Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

2002/1 LSF 15Lovforslag som fremsatSkatteministeriet2. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 2. oktober 2002 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om indgåelse af tillægsaftale

til den

dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

§ 1.

Tillægsaftale af 12. juni 2002 til den mellem den

danske regering og Grønlands hjemmestyre indgåede aftale af 18.

oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt

angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager kan

tiltrædes. Tillægsaftalen er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2.

Tillægsaftalen træder i kraft og finder

anvendelse efter bestemmelserne i tillægsaftalens artikel 3.

§ 2.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bilag

Tillægsaftale

til

den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Tillægsaftale til den mellem den danske regering og det

grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til

undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-

og formueskat samt om bistand i skattesager.

Læs alt

Den danske regering og det grønlandske landsstyre er blevet enige

om følgende:

Artikel 1

Dobbeltbeskatningsaftalens artikel 10 affattes som følger:

»Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som betales af et selskab, som er bosat i den ene del af

riget, til en person, som er bosat i den anden del af riget, kan beskattes i

begge dele af riget, jf. dog stk. 2-5.

2. Uanset artikel 4, stk. 3, kan udbytte fra et selskab, der er

registreret i den ene del af riget, beskattes i denne del af riget. Hvis

udbyttemodtageren er bosat i den del af riget, hvor selskabet er registreret,

kan udbyttet kun beskattes i denne del af riget. Det udbetalende selskab er

kun indeholdelsespligtig til den del af riget, hvor det er registreret.

3. Hvis den retmæssige ejer af udbytte er et selskab

(moderselskabet), som er bosat i den anden del af riget, og som direkte ejer

mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbytte

(datterselskabet), i en periode på mindst et år, inden for

hvilken periode udbyttet skal udloddes, kan udbyttet kun beskattes i den del

af riget, hvor moderselskabet er bosat, jf. dog stk. 4-5.

4. Ved udlodning af udbytte fra et datterselskab, som er bosat eller

registreret i Danmark, til et moderselskab, som er bosat i Grønland,

er det en betingelse for anvendelse af stk. 3, at det

pågældende udbytte ikke undergives beskatning hos moderselskabet

i Grønland, og at der ved udlodning af udbytte fra moderselskabet ikke

gives fradrag for den del af moderselskabets udbytteudlodning, der kan

henføres til udbytte modtaget fra datterselskaber i Danmark.

5. Så længe det efter grønlandsk lovgivning er muligt

for selskaber fuldt ud at fradrage udbetalte udbytter i den skattepligtige

indkomst, kan Grønland beskatte udbytter, som udbetales fra

datterselskaber, som er bosat eller registreret i Grønland, til

moderselskaber, som er bosat i Danmark.

6. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier,

andelsbeviser eller bortset fra gældsfordringer andre rettigheder

til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre

selskabsrettigheder, som ifølge skattelovgivningen i den del af riget,

hvori et udbetalende selskab er bosat, beskattes på samme måde

som indkomst fra aktier.

7. Uanset bestemmelserne i stykke 1-5 kan de kompetente myndigheder i de

to dele af riget aftale, at udbytte, som tilfalder en i aftalen navngiven

institution, der i medfør af lovgivningen i den del af riget, hvor

institutionen er bosat, er fritaget for beskatning af udbytte, skal

være fritaget for den i den anden del af riget gældende

beskatning af udbytte fra selskaber i denne del af riget.

8. Bestemmelserne i stykke 1 og stykke 3-5 skal ikke finde anvendelse,

hvis udbyttets retmæssige ejer, som er bosat i den ene del af riget,

driver erhvervsvirksomhed i den anden del af riget, hvor det udbyttebetalende

selskab er bosat, gennem et dér beliggende fast driftssted eller

udøver frit erhverv gennem et dér beliggende fast sted, og den

aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har

direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I

så fald skal bestemmelserne i artikel 7 henholdsvis artikel 14 finde

anvendelse.

