Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af tonnageskatteloven (Gennemførelse af ændrede EU-retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren)

2004/2 LSF 95Lovforslag som fremsatSkatteministeriet23. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. februar 2005 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af

tonnageskatteloven

(Gennemførelse af ændrede EU-retningslinier for

statsstøtte til søtransportsektoren)

§ 1

I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 2. august 2004, foretages følgende

ændringer:

1.

Overskriften før § 1 »

Lovens anvendelsesområde

« ophæves og i stedet

indsættes:

»Kapitel 1

Rederier

Anvendelsesområde«

2.

I

§ 6, stk. 1,

indsættes som 3. pkt.:

»Det er endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen i

§ 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.«

3.

Efter

§ 6

indsættes som

Læs alt

§ 6 a

og

§ 6 b

:

»

§ 6 a.

Det er en

betingelse, jf. § 6, stk. 1, 3. pkt., at rederiet i gennemsnit over

et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den af rederiet

ejede

bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Ved

opgørelsen af, om betingelsen i 1. pkt. er opfyldt, tages udgangspunkt i den

procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål,

som

vil kunne omfattes af denne lov, og som den 12. januar 2005 er registreret i

en

stat, der er medlem af EU eller EØS. Rederier, der var omfattet af

tonnageskatteordningen den 17. januar 2004, kan vælge ved opgørelsen efter 1.

pkt. at tage udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen den

17. januar 2004. For rederier, der på et senere tidspunkt end den 12. januar

2005 bliver omfattet af tonnageskatteordningen, tages ved opgørelsen efter 1.

pkt. udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen på det

tidspunkt, hvor rederiet bliver omfattet af tonnageskatteordningen.

Stk. 2.

Stk. 1

finder ikke anvendelse, såfremt – set under et for alle rederier

omfattet af

denne lov - den procentdel af den ejede bruttotonnage, der anvendes til

formål,

som vil kunne omfattes af denne lov, og som er registreret i en stat, der er

medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det

forudgående

indkomstår.

Stk. 3.

Stk. 1

finder heller ikke anvendelse, såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst

60

pct. af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil

kunne omfattes af denne lov, er registreret i en stat, der er medlem af EU

eller

EØS.

Stk. 4.

For

rederier, der skal træffe samme valg for så vidt angår anvendelsen af

tonnageskatteordningen, jf. § 3, stk. 1, gælder de i stk. 1-3

nævnte tonnagebestemmelser for de koncernforbundne rederier under et på et

konsolideret grundlag.

§ 6

b.

Hvis et rederi ikke opfylder betingelsen i § 6 a, stk. 1, jf.

dog § 6 a, stk. 2 og 3, beskattes indtægt fra den - set i forhold

til

udgangspunktet for opgørelsen, jf. § 6 a, stk. 1, 2.-4. pkt., -

yderligere

andel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som

vil

kunne omfattes af denne lov, og som er registreret uden for EU eller EØS,

efter

skattelovgivningens almindelige regler. Indtægten fra den yderligere andel af

bruttotonnagen beregnes som den andel af den samlede bruttoindtjening før

afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens

almindelige

regler, som svarer til forholdet mellem på den ene side den yderligere andel

af

bruttotonnagen, jf. 1. pkt., og på den anden side hele den af rederiet ejede

bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov.«

4.

§ 8, stk. 1, nr. 5,

affattes således:

»5)

Lodsning, når skibene

anvendes i og omkring havne.«

5.

I

§ 8, stk. 1,

indsættes som nr. 6:

»6)

Bugsering m.v. Dette

gælder dog ikke i tilfælde, hvor skibet udfører bugser- og

bjærgningsaktiviteter

til søs i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i

drift. Det er en betingelse, at skibet er registreret i en stat, der er

medlem

af EU eller EØS. Ved anvendelsen af 2. pkt. fordeles ventetid forholdsmæssig

mellem den tid, der er medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs,

og

den tid, der er anvendt til andre aktiviteter. Bugseringsaktiviteter m.v.,

der

udføres i eller omkring havne eller som består i at bistå fartøjer med egen

fremdrift med at lægge til i havn, anses ikke for at være foregået til søs.«

Nr. 6-10 bliver herefter nr. 7-11.

6.

Efter § 21 indsættes:

»Kapitel II

Operatørselskaber

§ 21

a.

Selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 6, som udøver virksomhed

som

operatørselskab som nævnt i stk. 2, kan vælge at opgøre deres

skattepligtige indkomst af operatørvirksomheden efter denne lov. Det samme

gælder selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra a, og som driver virksomhed som operatørselskab, når disse

er hjemmehørende i en EU-medlemsstat. Det er en betingelse, for anvendelsen

af

reglerne i 1. og 2. pkt., at operatørselskabet fra ejeren af skibet har

overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt alle forpligtelser og

ansvar

ifølge ISM-koden. § 2 finder tilsvarende anvendelse. §§ 3-4 finder

tilsvarende anvendelse, når et operatørselskab er koncernforbundet med et

andet

operatørselskab eller med et rederi.

Stk. 2.

Indkomst

omfattes af tonnageskatteordningen, når den kan henføres til erhvervsmæssig

virksomhed med administration af besætning og teknisk ledelse af skibe, der

anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov. Det er en

betingelse,

at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene

strategisk

og forretningsmæssigt drives fra en EU-medlemsstat. Det er endvidere en

betingelse, at operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår fastholder

eller forøger den procentdel af den af operatørselskabet opererede

bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Ved

opgørelsen af, om betingelsen i 3. pkt. er opfyldt, tages udgangspunkt i den

procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes

til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som på det tidspunkt,

hvor

operatørselskabet bliver omfattet af tonnageskatteordningen, er registreret i

en stat, der er medlem af EU eller EØS. 3. pkt. finder ikke anvendelse,

såfremt

– set under et for alle operatørselskaber omfattet af denne lov - den

procentdel af den opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil

kunne omfattes af denne lov, og som er registreret i en stat, der er medlem

af

EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående

indkomstår. 3. pkt. finder heller ikke anvendelse, såfremt i gennemsnit over

indkomståret mindst 60 pct. af den af operatørselskabet opererede

bruttotonnage,

der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, er registreret

i

en stat, der er medlem af EU eller EØS. § 6 a, stk. 4, finder

tilsvarende anvendelse. Hvis et operatørselskab ikke opfylder betingelsen i

3.

pkt., jf. dog 5. og 6. pkt., finder § 6 b tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Operatørselskabets øvrige

indkomst, herunder også med relation til drift af skibe, opgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler og udgør sammen med indkomsten efter

stk. 2 selskabets samlede skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

§§ 9,

12-17 og 19-20 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel III«.

7.

Overskriften før § 22 »

Kontrolbestemmelser

«

ændres til: »

Kontrolbestemmelser, ikrafttræden

m.v.

«

8.

I

§ 22, stk. 1,

indsættes som 2. og 3.

pkt.:

»Rederiet skal ligeledes hvert år vedlægge oplysning om, i hvilket

omfang den af rederiet i årets løb ejede bruttotonnage, der anvendes til

formål, som vil kunne omfattes af denne lov, har været registreret i en stat,

der er medlem af EU eller EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS, jf.

§ 6

a. Rederiet skal endvidere det første år, hvor reglerne i § 6 a kan

finde

anvendelse, vedlægge oplysning om den procentdel af den af rederiet ejede

bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov,

som på basisdatoen, jf. § 6 a, stk. 1, 2.-4. pkt., var registreret

i

en stat, der er medlem af EU eller EØS.«

9.

§ 22, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2

.

Ved udlejning af skibe, jf.

§ 6, stk. 2, er det en betingelse for anvendelse af

tonnageskatteordningen,

at lejeren ifølge lejekontrakten alene må anvende skibet til formål, som vil

kunne omfattes af denne lov, og at selskabets generalforsamlingsvalgte

revisor

årligt afgiver erklæring om, at betingelserne i § 6, stk. 2, 1.

pkt.,

er opfyldt.«

10.

I

§ 22

indsættes som stk. 3 og 4:

»

Stk. 3

.

For operatørselskaber er det en

betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, jf. § 21 a, at

ejeren

eller lejeren af skibet ifølge operatørkontrakten alene må anvende skibet til

formål, som vil kunne omfattes af denne lov. Det er endvidere en betingelse,

at

det fremgår af operatørkontrakten, fra hvilken stat skibet strategisk og

forretningsmæssigt drives, og i hvilken stat skibet er registreret.

Stk. 4.

Et

operatørselskab, der anvender tonnageskatteloven, skal hvert år i sit

skattemæssige årsregnskab, jf. skattekontrollovens § 3, vedlægge en

skriftlig erklæring fra selskabets generalforsamlingsvalgte revisor om, at

betingelserne

i § 3, stk. 1 og 2, er opfyldt. Operatørselskabet skal ligeledes

hvert år vedlægge oplysning om, i hvilket omfang den af selskabet i årets løb

opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af

denne lov, har været registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS,

henholdsvis uden for EU eller EØS, jf. § 21 a, stk. 2, 3. pkt., jf.

5. og 6. pkt. Operatørselskabet skal endvidere det første år, hvor reglerne i

§ 21 a kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om den procentdel af den

af selskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne

omfattes af denne lov, og som på basisdatoen, jf. § 21 a, stk. 2,

4.

pkt., var registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.«

§ 2

Stk. 1.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte, at loven skal have virkning fra 1. juli 2005,

jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte, at tonnageskattelovens § 22,

stk. 1,

2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, skal finde anvendelse

fra

og med indkomståret 2004.

Stk. 4.

Et rederi,

der har valgt tonnagebeskatning, kan uanset bestemmelsen i

tonnageskattelovens

§ 2, stk. 2, 1. pkt., ændre sit valg og fravælge tonnagebeskatning

fra og med indkomståret 2005. Fravalget skal træffes senest ved rettidig

indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget, der er en uændret

genfremsættelse af lovforslag nr. L 163, folketingsåret 2004-5 (1. samling),

er

at tilpasse reglerne i tonnageskatteloven til de nye retningslinier for

statsstøtte til søtransportsektoren, som EU-Kommissionen udsendte i januar

2004, og som medlemsstaterne skal gennemføre inden udgangen af juni 2005.

Lovforslaget skal i denne forbindelse ses i sammenhæng med det forslag om

beskatning

af søfolk, som regeringen har fremsat samtidig hermed.

2. EU’s retningslinier for statsstøtte til

søtransportsektoren

2.1.

Meddelelse

C(2004)43 fra Kommissionen – EU-retningslinjer for statsstøtte til

søtransportsektoren (EFT C 13 af 17. januar 2004, s.3) er optrykt som bilag 1

til dette lovforslag. De nye retningslinier afløser et sæt retningslinier fra

1997.

Retningslinierne er ikke juridisk bindende for medlemsstaterne

på samme måde som forordninger og direktiver. Med meddelelsens egne ord, så

tager den sigte på at fastlægge de parametre, inden for hvilke statsstøtte

til

transportsektoren vil blive godkendt af Kommissionen efter de

fællesskabsretlige

regler og procedurer for statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87,

stk. 3, litra c, og/eller artikel 86, stk. 2. Retningslinierne har

således

formelt set mest karakter af en tilkendegivelse fra Kommissionen til

medlemsstaterne om, hvordan man vil håndtere ansøgninger om godkendelse af

statsstøtteforanstaltninger på søtransportområdet.

Realiteten er imidlertid, at Kommissionen til enhver tid af

egen drift kan tage eksisterende statsstøtteordninger op til genovervejelse

–

også selv om de allerede er godkendt. Hvis en medlemsstat ikke foretager de

tilpasninger, som de nye retningslinier måtte give anledning til, har

Kommissionen mulighed for i sidste ende at gennemtvinge sådanne ændringer. Da

ulovlig statsstøtte skal tilbagebetales af modtageren, kan noget sådant få

meget alvorlige konsekvenser for de virksomheder, der måtte blive mødt med et

sådant krav. Den pågældende medlemsstat vil ikke i en sådan situation kunne

gå

ind og kompensere modtagerne af ulovlig statsstøtte, idet en sådan

kompensation

i sig selv vil være ulovlig statsstøtte.

Regeringen er ganske enig med Kommissionen i ønsket om, at

der tilvejebringes størst mulig gennemsigtighed og »fair play«

medlemsstaterne

imellem på dette vigtige område. I de nye statsstøtteretningslinier opfordrer

Kommissionen medlemsstaterne til at tilkendegive, at man vil søge de

nødvendige

tilpasninger gennemført senest ved udgangen af juni 2005. Danmark har sammen

med andre medlemsstater efterkommet denne opfordring.

Det forhold, at en statsstøtteordning skønnes at holde sig

inden for rammerne af Kommissionens retningslinier, fritager ikke den

pågældende medlemsstat for at notificere ordningen og indhente Kommissionens

godkendelse efter de almindelige regler for godkendelse af

statsstøtteordninger. De ændringer, som er omhandlet i dette lovforslag skal

således godkendes af Kommissionen, før de kan træde i kraft.

2.2.

Retningslinierne gælder for tjenesteydelse inden for søtransport, som disse

er

defineret i forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. december 1986 om anvendelse

af

princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport mellem

medlemsstaterne og tredjelande og forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december

1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden

for

søtransport i medlemsstaterne (carbotagesejlads), d.v.s. »søtransport af gods

og passagerer«. De gælder også i bestemte tilfælde for bugsering og

opmudrings-/sandsugningsaktiviteter.

Med de nye retningslinier indføres

–

krav om at en del

af skibene skal være registreret i en EU-medlemsstat, jf. afsnit 2.2.1.,

–

regler om

skibsadministrationsselskaber, jf. afsnit 2.2.2.

–

nye regler om

bugserbåde, jf. afsnit 2.2.3. og

–

nye regler om

opmudrings-/ og sandsugningsfartøjer, jf. afsnit 2.2.4.

2.2.1. Kravet om registrering i en EU-medlemsstat

Det fremgår af retningslinierne vedrørende den

skattemæssige behandling af rederier, at formålet med statsstøtte som led i

den

fælles søtransportpolitik er at øge Fællesskabets flådes konkurrenceevne på

verdensskibsfartsmarkedet. Skattelempelser bør derfor som regel være knyttet

til registrering i en EU-medlemsstat. De kan imidlertid også rent

undtagelsesvist godkendes, når de vedrører hele flåden, der drives af et

rederi, som er hjemmehørende og selskabsskattepligtigt i en medlemsstats

område, forudsat at det påvises, at den strategiske og kommercielle

administration

af alle de berørte fartøjer faktisk udføres fra den pågældende stats område,

og

at aktiviteterne bidrager væsentligt til den økonomiske aktivitet og

beskæftigelsen i Fællesskabet.

Før der undtagelsesvis ydes støtte (eller før den

godkendes) til flåder, hvis fartøjer føres under andre flag, bør

medlemsstaten

sikre sig, at modtagerrederierne forpligter sig til at forøge, eller i det

mindste

bevare den tonnageandel, der føres (førtes) under en af medlemsstaternes flag

på det tidspunkt, hvor meddelelsen om retningslinierne får virkning. Hvis en

virksomhed har bestemmende indflydelse over rederivirksomheder i den

betydning,

der anvendes i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF om konsoliderede

regnskaber,

artikel 1, gælder de ovennævnte tonnagebestemmelser for moderselskabet og

datterselskaber taget under ét på et konsolideret grundlag. Opfylder en

virksomhed (eller en gruppe) ikke dette krav, bør den pågældende medlemsstat

ikke indrømme yderligere skattelettelser for andre fartøjer, registreret uden

for Fællesskabet, der drives af denne virksomhed, medmindre den andel af den

samlede tonnage, der er for skibe, der fører fællesskabsflag, og for hvilken

der indrømmes skattelettelser i denne medlemsstat, ikke er faldet i

gennemsnit

i løbet af det foregående skatteår.

Kravet til EU-tonnageandel, jf. ovenfor, gælder ikke for

virksomheder, der driver mindst 60 pct. af deres tonnage under

fællesskabsflag.

2.2.2. Skibsadministrationsselskaber

Ifølge retningslinierne er rederier med hjemsted i

Fællesskabet den naturlige målgruppe for denne beskatningsordning, men

skibsadministrationsselskaber (der i dansk ret omtales som

»operatørselskaber«)

med hjemsted i EU kan også være berettigede i medfør af de samme

bestemmelser.

Skibsadministrationsselskaber er retlige enheder, der yder forskellige former

for tjenester til rederier såsom teknisk tilsyn, ansættelse og uddannelse af

besætningsmedlemmer, besætningsadministration og drift af fartøjer. I nogle

tilfælde står skibsadministratorerne for både skibenes tekniske ledelse og

administrationen

af deres besætninger. I så fald optræder de som klassiske »rederier« for så

vidt angår de berørte transaktioner. I lighed med hvad der gælder for

skibsfartserhvervene, er der også inden for denne sektor en stærk og stigende

konkurrence på internationalt plan. Derfor forekommer det formålstjenligt, at

udvide muligheden for at indrømme skattelempelser til denne kategori af

skibsadministrationsselskaber.

Skibsadministrationsselskaber er kun berettiget til støtte

for de skibe, for hvilke de har fået overladt både administrationen af

besætningen og den tekniske ledelse. For at være berettiget til

skattelettelser

skal skibsadministratorerne fra ejeren have overladt det fulde ansvar for

skibets

drift samt alle forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden (ISM-koden er den

internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening

vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) ved resolution A741

(18)). Hvis de leverer andre specialiserede tjenesteydelser, herunder også

med

relation til drift af fartøjer, skal det sikres, at der føres adskilte

regnskaber for disse aktiviteter, da de ikke berettiger til skattelettelser.

De

ovenfor i afsnit 2.2.1. beskrevne krav vedrørende andel af skibe, der sejler

under medlemsstaters flag, gælder også for skibsadministrationsselskaber.

2.2.3. Bugserbåde

Retningslinierne gælder kun for søtransport. Kommissionen

kan dog acceptere, at bugsering på havet af skibe, olieplatforme o.s.v.

falder

ind under denne definition.

»Bugsering« omfattes kun af retningslinierne, hvis over 50

pct. af de bugseringsaktiviteter, der faktisk udføres af en slæbebåd i et

givet

år, udgøres af »søtransport«. Ventetid kan forholdsmæssigt lægges til den del

af slæbebådens samlede aktivitet, der består af »søtransport«. Det

understreges

i retningslinierne, at bugseringsaktiviteter, der udføres bl.a. i havne,

eller

som består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i en havn,

ikke anses for »søtransport« i henhold til retningslinierne. Undtagelse fra

kravet om flagtilknytning er ikke mulig i forbindelse med bugsering. Det vil

sige, at kun bugseringsfartøjer, der er registreret i en medlemsstat, kan

være

omfattet af beskatningsordningerne for virksomheder (f.eks. tonnageskat).

2.2.4. Opmudrings-/sandsugningsfartøjer

Ifølge retningslinierne er »opmudring/sandsugning«

principielt ikke berettiget til søtransportstøtte. Beskatningsordningerne for

virksomheder (f.eks. tonnageskat) kan kun anvendes for

opmudrings-/sandsugningsfartøjer,

hvis aktiviteter udgør »søtransport« – d.v.s. transport på havet af

opgravede

materialer – for over 50 pct. af deres årlige driftstids vedkommende og

kun for

sådanne transportaktiviteter. (De fartøjer, der benyttes af disse

virksomheder,

opgraver også materialer, som de bagefter transporterer. Opgravning eller

opmudring som sådan berettiger ikke til statsstøtte til søtransport.) Kun

opmudrings-/sandsugningsfartøjer, der er registreret i en medlemsstat, kan

komme i betragtning. I sådanne tilfælde kræves der adskilte regnskaber for

søtransportaktiviteterne.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Kravet om registrering i en EU-medlemsstat

Ifølge tonnageskattelovens § 6 opgøres skattepligtig

indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af

passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med

1)

skibe ejet af

rederiet (på visse betingelser, hvis skibet er udlejet),

2)

skibe, som lejes

uden besætning (bareboat-charter), og

3)

skibe, som lejes

med besætning (time-charter),

efter reglerne i §§ 9-15 (der

omhandler opgørelse af den skattepligtige indkomst under

tonnageskatteordningen).

Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover,

og

at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark.

Tonnageordningen indeholder i sin nuværende udformning ikke

noget krav om, at skibene skal være registreret i en EU-medlemsstat.

Det foreslås, at der, jf. de nye retningslinier for

statsstøtte til søtransportsektoren, der er omtalt i afsnit 2.2.1., stilles

krav om, at en del af skibene skal være registreret i en EU-medlemsstat.

Efter

forslaget sidestilles registrering i en EØS-medlemsstat med registrering i en

EU-medlemsstat.

Efter

forslaget

er det en betingelse, at rederiet i

gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den

bruttotonnage, som rederiet ejer, der er registreret i en stat, der er medlem

af EU eller EØS.

Ved opgørelsen af om denne betingelse er opfyldt, tages

udgangspunkt i den procentdel af bruttotonnagen,

–

som rederiet ejer,

–

der anvendes til

formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og

–

som den 12. januar

2005 er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Bruttotonnage, der ejes af rederiet, men som anvendes til

formål, der ikke kan omfattes af tonnageskatteloven, indgår således ikke ved

opgørelsen.

Ligeledes indgår bruttotonnage, som lejes af rederiet, hvad

enten der er tale om bareboat-charter eller time-charter, ikke ved

opgørelsen.

Rederier, der var omfattet af tonnageskatteordningen den

17. januar 2004, da meddelelsen om de nye EU-retningslinier for statsstøtte

til

søtransportsektoren fik virkning, kan vælge i stedet at tage udgangspunkt i

den

tilsvarende procentdel af bruttotonnagen den 17. januar 2004.

For rederier, der på et senere tidspunkt end den 12. januar

2005 bliver omfattet af tonnageskatteordningen, tages udgangspunkt i den

tilsvarende procentdel af bruttotonnagen på det tidspunkt, hvor rederiet

bliver

omfattet af tonnageskatteordningen.

Efter

forslaget

finder bestemmelsen om, at det er en

betingelse, at rederiet i gennemsnit over indkomståret fastholder eller

forøger

den procentdel af den bruttotonnage, som rederiet ejer, der er registreret i

en

stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke anvendelse,

–

såfremt - set under

et for alle rederier omfattet af tonnageskatteloven – den procentdel af

den

ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af

tonnageskatteloven,

og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er

faldet

i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår, eller

–

såfremt i

gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af den af rederiet ejede

bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af

tonnageskatteloven, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

For rederier, der efter bestemmelsen i tonnageskattelovens

§ 3, stk. 1, skal træffe samme valg for så vidt angår anvendelsen

af

tonnageskatteordningen gælder de nævnte tonnagebestemmelser for de

koncernforbundne

rederier under et på et konsolideret grundlag.

Det bemærkes i den forbindelse, at »bestemmende

indflydelse« i den betydning, der anvendes i § 1 i Rådets syvende

direktiv

af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (83/349/EØF) (EFT 1983 L 193/1,

EFT 1989 L 395/36, EFT 1990 L 257/57 og 60, EFT 2001 L 283/28 og EUT 2003 L

178/16) i vidt omfang svarer til »bestemmende indflydelse« i den betydning,

der

anvendes i tonnageskattelovens § 3, stk. 1, jf. ligningslovens

§ 2, stk. 2. For ikke at skulle anvende »bestemmende indflydelse« i

to forskellige betydninger inden for samme lov, foreslås, at »bestemmende

indflydelse« i den allerede anvendte betydning også anvendes på dette område.

Hvis et rederi i gennemsnit over et indkomstår ikke

opfylder betingelsen om at fastholde eller forøge den procentdel af den af

rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af

EU

eller EØS, beskattes indkomst fra den – set i forhold til udgangspunktet

for

opgørelsen – yderligere andel af den af rederiet ejede bruttotonnage,

der anvendes

til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er

registreret

uden for EU eller EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.

Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen

beregnes efter det princip, der er anvendt i tonnageskattelovens § 7,

stk. 1. Det vil sige som den andel af den samlede bruttoindtjening før

afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens

almindelige regler (af den af rederiet ejede bruttotonnage, der efter sin

anvendelse vil kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer til

forholdet

mellem på den ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den anden

side hele den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som

vil

kunne omfattes af tonnageskatteloven.

3.2. Bugserbåde

Tonnageskatteloven indeholder i § 8 regler om, at

indkomst fra visse former for virksomhed ikke kan være omfattet af

tonnageskatteordningen. Dette gælder bl.a. bugsering, lodsning m.v., når

skibene anvendes i og omkring havne. Det vil sige, at bugsering, lodsning

m.v.,

når skibene anvendes til søs kan være omfattet af tonnageskatteordningen.

Det foreslås, at reglerne vedrørende bugsering m.v. ændres

i overensstemmelse med de nye retningslinier for statsstøtte til

søtransportsektoren,

der er omtalt i afsnit 2.2.3.

Efter

forslaget

skal indkomst fra bugsering m.v. som

hovedregel ikke være omfattet af tonnageskatteordningen.

Indkomst fra bugsering m.v. kan dog være omfattet af

tonnageskatteordningen i tilfælde, hvor skibet udfører bugser- og

bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50 pct. af den tid, som skibet i løbet

af et indkomstår er i drift. Ventetid fordeles forholdsmæssigt mellem den

tid,

der er medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs, og den tid, der

er

anvendt til andre aktiviteter. Bugseringsaktiviteter m.v., der udføres i

eller

omkring havne eller som består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at

lægge til i havn, anses ikke for at være foregået til søs. Det vil sige, at

tid, der medgår til bugseringsaktiviteter m.v., der udføres i eller omkring

havne

eller som består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i

havn, ved afgørelsen af, hvorvidt skibet udfører bugser- og bjergningsopgaver

til søs i mindst 50 pct. af den tid skibet i løbet af et indkomstår er i

drift,

anses for anvendt til andre aktiviteter.

Tid, der medgår til sejlads mellem to opgaver, vil i

praksis blive anset for medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs.

Efter forslaget er det en ufravigelig betingelse, at skibet

er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

3.3. Sandsugere

Efter de gældende regler i tonnageskattelovens § 8 kan

indkomst fra sandsugere ikke være omfattet af tonnageskatteordningen.

Sandsugere har ikke hidtil kunnet omfattes af

statsstøtteforanstaltninger. Med de nye retningslinier for statsstøtte til

søtransportsektoren, jf. afsnit 2.2.4., kan sandsugere være omfattet af

statsstøtteforanstaltninger, men kun inden for snævre begrænsninger.

Det kunne overvejes at lade sandsugerne blive omfattet af tonnageskatteloven

i det omfang, de nye retningslinier tillader dette, men dette ville ikke være

til nogen fordel for sandsugerrederierne. Det skyldes, at en sådan sandsuger

ville blive anvendt til såvel tonnagebeskattet virksomhed som til andre

formål.

Hermed ville det ikke længere være muligt at foretage afskrivninger på

sandsugeren – heller ikke på den del der anvendes til formål, der falder

uden

for tonnageskatteordningen.

Lovforslaget

indeholder derfor ikke forslag om

ændring af de gældende regler for så vidt angår sandsugere.

3.4. Operatørselskaber

Operatørselskaber (i retningslinierne omtalt som

skibsadministrationsselskaber) kan med de gældende regler ikke være omfattet

af

tonnageskatteordningen.

Med de nye retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren,

jf. afsnit 2.2.2., kan operatørselskaber omfattes af

statsstøtteforanstaltninger

på linie med rederier.

Operatørselskaber varetager alene den tekniske drift af et

skib – herunder evt. bemandingen – men ikke den kommercielle drift

– indgåelse

af fragtaftaler m.v. Der kan f.eks. være tale om, at et rederi indgår aftale

med et operatørselskab om varetagelse af opgaver i forbindelse med den

tekniske

drift og vedligeholdelse af et skib. Operatørselskabets virksomhed kan

således

ikke sidestilles med rederivirksomhed med bareboat-chartrede skibe.

Operatørselskaber er velkendte i de nye EU-medlemsstater i

Middelhavsregionen – Cypern og Malta. Derimod findes der efter det

foreliggende

endnu ikke egentlige operatørselskaber i Danmark, d.v.s. selskaber, der

driver

denne form for virksomhed som selvstændigt forretningsområde.

Det er efter regeringens opfattelse vanskeligt at begrunde,

at et eventuelt kommende operatørselskab i Danmark ikke skulle kunne drive

virksomhed på samme vilkår som konkurrenter i Middelhavslandene, når det

efter

EU-reglerne er muligt.

Det

foreslås

derfor, at der indføres regler i tonnageskatteloven

om operatørselskaber, der er parallelle med de regler, der foreslås for

rederier.

Efter forslaget kan danske selskaber, der udøver virksomhed

som operatørselskab, vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af

operatørvirksomheden efter tonnageskatteloven. Det samme gælder

operatørselskaber

hjemmehørende i andre EU-medlemsstater, der er skattepligtige til Danmark af

indtægt i et fast driftssted her i landet. Ordningen vil også kunne anvendes

af

udenlandske operatørselskaber, der bliver hjemmehørende i Danmark ved

flytning

af ledelsens sæde hertil.

Det er en betingelse, at operatørselskabet fra ejeren af

skibet har overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt alle

forpligtelser

og ansvar ifølge ISM-koden (ISM-koden er den internationale kode for sikker

skibsdrift og forebyggelse af forurening vedtaget af Den Internationale

Søfartsorganisation (IMO) ved resolution A741 (18)).

Det foreslås, at reglerne i § 2 om valg eller fravalg

af tonnageskatteordningen skal finde tilsvarende anvendelse. Det foreslås

endvidere, at reglerne i §§ 3 og 4 om koncernforbundne rederier skal

finde

tilsvarende anvendelse, når et operatørselskab er koncernforbundet med et

andet

operatørselskab eller et rederi.

Efter forslaget omfattes selskabets indkomst af

tonnageskatteordningen, når den kan henføres til erhvervsmæssig virksomhed

med

administration af besætningen og teknisk ledelse af skibe, der udfører

transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer,

lodsning,

når skibene anvendes uden for havne, eller bugsering m.v. som nævnt i de

foreslåede nye regler om bugsering.

Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20

t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra en

EU-medlemsstat.

Det er endvidere en betingelse, at operatørselskabet i

gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den

af

operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der

er

medlem af EU eller EØS. Ved opgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt,

tages udgangspunkt i den procentdel af den af operatørselskabet opererede

bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af

tonnageskatteloven,

og som på det tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af

tonnageskatteordningen, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller

EØS.

Betingelsen om, at operatørselskabet i gennemsnit over et

indkomstår skal fastholde eller forøge den procentdel den af

operatørselskabet

opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU

eller EØS, finder ikke anvendelse,

–

såfremt – set under

et for alle operatørselskaber omfattet af tonnageskatteloven - den procentdel

af den opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne

omfattes

af tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU

eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår,

eller

–

såfremt i gennemsnit

over indkomståret mindst 60 pct. af den af operatørselskabet opererede

bruttotonnage,

der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, er

registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

For operatørselskaber, der skal træffe samme valg for så

vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen, gælder de nævnte

tonnagebestemmelser for moderselskabet og datterselskaber under et på et

konsolideret grundlag.

Hvis et operatørselskab i gennemsnit over et indkomstår

ikke opfylder betingelsen om at fastholde eller forøge den procentdel af den

af

operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der

er

medlem af EU eller EØS, beskattes indkomst fra den – set i forhold til

udgangspunktet for opgørelsen – yderligere andel af den af

operatørselskabet

opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af

tonnageskatteloven, og som er registreret uden for EU eller EØS, efter

skattelovgivningens almindelige regler.

Indkomsten fra den yderligere andel af bruttotonnagen

beregnes som den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og

finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler (af

den

af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der efter sin anvendelse vil

kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer til forholdet mellem på den

ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den anden side hele den

af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som

vil

kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Selskabets øvrige indkomst, herunder også i relation til

drift af skibe, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler og udgør

sammen med indkomsten omfattet af tonnageskattereglerne selskabets

skattepligtige

indkomst.

Det foreslås, at reglerne i tonnageskattelovens §§ 9,

12-17 og 19-20 om opgørelse af indkomst under tonnageskatteordningen og om

beskatning af avancer og genvundne afskrivninger, der gælder for rederier,

skal

finde tilsvarende anvendelse for operatørselskaber.

Det vil bl.a. sige, at den tonnagebeskattede indkomst, jf.

ovenfor, ligesom for rederiernes vedkommende opgøres på grundlag af skibenes

nettotonnage, jf. tonnageskattelovens § 15.

Den skattepligtige indkomst udgør for hvert skib følgende

grundbeløb pr. 100 nettoton (NT) pr. påbegyndt døgn, uanset om skibet er i

drift eller ej:

1)

Til og med 1.000 NT

– 7 kr. pr. 100 NT

2)

Fra og med 1.001 NT

til og med 10.000 NT – 5 kr. pr. 100 NT

3)

Fra og med 10.001

NT til og med 25.000 NT – 3 kr. pr. 100 NT

4)

Mere end 25.000 NT

– 2 kr. pr. 100 NT.

Der kan ved opgørelsen af den tonnagebeskattede indkomst

ikke foretages fradrag for skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, som

helt eller delvis er omfattet af tonnageskatteordningen. Der kan heller ikke

foretages fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for udgifter,

der vedrører den tonnagebeskattede indkomst.

3.5. Kontrolbestemmelser

I forbindelse med tilpasningen af tonnageskatteloven til de

nye retningslinier for statsstøtte på søtransportområdet foreslås ændringer

af

de gældende kontrolbestemmelser vedrørende rederierne. Endvidere foreslås nye

kontrolbestemmelser vedrørende operatørselskaber.

Endelig foreslås en ændring af kontrolbestemmelserne

vedrørende udlejede skibe, der ikke har sammenhæng med gennemførelsen af de

nye

retningslinier for statsstøtte på søtransportområdet.

Efter den gældende bestemmelse i tonnageskattelovens

§ 22, stk. 2, er det ved udlejning af skibe er en betingelse for

anvendelse af tonnageskatteordningen, at udlejeren i lejeaftalen til brug for

skattemyndighederne betinger sig en årlig erklæring fra lejeren om at

betingelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt. er opfyldt.

Skatteministeriet har i afgørelsen SKM2003.251.DEP (der er

offentliggjort på Told- og Skattestyrelsens hjemmeside under »afgørelser«) på

baggrund af en henvendelse fra Rederiforeningen om vanskeligheder med at få

lejeren til at afgive den nævnte erklæring accepteret en alternativ

procedure,

der indebærer en erklæring fra lejeren om, at han har overholdt betingelserne

i

den indgåede lejeaftale/certeparti, og en erklæring fra rederens revisor om,

at

skibet har overholdt tonnageskatteloven.

Det har imidlertid vist sig, at det også kan være

vanskeligt at få lejeren til at afgive erklæring om, at han har overholdt

betingelserne i lejeaftalen, Rederiforeningen har derfor anmodet

Skatteministeriet om at overveje en løsning, der ikke involverer lejeren.

Det foreslås på baggrund heraf at ændre bestemmelsen i

tonnageskattelovens § 22, stk. 2, således at det ved udlejning af

skibe er en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, at lejeren

ifølge lejekontrakten alene må anvende skibet til formål, som vil kunne

omfattes af tonnageskatteloven, og at selskabets generalforsamlingsvalgte

revisor årligt afgiver erklæring om, at betingelserne i § 6,

stk. 2,

1. pkt., er opfyldt.

3.6. Overgangsbestemmelse

Betingelserne om, at en del af skibene skal være

registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller for så vidt angår

bugserbåde, at alle skibe skal være registreret i en stat, der er medlem af

EU

eller EØS, kan indebære, at et rederi, der har valgt tonnagebeskatning, ikke

længere er interesseret i at anvende tonnageskatteordningen eller ikke

længere

kan anvende ordningen.

Efter

forslaget

skal et rederi kunne ændre sit valg

og fravælge tonnagebeskatning fra og med indkomståret 2005.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Samlet set skønnes de provenumæssige konsekvenser af

lovforslaget at være begrænsede. Kravet om uændret eller stigende

tonnageandel

under EU- eller EØS-flag trækker i retning af et merprovenu, navnlig på

længere

sigt, og ligeledes trækker den foreslåede begrænsning af bugser- og

bjærgningsfartøjers

anvendelse af ordningen i retning af et merprovenu. Forslaget om, at

operatørselskaber kan anvende ordningen, har ikke provenumæssige

konsekvenser,

da muligheden for anvendelse af ordningen må anses for en betingelse for at

sådanne selskaber etableres i Danmark. Der er ikke holdepunkter for at

kvantificere

merprovenuet.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i

ToldSkat

svarende til et årsværk til etablering af en intern database løsning. Den

løbende drift forventes at udgøre under to årsværk.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Med en gennemførelse af forslaget skabes der primært større

sikkerhed for rederierne for, at tonnageskatteordningen fortsat er i

overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, hvilket giver rederierne

bedre

muligheder for at disponere på langt sigt.

Begrænsningen af bugser- og bjærgningsfartøjers anvendelse

af ordningen, vil eventuelt kunne være til ulempe for rederier med sådanne

fartøjer.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Loven vurderes at medføre små løbende byrder for de

rederier, der ikke opfylder kravet om, at mindst 60 pct. af den

bruttotonnage,

som rederiet ejer, og som kan anvendes til formål, der vil kunne omfattes af

tonnageskatteloven, er registreret inden for EU eller EØS. Rederierne skal

hvert tredje år godtgøre over for staten, at alle betingelser for undtagelse

fra at være under fællesskabsflag er blevet opfyldt i det pågældende tidsrum.

Samtidig skal det godtgøres, at kravet til tonnageandel er blevet opfyldt for

den omhandlede flådes vedkommende, og at hvert enkelt fartøj i denne flåde

overholder relevante internationale standarder.

Loven vurderes samtidig at medføre små løbende lettelser

både for udlejer og lejer af skibe, der er omfattet af

tonnageskatteordningen.

Det er ikke længere en betingelse, at udlejer betinger sig en årlig erklæring

fra lejeren. Derimod er det et krav, at det fremgår af lejekontrakten, at

skibet kun må anvendes til aktiviteter omfattet af tonnageskatteloven, og at

rederiets revisor årligt afgiver erklæring om, at betingelserne er opfyldt.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at

forslaget

indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der

berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor

ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget tilpasses reglerne i tonnageskatteloven

til de nye retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren, som

EU-Kommissionen udsendte i januar 2004 (EFT C 13 af 17. januar 2004, s. 3),

og

som medlemsstaterne skal gennemføre inden udgangen af juni 2005.

Lovforslag nr. L 163, folketingsåret 2004-5 (1. samling) er

i forbindelse med fremsættelsen notificeret for Europa-Kommissionen med

henblik

på afgørelse af, hvorvidt de foreslåede ændringer er i overensstemmelse med

EF-traktatens regler om statsstøtte.

