Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat

2003/1 LSF 238Lovforslag som fremsatSkatteministeriet28. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. april 2004 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat

Afgiftspligtigt

vareområde og afgiftssats

§ 1.

Der

betales afgift til statskassen af indholdet af mineralsk fosfor i

mononatriumfosfat,

monodicalciumfosfat, monocalciumfosfat, dicalciumfosfat, fosforsyre og

lignende

midler, som kan anvendes som ernæring til dyr (foderfosfater).

Stk. 2.

Der betales

afgift til statskassen af varer, som indeholder foderfosfat, og som kan

anvendes som ernæring til dyr (dækningsafgiftspligtige varer).

§ 2.

Afgiften udgør 4 kr. pr. kg mineralsk fosfor indeholdt i foderfosfat.

Registrerede virksomheder

§ 3.

Den, der fremstiller foderfosfater, skal anmelde sin virksomhed til

registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder, jf. dog

stk. 3.

Stk. 2.

Den, der

fra udlandet med henblik på videresalg, modtager foderfosfat, skal anmelde

sin

virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder, jf.

Læs alt

dog stk. 3.

Stk. 3.

De

statslige told- og skattemyndigheder meddeler efter anmodning en virksomhed

bevilling til at undlade registrering og indbetaling af afgiften, jf.

stk. 4-5, hvis virksomheden alene anvender mineralsk fosfor til:

1)

andre formål end

ernæring til dyr,

2)

produktion af ernæring

til dyr, hvor hovedparten afsættes til dyr på landbrugsvirksomheder,

3)

videresælger til

virksomheder, som alle anvender foderfosfat til de anvendelser, der er nævnt

i

nr. 1 og 2.

Stk. 4.

Det er en

betingelse for bevillingen efter stk. 3, at virksomheden, som modtager

foderfosfat ved videresalg, afgiver en erklæring om, at der alene vil ske

anvendelse som nævnt i stk. 3, nr. 1 og 2. Uanset fritagelsen skal

virksomheden svare afgift ved salg til anden anvendelse end nævnt i

stk. 3.

Stk. 5.

Told- og

skattemyndighederne kan tilbagekalde en bevilling efter stk. 3, hvis en

virksomhed gentagne gange anvender eller videresælger foderfosfat til andre

formål end nævnt i stk. 3.

Stk. 6.

Der

udstedes et bevis for registreringen til de registrerede virksomheder.

§ 4.

De

registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget,

fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtig

foderfosfat med henblik på videresalg.

Stk. 2.

De

statslige told- og skattemyndigheder meddeler efter anmodning virksomheder,

der

ikke er registreret efter § 3, bevilling til afgiftsfritagelse efter

samme

vilkår som i § 3, stk. 3 og 4. Uanset fritagelsen skal virksomheden

svare afgift ved salg til anden anvendelse end nævnt i § 3, stk. 3.

Stk. 3.

Told- og

skattemyndighederne kan tilbagekalde en bevilling til afgiftsfritagelse, hvis

en virksomhed gentagne gange anvender eller videresælger foderfosfat til

andre

anvendelser end nævnt i stk. 3.

Afgiftsperiode og opgørelse

af den afgiftspligtige mængde

§ 5.

For

virksomheder som også er registreret efter merværdiafgiftsloven, er

afgiftsperioden efter denne lov den samme som virksomhedens afgiftsperiode

efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2.

For andre

virksomheder er afgiftsperioden måneden.

§ 6.

Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en

afgiftsperiode som vægten af mineralsk fosfor indeholdt i foderfosfat og

udleveret fra virksomheden i perioden.

Stk. 2.

Registrerede virksomheders forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.

Stk. 3.

Opgørelsen

specificeres efter regler, der fastsættes af de statslige told- og

skattemyndig-heder.

§ 7.

I

den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages mineralsk fosfor

i

1)

varer, der afleveres

til en anden registreret virksomhed, jf. § 4, stk. 1,

2)

varer, der leveres

til virksomheder omfattet af § 3, stk. 3 eller § 4,

stk. 2,

3)

varer, anvendt til

produktion af varer omfattet af § 3, stk. 3, nr. 1 og 2,

4)

varer, der leveres

til udlandet,

5)

varer, der hos

virksomheden eller under transport til og fra denne, er gået tabt ved brand

eller lignende, og

6)

varer, der returneres

til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris inklusive afgiften.

Stk. 2.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte kontrolforskrifter for

fradrag efter stk. 1.

Afgiftsfritagelse og

-godtgørelse

§ 8.

Der

er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme

omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter

merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1–3.

§ 9.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan meddele virksomheder godtgørelse af

den betalte afgift af foderfosfat, der er omhandlet i § 7, stk. 1,

nr. 4, samt af foderfosfat, som er anvendt efter stk. 3, nr. 1 og 2. Det

er en betingelse, at den årlige godtgørelse er på mindst 500 kr.

Stk. 2.

De

statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regnskabs- og

kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelse efter stk. 1.

Regnskabsbestemmelser

§ 10.

Fremstillingsvirksomheder

skal føre regnskab over mængden af afgiftspligtig mineralsk fosfor i

fremstillede varer, i tilgangen af uberigtigede varer og udleveringen samt

forbruget af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af

afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.

Stk. 2.

De

statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for de

registrerede virksomheders regnskabsførelse.

Afregning af afgiften

§ 11.

Registrerede

virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af

mineralsk fosfor i foderfosfat, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf.

§§ 6 og 7, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til de statslige

told- og skattemyndigheder. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i

§§ 2-8 i opkrævningsloven.

§ 12.

Hvis

virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf.

§ 11 i opkrævningsloven, kan de statslige told- og skattemyndigheder

inddrage registreringen af virksomheder, indtil der er stillet sikkerhed.

Afgift af varer, der modtages

fra udlandet

§ 13.

Af

mineralsk fosfor i foderfosfat, der indføres fra steder uden for EU eller fra

visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde,

svares afgiften ved indførslen, jf. dog §§ 4 og 8. Afgiften afregnes

efter

reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2. Der skal ikke ske

angivelse eller svares afgift, hvis varemodtageren kan godtgøre, at der er

sket

betaling efter §§ 19 eller 20 eller foderfosfatet alene skal anvendes

til

formål, der er nævnt i § 3, stk. 3, nr. 1 og 2.

Stk. 2.

For varer,

der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder

reglerne i § 14 tilsvarende anvendelse.

§ 14.

Ved

import af foderfosfat fra lande, som ikke er nævnt i § 13, svares

afgiften

i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 4 og 8.

Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af afgiftspligtige

varer

fra udlandet anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Der

skal

ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis varemodtageren kan godtgøre, at

der er sket betaling efter §§ 19 eller 20 eller foderfosfatet alene skal

anvendes til formål, der er nævnt i § 3, stk. 3, nr. 1 og 2.

Stk. 2.

De i

stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver

afgiftsperiode angive mængden af foderfosfat, som virksomheden har modtaget i

perioden, og indbetale afgiften heraf til de statslige told- og

skattemyndigheder. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2

og

3, §§ 5-8, nr. 2 og 3, i opkrævningsloven.

Stk. 3.

For andre

varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9,

stk. 2–4, i opkrævningsloven. Der skal ikke ske angivelse eller

svares

afgift, hvis varemodtageren kan godtgøre, at der er sket betaling efter

§§ 19 eller 20.

Stk. 4.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge erhvervsdrivende

varemodtagere, der gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt, at

afgive

angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og skattemyndigheder

kan

endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.

Stk. 5.

Virksomheder

omfattet af stk. 1 eller § 13 skal føre regnskab over mængden af tilført

mineralsk fosfor. Bestemmelserne i § 10, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse.

Dækningsafgift

§ 15.

Af

dækningsafgiftspligtige varer, betales ved indførsel fra steder uden for EU

eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes

afgiftsområde, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne i

toldlovens

kapitel 4, jf. dog stk. 2 og 3. Der svares dog ikke afgift af varer

omfattet af § 3, stk. 3, nr. 1 og 2.

Stk. 2.

Der skal

ikke svares afgift efter stk. 1, hvis varemodtageren kan godtgøre, at

der

er sket betaling efter §§ 19 eller 20.

Stk. 3.

For varer,

der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder

reglerne i § 14, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-5, tilsvarende

anvendelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 4.

I andre

tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf.

dog stk. 2. Bestemmelserne i § 14, stk. 1, 2. pkt., og

stk. 2-5,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Afgiften

betales efter afgiftssatsen i § 2 på grundlag af vægten af mineralsk

fosfor.

Stk. 6.

Ved

fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af varer, som nævnt i

stk. 1, skal vægten af mineralsk fosfor angives.

Stk. 7.

Kan

angivelsen i stk. 5 ikke dokumenteres, eller er den angivne vægt

væsentlig

mindre end det faktiske indhold af fosfor fratrukket det beregnede naturlige

indhold, skal den afgiftspligtige mængde fastsættes til det totale indhold af

fosfor fratrukket det forventede naturlige indhold.

Stk. 8.

§§ 8

og 9 finder tilsvarende anvendelse på dækningsafgiften.

Varer, der medbringes fra

udlandet

§ 16.

§ 9,

stk. 2 og 3, i opkrævningsloven finder tilsvarende anvendelse på

erhvervsdrivende, der medbringer foderfosfat eller dækningsafgiftspligtige

varer fra andre EU-lande til brug i egen virksomhed.

Kontrolbestemmelser

§ 17.

De

statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse, adgang til at

foretage eftersyn i virksomheder, der er omfattet af loven, herunder også

virksomheder meddelt bevilling til afgiftsfritagelse efter § 3,

stk. 3 og § 4, stk. 2, og til at efterse virksomhedernes

varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt

korrespondance m.v.

Stk. 2.

Virksomhedernes

indehavere og beskæftigede personer i virksomhederne skal yde de statslige

told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af

de

i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3.

Materiale,

som er nævnt i stk. 1, skal på de statslige told- og skattemyndigheders

anmodning, udleveres eller indsendes til de statslige told- og

skattemyndigheder.

Stk. 4.

Erhvervsdrivende

skal efter anmodning meddele de statslige told- og skattemyndigheder

oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.

Stk. 5.

Leverandører

af afgiftspligtige varer skal efter anmodning meddele de statslige told- og

skattemyndigheder oplysning om deres leverancer til erhvervsdrivende.

Stk. 6.

De

statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn

af

varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet

eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 7.

De

statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at

foretage

eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4-6

omhandlede virksomheder.

Stk. 8.

I det

omfang oplysninger, som nævnt i stk. 1 og 7, er registreret elektronisk,

omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk

adgang

hertil.

Stk. 9.

Politiet

yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand til gennemførelsen af

kontrollen efter stk. 1 og 7. Justitsministeren kan efter forhandling

med

skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 18.

Skatteministeren

kan fastsætte de bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige

til

lovens gennemførelse.

Andre bestemmelser

§ 19.

Udenlandske

virksomheder, der er registreret her i landet efter reglerne i

merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, og som her til landet ved

fjernsalg sælger foderfosfater eller dækningsafgiftspligtige varer, dog ikke

varer omfattet af § 3, stk. 3, nr. 1 og 2, skal anmeldes til

registrering efter denne lov hos de statslige told- og skattemyndigheder, når

den samlede levering af afgiftspligtige varer overstiger 280.000 kr. årligt,

jf. dog §§ 4 og 8. For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige

vægt

som den mængde fosfor, som virksomheden i perioden har solgt her til landet

ved

fjernsalg. Opgørelsen sker efter reglerne i § 15, stk. 5-7.

§ 20.

Andre udenlandske virksomheder end de, der er omfattet af § 19, som

leverer foderfosfater eller dækningsafgiftspligtige varer til

ikke-registrerede

virksomheder ved fjernsalg her til landet, dog ikke varer omfattet af

§ 3,

stk. 3, nr. 1 og 2, kan registreres efter denne lov og indbetale afgift

her i landet, jf. dog §§ 4 og 8. Registreringen kan ske ved en herboende

repræsentant. Opgørelsen sker efter reglerne i § 15, stk. 5–7.

