Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af tilskudsbevillinger til forskning)

2003/1 LSF 212Lovforslag som fremsatSkatteministeriet31. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. marts 2004 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven

(Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af

tilskudsbevillinger til forskning)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf.

lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret bl.a. ved

§ 1

i lov nr. 1064 af 17. december 2002 og ved § 1 i lov nr. 1161 af 19.

december 2003, og senest ved § 3 i lov nr. 151 af 15. marts 2004,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 9 A

indsættes efter stk. 9 som nyt

stykke:

»Stk. 10

. Stk. 7

finder tilsvarende anvendelse for modtagere af tilskudsbevillinger til

forskning, som er A-indkomst. Det er en betingelse, at den skattepligtige på

grund af afstanden mellem bopæl og det sted, hvor den pågældende midlertidigt

udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin

sædvanlige bopæl. Der kan alene foretages fradrag i det omfang de

fradragsberettigede udgifter overstiger grundbeløbet i § 9, stk. 1.

§ 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

2.

Læs alt

Efter

§ 27 A

indsættes:

»

§ 27 B.

Den

skattepligtige del af tilskudsbevillinger til forskning, som administreres af

Forskningsstyrelsen, og som er tildelt i indkomstårene 1998, 1999, 2000, og

2001, skal mod behørig dokumentation medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udbetalingen har

fundet

sted, hvis den skattepligtige anmoder om det. Anmodningen skal være indgivet

til den regionale told- og skattemyndighed senest den 1. maj 2005.

Anmodningen

sidestilles med en tilbagekaldelse af en eventuel klage til skatteankenævnet

eller Landsskatteretten over spørgsmål vedrørende periodiseringen af

tilskudsbevillinger som nævnt i 1. pkt. Den regionale told- og

skattemyndighed

skal orientere skatteankenævnet eller Landsskatteretten om den

skattepligtiges

anmodning. Den skattepligtige kan tilbagekalde sin anmodning om ændret

periodisering senest en måned fra modtagelsen af de som følge af anmodningen

ændrede årsopgørelser.

Stk. 2.

Der ydes en

godtgørelse på 100 pct. af de udgifter, som den skattepligtige ifølge regning

skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 33

C

i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v., i sager som nævnt

i

samme lovs § 33 D, vedrørende periodiseringen af tilskudsbevillinger som

nævnt i stk. 1. Dette gælder, selv om den skattepligtige ikke har fået

fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. Godtgørelse efter 1. pkt.

reduceres med godtgørelse, som den skattepligtige har modtaget i medfør af

kapitel 3 A i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

Godtgørelse efter 1. pkt. skal ikke medregnes til den skattepligtige

indkomst.

Udgifter, hvortil der ydes godtgørelse efter 1. pkt., kan ikke fratrækkes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anmodning om godtgørelse efter 1.

pkt. skal opfylde de krav, som følger af regler fastsat i medfør af § 33

G

i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. Anmodningen skal

indgives til den regionale told- og skattemyndighed samtidig med anmodningen

som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Modtagere

af tilskudsbevillinger som nævnt i stk. 1 kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det eller de indkomstår, hvor udbetalingen af

tilskudsbevillingen har fundet sted, foretage fradrag for udgifter til logi,

kost og småfornødenheder efter de regler og under de betingelser, som for de

pågældende indkomstår gjaldt for lønmodtagere. Der kan dog ikke foretages

fradrag i det omfang udgifterne er dækket af et indkomstskattefrit legat

efter

reglerne i § 7 K i lov om påligningen af indkomstskat til staten,

ligesom

der ikke kan foretages fradrag, i det omfang udgifterne er dækket skattefrit

som udlæg efter regning. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen med

henblik på fradrag efter 1. pkt. skal indgives til den regionale told- og

skattemyndighed samtidig med anmodningen som nævnt i stk. 1.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1 har virkning fra og med indkomståret 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med dette lovforslag er

for det første

at indføre regler om, at forskere, som i

indkomstårene 1998, 1999, 2000 og 2001 er blevet tildelt en tilskudsbevilling

til forskning fra et af statens forskningsråd, der efter vilkår i

bevillingsbrevet administreres og udbetales af Forskningsstyrelsen, får

mulighed for at medregne bevillingen til den skattepligtige indkomst i

udbetalingsårene i stedet for i tildelingsåret.

Hensigten er således at stille de forskere, der har fået

tildelt bevillinger i 1998, 1999, 2000 og 2001, som om de ved

Landsskatteretten

havde fået medhold i en påstand om, at bevillingen skulle beskattes i takt

med

udbetalingen. Det foreslås derfor også, at de pågældende skal have 100

pct.’s

dækning for deres udgifter til sagkyndig bistand i en eventuel klagesag om

dette spørgsmål.

Ved bekendtgørelse nr. 339 af 1. maj 2003 blev den

skattepligtige del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af

Forskningsstyrelsen, gjort til A-indkomst, i det omfang tilskudsbevillingerne

ikke allerede er A-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 43,

stk. 1. Bekendtgørelsen har virkning for tilskudsbevillinger, der

udbetales fra og med 1. januar 2003, og således også for tilskudsbevillinger,

der er tildelt i 2002.

Baggrunden for udstedelsen af bekendtgørelsen var den

omstændighed, at en række forskere var blevet beskattet af deres

tilskudsbevilling i det indkomstår, hvor bevillingen var blevet dem tildelt,

men hvor udbetalingsforløbet endnu ikke var påbegyndt. Bekendtgørelsen blev

således udstedt for at sikre, at beskatningen af sådanne bevillinger fremover

sker i takt med udbetalingen.

