Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af toldloven og af visse afgiftslove (Ændringer som følge af 24-timers reglens afskaffelse, øget sikkerhedskontrol m.v.)

2003/1 LSF 28Lovforslag som fremsatSkatteministeriet9. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. oktober 2003 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af toldloven og af visse afgiftslove

(Ændringer som følge af 24-timers reglens afskaffelse,

øget sikkerhedskontrol m.v.)

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 20.

december 2002, foretages følgende ændringer:

1.

Overalt i

loven ændres ”toldkontrol” til: ”kontrol”.

2.

Kapitel 1

affattes således:

”Kapitel 1

Definitioner

§ 1.

I

denne lov forstås ved:

1)

Det danske

toldområde: De danske landområder og søterritoriet samt luftrummet derover.

2)

EU’s toldområde: De

områder, som er fastsat i EU’s bestemmelser herom, herunder det danske

toldområde.

3)

Tredjelande: De

Læs alt

områder, som ikke er omfattet af EU’s toldområde. Grønland og Færøerne

anses

som tredjelande.

4)

Uberigtigede varer:

Varer, for hvilke der ikke er betalt told og afgifter.

5)

Varer i uberigtiget

stand: Varer, der opbevares uden betaling af told og afgifter.

6)

Varer i

ikke-afgiftsberigtiget stand: Varer, der opbevares uden betaling af afgifter.

7)

Afgifter:

Merværdiafgift og punktafgifter.

8)

Postforsendelser:

Enhver forsendelse (breve, pakker m.v.) uanset transportør.”.

3.

I

§ 10, stk. 2,

indsættes efter

”tilbagebetaler”: ”told og”.

4

. Efter

§ 10

indsættes:

”

§ 10 a.

De

statslige told- og skattemyndigheder foretager kontrol af, at der ikke ved

indrejse i, udrejse fra eller transit af det danske toldområde sker

overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der er fastsat

af

sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske,

valutamæssige eller andre grunde.”.

5.

§ 11

affattes således:

”

§ 11.

De

statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af

punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske

toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde, ud over hvad der kan

anses for

at være indført til eget brug. Myndighederne fører den fornødne kontrol

hermed.

Stk. 2.

De

statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af

punktafgiftspligtige varer, som sendes til privatpersoner i det danske

toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde. Myndighederne fører den

fornødne kontrol hermed.

Stk. 3.

De

statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgift af mineralolie, som

rejsende medfører til eget brug på anden måde end i køretøjets brændstoftank

eller i en egnet reservedunk ved indrejse i det danske toldområde fra et

andet

sted i EU’s toldområde. Myndighederne fører den fornødne kontrol hermed.

Stk. 4.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte retningslinier til brug

for

vurderingen af, om de i stk. 1 og 2 anførte varer kan anses for at være

til eget brug.”.

6.

Efter

§ 11

indsættes:

”

§

11 a.

De statslige told- og

skattemyndigheder opkræver punktafgift af tobaksvarer, som rejsende medfører

i

en mængde ud over den, der kan indføres afgiftsfrit ved indrejse i det danske

toldområde fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien,

Tjekkiet

og Ungarn. Myndighederne foretager den fornødne kontrol hermed.

Stk. 2.

Tobaksvarer,

som rejsende indfører i en mængde ud over den, der kan indføres afgiftsfrit,

skal angives til de statslige told- og skattemyndigheder ved indrejse i det

danske toldområde fra et af de i stk. 1 nævnte lande.

Stk. 3.

Skatteministeren

kan fastsætte regler om anvendelsesområdet for stk. 1 og 2, samt regler,

der ophæver bestemmelserne.”.

7.

§ 12

ophæves.

8.

I

§ 14, stk. 2

og

3

, ændres ”sættes under toldlukke” til:

”forsegles”.

9.

I

§ 14, stk. 4,

ændres ”toldlukke” til:

”forsegling”.

10.

§ 15, stk. 1,

affattes således:

”De statslige told- og skattemyndigheder kan med henblik på

eftersøgning og kontrol af varer uden retskendelse færdes uhindret overalt

langs kyster, i havne, i lufthavne, på landingssteder, i transportcentre, i

tog, på jernbanearealer, og på veje hvortil der er offentlig adgang. Der kan

på

de nævnte steder foretages eftersøgning og kontrol af varer i

postforsendelser,

i pakhuse, i containere, i befordringsmidler og i andre midlertidige eller

permanente steder, som kan anvendes til opbevaring af varer m.v.”.

11.

§ 16, stk. 1,

ophæves, og i stedet

indsættes:

”Fly og skibe i det danske toldområde og andre befordringsmidler i

trafik mellem det danske toldområde og tredjelande er undergivet de statslige

told- og skattemyndigheders tilsyn og kontrol. Befordringsmidler, der

transporterer varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter, er

også

undergivet de statslige told- og skattemyndigheders kontrol. De statslige

told-

og skattemyndigheder har ret til overalt i disse befordringsmidler og uden

retskendelse at foretage de undersøgelser, der er nødvendige for kontrollens

udøvelse.

Stk. 2.

Køretøjer,

der anvendes erhvervsmæssigt i trafik mellem det danske toldområde og

tredjelande, skal ved ind- og udkørsel af det danske toldområde uopfordret

standse op for kontrol.

Stk. 3.

Alle

køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande skal ved ind-

og

udkørsel af det danske toldområde standse op for kontrol, når de statslige

told- og skattemyndigheder forlanger det. Endvidere skal alle køretøjer i

trafik mellem det danske toldområde og EU’s toldområde standse op for

kontrol,

når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det.

Stk. 4.

Skibe skal

på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende stoppe op.”.

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

12.

§ 17

affattes således:

”Virksomheder, der driver trafik med fly og skibe, eller

befordringsmidlets fører har pligt til at give og dokumentere de oplysninger,

der er nødvendige for kontrollens udøvelse, herunder oplysninger om

befordringsmiddel, besætning, passagerer og disses registrerede bagage samt

ladning, samt til at påvise og åbne eller afdække alle adgange til lasten,

rum

og gemmer. De statslige told- og skattemyndigheder kan uden retskendelse

forlange påvisning, åbning eller afdækning af disse adgange.

Stk. 2.

Skatteministeren

kan med samtykke fra trafikministeren bestemme, at havnemyndigheder og

lufthavnsmyndigheder skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder

om

de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af i forbindelse med skibes

og flys ankomst og afgang.

Stk. 3.

Virksomheder, der stiller faciliteter til rådighed for de i stk. 1

nævnte

virksomheder, har pligt til at stille samtlige de i stk. 1 nævnte

oplysninger om skibes og flys ankomst og afgang, samt om besætnings og

passagerers identitet, som de er i besiddelse af, til rådighed for de

statslige

told- og skattemyndigheder efter disses anvisninger.

Stk. 4.

Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger, der er nødvendige i

henhold

til stk. 1 .”.

13.

§ 19

affattes således:

”Fly, der medbringer uberigtigede varer, må kun lande i og afgå

fra lufthavne, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder

(toldlufthavne). Skatteministeren kan i særlige tilfælde dispensere herfra.

Losning og lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer

må

kun finde sted i toldlufthavne. De statslige told- og skattemyndigheder kan,

når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og lastning

finder

sted andre steder.

Stk. 2.

Skibe i

erhvervsmæssig trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt skibe,

der medbringer uberigtigede varer, må kun anløbe og afsejle fra havne, der er

godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder (toldhavne). Losning og

lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer må kun

finde

sted i toldhavne. De statslige told- og skattemyndigheder kan, når særlige

omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og lastning finder sted

andre

steder.

Stk. 3.

De

statslige told- og skattemyndigheder bestemmer, hvor i havne og lufthavne

landsætning af passagerer til det danske toldområde kan finde sted.”.

14.

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

affattes

således:

”De statslige told- og skattemyndigheder kan, uden udgift for

myndighederne, stille krav til anlæg og indretning af de i § 19 nævnte

steder, hvor varer lastes eller losses, eller hvor passagerer landsættes

eller

tages om bord.”.

15.

I

§ 20, stk. 2

ændres ”landingspladser”

til: ”lufthavne”.

16.

I

§ 20

indsættes efter stk. 3 som nye

stykker:

”

Stk. 4

. De statslige

told- og skattemyndigheder kan nægte at godkende en havn eller lufthavn i

henhold til § 19, hvis de krav til indretninger m.v., der er nævnt i

stk. 1, 2 og 3, ikke opfyldes. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis

betingelserne for en godkendelse ikke længere er til stede.

Stk. 5.

Det påhviler

havne og lufthavne at underrette de statslige told- og skattemyndigheder om

de

ændringer i havnens eller lufthavnens drift, anlæg eller indretning, som kan

være af betydning for de statslige told- og skattemyndigheders krav til de i

stk. 1 nævnte anlæg og indretninger.”.

17.

§ 23, stk. 3,

affattes således:

”

Stk. 3

. Personer, som

indrejser i eller udrejser fra det danske toldområde, og som har været om

bord

på skibe eller i fly, som befinder sig i tog, eller som færdes på offentlige

veje skal, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det, standse

op for kontrol. Tilsvarende gælder for personer, der færdes ved landegrænsen,

langs kyster, i havne og i lufthavne eller på landingssteder.”.

18.

I

§ 23, stk. 5

og

6

, ændres ”De i stk. 1 og 3” til: ”De i

stk. 1, 3 og 4”.

19.

I

§ 24

ændres ”uberigtigede varer” til:

”varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter.”

20.

I

§ 24

indsættes som nyt stk. 2:

”

Stk. 2

. Bestemmelsen i

stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer, som medfører eller

antages at medføre penge m.v., der overstiger modværdien af 15.000 euro eller

som medfører eller antages at medføre varer, for hvilke der af

sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske,

valutamæssige eller andre grunde er fastsat forbud mod indførsel, udførsel

eller transit.”.

21.

I

§ 25, stk. 3,

indsættes efter 3.

pkt.:

”Dette gælder dog ikke for vidner udpeget af den pågældende.”.

22.

§ 37

affattes således:

”Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30,

stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres

administrativt efter § 80, ekspeditionsafgift efter § 81, udgifter

til bevaring efter § 83 og udgifter ved tilbageholdelse efter § 84

kan inddrives ved udpantning. §§ 6, 7 og 14 i lov om opkrævning af

skatter

og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på ovenstående beløb.”.

23.

I

§ 39, stk. 1, nr. 4,

ændres

”uberigtigede varer” til: ”varer, for hvilke der ikke er

betalt told eller

afgifter”.

24.

I

§ 47

og

§ 54,

stk. 1

, udgår ”højt beskattede”, og ”indsmugling” ændres til:

”ind-

eller udsmugling”.

25.

I

§ 56, stk. 2,

affattes således:

”

Stk. 2

.

Pro

Provianteringsvirksomheder kan meddeles bevilling for:

1)

Varer bestemt til

udførsel fra EU’s toldområde.

2)

Varer bestemt til

proviantering af skibe og fly i EU’s toldområde.

3)

Varer bestemt til

brug for diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer i

EU’s

toldområde.

4)

Varer bestemt til

brug for udenlandske militære styrker, der er på øvelse i EU’s

toldområde samt

til danske styrker, der er på øvelse uden for det danske toldområde.”.

26.

I

§ 71 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 6

som nyt nummer:

”7)

Spørgsmål om hæftelse

for told og afgifter i henhold til toldloven.”.

27.

I

§ 73, stk. 1, nr. 2,

ændres ”under

toldlukke” til: ”forseglet af toldmyndigheder eller efter disses

bestemmelse”.

28.

I

§ 78, nr. 1

og

2

, ændres ”et toldlukke eller identitetsmærke”

til: ”en forsegling eller et identitetsmærke”.

29.

I

§ 78, nr. 3,

ændres ”et lukke” til: ”en

forsegling”.

30.

I

§ 78, nr. 4,

ændres ”toldlukke” til:

”forsegling”.

31.

I

§ 79, stk. 1, nr. 2,

ændres

”§ 20, stk. 1, og § 20, stk. 2,” til:

”§ 20,

stk. 1-3,”.

32.

I

§ 79, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter

”§ 20, stk. 2”: ” og 3”.

33.

§ 79, stk. 2

og

3

, ophæves.

34.

Efter

§ 79

indsættes:

”

§ 79 a.

I

forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde

for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i

forskrifterne.

§ 79 b.

For overtrædelse af §§ 73, stk. 1, nr. 1 og 3, 76 -79 og

forskrifter

udstedt i medfør af loven, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.”.

35.

§ 81, stk. 1, 2. pkt.,

affattes

således:

”Den, angivelsespligten påhviler, skal betale ekspeditionsafgift

for hver angivelse, der indgives for sent.”.

36.

I

§ 83, stk. 1,

ændres ”Varer, der

forefindes under smugleri eller forsøg herpå eller i forbindelse med

undersøgelse efter § 24,” til: ”Varer, der smugles eller

forsøges smuglet

eller findes i forbindelse med undersøgelse efter § 24, samt varer, for

hvilke der i strid med § 11, stk. 1-3, samt §11 a, stk. 1, er

unddraget eller søgt unddraget afgifter,” .

37.

I

§ 84, stk. 1,

ændres

”Befordringsmidler, der har været anvendt til indsmugling eller forsøg

på

indsmugling af højt beskattede varer eller til befordring af sådanne

indsmuglede varer i det danske toldområde,” til:

”Befordringsmidler, der har

været anvendt til smugling eller forsøg på smugling eller til befordring af

indsmuglede varer i det danske toldområde, samt befordringsmidler, der har

været anvendt i forbindelse med indførsel af varer, for hvilke der i strid

med

§ 11, stk. 1 og 3, samt § 11 a, stk. 1, er unddraget

eller

søgt unddraget betaling af afgifter,”.

38.

I

§ 84

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

”

Stk. 2

. Ved

overtrædelse af § 78, nr. 1-3, finder stk. 1 tilsvarende

anvendelse,

når såvel fører som befordringsmiddel er hjemmehørende i udlandet.”

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 2

I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse

nr. 564 af 3. august 1998, som ændret ved § 11 i lov nr. 165 af 15.

marts

2000 og senest ændret ved § 2 i lov nr. 1063 af 17. december 2002,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 15, stk. 4,

affattes således:

”

Stk. 4

. Der ydes

afgiftsfritagelse af varer, bortset fra vareprøver, der indføres eller

modtages

fra andre EU-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36,

stk. 1, nr. 1 og 2, og for varer, som privatpersoner selv medfører til

eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand.

Skatteministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om afgiftsfritagelse

for

småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter, som privatpersoner modtager fra

privatpersoner i et andet EU-land.”.

2.

§ 18, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3, 4 og 5 bliver herefter stk. 2, 3 og 4.

§ 3

I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635

af 21. august 1998, som ændret ved § 10 i lov nr. 165 af 15. marts 2000,

og senest ændret ved § 1 i lov nr. 1063 af 17. december 2002, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 6,

ændres ”stk. 5-10,”

til: ”stk. 1 og stk. 5-10,”.

2.

§ 12, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

3.

§ 29, stk. 3,

affattes således:

”Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der indføres eller modtages

fra andre EU-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36,

stk. 1, nr. 1 og 2, og for varer, som privatpersoner selv medfører til

eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand.

Skatteministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om afgiftsfritagelse

for

småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter, som privatpersoner modtager fra

privatpersoner i et andet EU-land.”.

§ 4

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 som ændret ved § 9 i lov

nr. 165 af 15. marts 2000, og senest ændret ved lov nr. 395 af 6. juni 2002,

foretages følgende ændring:

§ 13, stk. 2

,

ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ikrafttrædelsestidspunktet

for § 1, nr. 6, fastsættes af skatteministeren.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål og baggrund

Den danske særordning (24-timers reglen) for spiritus og

tobak ophører pr. 1. januar 2004. På denne baggrund foreslås der visse

foranstaltninger vedrørende rejsendes indførsel af punktafgiftspligtige

varer,

der ikke er til eget brug.

Den 1. maj 2004 bliver 10 nye medlemslande optaget i EU. I

forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne er der etableret

overgangsordninger

på tobaksområdet for 8 af de nye medlemslande. Disse overgangsordninger

indebærer, at de ”gamle” medlemslande kan opretholde kontrol med og

opkrævning

af tobaksafgifter, hvis de rejsende medtager mere end 200 cigaretter, der er

den begrænsning, som i dag gælder i tredjelandstrafikken. Det foreslås, at

toldloven får de nødvendige hjemler til denne kontrol.

