Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om fastsættelse af visse foranstaltninger i forbindelse med indførsel i Fællesskabet og udførsel og genudførsel fra Fællesskabet af varer, der krænker visse former for intellektuel ejendomsret (Bortfald af gebyr og sikkerhedsstillelse m.v.)

2003/1 LSF 198Lovforslag som fremsatSkatteministeriet24. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 24. marts 2004 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelse af Det Europæiske

Fællesskabs forordning om fastsættelse af visse foranstaltninger i

forbindelse

med indførsel i Fællesskabet og udførsel og genudførsel fra Fællesskabet af

varer, der krænker visse former for intellektuel ejendomsret

(Bortfald af gebyr og sikkerhedsstillelse m.v.)

§ 1

I lov nr. 1091 af 20. december 1995 om anvendelse af

Det Europæiske Fællesskabs forordning om fastsættelse af visse

foranstaltninger

i forbindelse med indførelse i Fællesskabet og udførsel og genudførsel fra

Fællesskabet af varer, der krænker visse former for intellektuel ejendomsret,

som ændret ved lov nr. 942 af 20. december 1999 og senest ændret ved

§ 54

i lov nr. af 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:

1.

Lovens

titel

affattes således:

»

Lov om anvendelse af

Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over

for

varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder,

og

om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne

Læs alt

rettigheder

«.

2.

§ 1, stk.1,

affattes således:

»Denne lov finder anvendelse på varer, der er omfattet af

Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes

indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle

ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for

varer, der krænker sådanne rettigheder.«

3.

I

§ 1, stk. 2,

ændres »3295/94« til:

»1383/2003«.

4.

§ 2

ophæves.

5.

I

§ 3, stk. 1

ændres »artikel 3« til:

»kapitel II« og »artikel 6« til: »artikel 9«.

6.

I

§ 4

ændres »artikel 6« til: »artikel 9,

stk. 2«.

7.

I

§ 5, stk. 1

ændres 2 steder »artikel

6« til: »artikel 9«.

8.

Efter

§ 5 indsættes som ny § 5 a:

»§ 5 a.

Hvis betingelserne i artikel 11 i er opfyldt anvendes den lempeligere

procedure, som er beskrevet i artikel 11.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af proceduren.«

9.

I

§ 6

udgår: »rettighedshaverens

sikkerhedsstillelse, om«, efter »prøver af varer,« indsættes: »om vareprøvers

udlevering til rettighedshaveren,« og »artikel 1, stk. 2, litra a«

ændres

til: »artikel 2, stk. 1,« .

10.

§ 7, stk. 1,

affattes således:

»§ 7.

Medmindre

strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder, den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder

forbudet i forordningens artikel 16 mod at lade varer, for hvilke det ved

afslutningen af proceduren i artikel 9 er fastslået, at de krænker en

intellektuel ejendomsret, indføre, overgå til fri omsætning, fjernelse fra

Fællesskabets toldområde, udføre, genudføre, henføre under en

suspensionsordning eller anbringe i frizone (frihavn) eller på frilager.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder de ændringer til lov nr. 1091 af

20. december 1995 med senere ændringer, som er nødvendige i forbindelse med

at

Rådets forordning (EF) 3295/1994 (EF-Tidende 1994, nr. L 341, s. 8) om

fastsættelse af visse foranstaltninger i forbindelse med indførsel i

Fællesskabet og udførsel og genudførsel fra Fællesskabet af varer, der

krænker

visse former for intellektuel ejendomsret med senere ændringer, ophæves, og

Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 (EU-Tidende 2003, nr. L 196, s. 7) om

toldmyndighedernes indgriben overfor varer, der mistænkes for at krænke visse

intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal

træffes

overfor varer, der krænker sådanne rettigheder, træder i kraft den 1. juli

2004.

Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 er optrykt som bilag 2

til lovforslaget.

Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 fastsætter på hvilke

betingelser toldmyndighederne skal og kan gribe ind, når varer, der mistænkes

for at krænke visse former for intellektuel ejendomsret angives til overgang

til fri omsætning, udførsel eller genudførsel, når varerne opdages ved

kontrol

af varer, der indføres til eller afgår fra Fællesskabets toldområde, henføres

under en suspensionsprocedure, anbringes i en frizone eller på et frilager.

Efter Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003, kan en

rettighedsindehaver indgive en anmodning til toldmyndighederne, såfremt der

foreligger mistanke om, at der sker indførsel af varer, der krænker de i

forordningen oplistede intellektuelle rettigheder, f.eks.

varemærkeforfalskede

varer, piratkopierede varer eller varer, der krænker patent- og

ophavsrettigheder.

Toldmyndighedernes indgriben består i at suspendere

varernes frigivelse til fri omsætning, udførsel eller genudførsel, henførsel

under en suspensionsprocedure eller anbringelse i en frizone eller på et

frilager.

Såfremt alle toldformaliteter er opfyldt, bliver varerne

frigivet, hvis ikke toldmyndighederne inden 10 dage (3 dage for varer, der er

letfordærvelige) fra meddelelsen om suspensionen:

enten

er blevet underrettet om sagens forelæggelse for domstolene, der har

kompetence

til at træffe afgørelse om sagens realitet

eller

har modtaget oplysning om, at rettighedsindehaveren har givet sit samtykke

til,

at varerne kan tilintetgøres under toldkontrol

og

klarereren/vareihændehaveren har givet skriftligt samtykke til,

at varerne afstås til tilintetgørelse. Tilintetgørelsen finder sted for

rettighedsindehavers regning og på dennes ansvar.

Fristen på de 10 dage kan i særlige tilfælde forlænges med

op til 10 dage.

De væsentligste ændringer der sker i forbindelse med at

Rådets forordning (EF) 3295/1994 med senere ændringer ophæves og Rådets

forordning (EF) nr. 1383/2003 træder i kraft den 1. juli 2004 er at:

det af forordningens artikel 5,

stk. 7, 2. afsnit fremgår, at der ikke længere er mulighed for at

opkræve

gebyr fra rettighedsindehaver, hvorfor bemyndigelsen i § 6, til at

skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr foreslås ophævet,

forordningen ikke længere indeholder

hjemmel til at kræve, at rettighedsindehaver kan afkræves

sikkerhedsstillelse,

hvorfor bemyndigelsen i § 6, til at skatteministeren kan fastsætte

bestemmelser om sikkerhedsstillelse foreslås ophævet,

der i forordningens artikel 6

indføres en bestemmelse om, at en anmodning om indgriben skal ledsages af en

erklæring om at rettighedsindehaver påtager sig et eventuelt ansvar overfor

personer, der bliver berørt af en indgriben, som ikke følges op af

rettighedsindehaver, eller, hvis det senere fastslås, at de pågældende varer

ikke krænker en intellektuel ejendomsret,

det af forordningens artikel 6,

stk. 1, 2. afsnit fremgår, at rettighedsindehaver skal forpligte sig til

at betale samtlige udgifter, der afholdes i forbindelse med varernes

opbevaring

under toldkontrol.

Derudover fremgår det nu direkte af forordningen, at

toldstedet i forbindelse med undersøgelse af varerne kan udtage prøver.

Prøverne kan i henhold til gældende regler og på udtrykkelig anmodning

overlades til rettighedsindehaver i analyseøjemed og for at lette den videre

behandling af sagen.

Ligeledes sker der den ændring, at toldmyndighederne på

eget initiativ, inden en anmodning derom er modtaget fra rettighedsindehaver,

kan gribe ind såfremt der er en tilstrækkelig begrundet mistanke om at

varerne

krænker en intellektuel ejendomsret, hvor det nu kræves, at toldmyndighederne

helt klart kan konstatere, at varerne krænker en intellektuel rettighed.

