Forslag til Lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 2. oktober 2002 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om indgåelse af tillægsaftale
til den
dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
§ 1.
Tillægsaftale af 12. juni 2002 til den mellem den
danske regering og Grønlands hjemmestyre indgåede aftale af 18.
oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt
angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager kan
tiltrædes. Tillægsaftalen er optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2.
Tillægsaftalen træder i kraft og finder
anvendelse efter bestemmelserne i tillægsaftalens artikel 3.
§ 2.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag
Tillægsaftale
til
den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
Tillægsaftale til den mellem den danske regering og det
grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til
undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-
og formueskat samt om bistand i skattesager.
Læs alt
Den danske regering og det grønlandske landsstyre er blevet enige
om følgende:
Artikel 1
Dobbeltbeskatningsaftalens artikel 10 affattes som følger:
»Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som betales af et selskab, som er bosat i den ene del af
riget, til en person, som er bosat i den anden del af riget, kan beskattes i
begge dele af riget, jf. dog stk. 2-5.
2. Uanset artikel 4, stk. 3, kan udbytte fra et selskab, der er
registreret i den ene del af riget, beskattes i denne del af riget. Hvis
udbyttemodtageren er bosat i den del af riget, hvor selskabet er registreret,
kan udbyttet kun beskattes i denne del af riget. Det udbetalende selskab er
kun indeholdelsespligtig til den del af riget, hvor det er registreret.
3. Hvis den retmæssige ejer af udbytte er et selskab
(moderselskabet), som er bosat i den anden del af riget, og som direkte ejer
mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbytte
(datterselskabet), i en periode på mindst et år, inden for
hvilken periode udbyttet skal udloddes, kan udbyttet kun beskattes i den del
af riget, hvor moderselskabet er bosat, jf. dog stk. 4-5.
4. Ved udlodning af udbytte fra et datterselskab, som er bosat eller
registreret i Danmark, til et moderselskab, som er bosat i Grønland,
er det en betingelse for anvendelse af stk. 3, at det
pågældende udbytte ikke undergives beskatning hos moderselskabet
i Grønland, og at der ved udlodning af udbytte fra moderselskabet ikke
gives fradrag for den del af moderselskabets udbytteudlodning, der kan
henføres til udbytte modtaget fra datterselskaber i Danmark.
5. Så længe det efter grønlandsk lovgivning er muligt
for selskaber fuldt ud at fradrage udbetalte udbytter i den skattepligtige
indkomst, kan Grønland beskatte udbytter, som udbetales fra
datterselskaber, som er bosat eller registreret i Grønland, til
moderselskaber, som er bosat i Danmark.
6. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier,
andelsbeviser eller bortset fra gældsfordringer andre rettigheder
til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre
selskabsrettigheder, som ifølge skattelovgivningen i den del af riget,
hvori et udbetalende selskab er bosat, beskattes på samme måde
som indkomst fra aktier.
7. Uanset bestemmelserne i stykke 1-5 kan de kompetente myndigheder i de
to dele af riget aftale, at udbytte, som tilfalder en i aftalen navngiven
institution, der i medfør af lovgivningen i den del af riget, hvor
institutionen er bosat, er fritaget for beskatning af udbytte, skal
være fritaget for den i den anden del af riget gældende
beskatning af udbytte fra selskaber i denne del af riget.
8. Bestemmelserne i stykke 1 og stykke 3-5 skal ikke finde anvendelse,
hvis udbyttets retmæssige ejer, som er bosat i den ene del af riget,
driver erhvervsvirksomhed i den anden del af riget, hvor det udbyttebetalende
selskab er bosat, gennem et dér beliggende fast driftssted eller
udøver frit erhverv gennem et dér beliggende fast sted, og den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I
så fald skal bestemmelserne i artikel 7 henholdsvis artikel 14 finde
anvendelse.
9. Hvis et selskab, som er bosat i den ene del af riget, oppebærer
fortjeneste eller indkomst fra den anden del af riget, må denne anden
del af riget ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af
selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er bosat i denne
del af riget, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for
udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted
eller et fast sted, som er beliggende i denne anden del af riget, eller
beskatte selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte
eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af
fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden del af
riget."
