Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger

2002/1 LSF 112Lovforslag som fremsatSkatteministeriet8. december 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. december 2002 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om beskatning af medlemmer af

kontoførende

investeringsforeninger

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Medlemmer af kontoførende investeringsforeninger

skal opgøre deres skattepligtige indkomst fra foreningen efter

reglerne i denne lov.

§ 2.

Ved kontoførende investeringsforeninger

forstås investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6, hvis medlemmer ikke kan afstå deres andel

af foreningen til andre end denne. Ved kontoførende

investeringsforeninger forstås endvidere tilsvarende

investeringsforeninger hjemmehørende i udlandet, Færøerne

eller Grønland.

Kapitel 2

Foreningens indtægter og udgifter m.v.

§ 3.

Foreningen opgør sine indtægter og udgifter

under et uden hensyn til medlemmernes øvrige indtægter og

udgifter, men i øvrigt efter de regler, der gælder for

medlemmernes skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4-6,10 og 17-18. Hvis

forskellige medlemmer beskattes af foreningens indkomst efter forskellige

regler, opgøres en indkomst for hele foreningen efter hvert sæt

Læs alt

forskellige regler, der gælder for medlemmerne, og det enkelte medlem

beskattes herefter af sin del af indkomsten opgjort efter det sæt

regler, der gælder for den pågældende.

§ 4.

Ved foreningens opgørelse fordeles renter og

løbende ydelser over den periode, som de vedrører.

§ 5.

Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2,

finder ikke anvendelse ved foreningens opgørelse. For de medlemmer,

der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2,

gælder i stedet aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1.

Stk. 2.

Aktieavancebeskatningslovens § 5 finder ikke

anvendelse ved foreningens opgørelse. For de medlemmer, der er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 5, gælder i stedet

aktieavancebeskatningslovens § 6.

§ 6.

Beløb, som et medlem, der erhverver nye andele i

en forening, betaler til denne for at dække handelsomkostningerne ved

køb af værdipapirer i denne anledning, fradrages

anskaffelsessummen for de pågældende værdipapirer.

Fradraget i anskaffelsessummen kan for det enkelte værdipapir ikke

overstige de handelsomkostninger, der må tillægges

anskaffelsessummen.

Stk. 2.

Beløb, som et medlem, der får

indløst andele i en forening, betaler til denne for at dække

handelsomkostningerne ved salg af værdipapirer i denne anledning,

tillægges afståelsessummen for de pågældende

værdipapirer. Tillægget til afståelsessummen kan for det

enkelte værdipapir ikke overstige de handelsomkostninger, der må

fradrages i afståelsessummen.

Kapitel 3

Medlemmets indkomstopgørelse

§ 7.

For hvert indskud medregner medlemmet en

andel af foreningens indtægter og udgifter, jf. kapitel 2, i sin

skattepligtige indkomst, svarende til den ejerandel, der er knyttet til

indskuddet. Medlemmets skattepligt varer fra indskuddet foretages, indtil det

hæves.

Stk. 2.

Hvis medlemmet i sin indkomstopgørelse skal

medregne fortjeneste og tab i det indkomstår, hvor fortjenesten eller

tabet realiseres (realisationsprincippet), gælder dog §§ 11

13.

Stk. 3.

Foreningen opgør den indkomst, der skal

henføres til de enkelte indskud, herunder urealiserede avancer og tab

og beskatning ved hævning m.v.

§ 8.

Medlemmets andel af foreningens indkomst medregnes som

indkomst fra de kilder, der indgår i foreningens

indkomstopgørelse.

Stk. 2.

Ligningslovens §§ 16 A og 16 B finder ikke

anvendelse på udbetalinger fra foreningen til medlemmet.

§ 9.

Medlemmet kan i sin danske skat fradrage skat af

foreningen betalt til fremmed stat, Færøerne eller

Grønland af indkomst fra den kontoførende forenings aktiver og

passiver, der ikke er skattepligtig for foreningen.

Stk. 2.

Fradraget efter stk. 1 kan dog ikke udgøre

et større beløb end det, der ville kunne fradrages efter

ligningslovens § 33 og dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvis medlemmets

andel af den kontoførende forenings aktiver og passiver, der ikke er

skattepligtig for foreningen, havde været ejet direkte af

medlemmet.

§ 10.

Et underskud eller tab, der i et år er opgjort

vedrørende et medlems indskud, fradrages i medlemmets øvrige

indkomst i samme år efter de regler, der gælder hos medlemmet for

underskud eller tab af den pågældende art. Et herefter resterende

underskud eller tab fremføres til fradrag i de følgende

års indkomst hos medlemmet efter de regler herom, der gælder for

medlemmet. Underskud og tab kan ikke fremføres hos foreningen eller

fra medlemmets indskud i et år til medlemmets indskud i de

følgende år.

Kapitel 4

Fortjeneste og tab for medlemmer, der anvender

realisationsprincippet

Fordeling mellem indskuddene

§ 11.

Fortjeneste eller tab, jf. kapitel 2, der realiseres ved

foreningens afståelse af aktiver fra en bestemt aktivgruppe, fordeles

mellem de enkelte medlemmers indskud efter samme forhold som det, hvorefter

de urealiserede fortjenester eller tab fra aktivgruppen er fordelt til hvert

indskud efter § 12. De urealiserede fortjenester eller tab

opgøres umiddelbart inden afståelsen. Ved fordelingen af

realiseret fortjeneste ses der bort fra indskud med urealiseret tab. Ved

fordelingen af realiseret tab ses der bort fra indskud med urealiseret

fortjeneste. På indskud, som der ses bort fra ved fordelingen,

ansættes den realiserede fortjeneste henholdsvis det realiserede tab

til 0.

Stk. 2.

Hvis et indskuds realiserede fortjeneste fra

foreningens afståelse af aktiver, jf. stk.1, er mindre end indskuddets

urealiserede fortjeneste fra de samme aktiver umiddelbart inden

afståelsen, beskattes medlemmet i stedet af den urealiserede

fortjeneste på indskuddet, som om det var denne, der var realiseret

på afståelsestidspunktet. Urealiseret fortjeneste, der tidligere

er beskattet efter §§ 14 eller 15, nedsætter dog det

skattepligtige beløb. Det skattepligtige beløb kan ikke blive

negativt. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på tab, hvis et

indskuds realiserede tab fra afståelse af aktiver er mindre end

indskuddets urealiserede tab fra de samme aktiver umiddelbart inden

afståelsen.

Opgørelse af urealiserede fortjenester og tab

§ 12.

På hvert indskud opgøres den urealiserede

fortjeneste eller tab fra en aktivgruppe som resultatet af

opgørelserne efter stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Fra foreningens anskaffelse af aktiver i en

aktivgruppe og indtil det tidspunkt, hvor andelen skal gøres op,

opgøres foreningens urealiserede fortjeneste eller tab for hver

periode, hvor ejerforholdene i foreningen ikke er ændret. For hver

periode fordeles foreningens urealiserede fortjeneste eller tab herefter

mellem indskuddene på grundlag af de ejerandele, der i den

pågældende periode er knyttet til de enkelte indskud. Ved den

urealiserede fortjeneste eller tab i en periode forstås forskellen

mellem vedkommende aktivers værdi ved periodens afslutning og enten

værdien af de samme aktiver ved periodens begyndelse eller

anskaffelsessummen, hvis de er anskaffede efter periodens begyndelse.

Stk. 3.

Urealiserede fortjenester og tab, der er

henført til et medlems indskud, overføres til senere indskud

foretaget af samme medlem i det omfang, de vedrører aktiver fra det

tidligere indskud, der indgår i det senere indskud. Koncernforbundne

medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, anses i denne sammenhæng for

et medlem. 1. pkt. gælder ikke for de urealiserede fortjenester og tab,

der tidligere er behandlet som realiserede for medlemmet i forbindelse med

hævning o.l.

Fortjeneste og tab i forbindelse med nye indskud

§ 13.

Fortjeneste eller tab, der opstår på et

medlems indskud ved optagelse af nye medlemmer eller andre nye indskud, anses

ikke for realiseret på dette tidspunkt. Fortjeneste eller tab

indgår i stedet i opgørelsen af urealiseret fortjeneste eller

tab, jf. § 12.

Stk. 2.

Hvis foreningen afstår aktiver, som et medlem

har erhvervet en andelsret til igennem sit indskud, beskattes medlemmet af

indskuddets andel af foreningens fortjeneste og tab på de

pågældende aktiver, jf. § 11, som om de

pågældende aktiver var erhvervet på tidspunktet for

indskuddet.

Stk. 3.

Når aktiverne direkte eller indirekte er

erhvervet fra et tidligere indskud foretaget af samme medlem, anses de dog

for erhvervet på det tidspunkt, hvor de ansås for erhvervet

på det tidligere indskud. Koncernforbundne medlemmer, jf.

kursgevinstlovens § 4, anses i denne sammenhæng for et medlem. 1.

pkt. gælder ikke for de aktiver, hvis urealiserede fortjenester og tab

tidligere er behandlet som realiserede for medlemmet i forbindelse med

hævning o.l.

Kapitel 5

Hævning m.v.

§ 14.

Udbetalinger, som medfører ændringer af

modtagerens ejerandele i foreningen, er en hævning af indskud.

Stk. 2.

Hvis et medlem, der anvender realisationsprincippet,

hæver sit indskud, opgøres alle urealiserede fortjenester og tab

på indskuddet, jf. § 12. Resultatet medregnes hos medlemmet, som

om der er tale om realiseret fortjeneste eller tab for dette. § 5 finder

tilsvarende anvendelse. De aktiver, som de pågældende

fortjenester og tab vedrører, anses for anskaffet af medlemmet

på de tidspunkter, hvor de er anskaffet af foreningen. §13, stk. 2

og 3, finder dog tilsvarende anvendelse. Aktiverne anses for afstået af

medlemmet på det tidspunkt, hvor indskuddet hæves.

Stk. 3.

Hæves en del af et indskud, medregnes en

forholdsmæssig del af urealiserede fortjenester og tab på

indskuddet på tidspunktet for hævningen af indskuddet.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Har et medlem foretaget flere indskud, som medlemmet

herefter hæver af, anses det først foretagne indskud for

først hævet.

§ 15.

Udbetalinger af beløb fra foreningen, som ikke

medfører ændring af modtagerens ejerandel i foreningen,

medfører beskatning af urealiserede fortjenester på indskuddet

efter § 14, stk. 2 og 3, idet udbetalingen sidestilles med

hævning af indskuddet. Det gælder dog højst det

beløb, hvormed udbetalingerne sammenlagt med andre tilsvarende

tidligere udbetalinger overstiger de skattepligtige indtægter fra alle

medlemmets indskud i det senest afsluttede kalenderår og tidligere

år, efter at disse indtægter er nedsat med de tab fra samme

indskud, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst for samme år.

§ 14, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Der kan aldrig anses

for hævet mere end det udbetalte beløb.

Stk. 2.

Indeholdt skat vedrørende afkast af foreningens

aktiver betragtes som udbetalinger af beløb efter stk. 1. For

så vidt angår skat, der indeholdes i udlandet,

Færøerne eller Grønland, gælder dette dog kun for

skat, der efterfølgende tilbagebetales direkte til medlemmet.

§ 16.

Indskyder et medlem helt eller delvis sine andele i

en kontoførende investeringsforening i en rateopsparing i

pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en

selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er

omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller indskyder et medlem helt eller

delvis sine andele i en kontoførende investeringsforening i en

boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles

det med hævning.

Stk. 2.

Udlodning af andele i en kontoførende

investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en

opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en

børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt

i stk. 1 sidestilles med indskud.

Kapitel 6

Overdragelser og lån mellem forening og medlem

§ 17.

Tab ved overdragelse af aktiver mellem et medlem og

investeringsforeningen kan ikke fradrages i medlemmets skattepligtige

indkomst eller i foreningens indtægter og udgifter. Fortjeneste og tab

på fordring og gæld ved et lån mellem et medlem og

foreningen indgår ikke i medlemmets skattepligtige indkomst eller i

foreningens indtægter og udgifter.

Kapitel 7

Flytning og ophør m.v.

§ 18.

Ved et medlems ophør af skattepligt eller

flytning af hjemsted i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst i

tilfælde, som ville have medført beskatning af medlemmet efter

aktieavancebeskatningslovens § 13 a, såfremt personen eller

selskabet havde ejet sin andel af den kontoførende

investeringsforenings aktier direkte, skal de urealiserede fortjenester

på indskuddets aktiebeholdninger medregnes i medlemmets skattepligtige

indkomst i samme omfang, som hvis indskuddet var hævet. Endvidere skal

de urealiserede tab på indskuddets aktiebeholdninger fradrages i samme

omfang som, hvis indskuddet blev hævet. Tabet kan dog kun fradrages i

fortjeneste efter 1. punktum. Foreningen opgør de urealiserede

fortjenester og tab på fraflytningstidspunktet, når den er blevet

bekendt med hvilke aktiebeholdninger, der omfattes.

§ 19.

Såfremt en kontoførende forening

ophører at være en kontoførende forening, beskattes

medlemmerne, og foreningen foretager opgørelser, som om medlemmerne

hæver deres indskud, selvom foreningen ikke opløses. Andelene i

den ikke opløste forening anses for anskaffet på

beskatningstidspunktet efter 1. pkt. for handelsværdien på dette

tidspunkt. Den ikke opløste forenings aktiver anses ligeledes for

anskaffet på beskatningstidspunktet efter 1. pkt. for

handelsværdien på dette tidspunkt.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§ 20.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning fra og med det regnskabsår i

foreningen, der begynder i 2003, jf. dog stk. 4.

Stk. 3.

Lov om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 1. september

1999, ophæves med virkning fra og med det tidspunkt, hvor denne lov har

virkning i henhold til stk. 2.

Stk. 4.

Et medlem af en kontoførende

investeringsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 7,

som affattet ved § 1, nr. 1, i lov om ændring af forskellige

skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer), kan vælge,

at medlemmets skattepligtige indkomst fra foreningen for det

regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003, fortsat skal

opgøres efter de i stk. 3 nævnte regler

Stk. 5.

Såfremt denne lov medfører, at en

investeringsforening overgår fra at anvende realisationsprincippet til

lagerprincippet i kursgevinstlovens § 33, stk. 1, eller andre

tilsvarende bestemmelser, ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for et medlem af foreningen, anvendes anskaffelsessummen som

værdien primo i den første periode, hvori lagerprincippet finder

anvendelse. Ved fordelingen af avancen i denne periode mellem de forskellige

indskud finder §§ 11 - 12 tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Det beløb, der i henhold til § 15 kan

udbetales uden at blive behandlet som en hævning, opgøres

på grundlag af udbetalinger fra foreningen i dennes regnskabsår,

der begynder 2003 og senere år, samt indtægter og tab fra og med

regnskabsåret et år tidligere, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Anvendes reglerne i stk. 4, opgøres det

beløb, der i henhold til § 15 kan udbetales uden at blive

behandlet som en hævning, på grundlag af udbetalinger fra

foreningen i dennes regnskabsår, der begynder 2004 og senere år,

samt indtægter og tab fra og med regnskabsåret et år

tidligere.

