Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven (Annullering af egne aktier)

2003/1 LSF 173Lovforslag som fremsatSkatteministeriet25. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 24. februar 2004 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af fusionsskatteloven, ligningsloven,

pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven

(Annullering af egne aktier)

§ 1

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september 2003,

som

ændret senest ved § 2 i lov nr. 1215 af 27. december 2003, foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 10, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.

:

»Ligningslovens § 16 A, stk. 12, finder

tilsvarende anvendelse.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.791 af 17. september 2002, som

ændret

bl.a. ved § 2 i lov nr. 232 af 2. april 2003 og senest ved § 8 i lov nr.

1235 af 27.december 2003, foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 16 A, stk. 11

Læs alt

, indsættes som

stk. 12

:

»Stk. 12.

Ved et

selskabs annullering af egne aktier fordeles anskaffelsessummen for hele

selskabets beholdning af egne aktier forholdsmæssigt mellem de annullerede

aktier og de aktier, som selskabet beholder. Den del af anskaffelsessummen,

der

henføres til de annullerede aktier, kan ikke anvendes ved opgørelse af

fortjeneste og tab, når selskabet efterfølgende afstår egne aktier. Anvender

selskabet lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3,

stk. 4, udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets

begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier

ved

indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets

løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne

aktier

erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og

de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses for at

ske

forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier

erhvervet i indkomståret.«

§ 3

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli

2002, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 903 af 17. november 2003,

foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 13, stk. 4

, indsættes som

stk. 5

:

»Stk. 5.

Ved et

selskabs annullering af egne aktier udgår de annullerede aktiers kursværdi

ved

indkomstårets begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de

pågældende aktier ved indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er

erhvervet i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele

selskabets

beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt

mellem

de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Annullering af

egne

aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets

begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.«

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, som

senest ændret ved § 1 i lov nr. 1215 af 27. december 2003, foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 13, stk. 13,

indsættes som

3. pkt.

:

»Ligningslovens § 16 A, stk. 12, 3.-5. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.«

§ 5

Stk. 1.

Lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovforslaget har virkning for egne aktier, der annulleres den 24. februar

2004

eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at tydeliggøre de

skattemæssige konsekvenser som følge af, at et selskab annullerer egne

aktier.

Lovforslaget skal ses på baggrund af den usikkerhed om de skattemæssige

konsekvenser af annullering af aktier, som har været rejst i forbindelse med

en

række verserende sager, hvor pengeinstitutter har købt og derefter annulleret

egne aktier.

Et selskabs annullering af egne aktier betragtes som en

kapitalnedsættelse, der omfattes af udbyttebeskatningen efter ligningslovens

§ 16 A, men selskabet modtager ikke et skattepligtigt udbytte. Selskaber

kan ikke fradrage udlodninger til aktionærer. I de verserende sager er

spørgsmålet, om der som følge af annulleringen af egne aktier opstår et

fradragsberettiget tab for selskaberne efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven.

Argumentationen for at der opstår et fradragsberettiget tab

ved annullering af egne aktier kan være forskellig afhængig af, om

pengeinstitutterne anvender et realisationsprincip eller et lagerprincip ved

opgørelsen af fortjeneste og tab ved salg af aktier.

Hvis pengeinstituttet anvender realisationsprincippet, kan

anskaffelsessummen for de annullerede egne aktier være overført til egne

aktier, som ikke er annulleret. Derved vil anskaffelsessummen for de

resterende

egne aktier ofte udgøre et beløb, der overstiger værdien af aktierne

betydeligt. Derved vil pengeinstituttet – eventuelt i stedet for en

fortjeneste

- konstatere et rent skatteteknisk tab, der reelt hidrører fra de annullerede

aktier, når pengeinstituttet efterfølgende sælger egne aktier. Når

pengeinstituttet samtidig anser de egne aktier, som de har opkøbt med henblik

på annulleringen, for næringsaktier, fradrages det skattetekniske tab ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For et pengeinstitut, der anvender lagerprincippet, vil det

skattetekniske tab ikke være opgjort ved senere salg af egne aktier, men ved

at

annullerede egne aktier ikke medregnes i kursværdien af pengeinstituttets

beholdning af egne aktier ved indkomstårets udløb. Når pengeinstituttet ikke

korrigerer for værdien af de annullerede egne aktier ved lageropgørelsen,

opstår det skattetekniske tab ved, at kursværdien af beholdningen af egne

aktier bliver mindre ved indkomstårets udløb end ved indkomstårets

begyndelse.

