Forslag til Lov om ændring af forskellige afgiftslove og ophævelse af lov om afgift af visse flyrejse (Aftrapning af passagerafgift, lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af momsfrister)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. november 2005 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af forskellige afgiftslove og ophævelse af lov om afgift af visse
flyrejse1)
(Aftrapning af passagerafgift, lavere partikeludslip fra
nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af
momsfrister)
§ 1
I lov om afgift af visse flyrejser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 566 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved lov nr. 834 af 27. november
1998 og senest ved § 21 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1,
ændres »75 kr.« til: »37,50
kr.«
2.
I
§ 2, stk. 2,
ændres »37,5 kr.« til: »18,75
kr.«
§ 2
Lov om afgift af visse flyrejser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 566 af 3. august 1998, ophæves.
§ 3
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret senest ved
Læs alt
§ 57
i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.
(registreringsafgiftsloven)«.
2.
§ 3, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2.
For nye biler, der er forsynet med de
trafiksikkerhedsfremmende udstyrsgenstande, der er nævnt nedenfor, nedsættes
afgiften med følgende beløb:
Køretøjskategori:
Udstyrsgenstand
Højre sidespejl, som er justerbart ved indvendig
betjeningsanordning:
Ekstra, højt monteret stoplygte:
En eller flere selealarmer:
1)
Personbiler
afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, og § 5 a, stk. 1,
nr. 1, og busser afgiftsberigtiget efter § 5 a, stk. 1, nr. 2
300 kr.
-
100 kr. pr. alarm for indtil 3 alarmer i kalenderårene
2003-2008.
2)
Varebiler
afgiftsberigtiget efter § 5
300 kr.
200 kr.
-
«
3.
§ 8, stk. 7,
affattes således:
»
Stk. 7.
For nye køretøjer, der er forsynet med
blokeringsfri bremser, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.165 kr., og
for nye biler, der er forsynet med en eller flere sikkerhedspuder, nedsættes
den afgiftspligtige værdi med 1.280 kr. pr pude for indtil 4 puder. For nye
personbiler, der er udstyret med elektronisk stabiliseringsprogram
(ESP-system),
der kan bremse bilens hjul individuelt med henblik på at stabilisere bilen,
nedsættes den afgiftspligtige værdi med 3.500 kr. i 2003, 3.200 kr. i 2004,
2.600 kr. i 2005, 2.000 kr. i 2006, 1.300 kr. i 2007 og 700 kr. i 2008. For
nye
dieseldrevne person- og varebiler, (dvs. som drives af motorer med
kompressionstænding), hvor emissionen af partikler højst udgør de i 4. og 5.
pkt. angivne mængder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.000 kr. i
årene
2006 til 2009. Personbilers partikelemission må ikke overstige 5 mg pr.
kilometer. For kategori N1 varebiler i klasse I, II og III må
partikelemissionen ikke overstige hhv. 5 mg pr. kilometer, 8 mg pr. kilometer
eller 12 mg pr. kilometer. Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I
til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget
af emissioner fra motorkøretøjer og senere ændringer heraf. Nedsættelsesbeløb
efter 2. og 3. pkt. har virkning for køretøjer, der afgiftsberigtiges i det
år,
for hvilket beløbet gælder.«
§ 4
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 689 af 17. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 389 af 2.
juni
1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 3 i lov nr. 462 af
9.
juni 2004 og § 18 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 11, stk. 9, 2. pkt.,
ændres »47,5
pct.« til: »32,5 pct.«
§ 5
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret ved § 3 i lov
nr.
444 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i lov
nr. 437 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 963 af 20. december 1999,
§ 1
i lov nr. 1289 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni
2002,§ 2
i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 28 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 10, stk. 9, 3. pkt.,
ændres »47,5
pct.« til: »32,5 pct.«.
2.
I
§ 10, stk. 11,
ændres »47,5 pct.«
til: »32,5 pct.«.
§ 6
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret ved § 5 i
lov
nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002,
§ 5
i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 8, 3. pkt.,
ændres »47,5
pct.« til: »32,5 pct.«
§ 7
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som ændret ved § 4 i
lov
nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, lov nr.
395 af 6. juni 2002, § 4 af lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 2 i lov
nr. 1391 af 20. december 2004 og § 47 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 11, stk. 9, 3. pkt.,
ændres »47,50
pct.« til: »32,5 pct.«.
§ 8
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 57, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »10«
til: »17«.
2.
I
§ 57, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.
:
»For april kvartal skal virksomhedernes angivelse efter
stk. 1 dog foretages senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens
udløb.«
§ 9
Stk. 1.
Lovens § 1, § 3, nr. 1, og § 8 træder i kraft den
1. januar 2006.
Stk. 2.
Lovens § 2 træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 3.
Lovens § 3, nr. 2, træder i kraft for person- og
varebiler, der registreres 1. gang den 1. januar 2007 eller senere.
Stk. 4.
Lovens § 3, nr. 3, træder i kraft for person-
og varebiler, der registreres 1. gang den 1. januar 2006 eller senere.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af §§ 4-7.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Forslaget er en del af finanslovaftalen for 2006 mellem
regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.
Lovforslaget indeholder følgende elementer fra finanslovaftalen:
Aftrapning af
passagerafgiften fra 2006-2007, dvs. halvering af afgiften ved afrejse fra og
med den 1. januar 2006 og afskaffelse af afgiften pr. 1. januar 2007.
Nedslag i
registreringsafgiftsgrundlaget for nye dieselbiler med lavt partikeludslip i
2006-2009 og ophør af registreringsafgiftsnedsættelsen for bagrudeviskere og
-vaskere fra 2007.
Nedsættelse af de
samlede CO2
- og energiafgifter på overskudsvarme, der afsættes
eksternt, fra 55 pct. til 40 pct. ved hjælp af en sænkelse af satserne i
energiafgiftslovene fra 47,5 pct. til 32,5 pct. af vederlaget.
Udskydelse af store
og mellemstore virksomheders momsangivelse i august med syv dage som følge
af,
at skolernes sommerferie rykkes i 2006.
2. Baggrund
2.1 Aftrapning af passagerafgiften
Af finanslovaftalen fremgår følgende:
»Parterne ønsker at understøtte rammevilkårene for de
danske lufthavne og styrke grundlaget for flytrafik i Danmark, herunder
indenrigsflytrafikken. Parterne er derfor enige om at afskaffe
passagerafgiften
over to år, således at passagerafgiften halveres til 37½ kr. pr. passager i
2006 og helt bortfalder fra og med 2007. Det vil blandt andet bidrage til at
styrke grundlaget for de regionale lufthavne, ligesom det kan føre til
etablering
af flere lavprisruter og derigennem give adgang til flere afgange og til
flere
destinationer. Tiltaget indebærer et umiddelbart provenutab på ca. 273 mio.
kr.
i 2006, der stiger til ca. 546 mio. kr., når afskaffelsen er fuldt
gennemført.«
2.2 Nedslag i
afgiftsgrundlag
for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af
registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere
Af finanslovaftalen fremgår følgende:
»Det forventes, at alle nye person- og varebiler, der kører
på diesel, vil være forsynet med et partikelfilter for at opfylde EU’s
emissionskrav fra 2010.
Parterne er enige om, at registreringsafgiften ikke skal
gøre det dyrere at være miljøbevidst ved at vælge partikelfilter på
dieselbilen. Parterne er derfor enige om, at der gives afgiftsfritagelse for
partikelfiltre på 4.000 kr. i perioden 2006-2009. Det svarer til en
afgiftslempelse for personbiler på ca. 7.200 kr. og en afgiftslempelse for
varebiler på ca. 1.200 kr.
Afgiftsfritagelsen gælder nye biler, der sælges fra 2006.
Samtidig er det besluttet at afskaffe rabatten i registreringsafgiften på
bagrudeviskere/vasker fra 2007, idet bagrudeviskere er blevet standardudstyr
i
de fleste biler. Omlægningen medfører samlet set et mindreprovenu på 90 mio.
kr. netto i perioden 2006-2009.«
2.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme
Af finanslovaftalen fremgår følgende:
»For at sikre øget udnyttelse af industriel overskudsvarme
lempes afgiften på overskudsvarme, som afsættes eksternt, fra 55 pct. til 40
pct. af vederlaget. Provenutabet skønnes til 15 mio. kr. årligt.«
2.4 Udskydelse af momsfrister
Af finanslovaftalen fremgår følgende:
»Flytningen af skolernes sommerferie kan medføre et ønske
om at rykke sommerferien i den enkelte virksomhed. Det kan vanskeliggøre
overholdelse af momsbetalingsfristerne i første del af august. Parterne er
enige om, at momskredittiderne i første halvdel af august forlænges med 7
dage,
således at fristen for store virksomheders momsafregning for juni udskydes
til
17. august, og at fristen for mellemstore virksomheders momsafregning for 2.
kvartal udskydes til 17. august. Små virksomheder skal angive og afregne moms
vedrørende 1. halvår senest d. 1. september og har således allerede særligt
lange momsfrister. De længere momskredittider giver et årligt provenutab på
cirka 42 mio. kr.«
3. Lovforslagets indhold
3.1 Aftrapning af passagerafgiften
Indledende bemærkninger
I aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om
finansloven for 2005 blev det aftalt, at der skulle iværksættes en analyse af
den danske passagerafgifts virkning på konkurrencen mellem lufthavnene i
Danmark
og i landene omkring os samt virkningen på beskæftigelse og erhvervsudvikling
i
Danmark.