Artikel 2
Overførsel til Grønland af pensionsordninger med
løbende udbetalinger tegnet i danske pensions- eller
livsforsikringsselskaber for personer, som har skattemæssigt hjemsted i
Grønland efter artikel 4 i den mellem den danske regering og det
grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til
undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-
og formueskat samt om bistand i skattesager, behandles ikke som ud- og
indbetaling efter pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Det er en betingelse,
at der ikke i Danmark har været givet fradrag for indbetalinger til de
pågældende pensionsordninger eller bortseelsesret for
arbejdsgivers bidrag til ordningerne. Det er videre en betingelse, at
overførsel til Grønland finder sted senest den 31. december
2003.
Artikel 3
Stk. 1.
Denne tillægsaftale træder i kraft den
dag, som begge parter har undertegnet den.
Stk. 2.
Tillægsaftalen skal dog tidligst træde i
kraft den dag, hvor det danske Folketing tiltræder aftalen.
Stk. 3.
Tillægsaftalen har virkning fra og med den 1.
januar 2003, artikel 2 dog fra 1. juli 2002.
Artikel 4
Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe
aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft.
Udfærdiget i Ilulissat, den 12. juni 2002 i to eksemplarer på
dansk og to eksemplarer på grønlandsk, hvilke tekster har lige
gyldighed.
For det grønlandske landsstyre
For den danske regering
Augusta Salling
Svend Erik Hovmand
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen
til at tiltræde en ny tillægsaftale til den
dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale af 18. oktober 1979 og
dermed gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark. Da Grønland
ikke er en fremmed stat bemærkes, at der ikke er tale om indhentelse af
folketingets samtykke efter grundlovens § 19.
Tillægsaftalen indeholder to elementer. Der er for
det første tale om en ændring af dobbeltbeskatningsaftalens
bestemmelser om beskatning af udbytter, når udbytte udloddes fra et
datterselskab i den ene del af riget til et moderselskab i den anden del af
riget. Dernæst er der tale om indsættelse af en bestemmelse om
overførsel af pensionsordninger fra Danmark til Grønland. Denne
bestemmelse er en ændret videreførelse af en tidligere aftale,
som udløb pr. 1. januar 2002.
Ændring af dobbeltbeskatningsaftalens bestemmelser om beskatning
af udbytter i moder/datterselskabsforhold.
Efter den gældende dobbeltbeskatningsaftale kan
såvel Danmark som Grønland fuldt ud beskatte udbytter, der
udloddes fra et selskab til en modtager i den anden del af riget. Dette
indebærer, at udbytter udloddet fra et dansk datterselskab til et
moderselskab i Grønland efter aftalen kan beskattes med 28 pct. i
Danmark.
Danmark fritager efter interne regler
(selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c) udbytter udloddet fra
et dansk datterselskab til et udenlandsk (herunder færøsk og
grønlandsk) moderselskab for beskatning på betingelse af, at
udbytteskatten skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i
EU’s moder/datterselskabsdirektiv eller i en dobbeltbeskatningsaftale
med det land, hvor moderselskabet er hjemmehørende.
Efter den gældende dansk-grønlandske
dobbeltbeskatningsaftale kan Danmark som nævnt beskatte udbyttet fuldt
ud. Udbytteskatten skal ikke frafaldes eller nedsættes efter aftalen,
og fritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra c, finder således ikke anvendelse.
Grønland ønsker, at grønlandske
moderselskaber skal kunne modtage udbytter fra danske datterselskaber uden
dansk beskatning. Dette er i overensstemmelse med den generelle danske
holdning på dette område.
Imidlertid adskiller det grønlandske skattesystem
sig på et væsentligt punkt fra det danske, og en bestemmelse om
skattefritagelse for udloddede udbytter i moder/datterselskabsforhold kan
ikke uden videre gøres gensidig. Forskellen vedrører den
måde, hvorpå man undgår kædebeskatning (beskatning af
samme indkomst i flere led), når udbytte udloddes fra et datterselskab
til et moderselskab.
Indkomsten i datterselskabet er blevet beskattet som
almindelig selskabsindkomst. Når indkomsten udloddes som udbytte til
moderselskabet, vil den samme indkomst blive beskattet i to led, hvis
udbyttet også beskattes som almindelig indkomst hos moderselskabet.
