Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst med Polen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. februar 2002 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Polen
§ 1.
Overenskomst af 6. december 2001 mellem Kongeriget
Danmark og Republikken Polen til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og
formueskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er
optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2.
Overenskomsten træder i kraft og finder
anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28.
Stk. 3.
Aftale mellem Den Polske Folkerepubliks Regering og
Kongeriget Danmarks Regering til undgåelse af dobbeltbeskatning for
så vidt angår indkomst- og formueskatter, undertegnet i
København den 6. april 1976, som ændret ved Protokol undertegnet
i Warszawa den 17. maj 1994, ophæves og dens bestemmelser
ophører med at have virkning efter bestemmelserne i artikel 28,
stk. 4, i overenskomst af 6. december 2001.
§ 2.
Personer, som den 6. december 2001 var
hjemmehørende i Polen, og som på dette tidspunkt modtog
pensioner eller andre ydelser, der kan beskattes i Danmark i medfør af
artikel 17 i den i § 1, stk. 1, nævnte overenskomst, fritages
for beskatning i Danmark af de pågældende pensioner m.v., hvis
disse i medfør af artikel 18 eller artikel 21 i den i § 1,
Læs alt
stk. 3, nævnte aftale kun kunne beskattes i Polen.
§ 3.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 4.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag
O V E R E N S K O M S T
mellem
Kongeriget Danmark og Republikken Polen til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt
angår indkomst- og formueskatter
Kongeriget Danmark og Republikken Polen,
der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt
angår indkomst- og formueskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Personer omfattet af overenskomsten
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2
Skatter omfattet af overenskomsten
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på skatter på
indkomst og på formue, der udskrives på vegne af en kontraherende
stat eller af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden
hensyn til, hvordan de opkræves.
2. Som skatter på indkomst og på formue skal anses alle
skatter, der pålægges hele indkomsten eller formuen, eller dele
af indkomst eller formue, herunder skatter af fortjeneste ved
afhændelse af rørlig eller fast ejendom, skatter, der
pålignes den samlede lønsum, der er betalt af foretagender, samt
skatter på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde
anvendelse, er:
a) I Polen:
(i) den personlige indkomstskat, og
(ii) selskabsskatten
(herefter omtalt som »polsk skat«).
b) I Danmark:
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat;
(iv) ejendomsværdiskatten;
(herefter omtalt som »dansk skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på skatter af
samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for overenskomstens
undertegnelse udskrives som tillæg til, eller i stedet for de
gældende skatter. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
underrette hinanden om væsentlige ændringer, som er foretaget i
deres skattelovgivning.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat«
betyder Danmark eller Polen, alt efter sammenhængen;
b) udtrykket »Polen« betyder Republikken Polen. Når udtrykket
anvendes i geografisk sammenhæng, betyder det hele det område,
hvor polsk skattelovgivning er i kraft.
c) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark. Når udtrykket
anvendes i geografisk sammenhæng, betyder det hele det område,
hvor dansk skattelovgivning er i kraft.
d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver
anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykket »foretagende« finder anvendelse på driften af enhver
form for erhvervsvirksomhed;
g) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i
den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat;
h) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib,
fly eller køretøj, der anvendes af et foretagende, som har sin
virkelige ledelses sæde i en kontraherende stat, bortset fra
tilfælde, hvor skibet, flyet eller køretøjet udelukkende
anvendes mellem steder i den anden kontraherende stat;
i) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
(i) i Polen:
Finansministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
(ii) i Danmark:
Skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
j) udtrykket »statsborger« betyder:
(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende
stat;
(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver
forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en
kontraherende stat;
k) udtrykket »erhvervsvirksomhed« omfatter udøvelse af liberalt
erhverv og anden virksomhed af selvstændig karakter.
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten til hver en tid
skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet
følger af sammenhængen tillægges den betydning, som det
har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning vedrørende de
skatter, som overenskomsten finder anvendelse på, idet enhver betydning
i de skattelove, der anvendes i denne stat, skal gå forud for den
betydning, dette udtryk er tillagt andre steder i denne stats lovgivning.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person som i henhold
til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af
lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil
hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk
omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af
indkomst fra kilder i denne stat.
2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er
hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status
bestemmes efter følgende regler:
a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den
stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast
bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine
livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt
for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis
han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente
myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig
aftale.
3. Hvis en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er
hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal den anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor dens virkelige ledelse har
sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast
forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis
udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. En byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde
udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12
måneder.
4. En installation, en borerig eller et skib, der anvendes ved
efterforskning af naturforekomster, udgør kun et fast driftssted, hvis
det virksomheden varer ved i mere end 90 dage. Virksomhed, som udøves
af et foretagende, som er forbundet med et andet foretagende, anses for
udøvet af det foretagende med hvilket det er forbundet, hvis den
pågældende virksomhed:
a) i det væsentlige er den samme som den, der udøves af
det sidstnævnte foretagende, og
b) er beskæftiget med det samme projekt eller den samme
operation,
medmindre de pågældende aktiviteter udøves samtidig.
Ved anvendelsen af dette stykke skal foretagender anses for forbundne,
når de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,
kontrollen over eller kapitalen i foretagenderne.
5. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket
»fast driftssted« ikke anses for at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på
oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende
foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller
afhjælpende karakter for foretagendet;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at
udøve enhver kombination af de i litra a) - e) nævnte former for
virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed som
resultat af denne kombination er af forberedende eller afhjælpende
karakter.
6. Hvis en person, som ikke er en sådan uafhængig
repræsentant som omhandlet i stk. 7, handler på et
foretagendes vegne, og denne person i en kontraherende stat har og
sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i
foretagendets navn, skal dette foretagende uanset bestemmelserne i stykke 1
og 2 anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver
virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre
denne persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som
er nævnt i stykke 5, og som, hvis den var udøvet gennem et fast
forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et
fast driftssted i henhold til bestemmelserne i dette stykke.
7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en
kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat
gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig
repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for
rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.
8. Den omstændighed at et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som driver
erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller
på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene
selskab anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller
skovbrug), som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i
denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det
har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende
ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte
tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes
i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i civilretten
om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og retten til
variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen af, eller retten
til at udnytte, mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe,
både, fly og køretøjer skal ikke anses for fast
ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der
hidrører fra direkte brug, udleje eller benyttelse i enhver anden form
af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse
på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende
stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte
erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat,
men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste
driftssted.
2. Hvis et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i
den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal
der, medmindre bestemmelserne i stykke 3 medfører andet, i hver
kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den
fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, hvis det havde
været et frit og uafhængigt foretagende, der var
beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på de samme
eller lignende vilkår, og som under fuldstændigt frie forhold
gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det
være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste
driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og
administration, hvad enten omkostningerne er afholdt i den stat, hvor det
faste driftssted er beliggende, eller andre steder.
4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat at
ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast
driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede
fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2
forhindre denne kontraherende stat i at ansætte den skattepligtige
fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig
fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal dog være sådan, at
resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i
denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted,
blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for
foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste,
der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme
metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende
grund til at anvende en anden fremgangsmåde.
7. Hvis fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i
andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre
artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 8
Fortjeneste ved international trafik
1. Fortjeneste, der oppebæres ved drift af skibe, fly og
køretøjer i international trafik, kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit
sæde.
2. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende
stat fra brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder
anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der
anvendes til transport af varer i international trafik, kan kun beskattes i
denne stat.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal også finde anvendelse
på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab
eller en international driftsorganisation.
4. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske
og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal
bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 kun finde anvendelse på den del af
fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS
Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System.
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. Hvis
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte
deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den
anden kontraherende stat, eller
b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en
kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende
stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt
eller fastsat vilkår vedrørende deres forretningsmæssige
eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville
være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver
fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville
være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af
disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. Hvis en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste i denne stat
medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et
foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne
anden stat, og den således medregnede for tjeneste er fortjeneste, som
ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat,
hvis vilkårene, der er af talt mellem de to foretagender, havde
været de samme, som ville have været aftalt mellem
uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en passende
regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten.
Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages skyldigt
hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de
kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt
rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den kontraherende
stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i
henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af
udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålignede skat ikke overstige:
a) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den
retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), som
direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler
udbyttet, og har ejet denne del af kapitalen i en uafbrudt periode på
mindst et år, og udbyttet fastsættes inden for denne periode;
b) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den
retmæssige ejer er en pensionskasse eller anden lignende institution,
der udbyder pensionsordninger, hvori fysiske personer kan deltage med henblik
på at sikre sig pensionsydelser, når en sådan pensionskasse
eller lignende institution er oprettet, skattemæssigt godkendt og
kontrolleret i overensstemmelse med lovgivningen i denne anden stat;
c) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre
tilfælde.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse
begrænsninger.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af
den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier,
»jouissance«-aktier eller »jouissance«-rettigheder, mineaktier, stifterandele
eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret
til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der er
undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i
henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager
udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis
udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat,
hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et
dér beliggende fast driftssted, og den aktiebesiddelse, som ligger til
grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7
finde anvendelse.
5. Hvis et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat,
må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som
udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er
hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse,
som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse
med et fast driftssted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive
selskabets ikke-udloddede fortjeneste en skat på selskabets
ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den
ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste
eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.