Der blev således i februar 2005 nedsat en arbejdsgruppe med
repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsministeriet (sekretariat),
Finansministeriet, Transport- og Energiministeriet, Miljøministeriet og
Skatteministeriet (sekretariat), der fik til opgave at analysere
passagerafgiften.
Arbejdsgruppens rapport
Analyse af passagerafgiften,
juni 2005
blev offentliggjort den 27. juni 2005.
Gældende ret
Afgift af visse flyrejser – oftest kaldet passagerafgiften
– betales af luftfartsselskabet baseret på antallet af afrejsende
passagerer
fra en dansk lufthavn, uanset om destinationen er en anden indenrigslufthavn
eller en udenlandsk lufthavn. Afgiften svares således pr. afrejsende
passager,
hvorved der opkræves afgift to gange for en indenrigsreturbillet og én gang
for
en udenrigsreturbillet.
Afgiften udgør 75 kr. pr. passager, der fra en dansk
lufthavn rejser som passager i et luftfartøj, der er godkendt til mere end 10
passagersæder, eller som har største tilladte startvægt på over 5.700 kg.
Afgiften er dog halveret for passagerer, der fra en dansk
lufthavn rejser som passager i et luftfartøj, der er godkendt til færre end
20
passagersæder, eller som har største tilladte startvægt på under 10.000 kg
(let
luftfart). Det er dog et krav, at der rejses på en rute, der ikke beflyves af
luftfartøjer, som er godkendt til 20 eller flere passagersæder, eller som har
største tilladte startvægt på 10.000 kg eller mere (tung luftfart).
Taxaflyvning
med lette luftfartøjer på ruter, der ikke beflyves af tunge luftfartøjer, er
dermed omfattet af den halverede afgiftssats.
Indenrigsflyvning til halveret afgiftssats er for nuværende
hovedsageligt ruteflyvning til og fra Thisted Lufthavn, visse
helikopterflyvninger til Nordsøen samt visse indenrigs- og
udenrigstaxaflyvninger
fra flere af de mindre danske lufthavne, hvor flyet/helikopteren er godkendt
til mellem 10 og 20 passagerer.
Lovforslagets indhold
Det foreslås, at passagerafgiften aftrappes over to år:
årene 2006-2007. Afgiften foreslås således halveret fra og med 1. januar 2006
og afskaffet fra og med den 1. januar 2007.
Afgiftssatsen for tung luftfart foreslås aftrappet fra den
gældende sats på 75 kr. pr. passager, der afrejser fra dansk lufthavn, til
37,50 kr. i 2006 og fuld afskaffelse af afgiften i 2007.
Afgiftssatsen for let luftfart foreslås aftrappet
tilsvarende fra den gældende sats på 37,50 kr. pr. passager, der afrejser fra
dansk lufthavn, til 18,75 kr. i 2006 og fuld afskaffelse af afgiften i 2007.
Luftfartsselskaberne er afgiftspligtige efter lov om afgift
af visse flyrejser. Luftfartsselskaberne vil dermed blive opkrævet den lavere
passagerafgift af passagerer, der afrejser fra en dansk lufthavn fra og med
den
1. januar 2006 (startende med afgiftsperioden for januar 2006).
Ved aftale mellem den danske regering og Grønlands
Landsstyre af den 12. maj 1998 blev det aftalt, at der overføres 2,8 mio. kr.
årligt til Grønlands Landsstyre som kompensation for indførelse af
passagerafgift
ved afrejse fra dansk lufthavn. Kompensationen er snævert knyttet til
indførelsen af passagerafgiften. I forbindelse med nedsættelsen af
passagerafgiften pr. 1. januar 2006 vil kompensationen til Grønlands
Landsstyre
blive halveret. Ved ophævelse af lov om afgift af visse flyrejser pr. 1.
januar
2007 falder kompensationen væk.
3.2 Nedslag i
afgiftsgrundlag
for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af
registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere
Indledende bemærkninger
Dieselbiler har den fordel for miljøet, at udslippet af CO2
pr. kilometer er lavere end fra benzinbiler, til gengæld forurener
dieselbiler
med partikler. Partikelforurening har en række sundhedsskadelige
konsekvenser,
f.eks. forøget risiko for hjertekarsygdomme med deraf følgende dødsfald,
forøget forekomst af bronkitis og astma samt en kræftfremkaldende effekt.
De negative sundhedsmæssige konsekvenser ved dieselbiler
kan reduceres betydeligt, hvis nye dieselbiler forsynes med partikelfilter.
EU-Kommissionen og emissionskrav til person-
og varebilers partikeludslip
Nye køretøjer, der indregistreres i EU, skal overholde
emissionsgrænser (den seneste kaldes Euro 4). Emissionsgrænserne for nye
køretøjer i EU fremgår af det oprindelige direktiv 70/220/EEC. Dette
basisdirektiv er efterfølgende blevet ændret i flere omgange. Den 15. juli
2005
fremlagde EU-Kommissionen et foreløbigt forslag til Euro 5 for
emissionsgrænserne for nye biler.
Kommissionen offentliggjorde i januar 2005 et arbejdspapir
(SEC(2005)43) om fiskale incitamenter til at fremme introduktionen af
køretøjer, der opfylder det foreløbige forslag til Euro 5 af 15. juli 2005
med
hensyn til udslip af partikler. Dermed kan medlemslandene give et økonomisk
incitament til biler, der opfylder strengere emissionskrav end i direktiv
98/69/EC. I lyset af, at Kommissionen kun har fremlagt et foreløbigt forslag
til Euro 5 og at flere af medlemslandene har indikeret, at man gerne vil
fremme
brugen af partikelfiltre, er formålet med arbejdspapiret, at give
medlemslandene
en grænseværdi, som de økonomiske incitamenter gøres afhængige af.
Kommissionen anbefaler i arbejdspapiret (SEC(2005)43), at
medlemslande, der ønsker at introducere fiskale incitamenter, kan anvende en
grænse på 5 mg/km for partikeludslip fra dieselpersonbiler og små
dieselvarebiler
(kategori N1, klasse I, svarende til varebiler med tjenestevægt højst 1.280
kg.). Det svarer til en reduktion på 80 pct. i forhold til den eksisterende
grænse på 25 mg/km for samme bilkategorier. Nedslaget i afgiftsgrundlaget er
ikke betinget af om bilen er udstyret med et partikelfilter, men at bilen
overholder grænseværdien for alle partikelstørrelser i overensstemmelse med
EU-krav. Med dagens teknologi kan en grænseværdi på 5 mg/km imidlertid kun
opnås med partikelfilter.
For større varebiler kategori N1, klasse II og III,
foreslås at nedslaget i afgiftsgrundlaget betinges af opfyldelse af
emissionsstandarderne fremført i Kommissionens foreløbige forslag til Euro 5
af
15. juli 2005. Heraf fremgår, at kategori N1 varebiler, klasse II og III,
skal
opfylde en partikelemission på henholdsvis 8 og 12 mg/km.
Det er et krav fra Kommissionen, at medlemslandene skal
typegodkende biler, der opfylder direktiv 98/69/EC, uanset om de opfylder
grænseværdierne på 5 mg/km, 8 mg/km eller 12 mg/km. Kommissionen forventer
endvidere, at den fremtidige Euro 5 bliver obligatorisk i 2010. Det foreslås
derfor, at nedslaget i registreringsafgiften bortfalder, når Euro 5
vedrørende
partikler bliver obligatorisk.
Kommissionen forbeholder sig dog retten til at ændre på grænseværdien
for partikler på 5 mg/km og ikrafttrædelsesdatoen for Euro 5 indtil Euro 5
bliver godkendt af Europa-Parlamentet og af Rådet. Såfremt ikrafttrædelsen af
Euro 5 eller emissionsgrænsen for partikler ændres, vil ny dansk lovgivning
blive overvejet.
Gældende ret for personbiler
Ifølge registreringsafgiftsloven beregnes
registreringsafgiften for nye personbiler som 105 procent af den del af den
afgiftspligtige værdi, der er under 62.700 kr. (2005) og 180 pct. af resten.
Satserne
på 105 procent hhv. 180 procent korrigeres hver måned med en faktor, der
afhænger af udviklingen i bilpriserne og i forhold til prisudviklingen
generelt.
Grænsen betegnes progressionsgrænsen og reguleres hvert år
med tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint. I 2006 udgør den 64.200 kr.
Den afgiftspligtige værdi er bilens indkøbspris tillagt
avancer og moms. I den afgiftspligtige værdi indregnes altid mindst 9 procent
i
avance.
Der er tillæg og fradrag i den afgiftspligtige værdi.
For personbiler nedsættes afgiften med 300 kr. for højre
sidespejl, indvendigt betjent, 300 kr. for bagrudevisker og -vasker og i
årene
2003-2008 med 100 kr. pr. selealarm for op til 3 alarmer.
For personbiler nedsættes den afgiftspligtige værdi for nye
køretøjer med 4.165 kr. for blokeringsfri bremser, 1.280 kr. pr.
sikkerhedspude
indtil 4 puder og 2.600 kr. (2005) for elektronisk stabiliseringsprogram
(ESP-system).