Loven vil først træde i kraft, når Europa-Kommissionens

godkendelse foreligger.

11. Høring

Følgende organisationer m.v. er bedt om deres eventuelle

bemærkninger:

Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening,

Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rederiforeningen af 1895, Advokatrådet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Amtsrådsforeningen,

Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Søfartsstyrelsen og Told- og

Skattestyrelsen.

I bilag 2 refereres og kommenteres modtagne bemærkninger,

som ikke (udelukkende) er af lovteknisk art.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Samlet set skønnes de provenumæssige

konsekvenser af lovforslaget at være begrænsede. Kravet om uændret eller

stigende

tonnageandel under EU- eller EØS-flag trækker i retning af et merprovenu,

navnlig på længere sigt, og ligeledes trækker den foreslåede begrænsning af

bugser- og bjærgningsfartøjer anvendelse af ordningen i retning af et

merprovenu.

Forslaget om, at operatørselskaber kan anvende ordningen, har ikke

provenumæssige

konsekvenser, da muligheden for anvendelse af ordningen må anses for en

betingelse

for at sådanne selskaber etableres i Danmark. Der er ikke holdepunkter for at

kvantificere merprovenuet.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes at

medføre engangsudgifter i

ToldSkat

svarende

til et årsværk til etablering af en intern database løsning. Den løbende

drift forventes at udgøre under to årsværk.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Med en gennemførelse af

forslaget skabes der primært større sikkerhed for rederierne for, at

tonnageskatteordningen fortsat er i overensstemmelse med EU’s

statsstøtteregler,

hvilket giver rederierne bedre muligheder for at disponere på langt sigt.

Begrænsningen af bugser- og

bjærgningsfartøjers anvendelse af ordningen, vil eventuelt kunne være til

ulempe for rederier med sådanne fartøjer.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Loven vurderes at medføre små

løbende byrder for de rederier, der ikke opfylder kravet om, at mindst 60

pct. af den bruttotonnage, som rederiet ejer, og som kan anvendes til formål,

der vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, er registreret inden for EU

eller EØS.

Loven vurderes samtidig at

medføre små løbende lettelser både for udlejer og lejer af skibe, der er

omfattet af tonnageskatteordningen.

Forslaget har været sendt til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med

henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets

virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder

administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at

det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges

et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative

konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget har ingen administrative

konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget tilpasses

reglerne i tonnageskatteloven til de nye retningslinier for statsstøtte til

søtransportsektoren, som EU-Kommissionen udsendte i januar 2004 (EFT C 13 af

17. januar 2004, s. 3), og som medlemsstaterne skal gennemføre inden udgangen

af juni 2005. Lovforslaget er i forbindelse med fremsættelsen notificeret for

Europa-Kommissionen med henblik på afgørelse af, hvorvidt de foreslåede

ændringer er i overensstemmelse med EF-traktatens regler om statsstøtte.

Loven vil først træde i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse

foreligger.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (6 og 7)

Indledningsvis bemærkes, at det beror på en fejl, når

overskriften før § 1 »Lovens anvendelsesområde« mangler i

lovbekendtgørelse

nr. 831 af 2. august 2004. Fejlen er berigtiget i et rettelsesblad til

Lovtidende.

I forbindelse med forslaget om, at operatørselskaber skal

kunne være omfattet af tonnageskatteloven,

foreslås

loven rent

redaktionelt delt op i »Kapitel I«, »Rederier« (§§ 1-21), »Kapitel II«,

»Operatørselskaber« (§ 21 a) og »Kapitel III«, »Kontrolbestemmelser,

ikrafttræden m.v.« (§§ 22-24).

Til nr. 2 og 3

Ifølge de gældende regler i tonnageskattelovens § 6,

stk. 1, opgøres skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig

virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem

forskellige destinationer med

1)

skibe ejet af

rederiet (på visse betingelser, hvis skibet er udlejet),

2)

skibe, som lejes

uden besætning (bareboat-charter), og

3)

skibe, som lejes

med besætning (time-charter),

efter reglerne i §§ 9-15 (der

omhandler opgørelse af den skattepligtige indkomst under

tonnageskatteordningen).

Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover,

og

at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark. For så vidt

angår begrebet »strategisk og forretningsmæssig drift« henvises til

bemærkningerne til tonnageskattelovens § 6 (L 92 – folketingsåret

2001-02

(2. samling), afsnit 2.2).

Efter

forslaget

indsættes et nyt 3. pkt. i § 6

og nye §§ 6 a og 6 b til implementeringen af kravet om registrering i en

EU-medlemsstat, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1. og 3.1.

Efter det nye

3. pkt.

i § 6 er det (ud over

betingelserne i 2. pkt.) endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen

i

§ 6 a, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, er opfyldt.

Ifølge

§ 6 a, stk. 1, 1. pkt., er det en betingelse, at rederiet

i gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af

den

bruttotonnage, som rederiet ejer, der er registreret i en stat, der er medlem

af EU eller EØS.

Ved opgørelsen af om denne betingelse er opfyldt, tages

ifølge

stk. 1, 2. pkt.,

udgangspunkt i den procentdel af bruttotonnagen,

–

som rederiet ejer,

–

der anvendes til

formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og

–

som den 12. januar

2005 er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Bruttotonnage, der ejes af rederiet, men som anvendes til

formål, der ikke kan omfattes af tonnageskatteloven, indgår således ikke ved

opgørelsen.

Ligeledes indgår bruttotonnage, som lejes af rederiet, hvad

enten der er tale om bareboat- charter eller time-charter, ikke ved

opgørelsen.

Rederier, der var omfattet af tonnageskatteordningen den

17. januar 2004, da meddelelsen om de nye EU-retningslinier for statsstøtte

til

søtransportsektoren fik virkning, kan iflg.

stk. 1, 3. pkt.,

vælge i stedet at tage

udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen den 17. januar

2004.

For rederier, der på et senere tidspunkt end den 12. januar

2005 bliver omfattet af tonnageskatteordningen, tages ifølge

stk. 1, 4.

pkt.,

udgangspunkt i den

tilsvarende procentdel af bruttotonnagen på det tidspunkt, hvor rederiet

bliver

omfattet af tonnageskatteordningen.

Ifølge

§ 6 a, stk. 2

,

finder bestemmelsen om, at det er

en betingelse, at rederiet i gennemsnit over indkomståret fastholder eller

forøger den procentdel af den bruttotonnage, som rederiet ejer, der er

registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke anvendelse,

såfremt

- set under et for alle rederier omfattet af tonnageskatteloven – den

procentdel af den ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne

omfattes

af tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU

eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår.

Ifølge

§ 6 a,

stk. 3

,

finder

bestemmelsen om, at det er en betingelse, at rederiet i gennemsnit over

indkomståret

fastholder eller forøger den procentdel af den bruttotonnage, som rederiet

ejer, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, heller

ikke

anvendelse, såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af den af

rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes

af tonnageskatteloven, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller

EØS.

I

§ 6 a, stk. 4

,

bestemmes, at for rederier, der efter bestemmelsen i

tonnageskattelovens § 3, stk. 1, skal træffe samme valg for så vidt

angår anvendelsen af tonnageskatteordningen gælder de nævnte

tonnagebestemmelser

for de koncernforbundne rederier under et på et konsolideret grundlag.

I tonnageskattelovens § 3, stk. 1, fastsættes, at

når et rederi udøver bestemmende indflydelse, eller hvorover der udøves

bestemmende indflydelse af et andet rederi, eller når samme fysiske eller

juridiske personer udøver bestemmende indflydelse over flere rederier, skal

samtlige således koncernforbundne rederier – herunder udenlandske

sambeskattede

rederier, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 32 – træffe samme

valg

for så vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen. Dog kan rederier,

som

ikke er sambeskattede, undlade at træffe samme valg, når de ikke har fælles

ledelse eller driftsorganisation, og de ikke driver virksomhed inden for

beslægtede forretningsområder. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab

eller rådighed over stemmerettigheder som omhandlet i ligningslovens

§ 2,

stk. 2.

Efter ligningslovens § 2, stk. 2, er selskaber

koncernforbundne, når samme fysiske eller juridiske personkreds råder over

mere

end 50 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne i de

pågældende selskaber.

I

§ 6 b

bestemmes, at hvis et rederi i

gennemsnit over et indkomstår ikke opfylder betingelsen om at fastholde eller

forøge den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er

registreret

i en stat, der er medlem af EU eller EØS, beskattes indkomst fra den –

set i

forhold til udgangspunktet for opgørelsen, jf. § 6 a, stk. 1, 2.-4.

pkt., – yderligere andel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der

anvendes

til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er

registreret

uden for EU eller EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.

Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen

beregnes efter det princip, der er anvendt i tonnageskattelovens § 7,

stk. 1. Det vil sige som den andel af den samlede bruttoindtjening før

afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens

almindelige regler (af den af rederiet ejede bruttotonnage, der efter sin

anvendelse vil kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer til

forholdet

mellem på den ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den anden

side hele den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som

vil

kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Eksempel 1:

Et rederi ejer den 12. januar 2005 en samlet bruttotonnage

på 1.000 t, der er omfattet af tonnageskatteordningen. Af bruttotonnagen er

65

pct. eller 650 t registreret i en EU-medlemsstat og 35 pct. eller 350 t er

registreret

uden for EU.

I 2006 ejer rederiet i gennemsnit over året en samlet

bruttotonnage på 1.200 t, der efter anvendelsen vil kunne være omfattet af

tonnageskatteordningen.

Hvis i gennemsnit over året 60 pct. eller 720 t er

registreret i en EU-medlemsstat og 40 pct. eller 480 t er registreret uden

for

EU, opfylder rederiet betingelsen i § 6 a, stk. 3, for ikke at

anvende § 6 a, stk. 1, 1. pkt., (60 pct.-kravet). Det vil sige, at

tonnageskatteordningen vil kunne anvendes på den samlede bruttotonnage på

1.200

t, selv om betingelsen i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., om at fastholde

den

procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en

stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er opfyldt.

Hvis i gennemsnit over året 55 pct. eller 660 t er

registreret i en EU-medlemsstat og 45 pct. eller 540 t er registreret uden

for

EU, opfylder rederiet ikke betingelsen i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., om

at fastholde den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er

registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og heller 60

pct.-kravet

i § 6 a, stk. 3.

Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen, der

er registret uden for EU set i forhold til de maksimalt tilladte 40 pct.,

d.v.s. 45 pct. – 40 pct. eller 5 pct. skal herefter beskattes efter

skattelovgivningens

almindelige regler.

Indtægten heraf beregnes i eksemplet som 5 pct. af den

samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster vedrørende

den

af rederiet ejede bruttotonnage, der vil kunne omfattes af

tonnageskatteordningen.

Eksempel 2:

Et rederi ejer den 12. januar 2005 en samlet bruttotonnage

på 1.000 t, der er omfattet af tonnageskatteordningen. Af bruttotonnagen er

50

pct. eller 500 t registreret i en EU-medlemsstat og 50 pct. eller 500 t er

registreret

uden for EU.

I 2006 ejer rederiet i gennemsnit over året en samlet

bruttotonnage på 1.200 t, der anvendes til formål, som vil kunne være

omfattet

af tonnageskatteordningen.

Hvis i gennemsnit over året 50 pct. eller 600 t er

registreret i en EU-medlemsstat og 50 pct. eller 600 t er registreret uden

for

EU, opfylder rederiet betingelsen i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., om at

fastholde den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er

registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Det vil sige, at

tonnageskatteordningen vil kunne anvendes på den samlede bruttotonnage på

1.200

t.

Hvis i gennemsnit over året 45 pct. eller 540 t er

registreret i en EU-medlemsstat og 55 pct. eller 660 t er registreret uden

for

EU, opfylder rederiet ikke betingelsen i § 6 a, stk. 1, 1. pkt.,

om,

at fastholde den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er

registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen, der

er registret uden for EU set i forholdet til andelen den 12. januar 2005,

d.v.s. 55 pct. – 50 pct. eller 5 pct. skal herefter beskattes efter

skattelovgivningens almindelige regler.

Indtægten heraf beregnes i eksemplet som 5 pct. af den

samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster vedrørende

den

af rederiet ejede bruttotonnage, der vil kunne omfattes af

tonnageskatteordningen.

Til nr. 4 og 5

Ifølge den gældende affattelse af tonnageskattelovens

§ 8, stk. 1, nr. 5, kan indkomst fra bugsering, lodsning m.v. ikke

omfattes af tonnageskatteordningen, når skibene anvendes i og omkring havne.

Med forslagene under nr. 4 og 5 deles bestemmelsen.

Efter den under

nr. 4

foreslåede affattelse af

§ 8, stk. 1, nr. 5, omfatter bestemmelsen alene indkomst fra

lodsning.

Under

nr. 5

foreslås indsat en ny § 8,

stk. 1, nr. 6, der omhandler indkomst fra bugsering mv. For så vidt

angår

indholdet af denne bestemmelse henvises til de almindelige bemærkninger,

afsnit

3.2.

Til nr. 6

Det

foreslås

at indsætte et nyt afsnit indeholdende

en ny § 21 a om operatørselskaber. Der henvises til de almindelige

bemærkninger, afsnit 2.2.2. og 3.4.

Til stk. 1

Efter

forslaget

kan danske selskaber, der udøver virksomhed som operatørselskab vælge at

opgøre

deres skattepligtige indkomst af operatørvirksomheden efter

tonnageskatteloven.

Det samme gælder operatørselskaberselskaber hjemmehørende i andre

EU-medlemsstater,

der er skattepligtige til Danmark af indtægt i et fast driftssted her i

landet.

Ordningen vil også kunne anvendes af udenlandske operatørselskaber, der

bliver

hjemmehørende i Danmark ved flytning af ledelsens sæde hertil.

Det er en betingelse, at operatørselskabet fra ejeren af

skibet har overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt alle

forpligtelser

og ansvar ifølge ISM-koden. ISM-koden er den internationale kode for sikker

skibsdrift og forebyggelse af forurening vedtaget af Den Internationale

Søfartsorganisation

(IMO) ved resolution A741 (18). ISM-koden er gennemført i dansk ret ved

Søfartsstyrelsens Meddelelse B samt Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr.

2

af 29. marts 1999 om administration af Det Europæiske Fællesskabs Forordning

om

sikkerhedsledelse af ro-ro passagerfærger (d.v.s. Roll on-Roll of

passagerfærger - det typiske færgekoncept, hvor biler kører ind i den ene

ende/side og ud i den anden ende/side af færgen). Søfartsstyrelsens

Meddelelser

og tekniske forskrifter har status som bekendtgørelser.

Efter

forslaget

skal bestemmelserne i § 2 om

valg eller fravalg af tonnageskatteordningen finde tilsvarende anvendelse for

operatørselskaberne.

Det vil sige, at operatørselskaber, der opfylder

betingelserne for at kunne være omfattet af tonnageskatteloven, jf. § 21

a, stk. 1 og 2, kan vælge tonnagebeskatning fra og med det første

indkomstår, hvor betingelserne herfor er opfyldt. Valget skal træffes senest

ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor

tonnagebeskatning første gang vil kunne vælges.

Valg eller fravalg af tonnagebeskatning er bindende for

operatørselskabet for en periode på 10 år fra begyndelsen af det indkomstår,

hvori tonnagebeskatning første gang kan anvendes. Ved udløbet af denne

periode

kan tonnagebeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års-periode. Efter

udtræden af tonnageskatteordningen kan ordningen tidligst igen vælges efter

10

indkomstår med beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler.

Når tonnageskatteordningen anvendes, skal samtlige

aktiviteter, som opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, indgå i

tonnageskatteordningen. Dette indebærer bl.a., at hvis et selskab udøver

såvel

operatørvirksomhed som rederivirksomhed, og begge virksomheder opfylder

betingelserne

for tonnagebeskatning, skal tonnageskatteordningen vælges eller fravælges for

begge virksomheder.

Efter

forslaget

skal bestemmelserne i §§ 3 og 4

om koncernforbundne rederier finde tilsvarende anvendelse, når et

operatørselskab

er koncernforbundet med et andet operatørselskab eller et rederi. Der

henvises

til bemærkningerne til tonnageskattelovens §§ 3-4 (L 92, folketingsåret

2001-02 (2. samling)).

Til stk. 2, 3 og 4

Efter

forslaget

(jf. henvisningen i stk. 4 til

tonnageskattelovens § 9) skal operatørselskaber, som har indkomst

omfattet

af tonnageskatteordningen, og som samtidig har anden indkomst, opgøre

tonnagebeskattet indkomst og anden indkomst hver for sig.

Efter

forslaget

(jf. stk. 2) omfattes

selskabets indkomst af tonnageskatteordningen, når den kan henføres til

erhvervsmæssig

virksomhed med administration af besætningen og teknisk ledelse af skibe, der

udfører transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer,

lodsning, når skibene anvendes uden for havne, jf. § 8, stk. 1, nr.

5, modsætningsvis, eller bugsering m.v. som nævnt i § 8, stk. 1,

nr.

6, 2. pkt. (d.v.s. udfører bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs i mindst

50

pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift ).

Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20

t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra en

EU-medlemsstat.

Det er endvidere en betingelse, at operatørselskabet i

gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den

af

operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der

er

medlem af EU eller EØS. Ved opgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt,

tages udgangspunkt i den procentdel af den af operatørselskabet opererede

bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af

tonnageskatteloven, og som på det tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver

omfattet af tonnageskatteordningen, er registreret i en stat, der er medlem

af

EU eller EØS.

Betingelsen om, at operatørselskabet i gennemsnit over et

indkomstår skal fastholde eller forøge den procentdel den af

operatørselskabet

opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU

eller EØS, finder ikke anvendelse, såfremt – set under et for alle

operatørselskaber omfattet af tonnageskatteloven - den procentdel af den

opererede

bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af

tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU

eller

EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår.

Betingelsen om, at operatørselskabet i gennemsnit over et

indkomstår skal fastholde eller forøge den procentdel den af

operatørselskabet

opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU

eller EØS, finder heller ikke anvendelse, såfremt i gennemsnit over

indkomståret mindst 60 pct. af den af operatørselskabet opererede

bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af

tonnageskatteloven,

er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Efter forslaget finder tonnageskattelovens § 6 a,

stk. 4, tilsvarende anvendelse.

Det vil sige, at for operatørselskaber, der skal træffe

samme valg for så vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen, gælder de

nævnte tonnagebestemmelser for de koncernforbundne operatørselskaber under et

på et konsolideret grundlag. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under

nr.

3.

Efter forslaget finder tonnageskattelovens § 6 b

tilsvarende anvendelse.

Det vil sige, at hvis et operatørselskab i gennemsnit over

et indkomstår ikke opfylder betingelsen om at fastholde eller forøge den

procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er

registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, beskattes indkomst fra

den – set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen – yderligere

andel af den

af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som

vil

kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret uden for EU eller

EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.

Indkomsten fra den yderligere andel af bruttotonnagen

beregnes som den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og

finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler (af

den

af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der efter sin anvendelse vil

kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer til forholdet mellem på den

ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den anden side hele den

af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som

vil

kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under nr. 3,

herunder til eksemplerne til § 6 b.

Selskabets øvrige indkomst, herunder også indkomst i

relation til drift af skibe, skal (jf. stk. 3) opgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler og udgør sammen med indkomsten

omfattet

af tonnageskattereglerne selskabets skattepligtige indkomst.

