Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af tilskudsbevillinger til forskning)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 31. marts 2004 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven
(Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af
tilskudsbevillinger til forskning)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf.
lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret bl.a. ved
§ 1
i lov nr. 1064 af 17. december 2002 og ved § 1 i lov nr. 1161 af 19.
december 2003, og senest ved § 3 i lov nr. 151 af 15. marts 2004,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9 A
indsættes efter stk. 9 som nyt
stykke:
»Stk. 10
. Stk. 7
finder tilsvarende anvendelse for modtagere af tilskudsbevillinger til
forskning, som er A-indkomst. Det er en betingelse, at den skattepligtige på
grund af afstanden mellem bopæl og det sted, hvor den pågældende midlertidigt
udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin
sædvanlige bopæl. Der kan alene foretages fradrag i det omfang de
fradragsberettigede udgifter overstiger grundbeløbet i § 9, stk. 1.
§ 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 10 bliver herefter stk. 11.
2.
Læs alt
Efter
§ 27 A
indsættes:
»
§ 27 B.
Den
skattepligtige del af tilskudsbevillinger til forskning, som administreres af
Forskningsstyrelsen, og som er tildelt i indkomstårene 1998, 1999, 2000, og
2001, skal mod behørig dokumentation medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udbetalingen har
fundet
sted, hvis den skattepligtige anmoder om det. Anmodningen skal være indgivet
til den regionale told- og skattemyndighed senest den 1. maj 2005.
Anmodningen
sidestilles med en tilbagekaldelse af en eventuel klage til skatteankenævnet
eller Landsskatteretten over spørgsmål vedrørende periodiseringen af
tilskudsbevillinger som nævnt i 1. pkt. Den regionale told- og
skattemyndighed
skal orientere skatteankenævnet eller Landsskatteretten om den
skattepligtiges
anmodning. Den skattepligtige kan tilbagekalde sin anmodning om ændret
periodisering senest en måned fra modtagelsen af de som følge af anmodningen
ændrede årsopgørelser.
Stk. 2.
Der ydes en
godtgørelse på 100 pct. af de udgifter, som den skattepligtige ifølge regning
skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 33
C
i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v., i sager som nævnt
i
samme lovs § 33 D, vedrørende periodiseringen af tilskudsbevillinger som
nævnt i stk. 1. Dette gælder, selv om den skattepligtige ikke har fået
fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. Godtgørelse efter 1. pkt.
reduceres med godtgørelse, som den skattepligtige har modtaget i medfør af
kapitel 3 A i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
Godtgørelse efter 1. pkt. skal ikke medregnes til den skattepligtige
indkomst.
Udgifter, hvortil der ydes godtgørelse efter 1. pkt., kan ikke fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anmodning om godtgørelse efter 1.
pkt. skal opfylde de krav, som følger af regler fastsat i medfør af § 33
G
i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. Anmodningen skal
indgives til den regionale told- og skattemyndighed samtidig med anmodningen
som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Modtagere
af tilskudsbevillinger som nævnt i stk. 1 kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det eller de indkomstår, hvor udbetalingen af
tilskudsbevillingen har fundet sted, foretage fradrag for udgifter til logi,
kost og småfornødenheder efter de regler og under de betingelser, som for de
pågældende indkomstår gjaldt for lønmodtagere. Der kan dog ikke foretages
fradrag i det omfang udgifterne er dækket af et indkomstskattefrit legat
efter
reglerne i § 7 K i lov om påligningen af indkomstskat til staten,
ligesom
der ikke kan foretages fradrag, i det omfang udgifterne er dækket skattefrit
som udlæg efter regning. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen med
henblik på fradrag efter 1. pkt. skal indgives til den regionale told- og
skattemyndighed samtidig med anmodningen som nævnt i stk. 1.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1 har virkning fra og med indkomståret 2003.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med dette lovforslag er
for det første
at indføre regler om, at forskere, som i
indkomstårene 1998, 1999, 2000 og 2001 er blevet tildelt en tilskudsbevilling
til forskning fra et af statens forskningsråd, der efter vilkår i
bevillingsbrevet administreres og udbetales af Forskningsstyrelsen, får
mulighed for at medregne bevillingen til den skattepligtige indkomst i
udbetalingsårene i stedet for i tildelingsåret.
Hensigten er således at stille de forskere, der har fået
tildelt bevillinger i 1998, 1999, 2000 og 2001, som om de ved
Landsskatteretten
havde fået medhold i en påstand om, at bevillingen skulle beskattes i takt
med
udbetalingen. Det foreslås derfor også, at de pågældende skal have 100
pct.’s
dækning for deres udgifter til sagkyndig bistand i en eventuel klagesag om
dette spørgsmål.
Ved bekendtgørelse nr. 339 af 1. maj 2003 blev den
skattepligtige del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af
Forskningsstyrelsen, gjort til A-indkomst, i det omfang tilskudsbevillingerne
ikke allerede er A-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 43,
stk. 1. Bekendtgørelsen har virkning for tilskudsbevillinger, der
udbetales fra og med 1. januar 2003, og således også for tilskudsbevillinger,
der er tildelt i 2002.
Baggrunden for udstedelsen af bekendtgørelsen var den
omstændighed, at en række forskere var blevet beskattet af deres
tilskudsbevilling i det indkomstår, hvor bevillingen var blevet dem tildelt,
men hvor udbetalingsforløbet endnu ikke var påbegyndt. Bekendtgørelsen blev
således udstedt for at sikre, at beskatningen af sådanne bevillinger fremover
sker i takt med udbetalingen.