Efter begivenhederne den 11. september 2001 er der et behov

for at styrke den sikkerhedsmæssige kontrol med henblik på bekæmpelse af

terrorisme, herunder især en styrkelse af mulighederne for at udøve

eksportkontrol.

På internationalt plan er der en klar tendens til en øget kontrol med

eksporten, herunder kontrol med containere og deres indhold. Det er derfor

foreslået, at det præciseres, at de statslige told- og skattemyndigheder har

hjemmel til at foretage en sådan kontrol overalt i landet.

Tilsvarende er der behov for en præcisering af hjemlen til

at foretage kontrol med den illegale handel, dvs. kontrol med, at der ikke

sker

overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der - ud over

sikkerhedsmæssige grunde - er fastsat af f. eks. sundhedsmæssige, veterinære,

plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde. Det drejer sig således

først og fremmest om kontrol af narkotika og våben, og derudover

udryddelsestruede dyr og planter, varemærkeforfalskede varer samt varer, der

har et dobbelt anvendelsesformål.

Derudover indeholder lovforslaget en række ændringsforslag,

der i højere grad er af teknisk karakter. Disse forslag er først og fremmest

en

ajourføring eller ”opdatering” af toldlovens bestemmelser i lyset

af den

udvikling, der er sket i toldarbejdet i EU siden de seneste

toldlovsændringer.

Endvidere er der foreslået en række ændringer, der alene er redaktionelle, og

som foreslås for at modernisere og forenkle toldloven.

Der er endvidere foreslået nogle ændringer i

spiritusafgiftsloven, i tobaksafgiftsloven og i mineralolieafgiftsloven.

Disse

ændringer er alene en konsekvens af de foreslåede ændringer i toldloven, jf.

forslagets § 1, nr. 5 og 7.

2. Lovforslagets indhold

Gældende regler for rejsendes indførsel til eget

brug ved indrejse fra et andet EU-land

I henhold til de gældende regler i toldloven kan de

statslige told- og skattemyndigheder kontrollere rejsendes indførsel af

spiritus og tobak til eget brug ved indrejse fra et andet EU-land. Endvidere

kan de statslige told- og skattemyndigheder opkræve punktafgifter af spiritus

og tobak. Tilsvarende kan de statslige told- og skattemyndigheder kontrollere

og opkræve punktafgifter af mineralolie, som rejsende medfører fra et andet

EU-land på anden måde end i køretøjets brændstoftank eller i en egnet

reservedunk. EU-bestemmelserne om mineralolie er ikke en del af den danske

særordning. Toldlovens bestemmelser om mineralolie berøres ikke af

særordningens ophør.

De statslige told- og skattemyndigheders kontrol af

spiritus og tobak samt kontrol af mineralolie gennemføres som stikprøvevise

kontroller af personer og trafikmidler, der passerer grænsen. Kontrollerne

gennemføres som enkeltstående kontroller eller som egentlige lejlighedsvise

kontrolaktioner. I forbindelse med kontrol af særordningen og kontrol af

mineralolie observerer kontrolpersonalet ofte, at varevogne og kassevogne af

forskellig art medbringer partier af andre varer, såsom øl, vin, chokolade,

mineralvand m.v., i så store mængder, at det umiddelbart må betragtes som

erhvervsmæssigt.

Både i 2001 og 2002 har de statslige told- og

skattemyndigheder anvendt ca. 30 årsværk til kontrol ved den indre grænse.

Disse årsværk udfører kontrolopgaver i relation til den danske særordning og

mineralolie, samt kontrolopgaver vedrørende indførselsforbudte varer,

herunder

især narkotika, våben og grænseoverskridende pengestrømme.

Reglerne om kontrol af den danske særordning samt

mineralolie blev indsat ved en ændring af toldloven (ændringer som følge af

EU’s indre marked), jf. lov nr. 1019 af 19. december 1992. Ændringerne

var en

følge af cirkulationsdirektivet (Rådets direktiv nr. 92/12 af 25. februar

1992). Efter direktivets artikel 26 kunne Danmark efter den 1. januar 1993

opretholde mængdemæssige begrænsninger for rejsendes indførsel af spiritus og

tobak fra andre EU-lande, samt foretage den kontrol, der er nødvendig for at

håndhæve de fastsatte begrænsninger for indførslen af spiritus og tobak.

Tilsvarende var gældende for spiritus og tobak, der blev sendt til

privatpersoner i det danske toldområde fra privatpersoner et andet sted i

EU’s

toldområde.

Det er i øvrigt præciseret i bemærkningerne til ovennævnte

forslag til ændring af toldloven, at kontrollen i særlige tilfælde også kan

ske

i forbindelse med indførsel af andre varer, der indføres ulovligt. Dette

drejer

sig om indførsel af indførselsforbudte varer, som f. eks. narkotika og våben.

Ophøret af 24-timers reglen

Allerede i forbindelse med forhandlingerne om sin indtræden

i EU - den 1. januar 1973 - fik Danmark en særordning for rejsendes indførsel

af øl, vin, spiritus og tobak. EU har flere gange givet sin tilslutning til

en

forlængelse af særordningen. Også ved etableringen af det indre marked med

varernes frie bevægelighed den 1. januar 1993 blev den danske særordning for

spiritus og tobak opretholdt.

Oprindelig var der tale om en 3 døgns regel, som i 1981

blev til en 2 døgns regel, for derefter i 1991 at blive til en 36-timers

regel.

Det vil sige, at den rejsende inden for denne tidsperiode højst måtte indføre

en vis begrænset mængde øl, vin og tobak og ingen spiritus. I 1997 blev det

en

24-timers regel, og i forbindelse med disse drøftelser blev det samtidig

besluttet, at særordningen ophører med udgangen af 2003. Særordningen har til

stadighed været et væsentligt instrument til at begrænse rejsendes indførsel

af

spiritus og tobak, og derved både værne det relativt høje danske

afgiftsniveau

og samtidig værne den danske detailhandel mod den afgiftsfrie indførsel af

spiritus og tobak, eller mod indførsel fra lande med et lavere afgiftsniveau

end det danske. Særordningen har haft en præventiv virkning i

grænsehandelstrafikken. Den har ikke blot begrænset de rejsendes medtagelse

af

spiritus og tobak, men også af andre afgiftsfrie indkøb, som er almindelige

indkøb i grænsehandelstrafikken.

Afskaffelsen af 24-timers reglen vil ikke berøre den

erhvervsmæssige indførsel af varer, herunder varer, som rejsende indfører til

andet end eget brug. Der skal fortsat betales danske afgifter, hvis personer

foretager indførsel af varer, såfremt det ud fra en konkret vurdering må

anses,

at varerne indføres erhvervsmæssigt - med henblik på videresalg.

Den nuværende 24-timers regel

24-timers reglen omfatter spiritus og tobak. Allerede i

1993 - i forbindelse med det indre marked - blev de særlige mængdemæssige

begrænsninger for rejsendes indførsel af øl, vin og parfume ophævet. Det er

dog

en forudsætning for afgiftsfriheden, at disse varer indføres til eget brug,

samt at varerne ikke er købt afgiftsfrit.

Ved 24-timers reglen er de mængdemæssige begrænsninger, der

er fastsat for afgiftsfri indførsel, forskellige ved rejser på under 24 timer

(korte rejser) og ved rejser på over 24 timer (lange rejser).

Korte rejser

: Såfremt den rejsende har været væk

mindre end 24 timer, må der ikke indføres spiritus og der må højst indføres

100

cigaretter. I stedet for cigaretter må der ved EU-rejser højst indføres 400 g

røgtobak eller 150 cigarillos eller 75 cigarer. Ved indrejse fra lande uden

for

EU må der i stedet for 100 cigaretter højst indføres 250 g røgtobak eller 100

cigarillos eller 50 cigarer.

Lange rejser:

Såfremt den rejsende har været væk

mere end 24 timer, må der - ved indrejse fra andre EU-lande - indføres 1,5 l

spiritus og 300 cigaretter eller 400 g røgtobak eller 150 cigarillos eller 75

cigarer. Ved indrejse fra lande uden for EU må der højst indføres 1 l

spiritus

eller 2 liter hedvin og 200 cigaretter eller 250 g røgtobak eller 100

cigarillos eller 50 cigarer.

Reglerne efter den 1. januar 2004 for rejsendes

indførsel

Ved indrejse fra de andre EU-lande vil der som udgangspunkt

ikke være mængdemæssige begrænsninger. Således kan også spiritus og tobak

indføres uden dansk afgift. Det er dog en forudsætning, at varerne er til

eget

brug, og således ikke indføres med henblik på erhvervsmæssigt videresalg.

Mineralolie kan - som hidtil - kun indføres afgiftsfrit til eget brug,

såfremt

mineralolien indføres i køretøjets brændstoftank eller i en egnet

reservedunk,

idet cirkulationsdirektivets bestemmelse om mineralolie ikke er en del af den

danske særordning.

Afgifterne for spiritus og tobak er blevet nedsat med

virkning fra den 1. oktober 2003 med henblik på at imødegå en vækst i

grænsehandelen som følge af 24-timers reglens ophævelse, jf. lov nr. 1063 af

17. december 2002 om ændring af visse afgiftslove. Det er dog vurderingen, at

det danske punktafgiftsområde uanset afgiftsnedsættelserne kan komme under

pres. For at begrænse et eventuelt pres skønnes der at være et fortsat behov

for kontrol af personer, der indrejser i Danmark fra andre EU-lande, herunder

også fra de nye EU-lande.

Det er derfor foreslået, at de statslige told- og

skattemyndigheder får hjemmel til at kontrollere og opkræve afgift af

spiritus

og tobak, der - efter de statslige told- og skattemyndigheders vurdering -

ikke

indføres til eget brug. Denne kontrol vil kunne ske i direkte forbindelse med

grænsepassagen og inde i landet.

I tilslutning hertil er det foreslået, at de statslige

told- og skattemyndigheder får hjemmel til at kontrollere og opkræve afgift

af

andre punktafgiftspligtige varer, der efter de statslige told- og

skattemyndigheders vurdering må anses for at skulle anvendes erhvervsmæssigt.

Denne hjemmel vil blive brugt til at dæmme op for en stigende indførsel af

bl.a. colaer, der indføres erhvervsmæssigt med henblik på videresalg i f.eks.

kiosker.

10 nye lande bliver medlemmer af EU den 1. maj 2004. Ved

indrejse fra flere nye medlemslande vil det imidlertid – som en

overgangsordning – gælde, at der højst kan medtages 200 cigaretter.

Endvidere

gælder der en særlig regel for indførsel af røgtobak m.v. fra enkelte af de

nye

medlemslande. For indførsel af andre varer, herunder spiritus, gælder de

samme

regler som ved indførsel fra de øvrige ”gamle” EU-lande, dvs. at

varerne kan

indføres afgiftsfrit uden mængdemæssige begrænsninger, forudsat at varerne

ikke

indføres med henblik på videresalg. Der er foreslået indsat en hjemmel til

kontrol af den omhandlede indførsel af tobaksvarer, samt til at opkræve

punktafgifter.

Ved indrejse fra lande uden for EU må der højst indføres 1

l spiritus eller 2 liter hedvin og 200 cigaretter eller 250 g røgtobak eller

100 cigarillos eller 50 cigarer. Herudover gælder en række mængdemæssige

begrænsninger for bordvin, parfume og toiletvand samt kaffe og te. Efter den

1.

januar 2004 gælder 24-timers reglen imidlertid heller ikke i forbindelse med

tredjelands rejsende, dvs. personer, der indrejser fra lande uden for EU.

Dette

vurderes dog kun at få mindre betydning. Endvidere må disse rejsende kun

medtage ”andre varer” (dvs. varer, der ikke er omfattet af

mængdemæssige

begrænsninger) til en værdi, der ikke overstiger 1.350 kr.

Sikkerhedskontrol, herunder især om kontrol med

containere

På baggrund af begivenhederne den 11. september 2001 er der

på verdensplan taget flere initiativer i den globale kamp mod terrorisme. En

række af disse initiativer vedrører toldmyndighedernes arbejde, herunder især

toldmyndighedernes kontrol med eksporten.

Traditionelt er der lagt vægt på kontrollen med indførslen

af varer, for derved at sikre, at indførslen sker i overensstemmelse med

toldreglerne, bl.a. for at sikre toldindtægterne (som tilfalder EU). Men i

lyset af de initiativer, der er taget efter den 11. september, er der nu

opstået et behov for i højere grad at lægge vægt på eksportkontrollen. En

øget

eksportkontrol vil på denne måde være med til at beskytte den danske eksport

mod forsinkelser, der ellers kunne opstå i forbindelse med indfortoldningen

af

varer i tredjeland.

Blandt de initiativer, der er taget som følge af den 11.

september, og som vedrører toldmyndighederne, kan især nævnes det såkaldte

”Container Security Initiative” (CSI), der har til formål at

stramme

sikkerheden vedrørende containere. Dette initiativ er taget af USA og retter

sig mod eksport til USA. USA nærer bekymring for, at der i containere med

eksportvarer befinder sig eksplosiver eller biologiske stoffer m.v., som kan

anvendes til terrorhandlinger. Derfor ønsker USA oplysninger om alle

forsendelser, der skal til eller er i transit til amerikanske havne, 24 timer

før de lastes på et skib i afgangshavnen. Der er i øjeblikket forhandlinger

mellem EU og USA om en ændring af en eksisterende toldaftale for at sikre, at

sikkerhedsaspekterne integreres i al kontrol på grundlag af gældende

toldteknikker og toldprocedurer for den legale handel. Folketingets

Europaudvalg fik den 14. marts 2003 forelagt et forslag til Rådets afgørelse

om

at bemyndige Kommissionen til at føre de omhandlede forhandlinger, som

herefter

blev vedtaget på udenrigsministermødet (almindelige og generelle anliggender)

den 18. marts 2003. En række EU-havne har allerede indgået aftaler med USA om

stationering af amerikanske toldembedsmænd med henblik på at få oplysninger

om

forsendelser, der skal til amerikanske havne, 24 timer inden skibet lastes i

EU’s afgangshavn. Praktisk taget hele den danske eksport til USA går via

de

EU-havne, der har indgået aftaler med USA.

Derudover har Verdenstoldorganisationen (WCO) taget

initiativ til udarbejdelse af retningslinier for samarbejdsarrangementer

mellem

toldmyndigheder og erhvervslivet, med henblik på at forøge sikkerheden i

forsyningskæden og for at lette den internationale handel.

Toldlovens § 27, stk. 2, indeholder i øvrigt en

klar hjemmel til at kræve de oplysninger om varer, der toldbehandles, og som

er

nødvendige for kontrollen med de særlige indførsels-, udførsels-, og

transitbestemmelser, der af sikkerhedsmæssige eller andre grunde er fastsat

for

disse varer.

Det er i denne forbindelse foreslået præciseret, jf.

§ 1, nr. 4, at der indsættes en klar hjemmel til, at der kan foretages

kontrol med henblik på at sikre, at der ikke sker overtrædelse af forbud mod

indførsel, udførsel eller transit af varer, der er forbudt af

sikkerhedsmæssige

grunde, jf. i øvrigt afsnittet om kontrol med narkotika og andre

indførselsforbudte varer. Det er i øvrigt foreslået, at kontrollen kan

foretages ved indrejse i og udrejse fra det danske toldområde. Det vil sige,

at

det foreslås, at kontrollen kan finde sted både ved EU’s indre grænser

og på

EU’s ydre grænser.

Der er endvidere foreslået en udvidelse af de statslige

told- og skattemyndigheders hjemmel til at kontrollere varer i

postforsendelser, således at myndighederne får mulighed for at kontrollere

alle

postforsendelser, der indeholder varer. Derved vil det også blive muligt at

kontrollere, hvorvidt postforsendelser indeholder sygdomsfremkaldende

stoffer,

der kan blive anvendt som et led i terrorisme. Bestemmelsen vil også kunne

anvendes til at kontrollere, hvorvidt en postforsendelse indeholder

narkotika,

jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 10.

Kontrol med narkotika og andre indførselsforbudte

varer

De statslige told- og skattemyndigheder varetager i dag

kontrollen med den ulovlige indførsel af narkotika på grænserne, og det

gælder

både kontrollen ved EU’s indre grænser og på EU’s ydre grænser. Det

er derimod

politiet, der varetager kontrollen med den ulovlige handel med narkotika inde

i

landet.

