Forslag til Lov om ændring af tonnageskatteloven (Gennemførelse af ændrede EU-retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 23. februar 2005 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af
tonnageskatteloven
(Gennemførelse af ændrede EU-retningslinier for
statsstøtte til søtransportsektoren)
§ 1
I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 2. august 2004, foretages følgende
ændringer:
1.
Overskriften før § 1 »
Lovens anvendelsesområde
« ophæves og i stedet
indsættes:
»Kapitel 1
Rederier
Anvendelsesområde«
2.
I
§ 6, stk. 1,
indsættes som 3. pkt.:
»Det er endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen i
§ 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.«
3.
Efter
§ 6
indsættes som
Læs alt
§ 6 a
og
§ 6 b
:
»
§ 6 a.
Det er en
betingelse, jf. § 6, stk. 1, 3. pkt., at rederiet i gennemsnit over
et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den af rederiet
ejede
bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
Ved
opgørelsen af, om betingelsen i 1. pkt. er opfyldt, tages udgangspunkt i den
procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål,
som
vil kunne omfattes af denne lov, og som den 12. januar 2005 er registreret i
en
stat, der er medlem af EU eller EØS. Rederier, der var omfattet af
tonnageskatteordningen den 17. januar 2004, kan vælge ved opgørelsen efter 1.
pkt. at tage udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen den
17. januar 2004. For rederier, der på et senere tidspunkt end den 12. januar
2005 bliver omfattet af tonnageskatteordningen, tages ved opgørelsen efter 1.
pkt. udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen på det
tidspunkt, hvor rederiet bliver omfattet af tonnageskatteordningen.
Stk. 2.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, såfremt – set under et for alle rederier
omfattet af
denne lov - den procentdel af den ejede bruttotonnage, der anvendes til
formål,
som vil kunne omfattes af denne lov, og som er registreret i en stat, der er
medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det
forudgående
indkomstår.
Stk. 3.
Stk. 1
finder heller ikke anvendelse, såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst
60
pct. af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil
kunne omfattes af denne lov, er registreret i en stat, der er medlem af EU
eller
EØS.
Stk. 4.
For
rederier, der skal træffe samme valg for så vidt angår anvendelsen af
tonnageskatteordningen, jf. § 3, stk. 1, gælder de i stk. 1-3
nævnte tonnagebestemmelser for de koncernforbundne rederier under et på et
konsolideret grundlag.
§ 6
b.
Hvis et rederi ikke opfylder betingelsen i § 6 a, stk. 1, jf.
dog § 6 a, stk. 2 og 3, beskattes indtægt fra den - set i forhold
til
udgangspunktet for opgørelsen, jf. § 6 a, stk. 1, 2.-4. pkt., -
yderligere
andel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som
vil
kunne omfattes af denne lov, og som er registreret uden for EU eller EØS,
efter
skattelovgivningens almindelige regler. Indtægten fra den yderligere andel af
bruttotonnagen beregnes som den andel af den samlede bruttoindtjening før
afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens
almindelige
regler, som svarer til forholdet mellem på den ene side den yderligere andel
af
bruttotonnagen, jf. 1. pkt., og på den anden side hele den af rederiet ejede
bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov.«
4.
§ 8, stk. 1, nr. 5,
affattes således:
»5)
Lodsning, når skibene
anvendes i og omkring havne.«
5.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes som nr. 6:
»6)
Bugsering m.v. Dette
gælder dog ikke i tilfælde, hvor skibet udfører bugser- og
bjærgningsaktiviteter
til søs i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i
drift. Det er en betingelse, at skibet er registreret i en stat, der er
medlem
af EU eller EØS. Ved anvendelsen af 2. pkt. fordeles ventetid forholdsmæssig
mellem den tid, der er medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs,
og
den tid, der er anvendt til andre aktiviteter. Bugseringsaktiviteter m.v.,
der
udføres i eller omkring havne eller som består i at bistå fartøjer med egen
fremdrift med at lægge til i havn, anses ikke for at være foregået til søs.«
Nr. 6-10 bliver herefter nr. 7-11.
6.
Efter § 21 indsættes:
»Kapitel II
Operatørselskaber
§ 21
a.
Selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 6, som udøver virksomhed
som
operatørselskab som nævnt i stk. 2, kan vælge at opgøre deres
skattepligtige indkomst af operatørvirksomheden efter denne lov. Det samme
gælder selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra a, og som driver virksomhed som operatørselskab, når disse
er hjemmehørende i en EU-medlemsstat. Det er en betingelse, for anvendelsen
af
reglerne i 1. og 2. pkt., at operatørselskabet fra ejeren af skibet har
overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt alle forpligtelser og
ansvar
ifølge ISM-koden. § 2 finder tilsvarende anvendelse. §§ 3-4 finder
tilsvarende anvendelse, når et operatørselskab er koncernforbundet med et
andet
operatørselskab eller med et rederi.
Stk. 2.
Indkomst
omfattes af tonnageskatteordningen, når den kan henføres til erhvervsmæssig
virksomhed med administration af besætning og teknisk ledelse af skibe, der
anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov. Det er en
betingelse,
at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene
strategisk
og forretningsmæssigt drives fra en EU-medlemsstat. Det er endvidere en
betingelse, at operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår fastholder
eller forøger den procentdel af den af operatørselskabet opererede
bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
Ved
opgørelsen af, om betingelsen i 3. pkt. er opfyldt, tages udgangspunkt i den
procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes
til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som på det tidspunkt,
hvor
operatørselskabet bliver omfattet af tonnageskatteordningen, er registreret i
en stat, der er medlem af EU eller EØS. 3. pkt. finder ikke anvendelse,
såfremt
– set under et for alle operatørselskaber omfattet af denne lov - den
procentdel af den opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil
kunne omfattes af denne lov, og som er registreret i en stat, der er medlem
af
EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående
indkomstår. 3. pkt. finder heller ikke anvendelse, såfremt i gennemsnit over
indkomståret mindst 60 pct. af den af operatørselskabet opererede
bruttotonnage,
der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, er registreret
i
en stat, der er medlem af EU eller EØS. § 6 a, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse. Hvis et operatørselskab ikke opfylder betingelsen i
3.
pkt., jf. dog 5. og 6. pkt., finder § 6 b tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Operatørselskabets øvrige
indkomst, herunder også med relation til drift af skibe, opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler og udgør sammen med indkomsten efter
stk. 2 selskabets samlede skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
§§ 9,
12-17 og 19-20 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel III«.
7.
Overskriften før § 22 »
Kontrolbestemmelser
«
ændres til: »
Kontrolbestemmelser, ikrafttræden
m.v.
«
8.
I
§ 22, stk. 1,
indsættes som 2. og 3.
pkt.:
»Rederiet skal ligeledes hvert år vedlægge oplysning om, i hvilket
omfang den af rederiet i årets løb ejede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af denne lov, har været registreret i en stat,
der er medlem af EU eller EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS, jf.
§ 6
a. Rederiet skal endvidere det første år, hvor reglerne i § 6 a kan
finde
anvendelse, vedlægge oplysning om den procentdel af den af rederiet ejede
bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov,
som på basisdatoen, jf. § 6 a, stk. 1, 2.-4. pkt., var registreret
i
en stat, der er medlem af EU eller EØS.«
9.
§ 22, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2
.
Ved udlejning af skibe, jf.
§ 6, stk. 2, er det en betingelse for anvendelse af
tonnageskatteordningen,
at lejeren ifølge lejekontrakten alene må anvende skibet til formål, som vil
kunne omfattes af denne lov, og at selskabets generalforsamlingsvalgte
revisor
årligt afgiver erklæring om, at betingelserne i § 6, stk. 2, 1.
pkt.,
er opfyldt.«
10.
I
§ 22
indsættes som stk. 3 og 4:
»
Stk. 3
.
For operatørselskaber er det en
betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, jf. § 21 a, at
ejeren
eller lejeren af skibet ifølge operatørkontrakten alene må anvende skibet til
formål, som vil kunne omfattes af denne lov. Det er endvidere en betingelse,
at
det fremgår af operatørkontrakten, fra hvilken stat skibet strategisk og
forretningsmæssigt drives, og i hvilken stat skibet er registreret.
Stk. 4.
Et
operatørselskab, der anvender tonnageskatteloven, skal hvert år i sit
skattemæssige årsregnskab, jf. skattekontrollovens § 3, vedlægge en
skriftlig erklæring fra selskabets generalforsamlingsvalgte revisor om, at
betingelserne
i § 3, stk. 1 og 2, er opfyldt. Operatørselskabet skal ligeledes
hvert år vedlægge oplysning om, i hvilket omfang den af selskabet i årets løb
opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af
denne lov, har været registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS,
henholdsvis uden for EU eller EØS, jf. § 21 a, stk. 2, 3. pkt., jf.
5. og 6. pkt. Operatørselskabet skal endvidere det første år, hvor reglerne i
§ 21 a kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om den procentdel af den
af selskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes af denne lov, og som på basisdatoen, jf. § 21 a, stk. 2,
4.
pkt., var registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.«
§ 2
Stk. 1.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte, at loven skal have virkning fra 1. juli 2005,
jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte, at tonnageskattelovens § 22,
stk. 1,
2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, skal finde anvendelse
fra
og med indkomståret 2004.
Stk. 4.
Et rederi,
der har valgt tonnagebeskatning, kan uanset bestemmelsen i
tonnageskattelovens
§ 2, stk. 2, 1. pkt., ændre sit valg og fravælge tonnagebeskatning
fra og med indkomståret 2005. Fravalget skal træffes senest ved rettidig
indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2005.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål
Formålet med lovforslaget, der er en uændret
genfremsættelse af lovforslag nr. L 163, folketingsåret 2004-5 (1. samling),
er
at tilpasse reglerne i tonnageskatteloven til de nye retningslinier for
statsstøtte til søtransportsektoren, som EU-Kommissionen udsendte i januar
2004, og som medlemsstaterne skal gennemføre inden udgangen af juni 2005.
Lovforslaget skal i denne forbindelse ses i sammenhæng med det forslag om
beskatning
af søfolk, som regeringen har fremsat samtidig hermed.
2. EU’s retningslinier for statsstøtte til
søtransportsektoren
2.1.
Meddelelse
C(2004)43 fra Kommissionen – EU-retningslinjer for statsstøtte til
søtransportsektoren (EFT C 13 af 17. januar 2004, s.3) er optrykt som bilag 1
til dette lovforslag. De nye retningslinier afløser et sæt retningslinier fra
1997.
Retningslinierne er ikke juridisk bindende for medlemsstaterne
på samme måde som forordninger og direktiver. Med meddelelsens egne ord, så
tager den sigte på at fastlægge de parametre, inden for hvilke statsstøtte
til
transportsektoren vil blive godkendt af Kommissionen efter de
fællesskabsretlige
regler og procedurer for statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87,
stk. 3, litra c, og/eller artikel 86, stk. 2. Retningslinierne har
således
formelt set mest karakter af en tilkendegivelse fra Kommissionen til
medlemsstaterne om, hvordan man vil håndtere ansøgninger om godkendelse af
statsstøtteforanstaltninger på søtransportområdet.
Realiteten er imidlertid, at Kommissionen til enhver tid af
egen drift kan tage eksisterende statsstøtteordninger op til genovervejelse
–
også selv om de allerede er godkendt. Hvis en medlemsstat ikke foretager de
tilpasninger, som de nye retningslinier måtte give anledning til, har
Kommissionen mulighed for i sidste ende at gennemtvinge sådanne ændringer. Da
ulovlig statsstøtte skal tilbagebetales af modtageren, kan noget sådant få
meget alvorlige konsekvenser for de virksomheder, der måtte blive mødt med et
sådant krav. Den pågældende medlemsstat vil ikke i en sådan situation kunne
gå
ind og kompensere modtagerne af ulovlig statsstøtte, idet en sådan
kompensation
i sig selv vil være ulovlig statsstøtte.
Regeringen er ganske enig med Kommissionen i ønsket om, at
der tilvejebringes størst mulig gennemsigtighed og »fair play«
medlemsstaterne
imellem på dette vigtige område. I de nye statsstøtteretningslinier opfordrer
Kommissionen medlemsstaterne til at tilkendegive, at man vil søge de
nødvendige
tilpasninger gennemført senest ved udgangen af juni 2005. Danmark har sammen
med andre medlemsstater efterkommet denne opfordring.
Det forhold, at en statsstøtteordning skønnes at holde sig
inden for rammerne af Kommissionens retningslinier, fritager ikke den
pågældende medlemsstat for at notificere ordningen og indhente Kommissionens
godkendelse efter de almindelige regler for godkendelse af
statsstøtteordninger. De ændringer, som er omhandlet i dette lovforslag skal
således godkendes af Kommissionen, før de kan træde i kraft.
2.2.
Retningslinierne gælder for tjenesteydelse inden for søtransport, som disse
er
defineret i forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. december 1986 om anvendelse
af
princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport mellem
medlemsstaterne og tredjelande og forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december
1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden
for
søtransport i medlemsstaterne (carbotagesejlads), d.v.s. »søtransport af gods
og passagerer«. De gælder også i bestemte tilfælde for bugsering og
opmudrings-/sandsugningsaktiviteter.
Med de nye retningslinier indføres
–
krav om at en del
af skibene skal være registreret i en EU-medlemsstat, jf. afsnit 2.2.1.,
–
regler om
skibsadministrationsselskaber, jf. afsnit 2.2.2.
–
nye regler om
bugserbåde, jf. afsnit 2.2.3. og
–
nye regler om
opmudrings-/ og sandsugningsfartøjer, jf. afsnit 2.2.4.
2.2.1. Kravet om registrering i en EU-medlemsstat
Det fremgår af retningslinierne vedrørende den
skattemæssige behandling af rederier, at formålet med statsstøtte som led i
den
fælles søtransportpolitik er at øge Fællesskabets flådes konkurrenceevne på
verdensskibsfartsmarkedet. Skattelempelser bør derfor som regel være knyttet
til registrering i en EU-medlemsstat. De kan imidlertid også rent
undtagelsesvist godkendes, når de vedrører hele flåden, der drives af et
rederi, som er hjemmehørende og selskabsskattepligtigt i en medlemsstats
område, forudsat at det påvises, at den strategiske og kommercielle
administration
af alle de berørte fartøjer faktisk udføres fra den pågældende stats område,
og
at aktiviteterne bidrager væsentligt til den økonomiske aktivitet og
beskæftigelsen i Fællesskabet.
Før der undtagelsesvis ydes støtte (eller før den
godkendes) til flåder, hvis fartøjer føres under andre flag, bør
medlemsstaten
sikre sig, at modtagerrederierne forpligter sig til at forøge, eller i det
mindste
bevare den tonnageandel, der føres (førtes) under en af medlemsstaternes flag
på det tidspunkt, hvor meddelelsen om retningslinierne får virkning. Hvis en
virksomhed har bestemmende indflydelse over rederivirksomheder i den
betydning,
der anvendes i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF om konsoliderede
regnskaber,
artikel 1, gælder de ovennævnte tonnagebestemmelser for moderselskabet og
datterselskaber taget under ét på et konsolideret grundlag. Opfylder en
virksomhed (eller en gruppe) ikke dette krav, bør den pågældende medlemsstat
ikke indrømme yderligere skattelettelser for andre fartøjer, registreret uden
for Fællesskabet, der drives af denne virksomhed, medmindre den andel af den
samlede tonnage, der er for skibe, der fører fællesskabsflag, og for hvilken
der indrømmes skattelettelser i denne medlemsstat, ikke er faldet i
gennemsnit
i løbet af det foregående skatteår.
Kravet til EU-tonnageandel, jf. ovenfor, gælder ikke for
virksomheder, der driver mindst 60 pct. af deres tonnage under
fællesskabsflag.
2.2.2. Skibsadministrationsselskaber
Ifølge retningslinierne er rederier med hjemsted i
Fællesskabet den naturlige målgruppe for denne beskatningsordning, men
skibsadministrationsselskaber (der i dansk ret omtales som
»operatørselskaber«)
med hjemsted i EU kan også være berettigede i medfør af de samme
bestemmelser.
Skibsadministrationsselskaber er retlige enheder, der yder forskellige former
for tjenester til rederier såsom teknisk tilsyn, ansættelse og uddannelse af
besætningsmedlemmer, besætningsadministration og drift af fartøjer. I nogle
tilfælde står skibsadministratorerne for både skibenes tekniske ledelse og
administrationen
af deres besætninger. I så fald optræder de som klassiske »rederier« for så
vidt angår de berørte transaktioner. I lighed med hvad der gælder for
skibsfartserhvervene, er der også inden for denne sektor en stærk og stigende
konkurrence på internationalt plan. Derfor forekommer det formålstjenligt, at
udvide muligheden for at indrømme skattelempelser til denne kategori af
skibsadministrationsselskaber.
Skibsadministrationsselskaber er kun berettiget til støtte
for de skibe, for hvilke de har fået overladt både administrationen af
besætningen og den tekniske ledelse. For at være berettiget til
skattelettelser
skal skibsadministratorerne fra ejeren have overladt det fulde ansvar for
skibets
drift samt alle forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden (ISM-koden er den
internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening
vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) ved resolution A741
(18)). Hvis de leverer andre specialiserede tjenesteydelser, herunder også
med
relation til drift af fartøjer, skal det sikres, at der føres adskilte
regnskaber for disse aktiviteter, da de ikke berettiger til skattelettelser.
De
ovenfor i afsnit 2.2.1. beskrevne krav vedrørende andel af skibe, der sejler
under medlemsstaters flag, gælder også for skibsadministrationsselskaber.
2.2.3. Bugserbåde
Retningslinierne gælder kun for søtransport. Kommissionen
kan dog acceptere, at bugsering på havet af skibe, olieplatforme o.s.v.
falder
ind under denne definition.
»Bugsering« omfattes kun af retningslinierne, hvis over 50
pct. af de bugseringsaktiviteter, der faktisk udføres af en slæbebåd i et
givet
år, udgøres af »søtransport«. Ventetid kan forholdsmæssigt lægges til den del
af slæbebådens samlede aktivitet, der består af »søtransport«. Det
understreges
i retningslinierne, at bugseringsaktiviteter, der udføres bl.a. i havne,
eller
som består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i en havn,
ikke anses for »søtransport« i henhold til retningslinierne. Undtagelse fra
kravet om flagtilknytning er ikke mulig i forbindelse med bugsering. Det vil
sige, at kun bugseringsfartøjer, der er registreret i en medlemsstat, kan
være
omfattet af beskatningsordningerne for virksomheder (f.eks. tonnageskat).
2.2.4. Opmudrings-/sandsugningsfartøjer
Ifølge retningslinierne er »opmudring/sandsugning«
principielt ikke berettiget til søtransportstøtte. Beskatningsordningerne for
virksomheder (f.eks. tonnageskat) kan kun anvendes for
opmudrings-/sandsugningsfartøjer,
hvis aktiviteter udgør »søtransport« – d.v.s. transport på havet af
opgravede
materialer – for over 50 pct. af deres årlige driftstids vedkommende og
kun for
sådanne transportaktiviteter. (De fartøjer, der benyttes af disse
virksomheder,
opgraver også materialer, som de bagefter transporterer. Opgravning eller
opmudring som sådan berettiger ikke til statsstøtte til søtransport.) Kun
opmudrings-/sandsugningsfartøjer, der er registreret i en medlemsstat, kan
komme i betragtning. I sådanne tilfælde kræves der adskilte regnskaber for
søtransportaktiviteterne.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Kravet om registrering i en EU-medlemsstat
Ifølge tonnageskattelovens § 6 opgøres skattepligtig
indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af
passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med
1)
skibe ejet af
rederiet (på visse betingelser, hvis skibet er udlejet),
2)
skibe, som lejes
uden besætning (bareboat-charter), og
3)
skibe, som lejes
med besætning (time-charter),
efter reglerne i §§ 9-15 (der
omhandler opgørelse af den skattepligtige indkomst under
tonnageskatteordningen).
Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover,
og
at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark.
Tonnageordningen indeholder i sin nuværende udformning ikke
noget krav om, at skibene skal være registreret i en EU-medlemsstat.
Det foreslås, at der, jf. de nye retningslinier for
statsstøtte til søtransportsektoren, der er omtalt i afsnit 2.2.1., stilles
krav om, at en del af skibene skal være registreret i en EU-medlemsstat.
Efter
forslaget sidestilles registrering i en EØS-medlemsstat med registrering i en
EU-medlemsstat.
Efter
forslaget
er det en betingelse, at rederiet i
gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den
bruttotonnage, som rederiet ejer, der er registreret i en stat, der er medlem
af EU eller EØS.
Ved opgørelsen af om denne betingelse er opfyldt, tages
udgangspunkt i den procentdel af bruttotonnagen,
–
som rederiet ejer,
–
der anvendes til
formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og
–
som den 12. januar
2005 er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
Bruttotonnage, der ejes af rederiet, men som anvendes til
formål, der ikke kan omfattes af tonnageskatteloven, indgår således ikke ved
opgørelsen.
Ligeledes indgår bruttotonnage, som lejes af rederiet, hvad
enten der er tale om bareboat-charter eller time-charter, ikke ved
opgørelsen.
Rederier, der var omfattet af tonnageskatteordningen den
17. januar 2004, da meddelelsen om de nye EU-retningslinier for statsstøtte
til
søtransportsektoren fik virkning, kan vælge i stedet at tage udgangspunkt i
den
tilsvarende procentdel af bruttotonnagen den 17. januar 2004.
For rederier, der på et senere tidspunkt end den 12. januar
2005 bliver omfattet af tonnageskatteordningen, tages udgangspunkt i den
tilsvarende procentdel af bruttotonnagen på det tidspunkt, hvor rederiet
bliver
omfattet af tonnageskatteordningen.
Efter
forslaget
finder bestemmelsen om, at det er en
betingelse, at rederiet i gennemsnit over indkomståret fastholder eller
forøger
den procentdel af den bruttotonnage, som rederiet ejer, der er registreret i
en
stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke anvendelse,
–
såfremt - set under
et for alle rederier omfattet af tonnageskatteloven – den procentdel af
den
ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af
tonnageskatteloven,
og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er
faldet
i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår, eller
–
såfremt i
gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af den af rederiet ejede
bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af
tonnageskatteloven, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
For rederier, der efter bestemmelsen i tonnageskattelovens
§ 3, stk. 1, skal træffe samme valg for så vidt angår anvendelsen
af
tonnageskatteordningen gælder de nævnte tonnagebestemmelser for de
koncernforbundne
rederier under et på et konsolideret grundlag.
Det bemærkes i den forbindelse, at »bestemmende
indflydelse« i den betydning, der anvendes i § 1 i Rådets syvende
direktiv
af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (83/349/EØF) (EFT 1983 L 193/1,
EFT 1989 L 395/36, EFT 1990 L 257/57 og 60, EFT 2001 L 283/28 og EUT 2003 L
178/16) i vidt omfang svarer til »bestemmende indflydelse« i den betydning,
der
anvendes i tonnageskattelovens § 3, stk. 1, jf. ligningslovens
§ 2, stk. 2. For ikke at skulle anvende »bestemmende indflydelse« i
to forskellige betydninger inden for samme lov, foreslås, at »bestemmende
indflydelse« i den allerede anvendte betydning også anvendes på dette område.
Hvis et rederi i gennemsnit over et indkomstår ikke
opfylder betingelsen om at fastholde eller forøge den procentdel af den af
rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af
EU
eller EØS, beskattes indkomst fra den – set i forhold til udgangspunktet
for
opgørelsen – yderligere andel af den af rederiet ejede bruttotonnage,
der anvendes
til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er
registreret
uden for EU eller EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.
Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen
beregnes efter det princip, der er anvendt i tonnageskattelovens § 7,
stk. 1. Det vil sige som den andel af den samlede bruttoindtjening før
afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens
almindelige regler (af den af rederiet ejede bruttotonnage, der efter sin
anvendelse vil kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer til
forholdet
mellem på den ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den anden
side hele den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som
vil
kunne omfattes af tonnageskatteloven.
3.2. Bugserbåde
Tonnageskatteloven indeholder i § 8 regler om, at
indkomst fra visse former for virksomhed ikke kan være omfattet af
tonnageskatteordningen. Dette gælder bl.a. bugsering, lodsning m.v., når
skibene anvendes i og omkring havne. Det vil sige, at bugsering, lodsning
m.v.,
når skibene anvendes til søs kan være omfattet af tonnageskatteordningen.
Det foreslås, at reglerne vedrørende bugsering m.v. ændres
i overensstemmelse med de nye retningslinier for statsstøtte til
søtransportsektoren,
der er omtalt i afsnit 2.2.3.
Efter
forslaget
skal indkomst fra bugsering m.v. som
hovedregel ikke være omfattet af tonnageskatteordningen.
Indkomst fra bugsering m.v. kan dog være omfattet af
tonnageskatteordningen i tilfælde, hvor skibet udfører bugser- og
bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50 pct. af den tid, som skibet i løbet
af et indkomstår er i drift. Ventetid fordeles forholdsmæssigt mellem den
tid,
der er medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs, og den tid, der
er
anvendt til andre aktiviteter. Bugseringsaktiviteter m.v., der udføres i
eller
omkring havne eller som består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at
lægge til i havn, anses ikke for at være foregået til søs. Det vil sige, at
tid, der medgår til bugseringsaktiviteter m.v., der udføres i eller omkring
havne
eller som består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i
havn, ved afgørelsen af, hvorvidt skibet udfører bugser- og bjergningsopgaver
til søs i mindst 50 pct. af den tid skibet i løbet af et indkomstår er i
drift,
anses for anvendt til andre aktiviteter.
Tid, der medgår til sejlads mellem to opgaver, vil i
praksis blive anset for medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs.
Efter forslaget er det en ufravigelig betingelse, at skibet
er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
3.3. Sandsugere
Efter de gældende regler i tonnageskattelovens § 8 kan
indkomst fra sandsugere ikke være omfattet af tonnageskatteordningen.
Sandsugere har ikke hidtil kunnet omfattes af
statsstøtteforanstaltninger. Med de nye retningslinier for statsstøtte til
søtransportsektoren, jf. afsnit 2.2.4., kan sandsugere være omfattet af
statsstøtteforanstaltninger, men kun inden for snævre begrænsninger.
Det kunne overvejes at lade sandsugerne blive omfattet af tonnageskatteloven
i det omfang, de nye retningslinier tillader dette, men dette ville ikke være
til nogen fordel for sandsugerrederierne. Det skyldes, at en sådan sandsuger
ville blive anvendt til såvel tonnagebeskattet virksomhed som til andre
formål.
Hermed ville det ikke længere være muligt at foretage afskrivninger på
sandsugeren – heller ikke på den del der anvendes til formål, der falder
uden
for tonnageskatteordningen.
Lovforslaget
indeholder derfor ikke forslag om
ændring af de gældende regler for så vidt angår sandsugere.
3.4. Operatørselskaber
Operatørselskaber (i retningslinierne omtalt som
skibsadministrationsselskaber) kan med de gældende regler ikke være omfattet
af
tonnageskatteordningen.
Med de nye retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren,
jf. afsnit 2.2.2., kan operatørselskaber omfattes af
statsstøtteforanstaltninger
på linie med rederier.
Operatørselskaber varetager alene den tekniske drift af et
skib – herunder evt. bemandingen – men ikke den kommercielle drift
– indgåelse
af fragtaftaler m.v. Der kan f.eks. være tale om, at et rederi indgår aftale
med et operatørselskab om varetagelse af opgaver i forbindelse med den
tekniske
drift og vedligeholdelse af et skib. Operatørselskabets virksomhed kan
således
ikke sidestilles med rederivirksomhed med bareboat-chartrede skibe.
Operatørselskaber er velkendte i de nye EU-medlemsstater i
Middelhavsregionen – Cypern og Malta. Derimod findes der efter det
foreliggende
endnu ikke egentlige operatørselskaber i Danmark, d.v.s. selskaber, der
driver
denne form for virksomhed som selvstændigt forretningsområde.
Det er efter regeringens opfattelse vanskeligt at begrunde,
at et eventuelt kommende operatørselskab i Danmark ikke skulle kunne drive
virksomhed på samme vilkår som konkurrenter i Middelhavslandene, når det
efter
EU-reglerne er muligt.
Det
foreslås
derfor, at der indføres regler i tonnageskatteloven
om operatørselskaber, der er parallelle med de regler, der foreslås for
rederier.
Efter forslaget kan danske selskaber, der udøver virksomhed
som operatørselskab, vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af
operatørvirksomheden efter tonnageskatteloven. Det samme gælder
operatørselskaber
hjemmehørende i andre EU-medlemsstater, der er skattepligtige til Danmark af
indtægt i et fast driftssted her i landet. Ordningen vil også kunne anvendes
af
udenlandske operatørselskaber, der bliver hjemmehørende i Danmark ved
flytning
af ledelsens sæde hertil.
Det er en betingelse, at operatørselskabet fra ejeren af
skibet har overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt alle
forpligtelser
og ansvar ifølge ISM-koden (ISM-koden er den internationale kode for sikker
skibsdrift og forebyggelse af forurening vedtaget af Den Internationale
Søfartsorganisation (IMO) ved resolution A741 (18)).
Det foreslås, at reglerne i § 2 om valg eller fravalg
af tonnageskatteordningen skal finde tilsvarende anvendelse. Det foreslås
endvidere, at reglerne i §§ 3 og 4 om koncernforbundne rederier skal
finde
tilsvarende anvendelse, når et operatørselskab er koncernforbundet med et
andet
operatørselskab eller et rederi.
Efter forslaget omfattes selskabets indkomst af
tonnageskatteordningen, når den kan henføres til erhvervsmæssig virksomhed
med
administration af besætningen og teknisk ledelse af skibe, der udfører
transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer,
lodsning,
når skibene anvendes uden for havne, eller bugsering m.v. som nævnt i de
foreslåede nye regler om bugsering.
Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20
t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra en
EU-medlemsstat.
Det er endvidere en betingelse, at operatørselskabet i
gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den
af
operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der
er
medlem af EU eller EØS. Ved opgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt,
tages udgangspunkt i den procentdel af den af operatørselskabet opererede
bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af
tonnageskatteloven,
og som på det tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af
tonnageskatteordningen, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller
EØS.
Betingelsen om, at operatørselskabet i gennemsnit over et
indkomstår skal fastholde eller forøge den procentdel den af
operatørselskabet
opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU
eller EØS, finder ikke anvendelse,
–
såfremt – set under
et for alle operatørselskaber omfattet af tonnageskatteloven - den procentdel
af den opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes
af tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU
eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår,
eller
–
såfremt i gennemsnit
over indkomståret mindst 60 pct. af den af operatørselskabet opererede
bruttotonnage,
der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
For operatørselskaber, der skal træffe samme valg for så
vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen, gælder de nævnte
tonnagebestemmelser for moderselskabet og datterselskaber under et på et
konsolideret grundlag.
Hvis et operatørselskab i gennemsnit over et indkomstår
ikke opfylder betingelsen om at fastholde eller forøge den procentdel af den
af
operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der
er
medlem af EU eller EØS, beskattes indkomst fra den – set i forhold til
udgangspunktet for opgørelsen – yderligere andel af den af
operatørselskabet
opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af
tonnageskatteloven, og som er registreret uden for EU eller EØS, efter
skattelovgivningens almindelige regler.
Indkomsten fra den yderligere andel af bruttotonnagen
beregnes som den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og
finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler (af
den
af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der efter sin anvendelse vil
kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer til forholdet mellem på den
ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den anden side hele den
af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som
vil
kunne omfattes af tonnageskatteloven.
Selskabets øvrige indkomst, herunder også i relation til
drift af skibe, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler og udgør
sammen med indkomsten omfattet af tonnageskattereglerne selskabets
skattepligtige
indkomst.
Det foreslås, at reglerne i tonnageskattelovens §§ 9,
12-17 og 19-20 om opgørelse af indkomst under tonnageskatteordningen og om
beskatning af avancer og genvundne afskrivninger, der gælder for rederier,
skal
finde tilsvarende anvendelse for operatørselskaber.
Det vil bl.a. sige, at den tonnagebeskattede indkomst, jf.
ovenfor, ligesom for rederiernes vedkommende opgøres på grundlag af skibenes
nettotonnage, jf. tonnageskattelovens § 15.
Den skattepligtige indkomst udgør for hvert skib følgende
grundbeløb pr. 100 nettoton (NT) pr. påbegyndt døgn, uanset om skibet er i
drift eller ej:
1)
Til og med 1.000 NT
– 7 kr. pr. 100 NT
2)
Fra og med 1.001 NT
til og med 10.000 NT – 5 kr. pr. 100 NT
3)
Fra og med 10.001
NT til og med 25.000 NT – 3 kr. pr. 100 NT
4)
Mere end 25.000 NT
– 2 kr. pr. 100 NT.
Der kan ved opgørelsen af den tonnagebeskattede indkomst
ikke foretages fradrag for skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, som
helt eller delvis er omfattet af tonnageskatteordningen. Der kan heller ikke
foretages fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for udgifter,
der vedrører den tonnagebeskattede indkomst.
3.5. Kontrolbestemmelser
I forbindelse med tilpasningen af tonnageskatteloven til de
nye retningslinier for statsstøtte på søtransportområdet foreslås ændringer
af
de gældende kontrolbestemmelser vedrørende rederierne. Endvidere foreslås nye
kontrolbestemmelser vedrørende operatørselskaber.
Endelig foreslås en ændring af kontrolbestemmelserne
vedrørende udlejede skibe, der ikke har sammenhæng med gennemførelsen af de
nye
retningslinier for statsstøtte på søtransportområdet.
Efter den gældende bestemmelse i tonnageskattelovens
§ 22, stk. 2, er det ved udlejning af skibe er en betingelse for
anvendelse af tonnageskatteordningen, at udlejeren i lejeaftalen til brug for
skattemyndighederne betinger sig en årlig erklæring fra lejeren om at
betingelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt. er opfyldt.
Skatteministeriet har i afgørelsen SKM2003.251.DEP (der er
offentliggjort på Told- og Skattestyrelsens hjemmeside under »afgørelser«) på
baggrund af en henvendelse fra Rederiforeningen om vanskeligheder med at få
lejeren til at afgive den nævnte erklæring accepteret en alternativ
procedure,
der indebærer en erklæring fra lejeren om, at han har overholdt betingelserne
i
den indgåede lejeaftale/certeparti, og en erklæring fra rederens revisor om,
at
skibet har overholdt tonnageskatteloven.
Det har imidlertid vist sig, at det også kan være
vanskeligt at få lejeren til at afgive erklæring om, at han har overholdt
betingelserne i lejeaftalen, Rederiforeningen har derfor anmodet
Skatteministeriet om at overveje en løsning, der ikke involverer lejeren.
Det foreslås på baggrund heraf at ændre bestemmelsen i
tonnageskattelovens § 22, stk. 2, således at det ved udlejning af
skibe er en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, at lejeren
ifølge lejekontrakten alene må anvende skibet til formål, som vil kunne
omfattes af tonnageskatteloven, og at selskabets generalforsamlingsvalgte
revisor årligt afgiver erklæring om, at betingelserne i § 6,
stk. 2,
1. pkt., er opfyldt.
3.6. Overgangsbestemmelse
Betingelserne om, at en del af skibene skal være
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller for så vidt angår
bugserbåde, at alle skibe skal være registreret i en stat, der er medlem af
EU
eller EØS, kan indebære, at et rederi, der har valgt tonnagebeskatning, ikke
længere er interesseret i at anvende tonnageskatteordningen eller ikke
længere
kan anvende ordningen.
Efter
forslaget
skal et rederi kunne ændre sit valg
og fravælge tonnagebeskatning fra og med indkomståret 2005.
4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Samlet set skønnes de provenumæssige konsekvenser af
lovforslaget at være begrænsede. Kravet om uændret eller stigende
tonnageandel
under EU- eller EØS-flag trækker i retning af et merprovenu, navnlig på
længere
sigt, og ligeledes trækker den foreslåede begrænsning af bugser- og
bjærgningsfartøjers
anvendelse af ordningen i retning af et merprovenu. Forslaget om, at
operatørselskaber kan anvende ordningen, har ikke provenumæssige
konsekvenser,
da muligheden for anvendelse af ordningen må anses for en betingelse for at
sådanne selskaber etableres i Danmark. Der er ikke holdepunkter for at
kvantificere
merprovenuet.
5. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i
ToldSkat
svarende til et årsværk til etablering af en intern database løsning. Den
løbende drift forventes at udgøre under to årsværk.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Med en gennemførelse af forslaget skabes der primært større
sikkerhed for rederierne for, at tonnageskatteordningen fortsat er i
overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, hvilket giver rederierne
bedre
muligheder for at disponere på langt sigt.
Begrænsningen af bugser- og bjærgningsfartøjers anvendelse
af ordningen, vil eventuelt kunne være til ulempe for rederier med sådanne
fartøjer.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Loven vurderes at medføre små løbende byrder for de
rederier, der ikke opfylder kravet om, at mindst 60 pct. af den
bruttotonnage,
som rederiet ejer, og som kan anvendes til formål, der vil kunne omfattes af
tonnageskatteloven, er registreret inden for EU eller EØS. Rederierne skal
hvert tredje år godtgøre over for staten, at alle betingelser for undtagelse
fra at være under fællesskabsflag er blevet opfyldt i det pågældende tidsrum.
Samtidig skal det godtgøres, at kravet til tonnageandel er blevet opfyldt for
den omhandlede flådes vedkommende, og at hvert enkelt fartøj i denne flåde
overholder relevante internationale standarder.
Loven vurderes samtidig at medføre små løbende lettelser
både for udlejer og lejer af skibe, der er omfattet af
tonnageskatteordningen.
Det er ikke længere en betingelse, at udlejer betinger sig en årlig erklæring
fra lejeren. Derimod er det et krav, at det fremgår af lejekontrakten, at
skibet kun må anvendes til aktiviteter omfattet af tonnageskatteloven, og at
rederiets revisor årligt afgiver erklæring om, at betingelserne er opfyldt.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at
forslaget
indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der
berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor
ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget tilpasses reglerne i tonnageskatteloven
til de nye retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren, som
EU-Kommissionen udsendte i januar 2004 (EFT C 13 af 17. januar 2004, s. 3),
og
som medlemsstaterne skal gennemføre inden udgangen af juni 2005.
Lovforslag nr. L 163, folketingsåret 2004-5 (1. samling) er
i forbindelse med fremsættelsen notificeret for Europa-Kommissionen med
henblik
på afgørelse af, hvorvidt de foreslåede ændringer er i overensstemmelse med
EF-traktatens regler om statsstøtte.
Loven vil først træde i kraft, når Europa-Kommissionens
godkendelse foreligger.
11. Høring
Følgende organisationer m.v. er bedt om deres eventuelle
bemærkninger:
Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening,
Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rederiforeningen af 1895, Advokatrådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen
Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Amtsrådsforeningen,
Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Søfartsstyrelsen og Told- og
Skattestyrelsen.