§ 21.

Den,

der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke

er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, skal svare

afgift af varerne.

Stk. 2.

Afgiften af

de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Betales

afgiften ikke rettidigt, finder §§ 6-7 og § 8, nr. 2 og 3, i

opkrævningsloven tilsvarende anvendelse.

§ 22.

Skatteministeren

kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe

afgørelser

efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage

over

afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.

§ 23.

Landsskatteretten

påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1.

instans af:

1)

Spørgsmål om varers

afgiftspligt.

2)

Spørgsmål om, hvilken

vægt afgiften skal beregnes af.

3)

Spørgsmål om

opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

4)

Spørgsmål om omfanget

af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 8, 9 og § 15,

stk. 8.

Stk. 2.

Reglerne i

skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3 A finder anvendelse ved klage til

Landsskatteretten efter stk. 1.

§ 24.

Reglerne

om eftergivelse og henstand i § 15 i opkrævningsloven finder tilsvarende

anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne

lov.

Merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift,

renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. De i 1. og 2. pkt.

nævnte bestemmelser finder endvidere anvendelse på beløb, som personer er

pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af

afgift.

§ 25.

Foruden

den personkreds, der er omhandlet i § 10 i opkrævningsloven, hæfter de i

§ 14, stk. 1, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af

varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov.

§ 26.

Med

steder uden for EU sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov

Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

Straffebestemmelser

§ 27.

Med

bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1)

afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for

afgiftskontrollen,

2)

overtræder § 3,

stk. 1 eller 2, § 10, stk. 1, § 14, stk. 1, 2. pkt.,

§ 19, 1. pkt., eller § 29, stk. 3-5,

3)

tilsidesætter vilkår,

der er fastsat i medfør af § 9, stk. 2,

4)

undlader at

efterkomme et påbud meddelt efter § 14, stk. 4, 1. pkt. eller

§ 17, stk. 2-5,

5)

fortsætter driften af

en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering de statslige told- og

skattemyndigheder har inddraget efter § 12, og de statslige told- og

skattemyndigheder har meddelt virksomheden dette, eller

6)

overdrager,

erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt

afgift,

som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

Stk. 2.

I

forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde

for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3.

Med mindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der begår en

af

de i stk. 1 eller 2 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage

statskassen afgift, med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens kapitel 5.

§ 28.

Reglerne

i §§ 18 og 19 i opkrævningsloven finder tilsvarende anvendelse på sager

om

denne lov.

Overgangs- og

ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 29.

Skatteministeren

fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Skatteministeren kan herved

bestemme, at bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, skal træde i kraft

forud

for lovens øvrige bestemmelser.

Stk. 2.

Loven

finder anvendelse på varer, der fra og med lovens ikrafttræden udleveres fra

eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning,

medbringes eller modtages fra udlandet.

Stk. 3.

Virksomheder,

der registreres fra lovens ikrafttræden, skal opgøre lagerbeholdningen af

foderfosfat og af dækningsafgiftspligtige varer. For dækningsafgiftspligtige

varer skal alene, varer fremstillet eller anskaffet efter tidspunktet for

denne

lovs fremsættelse, indgå.

Stk. 4.

Virksomheder,

som ikke er omfattet af stk. 3, og med henblik på videresalg eller

anvendelse ved lovens ikrafttræden, har en lagerbeholdning af foderfosfat

eller

dækningsafgiftspligtige varer indkøbt efter tidspunktet for fremsættelsen af

denne lov, hvor den afgiftspligtige mængde er på 1250 kg eller derover, skal

senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de statslige told- og

skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning

ved

lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de

nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 5.

Virksomheder,

der er omfattet af stk. 3 eller 4, skal give de statslige told- og

skattemyndigheder adgang til at kontrollere opgørelserne ved eftersyn af

lagre,

forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne

beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder

fornøden

vejledning og hjælp.

Stk. 6.

Virksomheder,

der er omfattet af stk. 3, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden

indbetale afgift af den i stk. 3 nævnte lagerbeholdning af

dækningsafgiftspligtige varer, til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 7.

Virksomheder,

der er omfattet af stk. 4, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden

indbetale afgift af den i stk. 4 nævnte lagerbeholdning til de statslige

told- og skattemyndigheder.

Stk. 8.

Betales

afgiften efter stk. 6 eller 7 ikke rettidigt, finder lovens § 11

tilsvarende anvendelse.

§ 30.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 31.

I

lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse

nr.

783 af 1. september 2003, som ændret ved lov nr. 1211 af 27. december 2003,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 4, 4. pkt.,

ændres »5,7

promille« til: »6,2 promille«.

2.

I

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »4,3

promille« til: »3,8 promille«.

§ 32.

I

Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, foretages følgende ændring:

I

bilag 1, liste a

,

indsættes som nr. 33: »Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat«.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige

bemærkninger

Indledning

I forbindelse med aftalerne om Vandmiljøplan III (VMP III)

indgik regeringen (Det Konservative Folkeparti og Venstre) en aftale med

Dansk

Folkeparti og Kristendemokraterne om indførelse af en afgift på mineralsk

fosfor som tilsættes foderblandinger med henblik på at reducere landbrugets

overskud af fosfor.

Med dette lovforslag foreslås en afgift på mineralsk fosfor

på 4 kr./kg, som tilsættes foderblandinger. Afgiften har til formål at

begrænse

brugen af fosfor ved fodringen af dyr. Ved mindre fosfor i foderet vil der

komme mindre fosfor i husdyrgødningen, og ved mindre fosfor i husdyrgødningen

vil landbrugsarealerne brutto blive tilført mindre fosfor. Herved vil jordens

fosforpulje blive mindre end ellers. Ved mindre fosforpulje vil der blive

tabt

mindre fosfor til vandmiljøet end ellers. Mindre fosfor til vandmiljøet end

ellers vil forbedre vandmiljøet i visse vande og fjorde

Afgiften vil øge incitamentet til øget anvendelse af fytase

(enzym, som fremmer tilgængeligheden af den naturligt forekommende fosfor),

øge

incitamentet til anvendelse af mineralsk fosfor med en højere tilgængelighed

og

anvendelse af foderblandinger med en højere tilgængelighed samt øge

incitamentet til en mere præcis fodring med fosfor (forsikringsfodring).

Provenuet fra afgiften på mineralsk fosfor foreslås

tilbageført til landbruget ved en reduktion af den amtskommunale grundskyld

for

landbrug, gartnerier, planteskoler samt frugtplantager.

Vandmiljøplan III

I forbindelse med forberedelserne af Vandmiljøplan III (VMP

III) blev der nedsat en arbejdsgruppe om generelle (landsdækkende)

virkemidler

til regulering af kvælstof- og fosforbelastningen. Under den generelle

arbejdsgruppe blev nedsat en underarbejdsgruppe, som havde til formål at

beskrive fordele og ulemper forbundet med anvendelsen af økonomiske

virkemidler

til regulering af landbrugets anvendelse af fosfor og kvælstof.

En af konklusionerne fra underarbejdsgruppen om økonomiske

virkemidler er, at der som udgangspunkt kan opnås lavere samfundsøkonomiske

omkostninger ved afgiftsregulering frem for anden generel regulering.

Regional

regulering kan være billigere end økonomiske virkemidler, hvis der er stor

variation i skadeseffekterne (geografisk bestemte eller punkt specifikke).

I forbindelse med forberedelserne af VMP III har flere

afgiftsmodeller været vurderet til regulering af fosfor. En afgift på

mineralsk

fosfor er enkel at administrere og giver et incitament til reduktion af

mængden

af fosfor i husdyrgødningen. Det afgiftspligtige områder omfatter alene

mineralsk fosfor, og afgiftssatsen er balanceret herefter

Der er ikke forskel i miljøvirkningen mv. af organisk

fosfor (fosfor optaget under planternes vækst) og mineralsk fosfor. Udvidelse

af afgiften til at omfatte alt fosfor herunder organisk fosfor vil dog ikke

have en afgørende større miljøeffekt, idet det naturlige indhold af fosfor i

de

forskellige fodermidler kun meget vanskeligt kan ændres eller påvirkes af

afgiften. Derimod vil incitamenter til ændret adfærd have større mulighed for

at virke, når der er tale om mineralsk fosfor, der tilsættes foderet

kunstigt.

Fosfor

Fosfor er et næringsstof for alle levende organismer og

forekommer naturligt i jord, vand, dyr og planter. Fosfor spiller

produktions-

og sundhedsmæssigt en vigtig rolle for både planter og dyr. På den anden side

kan for meget fosfor være skadeligt for især vandmiljøet.

Fosfor er ofte det begrænsende næringsstof for væksten af

alger i de danske søer (dvs. væksten er direkte afhængig af fosforindholdet).

I

vandløb har fosfor mindre betydning, fordi der her er en stor transport.

Fosfor

er også begrænsende for algevæksten i fjorde og i bugter i dele af året.

Fosfor i vandmiljøet

I takt med de store reduktioner, der er opnået i

fosforudledningen i forbindelse med rensningen af spildevand fra byer og

industrier, har det diffuse tab af fosfor fra landbruget fået relativ større

betydning i vandmiljøet. Den andel af det samlede fosfortab til vandmiljøet,

som kommer fra landbruget (dyrkningsbidraget) er således steget fra 20 pct. i

slutningen af 80’erne til omkring 50 pct. af 2.000 tons i slutningen af

90’erne, som følge af reduktionen i udledningen fra byer og industrier.

Der udledes årligt omkring 2.000 tons fosfor til

vandmiljøet. Omkring halvdelen stammer fra landbrug, mens den anden halvdel

har

oprindelse fra spildevand fra renseanlæg, industrielle udledere, spredt

bebyggelse, ferskvandsdambrug og regnbetingede udløb fra kloaker. For de

ferske

vande, hvor fosfor især er miljøbelastende, er bidraget fra landbruget det

største.

Der er stor forskel i tabet fra landbruget og udledning fra

f.eks. renseanlæg og industrielle udledere, idet udledning fra renseanlæg og

industrielle udledere sker direkte til vandmiljøet, hvorimod tabet fra

landbruget sker indirekte.

Der er to kilder til tab af fosfor fra landbruget til

vandmiljøet: 1) udvaskning (fosfor fra dræn eller rodzonen) og 2) erosion.

Det

er vigtigt at have fokus på, at tabet til miljøet ikke er en direkte følge af

det årlige overskud af fosfor i landbruget (mængden af tilført fosfor, f.eks.

i

foder og handelsgødning, fratrukket mængden af fraført, f.eks. animalsk og

vegetabilsk produktion).

Langt størstedelen af tabet af fosfor fra landbruget til

vandmiljøet er historisk betinget som følge af ophobningen gennem årene af

fosfor i jordens pulje. Tabet til miljøet er en andel af den samlede

fosforpulje samt bruttotilførslen til markerne det pågældende år. Det er ikke

muligt at lægge afgiften direkte på tabet til vandmiljøet, da dette tab ikke

kan måles eller relateres til den enkelte bruger af fosfor.

Ved en fortsat ophobning af fosfor i landbrugsjorden vil

bidraget fra landbrugsjorden alt andet lige stige i fremtiden, men denne

langsigtstendens kan i det mindste i en længere årrække brydes, hvis

fosfortilledningerne gennem erosion kan reduceres

En afgift på mineralsk fosfor skal medvirke til, at væksten

i jordens fosforpulje reduceres. Reduktion i erosionerne her og nu skal ske

ved

andre tiltag.

