Forslag til Lov om ændring af tips- og lottoloven og klasselotteriloven og om ophævelse af væddeløbsloven (Medtagelse af hestevæddeløbssporten på fordelingsnøglen for tips- og lottomidler)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. december 2002 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af tips- og lottoloven og
klasselotteriloven og
om ophævelse af væddeløbsloven
(Medtagelse af hestevæddeløbssporten på
fordelingsnøglen for tips- og lottomidler)
§ 1
I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf.
lovbekendtgørelse nr. 287 af 8. maj 2002, foretages følgende
ændringer:
1.
§§ 1 og 2 ophæves, og i stedet
indsættes:
»§ 1. Skatteministeren
bemyndiges til at meddele bevilling til udbud af spil, lotterier og
væddemål mod betaling af afgift til staten.
Stk. 2.
Skatteministeren kan ikke efter denne lov meddele
bevilling til spil på duekapflyvninger og cykelløb på
bane, udbud af et klasselotteri og lign., etablering af spillekasinoer,
gevinstgivende spilleautomater eller gevinstopsparing.
Stk. 3.
Bevillingshaveren kan med skatteministerens
godkendelse fastsætte regler for frembringelse af
erstatningsresultater, som om fornødent kan anvendes som grundlag i
forbindelse med de spil og væddemål, som er omfattet af
stk. 1.
Læs alt
§ 1 A.
Af de spil og væddemål, der er omfattet af
§ 1, stk. 1, betales en afgift til staten på 16 pct. af
indskudssummen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Af bookmakerspil (væddemål med faste odds)
betales en afgift til staten på 30 pct. af det beløb, hvormed
indskudssummen overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten).
Stk. 3.
Af totalisatorspil (væddemål med
løbende odds) på heste- og hundevæddeløb betales en
månedlig afgift til staten på 11 pct. af det beløb,
hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten),
og en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige
bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr.
Stk. 4.
Af spil, der foregår på
Færøerne, betales ikke afgift efter stk. 1-3.
§ 2.
Bevilling efter § 1 må kun gives til ét
selskab. Bevilling til væddemål som nævnt i § 1 A,
stk. 3, kan dog gives til et selskab, hvis aktiekapital tegnes af det i
1. pkt. nævnte selskab.
Stk. 2.
Bevilling kan gives for indtil 5 år ad gangen.
Fornyelse af bevilling kræver godkendelse af Folketingets
Finansudvalg.
Stk. 3.
De i stk. 1 nævnte selskaber skal
organiseres som aktieselskaber. Aktieselskabsloven finder anvendelse på
selskaberne, medmindre andet følger af denne lov. Selskabernes
vedtægter og eventuelle ændringer i disse skal godkendes af
finansministeren.«
2.
I § 3, stk. 1, ændres »selskabet« til:
»det i § 2, stk. 1, 1. pkt., nævnte selskab«.
3.
I § 3, stk. 2, 2. og 5. pkt., ændres, og
i § 3, stk. 3, ændres »skatteministeren« til:
»finansministeren«.
4.
Efter § 3 indsættes:
»§ 3 A.
Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, der i det
følgende benævnes fonden, har til formål at tilføre
dansk hestevæddeløbssport midler og dermed gøre det
muligt for de i § 2, stk. 1, nævnte selskaber at udbyde
væddemål på hestevæddeløbssportens baner.
Fonden skal endvidere tildele hundevæddeløbssporten midler, i
det omfang hundevæddeløb finder sted på
hestevæddeløbssportens baner. Det overskud, der dannes ved
totalisatorspil på den enkelte hestevæddeløbsbane,
tilfalder denne bane.
Stk. 2.
Fondens administrations- og sekretariatsudgifter
afholdes af fonden.
Stk. 3.
Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en
formand og 4 medlemmer. Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund
udpeger hver 1 medlem. Kulturministeren udpeger de resterende 3 medlemmer,
heriblandt formanden. Bestyrelsen udnævnes for en periode af 4
år, og genudnævnelse kan finde sted.
Stk. 4.
Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og
beretning til kulturministeren.«
5.
§ 4 affattes således:
»§ 4. Skatteministeren
fører tilsyn og kontrol med de i § 2, stk. 1, nævnte
selskabers virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i
bevillingen. Omkostningerne ved tilsynet og kontrollen bæres af
selskaberne, og skatteministeren kan fastsætte regler om gebyrer til
dækning af disse omkostninger.«
6.
I § 6, stk. 1, indsættes efter
»gevinster,«: »undtaget gevinster fra totalisatorspil på heste- og
hundevæddeløb,«.
7.
§ 6 A affattes således:
»§ 6 A. Det overskud, jf.
dog stk. 2-5, der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften,
gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning, henlæggelser
m.v. samt dividende, fordeles således:
1) 65,85 pct. til Kulturministeriet,
2) 12,56 pct. til Undervisningsministeriet,
3) 3,36 pct. til Miljøministeriet,
4) 10,33 pct. til Socialministeriet,
5) 2,92 pct. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
6) 0,39 pct. til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,
7) 3,71 pct. til Finansministeriet og
8) 0,88 pct. til Grønland.
Stk. 2.
Det i stk. 1 nævnte overskud omfatter ikke
overskud af spil, der foregår på Færøerne. Dette
overskud tilfalder Færøerne, jf. § 6 I.
Stk. 3.
Overstiger det i stk. 1 nævnte overskud et
beløb svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20
mio. kr., jf. dog stk. 5, fordeles halvdelen af forskellen mellem dette
beløb og overskudsbeløbet til de i stk. 1, nr. 1-8,
nævnte overskudsmodtagere. Det resterende beløb tilfalder
staten.
Stk. 4.
Er det i stk. 1 nævnte overskud mindre end
det i stk. 3 nævnte beløb svarende til overskuddet for
regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., udbetaler staten halvdelen af
forskellen mellem disse to beløb til de i stk. 1, nr. 1-8,
nævnte overskudsmodtagere efter de i samme bestemmelse anførte
fordelingsprocenter.
Stk. 5.
Beløbet svarende til overskuddet for
regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., jf. stk. 3, reguleres
årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter
personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet
for 2003. Procenten beregnes med én decimal. Det således
regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb,
der kan deles med en million.
Stk. 6.
Finansministeren og skatteministeren afgiver inden
udgangen af folketingsåret 2007-08 en redegørelse med henblik
på en eventuel revision af ordningen for udlodning, jf.
stk. 3-5.
Stk. 7.
Midler, som de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte
ministerier ikke anvender i de enkelte år, henlægges til
særlige fonde under de pågældende ministeriers
bestyrelse.
Stk. 8.
De i stk. 1, nr. 1-6, nævnte ministerier
kan henlægge tilsynet med organisationers fordeling af midler i
medfør af §§ 6 B-6 G til Finansstyrelsen.«
8.
§ 6 B, stk. 1, affattes således:
»§ 6 B.
Kulturministeriets midler anvendes således:
1) 7,59 pct. til Team Danmark,
2) 25,07 pct. til Danmarks Idræts-Forbund,
3) 22,86 pct. til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,
4) 3,41 pct. til Dansk Firmaidrætsforbund,
5) 7,30 pct. til Lokale- og Anlægsfonden,
6) 8,20 pct. til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond
og
7) 25,57 pct. til kulturelle formål.«
9.
§ 6 C, stk. 1, affattes således:
»§ 6 C.
Undervisningsministeriets midler anvendes således:
1) 63,30 pct. til støtte af ungdomsformål,
2) 24,08 pct. til de landsdækkende oplysningsforbund m.fl. og
3) 12,62 pct. til undervisning og folkeoplysning.«
10.
§ 6 E affattes således:
»§ 6 E.
Socialministeriets midler anvendes således:
1) 46,97 pct. til handicaporganisationer og -foreninger,
2) 14,98 pct. til ældreorganisationer,
3) 30,04 pct. til landsdækkende frivillige sociale organisationer
og
4) 8,01 pct. til særlige sociale formål.«
11.
§ 6 H, stk. 1, affattes således:
»§ 6 H.
Finansministeriets midler anvendes således:
1) 76,12 pct. til landsdækkende almennyttige formål og
2) 23,88 pct. til andre almennyttige formål.«
12.
I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Selskabet« til: »Det i § 2, stk. 1, 1. pkt., nævnte
selskab«, og »bortset fra overskuddet fra bookmakerspil på heste- og
hundevæddeløb« udgår.
13.
§ 7 A ophæves.
14.
I § 7 B indsættes efter »private
organisationer«: »m.v.«.
15.
I § 8, stk. 1, ændres »Selskabet« til:
»Selskaberne, jf. § 2, stk. 1,«.
16.
I § 8, stk. 2, ændres »selskabet« til:
»selskaberne«, og »dette« ændres til: »disse«.
17.
§ 9 ophæves.
18.
§§ 10 , 11 og 12 affattes således:
»§ 10. Med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt
1) udbyder spil, lotterier eller væddemål her i landet uden
at have bevilling efter § 1,
2) formidler deltagelse i spil, lotterier eller væddemål,
der ikke er omfattet af en bevilling efter § 1.
Stk. 2.
Under skærpende omstændigheder, herunder
navnlig ved gentagelse eller når lovovertrædelsen har haft
særlig omfattende karakter, kan straffen efter stk. 1 stige til
fængsel i 1 år.
Stk. 3.
Med bøde straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt
1) i erhvervsmæssigt øjemed formidler deltagelse i
bevillingshaverens spil, lotterier og væddemål uden
bevillingshaverens godkendelse,
2) udbyder nogen form for spil, lotterier, væddemål eller
konkurrence ved benyttelse af bevillingshavers spillekuponer,
spilleresultater, materiel m.v. uden bevillingshaverens tilladelse,
3) reklamerer for spil, lotterier eller væddemål, der ikke
er omfattet af en bevilling efter § 1.
Stk. 4.
Det staten unddragne afgiftsbeløb, jf. § 1
A, bliver at erstatte.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 11.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville
medføre en højere straf end bøde, kan skatteministeren
eller den, som ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den
pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der
efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens
§ 831 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
§ 12.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser
i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning
i sager, der efter loven kan medføre frihedsstraf.«
19.
§ 17 affattes således:
»§ 17.
Lovens §§ 11 og
12 gælder ikke for Grønland og Færøerne.«
§ 2
I lov om Det Danske Klasselotteri A/S, jf. lov nr. 235 af 8. april 1992,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 1, stk. 5 og 7, ændres
»skatteministeren« til: »finansministeren«.
2.
§ 4 affattes således:
»§ 4. Skatteministeren
fører tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed. Nærmere
regler herom kan fastsættes i bevillingen. Omkostningerne ved tilsynet
og kontrollen bæres af selskabet, og skatteministeren kan
fastsætte regler om gebyrer til dækning af disse
omkostninger.
Stk. 2.
Skatteministeren kan give selskabet påbud med
henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og bevillingen samt
bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.«
§ 3
Lov om væddeløb i forbindelse med heste- og
hundevæddeløb, jf. lov nr. 454 af 31. maj 2000, som ændret
ved lov nr. 1029 af 22. november 2000, ophæves.
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Tips- og lottolovens § 1 A, stk. 4, jf.
denne lovs § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. august 2003.
Stk. 3.
§ 1, nr. 7 og 13, træder i kraft den 1.
januar 2004.
§ 5
Stk. 1.
Beregning af de udlodninger, der efter lovens
ikrafttrædelse vil ske i 2003 til de berettigede modtagere, vil blive
foretaget således, at den samlede udlodning for 2003 vil være i
overensstemmelse med fordelingsprocenterne i tips- og lottolovens § 6 A,
stk. 1, jf. denne lovs § 1, nr. 7, og fordelingsprocenterne i
§ 1, nr. 8-11, for det overskud, jf. dog stk. 2, på indtil
1.560 mio. kr., der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne
og udgifterne til administration, afskrivning, henlæggelse m.v. samt
dividende.
Stk. 2.
Det i stk. 1 nævnte overskud omfatter ikke
overskud af spil, der foregår på Færøerne i 2003.
Dette overskud tilfalder Færøerne, som fordeler overskuddet til
almennyttige formål.
Stk. 3.
Acontobeløbet på 1,65 mio. kr.
vedrørende 1. kvartal 2003, som udbetales til Færøerne
primo januar 2003 efter tips- og lottolovens hidtil gældende § 6
A, stk. 1, tilfalder Færøerne.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål
Formålet med lovforslaget er dels at
afbøde virkningerne for hestevæddeløbssporten af, at
garantiordningen med Dansk Tipstjeneste er udløbet og dermed medvirke
til at fastholde en sport, der giver attraktive spilobjekter, dels at
modvirke en udhuling af Tipstjenestens spillegrundlag gennem en modernisering
af forbud mod formidling og markedsføring af ulovlige spil.
Disse formål er i overensstemmelse med et udbredt
ønske blandt de organisationer, som i dag modtager tips- og
lottomidler. Organisationerne har ønsket at bidrage økonomisk
med midler til hestevæddeløbssporten gennem en omfordeling af
tips- og lottomidlerne, således at der fortsat kan drives
hestevæddeløbssport men inden for en snævrere
økonomisk ramme end da Tipstjenesten i 2000 købte aktiviteterne
i hestevæddeløbssportens spilleselskab DanToto.
Regeringen har lyttet til organisationerne, og
lovforslaget er i overensstemmelse med forslag, som er kommet fra
organisationerne.
Det vurderes, at de foreslåede regler vil kunne
medvirke til, at hestevæddeløbssporten kan fortsætte som
en bæredygtig aktivitet i Danmark.
Efter forslaget sker dette ved, at
hestevæddeløbssporten medtages i fordelingen af tips- og
lottomidlerne.
Formålet med lovforslaget er endvidere at
modernisere straffebestemmelserne vedrørende formidling og udbud af
spil, således at der blandt andet også tages hensyn til
udviklingen vedrørende udbud af ulovlige spil over internettet.
Der er desuden forslag om at samle myndighedsopgaver i
ToldSkat.
2. Lovforslagets indhold
For det første foreslås, at det
overskud, der i dag dannes ved væddemål på
hestevæddeløb, vil blive tilført overskuddet i Dansk
Tipstjeneste A/S (i det følgende benævnt Tipstjenesten) og
udloddet sammen med de øvrige tips- og lottomidler.
For det andet foreslås dog, at den enkelte
hestevæddeløbsbane beholder det overskud, der dannes ved
totalisatorspil på denne bane.