Nogle pengeinstitutter har fradraget tab svarende til

kursværdien af de annullerede aktier på tidspunktet, hvor kapitalnedsættelsen

er besluttet på generalforsamlingen.

Skattemyndighederne har med flere begrundelser nægtet

pengeinstitutterne fradrag for disse tab. Der er bl.a. henvist til, at de

egne

aktier, der er opkøbt med henblik på annullering, ikke kan anses for

næringsaktier, og at der ikke kan foretages fradrag for et sådant

skatteteknisk

tab.

Dette lovforslag ændrer ikke herpå. Det er således fortsat

skattemyndighedernes klare opfattelse, at disse skattetekniske tab ikke er

fradragsberettigede. Køb og efterfølgende annullering af egne aktier er

udlodning til aktionærerne. Udlodninger kan ikke fradrages i selskabets

skattepligtige indkomst – heller ikke via reglerne i

aktieavancebeskatningsloven.

Da der imidlertid er skabt usikkerhed om denne opfattelse og for at

understrege

regeringens vilje til at forhindre enhver usikkerhed om, hvorvidt sådanne

skattetekniske tab kan udnyttes, foreslås det, at reglerne tydeliggøres

gennem

en lovændring.

Spørgsmålet om fradrag for tab på annullerede egne aktier

har størst betydning for selskaber, der er næringsskattepligtige i relation

til

køb og salg af aktier. Det skyldes, at disse selskaber medregner fortjeneste

og

tab på aktier direkte ved indkomstopgørelsen. Selskaber, der ikke er

næringsskattepligtige, kan ikke fradrage et eventuelt tab ved salg af aktier

direkte ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For disse selskaber

kan

kun opstå et skattemæssigt tab ved afståelse af aktier, der har været ejet i

mindre end 3 år, og i så fald kan tabet kun anvendes til modregning i

fortjeneste ved afståelse af andre aktier, der har været ejet i mindre end 3

år.

Med lovforslaget indføjes bestemmelser om annullering af

egne aktier i fusionsskatteloven, ligningsloven,

pensionsafkastbeskatningsloven

og selskabsskatteloven, der skal tydeliggøre, at de skattetekniske tab, der

opstår ved annullering af egne aktier, ikke kan fradrages ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst. Bestemmelserne omfatter alle selskaber, dvs. også

selskaber der ikke er næringsskattepligtige.

Selskaber anvender – når de ikke beskattes efter

lagerprincippet - gennemsnitsmetoden ved opgørelse af fortjeneste og tab ved

afståelse af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 6. Det foreslås,

at det tydeliggøres, at der henføres en forholdsmæssig del af

anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen til de egne aktier, der

annulleres, således at anskaffelsessummen for de annullerede aktier ikke

indgår

ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved en efterfølgende afståelse af egne

aktier.

Hvis et selskab opgør fortjeneste og tab på aktier efter

lagerprincippet, foreslås det tydeliggjort, at anskaffelsessummen for de

annullerede egne aktier udskilles ved opgørelsen af fortjeneste og tab for

det

indkomstår, hvori aktierne annulleres. Udskillelsen sker efter forholdet

mellem

de egne aktier, der annulleres og de egne aktier, der beholdes.

Lagerprincippet

kan anvendes af selskaber, der er næringsskattepligtige efter

aktieavancebeskatningsloven. Lagerprincippet anvendes endvidere i

pensionsafkastbeskatningsloven og i de særlige fradragsbegrænsningsregler for

forsikringsselskaber i selskabsskatteloven.

Spørgsmålet om fradragsret ved annullering af egne aktier

blev overvejet af den arbejdsgruppe til gennemgang af

aktieavancebeskatningsloven, som afgav betænkning i september 2000

(Betænkning

nr. 1392/2000). Men arbejdsgruppen foretog ikke nogen dybtgående analyse af

problemstillingen. Det blev således ikke diskuteret, hvorvidt egne aktier,

der

annulleres, overhovedet kan være næringsaktier. Der blev heller ikke taget

stilling til, hvorvidt der kan nægtes fradrag for tab allerede fordi, der

alene

er tale om et »skatteteknisk tab«. Der er ingen holdepunkter i

arbejdsgruppens

redegørelse for en antagelse om, at en sådan ændring var nødvendig for at

imødegå dispositioner af den omhandlede art, som måtte være foretaget eller

som

senere blev foretaget.