Fosfor på marken

Fosfor tilføres markerne ved handelsgødning, husdyrgødning

og forskellige affaldsprodukter f.eks. spildevandsslam. Fosfor er et

nødvendigt

næringsstof i planteproduktionen. Kun en lille del af det gødningsfosfor, der

tilføres det enkelte år, vil være tilgængeligt for afgrøden i den samme

vækstsæson. Resten indgår i jordens fosforpulje, ligesom planternes

resterende

fosforbehov også dækkes via jordens pulje. Fosfor i jorden er karakteriseret

ved en betydelig grad af immobilitet. Den meget lille fraktion, som er opløst

i

jordvæsken medfører, at planterødderne i vid udstrækning må »vokse« efter

fosforet. Afgrødens fosforforsyning er således ikke kun et spørgsmål om

tilstrækkelige mængder af tilgængeligt fosfor, men kan f.eks. også være

afhængig af, hvor godt et rodnet afgrøden formår at etablere og fosforets

placering i forhold til planten.

Det skønnes med usikkerhed, at der i dag (2003/2004)

tilføres ca. 30.000 tons fosfor mere til landbrugsjorden end der fraføres med

afgrøderne.

I langt de fleste situationer er jordens naturgivne indhold

af tilgængeligt fosfor ikke tilstrækkeligt til at understøtte intensiv

planteproduktion. Derfor har man tilstræbt at opbygge jordens fosforpuljer

via

gødskning til et niveau, hvor fosfor ikke begrænser afgrødens vækst. De

mængder

fosfor, der er tilført store egne af landet gennem de senere årtier som følge

af den intensive husdyrproduktion, ofte kombineret med fortsat brug af

handelsgødningsfosfor, har gjort, at indholdet af fosfor i jorden mange

steder

er høj, og omkostningerne til yderlig tilførsel af handelsgødning vil

overstige

gevinsten af ekstra udbytte. Endvidere kan det sjældent svare sig også at

tilføre handelsgødning til jorde, som samtidig gødes med husdyrgødning.

Ophobningen af fosfor i landbrugsjord over sidste

århundrede er estimeret til i gennemsnit 1,4 tons pr. hektar dyrket areal.

Den

geografiske fordeling af fosforophobningen har ændret sig i tidens løb i takt

med landbrugets udvikling og strukturændringer. I de seneste årtier er

ophobningen, som tidligere nævnt, især sket i egne med stor husdyrtæthed som

følge af ubalancen mellem indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen,

når husdyrgødningen anvendes til fuldgødning med kvælstof i

planteproduktionen.

Denne udvikling forstærkes af en relativ reduktion i kvælstofindholdet i

husdyrgødning i forhold til fosforindhold.

Mens fosfor i husdyrgødning tidligere erstattede fosfor i

handelsgødning i samme forhold og øgede koncentration af fosfor i jorden

bevirkede, at fosfor i færre tilfælde var den begrænsende faktor for høstens

størrelse gælder det nu i stigende grad, at fosfor i husdyrgødning, der

spredes

i husdyrrige egne, ikke erstatter fosfor i handelsgødning, og at stigninger i

jordens fosforpulje i disse egne fra et højt niveau i stadig mindre omfang

har

betydning for høstudbyttet mv. Mindre fosfor i husdyrgødning vil derfor i de

fleste tilfælde medføre mindre bruttotilførsel af fosfor til landbrugsjord og

dermed en mindre ophobning af fosfor i jordpuljen end ellers.

Sammenhængen mellem jordens fosforindhold og tabet er

dårligt belyst under markforhold, især for større arealer. En principiel

sammenhæng mellem fosforstatus og –tab er fundet under enkeltforsøg og

under

laboratorieforhold, men det er vanskeligt at generalisere herudfra. En

overordnet sammenhæng er dog illustreret af, at der er målt større tab af

fosfor fra opgødskede landbrugsarealer end fra naturarealer.

Alt andet lige vil en mindre koncentration af fosfor i

jorden føre til mindst et tilsvarende mindre tab til vandmiljøet. Ved en

meget

høj fosforpulje vil man nå et kritisk niveau, der er forskelligt fra

jordstykke

til jordstykke og afhænger af klima og dyrkningsmåde, hvor en yderligere

stigning i fosforpuljen vil føre til en uforholdsmæssig stor stigning i tabet

til vandmiljøet. Hvor langt man er fra dette kritiske niveau på hvor mange

arealer er uvist, og også hvor meget uforholdsmæssigt mere, der i givet fald

vil blive tabt til vandmiljøet.

Fodring

Det skønnes, at dyrene i dag fodres brutto med ca. 75.000

tons fosfor. Af denne fosformængde kan ca. halvdelen optages af dyrene, mens

den anden halvdel er utilgængelig. Dyrene optager ca. 23.000 tons af den

tilgængelige fosfor, mens der tilføres markerne ca. 52.400 tons i form af

gødning. Der er således tale om en vis »forsikringsfodring«.

Fytase

Fosfor, der findes naturligt i kerner og frø (i de

forskellige foderingredienser) er bundet i fytat. Såfremt der ikke er fytase

til stede til at nedbryde fytaten, er fosforen svært tilgængelig for enmavede

husdyr. Derfor tilsættes mineralsk fosfor. Mængden af fytase afhænger bl.a.

af,

om der er sket en varmebehandling af foderet, hvilket typisk vil være sket

med

foder, som handles via en korn- og foderstofhandel.

Fytase, der er et enzym, opløser fytatens binding, og kan

tilsættes foderet. Tilsætning af fytase forventes at kunne reducere

anvendelsen

af mineralsk fosfor, uden at foderets næringsværdi reduceres.

Fytase-enzymet fremstilles ved hjælp af genteknologi,

hvilket bl.a. indebærer, at økologer ikke må anvende enzymet. Økologer må

anvende mineralsk fosfor.

I dag kan man fremstille en række mikrobielle fytaser, som

kan tilsættes fodermidler, hvorved tilgængeligheden for det naturligt

forekomne

fosfor øges.

Der er i dag en vis usikkerhed vedrørende udbredelse af

mikrobiel fytase, og i hvilket omfang mikrobiel fytase har erstattet

mineralsk

fosfor. Det vurderes, at det er muligt at reducere anvendelsen af foderfosfat

ved en øget anvendelse af fytase – både ved at tilsætte mere mikrobiel

fytase

til blandinger, som allerede er tilsat mikrobiel fytase, samt ved at tilsætte

mikrobiel fytase til blandinger, som endnu ikke er tilsat mikrobiel fytase.

Endelig kan andre typer end de i dag anvendte fytaser eventuelt være mere

effektive.

Mineralsk fosfor

Fosfor af mineralsk oprindelse tilsættes fodret til næsten

alle husdyr (ikke mink) for at imødekomme dyrenes fosforbehov. Tilsætningen

sker ved tilsætning af foderfosfat med et indhold af mineralsk fosfor.

Foderfosfaterne er også den del af foderets fosforindhold, som er nemmest at

fjerne eller ændre med henblik på en reduceret fosforudskillelse.

Foderfosfaterne kan f.eks. være mononatriumfosfat,

monodicalciumfosfat, monocalciumfosfat, dicalciumfosfat og fosforsyre. Der

kan

således også være tale om fodermineraler, som indeholder andet end fosfor.

Tilgængeligheden af fosfor i foderfosfaterne varierer fra

omkring 30 pct. til 80 pct., og der er således også et potentiale i at bruge

foderfosfater med en høj tilgængelighed, hvorved mængden af ufordøjet fosfor

vil blive reduceret. Det skal dog nævnes, at der i 2002 blev udsendt en

hensigtserklæring fra DAKOFO, DLG og landbrugets organisationer om brug af

foderfosfater med en højere tilgængelighed. Det skønnes, at foderfosfater i

snit i dag har en tilgængelighed på godt 65 pct., og det er realistisk at

opnå

en tilgængelighed på ca. 80 pct. ved brug af anden type foderfosfat.

Det skønnes med en vis usikkerhed, at der i dag (2003/2004)

anvendes ca. 13.500 tons mineralsk fosfor i foderblandinger. En afgift på

mineralsk fosfor vil reducere mængden af fosfor i husdyrgødningen, uden at

der

tilsvarende sker en stigning i anvendelsen af handelsgødning. En afgift på

mineralsk fosfor vil således reducere landbrugets overskud af fosfor og

herved

væksten i jordens fosforpulje.

Mineralsk fosfor importeres fra udlandet, f.eks. Finland,

hvor fosforet udvindes fra miner.

Den fosformængde, der bindes i animalske produkter ved en

given produktion, er stort set konstant, så ændringer i foderets indhold af

fosfor fører til tilsvarende ændringer i husdyrgødningen.

Det fremgår, at problemet i princippet ikke er, at der

mangler fosfor i foderblandingerne i dag, men mere tilgængeligheden af den

fosfor, der er naturligt forekommende i foderet.

Fordelingen af fosfor i

landbruget

Den forventede fosforbalance for dansk landbrug 2003/2004

uden nye initiativer er vist i nedenstående tabel. I forhold til for et par

år

siden har iblanding af fytase og frivillig aftale om højere

tilgængelighedsandel for mineralsk fosfor reduceret fodringen, hvilket har

givet sig udslag i et mindre forbrug af foderfosfat. Det skønnes, at

reduktion

har været på ca. 2.500 tons siden slutningen af 90’erne. Der er

sandsynligvis

yderligere reduktioner i vente som følge af den teknologiske udvikling mv.,

og

de beregnede afgiftsvirkninger vil i det mindste ved overskuelige satser i

vid

udstrækning fremskynde en udvikling, der i alle tilfælde ville være sket. Det

skal dog bemærkes, at der hersker stor usikkerhed om, hvor stor en virkning

der

har været og vil ske som følge af den øgede fokus og den teknologiske

udvikling.

Tabel

1

Forventet fosforbalance for dansk landbrug 2003/2004.

Tons

Tilførsel og

fraførsel mark mv. Tons

1.

Nedfald fra

atmosfære

300

2.

Handelsgødning

13.500

3.

Affald med

gødningsværdi

5.900

4.

I alt gødning

19.400

19.400

5.

Indkøbt foder

- heraf foderfosfat

58.300

13.500

6.

Hjemmeavlet foder

17.100

7.

I alt foder

75.400

8.

Animalsk

produktion

23.000

9.

Husdyrgødning

52.400

52.400

10.

I alt tilførsel

til mark

72.100

11.

Avl på mark

42.000

42.050

12.

Overskud

30.000

Landbrugets overskud af fosfor toppede i begyndelsen af

80’erne, hvor overskuddet var på godt 80.000 tons fosfor. Siden er

overskuddet

reduceret til i begyndelsen af 90’erne at være på ca. 50.000 og i

2001/2002 på

ca. 32.700 tons (seneste opgørelse fra DJF). Det skønnes med en betydelige

usikkerhed, at fosforoverskuddet udgør ca. 30.000 tons i dag (2003/2004). Af

fosforoverskuddet bindes hovedparten i jordens fosforpulje.

Det skal bemærkes, at de skønnede mængder for anvendelsen

af fosfor i landbruget for 2003/2004 er fremkommet ved fremskrivning af

tidligere års totalbalancer (tal fra Danmarks JordbrugsForskning) samt

forventninger til ændringer i adfærd, og de skønnede mængder for 2003/2004

således er omfattet af en betydelig usikkerhed. Særligt opgørelsen af den

interne omsætning af fosfor er forbundet med stor usikkerhed.

Afgiftens størrelse og

afgiftens udformning

Det foreslås, at der indføres en afgift på 4 kr./kg

mineralsk fosfor, som anvendes i foder.

En afgift på 4 kr./kg vurderes at reducere anvendelsen af

mineralsk fosfor på sigt med godt 50 pct. (fra 9.000 tons til ca. 4.000 tons

i

2010). Ikke alle fodermidler indeholder mineralsk fosfor, og anvendelsen af

mineralsk fosfor skønnes – uden afgift – at blive reduceret fra ca.

13.500 tons

i 2003/2004 til ca. 9.000 tons i 2009/2010. Det skønnes, at ved en afgift på

mere end 4 kr./kg mineralsk fosfor vil afgiften miste »sit bid« som følge af

det begrænsede afgiftsgrundlag.