Gældende ret for små varebiler
Små varebiler er køretøjer, der utvivlsomt er indrettet til
godstransport, og har en tilladt totalvægt på ikke over 2 tons. Endvidere er
biler med en tilladt totalvægt på over 2 tons, men ikke over 4 tons,
omfattet,
såfremt biler af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karosseri i
personvognsudførelse (stationcarreglen).
For de små varebiler beregnes registreringsafgiften som 0
procent af de første 15.100 kr. (2005) og 95 procent af resten.
Dertil kommer tillæg og fradrag i henholdsvis den
afgiftspligtige værdi og den beregnede afgift som følge af
trafiksikkerhedsfremmende udstyr.
Gældende ret for store varebiler
Store varebiler er køretøjer, der utvivlsomt er indrettet
til godstransport, og har en tilladt totalvægt på over 2 tons men ikke over 4
tons.
Registreringsafgiften udgør 0 pct. af de første 34.100 kr.
og 30 pct. af resten. For varebiler over 3 tons kan afgiften højst udgøre
56.800 kr.
Dertil kommer tillæg og fradrag i henholdsvis den
afgiftspligtige værdi og den beregnede afgift som følge af
trafiksikkerhedsfremmende udstyr.
Gældende ret for hyrevogne, sygetransportvogne mv.
(§ 6)
Af hyrevogne og sygetransportvogne, der anvendes til
erhvervsmæssig transport af patienter og donorer, betales alene 20 pct. af
den
del af køretøjets værdi, der ligger over 12.100 kr. Er køretøjerne ikke
forsynet med sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 7.450 kr.
Er køretøjerne forsynet med én sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige
værdi med 3.725 kr.
Lovforslagets indhold
Nedslag i afgiftsgrundlag
for nye dieselbiler med lavt partikeludslip
For at styrke incitamentet til, at bilkøberne vælger
køretøjer med lavt partikeludslip, før Euro 5 bliver obligatorisk, gives der
i
årene 2006-2009 et nedslag i registreringsafgiften for nye dieselbiler, der
overholder grænseværdien for partikler i EU-Kommissionens foreløbige forslag
til Euro 5. Nedslaget gives såfremt køretøjet opfylder emissionsbetingelsen.
Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets direktiv
70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra
motorkøretøjer.
Nedslaget gives til både person- og varebiler og sikrer, at
den danske registreringsafgift ikke bremser importen til Danmark af
modelvarianter af nye dieselbiler, der findes i versioner med lavt
partikeludslip.
Det er EU-Kommissionens holdning, jf. arbejdspapir (SEC(2005)43),
at skatteincitamentet ikke må overskride de økonomiske omkostninger forbundet
med at opfylde Euro 5, dvs. prisen på partikelfiltret og installationen i
bilen. Der findes imidlertid ikke en standardpris for et fabriksmonteret
partikelfilter. Der foreslås et nedslag i afgiftsgrundlaget på 4.000 kr. i
årene 2006-2009. Nedslaget i afgiftsgrundlaget skal gælde nye dieselbiler,
der
sælges fra 2006 og som opfylder 5 mg/km-grænsen.
Fritagelsen svarer til et nedslag i registreringsafgiften
på 7.200 kr. for personbiler, 3.800 kr. for 95 pct. varebiler (små varebiler)
og 1.200 kr. for 30 pct. varebiler (store varebiler og små lastbiler).
Fradragene gives i årene 2006-2009.
I praksis vil en større andel personbiler kunne opnå
fradraget. Det skønnes i dag, at ca. 20 pct. af nyregistrerede personbiler og
ingen varebiler har partikelfilter.
Det foreslås, at der kun gives nedslag i
registreringsafgiften for
nye
person- og varebiler ved opfyldelse af normer,
der med den i dag kendte teknologi kræver partikelfilter. For nye person- og
varebiler med lavt partikelemission gælder det, at bilerne i hele deres
levetid
skal overholde den emissionsnorm de oprindeligt er godkendt til. Ved
periodisk
syn måles emissionen ved en forenklet målemetode, og for at blive godkendt
ved
synet skal partikelemissionen opfylde en særlig grænseværdi.
Ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for
bagrudeviskere og -vaskere
Nedsættelsen af registreringsafgiften for bagrudeviskere og
-vaskere afskaffes. Bagrudeviskere er ikke obligatoriske, men typisk standard
i
biler. Nedsættelsen af registreringsafgiften for bagrudeviskere og -vaskere
vurderes ikke at have nogen reel sikkerhedsmæssig effekt, da disse biler
fortsat vil være udstyret med bagrudeviskere og -vaskere.
Det foreslås fra og med 1. januar 2007 at afskaffe
nedsættelsen af registreringsafgiften på 300 kr. for personbiler og busser og
på 600 kr. for varebiler med bagrudeviskere og -vaskere.
3.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme
Indledende bemærkninger
Bestemmelserne om overskudsvarme omhandler overskudsvarme,
der afsættes eksternt.
Den afgiftsmæssige behandling af industriel overskudsvarme,
der afsættes til fjernvarmenet, tilsigter en balance mellem to overordnede
hensyn.
Det ene hensyn er, at virksomheder skal gives rimelige
vilkår for at investere i en miljømæssig og økonomisk fornuftig udnyttelse af
overskudsvarme, som kan reducere det samlede energiforbrug og som, hvis den
ikke
blev udnyttet, ellers ville gå til spilde. Det andet hensyn er behovet for at
undgå, at afgiftssystemet giver virksomheder et for stort incitament til
»fremstilling« af »overskudsvarme« i ulige konkurrence med den almindelige
afgiftsbelagte fjernvarmeproduktion.
Afgifterne på almindelig fjernvarme er udformet som en
stykafgift, der ikke påvirkes af ændringer i energipriser og andre
produktionsomkostninger. Afgiften på overskudsvarme fra tung proces til
eksterne fjernvarmenet er imidlertid udformet således, at virksomhederne kan
vælge mellem kombinerede energi- og CO2
-afgifter med en effektiv
belastning på 60 kr. per GJ varme eller 55 pct. af vederlaget for
varmeleverancen. I praksis giver anvendelsen af værdiafgiften på 55 pct. af
vederlaget næsten altid den laveste afgiftsbetaling. De stigende energipriser
gennem de seneste år har derfor medført en øget afgiftsbetaling pr.
energienhed
ved anvendelse af værdiafgiften på 55 pct. af vederlaget. Dermed er balancen
mellem industriel overskudsvarme og traditionel fjernvarme forrykket til
ulempe
for industriel overskudsvarme, som afsættes eksternt.
Den foreslåede afgiftsnedsættelse vil alt andet lige øge
incitamentet til udnyttelse af overskudsvarme, der afsættes. De stigende
brændselspriser trækker dog entydigt i retning af lavere energiforbrug.
Gældende ret
For at beskytte den internationale konkurrenceevne betaler
momsregistrerede virksomheder væsentligt mindre i CO2
- og
energiafgift af deres brændselsforbrug til procesformål end almindelige
producenter
af fjernvarme.
Uden overskudsvarmeafgiften ville incitamentet for levering
af overskudsvarme blive så stort, at der ville blive afholdt for store
investeringer
til nyttiggørelse af overskudsvarme. Virksomhedernes investeringslyst ville
samtidig blive flyttet væk fra anden energieffektivisering, og i flere
tilfælde
ville der ligefrem være incitament til bevidst fremstilling af
overskudsvarme.
Miljøforbedringerne som ville følge af en øget overskudsvarmeanvendelse ville
dermed kunne blive overgået af de miljømæssige forringelser, der ville følge
af
det reducerede incitament til energieffektivisering af selve
produktionsprocessen.
Virksomheder har et incitament til at udnytte
overskudsvarme, såfremt værdien af den samlede energibesparelse, som dermed
kan
opnås, er større end omkostningerne til drift, afskrivning og forrentning af
anlæggene til overskudsvarmeudnyttelsen. Der gives et yderligere
afgiftsbetinget incitament til udnyttelse af overskudsvarme. Incitamentet
gives
ved, at man beskatter overskudsvarme med de almindelige CO2
- og
energiafgiftssatser per GJ, som om varmen var blevet fremstillet i et
fyranlæg,
der udnytter energien 100 pct. effektivt, mens den typiske udnyttelsesgrad
varierer fra ca. 75 pct. til 90 pct. For virksomheders eget forbrug af
overskudsvarme (intern overskudsvarme) betales der endvidere ikke afgift af
sommerhalvåret. For overskudsvarme fra tung proces, der leveres til
fjernvarmenettet (ekstern overskudsvarme), kan virksomhederne vælge mellem
enten kombinerede energi- og CO2
-afgifter med en effektiv belastning
på 60 kr. per GJ varme eller 55 pct. af vederlaget for varmeleverancen. I
praksis giver anvendelsen af værdiafgiften på 55 pct. af vederlaget næsten
altid den laveste afgiftsbetaling.
Vederlaget for ekstern levering af overskudsvarme afhænger
således oftest af prisen for almindelig fjernvarme. I de senere år er
brændselspriserne og dermed også prisen på almindelig fjernvarme steget
betragteligt.
Dette har øget det økonomiske incitament for udnyttelse af overskudsvarme.
