Forslag til Lov om registrering af køretøjer (Digital motorregistrering mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. januar 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om registrering af køretøjer
(Digital motorregistrering mv.)
Registrering af køretøjer
§ 1.
Registrering af køretøjer sker i et for hele landet fælles register for
køretøjer
(Køretøjsregisteret), jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
I
Køretøjsregisteret registreres oplysninger om hvert enkelt køretøj og om
køretøjets tilhørsforhold.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter regler om registrering i Køretøjsregisteret.
Stk. 4.
Kongehusets,
forsvarets og Beredskabsstyrelsens køretøjer registreres ikke i
Køretøjsregisteret.
Forsvarsministeren fastsætter regler om registrering af disse køretøjer.
Køretøjer, der skal registreres
§ 2.
Følgende køretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med
nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område:
1)
Motorkøretøj.
2)
Læs alt
Traktor, jf. dog
§ 3 og § 4.
3)
Knallert, jf. dog
§ 26, stk. 2.
4)
Påhængs- eller
sættevogn til et køretøj, der skal registreres.
5)
Campingvogn.
6)
Andet påhængsredskab
end campingvogn, der tilkobles et motorkøretøj, hvis påhængsredskabets
konstruktion gør det muligt at trække det med en større hastighed end 30 km.
i
timen.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om registrering af motorredskab.
Stk. 3.
Skatteministeren
kan fastsætte regler om, at visse typer af lille knallert ikke skal
registreres.
Stk. 4.
Skatteministeren kan bestemme, at et køretøj, der ganske overvejende anvendes
uden for offentlige veje, ikke skal registreres. Ved registreringsfritagelsen
fastsættes det område, hvor køretøjet må anvendes, og der kan fastsættes
yderligere vilkår om køretøjets indretning, udstyr og benyttelse samt om
pligt
til syn af køretøjet.
Traktorer, der ikke skal registreres
§ 3.
En
traktor, der ganske overvejende anvendes uden for vejene som træk- eller
drivkraft for arbejdsredskab, skal ikke registreres i Køretøjsregisteret,
hvis
traktoren alene anvendes på vejene:
1)
Til egentransport til
og fra arbejdssted eller til og fra reparatør.
2)
Som trækkraft for
arbejdsredskab til og fra arbejdssted eller til og fra reparatør for
arbejdsredskaber.
3)
Som trækkraft for
påhængsvogn, der er tom eller der medfører arbejdsredskab, som er knyttet til
traktorens funktion, til og fra arbejdssted eller til og fra reparatør for
påhængsvogne.
4)
Til prøvekørsel eller
lignende tidsbegrænset kørsel efter tilladelse fra politiet.
Stk. 2.
En traktor
kan, ud over kørsel som nævnt i stk. 1, uden registrering i
Køretøjsregisteret anvendes på vejene, hvis traktoren på vejene alene
anvendes
til:
1)
Vejarbejde på
vejområder, der er begrænset på betryggende måde ved afspærring eller
afmærkning.
2)
Renholdelse,
snerydning eller lignende.
Traktorer, der skal godkendes
§ 4.
En
traktor, der tilhører ejeren eller brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller
skovbrugsejendom, kan endvidere uden almindelig registrering i
Køretøjsregisteret anvendes til følgende transporter, hvis traktoren er
godkendt dertil:
1)
Transport af
arbejdsredskaber mellem dele af en landbrugs-, gartneri- eller
skovbrugsejendom,
selv om traktoren ikke ved arbejdsredskabets anvendelse benyttes som træk-
eller drivkraft.
2)
Transport af
produkter, der hidrører fra eller skal benyttes til en landbrugs-, gartneri-
eller skovbrugsvirksomhed, til og fra en sådan ejendom eller mellem dele af
denne. Traktoren må dog ikke anvendes til samtidig transport af produkter fra
flere virksomheder, medmindre ejerne eller brugerne af disses virksomheder
alle
er medejere af traktoren. Benzindrevne traktorer må ikke anvendes ud over en
afstand af 10 km. fra den pågældende ejendom til transport til industriel
brug
af produkter, der hidrører fra virksomheden. Sådan transport kan dog altid
ske
til nærmeste jernbanestation.
Stk. 2.
En traktor
i sameje mellem ejere eller brugere af flere ejendomme kan ikke godkendes
efter
stk. 1, hvis samejet omfatter mere end 2 traktorer, eller hvis en af
ejerne eller brugerne foruden de traktorer, der er i sameje, ejer en eller
flere andre traktorer.
Stk. 3.
En traktor,
der er godkendt efter stk. 1 og 2, skal registreres som godkendt i
Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden traktoren tages i
brug.
Køretøjer, der er registreret i udlandet
§ 5.
Skatteministeren kan fastsætte regler om benyttelse her i landet af
køretøjer,
der er registreret i et andet land.
Registreringsattest
§ 6.
For
et køretøj, der registreres i Køretøjregisteret, udstedes en
registreringsattest i overensstemmelse med Rådets direktiv om
registreringsdokumenter for motorkøretøjer.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at en registreringsattest skal
medbringes under kørslen og vises til politiet på forlangende.
Nummerplader mv.
§ 7.
Et
køretøj, der registreres i Køretøjsregisteret, tildeles nummerplader, der
udlånes af staten.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter regler om brug, udformning og placering af
nummerplader.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte
regler, hvorefter ejeren eller brugeren af et køretøj kan vælge en bestemt
kombination af tal eller bogstaver på køretøjets nummerplader
(ønskenummerplader).
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter ejeren af et køretøj kan
anvende historisk korrekte nummerplader.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter regler om midlertidig eller lejlighedsvis kørsel
med køretøjer, der ellers skulle registreres i Køretøjsregisteret, med brug
af
særlige nummerplader eller mærker (prøveskilte).
Betaling
§ 8.
For nummerplader betales:
1)
1.180 kr. for et sæt
nummerplader og 590 kr. for en enkelt nummerplade, jf. dog nr. 2-4. Disse
priser gælder også historisk korrekte nummerplader, nummerplader til
blokvogn,
grænsenummerplader, ønskenummerplader, erstatningsnummerplader og faste
prøveskilte.
2)
90 kr. for en
nummerplade til en lille knallert.
3)
110 kr. for en tredje
nummerplade, der kan anvendes ved transport af gods på et registreret
køretøj,
når godset dækker den bagerste nummerplade.
4)
150 kr. for et sæt
nordiske grænsenummerplader og 75 kr. for en enkelt nummerplade.
Stk. 2.
Nummerplader
udleveres uden betaling efter stk. 1 til:
1)
Køretøjer tilhørende
politiet.
2)
Køretøj tilhørende en
person med handicap, som opfylder betingelserne for at få støtte til
erhvervelse
af køretøjet efter lov om social service.
§ 9.
Ud
over de beløb, der er nævnt i § 8, betales:
1)
6.200 kr. for retten
til ønskenummerplader.
2)
1.300 kr. for et sæt
historisk korrekte nummerplader og 650 kr. for en af disse plader.
3)
250 kr. for
tilladelse til at køre med danske grænsenummerplader.
§ 10.
For benyttelsen af faste
prøveskilte betales, ud over det beløb, der skal betales efter § 8,
stk. 1, årligt forud:
1)
1.150 kr. for et sæt
prøveskilte til biler.
2)
190 kr. for et
prøveskilt til motorcykler.
Stk. 2.
For
benyttelse af løse prøveskilte betales 100 kr. pr. døgn for såvel et sæt løse
prøveskilte til en bil som for et løst prøveskilt til en motorcykel. For
overskydende
tid ud over 1 time betales som for et døgn.
Stk. 3.
Reglerne om fritagelse for og
tilbagebetaling af vægtafgift af motorkøretøjer finder tilsvarende anvendelse
på betaling for faste prøveskilte efter stk. 1.
§ 11.
For registrering af en ny ejer eller bruger af et køretøj, der sker uden
afmelding af køretøjet, betales 380 kr.
Stk. 2.
Der skal ikke ske betaling,
hvis:
1)
Der sker skifte af
ejer eller bruger mellem ægtefæller.
2)
En ægtefælle efter
den anden ægtefælles død eller i tilfælde af skilsmisse eller separation
overtager
et køretøj, der er registreret i den anden ægtefælles navn.
3)
En person overtager
et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles bopæl
har bestået de sidste fem år.
4)
En person ved
dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i afdødes navn, såfremt
vedkommende
har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år før dødsfaldet.
5)
En person ved
ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der er registreret i en
samboendes
navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste fem år før
samlivsophævelsen.
6)
Køretøjet er en lille
knallert.
7)
Et køretøj
omregistreres til en person med handicap, der opfylder betingelserne for at
få
støtte til erhvervelse af køretøjet efter lov om social service.
§ 12.
For registrering af overførsel af ønskenummerplader fra et køretøj til et
andet
betales 300 kr.
§ 13.
For udstedelse af genpart af en
registreringsattest eller en supplerende attest betales 50 kr.
Stk. 2.
For
ombytning af en registreringsattest, der er udstedt før den 5. december 2005,
med en ny registreringsattest i to dele betales 50 kr.
§ 14.
Betaling efter §§ 8-13 sker kontant.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter regler om nedslag i prisen efter § 11 eller
§ 12, når registreringen sker over internettet og ikke foretages af en
autoriseret operatør, jf. § 15.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling efter §§ 8-13.
Autorisation af operatører
§ 15.
Told- og skatteforvaltningen kan autorisere en virksomhed til at registrere i
Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader.
Stk. 2.
En
virksomhed kan kun autoriseres, hvis den opfylder følgende betingelser:
1)
Virksomheden skal
have fast forretningssted her i landet.
2)
Virksomheden skal
erhvervsmæssigt handle med køretøjer af den type, der skal registreres, før
de
tages i brug, jf. § 2.
3)
Virksomheden må ikke
have gæld til staten.
4)
Virksomheden må ikke
være i betalingsstandsning eller under konkurs eller likvidation.
Stk. 3.
En
virksomhed, der er godkendt af Færdselsstyrelsen til at syne eller omsyne
køretøjer, kan autoriseres efter stk. 1, hvis virksomheden opfylder
betingelserne i stk. 2, nr. 1, 3 og 4.
Stk. 4.
En
autorisation ophører, hvis virksomheden ophører med at opfylde en af
betingelserne i stk. 2, jf. dog stk. 3. Told- og
skatteforvaltningen
kan, når særlige omstændigheder taler derfor, efter anmodning tillade, at en
virksomhed, der er ophørt med at opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 2
eller 3, ikke mister sin autorisation.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter vilkår for autorisation. Skatteministeren kan
herunder fastsætte regler om, at manglende overholdelse af fastsatte vilkår
for
en autorisation medfører, at autorisationen tilbagekaldes.
Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter regler om udbetaling af godtgørelse til
autoriserede virksomheder for registrering af køretøjer, der ikke handles som
led i den autoriseredes virksomhed.
Stk. 7.
Der kan
ikke ske retsforfølgning i en autoriseret virksomheds beholdning af
nummerplader eller krav på godtgørelse efter stk. 6.
Stk. 8.
Betaling
som nævnt i § 11 og § 12 for registrering, foretaget af en
autoriseret virksomhed, skal af den pågældende autoriserede virksomhed
afregnes
over for told- og skatteforvaltningen efter regler, der fastsættes af
skatteministeren efter stk. 5 eller § 14, stk. 3. Betaler den
autoriserede virksomhed ikke beløbet rettidigt, inddriver
restanceinddrivelsesmyndigheden beløbet. Der er udpantningsret for beløbet.
Inddrivelsen kan ske ved lønindeholdelse efter reglerne herom i
kildeskatteloven.
Reglerne om eftergivelse og henstand i opkrævningslovens § 15, § 15
a
og § 15 b finder tilsvarende anvendelse.
§ 16.
Told- og skatteforvaltningen fører kontrol med overholdelse af betingelser og
vilkår for autorisationer efter § 15.
Stk. 2.
Told- og
skatteforvaltningen kan fra en autoriseret virksomhed indkalde de oplysninger
om foretagne registreringer, regnskabsføringen i forbindelse hermed,
nummerplader, arbejdstilrettelæggelse, sikkerhedsprocedurer,
personaleuddannelse og lignende, der er nødvendige til brug for kontrollen
efter stk. 1.
Stk. 3.
Told- og
skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i
lokaler, der benyttes af den autoriserede virksomhed, og til at efterse
virksomhedens
beholdning af nummerplader, regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter,
der kan have betydning for kontrollen med, at betingelser og vilkår for
autorisationen overholdes, uanset om disse oplysninger opbevares på papir
eller
elektronisk. Told- og skatteforvaltningen har efter tilsvarende regler adgang
til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden
drives,
samt i transportmidler, der anvendes af virksomheden. Kontrollen kan dog ikke
gennemføres på en ejendom, der alene tjener til privat bolig eller
fritidsbolig.
Operatøren og dennes ansatte skal være told- og skatteforvaltningen
behjælpelige ved eftersynet.
Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal give told- og skatteforvaltningen de
oplysninger, der er nødvendige til brug for kontrollen med, at autoriserede
virksomheder overholder § 15, stk. 2, nr. 3 og 4.
Adgang til registrerede oplysninger
§ 17.
Skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til oplysninger, der er
registreret i Køretøjsregisteret.
Straf
§ 18.
Med bøde straffes den, der overtræder §§ 2-4.
Stk. 2.
I
forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan der fastsættes staf i form
af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskriften.
Stk. 3.
Der kan
pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 19.
Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler
om, at bødeforelæg ved nærmere angivne overtrædelser af §§ 2-4 eller
forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan gives af en
polititjenestemand
i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen, hvis lovovertrædelsen kan
afgøres efter faste bødesatser med en bøde på ikke over 1.000 kr. Reglerne i
retsplejelovens § 924, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Lovovertrædelsen kan dog i bødeforelægget betegnes kortfattet.
Stk. 2.
Skønnes en
overtrædelse af §§ 2-4 eller forskrifter, der er udstedt i medfør af
loven, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og
skatteforvaltningen afslutte sagen uden retslig forfølgning, hvis den
pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden
for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en
i
tilkendegivelsen angiven bøde. Tilkendegivelsen skal udformes i
overensstemmelse med kravene i retsplejeloven til indholdet af et
anklageskrift
i politisager.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller
bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
Stk. 4.
Bøde i
sager, der afgøres administrativt efter stk. 1 eller 2, opkræves af
told-
og skatteforvaltningen og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Der
er
udpantningsret for bøderne. Inddrivelsen kan ske ved lønindeholdelse efter
reglerne herom i kildeskatteloven. Reglerne om eftergivelse og henstand i
opkrævningslovens § 15, § 15 a og § 15 b finder tilsvarende
anvendelse.
Klage
§ 20.
Efter reglerne i § 13, stk. 3-5, og §§ 40-46, i
skatteforvaltningsloven afgør Landsskatteretten klager over told- og
skatteforvaltningens afgørelser efter denne lov.
Stk. 2.
Reglerne om
domstolsprøvelse mv. i §§ 48-50 i skatteforvaltningsloven finder
tilsvarende anvendelse ved prøvelse af Landsskatterettens afgørelser efter
stk. 1.
Færdselsloven
§ 21.
I
Færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005, foretages
følgende
ændringer:
1.
§§ 72-76,
§ 88 a, stk. 1, 3. pkt.,
og
§§ 124
j-124 p,
ophæves.
2.
I
§ 118, stk. 1, nr. 1,
udgår »§ 72,
§§ 74-75«.
3.
I
§ 124 q
udgår », skatteministeren«.
Brændstofafgiftsloven
§ 22.
I
lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, som ændret ved § 8 i lov
nr. 127 af 27. februar 2004 og § 10 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1,
ændres »færdselslovens
§ 72, stk. 1« til: »§ 2 i lov om registrering af køretøjer«.
2.
I
§ 4, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »af
motorkøretøjsregisteret« til: »til Køretøjsregisteret«, og i
3. pkt.,
ændres »motorkøretøjsregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.
3.
I
§ 4, stk. 5, 1. pkt.,
udgår »fra
Centralregisteret for Motorkøretøjer«.
4.
I
§ 5, stk. 2,
ændres »for
registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.
5.
I
§ 5, stk. 4
og 5, ændres »til
registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.
6.
I
§ 5, stk. 6,
ændres »i strid med
færdselslovens bestemmelser ikke er registreret« til: »ikke er registreret
efter lov om registrering af køretøjer«.
7.
I
§ 8
ændres »Centralregisteret for
Motorkøretøjer« til: »Told- og skatteforvaltningen«, og »registerets« til:
»told-
og skatteforvaltningens«.
9.
I
§ 9, stk. 2,
ændres »politiet« til: »Køretøjsregisteret«.
10.
I
§ 9, stk. 3,
og § 12 udgår »efter
forhandling med justitsministeren«.
11.
I
§ 15, stk. 2, nr. 1,
ændres »politiet«
til: »Køretøjsregisteret«.
12.
I
16, stk. 4,
ændres »registreringsmyndigheden«
til: »told- og skatteforvaltningen«.
Registreringsafgift
§ 23.
I
lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsafgiftsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret ved § 1 i
lov nr. 154 af 12. marts 2003, § 19 i lov nr. 473 af 9. juni 2004,
§ 31 i lov nr. 325 af 18. maj 2004, § 57 i lov nr. 428 af 6. juni
2005 og § 1 i lov nr. 1409 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt., § 3 b,
stk. 2, 1. pkt., og to steder i § 15,
ændres »færdselsloven«
til: »lov om registrering af køretøjer«.
2.
I
§ 3 b, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »indleveres
til det lokale motorkontor« til: »afleveres«.
3.
I
§ 3 b, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »indleveres
rettidigt til det lokale motorkontor« til: »afleveres rettidigt«.
4.
I
§ 3 b, stk. 6, 4. pkt.,
udgår »efter
forhandling med justitsministeren«.
5.
Overalt i
loven
ændres »motorregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.
6.
I
§ 19, stk. 3,
ændres »i strid med
færdselslovens bestemmelser ikke er registreret« til: »ikke er registreret i
overensstemmelse med lov om registrering af køretøjer«.
Vejbenyttelsesafgiftsloven
§ 24.
I
lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 1. april
2005,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 3,
udgår »efter aftale med
justitsministeren«.
2.
§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
ophæves.
3.
I
§ 12, stk. 1,
ændres »motorkøretøjsregisteret«
til: »Køretøjsregisteret«.
Vægtafgiftsloven
§ 25.
I
lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 4.
december 2003, som ændret ved § 7 i lov nr. 127 af 27. februar 2004,
§ 38 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og § 81 i lov nr. 428 af 6. juni
2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 1,
ændres »færdselslovens
§ 72, stk. 1,« til: »§ 2 i lov om registrering af køretøjer«.
2.
I
§ 1, stk. 1, nr. 2,
ændres »færdselslovens
§ 75, stk. 1,« til: »§ 4 i lov om registrering af køretøjer«.
3.
I
§ 4 a, stk. 3, og to steder i § 6,
stk. 3,
ændres »motorkøretøjsregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.
4.
Overalt i
loven
udgår »efter forhandling med justitsministeren«.
5.
I
§ 5
ændres »færdselslovens § 75,
stk. 1« til: »§ 4 i lov om registrering af køretøjer«.
6.
§ 6, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
7.
I
§ 6, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver
§ 6, stk. 4, 1. pkt., udgår »fra centralregisteret for
motorkøretøjer«.
8.
I
§ 8, stk. 1,
udgår »efter forhandling
med Justitsministeriet«.
9.
I
§ 9, stk. 1, 4. pkt.,
udgår »efter
aftale med justitsministeren«.
10.
I
§ 10, stk. 2,
ændres »for
registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.
11.
I
§ 10, stk. 4 og 5,
ændres »registreringsmyndigheden«
til: »Køretøjsregisteret«.
12.
I
§ 10, stk. 6,
ændres »færdselslovens
bestemmelser« til: »lov om registrering af køretøjer«.
13.
§ 20
ophæves.
14.
I
§ 23, stk. 2, nr. 2,
ændres »politiet«
til: »told- og skatteforvaltningen«.
Ikrafttræden og overgang
§ 26.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
En lille
knallert skal kun registreres og forsynes med nummerplade, inden den tages i
brug, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, hvis knallerten er erhvervet som
fabriksny den 1. juli 2006 eller senere.