Ved ophævelsen af grænsekontrollen for den erhvervsmæssige

varetrafik i forbindelse med etableringen af EU’s indre marked i 1993,

blev

grænsekontrollen med den ulovlige indførsel af narkotika og andre

indførselsforbudte varer fastholdt. Dette fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget om toldlovsændringen fra 1992 (ændringer som følge af EU’s

indre

marked).

Det er foreslået præciseret, at der indsættes en udtrykkelig

hjemmel i toldloven til at foretage den omhandlede kontrol – både ved

EU’s

indre grænser og på EU’s ydre grænser, jf. forslagets § 1, nr. 4.

De statslige told- og skattemyndigheders kontrol med

narkotika har til formål at bekæmpe den internationale, organiserede

narkotikakriminalitet og dens bagmænd, der udgør et alvorligt samfundsmæssigt

problem i forbindelse med misbrug af narkotika. Der lægges vægt på, at

kontrollen er synlig, og giver en præventiv effekt mod især indsmugling.

Det ligger fast, at en stor del af den narkotika, der

kommer ind i Danmark, bliver indsmuglet via EU’s indre grænser. Det er

derfor

foreslået, at de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med de

indførsels-forbudte varer, herunder narkotika, fastholdes ved EU’s indre

grænser.

Andre ændringer, herunder en modernisering af en

række bestemmelser

Lovforslaget indeholder endvidere en række ændringer af

enkelte bestemmelser i toldloven. Disse ændringer skal ses som en ajourføring

eller ”opdatering” af bestemmelserne i lyset af den udvikling, der

er sker både

i handelsmønstrene og i toldarbejdet siden de seneste toldlovsændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte

bestemmelser.

Redaktionelle og tekniske justeringer

Lovforslaget indeholder desuden en række redaktionelle og

tekniske ændringer. Der henvises til bemærkninger til de enkelte

bestemmelser.

3. Provenumæssige konsekvenser

3.1. Den provenumæssigt væsentligste ændring, er, at kravet

i Rådets direktiv nr. 92/12 af 25. februar 1992 (cirkulationsdirektivet) med

senere ændringer om afvikling af 24-timers reglen fra 1. januar 2004 udmøntes

ved vedtagelsen af lovforslaget.

I bemærkningerne til L 79 (Forslag til lov om ændring af

visse afgiftslove) af 7. november 2002 blev der redegjort for virkningerne af

at nedsætte afgifterne på cigaretter, spiritus og mineralvand såvel som af

virkningerne af at ophæve 24-timers reglen.

Provenuvirkningerne af at ophæve 24-timers reglen kunne

skønnes til et tab på i alt 1,4 mia. kr. under en række forudsætninger om

priser og afgifter her og i udlandet.

Af de 1,4 mia. kr. vedrørte ca. 630 mio. kr. spiritus,

heraf ca. 165 mio. kr. moms og ca. 465 mio. kr. punktafgifter, mens ca. 770

mio. kr. vedrørte cigaretter, heraf ca. 160 mio. kr. moms og ca. 610 mio. kr.

punktafgift.

Disse provenutab var under forudsætning af de indtil 30.

september 2003 gældende danske afgiftssatser og de dagældende udenlandske

satser, idet der dog var taget hensyn til vedtagelsen af tyske

afgiftsforhøjelser fra 1. januar 2003.

Det skal bemærkes, at stigningen i grænsehandlen, der

følger af afskaffelsen af 24-timers reglen bliver neutraliseret ved de

afgiftsnedsættelser for spiritus, cigaretter og mineralvand, der træder i

kraft

1. oktober 2003.

3.2. I de store hele er der netto ikke sket ændringer i

beregningsforudsætningerne siden provenubemærkningerne til L 79 blev

udarbejdet

i begyndelsen af november 2002. Der er dog kommet nye oplysninger frem, der

brutto påvirker overslaget:

?

Fald i tysk avance på cigaretter

?

Udvidelsen af EU

?

Tyske overvejelser om afgiftsforhøjelser for cigaretter.

Den tyske afgiftsstigning på cigaretter 1. januar 2003 er

ikke slået fuldt igennem i priserne, men er delvist blevet betalt af lavere

tyske avancer. Ved fuld overvæltning af afgiftsstigningen ville priserne på

20

cigaretter i Tyskland være steget med ca. 1,75 kr. fra ca. 23,50 kr. til ca.

25,25 kr. pr. pakke med 20 stk. Efter 1. januar 2003 steg prisen dog

alene

med ca. 1,25 kr. pr. 20 stk. til ca. 24,75 kr.

Prisstigningen var i form af, at prisen pr. pakke blev

fastholdt på 3 euro, men at der mod før 19 stk. efter 1. januar 2003

alene

er 18 stk. i pakken.

Den mindre stigning i prisen på cigaretter i Tyskland i

forhold til det forventede betyder isoleret set, at provenutabet ved

afvikling

af 24-timers reglen for cigaretter er ca. 50 mio. kr. større end oprindelig

anslået. Omkring halvdelen af dette tab elimineres dog af, at afgiften på

cigaretter reduceres 1. oktober 2003.

Afskaffelsen af 24-timers reglen vil især øge mulighederne

for at grænsehandle i EU-lande. I forhold til i november 2002 er der nu

større

sandsynlighed for, at EU udvides med op til 10 nye medlemslande fra maj 2004,

der typisk vil have lave afgifter. Udvidelsen af EU vil give anledning til

større vækst i grænsehandlen uden 24-timers reglen end med 24-timers reglen

og

dermed til et større provenutab ved afskaffelsen af 24-timers reglen end

ellers. Provenutabet ved afskaffelsen af 24-timers reglen vil med 10

yderligere

EU lande blive 25-50 mio. kr. større ved de før 1. oktober 2003 gældende

satser

og ca. 25 mio. kr. større ved de nye satser fra 1. oktober 2003.

Afgørende for, at provenutabet ikke bliver større er, at

Danmark fortsat kan begrænse indførelserne af cigaretter fra de nye

medlemsstater, der i en overgangsperiode har fået lov til ikke at overholde

EU’s minimumsafgifter.

Der er dog også siden november 2002 kommet nye oplysninger

frem, der reducerer overslaget for provenutabet ved afskaffelse af 24-timers

reglen.

Efter at den tyske afgift har været sat op i såvel 2001,

2002 og 2003 efter i længere tid at have været uændret, var det i efteråret

2002 forventningen, at der ville gå et godt stykke tid, før den tyske afgift

igen ville blive reguleret for cigaretter. I foråret 2003 har der dog været

overvejelser om yderligere meget kraftige stigninger i Tyskland, men der er

ikke truffet endelig beslutning om stigningens størrelse. Stigninger i prisen

på ½ eller 1 euro pr. pakke har været nævnt.

Måtte den tyske afgift blive sat op i 2004 svarende til en

prisstigning på ca. 0,1 euro pr. pakke vil det neutralisere, at de tyske

cigaretavancer faldt fra 2002 til 2003 og at den næsten frie grænsehandel vil

omfatte et større antal EU-lande end der blev lagt til grund ved

beregningerne

i efteråret 2002.

Der er på denne baggrund ikke anledning til at revidere det

samlede overslag fra november 2002 om virkningen af at fjerne 24-timers

reglen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 79 af 7.

november 2002.

4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner

og amtskommuner

Danmark har grænsehandelsproblemer i kraft af sit høje

afgiftsniveau og der vil også efter den danske afgiftsnedsættelse til oktober

være incitament til at handle i f. eks. Tyskland. Det er Skatteministeriets

vurdering, at der også efter 1. januar 2004 vil være en legitim forventning

fra

den danske detailhandel om, at der bliver gjort brug af de muligheder, der

eksisterer i EU-lovgivningen for dels at begrænse privates indførsel til eget

brug og dels at sikre, at der ikke sker ulovlig erhvervsmæssig indførsel af

punktafgiftspligtige varer. I den forbindelse kan der henvises til

regeringens

initiativ til bekæmpelse af ulovlig handel i kiosker m.v.

Bortfald af særordningen medfører kontrolmæssigt, at

kontrollen ikke længere i samme omfang som tidligere kan udføres ved grænsen

eller i de grænsenære områder. Det betyder, at kontrollen efter 1. januar

2004

i givet fald skal ske inde i landet.

Det er på denne baggrund Skatteministeriets samlede

vurdering, at der i lyset af regeringens politik på området – herunder

hensynet

til sikring af afgiftsprovenuet – ikke er muligt at reducere de i

forvejen

meget begrænsede ressourcer, der anvendes på kontrol af indførsel til eget

brug, herunder den danske særordning.

Gennemførelsen af forslaget forventes at medføre

engangsudgifter på 0,3 mio. kr. for staten.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

kommuner og amtskommuner.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Som anført under de provenumæssige bemærkninger ovenfor, er

der siden november 2002, hvor bemærkningerne til L 79 blev udarbejdet,

fremkommet nye oplysninger, der dog samlet set ikke giver anledning til at

ændre de da gjorte overslag. Det samme gælder overslagene for de

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Her blev det beregnet, at afskaffelsen af 24-timers reglen

isoleret set ville reducere beskæftigelsen i dansk detailhandel med ca. 300

personer, men øge beskæftigelsen i dansk produktion med 200 personer.

Det skal dog bemærkes, at nedsættelsen af afgifterne på

spiritus, cigaretter og mineralvand isoleret set øger beskæftigelsen med ca.

1.500 personer i detailhandlen og andre 1.500 personer i dansk produktion.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været tilsendt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer dog ikke, at

forslaget indeholder nye administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det

vil

derfor ikke være relevant at forelægge forslaget for et virksomhedspanel.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at være i strid med Danmarks

juridiske forpligtelser over for EU.

Det er i forslagets § 1, nr. 5, foreslået, at de

statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte retningslinier til brug

for

vurderingen af, om tobaksvarer og alkoholholdige varer, der indføres fra

andre

EU-lande, kan anses for at være til eget brug.

Det er i bemærkningerne hertil anført, at der i EF’s

cirkulationsdirektiv er opregnet en række hensyn, som medlemslandene bl.a.

skal

tage ved vurderingen af om varerne er indført til eget brug, eller må anses

for

beregnet til erhvervsmæssige formål. Det er anført, at medlemslandene kan

fastsætte vejledende mængder for tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer,

jf.

artikel 9, stk. 2. Såfremt varerne er beregnet til erhvervsmæssige

formål,

er punktafgiften skyldig i det medlemsland, på hvis område varerne befinder

sig, og den opkræves hos den person, hvor varerne befinder sig, jf. artikel

9,

stk. 1.

Det er således vurderingen, at det ikke er i strid med

EU-retten, at de statslige told- og skattemyndigheder foretager den

nødvendige

kontrol af, at der foretages den berettigede opkrævning af punktafgifter ved

indførslen af de varer, for hvilke der i EU er fastsat retningslinier for,

hvornår

varer er beregnet til erhvervsmæssige formål, herunder også opstillet

vejledende mængder. Efter den i § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse kan

kontrollen foretages overalt i landet, og således både ved grænsen og inde i

landet, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 11 og 17.

For så vidt angår narkotika og indførselsforbudte varer er

det i dag således, at alle EU’s medlemslande i deres nationale

lovgivning har

fastsat regler om forbud mod indførsel af bl.a. narkotika, og det er

almindeligt antaget, at medlemslandene efter EF-Traktatens artikel 30 kan

opretholde myndighedernes kontrol med den ulovlige indførsel af narkotika

m.m.,

herunder kontrollen ved de indre grænser. Det må dog antages, at

myndighedernes

kontrol med narkotika skal foregå i hele landet, og at kontrollen ved de

indre

grænser i denne forbindelse er en del af den samlede kontrol.

8. Høring

Lovforslaget har været til høring hos:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks

Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Turistråd, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk

Skibshandlerforening, Dansk Skibsmæglerforening, Forbrugerrådet, Foreningen

af

Danske Eksportvognmænd, Dansk Transport og Logistik, Foreningen af Danske

Transportcentre, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, HTS (Handels-, Transport- og Serviceerhvervene),

Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark,

Sammenslutningen

af Danske Havne og Tobaksindustrien.

Lovforslaget har endvidere været til høring hos medlemmerne

af det Toldudvalg, der er nedsat af Told- og Skattestyrelsen.

De høringssvar, der er modtaget fra organisationerne samt

kommentarer hertil, er kort gengivet i skemaet nedenfor:

Organisation

Bemærkninger til forslaget -

Høringssvar

Kommentarer til høringssvar

Advokatrådet

Ingen bemærkninger

Danmarks Rederiforening

Ingen bemærkninger

Danmarks Rejsebureau

Forening

Påpeger, at det er en forudsætning, at ændringsforslaget

ikke medfører yderligere gener og forsinkelser for rejsende. Finder det

betænkeligt, hvis turistbusser er omfattet af bestemmelsen i § 16,

stk. 2, om at køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, uopfordret skal

standse op for toldkontrol.

Det er udbygget i bemærkningerne, at bestemmelsen i

§ 16, stk. 2, hovedsagelig vil finde anvendelse på køretøjer, der

anvendes til erhvervsmæssig transport af varer, og at turistbusser typisk vil

være omfattet af bestemmelsen i § 16, stk. 3, om at køretøjer skal

standse op på forlangende.

Anfører desuden, at beløbsgrænsen på 15.000 euro er sat

for lavt, hvis den også omfatter erhvervsdrivende.

Beløbsgrænsen, der også omfatter erhvervsdrivende, er

fastsat i lov nr. 387 af 6. juni 2002, og svarer til beløbsgrænsen i lov nr.

348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af

penge.

Dansk Handel & Service

Anfører, at de vejledende mænger i

cirkulationsdirektivet er for høje, og at man fra dansk side bør arbejde for

en undtagelse.

Anfører også, at det er positivt, at der skal ske

kontrol med alle postforsendelser med varer.

Finder, at det er afgørende at fastholde de nødvendige

ressourcer til kontrolopgaven, hvis den skal have effekt. Finder i øvrigt, at

det er helt naturligt for at kunne gennemføre en effektiv kontrol af

indførsel af varer til eget brug, at der ikke kræves retskendelse til

undersøgelse i befordringsmidler.

De vejledende mængder er fastsat i Rådets direktiv 92/12

(cirkulationsdirektivet). En ændring af de vejledende mængder kræver et

forslag fra EU-Kommissionen.

Dansk Industri

Påpeger vigtigheden af, at ToldSkat i forvaltningen af

deres kontrolbeføjelser i videst muligt omfang søger samarbejde med de

involverede virksomheder og i øvrigt udviser fleksibilitet.

Der rejses spørgsmål om hvilken slags dokumentation, der

skal kunne forlanges vedrørende passagerernes bagage, jf. forslagets

§ 1, nr. 12. Finder i øvrigt, at yderligere dokumentation fra

flyselskaberne vil være en uacceptabel administrativ belastning for branchen.

De statslige told- og skattemyndigheders behov for

oplysninger om passagerers bagage skal ses i lyset af begivenhederne den 11.

september og ønsket om en styrkelse af bekæmpelse af terrorisme.

Gør også opmærksom på, at lønindeholdelse er en

administrativ byrde for virksomhederne, og henviser i øvrigt til

Finansministeriets regelforenklingskatalog, forslag 103

om lønindeholdelse.

Bestemmelsen om lønindeholdelse er ikke ny.

De generelle bestemmelser om lønindeholdelse er fastsat

i lov nr. 169 af 15. marts 2000 om opkrævning af skatter og afgifter, og

spørgsmålet vurderes i øvrigt i Skatteministeriet.

Dansk

Skibshandlerforening

Foreslår, at proviantering og besætningsskift også kan

foregå andre steder end i toldhavne.

Bemærkningerne til lovforslaget er udbygget på dette

punkt.

Dansk

Skibsmæglerforening

Der er i høringssvaret stillet enkelte opklarende

spørgsmål.

Foreningen har fået svar på de stillede spørgsmål.

Dansk Transport

og Logistik

Ingen bemærkninger

Foreningen Registrerede

Revisorer

Ingen bemærkninger

Foreningen af

Statsautoriserede

Revisorer

Giver udtryk for ønsket om en samlet revision af

toldloven.