6. Hvis en kontraherende stat har opkrævet kildeskat med et
højere beløb end den skat, der kan pålignes i henhold til
bestemmelserne i denne overenskomst, skal ansøgning om refusion af det
overskydende beløb indsendes til den kompetente myndighed i denne stat
inden for en periode på tre år efter udløbet af det
kalenderår, i hvilket skatten er blevet opkrævet. Refusionen skal
gives inden for en 6-månedersperiode fra den dato, hvor anmodningen om
refusion blev forelagt den kompetente myndighed. Denne
6-månedersperiode kan forlænges, hvis begge de kontraherende
stater er enige om, at fornøden dokumentation ikke er blevet forelagt
den kompetente myndighed i den førstnævnte stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en
person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne renter kan dog også beskattes i den kontraherende
stat, hvorfra den hidrører og i overensstemmelse med lovgivningen i
denne stat, men hvis den retmæssige ejer af renten er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålagte skat ikke overstige 5 pct. af
bruttobeløbet af renterne.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan renter som omhandlet i stykke 1
kun beskattes i den kontraherende stat, hvor modtageren er
hjemmehørende, når modtageren er den retmæssige ejer af
renterne, og når renterne betales
1) på et lån af en hvilken som helst art, når
lånet er ydet, sikret eller garanteret af en finansiel institution, som
ejes eller kontrolleres af en kontraherende stat;
2) i forbindelse med salg på kredit af enhver form for
industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr;
3) vedrørende statsobligationer, forskrivninger og andre
lignende forpligtelser, som påhviler regeringen i en kontraherende stat
eller en dertil hørende politisk underafdeling eller lokal
myndighed;
4) til den anden kontraherende stat eller en dertil hørende
politisk underafdeling eller lokal myndighed.
4. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af
gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast
ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i
skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af
statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger,
herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne
gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis
renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat,
hvorfra renten hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted, og
den fordring, som ligger til grund for de betalte renter, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald skal
bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.
6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat,
når de betales af denne stat selv, af en dertil hørende politisk
underafdeling eller lokal myndighed eller af en person, der er
hjemmehørende i denne stat. Hvis den person, der betaler renterne,
hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke,
har et fast driftssted i en kontraherende stat i forbindelse med hvilket
gældsforholdet, hvoraf renten er betalt, var stiftet, og sådanne
renter påhviler et sådant fast driftssted, skal sådanne
renter anses for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted er
beliggende.
7. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den
retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket,
at renterne, set i forhold til den gældsfordring for hvilken de er
betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt
mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan
forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun
finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald
skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med
lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til
de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til
en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af
royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
må den således pålagte skat ikke overstige 5 pct. af
bruttobeløbet af royaltybeløbet.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art,
der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller retten til at anvende,
enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt
arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster
eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for
anvendelsen eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller
videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle
eller videnskabelige erfaringer.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis
royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et dér
beliggende fast driftssted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger
til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7
finde anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat,
når de betales af en person, der er hjemmehørende i denne stat.
Hvis den person, der betaler royaltybeløbet, hvad enten han er
hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke, har et fast
driftssted i en kontraherende stat i forbindelse med hvilket forpligtelsen
til at betale royaltybeløbet var stiftet, og sådanne royalties
påhviler et sådant fast driftssted, skal sådanne royalties
anses for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted er
beliggende.
6. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den
retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket,
at royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed eller
oplysning for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville
være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis
en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne
artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I
så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under
skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som
omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat,
herunder fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted
(særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant
fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly, der anvendes i
international trafik, eller af rørlig ejendom, som er knyttet til
driften af sådanne skibe eller fly, kan kun beskattes i den stat, hvor
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende
stat ved afhændelse af containere (herunder anhængere, pramme og
lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af
varer i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.
5. Fortjeneste ved afhændelse af aktier, rettigheder eller en
interesse i et selskab, i andre juridiske personer eller i et
interessentskab, hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom,
eller af rettigheder over fast ejendom, beliggende i en stat, eller af aktier
i et selskab, hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom, eller
af rettigheder over fast ejendom, beliggende i en stat, kan beskattes i den
stat, hvori den faste ejendom er beliggende, hvis sådan fortjeneste
efter lovgivningen i denne stat er undergivet samme skatteregler som
fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom.
6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder end de, der
er nævnt i stykke 1, 2, 3, 4 og 5, kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.
7. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske
og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal
bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del af
fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS
Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
8. Hvis en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat,
bliver hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og den
førstnævnte kontraherende stat beskatter fortjeneste, som kunne
have været oppebåret af den pågældende person ved
afhændelse af formuegoder på det tidspunkt, hvor personen bliver
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal fortjeneste
oppebåret i tiden forud for det tidspunkt, hvor personen bliver
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ikke beskattes i den
anden stat ved senere afhændelse af et sådant formuegode.
Artikel 14
Personligt arbejde i ansættelsesforhold
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 15, 17 og 18 medfører
andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for
personligt arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er
udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der,
kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden
stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af
en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for
personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun
beskattes i den førstnævnte stat, hvis:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-måneders periode, der
begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat, og
c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag
for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib, der
anvendes i international trafik, kun beskattes i den stat, hvor foretagendets
virkelige ledelse har sit sæde.
4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag
for personligt arbejde, som udføres om bord på et fly, der
anvendes i international trafik, beskattes i den stat, hvor foretagendets
virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 15
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab
af medlem af bestyrelse for et selskab, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 16
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 7 og 14 kan indkomst, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsudøver, ved hans
personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden
kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, som udøves i egenskab af
optrædende kunstner eller sportsudøver, ikke tilfalder
kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne
indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, og 14, beskattes i den
kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsudøverens virksomhed
udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på
indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som udøves i en
kontraherende stat af kunstnere eller sportsudøvere, hvis
besøget i denne stat helt eller i det væsentlige er
støttet af offentlige midler fra den ene eller begge kontraherende
stater eller en dertil hørende politisk underafdeling eller lokal
myndighed. I sådanne tilfælde kan indkomsten kun beskattes i den
kontraherende stat, hvor kunstneren eller sportsudøveren er
hjemmehørende.