I bilag 2 refereres og kommenteres modtagne bemærkninger,
som ikke (udelukkende) er af lovteknisk art.
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Samlet set skønnes de provenumæssige
konsekvenser af lovforslaget at være begrænsede. Kravet om uændret eller
stigende
tonnageandel under EU- eller EØS-flag trækker i retning af et merprovenu,
navnlig på længere sigt, og ligeledes trækker den foreslåede begrænsning af
bugser- og bjærgningsfartøjer anvendelse af ordningen i retning af et
merprovenu.
Forslaget om, at operatørselskaber kan anvende ordningen, har ikke
provenumæssige
konsekvenser, da muligheden for anvendelse af ordningen må anses for en
betingelse
for at sådanne selskaber etableres i Danmark. Der er ikke holdepunkter for at
kvantificere merprovenuet.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Lovforslaget skønnes at
medføre engangsudgifter i
ToldSkat
svarende
til et årsværk til etablering af en intern database løsning. Den løbende
drift forventes at udgøre under to årsværk.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Med en gennemførelse af
forslaget skabes der primært større sikkerhed for rederierne for, at
tonnageskatteordningen fortsat er i overensstemmelse med EU’s
statsstøtteregler,
hvilket giver rederierne bedre muligheder for at disponere på langt sigt.
Begrænsningen af bugser- og
bjærgningsfartøjers anvendelse af ordningen, vil eventuelt kunne være til
ulempe for rederier med sådanne fartøjer.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Loven vurderes at medføre små
løbende byrder for de rederier, der ikke opfylder kravet om, at mindst 60
pct. af den bruttotonnage, som rederiet ejer, og som kan anvendes til formål,
der vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, er registreret inden for EU
eller EØS.
Loven vurderes samtidig at
medføre små løbende lettelser både for udlejer og lejer af skibe, der er
omfattet af tonnageskatteordningen.
Forslaget har været sendt til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med
henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at
det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges
et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget tilpasses
reglerne i tonnageskatteloven til de nye retningslinier for statsstøtte til
søtransportsektoren, som EU-Kommissionen udsendte i januar 2004 (EFT C 13 af
17. januar 2004, s. 3), og som medlemsstaterne skal gennemføre inden udgangen
af juni 2005. Lovforslaget er i forbindelse med fremsættelsen notificeret for
Europa-Kommissionen med henblik på afgørelse af, hvorvidt de foreslåede
ændringer er i overensstemmelse med EF-traktatens regler om statsstøtte.
Loven vil først træde i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse
foreligger.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (6 og 7)
Indledningsvis bemærkes, at det beror på en fejl, når
overskriften før § 1 »Lovens anvendelsesområde« mangler i
lovbekendtgørelse
nr. 831 af 2. august 2004. Fejlen er berigtiget i et rettelsesblad til
Lovtidende.
I forbindelse med forslaget om, at operatørselskaber skal
kunne være omfattet af tonnageskatteloven,
foreslås
loven rent
redaktionelt delt op i »Kapitel I«, »Rederier« (§§ 1-21), »Kapitel II«,
»Operatørselskaber« (§ 21 a) og »Kapitel III«, »Kontrolbestemmelser,
ikrafttræden m.v.« (§§ 22-24).
Til nr. 2 og 3
Ifølge de gældende regler i tonnageskattelovens § 6,
stk. 1, opgøres skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig
virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem
forskellige destinationer med
1)
skibe ejet af
rederiet (på visse betingelser, hvis skibet er udlejet),
2)
skibe, som lejes
uden besætning (bareboat-charter), og
3)
skibe, som lejes
med besætning (time-charter),
efter reglerne i §§ 9-15 (der
omhandler opgørelse af den skattepligtige indkomst under
tonnageskatteordningen).
Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover,
og
at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark. For så vidt
angår begrebet »strategisk og forretningsmæssig drift« henvises til
bemærkningerne til tonnageskattelovens § 6 (L 92 – folketingsåret
2001-02
(2. samling), afsnit 2.2).
Efter
forslaget
indsættes et nyt 3. pkt. i § 6
og nye §§ 6 a og 6 b til implementeringen af kravet om registrering i en
EU-medlemsstat, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1. og 3.1.
Efter det nye
3. pkt.
i § 6 er det (ud over
betingelserne i 2. pkt.) endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen
i
§ 6 a, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, er opfyldt.
Ifølge
§ 6 a, stk. 1, 1. pkt., er det en betingelse, at rederiet
i gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af
den
bruttotonnage, som rederiet ejer, der er registreret i en stat, der er medlem
af EU eller EØS.
Ved opgørelsen af om denne betingelse er opfyldt, tages
ifølge
stk. 1, 2. pkt.,
udgangspunkt i den procentdel af bruttotonnagen,
–
som rederiet ejer,
–
der anvendes til
formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og
–
som den 12. januar
2005 er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
Bruttotonnage, der ejes af rederiet, men som anvendes til
formål, der ikke kan omfattes af tonnageskatteloven, indgår således ikke ved
opgørelsen.
Ligeledes indgår bruttotonnage, som lejes af rederiet, hvad
enten der er tale om bareboat- charter eller time-charter, ikke ved
opgørelsen.
Rederier, der var omfattet af tonnageskatteordningen den
17. januar 2004, da meddelelsen om de nye EU-retningslinier for statsstøtte
til
søtransportsektoren fik virkning, kan iflg.
stk. 1, 3. pkt.,
vælge i stedet at tage
udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen den 17. januar
2004.
For rederier, der på et senere tidspunkt end den 12. januar
2005 bliver omfattet af tonnageskatteordningen, tages ifølge
stk. 1, 4.
pkt.,
udgangspunkt i den
tilsvarende procentdel af bruttotonnagen på det tidspunkt, hvor rederiet
bliver
omfattet af tonnageskatteordningen.
Ifølge
§ 6 a, stk. 2
,
finder bestemmelsen om, at det er
en betingelse, at rederiet i gennemsnit over indkomståret fastholder eller
forøger den procentdel af den bruttotonnage, som rederiet ejer, der er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke anvendelse,
såfremt
- set under et for alle rederier omfattet af tonnageskatteloven – den
procentdel af den ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes
af tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU
eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår.
Ifølge
§ 6 a,
stk. 3
,
finder
bestemmelsen om, at det er en betingelse, at rederiet i gennemsnit over
indkomståret
fastholder eller forøger den procentdel af den bruttotonnage, som rederiet
ejer, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, heller
ikke
anvendelse, såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af den af
rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes
af tonnageskatteloven, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller
EØS.
I
§ 6 a, stk. 4
,
bestemmes, at for rederier, der efter bestemmelsen i
tonnageskattelovens § 3, stk. 1, skal træffe samme valg for så vidt
angår anvendelsen af tonnageskatteordningen gælder de nævnte
tonnagebestemmelser
for de koncernforbundne rederier under et på et konsolideret grundlag.
I tonnageskattelovens § 3, stk. 1, fastsættes, at
når et rederi udøver bestemmende indflydelse, eller hvorover der udøves
bestemmende indflydelse af et andet rederi, eller når samme fysiske eller
juridiske personer udøver bestemmende indflydelse over flere rederier, skal
samtlige således koncernforbundne rederier – herunder udenlandske
sambeskattede
rederier, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 32 – træffe samme
valg
for så vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen. Dog kan rederier,
som
ikke er sambeskattede, undlade at træffe samme valg, når de ikke har fælles
ledelse eller driftsorganisation, og de ikke driver virksomhed inden for
beslægtede forretningsområder. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab
eller rådighed over stemmerettigheder som omhandlet i ligningslovens
§ 2,
stk. 2.
Efter ligningslovens § 2, stk. 2, er selskaber
koncernforbundne, når samme fysiske eller juridiske personkreds råder over
mere
end 50 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne i de
pågældende selskaber.
I
§ 6 b
bestemmes, at hvis et rederi i
gennemsnit over et indkomstår ikke opfylder betingelsen om at fastholde eller
forøge den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er
registreret
i en stat, der er medlem af EU eller EØS, beskattes indkomst fra den –
set i
forhold til udgangspunktet for opgørelsen, jf. § 6 a, stk. 1, 2.-4.
pkt., – yderligere andel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der
anvendes
til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er
registreret
uden for EU eller EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.
Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen
beregnes efter det princip, der er anvendt i tonnageskattelovens § 7,
stk. 1. Det vil sige som den andel af den samlede bruttoindtjening før
afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens
almindelige regler (af den af rederiet ejede bruttotonnage, der efter sin
anvendelse vil kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer til
forholdet
mellem på den ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den anden
side hele den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som
vil
kunne omfattes af tonnageskatteloven.
Eksempel 1:
Et rederi ejer den 12. januar 2005 en samlet bruttotonnage
på 1.000 t, der er omfattet af tonnageskatteordningen. Af bruttotonnagen er
65
pct. eller 650 t registreret i en EU-medlemsstat og 35 pct. eller 350 t er
registreret
uden for EU.
I 2006 ejer rederiet i gennemsnit over året en samlet
bruttotonnage på 1.200 t, der efter anvendelsen vil kunne være omfattet af
tonnageskatteordningen.
Hvis i gennemsnit over året 60 pct. eller 720 t er
registreret i en EU-medlemsstat og 40 pct. eller 480 t er registreret uden
for
EU, opfylder rederiet betingelsen i § 6 a, stk. 3, for ikke at
anvende § 6 a, stk. 1, 1. pkt., (60 pct.-kravet). Det vil sige, at
tonnageskatteordningen vil kunne anvendes på den samlede bruttotonnage på
1.200
t, selv om betingelsen i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., om at fastholde
den
procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en
stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er opfyldt.
Hvis i gennemsnit over året 55 pct. eller 660 t er
registreret i en EU-medlemsstat og 45 pct. eller 540 t er registreret uden
for
EU, opfylder rederiet ikke betingelsen i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., om
at fastholde den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og heller 60
pct.-kravet
i § 6 a, stk. 3.
Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen, der
er registret uden for EU set i forhold til de maksimalt tilladte 40 pct.,
d.v.s. 45 pct. – 40 pct. eller 5 pct. skal herefter beskattes efter
skattelovgivningens
almindelige regler.
Indtægten heraf beregnes i eksemplet som 5 pct. af den
samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster vedrørende
den
af rederiet ejede bruttotonnage, der vil kunne omfattes af
tonnageskatteordningen.
Eksempel 2:
Et rederi ejer den 12. januar 2005 en samlet bruttotonnage
på 1.000 t, der er omfattet af tonnageskatteordningen. Af bruttotonnagen er
50
pct. eller 500 t registreret i en EU-medlemsstat og 50 pct. eller 500 t er
registreret
uden for EU.
I 2006 ejer rederiet i gennemsnit over året en samlet
bruttotonnage på 1.200 t, der anvendes til formål, som vil kunne være
omfattet
af tonnageskatteordningen.
Hvis i gennemsnit over året 50 pct. eller 600 t er
registreret i en EU-medlemsstat og 50 pct. eller 600 t er registreret uden
for
EU, opfylder rederiet betingelsen i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., om at
fastholde den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Det vil sige, at
tonnageskatteordningen vil kunne anvendes på den samlede bruttotonnage på
1.200
t.
Hvis i gennemsnit over året 45 pct. eller 540 t er
registreret i en EU-medlemsstat og 55 pct. eller 660 t er registreret uden
for
EU, opfylder rederiet ikke betingelsen i § 6 a, stk. 1, 1. pkt.,
om,
at fastholde den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen, der
er registret uden for EU set i forholdet til andelen den 12. januar 2005,
d.v.s. 55 pct. – 50 pct. eller 5 pct. skal herefter beskattes efter
skattelovgivningens almindelige regler.
Indtægten heraf beregnes i eksemplet som 5 pct. af den
samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster vedrørende
den
af rederiet ejede bruttotonnage, der vil kunne omfattes af
tonnageskatteordningen.
Til nr. 4 og 5
Ifølge den gældende affattelse af tonnageskattelovens
§ 8, stk. 1, nr. 5, kan indkomst fra bugsering, lodsning m.v. ikke
omfattes af tonnageskatteordningen, når skibene anvendes i og omkring havne.
Med forslagene under nr. 4 og 5 deles bestemmelsen.
Efter den under
nr. 4
foreslåede affattelse af
§ 8, stk. 1, nr. 5, omfatter bestemmelsen alene indkomst fra
lodsning.
Under
nr. 5
foreslås indsat en ny § 8,
stk. 1, nr. 6, der omhandler indkomst fra bugsering mv. For så vidt
angår
indholdet af denne bestemmelse henvises til de almindelige bemærkninger,
afsnit
3.2.
Til nr. 6
Det
foreslås
at indsætte et nyt afsnit indeholdende
en ny § 21 a om operatørselskaber. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.2. og 3.4.
Til stk. 1
Efter
forslaget
kan danske selskaber, der udøver virksomhed som operatørselskab vælge at
opgøre
deres skattepligtige indkomst af operatørvirksomheden efter
tonnageskatteloven.
Det samme gælder operatørselskaberselskaber hjemmehørende i andre
EU-medlemsstater,
der er skattepligtige til Danmark af indtægt i et fast driftssted her i
landet.
Ordningen vil også kunne anvendes af udenlandske operatørselskaber, der
bliver
hjemmehørende i Danmark ved flytning af ledelsens sæde hertil.
Det er en betingelse, at operatørselskabet fra ejeren af
skibet har overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt alle
forpligtelser
og ansvar ifølge ISM-koden. ISM-koden er den internationale kode for sikker
skibsdrift og forebyggelse af forurening vedtaget af Den Internationale
Søfartsorganisation
(IMO) ved resolution A741 (18). ISM-koden er gennemført i dansk ret ved
Søfartsstyrelsens Meddelelse B samt Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr.
2
af 29. marts 1999 om administration af Det Europæiske Fællesskabs Forordning
om
sikkerhedsledelse af ro-ro passagerfærger (d.v.s. Roll on-Roll of
passagerfærger - det typiske færgekoncept, hvor biler kører ind i den ene
ende/side og ud i den anden ende/side af færgen). Søfartsstyrelsens
Meddelelser
og tekniske forskrifter har status som bekendtgørelser.
Efter
forslaget
skal bestemmelserne i § 2 om
valg eller fravalg af tonnageskatteordningen finde tilsvarende anvendelse for
operatørselskaberne.
Det vil sige, at operatørselskaber, der opfylder
betingelserne for at kunne være omfattet af tonnageskatteloven, jf. § 21
a, stk. 1 og 2, kan vælge tonnagebeskatning fra og med det første
indkomstår, hvor betingelserne herfor er opfyldt. Valget skal træffes senest
ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor
tonnagebeskatning første gang vil kunne vælges.
Valg eller fravalg af tonnagebeskatning er bindende for
operatørselskabet for en periode på 10 år fra begyndelsen af det indkomstår,
hvori tonnagebeskatning første gang kan anvendes. Ved udløbet af denne
periode
kan tonnagebeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års-periode. Efter
udtræden af tonnageskatteordningen kan ordningen tidligst igen vælges efter
10
indkomstår med beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler.
Når tonnageskatteordningen anvendes, skal samtlige
aktiviteter, som opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, indgå i
tonnageskatteordningen. Dette indebærer bl.a., at hvis et selskab udøver
såvel
operatørvirksomhed som rederivirksomhed, og begge virksomheder opfylder
betingelserne
for tonnagebeskatning, skal tonnageskatteordningen vælges eller fravælges for
begge virksomheder.
Efter
forslaget
skal bestemmelserne i §§ 3 og 4
om koncernforbundne rederier finde tilsvarende anvendelse, når et
operatørselskab
er koncernforbundet med et andet operatørselskab eller et rederi. Der
henvises
til bemærkningerne til tonnageskattelovens §§ 3-4 (L 92, folketingsåret
2001-02 (2. samling)).
Til stk. 2, 3 og 4
Efter
forslaget
(jf. henvisningen i stk. 4 til
tonnageskattelovens § 9) skal operatørselskaber, som har indkomst
omfattet
af tonnageskatteordningen, og som samtidig har anden indkomst, opgøre
tonnagebeskattet indkomst og anden indkomst hver for sig.
Efter
forslaget
(jf. stk. 2) omfattes
selskabets indkomst af tonnageskatteordningen, når den kan henføres til
erhvervsmæssig
virksomhed med administration af besætningen og teknisk ledelse af skibe, der
udfører transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer,
lodsning, når skibene anvendes uden for havne, jf. § 8, stk. 1, nr.
5, modsætningsvis, eller bugsering m.v. som nævnt i § 8, stk. 1,
nr.
6, 2. pkt. (d.v.s. udfører bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs i mindst
50
pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift ).
Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20
t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra en
EU-medlemsstat.
Det er endvidere en betingelse, at operatørselskabet i
gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den
af
operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der
er
medlem af EU eller EØS. Ved opgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt,
tages udgangspunkt i den procentdel af den af operatørselskabet opererede
bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af
tonnageskatteloven, og som på det tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver
omfattet af tonnageskatteordningen, er registreret i en stat, der er medlem
af
EU eller EØS.
Betingelsen om, at operatørselskabet i gennemsnit over et
indkomstår skal fastholde eller forøge den procentdel den af
operatørselskabet
opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU
eller EØS, finder ikke anvendelse, såfremt – set under et for alle
operatørselskaber omfattet af tonnageskatteloven - den procentdel af den
opererede
bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af
tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU
eller
EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår.
Betingelsen om, at operatørselskabet i gennemsnit over et
indkomstår skal fastholde eller forøge den procentdel den af
operatørselskabet
opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU
eller EØS, finder heller ikke anvendelse, såfremt i gennemsnit over
indkomståret mindst 60 pct. af den af operatørselskabet opererede
bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af
tonnageskatteloven,
er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
Efter forslaget finder tonnageskattelovens § 6 a,
stk. 4, tilsvarende anvendelse.
Det vil sige, at for operatørselskaber, der skal træffe
samme valg for så vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen, gælder de
nævnte tonnagebestemmelser for de koncernforbundne operatørselskaber under et
på et konsolideret grundlag. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under
nr.
3.
Efter forslaget finder tonnageskattelovens § 6 b
tilsvarende anvendelse.
Det vil sige, at hvis et operatørselskab i gennemsnit over
et indkomstår ikke opfylder betingelsen om at fastholde eller forøge den
procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, beskattes indkomst fra
den – set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen – yderligere
andel af den
af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som
vil
kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret uden for EU eller
EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.
Indkomsten fra den yderligere andel af bruttotonnagen
beregnes som den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og
finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler (af
den
af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der efter sin anvendelse vil
kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer til forholdet mellem på den
ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den anden side hele den
af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som
vil
kunne omfattes af tonnageskatteloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under nr. 3,
herunder til eksemplerne til § 6 b.
Selskabets øvrige indkomst, herunder også indkomst i
relation til drift af skibe, skal (jf. stk. 3) opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler og udgør sammen med indkomsten
omfattet
af tonnageskattereglerne selskabets skattepligtige indkomst.
Efter
forslaget
(jf. stk. 4) finder reglerne i
tonnageskattelovens §§ 9, 12-17 og 19-20 om opgørelse af indkomst under
tonnageskatteordningen herunder fordeling af indkomst mellem
tonnagebeskatning
og beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler, og om beskatning
af
avancer og genvundne afskrivninger, der gælder for rederier, tilsvarende
anvendelse for operatørselskaber.
Til nr. 7
Der er tale om en redaktionel ændring, jf. bemærkningerne
til ændringen under nr. 1.
