Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (Fremme af privat udlejningsbyggeri)

2002/1 LSF 68Lovforslag som fremsatSkatteministeriet6. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. november 2002 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og lov

om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(Fremme af privat udlejningsbyggeri)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages

følgende ændring:

1.

Efter § 8 Q indsættes:

»§ 8 R. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at

der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, kan

skattepligtige efter selskabsskatteloven fradrage et beløb svarende

til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 i lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri, for nyopført fast ejendom, der udelukkende er

bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når betingelserne i nr.

1-5 er opfyldt:

1) Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for

årene 2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme på 1,0

mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, og

sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med

tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af

rammen.

2) Den faste ejendom skal opføres i den kommune, der

fremgår af tilsagnet.

3) Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til

Læs alt

byggeriet senest 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om andel i

investeringsrammen.

4) Den faste ejendom skal ved første ibrugtagning, efter at der

er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, mindst

indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af tilsagnet.

5) Ibrugtagningstilladelse af byggeriet skal foreligge senest 4

år efter, at der er givet byggetilladelse.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der

tillige er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, samt

aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A.

Stk. 3.

Ved opgørelse af fortjeneste og tab på

fast ejendom, der har fået fradrag efter stk. 1, anvendes

anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket

anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der er angivet i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1.«

§ 2

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31.

juli 2002, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 5 a indsættes:

»§ 5 b. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for det

indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er

opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, fradrages et

beløb svarende til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 i lov om

fremme af privat udlejningsbyggeri, for nyopført fast ejendom, der

udelukkende er bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når

betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt:

1) Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for

årene 2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme på 1,0

mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, og

sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med

tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af

rammen.

2) Den faste ejendom skal opføres i den kommune, der

fremgår af tilsagnet.

3) Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til

byggeriet senest 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om andel i

investeringsrammen.

4) Den faste ejendom skal ved første ibrugtagning, efter at der

er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, mindst

indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af tilsagnet.

5) Ibrugtagningstilladelse af byggeriet skal foreligge senest 4

år efter, at der er givet byggetilladelse.

Stk. 2.

For fast ejendom, hvoraf indtil halvdelen kan

opføres med henblik på salg, jf. § 6 a, stk. 5, i lov

om forsikringsvirksomhed og § 6, stk. 2, i lov om tilsyn med

firmapensionskasser, skal den del af den faste ejendom, der ikke

opføres med henblik på salg, opfylde betingelserne i

stk. 1.

Stk. 3.

Får et aktieselskab omfattet af

selskabsskattelovens § 3 A tilsagn om andel i den for årene

2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme, kan det

livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der fuldt

ud direkte eller indirekte ejer aktieselskabet, ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for det indkomstår, hvor den faste ejendom er

taget i brug, efter at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter

byggelovgivningen, fradrage et beløb svarende til anskaffelsessummen

for den faste ejendom, som aktieselskabet opfører, når

betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Fradrag efter 1. pkt. foretages af

det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der er

nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes

aktieselskabet af en flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1,

fordeles fradraget efter en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Ved opgørelse af gevinst og tab på fast

ejendom efter § 13, stk. 3, 2. og 4. pkt., anvendes

anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket

anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der er angivet i

§ 2, stk. 1.«

2.

I § 13, stk. 3, 2. og 4. pkt.,

indsættes efter »anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi«:

», jf. dog § 5 b«.

§ 3

Loven træder i kraft 1. januar 2003, og har virkning fra og med

indkomståret 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget

Formålet med lovforslaget er at fremme

opførelsen af privat udlejningsbyggeri ved at gøre det mere

attraktivt for såvel pensionsinstitutter som selskaber at opføre

private udlejningsboliger. Forslaget skal ses i sammenhæng med det

samtidig af økonomi- og erhvervsministeren fremsatte forslag om fremme

af privat udlejningsbyggeri.

Regeringen vil styrke vækst, velfærd og

fornyelse. Det gælder også på boligområdet. En

rimelig bolig er vigtig for den enkeltes velfærd. Der skal være

mulighed for et reelt valg mellem ejer- og lejeboliger.

Boligpolitikken skal også understøtte

strategien for øget vækst og konkurrencedygtighed.

Boligforsyningen er et vigtigt element i denne udvikling. Velfungerende byer

med et varieret udbud af boliger giver gode muligheder for at bo og leve og

tiltrækker derfor den arbejdskraft, der er nødvendig for

virksomhedernes vækst.

Boligmarkedet har i mange år været

præget af ubalancer. Det private udlejningsbyggeri har længe

ligget på et alt for lavt niveau. Mens det private udlejningsbyggeri i

1970 udgjorde ca. 35 pct. af den samlede boligbestand, er andelen nu kun godt

18 pct.

Regeringen har derfor med sit udspil »Vækst og

fornyelse på boligmarkedet« fra den 26. august 2002 og med aftalen af

15. oktober 2002 med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

og Kristeligt Folkeparti om flere og bedre boliger igangsat en samlet

boligpolitisk indsats, der skal bidrage til at tilvejebringe en bedre balance

på boligmarkedet. Der er enighed om en flerårig indsats for at

skaffe flere boliger til unge, flere boliger til handicappede, flere private

udlejningsboliger og flere almene boliger, herunder ældreboliger. Det

er målet, at der i de kommende 5 år påbegyndes over 20.000

nye boliger årligt.

Der bygges ikke nok privat udlejningsbyggeri, og det, der

er blevet bygget, har hovedsageligt været af luksusbetonet karakter.

På trods af, at det siden udgangen af 1991 har været muligt at

kræve markedsleje for nybyggeri af private udlejningsboliger, har det

ikke været muligt for investorer at få et acceptabelt afkast ved

at bygge i en standard, der henvender sig til en bredere del af befolkningen.

For at få gang i byggeri af denne slags private udlejningsboliger, er

det nødvendigt at skabe bedre økonomiske incitamenter for

pensionsinstitutter og private investorer til at igangsætte byggeri.

Forslaget indeholder derfor økonomiske initiativer, som bevirker, at

afkastet af de private og institutionelle investorers investering i

større og solide byggeprojekter bliver konkurrencedygtigt i forhold

til en tilsvarende investering i obligationer.

Det er regeringens vurdering, at de byggepolitiske

initiativer, der er taget og vil blive taget til forbedring af effektiviteten

og konkurrencen i byggeriet, på længere sigt vil gøre

byggeriet billigere og dermed også gøre det private

udlejningsbyggeri mere økonomisk rentabelt for pensionsinstitutter og

andre investorer at opføre.

2. Gældende regler

2.1. Pensionsinstitutter

Livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde

er skattepligtige efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.

Skattepligtigt formueafkast af fast ejendom, ligesom formueafkast af aktier

og obligationer m.v., beskattes med 15 pct. Formueafkast af fast ejendom er

dels resultatet af ejendommens drift, opgjort efter skattelovgivningens

almindelige regler bortset fra afskrivningsreglerne, dels udviklingen i

ejendommens handelsværdi.

For en række faste ejendomme gælder, at

formueafkastet ikke er omfattet af skattepligten efter

pensionsafkastbeskatningsloven:

Fritagelsen for pensionsafkastbeskatning gælder i

første række fast ejendom, der er erhvervet før den 12.

marts 1986.

I perioden fra 1986 til 1998 gjaldt en ordning med

fritagelse af formueafkast af investering i fast ejendom inden for en

årlig kvote. Denne fritagelse omfattede investering i privat

byfornyelse, i nybyggeri af erhvervsejendomme, i nybyggeri i

byfornyelsesområder og i forbedring af ejendomme i

byfornyelsesområder.

For at øge aktiviteten i bygge- og

anlægssektoren blev begrænsningerne for de skattepligtiges adgang

til at investere i afgiftsfrit byggeri suspenderet for investeringer, der

blev sat i gang i 1993 og 1994, og som blev færdiggjort inden udgangen

af 1997. Suspensionen af begrænsningerne indebar, at fritagelsen

også omfattede investering i nybyggeri af boligudlejningsejendomme

udenfor byfornyelsesområder og nybyggeri af ejendomme, der skulle

udlejes til institutionsbrug.

