Forslag til Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. april 2004 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat
Afgiftspligtigt
vareområde og afgiftssats
§ 1.
Der
betales afgift til statskassen af indholdet af mineralsk fosfor i
mononatriumfosfat,
monodicalciumfosfat, monocalciumfosfat, dicalciumfosfat, fosforsyre og
lignende
midler, som kan anvendes som ernæring til dyr (foderfosfater).
Stk. 2.
Der betales
afgift til statskassen af varer, som indeholder foderfosfat, og som kan
anvendes som ernæring til dyr (dækningsafgiftspligtige varer).
§ 2.
Afgiften udgør 4 kr. pr. kg mineralsk fosfor indeholdt i foderfosfat.
Registrerede virksomheder
§ 3.
Den, der fremstiller foderfosfater, skal anmelde sin virksomhed til
registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder, jf. dog
stk. 3.
Stk. 2.
Den, der
fra udlandet med henblik på videresalg, modtager foderfosfat, skal anmelde
sin
virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder, jf.
Læs alt
dog stk. 3.
Stk. 3.
De
statslige told- og skattemyndigheder meddeler efter anmodning en virksomhed
bevilling til at undlade registrering og indbetaling af afgiften, jf.
stk. 4-5, hvis virksomheden alene anvender mineralsk fosfor til:
1)
andre formål end
ernæring til dyr,
2)
produktion af ernæring
til dyr, hvor hovedparten afsættes til dyr på landbrugsvirksomheder,
3)
videresælger til
virksomheder, som alle anvender foderfosfat til de anvendelser, der er nævnt
i
nr. 1 og 2.
Stk. 4.
Det er en
betingelse for bevillingen efter stk. 3, at virksomheden, som modtager
foderfosfat ved videresalg, afgiver en erklæring om, at der alene vil ske
anvendelse som nævnt i stk. 3, nr. 1 og 2. Uanset fritagelsen skal
virksomheden svare afgift ved salg til anden anvendelse end nævnt i
stk. 3.
Stk. 5.
Told- og
skattemyndighederne kan tilbagekalde en bevilling efter stk. 3, hvis en
virksomhed gentagne gange anvender eller videresælger foderfosfat til andre
formål end nævnt i stk. 3.
Stk. 6.
Der
udstedes et bevis for registreringen til de registrerede virksomheder.
§ 4.
De
registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget,
fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtig
foderfosfat med henblik på videresalg.
Stk. 2.
De
statslige told- og skattemyndigheder meddeler efter anmodning virksomheder,
der
ikke er registreret efter § 3, bevilling til afgiftsfritagelse efter
samme
vilkår som i § 3, stk. 3 og 4. Uanset fritagelsen skal virksomheden
svare afgift ved salg til anden anvendelse end nævnt i § 3, stk. 3.
Stk. 3.
Told- og
skattemyndighederne kan tilbagekalde en bevilling til afgiftsfritagelse, hvis
en virksomhed gentagne gange anvender eller videresælger foderfosfat til
andre
anvendelser end nævnt i stk. 3.
Afgiftsperiode og opgørelse
af den afgiftspligtige mængde
§ 5.
For
virksomheder som også er registreret efter merværdiafgiftsloven, er
afgiftsperioden efter denne lov den samme som virksomhedens afgiftsperiode
efter merværdiafgiftsloven.
Stk. 2.
For andre
virksomheder er afgiftsperioden måneden.
§ 6.
Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en
afgiftsperiode som vægten af mineralsk fosfor indeholdt i foderfosfat og
udleveret fra virksomheden i perioden.
Stk. 2.
Registrerede virksomheders forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.
Stk. 3.
Opgørelsen
specificeres efter regler, der fastsættes af de statslige told- og
skattemyndig-heder.
§ 7.
I
den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages mineralsk fosfor
i
1)
varer, der afleveres
til en anden registreret virksomhed, jf. § 4, stk. 1,
2)
varer, der leveres
til virksomheder omfattet af § 3, stk. 3 eller § 4,
stk. 2,
3)
varer, anvendt til
produktion af varer omfattet af § 3, stk. 3, nr. 1 og 2,
4)
varer, der leveres
til udlandet,
5)
varer, der hos
virksomheden eller under transport til og fra denne, er gået tabt ved brand
eller lignende, og
6)
varer, der returneres
til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris inklusive afgiften.
Stk. 2.
De
statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte kontrolforskrifter for
fradrag efter stk. 1.
Afgiftsfritagelse og
-godtgørelse
§ 8.
Der
er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme
omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter
merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1–3.
§ 9.
De
statslige told- og skattemyndigheder kan meddele virksomheder godtgørelse af
den betalte afgift af foderfosfat, der er omhandlet i § 7, stk. 1,
nr. 4, samt af foderfosfat, som er anvendt efter stk. 3, nr. 1 og 2. Det
er en betingelse, at den årlige godtgørelse er på mindst 500 kr.
Stk. 2.
De
statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regnskabs- og
kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelse efter stk. 1.
Regnskabsbestemmelser
§ 10.
Fremstillingsvirksomheder
skal føre regnskab over mængden af afgiftspligtig mineralsk fosfor i
fremstillede varer, i tilgangen af uberigtigede varer og udleveringen samt
forbruget af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af
afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.
Stk. 2.
De
statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for de
registrerede virksomheders regnskabsførelse.
Afregning af afgiften
§ 11.
Registrerede
virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af
mineralsk fosfor i foderfosfat, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf.
§§ 6 og 7, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til de statslige
told- og skattemyndigheder. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i
§§ 2-8 i opkrævningsloven.
§ 12.
Hvis
virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf.
§ 11 i opkrævningsloven, kan de statslige told- og skattemyndigheder
inddrage registreringen af virksomheder, indtil der er stillet sikkerhed.
Afgift af varer, der modtages
fra udlandet
§ 13.
Af
mineralsk fosfor i foderfosfat, der indføres fra steder uden for EU eller fra
visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde,
svares afgiften ved indførslen, jf. dog §§ 4 og 8. Afgiften afregnes
efter
reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2. Der skal ikke ske
angivelse eller svares afgift, hvis varemodtageren kan godtgøre, at der er
sket
betaling efter §§ 19 eller 20 eller foderfosfatet alene skal anvendes
til
formål, der er nævnt i § 3, stk. 3, nr. 1 og 2.
Stk. 2.
For varer,
der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder
reglerne i § 14 tilsvarende anvendelse.
§ 14.
Ved
import af foderfosfat fra lande, som ikke er nævnt i § 13, svares
afgiften
i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 4 og 8.
Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af afgiftspligtige
varer
fra udlandet anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Der
skal
ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis varemodtageren kan godtgøre, at
der er sket betaling efter §§ 19 eller 20 eller foderfosfatet alene skal
anvendes til formål, der er nævnt i § 3, stk. 3, nr. 1 og 2.
Stk. 2.
De i
stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode angive mængden af foderfosfat, som virksomheden har modtaget i
perioden, og indbetale afgiften heraf til de statslige told- og
skattemyndigheder. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2
og
3, §§ 5-8, nr. 2 og 3, i opkrævningsloven.
Stk. 3.
For andre
varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9,
stk. 2–4, i opkrævningsloven. Der skal ikke ske angivelse eller
svares
afgift, hvis varemodtageren kan godtgøre, at der er sket betaling efter
§§ 19 eller 20.
Stk. 4.
De
statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge erhvervsdrivende
varemodtagere, der gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt, at
afgive
angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og skattemyndigheder
kan
endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.
Stk. 5.
Virksomheder
omfattet af stk. 1 eller § 13 skal føre regnskab over mængden af tilført
mineralsk fosfor. Bestemmelserne i § 10, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
Dækningsafgift
§ 15.
Af
dækningsafgiftspligtige varer, betales ved indførsel fra steder uden for EU
eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes
afgiftsområde, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne i
toldlovens
kapitel 4, jf. dog stk. 2 og 3. Der svares dog ikke afgift af varer
omfattet af § 3, stk. 3, nr. 1 og 2.
Stk. 2.
Der skal
ikke svares afgift efter stk. 1, hvis varemodtageren kan godtgøre, at
der
er sket betaling efter §§ 19 eller 20.
Stk. 3.
For varer,
der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder
reglerne i § 14, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-5, tilsvarende
anvendelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 4.
I andre
tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf.
dog stk. 2. Bestemmelserne i § 14, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2-5,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Afgiften
betales efter afgiftssatsen i § 2 på grundlag af vægten af mineralsk
fosfor.
Stk. 6.
Ved
fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af varer, som nævnt i
stk. 1, skal vægten af mineralsk fosfor angives.
Stk. 7.
Kan
angivelsen i stk. 5 ikke dokumenteres, eller er den angivne vægt
væsentlig
mindre end det faktiske indhold af fosfor fratrukket det beregnede naturlige
indhold, skal den afgiftspligtige mængde fastsættes til det totale indhold af
fosfor fratrukket det forventede naturlige indhold.
Stk. 8.
§§ 8
og 9 finder tilsvarende anvendelse på dækningsafgiften.
Varer, der medbringes fra
udlandet
§ 16.
§ 9,
stk. 2 og 3, i opkrævningsloven finder tilsvarende anvendelse på
erhvervsdrivende, der medbringer foderfosfat eller dækningsafgiftspligtige
varer fra andre EU-lande til brug i egen virksomhed.
Kontrolbestemmelser
§ 17.
De
statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse, adgang til at
foretage eftersyn i virksomheder, der er omfattet af loven, herunder også
virksomheder meddelt bevilling til afgiftsfritagelse efter § 3,
stk. 3 og § 4, stk. 2, og til at efterse virksomhedernes
varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt
korrespondance m.v.
Stk. 2.
Virksomhedernes
indehavere og beskæftigede personer i virksomhederne skal yde de statslige
told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af
de
i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3.
Materiale,
som er nævnt i stk. 1, skal på de statslige told- og skattemyndigheders
anmodning, udleveres eller indsendes til de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 4.
Erhvervsdrivende
skal efter anmodning meddele de statslige told- og skattemyndigheder
oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.
Stk. 5.
Leverandører
af afgiftspligtige varer skal efter anmodning meddele de statslige told- og
skattemyndigheder oplysning om deres leverancer til erhvervsdrivende.
Stk. 6.
De
statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn
af
varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet
eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.
Stk. 7.
De
statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at
foretage
eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4-6
omhandlede virksomheder.
Stk. 8.
I det
omfang oplysninger, som nævnt i stk. 1 og 7, er registreret elektronisk,
omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk
adgang
hertil.
Stk. 9.
Politiet
yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand til gennemførelsen af
kontrollen efter stk. 1 og 7. Justitsministeren kan efter forhandling
med
skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 18.
Skatteministeren
kan fastsætte de bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige
til
lovens gennemførelse.
Andre bestemmelser
§ 19.
Udenlandske
virksomheder, der er registreret her i landet efter reglerne i
merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, og som her til landet ved
fjernsalg sælger foderfosfater eller dækningsafgiftspligtige varer, dog ikke
varer omfattet af § 3, stk. 3, nr. 1 og 2, skal anmeldes til
registrering efter denne lov hos de statslige told- og skattemyndigheder, når
den samlede levering af afgiftspligtige varer overstiger 280.000 kr. årligt,
jf. dog §§ 4 og 8. For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige
vægt
som den mængde fosfor, som virksomheden i perioden har solgt her til landet
ved
fjernsalg. Opgørelsen sker efter reglerne i § 15, stk. 5-7.
§ 20.
Andre udenlandske virksomheder end de, der er omfattet af § 19, som
leverer foderfosfater eller dækningsafgiftspligtige varer til
ikke-registrerede
virksomheder ved fjernsalg her til landet, dog ikke varer omfattet af
§ 3,
stk. 3, nr. 1 og 2, kan registreres efter denne lov og indbetale afgift
her i landet, jf. dog §§ 4 og 8. Registreringen kan ske ved en herboende
repræsentant. Opgørelsen sker efter reglerne i § 15, stk. 5–7.