Til nr. 8
Efter de gældende regler i § 22, stk. 1, skal et
rederi, som anvender tonnageskatteordningen, hvert år i sit skattemæssige
årsregnskab, jf. skattekontrollovens § 3, vedlægge en skriftlig
erklæring
fra selskabets generalforsamlingsvalgte revisor om, at betingelserne i
§ 3, stk. 1 og 2, (om koncernforbundne selskabers pligt til at
træffe
samme valg vedrørende anvendelsen af tonnagebeskatningen) samt § 6,
stk. 2, 2. pkt., (om bareboat-chartrede skibes mulighed for at indgå i
tonnageskatteordningen) er opfyldt.
Efter forslaget skal rederiet til brug for kontrollen af,
om flagkravet i § 6 a er opfyldt, hvert år i sit skattemæssige
årsregnskab
vedlægge oplysning om, i hvilket omfang den af rederiet i årets løb ejede
bruttotonnage, der er anvendt til formål, som vil kunne omfattes af
tonnageskatteloven,
har været registreret henholdsvis inden for EU eller EØS og uden for EU eller
EØS.
Det er tanken, at oplysningerne skal afgives i skemaform.
Der skal skib for skib gives oplysning om, hvor stor en del
af året, skibet har været anvendt til formål, der er omfattet af
tonnageskatteloven, skibets bruttotonnage og hvor skibet har været
registreret
– i en stat, der er medlem af EU eller EØS eller uden for EU eller EØS
–
eventuelt både og, og i givet fald, i hvilken periode.
De rå oplysninger skal sammen med tilsvarende oplysninger
fra de andre rederier, der er omfattet af tonnageskatteloven, anvendes til
told- og skatteforvaltningens kontrol af, om betingelsen i § 6 a,
stk. 2, er opfyldt. Ifølge § 6 a, stk. 2, finder flagkravet i
stk. 1, ikke anvendelse, såfremt – set under ét for alle rederier
omfattet
af tonnageskatteloven – den procentdel af den ejede bruttotonnage, der
anvendes
til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er
registreret
i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet
af det forudgående indkomstår.
Der skal endvidere til told- og skatteforvaltningens
kontrol af, om betingelsen i § 6 a, stk. 3, er opfyldt eller, om
betingelsen
i § 6 a, stk. 1, er opfyldt, gives oplysning – på basis af de
rå
oplysninger – om hvor stor en del, i gennemsnit over indkomståret, af
den af
rederiet ejede bruttotonnage, der er anvendt til formål, som vil kunne
omfattes
af tonnageskatteloven, der har været registreret i en stat, der er medlem af
EU
eller EØS.
Efter forslaget skal rederiet det første år, hvor reglerne
i tonnageskattelovens § 6 a kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om
den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til
formål,
som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, som på basisdatoen var
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Basisdatoen er, jf.
§ 6 a, stk. 1, 2. pkt., den 12. januar 2005. Men rederier, der var
omfattet
af tonnageskatteloven den 17. januar 2004, kan vælge at anvende denne dato
som
basisdato, jf. § 6 a, stk. 1, 3. pkt. For rederier, der på et
senere
tidspunkt end 12. januar 2005 bliver omfattet af tonnageskatteloven, er
basisdatoen
det tidspunkt, hvor rederiet bliver omfattet af tonnageskatteordningen, jf.
§ 6
a, stk. 1, 4. pkt.
Til nr. 9
Ifølge § 6, stk. 2, 1. pkt., kan skibe, som ejes
af rederiet kun omfattes af tonnageskatteloven, når lejeren anvender skibet
til
formål, som ville kunne omfattes af loven, hvis skibet blev anvendt til samme
formål af udlejeren selv.
Efter de gældende regler i § 22, stk. 2, er det
ved udlejning af skibe, jf. § 6, stk. 2, en betingelse for
anvendelse
af tonnageskatteordningen, at udlejeren i lejeaftalen til brug for
skattemyndighederne
betinger sig en årlig erklæring fra lejeren om, at betingelserne i § 6,
stk. 2, 1. pkt., er opfyldt.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5. har
det vist sig vanskeligt at få en erklæring fra lejeren om dennes anvendelse
af
skibet.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen i § 22,
stk. 2, således, at det ved udlejning af skibe er en betingelse for
anvendelse
af tonnageskatteordningen, at lejeren ifølge lejekontrakten alene må anvende
skibet til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og at
selskabets generalforsamlingsvalgte revisor årligt afgiver en erklæring om,
at
betingelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt.
Det skal fremgå af lejekontrakten, at skibet kun må
anvendes til transport af passagerer eller gods mellem forskellige
destinationer, lodsning, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr.
5,
modsætningsvis, eller bugser- og bjærgningsopgaver som nævnt i den nye
affattelse af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 6.
Hvis lejeren ifølge lejekontrakten må anvende skibet til
andet, jf. listen i tonnageskattelovens § 8 over de aktiviteter, der
ikke
kan omfattes af tonnageskatteordningen, kan skibet ikke være omfattet af
tonnageskatteordningen.
Rederiets generalforsamlingsvalgte revisor skal årligt
attestere, at skibet rent faktisk har været anvendt til formål, som ville
kunne
omfattes af tonnageskatteloven, hvis skibet blev anvendt til samme formål af
rederiet selv. Hvis revisor ikke ser sig i stand til dette, kan skibet ikke
være
omfattet af tonnageskatteordningen.
Til nr. 10
I forbindelse med indførelsen af mulighed for, at
operatørselskaber kan anvende tonnageskatteordninger, jf. bemærkningerne til
den nye § 21 a under nr. 6, foreslås indsat nye stk. 3 og 4 i
tonnageskattelovens § 22.
Ifølge det foreslåede stk. 3 skal det være en
betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, at ejeren eller lejeren
af
skibet, jf. § 6, stk. 2, ifølge operatørkontrakten alene må anvende
skibet til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven. Det vil sige
til transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer,
lodsning, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 5,
modsætningsvis,
og bugser- og bjærgningsopgaver som nævnt i den nye affattelse af
tonnageskattelovens
§ 8, stk. 1, nr. 6.
Det skal endvidere fremgå af operatørkontrakten, fra
hvilken stat skibet strategisk og forretningsmæssigt drives, og i hvilken
stat
skibet er registreret.
Ifølge det foreslåede stk. 4, skal et operatørselskab,
der anvender tonnageskatteordningen, hvert år i sit skattemæssige årsregnskab
vedlægge en skriftlig erklæring fra selskabets generalforsamlingsvalgte
revisor
om, at betingelserne i § 3, stk. 1 og 2, er opfyldt. Bestemmelsen
svarer til den bestemmelse, der er fastsat i § 22, stk. 1, 1. pkt.,
for rederier.
Operatørselskabet skal endvidere hvert år vedlægge
oplysning om, i hvilket omfang den af selskabet i årets løb opererede
bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov,
har været registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, henholdsvis
uden for EU eller EØS, jf. § 21 a, stk. 2, 3. pkt., jf. 5. og 6.
pkt.
Bestemmelsen svarer til den bestemmelse, der er fastsat i § 22,
stk. 1, 2. pkt., for rederierne.
Operatørselskabet skal det første år, hvor reglerne i
§ 21 a kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om den procentdel af den
af selskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes af tonnageskatteloven, og som på basisdatoen var registreret i en
stat, der er medlem af EU eller EØS. Basisdatoen for operatørselskaber er det
tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af tonnageskatteordningen,
jf. § 21 a, stk. 2, 4. pkt.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet
for lovens ikrafttræden. Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at
lovforslaget
er notificeret for Europa-Kommissionen til godkendelse i henhold til
statsstøttereglerne.
Loven vil først blive sat i kraft, når Europa-Kommissionens
godkendelse foreligger.
Til stk. 2
Ifølge forslaget skal skatteministeren kunne fastsætte, at
loven skal have virkning fra 1. juli 2005, jf. dog stk. 3.
Til stk. 3
Ifølge forslaget til tonnageskattelovens § 6 a,
stk. 2, finder flagkravet i § 6 a, stk. 1, ikke anvendelse,
såfremt
– set under et for alle rederier omfattet af tonnageskatteloven –
den
procentdel af den ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat, der er
medlem
af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående
indkomstår.
For at denne bestemmelse kan finde anvendelse for
indkomståret 2005, er det nødvendigt at have kendskab til, i hvilket omfang
den
af rederiet i løbet af indkomståret 2004 ejede bruttotonnage, der anvendes
til
formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, har været registreret i
en stat, der er medlem af EU eller EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS.
Det foreslås derfor, at skatteministeren skal kunne
fastsætte, at tonnageskattelovens § 22, stk. 1, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 7, skal have virkning fra og med indkomståret 2004.
Til stk. 4
Betingelserne om at en del af skibene skal være registreret
i en stat, der er medlem af EU eller EØS, jf. tonnageskattelovens § 6,
stk. 1, 3. pkt., jf. § 6 a, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, eller at samtlige skibe skal være
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, jf. tonnageskattelovens
§ 8, stk. 1, nr. 6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5,
kan indebære, at et rederi, der har valgt tonnagebeskatning, ikke længere er
interesseret i at anvende tonnageskatteordningen eller ikke længere kan
anvende
tonnageskatteordningen.
Efter forslaget til § 2, stk. 3, kan et rederi
ændre sit valg og fravælge tonnagebeskatning fra og med indkomståret 2005.
Fravalget af tonnagebeskatning kan ske uanset bestemmelsen
i tonnageskattelovens § 2, stk. 2, 1. pkt., hvorefter valg eller
fravalg af tonnagebeskatning er bindende for rederiet i en periode på 10 år
regnet fra påbegyndelsen af det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første
gang
kan vælges.
Fravælges tonnagebeskatning fra og med indkomståret 2005,
er valget bindende i 10 år fra og med indkomståret 2005, jf.
tonnageskattelovens § 2, stk. 2, 3. pkt., der fastsætter, at efter
udtræden af tonnageskatteordningen kan ordningen tidligst igen vælges efter
10
indkomstår med beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler.
Fravalget skal træffes senest ved rettidig indgivelse af
selvangivelse for indkomståret 2005.
Bilag 1
(Meddelelse C
(2004)43
fra Kommissionen – EU-retningslinier for statsstøtte til
søtransportsektoren
(2004/C
13/03)
1. INDLEDNING
Hvidbogen »Den europæiske transportpolitik frem til
2010 — De svære valg« fremhæver betydningen af tjenesteydelser inden for
søtransport for Fællesskabets økonomi. 90 % af al handel mellem Fællesskabet
og
resten af verden transporteres ad søvejen. Nærskibsfarten skriver sig for 69
%
af den godsmængde, der befordres mellem medlemsstaterne (denne procentdel er
41 %, når indenrigsfarten inkluderes). EU's søtransport og de dertil knyttede
aktiviteter er og bliver blandt de største i verden.
Medlemsstaternes rederier administrerer endnu i dag
omkring en tredjedel af verdensflåden. Cyperns og Maltas
1)
tiltrædelse i
2004 vil yderligere øge EU's andel af skibsfarten, da disse to landes
skibsregistre for øjeblikket skriver sig for ca. 10 % af verdenstonnagen.
Siden 1970'erne har den europæiske flåde været udsat
for konkurrence fra skibe, der er registreret i tredjelande, som ikke lægger
så
stor vægt på at overholde de sociale og sikkerhedsmæssige regler, der gælder
på internationalt plan.
Den manglende konkurrenceevne hos skibe, der fører
fællesskabsflag blev erkendt ved udgangen af 1980'erne, og da der ikke
fandtes
harmoniserede europæiske foranstaltninger, vedtog flere medlemsstater
forskellige ordninger til støtte for søtransporten. De vedtagne strategier og
de tildelte budgetter til støtteforanstaltninger er meget forskellige fra
medlemsstat til medlemsstat og afspejler de pågældende staters indstilling
til
statsstøtte eller den betydning, som de tillægger den maritime sektor.
For at tilskynde til genregistrering af skibe har nogle
medlemsstater desuden lempet besætningsreglerne, bl.a. gennem oprettelse af
sekundære registre.
Sekundære registre omfatter for det første
»offshore-registre«, der tilhører territorier, som har større eller mindre
autonomi i forhold den pågældende medlemsstat, og for det andet
»internationale
registre«, som er direkte knyttet til den stat, der har oprettet dem.
Trods den indsats, der er gjort, vedbliver en stor del
af fællesskabsflåden at være registreret under tredjelandsflag. Dette
skyldes,
at registre i tredjelande, der anvender foranstaltninger, der indgår i en
åben
registreringspolitik — hvoraf nogle benævnes »bekvemmelighedsflag«
— til
stadighed har stået og fortsat står stærkere i konkurrencen med
EU-medlemsstaternes registre.
Støtte til skibsfarten siden 1989
På baggrund af forskellene mellem de støttesystemer,
som medlemsstaterne havde vedtaget til imødegåelse af den stigende
konkurrence
fra skibe, der ikke fører fællesskabsflag, fastlagde Kommissionen i 1989 sine
første retningslinjer på området for at sikre en vis konvergens mellem
medlemsstaternes tiltag. Denne metode viste sig dog at være ineffektiv, og
nedgangen i Fællesskabets flåder fortsatte. Retningslinjerne blev derfor
revideret,
hvilket førte til meddelelsen om de nye retningslinjer for statsstøtte til
søtransportsektoren i 1997.
2)
Den vigtigste udvikling inden for de seneste år vedrørende
støtteforanstaltninger fra medlemsstaterne til søtransport er den i Europa så
udbredte brug af systemer med standardsatser for tonnagebeskatning
(»tonnageafgift«). Tonnageafgift trådte på et meget tidligt tidspunkt i kraft
i
Grækenland og blev gradvis udvidet til Nederlandene (1996), Norge (1996),
Tyskland (1999), Det Forenede Kongerige (2000), Danmark, Spanien og Finland
(2002) og Irland (2002). Belgien og Frankrig besluttede også at indføre
systemet i 2002, mens den italienske regering overvejer muligheden.
Resultater af foranstaltninger, der er foreslået af
medlemsstaterne og godkendt af Kommissionen, i forhold til målsætningerne i
de
reviderede retningslinjer fra 1997
a)
Udvikling i flåden af skibe, der fører fællesskabsflag
(flådens konkurrenceevne)
Ifølge
medlemsstaternes svar på Kommissionens spørgeskema medio 2002 og ud fra de
seneste
statistiske oplysninger
3)
har
medlemsstater, som indførte støtteforanstaltninger, især i form af
skattelempelser, opnået genregistrering under nationalt flag af et betydelig
tonnagevolumen i alle registre tilsammen. I procent øgedes flåden, der er
optaget i medlemsstaternes registre således: antallet af skibe med 0,4 % i
gennemsnit på årsbasis, tonnage med 1,5 % og containerskibe med 12,4 %. Selv
om
antallet af enheder, der blev optaget i de første registre, praktisk taget
overalt faldt i løbet af perioden 1989-2001, kan tallene ses som en vending i
den tendens til udflagning, som var blevet konstateret indtil 1997.
I
løbet af den samme periode faldt medlemsstaternes registres andel i den
samlede tonnage i verden dog en lille smule. Skibsfarten verden over øgedes,
men væksten i den flåde, der drives fra Fællesskabet, men er registreret
under
tredjelandes flag, var hurtigere end, hvad der var tilfældet for den flåde,
der
blev registeret under medlemsstaternes flag.
b)
Beskæftigelsestendenser
Ifølge
de seneste skøn faldt antallet af søfolk om bord på skibe, der fører
fællesskabsflag, fra 188 000 i 1996 til ca. 180 000 i 2001.
4)
Det samlede antal
statsborgere i Fællesskabet, der er ansat om bord på skibe, som fører
EU-flag,
beløber sig for tiden til ca. 120 000, hvilket er 40 % mindre end i 1985,
mens
antallet statsborgere fra tredjelande, der er ansat om bord på
fællesskabsskibe
er steget fra 29 000 i 1983 til omkring 60 000 i dag. Når nedgangen i det
samlede antal af søfolk skal vurderes, må der tages hensyn til følgende
faktorer:
–
for det første har
produktiviteten pr. skib været stigende. Derfor er det blevet muligt at
transportere
den samme, eller en større mængde end tidligere med en mindre besætning
–
for det andet er
flåden, der fører fællesskabsflag, blevet fornyet i løbet af perioden
1997-2001. Gennemsnitsalderen for skibe faldt fra 22,9 år til 17,2 år. 35 %
af
den flåde, der var i drift den 1. januar 2001, var blevet bygget i perioden
1996-2000. På nye skibe med mere avanceret teknologi er der behov for bedre
uddannede, men mindre besætninger.
Der
er dog ikke desto mindre klare forskelle mellem medlemsstaterne, hvad angår
beskæftigesestallene for EU-søfolk. Men intet i disse tal viser, at der
skulle
være indtrådt en vending i den hidtidige tendens til, at flåden, der fører
EU-flag er mere og mere afhængig af søfolk fra tredjelande. Dette blev
allerede
understreget i Kommissionens meddelelse fra 2001 om uddannelse og tilgang af
søfarende.
5)
c)
Bidrag til den økonomiske aktivitet i sin helhed
De
maritime erhverv er uløseligt knyttet til søtransport. Denne tilknytning er
et
stærkt argument, der taler for positive foranstaltninger, der har til formål
at opretholde en flåde, der hviler på Fællesskabets skibsfart. Fordi
søtransport generelt indgår som et led i transportkæden og specielt i kæden
af
de maritime erhverv, har foranstaltninger, der sigter på at opretholde
EU-flådens konkurrenceevne også følger for investeringer på land inden for
søfart
srelaterede
erhverv
6)
og
for
søfart
ens bidrag til økonomien i Fællesskabet
som helhed og for beskæftigelsen i almindelighed.
Betydningen
af skibsfarten og hele det dertil knyttede maritime varierer i høj grad fra
land til land. Men omfanget af det europæiske maritime kompleks og dettes
direkte økonomiske indvirkning kan klart illustreres ved følgende tal: 1,550
millioner direkte ansatte, en omsætning på 160 mia. EUR i 1997 (ca. 2 % af
BNP
i Fællesskabet).
7)
Data for Danmark (3 % af BNP kan
tilskrives det maritime kompleks), Grækenland (2,3 %) og Nederlandene (2 %)
er
gode eksempler herpå.
I
denne sammenhæng er det derfor ikke uden betydning at notere sig, at den del
af
flåden, der drives af europæiske operatører etableret i Fællesskabet, er
forblevet på et niveau omkring 34 % af verdenstonnagen, som på sin side er
øget
med 10 % i den samme periode. I betragtning af den mobilitet, der hersker
inden
for de maritime erhverv, og de faciliteter, der tilbydes fra tredjelandes
side,
kan det konkluderes, at støtteforanstaltninger til fordel for søtransport kan
bidrage til at undgå en udbredt flytning af de tilknyttede erhverv.
Kort
sagt kan det bekræftes, at hvor der er vedtaget foranstaltninger i
overensstemmelse med retningslinjerne fra 1997, er den strukturelle
tilbagegang
for fællesskabsregistrene og fællesskabsflåden blevet standset, og de mål,
som
Kommissionen satte, er blevet nået, i det mindste delvis.
Andelen
af åbne registre udtrykt i verdenstonnage fortsatte dog med at stige i den
pågældende periode, nemlig fra 43 % i 1996 til 54 % i 2001, og intet peger
på,
at der vil indtræde en signifikant vending i tendensen til, at flåden har
gjort
og vedbliver med at gøre brug af søfolk fra tredjelande. Den kampagne, der er
indledt i de senere år, skal videreføres, men med et mere præcist sigte.
Foranstaltninger med henblik på at fremme brugen af fællesskabssøfolk skal
især
gøres til genstand for mere aktiv overvågning.