Det
har dog samtidig også øget værdien af afgiften på 55 pct. Lægger man hertil,
at
afgiften af overskudsvarme, som anvendes internt på virksomheden er blevet
fritaget for afgift i sommerhalvåret, kan det konstateres, at det
afgiftsbetingede incitament til fordel for ekstern levering af overskudsvarme
gradvist er blevet reduceret.
Med forslaget til nedjustering af afgiften for afsætning af
overskudsvarme eksternt gives der igen nogenlunde samme afgiftsincitament til
ekstern levering af overskudsvarme, som der var ved afgiftens indførsel.
Lovforslagets indhold
Det foreslås at sænke de samlede CO2
- og
energiafgifter på overskudsvarme, der afsættes, fra 55 pct. til 40 pct. Dette
sker gennem en sænkelse af satserne i energiafgiftslovene fra 47,5 pct. til
32,5 pct. af vederlaget.
3.4 Udskydelse af momsfrister
Indledende bemærkninger
Skolernes sommerferie rykkes i 2006 med 1 uge. Fra at 1.
feriedag hidtil har ligget i dagene 17. til 23. juni bliver 1. feriedag fra
2006 den sidste lørdag i juni (som ligger mellem 24. – 30. juni).
Skoleferiens
længde kan variere lidt fra skole til skole, men vælger en skole f.eks. i
2006
at holde 7 uges ferie bliver sidste feriedag den 11. august 2006.
De personer, der beskæftiger sig med virksomhedernes
momsafregning vil med flytningen af skolernes sommerferie få forringet deres
muligheder for at nå at færdiggøre momsangivelsen.
Forslaget har til formål at sikre, at personer, der
beskæftige sig med virksomheders momsafregning, får samme mulighed som hidtil
for at angive momsen for sommerferieperioden.
Gældende ret
Store og mellemstore virksomheder, det vil sige
virksomheder med en omsætning på over en mio. kr. årligt, skal efter gældende
momslov angive og afregne momstilsvar for henholdsvis juni måned og april
kvartal senest den 10. august.
Små virksomheder, hvis årlige omsætning ikke overstiger en
mio. kr. om året, skal efter den gældende momslov afregne momsen halvårligt
og
momsen vedrørende 1. halvår skal afregnes senest den 1. september.
Lovforslagets indhold
For at give alle samme mulighed som hidtil for både at
holde sommerferie i skoleferien og angive sommerperiodens moms foreslås det,
at
de store virksomheders frist for angivelse af juni måneds moms flyttes fra
den
10. august til den 17. august, og de mellemstore virksomheders frist for
angivelse
af april kvartals moms ligeledes flyttes fra den 10. august til den 17.
august.
Små virksomheder har i forvejen en rimelig lang kredittid,
jf. gældende ret ovenfor. Det vurderes derfor, at sommerferieflytningen ikke
vil være et problem for disse virksomheder. Reglerne for momsafregning for
små
virksomheder foreslås derfor ikke ændret.
Ud over at sikre uforandrede vilkår for virksomheders
angivelse af sommerperiodens moms, opnår såvel de store som de mellemstore
virksomheder en økonomisk gevinst (likviditetsgevinst) med forslaget gennem
den
forlængede kredittid for indbetaling af momsen.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1 Aftrapning af passagerafgiften
Aftrapningen af passagerafgiften ventes at give staten et
umiddelbart provenutab vedrørende 2006 på ca. 273 mio. kr., der stiger til
ca.
546 mio. kr. i 2007 ved samme rejseniveau som i 2005. Afgiften afskaffes helt
fra og med 2007.
Finansårseffekten er ved samme rejseaktivitetsniveau som i
2005 på ca. 295 mio. i 2006 og på ca. 25 mio. kr. i 2007.
Kompensationen til Grønlands Landsstyre foreslås aftrappet
således at kompensationen følger den foreslåede trinvise aftrapning af
passagerafgiften. Kompensationen nedsættes dermed til 1,4 mio. kr. i 2006 og
ophører
helt fra og med 2007, hvor afgiften afskaffes. Der henvises endvidere til de
almindelige bemærkninger vedrørende aftalen mellem den danske regering og
Grønlands Landsstyre.
4.2 Nedslag i
afgiftsgrundlag
for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af
registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere
De provenumæssige virkninger af et afgiftsnedslag afhænger
af en række usikre forhold, bl.a. de faktiske meromkostninger ved filtrene og
andelen, der vælger partikelfilter med og uden afgiftsnedslaget. Det skønnes
med disse forbehold, at forslaget vil reducere statens indtægter fra
registreringsafgift fra person- og varebiler med 25-120 mio. kr. årligt.
Afskaffelsen af nedsættelsen af registreringsafgiften for
bagrudeviskere og -vaskere forventes at have en samlet provenueffekt på 70
mio.
kr. på helårsbasis.
Nettovirkningen i 2006-2009 skønnes samlet til - 90 mio.
kr., hvorefter ordningen afskaffes (svarende til hvornår, at det forventes,
at
Euro 5 træder i kraft for partikelemission).
Denne del af lovforslaget har følgende provenumæssige
konsekvenser:
Provenumæssige konsekvenser ved ændringer i
registreringsafgiften
2006
2007
2008
2009
2006-2009
Mio. kr.
Registreringsafgiftsfritagelse for køretøjer med lavt
partikeludslip
-
25
-
60
-
95
-
120
-
300
Afskaffelse af fradrag i registreringsafgift for
bagrudeviskere og –vaskere
0
70
70
70
210
4.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme
Hvis den øgede mængde overskudsvarme erstatter fjernvarme
baseret på afgiftspålagt naturgas eller kul, vil statens provenu falde. Hvis
overskudsvarmen derimod erstatter afgiftsfri biomasse, vil statens provenu
stige. Givet at omkring 12 pct. af produktionen af el og varme er baseret på
biomasse, kan det med betydelig usikkerhed skønnes, at ændringen vil medføre
et
nettoprovenutab på ca. 10-15 mio. kr.
Provenutab ved lempelse af afgiften af overskudsvarme,
mio. kr.
2006
2007
2008
2009
2006-2009
10-15
10-15
10-15
10-15
40-60
4.4 Udskydelse af momsfrister
Mellemstore virksomheder angiver ca. 12,6 mia. kr. hvert
kvartal i positiv moms, mens de store virksomheder angiver ca. 20,8 mia. kr.
månedligt i positiv moms. Forslaget om at rykke angivelsesfristen vil dermed
vedrøre momsangivelser på tilsammen 33,4 mia. kr. En forlængelse af
angivelsesfristen
med 7 dage, fra 10. august til 17. august, vil med en rentesats på 5,5 pct.
medføre et provenutab på ca. 36 mio. kr. årligt i form af mindre
renteindtægter. Hertil kommer et større tab på debitorer. Det skønnes med
nogen
usikkerhed at udgøre ca. 6 mio. kr., hvorved forslagets samlede
provenumæssige
konsekvenser bliver mindre indtægter for staten på ca. 42 mio. kr., jf.
tabellen.
Provenumæssige konsekvenser af at udskyde momsfrister
Indkomstår 2006 og varig effekt
Mellemstore
virksomheder
Store
virksomheder
I alt
Mio. kr.
Rente
-
14
-
22
-
36
Tab på debitorer
-
2
-
4
-
6
I alt
-
16
-
26
-
42
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
En gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter på ca. 270.000 kr. til systemtilretning og ca. 15.000 kr. til
information.
Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige ændringer
i driftsudgifterne.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.1 Aftrapning af passagerafgiften
Skatter og afgifter medfører som hovedregel
forvridningstab, og medfører dermed også en svækkelse af erhvervenes
rammevilkår. Med afskaffelsen af passagerafgiften understøttes rammevilkårene
for de danske lufthavne og grundlaget for flytrafik i Danmark styrkes,
herunder
indenrigsflytrafikken.
For erhvervslivet generelt har det økonomisk betydning at
have adgang til et godt netværk af internationale flyforbindelser.
Afskaffelsen
af afgiften kan medvirke til at fastholde Københavns Lufthavns status som
hub-lufthavn
for Skandinavien og for Øresundsregionen.
Afskaffelsen vil også styrke grundlaget for de regionale
lufthavne, ligesom det kan føre til etablering af flere lavprisruter og
derigennem give adgang til flere afgange, både til eksisterende og til nye
destinationer. Især i udkantsområder kan opretholdelsen af flyruter være
central både for erhverv og turisme og for at på sigt kunne tiltrække nye
arbejdspladser til områderne.
Udover at styrke rammevilkår og trafikforbindelser vil
afvikling også indebære en direkte besparelse for dansk erhvervsliv på små
200
mio. kr. årligt vedrørende passagerafgift for danske erhvervsrejsende.
6.2 Nedslag i
afgiftsgrundlag
for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af
registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere
Erhvervene vælger i højere grad dieseldrevne køretøjer.
Erhvervenes andel af nyregistrerede dieselkøretøjer skønnes til ca. 40 pct.
Afskaffelsen af sikkerhedsfradraget vil gøre erhvervenes
omkostningerne til køretøjer med bagrudeviskere og -vaskere dyrere end
ellers.
Nedsættelsen af den afgiftspligtige værdi for dieselbiler med lavt
partikeludslip
vil reducere erhvervenes omkostninger.