§ 21.
Den,
der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke
er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, skal svare
afgift af varerne.
Stk. 2.
Afgiften af
de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Betales
afgiften ikke rettidigt, finder §§ 6-7 og § 8, nr. 2 og 3, i
opkrævningsloven tilsvarende anvendelse.
§ 22.
Skatteministeren
kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe
afgørelser
efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage
over
afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed.
§ 23.
Landsskatteretten
påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1.
instans af:
1)
Spørgsmål om varers
afgiftspligt.
2)
Spørgsmål om, hvilken
vægt afgiften skal beregnes af.
3)
Spørgsmål om
opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
4)
Spørgsmål om omfanget
af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 8, 9 og § 15,
stk. 8.
Stk. 2.
Reglerne i
skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3 A finder anvendelse ved klage til
Landsskatteretten efter stk. 1.
§ 24.
Reglerne
om eftergivelse og henstand i § 15 i opkrævningsloven finder tilsvarende
anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne
lov.
Merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift,
renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. De i 1. og 2. pkt.
nævnte bestemmelser finder endvidere anvendelse på beløb, som personer er
pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af
afgift.
§ 25.
Foruden
den personkreds, der er omhandlet i § 10 i opkrævningsloven, hæfter de i
§ 14, stk. 1, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af
varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov.
§ 26.
Med
steder uden for EU sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov
Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.
Straffebestemmelser
§ 27.
Med
bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1)
afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
afgiftskontrollen,
2)
overtræder § 3,
stk. 1 eller 2, § 10, stk. 1, § 14, stk. 1, 2. pkt.,
§ 19, 1. pkt., eller § 29, stk. 3-5,
3)
tilsidesætter vilkår,
der er fastsat i medfør af § 9, stk. 2,
4)
undlader at
efterkomme et påbud meddelt efter § 14, stk. 4, 1. pkt. eller
§ 17, stk. 2-5,
5)
fortsætter driften af
en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering de statslige told- og
skattemyndigheder har inddraget efter § 12, og de statslige told- og
skattemyndigheder har meddelt virksomheden dette, eller
6)
overdrager,
erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt
afgift,
som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Stk. 2.
I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde
for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3.
Med mindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der begår en
af
de i stk. 1 eller 2 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage
statskassen afgift, med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 4.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens kapitel 5.
§ 28.
Reglerne
i §§ 18 og 19 i opkrævningsloven finder tilsvarende anvendelse på sager
om
denne lov.
Overgangs- og
ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 29.
Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Skatteministeren kan herved
bestemme, at bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, skal træde i kraft
forud
for lovens øvrige bestemmelser.
Stk. 2.
Loven
finder anvendelse på varer, der fra og med lovens ikrafttræden udleveres fra
eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning,
medbringes eller modtages fra udlandet.
Stk. 3.
Virksomheder,
der registreres fra lovens ikrafttræden, skal opgøre lagerbeholdningen af
foderfosfat og af dækningsafgiftspligtige varer. For dækningsafgiftspligtige
varer skal alene, varer fremstillet eller anskaffet efter tidspunktet for
denne
lovs fremsættelse, indgå.
Stk. 4.
Virksomheder,
som ikke er omfattet af stk. 3, og med henblik på videresalg eller
anvendelse ved lovens ikrafttræden, har en lagerbeholdning af foderfosfat
eller
dækningsafgiftspligtige varer indkøbt efter tidspunktet for fremsættelsen af
denne lov, hvor den afgiftspligtige mængde er på 1250 kg eller derover, skal
senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de statslige told- og
skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning
ved
lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de
nærmere regler for opgørelsen.
Stk. 5.
Virksomheder,
der er omfattet af stk. 3 eller 4, skal give de statslige told- og
skattemyndigheder adgang til at kontrollere opgørelserne ved eftersyn af
lagre,
forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden
vejledning og hjælp.
Stk. 6.
Virksomheder,
der er omfattet af stk. 3, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden
indbetale afgift af den i stk. 3 nævnte lagerbeholdning af
dækningsafgiftspligtige varer, til de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 7.
Virksomheder,
der er omfattet af stk. 4, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden
indbetale afgift af den i stk. 4 nævnte lagerbeholdning til de statslige
told- og skattemyndigheder.
Stk. 8.
Betales
afgiften efter stk. 6 eller 7 ikke rettidigt, finder lovens § 11
tilsvarende anvendelse.
§ 30.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 31.
I
lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr.
783 af 1. september 2003, som ændret ved lov nr. 1211 af 27. december 2003,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 4, 4. pkt.,
ændres »5,7
promille« til: »6,2 promille«.
2.
I
§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »4,3
promille« til: »3,8 promille«.
§ 32.
I
Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, foretages følgende ændring:
I
bilag 1, liste a
,
indsættes som nr. 33: »Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat«.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
Indledning
I forbindelse med aftalerne om Vandmiljøplan III (VMP III)
indgik regeringen (Det Konservative Folkeparti og Venstre) en aftale med
Dansk
Folkeparti og Kristendemokraterne om indførelse af en afgift på mineralsk
fosfor som tilsættes foderblandinger med henblik på at reducere landbrugets
overskud af fosfor.
Med dette lovforslag foreslås en afgift på mineralsk fosfor
på 4 kr./kg, som tilsættes foderblandinger. Afgiften har til formål at
begrænse
brugen af fosfor ved fodringen af dyr. Ved mindre fosfor i foderet vil der
komme mindre fosfor i husdyrgødningen, og ved mindre fosfor i husdyrgødningen
vil landbrugsarealerne brutto blive tilført mindre fosfor. Herved vil jordens
fosforpulje blive mindre end ellers. Ved mindre fosforpulje vil der blive
tabt
mindre fosfor til vandmiljøet end ellers. Mindre fosfor til vandmiljøet end
ellers vil forbedre vandmiljøet i visse vande og fjorde
Afgiften vil øge incitamentet til øget anvendelse af fytase
(enzym, som fremmer tilgængeligheden af den naturligt forekommende fosfor),
øge
incitamentet til anvendelse af mineralsk fosfor med en højere tilgængelighed
og
anvendelse af foderblandinger med en højere tilgængelighed samt øge
incitamentet til en mere præcis fodring med fosfor (forsikringsfodring).
Provenuet fra afgiften på mineralsk fosfor foreslås
tilbageført til landbruget ved en reduktion af den amtskommunale grundskyld
for
landbrug, gartnerier, planteskoler samt frugtplantager.
Vandmiljøplan III
I forbindelse med forberedelserne af Vandmiljøplan III (VMP
III) blev der nedsat en arbejdsgruppe om generelle (landsdækkende)
virkemidler
til regulering af kvælstof- og fosforbelastningen. Under den generelle
arbejdsgruppe blev nedsat en underarbejdsgruppe, som havde til formål at
beskrive fordele og ulemper forbundet med anvendelsen af økonomiske
virkemidler
til regulering af landbrugets anvendelse af fosfor og kvælstof.
En af konklusionerne fra underarbejdsgruppen om økonomiske
virkemidler er, at der som udgangspunkt kan opnås lavere samfundsøkonomiske
omkostninger ved afgiftsregulering frem for anden generel regulering.
Regional
regulering kan være billigere end økonomiske virkemidler, hvis der er stor
variation i skadeseffekterne (geografisk bestemte eller punkt specifikke).
I forbindelse med forberedelserne af VMP III har flere
afgiftsmodeller været vurderet til regulering af fosfor. En afgift på
mineralsk
fosfor er enkel at administrere og giver et incitament til reduktion af
mængden
af fosfor i husdyrgødningen. Det afgiftspligtige områder omfatter alene
mineralsk fosfor, og afgiftssatsen er balanceret herefter
Der er ikke forskel i miljøvirkningen mv. af organisk
fosfor (fosfor optaget under planternes vækst) og mineralsk fosfor. Udvidelse
af afgiften til at omfatte alt fosfor herunder organisk fosfor vil dog ikke
have en afgørende større miljøeffekt, idet det naturlige indhold af fosfor i
de
forskellige fodermidler kun meget vanskeligt kan ændres eller påvirkes af
afgiften. Derimod vil incitamenter til ændret adfærd have større mulighed for
at virke, når der er tale om mineralsk fosfor, der tilsættes foderet
kunstigt.
Fosfor
Fosfor er et næringsstof for alle levende organismer og
forekommer naturligt i jord, vand, dyr og planter. Fosfor spiller
produktions-
og sundhedsmæssigt en vigtig rolle for både planter og dyr. På den anden side
kan for meget fosfor være skadeligt for især vandmiljøet.
Fosfor er ofte det begrænsende næringsstof for væksten af
alger i de danske søer (dvs. væksten er direkte afhængig af fosforindholdet).
I
vandløb har fosfor mindre betydning, fordi der her er en stor transport.
Fosfor
er også begrænsende for algevæksten i fjorde og i bugter i dele af året.
Fosfor i vandmiljøet
I takt med de store reduktioner, der er opnået i
fosforudledningen i forbindelse med rensningen af spildevand fra byer og
industrier, har det diffuse tab af fosfor fra landbruget fået relativ større
betydning i vandmiljøet. Den andel af det samlede fosfortab til vandmiljøet,
som kommer fra landbruget (dyrkningsbidraget) er således steget fra 20 pct. i
slutningen af 80’erne til omkring 50 pct. af 2.000 tons i slutningen af
90’erne, som følge af reduktionen i udledningen fra byer og industrier.
Der udledes årligt omkring 2.000 tons fosfor til
vandmiljøet. Omkring halvdelen stammer fra landbrug, mens den anden halvdel
har
oprindelse fra spildevand fra renseanlæg, industrielle udledere, spredt
bebyggelse, ferskvandsdambrug og regnbetingede udløb fra kloaker. For de
ferske
vande, hvor fosfor især er miljøbelastende, er bidraget fra landbruget det
største.
Der er stor forskel i tabet fra landbruget og udledning fra
f.eks. renseanlæg og industrielle udledere, idet udledning fra renseanlæg og
industrielle udledere sker direkte til vandmiljøet, hvorimod tabet fra
landbruget sker indirekte.
Der er to kilder til tab af fosfor fra landbruget til
vandmiljøet: 1) udvaskning (fosfor fra dræn eller rodzonen) og 2) erosion.
Det
er vigtigt at have fokus på, at tabet til miljøet ikke er en direkte følge af
det årlige overskud af fosfor i landbruget (mængden af tilført fosfor, f.eks.
i
foder og handelsgødning, fratrukket mængden af fraført, f.eks. animalsk og
vegetabilsk produktion).
Langt størstedelen af tabet af fosfor fra landbruget til
vandmiljøet er historisk betinget som følge af ophobningen gennem årene af
fosfor i jordens pulje. Tabet til miljøet er en andel af den samlede
fosforpulje samt bruttotilførslen til markerne det pågældende år. Det er ikke
muligt at lægge afgiften direkte på tabet til vandmiljøet, da dette tab ikke
kan måles eller relateres til den enkelte bruger af fosfor.
Ved en fortsat ophobning af fosfor i landbrugsjorden vil
bidraget fra landbrugsjorden alt andet lige stige i fremtiden, men denne
langsigtstendens kan i det mindste i en længere årrække brydes, hvis
fosfortilledningerne gennem erosion kan reduceres
En afgift på mineralsk fosfor skal medvirke til, at væksten
i jordens fosforpulje reduceres. Reduktion i erosionerne her og nu skal ske
ved
andre tiltag.
