Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige afgiftslove og ophævelse af lov om afgift af visse flyrejse (Aftrapning af passagerafgift, lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af momsfrister)

2005/1 LSF 80Lovforslag som fremsatSkatteministeriet16. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. november 2005 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af forskellige afgiftslove og ophævelse af lov om afgift af visse

flyrejse1)

(Aftrapning af passagerafgift, lavere partikeludslip fra

nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af

momsfrister)

§ 1

I lov om afgift af visse flyrejser, jf. lovbekendtgørelse

nr. 566 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved lov nr. 834 af 27. november

1998 og senest ved § 21 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 1,

ændres »75 kr.« til: »37,50

kr.«

2.

I

§ 2, stk. 2,

ændres »37,5 kr.« til: »18,75

kr.«

§ 2

Lov om afgift af visse flyrejser, jf. lovbekendtgørelse

nr. 566 af 3. august 1998, ophæves.

§ 3

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret senest ved

Læs alt

§ 57

i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.

(registreringsafgiftsloven)«.

2.

§ 3, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2.

For nye biler, der er forsynet med de

trafiksikkerhedsfremmende udstyrsgenstande, der er nævnt nedenfor, nedsættes

afgiften med følgende beløb:

Køretøjskategori:

Udstyrsgenstand

Højre sidespejl, som er justerbart ved indvendig

betjeningsanordning:

Ekstra, højt monteret stoplygte:

En eller flere selealarmer:

1)

Personbiler

afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, og § 5 a, stk. 1,

nr. 1, og busser afgiftsberigtiget efter § 5 a, stk. 1, nr. 2

300 kr.

-

100 kr. pr. alarm for indtil 3 alarmer i kalenderårene

2003-2008.

2)

Varebiler

afgiftsberigtiget efter § 5

300 kr.

200 kr.

-

«

3.

§ 8, stk. 7,

affattes således:

»

Stk. 7.

For nye køretøjer, der er forsynet med

blokeringsfri bremser, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.165 kr., og

for nye biler, der er forsynet med en eller flere sikkerhedspuder, nedsættes

den afgiftspligtige værdi med 1.280 kr. pr pude for indtil 4 puder. For nye

personbiler, der er udstyret med elektronisk stabiliseringsprogram

(ESP-system),

der kan bremse bilens hjul individuelt med henblik på at stabilisere bilen,

nedsættes den afgiftspligtige værdi med 3.500 kr. i 2003, 3.200 kr. i 2004,

2.600 kr. i 2005, 2.000 kr. i 2006, 1.300 kr. i 2007 og 700 kr. i 2008. For

nye

dieseldrevne person- og varebiler, (dvs. som drives af motorer med

kompressionstænding), hvor emissionen af partikler højst udgør de i 4. og 5.

pkt. angivne mængder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.000 kr. i

årene

2006 til 2009. Personbilers partikelemission må ikke overstige 5 mg pr.

kilometer. For kategori N1 varebiler i klasse I, II og III må

partikelemissionen ikke overstige hhv. 5 mg pr. kilometer, 8 mg pr. kilometer

eller 12 mg pr. kilometer. Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I

til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget

af emissioner fra motorkøretøjer og senere ændringer heraf. Nedsættelsesbeløb

efter 2. og 3. pkt. har virkning for køretøjer, der afgiftsberigtiges i det

år,

for hvilket beløbet gælder.«

§ 4

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 689 af 17. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 389 af 2.

juni

1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 3 i lov nr. 462 af

9.

juni 2004 og § 18 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 11, stk. 9, 2. pkt.,

ændres »47,5

pct.« til: »32,5 pct.«

§ 5

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.

lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret ved § 3 i lov

nr.

444 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i lov

nr. 437 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 963 af 20. december 1999,

§ 1

i lov nr. 1289 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni

2002,§ 2

i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 28 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 10, stk. 9, 3. pkt.,

ændres »47,5

pct.« til: »32,5 pct.«.

2.

I

§ 10, stk. 11,

ændres »47,5 pct.«

til: »32,5 pct.«.

§ 6

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret ved § 5 i

lov

nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002,

§ 5

i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 8, stk. 8, 3. pkt.,

ændres »47,5

pct.« til: »32,5 pct.«

§ 7

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som ændret ved § 4 i

lov

nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, lov nr.

395 af 6. juni 2002, § 4 af lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 2 i lov

nr. 1391 af 20. december 2004 og § 47 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 11, stk. 9, 3. pkt.,

ændres »47,50

pct.« til: »32,5 pct.«.

§ 8

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 57, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »10«

til: »17«.

2.

I

§ 57, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.

:

»For april kvartal skal virksomhedernes angivelse efter

stk. 1 dog foretages senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens

udløb.«

§ 9

Stk. 1.

Lovens § 1, § 3, nr. 1, og § 8 træder i kraft den

1. januar 2006.

Stk. 2.

Lovens § 2 træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 3.

Lovens § 3, nr. 2, træder i kraft for person- og

varebiler, der registreres 1. gang den 1. januar 2007 eller senere.

Stk. 4.

Lovens § 3, nr. 3, træder i kraft for person-

og varebiler, der registreres 1. gang den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af §§ 4-7.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget er en del af finanslovaftalen for 2006 mellem

regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Lovforslaget indeholder følgende elementer fra finanslovaftalen:

Aftrapning af

passagerafgiften fra 2006-2007, dvs. halvering af afgiften ved afrejse fra og

med den 1. januar 2006 og afskaffelse af afgiften pr. 1. januar 2007.

Nedslag i

registreringsafgiftsgrundlaget for nye dieselbiler med lavt partikeludslip i

2006-2009 og ophør af registreringsafgiftsnedsættelsen for bagrudeviskere og

-vaskere fra 2007.

Nedsættelse af de

samlede CO2

- og energiafgifter på overskudsvarme, der afsættes

eksternt, fra 55 pct. til 40 pct. ved hjælp af en sænkelse af satserne i

energiafgiftslovene fra 47,5 pct. til 32,5 pct. af vederlaget.

Udskydelse af store

og mellemstore virksomheders momsangivelse i august med syv dage som følge

af,

at skolernes sommerferie rykkes i 2006.

2. Baggrund

2.1 Aftrapning af passagerafgiften

Af finanslovaftalen fremgår følgende:

»Parterne ønsker at understøtte rammevilkårene for de

danske lufthavne og styrke grundlaget for flytrafik i Danmark, herunder

indenrigsflytrafikken. Parterne er derfor enige om at afskaffe

passagerafgiften

over to år, således at passagerafgiften halveres til 37½ kr. pr. passager i

2006 og helt bortfalder fra og med 2007. Det vil blandt andet bidrage til at

styrke grundlaget for de regionale lufthavne, ligesom det kan føre til

etablering

af flere lavprisruter og derigennem give adgang til flere afgange og til

flere

destinationer. Tiltaget indebærer et umiddelbart provenutab på ca. 273 mio.

kr.

i 2006, der stiger til ca. 546 mio. kr., når afskaffelsen er fuldt

gennemført.«

2.2 Nedslag i

afgiftsgrundlag

for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af

registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere

Af finanslovaftalen fremgår følgende:

»Det forventes, at alle nye person- og varebiler, der kører

på diesel, vil være forsynet med et partikelfilter for at opfylde EU’s

emissionskrav fra 2010.

Parterne er enige om, at registreringsafgiften ikke skal

gøre det dyrere at være miljøbevidst ved at vælge partikelfilter på

dieselbilen. Parterne er derfor enige om, at der gives afgiftsfritagelse for

partikelfiltre på 4.000 kr. i perioden 2006-2009. Det svarer til en

afgiftslempelse for personbiler på ca. 7.200 kr. og en afgiftslempelse for

varebiler på ca. 1.200 kr.

Afgiftsfritagelsen gælder nye biler, der sælges fra 2006.

Samtidig er det besluttet at afskaffe rabatten i registreringsafgiften på

bagrudeviskere/vasker fra 2007, idet bagrudeviskere er blevet standardudstyr

i

de fleste biler. Omlægningen medfører samlet set et mindreprovenu på 90 mio.

kr. netto i perioden 2006-2009.«

2.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme

Af finanslovaftalen fremgår følgende:

»For at sikre øget udnyttelse af industriel overskudsvarme

lempes afgiften på overskudsvarme, som afsættes eksternt, fra 55 pct. til 40

pct. af vederlaget. Provenutabet skønnes til 15 mio. kr. årligt.«

2.4 Udskydelse af momsfrister

Af finanslovaftalen fremgår følgende:

»Flytningen af skolernes sommerferie kan medføre et ønske

om at rykke sommerferien i den enkelte virksomhed. Det kan vanskeliggøre

overholdelse af momsbetalingsfristerne i første del af august. Parterne er

enige om, at momskredittiderne i første halvdel af august forlænges med 7

dage,

således at fristen for store virksomheders momsafregning for juni udskydes

til

17. august, og at fristen for mellemstore virksomheders momsafregning for 2.

kvartal udskydes til 17. august. Små virksomheder skal angive og afregne moms

vedrørende 1. halvår senest d. 1. september og har således allerede særligt

lange momsfrister. De længere momskredittider giver et årligt provenutab på

cirka 42 mio. kr.«

3. Lovforslagets indhold

3.1 Aftrapning af passagerafgiften

Indledende bemærkninger

I aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2005 blev det aftalt, at der skulle iværksættes en analyse af

den danske passagerafgifts virkning på konkurrencen mellem lufthavnene i

Danmark

og i landene omkring os samt virkningen på beskæftigelse og erhvervsudvikling

i

Danmark.