Med dette lovforslag ligestilles de forskere, som i

indkomstårene 1998, 1999, 2000 og 2001 er blevet tildelt en tilskudsbevilling

til forskning, som administreres af Forskningsstyrelsen, med forskere, hvis

bevilling er blevet tildelt i 2002 og senere, og som derfor er omfattet af

bekendtgørelsen. Ligestillingen sker ved at give forskere, der er blevet

tildelt tilskudsbevillinger før indkomståret 2002, mulighed for at

periodisere

bevillingen hen over de indkomstår, hvor udbetalingen har fundet sted.

Formålet med lovforslaget er

for det andet

at ligestille forskere, der ikke er i et

ansættelsesforhold, med forskere der er i et ansættelsesforhold, i relation

til

muligheden for at foretage fradrag for rejseudgifter, som forskeren påføres i

forbindelse med, at han eller hun midlertidigt udfører et forskningsprojekt

et

sted, der ligger så langt fra den pågældendes sædvanlige bopæl, at

vedkommende

ikke har mulighed for at overnatte der.

Lønmodtagere, som påføres rejseudgifter, fordi de på grund

af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed

for

at overnatte på den sædvanlige bopæl, kan få en skattefri rejsegodtgørelse af

arbejdsgiveren, eller arbejdsgiveren kan dække rejseudgifterne skattefrit som

udlæg efter regning. Alternativt kan lønmodtagere foretage fradrag for

rejseudgifter med standardsatserne i ligningslovens § 9 A eller med de

faktiske udgifter. Dette gælder også forskere, der er lønmodtagere, fordi de

er

ansat f.eks. på et universitet eller ved en sektorforskningsinstitution. Det

foreslås, at ikke-ansatte forskere, skal have mulighed for under de samme

betingelser at foretage fradrag for rejseudgifter.

2. Gældende ret

Ved bekendtgørelse nr. 339 af 1. maj 2003 er den

skattepligtige del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af

Forskningsstyrelsen, gjort til A-indkomst. Bekendtgørelsen medfører, at der

skal indeholdes A-skat af tilskudsbevillinger, der udbetales den 1. januar

2003

og senere. A-skatten skal indeholdes inden der sker udbetaling til

bevillingshaveren. I praksis sker beskatningen således på

udbetalingstidspunktet

på samme måde som det gør sig gældende for lønindkomst.

For tilskudsbevillinger til forskning tildelt i 2002

medfører bekendtgørelsen, at den del af tilskudsbevillingen, som udbetales i

2003 og senere, er A-indkomst og beskattes i takt med udbetalingen, hvorimod

den del, som udbetales i 2002, er B-indkomst. I praksis betyder dette, at

beskatningen af flerårige tilskudsbevillinger til forskning tildelt i 2002

sker

i overensstemmelse med udbetalingstakten.

Tilskudsbevillinger til forskning, som er tildelt før 2003

er ikke omfattet af bekendtgørelsen, og er derfor B-indkomst. Disse

bevillinger

skal beskattes på retserhvervelsestidspunktet. For flere forskeres

vedkommende

har ligningsmyndigheden fundet, at retserhvervelsestidspunktet er

sammenfaldende

med tildelingstidspunktet. Det betyder, at forskerne (bevillingshaverne) er

blevet beskattet af hele bevillingen i tildelingsåret, det vil sige i det

indkomstår, hvor de pågældende har fået bevillingsbrevet. Dette tidspunkt

ligger typisk før påbegyndelsen af udbetalingsforløbet. Udbetalingsforløbet

er

individuelt fastsat i bevillingsbrevet, men det kan efter omstændighederne

strække sig over flere indkomstår. For de pågældende forskere betyder dette,

at

beskatningen sker i et indkomstår, hvor den skattepligtige indkomst

(bevillingen) endnu ikke er udbetalt eller kun delvis er udbetalt. Dette har

for manges vedkommende medført betydelige restskatter. Flere forskere har

påklaget deres skatteansættelser til skatteankenævnet og Landsskatteretten.

Lønmodtagere, som påføres rejseudgifter, fordi de på grund

af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed

for

at overnatte på den sædvanlige bopæl, kan i medfør af ligningslovens § 9

A, stk. 1, få dækket rejseudgifterne skattefrit af arbejdsgiveren, hvis

godtgørelsen ikke overstiger de standardsatser til logi, kost og

småfornødenheder, som er fastsat i ligningslovens § 9 A, stk. 2.

Satserne er i 2004 på 399 kr. pr. døgn (kost og småfornødenheder) og 171 kr.

pr. døgn (logi).

Hvis lønmodtageren ikke får skattefri rejsegodtgørelse som

nævnt, kan lønmodtageren alternativt foretage fradrag for udokumenterede

udgifter til logi, kost og småfornødenheder med standardsatserne i

ligningslovens § 9 A, stk. 2, eller med de dokumenterede faktiske

udgifter, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7. Der kan dog kun

foretages

fradrag for så vidt angår udgifter, der sammen med lønmodtagerens øvrige

erhvervsrelaterede udgifter, overstiger 4.900 kr. (2004), jf. ligningslovens

§ 9, stk. 1.