Med dette lovforslag ligestilles de forskere, som i
indkomstårene 1998, 1999, 2000 og 2001 er blevet tildelt en tilskudsbevilling
til forskning, som administreres af Forskningsstyrelsen, med forskere, hvis
bevilling er blevet tildelt i 2002 og senere, og som derfor er omfattet af
bekendtgørelsen. Ligestillingen sker ved at give forskere, der er blevet
tildelt tilskudsbevillinger før indkomståret 2002, mulighed for at
periodisere
bevillingen hen over de indkomstår, hvor udbetalingen har fundet sted.
Formålet med lovforslaget er
for det andet
at ligestille forskere, der ikke er i et
ansættelsesforhold, med forskere der er i et ansættelsesforhold, i relation
til
muligheden for at foretage fradrag for rejseudgifter, som forskeren påføres i
forbindelse med, at han eller hun midlertidigt udfører et forskningsprojekt
et
sted, der ligger så langt fra den pågældendes sædvanlige bopæl, at
vedkommende
ikke har mulighed for at overnatte der.
Lønmodtagere, som påføres rejseudgifter, fordi de på grund
af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed
for
at overnatte på den sædvanlige bopæl, kan få en skattefri rejsegodtgørelse af
arbejdsgiveren, eller arbejdsgiveren kan dække rejseudgifterne skattefrit som
udlæg efter regning. Alternativt kan lønmodtagere foretage fradrag for
rejseudgifter med standardsatserne i ligningslovens § 9 A eller med de
faktiske udgifter. Dette gælder også forskere, der er lønmodtagere, fordi de
er
ansat f.eks. på et universitet eller ved en sektorforskningsinstitution. Det
foreslås, at ikke-ansatte forskere, skal have mulighed for under de samme
betingelser at foretage fradrag for rejseudgifter.
2. Gældende ret
Ved bekendtgørelse nr. 339 af 1. maj 2003 er den
skattepligtige del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af
Forskningsstyrelsen, gjort til A-indkomst. Bekendtgørelsen medfører, at der
skal indeholdes A-skat af tilskudsbevillinger, der udbetales den 1. januar
2003
og senere. A-skatten skal indeholdes inden der sker udbetaling til
bevillingshaveren. I praksis sker beskatningen således på
udbetalingstidspunktet
på samme måde som det gør sig gældende for lønindkomst.
For tilskudsbevillinger til forskning tildelt i 2002
medfører bekendtgørelsen, at den del af tilskudsbevillingen, som udbetales i
2003 og senere, er A-indkomst og beskattes i takt med udbetalingen, hvorimod
den del, som udbetales i 2002, er B-indkomst. I praksis betyder dette, at
beskatningen af flerårige tilskudsbevillinger til forskning tildelt i 2002
sker
i overensstemmelse med udbetalingstakten.
Tilskudsbevillinger til forskning, som er tildelt før 2003
er ikke omfattet af bekendtgørelsen, og er derfor B-indkomst. Disse
bevillinger
skal beskattes på retserhvervelsestidspunktet. For flere forskeres
vedkommende
har ligningsmyndigheden fundet, at retserhvervelsestidspunktet er
sammenfaldende
med tildelingstidspunktet. Det betyder, at forskerne (bevillingshaverne) er
blevet beskattet af hele bevillingen i tildelingsåret, det vil sige i det
indkomstår, hvor de pågældende har fået bevillingsbrevet. Dette tidspunkt
ligger typisk før påbegyndelsen af udbetalingsforløbet. Udbetalingsforløbet
er
individuelt fastsat i bevillingsbrevet, men det kan efter omstændighederne
strække sig over flere indkomstår. For de pågældende forskere betyder dette,
at
beskatningen sker i et indkomstår, hvor den skattepligtige indkomst
(bevillingen) endnu ikke er udbetalt eller kun delvis er udbetalt. Dette har
for manges vedkommende medført betydelige restskatter. Flere forskere har
påklaget deres skatteansættelser til skatteankenævnet og Landsskatteretten.
Lønmodtagere, som påføres rejseudgifter, fordi de på grund
af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed
for
at overnatte på den sædvanlige bopæl, kan i medfør af ligningslovens § 9
A, stk. 1, få dækket rejseudgifterne skattefrit af arbejdsgiveren, hvis
godtgørelsen ikke overstiger de standardsatser til logi, kost og
småfornødenheder, som er fastsat i ligningslovens § 9 A, stk. 2.
Satserne er i 2004 på 399 kr. pr. døgn (kost og småfornødenheder) og 171 kr.
pr. døgn (logi).
Hvis lønmodtageren ikke får skattefri rejsegodtgørelse som
nævnt, kan lønmodtageren alternativt foretage fradrag for udokumenterede
udgifter til logi, kost og småfornødenheder med standardsatserne i
ligningslovens § 9 A, stk. 2, eller med de dokumenterede faktiske
udgifter, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7. Der kan dog kun
foretages
fradrag for så vidt angår udgifter, der sammen med lønmodtagerens øvrige
erhvervsrelaterede udgifter, overstiger 4.900 kr. (2004), jf. ligningslovens
§ 9, stk. 1.
