Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af tips- og lottoloven og klasselotteriloven og om ophævelse af væddeløbsloven (Medtagelse af hestevæddeløbssporten på fordelingsnøglen for tips- og lottomidler)

2002/1 LSF 111Lovforslag som fremsatSkatteministeriet8. december 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. december 2002 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af tips- og lottoloven og

klasselotteriloven og

om ophævelse af væddeløbsloven

(Medtagelse af hestevæddeløbssporten på

fordelingsnøglen for tips- og lottomidler)

§ 1

I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf.

lovbekendtgørelse nr. 287 af 8. maj 2002, foretages følgende

ændringer:

1.

§§ 1 og 2 ophæves, og i stedet

indsættes:

»§ 1. Skatteministeren

bemyndiges til at meddele bevilling til udbud af spil, lotterier og

væddemål mod betaling af afgift til staten.

Stk. 2.

Skatteministeren kan ikke efter denne lov meddele

bevilling til spil på duekapflyvninger og cykelløb på

bane, udbud af et klasselotteri og lign., etablering af spillekasinoer,

gevinstgivende spilleautomater eller gevinstopsparing.

Stk. 3.

Bevillingshaveren kan med skatteministerens

godkendelse fastsætte regler for frembringelse af

erstatningsresultater, som om fornødent kan anvendes som grundlag i

forbindelse med de spil og væddemål, som er omfattet af

stk. 1.

Læs alt

§ 1 A.

Af de spil og væddemål, der er omfattet af

§ 1, stk. 1, betales en afgift til staten på 16 pct. af

indskudssummen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Af bookmakerspil (væddemål med faste odds)

betales en afgift til staten på 30 pct. af det beløb, hvormed

indskudssummen overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten).

Stk. 3.

Af totalisatorspil (væddemål med

løbende odds) på heste- og hundevæddeløb betales en

månedlig afgift til staten på 11 pct. af det beløb,

hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten),

og en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige

bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr.

Stk. 4.

Af spil, der foregår på

Færøerne, betales ikke afgift efter stk. 1-3.

§ 2.

Bevilling efter § 1 må kun gives til ét

selskab. Bevilling til væddemål som nævnt i § 1 A,

stk. 3, kan dog gives til et selskab, hvis aktiekapital tegnes af det i

1. pkt. nævnte selskab.

Stk. 2.

Bevilling kan gives for indtil 5 år ad gangen.

Fornyelse af bevilling kræver godkendelse af Folketingets

Finansudvalg.

Stk. 3.

De i stk. 1 nævnte selskaber skal

organiseres som aktieselskaber. Aktieselskabsloven finder anvendelse på

selskaberne, medmindre andet følger af denne lov. Selskabernes

vedtægter og eventuelle ændringer i disse skal godkendes af

finansministeren.«

2.

I § 3, stk. 1, ændres »selskabet« til:

»det i § 2, stk. 1, 1. pkt., nævnte selskab«.

3.

I § 3, stk. 2, 2. og 5. pkt., ændres, og

i § 3, stk. 3, ændres »skatteministeren« til:

»finansministeren«.

4.

Efter § 3 indsættes:

»§ 3 A.

Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, der i det

følgende benævnes fonden, har til formål at tilføre

dansk hestevæddeløbssport midler og dermed gøre det

muligt for de i § 2, stk. 1, nævnte selskaber at udbyde

væddemål på hestevæddeløbssportens baner.

Fonden skal endvidere tildele hundevæddeløbssporten midler, i

det omfang hundevæddeløb finder sted på

hestevæddeløbssportens baner. Det overskud, der dannes ved

totalisatorspil på den enkelte hestevæddeløbsbane,

tilfalder denne bane.

Stk. 2.

Fondens administrations- og sekretariatsudgifter

afholdes af fonden.

Stk. 3.

Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en

formand og 4 medlemmer. Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund

udpeger hver 1 medlem. Kulturministeren udpeger de resterende 3 medlemmer,

heriblandt formanden. Bestyrelsen udnævnes for en periode af 4

år, og genudnævnelse kan finde sted.

Stk. 4.

Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og

beretning til kulturministeren.«

5.

§ 4 affattes således:

»§ 4. Skatteministeren

fører tilsyn og kontrol med de i § 2, stk. 1, nævnte

selskabers virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i

bevillingen. Omkostningerne ved tilsynet og kontrollen bæres af

selskaberne, og skatteministeren kan fastsætte regler om gebyrer til

dækning af disse omkostninger.«

6.

I § 6, stk. 1, indsættes efter

»gevinster,«: »undtaget gevinster fra totalisatorspil på heste- og

hundevæddeløb,«.

7.

§ 6 A affattes således:

»§ 6 A. Det overskud, jf.

dog stk. 2-5, der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften,

gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning, henlæggelser

m.v. samt dividende, fordeles således:

1) 65,85 pct. til Kulturministeriet,

2) 12,56 pct. til Undervisningsministeriet,

3) 3,36 pct. til Miljøministeriet,

4) 10,33 pct. til Socialministeriet,

5) 2,92 pct. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

6) 0,39 pct. til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,

7) 3,71 pct. til Finansministeriet og

8) 0,88 pct. til Grønland.

Stk. 2.

Det i stk. 1 nævnte overskud omfatter ikke

overskud af spil, der foregår på Færøerne. Dette

overskud tilfalder Færøerne, jf. § 6 I.

Stk. 3.

Overstiger det i stk. 1 nævnte overskud et

beløb svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20

mio. kr., jf. dog stk. 5, fordeles halvdelen af forskellen mellem dette

beløb og overskudsbeløbet til de i stk. 1, nr. 1-8,

nævnte overskudsmodtagere. Det resterende beløb tilfalder

staten.

Stk. 4.

Er det i stk. 1 nævnte overskud mindre end

det i stk. 3 nævnte beløb svarende til overskuddet for

regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., udbetaler staten halvdelen af

forskellen mellem disse to beløb til de i stk. 1, nr. 1-8,

nævnte overskudsmodtagere efter de i samme bestemmelse anførte

fordelingsprocenter.

Stk. 5.

Beløbet svarende til overskuddet for

regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., jf. stk. 3, reguleres

årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter

personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet

for 2003. Procenten beregnes med én decimal. Det således

regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb,

der kan deles med en million.

Stk. 6.

Finansministeren og skatteministeren afgiver inden

udgangen af folketingsåret 2007-08 en redegørelse med henblik

på en eventuel revision af ordningen for udlodning, jf.

stk. 3-5.

Stk. 7.

Midler, som de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte

ministerier ikke anvender i de enkelte år, henlægges til

særlige fonde under de pågældende ministeriers

bestyrelse.

Stk. 8.

De i stk. 1, nr. 1-6, nævnte ministerier

kan henlægge tilsynet med organisationers fordeling af midler i

medfør af §§ 6 B-6 G til Finansstyrelsen.«

8.

§ 6 B, stk. 1, affattes således:

»§ 6 B.

Kulturministeriets midler anvendes således:

1) 7,59 pct. til Team Danmark,

2) 25,07 pct. til Danmarks Idræts-Forbund,

3) 22,86 pct. til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,

4) 3,41 pct. til Dansk Firmaidrætsforbund,

5) 7,30 pct. til Lokale- og Anlægsfonden,

6) 8,20 pct. til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond

og

7) 25,57 pct. til kulturelle formål.«

9.

§ 6 C, stk. 1, affattes således:

»§ 6 C.

Undervisningsministeriets midler anvendes således:

1) 63,30 pct. til støtte af ungdomsformål,

2) 24,08 pct. til de landsdækkende oplysningsforbund m.fl. og

3) 12,62 pct. til undervisning og folkeoplysning.«

10.

§ 6 E affattes således:

»§ 6 E.

Socialministeriets midler anvendes således:

1) 46,97 pct. til handicaporganisationer og -foreninger,

2) 14,98 pct. til ældreorganisationer,

3) 30,04 pct. til landsdækkende frivillige sociale organisationer

og

4) 8,01 pct. til særlige sociale formål.«

11.

§ 6 H, stk. 1, affattes således:

»§ 6 H.

Finansministeriets midler anvendes således:

1) 76,12 pct. til landsdækkende almennyttige formål og

2) 23,88 pct. til andre almennyttige formål.«

12.

I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres

»Selskabet« til: »Det i § 2, stk. 1, 1. pkt., nævnte

selskab«, og »bortset fra overskuddet fra bookmakerspil på heste- og

hundevæddeløb« udgår.

13.

§ 7 A ophæves.

14.

I § 7 B indsættes efter »private

organisationer«: »m.v.«.

15.

I § 8, stk. 1, ændres »Selskabet« til:

»Selskaberne, jf. § 2, stk. 1,«.

16.

I § 8, stk. 2, ændres »selskabet« til:

»selskaberne«, og »dette« ændres til: »disse«.

17.

§ 9 ophæves.

18.

§§ 10 , 11 og 12 affattes således:

»§ 10. Med bøde

eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt

eller groft uagtsomt

1) udbyder spil, lotterier eller væddemål her i landet uden

at have bevilling efter § 1,

2) formidler deltagelse i spil, lotterier eller væddemål,

der ikke er omfattet af en bevilling efter § 1.

Stk. 2.

Under skærpende omstændigheder, herunder

navnlig ved gentagelse eller når lovovertrædelsen har haft

særlig omfattende karakter, kan straffen efter stk. 1 stige til

fængsel i 1 år.

Stk. 3.

Med bøde straffes den, der forsætligt

eller groft uagtsomt

1) i erhvervsmæssigt øjemed formidler deltagelse i

bevillingshaverens spil, lotterier og væddemål uden

bevillingshaverens godkendelse,

2) udbyder nogen form for spil, lotterier, væddemål eller

konkurrence ved benyttelse af bevillingshavers spillekuponer,

spilleresultater, materiel m.v. uden bevillingshaverens tilladelse,

3) reklamerer for spil, lotterier eller væddemål, der ikke

er omfattet af en bevilling efter § 1.

Stk. 4.

Det staten unddragne afgiftsbeløb, jf. § 1

A, bliver at erstatte.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 11.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville

medføre en højere straf end bøde, kan skatteministeren

eller den, som ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den

pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og

erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der

efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen

angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens

§ 831 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

§ 12.

Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser

i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning

i sager, der efter loven kan medføre frihedsstraf.«

19.

§ 17 affattes således:

»§ 17.

Lovens §§ 11 og

12 gælder ikke for Grønland og Færøerne.«

§ 2

I lov om Det Danske Klasselotteri A/S, jf. lov nr. 235 af 8. april 1992,

foretages følgende ændringer:

1.

I § 1, stk. 5 og 7, ændres

»skatteministeren« til: »finansministeren«.

2.

§ 4 affattes således:

»§ 4. Skatteministeren

fører tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed. Nærmere

regler herom kan fastsættes i bevillingen. Omkostningerne ved tilsynet

og kontrollen bæres af selskabet, og skatteministeren kan

fastsætte regler om gebyrer til dækning af disse

omkostninger.

Stk. 2.

Skatteministeren kan give selskabet påbud med

henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og bevillingen samt

bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.«

§ 3

Lov om væddeløb i forbindelse med heste- og

hundevæddeløb, jf. lov nr. 454 af 31. maj 2000, som ændret

ved lov nr. 1029 af 22. november 2000, ophæves.

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Tips- og lottolovens § 1 A, stk. 4, jf.

denne lovs § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. august 2003.

Stk. 3.

§ 1, nr. 7 og 13, træder i kraft den 1.

januar 2004.

§ 5

Stk. 1.

Beregning af de udlodninger, der efter lovens

ikrafttrædelse vil ske i 2003 til de berettigede modtagere, vil blive

foretaget således, at den samlede udlodning for 2003 vil være i

overensstemmelse med fordelingsprocenterne i tips- og lottolovens § 6 A,

stk. 1, jf. denne lovs § 1, nr. 7, og fordelingsprocenterne i

§ 1, nr. 8-11, for det overskud, jf. dog stk. 2, på indtil

1.560 mio. kr., der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne

og udgifterne til administration, afskrivning, henlæggelse m.v. samt

dividende.

Stk. 2.

Det i stk. 1 nævnte overskud omfatter ikke

overskud af spil, der foregår på Færøerne i 2003.

Dette overskud tilfalder Færøerne, som fordeler overskuddet til

almennyttige formål.

Stk. 3.

Acontobeløbet på 1,65 mio. kr.

vedrørende 1. kvartal 2003, som udbetales til Færøerne

primo januar 2003 efter tips- og lottolovens hidtil gældende § 6

A, stk. 1, tilfalder Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget er dels at

afbøde virkningerne for hestevæddeløbssporten af, at

garantiordningen med Dansk Tipstjeneste er udløbet og dermed medvirke

til at fastholde en sport, der giver attraktive spilobjekter, dels at

modvirke en udhuling af Tipstjenestens spillegrundlag gennem en modernisering

af forbud mod formidling og markedsføring af ulovlige spil.

Disse formål er i overensstemmelse med et udbredt

ønske blandt de organisationer, som i dag modtager tips- og

lottomidler. Organisationerne har ønsket at bidrage økonomisk

med midler til hestevæddeløbssporten gennem en omfordeling af

tips- og lottomidlerne, således at der fortsat kan drives

hestevæddeløbssport men inden for en snævrere

økonomisk ramme end da Tipstjenesten i 2000 købte aktiviteterne

i hestevæddeløbssportens spilleselskab DanToto.

Regeringen har lyttet til organisationerne, og

lovforslaget er i overensstemmelse med forslag, som er kommet fra

organisationerne.

Det vurderes, at de foreslåede regler vil kunne

medvirke til, at hestevæddeløbssporten kan fortsætte som

en bæredygtig aktivitet i Danmark.

Efter forslaget sker dette ved, at

hestevæddeløbssporten medtages i fordelingen af tips- og

lottomidlerne.

Formålet med lovforslaget er endvidere at

modernisere straffebestemmelserne vedrørende formidling og udbud af

spil, således at der blandt andet også tages hensyn til

udviklingen vedrørende udbud af ulovlige spil over internettet.

Der er desuden forslag om at samle myndighedsopgaver i

ToldSkat.

2. Lovforslagets indhold

For det første foreslås, at det

overskud, der i dag dannes ved væddemål på

hestevæddeløb, vil blive tilført overskuddet i Dansk

Tipstjeneste A/S (i det følgende benævnt Tipstjenesten) og

udloddet sammen med de øvrige tips- og lottomidler.