Fosfor på marken
Fosfor tilføres markerne ved handelsgødning, husdyrgødning
og forskellige affaldsprodukter f.eks. spildevandsslam. Fosfor er et
nødvendigt
næringsstof i planteproduktionen. Kun en lille del af det gødningsfosfor, der
tilføres det enkelte år, vil være tilgængeligt for afgrøden i den samme
vækstsæson. Resten indgår i jordens fosforpulje, ligesom planternes
resterende
fosforbehov også dækkes via jordens pulje. Fosfor i jorden er karakteriseret
ved en betydelig grad af immobilitet. Den meget lille fraktion, som er opløst
i
jordvæsken medfører, at planterødderne i vid udstrækning må »vokse« efter
fosforet. Afgrødens fosforforsyning er således ikke kun et spørgsmål om
tilstrækkelige mængder af tilgængeligt fosfor, men kan f.eks. også være
afhængig af, hvor godt et rodnet afgrøden formår at etablere og fosforets
placering i forhold til planten.
Det skønnes med usikkerhed, at der i dag (2003/2004)
tilføres ca. 30.000 tons fosfor mere til landbrugsjorden end der fraføres med
afgrøderne.
I langt de fleste situationer er jordens naturgivne indhold
af tilgængeligt fosfor ikke tilstrækkeligt til at understøtte intensiv
planteproduktion. Derfor har man tilstræbt at opbygge jordens fosforpuljer
via
gødskning til et niveau, hvor fosfor ikke begrænser afgrødens vækst. De
mængder
fosfor, der er tilført store egne af landet gennem de senere årtier som følge
af den intensive husdyrproduktion, ofte kombineret med fortsat brug af
handelsgødningsfosfor, har gjort, at indholdet af fosfor i jorden mange
steder
er høj, og omkostningerne til yderlig tilførsel af handelsgødning vil
overstige
gevinsten af ekstra udbytte. Endvidere kan det sjældent svare sig også at
tilføre handelsgødning til jorde, som samtidig gødes med husdyrgødning.
Ophobningen af fosfor i landbrugsjord over sidste
århundrede er estimeret til i gennemsnit 1,4 tons pr. hektar dyrket areal.
Den
geografiske fordeling af fosforophobningen har ændret sig i tidens løb i takt
med landbrugets udvikling og strukturændringer. I de seneste årtier er
ophobningen, som tidligere nævnt, især sket i egne med stor husdyrtæthed som
følge af ubalancen mellem indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen,
når husdyrgødningen anvendes til fuldgødning med kvælstof i
planteproduktionen.
Denne udvikling forstærkes af en relativ reduktion i kvælstofindholdet i
husdyrgødning i forhold til fosforindhold.
Mens fosfor i husdyrgødning tidligere erstattede fosfor i
handelsgødning i samme forhold og øgede koncentration af fosfor i jorden
bevirkede, at fosfor i færre tilfælde var den begrænsende faktor for høstens
størrelse gælder det nu i stigende grad, at fosfor i husdyrgødning, der
spredes
i husdyrrige egne, ikke erstatter fosfor i handelsgødning, og at stigninger i
jordens fosforpulje i disse egne fra et højt niveau i stadig mindre omfang
har
betydning for høstudbyttet mv. Mindre fosfor i husdyrgødning vil derfor i de
fleste tilfælde medføre mindre bruttotilførsel af fosfor til landbrugsjord og
dermed en mindre ophobning af fosfor i jordpuljen end ellers.
Sammenhængen mellem jordens fosforindhold og tabet er
dårligt belyst under markforhold, især for større arealer. En principiel
sammenhæng mellem fosforstatus og –tab er fundet under enkeltforsøg og
under
laboratorieforhold, men det er vanskeligt at generalisere herudfra. En
overordnet sammenhæng er dog illustreret af, at der er målt større tab af
fosfor fra opgødskede landbrugsarealer end fra naturarealer.
Alt andet lige vil en mindre koncentration af fosfor i
jorden føre til mindst et tilsvarende mindre tab til vandmiljøet. Ved en
meget
høj fosforpulje vil man nå et kritisk niveau, der er forskelligt fra
jordstykke
til jordstykke og afhænger af klima og dyrkningsmåde, hvor en yderligere
stigning i fosforpuljen vil føre til en uforholdsmæssig stor stigning i tabet
til vandmiljøet. Hvor langt man er fra dette kritiske niveau på hvor mange
arealer er uvist, og også hvor meget uforholdsmæssigt mere, der i givet fald
vil blive tabt til vandmiljøet.
Fodring
Det skønnes, at dyrene i dag fodres brutto med ca. 75.000
tons fosfor. Af denne fosformængde kan ca. halvdelen optages af dyrene, mens
den anden halvdel er utilgængelig. Dyrene optager ca. 23.000 tons af den
tilgængelige fosfor, mens der tilføres markerne ca. 52.400 tons i form af
gødning. Der er således tale om en vis »forsikringsfodring«.
Fytase
Fosfor, der findes naturligt i kerner og frø (i de
forskellige foderingredienser) er bundet i fytat. Såfremt der ikke er fytase
til stede til at nedbryde fytaten, er fosforen svært tilgængelig for enmavede
husdyr. Derfor tilsættes mineralsk fosfor. Mængden af fytase afhænger bl.a.
af,
om der er sket en varmebehandling af foderet, hvilket typisk vil være sket
med
foder, som handles via en korn- og foderstofhandel.
Fytase, der er et enzym, opløser fytatens binding, og kan
tilsættes foderet. Tilsætning af fytase forventes at kunne reducere
anvendelsen
af mineralsk fosfor, uden at foderets næringsværdi reduceres.
Fytase-enzymet fremstilles ved hjælp af genteknologi,
hvilket bl.a. indebærer, at økologer ikke må anvende enzymet. Økologer må
anvende mineralsk fosfor.
I dag kan man fremstille en række mikrobielle fytaser, som
kan tilsættes fodermidler, hvorved tilgængeligheden for det naturligt
forekomne
fosfor øges.
Der er i dag en vis usikkerhed vedrørende udbredelse af
mikrobiel fytase, og i hvilket omfang mikrobiel fytase har erstattet
mineralsk
fosfor. Det vurderes, at det er muligt at reducere anvendelsen af foderfosfat
ved en øget anvendelse af fytase – både ved at tilsætte mere mikrobiel
fytase
til blandinger, som allerede er tilsat mikrobiel fytase, samt ved at tilsætte
mikrobiel fytase til blandinger, som endnu ikke er tilsat mikrobiel fytase.
Endelig kan andre typer end de i dag anvendte fytaser eventuelt være mere
effektive.
Mineralsk fosfor
Fosfor af mineralsk oprindelse tilsættes fodret til næsten
alle husdyr (ikke mink) for at imødekomme dyrenes fosforbehov. Tilsætningen
sker ved tilsætning af foderfosfat med et indhold af mineralsk fosfor.
Foderfosfaterne er også den del af foderets fosforindhold, som er nemmest at
fjerne eller ændre med henblik på en reduceret fosforudskillelse.
Foderfosfaterne kan f.eks. være mononatriumfosfat,
monodicalciumfosfat, monocalciumfosfat, dicalciumfosfat og fosforsyre. Der
kan
således også være tale om fodermineraler, som indeholder andet end fosfor.
Tilgængeligheden af fosfor i foderfosfaterne varierer fra
omkring 30 pct. til 80 pct., og der er således også et potentiale i at bruge
foderfosfater med en høj tilgængelighed, hvorved mængden af ufordøjet fosfor
vil blive reduceret. Det skal dog nævnes, at der i 2002 blev udsendt en
hensigtserklæring fra DAKOFO, DLG og landbrugets organisationer om brug af
foderfosfater med en højere tilgængelighed. Det skønnes, at foderfosfater i
snit i dag har en tilgængelighed på godt 65 pct., og det er realistisk at
opnå
en tilgængelighed på ca. 80 pct. ved brug af anden type foderfosfat.
Det skønnes med en vis usikkerhed, at der i dag (2003/2004)
anvendes ca. 13.500 tons mineralsk fosfor i foderblandinger. En afgift på
mineralsk fosfor vil reducere mængden af fosfor i husdyrgødningen, uden at
der
tilsvarende sker en stigning i anvendelsen af handelsgødning. En afgift på
mineralsk fosfor vil således reducere landbrugets overskud af fosfor og
herved
væksten i jordens fosforpulje.
Mineralsk fosfor importeres fra udlandet, f.eks. Finland,
hvor fosforet udvindes fra miner.
Den fosformængde, der bindes i animalske produkter ved en
given produktion, er stort set konstant, så ændringer i foderets indhold af
fosfor fører til tilsvarende ændringer i husdyrgødningen.
Det fremgår, at problemet i princippet ikke er, at der
mangler fosfor i foderblandingerne i dag, men mere tilgængeligheden af den
fosfor, der er naturligt forekommende i foderet.
Fordelingen af fosfor i
landbruget
Den forventede fosforbalance for dansk landbrug 2003/2004
uden nye initiativer er vist i nedenstående tabel. I forhold til for et par
år
siden har iblanding af fytase og frivillig aftale om højere
tilgængelighedsandel for mineralsk fosfor reduceret fodringen, hvilket har
givet sig udslag i et mindre forbrug af foderfosfat. Det skønnes, at
reduktion
har været på ca. 2.500 tons siden slutningen af 90’erne. Der er
sandsynligvis
yderligere reduktioner i vente som følge af den teknologiske udvikling mv.,
og
de beregnede afgiftsvirkninger vil i det mindste ved overskuelige satser i
vid
udstrækning fremskynde en udvikling, der i alle tilfælde ville være sket. Det
skal dog bemærkes, at der hersker stor usikkerhed om, hvor stor en virkning
der
har været og vil ske som følge af den øgede fokus og den teknologiske
udvikling.
Tabel
1
Forventet fosforbalance for dansk landbrug 2003/2004.
Tons
Tilførsel og
fraførsel mark mv. Tons
1.
Nedfald fra
atmosfære
300
2.
Handelsgødning
13.500
3.
Affald med
gødningsværdi
5.900
4.
I alt gødning
19.400
19.400
5.
Indkøbt foder
- heraf foderfosfat
58.300
13.500
6.
Hjemmeavlet foder
17.100
7.
I alt foder
75.400
8.
Animalsk
produktion
23.000
9.
Husdyrgødning
52.400
52.400
10.
I alt tilførsel
til mark
72.100
11.
Avl på mark
42.000
42.050
12.
Overskud
30.000
Landbrugets overskud af fosfor toppede i begyndelsen af
80’erne, hvor overskuddet var på godt 80.000 tons fosfor. Siden er
overskuddet
reduceret til i begyndelsen af 90’erne at være på ca. 50.000 og i
2001/2002 på
ca. 32.700 tons (seneste opgørelse fra DJF). Det skønnes med en betydelige
usikkerhed, at fosforoverskuddet udgør ca. 30.000 tons i dag (2003/2004). Af
fosforoverskuddet bindes hovedparten i jordens fosforpulje.
Det skal bemærkes, at de skønnede mængder for anvendelsen
af fosfor i landbruget for 2003/2004 er fremkommet ved fremskrivning af
tidligere års totalbalancer (tal fra Danmarks JordbrugsForskning) samt
forventninger til ændringer i adfærd, og de skønnede mængder for 2003/2004
således er omfattet af en betydelig usikkerhed. Særligt opgørelsen af den
interne omsætning af fosfor er forbundet med stor usikkerhed.
Afgiftens størrelse og
afgiftens udformning
Det foreslås, at der indføres en afgift på 4 kr./kg
mineralsk fosfor, som anvendes i foder.
En afgift på 4 kr./kg vurderes at reducere anvendelsen af
mineralsk fosfor på sigt med godt 50 pct. (fra 9.000 tons til ca. 4.000 tons
i
2010). Ikke alle fodermidler indeholder mineralsk fosfor, og anvendelsen af
mineralsk fosfor skønnes – uden afgift – at blive reduceret fra ca.
13.500 tons
i 2003/2004 til ca. 9.000 tons i 2009/2010. Det skønnes, at ved en afgift på
mere end 4 kr./kg mineralsk fosfor vil afgiften miste »sit bid« som følge af
det begrænsede afgiftsgrundlag.