Det foreslås, at importører og producenter af foderfosfater

skal registreres efter loven som oplagshavere. Dette medfører, at importører

og

producenter kan have mineralsk foderfosfat liggende på lager uden, at der er

svaret afgift. Afgiften forfalder, når mineralsk fosfor iblandes fodermidler

eller lign. eller udleveres til en ikke-registreret virksomhed eller

forbruger.

Der skal ligeledes svares afgift ved import af fodermidler og lignende, som

indeholder mineralsk fosfor (dækningsafgiftspligtige varer). Det foreslås, at

afgiften af dækningsafgiftspligtige varer opkræves af registrerede

virksomheder, når disse er modtageren, og den udenlandske eksportør kan i

andre

tilfælde vælge registrering og indbetaling af afgiften. Ellers påhviler

betalingspligten modtageren.

Der kan i visse situationer være tvivl om, hvorvidt

mineralsk fosfor skal anvendes som ernæring til dyr eller til helt andre

formål. Ofte vil mineralsk fosfor til andre formål ikke være egnet som

ernæring

til dyrefoder, men mineralsk fosfor kan også anvendes i levnedsmidler.

Udgangspunktet for afgiften er, at alt mineralsk fosfor, som kan anvendes som

ernæring til dyr, vil være afgiftspligtigt. Sker der efterfølgende en

behandling eller lignende, som gør den mineralske fosfor uegnet som ernæring

til dyr, eller sker der anvendelse til levnedsmidler eller til petfood, gives

der afgiftsfrihed eller godtgørelse, hvis der er svaret afgift.

Skattestoppet og

tilbageførsel af afgiftsprovenuet

En afgift på mineralsk fosfor kan indføres i

overensstemmelse med regeringens skattestop. Det fremgår af rammerne for

skattestoppet, at hvis der er tvingende grunde, kan en afgift eller skat

indføres eller forhøjes, og provenuet herfra vil ubeskåret blive brugt til at

sænke en anden skat eller afgift. Samme princip anvendes, hvis det af

miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift.

Merprovenuet fra en fosforafgift skal således ubeskåret anvendes til at sænke

en anden skat eller afgift.

Det foreslås derfor, at den amtskommunale

grundskyldpromille for ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som

lægges til grund ved skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug,

gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i

vurderingsloven, nedsættes fra 4,3 promille til 3,8 promille. I 2005 svarer

nedsættelsen af grundskyldpromillen til 3,8 promille stort set til

merprovenuet

fra en fosforafgift. I de kommende år vil reduktionen i kroner være afhængig

af

udviklingen i de afgiftspligtige grundværdier.

Provenumæssige

konsekvenser

En afgift på mineralsk fosfor, som tilsættes fodermidler

har provenumæssige konsekvenser, som gennemgås i det følgende. Beregningerne

er

omfattet af usikkerhed.

Kort sigt og lang sigt

I beregningerne er det langt til grund, at der i dag

(2003/2004) anvendes ca. 13.500 tons mineralsk fosfor, samt at overskuddet af

fosfor i landbruget er ca. 30.000 tons årligt. Danmarks JordbrugsForskning

har

vurderet, at uden andre initiativer end forskning og øget fokus på

problemstillingen vedr. foderfosfat, vil forbruget falde med 30-40 pct. Hvis

reduktionen forløber jævnt, vil der i år 2010 blive anvendt ca. 9.100 tons

mineralsk fosfor. I nedenstående beregninger vil effekten af en afgift på

mineralsk fosfor både på kort sigt og lang sigt blive belyst.

En afgift på mineralsk fosfor vil medvirke til at

fremskynde udfasningen af mineralsk fosfor.

Effekten af en afgift

En afgift på mineralsk fosfor har følgende

incitamenter/virkning:

1)

Reduktion i mængden

af tilgængelig fosfor (forsikringsfodring)

2)

Færre husdyr

3)

Anvendelse af foder

med et større indhold af tilgængelig fosfor – herunder anvendelse af

fytase

Ad. 1 Reduktion i mængden af

tilgængelig fosfor (mindre forsikringsfodring)

Det er nødvendigt at husdyrene ernæres med blandt andet

fosfor. Dyrene skal have den fosformængde, der er nødvendig for at sikre

vækst

og undgå sygdomme. Tilførsler herudover vil reducere risikoen for, at enkelte

dyr mangler fosfor og øge tilvækst mv. I visse fodertyper er der mere fosfor

end nødvendigt, og det marginale fosforforbrug har i visse tilfælde ingen

værdi.

Dyrene fodres med mere tilgængelig fosfor end helt strengt

nødvendigt for at undgå sygdomme og fremme væksten, men denne

»forsikringsfodring« og vækstfodring på ca. 40 pct. vil kunne reduceres ved

højere udgifter til fosforfodring.

I det omfang reduktionen af sikkerhedsmargenen sker gennem

i videre udstrækning at fasefodre, er omkostningen ikke så meget mindre

produktion og mere sygdom, men større omkostninger til individuel fodring og

tilpasning af foderblandinger. Fosforbehovet er nemlig forskelligt for f.eks.

svin afhængig af alder. Hvis der gives samme foder uanset alder, vil

fosforindholdet være bestemt af forbruget i den alder, hvor behovet er størst

i

forhold til den samlede ernæringsværdi.

En del af sikkerhedsmargen er villet, mens andre dele er

uundgåelig på grund af den foderblanding, der anvendes.

Der er på nuværende tidspunkt meget få holdepunkter for at

skønne over, hvor meget den økonomisk betingede sikkerhedsmargen kan

reduceres.

Det er forsigtigt lagt til grund, at afgiften på mineralsk

fosfor fører til et fald i sikkerhedsmængden på henved 1.200 tons på kort

sigt

og godt 1.000 tons på lang sigt, jf. at ikke alle fodermidler er tilsat

mineralsk fosfor, og især ikke efter afgiften har reduceret forbruget heraf.

Ved en afgift på 4 kr./kg vil foderfosfat have en tilgængelighedsprocent på

72

pct. efter beregningerne, mod forventet nu 67 pct.

De ca. 1.000 tons svarer således til ca. 1.425 tons

bruttofosfor (1.025 tons/0,72), mens de 1.200 tons tilgængelig fosfor i

mindre

sikkerhedsmargen på kort sigt svarer til ca. 1.650 tons bruttofosfor.

Ad. 2 Færre husdyr

Netto belastes husdyrbrug, og det vil føre til en vis

nedgang i produktionen. Der er regnet med, at en stigning i bruttoudgifterne

ved husdyrbrug med 100 mio. kr. reducerer husdyrproduktionen med 1 pct. Der

er

her taget hensyn til, at forringelser af økonomien ved mælkeproduktion ikke

vil

slå ud i lavere produktion, så længe prisen på mælkekvoter er positiv.

Det skønnes med en vis usikkerhed, at en afgift på

mineralsk fosfor vil medføre en reduktion af landbrugets overskud af fosfor

på

ca. 275 tons årligt som følge af færre dyr.

Ad. 3 Anvendelse af foder

med større tilgængelighed af fosforet

Ved en afgift på foderfosfat stiger omkostningerne til

sikring af tilstrækkelig tilgængeligt fosfor. Mere tilgængeligt fosfor kan

også

opnås på anden måde end ved tilsætning af mineralsk fosfor:

1)

Brug af fytase,

hvorved tilgængelighedsprocenten øges.

2)

Øget brug af

hjemmeblanding, hvor en større del af det naturligt forekommende fosfor er

tilgængelig.

3)

Bedre foder,

herunder foder med et naturligt højt brutto fosforindhold i forhold til

næringsværdien erstattes med foder med et naturligt lavere fosforindhold,

f.eks. ved brug af fodermidler, hvor den naturlige udnyttelsesprocent er

højere. Det kan f.eks. ske ved andre typer mineralsk fosfor, hvor typer med

udnyttelsesprocent på ca. 67 pct. kan øges til hen ved 80 pct.

De tre kilder udgør samtidig beregningsrækkefølgen. De

enkelte bidrag er afhængige af beregningsrækkefølgen.

I virkeligheden vil virkningerne sandsynligvis ske

simultant. Der er udviklet optimeringsprogrammer for sammensætning af

foderblandinger. Indholdet af de forskellige næringsstoffer i forskellige

kornarter, fiskemel, mælkepulver etc. samt foderfosfat og andre mineraler

kendes, og samtidig det ønskede minimumsindhold af de forskellige

næringsstoffer, der helst skal være til stede i et fast forhold i den samlede

foderblanding. Priserne på de forskellige råstofemner kendes også, og det er

herefter en optimeringsopgave at finde den blanding, der giver det billigste

foder.

I beregningerne er det lagt til grund, at fytase i dag har

øget mængden af tilgængelig fosfor med i gennemsnit 10 pct. point fra 30 pct.

til 40 pct. i 70 pct. af fodermidlerne fra foderstoffabrikker (ca. 32.000

tons), hvor fytase kan anvendes. Det skønnes, at anvendelsen af endnu mere

brug

af fytase vil medføre en reduktion i fosforoverskuddet på ca. 2.850 tons på

kort sigt og ca. 2.425 tons på lang sigt.

Virkningen af øget brug af hjemmeblanding er meget følsom

overfor, hvornår i beregningsrækkefølgen virkningen medregnes. Når det er

efter

fytase, er virkningen meget mindre end, hvis det var før fytase.

En foderfosfatafgift medfører en reduktion i

fosforforbruget på ca. 5 tons som følge af øget hjemmeavl.

Bedre foder har mange kilder. Afgift på mineralsk fosfor

vil mindske konkurrenceevnen for de foderblandinger, hvor der er for meget

fosfor i forhold til behovet, og hvor tilgængelighedsandelen er mindst.

Det er lagt til grund, at tilgængelighedsgraden stiger fra

67 pct. til 72 pct. for foderfosfat. Det er måske en for forsigtig antagelse,

jf. at det ved en frivillig aftale har været muligt at øge andelen fra ca. 55

pct. til ca. 67 pct., og der skulle være foderfosfater, hvor tilgængeligheden

er 80 pct. En stigning fra 67 pct. til 72 pct. svarer til, at ca. 40 pct. af

foderfosfatet vil være af typen MNP (tilgængelighedsfaktor på 80 pct.).

Skift mellem de forskellige fodertyper er vanskelig at

opgøre. Det er ikke nødvendigvis fodermidler med et højt fosforindhold, der

giver anledning til overskud. Hvis fosforprocenten i foderstof A er 0,5 pct.,

men

1 pct. i foderstof B, vil fosforforbruget falde, hvis man kan nøjes med at

bruge 1/3 af foderstof B i forhold til forbruget af foderstof A.

Virkningen på fosforoverskuddet ved skift i fodertyper er

ca. 725 tons på kort sigt og 600 tons på lang sigt. Foderfosfatafgiftens

»virkningsgrad« i forhold til generelle fosforafgifter er stærkt faldende ved

afgiftssatser over de anførte 4 kr./kg., jf. at en mindre og mindre del af

foderblandingerne, da er tilsat foderfosfat, og ved alene at lægge afgift på

foderfosfat vil der i videre udstrækning blive brugt fodermidler med et højt

naturligt indhold af fosfor, selv om de måtte være dyrere.

Handelsgødning

En afgift på mineralsk fosfor vil reducere mængden af

fosfor i husdyrgødningen med ca. 5.500 tons på kort sigt. I et mindre omfang

vil den mængde af fosfor i husdyrgødningen bliver erstattet af

handelsgødning.

Det skønnes med en vis usikkerhed, at en afgift på mineralsk fosfor vil

medføre

en øget anvendelse på handelsgødning på ca. 275 tons på kort sigt og 225 tons

på

lang sigt, som følge af mindre fosfor i husdyrgødningen.

Opsamling

De kvantitative virkninger er opsummeret i følgende skema.