For det andet foreslås dog, at den enkelte

hestevæddeløbsbane beholder det overskud, der dannes ved

totalisatorspil på denne bane.

For det tredje foreslås, at

hestevæddeløbssporten tilføres yderligere midler fra

Tipstjenestens overskud. Disse yderligere midler foreslås finansieret

dels ved en omfordeling inden for Kulturministeriets,

Undervisningsministeriets og Miljøministeriets puljer, dels ved, at

Færøerne ikke længere skal modtage midler fra

Tipstjenestens overskud.

For det fjerde foreslås, at

Færøerne får overskuddet fra spillene på

øerne uden dansk statsafgift.

For det femte foreslås en ny model for

beregning af udlodningen til Tipstjenestens overskudsmodtagere, således

at de opnår større sikkerhed for det fremtidige

udlodningsniveau.

For det sjette foreslås, at lov om

væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb

sammenskrives med lov om visse spil, lotterier og væddemål.

Førstnævnte lov benævnes i det følgende

væddeløbsloven, og sidstnævnte lov benævnes tips- og

lottoloven.

For det syvende foreslås, at

straffebestemmelserne vedrørende formidling og udbud af spil

moderniseres i forbindelse med sammenskrivningen af de to love.

For det ottende er medtaget forslag, der skaber det

legale grundlag for at fastholde Tipstjenestens, DanTotos og Klasselotteriets

betaling for kontrollen med afvikling af spillene efter flytning af

kontrollen.

Efter forslaget indføres den nye

fordelingsnøgle for 2003 og følgende år. Den

øvrige del af lovforslaget får virkning ved lovens

ikrafttræden senere i 2003. Statsafgiften af spil på

Færøerne ophæves den 1. august 2003, og den nye model for

beregning af udlodning til Tipstjenestens overskudsmodtagere træder i

kraft den 1. januar 2004.

Baggrund

I maj 2000 vedtog Folketinget lovgivning, som var

nødvendig for, at hestevæddeløbssporten og Tipstjenesten

kunne gennemføre en handel, hvorved Tipstjenesten købte

aktiviteterne i hestevæddeløbssportens spilleselskab, DanToto

A/S (DanToto), og dermed overtage rettigheden til at udbyde spil i

forbindelse med hestevæddeløb.

Tipstjenestens betaling for spilleselskabet og for

rettigheden til at udbyde spil på hestevæddeløb skete dels

ved en engangssum, dels løbende i form af overskudsandel fra

DanToto.

Med ovennævnte lovgivning fik Tipstjenestens nye

datterselskab med virkning fra 1. juli 2000 bevilling til at udbyde nationale

væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb

på både danske og udenlandske væddeløbsbaner.

I overensstemmelse med den nye lovgivning oprettedes

Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. Denne fond fordeler

den årlige betaling til væddeløbsbanerne, til avlsarbejde,

uddannelser m.v.

Den afgift, som Tipstjenestens datterselskab skulle betale

til staten, blev fastsat til 11 pct. af hele den månedlige

bruttospilleindtægt og en tillægsafgift på 19 pct. af den

månedlige bruttospilleindtægt over 16,7 mill. kr. Afgiften af

bruttospilleindtægten indtil 16,7 mill. kr. svarede til afgiftsniveauet

for den daværende totalisatorafgift i forbindelse med

hestevæddeløb. Afgiften på i alt 30 pct. af

bruttospilleindtægten over 16,7 mill. kr. svarede til afgiften af

Tipstjenestens bookmakerspil.

Som et led i handelen blev der etableret en ordning med et

garanteret beløb fra Tipstjenestens side. Denne ordning skulle

gælde for en 2-årig periode og udløb med udgangen af 1.

halvår 2002.

Udviklingen i indtægterne fra spil på

hestevæddeløb har vist sig at være mindre end forventet,

da Tipstjenesten overtog DanToto i 2000.

Efter de gældende regler sker udlodningen af midler

fra Tipstjenesten på grundlag af selskabets overskud, og udlodningen

maksimeres til et loft på i alt 1.250 mill. kr. (1995-niveau). Dette

beløb reguleres årligt med stigningen i reguleringstallet efter

personskattelovens § 20.

Tipstjenestens overskud fordeles mellem flere

ressortministerier.

Herudover er midler til Færøerne og

Grønland omfattet af fordelingsnøglen.

Den gældende fordelingsnøgle fremgår af

tabel 4 og 5 nedenfor.

Det foreslås, at hestevæddeløbssporten

skal modtage midler via fordelingsnøglen, og at midlerne til denne

sport fordeles af Kulturministeriet via Hestevæddeløbssportens

Finansieringsfond.

Midler til hestevæddeløbssporten

Det vurderes, at hestevæddeløbssporten samlet

har behov for et beløb på ca. 90 mill. kr. Tabel 1 nedenfor

viser, at ca. 15 mill. kr. af dette beløb skønsmæssigt

vil kunne henføres til overskuddet ved spil på banerne, og at de

resterende ca. 75 mill. kr. skal komme fra tips- og lottomidlerne. Da de

foreslåede regler om fordelingsnøglen skal have virkning fra og

med 1. januar 2003, vil den nye fordelingsnøgle således have

virkning for hele 2003 og efterfølgende år.

Tabel 1. Midler til

hestevæddeløbssporten.

Mill. kr.

2001-niveau

Overskud fra baneomsætningen

15

Beløb fra tips- og lottomidlerne

75

I alt

90

Af de ca. 75 mill. kr., som

hestevæddeløbssporten skal modtage fra tips- og lottomidlerne,

kommer ca. 35 mill. kr. fra DanTotos overskud, ca. 16 mill. kr. fra de

midler, som hestevæddeløbssporten modtager i dag via

Kulturministeriets midler til kulturelle formål og ca. 24 mill. kr. fra

nogle af de øvrige tips- og lottomodtagere, jf. tabel 2.

Tabel 2. Finansiering af

hestevæddeløbssporten.

Mill. kr.

2001-niveau

DanTotos overskud til fordeling på Tips- og lottoloven

35

Nuværende tips- og lottomidler

16

Beløb fra øvrige tips- og

lottomodtagere

24

I alt

75

Omfordeling af tips- og lottomidler

De forøgede midler til

hestevæddeløbssporten finansieres ved en omfordeling inden for

Kulturministeriets, Undervisningsministeriets og Miljøministeriets

puljer og ved, at Færøernes pulje bortfalder.

Der foreslås følgende omfordeling af tips- og

lottomidlerne:

Tabel 3. Omfordeling af tips- og lottomidler

(Finansieringselementer).

Mill. kr.

2001-niveau

Kulturministeriet

- Danmarks Idræts-Forbund (DBU)

5,00

- Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger

(Skytteforeningerne m.fl.)

7,00

- Hestevæddeløbssportens andel af puljen til

kulturelle formål 1)

15,60

- Kulturelle formål

5,65

Undervisningsministeriet

- Ungdomsformål (Dansk Ungdoms

Fællesråd)

3,00

Miljøministeriet

- Friluftsrådet

2,00

Færøerne

6,80

I alt

45,05

1) Tilgår hestevæddeløbssporten i dag, og

skal ikke finansieres, men omfordeles. Desuden fjernes begrænsningerne

vedrørende anvendelsen af midlerne.

Af den samlede omfordeling skal

hestevæddeløbssporten modtage ca. 40 mill. kr. De resterende

midler tilfalder Kulturministeriets pulje og skal anvendes til andre

kulturelle formål.

Den nye fordelingsnøgle

Forslaget til ændring af tips- og lottolovens

fordelingsnøgle er udarbejdet på baggrund af 2001-regnskabstal,

der er det senest afsluttede regnskabsår. Fastsættelsen af de

foreslåede fordelingsprocenter er vist i tabel 4.

Hestevæddeløbssporten er her placeret med sin egen pulje under

Kulturministeriet.

Forslaget medfører en stigning i

udlodningsbeløbet som følge af, at

hestevæddeløbssporten medbringer ca. 35 mill. kr. til fordeling.

Procenterne for de overskudsmodtagere, der ikke skal bidrage til

finansieringen af hestevæddeløbssporten, er korrigeret

således, at de vil modtage det samme beløb sammenlignet med, at

overskuddet fra hestevæddeløbssporten ikke blev udloddet via

Tipstjenesten. De oprindelige overskudsmodtagere får generelt set

lavere tildelingsprocenter med enkelte undtagelser. Eksempelvis stiger

tildelingsprocenten for »Landsdækkende oplysningsforbund m.fl.« og

»Undervisning og folkeoplysning« under Undervisningsministeriet, hvilket

skyldes finansieringsbidraget til hestevæddeløbssporten fra

»Ungdomsformål (Dansk Ungdoms Fællesråd)«, jf. tabel 3.

Da hestevæddeløbssporten placeres under

Kulturministeriet, stiger ministeriets samlede tildelingsprocent, men som

følge af, at hestevæddeløbssporten tildeles flere midler,

jf. tabel 3, vil de øvrige overskudsmodtagere under Kulturministeriet

opleve et fald i tildelingsprocenten efter den nye

fordelingsnøgle.

Tabel 4. Den ændrede fordelingsnøgle på

grundlag af 2001.

Gældende regler

Forslag1)

2001

2001

Pct.

Mill. kr.

Pct.

Mill. kr.

Kulturministeriet

64,1

867,9

65,85

914,7

- Team Danmark

8,0

69,4

7,59

69,4

- Danmarks Idræts-Forbund

27,0

234,3

25,07

229,3

- Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger

24,9

216,1

22,86

209,1

- Dansk Firmaidrætsforbund

3,6

31,2

3,41

31,2

- Lokale- og anlægsfonden

7,7

66,8

7,30

66,8

- Hestevæddeløbssporten

-

-

8,20

75,0

- Kulturelle formål2)

28,8

250,0

25,57

233,9

Undervisningsministeriet

13,1

177,4

12,56

174,5

- Ungdomsformål

63,9

113,4

63,30

110,5

- Landsdækkende oplysningsforbund m.fl.

23,7

42,0

24,08

42,0

- Undervisning og folkeoplysning

12,4

22,0

12,62

22,0

Miljøministeriet

3,6

48,7

3,36

46,7

Socialministeriet

10,6

143,5

10,33

143,5

- Handicaporganisationer og foreninger

47,0

67,4

46,97

67,4

- Ældreorganisationer

15,0

21,5

14,98

21,5

- Landsdækkende frivillige organisationer

30,0

43,1

30,04

43,1

- Særlige sociale formål

8,0

11,5

8,01

11,5

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

3,0

40,6

2,92

40,6

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling

0,4

5,4

0,39

5,4

Finansministeriet

3,8

51,5

3,71

51,5

- Landsdækkende almennyttige organisationer

76,1

39,2

76,12

39,2

- Andre almennyttige formål

23,9

12,3

23,88

12,3

Grønland

0,9

12,2

0,88

12,2

Færøerne

0,5

6,8

0,00

0,0

Udlodning i alt3)

100,0

1.354,0

100,00

1.389,0

Anm.: Som følge af afrunding kan enkelte elementer

afvige fra totalen.

1) Inkl. overskud fra DanToto.

2) Kulturministeriet bidrager med 5,65 mill. kr. fra kulturelle

formål foruden 15,6 mill. kr., som hestevæddeløbssporten

får i dag, samt modtager en ekstra tildeling på 5,05 mill. kr.

Nettovirkningen er ca. 16 mill. kr.

3) Tipstjenestens overskud til udlodning er inkl. rentekompensation

på maksimalt 20 mill. kr., der udbetales i året efter

regnskabsåret.

Rentekompensationen dækker over det

rentetab, som overskudsmodtagerne kan få i forbindelse med

Tipstjenestens halvårlige acontobetalinger til staten. Kompensationen

ydes med op til 20 mill. kr., dog således at den samlede udlodning ikke

overstiger udlodningsloftet på 1.250 mill. kr. (1995-niveau) reguleret

med personskattelovens § 20. Kompensationen indgår i reguleringen

af overskuddet til modtagerne efter regnskabsårets afslutning.

I tabel 5 er vist udviklingen i tips- og lottomidlerne for

perioden 1999-2003 inkl. de foreslåede fordelingsprocenter for

2003.

Med udgangspunkt i Tipstjenestens budgetterede overskud

for 2002 forventes overskuddet til fordeling i 2002 at blive ca. 1,3 mia. kr.

Det samlede overskud til udlodning i 2003 er skønsmæssigt

anslået til knap 1,4 mia. kr., svarende til niveauet for 2002

korrigeret for, at hestevæddeløbssporten indgår på

fordelingsnøglen, og at Tipstjenestens garantiforpligtigelse samt

overskud af spil, der foregår på Færøerne,

bortfalder.

Tabel 5. Udlodning af tipsmidler. Gældende regler

1999-2002. Forslag 2003

Gældende regler

Forslag

1999

2000

2001

20021)

20031)

Pct.

Mill. kr.

Pct.

Mill. kr.

Kulturministeriet

64,1

839,8

906,4

867,9

846,1

65,85

905,4

- Team Danmark

8,0

67,2

72,5

69,4

67,7

7,59

68,7

- Danmarks Idræts-Forbund

27,0

226,7

244,7

234,3

228,4

25,07

227,0

- Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger

24,9

209,1

225,7

216,1

210,7

22,86

207,0

- Dansk Firmaidrætsforbund

3,6

30,2

32,6

31,2

30,5

3,41

30,9

- Lokale- og anlægsfonden

7,7

64,7

69,8

66,8

65,1

7,30

66,1

- Hestevæddeløbssporten

-

-

-

-

-

8,20

74,2

- Kulturelle formål

28,8

241,9

261,1

250,0

243,7

25,57

231,5

Undervisningsministeriet

13,1

171,6

185,3

177,4

172,9

12,56

172,7

- Ungdomsformål

63,9

109,7

118,4

113,4

110,5

63,30

109,3

- Landsdækkende oplysningsforbund m.fl.