9. Hvis et selskab, som er bosat i den ene del af riget, oppebærer

fortjeneste eller indkomst fra den anden del af riget, må denne anden

del af riget ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af

selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er bosat i denne

del af riget, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for

udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted

eller et fast sted, som er beliggende i denne anden del af riget, eller

beskatte selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte

eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af

fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden del af

riget."

Artikel 2

Overførsel til Grønland af pensionsordninger med

løbende udbetalinger tegnet i danske pensions- eller

livsforsikringsselskaber for personer, som har skattemæssigt hjemsted i

Grønland efter artikel 4 i den mellem den danske regering og det

grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til

undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-

og formueskat samt om bistand i skattesager, behandles ikke som ud- og

indbetaling efter pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Det er en betingelse,

at der ikke i Danmark har været givet fradrag for indbetalinger til de

pågældende pensionsordninger eller bortseelsesret for

arbejdsgivers bidrag til ordningerne. Det er videre en betingelse, at

overførsel til Grønland finder sted senest den 31. december

2003.

Artikel 3

Stk. 1.

Denne tillægsaftale træder i kraft den

dag, som begge parter har undertegnet den.

Stk. 2.

Tillægsaftalen skal dog tidligst træde i

kraft den dag, hvor det danske Folketing tiltræder aftalen.

Stk. 3.

Tillægsaftalen har virkning fra og med den 1.

januar 2003, artikel 2 dog fra 1. juli 2002.

Artikel 4

Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe

aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft.

Udfærdiget i Ilulissat, den 12. juni 2002 i to eksemplarer på

dansk og to eksemplarer på grønlandsk, hvilke tekster har lige

gyldighed.

For det grønlandske landsstyre

For den danske regering

Augusta Salling

Svend Erik Hovmand

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen

til at tiltræde en ny tillægsaftale til den

dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale af 18. oktober 1979 og

dermed gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark. Da Grønland

ikke er en fremmed stat bemærkes, at der ikke er tale om indhentelse af

folketingets samtykke efter grundlovens § 19.

Tillægsaftalen indeholder to elementer. Der er for

det første tale om en ændring af dobbeltbeskatningsaftalens

bestemmelser om beskatning af udbytter, når udbytte udloddes fra et

datterselskab i den ene del af riget til et moderselskab i den anden del af

riget. Dernæst er der tale om indsættelse af en bestemmelse om

overførsel af pensionsordninger fra Danmark til Grønland. Denne

bestemmelse er en ændret videreførelse af en tidligere aftale,

som udløb pr. 1. januar 2002.

Ændring af dobbeltbeskatningsaftalens bestemmelser om beskatning

af udbytter i moder/datterselskabsforhold.

Efter den gældende dobbeltbeskatningsaftale kan

såvel Danmark som Grønland fuldt ud beskatte udbytter, der

udloddes fra et selskab til en modtager i den anden del af riget. Dette

indebærer, at udbytter udloddet fra et dansk datterselskab til et

moderselskab i Grønland efter aftalen kan beskattes med 28 pct. i

Danmark.

Danmark fritager efter interne regler

(selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c) udbytter udloddet fra

et dansk datterselskab til et udenlandsk (herunder færøsk og

grønlandsk) moderselskab for beskatning på betingelse af, at

udbytteskatten skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i

EU’s moder/datterselskabsdirektiv eller i en dobbeltbeskatningsaftale

med det land, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Efter den gældende dansk-grønlandske

dobbeltbeskatningsaftale kan Danmark som nævnt beskatte udbyttet fuldt

ud. Udbytteskatten skal ikke frafaldes eller nedsættes efter aftalen,

og fritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra c, finder således ikke anvendelse.

Grønland ønsker, at grønlandske

moderselskaber skal kunne modtage udbytter fra danske datterselskaber uden

dansk beskatning. Dette er i overensstemmelse med den generelle danske

holdning på dette område.

