3, 4 og 5 afmeldes af

motorkøretøjsregisteret,

afkortes dets afgiftsperiode med de resterende dage af den pågældende

periode. Registreres et afmeldt køretøj på ny, indtræder afgiftspligten efter

de i stk. 1 fastsatte regler. Ved anmeldelse til motorkøretøjsregisteret

af anden ejer (bruger) af køretøjet afkortes afgiftsperioden med de

resterende dage af den pågældende periode, og afgiftspligten indtræder på ny

efter de i stk. 1 fastsatte regler.

Stk. 4. Den i stk. 3 omhandlede afmelding,

registrering og anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse

til et motorkontor i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.

6.

§ 6, stk. 4

, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Stk. 5.

Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt

i stk. 3 sker fra centralregisteret for motorkøretøjer til den, i hvis

navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen

sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages

modregning

for forfalden ikke betalt vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat

anvendelse, jf. § 10, samt for forfalden ikke betalt standsnings- og

parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 122 b.

7.

I

§ 6, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver § 6, stk. 4, 1. pkt., udgår »fra centralregisteret for

motorkøretøjer«.

§ 8.

For køretøjer, hvis afgift beregnes af egenvægten, fastsætter

Skatteministeriet

efter forhandling med Justitsministeriet de nærmere regler for konstatering

af den afgiftspligtige egenvægt.

Stk. 2.

- - -

8.

I

§ 8, stk. 1

, udgår »efter

forhandling med Justitsministeriet«.

§ 9.

Når et køretøj søges registreret, skal anmelderen angive, om køretøjet er

indrettet til at benytte benzin som drivkraft eller anden drivkraft. For

køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første

indregistrering

som nye ligger efter den 2. juni 1998, skal anmelderen endvidere angive, om

køretøjet skal anvendes privat, blandet privat og erhvervsmæssigt eller

udelukkende erhvervsmæssigt. Det samme gælder ved efterfølgende ændring af

registrering eller anvendelse af de pågældende køretøjer. Skatteministeren

fastsætter efter aftale med justitsministeren de nærmere regler om angivelse

af oplysninger om køretøjets anvendelse samt dokumentation herfor.

Stk. 2-3.

- - -

9.

I

§ 9, stk. 1, 4. pkt.,

udgår »efter aftale med justitsministeren«.

§ 10.

Afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse

er registreret (godkendt). Såfremt køretøjet er registreret for såvel en

bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Stk. 2.

Er

køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til anden ejer (bruger),

uden at dette er anmeldt for registreringsmyndigheden, påhviler afgiften

tillige

den nye ejer (bruger).

Stk. 3.

- - -

10.

I

§ 10, stk. 2

, ændres »for

registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.

Stk. 4.

Såfremt det

dokumenteres, at køretøjet senest den 15. i måneden før afgiftsperiodens

begyndelse er overgået til anden ejer (bruger), påhviler afgiften alene den

nye ejer (bruger), selv om ejer (bruger)skiftet ikke er anmeldt til

registreringsmyndigheden.

11.

I

§ 10, stk. 4 og 5

,

ændres »registreringsmyndigheden« til: »Køretøjsregisteret«.

Stk. 5.

Har

anmeldelse til registreringsmyndigheden medført uberettiget registrering af

et køretøj i en andens navn end anmelderens, påhviler afgiften anmelderen.

Stk. 6.

Såfremt

et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret

(godkendt), påhviler afgiften den, der er pligtig at lade det registrere

(godkende).

12.

I

§ 10, stk. 6

, ændres »færdselslovens

bestemmelser« til: »lov om registrering af køretøjer«.

§ 20.

Skatteministeren kan bemyndige Centralregisteret for Motorkøretøjer til at

træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om

adgangen

til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

13.

§ 20

ophæves.

Stk. 2.

Landsskatteretten påkender klager over

1)

Centralregisteret

for Motorkøretøjers afgørelser af spørgsmål om afgift efter §§ 1-8 og 10

og

2)

spørgsmål om

omfanget af afgiftsfritagelse efter § 15.

§ 23.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved:

1.

afgørelse af, om

der skal svares afgift af et køretøj,

2.

beregning af afgiftens

størrelse,

3.

afgørelse om

afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.

Stk. 2.