23,7

40,7

43,9

42,0

41,0

24,08

41,6

- Undervisning og folkeoplysning

12,4

21,3

23,0

22,0

21,4

12,62

21,8

Miljøministeriet

3,6

47,2

50,9

48,7

47,5

3,36

46,2

Socialministeriet

10,6

138,9

149,9

143,5

139,9

10,33

142,0

- Handicaporganisationer og foreninger

47,0

65,3

70,5

67,4

65,8

46,97

66,7

- Ældreorganisationer

15,0

20,8

22,5

21,5

21,0

14,98

21,3

- Landsdækkende frivillige organisationer

30,0

41,7

45,0

43,1

42,0

30,04

42,7

- Særlige sociale formål

8,0

11,1

12,0

11,5

11,2

8,01

11,4

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

3,0

39,3

42,4

40,6

39,6

2,92

40,2

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling

0,4

5,2

5,7

5,4

5,3

0,39

5,4

Finansministeriet

3,8

49,8

53,7

51,5

50,2

3,71

51,0

- Landsdækkende almennyttige organisationer

76,1

37,9

40,9

39,2

38,2

76,12

38,8

- Andre almennyttige formål

23,9

11,9

12,8

12,3

12,0

23,88

12,2

Grønland

0,9

11,8

12,7

12,2

11,9

0,88

12,1

Færøerne

0,5

6,6

7,1

6,8

6,6

0,00

0,0

Udlodning i alt2)

100,0

1.310,1

1.414,1

1.354,0

1.320,0

100,00

1.375,0

Anm.: Som følge af afrunding kan enkelte elementer

afvige fra totalen.

1) Skøn / budgettal.

2) Tipstjenestens overskud til udlodning er inkl. rentekompensation

på maksimalt 20 mill. kr., der udbetales i året efter

regnskabsåret.

Overordnet er der en beskeden vækst i

udlodningerne set over perioden fra 1999 til 2003 for overskudsmodtagerne med

enkelte undtagelser.

Det skønnes, at hovedparten af overskudsmodtagerne

fra 2002 til 2003 vil få en beskeden stigning i beløbet fra

tips- og lottomidlerne som følge af væksten i Tipstjenestens

overskud.

Færøerne

Færøerne udgår af

fordelingsnøglen i loven. Dermed bortfalder et beløb på

skønsmæssigt 6,5-7 mill. kr.

Færøerne beholder efter forslaget overskuddet

fra spillene på Færøerne samtidig med, at statsafgiften

for disse spil ophæves. Samlet skønnes dette at medføre

et årligt beløb til Færøerne i

størrelsesordenen 6 mill. kr. Derudover påtænkes

skrabespillet indført i nær fremtid, hvilket kan medføre

flere midler til øerne.

Det nye loft for udlodning

Organisationerne har i forbindelse med ændringen af

fordelingsnøglen i tips- og lottoloven foreslået, at

udlodningsloftet også ændres således, at tips- og

lottomodtagerne i ’dårlige tider’ får suppleret

tipsoverskuddet med midler fra statskassen, mens de i ’gode tider’

skal aflevere en del af overskuddet til statskassen. På denne baggrund

foreslås, at:

1. Udlodningen til Tipstjenestens overskudsmodtagere fastsættes

med udgangspunkt i Tipstjenestens faktiske overskud i 2003, tillagt et

beløb på 20 mill. kr. svarende til den forventede

rentekompensation i 2003. Dette loft reguleres årligt med udviklingen i

reguleringstallet efter personskattelovens § 20.

2. Forskellen mellem det fastsatte beløb og Tipstjenestens

realiserede overskud vil blive opgjort for 2004 og efterfølgende

år. Hvis Tipstjenestens overskud er mindre end det fastsatte

beløb, kompenseres overskudsmodtagerne med 50 pct. af forskellen via

finansloven, mens de modtager 50 pct. af forskellen, hvis Tipstjenestens

overskud overstiger det fastsatte beløb.

De gældende regler i tips- og lottoloven

fastsætter et loft for udlodning til modtagerne af Tipstjenestens

overskud inkl. rentekompensation. Loftet udgør 1.560 mill. kr. i 2003.

Hvis Tipstjenestens overskud overstiger loftet, tilfalder det overskydende

beløb staten. I perioden 1999-2003 er forskellen mellem

udlodningsbeløbet og udlodningsloftet blevet forøget, jf. tabel

6.

Tabel 6. Udviklingen i Tipstjenestens overskud,

rentekompensationen og udlodningsloft 1999-2003.

Mill. kr.

1999

2000

2001

2002

2003

Tipstjenestens overskud

1.295

1.402

1.334

1.3001)

1.3551)

Rentekompensation

15

12

202)

202)

202)

Udlodning i alt

1.310

1.414

1.354

1.320

1.375

Udlodningsloft

1.365

1.414

1.463

1.508

1.560

1) Skøn baseret på Tipstjenestens budget for

2002.

2) Maksimal rentekompensation. Rentekompensationen blev indført

fra og med regnskabsåret 1999 og udbetales i året efter

regnskabsåret.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget

for udlodningen af Tipstjenestens overskud fra og med 2004 fastsættes

med udgangspunkt i overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt et

beløb på 20 mill. kr. svarende til den forventede

rentekompensation for 2003. Dette beløb, der i det følgende

benævnes udlodningsloft, reguleres årligt med udviklingen i

reguleringstallet efter personskattelovens § 20.

Forslaget betyder, at rentekompensationen fra og med 2004

er indregnet i det fremtidige udlodningsloft.

Finansministeren og skatteministeren afgiver inden

udgangen af folketingsåret 2007-08 en redegørelse med henblik

på en eventuel revision af det nye loft for udlodning.

Modernisering af straffebestemmelser

I forbindelse med sammenskrivningen af

hestevæddeløbsloven med tips- og lottoloven er der behov for at

præcisere og modernisere forbudet mod udbud og formidling af deltagelse

i ulovlige spil.

Den tekniske udvikling har i de senere år gjort, at

spillerne uden større anstrengelse på internettet kan deltage i

spil, som ikke er underlagt kontrol af de danske myndigheder.

Ændringen af straffebestemmelsen skal derfor sikre,

at loven også i fremtiden kan hindre udbredelsen af ludomani og den

økonomiske kriminalitet, der ofte følger med udbud af spil om

penge. Herudover skal loven beskytte forbrugerne mod deltagelse i spil, der

ikke er underlagt de samme krav om sikkerhed, præmieindbetaling m.m.

som de tilladte spil.

Tilsyn og kontrol med afvikling af spil

1. Tipstjenesten og DanToto

Efter den gældende § 4 i tips- og lottoloven

drager skatteministeren omsorg for fornødent tilsyn og kontrol med

Tipstjenestens afvikling af spil, lotterier og væddemål. Til at

udøve dette tilsyn har skatteministeren nedsat Statskontrollen, der

ligeledes har det tilsvarende tilsyn med DanTotos afvikling af

væddemål på heste- og hundevæddeløb, jf.

§ 7 i væddeløbsloven.

Statskontrollens opgave er at varetage statens og

spillernes interesser ved afviklingen af spillene. Opgaven løses i

korte træk ved at:

1. udøve kontrol med fordelingen af indskud og

præmiebeløb, således at det sikres, at spillene er i

overensstemmelse med lovgivningen,

2. foretage overvågning af alle lodtrækninger i forbindelse

med afvikling af spillene, herunder udtrækning af

erstatningsresultater,

3. foretage afgørelser vedrørende protester fra spillerne

om præmieudbetalingen.

Statskontrollen er fysisk placeret i Tipstjenestens

ejendom, og udgifterne til dens virke, herunder aflønning af

medarbejderne, afholdes fuldt ud og direkte af Tipstjenesten og DanToto. Det

er regeringens opfattelse, at dette på længere sigt ikke er

optimalt for at sikre kontrollens fornødne uafhængighed af

Tipstjenesten og DanToto.

Det er derfor regeringens opfattelse, at Statskontrollen

bør flyttes fra Tipstjenesten.

Med den nye lov på spilleautomatområdet har

Skatteministeriet med virkning fra 1. januar 2001 oprettet en enhed i

ToldSkat, Spillemyndigheden, der i første omgang skal varetage

administrationen med udstedelse af tilladelser til og kontrol med

spilleautomatområdet. Der er således etableret en særlig

enhed, der har fokus på spillemarkedet.

Det er regeringens opfattelse, at det er

hensigtsmæssigt at samle de kontrolopgaver, der ligger i

Spillemyndigheden og Statskontrollen, under ét i Spillemyndigheden, da

der derved kan opbygges en fælles ekspertise, hvor bl.a. kontrollen med

store dele af spillemarkedet kan ses i sammenhæng. En sådan

samling ligger også i forlængelse af, at Statskontrollen allerede

i dag er under instruktion af Spillemyndigheden.

Omkostningerne for Statskontrollens virke betales som

nævnt fuldt ud af Tipstjenesten og DanToto. Det er hensigten, at dette

stadig skal være gældende efter en flytning af Statskontrollen

til Spillemyndigheden. Dette er baggrunden for forslaget om, at

skatteministeren kan fastsætte gebyrer for kontrol og tilsyn med

afviklingen af spil, lotterier og væddemål i Tipstjenesten og

DanToto.

De nuværende medarbejdere i Statskontrollen vil med

forslaget skulle ansættes i ToldSkat, hvilket vil ske efter reglerne i

lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002.

2. Klasselotteriet

I § 4 i lov om Det Danske Klasselotteri A/S er det

bestemt, at skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets

virksomhed.

Ledelse og tilsyn med Det Danske Klasselotteris

trækninger foretages af kontrollanter Tilsynet fra ToldSkat.

Tilsynet overværer og kontrollerer, at trækningsprogrammet

anvendes og indlæses i trækningssystemet, og at de af Tilsynet

fra Notarialkontoret modtagne trækningscifre indtastes. Når

trækningen er gennemført, får Tilsynet udleveret diverse

kontrollister. Herudover udarbejder en ekstern konsulent efterfølgende

en analyse af trækningen. Analysen sendes til Tilsynet.

På tilsvarende vis som for Statskontrollen afholdes

udgifterne til dette tilsyn fuldt ud og direkte af Klasselotteriet.

Det er hensigten at placere ansvaret for varetagelsen af

disse opgaver i Spillemyndigheden, og at udgiften fortsat skal afholdes af

Klasselotteriet. Dette er baggrunden for forslaget om, at skatteministeren

kan fastsætte gebyrer for kontrol og tilsyn med afviklingen af

klasselotteriet.

I modsætning til medarbejderne i Statskontrollen er

medarbejderne i Tilsynet allerede ansat i ToldSkat. Det bemærkes i den

forbindelse, at omfanget af tilsynsopgaven ikke svarer til

fuldtidsbeskæftigelse.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre et

årligt provenutab på ca. 2,5 mill. kr. For 2003 vedrører

provenutabet både bortfald af statsafgiften på Tipstjenestens

spil på Færøerne pr. 1. august og et acontobeløb

til Færøerne på 1,65 mill. kr., der bliver endeligt. For

2004 og efterfølgende år vedrører provenutabet alene

statsafgiften. Desuden skønnes lovforslaget at medføre et

årligt rentetab i størrelsesordenen en halv til en hel million

kroner som følge af bl.a. acontoudbetalingerne til

hestevæddeløbssporten.

For finansåret 2003 skønnes lovforslaget at

medføre et provenutab i størrelsesordenen 3 mill. kr.

Provenuvirkningen for staten af forslaget om

fastsættelse af et nyt udlodningsloft fra og med 2004 vil afhænge

af udviklingen i Tipstjenestens overskud og udviklingen i reguleringstallet

efter personskattelovens § 20. Hvis overskuddet stiger mere end

udviklingen i reguleringstallet efter personskattelovens § 20, vil

forslaget medføre en provenugevinst for staten, mens forslaget vil

kunne medføre et provenutab, hvis overskuddet er mindre end det nye

fastsatte udlodningsloft, jf. tabel 7, der viser regneeksempler for

udviklingen i Tipstjenestens overskud i årene fra 2003 til 2005.

Reguleringen af det foreslåede udlodningsloft er i regneeksemplet

fastsat til 3,5 pct. årligt.

Det bemærkes, at den endelige regulering af

beløbene til overskudsmodtagerne fra Tipstjenestens overskud

foregår i året efter regnskabsåret. Eksempelvis vil den

endelige regulering af overskuddet i 2004 ske i 2005.

Tabel 7 Regneeksempler for provenu ved nyt udlodningsloft

og udvikling i Tipstjenestens overskud

Mill. kr.

Nyt udlodnings-

loft1)

Stigning i

Tipstjenestens overskud 2)

Bortfald af rentekompensation

Samlet provenuvirkning i forhold til

gældende regler

0 pct.

2 pct.

4 pct.

0 pct.3)

2 pct. 3)

4 pct. 3)

2003

-

1.355

1.355

1.355

-

-

-

-

2004

1.424

1.355

1.382

1.409

-

-

-

-

2005

1.473

1.355

1.410

1.466

20

-15

-1

13

2006

-

-

-

-

20

-39

-12

16

Anm.: ¸

=provenutab

1) Inklusiv rentekompensation på 20 mill. kr. Loftet er reguleret

med 3,5 pct. årligt.

2) Med udgangspunkt i Tipstjenestens budget for 2002 inkl. overskud fra

hestevæddeløbssporten mv. (ekskl. rentekompensation).

3) Provenuvirkning ved forskellige stigningsprocenter for Tipstjenestens

overskud.

Hvis Tipstjenestens overskud er uændret

fra 2003 til 2005 vil staten i det viste regnestykke få et provenutab i

2005 og i efterfølgende år, da staten skal finansiere halvdelen

af forskellen mellem det faktiske overskud og det nye udlodningsloft.

Såfremt overskuddet i Tipstjenesten stiger med 4

pct. årligt, vil staten få et merprovenu i 2005 på ca. 13

mill. kr. stigende til ca. 16 mill. kr. i 2006.

4. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

En flytning af Statskontrollen til Spillemyndigheden

skønnes at ville medføre et øget ressourcetræk

på op mod 10 årsværk svarende til ca. 3,5 mill. kr. i

lønudgifter samt overhead på 1 mill. kr. eller i alt ca. 4,5

mill. kr. Hertil kommer særlige løbende udgifter til edb

m.v. på ca. 1,3 mill. kr. årligt. De samlede løbende

merudgifter for ToldSkat skønnes således at ville udgøre

5,8 mill. kr. årligt, hvilket beløb vil blive søgt

optaget som løbende årlige udgifter på forslag til

finanslov for 2004 under § 09.21.01. ToldSkat. I det omfang det er

muligt at skønne over udviklingsomkostninger samt andre

engangsomkostninger, vil disse udgifter ligeledes blive optaget på

finanslovsforslaget.

Udviklingsomkostninger samt andre engangsomkostninger, som

det ikke er muligt at skønne over på forhånd, vil blive

indarbejdet i Skatteministeriets rammer på de efterfølgende

årlige finanslovsforslag.

