Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (Fremme af privat udlejningsbyggeri)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. november 2002 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven og lov
om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(Fremme af privat udlejningsbyggeri)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 8 Q indsættes:
»§ 8 R. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at
der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, kan
skattepligtige efter selskabsskatteloven fradrage et beløb svarende
til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 i lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri, for nyopført fast ejendom, der udelukkende er
bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når betingelserne i nr.
1-5 er opfyldt:
1) Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for
årene 2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme på 1,0
mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, og
sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med
tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af
rammen.
2) Den faste ejendom skal opføres i den kommune, der
fremgår af tilsagnet.
3) Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til
Læs alt
byggeriet senest 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om andel i
investeringsrammen.
4) Den faste ejendom skal ved første ibrugtagning, efter at der
er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, mindst
indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af tilsagnet.
5) Ibrugtagningstilladelse af byggeriet skal foreligge senest 4
år efter, at der er givet byggetilladelse.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der
tillige er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, samt
aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A.
Stk. 3.
Ved opgørelse af fortjeneste og tab på
fast ejendom, der har fået fradrag efter stk. 1, anvendes
anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket
anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der er angivet i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1.«
§ 2
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31.
juli 2002, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 5 a indsættes:
»§ 5 b. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for det
indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er
opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, fradrages et
beløb svarende til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 i lov om
fremme af privat udlejningsbyggeri, for nyopført fast ejendom, der
udelukkende er bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når
betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt:
1) Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for
årene 2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme på 1,0
mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, og
sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med
tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af
rammen.
2) Den faste ejendom skal opføres i den kommune, der
fremgår af tilsagnet.
3) Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til
byggeriet senest 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om andel i
investeringsrammen.
4) Den faste ejendom skal ved første ibrugtagning, efter at der
er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, mindst
indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af tilsagnet.
5) Ibrugtagningstilladelse af byggeriet skal foreligge senest 4
år efter, at der er givet byggetilladelse.
Stk. 2.
For fast ejendom, hvoraf indtil halvdelen kan
opføres med henblik på salg, jf. § 6 a, stk. 5, i lov
om forsikringsvirksomhed og § 6, stk. 2, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, skal den del af den faste ejendom, der ikke
opføres med henblik på salg, opfylde betingelserne i
stk. 1.
Stk. 3.
Får et aktieselskab omfattet af
selskabsskattelovens § 3 A tilsagn om andel i den for årene
2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme, kan det
livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der fuldt
ud direkte eller indirekte ejer aktieselskabet, ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for det indkomstår, hvor den faste ejendom er
taget i brug, efter at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter
byggelovgivningen, fradrage et beløb svarende til anskaffelsessummen
for den faste ejendom, som aktieselskabet opfører, når
betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Fradrag efter 1. pkt. foretages af
det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der er
nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes
aktieselskabet af en flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1,
fordeles fradraget efter en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Ved opgørelse af gevinst og tab på fast
ejendom efter § 13, stk. 3, 2. og 4. pkt., anvendes
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket
anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der er angivet i
§ 2, stk. 1.«
2.
I § 13, stk. 3, 2. og 4. pkt.,
indsættes efter »anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi«:
», jf. dog § 5 b«.
§ 3
Loven træder i kraft 1. januar 2003, og har virkning fra og med
indkomståret 2003.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formålet med lovforslaget
Formålet med lovforslaget er at fremme
opførelsen af privat udlejningsbyggeri ved at gøre det mere
attraktivt for såvel pensionsinstitutter som selskaber at opføre
private udlejningsboliger. Forslaget skal ses i sammenhæng med det
samtidig af økonomi- og erhvervsministeren fremsatte forslag om fremme
af privat udlejningsbyggeri.
Regeringen vil styrke vækst, velfærd og
fornyelse. Det gælder også på boligområdet. En
rimelig bolig er vigtig for den enkeltes velfærd. Der skal være
mulighed for et reelt valg mellem ejer- og lejeboliger.
Boligpolitikken skal også understøtte
strategien for øget vækst og konkurrencedygtighed.
Boligforsyningen er et vigtigt element i denne udvikling. Velfungerende byer
med et varieret udbud af boliger giver gode muligheder for at bo og leve og
tiltrækker derfor den arbejdskraft, der er nødvendig for
virksomhedernes vækst.
Boligmarkedet har i mange år været
præget af ubalancer. Det private udlejningsbyggeri har længe
ligget på et alt for lavt niveau. Mens det private udlejningsbyggeri i
1970 udgjorde ca. 35 pct. af den samlede boligbestand, er andelen nu kun godt
18 pct.
Regeringen har derfor med sit udspil »Vækst og
fornyelse på boligmarkedet« fra den 26. august 2002 og med aftalen af
15. oktober 2002 med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre
og Kristeligt Folkeparti om flere og bedre boliger igangsat en samlet
boligpolitisk indsats, der skal bidrage til at tilvejebringe en bedre balance
på boligmarkedet. Der er enighed om en flerårig indsats for at
skaffe flere boliger til unge, flere boliger til handicappede, flere private
udlejningsboliger og flere almene boliger, herunder ældreboliger. Det
er målet, at der i de kommende 5 år påbegyndes over 20.000
nye boliger årligt.
Der bygges ikke nok privat udlejningsbyggeri, og det, der
er blevet bygget, har hovedsageligt været af luksusbetonet karakter.
På trods af, at det siden udgangen af 1991 har været muligt at
kræve markedsleje for nybyggeri af private udlejningsboliger, har det
ikke været muligt for investorer at få et acceptabelt afkast ved
at bygge i en standard, der henvender sig til en bredere del af befolkningen.
For at få gang i byggeri af denne slags private udlejningsboliger, er
det nødvendigt at skabe bedre økonomiske incitamenter for
pensionsinstitutter og private investorer til at igangsætte byggeri.
Forslaget indeholder derfor økonomiske initiativer, som bevirker, at
afkastet af de private og institutionelle investorers investering i
større og solide byggeprojekter bliver konkurrencedygtigt i forhold
til en tilsvarende investering i obligationer.
Det er regeringens vurdering, at de byggepolitiske
initiativer, der er taget og vil blive taget til forbedring af effektiviteten
og konkurrencen i byggeriet, på længere sigt vil gøre
byggeriet billigere og dermed også gøre det private
udlejningsbyggeri mere økonomisk rentabelt for pensionsinstitutter og
andre investorer at opføre.
2. Gældende regler
2.1. Pensionsinstitutter
Livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde
er skattepligtige efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.
Skattepligtigt formueafkast af fast ejendom, ligesom formueafkast af aktier
og obligationer m.v., beskattes med 15 pct. Formueafkast af fast ejendom er
dels resultatet af ejendommens drift, opgjort efter skattelovgivningens
almindelige regler bortset fra afskrivningsreglerne, dels udviklingen i
ejendommens handelsværdi.
For en række faste ejendomme gælder, at
formueafkastet ikke er omfattet af skattepligten efter
pensionsafkastbeskatningsloven:
Fritagelsen for pensionsafkastbeskatning gælder i
første række fast ejendom, der er erhvervet før den 12.
marts 1986.
I perioden fra 1986 til 1998 gjaldt en ordning med
fritagelse af formueafkast af investering i fast ejendom inden for en
årlig kvote. Denne fritagelse omfattede investering i privat
byfornyelse, i nybyggeri af erhvervsejendomme, i nybyggeri i
byfornyelsesområder og i forbedring af ejendomme i
byfornyelsesområder.
For at øge aktiviteten i bygge- og
anlægssektoren blev begrænsningerne for de skattepligtiges adgang
til at investere i afgiftsfrit byggeri suspenderet for investeringer, der
blev sat i gang i 1993 og 1994, og som blev færdiggjort inden udgangen
af 1997. Suspensionen af begrænsningerne indebar, at fritagelsen
også omfattede investering i nybyggeri af boligudlejningsejendomme
udenfor byfornyelsesområder og nybyggeri af ejendomme, der skulle
udlejes til institutionsbrug.
Ordningen med fritagelse inden for en årlig kvote
blev ophævet ved Pinsepakken i 1998 med virkning fra den 2. juni 1998
for at begrænse aktiviteten inden for byggesektoren.