2. Provenumæssige konsekvenser

Den provenumæssige ændring, er, at der ikke længere kan

opkræves gebyr. I 2003 blev der i alt betalt kr. 185.000 i gebyrer.

3. Administrative konsekvenser for stat, kommuner

og amtskommuner

Gennemførelsen af forslaget forventes at medføre

engangsudgifter på 0,1 mio. kr. for staten.

Det forventes, at forslaget vil kunne medføre, at der

modtages flere anmodninger om indgriben samt at der kommer flere sager som

følge af toldmyndighedernes indgriben på egen hånd. Det er ikke på nuværende

tidspunkt muligt at foretage et skøn over de administrative konsekvenser for

staten.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

kommuner og amtskommuner.

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervslivet vil ikke længere skulle betale gebyr og får

derfor en lettelse svarende til kr. 185.000 på årsbasis, ligesom eventuelle

udgifter til sikkerhedsstillelse bortfalder.

5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at indeholde nye administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget ændrer lov nr. 1091 af 20. december 1995 med

senere ændringer som følge af at Rådets forordning (EF) 3295/1994 ophæves og

erstattes af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003.

Som følge af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003, artikel

11, er denne procedure nu fastsat i lovgivningen. Toldmyndighederne kan

således

tilintetgøre varerne, når de har modtaget oplysning om, at

rettighedsindehaveren har givet sit samtykke til, at varerne kan

tilintetgøres

under toldkontrol

og

klarereren/vareihændehaveren

har givet skriftligt samtykke hertil.

Da Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003, artikel 5,

stk. 7, 2. afsnit, fastsætter, at gebyr ikke opkræves og ikke indeholder

bestemmelser om sikkerhedsstillelse, er bestemmelserne om opkrævning af gebyr

og reglerne om sikkerhedsstillelse ophævet. I Rådets forordning (EF) nr.

1383/2003, artikel 6 indføres nu en bestemmelse om, at en anmodning om

indgriben skal ledsages af en erklæring om at rettighedsindehaver påtager sig

et eventuelt ansvar overfor personer, der bliver berørt af en indgriben.

7. Høring

Lovforslaget har været til høring hos:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk

Forening til bekæmpelse af Produktpirateri, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Rejsebureau Forening, Danmarks Turistråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Skibshandlerforening, Dansk

Skibsmæglerforening, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Eksportvognmænd,

Dansk Transport og Logistik, Foreningen af Danske Transportcentre, Foreningen

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, HTS

(Handels-, Transport- og Serviceerhvervene), Håndværksrådet, Landbrugsrådet,

Landsorganisationen i Danmark, Sammenslutningen af Danske Havne og

Tobaksindustrien.

Lovforslaget har endvidere været til høring hos medlemmerne

af det Toldudvalg, der er nedsat af Told- og Skattestyrelsen.

De høringssvar, der er modtaget fra organisationerne samt

kommentarer hertil, er kort gengivet i skemaet nedenfor:

Organisation

Bemærkninger til forslaget -

Høringssvar

Kommentarer til høringssvar

Advokatrådet

Er betænkelig ved ændringen, hvorefter toldmyndighederne

kan gribe ind ved tilstrækkeligt begrundet mistanke om (og ikke som

tidligere, hvor det klart skulle kunne konstateres), at varerne krænker en

rettighed. Dette begrundes i, at det i visse situationer er vanskeligt at

fastslå, om en rettighed krænkes.

Bemærker, at det må befrygtes, at antallet af

anmodninger, der savner det fornødne grundlag, måske stiger som følge af

bortfald af gebyr.

Ændringen følger direkte af forordningen.

Toldmyndighederne er dog opmærksomme på deres rolle med dels at styrke

indsatsen og dels at sikre, at lovlydige transportører eller varemodtagere

ikke får forsinket deres leverancer unødigt.

Såfremt der indgives anmodninger, der savner det

fornødne grundlag, bliver der givet afslag.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Opfordrer til at ToldSkat kun griber ind på egen hånd,

når det klart er konstateret, at varerne krænker en rettighed.

Se ovenfor under første afsnit.

ITD og DTL

Gør opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er identitet

mellem køretøjets og godsets ejer og opfordrer til, at der tages hensyn til

dette

Med hjemmel i forordningen tilbageholder ToldSkat kun de

varer, der krænker en rettighed, men ikke resten af sendingen eller

køretøjet.

Coop Danmark, Dansk Industri, Dansk Forening til Bekæmpelse

af Produktpirateri, Dansk Handel og Logistik, HTS (Handel, transport og

serviceerhvervene), Registrerede Revisorer og Tobaksindustrien havde enten

ikke

bemærkninger til forslaget eller udtrykke støtte til forslaget.

Samlet vurdering af lovforslagets

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Der vil være et provenutab på 185.000 kr. for staten,

som følge af at EU-forordningen ophæver muligheden for at kræve gebyr.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for amter og

kommuner.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Gennemførelsen af lovforslaget forventes at medføre

engangsudgifter på ca. 0,1 mio. kr. for staten.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

amter og kommuner.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget betyder en besparelse idet adgangen til at

kræve gebyr bortfalder.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget indeholder ikke øgede administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget ændrer lov nr. 1091 af 20. december 1995

med senere ændringer som følge af at Rådets forordning (EF) 3295/1994 ophæves

og erstattes af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003.

Proceduren i artikel 11 fastsættes nu i lovgivningen.

Toldmyndighederne kan tilintetgøre varer, når rettighedsindehaveren og

klarereren/vareihændehaveren har givet skriftligt samtykke til at varerne

tilintetgøres under toldkontrol.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens titel foreslås ændret, så titlen affattes i

overensstemmelse med titlen på Rådets forordning (EF) 1383/2003. Ændringen er

foreslået, da den gældende forordning, Rådets forordning (EF) nr. 3295/1994

med

senere ændringer ophæves og fra 1. juli 2004 erstattes af Rådets forordning

(EF) 1383/2003.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, er en

konsekvens af at den gældende forordning, Rådets forordning (EF) nr.

3295/1994

med senere ændringer ophæves og fra 1. juli 2004 erstattes af Rådets

forordning

(EF) 1383/2003.

Til nr. 3

Ændringen foreslås som en konsekvens af at Rådets

forordning (EF) nr. 3295/1994 ophæves og fra 1. juli 2004 erstattes af Rådets

forordning 1383/2003.

Til nr. 4

Ændringen er foreslået, da hjemlen til at opkræve gebyr i

den nuværende forordning (EF) nr. 3295/1994 ophæves og det i Rådets

forordning

1383/2003, fremgår af artikel 5, stk. 7, 2. afsnit, at der ikke kræves

gebyr til dækning af de administrationsomkostninger, som behandlingen af

anmodningen giver anledning til.

Til nr. 5

Ændringen er foreslået, da hjemlen til indgriben og hjemlen

til suspension af frigivelse af varerne i den nuværende forordning (EF) nr.

3295/1994 fremgår af artikel 3 og artikel 6, medens hjemlen i Rådets

forordning

1383/2003 fremgår af kapitel II og artikel 9.

Til nr. 6

Ændringen er foreslået, da den kompetente myndighed, der i

Danmark er de almindelige domstole i den nuværende forordning (EF) nr.

3295/1994 omtales i artikel 6, medens de i Rådets forordning 1383/2003

omtales

i artikel 9, stk. 2.

Til nr. 7

Ændringen er foreslået, da hjemlen til suspension af

frigivelse af varerne i den nuværende forordning (EF) nr. 3295/1994 fremgår

artikel 6, medens hjemlen i Rådets forordning 1383/2003 fremgår af artikel 9.