Det foreslås, at importører og producenter af foderfosfater
skal registreres efter loven som oplagshavere. Dette medfører, at importører
og
producenter kan have mineralsk foderfosfat liggende på lager uden, at der er
svaret afgift. Afgiften forfalder, når mineralsk fosfor iblandes fodermidler
eller lign. eller udleveres til en ikke-registreret virksomhed eller
forbruger.
Der skal ligeledes svares afgift ved import af fodermidler og lignende, som
indeholder mineralsk fosfor (dækningsafgiftspligtige varer). Det foreslås, at
afgiften af dækningsafgiftspligtige varer opkræves af registrerede
virksomheder, når disse er modtageren, og den udenlandske eksportør kan i
andre
tilfælde vælge registrering og indbetaling af afgiften. Ellers påhviler
betalingspligten modtageren.
Der kan i visse situationer være tvivl om, hvorvidt
mineralsk fosfor skal anvendes som ernæring til dyr eller til helt andre
formål. Ofte vil mineralsk fosfor til andre formål ikke være egnet som
ernæring
til dyrefoder, men mineralsk fosfor kan også anvendes i levnedsmidler.
Udgangspunktet for afgiften er, at alt mineralsk fosfor, som kan anvendes som
ernæring til dyr, vil være afgiftspligtigt. Sker der efterfølgende en
behandling eller lignende, som gør den mineralske fosfor uegnet som ernæring
til dyr, eller sker der anvendelse til levnedsmidler eller til petfood, gives
der afgiftsfrihed eller godtgørelse, hvis der er svaret afgift.
Skattestoppet og
tilbageførsel af afgiftsprovenuet
En afgift på mineralsk fosfor kan indføres i
overensstemmelse med regeringens skattestop. Det fremgår af rammerne for
skattestoppet, at hvis der er tvingende grunde, kan en afgift eller skat
indføres eller forhøjes, og provenuet herfra vil ubeskåret blive brugt til at
sænke en anden skat eller afgift. Samme princip anvendes, hvis det af
miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift.
Merprovenuet fra en fosforafgift skal således ubeskåret anvendes til at sænke
en anden skat eller afgift.
Det foreslås derfor, at den amtskommunale
grundskyldpromille for ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som
lægges til grund ved skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug,
gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i
vurderingsloven, nedsættes fra 4,3 promille til 3,8 promille. I 2005 svarer
nedsættelsen af grundskyldpromillen til 3,8 promille stort set til
merprovenuet
fra en fosforafgift. I de kommende år vil reduktionen i kroner være afhængig
af
udviklingen i de afgiftspligtige grundværdier.
Provenumæssige
konsekvenser
En afgift på mineralsk fosfor, som tilsættes fodermidler
har provenumæssige konsekvenser, som gennemgås i det følgende. Beregningerne
er
omfattet af usikkerhed.
Kort sigt og lang sigt
I beregningerne er det langt til grund, at der i dag
(2003/2004) anvendes ca. 13.500 tons mineralsk fosfor, samt at overskuddet af
fosfor i landbruget er ca. 30.000 tons årligt. Danmarks JordbrugsForskning
har
vurderet, at uden andre initiativer end forskning og øget fokus på
problemstillingen vedr. foderfosfat, vil forbruget falde med 30-40 pct. Hvis
reduktionen forløber jævnt, vil der i år 2010 blive anvendt ca. 9.100 tons
mineralsk fosfor. I nedenstående beregninger vil effekten af en afgift på
mineralsk fosfor både på kort sigt og lang sigt blive belyst.
En afgift på mineralsk fosfor vil medvirke til at
fremskynde udfasningen af mineralsk fosfor.
Effekten af en afgift
En afgift på mineralsk fosfor har følgende
incitamenter/virkning:
1)
Reduktion i mængden
af tilgængelig fosfor (forsikringsfodring)
2)
Færre husdyr
3)
Anvendelse af foder
med et større indhold af tilgængelig fosfor – herunder anvendelse af
fytase
Ad. 1 Reduktion i mængden af
tilgængelig fosfor (mindre forsikringsfodring)
Det er nødvendigt at husdyrene ernæres med blandt andet
fosfor. Dyrene skal have den fosformængde, der er nødvendig for at sikre
vækst
og undgå sygdomme. Tilførsler herudover vil reducere risikoen for, at enkelte
dyr mangler fosfor og øge tilvækst mv. I visse fodertyper er der mere fosfor
end nødvendigt, og det marginale fosforforbrug har i visse tilfælde ingen
værdi.
Dyrene fodres med mere tilgængelig fosfor end helt strengt
nødvendigt for at undgå sygdomme og fremme væksten, men denne
»forsikringsfodring« og vækstfodring på ca. 40 pct. vil kunne reduceres ved
højere udgifter til fosforfodring.
I det omfang reduktionen af sikkerhedsmargenen sker gennem
i videre udstrækning at fasefodre, er omkostningen ikke så meget mindre
produktion og mere sygdom, men større omkostninger til individuel fodring og
tilpasning af foderblandinger. Fosforbehovet er nemlig forskelligt for f.eks.
svin afhængig af alder. Hvis der gives samme foder uanset alder, vil
fosforindholdet være bestemt af forbruget i den alder, hvor behovet er størst
i
forhold til den samlede ernæringsværdi.
En del af sikkerhedsmargen er villet, mens andre dele er
uundgåelig på grund af den foderblanding, der anvendes.
Der er på nuværende tidspunkt meget få holdepunkter for at
skønne over, hvor meget den økonomisk betingede sikkerhedsmargen kan
reduceres.
Det er forsigtigt lagt til grund, at afgiften på mineralsk
fosfor fører til et fald i sikkerhedsmængden på henved 1.200 tons på kort
sigt
og godt 1.000 tons på lang sigt, jf. at ikke alle fodermidler er tilsat
mineralsk fosfor, og især ikke efter afgiften har reduceret forbruget heraf.
Ved en afgift på 4 kr./kg vil foderfosfat have en tilgængelighedsprocent på
72
pct. efter beregningerne, mod forventet nu 67 pct.
De ca. 1.000 tons svarer således til ca. 1.425 tons
bruttofosfor (1.025 tons/0,72), mens de 1.200 tons tilgængelig fosfor i
mindre
sikkerhedsmargen på kort sigt svarer til ca. 1.650 tons bruttofosfor.
Ad. 2 Færre husdyr
Netto belastes husdyrbrug, og det vil føre til en vis
nedgang i produktionen. Der er regnet med, at en stigning i bruttoudgifterne
ved husdyrbrug med 100 mio. kr. reducerer husdyrproduktionen med 1 pct. Der
er
her taget hensyn til, at forringelser af økonomien ved mælkeproduktion ikke
vil
slå ud i lavere produktion, så længe prisen på mælkekvoter er positiv.
Det skønnes med en vis usikkerhed, at en afgift på
mineralsk fosfor vil medføre en reduktion af landbrugets overskud af fosfor
på
ca. 275 tons årligt som følge af færre dyr.
Ad. 3 Anvendelse af foder
med større tilgængelighed af fosforet
Ved en afgift på foderfosfat stiger omkostningerne til
sikring af tilstrækkelig tilgængeligt fosfor. Mere tilgængeligt fosfor kan
også
opnås på anden måde end ved tilsætning af mineralsk fosfor:
1)
Brug af fytase,
hvorved tilgængelighedsprocenten øges.
2)
Øget brug af
hjemmeblanding, hvor en større del af det naturligt forekommende fosfor er
tilgængelig.
3)
Bedre foder,
herunder foder med et naturligt højt brutto fosforindhold i forhold til
næringsværdien erstattes med foder med et naturligt lavere fosforindhold,
f.eks. ved brug af fodermidler, hvor den naturlige udnyttelsesprocent er
højere. Det kan f.eks. ske ved andre typer mineralsk fosfor, hvor typer med
udnyttelsesprocent på ca. 67 pct. kan øges til hen ved 80 pct.
De tre kilder udgør samtidig beregningsrækkefølgen. De
enkelte bidrag er afhængige af beregningsrækkefølgen.
I virkeligheden vil virkningerne sandsynligvis ske
simultant. Der er udviklet optimeringsprogrammer for sammensætning af
foderblandinger. Indholdet af de forskellige næringsstoffer i forskellige
kornarter, fiskemel, mælkepulver etc. samt foderfosfat og andre mineraler
kendes, og samtidig det ønskede minimumsindhold af de forskellige
næringsstoffer, der helst skal være til stede i et fast forhold i den samlede
foderblanding. Priserne på de forskellige råstofemner kendes også, og det er
herefter en optimeringsopgave at finde den blanding, der giver det billigste
foder.
I beregningerne er det lagt til grund, at fytase i dag har
øget mængden af tilgængelig fosfor med i gennemsnit 10 pct. point fra 30 pct.
til 40 pct. i 70 pct. af fodermidlerne fra foderstoffabrikker (ca. 32.000
tons), hvor fytase kan anvendes. Det skønnes, at anvendelsen af endnu mere
brug
af fytase vil medføre en reduktion i fosforoverskuddet på ca. 2.850 tons på
kort sigt og ca. 2.425 tons på lang sigt.
Virkningen af øget brug af hjemmeblanding er meget følsom
overfor, hvornår i beregningsrækkefølgen virkningen medregnes. Når det er
efter
fytase, er virkningen meget mindre end, hvis det var før fytase.
En foderfosfatafgift medfører en reduktion i
fosforforbruget på ca. 5 tons som følge af øget hjemmeavl.
Bedre foder har mange kilder. Afgift på mineralsk fosfor
vil mindske konkurrenceevnen for de foderblandinger, hvor der er for meget
fosfor i forhold til behovet, og hvor tilgængelighedsandelen er mindst.
Det er lagt til grund, at tilgængelighedsgraden stiger fra
67 pct. til 72 pct. for foderfosfat. Det er måske en for forsigtig antagelse,
jf. at det ved en frivillig aftale har været muligt at øge andelen fra ca. 55
pct. til ca. 67 pct., og der skulle være foderfosfater, hvor tilgængeligheden
er 80 pct. En stigning fra 67 pct. til 72 pct. svarer til, at ca. 40 pct. af
foderfosfatet vil være af typen MNP (tilgængelighedsfaktor på 80 pct.).
Skift mellem de forskellige fodertyper er vanskelig at
opgøre. Det er ikke nødvendigvis fodermidler med et højt fosforindhold, der
giver anledning til overskud. Hvis fosforprocenten i foderstof A er 0,5 pct.,
men
1 pct. i foderstof B, vil fosforforbruget falde, hvis man kan nøjes med at
bruge 1/3 af foderstof B i forhold til forbruget af foderstof A.
Virkningen på fosforoverskuddet ved skift i fodertyper er
ca. 725 tons på kort sigt og 600 tons på lang sigt. Foderfosfatafgiftens
»virkningsgrad« i forhold til generelle fosforafgifter er stærkt faldende ved
afgiftssatser over de anførte 4 kr./kg., jf. at en mindre og mindre del af
foderblandingerne, da er tilsat foderfosfat, og ved alene at lægge afgift på
foderfosfat vil der i videre udstrækning blive brugt fodermidler med et højt
naturligt indhold af fosfor, selv om de måtte være dyrere.
Handelsgødning
En afgift på mineralsk fosfor vil reducere mængden af
fosfor i husdyrgødningen med ca. 5.500 tons på kort sigt. I et mindre omfang
vil den mængde af fosfor i husdyrgødningen bliver erstattet af
handelsgødning.
Det skønnes med en vis usikkerhed, at en afgift på mineralsk fosfor vil
medføre
en øget anvendelse på handelsgødning på ca. 275 tons på kort sigt og 225 tons
på
lang sigt, som følge af mindre fosfor i husdyrgødningen.
Opsamling
De kvantitative virkninger er opsummeret i følgende skema.