For det tredje foreslås, at
hestevæddeløbssporten tilføres yderligere midler fra
Tipstjenestens overskud. Disse yderligere midler foreslås finansieret
dels ved en omfordeling inden for Kulturministeriets,
Undervisningsministeriets og Miljøministeriets puljer, dels ved, at
Færøerne ikke længere skal modtage midler fra
Tipstjenestens overskud.
For det fjerde foreslås, at
Færøerne får overskuddet fra spillene på
øerne uden dansk statsafgift.
For det femte foreslås en ny model for
beregning af udlodningen til Tipstjenestens overskudsmodtagere, således
at de opnår større sikkerhed for det fremtidige
udlodningsniveau.
For det sjette foreslås, at lov om
væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb
sammenskrives med lov om visse spil, lotterier og væddemål.
Førstnævnte lov benævnes i det følgende
væddeløbsloven, og sidstnævnte lov benævnes tips- og
lottoloven.
For det syvende foreslås, at
straffebestemmelserne vedrørende formidling og udbud af spil
moderniseres i forbindelse med sammenskrivningen af de to love.
For det ottende er medtaget forslag, der skaber det
legale grundlag for at fastholde Tipstjenestens, DanTotos og Klasselotteriets
betaling for kontrollen med afvikling af spillene efter flytning af
kontrollen.
Efter forslaget indføres den nye
fordelingsnøgle for 2003 og følgende år. Den
øvrige del af lovforslaget får virkning ved lovens
ikrafttræden senere i 2003. Statsafgiften af spil på
Færøerne ophæves den 1. august 2003, og den nye model for
beregning af udlodning til Tipstjenestens overskudsmodtagere træder i
kraft den 1. januar 2004.
Baggrund
I maj 2000 vedtog Folketinget lovgivning, som var
nødvendig for, at hestevæddeløbssporten og Tipstjenesten
kunne gennemføre en handel, hvorved Tipstjenesten købte
aktiviteterne i hestevæddeløbssportens spilleselskab, DanToto
A/S (DanToto), og dermed overtage rettigheden til at udbyde spil i
forbindelse med hestevæddeløb.
Tipstjenestens betaling for spilleselskabet og for
rettigheden til at udbyde spil på hestevæddeløb skete dels
ved en engangssum, dels løbende i form af overskudsandel fra
DanToto.
Med ovennævnte lovgivning fik Tipstjenestens nye
datterselskab med virkning fra 1. juli 2000 bevilling til at udbyde nationale
væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb
på både danske og udenlandske væddeløbsbaner.
I overensstemmelse med den nye lovgivning oprettedes
Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. Denne fond fordeler
den årlige betaling til væddeløbsbanerne, til avlsarbejde,
uddannelser m.v.
Den afgift, som Tipstjenestens datterselskab skulle betale
til staten, blev fastsat til 11 pct. af hele den månedlige
bruttospilleindtægt og en tillægsafgift på 19 pct. af den
månedlige bruttospilleindtægt over 16,7 mill. kr. Afgiften af
bruttospilleindtægten indtil 16,7 mill. kr. svarede til afgiftsniveauet
for den daværende totalisatorafgift i forbindelse med
hestevæddeløb. Afgiften på i alt 30 pct. af
bruttospilleindtægten over 16,7 mill. kr. svarede til afgiften af
Tipstjenestens bookmakerspil.
Som et led i handelen blev der etableret en ordning med et
garanteret beløb fra Tipstjenestens side. Denne ordning skulle
gælde for en 2-årig periode og udløb med udgangen af 1.
halvår 2002.
Udviklingen i indtægterne fra spil på
hestevæddeløb har vist sig at være mindre end forventet,
da Tipstjenesten overtog DanToto i 2000.
Efter de gældende regler sker udlodningen af midler
fra Tipstjenesten på grundlag af selskabets overskud, og udlodningen
maksimeres til et loft på i alt 1.250 mill. kr. (1995-niveau). Dette
beløb reguleres årligt med stigningen i reguleringstallet efter
personskattelovens § 20.
Tipstjenestens overskud fordeles mellem flere
ressortministerier.
Herudover er midler til Færøerne og
Grønland omfattet af fordelingsnøglen.
Den gældende fordelingsnøgle fremgår af
tabel 4 og 5 nedenfor.
Det foreslås, at hestevæddeløbssporten
skal modtage midler via fordelingsnøglen, og at midlerne til denne
sport fordeles af Kulturministeriet via Hestevæddeløbssportens
Finansieringsfond.
Midler til hestevæddeløbssporten
Det vurderes, at hestevæddeløbssporten samlet
har behov for et beløb på ca. 90 mill. kr. Tabel 1 nedenfor
viser, at ca. 15 mill. kr. af dette beløb skønsmæssigt
vil kunne henføres til overskuddet ved spil på banerne, og at de
resterende ca. 75 mill. kr. skal komme fra tips- og lottomidlerne. Da de
foreslåede regler om fordelingsnøglen skal have virkning fra og
med 1. januar 2003, vil den nye fordelingsnøgle således have
virkning for hele 2003 og efterfølgende år.
Tabel 1. Midler til
hestevæddeløbssporten.
Mill. kr.
2001-niveau
Overskud fra baneomsætningen
15
Beløb fra tips- og lottomidlerne
75
I alt
90
Af de ca. 75 mill. kr., som
hestevæddeløbssporten skal modtage fra tips- og lottomidlerne,
kommer ca. 35 mill. kr. fra DanTotos overskud, ca. 16 mill. kr. fra de
midler, som hestevæddeløbssporten modtager i dag via
Kulturministeriets midler til kulturelle formål og ca. 24 mill. kr. fra
nogle af de øvrige tips- og lottomodtagere, jf. tabel 2.
Tabel 2. Finansiering af
hestevæddeløbssporten.
Mill. kr.
2001-niveau
DanTotos overskud til fordeling på Tips- og lottoloven
35
Nuværende tips- og lottomidler
16
Beløb fra øvrige tips- og
lottomodtagere
24
I alt
75
Omfordeling af tips- og lottomidler
De forøgede midler til
hestevæddeløbssporten finansieres ved en omfordeling inden for
Kulturministeriets, Undervisningsministeriets og Miljøministeriets
puljer og ved, at Færøernes pulje bortfalder.
Der foreslås følgende omfordeling af tips- og
lottomidlerne:
Tabel 3. Omfordeling af tips- og lottomidler
(Finansieringselementer).
Mill. kr.
2001-niveau
Kulturministeriet
- Danmarks Idræts-Forbund (DBU)
5,00
- Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
(Skytteforeningerne m.fl.)
7,00
- Hestevæddeløbssportens andel af puljen til
kulturelle formål 1)
15,60
- Kulturelle formål
5,65
Undervisningsministeriet
- Ungdomsformål (Dansk Ungdoms
Fællesråd)
3,00
Miljøministeriet
- Friluftsrådet
2,00
Færøerne
6,80
I alt
45,05
1) Tilgår hestevæddeløbssporten i dag, og
skal ikke finansieres, men omfordeles. Desuden fjernes begrænsningerne
vedrørende anvendelsen af midlerne.
Af den samlede omfordeling skal
hestevæddeløbssporten modtage ca. 40 mill. kr. De resterende
midler tilfalder Kulturministeriets pulje og skal anvendes til andre
kulturelle formål.
Den nye fordelingsnøgle
Forslaget til ændring af tips- og lottolovens
fordelingsnøgle er udarbejdet på baggrund af 2001-regnskabstal,
der er det senest afsluttede regnskabsår. Fastsættelsen af de
foreslåede fordelingsprocenter er vist i tabel 4.
Hestevæddeløbssporten er her placeret med sin egen pulje under
Kulturministeriet.
Forslaget medfører en stigning i
udlodningsbeløbet som følge af, at
hestevæddeløbssporten medbringer ca. 35 mill. kr. til fordeling.
Procenterne for de overskudsmodtagere, der ikke skal bidrage til
finansieringen af hestevæddeløbssporten, er korrigeret
således, at de vil modtage det samme beløb sammenlignet med, at
overskuddet fra hestevæddeløbssporten ikke blev udloddet via
Tipstjenesten. De oprindelige overskudsmodtagere får generelt set
lavere tildelingsprocenter med enkelte undtagelser. Eksempelvis stiger
tildelingsprocenten for »Landsdækkende oplysningsforbund m.fl.« og
»Undervisning og folkeoplysning« under Undervisningsministeriet, hvilket
skyldes finansieringsbidraget til hestevæddeløbssporten fra
»Ungdomsformål (Dansk Ungdoms Fællesråd)«, jf. tabel 3.
Da hestevæddeløbssporten placeres under
Kulturministeriet, stiger ministeriets samlede tildelingsprocent, men som
følge af, at hestevæddeløbssporten tildeles flere midler,
jf. tabel 3, vil de øvrige overskudsmodtagere under Kulturministeriet
opleve et fald i tildelingsprocenten efter den nye
fordelingsnøgle.
Tabel 4. Den ændrede fordelingsnøgle på
grundlag af 2001.
Gældende regler
Forslag1)
2001
2001
Pct.
Mill. kr.
Pct.
Mill. kr.
Kulturministeriet
64,1
867,9
65,85
914,7
- Team Danmark
8,0
69,4
7,59
69,4
- Danmarks Idræts-Forbund
27,0
234,3
25,07
229,3
- Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
24,9
216,1
22,86
209,1
- Dansk Firmaidrætsforbund
3,6
31,2
3,41
31,2
- Lokale- og anlægsfonden
7,7
66,8
7,30
66,8
- Hestevæddeløbssporten
-
-
8,20
75,0
- Kulturelle formål2)
28,8
250,0
25,57
233,9
Undervisningsministeriet
13,1
177,4
12,56
174,5
- Ungdomsformål
63,9
113,4
63,30
110,5
- Landsdækkende oplysningsforbund m.fl.
23,7
42,0
24,08
42,0
- Undervisning og folkeoplysning
12,4
22,0
12,62
22,0
Miljøministeriet
3,6
48,7
3,36
46,7
Socialministeriet
10,6
143,5
10,33
143,5
- Handicaporganisationer og foreninger
47,0
67,4
46,97
67,4
- Ældreorganisationer
15,0
21,5
14,98
21,5
- Landsdækkende frivillige organisationer
30,0
43,1
30,04
43,1
- Særlige sociale formål
8,0
11,5
8,01
11,5
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
3,0
40,6
2,92
40,6
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling
0,4
5,4
0,39
5,4
Finansministeriet
3,8
51,5
3,71
51,5
- Landsdækkende almennyttige organisationer
76,1
39,2
76,12
39,2
- Andre almennyttige formål
23,9
12,3
23,88
12,3
Grønland
0,9
12,2
0,88
12,2
Færøerne
0,5
6,8
0,00
0,0
Udlodning i alt3)
100,0
1.354,0
100,00
1.389,0
Anm.: Som følge af afrunding kan enkelte elementer
afvige fra totalen.
1) Inkl. overskud fra DanToto.
2) Kulturministeriet bidrager med 5,65 mill. kr. fra kulturelle
formål foruden 15,6 mill. kr., som hestevæddeløbssporten
får i dag, samt modtager en ekstra tildeling på 5,05 mill. kr.
Nettovirkningen er ca. 16 mill. kr.
3) Tipstjenestens overskud til udlodning er inkl. rentekompensation
på maksimalt 20 mill. kr., der udbetales i året efter
regnskabsåret.
Rentekompensationen dækker over det
rentetab, som overskudsmodtagerne kan få i forbindelse med
Tipstjenestens halvårlige acontobetalinger til staten. Kompensationen
ydes med op til 20 mill. kr., dog således at den samlede udlodning ikke
overstiger udlodningsloftet på 1.250 mill. kr. (1995-niveau) reguleret
med personskattelovens § 20. Kompensationen indgår i reguleringen
af overskuddet til modtagerne efter regnskabsårets afslutning.
I tabel 5 er vist udviklingen i tips- og lottomidlerne for
perioden 1999-2003 inkl. de foreslåede fordelingsprocenter for
2003.
Med udgangspunkt i Tipstjenestens budgetterede overskud
for 2002 forventes overskuddet til fordeling i 2002 at blive ca. 1,3 mia. kr.
Det samlede overskud til udlodning i 2003 er skønsmæssigt
anslået til knap 1,4 mia. kr., svarende til niveauet for 2002
korrigeret for, at hestevæddeløbssporten indgår på
fordelingsnøglen, og at Tipstjenestens garantiforpligtigelse samt
overskud af spil, der foregår på Færøerne,
bortfalder.
Tabel 5. Udlodning af tipsmidler. Gældende regler
1999-2002. Forslag 2003
Gældende regler
Forslag
1999
2000
2001
20021)
20031)
Pct.
Mill. kr.
Pct.
Mill. kr.
Kulturministeriet
64,1
839,8
906,4
867,9
846,1
65,85
905,4
- Team Danmark
8,0
67,2
72,5
69,4
67,7
7,59
68,7
- Danmarks Idræts-Forbund
27,0
226,7
244,7
234,3
228,4
25,07
227,0
- Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
24,9
209,1
225,7
216,1
210,7
22,86
207,0
- Dansk Firmaidrætsforbund
3,6
30,2
32,6
31,2
30,5
3,41
30,9
- Lokale- og anlægsfonden
7,7
64,7
69,8
66,8
65,1
7,30
66,1
- Hestevæddeløbssporten
-
-
-
-
-
8,20
74,2
- Kulturelle formål
28,8
241,9
261,1
250,0
243,7
25,57
231,5
Undervisningsministeriet
13,1
171,6
185,3
177,4
172,9
12,56
172,7
- Ungdomsformål
63,9
109,7
118,4
113,4
110,5
63,30
109,3
- Landsdækkende oplysningsforbund m.fl.
23,7
40,7
43,9
42,0
41,0
24,08
41,6
- Undervisning og folkeoplysning
12,4
21,3
23,0
22,0
21,4
12,62
21,8
Miljøministeriet
3,6
47,2
50,9
48,7
47,5
3,36
46,2
Socialministeriet
10,6
138,9
149,9
143,5
139,9
10,33
142,0
- Handicaporganisationer og foreninger
47,0
65,3
70,5
67,4
65,8
46,97
66,7
- Ældreorganisationer
15,0
20,8
22,5
21,5
21,0
14,98
21,3
- Landsdækkende frivillige organisationer
30,0
41,7
45,0
43,1
42,0
30,04
42,7
- Særlige sociale formål
8,0
11,1
12,0
11,5
11,2
8,01
11,4
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
3,0
39,3
42,4
40,6
39,6
2,92
40,2
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling
0,4
5,2
5,7
5,4
5,3
0,39
5,4
Finansministeriet
3,8
49,8
53,7
51,5
50,2
3,71
51,0
- Landsdækkende almennyttige organisationer
76,1
37,9
40,9
39,2
38,2
76,12
38,8
- Andre almennyttige formål
23,9
11,9
12,8
12,3
12,0
23,88
12,2
Grønland
0,9
11,8
12,7
12,2
11,9
0,88
12,1
Færøerne
0,5
6,6
7,1
6,8
6,6
0,00
0,0
Udlodning i alt2)
100,0
1.310,1
1.414,1
1.354,0
1.320,0
100,00
1.375,0
Anm.: Som følge af afrunding kan enkelte elementer
afvige fra totalen.