Ordningen med fritagelse inden for en årlig kvote

blev ophævet ved Pinsepakken i 1998 med virkning fra den 2. juni 1998

for at begrænse aktiviteten inden for byggesektoren.

2.2. Selskaber m.v.

Indkomst, herunder fra udlejning af fast ejendom,

beskattes for selskaber m.v., der er skattepligtige efter

selskabsskatteloven, med 30 pct. Der kan ikke ske afskrivning på en

bygning, der bliver benyttet til beboelse eller hertil knyttede formål,

jf. afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4. Der kan dog ske

afskrivning på installationer i sådanne bygninger efter

afskrivningslovens § 15, stk. 2.

3. Lovforslaget

Der bygges for få private udlejningsboliger. Dette

beror især på, at rentabiliteten af investeringer i nyt

udlejningsbyggeri til boligformål er for lav. Med henblik på at

få gang i byggeriet af nye private udlejningsboliger til husstande med

almindelige indkomster foreslås det derfor at give pensionsinstitutter

og selskabsskattepligtige investorer ret til at foretage fradrag for et

beløb svarende til hele anskaffelsessummen for nybyggede

udlejningsboliger ved opgørelsen af henholdsvis beskatningsgrundlaget

og den skattepligtige indkomst. Afkastet af byggeinvesteringen bliver dermed

konkurrencedygtigt i forhold til kapitalanbringelse i obligationer.

Fradragsretten gives indenfor en årlig

investeringsramme på 1,0 mia. kr. i hvert af finansårene

2003-2007 og forventes at give et samlet provenutab på 950 mill. kr. i

perioden 2003-2009. Investeringsrammen sikrer, at den aktivitet, som

forslaget medfører, holdes på et niveau, der er forsvarligt i

forhold til såvel belastningen af statsfinanserne som aktiviteten i

byggesektoren.

Retten til fradrag for hele anskaffelsessummen forpligter

ikke bygherren til at beholde ejendommen. Ejendommen kan således godt

sælges efter ejendommen er taget i brug, efter at der er opnået

ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen. For at sikre den bedste

udnyttelse af investeringsrammen kan fradragsretten imidlertid kun benyttes

af den bygherre, der har fået tilsagn om andel i investeringsrammen.

Specielt gælder det, at fradragsretten bortfalder, hvis overdragelsen

sker, før ejendommen er taget i brug.

Der foreslås, at den faste ejendom mindst skal

indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af tilsagnet. Det

er regeringens mål, at der opføres større og solide

byggeprojekter. Derfor foreslås det i økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, at

det enkelte byggeri mindst skal indeholde 15 beboelseslejligheder.

Økonomi- og erhvervsministeren kan dog dispensere herfra, når

særlige forhold taler herfor.

På et frit marked vil investorerne i nyt privat

udlejningsbyggeri naturligt søge hen, hvor efterspørgselen er

størst. Da der imidlertid er tale om en begrænset

investeringsramme, opdeles den i to lige store puljer á 500 mill. kr.,

som fordeles to gange årligt, jf. økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri.

For at sikre, at projekter fra alle dele af landet kan

få andel i investeringsrammen, opdeles for eksempel puljen ved den

første årlige tildelingsrunde i to kvoter á 250 mill.

kr., som reserveres til henholdsvis kommuner med mindst 90.000 indbyggere og

andre kommuner. Som en følge heraf er det en betingelse for

fradragsret, at den faste ejendom opføres i den kommune, der

fremgår af tilsagnet.

For det enkelte byggeri skal byggetilladelse være

opnået inden 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om

andel i investeringsrammen. Ansøgning om andel i rammen kan dermed

ske, inden byggetilladelse foreligger. Det er desuden en betingelse for

fradragsretten, at ibrugtagningstilladelse til byggeriet foreligger senest 4

år efter, at der er givet byggetilladelse.

For at målrette støtten mod boliger, hvis

anskaffelsespris muliggør, at de kan lejes ud til en leje, der kan

betales af en bredere del af befolkningen, er der i økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om privat udlejningsbyggeri fastsat

begrænsninger i størrelsen af lejlighedernes anskaffelsessum.

Der er betydelige geografiske forskelle i grundpriserne, som især

ligger højt i de centrale dele af hovedstadsområdet. For at

dette ikke skal medføre uhensigtsmæssige forskelle i det

beløb, der er til rådighed for de øvrige byggeudgifter,

sker der en geografisk differentiering af begrænsningerne i

anskaffelsessummen.

Da byggeriet efter nærværende lovforslag skal

opføres i overensstemmelse med tilsagnet, er det en betingelse for

fradragsret, at de enkelte lejligheder holdes indenfor de nævnte

beløbsgrænser, nemlig et maksimum for størrelsen af

grundprisen pr. m2 bruttoetageareal, et maksimum for

størrelsen af den resterende del af anskaffelsessummen pr.

m2 bruttoetageareal og et maksimum for størrelsen af den

samlede anskaffelsessum (grund plus bygninger) for den enkelte lejlighed.

Grænserne varierer efter kommunens beliggenhed, som angivet

nedenfor.

Kommunerne inddeles i 4 grupper, hvor den første

består af alle kommuner i hovedstadsregionen undtagen kommuner i

Frederiksborg og Roskilde amter med under 20.000 indbyggere pr. 1. juli 2002.

Den næste gruppe består af kommuner i Frederiksborg og Roskilde

amter med under 20.000 indbyggere pr. 1. juli 2002, mens den tredje gruppe

består af Odense, Aalborg og Århus kommuner, og den sidste af

landets øvrige kommuner.

Grundprisen pr. m2 bruttoetageareal varierer

mellem 3.500 kr. i hovedstadsregionen og 2.500 kr. i de mindre kommuner i

provinsen, mens anskaffelsessummerne ekskl. grundprisen pr. m2

bruttoetageareal tilsvarende varierer mellem 13.500 kr. og 10.500 kr.

Anskaffelsessummerne pr. lejlighed varierer mellem 1,8 mill. kr. og 1,38

mill. kr.

Efter økonomi- og erhvervsministerens forslag til

lov om fremme af privat udlejningsbyggeri indeksreguleres

anskaffelsessummerne én gang årligt. Indeksreguleringen skal

sikre, at den forudsatte kvalitet af nybyggeriet ikke forringes ved, at de

maksimale anskaffelsessummer udhules af prisstigninger i den periode,

ordningen løber. Der foretages ingen regulering af de maksimale

anskaffelsessummer i allerede givne tilsagn.

Det vil i samråd med de partier, der indgik aftalen

af 15. oktober 2002 om flere og bedre boliger, blive vurderet, om de

fastsatte beløbsgrænser for anskaffelsessummerne sikrer, at der

bliver bygget nye lejeboliger til en pris, der kan betales af en bredere del

af befolkningen. Såfremt det konstateres, at de fastsatte

beløbsgrænser ikke fungerer hensigtsmæssigt, er

aftalepartierne enige om at ændre beløbsgrænserne ved en

ændring af økonomi- og erhvervsministerens lov om fremme af

privat udlejningsbyggeri.

Bygherren skal ligeledes efter økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri

lade tinglyse en deklaration på de berørte ejendomme. Det skal

fremgå af deklarationen, at lejlighederne skal anvendes til udlejning

som helårsbeboelse og udlejes til dette formål, samt at der i 10

år fra første ibrugtagning, efter at der er opnået

ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, ikke må opkræves

lejeforhøjelse for forbedringer, medmindre der er tale om

forbedringer, der er påbudt efter anden lov, som er trådt i kraft

efter ibrugtagningen. Deklarationen skal tinglyses med prioritet forud for al

pantegæld i ejendommen. Da byggeriet skal opføres i

overensstemmelse med tilsagnet, er det en betingelse for fradragsret, at der

er tinglyst en sådan deklaration på ejendommen.

For nybyggeri omfattet af forslaget kan lejen

fastsættes frit. Der gælder således samme regler for

nybyggeri efter forslaget som for lejligheder i andre ejendomme, der er

opført efter udgangen af 1991.