2.2. Selskaber m.v.
Indkomst, herunder fra udlejning af fast ejendom,
beskattes for selskaber m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven, med 30 pct. Der kan ikke ske afskrivning på en
bygning, der bliver benyttet til beboelse eller hertil knyttede formål,
jf. afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4. Der kan dog ske
afskrivning på installationer i sådanne bygninger efter
afskrivningslovens § 15, stk. 2.
3. Lovforslaget
Der bygges for få private udlejningsboliger. Dette
beror især på, at rentabiliteten af investeringer i nyt
udlejningsbyggeri til boligformål er for lav. Med henblik på at
få gang i byggeriet af nye private udlejningsboliger til husstande med
almindelige indkomster foreslås det derfor at give pensionsinstitutter
og selskabsskattepligtige investorer ret til at foretage fradrag for et
beløb svarende til hele anskaffelsessummen for nybyggede
udlejningsboliger ved opgørelsen af henholdsvis beskatningsgrundlaget
og den skattepligtige indkomst. Afkastet af byggeinvesteringen bliver dermed
konkurrencedygtigt i forhold til kapitalanbringelse i obligationer.
Fradragsretten gives indenfor en årlig
investeringsramme på 1,0 mia. kr. i hvert af finansårene
2003-2007 og forventes at give et samlet provenutab på 950 mill. kr. i
perioden 2003-2009. Investeringsrammen sikrer, at den aktivitet, som
forslaget medfører, holdes på et niveau, der er forsvarligt i
forhold til såvel belastningen af statsfinanserne som aktiviteten i
byggesektoren.
Retten til fradrag for hele anskaffelsessummen forpligter
ikke bygherren til at beholde ejendommen. Ejendommen kan således godt
sælges efter ejendommen er taget i brug, efter at der er opnået
ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen. For at sikre den bedste
udnyttelse af investeringsrammen kan fradragsretten imidlertid kun benyttes
af den bygherre, der har fået tilsagn om andel i investeringsrammen.
Specielt gælder det, at fradragsretten bortfalder, hvis overdragelsen
sker, før ejendommen er taget i brug.
Der foreslås, at den faste ejendom mindst skal
indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af tilsagnet. Det
er regeringens mål, at der opføres større og solide
byggeprojekter. Derfor foreslås det i økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, at
det enkelte byggeri mindst skal indeholde 15 beboelseslejligheder.
Økonomi- og erhvervsministeren kan dog dispensere herfra, når
særlige forhold taler herfor.
På et frit marked vil investorerne i nyt privat
udlejningsbyggeri naturligt søge hen, hvor efterspørgselen er
størst. Da der imidlertid er tale om en begrænset
investeringsramme, opdeles den i to lige store puljer á 500 mill. kr.,
som fordeles to gange årligt, jf. økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri.
For at sikre, at projekter fra alle dele af landet kan
få andel i investeringsrammen, opdeles for eksempel puljen ved den
første årlige tildelingsrunde i to kvoter á 250 mill.
kr., som reserveres til henholdsvis kommuner med mindst 90.000 indbyggere og
andre kommuner. Som en følge heraf er det en betingelse for
fradragsret, at den faste ejendom opføres i den kommune, der
fremgår af tilsagnet.
For det enkelte byggeri skal byggetilladelse være
opnået inden 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om
andel i investeringsrammen. Ansøgning om andel i rammen kan dermed
ske, inden byggetilladelse foreligger. Det er desuden en betingelse for
fradragsretten, at ibrugtagningstilladelse til byggeriet foreligger senest 4
år efter, at der er givet byggetilladelse.
For at målrette støtten mod boliger, hvis
anskaffelsespris muliggør, at de kan lejes ud til en leje, der kan
betales af en bredere del af befolkningen, er der i økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om privat udlejningsbyggeri fastsat
begrænsninger i størrelsen af lejlighedernes anskaffelsessum.
Der er betydelige geografiske forskelle i grundpriserne, som især
ligger højt i de centrale dele af hovedstadsområdet. For at
dette ikke skal medføre uhensigtsmæssige forskelle i det
beløb, der er til rådighed for de øvrige byggeudgifter,
sker der en geografisk differentiering af begrænsningerne i
anskaffelsessummen.
Da byggeriet efter nærværende lovforslag skal
opføres i overensstemmelse med tilsagnet, er det en betingelse for
fradragsret, at de enkelte lejligheder holdes indenfor de nævnte
beløbsgrænser, nemlig et maksimum for størrelsen af
grundprisen pr. m2 bruttoetageareal, et maksimum for
størrelsen af den resterende del af anskaffelsessummen pr.
m2 bruttoetageareal og et maksimum for størrelsen af den
samlede anskaffelsessum (grund plus bygninger) for den enkelte lejlighed.
Grænserne varierer efter kommunens beliggenhed, som angivet
nedenfor.
Kommunerne inddeles i 4 grupper, hvor den første
består af alle kommuner i hovedstadsregionen undtagen kommuner i
Frederiksborg og Roskilde amter med under 20.000 indbyggere pr. 1. juli 2002.
Den næste gruppe består af kommuner i Frederiksborg og Roskilde
amter med under 20.000 indbyggere pr. 1. juli 2002, mens den tredje gruppe
består af Odense, Aalborg og Århus kommuner, og den sidste af
landets øvrige kommuner.
Grundprisen pr. m2 bruttoetageareal varierer
mellem 3.500 kr. i hovedstadsregionen og 2.500 kr. i de mindre kommuner i
provinsen, mens anskaffelsessummerne ekskl. grundprisen pr. m2
bruttoetageareal tilsvarende varierer mellem 13.500 kr. og 10.500 kr.
Anskaffelsessummerne pr. lejlighed varierer mellem 1,8 mill. kr. og 1,38
mill. kr.
Efter økonomi- og erhvervsministerens forslag til
lov om fremme af privat udlejningsbyggeri indeksreguleres
anskaffelsessummerne én gang årligt. Indeksreguleringen skal
sikre, at den forudsatte kvalitet af nybyggeriet ikke forringes ved, at de
maksimale anskaffelsessummer udhules af prisstigninger i den periode,
ordningen løber. Der foretages ingen regulering af de maksimale
anskaffelsessummer i allerede givne tilsagn.
Det vil i samråd med de partier, der indgik aftalen
af 15. oktober 2002 om flere og bedre boliger, blive vurderet, om de
fastsatte beløbsgrænser for anskaffelsessummerne sikrer, at der
bliver bygget nye lejeboliger til en pris, der kan betales af en bredere del
af befolkningen. Såfremt det konstateres, at de fastsatte
beløbsgrænser ikke fungerer hensigtsmæssigt, er
aftalepartierne enige om at ændre beløbsgrænserne ved en
ændring af økonomi- og erhvervsministerens lov om fremme af
privat udlejningsbyggeri.
Bygherren skal ligeledes efter økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri
lade tinglyse en deklaration på de berørte ejendomme. Det skal
fremgå af deklarationen, at lejlighederne skal anvendes til udlejning
som helårsbeboelse og udlejes til dette formål, samt at der i 10
år fra første ibrugtagning, efter at der er opnået
ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, ikke må opkræves
lejeforhøjelse for forbedringer, medmindre der er tale om
forbedringer, der er påbudt efter anden lov, som er trådt i kraft
efter ibrugtagningen. Deklarationen skal tinglyses med prioritet forud for al
pantegæld i ejendommen. Da byggeriet skal opføres i
overensstemmelse med tilsagnet, er det en betingelse for fradragsret, at der
er tinglyst en sådan deklaration på ejendommen.
For nybyggeri omfattet af forslaget kan lejen
fastsættes frit. Der gælder således samme regler for
nybyggeri efter forslaget som for lejligheder i andre ejendomme, der er
opført efter udgangen af 1991.
Forholdet mellem ejer og lejer i lejlighederne er
reguleret af lejelovgivningen. Lejeren vil således eksempelvis ikke
kunne opsiges som følge af, at ejendommen skifter ejer.