Tabel
2
Oversigt over ændringer i fosforoverskuddet
Oversigt
Kort sigt
lang sigt
Foder
Reduktion i fosforoverskuddet som følge af
øget anvendelse af fytase
ton P
2.850
2.425
øget hjemmeavl, som ikke handles
ton P
5
5
bedre foder med højere indhold af
fordøjeligt fosfor
ton P
725
600
reduktion af sikkerhedsmargen for
foderets indhold af fosfor
ton P
1.650
1.425
Total
ton P
5.230
4.455
færre dyr brutto (foder til dyr)
ton P
400
400
færre dyr fraførsel (animalsk produktion)
ton P
125
125
Reduktion brutto (før mindre fraførsel)
ton P
5.630
4.855
reduktion netto efter mindre fraførsel
ton P
5.505
4.730
stigning handelsgødning husdyrbedrifter
som følge af færre husdyr og mindre fodring
ton P
-275
-225
Nettoændring
overskud
ton P
5.230
4.505
Ved det nuværende forbrug af foderfosfat vil en afgift på 4
kr./kg medføre et provenu på ca. 50 mio. kr., hvis det antages, at den
naturlige udvikling medfører, at der i 2005 anvendes ca. 12.600 tons
mineralsk
fosfor. Efter adfærdsændringen, hvor forbruget af mineralsk fosfor falder med
ca. 6.000 tons vil provenuet være på ca. 25 mio. kr., jf. tabel
3
. Da adfærdsændringen ikke vil vise sig med
fuld styrke det første år, skønnes det, at afgiften vil medføre et provenu på
ca. 35 mio. kr. i 2005 efter adfærdsændring.
Uden afgift skønnes forbruget af foderfosfat i 2010 at
udgøre ca. 9.100 tons. På sigt vil en afgift give et provenu på ca. 35 mio.
kr.
ved uændret adfærd og ca. 15 mio. kr. ved ændret adfærd.
Tabel
3
Provenuoversigt
Uændret afgifts-
grundlag
Nyt afgifts-
grundlag
Provenu ved
uændret grundlag
Provenu ved
ændret
grundlag
Virkning af
afgift
på overskud
tons P
tons P
mio. kr.
mio. kr.
Tons P
2004
13.500
2005
12.600
8.300*
50,4
33,2
3.640*
2006
11.900
5.800
47,6
23,2
5.200
2010
9.000
4.000
36,0
16,0
4.500
*Det er antaget, at alene ca. 70 pct. af adfærdsvirkningen
er indtruffet.
Der vil således blive optjent ca. 35 mio. kr. i
fosforafgiftsprovenu i 2005. For finansår 2005 vil de bogførte
fosforafgiftsindtægter dog alene være ca. 30 mio. kr., idet der er taget
hensyn
til, at der kan ske en vis hamstring af mineralsk fosfor hos de enkelte
landmænd, at der vil ske en lageropgørelse og indbetaling af afgift af
lageret
for virksomheder, som videresælger mineralskfosfor (ikke-registrerede
virksomheder) og dækningsafgiftspligtige varer, samt at indtægterne bogføres
med en forsinkelse på en måned.
Tilbageførsel af provenuet
Nedsættelsen af den amtskommunale grundskyldpromille fra
4,3 promille til 3,8 promille vil i 2005 medføre en samlet nedsættelse af
ejendomsskattebetalingen for landbrugsejendomme m.v., der på grundlag af de
skønnede afgiftspligtige grundværdier for 2005 er anslået til 36,2 mio. kr.
ved
uændret grundværdi. I de kommende år vil reduktionen i kroner være afhængig
af
udviklingen i de afgiftspligtige grundværdier. Reduktionen i brug af
foderfosfat og udviklingen i de afgiftspligtige grundværdier vil således
kunne
medføre, at skattenedsættelsen overstiger erhvervets samlede udgifter til
betaling af afgift på foderfosfat.
Såvel fosforafgiften som grundskylden er fradragsberettiget
ved opgørelse af landbrugets skattepligtige indkomst, og begge ændringer vil
i
sig selv påvirke jordens værdi og hermed provenuet fra den kommunale og
amtskommunale grundskyld og provenuet fra ejendomsavancebeskatningen.
Ved uændret jordværdi vil nedsættelsen af den amtskommunale
grundskyld med 0,5 promille lette landbrugets omkostninger før skat med ca.
36
mio. kr. Den lavere grundskyld vil dog i sig selv få jordens værdi til at
stige, hvorved en del (ca. 12 mio. kr.) af det helt umiddelbare provenutab
vindes ind igen i kommunal og amtskommunal grundskyld. Den stigende jordpris
vil yderligere blive beskattet ved realisation, og som nævnt er udgifterne
til
grundskyld fradragsberettiget ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.
Den
endelige virkning på de offentlige finanser af grundskyldsnedsættelsen
opgjort
i forbrugerprisniveau er derfor alene på ca. 10 mio. kr.
Provenuet fra fosforafgiften vil være ca. 35 mio. kr. i
2005 faldende til 15-20 mio. kr. år 2010. Hertil kommer
tilpasningsomkostninger
på 10-12 mio. kr. I gennemsnit over de næste 10 år vil landbrugets indtægter
blive begrænset med ca. 35 mio. kr. som følge af fosforafgiften. Når man
tager
hensyn til de afledte virkninger på grundskyld og indkomstskat, er
nettovirkningen af fosforafgiften tilsvarende grundskyldsnedsættelsen meget
mindre end ændringen i punktafgiftsprovenuet.
Fordi den øgede punktafgift og lavere grundskyldsats har
modsat fortegn kan man dog i vid udstrækning se bort fra de betydelige
afledte
effekter på de offentlige finanser og blot sammenligne det umiddelbare
punktafgiftsprovenu og det umiddelbare grundskyldsprovenu ved uændret
jordpriser.
Der er som nævnt usikkerhed både om overslaget for
punktafgiftsprovenuet og den umiddelbare virkning af den lavere grundskyld,
men
på grund af de afledte effekter vil en samlet afvigelse i de umiddelbare
effekter have meget mindre betydning for de offentlige finanser.
Udviklingen i provenuet vil løbende blive vurderet med
henblik på eventuelt at korrigere tilbageførslen for at skabe balance.
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Forslaget indebærer et årligt mindreprovenu fra grundskyld
for amtskommunerne og Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner i det
omfang, der i disse kommuner er landbrugsejendomme m.v. Det samlede
provenutab
er på grundlag af de skønnede afgiftspligtige grundværdier for 2005 anslået
til
36,2 mio. kr. Regeringen vil inddrage de provenumæssige konsekvenser af
nedsættelsen af den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsjord m.v. i
vurderingerne i udviklingen af amtskommunernes og kommunernes økonomi.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner
Told- og Skattestyrelsen har skønnet, at en gennemførelse
af lovforslaget vil indebære engangsudgifter på ca. 730.000 kr., 2 årsværk
til
implementering, samt ca. 140.000 kr. til løbende udgifter, samt ca. 5 årsværk
til løbende administration og kontrol.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ved uændret adfærd vil husdyrbedrifterne blive pålagt en
afgift på ca. 50 mio. kr. Som følge af afgiften vil der ske en reduktion i
anvendelsen af foderfosfat, og det vurderes, at husdyrbedrifterne på kort
sigt
vil blive pålagt en afgift på ca. 35 mio. kr. og ca. 15 mio. kr. på lang sigt
ved ændret adfærd. Det skønnes, at husdyrbedrifterne på kort sigt vil have 12
mio. kr. i tilpasningsomkostninger og ca. 10 mio. på lang sigt.
Tabel
4
Belastning af husdyrbedrifter
2005
2010
Husdyrbedrifter afgiftsbelastning uændret adfærd
mio. kr.
50
36
Ændret adfærd fodring mv.
mio. kr.
17
20
Afgiftsbelastning efter ændret adfærd
mio. kr.
33
16
I alt tilpasningsomkostninger
mio. kr.
8*
10
Belastning i alt husdyrbedrifter
mio. kr.
41
26
Omkostninger pr. kg reduktion af overskud
kr./kg
2,35
2,35
* 70 pct. af mængdetilpasningen er slået igennem.
Som nævnt vil provenuet ved grundskylden blive sat ned. Ved
uændrede jordpriser lettes landbrugets omkostninger med ca. 35 mio. kr. Det
svarer til i gennemsnit ca. 15 kr. pr. ha. For de bedrifter, der ikke har
dyr,
vil forslaget samlet set således medføre en gevinst, men på grund af de
afledte
virkninger på den skattepligtige indkomst og jordværdierne vil nettogevinsten
efter skat alene blive på ca. 5 kr. pr. ha. For en planteavler med 100 ha er
gevinsten således alene ca. 500 kr. efter skat mv.
For landbrug med dyr vil der modsat kunne forventes et vist
tab vedrørende dyreholdet, men en gevinst vedrørende den jord, der er knyttet
til dyreholdet. Nettovirkningen vil for langt de fleste landbrug med dyr være
meget beskeden, og alene for meget få være over 1.000 kr. pr. år.
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
En bedømmelse af de administrative konsekvenser for
erhvervslivet foreligger ikke på nuværende tidspunkt.
Miljømæssige
konsekvenser
Fosfor udgør en miljøbelastning, hvis den kommer ud i
vandmiljøet, idet den er begrænsende faktor for væksten af alger i søer og
visse fjorde.
Der udledes årligt omkring 2.000 tons fosfor til det ferske
vandmiljø. Omkring halvdelen stammer fra landbrug, mens den anden halvdel har
oprindelse fra spildevand fra renseanlæg, industrielle udledere, spredt
bebyggelse, ferskvandsdambrug og regnbetingede udløb fra kloaker.
Det skønnes, at det årlige tab af fosfor til vandmiljøet
fra landbruget ca. udgør 1.000 tons årligt, hvoraf en stor del er historisk
betinget, som følge af ophobningen af fosfor i jordens pulje. Tidligere blev
der anvendt både husdyrgødning og handelsgødning på markerne, dvs. var der
ikke
tilstrækkeligt med fosfor i husdyrgødningen, skete der en udbringning af
handelsgødning. I dag er der typisk mere end tilstrækkeligt fosfor i
husdyrgødningen til at dække behovet for fosfor, og der kan derfor ske en
reduktion
i landbrugets overskud af fosfor ved at reducere mængden af fosfor i
husdyrgødningen.
Det er vigtigt at have fokus på, at det årlige tab til
vandmiljøet ikke har nogen direkte sammenhæng med det årlige fosforoverskud i
landbruget.
Det er i beregningerne antaget, at der er ca. 0,6 g fosfor
i de øverste 25 cm landbrugsjord. På en hektar jord er der ca. 2.500 m
3
jord i de øverste 25 cm, og der er ca. 2,5 mio. ha landbrugsjord. Samlet
giver
dette en fosforpulje på ca. 5 mio. tons i de øverste 25 cm. I de øverste 75
cm
er der ca. 10 mio. tons.
Tabet til vandmiljøet består dels af erosion, hvoraf
brinker, der skrider i vandløb og søer udgør den største del, og dels af
udvaskning. Tabet til vandmiljøet fra landbruget er med usikkerhed opgjort
til
omkring 1.000 tons årligt i gennemsnit, men varierer fra år til år blandt
andet
med nedbørsmængden.
Teoretisk må man formode, at tab af fosfor til vandmiljøet
ved erosion alt andet lige afhænger proportionalt af fosforpuljen. Hvis
fosforpuljen stiger med 10 pct. alle vegne, vil fosforerosionen også stige
med
10 pct. Det er sandsynligvis især fosfor i det øverste jordlag, der eroderer
væk.
Udvaskningen af fosfor stiger også med fosforpuljen.
Udvaskning i form af jordpartikler, der føres gennem sprækker og lign. til
dræn
mv. må formodes at stige proportionalt med puljen (over drænene).
Den mindste del af det nuværende fosfortab i dag i form af
udvaskning af opløst fosfor i vand stiger også med fosforpuljens størrelse,
men
ikke nødvendigvis lineært.