§ 21.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formål

I det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring

af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer)

stilles forslag om skattemæssigt at tillade

fåmandsforeninger.

Der redegøres nærmere for baggrunden i

bemærkningerne til det pågældende forslag.

Indførelsen af fåmandsforeninger

medfører, at man må forvente, at flere midler vil blive anbragt

i kontoførende foreninger. Det gælder ikke mindst som

følge af, at det ikke er fundet forsvarligt at tillade aktieselskaber

i almindelighed at stifte udloddende obligationsbaserede

fåmandsforeninger.

En kontoførende forening kan således

nøjes med et medlem, der kan være et selskab.

Dette forslag, der er en genfremsættelse af

lovforslag L 21, folketingsåret 2001-02, 1. samling, går ud

på en tydeliggørelse af loven om beskatning af medlemmer af

(kontoførende) investeringsforeninger. Den gældende lov må

i dag anses for vanskelig tilgængelig, utilstrækkelig og på

nogle punkter også misvisende. Det skyldes ikke mindst den udvikling,

der har været i årenes løb i skattelovgivningen i

øvrigt. Tydeliggørelsen søges opnået i forbindelse

med en fuldstændig gennemskrivning af loven. Det vil skabe

større sikkerhed for både investeringsforeninger og myndigheder

ved fortolkning af loven.

Gældende regler og deres forhistorie

En kontoførende forening udsteder ikke

andelsbeviser eller lignende værdipapirer, der er beregnet til at kunne

omsættes. Den opretter en konto for hvert medlem. På denne

bogføres medlemmets indskud samt tilskrevne renter og udbytter m.v.

Kontoen ændrer ikke ved, at den kontoførende forening

civilretligt set er en investeringsforening, og at medlemmet for det indskud,

som medlemmet foretager, erhverver en andel i foreningen. En senere

tilvækst på indskuddet som følge af fortjenester og tab i

foreningen ændrer ikke ved den ejerandel, som medlemmet har erhvervet

igennem sit indskud. Indskuddet er altså den oprindelige betaling for

en ejerandel med senere tilvækst eller tab i foreningen. Den

kontoførende investeringsforening er omfattet af Økonomi- og

Erhvervsministeriets lovgivning om tilsyn efter samme retningslinjer som

andre investeringsforeninger.

Særlige regler om medlemmer af kontoførende

foreninger blev indført i skattelovgivningen i 1962 samtidig med

indførelsen af en særlig aktieavancebeskatning. De særlige

regler gik ud på, at medlemmet altid skulle beskattes af fortjeneste og

tab på investeringsforeningsandelen, når medlemmet hæver af

sit indskud fra foreningen ligesom ved afståelse af aktier, men at

medlemmet samtidig løbende skulle beskattes af renter og udbytter, som

blev tilskrevet foreningens aktiver. Beskatning af

investeringsforeningsandelen gjaldt også, selvom fortjenesten på

denne hidrørte fra kursgevinster på obligationer, der ellers

efter de dagældende regler var skattefri. Ved indskuddet har man

formentlig forstået det oprindelige indskud med tillæg af

indskuddets andel af alle værdistigninger og tilvækst i

foreningen bortset fra tilvækst fra renter og udbytter.

Uden de særlige regler fra 1962 skulle medlemmerne

beskattes af udlodningerne fra foreningen, og i de tilfælde, hvor

tilskrivningerne kunne hæves på anfordring, ville udlodningerne

være at anse som foretaget allerede ved den løbende

bogføring af medlemmets andel af foreningens fortjenester og tab.

Formålet med de nye regler var at indrette en

beskatning af medlemmernes fortjeneste på medlemskabet, der i store

træk svarede til de dagældende regler om den skattemæssige

behandling af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier.

Da loven blev gennemført, fandtes der kun to

kontoførende investeringsforeninger. Men man havde en forventning om,

at der måske ville komme flere, og det fremgår af

forelæggelsen i Folketinget, at man dengang havde en forestilling om,

at foreningerne henvendte sig til den lille småsparer.

Udviklingen i skattereglerne omkring kontoførende

foreninger er siden gået i retning af at lægge større

vægt på, at beskatningen af medlemmet skal ske, som om foreningen

ikke eksisterer, og ikke i retning af at betragte medlemsandelene som aktier

i selskaber. Der er således blevet gennemført løbende

beskatning, ikke blot som oprindelig - af renter og udbytter, men

også af alle andre skattepligtige indkomster. Samtidig er beskatningen

ved udtræden ikke længere beskatning af hele fortjenesten

på medlemskabet med en fælles sats, men en beskatning af de

enkelte indkomstarter, der indgår i fortjenesten, med de særlige

skattesatser der gælder for de enkelte indkomstarter. Denne udvikling i

retning af mere gennemsigtighed er blevet fremmet af, at flere

kapitalgevinster er undergivet beskatning i dag end i 1962, og at beskatning

undertiden sker med forskellig procent, afhængig af om der foreligger

aktier eller obligationer. Udviklingen er foregået, uden at den

grundlæggende struktur i den oprindelige lov om beskatning af medlemmer

af den kontoførende forening er blevet skrevet om. Det har bidraget

til, at loven på mange måder er meget vanskelig at

forstå.

I dag findes i størrelsesordenen 80-90

kontoførende investeringsforeninger. Foreningerne henvender sig

først og fremmest til de institutionelle investorer

(forsikringsselskaber, pensionskasser m.v.). Udenfor denne kreds og udenfor

pensionsafkastbeskatningens område antages, at der alene er ca. 700

medlemmer. Hvor mange af disse, der er udlændinge, vides ikke.

I 1980 indførtes de bevisudstedende udloddende

investeringsforeninger, hvis skattefrihed er betinget af, at de udlodder

deres fortjenester, der så efter udlodningen beskattes hos modtageren

med en sats, der svarer til den, der ville gælde for foreningens

aktiver i direkte eje. Medlemskab af disse foreninger kan omsættes frit

og i nogle tilfælde er investeringsforeningerne børsnoterede.

Der findes i dag mange bevisudstedende udloddende foreninger, som i

modsætning til de kontoførende foreninger har et stort antal

medlemmer.

Indførelsen af fåmandsforeninger

medfører, at man må forvente, at flere midler vil blive anbragt

i kontoførende foreninger. Der er derfor opstået et yderligere

behov for at gennemskrive loven om kontoførende

investeringsforeninger.

Forslaget

A. Klarere definition af skattefri forening

En kontoførende investeringsforening opfattes som

nævnt i almindelighed som en investeringsforening, der fører et

regnskab over de enkelte medlemmers tilgodehavender, uden at der udstedes

beviser på ejerskabet, der kan omsættes. Den egentlige realitet i

denne definition er, at ejerskifte kun kan ske ved at et medlem først

udtræder og et nyt medlem derefter indtræder, således at

investeringsforeningen kender sine medlemmer. Definitionen på en

kontoførende forening er søgt klargjort i overensstemmelse

hermed.

Forslaget bygger på den opfattelse, at den

kontoførende forening selv er en forening, der er skattefri. Den er

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Disse

foreninger er skattefri, medmindre de driver erhvervsmæssig virksomhed.

De særlige skatteregler, der gælder for medlemmerne af den

kontoførende forening, medfører, at disse beskattes af

indkomsten fra foreningen, som om de oppebar den direkte uden en

mellemkommende forening. En skattepligt for selve foreningen på

grundlag af erhvervsmæssig virksomhed indenfor investering vil derfor

aldrig kunne komme på tale. Virkningen for foreningen selv af at

være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, er altså

skattefrihed. Noget tilsvarende gælder også for den udloddende

bevisudstedende forening.

B. Fortsættelse af gældende hovedregler om gennemsigtighed

med tydeligere systematik

Forslaget bygger på de samme regler om

gennemsigtighed, som også hidtil har været gældende.

Det betyder, at det enkelte medlem beskattes af sin andel

af foreningens indtægter og udgifter, som om medlemmet ejede

foreningens aktiver direkte uden en mellemkommende investeringsforening.

Denne gennemsigtighed opnås både efter

gældende ret og efter forslaget ved hjælp af

indkomstopgørelsesregler på tre niveauer.

1) Der foregår en indkomstopgørelse på

foreningsniveau. Den foretages af foreningen efter de regler, der

gælder for medlemmet. Gælder der forskellige regler for

medlemmerne, foretages der - med enkelte begrænsninger -

indkomstopgørelser efter alle de regler, der kan komme på

tale.

2) Der foretages en opgørelse på indskudsniveau.

D.v.s., at der foretages en opgørelse af indskuddenes del i

foreningens indkomst. I tilknytning hertil foretages der forskellige

korrektioner, således at de samlede skattepligtige indkomster i

foreningen og den samlede skattepligtige indkomst på de forskellige

indskud ikke nødvendigvis er det samme beløb - heller ikke

altid, selvom alle medlemmer beskattes efter samme regler. Det er navnlig

korrektioner af hensyn til treårsreglen i aktieavancebeskatningsloven,

der skaber forskellene.

3) Endelig foretages en opgørelse på medlemsniveau.

Den handler om, hvordan indkomsten fra de forskellige indskud

overføres til selve medlemmet, og at evt. underskud fremføres

hos medlemmet.

Forslagets kapitel 2 handler om hovedreglerne for

indkomstopgørelsen på foreningsniveau. Kapitel 3 5 handler om

hovedreglerne for indskuds- og medlemsniveauet. Kapitel 6 handler både

om foreningens og medlemmets indkomstopgørelse, mens kapitel 7 samler

ophørsbestemmelserne m.v.

Forslaget fastholder, at når samme person foretager

flere indskud, behandles disse som en enhed. I den gældende lovtekst

står dette i § 2, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, 3. pkt.

Det betyder igen, at ved foreningens afståelse af aktiver, som de

sidste indskud har erhvervet fra de første, skal såvel

anskaffelsessum som anskaffelsestidspunkt fra de første indskud

anvendes.

C. Fælles undtagelser fra gennemsigtighed i gældende

ret og forslaget

Gennemsigtigheden er ikke fuldstændig. Foreningens

indkomst opgøres godt nok efter de regler, der gælder for

medlemmet, men den opgøres uden hensyn til medlemmets øvrige

indkomst. Der tages f.eks. ikke hensyn til medlemmets øvrige

aktiebeholdning, når man skal opgøre foreningens

aktiefortjenester. Endvidere gælder både efter gældende ret

og forslaget, at renter medtages med beregnede beløb fra årets

begyndelse til årets slutning, selvom medlemmet bruger et andet princip

på sine andre renter. Foreningen anvender altid gennemsnitsmetoden ved

opgørelsen af aktiefortjenesten. Også selvom medlemmet

undtagelsesvis bruger aktie for aktie princippet. Endelig gælder

reglerne om skattefrihed for børsnoterede aktiebeholdninger under den

såkaldte 100.000 kr.s grænse ikke for foreningen, selvom den

måtte gælde for medlemmet. De anførte undtagelser fra

gennemsigtighedsprincippet er fælles for gældende ret og

forslaget. Forslaget indeholder således ikke noget nyt.

Et vanskeligt tilgængeligt eksempel på, at

gennemsigtigheden både efter forslaget og efter de gældende

regler ikke er fuldstændig, er beskatningen ved optagelse af nye

medlemmer. Optagelse af nye medlemmer sker i princippet på samme

måde som optagelse af nye medlemmer i et interessentskab. De nye

medlemmer betaler for en andel af de gamle medlemmers formue og får til

gengæld en andelsret i denne. Hvis gennemsigtigheden var

fuldstændig, skulle beskatningen også ske på samme

måde som ved optagelse af nye interessenter i et interessentskab. Ved

optagelse af nye interessenter betyder det anførte, at der sker en

skattemæssig afståelse, der udløser skat. Hverken efter

gældende ret eller efter forslaget betyder optagelse af nye medlemmer i

en kontoførende forening imidlertid, at der sker en skattemæssig

afståelse. Tværtimod behandles fortjeneste eller tab som

urealiseret fortjeneste eller tab.

D. Mindre udvidelser af området for gennemsigtighed.

På enkelte områder er der foretaget mindre

udvidelser af den eksisterende gennemsigtighed. Selvom medlemmet har brugt

lagerprincippet ved opgørelse af sin indkomst, har foreningen hidtil

brugt realisationsprincippet. Denne undtagelse har dog kun været

gældende på indkomstbeskatningens område og ikke indenfor

pensionsafkastbeskatningen. Efter forslaget forlades denne undtagelse,

således at hvis medlemmet bruger lagerprincippet, så skal

foreningen også bruge lagerprincippet. Lagerprincippet betyder, at

fortjeneste og tab på formueaktiver beskattes i takt med de

løbende værdisvingninger, selvom disse ikke realiseres.

Realisationsprincippet betyder, at fortjeneste og tab på formueaktiver

først beskattes, når de pågældende aktiver

afstås.

Gældende regler indeholder en positiv opremsning af

investeringsforeningens indkomster, som medlemmet beskattes af, med det

resultat, at der bl.a. mangler regler for løbende ydelser og

aktieudlån. Forslaget indeholder derfor ikke nogen positiv opremsning,

men henviser bredt til, at medlemmet beskattes af foreningens indtægter

og udgifter opgjort efter de regler, der gælder for medlemmet.

Gældende regler indeholder den undtagelse fra

gennemsigtigheden, at foreningen hidtil har opgjort medlemmets indkomst

på f. eks. kalenderårsbasis, og således at indkomsten

indtægtsføres hos medlemmet ved udgangen af kalenderåret,

selvom medlemmet har et andet indkomstår. Denne undtagelse har aldrig

været gældende på pensionsafkastbeskatningens område.

På pensionsafkastbeskatningens område skal investeringsforeningen

altid anvende medlemmets indkomstår. På

indkomstskatteområdet kan den gældende undtagelse fra

gennemsigtigheden udnyttes til at udskyde skatten af renteindtægter

igennem stiftelse af en kontoførende investeringsforening og den

foreslås derfor forladt. Det betyder, at foreningerne - ligesom

på pensionsafkastbeskatningens område - skal bruge den

periodeafgrænsning, der følger af medlemmernes egne

indkomstår, når foreningerne opgør medlemmernes

indtægter og udgifter fra foreningen

Ved ophør af skattepligt, fraflytning m.v.

foreslås som noget nyt, at fraflytterbeskatningsreglerne i

aktieavancebeskatningsloven § 13 a skal gælde, som om medlemmet

ejede aktierne direkte. Herved undgår man, at

fraflyttebeskatningsreglerne omgås igennem stiftelse af en

fåmandsforening.

E. Tydeliggjorte regler om fordeling af foreningens fortjeneste

mellem indskuddene og beskatning ved udtræden.