Tabel

2

Oversigt over ændringer i fosforoverskuddet

Oversigt

Kort sigt

lang sigt

Foder

Reduktion i fosforoverskuddet som følge af

øget anvendelse af fytase

ton P

2.850

2.425

øget hjemmeavl, som ikke handles

ton P

5

5

bedre foder med højere indhold af

fordøjeligt fosfor

ton P

725

600

reduktion af sikkerhedsmargen for

foderets indhold af fosfor

ton P

1.650

1.425

Total

ton P

5.230

4.455

færre dyr brutto (foder til dyr)

ton P

400

400

færre dyr fraførsel (animalsk produktion)

ton P

125

125

Reduktion brutto (før mindre fraførsel)

ton P

5.630

4.855

reduktion netto efter mindre fraførsel

ton P

5.505

4.730

stigning handelsgødning husdyrbedrifter

som følge af færre husdyr og mindre fodring

ton P

-275

-225

Nettoændring

overskud

ton P

5.230

4.505

Ved det nuværende forbrug af foderfosfat vil en afgift på 4

kr./kg medføre et provenu på ca. 50 mio. kr., hvis det antages, at den

naturlige udvikling medfører, at der i 2005 anvendes ca. 12.600 tons

mineralsk

fosfor. Efter adfærdsændringen, hvor forbruget af mineralsk fosfor falder med

ca. 6.000 tons vil provenuet være på ca. 25 mio. kr., jf. tabel

3

. Da adfærdsændringen ikke vil vise sig med

fuld styrke det første år, skønnes det, at afgiften vil medføre et provenu på

ca. 35 mio. kr. i 2005 efter adfærdsændring.

Uden afgift skønnes forbruget af foderfosfat i 2010 at

udgøre ca. 9.100 tons. På sigt vil en afgift give et provenu på ca. 35 mio.

kr.

ved uændret adfærd og ca. 15 mio. kr. ved ændret adfærd.

Tabel

3

Provenuoversigt

Uændret afgifts-

grundlag

Nyt afgifts-

grundlag

Provenu ved

uændret grundlag

Provenu ved

ændret

grundlag

Virkning af

afgift

på overskud

tons P

tons P

mio. kr.

mio. kr.

Tons P

2004

13.500

2005

12.600

8.300*

50,4

33,2

3.640*

2006

11.900

5.800

47,6

23,2

5.200

2010

9.000

4.000

36,0

16,0

4.500

*Det er antaget, at alene ca. 70 pct. af adfærdsvirkningen

er indtruffet.

Der vil således blive optjent ca. 35 mio. kr. i

fosforafgiftsprovenu i 2005. For finansår 2005 vil de bogførte

fosforafgiftsindtægter dog alene være ca. 30 mio. kr., idet der er taget

hensyn

til, at der kan ske en vis hamstring af mineralsk fosfor hos de enkelte

landmænd, at der vil ske en lageropgørelse og indbetaling af afgift af

lageret

for virksomheder, som videresælger mineralskfosfor (ikke-registrerede

virksomheder) og dækningsafgiftspligtige varer, samt at indtægterne bogføres

med en forsinkelse på en måned.

Tilbageførsel af provenuet

Nedsættelsen af den amtskommunale grundskyldpromille fra

4,3 promille til 3,8 promille vil i 2005 medføre en samlet nedsættelse af

ejendomsskattebetalingen for landbrugsejendomme m.v., der på grundlag af de

skønnede afgiftspligtige grundværdier for 2005 er anslået til 36,2 mio. kr.

ved

uændret grundværdi. I de kommende år vil reduktionen i kroner være afhængig

af

udviklingen i de afgiftspligtige grundværdier. Reduktionen i brug af

foderfosfat og udviklingen i de afgiftspligtige grundværdier vil således

kunne

medføre, at skattenedsættelsen overstiger erhvervets samlede udgifter til

betaling af afgift på foderfosfat.

Såvel fosforafgiften som grundskylden er fradragsberettiget

ved opgørelse af landbrugets skattepligtige indkomst, og begge ændringer vil

i

sig selv påvirke jordens værdi og hermed provenuet fra den kommunale og

amtskommunale grundskyld og provenuet fra ejendomsavancebeskatningen.

Ved uændret jordværdi vil nedsættelsen af den amtskommunale

grundskyld med 0,5 promille lette landbrugets omkostninger før skat med ca.

36

mio. kr. Den lavere grundskyld vil dog i sig selv få jordens værdi til at

stige, hvorved en del (ca. 12 mio. kr.) af det helt umiddelbare provenutab

vindes ind igen i kommunal og amtskommunal grundskyld. Den stigende jordpris

vil yderligere blive beskattet ved realisation, og som nævnt er udgifterne

til

grundskyld fradragsberettiget ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Den

endelige virkning på de offentlige finanser af grundskyldsnedsættelsen

opgjort

i forbrugerprisniveau er derfor alene på ca. 10 mio. kr.

Provenuet fra fosforafgiften vil være ca. 35 mio. kr. i

2005 faldende til 15-20 mio. kr. år 2010. Hertil kommer

tilpasningsomkostninger

på 10-12 mio. kr. I gennemsnit over de næste 10 år vil landbrugets indtægter

blive begrænset med ca. 35 mio. kr. som følge af fosforafgiften. Når man

tager

hensyn til de afledte virkninger på grundskyld og indkomstskat, er

nettovirkningen af fosforafgiften tilsvarende grundskyldsnedsættelsen meget

mindre end ændringen i punktafgiftsprovenuet.

Fordi den øgede punktafgift og lavere grundskyldsats har

modsat fortegn kan man dog i vid udstrækning se bort fra de betydelige

afledte

effekter på de offentlige finanser og blot sammenligne det umiddelbare

punktafgiftsprovenu og det umiddelbare grundskyldsprovenu ved uændret

jordpriser.

Der er som nævnt usikkerhed både om overslaget for

punktafgiftsprovenuet og den umiddelbare virkning af den lavere grundskyld,

men

på grund af de afledte effekter vil en samlet afvigelse i de umiddelbare

effekter have meget mindre betydning for de offentlige finanser.

Udviklingen i provenuet vil løbende blive vurderet med

henblik på eventuelt at korrigere tilbageførslen for at skabe balance.

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Forslaget indebærer et årligt mindreprovenu fra grundskyld

for amtskommunerne og Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner i det

omfang, der i disse kommuner er landbrugsejendomme m.v. Det samlede

provenutab

er på grundlag af de skønnede afgiftspligtige grundværdier for 2005 anslået

til

36,2 mio. kr. Regeringen vil inddrage de provenumæssige konsekvenser af

nedsættelsen af den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsjord m.v. i

vurderingerne i udviklingen af amtskommunernes og kommunernes økonomi.

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og amtskommuner

Told- og Skattestyrelsen har skønnet, at en gennemførelse

af lovforslaget vil indebære engangsudgifter på ca. 730.000 kr., 2 årsværk

til

implementering, samt ca. 140.000 kr. til løbende udgifter, samt ca. 5 årsværk

til løbende administration og kontrol.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ved uændret adfærd vil husdyrbedrifterne blive pålagt en

afgift på ca. 50 mio. kr. Som følge af afgiften vil der ske en reduktion i

anvendelsen af foderfosfat, og det vurderes, at husdyrbedrifterne på kort

sigt

vil blive pålagt en afgift på ca. 35 mio. kr. og ca. 15 mio. kr. på lang sigt

ved ændret adfærd. Det skønnes, at husdyrbedrifterne på kort sigt vil have 12

mio. kr. i tilpasningsomkostninger og ca. 10 mio. på lang sigt.

Tabel

4

Belastning af husdyrbedrifter

2005

2010

Husdyrbedrifter afgiftsbelastning uændret adfærd

mio. kr.

50

36

Ændret adfærd fodring mv.

mio. kr.

17

20

Afgiftsbelastning efter ændret adfærd

mio. kr.

33

16

I alt tilpasningsomkostninger

mio. kr.

8*

10

Belastning i alt husdyrbedrifter

mio. kr.

41

26

Omkostninger pr. kg reduktion af overskud

kr./kg

2,35

2,35

* 70 pct. af mængdetilpasningen er slået igennem.

Som nævnt vil provenuet ved grundskylden blive sat ned. Ved

uændrede jordpriser lettes landbrugets omkostninger med ca. 35 mio. kr. Det

svarer til i gennemsnit ca. 15 kr. pr. ha. For de bedrifter, der ikke har

dyr,

vil forslaget samlet set således medføre en gevinst, men på grund af de

afledte

virkninger på den skattepligtige indkomst og jordværdierne vil nettogevinsten

efter skat alene blive på ca. 5 kr. pr. ha. For en planteavler med 100 ha er

gevinsten således alene ca. 500 kr. efter skat mv.

For landbrug med dyr vil der modsat kunne forventes et vist

tab vedrørende dyreholdet, men en gevinst vedrørende den jord, der er knyttet

til dyreholdet. Nettovirkningen vil for langt de fleste landbrug med dyr være

meget beskeden, og alene for meget få være over 1.000 kr. pr. år.

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

En bedømmelse af de administrative konsekvenser for

erhvervslivet foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

Miljømæssige

konsekvenser

Fosfor udgør en miljøbelastning, hvis den kommer ud i

vandmiljøet, idet den er begrænsende faktor for væksten af alger i søer og

visse fjorde.

Der udledes årligt omkring 2.000 tons fosfor til det ferske

vandmiljø. Omkring halvdelen stammer fra landbrug, mens den anden halvdel har

oprindelse fra spildevand fra renseanlæg, industrielle udledere, spredt

bebyggelse, ferskvandsdambrug og regnbetingede udløb fra kloaker.

Det skønnes, at det årlige tab af fosfor til vandmiljøet

fra landbruget ca. udgør 1.000 tons årligt, hvoraf en stor del er historisk

betinget, som følge af ophobningen af fosfor i jordens pulje. Tidligere blev

der anvendt både husdyrgødning og handelsgødning på markerne, dvs. var der

ikke

tilstrækkeligt med fosfor i husdyrgødningen, skete der en udbringning af

handelsgødning. I dag er der typisk mere end tilstrækkeligt fosfor i

husdyrgødningen til at dække behovet for fosfor, og der kan derfor ske en

reduktion

i landbrugets overskud af fosfor ved at reducere mængden af fosfor i

husdyrgødningen.

Det er vigtigt at have fokus på, at det årlige tab til

vandmiljøet ikke har nogen direkte sammenhæng med det årlige fosforoverskud i

landbruget.

Det er i beregningerne antaget, at der er ca. 0,6 g fosfor

i de øverste 25 cm landbrugsjord. På en hektar jord er der ca. 2.500 m

3

jord i de øverste 25 cm, og der er ca. 2,5 mio. ha landbrugsjord. Samlet

giver

dette en fosforpulje på ca. 5 mio. tons i de øverste 25 cm. I de øverste 75

cm

er der ca. 10 mio. tons.

Tabet til vandmiljøet består dels af erosion, hvoraf

brinker, der skrider i vandløb og søer udgør den største del, og dels af

udvaskning. Tabet til vandmiljøet fra landbruget er med usikkerhed opgjort

til

omkring 1.000 tons årligt i gennemsnit, men varierer fra år til år blandt

andet

med nedbørsmængden.

Teoretisk må man formode, at tab af fosfor til vandmiljøet

ved erosion alt andet lige afhænger proportionalt af fosforpuljen. Hvis

fosforpuljen stiger med 10 pct. alle vegne, vil fosforerosionen også stige

med

10 pct. Det er sandsynligvis især fosfor i det øverste jordlag, der eroderer

væk.

Udvaskningen af fosfor stiger også med fosforpuljen.

Udvaskning i form af jordpartikler, der føres gennem sprækker og lign. til

dræn

mv. må formodes at stige proportionalt med puljen (over drænene).

Den mindste del af det nuværende fosfortab i dag i form af

udvaskning af opløst fosfor i vand stiger også med fosforpuljens størrelse,

men

ikke nødvendigvis lineært.