Resultaterne
af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, og som Kommissionen
har godkendt, bør undersøges systematisk.
Som
følge heraf, og selv om driftsstøtte i princippet skal være ekstraordinær,
midlertidig og degressiv, skønner Kommissionen, at det fortsat er berettiget
at
yde statsstøtte til den europæiske søtransportsektor, og at den
fremgangsmåde,
der lå til grund for retningslinjerne fra 1997, var rigtig. Denne meddelelse
er
derfor baseret på den samme tilgrundliggende fremgangsmåde.
2. ANVENDELSESOMRÅDET OG OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER FOR
DE REVIDEREDE RETNINGSLINJER FOR STATSSTØTTE
Denne meddelelse — der erstatter retningslinjerne fra
1997 — tager sigte på at fastlægge de parametre, inden for hvilke
statsstøtte
til søtransportsektoren vil blive godkendt af Kommissionen efter de
fællesskabsretlige regler og procedurer for statsstøtte i henhold til
traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og/eller artikel 86, stk. 2.
Støtteordninger bør ikke være til skade for andre
medlemsstaters økonomier, og det skal kunne påvises, at der ikke er fare for,
at de fordrejer konkurrencen mellem medlemsstaterne i et omfang, som er
uforeneligt med den fælles interesse. Statsstøtte skal altid være begrænset
til, hvad der er nødvendigt for at opfylde dens formål, og den skal ydes på
en
gennemskuelig måde. Den kumulative effekt af al støtte, der ydes af
offentlige
myndigheder (på nationalt, regionalt og lokalt plan), skal altid tages i
betragtning.
Nærværende retningslinjer gælder for tjenesteydelser
inden for søtransport, som disse er defineret i forordning (EØF) nr. 4055/86
8)
og
forordning (EØF) nr. 3577/92,
9)
dvs. »søtransport
af gods og passagerer«. De gælder også i bestemte tilfælde for bugsering og
opmudrings-/sandsugningsaktiviteter.
2.1. Anvendelsesområdet for de reviderede
retningslinjer for statsstøtte
Retningslinjerne vedrører al støtte til søtransport,
der ydes af medlemsstaterne eller ved hjælp af offentlige midler; herunder
økonomiske fordele af enhver art, som finansieres af de offentlige
myndigheder
(uanset om det er på nationalt, regionalt, amts- eller provinsplan eller på
lokalt plan). I denne sammenhæng kan »offentlige myndigheder« også være
offentlige virksomheder og statskontrollerede banker. Ordninger, hvor staten
garanterer lån eller anden finansiering, der ydes af kommercielle banker, kan
også falde ind under definitionen af støtte. Retningslinjerne skelner ikke
mellem
forskellige typer af støttemodtagere efter deres juridiske form (om de er
selskaber, partnerskaber eller privatpersoner) eller mellem offentlige og
private ejerforhold, og henvisninger til virksomheder skal anses for at
omfatte
alle andre juridiske personer.
Disse retningslinjer omfatter ikke støtte til skibsbygning
(i betydningen i Rådets forordning (EF) nr. 1540/98
10)
eller nogen efterfølgende lovgivning).
Investeringer i infrastruktur anses normalt ikke for at udgøre statsstøtte
efter traktatens artikel 87, stk. 1, hvis staten giver alle de berørte
operatører fri og lige adgang til infrastrukturen. Kommissionen kan
imidlertid
undersøge sådanne investeringer, såfremt de direkte eller indirekte kunne
være
til fordel for bestemte rederier. Endelig har Kommissionen fastsat princippet
om, at der ikke er tale om statsstøtte, når offentlige myndigheder foretager
indskud i en virksomhed på vilkår, som ville være acceptable for en privat
investor under almindelige markedsøkonomiske forhold.
2.2. Overordnede målsætninger for de reviderede retningslinjer
for statsstøtte
Kommissionen har understreget, at statsstøtten skal
være mere gennemskuelig, så ikke blot de nationale myndigheder i bredeste
forstand, men også virksomheder og privatpersoner kender deres rettigheder og
forpligtelser. Disse retningslinjer skal bidrage hertil og præcisere, hvilke
statsstøtteordninger der kan indføres for at støtte Fællesskabets
søfart
sinteresser
med det formål at:
–
gøre
en sikker, effektiv og miljøvenlig søtransport bedre,
–
fremme
indflagning eller genflagning i medlemsstaternes registre,
–
medvirke
til at underbygge det maritime kompleks i medlemsstaterne og fastholde
flådens
generelle konkurrenceevne på verdensmarkederne,
–
bevare
og forbedre den maritime knowhow og beskytte og fremme beskæftigelsen blandt
europæiske søfolk og
–
medvirke
til at fremme nye tjenester inden for nærskibsfart i overensstemmelse med
hvidbogen om Fællesskabets transportpolitik.
Der kan normalt ydes statsstøtte til skibe, der er
optaget i medlemsstaternes registre. I ekstraordinære tilfælde kan der ydes
statsstøtte til skibe, der er optaget i registrene under punkt 3 i bilaget,
forudsat at:
–
de
er i overensstemmelse med de internationale standarder og de EF-retlige
regler,
herunder om sikkerhed, miljøvenlighed og arbejdsforhold om bord,
–
de
drives fra Fællesskabet og
–
rederen
er etableret i Fællesskabet, og den pågældende medlemsstat godtgør, at
registeret bidrager direkte til de ovenfor nævnte formål.
Endvidere kan flagneutrale støtteforanstaltninger
godkendes i visse ekstraordinære tilfælde, hvor der klart kan påvises fordel
for Fællesskabet.
3. FISKALE OG SOCIALE FORANSTALTNINGER TIL FORBEDRING
AF KONKURRENCEEVNEN
3.1. Skattemæssig behandling af rederier
Mange tredjelande har oprettet omfattende
skibsregistre, som i nogle tilfælde understøttes af en effektiv international
serviceinfrastruktur, der tiltrækker rederierne med et skattemæssigt klima,
som er betydeligt mildere end i medlemsstaterne. Den lave beskatning har
betydet, at rederierne ikke alene har et incitament til udflagning, men også
til at overveje overflytning af hele virksomheden. Det bør fremhæves, at der
ikke i øjeblikket findes effektive internationale regler, som kan bremse
denne
skattemæssige konkurrence, og kun få administrative, retlige og tekniske
hindringer for at overflytte et fartøj fra en medlemsstats register. I denne
forbindelse ser den bedste vej frem ud til at bestå i at skabe betingelser,
som
tillader en mere rimelig konkurrence med bekvemmelighedsflagene.
Men spørgsmålet om skattemæssig konkurrence mellem medlemsstaterne
bør tages op. På nuværende tidspunkt er der ingen beviser for, at ordningerne
fordrejer konkurrencen inden for samhandelen mellem medlemsstaterne på en
måde,
der strider mod den fælles interesse. Rent faktisk ser der ud til at være
stigende sammenfald mellem medlemsstaternes initiativer med hensyn til støtte
til skibsfarten. Udflagning medlemsstaterne imellem er sjældent forekommende.
Skattemæssig konkurrence er primært et problem mellem medlemsstaterne og
tredjelande, idet rederiernes omkostningsbesparelser gennem
tredjelandsregistre
er betydelige sammenholdt med deres muligheder inden for Fællesskabet.
Derfor har mange medlemsstater truffet særlige
foranstaltninger for at forbedre det skattemæssige klima for skibsejerne,
herunder f.eks. hurtigere afskrivning på skibsinvesteringer og ret til
skattefrit at tilbageholde overskud fra salg af fartøjer i en årrække,
forudsat
at disse overskud geninvesteres i fartøjer.
Disse særlige skattelempelser for skibsfarten anses for
statsstøtte. Samtidig udgør den ordning, hvorefter den sædvanlige
selskabsbeskatning erstattes med en tonnageafgift, også statsstøtte. En
tonnageafgift indebærer, at rederen betaler en afgift, som er direkte knyttet
til den udnyttede tonnage. Tonnageafgiften opkræves uafhængigt af
virksomhedens
faktiske overskud eller underskud.
Det er blevet påvist, at sådanne foranstaltninger
sikrer arbejdspladser af høj kvalitet i den maritime sektor på land, som
f.eks. skibsfartsadministration, og også inden for tilknyttede sektorer
(forsikring,
mæglervirksomhed og finansiering). I kraft af deres betydning for EU's
økonomi
og som støtte for de tidligere anførte målsætninger, kan disse former for
skattemæssige incitamenter generelt accepteres. Bevarelsen af
kvalitetsarbejdspladser
og stimulering af en konkurrencedygtig
søfart
ssektor
i en medlemsstat gennem skattebegunstigelser vil sammen med andre initiativer
vedrørende uddannelse og forbedring af sikkerheden fremme den europæiske
skibsfarts udvikling på verdensmarkedet.
Kommissionen er opmærksom på, at redernes indtægter i
dag ofte opnås gennem drift af skibe under forskellige flag, f.eks. ved
benyttelse af chartrede fartøjer under ikke-nationale flag eller ved brug af
partnerskibe inden for konsortier. Det erkendes ligeledes, at tilskyndelsen
til
en overflytning af administration og tilknyttede aktiviteter ville fortsætte,
hvis rederen opnåede en betydelig økonomisk fordel ved at opretholde
forskellige forretningssteder og adskilt bogføring for indtjeningen fra
EU-flagede fartøjer og andre indtægter. Det ville f.eks. være tilfældet, hvis
indtjeningen fra ikke-EU-flagede fartøjer i en medlemsstat var underkastet
fuld
selskabsskat eller underlagt en lav oversøisk skat, hvis det kunne påvises,
at
der var tale om oversøisk administration.
Formålet med statsstøtte som led i den fælles til
søtransportpolitik er at øge Fællesskabets flådes konkurrenceevne på
verdensskibsfartsmarkedet. Skattelempelser bør derfor som regel være knyttet
til et EU-flag. De kan imidlertid også rent undtagelsesvis godkendes, når de
vedrører hele flåden, der drives af et rederi, som er hjemmehørende og
selskabsskattepligtigt i en medlemsstats område, forudsat at det kan påvises,
at den strategiske og kommercielle administration af alle de berørte fartøjer
faktisk udføres fra den pågældende stats område, og at aktiviteterne bidrager
væsentligt til den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen i Fællesskabet. Den
pågældende medlemsstat skal fremlægge dokumentation for denne økonomiske
tilknytning i form af oplysninger om fartøjer, som ejes og drives under
fællesskabsregistre, om EU-statsborgere beskæftiget på fartøjerne og i
aktiviteter på land samt om investeringer i faste aktiver. Det må
understreges,
at støtten skal være nødvendig for at fremme hjemføring til Fællesskabet af
den
strategiske og kommercielle administration af samtlige berørte fartøjer, samt
at støttemodtagerne skal være selskabsskattepligtige inden for Fællesskabet.
Kommissionen vil desuden anmode om al tilgængelig dokumentation for, at alle
fartøjer, som drives af virksomheder, der nyder godt af sådanne
foranstaltninger,
overholder de relevante internationale standarder og EU-standarder for
sikkerhed, herunder dem, der vedrører arbejdsforholdene om bord.
Som anført i det foregående afsnit må det ikke glemmes,
at skattelettelser principielt skal være knyttet til en medlemsstats flag.
Før
der undtagelsesvis ydes støtte (eller før den godkendes) til flåder, hvis
fartøjer fører andre flag, bør medlemsstaten sikre sig, at modtagerrederierne
forpligter sig til at forøge, eller i det mindste bevare den tonnage, der
føres
(førtes) under en af medlemsstaternes flag på det tidspunkt, hvor nærværende
meddelelse får virkning. Hvis en virksomhed har bestemmende indflydelse over
rederivirksomheder i den betydning, der anvendes i Rådets syvende direktiv
83/349/EØF
11)
(artikel 1), gælder de
ovennævnte tonnagebestemmelser for moderselskabet og datterselskaber taget
under ét på et konsolideret grundlag. Opfylder en virksomhed (eller en
gruppe)
ikke dette krav, bør den pågældende medlemsstat ikke indrømme yderligere
skattelettelser
for andre fartøjer, registreret uden for Fællesskabet, der drives af denne
virksomhed, medmindre den andel af den samlede tonnage, der er for skibe, der
fører fællesskabsflag, og for hvilken der kan indrømmes skattelettelser i
denne medlemsstat, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det foregående
skatteår. Medlemsstaten skal meddele anvendelsen af den ovennævnte undtagelse
til Kommissionen. Det krav til EU-tonnageandel, der er fastlagt i dette
afsnit,
gælder ikke for virksomheder, der driver mindst 60 % af deres tonnage under
et
fælleskabsflag.
I alle tilfælde, hvor beskatningsordninger er blevet
godkendt på det ovenfor beskrevne undtagelsesvise grundlag, skal de
begunstigede,
for at de pågældende medlemsstater hvert tredje år kan udarbejde den rapport,
der kræves i kapitel 12 (»Afsluttende bemærkninger«), godtgøre over for
medlemsstaterne,
at alle betingelser for undtagelse fra flagtilknytningen er blevet opfyldt i
det pågældende tidsrum. Det skal desuden godtgøres, at kravet til
tonnageandel
i det foregående afsnit er blevet opfyldt for den omfattede flådes
vedkommende,
og at hvert enkelt fartøj i denne flåde overholder de relevante
internationale
standarder og EU-standarder, herunder standarderne for sikkerhed,
miljøvenlighed og arbejdsforhold om bord. Hvis de begunstigede ikke kan
godtgøre dette, kan de ikke fortsat være omfattet af beskatningsordningen.
Det er også vigtigt at præcisere, at rederier med
hjemsted i Fællesskabet ganske vist er den naturlige målgruppe for denne
beskatningsordning, men skibsadministrationsselskaber med hjemsted i EU kan
også være berettigede i medfør af de samme bestemmelser.
Skibsadministrationsselskaber er retlige enheder, der yder forskellige former
for tjenester til rederier, såsom teknisk tilsyn, ansættelse og uddannelse af
besætningsmedlemmer, besætningsadministration og drift af fartøjer. I nogle
tilfælde
står skibsadministratorerne for både skibenes tekniske ledelse og
administrationen af deres besætninger. I så fald optræder de som klassiske
»rederier«, for så vidt angår de berørte transporttransaktioner. I lighed med
hvad der gælder for skibsfartserhvervene, er der også inden for denne sektor
en
stærk og stigende konkurrence på internationalt plan. Derfor forekommer det
formålstjenligt at udvide muligheden for at indrømme skattelempelser til
denne
kategori af skibsadministrationsselskaber.
Skibsadministrationsselskaber er kun berettiget til
støtte for de skibe, for hvilke de har fået overladt både administrationen af
besætningen
og den tekniske ledelse. For at være berettiget til skattelettelser skal
skibsadministratorerne fra ejeren have overtaget det fulde ansvar for skibets
drift samt alle forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden.
12)
Hvis de leverer andre specialiserede
tjenesteydelser, herunder også med relation til drift af fartøjer, skal det
sikres, at der føres adskilte regnskaber for disse aktiviteter, da de ikke
berettiger til skattelettelser. De ovenfor beskrevne krav vedrørende andel af
skibe, der sejler under medlemsstaters flag, gælder også for
skibsadministrationsselskaber.
13)
Disse retningslinjer gælder kun for søtransport.
Kommissionen kan acceptere, at bugsering på havet af skibe, olieplatforme
osv.
falder ind under denne definition.
Kommissionen er dog blevet klar over, at
medlemsstaterne i visse tilfælde lader slæbebåde, der er konstrueret til
arbejdet på havet, være omfattet af støtte, også selv om de ikke eller
sjældent
er aktive på havet. Derfor er det hensigtsmæssigt, at der i disse
retningslinjer redegøres for den holdning, som Kommissionen har indtaget og
vil indtage til dette punkt.
»Bugsering« omfattes kun af retningslinjerne, hvis over
50 % af de bugseringsaktiviteter, der faktisk udføres af en slæbebåd i et
givet
år, udgøres af »søtransport«. Ventetid kan forholdsmæssigt lægges til den del
af slæbebådens samlede aktivitet, der består af »søtransport«. Det skal
understreges, at bugseringsaktiviteter, der udføres bl.a. i havne, eller som
består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i en havn,
ikke
anses for »søtransport« i henhold til denne meddelelse. Undtagelse fra
flagtilknytningen er ikke mulig i forbindelse med bugsering.
Tilsvarende i forbindelse med opmudring/sandsugning har
de erfaringer, der er indhøstet i løbet af de seneste år, vist, at der er
behov
for visse præciseringer.
»Opmudring/sandsugning« er principielt ikke berettiget
til søtransportstøtte. Beskatningsordningerne for virksomheder (f.eks.
tonnageafgift) kan kun anvendes for opmudrings-/sandsugningsfartøjer, hvis
aktiviteter udgør »søtransport« — dvs. transport på havet af opgravede
materialer — for over 50 % af deres årlige driftstids vedkommende og kun
for
sådanne transportaktiviteter. Kun opmudrings-/sandsugningsfartøjer, der er
registreret i en medlemsstat, kan komme i betragtning (undtagelse fra
flagtilknytningen er ikke mulig). I sådanne tilfælde kræves der adskilte
regnskaber for søtransportaktiviteterne.
14)
Endelig har den metode, hvorefter de anmeldte
tonnageafgiftssystemer bedømmes, hidtil bestået af følgende led: Redernes
formodede fortjeneste beregnes ved at anvende en antaget profitsats på deres
tonnage. På det beløb, der herved fremkommer, benyttes den nationale
selskabsskat.
Det beløb, som bliver resultatet, er den »tonnageafgift«, som skal betales.
De antagne profitsatser, medlemsstaterne opgiver, har
hidtil været homogene. Da satserne for selskabsskat imidlertid kan variere
betydeligt i Fællesskabet, kan den tonnageafgift, der skal betales for den
samme tonnage, være temmelig uensartet i de forskellige medlemsstater. For at
fastholde den nuværende balance vil Kommissionen kun godkende ordninger, der
beskatter den samme tonnage i rimelig overensstemmelse med de ordninger, som
allerede er blevet godkendt.
I samtlige tilfælde skal støttens gunstige virkning
fremme skibsfartens udvikling og beskæftigelsen inden for sektoren i
Fællesskabets
interesse. De ovennævnte skattemæssige fordele skal derfor begrænses til
skibsfartsaktiviteter. Deraf følger, at når et rederi har andre kommercielle
aktiviteter end skibsfart, skal regnskaberne, være gennemskuelige for at
forhindre en spillover-effekt til aktiviteter, der ikke vedrører skibsfart.
Denne fremgangsmåde vil kunne medvirke til at gøre fællesskabsskibsfarten
konkurrencedygtig med et skatteniveau, der svarer til niveauerne andre steder
i
verden, samtidig med at den fastholder en medlemsstats sædvanlige
skattesatser
for andre aktiviteter og aflønning af aktionærer og direktion.
3.2. Arbejdsrelaterede omkostninger
Som nævnt er søtransport en sektor, hvor der hersker en
skrap international konkurrence. Støtteforanstaltninger for den maritime
sektor bør derfor primært søge at reducere skattemæssige og andre
omkostninger
og byrder, som belaster fællesskabsredere og fællesskabssøfolk, og bringe dem
ned på niveauer, der svarer til normerne på verdensplan. Foranstaltningerne
bør
direkte stimulere udvikling af sektoren og beskæftigelsen, snarere end være
en
kilde til generel finansiel støtte.