Det forventes, at Statskontrollen overføres til

ToldSkat pr. 1. juli 2003, hvorfor et beløb på 2,9 mill.

kr. vil blive søgt optaget på forslag til lov om

tillægsbevilling for 2003.

Udgifterne til tilsyn og kontrol med Klasselotteriet

skønnes at ville udgøre ca. 0,1 mill. kr. årligt, hvilket

beløb vil blive søgt optaget som løbende årlige

udgifter på forslag til finanslov for 2004.

Dette tilsyn forventes overtaget med virkning fra starten

af et nyt lotteri og formentlig pr. september/oktober 2003. Under hensyn til

beløbets størrelse vil der ikke blive søgt optaget et

beløb på forslag til lov om tillægsbevilling for 2003.

Tidspunktet for omlægningen af Statskontrollen og

kontrollen med Klasselotteriet vil blive fastsat efter nærmere

drøftelse med de berørte selskaber. Sker overførslen

på andre tidspunkter end nævnt ovenfor, vil udgifter til

optagelse på lov om tillægsbevilling for 2003 blive korrigeret

tilsvarende.

Det er hensigten at fastsætte gebyrer for

Tipstjenesten, DanToto og Klasselotteriet, der svarer til de udgifter, som

kontrollen med de enkelte selskaber udløser i ToldSkat, og disse

gebyrindtægter vil blive søgt optaget under Skatteministeriet

på henholdsvis forslag til finanslov for 2004 og forslag til lov om

tillægsbevilling for 2003.

Det er endvidere hensigten at fastsætte gebyrerne

for en 2-årig periode. Første gang vil perioden dog løbe

fra overtagelsen af kontrollen til 31. december 2004. Ved fastsættelsen

af gebyrerne for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2005 vil der blive

reguleret for mer- eller mindreudgifter i den forudgående periode, og

tilsvarende vil der ved fastsættelsen af gebyrerne fra 1. januar 2006

blive reguleret for udgifterne i forhold til gebyrerne i den

forudgående periode. Der er således tale om, at betalingerne vil

fungere som acontobetalinger.

I det omfang udgifterne i ToldSkat i den løbende

periode afviger væsentlig fra de fastsatte gebyrer, vil det

påhvile ToldSkat at drøfte mer- eller mindreudgifterne med det

berørte selskab. Herved sikres, at selskaberne har et løbende

indblik i det faktiske kontrol- og tilsynsomfang.

For så vidt angår de for kontrollen

nødvendige udviklingsomkostninger og andre engangsomkostninger, som

det ikke er muligt at skønne over på forhånd, vil disse

blive afholdt af ToldSkat og efterfølgende pålagt

selskaberne.

Den endelige fastsættelse af gebyrerne vil ske efter

forhandlinger med selskaberne.

De øvrige forslag skønnes ikke at have

administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Det forventes, at forslaget om at tilføre midler

til hestevæddeløbssporten ved at medtage den på

fordelingsnøglen for tips- og lottomidler vil bidrage til, at

hestevæddeløbssporten kan få vendt den negative udvikling

således, at der også i fremtiden kan udbydes et attraktivt

totalisatorspil til gavn for de danske trav- og galopbaner, trænere og

opdrættere m.v. Et attraktivt totalisatorspil vil også kunne

bidrage til en fortsat udvikling af Tipstjenestens overskud til gavn for de

øvrige overskudsmodtagere.

Omlægningen af kontrollen og udmøntning af

forslaget om fastsættelse af gebyrer for tilsyn og kontrol med

udøvelsen af virksomhed i Tipstjenesten, DanToto og Klasselotteriet

betyder i sig selv ikke ændrede omkostninger for selskaberne, da det

som udgangspunkt er den nuværende kontrol, der overføres til

ToldSkat. Således har Tipstjenesten og DanToto for 2002 budgetteret med

udgifter på 6,0 mill. kr. og for 2003 med 5,6 mill. kr.

Hertil kommer årlige afskrivninger på 3,3

mill. kr., men selskaberne vil ikke fremover skulle foretage de

investeringer, der ligger til grund for afskrivningerne. Disse udgifter vil i

stedet skulle afholdes af ToldSkat, men selskaberne vil blive pålagt at

betale et tilsvarende gebyr.

Hertil kommer omkostninger i forbindelse med kontrol af

nyudviklede spil, som der ikke kan skønnes over for de kommende

år, men hvor selskaberne også vil blive pålagt at betale et

tilsvarende gebyr.

Endvidere afholder Tipstjenesten og DanToto omkostningerne

ved flytning af Statskontrollen fra Tipstjenesten til ToldSkat.

Klasselotteriets udgifter beløber sig i 2002 til

ca. 75.000 kr., svarende til de skønnede fremtidige udgifter ved

kontrollen med Klasselotteriet.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

EF-domstolen har i en række domme fastslået,

at der på grund af de særlige forhold, der gør sig

gældende vedrørende udbud af spil, tilkommer de nationale

myndigheder et skøn, når der lovgives på området.

Dette skøn omfatter fastsættelsen af de fornødne

forskrifter til beskyttelse af deltagerne i spillet og mere generelt af

samfundsordenen under hensyn til hver enkelt medlemsstats socialt og

kulturelt betingede særegenheder. Skønnet gælder

både de nærmere bestemmelser om tilrettelæggelsen af

spillene og omfanget af indsatserne og anvendelsen af det udbytte, de

afkaster. Det tilkommer således ikke alene de nationale myndigheder at

afgøre, om det er nødvendigt at begrænse spil, men

også om de skal forbydes dog under forudsætning af, at

sådanne begrænsninger ikke er diskriminerende. Der henvises til

EF-domstolens domme i Schindler-sagen (sag C-275/92), i

Läärä-sagen (sag C124/97) og i Zenatti-sagen (sag

C-67/98).

Disse domme indebærer, at selv om virksomhed, der

består i at give personer mulighed for mod betaling at deltage i

pengespil, er omfattet af EF-traktatens bestemmelser om fri udveksling af

tjenesteydelser, og national lovgivning om lotterier og andre pengespil

derfor skal være i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 49 om

forbud mod restriktioner i den fri udveksling af tjenesteydelser mellem

medlemsstaterne, kan national lovgivning, der begrænser eller forbyder

lotterier og pengespil være lovlig, når den er begrundet i de

hensyn, EF-domstolen har anerkendt i dommene, og ikke er diskriminerende.

Det foreslåede forbud mod udbud, formidling af

deltagelse i og markedsføring af spil, lotterier og

væddemål, der ikke lovligt kan udbydes her i landet, omfatter

ethvert spil, der ikke har opnået bevilling, uden hensyn til udbyderens

nationalitet eller spillets hjemsted, og forbudet indeholder derfor ikke

elementer af diskrimination.

Det overordnede formål med det foreslåede

forbud er at begrænse udbredelsen af ludomani og den økonomiske

kriminalitet, der ofte er forbundet med spil om penge, og at beskytte

forbrugerne mod at deltage i spil, der ikke er underlagt de samme krav om

sikkerhed og gevinstudbetaling, som de spil, der har opnået bevilling.

Endvidere tager forbudet sigte på at beskytte de tilladte spil, der er

underlagt krav om udlodning til almennyttige formål, mod konkurrence

fra rent kommercielle spil, der ikke er underlagt tilsvarende krav. Disse

hensyn kan efter EF-domstolens praksis lovligt varetages ved

fastsættelsen af nationale regler på området, og

lovforslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med

EU-retten.

10. Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

I nedenstående oversigt gives en samlet vurdering af

konsekvenserne af lovforslaget.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Lovforslaget skønnes at medføre et årligt

provenutab i størrelsesordenen 3 mill. kr. som følge af, at

bl.a. statsafgiften ophæves for spil på Færøerne, og

et rentetab vedrørende acontoudbetalingerne til

hestevæddeløbssporten. Dertil kommer en provenuvirkning

vedrørende det foreslåede udlodningsloft, der vil afhænge

af udviklingen i udlodningsloftet og Tipstjenestens overskud. Provenutabet

vedrører alene staten.

Finansårsvirkningen for 2003 skønnes til i

størrelsesordenen 3 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Et øget ressourceforbrug i staten, der dækkes af

gebyrindtægter.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget forventes at kunne bidrage positivt til

hestevæddeløbssportens udvikling, så der også i

fremtiden kan udbydes et attraktivt totalisatorspil til gavn for både

hestevæddeløbssporten og de øvrige

overskudsmodtagere.

Fastsættelse af gebyrer for tilsyn og kontrol med

udøvelsen af virksomhed i Tipstjenesten, DanToto og Klasselotteriet

medfører ikke i sig selv ændrede omkostninger for selskaberne,

da det som udgangspunkt er den nuværende kontrol, der overføres

til ToldSkat.

Tipstjenesten og DanToto afholder omkostninger ved flytningen af

Statskontrollen fra Tipstjenesten til ToldSkat.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslagets forbud mod udbud og formidling af deltagelse i

spil, der ikke har bevilling efter dansk lovgivning, er omfattet af

EF-Domstolens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser. Forbudet

indeholder dog ikke elementer af diskrimination og forfølger tvingende

almene hensyn, som er anerkendt af EF-Domstolen. Forbudet er derfor i

overensstemmelse med EU-retten.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter forslaget ophæves §§ 1 og 2 i lov om

visse spil, lotterier og væddemål (tips- og lottoloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 287 af 8. maj 2002.

I stedet foreslås indsat nye §§ 1, 1 A og 2,

der er en sammenskrivning af de gældende regler i tips- og lottolovens

§§ 1 og 2 og §§ 1 og 2 i lov om væddemål i forbindelse

med heste- og hundevæddemål (væddeløbsloven), jf.

lov nr. 454 af 31. maj 2000, som ændret ved lov nr. 1029 af 22.

november 2000.

Der foreslås ingen ændring af satserne for

afgift til staten, som i dag er fastsat i tips- og lottoloven og

væddeløbsloven.

Efter forslaget vil afgiftssatsen for spil, lotterier og

væddemål således fortsat udgøre 16 pct. af

indskudssummen. Som efter de gældende regler er der dog undtagelser

herfra.

Af bookmakerspil betales en afgift på 30 pct. af det

beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne

(bruttospilleindtægten).

Af væddemål på heste- og

hundevæddeløb betales en månedlig afgift på 11 pct.

af det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne

(bruttospilleindtægten), og en tillægsafgift på 19 pct. af

den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7

mill. kr.

Det foreslås, at der ikke skal betales statsafgift

til Danmark af spil, der foregår på Færøerne.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at

Færøerne ikke længere skal være på

fordelingsnøglen for tips- og lottomidlerne, men at overskuddet af

spil, der foregår på Færøerne, i stedet tilfalder

Færøerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Efter forslaget vil der som efter de gældende regler

kun kunne gives bevilling til ét selskab. Bevillingen er givet til

Dansk Tipstjeneste A/S (Tipstjenesten). Udover de i stk. 2 nævnte

begrænsninger er der ingen begrænsninger i, hvilke spil selskabet

kan meddeles bevilling til.

Bevilling til væddemål på heste- og

hundevæddeløb kan gives til et datterselskab af

hovedbevillingshaveren. Denne bevilling har DanToto A/S (DanToto) i dag.

Efter forslaget er det ikke et krav, at bevillingen til

væddemål på heste- og hundevæddeløb skal gives

til et datterselskab af Tipstjenesten. Gives bevillingen imidlertid til et

andet selskab end Tipstjenesten, skal dette selskab være organiseret

som et datterselskab af Tipstjenesten.

Efter forslaget vil Tipstjenesten således kunne

vælge at nedlægge DanToto og selv overtage bevillingen til at

udbyde væddemål på heste- og

hundevæddeløb.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel konsekvensændring som

følge af sammenskrivningen af tips- og lottoloven med

væddeløbsloven.

Til nr. 3

Efter forslaget overføres kompetencen til at

udnævne formanden for bestyrelsen i det selskab (Tipstjenesten), der

har bevilling til at udbyde spil, lotterier og væddemål, fra

skatteministeren til finansministeren. Kompetencen til at udpege en

næstformand blandt medlemmerne af bestyrelsen overføres

ligeledes fra skatteministeren til finansministeren. Endelig foreslås

kompetencen til at fastsætte størrelsen af formandens og

bestyrelsesmedlemmernes vederlag overført fra skatteministeren til

finansministeren.

Dette er konsekvensændringer som følge af, at

ejerskabet til Tipstjenesten er overgået fra skatteministeren til

finansministeren.

Efter forslaget udnævner skatteministeren fortsat et

af bestyrelsens medlemmer.

Til nr. 4

Den foreslåede § 3 A vedrører

Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, der skal fordele

midlerne til hestevæddeløbssporten.

Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond har

til formål at tilføre dansk hestevæddeløbssport

midler med henblik på, at Tipstjenesten og DanToto kan udbyde

væddemål på hestevæddeløbssportens baner.

Fonden skal endvidere tildele hundevæddeløbssporten midler, i

det omfang hundevæddeløb finder sted på

hestevæddeløbssportens baner. Fondens administrations- og

sekretariatsudgifter afholdes af fonden.

Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en

formand og 4 medlemmer. Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund

udpeger hver 1 medlem. Efter forslaget skal kulturministeren udpege de

resterende 3 medlemmer, heriblandt formanden. Bestyrelsen udnævnes for

en periode af 4 år. Bestyrelsesmedlemmerne kan genudnævnes.

Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning til

kulturministeren.

Affattelsen af § 3 A svarer som udgangspunkt til de

gældende regler i væddeløbslovens §§ 5 og 6. Der

foreslås dog følgende ændringer:

1. Det overskud, der dannes ved totalisatorspil på den enkelte

hestevæddeløbsbane, tilfalder denne bane.

2. Skatteministerens kompetence til at udnævne

bestyrelsesmedlemmer i Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond

overføres til kulturministeren.

3. Kulturministeren er ikke forpligtet til at udnævne et

bestyrelsesmedlem fra Tipstjenestens administration.

Bevillingshaveren til spil og væddemål

på heste- og hundevæddeløb er i dag DanToto, som er et

datterselskab af Tipstjenesten. I væddeløbslovens §§ 3 og 4

findes de gældende regler om, hvorledes DanToto skal ledes.

