Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven (Annullering af egne aktier)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 24. februar 2004 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af fusionsskatteloven, ligningsloven,
pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven
(Annullering af egne aktier)
§ 1
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september 2003,
som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 1215 af 27. december 2003, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 10, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.
:
»Ligningslovens § 16 A, stk. 12, finder
tilsvarende anvendelse.«
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.791 af 17. september 2002, som
ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 232 af 2. april 2003 og senest ved § 8 i lov nr.
1235 af 27.december 2003, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 16 A, stk. 11
Læs alt
, indsættes som
stk. 12
:
»Stk. 12.
Ved et
selskabs annullering af egne aktier fordeles anskaffelsessummen for hele
selskabets beholdning af egne aktier forholdsmæssigt mellem de annullerede
aktier og de aktier, som selskabet beholder. Den del af anskaffelsessummen,
der
henføres til de annullerede aktier, kan ikke anvendes ved opgørelse af
fortjeneste og tab, når selskabet efterfølgende afstår egne aktier. Anvender
selskabet lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3,
stk. 4, udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets
begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier
ved
indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets
løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne
aktier
erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og
de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses for at
ske
forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier
erhvervet i indkomståret.«
§ 3
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli
2002, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 903 af 17. november 2003,
foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 13, stk. 4
, indsættes som
stk. 5
:
»Stk. 5.
Ved et
selskabs annullering af egne aktier udgår de annullerede aktiers kursværdi
ved
indkomstårets begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de
pågældende aktier ved indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er
erhvervet i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele
selskabets
beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt
mellem
de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Annullering af
egne
aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets
begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.«
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 1215 af 27. december 2003, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 13, stk. 13,
indsættes som
3. pkt.
:
»Ligningslovens § 16 A, stk. 12, 3.-5. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.«
§ 5
Stk. 1.
Lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovforslaget har virkning for egne aktier, der annulleres den 24. februar
2004
eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at tydeliggøre de
skattemæssige konsekvenser som følge af, at et selskab annullerer egne
aktier.
Lovforslaget skal ses på baggrund af den usikkerhed om de skattemæssige
konsekvenser af annullering af aktier, som har været rejst i forbindelse med
en
række verserende sager, hvor pengeinstitutter har købt og derefter annulleret
egne aktier.
Et selskabs annullering af egne aktier betragtes som en
kapitalnedsættelse, der omfattes af udbyttebeskatningen efter ligningslovens
§ 16 A, men selskabet modtager ikke et skattepligtigt udbytte. Selskaber
kan ikke fradrage udlodninger til aktionærer. I de verserende sager er
spørgsmålet, om der som følge af annulleringen af egne aktier opstår et
fradragsberettiget tab for selskaberne efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven.
Argumentationen for at der opstår et fradragsberettiget tab
ved annullering af egne aktier kan være forskellig afhængig af, om
pengeinstitutterne anvender et realisationsprincip eller et lagerprincip ved
opgørelsen af fortjeneste og tab ved salg af aktier.
Hvis pengeinstituttet anvender realisationsprincippet, kan
anskaffelsessummen for de annullerede egne aktier være overført til egne
aktier, som ikke er annulleret. Derved vil anskaffelsessummen for de
resterende
egne aktier ofte udgøre et beløb, der overstiger værdien af aktierne
betydeligt. Derved vil pengeinstituttet – eventuelt i stedet for en
fortjeneste
- konstatere et rent skatteteknisk tab, der reelt hidrører fra de annullerede
aktier, når pengeinstituttet efterfølgende sælger egne aktier. Når
pengeinstituttet samtidig anser de egne aktier, som de har opkøbt med henblik
på annulleringen, for næringsaktier, fradrages det skattetekniske tab ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
For et pengeinstitut, der anvender lagerprincippet, vil det
skattetekniske tab ikke være opgjort ved senere salg af egne aktier, men ved
at
annullerede egne aktier ikke medregnes i kursværdien af pengeinstituttets
beholdning af egne aktier ved indkomstårets udløb. Når pengeinstituttet ikke
korrigerer for værdien af de annullerede egne aktier ved lageropgørelsen,
opstår det skattetekniske tab ved, at kursværdien af beholdningen af egne
aktier bliver mindre ved indkomstårets udløb end ved indkomstårets
begyndelse.
Nogle pengeinstitutter har fradraget tab svarende til
kursværdien af de annullerede aktier på tidspunktet, hvor kapitalnedsættelsen
er besluttet på generalforsamlingen.