1) Skøn / budgettal.
2) Tipstjenestens overskud til udlodning er inkl. rentekompensation
på maksimalt 20 mill. kr., der udbetales i året efter
regnskabsåret.
Overordnet er der en beskeden vækst i
udlodningerne set over perioden fra 1999 til 2003 for overskudsmodtagerne med
enkelte undtagelser.
Det skønnes, at hovedparten af overskudsmodtagerne
fra 2002 til 2003 vil få en beskeden stigning i beløbet fra
tips- og lottomidlerne som følge af væksten i Tipstjenestens
overskud.
Færøerne
Færøerne udgår af
fordelingsnøglen i loven. Dermed bortfalder et beløb på
skønsmæssigt 6,5-7 mill. kr.
Færøerne beholder efter forslaget overskuddet
fra spillene på Færøerne samtidig med, at statsafgiften
for disse spil ophæves. Samlet skønnes dette at medføre
et årligt beløb til Færøerne i
størrelsesordenen 6 mill. kr. Derudover påtænkes
skrabespillet indført i nær fremtid, hvilket kan medføre
flere midler til øerne.
Det nye loft for udlodning
Organisationerne har i forbindelse med ændringen af
fordelingsnøglen i tips- og lottoloven foreslået, at
udlodningsloftet også ændres således, at tips- og
lottomodtagerne i ’dårlige tider’ får suppleret
tipsoverskuddet med midler fra statskassen, mens de i ’gode tider’
skal aflevere en del af overskuddet til statskassen. På denne baggrund
foreslås, at:
1. Udlodningen til Tipstjenestens overskudsmodtagere fastsættes
med udgangspunkt i Tipstjenestens faktiske overskud i 2003, tillagt et
beløb på 20 mill. kr. svarende til den forventede
rentekompensation i 2003. Dette loft reguleres årligt med udviklingen i
reguleringstallet efter personskattelovens § 20.
2. Forskellen mellem det fastsatte beløb og Tipstjenestens
realiserede overskud vil blive opgjort for 2004 og efterfølgende
år. Hvis Tipstjenestens overskud er mindre end det fastsatte
beløb, kompenseres overskudsmodtagerne med 50 pct. af forskellen via
finansloven, mens de modtager 50 pct. af forskellen, hvis Tipstjenestens
overskud overstiger det fastsatte beløb.
De gældende regler i tips- og lottoloven
fastsætter et loft for udlodning til modtagerne af Tipstjenestens
overskud inkl. rentekompensation. Loftet udgør 1.560 mill. kr. i 2003.
Hvis Tipstjenestens overskud overstiger loftet, tilfalder det overskydende
beløb staten. I perioden 1999-2003 er forskellen mellem
udlodningsbeløbet og udlodningsloftet blevet forøget, jf. tabel
6.
Tabel 6. Udviklingen i Tipstjenestens overskud,
rentekompensationen og udlodningsloft 1999-2003.
Mill. kr.
1999
2000
2001
2002
2003
Tipstjenestens overskud
1.295
1.402
1.334
1.3001)
1.3551)
Rentekompensation
15
12
202)
202)
202)
Udlodning i alt
1.310
1.414
1.354
1.320
1.375
Udlodningsloft
1.365
1.414
1.463
1.508
1.560
1) Skøn baseret på Tipstjenestens budget for
2002.
2) Maksimal rentekompensation. Rentekompensationen blev indført
fra og med regnskabsåret 1999 og udbetales i året efter
regnskabsåret.
Det foreslås, at beregningsgrundlaget
for udlodningen af Tipstjenestens overskud fra og med 2004 fastsættes
med udgangspunkt i overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt et
beløb på 20 mill. kr. svarende til den forventede
rentekompensation for 2003. Dette beløb, der i det følgende
benævnes udlodningsloft, reguleres årligt med udviklingen i
reguleringstallet efter personskattelovens § 20.
Forslaget betyder, at rentekompensationen fra og med 2004
er indregnet i det fremtidige udlodningsloft.
Finansministeren og skatteministeren afgiver inden
udgangen af folketingsåret 2007-08 en redegørelse med henblik
på en eventuel revision af det nye loft for udlodning.
Modernisering af straffebestemmelser
I forbindelse med sammenskrivningen af
hestevæddeløbsloven med tips- og lottoloven er der behov for at
præcisere og modernisere forbudet mod udbud og formidling af deltagelse
i ulovlige spil.
Den tekniske udvikling har i de senere år gjort, at
spillerne uden større anstrengelse på internettet kan deltage i
spil, som ikke er underlagt kontrol af de danske myndigheder.
Ændringen af straffebestemmelsen skal derfor sikre,
at loven også i fremtiden kan hindre udbredelsen af ludomani og den
økonomiske kriminalitet, der ofte følger med udbud af spil om
penge. Herudover skal loven beskytte forbrugerne mod deltagelse i spil, der
ikke er underlagt de samme krav om sikkerhed, præmieindbetaling m.m.
som de tilladte spil.
Tilsyn og kontrol med afvikling af spil
1. Tipstjenesten og DanToto
Efter den gældende § 4 i tips- og lottoloven
drager skatteministeren omsorg for fornødent tilsyn og kontrol med
Tipstjenestens afvikling af spil, lotterier og væddemål. Til at
udøve dette tilsyn har skatteministeren nedsat Statskontrollen, der
ligeledes har det tilsvarende tilsyn med DanTotos afvikling af
væddemål på heste- og hundevæddeløb, jf.
§ 7 i væddeløbsloven.
Statskontrollens opgave er at varetage statens og
spillernes interesser ved afviklingen af spillene. Opgaven løses i
korte træk ved at:
1. udøve kontrol med fordelingen af indskud og
præmiebeløb, således at det sikres, at spillene er i
overensstemmelse med lovgivningen,
2. foretage overvågning af alle lodtrækninger i forbindelse
med afvikling af spillene, herunder udtrækning af
erstatningsresultater,
3. foretage afgørelser vedrørende protester fra spillerne
om præmieudbetalingen.
Statskontrollen er fysisk placeret i Tipstjenestens
ejendom, og udgifterne til dens virke, herunder aflønning af
medarbejderne, afholdes fuldt ud og direkte af Tipstjenesten og DanToto. Det
er regeringens opfattelse, at dette på længere sigt ikke er
optimalt for at sikre kontrollens fornødne uafhængighed af
Tipstjenesten og DanToto.
Det er derfor regeringens opfattelse, at Statskontrollen
bør flyttes fra Tipstjenesten.
Med den nye lov på spilleautomatområdet har
Skatteministeriet med virkning fra 1. januar 2001 oprettet en enhed i
ToldSkat, Spillemyndigheden, der i første omgang skal varetage
administrationen med udstedelse af tilladelser til og kontrol med
spilleautomatområdet. Der er således etableret en særlig
enhed, der har fokus på spillemarkedet.
Det er regeringens opfattelse, at det er
hensigtsmæssigt at samle de kontrolopgaver, der ligger i
Spillemyndigheden og Statskontrollen, under ét i Spillemyndigheden, da
der derved kan opbygges en fælles ekspertise, hvor bl.a. kontrollen med
store dele af spillemarkedet kan ses i sammenhæng. En sådan
samling ligger også i forlængelse af, at Statskontrollen allerede
i dag er under instruktion af Spillemyndigheden.
Omkostningerne for Statskontrollens virke betales som
nævnt fuldt ud af Tipstjenesten og DanToto. Det er hensigten, at dette
stadig skal være gældende efter en flytning af Statskontrollen
til Spillemyndigheden. Dette er baggrunden for forslaget om, at
skatteministeren kan fastsætte gebyrer for kontrol og tilsyn med
afviklingen af spil, lotterier og væddemål i Tipstjenesten og
DanToto.
De nuværende medarbejdere i Statskontrollen vil med
forslaget skulle ansættes i ToldSkat, hvilket vil ske efter reglerne i
lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002.
2. Klasselotteriet
I § 4 i lov om Det Danske Klasselotteri A/S er det
bestemt, at skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets
virksomhed.
Ledelse og tilsyn med Det Danske Klasselotteris
trækninger foretages af kontrollanter Tilsynet fra ToldSkat.
Tilsynet overværer og kontrollerer, at trækningsprogrammet
anvendes og indlæses i trækningssystemet, og at de af Tilsynet
fra Notarialkontoret modtagne trækningscifre indtastes. Når
trækningen er gennemført, får Tilsynet udleveret diverse
kontrollister. Herudover udarbejder en ekstern konsulent efterfølgende
en analyse af trækningen. Analysen sendes til Tilsynet.
På tilsvarende vis som for Statskontrollen afholdes
udgifterne til dette tilsyn fuldt ud og direkte af Klasselotteriet.
Det er hensigten at placere ansvaret for varetagelsen af
disse opgaver i Spillemyndigheden, og at udgiften fortsat skal afholdes af
Klasselotteriet. Dette er baggrunden for forslaget om, at skatteministeren
kan fastsætte gebyrer for kontrol og tilsyn med afviklingen af
klasselotteriet.
I modsætning til medarbejderne i Statskontrollen er
medarbejderne i Tilsynet allerede ansat i ToldSkat. Det bemærkes i den
forbindelse, at omfanget af tilsynsopgaven ikke svarer til
fuldtidsbeskæftigelse.
3. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Lovforslaget skønnes at medføre et
årligt provenutab på ca. 2,5 mill. kr. For 2003 vedrører
provenutabet både bortfald af statsafgiften på Tipstjenestens
spil på Færøerne pr. 1. august og et acontobeløb
til Færøerne på 1,65 mill. kr., der bliver endeligt. For
2004 og efterfølgende år vedrører provenutabet alene
statsafgiften. Desuden skønnes lovforslaget at medføre et
årligt rentetab i størrelsesordenen en halv til en hel million
kroner som følge af bl.a. acontoudbetalingerne til
hestevæddeløbssporten.
For finansåret 2003 skønnes lovforslaget at
medføre et provenutab i størrelsesordenen 3 mill. kr.
Provenuvirkningen for staten af forslaget om
fastsættelse af et nyt udlodningsloft fra og med 2004 vil afhænge
af udviklingen i Tipstjenestens overskud og udviklingen i reguleringstallet
efter personskattelovens § 20. Hvis overskuddet stiger mere end
udviklingen i reguleringstallet efter personskattelovens § 20, vil
forslaget medføre en provenugevinst for staten, mens forslaget vil
kunne medføre et provenutab, hvis overskuddet er mindre end det nye
fastsatte udlodningsloft, jf. tabel 7, der viser regneeksempler for
udviklingen i Tipstjenestens overskud i årene fra 2003 til 2005.
Reguleringen af det foreslåede udlodningsloft er i regneeksemplet
fastsat til 3,5 pct. årligt.
Det bemærkes, at den endelige regulering af
beløbene til overskudsmodtagerne fra Tipstjenestens overskud
foregår i året efter regnskabsåret. Eksempelvis vil den
endelige regulering af overskuddet i 2004 ske i 2005.
Tabel 7 Regneeksempler for provenu ved nyt udlodningsloft
og udvikling i Tipstjenestens overskud
Mill. kr.
Nyt udlodnings-
loft1)
Stigning i
Tipstjenestens overskud 2)
Bortfald af rentekompensation
Samlet provenuvirkning i forhold til
gældende regler
0 pct.
2 pct.
4 pct.
0 pct.3)
2 pct. 3)
4 pct. 3)
2003
-
1.355
1.355
1.355
-
-
-
-
2004
1.424
1.355
1.382
1.409
-
-
-
-
2005
1.473
1.355
1.410
1.466
20
-15
-1
13
2006
-
-
-
-
20
-39
-12
16
Anm.: ¸
=provenutab
1) Inklusiv rentekompensation på 20 mill. kr. Loftet er reguleret
med 3,5 pct. årligt.
2) Med udgangspunkt i Tipstjenestens budget for 2002 inkl. overskud fra
hestevæddeløbssporten mv. (ekskl. rentekompensation).
3) Provenuvirkning ved forskellige stigningsprocenter for Tipstjenestens
overskud.
Hvis Tipstjenestens overskud er uændret
fra 2003 til 2005 vil staten i det viste regnestykke få et provenutab i
2005 og i efterfølgende år, da staten skal finansiere halvdelen
af forskellen mellem det faktiske overskud og det nye udlodningsloft.
Såfremt overskuddet i Tipstjenesten stiger med 4
pct. årligt, vil staten få et merprovenu i 2005 på ca. 13
mill. kr. stigende til ca. 16 mill. kr. i 2006.
4. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
En flytning af Statskontrollen til Spillemyndigheden
skønnes at ville medføre et øget ressourcetræk
på op mod 10 årsværk svarende til ca. 3,5 mill. kr. i
lønudgifter samt overhead på 1 mill. kr. eller i alt ca. 4,5
mill. kr. Hertil kommer særlige løbende udgifter til edb
m.v. på ca. 1,3 mill. kr. årligt. De samlede løbende
merudgifter for ToldSkat skønnes således at ville udgøre
5,8 mill. kr. årligt, hvilket beløb vil blive søgt
optaget som løbende årlige udgifter på forslag til
finanslov for 2004 under § 09.21.01. ToldSkat. I det omfang det er
muligt at skønne over udviklingsomkostninger samt andre
engangsomkostninger, vil disse udgifter ligeledes blive optaget på
finanslovsforslaget.
Udviklingsomkostninger samt andre engangsomkostninger, som
det ikke er muligt at skønne over på forhånd, vil blive
indarbejdet i Skatteministeriets rammer på de efterfølgende
årlige finanslovsforslag.
Det forventes, at Statskontrollen overføres til
ToldSkat pr. 1. juli 2003, hvorfor et beløb på 2,9 mill.
kr. vil blive søgt optaget på forslag til lov om
tillægsbevilling for 2003.
Udgifterne til tilsyn og kontrol med Klasselotteriet
skønnes at ville udgøre ca. 0,1 mill. kr. årligt, hvilket
beløb vil blive søgt optaget som løbende årlige
udgifter på forslag til finanslov for 2004.