Når fosforkoncentrationen når op over et kritisk punkt, der

er forskellig fra jordtype til jordtype og afhænger af nedbørsforhold mv.,

vil

jorden ikke længere kunne binde så meget fosfor. Er man over det kritiske

punkt, vil overskydende fosfor blive opløst i vand og udvasket. En del af

denne

mængde vil blive udvasket til dybereliggende jordlag, men er disse også

mættet,

vil en del også nå dræn mv. Det kan derfor forventes, at udvaskningen i form

af

vandopløst fosfor vil udgøre en større del af tilvæksten til fosforpuljen end

den

gennemsnitlige andel, der udvaskes i dag.

Ved det nuværende tab på 1.000 tons til vandmiljøet tabes

således i gennemsnit 0,02 pct. af puljen på 5 mio. tons i de øverste 25 cm

landbrugsjord. Man kan imidlertid frygte, at tabet til vandmiljøet af den

marginale opbygning af fosforpuljen er større end det nuværende

gennemsnitlige

tab, jf. at udvaskningerne vil stige forholdsvis kraftigt, når jorden når et

mætningspunkt for fosfor. Dette mætningspunkt er forskellig fra jordtype til

jordtype, og udvaskningen behøver ikke nødvendigvis at nå vandmiljøet, men

kan

også tilføres dybereliggende jordlag, hvor fosforet igen bindes. Der er ingen

dokumentation eller andre holdepunkter for, hvor meget større det marginale

tab

til vandmiljøet er i forhold til det gennemsnitlige ved de forhold, der

gælder

i praksis for dansk landbrugsjord, men man kan argumentere for, at det

marginale tab næppe kan være over 5 gange så stort som det gennemsnitlige i

det

mindste i en overskuelig fremtid.

I det følgende vurderes afgiftens betydning for tabet inden

for et bånd. Den nedre grænse af dette bånd svarer til tabet i dag (0,02

pct.),

og den øvre grænse svarer til, at det marginale tab er øget med en faktor 5 i

forhold til i dag (0,1 pct.). Der er størst sandsynlighed for, at den »sande«

værdi

vil ligge i den nedre del af intervallet, og værdier i den øvre del af

intervallet kan med stor sandsynlighed udelukkes inden for en overskuelig

fremtid.

Nedenstående tabel viser, hvorledes tabet påvirkes ved en

reduktion af landbrugets fosforoverskud med 5.000 tons.

Tabel

5

Tab

af fosfor til vandmiljø

Reduktion i fosforoverskuddet

tons P

5000

Diskonteringsfaktor

0,02

Faktor 1

Faktor 5

Årlig mindre tab til vandmiljøet

tons P

1

5

Nutidsværdi*

tons P

50

250

Mindre tab om 35 år

tons P

35

175

Mindre tab om 50 år

tons P

50

250

*Ved en realrente på 2 pct.

Hvis fosforoverskuddet årligt reduceres med 5.000 tons, vil

udledningen fra landbruget være 1–5 tons mindre det første år, end det

ville

have været uden reduktionen. Nutidsværdien af denne mindre udledning vil

ligge

i intervallet 50-250 tons (5.000 tons mindre fosforoverskud end ellers). Om

35

år vil en årlig reduktion af fosforoverskuddet medføre, at udledningen fra

landbruget vil være knap 35-175 tons mindre end ellers i dette år.

Det skal bemærkes, at de beregnede virkninger ovenfor er

under forudsætning af uændret risiko for jorderosion, og virkningerne vil

være

mindre i det omfang andre initiativer begrænser jorderosionen.

Indsatsen for at begrænse væksten i landbrugets

fosforoverskud er som det fremgår i alle tilfælde beskeden på kort sigt i

forhold til andre initiativer. Indsatsen har derfor i vid udstrækning

karakter

af forsikring mod, at den fortsatte fosforophobning vil få uventede store

negative miljøvirkninger fremover, der vil kunne blive meget kostbare at

imødekomme til den tid.

Opsamling

En afgift på mineralsk fosfor forventes at reducere

landbrugets fosforoverskud med ca. 5.000 tons. Det første år vil denne

reduktion af fosforoverskuddet medføre, at tabet af fosfor fra landbruget vil

være ca. 1-5 tons mindre end ellers. Efter 50 år vil tabet være 50-250 tons

mindre end ellers.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser

for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Afgiften på foderfosfat er et led i en generel intern

afgiftsordning, der har til formål at sikre en miljømæssig effekt. Afgiften

pålægges systematisk og efter objektive kriterier på produkter, hvori der er

anvendt mineralsk fosfor, og produktet kan anvendes som ernæring til dyr.

Afgiften vurderes derfor at være i overensstemmelse med EU-retten.

Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/47/EF.

Tilbageførslen til landbruget af provenuet fra en afgift på

mineralsk fosfor skal notificeres over for Europa-Kommissionen efter

statsstøttereglerne.

Loven kan derfor først træde i kraft efter

Europa-Kommissionens godkendelse.

Samlet vurdering af lovforslagets

konsekvenser

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Det skønnes, at afgiften vil medføre et provenu på ca.

35 mio. kr. i 2005 efter adfærdsændring. Finansårseffekten for 2005 vil være

ca. 30 mio. kr.

På sigt vil en afgift give et provenu på ca. 35 mio. kr.

ved uændret adfærd og ca. 15 mio. kr. ved ændret adfærd.

Forslaget indebærer et årligt mindreprovenu fra

grundskyld for amtskommunerne og Bornholms, Københavns og Frederiksberg

Kommuner i det omfang, der i disse kommuner er landbrugsejendomme m.v. Det

samlede provenutab er på grundlag af de skønnede afgiftspligtige grundværdier

for 2005 anslået til 36,2 mio. kr. Regeringen vil inddrage de provenumæssige

konsekvenser af nedsættelsen af den amtskommunale grundskyldpromille for

landbrugsjord m.v. i vurderingerne i udviklingen af amtskommunernes og

kommunernes økonomi.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Gennemførelse af lovforslaget vil indebære

engangsudgifter på ca. 730.000 kr., 2 årsværk til implementering, samt ca.

140.000 kr. til løbende udgifter, samt ca. 5 årsværk til løbende

administration og kontrol.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Afgiftens provenu tilbageføres via en nedsættelse af den

amtskommunale grundskyld.

Det vurderes, at husdyrbedrifterne på kort sigt vil

blive pålagt en afgift på ca. 35 mio. kr. og ca. 15 mio. kr. på lang sigt.

Det skønnes, at husdyrbedrifterne på kort sigt vil have 12 mio. kr. i

tilpasningsomkostninger og ca. 10 mio. kr. på lang sigt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Foreligger ikke på nuværende tidspunkt

Miljømæssige konsekvenser

Hvis fosforoverskuddet årligt reduceres med 5.000 tons,

vil udledningen fra landbruget være 1–5 tons mindre det første år, end

det

ville have været uden reduktionen. Nutidsværdien af denne mindre udledning

vil ligge i intervallet 50-250 tons (5.000 tons mindre fosforoverskud end

ellers).

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Afgiften vurderes at være i overensstemmelse med

EU-retten. Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/47/EF.

Tilbageførslen

til landbruget af provenuet fra en afgift på mineralsk fosfor skal

notificeres over for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Paragraffen omhandler det afgiftspligtige område. Der skal

som udgangspunkt svares afgift af mineralsk fosfor, som kan anvendes som

ernæring til dyr. Mineralsk fosfor, der tilføres dyrene i form af fosfater,

men

også kemiske forbindelser hvor mineralsk fosfor indgår, er omfattet af

afgiftspligten.

Der skal alene svares afgift af fosforindholdet.

Endvidere skal der svares dækningsafgift af varer, som

indeholder foderfosfat, hvor varen kan anvendes som ernæring til dyr

(dækningsafgiftspligtige varer). Det kan f.eks. være en foderblanding, hvor

der

er tilsat foderfosfat.

Foderfosfaterne kan f.eks. være mononatriumfosfat,

monodicalciumfosfat, monocalciumfosfat, dicalciumfosfat og fosforsyre. Der

kan

således også være tale om midler, som indeholder andet end fosfor.

Afgiftspligten dækker således stoffer, som både kan være

fodermidler, (jf. bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998 med efterfølgende

ændringer) samt tilsætningsstoffer (jf. bekendtgørelse nr. 746 af 30.

september

1999 med efterfølgende ændringer).

Fosfor har flere anvendelsesmuligheder, f.eks. foder,

rengøringsmidler og gødning. Fosfor, som kan anvendes i foderblandinger, skal

overholde Plantedirektoratets retningslinier for indholdet af uønskede

stoffer

(Bekendtgørelse om foderstoffer, bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998, som

senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 667 af 16. juli 2003).

Oftest vil fosfor, som skal anvendes til ernæring til dyr

eller mennesker, være renere – og dermed dyrere – end fosfor til

anden

anvendelse samt mærket til anvendelse i foderblandinger, men der kan også

være

grænsetilfælde, hvor fosfor kan blive anvendt til både ernæring til dyr og

til

anden anvendelse.

Som udgangspunkt skal der svares afgift af alt mineralsk

fosfor, som kan anvendes til ernæring til dyr, dog ikke mineralsk fosfor, som

anvendes til levnedsmidler eller ernæring til dyr, hvor hovedparten af

ernæringen ikke afsættes til dyr på landbrugsvirksomheder.

Til § 2

Afgiften udgør 4 kr. pr. kg mineralsk fosfor.

Midlerne kan indeholde andre dele end fosfor, men der skal

alene svares afgift af indholdet af fosfor. Fosfat er den mest udbredte form

for fosfor-forbindelse.

Til § 3

§ 3 indeholder bestemmelser for registrering af

virksomheder som oplagshavere.

Til stk. 1 og 2

Virksomheder, som fremstiller eller importerer

afgiftspligtige foderfosfater med henblik på videresalg, skal som

udgangspunkt

lade sig registrere som oplagshavere efter denne lov.

Til stk. 3 og 4

Importvirksomheder kan efter bevilling fra de statslige

told- og skattemyndigheder undlade registrering og indbetaling af afgift,

hvis

virksomheden anvender mineralsk fosfor til følgende:

gøres uegnet som ernæring til dyr

eller anvendes til levnedsmidler,

produktion af ernæring til dyr, hvor

hovedparten af ernæringen ikke afsættes til dyr på landbrugsvirksomheder

eller

sælges til virksomheder, som afgiver

erklæring om, at den mineralske fosfor ikke vil blive brugt som ernæring til

dyr.

Told- og skattemyndigheder kan inddrage en bevilling, hvis

en virksomhed gentagne gange anvender mineralsk fosfor andet end i overnævnte

3

formål. Der skal svares afgift af dette salg.

Produktion af ernæring til dyr, hvor hovedparten af

ernæringen ikke afsættes til dyr på landrugsvirksomheder, er produktion af

petfood, hvor formål er afsætning andre steder end til landbruget. Denne

anvendelse ønskes ikke afgiftsbelagt af administrative hensyn, og det må

endvidere forventes, at en afgift på mineralsk fosfor i ernæring til dyr

andre

steder end hos landbrugsvirksomheder alene vil have en meget begrænset

reguleringseffekt, som ikke vil stå mål med de administrative byrder.

Bestemmelsen følger varen, dvs. den samlede produktion af ernæring skal som

udgangspunkt ikke være bestemt til dyr på landbrugsvirksomheder.

Fosfor, som ikke anvendes til landbruget, kan også være

virksomheder, der anvender mineralsk fosfor til produktion af

rengøringsmidler,

og samtidig har et salg af mineralsk fosfor til levnedsmiddelindustrien og

jern- og metalindustrien. Den modtagende industri skal erlægge en erklæring

om,

at det mineralske fosfor ikke vil blive anvendt til andre anvendelser end

ovenfor

nævnt.

Til stk. 5

Der udstedes bevis for registrering efter stk. 1 og

stk. 2.