Til nr. 8

Ændringen er foreslået, da der i artikel 11 er givet

mulighed for, at medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning

kan

fastsætte, at der anvendes en lempeligere procedure, hvor toldmyndighederne

har

mulighed for at varerne tilintetgøres under toldkontrol når de statslige

told-

og skattemyndigheder har suspenderet frigivelsen af eller taget varer, der er

under mistanke for krænkelse af en intellektuel ejendomsret, i bevaring.

Med den foreslåede bestemmelse i § 5 a, skabes der

grundlag for, at den lempeligere procedure i artikel 11 anvendes i Danmark.

Såfremt der er enighed derom mellem rettighedsindehaver og

klarereren/ihændehaveren af varerne kan de vælge at anvende den lempelige

procedure. Det er dog så et krav, at betingelserne i artikel 11 er opfyldt,

bl.a. skal rettighedsindehaveren samtykke og myndighederne skal have

klarererens eller vareihændehaverens skriftlige samtykke til, at varerne

afstås

til tilintetgørelse under toldkontrol, uden at det er nødvendigt at fastslå,

om

der har været tale om en intellektuel ejendomsret, ligesom tilintetgørelsen

finder sted for rettighedsindehavers regning og risiko.

Det foreslås samtidig, at skatteministeren bemyndiges til

at fastsætte nærmere bestemmelser om den lempeligere procedures anvendelse.

Bemyndigelsen tænkes anvendt såfremt det under administrationen af proceduren

i

artikel 11, viser sig nødvendigt med udfyldende bestemmelser eller

præcisioner.

I Danmark anvendes i dag en lignende procedure.

Tilintetgørelse under toldkontrol finder sted i sager, hvor parterne opnår

enighed om, at varerne krænker en intellektuel ejendomsret eller hvor

varemodtager hellere vil have at varerne bliver destrueret end at skulle være

part i en retssag om krænkelse af en intellektuel ejendomsret. Der skal fra

begge parter foreligge en skriftlig bekræftelse af at varerne afstås til

tilintetgørelse under toldkontrol.

Denne procedure betyder, at domstolene ikke belastes

unødigt, og at rettighedsindehaver og klarereren, ihændehaveren af varerne

eller varemodtageren undgår udgifter til at føre sager for domstolene.

Proceduren anvendes især i mindre sager hvor klarereren,

ihændehaveren af varerne eller varemodtageren erkender, at der er tale om

varer, der krænker en intellektuel rettighed.

Til nr. 9

Forslaget om, at ophæve muligheden for at skatteministeren

kan fastsætte bestemmelser om rettighedsindehavers sikkerhedsstillelse, er en

konsekvens af at den gældende forordning, Rådets forordning (EF) nr.

3295/1994

med senere ændringer, i artikel 3, stk. 6, sidste afsnit, indeholder en

bestemmelse om, at sikkerhedsstille kunne kræves. Denne bestemmelse ophæves

fra

1. juli 2004 og Rådets forordning (EF) 1383/2003 indeholder ikke en

tilsvarende

bestemmelse.

Det er videre foreslået, at skatteministeren får hjemmel

til at fastsætte bestemmelser om vareprøvers udlevering til

rettighedsindehaveren. Baggrunden for forslaget er, at Rådets forordning (EF)

1383/2003 i artikel 9, stk. 3, 3. afsnit, indeholder en bestemmelse om,

at

vareprøver på udtrykkelig anmodning kan udleveres til rettighedsindehaver.

Oversigten over hvilke varer, der krænker en intellektuel

ejendomsret fremgår af den nuværende forordning (EF) nr. 3295/1994’s

artikel 1,

stk. 2, litra a, medens oversigten i Rådets forordning 1383/2003 fremgår

af artikel 2, stk. 1.

Til nr. 10

Med indsættelsen af bestemmelsen om at medmindre strengere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, sker der en præcisering af den

hidtidige praksis.

Ændringen er foreslået, da oversigten over hvilke

procedurer, der er forbudt, når det ved afslutningen af proceduren i artikel

9

er fastslået, at varerne krænker en intellektuel ejendomsret, i den nuværende

forordning (EF) nr. 3295/1994 fremgår af artikel 6, medens oversigten fremgår

af artikel 16 i Rådets forordning 1383/2003.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft samme dag som Rådets

forordning (EF) 1383/2003 træder i kraft.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 1091 af 20. december 1995 om anvendelse af

Det Europæiske Fællesskabs forordning om fastsættelse af visse

foranstaltninger i forbindelse med indførelse i Fællesskabet og udførsel og

genudførsel fra Fællesskabet af varer, der krænker visse former for

intellektuel ejendomsret, som ændret ved lov nr. 942 af 20. december 1999 og

senest ændret ved § 54 i lov nr. af 1029 af 22. november 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

Lovens

titel

affattes således:

Lov om anvendelse

af Det Europæiske Fællesskabs forordning om fastsættelse af visse

foranstaltninger i forbindelse med indførsel i Fællesskabet og udførsel og

genudførsel fra Fællesskabet af varer, der krænker visse former for

intellektuel ejendomsret

»

Lov om anvendelse

af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over

for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle

ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for

varer, der krænker sådanne rettigheder

«.

2.

§ 1, stk.1,

affattes således:

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på varer, der krænker visse former for

intellektuel ejendomsret, og som er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs

forordning om fastsættelse af visse foranstaltninger i forbindelse med

indførsel i Fællesskabet og udførsel og genudførsel fra Fællesskabet af

varer, der krænker visse former for intellektuel ejendomsret.

»Denne lov finder anvendelse på varer, der er omfattet af

Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes

indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle

ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for

varer, der krænker sådanne rettigheder.«

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om et ændret anvendelsesområde

for loven, hvis dette er nødvendigt til gennemførelse af rådsforordninger,

der ændrer Rådets forordning nr. 3295/94.

3.

I

§ 1, stk. 2,

ændres »3295/94« til:

»1383/2003«.

§ 2.

En

rettighedshaver, der anmoder om toldmyndighedernes indgriben efter kapitel

III i forordningen, skal betale 500 kr. for at få anmodningen behandlet.

4.

§ 2

ophæves.

§ 3.

Når

der er truffet afgørelse om indgriben efter forordningens artikel 3, kan de

statslige told- og skattemyndigheder mod behørig legitimation uden

retskendelse få adgang til varemodtagerens lokaler med henblik på

besigtigelse m.v. af de varer, som anmodningen vedrører, såfremt

besigtigelsen er nødvendig for myndighedens afgørelse om suspension af

frigivelsen af varerne m.v. efter forordningens artikel 6.

5.

I

§ 3, stk. 1

ændres »artikel 3« til:

»kapitel II« og »artikel 6« til: »artikel 9«.

§ 4.

De

almindelige domstole er kompetent myndighed efter forordningens artikel 6.

6.

I

§ 4

ændres »artikel 6« til: »artikel 9,

stk. 2«.

§ 5.

Varemodtageren

kan under en sag, der anlægges efter forordningens artikel 6, anmode retten

om at tage stilling til, om betingelserne for suspension af frigivelsen af

varerne efter forordningens artikel 6 er opfyldt. Retten kan træffe afgørelse

om, at varerne skal frigives.

7.

I

§ 5, stk. 1

ændres 2 steder

»artikel 6« til: »artikel 9«.

8.

Efter

§ 5 indsættes som ny § 5 a:

»§ 5 a.

Hvis betingelserne i artikel 11 i er opfyldt anvendes den lempeligere

procedure, som er beskrevet i artikel 11.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af proceduren.«

§ 6.

Skatteministeren

kan fastsætte bestemmelser, der er nødvendige for anvendelse her i landet af

forordningen, herunder om rettighedshaverens sikkerhedsstillelse, om

udtagelse af prøver af varer, om behandlingen af varer, om hvilke det er

fastslået, at de er omfattet af definitionen i forordningens artikel 1,

stk. 2, litra a, og om adgangen til at klage over afgørelse efter

forordningen og loven, herunder at afgørelser, der er truffet af Told- og

Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

9.