Sammenslutningen

af Danske Havne

Frygter, at lovforslaget vil resultere i færre toldhavne

på grund af færre kontrolressourcer i ToldSkat og evt. øgede krav til de

faciliteter, der stilles til rådighed af havnene.

Tilkendegivet i forbindelse med drøftelserne med

organisationen, at det ville være usagligt at lade antallet af toldhavne

afhænge af ToldSkats ressourcesituation.

Tobaksindustrien

Beklager, at der ikke er lagt op til at afsætte de

fornødne ressourcer til kontrol.

Gør i øvrigt opmærksom på, at afgiftsnedsættelse for

cigaretter pr. 1. oktober 2003 ikke vil give anledning til at Skandinavisk

Tobakskompagni A/S-koncernen øger medarbejderstaben.

Lovforslaget har været drøftet med organisationen.

Samlet

vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Der er i bemærkningerne til L 79 af 7. november 2002

redegjort for virkningerne af lovforslaget, nemlig et provenutab på 1,4 mia.

kr. for staten.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for amter og

kommuner.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Gennemførelsen af lovforslaget forventes at medføre

engangsudgifter på ca. 0,3 mio. kr. for staten.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

amter og kommuner.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Der er i bemærkningerne til L 79 af 7. november 2002

redegjort for virkningerne af lovforslaget, nemlig isoleret set en

forringelse af beskæftigelsen med netto 100 personer.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

Erhvervsregulering har vurderet, at forslaget ikke indeholder nye

administrative konsekvenser for erhvervslivet, og at det derfor ikke vil være

relevant at forelægge det for et virksomhedspanel.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at være i strid med Danmarks

juridiske forpligtelser over for EU.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I den gældende toldlov anvendes udtrykket ”toldkontrol”

overalt i loven om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol. Det

foreslås, at dette udtryk bliver moderniseret og således ændret til

”kontrol”

overalt i loven. Derved bliver det også præciseret, at der ikke er alene er

tale om kontrol af toldpligtige varer, men også told- og afgiftspligtige

varer

og af afgiftspligtige varer, samt kontrol af varer, som det af sundheds-

eller

sikkerhedsmæssige grunde er forbudt at indføre. Udtrykket toldkontrol

anvendes

i den gældende toldlov i §§ 23, stk. 1 og 2, 23, stk. 4, 24,

stk. 1, 35, stk. 2, 43, stk. 3, 64 og 83, stk. 3.

Til nr. 2

Ved den foreslåede ændring bliver den gældende bestemmelse

i toldlovens § 1 om toldområdet også omfattet af den foreslåede ændring

af

overskriften til kapitel 1 fra ”toldområdet” til

”definitioner”. Den gældende

toldlovs § 1 indeholder definitioner af det danske toldområde, EU’s

toldområde og tredjelande.

Det er endvidere foreslået, at definitionerne af

toldområdet i den gældende toldlovs § 1 indsættes i lovforslagets

definitioner.

Udtrykkene ”uberigtigede varer”, ”uberigtiget stand” og

”ikke-afgiftsberigtiget stand” anvendes flere steder i den gældende

toldlov.

Udtrykket ”uberigtigede varer” anvendes i §§ 14 (3 steder),

16,

stk. 1, 18, stk. 1, 19, stk. 1, 24, 39, stk. 1, nr. 4, og

73, stk. 1. Endvidere anvendes udtrykket ”varer i uberigtiget

stand” i

§§ 39, stk. 1, nr. 3, 46 og 53. Herudover anvendes udtrykket

”varer i

ikke-afgiftsberigtiget stand” i §§ 49, stk. 2 og 55.

Anvendelsen af disse udtryk har givet anledning til

usikkerhed med hensyn til, hvorvidt udtrykkene omfatter både told og

afgifter.

Der har således været usikkerhed om, hvorvidt udtrykkene omfatter både

tredjelandsvarer og EU-varer. Det er derfor foreslået at definere de

omhandlede

udtryk. ”Uberigtigede varer” omfatter således ”varer, for

hvilke der ikke er

betalt told og afgifter” og ”varer i uberigtiget stand”

omfatter: ”varer, der

opbevares uden betaling af told og afgifter”. Disse udtryk omfatter

således

alene tredjelandsvarer. Derudover foreslås ”varer i

ikke-afgiftsberigtiget

stand” defineret som: ”varer, der opbevares uden betaling af

afgifter”, ”afgifter”

defineret som ”merværdiafgift og punktafgifter”.

For så vidt angår §§ 16, stk. 1, 24 og 39,

stk. 1, nr. 4, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr.

11, 19 og nr. 23. I disse bestemmelser omfatter udtrykket ”uberigtigede

varer”

både tredjelandsvarer og EU-varer, og disse bestemmelser er derfor foreslået

ændret i overensstemmelse hermed.

Der er endvidere foreslået en definition af

postforsendelser. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 10.

Til nr. 3

I den gældende toldlovs § 10, stk. 1, er det

fastsat, at de statslige told- og skattemyndigheder opkræver både told og

afgifter af varer, der ikke er i fri omsætning, og som indføres i det danske

toldområde, og fører det fornødne tilsyn og kontrol i forbindelse hermed. I

§ 10, stk. 2, er fastsat, at de statslige told- og

skattemyndigheder

opkræver eller tilbagebetaler afgifter af varer, som udføres fra det danske

toldområde, og fører det fornødne tilsyn og kontrol i forbindelse hermed.

Det foreslås præciseret, at opkrævningen og

tilbagebetalingen ved udførsel også omfatter told.

Til nr. 4

Med den foreslåede § 10 a bliver det præciseret, at de

statslige told- og skattemyndigheder kan foretage den fornødne kontrol ved

indførsel i, udførsel fra eller transit af det danske toldområde, dvs. både

ved

EU’s indre grænser og på EU’s ydre grænser, for at sikre, at der

ikke sker

overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit af varer, der er

forbudt af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske,

valutamæssige eller andre grunde. Andre grunde kan være forbud i forbindelse

med farligt affald, handelsembargo eller udførsel af kulturgoder.

Efter begivenhederne den 11. september 2001, er der i

højere grad fokuseret på den sikkerhedsmæssige kontrol med henblik på

bekæmpelse af terrorisme, både i forbindelse med indførsel, udførsel

(eksportkontrol) og transit ved EU’s indre og på EU’s ydre grænser.

Der foretages i dag kontrol af, at der ikke indføres,

udføres eller transiteres varer, for hvilke der er forbud mod indførsel,

udførsel eller transit, både ved EU’s indre grænser og på EU’s ydre

grænser.

Udover narkotika kan der f.eks. være tale om våben,

sprængstoffer, farlige kemikalier samt bestemmelser af veterinære årsager

(f.eks. kogalskab og lignende), plantesundhedsmæssige årsager og

udryddelsestruede dyr og planter.

Toldlovens § 27, stk. 2, indeholder en hjemmel

til at kræve de oplysninger, der er nødvendige for kontrollen med de særlige

indførsels-, udførsels-, og transitbestemmelser, der bl.a. er fastsat af

valutamæssige, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære,

plantepatologiske og andre grunde. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at

det

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om toldlovsændringen fra 1992

(ændringer som følge af EU’s indre marked), at de statslige told- og

skattemyndigheders hjemmel til at foretage kontrol ved EU-grænserne også

omfatter narkotika og andre indførselsforbudte varer.

Til nr. 5

Det er i den gældende toldlovs § 11 fastsat, at de

statslige told- og skattemyndigheder kan opkræve punktafgifter og kontrollere

EU-rejsendes indførsel af spiritus og tobak, samt opkræve punktafgifter og

kontrollere forsendelser fra private til private af spiritus og tobak fra et

andet EU-land. Disse bestemmelser er en konsekvens af den danske særordning,

der ophører den 1. januar 2004.

Det er endvidere fastsat, at de statslige told- og

skattemyndigheder kan opkræve punktafgifter og kontrollere forsendelser af

spiritus og tobak, der forsendes til privatpersoner fra et andet sted i

EU’s

toldområde.

Det er i den gældende toldlovs § 11 i øvrigt fastsat,

at de statslige told- og skattemyndigheder kan opkræve punktafgifter af

mineralolie, som rejsende medfører fra et andet EU-land på anden måde end i

køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk. Bestemmelsen er

baseret

på artikel 9 i EU’s cirkulationsdirektiv, og er ikke en del af den

danske

særordning, og toldlovens bestemmelser herom fastholdes således.

Kontrollen af spiritus og tobak samt kontrol af mineralolie

gennemføres som stikprøvevis kontrol af personer og trafikmidler, der

passerer

grænsen og gennemføres som enkeltstående kontroller eller som egentlige

lejlighedsvise kontrolaktioner.

Der er i bestemmelsens stk. 1 foreslået indsat en

hjemmel, der giver de statslige told- og skattemyndigheder mulighed for at

opkræve punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører,

ud

over hvad der kan anses for at være til eget brug, samt til at foretage den

fornødne kontrol hermed. Bestemmelsen omfatter alle punktafgiftspligtige

varer,

og det vil ud over tobak og alkoholholdige varer bl.a. også være mineralvand,

chokolade- og sukkervarer samt bekæmpelsesmidler. Bestemmelsen omfatter

således

kontrol af varer, hvor der i de senere år har vist sig en øget tendens til at

foretage indkøb i et andet EU-land med henblik på erhvervsmæssigt videresalg

i

Danmark.

Det er i stk. 2 endvidere foreslået indsat en hjemmel,

der giver de statslige told- og skattemyndigheder mulighed for at opkræve

punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som forsendes til privatpersoner

fra et andet sted i EU’s toldområde, samt til at foretage den fornødne

kontrol

hermed. Bestemmelsen omfatter alle punktafgiftspligtige varer, men må

forventes

især at få betydning for forsendelser indeholdende tobaksvarer og spiritus.

Forslaget skal give myndighederne mulighed for at kontrollere og gribe ind

over

for, at personer bosiddende i et andet EU-land med lavere punktafgifter kan

sende bl.a. cigaretter og spiritus til private personer i Danmark, samt gribe

ind over for at personer på ferie i et andet EU-land kan sende varerne til

sig

selv på hjemmeadressen.

Stk. 3 om mineralolie svarer i sit indhold til den

gældende toldlovs § 11, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget i stk. 4 har til formål at give de statslige

told- og skattemyndigheder hjemmel til at fastsætte retningslinier til brug

for

vurderingen af, om de indførte tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer kan

anses for at være til eget brug. De omhandlede retningslinier vil blive gjort

offentligt tilgængelige, således at den rejsende kan gøre sig bekendt med,

hvad

der ligger til grund for de statslige told- og skattemyndigheders vurdering.

Et

af elementerne i retningslinierne vil være de vejledende mængder. Endvidere

vil

der - som i dag - blive lagt vægt på, at der er tale om varer, som den

rejsende

medtager til sig selv, og som udelukkende er bestemt for den rejsende

personligt eller dennes husstand. Dette indebærer, at varer, der medtages til

eller for andre personer, der ikke deltager i den pågældende rejse, ikke vil

kunne anses for at være varer til eget brug.

Det er i artikel 8 i EU’s cirkulationsdirektiv fastsat, at

for så vidt angår de varer, som privatpersoner anskaffer til eget brug, og

som

de selv medfører, gælder ifølge princippet for det indre marked, at

punktafgifterne opkræves i den medlemsstat, hvor varerne er anskaffet.

Det er i cirkulationsdirektivets artikel 9, stk. 2,

fastsat, at for at fastslå, at de i artikel 8 omhandlede varer er beregnet

til

erhvervsmæssige formål, skal medlemsstaterne blandt andet tage hensyn til

følgende:

–

den forretningsmæssige status hos

den person, der er i besiddelse af varerne, og årsagerne til dette,

–

stedet, hvor varerne befinder sig,

–

den anvendte transportform,

–

ethvert dokument vedrørende varerne,

–

varernes art og

–

varernes mængde.

De vejledende mængder må ikke være mindre end:

a)

Tobaksvarer

cigaretter

800 stk.

cerutter og cigarillos

400 stk.

cigarer

200 stk.

røgtobak

1,0 kg.

b)

Alkoholholdige

varer

spiritus

10 l

hedvin (portvin og sherry)

20 l

vin

90 l

(heraf højst 60 l

mousserende vin)

øl

110 l

Til nr. 6

Forhandlingerne med de nye medlemslande i EU har resulteret

i, at alle nye medlemslande, bortset fra Malta og Cypern, har opnået

overgangsordninger vedrørende minimumsafgifter på cigaretter m.v.

Overgangsordningerne gælder for Tjekkiet og Slovenien indtil udgangen af

2007,

for Slovakiet, Ungarn og Polen indtil udgangen af 2008, og for Estland,

Letland

og Litauen indtil udgangen af 2009 eller for alle landenes vedkommende indtil

det tidspunkt, hvor de måtte opfylde EU’s minimumsafgifter. Disse

minimumsafgifter er fastsat i EU’s direktiv 92/79 af 19. oktober 1992 om

indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, som senest er ændret ved direktiv

2002/10 af 12. februar 2002, og i EU’s direktiv 92/80 af 19. oktober

1992 om

indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på anden forarbejdet tobak end

cigaretter,

som senest ændret ved direktiv 2002/10 af 12. februar 2002.

I forbindelse med forhandlingerne fik de nuværende

medlemslande tilladelse til at opretholde mængdemæssige begrænsninger

vedrørende mængden af cigaretter som private må indføre. For Estland gælder

tilladelsen også røgtobak, og for Tjekkiet gælder tilladelsen også for andre

tobaksvarer end cigaretter. Undtagelsen til fortsat opretholdelse af

mængdemæssige begrænsninger fremgår af tiltrædelsesaktens artikel 24. Det

følger også heraf, at medlemslandene skal anmode Kommissionen om tilladelse

til

at opretholde de mængdemæssige begrænsninger

De ”gamle” medlemslande kan således – også efter den 1. maj

2004 - anvende den gældende mængdemæssige begrænsning, der gælder ved told-

og

afgiftsfri indførsel af cigaretter fra alle de nye medlemslande, bortset fra

Cypern og Malta. I dag kan rejsende afgiftsfrit medtage 200 cigaretter, der

er

den mængde, der gælder i EU ved indførsel fra tredjelande. Derudover vil der

gælde begrænsninger i indførslen af røgtobak fra m.v. Tjekkiet og Estland.

Det er derfor foreslået, at de statslige told- og

skattemyndigheder kan opkræve afgifter og føre kontrol med indførslen af

tobaksvarer, som medtages af rejsende ved indrejse fra de ”nye”

medlemslande.

Denne kontrol kan foretages uanset om indrejse sker via et andet EU-land.

De ”nye” medlemslande kommer op på EU’s mindstesatser på

forskellige tidspunkter, således at den mængdemæssige begrænsning bortfalder

for de enkelte lande på forskellige tidspunkter.

Skatteministeren vil gøre brug af overgangsordningen om at

opretholde de gældende mængdemæssige begrænsninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1,

skal rejsende angive de mængder af tobaksvarer, alkoholholdige varer og

mineralolie, der medføres ud over de mængder, der punktafgiftsfrit kan

indføres

i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde.

Denne bestemmelse foreslås ophævet, således at der efter

den 1. januar 2004 ikke længere skal ske angivelse ved grænsen.

Rejsende, der medfører punktafgiftspligtige varer ved

indrejse i Danmark fra et andet sted i EU’s toldområde, skal herefter

angive

varerne i overensstemmelse med punktafgiftslovgivningens regler herom. Dette

indebærer, at såfremt der medtages punktafgiftspligtige varer ud over, hvad

der

er til eget brug, skal der ske forudanmeldelse til den regionale told- og

skattemyndighed. Dette gælder dog kun, hvis virksomheden ikke er registreret

i

henhold til punktafgiftslovgivningen.

Til nr. 8 og 9

For at modernisere sproget i lovteksten foreslås ordet

”toldlukke” overalt i loven erstattet med ”forsegling”.

Der ændres ikke ved de

pågældende bestemmelsers indhold.

Til nr. 10

I den foreslåede § 15, stk. 1, er der dels tale

om præciseringer og dels om udvidelse af hjemlen til også at omfatte kontrol

af

alle postforsendelser. Den foreslåede hjemmel til kontrol af alle

postforsendelser kan bl.a. bruges til at kontrollere forsendelser for f. eks.

sygdomsfremkaldende stoffer, der kan være afsendt af terrorister, samt våben,

eksplosiver og narkotika.