Imidlertid adskiller det grønlandske skattesystem

sig på et væsentligt punkt fra det danske, og en bestemmelse om

skattefritagelse for udloddede udbytter i moder/datterselskabsforhold kan

ikke uden videre gøres gensidig. Forskellen vedrører den

måde, hvorpå man undgår kædebeskatning (beskatning af

samme indkomst i flere led), når udbytte udloddes fra et datterselskab

til et moderselskab.

Indkomsten i datterselskabet er blevet beskattet som

almindelig selskabsindkomst. Når indkomsten udloddes som udbytte til

moderselskabet, vil den samme indkomst blive beskattet i to led, hvis

udbyttet også beskattes som almindelig indkomst hos moderselskabet.

Dette undgår man i Danmark ved at fritage udbyttet for beskatning hos

moderselskabet. I Grønland har man valgt en anden løsning,

nemlig at beskatte udbyttet hos moderselskabet og samtidig give

datterselskabet fradrag for det udloddede udbytte.

Hvis Danmark uden videre frafalder sin udbyttebeskatning,

vil de grønlandske regler indebære, at udbyttet blot vil blive

beskattet i Grønland i stedet for i Danmark. Der vil ikke være

tale om at undgå kædebeskatning, men alene om at skattebetalingen

flyttes fra Danmark til Grønland. Tilsvarende hænger den

grønlandske fradragsmodel kun sammen i det omgang, at Grønland

kan beskatte udloddet udbytte hos udbyttemodtageren. Derfor kan man ikke blot

indsætte en bestemmelse i dobbeltbeskatningsaftalen om gensidig

skattefritagelse for udbytteudlodninger i moder/datterselskabsforhold.

I stedet er der valgt følgende løsning:

Danmark fritager udbytter udloddet til grønlandske

moderselskaber for beskatning.

Det er en betingelse herfor, at udbyttet ikke beskattes

hos det grønlandske moderselskab, og at der ved videreudlodning af

udbytte fra det grønlandske moderselskab ikke gives fradrag for den

del af udbyttet, der hidrører fra danske datterselskaber.

Så længe Grønland giver selskaber fuldt

fradrag for udloddede udbytter, kan Grønland beskatte udbytter

udloddet fra datterselskaber i Grønland til moderselskaber i Danmark.

Denne beskatningsret bortfalder, hvis Grønland senere begrænser

eller helt afskaffer fradraget for udloddede udbytter.

Der er i forhold til den eksisterende affattelse af

udbyttebestemmelserne desuden foretaget forskellige tekniske tilpasninger af

teksten for i videst muligt omfang at bringe artiklen i overensstemmelse med

ordlyden i OECD’s model for dobbeltbeskatningsaftaler.

Overførsel af pensionsordninger fra Danmark til

Grønland.

Bestemmelsen gør det muligt at overføre

private pensionsordninger med løbende udbetalinger fra Danmark til

Grønland, uden at overførselen anses for ophævelse i

utide med deraf følgende betaling af afgift på 60 pct. af

beløbet. Betingelserne er, at pensionsordningerne skal være

tegnet i danske pensions- og livsforsikringsselskaber af personer, som hele

tiden siden etableringen af pensionsordningerne har været fuldt

skattepligtige til Grønland, og at Danmark ikke har givet fradrag for

indbetalingerne.

Grønland giver fradrag for bidrag og præmier

til pensionsordninger med løbende udbetalinger, som er oprettet i et

pensionsselskab godkendt af landstyret, i forsikringsselskaber godkendt af

landsstyret eller i godkendte danske pensionsselskaber.

Der har ikke før 2000 eksisteret pensionsselskaber

i Grønland. I forbindelse med etableringen af et grønlandsk

pensionsselskab i 2000 blev det i tillægsaftale af 28. september 2000

til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale aftalt, at

arbejdsgiverordninger inden den 1. januar 2002 skulle kunne overføres

fra danske pensionsselskaber til det dengang nyoprettede grønlandske

pensionsselskab, uden at en sådan overførsel blev anset for

ophævelse i utide. Ophævelse af pensionsordninger i utide

medfører som før nævnt betaling af en afgift på 60

pct. af beløbet.