På samme

måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1.

overtræder

§ 4, stk. 6-8,

2.

undlader i

overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning om

ændringer ved eller ændret anvendelse af et køretøj, som er af betydning for

afgiftens beregning,

14.

I

§ 23, stk. 2, nr. 2

,

ændres »politiet« til: »told- og skatteforvaltningen«.

3.

unddrager sig

afgift ved at benytte et registreringspligtigt køretøj, der ikke er

registreret,

4.

benytter eller

indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i strid med betingelserne

for afgiftsfritagelsen,

5.

i øvrigt benytter

eller indretter et køretøj i strid med køretøjets registrerede art og

anvendelse.

Stk. 3-5.

- - -

Bilag 2

Oversigt over modtagne bemærkninger til

lovforslaget og kommentarer til disse bemærkninger

Organisation mv.

Bemærkninger

Kommentarer til bemærkninger

Advokatrådet

Ingen bemærkninger.

Dansk Automobilforhandler Forening (DAF)

Foreningen hilser lovforslaget velkomment.

Foreningen efterlyser retningslinier for, hvorledes brugte

nummerplader skal opbevares og afleveres, og hvem der i givet fald har

ansvaret for disse.

Foreningen foreslår, at der fritages for betaling for

registrering af ny ejer i tilfælde, hvor en autoriseret virksomhed

overdrages.

Foreningen henviser i den forbindelse til betalingsfritagelsen efter § 21,

stk. 3, (nu § 26, stk. 3) for overdragelse af køretøjer i forbindelse med

kommunalreformen.

Foreningen foreslår, at en autoriseret virksomhed skal

kunne indgå aftale med SKAT om en samlet betaling efter regning for et

nærmere fastsat antal nummerplader mv.

Foreningen finder det uretfærdigt, at autoriserede

virksomheder ikke får rabat for registrering over internettet på lige fod med

private, der omregistrerer over internettet.

Foreningen efterlyser oplysning om betydningen af, at et

forsikringsselskaber tilmelder sig den

liste over forsikringsselskaber, som en anmelder af et køretøj kan

vælge forsikring fra. Er forsikringsselskabet forpligtet til at tegne den af

anmelderen ønskede kaskoforsikring, og/eller er forsikringsselskabet

forpligtet til at opretholde en dækning i en vis periode, hvis

forsikringsselskabet ikke ønsker at tegne den ønskede forsikring?

Som udgangspunkt har den autoriserede operatør ansvaret

for en tilsendt nummerplade, indtil nummerpladen monteres på en kundes bil.

Brugte nummerplader skal afleveres direkte til SKAT i

forbindelse med afmeldingen af køretøjet.

De nærmere regler for operatørernes håndtering af nummerplader

vil blive fastlagt administrativt på grundlag af en drøftelse heraf med

interesseorganisationerne.

Der er tale om to helt forskellige situationer.

De overdragelser, der sker som led i kommunalreformen, er

en følge af Folketingets beslutning om en kommunalreform, og det er en

engangsforeteelse.

Handel med virksomheder er et privat anliggende, og

sådanne handler sker løbende. Heller ikke i dag er der betalingsfrihed ved

overdragelse af en virksomhed, der handler med biler.

Autoriserede operatørers betaling for nummerplader og

SKAT’s udbetaling af godtgørelser til operatører vil ske over

virksomhedens

skattekonto (virksomhedens mellemregningskonto med SKAT). Lovforslag om en

ordning med skattekonti forventes fremsat i foråret 2006.

Autoriserede virksomheder er som udgangspunkt virksomheder,

der handler med køretøjer. Disse virksomheder opnår betydelige administrative

besparelser ved den her foreslåede omlægning af registreringsordningen.

Autoriserede virksomheder får dertil en godtgørelse for

udførelse af registreringsopgaver vedrørende køretøjer, der ikke handles i

den autoriseredes virksomhed.

Det er derfor fundet rimeligt, at autoriserede virksomheder

ikke får del i rabatten for indberetning over internettet.

Der vil blive aftalt vilkår for denne ”listeordning” med

forsikringsbranchen. På det grundlag vil det så være op til det enkelte

forsikringsselskab - ud fra en konkurrencemæssig vurdering - om det vil

optages på listen på de aftale vilkår.