Provenumæssige konsekvenser
Forslaget om at indføre fradragsret for
anskaffelsessummen for nyopført ejendom inden for en årlig
investeringsramme på 1 mia. kr. i perioden 2003 2007 vil
medføre et provenutab for det offentlige.
Provenutabet vil afhænge af, i hvor høj grad
investeringsrammen udnyttes, og i hvilket omfang udnyttelsen falder på
pensionsafkastskattepligtige selskaber m.v. og andre selskaber, der er
selskabsskattepligtige. Fordelingen af det samlede provenutab over de enkelte
år afhænger tillige af, i hvilket tempo der opnås
ibrugtagningstilladelse til de ejendomme, der omfattes af ordningen.
I den forbindelse forudsættes det for det
første, at de årlige investeringsrammer udnyttes fuldt ud. Det
forudsættes for det andet, at ca. 75 pct. af investeringsrammen vil
blive fradraget i pensionsafkastgrundlag, mens 25 pct. vil blive fradraget i
selskabsskattepligtig indkomst.
Med disse forudsætninger skønnes en
gennemsnitlig skatteværdi af fradraget for et års
investeringsramme på op mod 190 mill. kr., heraf 75 mill. som
selskabsskat m.v. og 115 mill. kr. som pensionsafkastskat.
Lovforslaget skønnes således at
medføre et samlet provenutab i størrelsesordenen 950 mill.
kr.
Fradraget forudsættes udnyttet fuldt ud i det
indkomstår, hvor den faste ejendom tages i brug. Det forudsættes,
at der går 1 - 2 år fra tilsagn om investeringsramme gives og til
ejendommen tages i brug. På denne baggrund skønnes
følgende samlede provenuforløb af forslaget:
Provenuvirkning af fradrag for udlejningsbyggeri 2003 -
2009
Indkomstår
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
I alt
------------- Mill. kr. (2003 niveau)
-----------
Provenu
- 10
- 110
- 190
- 190
- 190
- 180
- 80
- 950
Finansårsvirkningen af forslaget i 2003
anslås til - 10 mill. kr., men finansårsvirkningen i
efterfølgende år skønnes omtrent svarende til
tabellen.
Den kommunale andel af det samlede provenutab
vedrørende selskabsskatten udgør ca. 50 mill. kr. i alt over
perioden 2006 - 2011, idet der dog først er kommunevirkning af
forslaget fra budgetåret 2007 med ca. 6 mill. kr. Der er ikke
kommuneandel af pensionsafkastskatten.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter på 0,6 mill. kr. for ToldSkat.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget forventes at bidrage til, at investeringer i
privat udlejningsbyggeri bliver et attraktivt forretningsområde for en
bredere kreds af investorer, end tilfældet er i dag. Samtidig sker der
en vis forøgelse af efterspørgslen efter ydelser fra
udførende, rådgivende og finansielle virksomheder.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget er forelagt Økonomi- og
Erhvervsministeriets Center for administrative lettelser med henblik på
at få en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af
ministeriets testpaneler. Økonomi- og Erhvervsministeriets Center for
administrative lettelser har i den forbindelse vurderet, at de administrative
konsekvenser er så små, at det ikke vil være
hensigtsmæssigt at foretage en konkret undersøgelse af
forslaget.
Administrative konsekvenser for borgerne
Indførelsen af fradragsret for anskaffelsessummen
for private investorer i forbindelse med opførelse af nyt boligbyggeri
medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske konsekvenser og
administrative konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Indkomstårsvirkning:
Samlet anslået
provenutab på ca. 950 mill.kr. i perioden 2003 2009, heraf 10
mill.kr. i 2003. Kommunal andel af det samlet provenutab udgør 50
mill. kr., heraf 6 mill. kr. i 2007.
Finansårsvirkning:
Provenutab på 10 mill. kr. i
2003.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter
på 0,6 mill. kr. for ToldSkat.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Øget opførelse af udlejningsbyggeri til fordel
for investeringer i obligationer m.v.
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
De administrative konsekvenser for erhvervslivet vurderes at
være af beskedent omfang.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Lovforslaget er sammen med økonomi- og
erhvervsministerens forslag om privat udlejningsbyggeri sendt til
høring i Advokatrådet, Arbejdsmarkedet Tillægspension,
Bosam, Byggesocietetet, Danmarks Lejerforeninger, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Industri, Danske Entreprenører,
Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborgerforening,
Ejendomsforeningen Danmark, Ejendomstænketanken, Finansministeriet,
Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser,
Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune (Skattedirektoratet), Husleje-
og beboerklagenævnsforeningen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
InvesteringsForeningsRådet, Jydske Grundejerforeninger,
Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen,
Københavns Kommune (Skatteforvaltningen), Lejernes Landsorganisation,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Østre Landsret, Realkreditrådet,
Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Socialministeriet,
Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen og Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
I nedenstående skema er i kort form gengivet de indkomne
bemærkninger, der vedrører skatteforslaget, samt kommentarerne
hertil.
Organisation
Bemærkninger i høringssvar
Kommentar til høringssvar
Advokatrådet
Bemærker, at der i forbindelse med tinglysningskravet,
eksisterer den mulighed, at deklarationen kan slettes som udækket
på en tvangsauktion over ejendommen. Dette vil indebære, at nye
ejere ikke respekterer de omhandlede begrænsninger.
Lovforslaget indeholder ikke længere et krav om
tinglysning af en deklaration på ejendommen. Dette krav fremgår
nu alene af økonomi- og erhvervsministerens lovforslag om fremme af
privat udlejningsbyggeri.
Herudover kan fristen på 9 måneder for
opnåelse af byggetilladelse meget vel vise sig at være for kort.
Rådet finder derfor, at der som minimum bør medtages en
dispensationsmulighed. Dette gælder tillige i relation til minimale
overskridelser af den maksimale anskaffelsessum.
Fristen på 9 måneder fastholdes. En tilsvarende
frist gælder på det almene boligområde. Det er muligt at
starte med at undersøge mulighederne for at få byggetilladelse
til byggeriet, før der opnået tilsagn om andel i
investeringsrammen.
De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår
ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri.
Efterbeskatningsmuligheden i lovforslaget rejser
spørgsmålet om, hvorvidt ejendommen fortsat er omfattet af
regulering ifølge loven. Det bør overvejes at foretage en
præcisering og overveje muligheden for, at udlejeren på eget
initiativ kan frigøre sig fra de restriktioner, der gælder i
medfør af lovens regler ved fuldt ud at tilbageregulere
skattefradraget efter den foreslåede
efterbeskatningsbestemmelse.
Lovforslaget indeholder ikke længere en
efterbeskatningsbestemmelse. Manglende overholdelse af de opstillede
betingelser reguleres i økonomi- og erhvervsministerens lovforslag om
fremme af privat udlejningsbyggeri.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
Har ikke afgivet bemærkninger.
Bosam
Har ikke afgivet bemærkninger.
Byggesocietetet
Byggesocietetet er positive over for regeringens forslag, og
er enige i, at der i de sidste år er opført alt for få
boliger som privat udlejningsbyggeri. Mener dog, at det økonomiske
incitament ikke er tilstrækkeligt. Herudover findes systemet vanskeligt
at benytte. Dette begrundes bl.a. i, at fradrag først opnås i
det år, hvor ibrugtagningstilladelse foreligger. Det er de
færreste, der i den aktuelle økonomiske foranderlige verden er i
stand til at budgettere med fremtidige fradragsmuligheder i indtægter,
der af udefra kommende omstændigheder enten bliver mindre eller slet
ikke kommer. Det skønnes derfor, at denne mulighed vil blive ringe
udnyttet. Der er tidligere blevet peget på, at den mest effektive og
lettest håndterbare vej til flere udlejningsbyggerier er en kraftig
nedsættelse af momsen.
Årsagen til, at anskaffelsessummen først kan
fradrages i det år, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter der
er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, er, at
samtlige omkostninger, der danner baggrund for fradraget, skal være
afholdt.
For så vidt angår spørgsmålet om
nedsættelse af momsen kan det nævnes, at en momsfritagelse
vurderes at være i strid med 6. momsdirektiv.