Den nuværende § 15, stk. 1 giver de statslige

told- og skattemyndigheder ret til uhindret at færdes overalt langs kyster, i

havne, i lufthavne, på landingssteder, i tog og på offentlige veje samt til

at

foretage eftersøgning og kontrol af varer i pakhuse ved kyster, i havne og i

lufthavne. Kontrol kan f.eks. bestå i at myndighederne åbner pakker samt i at

der i nogle tilfælde udtages prøver af stoffer, piller og lignende.

Det fremgår i dag af §§ 10, 11 § 15, stk. 1

og 16, at der kan foretages eftersyn og kontrol af varer.

Bestemmelserne omfatter således også kontrol af containere,

jernbanearealer, pakker samt breve, hvorpå afsenderen med en

”angivelse” eller

en mærkat, der oplyser, at brevet er ledsaget af en tolddeklaration, har

oplyst, at brevet indeholder varer. Dette fremgår imidlertid ikke af

bestemmelsernes ordlyd, men med henblik på at undgå at der opstår tvivl,

foreslås det præciseret i lovteksten.

Som det fremgår giver den nuværende bestemmelse hjemmel til

at foretage indgreb, der er omfattet af grundlovens § 72, dette gælder

f.eks. i forhold til myndighedernes adgang til pakhuse. Det fremgår ikke af

ordlyden af § 15, om der skal indhentes retskendelse før der foretages

indgreb, som er omfattet af grundlovens § 72, men bestemmelsen har været

fortolket således, at grundlovens krav om at der kræves retskendelse er

fraveget og bestemmelsen har i praksis været anvendt således.

I overensstemmelse med de senere års lovgivningspraksis

foreslås det imidlertid, at det fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, at

de

statslige told- og skattemyndigheder kan færdes samt foretage eftersøgning og

kontrol uden indhentelse af retskendelse.

Den gældende bestemmelse fortolkes således, at der kan ske

eftersøgning og kontrol uden retskendelse af alle pakker, da pakker altid

antages at indeholde varer. Derudover omfatter bestemmelsen breve, der er

forsynet med en ”angivelse” eller en mærkat, der oplyser, at brevet

er ledsaget

af en tolddeklaration.

Med den nuværende fortolkning af bestemmelserne i

§§ 10 – 11 og § 15, stk. 1, vil det i forhold til

postforsendelser, der ikke er forsynet med ”angivelse” eller

mærkat, der

oplyser, at brevet er ledsaget af en tolddeklaration således være afgørende

for, om der er hjemmel til at kontrollere den pågældende postforsendelse, om

postforsendelsen skal betragtes som en pakke eller som et brev. Om der er

tale

om pakker eller breve afhænger af de af Post Danmark eller andre

postforsendelsesleverandører fastsatte portotakster.

Det forekommer uhensigtsmæssigt, at bestemmelsens

anvendelsesområde er afhængig af en vurdering – ud fra andre hensyn end

dem som

§§ 10 – 11 og § 15, stk. 1 skal tilgodese – af

indretningen af

portosystemet.

Hertil kommer at et brev efter de gældende bestemmelser

(fastsat af Post Danmark) f.eks. kan veje op til 2 kg, have en længde på op

til

60 cm og længde+bredde+tykkelse på op til 90 cm, eller være en rulle eller en

stang med en længde på højst 90 cm og længde+(højde/diameter X 2) på op til

104

cm.

Med en sådan mulighed for vægt og størrelse vil også andre

postforsendelser end pakker (breve, ekspresforsendelser og kurerpost) kunne

indeholde varer og derfor er der behov for en udtrykkelig hjemmel til at

myndighederne kan åbne disse for at kunne kontrollere de varer, som de

indeholder. Indholdet vil f.eks. kunne være våben, narkotika, sprængstoffer,

farlige kemikalier, sygdomsfremkaldende stoffer, udryddelsestruede dyr og

planter, varemærkeforfalskede varer samt told-, og afgiftspligtige varer m.v.

På den baggrund foreslås bestemmelsen i § 15,

stk. 1, udvidet så den kommer til at omfatte eftersøgning og kontrol af

alle postforsendelser.

Som en altovervejende hovedregel vil brevene kun blive

åbnet, såfremt der på grund af størrelsen eller efter røntgenundersøgelse

eller

efter narko- eller sprængstofhundes markering eller efter andre tekniske

undersøgelser er indikationer af, at disse postforsendelser indeholder varer.

Der vil så ske en kontrol af om varerne er told- og afgiftspligtige eller om

der er tale om indførselsforbudte varer.

Opstår der før eller efter åbningen en rimelig begrundet

mistanke om, at der er begået et strafbart forhold, vil politiet blive

tilkaldt

og eftersøgning/kontrol vil da blive foretaget efter retsplejelovens regler.

Baggrunden for at også breve, der ikke er forsynet med en

”angivelse” eller en mærkat, der oplyser, at brevet er ledsaget af

en

tolddeklaration, skal kunne åbnes uden retskendelse, er at der som følge af

de

betingelser, som opstilles i § 15, stk. 1, for at der kan foretages

kontrol, reelt ikke vil være noget for retten at prøve. Domstolen ville

således

blot skulle tage stilling til om der er tale om rette myndighed og om

indgrebet

sker overfor en genstand, der er omfattet af § 15, stk. 1.

Hertil kommer at indhentelse af retskendelse i givet fald

vil medføre væsentlig forsinkelse i leverance af postforsendelserne til stor

ulempe for både modtagere og transportører. Firmaer som leverer

postforsendelser, herunder ekspresforsendelser og kurerpost er firmaer, der

ofte konkurrerer på leveringstid og garanterer afsenderen, at forsendelsen er

fremme inden en vis tid.

Endeligt kan det oplyses, at der i dag åbnes ca. 80.000

pakker om året, dels fordi angivelse af pakkernes indhold er mangelfuldt

udfyldt og dels for at kontrollere, at der er sket korrekt angivelse af

indholdet eller om postforsendelsen indeholder indførselsforbudte varer. Et

krav om retskendelse ville på den baggrund være særdeles ressourcekrævende

for

myndighederne, herunder for domstolene.

Til nr. 11

Der er foreslået en sproglig og redaktionel ændring af den

gældende bestemmelses stk. 1. Dette er en sproglig konsekvens af, at

udtrykket ”uberigtigede varer” foreslås ændret til ”varer for

hvilke, der ikke

er betalt told eller afgifter”, jf. bemærkningerne til lovforslagets

§ 1,

nr. 2.

For så vidt angår udtrykket ”fly” skal det bemærkes, at

udtrykket i denne lov ikke alene omfatter flyvemaskiner, men alle typer af

luftfartøjer, herunder svævefly.

Det er i den gældende toldlovs § 19, stk. 2,

fastsat, at skibe skal stoppe op på de statslige told- og skattemyndigheders

forlangende. Tilsvarende er det fastsat i toldlovens § 23, stk. 3,

at

personer, som indrejser i eller udrejser fra andre EU-lande eller

tredjelande,

skal standse op for kontrol, når de statslige told- og skattemyndigheder

forlanger det.

En bestemmelse om, at lastbiler i trafik mellem det danske

toldområde og tredjelande ved indpassage i og udpassage fra det danske

toldområde uopfordret skal standse op for kontrol, og skal i toldområdet i

øvrigt standse op for kontrol på de statslige told- og skattemyndigheders

forlangende, fandtes i § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 467 af 15.

juni 1999 om toldbehandling. En sådan kontrolbestemmelse bør imidlertid være

indsat i toldloven ligesom kontrolbestemmelserne om personer og sejlende

skibe.

Bestemmelsen er således også udgået af bekendtgørelsen af toldbehandling ved

den seneste revision, jf. bekendtgørelse 516 af 7. juni 2001.

Den gældende § 16, stk. 1, giver de statslige told- og

skattemyndigheder ret til at foretage undersøgelser, der er nødvendige for

kontrollens udførelse, overalt i fly og skibe i det danske toldområde og

andre

befordringsmidler i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt

befordringsmidler, hvori transporteres uberigtigede varer.

Bestemmelsen giver således hjemmel til indgreb, der er

omfattet af grundlovens § 72. Det fremgår ikke af ordlyden i § 16, om der

skal

indhentes retskendelse, før der foretages indgreb, som er omfattet af

grundlovens § 72, men bestemmelsen har været fortolket således, at

grundlovens

krav om, at der kræves retskendelse er fraveget og bestemmelsen har i praksis

været anvendt således.

I overensstemmelse med de senere års lovgivningspraksis

foreslås det imidlertid, at det fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, at

de

statslige told- og skattemyndigheder kan foretage undersøgelser i de omtalte

befordringsmidler uden retskendelse.

Det er nødvendigt, at de statslige told- og

skattemyndigheder i forbindelse med deres kontrol af befordringsmidlerne har

mulighed for at foretage de relevante undersøgelser. Altovervejende er

situationen dog den, at befordringsmidlets fører uden videre accepterer at

give

de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at undersøge

befordringsmidlet. Disse situationer rejser ingen problemer.

Erfaringen viser dog, at der kan være undtagelsestilfælde,

hvor befordringsmidlets fører ikke ønsker at give de statslige told- og

skattemyndigheder adgang til at undersøge befordringsmidlet. For at sikre

gennemførelsen af en generel og effektiv stikprøvekontrol også i disse

tilfælde

er det derfor nødvendigt at sikre en sådan adgang for de statslige told- og

skattemyndigheder uafhængigt af et eventuelt samtykke til kontrol. Hvis

befordringsmidlets fører kunne modsætte sig de statslige told- og

skattemyndigheders

undersøgelse, ville formålet med den generelle stikprøvevise kontrol således

gå

tabt.

Det ligger i øvrigt i de statslige told- og

skattemyndigheders stikprøvekontrol, at kontrollen er tilfældig. Der vil

derfor

ikke være noget for domstolene at prøve.

Opstår der før eller i forbindelse med kontrollen en

rimelig begrundet mistanke om, at der er begået strafbart forhold, vil

politiet

blive tilkaldt og kontrol vil da blive foretaget efter retsplejelovens

regler.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om, at

køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt og som indkører fra eller udkører til

tredjelande, uopfordret skal standse op for kontrol, og at alle køretøjer i

øvrigt skal standse op for kontrol i toldområdet på de statslige told- og

skattemyndigheders forlangende. Bestemmelsen vil hovedsagelig finde

anvendelse

på køretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig transport af varer.

Turistbusser

vil typisk være omfattet af bestemmelsens stk. 3, jf. nedenfor.

Det foreslås endvidere, jf. stk. 3, at køretøjer i

trafik mellem det danske toldområde og tredjelande skal standse op for

toldkontrol på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende. Denne

bestemmelse medfører en udvidelse af de statslige told- og skattemyndigheders

hidtidige kontrolbeføjelse på dette område, idet myndighederne i princippet

således får mulighed for på forlangende at standse alle køretøjer i

forbindelse

med indkørslen til Danmark. Derved får myndighederne mulighed for at

kontrollere om f. eks. personbiler også anvendes i forbindelse med ulovlig

indførsel af varer. Det er erfaringen, at personbiler også anvendes til

erhvervsmæssig indførsel af varer.

Det er samtidig foreslået, at køretøjer i trafik mellem det

danske toldområde og et andet sted i EU’s toldområde skal standse op,

når de

statslige told- og skattemyndigheder forlanger det. Denne kontrol vil som

udgangspunkt kunne finde sted overalt i toldområdet. Bestemmelsen vil –

som

anført ovenfor – give de statslige told- og skattemyndigheder mulighed

for at

standse alle køretøjer, herunder større og mindre personbiler, der i den

konkrete situation kan medbringe punktafgiftspligtige varer, som f. eks.

mineralvand, der er beregnet vil videresalg.

Bestemmelsen i stk. 3 kan ses som en parallel til

bestemmelsen i den gældende toldlovs § 23, stk. 3, jf. forslagets

nr.

17, hvorefter personer, der indrejser i eller udrejser af det danske

toldområde, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det, skal

standse op for kontrol.

Det er endelig foreslået, jf. stk. 4, at bestemmelsen

i den gældende toldlovs § 19, stk. 2, om at sejlende skibe skal

stoppe op på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende, indsættes

i

§ 16. Denne ændring er alene redaktionel.

Til nr. 12

Efter den gældende § 17, stk. 1, pålægges

virksomheder, der driver trafik med fly og skibe, eller befordringsmidlets

fører pligt til at give og dokumentere de oplysninger, der er nødvendige, for

de statslige told- og skattemyndigheders kontrol. Det drejer sig om

oplysninger

om befordringsmiddel, besætning, passagerer og ladning m.v.

Denne dokumentationspligt foreslås udvidet til også at

omfatte passagerernes registrerede bagage.

Den foreslåede udvidelse skal ses i lyset af den nye

sikkerhedssituation, som er opstået efter begivenhederne den 11. september

2001.

Efter den gældende bestemmelse kan de statslige told- og

skattemyndigheder forlange påvisning, åbning eller afdækning af adgange til

last, rum og gemmer. Denne bestemmelse giver således hjemmel til indgreb, der

er omfattet af grundlovens § 72. Det fremgår ikke af ordlyden i

§ 17,

om der skal indhentes retskendelse, før der foretages indgreb, som er

omfattet

af grundlovens § 72, men bestemmelsen har været fortolket således, at

grundlovens krav om, at der kræves retskendelse er fraveget og bestemmelsen

har

i praksis været anvendt således.

I overensstemmelse med de senere års lovgivningspraksis

foreslås det imidlertid, at det fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, at

de

statslige told- og skattemyndigheder kan forlange påvisning, åbning eller

afdækning af adgange til last, rum og gemmer uden indhentelse af

retskendelse.

Der er nødvendigt, at de statslige told- og

skattemyndigheder i forbindelse med deres kontrol af et skib eller fly har

adgang til last, rum og gemmer. Altovervejende er situationen dog den, at

fartøjets kaptajn uden videre accepterer at give de statslige told- og

skattemyndigheder adgang til last, rum og gemmer. Disse situationer rejser

ingen problemer.

Erfaringen viser dog, at der kan være undtagelsestilfælde,

hvor fartøjets kaptajn ikke ønsker at give de statslige told- og

skattemyndigheder adgang til fartøjets last, herunder især til rum og gemmer.

For at sikre gennemførelsen af en generel og effektiv stikprøvekontrol også i

disse tilfælde er det derfor nødvendigt at sikre en sådan adgang for de

statslige

told- og skattemyndigheder uafhængigt af et eventuelt samtykke til kontrol.

Hvis fartøjets kaptajn kunne modsætte sig de statslige told- og

skattemyndigheders adgang, ville formålet med den generelle stikprøvevise

kontrol således gå tabt.

Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder ikke har

mulighed for at forlange påvisning af last samt af rum og gemmer, kan der

opstå

en risiko for at fartøjets kaptajn eller andre overfører varer fra skibets

last

til rum og gemmer, således at formålet med statslige told- og

skattemyndigheders kontrolbeføjelse går tabt.

Det ligger i øvrigt i de statslige told- og

skattemyndigheders stikprøvekontrol, at kontrollen er tilfældig. Der vil

således ikke være noget for domstolene at prøve.

Opstår der før eller efter påvisningen en rimelig begrundet

mistanke om, at der er begået et strafbart forhold, vil politiet blive

tilkaldt

og kontrol vil da blive foretaget efter retsplejelovens regler.

Det fremgår af den gældende § 17, stk. 2, at

skatteministeren med samtykke fra trafikministeren kan bestemme, at

havnemyndigheder og luftfartsmyndigheder skal underrette de statslige told-

og

skattemyndigheder om de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af i

forbindelse med skibes og flys ankomst og afgang. Denne hjemmel er udnyttet i

toldbehandlingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 516 af 7. juni 2001 om

toldbehandling, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 565 af 17. juni

2003).

I bestemmelsen foreslås ordet ”luftfartsmyndigheder” erstattet med

”lufthavnsmyndigheder”, da det i praksis er disse myndigheder, der

ligger inde

med de omtalte oplysninger.