Datatilsynet

Datatilsynet lægger til grund, at skatteforvaltningen er

”dataansvarlig” for administrationen af Køretøjsregisteret, jf.

persondatalovens

§ 3, nr. 4, og at de autoriserede virksomheder er ”databehandlere”

i

forbindelse med varetagelsen af opgaverne med registreringen af køretøjer,

jf. persondatalovens § 3, nr. 5. Skatteforvaltningen har således ansvaret

for, at databehandlerne

behandler data

vedrørende Køretøjsregisteret i overensstemmelse med reglerne i

persondataloven,

og

bl.a. ansvar for kontrol med

rigtigheden af registrerede oplysninger.

Datatilsynet efterlyser en præcisering af, at

skatteministerens bemyndigelse efter § 17 til at give adgang til oplysninger,

der er registreret i Køretøjsregisteret, alene er en bemyndigelse til at give

en sådan adgang inden for rammerne af persondataloven. Datatilsynet er af den

opfattelse, at en adgang til registrerede oplysninger, der går ud over

rammerne i persondataloven, ikke bør ske administrativt, men direkte

lovfæstes.

Datatilsynet efterlyser en præcisering af

forsikringsselskabers og syns-/omsynsvirksomheders adgang til at indberette

til og trække på oplysninger i Køretøjsregisteret.

Datatilsynet lægger til grund, at private ikke får adgang

til personfølsomme oplysninger i den dokumentation, der i visse tilfælde skal

fremlægges i forbindelse med registrering af et køretøj, jf. t. eks. § 8,

stk. 2, nr. 2, om handicap og § 11, stk. 1, nr. 2, om separation eller

skilsmisse.

Datatilsynet forventer at blive hørt inden lovforslaget

udmøntes nærmere.

Det vil af vilkårene for en virksomheds autorisation til

at registrere i Køretøjsregisteret fremgå, at virksomheden skal overholde

nærmere bestemte retningslinier. Disse retningslinier, der bl.a. vil vedrøre

overholdelsen af persondataloven, er endnu ikke udarbejdet. Det er tanken, at

retningslinierne så vidt mulig skal være fælles for alle autoriserede

virksomheder.

Fsva. retningslinier, der vedrører persondataloven, vil

Datatilsynet blive inddraget i udformningen.

Det er nu præciseret i lovforslaget, at bemyndigelsen ikke

kan anvendes til at fravige reglerne i persondataloven.

Spørgsmålet om omtalt under punkt 4.8. i de almindelige bemærkninger.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at oplyse mere detaljeret om

denne adgang.

Den dokumentation, der skal fremlægges i forbindelse med

registrering af et køretøj, vil som udgangspunkt ikke blive tilgængelig for

andre private end den pågældende selv eller den, den pågældende giver adgang

dertil.

Datatilsynet vil blive hørt over de retningslinier, der

udstedes administrativt om behandling af data i Køretøjsregisteret.

Dansk Transport og Logistik (DTL)

Foreningen efterlyser en ordning med forhåndsregistrering,

da registrering af biler til automatisk opkrævning af den tyske vejskat ikke

kan ske før man har et registreringsnummer. Det betyder, at danske

lastbilejere er henvist til det tidskrævende og ufleksible manuelle

betalingssystem de første 2-3 uger efter leveringen af lastbilen.

Der kan ikke på nuværende tidspunkt i processen gives

tilsagn om, at der skabes mulighed for en sådan forhåndsregistrering.

Men ønsket vil blive vurderet som led i arbejdet med udformningen

af det nye registreringssystem.

De Danske Bilimportører

Ingen bemærkninger.

Den Danske Bilbranche

Bilbranchen noterer med tilfredshed, at lovforslaget vil

give branchen en stor lettelse i de administrative byrder.

Branchen har med tilfredshed noteret, at forslaget

udelukkende fastlægger de ydre rammer i loven. Branchen anmoder i den

forbindelse om, at den inddrages i drøftelserne af udformningen af den

konkrete digitale model.

Bilbranchen anerkender, at en gennemførelse af

lovforslaget vil medføre en administrativ lettelse for virksomhederne, og at

dette må have en afsmittende effekt på størrelsen af det afgiftsfrie

klargøringsgebyr.