Efter

forslaget

(jf. stk. 4) finder reglerne i

tonnageskattelovens §§ 9, 12-17 og 19-20 om opgørelse af indkomst under

tonnageskatteordningen herunder fordeling af indkomst mellem

tonnagebeskatning

og beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler, og om beskatning

af

avancer og genvundne afskrivninger, der gælder for rederier, tilsvarende

anvendelse for operatørselskaber.

Til nr. 7

Der er tale om en redaktionel ændring, jf. bemærkningerne

til ændringen under nr. 1.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i § 22, stk. 1, skal et

rederi, som anvender tonnageskatteordningen, hvert år i sit skattemæssige

årsregnskab, jf. skattekontrollovens § 3, vedlægge en skriftlig

erklæring

fra selskabets generalforsamlingsvalgte revisor om, at betingelserne i

§ 3, stk. 1 og 2, (om koncernforbundne selskabers pligt til at

træffe

samme valg vedrørende anvendelsen af tonnagebeskatningen) samt § 6,

stk. 2, 2. pkt., (om bareboat-chartrede skibes mulighed for at indgå i

tonnageskatteordningen) er opfyldt.

Efter forslaget skal rederiet til brug for kontrollen af,

om flagkravet i § 6 a er opfyldt, hvert år i sit skattemæssige

årsregnskab

vedlægge oplysning om, i hvilket omfang den af rederiet i årets løb ejede

bruttotonnage, der er anvendt til formål, som vil kunne omfattes af

tonnageskatteloven,

har været registreret henholdsvis inden for EU eller EØS og uden for EU eller

EØS.

Det er tanken, at oplysningerne skal afgives i skemaform.

Der skal skib for skib gives oplysning om, hvor stor en del

af året, skibet har været anvendt til formål, der er omfattet af

tonnageskatteloven, skibets bruttotonnage og hvor skibet har været

registreret

– i en stat, der er medlem af EU eller EØS eller uden for EU eller EØS

–

eventuelt både og, og i givet fald, i hvilken periode.

De rå oplysninger skal sammen med tilsvarende oplysninger

fra de andre rederier, der er omfattet af tonnageskatteloven, anvendes til

told- og skatteforvaltningens kontrol af, om betingelsen i § 6 a,

stk. 2, er opfyldt. Ifølge § 6 a, stk. 2, finder flagkravet i

stk. 1, ikke anvendelse, såfremt – set under ét for alle rederier

omfattet

af tonnageskatteloven – den procentdel af den ejede bruttotonnage, der

anvendes

til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er

registreret

i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet

af det forudgående indkomstår.

Der skal endvidere til told- og skatteforvaltningens

kontrol af, om betingelsen i § 6 a, stk. 3, er opfyldt eller, om

betingelsen

i § 6 a, stk. 1, er opfyldt, gives oplysning – på basis af de

rå

oplysninger – om hvor stor en del, i gennemsnit over indkomståret, af

den af

rederiet ejede bruttotonnage, der er anvendt til formål, som vil kunne

omfattes

af tonnageskatteloven, der har været registreret i en stat, der er medlem af

EU

eller EØS.

Efter forslaget skal rederiet det første år, hvor reglerne

i tonnageskattelovens § 6 a kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om

den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til

formål,

som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, som på basisdatoen var

registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Basisdatoen er, jf.

§ 6 a, stk. 1, 2. pkt., den 12. januar 2005. Men rederier, der var

omfattet

af tonnageskatteloven den 17. januar 2004, kan vælge at anvende denne dato

som

basisdato, jf. § 6 a, stk. 1, 3. pkt. For rederier, der på et

senere

tidspunkt end 12. januar 2005 bliver omfattet af tonnageskatteloven, er

basisdatoen

det tidspunkt, hvor rederiet bliver omfattet af tonnageskatteordningen, jf.

§ 6

a, stk. 1, 4. pkt.

Til nr. 9

Ifølge § 6, stk. 2, 1. pkt., kan skibe, som ejes

af rederiet kun omfattes af tonnageskatteloven, når lejeren anvender skibet

til

formål, som ville kunne omfattes af loven, hvis skibet blev anvendt til samme

formål af udlejeren selv.

Efter de gældende regler i § 22, stk. 2, er det

ved udlejning af skibe, jf. § 6, stk. 2, en betingelse for

anvendelse

af tonnageskatteordningen, at udlejeren i lejeaftalen til brug for

skattemyndighederne

betinger sig en årlig erklæring fra lejeren om, at betingelserne i § 6,

stk. 2, 1. pkt., er opfyldt.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5. har

det vist sig vanskeligt at få en erklæring fra lejeren om dennes anvendelse

af

skibet.

Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen i § 22,

stk. 2, således, at det ved udlejning af skibe er en betingelse for

anvendelse

af tonnageskatteordningen, at lejeren ifølge lejekontrakten alene må anvende

skibet til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og at

selskabets generalforsamlingsvalgte revisor årligt afgiver en erklæring om,

at

betingelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt.

Det skal fremgå af lejekontrakten, at skibet kun må

anvendes til transport af passagerer eller gods mellem forskellige

destinationer, lodsning, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr.

5,

modsætningsvis, eller bugser- og bjærgningsopgaver som nævnt i den nye

affattelse af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 6.

Hvis lejeren ifølge lejekontrakten må anvende skibet til

andet, jf. listen i tonnageskattelovens § 8 over de aktiviteter, der

ikke

kan omfattes af tonnageskatteordningen, kan skibet ikke være omfattet af

tonnageskatteordningen.

Rederiets generalforsamlingsvalgte revisor skal årligt

attestere, at skibet rent faktisk har været anvendt til formål, som ville

kunne

omfattes af tonnageskatteloven, hvis skibet blev anvendt til samme formål af

rederiet selv. Hvis revisor ikke ser sig i stand til dette, kan skibet ikke

være

omfattet af tonnageskatteordningen.

Til nr. 10

I forbindelse med indførelsen af mulighed for, at

operatørselskaber kan anvende tonnageskatteordninger, jf. bemærkningerne til

den nye § 21 a under nr. 6, foreslås indsat nye stk. 3 og 4 i

tonnageskattelovens § 22.

Ifølge det foreslåede stk. 3 skal det være en

betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, at ejeren eller lejeren

af

skibet, jf. § 6, stk. 2, ifølge operatørkontrakten alene må anvende

skibet til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven. Det vil sige

til transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer,

lodsning, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 5,

modsætningsvis,

og bugser- og bjærgningsopgaver som nævnt i den nye affattelse af

tonnageskattelovens

§ 8, stk. 1, nr. 6.

Det skal endvidere fremgå af operatørkontrakten, fra

hvilken stat skibet strategisk og forretningsmæssigt drives, og i hvilken

stat

skibet er registreret.

Ifølge det foreslåede stk. 4, skal et operatørselskab,

der anvender tonnageskatteordningen, hvert år i sit skattemæssige årsregnskab

vedlægge en skriftlig erklæring fra selskabets generalforsamlingsvalgte

revisor

om, at betingelserne i § 3, stk. 1 og 2, er opfyldt. Bestemmelsen

svarer til den bestemmelse, der er fastsat i § 22, stk. 1, 1. pkt.,

for rederier.

Operatørselskabet skal endvidere hvert år vedlægge

oplysning om, i hvilket omfang den af selskabet i årets løb opererede

bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov,

har været registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, henholdsvis

uden for EU eller EØS, jf. § 21 a, stk. 2, 3. pkt., jf. 5. og 6.

pkt.

Bestemmelsen svarer til den bestemmelse, der er fastsat i § 22,

stk. 1, 2. pkt., for rederierne.

Operatørselskabet skal det første år, hvor reglerne i

§ 21 a kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om den procentdel af den

af selskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne

omfattes af tonnageskatteloven, og som på basisdatoen var registreret i en

stat, der er medlem af EU eller EØS. Basisdatoen for operatørselskaber er det

tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af tonnageskatteordningen,

jf. § 21 a, stk. 2, 4. pkt.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet

for lovens ikrafttræden. Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at

lovforslaget

er notificeret for Europa-Kommissionen til godkendelse i henhold til

statsstøttereglerne.

Loven vil først blive sat i kraft, når Europa-Kommissionens

godkendelse foreligger.

Til stk. 2

Ifølge forslaget skal skatteministeren kunne fastsætte, at

loven skal have virkning fra 1. juli 2005, jf. dog stk. 3.

Til stk. 3

Ifølge forslaget til tonnageskattelovens § 6 a,

stk. 2, finder flagkravet i § 6 a, stk. 1, ikke anvendelse,

såfremt

– set under et for alle rederier omfattet af tonnageskatteloven –

den

procentdel af den ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne

omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat, der er

medlem

af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående

indkomstår.

For at denne bestemmelse kan finde anvendelse for

indkomståret 2005, er det nødvendigt at have kendskab til, i hvilket omfang

den

af rederiet i løbet af indkomståret 2004 ejede bruttotonnage, der anvendes

til

formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, har været registreret i

en stat, der er medlem af EU eller EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS.

Det foreslås derfor, at skatteministeren skal kunne

fastsætte, at tonnageskattelovens § 22, stk. 1, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 7, skal have virkning fra og med indkomståret 2004.

Til stk. 4

Betingelserne om at en del af skibene skal være registreret

i en stat, der er medlem af EU eller EØS, jf. tonnageskattelovens § 6,

stk. 1, 3. pkt., jf. § 6 a, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved

lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, eller at samtlige skibe skal være

registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, jf. tonnageskattelovens

§ 8, stk. 1, nr. 6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5,

kan indebære, at et rederi, der har valgt tonnagebeskatning, ikke længere er

interesseret i at anvende tonnageskatteordningen eller ikke længere kan

anvende

tonnageskatteordningen.

Efter forslaget til § 2, stk. 3, kan et rederi

ændre sit valg og fravælge tonnagebeskatning fra og med indkomståret 2005.

Fravalget af tonnagebeskatning kan ske uanset bestemmelsen

i tonnageskattelovens § 2, stk. 2, 1. pkt., hvorefter valg eller

fravalg af tonnagebeskatning er bindende for rederiet i en periode på 10 år

regnet fra påbegyndelsen af det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første

gang

kan vælges.

Fravælges tonnagebeskatning fra og med indkomståret 2005,

er valget bindende i 10 år fra og med indkomståret 2005, jf.

tonnageskattelovens § 2, stk. 2, 3. pkt., der fastsætter, at efter

udtræden af tonnageskatteordningen kan ordningen tidligst igen vælges efter

10

indkomstår med beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler.

Fravalget skal træffes senest ved rettidig indgivelse af

selvangivelse for indkomståret 2005.

Bilag 1

(Meddelelse C

(2004)43

fra Kommissionen – EU-retningslinier for statsstøtte til

søtransportsektoren

(2004/C

13/03)

1. INDLEDNING

Hvidbogen »Den europæiske transportpolitik frem til

2010 — De svære valg« fremhæver betydningen af tjenesteydelser inden for

søtransport for Fællesskabets økonomi. 90 % af al handel mellem Fællesskabet

og

resten af verden transporteres ad søvejen. Nærskibsfarten skriver sig for 69

%

af den godsmængde, der befordres mellem medlemsstaterne (denne procentdel er

41 %, når indenrigsfarten inkluderes). EU's søtransport og de dertil knyttede

aktiviteter er og bliver blandt de største i verden.

Medlemsstaternes rederier administrerer endnu i dag

omkring en tredjedel af verdensflåden. Cyperns og Maltas

1)

tiltrædelse i

2004 vil yderligere øge EU's andel af skibsfarten, da disse to landes

skibsregistre for øjeblikket skriver sig for ca. 10 % af verdenstonnagen.

Siden 1970'erne har den europæiske flåde været udsat

for konkurrence fra skibe, der er registreret i tredjelande, som ikke lægger

så

stor vægt på at overholde de sociale og sikkerhedsmæssige regler, der gælder

på internationalt plan.

Den manglende konkurrenceevne hos skibe, der fører

fællesskabsflag blev erkendt ved udgangen af 1980'erne, og da der ikke

fandtes

harmoniserede europæiske foranstaltninger, vedtog flere medlemsstater

forskellige ordninger til støtte for søtransporten. De vedtagne strategier og

de tildelte budgetter til støtteforanstaltninger er meget forskellige fra

medlemsstat til medlemsstat og afspejler de pågældende staters indstilling

til

statsstøtte eller den betydning, som de tillægger den maritime sektor.

For at tilskynde til genregistrering af skibe har nogle

medlemsstater desuden lempet besætningsreglerne, bl.a. gennem oprettelse af

sekundære registre.

Sekundære registre omfatter for det første

»offshore-registre«, der tilhører territorier, som har større eller mindre

autonomi i forhold den pågældende medlemsstat, og for det andet

»internationale

registre«, som er direkte knyttet til den stat, der har oprettet dem.

Trods den indsats, der er gjort, vedbliver en stor del

af fællesskabsflåden at være registreret under tredjelandsflag. Dette

skyldes,

at registre i tredjelande, der anvender foranstaltninger, der indgår i en

åben

registreringspolitik — hvoraf nogle benævnes »bekvemmelighedsflag«

— til

stadighed har stået og fortsat står stærkere i konkurrencen med

EU-medlemsstaternes registre.

Støtte til skibsfarten siden 1989

På baggrund af forskellene mellem de støttesystemer,

som medlemsstaterne havde vedtaget til imødegåelse af den stigende

konkurrence

fra skibe, der ikke fører fællesskabsflag, fastlagde Kommissionen i 1989 sine

første retningslinjer på området for at sikre en vis konvergens mellem

medlemsstaternes tiltag. Denne metode viste sig dog at være ineffektiv, og

nedgangen i Fællesskabets flåder fortsatte. Retningslinjerne blev derfor

revideret,

hvilket førte til meddelelsen om de nye retningslinjer for statsstøtte til

søtransportsektoren i 1997.

2)

Den vigtigste udvikling inden for de seneste år vedrørende

støtteforanstaltninger fra medlemsstaterne til søtransport er den i Europa så

udbredte brug af systemer med standardsatser for tonnagebeskatning

(»tonnageafgift«). Tonnageafgift trådte på et meget tidligt tidspunkt i kraft

i

Grækenland og blev gradvis udvidet til Nederlandene (1996), Norge (1996),

Tyskland (1999), Det Forenede Kongerige (2000), Danmark, Spanien og Finland

(2002) og Irland (2002). Belgien og Frankrig besluttede også at indføre

systemet i 2002, mens den italienske regering overvejer muligheden.

Resultater af foranstaltninger, der er foreslået af

medlemsstaterne og godkendt af Kommissionen, i forhold til målsætningerne i

de

reviderede retningslinjer fra 1997

a)

Udvikling i flåden af skibe, der fører fællesskabsflag

(flådens konkurrenceevne)

Ifølge

medlemsstaternes svar på Kommissionens spørgeskema medio 2002 og ud fra de

seneste

statistiske oplysninger

3)

har

medlemsstater, som indførte støtteforanstaltninger, især i form af

skattelempelser, opnået genregistrering under nationalt flag af et betydelig

tonnagevolumen i alle registre tilsammen. I procent øgedes flåden, der er

optaget i medlemsstaternes registre således: antallet af skibe med 0,4 % i

gennemsnit på årsbasis, tonnage med 1,5 % og containerskibe med 12,4 %. Selv

om

antallet af enheder, der blev optaget i de første registre, praktisk taget

overalt faldt i løbet af perioden 1989-2001, kan tallene ses som en vending i

den tendens til udflagning, som var blevet konstateret indtil 1997.

I

løbet af den samme periode faldt medlemsstaternes registres andel i den

samlede tonnage i verden dog en lille smule. Skibsfarten verden over øgedes,

men væksten i den flåde, der drives fra Fællesskabet, men er registreret

under

tredjelandes flag, var hurtigere end, hvad der var tilfældet for den flåde,

der

blev registeret under medlemsstaternes flag.

b)

Beskæftigelsestendenser

Ifølge

de seneste skøn faldt antallet af søfolk om bord på skibe, der fører

fællesskabsflag, fra 188 000 i 1996 til ca. 180 000 i 2001.

4)

Det samlede antal

statsborgere i Fællesskabet, der er ansat om bord på skibe, som fører

EU-flag,

beløber sig for tiden til ca. 120 000, hvilket er 40 % mindre end i 1985,

mens

antallet statsborgere fra tredjelande, der er ansat om bord på

fællesskabsskibe

er steget fra 29 000 i 1983 til omkring 60 000 i dag. Når nedgangen i det

samlede antal af søfolk skal vurderes, må der tages hensyn til følgende

faktorer:

–

for det første har

produktiviteten pr. skib været stigende. Derfor er det blevet muligt at

transportere

den samme, eller en større mængde end tidligere med en mindre besætning

–

for det andet er

flåden, der fører fællesskabsflag, blevet fornyet i løbet af perioden

1997-2001. Gennemsnitsalderen for skibe faldt fra 22,9 år til 17,2 år. 35 %

af

den flåde, der var i drift den 1. januar 2001, var blevet bygget i perioden

1996-2000. På nye skibe med mere avanceret teknologi er der behov for bedre

uddannede, men mindre besætninger.

Der

er dog ikke desto mindre klare forskelle mellem medlemsstaterne, hvad angår

beskæftigesestallene for EU-søfolk. Men intet i disse tal viser, at der

skulle

være indtrådt en vending i den hidtidige tendens til, at flåden, der fører

EU-flag er mere og mere afhængig af søfolk fra tredjelande. Dette blev

allerede

understreget i Kommissionens meddelelse fra 2001 om uddannelse og tilgang af

søfarende.

5)

c)

Bidrag til den økonomiske aktivitet i sin helhed

De

maritime erhverv er uløseligt knyttet til søtransport. Denne tilknytning er

et

stærkt argument, der taler for positive foranstaltninger, der har til formål

at opretholde en flåde, der hviler på Fællesskabets skibsfart. Fordi

søtransport generelt indgår som et led i transportkæden og specielt i kæden

af

de maritime erhverv, har foranstaltninger, der sigter på at opretholde

EU-flådens konkurrenceevne også følger for investeringer på land inden for

søfart

srelaterede

erhverv

6)

og

for

søfart

ens bidrag til økonomien i Fællesskabet

som helhed og for beskæftigelsen i almindelighed.

Betydningen

af skibsfarten og hele det dertil knyttede maritime varierer i høj grad fra

land til land. Men omfanget af det europæiske maritime kompleks og dettes

direkte økonomiske indvirkning kan klart illustreres ved følgende tal: 1,550

millioner direkte ansatte, en omsætning på 160 mia. EUR i 1997 (ca. 2 % af

BNP

i Fællesskabet).

7)

Data for Danmark (3 % af BNP kan

tilskrives det maritime kompleks), Grækenland (2,3 %) og Nederlandene (2 %)

er

gode eksempler herpå.

I

denne sammenhæng er det derfor ikke uden betydning at notere sig, at den del

af

flåden, der drives af europæiske operatører etableret i Fællesskabet, er

forblevet på et niveau omkring 34 % af verdenstonnagen, som på sin side er

øget

med 10 % i den samme periode. I betragtning af den mobilitet, der hersker

inden

for de maritime erhverv, og de faciliteter, der tilbydes fra tredjelandes

side,

kan det konkluderes, at støtteforanstaltninger til fordel for søtransport kan

bidrage til at undgå en udbredt flytning af de tilknyttede erhverv.

Kort

sagt kan det bekræftes, at hvor der er vedtaget foranstaltninger i

overensstemmelse med retningslinjerne fra 1997, er den strukturelle

tilbagegang

for fællesskabsregistrene og fællesskabsflåden blevet standset, og de mål,

som

Kommissionen satte, er blevet nået, i det mindste delvis.