I overensstemmelse med disse målsætninger bør følgende
foranstaltninger for personaleomkostninger tillades for Fællesskabets
skibsfart:
–
nedsatte
satser for socialsikringsbidrag for EU-søfolk, der beskæftiges om bord på
skibe, som er registreret i en medlemsstat,
–
nedsatte
indkomstskattesatser for EU-søfolk om bord på skibe, som er registreret i en
medlemsstat.
I dette punkt forstås ved EU-søfolk:
–
statsborgere
i Fællesskabet/EØS med hensyn til søfolk om bord på fartøjer (herunder
ro-ro-færger),
15)
som sejler i regelmæssig
passagersejlads mellem havne i Fællesskabet,
–
i
alle andre tilfælde, alle søfolk, som er underkastet beskatning og/eller
socialsikringsbidrag i en medlemsstat.
Efter retningslinjerne fra 1997 var sådanne nedsættelser
tilladt for alle søfolk, der arbejdede om bord på fartøjer registreret i en
medlemsstat, og som var underkastet beskatning eller socialsikringsbidrag i
en
medlemsstat. Siden er det dog blevet klart, at presset fra den internationale
konkurrence på EU-rederier er meget hårdt i forbindelse med international
godstransport, mens det er mindre i forbindelse med regelmæssig
passagertransport
inden for Fællesskabet. At øge den europæiske skibsfarts konkurrenceevne er
derfor et primært mål for støtten i det første tilfælde. At hindre
medlemsstaterne i at indrømme skattelettelser til alle søfolk ville i dette
tilfælde få meget negative virkninger på de europæiske rederiers
konkurrenceevne, og disse ville være tilbøjelige til at gribe til udflagning.
Samtidigt er det konstateret, at beskæftigelsen af europæiske borgere udgør
såvel i procent som i antal en signifikant andel inden for regelmæssig
passagertransport inden for Fællesskabet. Beskyttelse af beskæftigelsen inden
for Fællesskabet er derfor et primært mål for støtten i dette tilfælde. Af
nationale skattemæssige hensyn foretrækker nogle medlemsstater ikke at
anvende
nedsatte satser som ovenfor nævnt, men godtgør i stedet — helt eller
delvist —
rederne omkostningerne ved disse afgifter. Denne fremgangsmåde kan generelt
anses for at svare til ovennævnte system med nedsatte satser, forudsat at der
er en tydelig forbindelse til afgifterne, at der ikke er noget
overkompensationselement, og at systemet er gennemskueligt og umuligt at
misbruge.
For søtransportdelen af bugsering og
opmudrings-/sandsugningsaktiviteter (søtransport af opgravede materialer) kan
støtte til beskæftigelse af fællesskabssøfolk kun gives analogt med
bestemmelserne
i dette punkt, men kun hvis støtten angår fællesskabssøfolk, som arbejder om
bord på søgående, selvbevægelige slæbebåde og
opmudrings-/sandsugningsfartøjer,
der er registreret i en medlemsstat og udfører
søfart
saktiviteter
i mindst 50 % af deres driftstid.
16)
Endelig bør det påpeges, at beskæftigelsesstøtte omfattes
af gruppefritagelsen i Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12.
december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte
til beskæftigelse,
17)
som også gælder
for søtransportsektoren.
4. UDSKIFTNING AF BESÆTNINGEN
Støtte til besætningsudskiftning har tendens til at
nedbringe omkostningerne ved at beskæftige fællesskabssøfolk, især på
fartøjer,
som opererer i fjerne områder. Støtte, som er undergivet et loft (som fastsat
i kapitel 11) kan derfor ydes i form af betaling eller godtgørelse af
omkostningerne ved repatriering af fællesskabssøfolk om bord på skibe, der er
registreret i medlemsstaternes registre.
5. INVESTERINGSSTØTTE
Støtte til flådefornyelse er ikke almindeligt
forekommende inden for andre transportformer (såsom vejtransport og
luftfart).
Da støtten virker konkurrencefordrejende, har Kommissionen været
tilbageholdende
med at godkende sådanne ordninger, undtagen i tilfælde, hvor de indgår i en
omstruktureringsproces, som fører til en reduktion i den samlede flådes
kapacitet.
Investeringer skal være i overensstemmelse med
forordning (EF) nr. 1540/98 eller anden EU-lovgivning, som måtte erstatte
den.
I forbindelse med nærværende retningslinjer kan anden
investeringsstøtte dog, i overensstemmelse med målsætningerne for EU's
politik
for sikkerhed til søs, under visse særlige omstændigheder tillades for at
forbedre udstyr på fartøjer, der er registreret i medlemsstaternes registre,
eller for at fremme en sikker og ren skibsfart. Der kan derfor tillades
støtte,
der giver incitamenter til at opgradere EU-flagede skibe til standarder, som
er højere end de obligatoriske sikkerheds- og miljøstandarder i
internationale
konventioner, og om at foregribe godkendte højere standarder for derved at
øge
sikkerheds- og miljøkontrolforanstaltningerne. Sådan støtte skal være i
overensstemmelse med de gældende fællesskabsbestemmelser for skibsbygning.
Da skibsfart ifølge sagens natur er et meget mobilt
erhverv, kan regionalstøtte til skibsfartsvirksomheder i mindre begunstigede
regioner, som ofte ydes i form af investeringsstøtte til virksomheder, der
investerer i regionerne, kun godkendes, når det klart fremgår, at regionen
vil
nyde godt af fordelene over en rimelig tidsperiode. Det vil for eksempel være
tilfældet, hvis investeringen vedrører opførelse af lagre til et bestemt
formål
eller erhvervelse af omladningsudstyr. Investeringsstøtte til rederier i
mindre
begunstigede regioner kan desuden kun tillades, når den er i overensstemmelse
med reglerne om regionalstøtte (se kapitel 6).
6. REGIONALSTØTTE PÅ GRUNDLAG AF ARTIKEL 87, STK. 3, LITRA
a) OG c)
I forbindelse med regionalstøtteordninger vil
Kommissionen anvende de generelle regler, der er fastsat i dens meddelelse om
regionalstøtte på nationalt plan eller fremtidige ændringer heraf.
7. UDDANNELSE
Det bør allerførst påpeges, at uddannelsesstøtte
omfattes af gruppefritagelsen i Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af
12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på
uddannelsesstøtte,
8)
18)
som
også gælder for søtransport.
Endvidere betragtes mange uddannelsesordninger for
søfolk, som modtager støtte fra det offentlige, ikke som statsstøtte, fordi
de
har generel karakter (hvad enten de er erhvervsrelaterede eller akademiske).
De er derfor ikke anmeldelsespligtige og skal ikke undersøges af
Kommissionen.
Hvis en ordning kan anses for at indeholde statsstøtte,
skal den anmeldes. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en særlig ordning
specielt drejer sig om uddannelse om bord, og uddannelsesinstitutionen,
kadetten, sømanden eller skibsrederen modtager økonomisk statsstøtte.
Kommissionen
stiller sig positivt til støtte, der uden forskelsbehandling gives til
uddannelse om bord på skibe, som er registreret i en medlemsstat. Uddannelse
om
bord på andre fartøjer kan undtagelsesvis få støtte, når dette kan begrundes
ud
fra objektive kriterier som manglende lærepladser på fartøjerne i
medlemsstatens skibsregister.
I det omfang, den finansielle støtte ydes til
uddannelse om bord, må praktikanten i princippet ikke være et aktivt medlem
af
besætningen, men skal være et ekstra medlem. Denne bestemmelse skal sikre, at
nettolønssubsidier ikke kan betales for søfolk, der udfører sædvanlige
besætningsaktiviteter.
Der kræves ligeledes en yderligere omfattende
forsknings- og udviklingsindsats, som fokuserer på kvalitet, produktivitet,
sikkerhed og miljøbeskyttelse, med henblik på at bevare og udvikle
Fællesskabets
ekspertise på
søfart
sområdet og fællesskabsskibsfartens
konkurrencefordel. Statsstøtte inden for de i traktaten fastsatte lofter kan
godkendes til sådanne projekter.
Støtte, hvis formål er at forbedre og vedligeholde
Fælleskabets officerers kvalifikationer, kan tildeles i hele deres karriere.
Støtten kan bestå i et bidrag til uddannelsesomkostningerne og/eller en
lønkompensation
til officeren i uddannelsesperioden. Ordningen skal imidlertid være udformet
sådan, at uddannelsesstøtten hverken direkte eller indirekte kan omdannes til
tilskud til officerernes løn.
Støtte til faglig omskoling af havfiskere, der ønsker
at arbejde som sømænd, kan også tillades.
8. OMSTRUKTURERINGSSTØTTE
Skønt Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte
til omstrukturering og redning af kriseramte virksomheder
19)
kun gælder for transportområdet i det omfang,
der tages hensyn til sektorens særlige karakter, vil Kommissionen anvende
disse
rammebestemmelser eller alle andre fællesskabsinstrumenter, der erstatter
dem,
i forbindelse med vurdering af omstruktureringsstøtte inden for den maritime
sektor.
9. FORSYNINGSPLIGT OG FORSYNINGSPLIGTKONTRAKTER
Inden for cabotagesejlads kan der pålægges
forsyningspligt eller indgås forsyningspligtkontrakter, for at få udført de
tjenester, som nævnes i artikel 4 i forordning (EØF) nr. 3577/92. Sådanne
tjenesteydelser
(forsyningspligt og forsyningspligtkontrakter) og den kompensation, der ydes
herfor, skal opfylde betingelserne i den pågældende bestemmelse og i
traktatens
regler og procedurer for statsstøtte i henhold til Domstolens fortolkning.
Kommissionen accepterer, at hvis en international
transportforbindelse er påkrævet til at opfylde absolut nødvendige behov for
offentlig transport, kan der pålægges forsyningspligt eller indgås en
forsyningspligtkontrakt, forudsat at al kompensation er underlagt de
ovennævnte
regler og procedurer i traktaten.
Kontraktperioden for forsyningspligtydelser skal være
rimelig og ikke for lang (normalt omkring seks år), da kontrakter for
betydeligt længere perioder indebærer en risiko for at skabe et (privat)
monopol.
10. STØTTE TIL NÆRSKIBSFART
Der findes ingen juridisk definition på »nærskibsfart«.
Men Kommissionens meddelelse om udviklingen af short sea shipping i Europa
20)
af 29. juni 1999 indeholder en arbejdsdefinition,
hvorefter nærskibsfart (= short sea shipping) betyder »transport af gods og
passagerer ad søvejen mellem havne i det geografiske område Europa eller
mellem
disse havne og havne beliggende i ikke-europæiske lande med kyststrækninger
langs indelukkede have ved Europas grænser«.
21)
I denne
meddelelse fremhævede Kommissionen denne transportforms rolle med henblik på
at
fremme bæredygtig og sikker mobilitet, styrke samhørigheden inden for
Fællesskabet og øge transporteffektiviteten som et led i en intermodal
fremgangsmåde. Kommissionen erkender også, at nærskibsfart bør fremmes på
alle
niveauer, det være sig på EU-plan, på nationalt eller regionalt plan.
Da støtten til denne form for nærskibsfart går ud på at
forbedre den intermodale transportkæde og fjerne trængsel fra vejene i
medlemsstaterne,
bør definitionen i meddelelsen fra 1999 i nærværende meddelelse begrænses til
transport mellem havne beliggende inden for medlemsstaternes område.
Kommissionen erkender, at oprettelse af
nærskibsfartsforbindelser kan være forbundet med store økonomiske
vanskeligheder,
som medlemsstaterne kan nære ønske om at mildne for at fremme sådanne
forbindelser.
Når dette er tilfældet, kan Kommissionen godkende denne
form for støtte, forudsat den er bestemt til rederier i betydningen i artikel
1
i forordning (EØF) nr. 4055/86, for så vidt angår skibe, der sejler under en
medlemsstats flag. Støtten skal anmeldes og opfylde følgende betingelser:
–
Støttens
varighed må ikke være over tre år, og den skal have til formål at finansiere
sejlads, som forbinder havne på medlemsstaternes område.
–
Sejladsen
skal muliggøre, at transport (fortrinsvis godstransport), som foretages ad
landevejen, helt eller delvis kan ske ad søvejen, uden omlægning af
søtransport
i strid med den fælles interesse.
–
Støttens
formål skal være iværksættelse af et detaljeret projekt, hvis miljøpåvirkning
er kendt, og som gælder en ny rute eller opgradering af tjenesteydelserne på
en
eksisterende rute og om nødvendigt omfatter flere redere, idet den samme rute
dog ikke kan være genstand for mere end ét finansieringsprojekt, og dette
ikke
kan fornys, forlænges eller gentages.
–
Støttens
formål skal være at dække den pågældende sejlads' driftsomkostninger
22)
med indtil 30 % eller at finansiere indkøb af
omladningsudstyr til den påtænkte rute med indtil 10 % af disse
investeringer.
–
Støtten
til projektets iværksættelse skal gives på grundlag af gennemskuelige
kriterier
uden forskelsbehandling over for skibsredere, der etableret i EU. Normalt
skal
støtten tage sigte på et projekt, som medlemsstatens myndigheder har udvalgt
ved hjælp af et offentligt udbud i overensstemmelse med de gældende
fællesskabsretlige regler.
–
Den
sejlads, projektet drejer sig om, skal være økonomisk rentabel efter den
berettigede støtteperiode.
–
Støtten
kan ikke sammenlægges med kompensation for sejladspligt (forsyningspligt
eller
forsyningspligtkontrakt).
11. LOFT
Som ovenfor anført støtter nogle medlemsstater deres
maritime sektor gennem skattelempelser, medens andre foretrækker at yde
direkte
tilskud, f.eks. i form af godtgørelse af søfolks indkomstskat. Som følge af
den
manglende harmonisering mellem medlemsstaternes skattesystemer bør de to
alternativer
fortsat være til rådighed. De to fremgangsmåder kan naturligvis kombineres i
visse tilfælde. Der er dog i så fald en risiko for, at støtten akkumuleres og
når op på et niveau, som er uforholdsmæssigt højt i forhold til formålene i
Fællesskabets fælles interesse, og kan føre til et støttekapløb mellem
medlemsstaterne.
Fritagelse af søfolkene for beskatning og
socialsikringsbidrag og nedsættelse af selskabsskatten på
skibsfartsaktiviteter
som beskrevet i punkt 3.1 (næstsidste afsnit) udgør det maksimalt tilladte
støtteniveau.
Andre støtteordninger vil på grund af faren for konkurrencefordrejning
sandsynligvis
ikke give større fordele. Skønt hver enkelt støtteordning, der anmeldes, vil
blive undersøgt ud fra dens egne meritter, er det derudover Kommissionens
opfattelse, at det samlede støttebeløb, som ydes efter kapitel 3-6, ikke må
overstige det samlede beløb for skatter og socialsikringsbidrag, der opkræves
fra skibsfartsaktiviteter og fra søfolk.
12. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Kommissionen vil fortsat overvåge søfartens
markedsbetingelser regelmæssigt og nøje. Skulle de ændre sig, og skulle
behovet for statsstøtte derfor blive mindre eller bortfalde, vil Kommissionen
i
tide træffe de nødvendige foranstaltninger.
Alle nye foranstaltningsforslag, som anmeldes til
Kommissionen, skal omfatte en tidsplan, som viser de kvantificerede
forventede
virkninger for hver af de enkelte målsætninger i punkt 2.2 i de næste seks
år.
Sådanne forslag skal navnlig angive det forventede makroøkonomiske udbytte af
det tilsvarende maritime kompleks foruden et overslag over antallet af
bevarede eller oprettede arbejdspladser.
For alle støtteordninger (eksisterende eller nye), som
omfattes af denne meddelelse, skal medlemsstaterne give Kommissionen en
vurdering af virkningerne i det sjette år af deres anvendelsesperiode.
Når en støtte er blevet godkendt og tildelt modtageren
efter undtagelsen fra flagtilknytningen i punkt 3.1, skal den pågældende
medlemsstat aflægge rapport til Kommissionen hvert tredje år fra det
tidspunkt,
hvor støtten blev indrømmet. I rapporten skal medlemsstaterne kvantificere
virkningerne og sammenligne resultaterne med de forventede virkninger.
Kravene
til rapportaflæggelse i overensstemmelse med denne meddelelse træder i kraft
på
tidspunktet for meddelelsens offentliggørelse.
Hvis det viser sig at være nødvendigt, f.eks. efter en
berettiget klage, skal den pågældende medlemsstat desuden godtgøre over for
Kommissionen, at støtten til den pågældende modtager efter en vedtaget
støtteordning, er strengt begrænset til sit formål og har givet de forventede
virkninger.
13. PASSENDE FORANSTALTNINGER
Nærværende retningslinjer finder anvendelse fra dagen
for deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. I henhold til
traktatens artikel 88, stk. 1, foreslår Kommissionen medlemsstaterne at ændre
deres eksisterende ordninger for statsstøtte, der er omfattet af disse
retningslinjer, således at de inden den 30. juni 2005 er i overensstemmelse
med
disse retningslinjer. Medlemsstaterne opfordres til skriftligt at bekræfte,
om
de accepterer disse forslag til passende foranstaltninger inden den 30. juni
2004.
Hvis en medlemsstat ikke inden den nævnte dato
skriftligt har bekræftet sin accept, vil Kommissionen gøre brug af artikel
19,
stk. 2, i forordning (EF) nr. 659/1999 og om nødvendigt indlede den
procedure,
der henvises til i den nævnte bestemmelse.
Disse ændrede retningslinjer vil blive taget op inden
syv år efter anvendelsesdatoen.
____________
Bilag
DEFINITION AF MEDLEMSSTATERNES REGISTRE
Ved »medlemsstaternes registre« forstås registre, der
er underlagt den lovgivning i en medlemsstat, som finder anvendelse på de af
dens områder, som udgør en del af Det Europæiske Fællesskab.
1.
Alle
medlemsstaternes første registre anses for medlemsstaternes registre.
2.
Desuden
anses følgende registre, som er beliggende i medlemsstaterne, og som er
underlagt deres lovgivning, for medlemsstaternes registre:
–
Danmarks Internationale
Skibsregister (DIS)
–
Tysklands Internationale
Skibsregister (ISR)
–
Italiens
Internationale Skibsregister
–
Madeiras
Internationale Skibsregister (MAR)
–
De Kanariske Øers
Register.
3.
Andre
registre anses ikke for medlemsstaternes registre, selv om de i praksis udgør
et første alternativ for rederier i den pågældende medlemsstat. Det skyldes,
at
registrene er beliggende i og underlagt lovgivningen i områder, hvor
traktaten
ikke fuldt ud finder anvendelse, eller i betydeligt omfang ikke finder
anvendelse. Nedenstående registre udgør således ikke medlemsstaternes
registre:
–
Kerguelen-registeret
(EF-traktaten finder ikke anvendelse på dette område)
–
De Nederlandske
Antillers register (dette område er associeret med Fællesskabet og kun del IV
i
EF-traktaten finder anvendelse på området, som har sit eget skattesystem)
–
registrene i:
–
Øen Man (kun visse dele af traktaten finder
anvendelse på øen — se traktatens artikel 299, stk. 6, litra c).
Parlamentet på
Øen Man har eneret til at lovgive om skatteanliggender)
–
Bermuda og Cayman (de er en del af de
områder, som er associeret med Fællesskabet og kun del IV i traktaten finder
anvendelse på Bermuda og Cayman. De er selvstyrende i skatteanliggender).
4.
Med
hensyn til Gibraltar gælder traktaten fuldt ud, og Gibraltar-registeret
betragtes i forbindelse med nærværende retningslinjer, som en medlemsstats
register.
1)
De udgør henholdsvis verdens sjettestørste og femtestørste registre udtrykt i
tonnage (skibe på over 300 GT). Kilde: ISL 2001.