Med det foreslåede § 17, stk. 3, er det hensigten

at fastslå, at også virksomheder, der driver lufthavne og havne har pligt til

at stille samtlige de oplysninger om skibes og flys ankomst og afgang, samt

de

oplysninger om besætnings og passagerers identitet, som de er i besiddelse

af,

til rådighed for de statslige told- og skattemyndigheder. Endvidere er det

foreslået, at disse virksomheder har pligt til at stille oplysninger om

befordringsmiddel,

besætning, passagerer og disses registrerede bagage samt ladning m.v. til

rådighed. Oplysningerne, der skal stilles til rådighed efter de statslige

told-

og skattemyndigheders anvisning, kan have sikkerhedsmæssig betydning.

Med det foreslåede § 17, stk. 4, bemyndiges

skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger, der

er

nødvendige i henhold til stk. 1.

Til nr. 13

I den foreslåede affattelse af stk. 1 præciseres det,

at losning og lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af

passagerer

kun må finde sted i lufthavne godkendt af de statslige told- og

skattemyndigheder (toldlufthavne), hvis flyet medbringer uberigtigede varer.

Ved særlige omstændigheder kan de statslige told- og skattemyndigheder

tillade,

at losning og lastning (men ikke landsætning eller ombordtagning af

passagerer)

foregår andre steder end i toldlufthavne.

Med det foreslåede stk. 2, introduceres begrebet

”toldhavne”. Begrebet dækker over havne, der er godkendt af de

statslige told-

og skattemyndigheder. Skibe i erhvervsmæssig trafik mellem det danske

toldområde og tredjelande må ifølge forslaget kun anløbe og afsejle fra

toldhavne. Det samme foreslås at gælde for skibe, der medbringer uberigtigede

varer. Udtrykket ”skibe i erhvervsmæssig trafik” omfatter ikke

lystbåde og

andre fartøjer, der udelukkende anvendes i privat øjemed. Endvidere bemærkes,

at ordet ”passagerer” ikke omfatter besætningsmedlemmer, samt at

udtrykket

”varer” ikke omfatter varer, der bringes ombord med henblik på at

blive forbrugt

af besætningen.

I den foreslåede formulering af § 19, stk. 3,

præciseres det, at de statslige told- og skattemyndigheder kan bestemme, hvor

i

havne og lufthavne landsætning af passagerer kan finde sted. De statslige

told-

og skattemyndigheder får herved mulighed for at anvise, at landsætning skal

finde sted ved en bestemt gate el. lign.

Den nuværende § 19, stk. 2, foreslås flyttet til

§ 16 som stk. 4, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

11.

Til nr. 14

Af gældende § 20, stk. 1, 1. pkt., fremgår det,

at de statslige told- og skattemyndigheder kan stille særlige krav til anlæg

og

indretning af de af de statslige told- og skattemyndigheder godkendte havne,

hvor varer losses eller lastes. Med den foreslåede formulering vil de

statslige

told- og skattemyndigheder kunne stille sådanne særlige krav til både

godkendte

havne og lufthavne, og uanset om der er tale om losning og lastning af varer

eller landsætning og ombordtagning af passagerer.

Til nr. 15

Der er alene tale om en sproglig ændring, idet

”landingspladser” foreslås ændret til ”lufthavne” på

samme måde som i

§ 19, stk. 1, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

13.

Til nr. 16

Det foreslås præciseret, at de statslige told- og

skattemyndigheder kan nægte at godkende en havn eller lufthavn, hvis

myndighedernes krav til indretninger og lokaler ikke opfyldes. Hvis

betingelserne for en godkendelse ikke længere er til stede, foreslås det

fastslået, at godkendelsen kan trækkes tilbage.

Samtidig foreslås det at pålægge havne og lufthavne (dvs.

både havne- og lufthavnsmyndigheder og virksomheder, der driver havne og

lufthavne) at underrette de statslige told- og skattemyndigheder om de

ændringer i havnens eller lufthavnens drift, anlæg eller indretning, der er

af

betydning for myndighederne. Den foreslåede bestemmelse tager sigte på de

situationer, hvor eksempelvis ændret besejling eller udvidelse af en havn

nødvendiggør en ændring af de statslige told- og skattemyndigheders krav til

de

i § 20 nævnte indretninger.

Til nr. 17

Det er foreslået præciseret, at § 23, stk. 3,

også omfatter ansatte i lufthavne m.v. samt andre personer, der opholder sig

disse steder.

Formålet med den foreslåede ændring af bestemmelsen er

dels, at det bliver klart og utvetydigt, at de statslige told- og

skattemyndigheders kontrol også omfatter kontrol af personale og andre

personer, som opholder sig i lufthavne m.v.

Herudover er det foreslået, at der også bliver hjemmel til

kontrol af personer i forbindelse med udrejse fra det danske toldområde.

Kontrol i forbindelse med udrejse er bl.a. nødvendig i forbindelse med

kontrol

af overholdelse af forbud mod udførsel og transit af varer, jf.

bemærkningerne

til § 1, nr. 4.

Til nr. 18

Det er foreslået præciseret, at § 23, stk. 5 og

6, også finder anvendelse for personer, der medtager penge, der overstiger

modværdien af 15.000 euro, jf. § 23, stk. 4. Det er i

bemærkningerne

til L 30 (Forslag til ændring af toldloven) af 13. december 2001 forudsat, at

bestemmelserne i stk. 5 og 6 også finder anvendelse for personer, der

medtager

penge, der overstiger modværdien af 15.000 euro.

Efter § 23, stk. 5, skal de rejsende til de

statslige told- og skattemyndigheder oplyse navn og bopæl, og på forlangende

dokumentere oplysningerne.

Det følger af § 23, stk. 6, at de rejsende skal

påvise alle rum og gemmer i bagage m.v. og deres eventuelle befordringsmidler

i

det omfang de statslige told- og skattemyndigheder ønsker dette samt at de

rejsende skal udpakke bagage m.v.

Den foreslåede ændring af § 23, stk. 5 og 6, er

således en præcisering af, at disse bestemmelser også gælder i forbindelse

med

kontrol af § 23, stk. 4.

Til nr. 19

Efter den gældende bestemmelse i § 24 har de statslige

told- og skattemyndigheder adgang til at forfølge og standse personer, der

unddrager sig eller antages at unddrage sig kontrol. Denne ret til at

forfølge

og standse personer kan foretages både ved indrejse fra andre EU-lande og ved

indrejse fra tredjelande. Personer, der indrejser fra andre EU-lande, vil

almindeligvis alene medtage varer, for hvilke der ikke er betalt danske

afgifter.

Den foreslåede ændring er redaktionel. Det foreslås således

præciseret, at bestemmelsen omfatter både varer, for hvilke der ikke er

betalt

told og afgifter, samt varer, for hvilke der ikke er betalt danske afgifter.

Til nr. 20

Det foreslås præciseret, at bestemmelsen i § 24,

stk. 1, om de statslige told- og skattemyndigheders ret til at forfølge

og

standse personer, også omfatter personer, som medfører eller antages at

medføre

penge m.v., der overstiger modværdien af 15.000 euro, samt omfatter personer,

der medfører varer, for hvilke der af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige,

veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde er fastsat

forbud mod indførsel, udførsel eller transit. Jf. i øvrigt bemærkningerne

herom

til forslagets nr. 4.

Dette forslag skal ses i lyset af den nye

sikkerhedssituation, som er opstået efter begivenhederne den 11. september

2001.

Til nr. 21

§ 25 giver mulighed for at efterse en person, som

standses med henblik på kontrol. Bestemmelsens stk. 3 giver i nærmere

beskrevne situationer hjemmel til at foretage eftersyn, der ikke begrænses

til

den ydre beklædning. Den, der skal efterses, kan kræve, at eftersynet

overværes

af et vidne, som den pågældende udpeger. Eftersynet må kun overværes af

personer af samme køn som den person, der skal efterses.

Sådan som bestemmelsen er formuleret, er det derfor ikke

muligt at udpege en person af modsat køn som vidnet. Det indebærer, at man

ikke

kan forlange, at f. eks. ægtefællen overværer eftersynet.

En sådan retstilstand er både utilsigtet og

uhensigtsmæssig. Det foreslås derfor at indsætte en ny bestemmelse i

§ 25,

stk. 3, således at der ikke er begrænsninger for vidner, der udpeges af

den pågældende.

Til nr. 22

Med den foreslåede lovændring præciseres det, at de

omhandlede afgiftstyper, herunder også bøder, der er afgjort administrativt

og

beløb som afholdes af myndighederne i henhold til §§ 83 og 84, når

smuglervarer tages i bevaring eller transportmidler tilbageholdes, kan

inddrives ved udpantning.

Der indføres desuden adgang til at opkræve gebyrer og

renter og iværksætte lønindeholdelse, også for beløb afholdt i henhold til

§§ 83 og 84.

Med den foreslåede bestemmelse bliver der skabt en

tilsvarende mulighed for udpantning, som den mulighed for udpantning, der

gælder for skatter og afgifter.

Til nr. 23

Efter den gældende bestemmelse i § 39, stk. 1,

nr. 4, hæfter føreren af eller ejeren af eller personen, der har rådighed

over

et transportmiddel for de told- og afgifter, der skal betales af varer, der

transporteres i transportmidlet.

Den foreslåede ændring er redaktionel. Det foreslås således

præciseret, at uberigtigede varer omfatter varer, for hvilke der ikke er

betalt

told eller afgifter.

Til nr. 24

Efter § 47 kan skatteministeren fastsætte regler om i

hvilket omfang og på hvilke betingelser højt beskattede varer, der særlig må

befrygtes at kunne gøres til genstand for indsmugling, kan oplægges i en

frihavn. Efter § 54, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler

om

i hvilket omfang og på hvilke betingelser disse højt beskattede varer kan

oplægges på et frilager.

I dag kan der, som for højt beskattede varer, være en

tilsvarende sikkerhedsmæssig risiko for ind- eller udsmugling af andre varer

som f. eks. våben, sprængstoffer, farlige kemikalier, dual use varer (det vil

sige varer med dobbelt anvendelse, som vil kunne anvendes til fremstilling af

kemiske, biologiske eller atomare våben). Det er derfor foreslået, at ordene

”højt beskattede” udgår.

Til nr. 25

Efter de gældende bestemmelser kan

provianteringsvirksomheder meddeles bevilling for varer, der er bestemt til

udførsel fra EU’s toldområde, til proviantering af skibe og fly i

EU’s

toldområde eller til brug for diplomatiske repræsentationer og internationale

organisationer i dette toldområde.

Nr. 1, 2 og 3 i det foreslåede stk. 2 indeholder alene

en redaktionel ændring af den gældende § 56, stk. 2.

Nr. 4 i det foreslåede stk. 2 er nyt. Det foreslås

heri, at provianteringsvirksomhedernes bevilling også kommer til at omfatte

varer til brug for udenlandske militære styrker, der er på øvelse i Danmark

eller andre EU-lande, samt til danske militære styrker, der afgår på øvelse

uden for det danske toldområde, til forbrug under de militære øvelser. I

praksis leverer provianteringsvirksomheder allerede i dag varer til brug for

danske og udenlandske militære styrker.

Det er toldlovens § 4, stk. 1, nr. 3, der

indeholder hjemlen til at danske styrker, der er på øvelse uden for det

danske

toldområde, samt udenlandske styrker, der er på øvelse i Danmark, kan gives

told- og afgiftsfritagelse.

Til nr. 26

§ 71 a, stk. 1, er en gennemgang af de typer

afgørelser, som Landsskatteretten kan påkende klager over. Stk. 1, nr.

5,

giver således Landsskatteretten hjemmel til at træffe afgørelse i spørgsmål

om

toldskylds opståen. Bestemmelsen må antages også at indeholde hjemmel til at

træffe afgørelse om hæftelse for toldskyld.

På toldområdet træffes der meget ofte afgørelser om

opkrævning af både told og afgifter, herunder moms. Det har givet anledning

til

tvivl, hvorvidt Landsskatteretten har tilstrækkelig hjemmel i toldloven til

at

træffe afgørelse vedrørende hæftelse for afgifter.

Det er mest hensigtsmæssigt, at kompetencen til at behandle

hæftelsesspørgsmål efter toldloven er samlet hos én instans. Det foreslås

derfor, at der indsættes en bestemmelse i toldloven, der klart giver

Landskatteretten denne kompetence. Det bemærkes, at Landsskatteretten

allerede

i visse sager har ageret med denne kompetence også vedrørende afgifter. Det

har

dog kun været i tilfælde, hvor rettens kompetence hertil ikke har været

bestridt.

Med den foreslåede bestemmelse bliver det slået fast, at Landsskatteretten er

kompetent til at træffe afgørelse i spørgsmål om hæftelse for både told og

afgifter, når afgørelse træffes i henhold til toldloven.

Til nr. 27 – 30

Der henvises til bemærkningerne til nr. 8 og 9.

Til nr. 31 og 32

Det foreslås at gøre det strafbart at undlade at efterkomme

et påbud meddelt i medfør af § 20, stk. 3.

Samtidig foreslås det at gøre det strafbart at overtræde

eller forsøge at overtræde § 20, stk. 3.

Til nr. 33 og 34

Den gældende § 79, stk. 2, bemyndiger ministeren

til at fastsætte straffebestemmelser i forskrifter udstedt i medfør af loven.

Bestemmelsens ordlyd ønskes bibeholdt, men bestemmelsen

foreslås udskilt til en særskilt paragraf, da den for så vidt ikke har nogen

særlig tilknytning til lige præcis § 79.

Den nuværende § 79, stk. 3, giver mulighed for at

også juridiske personer kan ifalde strafansvar. Bestemmelsen anvendes i dag

således, at juridiske personer kan ifalde strafansvar for overtrædelse af

§§ 73, stk. 1, nr. 1 og 3, 76 - 79. Bestemmelsens placering som en

del af § 79 har imidlertid skabt tvivl om, hvorvidt der kun kan pålægges

juridiske personer strafansvar for overtrædelse af § 79. Denne tvivl

fjernes ved at gøre bestemmelsen til en særskilt paragraf og udtrykkeligt

nævne

§ 73, stk. 1, nr. 1 og 3 samt §§ 76 - 79.

Samtidig foreslås, at juridiske personer kan pålægges

strafansvar for overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af loven.

Til nr. 35

Af den gældende § 81, stk. 1, 2. pkt., fremgår,

at der skal betales en ekspeditionsafgift for hver angivelse, hvor told og

afgifter er ansat skønsmæssigt.

Ekspeditionsafgiften kommer på denne måde til at fremstå

som en betaling for udarbejdelsen af den skønsmæssige ansættelse. Den

oprindelige hensigt med ekspeditionsafgiften er derimod at gøre det mindre

attraktivt at aflevere angivelse for sent. Herved får afgiften en præventiv

karakter, og har for så vidt ingen forbindelse med den evt. skønsmæssige

ansættelse.

Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen, således at

ekspeditionsafgiften skal betales for hver angivelse, der indgives for sent

og

uafhængigt af, om der efterfølgende bliver foretaget en skønsmæssig

ansættelse.

Dette har for så vidt hele tiden været hensigten, men den gældende lovs

ordlyd,

der kobler afgiften sammen med den skønsmæssige ansættelse, har

nødvendiggjort

en anderledes praksis.

Til nr. 36

De statslige told- og skattemyndigheder har i dag hjemmel

til at tage varer, der findes i forbindelse med smugleri eller forsøg herpå,

i

bevaring.

Som en konsekvens af den foreslåede § 11,

stk. 1-3 og § 11 a, stk. 1, foreslås det at ændre

bestemmelsen,

således at de statslige told- og skattemyndigheder får hjemmel til også at

tage

varer, hvor der ikke er sket afgiftsberigtigelse efter § 11,

stk. 1-3

og § 11 a, stk. 1, i bevaring. Den foreslåede udvidelse omfatter

således situationer, hvor der i forbindelse med indrejsen i det danske

toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde, er unddraget eller søgt

unddraget betaling af punktafgifter. En tilsvarende udvidelse foreslås for

punktafgiftspligtige varer, som sendes til privatpersoner i det danske

toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde.

Den foreslåede ændring vil sammen med de foreslåede

bestemmelser i forslagets nr. 10 og 37, give de statslige told- og

skattemyndigheder et væsentligt instrument til bekæmpelse af den ulovlige

handel med alle punktafgiftspligtige varer, herunder tobaksvarer,

alkoholholdige varer, mineralvand, chokolade m.v. og samtidig sikre

betalingen

af de omhandlede afgifter.

Til nr. 37

De statslige told- og skattemyndigheder har i dag hjemmel

til at tilbageholde befordringsmidler, der har været anvendt ved indsmugling

eller forsøg på indsmugling af højt beskattede varer.