Andelen

af åbne registre udtrykt i verdenstonnage fortsatte dog med at stige i den

pågældende periode, nemlig fra 43 % i 1996 til 54 % i 2001, og intet peger

på,

at der vil indtræde en signifikant vending i tendensen til, at flåden har

gjort

og vedbliver med at gøre brug af søfolk fra tredjelande. Den kampagne, der er

indledt i de senere år, skal videreføres, men med et mere præcist sigte.

Foranstaltninger med henblik på at fremme brugen af fællesskabssøfolk skal

især

gøres til genstand for mere aktiv overvågning.

Resultaterne

af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, og som Kommissionen

har godkendt, bør undersøges systematisk.

Som

følge heraf, og selv om driftsstøtte i princippet skal være ekstraordinær,

midlertidig og degressiv, skønner Kommissionen, at det fortsat er berettiget

at

yde statsstøtte til den europæiske søtransportsektor, og at den

fremgangsmåde,

der lå til grund for retningslinjerne fra 1997, var rigtig. Denne meddelelse

er

derfor baseret på den samme tilgrundliggende fremgangsmåde.

2. ANVENDELSESOMRÅDET OG OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER FOR

DE REVIDEREDE RETNINGSLINJER FOR STATSSTØTTE

Denne meddelelse — der erstatter retningslinjerne fra

1997 — tager sigte på at fastlægge de parametre, inden for hvilke

statsstøtte

til søtransportsektoren vil blive godkendt af Kommissionen efter de

fællesskabsretlige regler og procedurer for statsstøtte i henhold til

traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og/eller artikel 86, stk. 2.

Støtteordninger bør ikke være til skade for andre

medlemsstaters økonomier, og det skal kunne påvises, at der ikke er fare for,

at de fordrejer konkurrencen mellem medlemsstaterne i et omfang, som er

uforeneligt med den fælles interesse. Statsstøtte skal altid være begrænset

til, hvad der er nødvendigt for at opfylde dens formål, og den skal ydes på

en

gennemskuelig måde. Den kumulative effekt af al støtte, der ydes af

offentlige

myndigheder (på nationalt, regionalt og lokalt plan), skal altid tages i

betragtning.

Nærværende retningslinjer gælder for tjenesteydelser

inden for søtransport, som disse er defineret i forordning (EØF) nr. 4055/86

8)

og

forordning (EØF) nr. 3577/92,

9)

dvs. »søtransport

af gods og passagerer«. De gælder også i bestemte tilfælde for bugsering og

opmudrings-/sandsugningsaktiviteter.

2.1. Anvendelsesområdet for de reviderede

retningslinjer for statsstøtte

Retningslinjerne vedrører al støtte til søtransport,

der ydes af medlemsstaterne eller ved hjælp af offentlige midler; herunder

økonomiske fordele af enhver art, som finansieres af de offentlige

myndigheder

(uanset om det er på nationalt, regionalt, amts- eller provinsplan eller på

lokalt plan). I denne sammenhæng kan »offentlige myndigheder« også være

offentlige virksomheder og statskontrollerede banker. Ordninger, hvor staten

garanterer lån eller anden finansiering, der ydes af kommercielle banker, kan

også falde ind under definitionen af støtte. Retningslinjerne skelner ikke

mellem

forskellige typer af støttemodtagere efter deres juridiske form (om de er

selskaber, partnerskaber eller privatpersoner) eller mellem offentlige og

private ejerforhold, og henvisninger til virksomheder skal anses for at

omfatte

alle andre juridiske personer.

Disse retningslinjer omfatter ikke støtte til skibsbygning

(i betydningen i Rådets forordning (EF) nr. 1540/98

10)

eller nogen efterfølgende lovgivning).

Investeringer i infrastruktur anses normalt ikke for at udgøre statsstøtte

efter traktatens artikel 87, stk. 1, hvis staten giver alle de berørte

operatører fri og lige adgang til infrastrukturen. Kommissionen kan

imidlertid

undersøge sådanne investeringer, såfremt de direkte eller indirekte kunne

være

til fordel for bestemte rederier. Endelig har Kommissionen fastsat princippet

om, at der ikke er tale om statsstøtte, når offentlige myndigheder foretager

indskud i en virksomhed på vilkår, som ville være acceptable for en privat

investor under almindelige markedsøkonomiske forhold.

2.2. Overordnede målsætninger for de reviderede retningslinjer

for statsstøtte

Kommissionen har understreget, at statsstøtten skal

være mere gennemskuelig, så ikke blot de nationale myndigheder i bredeste

forstand, men også virksomheder og privatpersoner kender deres rettigheder og

forpligtelser. Disse retningslinjer skal bidrage hertil og præcisere, hvilke

statsstøtteordninger der kan indføres for at støtte Fællesskabets

søfart

sinteresser

med det formål at:

–

gøre

en sikker, effektiv og miljøvenlig søtransport bedre,

–

fremme

indflagning eller genflagning i medlemsstaternes registre,

–

medvirke

til at underbygge det maritime kompleks i medlemsstaterne og fastholde

flådens

generelle konkurrenceevne på verdensmarkederne,

–

bevare

og forbedre den maritime knowhow og beskytte og fremme beskæftigelsen blandt

europæiske søfolk og

–

medvirke

til at fremme nye tjenester inden for nærskibsfart i overensstemmelse med

hvidbogen om Fællesskabets transportpolitik.

Der kan normalt ydes statsstøtte til skibe, der er

optaget i medlemsstaternes registre. I ekstraordinære tilfælde kan der ydes

statsstøtte til skibe, der er optaget i registrene under punkt 3 i bilaget,

forudsat at:

–

de

er i overensstemmelse med de internationale standarder og de EF-retlige

regler,

herunder om sikkerhed, miljøvenlighed og arbejdsforhold om bord,

–

de

drives fra Fællesskabet og

–

rederen

er etableret i Fællesskabet, og den pågældende medlemsstat godtgør, at

registeret bidrager direkte til de ovenfor nævnte formål.

Endvidere kan flagneutrale støtteforanstaltninger

godkendes i visse ekstraordinære tilfælde, hvor der klart kan påvises fordel

for Fællesskabet.

3. FISKALE OG SOCIALE FORANSTALTNINGER TIL FORBEDRING

AF KONKURRENCEEVNEN

3.1. Skattemæssig behandling af rederier

Mange tredjelande har oprettet omfattende

skibsregistre, som i nogle tilfælde understøttes af en effektiv international

serviceinfrastruktur, der tiltrækker rederierne med et skattemæssigt klima,

som er betydeligt mildere end i medlemsstaterne. Den lave beskatning har

betydet, at rederierne ikke alene har et incitament til udflagning, men også

til at overveje overflytning af hele virksomheden. Det bør fremhæves, at der

ikke i øjeblikket findes effektive internationale regler, som kan bremse

denne

skattemæssige konkurrence, og kun få administrative, retlige og tekniske

hindringer for at overflytte et fartøj fra en medlemsstats register. I denne

forbindelse ser den bedste vej frem ud til at bestå i at skabe betingelser,

som

tillader en mere rimelig konkurrence med bekvemmelighedsflagene.

Men spørgsmålet om skattemæssig konkurrence mellem medlemsstaterne

bør tages op. På nuværende tidspunkt er der ingen beviser for, at ordningerne

fordrejer konkurrencen inden for samhandelen mellem medlemsstaterne på en

måde,

der strider mod den fælles interesse. Rent faktisk ser der ud til at være

stigende sammenfald mellem medlemsstaternes initiativer med hensyn til støtte

til skibsfarten. Udflagning medlemsstaterne imellem er sjældent forekommende.

Skattemæssig konkurrence er primært et problem mellem medlemsstaterne og

tredjelande, idet rederiernes omkostningsbesparelser gennem

tredjelandsregistre

er betydelige sammenholdt med deres muligheder inden for Fællesskabet.

Derfor har mange medlemsstater truffet særlige

foranstaltninger for at forbedre det skattemæssige klima for skibsejerne,

herunder f.eks. hurtigere afskrivning på skibsinvesteringer og ret til

skattefrit at tilbageholde overskud fra salg af fartøjer i en årrække,

forudsat

at disse overskud geninvesteres i fartøjer.

Disse særlige skattelempelser for skibsfarten anses for

statsstøtte. Samtidig udgør den ordning, hvorefter den sædvanlige

selskabsbeskatning erstattes med en tonnageafgift, også statsstøtte. En

tonnageafgift indebærer, at rederen betaler en afgift, som er direkte knyttet

til den udnyttede tonnage. Tonnageafgiften opkræves uafhængigt af

virksomhedens

faktiske overskud eller underskud.

Det er blevet påvist, at sådanne foranstaltninger

sikrer arbejdspladser af høj kvalitet i den maritime sektor på land, som

f.eks. skibsfartsadministration, og også inden for tilknyttede sektorer

(forsikring,

mæglervirksomhed og finansiering). I kraft af deres betydning for EU's

økonomi

og som støtte for de tidligere anførte målsætninger, kan disse former for

skattemæssige incitamenter generelt accepteres. Bevarelsen af

kvalitetsarbejdspladser

og stimulering af en konkurrencedygtig

søfart

ssektor

i en medlemsstat gennem skattebegunstigelser vil sammen med andre initiativer

vedrørende uddannelse og forbedring af sikkerheden fremme den europæiske

skibsfarts udvikling på verdensmarkedet.

Kommissionen er opmærksom på, at redernes indtægter i

dag ofte opnås gennem drift af skibe under forskellige flag, f.eks. ved

benyttelse af chartrede fartøjer under ikke-nationale flag eller ved brug af

partnerskibe inden for konsortier. Det erkendes ligeledes, at tilskyndelsen

til

en overflytning af administration og tilknyttede aktiviteter ville fortsætte,

hvis rederen opnåede en betydelig økonomisk fordel ved at opretholde

forskellige forretningssteder og adskilt bogføring for indtjeningen fra

EU-flagede fartøjer og andre indtægter. Det ville f.eks. være tilfældet, hvis

indtjeningen fra ikke-EU-flagede fartøjer i en medlemsstat var underkastet

fuld

selskabsskat eller underlagt en lav oversøisk skat, hvis det kunne påvises,

at

der var tale om oversøisk administration.

Formålet med statsstøtte som led i den fælles til

søtransportpolitik er at øge Fællesskabets flådes konkurrenceevne på

verdensskibsfartsmarkedet. Skattelempelser bør derfor som regel være knyttet

til et EU-flag. De kan imidlertid også rent undtagelsesvis godkendes, når de

vedrører hele flåden, der drives af et rederi, som er hjemmehørende og

selskabsskattepligtigt i en medlemsstats område, forudsat at det kan påvises,

at den strategiske og kommercielle administration af alle de berørte fartøjer

faktisk udføres fra den pågældende stats område, og at aktiviteterne bidrager

væsentligt til den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen i Fællesskabet. Den

pågældende medlemsstat skal fremlægge dokumentation for denne økonomiske

tilknytning i form af oplysninger om fartøjer, som ejes og drives under

fællesskabsregistre, om EU-statsborgere beskæftiget på fartøjerne og i

aktiviteter på land samt om investeringer i faste aktiver. Det må

understreges,

at støtten skal være nødvendig for at fremme hjemføring til Fællesskabet af

den

strategiske og kommercielle administration af samtlige berørte fartøjer, samt

at støttemodtagerne skal være selskabsskattepligtige inden for Fællesskabet.

Kommissionen vil desuden anmode om al tilgængelig dokumentation for, at alle

fartøjer, som drives af virksomheder, der nyder godt af sådanne

foranstaltninger,

overholder de relevante internationale standarder og EU-standarder for

sikkerhed, herunder dem, der vedrører arbejdsforholdene om bord.

Som anført i det foregående afsnit må det ikke glemmes,

at skattelettelser principielt skal være knyttet til en medlemsstats flag.

Før

der undtagelsesvis ydes støtte (eller før den godkendes) til flåder, hvis

fartøjer fører andre flag, bør medlemsstaten sikre sig, at modtagerrederierne

forpligter sig til at forøge, eller i det mindste bevare den tonnage, der

føres

(førtes) under en af medlemsstaternes flag på det tidspunkt, hvor nærværende

meddelelse får virkning. Hvis en virksomhed har bestemmende indflydelse over

rederivirksomheder i den betydning, der anvendes i Rådets syvende direktiv

83/349/EØF

11)

(artikel 1), gælder de

ovennævnte tonnagebestemmelser for moderselskabet og datterselskaber taget

under ét på et konsolideret grundlag. Opfylder en virksomhed (eller en

gruppe)

ikke dette krav, bør den pågældende medlemsstat ikke indrømme yderligere

skattelettelser

for andre fartøjer, registreret uden for Fællesskabet, der drives af denne

virksomhed, medmindre den andel af den samlede tonnage, der er for skibe, der

fører fællesskabsflag, og for hvilken der kan indrømmes skattelettelser i

denne medlemsstat, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det foregående

skatteår. Medlemsstaten skal meddele anvendelsen af den ovennævnte undtagelse

til Kommissionen. Det krav til EU-tonnageandel, der er fastlagt i dette

afsnit,

gælder ikke for virksomheder, der driver mindst 60 % af deres tonnage under

et

fælleskabsflag.

I alle tilfælde, hvor beskatningsordninger er blevet

godkendt på det ovenfor beskrevne undtagelsesvise grundlag, skal de

begunstigede,

for at de pågældende medlemsstater hvert tredje år kan udarbejde den rapport,

der kræves i kapitel 12 (»Afsluttende bemærkninger«), godtgøre over for

medlemsstaterne,

at alle betingelser for undtagelse fra flagtilknytningen er blevet opfyldt i

det pågældende tidsrum. Det skal desuden godtgøres, at kravet til

tonnageandel

i det foregående afsnit er blevet opfyldt for den omfattede flådes

vedkommende,

og at hvert enkelt fartøj i denne flåde overholder de relevante

internationale

standarder og EU-standarder, herunder standarderne for sikkerhed,

miljøvenlighed og arbejdsforhold om bord. Hvis de begunstigede ikke kan

godtgøre dette, kan de ikke fortsat være omfattet af beskatningsordningen.

Det er også vigtigt at præcisere, at rederier med

hjemsted i Fællesskabet ganske vist er den naturlige målgruppe for denne

beskatningsordning, men skibsadministrationsselskaber med hjemsted i EU kan

også være berettigede i medfør af de samme bestemmelser.

Skibsadministrationsselskaber er retlige enheder, der yder forskellige former

for tjenester til rederier, såsom teknisk tilsyn, ansættelse og uddannelse af

besætningsmedlemmer, besætningsadministration og drift af fartøjer. I nogle

tilfælde

står skibsadministratorerne for både skibenes tekniske ledelse og

administrationen af deres besætninger. I så fald optræder de som klassiske

»rederier«, for så vidt angår de berørte transporttransaktioner. I lighed med

hvad der gælder for skibsfartserhvervene, er der også inden for denne sektor

en

stærk og stigende konkurrence på internationalt plan. Derfor forekommer det

formålstjenligt at udvide muligheden for at indrømme skattelempelser til

denne

kategori af skibsadministrationsselskaber.

Skibsadministrationsselskaber er kun berettiget til

støtte for de skibe, for hvilke de har fået overladt både administrationen af

besætningen

og den tekniske ledelse. For at være berettiget til skattelettelser skal

skibsadministratorerne fra ejeren have overtaget det fulde ansvar for skibets

drift samt alle forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden.

12)

Hvis de leverer andre specialiserede

tjenesteydelser, herunder også med relation til drift af fartøjer, skal det

sikres, at der føres adskilte regnskaber for disse aktiviteter, da de ikke

berettiger til skattelettelser. De ovenfor beskrevne krav vedrørende andel af

skibe, der sejler under medlemsstaters flag, gælder også for

skibsadministrationsselskaber.

13)

Disse retningslinjer gælder kun for søtransport.

Kommissionen kan acceptere, at bugsering på havet af skibe, olieplatforme

osv.

falder ind under denne definition.

Kommissionen er dog blevet klar over, at

medlemsstaterne i visse tilfælde lader slæbebåde, der er konstrueret til

arbejdet på havet, være omfattet af støtte, også selv om de ikke eller

sjældent

er aktive på havet. Derfor er det hensigtsmæssigt, at der i disse

retningslinjer redegøres for den holdning, som Kommissionen har indtaget og

vil indtage til dette punkt.

»Bugsering« omfattes kun af retningslinjerne, hvis over

50 % af de bugseringsaktiviteter, der faktisk udføres af en slæbebåd i et

givet

år, udgøres af »søtransport«. Ventetid kan forholdsmæssigt lægges til den del

af slæbebådens samlede aktivitet, der består af »søtransport«. Det skal

understreges, at bugseringsaktiviteter, der udføres bl.a. i havne, eller som

består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i en havn,

ikke

anses for »søtransport« i henhold til denne meddelelse. Undtagelse fra

flagtilknytningen er ikke mulig i forbindelse med bugsering.

Tilsvarende i forbindelse med opmudring/sandsugning har

de erfaringer, der er indhøstet i løbet af de seneste år, vist, at der er

behov

for visse præciseringer.

»Opmudring/sandsugning« er principielt ikke berettiget

til søtransportstøtte. Beskatningsordningerne for virksomheder (f.eks.

tonnageafgift) kan kun anvendes for opmudrings-/sandsugningsfartøjer, hvis

aktiviteter udgør »søtransport« — dvs. transport på havet af opgravede

materialer — for over 50 % af deres årlige driftstids vedkommende og kun

for

sådanne transportaktiviteter. Kun opmudrings-/sandsugningsfartøjer, der er

registreret i en medlemsstat, kan komme i betragtning (undtagelse fra

flagtilknytningen er ikke mulig). I sådanne tilfælde kræves der adskilte

regnskaber for søtransportaktiviteterne.

14)

Endelig har den metode, hvorefter de anmeldte

tonnageafgiftssystemer bedømmes, hidtil bestået af følgende led: Redernes

formodede fortjeneste beregnes ved at anvende en antaget profitsats på deres

tonnage. På det beløb, der herved fremkommer, benyttes den nationale

selskabsskat.

Det beløb, som bliver resultatet, er den »tonnageafgift«, som skal betales.

De antagne profitsatser, medlemsstaterne opgiver, har

hidtil været homogene. Da satserne for selskabsskat imidlertid kan variere

betydeligt i Fællesskabet, kan den tonnageafgift, der skal betales for den

samme tonnage, være temmelig uensartet i de forskellige medlemsstater. For at

fastholde den nuværende balance vil Kommissionen kun godkende ordninger, der

beskatter den samme tonnage i rimelig overensstemmelse med de ordninger, som

allerede er blevet godkendt.

I samtlige tilfælde skal støttens gunstige virkning

fremme skibsfartens udvikling og beskæftigelsen inden for sektoren i

Fællesskabets

interesse. De ovennævnte skattemæssige fordele skal derfor begrænses til

skibsfartsaktiviteter. Deraf følger, at når et rederi har andre kommercielle

aktiviteter end skibsfart, skal regnskaberne, være gennemskuelige for at

forhindre en spillover-effekt til aktiviteter, der ikke vedrører skibsfart.

Denne fremgangsmåde vil kunne medvirke til at gøre fællesskabsskibsfarten

konkurrencedygtig med et skatteniveau, der svarer til niveauerne andre steder

i

verden, samtidig med at den fastholder en medlemsstats sædvanlige

skattesatser

for andre aktiviteter og aflønning af aktionærer og direktion.