Tilskudsbevillinger til forskning, som et af statens

forskningsråd tildeler en universitetsansat forsker, til brug for forskerens

udførelse af et forskningsprojekt, skal efter vilkår i bevillingsbrevet

administreres af universitetet. Forskeren kan, fordi vedkommende er i et

ansættelsesforhold, anvende reglerne i ligningslovens § 9 A på linje med

andre lønmodtagere, hvis forskningsprojektet f.eks. gennemføres helt eller

delvist i udlandet, og hvis betingelserne i ligningslovens § 9 A i

øvrigt

er opfyldt. Tilsvarende gælder forskere, der er ansat ved andre

forskningsinstitutioner end et universitet, herunder f.eks. ved en

sektorforskningsinstitution.

Anderledes forholder det sig med forskere

(bevillingshavere), som ikke er i et ansættelsesforhold. For deres

vedkommende

er det Forskningsstyrelsen, som administrerer en tilskudsbevilling, som et af

statens forskningsråd har tildelt til brug for forskerens gennemførelse af et

forskningsprojekt i udlandet. Sådanne forskere er ikke ansat af

Forskningsstyrelsen og ej heller af forskningsrådene. De har derfor ikke

mulighed for at fratrække udokumenterede udgifter til logi, kost og

småfornødenheder med standardsatserne i ligningslovens § 9 A som deres

kollegaer, der er ansat på f.eks. et universitet. De kan således kun

fratrække

sådanne rejseudgifter ved indkomstopgørelsen i det omfang statsskattelovens

§ 6, litra a, giver mulighed for det.

Der kan dog ikke samtidigt foretages fradrag for

rejseudgifter og modtages skattefri studierejselegater, der dækker de samme

udgifter, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 7.

Studierejselegater er skattefrie på visse betingelser, jf.

ligningslovens § 7 K, stk. 1. Legater, som er betinget af at de

anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er således

skattefrie i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til

rejse

mellem Danmark og studiestedet. Ved befordring i egen bil eller på egen

motorcykel fastsættes de sædvanlige udgifter med udgangspunkt i

befordringsfradragssatsen i ligningslovens § 9 C, stk. 1, i stedet

for til de faktiske udgifter, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 2.

Legater, som er betinget af at de anvendes til studierejser

i udlandet, Færøerne eller Grønland, er også skattefrie i det omfang de

medgår

til dækning af sædvanlige omkostninger til kost, logi og småfornødenheder på

studiestedet, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 1. De sædvanlige

omkostninger kan fastsættes efter standardsatserne for skattefri

rejsegodtgørelse i ligningslovens § 9 A, stk. 2, eller til de

faktiske udgifter, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 2. Standardsatsen

til

kost og småfornødenheder i ligningslovens § 9 A, stk. 2, kan kun

bruges de første 12 måneder på studiestedet.

Legater er endvidere skattefrie, hvis de er betinget af, at

de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, jf.

ligningslovens § 7 K, stk. 4. Herunder f.eks. udgifter til indkøb

af

materialer og remedier, som skal bruges i forbindelse med gennemførelsen af

det

videnskabelige arbejde. Det er en betingelse for skattefriheden, at legatet

kan

anses for at medgå til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder.

3. Lovforslaget

3.1. Periodisering af tilskudsbevillinger til

forskning tildelt i 1998-2001.

Det foreslås at ligestille de forskere, som i indkomstårene

1998-2001 er blevet tildelt tilskudsbevillinger til forskning, som

administreres af Forskningsstyrelsen, med de forskere, som er blevet tildelt

tilsvarende bevillinger i 2002 og senere. Bevillinger tildelt i 2002 og

senere,

som udbetales 1. januar 2003 og senere beskattes som følge af bekendtgørelse

nr. 339 af 1. maj 2003 i takt med udbetalingen, idet bevillingerne ved denne

bekendtgørelse er gjort til A-indkomst. Det foreslås således i § 1, nr.

2

(forslaget til § 27 B, stk. 1), at forskere, der har fået tildelt

bevillinger i 1998-2001, skal have tilsvarende mulighed for at periodisere

bevillingen hen over de indkomstår, hvor udbetalingen af bevillingen har

fundet

sted. Dermed stilles de pågældende som om beskatningen af bevillingen var

sket

i takt med udbetalingen og ikke i et enkelt indkomstår.

Hensigten er således at stille de forskere, der har fået

tildelt bevillinger i indkomstårene 1998-2001, som om de ved

Landsskatteretten

havde fået medhold i en påstand om, at bevillingen skulle beskattes i takt

med

udbetalingen.

Det gøres frivilligt for den enkelte bevillingshaver, om

han eller hun vil periodisere sin tilskudsbevilling. Det foreslås således, at

der kun vil ske periodisering, hvis bevillingshaveren anmoder om det. Dette

er

begrundet i tre forhold.

For det første vil periodisering efter de regler, der

foreslås med dette lovforslag være overflødig for de bevillingshavere, der

har

erhvervet ret til tilskudsbevillingen på et senere tidspunkt end i

tildelingsåret, og således allerede er blevet beskattet af bevillingen i takt

med udbetalingen.

For det andet er det ikke muligt via ToldSkats systemer at

finde frem til de forskere, for hvem det kunne være relevant at periodisere

en

tilskudsbevilling til forskning efter de foreslåede regler, da

Forskningsstyrelsen har indberettet tilskudsbevillingerne som A-indkomst. Det

er således ikke muligt at ændre forskernes skatteansættelser uden de

pågældendes aktive medvirken.