Artikel 17
Pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger
1. Betalinger, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, modtager efter den sociale sikringslovgivning i den anden
kontraherende stat eller efter enhver anden ordning fra midler tilvejebragt
af denne anden stat eller en dertil hørende politisk underafdeling
eller lokal myndighed, kan beskattes i denne anden stat.
2. Medmindre bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og artikel 18,
stykke 2, medfører andet, kan pensioner og andre lignende vederlag,
der hidrører fra en kontraherende stat og udbetales til en person, der
er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, hvad enten dette sker
for tidligere tjenesteydelser eller ikke, kun beskattes i denne anden stat,
medmindre:
i) bidrag indbetalt af modtageren til pensionsordningen blev fratrukket
i modtagerens skattepligtige indkomst i den førstnævnte
kontraherende stat efter lovgivningen i denne stat; eller
ii) bidrag indbetalt af en arbejdsgiver ikke var skattepligtig indkomst
for modtageren i den førstnævnte stat efter lovgivningen i denne
stat.
I så fald kan pensionerne beskattes i den førstnævnte
kontraherende stat.
3. Pensioner skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat,
hvis de udbetales af en pensionskasse eller anden tilsvarende institution,
der udbyder pensionsordninger, som fysiske personer kan tilslutte sig med
henblik på at sikre sig pensionsydelser, når en sådan
pensionskasse eller anden tilsvarende institution er oprettet,
skattemæssigt anerkendt og kontrolleret i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat.
4. Ved anvendelsen af denne artikel skal de pensionsordninger, der er
nævnt i stykke 3, omfatte:
a) I Polen: pensioner ydet i medfør af lov af 17.12.1998 (Dz.U.
Nr 162, poz. 1118) om pension og invalidepension fra den sociale
sikringsfond.
b) I Danmark: pensionsordninger, der henhører under afsnit I i
pensionsbeskatningsloven.
Artikel 18
Offentligt hverv
1.
a) Gage, løn og andre lignende vederlag, undtagen pensioner, der
udbetales af en kontraherende stat, eller en dertil hørende politisk
underafdeling eller lokal myndighed til en fysisk person for udførelse
af hverv for denne stat, eller underafdeling eller myndighed, kan kun
beskattes i denne stat.
b) Sådan gage, løn eller lignende vederlag kan dog kun
beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i
denne stat, og den pågældende er en i denne stat
hjemmehørende person, som:
(i) er statsborger i denne stat; eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det
formål at udføre hvervet.
2.
a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en
dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed, eller fra
midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person for udførelse af
hverv for denne stat, eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes
i denne stat.
b) En sådan pension kan dog kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger
i denne stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 14, 15, 16, og 17 skal finde anvendelse
på gage, løn og andre lignende vederlag, og på pensioner,
der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, eller en dertil
hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed.
Artikel 19
Studerende
Beløb, som en studerende eller lærling, der er, eller som
umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i
den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit underhold,
studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat, under
forudsætning af at sådanne beløb hidrører fra
kilder uden for denne stat.
Artikel 20
Andre indkomster
1. Indkomster, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de
forudgående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de
hidrører, kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på indkomst,
bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2,
hvis den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan
indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et
der beliggende fast driftssted, og den rettighed eller det formuegode, som
ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7
finde anvendelse.
Artikel 21
Formue
1. Fast ejendom som omhandlet i artikel 6, der ejes af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den
anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et
fast driftssted, som et foretagende har i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
3. Skibe og fly, som anvendes i international trafik, og rørlig
formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe og fly, kan kun
beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit
sæde.
4. Al anden formue tilhørende en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne
stat.
Artikel 22
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning skal undgås således:
a) Hvis en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne
i denne overenskomst kan beskattes i den anden kontraherende stat, skal den
førstnævnte stat - medmindre bestemmelserne i litra c)
medfører andet - indrømme:
(i) fradrag i den pågældende persons skat på
indkomsten med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i
denne anden stat;
(ii) fradrag i den pågældende persons skat på formue
med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i denne anden
stat.
b) Fradraget skal dog ikke i noget tilfælde kunne overstige den
del af indkomstskatten eller formueskatten, som beregnet inden fradraget er
givet, der svarer til den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne
anden stat.
c) Hvis en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne
i denne overenskomst kun kan beskattes i den anden kontraherende stat, kan
den førstnævnte kontraherende stat medregne denne indkomst eller
formue i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten eller
formueskatten tillade fradraget den del af indkomstskatten eller
formueskatten, som kan henføres til den indkomst eller formue, der
hidrører fra den anden kontraherende stat.
Artikel 23
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden
kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne
krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold,
særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet.
Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde
anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller
begge de kontraherende stater.
2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne
undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes
eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som
statsborgere i den pågældende stat under samme forhold,
særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive
undergivet.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke
være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat ved udøvelse af samme virksomhed.
Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende
stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser,
lempelser og nedsættelser, som den som følge af
ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie
indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget
område.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7,
eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og
andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat til
en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved
ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste
være fradragsberettigede under samme betingelser, som hvis de var
blevet betalt til en person, der er hjemmehørende i den
førstnævnte stat. Ligeledes skal enhver gældsforpligtelse,
som et foretagende, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har
til et foretagende, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, ved ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige
formue være fradragsberettiget under de samme betingelser, som hvis den
var blevet indgået med en person, der er hjemmehørende i den
førstnævnte stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvis
ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer,
der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den
førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.
6. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel
finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel 24
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge
de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være
foreskrevet i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den
kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er
hjemmehørende eller, hvis hans sag er omfattet af artikel 23, stykke
1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er
statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag, hvor der
er givet ham den første underretning om den foranstaltning, der
medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at
være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en rimelig
løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den
kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at
undgå beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.
Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til, hvilke
tidsfrister der er fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal søge ved
gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til
fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også
forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke
er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i
direkte forbindelse med hinanden, herunder gennem en fælles kommission
bestående af dem selv eller deres repræsentanter, med henblik
på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de
foregående stykker.
Artikel 25
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle
sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre
bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter af enhver art, der pålægges
af vegne af de kontraherende stater, deres politiske underafdelinger eller
lokale myndigheder, for så vidt som denne beskatning ikke strider mod
overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af
artikel 1 og 2. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal
behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er
opnået i henhold til denne stats interne lovgivning og må kun
meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,
opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning med hensyn til, eller
klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omhandlet i det
første punktum. Sådanne personer eller myndigheder må kun
benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i
retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes
således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt
til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne
eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen
erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller
faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
Artikel 26
Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og
konsulære embeder
Intet i denne overenskomst skal berøre de skattemæssige
begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske repræsentationer eller
konsulære embeder nyder i henhold til folkerettens almindelige regler
eller særlige aftaler.
Artikel 27
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne
ændringer udvides til Færøerne eller Grønland.
Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra sådant tidspunkt og
være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder
betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og
aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad
diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.
2. Medmindre de kontraherende stater aftaler andet, skal opsigelsen af
overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 29 på den måde,
som er angivet i nævnte artikel, også bringe anvendelsen af
overenskomsten på Færøerne og i Grønland til
ophør.
Artikel 28
Ikrafttræden
1. De kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning om,
at de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens
ikrafttræden er opfyldt.
2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for den sidste
af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have
virkning for så vidt angår skatter for det indkomstår, som
følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten
træder i kraft, og følgende indkomstår.
3. For Polens vedkommende skal bestemmelserne i artikel 14, stykke 3, have
virkning for vederlag oppebåret af en person, som er
hjemmehørende i Polen, forud for denne overenskomsts
ikrafttræden.
4. Aftale mellem Den Polske Folkerepubliks Regering og Kongeriget Danmarks
Regering til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt
angår indkomst- og formueskatter, undertegnet i København den 6.
april 1976, som ændret ved Protokol undertegnet i Warszawa den 17. maj
1994, ophæves og dens bestemmelser ophører med at have virkning
fra den dato, hvor denne Overenskomst finder anvendelse.
Artikel 29
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft lige indtil den opsiges af en
kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten
ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om opsigelsen mindst 6
måneder før udløbet af ethvert kalenderår, der
følger efter et tidsrum på 5 år fra det år
overenskomsten træder i kraft. I så fald skal overenskomsten
ophøre med at have virkning for så vidt angår skatter for
det indkomstår, som følger umiddelbart efter det år, i
hvilket meddelelsen om opsigelsen er givet, og følgende
indkomstår.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt
befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne
overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i Warszawa, den 6. december 2001,
på dansk, polsk og engelsk, alle tekster med samme gyldighed. I
tvivlstilfælde skal den engelske tekst være afgørende.
For Kongeriget Danmark
For Republikken Polen
Laurids Mikaelsen
Marek Belka
Bemærkninger til lovforslaget.
Almindelige bemærkninger.
Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen
til at tiltræde en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og
Polen og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når
overenskomstens betingelser herfor er opfyldt. Når den nye overenskomst
træder i kraft, ophæves den eksisterende aftale, som er fra 1976.
Genforhandlingen af den gamle aftale har fundet sted efter ønske fra
Polen.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har som hovedformål
at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at
både Danmark og Polen beskatter en person eller et selskab af den samme
indkomst. Dette sker typisk, når en person eller et selskab, der er
hjemmehørende i den ene stat, modtager indkomst fra den anden
stat.
Både Danmark og Polen beskatter efter
globalindkomstprincippet. En person, som er hjemmehørende i Danmark
(hhv. Polen), er fuldt skattepligtig til Danmark (hhv. Polen), d.v.s.
skattepligtig af samtlige sine indkomster, uanset hvorfra i verden, de
måtte hidrøre.