Skattemyndighederne har med flere begrundelser nægtet
pengeinstitutterne fradrag for disse tab. Der er bl.a. henvist til, at de
egne
aktier, der er opkøbt med henblik på annullering, ikke kan anses for
næringsaktier, og at der ikke kan foretages fradrag for et sådant
skatteteknisk
tab.
Dette lovforslag ændrer ikke herpå. Det er således fortsat
skattemyndighedernes klare opfattelse, at disse skattetekniske tab ikke er
fradragsberettigede. Køb og efterfølgende annullering af egne aktier er
udlodning til aktionærerne. Udlodninger kan ikke fradrages i selskabets
skattepligtige indkomst – heller ikke via reglerne i
aktieavancebeskatningsloven.
Da der imidlertid er skabt usikkerhed om denne opfattelse og for at
understrege
regeringens vilje til at forhindre enhver usikkerhed om, hvorvidt sådanne
skattetekniske tab kan udnyttes, foreslås det, at reglerne tydeliggøres
gennem
en lovændring.
Spørgsmålet om fradrag for tab på annullerede egne aktier
har størst betydning for selskaber, der er næringsskattepligtige i relation
til
køb og salg af aktier. Det skyldes, at disse selskaber medregner fortjeneste
og
tab på aktier direkte ved indkomstopgørelsen. Selskaber, der ikke er
næringsskattepligtige, kan ikke fradrage et eventuelt tab ved salg af aktier
direkte ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For disse selskaber
kan
kun opstå et skattemæssigt tab ved afståelse af aktier, der har været ejet i
mindre end 3 år, og i så fald kan tabet kun anvendes til modregning i
fortjeneste ved afståelse af andre aktier, der har været ejet i mindre end 3
år.
Med lovforslaget indføjes bestemmelser om annullering af
egne aktier i fusionsskatteloven, ligningsloven,
pensionsafkastbeskatningsloven
og selskabsskatteloven, der skal tydeliggøre, at de skattetekniske tab, der
opstår ved annullering af egne aktier, ikke kan fradrages ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst. Bestemmelserne omfatter alle selskaber, dvs. også
selskaber der ikke er næringsskattepligtige.
Selskaber anvender – når de ikke beskattes efter
lagerprincippet - gennemsnitsmetoden ved opgørelse af fortjeneste og tab ved
afståelse af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 6. Det foreslås,
at det tydeliggøres, at der henføres en forholdsmæssig del af
anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen til de egne aktier, der
annulleres, således at anskaffelsessummen for de annullerede aktier ikke
indgår
ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved en efterfølgende afståelse af egne
aktier.
Hvis et selskab opgør fortjeneste og tab på aktier efter
lagerprincippet, foreslås det tydeliggjort, at anskaffelsessummen for de
annullerede egne aktier udskilles ved opgørelsen af fortjeneste og tab for
det
indkomstår, hvori aktierne annulleres. Udskillelsen sker efter forholdet
mellem
de egne aktier, der annulleres og de egne aktier, der beholdes.
Lagerprincippet
kan anvendes af selskaber, der er næringsskattepligtige efter
aktieavancebeskatningsloven. Lagerprincippet anvendes endvidere i
pensionsafkastbeskatningsloven og i de særlige fradragsbegrænsningsregler for
forsikringsselskaber i selskabsskatteloven.
Spørgsmålet om fradragsret ved annullering af egne aktier
blev overvejet af den arbejdsgruppe til gennemgang af
aktieavancebeskatningsloven, som afgav betænkning i september 2000
(Betænkning
nr. 1392/2000). Men arbejdsgruppen foretog ikke nogen dybtgående analyse af
problemstillingen. Det blev således ikke diskuteret, hvorvidt egne aktier,
der
annulleres, overhovedet kan være næringsaktier. Der blev heller ikke taget
stilling til, hvorvidt der kan nægtes fradrag for tab allerede fordi, der
alene
er tale om et »skatteteknisk tab«. Der er ingen holdepunkter i
arbejdsgruppens
redegørelse for en antagelse om, at en sådan ændring var nødvendig for at
imødegå dispositioner af den omhandlede art, som måtte være foretaget eller
som
senere blev foretaget.
Selv om arbejdsgruppens forslag kun vedrørte
næringsskattepligtige, vurderes den tekniske metode, som er indeholdt i
arbejdsgruppens betænkning, at kunne anvendes generelt til at udskille
annullerede egne aktier fra andre egne aktier. Udskillelsen af annullerede
egne
aktier sker derfor efter samme princip i henhold til lovforslaget. Princippet
har ikke været anvendt i de sager, der verserer i øjeblikket vedrørende visse
pengeinstitutter, da de selvangivne fradrag er tilbageført, uden at der er
foretaget alternative beregninger.