Påpeger, at områder specielt nord for
København i Frederiksborg Amt jordprismæssigt er af samme
størrelsesorden, ligesom områder som f.eks. Roskilde ligger i
rimeligt højt niveau. Samtidig bemærkes det, at der i
byområderne ofte er forurenede jorder, der skal oprenses, inden arealet
kan frigives til byggeri. Dette medfører meromkostninger. Det
foreslås derfor, at anskaffelsessummen ændres til værdien
af det erhvervede areal + eventuelle omkostninger til afhjælpning af
forurening, samt en byggesum inkl. moms, der så for
hovedstadsområdet kunne fastsættes til 15.000 kr. pr.
bruttoareal, og for det øvrige land 14.000 kr.
De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår
ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri.
Danmarks Lejerforeninger
Finder, at de foreslåede lofter over anskaffelsessummen
for den enkelte bolig er for høje, da de ikke vil tilvejebringe
boliger prismæssigt tilgængelige for lav- og
mellem-indkomster.
De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår
ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri.
Dansk Ejendomsmæglerforening
Foreningen udtaler, at de principielt er positive overfor
forslaget.
Begrænsningen af de samlede anskaffelsessummer for den enkelte bolig
gør dog, at reglerne slet ikke vil være så interessante,
idet alene grundprisen vil medføre, at det ofte ikke kan lade sig
gøre at opføre sådanne ejendomme. Man bør derfor
trække grundens pris ud af anskaffelsessummen. Endvidere er max-prisen
pr. bolig på 1.800.000 kr. i Storkøbenhavn i underkanten, idet
det kun muliggør lejligheder på godt 100 kvm. Denne
størrelse er mindre end den, der er mest efterspurgt. Det tilsvarende
maksimum er i provinsen 1.590.000 kr. Mener, at der bør åbnes
mulighed for byggeri af lejligheder på i hvert fald 120 kvm, da denne
størrelse er meget efterspurgt af børnefamilier. Det forhold,
at en overskridelse af investeringsrammen medfører fuldstændig
bortfald af fradragsretten er en meget stor risiko, hvis der dukker uventede
omkostninger op.
De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår
ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri.
Det er ikke mange private investorer, der kan udnytte
fradraget i det samme år, hvorfor det bør gælde, at
fradrag ikke forældes.
Medfører fradraget, at den private investors indkomst
bliver negativ, kan underskuddet fremføres til modregning i senere
overskud i det uendelige.
Dansk Industri
DI støtter lovinitiativet med henblik på at
øge antallet af private udlejningsboliger.
Danske Entreprenører
Danske Entreprenører hilser regeringens forslag
velkommen.
Finder dog, at hele hovedstadsområdet bør
være dækket af den høje anskaffelsessum, idet problemet
med høje grundpriser ikke er begrænset til centralkommunerne og
Københavns Amt. Så derfor også gerne, at Frederiksborg og
Roskilde Amt blev omfattet af de forhøjede
anskaffelsessummer.
De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår
ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri.
Den Danske Dommerforening
Har ikke afgivet bemærkninger.
Den Danske Skatteborgerforening
Har ikke afgivet bemærkninger.
Ejendomsforeningen Danmark
Foreningen er generelt positiv i forhold til initiativer, der
fremmer byggeri af private udlejningsboliger.
Finder dog, at loftet for anskaffelsessummen for den enkelte
bolig er for lavt, da der kun vil være plads til materiale- og
håndværkerudgifter på 8.000-9.000 kr. pr. m2
bruttoetageareal. Til denne pris kan der næppe bygges til en rimelig
kvalitet. Der foreslås derfor lofter på henholdsvis 17.000 kr.
pr. m2 og 19.000 kr. pr. m2.
De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår
ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri.
Ejendomstænketanken
Har ikke afgivet bemærkninger.
Finansrådet
Finansrådet har ikke bemærkninger til
lovforslaget.
Foreningen af Firmapensionskasser
Har ikke afgivet bemærkninger.
Foreningen Registrerede Revisorer
Har ikke afgivet bemærkninger.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Det foreslås, at der indsættes en
dispensationsregel for de situationer, hvor uforudsete udgifter fordyrer
byggeriet, f.eks. hvis det viser sig nødvendigt at pilotere en grund
eller oprense en grund pga. forurening. Ligeledes foreslås en mulighed
for dispensation, hvis ibrugtagning må udskydes eller alle
lejlighederne ikke udlejes pga. omstændigheder, der ikke kan bebrejdes
den skattepligtige.
De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår
ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri.
Det findes ikke hensigtsmæssigt at indføre
dispensationsbestemmelser.
Finder, at det bør præciseres i
bemærkningerne, at anskaffelsessummen ikke er lig den kontantomregnede
anskaffelsessum. Det er f.eks. aktuelt ved køb af en prioriteret
grund. Endvidere bør det nævnes i bemærkningerne, om
udgifter til finansiering skal holdes uden for anskaffelsessummen. Endelig
bør det nævnes, at afskrivning på installationer i
ejendommen ikke berøres af fradragsretten.
De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår
ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri.
Bemærkningerne er præciseret, således at det
fremgår, at afskrivning på installationer i ejendommen ikke
berøres af fradragsretten.
Det foreslås, at det er tilstrækkeligt, at
ansøgning om byggetilladelse er indgivet, idet kommunens
sagsbehandlingstid ikke bør medregnes.
Fristen på 9 måneder fastholdes. En tilsvarende
frist gælder på det almene boligområde. Det er muligt at
starte med at undersøge mulighederne for at få byggetilladelse
til byggeriet, før der opnået tilsagn om andel i
investeringsrammen.
Det bør overvejes at indføre en offentlig
påtaleret, eller ret for det offentlige til at nægte
nedlæggelse af lejligheder. Det kan således være
særdeles svært for den oprindelige ejer at sikre, at nye ejere
overholder kravene i 20 år. Det gælder, selv om der tinglyses
deklaration på ejendommen. Ligesom det ikke synes muligt for den
oprindelige ejer at sikre sig imod, at en ny ejer evt. efter flere
overdragelser opkræver lejeforhøjelser for forbedringer i
10-års perioden. Det bør derfor overvejes i stedet at regulere
forholdet på anden måde, f.eks. i lejeloven.
Lovforslaget indeholder ikke længere et krav om
tinglysning af en deklaration på ejendommen. Dette krav fremgår
nu alene af økonomi- og erhvervsministerens lovforslag om fremme af
privat udlejningsbyggeri.
Efterbeskatningsbestemmelsen regulerer ikke den situation, at
en senere ejer ikke opfylder betingelserne. Hvis det betyder, at den
oprindelige ejer ikke skal efterbeskattes, hvis en senere ejer bryder
betingelserne, bør det fremgå klart af
bemærkningerne.
Lovforslaget indeholder ikke længere en
efterbeskatningsbestemmelse. Manglende overholdelse af de opstillede
betingelser reguleres i økonomi- og erhvervsministerens lovforslag om
fremme af privat udlejningsbyggeri.
Sætningen i bemærkningerne om skattemæssig
succession bør indarbejdes i de respektive love, da FUL § 8, KSL
§ 33 C og PAL § 17 ikke ses at indeholde den fornødne
hjemmel.
Efter det samtidigt af økonomi- og erhvervsministeren
fremsatte lovforslag om fremme af privat udlejningsbyggeri, er det ikke
muligt at overdrage de modtaget tilsagn. Hermed er der heller ikke mulighed
for, at overdragelsen kan ske med succession.
Forsikring og Pension
Hilser det velkomment, at regeringens ønske om at
fremme det private udlejningsbyggeri søges opfyldt med bl.a. et
skattemæssigt incitament, der skal øge rentabiliteten af
boliginvesteringer ikke bare i livsforsikringsselskaber og pensionskasser,
men også for investorer, der ikke er omfattet af
pensionsafkastbeskatningsloven.
Noterer sig, at der gælder visse restriktioner på
opførelsesomkostningerne på de boliger, der kan falde ind under
den foreslåede ordning. Disse restriktioner vil gøre det
vanskeligt at opnå den fornødne rentabilitet i boligbyggeriet.