Samtidig har begge lande regler om begrænset
skattepligt. Hvis eksempelvis en person eller et selskab, som er
hjemmehørende i Polen, modtager indkomster fra kilder i Danmark, vil
Danmark efter reglerne om begrænset skattepligt i kildeskatteloven
eller selskabsskatteloven beskatte denne indkomst. Imidlertid vil modtageren
også være skattepligtig af den pågældende indkomst i
Polen (globalindkomstprincippet), og der vil hermed foreligge et
tilfælde af dobbeltbeskatning. Det samme gælder med modsat
fortegn, hvis indkomsten hidrører fra Polen og modtages i Danmark.
Den foreliggende dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder
regler for, hvornår Danmark hhv. Polen kan beskatte indkomst, som en
person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten),
modtager fra den anden stat (kildestaten). For kildestatens vedkommende er
der tale om, at denne stat indskrænker eller helt frafalder sin
begrænsede skattepligt på indkomster, der tilflyder en modtager i
den anden stat. For bopælsstaten kan der ligeledes være tale om
begrænsninger i beskatningsretten, ligesom bopælsstaten skal
anvende den metode for lempelse af dobbeltbeskatning, som overenskomsten
foreskriver, jf. nedenfor
Det bemærkes, at overenskomsten ikke i sig selv
medfører, at Danmark beskatter en given indkomst. Hvis Danmark skal
beskatte en indkomst, som flyder til eller fra Polen, skal der være
hjemmel til dette såvel i den interne danske skattelovgivning som i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan
således godt tillægge Danmark beskatningsretten til en bestemt
type indkomst, men Danmark kan kun udnytte denne beskatningsret i det omfang,
at der i den danske skattelovgivning er hjemmel til at opkræve den
pågældende skat.
Udover regler om fordeling af beskatningsretten indeholder
overenskomsten bestemmelser om, hvordan dobbeltbeskatning lempes, den
såkaldte metodebestemmelse (overenskomstens artikel 22).
Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi
dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke i sig selv forhindrer
bopælsstaten i at medregne den udenlandske indkomst i sit
beskatningsgrundlag. Dobbeltbeskatningen ophæves først
»efterfølgende«.
Lempelsesmetoden er ordinær credit. For
Danmarks vedkommende indebærer dette, at hvis en person eller et
selskab hjemmehørende i Danmark modtager indkomst fra en kilde i
Polen, og Polen efter overenskomsten har ret til at beskatte denne indkomst,
vil Danmark skulle nedsætte sin skat af indkomsten med den skat, der er
betalt i Polen. Nedsættelsen kan dog ikke overstige den danske skat af
den pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode anvendes i de
interne danske lempelsesregler, jf. ligningslovens § 33.
Endvidere indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsten
bestemmelser om administrativ bistand gennem udveksling af oplysninger
(artikel 25). Efter bestemmelserne i denne artikel skal de danske
skattemyndigheder indhente oplysninger hos personer eller selskaber m.v. her
i landet til brug for de polske skattemyndigheder. Indhentning af oplysninger
sker efter reglerne i skattekontrolloven. Tilsvarende skal
skattemyndighederne i Polen indhente oplysninger til de danske myndigheder,
som så kan anvende disse oplysninger ved skatteligningen her i
landet.
Endelig indeholder overenskomsten bestemmelser om
ikke-diskriminering, bestemmelser om løsning af
tvivlsspørgsmål, bestemmelser om diplomater, bestemmelser om
muligheden for at udvide overenskomsten til også at gælde for
Færøerne og/eller Grønland og endelig bestemmelser om
ikrafttrædelse og opsigelse af overenskomsten.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten følger i vidt
omfang den model, som er udarbejdet i OECD-regi (OECD-modellen), og som
også ligger til grund for det danske forhandlingsoplæg.
OECD-modellen er dog på ingen måde bindende for kontraherende
stater. I praksis ses mange afvigelser fra modellen, og en
dobbeltbeskatningsoverenskomst må nødvendigvis være et
kompromis mellem to landes synspunkter.
Lovforslagets økonomiske og erhvervsmæssige
konsekvenser
Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsten er at
fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatning kan medføre for udvikling
af økonomiske relationer mellem Polen og Danmark. Herved opnår
virksomheder og personer i det ene land bedre skattemæssige betingelser
for investering, etablering eller arbejde i det andet land som følge
af, at dobbeltbeskatning undgås og større klarhed om de
skattemæssige dispositioner.
De provenumæssige konsekvenser af overenskomsten
skønnes især at vedrøre ændret beskatning af
udbytter, renter og royalties.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indebærer en
reduceret beskatning af udbytter, som nedsættes fra 5 pct. til 0 pct.
for udbytte fra et datterselskab til et moderselskab, hvor moderselskabet
ejer mindst 25 pct. af kapitalen i datterselskabet. Udbytter for
pensionskasser nedsættes fra 15 pct. til 5 pct. Ændringerne i
forhold til den eksisterende overenskomst skønnes samlet at
medføre et begrænset provenustab, idet udbetalingerne af
udbytter til Polen anslås at være små.
Lovforslaget medfører ligeledes, at beskatningen af
renter hæves i kildestaten fra 0 pct. til 5 pct. Adgangen til
beskatning i kildestaten af renter skønnes at medføre et
begrænset provenustab, som følge af at Danmark skal yde credit
for visse renter, der beskattes i Polen.