Til § 4

Til stk. 1

Registrerede virksomheder skal først betale afgift ved

udleveringen af foderfosfater fra virksomheden, og kan således modtage

foderfosfat fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet uden, at der

skal svares afgift før udlevering fra virksomheden. Dette medfører, at

virksomheden kan have foderfosfat liggende på lager i uberigtiget stand, og

at

den kan modtage foderfosfat fra andre registrerede virksomheder og fra

udlandet, uden at der skal betales afgift ved modtagelsen.

Dette gælder dog ikke for foderfosfat, som virksomheden

selv forbruger, jf. bemærkningerne til §§ 6 og 7.

Til stk. 2

Virksomheder, som ikke fremstiller eller importerer

mineralsk fosfor, og alene anvender mineralsk fosfor til følgende formål:

gøres uegnet som ernæring til dyr

eller anvendes til levnedsmidler,

produktion af ernæring til dyr, hvor

hovedparten af ernæringen ikke afsættes til dyr på jordbrugsvirksomheder

eller

sælges til virksomheder, som afgiver

erklæring om, at den mineralske fosfor ikke vil blive brugt som ernæring til

dyr.

Ved videresalg skal den modtagende virksomhed fremkomme med

en erklæring om, at der ikke vil ske anden anvendelse.

Told- og skattemyndigheder kan inddrage en bevilling, hvis

en virksomhed gentagne gange anvender mineralsk fosfor til anden anvendelse

end

ovenfor anført.

Dvs. at en ikke-registreret virksomhed, som indkøber fra en

registreret virksomhed, kan opnå afgiftsfritagelse.

Til § 5

Det foreslås, at afgiftsperioden følger virksomhedernes

afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven (momsloven) for de virksomheder,

som

også er registreret efter momsloven. Reglerne om afgiftsperioden findes i

merværdiafgiftslovens § 57, stk. 2-8.

Herved lettes virksomhedernes administration ved opgørelse

og indbetaling af afgiften.

For virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer er

større end 15 mio. kr. årligt, får måneden som afgiftsperiode, mens

virksomheder med momspligtige leverancer for under 1 mio. kr. årligt får

første

og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperiode. For de virksomheder,

hvis

leverancer ligger mellem 1 og 15 mio. kr. årligt, vil afgiftsperioden være

kvartalet.

For andre virksomheder foreslås afgiftsperioden at være

måneden som i andre afgiftslove.

Angivelses- og betalingsfristerne vil være den 15. i

måneden efter afgiftsperiodens udløb, jf. opkrævningsloven.

Til § 6

Afgiften skal betales af den mængde fosfor, som de

registrerede virksomheder udleverer her i landet i løbet af afgiftsperioden.

Afgiften beregnes på grundlag af vægten.

Der skal desuden betales afgift af virksomhedens forbrug af

egne varer. Forbrug af egne varer indbefatter også, at virksomheden udtager

uberigtigede varer og lader dem indgå i andre varer, dvs. varer, som der

skulle

have været betalt dækningsafgift af ved import, eksempelvis foderblandinger,

jf. § 14, stk. 1. Dette medfører, at en producent af mineralsk

fosfor

skal lade mængden af fosfor, som er tilsat f.eks. en foderblanding i løbet af

afgiftsperioden, indgå i den afgiftspligtige mængde.

Til § 7

I den afgiftspligtige mængde kan der foretages visse

fradrag bl.a. for fosforindholdet i varer, der leveres til udlandet, og

varer,

der er gået tabt ved brand eller lignende (force majeure-tilfælde). Endvidere

skal der ikke svares afgift af fosfor, som leveres til anden registreret

virksomhed samt til virksomheder, som har opnået afgiftsfritagelse efter

§ 3, stk. 3 eller § 4, stk. 2 eller ved egen produktion

af

levnedsmidler eller ernæring til dyr, hvor hovedparten ikke afsættes til dyr

på

landbrugsvirksomheder.

Til § 8

Der foreslås afgiftsfrihed for varer, der tilføres fra

udlandet i samme omfang og under samme betingelser som efter

merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3. Denne bestemmelse

giver

i visse tilfælde fritagelse for merværdiafgift ved indførsel fra tredjelande,

herunder når der er toldfrihed for proviant mv., der medbringes af skibe og

fly, eller når varens samlede værdi ved erhvervsmæssige forsendelser ikke

overstiger 80 kr., samt efter EU’s regler om afgiftsfrihed ved

indførsel.

Til § 9

Det foreslås, at ikke-registrerede virksomheder har ret til

at få den betalte afgift godtgjort af varer, som eksporteres samt for

mineralsk

fosfor, som opfylder betingelserne i § 3, stk. 3, nr. 1 og 2. Det

er

dog en forudsætning, at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. Det kan

f.eks. være en virksomhed, som fremstiller rengøringsmidler med et indkøb af

mineralsk fosfor, som der tidligere er svaret afgift af.

Til § 10

Registrerede virksomheder skal føre regnskab med deres

tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer, samt for

fremstillingsvirksomheders vedkommende, over fremstillingen af

afgiftspligtige

varer. Der skal føres regnskab med eget forbrug af afgiftspligtige varer.

Endvidere skal berigtigede varer holdes adskilt fra uberigtigede varer.

Til § 11

Efter forslaget skal registrerede virksomheder efter hver

afgiftsperiode angive den afgiftspligtige mængde varer og indbetale den

forfaldne afgift til de statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen og

betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i opkrævningsloven.

Bestemmelserne i opkrævningsloven fastsætter bl.a., at

afregnings- og angivelsesfristen er den 15. i den første måned efter

afgiftsperioden. Udgør betalingen ifølge en angivelse mindre end 50 kr., kan

betalingen undlades. Modtager skattemyndighederne ikke angivelse, kan der ske

en foreløbig skønsmæssige fastsættelse. Endvidere fastsætter bestemmelserne i

opkrævningsloven også reglerne ved udsendelse af rykkergebyrer og renter ved

manglende betaling eller henstand.

De foreslåede regler svarer til afregningsreglerne for

registrerede virksomheder i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 12

Ved gentagne manglende angivelser kan registreringen af

virksomheden inddrages, hvorved det sikres, at virksomhederne ikke kan have

et

lager af afgiftspligtige varer i ubeskattet tilstand.

Til § 13

Paragraffen indeholder bestemmelser om angivelse og

afregning af afgift for varemodtagere, der ikke er registreret efter loven,

og

som modtager foderfosfat fra tredjelande.

Det foreslås, at virksomheder, der importerer varer fra

tredjelande, og som er importørregistreret efter toldlovens § 29, skal

afregne på samme måde som de ovenfor nævnte ikke-registrerede

erhvervsdrivende

varemodtagere. Andre, der importerer varer fra tredjelande, skal afregne

efter

toldlovens kapitel 4.

Der skal ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis

varemodtageren kan dokumentere, at der er sket betaling efter §§ 19

eller

20. Dette kan ske f.eks. ved fremlæggelse af en erklæringen fra den

udenlandske

producent.

Til § 14

Efter forslaget skal ikke-registrerede erhvervsdrivende,

der modtager foderfosfat fra andre EU-lande, inden varernes afsendelse

anmelde

sig hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Mængden af afgiftspligtige varer skal angives for hver

afgiftsperiode og indbetales. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i

opkrævningslovens §§ 2-3, §§ 5-7, og § 8, nr. 2 og 3, jf.

bemærkningerne til §§ 11-12.

Ikke-erhvervsdrivende varemodtagere, som modtager

afgiftspligtige varer skal ligeledes svare afgift. Dette skal ske efter

§ 9, stk. 2-4, i opkrævningsloven, som henviser til bestemmelserne

for erindringsgebyrer og renter, jf. bemærkningerne til §§ 11-12.

Virksomhederne skal føre regnskab over tilgangen af

uberigtigede varer samt forbrug af afgiftspligtige varer.

Der skal ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis

varemodtageren kan fremlægge en erklæring om, at der er sket betaling efter

§§ 19 eller 20.

Til § 15

I § 15 er bestemmelserne om afgivelse og indbetaling

af afgift ved import af dækningsafgiftspligtige varer.

Til stk. 1 - 4

Det foreslås, at der betales en dækningsafgift af

afgiftspligtige stoffer, der indgår som en del af andre varer, dvs.

foderblandinger, tilskudsfoder og fuldfoder mv. Dækningsafgiften betales ved

indførslen eller modtagelsen af varerne, også for så vidt angår virksomheder,

der er registreret efter lovens § 3, og hvor der ikke er svaret afgift

efter §§ 19-20. Der er afgiftsfrihed for varer omfattet af § 3,

stk. 3, nr. 1 og 2.

§ 15 skal ses i sammenhæng med §§ 19 og 20. Efter

§ 20 kan udenlandske virksomheder lade sig registrere og indbetale

afgiften, og den danske varemodtager skal således ikke også svare afgift

efter

§ 15.

Udenlandske virksomheder fra ikke EU-lande, som ikke har

indgået aftale om gensidig bistand med Danmark, skal lade sig registrere ved

en

herboende repræsentant, jf. § 19.

Der skal således svares afgift efter § 15, når der

ikke er svaret afgift efter §§ 19 eller 20.

Angivelse og indbetaling sker efter bestemmelserne i

§ 14.

Til stk. 5 og 6

Afgiften skal betales på grundlag af vægten af mineralsk

fosfor i varen. Den afgiftspligtige virksomheder skal foretage en angivelsen

af

mængden af mineralsk fosfor. Denne angivelse af den afgiftspligtige mængde

kan

evt. dokumenteres med en leverandørerklæring.

Hvis angivelsen ikke kan dokumenteres, eller det faktisk

indhold af fosfor i et foderstof ligger over det forventede naturlige

indhold,

når der ikke er tilsat mineralsk fosfor, skal afgiftsgrundlaget fastsættes

udfra det faktiske indhold af fosfor og udfra kendskab til det forventede

indhold af naturligt fosfor.

I »Håndbog for svinebrug« (2004 – Landbrugsforlaget)

fremgår det naturlige indhold af fosfor i nogle almindelige foderstoffer. Det

fremgår af håndbogen, at det naturlige indhold af fosfor i f.eks. byg er 3,2

g/kg og 3,0 g/kg for hvede. Indeholder en foderblanding alene byg, men der er

et indhold af fosfor på langt over 3,0 g/kg, vil der være tilsat fosfor.

Til stk. 8

Der kan ske afgiftsfritagelse efter § 8 eller

godtgørelse efter § 9 svarende til, hvad der gælder for de rene

afgiftspligtige varer, dvs. afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens

§ 36, stk. 1, nr. 1-3, samt godtgørelse af betalt afgift ved

eksport,

når den årlige godtgørelse overstiger 500 kr.

Til § 16

Det foreslås, at erhvervsdrivende, der medbringer

afgiftspligtige varer eller varer med indhold af afgiftspligtige bestanddele

fra andre EU-lande til brug i egen bedrift, skal følge bestemmelserne i

§ 9, stk. 2 og 3 i opkrævningsloven, jf. bemærkningerne til

§ 14

for ikke erhvervsdrivende varemodtagere.

Til § 17

Den foreslåede bestemmelse hjemler de statslige told- og

skattemyndigheder adgang til alle virksomheder, der er omfattet af loven, og

er

begrænset til virksomhedernes forretningslokaler eller andre lokaler, der

benyttes i forbindelse med driften af den afgiftspligtige virksomhed. Der

gives

hjemmel til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, regnskabsmateriale,

korrespondance mv.

En effektiv kontrol med lovens overholdelse kan alene ske,

såfremt der er adgang for skattemyndighederne til selv at foretage gennemsyn

i

virksomhederne af varebeholdninger og forretningsbøger mv. Det vil således

ikke

være tilstrækkeligt med en almindelig bestemmelse om oplysningspligt for de

virksomheder, der er omfattet af loven. Det er derimod ikke nødvendigt at

lade

hjemlen omfatte adgang til lokaler, som anvendes privat. Forslaget indebærer

således, at der kun er adgang til lokaler, som alene anvendes til privat

brug,

hvis der foreligger en udtrykkelig tilladelse fra boligens indehaver.