Netto skønnes, at erhvervenes omkostninger bliver mindsket
med ca. 10 mio. kr. i 2006, øget med ca. 4 mio. kr. i 2007, mindsket ca. 10
mio. kr. i 2008 og mindsket med ca. 20 mio. kr. i 2009. Samlet skønnes
erhvervene
dermed at få en samlet lempelse på ca. 35 mio. kr. i hele perioden
(2006-2009).
6.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme
Erhvervene opnår en økonomisk lempelse for afsætning af
overskudsvarme svarende til ca. 10-15 mio. kr. skønnet med en betydelig
usikkerhed.
6.4 Udskydelse af momsfrister
Forslaget skønnes at give de store og mellemstore
virksomheder en samlet likviditetsgevinst svarende til en samlet renteeffekt
på
36 mio. kr. i forhold til gældende regler.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget er i forbindelse med høringen af forslaget blevet
sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges
et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
7.1 Aftrapning af passagerafgiften
I forbindelse med udarbejdelse af
Analyse af
passagerafgiften, juni
2005
blev
lov om afgift af visse flyrejser målt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen via
en
AMVAB-måling (Aktivitetsbaseret måling af virksomheders administrative byrder
af erhvervsrelateret regulering).
Virksomhedernes totalomkostning på samfundsniveau til
administration af passagerafgiften blev i den forbindelse målt til ca.
180.000
kr. årligt. Heraf udgjorde angivelse af antal passagerer og indbetaling af
afgiften 75 pct. af informationsforpligtelserne.
Skatteministeriet vurderer på den baggrund, at ophævelsen
af lov om afgift af visse flyrejser pr. 1. januar 2007 vil medføre betydelige
løbende administrative lettelser for luftfartsselskaberne.
7.2 Nedslag i
afgiftsgrundlag
for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af
registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere
Skatteministeriet vurderer, at fradrag i
registreringsafgiften for køretøjer med lavt partikeludslip ikke vil have
nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Skatteministeriet vurderer, at ophør af
registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere ikke vil have
nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme
Skatteministeriet vurderer, at der ingen administrative
konsekvenser vil være for erhvervslivet.
7.4 Udskydelse af momsfrister
Skatteministeriet vurderer, at forslaget vil medføre en
mindre administrativ lettelse for erhvervslivet.
8. Miljømæssige konsekvenser
8.1 Aftrapning af passagerafgiften
Arbejdsgruppen om passagerafgift anførte, at det et
plausibelt skøn, at en afskaffelse af passagerafgiften fører til en
passagerfremgang i danske lufthavne på 4 pct., hvoraf skønsmæssigt 2 pct.
skifter fra andre transportmidler (bil og tog) og således ikke bidrager til
en
forøgelse af den samlede trafikmængde.
Miljøkonsekvenserne af at afskaffe passagerafgiften
afhænger bl.a. af belægningsprocenten på eksisterende flyruter og om der i
forbindelse med oprettelse af nye flyruter anvendes nyere og mindre
forurenende
flytyper. I det omfang der sker et trafikspring for flytrafikken, f.eks. via
introduktion af lavprisselskaber på nye ruter, må det i sagens natur
forventes,
at miljøbelastningen øges.
8.2 Nedslag i
afgiftsgrundlag
for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af
registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere
Fra 1990 til 2002 er udslippet af udstødningspartikler fra
vejtrafikken faldet med 30 pct., mens udslippet af partikler fra bilernes
bremsere mv. er steget med 43 pct. i samme periode i takt med at kørslen er
steget. Emissionerne fra varebiler og tunge køretøjer er faldet markant siden
midten af 1990’erne pga. skærpede emissionsnormer fra EU. Andelen af
slidrelaterede partikler forventes fortsat at stige fremover i takt med
stigende trafikarbejde. De seneste års stigende salg af dieselpersonbiler har
dog medført, at det samlede udslip af partikler fra personbiler er øget.
Partikelemission fra vejtrafik i Danmark 1990-2002
1990
1995
1999
2002
Tons
Personbiler
600
400
400
800
Varebiler
2.500
2.400
1.700
1.675
Lastbiler/busser1)
1.700
1.600
1.400
1.330
I alt
4.800
4.400
3.500
3.505
1)
I 2002 indgår
tohjulede køretøjer (knallerter).
Kilde: Færdselsstyrelsen og »Luftforurening med partikler i
Danmark«, Miljøprojekt Nr. 1021 2005, Miljøministeriet.
De sundhedsskadelige virkninger
af trafikkens partikeludslip har samfundsøkonomiske omkostninger. Generelt er
bilernes partikelforurening dog formindsket betydeligt især som følge af
strammere EU-normer med hensyn til emissionskrav. Der kan dog opnås en
gevinst
såfremt partikeludslippet falder yderligere.
Et partikelfilter formindsker emissionen af partikler med
ca. 80 pct.
8.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme
I det omfang overskudsvarme erstatter fossile brændsler,
vil der være en miljømæssig gevinst ved øget udnyttelse af overskudsvarme.
Der
vil dog ikke være nogen CO2
-gevinst, hvis fortrængningen af fossile
brændsler sker inden for det kvoteomfattede område. Der vil alene være flere
CO2
-kvoter
til rådighed.
Lovforslaget indeholder derudover ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Regionale konsekvenser
Aftrapning af passagerafgiften
En indenrigsreturflyrejse belastes dobbelt af den nuværende
passagerafgift, da der betales afgift to gange – én gang pr. afrejse
– og
afgiften udgør dermed 150 kr. pr. returrejse.
Indenrigsflyruter har stor betydning for den
samfundsmæssige udvikling i de enkelte regioner, herunder deres mulighed for
at
deltage i arbejdsdelingen og indkomstdannelsen i Danmark.
Transportmulighederne
har dermed betydning for beskæftigelse mv. i de enkelte regioner. I
udkantsområder tillægges regionale flyforbindelser særlig stor betydning for
regionernes udviklingsmuligheder, herunder erhvervsudviklingen i regionen.
De gennemførte nedsættelser af Storebæltstaksterne vil
yderligere vanskeliggøre opretholdelse og udvikling af indenrigsruterne.
En afskaffelse af passagerafgiften forventes at forbedre
provinslufthavnenes mulighed for at fastholde flyruter og tiltrække
luftfartsselskaber, herunder lavprisselskaber, der ønsker at oprette nye
indenrigsruter, men også internationale ruter.
Gode trafikforbindelser er afgørende for erhvervslivet –
ikke mindst for turismen. Nye direkte udenrigsruter vil forbedre
udkantsområdernes befolknings adgang til fremmede rejsemål og lette
mulighederne
for at trække turister til området.
Nedsættelsen af passagerafgiften kan via øget aktivitet i
lufthavnen og ved et evt. øget ruteudbud skabe afledte effekter i
erhvervslivet, herunder for Øresundsregionen. Afledte effekter omfatter dels
den øgede økonomiske aktivitet i lufthavnens opland og dels muligheden for,
at
antallet af virksomheder, der vælger at etablere sig i Øresundsregionen, øges
som følge af forbedrede trafikforbindelser.
Lovforslaget indeholder derudover ingen regionale
konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vil blive notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet)
som ændret ved direktiv 98/48/EF.
11.1 Aftrapning af passagerafgiften
Lov om afgift af visse flyrejser er ikke omfattet af et
EU-harmoniseret område inden for EU-lovgivningen.
Aftrapningen og afskaffelsen af passagerafgiften skal ikke
i sig selv notificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv
98/48/EF.
11.2 Nedslag i
afgiftsgrundlag
for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af
registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere
Nedslaget i grundlaget for registreringsafgiften kræver
opfyldelse af EU-Kommissionens foreløbige forslag til Euro 5, fremlagt den
15.
juli 2005. Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets
direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner
fra
motorkøretøjer og senere ændringer heraf. Lempelsen ophører når Euro 5 for
partikler bliver obligatorisk, som forventes i 2010.
Nedslaget i afgiftsgrundlaget for nye dieselbiler med lavt
partikeludslip skal notificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved
direktiv
98/48/EF.
11.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme
Den foreslåede afgiftslempelse for ekstern levering af
overskudsvarme skal notificeres for EU-Kommissionen efter EU’s
statsstøtteregler (Traktaten om den Europæiske Union, art. 87 og 88) og kan
først
træde i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger. Det foreslås, at
skatteministeren kan sætte loven i kraft, når Kommissionens godkendelse
foreligger. Der vil dermed være sammenfald mellem ikrafttrædelses- og
virkningstidspunktet.
Afgiftsnedsættelsen på overskudsvarme skal notificeres i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.
Ændringer
i energiafgiftslovene skal endvidere meddeles Kommissionen i henhold til
energibeskatningsdirektivet (
Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober
2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af
energiprodukter
og elektricitet).
11.4 Udskydelse af momsfrister
Forslaget er i overensstemmelse med EU-retten, idet Rådets
direktiv 77/388/EØF (6. momsdirektiv), art. 22, stk. 4, litra a,
tillader
angivelsesfrist på op til to måneder.
Udskydelse af momsfrister skal ikke i sig selv notificeres
i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet)
som ændret ved direktiv 98/48/EF.