Den reducerede beskatning af royalties fra 10 pct. til 5
pct. indebærer skønsmæssigt et mindre merprovenu, idet den
danske kreditlempelse for polsk skat på royalties reduceres.
Samlet skønnes lovforslaget at medføre et
begrænset provenustab.
Lovforslagets administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige
administrative konsekvenser for skattemyndighederne eller for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes samlet at medføre et
begrænset provenustab.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Begrænsede effekter og klarhed over skattemæssige
konsekvenser af økonomiske dispositioner
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1.
Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at
tiltræde dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.
Overenskomsten er optaget som bilag til lovforslaget, og dens bestemmelser
gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne
gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når dens
betingelser herfor er opfyldt.
Disse betingelser er, at de to staters regeringer skal
underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for
overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks
vedkommende sige, at dette lovforslag er endeligt vedtaget. Overenskomsten
træder i kraft, når begge lande har givet underretning, og den
finder anvendelse fra og med det næstfølgende indkomstår,
jf. overenskomstens artikel 28. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil herefter
være en del af de to landes skattelovgivning.
De enkelte artikler i den nye dansk-polske
dobbeltbeskatningsoverenskomst har følgende bestemmelser:
Artikel 1. Personer omfattet af overenskomsten.
Overenskomsten omfatter fysiske eller juridiske personer,
der er hjemmehørende (d.v.s. fuldt skattepligtige) i en eller begge
stater. Typisk vil situationen være den, at en person er fuldt
skattepligtig til den ene stat (bopælsstaten) og begrænset
skattepligtig til den anden stat af indkomster fra denne (kildestaten).
Artikel 2. Skatter omfattet af overenskomsten.
Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af
overenskomsten. Alle danske indkomstskatter samt ejendomsværdiskatten
er omfattet, uanset om skatterne pålignes af staten, amterne eller
kommunerne. Sociale bidrag (for Danmarks vedkommende arbejdsmarkedsbidraget)
er ikke omfattet af overenskomsten.
Overenskomsten omfatter desuden alle skatter af samme
eller væsentligt samme art, der efter overenskomstens underskrivelse
pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende
skatter.
Artikel 3. Almindelige definitioner.
Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle
begreber, der anvendes i overenskomsten, og som overalt i overenskomsten har
den anførte betydning. »Danmark« er defineret som det område,
hvor dansk skattelovgivning er i kraft. Færøerne og
Grønland er dermed udelukket fra definitionen af Danmark, da dansk
skattelovgivning ikke er gældende for disse dele af riget. Den danske
del af Nordsøen er derimod omfattet af definitionen af »Danmark« og
dermed omfattet af overenskomstens anvendelsesområde.
Udtrykket person omfatter en fysisk person og et
selskab samt enhver anden sammenslutning af personer, mens udtrykket
selskab omfatter enhver juridisk person eller enhver sammenslutning af
personer, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person. Artiklen definerer endvidere udtrykkene en kontraherende stat, den
anden kontraherende stat, foretagende, foretagende i en kontraherende
stat, foretagende i den anden kontraherende stat, international
trafik, kompetent myndighed, statsborger, og
erhvervsvirksomhed.
Endvidere fastsættes i stk. 2, at medmindre
andet følger af sammenhængen, skal alle udtryk, som ikke er
defineret i overenskomsten, have den betydning, som de har i
skattelovgivningen i den stat, der skal anvende overenskomsten.
Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted.
Artiklen fastsætter, hvornår en person i
skattemæssig henseende anses for at være
hjemmehørende i en af de to stater. Udtrykket en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, betyder efter
stk. 1 en person, der er (fuldt) skattepligtig til den
pågældende stat på grund af hjemsted, bopæl,
ledelsens sæde eller ethvert andet lignede kriterium. Udtrykket
omfatter også staterne selv, herunder politiske underafdelinger eller
lokale myndigheder.
Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i
begge stater efter disses interne lovgivning (»dobbeltdomicil«), og
stk. 2 og stk. 3 opstiller en række kriterier for
løsning af dette problem. Det er nødvendigt at fastslå, i
hvilken stat den pågældende person i overenskomstens
forstand i en sådan situation er hjemmehørende, den
såkaldte bopælsstat, idet dette er afgørende for
beskatningsrettens fordeling mellem de to stater (bopælsstaten og
kildestaten). En person kan i overenskomstens forstand aldrig være
hjemmehørende i mere end én stat.
For fysiske personer afgøres
spørgsmålet i henhold til kriterierne i stk. 2, litra a) -
d). Kriterierne anvendes i den rækkefølge, de står
anført i overenskomsten.
For selskaber anvendes bestemmelsen i stk. 3. Et
selskab, som er fuldt skattepligtigt i begge stater, skal anses for at
være hjemmehørende i den stat, hvor den virkelige ledelse har
sit sæde.
Artikel 5. Fast driftssted.
Artikel 5 fastsætter, hvornår
erhvervsvirksomhed, som et foretagende i den ene stat udøver i den
anden stat, er af en sådan beskaffenhed, at den skal anses for at
udgøre et fast driftssted. Er der tale om fast driftssted, vil
kildestaten kunne beskatte den fortjeneste, som foretagendet opnår
gennem det faste driftssted. Ellers er hovedreglen, at fortjeneste
oppebåret af et foretagende ved erhvervsvirksomhed i den anden stat kun
kan beskattes i bopælsstaten, jf. artikel 7.