I

§ 6

udgår: »rettighedshaverens

sikkerhedsstillelse, om«, efter »prøver af varer,« indsættes: »om vareprøvers

udlevering til rettighedshaveren,« og »artikel 1, stk. 2, litra a«

ændres til: »artikel 2, stk. 1,« .

10.

§ 7, stk. 1,

affattes således:

§ 7.

Med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der forsætligt eller groft

uagtsomt overtræder forbudet i forordningens artikel 2 mod at lade varer, om

hvilke det efter proceduren i forordningens artikel 6 er fastslået, at de er

omfattet af definitionen i forordningens artikel 1, stk. 2, litra a,

indføre,

overgå til fri omsætning, udføre, genudføre eller lade dem omfatte af en

suspensionsprocedure eller anbringe i frihavn eller på frilager.

»§ 7.

Medmindre

strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder, den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder

forbudet i forordningens artikel 16 mod at lade varer, for hvilke det ved

afslutningen af proceduren i artikel 9 er fastslået, at de krænker en

intellektuel ejendomsret, indføre, overgå til fri omsætning, fjernelse fra

Fællesskabets toldområde, udføre, genudføre, henføre under en

suspensionsordning eller anbringe i frizone (frihavn) eller på frilager.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Bilag 2

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1383/2003

af 22. juli 2003

om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke

visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal

træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under

henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

artikel 133,

under

henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra

følgende betragtninger:

(1)

Med

henblik på at forbedre virkemåden for den ordning, der indførtes ved Rådets

forordning (EF) nr. 3295/94 af 22. december 1994 om foranstaltninger med

henblik på at forbyde overgang til fri omsætning, udførsel, genudførsel og

henførsel under en suspensionsprocedure af varemærkeforfalskede og

piratkopierede varer

1)

, bør der drages konklusioner af

erfaringerne med anvendelsen deraf. Af klarhedshensyn bør forordning (EF) nr.

3295/ 94 derfor ophæves og erstattes af en ny forordning.

(2)

Handelen

med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer og generelt handelen med

alle

varer, som krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder, skader i høj grad

lovlydige fabrikanter og handlende samt rettighedsindehavere og vildleder

forbrugerne ved af og til at få dem til at løbe risici for deres egen sundhed

og sikkerhed. Det bør derfor i videst muligt omfang forhindres, at sådanne

varer bliver bragt på markedet, og der bør med henblik herpå træffes

foranstaltninger, der gør det muligt effektivt at imødegå denne ulovlige

virksomhed, uden at den lovlige frie handel hæmmes. Dette mål falder

endvidere

i tråd med de bestræbelser, der udfoldes i samme retning på internationalt

plan.

(3)

Når

de varemærkeforfalskede varer, de piratkopierede varer og generelt de varer,

som krænker en intellektuel ejendomsret, har deres oprindelse i eller

hidrører

fra tredjelande, er det vigtigt at forbyde indførslen til Fællesskabets

toldområde, inkl. omladning, overgang til fri omsætning i Fællesskabet,

henførsel under en suspensionsprocedure eller anbringelse i en frizone eller

på

et frilager, og at indføre en egnet procedure, der sætter toldmyndighederne i

stand til at gribe ind for at sikre overholdelsen af et sådant forbud under

de

bedst mulige betingelser.

(4)

Toldmyndighedernes

beføjelser til at gribe ind bør også omfatte varemærkeforfalskede varer,

piratkopierede varer og varer, der krænker visse intellektuelle

ejendomsrettigheder, når disse er ved at blive udført, genudført eller afgå

fra

Fællesskabets toldområde.

(5)

Toldmyndighedernes

indgriben bør enten bestå i at suspendere frigivelsen til fri omsætning,

udførslen eller genudførslen af varer, som mistænkes for at være

varemærkeforfalskede varer, piratkopierede varer eller varer, der krænker

visse

intellektuelle ejendomsrettigheder, eller i at tage sådanne varer i bevaring,

når de er omfattet af en suspensionsprocedure, anbragt i en frizone eller på

et

frilager, er ved at blive genudført efter meddelelse, indført til toldområdet

eller afgå fra samme område, i det tidsrum, der er nødvendigt for at afgøre,

hvorvidt det rent faktisk drejer sig om disse varer.

(6)

Der

bør foretages en definition og harmonisering i samtlige medlemsstater af de

elementer, som anmodningen om indgriben skal indeholde, såsom

gyldighedsperiode

og udformning. Desuden bør der ud fra samme ønske om harmonisering foretages

en

fastlæggelse af betingelserne for, at anmodningen godtages af de

toldmyndigheder, der er kompetente til at modtage den i de dertil udpegede

kontorer samt til at behandle og registrere den.

(7)

Medlemsstaterne

skal kunne tage de pågældende varer i bevaring, også inden

rettighedsindehaveren har indgivet eller fået imødekommet en anmodning, i et

bestemt tidsrum, for at denne kan indgive en anmodning om indgriben til

toldmyndighederne.

(8)

Når

der indledes en procedure, der har til formål at fastslå, om der har været

tale

om en krænkelse af en intellektuel ejendomsret i henhold til de nationale

retsbestemmelser, foregår det på grundlag af de kriterier, som anvendes for

at

fastslå, hvorvidt varer, der er fremstillet i den pågældende medlemsstat,

krænker den intellektuelle ejendomsret. Forordningen berører ikke

medlemsstaternes bestemmelser om deres retsinstansers kompetence og

retspleje.

(9)

For

at lette anvendelsen af forordningen såvel for toldvæsenet som for

rettighedsindehaverne

bør der ligeledes fastsættes en mere fleksibel procedure, som hjemler

tilintetgørelse af varer som krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder

uden indledning af en procedure, som har til formål at fastslå, om der har

fundet en krænkelse sted af en intellektuel ejendomsret i henhold til de

nationale retsbestemmelser.

(10)

Det

bør fastlægges, hvilke foranstaltninger der skal træffes med hensyn til de

pågældende varer, hvis det fastslås, at de er varemærkeforfalskede varer,

piratkopierede varer eller generelt varer, som krænker visse intellektuelle

ejendomsrettigheder. Sådanne foranstaltninger bør ikke alene bevirke, at de

ansvarlige for handelen med varerne ikke får økonomisk fordel af

transaktionen

og pålægges sanktioner, men bør også effektivt forebygge yderligere

transaktioner af samme art.

(11)

For

at undgå forstyrrelser af toldbehandlingen af varer, der indføres af rejsende

i

deres personlige bagage, er det, medmindre der foreligger visse materielle

omstændigheder, som lader formode, at der er tale om erhvervsmæssig handel,

nødvendigt at udelade varer, der formodes at være varemærkeforfalskede varer,

piratkopierede varer eller varer, der krænker visse intellektuelle

ejendomsrettigheder, fra denne forordnings anvendelsesområde, for så vidt de

indføres fra tredjelande inden for de grænser, der er fastsat i

EU-bestemmelserne om indrømmelse af toldfrihed.

(12)

Det

er væsentligt at sikre, at de i denne forordning fastsatte fælles regler

anvendes ensartet, og at den gensidige bistand mellem medlemsstaterne og

mellem

medlemsstaterne og Kommissionen styrkes for at gøre proceduren så effektiv

som

muligt, blandt andet ved at benytte bestemmelserne i Rådets forordning (EF)

nr.

515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes

administrative

myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at

sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne.

2)

(13)

Det

bør bl.a. i lyset af erfaringerne med anvendelsen af denne forordning

undersøges, hvilke muligheder der foreligger for at udvide listen over

intellektuelle ejendomsrettigheder, der er omfattet af denne forordning.