Det foreslås, at denne hjemmel udvides, således at de

statslige told- og skattemyndigheder får hjemmel til at tilbageholde

befordringsmidler, der har været anvendt ved indsmugling eller forsøg på

indsmugling af punktafgiftspligtige varer.

Som en konsekvens af den foreslåede § 11, stk. 1

og 3 og § 11 a, stk. 1, foreslås det ligeledes at ændre

bestemmelsen,

således at de statslige told- og skattemyndigheder også får hjemmel til også

at

tilbageholde befordringsmidler, hvor der ikke er sket afgiftsberigtigelse

efter

§ 11, stk. 1 og 3, og § 11 a, stk. 1, dvs. i situationer,

hvor

der er unddraget eller søgt unddraget betaling af afgifter.

Denne udvidelse af hjemlen vil sammen med bestemmelserne i

forslagets nr. 10 og 36 give de statslige told- og skattemyndighederne et

væsentligt instrument til bekæmpelse af den ulovlige handel med alle

punktafgiftspligtige varer.

Til nr. 38

Efter toldlovens § 78, nr. 1-3, straffes den, der

forsætligt eller groft uagtsomt bryder eller fjerner eller gør uvirksomt et

toldlukke eller identitetsmærke, der er anbragt af de statslige told- og

skattemyndigheder eller toldmyndighederne i et andet land med bøde eller

fængsel indtil 6 måneder.

I dag har de statslige told- og skattemyndigheder mulighed

for at tilbageholde et befordringsmiddel, når det har været anvendt ved

smugleri af højt beskattede varer. Tilbageholdelsen ophører, når told-,

afgifts- og bødebeløb er betalt eller der er stillet sikkerhed for

betalingen.

Der er i dag dog ikke mulighed for at forhindre, at føreren af et

befordringsmiddel forlader landet uden at betale bøden, hvis både

befordringsmidlet,

på hvilket toldlukket brydes, og føreren er hjemmehørende i udlandet i andre

tilfælde, som f. eks. hvor et toldlukke (forsegling) brydes uden, at der kan

konstateres smugleri.

For at ligestille danske og udenlandske førere med hensyn

til betaling af bøde ved brud på toldlukke foreslås det, at de statslige

told-

og skattemyndigheder får hjemmel til at tilbageholde befordringsmidler, når

såvel føreren som befordringsmidlet er hjemmehørende i udlandet.

Tilbageholdelse vil ske under iagttagelse af reglerne i retsplejelovens

kapitel

74 om beslaglæggelse, og bringes til ophør, når bøden er betalt eller der er

stillet sikkerhed for betalingen.

Efter færdselslovens § 120 og § 120 a er der

tillagt politiet en lignende beføjelse indtil forskyldte bøder, standsnings-

og

parkeringsafgifter, sagsomkostninger, erstatningsbeløb eller præmier for

lovpligtig ansvarsforsikring er betalt.

Til § 2, 3 og 4.

De foreslåede ændringerne i spiritus-, tobaks- og

mineralolieafgiftslovene sker som konsekvens af de foreslåede ændringerne i

toldloven. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til de enkelte

bestemmelser,

særlig § 1, nr. 5 og 7.

Til § 5

Det er i stk. 1 foreslået, at loven træder i kraft den

1. januar 2004, der er tidspunktet for den danske særordnings afskaffelse.

Det er i stk. 2 endvidere foreslået, at

skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for forslagets

§ 1,

nr. 6. Dette foreslås fordi der på nærværende tidspunkt fortsat er usikkerhed

om, hvorvidt alle de nye medlemslande vil indtræde i EU den 1. maj 2004.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1230 af 20. december

2002, foretages følgende ændringer:

1.

Overalt

i loven ændres ”toldkontrol” til: ”kontrol”.

Kapitel 1

2.

Kapitel 1

affattes således:

Toldområdet

Definitioner

§ 1.

Det danske toldområde omfatter de danske landområder og søterritoriet samt

luftrummet derover.

Stk. 2.

EU’s

toldområde omfatter de områder, som er fastsat i EU’s bestemmelser

herom,

herunder det danske toldområde

Stk. 3.

Tredjelande

omfatter de områder, som ikke er omfattet af EU’s toldområde. Grønland

og

Færøerne anses som tredjelande.

§ 1.

I

denne lov forstås ved:

1)

Det danske

toldområde: De danske landområder og søterritoriet samt luftrummet derover.

2)

EU’s toldområde: De

områder, som er fastsat i EU’s bestemmelser herom, herunder det danske

toldområde.

3)

Tredjelande: De

områder, som ikke er omfattet af EU’s toldområde. Grønland og Færøerne

anses

som tredjelande.

4)

Uberigtigede varer:

Varer, for hvilke der ikke er betalt told og afgifter.

5)

Varer i uberigtiget

stand: Varer, der opbevares uden betaling af told og afgifter.

6)

Varer i ikke

afgiftsberigtiget stand: Varer, der opbevares uden betaling af afgifter.

7)

Afgifter:

Merværdiafgift og punktafgifter.

8)

Postforsendelser:

Enhver forsendelse (breve pakker m.v.) uanset transportør.”.

§ 10.

---

Stk. 2.

De

statslig told- og skattemyndigheder opkræver og tilbagebetaler afgifter af

varer, som udføres fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra

EU’s

toldområde, og fører det fornødne tilsyn og kontrol i forbindelse hermed.

Stk. 3

.---

3.

I

§ 10, stk. 2,

indsættes

efter ”tilbagebetaler”: ”told og”.

4. § 10

a.

De statslige told- og skattemyndigheder foretager kontrol af, at der

ikke ved indrejse i, udrejse fra, eller transit af det danske toldområde sker

overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der er fastsat

af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske,

valutamæssige eller andre grunde.”.

§ 11.

De

statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af spiritus og

tobak, som rejsende medfører i mængder ud over dem, som afgiftsfrit kan

indføres til privat forbrug ved indrejse i det danske toldområde fra et andet

sted i EU’s toldområde. Myndighederne foretager den fornødne kontrol i

forbindelse hermed. Tilsvarende gælder for mineralolie, som rejsende medfører

til privat brug på anden måde end i køretøjets brændstoftank eller i en egnet

reservedunk ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i

EU’s

toldområde.

Stk. 2.

De

statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af spiritus og

tobak, der forsendes til privatpersoner i det danske toldområde fra

privatpersoner et andet sted i EU’s toldområde, og fører den fornødne

kontrol

i forbindelse hermed.

5.

§ 11

affattes således:

”

§ 11.

De

statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af

punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske

toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde, ud over hvad der kan

anses

for at være indført til eget brug. Myndighederne fører den fornødne kontrol

hermed.

Stk. 2.

De

statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af

punktafgiftspligtige varer, som sendes til privatpersoner i det danske

toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde. Myndighederne fører den

fornødne kontrol hermed.

Stk. 3.

De

statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgift af mineralolie, som

rejsende medfører til eget brug på anden måde end i køretøjets brændstoftank

eller i en egnet reservedunk ved indrejse i det danske toldområde fra et

andet sted i EU’s toldområde. Myndighederne fører den fornødne kontrol

hermed.

Stk. 4.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte retningslinier til brug

for vurderingen af, om de i stk. 1 og 2 anførte varer kan anses for at

være til eget brug.”.

6.

Efter

§ 11

indsættes:

”

§ 11 a.

De

statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgift af tobaksvarer, som

rejsende medfører i en mængde ud over den, der kan indføres afgiftsfrit ved

indrejse i det danske toldområde fra Estland, Letland, Litauen, Polen,

Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Myndighederne foretager den

fornødne kontrol hermed.

Stk. 2.

Tobaksvarer,

som rejsende indfører i en mængde ud over den, der kan indføres afgiftsfrit,

skal angives til de statslige told- og skattemyndigheder ved indrejse i det

danske toldområde fra et af de i stk. 1, nævnte lande.

Stk. 3.

Skatteministeren

kan fastsætte regler om anvendelsesområdet for stk. 1 og 2, samt regler,

der ophæver bestemmelserne.”.

§ 12.

Spiritus

og tobak, som rejsende medfører i mængder ud over dem, som afgiftsfrit kan

indføres til privat forbrug, skal angives for de statslige told- og

skattemyndigheder ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i

EU’s toldområde. Tilsvarende gælder for mineralolie, som rejsende

medfører på

anden måde end i køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk ved

indrejse

i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde.

7.

§ 12

ophæves.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsberigtigelse af de i

stk. 1 nævnte varer.

§ 14.

---

Stk. 2.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan kræve, at uberigtigede varer sættes

under toldlukke, eller at varerne eller deres emballage forsynes med

identitetsmærke.

8.

I

§ 14, stk. 2

og

3,

ændres ”sættes under toldlukke”

til: ”forsegles”.

Stk. 3.

De

statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at lade uberigtigede

varer, som ikke på betryggende måde kan sættes under toldlukke, toldledsage

eller toldbevogte. Udgifterne hertil kan pålægges den, for hvis regning

varerne transporteres eller opbevares.

Stk. 4

. Toldlukke

må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse fjernes i

det danske toldområde eller om bord i skibe eller fly i fart mellem steder i

det danske toldområde.

9.

I

§ 14, stk. 4,

ændres

”toldlukke” til: ”forsegling”.

§ 15.

De

statslige told- og skattemyndigheder har ret til uhindret at færdes overalt

langs kysterne, i havne, i lufthavne, på landingssteder, i tog og på

offentlige veje samt til at foretage eftersøgning og kontrol af varer i

pakhuse ved kyster, i havne og i lufthavne.

Stk. 2

.---

10.

§ 15, stk. 1

, affattes således:

”De statslige told- og skattemyndigheder kan med henblik på

eftersøgning og kontrol af varer uden retskendelse færdes uhindret overalt

langs kyster, i havne, i lufthavne, på landingssteder, i transportcentre, i

tog, på jernbanearealer, og på veje, hvortil der er offentlig adgang. Der kan

på de nævnte steder foretages eftersøgning og kontrol af varer i

postforsendelser, i pakhuse, i containere, i befordringsmidler og i andre

midlertidige eller permanente steder, som kan anvendes til opbevaring af

varer m.v.”.

§ 16.

Fly og skibe i det danske toldområde og andre befordringsmidler i trafik

mellem det danske toldområde og tredjelande samt befordringsmidler, hvori

transporteres uberigtigede varer, er undergivet de statslige told- og

skattemyndigheders tilsyn og kontrol. De statslige told- og skattemyndigheder

har ret til overalt i de nævnte befordringsmidler at foretage de

undersøgelser, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 2.

Skatteministeren

kan fastsætte regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med

og toldbehandling af de i stk. 1 nævnte befordringsmidler og kan

herunder bestemme, hvor, på hvilken måde og på hvilke vilkår toldbehandlingen

skal finde sted.

11.

§ 16

,

stk. 1

, ophæves, og i stedet indsættes:

”Fly og skibe i det danske toldområde og andre befordringsmidler

i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande er undergivet de

statslige told- og skattemyndigheders tilsyn og kontrol. Befordringsmidler,

der transporterer varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter,

er også undergivet de statslige told- og skattemyndigheders kontrol. De

statslige told- og skattemyndigheder har ret til overalt i disse

befordringsmidler og uden retskendelse at foretage de undersøgelser, der er

nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 2.

Køretøjer,

der anvendes erhvervsmæssigt i trafik mellem det danske toldområde og

tredjelande, skal ved ind- og udkørsel af det danske toldområde uopfordret

standse op for kontrol.

Stk. 3.

Alle

køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande skal ved ind-

og udkørsel af det danske toldområde standse op for kontrol, når de statslige

told- og skattemyndigheder forlanger det. Endvidere skal alle køretøjer i

trafik mellem det danske toldområde og EU’s toldområde standse op for

kontrol, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det.

Stk.

4.

Skibe skal på de statslige told- og

skattemyndigheders forlangende stoppe op.”

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

§ 17.

Virksomheder,

der driver trafik med fly og skibe, eller befordringsmidlets fører har pligt

til at give og dokumentere de for kontrollens udøvelse nødvendige oplysninger

om befordringsmiddel, besætning, passagerer og ladning m.v. samt til at

påvise og åbne eller afdække alle adgange til lasten, rum og gemmer.

Stk. 2.

Skatteministeren

kan med samtykke fra trafikministeren bestemme, at havnemyndigheder og

luftfartsmyndigheder skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder

om de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af i forbindelse med

skibes og flys ankomst og afgang.

12.

§ 17, stk. 1

affattes

således:

”Virksomheder, der driver trafik med fly og skibe, eller

befordringsmidlets fører har pligt til at give og dokumentere de oplysninger,

der er nødvendige for kontrollens udøvelse, herunder oplysninger om

befordringsmiddel, besætning, passagerer og disses registrerede bagage samt

ladning, samt til at påvise og åbne eller afdække alle adgange til lasten,

rum og gemmer. De statslige told- og skattemyndigheder kan uden retskendelse

forlange påvisning, åbning eller afdækning af disse adgange.

Stk. 2.

Skatteministeren

kan med samtykke fra trafikministeren bestemme, at havnemyndigheder og

lufthavnsmyndigheder skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder

om de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af i forbindelse med

skibes og flys ankomst og afgang.

Stk. 3.

Virksomheder, der stiller faciliteter til rådighed for de i stk. 1

nævnte virksomheder, har pligt til at stille samtlige de i stk. 1 nævnte

oplysninger om skibes og flys ankomst og afgang, samt om besætnings og

passagerers identitet, som de er i besiddelse af, til rådighed for de

statslige told- og skattemyndigheder efter disses anvisninger.

Stk. 4.

Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger, der er nødvendige i

henhold til stk. 1.”.

§ 19.

Fly

i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt fly, der medbringer

uberigtigede varer i trafik mellem det danske toldområde og et andet sted i

EU’s toldområde, må kun lande på og afgå fra landingspladser, der er

godkendt

af de statslige told- og skattemyndigheder (toldlufthavne). Skatteministeren

kan for visse fly dispensere herfra.

Stk. 2.

Sejlende

skibe skal på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende stoppe op.

Stk. 3.

Losning

og lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer må kun

finde sted i havne, der er godkendt af de statslige told- og

skattemyndigheder. Disse myndigheder kan, når særlige omstændigheder taler

derfor, tillade, at losning og lastning finder sted andre steder.

Stk. 4.

De

statslige told- og skattemyndigheder bestemmer, hvor landsætning af

passagerer til det danske toldområde kan finde sted.

13.

§ 19

affattes således:

”Fly, der medbringer uberigtigede varer, må kun lande i og afgå

fra lufthavne, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder

(toldlufthavne). Skatteministeren kan i særlige tilfælde dispensere herfra.

Losning og lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer

må kun finde sted i toldlufthavne. De statslige told- og skattemyndigheder

kan, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og lastning

finder sted andre steder.

Stk. 2.

Skibe i

erhvervsmæssig trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt skibe,

der medbringer uberigtigede varer, må kun anløbe og afsejle fra havne, der er

godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder (toldhavne). Losning og

lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer må kun

finde sted i toldhavne. De statslige told- og skattemyndigheder kan, når

særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og lastning finder

sted andre steder.

Stk. 3.

De

statslige told- og skattemyndigheder bestemmer, hvor i havne og lufthavne

landsætning af passagerer til det danske toldområde kan finde sted.”.

§ 20.

De statslige told- og skattemyndigheder kan uden udgift for

myndighederne stille særlige krav til anlæg og indretning af de i

§ 19,

stk. 3, nævnte steder, hvor varer losses eller

lastes. De nævnte myndigheder kan herunder kræve, at der uden udgift

for disse stilles egnede indretninger til rådighed for fysisk undersøgelse af

varer, der er losset eller skal lastes, og de eventuelle transportmidler, der

har medbragt eller skal medbringe varer.

14.

§ 20, stk. 1, 1. pkt.

affattes således:

”De statslige told- og skattemyndigheder kan, uden udgift for

myndighederne, stille krav til anlæg og indretning af de i § 19 nævnte

steder, hvor varer lastes eller losses, eller hvor passagerer landsættes

eller tages om bord.”.

Stk. 2

.

Ved

Ved oprettelse af passagerruter mellem steder

i udlandet og steder i det danske toldområde samt ved godkendelse af

de

i § 19, stk. 1, nævnte

landingspladser

,

kan de statslige

told- og skattemyndigheder kræve, at der uden udgift for disse stilles

fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for eftersyn af

passagerer

m.v.