Provenumæssige konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Den foreslåede tydeliggørelse af, at et skatteteknisk tab
som følge af annullering af egne aktier ikke kan fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, har ikke provenumæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
stat, amter og kommuner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Den foreslåede præcisering har ikke erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at indebære administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Det er skønnet hensigtsmæssigt, at lovforslaget fremsættes
hurtigst muligt, hvorfor forslaget ikke har været sendt i høring inden
fremsættelsen. Lovforslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Fusionsskattelovens § 10 omhandler behandlingen af de
fusionerende selskabers egne aktier, når der gennemføres en skattefri fusion.
I henhold til § 10, stk. 1, skal fortjeneste og
tab på aktier i det indskydende selskab, der annulleres af det modtagende
selskab ved fusionen, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. I dette tilfælde vil der ikke restere aktier i det indskydende
selskab efter fusionen, hvorfor der ikke er behov for en bestemmelse, der
tydeliggør behandlingen af anskaffelsessummen for de annullerede aktier.
Hvis det modtagende selskab ved overtagelse af aktiver og
passiver fra det indskydende selskab erhverver egne aktier, lades fortjeneste
og tab ved annullering af disse aktier ude af betragtning ved opgørelsen af
selskabets skattepligtige indkomst, jf. fusionsskattelovens § 10,
stk. 2.
I disse situationer kan det forekomme, at det modtagende
selskab fortsat vil have egne aktier, efter at de egne aktier, som selskabet
har erhvervet fra det indskydende selskab ved fusionen, er annulleret. Det
foreslås på den baggrund at tydeliggøre, at anskaffelsessummen vedrørende de
annullerede aktier ikke kan anvendes i forbindelse med opgørelsen af
fortjeneste og tab ved afståelse af de egne aktier, som det modtagende
selskab
har i behold efter annulleringen.
For et modtagende selskab, der beskattes efter
lagerprincippet, må det formodes, at de erhvervede egne aktier ikke kommer
til
at indgå i selskabets handelsbeholdning, fordi de annulleres ved
gennemførelsen
af fusionen. Men hvis det er tilfældet, foreslås det tydeliggjort, at
anskaffelsessummen for aktierne, hvis de annulleres, på lige fod med andre
egne
aktier skal udskilles ved opgørelsen efter lagerprincippet.
Teknisk foreslås tydeliggørelsen at ske ved en henvisning
til den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 12,
jf.
lovforslagets § 2.
Til § 2
Ved et selskabs annullering af egne aktier er der tale om
en kapitalnedsættelse der omfattes af udbyttebeskatningen efter
ligningslovens
§ 16 A. Der opstår imidlertid ikke et skattepligtigt udbytte.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger er der i
forbindelse med en række verserende sager skabt usikkerhed om de
skattemæssige
konsekvenser af annullering af egne aktier. Det foreslås derfor, at det
tydeliggøres, at anskaffelsessummen vedrørende de egne aktier, der
annulleres,
ikke kan indgå ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved et efterfølgende salg
af de egne aktier, der er i behold efter annullering. Hvis dette var
tilfældet,
ville der kunne opstå et skatteteknisk tab.
At der er tale om et skatteteknisk tab ses klart, hvis man
forestiller sig, at selskabet har foretaget en kapitalforhøjelse for at
finansiere erhvervelsen af egne aktier. Eksempelvis kan selskabet have
forhøjet
aktiekapitalen med 10 mio. kr., som er anvendt til opkøb af egne aktier, som
efterfølgende annulleres ved en kapitalnedsættelse med 10 mio. kr. Det
eneste,
der er sket, er, at anskaffelsessummen for de resterende egne aktier er
opskrevet med 10 mio. kr. Denne skattetekniske forhøjelse af
anskaffelsessummen
anerkendes ikke.
Det foreslås, at der henføres en forholdsmæssig del af
anskaffelsessummen for hele beholdningen af egne aktier til de egne aktier,
der
annulleres. Anskaffelsessummen for de annullerede aktier skal herefter ikke
indgå ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved en efterfølgende afståelse af
egne aktier.
Denne del af den foreslåede bestemmelse har betydning for
alle selskaber, der anvender realisationsprincippet ved opgørelsen af
fortjeneste og tab ved afståelse af aktier. Bestemmelsens virkning kan
illustreres ved følgende simple eksempel.