(14)

De

nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør

vedtages

i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om

fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de

gennemførelsesbeføjelser,

der tillægges Kommissionen.

3)

(15)

Forordning

(EF) nr. 3295/94 bør ophæves —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL 1

FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

1. I denne forordning fastsættes betingelserne for

toldmyndighedernes indgriben, når varer i følgende situationer mistænkes for

at

krænke intellektuelle ejendomsrettigheder:

a)

når de angives til

overgang til fri omsætning, udførsel eller genudførsel i henhold til artikel

61

i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en

EF-toldkodeks

4)

b)

når de opdages ved en

kontrol af varer, der indføres til eller afgår fra Fællesskabets toldområde i

henhold til artikel 37 og 183 i forordning (EØF) nr. 2913/92, henføres under

en

suspensionsprocedure i henhold til artikel 84, stk. 1, litra a), i nævnte

forordning, er ved at blive genudført efter meddelelse i henhold til artikel

182, stk. 2, i nævnte forordning eller anbringes i en frizone eller på et

frilager i henhold til artikel 166 i samme forordning.

2. I denne forordning fastsættes desuden de

foranstaltninger, som de kompetente myndigheder skal træffe over for de i

stk.

1 omhandlede varer, når det er fastslået, at de krænker intellektuelle

ejendomsrettigheder.

Artikel 2

1. I denne forordning forstås ved »varer, der krænker en

intellektuel ejendomsret«:

a)

»varemærkeforfalskede

varer«, dvs.:

i)

varer, herunder

deres emballage, hvorpå der uden tilladelse er anbragt et varemærke, som er

identisk med — eller som ikke umiddelbart kan skelnes fra — et

gyldigt

registreret varemærke for varer af samme type, og som derved krænker den

pågældende varemærkeindehavers rettigheder i henhold til Rådets forordning

(EF)

nr. 40/ 94 af 20. december 1993 om EF-varemærker

5)

eller ifølge

lovgivningen i den medlemsstat, hvor toldmyndighederne er blevet anmodet om

at

gribe ind

ii)

ethvert bomærke

(herunder logo, etiket, selvklæbende mærke, brochure, brugervejledning eller

garantibevis, der er forsynet med et sådant mærke), som, selv om det

foreligger

separat, befinder sig i samme situation som de i nr. i) omhandlede varer

iii)

emballage, på

hvilken der er anbragt varemærker for varemærkeforfalskede varer, og som

foreligger separat og befinder sig i samme situation som de i nr. i)

omhandlede

varer

b)

»piratkopierede

varer«, dvs. varer, som er eller indeholder kopier, der er fremstillet uden

samtykke fra indehaveren af ophavsretten eller de beslægtede rettigheder

eller

indehaveren af en rettighed til et design, uanset om det er registreret under

national ret, eller uden at en af denne gyldigt bemyndiget person i

fremstillingslandet har samtykket heri, dersom fremstillingen af disse kopier

krænker den pågældende rettighed i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 6/

2002 af 12. december 2001 om EF-design

6)

ifølge

lovgivningen i den medlemsstat, hvor toldmyndighederne er blevet anmodet om

at

gribe ind

c)

varer, der i den

medlemsstat, hvor anmodningen om toldmyndighedernes indgriben er indgivet,

krænker:

i)

et patent ifølge

lovgivningen i denne medlemsstat

ii)

et supplerende

beskyttelsescertifikat i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92

7)

eller

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96

8)

iii)

en national

beskyttelse af plantesorter i henhold til den pågældende medlemsstats

lovgivning eller en EF-sortsbeskyttelse i henhold til Rådets forordning (EØF)

nr. 2100/ 94

9)

iv)

oprindelsesbetegnelser

eller geografiske betegnelser i henhold til den pågældende medlemsstats

lovgivning eller i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/ 92

10)

og (EF) nr. 1493/1999

11)

v)

geografiske

betegnelser i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89.

12)

2. I denne forordning forstås ved »rettighedsindehaver«:

a)

indehaveren af et

varemærke, en ophavsret eller dermed beslægtet rettighed eller indehaveren af

en rettighed til et design, et patent eller et supplerende

beskyttelsescertifikat, en sortsbeskyttelse, en beskyttet

oprindelsesbetegnelse, en beskyttet geografisk betegnelse eller generelt en

af

de i stk. 1 omhandlede rettigheder, eller

b)

enhver anden person,

der er bemyndiget til at benytte de i litra a) omhandlede intellektuelle

ejendomsrettigheder, eller dennes stedfortræder.

3. Sidestillet med varer, der krænker en intellektuel

ejendomsret, er enhver form eller skabelon, der er specielt bestemt eller

tilpasset til fremstilling af sådanne varer, forudsat at anvendelsen af disse

forme eller skabeloner krænker rettighedsindehaverens rettigheder i henhold

til

lovgivningen i EU eller i den medlemsstat, hvor toldmyndighederne er blevet

anmodet om at gribe ind.

Artikel 3

1. Denne forordning finder ikke anvendelse på varer, hvorpå

der er anbragt et varemærke med varemærkeindehaverens samtykke, eller hvorpå

der er anført en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet

geografisk

betegnelse eller som er beskyttet af et patent eller et supplerende

beskyttelsescertifikat,

eller af en ophavsret eller dermed beslægtet rettighed eller af en rettighed

til et design eller af en plantesortsrettighed, og som er fremstillet med

rettighedsindehaverens samtykke, men uden dennes samtykke befinder sig i en

af

de i artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer.

Forordningen finder heller ikke anvendelse på de i første

afsnit omhandlede varer, og som er fremstillet under eller beskyttet af en

anden intellektuel ejendomsrettighed som omhandlet i artikel 2, stk. 1, på

andre betingelser end dem, der er aftalt med den pågældende

rettighedsindehaver.

2. Hvis varer uden erhvervsmæssig karakter, som ligger inden

for de grænser, der er fastsat for indrømmelse af en toldfritagelse, er

indeholdt i rejsendes personlige bagage, og hvis der ikke er nogen materielle

omstændigheder, der lader formode, at varerne er genstand for erhvervsmæssig

handel, anser medlemsstaterne disse varer for at ligge uden for

anvendelsesområdet for denne forordning.

KAPITEL II

ANMODNING OM TOLDMYNDIGHEDERNES INDGRIBEN

Afdeling 1

Foranstaltninger inden en anmodning om

toldmyndighedernes indgriben

Artikel 4

1. Når der ved en indgriben fra toldmyndighederne i en af de

situationer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, inden en anmodning fra

rettighedsindehaveren er indleveret eller imødekommet, er tilstrækkeligt

begrundet mistanke om, at varerne krænker en intellektuel ejendomsret, kan

toldmyndighederne suspendere frigivelsen eller tage varerne i bevaring i tre

arbejdsdage regnet fra modtagelsen af meddelelsen af rettighedsindehaveren og

klarereren eller ihændehaveren af varerne, forudsat at disse er kendt,

således

at rettighedsindehaveren sættes i stand til at indgive en anmodning om

indgriben i henhold til artikel 5.

2. I overensstemmelse med de gældende regler i den berørte

medlemsstat kan toldmyndighederne uden at afgive andre oplysninger end

sådanne,

som vedrører det faktiske eller formodede antal varer og deres beskaffenhed,

anmode rettighedsindehaveren om at afgive alle oplysninger, som kan bekræfte

deres mistanke, før rettighedsindehaveren underrettes om risikoen for

overtrædelse.

Afdeling 2

Indgivelse og behandling af anmodningen om

toldmyndighedernes indgriben

Artikel 5

1. I hver medlemsstat kan en rettighedsindehaver indgive

skriftlig anmodning til den kompetente toldmyndighed om indgriben, såfremt

varerne befinder sig i en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer

(anmodning om indgriben).