Lovens administrative udmøntning vil ske i samarbejde med

interesseorganisationerne.

Det afgiftsfrie klargøringsbeløb er fastsat administrativt

med hjemmel i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 5.

Beløbets størrelse vil blive taget op til revision i

forbindelse med indførelse af den digitale motorregistrering.

Dommerfuldmægtigforeningen

Ingen bemærkninger.

Domstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen efterspørger en beskrivelse af

konsekvenserne for det landsdækkende tinglysningsregister, Bilbogen, som i

dag elektronisk trækker alle oplysninger om køretøjer direkte fra det

centrale motorregister. Styrelsen anfører, at en omstilling af

tinglysningsregistrene til et nyt motorregister efter styrelsens opfattelse

vil være omfattende, og det vil være tvivlsomt, om denne omstilling vil kunne

gennemføres til årsskiftet 2007/2008.

Domstolsstyrelsen finder på denne baggrund, at

lovforslaget bør indeholde bemærkninger om den nye ordnings konsekvenser for

tinglysningsregistrene, og at der bør afsættes de fornødne midler til

omstilling af tinglysningsregistrene.

Det landsdækkende tinglysningsregister, Bilbogen, vil i

mindst samme omfang som hidtil fra CRM kunnen hente oplysninger fra

Køretøjsregisteret.

Udgifterne ved denne omstilling af tinglysningsregisteret,

Bilbogen, er på nuværende tidspunkt ukendt. Omfanget af denne omstilling vil

bero på den tekniske udformning af Køretøjsregisteret. Denne udformning

forventes

i det væsentligste fastlagt inden sommeren 2006.

Finans og Leasing

Foreningen konstaterer, at lovforslaget indeholder en

række bemyndigelser til skatteministeren om at fastsætte nærmere regler om

registreringsprocedurer mv. Foreningen finder det vigtigt, at brugerne af det

nye system inddrages i det kommende arbejde med at fastlægge detailregler.

Foreningen anfører, at det ikke klart fremgår, om

finansierings-/leasingselskaber med meget betydelige årlige bilsalg vil kunne

opnå autorisation som operatør, jf. kravet i § 15, stk. 1, nr. 2, om at

virksomheden erhvervsmæssigt skal handle med køretøjer.

Foreningen går ud fra, at foreningens medlemmer ikke får

en ringere adgang til registrerede oplysninger end i dag.

Foreningen anfører, at det er vigtigt, at den, der registreres

som ejer i Køretøjsregisteret, også er den civilretlige ejer af køretøjet, da

dette ikke fremgår af Bilbogen. Efter indførelse af den nye todelte

registreringsattest bliver til- og afmeldingsblanketter ikke længere udsendt

til ejer. Leasingselskaber har derfor behov for dagligt at modtage et

elektronisk udtræk, hvoraf det fremgår hvilke biler leasingselskabet er

registreret som ejer af.

Lovens administrative udmøntning vil ske i samarbejde med

interesseorganisationerne. Det gælder også den underliggende udvikling af

edb-systemer.

Som lovforslaget er udformet kan kun virksomheder, der

handler med køretøjer, og syns- eller omsynsvirksomheder autoriseres til at

registrere køretøjer.

Der er ikke grund til at give en ringere adgang end i dag

til registrerede oplysninger.

Anmeldelse til registrering kan i dag foretages af

køretøjets ejer eller bruger. Der sker ikke ved registreringen en egentlig

prøvelse

af, om anmelderen civilretligt er køretøjets ejer. En fuld prøvelse af det

civilretlige ejerforhold til et køretøj er ganske kompliceret.

Der vil heller ikke i den fremtidige registreringsordning

ske en egentlig prøvelse af det civilretlige ejerforhold til køretøjet.

Foreningen Danske Revisorer

Ingen bemærkninger.

Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR)

Ingen bemærkninger.

Forsikring & Pension (F & P) og

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring

(DFIM)

F & P/DFIM anfører, at høringssvaret er tænkt som et

oplæg til den videre dialog, i og med der på nuværende tidspunkt ikke er

kendskab til, hvordan systemet bliver opbygget, hvilke data systemet kommer

til at indeholde og /eller om data fra de aktuelle systemer konverteres over

til det nye DRM.