Efter gældende regler skal medlemmer af en

investeringsforening medregne »deres andel« af investeringsforeningens

indkomst. Udtrykket indeholder ikke nogen angivelse af, hvorledes den

enkeltes andel opgøres.

Dette foreslås ændret, idet det

foreslås, at foreningens fortjenester fordeles mellem medlemmernes

indskud i forhold til de ejerandele, der er knyttet til de enkelte indskud.

Når realisationsprincippet bruges, foreslås dog, at foreningens

realiserede fortjenester ved salg af aktiver fordeles imellem indskuddene

efter forholdet mellem de urealiserede fortjenester, der opstået i

foreningens ejertid - inden salget. De urealiserede fortjenester

foreslås igen fordelt mellem indskuddene på grundlag af

ejerandelene i løbet af ejertiden.

Denne tydeliggørelse indeholder ikke nogen

ændringer i forhold til den måde, som reglerne hidtil har

været praktiseret på.

Efter gældende regler skal medlemmet, der

hæver af sit indskud, medregne fortjeneste eller tab på en til

det hævede indskud svarende andel af investeringsforeningens

værdipapirer på tidspunktet for hævningen af indskuddet. I

praksis er bestemmelsen blevet forstået, som om det afgørende,

når der hæves af indskuddet, er omfanget af urealiserede avancer

på hævetidspunktet, der derefter beskattes. Endvidere er

hævning af allerede beskattet indkomst (med støtte i

bemærkningerne til et ældre lovforslag) ikke blevet anset for en

hævning, idet den pågældende indkomst ikke er blevet anset

for indskudt i foreningen, selvom den tilhører foreningen.

Der mangler en udtrykkelig definition i gældende lov

af, hvornår en udbetaling fra en forening er en hævning af

indskud. Den gældende lov om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger omtaler på den anden side ikke andre

udbetalinger fra foreningen end hævninger af indskud. Alle udbetalinger

fra foreningen må derfor efter gældende ret kunne anses for

hævninger af indskud. Bortset fra udbetalinger af beløb, der

allerede er beskattet. (Man siger undertiden - lidt unaturligt, når man

tænker på, at der er tale om beløb, der indestår i

foreningen - at beløb, der allerede er beskattet, ikke anses som

indskudt i foreningen. Når de ikke er indskudt i foreningen, anses

udbetaling heller ikke som hævning, og udløser derfor heller

ikke skat). Dette synspunkt svarer godt til det oprindelige udgangspunkt for

de kontoførende foreninger i 1962, der i vid udstrækning byggede

på de principper, der dengang anvendtes ved beskatning af

aktionærer. I og med at man med tiden har lagt mere vægt på

gennemsigtighedsprincippet, er behovet for en udtrykkelig regel om,

hvornår der foreligger en hævning, vokset. Det er ikke

længere så umiddelbart indlysende, som det har været, at

alle udbetalinger skal sidestilles med aktieudbytte og derfor beskattes.

Efter forslaget deles udbetalinger fra foreningen op i

hævninger og andre udbetalinger, idet hævninger defineres

indskrænkende, således at begrebet kun omhandler de

tilfælde, hvor der samtidig med udbetalingen sker en ændring af

ejerandele. (Hævning svarer således til det, der i den

civilretlige terminologi vedrørende investeringsforeninger omtales som

»indløsning« af ejerandel.) Hævninger og andre udbetalinger

medfører efter forslaget beskatning af de urealiserede avancer. Det

må dog efter forslaget ikke føre til, at der på ny sker

beskatning af beløb, der allerede tidligere er blevet beskattet. Der

henvises til den nærmere gennemgang nedenfor.

Der er således med forslaget ikke tilsigtet nogen

ændringer af den måde, som de eksisterende regler kan fortolkes

på, mens der derimod er tilstræbt ændringer af en

række uklare og ikke dækkende formuleringer.

Forslaget betyder som anført, at en hævning

foreligger, når man samtidig udtræder helt eller delvist af

foreningen. I forbindelse med en sådan udtræden anses

urealiserede fortjenester og tab, der kan henføres til andelen, for

realiserede.

For andre udbetalingers vedkommende betyder forslaget, at

først anses allerede beskattet indkomst for udbetalt. Den bliver

derfor ikke beskattet ved udbetalingen. Derefter udbetales andre urealiserede

fortjenester herunder fortjeneste fra optagelse af nye medlemmer. De

beskattes ved udbetalingen, idet de sidestilles med en hævning. Uden

beskatning ville man komme ud for, at beløb, der stammer fra optagelse

af nye medlemmer, og som efter normale regler skulle beskattes, udbetales som

skattefri udbytte.

Særligt om fortjeneste fra aktier gælder dog,

at den efter forslaget kun beskattes, såfremt den udbetales indenfor

den periode fra aktiernes anskaffelse, hvori der sker beskatning hos

medlemmet (tre år for selskaber).

Beløb, der udbetales herudover, er skattefri.

F. Regler som følge af at foreningen behandles som en

skattemæssig forening

Forslaget understreger, at foreningen er et

selvstændigt skattemæssigt subjekt. Dette har

nødvendiggjort udtrykkelige regler om, at underskud i foreningen

overføres til medlemmet og fremføres til senere år hos

denne i overensstemmelse med de almindelige regler herom. Endvidere

foreslås der regler om salg og lån mellem medlem og forening. Der

henvises herom til bemærkningerne til § 17. Herudover

foreslås der udtrykkelige regler om, hvad der skal gælde, hvis

foreningen ophører at være en kontoførende forening. Der

henvises herom til bemærkningerne til § 19. Der foreslås

ligeledes regler om, at medlemmerne af foreningen kan få credit for den

skat, som foreningen lovligt pålægges i udlandet. Der henvises

herom til bemærkningerne til § 9.

Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Der henvises til

provenubemærkningerne i lovforslaget om investeringsforeninger med

få medlemmer, der er fremsat samtidig hermed.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Gennemførelsen af dette lovforslag og forslaget om

investeringsforeninger med få medlemmer skønnes samlet at

medføre engangsudgifter på 1,5 mio. kr. hovedsagelig til

edb-tilretning.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget ses ikke at indeholde konsekvenser af

betydning.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Dette lovforslag og forslaget om investeringsforeninger

med få medlemmer gør det lettere for såvel

pensionsbranchen som almindelige aktieselskaber at oprette

investeringsforeninger med få medlemmer og dermed udnytte ekspertise

hos investeringsforeningerne, som kan oparbejdes på specielle

investeringsområder.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har

vurderet, at forslaget ikke indeholder nye administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Det er derfor ikke blevet forelagt et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Miljømæssige konsekvenser

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Følgende er blevet bedt om deres eventuelle

bemærkninger til dette lovforslag og forslaget om ændring af

forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer):

Advokatrådet, Den Danske Skatteborgerforening,

Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede

Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension,

Frederiksberg Kommune, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune, Skattechefforeningen og

Skatterevisorforeningen.

Der henvises til referatet af de modtagne

bemærkninger i bilag 1 til forslaget om investeringsforeninger med

få medlemmer.

Samlet vurdering af lovforslagets

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Indkomstårsvirkning:

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige

provenumæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Dette lovforslag og forslaget om fåmandsforeninger

skønnes samlet at medføre engangsudgifter på 1,5 mill.

kr. for ToldSkat, hovedsagelig til edb-tilretning.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget gør det lettere at oprette

investeringsforeninger med få medlemmer.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen nye administrative konsekvenser.

Ingen nye administrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremgår af bestemmelsen, at loven

vedrører opgørelsen af den indkomstskattepligtige indkomst.

Efter forslaget om ændring af § 12 i

pensionsafkastbeskatningsloven i det samtidigt fremsatte forslag til lov om

ændring af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få

medlemmer) skal loven dog også anvendes af de

pensionsafkastpligtige.

Loven vedrører kun opgørelsen af

medlemmernes indkomst. Den kontoførende forening selv er skattefri.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. De

regler i selskabsskattelovens § 1, stk. 7 og 8, der foreslås

i § 1, nr. 1, i forslaget til lov om ændring af forskellige

skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) gælder

også for kontoførende investeringsforeninger. Det vil sige, at

en fysisk person kun kan være medlem af en kontoførende

investeringsforening, der har mindst 8 medlemmer.

Til § 2

Bestemmelsen definerer begrebet kontoførende

investeringsforening.

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger

§ 1 anføres, at en investeringsforening er kontoførende,

hvis den ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud.

Efter forslaget er en investeringsforening

kontoførende, hvis det fremgår af vedtægterne, at

medlemmernes andel i foreningen ikke kan afstås til andre end

foreningen. Den gældende definition er mindre præcis, bl.a. kan

man med de forhold der eksisterer i dag, hvor alle værdipapirer

registreres elektronisk, spørge om, hvad det egentlig vil sige, at en

forening ikke udsteder beviser.

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i de

gældende regler. Det afgørende efter såvel gældende

ret som forslaget er, at medlemskabet ikke kan omsættes, men at

foreningen på den anden side godt kan indløse medlemmet.

Det bemærkes, at afståelsen kun kan ske ved

det, der i den civilretlige terminologi vedrørende

investeringsforeninger omtales som »indløsning« af medlemmers andel i

foreningen. Finanstilsynet vil ikke kunne godkende en

vedtægtsbestemmelse, der giver mulighed for et egentligt

tilbagekøb af medlemmers andel i foreningen, idet der ikke er hjemmel

hertil i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Det anførte betyder, at et medlem kun kan komme ud

af sit medlemskab ved at hæve sit indskud i foreningen, og at et nyt

medlem kun kan komme til ved at foretage et indskud i foreningen, og at

foreningen således kender medlemmerne. Når medlemskabet ikke kan

omsættes, er det ikke nødvendigt med særlige regler for

overdragelse til tredjemand. Derfor indeholder hverken gældende regler

eller forslaget regler for disse forhold. Det er nok med regler for

indtræden og udtræden.

Af de foreslåede ændringer til

selskabsskattelovens § 1 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om

ændringer af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med

få medlemmer) fremgår, at den kontoførende

investeringsforening er et skatteretligt anerkendt selvstændigt

retssubjekt.

Det har betydning for medlemmets indskud. Bruger et medlem

således sine egne værdipapirer til et indskud, opløses

dispositionen i overensstemmelse med de almindelige indkomstskatteretlige

principper i to dispositioner: 1) Medlemmets kontantindskud i foreningen, 2)

Foreningens køb af de indskudte værdipapirer af medlemmet for

indskuddet.

Tager et medlem værdipapirer ud af foreningen i

forbindelse med, at medlemmet hæver sit indskud, opløses

dispositionen på tilsvarende vis i et salg af værdipapirer fra

foreningen til medlemmet og en efterfølgende kontantudbetaling til den

pågældende.

Til § 3

Forslaget svarer til de gældende regler, hvorefter

der er gennemsigtighed ved indkomstopgørelsen, således at et

medlem af en kontoførende investeringsforening beskattes direkte af

foreningens indkomst, og foreningen opgør denne efter de regler, der

gælder for medlemmet. Gældende praksis er indfortolket i § 2

i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger. Der har dog

hidtil været en undtagelse fra gennemsigtigheden for de medlemmer af

foreningen, der driver næring med køb og salg af

værdipapirer, og som beskattes efter et lagerprincip. Selvom medlemmet

bruger lagerprincippet, bruger foreningen realisationsprincippet. Denne

undtagelse foreslås ophævet, jf. nedenfor. En anden ændring

i forhold til gældende regler (§ 2 i samme lov) er, at de

gældende regler har en positiv opregning af investeringsforeningens

indkomster med det resultat, at der bl.a. mangler regler for løbende

ydelser og vederlag for aktieudlån. Forslaget indeholder derfor ikke

nogen positiv opregning, men henviser bredt til, at medlemmet skal beskattes

af foreningens indkomster opgjort efter de regler, der gælder for

medlemmet. Der har ligeledes i gældende ret (§ 2, stk. 2, i

gældende lov) været en anden undtagelse fra gennemsigtigheden,

idet foreningen hidtil har kunnet opgøre indkomsten på grundlag

af dens eget indkomstår, selvom medlemmet har haft et forskudt

indkomstår. Denne undtagelse har aldrig været gældende

på pensionsbeskatningens område og foreslås ligeledes

forladt, jf. nedenfor.

Forslaget til § 3 indeholder hovedregelen om

indkomstopgørelsen på foreningsniveau. Den går ud

på, at foreningen opgør en indtægt for foreningen under

et, uden sammenhæng med medlemmernes øvrige indkomster.

Indkomsten opgøres efter de regelsæt, der gælder for

medlemmerne. Hvis et medlem f.eks. er næringsdrivende og opgør

sine aktiefortjenester efter lagerprincippet, så skal

investeringsforeningen efter forslaget også opgøre sine

aktiefortjenester efter lagerprincippet. Hvis medlemmet er en person, der

bruger realisationsprincippet, så skal foreningen også bruge

realisationsprincippet.

Princippet om gennemsigtighed betyder i det hele, at

foreningen skal opgøre medlemmets indkomst efter de regler, som

medlemmet i øvrigt selv er underlagt.

En udlænding skal således kun beskattes af de

indkomster, som vedkommende ville være begrænset skattepligtig

af, hvis de var oppebåret uden, at den mellemkommende forening havde

selvstændig skattemæssig eksistens.

Hvis medlemmet opgør sin indkomst på grundlag

af et forskudt indkomstår, skal investeringsforeningen efter forslaget

ligeledes opgøre en indkomst, der følger det forskudte

indkomstår. Det svarer til hidtidig gældende ret på

pensionsafkastbeskatningens område. (Selvom nærværende

forslag direkte kun gælder indkomstskat, er det foreslået i det

samtidigt fremsatte lovforslag om investeringsforeninger med få

medlemmer, at det finder tilsvarende anvendelse på

pensionsafkastbeskatningens område.)

På indkomstbeskatningens område er det i dag

således, at medlemmet skal indtægtsføre foreningens

indkomst i det indkomstår, som foreningens indkomstår

udløber i eller falder sammen med. Hvis et aktieselskab stifter en

investeringsforening og indskyder sine værdipapirer i dette, vil

aktieselskabet kunne opnå en udskydelse af det tidspunkt, hvor afkastet

af værdipapirerne indtægtsføres hos sig, hvis selskab og

forening har forskelligt indkomstår. For staten betyder dette tab af

provenu i selve det år, hvor et selskab med forskudt indkomstår

skyder aktiver ind i en investeringsforening. Det er baggrunden for, at denne

undtagelse fra princippet om gennemsigtighed foreslås forladt.

Hvis medlemmer beskattes efter forskellige regelsæt,

betyder gennemsigtigheden, at foreningen for hvert regelsæt udarbejder

en opgørelse af hele foreningens indkomst, der derefter fordeles ud

på de relevante indskud. Man kan f.eks. tænke sig, at der er to

medlemmer i en forening. Den ene ejer 1/3, den anden ejer 2/3. Den, der ejer

1/3, beskattes af sine aktier efter lagerprincippet. Den anden beskattes

efter realisationsprincippet. Foreningen foretager så en

indkomstopgørelse af hele foreningens indkomst fra aktier efter

lagerprincippet. Den, der beskattes efter lagerprincippet, medtager i

princippet en tredjedel af denne indkomst i sin indkomstopgørelse.