Der blev således i februar 2005 nedsat en arbejdsgruppe med

repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsministeriet (sekretariat),

Finansministeriet, Transport- og Energiministeriet, Miljøministeriet og

Skatteministeriet (sekretariat), der fik til opgave at analysere

passagerafgiften.

Arbejdsgruppens rapport

Analyse af passagerafgiften,

juni 2005

blev offentliggjort den 27. juni 2005.

Gældende ret

Afgift af visse flyrejser – oftest kaldet passagerafgiften

– betales af luftfartsselskabet baseret på antallet af afrejsende

passagerer

fra en dansk lufthavn, uanset om destinationen er en anden indenrigslufthavn

eller en udenlandsk lufthavn. Afgiften svares således pr. afrejsende

passager,

hvorved der opkræves afgift to gange for en indenrigsreturbillet og én gang

for

en udenrigsreturbillet.

Afgiften udgør 75 kr. pr. passager, der fra en dansk

lufthavn rejser som passager i et luftfartøj, der er godkendt til mere end 10

passagersæder, eller som har største tilladte startvægt på over 5.700 kg.

Afgiften er dog halveret for passagerer, der fra en dansk

lufthavn rejser som passager i et luftfartøj, der er godkendt til færre end

20

passagersæder, eller som har største tilladte startvægt på under 10.000 kg

(let

luftfart). Det er dog et krav, at der rejses på en rute, der ikke beflyves af

luftfartøjer, som er godkendt til 20 eller flere passagersæder, eller som har

største tilladte startvægt på 10.000 kg eller mere (tung luftfart).

Taxaflyvning

med lette luftfartøjer på ruter, der ikke beflyves af tunge luftfartøjer, er

dermed omfattet af den halverede afgiftssats.

Indenrigsflyvning til halveret afgiftssats er for nuværende

hovedsageligt ruteflyvning til og fra Thisted Lufthavn, visse

helikopterflyvninger til Nordsøen samt visse indenrigs- og

udenrigstaxaflyvninger

fra flere af de mindre danske lufthavne, hvor flyet/helikopteren er godkendt

til mellem 10 og 20 passagerer.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at passagerafgiften aftrappes over to år:

årene 2006-2007. Afgiften foreslås således halveret fra og med 1. januar 2006

og afskaffet fra og med den 1. januar 2007.

Afgiftssatsen for tung luftfart foreslås aftrappet fra den

gældende sats på 75 kr. pr. passager, der afrejser fra dansk lufthavn, til

37,50 kr. i 2006 og fuld afskaffelse af afgiften i 2007.

Afgiftssatsen for let luftfart foreslås aftrappet

tilsvarende fra den gældende sats på 37,50 kr. pr. passager, der afrejser fra

dansk lufthavn, til 18,75 kr. i 2006 og fuld afskaffelse af afgiften i 2007.

Luftfartsselskaberne er afgiftspligtige efter lov om afgift

af visse flyrejser. Luftfartsselskaberne vil dermed blive opkrævet den lavere

passagerafgift af passagerer, der afrejser fra en dansk lufthavn fra og med

den

1. januar 2006 (startende med afgiftsperioden for januar 2006).

Ved aftale mellem den danske regering og Grønlands

Landsstyre af den 12. maj 1998 blev det aftalt, at der overføres 2,8 mio. kr.

årligt til Grønlands Landsstyre som kompensation for indførelse af

passagerafgift

ved afrejse fra dansk lufthavn. Kompensationen er snævert knyttet til

indførelsen af passagerafgiften. I forbindelse med nedsættelsen af

passagerafgiften pr. 1. januar 2006 vil kompensationen til Grønlands

Landsstyre

blive halveret. Ved ophævelse af lov om afgift af visse flyrejser pr. 1.

januar

2007 falder kompensationen væk.

3.2 Nedslag i

afgiftsgrundlag

for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af

registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere

Indledende bemærkninger

Dieselbiler har den fordel for miljøet, at udslippet af CO2

pr. kilometer er lavere end fra benzinbiler, til gengæld forurener

dieselbiler

med partikler. Partikelforurening har en række sundhedsskadelige

konsekvenser,

f.eks. forøget risiko for hjertekarsygdomme med deraf følgende dødsfald,

forøget forekomst af bronkitis og astma samt en kræftfremkaldende effekt.

De negative sundhedsmæssige konsekvenser ved dieselbiler

kan reduceres betydeligt, hvis nye dieselbiler forsynes med partikelfilter.

EU-Kommissionen og emissionskrav til person-

og varebilers partikeludslip

Nye køretøjer, der indregistreres i EU, skal overholde

emissionsgrænser (den seneste kaldes Euro 4). Emissionsgrænserne for nye

køretøjer i EU fremgår af det oprindelige direktiv 70/220/EEC. Dette

basisdirektiv er efterfølgende blevet ændret i flere omgange. Den 15. juli

2005

fremlagde EU-Kommissionen et foreløbigt forslag til Euro 5 for

emissionsgrænserne for nye biler.

Kommissionen offentliggjorde i januar 2005 et arbejdspapir

(SEC(2005)43) om fiskale incitamenter til at fremme introduktionen af

køretøjer, der opfylder det foreløbige forslag til Euro 5 af 15. juli 2005

med

hensyn til udslip af partikler. Dermed kan medlemslandene give et økonomisk

incitament til biler, der opfylder strengere emissionskrav end i direktiv

98/69/EC. I lyset af, at Kommissionen kun har fremlagt et foreløbigt forslag

til Euro 5 og at flere af medlemslandene har indikeret, at man gerne vil

fremme

brugen af partikelfiltre, er formålet med arbejdspapiret, at give

medlemslandene

en grænseværdi, som de økonomiske incitamenter gøres afhængige af.

Kommissionen anbefaler i arbejdspapiret (SEC(2005)43), at

medlemslande, der ønsker at introducere fiskale incitamenter, kan anvende en

grænse på 5 mg/km for partikeludslip fra dieselpersonbiler og små

dieselvarebiler

(kategori N1, klasse I, svarende til varebiler med tjenestevægt højst 1.280

kg.). Det svarer til en reduktion på 80 pct. i forhold til den eksisterende

grænse på 25 mg/km for samme bilkategorier. Nedslaget i afgiftsgrundlaget er

ikke betinget af om bilen er udstyret med et partikelfilter, men at bilen

overholder grænseværdien for alle partikelstørrelser i overensstemmelse med

EU-krav. Med dagens teknologi kan en grænseværdi på 5 mg/km imidlertid kun

opnås med partikelfilter.

For større varebiler kategori N1, klasse II og III,

foreslås at nedslaget i afgiftsgrundlaget betinges af opfyldelse af

emissionsstandarderne fremført i Kommissionens foreløbige forslag til Euro 5

af

15. juli 2005. Heraf fremgår, at kategori N1 varebiler, klasse II og III,

skal

opfylde en partikelemission på henholdsvis 8 og 12 mg/km.

Det er et krav fra Kommissionen, at medlemslandene skal

typegodkende biler, der opfylder direktiv 98/69/EC, uanset om de opfylder

grænseværdierne på 5 mg/km, 8 mg/km eller 12 mg/km. Kommissionen forventer

endvidere, at den fremtidige Euro 5 bliver obligatorisk i 2010. Det foreslås

derfor, at nedslaget i registreringsafgiften bortfalder, når Euro 5

vedrørende

partikler bliver obligatorisk.

Kommissionen forbeholder sig dog retten til at ændre på grænseværdien

for partikler på 5 mg/km og ikrafttrædelsesdatoen for Euro 5 indtil Euro 5

bliver godkendt af Europa-Parlamentet og af Rådet. Såfremt ikrafttrædelsen af

Euro 5 eller emissionsgrænsen for partikler ændres, vil ny dansk lovgivning

blive overvejet.

Gældende ret for personbiler

Ifølge registreringsafgiftsloven beregnes

registreringsafgiften for nye personbiler som 105 procent af den del af den

afgiftspligtige værdi, der er under 62.700 kr. (2005) og 180 pct. af resten.

Satserne

på 105 procent hhv. 180 procent korrigeres hver måned med en faktor, der

afhænger af udviklingen i bilpriserne og i forhold til prisudviklingen

generelt.

Grænsen betegnes progressionsgrænsen og reguleres hvert år

med tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint. I 2006 udgør den 64.200 kr.

Den afgiftspligtige værdi er bilens indkøbspris tillagt

avancer og moms. I den afgiftspligtige værdi indregnes altid mindst 9 procent

i

avance.

Der er tillæg og fradrag i den afgiftspligtige værdi.

For personbiler nedsættes afgiften med 300 kr. for højre

sidespejl, indvendigt betjent, 300 kr. for bagrudevisker og -vasker og i

årene

2003-2008 med 100 kr. pr. selealarm for op til 3 alarmer.