Forholdet mellem ejer og lejer i lejlighederne er

reguleret af lejelovgivningen. Lejeren vil således eksempelvis ikke

kunne opsiges som følge af, at ejendommen skifter ejer.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget om at indføre fradragsret for

anskaffelsessummen for nyopført ejendom inden for en årlig

investeringsramme på 1 mia. kr. i perioden 2003 2007 vil

medføre et provenutab for det offentlige.

Provenutabet vil afhænge af, i hvor høj grad

investeringsrammen udnyttes, og i hvilket omfang udnyttelsen falder på

pensionsafkastskattepligtige selskaber m.v. og andre selskaber, der er

selskabsskattepligtige. Fordelingen af det samlede provenutab over de enkelte

år afhænger tillige af, i hvilket tempo der opnås

ibrugtagningstilladelse til de ejendomme, der omfattes af ordningen.

I den forbindelse forudsættes det for det

første, at de årlige investeringsrammer udnyttes fuldt ud. Det

forudsættes for det andet, at ca. 75 pct. af investeringsrammen vil

blive fradraget i pensionsafkastgrundlag, mens 25 pct. vil blive fradraget i

selskabsskattepligtig indkomst.

Med disse forudsætninger skønnes en

gennemsnitlig skatteværdi af fradraget for et års

investeringsramme på op mod 190 mill. kr., heraf 75 mill. som

selskabsskat m.v. og 115 mill. kr. som pensionsafkastskat.

Lovforslaget skønnes således at

medføre et samlet provenutab i størrelsesordenen 950 mill.

kr.

Fradraget forudsættes udnyttet fuldt ud i det

indkomstår, hvor den faste ejendom tages i brug. Det forudsættes,

at der går 1 - 2 år fra tilsagn om investeringsramme gives og til

ejendommen tages i brug. På denne baggrund skønnes

følgende samlede provenuforløb af forslaget:

Provenuvirkning af fradrag for udlejningsbyggeri 2003 -

2009

Indkomstår

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

I alt

------------- Mill. kr. (2003 niveau)

-----------

Provenu

- 10

- 110

- 190

- 190

- 190

- 180

- 80

- 950

Finansårsvirkningen af forslaget i 2003

anslås til - 10 mill. kr., men finansårsvirkningen i

efterfølgende år skønnes omtrent svarende til

tabellen.

Den kommunale andel af det samlede provenutab

vedrørende selskabsskatten udgør ca. 50 mill. kr. i alt over

perioden 2006 - 2011, idet der dog først er kommunevirkning af

forslaget fra budgetåret 2007 med ca. 6 mill. kr. Der er ikke

kommuneandel af pensionsafkastskatten.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter på 0,6 mill. kr. for ToldSkat.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes at bidrage til, at investeringer i

privat udlejningsbyggeri bliver et attraktivt forretningsområde for en

bredere kreds af investorer, end tilfældet er i dag. Samtidig sker der

en vis forøgelse af efterspørgslen efter ydelser fra

udførende, rådgivende og finansielle virksomheder.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget er forelagt Økonomi- og

Erhvervsministeriets Center for administrative lettelser med henblik på

at få en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af

ministeriets testpaneler. Økonomi- og Erhvervsministeriets Center for

administrative lettelser har i den forbindelse vurderet, at de administrative

konsekvenser er så små, at det ikke vil være

hensigtsmæssigt at foretage en konkret undersøgelse af

forslaget.

Administrative konsekvenser for borgerne

Indførelsen af fradragsret for anskaffelsessummen

for private investorer i forbindelse med opførelse af nyt boligbyggeri

medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske konsekvenser og

administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Indkomstårsvirkning:

Samlet anslået

provenutab på ca. 950 mill.kr. i perioden 2003 2009, heraf 10

mill.kr. i 2003. Kommunal andel af det samlet provenutab udgør 50

mill. kr., heraf 6 mill. kr. i 2007.

Finansårsvirkning:

Provenutab på 10 mill. kr. i

2003.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter

på 0,6 mill. kr. for ToldSkat.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Øget opførelse af udlejningsbyggeri til fordel

for investeringer i obligationer m.v.

Ingen

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

De administrative konsekvenser for erhvervslivet vurderes at

være af beskedent omfang.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget er sammen med økonomi- og

erhvervsministerens forslag om privat udlejningsbyggeri sendt til

høring i Advokatrådet, Arbejdsmarkedet Tillægspension,

Bosam, Byggesocietetet, Danmarks Lejerforeninger, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Industri, Danske Entreprenører,

Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborgerforening,

Ejendomsforeningen Danmark, Ejendomstænketanken, Finansministeriet,

Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser,

Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune (Skattedirektoratet), Husleje-

og beboerklagenævnsforeningen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

InvesteringsForeningsRådet, Jydske Grundejerforeninger,

Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen,

Københavns Kommune (Skatteforvaltningen), Lejernes Landsorganisation,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Østre Landsret, Realkreditrådet,

Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Socialministeriet,

Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen og Økonomi- og

Erhvervsministeriet.

I nedenstående skema er i kort form gengivet de indkomne

bemærkninger, der vedrører skatteforslaget, samt kommentarerne

hertil.

Organisation

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til høringssvar

Advokatrådet

Bemærker, at der i forbindelse med tinglysningskravet,

eksisterer den mulighed, at deklarationen kan slettes som udækket

på en tvangsauktion over ejendommen. Dette vil indebære, at nye

ejere ikke respekterer de omhandlede begrænsninger.

Lovforslaget indeholder ikke længere et krav om

tinglysning af en deklaration på ejendommen. Dette krav fremgår

nu alene af økonomi- og erhvervsministerens lovforslag om fremme af

privat udlejningsbyggeri.

Herudover kan fristen på 9 måneder for

opnåelse af byggetilladelse meget vel vise sig at være for kort.

Rådet finder derfor, at der som minimum bør medtages en

dispensationsmulighed. Dette gælder tillige i relation til minimale

overskridelser af den maksimale anskaffelsessum.

Fristen på 9 måneder fastholdes. En tilsvarende

frist gælder på det almene boligområde. Det er muligt at

starte med at undersøge mulighederne for at få byggetilladelse

til byggeriet, før der opnået tilsagn om andel i

investeringsrammen.

De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår

ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri.

Efterbeskatningsmuligheden i lovforslaget rejser

spørgsmålet om, hvorvidt ejendommen fortsat er omfattet af

regulering ifølge loven. Det bør overvejes at foretage en

præcisering og overveje muligheden for, at udlejeren på eget

initiativ kan frigøre sig fra de restriktioner, der gælder i

medfør af lovens regler ved fuldt ud at tilbageregulere

skattefradraget efter den foreslåede

efterbeskatningsbestemmelse.

Lovforslaget indeholder ikke længere en

efterbeskatningsbestemmelse. Manglende overholdelse af de opstillede

betingelser reguleres i økonomi- og erhvervsministerens lovforslag om

fremme af privat udlejningsbyggeri.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

Har ikke afgivet bemærkninger.

Bosam

Har ikke afgivet bemærkninger.

Byggesocietetet

Byggesocietetet er positive over for regeringens forslag, og

er enige i, at der i de sidste år er opført alt for få

boliger som privat udlejningsbyggeri. Mener dog, at det økonomiske

incitament ikke er tilstrækkeligt. Herudover findes systemet vanskeligt

at benytte. Dette begrundes bl.a. i, at fradrag først opnås i

det år, hvor ibrugtagningstilladelse foreligger. Det er de

færreste, der i den aktuelle økonomiske foranderlige verden er i

stand til at budgettere med fremtidige fradragsmuligheder i indtægter,

der af udefra kommende omstændigheder enten bliver mindre eller slet

ikke kommer. Det skønnes derfor, at denne mulighed vil blive ringe

udnyttet. Der er tidligere blevet peget på, at den mest effektive og

lettest håndterbare vej til flere udlejningsbyggerier er en kraftig

nedsættelse af momsen.