2. Medlemsstaterne udpeger den afdeling inden for

toldmyndigheden, som skal have kompetence til at modtage og behandle

anmodninger om indgriben.

3. Når der findes systemer til elektronisk udveksling af

oplysninger, ansporer medlemsstaterne til, at anmodningen om indgriben

indgives

elektronisk.

4. Når den, der har anmodet om den pågældende indgriben, er

rettighedsindehaver af et EF-varemærke eller et EF-design, en

EF-sortsbeskyttelse eller en EF-beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller

af geografiske betegnelser, kan denne anmodning ud over indgriben fra

toldmyndighedernes side i den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet, tage

sigte på indgriben fra toldmyndighedernes side i en eller flere andre

medlemsstater.

5. Anmodningen om indgriben affattes i overensstemmelse med

en model fastsat i henhold til den i artikel 21, stk. 2, omhandlede procedure

og skal indeholde alle oplysninger, der sætter toldmyndighederne i stand til

let at genkende de pågældende varer, navnlig:

i)

en præcis og

detaljeret teknisk beskrivelse af varerne

ii)

præcise oplysninger

om svigagtighedernes udformning eller de svigagtige kredsløb, hvis

rettighedsindehaveren har kendskab dertil

iii)

oplysninger om den

af rettighedsindehaveren udpegede kontaktperson.

Anmodningen om indgriben skal også indeholde den i artikel 6

fastsatte erklæring fra den, der har anmodet om den pågældende indgriben, og

en

dokumentation for, at den, der har anmodet om den pågældende indgriben, er

indehaver af rettigheden til de pågældende varer.

I det i stk. 4 omhandlede tilfælde skal det i anmodningen

angives, i hvilken eller hvilke medlemsstater der anmodes om

toldmyndighedernes

indgriben, samt navn og adresse på rettighedsindehaveren i hver af de

pågældende medlemsstater.

Til orientering bør rettighedsindehaveren, hvis han har

kendskab til andre oplysninger, fremsende sådanne andre oplysninger, f.eks.

vedrørende:

a)

de originale vares

værdi ekskl. afgift på det lovlige nationale marked, hvor anmodningen om

indgriben er indgivet

b)

det sted, hvor

varerne befinder sig, eller det fastsatte bestemmelsessted

c)

forsendelsens eller

kollienes identifikation

d)

varernes forventede

ankomst- eller afsendelsesdato

e)

det benyttede

transportmiddel

f)

vareimportørens,

-eksportørens eller -ihændehaverens identitet

g)

produktionslandet

eller -landene og de benyttede transportveje

h)

de tekniske

forskelle mellem de ægte varer og de formodede uægte varer.

6. Der kan desuden kræves særlige og specifikke oplysninger

vedrørende den type intellektuelle ejendomsrettigheder, der henvises til i

anmodningen om indgriben.

7. Den kompetente toldafdeling, hvortil der indgives en

anmodning, behandler anmodningen og giver senest 30 arbejdsdage efter

modtagelsen den, der har anmodet om den pågældende indgriben, skriftlig

underretning om sin afgørelse.

Der kræves ikke noget gebyr af rettighedsindehaveren til

dækning af de administrationsomkostninger, som behandlingen af anmodningen

giver anledning til.

8. Hvis anmodningen ikke indeholder de obligatoriske

oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, kan den kompetente toldafdeling

beslutte ikke at behandle anmodningen om indgriben; i så tilfælde skal

afslaget

begrundes og skal indeholde oplysninger om klageproceduren. Anmodningen kan

først indgives på ny, når den er korrekt udfyldt.

Artikel 6

1. Anmodninger om indgriben ledsages af en erklæring fra

rettighedsindehaveren, som i overensstemmelse med national lovgivning kan

forelægges enten skriftligt eller elektronisk, hvorved han påtager sig det

eventuelle ansvar over for de personer, der bliver berørt af en i artikel 1,

stk. 1, nævnt situation, såfremt den procedure, der iværksættes i henhold til

artikel 9, stk. 1, ikke forfølges på grund af en handling eller undladelse

fra

rettighedsindehaverens side, eller hvis det senere fastslås, at de pågældende

varer ikke er varer, der krænker en intellektuel ejendomsret.

Ved samme erklæring forpligter han sig desuden til at betale

samtlige udgifter, der afholdes i henhold til denne forordning i forbindelse

med varernes opbevaring under toldkontrol i medfør af artikel 9 og eventuelt

artikel 11.

2. Hvis anmodningen om indgriben foretages i

overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, forpligter rettighedsindehaveren sig

i

erklæringen til at sørge for og afholde udgifter til eventuelt nødvendige

oversættelser; erklæringen gælder i hver medlemsstat, hvor afgørelsen om

imødekommelse af anmodningen finder anvendelse.

Artikel 7

Artikel 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på enhver

anmodning om forlængelse.

Afdeling 3

Imødekommelse af anmodningen om indgriben

Artikel 8

1. Imødekommes anmodningen om indgriben, fastsætter den

kompetente toldafdeling, i hvilket tidsrum toldmyndighederne skal gribe ind.

Denne periode fastsættes til maksimalt et år. Denne periode kan, når den

udløber, på anmodning af rettighedsindehaveren forlænges af den afdeling, der

traf den oprindelige afgørelse, efter forudgående afvikling af enhver

eventuel

gæld for indehaveren i henhold til forordningen.

Rettighedsindehaveren underretter den kompetente

toldafdeling i artikel 5, stk. 2, hvis hans rettighed ikke længere er gyldigt

registreret eller er udløbet.

2. Afgørelsen om at imødekomme en rettighedshavers anmodning

om indgriben meddeles straks de toldsteder i det eller de medlemsstater, som

vil kunne blive berørt i forbindelse med de varer, der ifølge anmodningen

krænker en intellektuel ejendomsret.

Når en anmodning om indgriben, der er indgivet i

overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, imødekommes, fastsættes den periode,

i

hvilken toldmyndighederne skal gribe ind, til et år; denne periode kan, når

den

udløber, på skriftlig anmodning fra rettighedsindehaveren forlænges af den

afdeling, der behandlede den oprindelige anmodning. Artikel 250, første led,

i

forordning (EØF) nr. 2913/92 finder tilsvarende anvendelse på den afgørelse,

hvorved anmodningen imødekommes, samt på afgørelser, hvorved den forlænges

eller ophæves.

Når afgørelsen om at imødekomme en anmodning er truffet,

påhviler det den, der har anmodet om den pågældende indgriben, at forelægge

denne afgørelse for den kompetente toldafdeling i den eller de medlemsstater,

i

hvilke den pågældende har anmodet om toldmyndighedernes indgriben, sammen med

anden relevant information samt eventuelt oversættelser. Efter aftale med

den,

der har anmodet om den pågældende indgriben, kan de pågældende dokumenter dog

forelægges direkte af den afdeling inden for toldmyndighederne, som har

truffet

afgørelsen.

Efter anmodning fra toldmyndighederne i de berørte

medlemsstater forelægger den, der har anmodet om den pågældende indgriben,

yderligere information, der måtte være nødvendig for afgørelsens

gennemførelse.

3. Den i stk. 2, andet afsnit, omhandlede periode løber fra

datoen for vedtagelsen af den afgørelse, hvorved anmodningen imødekommes.

Denne

afgørelse træder først i kraft i den eller de medlemsstater, den er rettet

til,

fra den i stk. 2, tredje afsnit, omhandlede forelæggelse, og forudsat at

rettighedsindehaveren har opfyldt de i artikel 6 omhandlede formaliteter.

Denne afgørelse meddeles derpå omgående de nationale

toldsteder, som vil kunne blive berørt i forbindelse med varer, der er

omhandlet i denne og mistænkes for at krænke intellektuelle

ejendomsrettigheder.