Foreningen foretager endvidere en opgørelse efter

realisationsprincippet af hele foreningens indkomst fra aktier. Den, der

beskattes efter realisationsprincippet, medtager i princippet to tredjedele

af denne indkomst i sin indkomstopgørelse. For aktier er det efter

gældende ret således, at selvom en næringsskattepligtig

skulle anvende lagerprincippet for sine øvrige aktier, så skulle

den kontoførende investeringsforening anvende realisationsprincippet.

Lagerprincippet betyder, at fortjeneste og tab beskattes i takt med de

løbende værdisvingninger, selvom disse ikke realiseres.

Realisationsprincippet betyder, at fortjeneste og tab på formueaktiver

først beskattes, når de pågældende aktiver

afstås.

Den undtagelse fra gennemsigtighedsprincippet, der

således gælder for næringsskattepligtige, er ikke

velbegrundet i betragtning af, at foreningerne teknisk godt kan anvende

lagerprincippet. Det er i forvejen nødvendigt for foreningerne at

kunne ved opgørelsen af de urealiserede fortjenester, jf.

bemærkningerne til § 12. Og det er også i forvejen

nødvendigt at kunne, fordi de fleste medlemmer betaler

pensionsafkastskat. Pensionsafkastskat bygger på lagerprincippet.

Til § 4

Forslaget er en gentagelse af de gældende regler om

periodisering af renter i lov om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger § 2, stk. 1, nr.1, der udstrækkes til

også at gælde løbende ydelser. Gældende lov har

hidtil manglet regler om periodisering af løbende ydelser.

Forslaget går ud på, at foreningen tager

renter og løbende ydelser til indtægt med beløb, der

beregnes fra årets begyndelse indtil årets udgang. De medtages

altså ikke med de i årets løb forfaldne beløb. De

beregnede beløb overføres til indskuddene med en til de

forskellige indskud svarende andel af hele beløbet. Det anførte

gælder for alle medlemmer af investeringsforeningen, uanset om de

beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet og uanset hvilke

periodiseringsprincipper, de følger i deres øvrige

regnskab.

Baggrunden er, at ved obligationer m.v. indgår

renterne ikke i selve kursen på obligationerne. I stedet tilskrives de

jævnt. Når der optages nye medlemmer i foreningen får man

derfor det rigtigste resultat i medlemmernes indbyrdes forhold ved at bruge

beregnede renter. Det smitter af på de skattemæssige

opgørelser.

Til § 5

Forslaget er en gentagelse af de gældende

undtagelser fra gennemsigtighedsprincippet, der står i lov om

beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 1, stk. 4 og

5.

Forslaget har alene betydning for de medlemmer af

foreningen, der beskattes af aktiefortjenester efter realisationsprincippet,

uden at være næringsdrivende.

Det foreslås, at reglerne for personer i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, om at fortjeneste

på børsnoterede aktier under den såkaldte 100.000 kr.s

grænse er skattefri, ikke skal gælde for foreningens

opgørelse. Det er en konsekvens af, at man ikke i praksis kan

samkøre foreningens regnskab og det enkelte medlems regnskab over

solgte aktier. I stedet skal fortjenesterne under 100.000 kr.s grænsen

beskattes.

Endvidere foreslås, at der aldrig skal ske

opgørelse af fortjeneste efter princippet om aktie for aktie (aktie

for aktiemetoden er beskrevet i aktieavancebeskatningsloven § 5). I

stedet skal gennemsnitsmetoden anvendes (gennemsnitsmetoden står i

aktieavancebeskatningslovens § 6).

Til § 6

Forslaget er en præcisering af en hidtil

gældende praksis hos investeringsforeningerne af et ulovreguleret

område.

I forbindelse med indtræden og udtræden skal

foreningen undertiden købe og sælge værdipapirer.

Omkostningerne ved disse køb og salg må efter

investeringsforeningslovgivningen ikke belaste andre medlemmer end de ind- og

udtrædende. Det indtrædende eller udtrædende medlem betaler

derfor ved siden af den nøjagtigt opgjorte andel et beløb til

foreningen til dækning af dens omkostninger ved gennemførelsen

af disse handler.

Efter forslaget regulerer disse beløb

anskaffelsessummerne og salgssummerne på de aktiver, som købes

ved indtræden eller sælges ved udtræden. Herudover har de

ingen betydning for medlemmernes indkomstopgørelse. De kan altså

hverken helt eller delvist fradrages i den udtrædendes eller

indtrædendes skattepligtige indkomst. Forslaget gør

udtømmende op med den skattemæssige behandling. Reguleringen

sker i de opgørelser af foreningens indtægter og udgifter, som

foreningen foretager for medlemmerne efter de regler, der gælder for

disse.

På det enkelte aktiv udligner reguleringen

handelsomkostningerne. Reguleringen kan derimod aldrig overstige

handelsomkostningerne på det enkelte aktiv. Ved handelsomkostningerne

forstås de handelsomkostninger, der efter de regler der gælder

for det enkelte medlem, kan fradrages i dennes avanceopgørelse.

Hvorvidt beløb, der indbetales til foreningen,

bruges til at finansiere omkostninger ved køb og salg i forbindelse

med indtræden og udtræden, eller om de ikke gør det, er et

konkret ligningsmæssigt problem, der er undergivet skattemyndighedernes

sædvanlige vurdering.

Endelig er at bemærke, at forslaget til § 6 er

en undtagelse fra de almindelige regler om tilskud, der beskrives i

bemærkningerne til § 17. Beløb, der ikke fradrages

anskaffelsessummerne eller tillægges afståelsessummerne beskattes

hos modtagerne og fradrages ikke hos betalerne.

Til § 7

Forslaget er en gentagelse af den hidtil gældende

praksis, der er indfortolket i § 2 lov om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger.

Forslaget går ud på, at løbende

indtægter fordeles mellem indskuddene efter forholdet mellem det antal

ejerandele, der er købt for hvert indskud.

Skattepligten af de indtægter, der hidrører

fra foreningen, varer fra indskuddet foretages til indskuddet hæves.

Det er ikke sikkert, at den brøkdel af foreningens indtægter,

der skal henføres til indskuddet, er uforandret i hele denne periode.

Det afhænger af, om der foretages andre indskud i foreningen eller

ej.

Det fremgår af forslaget, at medlemmets andel af

foreningens indkomst opgøres for hvert indskud, som medlemmet

måtte have foretaget. Et medlem kan altså godt have foretaget

flere indskud. Det vil være tilfældet, hvis der er foretaget

indskud i foreningen på forskellige tidspunkter. En udligning af evt.

fortjeneste og tab på forskellige indskud sker hos medlemmet, når

resultaterne fra hvert indskud sammenlægges.

De indtægter, der omfattes af § 7, er

både renter og udbytter og fortjenester på aktier, obligationer

m.v. når lagerprincippet skal anvendes. Det er alle andre

indtægter og udgifter end formuefortjenester, der opgøres efter

realisationsprincippet. Underskud og fremført tab er dog heller ikke

omfattet af § 7. De er omfattet af § 10.

Eksempel 1:

A/S A og A/S B stifter foreningen IF. Der er 200 andele i

foreningen, og A og B har hver 100 andele. Den 1/ 12 indtræder A/S C

som medlem med 100 andele, således at der herefter er i alt 300 andele

i foreningen. Der sker ingen indfrielse af obligationer i årets

løb, og det indtrædende medlems indskud forbliver placeret

på en kontantkonto i bank. Der udbetales ikke udbytte. Alle tre

medlemmer opgør deres indkomst efter lagerprincippet. Der er flg.

aktiver i foreningen:

Obligationer

Kurs 1/1

12.000.000

Kurs 1/12

11.450.000

Kurs 31/12

11.400.000

Aktier

Kurs 1/1

12.000.000

Kurs 1/12

13.006.000

Kurs 31/12

12.000.000

Beregnede obligationsrenter (helt år)

1.200.000 kr.

Udbytter pr. 30/11

300.000 kr.

Kontant indskud pr. 1/12 (1/2 af samlet formue pr

1/12)

12.928.000 kr.

Kurs 31/12

12.928.000

Renter af kontant indskud (1 måned)

25.860 kr.

A/S A’s indtægter:

Af investeringsforeningens indtægter

indtil den 30/11 oppebærer A/S A halvdelen. Af indtægterne fra

den 1/12 til den 31/12 oppebærer A/S A en tredjedel.

1/1-30/11

Investerings-

foreningen

A/S A

Obligationer, kurstab

-550.000

-275.000

Obligationer, rente

1.100.000

550.000

Aktier, kursgevinst

1.006.000

503.000

Aktier, udbytte

300.000

150.000

1/12-31/12

Obligationer, kurstab

-50.000

-16.666

Obligationer, rente

100.000

33.333

Aktier, kurstab

-1.006.000

-335.333

Aktier, udbytte

0

0

Bankbogsrente

25.860

8.620

1/1-31/12

I alt

925.860

617.954

Til § 8

I hidtil gældende praksis har det undertiden

været opfattelsen, at en kontoførende investeringsforening ikke

havde nogen selvstændig skattemæsssig eksistens. Endvidere

anføres i den gældende § 2, stk. 1, (i slutningen) i

lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, at indkomst fra

foreningen medregnes hos medlemmet i overensstemmelse med de for det

pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. Heraf

følger igen, at den indkomst, der oppebæres i

investeringsforeningen, behandles som om den blev oppebåret direkte af

medlemmet. Den del af foreningens indkomst, der stammer fra aktier behandles

hos medlemmet, som om den stammer fra aktier. Den del af foreningens

indkomst, der stammer fra obligationer behandles ligeledes hos medlemmet, som

om den stammer fra obligationer osv.

Efter forslaget tillægges investeringsforeningen

selvstændig skattemæssig eksistens. Som følge heraf er det

fundet hensigtsmæssigt i § 8, stk. 1, udtrykkeligt at

foreslå, at medlemmets andel af foreningens indkomst medregnes hos det

pågældende medlem som indkomst fra de kilder, der indgår i

foreningens indkomstopgørelse. Hvilken opdeling i kilder, der er

relevant, kan efter omstændighederne afhænge af medlemmet. Der

kan f.eks. være forskel, alt efter om medlemmet er fuldt eller

begrænset skattepligtig, (Opdelingen af indkomster i kildearter er

således ikke den samme i f.eks. personskatteloven som i

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne). Forslaget udelukker derfor ikke, at den

kontoførende forening - afhængig af de nærmere

omstændigheder omkring den kontoførende forenings aktivitet -

kan være fast driftssted for et medlem i skikkelse f.eks. af et

pengeinstitut, der er hjemmehørende i udlandet.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 2,

at udlodninger fra foreningen ikke beskattes, og at fortjeneste og tab ved

afståelse af medlemskabet til foreningen ikke beskattes efter

ligningslovens § 16 B. Af aktieavancebeskatningsloven fremgår, at

fortjenesten heller ikke beskattes efter den lov. Det er en konsekvens af, at

der er gennemsigtighed i beskatningen. Rækkevidden af stk. 2 om,

at udlodninger ikke beskattes, begrænses dog af §§ 14 og 15 og de

deri indeholdte regler om beskatning af indskud, der hæves, når

realisationsprincippet anvendes.

Til § 9

Det foreslås, at medlemmerne af en

kontoførende forening kan få lempelse for udenlandske skatter

som om foreningen ikke eksisterede. Forslaget er i overensstemmelse med den

praksis, der har udviklet sig, ud fra en opfattelse af, at foreningen ikke

havde selvstændig skattemæssig eksistens.

I og med at foreningen tillægges selvstændig

skattemæssig eksistens, kan denne praksis ikke opretholdes uden at den

sikres udtrykkelig lovhjemmel. Efter ligningslovens § 33 og

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, som regulerer adgangen til lempelse for

udenlandske skatter, er det kun den såkaldte juridiske

dobbeltbeskatning, der kan lempes. D.v.s. at lempelse forudsætter, at

samme person pålignes skat af samme indkomst både her og i

udlandet. Når foreningen tillægges selvstændig

skattemæssig eksistens, vil den skat, som foreningen pålignes i

udlandet vedrøre en anden end medlemmet, og medlemmet kan derfor ikke

bruge de normale danske lempelsesregler.

Stigning og fald i værdien af selve medlemskabet af

den kontoførende forening er uden betydning for medlemmets

skattepligtige indkomst. Den udenlandske udbytteskat nedsætter godt nok

værdien af medlemskabet, men påvirker alligevel ikke den

skattepligtige indkomst. Som følge heraf og som følge af, at

der ofte kun er få medlemmer i den enkelte forening, foreslås det

at lovfæste en adgang for medlemmerne til at få lempelse for

foreningens skat i udlandet. Lempelsesadgangen følger de almindelige

regler på dette område.

Rent praktisk vil der ske det samme som hidtil, nemlig at

investeringsforeningen forsyner medlemmerne med tilstrækkelig med

oplysninger om den udenlandske indkomst (størrelse, art og fra hvilket

land, det hidrører, o.s.v. ) til, at medlemmet kan udfylde sin

selvangivelse med udenlandsk indkomst korrekt.

Til § 10

Det foreslås, at der ikke i selve

investeringsforeningens regnskaber over skattepligtigt afkast må

forekomme fremførsel af realiserede eller ikke realiserede underskud

og tab. Fremførsel sker heller ikke ved opgørelsen af de

enkelte indskuds bidrag til medlemmets skattepligtige indkomst.

Fremførsel sker i stedet hos medlemmet. Medlemmet må selv

vælge om det foretrækker først at udnytte underskuddet i

indkomst fra foreningen eller først vil udnytte underskuddet i

øvrig indkomst. Et tidligere års underskud, hvad enten det

stammer fra foreningen eller ej, skal altid være brugt op, inden

underskuddet fremføres til det følgende år. Det

følger af de almindelige regler, der gælder for underskud.

Selvom foreningen ikke må fremføre skattemæssige underskud

i sine regnskaber, er der ikke underskud der går tabt.

Forslaget svarer til gældende praksis, idet der dog

hidtil har manglet udtrykkelige regler, der regulerer forholdet.

Til §11

§ 11 vedrører fordeling af fortjenester,

når realisationsprincippet gælder.

Til stk. 1

Forslaget er en gentagelse af den hidtil gældende

praksis, der er indfortolket i § 2 i lov om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger.

Forslaget vedrører fordeling af foreningens

realiserede fortjenester og tab mellem indskuddene, når indskyderne

beskattes af fortjenester og tab efter realisationsprincippet.

Forslaget går ud på, at de realiserede

fortjenester fordeles efter det samme forhold som de urealiserede

fortjenester på de enkelte indskud.