Dette tilsyn forventes overtaget med virkning fra starten
af et nyt lotteri og formentlig pr. september/oktober 2003. Under hensyn til
beløbets størrelse vil der ikke blive søgt optaget et
beløb på forslag til lov om tillægsbevilling for 2003.
Tidspunktet for omlægningen af Statskontrollen og
kontrollen med Klasselotteriet vil blive fastsat efter nærmere
drøftelse med de berørte selskaber. Sker overførslen
på andre tidspunkter end nævnt ovenfor, vil udgifter til
optagelse på lov om tillægsbevilling for 2003 blive korrigeret
tilsvarende.
Det er hensigten at fastsætte gebyrer for
Tipstjenesten, DanToto og Klasselotteriet, der svarer til de udgifter, som
kontrollen med de enkelte selskaber udløser i ToldSkat, og disse
gebyrindtægter vil blive søgt optaget under Skatteministeriet
på henholdsvis forslag til finanslov for 2004 og forslag til lov om
tillægsbevilling for 2003.
Det er endvidere hensigten at fastsætte gebyrerne
for en 2-årig periode. Første gang vil perioden dog løbe
fra overtagelsen af kontrollen til 31. december 2004. Ved fastsættelsen
af gebyrerne for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2005 vil der blive
reguleret for mer- eller mindreudgifter i den forudgående periode, og
tilsvarende vil der ved fastsættelsen af gebyrerne fra 1. januar 2006
blive reguleret for udgifterne i forhold til gebyrerne i den
forudgående periode. Der er således tale om, at betalingerne vil
fungere som acontobetalinger.
I det omfang udgifterne i ToldSkat i den løbende
periode afviger væsentlig fra de fastsatte gebyrer, vil det
påhvile ToldSkat at drøfte mer- eller mindreudgifterne med det
berørte selskab. Herved sikres, at selskaberne har et løbende
indblik i det faktiske kontrol- og tilsynsomfang.
For så vidt angår de for kontrollen
nødvendige udviklingsomkostninger og andre engangsomkostninger, som
det ikke er muligt at skønne over på forhånd, vil disse
blive afholdt af ToldSkat og efterfølgende pålagt
selskaberne.
Den endelige fastsættelse af gebyrerne vil ske efter
forhandlinger med selskaberne.
De øvrige forslag skønnes ikke at have
administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.
5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Det forventes, at forslaget om at tilføre midler
til hestevæddeløbssporten ved at medtage den på
fordelingsnøglen for tips- og lottomidler vil bidrage til, at
hestevæddeløbssporten kan få vendt den negative udvikling
således, at der også i fremtiden kan udbydes et attraktivt
totalisatorspil til gavn for de danske trav- og galopbaner, trænere og
opdrættere m.v. Et attraktivt totalisatorspil vil også kunne
bidrage til en fortsat udvikling af Tipstjenestens overskud til gavn for de
øvrige overskudsmodtagere.
Omlægningen af kontrollen og udmøntning af
forslaget om fastsættelse af gebyrer for tilsyn og kontrol med
udøvelsen af virksomhed i Tipstjenesten, DanToto og Klasselotteriet
betyder i sig selv ikke ændrede omkostninger for selskaberne, da det
som udgangspunkt er den nuværende kontrol, der overføres til
ToldSkat. Således har Tipstjenesten og DanToto for 2002 budgetteret med
udgifter på 6,0 mill. kr. og for 2003 med 5,6 mill. kr.
Hertil kommer årlige afskrivninger på 3,3
mill. kr., men selskaberne vil ikke fremover skulle foretage de
investeringer, der ligger til grund for afskrivningerne. Disse udgifter vil i
stedet skulle afholdes af ToldSkat, men selskaberne vil blive pålagt at
betale et tilsvarende gebyr.
Hertil kommer omkostninger i forbindelse med kontrol af
nyudviklede spil, som der ikke kan skønnes over for de kommende
år, men hvor selskaberne også vil blive pålagt at betale et
tilsvarende gebyr.
Endvidere afholder Tipstjenesten og DanToto omkostningerne
ved flytning af Statskontrollen fra Tipstjenesten til ToldSkat.
Klasselotteriets udgifter beløber sig i 2002 til
ca. 75.000 kr., svarende til de skønnede fremtidige udgifter ved
kontrollen med Klasselotteriet.
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
EF-domstolen har i en række domme fastslået,
at der på grund af de særlige forhold, der gør sig
gældende vedrørende udbud af spil, tilkommer de nationale
myndigheder et skøn, når der lovgives på området.
Dette skøn omfatter fastsættelsen af de fornødne
forskrifter til beskyttelse af deltagerne i spillet og mere generelt af
samfundsordenen under hensyn til hver enkelt medlemsstats socialt og
kulturelt betingede særegenheder. Skønnet gælder
både de nærmere bestemmelser om tilrettelæggelsen af
spillene og omfanget af indsatserne og anvendelsen af det udbytte, de
afkaster. Det tilkommer således ikke alene de nationale myndigheder at
afgøre, om det er nødvendigt at begrænse spil, men
også om de skal forbydes dog under forudsætning af, at
sådanne begrænsninger ikke er diskriminerende. Der henvises til
EF-domstolens domme i Schindler-sagen (sag C-275/92), i
Läärä-sagen (sag C124/97) og i Zenatti-sagen (sag
C-67/98).
Disse domme indebærer, at selv om virksomhed, der
består i at give personer mulighed for mod betaling at deltage i
pengespil, er omfattet af EF-traktatens bestemmelser om fri udveksling af
tjenesteydelser, og national lovgivning om lotterier og andre pengespil
derfor skal være i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 49 om
forbud mod restriktioner i den fri udveksling af tjenesteydelser mellem
medlemsstaterne, kan national lovgivning, der begrænser eller forbyder
lotterier og pengespil være lovlig, når den er begrundet i de
hensyn, EF-domstolen har anerkendt i dommene, og ikke er diskriminerende.
Det foreslåede forbud mod udbud, formidling af
deltagelse i og markedsføring af spil, lotterier og
væddemål, der ikke lovligt kan udbydes her i landet, omfatter
ethvert spil, der ikke har opnået bevilling, uden hensyn til udbyderens
nationalitet eller spillets hjemsted, og forbudet indeholder derfor ikke
elementer af diskrimination.
Det overordnede formål med det foreslåede
forbud er at begrænse udbredelsen af ludomani og den økonomiske
kriminalitet, der ofte er forbundet med spil om penge, og at beskytte
forbrugerne mod at deltage i spil, der ikke er underlagt de samme krav om
sikkerhed og gevinstudbetaling, som de spil, der har opnået bevilling.
Endvidere tager forbudet sigte på at beskytte de tilladte spil, der er
underlagt krav om udlodning til almennyttige formål, mod konkurrence
fra rent kommercielle spil, der ikke er underlagt tilsvarende krav. Disse
hensyn kan efter EF-domstolens praksis lovligt varetages ved
fastsættelsen af nationale regler på området, og
lovforslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med
EU-retten.
10. Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget
I nedenstående oversigt gives en samlet vurdering af
konsekvenserne af lovforslaget.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Lovforslaget skønnes at medføre et årligt
provenutab i størrelsesordenen 3 mill. kr. som følge af, at
bl.a. statsafgiften ophæves for spil på Færøerne, og
et rentetab vedrørende acontoudbetalingerne til
hestevæddeløbssporten. Dertil kommer en provenuvirkning
vedrørende det foreslåede udlodningsloft, der vil afhænge
af udviklingen i udlodningsloftet og Tipstjenestens overskud. Provenutabet
vedrører alene staten.
Finansårsvirkningen for 2003 skønnes til i
størrelsesordenen 3 mill. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Et øget ressourceforbrug i staten, der dækkes af
gebyrindtægter.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget forventes at kunne bidrage positivt til
hestevæddeløbssportens udvikling, så der også i
fremtiden kan udbydes et attraktivt totalisatorspil til gavn for både
hestevæddeløbssporten og de øvrige
overskudsmodtagere.
Fastsættelse af gebyrer for tilsyn og kontrol med
udøvelsen af virksomhed i Tipstjenesten, DanToto og Klasselotteriet
medfører ikke i sig selv ændrede omkostninger for selskaberne,
da det som udgangspunkt er den nuværende kontrol, der overføres
til ToldSkat.
Tipstjenesten og DanToto afholder omkostninger ved flytningen af
Statskontrollen fra Tipstjenesten til ToldSkat.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslagets forbud mod udbud og formidling af deltagelse i
spil, der ikke har bevilling efter dansk lovgivning, er omfattet af
EF-Domstolens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser. Forbudet
indeholder dog ikke elementer af diskrimination og forfølger tvingende
almene hensyn, som er anerkendt af EF-Domstolen. Forbudet er derfor i
overensstemmelse med EU-retten.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter forslaget ophæves §§ 1 og 2 i lov om
visse spil, lotterier og væddemål (tips- og lottoloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 287 af 8. maj 2002.
I stedet foreslås indsat nye §§ 1, 1 A og 2,
der er en sammenskrivning af de gældende regler i tips- og lottolovens
§§ 1 og 2 og §§ 1 og 2 i lov om væddemål i forbindelse
med heste- og hundevæddemål (væddeløbsloven), jf.
lov nr. 454 af 31. maj 2000, som ændret ved lov nr. 1029 af 22.
november 2000.
Der foreslås ingen ændring af satserne for
afgift til staten, som i dag er fastsat i tips- og lottoloven og
væddeløbsloven.
Efter forslaget vil afgiftssatsen for spil, lotterier og
væddemål således fortsat udgøre 16 pct. af
indskudssummen. Som efter de gældende regler er der dog undtagelser
herfra.
Af bookmakerspil betales en afgift på 30 pct. af det
beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne
(bruttospilleindtægten).
Af væddemål på heste- og
hundevæddeløb betales en månedlig afgift på 11 pct.
af det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne
(bruttospilleindtægten), og en tillægsafgift på 19 pct. af
den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7
mill. kr.
Det foreslås, at der ikke skal betales statsafgift
til Danmark af spil, der foregår på Færøerne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at
Færøerne ikke længere skal være på
fordelingsnøglen for tips- og lottomidlerne, men at overskuddet af
spil, der foregår på Færøerne, i stedet tilfalder
Færøerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Efter forslaget vil der som efter de gældende regler
kun kunne gives bevilling til ét selskab. Bevillingen er givet til
Dansk Tipstjeneste A/S (Tipstjenesten). Udover de i stk. 2 nævnte
begrænsninger er der ingen begrænsninger i, hvilke spil selskabet
kan meddeles bevilling til.
Bevilling til væddemål på heste- og
hundevæddeløb kan gives til et datterselskab af
hovedbevillingshaveren. Denne bevilling har DanToto A/S (DanToto) i dag.
Efter forslaget er det ikke et krav, at bevillingen til
væddemål på heste- og hundevæddeløb skal gives
til et datterselskab af Tipstjenesten. Gives bevillingen imidlertid til et
andet selskab end Tipstjenesten, skal dette selskab være organiseret
som et datterselskab af Tipstjenesten.
Efter forslaget vil Tipstjenesten således kunne
vælge at nedlægge DanToto og selv overtage bevillingen til at
udbyde væddemål på heste- og
hundevæddeløb.
Til nr. 2
Der er tale om en redaktionel konsekvensændring som
følge af sammenskrivningen af tips- og lottoloven med
væddeløbsloven.
Til nr. 3
Efter forslaget overføres kompetencen til at
udnævne formanden for bestyrelsen i det selskab (Tipstjenesten), der
har bevilling til at udbyde spil, lotterier og væddemål, fra
skatteministeren til finansministeren. Kompetencen til at udpege en
næstformand blandt medlemmerne af bestyrelsen overføres
ligeledes fra skatteministeren til finansministeren. Endelig foreslås
kompetencen til at fastsætte størrelsen af formandens og
bestyrelsesmedlemmernes vederlag overført fra skatteministeren til
finansministeren.
Dette er konsekvensændringer som følge af, at
ejerskabet til Tipstjenesten er overgået fra skatteministeren til
finansministeren.
Efter forslaget udnævner skatteministeren fortsat et
af bestyrelsens medlemmer.
Til nr. 4
Den foreslåede § 3 A vedrører
Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, der skal fordele
midlerne til hestevæddeløbssporten.
Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond har
til formål at tilføre dansk hestevæddeløbssport
midler med henblik på, at Tipstjenesten og DanToto kan udbyde
væddemål på hestevæddeløbssportens baner.
Fonden skal endvidere tildele hundevæddeløbssporten midler, i
det omfang hundevæddeløb finder sted på
hestevæddeløbssportens baner. Fondens administrations- og
sekretariatsudgifter afholdes af fonden.
Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en
formand og 4 medlemmer. Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund
udpeger hver 1 medlem. Efter forslaget skal kulturministeren udpege de
resterende 3 medlemmer, heriblandt formanden. Bestyrelsen udnævnes for
en periode af 4 år. Bestyrelsesmedlemmerne kan genudnævnes.
Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning til
kulturministeren.
Affattelsen af § 3 A svarer som udgangspunkt til de
gældende regler i væddeløbslovens §§ 5 og 6. Der
foreslås dog følgende ændringer:
1. Det overskud, der dannes ved totalisatorspil på den enkelte
hestevæddeløbsbane, tilfalder denne bane.
2. Skatteministerens kompetence til at udnævne
bestyrelsesmedlemmer i Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond
overføres til kulturministeren.
3. Kulturministeren er ikke forpligtet til at udnævne et
bestyrelsesmedlem fra Tipstjenestens administration.
Bevillingshaveren til spil og væddemål
på heste- og hundevæddeløb er i dag DanToto, som er et
datterselskab af Tipstjenesten. I væddeløbslovens §§ 3 og 4
findes de gældende regler om, hvorledes DanToto skal ledes.
Efter de gældende regler skal DanToto ledes af en
bestyrelse bestående af en formand og 5 medlemmer. Skatteministeren
udnævner efter indstilling fra Tipstjenestens bestyrelse 2 af DanTotos
bestyrelsesmedlemmer, hvoraf det ene medlem skal være formand, og 2
medlemmer skal være fra Tipstjenestens administration. Skatteministeren
udnævner endvidere 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk Travsports
Centralforbund og Dansk Galop. Bestyrelsen udnævnes for en periode af 4
år, og bestyrelsesmedlemmerne kan genudnævnes. I
vedtægterne skal det være bestemt, at DanToto skal
opløses, hvis bevillingen til at udbyde væddemål
ophører.