For det tredje kan det ikke udelukkes, at det for enkelte

forskere ikke vil kunne betale sig at periodisere tilskudsbevillingen, på

grund

af den pågældendes indkomstforhold i øvrigt i de indkomstår, hvor

tilskudsbevillingen er blevet tildelt henholdsvis udbetalt. Forskere, for

hvem

det ikke kan betale sig at periodisere tilskudsbevillingen, bør derfor have

mulighed for at undgå en periodisering. Derfor foreslås det endvidere, at den

skattepligtige kan tilbagekalde sin anmodning om ændret periodisering efter

at

have modtaget de ændrede årsopgørelser, som er en følge af periodiseringen.

3.2. Godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand

Hensigten med dette lovforslag er som nævnt at stille de

forskere, der i indkomstårene 1998-2001 har fået tildelt tilskudsbevillinger

til forskning, som er blevet administreret af Forskningsstyrelsen, som om de

hver især ved Landsskatteretten havde fået medhold i en påstand om, at

bevillingen skulle beskattes i takt med udbetalingen.

I § 1, nr. 2 (forslaget til § 27 B, stk. 2),

stilles der derfor forslag om, at bevillingshavere, som har haft udgifter til

sagkyndig bistand i forbindelse med en klage vedrørende spørgsmålet om

periodiseringen af bevillingen, skal kunne få dækket disse udgifter 100 pct.

3.3. Fradrag for rejseudgifter

I § 1, nr. 2 (forslaget til § 27 B, stk. 3)

foreslås det, at modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er

tildelt

i perioden 1998-2001, og som administreres af Forskningsstyrelsen, skal have

mulighed for at fratrække rejseudgifter for det eller de indkomstår, hvor

udbetalingen af tilskudsbevillingen har fundet sted. Fradrag kan foretages

efter de samme regler og under de samme betingelser, som for de pågældende

indkomstår gjaldt for lønmodtagere.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med den i § 1, nr.

1 foreslåede ændring af ligningslovens § 9 A, hvorved det med virkning

fra

og med indkomståret 2003 foreslås, at modtagere af tilskudsbevillinger til

forskning, som er A-indkomst, skal have mulighed for at foretage fradrag for

rejseudgifter på samme måde som lønmodtagere.

Hensigten med forslagene i § 1, nr. 1 og § 1, nr.

2 (forslaget til § 27 B, stk. 3) er at skabe en skattemæssig

ligestilling af forskere med hensyn til mulighederne for at foretage fradrag

for rejseudgifter. Forskere, der har modtaget tilskudsbevillinger til

forskning, men som ikke er i et ansættelsesforhold ligestilles således

skattemæssigt med lønmodtagere, herunder forskere, der er ansat ved et

universitet

eller anden forskningsinstitution, og som også finansierer et

forskningsprojekt

med tilskudsbevillinger. Ikke-ansatte forskere vil således kunne foretage

fradrag for rejseudgifter på de samme betingelser og med de samme

begrænsninger, som gælder for lønmodtagere.

Der vil ikke være mulighed for at foretage fradrag for

rejseudgifter i det omfang udgifterne er dækket af en skattefri del af

tilskudsbevillingen efter reglerne i ligningslovens § 7 K, jf.

ligningslovens § 7 K, stk. 7.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

For så vidt angår den del af lovforslaget, der giver adgang

til periodisering af forskerbevillingerne for årene fra 1998 til 2001,

skønnes

der at blive tale om et éngangsprovenutab vedrørende de få tilfælde, hvor en

ligningsmyndighed har beskattet bevillingen på tildelingstidspunktet.

Provenutabet, der vil bestå i et tab på progressionen ved,

at beskatningen af bevillingen fordeles over udbetalingsperioden i stedet for

at ske på én gang ved tildelingstidspunktet, skønnes at blive i

størrelsesordenen ½-1 mio. kr. Dette provenutab vedrører alene staten.

Herudover kan der blive tale om et beskedent provenutab vedrørende forskere,

der får periodiseret bevillingen og dermed i en periode ikke er

skattepligtige

til Danmark. Det er ikke muligt at kvantificere dette provenutab nærmere.

For så vidt angår den del af lovforslaget, der giver

forskere, der har modtaget forskerbevillinger, adgang til at anvende

lønmodtagerreglerne for rejsefradrag, skønnes dette at medføre et årligt

provenutab

i størrelsesordenen 1-2 mio. kr. Provenutabet vedrører de kommunale skatter.

For finansåret 2004 skønnes lovforslaget samlet at medføre

et provenutab på ca. 2 mio. kr.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget skønnes at ikke at have økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige

administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Merudgiften som følge af forslaget om 100 pct.’s dækning af

udgifter til sagkyndig bistand skønnes med megen betydelig usikkerhed at

blive

på mellem 200.000 kr. og 400.000 kr.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser .

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt på høring

hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i

Danmark, Danmarks Forvaltningshøjskole, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,

Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

10. Sammenfatning af lovforslagets provenu- og

administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

For indkomståret 2004 skønnes lovforslaget at medføre et

provenutab på ca. 2 mio. kr. og i de følgende år ca. 1,5 mio. kr. årligt.

For finansåret 2004 skønnes forslaget at medføre et

provenutab på ca. 2 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen nævneværdige administrative konsekvenser.

Merudgiften som følge af forslaget om 100 pct.s dækning af udgifter til

sagkyndig bistand skønnes med megen betydelig usikkerhed at blive på mellem

200.000 kr. og 400.000 kr.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der forslås indsat et nyt stykke 10 i ligningslovens

§ 9 A, hvorefter det med virkning fra og med indkomståret 2003 bliver

muligt for modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst,

at foretage fradrag for rejseudgifter efter reglerne i ligningslovens

§ 9

A, stk. 7, det vil sige efter de samme regler som gælder for

lønmodtagere.