Heri ligger, at den samlede realiserede fortjeneste, der

stammer fra foreningens salg af aktiver fra en aktivgruppe, fordeles mellem

de forskellige indskud efter forholdet mellem de urealiserede fortjenester

fra aktivgruppen på hvert indskud. Det svarer helt til den praksis, som

investeringsforeningerne hidtil har benyttet. Ved en aktivgruppe

forstås de aktiver, der indgår i foreningens opgørelse af

fortjeneste med en fælles gennemsnitlig anskaffelsessum, f.eks. aktier

i samme selskab.

Ved hvert salg opgøres altså ikke bare

foreningens realiserede fortjenester, men også indskuddenes

urealiserede fortjenester. De urealiserede fortjenester svarer til de

fortjenester, som den, der har foretaget indskuddet, beskattes af efter

§ 7, når lagerprincippet anvendes.

Man kan forestille sig en investeringsforening med 3

medlemmer, A, B og C, hvor den urealiserede fortjeneste på en

aktivgruppe udgør 35, fordelt med 5 til A, 10 til B og 20 til C.

Forslaget betyder, at hvis aktivgruppen sælges, fordeles den nu

realiserede fortjeneste på 35 med 5 til A, 10 til B og 20 til C.

På samme måde som de realiserede fortjenester

fordeles efter de urealiserede fortjenester, fordeles de realiserede tab

efter de urealiserede tab.

Begrundelsen for forslaget skal findes i følgende

forhold:

I bred almindelighed gælder, at når et aktiv

afhændes, er den fortjeneste, der følger af

realisationsprincippet, og den endelige fortjeneste, der følger af

lagerprincippet, samme beløb. Forskellen mellem de to principper er

alene et spørgsmål om forskellig periodisering af fortjenester

og tab.

Den realiserede fortjeneste der henføres til det

enkelte indskud bør derfor også svare til den urealiserede

fortjeneste på det enkelte indskud. Det resultat kan kun opnås,

hvis den realiserede fortjeneste i foreningen fordeles efter forholdet mellem

de urealiserede fortjenester på de enkelte indskud.

Forholdet mellem de urealiserede fortjenester på

hvert indskud svarer ikke nødvendigvis til forholdet mellem de

aktuelle ejerandele på salgstidspunktet. Det skyldes, at der i perioden

fra køb til salg kan have været et forskelligt antal medlemmer i

foreningen.

Eksempel 2:

A er eneste medlem i den kontoførende

investeringsforening KIF. KIF har aktier i A/S Q anskaffet for 20.000 kr. Ved

B's indtræden i foreningen et år efter stiftelsen er aktierne

steget til 24.000 kr. B indskyder 24.000 kr. der anvendes til anskaffelse af

en lige så stor portion aktier i A/S Q. A og B ejer altså hver

halvdelen af investeringsforeningen. Efter et år sælges alle

aktier for 48.000 kr. Kurserne er således ikke steget i det år,

hvori B har ejet en andel i foreningen.

Foreningens realiserede fortjeneste:

Salgssum

48.000 kr.

Anskaffelsessum

20.000 kr.

24.000 kr.

44.000 kr.

Fortjeneste

4.000 kr.

Urealiseret fortjeneste på A’s

indskud:

Værdi ved salg

24.000 kr.

Anskaffelsessum

20.000 kr.

»urealiseret« fortjeneste

4.000 kr.

Den urealiserede fortjeneste på A’s indskud svarer

til den realiserede fortjeneste i foreningen.

Urealiseret fortjeneste på B’s

indskud:

Værdi ved salg

24.000 kr.

Anskaffelsessum

24.000 kr.

»urealiseret« fortjeneste

0 kr.

En fordeling af foreningens realiserede

fortjeneste efter den urealiserede fortjeneste på indskuddene betyder,

at hele den realiserede fortjeneste i foreningen på 4.000 kr.

beskattes hos A. Ingen del af foreningens realiserede fortjeneste skal

henføres til B . D.v.s., at B beskattes af 0 kr.

Hvis man ville fordele fortjenesten mellem

indskuddene efter aktuelle ejerforhold skulle A beskattes af 2.000 kr. og B

ligeledes af 2.000 kr. Det ville være urimeligt overfor B, fordi

kurserne har været uforandrede i den tid, hvori B har været

medlem af foreningen.

Det bemærkes, at realiserede

fortjenester ikke er skattepligtige, blot fordi de er realiserede. For

selskabers aktiebesiddelser gælder således en treårsregel,

således at realiserede fortjenester på aktier, der er erhvervet

inden tre år, beskattes, mens realiserede fortjenester efter tre

år er skattefri. (De selskaber, der omfattes af treårsreglen er

selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

2 a, 2 c 2 f og 3 a-5 b eller fondsbeskatningsloven). Et aktieselskab,

der er medlem af en kontoførende investeringsforening, vil derfor ikke

altid være skattepligtig af de realiserede fortjenester på

indskuddene.

Det vil kunne forekomme, at nogle medlemmer af den

kontoførende forening har positive, mens andre medlemmer har negative

urealiserede fortjenester (tab). I disse tilfælde fordeles foreningens

realiserede fortjenester forholdsmæssigt mellem de indskud, der har

positive urealiserede fortjenester. Indskud med urealiseret tab holdes ude af

fordelingen. De pågældende indskuds realiserede tab sættes

samtidig til 0. Foreningens realiserede tab fordeles forholdsmæssigt

mellem de indskydere, der har urealiserede tab. Indskud med urealiseret

fortjeneste holdes ude af fordelingen af det realiserede tab. De

pågældende indskuds realiserede fortjeneste sættes samtidig

til 0.

Til stk. 2

Forslaget til stk. 2 går ud på at

behandle den del af de urealiserede fortjenester, der overstiger de

realiserede fortjenester på samme måde som disse. Tilsvarende med

hensyn til tab. Det hænger sammen med, at man logisk set ikke kan have

urealiserede avancer efter at aktiverne er solgte.

Nedenfor følger et eksempel på anvendelse af

§ 11, stk. 1 og 2.

Eksempel 3:

A er eneste medlem i den kontoførende

investeringsforening KIF. KIF har aktier i A/S Q anskaffet for 20.002

kr.

A’s indskud består altså af alle aktierne i

A/S Q.

Ved B's indtræden i foreningen er aktierne faldet til 2

kr. B indskyder 2 kr., der anvendes til anskaffelse af en lige så stor

portion aktier i A/S Q.

A’s indskud består herefter af halvdelen af alle

investeringsforeningens aktier i A/S Q.

B’s indskud består ligeledes af halvdelen af alle

investeringsforeningens aktier i A/S Q.

Herefter stiger samtlige investeringsforeningens aktier til

24.004 kr. Værdistigningen på 24.000 kr. fordeles ligeligt mellem

A og B s indskud, jf. nedenfor. Alle aktier sælges.

Foreningens realiserede fortjeneste udgør i alt 4.000

kr.

De urealiserede fortjeneste og tab på A og B’s

indskud opgøres umiddelbart før salg, d.v.s. på grundlag

af salgsprisen, og efter reglerne i § 12.

Urealiseret fortjeneste/tab på A’s

indskud:

Værdi

Værdiændring

Anskaffelse

20.002 kr.

Indtil B’s indtræden

2 kr.

-20.000 kr.

Efter B’s indtræden

2 kr.

Salg

12.002 kr.

12.000 kr.

Urealiseret tab

-8.000 kr.

Urealiseret fortjeneste/tab på B’s

indskud:

Værdi

Værdiændring

Efter B’s indtræden

2 kr.

Salg

12.002 kr.

12.000 kr.

Urealiseret fortjeneste

12.000 kr.

Den realiserede fortjeneste 4.000 kr. henføres i

henhold til § 11, stk. 1, til beskatning hos B.

Situationen er herefter den, at efter anvendelse af

§ 11, stk. 1, er A’s realiserede tab 0, mens det urealiserede

tab er 8000 kr.

B’s realiserede fortjeneste er 4.000 kr., mens B’s

urealiserede fortjeneste er 12.000 kr.

Dette resultat er imidlertid kun et delresultat, idet §11,

stk. 2 også skal anvendes.

Det medfører at A’s realiserede tab bliver

8.000 kr. i stedet for 0 kr.

B’s realiserede fortjeneste efter anvendelse af §11,

stk. 2, bliver 12.000 kr. i stedet for 4.000 kr.

Sammenhæng mellem realiserede fortjenester på A

og B’s indskud og hos foreningen:

I h.t. § 11, stk. 1

I h.t. § 11, stk. 2

Foreningens realiserede fortjeneste

A’s indskud

0 kr.

-8.000 kr.

B’s indskud

4.000 kr.

12.000 kr.

I alt

4.000 kr.

4.000 kr.

4.000 kr.

Det ses, at den samlede urealiserede fortjeneste og tab hos A

og B svarer til den samlede realiserede fortjeneste og tab hos A og B opgjort

i henhold til § 11, stk. 2, der igen svarer til den realiserede

fortjeneste i foreningen.

Til § 12

Forslaget vedrører opgørelsen af den

urealiserede fortjeneste. Der har ikke tidligere været udtrykkelige

regler om opgørelsen af den urealiserede fortjeneste, men forslaget

svarer til hidtidig praksis.

Også dette forslag har kun betydning, hvis

realisationsprincippet bruges ved opgørelsen af fortjenesten.

Til stk. 1 og 2

Den urealiserede fortjeneste har betydning for fordelingen

af de realiserede fortjenester og for beskatning ved hævning.

Om opgørelsen gælder følgende:

På opgørelsestidspunktet opgøres en

urealiseret fortjeneste eller tab på alle aktivgrupper i foreningen.

Aktiver, for hvilke der gælder en fælles anskaffelsessum,

behandles som een aktivgruppe.

Den urealiserede fortjeneste eller tab fordeles mellem

indskuddene. Fordelingsnøglen er forholdet mellem det antal

foreningsandele, der er erhvervet for det enkelte indskud, og alle

foreningsandele.

Eksempel 4:

10 personer har stiftet en forening. Der er

100 andele i foreningen og hver indskyder har erhvervet 10 andele for et

indskud på 240.000 kr. Foreningen bruger indskuddet til at købe

aktier i A/S A, pålydende 2.000.000 kr., købspris 2.400.000 kr.

Foreningen sælger halvdelen igen, f. eks. et års tid inden

opgørelsestidspunktet. Anskaffelsessum for den resterende halvdel

på nominelt 1.000.000 kr. er 1.200.000 kr. Værdien på

opgørelsestidspunktet er 1.400.000 kr. Urealiseret fortjeneste

på opgørelsestidspunktet for hvert indskud er herefter 1/10 *

(1.400.000 - 1.200.000) eller 20.000 kr.

Som regel er indskuddene ikke foretaget

samtidigt. Når indskuddene ikke er samtidige, er det nødvendigt

at splitte opgørelsen af den urealiserede fortjeneste op i en

række delopgørelser. Delopgørelserne omfatter perioden

fra opgørelsestidspunktet og til det tidspunkt, hvor der sidst blev

foretaget et nyt indskud. Endvidere omfatter de hver periode imellem, at der

foretages et nyt indskud. Opsplitningen er nødvendig, fordi ethvert

nyt indskud betyder en ændring i samtlige indskuds andele i

aktivgruppen.

Eksempel 5:

En forening er stiftet af A med et indskud på 1.000.000

kr. for hvilket A har erhvervet 10 foreningsandele. For beløbet har

foreningen købt aktier i A/S Q. Værdien stiger til 2.000.000 kr.

På dette tidspunkt indtræder B. B indskyder 2.000.000 kr. for

hvilke B erhverver 10 foreningsandele. Det nye indskud anbringes på

bankbog. Samlet værdi af aktier i A/S Q er 2.000.000 kr.

A og B’s indskud består herefter for hver enkelt

af aktier i A/S Q 1.000.000 kr. og af tilgodehavende i bank 1.000.000

kr.

Herefter stiger aktierne i A/S Q til 3.000.000

kr.

A og B’s indskud består herefter hvert af aktier i

A/S Q 1.500.000 kr. og af tilgodehavende i bank 1.000.000 kr.

C indtræder herefter med et indskud på 2.500.000

kr., der ligeledes anbringes på bankbog. For indskuddet erhverves 10

foreningsandele.

A, B og C’s indskud består herefter hvert af

aktier i A/S Q 1.000.000 kr. samt tilgodehavende i bank 1.500.000

kr.

Aktierne i A/S Q falder herefter til 1.800.000

kr.

A, B og C’s indskud består herefter hvert af

aktier i A/S Q 600.000 kr. samt tilgodehavende i bank 1.500.000

kr.

Investeringsforeningen sælger halvdelen af sine aktier

i i A/S Q for 900.000 kr.

A, B og C’s indskud består herefter hvert af

aktier i A/S Q 300.000 kr. samt tilgodehavende i bank 1.800.000 kr. (De

300.000 kr. af dette tilgodehavende stammer fra salget af halvdelen af

aktierne, som nævnt foran).

Den resterende halvdel af aktierne i A/S Q stiger herefter

til 960.000 kr.

A, B og C’s indskud består herefter hvert af

aktier i A/S Q 320.000 kr. samt tilgodehavende i bank 1.800.000

kr.

De sidste aktier i A/S Q afhændes. Det sker inden tre

år efter at aktierne i A/S Q blev anskaffet.

A, indskud

Urealiseret fortjeneste på aktier i A/S Q:

Værdi

Værdiændring

Alle aktier

De halve aktier

Alle aktier

De halve aktier

Anskaffelse

1.000.000 kr.

500.000 kr.

Inden B’s Indtræde

2.000.000 kr.

1.000.000 kr.

1.000.000 kr.

500.000 kr.

Efter B’s Indtræde

1.000.000 kr.

500.000 kr.

Inden C’s Indtræde

1.500.000 kr.

750.000 kr.

500.000 kr.

250.000 kr.

Efter C’s Indtræde

1.000.000 kr.

500.000 kr.

Inden delsalg

600.000 kr.

300.000 kr.

-400.000 kr.

-200.000 kr.

I alt

1.100.000 kr.

Efter delsalg

300.000 kr.

Slutsalg

320.000 kr.

20.000 kr.

I alt

570.000 kr.

B, indskud

Urealiseret fortjeneste på aktier i A/S Q:

Værdi

Værdiændring

Alle aktier

De halve aktier

Alle aktier

De halve aktier

Efter B’s Indtræde

1.000.000 kr.

500.000 kr.

Inden C’s Indtræde

1.500.000 kr.

750.000 kr.

500.000 kr.

250.000 kr.

Efter C’s Indtræde

1.000.000 kr.

500.000 kr.

Inden delsalg

600.000 kr.

300.000 kr.

-400.000 kr.

-200.000 kr.

I alt

100.000 kr.

Efter delsalg

300.000 kr.

Slutsalg

320.000 kr.

20.000 kr.

I alt

70.000 kr.