Stk. 3.
Der skal
ikke betales for registrering af en ny ejer som følge af, at et køretøj
overdrages som led i kommunalreformen, hvis anmeldelsen af den nye ejer er
ledsaget af en erklæring herom. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.
§ 27.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formål
Formålet med lovforslaget er at skabe det retlige grundlag
for, at private kan registrere køretøjer i statens register over køretøjer og
udlevere nummerplader.
I dag sker registrering af en bil ved henvendelse til et af
politiets motorkontorer. Fremover skal forhandlere, synsvirksomheder og
omsynsvirksomheder kunne autoriseres til at foretage denne registrering. Der
skal også skabes mulighed for, at den enkelte borger i forbindelse med en
privat bilhandel selv foretager omregistreringen af bilen. Herved kan der
spares både tid og penge.
Et mål er, at en bilkøber skal kunne komme ud at køre samme
dag, som handelen indgås.
Autoriserede virksomheder vil få en godtgørelse fra staten
for at løse registreringsopgaver for andre, og private, der omregistrerer
over
internettet, vil få en rabat på prisen for omregistreringen.
Handel med biler og andre køretøjer har et betydeligt
økonomisk omfang. Det samme gælder de afgifter, der er pålagt bilejere.
Derfor,
og af hensyn til færdselssikkerheden, er det af væsentlig betydning, at der
er
knyttet en høj grad af sikkerhed til registrering af biler og andre
køretøjer.
Der må ikke være usikkerhed om de registreringer, der sker om en bil og om
bilens tilhørsforhold, og der må ikke være tvivl om hvilke nummerplader,
bilen
fører.
En sådan privat registreringsordning forudsætter derfor, at
der skabes et nyt digitalt registreringssystem, der kan håndtere privat
registrering af køretøjer over internettet. I et sådant nyt
registreringssystem
kan der indbygges automatiske sikkerhedssystemer, der kan fange fejl eller
mangler i de oplysninger, der indberettes. Der vil også kunne indbygges
ordninger, der gør det lettere for forsikringsselskaber,
syns-/omsynsvirksomheder og andre at indberette oplysninger, der skal
registreres om et køretøj, og lettere at trække på registrerede oplysninger.
Opgaven med at udvikle og drive dette nye
registreringssystem er lagt hos told- og skatteforvaltningen, der tillige
overtager opkrævningen af vægtafgift mv. Disse opgaver flyttes således fra
politiet. Herved samles registrering af køretøjer og administration af
afgifter
af køretøjer i told- og skatteforvaltningen.
Efter lovforslaget fjernes reglerne om registrering af
køretøjer af praktiske grunde fra færdselsloven og samles i en selvstændig
lov
om registrering af køretøjer.
Loven forventes først tillagt virkning fra den 1. januar
2008.
2. Baggrund
2.1.
Regeringsgrundlaget
Lovforslaget er en udmøntning af Regeringsgrundlaget,
Februar 2005, hvor det på side 49 under overskriften »Forenkling af
bilregistreringen« er anført:
»Regeringen vil indføre et nyt system med digital motorregistrering,
som sikrer, at indregistrering og omregistrering af biler og andre
motorkøretøjer kan ske hurtigere og enklere end i dag.
Regeringen ønsker, at borgerne skal kunne nøjes med at
henvende sig ét sted én gang i forbindelse med syn og køb og salg af
motorkøretøjer. Regeringen vil derfor give private forhandlere og
synsvirksomheder adgang til selv at foretage motorregistrering og udlevering
af
nummerplader. Ved privat handel med køretøjer vil regeringen sikre muligheder
for, at borgerne selv kan registrere køretøjet via Internettet.«
2.2.
Arbejdsgruppe om Digital Motorregistrering
Lovforslaget bygger på en rapport om Digital
Motorregistrering fra februar 2005, udarbejdet af en tværministeriel
arbejdsgruppe under Finansministeriet. Arbejdsgruppen anfører side 7-14:
»1. Indledning og sammenfatning
Det fremgår af det supplerende regeringsgrundlag fra august
2003, at ”Regeringen vil foreslå en praktisk omlægning af registrering
af biler
og andre motorkøretøjer, der løser de problemer mange borgere i dag oplever
med
at skulle henvende sig forskellige steder – hos biltilsynet for at få
synet
bilen og hos motorkontoret for at få udleveret nummerplader.«
Arbejdsgruppens målsætninger for den fremtidige
organisering af motorregistreringsområdet har derfor primært været:
Borgeren skal så vidt
muligt kun henvende sig ét sted i forbindelse med registrering af køretøjer.
Motorregistrering skal ske på borgerens præmisser.
Borgere/virksomheder
skal opleve en lettelse af de administrative procedurer, som er forbundet med
at registrere et køretøj.
Antallet af
sagsskridt forbundet med motorregistrering skal reduceres både for borgere,
virksomheder og myndigheder.
Statens samlede
omkostninger forbundet med motorregistreringsopgaven skal være uændrede eller
skal reduceres.
1.1. Udlevering af nummerplader og digital
motorregistrering hos bilforhandlere, synsvirksomheder og på Internettet
Langt størstedelen af alle fabriksnye køretøjer og ca.
halvdelen af de brugte køretøjer forhandles i dag fra en forhandler. Det
drejer
sig om ca. 400.000 handler på årsbasis. For at sikre at køb og registrering
af
køretøjer er så ubureaukratisk og nemt for borgere og virksomheder som muligt
foreslås udlevering af nummerplader og registrering af køretøjer flyttet fra
motorkontorerne og ud til godkendte forhandlere, jf. figur 1 (udeladt).
En ændret organisering med nummerplader hos forhandlerne
har længe været et stort ønske fra bilbranchen, som er blevet hørt i
forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport. Det estimeres således,
at erhvervslivet
vil opnå en årlig administrativ lettelse på i størrelsesorden 60 mio. kr. ved
en digitalisering af motorregistreringsopgaven i form af tidsmæssige
besparelser, da forhandlerne så ikke længere skal i fysisk kontakt med et
motorkontor for at registrere køretøjer.
Samtidigt bør den ændrede organisering give sig udslag i,
at borgeren skal betale et lavere klargøringsgebyr for køb af køretøjer, da
forhandlerne ikke længere skal forbi motorkontoret i forbindelse med
klargøringen
af køretøjet. Borgerne vil tillige opnå en tidsmæssig gevinst ved i
princippet
at kunne tage et nyerhvervet køretøj i brug samme dag, som det er købt.
Langt de fleste brugte køretøjer, der har været afmeldt,
skal i dag igennem et registreringssyn hos en synsvirksomhed, inden at de
efterfølgende kan få påsat nye nummerplader på motorkontoret. Der foretages i
dag ca. 150.000 årlige registreringssyn af typiske køretøjer. For at lette
administrationen for borgerne foreslår arbejdsgruppen, at det skal være
muligt
at registrere køretøjer og få udleveret nummerplader direkte hos en
(om)synsvirksomhed i forlængelse af, at køretøjet er blevet synet. Herved
sikres det, at borgeren kun skal henvende sig ét sted i forbindelse med
motorregistreringen.
I forbindelse med de resterende ca. 175.000 privathandler
med brugte køretøjer, hvor køretøjet i langt hovedparten af tilfældene
allerede
har nummerplader, foreslås muliggjort, at borgeren selv forestår
registreringen
på Internettet og herved opnår en rabat på registreringsprisen. Borgeren vil
opleve
en forenkling ved at have mulighed for at løse hele registreringsopgaven
hjemmefra via Internettet i stedet for at skulle forbi et motorkontor.
Alternativt vil borgeren kunne få hjælp til registreringen
fra en af ovenstående private operatører (forhandlere eller
(om)synsvirksomheder), som til gengæld herfor modtager betaling fra staten.
Borgeren vil her opleve, at der med anslået ca. 1.500 private operatører vil
være et meget mere fintmasket net af »motorkontorer« end med politiets
nuværende 65 motorkontorer. Samtidig vil åbningstiderne og de anslåede
ventetider blive forbedret til gavn for borgerne.
For en række atypiske køretøjer (ca. 10 pct. af det samlede
antal køretøjer som fx invalidekøretøjer, diplomatbiler mv.) vil det stadig
være nødvendigt med en offentlig operatør, der kan håndtere de mere
komplicerede
ekspeditioner, som ikke umiddelbart kan digitaliseres. Samtidig vil der være
behov for en »offentlig ventil«, som borgere og virksomheder også kan rette
henvendelse til i forbindelse med registrering af typiske køretøjer.
Arbejdsgruppen foreslår, at ToldSkats 30 regionskontorer fremover varetager
disse opgaver, da det tillige vil være mest oplagt, at ToldSkat varetager
systemudvikling og drift af et nyt digitalt motorregistreringssystem og den
fremtidige
afgiftsopkrævning på området, jf. nedenfor.
Det er forventningen, at i størrelsesordenen 1.500
forhandlere og (om)synsvirksomheder vil opnå tilladelse til
nummerpladehåndtering. For at styrke sikkerheden i et distributionssystem med
op til 1.500 operatører, vil der blive taget en række forhåndsregler. Der
skal
således opstilles en række krav til nummerpladeoperatørerne om fx økonomisk
sikkerhedsstillelse, årlig omsætning, ingen restancer til det offentlige samt
om sikker opbevaring af nummerplader. Samtidig vil nummerpladerne blive
leveret
forseglet og vil skulle benyttes i en bestemt rækkefølge, så der hele tiden
er
kontrol med, hvilke nummerplader som er i brug. Herudover vil operatørerne
blive underlagt en regelmæssig kontrol, ligesom de vil risikere betydelige
økonomiske og juridiske sanktioner, hvis de misbruger systemet. Snyderi med
nummerplader må derfor – ligesom i dag – forventes primært at kunne
ske ved
tyveri fra parkerede køretøjer.
1.2. Fremtidig offentlig organisering af
motorregistreringsopgaven og afgiftsopkrævningen
Med ovenstående forslag til reorganisering af
motorregistreringsområdet vil et stor antal opgaver vedr. motorregistreringen
overgå fra offentligt til privat regi. Tilbage står opgaver vedr.
registrering
af atypisk køretøjer, drift af det digitale motorregistreringssystem og
afgiftsopkrævning.
ToldSkat har qua deres rolle som skatte- og
afgiftsinddrivende myndighed i forvejen en række systemer til opkrævning af
skatter- og afgifter.
Det er vurderingen, at vægtafgift kan opkræves af ToldSkat,
hvorved det eksisterende system til opkrævning af vægtafgift mv. kan
integreres
i ToldSkats øvrige systemer. Det betyder, at der ikke skal drives to
afgiftsopkrævningssystemer, ligesom mindst 25 pct. af
udviklingskompleksiteten
i forbindelse med motorregistreringsopgaven skæres bort. - - -
I dag eksisterer der i høj grad de samme IT-systemer på
motorregistreringsområdet hos politiet og i ToldSkat specielt vedrørende
afgiftsopkrævningsdelen. En placering i ToldSkat vil medføre, at der ikke
skal
driftes et separat opkrævningssystem til vægtafgift.
ToldSkat vil desuden i fremtiden have en række komparative
fordele, idet ToldSkat allerede er i gang med at foretage de nødvendige
IT-arkitektoniske omlægninger, som konsulentundersøgelsen har påpeget
nødvendigheden
af i forbindelse med indførelse af digital motorregistrering.
Arbejdsgruppen foreslår på baggrund af ovenstående, at
udvikling og drift af et nyt digitalt motorregistreringssystem sker hos
ToldSkat, hvilket også var anbefalingen fra den gennemførte konsulentanalyse.
-
- -
1.3. Økonomiske fordele for borgere og virksomheder
Bilbranchen har længe udtrykt stor interesse for, at
forhandlerne selv kan forestå registreringsopgaven og udlevere nummerplader
til
kunderne. En reorganisering og digitalisering af motorregistreringsopgaven
medfører,
at forhandlere vil spare tid og ressourcer i forhold til at skulle henvende
sig
på et motorkontor. Omvendt kan der være en række mindre udgifter til
PC-udstyr
mv.
Forhandlerne vil ikke modtage betaling for registrering af
egne solgte køretøjer, men vil – ligesom (om)synsvirksomheder –
modtage
betaling fra staten for registrering af andres køretøjer. Erhvervet har
udtalt
sig positivt om en sådan løsning. Dette skal også ses i snæver sammenhæng med
de oven for beskrevne administrative lettelser for branchen. Det anslås
således, at erhvervslivet vil opnå (årlige) lettelser i størrelsesordenen 60
mio. kr. i form af tidsmæssige besparelser ved en digitalisering af
motorregistreringen.
Hertil kommer, at forsikringsselskaberne i dag betaler 7
kr. pr. forsikringsbevis, som skal håndteres af politiet. I alt er der på
årsbasis ca. 1 mio. af denne type transaktioner, som efter en digitalisering
af
motorregistreringen vil bortfalde. Forsikringsselskaberne vil således kunne
opnå en samlet besparelse på ca. 7 mio. kr. årligt.
Herudover vil der være en række administrative lettelser
for importørerne som følge af den elektroniske dokumenthåndtering i
forbindelse
med digital motorregistrering.
I forbindelse med fremsættelse af de nødvendige
lovændringer som følge af overgangen til digital motorregistrering vurderes
de
samlede administrative lettelser for erhvervslivet nærmere.
For den almindelige borger vil der primært være tale om en
markant tidsmæssig besparelse i forhold til i dag. Dels vil en handel hos en
forhandler i princippet kunne effektueres på én og samme dag, dels vil
borgeren
i forbindelse med almindelige privathandler kunne vælge at foretage hele
registreringsopgaven fra hjemmet via Internettet og derved opnå en
Internetrabat.
Samtidig vil borgeren opnå den fordel, at der med ca. 1.500 private og
offentlige operatører vil være væsentlig kortere til det nærmeste
”motorkontor”
end tilfældet er i dag. - - -
1.5. Fordele for borgere og virksomheder ved
digital motorregistrering
Etableringen af et digitalt motorregistreringssystem
indebærer en række betydelige forenklinger for myndigheder, importører,
forhandlere, forsikringsselskaber og private borgere:
Forhandlerne kan
digitalt anmelde et køretøj til registrering og påføre det nummerplader fra
eget lager. Forhandlerne sparer tid og ressourcer brugt på papirhåndtering og
afhentning af nummerplader ved personlig henvendelse på et af landets
nuværende
65 motorkontorer.
Borgere og
virksomheder skal fremover kun henvende sig ét sted i forbindelse med en
typisk
bilhandel, og vil i princippet kunne tage et nyerhvervet køretøj i brug samme
dag, som det er købt.
Importørerne kan
digitalt overføre typegodkendelsesdata og afgiftsdokumentation til det
digitale
motorregister. Det sparer importørerne for tid og ressourcer brugt til
manuelt
at udfylde og forsende type- og afgiftsattester.
Forsikringsselskaberne
kan tilmelde sig en digital liste af selskaber, hvorfra anmelderen af et
køretøj til registrering frit kan vælge. Det sparer forsikringsselskaberne
for
tid og ressourcer brugt på udarbejdelse og forsendelse af forsikringsbeviser.
Private borgere kan
ved privathandel med brugte køretøjer, hvor nummerpladerne ikke er fjernet,
registrere
køretøjet direkte fra deres hjemme-PC - og opnå rabat - og samtidig spare
turen
til et af landets nuværende 65 motorkontorer. Alternativt kan borgeren få
hjælp
fra et bredt net af ca. 1.500 private operatører. Borgerne vil således opleve
en væsentlig serviceforbedring i forhold til i dag.
Myndighederne kan
digitalt overføre alle data med relevans for motorregistrering til det
digitale
motorregister. Det sparer myndighederne for tid og ressourcer brugt til
(gen)indtastning af data, håndtering af papirdokumenter og fejlretning.«
Arbejdsgruppen anfører side 29-32 under overskriften »Digitalisering
og regelforenkling af motorregistreringen«:
»Sammenfatning af forslag
Myndighederne
Offentlige myndigheder har i dag en række administrative
opgaver i forbindelse med motorregistrering.
I den forbindelse udveksles der
mange papirdokumenter mellem ToldSkat, Færdselsstyrelsen, Rigspolitiet samt
syns- og omsynsvirksomhederne, og de samme data må indtastes flere steder.
I arbejdsgruppen er der udarbejdet en række forslag, som
skal forenkle og digitalisere myndighedernes arbejdsgange:
Ved import af brugte
personbiler, motorcykler og varebiler skal resultatet af køretøjets toldsyn
overføres digitalt til det digitale motorregister, så borgerne slipper for at
skulle forelægge resultaterne i papirform til ToldSkat. Borgerne skal således
i
princippet kun møde personligt frem hos synsvirksomhederne i forbindelse med
indregistreringen af et importeret brugt køretøj.
Ved eksport af brugte
køretøjer skal det digitale motorregister opdateres, såfremt der er udbetalt
godtgørelse af registreringsafgiften. Ved en evt. genregistrering vil
køretøjet
blive afvist fra indregistrering, indtil det digitale motorregister er
opdateret med oplysning om, at køretøjet er afgiftsberigtiget på ny hos
ToldSkat.
Ved syn af køretøjer
skal det digitale motorregister opdateres med resultatet af køretøjets syn,
så
oplysningerne ikke længere skal udveksles som papirdokumenter mellem
synsvirksomheden og motorkontoret.
Generelt skal det
digitale motorregister opdateres med de relevante oplysninger ved
indregistrering af køretøjer. Motorkontoret skal således ikke længere manuelt
indtaste en lang række oplysninger, og sende dokumenterne til arkivering i
Centralregisteret.
Ved udarbejdelse af
statistik for køretøjer kan Danmarks Statistik trække data direkte fra det
digitale motorregister i stedet for som i dag at trække data fra tre
forskellige registre uden fælles nomenklatur.
Importørerne
Importører af køretøjer bruger i dag mange ressourcer på at
udfærdige typeattester og tolddokumenter for fabriksnye køretøjer, som
indføres
i landet. Oplysningerne kan i det nuværende system ikke udveksles digitalt.
Det
betyder, at de samme oplysninger må indtastes flere steder, og at de i visse
tilfælde behæftes med fejl ved genindtastning.
I arbejdsgruppen er der udarbejdet en række forslag, som
skal forenkle og digitalisere importørernes arbejdsgange:
For EF-typegodkendte
køretøjer skal importørerne have mulighed for at levere de relevante data
direkte til det digitale motorregister, så typeattester i papirform ikke
længere skal udveksles mellem Færdselsstyrelsen, importører, forhandlere og
Centralregisteret for Motorkøretøjer. For standardtypegodkendte køretøjer
skal
Færdselsstyrelsen levere de relevante data direkte til det digitale
motorregister.
Ved afgiftsberigtigelse
af køretøjer skal toldcertifikatet afskaffes, så kontrollen i stedet kan
gennemføres via et opslag i det digitale motorregister, som skal dokumentere,
hvorvidt importøren eller forhandleren er registreret hos ToldSkat. Samtidig
afskaffes
tolddatapladen, der i dag anvendes som bevis over for politiet på, at
virksomheden
er registreret hos ToldSkat.
Forhandlerne
Forhandlere foretager i dag størstedelen af alle
nyregistreringer på vegne af køretøjets ejer. Forhandlerne bruger i den
forbindelse
betydelige ressourcer på at anmelde køretøjet til registrering og afhente
nummerplader ved personligt fremmøde på motorkontorerne.
I arbejdsgruppen er der udarbejdet en række forslag, som
skal forenkle og digitalisere forhandlernes arbejdsgange:
Ved anmeldelse af
køretøjer til registrering skal forhandleren have pligt til at indhente
skriftlig fuldmagt fra køretøjets ejer, som giver forhandleren mulighed for
digital registreringsanmeldelse. Dermed undgås personligt fremmøde på
motorkontoret.
I forbindelse med
nummerpladehåndteringen skal forhandleren have mulighed for at opbevare et
lager af nummerplader i sin forretning, så køber kan forlade forhandleren i
køretøjet med nummerplader umiddelbart efter, at handlen er afsluttet.
Forsikringsselskaberne
Forsikringsselskaberne bærer i kraft af den lovpligtige
ansvarsforsikring visse administrative byrder i forbindelse med
motorregistrering. Selskaberne bruger således i dag betydelige ressourcer på
at
udstede forsikringsbeviser og opdatere forsikringsoplysninger, når en kunde
skifter forsikringsselskab.