Ved gennemførelsen af eftersyn i en virksomhed er

virksomhedens personale forpligtiget til at yde skattemyndighederne den

fornødne vejledning og hjælp, samt udlevere eller indsende materiale til

skattemyndighederne.

Stk. 4, 5 og 6 forpligtiger erhvervsdrivende til at

give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om indkøb af

afgiftspligtige varer til virksomheden, forpligter leverandører af

afgiftspligtige varer til at give de statslige told- og skattemyndigheder

oplysninger om deres leverancer af afgiftspligtige varer til erhvervsdrivende

samt giver de statslige told- og skattemyndigheder hjemmel til at foretage

eftersyn af varer, når disse erhvervsmæssigt transporteres enten fra udlandet

eller til andre end registrerede virksomheder, herunder postordresalg.

Disse bestemmelser er nødvendige for at sikre en

tilstrækkelig kontrol med overholdelse af lovens bestemmelser.

En effektiv kontrol af loven kan kun ske, hvis der kan

foretages kontrol af oplysninger om hvilke mængder, der er købt, solgt og

overført af afgiftspligtige varer fra udlandet, danske erhvervsdrivende

imellem

og fra erhvervsdrivende til ikke-registrerede virksomheder.

Bestemmelsen i stk. 7 hjemler endvidere adgang for de

statslige told- og skattemyndigheder til eftersyn i virksomheder, der har

købt

eller leveret afgiftspligtige varer. Den nævnte hjemmel er et nødvendigt

redskab for at kunne sikre en effektiv kontrol med bevægelserne af

afgiftspligtige varer.

Ved begrundet mistanke om et strafbart forhold overgives

sagen til politiet, og retsplejelovens bestemmelser vil finde anvendelse.

Det er således Skatteministeriets opfattelse, at de

pågældende generelle kontrolbestemmelser ikke kan undværes uden at miste

kontroleffektivitet.

Politiet yder bistand, hvis den erhvervsdrivende vægrer sig

mod at give skattemyndighederne adgang til virksomheden.

Bestemmelserne svarer til kontrolbestemmelser i de øvrige

punktafgiftslove.

Til §18

Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om

kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse. Her kan

f.eks. være tale om krav til opbevaring af varedeklarationer for indholdet af

fosfor.

Til § 19

Det foreslås, at udenlandske virksomheder, der sælger

afgiftspligtig mineralsk fosfor eller dækningsafgiftspligtige varer her til

landet ved fjernsalg, og som ifølge merværdiafgiftslovens § 47,

stk. 2, skal momsregistreres ved en herboende repræsentant, også skal

registreres her i landet efter denne lov og betale afgift. Bestemmelsen vil

indebære, at virksomheder, der har forretningssted i et land uden for EU, med

hvilket

Danmark ikke har et retligt instrument om gensidig bistand, der svarer til

reglerne i EU, skal registreres ved en person bosiddende her i landet eller

ved

en virksomhed med forretningssted her i landet. Der foreslås samtidig indført

en bagatelgrænse på et årligt salg på mindst 280.000 kr.

Til § 20

Udenlandske virksomheder, som sælger foderfosfat eller

dækningsafgiftpligtige varer til Danmark, kan vælge at lade sig registrere

efter denne lov og indbetale afgiften.

Det skønnes, at nogle danske landbrugsbedrifter køber

foderblandinger mv. i udlandet, som efterfølgende leveres af de udenlandske

virksomhed, evt. ved hjælp af en vognmand. Disse indkøb sker hovedsageligt

fra

et mindre antal salgssteder i udlandet. Det skønnes, at muligheden for

opkrævning af afgiften hos den udenlandske eksportør vil reducere de

administrative byrder.

Endvidere bemærkes det, at den udenlandske eksportør ikke

har pligt til at lade sig registrere, dvs. at udenlandske eksportører af

foderfosfater og dækningsafgiftspligtige varer til Danmark kan vælge at lade

sig registrere efter denne lov og indbetale afgift af salget.

Den udenlandske virksomhed kan vælge at lade sig registrere

ved en herboende repræsentant. Flere af de udenlandske eksportører har i dag

en

repræsentant i Danmark. Det er ikke et krav, at virksomheden er repræsenteret

ved en herboende repræsentant.

Har den udenlandske virksomhed ikke svaret afgift skal der

ske afgiftsbetaling efter §§13,14 eller 15.

Ved import af foderfosfat skal der fortsat svares afgift af

den danske modtagende virksomhed, som vil være registreret efter § 3.

Dvs.

§ 20 omfatter ikke import af foderfosfat med henblik på videresalg.

Til § 21

Det foreslås, at den der er i besiddelse af en vare, hvoraf

der ikke er svaret afgift, skal betale afgiften.

En virksomhed, som er i besiddelse af importerede varer,

hvor af virksomheden ikke har svaret afgift som følge af en erklæring om

betalt

afgift fra en udenlandsk virksomhed, skal som følge af § 21 svare

afgift,

hvis det viser sig, at erklæringen er falsk.

Til §§ 22 og 23

Paragrafferne indeholder bestemmelser om klageadgang og

svarer til bestemmelser i de øvrige afgiftslove. Det foreslås således, at

kompetencen i klagesager vedrørende de spørgsmål, der er omhandlet i

bestemmelserne i § 22 henlægges til Landsskatteretten.

Til § 24

Reglerne om eftergivelse og henstand i opkrævningslovens

§ 15 finder anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative

bøder.

Paragraffen svarer til bestemmelser i alle de øvrige punktafgiftslove.

Til § 25

Paragraffen, der omhandler hæftelsesforhold, svarer til

bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 26

Bestemmelsen sidestiller Færøerne, Grønland samt Københavns

Frihavn med steder uden for EU. Bestemmelsen svarer til bestemmelser i de

øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 27 og 28

Paragrafferne omhandler bødestraf f.eks. for at afgive

urigtige eller vildledende oplysninger eller undlade at lade sig registrere

eller afgive angivelse.

Efter § 27, stk. 1, nr. 6 er der endvidere straf

for at overdrage, erhverve, tilegne sig eller anvende afgiftspligtige varer,

hvoraf der skulle have været betalt afgift, eller forsøg herpå.

Der straffes for forsætlige eller groft uagtsomme forhold.

Straffen er bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Der er desuden regler om

administrative bødeforlæg og ransagning.

Reglerne i §§ 18-19 i opkrævningsloven er ligeledes

gældende. Disse paragraffer omhandler bl.a., hvorledes straffesager kan

afgøres

med et administrativt bødeforlæg.

Bestemmelserne svarer til bestemmelser i de øvrige

punktafgiftslove.

Til § 29

Loven skal godkendes efter EU-Kommissionens

statsstøtteregler, og kan først have virkning efter godkendelsestidspunktet.

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet

for lovens ikrafttræden. Skatteministeren fastsætter ligeledes tidspunktet

for,

hvornår virksomheder skal lade sig registrere efter § 3, stk. 1 og

2.

Virksomheder, som skal registreres som oplagshavere, skal

foretage en opgørelse af mængden af mineralsk fosfor samt en opgørelse af

mængden af mineralsk fosfor i dækningsafgiftspligtige varer. Der skal svares

afgift af indholdet af mineralsk fosfor i dækningsafgiftspligtige varer

senest

15 dage efter lovens ikrafttræden.

§ 29 indeholder desuden overgangsbestemmelser. Det

foreslås, at virksomheder, der med henblik på videresalg, ved lovens

ikrafttræden

har et lager af afgiftspligtige varer og dækningsafgiftspligtige varer, hvor

den afgiftspligtige mængde er på 1.250 kg eller derover – svarende til

en

afgiftsbetaling på 5.000 kr. - skal betale afgift af den nævnte

lagerbeholdning. Dette gælder dog kun for afgiftspligtige varer, som er

anskaffet efter datoen for denne lovs fremsættelse. Mængden opgøres efter

»first-in, first-out« princippet.

Virksomheder, der registreres, skal desuden betale afgift

af dækningsafgiftspligtige varer, når denne lagerbeholdning er på 1.250 kg

eller derover, idet der ikke betales afgift af sådanne varer i forbindelse

med

udleveringen.

Til § 30

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Til § 31

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at den

amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsjord mv. nedsættes fra 4,3

promille til 3,8 promille.

Ved ændringen sikres, at kompensationen som følge af loftet

på 12 promille over den primærkommunale grundskyldpromille for

produktionsjord

til Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner også fremover vil blive

ydet på baggrund af de pågældende kommuners grundskyldpromille, nedsat med

forskellen mellem den generelle amtskommunale grundskyldpromille på 10 og

grundskyldpromillen for de ejendomme, som er omfattet af ejendomsskattelovens

§ 5, stk. 2.

Det bemærkes, at ændringen ifølge lov nr. 1211 af 27.

december 2003, hvor promillesatsen for kompensationsordningen, ændredes fra

4,3

til 5,7 promille, endnu ikke er sat i kraft.

Til nr. 2

Ifølge den foreslåede ændring i § 5, stk. 2,

nedsættes den amtskommunale grundskyldpromille af ejendomme, der på

tidspunktet

for den vurdering, som lægges til grund ved skatteberegningen, må anses for

benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf.

§ 33,

stk. 1, i vurderingsloven, fra 4,3 promille til 3,8 promille. Denne del

af

den afgiftspligtige grundværdi opgøres som den samlede afgiftspligtige

grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for

stuehuset med tilhørende grund og have. Grundskyld af stuehusværdien opkræves

således med den almindelige amtskommunale grundskyldpromille på 10.

Det bemærkes, at ændringen ifølge lov nr. 1211 af 27.

december 2003, hvor den amtskommunale grundskyldpromillen ændredes fra 5,7

til

4,3 promille, endnu ikke er sat i kraft.

Til § 32

Konsekvensændring af opkrævningsloven som følge af, at en

ny afgift skal være omfattet af bestemmelserne i opkrævningsloven.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 31

. - - -

Stk. 2-3. - - -

§ 31.

I lov

om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.

783 af 1. september 2003, som ændret ved lov nr. 1211 af 27. december 2003,

foretages følgende ændringer:

Stk. 4.

Indenrigs- og

sundhedsministeren yder et særligt tilskud til de kommuner, der er omfattet

af stk. 3. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det beløb,

hvormed grundskylden til kommunen af de ejendomme, der er nævnt i stk. 3,

nedsættes for det pågældende skatteår. Hvis en kommunes grundskyldpromille

for et skatteår er højere end for 2002, beregnes tilskuddet på grundlag af

kommunens grundskyldpromille for skatteåret 2002. For Københavns,

Frederiksberg og Bornholms Kommuner ydes et eventuelt tilskud for de typer

ejendomme, der er omfattet af § 5, stk. 2, alene på baggrund af kommunens

grundskyldpromille nedsat med 5,7 promille. For Bornholms Kommune beregnes

tilskuddet højest på baggrund af kommunens grundskyldpromille for 2003.

Stk. 5.

- - -

1.

I

§ 2, stk. 4, 4. pkt.,

ændres ”5,7

promille” til: ”6,2 promille”.

§ 5.

- - -

Stk. 2.

Af ejendomme,

der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved

skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole

eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves den

amtskommunale grundskyld dog med 4,3 promille af en del af de pågældende

ejendommes afgiftspligtige grundværdi. Denne del af den afgiftspligtige

grundværdi opgøres som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den

afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund

og have.

2.

I

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

ændres ”4,3

promille” til: ”3,8 promille”.

§ 32.

- - -

Bilag 1.

Liste a

1)-32) - - -

§ 32.

I lov

om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, foretages følgende ændring:

I

bilag 1, liste a,

indsættes som nr. 33: ”Lov om afgift af mineralsk fosfor i

foderfosfat”.

Lignende dokumenter