Efter de gældende regler skal DanToto ledes af en

bestyrelse bestående af en formand og 5 medlemmer. Skatteministeren

udnævner efter indstilling fra Tipstjenestens bestyrelse 2 af DanTotos

bestyrelsesmedlemmer, hvoraf det ene medlem skal være formand, og 2

medlemmer skal være fra Tipstjenestens administration. Skatteministeren

udnævner endvidere 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk Travsports

Centralforbund og Dansk Galop. Bestyrelsen udnævnes for en periode af 4

år, og bestyrelsesmedlemmerne kan genudnævnes. I

vedtægterne skal det være bestemt, at DanToto skal

opløses, hvis bevillingen til at udbyde væddemål

ophører.

Det foreslås, at de gældende regler i

væddeløbslovens §§ 3 og 4 ikke videreføres. Det vil

herefter være bestyrelsen i Tipstjenesten, der træffer beslutning

om sammensætningen af bestyrelsen i DanToto. Dette svarer til den

konstruktion, der er gældende for Tipstjenestens andet datterselskab,

Dansk Automatspil. Forslaget skal ses på baggrund af, at

hestevæddeløbssporten efter den foreslåede omlægning

vil få hovedparten af sine midler fra Tipstjenestens overskud via

fordelingsnøglen. Det er også i overensstemmelse med, at det af

forslaget til affattelse af tips- og lottolovens § 2, stk. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, fremgår, at Tipstjenesten kan

vælge at nedlægge DanToto og selv overtage bevillingen til spil

og væddemål på hestevæddeløb, men at selskabet

dog skal være et datterselskab af Tipstjenesten, hvis det

fortsætter med at have væddemålsbevillingen.

Til nr. 5

I de gældende bestemmelser om tilsyn og kontrol med

Tipstjenesten og DanToto er anført, at skatteministeren fører

tilsyn og kontrol ikke blot med selskabernes virksomhed, men også med

deres regnskaber. Denne del af de gældende bestemmelser er ikke

medtaget i den foreslåede nye bestemmelse. Det skyldes, at statens

ejerskab til Tipstjenesten, og dermed også pligten til at føre

et overordnet økonomisk tilsyn med selskabet, er overgået til

finansministeren.

Det er i de gældende bevillinger til såvel

Tipstjenesten som DanToto anført, at kontrollen med selskabernes spil,

lotterier og væddemål varetages af Statskontrollen. Samtidig med

flytning af Statskontrollen til ToldSkat vil kontrollen blive integreret med

Spillemyndighedens øvrige opgaver. Der er ikke hermed umiddelbart

tilsigtet nogen væsentlig ændring af kontrollen, og Folketingets

Finansudvalg vil derfor ikke blive forelagt et nyt udkast til bevilling som

følge af nærværende lovforslag.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel konsekvensændring af

sammenskrivningen af de to love. Efter de gældende regler skal vinderne

af gevinster betale en afgift på 15 pct. af den del af

gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. Dog er gevinster fra

totalisatorspil på heste- og hundevæddeløb fritaget for en

sådan afgift. Med forslaget indarbejdes denne undtagelse for gevinster

ved heste- og hundevæddeløb i § 6, stk. 1.

Til nr. 7

Ny fordelingsnøgle

Efter forslaget indarbejdes den nye fordelingsnøgle

i tips- og lottoloven. Det foreslås, at det overskud, der fremkommer

efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til

administration, afskrivning, henlæggelser m.v. samt dividende, fordeles

således:

1) 65,85 pct. til Kulturministeriet,

2) 12,56 pct. til Undervisningsministeriet,

3) 3,36 pct. til Miljøministeriet,

4) 10,33 pct. til Socialministeriet,

5) 2,92 pct. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

6) 0,39 pct. til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,

7) 3,71 pct. til Finansministeriet og

8) 0,88 pct. til Grønland.

Miljøministeriets midler, jf. nr. 3 ovenfor, skal

anvendes til støtte af friluftslivet og fordeles af

Friluftsrådet svarende til de gældende regler, jf. lovens

§ 6 D.

Ovennævnte overskud omfatter ikke overskud af spil,

der foregår på Færøerne. Dette overskud tilfalder

Færøerne, jf. nærmere herom nedenfor.

Det nye loft for udlodning

Det foreslås, at der fastsættes et

udlodningsgrundlag med udgangspunkt i Tipstjenestens overskud for

regnskabsåret 2003 tillagt 20 mill. kr. Det tillagte beløb

på 20 mill. kr. er fastsat med udgangspunkt i den skønnede

rentekompensation for 2003. Uanset størrelsen af den faktiske

rentekompensation for 2003 vil det tillagte beløb dog udgøre 20

mill. kr. Det således fremkomne beløb reguleres med udviklingen

i reguleringstallet efter personskattelovens § 20.

Hvis Tipstjenestens overskud for et senere

regnskabsår overstiger overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt

20 mill. kr., reguleret efter personskattelovens § 20, fordeles

halvdelen af forskellen mellem dette beløb og overskudsbeløbet

til overskudsmodtagerne. Det resterende beløb tilfalder staten.

Hvis overskuddet er mindre end ovennævnte

beløb, udbetaler staten halvdelen af forskellen mellem dette

beløb og overskudsbeløbet til overskudsmodtagerne.

Det foreslås, at det nye loft for udlodning

træder i kraft den 1. januar 2004.

Det gældende udlodningsloft for Tipstjenestens

overskud på indtil 1.560 mill. kr. (2003-niveau) fortsætter

således i regnskabsåret 2003. Den nye fordelingsnøgle som

beskrevet ovenfor finder dog anvendelse for 2003.

Finansministeren og skatteministeren afgiver inden

udgangen af folketingsåret 2007-08 en redegørelse med henblik

på en eventuel revision af det nye loft for udlodning.

Færøerne

Det foreslås, at Færøerne ikke

længere modtager midler via fordelingsnøglen.

I stedet foreslås, at overskuddet af spil, der

foregår på Færøerne, tilfalder

Færøerne, som herefter selv fordeler midlerne til almennyttige

formål. I den forbindelse henvises til den gældende § 6 I,

hvorefter midlerne til Færøerne og Grønland fordeles til

almennyttige formål af de respektive kompetente myndigheder.

Endvidere skal forslaget om, at Færøerne ikke

skal modtage midler via fordelingsnøglen, ses i sammenhæng med

§ 1 A, stk. 4, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1.

I denne bestemmelse foreslås, at der ikke skal betales statsafgift af

spil, der foregår på Færøerne.

Efter gældende regler får

Færøerne 0,5 pct. af Tipstjenestens overskud.

I lovforslaget er det forudsat, at Tipstjenesten som

entreprenør udbyder de samme spil på Færøerne som i

dag eventuelt suppleret med skrabespil, der ikke er udbudt på

Færøerne i dag.

Der foretages en særskilt resultatopgørelse

på Færøerne, og der skal hverken betales statsafgift

på 16 pct. af indskudssummen til Danmark eller 30 pct. af

indskudssummen fratrukket gevinster for bookmakerspil. Der betales fortsat

gevinstafgift.

Dansk Tipstjenestes OnLinespil blev introduceret på

Færøerne i april 1997. Udviklingen i omsætningen på

Færøerne har imidlertid ikke svaret til den forventning, der var

på tidspunktet for den seneste ændring af lovens

fordelingsnøgle - Lov nr. 438 af 26. juni 1998 - og

Færøerne har således i forhold til omsætningen

på Færøerne fået en forholdsvis stor

overskudsudlodning. Tipstjenestens spil på Færøerne

forudsættes imidlertid videreført inden for de rammer, der til

enhver tid aftales med Itróttarvedding og godkendes af det

færøske landsstyre efter en såkaldt

»entreprenørmodel«.

For tilladelsen til udbud af spil på

Færøerne forudsættes det, at Tipstjenesten

halvårligt - med opgørelse den 30. juni og 31. december -

betaler 34 pct. a conto af den omsætning, der er opnået på

Færøerne i det forløbne halvår. Endelig regulering

af betalingen finder sted, når Tipstjenestens årsregnskab

foreligger, og beregnes på grundlag af den i Danmark beregnede

statsafgift sammenlagt med det beregnede dækningsbidrag i Dansk

Tipstjeneste A/S for det aktuelle år korrigeret for indtjeningsbidraget

fra Dansk Automatspil A/S (i 2001 svarende til 38 pct. af den

færøske omsætning, eller ca. 6 mill. kr.).

En sådan model forventes at give mulighed for at

styrke færingernes interesse for Dansk Tipstjenestes spil. Dertil

kommer, at Tipstjenestens skrabespil netop nu står for at blive

introduceret på Færøerne. Dette må alt i alt

forventes at medføre et løft i den færøske

omsætning, således at tilskuddet til Færøerne

bevares og formentlig på kort sigt vil blive øget.

»Entreprenørmodellen« giver anledning til, at det

aftales mellem Itróttarvedding og Dansk Tipstjeneste, at udgiften

vedrørende spilintroduktioner, markedsføringskampagner og lign.

direkte rettet mod Færøerne fragår Tipstjenestens betaling

til det færøske landsstyre.

I 2001 var der 1.354 mill. kr. til modtagerne af

Tipstjenestens overskud. Heraf fik Færøerne som nævnt 0,5

pct. eller ca. 6,8 mill. kr. Spilleomsætningen var ca. 16 mill. kr. og

statsafgiften heraf ca. 2,5 mill. kr. Summen af den for Danmark beregnede

procentuelle statsafgift sammenlagt med det procentuelt beregnede

dækningsbidrag i 2001 (svarende til 38 pct. af den færøske

omsætning) udgør ca. 6 mill. kr. Dette er næsten af samme

størrelsesorden som overskuddet via fordelingsnøglen.

Ifølge aftalen mellem Færøerne og

Dansk Tipstjeneste, der blev indgået i begyndelsen af dette år,

kan aftalen opsiges med et halvt års varsel, hvis der sker

væsentlige ændringer i det beløb, som

Færøerne modtager i forbindelse med spil på øerne.

Dette synes ikke umiddelbart at være tilfældet.

Når spil på Færøerne ikke

indgår i Tipstjenestens omsætning og overskud, bliver de

øvrige modtagere alt andet lige bedre stillet. Dette hænger

sammen med, at Færøerne i dag modtager ca. det dobbelte af, hvad

spilleomsætningen tilsiger, når man ser på Tipstjenestens

samlede overskud i forhold til omsætningen.

Færøernes overskud på 6,8 mill. kr

(2001-niveau) indgår som finansieringselement ved løsning af

hestevæddeløbssportens økonomiske problemer. Det

»manglende« beløb på omkring det halve - eller lidt over 3 mill.

kr., jf. ovenfor - finansieres af alle de øvrige

overskudsmodtagere.

Efter lovforslaget ophæves den danske statsafgift

for spil på Færøerne med virkning fra og med 1. august

2003.

Endvidere foreslås, at acontobeløbet på

1,65 mill. kr. vedrørende 1. kvartal 2003, som udbetales til

Færøerne primo 2003, tilfalder Færøerne.

Til nr. 8

Efter forslaget indarbejdes den nye nøgle til

fordeling af Kulturministeriets midler. Midlerne foreslås anvendt

således:

1) 7,59 pct. til Team Danmark,

2) 25,07 pct. til Danmarks Idræts-Forbund,

3) 22,86 pct. til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,

4) 3,41 pct. til Dansk Firmaidrætsforbund,

5) 7,30 pct. til Lokale- og Anlægsfonden,

6) 8,20 pct. til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond

og

7) 25,57 pct. til kulturelle formål.

Udover justering af satserne i forhold til gældende

regler foreslås det, at hestevæddeløbssporten medtages

på fordelingsnøglen under Kulturministeriets pulje.

Hestevæddeløbssporten omfatter trav- og galopsporten.

Til § 6 B

Nr. 1. Team Danmark.

Med forslaget vil Team Danmark med udgangspunkt i den

ændrede fordelingsnøgle på grundlag af 2001 ikke blive

økonomisk berørt af den foreslåede omfordeling af

overskudsmidlerne til fordel for hestevæddeløbssporten.

Nr. 2. Danmarks Idræts-Forbund.

Som led i omfordelingen af Kulturministeriets midler

foreslås at reducere Danmarks Idræts-Forbunds pulje fra hidtidige

27,0 pct. af ministeriets samlede pulje til 25,07 pct. DIF forpligter sig til

at overtage det økonomiske ansvar for henholdsvis Danmarks

Tankesportsforbund, Danmarks Døveidrætsforbund og Dansk

Handicapidrætsforbund. Kulturministeriet har ydet tilskud til disse

organisationer.

Af udlodningen til Danmarks Idræts-Forbund

overføres fortsat et særskilt tilskud til Dansk Boldspil Union,

som imidlertid halveres fra nugældende 4,4 pct. til 2,2 pct. af

udlodningen til Danmarks Idræts-Forbund. DIF er endvidere fortsat

forpligtet til at yde tilskud til Team Danmark. Dette tilskud udgør

7,8 pct. af tilskuddet til DIF.

Nr. 3. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.

Som led i omfordelingen af Kulturministeriets midler

foreslås at reducere Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers pulje

fra hidtidige 24,9 pct. af ministeriets samlede pulje til 22,86 pct. Af

udlodningen til DGI overføres et særskilt tilskud til De Danske

Skytteforeninger på 14,6 pct.

Nr. 4. Dansk Firmaidrætsforbund.

Som led i omfordelingen af Kulturministeriets midler

foreslås at reducere Dansk Firmaidrætsforbunds pulje fra

hidtidige 3,6 pct. af ministeriets samlede pulje til 3,41 pct. Dansk

Firmaidrætsforbund overtager samtidig det økonomiske ansvar, som

Kulturministeriet har påtaget sig med hensyn til at yde tilskud til

Foreningen til fremme af Motion og Idræt i dagtimerne på i alt

3,5 mill. kr. Dansk Firmaidrætsforbund vil således

beløbsmæssigt samlet set være uberørt med hensyn

til omfordelingen.

Nr. 5. Lokale- og Anlægsfonden.

Med forslaget vil Lokale- og Anlægsfonden med

udgangspunkt i den ændrede fordelingsnøgle på grundlag af

2001 ikke blive økonomisk berørt af den foreslåede

omfordeling af overskudsmidlerne til fordel for

hestevæddeløbssporten.

Nr.6. Hestevæddeløbssporten.

Som led i omfordelingen af Kulturministeriets midler

foreslås at medtage tilskud til hestevæddeløbssporten

på fordelingsnøglen som en ny pulje på 8,20 pct. af

ministeriets samlede pulje. I puljen indgår det tilskud, som

Kulturministeriet hidtil har finansieret af puljen til kulturelle

formål.