For personbiler nedsættes den afgiftspligtige værdi for nye

køretøjer med 4.165 kr. for blokeringsfri bremser, 1.280 kr. pr.

sikkerhedspude

indtil 4 puder og 2.600 kr. (2005) for elektronisk stabiliseringsprogram

(ESP-system).

Gældende ret for små varebiler

Små varebiler er køretøjer, der utvivlsomt er indrettet til

godstransport, og har en tilladt totalvægt på ikke over 2 tons. Endvidere er

biler med en tilladt totalvægt på over 2 tons, men ikke over 4 tons,

omfattet,

såfremt biler af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karosseri i

personvognsudførelse (stationcarreglen).

For de små varebiler beregnes registreringsafgiften som 0

procent af de første 15.100 kr. (2005) og 95 procent af resten.

Dertil kommer tillæg og fradrag i henholdsvis den

afgiftspligtige værdi og den beregnede afgift som følge af

trafiksikkerhedsfremmende udstyr.

Gældende ret for store varebiler

Store varebiler er køretøjer, der utvivlsomt er indrettet

til godstransport, og har en tilladt totalvægt på over 2 tons men ikke over 4

tons.

Registreringsafgiften udgør 0 pct. af de første 34.100 kr.

og 30 pct. af resten. For varebiler over 3 tons kan afgiften højst udgøre

56.800 kr.

Dertil kommer tillæg og fradrag i henholdsvis den

afgiftspligtige værdi og den beregnede afgift som følge af

trafiksikkerhedsfremmende udstyr.

Gældende ret for hyrevogne, sygetransportvogne mv.

(§ 6)

Af hyrevogne og sygetransportvogne, der anvendes til

erhvervsmæssig transport af patienter og donorer, betales alene 20 pct. af

den

del af køretøjets værdi, der ligger over 12.100 kr. Er køretøjerne ikke

forsynet med sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 7.450 kr.

Er køretøjerne forsynet med én sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige

værdi med 3.725 kr.

Lovforslagets indhold

Nedslag i afgiftsgrundlag

for nye dieselbiler med lavt partikeludslip

For at styrke incitamentet til, at bilkøberne vælger

køretøjer med lavt partikeludslip, før Euro 5 bliver obligatorisk, gives der

i

årene 2006-2009 et nedslag i registreringsafgiften for nye dieselbiler, der

overholder grænseværdien for partikler i EU-Kommissionens foreløbige forslag

til Euro 5. Nedslaget gives såfremt køretøjet opfylder emissionsbetingelsen.

Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets direktiv

70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra

motorkøretøjer.

Nedslaget gives til både person- og varebiler og sikrer, at

den danske registreringsafgift ikke bremser importen til Danmark af

modelvarianter af nye dieselbiler, der findes i versioner med lavt

partikeludslip.

Det er EU-Kommissionens holdning, jf. arbejdspapir (SEC(2005)43),

at skatteincitamentet ikke må overskride de økonomiske omkostninger forbundet

med at opfylde Euro 5, dvs. prisen på partikelfiltret og installationen i

bilen. Der findes imidlertid ikke en standardpris for et fabriksmonteret

partikelfilter. Der foreslås et nedslag i afgiftsgrundlaget på 4.000 kr. i

årene 2006-2009. Nedslaget i afgiftsgrundlaget skal gælde nye dieselbiler,

der

sælges fra 2006 og som opfylder 5 mg/km-grænsen.

Fritagelsen svarer til et nedslag i registreringsafgiften

på 7.200 kr. for personbiler, 3.800 kr. for 95 pct. varebiler (små varebiler)

og 1.200 kr. for 30 pct. varebiler (store varebiler og små lastbiler).

Fradragene gives i årene 2006-2009.

I praksis vil en større andel personbiler kunne opnå

fradraget. Det skønnes i dag, at ca. 20 pct. af nyregistrerede personbiler og

ingen varebiler har partikelfilter.

Det foreslås, at der kun gives nedslag i

registreringsafgiften for

nye

person- og varebiler ved opfyldelse af normer,

der med den i dag kendte teknologi kræver partikelfilter. For nye person- og

varebiler med lavt partikelemission gælder det, at bilerne i hele deres

levetid

skal overholde den emissionsnorm de oprindeligt er godkendt til. Ved

periodisk

syn måles emissionen ved en forenklet målemetode, og for at blive godkendt

ved

synet skal partikelemissionen opfylde en særlig grænseværdi.

Ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for

bagrudeviskere og -vaskere

Nedsættelsen af registreringsafgiften for bagrudeviskere og

-vaskere afskaffes. Bagrudeviskere er ikke obligatoriske, men typisk standard

i

biler. Nedsættelsen af registreringsafgiften for bagrudeviskere og -vaskere

vurderes ikke at have nogen reel sikkerhedsmæssig effekt, da disse biler

fortsat vil være udstyret med bagrudeviskere og -vaskere.

Det foreslås fra og med 1. januar 2007 at afskaffe

nedsættelsen af registreringsafgiften på 300 kr. for personbiler og busser og

på 600 kr. for varebiler med bagrudeviskere og -vaskere.

3.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme

Indledende bemærkninger

Bestemmelserne om overskudsvarme omhandler overskudsvarme,

der afsættes eksternt.

Den afgiftsmæssige behandling af industriel overskudsvarme,

der afsættes til fjernvarmenet, tilsigter en balance mellem to overordnede

hensyn.

Det ene hensyn er, at virksomheder skal gives rimelige

vilkår for at investere i en miljømæssig og økonomisk fornuftig udnyttelse af

overskudsvarme, som kan reducere det samlede energiforbrug og som, hvis den

ikke

blev udnyttet, ellers ville gå til spilde. Det andet hensyn er behovet for at

undgå, at afgiftssystemet giver virksomheder et for stort incitament til

»fremstilling« af »overskudsvarme« i ulige konkurrence med den almindelige

afgiftsbelagte fjernvarmeproduktion.

Afgifterne på almindelig fjernvarme er udformet som en

stykafgift, der ikke påvirkes af ændringer i energipriser og andre

produktionsomkostninger. Afgiften på overskudsvarme fra tung proces til

eksterne fjernvarmenet er imidlertid udformet således, at virksomhederne kan

vælge mellem kombinerede energi- og CO2

-afgifter med en effektiv

belastning på 60 kr. per GJ varme eller 55 pct. af vederlaget for

varmeleverancen. I praksis giver anvendelsen af værdiafgiften på 55 pct. af

vederlaget næsten altid den laveste afgiftsbetaling. De stigende energipriser

gennem de seneste år har derfor medført en øget afgiftsbetaling pr.

energienhed

ved anvendelse af værdiafgiften på 55 pct. af vederlaget. Dermed er balancen

mellem industriel overskudsvarme og traditionel fjernvarme forrykket til

ulempe

for industriel overskudsvarme, som afsættes eksternt.

Den foreslåede afgiftsnedsættelse vil alt andet lige øge

incitamentet til udnyttelse af overskudsvarme, der afsættes. De stigende

brændselspriser trækker dog entydigt i retning af lavere energiforbrug.

Gældende ret

For at beskytte den internationale konkurrenceevne betaler

momsregistrerede virksomheder væsentligt mindre i CO2

- og

energiafgift af deres brændselsforbrug til procesformål end almindelige

producenter

af fjernvarme.

Uden overskudsvarmeafgiften ville incitamentet for levering

af overskudsvarme blive så stort, at der ville blive afholdt for store

investeringer

til nyttiggørelse af overskudsvarme. Virksomhedernes investeringslyst ville

samtidig blive flyttet væk fra anden energieffektivisering, og i flere

tilfælde

ville der ligefrem være incitament til bevidst fremstilling af

overskudsvarme.

Miljøforbedringerne som ville følge af en øget overskudsvarmeanvendelse ville

dermed kunne blive overgået af de miljømæssige forringelser, der ville følge

af

det reducerede incitament til energieffektivisering af selve

produktionsprocessen.

Virksomheder har et incitament til at udnytte

overskudsvarme, såfremt værdien af den samlede energibesparelse, som dermed

kan

opnås, er større end omkostningerne til drift, afskrivning og forrentning af

anlæggene til overskudsvarmeudnyttelsen. Der gives et yderligere

afgiftsbetinget incitament til udnyttelse af overskudsvarme. Incitamentet

gives

ved, at man beskatter overskudsvarme med de almindelige CO2

- og

energiafgiftssatser per GJ, som om varmen var blevet fremstillet i et

fyranlæg,

der udnytter energien 100 pct. effektivt, mens den typiske udnyttelsesgrad

varierer fra ca. 75 pct. til 90 pct. For virksomheders eget forbrug af

overskudsvarme (intern overskudsvarme) betales der endvidere ikke afgift af

sommerhalvåret. For overskudsvarme fra tung proces, der leveres til

fjernvarmenettet (ekstern overskudsvarme), kan virksomhederne vælge mellem

enten kombinerede energi- og CO2

-afgifter med en effektiv belastning

på 60 kr. per GJ varme eller 55 pct. af vederlaget for varmeleverancen. I

praksis giver anvendelsen af værdiafgiften på 55 pct. af vederlaget næsten

altid den laveste afgiftsbetaling.