Når fosforkoncentrationen når op over et kritisk punkt, der
er forskellig fra jordtype til jordtype og afhænger af nedbørsforhold mv.,
vil
jorden ikke længere kunne binde så meget fosfor. Er man over det kritiske
punkt, vil overskydende fosfor blive opløst i vand og udvasket. En del af
denne
mængde vil blive udvasket til dybereliggende jordlag, men er disse også
mættet,
vil en del også nå dræn mv. Det kan derfor forventes, at udvaskningen i form
af
vandopløst fosfor vil udgøre en større del af tilvæksten til fosforpuljen end
den
gennemsnitlige andel, der udvaskes i dag.
Ved det nuværende tab på 1.000 tons til vandmiljøet tabes
således i gennemsnit 0,02 pct. af puljen på 5 mio. tons i de øverste 25 cm
landbrugsjord. Man kan imidlertid frygte, at tabet til vandmiljøet af den
marginale opbygning af fosforpuljen er større end det nuværende
gennemsnitlige
tab, jf. at udvaskningerne vil stige forholdsvis kraftigt, når jorden når et
mætningspunkt for fosfor. Dette mætningspunkt er forskellig fra jordtype til
jordtype, og udvaskningen behøver ikke nødvendigvis at nå vandmiljøet, men
kan
også tilføres dybereliggende jordlag, hvor fosforet igen bindes. Der er ingen
dokumentation eller andre holdepunkter for, hvor meget større det marginale
tab
til vandmiljøet er i forhold til det gennemsnitlige ved de forhold, der
gælder
i praksis for dansk landbrugsjord, men man kan argumentere for, at det
marginale tab næppe kan være over 5 gange så stort som det gennemsnitlige i
det
mindste i en overskuelig fremtid.
I det følgende vurderes afgiftens betydning for tabet inden
for et bånd. Den nedre grænse af dette bånd svarer til tabet i dag (0,02
pct.),
og den øvre grænse svarer til, at det marginale tab er øget med en faktor 5 i
forhold til i dag (0,1 pct.). Der er størst sandsynlighed for, at den »sande«
værdi
vil ligge i den nedre del af intervallet, og værdier i den øvre del af
intervallet kan med stor sandsynlighed udelukkes inden for en overskuelig
fremtid.
Nedenstående tabel viser, hvorledes tabet påvirkes ved en
reduktion af landbrugets fosforoverskud med 5.000 tons.
Tabel
5
Tab
af fosfor til vandmiljø
Reduktion i fosforoverskuddet
tons P
5000
Diskonteringsfaktor
0,02
Faktor 1
Faktor 5
Årlig mindre tab til vandmiljøet
tons P
1
5
Nutidsværdi*
tons P
50
250
Mindre tab om 35 år
tons P
35
175
Mindre tab om 50 år
tons P
50
250
*Ved en realrente på 2 pct.
Hvis fosforoverskuddet årligt reduceres med 5.000 tons, vil
udledningen fra landbruget være 1–5 tons mindre det første år, end det
ville
have været uden reduktionen. Nutidsværdien af denne mindre udledning vil
ligge
i intervallet 50-250 tons (5.000 tons mindre fosforoverskud end ellers). Om
35
år vil en årlig reduktion af fosforoverskuddet medføre, at udledningen fra
landbruget vil være knap 35-175 tons mindre end ellers i dette år.
Det skal bemærkes, at de beregnede virkninger ovenfor er
under forudsætning af uændret risiko for jorderosion, og virkningerne vil
være
mindre i det omfang andre initiativer begrænser jorderosionen.
Indsatsen for at begrænse væksten i landbrugets
fosforoverskud er som det fremgår i alle tilfælde beskeden på kort sigt i
forhold til andre initiativer. Indsatsen har derfor i vid udstrækning
karakter
af forsikring mod, at den fortsatte fosforophobning vil få uventede store
negative miljøvirkninger fremover, der vil kunne blive meget kostbare at
imødekomme til den tid.
Opsamling
En afgift på mineralsk fosfor forventes at reducere
landbrugets fosforoverskud med ca. 5.000 tons. Det første år vil denne
reduktion af fosforoverskuddet medføre, at tabet af fosfor fra landbruget vil
være ca. 1-5 tons mindre end ellers. Efter 50 år vil tabet være 50-250 tons
mindre end ellers.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser
for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Afgiften på foderfosfat er et led i en generel intern
afgiftsordning, der har til formål at sikre en miljømæssig effekt. Afgiften
pålægges systematisk og efter objektive kriterier på produkter, hvori der er
anvendt mineralsk fosfor, og produktet kan anvendes som ernæring til dyr.
Afgiften vurderes derfor at være i overensstemmelse med EU-retten.
Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/47/EF.
Tilbageførslen til landbruget af provenuet fra en afgift på
mineralsk fosfor skal notificeres over for Europa-Kommissionen efter
statsstøttereglerne.
Loven kan derfor først træde i kraft efter
Europa-Kommissionens godkendelse.
Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Det skønnes, at afgiften vil medføre et provenu på ca.
35 mio. kr. i 2005 efter adfærdsændring. Finansårseffekten for 2005 vil være
ca. 30 mio. kr.
På sigt vil en afgift give et provenu på ca. 35 mio. kr.
ved uændret adfærd og ca. 15 mio. kr. ved ændret adfærd.
Forslaget indebærer et årligt mindreprovenu fra
grundskyld for amtskommunerne og Bornholms, Københavns og Frederiksberg
Kommuner i det omfang, der i disse kommuner er landbrugsejendomme m.v. Det
samlede provenutab er på grundlag af de skønnede afgiftspligtige grundværdier
for 2005 anslået til 36,2 mio. kr. Regeringen vil inddrage de provenumæssige
konsekvenser af nedsættelsen af den amtskommunale grundskyldpromille for
landbrugsjord m.v. i vurderingerne i udviklingen af amtskommunernes og
kommunernes økonomi.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Gennemførelse af lovforslaget vil indebære
engangsudgifter på ca. 730.000 kr., 2 årsværk til implementering, samt ca.
140.000 kr. til løbende udgifter, samt ca. 5 årsværk til løbende
administration og kontrol.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Afgiftens provenu tilbageføres via en nedsættelse af den
amtskommunale grundskyld.
Det vurderes, at husdyrbedrifterne på kort sigt vil
blive pålagt en afgift på ca. 35 mio. kr. og ca. 15 mio. kr. på lang sigt.
Det skønnes, at husdyrbedrifterne på kort sigt vil have 12 mio. kr. i
tilpasningsomkostninger og ca. 10 mio. kr. på lang sigt.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Foreligger ikke på nuværende tidspunkt
Miljømæssige konsekvenser
Hvis fosforoverskuddet årligt reduceres med 5.000 tons,
vil udledningen fra landbruget være 1–5 tons mindre det første år, end
det
ville have været uden reduktionen. Nutidsværdien af denne mindre udledning
vil ligge i intervallet 50-250 tons (5.000 tons mindre fosforoverskud end
ellers).
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Afgiften vurderes at være i overensstemmelse med
EU-retten. Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/47/EF.
Tilbageførslen
til landbruget af provenuet fra en afgift på mineralsk fosfor skal
notificeres over for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Paragraffen omhandler det afgiftspligtige område. Der skal
som udgangspunkt svares afgift af mineralsk fosfor, som kan anvendes som
ernæring til dyr. Mineralsk fosfor, der tilføres dyrene i form af fosfater,
men
også kemiske forbindelser hvor mineralsk fosfor indgår, er omfattet af
afgiftspligten.
Der skal alene svares afgift af fosforindholdet.
Endvidere skal der svares dækningsafgift af varer, som
indeholder foderfosfat, hvor varen kan anvendes som ernæring til dyr
(dækningsafgiftspligtige varer). Det kan f.eks. være en foderblanding, hvor
der
er tilsat foderfosfat.
Foderfosfaterne kan f.eks. være mononatriumfosfat,
monodicalciumfosfat, monocalciumfosfat, dicalciumfosfat og fosforsyre. Der
kan
således også være tale om midler, som indeholder andet end fosfor.
Afgiftspligten dækker således stoffer, som både kan være
fodermidler, (jf. bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998 med efterfølgende
ændringer) samt tilsætningsstoffer (jf. bekendtgørelse nr. 746 af 30.
september
1999 med efterfølgende ændringer).
Fosfor har flere anvendelsesmuligheder, f.eks. foder,
rengøringsmidler og gødning. Fosfor, som kan anvendes i foderblandinger, skal
overholde Plantedirektoratets retningslinier for indholdet af uønskede
stoffer
(Bekendtgørelse om foderstoffer, bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998, som
senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 667 af 16. juli 2003).
Oftest vil fosfor, som skal anvendes til ernæring til dyr
eller mennesker, være renere – og dermed dyrere – end fosfor til
anden
anvendelse samt mærket til anvendelse i foderblandinger, men der kan også
være
grænsetilfælde, hvor fosfor kan blive anvendt til både ernæring til dyr og
til
anden anvendelse.
Som udgangspunkt skal der svares afgift af alt mineralsk
fosfor, som kan anvendes til ernæring til dyr, dog ikke mineralsk fosfor, som
anvendes til levnedsmidler eller ernæring til dyr, hvor hovedparten af
ernæringen ikke afsættes til dyr på landbrugsvirksomheder.
Til § 2
Afgiften udgør 4 kr. pr. kg mineralsk fosfor.
Midlerne kan indeholde andre dele end fosfor, men der skal
alene svares afgift af indholdet af fosfor. Fosfat er den mest udbredte form
for fosfor-forbindelse.
Til § 3
§ 3 indeholder bestemmelser for registrering af
virksomheder som oplagshavere.
Til stk. 1 og 2
Virksomheder, som fremstiller eller importerer
afgiftspligtige foderfosfater med henblik på videresalg, skal som
udgangspunkt
lade sig registrere som oplagshavere efter denne lov.
Til stk. 3 og 4
Importvirksomheder kan efter bevilling fra de statslige
told- og skattemyndigheder undlade registrering og indbetaling af afgift,
hvis
virksomheden anvender mineralsk fosfor til følgende:
gøres uegnet som ernæring til dyr
eller anvendes til levnedsmidler,
produktion af ernæring til dyr, hvor
hovedparten af ernæringen ikke afsættes til dyr på landbrugsvirksomheder
eller
sælges til virksomheder, som afgiver
erklæring om, at den mineralske fosfor ikke vil blive brugt som ernæring til
dyr.
Told- og skattemyndigheder kan inddrage en bevilling, hvis
en virksomhed gentagne gange anvender mineralsk fosfor andet end i overnævnte
3
formål. Der skal svares afgift af dette salg.
Produktion af ernæring til dyr, hvor hovedparten af
ernæringen ikke afsættes til dyr på landrugsvirksomheder, er produktion af
petfood, hvor formål er afsætning andre steder end til landbruget. Denne
anvendelse ønskes ikke afgiftsbelagt af administrative hensyn, og det må
endvidere forventes, at en afgift på mineralsk fosfor i ernæring til dyr
andre
steder end hos landbrugsvirksomheder alene vil have en meget begrænset
reguleringseffekt, som ikke vil stå mål med de administrative byrder.
Bestemmelsen følger varen, dvs. den samlede produktion af ernæring skal som
udgangspunkt ikke være bestemt til dyr på landbrugsvirksomheder.
Fosfor, som ikke anvendes til landbruget, kan også være
virksomheder, der anvender mineralsk fosfor til produktion af
rengøringsmidler,
og samtidig har et salg af mineralsk fosfor til levnedsmiddelindustrien og
jern- og metalindustrien. Den modtagende industri skal erlægge en erklæring
om,
at det mineralske fosfor ikke vil blive anvendt til andre anvendelser end
ovenfor
nævnt.
Til stk. 5
Der udstedes bevis for registrering efter stk. 1 og
stk. 2.
Til § 4
Til stk. 1
Registrerede virksomheder skal først betale afgift ved
udleveringen af foderfosfater fra virksomheden, og kan således modtage
foderfosfat fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet uden, at der
skal svares afgift før udlevering fra virksomheden. Dette medfører, at
virksomheden kan have foderfosfat liggende på lager i uberigtiget stand, og
at
den kan modtage foderfosfat fra andre registrerede virksomheder og fra
udlandet, uden at der skal betales afgift ved modtagelsen.