Årsagen til, at anskaffelsessummen først kan

fradrages i det år, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter der

er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, er, at

samtlige omkostninger, der danner baggrund for fradraget, skal være

afholdt.

For så vidt angår spørgsmålet om

nedsættelse af momsen kan det nævnes, at en momsfritagelse

vurderes at være i strid med 6. momsdirektiv.

Påpeger, at områder specielt nord for

København i Frederiksborg Amt jordprismæssigt er af samme

størrelsesorden, ligesom områder som f.eks. Roskilde ligger i

rimeligt højt niveau. Samtidig bemærkes det, at der i

byområderne ofte er forurenede jorder, der skal oprenses, inden arealet

kan frigives til byggeri. Dette medfører meromkostninger. Det

foreslås derfor, at anskaffelsessummen ændres til værdien

af det erhvervede areal + eventuelle omkostninger til afhjælpning af

forurening, samt en byggesum inkl. moms, der så for

hovedstadsområdet kunne fastsættes til 15.000 kr. pr.

bruttoareal, og for det øvrige land 14.000 kr.

De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår

ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri.

Danmarks Lejerforeninger

Finder, at de foreslåede lofter over anskaffelsessummen

for den enkelte bolig er for høje, da de ikke vil tilvejebringe

boliger prismæssigt tilgængelige for lav- og

mellem-indkomster.

De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår

ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri.

Dansk Ejendomsmæglerforening

Foreningen udtaler, at de principielt er positive overfor

forslaget.

Begrænsningen af de samlede anskaffelsessummer for den enkelte bolig

gør dog, at reglerne slet ikke vil være så interessante,

idet alene grundprisen vil medføre, at det ofte ikke kan lade sig

gøre at opføre sådanne ejendomme. Man bør derfor

trække grundens pris ud af anskaffelsessummen. Endvidere er max-prisen

pr. bolig på 1.800.000 kr. i Storkøbenhavn i underkanten, idet

det kun muliggør lejligheder på godt 100 kvm. Denne

størrelse er mindre end den, der er mest efterspurgt. Det tilsvarende

maksimum er i provinsen 1.590.000 kr. Mener, at der bør åbnes

mulighed for byggeri af lejligheder på i hvert fald 120 kvm, da denne

størrelse er meget efterspurgt af børnefamilier. Det forhold,

at en overskridelse af investeringsrammen medfører fuldstændig

bortfald af fradragsretten er en meget stor risiko, hvis der dukker uventede

omkostninger op.

De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår

ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri.

Det er ikke mange private investorer, der kan udnytte

fradraget i det samme år, hvorfor det bør gælde, at

fradrag ikke forældes.

Medfører fradraget, at den private investors indkomst

bliver negativ, kan underskuddet fremføres til modregning i senere

overskud i det uendelige.

Dansk Industri

DI støtter lovinitiativet med henblik på at

øge antallet af private udlejningsboliger.

Danske Entreprenører

Danske Entreprenører hilser regeringens forslag

velkommen.

Finder dog, at hele hovedstadsområdet bør

være dækket af den høje anskaffelsessum, idet problemet

med høje grundpriser ikke er begrænset til centralkommunerne og

Københavns Amt. Så derfor også gerne, at Frederiksborg og

Roskilde Amt blev omfattet af de forhøjede

anskaffelsessummer.

De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår

ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri.

Den Danske Dommerforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Den Danske Skatteborgerforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Ejendomsforeningen Danmark

Foreningen er generelt positiv i forhold til initiativer, der

fremmer byggeri af private udlejningsboliger.

Finder dog, at loftet for anskaffelsessummen for den enkelte

bolig er for lavt, da der kun vil være plads til materiale- og

håndværkerudgifter på 8.000-9.000 kr. pr. m2

bruttoetageareal. Til denne pris kan der næppe bygges til en rimelig

kvalitet. Der foreslås derfor lofter på henholdsvis 17.000 kr.

pr. m2 og 19.000 kr. pr. m2.

De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår

ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri.

Ejendomstænketanken

Har ikke afgivet bemærkninger.

Finansrådet

Finansrådet har ikke bemærkninger til

lovforslaget.

Foreningen af Firmapensionskasser

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen Registrerede Revisorer

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Det foreslås, at der indsættes en

dispensationsregel for de situationer, hvor uforudsete udgifter fordyrer

byggeriet, f.eks. hvis det viser sig nødvendigt at pilotere en grund

eller oprense en grund pga. forurening. Ligeledes foreslås en mulighed

for dispensation, hvis ibrugtagning må udskydes eller alle

lejlighederne ikke udlejes pga. omstændigheder, der ikke kan bebrejdes

den skattepligtige.

De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår

ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri.

Det findes ikke hensigtsmæssigt at indføre

dispensationsbestemmelser.

Finder, at det bør præciseres i

bemærkningerne, at anskaffelsessummen ikke er lig den kontantomregnede

anskaffelsessum. Det er f.eks. aktuelt ved køb af en prioriteret

grund. Endvidere bør det nævnes i bemærkningerne, om

udgifter til finansiering skal holdes uden for anskaffelsessummen. Endelig

bør det nævnes, at afskrivning på installationer i

ejendommen ikke berøres af fradragsretten.

De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår

ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri.

Bemærkningerne er præciseret, således at det

fremgår, at afskrivning på installationer i ejendommen ikke

berøres af fradragsretten.

Det foreslås, at det er tilstrækkeligt, at

ansøgning om byggetilladelse er indgivet, idet kommunens

sagsbehandlingstid ikke bør medregnes.

Fristen på 9 måneder fastholdes. En tilsvarende

frist gælder på det almene boligområde. Det er muligt at

starte med at undersøge mulighederne for at få byggetilladelse

til byggeriet, før der opnået tilsagn om andel i

investeringsrammen.

Det bør overvejes at indføre en offentlig

påtaleret, eller ret for det offentlige til at nægte

nedlæggelse af lejligheder. Det kan således være

særdeles svært for den oprindelige ejer at sikre, at nye ejere

overholder kravene i 20 år. Det gælder, selv om der tinglyses

deklaration på ejendommen. Ligesom det ikke synes muligt for den

oprindelige ejer at sikre sig imod, at en ny ejer evt. efter flere

overdragelser opkræver lejeforhøjelser for forbedringer i

10-års perioden. Det bør derfor overvejes i stedet at regulere

forholdet på anden måde, f.eks. i lejeloven.

Lovforslaget indeholder ikke længere et krav om

tinglysning af en deklaration på ejendommen. Dette krav fremgår

nu alene af økonomi- og erhvervsministerens lovforslag om fremme af

privat udlejningsbyggeri.

Efterbeskatningsbestemmelsen regulerer ikke den situation, at

en senere ejer ikke opfylder betingelserne. Hvis det betyder, at den

oprindelige ejer ikke skal efterbeskattes, hvis en senere ejer bryder

betingelserne, bør det fremgå klart af

bemærkningerne.

Lovforslaget indeholder ikke længere en

efterbeskatningsbestemmelse. Manglende overholdelse af de opstillede

betingelser reguleres i økonomi- og erhvervsministerens lovforslag om

fremme af privat udlejningsbyggeri.

Sætningen i bemærkningerne om skattemæssig

succession bør indarbejdes i de respektive love, da FUL § 8, KSL

§ 33 C og PAL § 17 ikke ses at indeholde den fornødne

hjemmel.

Efter det samtidigt af økonomi- og erhvervsministeren

fremsatte lovforslag om fremme af privat udlejningsbyggeri, er det ikke

muligt at overdrage de modtaget tilsagn. Hermed er der heller ikke mulighed

for, at overdragelsen kan ske med succession.

Forsikring og Pension

Hilser det velkomment, at regeringens ønske om at

fremme det private udlejningsbyggeri søges opfyldt med bl.a. et

skattemæssigt incitament, der skal øge rentabiliteten af

boliginvesteringer ikke bare i livsforsikringsselskaber og pensionskasser,

men også for investorer, der ikke er omfattet af

pensionsafkastbeskatningsloven.