Vederlaget for ekstern levering af overskudsvarme afhænger

således oftest af prisen for almindelig fjernvarme. I de senere år er

brændselspriserne og dermed også prisen på almindelig fjernvarme steget

betragteligt.

Dette har øget det økonomiske incitament for udnyttelse af overskudsvarme.

Det

har dog samtidig også øget værdien af afgiften på 55 pct. Lægger man hertil,

at

afgiften af overskudsvarme, som anvendes internt på virksomheden er blevet

fritaget for afgift i sommerhalvåret, kan det konstateres, at det

afgiftsbetingede incitament til fordel for ekstern levering af overskudsvarme

gradvist er blevet reduceret.

Med forslaget til nedjustering af afgiften for afsætning af

overskudsvarme eksternt gives der igen nogenlunde samme afgiftsincitament til

ekstern levering af overskudsvarme, som der var ved afgiftens indførsel.

Lovforslagets indhold

Det foreslås at sænke de samlede CO2

- og

energiafgifter på overskudsvarme, der afsættes, fra 55 pct. til 40 pct. Dette

sker gennem en sænkelse af satserne i energiafgiftslovene fra 47,5 pct. til

32,5 pct. af vederlaget.

3.4 Udskydelse af momsfrister

Indledende bemærkninger

Skolernes sommerferie rykkes i 2006 med 1 uge. Fra at 1.

feriedag hidtil har ligget i dagene 17. til 23. juni bliver 1. feriedag fra

2006 den sidste lørdag i juni (som ligger mellem 24. – 30. juni).

Skoleferiens

længde kan variere lidt fra skole til skole, men vælger en skole f.eks. i

2006

at holde 7 uges ferie bliver sidste feriedag den 11. august 2006.

De personer, der beskæftiger sig med virksomhedernes

momsafregning vil med flytningen af skolernes sommerferie få forringet deres

muligheder for at nå at færdiggøre momsangivelsen.

Forslaget har til formål at sikre, at personer, der

beskæftige sig med virksomheders momsafregning, får samme mulighed som hidtil

for at angive momsen for sommerferieperioden.

Gældende ret

Store og mellemstore virksomheder, det vil sige

virksomheder med en omsætning på over en mio. kr. årligt, skal efter gældende

momslov angive og afregne momstilsvar for henholdsvis juni måned og april

kvartal senest den 10. august.

Små virksomheder, hvis årlige omsætning ikke overstiger en

mio. kr. om året, skal efter den gældende momslov afregne momsen halvårligt

og

momsen vedrørende 1. halvår skal afregnes senest den 1. september.

Lovforslagets indhold

For at give alle samme mulighed som hidtil for både at

holde sommerferie i skoleferien og angive sommerperiodens moms foreslås det,

at

de store virksomheders frist for angivelse af juni måneds moms flyttes fra

den

10. august til den 17. august, og de mellemstore virksomheders frist for

angivelse

af april kvartals moms ligeledes flyttes fra den 10. august til den 17.

august.

Små virksomheder har i forvejen en rimelig lang kredittid,

jf. gældende ret ovenfor. Det vurderes derfor, at sommerferieflytningen ikke

vil være et problem for disse virksomheder. Reglerne for momsafregning for

små

virksomheder foreslås derfor ikke ændret.

Ud over at sikre uforandrede vilkår for virksomheders

angivelse af sommerperiodens moms, opnår såvel de store som de mellemstore

virksomheder en økonomisk gevinst (likviditetsgevinst) med forslaget gennem

den

forlængede kredittid for indbetaling af momsen.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1 Aftrapning af passagerafgiften

Aftrapningen af passagerafgiften ventes at give staten et

umiddelbart provenutab vedrørende 2006 på ca. 273 mio. kr., der stiger til

ca.

546 mio. kr. i 2007 ved samme rejseniveau som i 2005. Afgiften afskaffes helt

fra og med 2007.

Finansårseffekten er ved samme rejseaktivitetsniveau som i

2005 på ca. 295 mio. i 2006 og på ca. 25 mio. kr. i 2007.

Kompensationen til Grønlands Landsstyre foreslås aftrappet

således at kompensationen følger den foreslåede trinvise aftrapning af

passagerafgiften. Kompensationen nedsættes dermed til 1,4 mio. kr. i 2006 og

ophører

helt fra og med 2007, hvor afgiften afskaffes. Der henvises endvidere til de

almindelige bemærkninger vedrørende aftalen mellem den danske regering og

Grønlands Landsstyre.

4.2 Nedslag i

afgiftsgrundlag

for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af

registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere

De provenumæssige virkninger af et afgiftsnedslag afhænger

af en række usikre forhold, bl.a. de faktiske meromkostninger ved filtrene og

andelen, der vælger partikelfilter med og uden afgiftsnedslaget. Det skønnes

med disse forbehold, at forslaget vil reducere statens indtægter fra

registreringsafgift fra person- og varebiler med 25-120 mio. kr. årligt.

Afskaffelsen af nedsættelsen af registreringsafgiften for

bagrudeviskere og -vaskere forventes at have en samlet provenueffekt på 70

mio.

kr. på helårsbasis.

Nettovirkningen i 2006-2009 skønnes samlet til - 90 mio.

kr., hvorefter ordningen afskaffes (svarende til hvornår, at det forventes,

at

Euro 5 træder i kraft for partikelemission).

Denne del af lovforslaget har følgende provenumæssige

konsekvenser:

Provenumæssige konsekvenser ved ændringer i

registreringsafgiften

2006

2007

2008

2009

2006-2009

Mio. kr.

Registreringsafgiftsfritagelse for køretøjer med lavt

partikeludslip

-

25

-

60

-

95

-

120

-

300

Afskaffelse af fradrag i registreringsafgift for

bagrudeviskere og –vaskere

0

70

70

70

210

4.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme

Hvis den øgede mængde overskudsvarme erstatter fjernvarme

baseret på afgiftspålagt naturgas eller kul, vil statens provenu falde. Hvis

overskudsvarmen derimod erstatter afgiftsfri biomasse, vil statens provenu

stige. Givet at omkring 12 pct. af produktionen af el og varme er baseret på

biomasse, kan det med betydelig usikkerhed skønnes, at ændringen vil medføre

et

nettoprovenutab på ca. 10-15 mio. kr.

Provenutab ved lempelse af afgiften af overskudsvarme,

mio. kr.

2006

2007

2008

2009

2006-2009

10-15

10-15

10-15

10-15

40-60

4.4 Udskydelse af momsfrister

Mellemstore virksomheder angiver ca. 12,6 mia. kr. hvert

kvartal i positiv moms, mens de store virksomheder angiver ca. 20,8 mia. kr.

månedligt i positiv moms. Forslaget om at rykke angivelsesfristen vil dermed

vedrøre momsangivelser på tilsammen 33,4 mia. kr. En forlængelse af

angivelsesfristen

med 7 dage, fra 10. august til 17. august, vil med en rentesats på 5,5 pct.

medføre et provenutab på ca. 36 mio. kr. årligt i form af mindre

renteindtægter. Hertil kommer et større tab på debitorer. Det skønnes med

nogen

usikkerhed at udgøre ca. 6 mio. kr., hvorved forslagets samlede

provenumæssige

konsekvenser bliver mindre indtægter for staten på ca. 42 mio. kr., jf.

tabellen.

Provenumæssige konsekvenser af at udskyde momsfrister

Indkomstår 2006 og varig effekt

Mellemstore

virksomheder

Store

virksomheder

I alt

Mio. kr.

Rente

-

14

-

22

-

36

Tab på debitorer

-

2

-

4

-

6

I alt

-

16

-

26

-

42

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

En gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter på ca. 270.000 kr. til systemtilretning og ca. 15.000 kr. til

information.

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige ændringer

i driftsudgifterne.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1 Aftrapning af passagerafgiften

Skatter og afgifter medfører som hovedregel

forvridningstab, og medfører dermed også en svækkelse af erhvervenes

rammevilkår. Med afskaffelsen af passagerafgiften understøttes rammevilkårene

for de danske lufthavne og grundlaget for flytrafik i Danmark styrkes,

herunder

indenrigsflytrafikken.

For erhvervslivet generelt har det økonomisk betydning at

have adgang til et godt netværk af internationale flyforbindelser.

Afskaffelsen

af afgiften kan medvirke til at fastholde Københavns Lufthavns status som

hub-lufthavn

for Skandinavien og for Øresundsregionen.

Afskaffelsen vil også styrke grundlaget for de regionale

lufthavne, ligesom det kan føre til etablering af flere lavprisruter og

derigennem give adgang til flere afgange, både til eksisterende og til nye

destinationer. Især i udkantsområder kan opretholdelsen af flyruter være

central både for erhverv og turisme og for at på sigt kunne tiltrække nye

arbejdspladser til områderne.

Udover at styrke rammevilkår og trafikforbindelser vil

afvikling også indebære en direkte besparelse for dansk erhvervsliv på små

200

mio. kr. årligt vedrørende passagerafgift for danske erhvervsrejsende.

6.2 Nedslag i

afgiftsgrundlag

for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af

registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere

Erhvervene vælger i højere grad dieseldrevne køretøjer.

Erhvervenes andel af nyregistrerede dieselkøretøjer skønnes til ca. 40 pct.

