Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v.

2001/2 LSF 189Lovforslag som fremsatSkatteministeriet3. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. april 2002 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af

lønsum m.v.

(Fritagelse for fri folkeoplysende virksomhed og

undervisning i børnehaveklasse og 1. 10. klasse)

§ 1

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

674 af 15. september 1998, som senest ændret ved § 2 i lov nr.

1299 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1.

§ 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter

ikke virksomhedens aktiviteter vedrørende:

1) Folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde, jf. afsnit I i folkeoplysningsloven.

2) Undervisning i børnehaveklasse og 1. - 10. klasse, når

der hertil modtages statslige tilskud.

3) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom.

4) Persontransport, når transporten sker direkte til eller fra

udlandet.«.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft 1. juli 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Læs alt

Formålet med lovforslaget er for det første

at lønsumsafgiftsfritage den frie folkeoplysende virksomhed,

således som denne er defineret i afsnit I i folkeoplysningsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000, for at skabe en

ligestilling mellem alle folkeoplysende foreninger, der tilbyder

folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde, samt for det andet at fritage frie grundskoler og frie

kostskoler, der udfører undervisning på folkeskoleniveau, nemlig

undervisning indenfor børnehaveklasse og 1. - 10. klasse.

Herudover foreslås en præcisering af den

indledende tekst der angiver, hvilken virksomhed der ikke omfattes af

afgiftspligten.

2. Den frie folkeoplysende virksomhed

Den gældende lovgivning fritager kun en del af den

frie folkeoplysende virksomhed nemlig amatørsport. Indtil for nylig

har den resterende del af den frie folkeoplysende virksomhed heller ikke

betalt lønsumsafgift, idet de offentlige tilskud hertil har ligget

på over 50 procent af driftsomkostningerne. Den blev derfor betragtet

som en del af den offentlige sektor, der er fritaget for

lønsumsafgift. Der har således hidtil været en faktisk

ligestilling af den frie folkeoplysende virksomhed efter

folkeoplysningslovens afsnit I.

På grund af blandt andet faldende offentlige tilskud

er det imidlertid blevet vanskeligt for nogle af de folkeoplysende foreninger

at holde tilskudsprocenten over de 50. Det betyder, at foreningerne bliver

lønsumsafgiftspligtige, fordi de herefter betragtes som en del af den

private sektor.

For at genoprette ligestillingen af den frie

folkeoplysende virksomhed foreslås det, at den frie folkeoplysende

virksomhed fritages for at betale lønsumsafgift uanset

størrelsen af de offentlige tilskud.

3. Undervisning på folkeskoleniveau

Langt hovedparten af de frie grundskoler og frie

kostskoler, som har undervisning på et niveau svarende til folkeskolen

(børnehaveklasse og 1. - 10. klasse), betaler i dag ikke

lønsumsafgift, idet de får offentlige tilskud der udgør

over 50 pct. af driftsomkostningerne.

Imidlertid har visse skoler ligesom de folkeoplysende

foreninger nævnt ovenfor problemer med at opretholde en så

høj tilskudsprocent. Der er derfor enkelte skoler, der nu betaler

lønsumsafgift.

Forslaget sikrer, at skoler, hvis virksomhed består

i undervisning svarende til folkeskolens, og som får statslige tilskud

hertil i henhold til lovgivningen om frie grundskoler og frie kostskoler,

ikke skal betale lønsumsafgift og således ligestilles med

offentlige skoler på dette område.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre et

provenutab for staten på ca. 5½ - 6 mio. kr. årligt, under

forudsætning af uændret tilskudsstruktur m.v. Herunder forventes

forslaget om fritagelse for betaling af lønsumsafgift for den frie

folkeoplysende virksomhed at medføre et provenutab på ca. 5 mio.

kr., og forslaget om fritagelse for undervisning i børnehaveklasse og

1. 10. klasse ca. ½ - 1 mio. kr. For 2002 bliver provenutabet på ca.