Noterer sig, at der gælder visse restriktioner på

opførelsesomkostningerne på de boliger, der kan falde ind under

den foreslåede ordning. Disse restriktioner vil gøre det

vanskeligt at opnå den fornødne rentabilitet i boligbyggeriet.

Forsikring og Pension kan tilslutte sig, at der sker en geografisk

differentiering af beløbsgrænserne, idet byggeomkostningerne

viser geografisk variation. I den forbindelse kunne det være

hensigtsmæssigt at udstrække den høje

beløbsgrænse til også at gælde byggerier i

Frederiksborg og Roskilde amter samt i Århus-området. Herudover

vil bindingen på boligernes anvendelse til udlejningsformål

gøre det relativt mindre attraktivt at opføre nyt

boligbyggeri.

De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår

ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri.

Anfører, at livsforsikringsselskaber er skattepligtige

efter både pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven. For

disse investorer vil et mindsket pensionsafkastskattegrundlag kunne slå

ud i en forøget selskabsbeskatning. Derfor foreslås det, at

livsforsikringsselskaber, der både er skattepligtige efter

selskabsskatteloven og pensionsafkastbeskatningsloven, bør opnå

skattemæssigt fradrag forholdsmæssigt i både grundlaget for

pensionsafkastbeskatningen og i selskabsskattegrundlaget.

Lovforslaget medfører tilnærmelsesvist denne

retsstilling. Den i lovforslaget valgte metode er valgt af

forenklingsmæssige årsager.

Frederiksberg Kommune

Finder forslaget positivt, da der i Frederiksberg Kommune er

mangel på familieboliger. Kan herudover tilslutte sig forslaget om en

begrænsning af anskaffelsessummen for den enkelte bolig. En af

betingelserne for fradragsret er, at den skattepligtige skal have

opnået byggetilladelse til byggeriet senet 9 måneder efter

modtagelsen af tilsagn om andel i investeringsrammen. En frist på 9

måneder er problematisk i forbindelse med nybyggeri, hvor nyt eller

ændret plangrundlag er påkrævet. I disse tilfælde vil

vedtagelse af nyt plangrundlag samt udstedelse af byggetilladelse

sjældent kunne ske inden for en 9 måneders periode.

Fristen på 9 måneder fastholdes. En tilsvarende frist

gælder på det almene boligområde. Det er muligt at starte

med at undersøge mulighederne for at få byggetilladelse til

byggeriet, før der opnået tilsagn om andel i investeringsrammen.

Foreslår, at ejendomsavancebeskatningsloven

ændres, således at en senere avanceopgørelse i forbindelse

med salg påvirkes af det modtagne fradrag.

Der er i lovforslaget indsat bestemmelser, der

medfører, at fradraget påvirker en senere avanceopgørelse

i forbindelse med salg.

Det bør præciseres, om nybyggeri efter

nedrivning af en anden ejendom (på samme grund) også er nybyggeri

i forhold til lovforslaget. Der kan f.eks. være tale om nedrivning af

en tidligere afskrivningsberettiget bygning (erhverv) og det rejser bl.a.

spørgsmålet om beskatningstidspunktet for genvundne

afskrivninger på det nedrevne m.v.

Bemærkningerne til lovforslaget er præciseret,

således at det fremgår, at der ved en sådan situation

tillige er tale om nybyggeri. For så vidt angår den

skattemæssige behandling af en eventuel nedrevet bygning, følger

dette de almindelige regler.

I forbindelse med, at det i lovforslaget anføres, at

blandede lejemål, det vil sige lejemål med både beboelse og

erhverv, efter lejelovgivningen anses som beboelse, bemærkes det, at

der efter afskrivningsloven under nærmere angivne betingelser vil

være mulighed for skattemæssige afskrivninger af erhvervsdelen.

Det bør derfor i afskrivningsloven præciseres, at denne mulighed

er udelukket, når der er opnået fradrag efter

nærværende lovforslag.

Efter de gældende regler i afskrivningsloven kan en

udlejer ikke afskrive på den erhvervsmæssige del af et

lejemål, der af lejeren anvendes til såvel beboelse som

erhverv.

InvesteringsForeningsRådet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Jydske Grundejerforeninger

Har ikke afgivet bemærkninger.

Kommunernes Landsforening

KL er enig i, at der er behov for at gennemføre

tiltag, der kan bidrage til at fremme nybyggeri af lejeboliger. Finder dog,

at den med lovforslaget givne støtte bør ledsages af en

forpligtelse til at bidrage til løsningen af de offentlige

boligsociale opgaver.

Det findes ikke hensigtsmæssigt at opstille yderligere

begrænsninger i ordningens anvendelse, da det vil indebære risiko

for, at de private investorers incitament til at opføre de omhandlede

beboelsesejendomme mindskes.

Københavns Kommune

Kan tilslutte sig, at der indføres differentierede

lofter over anskaffelsessummen for den enkelte bolig, samt at der sker en

løbende justering af disse lofter. Mener dog, at loftet for

hovedstadsområdet er urealistisk lavt, og mener samtidig, at

kvadratmeterbegrænsningen strider mod det markante behov for

større boliger egnet til børnefamilier. Foreslår derfor,

at overgrænsen på 1.800.000 kr. pr. bolig enten hæves eller

får karakter af et gennemsnit for det enkelte byggeri.

De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår ikke

længere af skatteforslaget, men af økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri.

Finder, at begrænsningen, hvorefter der kun kan bygges

ejendomme, som udelukkende indeholder lejligheder til beboelse, strider mod

intentionen om varierede bymiljøer, hvor erhverv, boliger og

institutioner er integreret frem for adskilte.

Det har været nødvendigt at kræve, at

ejendommene alene må indeholde beboelseslejligheder for derigennem at

sikre, at den fulde støtte bliver anvendt på opførelsen

af beboelseslejligheder.

Mener, at når der etableres private udlejningsboliger

med offentlig støtte skal kommunen have mulighed for boligsocial

anvisning i en del af disse.

Det findes ikke hensigtsmæssigt at opstille yderligere

begrænsninger i ordningens anvendelse, da det vil indebære risiko

for, at de private investorers incitament til at opføre de omhandlede

beboelsesejendomme mindskes.

Mener, at der ikke i lovforslaget er hjemmel til at beskatte

sælger af det modtagne fradrag ved et efterfølgende salg af

ejendommen, og foreslår derfor, at en sådan hjemmel

indsættes.

Der kan henvises til kommentaren til Frederiksberg Kommunes

høringssvar.

For så vidt angår betingelsen om tinglysning af

en byrde på ejendommen om udlejning bør det afklares om reglerne

om tilbudspligt i lejelovens kapitel XVI vil være gældende ved

salg i fri handel og ved tvangsauktion. Endelig bør det afklares,

hvorledes der skal forholdes til den situation, at byrder tinglyst på

en ejendom kan slettes på en tvangsauktion via reglerne i

retsplejelovens § 573.

Lovforslaget indeholder ikke længere en bestemmelse om

tinglysning af en deklaration på ejendommen. Dette krav fremgår

nu alene af økonomi- og erhvervsministerens lovforslag om fremme af

privat udlejningsbyggeri.

Lejernes Landsorganisation

Lejernes LO finder, at det private udlejningsbyggeri bliver

for dyrt. Økonomi- og Erhvervsministeriet har skønnet, at

lejlighederne kan udlejes til omkring 950 kr pr. kvm. Hvis de private

investorer skal opfylde regeringens målsætning om nye private

udlejningsboliger til almindelige indkomster bliver det som følge af

kvadratmeterprisen kun muligt, hvis boligerne bliver bygget som små

boliger. Dette er uacceptabelt.

De fastsatte lofter for anskaffelsessummerne fremgår

ikke længere af skatteforslaget, men af økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri.

Finder det uacceptabelt, at regeringen med lovforslaget

afgrænser den boligsociale opgave til den almene lejesektor, ved ikke

at fastsætte regler om kommunal anvisningsret. Dette betyder, at det

boligsociale pres på de almene boliger ikke lettes.

Der henvises til kommentaren til Københavns Kommunes

høringssvar.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Har ikke afgivet bemærkninger.