Det foreslås, at de gældende regler i
væddeløbslovens §§ 3 og 4 ikke videreføres. Det vil
herefter være bestyrelsen i Tipstjenesten, der træffer beslutning
om sammensætningen af bestyrelsen i DanToto. Dette svarer til den
konstruktion, der er gældende for Tipstjenestens andet datterselskab,
Dansk Automatspil. Forslaget skal ses på baggrund af, at
hestevæddeløbssporten efter den foreslåede omlægning
vil få hovedparten af sine midler fra Tipstjenestens overskud via
fordelingsnøglen. Det er også i overensstemmelse med, at det af
forslaget til affattelse af tips- og lottolovens § 2, stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, fremgår, at Tipstjenesten kan
vælge at nedlægge DanToto og selv overtage bevillingen til spil
og væddemål på hestevæddeløb, men at selskabet
dog skal være et datterselskab af Tipstjenesten, hvis det
fortsætter med at have væddemålsbevillingen.
Til nr. 5
I de gældende bestemmelser om tilsyn og kontrol med
Tipstjenesten og DanToto er anført, at skatteministeren fører
tilsyn og kontrol ikke blot med selskabernes virksomhed, men også med
deres regnskaber. Denne del af de gældende bestemmelser er ikke
medtaget i den foreslåede nye bestemmelse. Det skyldes, at statens
ejerskab til Tipstjenesten, og dermed også pligten til at føre
et overordnet økonomisk tilsyn med selskabet, er overgået til
finansministeren.
Det er i de gældende bevillinger til såvel
Tipstjenesten som DanToto anført, at kontrollen med selskabernes spil,
lotterier og væddemål varetages af Statskontrollen. Samtidig med
flytning af Statskontrollen til ToldSkat vil kontrollen blive integreret med
Spillemyndighedens øvrige opgaver. Der er ikke hermed umiddelbart
tilsigtet nogen væsentlig ændring af kontrollen, og Folketingets
Finansudvalg vil derfor ikke blive forelagt et nyt udkast til bevilling som
følge af nærværende lovforslag.
Til nr. 6
Der er tale om en redaktionel konsekvensændring af
sammenskrivningen af de to love. Efter de gældende regler skal vinderne
af gevinster betale en afgift på 15 pct. af den del af
gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. Dog er gevinster fra
totalisatorspil på heste- og hundevæddeløb fritaget for en
sådan afgift. Med forslaget indarbejdes denne undtagelse for gevinster
ved heste- og hundevæddeløb i § 6, stk. 1.
Til nr. 7
Ny fordelingsnøgle
Efter forslaget indarbejdes den nye fordelingsnøgle
i tips- og lottoloven. Det foreslås, at det overskud, der fremkommer
efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til
administration, afskrivning, henlæggelser m.v. samt dividende, fordeles
således:
1) 65,85 pct. til Kulturministeriet,
2) 12,56 pct. til Undervisningsministeriet,
3) 3,36 pct. til Miljøministeriet,
4) 10,33 pct. til Socialministeriet,
5) 2,92 pct. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
6) 0,39 pct. til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,
7) 3,71 pct. til Finansministeriet og
8) 0,88 pct. til Grønland.
Miljøministeriets midler, jf. nr. 3 ovenfor, skal
anvendes til støtte af friluftslivet og fordeles af
Friluftsrådet svarende til de gældende regler, jf. lovens
§ 6 D.
Ovennævnte overskud omfatter ikke overskud af spil,
der foregår på Færøerne. Dette overskud tilfalder
Færøerne, jf. nærmere herom nedenfor.
Det nye loft for udlodning
Det foreslås, at der fastsættes et
udlodningsgrundlag med udgangspunkt i Tipstjenestens overskud for
regnskabsåret 2003 tillagt 20 mill. kr. Det tillagte beløb
på 20 mill. kr. er fastsat med udgangspunkt i den skønnede
rentekompensation for 2003. Uanset størrelsen af den faktiske
rentekompensation for 2003 vil det tillagte beløb dog udgøre 20
mill. kr. Det således fremkomne beløb reguleres med udviklingen
i reguleringstallet efter personskattelovens § 20.
Hvis Tipstjenestens overskud for et senere
regnskabsår overstiger overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt
20 mill. kr., reguleret efter personskattelovens § 20, fordeles
halvdelen af forskellen mellem dette beløb og overskudsbeløbet
til overskudsmodtagerne. Det resterende beløb tilfalder staten.
Hvis overskuddet er mindre end ovennævnte
beløb, udbetaler staten halvdelen af forskellen mellem dette
beløb og overskudsbeløbet til overskudsmodtagerne.
Det foreslås, at det nye loft for udlodning
træder i kraft den 1. januar 2004.
Det gældende udlodningsloft for Tipstjenestens
overskud på indtil 1.560 mill. kr. (2003-niveau) fortsætter
således i regnskabsåret 2003. Den nye fordelingsnøgle som
beskrevet ovenfor finder dog anvendelse for 2003.
Finansministeren og skatteministeren afgiver inden
udgangen af folketingsåret 2007-08 en redegørelse med henblik
på en eventuel revision af det nye loft for udlodning.
Færøerne
Det foreslås, at Færøerne ikke
længere modtager midler via fordelingsnøglen.
I stedet foreslås, at overskuddet af spil, der
foregår på Færøerne, tilfalder
Færøerne, som herefter selv fordeler midlerne til almennyttige
formål. I den forbindelse henvises til den gældende § 6 I,
hvorefter midlerne til Færøerne og Grønland fordeles til
almennyttige formål af de respektive kompetente myndigheder.
Endvidere skal forslaget om, at Færøerne ikke
skal modtage midler via fordelingsnøglen, ses i sammenhæng med
§ 1 A, stk. 4, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1.
I denne bestemmelse foreslås, at der ikke skal betales statsafgift af
spil, der foregår på Færøerne.
Efter gældende regler får
Færøerne 0,5 pct. af Tipstjenestens overskud.
I lovforslaget er det forudsat, at Tipstjenesten som
entreprenør udbyder de samme spil på Færøerne som i
dag eventuelt suppleret med skrabespil, der ikke er udbudt på
Færøerne i dag.
Der foretages en særskilt resultatopgørelse
på Færøerne, og der skal hverken betales statsafgift
på 16 pct. af indskudssummen til Danmark eller 30 pct. af
indskudssummen fratrukket gevinster for bookmakerspil. Der betales fortsat
gevinstafgift.
Dansk Tipstjenestes OnLinespil blev introduceret på
Færøerne i april 1997. Udviklingen i omsætningen på
Færøerne har imidlertid ikke svaret til den forventning, der var
på tidspunktet for den seneste ændring af lovens
fordelingsnøgle - Lov nr. 438 af 26. juni 1998 - og
Færøerne har således i forhold til omsætningen
på Færøerne fået en forholdsvis stor
overskudsudlodning. Tipstjenestens spil på Færøerne
forudsættes imidlertid videreført inden for de rammer, der til
enhver tid aftales med Itróttarvedding og godkendes af det
færøske landsstyre efter en såkaldt
»entreprenørmodel«.
For tilladelsen til udbud af spil på
Færøerne forudsættes det, at Tipstjenesten
halvårligt - med opgørelse den 30. juni og 31. december -
betaler 34 pct. a conto af den omsætning, der er opnået på
Færøerne i det forløbne halvår. Endelig regulering
af betalingen finder sted, når Tipstjenestens årsregnskab
foreligger, og beregnes på grundlag af den i Danmark beregnede
statsafgift sammenlagt med det beregnede dækningsbidrag i Dansk
Tipstjeneste A/S for det aktuelle år korrigeret for indtjeningsbidraget
fra Dansk Automatspil A/S (i 2001 svarende til 38 pct. af den
færøske omsætning, eller ca. 6 mill. kr.).
En sådan model forventes at give mulighed for at
styrke færingernes interesse for Dansk Tipstjenestes spil. Dertil
kommer, at Tipstjenestens skrabespil netop nu står for at blive
introduceret på Færøerne. Dette må alt i alt
forventes at medføre et løft i den færøske
omsætning, således at tilskuddet til Færøerne
bevares og formentlig på kort sigt vil blive øget.
»Entreprenørmodellen« giver anledning til, at det
aftales mellem Itróttarvedding og Dansk Tipstjeneste, at udgiften
vedrørende spilintroduktioner, markedsføringskampagner og lign.
direkte rettet mod Færøerne fragår Tipstjenestens betaling
til det færøske landsstyre.
I 2001 var der 1.354 mill. kr. til modtagerne af
Tipstjenestens overskud. Heraf fik Færøerne som nævnt 0,5
pct. eller ca. 6,8 mill. kr. Spilleomsætningen var ca. 16 mill. kr. og
statsafgiften heraf ca. 2,5 mill. kr. Summen af den for Danmark beregnede
procentuelle statsafgift sammenlagt med det procentuelt beregnede
dækningsbidrag i 2001 (svarende til 38 pct. af den færøske
omsætning) udgør ca. 6 mill. kr. Dette er næsten af samme
størrelsesorden som overskuddet via fordelingsnøglen.
Ifølge aftalen mellem Færøerne og
Dansk Tipstjeneste, der blev indgået i begyndelsen af dette år,
kan aftalen opsiges med et halvt års varsel, hvis der sker
væsentlige ændringer i det beløb, som
Færøerne modtager i forbindelse med spil på øerne.
Dette synes ikke umiddelbart at være tilfældet.
Når spil på Færøerne ikke
indgår i Tipstjenestens omsætning og overskud, bliver de
øvrige modtagere alt andet lige bedre stillet. Dette hænger
sammen med, at Færøerne i dag modtager ca. det dobbelte af, hvad
spilleomsætningen tilsiger, når man ser på Tipstjenestens
samlede overskud i forhold til omsætningen.
Færøernes overskud på 6,8 mill. kr
(2001-niveau) indgår som finansieringselement ved løsning af
hestevæddeløbssportens økonomiske problemer. Det
»manglende« beløb på omkring det halve - eller lidt over 3 mill.
kr., jf. ovenfor - finansieres af alle de øvrige
overskudsmodtagere.
Efter lovforslaget ophæves den danske statsafgift
for spil på Færøerne med virkning fra og med 1. august
2003.
Endvidere foreslås, at acontobeløbet på
1,65 mill. kr. vedrørende 1. kvartal 2003, som udbetales til
Færøerne primo 2003, tilfalder Færøerne.
Til nr. 8
Efter forslaget indarbejdes den nye nøgle til
fordeling af Kulturministeriets midler. Midlerne foreslås anvendt
således:
1) 7,59 pct. til Team Danmark,
2) 25,07 pct. til Danmarks Idræts-Forbund,
3) 22,86 pct. til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,
4) 3,41 pct. til Dansk Firmaidrætsforbund,
5) 7,30 pct. til Lokale- og Anlægsfonden,
6) 8,20 pct. til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond
og
7) 25,57 pct. til kulturelle formål.
Udover justering af satserne i forhold til gældende
regler foreslås det, at hestevæddeløbssporten medtages
på fordelingsnøglen under Kulturministeriets pulje.
Hestevæddeløbssporten omfatter trav- og galopsporten.
Til § 6 B
Nr. 1. Team Danmark.
Med forslaget vil Team Danmark med udgangspunkt i den
ændrede fordelingsnøgle på grundlag af 2001 ikke blive
økonomisk berørt af den foreslåede omfordeling af
overskudsmidlerne til fordel for hestevæddeløbssporten.
Nr. 2. Danmarks Idræts-Forbund.
Som led i omfordelingen af Kulturministeriets midler
foreslås at reducere Danmarks Idræts-Forbunds pulje fra hidtidige
27,0 pct. af ministeriets samlede pulje til 25,07 pct. DIF forpligter sig til
at overtage det økonomiske ansvar for henholdsvis Danmarks
Tankesportsforbund, Danmarks Døveidrætsforbund og Dansk
Handicapidrætsforbund. Kulturministeriet har ydet tilskud til disse
organisationer.
Af udlodningen til Danmarks Idræts-Forbund
overføres fortsat et særskilt tilskud til Dansk Boldspil Union,
som imidlertid halveres fra nugældende 4,4 pct. til 2,2 pct. af
udlodningen til Danmarks Idræts-Forbund. DIF er endvidere fortsat
forpligtet til at yde tilskud til Team Danmark. Dette tilskud udgør
7,8 pct. af tilskuddet til DIF.
Nr. 3. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.
Som led i omfordelingen af Kulturministeriets midler
foreslås at reducere Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers pulje
fra hidtidige 24,9 pct. af ministeriets samlede pulje til 22,86 pct. Af
udlodningen til DGI overføres et særskilt tilskud til De Danske
Skytteforeninger på 14,6 pct.
Nr. 4. Dansk Firmaidrætsforbund.
Som led i omfordelingen af Kulturministeriets midler
foreslås at reducere Dansk Firmaidrætsforbunds pulje fra
hidtidige 3,6 pct. af ministeriets samlede pulje til 3,41 pct. Dansk
Firmaidrætsforbund overtager samtidig det økonomiske ansvar, som
Kulturministeriet har påtaget sig med hensyn til at yde tilskud til
Foreningen til fremme af Motion og Idræt i dagtimerne på i alt
3,5 mill. kr. Dansk Firmaidrætsforbund vil således
beløbsmæssigt samlet set være uberørt med hensyn
til omfordelingen.
Nr. 5. Lokale- og Anlægsfonden.
Med forslaget vil Lokale- og Anlægsfonden med
udgangspunkt i den ændrede fordelingsnøgle på grundlag af
2001 ikke blive økonomisk berørt af den foreslåede
omfordeling af overskudsmidlerne til fordel for
hestevæddeløbssporten.
Nr.6. Hestevæddeløbssporten.
Som led i omfordelingen af Kulturministeriets midler
foreslås at medtage tilskud til hestevæddeløbssporten
på fordelingsnøglen som en ny pulje på 8,20 pct. af
ministeriets samlede pulje. I puljen indgår det tilskud, som
Kulturministeriet hidtil har finansieret af puljen til kulturelle
formål.
Nr. 7. Kulturelle formål.
Som led i omfordelingen af Kulturministeriets midler til
fordel for hestevæddeløbssporten foreslås at reducere
puljen til kulturelle formål fra hidtidige 28,8 pct. af ministeriets
samlede pulje til 25,57 pct. I den samlede finansiering af
hestevæddeløbssporten efter den nye fordelingsnøgle
indgår de 15,6 mill. kr., som i 2002 finansieres af puljen til
kulturelle formål og nu fremover afholdes af den foreslåede nye
pulje til hestevæddeløbssporten.