Et selskab har erhvervet to egne aktier til henholdsvis 200
og 400. Efterfølgende annullerer selskabet den ene aktie. Efter annulleringen
afstås den resterende aktie til 400. Ved annulleringen skal en forholdsmæssig
del af den samlede anskaffelsessum på 600 henføres til den annullerede aktie,
dvs. 300. Det betyder, at der ved avanceopgørelsen ved salget af den
resterende
aktie skal anvendes en anskaffelsessum på 300, hvilket igen indebærer, at der
ved salget konstateres en fortjeneste på 100. Hvis også anskaffelsessummen
for
den annullerede aktie kunne indgå, ville der være opstået et skatteteknisk
tab
på 200 ved salget.
Selskaber, der driver næring med køb og salg af aktier, kan
i stedet for realisationsprincippet anvende et lagerprincip ved opgørelsen af
fortjeneste og tab. I så fald opgøres fortjeneste eller tab som forskellen
mellem aktiernes værdi ved indkomstårets afslutning og aktiernes værdi ved
indkomstårets
begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes
anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse. For
aktier, der er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i
stedet
for værdien ved indkomstårets slutning.
Det foreslås tydeliggjort, at de annullerede egne aktier
ikke skal indgå ved selskabets opgørelse af fortjeneste og tab efter
lagerprincippet. De annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets
begyndelse
skal således ikke medregnes ved opgørelsen af kursværdien af selskabets
beholdning af egne aktier ved indkomstårets begyndelse. For annullerede
aktier,
som er erhvervet i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele
selskabets beholdning af egne næringsaktier erhvervet i indkomstårets løb
forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de af de i indkomstårets løb
erhvervede aktier, som selskabet beholder. Har selskabet både ejet egne
aktier
ved indkomstårets begyndelse og erhvervet egne aktier i løbet af indkomståret
inden annulleringen, sker korrektionen forholdsmæssigt mellem disse aktier.
Bestemmelsens indhold kan illustreres ved følgende
eksempel.
Et selskab, der beskattes efter et lagerprincip af
fortjeneste og tab på egne aktier, har foretaget følgende dispositioner
vedrørende
egne aktier:
01.01.2004
Køb af egen aktie for 200
01.07.2004
Køb af egen aktie for 400
31.12.2004
Kursværdi af beholdning 1000
01.01.2005
Køb af egen aktie for 500
01.07.2005
Køb af egen aktie for 600
01.08.2005
2 af aktierne annulleres
01.09.2005
Salg af de resterende 2 aktier for i alt 1400
Indkomstopgørelsen for 2004:
Kursstigningen på henholdsvis 300 og 100 på aktierne
erhvervet i 2004 medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige
indkomst.
Indkomstopgørelsen for 2005:
Annulleringen anses for at ske forholdsmæssigt mellem
aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier erhvervet i løbet af
indkomståret. Det vil sige, at halvdelen af kursværdien ved indkomstårets
begyndelse udgår og herefter udgør 500. Derudover annulleres halvdelen af
aktierne, der er købt i 2005. Derved udgår en forholdsmæssig del af
anskaffelsessummen for egne aktier erhvervet i løbet af 2005 inden
annulleringen, dvs. 550. Ved udløbet af indkomståret anvendes herefter en
kursværdi primo/anskaffelsessum på 500 + 550, og en kursværdi
ultimo/afståelsessum på 1400. Herved opstår en skattepligtig fortjeneste på
350 (1400 – (500 + 550)).
Hvis ikke kursværdien primo/anskaffelsessummen var
blevet reguleret, ville der være opstået et tab på 700 (1400 – 2100).
Til § 3
Det foreslås, at det tydeliggøres, at annullering af egne
aktier heller ikke i relation til pensionsafkastbeskatningsloven kan give
anledning til et skatteteknisk tab.
Ved opgørelsen af fortjeneste og tab på aktier anvendes
lagerprincippet, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3.
Det vil sige, at værdien af de annullerede egne aktier enten indgår med
værdien
ved indkomstårets begyndelse eller med anskaffelsessummen, hvis de egne
aktier
er anskaffet samme år, som de annulleres.
Det foreslås, at anskaffelsessummen for de annullerede
aktier udskilles på samme måde, som det er tilfældet i den foreslåede
bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 12, jf. lovforslagets
§ 2.
Til § 4
Forsikringsselskaberne er omfattet af de almindelige regler
i aktieavancebeskatningsloven. Det indebærer, at selskaberne opgør
skattemæssig
fortjeneste eller tab efter realisationsprincippet. Det betyder endvidere, at
den indkomst, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser,
kun beskattes delvist. Eksempelvis er avancer på aktier med mere end 3 års
ejertid skattefri.