3.2. Arbejdsrelaterede omkostninger

Som nævnt er søtransport en sektor, hvor der hersker en

skrap international konkurrence. Støtteforanstaltninger for den maritime

sektor bør derfor primært søge at reducere skattemæssige og andre

omkostninger

og byrder, som belaster fællesskabsredere og fællesskabssøfolk, og bringe dem

ned på niveauer, der svarer til normerne på verdensplan. Foranstaltningerne

bør

direkte stimulere udvikling af sektoren og beskæftigelsen, snarere end være

en

kilde til generel finansiel støtte.

I overensstemmelse med disse målsætninger bør følgende

foranstaltninger for personaleomkostninger tillades for Fællesskabets

skibsfart:

–

nedsatte

satser for socialsikringsbidrag for EU-søfolk, der beskæftiges om bord på

skibe, som er registreret i en medlemsstat,

–

nedsatte

indkomstskattesatser for EU-søfolk om bord på skibe, som er registreret i en

medlemsstat.

I dette punkt forstås ved EU-søfolk:

–

statsborgere

i Fællesskabet/EØS med hensyn til søfolk om bord på fartøjer (herunder

ro-ro-færger),

15)

som sejler i regelmæssig

passagersejlads mellem havne i Fællesskabet,

–

i

alle andre tilfælde, alle søfolk, som er underkastet beskatning og/eller

socialsikringsbidrag i en medlemsstat.

Efter retningslinjerne fra 1997 var sådanne nedsættelser

tilladt for alle søfolk, der arbejdede om bord på fartøjer registreret i en

medlemsstat, og som var underkastet beskatning eller socialsikringsbidrag i

en

medlemsstat. Siden er det dog blevet klart, at presset fra den internationale

konkurrence på EU-rederier er meget hårdt i forbindelse med international

godstransport, mens det er mindre i forbindelse med regelmæssig

passagertransport

inden for Fællesskabet. At øge den europæiske skibsfarts konkurrenceevne er

derfor et primært mål for støtten i det første tilfælde. At hindre

medlemsstaterne i at indrømme skattelettelser til alle søfolk ville i dette

tilfælde få meget negative virkninger på de europæiske rederiers

konkurrenceevne, og disse ville være tilbøjelige til at gribe til udflagning.

Samtidigt er det konstateret, at beskæftigelsen af europæiske borgere udgør

såvel i procent som i antal en signifikant andel inden for regelmæssig

passagertransport inden for Fællesskabet. Beskyttelse af beskæftigelsen inden

for Fællesskabet er derfor et primært mål for støtten i dette tilfælde. Af

nationale skattemæssige hensyn foretrækker nogle medlemsstater ikke at

anvende

nedsatte satser som ovenfor nævnt, men godtgør i stedet — helt eller

delvist —

rederne omkostningerne ved disse afgifter. Denne fremgangsmåde kan generelt

anses for at svare til ovennævnte system med nedsatte satser, forudsat at der

er en tydelig forbindelse til afgifterne, at der ikke er noget

overkompensationselement, og at systemet er gennemskueligt og umuligt at

misbruge.

For søtransportdelen af bugsering og

opmudrings-/sandsugningsaktiviteter (søtransport af opgravede materialer) kan

støtte til beskæftigelse af fællesskabssøfolk kun gives analogt med

bestemmelserne

i dette punkt, men kun hvis støtten angår fællesskabssøfolk, som arbejder om

bord på søgående, selvbevægelige slæbebåde og

opmudrings-/sandsugningsfartøjer,

der er registreret i en medlemsstat og udfører

søfart

saktiviteter

i mindst 50 % af deres driftstid.

16)

Endelig bør det påpeges, at beskæftigelsesstøtte omfattes

af gruppefritagelsen i Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12.

december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte

til beskæftigelse,

17)

som også gælder

for søtransportsektoren.

4. UDSKIFTNING AF BESÆTNINGEN

Støtte til besætningsudskiftning har tendens til at

nedbringe omkostningerne ved at beskæftige fællesskabssøfolk, især på

fartøjer,

som opererer i fjerne områder. Støtte, som er undergivet et loft (som fastsat

i kapitel 11) kan derfor ydes i form af betaling eller godtgørelse af

omkostningerne ved repatriering af fællesskabssøfolk om bord på skibe, der er

registreret i medlemsstaternes registre.

5. INVESTERINGSSTØTTE

Støtte til flådefornyelse er ikke almindeligt

forekommende inden for andre transportformer (såsom vejtransport og

luftfart).

Da støtten virker konkurrencefordrejende, har Kommissionen været

tilbageholdende

med at godkende sådanne ordninger, undtagen i tilfælde, hvor de indgår i en

omstruktureringsproces, som fører til en reduktion i den samlede flådes

kapacitet.

Investeringer skal være i overensstemmelse med

forordning (EF) nr. 1540/98 eller anden EU-lovgivning, som måtte erstatte

den.

I forbindelse med nærværende retningslinjer kan anden

investeringsstøtte dog, i overensstemmelse med målsætningerne for EU's

politik

for sikkerhed til søs, under visse særlige omstændigheder tillades for at

forbedre udstyr på fartøjer, der er registreret i medlemsstaternes registre,

eller for at fremme en sikker og ren skibsfart. Der kan derfor tillades

støtte,

der giver incitamenter til at opgradere EU-flagede skibe til standarder, som

er højere end de obligatoriske sikkerheds- og miljøstandarder i

internationale

konventioner, og om at foregribe godkendte højere standarder for derved at

øge

sikkerheds- og miljøkontrolforanstaltningerne. Sådan støtte skal være i

overensstemmelse med de gældende fællesskabsbestemmelser for skibsbygning.

Da skibsfart ifølge sagens natur er et meget mobilt

erhverv, kan regionalstøtte til skibsfartsvirksomheder i mindre begunstigede

regioner, som ofte ydes i form af investeringsstøtte til virksomheder, der

investerer i regionerne, kun godkendes, når det klart fremgår, at regionen

vil

nyde godt af fordelene over en rimelig tidsperiode. Det vil for eksempel være

tilfældet, hvis investeringen vedrører opførelse af lagre til et bestemt

formål

eller erhvervelse af omladningsudstyr. Investeringsstøtte til rederier i

mindre

begunstigede regioner kan desuden kun tillades, når den er i overensstemmelse

med reglerne om regionalstøtte (se kapitel 6).

6. REGIONALSTØTTE PÅ GRUNDLAG AF ARTIKEL 87, STK. 3, LITRA

a) OG c)

I forbindelse med regionalstøtteordninger vil

Kommissionen anvende de generelle regler, der er fastsat i dens meddelelse om

regionalstøtte på nationalt plan eller fremtidige ændringer heraf.

7. UDDANNELSE

Det bør allerførst påpeges, at uddannelsesstøtte

omfattes af gruppefritagelsen i Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af

12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på

uddannelsesstøtte,

8)

18)

som

også gælder for søtransport.

Endvidere betragtes mange uddannelsesordninger for

søfolk, som modtager støtte fra det offentlige, ikke som statsstøtte, fordi

de

har generel karakter (hvad enten de er erhvervsrelaterede eller akademiske).

De er derfor ikke anmeldelsespligtige og skal ikke undersøges af

Kommissionen.

Hvis en ordning kan anses for at indeholde statsstøtte,

skal den anmeldes. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en særlig ordning

specielt drejer sig om uddannelse om bord, og uddannelsesinstitutionen,

kadetten, sømanden eller skibsrederen modtager økonomisk statsstøtte.

Kommissionen

stiller sig positivt til støtte, der uden forskelsbehandling gives til

uddannelse om bord på skibe, som er registreret i en medlemsstat. Uddannelse

om

bord på andre fartøjer kan undtagelsesvis få støtte, når dette kan begrundes

ud

fra objektive kriterier som manglende lærepladser på fartøjerne i

medlemsstatens skibsregister.

I det omfang, den finansielle støtte ydes til

uddannelse om bord, må praktikanten i princippet ikke være et aktivt medlem

af

besætningen, men skal være et ekstra medlem. Denne bestemmelse skal sikre, at

nettolønssubsidier ikke kan betales for søfolk, der udfører sædvanlige

besætningsaktiviteter.

Der kræves ligeledes en yderligere omfattende

forsknings- og udviklingsindsats, som fokuserer på kvalitet, produktivitet,

sikkerhed og miljøbeskyttelse, med henblik på at bevare og udvikle

Fællesskabets

ekspertise på

søfart

sområdet og fællesskabsskibsfartens

konkurrencefordel. Statsstøtte inden for de i traktaten fastsatte lofter kan

godkendes til sådanne projekter.

Støtte, hvis formål er at forbedre og vedligeholde

Fælleskabets officerers kvalifikationer, kan tildeles i hele deres karriere.

Støtten kan bestå i et bidrag til uddannelsesomkostningerne og/eller en

lønkompensation

til officeren i uddannelsesperioden. Ordningen skal imidlertid være udformet

sådan, at uddannelsesstøtten hverken direkte eller indirekte kan omdannes til

tilskud til officerernes løn.

Støtte til faglig omskoling af havfiskere, der ønsker

at arbejde som sømænd, kan også tillades.

8. OMSTRUKTURERINGSSTØTTE

Skønt Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte

til omstrukturering og redning af kriseramte virksomheder

19)

kun gælder for transportområdet i det omfang,

der tages hensyn til sektorens særlige karakter, vil Kommissionen anvende

disse

rammebestemmelser eller alle andre fællesskabsinstrumenter, der erstatter

dem,

i forbindelse med vurdering af omstruktureringsstøtte inden for den maritime

sektor.

9. FORSYNINGSPLIGT OG FORSYNINGSPLIGTKONTRAKTER

Inden for cabotagesejlads kan der pålægges

forsyningspligt eller indgås forsyningspligtkontrakter, for at få udført de

tjenester, som nævnes i artikel 4 i forordning (EØF) nr. 3577/92. Sådanne

tjenesteydelser

(forsyningspligt og forsyningspligtkontrakter) og den kompensation, der ydes

herfor, skal opfylde betingelserne i den pågældende bestemmelse og i

traktatens

regler og procedurer for statsstøtte i henhold til Domstolens fortolkning.

Kommissionen accepterer, at hvis en international

transportforbindelse er påkrævet til at opfylde absolut nødvendige behov for

offentlig transport, kan der pålægges forsyningspligt eller indgås en

forsyningspligtkontrakt, forudsat at al kompensation er underlagt de

ovennævnte

regler og procedurer i traktaten.

Kontraktperioden for forsyningspligtydelser skal være

rimelig og ikke for lang (normalt omkring seks år), da kontrakter for

betydeligt længere perioder indebærer en risiko for at skabe et (privat)

monopol.

10. STØTTE TIL NÆRSKIBSFART

Der findes ingen juridisk definition på »nærskibsfart«.

Men Kommissionens meddelelse om udviklingen af short sea shipping i Europa

20)

af 29. juni 1999 indeholder en arbejdsdefinition,

hvorefter nærskibsfart (= short sea shipping) betyder »transport af gods og

passagerer ad søvejen mellem havne i det geografiske område Europa eller

mellem

disse havne og havne beliggende i ikke-europæiske lande med kyststrækninger

langs indelukkede have ved Europas grænser«.

21)

I denne

meddelelse fremhævede Kommissionen denne transportforms rolle med henblik på

at

fremme bæredygtig og sikker mobilitet, styrke samhørigheden inden for

Fællesskabet og øge transporteffektiviteten som et led i en intermodal

fremgangsmåde. Kommissionen erkender også, at nærskibsfart bør fremmes på

alle

niveauer, det være sig på EU-plan, på nationalt eller regionalt plan.

Da støtten til denne form for nærskibsfart går ud på at

forbedre den intermodale transportkæde og fjerne trængsel fra vejene i

medlemsstaterne,

bør definitionen i meddelelsen fra 1999 i nærværende meddelelse begrænses til

transport mellem havne beliggende inden for medlemsstaternes område.

Kommissionen erkender, at oprettelse af

nærskibsfartsforbindelser kan være forbundet med store økonomiske

vanskeligheder,

som medlemsstaterne kan nære ønske om at mildne for at fremme sådanne

forbindelser.

Når dette er tilfældet, kan Kommissionen godkende denne

form for støtte, forudsat den er bestemt til rederier i betydningen i artikel

1

i forordning (EØF) nr. 4055/86, for så vidt angår skibe, der sejler under en

medlemsstats flag. Støtten skal anmeldes og opfylde følgende betingelser:

–

Støttens

varighed må ikke være over tre år, og den skal have til formål at finansiere

sejlads, som forbinder havne på medlemsstaternes område.

–

Sejladsen

skal muliggøre, at transport (fortrinsvis godstransport), som foretages ad

landevejen, helt eller delvis kan ske ad søvejen, uden omlægning af

søtransport

i strid med den fælles interesse.

–

Støttens

formål skal være iværksættelse af et detaljeret projekt, hvis miljøpåvirkning

er kendt, og som gælder en ny rute eller opgradering af tjenesteydelserne på

en

eksisterende rute og om nødvendigt omfatter flere redere, idet den samme rute

dog ikke kan være genstand for mere end ét finansieringsprojekt, og dette

ikke

kan fornys, forlænges eller gentages.

–

Støttens

formål skal være at dække den pågældende sejlads' driftsomkostninger

22)

med indtil 30 % eller at finansiere indkøb af

omladningsudstyr til den påtænkte rute med indtil 10 % af disse

investeringer.

–

Støtten

til projektets iværksættelse skal gives på grundlag af gennemskuelige

kriterier

uden forskelsbehandling over for skibsredere, der etableret i EU. Normalt

skal

støtten tage sigte på et projekt, som medlemsstatens myndigheder har udvalgt

ved hjælp af et offentligt udbud i overensstemmelse med de gældende

fællesskabsretlige regler.

–

Den

sejlads, projektet drejer sig om, skal være økonomisk rentabel efter den

berettigede støtteperiode.

–

Støtten

kan ikke sammenlægges med kompensation for sejladspligt (forsyningspligt

eller

forsyningspligtkontrakt).

11. LOFT

Som ovenfor anført støtter nogle medlemsstater deres

maritime sektor gennem skattelempelser, medens andre foretrækker at yde

direkte

tilskud, f.eks. i form af godtgørelse af søfolks indkomstskat. Som følge af

den

manglende harmonisering mellem medlemsstaternes skattesystemer bør de to

alternativer

fortsat være til rådighed. De to fremgangsmåder kan naturligvis kombineres i

visse tilfælde. Der er dog i så fald en risiko for, at støtten akkumuleres og

når op på et niveau, som er uforholdsmæssigt højt i forhold til formålene i

Fællesskabets fælles interesse, og kan føre til et støttekapløb mellem

medlemsstaterne.

Fritagelse af søfolkene for beskatning og

socialsikringsbidrag og nedsættelse af selskabsskatten på

skibsfartsaktiviteter

som beskrevet i punkt 3.1 (næstsidste afsnit) udgør det maksimalt tilladte

støtteniveau.

Andre støtteordninger vil på grund af faren for konkurrencefordrejning

sandsynligvis

ikke give større fordele. Skønt hver enkelt støtteordning, der anmeldes, vil

blive undersøgt ud fra dens egne meritter, er det derudover Kommissionens

opfattelse, at det samlede støttebeløb, som ydes efter kapitel 3-6, ikke må

overstige det samlede beløb for skatter og socialsikringsbidrag, der opkræves

fra skibsfartsaktiviteter og fra søfolk.

12. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Kommissionen vil fortsat overvåge søfartens

markedsbetingelser regelmæssigt og nøje. Skulle de ændre sig, og skulle

behovet for statsstøtte derfor blive mindre eller bortfalde, vil Kommissionen

i

tide træffe de nødvendige foranstaltninger.

Alle nye foranstaltningsforslag, som anmeldes til

Kommissionen, skal omfatte en tidsplan, som viser de kvantificerede

forventede

virkninger for hver af de enkelte målsætninger i punkt 2.2 i de næste seks

år.

Sådanne forslag skal navnlig angive det forventede makroøkonomiske udbytte af

det tilsvarende maritime kompleks foruden et overslag over antallet af

bevarede eller oprettede arbejdspladser.

For alle støtteordninger (eksisterende eller nye), som

omfattes af denne meddelelse, skal medlemsstaterne give Kommissionen en

vurdering af virkningerne i det sjette år af deres anvendelsesperiode.

Når en støtte er blevet godkendt og tildelt modtageren

efter undtagelsen fra flagtilknytningen i punkt 3.1, skal den pågældende

medlemsstat aflægge rapport til Kommissionen hvert tredje år fra det

tidspunkt,

hvor støtten blev indrømmet. I rapporten skal medlemsstaterne kvantificere

virkningerne og sammenligne resultaterne med de forventede virkninger.

Kravene

til rapportaflæggelse i overensstemmelse med denne meddelelse træder i kraft

på

tidspunktet for meddelelsens offentliggørelse.

Hvis det viser sig at være nødvendigt, f.eks. efter en

berettiget klage, skal den pågældende medlemsstat desuden godtgøre over for

Kommissionen, at støtten til den pågældende modtager efter en vedtaget

støtteordning, er strengt begrænset til sit formål og har givet de forventede

virkninger.

13. PASSENDE FORANSTALTNINGER

Nærværende retningslinjer finder anvendelse fra dagen

for deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. I henhold til

traktatens artikel 88, stk. 1, foreslår Kommissionen medlemsstaterne at ændre

deres eksisterende ordninger for statsstøtte, der er omfattet af disse

retningslinjer, således at de inden den 30. juni 2005 er i overensstemmelse

med

disse retningslinjer. Medlemsstaterne opfordres til skriftligt at bekræfte,

om

de accepterer disse forslag til passende foranstaltninger inden den 30. juni

2004.

Hvis en medlemsstat ikke inden den nævnte dato

skriftligt har bekræftet sin accept, vil Kommissionen gøre brug af artikel

19,

stk. 2, i forordning (EF) nr. 659/1999 og om nødvendigt indlede den

procedure,

der henvises til i den nævnte bestemmelse.

Disse ændrede retningslinjer vil blive taget op inden

syv år efter anvendelsesdatoen.

____________

Bilag

DEFINITION AF MEDLEMSSTATERNES REGISTRE

Ved »medlemsstaternes registre« forstås registre, der

er underlagt den lovgivning i en medlemsstat, som finder anvendelse på de af

dens områder, som udgør en del af Det Europæiske Fællesskab.

1.

Alle

medlemsstaternes første registre anses for medlemsstaternes registre.

2.

Desuden

anses følgende registre, som er beliggende i medlemsstaterne, og som er

underlagt deres lovgivning, for medlemsstaternes registre:

–

Danmarks Internationale

Skibsregister (DIS)

–

Tysklands Internationale

Skibsregister (ISR)

–

Italiens

Internationale Skibsregister

–

Madeiras

Internationale Skibsregister (MAR)

–

De Kanariske Øers

Register.

3.

Andre

registre anses ikke for medlemsstaternes registre, selv om de i praksis udgør

et første alternativ for rederier i den pågældende medlemsstat. Det skyldes,

at

registrene er beliggende i og underlagt lovgivningen i områder, hvor

traktaten

ikke fuldt ud finder anvendelse, eller i betydeligt omfang ikke finder

anvendelse. Nedenstående registre udgør således ikke medlemsstaternes

registre:

–

Kerguelen-registeret

(EF-traktaten finder ikke anvendelse på dette område)

–

De Nederlandske

Antillers register (dette område er associeret med Fællesskabet og kun del IV

i

EF-traktaten finder anvendelse på området, som har sit eget skattesystem)

–

registrene i:

–

Øen Man (kun visse dele af traktaten finder

anvendelse på øen — se traktatens artikel 299, stk. 6, litra c).