Det er aftalt med det grønlandske landstyre, at

denne mulighed udvides til alle privattegnede pensionsordninger på de

ovenfor nævnte betingelser. Overførsel skal kunne finde sted

frem til udgangen af 2003.

Aftalen skal ses som et led i bestræbelserne

på at øge opsparingen i Grønland. Der er i

Grønland kun i begrænset omfang adgang til privat

investeringskapital. Dette skyldes i høj grad den grønlandske

økonomis ringe størrelse, men også at der hidtil kun i

begrænset omfang har været foretaget privat pensionsopsparing i

Grønland. Etablering af nye pensionsordninger vil ikke blot kunne

reducere den offentlige pensionsbyrde på sigt, men vil også kunne

tilvejebringe en gradvis kapitalopbygning, der kan skabe grundlag for

realinvesteringer i det grønlandske samfund.

Lovforslagets økonomiske og erhvervsmæssige

konsekvenser

Forslaget om, at udbytte fra danske datterselskaber til

grønlandske moderselskaber gøres skattefri, skønnes at

vedrøre ca. 10 danske selskaber. Udbytteudlodningerne, der er svinger

meget fra år til år, skønnes i gennemsnit til 2 3 mill.

kr. årligt. På denne baggrund skønnes forslaget at

medføre et årligt provenutab af størrelsesordenen 1 mill.

kr. årligt fra og med 2003. Provenutabet vedrører alene staten.

Forslaget om, at visse pensionsordninger tilhørende

personer, der er hjemmehørende i Grønland, skal kunne

overføres fra danske til grønlandske pensionsselskaber, uden at

dette vil udløse en afgift på 60 pct. for ophævelse i

utide, må anses som en forudsætning for, at overførsel af

ordninger overhovedet vil finde sted. Der er således ikke forbundet et

egentligt provenutab hermed. I det omfang, at pensionsordninger

overføres til Grønland, vil der kunne forekomme et provenutab

vedr. pensionsafkastskatten. Dette provenutab skønnes at være

meget beskedent.

Forslaget om udbyttereglerne vil gøre det mere

attraktivt for grønlandske selskaber at etablere datterselskaber i

Danmark. Forslaget om mulighed for at overføre pensionsordninger vil

medvirke til øget grønlandsk opsparing og kapitaldannelse til

gavn for det grønlandske erhvervsliv.

Lovforslagets administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige

administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Statsligt provenutab i størrelsesordenen 1 mill. kr.

årligt ved skattefritagelsen af udbytte til grønlandske

moderselskaber. Meget beskedent provenutab på

pensionsafkastbeskatningen ved overførsel af pensionsordninger til

Grønland.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Mere attraktivt for grønlandske selskaber at etablere

datterselskaber i Danmark. Øget grønlandsk opsparing og

kapitaldannelse til gavn for det grønlandske erhvervsliv.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at

tiltræde tillægsaftalen til den dansk-grønlandske

dobbeltbeskatningsaftale. Tillægsaftalen er optaget som bilag til

lovforslaget, og dens bestemmelser er gennemgået under de almindelige

bemærkninger.

Til § 2

Efter lovforslagets § 2 træder loven i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Tillægsaftalen skal

efter aftalens artikel 3 træde i kraft den dag, som begge parter har

undertegnet den, dog tidligst den dag, hvor Folketinget tiltræder

aftalen. Tillægsaftalen skal have virkning fra og med den 1. januar

2003, idet artikel 2 om overførsel af pensionsordninger dog skal finde

anvendelse fra den 1. juli 2002. Den pågældende bestemmelse er

udelukkende af begunstigende karakter.

Til § 3

Efter lovforslagets § 3 gælder loven ikke for

Færøerne og Grønland, da skattespørgsmål

hører under det færøske og grønlandske landsstyre.

I det aktuelle tilfælde, hvor aftalen indgås mellem den danske

regering og det grønlandske landsstyre, skal Folketingets godkendelse

selvsagt alene vedrøre den danske regerings godkendelse af

aftalen.

Lignende dokumenter