I arbejdsgruppen er der udarbejdet en række forslag, som
skal forenkle og digitalisere forsikringsselskabernes arbejdsgange:
Ved tegning af
lovpligtig ansvarsforsikring skal anmelderen digitalt kunne vælge
forsikringsselskab fra en liste af selskaber, som har tilsluttet sig
motorregistreringen. Dermed afskaffes forsikringsbeviset, som i dag udveksles
i
papirform mellem forsikringsselskaber og forhandler/borger samt
Centralregistreret for Motorkøretøjer.
Ved skift af
forsikringsselskab skal oplysningerne herom opdateres direkte i det digitale
motorregister, så motorkontoret ikke længere skal bruge ressourcer på manuel
indtastning af oplysningerne.
Borgerbetjeningen
Borgerne skal i dag anmelde et køretøj til registrering
eller afmelde et køretøj ved at henvende sig personligt på motorkontoret.
I arbejdsgruppen er der udarbejdet en række forslag, som
skal forenkle og digitalisere arbejdsgange i forbindelse med
borgerbetjeningen:
Ved privat ejerskifte
af et køretøj skal den nye ejer selv kunne indregistrere køretøjet digitalt,
så
det ikke længere er nødvendigt at henvende sig personligt på motorkontoret.
Den
nye ejer godtgør at være i besiddelse af den seneste registreringsattest ved
at
oplyse en kontrolkode, der skal fremgå af registreringsattesten. For at opnå
størst mulig sikkerhed for, at køretøjet er registreret til den rette ejer,
skal den nye ejer identificere sig selv med en digital signatur, jf. dog også
nedenfor om privat ejerskifte.
Ved refusion af
afgifter skal beløbet overføres direkte til borgerne via NemKonto, så det
ikke
længere er nødvendigt at udstede ca. 580.000 checks årligt til borgerne.«
Regeringen er i enig i disse anbefalinger.
Formålet med lovforslag er således at skabe det retlige
grundlag for at gennemføre digital motorregistrering og en delvis
privatisering
af administrationen.
3. Gældende ret
3.1.
Lovområder
Reglerne vedrørende registrering af køretøjer er delt
mellem transport- og energiministeren, skatteministeren og justitsministeren.
Under transport- og energiministeren henhører reglerne om
godkendelse og syn af køretøjer. Under skatteministeren henhører reglerne om
registrering af køretøjer og om afgift af køretøjer. Og under
justitsministeren
henhører færdselsloven i øvrigt, administration af reglerne om registrering
af
køretøjer og opkrævning af vægt- og vejbenyttelsesafgift.
Reglerne om syn og godkendelse af køretøjer fremgår primært
af lov nr. 473 af 9. juni 2004 om godkendelse og syn af køretøjer,
bekendtgørelse nr. 762 af 8. juli 2004 om godkendelse og syn af køretøjer,
bekendtgørelse
nr. 1126 af 22. november 2004 om virksomheder, der foretager syn af køretøjer
(synsvirksomhed) og bekendtgørelse nr. 473 af 9. juni 2004 om virksomheder,
der
foretager omsyn af køretøjer (Omsynsvirksomhed).
Reglerne om registrering af køretøjer fremgår primært af
færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005,
bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer
mv.,
og bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske
køretøjer i Danmark.
Reglerne om afgift af køretøjer fremgår af:
Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.
(registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december
2002
med senere ændringer.
Lov om vægtafgift af motorkøretøjer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 978 af 4. december 2003 med senere ændringer.
Lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler,
jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002 med senere ændringer.
Lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
246 af 1. april 2003 med senere ændringer.
Der er udstedt en række bekendtgørelser med hjemmel i disse
afgiftslove.
3.2.
Centralregisteret for Motorkøretøjer
Centralregisteret for Motorkøretøjer administreres af
Rigspolitiet, der også udøver den myndighed, der er tillagt
Centralregisteret.
Den daglige administration af registreringen af køretøjer
sker i vidt omfang fra politiets 67 motorkontorer landet over.
I Centralregisteret registreres oplysninger om hvert enkelt
køretøj og om køretøjets tilhørsforhold.
Om køretøjet registreres ikke kun oplysninger om køretøjets
mærke og stelnummer, men også oplysninger om en række tekniske forhold
vedrørende køretøjet.
Om køretøjets tilhørsforhold registreres oplysninger om identiteten
af såvel køretøjets ejer som køretøjets bruger, hvis brugeren er forskellig
fra
ejeren, i form af navn, adresse og CPR- eller CVR-nummer.
I forbindelse hermed registreres oplysninger om eventuelle
tilladelser til særlig brug af køretøjet, f.eks. til erhvervsmæssig
godstransport eller personbefordring, oplysninger om syn af køretøjet,
oplysninger om forsikring af køretøjet, samt oplysninger om betaling af
vægtafgift, brændstofafgift og vejbenyttelsesafgift.
3.3.
Køretøjer, der skal registreres
Efter færdselslovens § 72 skal motorkøretøjer,
traktorer, knallerter, påhængs- og sættevogne samt campingvogne registreres
og
forsynes med nummerplader, før de tages i brug. Knallerter med en
konstruktivt
bestemt maksimal hastighed på højst 30 km. i timen (lille knallert) skal dog
som udgangspunkt kun registreres og forsynes med nummerplade, hvis knallerten
er erhvervet som fabriksny den 1. juli 2006 eller senere.
Med hjemmel i færdselslovens § 72 er det bestemt i
§ 3 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af
køretøjer mv., at andet påhængsredskab end campingvogn, der kobles til et
motorkøretøj, skal registreres og forsynes med nummerplader, inden køretøjet
tages i brug, hvis køretøjets konstruktion gør det muligt at trække det med
en
større hastighed end 30 km. i timen.
Det er endvidere bestemt i § 3 i bekendtgørelsen, at
motorredskab, der er indrettet og benyttes til befordring af gods, der ikke
er
nødvendigt for motorredskabets funktion, skal registreres og forsynes med
nummerplader,
inden køretøjet tages i brug. Dette gælder dog ikke et motorredskab, der er
bestemt til at føres af en gående, en minitruck, der kun i ubetydeligt omfang
såsom ved passage eller krydsning anvendes på offentlig vej, og en
gaffeltruck.
For så vidt angår traktorer, er de efter færdselslovens
§ 74 fritaget for registrering, hvis traktoren, med enkelte undtagelser,
ganske overvejende anvendes uden for vejene som træk- eller drivkraft for
arbejdsredskab.
Efter færdselslovens § 75 kan en traktor endvidere
anvendes på vejene i et nærmere bestemt videre omfang end anført i § 74,
hvis traktoren er godkendt dertil. En sådan godkendelse skal registreres og
traktoren skal føre en nummerplade.
Efter færdselslovens § 76 kan skatteministeren
fastsætte regler om benyttelse af udenlandske køretøj her i landet, herunder
om
hvornår der indtræder dansk registreringspligt. Denne bemyndigelse er
udnyttet
i bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske
køretøjer i Danmark.
3.4.
Fremgangsmåden ved registrering af køretøjer
Efter færdselslovens § 73 fastsætter skatteministeren
regler om registrering af køretøjer. Det er sket i bekendtgørelse nr. 1067 af
11. november 2005 om registrering af køretøjer mv.
Anmeldelse af et køretøj til registrering skal ske på en særlig
anmeldelsesblanket. Anmeldelse kan foretages af såvel køretøjets ejer som af
køretøjets bruger.
Ved anmeldelse af et køretøj til registrering skal der
forevises dokumentation for at køretøjet er i forskriftmæssig stand, at der
er
betalt registreringsafgift, at der er tegnet ansvarsforsikring og
dokumentation
for eventuel tidligere registrering. Herudover skal der, hvor det er
relevant,
forevises tilladelse til erhvervsmæssig godskørsel, særlig transport af
farligt
gods eller dyr, erhvervsmæssig personbefordring og udrykningskørsel.
Skal et køretøj synes og godkendes efter lov om godkendelse
og syn af køretøjer, skal det ske inden køretøjet anmeldes til registrering.
Hvis motorkontoret finder, at betingelserne for
registrering er opfyldte, foretager motorkontoret en foreløbig registrering
af
køretøjet, udsteder en kvittering for modtagelsen af anmeldelsen og udleverer
nummerplader til køretøjet. Herefter sender motorkontoret anmeldelsen til
Centralregisteret for Motorkøretøjer.
Motorkontoret kan dog i visse tilfælde, hvor køretøjets
ejer eller bruger har behov for straks at få udstedt en registreringsattest,
udstede en tidsbegrænset registreringsattest, der er gyldig i op til 4 uger.
Finder Centralregisteret for Motorkøretøjer, at
betingelserne for en endelig registrering er til stede, foretages en endelige
registrering, og køretøjets ejer får tilsendt en registreringsattest. Finder
Centralregisteret for Motorkøretøjer, at betingelserne for registrering ikke
er
til stede, afvises køretøjet fra registrering, og kvitteringen eller en
tidsbegrænset registreringsattest samt nummerpladerne inddrages.
I visse tilfælde, hvor registreringsattesten oplyser om en
tilladelse til at bruge køretøjet til særlig transport eller på anden særlig
måde, skal registreringsattesten medbringes under kørslen og forevises
politiet
på forlangende.
Hvis et registreret køretøjs indretning eller udstyr ændres
på en nærmere bestemt måde, skal køretøjets ejer eller bruger anmelde
ændringen
til registrering. Det samme gælder, hvis køretøjet skifter ejer eller bruger,
eller en af disse flytter til udlandet.
Ved udstedelse af en ny registreringsattest for et brugt
køretøj, skal den gamle registreringsattest afleveres.
3.5.
Nummerplader
Efter færdselslovens § 72 skal et køretøj, der
registres, forsynes med nummerplader, før det tages i brug.
Efter færdselslovens § 73 fastsætter skatteministeren
regler om brug af nummerplader. Det er sket i bekendtgørelse nr. 1067 af 11.
november 2005 om registrering af køretøjer mv.
Herefter skelnes der mellem almindelige nummerplader,
ønskenummerplader, historisk korrekte emaljenummerplader, en 3. nummerplade,
grænsenummerplader og nordiske grænsenummerplader. Dertil kommer faste og
løse
prøveskilte.
Udgangspunktet er, at et køretøj skal være forsynet med to
nummerplader, der placeres henholdsvis foran og bag på køretøjet.
Motorcykler,
knallerter, påhængskøretøjer og traktorer skal kun være forsynet med en
nummerplade, der placeres bag på køretøjet.
3.6.
Betaling
I færdselslovens §§ 124 j-124 p er der fastsat
bestemmelser om betaling for de enkelte arter af nummerplader, for ændring af
registrerede oplysninger og for genpart af registreringsattesten mv.
Efter færdselslovens § 88 a, stk. 1, 3. pkt., kan
skatteministeren fastsætte regler, der fritager visse personer med handicap
for
betaling for nummerplader. Det er sket i § 81 i bekendtgørelse nr. 1067
af
11. november 2005 om registrering af køretøjer mv.
3.7.
Opkrævning af afgifter
På grundlag af de oplysninger, der er registreret i
Centralregisteret for Motorkøretøjer, opkræver Rigspolitiet vægtafgift,
brændstofforbrugsafgift og vejbenyttelsesafgift.
Betales afgiften ikke rettidigt, og efterkommes
erindringsskrivelser ikke, anmodes politiet om at inddrage køretøjets
nummerplader.
4. Lovforslaget
4.1. Lov
om registrering af køretøjer
Der stilles forslag om, at de nuværende regler om
registrering af køretøjer udskilles fra færdselsloven i en selvstændig lov om
registrering af køretøjer. Heri medtages tillige bestemmelser om privates
registrering af køretøjer.
Regler om registrering og nummerering af køretøjer er
historisk set begrundet i et ønske om at kunne finde frem til ejeren af et
køretøj med henblik på at gøre erstatningsansvar og eventuelt strafansvar
gældende. I dag er registreringsordningen tillige grundlaget for beskatningen
af køretøjer.
En privatisering af registreringsopgaven forudsætter
udvikling af digitale løsninger.
Derfor, og under hensyn til færdselslovens karakter og
omfang, er det fundet hensigtsmæssigt at udskille disse regler i en
selvstændig
lov, og henlægge administrationen til told- og skatteforvaltningen.
Denne udskillelse af reglerne om registrering af køretøjer
ændrer ikke på færdselspolitiets hidtidige opgaver med at kontrollere, at
køretøjer er registreret forskriftsmæssigt og overholder reglerne om
nummerplader.
4.2.
Køretøjsregisteret
Der stilles ikke forslag om at ændre ved, at det er en
statslig opgave at drive et landsdækkende register over køretøjer.
Denne opgave er hidtil varetaget af politiet. Fra
formentlig den 1. januar 2008 vil opgaven blive overført til told- og
skatteforvaltningen som led i digitaliseringen og privatiseringen af
ordningen
med registrering af køretøjer, jf. omtalen heraf ovenfor under punkt 1.2.
Der er som udgangspunkt heller ikke planer om, at der skal
registreres andre oplysninger om køretøjer eller om deres tilhørsforhold end
i
dag. Dog vil der fremover blive registreret oplysninger om nye og importerede
brugte køretøjer, der endnu ikke har fået nummerplader.
Men driften af Køretøjsregisteret vil i højere grad end det
er tilfældet med Centralregisteret for Motorkøretøjer blive baseret på
digitale
løsninger, således at den nuværende udveksling af oplysninger mellem
registeret
og forskellige leverandører eller brugere fremover kan ske digitalt. Og der
vil
blive åbnet for, at borgere og virksomheder kan foretage registreringer.
Der skabes samtidig mulighed for at samle al kontakt med
det offentlige om registrering mv. af et køretøj ét sted.
4.3.
Køretøjer, der skal registreres
Der stilles ikke forslag om at ændre på de gældende regler
for, hvilke køretøjer der skal registreres, jf. §§ 1-4.
Men der stilles forslag om at lovfæste, i hvilket omfang
andre påhængsredskaber end campingvogne skal registreres. Disse regler er i
dag
fastsat administrativt i § 3 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november
2005 om registrering af køretøjer mv.
Der stilles heller ikke forslag om at ændre på de gældende
regler for den anvendelse, der kan gøres af et køretøj, uden at der indtræder
pligt til at registrere køretøjet, jf. §§ 2-5.
4.4.
Autorisation af operatører
Det foreslås, at forhandlere af køretøjer og virksomheder,
der er godkendt af Færdselsstyrelsen til at syne eller omsyne køretøjer, skal
kunne autoriseres til at varetage opgaver vedrørende registrering af
køretøjer.
Autoriserede virksomheder skal have adgang til at
indregistrere og omregistrere i Køretøjsregisteret samt til i øvrigt at ændre
registrerede oplysninger, der ikke længere er korrekte, eller til at supplere
registrerede oplysninger. Disse virksomheder skal også kunne udlevere
nummerplader til nyregistrerede køretøjer.
Derimod skal autoriserede virksomheder ikke kunne
afregistrere et køretøj eller modtage nummerplader fra et afregistreret
køretøj
til destruktion. Disse opgaver skal fortsat varetages af staten, det vil sige
af told- og skatteforvaltningen, fordi der herved skabes en vis sikkerhed
for,
at et afmeldt køretøj ikke længere bruges.
Af praktiske grunde vil registreringsattester blive
udskrevet centralt af told- og skatteforvaltningen og sendt til køretøjets
ejer. Men ved indregistrering af et køretøj vil en autoriseret operatør,
ligesom motorkontorerne i dag, kunne give en kvittering for anmeldelsen og
udlevere nummerplader, så køretøjet kan bruges med det samme.
Afgrænsningen af opgavefordelingen mellem told- og
skatteforvaltningen og autoriserede virksomheder vil blive baseret på, at
autoriserede virksomheder ikke skal kunne udøve forvaltningsmyndighed. Men i
faktisk forvaltningsvirksomhed indgår en række vurderinger, f.eks. om der er
fremlagt fornøden dokumentation til at registrering kan ske. Her vil det
blive
tillagt afgørende betydning, i hvilket omfang der i det digitale
registreringssystem
kan indlægges kontrolfunktioner, der automatisk kan spærre for urigtige eller
mangelfulde oplysninger. Opstår der i øvrigt uenighed mellem en autoriseret
virksomhed og en borger om en registrering, må uenigheden forelægges told- og
skatteforvaltningen til afgørelse.
Skulle det forekomme, at en registrering er ulovlig, er
registreringen ugyldig.
Told- og skatteforvaltningen vil som offentlig myndighed
kunne foretage registreringer i Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader.
Ud
over afregistreringer og modtagelse af nummerplader, vil told- og
skatteforvaltningen
skulle stå for registrering af atypiske køretøjer som eksempelvis
invalidebiler
og diplomatbiler og andre særlige opgaver, der ikke umiddelbart kan løses
digitalt. Told- og skatteforvaltningen skal også fungere som en slags
”offentlig ventil”, som sikrer en bæredygtig privatiseret model,
således af
borgere og virksomheder altid kan henvende sig til told- og
skatteforvaltningen
og få løst registreringsopgaver mv.
I øvrigt skal told- og skatteforvaltningen føre kontrol
med, at autoriserede virksomheder overholder betingelser og vilkår for
autorisationen.
De virksomheder, der kan få en autorisation, er
virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med køretøjer.
Den omsætning af køretøjer, der kan begrunde en
autorisation, behøver ikke kun at være en omsætning af biler, motorcykler
eller
traktorer, men det kan også være en omsætning af f.eks. campingvogne eller
knallerter. Det afgørende er, at omsætningen er med køretøjer, der skal
registreres i Køretøjsregisteret, før de tages i brug, jf. §§ 2-4.
Men virksomhederne skal kunne dokumentere en vis
erhvervsmæssig omsætning af køretøjer og dermed et vist behov for at kunne
registrere køretøjer.
Ikke kun forhandlere af køretøjer kan autoriseres, men også
virksomheder, der af Færdselsstyrelsen efter § 5 i lov om godkendelse og
syn af køretøjer er godkendte til at foretage syn eller omsyn af køretøjer.
Færdselsstyrelsen
har ved begyndelsen af 2006 godkendt omkring 70 virksomheder til at foretage
syn og omkring 155 virksomheder til at foretage omsyn, og der er en fortsat
tilgang af ansøgninger om godkendelse.
Det vil blive tilstræbt, at der i alt ikke autoriseres mere
end omkring 1.500 virksomheder til at registrere køretøjer mv. Hermed skønnes
landet dækket, samtidig med at der kan opretholdes en vis erfaring i
virksomhederne
med registreringsopgaven.
Det er opstillet fire grundlæggende betingelser for en
autorisation, hvoraf nr. 2 dog ikke gælder for syns- eller
omsynsvirksomheder.
Det er:
1)
Virksomheden skal
have et fast forretningssted her i landet.
2)
Virksomheden skal
erhvervsmæssigt handle med køretøjer af den type, der skal registreres, før
de
tages i brug, jf. § 2.
3)
Virksomheden må
ikke have gæld til staten.
4)
Virksomheden må
ikke være i betalingsstandsning eller under konkurs eller likvidation.
En virksomhed, der ikke opfylder disse basale betingelser,
kan ikke autoriseres, og en autoriseret virksomhed, der ophører med at
opfylde
disse betingelser, mister autorisationen.
Betingelsen i nr. 2 vil af skatteministeren blive suppleret
af betingelser om, at en virksomhed som minimum skal have et vist antal
handler
årligt, for at blive autoriseret (en bagatelgrænse).
Betingelse nr. 3 vil blive administreret således, at en
autoriseret virksomhed med gæld til staten kan undgå at miste autorisationen,
hvis virksomheden straks, den får en rykker for gældens betaling, bringer
gælden
ud af verden eller stille fuldt betryggende sikkerhed for gældens betaling
tilligemed morarenter. Straks vil sige samme dag eller dagen efter.
Efter forslaget kan told- og skatteforvaltningen tillade,
at en overtrædelse af betingelserne i nr. 2 eller 3 ikke medføre bortfald af
autorisationen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Sådanne særlige
omstændigheder kan være sygdom eller en anden ganske uforudset begivenhed,
der
med overvejende sandsynlighed kan vurderes til kun at være midlertidig.