Der vil ikke kunne foretages fradrag i det omfang udgifterne efter reglerne i

ligningslovens § 7 K er dækket af en skattefri del af

tilskudsbevillingen,

jf. ligningslovens § 7 K, stk. 7.

Efter forslaget er det en betingelse for fradrag, at

forskeren på grund af afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det sted, hvor

den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed

for

at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Dette svarer til, at lønmodtagere kan

foretage fradrag for rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi

lønmodtageren

på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har

mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens

§ 9

A, stk. 7, jf. stk. 1-4.

De rejseudgifter, der kan foretages fradrag for, er

udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. ligningslovens § 9 A,

stk. 2. Fradraget vil kunne foretages med de dokumenterede faktiske

udgifter, eller med standardsatserne i ligningslovens § 9 A,

stk. 2,

som i 2004 er på 399 kr. pr. døgn til kost og småfornødenheder og på 171 kr.

pr. døgn til logi.

Det er en betingelse for fradrag, at udgifterne er påført

forskeren i forbindelse med udførelsen af et midlertidigt forskningsprojekt.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et midlertidigt forskningsprojekt, må

afgøres ud fra en konkret vurdering bl.a. af forskningsprojektet generelt,

herunder varigheden af udbetalingsperioden, hvis den tilskudsbevilling,

forskeren har modtaget til brug for forskningsprojektet, udbetales løbende.

Endvidere vil bl.a. varigheden af forskerens tilknytning til projektet kunne

have betydning.

For lønmodtageres vedkommende kan et arbejdssted ved

anvendelsen af satsen for skattefri godtgørelse til kost højst anses for

midlertidigt de første 12 måneder, jf. ligningslovens § 9 A,

stk. 5.

Det er endvidere en betingelse for fradrag, at afstanden

mellem den sædvanlige bopæl og det sted, hvor forskningsprojektet udføres,

umuliggør overnatning på bopælen. Det er tillige en betingelse, at forskeren

rent faktisk ikke har overnattet på bopælen. For forskningsprojekter, der

udføres i udlandet, vil afstanden normalt umuliggøre overnatning på bopælen.

Bor forskeren i en grænseregion i Danmark – f.eks. i København – og

udføres

forskningsprojektet i en grænseregion i udlandet – f.eks. i Lund i

Sverige –

kan det dog ikke udelukkes, at afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det

sted, hvor forskningsprojektet udføres, muliggør overnatning på bopælen.

I de situationer, hvor afstanden mellem den sædvanlige

bopæl og det sted, hvor der midlertidigt udføres et forskningsprojekt, er

lang,

men dog ikke så lang, at det er fysisk umuligt at komme hjem og overnatte

hver

dag, vil det bero på en konkret vurdering, om afstanden har umuliggjort

overnatning på bopælen. I den forbindelse er afstanden og transporttiden af

betydning – jo kortere afstand og jo kortere transporttid, jo mere skal

der til

for at sandsynliggøre, at det er umuligt at komme hjem og overnatte.

Endvidere

kan omstændighederne omkring udførelsen af forskningsprojektet tages i

betragtning, herunder f.eks. om der på grund af sådanne omstændigheder ikke

er

særlig lang tid mellem at arbejdsdagen slutter og en ny begynder.

Det er en forudsætning for at opnå rejsefradrag, at

forskeren som udgangspunkt for rejsen har en sædvanlig bopæl, hvor han eller

hun ikke har mulighed for at overnatte, fordi den pågældende midlertidigt

udfører sit forskningsprojekt et sted meget langt fra den sædvanlige bopæl.

Hvis forskeren således har opgivet den sædvanlige bopæl,

f.eks. fordi forskeren har udlejet sin bopæl i forbindelse med, at den

pågældende

midlertidigt skal udføre et forskningsprojekt i udlandet, opfylder forskeren

ikke betingelsen om, at »den skattepligtige på grund af afstanden mellem

bopæl

og det sted, hvor den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt,

ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl«, og kan derfor

ikke

foretage fradrag for rejseudgifter til logi, kost og småfornødenheder.

Forskernes mulighed for at foretage fradrag begrænses på

samme måde som lønmodtageres ved, at der alene kan fratrækkes udgifter, som

overstiger et grundbeløb, som i 2004 er på 4.900 kr., jf. ligningslovens

§ 9, stk. 1 og stk. 4.

Til nr. 2

Til § 27 B, stk. 1

Det foreslås, at den skattepligtige del af

tilskudsbevillinger til forskning, som administreres af Forskningsstyrelsen,

og

som er tildelt i indkomstårene 1998, 1999, 2000 og 2001, på den

skattepligtiges

anmodning skal medregnes til den skattepligtige indkomst i det eller de

indkomstår, hvor bevillingen er udbetalt. Dette skal efter forslaget ske mod

behørig dokumentation, det vil sige dokumentation for bevillingens størrelse

og

udbetalingsprofil. Dokumentation kan således f.eks. ske i form af

bevillingsbrevet, meddelelser om eventuelle ændringer i forhold til det, der

fremgår af bevillingsbrevet, meddelelser om udbetalingsprofil, »lønsedler«,

kopi af sådanne regnskaber, som bevillingshaveren eventuelt har været

forpligtet til at aflevere over bevillingen m.m.