Tilskudsbevillinger til forskning, som et af statens
forskningsråd tildeler en universitetsansat forsker, til brug for forskerens
udførelse af et forskningsprojekt, skal efter vilkår i bevillingsbrevet
administreres af universitetet. Forskeren kan, fordi vedkommende er i et
ansættelsesforhold, anvende reglerne i ligningslovens § 9 A på linje med
andre lønmodtagere, hvis forskningsprojektet f.eks. gennemføres helt eller
delvist i udlandet, og hvis betingelserne i ligningslovens § 9 A i
øvrigt
er opfyldt. Tilsvarende gælder forskere, der er ansat ved andre
forskningsinstitutioner end et universitet, herunder f.eks. ved en
sektorforskningsinstitution.
Anderledes forholder det sig med forskere
(bevillingshavere), som ikke er i et ansættelsesforhold. For deres
vedkommende
er det Forskningsstyrelsen, som administrerer en tilskudsbevilling, som et af
statens forskningsråd har tildelt til brug for forskerens gennemførelse af et
forskningsprojekt i udlandet. Sådanne forskere er ikke ansat af
Forskningsstyrelsen og ej heller af forskningsrådene. De har derfor ikke
mulighed for at fratrække udokumenterede udgifter til logi, kost og
småfornødenheder med standardsatserne i ligningslovens § 9 A som deres
kollegaer, der er ansat på f.eks. et universitet. De kan således kun
fratrække
sådanne rejseudgifter ved indkomstopgørelsen i det omfang statsskattelovens
§ 6, litra a, giver mulighed for det.
Der kan dog ikke samtidigt foretages fradrag for
rejseudgifter og modtages skattefri studierejselegater, der dækker de samme
udgifter, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 7.
Studierejselegater er skattefrie på visse betingelser, jf.
ligningslovens § 7 K, stk. 1. Legater, som er betinget af at de
anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er således
skattefrie i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til
rejse
mellem Danmark og studiestedet. Ved befordring i egen bil eller på egen
motorcykel fastsættes de sædvanlige udgifter med udgangspunkt i
befordringsfradragssatsen i ligningslovens § 9 C, stk. 1, i stedet
for til de faktiske udgifter, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 2.
Legater, som er betinget af at de anvendes til studierejser
i udlandet, Færøerne eller Grønland, er også skattefrie i det omfang de
medgår
til dækning af sædvanlige omkostninger til kost, logi og småfornødenheder på
studiestedet, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 1. De sædvanlige
omkostninger kan fastsættes efter standardsatserne for skattefri
rejsegodtgørelse i ligningslovens § 9 A, stk. 2, eller til de
faktiske udgifter, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 2. Standardsatsen
til
kost og småfornødenheder i ligningslovens § 9 A, stk. 2, kan kun
bruges de første 12 måneder på studiestedet.
Legater er endvidere skattefrie, hvis de er betinget af, at
de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, jf.
ligningslovens § 7 K, stk. 4. Herunder f.eks. udgifter til indkøb
af
materialer og remedier, som skal bruges i forbindelse med gennemførelsen af
det
videnskabelige arbejde. Det er en betingelse for skattefriheden, at legatet
kan
anses for at medgå til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder.
3. Lovforslaget
3.1. Periodisering af tilskudsbevillinger til
forskning tildelt i 1998-2001.
Det foreslås at ligestille de forskere, som i indkomstårene
1998-2001 er blevet tildelt tilskudsbevillinger til forskning, som
administreres af Forskningsstyrelsen, med de forskere, som er blevet tildelt
tilsvarende bevillinger i 2002 og senere. Bevillinger tildelt i 2002 og
senere,
som udbetales 1. januar 2003 og senere beskattes som følge af bekendtgørelse
nr. 339 af 1. maj 2003 i takt med udbetalingen, idet bevillingerne ved denne
bekendtgørelse er gjort til A-indkomst. Det foreslås således i § 1, nr.
2
(forslaget til § 27 B, stk. 1), at forskere, der har fået tildelt
bevillinger i 1998-2001, skal have tilsvarende mulighed for at periodisere
bevillingen hen over de indkomstår, hvor udbetalingen af bevillingen har
fundet
sted. Dermed stilles de pågældende som om beskatningen af bevillingen var
sket
i takt med udbetalingen og ikke i et enkelt indkomstår.
Hensigten er således at stille de forskere, der har fået
tildelt bevillinger i indkomstårene 1998-2001, som om de ved
Landsskatteretten
havde fået medhold i en påstand om, at bevillingen skulle beskattes i takt
med
udbetalingen.
Det gøres frivilligt for den enkelte bevillingshaver, om
han eller hun vil periodisere sin tilskudsbevilling. Det foreslås således, at
der kun vil ske periodisering, hvis bevillingshaveren anmoder om det. Dette
er
begrundet i tre forhold.
For det første vil periodisering efter de regler, der
foreslås med dette lovforslag være overflødig for de bevillingshavere, der
har
erhvervet ret til tilskudsbevillingen på et senere tidspunkt end i
tildelingsåret, og således allerede er blevet beskattet af bevillingen i takt
med udbetalingen.
For det andet er det ikke muligt via ToldSkats systemer at
finde frem til de forskere, for hvem det kunne være relevant at periodisere
en
tilskudsbevilling til forskning efter de foreslåede regler, da
Forskningsstyrelsen har indberettet tilskudsbevillingerne som A-indkomst. Det
er således ikke muligt at ændre forskernes skatteansættelser uden de
pågældendes aktive medvirken.
For det tredje kan det ikke udelukkes, at det for enkelte
forskere ikke vil kunne betale sig at periodisere tilskudsbevillingen, på
grund
af den pågældendes indkomstforhold i øvrigt i de indkomstår, hvor
tilskudsbevillingen er blevet tildelt henholdsvis udbetalt. Forskere, for
hvem
det ikke kan betale sig at periodisere tilskudsbevillingen, bør derfor have
mulighed for at undgå en periodisering. Derfor foreslås det endvidere, at den
skattepligtige kan tilbagekalde sin anmodning om ændret periodisering efter
at
have modtaget de ændrede årsopgørelser, som er en følge af periodiseringen.