Forsikring og Pension kan tilslutte sig, at der sker en geografisk
differentiering af beløbsgrænserne, idet byggeomkostningerne
viser geografisk variation. I den forbindelse kunne det være
hensigtsmæssigt at udstrække den høje
beløbsgrænse til også at gælde byggerier i
Frederiksborg og Roskilde amter samt i Århus-området. Herudover
vil bindingen på boligernes anvendelse til udlejningsformål
gøre det relativt mindre attraktivt at opføre nyt
boligbyggeri.
De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår
ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri.
Anfører, at livsforsikringsselskaber er skattepligtige
efter både pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven. For
disse investorer vil et mindsket pensionsafkastskattegrundlag kunne slå
ud i en forøget selskabsbeskatning. Derfor foreslås det, at
livsforsikringsselskaber, der både er skattepligtige efter
selskabsskatteloven og pensionsafkastbeskatningsloven, bør opnå
skattemæssigt fradrag forholdsmæssigt i både grundlaget for
pensionsafkastbeskatningen og i selskabsskattegrundlaget.
Lovforslaget medfører tilnærmelsesvist denne
retsstilling. Den i lovforslaget valgte metode er valgt af
forenklingsmæssige årsager.
Frederiksberg Kommune
Finder forslaget positivt, da der i Frederiksberg Kommune er
mangel på familieboliger. Kan herudover tilslutte sig forslaget om en
begrænsning af anskaffelsessummen for den enkelte bolig. En af
betingelserne for fradragsret er, at den skattepligtige skal have
opnået byggetilladelse til byggeriet senet 9 måneder efter
modtagelsen af tilsagn om andel i investeringsrammen. En frist på 9
måneder er problematisk i forbindelse med nybyggeri, hvor nyt eller
ændret plangrundlag er påkrævet. I disse tilfælde vil
vedtagelse af nyt plangrundlag samt udstedelse af byggetilladelse
sjældent kunne ske inden for en 9 måneders periode.
Fristen på 9 måneder fastholdes. En tilsvarende frist
gælder på det almene boligområde. Det er muligt at starte
med at undersøge mulighederne for at få byggetilladelse til
byggeriet, før der opnået tilsagn om andel i investeringsrammen.
Foreslår, at ejendomsavancebeskatningsloven
ændres, således at en senere avanceopgørelse i forbindelse
med salg påvirkes af det modtagne fradrag.
Der er i lovforslaget indsat bestemmelser, der
medfører, at fradraget påvirker en senere avanceopgørelse
i forbindelse med salg.
Det bør præciseres, om nybyggeri efter
nedrivning af en anden ejendom (på samme grund) også er nybyggeri
i forhold til lovforslaget. Der kan f.eks. være tale om nedrivning af
en tidligere afskrivningsberettiget bygning (erhverv) og det rejser bl.a.
spørgsmålet om beskatningstidspunktet for genvundne
afskrivninger på det nedrevne m.v.
Bemærkningerne til lovforslaget er præciseret,
således at det fremgår, at der ved en sådan situation
tillige er tale om nybyggeri. For så vidt angår den
skattemæssige behandling af en eventuel nedrevet bygning, følger
dette de almindelige regler.
I forbindelse med, at det i lovforslaget anføres, at
blandede lejemål, det vil sige lejemål med både beboelse og
erhverv, efter lejelovgivningen anses som beboelse, bemærkes det, at
der efter afskrivningsloven under nærmere angivne betingelser vil
være mulighed for skattemæssige afskrivninger af erhvervsdelen.
Det bør derfor i afskrivningsloven præciseres, at denne mulighed
er udelukket, når der er opnået fradrag efter
nærværende lovforslag.
Efter de gældende regler i afskrivningsloven kan en
udlejer ikke afskrive på den erhvervsmæssige del af et
lejemål, der af lejeren anvendes til såvel beboelse som
erhverv.
InvesteringsForeningsRådet
Har ikke afgivet bemærkninger.
Jydske Grundejerforeninger
Har ikke afgivet bemærkninger.
Kommunernes Landsforening
KL er enig i, at der er behov for at gennemføre
tiltag, der kan bidrage til at fremme nybyggeri af lejeboliger. Finder dog,
at den med lovforslaget givne støtte bør ledsages af en
forpligtelse til at bidrage til løsningen af de offentlige
boligsociale opgaver.
Det findes ikke hensigtsmæssigt at opstille yderligere
begrænsninger i ordningens anvendelse, da det vil indebære risiko
for, at de private investorers incitament til at opføre de omhandlede
beboelsesejendomme mindskes.
Københavns Kommune
Kan tilslutte sig, at der indføres differentierede
lofter over anskaffelsessummen for den enkelte bolig, samt at der sker en
løbende justering af disse lofter. Mener dog, at loftet for
hovedstadsområdet er urealistisk lavt, og mener samtidig, at
kvadratmeterbegrænsningen strider mod det markante behov for
større boliger egnet til børnefamilier. Foreslår derfor,
at overgrænsen på 1.800.000 kr. pr. bolig enten hæves eller
får karakter af et gennemsnit for det enkelte byggeri.
De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår ikke
længere af skatteforslaget, men af økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri.
Finder, at begrænsningen, hvorefter der kun kan bygges
ejendomme, som udelukkende indeholder lejligheder til beboelse, strider mod
intentionen om varierede bymiljøer, hvor erhverv, boliger og
institutioner er integreret frem for adskilte.
Det har været nødvendigt at kræve, at
ejendommene alene må indeholde beboelseslejligheder for derigennem at
sikre, at den fulde støtte bliver anvendt på opførelsen
af beboelseslejligheder.
Mener, at når der etableres private udlejningsboliger
med offentlig støtte skal kommunen have mulighed for boligsocial
anvisning i en del af disse.
Det findes ikke hensigtsmæssigt at opstille yderligere
begrænsninger i ordningens anvendelse, da det vil indebære risiko
for, at de private investorers incitament til at opføre de omhandlede
beboelsesejendomme mindskes.
Mener, at der ikke i lovforslaget er hjemmel til at beskatte
sælger af det modtagne fradrag ved et efterfølgende salg af
ejendommen, og foreslår derfor, at en sådan hjemmel
indsættes.
Der kan henvises til kommentaren til Frederiksberg Kommunes
høringssvar.
For så vidt angår betingelsen om tinglysning af
en byrde på ejendommen om udlejning bør det afklares om reglerne
om tilbudspligt i lejelovens kapitel XVI vil være gældende ved
salg i fri handel og ved tvangsauktion. Endelig bør det afklares,
hvorledes der skal forholdes til den situation, at byrder tinglyst på
en ejendom kan slettes på en tvangsauktion via reglerne i
retsplejelovens § 573.
Lovforslaget indeholder ikke længere en bestemmelse om
tinglysning af en deklaration på ejendommen. Dette krav fremgår
nu alene af økonomi- og erhvervsministerens lovforslag om fremme af
privat udlejningsbyggeri.
Lejernes Landsorganisation
Lejernes LO finder, at det private udlejningsbyggeri bliver
for dyrt. Økonomi- og Erhvervsministeriet har skønnet, at
lejlighederne kan udlejes til omkring 950 kr pr. kvm. Hvis de private
investorer skal opfylde regeringens målsætning om nye private
udlejningsboliger til almindelige indkomster bliver det som følge af
kvadratmeterprisen kun muligt, hvis boligerne bliver bygget som små
boliger. Dette er uacceptabelt.
De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår
ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri.
Finder det uacceptabelt, at regeringen med lovforslaget
afgrænser den boligsociale opgave til den almene lejesektor, ved ikke
at fastsætte regler om kommunal anvisningsret. Dette betyder, at det
boligsociale pres på de almene boliger ikke lettes.
Der henvises til kommentaren til Københavns Kommunes
høringssvar.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Har ikke afgivet bemærkninger.
Præsidenten for Vestre Landsret
Har ikke afgivet bemærkninger.
Præsidenten for Østre Landsret
Har ikke afgivet bemærkninger.