Dette undgår man i Danmark ved at fritage udbyttet for beskatning hos
moderselskabet. I Grønland har man valgt en anden løsning,
nemlig at beskatte udbyttet hos moderselskabet og samtidig give
datterselskabet fradrag for det udloddede udbytte.
Hvis Danmark uden videre frafalder sin udbyttebeskatning,
vil de grønlandske regler indebære, at udbyttet blot vil blive
beskattet i Grønland i stedet for i Danmark. Der vil ikke være
tale om at undgå kædebeskatning, men alene om at skattebetalingen
flyttes fra Danmark til Grønland. Tilsvarende hænger den
grønlandske fradragsmodel kun sammen i det omgang, at Grønland
kan beskatte udloddet udbytte hos udbyttemodtageren. Derfor kan man ikke blot
indsætte en bestemmelse i dobbeltbeskatningsaftalen om gensidig
skattefritagelse for udbytteudlodninger i moder/datterselskabsforhold.
I stedet er der valgt følgende løsning:
Danmark fritager udbytter udloddet til grønlandske
moderselskaber for beskatning.
Det er en betingelse herfor, at udbyttet ikke beskattes
hos det grønlandske moderselskab, og at der ved videreudlodning af
udbytte fra det grønlandske moderselskab ikke gives fradrag for den
del af udbyttet, der hidrører fra danske datterselskaber.
Så længe Grønland giver selskaber fuldt
fradrag for udloddede udbytter, kan Grønland beskatte udbytter
udloddet fra datterselskaber i Grønland til moderselskaber i Danmark.
Denne beskatningsret bortfalder, hvis Grønland senere begrænser
eller helt afskaffer fradraget for udloddede udbytter.
Der er i forhold til den eksisterende affattelse af
udbyttebestemmelserne desuden foretaget forskellige tekniske tilpasninger af
teksten for i videst muligt omfang at bringe artiklen i overensstemmelse med
ordlyden i OECD’s model for dobbeltbeskatningsaftaler.
Overførsel af pensionsordninger fra Danmark til
Grønland.
Bestemmelsen gør det muligt at overføre
private pensionsordninger med løbende udbetalinger fra Danmark til
Grønland, uden at overførselen anses for ophævelse i
utide med deraf følgende betaling af afgift på 60 pct. af
beløbet. Betingelserne er, at pensionsordningerne skal være
tegnet i danske pensions- og livsforsikringsselskaber af personer, som hele
tiden siden etableringen af pensionsordningerne har været fuldt
skattepligtige til Grønland, og at Danmark ikke har givet fradrag for
indbetalingerne.
Grønland giver fradrag for bidrag og præmier
til pensionsordninger med løbende udbetalinger, som er oprettet i et
pensionsselskab godkendt af landstyret, i forsikringsselskaber godkendt af
landsstyret eller i godkendte danske pensionsselskaber.
Der har ikke før 2000 eksisteret pensionsselskaber
i Grønland. I forbindelse med etableringen af et grønlandsk
pensionsselskab i 2000 blev det i tillægsaftale af 28. september 2000
til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale aftalt, at
arbejdsgiverordninger inden den 1. januar 2002 skulle kunne overføres
fra danske pensionsselskaber til det dengang nyoprettede grønlandske
pensionsselskab, uden at en sådan overførsel blev anset for
ophævelse i utide. Ophævelse af pensionsordninger i utide
medfører som før nævnt betaling af en afgift på 60
pct. af beløbet.
Det er aftalt med det grønlandske landstyre, at
denne mulighed udvides til alle privattegnede pensionsordninger på de
ovenfor nævnte betingelser. Overførsel skal kunne finde sted
frem til udgangen af 2003.
Aftalen skal ses som et led i bestræbelserne
på at øge opsparingen i Grønland. Der er i
Grønland kun i begrænset omfang adgang til privat
investeringskapital. Dette skyldes i høj grad den grønlandske
økonomis ringe størrelse, men også at der hidtil kun i
begrænset omfang har været foretaget privat pensionsopsparing i
Grønland. Etablering af nye pensionsordninger vil ikke blot kunne
reducere den offentlige pensionsbyrde på sigt, men vil også kunne
tilvejebringe en gradvis kapitalopbygning, der kan skabe grundlag for
realinvesteringer i det grønlandske samfund.