1,5 mio. kr.

Det skal bemærkes, at falder tilskuddene til

aftenskolerne væsentligt vil sådanne reducerede tilskud isoleret

set, og med en uændret lønsumsafgiftslov, betyde et

væsentligt merprovenu til staten som følge af, at alle

aftenskolerne vil skulle betale lønsumsafgift. Det er generelt

vanskeligt at skønne størrelsen af dette merprovenu, men det

kan med betydelig usikkerhed vurderes at være i størrelsesordnen

35 mio. kr. Gennemførelse af nærværende lovforslag vil

neutralisere et sådant merprovenu.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser hverken for staten eller

for foreninger og skoler.

Forslaget berører ikke virksomheder, og det har

derfor ikke været aktuelt at anvende test eller fokuspanel.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lønsumsafgiften er ikke EU-reguleret.

Høring

Forslaget kan ses på Skatteministeriets hjemmeside

www.skat.dk. Forslaget vil blive sendt til ekstern høring efter

fremsættelsen og alle høringssvar vil blive offentliggjort

på Skatteministeriets hjemmeside.

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for staten

Forslaget vedr. den frie folkeoplysende virksomhed

skønnes at medføre et provenutab på ca. 5 mio. kr., og

forslaget om undervisning i børnehaveklasse og i 1.- 10. klasses ca. ½

- 1 mio. kr.

Administrative konsekvenser for staten og foreninger og

skoler

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovområdet er ikke EU-reguleret

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås for det første, at

lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, ændres,

således at den frie folkeoplysende virksomhed, der får offentlige

tilskud m.v. efter folkeoplysningsloven, jf. folkeoplysningslovens afsnit I,

fritages for betaling af lønsumsafgift uanset tilskuddets

størrelse.

Den frie folkeoplysende virksomhed kan deles op i

folkeoplysende foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning og

folkeoplysende foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde. Fælles for foreningerne er, at de ikke må

oprettes i kommercielt øjemed, og eventuelt overskud, skal tilfalde

den folkeoplysende forening til anvendelse inden for folkeoplysningslovens

område.

Den folkeoplysende voksenundervisning

omfatter ud

over almindelig undervisning også studiekredse og foredragsvirksomhed,

hvortil der er knyttet deltagerbetaling, samt debatskabende aktiviteter.

Omfattet er ikke formelt kompetencegivende undervisning. Langt den

overvejende del af foreningerne, der tilbyder folkeoplysende

voksenundervisning, er i dag omfattet af fritagelsesbestemmelsen i

lønsumsafgiftslovens § 2 a, nr. 2, idet de offentlige tilskud

overstiger 50 pct. af driftsomkostningerne.

Imidlertid er de offentlige tilskud til den folkeoplysende

voksenundervisning (typisk aftenskoler) faldet gennem de senere år, og

nogle aftenskoler er kommet under de 50 procent i tilskud og skal dermed

betale lønsumsafgift. Det må endvidere antages at på

grund af faldende offentlige tilskud - flere og flere aftenskoler er i fare

for at komme under de 50 procent. De faldende tilskud betyder i sig selv, at

egenbetalingen stiger. Når tilskudsprocenten falder til under 50, og

der derfor skal betales lønsumsafgift, betyder dette en yderligere

stigning i egenbetalingen. Denne udvikling kan i værste fald true

overlevelsen af den folkeoplysende voksenundervisning i nogle af de kommuner,

hvor tilskuddene falder mest.

Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

omfatter idræt samt idébestemt og samfundsengagerende

børne- og ungdomsarbejde, hvortil der er knyttet deltagerbetaling.