3.2. Godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand
Hensigten med dette lovforslag er som nævnt at stille de
forskere, der i indkomstårene 1998-2001 har fået tildelt tilskudsbevillinger
til forskning, som er blevet administreret af Forskningsstyrelsen, som om de
hver især ved Landsskatteretten havde fået medhold i en påstand om, at
bevillingen skulle beskattes i takt med udbetalingen.
I § 1, nr. 2 (forslaget til § 27 B, stk. 2),
stilles der derfor forslag om, at bevillingshavere, som har haft udgifter til
sagkyndig bistand i forbindelse med en klage vedrørende spørgsmålet om
periodiseringen af bevillingen, skal kunne få dækket disse udgifter 100 pct.
3.3. Fradrag for rejseudgifter
I § 1, nr. 2 (forslaget til § 27 B, stk. 3)
foreslås det, at modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er
tildelt
i perioden 1998-2001, og som administreres af Forskningsstyrelsen, skal have
mulighed for at fratrække rejseudgifter for det eller de indkomstår, hvor
udbetalingen af tilskudsbevillingen har fundet sted. Fradrag kan foretages
efter de samme regler og under de samme betingelser, som for de pågældende
indkomstår gjaldt for lønmodtagere.
Dette forslag skal ses i sammenhæng med den i § 1, nr.
1 foreslåede ændring af ligningslovens § 9 A, hvorved det med virkning
fra
og med indkomståret 2003 foreslås, at modtagere af tilskudsbevillinger til
forskning, som er A-indkomst, skal have mulighed for at foretage fradrag for
rejseudgifter på samme måde som lønmodtagere.
Hensigten med forslagene i § 1, nr. 1 og § 1, nr.
2 (forslaget til § 27 B, stk. 3) er at skabe en skattemæssig
ligestilling af forskere med hensyn til mulighederne for at foretage fradrag
for rejseudgifter. Forskere, der har modtaget tilskudsbevillinger til
forskning, men som ikke er i et ansættelsesforhold ligestilles således
skattemæssigt med lønmodtagere, herunder forskere, der er ansat ved et
universitet
eller anden forskningsinstitution, og som også finansierer et
forskningsprojekt
med tilskudsbevillinger. Ikke-ansatte forskere vil således kunne foretage
fradrag for rejseudgifter på de samme betingelser og med de samme
begrænsninger, som gælder for lønmodtagere.
Der vil ikke være mulighed for at foretage fradrag for
rejseudgifter i det omfang udgifterne er dækket af en skattefri del af
tilskudsbevillingen efter reglerne i ligningslovens § 7 K, jf.
ligningslovens § 7 K, stk. 7.
4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
For så vidt angår den del af lovforslaget, der giver adgang
til periodisering af forskerbevillingerne for årene fra 1998 til 2001,
skønnes
der at blive tale om et éngangsprovenutab vedrørende de få tilfælde, hvor en
ligningsmyndighed har beskattet bevillingen på tildelingstidspunktet.
Provenutabet, der vil bestå i et tab på progressionen ved,
at beskatningen af bevillingen fordeles over udbetalingsperioden i stedet for
at ske på én gang ved tildelingstidspunktet, skønnes at blive i
størrelsesordenen ½-1 mio. kr. Dette provenutab vedrører alene staten.
Herudover kan der blive tale om et beskedent provenutab vedrørende forskere,
der får periodiseret bevillingen og dermed i en periode ikke er
skattepligtige
til Danmark. Det er ikke muligt at kvantificere dette provenutab nærmere.
For så vidt angår den del af lovforslaget, der giver
forskere, der har modtaget forskerbevillinger, adgang til at anvende
lønmodtagerreglerne for rejsefradrag, skønnes dette at medføre et årligt
provenutab
i størrelsesordenen 1-2 mio. kr. Provenutabet vedrører de kommunale skatter.
For finansåret 2004 skønnes lovforslaget samlet at medføre
et provenutab på ca. 2 mio. kr.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget skønnes at ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige
administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.
Merudgiften som følge af forslaget om 100 pct.’s dækning af
udgifter til sagkyndig bistand skønnes med megen betydelig usikkerhed at
blive
på mellem 200.000 kr. og 400.000 kr.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser .
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt på høring
hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Danmarks Forvaltningshøjskole, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,
Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.
10. Sammenfatning af lovforslagets provenu- og
administrative konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
For indkomståret 2004 skønnes lovforslaget at medføre et
provenutab på ca. 2 mio. kr. og i de følgende år ca. 1,5 mio. kr. årligt.
For finansåret 2004 skønnes forslaget at medføre et
provenutab på ca. 2 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen nævneværdige administrative konsekvenser.
Merudgiften som følge af forslaget om 100 pct.s dækning af udgifter til
sagkyndig bistand skønnes med megen betydelig usikkerhed at blive på mellem
200.000 kr. og 400.000 kr.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der forslås indsat et nyt stykke 10 i ligningslovens
§ 9 A, hvorefter det med virkning fra og med indkomståret 2003 bliver
muligt for modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst,
at foretage fradrag for rejseudgifter efter reglerne i ligningslovens
§ 9
A, stk. 7, det vil sige efter de samme regler som gælder for
lønmodtagere.