12. Kommunikationsplan
Lovforslaget har til formål at gennemføre en aftrapning af
passagerafgiften, ændringer af registreringsafgiften, ændring af
energiafgiftslove og ændring af momsloven.
Lovforslaget er en del af finanslovsaftalen for 2006 mellem
regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.
Målgrupperne for lovforslaget er alle luftfartsselskaber,
der er registreret efter passagerafgift, virksomheder, der registreret efter
registreringsafgiftsloven eller en eller flere af de fire energiafgiftslove
samt momsregistrerede virksomheder.
Lovforslaget er sendt i høring hos relevante parter kort
tid forud for fremsættelsen af lovforslaget og blev samtidig gjort offentlig
tilgængeligt
på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk.
Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være
tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk.
SKAT vil efter vedtagelsen af lovforslaget informere om de
nye regler på sin hjemmeside www.skat.dk.
SKAT vil desuden sende et nyhedsbrev til de virksomheder,
der er registreret efter registreringsafgiftsloven eller passagerafgiften, og
de virksomheder, som SKAT har kendskab til foretager leverancer af
overskudsvarme.
Den nye sommerferiemomsfrist vil blive oplyst på momsangivelsen.
De nye regler vil endvidere komme til at fremgå af SKATs
Punktafgiftsvejledning henholdsvis Momsvejledning, som findes på SKATs
hjemmeside www.skat.dk.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske
konsekvenser for det offentlige
(Provenumæssige
konsekvenser)
Ingen.
Aftrapning af
passagerafgiften
Udgiften
for staten er et umiddelbart provenutab på ca. 273 mio. kr. vedrørende 2006,
der stiger til ca. 546 mio. kr. i 2007 (ved rejseaktiviteten i 2005).
Finansårseffekten
er ved samme rejseaktivitetsniveau som i 2005 på ca. 295 mio. i 2006 og på
ca. 25 mio. kr. i 2007.
Nedslag i
afgiftsgrundlag for partikelfiltre og ophør af
registreringsafgiftsnedsættelse
for bagrudeviskere og -vaskere
Nettovirkningen i årene 2006-2009 skønnes samlet til -
90 mio. kr., hvorefter ordningen afskaffes.
Afgiftsnedsættelse
på overskudsvarme
Beskedent provenumæssigt tab på mellem 10 og 15 mio. kr.
årligt, alt efter hvor mange overskudsvarme-projekter der vil blive
realiseret som følge af lempelsen.
Udskydelse af
momsfrister
Forslaget skønnes at mindske statens indtægter med ca.
42 mio. kr. årligt.
Administrative
konsekvenser for det offentlige
Ingen.
En gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter
på ca. 270.000 kr. til systemetilretning og ca. 15.000 kr. til information.
Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige ændringer
i driftsudgifterne.
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Aftrapning af
passagerafgiften
Forslaget
understøtter rammevilkårene for de danske lufthavne og styrker grundlaget for
flytrafik i Danmark, herunder indenrigsflytrafikken.
Nedslag i
afgiftsgrundlag for partikelfiltre og ophør af
registreringsafgiftsnedsættelse
for bagrudeviskere og -vaskere
Samlet skønnes erhvervene at få en samlet lempelse på
ca. 35 mio. kr. i hele perioden (2006-2009).
Afgiftsnedsættelse
på overskudsvarme
Erhvervslivet opnår en økonomisk lempelse for afsætning
af overskudsvarme.
Udskydelse af
momsfrister
Forslaget skønnes at give virksomhederne en samlet
likviditetsgevinst på ca. 36 mio. kr. årligt.
Ingen.
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget er i forbindelse med høringen af forslaget blevet
sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges
et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Aftrapning af
passagerafgiften
Skatteministeriet vurderer, at ophævelsen af lov om
afgift af visse flyrejser pr. 1. januar 2007 vil medføre betydelige løbende
administrative lettelser for erhvervslivet.
Nedslag i
afgiftsgrundlag for partikelfiltre og ophør af
registreringsafgiftsnedsættelse
for bagrudeviskere og -vaskere
Nedslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative
konsekvenser.
Afgiftsnedsættelse
på overskudsvarme
Skatteministeriet skønner, at der ingen administrative
konsekvenser vil være for erhvervslivet.
Udskydelse af
momsfrister
Skatteministeriet skønner, at forslaget vil medføre en
mindre administrativ lettelse for erhvervslivet.
Ingen.
Miljømæssige
konsekvenser
Nedslag i
afgiftsgrundlag for partikelfiltre og ophør af
registreringsafgiftsnedsættelse
for bagrudevisker og -vasker
Et partikelfilter formindsker emissionen af partikler
med ca. 80 pct.
Afgiftsnedsættelse
på overskudsvarme
I det omfang overskudsvarme erstatter fossile brændsler,
vil der være en miljømæssig gevinst ved øget udnyttelse af overskudsvarme.
Der vil dog ikke være nogen CO2
-gevinst, hvis fortrængningen af
fossile brændsler sker inden for det kvoteomfattede område. Der vil alene
være flere CO2
-kvoter til rådighed.
Lovforslaget indeholder derudover ingen miljømæssige konsekvenser.
Aftrapning af
passagerafgiften
Miljøvirkningen af at afskaffe passagerafgiften afhænger
bl.a. af belægningsprocenter, flytyper og om der sker et trafikspring for
flytrafikken for nye ruter, hvorefter det i sagens natur må forventes, at
miljøbelastningen øges.
Administrative
konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget vil blive notificeret i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet)
som ændret ved direktiv 98/48/EF.
Aftrapning af
passagerafgiften
Aftrapningen og afskaffelsen af passagerafgiften skal
ikke i sig selv notificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved
direktiv 98/48/EF.
Nedslag i
afgiftsgrundlaget for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af
registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere
Nedslaget i afgiftsgrundlaget for nye dieselbiler med
lavt partikeludslip skal notificeres i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet)
som ændret ved direktiv 98/48/EF.
Afgiftsnedsættelse
på overskudsvarme
Afgiftsnedsættelsen på overskudsvarme skal notificeres i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF og
meddeles EU-Kommissionen i
henhold til energibeskatningsdirektivet.
Udskydelse af
momsfrister
Forslaget er i overensstemmelse med EU-retten (6.
momsdirektiv).
Udskydelse af momsfrister skal ikke i sig selv
notificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.
Forslaget indeholder derudover ingen EU-retlige
aspekter.
Lovforslaget er torsdag den 10. november 2005 sendt i
høring med høringsfrist onsdag den 23. november 2005 kl. 12.00 hos følgende:
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme,
Campingrådet, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Cimber Air,
Copenhagen
Capacity, Danish Air Transport, Danmarks Automobilforhandler Forening,
Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bil-forhandler
Union,
Danske Biludlejere, Danske Fjernevarmeværkers Forening, Dansk Energi, Dansk
Erhvervsgartnerforening, Danske Sælgere, Dansk Handel og Service, Dansk
Industri, Dansk Landbrug, Dansk Transport og Logistik, De Danske
Bilimportører,
Den Danske Bilbranche, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd,
Energinet Danmark, FDM, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen for Energi- og Miljø, Foreningen af Registrerede
Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen for Slutbrugere af Energi,
Frederiksberg Kommune,
Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, International
Transport
Danmark, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Københavns Kommune,
Københavns
Lufthavne, Noah, Landbrugsraadet, Sammenslutningen af danske provinslufthavne
(Dansam), SAS Danmark, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen,
Sterling/Maersk Air, SUN-AIR, Wonderful Copenhagen, WWF, Økologisk
Landsforening.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at passagerafgiften ved afrejse fra dansk
lufthavn med et luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passagersæder,
eller som har største tilladte startvægt på over 5.700 kg (tung luftfart),
jf.
§ 2, stk. 1, i lov om afgift af visse flyrejser, udgør:
37,50 kr. fra og
med den 1. januar 2006.
Det foreslås, at passagerafgiften ved afrejse fra dansk lufthavn
med et luftfartøj, der er godkendt til færre end 20 passagersæder, eller som
har største tilladte startvægt på under 10.000 kg (let luftfart), jf.
§ 2,
stk. 2, i lov om afgift af visse flyrejser, udgør:
18,75 kr. fra og
med den 1. januar 2006.
Til § 2
Lov om afgift af visse flyrejser foreslås ophævet.
Til § 3
Til nr. 1
Registreringsafgift af motorkøretøjer mv. foreslås
navngivet »registreringsafgiftsloven«. Ved fremtidige henvisninger til loven
kan der dermed henvises til denne version af lovnavnet.
Til nr. 2
Som led i finansieringen af finansloven for 2006 foreslås
det at afskaffe nedsættelsen i registreringsafgiften for bagrudeviskere og
-vaskere for registreringsafgiftspligtige køretøjer, jf.
registreringsafgiftslovens
§ 3, stk. 2. Nedsættelsen for personbiler afgiftsberigtiget efter
§ 4, stk. 1, og § 5 a, stk. 1, nr. 1, udgør 300 kr.
Nedsættelsen for busser afgiftsberigtiget efter § 5 a, stk. 1, nr.
2,
udgør 300 kr. Nedsættelsen for varebiler afgiftsberigtiget efter § 5
udgør
600 kr.