Realkreditrådet
Spørger, om der vil ske efterbeskatning i den
situation, hvor lejerne i henhold til tilbudspligten i lejeloven overtager
boligerne på andelsbasis. Herudover ønskes der stillingtagen
til, hvem skattepligten påhviler efter en overdragelse, hvor
betingelserne for skattefradraget ikke længere er opfyldt.
Påhviler skattepligten bygherren eller den nye ejer ?
Lovforslaget indeholder ikke længere bestemmelser om
efterbeskatning. Manglende overholdelse af de opstillede betingelser
reguleres i økonomi- og erhvervsministerens lovforslag om fremme af
privat udlejningsbyggeri.
Skattechefforeningen
Foreningen har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
Skatterevisorforeningen
Foreningen har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Stk. 1
Det foreslås, at der efter ligningslovens § 8 Q
indsættes en ny § 8 R. Efter bestemmelsen kan skattepligtige efter
selskabsskatteloven fradrage et beløb svarende til
anskaffelsessummen for nyopført fast ejendom, der udelukkende er
bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når visse nærmere
betingelser er opfyldt. Fradraget kan foretages for det indkomstår,
hvor den faste ejendom tages i brug, efter at der er opnået
ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen. Ved ibrugtagningstilladelse
forstås den endelige ibrugtagningstilladelse. Ved ibrugtagning
forstås det tidspunkt, der i lejeaftalen er angivet som begyndelsen af
lejeforholdet for den første lejer i nybyggeriet. Medfører
fradraget, at den skattepligtige indkomst bliver negativ, kan det fremkomne
underskud fremføres til modregning i overskud i efterfølgende
indkomstår, jf. ligningslovens § 15.
Ved bestemmelsen ændres der ikke ved de almindelige
regler, hvorefter indtægter fra fast ejendom er skattepligtige.
Ligeledes berøres adgangen til at afskrive på installationer i
ejendommen ikke af fradragsretten, jf. afskrivningslovens § 15,
stk. 2.
Retten til fradrag for hele anskaffelsessummen forpligter
ikke bygherren til at beholde ejendommen. Ejendommen kan således godt
sælges efter ejendommen er taget i brug, efter at der er opnået
ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen. For at sikre den bedste
udnyttelse af investeringsrammen kan fradragsretten imidlertid kun benyttes
af den bygherre, der har fået tilsagn om andel i investeringsrammen.
Specielt gælder det, at fradragsretten bortfalder, hvis overdragelsen
sker, før ejendommen er taget i brug. En eventuel senere
avanceopgørelse i forbindelse med salg påvirkes af, at
fradragsret er opnået, jf. den foreslåede bestemmelse i
stk. 3.
Efter forslaget skal der være tale om nybyggeri. Det
vil sige, at ombygning eller forbedring af eksisterende byggeri ikke falder
ind under bestemmelsen. Nybyggeri efter nedrivning af en
anden ejendom (på samme grund) anses for nybyggeri i henhold til
bestemmelsen.
Det er en betingelse for fradrag, at den
skattepligtige har fået tilsagn om andel i den for årene
2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme på 1,0 mia. kr., og
sørger for at, byggeriet opføres i overensstemmelse med
tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af
rammen. De nærmere regler for tildelingen af den årlige
investeringsramme fremgår af økonomi- og erhvervsministerens
samtidigt fremsatte forslag til lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri, hvortil der henvises.
For at målrette støtten mod boliger, hvis
anskaffelsespris muliggør, at de kan lejes ud til en leje, der kan
betales af en bredere del af befolkningen, er der i økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om privat udlejningsbyggeri fastsat
begrænsninger i størrelsen af lejlighedernes anskaffelsessum.
Der er betydelige geografiske forskelle i grundpriserne, som især
ligger højt i de centrale dele af hovedstadsområdet. For at
dette ikke skal medføre uhensigtsmæssige forskelle i det
beløb, der er til rådighed for de øvrige byggeudgifter,
sker der en geografisk differentiering af begrænsningerne i
anskaffelsessummen.
Da byggeriet som nævnt ovenfor efter den
foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 R skal opføres
i overensstemmelse med tilsagnet, er det en betingelse for fradragsret, at de
enkelte lejligheder holdes indenfor de nævnte
beløbsgrænser, nemlig et maksimum for størrelsen af
grundprisen pr. m2 bruttoetageareal, et maksimum for
størrelsen af den resterende del af anskaffelsessummen pr.
m2 bruttoetageareal og et maksimum for størrelsen af den
samlede anskaffelsessum (grund plus bygninger) for den enkelte lejlighed.
Grænserne varierer efter kommunens beliggenhed, som angivet
nedenfor.
Kommunerne inddeles i 4 grupper, hvor den første
består af alle kommuner i hovedstadsregionen undtagen kommuner i
Frederiksborg og Roskilde amter med under 20.000 indbyggere pr. 1. juli 2002.
Den næste gruppe består af kommuner i Frederiksborg og Roskilde
amter med under 20.000 indbyggere pr. 1. juli 2002, mens den tredje gruppe
består af Odense, Aalborg og Århus kommuner, og den sidste af
landets øvrige kommuner.
Grundprisen pr. m2 bruttoetageareal varierer
mellem 3.500 kr. i hovedstadsregionen og 2.500 kr. i de mindre kommuner i
provinsen, mens anskaffelsessummerne ekskl. grundprisen pr. m2
bruttoetageareal tilsvarende varierer mellem 13.500 kr. og 10.500 kr.
Anskaffelsessummerne pr. lejlighed varierer mellem 1,8 mill. kr. og 1,38
mill. kr.
Grundprisen omfatter grundens købesum, omregnet til
kontantpris ved, at den kontante del af købesummen lægges sammen
med kursværdien af grundens gældsposter på
anskaffelsestidspunktet, samt udgifter til byggemodning,
jordbundsundersøgelser, ekstrafundering og pilotering, fjernelse af
forurenet jord, stikledninger til vand, el og kloak, anlæg af interne
veje og andre interne arealer, renter af grundkøbesummen og skatter
for grunden frem til byggeriets påbegyndelse. Herved fastsættes
grundprisen efter de samme principper, som gælder for opgørelsen
af grundprisen ved støtte til nye almene boliger. I den resterende del
af anskaffelsessummen indgår både byggeomkostninger og andre
omkostninger i forbindelse med byggeriet, herunder eksempelvis
byggelånsrenter, tinglysningsudgifter og udgifter til indretning af
parkeringspladser.
Efter økonomi- og erhvervsministerens forslag til
lov om fremme af privat udlejningsbyggeri indeksreguleres
anskaffelsessummerne én gang årligt. Indeksreguleringen skal
sikre, at den forudsatte kvalitet af nybyggeriet ikke forringes ved, at de
maksimale anskaffelsessummer udhules af prisstigninger i den periode,
ordningen løber. Der foretages ingen regulering af de maksimale
anskaffelsessummer i allerede givne tilsagn.
Det vil i samråd med de partier, der indgik aftalen
af 15. oktober 2002 om flere og bedre boliger, blive vurderet, om de
fastsatte beløbsgrænser for anskaffelsessummerne sikrer, at der
bliver bygget nye lejeboliger til en pris, der kan betales af en bredere del
af befolkningen. Såfremt det konstateres, at de fastsatte
beløbsgrænser ikke fungerer hensigtsmæssigt, er
aftalepartierne enige om at ændre beløbsgrænserne ved en
ændring af økonomi- og erhvervsministerens lov om fremme af
privat udlejningsbyggeri.
På et frit marked vil investorerne i nyt privat
udlejningsbyggeri naturligt søge hen, hvor efterspørgselen er
størst. Da der imidlertid er tale om en begrænset
investeringsramme, opdeles den i to lige store puljer á 500 mill. kr.,
som fordeles to gange årligt, jf. økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri.
For at sikre, at projekter fra alle dele af landet kan
få andel i investeringsrammen, opdeles for eksempel puljen ved den
første årlige tildelingsrunde i to kvoter á 250 mill.
kr., som reserveres til henholdsvis kommuner med mindst 90.000 indbyggere og
andre kommuner. Som en følge heraf er det en betingelse for
fradragsret, at den faste ejendom opføres i den kommune, der
fremgår af tilsagnet.