Er virksomheden en personligt ejet virksomhed, vil
autorisationen blive givet til ejeren. Er virksomheden et selskab, vil
autorisationen blive givet til selskabet som sådan.
Efter forslaget kan skatteministeren fastsætter nærmere
reglerne for udstedelse af en sådan autorisationer. Denne bemyndigelse skal
ses
i sammenhæng med, at det er af væsentlig betydning, at der er knyttet en høj
grad af sikkerhed til registrering af køretøjer og administrationen af
nummerplader. Dertil vil autoriserede virksomheder for staten skulle
administrere betalinger fra borgere for omregistreringer mv.
Skatteministeren kan således stille vilkår for
autorisationer, f.eks. krav til virksomhedens arbejdsprocesser omkring
løsningen af registreringsopgaven, krav til håndteringen af nummerplader,
krav
om regnskab med betaling for nummerplader og registreringer mv., krav om
afregning af modtagne betalinger for registreringer, krav om uddannelse af
personale,
krav om sikkerhedsprocedurer i forbindelse med behandling af data i
Køretøjsregisteret mmm.
Skatteministeren kan fastsætte regler om tilbagekaldelse af
en autorisationen, hvis vilkår for autorisationen, fastsat af
skatteministeren,
ikke overholdes.
Der vil skulle føres kontrol med, at autoriserede
operatører overholder betingelser og vilkår for autorisationen. Kontrollen
vil
skulle rettes mod virksomhedens arbejde med registrering i
Køretøjsregistreret,
håndtering af nummerplader og regnskab med betaling for nummerplader,
registreringer mmm.
4.5. Privat handel med et køretøj
Skatteministeren vil med hjemmel i § 1, stk. 3,
fastsætte regler om borgernes adgang til at registrere ejerskifte på et
køretøj, der er handlet privat.
Det vil være omregistrering som nævnt i § 11 og
§ 12, herunder korrektion af registrerede oplysninger som f.eks. ny ejer
eller bruger af køretøjet. I sådanne tilfælde vil der ikke skulle ske skift
af
nummerplader.
4.6.
Betaling
Det stilles ikke forslag om at ændre på de beløb, der skal
betales for nummerplader og ændret registrering mv., jf. §§ 8-13.
Betaling skal som udgangspunkt ske kontant.
Efter lovforslaget er skatteministeren bemyndiget til at
fastsætte regler om betalingen. Skatteministeren kan herunder fastsætte
regler
om, at betalingen kan ske med betalingskort eller over en mellemregningskonto
med staten.
For så vidt angår betaling i forbindelse med en privat
omregistrering, vil registreringsattesten først blive udskrevet, når told- og
skatteforvaltningen har modtaget betalingen.
Autoriserede virksomheder vil skulle afregne betalinger for
nummerplader og omregistreringer mv. over en mellemregningskonto (en
skattekonto) med told- og skatteforvaltningen. Der forventes at blive fremsat
lovforslag om en ordning med skattekonti i foråret 2006.
Efter lovforslaget gives der rabat til private, herunder
til ikke-autoriserede virksomheder, der indberetter omregistrering over
internettet, og der gives autoriserede virksomheder en godtgørelse for
registreringer mv. vedrørende køretøjer, der ikke handles som led i
virksomheden.
Rabat-/godtgørelsesordningerne baseres på det overordnede
princip, at den besparelse, det offentlige opnår ved at private løser opgaver
for det offentlige, helt eller delvis skal komme den eller de pågældende
private til gode.
Størrelsen af henholdsvis rabatten og godtgørelsen vil,
inden for en ramme på op til 25 mio. kr. det første år, blive fastlagt efter
den besparelse for staten, der er knyttet til henholdsvis indberetning over
internettet og registrering ved autoriserede virksomheder. Rabatten pr.
transaktion vil således blive mindre end godtgørelsen pr. transaktion. Ved
udmøntning af godtgørelsesordningen vil det komme på tale at fastsætte
transaktionsgodtgørelsen
efter, om transaktionen er en indregistrering eller en omregistrering.
Skatteministeren fastsætter regler for ordningen med
rabat/godtgørelse.
Godtgørelsen vil være skattepligtig indkomst for den
autoriserede virksomhed, og der skal betales moms af godtgørelsen.
En autoriseret virksomhed skal som udgangspunkt ikke betale
moms af en kundes betaling efter §§ 8-12. Det er imidlertid SKAT’s
vurdering,
at hvis en autoriseret virksomhed giver kunden et nedslag i priser som nævnt
i
§§ 8-12, skal den autoriserede virksomhed betale moms af prisen.
4.7.
Kontrol
Virksomheder, der autoriseres til at registrere i
Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader, skal overholde en række særlige
betingelser og vilkår, jf. punkt 4.4. ovenfor.
Told- og skatteforvaltningen skal føre en løbende kontrol
med, at disse betingelser og vilkår overholdes.
Selv om det i og for sig kan gøres til vilkår for en
autorisation, at told- og skatteforvaltningen har sådanne kontrolbeføjelser
over for den autoriserede virksomhed, er det fundet rigtigst særskilt at
lovfæste disse kontrolbeføjelser.
Der foreslås derfor en lovfæstelse af, at told- og
skatteforvaltningen til brug for denne kontrol har ret til at indhente
oplysninger fra en autoriseret virksomhed og til at foretage kontrol på
stedet
i en autoriseret virksomhed.
Denne ret til kontrol er alene en ret til at kontrollere,
at betingelser og vilkår for autorisationen overholdes. Kontrollen skal
derfor
være rettet mod virksomhedens arbejde med registrering i Køretøjsregistreret,
håndtering af nummerplader, regnskab med betaling for nummerplader og
registreringer.
Administrationen af disse kontrolbeføjelser skal ske i
overensstemmelse med reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr.
847
af 8. september 2005.
4.8.
Adgang til oplysninger i Køretøjsregisteret
I Køretøjsregisteret registreres oplysninger om hvert
enkelt køretøj og om køretøjets tilhørsforhold.
I registeret vil der ikke kun blive registreret de
oplysninger, der i dag fremgår af registreringsattesten, men også oplysninger
om den dokumentation, der er fremlagt i forbindelse med registreringen, og
oplysninger om importerede køretøjer, der endnu ikke er taget i brug.
Køretøjsregisteret vil blive administreret af told- og
skatteforvaltningen, der bliver dataansvarlig for registeret.
Indberetning af oplysninger til registeret skal kunne
foretages af køretøjets ejer eller den, ejeren bemyndiger dertil, af
autoriserede operatører, af forsikringsselskaber og af syns- eller
omsynsvirksomheder. Disse interessenter skal også kunne hente oplysninger i
Køretøjsregisteret.
Efter lovforslaget bemyndiges skatteministeren til, inden
for rammerne af persondataloven, at fastsætte regler om adgangen til
oplysninger i Køretøjsregisteret. Denne bemyndigelse vil blive udøvet i
samarbejde med Datatilsynet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at registreringen af
køretøjer delvis privatiseres.
Forslaget skal også ses i sammenhæng med et principielt
ønske om at give offentligheden adgang til oplysninger i det offentlige, hvor
der ikke er væsentlige modstridende interesser som f.eks. ved personfølsomme
eller erhvervsfortrolige oplysninger.
Det er tanken, at skatteministeren fastsætter regler,
hvorefter en borger kan få oplysninger om sit køretøj ved brug af køretøjets
registrerings- eller stelnummer, en særligt kontrolkode, der kan fremgå af
registreringsattesten eller på anden særlig måde, og den pågældendes digitale
signatur. Herved muliggøres, at ejeren eller brugeren af køretøjet løbende
kan
se alt, hvad der er registreret om køretøjet.
Det er tanken, at autoriserede virksomheder skal have
adgang til oplysninger om et køretøj ved brug af køretøjets registrerings-
eller stelnummer, den særligt kontrolkode vedrørende køretøjet (udleveres af
køretøjets ejer), og en særlig digital signatur, der er knyttet til
autorisationen. Denne særlige digitale signatur skal kun give adgang til de
oplysninger om et køretøj, der er nødvendige for at den autoriserede
virksomhed
kan løse registreringsopgaven.
Herudover skal autoriserede virksomheder have adgang til
registrerede oplysninger om nye køretøjer, der endnu ikke er registreret med
nummerplader
her i landet, ved at oplyse køretøjets stelnummer og den særlige digitale
signatur, men uden brug af en særlig kontrolkode. Det samme skal gælde for
importerede brugte biler.
Det er tanken, at forsikringsselskaber og syns- eller
omsynsvirksomheder på tilsvarende måde skal have adgang til registrerede
oplysninger.
Denne adgang for forsikringsselskaber skal ses i lyset af
kravet i færdselsloven om ansvarsforsikring af motordrevne køretøjer.
Denne adgang for syns- og omsynsvirksomheder skal ses i lyset
af, at en række køretøjer kun kan registreres, hvis de er godkendt af en
syns-
eller omsynsvirksomhed, og at et registreret køretøj skal afregistreres, hvis
det ikke rettidigt fremstilles til syn. Disse virksomheder vil således skulle
indberetter oplysninger til og trække på oplysninger i Køretøjsregisteret.
Der er ikke planer om at fastsætte regler om offentlige
myndigheders adgang til oplysninger i Køretøjsregisteret. Her vil de
almindelige regler i persondataloven og eventuelle regler i særlovgivningen
gælde.
4.9.
Strafansvar
Efter færdselslovens § 118 ifaldes der straf i form af
bøde, hvis et køretøj, der skal registreres, tages i bruges uden registrering
og montering af nummerplader. Strafansvaret ifaldes, hvis der er handlet
forsætligt eller uagtsomt.
Efter samme bestemmelse i færdselslovens kan der i
forskrifter, der er udstedt i medføre af loven, fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Bemyndigelsen i færdselsloven
er
udnyttet i § 83 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om
registrering af køretøjer mv.
Og efter samme bestemmelse i færdselsloven kan der pålægges
selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapital.
Det foreslås, at disse strafansvar videreføres.
Det er tanken, at skatteministeren fastsætter straf i form
af bøde for autoriserede virksomheder, der overtræder vilkår for
autorisationen, fastsat af skatteministeren. Et sådan stafansvar vil dog kun
blive pålagt, når der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Efter retsplejelovens § 924, stk. 4, kan
justitsministeren fastsætte regler om, at bødeforlæg ved nærmere angivne
overtrædelser af færdselsloven kan gives af en polititjenestemand i
umiddelbar
forbindelse med lovovertrædelsen, hvis lovovertrædelsen kan afgøres efter
faste
bødesatser med en bøde på ikke over 1.000 kr.
Det foreslås, at der også fremover skabes mulighed for, at
sager om overtrædelse af regler om registrering af køretøjer skal kunne
afsluttes med bødeforlæg, der gives af en polititjenestemand.
Det foreslås, at straffesager efter denne nye lov
almindeligt skal kunne afsluttes administrativt af told- og
skatteforvaltningen,
hvis den pågældende erkender sig skyldig og erklære sig rede til at betale en
nærmere angiven bøde inden for en nærmere angiven tid. Kan en sådan enighed
ikke opnås, skal spørgsmålet om strafansvar straks overgives til
anklagemyndigheden
til prøvelse for en dommer.
De særlige regler for forsvarebistand i skattesager finder
ikke anvendelse i sager om strafansvar efter lov om registrering af
køretøjer.
Her vil det bero på de almindelige regler om forsvarerbistand i
retsplejeloven,
om der er ret til forsvarebistand i disse sager.
4.10.
Adgang til at klage
Forvaltning af reglerne om registrering af køretøjer er
ikke forvaltning af lovgivning om skatter, jf. § 1 i
skatteforvaltningsloven. Dermed gælder skatteforvaltningsloven ikke for
forvaltningen af reglerne om registrering af køretøjer.
Efter lovforslaget og kommende regler udstedt efter loven
vil reglerne om registrering af køretøjer blive administreret af told- og
skatteforvaltningen.
Efter lovforslaget vil afgørelser truffet af told- og
skatteforvaltningen kunne påklages til Landsskatteretten. I Landsskatteretten
vil disse klager blive afgjort uden medvirken af retsmedlemmer
(kontorafgørelser), medmindre retspræsidenten bestemmer, at omstændighederne
ved en konkret klage taler for, at klagen afgøres under medvirken af
retsmedlemmer.
Landsskatterettens behandling af disse klager skal i øvrigt
ske efter de almindelige regler herfor i skatteforvaltningsloven, herunder at
der ikke skal betales for klage i sager, der afgøres uden medvirken af
retsmedlemmer.
Dog kan der ikke udmeldes syn og skøn ved Landsskatterettens behandling af en
sådan klage.
Efter lovforslaget vil prøvelse af Landsskatterettens
afgørelser ske efter de almindelige regler herfor i skatteforvaltningslovens
kapitel 17. Det betyder bl.a., at et sagsanlæg herom sker ved Landsretten.
Der vil ikke blive ydet omkostningsgodtgørelse ved
Landsskatterettens eller domstolenes behandling af en sådan klage.
4.11.
Opkrævning af afgifter
Oplysninger om opkrævning af vægtafgift,
brændstofforbrugsafgift og vejbenyttelsesafgift vil blive registreret i det
kommende Køretøjsregister.
Told- og skatteforvaltningen overtager denne opkrævningsopgave
fra Rigspolitiet.
Der stilles i øvrigt ikke forslag til ændring af reglerne
for opkrævning af disse afgifter.
5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5.1. For
staten
Lovforslaget vil give staten en mindre årlig indtægt fra
omregistreringer som følge af, at der gives rabat ved omregistrering over
internettet. Størrelsen af denne mindre indtægt beror på skatteministerens
udmøntning af rabatordningen, men rabatten forventes at blive fastsat med op
til 4 mio. kr. det første hele år.
Staten vil få en merindtægt som følge af, at godtgørelsen
på omkring 20 mio. kr. årligt til autoriserede virksomheder er skatte- og
momspligtig.
5.2. For
kommunerne
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for
kommunerne.
6. Administrative konsekvenser for det offentlige
6.1. For
staten
En implementering af forslaget skønnes med betydelig
usikkerhed og med de nedenfor angivne forbehold mv. at medføre
engangsomkostninger på ca. 50 – 60 mio. kr., samt engangsomkostninger af
en
ukendt størrelse til systemomlægninger i Domstolsstyrelsen, og årlige
driftsomkostninger på ca. 12 mio. kr
.
Desuden skønnes forslaget at
medføre et mindreforbrug af årsværk i staten på i størrelsesorden 130 –
140 årsværk.
Hertil kommer løbende omkostninger i form af godtgørelse
til autoriserede virksomheder for udførelse af registreringer vedrørende
køretøjer, der ikke handles som led i den pågældendes virksomhed. Størrelsen
af
denne omkostning beror på skatteministerens udmøntning af
godtgørelsesordningen, men godtgørelsen forventes at blive fastsat med op til
20 mio. kr. det første hele år.
Baggrunden for skønnet er følgende:
Driftsomkostninger - årsværksforbrug
Det er skønnet, at personaleforbruget hos Politiet på
motorregistreringsområdet hidtil har udgjort ca. 245 årsværk (ifølge
Finansministeriets
rapport), som vil kunne reduceres som følge af indførelsen af digital
motorregistrering.
Ressourceforbruget til varetagelse af
motorregistreringsopgaven m.v. i SKAT’s regi efter gennemførelse af
lovforslaget
skønnes til ca. 100 - 110 årsværk, når digitaliseringen i forhold til borger
og
virksomheder er fuldt ud gennemført i år 3 til 4. I år 1 forventes på
baggrund
af skøn over digitaliseringsgraden, at der skal anvendes ca. 180 – 190
årsværk
og i år 2 ca. 140 - 150 årsværk til at løse opgaven.
Desuden er skønnet et merforbrug på 5 årsværk til en
systematisk kontrol af nummerpladeoperatørernes beholdning af nummerplader.
Øvrige driftsomkostninger
Øvrige driftsomkostninger skønnes til ca. 12 mio. kr.
årligt. Afhængigt af valget af systemleverandør m.v. kan der komme yderligere
udgifter til selve driftsetableringen.
Det bemærkes, at dertil kommer udgifterne til produktion og
forsendelse af nummerplader samt porto, som dog samlet skønnes at blive stort
set uændrede i forhold til i dag
Engangsomkostninger
Engangsudgifter til systemudvikling samt udgifter til
eksterne konsulenter m.m. skønnes til i størrelsesordenen 50-60 mio. kr.
Skønnet er behæftet med stor usikkerhed, bl.a. i relation
til nødvendig bearbejdning af data i forbindelse med konvertering fra det
nuværende CRM3 til det nye DMR, samt afklaringen med de mange eksterne
interessenter,
som kan føre til uforudsete krav til systemets grænseflader.
Desuden afsættes ca. 1 mio. kr. til information i 2007 til
henholdsvis vejledning og pjece samt til annoncering, jf.
kommunikationsplanen.
Hertil kommer et beløb til tilpasning af
tinglysningsregisteret, Bilbogen, til det nye Køretøjsregister. Omfanget af
denne omkostning beror på den tekniske udformning af Køretøjsregisteret.
6.2. For
regioner og kommuner
Lovforslaget har ikke særlige administrative konsekvenser
for regioner og kommuner.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
7.1.
Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget har den økonomiske konsekvens for
erhvervslivet, at autoriserede virksomheder får en godtgørelse for at
registrere køretøjer mv., der ikke handles som led i den autoriseredes
virksomhed.
7.2.
Administrative konsekvenser
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har haft lovforslaget til
vurdering i et virksomhedspanel.
De årlige lettelser for importører, forhandlere og
forsikringsselskaber er vurderet til samlet omkring 48 mio. kr.
Hertil kommer lettelser af samme karakter som de, der sker
for borgerne, jf. punkt 8 nedenfor, hvoraf den største fordel vil være, at
virksomheden selv kan omregistrere over internettet.
Det har ikke været muligt på det foreliggende grundlag at
vurdere størrelsen af erhvervslivets engangsudgifter ved omstilling til den
nye
registreringsordning.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Den planlagte digitalisering og privatisering af
motorregistreringen vil gøre det meget enklere for borgerne at få
indregistreret
eller omregistreret køretøjer.
I almindelighed vil borgeren kun skulle henvende sig et
sted og kun en gang for at få ordnet registreringen. Har registreringen en
sådan karakter, at der ikke skal udleveres eller afleveres nummerplader, vil
borgeren selv kunne foretage omregistreringen over internettet og med rabat.
Dækningen landet over med steder, hvor der kan ske
registrering og udlevering af nummerplader, vil blive meget mere finmasket
end
i dag.
Som udgangspunkt vil en borger, der køber en bil, kunne
komme ud at køre samme dag, som handlen indgås.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
10. EU-retlige aspekter
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslag
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner
Merindtægt som følge af, at godtgørelsen til
autoriserede virksomheder er skatte- og momspligtig.
Lovforslaget vil give staten en mindre årlig indtægt fra
omregistreringer som følge af, at der gives rabat ved omregistrering over
internettet. Størrelsen af denne mindre indtægt beror på udmøntning af
rabatordningen, men rabatten forventes at blive på op til 4 mio. kr. det
første hele år.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
regioner
Lovforslaget skønnes at indebære et mindreforbrug af
årsværk i staten på i størrelsesorden 130 – 140 årsværk.
Lovforslaget har ingen særlige konsekvenser for kommuner
eller regioner, men samme konsekvenser som for borgerne i almindelighed.
Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed og visse
forbehold mv. at indebære engangsomkostninger på ca. 50 – 60 mio. kr.,
samt
engangsomkostninger af en ukendt størrelse til systemomlægninger i
Domstolsstyrelsen,
og årlige driftsomkostninger på ca. 12 mio. kr
.
Hertil kommer løbende omkostninger i form af godtgørelse
til autoriserede virksomheder for udførelse af registreringer vedrørende
køretøjer, der ikke handles som led i den pågældendes virksomhed. Størrelsen
af denne omkostning beror på udmøntningen af godtgørelsesordnin-gen, men
godtgørelsen
forventes at blive på op til 20 mio. kr. det første hele år.
Lovforslaget har ingen særlige konsekvenser for kommuner
eller regioner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Årlige besparelser på omkring 48 mio. kr.