2)
EF-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (97/C 205/05) (EFT
C
205 af 5.7.1997, s. 5).
3)
ISL, Shipping Statistics 2001.
4)
Samlet antal af fællesskabs- og ikke-fællesskabssøfolk.
5)
Meddelelse fra Kommissionen om uddannelse og tilgang af søfarende af 6. april
2001, KOM(2001) 188 endelig.
6)
Disse aktiviteter omfatter havnetjenester, logistik, byggeri, reparation,
vedligeholdelse, inspektion og klassificering af skibe, skibsadministration,
mæglervirksomhed, bankaktiviteter og internationale finansieringstjenester,
forsikring, rådgivning og erhvervsmæssige tjenesteydelser.
7)
Undersøgelse foretaget af Europa-Kommissionen, GD for Erhvervspolitik
(offentliggjort på Europa-internetstedet).
8)
Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. december 1986 om anvendelse af
princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport mellem
medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande (EFT L 378
af 31.12.1986, s. 1).
9)
Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af
princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i
medlemsstaterne (cabotagesejlads) (EFT L 364 af 12.12.1992, s. 7).
10)
EFT L 202 af 18.7.1998, s. 1.
11)
EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
12)
»ISM-koden«: den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af
forurening, vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) ved
resolution A741 (18).
13)
Kommissionen vil undersøge virkningerne af disse bestemmelser på
skibsadministration efter tre års anvendelse af denne meddelelse.
14)
De fartøjer, der benyttes af disse virksomheder, opgraver også materialer,
som
de bagefter transporterer. Opgravning eller opmudring som sådan berettiger
ikke
til statsstøtte til søtransport.
15)
Artikel 2 i Rådets direktiv 1999/35/EF af 29. april 1999 om en ordning med
obligatoriske syn med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og
højhastighedspassagerfartøjer (EFT L 138 af 1.6.1999, s. 1).
16)
Opmudrings- og sandsugningsaktiviteter, der fortrinsvis udføres i bl.a.
havne,
berettiger således ikke til beskæftigelsesstøtte til fællesskabssøfolk.
17)
EFT L 337 af 13.12.2002, s. 3.
18)
EFT L 10 af 13.10.2001, s. 20.
19)
EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2.
20)
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »Udviklingen af short sea shipping i
Europa: Et dynamisk alternativ i en bæredygtig transportkæde — Anden
toårige
situationsrapport« — Dok. KOM(1999) 317 endelig udg. af 29. juni 1999.
21)
Ovennævnte meddelelse, s. 2.
22)
I tilfælde af fællesskabsfinansiering eller kvalificering under forskellige
støtteordninger gælder 30%-loftet for den (det) kumulerede samlede
støtte/tilskud. Det bør bemærkes, at støtteprocenten er den samme som den,
der
er fastsat for trafikoverflytningsprojekter under Fællesskabets Marco
Polo-initiativ, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1382/2003 (EFT L
196 af 2.8.2003, s. 1).
Bilag 2
Modtagne bemærkninger til lovforslaget, der ikke
udelukkende er af lovteknisk art
Organisation/myndighed
Bemærkninger i høringssvar
Kommentar til bemærkninger
Advokatrådet
Advokatrådet har ikke
bemærkninger til lovudkastet.
Bilfærgernes Rederiforening og
Rederiforeningen For Mindre Skibe
Bilfærgernes Rederiforening og
Rederiforeningen For Mindre Skibe tilslutter sig svaret fra Danmarks
Rederiforening,
jf. nedenfor.
Danmarks Rederiforening
Det er for Rederiforeningen
vigtigt at fastholde, at forslaget ikke er motiveret i et af Danmark
konstateret
behov for stramninger af tonnageskatteordningen. Grundlaget for
Rederiforeningens
specifikke kommentarer til lovforslagets enkelte elementer er derfor, at der
i Danmark ikke bør ske ændringer/stramninger udover det, som de ændrede
retningslinier nødvendiggør.
Til § 1, nr.3 (høringsudkastets forslag til nye
3.-5. pkt. i tonnageskattelovens § 6, stk. 1):
Der indføres med denne bestemmelse
i et vist omfang et krav om brug af skibe, der er registreret i et
EU/EØS-land. Det er tvivlsomt, om dette i sig selv vil føre til øget
registrering
af skibe i EU/EØS, men Rederiforeningen erkender, at
statsstøtteretningslinierne
kræver en ændring på dette punkt. Den foreslåede lovtekst er dog unødigt
restriktiv
og følger ikke retningsliniernes logik.
Lovforslaget er »vendt om«, så
teksten direkte afspejler de nye statsstøtteretningslinier, jf. nu forslaget
til ny § 6 a.
De nye regler om flagtilknytning
beskrives i retningsliniernes afsnit 3.1. Der står her, at rederier, der er
omfattet af statsstøttetiltagene skal fastholde eller forøge den andel af
deres ejede flåde, som er registreret i et EU- eller EØS-land. Indtægt fra
eventuelle »yderligere« udenlandske skibe beskattes efter de normale regler.
Dette bør være hovedreglen. Fra denne hovedregel opregnes herefter to
tilfælde, hvor hovedreglen ikke gælder. For det første hvis 60 procent eller
mere af den af rederiet ejede flåde er registreret i et EU- eller EØS-land,
eller for det andet hvor danske rederier samlet set overholder hovedreglen.
Sidstnævnte bestemmelse tager særligt hensyn til mindre rederier, som kun
ejer få skibe, og som derfor meget nemt kan risikere at ændre forholdet
mellem EU/EØS og anden tonnage.
Om 60 pct.-kravet henvises til
den nye § 6 a, stk. 3.
Om dette krav henvises til den
nye § 6 a, stk. 2. At der ikke var en tilsvarende bestemmelse i
høringsudkastet, skal ses på baggrund af, at en bestemmelse som nævnt efter
Skatteministeriets opfattelse vil være yderst vanskelig at administrere.
Såfremt de danske rederier
ønsker at drage nytte af bestemmelsen, må man levere de nødvendige
oplysninger
til Told- og Skattestyrelsen.
Endvidere vil det ikke – som
lovforslaget lægger op til (muligvis utilsigtet) – være rimeligt, hvis
der
skal gælde strengere krav til rederier, som i fremtiden tiltræder
tonnageskatteordningen,
og dette er heller ikke anført som et krav i EU's retningslinier.
Efter de nu foreslåede
bestemmelser i § 6 a gælder der ikke strengere krav til rederier, der i
fremtiden bliver omfattet af tonnageskatteordningen, jf. den nu foreslåede
§ 6 a, stk. 1, 4. pkt.
Endelig bemærkes det, at
reglerne gælder for koncernforbundne rederier, som er tonnagebeskattet, for
at undgå at rederierne kan spekulere i at lægge for eksempel alle
fremmedflagede
skibe i et selskab. Det er i den forbindelse helt afgørende at få fastslået,
at flagandelen alene beregnes på grundlag af de af rederierne ejede skibe,
som drager fordel af den danske tonnageskatteordning, og hvor indtægten fra
de ejede skibes drift tonnagebeskattes. En henvisning til tonnageskattelovens
§ 3, stk. 1 synes i den forbindelse at leve op til dette formål
samtidig med, at bestemmelsen er i overensstemmelse med definitionen af
bestemmende
indflydelse i rådets 7. direktiv 83/349/EØF, art. 1.
I den nu foreslåede § 6
a, stk. 4, er henvisningen til artikel 1 Rådets 7. direktiv 83/349/EØF
ændret til en henvisning til tonnageskattelovens § 3, stk. 1.
Til § 1, nr. 4 (høringsudkastets § 6 a –
nu § 6 b):
I § 6a, 3. pkt. beskrives
hvordan den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster
fordeles mellem kvalificerende og ikke-kvalificerende tonnage. Formuleringen
af 3. punktum kan sprogligt give det indtryk, at afskrivning og renter ikke
er fradragsberettiget, heller ikke for den tonnage, der beskattes efter de
almindelige regler. Det bør derfor udtrykkeligt nævnes i lovforslagets
bemærkninger,
at afskrivninger og renter kan fradrages i sådan indtægt, som falder udenfor
tonnageskatteordningen.
Det kan bekræftes, at afskrivning
og renter ikke er fradragsberettiget, heller ikke for den tonnage, der
beskattes efter de almindelige regler.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 6 b er en værnsregel under hensyn til formålet med de nye
statsstøtteretningslinier.
Uden denne værnsregel vil tonnageskattelovens
hovedprincip om, at alle skibe og andre aktiver, der opfylder betingelserne
for tonnagebeskatning, skal indgå i tonnageskatteordningen, og at alle
koncernforbundne
rederier (som hovedregel) skal indgå under tonnageskatteordningen, blive
undermineret.
Formålet med disse bestemmelser er – sammen med bestemmelsen om at
valget
gælder for 10 år – at undgå, at rederierne vælger at bruge
tonnageskatteordningen
for den del af rederiet (af gruppen), der giver overskud, og de almindelige
regler for den del, der giver underskud.
Rederiernes eget »værn« mod at
blive omfattet af den nye bestemmelse i § 6 b er at overholde
betingelserne
i den nye bestemmelse i § 6 a, stk. 1, jf. stk. 2 og 3.
Til § 1, nr. 5 (høringsudkastets § 8,
stk. 1, nr. 5 – nu § 8, stk. 1, nr. 4 og 5):
Med bestemmelsen præciseres,
at egentlig stationær havnevirksomhed ikke kvalificerer til
statsstøttetiltagene.
Det er i den forbindelse vigtigt at fastslå, at virksomhed til søs, herunder
sejlads mellem opgaver svarende til »ballast sejlads« omfattes af begrebet
bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs. Det bør fremgå af lovforslagets
bemærkninger, at hvor et skib i årets løb anvendes både stationært og til
søs, kvalificerer det til tonnagebeskatning for hele året, hvis anvendelsen
til søs har været den overvejende.
Som det fremgår af de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.2., vil tid, der medgår til sejlads mellem
to opgaver i praksis blive anset for medgået til bugser- og
bjærgningsaktiviteter
til søs.
Det må bero på en konkret
vurdering, hvorvidt stationær anvendelse af et skib er af en sådan karakter,
at den kan anses som »andre aktiviteter«.
Med den valgte formulering
(set i sammenhæng med indledningen til § 8) synes lodsning ikke længere
at kvalificere til tonnagebeskatning. Dette er formentlig utilsigtet jf.
formuleringen af den foreslåede § 21a, stk. 2 om operatørselskaber,
og vil i modsat fald være meget uhensigtsmæssigt for rederiernes aktiviteter
i de lande, hvor rederierne har adgang til at udføre lodsningsaktiviteter,
som følge af at lodsning ikke er offentligt monopoliseret.
Tonnageskattelovens § 8,
stk. 1, nr. 5, er nu, som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 4
og 5, delt i en § 8, stk. 1, nr. 5, der vedrører lodsning, og en ny
§ 8, stk. 1, nr. 6, der vedrører bugsering m.v.
Til § 1, nr. 6 (§ 21 a):
Med dette forslag bringes
operatørselskaber under tonnageskatteordningen, hvilket ikke umiddelbart
giver anledning til bemærkninger fra Rederiforeningen. Det synes dog
besynderligt,
at der indføjes et strengere flagkrav for sådanne selskaber. Det må også
bemærkes, at bestemmelsen risikerer at være en »tom skal«, da de nuværende
danske regler vedr. beskatning af udenlandske søfolk, der arbejder om bord på
udenlandsk flagede skibe, men som administreres fra Danmark, i praksis
udelukker,
at denne aktivitet finder sted i Danmark. Reglerne betyder nemlig, at sådanne
udenlandske søfolk også vil blive beskattet i Danmark. En ændring heraf ville
i øvrigt ikke føre til et mistet skatteprovenu, men alene til at man tilfører
Det Blå Danmark yderligere en aktivitetsmulighed.
Flagkravene til operatørselskaber
er ændret, så de svarer til flagkravene for rederierne, jf. den ændrede
affattelse
af forslaget til § 21 a, stk. 2.
For så vidt angår beskatning
af udenlandske søfolk henvises til kommentaren til Rederiforeningens
bemærkninger
om samme emne i forslaget til lov om beskatning af søfolk.
Til § 1, nr. 8 (§ 22, stk. 2):
Det er yderst positivt, at der
med lovforslaget lægges op til, at rederierne ikke længere skal involvere
deres kunder i interne danske skatteforhold. Rederiforeningen forstår
formuleringen således, at rederierne fremover lever op til bestemmelsen,
såfremt det formål, der fremgår af certepartiet, ikke er i strid med
tonnageskatteloven, og kravet om en revisorerklæring ikke betyder, at
revisoren skal kontrollere hver enkelt transaktion, men alene at revisoren
ved kontrol af rederiets procedurer og evt. stikprøver erklærer, at han ikke
er blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at tonnageskattelovens § 8
er overholdt.
Rederiforeningens forståelse
af formuleringen kan bekræftes.
Rederiforeningen gør opmærksom
på, at revisorlovgivningen kræver, at virksomhedens ledelse samtidigt
positivt erklærer, at bestemmelsen er overholdt og i øvrigt giver revisor
adgang
til de oplysninger og informationer, der er nødvendige med henblik på
afgivelsen
af den ovennævnte erklæring. Rederivirksomheder er selvfølgelig indforstået
med, at disse krav skal efterleves.
Afsluttende bemærkninger:
Det følger af tonnageskatteloven,
at eksisterende rederier har foretaget et til- eller fravalg af
tonnageskattesystemet for en periode på ti år. Det må imidlertid efter
Rederiforeningens opfattelse være rimeligt, når der ændres grundlæggende ved
tonnageskattesystemet, at eksisterende danske rederier får mulighed for at
omgøre
dette valg, der jo blev truffet på et andet grundlag end det, der vil gælde
fremover. Her tænkes især på, at lovforslaget væsentligt ændrer reglerne for
bugsering m.v.
De foreslåede regler indebærer
for så vidt angår rederierne en stramning af den gældende tonnagebeskatning.
Der er derfor nu i lovforslaget
som § 2, stk. 4, indsat en bestemmelse om, at et rederi, der har
valgt tonnageskatteordningen, - rent undtagelsesvis - kan ændre sit valg og
fravælge tonnagebeskatning fra og med indkomståret 2005.
Der ses derimod ikke at være
noget grundlag for at tillade et rederi, der har fravalgt tonnagebeskatning
efter
de gældende regler, at ændre sit valg og tilvælge tonnagebeskatning efter de
fremtidige (strammere) regler.
Dansk Industri
Dansk Industri har ikke
bemærkninger til lovudkastet.
Foreningen Danske Revisorer
FDR har ikke kommentarer til
lovudkastet.
Foreningen Registrerede Revisorer
FRR har ikke kommentarer til
lovudkastet.
Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer
Til § 1, nr. 2 (nu § 1, nr. 2 og 3)
(høringsudkastets nye 3.-5. pkt. i § 6, stk. 1, - nu § 6 a):
Lovforslagets formål er ifølge
de almindelige bemærkninger at tilpasse reglerne i tonnageskatteloven til de
nye retningslinjer, som EU-Kommissionen udsendte i januar 2004. (Meddelelse C
(2004) 43 fra Kommissionen – EU retningslinjer for statsstøtte til
søtransportsektoren). Imidlertid afviger lovforslaget fra disse
retningslinjer:
I høringsudkastets § 6,
stk. 1, 4. punktum foreslås, at tonnagebeskatning vil kunne opretholdes
på sædvanlige vilkår, hvis den krævede procentdel som minimum fastholdes
eller forøges. Ifølge retningslinjerne fra Kommissionen er kriteriet, at
rederierne
i det mindste bevarer den tonnage, der føres under en af medlemsstaternes
flag på det tidspunkt, hvor retningslinjerne får virkning, eller alternativt
at den andel af den samlede tonnage, for hvilken, der føres fællesskabsflag,
og for hvilken der kan indrømmes skattelettelser i den pågældende
medlemsstat,
ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det foregående skatteår. EU's krav kan
således opfyldes enten ved kvantitativt at opretholde tonnagen eller ved
procentvis at opretholde den relevante andel af tonnagen. Hvad er baggrunden
for, at alene den procentvise opgørelsesmulighed medtages i lovforslaget?
Den danske oversættelse af
statsstøtteretningslinierne er på dette punkt ikke i overensstemmelse med den
engelske, tyske, og franske tekst, der det pågældende sted i teksten taler om
»the share of tonnage«, »den Anteil der Tonnage« og »la part du tonnage«.
EU’s krav kan, jf. ovenfor,
alene opfyldes procentvis.
Der foreslås i høringsudkastets
§ 6, stk. 1, 5. punktum indsat en bestemmelse om, at hvis et rederi
har bestemmende indflydelse over et rederi i den betydning, der anvendes i
direktiv 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, artikel 1, skal de i 3. og
4. punktum nævnte betingelser gælde for moderrederiet og datterrederiet under
ét på et konsolideret grundlag.
I den foreslåede § 6 a,
stk. 4, er henvisningen til artikel 1 Rådets 7. direktiv 83/349/EØF
ændret til en henvisning til tonnageskattelovens § 3, stk. 1.
Efter FSR's opfattelse bør der
være sammenhæng mellem det koncernbegreb, der anvendes i tonnageskattelovens
§ 3, og det der ønskes anvendt med henblik på opgørelsen i forhold til
kravet i § 6, stk. 1, 3. og 4. punktum.
Til § 1, nr. 4 (Høringsudkastets § 6 a –
nu § 6 b):
Høringsudkastets § 6 a
regulerer, hvorledes der skal forholdes, hvis betingelsen i § 6,
stk. 1, (nu § 6 a, stk. 1, jf. stk. 2 og 3) ikke er
opfyldt.
Princippet er, at indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen skal
beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, idet indtægten
opgøres som den andel af den samlede bruttoindtjening fra egne skibe før
afskrivninger og finansielle poster, som svarer til forholdet mellem på den
ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den anden side hele den
af rederiet ejede bruttotonnage.
Der henvises til kommentaren
ovenfor til Rederiforeningens bemærkninger til bestemmelsen.
Dette princip er ifølge
bemærkningerne hentet fra § 7.
Det er FSR's opfattelse, at
dette princip ved den foreslåede anvendelse fører til opgørelse af en
urealistisk stor skattepligtig indkomst vedrørende den yderligere tonnage.
Rederidrift er et kapitalintensivt erhverv, og bruttoindtjeningen før
afskrivninger og finansielle poster vil gennemsnitligt være væsentligt større
end den faktiske nettoindtjening. Dette har ikke samme betydning i forhold
til § 7, stk. 1, hvor der som følge af de lejede skibes relativt
betydelige
vægt ikke bliver tale om beskatning på samme bruttoniveau som i forhold til
den foreslåede bestemmelse, der vedrører indtægt af egen tonnage.
Indkomstskattesystemet
tilsigter beskatning af en nettoindkomst. Dette opnås ikke ved den foreslåede
opgørelsesmetode.
Der savnes regulering af, hvordan
den opgjorte indtægt skal fordeles mellem flere rederier, der måtte indgå i
opgørelsen.
Opgørelsen efter § 6 a og
§ 6 b foretages på koncernbasis. Indtægten fra den yderligere andel af
bruttotonnagen fordeles forholdsmæssigt mellem rederierne under hensyn til
disses andel i den yderligere andel af bruttotonnagen.
En tilsvarende regel gælder
efter § 7, når lejede skibes bruttotonnage udgør mere end 4 x den ejede
tonnage.
Der er ikke i lovudkastet taget stilling til samspillet mellem disse to
regler. Der bør således til § 7 tilføjes, at »dette gælder dog kun i det
omfang, indkomsten ikke allerede er beskattet efter § 6 a« og vice
versa.