Dansk Firmaidrætsforbund forpligter sig til at
overtage det økonomiske ansvar, som Kulturministeriet har
påtaget sig med hensyn til at yde tilskud til Foreningen til fremme af
Motion og Idræt i dagtimerne, på i alt 3,5 mill. kr. Samtidig
formindskes puljen til kulturelle formål på årsbasis med
3,5 mill. kr.
DIF forpligter sig til at overtage det økonomiske
ansvar for henholdsvis Danmarks Tankesportsforbund, Danmarks
Døveidrætsforbund og Dansk Handicapidrætsforbund.
Kulturministeriet har ydet tilskud til disse organisationer. Samtidig
formindskes puljen til kulturelle formål på årsbasis med
2,15 mill. kr.
Puljen til kulturelle formål fordeles til alment
kulturelle formål og idrætsformål.
Tilskud til alment kulturelle formål fordeles af
kulturministeren til en række puljer m.v., hvis midler med bistand af
sagkyndige løbende kan fordeles af kulturministeren.
Tilskud til idrætsformål omfatter bl.a.
tilskud til idrætsforskning, Antidoping Danmark m.v., til mindre
landsdækkende idrætsorganisationer (Dansk Skoleidræt,
Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, m.fl.), handicapidræt samt til
brevduesporten.
Til nr. 9
Efter forslaget indarbejdes den nye nøgle til
fordeling af Undervisningsministeriets midler. Midlerne foreslås
anvendt således:
1) 63,30 pct. til støtte af ungdomsformål,
2) 24,08 pct. til de landsdækkende oplysningsforbund m.fl. og
3) 12,62 pct. til undervisning og folkeoplysning.
Midlerne til støtte af ungdomsformål, jf. nr.
1 ovenfor, fordeles af Dansk Ungdoms Fællesråd efter regler
fastsat af Tipsungdomsnævnet. Efter forslaget nedsættes disse
midler med 3 mill. kr.
Til nr. 10 og 11
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af, at tildelingsprocenterne efter de foreslåede regler opgøres
med 2 decimaler.
Til nr. 12
Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer som
følge af, at væddeløbsloven sammenskrives med tips- og
lottoloven.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af § 1, nr.7
Til nr. 14
Efter de gældende regler i § 7 B er der hjemmel
til, at det enkelte ressortministerium i Danmark og de kompetente myndigheder
på Grønland og Færøerne i
bekendtgørelsesform kan fastsætte nærmere regler om
regnskabsaflæggelse og revision med hensyn til midler, som fordeles til
private organisationer efter reglerne i §§ 6 B-6 I.
Det foreslås, at der i § 7 B indsættes
»m.v.« efter »private organisationer«. Dermed skabes der hjemmel til i
bekendtgørelsesform også at fastsætte nærmere regler
om regnskabsaflæggelse og revision med hensyn til midler, som fordeles
til privatpersoner. Dette har der tidligere været hjemmel til, men ikke
i den nugældende lov.
Til nr. 15 og 16
Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer som
følge af sammenskrivningen af tips- og lottoloven med
væddeløbsloven.
Til nr. 17
Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets
§ 1, nr. 7.
Til nr. 18
Til § 10
Til stk. 1
Loven er en sammenskrivning af væddeløbsloven
og tips- og lottoloven, og det foreslås i vidt omfang at
videreføre bestemmelserne i væddeløbslovens § 12 i
tips- og lottoloven. Væddeløbslovens § 12 har det samme
sigte som den gældende § 10 i tips- og lottoloven, men er af nyere
dato og er mere præcist formuleret. Lovens bestemmelser udvides og
moderniseres for at tilpasses lovens anvendelsesområde.
Det foreslås endvidere, at lotterier og andre spil
end væddemål også omfattes af bestemmelsen, hvilket er i
overensstemmelse med lovens anvendelsesområde i § 1. Baggrunden
herfor er, at internetspiludbudene, der er rettet direkte mod danske
forbrugere, de seneste år er blevet meget varierede, idet de foruden
bookmaking omfatter mange mere eller mindre ukontrollerede spilleformer m.v.
Den bredere formulering skal sikre de tilladte spil og selskaber, der er
underlagt krav om sikkerhed, gevinstudbetaling og udlodning af midler til
velgørende formål, mod spil og selskaber, som ikke er underlagt
tilsvarende krav.
Det er ikke tilsigtet med denne lov at ændre i
lotteriforbudsloven, jf. lov om forbud mod lotteri m.m. af 6. marts 1869.
Såfremt en overtrædelse er omfattet både af
lotteriforbudsloven og tips- og lottoloven, finder bestemmelserne i
lotteriforbudsloven anvendelse.
Nr. 1
Ved at videreføre bestemmelsen i
væddeløbslovens § 12 erstattes udtrykket »foranstaltning af
spil« med »udbyder af spil«. Efter de gældende regler i tips- og
lottoloven er foranstaltning af væddemål af andre end
bevillingshaveren ulovligt. Der er efter disse regler ikke tvivl om, at
foranstaltning af spil er ulovligt, hvis et udenlandsk spilleselskab anvender
salgskanaler, hvor spillet rent fysisk sælges inden for Danmarks
grænser, men der er mere tvivl om, hvorvidt udenlandske spil, der
retter sig mod danske spillere og rent fysisk er placeret uden for Danmark,
også er omfattet af bestemmelsen. Der er derfor brug for at
præcisere, at disse spil er omfattet.
Ved at anvende udtrykket »udbyder« får bestemmelsen
ved ændringen en bredere anvendelse end hidtil, idet bestemmelsen
også omfatter udenlandske spil, lotterier og væddemål, som
er rettet direkte mod og er tilgængelige for det danske publikum.
Formålet med ændringen er at præcisere, at det efter dansk
ret er ulovligt for udenlandske spilleudbydere at udbyde spil, som ved
markedsføring, sprog eller udvalg af spil retter sig direkte mod
danske spillere.
Spil, der udbydes via internettet, må anses for at
være udbudt i Danmark, såfremt spillet er rettet mod det danske
marked, f.eks. ved at spilleudbyderens hjemmeside er affattet på dansk,
at spillerne kan få råd og vejledning på dansk (dansk
kundeservice), eller spiludbyderens udbud af væddemål har en
sammensætning, således at det fremgår, at spillet er rettet
mod danske spillere.
Selvom det vurderes til at være vanskeligt at
retsforfølge spiludbydere bosat uden for Danmark, vil bestemmelsen
have betydelig signalværdi internationalt, og kan på
længere sigt medvirke til, at de danske myndigheder kan indgå
aftale med myndigheder i andre lande om at hindre udbud af spil fra disse
lande til Danmark.
Der gives efter bestemmelsen endvidere mulighed for at
straffe personer, som bor i Danmark, men har oprettet spilleselskaber i
udlandet med henblik på at omgå den danske lovgivning ved at
udbyde spil direkte til danskere over internettet.
Nr. 2
Udtrykket »formidling« videreføres i stk. 1,
nr. 2. Ved formidling forstås i denne lov enhver form for aktivitet,
der har til formål at etablere spil eller at udbrede deltagelsen i
ulovligt spil, hvad enten de udbydes elektronisk eller på anden
måde. Såfremt der er tale om reklamering, er dette
selvstændigt reguleret i § 10, stk. 3, nr. 3, og falder
derfor uden for formidlingsbegrebet i § 10, stk. 1.
Der vil eksempelvis være tale om formidling,
såfremt der anvendes links til hjemmesider hos spilleudbydere, der ikke
har bevilling til udbud af spil efter denne lov. Bestemmelsen forbyder
således, at spillere i Danmark ad fysisk eller digital vej
hjælpes til at spille hos spilleudbydere uden bevilling.
Endvidere vil pengeinstitutters etablering af konti i
Danmark for spilleudbydere, der ikke lovligt kan udbyde spil her i landet,
være formidling i lovens forstand. Pengeinstitutter har dog ikke pligt
til at kontrollere kundernes konti, og hvad de anvendes til, og kan derfor
normalt ikke straffes, medmindre instituttet allerede har eller burde have
kendskab til lovovertrædelsen.
Egentlige informationskontorer i Danmark for spiludbydere
uden bevilling vil også kunne være omfattet af formidling af
deltagelse, hvis kontoret driver erhverv på at reklamere eller
informere om mulighederne for at spille hos spilleudbyderen. Omfattet vil dog
ikke være redaktionel omtale af ulovlige spil i trykte eller digitale
nyhedsmedier.
Medvirken til overtrædelser af bestemmelserne vil
kunne straffes efter de almindelige regler i straffelovens § 23.
Omfattet af medvirken kan eksempelvis være personer,
som arbejder for ulovlige spilleudbydere, og som har ydet en væsentlig
indsats for selskabets forretning. Det kunne f.eks. være salgsagenter
og personer, der samler information om danske sportsbegivenheder til brug for
spilleudbyderens væddemål.
Private personer eller firmaer, hvis servere indeholder
hjemmesider med overtrædelser af forbudet i bestemmelsen, kan
også være omfattet af medvirken. For at kunne straffe de
såkaldte »hosts« kræves der normalt, at myndighederne har
henvendt sig til »hosten« med et påbud om at fjerne den ulovlige
hjemmeside, og »hosten« ikke straks retter sig efter påbudet.
Til stk. 2
Det foreslås, at straffen efter stk. 1 kan
stige til fængsel i 1 år. Efter forslaget kan dette ske under
skærpende omstændigheder, herunder navnlig ved gentagelse, eller
når lovovertrædelsen har haft særlig omfattende
karakter.
Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i
§ 10, stk. 1, 2. pkt.
Til stk. 3
Nr. 1 og 2 svarer i realiteten til de gældende
regler i hestevæddeløbslovens § 12, stk. 3, nr. 1 og
2, men bestemmelsens ordlyd er tilpasset som følge af
sammenskrivningen af de to love. Det foreslås dog at præcisere,
at en overtrædelse af forbudet i nr. 1 skal være i
erhvervsmæssigt øjemed for at kunne straffes. Denne
ændring skal sikre, at formænd for tipsklubber m.v. ikke
kriminaliseres for at formidle deltagelse i de lovligt udbudte spil.
Det foreslås at indføje et reklameforbud mod
spil, lotterier og væddemål, som ikke har bevilling efter denne
lov.
Ændringen er i overensstemmelse med det
gældende forbud i hestevæddeløbslovens § 12,
stk. 3, men er en præcisering af den gældende tips- og
lottolovs § 10, stk. 4.
Forbudet skal sikre de spilleudbydere, der har en
bevilling fra de danske myndigheder, mod konkurrence fra selskaber, der ikke
har en sådan bevilling og dermed ikke lovligt kan udbyde eller formidle
spil i Danmark.
Ved reklamering forstås i denne lov enhver form for
annoncering eller anden viderebringelse af information om spilleudbyderens
virksomhed og spilleudbud. Forbudet gælder dog ikke redaktionel omtale
i trykte eller digitale nyhedsmedier.
Forbudet gælder uanset hvilket medie, der anvendes.
Reklamering er derfor forbudt både i trykte medier, radio, TV og
digitale medier, f.eks. i form af bannerreklamer.
Reklamering for spilleudbyderens virksomhed, herunder
spilleudbyderens hjemmeside, adresse m.v., er ligeledes forbudt i henhold til
§ 10, stk. 3, nr. 3.
Den gældende tips- og lottolov indeholder et forbud
mod deltagelse i ulovligt foranstaltede eller ulovligt formidlede
væddemål. Det foreslås, at dette forbud ophæves, og
at deltagelse i ulovlige spil, hvad enten de udbydes på sædvanlig
vis eller via internettet, er straffrit, således at myndighedernes
indsats i stedet koncentreres om udbydere og formidlere af ulovlige spil, som
har den økonomiske fortjeneste af spillene.
Til stk. 4
Efter forslaget bliver det staten unddragne beløb,
jf. § 1 A, at erstatte. Forslaget svarer til den gældende
bestemmelse i § 10, stk. 3.
Til stk. 5
Efter forslaget kan der pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel. Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i
væddeløbslovens § 12, stk. 4.
Til §§ 11 og 12
De foreslåede bestemmelser svarer i realiteten til
opkrævningslovens §§ 18 og 19.
Til nr. 19
Efter forslaget gælder §§ 11 og 12 som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 18, ikke for Grønland og
Færøerne, jf. opkrævningslovens § 21, hvori er
fastsat, at opkrævningsloven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af, at ejerskabet til
Klasselotteriet er overgået fra skatteministeren til
finansministeren.
Til nr. 2
I de gældende bestemmelser om tilsyn og kontrol med
Tipstjenesten og DanToto er anført, at skatteministeren fører
tilsyn og kontrol ikke blot med selskabernes virksomhed, men også med
deres regnskaber, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
For Klasselotteriet har der ikke været en tilsvarende bestemmelse om
skatteministerens tilsyn med regnskaberne, og tilsynet med regnskaberne har
hidtil været udøvet gennem dels godkendelse af
vedtægterne, dels aktionærtilsynet.
I den gældende § 4, stk. 2, i
klasselotteriloven er bestemt, at skatteministeren kan give selskabet
påbud med henblik på at sikre overholdelsen af loven, bevillingen
og vedtægterne samt bestemmelser udstedt i medfør af loven. Da
ejerskabet til Klasselotteriet er overgået til finansministeren,
foreslås bestemmelsen ændret således, at henvisningen til
vedtægterne udgår. Dette vurderes ikke at have betydning for
kontrollen med selskabet, da vedtægterne fortsat skal godkendes af
finansministeren, hvilket svarer til proceduren for Tipstjenesten og
DanToto.
Det er i den gældende bevilling til Klasselotteriet
anført, at skatteministeren fører tilsyn og kontrol med
selskabets virksomhed, samt at gevinsterne udstrækkes efter
retningslinier fastsat af skatteministeren. Ændring af tilsynet med
afviklingen af lotteriet vil derfor ikke nødvendiggøre en ny
bevilling, men vil kunne gennemføres ved ændring af
retningslinierne m.v.
Til § 3
Den gældende væddeløbslov
foreslås ophævet. Dette er en konsekvensændring som
følge af, at denne lov foreslås sammenskrevet med tips- og
lottoloven.
Til § 4
Det foreslås, at de nye regler som udgangspunkt
træder i kraft dagen efter, at loven er offentliggjort i
Lovtidende.
Efter forslaget træder reglen om ophævelse af
statsafgiften for spil på Færøerne dog først i
kraft den 1. august 2003.