Der vil ikke kunne foretages fradrag i det omfang udgifterne efter reglerne i
ligningslovens § 7 K er dækket af en skattefri del af
tilskudsbevillingen,
jf. ligningslovens § 7 K, stk. 7.
Efter forslaget er det en betingelse for fradrag, at
forskeren på grund af afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det sted, hvor
den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed
for
at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Dette svarer til, at lønmodtagere kan
foretage fradrag for rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi
lønmodtageren
på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har
mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens
§ 9
A, stk. 7, jf. stk. 1-4.
De rejseudgifter, der kan foretages fradrag for, er
udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. ligningslovens § 9 A,
stk. 2. Fradraget vil kunne foretages med de dokumenterede faktiske
udgifter, eller med standardsatserne i ligningslovens § 9 A,
stk. 2,
som i 2004 er på 399 kr. pr. døgn til kost og småfornødenheder og på 171 kr.
pr. døgn til logi.
Det er en betingelse for fradrag, at udgifterne er påført
forskeren i forbindelse med udførelsen af et midlertidigt forskningsprojekt.
Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et midlertidigt forskningsprojekt, må
afgøres ud fra en konkret vurdering bl.a. af forskningsprojektet generelt,
herunder varigheden af udbetalingsperioden, hvis den tilskudsbevilling,
forskeren har modtaget til brug for forskningsprojektet, udbetales løbende.
Endvidere vil bl.a. varigheden af forskerens tilknytning til projektet kunne
have betydning.
For lønmodtageres vedkommende kan et arbejdssted ved
anvendelsen af satsen for skattefri godtgørelse til kost højst anses for
midlertidigt de første 12 måneder, jf. ligningslovens § 9 A,
stk. 5.
Det er endvidere en betingelse for fradrag, at afstanden
mellem den sædvanlige bopæl og det sted, hvor forskningsprojektet udføres,
umuliggør overnatning på bopælen. Det er tillige en betingelse, at forskeren
rent faktisk ikke har overnattet på bopælen. For forskningsprojekter, der
udføres i udlandet, vil afstanden normalt umuliggøre overnatning på bopælen.
Bor forskeren i en grænseregion i Danmark – f.eks. i København – og
udføres
forskningsprojektet i en grænseregion i udlandet – f.eks. i Lund i
Sverige –
kan det dog ikke udelukkes, at afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det
sted, hvor forskningsprojektet udføres, muliggør overnatning på bopælen.
I de situationer, hvor afstanden mellem den sædvanlige
bopæl og det sted, hvor der midlertidigt udføres et forskningsprojekt, er
lang,
men dog ikke så lang, at det er fysisk umuligt at komme hjem og overnatte
hver
dag, vil det bero på en konkret vurdering, om afstanden har umuliggjort
overnatning på bopælen. I den forbindelse er afstanden og transporttiden af
betydning – jo kortere afstand og jo kortere transporttid, jo mere skal
der til
for at sandsynliggøre, at det er umuligt at komme hjem og overnatte.
Endvidere
kan omstændighederne omkring udførelsen af forskningsprojektet tages i
betragtning, herunder f.eks. om der på grund af sådanne omstændigheder ikke
er
særlig lang tid mellem at arbejdsdagen slutter og en ny begynder.
Det er en forudsætning for at opnå rejsefradrag, at
forskeren som udgangspunkt for rejsen har en sædvanlig bopæl, hvor han eller
hun ikke har mulighed for at overnatte, fordi den pågældende midlertidigt
udfører sit forskningsprojekt et sted meget langt fra den sædvanlige bopæl.
Hvis forskeren således har opgivet den sædvanlige bopæl,
f.eks. fordi forskeren har udlejet sin bopæl i forbindelse med, at den
pågældende
midlertidigt skal udføre et forskningsprojekt i udlandet, opfylder forskeren
ikke betingelsen om, at »den skattepligtige på grund af afstanden mellem
bopæl
og det sted, hvor den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt,
ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl«, og kan derfor
ikke
foretage fradrag for rejseudgifter til logi, kost og småfornødenheder.
Forskernes mulighed for at foretage fradrag begrænses på
samme måde som lønmodtageres ved, at der alene kan fratrækkes udgifter, som
overstiger et grundbeløb, som i 2004 er på 4.900 kr., jf. ligningslovens
§ 9, stk. 1 og stk. 4.
Til nr. 2
Til § 27 B, stk. 1
Det foreslås, at den skattepligtige del af
tilskudsbevillinger til forskning, som administreres af Forskningsstyrelsen,
og
som er tildelt i indkomstårene 1998, 1999, 2000 og 2001, på den
skattepligtiges
anmodning skal medregnes til den skattepligtige indkomst i det eller de
indkomstår, hvor bevillingen er udbetalt. Dette skal efter forslaget ske mod
behørig dokumentation, det vil sige dokumentation for bevillingens størrelse
og
udbetalingsprofil. Dokumentation kan således f.eks. ske i form af
bevillingsbrevet, meddelelser om eventuelle ændringer i forhold til det, der
fremgår af bevillingsbrevet, meddelelser om udbetalingsprofil, »lønsedler«,
kopi af sådanne regnskaber, som bevillingshaveren eventuelt har været
forpligtet til at aflevere over bevillingen m.m.
En genoptagelse af skatteansættelserne vedrørende
tildelingsåret og udbetalingsårene vil – med de modifikationer, der
følger af
dette lovforslag - skulle ske i overensstemmelse med skattestyrelseslovens
§ 34 og § 35. En ændret skatteansættelse for forskeren vil således
f.eks. kunne få betydning for dennes ægtefælles skatteansættelse i samme
indkomstår. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en ændring af forskerens
skatteansættelse medfører, at den pågældende nu kan udnytte et underskud, som
ellers havde været overført til ægtefællen.