Nr. 7. Kulturelle formål.

Som led i omfordelingen af Kulturministeriets midler til

fordel for hestevæddeløbssporten foreslås at reducere

puljen til kulturelle formål fra hidtidige 28,8 pct. af ministeriets

samlede pulje til 25,57 pct. I den samlede finansiering af

hestevæddeløbssporten efter den nye fordelingsnøgle

indgår de 15,6 mill. kr., som i 2002 finansieres af puljen til

kulturelle formål og nu fremover afholdes af den foreslåede nye

pulje til hestevæddeløbssporten.

Dansk Firmaidrætsforbund forpligter sig til at

overtage det økonomiske ansvar, som Kulturministeriet har

påtaget sig med hensyn til at yde tilskud til Foreningen til fremme af

Motion og Idræt i dagtimerne, på i alt 3,5 mill. kr. Samtidig

formindskes puljen til kulturelle formål på årsbasis med

3,5 mill. kr.

DIF forpligter sig til at overtage det økonomiske

ansvar for henholdsvis Danmarks Tankesportsforbund, Danmarks

Døveidrætsforbund og Dansk Handicapidrætsforbund.

Kulturministeriet har ydet tilskud til disse organisationer. Samtidig

formindskes puljen til kulturelle formål på årsbasis med

2,15 mill. kr.

Puljen til kulturelle formål fordeles til alment

kulturelle formål og idrætsformål.

Tilskud til alment kulturelle formål fordeles af

kulturministeren til en række puljer m.v., hvis midler med bistand af

sagkyndige løbende kan fordeles af kulturministeren.

Tilskud til idrætsformål omfatter bl.a.

tilskud til idrætsforskning, Antidoping Danmark m.v., til mindre

landsdækkende idrætsorganisationer (Dansk Skoleidræt,

Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, m.fl.), handicapidræt samt til

brevduesporten.

Til nr. 9

Efter forslaget indarbejdes den nye nøgle til

fordeling af Undervisningsministeriets midler. Midlerne foreslås

anvendt således:

1) 63,30 pct. til støtte af ungdomsformål,

2) 24,08 pct. til de landsdækkende oplysningsforbund m.fl. og

3) 12,62 pct. til undervisning og folkeoplysning.

Midlerne til støtte af ungdomsformål, jf. nr.

1 ovenfor, fordeles af Dansk Ungdoms Fællesråd efter regler

fastsat af Tipsungdomsnævnet. Efter forslaget nedsættes disse

midler med 3 mill. kr.

Til nr. 10 og 11

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af, at tildelingsprocenterne efter de foreslåede regler opgøres

med 2 decimaler.

Til nr. 12

Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer som

følge af, at væddeløbsloven sammenskrives med tips- og

lottoloven.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af § 1, nr.7

Til nr. 14

Efter de gældende regler i § 7 B er der hjemmel

til, at det enkelte ressortministerium i Danmark og de kompetente myndigheder

på Grønland og Færøerne i

bekendtgørelsesform kan fastsætte nærmere regler om

regnskabsaflæggelse og revision med hensyn til midler, som fordeles til

private organisationer efter reglerne i §§ 6 B-6 I.

Det foreslås, at der i § 7 B indsættes

»m.v.« efter »private organisationer«. Dermed skabes der hjemmel til i

bekendtgørelsesform også at fastsætte nærmere regler

om regnskabsaflæggelse og revision med hensyn til midler, som fordeles

til privatpersoner. Dette har der tidligere været hjemmel til, men ikke

i den nugældende lov.

Til nr. 15 og 16

Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer som

følge af sammenskrivningen af tips- og lottoloven med

væddeløbsloven.

Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets

§ 1, nr. 7.

Til nr. 18

Til § 10

Til stk. 1

Loven er en sammenskrivning af væddeløbsloven

og tips- og lottoloven, og det foreslås i vidt omfang at

videreføre bestemmelserne i væddeløbslovens § 12 i

tips- og lottoloven. Væddeløbslovens § 12 har det samme

sigte som den gældende § 10 i tips- og lottoloven, men er af nyere

dato og er mere præcist formuleret. Lovens bestemmelser udvides og

moderniseres for at tilpasses lovens anvendelsesområde.

Det foreslås endvidere, at lotterier og andre spil

end væddemål også omfattes af bestemmelsen, hvilket er i

overensstemmelse med lovens anvendelsesområde i § 1. Baggrunden

herfor er, at internetspiludbudene, der er rettet direkte mod danske

forbrugere, de seneste år er blevet meget varierede, idet de foruden

bookmaking omfatter mange mere eller mindre ukontrollerede spilleformer m.v.

Den bredere formulering skal sikre de tilladte spil og selskaber, der er

underlagt krav om sikkerhed, gevinstudbetaling og udlodning af midler til

velgørende formål, mod spil og selskaber, som ikke er underlagt

tilsvarende krav.

Det er ikke tilsigtet med denne lov at ændre i

lotteriforbudsloven, jf. lov om forbud mod lotteri m.m. af 6. marts 1869.

Såfremt en overtrædelse er omfattet både af

lotteriforbudsloven og tips- og lottoloven, finder bestemmelserne i

lotteriforbudsloven anvendelse.

Nr. 1

Ved at videreføre bestemmelsen i

væddeløbslovens § 12 erstattes udtrykket »foranstaltning af

spil« med »udbyder af spil«. Efter de gældende regler i tips- og

lottoloven er foranstaltning af væddemål af andre end

bevillingshaveren ulovligt. Der er efter disse regler ikke tvivl om, at

foranstaltning af spil er ulovligt, hvis et udenlandsk spilleselskab anvender

salgskanaler, hvor spillet rent fysisk sælges inden for Danmarks

grænser, men der er mere tvivl om, hvorvidt udenlandske spil, der

retter sig mod danske spillere og rent fysisk er placeret uden for Danmark,

også er omfattet af bestemmelsen. Der er derfor brug for at

præcisere, at disse spil er omfattet.

Ved at anvende udtrykket »udbyder« får bestemmelsen

ved ændringen en bredere anvendelse end hidtil, idet bestemmelsen

også omfatter udenlandske spil, lotterier og væddemål, som

er rettet direkte mod og er tilgængelige for det danske publikum.

Formålet med ændringen er at præcisere, at det efter dansk

ret er ulovligt for udenlandske spilleudbydere at udbyde spil, som ved

markedsføring, sprog eller udvalg af spil retter sig direkte mod

danske spillere.

Spil, der udbydes via internettet, må anses for at

være udbudt i Danmark, såfremt spillet er rettet mod det danske

marked, f.eks. ved at spilleudbyderens hjemmeside er affattet på dansk,

at spillerne kan få råd og vejledning på dansk (dansk

kundeservice), eller spiludbyderens udbud af væddemål har en

sammensætning, således at det fremgår, at spillet er rettet

mod danske spillere.

Selvom det vurderes til at være vanskeligt at

retsforfølge spiludbydere bosat uden for Danmark, vil bestemmelsen

have betydelig signalværdi internationalt, og kan på

længere sigt medvirke til, at de danske myndigheder kan indgå

aftale med myndigheder i andre lande om at hindre udbud af spil fra disse

lande til Danmark.

Der gives efter bestemmelsen endvidere mulighed for at

straffe personer, som bor i Danmark, men har oprettet spilleselskaber i

udlandet med henblik på at omgå den danske lovgivning ved at

udbyde spil direkte til danskere over internettet.

Nr. 2

Udtrykket »formidling« videreføres i stk. 1,

nr. 2. Ved formidling forstås i denne lov enhver form for aktivitet,

der har til formål at etablere spil eller at udbrede deltagelsen i

ulovligt spil, hvad enten de udbydes elektronisk eller på anden

måde. Såfremt der er tale om reklamering, er dette

selvstændigt reguleret i § 10, stk. 3, nr. 3, og falder

derfor uden for formidlingsbegrebet i § 10, stk. 1.

Der vil eksempelvis være tale om formidling,

såfremt der anvendes links til hjemmesider hos spilleudbydere, der ikke

har bevilling til udbud af spil efter denne lov. Bestemmelsen forbyder

således, at spillere i Danmark ad fysisk eller digital vej

hjælpes til at spille hos spilleudbydere uden bevilling.

Endvidere vil pengeinstitutters etablering af konti i

Danmark for spilleudbydere, der ikke lovligt kan udbyde spil her i landet,

være formidling i lovens forstand. Pengeinstitutter har dog ikke pligt

til at kontrollere kundernes konti, og hvad de anvendes til, og kan derfor

normalt ikke straffes, medmindre instituttet allerede har eller burde have

kendskab til lovovertrædelsen.

Egentlige informationskontorer i Danmark for spiludbydere

uden bevilling vil også kunne være omfattet af formidling af

deltagelse, hvis kontoret driver erhverv på at reklamere eller

informere om mulighederne for at spille hos spilleudbyderen. Omfattet vil dog

ikke være redaktionel omtale af ulovlige spil i trykte eller digitale

nyhedsmedier.

Medvirken til overtrædelser af bestemmelserne vil

kunne straffes efter de almindelige regler i straffelovens § 23.

Omfattet af medvirken kan eksempelvis være personer,

som arbejder for ulovlige spilleudbydere, og som har ydet en væsentlig

indsats for selskabets forretning. Det kunne f.eks. være salgsagenter

og personer, der samler information om danske sportsbegivenheder til brug for

spilleudbyderens væddemål.

Private personer eller firmaer, hvis servere indeholder

hjemmesider med overtrædelser af forbudet i bestemmelsen, kan

også være omfattet af medvirken. For at kunne straffe de

såkaldte »hosts« kræves der normalt, at myndighederne har

henvendt sig til »hosten« med et påbud om at fjerne den ulovlige

hjemmeside, og »hosten« ikke straks retter sig efter påbudet.

Til stk. 2

Det foreslås, at straffen efter stk. 1 kan

stige til fængsel i 1 år. Efter forslaget kan dette ske under

skærpende omstændigheder, herunder navnlig ved gentagelse, eller

når lovovertrædelsen har haft særlig omfattende

karakter.

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i

§ 10, stk. 1, 2. pkt.

Til stk. 3

Nr. 1 og 2 svarer i realiteten til de gældende

regler i hestevæddeløbslovens § 12, stk. 3, nr. 1 og

2, men bestemmelsens ordlyd er tilpasset som følge af

sammenskrivningen af de to love. Det foreslås dog at præcisere,

at en overtrædelse af forbudet i nr. 1 skal være i

erhvervsmæssigt øjemed for at kunne straffes. Denne

ændring skal sikre, at formænd for tipsklubber m.v. ikke

kriminaliseres for at formidle deltagelse i de lovligt udbudte spil.

Det foreslås at indføje et reklameforbud mod

spil, lotterier og væddemål, som ikke har bevilling efter denne

lov.

Ændringen er i overensstemmelse med det

gældende forbud i hestevæddeløbslovens § 12,

stk. 3, men er en præcisering af den gældende tips- og

lottolovs § 10, stk. 4.

Forbudet skal sikre de spilleudbydere, der har en

bevilling fra de danske myndigheder, mod konkurrence fra selskaber, der ikke

har en sådan bevilling og dermed ikke lovligt kan udbyde eller formidle

spil i Danmark.

Ved reklamering forstås i denne lov enhver form for

annoncering eller anden viderebringelse af information om spilleudbyderens

virksomhed og spilleudbud. Forbudet gælder dog ikke redaktionel omtale

i trykte eller digitale nyhedsmedier.

Forbudet gælder uanset hvilket medie, der anvendes.

Reklamering er derfor forbudt både i trykte medier, radio, TV og

digitale medier, f.eks. i form af bannerreklamer.

Reklamering for spilleudbyderens virksomhed, herunder

spilleudbyderens hjemmeside, adresse m.v., er ligeledes forbudt i henhold til

§ 10, stk. 3, nr. 3.

Den gældende tips- og lottolov indeholder et forbud

mod deltagelse i ulovligt foranstaltede eller ulovligt formidlede

væddemål. Det foreslås, at dette forbud ophæves, og

at deltagelse i ulovlige spil, hvad enten de udbydes på sædvanlig

vis eller via internettet, er straffrit, således at myndighedernes

indsats i stedet koncentreres om udbydere og formidlere af ulovlige spil, som

har den økonomiske fortjeneste af spillene.

Til stk. 4

Efter forslaget bliver det staten unddragne beløb,

jf. § 1 A, at erstatte. Forslaget svarer til den gældende

bestemmelse i § 10, stk. 3.

Til stk. 5

Efter forslaget kan der pålægges selskaber

m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel. Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i

væddeløbslovens § 12, stk. 4.

Til §§ 11 og 12

De foreslåede bestemmelser svarer i realiteten til

opkrævningslovens §§ 18 og 19.

Til nr. 19

Efter forslaget gælder §§ 11 og 12 som affattet

ved dette lovforslags § 1, nr. 18, ikke for Grønland og

Færøerne, jf. opkrævningslovens § 21, hvori er

fastsat, at opkrævningsloven ikke gælder for

Færøerne og Grønland.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af, at ejerskabet til

Klasselotteriet er overgået fra skatteministeren til

finansministeren.

Til nr. 2

I de gældende bestemmelser om tilsyn og kontrol med

Tipstjenesten og DanToto er anført, at skatteministeren fører

tilsyn og kontrol ikke blot med selskabernes virksomhed, men også med

deres regnskaber, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

For Klasselotteriet har der ikke været en tilsvarende bestemmelse om

skatteministerens tilsyn med regnskaberne, og tilsynet med regnskaberne har

hidtil været udøvet gennem dels godkendelse af

vedtægterne, dels aktionærtilsynet.

I den gældende § 4, stk. 2, i

klasselotteriloven er bestemt, at skatteministeren kan give selskabet

påbud med henblik på at sikre overholdelsen af loven, bevillingen

og vedtægterne samt bestemmelser udstedt i medfør af loven. Da

ejerskabet til Klasselotteriet er overgået til finansministeren,

foreslås bestemmelsen ændret således, at henvisningen til

vedtægterne udgår. Dette vurderes ikke at have betydning for

kontrollen med selskabet, da vedtægterne fortsat skal godkendes af

finansministeren, hvilket svarer til proceduren for Tipstjenesten og

DanToto.

Det er i den gældende bevilling til Klasselotteriet

anført, at skatteministeren fører tilsyn og kontrol med

selskabets virksomhed, samt at gevinsterne udstrækkes efter

retningslinier fastsat af skatteministeren. Ændring af tilsynet med

afviklingen af lotteriet vil derfor ikke nødvendiggøre en ny

bevilling, men vil kunne gennemføres ved ændring af

retningslinierne m.v.