En genoptagelse af skatteansættelserne vedrørende

tildelingsåret og udbetalingsårene vil – med de modifikationer, der

følger af

dette lovforslag - skulle ske i overensstemmelse med skattestyrelseslovens

§ 34 og § 35. En ændret skatteansættelse for forskeren vil således

f.eks. kunne få betydning for dennes ægtefælles skatteansættelse i samme

indkomstår. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en ændring af forskerens

skatteansættelse medfører, at den pågældende nu kan udnytte et underskud, som

ellers havde været overført til ægtefællen.

Reglerne om procenttillæg og rente i kildeskattelovens

§ 61, § 61 A, § 62 og § 62 A finder også anvendelse. I

forbindelse med periodisering af en tilskudsbevilling efter de regler, som er

affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 (ligningslovens § 27 B,

stk. 1), vil der alt andet lige opstå en overskydende skat for

tildelingsåret og en restskat for udbetalingsårene. En overskydende skat vil

blive tillagt en procentgodtgørelse på 2 pct. og en rentegodtgørelse, der

beregnes med 0,6 pct. pr. måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret

til og med den måned, hvor årsopgørelsen udskrives. En restskat vil blive

pålagt et procenttillæg på 7 pct. samt en rente, der beregnes som 0,6 pct.

pr.

måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret til og med den måned, hvor

årsopgørelsen udskrives.

Det gøres frivilligt for den skattepligtige, om vedkommende

vil periodisere sin tilskudsbevilling til forskning hen over

udbetalingsårene.

Den skattepligtige har efter forslaget mulighed for at tilbagekalde sin

anmodning om periodisering. Det skal ske senest en måned fra modtagelsen af

de

som følge af anmodningen ændrede årsopgørelser. Modtages årsopgørelserne ikke

samtidig, regnes fristen fra den sidst modtagne årsopgørelse. Fristen svarer

til fristen for klage til skatteankenævnet, jf. skattestyrelseslovens

§ 21, stk. 1. Tilbagekalder den skattepligtige en anmodning om

periodisering af en tilskudsbevilling, vil den pågældende modtage (nye)

ændrede

årsopgørelser.

Efter forslaget skal en anmodning om periodisering af en

tilskudsbevilling indgives til den regionale told- og skattemyndighed, det

vil

sige den told- og skatteregion, hvor bevillingshaveren har bopæl på

tidspunktet

for indgivelse af anmodningen. Det er af praktiske administrative årsager, at

anmodningen ikke skal indgives til den kommunale skattemyndighed. Der stilles

nemlig også forslag om, at forskerens eventuelle udgifter til sagkyndig

bistand

i forbindelse med en klagebehandling af et spørgsmål om periodisering af

tilskudsbevillingen, skal dækkes 100 pct., uanset om forskeren har fået helt

eller delvist medhold. Det er i forvejen de regionale told- og

skattemyndigheder,

der behandler sager om godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand efter

reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 A. Dermed vil spørgsmålet om

periodisering af tilskudsbevillingen og godtgørelse for udgifter til

sagkyndig

bistand som følge af forslaget kunne behandles samlet i regionen.

For at sikre, at der i skattestyrelsesloven er hjemmel til,

at den regionale told- og skattemyndighed kan ændre de relevante

skatteansættelser, foreslås det, at forskerens anmodning om periodisering af

en

tilskudsbevilling skal sidestilles med en tilbagekaldelse af en eventuel

klage

til skatteankenævnet eller Landsskatteretten vedrørende

periodiseringsspørgsmålet. Har forskeren også påklaget andre forhold, anses

klagen vedrørende disse forhold ikke for tilbagekaldt, hvis den pågældende

anmoder om periodisering af tilskudsbevillingen. Det foreslås, at den

regionale

told- og skattemyndighed skal underrette klageinstansen om, at forskeren har

anmodet om at få periodiseret sin tilskudsbevilling, således at

klageinstansen

kan afslutte klagebehandlingen vedrørende dette forhold.

Der foreslås en frist for indgivelse af en anmodning om

periodisering af en tilskudsbevilling til forskning, som er tildelt i

indkomstårene 1998-2001. Fristen sættes til den 1. maj 2005, svarende til

fristen for afsendelse af varsel om ordinær genoptagelse vedrørende

indkomståret 2001, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 1.

Til § 27 B, stk. 2

Forskere (bevillingshavere), som har haft udgifter til

sagkyndig bistand i forbindelse med påklage af en ligningsmyndigheds

afgørelse

om, at beskatning af hele tilskudsbevillingen skal ske i tildelingsåret, med

henblik på at få periodiseret bevillingen hen over udbetalingsperioden, kan

efter forslaget få dækket udgifterne til sagkyndig bistand i klagesagen

vedrørende dette spørgsmål. Udgifterne dækkes 100 pct., uanset at

klageinstansen ikke har givet den pågældende fuldt medhold eller medhold i

overvejende grad. Det godtgørelsesberettigede beløb skal efter forslaget

reduceres med godtgørelse, som forskeren måtte have fået i medfør af

skattestyrelseslovens kapitel 3 A. Udgifterne dækkes således ikke efter de

regler, der er affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 2 (forslaget til

§ 27 B, stk. 2), i det omfang der allerede er ydet

omkostningsdækning

efter de gældende regler i skattestyrelseslovens kapitel 3 A.

Udgifter til sagkyndig bistand vedrørende andre

klagepunkter end spørgsmål om periodisering af tilskudsbevillingen kan ikke

dækkes efter de regler, der er affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 2

(forslaget til § 27 B, stk. 2).