Præsidenten for Vestre Landsret

Har ikke afgivet bemærkninger.

Præsidenten for Østre Landsret

Har ikke afgivet bemærkninger.

Realkreditrådet

Spørger, om der vil ske efterbeskatning i den

situation, hvor lejerne i henhold til tilbudspligten i lejeloven overtager

boligerne på andelsbasis. Herudover ønskes der stillingtagen

til, hvem skattepligten påhviler efter en overdragelse, hvor

betingelserne for skattefradraget ikke længere er opfyldt.

Påhviler skattepligten bygherren eller den nye ejer ?

Lovforslaget indeholder ikke længere bestemmelser om

efterbeskatning. Manglende overholdelse af de opstillede betingelser

reguleres i økonomi- og erhvervsministerens lovforslag om fremme af

privat udlejningsbyggeri.

Skattechefforeningen

Foreningen har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

Skatterevisorforeningen

Foreningen har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Stk. 1

Det foreslås, at der efter ligningslovens § 8 Q

indsættes en ny § 8 R. Efter bestemmelsen kan skattepligtige efter

selskabsskatteloven fradrage et beløb svarende til

anskaffelsessummen for nyopført fast ejendom, der udelukkende er

bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når visse nærmere

betingelser er opfyldt. Fradraget kan foretages for det indkomstår,

hvor den faste ejendom tages i brug, efter at der er opnået

ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen. Ved ibrugtagningstilladelse

forstås den endelige ibrugtagningstilladelse. Ved ibrugtagning

forstås det tidspunkt, der i lejeaftalen er angivet som begyndelsen af

lejeforholdet for den første lejer i nybyggeriet. Medfører

fradraget, at den skattepligtige indkomst bliver negativ, kan det fremkomne

underskud fremføres til modregning i overskud i efterfølgende

indkomstår, jf. ligningslovens § 15.

Ved bestemmelsen ændres der ikke ved de almindelige

regler, hvorefter indtægter fra fast ejendom er skattepligtige.

Ligeledes berøres adgangen til at afskrive på installationer i

ejendommen ikke af fradragsretten, jf. afskrivningslovens § 15,

stk. 2.

Retten til fradrag for hele anskaffelsessummen forpligter

ikke bygherren til at beholde ejendommen. Ejendommen kan således godt

sælges efter ejendommen er taget i brug, efter at der er opnået

ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen. For at sikre den bedste

udnyttelse af investeringsrammen kan fradragsretten imidlertid kun benyttes

af den bygherre, der har fået tilsagn om andel i investeringsrammen.

Specielt gælder det, at fradragsretten bortfalder, hvis overdragelsen

sker, før ejendommen er taget i brug. En eventuel senere

avanceopgørelse i forbindelse med salg påvirkes af, at

fradragsret er opnået, jf. den foreslåede bestemmelse i

stk. 3.

Efter forslaget skal der være tale om nybyggeri. Det

vil sige, at ombygning eller forbedring af eksisterende byggeri ikke falder

ind under bestemmelsen. Nybyggeri efter nedrivning af en

anden ejendom (på samme grund) anses for nybyggeri i henhold til

bestemmelsen.

Det er en betingelse for fradrag, at den

skattepligtige har fået tilsagn om andel i den for årene

2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme på 1,0 mia. kr., og

sørger for at, byggeriet opføres i overensstemmelse med

tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af

rammen. De nærmere regler for tildelingen af den årlige

investeringsramme fremgår af økonomi- og erhvervsministerens

samtidigt fremsatte forslag til lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri, hvortil der henvises.

For at målrette støtten mod boliger, hvis

anskaffelsespris muliggør, at de kan lejes ud til en leje, der kan

betales af en bredere del af befolkningen, er der i økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om privat udlejningsbyggeri fastsat

begrænsninger i størrelsen af lejlighedernes anskaffelsessum.

Der er betydelige geografiske forskelle i grundpriserne, som især

ligger højt i de centrale dele af hovedstadsområdet. For at

dette ikke skal medføre uhensigtsmæssige forskelle i det

beløb, der er til rådighed for de øvrige byggeudgifter,

sker der en geografisk differentiering af begrænsningerne i

anskaffelsessummen.

Da byggeriet som nævnt ovenfor efter den

foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 R skal opføres

i overensstemmelse med tilsagnet, er det en betingelse for fradragsret, at de

enkelte lejligheder holdes indenfor de nævnte

beløbsgrænser, nemlig et maksimum for størrelsen af

grundprisen pr. m2 bruttoetageareal, et maksimum for

størrelsen af den resterende del af anskaffelsessummen pr.

m2 bruttoetageareal og et maksimum for størrelsen af den

samlede anskaffelsessum (grund plus bygninger) for den enkelte lejlighed.

Grænserne varierer efter kommunens beliggenhed, som angivet

nedenfor.

Kommunerne inddeles i 4 grupper, hvor den første

består af alle kommuner i hovedstadsregionen undtagen kommuner i

Frederiksborg og Roskilde amter med under 20.000 indbyggere pr. 1. juli 2002.

Den næste gruppe består af kommuner i Frederiksborg og Roskilde

amter med under 20.000 indbyggere pr. 1. juli 2002, mens den tredje gruppe

består af Odense, Aalborg og Århus kommuner, og den sidste af

landets øvrige kommuner.

Grundprisen pr. m2 bruttoetageareal varierer

mellem 3.500 kr. i hovedstadsregionen og 2.500 kr. i de mindre kommuner i

provinsen, mens anskaffelsessummerne ekskl. grundprisen pr. m2

bruttoetageareal tilsvarende varierer mellem 13.500 kr. og 10.500 kr.

Anskaffelsessummerne pr. lejlighed varierer mellem 1,8 mill. kr. og 1,38

mill. kr.

Grundprisen omfatter grundens købesum, omregnet til

kontantpris ved, at den kontante del af købesummen lægges sammen

med kursværdien af grundens gældsposter på

anskaffelsestidspunktet, samt udgifter til byggemodning,

jordbundsundersøgelser, ekstrafundering og pilotering, fjernelse af

forurenet jord, stikledninger til vand, el og kloak, anlæg af interne

veje og andre interne arealer, renter af grundkøbesummen og skatter

for grunden frem til byggeriets påbegyndelse. Herved fastsættes

grundprisen efter de samme principper, som gælder for opgørelsen

af grundprisen ved støtte til nye almene boliger. I den resterende del

af anskaffelsessummen indgår både byggeomkostninger og andre

omkostninger i forbindelse med byggeriet, herunder eksempelvis

byggelånsrenter, tinglysningsudgifter og udgifter til indretning af

parkeringspladser.

Efter økonomi- og erhvervsministerens forslag til

lov om fremme af privat udlejningsbyggeri indeksreguleres

anskaffelsessummerne én gang årligt. Indeksreguleringen skal

sikre, at den forudsatte kvalitet af nybyggeriet ikke forringes ved, at de

maksimale anskaffelsessummer udhules af prisstigninger i den periode,

ordningen løber. Der foretages ingen regulering af de maksimale

anskaffelsessummer i allerede givne tilsagn.

Det vil i samråd med de partier, der indgik aftalen

af 15. oktober 2002 om flere og bedre boliger, blive vurderet, om de

fastsatte beløbsgrænser for anskaffelsessummerne sikrer, at der

bliver bygget nye lejeboliger til en pris, der kan betales af en bredere del

af befolkningen. Såfremt det konstateres, at de fastsatte

beløbsgrænser ikke fungerer hensigtsmæssigt, er

aftalepartierne enige om at ændre beløbsgrænserne ved en

ændring af økonomi- og erhvervsministerens lov om fremme af

privat udlejningsbyggeri.

På et frit marked vil investorerne i nyt privat

udlejningsbyggeri naturligt søge hen, hvor efterspørgselen er

størst. Da der imidlertid er tale om en begrænset

investeringsramme, opdeles den i to lige store puljer á 500 mill. kr.,

som fordeles to gange årligt, jf. økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri.