Til § 3

Den gældende væddeløbslov

foreslås ophævet. Dette er en konsekvensændring som

følge af, at denne lov foreslås sammenskrevet med tips- og

lottoloven.

Til § 4

Det foreslås, at de nye regler som udgangspunkt

træder i kraft dagen efter, at loven er offentliggjort i

Lovtidende.

Efter forslaget træder reglen om ophævelse af

statsafgiften for spil på Færøerne dog først i

kraft den 1. august 2003.

Endvidere foreslås, at reglen om det nye loft for

udlodning af tips- og lottomidler træder i kraft den 1. januar

2004.

Til § 5

Efter forslaget indføres en overgangsregel for

2003, hvorefter beregningen af udlodningerne til de hidtil berettigede

modtagere af tips- og lottomidler, bortset fra Færøerne, vil

blive foretaget således, at den samlede udlodning for 2003 vil

være i overensstemmelse med den nye fordelingsnøgle, som

omfatter hestevæddeløbssporten. Efter overgangsreglen

gælder et udlodningsloft på indtil 1.560 mill. kr. (2003-niveau).

Dette svarer til det gældende udlodningsloft på 1.250 mill. kr.

(1995-niveau), som reguleres med reguleringstallet efter personskattelovens

§ 20.

Efter overgangsreglen indgår overskud af spil, der

foregår på Færøerne, ikke i fordelingen af tips- og

lottomidler for 2003. Dette overskud tilfalder i stedet

Færøerne, som fordeler overskuddet til almennyttige

formål.

Færøerne modtager imidlertid efter de

gældende regler i tips- og lottolovens § 6 A primo januar 2003 et

acontobeløb på 1,65 mill. kr. vedrørende 1. kvartal 2003.

Det foreslås, at dette acontobeløb tilfalder

Færøerne. Baggrunden herfor er, at Færøerne efter

den nye fordeling ikke vil være berettiget til andel i overskuddet fra

spilleindtægterne fra den øvrige del af riget.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf.

lovbekendtgørelse nr. 287 af 8. maj 2002, foretages følgende

ændringer:

1.

§§ 1 og 2 ophæves, og i stedet

indsættes:

§ 1.

Skatteministeren bemyndiges til at meddele bevilling til

foranstaltning af spil, lotterier og væddemål mod betaling af en

afgift til staten på 16 pct. af indskudssummen. Afgiften af

bookmakerspil udgør dog 30 pct. af det beløb, hvormed

indskudssummen overstiger gevinsterne.

»§ 1. Skatteministeren bemyndiges til at meddele bevilling til

udbud af spil, lotterier og væddemål mod betaling af afgift til

staten.

Stk. 2.

Skatteministeren kan ikke efter denne lov meddele

bevilling til spil på heste- og hundeløb, duekapflyvninger og

cykelløb på bane, foranstaltning af et klasselotteri og lign.,

etablering af spillekasino eller gevinstopsparing. Skatteministeren kan dog i

perioden 1. juli 2000-31. december 2001 meddele bevilling til bookmakerspil

på heste- og hundevæddeløb. Det overskud fra spillet, der

fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til

administration, overføres månedligt til det selskab,

skatteministeren har meddelt bevilling til efter § 1 i lov om

væddemål i forbindelse med heste- og

hundevæddeløb.

Stk. 2.

Skatteministeren kan ikke efter denne lov meddele

bevilling til spil på duekapflyvninger og cykelløb på

bane, udbud af et klasselotteri og lign., etablering af spillekasinoer,

gevinstgivende spilleautomater eller gevinstopsparing.

Stk. 3.

Bevillingshaveren kan med skatteministerens

godkendelse fastsætte regler for frembringelse af

erstatningsresultater, som om fornødent kan anvendes som grundlag i

forbindelse med de i stk. 1 omhandlede spil og

væddemål.

Stk.3.

Bevillingshaveren kan med skatteministerens godkendelse

fastsætte regler for frembringelse af erstatningsresultater, som om

fornødent kan anvendes som grundlag i forbindelse med de spil og

væddemål, som er omfattet af stk. 1.

§ 1 A.

Af de spil og væddemål, der er omfattet af

§ 1, stk. 1, betales en afgift til staten på 16 pct. af

indskudssummen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Af bookmakerspil (væddemål med faste odds)

betales en afgift til staten på 30 pct. af det beløb, hvormed

indskudssummen overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten).

Stk. 3.

Af totalisatorspil (væddemål med

løbende odds) på heste- og hundevæddeløb betales en

månedlig afgift til staten på 11 pct. af det beløb,

hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten),

og en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige

bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr.

Stk. 4.

Af spil, der foregår på

Færøerne, betales ikke afgift efter stk. 1-3.

§ 2.

Bevilling efter § 1 må kun gives til ét

selskab og kun for indtil 5 år ad gangen. Selskabet skal organiseres

som aktieselskab. Fornyelse af bevilling kræver godkendelse af

Folketingets Finansudvalg.

§ 2.

Bevilling efter § 1 må kun gives til ét

selskab. Bevilling til væddemål som nævnt i § 1 A,

stk. 3, kan dog gives til et selskab, hvis aktiekapital tegnes af det i

1. pkt. nævnte selskab.

Stk. 2.

Bestemmelserne i aktieselskabsloven kommer til

anvendelse på dette selskab for alle forhold, hvor bestemmelserne i

nærværende lov ikke medfører andet.

Stk. 2.

Bevilling kan gives for indtil 5 år ad gangen.

Fornyelse af bevilling kræver godkendelse af Folketingets

Finansudvalg.

Stk. 3.

Selskabets vedtægter og eventuelle

ændringer i disse skal godkendes af skatteministeren.

Stk. 3.

De i stk. 1 nævnte selskaber skal

organiseres som aktieselskaber. Aktieselskabsloven finder anvendelse på

selskaberne, medmindre andet følger af denne lov. Selskabernes

vedtægter og eventuelle ændringer i disse skal godkendes af

finansministeren.«

§ 3.

Aktiekapitalen i selskabet skal være på

mindst 500.000 kr. Af aktiekapitalen tegner staten 80 pct., medens Danmarks

Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger tegner

hver 10 pct. Aktierne kan kun overdrages med godkendelse af selskabets

bestyrelse.

2.

I § 3, stk. 1, ændres »selskabet« til:

»det i § 2, stk. 1, 1. pkt., nævnte selskab«.

Stk. 2.

Selskabet skal ledes af en bestyrelse, bestående

af en formand og indtil 14 medlemmer. Formanden udnævnes af

skatteministeren. Skatteministeren, undervisningsministeren og

kulturministeren udnævner hver et af bestyrelsens medlemmer, medens de

i stk. 1 nævnte organisationer, der har deltaget i aktietegningen,

og Dansk Boldspil Union, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Ungdoms

Fællesråd og Friluftsrådet vælger hver et medlem.

Selskabets medarbejdere kan efter reglerne i aktieselskabsloven udpege indtil

5 medlemmer af bestyrelsen samt suppleanter for disse. Skatteministeren

udpeger et af medlemmerne til som næstformand at fungere i formandens

forfald. Af bestyrelsen, eksklusive formanden og de af medarbejderne udpegede

medlemmer, afgår det ældst udnævnte (valgte) medlem hvert

år, eventuelt efter lodtrækning. Genudnævnelse (genvalg)

kan finde sted. I tilfælde af formandens eller et bestyrelsesmedlems

afgang uden for tur foretages supplerende udnævnelse (valg). Hvis et af

de af medarbejderne udpegede medlemmer afgår uden for tur,

indtræder den valgte suppleant.

3.

I § 3, stk. 2, 2. og 5. pkt., ændres, og

i § 3, stk. 3, ændres »skatteministeren« til:

»finansministeren«.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter størrelsen af

formandens og bestyrelsesmedlemmernes vederlag.

Stk. 4. ---

4.

Efter § 3 indsættes:

»§ 3 A.

Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond,

der i det følgende benævnes fonden, har til formål at

tilføre dansk hestevæddeløbssport midler og dermed

gøre det muligt for de i § 2, stk. 1, nævnte selskaber

at udbyde væddemål på hestevæddeløbssportens

baner. Fonden skal endvidere tildele hundevæddeløbssporten

midler, i det omfang hundevæddeløb finder sted på

hestevæddeløbssportens baner. Det overskud, der dannes ved

totalisatorspil på den enkelte hestevæddeløbsbane,

tilfalder denne bane.

Stk. 2.

Fondens administrations- og sekretariatsudgifter

afholdes af fonden.

Stk. 3.

Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en

formand og 4 medlemmer. Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund

udpeger hver 1 medlem. Kulturministeren udpeger de resterende 3 medlemmer,

heriblandt formanden. Bestyrelsen udnævnes for en periode af 4

år, og genudnævnelse kan finde sted.

Stk. 4.

Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og

beretning til kulturministeren.«

5.

§ 4 affattes således:

§ 4.

Skatteministeren drager omsorg for fornødent

tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed og regnskab. Omkostningerne

herved bæres af selskabet.

»§ 4. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med de i

§ 2, stk. 1, nævnte selskabers virksomhed. Nærmere

regler herom kan fastsættes i bevillingen. Omkostningerne ved tilsynet

og kontrollen bæres af selskaberne, og skatteministeren kan

fastsætte regler om gebyrer til dækning af disse

omkostninger.«

§ 6.

Af de gevinster, der tilfalder vinderne, skal svares en

afgift til statskassen på 15 pct., beregnet af den del af

gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

Stk. 2. ---

6.

I § 6, stk. 1, indsættes efter

»gevinster,«: »undtaget gevinster fra totalisatorspil på heste- og

hundevæddeløb,«.

7.

§ 6 A affattes således:

§ 6 A.

Af det overskud bortset fra overskuddet fra

bookmakerspil på heste- og hundeløb på indtil 1.250 mio.

kr., der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og

udgifterne til administration, afskrivning, henlæggelser m.v. samt

dividende, fordeles

1) 64,1 pct. til Kulturministeriet,

2) 13,1 pct. til Undervisningsministeriet,

3) 3,6 pct. til Miljøministeriet,

4) 10,6 pct. til Socialministeriet,

5) 3,0 pct. til Indenrigs- og sundhedsministeriet,

6) 0,4 pct. til Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling,

7) 3,8 pct. til Finansministeriet,

8 0,9 pct. til Grønland og

9) 0,5 pct. til Færøerne.

»§ 6 A. Det overskud, jf. dog stk. 2-5, der fremkommer

efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til

administration, afskrivning, henlæggelser m.v. samt dividende, fordeles

således:

1) 65,85 pct. til Kulturministeriet,

2) 12,56 pct. til Undervisningsministeriet,

3) 3,36 pct. til Miljøministeriet,

4) 10,33 pct. til Socialministeriet,

5) 2,92 pct. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

6) 0,39 pct. til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,

7) 3,71 pct. til Finansministeriet og

8) 0,88 pct. til Grønland.

Stk. 2.

Midler, som de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte

ministerier ikke anvender i de enkelte år, henlægges til

særlige fonde under de pågældende ministeriers

bestyrelse.

Stk. 2.

Det i stk. 1 nævnte overskud omfatter ikke

overskud af spil, der foregår på Færøerne. Dette

overskud tilfalder Færøerne, jf. § 6 I.

Stk. 3.

De i stk. 1, nr. 1-6, nævnte ministerier

kan henlægge tilsynet med organisationers fordeling af midler i

medfør af §§ 6 B-6 G til Finansstyrelsen.V

Stk. 3.

Overstiger det i stk. 1 nævnte overskud et

beløb svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20

mio. kr., jf. dog stk. 5, fordeles halvdelen af forskellen mellem dette

beløb og overskudsbeløbet til de i stk. 1, nr. 1-8,

nævnte overskudsmodtagere. Det resterende beløb tilfalder

staten.

Stk. 4.

Er det i stk. 1 nævnte overskud mindre end

det i stk. 3 nævnte beløb svarende til overskuddet for

regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., udbetaler staten halvdelen af

forskellen mellem disse to beløb til de i stk. 1, nr. 1-8,

nævnte overskudsmodtagere efter de i samme bestemmelse anførte

fordelingsprocenter.

Stk. 5.

Beløbet svarende til overskuddet for

regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., jf. stk. 3, reguleres

årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter

personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet

for 2003. Procenten beregnes med én decimal. Det således

regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb,

der kan deles med en million.

Stk. 6.

Finansministeren og skatteministeren afgiver inden

udgangen af folketingsåret 2007-08 en redegørelse med henblik

på en eventuel revision af ordningen for udlodning, jf.

stk. 3-5.

Stk. 7.

Midler, som de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte

ministerier ikke anvender i de enkelte år, henlægges til

særlige fonde under de pågældende ministeriers

bestyrelse.

Stk. 8.

De i stk. 1, nr. 1-6, nævnte ministerier

kan henlægge tilsynet med organisationers fordeling af midler i

medfør af §§ 6 B-6 G til Finansstyrelsen.«

8.

§ 6 B, stk. 1, affattes således:

§ 6 B.

Kulturministeriets midler anvendes

således:

1) 8,0 pct. til Team Danmark.

2) 27,0 pct. til Danmarks Idræts-Forbund.

3) 24,9 pct. til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.

4) 3,6 pct. til Dansk Firmaidrætsforbund.

5) 7,7 pct. til Lokale- og Anlægsfonden.

6) 28,8 pct. til kulturelle formål.

Stk. 2-4. ---

»§ 6 B. Kulturministeriets midler anvendes

således:

1) 7,59 pct. til Team Danmark,

2) 25,07 pct. til Danmarks Idræts-Forbund,

3) 22,86 pct. til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,

4) 3,41 pct. til Dansk Firmaidrætsforbund,

5) 7,30 pct. til Lokale- og Anlægsfonden,

6) 8,20 pct. til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond

og

7) 25,57 pct. til kulturelle formål.«

9.

§ 6 C, stk. 1, affattes således:

§ 6 C.

Undervisningsministeriets midler anvendes

således:

1) 63,9 pct. til støtte af ungdomsformål.

2) 23,7 pct. til de landsdækkende oplysningsforbund m. fl.

3) 12,4 pct. til undervisning og folkeoplysning.