Reglerne om procenttillæg og rente i kildeskattelovens
§ 61, § 61 A, § 62 og § 62 A finder også anvendelse. I
forbindelse med periodisering af en tilskudsbevilling efter de regler, som er
affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 (ligningslovens § 27 B,
stk. 1), vil der alt andet lige opstå en overskydende skat for
tildelingsåret og en restskat for udbetalingsårene. En overskydende skat vil
blive tillagt en procentgodtgørelse på 2 pct. og en rentegodtgørelse, der
beregnes med 0,6 pct. pr. måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret
til og med den måned, hvor årsopgørelsen udskrives. En restskat vil blive
pålagt et procenttillæg på 7 pct. samt en rente, der beregnes som 0,6 pct.
pr.
måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret til og med den måned, hvor
årsopgørelsen udskrives.
Det gøres frivilligt for den skattepligtige, om vedkommende
vil periodisere sin tilskudsbevilling til forskning hen over
udbetalingsårene.
Den skattepligtige har efter forslaget mulighed for at tilbagekalde sin
anmodning om periodisering. Det skal ske senest en måned fra modtagelsen af
de
som følge af anmodningen ændrede årsopgørelser. Modtages årsopgørelserne ikke
samtidig, regnes fristen fra den sidst modtagne årsopgørelse. Fristen svarer
til fristen for klage til skatteankenævnet, jf. skattestyrelseslovens
§ 21, stk. 1. Tilbagekalder den skattepligtige en anmodning om
periodisering af en tilskudsbevilling, vil den pågældende modtage (nye)
ændrede
årsopgørelser.
Efter forslaget skal en anmodning om periodisering af en
tilskudsbevilling indgives til den regionale told- og skattemyndighed, det
vil
sige den told- og skatteregion, hvor bevillingshaveren har bopæl på
tidspunktet
for indgivelse af anmodningen. Det er af praktiske administrative årsager, at
anmodningen ikke skal indgives til den kommunale skattemyndighed. Der stilles
nemlig også forslag om, at forskerens eventuelle udgifter til sagkyndig
bistand
i forbindelse med en klagebehandling af et spørgsmål om periodisering af
tilskudsbevillingen, skal dækkes 100 pct., uanset om forskeren har fået helt
eller delvist medhold. Det er i forvejen de regionale told- og
skattemyndigheder,
der behandler sager om godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand efter
reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 A. Dermed vil spørgsmålet om
periodisering af tilskudsbevillingen og godtgørelse for udgifter til
sagkyndig
bistand som følge af forslaget kunne behandles samlet i regionen.
For at sikre, at der i skattestyrelsesloven er hjemmel til,
at den regionale told- og skattemyndighed kan ændre de relevante
skatteansættelser, foreslås det, at forskerens anmodning om periodisering af
en
tilskudsbevilling skal sidestilles med en tilbagekaldelse af en eventuel
klage
til skatteankenævnet eller Landsskatteretten vedrørende
periodiseringsspørgsmålet. Har forskeren også påklaget andre forhold, anses
klagen vedrørende disse forhold ikke for tilbagekaldt, hvis den pågældende
anmoder om periodisering af tilskudsbevillingen. Det foreslås, at den
regionale
told- og skattemyndighed skal underrette klageinstansen om, at forskeren har
anmodet om at få periodiseret sin tilskudsbevilling, således at
klageinstansen
kan afslutte klagebehandlingen vedrørende dette forhold.
Der foreslås en frist for indgivelse af en anmodning om
periodisering af en tilskudsbevilling til forskning, som er tildelt i
indkomstårene 1998-2001. Fristen sættes til den 1. maj 2005, svarende til
fristen for afsendelse af varsel om ordinær genoptagelse vedrørende
indkomståret 2001, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 1.
Til § 27 B, stk. 2
Forskere (bevillingshavere), som har haft udgifter til
sagkyndig bistand i forbindelse med påklage af en ligningsmyndigheds
afgørelse
om, at beskatning af hele tilskudsbevillingen skal ske i tildelingsåret, med
henblik på at få periodiseret bevillingen hen over udbetalingsperioden, kan
efter forslaget få dækket udgifterne til sagkyndig bistand i klagesagen
vedrørende dette spørgsmål. Udgifterne dækkes 100 pct., uanset at
klageinstansen ikke har givet den pågældende fuldt medhold eller medhold i
overvejende grad. Det godtgørelsesberettigede beløb skal efter forslaget
reduceres med godtgørelse, som forskeren måtte have fået i medfør af
skattestyrelseslovens kapitel 3 A. Udgifterne dækkes således ikke efter de
regler, der er affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 2 (forslaget til
§ 27 B, stk. 2), i det omfang der allerede er ydet
omkostningsdækning
efter de gældende regler i skattestyrelseslovens kapitel 3 A.
Udgifter til sagkyndig bistand vedrørende andre
klagepunkter end spørgsmål om periodisering af tilskudsbevillingen kan ikke
dækkes efter de regler, der er affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 2
(forslaget til § 27 B, stk. 2).