For at sikre, at projekter fra alle dele af landet kan

få andel i investeringsrammen, opdeles for eksempel puljen ved den

første årlige tildelingsrunde i to kvoter á 250 mill.

kr., som reserveres til henholdsvis kommuner med mindst 90.000 indbyggere og

andre kommuner. Som en følge heraf er det en betingelse for

fradragsret, at den faste ejendom opføres i den kommune, der

fremgår af tilsagnet.

Der foreslås, at den faste ejendom mindst skal

indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af tilsagnet. Det

er regeringens mål, at der opføres større og solide

byggeprojekter. Derfor foreslås det i økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, at

det enkelte byggeri mindst skal indeholde 15 beboelseslejligheder.

Økonomi- og erhvervsministeren kan dog dispensere herfra, når

særlige forhold taler herfor.

Der skal være tale om et samlet byggeri,

således at der ikke kan foretages en matrikulær opdeling af

byggeriet efterfølgende. Dette udelukker ikke, at bebyggelsen kan

opføres som række- eller kædehuse, når disse ikke

kan udmatrikuleres særskilt, ligesom der vil være mulighed for at

opdele byggeriet i ejerlejligheder.

Der skal være tale om en ejendom, der udelukkende

indeholder helårsboliger. Det vil sige, at en ejendom, der indeholder

andet end boliger, f.eks. butikslokaler, kontorlokaler eller daginstitutioner

ikke er omfattet af bestemmelsen. Det er imidlertid ikke i strid med dette

krav, at byggeriet indeholder sædvanlige »udenomsrum«, der indeholder

faciliteter, som knytter sig til boligerne. Af sådanne rum kan

nævnes pulterrum, vaskekælder, cykelkælder og

beboerlokaler. Det bemærkes, at blandede lejemål, det vil sige

lejemål med både beboelse og erhverv, efter lejelovgivningen

anses som beboelse.

For det enkelte byggeri skal byggetilladelse være

opnået inden 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om

andel i investeringsrammen. Ansøgning om andel i rammen kan dermed

ske, inden byggetilladelse foreligger.

Det er desuden en betingelse for fradragsretten, at

ibrugtagningstilladelse til byggeriet foreligger senest 4 år efter, at

der er givet byggetilladelse.

Bygherren skal ligeledes efter økonomi- og

erhvervsministerens forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri

lade tinglyse en deklaration på de berørte ejendomme. Det skal

fremgå af deklarationen, at boligerne skal anvendes til udlejning som

helårsbeboelse, samt at der i 10 år fra første

ibrugtagning, efter at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter

byggelovgivningen, ikke må opkræves lejeforhøjelse for

forbedringer, medmindre lejen kræves forhøjet som følge

af forbedringer, der er påbudt efter anden lov, der er indtrådt

efter ibrugtagningen. Deklarationen skal tinglyses med prioritet forud for al

pantegæld i ejendommen. Da byggeriet skal opføres i

overensstemmelse med tilsagnet, er det en betingelse for fradragsret, at der

er tinglyst en sådan deklaration på ejendommen.

Hvis byggeriet består af flere bygninger, er der

først fradragsret, når den sidste bygning tages i brug, og der

foreligger ibrugtagningstilladelse for samtlige bygninger.

I tilsagnet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet

angives, hvilke betingelser, der skal opfyldes efter nærværende

forslag og økonomi- og erhvervsministerens forslag for at opretholde

tilsagnet og opnå fradragsret. Når byggeriet er

færdiggjort, er det tilsagnsmodtageren, der over for

skattemyndighederne skal kunne dokumentere, at betingelserne for at

opnå fradrag er opfyldt, herunder at de beløbsgrænser, der

er angivet i økonomi- og erhvervsministeriets lovforslag ikke er

overskredet.

Stk. 2

Det foreslås, at livsforsikringsselskaber m.fl., der

er skattepligtige efter selskabsskatteloven såvel som

pensionsafkastbeskatningsloven, alene opnår fradrag for

anskaffelsessummen i pensionsafkastbeskatningsgrundlaget.

For disse skattepligtige svarer den foreslåede

ordning således til ordningen med fritagelse for realrenteafgift af

formueafkast af investering i fast ejendom, der gjaldt i perioden 1986 til

1998.

Herudover foreslås det, at aktieselskaber omfattet

af selskabsskattelovens § 3 A såkaldte ejendomsdatterselskaber

ikke omfattes af bestemmelsen i ligningslovens § 8 R. Der kan henvises

til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Stk. 3

Det foreslås, at en skattepligtig, der har

fået fradrag efter stk. 1, ved opgørelse af fortjeneste og

tab på fast ejendom, skal anvende anskaffelsessummen for ejendommen

opgjort efter de almindelige regler fratrukket skatteværdien af

fradraget efter stk. 1.

Herefter vil en næringsdrivende med salg af fast

ejendom ved et efterfølgende salg af ejendommen få nedsat den

nominelle anskaffelsessum med skatteværdien af fradraget for

anskaffelsessummen efter stk. 1.

Ved en avanceopgørelse efter

ejendomsavancebeskatningsloven er det den kontantomregnede anskaffelsessum,

der reguleres med skatteværdien af fradraget efter stk. 1.

Udgør den kontantomregnede anskaffelsesværdi 1.000.000 kr. ved

et salg efter ejendomsavancebeskatningsloven vil anskaffelsessummen, der skal

anvendes ved avanceopgørelsen udgøre 700.000 kr. (1.000.000 kr.

(0,3 ganget med 1.000.000 kr.)).

Ved salg af den faste ejendom vil der ikke blive tale om

beskatning af genvundne afskrivninger, da der ikke er tale om en

afskrivningsret.

Til § 2

Til nr. 1

Stk. 1

Det foreslås, at der efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 5 a indsættes en ny § 5 b.

Efter bestemmelsen kan der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget

fradrages et beløb svarende til anskaffelsessummen for nyopført

fast ejendom, der udelukkende er bestemt til udlejning af

helårsbeboelse, når visse nærmere betingelser er opfyldt.

For en nærmere gennemgang af disse betingelser henvises der til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1. Fradraget kan

foretages for det indkomstår, hvor den faste ejendom tages i brug,

efter der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen.

Ved ibrugtagningstilladelse forstås den endelige

ibrugtagningstilladelse. Ved ibrugtagning forstås det tidspunkt, der i

lejeaftalen er angivet som begyndelsen af lejeforholdet for den første

lejer i nybyggeriet. Medfører fradraget, at beskatningsgrundlaget

bliver negativt, beregnes en negativ skat med pensionsafkastskattesatsen. Den

negative skat kan fradrages i skat efter loven for efterfølgende

indkomstår, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 18.

Ved bestemmelsen ændres der ikke ved de almindelige

regler, hvorefter formueafkast af fast ejendom er

pensionsafkastskattepligtigt. Formueafkast af fast ejendom er dels overskud

eller underskud ved drift af ejendommen, opgjort efter skattelovgivningens

almindelige regler bortset fra afskrivningsreglerne, dels indkomstårets

værdistigning eller fald på ejendommen opgjort på grundlag

af ejendommens handelsværdi, jf. pensionsafkastbeskatningslovens

§ 13, stk. 2 og 3. Dog påvirkes anskaffelsessummen efter

lagerprincippet af, at pensionsinstituttet har opnået fradragsret, jf.

stk. 4.

I økonomi- og erhvervsministerens samtidigt

fremsatte forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri gives

pensionsinstitutterne mulighed for at opføre boligbyggeri, hvoraf

indtil 50 pct. kan sælges som ejerlejligheder uden forudgående

udlejning, jf. lovforslagets §§ 6 og 7. Det foreslås derfor i

stk. 2, at det er den del af den faste ejendom, der ikke opføres

med henblik på salg, som skal opfylde betingelserne i stk. 1, og

hermed udelukkende indeholde helårsboliger, der er bestemt til

udlejning.

Retten til fradrag for hele anskaffelsessummen forpligter

ikke bygherren til at beholde ejendommen. Ejendommen kan således godt

sælges efter ejendommen er taget i brug, efter der er opnået

ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen. For at sikre den bedste

udnyttelse af investeringsrammen kan fradragsretten imidlertid kun benyttes

af den bygherre, der har fået tilsagn om andel i investeringsrammen.