Hertil kommer lettelser af samme karakter som de, der
sker for borgerne.
Engangsudgifter af et ukendt omfang.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Den planlagte digitalisering og privatisering af motorregistreringen
vil gøre det meget enklere for borgerne at få indregistreret eller
omregistreret
køretøjer.
Som udgangspunkt vil en borger, der køber en bil, kunne
komme ud at køre samme dag, som handlen indgås.
Den borger, der omregistrerer over internettet, vil få
en rabat på prisen for omregistreringen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
11. Kommunikationsplan
SKAT vil i god tid, inden lovforslaget får virkning,
iværksætte en række informationsinitiativer over for forhandlere,
synsvirksomheder,
omsynsvirksomheder og borgere.
Der vil blive udarbejdet en skriftlig vejledning målrettet
til forhandlere og syns-/omsynsvirksomheder, som desuden vil blive grundigt
instrueret i deres nye opgaver.
Borgerne vil blive informeret via en pjece, som vil kunne
hentes hos skattecentre, biblioteker, kommunale borgerbetjeninger,
forhandlere
og syns-/omsynsvirksomheder samt politiets motorkontorer (indtil de
nedlægges).
Der vil desuden blive iværksat en landsdækkende annoncekampagne.
SKAT vil endvidere informere om de nye regler på sin
hjemmeside,
www.skat.dk.
Forskellige presseinitiativer vil blive overvejet.
12. Høring
Udover relevante ministerier har lovforslaget været sendt i
høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens
Handels- og Industriforening i Danmark, Centralforeningen af Autoreparatører
i
Danmark, Danmarks Knallert Union, Danmarks Motor Union, Dansk
Automobilforhandler Forening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk
Bilforhandler
Union, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Dansk Forening for
International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Handel og Service, Danske
Motorcyklisters
Råd, Danske Speditør Forening, Datatilsynet, Dansk Industri, Dansk Transport
og
Logistik, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Den Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervenes Transportudvalg,
Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, Finans og Leasing,
Finansrådet, Forbrugerrådet,
FDM, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen
Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune,
Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Håndværksrådet,
IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Landsbrugsrådet, Landsskatteretten, MC-Touring Club Danmark, Motorcykel
Importør Foreningen, Motorcykelbranchens Landsforbund, Politidirektøren i
København, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen, SKAT, og Ældre Sagen.
Som bilag er medtaget en oversigt over modtagne
bemærkninger til lovforslaget og kommentarer til bemærkningerne.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter bestemmelsen sker der en samlet registrering af køretøjer
i et Køretøjsregister.
Køretøjsregisteret administreres af told- og
skatteforvaltningen.
Kommunale redningskøretøjer registreres i
Køretøjsregisteret, men vil i samme omfang som hidtil kunne anvende egne
nummerplader.
Efter
stk. 2
registreres oplysninger om hvert
enkelt køretøj og om køretøjets tilhørsforhold. Som hidtil vil der bl.a.
blive
registreret oplysninger om køretøjets mærke og stelnummer, tekniske data,
eventuelle frister for fremstilling af køretøjet til syn, betaling af
vægtafgift mv. og oplysninger til identifikation af køretøjets ejer eller
bruger.
Fremover vil der også blive registreret oplysninger om
importerede køretøjer, der endnu ikke er registreret til brug på vejene og
dermed endnu ikke er tildelt nummerplader.
Efter
stk. 3
fastsætter skatteministeren regler
for den fremgangsmåde, der skal følges ved registrering af køretøjer i
Køretøjsregisteret, jf. i dag bekendtgørelser nr. 1067 af 11. december 2005
om
registrering af køretøjer mv.
De hidtidige regler bygger på, at indberetning til
registrering sker ved motorkontorernes foranstaltning og baseret på
papirhåndtering. Fremover vil denne opgave blive delvis privatiseret og
baseret
på digitale løsninger. Det vil nødvendiggøre nye procedurer, der endnu ikke
er
fastlagt i detaljer.
Efter bemyndigelsen kan skatteministeren bl.a. fastsætte
regler for hvem, der kan registrere i Køretøjsregisteret, fremgangsmåden ved
registrering i Køretøjsregisteret, krav til dokumentation for at få
registreret
oplysninger i Køretøjsregisteret, pligt for ejere eller brugere af
registrerede
køretøjer til at oplyse om ændringer i registrerede oplysninger, afmelding
fra
Køretøjsregisteret mmm.
Skatteministeren kan således give borgere ret til selv at
omregistrere køretøjer over internettet.
Efter
stk. 4
gælder der som hidtil særlige
regler for registrering af Kongehusets, forsvarets og Beredskabsstyrelsens
køretøjer. Regler herfor fastsættes af forsvarsministeren.
Disse køretøjer registreres ikke i Køretøjsregisteret.
Til § 2
Bestemmelsen angiver, hvilke arter af køretøjer, der skal
registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, før de tages i
brug. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, jf. færdselslovens
§ 72, som affattet ved lov nr. 557 af 24. juni 2005, og § 3 i
bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer mv.
Der er ikke ved affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændring.
I
stk. 1
er anført de typer af køretøjer, der
skal registreres og forsynes med nummerplader, før de tages i brug på
færdselslovens
område. Dette område er fastlagt i færdselslovens § 1, der har følgende
formulering:
»
§ 1.
Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes
til
almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.«
Efter § 2, nr. 26, i færdselsloven er en vej:
»vej, gade og
cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten
den er offentlig eller privat.«,
De anvendte betegnelser for typer af køretøjer følger
definitionerne herfor i færdselslovens § 2.
Et motorkøretøj som nævnt i nr. 1 er efter § 2, nr.
14, i færdselsloven:
»motordrevet
køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at benyttes til
personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke som
motorkøretøj.
Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet køretøj eller
arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen,
og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er
konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes for
motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.«
En traktor som nævnt i nr. 2 er efter § 2, nr. 24, i
færdselsloven:
»motordrevet
køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet køretøj eller
arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i
timen.«
En knallert som nævnt i nr. 3 er efter § 2, nr. 6, i
færdselsloven:
»to- eller
trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50
cm3
eller med elmotor og med en konstruktivt bestemt maksimal
hastighed på højst 45 km i timen. Knallerter inddeles i stor knallert med en
konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen og lille
knallert
med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen.«
En påhængsvogn som nævnt i nr. 4 er efter § 2, nr. 19,
i færdselsloven:
»påhængskøretøj,
der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller gods,
sættevogn
dog undtaget.«
En sættevogn som nævnt i nr. 4 er efter § 2, nr. 21, i
færdselsloven:
»påhængskøretøj,
der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller gods, og som
kobles til det trækkende køretøj således, at køretøjet eller dets last delvis
hviler på det trækkende køretøj.«
Et påhængskøretøj er efter § 2, nr. 17, i færdselsloven:
»køretøj, der
efter sin indretning er bestemt til at blive trukket af andet køretøj.
Påhængskøretøjer inddeles i påhængsvogn, sættevogn og påhængsredskab.«
En campingvogn som nævnt i nr. 5 anses efter § 2, nr.
18, i færdselsloven for et påhængsredskab, men en campingvogn er ikke nærmere
defineret i færdselsloven. Efter Færdselsstyrelsens forskrifter er en
campingvogn
et påhængsredskab, der er indrettet til beboelse.
Et påhængsredskab som nævnt i nr. 6 er efter § 2, nr.
18, i færdselsloven:
»andet påhængskøretøj
end påhængsvogn og sættevogn. Campingvogn anses som påhængsredskab.«
Efter stk. 1, nr. 3, skal en knallert registreres og
forsynes med nummerplade, før den tages i brug. Efter § 26, stk. 2,
gælder dette dog ikke en knallert med en konstruktiv bestemt maksimal
hastighed
på højst 30 km. i timen, hvis knallerten er erhvervet som fabriksny før den
1.
juli 2006. Det indebærer eksempelvis, at en knallert, der er købt brugt i
2009,
skal registreres, hvis den tidligere er erhvervet som fabriksny den 1. juli
2006 eller senere.
Efter
stk. 2
kan skatteministeren bestemme, at
motorredskaber skal registreres og forsynes med nummerplader, før de tages i
brug.
Et motorredskab som nævnt i stk. 2 er efter § 2,
nr. 14, i færdselsloven:
»motordrevet
køretøj, som hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskab, og som er
konstrueret til en hastighed af højst 30 km i timen og kun med en væsentlig
konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed. Motordrevet køretøj,
der er bestemt til at føres af en gående, anses som motorredskab.«
Efter § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1067 af
11. november 2005 om registrering af køretøjer mv. skal et motorredskab, der
er
indrettet og benyttes til befordring af gods, der ikke er nødvendigt for
motorredskabets funktion, registreres og forsynes med nummerplade, inden
køretøjet tages i brug. Dette gælder dog ikke et motorredskab, der er bestemt
til at føres af en gående, en gaffeltruck eller en minitruck, der kun i
ubetydeligt omfang såsom ved passage eller krydsning anvendes på offentlig
vej.
Disse administrativt fastsatte regler om registrering af motorredskaber vil
blive videreført.
Efter
stk. 3
kan skatteministeren fastsætte
regler om, at visse typer af lille knallert ikke skal registreres.
Bemyndigelsen er tænkt anvendt til bl.a. at fritage små
invalideknallerter fra registrering.
Efter
stk. 4
kan skatteministeren fritage et
køretøjer fra registrering, hvis køretøjet ganske overvejende anvendes uden
for
vejene.
I dag er politiet bemyndiget til at godkende, at traktorer
og gaffeltrucks anvendes som trækkraft for godsbefordrende påhængsvogne på
nærmere afgrænsede havneområder, selv om bestemmelserne om registrering af
køretøjsudstyr fraviges, jf. justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 11060
af 27. november 1975. Denne praksis vil blive videreført.
I og med der af hensyn til færdselssikkerheden må stilles
krav til indretning og udstyr samt syn af køretøjer, der bruges på vejene,
vil
Færdselsstyrelsen, som den ansvarlige myndighed for køretøjers indretning og
udstyr, blive inddraget i administrationen af denne bemyndigelse.
I praksis vil bemyndigelsen blive administreret af told- og
skatteforvaltningen.
Til § 3
Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens
§ 74. Der er ikke ved affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen
indholdsmæssig
ændring.
Efter bestemmelsen er traktorer, der ganske overvejende
anvendes uden for vejene som træk- eller drivkraft for arbejdsredskaber,
fritaget for registrering. Dog kan traktoren i et nærmere bestemt omfang
anvendes på vejene.
Efter
stk. 2
kan en traktor uden registrering
anvendes til vejarbejde på afspærrede eller afmærkede vejområder, samt til
renholdelse, snerydning og lignende.
For så vidt angår vejarbejde, jf. nr. 1, gælder dette også
transport af jord og vejmateriel i forbindelse med vejarbejde.
For så vidt angår renholdelse, snerydning eller lignende,
jf. nr. 2, vil det typisk være kørsel med påmonteret fejemaskine,
græsslåmaskine eller sneplov. Traktoren vil også kunne anvendes til
grusspredning i glat føre. Traktoren kan derimod ikke anvendes til transport
af
f.eks. sne, gadesnavs, kloarkslam, græs eller til kørsel med
vejbygningsmateriale eller snehegn.
Til § 4
Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens
§ 75 og § 5 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om
registrering af køretøjer mv. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af
bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.
Bestemmelsen vedrører kørsel uden almindelig registrering
med en traktor, der tilhører ejere eller brugere af landbrugs-, gartneri-
eller
skovbrugsejendomme. Efter bestemmelsen kan en traktor tilhørende disse
anvendes
uden almindelig registrering i et nærmere bestemt videre omfang end anvist i
§ 3.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 5 i lov om
vægtafgift af motorkøretøjer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 4.
december
2003, hvorefter der bl.a. af traktorer, der er godkendt efter færdselslovens
§ 75, stk. 1, svares 61,85 kr. i vægtafgift om året.
Den godkendelse, der kræves, er en godkendelse af at
traktorens ejer eller bruger opfylder de krav, der er stillet i bestemmelsen.
Godkendelsen vedrører ikke traktorens tekniske stand.
Bestemmelsen finder kun anvendelse på traktorer, der i
øvrigt opfylder betingelserne i § 3 for kørsel uden registrering.
Efter bestemmelsen skal traktoren tilhøre ejeren eller
brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom. Der kræves dog
ikke, at ejendommen efter landbrugsloven kan karakteriseres som en
landbrugsejendom.
Der er tiltrækkeligt, at der på ejendommen faktisk drives landbrugs-,
gartneri
eller skovbrugsvirksomhed.
F.eks. kan offentlige gartnerier, der driver egentlig
gartnerivirksomhed, få en godkendelse, mens anlægsgartnere, der udfører
arbejde
på andres ejendomme, ikke har denne mulighed. Rideskoler og fiskere, som
anvender traktorer i bedriften, kan ikke få en godkendelse, idet de ikke
anses
at udøve landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsvirksomhed.
Godkendelse gives af told- og skatteforvaltningen som den
registrerende myndighed.
Efter
stk. 2
er der sat grænser for sameje om
en godkendt traktor. For det første kan samejet ikke omfatte mere end to
traktorer. For det andet må en ejer eller bruger ikke eje andre traktorer end
den eller de to, der er sameje om.
Efter
stk. 3
kan en således godkendt traktor
ikke anvendes til den her beskrevne kørsel, før det er registreret i
Køretøjsregisteret,
at traktoren er godkendt til denne kørsel og forsynet med en nummerplade.
Skatteministeren kan med hjemmel i § 1, stk. 3,
fastsætte regler om denne registrering i Køretøjsregisteret.
Til § 5
Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens
§ 76. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen
tilsigtet
nogen indholdsmæssig ændring.
Færdselslovens § 76 er udmøntet i bekendtgørelse nr.
880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark. Der
tilsigtes ikke i forbindelse med lovforslaget ændringer i bekendtgørelsens
indhold.
Til § 6
Med bestemmelsen præciseres, at der udstedes en
registreringsattest for køretøjer, der er registreret i Køretøjsregisteret,
og
at registreringsattesten skal overholde de krav, der er fastsat i EU-retten
om
medlemsstaternes brug af registreringsattester.
Det drejer sig om Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april
1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer, som ændret ved
Kommissionens direktiv 2003/127/EF af 23. december 2003, hvorefter der er
fastsat fælles retningslinier for medlemsstaternes udformning af
registreringsattester og indholdet af disse, med henblik på at opnå en
harmonisering af medlemsstaternes registreringsattester.
En registreringsattest kan være tidsbegrænset, f.eks. en
registreringsattest om kørsel med grænsenummerplader.
Der udstedes også en registreringsattest for traktorer, der
er godkendt efter § 4, idet denne bestemmelse indebærer, at godkendelsen
skal registreres i Køretøjsregisteret, og traktoren forsynes med en
nummerplade.
Efter
stk. 2
kan skatteministeren fastsætte
regler om, at registreringsattesten skal medbringes under kørslen. Dette er
en
videreførelse af Færdselslovens § 73, stk. 1, nr. 3, der er
udnyttet
i bl.a. § 29 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om
registrering af køretøjer mv.
Til § 7
Bestemmelsen er som udgangspunkt en videreførelse af
færdselslovens § 73, stk. 1, nr. 2, og 4, § 73 a, stk. 1,
og § 73 b.
Efter
stk. 1
skal registrerede køretøjer tildeles nummerplader. Det er præciseret, at
nummerplader udlånes fra staten, hvorfor de skal afleveres efter brug.
Efter
stk. 2
fastsætter skatteministeren regler
om brug af nummerplader, herunder om udformningen af nummerplader og om
nummerpladers placering og montering på køretøjer.
Efter
stk. 3
kan skatteministeren fastsætte
regler om brug af nummerplader med ønskenumre.
Efter bestemmelsen kan skatteministeren ikke kun åbne for
salg af ønskenummerplader til et køretøjs ejer, men også til et køretøjs
bruger. Hidtil har der kun været denne mulighed for køretøjets ejer.
Færdselslovens § 73 a. stk. 2, om afholdelse af
offentlig auktion over retten til bestemte ønskenummerplader er ikke
videreført, fordi bestemmelsen ikke bruges.
Efter
stk. 4
kan skatteministeren fastsætte
regler om brug af historisk korrekte nummerplader.
Hidtil har bemyndigelsen alene omfattet emaljenummerplader.
Disse blev udleveret frem til den 1. april 1958.
Efter bestemmelsen kan skatteministeren nu fastsætte regel
om anvendelse af ikke kun emaljerede nummerplader, men også nummerplader fra
tiden efter den 1. april 1958, som historisk korrekte nummerplader.
Efter
stk. 5
fastsætter skatteministeren regler
om brug af faste og løse prøveskilte.
Hidtil er faste prøveskilte udleveret til fabrikanter,
importører, forhandlere og reparatører til nærmere bestemt kørsel med
køretøjer, der ikke er registreret.
Løse prøveskilte er hidtil udleveret til personer, der ikke
vedvarende har brug for prøveskilte, til benyttelse til samme kørsel som
faste
prøveskilte. Løse prøveskilte udleveres i praksis for en periode på ikke over
14 dage. Løse prøveskilte kan være udformet som plader eller som nummererede
mærker, der påklæbes køretøjet.
Til § 8
Bestemmelsen er som udgangspunkt en videreførelse af
færdselslovens § 124 j. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af
bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring, bortset fra at kravet om
betaling af 25 kr. for CD-skilte er opgivet på grund af beløbets størrelse.
Bestemmelsen angiver basisprisen for nummerplader, sml.
§ 9.
Som hidtil kræves der ikke betaling for CC-skilte (corps
consulaire). I forhold til hidtil kræves der nu heller ikke betaling for
CD-skilte (corps diplomatique).
Efter
stk. 2, nr. 2,
kræves der ikke betaling for et køretøj, der tilhører en person
med handicap, der er berettiget til støtte efter § 99 i lov om social
service til erhvervelse af køretøjet. Fritagelsen er en lovfæstelse af
§ 81 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. december 2005 om registrering af
køretøjer mv., der har hjemmel i færdselslovens § 88 a, stk. 1, 3.
pkt.
Skatteministeren kan efter § 1, stk. 3, fastsætte
regler for hvilken dokumentation, der skal fremlægges, for at den pågældende
kan undtages fra betaling for nummerplader.
Til § 9
Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens
§ 124 k, stk. 1 og 3, og § 124 l. Der er ikke ved den
foreslåede
affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.
Bestemmelsen angiver en tillægspris for særlige
nummerplader. Dette tillæg skal betales ud over prisen efter § 8.
Til § 10
Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens
§ 124 o og § 124 p. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af
bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.
Bestemmelsen angiver priserne for faste og løse
prøveskilte.
For faste prøveskilte betales basisprisen efter § 8
plus et årligt beløb.
For løse prøveskilte betales alene en pris pr. dag.
Stk. 3
vedrører den situation, hvor et fast
prøveskilt afleveres i den periode, der er betalt for. Efter bestemmelsen
skal
der i sådanne tilfælde ske en forholdsmæssig tilbagebetaling af det årligt
forudbetalte beløb.
Til § 11
Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens
§ 124 m, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-5. Der er ikke ved den
foreslåede affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring,
bortset fra stk. 2, nr. 7, der er ny.
Bestemmelsen regulerer betaling for registrering af en ny
ejer eller bruger vedrørende et registreret køretøj.
Bestemmelsen suppleres af § 26, stk. 3, hvorefter
der ikke sker betaling for registrering af en ny ejer i forbindelse med
kommunalreformen.
Efter stk. 2, nr. 7, kræves der nu ikke betaling for
omregistrering af et køretøj til en person med handicap, der er berettiget
til
støtte efter § 99 i lov om social service til erhvervelse af køretøjet.
Til § 12
Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens
§ 124 k, stk. 2. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af
bestemmelsen
tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.
Efter bestemmelsen kan en ønskenummerplade overføres til et
andet køretøj mod betaling af 300 kr.
Bestemmelsen skal sammenholdes med § 7, stk. 3.
Skatteministeren bestemmer således, i hvilket omfang en ønskenummerplade kan
overføres til et andet køretøj.
Til § 13
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af
færdselslovens § 124 n. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af
bestemmelsen
tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring, idet det skal bemærkes, at
koblingsattester ikke anvendes mere.