C, indskud

Urealiseret fortjeneste på aktier i A/S Q:

Værdi

Værdiændring

Alle aktier

De halve aktier

Alle aktier

De halve aktier

Efter C’s Indtræde

1.000.000 kr.

500.000 kr.

Inden delsalg

600.000 kr.

300.000 kr.

-400.000 kr.

-200.000 kr.

Efter delsalg

300.000 kr.

Slutsalg

320.000 kr.

20.000 kr.

I alt

-180.000 kr.

Opgørelse af fortjeneste ved

delsalg:

Investeringsforeningen har købt aktier for i alt

1.000.000 kr. Da kun halvdelen sælges bliver anskaffelsessummen det

halve beløb.

IF anskaffelsessum

500.000

Salgssum

900.000

Fortjeneste

400.000

Foreningens fortjeneste på 400.000 kr.

svarer til den samlede urealiserede fortjeneste hos A, B og C

vedrørende den solgte halvdel på ½*(1.100.000 kr. + 100.000 kr.

- 400.000 kr.). Se kolonne 4 hos A, B og C.

De 400.000 kr. fordeles efter § 11,

stk. 1, mellem A og B efter deres urealiserede fortjenester 1.100.000

kr. og 100.000 kr. C indgår ikke i fordelingen på grund af

negativ urealiseret fortjeneste. Til A henføres 400.000

kr.*11/12=366.666 kr.. Til B henføres 400.000 kr.*1/12 =33.333 kr. Til

C henføres 0 i henhold til § 11, stk. 1.

For så vidt angår den solgte

halvdel af aktierne i A/S Q er den urealiserede fortjeneste hos A ½*1.100.000

kr. = 550.000 kr.

Det overstiger den realiserede fortjeneste

hos A fra salg af halvdelen. Der skal derfor i henhold til § 11,

stk. 2, ske beskatning hos A med 550.000 kr.

Urealiseret fortjeneste hos B fra salg af

halvdelen ½* 100.000 kr. = 50.000 kr.

Det overstiger den realiserede fortjeneste

hos B fra salg af halvdelen. B beskattes derfor i henhold til § 11,

stk. 2, af 50.000 kr.

Urealiseret tab hos C fra salg af halvdelen

½* - 400.000 kr. = - 200.000 kr.

C har i henhold til § 11, stk. 2, fradrag for

200.000 kr.

Opgørelse af fortjeneste ved salg af den sidste

halvdel af aktierne (slutsalg):

IF anskaffelsessum

500.000

Salgssum

960.000

Fortjeneste

460.000

Foreningens fortjeneste på 460.000 kr.

svarer til den samlede urealiserede fortjeneste vedrørende salg af den

anden halvdel (slutsalg) hos A, B og C på 570.000 kr. +70.000

kr.-180.000 kr. = 460.000 kr. Se kolonne 5 hos A, B og C.

De 460.000 kr. fordeles mellem A og B efter

deres urealiserede indkomster 570.000 kr. og 70.000 kr. C indgår ikke i

fordelingen på grund af negativ urealiseret indkomst.

Til A henføres 460.000 kr.*57/64 = 409.688

kr.

Til B henføres 460.000 kr.*7/64 = 50.312

kr.

Urealiseret fortjeneste hos A = 570.000 kr.

Det overstiger den realiserede fortjeneste hos A.

A beskattes i henhold til § 11, stk. 2, af

570.000 kr.

Urealiseret fortjeneste hos B = 70.000 kr.

Det overstiger den realiserede fortjeneste hos B.

B beskattes i henhold til § 11, stk. 2, af

70.000 kr.

Urealiseret tab hos C = - 180.000 kr.

C har i henhold til § 11, stk. 2, fradrag for

180.000 kr.

Ikke slutsalg - i stedet udtræder A:

Hvis der ikke var sket noget slutsalg af aktierne i A/S Q,

men hvis A i stedet havde valgt at udtræde (inden tre år efter

indtræden eller efter anskaffelsen af aktier i A/S Q), ville A

være blevet beskattet af urealiseret fortjeneste 570.000 kr. efter

reglerne i § 14.

A hæver sit halve indskud - derefter

slutsalg:

Hvis A havde hævet halvdelen

umiddelbart inden eksemplets slutsalg, ville beskatningen efter § 14 kun

have været 285.000 kr. Hvis hele aktiebeholdningen i A/S Q herefter var

blevet solgt, ville A’s urealiserede fortjeneste som før

være 570.000 kr. Det følger dog af § 11, stk. 2, 2.

pkt., at A ikke skal beskattes af dette beløb. A skal nemlig have

nedslag for skatten, der udløses af hævningen. A skal

beskattes af 570.000 kr. - 285.000 kr. Nedslaget på 285.000 kr.

gælder uanset, om den urealiserede fortjeneste er ændret på

grund af kursændringer, der sker, efter at halvdelen af

aktiebeholdningen er hævet.

Til stk. 3

Bestemmelsen indeholder regler, der sikrer at samme person

ikke ved at foretage nye indskud får en ny anskaffelsessum på de

aktiver, som den pågældende allerede har erhvervet en andelsret

til igennem ældre indskud.

§ 12, stk. 3, skal sammenholdes med § 13,

stk. 3, der indeholder regler, der sikrer at samme person ikke ved at

foretage nye indskud kan ændre på det skattemæssige

anskaffelsestidspunkt for de aktiver, som den pågældende allerede

har erhvervet en andelsret til igennem ældre indskud.

Eksempel 6:

Et aktieselskab stifter en

investeringsforening og foretager ved oprettelsen den 1/1 00 et indskud 1

på 100.000 kr. Den 1/1 03 foretages et indskud 2. Indskud 2 er på

150.000 kr. svarende til værdien af indskud 1, når indskud 2

foretages. Indskud 1 bruges til at købe aktier i A/S A, mens indskud 2

bruges til andet. Aktier i A/S A sælges den 2/1 03 for 150.000 kr. I

eksemplet redegøres først for opgørelsen, hvis indskud 2

foretages af en tredjemand, og derefter for opgørelsen, hvis indskud 2

foretages af stifteren selv. Forskellen mellem de to opgørelser viser

den selvstændige betydning af forslaget til § 12,

stk. 3.

Foreningens fortjeneste: 150.000 kr.-100.000 kr.=50.000

kr.

Indskud 1, urealiseret avance opgjort på aktier i A/S

A:

Dato

Indskud 2 af tredjemand

Indskud 2 af stifteren

Værdi

Værdi-

ændring

Værdi

Værdiændring

Aktier, A/S A

1/1 00

100.000 kr.

50,000 kr.*)

Aktier, A/S

A inden indskud 2

1/1 03

150.000 kr.

50.000 kr.

75.000 kr.

25.000 kr.

Aktier A/S

A efter indskud 2

1/1 03

75.000

75.000 kr.

Aktier A/S

A inden salg

2/1 03

75.000 kr.

0

75.000 kr.

0

Urealiseret avance

50.000 kr.

25.000 kr.

Spalte 3 og 4 viser opgørelsen af den urealiserede

avance, når indskuddet foretages af tredjemand. Spalte 5 og 6 viser

opgørelsen af den urealiserede avance, når indskuddet foretages

af stifteren selv.

*) På grund af en senere begivenhed,

indskud nr. 2 den 1/1 03, bliver anskaffelsessummen den 1/1 00 for indskud

nr. 1 halvt så stor, som hvis indskud nr. 2 ikke var foretaget. Den

anden halve anskaffelsessum og det dertil svarende

anskaffelsestidspunkt overføres til indskud nr. 2. Indskud nr. 2

får altså en anskaffelsessum (50.000 kr.) og et

anskaffelsestidspunkt for aktierne i A/S A (1/1 00), der afviger fra

forholdene den 1/1 03, da indskud 2 rent faktisk foretoges. Det er ikke

indskud 2s tidspunkt, der rykkes. Det er alene aktierne erhvervet fra indskud

1, hvis anskaffelsestidspunkt rykkes.

Indskud 2, urealiseret avance opgjort på aktier i A/S

A:

Dato

Indskud 2 af tredjemand

Indskud 2 af stifteren

Værdi

Værdi-

ændring

Værdi

Værdiændring

Aktier, A/S A

1/1 00

50.000 kr.*)

Aktier, A/S

A inden indskud 2

1/1 03

75.000 kr.

25.000 kr.

Aktier A/S

A efter indskud 2

1/1 03

75.000 kr.

75.000 kr.

Aktier A/S

A inden salg

2/1 03

75.000 kr.

0 kr.

75.000 kr.

0 kr.

Urealiseret avance

0 kr.

25.000 kr.

Spalte 3 og 4 viser opgørelsen af den

urealiserede avance, når indskuddet foretages af tredjemand. Spalte 5

og 6 viser opgørelsen af den urealiserede avance, når indskuddet

foretages af stifteren selv.

*) Indskud nr. 2 får altså en

anskaffelsessum (50.000 kr.) og et anskaffelsestidspunkt for aktierne i

A/S A (1/1 00), der afviger fra forholdene den 1/1 03, da indskud 2

rent faktisk foretoges. Det er ikke indskud 2s tidspunkt, der rykkes. Det er

alene aktierne erhvervet fra indskud 1, hvis anskaffelsestidspunkt

rykkes.

Fordeling af foreningens fortjenester:

Indskud 2 foretaget af tredjemand

Indskud 2 foretaget af stifter

Anskaffelsesstid

Fortjeneste

Anskaffel-

sesstid

Fortjeneste

Til indskud 1

1/1 00

50.000 kr.

1/1 00

25.000 kr.

Til indskud 2

1/1 03

0 kr.

1/1 00

25.000 kr.

Både fortjenesten på 50.000 kr. og begge

fortjenester på 25.000 kr. skal efter forslaget anses for erhvervet

efter mere end tre års besiddelse, jf. spalten med

anskaffelstid.

Til § 13

Til stk. 1

Forslaget til § 13, stk. 1, fritager de

realiserede fortjenester fra beskatning, der opstår når et nyt

medlem optages. Forslaget svarer til hidtil gældende praksis, der er

indfortolket i § 2 i den gældende lov om beskatning af medlemmer

af investeringsforeninger.

Når et nyt medlem optages i en kontoførende

investeringsforening, foretager det nye medlem et indskud. For indskuddet

erhverver medlemmet ret til en andel af de øvrige medlemmers formue.

Det betyder, at der opstår en fortjeneste eller et tab for de

øvrige medlemmer.

Eksempel 7:

En forening er stiftet med et indskud

på 1.000.000 kr. Der er udstedt 10 andele i foreningen for indskuddet.

For beløbet har foreningen købt aktier i A/S A pålydende

100.000 kr. Værdien stiger til 1.200.000 kr. En ny indskyder kommer til

med kontant indskud 600.000 kr. svarende til 5 nye foreningsandele. Indtil

det nye medlems indskud bestod det første indskud af alle aktier i A/S

A. Efter det nye medlems indskud består det første indskud af

2/3 af alle aktier i A/S A og to tredjedele af kontant indskud 600.000 kr.,

d.v.s. 400.000 kr. Det nye medlems indskud består af 1/3 af alle aktier

i A/S A og 1/3 af kontant indskud 600.000 kr., d.v.s. 200.000 kr. 1/3 af

aktierne er altså afstået fra den første indskyder til den

anden indskyder. De er afstået for 400.000 kr., som er fuldt ud betalt

igennem indskuddet.

Uanset at fortjenesten således er

realiseret, foreslås at fortjenesten ikke beskattes. I stedet medregnes

fortjenesten som urealiseret fortjeneste på indskuddet. Det

følger af opgørelsesmetoden, der anvendes i forslaget til

§ 12. Skatten udskydes altså.

Udskydelsen af skatten betyder, at den kan bortfalde, hvis

aktierne falder i værdi tilbage til det oprindelige udgangspunkt, eller

- for selskabsmedlemmers vedkommende - hvis tre års fristen for

aktiebesiddelser overskrides.

Til stk. 2

Forslaget svarer til § 2, stk. 3, i den

gældende lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.

Også dette forslag har kun betydning, hvis realisationsprincippet

bruges ved opgørelsen af fortjeneste og tab. Det er formuleret,

således at det gælder alle aktiver, men det har kun praktisk

betydning for aktiver, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Det er foran i de almindelige bemærkninger

beskrevet, at fuld gennemsigtighed ved indkomstopgørelsen betyder, at

beskatning skal ske ud fra en forudsætning om, at det ny medlem ved

indtræden i foreningen erhverver en andel af de aktiver, som foreningen

besidder ved indtræden, og at de gamle medlemmer afstår andele af

de pågældende aktiver til det nye medlem. Fuld gennemsigtighed

betyder således, at interessentskabsreglerne skal anvendes for

beskatningen ved indtræden og udtræden. Det er også

beskrevet i de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til

stk. 1, at gennemsigtigheden ikke gælder fuldt ud i denne

situation, idet gevinsterne behandles som urealiserede og derfor ikke

beskattes, selvom der indtræder nye medlemmer.

§ 13, stk. 2, handler om den situation, at

foreningen sælger af de pågældende ubeskattede aktiver

efter, at der er indtrådt nye medlemmer, og den handler alene om

beskatningen af de nye medlemmer.

§ 13, stk. 2, vil dog også kunne få

betydning for gamle medlemmer, der foretager nye indskud. Det kan få

betydning for de aktiver som det nye indskud erhverver fra andre medlemmers

indskud).

Ved foreningens salg realiseres gevinster. Disse gevinster

realiseres på salgstidspunktet og henføres til de enkelte

indskud. Dermed er det imidlertid ikke altid afgjort, om de beskattes, og

hvordan de beskattes. Dertil kræves, at anskaffelsestidspunktet

også lægges fast. I § 13, stk. 2, anføres, at

på det enkelte indskud beskattes fortjeneste og tab som om aktiverne

var anskaffet på indskudstidspunktet, selvom foreningen i virkeligheden

har anskaffet dem tidligere. Det gælder, selvom fortjenesterne hos de

gamle medlemmer, der opstod ved indskuddene, som anført foran ikke

blev anset for realiserede på dette tidspunkt.

I aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 findes der

en tre års regel, der har betydning for beskatningen. På de nye

indskuds andele af de eksisterende aktier i foreningen regnes denne

treårsregel fra indskudstidspunktet.

Til stk. 3

Mens stk. 2 handler om beskatningen af nye medlemmer

handler stk. 3 om den situation, at samme medlem foretager et nyt

indskud.

Når samme person foretager flere indskud behandles

de som en enhed. Det følger af den gældende lovtekst (§ 2,

stk. 3 og § 3, stk. 1, 3. pkt.). Det betyder igen, at ved

foreningens afståelse af aktiver, som de sidste indskud har erhvervet

fra de første, skal såvel anskaffelsessum som anskaffelsestid

fra de første indskud anvendes. Forslaget fastholder denne

opfattelse.