Der foreslås, at den faste ejendom mindst skal
indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af tilsagnet. Det
er regeringens mål, at der opføres større og solide
byggeprojekter. Derfor foreslås det i økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, at
det enkelte byggeri mindst skal indeholde 15 beboelseslejligheder.
Økonomi- og erhvervsministeren kan dog dispensere herfra, når
særlige forhold taler herfor.
Der skal være tale om et samlet byggeri,
således at der ikke kan foretages en matrikulær opdeling af
byggeriet efterfølgende. Dette udelukker ikke, at bebyggelsen kan
opføres som række- eller kædehuse, når disse ikke
kan udmatrikuleres særskilt, ligesom der vil være mulighed for at
opdele byggeriet i ejerlejligheder.
Der skal være tale om en ejendom, der udelukkende
indeholder helårsboliger. Det vil sige, at en ejendom, der indeholder
andet end boliger, f.eks. butikslokaler, kontorlokaler eller daginstitutioner
ikke er omfattet af bestemmelsen. Det er imidlertid ikke i strid med dette
krav, at byggeriet indeholder sædvanlige »udenomsrum«, der indeholder
faciliteter, som knytter sig til boligerne. Af sådanne rum kan
nævnes pulterrum, vaskekælder, cykelkælder og
beboerlokaler. Det bemærkes, at blandede lejemål, det vil sige
lejemål med både beboelse og erhverv, efter lejelovgivningen
anses som beboelse.
For det enkelte byggeri skal byggetilladelse være
opnået inden 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om
andel i investeringsrammen. Ansøgning om andel i rammen kan dermed
ske, inden byggetilladelse foreligger.
Det er desuden en betingelse for fradragsretten, at
ibrugtagningstilladelse til byggeriet foreligger senest 4 år efter, at
der er givet byggetilladelse.
Bygherren skal ligeledes efter økonomi- og
erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri
lade tinglyse en deklaration på de berørte ejendomme. Det skal
fremgå af deklarationen, at boligerne skal anvendes til udlejning som
helårsbeboelse, samt at der i 10 år fra første
ibrugtagning, efter at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter
byggelovgivningen, ikke må opkræves lejeforhøjelse for
forbedringer, medmindre lejen kræves forhøjet som følge
af forbedringer, der er påbudt efter anden lov, der er indtrådt
efter ibrugtagningen. Deklarationen skal tinglyses med prioritet forud for al
pantegæld i ejendommen. Da byggeriet skal opføres i
overensstemmelse med tilsagnet, er det en betingelse for fradragsret, at der
er tinglyst en sådan deklaration på ejendommen.
Hvis byggeriet består af flere bygninger, er der
først fradragsret, når den sidste bygning tages i brug, og der
foreligger ibrugtagningstilladelse for samtlige bygninger.
I tilsagnet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet
angives, hvilke betingelser, der skal opfyldes efter nærværende
forslag og økonomi- og erhvervsministerens forslag for at opretholde
tilsagnet og opnå fradragsret. Når byggeriet er
færdiggjort, er det tilsagnsmodtageren, der over for
skattemyndighederne skal kunne dokumentere, at betingelserne for at
opnå fradrag er opfyldt, herunder at de beløbsgrænser, der
er angivet i økonomi- og erhvervsministeriets lovforslag ikke er
overskredet.
Stk. 2
Det foreslås, at livsforsikringsselskaber m.fl., der
er skattepligtige efter selskabsskatteloven såvel som
pensionsafkastbeskatningsloven, alene opnår fradrag for
anskaffelsessummen i pensionsafkastbeskatningsgrundlaget.
For disse skattepligtige svarer den foreslåede
ordning således til ordningen med fritagelse for realrenteafgift af
formueafkast af investering i fast ejendom, der gjaldt i perioden 1986 til
1998.
Herudover foreslås det, at aktieselskaber omfattet
af selskabsskattelovens § 3 A såkaldte ejendomsdatterselskaber
ikke omfattes af bestemmelsen i ligningslovens § 8 R. Der kan henvises
til bemærkningerne til § 2, nr. 1.
Stk. 3
Det foreslås, at en skattepligtig, der har
fået fradrag efter stk. 1, ved opgørelse af fortjeneste og
tab på fast ejendom, skal anvende anskaffelsessummen for ejendommen
opgjort efter de almindelige regler fratrukket skatteværdien af
fradraget efter stk. 1.
Herefter vil en næringsdrivende med salg af fast
ejendom ved et efterfølgende salg af ejendommen få nedsat den
nominelle anskaffelsessum med skatteværdien af fradraget for
anskaffelsessummen efter stk. 1.
Ved en avanceopgørelse efter
ejendomsavancebeskatningsloven er det den kontantomregnede anskaffelsessum,
der reguleres med skatteværdien af fradraget efter stk. 1.
Udgør den kontantomregnede anskaffelsesværdi 1.000.000 kr. ved
et salg efter ejendomsavancebeskatningsloven vil anskaffelsessummen, der skal
anvendes ved avanceopgørelsen udgøre 700.000 kr. (1.000.000 kr.
(0,3 ganget med 1.000.000 kr.)).
Ved salg af den faste ejendom vil der ikke blive tale om
beskatning af genvundne afskrivninger, da der ikke er tale om en
afskrivningsret.
Til § 2
Til nr. 1
Stk. 1
Det foreslås, at der efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 5 a indsættes en ny § 5 b.
Efter bestemmelsen kan der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget
fradrages et beløb svarende til anskaffelsessummen for nyopført
fast ejendom, der udelukkende er bestemt til udlejning af
helårsbeboelse, når visse nærmere betingelser er opfyldt.
For en nærmere gennemgang af disse betingelser henvises der til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1. Fradraget kan
foretages for det indkomstår, hvor den faste ejendom tages i brug,
efter der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen.
Ved ibrugtagningstilladelse forstås den endelige
ibrugtagningstilladelse. Ved ibrugtagning forstås det tidspunkt, der i
lejeaftalen er angivet som begyndelsen af lejeforholdet for den første
lejer i nybyggeriet. Medfører fradraget, at beskatningsgrundlaget
bliver negativt, beregnes en negativ skat med pensionsafkastskattesatsen. Den
negative skat kan fradrages i skat efter loven for efterfølgende
indkomstår, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 18.
Ved bestemmelsen ændres der ikke ved de almindelige
regler, hvorefter formueafkast af fast ejendom er
pensionsafkastskattepligtigt. Formueafkast af fast ejendom er dels overskud
eller underskud ved drift af ejendommen, opgjort efter skattelovgivningens
almindelige regler bortset fra afskrivningsreglerne, dels indkomstårets
værdistigning eller fald på ejendommen opgjort på grundlag
af ejendommens handelsværdi, jf. pensionsafkastbeskatningslovens
§ 13, stk. 2 og 3. Dog påvirkes anskaffelsessummen efter
lagerprincippet af, at pensionsinstituttet har opnået fradragsret, jf.
stk. 4.
I økonomi- og erhvervsministerens samtidigt
fremsatte forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri gives
pensionsinstitutterne mulighed for at opføre boligbyggeri, hvoraf
indtil 50 pct. kan sælges som ejerlejligheder uden forudgående
udlejning, jf. lovforslagets §§ 6 og 7. Det foreslås derfor i
stk. 2, at det er den del af den faste ejendom, der ikke opføres
med henblik på salg, som skal opfylde betingelserne i stk. 1, og
hermed udelukkende indeholde helårsboliger, der er bestemt til
udlejning.
Retten til fradrag for hele anskaffelsessummen forpligter
ikke bygherren til at beholde ejendommen. Ejendommen kan således godt
sælges efter ejendommen er taget i brug, efter der er opnået
ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen. For at sikre den bedste
udnyttelse af investeringsrammen kan fradragsretten imidlertid kun benyttes
af den bygherre, der har fået tilsagn om andel i investeringsrammen.
Specielt gælder det, at fradragsretten bortfalder, hvis overdragelsen
sker, før ejendommen er taget i brug.
Hvis byggeriet består af flere bygninger, er der
først fradragsret, når den sidste bygning tages i brug, og der
foreligger ibrugtagningstilladelse for samtlige bygninger.