Parlamentet på

Øen Man har eneret til at lovgive om skatteanliggender)

–

Bermuda og Cayman (de er en del af de

områder, som er associeret med Fællesskabet og kun del IV i traktaten finder

anvendelse på Bermuda og Cayman. De er selvstyrende i skatteanliggender).

4.

Med

hensyn til Gibraltar gælder traktaten fuldt ud, og Gibraltar-registeret

betragtes i forbindelse med nærværende retningslinjer, som en medlemsstats

register.

1)

De udgør henholdsvis verdens sjettestørste og femtestørste registre udtrykt i

tonnage (skibe på over 300 GT). Kilde: ISL 2001.

2)

EF-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (97/C 205/05) (EFT

C

205 af 5.7.1997, s. 5).

3)

ISL, Shipping Statistics 2001.

4)

Samlet antal af fællesskabs- og ikke-fællesskabssøfolk.

5)

Meddelelse fra Kommissionen om uddannelse og tilgang af søfarende af 6. april

2001, KOM(2001) 188 endelig.

6)

Disse aktiviteter omfatter havnetjenester, logistik, byggeri, reparation,

vedligeholdelse, inspektion og klassificering af skibe, skibsadministration,

mæglervirksomhed, bankaktiviteter og internationale finansieringstjenester,

forsikring, rådgivning og erhvervsmæssige tjenesteydelser.

7)

Undersøgelse foretaget af Europa-Kommissionen, GD for Erhvervspolitik

(offentliggjort på Europa-internetstedet).

8)

Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. december 1986 om anvendelse af

princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport mellem

medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande (EFT L 378

af 31.12.1986, s. 1).

9)

Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af

princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i

medlemsstaterne (cabotagesejlads) (EFT L 364 af 12.12.1992, s. 7).

10)

EFT L 202 af 18.7.1998, s. 1.

11)

EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.

12)

»ISM-koden«: den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af

forurening, vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) ved

resolution A741 (18).

13)

Kommissionen vil undersøge virkningerne af disse bestemmelser på

skibsadministration efter tre års anvendelse af denne meddelelse.

14)

De fartøjer, der benyttes af disse virksomheder, opgraver også materialer,

som

de bagefter transporterer. Opgravning eller opmudring som sådan berettiger

ikke

til statsstøtte til søtransport.

15)

Artikel 2 i Rådets direktiv 1999/35/EF af 29. april 1999 om en ordning med

obligatoriske syn med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og

højhastighedspassagerfartøjer (EFT L 138 af 1.6.1999, s. 1).

16)

Opmudrings- og sandsugningsaktiviteter, der fortrinsvis udføres i bl.a.

havne,

berettiger således ikke til beskæftigelsesstøtte til fællesskabssøfolk.

17)

EFT L 337 af 13.12.2002, s. 3.

18)

EFT L 10 af 13.10.2001, s. 20.

19)

EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2.

20)

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og

Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »Udviklingen af short sea shipping i

Europa: Et dynamisk alternativ i en bæredygtig transportkæde — Anden

toårige

situationsrapport« — Dok. KOM(1999) 317 endelig udg. af 29. juni 1999.

21)

Ovennævnte meddelelse, s. 2.

22)

I tilfælde af fællesskabsfinansiering eller kvalificering under forskellige

støtteordninger gælder 30%-loftet for den (det) kumulerede samlede

støtte/tilskud. Det bør bemærkes, at støtteprocenten er den samme som den,

der

er fastsat for trafikoverflytningsprojekter under Fællesskabets Marco

Polo-initiativ, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1382/2003 (EFT L

196 af 2.8.2003, s. 1).

Bilag 2

Modtagne bemærkninger til lovforslaget, der ikke

udelukkende er af lovteknisk art

Organisation/myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Advokatrådet

Advokatrådet har ikke

bemærkninger til lovudkastet.

Bilfærgernes Rederiforening og

Rederiforeningen For Mindre Skibe

Bilfærgernes Rederiforening og

Rederiforeningen For Mindre Skibe tilslutter sig svaret fra Danmarks

Rederiforening,

jf. nedenfor.

Danmarks Rederiforening

Det er for Rederiforeningen

vigtigt at fastholde, at forslaget ikke er motiveret i et af Danmark

konstateret

behov for stramninger af tonnageskatteordningen. Grundlaget for

Rederiforeningens

specifikke kommentarer til lovforslagets enkelte elementer er derfor, at der

i Danmark ikke bør ske ændringer/stramninger udover det, som de ændrede

retningslinier nødvendiggør.

Til § 1, nr.3 (høringsudkastets forslag til nye

3.-5. pkt. i tonnageskattelovens § 6, stk. 1):

Der indføres med denne bestemmelse

i et vist omfang et krav om brug af skibe, der er registreret i et

EU/EØS-land. Det er tvivlsomt, om dette i sig selv vil føre til øget

registrering

af skibe i EU/EØS, men Rederiforeningen erkender, at

statsstøtteretningslinierne

kræver en ændring på dette punkt. Den foreslåede lovtekst er dog unødigt

restriktiv

og følger ikke retningsliniernes logik.

Lovforslaget er »vendt om«, så

teksten direkte afspejler de nye statsstøtteretningslinier, jf. nu forslaget

til ny § 6 a.

De nye regler om flagtilknytning

beskrives i retningsliniernes afsnit 3.1. Der står her, at rederier, der er

omfattet af statsstøttetiltagene skal fastholde eller forøge den andel af

deres ejede flåde, som er registreret i et EU- eller EØS-land. Indtægt fra

eventuelle »yderligere« udenlandske skibe beskattes efter de normale regler.

Dette bør være hovedreglen. Fra denne hovedregel opregnes herefter to

tilfælde, hvor hovedreglen ikke gælder. For det første hvis 60 procent eller

mere af den af rederiet ejede flåde er registreret i et EU- eller EØS-land,

eller for det andet hvor danske rederier samlet set overholder hovedreglen.

Sidstnævnte bestemmelse tager særligt hensyn til mindre rederier, som kun

ejer få skibe, og som derfor meget nemt kan risikere at ændre forholdet

mellem EU/EØS og anden tonnage.

Om 60 pct.-kravet henvises til

den nye § 6 a, stk. 3.

Om dette krav henvises til den

nye § 6 a, stk. 2. At der ikke var en tilsvarende bestemmelse i

høringsudkastet, skal ses på baggrund af, at en bestemmelse som nævnt efter

Skatteministeriets opfattelse vil være yderst vanskelig at administrere.

Såfremt de danske rederier

ønsker at drage nytte af bestemmelsen, må man levere de nødvendige

oplysninger

til Told- og Skattestyrelsen.

Endvidere vil det ikke – som

lovforslaget lægger op til (muligvis utilsigtet) – være rimeligt, hvis

der

skal gælde strengere krav til rederier, som i fremtiden tiltræder

tonnageskatteordningen,

og dette er heller ikke anført som et krav i EU's retningslinier.

Efter de nu foreslåede

bestemmelser i § 6 a gælder der ikke strengere krav til rederier, der i

fremtiden bliver omfattet af tonnageskatteordningen, jf. den nu foreslåede

§ 6 a, stk. 1, 4. pkt.

Endelig bemærkes det, at

reglerne gælder for koncernforbundne rederier, som er tonnagebeskattet, for

at undgå at rederierne kan spekulere i at lægge for eksempel alle

fremmedflagede

skibe i et selskab. Det er i den forbindelse helt afgørende at få fastslået,

at flagandelen alene beregnes på grundlag af de af rederierne ejede skibe,

som drager fordel af den danske tonnageskatteordning, og hvor indtægten fra

de ejede skibes drift tonnagebeskattes. En henvisning til tonnageskattelovens

§ 3, stk. 1 synes i den forbindelse at leve op til dette formål

samtidig med, at bestemmelsen er i overensstemmelse med definitionen af

bestemmende

indflydelse i rådets 7. direktiv 83/349/EØF, art. 1.

I den nu foreslåede § 6

a, stk. 4, er henvisningen til artikel 1 Rådets 7. direktiv 83/349/EØF

ændret til en henvisning til tonnageskattelovens § 3, stk. 1.

Til § 1, nr. 4 (høringsudkastets § 6 a –

nu § 6 b):

I § 6a, 3. pkt. beskrives

hvordan den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster

fordeles mellem kvalificerende og ikke-kvalificerende tonnage. Formuleringen

af 3. punktum kan sprogligt give det indtryk, at afskrivning og renter ikke

er fradragsberettiget, heller ikke for den tonnage, der beskattes efter de

almindelige regler. Det bør derfor udtrykkeligt nævnes i lovforslagets

bemærkninger,

at afskrivninger og renter kan fradrages i sådan indtægt, som falder udenfor

tonnageskatteordningen.

Det kan bekræftes, at afskrivning

og renter ikke er fradragsberettiget, heller ikke for den tonnage, der

beskattes efter de almindelige regler.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 6 b er en værnsregel under hensyn til formålet med de nye

statsstøtteretningslinier.

Uden denne værnsregel vil tonnageskattelovens

hovedprincip om, at alle skibe og andre aktiver, der opfylder betingelserne

for tonnagebeskatning, skal indgå i tonnageskatteordningen, og at alle

koncernforbundne

rederier (som hovedregel) skal indgå under tonnageskatteordningen, blive

undermineret.

Formålet med disse bestemmelser er – sammen med bestemmelsen om at

valget

gælder for 10 år – at undgå, at rederierne vælger at bruge

tonnageskatteordningen

for den del af rederiet (af gruppen), der giver overskud, og de almindelige

regler for den del, der giver underskud.

Rederiernes eget »værn« mod at

blive omfattet af den nye bestemmelse i § 6 b er at overholde

betingelserne

i den nye bestemmelse i § 6 a, stk. 1, jf. stk. 2 og 3.

Til § 1, nr. 5 (høringsudkastets § 8,

stk. 1, nr. 5 – nu § 8, stk. 1, nr. 4 og 5):

Med bestemmelsen præciseres,

at egentlig stationær havnevirksomhed ikke kvalificerer til

statsstøttetiltagene.

Det er i den forbindelse vigtigt at fastslå, at virksomhed til søs, herunder

sejlads mellem opgaver svarende til »ballast sejlads« omfattes af begrebet

bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs. Det bør fremgå af lovforslagets

bemærkninger, at hvor et skib i årets løb anvendes både stationært og til

søs, kvalificerer det til tonnagebeskatning for hele året, hvis anvendelsen

til søs har været den overvejende.

Som det fremgår af de

almindelige bemærkninger, afsnit 3.2., vil tid, der medgår til sejlads mellem

to opgaver i praksis blive anset for medgået til bugser- og

bjærgningsaktiviteter

til søs.

Det må bero på en konkret

vurdering, hvorvidt stationær anvendelse af et skib er af en sådan karakter,

at den kan anses som »andre aktiviteter«.

Med den valgte formulering

(set i sammenhæng med indledningen til § 8) synes lodsning ikke længere

at kvalificere til tonnagebeskatning. Dette er formentlig utilsigtet jf.

formuleringen af den foreslåede § 21a, stk. 2 om operatørselskaber,

og vil i modsat fald være meget uhensigtsmæssigt for rederiernes aktiviteter

i de lande, hvor rederierne har adgang til at udføre lodsningsaktiviteter,

som følge af at lodsning ikke er offentligt monopoliseret.

Tonnageskattelovens § 8,

stk. 1, nr. 5, er nu, som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 4

og 5, delt i en § 8, stk. 1, nr. 5, der vedrører lodsning, og en ny

§ 8, stk. 1, nr. 6, der vedrører bugsering m.v.

Til § 1, nr. 6 (§ 21 a):

Med dette forslag bringes

operatørselskaber under tonnageskatteordningen, hvilket ikke umiddelbart

giver anledning til bemærkninger fra Rederiforeningen. Det synes dog

besynderligt,

at der indføjes et strengere flagkrav for sådanne selskaber. Det må også

bemærkes, at bestemmelsen risikerer at være en »tom skal«, da de nuværende

danske regler vedr. beskatning af udenlandske søfolk, der arbejder om bord på

udenlandsk flagede skibe, men som administreres fra Danmark, i praksis

udelukker,

at denne aktivitet finder sted i Danmark. Reglerne betyder nemlig, at sådanne

udenlandske søfolk også vil blive beskattet i Danmark. En ændring heraf ville

i øvrigt ikke føre til et mistet skatteprovenu, men alene til at man tilfører

Det Blå Danmark yderligere en aktivitetsmulighed.

Flagkravene til operatørselskaber

er ændret, så de svarer til flagkravene for rederierne, jf. den ændrede

affattelse

af forslaget til § 21 a, stk. 2.

For så vidt angår beskatning

af udenlandske søfolk henvises til kommentaren til Rederiforeningens

bemærkninger

om samme emne i forslaget til lov om beskatning af søfolk.

Til § 1, nr. 8 (§ 22, stk. 2):

Det er yderst positivt, at der

med lovforslaget lægges op til, at rederierne ikke længere skal involvere

deres kunder i interne danske skatteforhold. Rederiforeningen forstår

formuleringen således, at rederierne fremover lever op til bestemmelsen,

såfremt det formål, der fremgår af certepartiet, ikke er i strid med

tonnageskatteloven, og kravet om en revisorerklæring ikke betyder, at

revisoren skal kontrollere hver enkelt transaktion, men alene at revisoren

ved kontrol af rederiets procedurer og evt. stikprøver erklærer, at han ikke

er blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at tonnageskattelovens § 8

er overholdt.

Rederiforeningens forståelse

af formuleringen kan bekræftes.

Rederiforeningen gør opmærksom

på, at revisorlovgivningen kræver, at virksomhedens ledelse samtidigt

positivt erklærer, at bestemmelsen er overholdt og i øvrigt giver revisor

adgang

til de oplysninger og informationer, der er nødvendige med henblik på

afgivelsen

af den ovennævnte erklæring. Rederivirksomheder er selvfølgelig indforstået

med, at disse krav skal efterleves.

Afsluttende bemærkninger:

Det følger af tonnageskatteloven,

at eksisterende rederier har foretaget et til- eller fravalg af

tonnageskattesystemet for en periode på ti år. Det må imidlertid efter

Rederiforeningens opfattelse være rimeligt, når der ændres grundlæggende ved

tonnageskattesystemet, at eksisterende danske rederier får mulighed for at

omgøre

dette valg, der jo blev truffet på et andet grundlag end det, der vil gælde

fremover. Her tænkes især på, at lovforslaget væsentligt ændrer reglerne for

bugsering m.v.

De foreslåede regler indebærer

for så vidt angår rederierne en stramning af den gældende tonnagebeskatning.

Der er derfor nu i lovforslaget

som § 2, stk. 4, indsat en bestemmelse om, at et rederi, der har

valgt tonnageskatteordningen, - rent undtagelsesvis - kan ændre sit valg og

fravælge tonnagebeskatning fra og med indkomståret 2005.

Der ses derimod ikke at være

noget grundlag for at tillade et rederi, der har fravalgt tonnagebeskatning

efter

de gældende regler, at ændre sit valg og tilvælge tonnagebeskatning efter de

fremtidige (strammere) regler.

Dansk Industri

Dansk Industri har ikke

bemærkninger til lovudkastet.

Foreningen Danske Revisorer

FDR har ikke kommentarer til

lovudkastet.

Foreningen Registrerede Revisorer

FRR har ikke kommentarer til

lovudkastet.

Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer

Til § 1, nr. 2 (nu § 1, nr. 2 og 3)

(høringsudkastets nye 3.-5. pkt. i § 6, stk. 1, - nu § 6 a):

Lovforslagets formål er ifølge

de almindelige bemærkninger at tilpasse reglerne i tonnageskatteloven til de

nye retningslinjer, som EU-Kommissionen udsendte i januar 2004. (Meddelelse C

(2004) 43 fra Kommissionen – EU retningslinjer for statsstøtte til

søtransportsektoren). Imidlertid afviger lovforslaget fra disse

retningslinjer:

I høringsudkastets § 6,

stk. 1, 4. punktum foreslås, at tonnagebeskatning vil kunne opretholdes

på sædvanlige vilkår, hvis den krævede procentdel som minimum fastholdes

eller forøges. Ifølge retningslinjerne fra Kommissionen er kriteriet, at

rederierne

i det mindste bevarer den tonnage, der føres under en af medlemsstaternes

flag på det tidspunkt, hvor retningslinjerne får virkning, eller alternativt

at den andel af den samlede tonnage, for hvilken, der føres fællesskabsflag,

og for hvilken der kan indrømmes skattelettelser i den pågældende

medlemsstat,

ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det foregående skatteår. EU's krav kan

således opfyldes enten ved kvantitativt at opretholde tonnagen eller ved

procentvis at opretholde den relevante andel af tonnagen. Hvad er baggrunden

for, at alene den procentvise opgørelsesmulighed medtages i lovforslaget?

Den danske oversættelse af

statsstøtteretningslinierne er på dette punkt ikke i overensstemmelse med den

engelske, tyske, og franske tekst, der det pågældende sted i teksten taler om

»the share of tonnage«, »den Anteil der Tonnage« og »la part du tonnage«.

EU’s krav kan, jf. ovenfor,

alene opfyldes procentvis.

Der foreslås i høringsudkastets

§ 6, stk. 1, 5. punktum indsat en bestemmelse om, at hvis et rederi

har bestemmende indflydelse over et rederi i den betydning, der anvendes i

direktiv 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, artikel 1, skal de i 3. og

4. punktum nævnte betingelser gælde for moderrederiet og datterrederiet under

ét på et konsolideret grundlag.

I den foreslåede § 6 a,

stk. 4, er henvisningen til artikel 1 Rådets 7. direktiv 83/349/EØF

ændret til en henvisning til tonnageskattelovens § 3, stk. 1.

Efter FSR's opfattelse bør der

være sammenhæng mellem det koncernbegreb, der anvendes i tonnageskattelovens

§ 3, og det der ønskes anvendt med henblik på opgørelsen i forhold til

kravet i § 6, stk. 1, 3. og 4. punktum.

Til § 1, nr. 4 (Høringsudkastets § 6 a –

nu § 6 b):

Høringsudkastets § 6 a

regulerer, hvorledes der skal forholdes, hvis betingelsen i § 6,

stk. 1, (nu § 6 a, stk. 1, jf. stk. 2 og 3) ikke er

opfyldt.

Princippet er, at indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen skal

beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, idet indtægten

opgøres som den andel af den samlede bruttoindtjening fra egne skibe før

afskrivninger og finansielle poster, som svarer til forholdet mellem på den

ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den anden side hele den

af rederiet ejede bruttotonnage.

Der henvises til kommentaren

ovenfor til Rederiforeningens bemærkninger til bestemmelsen.

Dette princip er ifølge

bemærkningerne hentet fra § 7.

Det er FSR's opfattelse, at

dette princip ved den foreslåede anvendelse fører til opgørelse af en

urealistisk stor skattepligtig indkomst vedrørende den yderligere tonnage.

Rederidrift er et kapitalintensivt erhverv, og bruttoindtjeningen før

afskrivninger og finansielle poster vil gennemsnitligt være væsentligt større

end den faktiske nettoindtjening. Dette har ikke samme betydning i forhold

til § 7, stk. 1, hvor der som følge af de lejede skibes relativt

betydelige

vægt ikke bliver tale om beskatning på samme bruttoniveau som i forhold til

den foreslåede bestemmelse, der vedrører indtægt af egen tonnage.

Indkomstskattesystemet

tilsigter beskatning af en nettoindkomst. Dette opnås ikke ved den foreslåede

opgørelsesmetode.