Forslaget om indtræden i anskaffelsestidspunktet

findes i nærværende forslag. Forslaget om indtræden i

anskaffelsessummen findes i forslaget til § 12, stk.3.

Indtræden i anskaffelsestidspunktet skal efter

lovforslaget kun ske for aktiver, der er erhvervet direkte eller indirekte

fra det tidligere indskud. En direkte erhvervelse fra et tidligere indskud

foreligger f. eks. i denne situation: Et selskab opretter en

investeringsforening og foretager et indskud svarende til 100 andele, der

placeres i aktier i A/S A. Hvis selskabet senere foretager et nyt indskud

svarende til andre 100 andele vil det andet indskud direkte have erhvervet 50

andele fra det første indskud. Hvis det andet indskud foretages af et

fremmed selskab vil dette selskab have erhvervet 50 andele. Hvis dette

selskab derefter udtræder føres det andet indskuds aktier i A/S

A tilbage til det første indskud der herefter vil have erhvervet de

pågældende aktier indirekte fra sig selv.

Et eksempel på reglernes anvendelse er optaget under

bemærkningerne til § 12, stk. 3.

Til §§ 14 og 15

Forslagene til §§ 14 og 15 omhandler det samme som de

gældende regler i lov om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger § 3, stk. 1.

Efter § 3, stk. 1, skal medlemmet, der

hæver af sit indskud, medregne fortjeneste eller tab på en til

det hævede indskud svarende andel af investeringsforeningens

værdipapirer på tidspunktet for hævningen af indskuddet. I

praksis er bestemmelsen imidlertid blevet læst som om det

afgørende, når der hæves af indskuddet, er omfanget af

urealiserede avancer på hævetidspunktet, der derefter beskattes.

Endvidere er hævning af allerede beskattet indkomst (med støtte

i bemærkningerne til et ældre lovforslag) ikke blevet anset for

en hævning, idet den pågældende indkomst ikke er blevet

anset for indskudt i foreningen, selvom den tilhører foreningen.

Herudover har loven manglet en udtrykkelig definition af

hvornår, der foreligger en hævning.

Efter forslaget beskattes de urealiserede avancer på

hævetidspunktet. Udbetalinger fra foreningen deles efter forslaget op i

hævninger og andre udbetalinger, idet hævninger defineres

indskrænkende, således at begrebet kun omhandler de

tilfælde, hvor der samtidig med udbetalingen sker en ændring af

ejerandele. Hævninger og andre udbetalinger medfører efter

forslaget beskatning af de urealiserede avancer på

hævetidspunktet/udbetalingstidspunktet. Det må dog efter

forslaget ikke føre til at der på ny sker beskatning af

beløb, der allerede tidligere er blevet beskattet. Der er

således med de stillede forslag ikke tilsigtet nogen ændringer af

den måde, som de eksisterende regler kan fortolkes på, mens der

derimod er tilstræbt ændringer af en række uklare og ikke

dækkende formuleringer.

Til § 14

§ 14 handler om beskatningen, når et medlem

hæver sit indskud i foreningen.

Herved forstås afståelse af ejerandele til

foreningen imod vederlag, således at medlemmet efter hævningen

har en ændret ejerandel. Det medfører, at urealiserede avancer

og tab realiseres og evt. beskattes.

Der har hidtil manglet en udtrykkelig definition i loven

af, hvornår en udbetaling fra en forening er en hævning af

indskud. Den gældende lov omtaler på den anden side ikke andre

udbetalinger fra foreningen end hævninger af indskud. Alle udbetalinger

fra foreningen må derfor efter gældende ret kunne anses for

hævninger af indskud. Bortset fra udbetalinger af beløb, der

allerede er beskattet.

I det foreliggende forslag foreslås, at en

hævning foreligger, når et medlem samtidig udtræder helt

eller delvist af foreningen, d.v.s. afhænder sine andele til

foreningen. I forbindelse med en sådan udtræden anses

urealiserede fortjenester og tab, der kan henføres til de

afståede andele, for realiserede. For de foreninger, der er omfattet af

investeringsforeningsloven kan en sådan udtræden kun ske i

forbindelse med en egentlig indløsning, idet investeringsforeningen

ikke må besidde egne andele.

Udbetalinger af andre beløb sidestilles med

hævninger, jf. nedenfor til § 15.

Efter ligningslovens almindelige regler ville

hævning af indskud være omfattet af ligningslovens § 16 A og

dermed være skattepligtigt. Imidlertid fremgår det af forslaget

til § 8, at ligningslovens § 16 A ikke gælder udbetalinger

fra en kontoførende forening. Den gælder altså heller ikke

hævninger af indskud.

Hævning af et indskud betyder efter forslaget, at

evt. urealiserede fortjenester, der måtte henstå på

indskuddet, behandles, som om indskuddets andel af de aktiver, som

fortjenesterne vedrører, realiseres hos medlemmet og evt. beskattes

hos dette.

Hævningen af indskuddet ændrer ikke på

de pågældende aktivers skattemæssige anskaffelsestidspunkt.

Aktiverne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de blev anskaffet

af foreningen. § 13 finder dog tilsvarende anvendelse. Det betyder, at

den andel af aktiverne, som indskyderen erhvervede en ret til ved sit

indskud, anses for anskaffet på indskudstidspunktet.

Hvis man ikke havde de anførte regler om beskatning

af hævning og anskaffelsestidspunktet, ville et medlem kunne

undgå beskatning af fortjeneste på foreningens aktier, selvom

medlemmet trådte ind og ud med mindre end tre års mellemrum.

Hvis et medlem har foretaget flere indskud, anses det

først foretagne indskud for det, der først hæves. Det

svarer til gældende ret.

Til § 15

§15 handler om beskatningen, når der udbetales andre

beløb.

For andre udbetalinger betyder forslaget, at først

anses allerede beskattet indkomst for udbetalt, (d.v.s. indkomst der er

beskattet i kraft af gennemsigtighedsprincippet). Den bliver derfor ikke

beskattet ved udbetalingen.

Derefter udbetales fortjeneste fra optagelse af nye

medlemmer sammen med fortjenester, der ikke er realiseret i foreningen ved

udtræden. De henføres i fællesskab til begrebet

urealiserede fortjenester. De beskattes ved udbetalingen efter reglerne for

hævninger. Uden beskatning ville man komme ud for, at beløb, der

stammer fra optagelse af nye medlemmer, og som efter normale regler skulle

beskattes, udbetales som skattefri udbytte. Særligt om fortjeneste fra

aktier gælder dog, at den efter forslaget kun beskattes, såfremt

den udbetales indenfor den periode fra aktiernes anskaffelse, hvori der sker

beskatning hos medlemmet (tre år for selskaber).

Beløb, der udbetales herudover, er skattefri.

Foreningen skal ifølge et ændringsforslag til

kildeskatteloven i forslaget om fåmandsforeninger indeholde udbytteskat

på det tidspunkt, hvor udbytterne erhverves og

indtægtsføres hos medlemmet. Den pågældende

udbytteskat er enten endelig eller vil blive modregnet i medlemmets skat. Det

betyder, at der rent faktisk er blevet foretaget en udbetaling til medlemmet,

selvom den ikke altid vil fremtræde som en sådan. I forslaget til

stk. 2 præciseres, at denne udbetaling går ind i regnskabet

over skattepligtige udbetalinger på samme måde som alle andre

udbetalinger. Det gælder også såfremt udenlandske

skattemyndigheder, der indeholder udbytteskat ved udbetalinger af udenlandsk

udbytte til den kontoførende investeringsforening betaler for meget

indeholdt udbytteskat direkte tilbage til medlemmet udenom

foreningen.

Eksempel 8:

En forening er stiftet af A med et indskud

på 1.000.000 kr., for hvilket indskyderen har erhvervet 10

foreningsandele. For beløbet har foreningen købt aktier i A/S Q

pålydende 1.000.000 kr. Værdien stiger til 2.000.000 kr. På

dette tidspunkt indtræder B. B indskyder 2.000.000 kr., for hvilke B

erhverver 10 foreningsandele. Det nye indskud anbringes på bankbog.

Samlet værdi af aktier i A/S Q er 2.000.000 kr.

A og B’s indskud består herefter hvert af aktier i

A/S Q på 1.000.000 kr. og af indskud på bankbog 1.000.000

kr.

Herefter falder aktierne i A/S Q til 1.500.000

kr.

A og B’s indskud består herefter hvert af aktier i

A/S Q på 750.000 kr. og af indskud på bankbog 1.000.000

kr.

A hæver 350.000 kr. (1/5) Det sker 2 år efter

stiftelsen . B hæver ligeledes 350.000 kr. Hævningen finansieres

ved hjælp af bankindskud.

2½ år efter stiftelsen sælges endelig alle aktier

i A/S Q for 1.600.000 kr.

A’s indskud:

Den urealiserede fortjeneste

på aktier i A/S Q opgøres således:

Anskaffelsessum for aktier i A/S Q

1.000.000 kr.

Værdi af aktier ved B’s

indtræden

2.000.000 kr.

Urealiseret fortjeneste indtil B’s

indtræden

1.000.000 kr.

Urealiseret fortjeneste fra B’s indtræden indtil

A’s hævning

-250.000 kr.

I alt

750.000 kr.

Hævningen af 1/5 af indskuddet betyder, at 1/5 af

fortjenesten, d.v.s.150.000 kr. realiseres og beskattes. Den skal derfor

fradrages ved opgørelsen af den urealiserede fortjeneste jf.

§ 11, stk. 2, 2. pkt.

Urealiseret fortjeneste fra før

750.000 kr.

Nedslag i urealiseret fortjeneste

-150.000 kr.

Herefter til rest vedrørende aktierne i A/S Q på

A’s indskud

600.000 kr.

Hertil lægges urealiseret fortjeneste fra hævning

indtil salg*)

50.000 kr.

I alt urealiseret fortjeneste ved salg

650.000 kr.

*) Det gælder selvom en del af indskuddet er

hævet. Hævningen har nemlig ikke betydet salg af aktier i A/S

Q.

B’s indskud

: Den urealiserede fortjeneste

på aktier i A/S Q opgøres således:

Anskaffelsessum for (halvparten af) aktier i A/S

Q

1.000.000 kr.

Værdi af (halvparten af) aktier ved

hævning

750.000 kr.

Urealiseret tab

-250.000 kr.

Hævning af 1/5 af indskuddet betyder, at 1/5 af tabet

d.v.s. 50.000 kr. realiseres og dermed nedbringer det urealiserede tab

Urealiseret tab indtil hævning

-250.000 kr.

Nedslag i urealiseret tab

-50.000 kr.

Rest urealiseret tab

-200.000 kr.

Urealiseret fortjeneste fra hævning indtil

salg*)

50.000 kr.

Urealiseret fortjeneste ved salg

-150.000 kr.

*) Det gælder selvom en del af indskuddet er

hævet. Hævningen har nemlig ikke betydet salg af aktier i A/S

Q

Opgørelse af realiseret fortjeneste ved salg af

alle aktier i A/S Q:

Anskaffelssessum i alt

1.000.000 kr.

Salgssum

1.600.000 kr.

Fortjeneste

600.000 kr.

Til beskatning hos A

Fortjenesten på 600.000 kr. fordeles fuldt ud til A. (B

har negativ realiseret fortjeneste). Den urealiserede fortjeneste er 650.000

kr. Det er derfor 650.000 kr. der beskattes.

Til beskatning hos B

B har negativ urealiseret fortjeneste på 150.000 kr.

der fradrages som tab

Samlet indkomst fra realiserede og urealiserede

fortjenester hos A og B

I alt beskattes hos A

150.000 kr.

650.000 kr.

I alt

800.000 kr.

I alt gives fradrag hos B

-50.000 kr.

-150.000 kr.

I alt

-200.000 kr.

Den samlede realiserede fortjeneste i

foreningen er 600.000 kr., og det samlede beløb til beskatning som

realiseret fortjeneste/tab hos A og B er 800.000 kr. - 200.000 kr. = 600.000

kr.

Til §16

Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 2, i

gældende lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger. Den

betyder, at hvis et medlem indskyder sine midler i investeringsforeningen i

en skattebegunstiget opsparingsordning skal medlemmet beskattes som om

medlemmet hævede samtlige sine midler. Hvis et medlem tager sine midler

ud af ordningen igen skal medlemmet stilles som om medlemmet stiftede en ny

investeringsforening. Baggrunden for reglen er de anderledes og lempeligere

beskatningsregler, der gælder for skattebegunstiget opsparing.

Forslaget gælder alle medlemmer, uanset om de

beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet.

Til § 17

Efter gældende lov har der hersket usikkerhed om, i

hvilket omfang foreningen er et selvstændigt retssubjekt. Hvis

foreningen ikke er et selvstændigt skattemæssigt retssubjekt

beskattes handler med foreningen muligvis ikke, ligesom lån heller ikke

kan tillægges skattemæssig virkning.

Forslaget til § 17 vedrører salg og lån.

Forslaget indeholder derimod ingen selvstændige regler om tilskud, men

retstilstanden er beskrevet nedenfor. Forslaget vedrører både

salg fra medlemmet til foreningen og fra foreningen til medlemmet. På

samme måde vedrører det lån fra medlemmet til foreningen

og lån fra foreningen til medlemmet. Det vedrører både

beskatningen af medlemmet direkte og beskatningen af medlemmet af den

indkomst/udgift, som medlemmet tager del i gennem sit medlemskab af

foreningen.

Som tidligere nævnt afklarer forslaget, at

foreningen har selvstændig skattemæssig eksistens. Der kan derfor

som udgangspunkt handles med selskabet og ydes lån med

skattemæssig virkning.

Salg

Efter forslaget kan tab ved salg af aktiver dog ikke

fradrages. Det gælder, hvad enten salget sker fra medlemmet til

foreningen eller den anden vej. Det gælder, både medlemmets

direkte indkomst og medlemmets indkomst igennem foreningen. Behovet for en

sådan regel skyldes, at selskaber ikke beskattes af deres

aktiefortjenester efter tre år.

I det omfang, der er tabsfradrag, ville et selskab, der

har stiftet en investeringsforening, kunne realisere et skattemæssigt

tab ved afhændelse af aktier til denne. Tabet kunne f.eks opstå,

fordi aktierne midlertidigt er dykket i værdi indenfor tre år

efter anskaffelsen. Det ville være mindre rimeligt i tilfælde,

hvor et senere salg med fortjeneste fra foreningen til en tredjemand

først sker mere end tre år efter foreningens køb,

således at fortjenesten ved dette salg er skattefri. På den

måde at skaffe sig fradrag for tab, der reelt ikke er lidt, og

alligevel undgå beskatning af reelle fortjeneste er ikke acceptabelt.

Den eksisterende praksis, der gælder for, at tab ikke kan fradrages ved

afhændelser imellem selskaber i en koncern, bygger på

retspraksis. Det er derfor vanskeligt at afgøre, om rækkevidden

af praksis i alle tilfælde er tilstrækkelig. Det er derfor fundet

rimeligt med en udtrykkelig lovbestemmelse, der udvider retspraksis.