Endvidere foreslås, at reglen om det nye loft for
udlodning af tips- og lottomidler træder i kraft den 1. januar
2004.
Til § 5
Efter forslaget indføres en overgangsregel for
2003, hvorefter beregningen af udlodningerne til de hidtil berettigede
modtagere af tips- og lottomidler, bortset fra Færøerne, vil
blive foretaget således, at den samlede udlodning for 2003 vil
være i overensstemmelse med den nye fordelingsnøgle, som
omfatter hestevæddeløbssporten. Efter overgangsreglen
gælder et udlodningsloft på indtil 1.560 mill. kr. (2003-niveau).
Dette svarer til det gældende udlodningsloft på 1.250 mill. kr.
(1995-niveau), som reguleres med reguleringstallet efter personskattelovens
§ 20.
Efter overgangsreglen indgår overskud af spil, der
foregår på Færøerne, ikke i fordelingen af tips- og
lottomidler for 2003. Dette overskud tilfalder i stedet
Færøerne, som fordeler overskuddet til almennyttige
formål.
Færøerne modtager imidlertid efter de
gældende regler i tips- og lottolovens § 6 A primo januar 2003 et
acontobeløb på 1,65 mill. kr. vedrørende 1. kvartal 2003.
Det foreslås, at dette acontobeløb tilfalder
Færøerne. Baggrunden herfor er, at Færøerne efter
den nye fordeling ikke vil være berettiget til andel i overskuddet fra
spilleindtægterne fra den øvrige del af riget.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf.
lovbekendtgørelse nr. 287 af 8. maj 2002, foretages følgende
ændringer:
1.
§§ 1 og 2 ophæves, og i stedet
indsættes:
§ 1.
Skatteministeren bemyndiges til at meddele bevilling til
foranstaltning af spil, lotterier og væddemål mod betaling af en
afgift til staten på 16 pct. af indskudssummen. Afgiften af
bookmakerspil udgør dog 30 pct. af det beløb, hvormed
indskudssummen overstiger gevinsterne.
»§ 1. Skatteministeren bemyndiges til at meddele bevilling til
udbud af spil, lotterier og væddemål mod betaling af afgift til
staten.
Stk. 2.
Skatteministeren kan ikke efter denne lov meddele
bevilling til spil på heste- og hundeløb, duekapflyvninger og
cykelløb på bane, foranstaltning af et klasselotteri og lign.,
etablering af spillekasino eller gevinstopsparing. Skatteministeren kan dog i
perioden 1. juli 2000-31. december 2001 meddele bevilling til bookmakerspil
på heste- og hundevæddeløb. Det overskud fra spillet, der
fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til
administration, overføres månedligt til det selskab,
skatteministeren har meddelt bevilling til efter § 1 i lov om
væddemål i forbindelse med heste- og
hundevæddeløb.
Stk. 2.
Skatteministeren kan ikke efter denne lov meddele
bevilling til spil på duekapflyvninger og cykelløb på
bane, udbud af et klasselotteri og lign., etablering af spillekasinoer,
gevinstgivende spilleautomater eller gevinstopsparing.
Stk. 3.
Bevillingshaveren kan med skatteministerens
godkendelse fastsætte regler for frembringelse af
erstatningsresultater, som om fornødent kan anvendes som grundlag i
forbindelse med de i stk. 1 omhandlede spil og
væddemål.
Stk.3.
Bevillingshaveren kan med skatteministerens godkendelse
fastsætte regler for frembringelse af erstatningsresultater, som om
fornødent kan anvendes som grundlag i forbindelse med de spil og
væddemål, som er omfattet af stk. 1.
§ 1 A.
Af de spil og væddemål, der er omfattet af
§ 1, stk. 1, betales en afgift til staten på 16 pct. af
indskudssummen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Af bookmakerspil (væddemål med faste odds)
betales en afgift til staten på 30 pct. af det beløb, hvormed
indskudssummen overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten).
Stk. 3.
Af totalisatorspil (væddemål med
løbende odds) på heste- og hundevæddeløb betales en
månedlig afgift til staten på 11 pct. af det beløb,
hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten),
og en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige
bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr.
Stk. 4.
Af spil, der foregår på
Færøerne, betales ikke afgift efter stk. 1-3.
§ 2.
Bevilling efter § 1 må kun gives til ét
selskab og kun for indtil 5 år ad gangen. Selskabet skal organiseres
som aktieselskab. Fornyelse af bevilling kræver godkendelse af
Folketingets Finansudvalg.
§ 2.
Bevilling efter § 1 må kun gives til ét
selskab. Bevilling til væddemål som nævnt i § 1 A,
stk. 3, kan dog gives til et selskab, hvis aktiekapital tegnes af det i
1. pkt. nævnte selskab.
Stk. 2.
Bestemmelserne i aktieselskabsloven kommer til
anvendelse på dette selskab for alle forhold, hvor bestemmelserne i
nærværende lov ikke medfører andet.
Stk. 2.
Bevilling kan gives for indtil 5 år ad gangen.
Fornyelse af bevilling kræver godkendelse af Folketingets
Finansudvalg.
Stk. 3.
Selskabets vedtægter og eventuelle
ændringer i disse skal godkendes af skatteministeren.
Stk. 3.
De i stk. 1 nævnte selskaber skal
organiseres som aktieselskaber. Aktieselskabsloven finder anvendelse på
selskaberne, medmindre andet følger af denne lov. Selskabernes
vedtægter og eventuelle ændringer i disse skal godkendes af
finansministeren.«
§ 3.
Aktiekapitalen i selskabet skal være på
mindst 500.000 kr. Af aktiekapitalen tegner staten 80 pct., medens Danmarks
Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger tegner
hver 10 pct. Aktierne kan kun overdrages med godkendelse af selskabets
bestyrelse.
2.
I § 3, stk. 1, ændres »selskabet« til:
»det i § 2, stk. 1, 1. pkt., nævnte selskab«.
Stk. 2.
Selskabet skal ledes af en bestyrelse, bestående
af en formand og indtil 14 medlemmer. Formanden udnævnes af
skatteministeren. Skatteministeren, undervisningsministeren og
kulturministeren udnævner hver et af bestyrelsens medlemmer, medens de
i stk. 1 nævnte organisationer, der har deltaget i aktietegningen,
og Dansk Boldspil Union, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Ungdoms
Fællesråd og Friluftsrådet vælger hver et medlem.
Selskabets medarbejdere kan efter reglerne i aktieselskabsloven udpege indtil
5 medlemmer af bestyrelsen samt suppleanter for disse. Skatteministeren
udpeger et af medlemmerne til som næstformand at fungere i formandens
forfald. Af bestyrelsen, eksklusive formanden og de af medarbejderne udpegede
medlemmer, afgår det ældst udnævnte (valgte) medlem hvert
år, eventuelt efter lodtrækning. Genudnævnelse (genvalg)
kan finde sted. I tilfælde af formandens eller et bestyrelsesmedlems
afgang uden for tur foretages supplerende udnævnelse (valg). Hvis et af
de af medarbejderne udpegede medlemmer afgår uden for tur,
indtræder den valgte suppleant.
3.
I § 3, stk. 2, 2. og 5. pkt., ændres, og
i § 3, stk. 3, ændres »skatteministeren« til:
»finansministeren«.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter størrelsen af
formandens og bestyrelsesmedlemmernes vederlag.
Stk. 4. ---
4.
Efter § 3 indsættes:
»§ 3 A.
Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond,
der i det følgende benævnes fonden, har til formål at
tilføre dansk hestevæddeløbssport midler og dermed
gøre det muligt for de i § 2, stk. 1, nævnte selskaber
at udbyde væddemål på hestevæddeløbssportens
baner. Fonden skal endvidere tildele hundevæddeløbssporten
midler, i det omfang hundevæddeløb finder sted på
hestevæddeløbssportens baner. Det overskud, der dannes ved
totalisatorspil på den enkelte hestevæddeløbsbane,
tilfalder denne bane.
Stk. 2.
Fondens administrations- og sekretariatsudgifter
afholdes af fonden.
Stk. 3.
Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en
formand og 4 medlemmer. Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund
udpeger hver 1 medlem. Kulturministeren udpeger de resterende 3 medlemmer,
heriblandt formanden. Bestyrelsen udnævnes for en periode af 4
år, og genudnævnelse kan finde sted.
Stk. 4.
Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og
beretning til kulturministeren.«
5.
§ 4 affattes således:
§ 4.
Skatteministeren drager omsorg for fornødent
tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed og regnskab. Omkostningerne
herved bæres af selskabet.
»§ 4. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med de i
§ 2, stk. 1, nævnte selskabers virksomhed. Nærmere
regler herom kan fastsættes i bevillingen. Omkostningerne ved tilsynet
og kontrollen bæres af selskaberne, og skatteministeren kan
fastsætte regler om gebyrer til dækning af disse
omkostninger.«
§ 6.
Af de gevinster, der tilfalder vinderne, skal svares en
afgift til statskassen på 15 pct., beregnet af den del af
gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.
Stk. 2. ---
6.
I § 6, stk. 1, indsættes efter
»gevinster,«: »undtaget gevinster fra totalisatorspil på heste- og
hundevæddeløb,«.
7.
§ 6 A affattes således:
§ 6 A.
Af det overskud bortset fra overskuddet fra
bookmakerspil på heste- og hundeløb på indtil 1.250 mio.
kr., der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og
udgifterne til administration, afskrivning, henlæggelser m.v. samt
dividende, fordeles
1) 64,1 pct. til Kulturministeriet,
2) 13,1 pct. til Undervisningsministeriet,
3) 3,6 pct. til Miljøministeriet,
4) 10,6 pct. til Socialministeriet,
5) 3,0 pct. til Indenrigs- og sundhedsministeriet,
6) 0,4 pct. til Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling,
7) 3,8 pct. til Finansministeriet,
8 0,9 pct. til Grønland og
9) 0,5 pct. til Færøerne.
»§ 6 A. Det overskud, jf. dog stk. 2-5, der fremkommer
efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til
administration, afskrivning, henlæggelser m.v. samt dividende, fordeles
således:
1) 65,85 pct. til Kulturministeriet,
2) 12,56 pct. til Undervisningsministeriet,
3) 3,36 pct. til Miljøministeriet,
4) 10,33 pct. til Socialministeriet,
5) 2,92 pct. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
6) 0,39 pct. til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,
7) 3,71 pct. til Finansministeriet og
8) 0,88 pct. til Grønland.
Stk. 2.
Midler, som de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte
ministerier ikke anvender i de enkelte år, henlægges til
særlige fonde under de pågældende ministeriers
bestyrelse.
Stk. 2.
Det i stk. 1 nævnte overskud omfatter ikke
overskud af spil, der foregår på Færøerne. Dette
overskud tilfalder Færøerne, jf. § 6 I.
Stk. 3.
De i stk. 1, nr. 1-6, nævnte ministerier
kan henlægge tilsynet med organisationers fordeling af midler i
medfør af §§ 6 B-6 G til Finansstyrelsen.V
Stk. 3.
Overstiger det i stk. 1 nævnte overskud et
beløb svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20
mio. kr., jf. dog stk. 5, fordeles halvdelen af forskellen mellem dette
beløb og overskudsbeløbet til de i stk. 1, nr. 1-8,
nævnte overskudsmodtagere. Det resterende beløb tilfalder
staten.
Stk. 4.
Er det i stk. 1 nævnte overskud mindre end
det i stk. 3 nævnte beløb svarende til overskuddet for
regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., udbetaler staten halvdelen af
forskellen mellem disse to beløb til de i stk. 1, nr. 1-8,
nævnte overskudsmodtagere efter de i samme bestemmelse anførte
fordelingsprocenter.
Stk. 5.
Beløbet svarende til overskuddet for
regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., jf. stk. 3, reguleres
årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter
personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet
for 2003. Procenten beregnes med én decimal. Det således
regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb,
der kan deles med en million.
Stk. 6.
Finansministeren og skatteministeren afgiver inden
udgangen af folketingsåret 2007-08 en redegørelse med henblik
på en eventuel revision af ordningen for udlodning, jf.
stk. 3-5.
Stk. 7.
Midler, som de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte
ministerier ikke anvender i de enkelte år, henlægges til
særlige fonde under de pågældende ministeriers
bestyrelse.
Stk. 8.
De i stk. 1, nr. 1-6, nævnte ministerier
kan henlægge tilsynet med organisationers fordeling af midler i
medfør af §§ 6 B-6 G til Finansstyrelsen.«
8.
§ 6 B, stk. 1, affattes således:
§ 6 B.
Kulturministeriets midler anvendes
således:
1) 8,0 pct. til Team Danmark.
2) 27,0 pct. til Danmarks Idræts-Forbund.
3) 24,9 pct. til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.
4) 3,6 pct. til Dansk Firmaidrætsforbund.
5) 7,7 pct. til Lokale- og Anlægsfonden.
6) 28,8 pct. til kulturelle formål.
Stk. 2-4. ---
»§ 6 B. Kulturministeriets midler anvendes
således:
1) 7,59 pct. til Team Danmark,
2) 25,07 pct. til Danmarks Idræts-Forbund,
3) 22,86 pct. til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,
4) 3,41 pct. til Dansk Firmaidrætsforbund,
5) 7,30 pct. til Lokale- og Anlægsfonden,
6) 8,20 pct. til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond
og
7) 25,57 pct. til kulturelle formål.«
9.
§ 6 C, stk. 1, affattes således:
§ 6 C.
Undervisningsministeriets midler anvendes
således:
1) 63,9 pct. til støtte af ungdomsformål.
2) 23,7 pct. til de landsdækkende oplysningsforbund m. fl.
3) 12,4 pct. til undervisning og folkeoplysning.
Stk. 2-4. ---
»§ 6 C. Undervisningsministeriets midler anvendes
således:
1) 63,30 pct. til støtte af ungdomsformål,
2) 24,08 pct. til de landsdækkende oplysningsforbund m.fl. og
3) 12,62 pct. til undervisning og folkeoplysning.«
10.
§ 6 E affattes således:
§ 6 E.
Socialministeriets midler anvendes
således:
1) 47 pct. til handicaporganisationer og -foreninger.
2) 15 pct. til ældreorganisationer.
3) 30 pct. til landsdækkende frivillige sociale
organisationer.
4) 8 pct. til særlige sociale formål.
Stk. 2-3. ---
»§ 6 E. Socialministeriets midler anvendes
således:
1) 46,97 pct. til handicaporganisationer og foreninger,
2) 14,98 pct. til ældreorganisationer,
3) 30,04 pct. til landsdækkende frivillige sociale organisationer
og
4) 8,01 pct. til særlige sociale formål.«
11.