De godtgørelsesberettigede udgifter efter forslaget svarer
til de godtgørelsesberettigede udgifter, som er nævnt i skattestyrelseslovens
§ 33 C, det vil først og fremmest sige udgifter til sagkyndig bistand,
herunder udgifter til advokat eller revisor. De sager, hvortil der kan ydes
godtgørelse, svarer til dem, som er nævnt i skattestyrelseslovens § 33
D,
det vil først og fremmest sige klagesager ved skatteankenævnet og
Landsskatteretten. Der vil således ikke kunne ydes godtgørelse af udgifter
til
sagkyndig bistand, som vedrører sagens behandling ved ligningsmyndigheden (1.
instans).
I øvrigt finder de regler, der i medfør af
skattestyrelseslovens § 33 G er fastsat i bekendtgørelse nr. 587 af 8.
juli 2002, tilsvarende anvendelse. I bekendtgørelsen er bl.a. fastsat regler
om, hvilke oplysninger den godtgørelsesberettigede skal indsende til brug for
behandlingen af anmodningen om omkostningsdækning.
Det er efter forslaget den regionale told- og
skattemyndighed, der behandler anmodningen om godtgørelse. Anmodningen skal
således indgives til den told- og skatteregion, hvor den
godtgørelsesberettigede har bopæl på tidspunktet for anmodningen. Anmodningen
skal indgives samtidig med anmodningen om periodisering af
tilskudsbevillingen.
Efter forslaget skal godtgørelsen ikke medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette svarer til, at
omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A ikke skal
medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 Q,
stk. 1.
Efter forslaget skal udgifter, der godtgøres i medfør af de
regler, der er affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 2, ikke kunne
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette svarer til,
at
udgifter, der er dækket med en omkostningsgodtgørelse efter
skattestyrelseslovens kapitel 3 A, ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 2.
Til § 27 B, stk. 3
Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslås det, at modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er
tildelt
i perioden 1998-2001, og som administreres af Forskningsstyrelsen, skal kunne
fratrække rejseudgifter for det eller de indkomstår, hvor udbetalingen af
tilskudsbevillingen har fundet sted. Fradrag kan foretages efter de samme
regler og under de samme betingelser, som for de pågældende indkomstår gjaldt
for lønmodtagere.
Vedrørende indkomståret 1998 kan der henvises til punkt 6 i
Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 33 af 17. december 1997, vedrørende
indkomståret 1999 til punkt 6 i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 35 af
16. december 1998 og punkt 6 i cirkulære nr. 7 af 1. marts 1999, vedrørende
indkomståret 2000 til punkt 4 i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 45 af
22. december 1999 og vedrørende indkomståret 2001 til punkt 4 i Told- og
Skattestyrelsens cirkulære nr. 43 af 20. december 2000.
Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen med henblik
på fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 27 B, stk. 3,
som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal indgives til den regionale
told-
og skattemyndighed samtidig med anmodningen om periodisering af
tilskudsbevillingen efter ligningslovens § 27 B, stk. 1, som
affattet
ved denne lovs § 1, nr. 2. Anmodningen skal således indgives senest den
1.
maj 2005. Det gælder også for anmodninger om genoptagelse af
skatteansættelserne for indkomstårene 1998, 1999 og 2000, uanset at fristen
for
anmodning om ordinær genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 34,
stk. 2, er udløbet for disse indkomstår.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås, at lovens § 1, nr. 1 får virkning fra og
med indkomståret 2003. Dermed får bestemmelsen om, at modtagere af
tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst, kan foretage fradrag
for
rejseudgifter, virkning fra samme tidspunkt som bekendtgørelse nr. 339 af 1.
maj 2003, hvorved den skattepligtige del af tilskudsbevillinger til
forskning,
som administreres af Forskningsstyrelsen, er gjort til A-indkomst.
Fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A,
stk. 10, som er affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, skal
selvangives.
Den skattepligtige skal således selv skrive det fradragsberettigede beløb på
den fortrykte selvangivelse. For indkomståret 2003 er selvangivelsesfristen
1.
maj 2004. Da denne lov ikke er trådt i kraft den 1. maj 2004, vil det ikke
være
muligt at selvangive fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9
A,
stk. 10, som er affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, inden for
selvangivelsesfristen. For indkomståret 2003 opnås fradrag således ved
efterfølgende at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen (årsopgørelsen)
for indkomståret 2003.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf.
lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret bl.a. ved § 1 i
lov nr. 1064 af 17. december 2002 og ved § 1 i lov nr. 1161 af 19. december
2003, og senest ved § 3 i lov nr. 151 af 15. marts 2004, foretages følgende
ændringer:
§ 9 A.
Godtgørelser
til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren
på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har
mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved
indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er
fastsat i stk. 2.
Stk. 2.
Følgende
satser kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og
småfornødenheder i stedet for de faktiske beløb:
1)
Ved rejse med
overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 320 kr. pr. døgn til
kost og småfornødenheder. Ligningsrådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje
satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn ved overnatning i
lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.
1.
I
§ 9 A
indsættes efter stk. 9 som nyt
stykke:
»Stk. 10.
Stk. 7
finder tilsvarende anvendelse for modtagere af tilskudsbevillinger til
forskning, som er A-indkomst. Det er en betingelse, at den skattepligtige på
grund af afstanden mellem bopæl og det sted, hvor den pågældende midlertidigt
udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin
sædvanlige bopæl. Der kan alene foretages fradrag i det omfang de
fradragsberettigede udgifter overstiger grundbeløbet i § 9, stk. 1. § 9, stk.
4, finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 10 bliver herefter stk. 11.
2)
For
turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn.
3)
For
turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn.
4)
Ved rejser med
overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 137 kr. pr. døgn til
logi, medmindre den ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer
eller personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer),
arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i
tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster. Der kan
ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler
m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der modtages godtgørelse med
satsen til logi.