Lån

Efter forslaget er der endvidere tabsbegrænsning

på lån.

Tabsbegrænsning på lån kan være

nødvendig for at undgå, at der opstår asymmetri i

beskatning af fortjeneste og tab på aktier. Asymmetrien går ud

på, at fortjenester er skattefri, mens tab kan fradrages. Selskaber,

der samarbejder, kan opnå asymmetrien ved at lægge aktierne ind i

en kontoførende investeringsforening, som de stifter i

fællesskab, idet foreningens midler til køb af aktierne

tilvejebringes gennem et lån, som de yder foreningen.

Problemet kan illustreres med følgende

eksempel

Eksempel 9:

Eksempel, hvis tabsbegrænsning ikke

indføres:

A/S A og A/S B stifter en kontoførende investeringsforening IF,

hvor de hver ejer halvdelen. De er ikke koncernforbundne med

investeringsforeningen. A og B yder hver et lån på 10 millioner

kr. til investeringsforeningen. Investeringsforeningen investerer de 20

millioner kr. i et aktieselskab. Efter tre år sælges aktierne med

fortjeneste. Den er efter gældende regler skattefri. En anden mulighed

er, at det selskab, som investeringsforeningen har investeret i, går

konkurs, og at det dermed bringer investeringsforeningen til

betalingsstandsning. Det betyder et tab på fordringen på IF, der

kan fradrages. I deres egenskab af deltagere i investeringsforeningen og i

kraft af gennemsigtighedsprincippet i forslaget til § 3 har A og B dog

samtidig en fortjeneste på gælden. Det følger af

betalingsstandsningen. Denne fortjeneste er imidlertid ikke skattepligtig

Slutresultatet bliver altså et tab på fordringen, der kan

fratrækkes, selvom fortjenesten på gælden er

skattefri.

Tabsbegrænsningen gælder

både ved lån fra foreningen til medlemmet og omvendt. Den

gælder både medlemmets direkte indkomstopgørelse og

medlemmets andel af foreningens indkomst.

Tilskud

Tilskud fra foreningen til de enkelte medlemmer eller

omvendt behandles ikke særskilt i lovteksten. Efter skatterettens

almindelige regler (statsskatteloven) er tilskud normalt skattepligtigt for

modtageren uden at være fradragsberettiget hos yderen. Det betyder, at

et tilskud fra et enkelt medlem til foreningen vil være en

indtægt for foreningen, der skal henføres til medlemmerne efter

§ 3. Tilskuddet skal herefter normalt beskattes hos foreningens

deltagere uden at være fradragsberettiget hos indskyderen. Tilskud kan

foreligge både i forbindelse med indtræden og udtræden og

udenfor disse situationer.

For at afgøre,

om der foreligger et tilskud i forbindelse med indtræden eller

udtræden, skal andelenes værdi opgøres nøjagtigt.

Det er uden betydning, hvordan den nøjagtige opgørelse af

andelenes værdi opnås. I nogle foreninger sker det på den

måde, at man med visse mellemrum opgør andelsbevisernes

værdi på grundlag af den indre værdi af foreningens

aktiver. Det er ikke sikkert, at der udtrædes eller indtrædes

akkurat på opgørelsestidspunktet, og der foretages derfor en

kursudligning som sikrer, at man når frem til den rigtige værdi

på udtrædelses- eller indtrædelsestidspunktet. Denne

kursregulering har intet med tilskud at gøre. Tilskud i den her

omhandlede betydning foreligger først ved afvigelser fra den

nøjagtigt opgjorte værdi.

I forbindelse med indtræden og udtræden skal

foreningen undertiden sælge eller købe værdipapirer.

Omkostningerne ved disse køb og salg overvæltes på den

indtrædende eller udtrædende. Overvæltningen betyder, at

den indtrædende eller udtrædende kommer til at betale et

beløb til foreningen til dækning af dens skønnede

omkostninger. Både ved indtræden og udtræden er

beløbet et tilskud til foreningen. For så vidt angår

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der oppebæres af

medlemmerne igennem foreningen, bestemmes i forslaget til § 6, at den

ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, men i stedet regulerer

anskaffelsessummerne for papirer, der købes og sælges i

anledning af indtræden og udtræden.

Til § 18

Aktieavancebeskatningslovens § 13 A indeholder nogle

regler om beskatning af aktiefortjenester i tilfælde af fraflytning.

Disse regler har ikke hidtil været gældende for aktiefortjenester

oppebåret igennem en kontoførende investeringsforening. Det

foreslås som en følge af princippet om gennemsigtighed, at disse

regler også bør gælde, når aktierne ejes igennem en

kontoførende investeringsforening. Ellers kunne beskatningsreglerne

omgås ved hjælp af en kontoførende forening.

Til § 19

Den gældende lov mangler bestemmelser om, hvad der

sker, hvis en kontoførende forening bliver en bevisudstedende forening

eller et skattemæssigt interessentskab. I det omfang, hvori man

antager, at en kontoførende forening har selvstændig

skattemæssig eksistens vokser behovet for sådanne bestemmelser

imidlertid. Der stilles forslag om at regulere statusskift.

Forslaget går ud på, at ændring af en

kontoførende forening til en bevisudstedende forening

skattemæssigt sidestilles med, at alle medlemmer udtræder af den

kontoførende forening og derefter stifter en ny. Forslaget

gælder også alle andre tilfælde, hvor foreningens

skattemæssige status ændres, uden at medlemmerne træder ud

af foreningen.

Bestemmelsen er nødvendig, fordi

hævebeskatningen ellers kunne omgås ved f. eks. at omdanne

foreningen til en udloddende eller akkumulerende forening. Omdannelse af en

kontoførende forening kan ske blot ved at udstede omsættelige

beviser. Hvis det sker, betyder § 19, at retsstillingen bliver som om,

alle andele hæves fuldt ud, med heraf følgende beskatning af

urealiserede fortjenester. En hævning af alle andele i en forening

indebærer, at foreningen ophører. De enkelte medlemmer skal

altså stilles, som om foreningen er ophørt og en ny er stiftet,

som ikke er en kontoførende forening. Anskaffelsessummen for

andelsbeviserne i den fortsættende forening kommer til at svare til

værdien på det tidspunkt, hvor status skifter. Hvis medlemmerne i

foreningen efter statusskift beskattes som interessenter, kommer medlemmernes

anskaffelsessum til at svare til værdien af foreningens aktiver ved

statusskift.

Til § 20

Til stk. 2

Efter de gældende regler medtager medlemmet

indkomsten fra foreningen i det regnskabsår hos foreningen, der

udløber i medlemmets indkomstår.

Det er derfor mest hensigtsmæssigt at de nye regler

har virkning fra og med et regnskabsår i foreningen.

Det foreslås- i overensstemmelse med de ved

høring over lovforslaget fremsatte ønsker, jf. bilag 1 i det

samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af forskellige

skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) - at de nye regler

med enkelte som hovedregel skal have virkning fra og med det

regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003.

Da foreningen efter de nye regler skal opgøre

medlemmets indkomst periodeafgrænset i overensstemmelse med medlemmets

indkomstår, kan den første periode med indkomst i foreningen

efter de nye regler være mindre end et helt år, når

medlemmet har forskudt indkomstår. Den første periode kommer til

at løbe fra begyndelse af foreningens første regnskabsår

med nye regler til begyndelsen af medlemmets indkomstår. Medlemmet skal

i sin indkomst medtage dels indkomsten fra regnskabsåret 2002 (efter de

gamle regler) og derudover delindkomsten fra 2003 (efter de nye regler).

Til stk. 4

Lovforslaget indebærer, at der på enkelte

områder foretages mindre udvidelser af den eksisterende

gennemsigtighed:

Selvom medlemmet har brugt lagerprincippet ved

opgørelse af sin indkomst, har foreningen hidtil brugt

realisationsprincippet. Denne undtagelse har dog kun været

gældende på indkomstbeskatningens område og ikke indenfor

pensionsafkastbeskatningen. Efter forslaget forlades denne undtagelse,

således at hvis medlemmet bruger lagerprincippet, så skal

foreningen også bruge lagerprincippet. Lagerprincippet betyder, at

fortjeneste og tab på formueaktiver beskattes i takt med de

løbende værdisvingninger, selvom disse ikke realiseres.

Realisationsprincippet betyder, at fortjeneste og tab på formueaktiver

først beskattes, når de pågældende aktiver

afstås.

Gældende regler indeholder en positiv opremsning af

investeringsforeningens indkomster, som medlemmet beskattes af, med det

resultat, at der bl.a. mangler regler for løbende ydelser og

aktieudlån. Forslaget indeholder derfor ikke nogen positiv opremsning,

men henviser bredt til, at medlemmet beskattes af foreningens indtægter

og udgifter opgjort efter de regler, der gælder for medlemmet.

Gældende regler indeholder den undtagelse fra

gennemsigtigheden, at foreningen hidtil har opgjort medlemmets indkomst

på f. eks. kalenderårsbasis, og således at indkomsten

indtægtsføres hos medlemmet ved udgangen af kalenderåret,

selvom medlemmet har et andet indkomstår. Denne undtagelse har aldrig

været gældende på pensionsafkastbeskatningens område.

På indkomstskatteområdet foreslås undtagelsen forladt. Det

betyder, at foreningerne - ligesom på pensionsafkastbeskatningens

område - skal bruge den periodeafgrænsning, der følger af

medlemmernes egne indkomstår, når foreningerne opgør

medlemmernes indtægter og udgifter fra foreningen.

Kontoførende fåmandsforeninger er noget nyt,

idet kontoførende fåmandsforeninger først kan oprettes

fra og med indkomståret 2003, jf. bemærkningerne til § 1,

nr. 1, og § 9 lovforslaget om investeringsforeninger med få

medlemmer. Udvidelsen af gennemsigtigheden må derfor set i forhold til

disse foreningers medlemmer anses som en formindskelse af fordelen ved den

skattemæssige anerkendelse af foreningerne. Det foreslås derfor,

at denne udvidelse af gennemsigtigheden skal have virkning for disse

foreningers medlemmer fra og med det regnskabsår i foreningen, der

begynder i 2003.

For så vidt angår medlemmer af

kontoførende investeringsforeninger, der ikke er

fåmandsforeninger, vil det alt efter omstændighederne kunne

være en fordel eller en ulempe at anvende de nye regler fra og med det

regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003. Det foreslås

derfor, at disse skal kunne vælge, at deres skattepligtige indkomst fra

foreningen for det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003,

fortsat skal opgøres efter de hidtil gældende regler i lov om

beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.

Til stk. 5

Stk. 5 handler om den situation, at et medlem

anvender lagerprincippet ved opgørelsen af sine gevinster fra salg af

formueaktiver. Udvidelsen af gennemsigtigheden i lovforslaget betyder, at

foreningen skal overgå fra realisationsprincippet til lagerprincippet

ved opgørelsen af medlemmets fortjenester. Lagerprincippet betyder i

grove træk at indkomstperiodens urealiserede formuegevinster beskattes

på grundlag af forskellen mellem en ultimoværdi og en

primoværdi. Primoværdien opgøres ved periodens begyndelse.

Stk. 5 betyder, at foreningen som den første primoværdi

efter, at de nye regler er trådt i kraft, skal bruge de oprindelige

skattemæssige anskaffelsessummer. Ellers ville formuegevinster fra

før lovens ikrafttræden aldrig komme til beskatning ligesom tab

heller ikke ville kunne fradrages. Hvis de oprindelige skattemæssige

anskaffelsessummer bruges som primoværdi sker der en opsamling af flere

års gevinster eller tab til beskatning i det første år

efter, at loven har fået virkning. Disse skattepligtige gevinster eller

fradragsberettigede tab skal fordeles imellem medlemmerne. Det foreslås

i stk. 5, at dette sker efter samme principper, som når medlemmet

bruger realisationsprincippet.

Bilag 1

Oversigt over de gældende reglers placering i

lovforslaget

Gældende lov

Forslaget

§ 1.

§ 2.

§ 2, stk. 1.

§§ 3, 4, 7, 8, 11 og 12.

§ 2, stk. 1, nr. 1.

§ 3 og 4.

§ 2, stk. 1, nr. 2.

§ 3.

§ 2, stk. 1, nr. 3.

§ 3.

§ 2, stk. 1, nr. 4.

§ 3.

§ 2, stk. 2.

ophævet.

§ 2, stk. 3.

§ 13, stk. 2.

§ 2, stk. 4.

§ 5, stk. 1.

§ 2, stk. 5.

§ 5, stk. 2.

§ 3, stk. 1.

§§ 14 og 15.

§ 3, stk. 2.

§ 16

Bilag 2

Bekendtgørelse af

lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger

Herved bekendtgøres lov om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 27. august

1998, med de ændringer, der følger af § 9 i lov nr. 166 af

24. marts 1999.

§ 1.

I denne lov forstås ved investeringsforeninger

sådanne foreninger, der henvender sig til større kredse af

befolkningen, og som alene har til formål at anbringe medlemmernes

midler i værdipapirer. Hvis en forening udsteder omsættelige

beviser for medlemmernes indskud, omfattes den dog ikke af loven.

§ 2.

Medlemmer af en investeringsforening skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel

af:

1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten

vedrører.

2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og

afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.

3) Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.

4) Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet

i aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som

omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester

som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse

af beviser for indskud i investeringsforeninger nedsat med eventuelle tab

efter samme bestemmelse og realiserede fortjenester ved afståelse af

aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med

eventuelle tab efter samme bestemmelse.

Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det

pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler, jf.

dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i

stk. 1 nævnte beløb, som foreningen har indvundet i det

regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets

indkomstår.

Stk. 3.

Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4

nævnte frist på tre år vedrørende erhvervelsen af

aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet foretager sit indskud i

investeringsforeningen, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor

investeringsforeningen erhverver aktierne.

Stk. 4.

Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 1, anvendelse på fortjenester ved afståelse af

børsnoterede aktier.

Stk. 5.

Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens

§ 5 opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier

m.v. efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6,

stk. 2-8.

§ 3.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

det indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal

medlemmet ud over de i § 2 omhandlede beløb medregne fortjeneste

eller tab på en til det hævede indskud svarende andel af

investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet for

hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab

anses for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en

del af indskuddet, anses det først indskudte beløb som

først hævet. Medregning sker efter de for det

pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler.

§ 2, stk. 3-5, finder dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Indskyder et medlem helt eller delvis sit

indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i

pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en

selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er

omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller indskyder et medlem helt eller

delvis sit indestående i en investeringsforening i en

boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles

det med hævning. Udlodning af et indestående i en

investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en

opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en

børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt

i 1. pkt. sidestilles med indskud.

§ 4.

(Ophævet).

§ 5.

(Ophævet).

Skatteministeriet, den 1. september 1999

Ole Stavad

Lise Bo Nielsen

Lignende dokumenter