Afskaffelsen af sikkerhedsfradraget vil gøre erhvervenes

omkostningerne til køretøjer med bagrudeviskere og -vaskere dyrere end

ellers.

Nedsættelsen af den afgiftspligtige værdi for dieselbiler med lavt

partikeludslip

vil reducere erhvervenes omkostninger.

Netto skønnes, at erhvervenes omkostninger bliver mindsket

med ca. 10 mio. kr. i 2006, øget med ca. 4 mio. kr. i 2007, mindsket ca. 10

mio. kr. i 2008 og mindsket med ca. 20 mio. kr. i 2009. Samlet skønnes

erhvervene

dermed at få en samlet lempelse på ca. 35 mio. kr. i hele perioden

(2006-2009).

6.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme

Erhvervene opnår en økonomisk lempelse for afsætning af

overskudsvarme svarende til ca. 10-15 mio. kr. skønnet med en betydelig

usikkerhed.

6.4 Udskydelse af momsfrister

Forslaget skønnes at give de store og mellemstore

virksomheder en samlet likviditetsgevinst svarende til en samlet renteeffekt

på

36 mio. kr. i forhold til gældende regler.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget er i forbindelse med høringen af forslaget blevet

sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal

forelægges

et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7.1 Aftrapning af passagerafgiften

I forbindelse med udarbejdelse af

Analyse af

passagerafgiften, juni

2005

blev

lov om afgift af visse flyrejser målt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen via

en

AMVAB-måling (Aktivitetsbaseret måling af virksomheders administrative byrder

af erhvervsrelateret regulering).

Virksomhedernes totalomkostning på samfundsniveau til

administration af passagerafgiften blev i den forbindelse målt til ca.

180.000

kr. årligt. Heraf udgjorde angivelse af antal passagerer og indbetaling af

afgiften 75 pct. af informationsforpligtelserne.

Skatteministeriet vurderer på den baggrund, at ophævelsen

af lov om afgift af visse flyrejser pr. 1. januar 2007 vil medføre betydelige

løbende administrative lettelser for luftfartsselskaberne.

7.2 Nedslag i

afgiftsgrundlag

for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af

registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere

Skatteministeriet vurderer, at fradrag i

registreringsafgiften for køretøjer med lavt partikeludslip ikke vil have

nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Skatteministeriet vurderer, at ophør af

registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere ikke vil have

nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme

Skatteministeriet vurderer, at der ingen administrative

konsekvenser vil være for erhvervslivet.

7.4 Udskydelse af momsfrister

Skatteministeriet vurderer, at forslaget vil medføre en

mindre administrativ lettelse for erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser

8.1 Aftrapning af passagerafgiften

Arbejdsgruppen om passagerafgift anførte, at det et

plausibelt skøn, at en afskaffelse af passagerafgiften fører til en

passagerfremgang i danske lufthavne på 4 pct., hvoraf skønsmæssigt 2 pct.

skifter fra andre transportmidler (bil og tog) og således ikke bidrager til

en

forøgelse af den samlede trafikmængde.

Miljøkonsekvenserne af at afskaffe passagerafgiften

afhænger bl.a. af belægningsprocenten på eksisterende flyruter og om der i

forbindelse med oprettelse af nye flyruter anvendes nyere og mindre

forurenende

flytyper. I det omfang der sker et trafikspring for flytrafikken, f.eks. via

introduktion af lavprisselskaber på nye ruter, må det i sagens natur

forventes,

at miljøbelastningen øges.

8.2 Nedslag i

afgiftsgrundlag

for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af

registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere

Fra 1990 til 2002 er udslippet af udstødningspartikler fra

vejtrafikken faldet med 30 pct., mens udslippet af partikler fra bilernes

bremsere mv. er steget med 43 pct. i samme periode i takt med at kørslen er

steget. Emissionerne fra varebiler og tunge køretøjer er faldet markant siden

midten af 1990’erne pga. skærpede emissionsnormer fra EU. Andelen af

slidrelaterede partikler forventes fortsat at stige fremover i takt med

stigende trafikarbejde. De seneste års stigende salg af dieselpersonbiler har

dog medført, at det samlede udslip af partikler fra personbiler er øget.

Partikelemission fra vejtrafik i Danmark 1990-2002

1990

1995

1999

2002

Tons

Personbiler

600

400

400

800

Varebiler

2.500

2.400

1.700

1.675

Lastbiler/busser1)

1.700

1.600

1.400

1.330

I alt

4.800

4.400

3.500

3.505

1)

I 2002 indgår

tohjulede køretøjer (knallerter).

Kilde: Færdselsstyrelsen og »Luftforurening med partikler i

Danmark«, Miljøprojekt Nr. 1021 2005, Miljøministeriet.

De sundhedsskadelige virkninger

af trafikkens partikeludslip har samfundsøkonomiske omkostninger. Generelt er

bilernes partikelforurening dog formindsket betydeligt især som følge af

strammere EU-normer med hensyn til emissionskrav. Der kan dog opnås en

gevinst

såfremt partikeludslippet falder yderligere.

Et partikelfilter formindsker emissionen af partikler med

ca. 80 pct.

8.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme

I det omfang overskudsvarme erstatter fossile brændsler,

vil der være en miljømæssig gevinst ved øget udnyttelse af overskudsvarme.

Der

vil dog ikke være nogen CO2

-gevinst, hvis fortrængningen af fossile

brændsler sker inden for det kvoteomfattede område. Der vil alene være flere

CO2

-kvoter

til rådighed.

Lovforslaget indeholder derudover ingen miljømæssige

konsekvenser.

9. Regionale konsekvenser

Aftrapning af passagerafgiften

En indenrigsreturflyrejse belastes dobbelt af den nuværende

passagerafgift, da der betales afgift to gange – én gang pr. afrejse

– og

afgiften udgør dermed 150 kr. pr. returrejse.

Indenrigsflyruter har stor betydning for den

samfundsmæssige udvikling i de enkelte regioner, herunder deres mulighed for

at

deltage i arbejdsdelingen og indkomstdannelsen i Danmark.

Transportmulighederne

har dermed betydning for beskæftigelse mv. i de enkelte regioner. I

udkantsområder tillægges regionale flyforbindelser særlig stor betydning for

regionernes udviklingsmuligheder, herunder erhvervsudviklingen i regionen.

De gennemførte nedsættelser af Storebæltstaksterne vil

yderligere vanskeliggøre opretholdelse og udvikling af indenrigsruterne.

En afskaffelse af passagerafgiften forventes at forbedre

provinslufthavnenes mulighed for at fastholde flyruter og tiltrække

luftfartsselskaber, herunder lavprisselskaber, der ønsker at oprette nye

indenrigsruter, men også internationale ruter.

Gode trafikforbindelser er afgørende for erhvervslivet –

ikke mindst for turismen. Nye direkte udenrigsruter vil forbedre

udkantsområdernes befolknings adgang til fremmede rejsemål og lette

mulighederne

for at trække turister til området.

Nedsættelsen af passagerafgiften kan via øget aktivitet i

lufthavnen og ved et evt. øget ruteudbud skabe afledte effekter i

erhvervslivet, herunder for Øresundsregionen. Afledte effekter omfatter dels

den øgede økonomiske aktivitet i lufthavnens opland og dels muligheden for,

at

antallet af virksomheder, der vælger at etablere sig i Øresundsregionen, øges

som følge af forbedrede trafikforbindelser.

Lovforslaget indeholder derudover ingen regionale

konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser

for borgerne.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vil blive notificeret i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet)

som ændret ved direktiv 98/48/EF.

11.1 Aftrapning af passagerafgiften

Lov om afgift af visse flyrejser er ikke omfattet af et

EU-harmoniseret område inden for EU-lovgivningen.

Aftrapningen og afskaffelsen af passagerafgiften skal ikke

i sig selv notificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv

98/48/EF.

11.2 Nedslag i

afgiftsgrundlag

for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af

registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere

Nedslaget i grundlaget for registreringsafgiften kræver

opfyldelse af EU-Kommissionens foreløbige forslag til Euro 5, fremlagt den

15.

juli 2005. Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets

direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner

fra

motorkøretøjer og senere ændringer heraf. Lempelsen ophører når Euro 5 for

partikler bliver obligatorisk, som forventes i 2010.

Nedslaget i afgiftsgrundlaget for nye dieselbiler med lavt

partikeludslip skal notificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved

direktiv

98/48/EF.

11.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme

Den foreslåede afgiftslempelse for ekstern levering af

overskudsvarme skal notificeres for EU-Kommissionen efter EU’s

statsstøtteregler (Traktaten om den Europæiske Union, art. 87 og 88) og kan

først

træde i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger. Det foreslås, at

skatteministeren kan sætte loven i kraft, når Kommissionens godkendelse

foreligger. Der vil dermed være sammenfald mellem ikrafttrædelses- og

virkningstidspunktet.

Afgiftsnedsættelsen på overskudsvarme skal notificeres i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Ændringer

i energiafgiftslovene skal endvidere meddeles Kommissionen i henhold til

energibeskatningsdirektivet (

Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober

2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af

energiprodukter

og elektricitet).