Dette stykke finder tilsvarende anvendelse på den afgørelse,

hvorved den oprindelige afgørelse forlænges.

KAPITEL III

BETINGELSER FOR INDGRIBEN FRA TOLDMYNDIGHEDERNE OG

DEN MYNDIGHED, DER ER KOMPETENT TIL AT TRÆFFE AFGØRELSE VEDRØRENDE SAGENS

REALITET

Artikel 9

1. Når et toldsted, der i henhold til artikel 8 er

underrettet om en afgørelse, som imødekommer rettighedsindehaverens

anmodning,

eventuelt efter at have rådført sig med den, der har anmodet om den

pågældende

indgriben, konstaterer, at varer, som befinder sig i en af de i artikel 1,

stk.

1, nævnte situationer, er under mistanke for krænkelse af en intellektuel

ejendomsret, som er indeholdt i nævnte afgørelse, suspenderer den frigivelsen

eller tager de pågældende varer i bevaring.

Toldstedet underretter straks den kompetente toldafdeling,

der har behandlet anmodningen om indgriben.

2. Denne afdeling eller det i stk. 1 omhandlede toldsted

underretter rettighedsindehaveren og klarereren eller ihændehaveren af

varerne

i henhold til artikel 38 i forordning (EØF) nr. 2913/92 og bemyndiges til at

meddele dem den faktiske eller anslåede mængde og den faktiske eller

formodede

egenart af de varer, hvis frigivelse er suspenderet, eller som er taget i

bevaring, uden at meddelelsen af denne oplysning forpligter den til at rette

henvendelse til den kompetente myndighed med henblik på en afgørelse

vedrørende

sagens realitet.

3. For at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket

i henhold til nationale retsbestemmelser og i henhold til nationale

bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, om drifts- og

forretningshemmeligheder samt tavshedspligt og forvaltningshemmelighed,

underretter det toldsted eller den afdeling, som har behandlet anmodningen,

på

anmodning fra rettighedsindehaveren om navne og adresser på modtageren,

afsenderen, klarereren eller ihændehaveren af varerne, hvis disse er kendte,

og

om oprindelsen af og herkomsten for de varer, der er under mistanke for

krænkelse af en intellektuel ejendomsret.

Toldstedet giver den, der har anmodet om den pågældende

indgriben, og andre personer, der er berørt af en i artikel 1, stk. 1,

omhandlet situation, mulighed for at besigtige de varer, hvis frigivelse er

suspenderet, eller som er taget i bevaring.

Toldstedet kan i forbindelse med undersøgelsen af varerne

udtage prøver og kan i henhold til gældende regler i den pågældende

medlemsstat

og på udtrykkelig anmodning overlade dem til rettighedsindehaveren eller

fremsende dem til ham alene i analyseøjemed og med det ene formål at lette

den

videre behandling af sagen. Hvis omstændighederne tillader det, skal disse

prøver tilbageleveres, så snart den tekniske analyse er afsluttet, og før en

eventuel frigivelse af varen eller afslutning af bevaringen, jf. dog i givet

fald artikel 11, stk. 1, andet led. Enhver analyse af prøverne foregår

udelukkende

under rettighedsindehaverens ansvar.

Artikel 10

De gældende bestemmelser i den medlemsstat, på hvis område

varerne befinder sig i en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer,

finder anvendelse med henblik på at fastslå, om der har været tale om en

krænkelse af en intellektuel ejendomsret i henhold til nationale

bestemmelser.

De finder også anvendelse til umiddelbar underretning af den

afdeling eller det toldsted, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, om

indledningen af den i artikel 13 omhandlede procedure, medmindre denne

gennemføres af nævnte afdeling eller toldsted.

Artikel 11

1. Hvis toldmyndigheder har suspenderet frigivelsen af eller

taget varer, der er under mistanke for krænkelse af en intellektuel

ejendomsret, i bevaring, mens de befandt sig i en af de i artikel 1, stk. 1,

omhandlede situationer, kan medlemsstaterne i overensstemmelse med national

lovgivning fastsætte, at der med rettighedsindehaverens samtykke anvendes en

lempelig procedure, der giver toldmyndighederne mulighed for at afstå disse

varer til tilintetgørelse under toldkontrol, uden at det er nødvendigt at

fastslå, om der har været tale om en krænkelse af en intellektuel ejendomsret

i

henhold til de nationale retsbestemmelser. Med henblik herpå sørger

medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale lovgivning for, at

følgende betingelser er opfyldt:

-

at

rettighedsindehaveren inden for en frist på ti arbejdsdage eller tre

arbejdsdage, hvis der er tale om letfordærvelige varer, efter modtagelse af

meddelelsen omhandlet i artikel 9, skriftligt meddeler toldmyndighederne, at

de

varer, der er genstand for den omhandlede procedure, krænker en intellektuel

ejendomsret, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, og giver disse myndigheder

klarererens eller vareihændehaverens skriftlige samtykke i, at de afstås til

tilintetgørelse. Med toldmyndighedernes samtykke kan klarereren,

ihændehaveren

eller ejeren af varerne give denne oplysning direkte til toldmyndighederne.

Dette samtykke formodes at være givet, når klarereren, ihændehaveren eller

ejeren af varerne ikke specifikt har modsat sig tilintetgørelsen inden for

den

fastsatte frist. Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges med ti

arbejdsdage

-

at tilintetgørelsen,

med mindre andet er fastsat i national lovgivning, finder sted for

rettighedsindehaverens regning og på dennes ansvar, og at der forud herfor

systematisk vil blive udtaget prøver, som opbevares af toldmyndighederne på

betingelser, som gør det muligt for dem at fremlægge et fyldestgørende

bevismateriale under retssager i den medlemsstat, hvor det måtte vise sig

nødvendigt at anvende dette.

2. I alle andre tilfælde, eller hvis deklarereren,

ihændehaveren, eller ejeren modsætter sig eller rejser indsigelse mod

tilintetgørelsen, finder den i artikel 13 omhandlede procedure anvendelse.

Artikel 12

De oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, første

afsnit, og som er fremsendt til rettighedsindehaveren, må af denne

udelukkende

anvendes til de formål, der er fastsat i artikel 10 og 11 og i artikel 13,

stk.

1.

Enhver anden anvendelse, der ikke er tilladt i henhold til

national lovgivning i den medlemsstat, hvor situationen er opstået, kan på

grundlag af lovgivningen i den medlemsstat, hvor de pågældende varer befinder

sig, medføre, at rettighedsindehaveren drages retligt til ansvar, og føre til

en suspension af anmodningen om indgriben i den resterende gyldighedsperiode

inden fornyelsen deraf alene i den medlemsstat, hvor begivenhederne har

fundet

sted.

I tilfælde af yderligere brud på denne regel kan den

kompetente toldafdeling afslå at forny anmodningen. I forbindelse med den i

artikel 5, stk. 4, omhandlede anmodning om indgriben skal den desuden

underrette den anden medlemsstat, der er angivet på formularen.

Artikel 13

1. Hvis det i artikel 9, stk. 1, omhandlede toldsted ikke

inden ti arbejdsdage regnet fra modtagelsen af meddelelsen om suspensionen af

frigivelsen eller om bevaringen er blevet underrettet om, at der i henhold

til

artikel 10 er indledt en procedure, der tager sigte på at fastslå, om en

intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser,

eller

eventuelt har modtaget rettighedsindehaverens skriftlige samtykke i henhold

til

artikel 11, stk. 1, frigives varerne, eller bevaringen ophæves om nødvendigt,

hvis alle toldformaliteter er opfyldt.

Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges med op til ti

arbejdsdage.

2. Når det drejer sig om letfordærvelige varer, der

mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, fastsættes den i

stk. 1 omhandlede frist til tre arbejdsdage. Denne frist kan ikke forlænges.