§ 6 H, stk. 1, affattes således:
§ 6 H.
Finansministeriets midler anvendes
således:
1) 76,1 pct. til landsdækkende almennyttige organisationer.
2) 23,9 pct. til andre almennyttige formål.
Stk. 2-3. ---
»§ 6 H. Finansministeriets midler anvendes
således:
1) 76,12 pct. til landsdækkende almennyttige formål og
2) 23,88 pct. til andre almennyttige formål.«
§ 7.
Selskabet indbetaler til Finansstyrelsen hver den 30.
juni og 31. december a conto halvdelen af det overskud bortset fra
overskuddet fra bookmakerspil på heste- og hundeløb, der
forventes at fremkomme for det pågældende regnskabsår efter
udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til administration,
afskrivning, henlæggelser m.v. samt dividende. Selskabet indbetaler det
endelige overskud med fradrag af et beløb svarende til
acontoindbetalingerne til Finansstyrelsen i marts måned efter
regnskabsårets afslutning. Udgør acontoindbetalingerne for et
regnskabsår et større beløb end det endeligt opgjorte
overskud, tilbagebetaler Finansstyrelsen differencebeløbet til
selskabet. Finansstyrelsen forestår viderebetalingen af overskuddet til
de i § 6 A nævnte modtagere og regulerer eventuelt efter
regnskabsårets afslutning beløbene til modtagerne.
12.
I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Selskabet« til: »Det i § 2, stk. 1, 1. pkt., nævnte
selskab«, og »bortset fra overskuddet fra bookmakerspil på heste- og
hundevæddeløb« udgår.
§ 7 A.
Det overskud, der fremkommer efter udredelsen af de i
§ 6 A nævnte beløb, overføres til finanslovens
indtægtsbudget uden bindinger.
13.
§ 7 A ophæves.
§ 7 B.
Det enkelte ressortministerium og hjemmestyrerne
fastsætter nærmere regler om regnskabsaflæggelse og
revision med hensyn til midler, som efter §§ 6 B-6 I fordeles til
private organisationer. Til brug for Rigsrevisionen kan ministerierne og
hjemmestyrerne indhente yderligere materiale til en nøjere
regnskabsgennemgang.
14.
I § 7 B indsættes efter »private
organisationer«: »m.v.«.
§ 8.
Selskabet er fritaget for at svare selskabsskatter til
stat og kommune.
15.
I § 8, stk. 1, ændres »Selskabet« til:
»Selskaberne, jf. § 2, stk. 1,«.
Stk. 2.
Stiftelsesoverenskomst og vedtægter for
selskabet samt de af dette udstedte aktier (interimsbeviser) kan
udfærdiges på ustemplet papir.
16.
I § 8, stk. 2, ændres »selskabet« til:
»selskaberne«, og »dette« ændres til: »disse«.
§ 9.
Beløbet i § 6 A reguleres årligt
svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens
§ 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1995. Procenten
beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb
afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en
million.
17.
§ 9 ophæves.
18.
§§ 10 , 11 og 12 affattes
således:
§ 10.
Foranstaltning her i landet af væddemål
efter denne lov af andre end bevillingshaveren samt formidling af deltagelse
i udenlandske væddemål straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder. Under skærpende
omstændigheder, herunder navnlig når lovovertrædelsen har
haft en særlig omfattende karakter, kan straffen stige til
fængsel i 1 år.
»§ 10. Med bøde eller fængsel indtil 6
måneder straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1) udbyder spil, lotterier eller væddemål her i landet uden
at have bevilling efter § 1,
2) formidler deltagelse i spil, lotterier eller væddemål,
der ikke er omfattet af en bevilling efter § 1.
Stk. 2.
Den, der deltager i et sådant ulovligt eller
ulovligt formidlet væddemål, som omhandlet i stk. 1,
straffes med bøde.
Stk. 2.
Under skærpende omstændigheder, herunder
navnlig ved gentagelse eller når lovovertrædelsen har haft
særlig omfattende karakter, kan straffen efter stk. 1 stige til
fængsel i 1 år.
Stk. 3.
Det staten unddragne afgiftsbeløb, jf.
§ 1, bliver at erstatte.
Stk. 3.
Med bøde straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt
1) i erhvervsmæssigt øjemed formidler deltagelse i
bevillingshaverens spil, lotterier og væddemål uden
bevillingshaverens godkendelse,
2) udbyder nogen form for spil, lotterier, væddemål eller
konkurrence ved benyttelse af bevillingshavers spillekuponer,
spilleresultater, materiel m.v. uden bevillingshaverens tilladelse,
3) reklamerer for spil, lotterier eller væddemål, der ikke
er omfattet af en bevilling efter § 1.
Stk. 4.
Formidling af deltagelse i væddemål eller
lottospil i henhold til denne lov gennem erhvervsmæssig modtagelse af
indskud af andre end de autoriserede forhandlere samt avertering herom er
forbudt.
Stk. 4.
Det staten unddragne afgiftsbeløb, jf. § 1
A, bliver at erstatte.
Stk. 5.
Afholdelse af spil, præmiekonkurrencer,
bortlodning og lign. på grundlag af eller ved benyttelse af
bevillingshaverens spillekuponer er forbudt for andre end
bevillingshaveren.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 6.
Overtrædelse af bestemmelserne i stk. 4 og
5 straffes med bøde.
§ 11.
Sager angående overtrædelse af denne lov
behandles som politisager. For så vidt angår sager, der rejses i
henhold til § 10, stk. 1, finder de i lov om rettens pleje kapitel
72-73 omhandlede retsmidler dog anvendelse i samme omfang som i sager, som
det efter almindelige regler tilkommer statsadvokaten at
forfølge.
§ 11.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville
medføre en højere straf end bøde, kan skatteministeren
eller den, som ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den
pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der
efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens
§ 831 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
§ 12.
(Ophævet).
§ 12.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser
i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning
i sager, der efter loven kan medføre frihedsstraf.«
19.
§ 17 affattes således:
§ 17.
Loven, bortset fra § 11, træder i kraft for
Grønland den 1. juli 1998. Lovens § 11 gælder ikke for
Færøerne.
»§ 17. Lovens §§ 11 og 12 gælder ikke for
Grønland og Færøerne.«
§ 2
I lov om Det Danske Klasselotteri A/S, jf. lov nr. 235 af
8. april 1992, foretages følgende ændringer:
§ 1
. ---
1.
I § 1, stk. 5 og 7, ændres
»skatteministeren« til: »finansministeren«.
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Selskabets vedtægter og eventuelle
ændringer i disse skal godkendes af skatteministeren.
Stk. 6. ---
Stk. 7.
Skatteministeren bemyndiges til på statens vegne
at afhænde aktier i selskabet.
Stk. 8-9. ---
2.
§ 4 affattes således:
§ 4.
Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med
selskabets virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i
bevillingen.
»§ 4. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med
selskabets virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i
bevillingen. Omkostningerne ved tilsynet og kontrollen bæres af
selskabet, og skatteministeren kan fastsætte regler om gebyrer til
dækning af disse omkostninger.
Stk. 2.
Skatteministeren kan give selskabet påbud med
henblik på at sikre overholdelsen af denne lov, bevillingen og
vedtægterne samt bestemmelser udstedt i medfør af denne
lov.
Stk. 2.
Skatteministeren kan give selskabet påbud med
henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og bevillingen samt
bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.«
§ 3
§ 1.
Skatteministeren kan udstede en bevilling til
foranstaltning af væddemål i forbindelse med heste- og
hundeløb.
Lov om væddeløb i forbindelse med heste- og
hundevæddeløb, jf. lov nr. 454 af 31. maj 2000, som ændret
ved lov nr. 1029 af 22. november 2000, ophæves.
Stk. 2.
Bevillingen kan gives til et aktieselskab, der i det
følgende benævnes selskabet. Selskabets aktiekapital tegnes af
Dansk Tipstjeneste A/S, der i det følgende benævnes
Tipstjenesten. Bevillingen gives for indtil 5 år ad gangen. Fornyelse
af bevillingen kræver godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
§ 2.
Selskabet betaler en månedlig afgift til staten
på 11 pct. af det beløb, hvormed indskudssummen overstiger
gevinsterne (bruttospilleindtægten), og en tillægsafgift på
19 pct. af den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der
overstiger 16,7 mio. kr.
§ 3.
Selskabet skal ledes af en bestyrelse bestående af
en formand og 5 medlemmer. Skatteministeren udnævner efter indstilling
fra Tipstjenestens bestyrelse 2 af dens medlemmer, hvoraf den ene skal
være formand, og 2 medlemmer fra Tipstjenestens administration.
Skatteministeren udnævner endvidere 2 medlemmer efter indstilling fra
Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop. Bestyrelsen udnævnes
for perioder på 4 år, og genudnævnelse kan finde sted.
§ 4.
Selskabets vedtægter og eventuelle ændringer
i disse skal godkendes af skatteministeren.
Stk. 2.
I vedtægterne skal det være bestemt, at
selskabet skal opløses, hvis bevillingen til at foranstalte
væddemål efter denne lov ophører.
Stk. 3.
Aktieselskabsloven finder anvendelse på
selskabet, medmindre andet følger af denne lov.
§ 5.
Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond,
der i det følgende benævnes fonden, oprettes med det
formål at tilføre dansk hestevæddeløbssport midler
og dermed gøre det muligt for selskabet at foranstalte
væddemål på løb på
hestevæddeløbssportens baner. Fonden skal endvidere tildele
hundevæddeløbssporten midler, i det omfang hundeløb
finder sted på hestevæddeløbssportens baner.
Stk. 2.
De midler, som tilføres fonden, uddeles mindst
en gang i kvartalet af fondens bestyrelse.
Stk. 3
. Fondens administrations- og sekretariatsudgifter
afholdes af fonden.
§ 6.
Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en
formand og 4 medlemmer. Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund
udpeger hver 1 medlem. Skatteministeren udpeger de resterende 3 medlemmer,
heraf 1 fra Tipstjenestens administration. Skatteministeren udpeger formanden
blandt de medlemmer, ministeren udnævner. Bestyrelsen udnævnes
for perioder på 4 år, og genudnævnelse kan finde sted.
Stk. 2.
Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og
beretning til skatteministeren.
§ 7.
Skatteministeren sørger for fornødent
tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed og regnskab. Omkostningerne
herved bæres af selskabet.
§ 8.
Selskabet er fritaget for at betale selskabsskat.
Stk. 2.
Gevinsterne er fritaget for indkomstskat til stat og
kommune. Af de gevinster, der tilfalder vinderne i bookmakerspil, skal svares
en afgift til statskassen på 15 pct., beregnet af den del af
gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.
§ 9.
Af indskudssummen skal mindst 45 pct. anvendes til
gevinster.
§ 10.
Det overskud, der fremkommer efter udredelsen af
statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til selskabets drift, afskrivninger
og eventuelle henlæggelser samt eventuelt udbytte fordeles
således:
1.juli-31. december 2000: Fonden tilføres indtil 51,5 mio. kr., og
et resterende overskud deles med 50 pct. til fonden og 50 pct. til
Tipstjenesten.
1. januar-31. december 2001: Fonden tilføres indtil 103 mio. kr.,
og et resterende overskud deles med 50 pct. til fonden og 50 pct. til
Tipstjenesten.
1. januar-31. december 2002: Fonden tilføres indtil 108 mio. kr.,
og et resterende overskud deles med 40 pct. til fonden og 60 pct. til
Tipstjenesten.
1 januar-31. december 2003: Fonden tilføres indtil 118 mio. kr., og
et resterende overskud deles med 30 pct. til fonden og 70 pct. til
Tipstjenesten.
1. januar-31. december 2004: Fonden tilføres indtil 128 mio. kr.,
og et resterende overskud deles med 20 pct. til fonden og 80 pct. til
Tipstjenesten.
1. januar-31. december 2005 og følgende år: Fonden
tilføres indtil 138 mio. kr., og et resterende overskud deles med 10
pct. til fonden og 90 pct. til Tipstjenesten.
§ 11.
Overskud fra selskabet, som efter § 10
tilføres Tipstjenesten, fordeles mellem overskudsmodtagerne efter
§ 6 A i lov om visse spil, lotterier og væddemål.
§ 12.
Med bøde eller fængsel indtil 6
måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) udbyder danske væddemål på heste- og
hundeløb uden bevilling hertil eller
2) udbyder eller formidler deltagelse i sådanne udenlandske
spil.
Stk. 2.
Under skærpende omstændigheder, herunder
navnlig ved gentagelse, eller når lovovertrædelsen har haft
særlig omfattende karakter, kan straffen efter stk. 1 stige til
fængsel i 1 år.
Stk. 3.
Med bøde straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt
1) formidler deltagelse i bevillingshaverens væddemål uden
dennes godkendelse,
2) udbyder nogen form for spil, lotteri, væddemål eller
konkurrence ved benyttelse af bevillingshavers spillekuponer,
spilleresultater, materiel m.v.,
3) reklamerer for ulovlige væddemål som omhandlet i
stk. 1 eller
4) deltager i et ulovligt væddemål som omhandlet i
stk. 1.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 13.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville
medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren
eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den
pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der
efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens
§ 931 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
Stk. 4.
Ransagning i sager om overtrædelse af
bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler
om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
§ 14. L
oven træder i kraft den 1. juli 2000.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (6. december 2002) - L 111 Retsinformation · 6. december 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om visse spil, lotterier og væddemål og lov om Det Danske Klasselotteri A/S og om ophævelse af lov om væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb (Medtagelse af hestevæddeløbssporten på fordelingsnøglen for tips- og lottomidler) Retsinformation · 25. juni 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om visse spil, lotterier og væddemål og andre love og om ophævelse af lov om væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb (Medtagelse af hestevæddeløbssporten på fordelingsnøglen for tips- og lottomidler) Retsinformation · 3. april 2003
- Lov om ændring af lov om visse spil, lotterier og væddemål og andre love og om ophævelse af lov om væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb (Medtagelse af hestevæddeløbssporten på fordelingsnøglen for tips- og lottomidler) Retsinformation · 28. marts 2003
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om visse spil, lotterier og væddemål og lov om Det Danske Klasselotteri A/S og om ophævelse af lov om væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb (Medtagelse af hestevæddeløbssporten på fordelingsnøglen for tips- og lottomidler) Retsinformation · 7. april 2003
- Forslag til Lov om væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb Retsinformation · 5. april 2000