11.4 Udskydelse af momsfrister

Forslaget er i overensstemmelse med EU-retten, idet Rådets

direktiv 77/388/EØF (6. momsdirektiv), art. 22, stk. 4, litra a,

tillader

angivelsesfrist på op til to måneder.

Udskydelse af momsfrister skal ikke i sig selv notificeres

i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet)

som ændret ved direktiv 98/48/EF.

12. Kommunikationsplan

Lovforslaget har til formål at gennemføre en aftrapning af

passagerafgiften, ændringer af registreringsafgiften, ændring af

energiafgiftslove og ændring af momsloven.

Lovforslaget er en del af finanslovsaftalen for 2006 mellem

regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Målgrupperne for lovforslaget er alle luftfartsselskaber,

der er registreret efter passagerafgift, virksomheder, der registreret efter

registreringsafgiftsloven eller en eller flere af de fire energiafgiftslove

samt momsregistrerede virksomheder.

Lovforslaget er sendt i høring hos relevante parter kort

tid forud for fremsættelsen af lovforslaget og blev samtidig gjort offentlig

tilgængeligt

på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk.

Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være

tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk.

SKAT vil efter vedtagelsen af lovforslaget informere om de

nye regler på sin hjemmeside www.skat.dk.

SKAT vil desuden sende et nyhedsbrev til de virksomheder,

der er registreret efter registreringsafgiftsloven eller passagerafgiften, og

de virksomheder, som SKAT har kendskab til foretager leverancer af

overskudsvarme.

Den nye sommerferiemomsfrist vil blive oplyst på momsangivelsen.

De nye regler vil endvidere komme til at fremgå af SKATs

Punktafgiftsvejledning henholdsvis Momsvejledning, som findes på SKATs

hjemmeside www.skat.dk.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske

konsekvenser for det offentlige

(Provenumæssige

konsekvenser)

Ingen.

Aftrapning af

passagerafgiften

Udgiften

for staten er et umiddelbart provenutab på ca. 273 mio. kr. vedrørende 2006,

der stiger til ca. 546 mio. kr. i 2007 (ved rejseaktiviteten i 2005).

Finansårseffekten

er ved samme rejseaktivitetsniveau som i 2005 på ca. 295 mio. i 2006 og på

ca. 25 mio. kr. i 2007.

Nedslag i

afgiftsgrundlag for partikelfiltre og ophør af

registreringsafgiftsnedsættelse

for bagrudeviskere og -vaskere

Nettovirkningen i årene 2006-2009 skønnes samlet til -

90 mio. kr., hvorefter ordningen afskaffes.

Afgiftsnedsættelse

på overskudsvarme

Beskedent provenumæssigt tab på mellem 10 og 15 mio. kr.

årligt, alt efter hvor mange overskudsvarme-projekter der vil blive

realiseret som følge af lempelsen.

Udskydelse af

momsfrister

Forslaget skønnes at mindske statens indtægter med ca.

42 mio. kr. årligt.

Administrative

konsekvenser for det offentlige

Ingen.

En gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter

på ca. 270.000 kr. til systemetilretning og ca. 15.000 kr. til information.

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige ændringer

i driftsudgifterne.

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

Aftrapning af

passagerafgiften

Forslaget

understøtter rammevilkårene for de danske lufthavne og styrker grundlaget for

flytrafik i Danmark, herunder indenrigsflytrafikken.

Nedslag i

afgiftsgrundlag for partikelfiltre og ophør af

registreringsafgiftsnedsættelse

for bagrudeviskere og -vaskere

Samlet skønnes erhvervene at få en samlet lempelse på

ca. 35 mio. kr. i hele perioden (2006-2009).

Afgiftsnedsættelse

på overskudsvarme

Erhvervslivet opnår en økonomisk lempelse for afsætning

af overskudsvarme.

Udskydelse af

momsfrister

Forslaget skønnes at give virksomhederne en samlet

likviditetsgevinst på ca. 36 mio. kr. årligt.

Ingen.

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget er i forbindelse med høringen af forslaget blevet

sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal

forelægges

et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Aftrapning af

passagerafgiften

Skatteministeriet vurderer, at ophævelsen af lov om

afgift af visse flyrejser pr. 1. januar 2007 vil medføre betydelige løbende

administrative lettelser for erhvervslivet.

Nedslag i

afgiftsgrundlag for partikelfiltre og ophør af

registreringsafgiftsnedsættelse

for bagrudeviskere og -vaskere

Nedslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative

konsekvenser.

Afgiftsnedsættelse

på overskudsvarme

Skatteministeriet skønner, at der ingen administrative

konsekvenser vil være for erhvervslivet.

Udskydelse af

momsfrister

Skatteministeriet skønner, at forslaget vil medføre en

mindre administrativ lettelse for erhvervslivet.

Ingen.

Miljømæssige

konsekvenser

Nedslag i

afgiftsgrundlag for partikelfiltre og ophør af

registreringsafgiftsnedsættelse

for bagrudevisker og -vasker

Et partikelfilter formindsker emissionen af partikler

med ca. 80 pct.

Afgiftsnedsættelse

på overskudsvarme

I det omfang overskudsvarme erstatter fossile brændsler,

vil der være en miljømæssig gevinst ved øget udnyttelse af overskudsvarme.

Der vil dog ikke være nogen CO2

-gevinst, hvis fortrængningen af

fossile brændsler sker inden for det kvoteomfattede område. Der vil alene

være flere CO2

-kvoter til rådighed.

Lovforslaget indeholder derudover ingen miljømæssige konsekvenser.

Aftrapning af

passagerafgiften

Miljøvirkningen af at afskaffe passagerafgiften afhænger

bl.a. af belægningsprocenter, flytyper og om der sker et trafikspring for

flytrafikken for nye ruter, hvorefter det i sagens natur må forventes, at

miljøbelastningen øges.

Administrative

konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Forholdet

til EU-retten

Lovforslaget vil blive notificeret i overensstemmelse

med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet)

som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Aftrapning af

passagerafgiften

Aftrapningen og afskaffelsen af passagerafgiften skal

ikke i sig selv notificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved

direktiv 98/48/EF.

Nedslag i

afgiftsgrundlaget for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af

registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere

Nedslaget i afgiftsgrundlaget for nye dieselbiler med

lavt partikeludslip skal notificeres i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet)

som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Afgiftsnedsættelse

på overskudsvarme

Afgiftsnedsættelsen på overskudsvarme skal notificeres i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF og

meddeles EU-Kommissionen i

henhold til energibeskatningsdirektivet.

Udskydelse af

momsfrister

Forslaget er i overensstemmelse med EU-retten (6.

momsdirektiv).

Udskydelse af momsfrister skal ikke i sig selv

notificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Forslaget indeholder derudover ingen EU-retlige

aspekter.

Lovforslaget er torsdag den 10. november 2005 sendt i

høring med høringsfrist onsdag den 23. november 2005 kl. 12.00 hos følgende:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme,

Campingrådet, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Cimber Air,

Copenhagen

Capacity, Danish Air Transport, Danmarks Automobilforhandler Forening,

Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bil-forhandler

Union,

Danske Biludlejere, Danske Fjernevarmeværkers Forening, Dansk Energi, Dansk

Erhvervsgartnerforening, Danske Sælgere, Dansk Handel og Service, Dansk

Industri, Dansk Landbrug, Dansk Transport og Logistik, De Danske

Bilimportører,

Den Danske Bilbranche, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd,

Energinet Danmark, FDM, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen for Energi- og Miljø, Foreningen af Registrerede

Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen for Slutbrugere af Energi,

Frederiksberg Kommune,

Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, International

Transport

Danmark, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Københavns Kommune,

Københavns

Lufthavne, Noah, Landbrugsraadet, Sammenslutningen af danske provinslufthavne

(Dansam), SAS Danmark, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen,

Sterling/Maersk Air, SUN-AIR, Wonderful Copenhagen, WWF, Økologisk

Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at passagerafgiften ved afrejse fra dansk

lufthavn med et luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passagersæder,

eller som har største tilladte startvægt på over 5.700 kg (tung luftfart),

jf.

§ 2, stk. 1, i lov om afgift af visse flyrejser, udgør:

37,50 kr. fra og

med den 1. januar 2006.

Det foreslås, at passagerafgiften ved afrejse fra dansk lufthavn

med et luftfartøj, der er godkendt til færre end 20 passagersæder, eller som

har største tilladte startvægt på under 10.000 kg (let luftfart), jf.

§ 2,

stk. 2, i lov om afgift af visse flyrejser, udgør:

18,75 kr. fra og

med den 1. januar 2006.

Til § 2

Lov om afgift af visse flyrejser foreslås ophævet.

Til § 3

Til nr. 1

Registreringsafgift af motorkøretøjer mv. foreslås

navngivet »registreringsafgiftsloven«. Ved fremtidige henvisninger til loven

kan der dermed henvises til denne version af lovnavnet.

Til nr. 2

Som led i finansieringen af finansloven for 2006 foreslås

det at afskaffe nedsættelsen i registreringsafgiften for bagrudeviskere og

-vaskere for registreringsafgiftspligtige køretøjer, jf.

registreringsafgiftslovens

§ 3, stk. 2. Nedsættelsen for personbiler afgiftsberigtiget efter

§ 4, stk. 1, og § 5 a, stk. 1, nr. 1, udgør 300 kr.