Bestemmelsen angiver prisen for at udstedelse af en genpart
af registreringsattesten; det vil sige en ny registreringsattest til
erstatning
for en beskadiget eller bortkommen registreringsattest.
Bestemmelsen angiver i øvrigt prisen for at få udstedt en
genpart af en supplerende attest, som Køretøjsregisteret ligger inde med.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en lovfæstelse af
§ 86, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. december 2005 om
registrering af køretøjer mv.
Bestemmelsen angiver prisen for at få ombyttet en
registreringsattest i en del med en ny registreringsattest i to dele.
Bestemmelsen skal samlet set sammenholdes med § 1,
stk. 3. Skatteministeren bestemmer således, i hvilket omfang der skal
give
adgang til at få genparter eller ombyttet registreringsattester mv.
Til § 14
Efter bestemmelsen skal betaling for nummerplader mv. ske
kontant. Det svarer til gældende administrativ praksis.
Betaling for nummerplader efter §§ 8-10 sker direkte
til told- og skatteforvaltningen i forbindelse med bestillingen af pladerne,
uanset om pladerne bestilles af en autoriseret operatør eller af en borger i
forbindelse med en indregistrering hos told- og skatteforvaltningen.
Betaling for omregistrering efter § 11 eller § 12
kan ske direkte til told- og skatteforvaltningen eller til en autoriseret
operatør, der kan modtage betalingen på told- og skatteforvaltningens vegne.
Sidstnævnte gælder også, hvor en autoriseret operatør omregistrerer egne
køretøjer. Operatøren afregner efterfølgende over for told- og
skatteforvaltningen som led en almindelig ordning med en mellemregningskonto
(skattekonto) mellem den enkelte virksomhed og told- og skatteforvaltningen.
Betaling for en genpart eller ombytning af en
registreringsattest efter § 13 sker direkte til told- og
skatteforvaltningen.
Efter
stk. 2
fastsætter skatteministeren regler
om nedslag i det beløb, der skal betales efter § 11 og § 12, for
omregistrering, hvis omregistreringen indberettes over internettet.
Baggrunden
for rabatten er, at en indberetning over internettet er ressourcebesparende
for
told- og skatteforvaltningen, set i forhold til en personlig henvendelse til
told- og skatteforvaltningen.
Rabatten gives kun ved indberetning fra private, herunder
fra ikke-autoriserede virksomheder. Der gives ikke rabat ved indberetning fra
operatører, der er autoriseret efter § 15.
Efter
stk. 3
kan skatteministeren fastsætte
regler om betaling. Skatteministeren kan herunder fastsætte regler for
betaling
med betalingskort og betaling over en mellemregningskonto med told- og
skatteforvaltningen.
I øvrigt henvises til omtalen af betalingsreglerne under
punkt 4.6. i de almindelige bemærkninger.
Til § 15
Efter bestemmelsen kan told- og skatteforvaltningen
autorisere virksomheder, der opfylder visse betingelser, til at registrere i
Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader.
Efter
stk. 2, nr. 1,
skal virksomheden have fast forretningssted her i landet.
Kravet skal ses i lyset af den høje grad af sikkerhed, der
må knyttes til registrering af køretøjer. Der må ikke kunne opstå usikkerhed
om
registrering af et køretøj, herunder om køretøjets tilhørsforhold, og der må
ikke være tvivl om hvilke nummerplader, køretøjet fører. Endvidere skal
kravet
om fast forretningssted her i landet ses i lyst af, at det foreslås, at
autoriserede virksomheder skal modtage betaling på statens vegne for
indregistreringer og omregistreringer.
Disse forhold gør, at der må skabes mulighed for, at told-
og skatteforvaltningen kan udføre en effektiv kontrol af autoriserede
virksomheder. Forslaget indeholder således i § 16 en bestemmelse, som
giver told- og skatteforvaltningen adgang til at foretage indgående kontrol
med
de virksomheder, der er autoriserede til at registrere i Køretøjsregisteret
og
til at udlevere nummerplader.
En effektiv kontrol af de autoriserede virksomheder
forudsætter, at den autoriserede virksomhed har et fast forretningssted, og
at
forretningsstedet er beliggende her i landet, således at told- og
skatteforvaltningen har adgang til at udnytte de kontrolbeføjelser, som efter
forslaget skal sikre, at de autoriserede forvalter registrering i
Køretøjsregisteret og håndtering af nummerplader forsvarligt.
Efter
stk. 2, nr. 2,
skal virksomheden erhvervsmæssigt handle med køretøjer af den
type, der skal registreres i Køretøjsregisteret, før køretøjet tages i brug.
Disse køretøjer er nærmere beskrevet i § 2.
Efter
stk. 2, nr. 3,
må virksomheden ikke have gæld til staten. Bestemmelsen vil blive
fortolket således, at virksomheden kan undgå at miste autorisationen, hvis
virksomheden straks, den får en rykker fra kreditor om gældens betaling,
bringer gælden ud af verden eller stille fuldt betryggende sikkerhed for
gældens betaling tilligemed morarenter. Ved straks forstås samme dag eller
dagen efter.
Efter
stk. 2, nr. 4,
må virksomheden ikke være i betalingsstandsning eller under
konkurs eller likvidation. Dette krav skal bl.a. ses i lyset af, at en
autorisation indebærer, at virksomheden administrerer beløb på det
offentliges
vegne og ligger inde med et lager af nummerplader.
Efter
stk. 3
kan virksomheder, der af
Færdselsstyrelsen er godkendte til at syne eller omsyne køretøjer,
autoriseres
til at registrere i Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader. Reglerne for
godkendelse til syn findes i bekendtgørelse nr. 1126 af 22. november 2004 om
virksomheder, der foretager syn af køretøjer (synsvirksomhed). Reglerne for
godkendelse til omsyn findes i bekendtgørelse nr. 473 af 9. juni 2004 om
virksomheder, der foretager omsyn af køretøjer (Omsynsvirksomheder).
Disse virksomheder kan kun autoriseres, hvis de opfylder
betingelserne i stk. 2, nr. 1, 3 og 4. Der stilles ikke krav om at disse
virksomheder skal handle med køretøjer.
Efter
stk. 4
ophører en autorisation, hvis en
af de betingelser, der er nævnt i stk. 2, ikke længere opfyldes.
Told- og skatteforvaltningen vil, når den bliver opmærksom
på, at en betingelse ikke længere opfyldes, meddeler operatøren dette med
fornøden begrundelse.
Efter bestemmelsen kan told- og skatteforvaltningen
tillade, at en overtrædelse af betingelserne i nr. 2 eller 3 ikke medføre
bortfald af autorisationen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Sådanne
særlige omstændigheder kan være sygdom eller en anden ganske uforudset
begivenhed, der med overvejende sandsynlighed kan vurderes til kun at være
midlertidig.
Efter
stk. 5
fastsætter skatteministeren
nærmere regler for autorisation. Disse regler skal sikre, at autoriserede
virksomheder administrerer registreringsopgaven korrekt.
Skatteministeren vil skulle fastsætte regler om
regnskabsføring, afregning af betaling for omregistreringer mv., håndtering
af
nummerplader, databehandling mmm.
Skatteministeren vil også fastsatte en bagatelgrænse for
omfanget af en virksomheds handel med køretøjer, der skal registreres.
Der henvises til omtalen heraf under punkt 4.4. i de
almindelige bemærkninger
Efter
stk. 6
fastsætter skatteministeren regler
for udbetaling af godtgørelse til autoriserede virksomheder for registrering
af
køretøjer, der ikke handles i operatørens virksomhed. Der vil således ikke
blive ydet godtgørelse til autoriserede operatører for registrering af
køretøjer, der handles i dennes virksomhed.
Der henvises til omtalen heraf under punkt 4.6. i de almindelige
bemærkninger.
Efter
stk. 7
kan en autoriseret virksomheds
kreditorer ikke foretage udlæg eller anden kreditorforfølgning i
virksomhedens
beholdning af nummerplader. Det har sammenhæng med, at nummerpladerne er
statens ejendom, og at nummerpladerne kun må udleveres af told- og
skatteforvaltningen eller en autoriseret virksomhed.
Der vil heller ikke kunne ske kreditorforfølgning i en
autoriseret virksomheds krav på godtgørelse fra staten efter stk. 6 som
følge af registrering for andre.
Efter
stk. 8
skal en autoriseret virksomhed
afregne betalinger som nævnt i § 11 og § 12 overfor told- og
skatteforvaltningen. Det drejer sig om såvel betaling for registreringer for
kunder som betaling for den autoriserede virksomheds registrering om egne
køretøjer. Regler herfor vil blive fastsat af skatteministeren efter
stk. 5 eller § 14, stk. 3.
Afregner en autoriseret virksomhed ikke rettidigt, vil
beløbet blive inddrevet af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne for
inddrivelse af fordringer, der er tillagt udpantningsret. Inddrivelsen kan
endvidere ske ved lønindeholdelse.
Der kan efter omstændighederne ydes henstand med gældendes
betaling, og gælden vil i visse tilfælde kunne eftergives.
Til § 16
Efter bestemmelsen fører told- og skatteforvaltningen kontrol
med, at virksomheder, der er autoriseret efter § 15 til at registrere i
Køretøjsregisteret og udlevering af nummerplader, overholder betingelser og
vilkår for autorisationen.
Bestemmelsen skal ses i lyset af den betydning, det
generelt tillægges, at der er en høj grad af sikkerhed forbundet med
registrering af køretøjer, samt at de autoriserede virksomheder forvalter
penge
på statens vegne. På den anden side vil der ikke gælde betingelser og vilkår
for en autorisation, der ikke skønnes nødvendige for at skabe denne
sikkerhed.
Efter
stk. 2
kan told- og skatteforvaltningen
indkalde oplysninger fra en autoriseret virksomhed til brug for denne
kontrol.
De oplysninger, der kan indkaldes, kan kun være
oplysninger, der er nødvendige for at told- og skatteforvaltningen kan
kontrollere, at betingelser og vilkår for virksomhedens autorisation er
overholdt. Der kan ikke indkaldes oplysninger om enkeltpersoners rent private
forhold, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1.
Inden for disse rammer kan en indkaldelse omfatte såvel
specifikke oplysninger som samlinger af oplysninger i eksempelvis dokumenter
eller elektroniske medier.
Efter
stk. 3
har told- og skatteforvaltningen
ret til at foretage udgående kontrol hos en autoriseret virksomhed. Told- og
skatteforvaltningen har herunder ret til at efterse lokaler, områder og
transportmidler, der benyttes af virksomheden, og til at efterse beholdninger
af nummerplader, forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale.
Efter
stk. 4
skal restanceinddrivelsesmyndigheden give told- og skatteforvaltningen
oplysninger om autoriserede virksomheders restancer til det offentlige.
Der henvises herom til omtalen under punkt 4.7. i de
almindelige bemærkninger.
Til § 17
Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte regler om
adgang til oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret.
Der henvise herom til omtalen under punkt 4.8. i de
almindelige bemærkninger.
Til § 18
Efter bestemmelsen ifaldes straf i form af bøde for brug af
et køretøj, der skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med
nummerplader, uden at dette er sket.
Efter
stk. 2
kan skatteministeren
administrativt fastsætte straf i form af bøde for overtrædelse af regler, der
fastsat af skatteministeren.
Det kan eksempelvis være bøde for ikke at anmelde ny ejer
eller bruger til registrering, eller undladelse af at aflevere nummerpladerne
fra et køretøj, der er afmeldt fra registrering, jf. i dag § 83 i
bekendtgørelse nr. 1067 af 1. november 2005 om registrering af køretøjer mv.
Efter
stk. 3
kan staf som nævnt i stk. 1
og 2 pålægges selskaber mv. (juridiske personer) efter reglerne i 5. kapitel
i
straffeloven.
Der henvises herom til punkt 4.9. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 19
Efter bestemmelsen er skatteministeren bemyndiget til efter
aftale med justitsministeren at fastsætte regler om, at en sag om strafansvar
efter denne lov kan afgøres med et bødeforlæg, der gives af en
polititjenestemand,
når det sker i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen. Bemyndigelsen vil
blive anvendt til at videreføre den gældende praksis vedrørende overtrædelser
af færdselsloven, jf. Retsplejelovens § 924.
Efter
stk. 2.
kan told- og skatteforvaltningen i almindelighed afslutte en sag om straf
efter
denne lov administrativt, hvis den pågældende erkender sig skyldig og
erklærer
sig rede til at betale bøden inden for en nærmere bestemt frist.
Kan told- og skatteforvaltningen ikke nå til enighed med
den pågældende, skal sagen straks overgives til anklagemyndigheden med
henblik
på forelæggelse for en dommer.
Ligesom i straffesager, der afsluttes administrativt på
skatteområdet, vil told- og skatteforvaltningen efter drøftelse med
Rigsadvokaten fastlægge retningslinier for disse bøder på baggrund af
domstolenes praksis.
Den tilkendegivelse om straffesagen, som told- og
skatteforvaltningen forelægge den pågældende, skal opfylde de formkrav, der
er
fastsat i retsplejeloven, til indholdet af et anklageskrift i politisager.
Efter
stk. 3
bortfalder videre forfølgning,
hvis bøden betales i rette tid eller blive inddrevet eller afsonet.
Efter
stk. 4
opkræves og inddrives disse
administrative bøde af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne om
inddrivelse af fordringer, der er tillagt udpantningsret. Inddrivelse kan
også
ske ved lønindeholdelse.
De almindelige regler i skattelovgivningen om henstand med
betaling og om eftergivelse finder tilsvarende anvendelse på disse
administrative bøder.
Der henvises herom til punkt 4.9. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 20
Efter stk. 1 afgøres klager over told- og
skatteforvaltningens afgørelser efter denne lov af embedsmænd i
Landsskatteretten
under anvendelse af de almindelige regler i skatteforvaltningsloven for
Landsskatterettens behandling af klager.
Dog kan der ikke udmeldes syn og skøn, der skal ikke
betales for klage til Landsskatteretten ,og der ydes ikke
omkostningsgodtgørelse
for udgifter ved at klage.
Efter stk. 2 finder de almindelige regler i
skatteforvaltningsloven om prøvelse af Landsskatterettens afgørelser
tilsvarende
anvendelse på Landsskatterettens afgørelse af klager efter stk. 1.
Dog ydes der ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter ved
domstolsprøvelsen.
Der henvises herom til punkt 4.10. i de almindelige
bemærkninger.
Til §§ 21-25
Bestemmelserne er konsekvenser af, at registrering af
køretøjer er overført fra justitsministerens til skatteministerens
sagsområde,
jf. bekendtgørelse nr. 209 af 21. marts 2005 om ændring i forretningernes
fordeling mellem ministrene, og forslagene til § 1 og §§ 15-20
Til § 26
Efter
stk. 1
fastsætte skatteministeren
tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette tidspunkt forventes at blive den
1.
januar 2008.
Efter
stk. 2
skal en lille knallert kun
registreres og forsynes med nummerplade, hvis den er erhvervet som fabriksny
den 1. juli 2006 eller senere. Bestemmelsen er en videreførelse af § 3,
stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 557 af 24. juni 2005.
Efter
stk. 3
kan der uden betaling ske ejer-
eller brugerskifte som led i kommunalreformen. Bestemmelsen vil således have
sin primære betydning omkring årsskiftet 2006-2007.
Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens
§ 124 m, stk. 1, og stk. 2, nr. 6, og stk. 3. Der er ikke
ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændring.
Til § 27
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Færdselsloven
§ 21. I Færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1079 af 14. november 2005, foretages følgende ændringer:
Registrering
§ 72.
Motorkøretøj, traktor og knallert skal,
inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med
nummerplader,
jf. dog §§ 74-76. Det samme gælder påhængs- eller sættevogn til et
registreringspligtigt
køretøj samt campingvogn. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om
registreringspligt
for andet påhængsredskab end campingvogn og for motorredskab.
Skatteministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at visse typer af
lille knallert ikke skal registreres.
1.
§§ 72-76,
§ 88 a, stk. 1, 3. pkt.,
og
§§ 124
j-124 p,
ophæves.
Stk. 2.
Skatteministeren kan bestemme, at køretøj,
som ganske overvejende anvendes uden for offentlige veje, ikke skal
registreres. Ved registreringsfritagelsen fastsættes det område, på hvilket
køretøjet må anvendes, og der kan fastsættes yderligere vilkår om dets
indretning,
udstyr og benyttelse.
§ 73.
Skatteministeren fastsætter bestemmelser
om:
1)
registrering,
2)
nummerplader,
3)
medbringelse af
registreringspapirer under kørslen og
4)
midlertidig eller
lejlighedsvis kørsel med registreringspligtigt køretøj, der ikke er
registreret.
Stk. 2.
Forsvarsministeren og indenrigsministeren
fastsætter bestemmelser om registrering af henholdsvis forsvarets og
redningsberedskabets
køretøjer.
§ 73 a.
Skatteministeren kan fastsætte regler
om køretøjsejeres adgang til at vælge en bestemt kombination af tal og
bogstaver
på køretøjets nummerplader (ønskenummerplader).
Stk. 2.
Skatteministeren kan afholde offentlig
auktion over retten til bestemte ønskenummerplader, uanset om der foreligger
anmodninger om disse. De nærmere regler om tilrettelæggelsen af auktionen og
fremgangsmåden ved gennemførelsen af denne fastsættes af skatteministeren.
§ 73 b.
Skatteministeren kan fastsætte
regler om køretøjsejeres adgang til at anvende historisk korrekte
emaljenummerplader.
Traktorer, der er fritaget for registrering
§ 74.
Traktorer, der ganske overvejende
anvendes uden for vejene som træk- eller drivkraft for arbejdsredskaber, skal
ikke registreres, hvis de alene benyttes på vejene:
1)
til egentransport
til og fra arbejdssted og reparatør,
2)
som trækkraft til
og fra arbejdssted og reparatør for arbejdsredskaber,
3)
som trækkraft til
og fra arbejdssted og reparatør for påhængsvogne, der er tomme, eller som
medfører arbejdsredskaber, som er knyttet til traktorens funktion, og
4)
til prøvekørsel
eller lignende tidsbegrænset kørsel efter tilladelse fra politiet.
Stk. 2.
Traktorer, der på vejene ud over kørsel som
nævnt i stk. 1 alene benyttes til vejarbejde på vejområder, der er
begrænset
på betryggende måde ved afspærring eller afmærkning, eller anvendes til
renholdelse,
snerydning og lignende, skal ikke registreres.
Godkendte traktorer
§ 75.
En traktor, der tilhører ejeren eller
brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, kan endvidere
uden registrering anvendes til følgende transporter, når den er godkendt
dertil:
1)
transport af
arbejdsredskaber mellem dele af en landbrugs-, gartneri- eller
skovbrugsejendom, selv om traktoren ikke ved arbejdsredskabernes anvendelse
benyttes som træk- eller drivkraft, og
2)
transport af
produkter, der hidrører fra eller skal benyttes i en landbrugs-, gartneri-
eller skovbrugsvirksomhed, til og fra en sådan ejendom og mellem dele af den.
Traktoren må dog ikke anvendes til samtidig transport af produkter fra flere
virksomheder, medmindre disses ejere eller brugere alle er medejere af
traktoren. Benzindrevne traktorer må ikke anvendes ud over en afstand af 10
km fra den pågældende ejendom til transport til industriel brug af produkter,
der hidrører fra virksomheden. Sådan transport kan dog altid ske til nærmeste
jernbanestation.
Stk. 2.
For traktorer i sameje mellem ejere eller
brugere af flere ejendomme kan godkendelse efter stk. 1 ikke meddeles,
hvis samejet omfatter mere end 2 traktorer, eller hvis en af ejerne eller
brugerne foruden de traktorer, der er i sameje, ejer en eller flere andre
traktorer.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter bestemmelser om
godkendelse efter stk. 1.
Udenlandske køretøjer
§ 76.
Transport- og energiministeren kan
fastsætte bestemmelser om benyttelse af udenlandske køretøjer her i landet,
herunder om, hvornår der indtræder dansk registreringspligt.
Kapitel 14 a
Særlige forhold for personer med handicap
§ 88 a.