Stk. 2-4. ---

»§ 6 C. Undervisningsministeriets midler anvendes

således:

1) 63,30 pct. til støtte af ungdomsformål,

2) 24,08 pct. til de landsdækkende oplysningsforbund m.fl. og

3) 12,62 pct. til undervisning og folkeoplysning.«

10.

§ 6 E affattes således:

§ 6 E.

Socialministeriets midler anvendes

således:

1) 47 pct. til handicaporganisationer og -foreninger.

2) 15 pct. til ældreorganisationer.

3) 30 pct. til landsdækkende frivillige sociale

organisationer.

4) 8 pct. til særlige sociale formål.

Stk. 2-3. ---

»§ 6 E. Socialministeriets midler anvendes

således:

1) 46,97 pct. til handicaporganisationer og foreninger,

2) 14,98 pct. til ældreorganisationer,

3) 30,04 pct. til landsdækkende frivillige sociale organisationer

og

4) 8,01 pct. til særlige sociale formål.«

11.

§ 6 H, stk. 1, affattes således:

§ 6 H.

Finansministeriets midler anvendes

således:

1) 76,1 pct. til landsdækkende almennyttige organisationer.

2) 23,9 pct. til andre almennyttige formål.

Stk. 2-3. ---

»§ 6 H. Finansministeriets midler anvendes

således:

1) 76,12 pct. til landsdækkende almennyttige formål og

2) 23,88 pct. til andre almennyttige formål.«

§ 7.

Selskabet indbetaler til Finansstyrelsen hver den 30.

juni og 31. december a conto halvdelen af det overskud bortset fra

overskuddet fra bookmakerspil på heste- og hundeløb, der

forventes at fremkomme for det pågældende regnskabsår efter

udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til administration,

afskrivning, henlæggelser m.v. samt dividende. Selskabet indbetaler det

endelige overskud med fradrag af et beløb svarende til

acontoindbetalingerne til Finansstyrelsen i marts måned efter

regnskabsårets afslutning. Udgør acontoindbetalingerne for et

regnskabsår et større beløb end det endeligt opgjorte

overskud, tilbagebetaler Finansstyrelsen differencebeløbet til

selskabet. Finansstyrelsen forestår viderebetalingen af overskuddet til

de i § 6 A nævnte modtagere og regulerer eventuelt efter

regnskabsårets afslutning beløbene til modtagerne.

12.

I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres

»Selskabet« til: »Det i § 2, stk. 1, 1. pkt., nævnte

selskab«, og »bortset fra overskuddet fra bookmakerspil på heste- og

hundevæddeløb« udgår.

§ 7 A.

Det overskud, der fremkommer efter udredelsen af de i

§ 6 A nævnte beløb, overføres til finanslovens

indtægtsbudget uden bindinger.

13.

§ 7 A ophæves.

§ 7 B.

Det enkelte ressortministerium og hjemmestyrerne

fastsætter nærmere regler om regnskabsaflæggelse og

revision med hensyn til midler, som efter §§ 6 B-6 I fordeles til

private organisationer. Til brug for Rigsrevisionen kan ministerierne og

hjemmestyrerne indhente yderligere materiale til en nøjere

regnskabsgennemgang.

14.

I § 7 B indsættes efter »private

organisationer«: »m.v.«.

§ 8.

Selskabet er fritaget for at svare selskabsskatter til

stat og kommune.

15.

I § 8, stk. 1, ændres »Selskabet« til:

»Selskaberne, jf. § 2, stk. 1,«.

Stk. 2.

Stiftelsesoverenskomst og vedtægter for

selskabet samt de af dette udstedte aktier (interimsbeviser) kan

udfærdiges på ustemplet papir.

16.

I § 8, stk. 2, ændres »selskabet« til:

»selskaberne«, og »dette« ændres til: »disse«.

§ 9.

Beløbet i § 6 A reguleres årligt

svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens

§ 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1995. Procenten

beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb

afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en

million.

17.

§ 9 ophæves.

18.

§§ 10 , 11 og 12 affattes

således:

§ 10.

Foranstaltning her i landet af væddemål

efter denne lov af andre end bevillingshaveren samt formidling af deltagelse

i udenlandske væddemål straffes med bøde eller

fængsel indtil 6 måneder. Under skærpende

omstændigheder, herunder navnlig når lovovertrædelsen har

haft en særlig omfattende karakter, kan straffen stige til

fængsel i 1 år.

»§ 10. Med bøde eller fængsel indtil 6

måneder straffes den, der forsætligt eller groft

uagtsomt

1) udbyder spil, lotterier eller væddemål her i landet uden

at have bevilling efter § 1,

2) formidler deltagelse i spil, lotterier eller væddemål,

der ikke er omfattet af en bevilling efter § 1.

Stk. 2.

Den, der deltager i et sådant ulovligt eller

ulovligt formidlet væddemål, som omhandlet i stk. 1,

straffes med bøde.

Stk. 2.

Under skærpende omstændigheder, herunder

navnlig ved gentagelse eller når lovovertrædelsen har haft

særlig omfattende karakter, kan straffen efter stk. 1 stige til

fængsel i 1 år.

Stk. 3.

Det staten unddragne afgiftsbeløb, jf.

§ 1, bliver at erstatte.

Stk. 3.

Med bøde straffes den, der forsætligt

eller groft uagtsomt

1) i erhvervsmæssigt øjemed formidler deltagelse i

bevillingshaverens spil, lotterier og væddemål uden

bevillingshaverens godkendelse,

2) udbyder nogen form for spil, lotterier, væddemål eller

konkurrence ved benyttelse af bevillingshavers spillekuponer,

spilleresultater, materiel m.v. uden bevillingshaverens tilladelse,

3) reklamerer for spil, lotterier eller væddemål, der ikke

er omfattet af en bevilling efter § 1.

Stk. 4.

Formidling af deltagelse i væddemål eller

lottospil i henhold til denne lov gennem erhvervsmæssig modtagelse af

indskud af andre end de autoriserede forhandlere samt avertering herom er

forbudt.

Stk. 4.

Det staten unddragne afgiftsbeløb, jf. § 1

A, bliver at erstatte.

Stk. 5.

Afholdelse af spil, præmiekonkurrencer,

bortlodning og lign. på grundlag af eller ved benyttelse af

bevillingshaverens spillekuponer er forbudt for andre end

bevillingshaveren.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 6.

Overtrædelse af bestemmelserne i stk. 4 og

5 straffes med bøde.

§ 11.

Sager angående overtrædelse af denne lov

behandles som politisager. For så vidt angår sager, der rejses i

henhold til § 10, stk. 1, finder de i lov om rettens pleje kapitel

72-73 omhandlede retsmidler dog anvendelse i samme omfang som i sager, som

det efter almindelige regler tilkommer statsadvokaten at

forfølge.

§ 11.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville

medføre en højere straf end bøde, kan skatteministeren

eller den, som ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den

pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og

erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der

efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen

angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens

§ 831 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

§ 12.

(Ophævet).

§ 12.

Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser

i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning

i sager, der efter loven kan medføre frihedsstraf.«

19.

§ 17 affattes således:

§ 17.

Loven, bortset fra § 11, træder i kraft for

Grønland den 1. juli 1998. Lovens § 11 gælder ikke for

Færøerne.

»§ 17. Lovens §§ 11 og 12 gælder ikke for

Grønland og Færøerne.«

§ 2

I lov om Det Danske Klasselotteri A/S, jf. lov nr. 235 af

8. april 1992, foretages følgende ændringer:

§ 1

. ---

1.

I § 1, stk. 5 og 7, ændres

»skatteministeren« til: »finansministeren«.

Stk. 2-4. ---

Stk. 5.

Selskabets vedtægter og eventuelle

ændringer i disse skal godkendes af skatteministeren.

Stk. 6. ---

Stk. 7.

Skatteministeren bemyndiges til på statens vegne

at afhænde aktier i selskabet.

Stk. 8-9. ---

2.

§ 4 affattes således:

§ 4.

Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med

selskabets virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i

bevillingen.

»§ 4. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med

selskabets virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i

bevillingen. Omkostningerne ved tilsynet og kontrollen bæres af

selskabet, og skatteministeren kan fastsætte regler om gebyrer til

dækning af disse omkostninger.

Stk. 2.

Skatteministeren kan give selskabet påbud med

henblik på at sikre overholdelsen af denne lov, bevillingen og

vedtægterne samt bestemmelser udstedt i medfør af denne

lov.

Stk. 2.

Skatteministeren kan give selskabet påbud med

henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og bevillingen samt

bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.«

§ 3

§ 1.

Skatteministeren kan udstede en bevilling til

foranstaltning af væddemål i forbindelse med heste- og

hundeløb.

Lov om væddeløb i forbindelse med heste- og

hundevæddeløb, jf. lov nr. 454 af 31. maj 2000, som ændret

ved lov nr. 1029 af 22. november 2000, ophæves.

Stk. 2.

Bevillingen kan gives til et aktieselskab, der i det

følgende benævnes selskabet. Selskabets aktiekapital tegnes af

Dansk Tipstjeneste A/S, der i det følgende benævnes

Tipstjenesten. Bevillingen gives for indtil 5 år ad gangen. Fornyelse

af bevillingen kræver godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

§ 2.

Selskabet betaler en månedlig afgift til staten

på 11 pct. af det beløb, hvormed indskudssummen overstiger

gevinsterne (bruttospilleindtægten), og en tillægsafgift på

19 pct. af den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der

overstiger 16,7 mio. kr.

§ 3.

Selskabet skal ledes af en bestyrelse bestående af

en formand og 5 medlemmer. Skatteministeren udnævner efter indstilling

fra Tipstjenestens bestyrelse 2 af dens medlemmer, hvoraf den ene skal

være formand, og 2 medlemmer fra Tipstjenestens administration.

Skatteministeren udnævner endvidere 2 medlemmer efter indstilling fra

Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop. Bestyrelsen udnævnes

for perioder på 4 år, og genudnævnelse kan finde sted.

§ 4.

Selskabets vedtægter og eventuelle ændringer

i disse skal godkendes af skatteministeren.

Stk. 2.

I vedtægterne skal det være bestemt, at

selskabet skal opløses, hvis bevillingen til at foranstalte

væddemål efter denne lov ophører.

Stk. 3.

Aktieselskabsloven finder anvendelse på

selskabet, medmindre andet følger af denne lov.

§ 5.

Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond,

der i det følgende benævnes fonden, oprettes med det

formål at tilføre dansk hestevæddeløbssport midler

og dermed gøre det muligt for selskabet at foranstalte

væddemål på løb på

hestevæddeløbssportens baner. Fonden skal endvidere tildele

hundevæddeløbssporten midler, i det omfang hundeløb

finder sted på hestevæddeløbssportens baner.

Stk. 2.

De midler, som tilføres fonden, uddeles mindst

en gang i kvartalet af fondens bestyrelse.

Stk. 3

. Fondens administrations- og sekretariatsudgifter

afholdes af fonden.

§ 6.

Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en

formand og 4 medlemmer. Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund

udpeger hver 1 medlem. Skatteministeren udpeger de resterende 3 medlemmer,

heraf 1 fra Tipstjenestens administration. Skatteministeren udpeger formanden

blandt de medlemmer, ministeren udnævner. Bestyrelsen udnævnes

for perioder på 4 år, og genudnævnelse kan finde sted.

Stk. 2.

Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og

beretning til skatteministeren.

§ 7.

Skatteministeren sørger for fornødent

tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed og regnskab. Omkostningerne

herved bæres af selskabet.

§ 8.

Selskabet er fritaget for at betale selskabsskat.

Stk. 2.

Gevinsterne er fritaget for indkomstskat til stat og

kommune. Af de gevinster, der tilfalder vinderne i bookmakerspil, skal svares

en afgift til statskassen på 15 pct., beregnet af den del af

gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

§ 9.

Af indskudssummen skal mindst 45 pct. anvendes til

gevinster.

§ 10.

Det overskud, der fremkommer efter udredelsen af

statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til selskabets drift, afskrivninger

og eventuelle henlæggelser samt eventuelt udbytte fordeles

således:

1.juli-31. december 2000: Fonden tilføres indtil 51,5 mio. kr., og

et resterende overskud deles med 50 pct. til fonden og 50 pct. til

Tipstjenesten.

1. januar-31. december 2001: Fonden tilføres indtil 103 mio. kr.,

og et resterende overskud deles med 50 pct. til fonden og 50 pct. til

Tipstjenesten.

1. januar-31. december 2002: Fonden tilføres indtil 108 mio. kr.,

og et resterende overskud deles med 40 pct. til fonden og 60 pct. til

Tipstjenesten.

1 januar-31. december 2003: Fonden tilføres indtil 118 mio. kr., og

et resterende overskud deles med 30 pct. til fonden og 70 pct. til

Tipstjenesten.

1. januar-31. december 2004: Fonden tilføres indtil 128 mio. kr.,

og et resterende overskud deles med 20 pct. til fonden og 80 pct. til

Tipstjenesten.

1. januar-31. december 2005 og følgende år: Fonden

tilføres indtil 138 mio. kr., og et resterende overskud deles med 10

pct. til fonden og 90 pct. til Tipstjenesten.

§ 11.

Overskud fra selskabet, som efter § 10

tilføres Tipstjenesten, fordeles mellem overskudsmodtagerne efter

§ 6 A i lov om visse spil, lotterier og væddemål.

§ 12.

Med bøde eller fængsel indtil 6

måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) udbyder danske væddemål på heste- og

hundeløb uden bevilling hertil eller

2) udbyder eller formidler deltagelse i sådanne udenlandske

spil.

Stk. 2.

Under skærpende omstændigheder, herunder

navnlig ved gentagelse, eller når lovovertrædelsen har haft

særlig omfattende karakter, kan straffen efter stk. 1 stige til

fængsel i 1 år.

Stk. 3.

Med bøde straffes den, der forsætligt

eller groft uagtsomt

1) formidler deltagelse i bevillingshaverens væddemål uden

dennes godkendelse,

2) udbyder nogen form for spil, lotteri, væddemål eller

konkurrence ved benyttelse af bevillingshavers spillekuponer,

spilleresultater, materiel m.v.,

3) reklamerer for ulovlige væddemål som omhandlet i

stk. 1 eller

4) deltager i et ulovligt væddemål som omhandlet i

stk. 1.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 13.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville

medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren

eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den

pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og

erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der

efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen

angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens

§ 931 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

Stk. 4.

Ransagning i sager om overtrædelse af

bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler

om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 14. L

oven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lignende dokumenter