Lovforslagets økonomiske og erhvervsmæssige
konsekvenser
Forslaget om, at udbytte fra danske datterselskaber til
grønlandske moderselskaber gøres skattefri, skønnes at
vedrøre ca. 10 danske selskaber. Udbytteudlodningerne, der er svinger
meget fra år til år, skønnes i gennemsnit til 2 3 mill.
kr. årligt. På denne baggrund skønnes forslaget at
medføre et årligt provenutab af størrelsesordenen 1 mill.
kr. årligt fra og med 2003. Provenutabet vedrører alene staten.
Forslaget om, at visse pensionsordninger tilhørende
personer, der er hjemmehørende i Grønland, skal kunne
overføres fra danske til grønlandske pensionsselskaber, uden at
dette vil udløse en afgift på 60 pct. for ophævelse i
utide, må anses som en forudsætning for, at overførsel af
ordninger overhovedet vil finde sted. Der er således ikke forbundet et
egentligt provenutab hermed. I det omfang, at pensionsordninger
overføres til Grønland, vil der kunne forekomme et provenutab
vedr. pensionsafkastskatten. Dette provenutab skønnes at være
meget beskedent.
Forslaget om udbyttereglerne vil gøre det mere
attraktivt for grønlandske selskaber at etablere datterselskaber i
Danmark. Forslaget om mulighed for at overføre pensionsordninger vil
medvirke til øget grønlandsk opsparing og kapitaldannelse til
gavn for det grønlandske erhvervsliv.
Lovforslagets administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige
administrative konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Statsligt provenutab i størrelsesordenen 1 mill. kr.
årligt ved skattefritagelsen af udbytte til grønlandske
moderselskaber. Meget beskedent provenutab på
pensionsafkastbeskatningen ved overførsel af pensionsordninger til
Grønland.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Mere attraktivt for grønlandske selskaber at etablere
datterselskaber i Danmark. Øget grønlandsk opsparing og
kapitaldannelse til gavn for det grønlandske erhvervsliv.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at
tiltræde tillægsaftalen til den dansk-grønlandske
dobbeltbeskatningsaftale. Tillægsaftalen er optaget som bilag til
lovforslaget, og dens bestemmelser er gennemgået under de almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Efter lovforslagets § 2 træder loven i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Tillægsaftalen skal
efter aftalens artikel 3 træde i kraft den dag, som begge parter har
undertegnet den, dog tidligst den dag, hvor Folketinget tiltræder
aftalen. Tillægsaftalen skal have virkning fra og med den 1. januar
2003, idet artikel 2 om overførsel af pensionsordninger dog skal finde
anvendelse fra den 1. juli 2002. Den pågældende bestemmelse er
udelukkende af begunstigende karakter.
Til § 3
Efter lovforslagets § 3 gælder loven ikke for
Færøerne og Grønland, da skattespørgsmål
hører under det færøske og grønlandske landsstyre.
I det aktuelle tilfælde, hvor aftalen indgås mellem den danske
regering og det grønlandske landsstyre, skal Folketingets godkendelse
selvsagt alene vedrøre den danske regerings godkendelse af
aftalen.
Lignende dokumenter
- Lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale Retsinformation · 5. december 2002
- Bekendtgørelse af tillægsaftale af 17. juni 2004 til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale Retsinformation · 28. januar 2005
- Bekendtgørelse af aftale af 14. juni 2001 mellem de kompetente myndigheder og tillægsaftale af 12. juni 2002 til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale Retsinformation · 21. december 2002
- 1997 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF TO TILLÆGSAFTALER TIL DEN DANSK-GRØNLANDSKE DOBBELTBESKATNINGSAFTALE Retsinformation · 30. december 1997
- 1995 LSF 134 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DOBBELTBESKATNINGSAFTALEN MELLEM DEN DANSKE REGERING OG GRØNLANDS LANDSSTYRE Retsinformation · 28. marts 1996
- Lov om indgåelse af to tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale Retsinformation · 30. december 1997