Justitsministeren og transport- og energiministeren kan for at imødekomme
særlige behov for personer med handicap dispensere fra reglerne i denne lovs
kapitel 1-14, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler, der helt eller delvis
fritager personer med handicap for at efterkomme bestemmelser om parkering og
standsning fastsat i medfør af § 92, stk. 1, nr. 1, og
fritager visse personer med handicap for betaling for køreprøver i medfør af
kapitel 17 a. Skatteministeren kan fastsætte regler, der fritager visse
personer med handicap for betaling for nummerplader i medfør af §§ 124
j-124 p.
Stk. 2.
- - -
§ 124 j.
For nummerplader, herunder historisk
korrekte emaljenummerplader, blokvognsnummerplader, grænsenummerplader,
ønskenummerplader samt prøveskilte, betales 1.180 kr. for et sæt og 590 kr.
for en enkelt plade. For en tredje nummerplade, der kan anvendes ved
transport af gods bag på registreringspligtige køretøjer, betales 110 kr.
Nummerplader udleveres dog uden betaling til politiets køretøjer.
Stk. 2.
For nummerplade til registreringspligtig
lille knallert betales 90 kr.
Stk. 3.
For nordiske grænsenummerplader betales 150
kr. for et sæt og 75 kr. for en enkelt plade.
Stk. 4.
For CD-skilte betales 25 kr. pr. stk.
§ 124 k.
For retten til ønskenummerplader
betales ud over det i § 124 j anførte beløb 6.200 kr., jf. dog § 73
a, stk. 2.
Stk. 2.
For registrering af overførsel af
ønskenummerplader fra et køretøj til et andet i medfør af de i henhold til
§ 73 a fastsatte forskrifter betales 300 kr.
Stk. 3.
For en historisk korrekt emaljenummerplade
betales ud over det i § 124 j anførte beløb 650 kr. og for et sæt 1.300
kr.
§ 124 l.
For tilladelse til kørsel på
danske grænsenummerplader betales ud over det i § 124 j anførte beløb
250 kr.
§ 124 m.
For registrering af anmeldelse om
ejerskifte (brugerskifte), der finder sted uden afmelding af køretøjet,
betales 380 kr. Registrering af anmeldelse om ejerskifte (brugerskifte) af
registreringspligtig lille knallert sker uden betaling.
Stk. 2.
Der skal ikke ske betaling i følgende
tilfælde:
1)
når der sker
ejerskifte (brugerskifte) mellem ægtefæller,
2)
når en ægtefælle
efter den anden ægtefælles død eller i tilfælde af skilsmisse eller
separation overtager et køretøj, der er registreret i den anden ægtefælles
navn,
3)
når en person
overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, såfremt den
fælles bopæl har bestået de sidste fem år,
4)
når en person ved
dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i afdødes navn, såfremt
vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år før dødsfaldet,
5)
når en person ved
ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der er registreret i en
samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste fem år før
samlivsophævelsen,
eller
6)
når der sker
ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af
kommunalreformen og anmeldelse af ejerskifte er ledsaget af en erklæring
herom.
Stk. 3.
Justitsministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse af ejerskifte
omfattet af stk. 2, nr. 6, herunder om udformningen af den omhandlede
erklæring.
§ 124 n.
For udstedelse af genpart af registreringsattest,
koblingsattest og supplerende attest betales 50 kr. Genparter til offentlig
brug udstedes uden betaling.
§ 124 o.
For benyttelsen af faste prøveskilte
betales 1.150 kr. årligt for et sæt prøveskilte til bil og 190 kr. årligt for
et prøveskilt til motorcykel.
Stk. 2.
Reglerne om fritagelse for og
tilbagebetaling af vægtafgift af motorkøretøjer finder tilsvarende anvendelse
på betaling for prøveskilte.
§ 124 p.
For benyttelse af løse prøveskilte
betales 100 kr. pr. døgn for et sæt prøveskilte eller et prøveskilt til
motorcykel.
For overskydende tid ud over 1 time betales som for 1 døgn.
§ 118.
Med bøde, jf. dog stk. 6, straffes
den, der:
1)
overtræder
§ 3, stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9, stk. 2, § 10,
§ 12, §§ 14-52, § 54, stk. 2-4, § 55 a, stk. 1,
§ 60, stk. 5, § 60 a, stk. 5, § 62, stk. 2 og
3, §§ 63-65, § 67, § 70, stk. 1 og 2, § 72,
§§ 74-75, §§ 80-82, § 83 a, § 84, stk. 2,
§§ 86-88, §§ 97-99 og § 105,
2.
I
§ 118, stk. 1, nr. 1
,
udgår »§ 72, §§ 74-75«.
2)
tilsidesætter
vilkår for en tilladelse i henhold til loven eller i henhold til forskrifter
udstedt i medfør af loven eller
3)
undlader at
efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i
henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.
Stk. 2-10.
- - -
Opkrævning m.v. af betaling
§ 124 q.
Justitsministeren, skatteministeren
og transport- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betalinger
efter denne lov.
3.
I
§ 124 q
udgår »,
skatteministeren«.
Brændstofafgiftsloven
§ 22.
I lov om afgift efter brændstofforbrug
for visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, som
ændret ved § 8 i lov nr. 127 af 27. februar 2004 og § 10 i lov nr.
428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Efter reglerne i denne lov svares der
afgift til statskassen af biler, som er indrettet til befordring af højst 9
personer føreren medregnet, og som er registreringspligtige efter
færdselslovens § 72, stk. 1.
Stk. 2.
- - -
1.
I
§ 1, stk. 1
, ændres »færdselslovens
§ 72, stk. 1« til: »§ 2 i lov om registrering af køretøjer«.
§ 4.
Afgiftsperioden er 6 måneder som
anført i § 3. Der betales afgift fra og med den dag, hvor registrering
finder sted.
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Såfremt en afgiftspligtig bil afmeldes af
motorkøretøjsregisteret, afkortes dens afgiftsperiode med de resterende dage
af den pågældende periode. Registreres en afmeldt bil på ny, indtræder
afgiftspligten
efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved anmeldelse til
motorkøretøjsregisteret
af anden ejer (bruger) af bilen afkortes afgiftsperioden med de resterende
dage af den pågældende periode, og afgiftspligten indtræder på ny efter de i
stk. 1 fastsatte regler.
Stk. 4.
- - -
2.
I
§ 4, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »af motorkøretøjsregisteret« til: »til Køretøjsregisteret«, og i
3.
pkt., ændres »motorkøretøjsregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.
Stk. 5.
Tilbagebetaling af afgift som følge af
afgiftsperiodens afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra
Centralregisteret
for Motorkøretøjer til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er
registreret. Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I
tilbagebetalingen
kan der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf.
§ 4, samt for forfalden, men ikke betalt standsnings- og
parkeringsafgift,
jf. færdselslovens § 122 b.
3.
I
§ 4, stk. 5, 1. pkt.
,
udgår »fra Centralregisteret for Motorkøretøjer«.
§ 5.
Afgiften påhviler den, i hvis navn
bilen ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret. Såfremt bilen er
registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.
Stk. 2.
Er bilen ved afgiftsperiodens begyndelse
overgået til anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for
registreringsmyndigheden, påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).
Stk. 3.
- - -
4.
I
§ 5, stk. 2,
ændres »for
registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.
Stk. 4.
Såfremt det dokumenteres, at bilen senest
den 15. i måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer
(bruger), påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om
ejer(bruger)skiftet ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.
5.
I
§ 5, stk. 4 og 5
, ændres
»til registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.
Stk. 5.
Har anmeldelse til registreringsmyndigheden
medført uberettiget registrering af en bil i en andens navn end anmelderens,
påhviler afgiften anmelderen.
Stk. 6.
Såfremt en bil i strid med færdselslovens bestemmelser
ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade den
registrere.
6.
I
§ 5, stk. 6
, ændres »i
strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret« til: »ikke er
registreret efter lov om registrering af køretøjer«.
§ 8.
Centralregisteret
for Motorkøretøjer kan, hvor omstændighederne taler derfor, indrømme
afgiftsfritagelse for biler, som kun benyttes til kørsel uden for offentlige
veje, og i ganske særlige tilfælde for biler, som foruden til den anførte
kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige veje, jf. § 1 i
lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter registerets
skøn foreligger tilstrækkelig garanti herfor.
7.
I
§ 8
ændres »Centralregisteret
for Motorkøretøjer« til: »Told- og skatteforvaltningen«, og »registerets«
til: »told- og skatteforvaltningens«.
§ 9.
Når en bil søges registreret, skal anmelderen
angive, om bilen er indrettet til at benytte benzin, diesel eller el som
drivkraft
eller anden drivkraft.
Stk. 2.
Den afgiftspligtige skal til politiet straks
anmelde enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning.
9.
I
§ 9, stk. 2
, ændres »politiet«
til: »Køretøjsregisteret«.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter efter
forhandling med justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning
som følge af anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om
tidspunktet for overgang til de ændrede afgiftsbeløb.
10.
I
§ 9, stk. 3, og § 12
udgår »efter forhandling med justitsministeren«.
§ 12.
Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de
nærmere regler for afgiftens opkrævning og lønindholdelse, jf. § 13.
§ 15.
Med bøde straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug
ved
1)
afgørelse af, om
der skal svares afgift af en bil,
2)
beregning af
afgiftens størrelse eller
3)
afgørelse om afgiftsfritagelse
eller tilbagebetaling af afgift.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt
1)
undlader i
overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning om
ændringer
ved en bil, som er af betydning for afgiftens beregning,
11.
I
§ 15, stk. 2, nr. 1
,
ændres »politiet« til: »Køretøjsregisteret«.
2)
unddrager sig
afgift ved at benytte en registreringspligtig bil, der ikke er registreret,
3)
benytter eller
indretter en bil, som er fritaget for afgift, i strid med betingelserne for
afgiftsfritagelsen eller
4)
i øvrigt benytter
eller indretter en bil i strid med køretøjets registrerede art og anvendelse.
Stk. 3-4.
- - -
§ 16.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2-3.
- - -
Stk. 4.
Biler registreret første gang i perioden 30.
januar 1997 til 1. juli 1997 omfattes af loven, hvis det over for
registreringsmyndigheden
godtgøres, at bilen er omfattet af lovens § 1. Ændringen har virkning
fra anmeldelsesdagen, dog tidligst fra 1. november 1997.
12.
I
16, stk. 4
, ændres »registreringsmyndigheden«
til: »told- og skatteforvaltningen«.
Registreringsafgift
§ 23.
I lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer mv. (registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 977
af 2. december 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 154 af 12. marts 2003,
§ 19 i lov nr. 473 af 9. juni 2004, § 31 i lov nr. 325 af 18. maj
2004, § 57 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og § 1 i lov nr. 1409 af
21. december 2005, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres
efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer.
Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre
andet følger af bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2-3.
- - -
1.
I
§ 1,
stk. 1, 1. pkt., § 3 b, stk. 2, 1. pkt., og to steder i
§ 15,
ændres »færdselsloven« til: »lov om registrering af køretøjer«.
§ 3 b.
- - -
Stk. 2.
Der
betales afgift af køretøjer, der skal registreres efter færdselsloven.
Registreringspligten og derved afgiftspligten indtræder den dato, hvor
køretøjet
tages i anvendelse her i landet af en herboende. Afgiften opkræves for hele
den kontraktfastsatte leasingperiodes varighed. For køretøjer, der ved
registreringspligtens
indtræden er ældre end 3 måneder regnet fra første registrerings- eller
ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, udgør
afgiften 1 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned. Ved
betalingen tillægges endvidere 0,5 pct. pr. påbegyndt måned af den del af den
beregnede registreringsafgift, som resterer efter betaling. For køretøjer,
der er mellem 0 og 3 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller
ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, udgør
afgiften 2 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned
efter første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt i de første 3
måneder
og 1 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned for de
efterfølgende måneder. Ved betalingen tillægges endvidere 0,5 pct. pr.
påbegyndt måned af den del af den beregnede registreringsafgift, der resterer
efter betaling. For alle køretøjer, der på indførselstidspunktet er under 1
år regnet fra køretøjets første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt,
uanset om dette er i Danmark eller udlandet, skal der endvidere betales et
tillæg på 5.000 kr., første gang køretøjet registreres, og afgiften beregnes
efter reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 3-4.
- - -
Stk. 5.
Hvis
leasingkontrakten afbrydes eller køretøjet udgår af ordningen, jf. § 1,
stk. 3, 5. og 6. pkt., skal leasingvirksomheden eller leasetager meddele
det til told- og skatteforvaltningen, og køretøjets nummerplader skal
indleveres
til det lokale motorkontor. Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler den
afgift og det tillæg, der eventuelt er betalt for meget. Der tilbagebetales
kun afgift og tillæg for hele måneder.
2.
I
§ 3 b, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »indleveres til det lokale motorkontor« til: »afleveres«.
Stk. 6.
Hvis
køretøjets nummerplader ved leasingkontraktens udløb ikke indleveres
rettidigt til det lokale motorkontor, skal køretøjets nummerplader snarest
fjernes ved politiets foranstaltning. I tilfælde heraf skal der efterfølgende
betales afgift og tillæg for den periode, der forløber fra leasingkontraktens
udløb, til køretøjets nummerplader indleveres eller fjernes. Afgift og tillæg
opkræves pr. påbegyndt måned, som fristen overskrides med. Ejer og bruger
hæfter solidarisk herfor. Skatteministeren kan efter forhandling med
justitsministeren
fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 7-8.
- - -
3.
I
§ 3 b, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »indleveres rettidigt til det lokale motorkontor« til: »afleveres
rettidigt«.
4.
I
§ 3 b, stk. 6, 4. pkt.,
udgår »efter forhandling med justitsministeren«.
§ 15.
De
registrerede virksomheder skal svare afgift efter § 4, § 5,
stk. 1-6 og 10, og § 5 a, stk. 1, nr. 1, af nye køretøjer, som
de anmelder eller foranlediger anmeldt til registrering efter færdselsloven,
mod fremlæggelse af en erklæring fra virksomheden om køretøjets
afgiftsberigtigelse og bevis for virksomhedens registrering, jf. § 22,
stk. 2.
5.
Overalt i loven
ændres »motorregisteret«
til: »Køretøjsregisteret«.
Stk. 2.
De
registrerede virksomheder skal endvidere svare afgiften af køretøjer, for
hvilke de foranlediger, at told- og skatteforvaltningen til brug ved
registreringen
efter færdselsloven udsteder bevis for, at der af hensyn til afgiften efter
denne lov intet er til hinder for køretøjets registrering, jf. § 22,
stk. 1.
§ 19.
I tilfælde, hvor det ikke efter § 15 påhviler en registreret virksomhed
at svare afgift af et køretøj, skal afgiften være betalt til told- og
skatteforvaltningen, forinden køretøjet anmeldes til registrering eller
anmeldelse af ejerskifte for køretøjet finder sted, jf. dog § 3 a og
§ 3 b, stk. 3, eller inden køretøjet tages i brug efter reparation
eller ombygning.
Stk. 2.
- - -
6.
I
§ 19, stk. 3
, ændres »i
strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret« til: »ikke er
registreret i overensstemmelse med lov om registrering af køretøjer«.
Stk. 3.
Såfremt
et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret,
påhviler afgiften den, der er pligtig at lade det registrere.
Vejbenyttelsesafgiftsloven
§ 24.
I lov om afgift af vejbenyttelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 1. april 2005, foretages følgende ændringer:
§ 2.
For afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, er
afgiftsperioden et år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de
nærmere regler for afgiftens tilbagebetaling som følge af anmeldelse af ny
ejer (bruger) eller omberegning som følge af ændringer og træffer herunder
bestemmelse om tidspunktet for overgang til de ændrede afgiftsbeløb.
1.
I
§ 2, stk. 3
, udgår »efter
aftale med justitsministeren«.
Stk. 4-5.
- - -
§ 5.
For afgiftspligtige køretøjer registreret i Danmark betales afgiften for
retten til benyttelse af det danske vejnet.
Stk. 2.
Afgiften
opkræves af Centralregisteret for Motorkøretøjer. Der betales afgift fra og
med dagen for registrering.
Stk. 3-4.
- - -
2.
§ 5,
stk. 2, 1. pkt.,
ophæves.
§ 12.
For dansk registrerede køretøjer kan afgiften refunderes, såfremt køretøjet i
afgiftsperioden afmeldes af motorkøretøjsregisteret eller ikke længere
omfattes af afgiftspligten.
Stk. 2-5.
- - -
3.
I
§ 12, stk. 1
, ændres »motorkøretøjsregisteret«
til: »Køretøjsregisteret«.
Vægtafgiftsloven
§ 25.
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer
mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, som ændret ved
§ 7 i lov nr. 127 af 27. februar 2004, § 38 i lov nr. 325 af 18.
maj 2005 og § 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
§ 1.
Der svares afgift til statskassen efter reglerne i denne lov af følgende
køretøjer, jf. dog stk. 2:
1)
De ifølge
færdselslovens § 72, stk. 1, registreringspligtige motorkøretøjer,
traktorer, påhængsvogne, sættevogne til personbefordring, påhængsredskaber,
herunder campingvogne, samt registreringspligtige motorredskaber, som er
indrettet til godstransport.
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 1
,
ændres »færdselslovens § 72, stk. 1,« til: »§ 2 i lov om
registrering
af køretøjer«.
2)
De ifølge
færdselslovens § 75, stk. 1, godkendte traktorer.
2.
I
§ 1, stk. 1, nr. 2
,
ændres »færdselslovens § 75, stk. 1,« til: »§ 4 i lov om
registrering
af køretøjer«.
§ 4 a.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Såfremt
et køretøj, der er afgiftspligtigt efter stk. 1, i afgiftsperioden
afmeldes
af motorkøretøjsregisteret eller overgår til afgiftspligt efter § 4,
refunderes afgiften med 1/12 for hver hele måned, der resterer af
afgiftsperioden.
Stk. 4.
- - -
3.
I
§ 4 a, stk. 3, og to steder i § 6,
stk. 3,
ændres »motorkøretøjsregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.
4.
Overalt i loven
udgår »efter forhandling
med justitsministeren«.
§ 5.
Af registreringspligtige traktorer og registreringspligtige påhængsvogne
hertil samt af traktorer, der er godkendt efter færdselslovens § 75,
stk. 1, svares afgift efter følgende satser:
5.
I
§ 5
ændres »færdselslovens
§ 75, stk. 1« til: »§ 4 i lov om registrering af køretøjer«.
I. Registreringspligtige, benzindrevne traktorer og
registreringspligtige påhængsvogne hertil samt godkendte traktorer uanset
brændstof.
Afgift pr.
Traktor
Påhængsvogn
Køretøj:
Kr.
kr.
12 måneder
61,85
41,25
II. Registreringspligtige, ikke-benzindrevne traktorer
samt registreringspligtige påhængsvogne hertil betaler afgift efter satserne
i § 4, afgiftsklasse II A og B (vare- og lastvogne).
Afgiftsperioden er 12 måneder.
§ 6.
-
- -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Såfremt
et køretøj, der er afgiftspligtigt efter §§ 3, 4 og 5 afmeldes af
motorkøretøjsregisteret,
afkortes dets afgiftsperiode med de resterende dage af den pågældende
periode. Registreres et afmeldt køretøj på ny, indtræder afgiftspligten efter
de i stk. 1 fastsatte regler. Ved anmeldelse til motorkøretøjsregisteret
af anden ejer (bruger) af køretøjet afkortes afgiftsperioden med de
resterende dage af den pågældende periode, og afgiftspligten indtræder på ny
efter de i stk. 1 fastsatte regler.
Stk. 4. Den i stk. 3 omhandlede afmelding,
registrering og anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse
til et motorkontor i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.
6.
§ 6, stk. 4
, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
Stk. 5.
Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt
i stk. 3 sker fra centralregisteret for motorkøretøjer til den, i hvis
navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen
sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages
modregning
for forfalden ikke betalt vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat
anvendelse, jf. § 10, samt for forfalden ikke betalt standsnings- og
parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 122 b.
7.
I
§ 6, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver § 6, stk. 4, 1. pkt., udgår »fra centralregisteret for
motorkøretøjer«.
§ 8.
For køretøjer, hvis afgift beregnes af egenvægten, fastsætter
Skatteministeriet
efter forhandling med Justitsministeriet de nærmere regler for konstatering
af den afgiftspligtige egenvægt.