Specielt gælder det, at fradragsretten bortfalder, hvis overdragelsen

sker, før ejendommen er taget i brug.

Hvis byggeriet består af flere bygninger, er der

først fradragsret, når den sidste bygning tages i brug, og der

foreligger ibrugtagningstilladelse for samtlige bygninger.

Stk. 2

Økonomi- og erhvervsministerens samtidigt fremsatte

forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri giver

pensionsinstitutterne mulighed for at opføre boligbyggeri, hvoraf

indtil 50 pct. kan sælges som ejerlejligheder uden forudgående

udlejning, jf. lovforslagets §§ 6 og 7. Anskaffelsessummen for

boligbyggeri, der ikke er bestemt til udlejning, kan ikke fradrages efter den

nye bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b. Omvendt kan et

beløb svarende til anskaffelsessummen for den del af byggeriet, som

opføres med henblik på udlejning, fradrages i

beskatningsgrundlaget, forudsat, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt

for denne del af byggeriet, og at andelen af lejligheder, der kan

opføres med henblik på salg efter lovforslagets §§ 6 og 7,

er overholdt. Fristerne i stk. 1 regnes endvidere fra

tidspunktet fra første ibrugtagning, efter at der er opnået

ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, for den udlejede del af

byggeriet.

Stk. 3

Får et aktieselskab omfattet af selskabsskattelovens

§ 3 A tilsagn om andel i den for årene 2003-2007 fastsatte

årlige investeringsramme, foreslås det, at det

livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der fuldt

ud direkte eller indirekte ejer aktieselskabet, ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for det indkomstår, hvor den faste ejendom tages

i brug, efter at der er opnået byggetilladelse efter byggelovgivningen,

kan fradrage et beløb svarende til anskaffelsessummen for den faste

ejendom, som aktieselskabet opfører, når betingelserne i

stk. 1 er opfyldt.

Herved stilles de pågældende

pensionsinstitutter på samme måde, som hvis investeringen i den

faste ejendom var sket direkte i pensionsinstituttet, og ikke i et

underliggende datterselskab.

Fradrag efter 1. pkt. foretages af det

livsforsikringsselskab, den pensionskasse elle den pensionsfond, der er

nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet, jf. princippet

i selskabsskattelovens § 3 A, stk. 4.

Ejes aktieselskabet af en flerhed af skattepligtige efter

loven, fordeles fradraget efter en til den gennemsnitlige ejerandel svarende

del. En tilsvarende bestemmelse findes i selskabsskattelovens § 3 A,

stk. 4. Ejes et ejendomsdatterselskab således af f.eks. to

pensionskasser ligeligt, vil hver af de to pensionskasser kunne fradrage

halvdelen af ejendomsdatterselskabets anskaffelsessum for den

nyopførte faste ejendom, hvortil selskabet har opnået tilsagn om

andel i den af Økonomi- og Erhvervsministeriet for årene

2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme, og hvor betingelserne i

den nu foreslåede § 5 b, stk. 1, er opfyldt.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Der henvises i

den forbindelse til bemærkningerne til stk. 2 ovenfor.

Stk. 4

Pensionsinstitutter m.v., der har fået fradrag for

anskaffelsessummen efter stk. 1, skal ved opgørelsen af gevinst

og tab på fast ejendom efter § 13, stk. 3, 2. og 4. pkt.

(lagerprincippet), anvende anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi

fratrukket anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der er

angivet i § 2, stk. 1. Efter § 2, stk. 1, er

pensionsafkastskatten fastsat til 15 pct. Er anskaffelsessummen efter

stk. 1 såvel som efter en eventuel omregning til

kontantværdi - således 1.000.000 kr., vil der til brug for

lagerbeskatningen skulle anvendes en anskaffelsessum på 850.000 kr.

(1.000.000 (0,15 ganget 1.000.000).

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

den foreslåede bestemmelse i § 5 b, stk. 4.

Til § 3

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt

af økonomi- og erhvervsministeren fremsatte forslag om fremme af

privat udlejningsbyggeri, som foreslås at skulle træde i kraft

den 1. januar 2003. Som en følge heraf foreslås det, at

nærværende lov træder i kraft 1. januar 2003, og har

virkning fra og med indkomståret 2003.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages

følgende ændring:

1.

Efter § 8 Q indsættes:

»§ 8 R. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at

der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, kan

skattepligtige efter selskabsskatteloven fradrage et beløb svarende

til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 i lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri, for nyopført fast ejendom, der udelukkende er

bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når betingelserne i nr.

1-5 er opfyldt:

1) Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for

årene 2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme på 1,0

mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, og

sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med

tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af

rammen.

2) Den faste ejendom skal opføres i den kommune, der

fremgår af tilsagnet.

3) Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til

byggeriet senest 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om andel i

investeringsrammen.

4) Den faste ejendom skal ved første ibrugtagning, efter at der

er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, mindst

indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af

tilsagnet.

5) Ibrugtagningstilladelse af byggeriet skal foreligge senest 4

år efter, at der er givet byggetilladelse.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der

tillige er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, samt

aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A.

Stk. 3.

Ved opgørelse af fortjeneste og tab på

fast ejendom, der har fået fradrag efter stk. 1, anvendes

anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket

anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der er angivet i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1.«

§ 2

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31.

juli 2002, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 5 a indsættes:

»§ 5 b. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for det

indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er

opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, fradrages et

beløb svarende til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 i lov om

fremme af privat udlejningsbyggeri, for nyopført fast ejendom, der

udelukkende er bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når

betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt:

1) Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for

årene 2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme på 1,0

mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, og

sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med

tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af

rammen.

2) Den faste ejendom skal opføres i den kommune, der

fremgår af tilsagnet.

3) Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til

byggeriet senest 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om andel i

investeringsrammen.

4) Den faste ejendom skal ved første ibrugtagning, efter at der

er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, mindst

indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af

tilsagnet.

5) Ibrugtagningstilladelse af byggeriet skal foreligge senest 4

år efter, at der er givet byggetilladelse.

Stk. 2.

For fast ejendom, hvoraf indtil halvdelen kan

opføres med henblik på salg, jf. § 6 a, stk. 5, i lov

om forsikringsvirksomhed og § 6, stk. 2, i lov om tilsyn med

firmapensionskasser, skal den del af den faste ejendom, der ikke

opføres med henblik på salg, opfylde betingelserne i

stk. 1.

Stk. 3

. Får et aktieselskab omfattet af

selskabsskattelovens § 3 A tilsagn om andel i den for årene

2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme, kan det

livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der fuldt

ud direkte eller indirekte ejer aktieselskabet, ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for det indkomstår, hvor den faste ejendom er

taget i brug, efter at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter

byggelovgivningen, fradrage et beløb svarende til anskaffelsessummen

for den faste ejendom, som aktieselskabet opfører, når

betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Fradrag efter 1. pkt. foretages af

det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der er

nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes

aktieselskabet af en flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1,

fordeles fradraget efter en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Ved opgørelse af gevinst og tab på fast

ejendom efter § 13, stk. 3, 2. og 4. pkt., anvendes

anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket

anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der er angivet i

§ 2, stk. 1.«

§ 13.

- - -

Stk. 3.

Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og

andre fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier,

anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom

opgøres som forskellen mellem værdien af det

pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og

værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er

aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som

forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og

anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Er aktivet realiseret i

indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem

afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved

indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme

indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem

afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen

omregnet til kontantværdi. Likvidationsprovenu, der udloddes fra

aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger

m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses

som salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver

skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved

begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder.

Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit,

opgøres gevinst eller tab ved udgangen af det sidste indkomstår,

hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt for

handelsværdien på dette tidspunkt. Ved aktiver i fremmed valuta

opgøres værdien i danske kroner.

2.

I § 13, stk. 3, 2. og 4. pkt.,

indsættes efter »anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi«:

», jf. dog § 5 b«.

Lignende dokumenter