Stk. 2
Økonomi- og erhvervsministerens samtidigt fremsatte
forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri giver
pensionsinstitutterne mulighed for at opføre boligbyggeri, hvoraf
indtil 50 pct. kan sælges som ejerlejligheder uden forudgående
udlejning, jf. lovforslagets §§ 6 og 7. Anskaffelsessummen for
boligbyggeri, der ikke er bestemt til udlejning, kan ikke fradrages efter den
nye bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b. Omvendt kan et
beløb svarende til anskaffelsessummen for den del af byggeriet, som
opføres med henblik på udlejning, fradrages i
beskatningsgrundlaget, forudsat, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt
for denne del af byggeriet, og at andelen af lejligheder, der kan
opføres med henblik på salg efter lovforslagets §§ 6 og 7,
er overholdt. Fristerne i stk. 1 regnes endvidere fra
tidspunktet fra første ibrugtagning, efter at der er opnået
ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, for den udlejede del af
byggeriet.
Stk. 3
Får et aktieselskab omfattet af selskabsskattelovens
§ 3 A tilsagn om andel i den for årene 2003-2007 fastsatte
årlige investeringsramme, foreslås det, at det
livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der fuldt
ud direkte eller indirekte ejer aktieselskabet, ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for det indkomstår, hvor den faste ejendom tages
i brug, efter at der er opnået byggetilladelse efter byggelovgivningen,
kan fradrage et beløb svarende til anskaffelsessummen for den faste
ejendom, som aktieselskabet opfører, når betingelserne i
stk. 1 er opfyldt.
Herved stilles de pågældende
pensionsinstitutter på samme måde, som hvis investeringen i den
faste ejendom var sket direkte i pensionsinstituttet, og ikke i et
underliggende datterselskab.
Fradrag efter 1. pkt. foretages af det
livsforsikringsselskab, den pensionskasse elle den pensionsfond, der er
nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet, jf. princippet
i selskabsskattelovens § 3 A, stk. 4.
Ejes aktieselskabet af en flerhed af skattepligtige efter
loven, fordeles fradraget efter en til den gennemsnitlige ejerandel svarende
del. En tilsvarende bestemmelse findes i selskabsskattelovens § 3 A,
stk. 4. Ejes et ejendomsdatterselskab således af f.eks. to
pensionskasser ligeligt, vil hver af de to pensionskasser kunne fradrage
halvdelen af ejendomsdatterselskabets anskaffelsessum for den
nyopførte faste ejendom, hvortil selskabet har opnået tilsagn om
andel i den af Økonomi- og Erhvervsministeriet for årene
2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme, og hvor betingelserne i
den nu foreslåede § 5 b, stk. 1, er opfyldt.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Der henvises i
den forbindelse til bemærkningerne til stk. 2 ovenfor.
Stk. 4
Pensionsinstitutter m.v., der har fået fradrag for
anskaffelsessummen efter stk. 1, skal ved opgørelsen af gevinst
og tab på fast ejendom efter § 13, stk. 3, 2. og 4. pkt.
(lagerprincippet), anvende anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi
fratrukket anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der er
angivet i § 2, stk. 1. Efter § 2, stk. 1, er
pensionsafkastskatten fastsat til 15 pct. Er anskaffelsessummen efter
stk. 1 såvel som efter en eventuel omregning til
kontantværdi - således 1.000.000 kr., vil der til brug for
lagerbeskatningen skulle anvendes en anskaffelsessum på 850.000 kr.
(1.000.000 (0,15 ganget 1.000.000).
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
den foreslåede bestemmelse i § 5 b, stk. 4.
Til § 3
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
af økonomi- og erhvervsministeren fremsatte forslag om fremme af
privat udlejningsbyggeri, som foreslås at skulle træde i kraft
den 1. januar 2003. Som en følge heraf foreslås det, at
nærværende lov træder i kraft 1. januar 2003, og har
virkning fra og med indkomståret 2003.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 8 Q indsættes:
»§ 8 R. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at
der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, kan
skattepligtige efter selskabsskatteloven fradrage et beløb svarende
til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 i lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri, for nyopført fast ejendom, der udelukkende er
bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når betingelserne i nr.
1-5 er opfyldt:
1) Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for
årene 2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme på 1,0
mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, og
sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med
tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af
rammen.
2) Den faste ejendom skal opføres i den kommune, der
fremgår af tilsagnet.
3) Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til
byggeriet senest 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om andel i
investeringsrammen.
4) Den faste ejendom skal ved første ibrugtagning, efter at der
er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, mindst
indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af
tilsagnet.
5) Ibrugtagningstilladelse af byggeriet skal foreligge senest 4
år efter, at der er givet byggetilladelse.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der
tillige er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, samt
aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A.
Stk. 3.
Ved opgørelse af fortjeneste og tab på
fast ejendom, der har fået fradrag efter stk. 1, anvendes
anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket
anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der er angivet i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1.«
§ 2
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31.
juli 2002, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 5 a indsættes:
»§ 5 b. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for det
indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er
opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, fradrages et
beløb svarende til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 i lov om
fremme af privat udlejningsbyggeri, for nyopført fast ejendom, der
udelukkende er bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når
betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt:
1) Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for
årene 2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme på 1,0
mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, og
sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med
tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af
rammen.
2) Den faste ejendom skal opføres i den kommune, der
fremgår af tilsagnet.
3) Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til
byggeriet senest 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om andel i
investeringsrammen.
4) Den faste ejendom skal ved første ibrugtagning, efter at der
er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, mindst
indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af
tilsagnet.
5) Ibrugtagningstilladelse af byggeriet skal foreligge senest 4
år efter, at der er givet byggetilladelse.
Stk. 2.
For fast ejendom, hvoraf indtil halvdelen kan
opføres med henblik på salg, jf. § 6 a, stk. 5, i lov
om forsikringsvirksomhed og § 6, stk. 2, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, skal den del af den faste ejendom, der ikke
opføres med henblik på salg, opfylde betingelserne i
stk. 1.
Stk. 3
. Får et aktieselskab omfattet af
selskabsskattelovens § 3 A tilsagn om andel i den for årene
2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme, kan det
livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der fuldt
ud direkte eller indirekte ejer aktieselskabet, ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for det indkomstår, hvor den faste ejendom er
taget i brug, efter at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter
byggelovgivningen, fradrage et beløb svarende til anskaffelsessummen
for den faste ejendom, som aktieselskabet opfører, når
betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Fradrag efter 1. pkt. foretages af
det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der er
nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes
aktieselskabet af en flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1,
fordeles fradraget efter en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Ved opgørelse af gevinst og tab på fast
ejendom efter § 13, stk. 3, 2. og 4. pkt., anvendes
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket
anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der er angivet i
§ 2, stk. 1.«
§ 13.
- - -
Stk. 3.
Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og
andre fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier,
anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom
opgøres som forskellen mellem værdien af det
pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og
værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er
aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som
forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Er aktivet realiseret i
indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem
afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved
indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme
indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem
afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen
omregnet til kontantværdi. Likvidationsprovenu, der udloddes fra
aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger
m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses
som salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver
skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved
begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder.
Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit,
opgøres gevinst eller tab ved udgangen af det sidste indkomstår,
hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt for
handelsværdien på dette tidspunkt. Ved aktiver i fremmed valuta
opgøres værdien i danske kroner.
2.
I § 13, stk. 3, 2. og 4. pkt.,
indsættes efter »anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi«:
», jf. dog § 5 b«.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, ligningsloven, lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. og lov om finansiel virksomhed (Forenkling og stramning af tildelingskriterier m.v.) Retsinformation · 11. november 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, ligningsloven, lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v., lov om finansiel virksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser (Indførelse af tilskudsordning, opgørelse af boligbehov og ændring af tildelingskriterier m.v.) Retsinformation · 9. juni 2004
- Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - L 68 Retsinformation · 6. november 2002
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018
- Forslag til Lov om fremme af privat udlejningsbyggeri Retsinformation · 10. december 2002
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024