Af de omkring 15.000 folkeoplysende foreninger inden for

det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde udgøres den overvejende

gruppe af godt 8.000 idrætsforeninger. Endvidere er der tale om

spejdergrupper, politiske og religiøse foreninger, fritids- og

ungdomsklubber samt musik, teater m.v. Den største gruppe af disse

foreninger, nemlig idrætsforeningerne, betaler i dag ikke

lønsumsafgift, idet amatøridræt er fritaget for betaling

af afgift efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1.

Også religiøse foreninger er fritaget i henhold til lovens

§ 2 a, nr. 1. Af øvrige foreninger der omfattes af denne gruppe

er spejdere og fritids- og ungdomsklubber m.fl., hvoraf kun meget få i

dag betaler lønsumsafgift, idet de får offentlige tilskud

på over 50 procent af driftsudgifterne, og derfor i henhold til lovens

§ 2 a, nr. 2, er afgiftsfritaget, som »virksomhed, der overvejende

finansieres af offentlige midler«.

Det foreslås på denne baggrund, at fri

folkeoplysende virksomhed, som gennemføres og modtager offentlig

støtte m.v. i henhold til folkeoplysningslovens afsnit I, fritages for

betaling af lønsumsafgift. Som nævnt opnås på denne

måde en ligestilling af alle former for fri folkeoplysende virksomhed.

Da amatørsport omfattes af den foreslåede formulering er det

ikke nødvendigt længere at nævne denne aktivitet

særskilt.

For det andet foreslås det, at skoler, der tilbyder

undervisning svarende til folkeskoleundervisningen, dvs. i

børnehaveklasse og 1. - 10. klasse, fritages for at betale

lønsumsafgift, såfremt der ydes statslige tilskud til

undervisningen.

Langt størstedelen af de skoler, der har

folkeskoleundervisning, betaler i dag ikke lønsumsafgift, idet de er

afgiftsfritaget efter lønsumsafgiftslovens § 2 a, nr. 2, fordi de

modtager offentlige tilskud på over 50 procent af

driftsomkostningerne.

Imidlertid betaler ganske enkelte skoler

lønsumsafgift, idet de har under 50 procent offentlige tilskud. Det

vil sige, at over 50 procent af driftsomkostningerne finansieres ved

hjælp af brugerbetaling og private tilskud.

Forslaget sikrer, at skoler, hvis virksomhed består

i undervisning svarende til folkeskolens, og som får statslige tilskud

hertil, uanset tilskuddets størrelse ikke skal betale

lønsumsafgift og således ligestilles med offentlige skoler

på dette område.

Endelig foreslås det, at 1. pkt. i § 1,

stk. 2, omformuleres. Bestemmelsen fritager virksomhederne for at betale

lønsumsafgift for de aktiviteter, som nævnes i nr. 1 3.

Virksomheder, som både har afgiftsfritagne aktiviteter og

afgiftspligtige aktiviteter, skal fordele lønsummen på de

pligtige og frie aktiviteter (foretage en sektoropdeling). Denne

sektoropdeling fremgår ikke helt klart af den gældende lovtekst,

som derfor foreslås ændret således, at det

præciseres, at afgiftsfritagelsen alene gælde de i paragraffen

nævnte afgiftsfri aktiviteter.

Forslagets stk. 2, nr. 3 og 4, svarer til

gældende lovs stk. 2, nr. 2 og 3.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

674 af 15. september 1998, som senest ændret ved § 2 i lov nr.

1299 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

§ 1.

...

1.

§ 1, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Afgiften efter stk. 1. 1. pkt., omfatter ikke

virksomheder, der udøver aktiviteter vedrørende:

»Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter

ikke virksomhedens aktiviteter vedrørende:

1) Amatørsport.

2) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom.

3) Persontransport, når transporten sker direkte til eller fra

udlandet.

1) Folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde, jf. afsnit I i folkeoplysningsloven.

2) Undervisning i børnehaveklasse og 1. - 10. klasse, når

der hertil modtages statslige tilskud.

3) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom.

4) Persontransport, når transporten sker direkte til eller fra

udlandet.«.

Lignende dokumenter