Nedsættelsen for busser afgiftsberigtiget efter § 5 a, stk. 1, nr.

2,

udgør 300 kr. Nedsættelsen for varebiler afgiftsberigtiget efter § 5

udgør

600 kr.

Til nr. 3

For nye dieseldrevne person- og varebiler, (dvs. som drives

af motorer med kompressionstænding), der opfylder den forventede Euro 5 for

emission af partikler, jf. EU-Kommissionens arbejdspapir (SEC(2005)43),

nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.000 kr. i årene 2006 til 2009.

Personbilens partikelemission må ikke overstige 5 mg pr. kilometer. For

kategori N1 varebiler i klasse I, II og III må partikelemissionen ikke

overstige hhv. 5 mg pr. kilometer, 8 mg pr. kilometer eller 12 mg pr.

kilometer. Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets

direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner

fra

motorkøretøjer og senere ændringer heraf. Nedsættelsesbeløb efter 2. og 3.

pkt.

har virkning for køretøjer, der afgiftsberigtiges i det år, for hvilket

beløbet

gælder.

Til § 4

Til nr. 1

Nedsættelsen af den tilbagebetaling af energiafgifterne,

som momsregistrerede virksomheder er berettiget til i henhold til

energiafgiftslovenes øvrige regler for overskudsvarme, som afsættes,

reduceres

fra 47,5 pct. til 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

Til § 5

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4,

nr. 1.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

lovforslagets § 5, nr. 1.

Til § 6

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4,

nr. 1.

Til § 7

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4,

nr. 1.

Til § 8

Til nr. 1

Store virksomheder med en årlig omsætning på over 15 mio.

kr. har måneden som afgiftsperiode og skal afregne hver periodes moms senest

den 25. i måneden efter afregningsperiodens udløb, bortset fra junimomsen,

som

skal afregnes 1 måned og 10 dage efter periodens udløb, hvilket vil sige den

10. august. Den gældende regel for junimomsen blev indført med virkning fra

juni måned 2002, og blev indført for at give de personer, der beskæftiger sig

med momsafregning i disse virksomheder, bedre mulighed for at kunne nå at

afregne juni måneds moms selv om de holdt ferie i skolernes sommerferie.

Skolernes sommerferie flyttes fra

2006 med 1 uge, således at 1. feriedag altid er den sidste lørdag i juni.

Skoleferiens længde kan variere lidt fra skole til skole, men vælger en skole

f.eks. i 2006 at holde 7 uges ferie bliver sidste feriedag den 11. august

2006.

For at de personer i virksomhederne, der skal sørge for

momsafregningen, ikke får forringet deres mulighed for både at holde ferie i

skoleferien

og nå at færdiggøre momsafregningen for juni måned, forslås fristen for denne

måneds momsafregning flyttet til den 17. august.

Til nr. 2

Mellemstore virksomheder med en årlig omsætning på mellem 1

og 15 mio. kr. har kvartalet som afgiftsperiode og skal afregne hver periodes

moms senest 1 måned og 10 dage efter afregningsperiodens udløb. Gældende

regler

betyder således, at momsen for april kvartal skal afregnes senest den 10.

august.

Skolernes sommerferie flyttes nu med 1 uge og for at

personer beskæftiget med momsafregning i virksomhederne kan opretholde samme

mulighed som hidtil for at holde ferie i skoleferien og nå at færdiggøre

momsafregningen for april kvartal måned, forslås fristen for dette kvartals

momsafregning flyttet til den 17. august.

Til § 9

Til stk. 1

Det foreslås, at lovens § 1 (aftrapning af lov om

afgift af visse flyrejser (passagerafgiften)), § 3, nr. 1 (navngivning af

registreringsafgiftsloven), og § 8 (udskydelse af momsfrister) træder i kraft

den 1. januar 2006.

Til stk. 2

Det foreslås, at lovens § 2 (ophævelse af lov om

afgift af visse flyrejser) træder i kraft den 1. januar 2007.

Til stk. 3

Det foreslås, at lovens § 3, nr. 2 (ophør af

registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere), træder i

kraft

den 1. januar 2007.

Til stk. 4

Det foreslås, at lovens § 3, nr. 3 (nedslag i

afgiftsgrundlaget for nye dieselbiler med lavt partikeludslip), træder i

kraft

den 1. januar 2006.

Til stk. 5

Lovens §§ 4-7 (afgiftsnedsættelse på overskudsvarme)

skal statsstøttenotificeres til Kommissionen. Lovens §§ 4-7 kan derfor

først

træde i kraft, når statsstøttegodkendelsen er modtaget.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte

de omhandlede bestemmelser i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om afgift af visse flyrejser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 566 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved lov nr. 834

af 27. november 1998 og senest ved § 21 af 6. juni 2005, foretages

følgende ændringer:

§ 1.

Efter

bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af passagerers

flyrejser fra dansk lufthavn.

1.

I

§ 2, stk. 1

, ændres »75 kr.«

til: »37,50 kr.«

§ 2.

Afgiften

udgør 75 kr. pr. passager, der fra dansk lufthavn rejser som passager i et

luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passagersæder, eller som har

største tilladte startvægt på over 5.700 kg, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

For

passagerer, der fra dansk lufthavn rejser som passager i et luftfartøj, der

er godkendt til færre end 20 passagersæder, eller som har største tilladte

startvægt på under 10.000 kg, udgør afgiften 37,5 kr. pr. passager. Det er

dog et krav, at der rejses på en rute, der ikke beflyves af luftfartøjer, som

er godkendt til 20 eller flere passagersæder, eller som har største tilladte

startvægt på 10.000 kg eller mere.

2.

I

§ 2, stk. 2

, ændres »37,5

kr.« til: »18,75 kr.«

§ 2

Lov om afgift af visse flyrejser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 566 af 3. august 1998, ophæves.

Stk. 3. Der svares ikke afgift af

1)

transit- og

transferpassagerer, såfremt rejsen står i direkte forbindelse med anden

flyrejse,

2)

luftbefordrerens

personale på tjenesterejse og

3)

børn under 2 år.

Stk. 4.

Der

svares ikke afgift af flyrejser, der af registrerede virksomheder leveres til

de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,

internationale institutioner mv. samt de hertil knyttede personer.

§ 3.

Afgiften

svares af luftbefordreren.

§ 4.

Den,

der efter § 3 skal svare afgift, skal anmelde sin virksomhed til

registrering hos told- og skatteforvaltningen. Dette gælder også udenlandske

virksomheder. Såfremt virksomheden ikke har filial eller lignende her i

landet,

skal den registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved

en virksomhed, der har forretningssted her i landet.

Stk. 2.

Til de

registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 5.

De

registrerede virksomheder skal føre et regnskab over antal passagerer efter

§ 2, der kan danne grundlag for opgørelse af afgiften og for kontrollen

med afgiftens rigtige betaling.

Stk. 2.

De

nærmere bestemmelser om regnskabsførelsen fastsættes af told- og

skatteforvaltningen.

§ 6.

Registrerede

virksomheder skal for hver afgiftsperiode angive antal passagerer efter

§ 2 til told- og skatteforvaltningen og indbetale afgiften heraf til

told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i

§§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

§ 7.

(Ophævet).

§ 8.

(Ophævet).

§ 9.

(Ophævet).

§ 10.

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i

de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes

forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv.

Stk. 2.

Virksomhedernes

indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og

skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i

stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3.

Det i

stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning

udleveres eller indsendes til denne.

Stk. 4.

Den

lufthavn, hvorfra afrejsen finder sted, skal på begæring meddele told- og

skatteforvaltningen oplysning om passagerantal efter § 2.

Stk. 5.

Told- og

skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af

regnskaber mv. hos de i stk. 4 omhandlede lufthavne og de i lufthavnene

etablerede handlingselskaber, der foretager registrering af afrejsende

passagerer.

Stk. 6.

I det

omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 er registreret elektronisk,

omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk

adgang hertil.

§ 11.

Offentlige

myndigheder skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen enhver

oplysning til brug for forvaltningens registrering af virksomhederne og

kontrol med afgiftens betaling.

§ 12.

Med

bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1)

Afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for

afgiftskontrollen.

2)

Overtræder

§ 4, stk. 1, § 5, stk. 1, og § 10, stk. 2-4.

Stk. 2.

I

forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde

for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3.

Den, der

begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen

afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 4.

Der kan

pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 14.

(Ophævet).

§ 15.

(Ophævet).

§ 16.

Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i lov om opkrævning af

skatter og afgifter mv. finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter og

administrative

bøder efter denne lov.

§ 16a.

(Ophævet).

§ 17.

For

betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter den personkreds,

der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

Er en udenlandsk virksomhed registreret ved en herværende repræsentant efter

§ 4, stk. 1, 3. pkt., hæfter denne og virksomheden desuden

solidarisk for betaling af afgiften.

§ 18.

Skatteministeren

fastsætter de fornødne regler til gennemførelse af loven.

§ 19.

Loven

træder i kraft den 1. september 1991, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Virksomheder,

der skal registreres fra lovens ikrafttræden, skal anmelde sig til

registrering hos told- og skatteforvaltningen senest ved lovens ikrafttræden.