For at undgå, at der som følge heraf opstår systematiske
skattetekniske underskud i forsikringsselskaberne, som kan nedbringe
selskabsskatten i andre selskaber via sambeskatning, indeholder
selskabsskattelovens
§ 13, stk. 8-14, regler, der begrænser forsikringsselskabernes
fradragsret for hensættelser.
For livsforsikringsselskaber udgør fradragsbegrænsningen et
beløb svarende til den skattefri del af selskabets og eventuelle
datterselskabers udbytter og aktie- og ejendomsavancer. Beregningen af
ejendoms- og aktieavancer i relation til fradragsbegrænsningen sker efter
lagerprincippet. Udgangspunktet for reglerne er dermed, at alle aktie- og
ejendomsavancer – realiserede og urealiserede - indgår løbende i
fradragsbegrænsningen.
Anvendelsen af lagerprincippet betyder, at der skal
korrigeres, hvis forsikringsselskaberne annullerer egne aktier på samme måde,
som det er tilfældet med de selskaber, der er næringsskattepligtige med
aktier
og anvender lagerprincippet. Hvis ikke der blev korrigeret herfor, ville et
forsikringsselskab få nedsat fradragsbegrænsningsbeløbet ved annulleringen af
aktierne.
Det foreslås derfor tydeliggjort, at den del af
anskaffelsessummen/kursværdien, der kan henføres til de annullerede aktier,
skal udgå ved anvendelsen af lagerprincippet i relation til
fradragsbegrænsningsreglerne for forsikringsselskaber.
Til § 5
Det foreslås, at tydeliggørelsen af de skattemæssige
konsekvenser ved annulleringen af egne aktier tillægges virkning for aktier,
der annulleres på fremsættelsesdatoen eller senere. Denne ikrafttrædelse er
begrundet i, at det er vigtigt, at den usikkerhed, der er rejst, om den
skattemæssige behandling af annullering af egne aktier, fjernes hurtigst
muligt.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver
m.v. (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september
2003, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1215 af 27. december 2003,
foretages følgende ændring:
§ 10.
- - -
1.
I
§ 10, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.
:
Stk. 2.
Såfremt
det modtagende selskab ved overtagelse af aktiver og passiver fra det eller
de indskydende selskaber erhverver egne aktier, lades fortjeneste eller tab
ved annullering af disse aktier ude af betragtning ved ansættelsen af
selskabets skattepligtige indkomst.
»Ligningslovens § 16 A, stk. 12, finder
tilsvarende anvendelse.«
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.791 af 17. september 2002, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 232 af 2. april 2003 og senest ved § 8 i
lov nr. 1235 af 27.december 2003, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 16 A, stk. 11
, indsættes som
stk. 12
:
§ 16 A
,
stk. 1-11. - - -
»Stk. 12.
Ved et
selskabs annullering af egne aktier fordeles anskaffelsessummen for hele
selskabets beholdning af egne aktier forholdsmæssigt mellem de annullerede
aktier og de aktier, som selskabet beholder. Den del af anskaffelsessummen,
der henføres til de annullerede aktier, kan ikke anvendes ved opgørelse af
fortjeneste og tab, når selskabet efterfølgende afstår egne aktier. Anvender
selskabet lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3,
stk. 4, udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets
begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier
ved indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i
indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning
af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de
annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne
aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets
begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.«
§ 3
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli
2002, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 903 af 17. november 2003,
foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 13, stk. 4
, indsættes som
stk. 5
:
§ 13
, stk. 1-4. - - -
»Stk. 5.
Ved et
selskabs annullering af egne aktier udgår de annullerede aktiers kursværdi
ved indkomstårets begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de
pågældende aktier ved indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er
erhvervet i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele
selskabets beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb
forholdsmæssigt
mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder.
Annullering af egne aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier
ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.«
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 1215 af 27. december 2003, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 13, stk. 13,
indsættes som
3. pkt.
:
§ 13
,
stk. 1-12. - - -
»Ligningslovens § 16 A, stk. 12, 3.-5. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse«.
Stk. 13.
Aktie-
og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede, til
hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven, og de i stk. 8 nævnte avancer opgøres
som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved
indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af
indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved
opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Annullering af egne aktier) Retsinformation · 6. maj 2004
- Skriftlig fremsættelse (24. februar 2004) - L 173 Retsinformation · 25. februar 2004
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Mengozzi fremsat den 20. december 2017. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 20. december 2017
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven (Annullering af egne aktier) Retsinformation · 13. maj 2004
- DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 5. juli 2007 EU-domme · 5. juli 2007