Stk. 3

. ---

15.

I

§ 20, stk. 2

ændres

”landingspladser” til: ”lufthavne”.

16.

I

§ 20

indsættes efter stk. 3

som nye stykker:

”

Stk. 4.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan nægte at godkende en havn eller

lufthavn i henhold til § 19, hvis de krav til indretninger m.v., der er

nævnt i

stk. 1, 2 og 3, ikke

opfyldes. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis betingelserne for en

godkendelse ikke længere er til stede.

Stk. 5.

Det

påhviler havne og lufthavne at underrette de statslige told- og

skattemyndigheder om de ændringer i havnens eller lufthavnens drift, anlæg

eller indretning, som kan være af betydning for de statslige told- og

skattemyndigheders krav til de i stk. 1 nævnte anlæg og

indretninger.”.

§ 23.

---

Stk. 2

. ---

Stk. 3

. Personer som

indrejser fra andre EU-lande eller fra tredjelande, og som har været om bord

på skibe eller i fly, som befinder sig i tog, eller som færdes på offentlige

veje, ved landegrænsen, langs kysterne, i havne, i lufthavne, eller på

landingssteder, skal, når de statslig told- og skattemyndigheder forlanger

det, standse op for toldkontrol.

Stk. 4

. ---

17.

§ 23, stk. 3,

affattes

således:

”Stk. 3

.

Per

Personer, som indrejser i eller udrejser fra det danske toldområde, og som

har været om bord på skibe eller i fly, som befinder sig i tog, eller som

færdes på offentlige veje skal, når de statslige told- og skattemyndigheder

forlanger det, standse op for kontrol. Tilsvarende gælder for personer, der

færdes ved landegrænsen, langs kyster, i havne og i lufthavne eller på

landingssteder.”.

Stk. 5.

De i

stk. 1 og 3 nævnte personer og personer om bord på skibe og fly skal,

når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det, opgive navn og

bopæl. Myndighederne kan kræve disse oplysninger dokumenteret.

18.

I

§ 23, stk. 5

og

6,

ændres ”De i stk. 1

og

3” til: ”De i stk. 1, 3 og 4.”

Stk. 6.

De i

stk. 1 og 3 nævnte personer skal påvise alle rum og gemmer i bagage m.v.

og deres eventuelle befordringsmidler samt, i det omfang de statslige told-

og skattemyndigheder ønsker det, udpakke bagage m.v.

§ 24.

De

statslige told- og skattemyndigheder har ret til at forfølge og standse

personer, der unddrager sig eller antages at unddrage sig toldkontrol, og som

medfører eller antages at medføre uberigtigede varer. Myndighederne har

endvidere ret til i sådanne tilfælde at foretage undersøgelser i huse,

befordringsmidler m.v., når dette sker i umiddelbar fortsættelse af

forfølgelsen.

19.

I

§

24

ændres ”uberigtigede varer” til:

”varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter.”

20.

I

§ 24

indsættes som nyt

stk. 2:

”

Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer, som medfører eller

antages at medføre penge m.v., der overstiger modværdien af 15.000 euro eller

som medfører eller antages at medføre varer, for hvilke der af

sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske,

valutamæssige

eller andre grunde er fastsat forbud mod indførsel, udførsel eller

transit.”.

§ 25.

---

Stk. 2

. ---

Stk. 3.

Eftersyn,

der ikke begrænses til den ydre beklædning, må kun foretages, når der findes

rimelig grund til at antage, at vedkommende ulovligt medfører varer m.v.

skjult på sin person, og kun efter ordre fra den øverste tilstedeværende

repræsentant for de i stk. 1 nævnte myndigheder. Den, der skal efterses,

kan kræve, at eftersynet overværes af et vidne, der udpeges af den

pågældende. Eftersynet må kun udføres og overværes af personer af samme køn

som den person, der skal efterses.

21.

I

§ 25, stk. 3,

indsættes

efter 3. pkt.:

”Dette gælder dog ikke for vidner udpeget af den pågældende.”.

§ 37.

§ 6, 7 og 14 i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på

ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4,

afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt efter

§ 80, og ekspeditionsafgift efter § 81.

22.

§ 37

affattes således:

”Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30,

stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres

administrativt efter § 80, ekspeditionsafgift efter § 81, udgifter

til bevaring efter § 83 og udgifter ved tilbageholdelse efter § 84

kan inddrives ved udpantning. §§ 6, 7 og 14 i lov om opkrævning af

skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på ovenstående

beløb.”.

§ 39.

For

de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb hæfter følgende personer:

1)-3) ---

4)

Føreren eller

ejeren af et befordringsmiddel, hvor uberigtigede varer eller betinget told-

og afgiftsfri varer transporteres. Tilsvarende gælder den person, der har

rådighed over et sådant befordringsmiddel.

Stk. 2

. ---

23.

I

§ 39, stk. 1, nr. 4,

ændres

”uberigtigede varer” til: ”varer, for hvilke der ikke er

betalt told eller

afgifter”.

§ 47.

Skatteministeren

kan fastsætte regler om, i hvilket omfang og på hvilke betingelser højt

beskattede varer, der særlig må frygtes at kunne gøres til genstand for

indsmugling, kan oplægges i en frihavn.

24.

I

§ 47

og

§ 54, stk. 1

, udgår

”højt beskattede”, og ”indsmugling” ændres til:

”ind- eller udsmugling”.

§ 54.

Skatteministeren

kan fastsætte regler om, i hvilket omfang og på hvilke betingelser højt

beskattede varer, der særlig må frygtes at kunne gøres til genstand for

indsmugling, kan oplægges på et frilager.

Stk. 2

. ---

§ 56.

---

Stk. 2.

Provianteringsvirksomheder kan meddeles bevilling for varer, der er bestemt

til udførsel fra EU’s toldområde, til proviantering af skibe og fly i

EU’s

toldområde eller til brug for diplomatiske repræsentationer og internationale

organisationer i dette toldområde.

25.

I

§ 56, stk. 2,

affattes

således:

”Stk. 2.

Provianteringsvirksomheder

kan meddeles bevilling for:

1)

Varer bestemt til

udførsel fra EU’s toldområde.

2)

Varer bestemt til

proviantering af skibe og fly i EU’s toldområde.

3)

Varer bestemt til

brug for diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer i

EU’s toldområde.

4)

Varer bestemt til

brug for udenlandske militære styrker, der er på øvelse i EU’s

toldområde

samt til danske styrker, der er på øvelse uden for det danske

toldområde.”.

§ 71 a.

Landsretten

påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1.

instans af:

1)-6) ---

26.

I

§ 71 a, stk. 1,

indsættes

efter nr. 6 som nyt nummer:

”7)

Spørgsmål om

hæftelse for told og afgifter i henhold til toldloven.”.

§ 73.

Med

bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1)

---

2)

Fjerner varer, der

er under toldlukke.

3)-6)

Stk. 2.- 4

. ---

27.

I

§ 73, stk. 1, nr. 2,

ændres

”under toldlukke” til: ”forseglet af toldmyndigheder eller

efter disses

bestemmelse”.

§ 78.

Med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der, uden at forholdet er

omfattet af § 73 eller straffelovens § 289, forsætligt eller groft

uagtsomt:

1)

Bryder eller

fjerner eller gør uvirksomt et toldlukke eller identitetsmærke, der er

anbragt af de statslige told- og skattemyndigheder i Danmark eller

toldmyndigheder i et andet land, som er medlem af EU.

28.

I

§ 78, nr. 1

og

2,

ændres ”et toldlukke eller

identitetsmærke” til: ”en forsegling eller et

identitetsmærke”.

2)

Bryder eller

fjerner eller gør uvirksomt et toldlukke eller identitetsmærke, der er

anbragt af toldmyndighederne i et andet land i medfør af en mellemfolkelig

aftale om internationale transporter af varer, som Danmark har tiltrådt.

3)

Bryder eller

fjerner eller gør uvirksomt et lukke, der efter bestemmelse af de statslige

told- og skattemyndigheder i Danmark eller toldmyndighederne i et andet land,

der er medlem af EU, er anbragt af andre end disse myndigheder.

29.

I

§ 78, nr. 3,

ændres ”et lukke”

til: ”en forsegling”.

4)

Undlader at opfylde

en pligt til at frembyde varer, der er under toldlukke, for de statslige

told- og skattemyndigheder.

30.

I

§ 78, nr. 4,

ændres ”toldlukke”

til: ”forsegling”.

§ 79.

Med

bøde straffen den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1)

---.

2)

Undlader at

efterkommet et i medfør af § 15, stk. 2, § 17, stk. 1,

§ 19, stk. 4, § 20, stk. 1 og § 20, stk. 2,

eller § 27, stk. 1 meddelt påbud.

31.

I

§ 79, stk. 1, nr. 2

, ændres

”§ 20, stk. 1, og § 20, stk. 2,” til:

§ 20,

stk. 1-3,”.

3)

Overtræder eller

forsøger at overtræde § 18, § 19, stk. 1-3, § 20,

stk. 2, § 23, § 27, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5,

og § 29, stk. 1, 3 og 4.

4)

---

32.

I

§ 79, stk. 1, nr. 3

, indsættes

efter ”§ 20, stk. 2”: ”og 3”.

Stk. 2.

I

forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde

for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i

forskrifterne.

33.

§ 79, stk. 2

og

3,

ophæves.

Stk. 3.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

34.

Efter

§ 79

indsættes:

”

§ 79 a.

I

forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde

for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i

forskrifterne.

§ 79 b.

For overtrædelse af §§ 73, stk. 1, nr. 1 og 3 og 76 – 79 samt

forskrifter udsted i medfør af loven, kan der pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.”.

§ 81.

Overskridelse

af en af EF eller i medfør af § 13 fastsat frist for angivelse af varer

til fortoldning eller udførsel straffes ikke, medmindre forholdet er omfattet

af § 73. Den, angivelsespligten påhviler, skal betale en

ekspeditionsafgift for hver angivelse, hvor told og afgifter er ansat

skønsmæssigt efter § 13, stk. 2.

Stk. 2 – 4.

---

35.

§ 81, stk. 1, 2. pkt

., affattes

således:

”Den, angivelsespligten påhviler, skal betale ekspeditionsafgift

for hver angivelse, der indgives for sent.”.

§ 83.

Varer,

der forefindes under smugleri eller forsøg herpå, eller i forbindelse med

undersøgelse efter § 24, tages i bevaring af de statslige told- og

skattemyndigheder eller af politiet på de statslige told- og

skattemyndigheders vegne. I øvrigt kan indsmuglede varer eller andre varer,

med hensyn til hvilke told eller afgifter er unddraget eller søgt unddraget

det offentlige, tages i bevaring eller beslaglægges af de nævnte myndigheder

under iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse.

Stk. 2 – 5.

---

36.

I

§ 83, stk. 1,

ændres ”Varer,

der forefindes under smugleri eller forsøg herpå eller i forbindelse med

undersøgelse efter § 24,” til: ”Varer, der smugles eller

forsøges

smuglet eller findes i forbindelse med undersøgelse efter § 24, samt

varer, for hvilke der i strid med § 11, stk. 1-3, samt § 11 a,

stk. 1, er unddraget eller søgt unddraget afgifter,”.

§ 84.

Befordringsmidler,

der har været anvendt ved indsmugling eller forsøg på indsmugling af højt

beskattede varer eller til befordring af sådanne indsmuglede varer i det

danske toldområde, kan tilbageholdes af de statslige told- og

skattemyndigheder eller af politiet på de statslige told- og

skattemyndigheders vegne. Tilbageholdelsen ophører, når de told-, afgifts- og

bødebeløb og sagsomkostninger, der er forskyldt af ejeren eller af fører,

mandskab eller andre i tjeneste på befordringsmidlet, er betalt eller der er

stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette ikke inden 2 måneder efter

sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i befordringsmidlet.

Stk. 2

.

---

37.

I

§ 84, stk. 1,

ændres

”Befordringsmidler, der har været anvendt til indsmugling eller forsøg

på

indsmugling af højt beskattede varer eller til befordring af sådanne

indsmuglede varer i det danske toldområde,” til:

”Befordringsmidler, der har

været anvendt til smugling eller forsøg på smugling eller til befordring af

indsmuglede varer i det danske toldområde, samt befordringsmidler, der har

været anvendt i forbindelse med indførsel af varer, for hvilke der i strid

med § 11, stk. 1 og 3, samt § 11 a, stk. 1, er unddraget

eller søgt unddraget betaling af afgifter,”.

38.

I

§ 84

indsættes efter stk. 1

som nyt stykke:

”

Stk. 2.

Ved

overtrædelse af § 78, nr. 1-3 finder stk. 1 tilsvarende anvendelse,

når såvel fører som befordringsmiddel er hjemmehørende i udlandet.”

Stk. 2

bliver

herefter

stk. 3

.

§ 2

I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564

af 3. august 1998, som ændret ved § 11 i lov nr. 165 af 15. marts 2000

og senest ændret ved § 2 i lov nr. 1063 af 17. december 2002, foretages

følgende ændringer:

§ 15.

---

Stk. 2-3

. ---

Stk. 4.

Der er

afgiftsfrihed for varer, bortset fra vareprøver, der indføres eller modtages

fra andre EU-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36,

stk. 1, nr. 1 og 2, og for varer, som privatpersoner selv medfører til

eget brug fra et andet EU-land, på de vilkår og i de mængder, der efter EU´s

bestemmelser kan indføres afgiftsfrit

.

Stk. 5

. ---

1.

§ 15, stk. 4

, affattes

således:

”

Stk. 4

. Der ydes

afgiftsfritagelse af varer, bortset fra vareprøver, der indføres eller

modtages fra andre EU-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens

§ 36, stk. 1, nr. 1 og 2, og for varer, som privatpersoner selv

medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i

beskattet stand. Skatteministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om

afgiftsfritagelse for småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter, som

privatpersoner modtager fra privatpersoner i et andet EU-land.”.

§ 18.

---

Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1 finder ligeledes anvendelse for varer, der medbringes af

privatpersoner fra andre EU-lande.

Stk.

3-5

. ---

2.

§ 18, stk. 2

, ophæves.

Stk. 3, 4 og 5 bliver herefter stk. 2, 3 og 4.

§ 3

I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af

21.august 1998, som ændret ved § 10 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, og

senest ændret ved § 1 i lov nr. 1063 af 17.decmber 2002, foretages

følgende ændringer:

§ 2.

---

Stk. 2-5

. ---

Stk. 6.

Bestemmelserne

i § 10, stk. 5-10, finder tilsvarende anvendelse for varer omfattet

af

§ 1

.

Stk.

7. ---

1.

I

§ 2, stk. 6

, ændres

”stk. 5-10,” til: ”stk. 1 og stk. 5-10.”

§ 12.

---

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1

finder

ligeledes anvendelse for varer, der medbringes af privatpersoner fra andre

EU-lande.

Stk.

3. ---

2.

§ 12, stk. 2

, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 29.

---

Stk. 2

. ---

Stk. 3

. Der ydes

afgiftsfritagelse af varer, der indføres eller modtages fra andre EU-lande, i

samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1 og

2, og af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug, på de vilkår

og i de mængder, der efter EU´s bestemmelser kan medbringes.

Stk. 4-5

. ---

3.

§ 29, stk. 3,

affattes

således:

”Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der indføres eller

modtages fra andre EU-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens

§ 36, stk. 1, nr. 1 og 2,

og

for varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet

EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand. Skatteministeren kan

endvidere fastsætte bestemmelser om afgiftsfritagelse for småforsendelser

uden erhvervsmæssig karakter, som privatpersoner modtager fra privatpersoner

i et andet EU-land.”.

§ 4

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 701 af 28.september 1998 som ændret ved § 9

i lov nr. 165 af 15. marts 2000, og senest ændret ved lov nr.

395 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

§ 13.

---

Stk

.

2

. Bestemmelsen i stk. 1

finder ligeledes anvendelse for

varer, der medbringes af private fra andre EU-lande, jf. dog § 9,

stk. 7.

Stk. 3-4

. ---

1.

§ 13, stk. 2

,

ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog

stk. 2

.

Stk. 2.

Ikrafttrædelsestidspunktet

for § 1, nr. 6, Fastsættes af skatteministeren.

Lignende dokumenter