Forslaget til tonnageskattelovens
§ 6 a har ingen henvisning til tonnageskattelovens § 7,
stk. 3. Det vil sige, at i relation til § 6 a og § 6 b anses
bareboat-chartrede skibe ikke som »ejede«. Der ses derfor ikke at kunne opstå
noget samspil mellem § 6 b og § 7, stk. 1, der omhandler
»lejede«
skibe.
Til § 1, nr. 8:
I udkastets § 22,
stk. 2 foreslås, at det ved udlejning af skibe skal være en betingelse
for anvendelse af tonnageskatteordningen, at lejeren ifølge lejekontrakten
alene må anvende skibet til formål, som vil kunne omfattes af
tonnageskatteloven,
og at selskabets generalforsamlingsvalgte revisor årligt afgiver erklæring
om, at betingelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt. er opfyldt.
I bemærkningerne anføres, at
rederiets generalforsamlingsvalgte revisor årligt skal attestere, at skibet
rent faktisk har været anvendt til formål, som ville kunne omfattes af
tonnageskatteloven, hvis skibet blev anvendt til samme formål af rederiet
selv.
FSR forstår disse bemærkninger
sådan, at en revisorerklæring, der i princippet er udformet som i eksemplet i
bilaget til FSR’s høringssvar, opfylder lovens krav. Den pågældende
erklæring
er formuleret efter den gældende alternative procedure, jf. SKM.2003.251.
Dette kan bekræftes.
Til § 1, nr. 4 (høringsudkastets § 6 a –
nu § 6 b):
Ifølge udkastet til § 6 a
skal 60%-grænsen ikke vurderes på grundlag af tonnagen ved årets udgang, men
som gennemsnit over indkomståret. Det kan overvejes at indsætte en
beskrivelse
af, eventuelt i bemærkningerne, hvorledes dette gennemsnit skal beregnes.
Beregningen af den gennemsnitlige
bruttotonnage over et indkomstår kan ske efter følgende model:
EU/EØS tonnage
1000 BT
Udenlandsk tonnage 1/1 -
30/4
200 BT
Beregning:
Hele året
1000 BT
200 BT x 120 dage / 365
dage
65 BT
Gennemsnitstonnage for indkomståret
1065 BT
Til § 1, nr. 2 (nu § 1, nr. 2 og 3):
Ministeriet bedes redegøre for
overvejelser om, hvorledes de foreslåede bestemmelser i § 6,
stk. 1, 3. og 4. punktum skal forstås i forhold til rederier, der har en
meget lille andel af egen bruttotonnage eller slet ingen egen bruttotonnage
registreret i EU/EØS. Der er tonnagebeskattede rederier, som kun driver
virksomhed
med time-charter eller bareboat-charter, jf. tonnageskattelovens
§ 7, stk. 3. Hvordan skal sådanne rederier behandles i forhold til
de nævnte bestemmelser? Det må være antagelsen, at rederier med en EU-andel
på 0 står frit fremover.
De foreslåede ændringer ses
ikke at have betydning for rederier, der ikke ejer skibe, jf. at forslaget
til § 6 a, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, alene drejer sig om, hvor
stor en del af de af rederierne »ejede« skibe, der skal være registreret i en
stat, der er medlem af EU eller EØS. Jf. også, at tonnageskattelovens
§ 7, stk. 3, efter forslaget ikke finder tilsvarende anvendelse i
relation til § 6 a, stk. 1, jf. stk. 2 og 3. Det vil siger, at
»ejede« i denne relation er »selvejede«.
Skatteministeriet bedes redegøre
for samspillet mellem beskatning efter reglerne for operatørselskaber og
beskatning efter tonnageskattereglerne i øvrigt. FSR forstår lovudkastet
sådan, at lader et dansk rederi et operatørselskab forestå skibenes drift,
skal den samme tonnage beskattes såvel hos operatørselskabet som hos ejeren.
Dette medfører således dobbeltbeskatning i koncernforhold. Der er ikke
mulighed
for at fravælge tonnagebeskatning for operatørselskabet i koncernforhold. En
koncern, der vælger at lade et andet koncernselskab varetage relevante
funktioner
gennem et operatørselskab, beskattes således dobbelt i forhold til en
koncern, der har ejerskab og drift i samme selskab. FSR finder ikke dette
hensigtsmæssigt
og foreslår, at der lovgives om, at tonnage, der allerede indgår i en
tonnageskatteberegning,
skal holdes uden for ved beregning af et koncernforbundet operatørselskabs
til rådighed værende tonnage.
Dette er korrekt forstået.
For operatørselskabet vil
alternativet til tonnagebeskatning af indtægten være beskatning efter
skattelovgivningens
almindelige regler. Rederiet vil, uanset hvilke regler operatørselskabet
beskattes efter, ikke have fradrag for den tilsvarende udgift. Det må
antages, at tonnagebeskatning hos begge koncernselskaber på samme grundlag
vil være at foretrække.
Ifølge lovudkastets § 22,
stk. 3 er det en betingelse for, at et operatørselskab kan anvende
tonnageskatteordningen,
at ejeren af skibet eller lejeren til brug for skattemyndighederne årligt
afgiver erklæring om, at skibet opfylder de i § 21 a, stk. 2 nævnte
betingelser. FSR skal anbefale, at man overvejer hensigtsmæssigheden af denne
bestemmelse. Den foreslåede erklæringsform for operatørselskaber forekommer
at være den samme, som efter lovudkastet netop forlades for rederier på grund
af de dårlige erfaringer hermed.
Lovudkastet er ændret på dette
punkt.
Konkurrencestyrelsen
Konkurrencestyrelsen har
umiddelbart ingen statsstøttemæssige bemærkninger til lovudkastet. Styrelsen
er enig i, at lovforslaget bør notificeres til EU-Kommissionen før det træder
i kraft.
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune har ikke
kommentarer til lovudkastet.
Skatterevisorforeningen
Skatterevisorforeningen har
ikke kommentarer til lovudkastet.
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen har en række
bemærkninger, der er kommenteret med kommentarerne til Rederiforeningens og
FSR’s bemærkninger.
Told- og Skattestyrelsen
Told- og Skattestyrelsen bemærker:
Til § 1, nr. 3:
Det fremgår ikke klart af
lovteksten, men synes at fremgår forudsætningsvis af eksemplerne i
bemærkningerne
til § 1, nr. 4, at der ved udtrykket »kan anvendes til formål« skal
forstås
skibe, som rent faktisk anvendes til formål, der berettiger til
tonnagebeskatning,
hvis betingelsen i 3. pkt. respektive 4. pkt. i øvrigt er opfyldt. Forstået
på denne måde vil f.eks. skibe, der er udlejet på bare-boat vilkår ikke
skulle indgå i beregningen.
De skibe, der omfattes af de
foreslåede regler i § 6 a, er skibe, der anvendes til formål, som vil
kunne omfattes af tonnageskatteloven, d.v.s. til transport af passagerer og
gods mellem forskellige destinationer, til lodsning til søs, jf. § 8,
stk. 1, nr. 5, modsætningsvis, og til bugsering mv., jf. den foreslåede
§ 8, stk. 1, nr. 6, og som er omfattet af tonnageskatteloven.
Det ses hverken i loven eller
lovforslagets bemærkninger, at være taget højde for den situation, hvor et
dansk rederi på skæringsdatoen alene har ejede bruttotonnage registreret i
lande
udenfor EU eller EØS, og stadig kan være omfattet af tonnageskatteordningen
efter lovændringen. Det kan vel næppe være hensigten med lovændringen, at et
dansk rederi kan have en opgjort procentdel på 0 pct.
Et dansk rederi, der på skæringsdatoen
alene ejer bruttotonnage registreret uden for EU eller EØS kan stadig være
omfattet af tonnageskatteordningen. Der er intet i lovforslaget til hinder
for, at et dansk rederi kan have en opgjort procentdel på 0.
Til § 1, nr. 6:
Told- og Skattestyrelsen har
nogle bemærkninger til høringsudkastets affattelse af § 21 a om
operatørselskaber.
Forslaget til § 21 a,
stk. 2, er ændret, således at der er parallelitet mellem de regler, der
gælder for rederier, og de regler, der gælder for operatørselskaber.
Dog går kravet om registrering
af skibe i en stat, der er medlem af EU eller EØS på de skibe, som
operatørselskabet opererer.
For operatørselskaber finder
§§ 3 - 4 tilsvarende anvendelse. I den nugældende bestemmelse i
§ 3,
1, 2. pkt. kan rederier undlade at træffe samme valg, når de ikke har fælles
ledelse eller driftsorganisation, og de ikke driver virksomhed inden for
beslægtede
forretningsområder. Efter den foreslåede regel er et operatørselskab og et
rederi, der er koncernforbundet omfattet af reglen. For at fjerne en
eventuelt usikkerhed om at operatørvirksomhed og rederivirksomhed kunne blive
anset som forskellig forretningsområde kunne det overvejes at uddybe dette i
bemærkningerne til bestemmelsen.
Rederivirksomhed omfatter virksomhed,
der kan drives som operatørvirksomhed. Det må bero på en konkret vurdering,
om rederivirksomhed og operatørvirksomhed kan anses som forskellige
forretningsområder,
jf. tonnageskattelovens § 3, stk. 2, 2. pkt.
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 2. august 2004, foretages følgende
ændringer:
Lovens anvendelsesområde
1.
Overskriften før § 1 »
Lovens anvendelsesområde
«
ophæves og i stedet indsættes:
§ 1.
..
»Kapitel 1
Rederier
Anvendelsesområde«.
§ 6.
Skattepligtig indkomst i forbindelse med
erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods
(rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med
1)
skibe ejet af
rederiet, jf. dog stk. 2,
2)
skibe, som lejes
uden besætning (bareboat-charter), og
3)
skibe, som lejes
med besætning (time-charter),
opgøres efter reglerne i §§ 9-15. Det er en
betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at
skibene
strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark.
Stk. 2.
.
2.
I
§ 6, stk. 1,
indsættes
som
3
.
pkt.
:
»Det er endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen i
§ 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.«
3.
Efter § 6 indsættes som
§ 6 a
og
§ 6 b
:
»
§ 6 a.
Det er en betingelse, jf. § 6,
stk. 1, 3. pkt., at rederiet i gennemsnit over et indkomstår fastholder
eller forøger den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er
registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved opgørelsen af, om
betingelsen i 1. pkt. er opfyldt, tages udgangspunkt i den procentdel af den
af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes
af denne lov, og som den 12. januar 2005 er registreret i en stat, der er
medlem af EU eller EØS. Rederier, der var omfattet af tonnageskatteordningen
den 17. januar 2004, kan vælge ved opgørelsen efter 1. pkt. at tage
udgangspunkt
i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen den 17. januar 2004. For
rederier, der på et senere tidspunkt end den 12. januar 2005 bliver omfattet
af tonnageskatteordningen, tages ved opgørelsen efter 1. pkt. udgangspunkt i
den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen på det tidspunkt, hvor rederiet
bliver omfattet af tonnageskatteordningen.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt
– set under et for alle rederier omfattet af denne lov - den procentdel
af
den ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af
denne lov, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS,
ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår.
Stk. 3.
Stk. 1 finder heller ikke anvendelse,
såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af den af rederiet
ejede
bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov,
er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
Stk. 4.
For rederier, der skal træffe samme valg for
så vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen, jf. § 3,
stk. 1, gælder de i stk. 1-3 nævnte tonnagebestemmelser for
moderselskabet og datterselskaber under et på et konsolideret grundlag.
§ 6 b.
Hvis et rederi ikke opfylder betingelsen i
§ 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, beskattes
indtægt fra den - set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen, jf.
stk. 1, 2.-4. pkt., - yderligere andel af den af rederiet ejede
bruttotonnage,
der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som er
registreret
uden for EU eller EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.
Indtægten
fra den yderligere andel af bruttotonnagen beregnes som den andel af den
samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort
efter skattelovgivningens almindelige regler, som svarer til forholdet mellem
på den ene side den yderligere andel af bruttotonnagen, jf. 1. pkt., og på
den anden side hele den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af denne lov.«
§ 8.
Indkomst af følgende former for virksomhed kan
ikke omfattes af § 6:
1) – 4)
5)
Bugsering, lodsning
m.v., når skibene anvendes i og omkring havne.
6) – 10)
Stk. 2
.
4.
§ 8, stk. 1, nr. 5,
affattes
således:
»5)
Lodsning, når
skibene anvendes i og omkring havne.«
5.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes
som
nr. 6
:
»6)
Bugsering m.v.
Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor skibet udfører bugser- og
bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af
et indkomstår er i drift. Det er en betingelse, at skibet er registreret i en
stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved anvendelsen af 2. pkt. fordeles
ventetid forholdsmæssig mellem den tid, der er medgået til bugser- og
bjærgningsaktiviteter
til søs, og den tid, der er anvendt til andre aktiviteter.
Bugseringsaktiviteter m.v., der udføres i eller omkring havne eller som
består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i havn, anses
ikke for at være foregået til søs.«
Nr. 6-10 bliver herefter nr. 7-11.
§ 21.
Kontrolbestemmelser
6.
Efter § 21 indsættes:
»Kapitel II
Operatørselskaber
§ 21 a.
Selskaber m.v., som er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 6,
som udøver virksomhed som operatørselskab som nævnt i stk. 2, kan vælge
at opgøre deres skattepligtige indkomst af operatørvirksomheden efter denne
lov. Det samme gælder selskaber, som er skattepligtige efter
selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a, og som driver virksomhed som operatørselskab,
når disse er hjemmehørende i en EU-medlemsstat. Det er en betingelse, for
anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at operatørselskabet fra ejeren af
skibet har overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt alle
forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden. § 2 finder tilsvarende
anvendelse.
§§ 3-4 finder tilsvarende anvendelse, når et operatørselskab er
koncernforbundet
med et andet operatørselskab eller med et rederi.
Stk. 2.
Indkomst omfattes af tonnageskatteordningen,
når den kan henføres til erhvervsmæssig virksomhed med administration af
besætning og teknisk ledelse af skibe, der anvendes til formål, som vil kunne
omfattes af denne lov. Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage
på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives
fra en EU-medlemsstat. Det er endvidere en betingelse, at operatørselskabet i
gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den
af operatørselskabet opererede, der er registreret i en stat, der er medlem
af EU eller EØS. Ved opgørelsen af, om betingelsen i 3. pkt. er opfyldt,
tages udgangspunkt i den procentdel af den af operatørselskabet opererede
bruttotonnage,
der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som på det
tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af tonnageskatteordningen,
er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. 3. pkt. finder ikke
anvendelse, såfremt – set under et for alle operatørselskaber omfattet
af
denne lov - den procentdel af den opererede bruttotonnage, der anvendes til
formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som er registreret i en stat,
der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det
forudgående indkomstår. 3. pkt. finder heller ikke anvendelse, såfremt i
gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af den af operatørselskabet
opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af
denne lov, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. § 6
a, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Hvis et operatørselskab ikke
opfylder betingelsen i 3. pkt., jf. dog 5. og 6. pkt., finder § 6 b
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Operatørselskabets øvrige indkomst, herunder
også med relation til drift af skibe, opgøres efter skattelovgivningens
almindelige regler og udgør sammen med indkomsten efter stk. 2
selskabets samlede skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
§§ 9, 12-17 og 19-20 finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel III«.
Kontrolbestemmelser
7.
Overskriften før § 22
»Kontrolbestemmelser«
ændres til:
»Kontrolbestemmelser, ikrafttræden
m.v.«
§ 22.
Et rederi, som anvender tonnageskatteordningen,
skal hvert år i sit skattemæssige årsregnskab, jf. skattekontrollovens
§ 3, vedlægge en skriftlig erklæring fra selskabets
generalforsamlingsvalgte
revisor om, at betingelserne i § 3, stk. 1 og 2, samt i § 6,
stk. 2, 2. pkt., er opfyldt.
8.
I
§ 22,
stk. 1
, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Rederiet skal ligeledes hvert år vedlægge oplysning om, i
hvilket omfang den af rederiet i årets løb ejede bruttotonnage, der anvendes
til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, har været registreret i en
stat, der er medlem af EU eller EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS, jf.
§ 6 a. Rederiet skal endvidere det første år, hvor reglerne i § 6 a
kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om den procentdel af den af rederiet
ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne
lov, som på basisdatoen, jf. § 6 a, stk. 1, 2.-4. pkt., var
registreret
i en stat, der er medlem af EU eller EØS.«
Stk. 2.
Ved udlejning af skibe, jf. § 6,
stk. 2, er det en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen,
at udlejeren i lejeaftalen til brug for skattemyndighederne betinger sig en
årlig erklæring fra lejeren om, at betingelserne i § 6, stk. 2, 1.
pkt., er opfyldt.
9.
§ 22, stk. 2,
affattes
således:
»
Stk. 2.
Ved udlejning af skibe, jf. § 6,
stk. 2, er det en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen,
at lejeren ifølge lejekontrakten alene må anvende skibet til formål, som vil
kunne omfattes af denne lov, og at selskabets generalforsamlingsvalgte
revisor årligt afgiver erklæring om, at betingelserne i § 6,
stk. 2, 1. pkt., er opfyldt.«
10.
I
§ 22
indsættes som
stk. 3
og
4
:
»
Stk. 3.
For operatørselskaber er det en betingelse
for anvendelse af tonnageskatteordningen, jf. § 21 a, at ejeren eller
lejeren af skibet ifølge operatørkontrakten alene må anvende skibet til
formål, som vil kunne omfattes af denne lov. Det er endvidere en betingelse,
at det fremgår af operatørkontrakten, fra hvilken stat skibet strategisk og
forretningsmæssigt drives, og i hvilken stat skibet er registreret.
Stk. 4.
Et operatørselskab, der anvender
tonnageskatteloven, skal hvert år i sit skattemæssige årsregnskab, jf.
skattekontrollovens
§ 3, vedlægge en skriftlig erklæring fra selskabets
generalforsamlingsvalgte
revisor om, at betingelserne i § 3, stk. 1 og 2, er opfyldt.
Operatørselskabet
skal ligeledes hvert år vedlægge oplysning om, i hvilket omfang den af
selskabet i årets løb opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som
vil kunne omfattes af denne lov, har været registreret i en stat, der er
medlem af EU eller EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS, jf. § 21 a,
stk. 2, 3. pkt., jf. 5. og 6. pkt. Operatørselskabet skal endvidere det
første år, hvor reglerne i § 21 a kan finde anvendelse, vedlægge
oplysning om den procentdel af den af selskabet opererede bruttotonnage, der
anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som på
basisdatoen, jf. § 21 a, stk. 2, 4. pkt., var registreret I en
stat, der er medlem af EU eller EØS.«
Lignende dokumenter
- Sager om, hvorvidt transport af bunkerolie med skibe til skibe på havet opfylder betingelsen i tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., om ”transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer” Domsdatabasen · 15. august 2022
- Sagen angår, om selskabet kan anvende reglerne i tonnageskatteloven. Domsdatabasen · 15. august 2022
- Sandsugning ikke omfattet af tonnageskatteordningen Retsinformation · 15. december 2021
- Forslag til Lov om ændring af tonnageskatteloven (Gennemførelse af ændrede EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren) Retsinformation · 28. maj 2005
- Sager om, hvorvidt skibe, der er indregistreret uden for Danmark, skal sidestilles med skibe med hjemsted i Danmark og har det betydning om skibene er solgt til befragtning med eller uden besætning Domsdatabasen · 3. september 2025
- DIS-skatteordningen - sejlads med lystfiskere ikke omfattet Retsinformation · 29. juli 2026