Stk. 3.
Satserne i
stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af
satserne pr. påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen
efter stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost
og aftensmad. Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren dog
altid til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på
indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse. De
nævnte grundbeløb i stk. 2 reguleres årligt svarende til den procent, hvormed
reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til
reguleringstallet for 1997. Procenten beregnes med én decimal. Det således
regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb.
Stk. 4.
Såfremt
arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter
regning, kan arbejdsgiveren til dækning af udgifter til småfornødenheder
udbetale et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1,
beregnet for den samlede rejse.
Stk. 5.
Stk. 1-4
finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Et arbejdssted, jf.
stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4
højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke
anvendelse, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse eller
færdiggørelse flyttes over en strækning på mindst 8 km. En ny
12-månedersperiode påbegyndes, når der foretages et arbejdsstedsskifte. Et
arbejdsstedsskifte anses for foretaget,
1)
når der skiftes til
en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere
arbejdsplads,
2)
når der skiftes til
et andet arbejdsprojekt eller
3)
ved
arbejdsgiverskifte.
Stk. 6.
Når
tilbagevenden til et arbejdssted ikke var upåregnelig, er det en betingelse
for arbejdsstedsskifte, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden den
pågældende sidst har været på arbejdsstedet.
Stk. 7.
Rejseudgifter,
jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i
stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost
skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt
arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter
regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til
småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt.
kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4. Der kan
ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler
m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med
satsen til logi.
Stk. 8.
Selvstændigt
erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt
arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan
vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3 fastsatte satser i stedet for
de faktiske udgifter.
Stk. 9.
Reglerne i
stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales
til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd
og lignende. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for lønnede
medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og
lignende.
Stk. 10.
Personer, der
kan anvende § 33 C eller lov om særlige fradrag til sømænd eller modtager
ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk. 1-9.
Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode,
der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med
standardsatserne. Reglerne i stk. 1-9 finder ikke anvendelse for personer,
der for et indkomstår har valgt fradrag efter § 9 G ved fangstture i det
pågældende indkomstår.
2.
Efter
§ 27 A
indsættes:
»
§ 27 B.
Den
skattepligtige del af tilskudsbevillinger til forskning, som administreres af
Forskningsstyrelsen, og som er tildelt i indkomstårene 1998, 1999, 2000, og
2001, skal mod behørig dokumentation medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udbetalingen har
fundet sted, hvis den skattepligtige anmoder om det. Anmodningen skal være
indgivet til den regionale told- og skattemyndighed senest den 1. maj 2005.
Anmodningen sidestilles med en tilbagekaldelse af en eventuel klage til
skatteankenævnet
eller Landsskatteretten over spørgsmål vedrørende periodiseringen af
tilskudsbevillinger som nævnt i 1. pkt. Den regionale told- og
skattemyndighed skal orientere skatteankenævnet eller Landsskatteretten om
den skattepligtiges anmodning. Den skattepligtige kan tilbagekalde sin
anmodning om ændret periodisering senest en måned fra modtagelsen af de som
følge af anmodningen ændrede årsopgørelser.
Stk. 2.
Der ydes en
godtgørelse på 100 pct. af de udgifter, som den skattepligtige ifølge regning
skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 33 C i
lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v., i sager som nævnt i
samme lovs § 33 D, vedrørende periodiseringen af tilskudsbevillinger som
nævnt i stk. 1. Dette gælder, selv om den skattepligtige ikke har fået fuldt
medhold eller medhold i overvejende grad. Godtgørelse efter 1. pkt. reduceres
med godtgørelse, som den skattepligtige har modtaget i medfør af kapitel 3 A
i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. Godtgørelse efter
1. pkt. skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Udgifter,
hvortil der ydes godtgørelse efter 1. pkt., kan ikke fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anmodning om godtgørelse efter 1.
pkt. skal opfylde de krav, som følger af regler fastsat i medfør af § 33 G i
lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. Anmodningen skal
indgives til den regionale told- og skattemyndighed samtidig med anmodningen
som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Modtagere af
tilskudsbevillinger som nævnt i stk. 1 kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det eller de indkomstår, hvor udbetalingen af
tilskudsbevillingen har fundet sted, foretage fradrag for udgifter til logi,
kost og småfornødenheder efter de regler og under de betingelser, som for de
pågældende indkomstår gjaldt for lønmodtagere. Der kan dog ikke foretages
fradrag i det omfang udgifterne er dækket af et indkomstskattefrit legat
efter reglerne i § 7 K i lov om påligningen af indkomstskat til staten,
ligesom der ikke kan foretages fradrag, i det omfang udgifterne er dækket
skattefrit som udlæg efter regning. Anmodning om genoptagelse af
skatteansættelsen med henblik på fradrag efter 1. pkt. skal indgives til den
regionale told- og skattemyndighed samtidig med anmodningen som nævnt i stk.
1.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 har
virkning fra og med indkomståret 2003.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af tilskudsbevillinger til forskning) Retsinformation · 28. maj 2004
- Skriftlig fremsættelse (31. marts 2004) - L 212 Retsinformation · 31. marts 2004
- Skrivelse om Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, gældende fra og med 1. januar 2009 Retsinformation · 19. marts 2009
- Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv. gældende for 2026 Retsinformation · 20. januar 2026
- Om et forskningsstipendium fra Forskningsrådet er begrænset skattepligtigt til Danmark Landsskatteretten · 4. september 2009
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018