Dette gælder dog ikke for foderfosfat, som virksomheden
selv forbruger, jf. bemærkningerne til §§ 6 og 7.
Til stk. 2
Virksomheder, som ikke fremstiller eller importerer
mineralsk fosfor, og alene anvender mineralsk fosfor til følgende formål:
gøres uegnet som ernæring til dyr
eller anvendes til levnedsmidler,
produktion af ernæring til dyr, hvor
hovedparten af ernæringen ikke afsættes til dyr på jordbrugsvirksomheder
eller
sælges til virksomheder, som afgiver
erklæring om, at den mineralske fosfor ikke vil blive brugt som ernæring til
dyr.
Ved videresalg skal den modtagende virksomhed fremkomme med
en erklæring om, at der ikke vil ske anden anvendelse.
Told- og skattemyndigheder kan inddrage en bevilling, hvis
en virksomhed gentagne gange anvender mineralsk fosfor til anden anvendelse
end
ovenfor anført.
Dvs. at en ikke-registreret virksomhed, som indkøber fra en
registreret virksomhed, kan opnå afgiftsfritagelse.
Til § 5
Det foreslås, at afgiftsperioden følger virksomhedernes
afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven (momsloven) for de virksomheder,
som
også er registreret efter momsloven. Reglerne om afgiftsperioden findes i
merværdiafgiftslovens § 57, stk. 2-8.
Herved lettes virksomhedernes administration ved opgørelse
og indbetaling af afgiften.
For virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer er
større end 15 mio. kr. årligt, får måneden som afgiftsperiode, mens
virksomheder med momspligtige leverancer for under 1 mio. kr. årligt får
første
og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperiode. For de virksomheder,
hvis
leverancer ligger mellem 1 og 15 mio. kr. årligt, vil afgiftsperioden være
kvartalet.
For andre virksomheder foreslås afgiftsperioden at være
måneden som i andre afgiftslove.
Angivelses- og betalingsfristerne vil være den 15. i
måneden efter afgiftsperiodens udløb, jf. opkrævningsloven.
Til § 6
Afgiften skal betales af den mængde fosfor, som de
registrerede virksomheder udleverer her i landet i løbet af afgiftsperioden.
Afgiften beregnes på grundlag af vægten.
Der skal desuden betales afgift af virksomhedens forbrug af
egne varer. Forbrug af egne varer indbefatter også, at virksomheden udtager
uberigtigede varer og lader dem indgå i andre varer, dvs. varer, som der
skulle
have været betalt dækningsafgift af ved import, eksempelvis foderblandinger,
jf. § 14, stk. 1. Dette medfører, at en producent af mineralsk
fosfor
skal lade mængden af fosfor, som er tilsat f.eks. en foderblanding i løbet af
afgiftsperioden, indgå i den afgiftspligtige mængde.
Til § 7
I den afgiftspligtige mængde kan der foretages visse
fradrag bl.a. for fosforindholdet i varer, der leveres til udlandet, og
varer,
der er gået tabt ved brand eller lignende (force majeure-tilfælde). Endvidere
skal der ikke svares afgift af fosfor, som leveres til anden registreret
virksomhed samt til virksomheder, som har opnået afgiftsfritagelse efter
§ 3, stk. 3 eller § 4, stk. 2 eller ved egen produktion
af
levnedsmidler eller ernæring til dyr, hvor hovedparten ikke afsættes til dyr
på
landbrugsvirksomheder.
Til § 8
Der foreslås afgiftsfrihed for varer, der tilføres fra
udlandet i samme omfang og under samme betingelser som efter
merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3. Denne bestemmelse
giver
i visse tilfælde fritagelse for merværdiafgift ved indførsel fra tredjelande,
herunder når der er toldfrihed for proviant mv., der medbringes af skibe og
fly, eller når varens samlede værdi ved erhvervsmæssige forsendelser ikke
overstiger 80 kr., samt efter EU’s regler om afgiftsfrihed ved
indførsel.
Til § 9
Det foreslås, at ikke-registrerede virksomheder har ret til
at få den betalte afgift godtgjort af varer, som eksporteres samt for
mineralsk
fosfor, som opfylder betingelserne i § 3, stk. 3, nr. 1 og 2. Det
er
dog en forudsætning, at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. Det kan
f.eks. være en virksomhed, som fremstiller rengøringsmidler med et indkøb af
mineralsk fosfor, som der tidligere er svaret afgift af.
Til § 10
Registrerede virksomheder skal føre regnskab med deres
tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer, samt for
fremstillingsvirksomheders vedkommende, over fremstillingen af
afgiftspligtige
varer. Der skal føres regnskab med eget forbrug af afgiftspligtige varer.
Endvidere skal berigtigede varer holdes adskilt fra uberigtigede varer.
Til § 11
Efter forslaget skal registrerede virksomheder efter hver
afgiftsperiode angive den afgiftspligtige mængde varer og indbetale den
forfaldne afgift til de statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen og
betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i opkrævningsloven.
Bestemmelserne i opkrævningsloven fastsætter bl.a., at
afregnings- og angivelsesfristen er den 15. i den første måned efter
afgiftsperioden. Udgør betalingen ifølge en angivelse mindre end 50 kr., kan
betalingen undlades. Modtager skattemyndighederne ikke angivelse, kan der ske
en foreløbig skønsmæssige fastsættelse. Endvidere fastsætter bestemmelserne i
opkrævningsloven også reglerne ved udsendelse af rykkergebyrer og renter ved
manglende betaling eller henstand.
De foreslåede regler svarer til afregningsreglerne for
registrerede virksomheder i de øvrige punktafgiftslove.
Til § 12
Ved gentagne manglende angivelser kan registreringen af
virksomheden inddrages, hvorved det sikres, at virksomhederne ikke kan have
et
lager af afgiftspligtige varer i ubeskattet tilstand.
Til § 13
Paragraffen indeholder bestemmelser om angivelse og
afregning af afgift for varemodtagere, der ikke er registreret efter loven,
og
som modtager foderfosfat fra tredjelande.
Det foreslås, at virksomheder, der importerer varer fra
tredjelande, og som er importørregistreret efter toldlovens § 29, skal
afregne på samme måde som de ovenfor nævnte ikke-registrerede
erhvervsdrivende
varemodtagere. Andre, der importerer varer fra tredjelande, skal afregne
efter
toldlovens kapitel 4.
Der skal ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis
varemodtageren kan dokumentere, at der er sket betaling efter §§ 19
eller
20. Dette kan ske f.eks. ved fremlæggelse af en erklæringen fra den
udenlandske
producent.
Til § 14
Efter forslaget skal ikke-registrerede erhvervsdrivende,
der modtager foderfosfat fra andre EU-lande, inden varernes afsendelse
anmelde
sig hos de statslige told- og skattemyndigheder.
Mængden af afgiftspligtige varer skal angives for hver
afgiftsperiode og indbetales. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i
opkrævningslovens §§ 2-3, §§ 5-7, og § 8, nr. 2 og 3, jf.
bemærkningerne til §§ 11-12.
Ikke-erhvervsdrivende varemodtagere, som modtager
afgiftspligtige varer skal ligeledes svare afgift. Dette skal ske efter
§ 9, stk. 2-4, i opkrævningsloven, som henviser til bestemmelserne
for erindringsgebyrer og renter, jf. bemærkningerne til §§ 11-12.
Virksomhederne skal føre regnskab over tilgangen af
uberigtigede varer samt forbrug af afgiftspligtige varer.
Der skal ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis
varemodtageren kan fremlægge en erklæring om, at der er sket betaling efter
§§ 19 eller 20.
Til § 15
I § 15 er bestemmelserne om afgivelse og indbetaling
af afgift ved import af dækningsafgiftspligtige varer.
Til stk. 1 - 4
Det foreslås, at der betales en dækningsafgift af
afgiftspligtige stoffer, der indgår som en del af andre varer, dvs.
foderblandinger, tilskudsfoder og fuldfoder mv. Dækningsafgiften betales ved
indførslen eller modtagelsen af varerne, også for så vidt angår virksomheder,
der er registreret efter lovens § 3, og hvor der ikke er svaret afgift
efter §§ 19-20. Der er afgiftsfrihed for varer omfattet af § 3,
stk. 3, nr. 1 og 2.
§ 15 skal ses i sammenhæng med §§ 19 og 20. Efter
§ 20 kan udenlandske virksomheder lade sig registrere og indbetale
afgiften, og den danske varemodtager skal således ikke også svare afgift
efter
§ 15.
Udenlandske virksomheder fra ikke EU-lande, som ikke har
indgået aftale om gensidig bistand med Danmark, skal lade sig registrere ved
en
herboende repræsentant, jf. § 19.
Der skal således svares afgift efter § 15, når der
ikke er svaret afgift efter §§ 19 eller 20.
Angivelse og indbetaling sker efter bestemmelserne i
§ 14.
Til stk. 5 og 6
Afgiften skal betales på grundlag af vægten af mineralsk
fosfor i varen. Den afgiftspligtige virksomheder skal foretage en angivelsen
af
mængden af mineralsk fosfor. Denne angivelse af den afgiftspligtige mængde
kan
evt. dokumenteres med en leverandørerklæring.
Hvis angivelsen ikke kan dokumenteres, eller det faktisk
indhold af fosfor i et foderstof ligger over det forventede naturlige
indhold,
når der ikke er tilsat mineralsk fosfor, skal afgiftsgrundlaget fastsættes
udfra det faktiske indhold af fosfor og udfra kendskab til det forventede
indhold af naturligt fosfor.
I »Håndbog for svinebrug« (2004 – Landbrugsforlaget)
fremgår det naturlige indhold af fosfor i nogle almindelige foderstoffer. Det
fremgår af håndbogen, at det naturlige indhold af fosfor i f.eks. byg er 3,2
g/kg og 3,0 g/kg for hvede. Indeholder en foderblanding alene byg, men der er
et indhold af fosfor på langt over 3,0 g/kg, vil der være tilsat fosfor.
Til stk. 8
Der kan ske afgiftsfritagelse efter § 8 eller
godtgørelse efter § 9 svarende til, hvad der gælder for de rene
afgiftspligtige varer, dvs. afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens
§ 36, stk. 1, nr. 1-3, samt godtgørelse af betalt afgift ved
eksport,
når den årlige godtgørelse overstiger 500 kr.
Til § 16
Det foreslås, at erhvervsdrivende, der medbringer
afgiftspligtige varer eller varer med indhold af afgiftspligtige bestanddele
fra andre EU-lande til brug i egen bedrift, skal følge bestemmelserne i
§ 9, stk. 2 og 3 i opkrævningsloven, jf. bemærkningerne til
§ 14
for ikke erhvervsdrivende varemodtagere.
Til § 17
Den foreslåede bestemmelse hjemler de statslige told- og
skattemyndigheder adgang til alle virksomheder, der er omfattet af loven, og
er
begrænset til virksomhedernes forretningslokaler eller andre lokaler, der
benyttes i forbindelse med driften af den afgiftspligtige virksomhed. Der
gives
hjemmel til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, regnskabsmateriale,
korrespondance mv.
En effektiv kontrol med lovens overholdelse kan alene ske,
såfremt der er adgang for skattemyndighederne til selv at foretage gennemsyn
i
virksomhederne af varebeholdninger og forretningsbøger mv. Det vil således
ikke
være tilstrækkeligt med en almindelig bestemmelse om oplysningspligt for de
virksomheder, der er omfattet af loven. Det er derimod ikke nødvendigt at
lade
hjemlen omfatte adgang til lokaler, som anvendes privat. Forslaget indebærer
således, at der kun er adgang til lokaler, som alene anvendes til privat
brug,
hvis der foreligger en udtrykkelig tilladelse fra boligens indehaver.
Ved gennemførelsen af eftersyn i en virksomhed er
virksomhedens personale forpligtiget til at yde skattemyndighederne den
fornødne vejledning og hjælp, samt udlevere eller indsende materiale til
skattemyndighederne.