Der savnes regulering af, hvordan

den opgjorte indtægt skal fordeles mellem flere rederier, der måtte indgå i

opgørelsen.

Opgørelsen efter § 6 a og

§ 6 b foretages på koncernbasis. Indtægten fra den yderligere andel af

bruttotonnagen fordeles forholdsmæssigt mellem rederierne under hensyn til

disses andel i den yderligere andel af bruttotonnagen.

En tilsvarende regel gælder

efter § 7, når lejede skibes bruttotonnage udgør mere end 4 x den ejede

tonnage.

Der er ikke i lovudkastet taget stilling til samspillet mellem disse to

regler. Der bør således til § 7 tilføjes, at »dette gælder dog kun i det

omfang, indkomsten ikke allerede er beskattet efter § 6 a« og vice

versa.

Forslaget til tonnageskattelovens

§ 6 a har ingen henvisning til tonnageskattelovens § 7,

stk. 3. Det vil sige, at i relation til § 6 a og § 6 b anses

bareboat-chartrede skibe ikke som »ejede«. Der ses derfor ikke at kunne opstå

noget samspil mellem § 6 b og § 7, stk. 1, der omhandler

»lejede«

skibe.

Til § 1, nr. 8:

I udkastets § 22,

stk. 2 foreslås, at det ved udlejning af skibe skal være en betingelse

for anvendelse af tonnageskatteordningen, at lejeren ifølge lejekontrakten

alene må anvende skibet til formål, som vil kunne omfattes af

tonnageskatteloven,

og at selskabets generalforsamlingsvalgte revisor årligt afgiver erklæring

om, at betingelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt. er opfyldt.

I bemærkningerne anføres, at

rederiets generalforsamlingsvalgte revisor årligt skal attestere, at skibet

rent faktisk har været anvendt til formål, som ville kunne omfattes af

tonnageskatteloven, hvis skibet blev anvendt til samme formål af rederiet

selv.

FSR forstår disse bemærkninger

sådan, at en revisorerklæring, der i princippet er udformet som i eksemplet i

bilaget til FSR’s høringssvar, opfylder lovens krav. Den pågældende

erklæring

er formuleret efter den gældende alternative procedure, jf. SKM.2003.251.

Dette kan bekræftes.

Til § 1, nr. 4 (høringsudkastets § 6 a –

nu § 6 b):

Ifølge udkastet til § 6 a

skal 60%-grænsen ikke vurderes på grundlag af tonnagen ved årets udgang, men

som gennemsnit over indkomståret. Det kan overvejes at indsætte en

beskrivelse

af, eventuelt i bemærkningerne, hvorledes dette gennemsnit skal beregnes.

Beregningen af den gennemsnitlige

bruttotonnage over et indkomstår kan ske efter følgende model:

EU/EØS tonnage

1000 BT

Udenlandsk tonnage 1/1 -

30/4

200 BT

Beregning:

Hele året

1000 BT

200 BT x 120 dage / 365

dage

65 BT

Gennemsnitstonnage for indkomståret

1065 BT

Til § 1, nr. 2 (nu § 1, nr. 2 og 3):

Ministeriet bedes redegøre for

overvejelser om, hvorledes de foreslåede bestemmelser i § 6,

stk. 1, 3. og 4. punktum skal forstås i forhold til rederier, der har en

meget lille andel af egen bruttotonnage eller slet ingen egen bruttotonnage

registreret i EU/EØS. Der er tonnagebeskattede rederier, som kun driver

virksomhed

med time-charter eller bareboat-charter, jf. tonnageskattelovens

§ 7, stk. 3. Hvordan skal sådanne rederier behandles i forhold til

de nævnte bestemmelser? Det må være antagelsen, at rederier med en EU-andel

på 0 står frit fremover.

De foreslåede ændringer ses

ikke at have betydning for rederier, der ikke ejer skibe, jf. at forslaget

til § 6 a, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, alene drejer sig om, hvor

stor en del af de af rederierne »ejede« skibe, der skal være registreret i en

stat, der er medlem af EU eller EØS. Jf. også, at tonnageskattelovens

§ 7, stk. 3, efter forslaget ikke finder tilsvarende anvendelse i

relation til § 6 a, stk. 1, jf. stk. 2 og 3. Det vil siger, at

»ejede« i denne relation er »selvejede«.

Skatteministeriet bedes redegøre

for samspillet mellem beskatning efter reglerne for operatørselskaber og

beskatning efter tonnageskattereglerne i øvrigt. FSR forstår lovudkastet

sådan, at lader et dansk rederi et operatørselskab forestå skibenes drift,

skal den samme tonnage beskattes såvel hos operatørselskabet som hos ejeren.

Dette medfører således dobbeltbeskatning i koncernforhold. Der er ikke

mulighed

for at fravælge tonnagebeskatning for operatørselskabet i koncernforhold. En

koncern, der vælger at lade et andet koncernselskab varetage relevante

funktioner

gennem et operatørselskab, beskattes således dobbelt i forhold til en

koncern, der har ejerskab og drift i samme selskab. FSR finder ikke dette

hensigtsmæssigt

og foreslår, at der lovgives om, at tonnage, der allerede indgår i en

tonnageskatteberegning,

skal holdes uden for ved beregning af et koncernforbundet operatørselskabs

til rådighed værende tonnage.

Dette er korrekt forstået.

For operatørselskabet vil

alternativet til tonnagebeskatning af indtægten være beskatning efter

skattelovgivningens

almindelige regler. Rederiet vil, uanset hvilke regler operatørselskabet

beskattes efter, ikke have fradrag for den tilsvarende udgift. Det må

antages, at tonnagebeskatning hos begge koncernselskaber på samme grundlag

vil være at foretrække.

Ifølge lovudkastets § 22,

stk. 3 er det en betingelse for, at et operatørselskab kan anvende

tonnageskatteordningen,

at ejeren af skibet eller lejeren til brug for skattemyndighederne årligt

afgiver erklæring om, at skibet opfylder de i § 21 a, stk. 2 nævnte

betingelser. FSR skal anbefale, at man overvejer hensigtsmæssigheden af denne

bestemmelse. Den foreslåede erklæringsform for operatørselskaber forekommer

at være den samme, som efter lovudkastet netop forlades for rederier på grund

af de dårlige erfaringer hermed.

Lovudkastet er ændret på dette

punkt.

Konkurrencestyrelsen

Konkurrencestyrelsen har

umiddelbart ingen statsstøttemæssige bemærkninger til lovudkastet. Styrelsen

er enig i, at lovforslaget bør notificeres til EU-Kommissionen før det træder

i kraft.

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune har ikke

kommentarer til lovudkastet.

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen har

ikke kommentarer til lovudkastet.

Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen har en række

bemærkninger, der er kommenteret med kommentarerne til Rederiforeningens og

FSR’s bemærkninger.

Told- og Skattestyrelsen

Told- og Skattestyrelsen bemærker:

Til § 1, nr. 3:

Det fremgår ikke klart af

lovteksten, men synes at fremgår forudsætningsvis af eksemplerne i

bemærkningerne

til § 1, nr. 4, at der ved udtrykket »kan anvendes til formål« skal

forstås

skibe, som rent faktisk anvendes til formål, der berettiger til

tonnagebeskatning,

hvis betingelsen i 3. pkt. respektive 4. pkt. i øvrigt er opfyldt. Forstået

på denne måde vil f.eks. skibe, der er udlejet på bare-boat vilkår ikke

skulle indgå i beregningen.

De skibe, der omfattes af de

foreslåede regler i § 6 a, er skibe, der anvendes til formål, som vil

kunne omfattes af tonnageskatteloven, d.v.s. til transport af passagerer og

gods mellem forskellige destinationer, til lodsning til søs, jf. § 8,

stk. 1, nr. 5, modsætningsvis, og til bugsering mv., jf. den foreslåede

§ 8, stk. 1, nr. 6, og som er omfattet af tonnageskatteloven.

Det ses hverken i loven eller

lovforslagets bemærkninger, at være taget højde for den situation, hvor et

dansk rederi på skæringsdatoen alene har ejede bruttotonnage registreret i

lande

udenfor EU eller EØS, og stadig kan være omfattet af tonnageskatteordningen

efter lovændringen. Det kan vel næppe være hensigten med lovændringen, at et

dansk rederi kan have en opgjort procentdel på 0 pct.

Et dansk rederi, der på skæringsdatoen

alene ejer bruttotonnage registreret uden for EU eller EØS kan stadig være

omfattet af tonnageskatteordningen. Der er intet i lovforslaget til hinder

for, at et dansk rederi kan have en opgjort procentdel på 0.

Til § 1, nr. 6:

Told- og Skattestyrelsen har

nogle bemærkninger til høringsudkastets affattelse af § 21 a om

operatørselskaber.

Forslaget til § 21 a,

stk. 2, er ændret, således at der er parallelitet mellem de regler, der

gælder for rederier, og de regler, der gælder for operatørselskaber.

Dog går kravet om registrering

af skibe i en stat, der er medlem af EU eller EØS på de skibe, som

operatørselskabet opererer.

For operatørselskaber finder

§§ 3 - 4 tilsvarende anvendelse. I den nugældende bestemmelse i

§ 3,

1, 2. pkt. kan rederier undlade at træffe samme valg, når de ikke har fælles

ledelse eller driftsorganisation, og de ikke driver virksomhed inden for

beslægtede

forretningsområder. Efter den foreslåede regel er et operatørselskab og et

rederi, der er koncernforbundet omfattet af reglen. For at fjerne en

eventuelt usikkerhed om at operatørvirksomhed og rederivirksomhed kunne blive

anset som forskellig forretningsområde kunne det overvejes at uddybe dette i

bemærkningerne til bestemmelsen.

Rederivirksomhed omfatter virksomhed,

der kan drives som operatørvirksomhed. Det må bero på en konkret vurdering,

om rederivirksomhed og operatørvirksomhed kan anses som forskellige

forretningsområder,

jf. tonnageskattelovens § 3, stk. 2, 2. pkt.

Bilag 3

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 2. august 2004, foretages følgende

ændringer:

Lovens anvendelsesområde

1.

Overskriften før § 1 »

Lovens anvendelsesområde

«

ophæves og i stedet indsættes:

§ 1.

..

»Kapitel 1

Rederier

Anvendelsesområde«.

§ 6.

Skattepligtig indkomst i forbindelse med

erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods

(rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med

1)

skibe ejet af

rederiet, jf. dog stk. 2,

2)

skibe, som lejes

uden besætning (bareboat-charter), og

3)

skibe, som lejes

med besætning (time-charter),

opgøres efter reglerne i §§ 9-15. Det er en

betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at

skibene

strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark.

Stk. 2.

.

2.

I

§ 6, stk. 1,

indsættes

som

3

.

pkt.

:

»Det er endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen i

§ 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.«

3.

Efter § 6 indsættes som

§ 6 a

og

§ 6 b

:

»

§ 6 a.

Det er en betingelse, jf. § 6,

stk. 1, 3. pkt., at rederiet i gennemsnit over et indkomstår fastholder

eller forøger den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er

registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved opgørelsen af, om

betingelsen i 1. pkt. er opfyldt, tages udgangspunkt i den procentdel af den

af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne

omfattes

af denne lov, og som den 12. januar 2005 er registreret i en stat, der er

medlem af EU eller EØS. Rederier, der var omfattet af tonnageskatteordningen

den 17. januar 2004, kan vælge ved opgørelsen efter 1. pkt. at tage

udgangspunkt

i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen den 17. januar 2004. For

rederier, der på et senere tidspunkt end den 12. januar 2005 bliver omfattet

af tonnageskatteordningen, tages ved opgørelsen efter 1. pkt. udgangspunkt i

den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen på det tidspunkt, hvor rederiet

bliver omfattet af tonnageskatteordningen.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt

– set under et for alle rederier omfattet af denne lov - den procentdel

af

den ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af

denne lov, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS,

ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår.

Stk. 3.

Stk. 1 finder heller ikke anvendelse,

såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af den af rederiet

ejede

bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov,

er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Stk. 4.

For rederier, der skal træffe samme valg for

så vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen, jf. § 3,

stk. 1, gælder de i stk. 1-3 nævnte tonnagebestemmelser for

moderselskabet og datterselskaber under et på et konsolideret grundlag.

§ 6 b.

Hvis et rederi ikke opfylder betingelsen i

§ 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, beskattes

indtægt fra den - set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen, jf.

stk. 1, 2.-4. pkt., - yderligere andel af den af rederiet ejede

bruttotonnage,

der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som er

registreret

uden for EU eller EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.

Indtægten

fra den yderligere andel af bruttotonnagen beregnes som den andel af den

samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort

efter skattelovgivningens almindelige regler, som svarer til forholdet mellem

på den ene side den yderligere andel af bruttotonnagen, jf. 1. pkt., og på

den anden side hele den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til

formål, som vil kunne omfattes af denne lov.«

§ 8.

Indkomst af følgende former for virksomhed kan

ikke omfattes af § 6:

1) – 4)

5)

Bugsering, lodsning

m.v., når skibene anvendes i og omkring havne.

6) – 10)

Stk. 2

.

4.

§ 8, stk. 1, nr. 5,

affattes

således:

»5)

Lodsning, når

skibene anvendes i og omkring havne.«

5.

I

§ 8, stk. 1,

indsættes

som

nr. 6

:

»6)

Bugsering m.v.

Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor skibet udfører bugser- og

bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af

et indkomstår er i drift. Det er en betingelse, at skibet er registreret i en

stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved anvendelsen af 2. pkt. fordeles

ventetid forholdsmæssig mellem den tid, der er medgået til bugser- og

bjærgningsaktiviteter

til søs, og den tid, der er anvendt til andre aktiviteter.

Bugseringsaktiviteter m.v., der udføres i eller omkring havne eller som

består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i havn, anses

ikke for at være foregået til søs.«

Nr. 6-10 bliver herefter nr. 7-11.

§ 21.

Kontrolbestemmelser

6.

Efter § 21 indsættes:

»Kapitel II

Operatørselskaber

§ 21 a.

Selskaber m.v., som er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 6,

som udøver virksomhed som operatørselskab som nævnt i stk. 2, kan vælge

at opgøre deres skattepligtige indkomst af operatørvirksomheden efter denne

lov. Det samme gælder selskaber, som er skattepligtige efter

selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra a, og som driver virksomhed som operatørselskab,

når disse er hjemmehørende i en EU-medlemsstat. Det er en betingelse, for

anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at operatørselskabet fra ejeren af

skibet har overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt alle

forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden. § 2 finder tilsvarende

anvendelse.

§§ 3-4 finder tilsvarende anvendelse, når et operatørselskab er

koncernforbundet

med et andet operatørselskab eller med et rederi.

Stk. 2.

Indkomst omfattes af tonnageskatteordningen,

når den kan henføres til erhvervsmæssig virksomhed med administration af

besætning og teknisk ledelse af skibe, der anvendes til formål, som vil kunne

omfattes af denne lov. Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage

på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives

fra en EU-medlemsstat. Det er endvidere en betingelse, at operatørselskabet i

gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den

af operatørselskabet opererede, der er registreret i en stat, der er medlem

af EU eller EØS. Ved opgørelsen af, om betingelsen i 3. pkt. er opfyldt,

tages udgangspunkt i den procentdel af den af operatørselskabet opererede

bruttotonnage,

der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som på det

tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af tonnageskatteordningen,

er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. 3. pkt. finder ikke

anvendelse, såfremt – set under et for alle operatørselskaber omfattet

af

denne lov - den procentdel af den opererede bruttotonnage, der anvendes til

formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som er registreret i en stat,

der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det

forudgående indkomstår. 3. pkt. finder heller ikke anvendelse, såfremt i

gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af den af operatørselskabet

opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af

denne lov, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. § 6

a, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Hvis et operatørselskab ikke

opfylder betingelsen i 3. pkt., jf. dog 5. og 6. pkt., finder § 6 b

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Operatørselskabets øvrige indkomst, herunder

også med relation til drift af skibe, opgøres efter skattelovgivningens

almindelige regler og udgør sammen med indkomsten efter stk. 2

selskabets samlede skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

§§ 9, 12-17 og 19-20 finder tilsvarende

anvendelse.

Kapitel III«.

Kontrolbestemmelser

7.

Overskriften før § 22

»Kontrolbestemmelser«

ændres til:

»Kontrolbestemmelser, ikrafttræden

m.v.«

§ 22.

Et rederi, som anvender tonnageskatteordningen,

skal hvert år i sit skattemæssige årsregnskab, jf. skattekontrollovens

§ 3, vedlægge en skriftlig erklæring fra selskabets

generalforsamlingsvalgte

revisor om, at betingelserne i § 3, stk. 1 og 2, samt i § 6,

stk. 2, 2. pkt., er opfyldt.

8.

I

§ 22,

stk. 1

, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Rederiet skal ligeledes hvert år vedlægge oplysning om, i

hvilket omfang den af rederiet i årets løb ejede bruttotonnage, der anvendes

til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, har været registreret i en

stat, der er medlem af EU eller EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS, jf.

§ 6 a. Rederiet skal endvidere det første år, hvor reglerne i § 6 a

kan finde anvendelse, vedlægge oplysning om den procentdel af den af rederiet

ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne

lov, som på basisdatoen, jf. § 6 a, stk. 1, 2.-4. pkt., var

registreret

i en stat, der er medlem af EU eller EØS.«

Stk. 2.

Ved udlejning af skibe, jf. § 6,

stk. 2, er det en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen,

at udlejeren i lejeaftalen til brug for skattemyndighederne betinger sig en

årlig erklæring fra lejeren om, at betingelserne i § 6, stk. 2, 1.

pkt., er opfyldt.

9.

§ 22, stk. 2,

affattes

således:

»

Stk. 2.

Ved udlejning af skibe, jf. § 6,

stk. 2, er det en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen,

at lejeren ifølge lejekontrakten alene må anvende skibet til formål, som vil

kunne omfattes af denne lov, og at selskabets generalforsamlingsvalgte

revisor årligt afgiver erklæring om, at betingelserne i § 6,

stk. 2, 1. pkt., er opfyldt.«

10.

I

§ 22

indsættes som

stk. 3

og

4

:

»

Stk. 3.

For operatørselskaber er det en betingelse

for anvendelse af tonnageskatteordningen, jf. § 21 a, at ejeren eller

lejeren af skibet ifølge operatørkontrakten alene må anvende skibet til

formål, som vil kunne omfattes af denne lov. Det er endvidere en betingelse,

at det fremgår af operatørkontrakten, fra hvilken stat skibet strategisk og

forretningsmæssigt drives, og i hvilken stat skibet er registreret.

Stk. 4.

Et operatørselskab, der anvender

tonnageskatteloven, skal hvert år i sit skattemæssige årsregnskab, jf.

skattekontrollovens

§ 3, vedlægge en skriftlig erklæring fra selskabets

generalforsamlingsvalgte

revisor om, at betingelserne i § 3, stk. 1 og 2, er opfyldt.

Operatørselskabet

skal ligeledes hvert år vedlægge oplysning om, i hvilket omfang den af

selskabet i årets løb opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som

vil kunne omfattes af denne lov, har været registreret i en stat, der er

medlem af EU eller EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS, jf. § 21 a,

stk. 2, 3. pkt., jf. 5. og 6. pkt. Operatørselskabet skal endvidere det

første år, hvor reglerne i § 21 a kan finde anvendelse, vedlægge

oplysning om den procentdel af den af selskabet opererede bruttotonnage, der

anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som på

basisdatoen, jf. § 21 a, stk. 2, 4. pkt., var registreret I en

stat, der er medlem af EU eller EØS.«

Lignende dokumenter