Til nr. 3
For nye dieseldrevne person- og varebiler, (dvs. som drives
af motorer med kompressionstænding), der opfylder den forventede Euro 5 for
emission af partikler, jf. EU-Kommissionens arbejdspapir (SEC(2005)43),
nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.000 kr. i årene 2006 til 2009.
Personbilens partikelemission må ikke overstige 5 mg pr. kilometer. For
kategori N1 varebiler i klasse I, II og III må partikelemissionen ikke
overstige hhv. 5 mg pr. kilometer, 8 mg pr. kilometer eller 12 mg pr.
kilometer. Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets
direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner
fra
motorkøretøjer og senere ændringer heraf. Nedsættelsesbeløb efter 2. og 3.
pkt.
har virkning for køretøjer, der afgiftsberigtiges i det år, for hvilket
beløbet
gælder.
Til § 4
Til nr. 1
Nedsættelsen af den tilbagebetaling af energiafgifterne,
som momsregistrerede virksomheder er berettiget til i henhold til
energiafgiftslovenes øvrige regler for overskudsvarme, som afsættes,
reduceres
fra 47,5 pct. til 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.
Til § 5
Til nr. 1
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4,
nr. 1.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
lovforslagets § 5, nr. 1.
Til § 6
Til nr. 1
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4,
nr. 1.
Til § 7
Til nr. 1
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4,
nr. 1.
Til § 8
Til nr. 1
Store virksomheder med en årlig omsætning på over 15 mio.
kr. har måneden som afgiftsperiode og skal afregne hver periodes moms senest
den 25. i måneden efter afregningsperiodens udløb, bortset fra junimomsen,
som
skal afregnes 1 måned og 10 dage efter periodens udløb, hvilket vil sige den
10. august. Den gældende regel for junimomsen blev indført med virkning fra
juni måned 2002, og blev indført for at give de personer, der beskæftiger sig
med momsafregning i disse virksomheder, bedre mulighed for at kunne nå at
afregne juni måneds moms selv om de holdt ferie i skolernes sommerferie.
Skolernes sommerferie flyttes fra
2006 med 1 uge, således at 1. feriedag altid er den sidste lørdag i juni.
Skoleferiens længde kan variere lidt fra skole til skole, men vælger en skole
f.eks. i 2006 at holde 7 uges ferie bliver sidste feriedag den 11. august
2006.
For at de personer i virksomhederne, der skal sørge for
momsafregningen, ikke får forringet deres mulighed for både at holde ferie i
skoleferien
og nå at færdiggøre momsafregningen for juni måned, forslås fristen for denne
måneds momsafregning flyttet til den 17. august.
Til nr. 2
Mellemstore virksomheder med en årlig omsætning på mellem 1
og 15 mio. kr. har kvartalet som afgiftsperiode og skal afregne hver periodes
moms senest 1 måned og 10 dage efter afregningsperiodens udløb. Gældende
regler
betyder således, at momsen for april kvartal skal afregnes senest den 10.
august.
Skolernes sommerferie flyttes nu med 1 uge og for at
personer beskæftiget med momsafregning i virksomhederne kan opretholde samme
mulighed som hidtil for at holde ferie i skoleferien og nå at færdiggøre
momsafregningen for april kvartal måned, forslås fristen for dette kvartals
momsafregning flyttet til den 17. august.
Til § 9
Til stk. 1
Det foreslås, at lovens § 1 (aftrapning af lov om
afgift af visse flyrejser (passagerafgiften)), § 3, nr. 1 (navngivning af
registreringsafgiftsloven), og § 8 (udskydelse af momsfrister) træder i kraft
den 1. januar 2006.
Til stk. 2
Det foreslås, at lovens § 2 (ophævelse af lov om
afgift af visse flyrejser) træder i kraft den 1. januar 2007.
Til stk. 3
Det foreslås, at lovens § 3, nr. 2 (ophør af
registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere), træder i
kraft
den 1. januar 2007.
Til stk. 4
Det foreslås, at lovens § 3, nr. 3 (nedslag i
afgiftsgrundlaget for nye dieselbiler med lavt partikeludslip), træder i
kraft
den 1. januar 2006.
Til stk. 5
Lovens §§ 4-7 (afgiftsnedsættelse på overskudsvarme)
skal statsstøttenotificeres til Kommissionen. Lovens §§ 4-7 kan derfor
først
træde i kraft, når statsstøttegodkendelsen er modtaget.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte
de omhandlede bestemmelser i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.
Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af visse flyrejser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 566 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved lov nr. 834
af 27. november 1998 og senest ved § 21 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
§ 1.
Efter
bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af passagerers
flyrejser fra dansk lufthavn.
1.
I
§ 2, stk. 1
, ændres »75 kr.«
til: »37,50 kr.«
§ 2.
Afgiften
udgør 75 kr. pr. passager, der fra dansk lufthavn rejser som passager i et
luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passagersæder, eller som har
største tilladte startvægt på over 5.700 kg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For
passagerer, der fra dansk lufthavn rejser som passager i et luftfartøj, der
er godkendt til færre end 20 passagersæder, eller som har største tilladte
startvægt på under 10.000 kg, udgør afgiften 37,5 kr. pr. passager. Det er
dog et krav, at der rejses på en rute, der ikke beflyves af luftfartøjer, som
er godkendt til 20 eller flere passagersæder, eller som har største tilladte
startvægt på 10.000 kg eller mere.
2.
I
§ 2, stk. 2
, ændres »37,5
kr.« til: »18,75 kr.«
§ 2
Lov om afgift af visse flyrejser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 566 af 3. august 1998, ophæves.
Stk. 3. Der svares ikke afgift af
1)
transit- og
transferpassagerer, såfremt rejsen står i direkte forbindelse med anden
flyrejse,
2)
luftbefordrerens
personale på tjenesterejse og
3)
børn under 2 år.
Stk. 4.
Der
svares ikke afgift af flyrejser, der af registrerede virksomheder leveres til
de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner mv. samt de hertil knyttede personer.
§ 3.
Afgiften
svares af luftbefordreren.
§ 4.
Den,
der efter § 3 skal svare afgift, skal anmelde sin virksomhed til
registrering hos told- og skatteforvaltningen. Dette gælder også udenlandske
virksomheder. Såfremt virksomheden ikke har filial eller lignende her i
landet,
skal den registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved
en virksomhed, der har forretningssted her i landet.
Stk. 2.
Til de
registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.
§ 5.
De
registrerede virksomheder skal føre et regnskab over antal passagerer efter
§ 2, der kan danne grundlag for opgørelse af afgiften og for kontrollen
med afgiftens rigtige betaling.
Stk. 2.
De
nærmere bestemmelser om regnskabsførelsen fastsættes af told- og
skatteforvaltningen.
§ 6.
Registrerede
virksomheder skal for hver afgiftsperiode angive antal passagerer efter
§ 2 til told- og skatteforvaltningen og indbetale afgiften heraf til
told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i
§§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
§ 7.
(Ophævet).
§ 8.
(Ophævet).
§ 9.
(Ophævet).
§ 10.
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i
de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes
forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv.
Stk. 2.
Virksomhedernes
indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og
skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i
stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3.
Det i
stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning
udleveres eller indsendes til denne.
Stk. 4.
Den
lufthavn, hvorfra afrejsen finder sted, skal på begæring meddele told- og
skatteforvaltningen oplysning om passagerantal efter § 2.
Stk. 5.
Told- og
skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af
regnskaber mv. hos de i stk. 4 omhandlede lufthavne og de i lufthavnene
etablerede handlingselskaber, der foretager registrering af afrejsende
passagerer.
Stk. 6.
I det
omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 er registreret elektronisk,
omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk
adgang hertil.
§ 11.
Offentlige
myndigheder skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen enhver
oplysning til brug for forvaltningens registrering af virksomhederne og
kontrol med afgiftens betaling.
§ 12.
Med
bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1)
Afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
afgiftskontrollen.
2)
Overtræder
§ 4, stk. 1, § 5, stk. 1, og § 10, stk. 2-4.
Stk. 2.
I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde
for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3.
Den, der
begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen
afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 4.
Der kan
pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 14.
(Ophævet).
§ 15.
(Ophævet).
§ 16.
Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i lov om opkrævning af
skatter og afgifter mv. finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter og
administrative
bøder efter denne lov.
§ 16a.
(Ophævet).
§ 17.
For
betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter den personkreds,
der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
Er en udenlandsk virksomhed registreret ved en herværende repræsentant efter
§ 4, stk. 1, 3. pkt., hæfter denne og virksomheden desuden
solidarisk for betaling af afgiften.
§ 18.
Skatteministeren
fastsætter de fornødne regler til gennemførelse af loven.
§ 19.
Loven
træder i kraft den 1. september 1991, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Virksomheder,
der skal registreres fra lovens ikrafttræden, skal anmelde sig til
registrering hos told- og skatteforvaltningen senest ved lovens ikrafttræden.
§ 20.
Lov
om afgift af charterflyvning, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 20. oktober
1988, ophæves.
§ 21.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 3
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 12. december 2002, som ændret senest ved lov
nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel affattes således:
Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
»Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.
(registreringsafgiftsloven)«.
§ 3.
-
- -
Stk. 1. - - -
2.
§ 3, stk. 2
, affattes
således:
Stk. 2.