§ 20.

Lov

om afgift af charterflyvning, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 20. oktober

1988, ophæves.

§ 21.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 3

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 12. december 2002, som ændret senest ved lov

nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Lovens

titel affattes således:

Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

»Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.

(registreringsafgiftsloven)«.

§ 3.

-

- -

Stk. 1. - - -

2.

§ 3, stk. 2

, affattes

således:

Stk. 2.

For nye

biler, der er forsynet med de nedenfor angivne trafiksikkerhedsfremmende

udstyrsgenstande, nedsættes afgiften med følgende beløb:

»

Stk. 2.

For nye

biler, der er forsynet med de trafiksikkerhedsfremmende udstyrsgenstande, der

er nævnt nedenfor, nedsættes afgiften med følgende beløb:

Se Tabel 1

Se Tabel 2«

§ 8.

-

- -

Stk. 1.

- - -

- - -

3.

§ 8, stk. 7

, affattes

således:

Stk. 7.

For nye

køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes den

afgiftspligtige værdi med 4.165 kr., og for nye biler, der er forsynet med en

eller flere sikkerhedspuder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 1.280

kr. pr. pude for indtil 4 puder. For nye personbiler, der er udstyret med

elektronisk stabiliseringsprogram (ESP-system), der kan bremse bilens hjul

individuelt med henblik på at stabilisere bilen, nedsættes den

afgiftspligtige værdi med 3.500 kr. i 2003, 3.200 kr. i 2004, 2.600 kr. i

2005, 2.000 kr. i 2006, 1.300 kr. i 2007 og 700 kr. i 2008. Nedsættelsesbeløb

efter 2. pkt. har virkning for personbiler, der afgiftsberigtiges i det

kalenderår,

for hvilket beløbet gælder.

»

Stk. 7.

For nye

køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes den

afgiftspligtige værdi med 4.165 kr., og for nye biler, der er forsynet med en

eller flere sikkerhedspuder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 1.280

kr. pr pude for indtil 4 puder. For nye personbiler, der er udstyret med

elektronisk stabiliseringsprogram (ESP-system), der kan bremse bilens hjul

individuelt med henblik på at stabilisere bilen, nedsættes den

afgiftspligtige værdi med 3.500 kr. i 2003, 3.200 kr. i 2004, 2.600 kr. i

2005, 2.000 kr. i 2006, 1.300 kr. i 2007 og 700 kr. i 2008. For nye

dieseldrevne person- og varebiler, (dvs. som drives af motorer med

kompressionstænding),

hvor emissionen af partikler højst udgør de i 4. og 5. pkt. angivne mængder,

nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.000 kr. i årene 2006 til 2009.

Personbilers partikelemission må ikke overstige 5 mg pr. kilometer. For

kategori N1 varebiler i klasse I, II og III må partikelemissionen ikke

overstige hhv. 5 mg pr. kilometer, 8 mg pr. kilometer eller 12 mg pr.

kilometer.

Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets direktiv

70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra

motorkøretøjer og senere ændringer heraf. Nedsættelsesbeløb efter 2. og 3.

pkt. har virkning for køretøjer, der afgiftsberigtiges i det år, for hvilket

beløbet gælder.«

§ 4

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 689 af 17. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 389 af 2.

juni 1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 3 i lov nr.

462 af 9. juni 2004 og § 18 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages

følgende ændringer:

§ 11.

- - -

Stk. 2.

- - -

- - -

Stk. 9.

I det

omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af

stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er

indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling

efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov

med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør

nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld tilbagebetaling

for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 15, i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter mv., sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.

Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til

opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til

30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af

eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt

der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned i denne periode. Afgiften

erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen

sker ved varmepumper omfattet af stk. 3, nedsættes tilbagebetalingen dog

kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget

i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af

elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke

tilbagebetaling.

Stk. 10. - - -

- - -

1.

I

§ 11, stk. 9, 2. pkt.

,

ændres »47,5 pct.« til: »32,5 pct.«

§ 5

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.

lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret ved § 3 i lov

nr. 444 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i

lov nr. 437 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 963 af 20. december 1999,

§ 1 i lov nr. 1289 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6.

juni 2002,§ 2 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 28 i lov nr. 428

af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 10.

- - -

Stk. 2. - - -

- - -

Stk. 9.

I det

omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling

for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende

nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af

varme,

nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet,

lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgift af

mineralolieprodukter mv. og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme.

For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på

virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1.

pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes, udgør

nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld

tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse af

tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for

eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i

perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af

tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.

oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m2 pr.

måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste

pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11,

stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun

for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i

varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i

de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter

stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.

1.

I

§ 10, stk. 9, 3. pkt.

,

ændres »47,5 pct.« til: »32,5 pct.«.

Stk. 10. - - -

Stk. 11.

I det

omfang den i stk. 6 og stk. 7 omhandlede rumvarme eller den i

stk. 9 omhandlede overskudsvarme i perioder af mindst en måneds varighed

er nyttiggjort fra anlæg udelukkende baseret på naturgas, udgør nedsættelsen

af tilbagebetalingen for periodens overskudsvarme fra disse anlæg dog kun den

andel af afgiften på 10 kr. pr. m2, jf. stk. 6 og stk. 7, eller

52,50 kr. pr. GJ varme, henholdsvis 47,5 pct. af det samlede vederlag, som

svarer til forholdet mellem afgiftssatsen fastsat i § 1, stk. 2, og

202 øre pr. Nm3.

Stk. 13. - - -

- - -

2.

I

§ 10, stk. 11,

ændres »47,5

pct.« til: »32,5 pct.«.

§ 6

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret ved § 5 i

lov nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002,

§ 5 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni

2005, foretages følgende ændringer:

§ 8.

-

- -

Stk. 1. - - -

- - -

Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand eller varmen,

som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt.,

eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der

er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling

efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af

mineralolieprodukter mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med

52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende

fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes

tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang

varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede

vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der

ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen

nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af

tilbagebetalingen

for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i

perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af

tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.

oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m2 pr.

måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 5, sidste

pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11,

stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog

kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget

i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel

i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter

stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4.

1. I

§ 8,

stk. 8, 3. pkt.

, ændres »47,5 pct.« til: »32,5 pct.«

§ 7

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som ændret ved § 4 i

lov nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, lov

nr. 395 af 6. juni 2002, § 4 af lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 2 i

lov nr. 1391 af 20. december 2004 og § 47 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

§ 11.

- - -

Stk. 2. - - -

- - -

Stk. 9.

I det

omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling

for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende

nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af

varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af

elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om afgift af

naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. For

nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens

eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00

kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst

47,50 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af

nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter

stk. 15, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke

ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum

eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der

skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til

opvarmning

af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på

10 kr. pr. m2 pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i

stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet

af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes

tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der

overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har

medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres,

ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller

stk. 5.

1.

I

§ 11, stk. 9, 3. pkt.,

ændres »47,50 pct.« til: »32,5 pct.«.

§ 8

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, foretages følgende ændringer:

§ 57.

Registrerede

virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og

skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående

afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21

eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet

der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for

angivelsen.

Stk. 2.

For

virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 15 mio. kr.

årligt, er afgiftsperioden kalendermåneden. Virksomhedens angivelse efter

stk. 1 skal foretages senest den 25. i måneden efter afgiftsperiodens

udløb. For juni skal virksomhedens angivelse efter stk. 1 dog foretages

senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.

1.

I

§ 57, stk. 2, 3. pkt.

,

ændres »10« til: »17«.

Stk. 3.

For

virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr.

årligt, men udgør højst 15 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet.

Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10

dage efter afgiftsperiodens udløb.

2.

I

§ 57, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.

:

»For april kvartal skal virksomhedernes angivelse efter

stk. 1 dog foretages senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens

udløb.«

Tabel 1

Køretøjskategori

Udstyrsgenstand

Højre sidespejl, som er justerbart ved indvendig betjeningsanordning:

Bagrudevisker og –vasker:

Ekstra, højt monteret stoplygte:

En eller flere selealarmer:

1)

Personbiler afgiftsberigtiget

efter § 4, stk. 1, og § 5 a, stk. 1, nr. 1, og busser

afgiftsberigtiget efter § 5 a, stk. 1, nr. 2

300 kr.

300 kr.

-

100 kr. pr. alarm for indtil 3 alarmer i kalenderårene

2003-2008.

2)

Varebiler afgiftsberigtiget

efter § 5

300 kr.

600 kr.

200 kr.

-

Tabel 2

Køretøjskategori:

Udstyrsgenstand

Højre sidespejl, som er justerbart ved indvendig betjeningsanordning:

Ekstra, højt monteret stoplygte:

En eller flere selealarmer:

1)

Personbiler afgiftsberigtiget

efter § 4, stk. 1, og § 5 a, stk. 1, nr. 1, og busser

afgiftsberigtiget

efter § 5 a, stk. 1, nr. 2

300 kr.

-

100 kr. pr. alarm for indtil 3 alarmer i kalenderårene

2003-2008.

2)

Varebiler afgiftsberigtiget

efter § 5

300 kr.

200 kr.

-

Lignende dokumenter