De godtgørelsesberettigede udgifter efter forslaget svarer

til de godtgørelsesberettigede udgifter, som er nævnt i skattestyrelseslovens

§ 33 C, det vil først og fremmest sige udgifter til sagkyndig bistand,

herunder udgifter til advokat eller revisor. De sager, hvortil der kan ydes

godtgørelse, svarer til dem, som er nævnt i skattestyrelseslovens § 33

D,

det vil først og fremmest sige klagesager ved skatteankenævnet og

Landsskatteretten. Der vil således ikke kunne ydes godtgørelse af udgifter

til

sagkyndig bistand, som vedrører sagens behandling ved ligningsmyndigheden (1.

instans).

I øvrigt finder de regler, der i medfør af

skattestyrelseslovens § 33 G er fastsat i bekendtgørelse nr. 587 af 8.

juli 2002, tilsvarende anvendelse. I bekendtgørelsen er bl.a. fastsat regler

om, hvilke oplysninger den godtgørelsesberettigede skal indsende til brug for

behandlingen af anmodningen om omkostningsdækning.

Det er efter forslaget den regionale told- og

skattemyndighed, der behandler anmodningen om godtgørelse. Anmodningen skal

således indgives til den told- og skatteregion, hvor den

godtgørelsesberettigede har bopæl på tidspunktet for anmodningen. Anmodningen

skal indgives samtidig med anmodningen om periodisering af

tilskudsbevillingen.

Efter forslaget skal godtgørelsen ikke medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette svarer til, at

omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A ikke skal

medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 Q,

stk. 1.

Efter forslaget skal udgifter, der godtgøres i medfør af de

regler, der er affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 2, ikke kunne

fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette svarer til,

at

udgifter, der er dækket med en omkostningsgodtgørelse efter

skattestyrelseslovens kapitel 3 A, ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 2.

Til § 27 B, stk. 3

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1,

foreslås det, at modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er

tildelt

i perioden 1998-2001, og som administreres af Forskningsstyrelsen, skal kunne

fratrække rejseudgifter for det eller de indkomstår, hvor udbetalingen af

tilskudsbevillingen har fundet sted. Fradrag kan foretages efter de samme

regler og under de samme betingelser, som for de pågældende indkomstår gjaldt

for lønmodtagere.

Vedrørende indkomståret 1998 kan der henvises til punkt 6 i

Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 33 af 17. december 1997, vedrørende

indkomståret 1999 til punkt 6 i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 35 af

16. december 1998 og punkt 6 i cirkulære nr. 7 af 1. marts 1999, vedrørende

indkomståret 2000 til punkt 4 i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 45 af

22. december 1999 og vedrørende indkomståret 2001 til punkt 4 i Told- og

Skattestyrelsens cirkulære nr. 43 af 20. december 2000.

Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen med henblik

på fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 27 B, stk. 3,

som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal indgives til den regionale

told-

og skattemyndighed samtidig med anmodningen om periodisering af

tilskudsbevillingen efter ligningslovens § 27 B, stk. 1, som

affattet

ved denne lovs § 1, nr. 2. Anmodningen skal således indgives senest den

1.

maj 2005. Det gælder også for anmodninger om genoptagelse af

skatteansættelserne for indkomstårene 1998, 1999 og 2000, uanset at fristen

for

anmodning om ordinær genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 34,

stk. 2, er udløbet for disse indkomstår.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås, at lovens § 1, nr. 1 får virkning fra og

med indkomståret 2003. Dermed får bestemmelsen om, at modtagere af

tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst, kan foretage fradrag

for

rejseudgifter, virkning fra samme tidspunkt som bekendtgørelse nr. 339 af 1.

maj 2003, hvorved den skattepligtige del af tilskudsbevillinger til

forskning,

som administreres af Forskningsstyrelsen, er gjort til A-indkomst.

Fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A,

stk. 10, som er affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, skal

selvangives.

Den skattepligtige skal således selv skrive det fradragsberettigede beløb på

den fortrykte selvangivelse. For indkomståret 2003 er selvangivelsesfristen

1.

maj 2004. Da denne lov ikke er trådt i kraft den 1. maj 2004, vil det ikke

være

muligt at selvangive fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9

A,

stk. 10, som er affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, inden for

selvangivelsesfristen. For indkomståret 2003 opnås fradrag således ved

efterfølgende at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen (årsopgørelsen)

for indkomståret 2003.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf.

lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret bl.a. ved § 1 i

lov nr. 1064 af 17. december 2002 og ved § 1 i lov nr. 1161 af 19. december

2003, og senest ved § 3 i lov nr. 151 af 15. marts 2004, foretages følgende

ændringer:

§ 9 A.

Godtgørelser

til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren

på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har

mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved

indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er

fastsat i stk. 2.

Stk. 2.

Følgende

satser kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og

småfornødenheder i stedet for de faktiske beløb:

1)

Ved rejse med

overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 320 kr. pr. døgn til

kost og småfornødenheder. Ligningsrådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje

satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn ved overnatning i

lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.

1.

I

§ 9 A

indsættes efter stk. 9 som nyt

stykke:

»Stk. 10.

Stk. 7

finder tilsvarende anvendelse for modtagere af tilskudsbevillinger til

forskning, som er A-indkomst. Det er en betingelse, at den skattepligtige på

grund af afstanden mellem bopæl og det sted, hvor den pågældende midlertidigt

udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin

sædvanlige bopæl. Der kan alene foretages fradrag i det omfang de

fradragsberettigede udgifter overstiger grundbeløbet i § 9, stk. 1. § 9, stk.

4, finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

2)

For

turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn.

3)

For

turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn.

4)

Ved rejser med

overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 137 kr. pr. døgn til

logi, medmindre den ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer

eller personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer),

arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i

tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster. Der kan

ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler

m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der modtages godtgørelse med

satsen til logi.

Stk. 3.

Satserne i

stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af

satserne pr. påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen

efter stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost

og aftensmad. Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren dog

altid til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på

indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse. De

nævnte grundbeløb i stk. 2 reguleres årligt svarende til den procent, hvormed

reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til

reguleringstallet for 1997. Procenten beregnes med én decimal. Det således

regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb.

Stk. 4.

Såfremt

arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter

regning, kan arbejdsgiveren til dækning af udgifter til småfornødenheder

udbetale et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1,

beregnet for den samlede rejse.

Stk. 5.

Stk. 1-4

finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Et arbejdssted, jf.

stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4

højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke

anvendelse, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse eller

færdiggørelse flyttes over en strækning på mindst 8 km. En ny

12-månedersperiode påbegyndes, når der foretages et arbejdsstedsskifte. Et

arbejdsstedsskifte anses for foretaget,

1)

når der skiftes til

en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere

arbejdsplads,

2)

når der skiftes til

et andet arbejdsprojekt eller

3)

ved

arbejdsgiverskifte.

Stk. 6.

Når

tilbagevenden til et arbejdssted ikke var upåregnelig, er det en betingelse

for arbejdsstedsskifte, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden den

pågældende sidst har været på arbejdsstedet.

Stk. 7.

Rejseudgifter,

jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i

stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost

skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt

arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter

regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til

småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt.

kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4. Der kan

ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler

m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med

satsen til logi.

Stk. 8.

Selvstændigt

erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt

arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan

vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3 fastsatte satser i stedet for

de faktiske udgifter.

Stk. 9.

Reglerne i

stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales

til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd

og lignende. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for lønnede

medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og

lignende.

Stk. 10.

Personer, der

kan anvende § 33 C eller lov om særlige fradrag til sømænd eller modtager

ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk. 1-9.

Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode,

der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med

standardsatserne. Reglerne i stk. 1-9 finder ikke anvendelse for personer,

der for et indkomstår har valgt fradrag efter § 9 G ved fangstture i det

pågældende indkomstår.

2.

Efter

§ 27 A

indsættes:

»

§ 27 B.

Den

skattepligtige del af tilskudsbevillinger til forskning, som administreres af

Forskningsstyrelsen, og som er tildelt i indkomstårene 1998, 1999, 2000, og

2001, skal mod behørig dokumentation medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udbetalingen har

fundet sted, hvis den skattepligtige anmoder om det. Anmodningen skal være

indgivet til den regionale told- og skattemyndighed senest den 1. maj 2005.

Anmodningen sidestilles med en tilbagekaldelse af en eventuel klage til

skatteankenævnet

eller Landsskatteretten over spørgsmål vedrørende periodiseringen af

tilskudsbevillinger som nævnt i 1. pkt. Den regionale told- og

skattemyndighed skal orientere skatteankenævnet eller Landsskatteretten om

den skattepligtiges anmodning. Den skattepligtige kan tilbagekalde sin

anmodning om ændret periodisering senest en måned fra modtagelsen af de som

følge af anmodningen ændrede årsopgørelser.

Stk. 2.

Der ydes en

godtgørelse på 100 pct. af de udgifter, som den skattepligtige ifølge regning

skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 33 C i

lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v., i sager som nævnt i

samme lovs § 33 D, vedrørende periodiseringen af tilskudsbevillinger som

nævnt i stk. 1. Dette gælder, selv om den skattepligtige ikke har fået fuldt

medhold eller medhold i overvejende grad. Godtgørelse efter 1. pkt. reduceres

med godtgørelse, som den skattepligtige har modtaget i medfør af kapitel 3 A

i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. Godtgørelse efter

1. pkt. skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Udgifter,

hvortil der ydes godtgørelse efter 1. pkt., kan ikke fratrækkes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anmodning om godtgørelse efter 1.

pkt. skal opfylde de krav, som følger af regler fastsat i medfør af § 33 G i

lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. Anmodningen skal

indgives til den regionale told- og skattemyndighed samtidig med anmodningen

som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Modtagere af

tilskudsbevillinger som nævnt i stk. 1 kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det eller de indkomstår, hvor udbetalingen af

tilskudsbevillingen har fundet sted, foretage fradrag for udgifter til logi,

kost og småfornødenheder efter de regler og under de betingelser, som for de

pågældende indkomstår gjaldt for lønmodtagere. Der kan dog ikke foretages

fradrag i det omfang udgifterne er dækket af et indkomstskattefrit legat

efter reglerne i § 7 K i lov om påligningen af indkomstskat til staten,

ligesom der ikke kan foretages fradrag, i det omfang udgifterne er dækket

skattefrit som udlæg efter regning. Anmodning om genoptagelse af

skatteansættelsen med henblik på fradrag efter 1. pkt. skal indgives til den

regionale told- og skattemyndighed samtidig med anmodningen som nævnt i stk.

1.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 har

virkning fra og med indkomståret 2003.

Lignende dokumenter