Selv om arbejdsgruppens forslag kun vedrørte

næringsskattepligtige, vurderes den tekniske metode, som er indeholdt i

arbejdsgruppens betænkning, at kunne anvendes generelt til at udskille

annullerede egne aktier fra andre egne aktier. Udskillelsen af annullerede

egne

aktier sker derfor efter samme princip i henhold til lovforslaget. Princippet

har ikke været anvendt i de sager, der verserer i øjeblikket vedrørende visse

pengeinstitutter, da de selvangivne fradrag er tilbageført, uden at der er

foretaget alternative beregninger.

Provenumæssige konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Den foreslåede tydeliggørelse af, at et skatteteknisk tab

som følge af annullering af egne aktier ikke kan fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, har ikke provenumæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

stat, amter og kommuner.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede præcisering har ikke erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at indebære administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Det er skønnet hensigtsmæssigt, at lovforslaget fremsættes

hurtigst muligt, hvorfor forslaget ikke har været sendt i høring inden

fremsættelsen. Lovforslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Fusionsskattelovens § 10 omhandler behandlingen af de

fusionerende selskabers egne aktier, når der gennemføres en skattefri fusion.

I henhold til § 10, stk. 1, skal fortjeneste og

tab på aktier i det indskydende selskab, der annulleres af det modtagende

selskab ved fusionen, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. I dette tilfælde vil der ikke restere aktier i det indskydende

selskab efter fusionen, hvorfor der ikke er behov for en bestemmelse, der

tydeliggør behandlingen af anskaffelsessummen for de annullerede aktier.

Hvis det modtagende selskab ved overtagelse af aktiver og

passiver fra det indskydende selskab erhverver egne aktier, lades fortjeneste

og tab ved annullering af disse aktier ude af betragtning ved opgørelsen af

selskabets skattepligtige indkomst, jf. fusionsskattelovens § 10,

stk. 2.

I disse situationer kan det forekomme, at det modtagende

selskab fortsat vil have egne aktier, efter at de egne aktier, som selskabet

har erhvervet fra det indskydende selskab ved fusionen, er annulleret. Det

foreslås på den baggrund at tydeliggøre, at anskaffelsessummen vedrørende de

annullerede aktier ikke kan anvendes i forbindelse med opgørelsen af

fortjeneste og tab ved afståelse af de egne aktier, som det modtagende

selskab

har i behold efter annulleringen.

For et modtagende selskab, der beskattes efter

lagerprincippet, må det formodes, at de erhvervede egne aktier ikke kommer

til

at indgå i selskabets handelsbeholdning, fordi de annulleres ved

gennemførelsen

af fusionen. Men hvis det er tilfældet, foreslås det tydeliggjort, at

anskaffelsessummen for aktierne, hvis de annulleres, på lige fod med andre

egne

aktier skal udskilles ved opgørelsen efter lagerprincippet.

Teknisk foreslås tydeliggørelsen at ske ved en henvisning

til den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 12,

jf.

lovforslagets § 2.

Til § 2

Ved et selskabs annullering af egne aktier er der tale om

en kapitalnedsættelse der omfattes af udbyttebeskatningen efter

ligningslovens

§ 16 A. Der opstår imidlertid ikke et skattepligtigt udbytte.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger er der i

forbindelse med en række verserende sager skabt usikkerhed om de

skattemæssige

konsekvenser af annullering af egne aktier. Det foreslås derfor, at det

tydeliggøres, at anskaffelsessummen vedrørende de egne aktier, der

annulleres,

ikke kan indgå ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved et efterfølgende salg

af de egne aktier, der er i behold efter annullering. Hvis dette var

tilfældet,

ville der kunne opstå et skatteteknisk tab.

At der er tale om et skatteteknisk tab ses klart, hvis man

forestiller sig, at selskabet har foretaget en kapitalforhøjelse for at

finansiere erhvervelsen af egne aktier. Eksempelvis kan selskabet have

forhøjet

aktiekapitalen med 10 mio. kr., som er anvendt til opkøb af egne aktier, som

efterfølgende annulleres ved en kapitalnedsættelse med 10 mio. kr. Det

eneste,

der er sket, er, at anskaffelsessummen for de resterende egne aktier er

opskrevet med 10 mio. kr. Denne skattetekniske forhøjelse af

anskaffelsessummen

anerkendes ikke.

Det foreslås, at der henføres en forholdsmæssig del af

anskaffelsessummen for hele beholdningen af egne aktier til de egne aktier,

der

annulleres. Anskaffelsessummen for de annullerede aktier skal herefter ikke

indgå ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved en efterfølgende afståelse af

egne aktier.

Denne del af den foreslåede bestemmelse har betydning for

alle selskaber, der anvender realisationsprincippet ved opgørelsen af

fortjeneste og tab ved afståelse af aktier. Bestemmelsens virkning kan

illustreres ved følgende simple eksempel.