For nye
biler, der er forsynet med de nedenfor angivne trafiksikkerhedsfremmende
udstyrsgenstande, nedsættes afgiften med følgende beløb:
»
Stk. 2.
For nye
biler, der er forsynet med de trafiksikkerhedsfremmende udstyrsgenstande, der
er nævnt nedenfor, nedsættes afgiften med følgende beløb:
Se Tabel 1
Se Tabel 2«
§ 8.
-
- -
Stk. 1.
- - -
- - -
3.
§ 8, stk. 7
, affattes
således:
Stk. 7.
For nye
køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes den
afgiftspligtige værdi med 4.165 kr., og for nye biler, der er forsynet med en
eller flere sikkerhedspuder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 1.280
kr. pr. pude for indtil 4 puder. For nye personbiler, der er udstyret med
elektronisk stabiliseringsprogram (ESP-system), der kan bremse bilens hjul
individuelt med henblik på at stabilisere bilen, nedsættes den
afgiftspligtige værdi med 3.500 kr. i 2003, 3.200 kr. i 2004, 2.600 kr. i
2005, 2.000 kr. i 2006, 1.300 kr. i 2007 og 700 kr. i 2008. Nedsættelsesbeløb
efter 2. pkt. har virkning for personbiler, der afgiftsberigtiges i det
kalenderår,
for hvilket beløbet gælder.
»
Stk. 7.
For nye
køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes den
afgiftspligtige værdi med 4.165 kr., og for nye biler, der er forsynet med en
eller flere sikkerhedspuder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 1.280
kr. pr pude for indtil 4 puder. For nye personbiler, der er udstyret med
elektronisk stabiliseringsprogram (ESP-system), der kan bremse bilens hjul
individuelt med henblik på at stabilisere bilen, nedsættes den
afgiftspligtige værdi med 3.500 kr. i 2003, 3.200 kr. i 2004, 2.600 kr. i
2005, 2.000 kr. i 2006, 1.300 kr. i 2007 og 700 kr. i 2008. For nye
dieseldrevne person- og varebiler, (dvs. som drives af motorer med
kompressionstænding),
hvor emissionen af partikler højst udgør de i 4. og 5. pkt. angivne mængder,
nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.000 kr. i årene 2006 til 2009.
Personbilers partikelemission må ikke overstige 5 mg pr. kilometer. For
kategori N1 varebiler i klasse I, II og III må partikelemissionen ikke
overstige hhv. 5 mg pr. kilometer, 8 mg pr. kilometer eller 12 mg pr.
kilometer.
Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets direktiv
70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra
motorkøretøjer og senere ændringer heraf. Nedsættelsesbeløb efter 2. og 3.
pkt. har virkning for køretøjer, der afgiftsberigtiges i det år, for hvilket
beløbet gælder.«
§ 4
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 689 af 17. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 389 af 2.
juni 1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 3 i lov nr.
462 af 9. juni 2004 og § 18 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
§ 11.
- - -
Stk. 2.
- - -
- - -
Stk. 9.
I det
omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af
stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er
indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov
med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør
nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.
For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld tilbagebetaling
for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 15, i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter mv., sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.
Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til
opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til
30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af
eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt
der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned i denne periode. Afgiften
erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen
sker ved varmepumper omfattet af stk. 3, nedsættes tilbagebetalingen dog
kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget
i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke
tilbagebetaling.
Stk. 10. - - -
- - -
1.
I
§ 11, stk. 9, 2. pkt.
,
ændres »47,5 pct.« til: »32,5 pct.«
§ 5
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret ved § 3 i lov
nr. 444 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i
lov nr. 437 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 963 af 20. december 1999,
§ 1 i lov nr. 1289 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6.
juni 2002,§ 2 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 28 i lov nr. 428
af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 10.
- - -
Stk. 2. - - -
- - -
Stk. 9.
I det
omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling
for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende
nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af
varme,
nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet,
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgift af
mineralolieprodukter mv. og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme.
For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på
virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1.
pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes, udgør
nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.
For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld
tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse af
tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for
eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i
perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af
tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.
oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m2 pr.
måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste
pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11,
stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun
for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i
varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i
de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter
stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.
1.
I
§ 10, stk. 9, 3. pkt.
,
ændres »47,5 pct.« til: »32,5 pct.«.
Stk. 10. - - -
Stk. 11.
I det
omfang den i stk. 6 og stk. 7 omhandlede rumvarme eller den i
stk. 9 omhandlede overskudsvarme i perioder af mindst en måneds varighed
er nyttiggjort fra anlæg udelukkende baseret på naturgas, udgør nedsættelsen
af tilbagebetalingen for periodens overskudsvarme fra disse anlæg dog kun den
andel af afgiften på 10 kr. pr. m2, jf. stk. 6 og stk. 7, eller
52,50 kr. pr. GJ varme, henholdsvis 47,5 pct. af det samlede vederlag, som
svarer til forholdet mellem afgiftssatsen fastsat i § 1, stk. 2, og
202 øre pr. Nm3.
Stk. 13. - - -
- - -
2.
I
§ 10, stk. 11,
ændres »47,5
pct.« til: »32,5 pct.«.
§ 6
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret ved § 5 i
lov nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002,
§ 5 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni
2005, foretages følgende ændringer:
§ 8.
-
- -
Stk. 1. - - -
- - -
Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand eller varmen,
som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt.,
eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der
er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af
mineralolieprodukter mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med
52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende
fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes
tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang
varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede
vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der
ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen
nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af
tilbagebetalingen
for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i
perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af
tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.
oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m2 pr.
måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 5, sidste
pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11,
stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog
kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget
i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel
i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter
stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4.
1. I
§ 8,
stk. 8, 3. pkt.
, ændres »47,5 pct.« til: »32,5 pct.«
§ 7
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som ændret ved § 4 i
lov nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, lov
nr. 395 af 6. juni 2002, § 4 af lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 2 i
lov nr. 1391 af 20. december 2004 og § 47 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
§ 11.
- - -
Stk. 2. - - -
- - -
Stk. 9.
I det
omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling
for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende
nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af
elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om afgift af
naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. For
nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens
eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00
kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst
47,50 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af
nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter
stk. 15, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke
ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum
eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der
skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til
opvarmning
af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på
10 kr. pr. m2 pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i
stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet
af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der
overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har
medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres,
ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller
stk. 5.
1.
I
§ 11, stk. 9, 3. pkt.,
ændres »47,50 pct.« til: »32,5 pct.«.
§ 8
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, foretages følgende ændringer:
§ 57.
Registrerede
virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og
skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående
afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21
eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet
der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
angivelsen.
Stk. 2.
For
virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 15 mio. kr.
årligt, er afgiftsperioden kalendermåneden. Virksomhedens angivelse efter
stk. 1 skal foretages senest den 25. i måneden efter afgiftsperiodens
udløb. For juni skal virksomhedens angivelse efter stk. 1 dog foretages
senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.
1.
I
§ 57, stk. 2, 3. pkt.
,
ændres »10« til: »17«.
Stk. 3.
For
virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr.
årligt, men udgør højst 15 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet.
Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10
dage efter afgiftsperiodens udløb.
2.
I
§ 57, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.
:
»For april kvartal skal virksomhedernes angivelse efter
stk. 1 dog foretages senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens
udløb.«
Tabel 1
Køretøjskategori
Udstyrsgenstand
Højre sidespejl, som er justerbart ved indvendig betjeningsanordning:
Bagrudevisker og –vasker:
Ekstra, højt monteret stoplygte:
En eller flere selealarmer:
1)
Personbiler afgiftsberigtiget
efter § 4, stk. 1, og § 5 a, stk. 1, nr. 1, og busser
afgiftsberigtiget efter § 5 a, stk. 1, nr. 2
300 kr.
300 kr.
-
100 kr. pr. alarm for indtil 3 alarmer i kalenderårene
2003-2008.
2)
Varebiler afgiftsberigtiget
efter § 5
300 kr.
600 kr.
200 kr.
-
Tabel 2
Køretøjskategori:
Udstyrsgenstand
Højre sidespejl, som er justerbart ved indvendig betjeningsanordning:
Ekstra, højt monteret stoplygte:
En eller flere selealarmer:
1)
Personbiler afgiftsberigtiget
efter § 4, stk. 1, og § 5 a, stk. 1, nr. 1, og busser
afgiftsberigtiget
efter § 5 a, stk. 1, nr. 2
300 kr.
-
100 kr. pr. alarm for indtil 3 alarmer i kalenderårene
2003-2008.
2)
Varebiler afgiftsberigtiget
efter § 5
300 kr.
200 kr.
-
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (16. november 2005) - L 80 Retsinformation · 16. november 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove og ophævelse af lov om afgift af visse flyrejser (Aftrapning af passagerafgift, lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af momsfrister) Retsinformation · 8. december 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove (Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af momsfrister) Retsinformation · 16. december 2005
- Forslag til Lov om ændring og senere ophævelse af lov om afgift af visse flyrejser (Aftrapning af passagerafgift) Retsinformation · 16. december 2005
- Forslag til Lov om ændring af forskellige afgiftslove (Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af momsfrister) Retsinformation · 16. december 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse flyrejser Retsinformation · 12. oktober 1998