Stk. 4, 5 og 6 forpligtiger erhvervsdrivende til at
give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om indkøb af
afgiftspligtige varer til virksomheden, forpligter leverandører af
afgiftspligtige varer til at give de statslige told- og skattemyndigheder
oplysninger om deres leverancer af afgiftspligtige varer til erhvervsdrivende
samt giver de statslige told- og skattemyndigheder hjemmel til at foretage
eftersyn af varer, når disse erhvervsmæssigt transporteres enten fra udlandet
eller til andre end registrerede virksomheder, herunder postordresalg.
Disse bestemmelser er nødvendige for at sikre en
tilstrækkelig kontrol med overholdelse af lovens bestemmelser.
En effektiv kontrol af loven kan kun ske, hvis der kan
foretages kontrol af oplysninger om hvilke mængder, der er købt, solgt og
overført af afgiftspligtige varer fra udlandet, danske erhvervsdrivende
imellem
og fra erhvervsdrivende til ikke-registrerede virksomheder.
Bestemmelsen i stk. 7 hjemler endvidere adgang for de
statslige told- og skattemyndigheder til eftersyn i virksomheder, der har
købt
eller leveret afgiftspligtige varer. Den nævnte hjemmel er et nødvendigt
redskab for at kunne sikre en effektiv kontrol med bevægelserne af
afgiftspligtige varer.
Ved begrundet mistanke om et strafbart forhold overgives
sagen til politiet, og retsplejelovens bestemmelser vil finde anvendelse.
Det er således Skatteministeriets opfattelse, at de
pågældende generelle kontrolbestemmelser ikke kan undværes uden at miste
kontroleffektivitet.
Politiet yder bistand, hvis den erhvervsdrivende vægrer sig
mod at give skattemyndighederne adgang til virksomheden.
Bestemmelserne svarer til kontrolbestemmelser i de øvrige
punktafgiftslove.
Til §18
Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om
kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse. Her kan
f.eks. være tale om krav til opbevaring af varedeklarationer for indholdet af
fosfor.
Til § 19
Det foreslås, at udenlandske virksomheder, der sælger
afgiftspligtig mineralsk fosfor eller dækningsafgiftspligtige varer her til
landet ved fjernsalg, og som ifølge merværdiafgiftslovens § 47,
stk. 2, skal momsregistreres ved en herboende repræsentant, også skal
registreres her i landet efter denne lov og betale afgift. Bestemmelsen vil
indebære, at virksomheder, der har forretningssted i et land uden for EU, med
hvilket
Danmark ikke har et retligt instrument om gensidig bistand, der svarer til
reglerne i EU, skal registreres ved en person bosiddende her i landet eller
ved
en virksomhed med forretningssted her i landet. Der foreslås samtidig indført
en bagatelgrænse på et årligt salg på mindst 280.000 kr.
Til § 20
Udenlandske virksomheder, som sælger foderfosfat eller
dækningsafgiftpligtige varer til Danmark, kan vælge at lade sig registrere
efter denne lov og indbetale afgiften.
Det skønnes, at nogle danske landbrugsbedrifter køber
foderblandinger mv. i udlandet, som efterfølgende leveres af de udenlandske
virksomhed, evt. ved hjælp af en vognmand. Disse indkøb sker hovedsageligt
fra
et mindre antal salgssteder i udlandet. Det skønnes, at muligheden for
opkrævning af afgiften hos den udenlandske eksportør vil reducere de
administrative byrder.
Endvidere bemærkes det, at den udenlandske eksportør ikke
har pligt til at lade sig registrere, dvs. at udenlandske eksportører af
foderfosfater og dækningsafgiftspligtige varer til Danmark kan vælge at lade
sig registrere efter denne lov og indbetale afgift af salget.
Den udenlandske virksomhed kan vælge at lade sig registrere
ved en herboende repræsentant. Flere af de udenlandske eksportører har i dag
en
repræsentant i Danmark. Det er ikke et krav, at virksomheden er repræsenteret
ved en herboende repræsentant.
Har den udenlandske virksomhed ikke svaret afgift skal der
ske afgiftsbetaling efter §§13,14 eller 15.
Ved import af foderfosfat skal der fortsat svares afgift af
den danske modtagende virksomhed, som vil være registreret efter § 3.
Dvs.
§ 20 omfatter ikke import af foderfosfat med henblik på videresalg.
Til § 21
Det foreslås, at den der er i besiddelse af en vare, hvoraf
der ikke er svaret afgift, skal betale afgiften.
En virksomhed, som er i besiddelse af importerede varer,
hvor af virksomheden ikke har svaret afgift som følge af en erklæring om
betalt
afgift fra en udenlandsk virksomhed, skal som følge af § 21 svare
afgift,
hvis det viser sig, at erklæringen er falsk.
Til §§ 22 og 23
Paragrafferne indeholder bestemmelser om klageadgang og
svarer til bestemmelser i de øvrige afgiftslove. Det foreslås således, at
kompetencen i klagesager vedrørende de spørgsmål, der er omhandlet i
bestemmelserne i § 22 henlægges til Landsskatteretten.
Til § 24
Reglerne om eftergivelse og henstand i opkrævningslovens
§ 15 finder anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative
bøder.
Paragraffen svarer til bestemmelser i alle de øvrige punktafgiftslove.
Til § 25
Paragraffen, der omhandler hæftelsesforhold, svarer til
bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.
Til § 26
Bestemmelsen sidestiller Færøerne, Grønland samt Københavns
Frihavn med steder uden for EU. Bestemmelsen svarer til bestemmelser i de
øvrige punktafgiftslove.
Til §§ 27 og 28
Paragrafferne omhandler bødestraf f.eks. for at afgive
urigtige eller vildledende oplysninger eller undlade at lade sig registrere
eller afgive angivelse.
Efter § 27, stk. 1, nr. 6 er der endvidere straf
for at overdrage, erhverve, tilegne sig eller anvende afgiftspligtige varer,
hvoraf der skulle have været betalt afgift, eller forsøg herpå.
Der straffes for forsætlige eller groft uagtsomme forhold.
Straffen er bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Der er desuden regler om
administrative bødeforlæg og ransagning.
Reglerne i §§ 18-19 i opkrævningsloven er ligeledes
gældende. Disse paragraffer omhandler bl.a., hvorledes straffesager kan
afgøres
med et administrativt bødeforlæg.
Bestemmelserne svarer til bestemmelser i de øvrige
punktafgiftslove.
Til § 29
Loven skal godkendes efter EU-Kommissionens
statsstøtteregler, og kan først have virkning efter godkendelsestidspunktet.
Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet
for lovens ikrafttræden. Skatteministeren fastsætter ligeledes tidspunktet
for,
hvornår virksomheder skal lade sig registrere efter § 3, stk. 1 og
2.
Virksomheder, som skal registreres som oplagshavere, skal
foretage en opgørelse af mængden af mineralsk fosfor samt en opgørelse af
mængden af mineralsk fosfor i dækningsafgiftspligtige varer. Der skal svares
afgift af indholdet af mineralsk fosfor i dækningsafgiftspligtige varer
senest
15 dage efter lovens ikrafttræden.
§ 29 indeholder desuden overgangsbestemmelser. Det
foreslås, at virksomheder, der med henblik på videresalg, ved lovens
ikrafttræden
har et lager af afgiftspligtige varer og dækningsafgiftspligtige varer, hvor
den afgiftspligtige mængde er på 1.250 kg eller derover – svarende til
en
afgiftsbetaling på 5.000 kr. - skal betale afgift af den nævnte
lagerbeholdning. Dette gælder dog kun for afgiftspligtige varer, som er
anskaffet efter datoen for denne lovs fremsættelse. Mængden opgøres efter
»first-in, first-out« princippet.
Virksomheder, der registreres, skal desuden betale afgift
af dækningsafgiftspligtige varer, når denne lagerbeholdning er på 1.250 kg
eller derover, idet der ikke betales afgift af sådanne varer i forbindelse
med
udleveringen.
Til § 30
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Til § 31
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at den
amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsjord mv. nedsættes fra 4,3
promille til 3,8 promille.
Ved ændringen sikres, at kompensationen som følge af loftet
på 12 promille over den primærkommunale grundskyldpromille for
produktionsjord
til Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner også fremover vil blive
ydet på baggrund af de pågældende kommuners grundskyldpromille, nedsat med
forskellen mellem den generelle amtskommunale grundskyldpromille på 10 og
grundskyldpromillen for de ejendomme, som er omfattet af ejendomsskattelovens
§ 5, stk. 2.
Det bemærkes, at ændringen ifølge lov nr. 1211 af 27.
december 2003, hvor promillesatsen for kompensationsordningen, ændredes fra
4,3
til 5,7 promille, endnu ikke er sat i kraft.
Til nr. 2
Ifølge den foreslåede ændring i § 5, stk. 2,
nedsættes den amtskommunale grundskyldpromille af ejendomme, der på
tidspunktet
for den vurdering, som lægges til grund ved skatteberegningen, må anses for
benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf.
§ 33,
stk. 1, i vurderingsloven, fra 4,3 promille til 3,8 promille. Denne del
af
den afgiftspligtige grundværdi opgøres som den samlede afgiftspligtige
grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for
stuehuset med tilhørende grund og have. Grundskyld af stuehusværdien opkræves
således med den almindelige amtskommunale grundskyldpromille på 10.
Det bemærkes, at ændringen ifølge lov nr. 1211 af 27.
december 2003, hvor den amtskommunale grundskyldpromillen ændredes fra 5,7
til
4,3 promille, endnu ikke er sat i kraft.
Til § 32
Konsekvensændring af opkrævningsloven som følge af, at en
ny afgift skal være omfattet af bestemmelserne i opkrævningsloven.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 31
. - - -
Stk. 2-3. - - -
§ 31.
I lov
om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
783 af 1. september 2003, som ændret ved lov nr. 1211 af 27. december 2003,
foretages følgende ændringer:
Stk. 4.
Indenrigs- og
sundhedsministeren yder et særligt tilskud til de kommuner, der er omfattet
af stk. 3. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det beløb,
hvormed grundskylden til kommunen af de ejendomme, der er nævnt i stk. 3,
nedsættes for det pågældende skatteår. Hvis en kommunes grundskyldpromille
for et skatteår er højere end for 2002, beregnes tilskuddet på grundlag af
kommunens grundskyldpromille for skatteåret 2002. For Københavns,
Frederiksberg og Bornholms Kommuner ydes et eventuelt tilskud for de typer
ejendomme, der er omfattet af § 5, stk. 2, alene på baggrund af kommunens
grundskyldpromille nedsat med 5,7 promille. For Bornholms Kommune beregnes
tilskuddet højest på baggrund af kommunens grundskyldpromille for 2003.
Stk. 5.
- - -
1.
I
§ 2, stk. 4, 4. pkt.,
ændres ”5,7
promille” til: ”6,2 promille”.
§ 5.
- - -
Stk. 2.
Af ejendomme,
der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved
skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole
eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves den
amtskommunale grundskyld dog med 4,3 promille af en del af de pågældende
ejendommes afgiftspligtige grundværdi. Denne del af den afgiftspligtige
grundværdi opgøres som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den
afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund
og have.
2.
I
§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”4,3
promille” til: ”3,8 promille”.
§ 32.
- - -
Bilag 1.
Liste a
1)-32) - - -
§ 32.
I lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, foretages følgende ændring:
I
bilag 1, liste a,
indsættes som nr. 33: ”Lov om afgift af mineralsk fosfor i
foderfosfat”.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat) Retsinformation · 31. januar 2019
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2006 DEL G MILJØAFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2007 DEL G MILJØAFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Mineralvandsafgift og chokoladeafgift Landsskatteretten · 15. marts 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme) Retsinformation · 20. januar 2005
- Bekendtgørelse om udbetaling af særligt tilskud til kommuner som følge af nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille Retsinformation · 18. marts 2005