F & P/DFIM peger på, at det er af afgørende betydning,

at forsikringsbranchen ikke alene deltager i de videre drøftelser, men også

involveres i selve arbejdet omkring udvikling af det fremtidige system –

herunder

får adgang til at stille specifikke krav til IT-løsningen.

Lovens administrative udmøntning vil ske i samarbejde med

interesseorganisationerne.

HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene

Ingen bemærkninger.

Københavns Politi

Politidirektøren anfører, at det ikke fremgår af

lovforslaget, hvorvidt der er tiltænkt ændringer i politiets elektroniske

adgang

til de registrerede oplysninger om køretøjer. Det er politidirektørens

opfattelse, at en ændret eller mere besværlig adgang end i dag vil give

betydelige

vanskeligheder for politiet i det daglige arbejde, idet der mange gange

dagligt forespørges på konkrete registreringsnumre.

Den enkelte politikredse vil få

terminaladgang til Køretøjsregisteret.

Det vil på dette grundlag være op til politiet, hvorledes

den vil give politi på stedet, f.eks. i en politibil, adgang til de

registrerede

oplysninger. Hvis den gældende ordning med telefoniske forespørgsler ønskes

opretholdt, må forespørgslerne rettes til politikredsen, der så må ”slå

op” i

Køretøjsregisteret.

Landbrugsrådet

Ingen bemærkninger.

Landsskatteretten

Ingen egentlige bemærkninger.

Motorcykelbranchens Landsforbund

Ingen bemærkninger.

Politiforbundet i Danmark

Forbundet skønner, at politiet i dag retter 13-15.000

telefoniske forespørgsler om måneden til Centralregistreret. Der vil derfor

være brug for et call-center til besvarelse af disse henvendelse. Forbundet

er på denne baggrund ikke overbevist om, at de samlede omkostninger vil blive

reduceret.

Forbundet forventer, at registeret vil blive mere

fejlbehæftet som følge af privates adgang til at registrere. Forbundet savner

oplysning om, hvem der skal kontrollere for fejl og foretage fejlretning.

Forbundet spørger, hvordan man vil håndtere følsomme

oplysninger ved forhandleres eller borgeres opslag i registreret i relation

til navn og adressebeskyttelse?

Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Københavns

Politi.

Efter persondataloven har den dataansvarlige et ansvar

for, at de registrerede oplysninger er rigtige. Den dataansvarlige for

Køretøjsregisteret er som udgangspunkt SKAT.

Der vil i det nye Køretøjsregister blive indlagt en lang

række maskinelle sikkerhedsfunktioner, der i vidt omfang vil kunne forhindre

registrering af urigtige eller mangelfulde oplysninger.

Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Datatilsynet.

Rigspolitichefen

Rigspolitiet konstaterer, at der med lovforslaget sker en

overførsel af alle politiets opgaver vedrørende registrering og

afgiftsopkrævning

på motorområdet til SKAT. Denne opgaveoverførsel betyder, at politiet med

lovens ikrafttræden skal nedlægge eksisterende motorkontorer samt afvikle

registeret for motorkøretøjer og it-systemet CRM3. Rigspolitiet anfører, at

det under hensyn hertil er afgørende, at der træffe endelig beslutning om

tidspunktet for opgaveoverførslen senest 3 måneder før loven sættes i kraft.

Rigspolitiet lægger til grund, at politiet fremover skal

varetage de nuværende opgaver i relation til kontrol og inddragelse af

nummerplader, og at der ikke med lovforslaget pålægges politiet nye

opgaver.

Rigspolitiet anfører, at politiets varetagelse af

kontrolopgaver samt håndtering af sædvanlige ordens- og

efterforskningsmæssige

opgaver med relation til køretøjer forudsætter, at der etableres adgang for

politiet til relevante data i det nye Køretøjsregister.

Rigspolitiet har i øvrigt nogle mere teknisk betonede

bemærkninger til lovforslaget.

Det vil blive tilstræbt, at bekendtgørelsen om lovens

ikrafttræden, jf. § 26, stk. 1, udstedes mere end 3 måneder før

ikrafttrædelsestidspunktet.

Der er ikke i forbindelse med lovforslaget planer om at pålægge

politiet nye opgaver.

Der henvises til kommentaren ovenfor til bemærkningerne

fra Københavns politi.

Lignende dokumenter