Et selskab har erhvervet to egne aktier til henholdsvis 200

og 400. Efterfølgende annullerer selskabet den ene aktie. Efter annulleringen

afstås den resterende aktie til 400. Ved annulleringen skal en forholdsmæssig

del af den samlede anskaffelsessum på 600 henføres til den annullerede aktie,

dvs. 300. Det betyder, at der ved avanceopgørelsen ved salget af den

resterende

aktie skal anvendes en anskaffelsessum på 300, hvilket igen indebærer, at der

ved salget konstateres en fortjeneste på 100. Hvis også anskaffelsessummen

for

den annullerede aktie kunne indgå, ville der være opstået et skatteteknisk

tab

på 200 ved salget.

Selskaber, der driver næring med køb og salg af aktier, kan

i stedet for realisationsprincippet anvende et lagerprincip ved opgørelsen af

fortjeneste og tab. I så fald opgøres fortjeneste eller tab som forskellen

mellem aktiernes værdi ved indkomstårets afslutning og aktiernes værdi ved

indkomstårets

begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes

anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse. For

aktier, der er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i

stedet

for værdien ved indkomstårets slutning.

Det foreslås tydeliggjort, at de annullerede egne aktier

ikke skal indgå ved selskabets opgørelse af fortjeneste og tab efter

lagerprincippet. De annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets

begyndelse

skal således ikke medregnes ved opgørelsen af kursværdien af selskabets

beholdning af egne aktier ved indkomstårets begyndelse. For annullerede

aktier,

som er erhvervet i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele

selskabets beholdning af egne næringsaktier erhvervet i indkomstårets løb

forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de af de i indkomstårets løb

erhvervede aktier, som selskabet beholder. Har selskabet både ejet egne

aktier

ved indkomstårets begyndelse og erhvervet egne aktier i løbet af indkomståret

inden annulleringen, sker korrektionen forholdsmæssigt mellem disse aktier.

Bestemmelsens indhold kan illustreres ved følgende

eksempel.

Et selskab, der beskattes efter et lagerprincip af

fortjeneste og tab på egne aktier, har foretaget følgende dispositioner

vedrørende

egne aktier:

01.01.2004

Køb af egen aktie for 200

01.07.2004

Køb af egen aktie for 400

31.12.2004

Kursværdi af beholdning 1000

01.01.2005

Køb af egen aktie for 500

01.07.2005

Køb af egen aktie for 600

01.08.2005

2 af aktierne annulleres

01.09.2005

Salg af de resterende 2 aktier for i alt 1400

Indkomstopgørelsen for 2004:

Kursstigningen på henholdsvis 300 og 100 på aktierne

erhvervet i 2004 medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige

indkomst.

Indkomstopgørelsen for 2005:

Annulleringen anses for at ske forholdsmæssigt mellem

aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier erhvervet i løbet af

indkomståret. Det vil sige, at halvdelen af kursværdien ved indkomstårets

begyndelse udgår og herefter udgør 500. Derudover annulleres halvdelen af

aktierne, der er købt i 2005. Derved udgår en forholdsmæssig del af

anskaffelsessummen for egne aktier erhvervet i løbet af 2005 inden

annulleringen, dvs. 550. Ved udløbet af indkomståret anvendes herefter en

kursværdi primo/anskaffelsessum på 500 + 550, og en kursværdi

ultimo/afståelsessum på 1400. Herved opstår en skattepligtig fortjeneste på

350 (1400 – (500 + 550)).

Hvis ikke kursværdien primo/anskaffelsessummen var

blevet reguleret, ville der være opstået et tab på 700 (1400 – 2100).

Til § 3

Det foreslås, at det tydeliggøres, at annullering af egne

aktier heller ikke i relation til pensionsafkastbeskatningsloven kan give

anledning til et skatteteknisk tab.

Ved opgørelsen af fortjeneste og tab på aktier anvendes

lagerprincippet, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3.

Det vil sige, at værdien af de annullerede egne aktier enten indgår med

værdien

ved indkomstårets begyndelse eller med anskaffelsessummen, hvis de egne

aktier

er anskaffet samme år, som de annulleres.

Det foreslås, at anskaffelsessummen for de annullerede

aktier udskilles på samme måde, som det er tilfældet i den foreslåede

bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 12, jf. lovforslagets

§ 2.