Artikel 14

1. Når det drejer sig om varer, der mistænkes for at krænke

rettigheder til et design, patenter, supplerende beskyttelsescertifikater

eller

sortsbeskyttelse, kan klarereren, varernes ejer, importør, eksportør,

ihændehaver eller modtager ved at stille sikkerhed opnå, at varerne frigives,

eller at bevaringen ophæves, på betingelse af:

a)

at den afdeling

eller det toldsted, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i overensstemmelse

med artikel 13, stk. 1, og inden for den i artikel 13, stk. 1, omhandlede

frist

underrettes om indledningen af en procedure, der tager sigte på at fastslå,

om

en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser

b)

at den hertil

beføjede myndighed ved udløbet af den i artikel 13, stk. 1, nævnte frist ikke

har truffet retsbevarende foranstaltninger, og

c)

at alle

toldformaliteter er opfyldt.

2. Den i stk. 1 omhandlede sikkerhedsstillelse skal være

tilstrækkelig til at beskytte rettighedsindehaverens interesser.

Den er ikke til hinder for, at rettighedsindehaveren

indbringer sagen for andre instanser.

Hvis den procedure, der tager sigte på at fastslå, om en

intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser, er

indledt på anden måde end på foranledning af indehaveren af en rettighed til

et

design, et patent, et supplerende beskyttelsescertifikat eller en

sortsbeskyttelse, frigives sikkerheden, såfremt den person, der indledte

proceduren, ikke gør brug af sin ret til at indbringe sagen for retten inden

20

arbejdsdage regnet fra den dag, hvor han modtog underretning om suspensionen

af

frigivelsen eller bevaringen.

Når artikel 13, stk. 1, andet afsnit, finder anvendelse, kan

denne frist forlænges til højst 30 arbejdsdage.

Artikel 15

Betingelserne for oplagring af varerne under suspensionen af

frigivelsen eller bevaringen fastsættes af den enkelte medlemsstat, men må

ikke

indebære, at der påføres toldadministrationerne udgifter.

KAPITEL IV

BESTEMMELSER FOR VARER, OM HVILKE DET ER FASTSLÅET, AT

DE KRÆNKER EN INTELLEKTUEL EJENDOMSRET

Artikel 16

Følgende er forbudt for varer, for hvilke det ved

afslutningen af proceduren i artikel 9 er fastslået, at de krænker en

intellektuel ejendomsret:

-

tilladelse til

indførsel til Fællesskabets toldområde

-

overgang til fri

omsætning

-

fjernelse fra

Fællesskabets toldområde

-

udførsel

-

genudførsel

-

henførsel under en

suspensionsordning, eller

-

anbringelse i frizone

eller på frilager.

Artikel 17

1. Med forbehold af de øvrige retsmidler, der kan benyttes

af rettighedsindehaveren, træffer medlemsstaterne de foranstaltninger, der er

nødvendige for, at de kompetente myndigheder:

a)

uden at der kan ydes

nogen form for erstatning, medmindre der i henhold til national lovgivning

gælder andre regler, og uden at det offentlige påføres nogen udgifter, kan

tilintetgøre de varer, om hvilke det er fastslået, at de krænker en

intellektuel ejendomsret, eller udelukke dem fra erhvervsmæssig omsætning i

medfør af bestemmelserne herom i den nationale lovgivning, således at det

undgås, at rettighedsindehaveren lider skade

b)

for sådanne varer kan

træffe enhver anden foranstaltning, der faktisk bevirker, at de involverede

personer ikke får økonomisk fordel af transaktionen.

Undtagen i særlige tilfælde anses den blotte fjernelse af de

varemærker, som uretmæssigt er anbragt på de varemærkeforfalskede varer, ikke

for at bevirke, at de involverede personer ikke får økonomisk fordel af

transaktionen.

2. Varer, om hvilke det fastslås, at de krænker en

intellektuel ejendomsret, kan afstås til statskassen. I så fald finder stk.

1,

litra a), anvendelse.

KAPITEL V

SANKTIONER

Artikel 18

Hver medlemsstat fastsætter, hvilke sanktioner der skal

anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordning. Disse sanktioner

skal

være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have

afskrækkende virkning.

KAPITEL VI

TOLDMYNDIGHEDERNES OG RETTIGHEDSINDEHAVERENS ANSVAR

Artikel 19

1. Imødekommelse af en anmodning om indgriben giver i

tilfælde af, at varer, der krænker en intellektuel ejendomsret, ikke opdages

under et toldsteds kontrol som følge af frigivelse eller manglende

bevaringsforanstaltning, jf. artikel 9, stk. 1, kun rettighedsindehaveren ret

til erstatning på de betingelser, der er fastsat i lovgivningen i den

medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet, eller, hvis anmodningen er

indgivet

i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, på de betingelser, der er fastsat i

lovgivningen i den medlemsstat, hvor nævnte varer ikke er blevet opdaget

under

et toldsteds kontrol.

2. Et toldsteds eller en anden kompetent myndigheds udøvelse

af den kompetence, som er tillagt dem i forbindelse med bekæmpelse af varer,

der krænker en intellektuel ejendomsret, kan ikke påføre disse myndigheder

ansvar over for personer, der er berørt af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede

situationer, eller personer, der er berørt af de i artikel 4 nævnte

foranstaltninger, selv om de pågældende har lidt tab på grund af

myndighedernes

indgriben, medmindre det følger af lovgivningen i den medlemsstat, hvor

anmodningen er indgivet, eller, hvis anmodningen er indgivet i

overensstemmelse

med artikel 5, stk. 4, kun i det omfang, det følger af lovgivningen i den

medlemsstat, hvor tabet eller skaden er opstået.

3. Det civilretlige ansvar, som eventuelt påhviler en

rettighedsindehaver, afgøres i henhold til lovgivningen i den medlemsstat,

hvor

de pågældende varer befinder sig i en af de i artikel 1, stk. 1, nævnte

situationer.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 20

De foranstaltninger, der er nødvendige for denne forordnings

anvendelse, vedtages efter proceduren i artikel 21, stk. 2.

Artikel 21

1. Kommissionen bistås af Toldkodeksudvalget.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og

7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF

fastsættes til tre måneder.

Artikel 22

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle fornødne

oplysninger om gennemførelsen af denne forordning.

Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om disse

oplysninger.

Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 515/97 finder

tilsvarende anvendelse.

Nærmere bestemmelser om udvekslingen af oplysninger

fastlægges som led i gennemførelsesbestemmelserne i overensstemmelse med

proceduren i artikel 21, stk. 2.

Artikel 23

På grundlag af de i artikel 22 omhandlede oplysninger

aflægger Kommissionen årligt rapport til Rådet om anvendelsen af denne

forordning. Denne rapport kan om nødvendigt ledsages af et forslag om ændring

af forordningen.

Artikel 24

Forordning (EØF) nr. 3295/94 ophæves med virkning fra den 1.

juli 2004.

Henvisninger til den ophævede forordning anses som

henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 25

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter

offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions

Tidende

.

Den anvendes fra den 1. juli 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder

umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2003.

På Rådets vegne

G. ALEMANNO

Formand

1)

EFT L 341 af 30.12.1994, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003

(EUT L 122 af 16.5.2003, s.1).

2)

EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003

(EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).

3)

EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

4)

EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets

forordning (EF) nr. 2700/2000 (EFT L 311 af 12.12.2000, s. 17).

5)

EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003.

6)

EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1.

7)

EFT L 182 af 2.7.1992, s. 1.

8)

EFT L 198 af 8.8.1996, s. 30.

9)

EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003.

10)

EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.

11)

EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.

12)

EFT L 160 af 12.6.1989, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 3378/94 (EFT L 366 af 31.12.1994, s. 1).

Lignende dokumenter