Stk. 2.
- - -
8.
I
§ 8, stk. 1
, udgår »efter
forhandling med Justitsministeriet«.
§ 9.
Når et køretøj søges registreret, skal anmelderen angive, om køretøjet er
indrettet til at benytte benzin som drivkraft eller anden drivkraft. For
køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første
indregistrering
som nye ligger efter den 2. juni 1998, skal anmelderen endvidere angive, om
køretøjet skal anvendes privat, blandet privat og erhvervsmæssigt eller
udelukkende erhvervsmæssigt. Det samme gælder ved efterfølgende ændring af
registrering eller anvendelse af de pågældende køretøjer. Skatteministeren
fastsætter efter aftale med justitsministeren de nærmere regler om angivelse
af oplysninger om køretøjets anvendelse samt dokumentation herfor.
Stk. 2-3.
- - -
9.
I
§ 9, stk. 1, 4. pkt.,
udgår »efter aftale med justitsministeren«.
§ 10.
Afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse
er registreret (godkendt). Såfremt køretøjet er registreret for såvel en
bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.
Stk. 2.
Er
køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til anden ejer (bruger),
uden at dette er anmeldt for registreringsmyndigheden, påhviler afgiften
tillige
den nye ejer (bruger).
Stk. 3.
- - -
10.
I
§ 10, stk. 2
, ændres »for
registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.
Stk. 4.
Såfremt det
dokumenteres, at køretøjet senest den 15. i måneden før afgiftsperiodens
begyndelse er overgået til anden ejer (bruger), påhviler afgiften alene den
nye ejer (bruger), selv om ejer (bruger)skiftet ikke er anmeldt til
registreringsmyndigheden.
11.
I
§ 10, stk. 4 og 5
,
ændres »registreringsmyndigheden« til: »Køretøjsregisteret«.
Stk. 5.
Har
anmeldelse til registreringsmyndigheden medført uberettiget registrering af
et køretøj i en andens navn end anmelderens, påhviler afgiften anmelderen.
Stk. 6.
Såfremt
et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret
(godkendt), påhviler afgiften den, der er pligtig at lade det registrere
(godkende).
12.
I
§ 10, stk. 6
, ændres »færdselslovens
bestemmelser« til: »lov om registrering af køretøjer«.
§ 20.
Skatteministeren kan bemyndige Centralregisteret for Motorkøretøjer til at
træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om
adgangen
til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
13.
§ 20
ophæves.
Stk. 2.
Landsskatteretten påkender klager over
1)
Centralregisteret
for Motorkøretøjers afgørelser af spørgsmål om afgift efter §§ 1-8 og 10
og
2)
spørgsmål om
omfanget af afgiftsfritagelse efter § 15.
§ 23.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved:
1.
afgørelse af, om
der skal svares afgift af et køretøj,
2.
beregning af afgiftens
størrelse,
3.
afgørelse om
afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1.
overtræder
§ 4, stk. 6-8,
2.
undlader i
overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning om
ændringer ved eller ændret anvendelse af et køretøj, som er af betydning for
afgiftens beregning,
14.
I
§ 23, stk. 2, nr. 2
,
ændres »politiet« til: »told- og skatteforvaltningen«.
3.
unddrager sig
afgift ved at benytte et registreringspligtigt køretøj, der ikke er
registreret,
4.
benytter eller
indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i strid med betingelserne
for afgiftsfritagelsen,
5.
i øvrigt benytter
eller indretter et køretøj i strid med køretøjets registrerede art og
anvendelse.
Stk. 3-5.
- - -
Bilag 2
Oversigt over modtagne bemærkninger til
lovforslaget og kommentarer til disse bemærkninger
Organisation mv.
Bemærkninger
Kommentarer til bemærkninger
Advokatrådet
Ingen bemærkninger.
Dansk Automobilforhandler Forening (DAF)
Foreningen hilser lovforslaget velkomment.
Foreningen efterlyser retningslinier for, hvorledes brugte
nummerplader skal opbevares og afleveres, og hvem der i givet fald har
ansvaret for disse.
Foreningen foreslår, at der fritages for betaling for
registrering af ny ejer i tilfælde, hvor en autoriseret virksomhed
overdrages.
Foreningen henviser i den forbindelse til betalingsfritagelsen efter § 21,
stk. 3, (nu § 26, stk. 3) for overdragelse af køretøjer i forbindelse med
kommunalreformen.
Foreningen foreslår, at en autoriseret virksomhed skal
kunne indgå aftale med SKAT om en samlet betaling efter regning for et
nærmere fastsat antal nummerplader mv.
Foreningen finder det uretfærdigt, at autoriserede
virksomheder ikke får rabat for registrering over internettet på lige fod med
private, der omregistrerer over internettet.
Foreningen efterlyser oplysning om betydningen af, at et
forsikringsselskaber tilmelder sig den
liste over forsikringsselskaber, som en anmelder af et køretøj kan
vælge forsikring fra. Er forsikringsselskabet forpligtet til at tegne den af
anmelderen ønskede kaskoforsikring, og/eller er forsikringsselskabet
forpligtet til at opretholde en dækning i en vis periode, hvis
forsikringsselskabet ikke ønsker at tegne den ønskede forsikring?
Som udgangspunkt har den autoriserede operatør ansvaret
for en tilsendt nummerplade, indtil nummerpladen monteres på en kundes bil.
Brugte nummerplader skal afleveres direkte til SKAT i
forbindelse med afmeldingen af køretøjet.
De nærmere regler for operatørernes håndtering af nummerplader
vil blive fastlagt administrativt på grundlag af en drøftelse heraf med
interesseorganisationerne.
Der er tale om to helt forskellige situationer.
De overdragelser, der sker som led i kommunalreformen, er
en følge af Folketingets beslutning om en kommunalreform, og det er en
engangsforeteelse.
Handel med virksomheder er et privat anliggende, og
sådanne handler sker løbende. Heller ikke i dag er der betalingsfrihed ved
overdragelse af en virksomhed, der handler med biler.
Autoriserede operatørers betaling for nummerplader og
SKAT’s udbetaling af godtgørelser til operatører vil ske over
virksomhedens
skattekonto (virksomhedens mellemregningskonto med SKAT). Lovforslag om en
ordning med skattekonti forventes fremsat i foråret 2006.
Autoriserede virksomheder er som udgangspunkt virksomheder,
der handler med køretøjer. Disse virksomheder opnår betydelige administrative
besparelser ved den her foreslåede omlægning af registreringsordningen.
Autoriserede virksomheder får dertil en godtgørelse for
udførelse af registreringsopgaver vedrørende køretøjer, der ikke handles i
den autoriseredes virksomhed.
Det er derfor fundet rimeligt, at autoriserede virksomheder
ikke får del i rabatten for indberetning over internettet.
Der vil blive aftalt vilkår for denne ”listeordning” med
forsikringsbranchen. På det grundlag vil det så være op til det enkelte
forsikringsselskab - ud fra en konkurrencemæssig vurdering - om det vil
optages på listen på de aftale vilkår.
Datatilsynet
Datatilsynet lægger til grund, at skatteforvaltningen er
”dataansvarlig” for administrationen af Køretøjsregisteret, jf.
persondatalovens
§ 3, nr. 4, og at de autoriserede virksomheder er ”databehandlere”
i
forbindelse med varetagelsen af opgaverne med registreringen af køretøjer,
jf. persondatalovens § 3, nr. 5. Skatteforvaltningen har således ansvaret
for, at databehandlerne
behandler data
vedrørende Køretøjsregisteret i overensstemmelse med reglerne i
persondataloven,
og
bl.a. ansvar for kontrol med
rigtigheden af registrerede oplysninger.
Datatilsynet efterlyser en præcisering af, at
skatteministerens bemyndigelse efter § 17 til at give adgang til oplysninger,
der er registreret i Køretøjsregisteret, alene er en bemyndigelse til at give
en sådan adgang inden for rammerne af persondataloven. Datatilsynet er af den
opfattelse, at en adgang til registrerede oplysninger, der går ud over
rammerne i persondataloven, ikke bør ske administrativt, men direkte
lovfæstes.
Datatilsynet efterlyser en præcisering af
forsikringsselskabers og syns-/omsynsvirksomheders adgang til at indberette
til og trække på oplysninger i Køretøjsregisteret.
Datatilsynet lægger til grund, at private ikke får adgang
til personfølsomme oplysninger i den dokumentation, der i visse tilfælde skal
fremlægges i forbindelse med registrering af et køretøj, jf. t. eks. § 8,
stk. 2, nr. 2, om handicap og § 11, stk. 1, nr. 2, om separation eller
skilsmisse.
Datatilsynet forventer at blive hørt inden lovforslaget
udmøntes nærmere.
Det vil af vilkårene for en virksomheds autorisation til
at registrere i Køretøjsregisteret fremgå, at virksomheden skal overholde
nærmere bestemte retningslinier. Disse retningslinier, der bl.a. vil vedrøre
overholdelsen af persondataloven, er endnu ikke udarbejdet. Det er tanken, at
retningslinierne så vidt mulig skal være fælles for alle autoriserede
virksomheder.
Fsva. retningslinier, der vedrører persondataloven, vil
Datatilsynet blive inddraget i udformningen.
Det er nu præciseret i lovforslaget, at bemyndigelsen ikke
kan anvendes til at fravige reglerne i persondataloven.
Spørgsmålet om omtalt under punkt 4.8. i de almindelige bemærkninger.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at oplyse mere detaljeret om
denne adgang.
Den dokumentation, der skal fremlægges i forbindelse med
registrering af et køretøj, vil som udgangspunkt ikke blive tilgængelig for
andre private end den pågældende selv eller den, den pågældende giver adgang
dertil.
Datatilsynet vil blive hørt over de retningslinier, der
udstedes administrativt om behandling af data i Køretøjsregisteret.
Dansk Transport og Logistik (DTL)
Foreningen efterlyser en ordning med forhåndsregistrering,
da registrering af biler til automatisk opkrævning af den tyske vejskat ikke
kan ske før man har et registreringsnummer. Det betyder, at danske
lastbilejere er henvist til det tidskrævende og ufleksible manuelle
betalingssystem de første 2-3 uger efter leveringen af lastbilen.
Der kan ikke på nuværende tidspunkt i processen gives
tilsagn om, at der skabes mulighed for en sådan forhåndsregistrering.
Men ønsket vil blive vurderet som led i arbejdet med udformningen
af det nye registreringssystem.
De Danske Bilimportører
Ingen bemærkninger.
Den Danske Bilbranche
Bilbranchen noterer med tilfredshed, at lovforslaget vil
give branchen en stor lettelse i de administrative byrder.
Branchen har med tilfredshed noteret, at forslaget
udelukkende fastlægger de ydre rammer i loven. Branchen anmoder i den
forbindelse om, at den inddrages i drøftelserne af udformningen af den
konkrete digitale model.
Bilbranchen anerkender, at en gennemførelse af
lovforslaget vil medføre en administrativ lettelse for virksomhederne, og at
dette må have en afsmittende effekt på størrelsen af det afgiftsfrie
klargøringsgebyr.
Lovens administrative udmøntning vil ske i samarbejde med
interesseorganisationerne.
Det afgiftsfrie klargøringsbeløb er fastsat administrativt
med hjemmel i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 5.
Beløbets størrelse vil blive taget op til revision i
forbindelse med indførelse af den digitale motorregistrering.
Dommerfuldmægtigforeningen
Ingen bemærkninger.
Domstolsstyrelsen
Domstolsstyrelsen efterspørger en beskrivelse af
konsekvenserne for det landsdækkende tinglysningsregister, Bilbogen, som i
dag elektronisk trækker alle oplysninger om køretøjer direkte fra det
centrale motorregister. Styrelsen anfører, at en omstilling af
tinglysningsregistrene til et nyt motorregister efter styrelsens opfattelse
vil være omfattende, og det vil være tvivlsomt, om denne omstilling vil kunne
gennemføres til årsskiftet 2007/2008.
Domstolsstyrelsen finder på denne baggrund, at
lovforslaget bør indeholde bemærkninger om den nye ordnings konsekvenser for
tinglysningsregistrene, og at der bør afsættes de fornødne midler til
omstilling af tinglysningsregistrene.
Det landsdækkende tinglysningsregister, Bilbogen, vil i
mindst samme omfang som hidtil fra CRM kunnen hente oplysninger fra
Køretøjsregisteret.
Udgifterne ved denne omstilling af tinglysningsregisteret,
Bilbogen, er på nuværende tidspunkt ukendt. Omfanget af denne omstilling vil
bero på den tekniske udformning af Køretøjsregisteret. Denne udformning
forventes
i det væsentligste fastlagt inden sommeren 2006.
Finans og Leasing
Foreningen konstaterer, at lovforslaget indeholder en
række bemyndigelser til skatteministeren om at fastsætte nærmere regler om
registreringsprocedurer mv. Foreningen finder det vigtigt, at brugerne af det
nye system inddrages i det kommende arbejde med at fastlægge detailregler.
Foreningen anfører, at det ikke klart fremgår, om
finansierings-/leasingselskaber med meget betydelige årlige bilsalg vil kunne
opnå autorisation som operatør, jf. kravet i § 15, stk. 1, nr. 2, om at
virksomheden erhvervsmæssigt skal handle med køretøjer.
Foreningen går ud fra, at foreningens medlemmer ikke får
en ringere adgang til registrerede oplysninger end i dag.
Foreningen anfører, at det er vigtigt, at den, der registreres
som ejer i Køretøjsregisteret, også er den civilretlige ejer af køretøjet, da
dette ikke fremgår af Bilbogen. Efter indførelse af den nye todelte
registreringsattest bliver til- og afmeldingsblanketter ikke længere udsendt
til ejer. Leasingselskaber har derfor behov for dagligt at modtage et
elektronisk udtræk, hvoraf det fremgår hvilke biler leasingselskabet er
registreret som ejer af.
Lovens administrative udmøntning vil ske i samarbejde med
interesseorganisationerne. Det gælder også den underliggende udvikling af
edb-systemer.
Som lovforslaget er udformet kan kun virksomheder, der
handler med køretøjer, og syns- eller omsynsvirksomheder autoriseres til at
registrere køretøjer.
Der er ikke grund til at give en ringere adgang end i dag
til registrerede oplysninger.
Anmeldelse til registrering kan i dag foretages af
køretøjets ejer eller bruger. Der sker ikke ved registreringen en egentlig
prøvelse
af, om anmelderen civilretligt er køretøjets ejer. En fuld prøvelse af det
civilretlige ejerforhold til et køretøj er ganske kompliceret.
Der vil heller ikke i den fremtidige registreringsordning
ske en egentlig prøvelse af det civilretlige ejerforhold til køretøjet.
Foreningen Danske Revisorer
Ingen bemærkninger.
Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR)
Ingen bemærkninger.
Forsikring & Pension (F & P) og
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring
(DFIM)
F & P/DFIM anfører, at høringssvaret er tænkt som et
oplæg til den videre dialog, i og med der på nuværende tidspunkt ikke er
kendskab til, hvordan systemet bliver opbygget, hvilke data systemet kommer
til at indeholde og /eller om data fra de aktuelle systemer konverteres over
til det nye DRM.
F & P/DFIM peger på, at det er af afgørende betydning,
at forsikringsbranchen ikke alene deltager i de videre drøftelser, men også
involveres i selve arbejdet omkring udvikling af det fremtidige system –
herunder
får adgang til at stille specifikke krav til IT-løsningen.
Lovens administrative udmøntning vil ske i samarbejde med
interesseorganisationerne.
HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene
Ingen bemærkninger.
Københavns Politi
Politidirektøren anfører, at det ikke fremgår af
lovforslaget, hvorvidt der er tiltænkt ændringer i politiets elektroniske
adgang
til de registrerede oplysninger om køretøjer. Det er politidirektørens
opfattelse, at en ændret eller mere besværlig adgang end i dag vil give
betydelige
vanskeligheder for politiet i det daglige arbejde, idet der mange gange
dagligt forespørges på konkrete registreringsnumre.
Den enkelte politikredse vil få
terminaladgang til Køretøjsregisteret.
Det vil på dette grundlag være op til politiet, hvorledes
den vil give politi på stedet, f.eks. i en politibil, adgang til de
registrerede
oplysninger. Hvis den gældende ordning med telefoniske forespørgsler ønskes
opretholdt, må forespørgslerne rettes til politikredsen, der så må ”slå
op” i
Køretøjsregisteret.
Landbrugsrådet
Ingen bemærkninger.
Landsskatteretten
Ingen egentlige bemærkninger.
Motorcykelbranchens Landsforbund
Ingen bemærkninger.
Politiforbundet i Danmark
Forbundet skønner, at politiet i dag retter 13-15.000
telefoniske forespørgsler om måneden til Centralregistreret. Der vil derfor
være brug for et call-center til besvarelse af disse henvendelse. Forbundet
er på denne baggrund ikke overbevist om, at de samlede omkostninger vil blive
reduceret.
Forbundet forventer, at registeret vil blive mere
fejlbehæftet som følge af privates adgang til at registrere. Forbundet savner
oplysning om, hvem der skal kontrollere for fejl og foretage fejlretning.
Forbundet spørger, hvordan man vil håndtere følsomme
oplysninger ved forhandleres eller borgeres opslag i registreret i relation
til navn og adressebeskyttelse?
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Københavns
Politi.
Efter persondataloven har den dataansvarlige et ansvar
for, at de registrerede oplysninger er rigtige. Den dataansvarlige for
Køretøjsregisteret er som udgangspunkt SKAT.
Der vil i det nye Køretøjsregister blive indlagt en lang
række maskinelle sikkerhedsfunktioner, der i vidt omfang vil kunne forhindre
registrering af urigtige eller mangelfulde oplysninger.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Datatilsynet.
Rigspolitichefen
Rigspolitiet konstaterer, at der med lovforslaget sker en
overførsel af alle politiets opgaver vedrørende registrering og
afgiftsopkrævning
på motorområdet til SKAT. Denne opgaveoverførsel betyder, at politiet med
lovens ikrafttræden skal nedlægge eksisterende motorkontorer samt afvikle
registeret for motorkøretøjer og it-systemet CRM3. Rigspolitiet anfører, at
det under hensyn hertil er afgørende, at der træffe endelig beslutning om
tidspunktet for opgaveoverførslen senest 3 måneder før loven sættes i kraft.
Rigspolitiet lægger til grund, at politiet fremover skal
varetage de nuværende opgaver i relation til kontrol og inddragelse af
nummerplader, og at der ikke med lovforslaget pålægges politiet nye
opgaver.
Rigspolitiet anfører, at politiets varetagelse af
kontrolopgaver samt håndtering af sædvanlige ordens- og
efterforskningsmæssige
opgaver med relation til køretøjer forudsætter, at der etableres adgang for
politiet til relevante data i det nye Køretøjsregister.
Rigspolitiet har i øvrigt nogle mere teknisk betonede
bemærkninger til lovforslaget.
Det vil blive tilstræbt, at bekendtgørelsen om lovens
ikrafttræden, jf. § 26, stk. 1, udstedes mere end 3 måneder før
ikrafttrædelsestidspunktet.
Der er ikke i forbindelse med lovforslaget planer om at pålægge
politiet nye opgaver.
Der henvises til kommentaren ovenfor til bemærkningerne
fra Københavns politi.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (25. januar 2006) - L 144 Retsinformation · 25. januar 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, færdselsloven, registreringsafgiftsloven og andre love (Justeringer vedrørende digital motorregistrering, registreringsafgift af motorcykler, godtgørelse af afgift ved eksport af køretøjer, kontrol af registreringsafgift samt krav om syn ved eksport af køretøjer) Retsinformation · 9. oktober 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven (Betaling for registrering af køretøjer og justering af godtgørelsen af registreringsafgift ved eksport af køretøjer) Retsinformation · 14. december 2012
- Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2008) - L 24 Retsinformation · 9. oktober 2008
- Forslag til Lov om registrering af køretøjer Retsinformation · 10. april 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, færdselsloven, registreringsafgiftsloven og andre love (Justeringer vedrørende digital motorregistrering, registreringsafgift af motorcykler, godtgørelse af afgift ved eksport af køretøjer og kontrol af registreringsafgift samt krav om syn ved eksport af køretøjer) Retsinformation · 5. december 2008