Til § 4

Forsikringsselskaberne er omfattet af de almindelige regler

i aktieavancebeskatningsloven. Det indebærer, at selskaberne opgør

skattemæssig

fortjeneste eller tab efter realisationsprincippet. Det betyder endvidere, at

den indkomst, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser,

kun beskattes delvist. Eksempelvis er avancer på aktier med mere end 3 års

ejertid skattefri.

For at undgå, at der som følge heraf opstår systematiske

skattetekniske underskud i forsikringsselskaberne, som kan nedbringe

selskabsskatten i andre selskaber via sambeskatning, indeholder

selskabsskattelovens

§ 13, stk. 8-14, regler, der begrænser forsikringsselskabernes

fradragsret for hensættelser.

For livsforsikringsselskaber udgør fradragsbegrænsningen et

beløb svarende til den skattefri del af selskabets og eventuelle

datterselskabers udbytter og aktie- og ejendomsavancer. Beregningen af

ejendoms- og aktieavancer i relation til fradragsbegrænsningen sker efter

lagerprincippet. Udgangspunktet for reglerne er dermed, at alle aktie- og

ejendomsavancer – realiserede og urealiserede - indgår løbende i

fradragsbegrænsningen.

Anvendelsen af lagerprincippet betyder, at der skal

korrigeres, hvis forsikringsselskaberne annullerer egne aktier på samme måde,

som det er tilfældet med de selskaber, der er næringsskattepligtige med

aktier

og anvender lagerprincippet. Hvis ikke der blev korrigeret herfor, ville et

forsikringsselskab få nedsat fradragsbegrænsningsbeløbet ved annulleringen af

aktierne.

Det foreslås derfor tydeliggjort, at den del af

anskaffelsessummen/kursværdien, der kan henføres til de annullerede aktier,

skal udgå ved anvendelsen af lagerprincippet i relation til

fradragsbegrænsningsreglerne for forsikringsselskaber.

Til § 5

Det foreslås, at tydeliggørelsen af de skattemæssige

konsekvenser ved annulleringen af egne aktier tillægges virkning for aktier,

der annulleres på fremsættelsesdatoen eller senere. Denne ikrafttrædelse er

begrundet i, at det er vigtigt, at den usikkerhed, der er rejst, om den

skattemæssige behandling af annullering af egne aktier, fjernes hurtigst

muligt.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver

m.v. (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september

2003, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1215 af 27. december 2003,

foretages følgende ændring:

§ 10.

- - -

1.

I

§ 10, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.

:

Stk. 2.

Såfremt

det modtagende selskab ved overtagelse af aktiver og passiver fra det eller

de indskydende selskaber erhverver egne aktier, lades fortjeneste eller tab

ved annullering af disse aktier ude af betragtning ved ansættelsen af

selskabets skattepligtige indkomst.

»Ligningslovens § 16 A, stk. 12, finder

tilsvarende anvendelse.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.791 af 17. september 2002, som

ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 232 af 2. april 2003 og senest ved § 8 i

lov nr. 1235 af 27.december 2003, foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 16 A, stk. 11

, indsættes som

stk. 12

:

§ 16 A

,

stk. 1-11. - - -

»Stk. 12.

Ved et

selskabs annullering af egne aktier fordeles anskaffelsessummen for hele

selskabets beholdning af egne aktier forholdsmæssigt mellem de annullerede

aktier og de aktier, som selskabet beholder. Den del af anskaffelsessummen,

der henføres til de annullerede aktier, kan ikke anvendes ved opgørelse af

fortjeneste og tab, når selskabet efterfølgende afstår egne aktier. Anvender

selskabet lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3,

stk. 4, udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets

begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier

ved indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i

indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning

af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de

annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne

aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets

begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.«

§ 3

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli

2002, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 903 af 17. november 2003,

foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 13, stk. 4

, indsættes som

stk. 5

:

§ 13

, stk. 1-4. - - -

»Stk. 5.

Ved et

selskabs annullering af egne aktier udgår de annullerede aktiers kursværdi

ved indkomstårets begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de

pågældende aktier ved indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er

erhvervet i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele

selskabets beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb

forholdsmæssigt

mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder.

Annullering af egne aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier

ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.«

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, som

senest ændret ved § 1 i lov nr. 1215 af 27. december 2003, foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 13, stk. 13,

indsættes som

3. pkt.

:

§ 13

,

stk. 1-12. - - -

»Ligningslovens § 16 A, stk. 12, 3.-5. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse«.

Stk. 13.

Aktie-

og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede, til

hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven, og de i stk. 8 nævnte avancer opgøres

som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved

indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af

indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved

opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt.

Lignende dokumenter