Udtrykket »fast driftssted« omfatter efter stk. 2
især et sted, hvorfra et foretagende ledes, en filial, et kontor, en
fabrik, et værksted, en mine, en olie- eller gaskilde eller et andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør
efter stk. 3 dog kun et fast driftssted, hvis arbejdet strækker
sig over mere end 12 måneder. Efter interne danske regler udgør
et bygge- og anlægsarbejde et fast driftssted allerede fra
første dag. 12-månedersfristen, som er indeholdt i
OECD-modellen, er et gensidigt afkald på beskatning i kildestaten af
indkomst ved bygge- og anlægsarbejder af en begrænset varighed.
Sådan indkomst kan herefter kun beskattes i bopælsstaten.
Som ovenfor nævnt vil en mine, en olie- eller
gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes, altid
udgøre et fast driftssted. Efter artikel 5, stk. 4, gælder
dog, at boreplatforme, anlæg eller skibe, der anvendes ved
efterforskning efter naturforekomster - men ikke ved den efterfølgende
udvinding af sådanne - kun udgør et fast driftssted, hvis
arbejdet strækker sig over mere end 90 dage. Det er ikke muligt for
forbundne foretagender at omgå dette ved at arrangere sig sådan,
at det ene foretagende foretager efterforskning i f. eks. 60 dage, hvorefter
det andet foretagende fortsætter arbejdet de følgende 60 dage. I
sådanne tilfælde lægges perioderne sammen. OECD-modellen
indeholder ikke bestemmelser om en sådan frist efterforskning efter
naturforekomster, og en sådan findes heller ikke i den eksisterende
dansk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Artikel 5, stk. 5, fastslår, at opretholdelse
af forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast
driftssted, mens stk. 6 og stk. 7 omhandler
spørgsmålet om virksomhed udøvet gennem en agent i
kildestaten. Princippet er, at virksomhed udøvet gennem en
uafhængig repræsentant ikke udgør et fast driftssted, mens
der vil foreligge fast driftssted, hvis repræsentanten har fuldmagt til
at indgå aftaler i foretagendets navn. Der vil dog ikke foreligge fast
driftssted, hvis repræsentantens virksomhed er begrænset til
indkøb af varer for foretagendet.
Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en
repræsentant, som ikke er ansat som lønmodtager hos
fuldmagtsgiveren, men som har fuldmagt til at forpligte denne,
medfører ikke efter de danske skatteregler, at fuldmagtsgiveren
får fast driftssted i Danmark. En sådan sælger i Danmark
vil efter overenskomsten udgøre et fast driftssted for en polsk
fuldmagtsgiver, men Danmark udnytter efter sin interne lovgivning ikke denne
beskatningsret.
Endelig fastslås i stk. 8, at det forhold, at
et moderselskab i den ene stat har et datterselskab i den anden, ikke i sig
selv skal medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted af
det andet.
Artikel 6. Indkomst af fast ejendom.
Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan
beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.
Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Stk. 1 fastslår den hovedregel, at fortjeneste
ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i bopælsstaten, medmindre
virksomheden udøves gennem et fast driftssted i kildestaten. Er dette
tilfældet, kan kildestaten beskatte den fortjeneste, der kan
henføres til det faste driftssted.
Stk. 2-6 indeholder bestemmelser om opgørelsen
af den skattepligtige indkomst i et fast driftssted. Stk. 7
fastslår, hvis en fortjeneste omfatter indkomster, der er
særskilt omhandlet i andre artikler, skal de pågældende
indkomster behandles efter bestemmelserne i disse artikler.
Artikel 8. Fortjeneste ved international trafik.
Fortjeneste opnået ved drift af skibe eller fly i
international trafik kan efter stk. 1 kun beskattes i den stat, hvor
rederiet eller luftfartsselskabets virkelige ledelse har sit sæde. Det
samme gælder efter stk. 2 fortjeneste ved brug,
rådighedsstillelse eller udleje af containere, der anvendes til
transport af varer i international trafik.
Efter stk. 3 gælder det foregående
også, når rederier eller luftfartsselskaber deltager i en pool,
et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.
I stk. 4 er der indsat en særlig bestemmelse om
beskatningen af SAS. SAS er et konsortium bestående af et dansk, et
norsk og et svensk luftfartsselskab, som hver især ejer hhv. 2/7, 2/7
og 3/7 af SAS. Efter stk. 4 finder artiklens bestemmelser anvendelse
på den del af SAS s indkomst, der svarer til den danske partners andel
i SAS, nemlig 2/7. Resten beskattes i Norge og Sverige med hhv. 2/7 og 3/7.
Bestemmelsen er formuleret i samarbejde med Norge og Sverige og findes
tilsvarende i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som disse lande
indgår.
Den eksisterende dansk-polske
dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder endvidere bestemmelser om transport
ad indre vandveje og om transport ad jernbane eller landevej. Disse
bestemmelser er udeladt i den nye overenskomst, og indkomst fra sådan
virksomhed vil blive beskattet efter de regler, der gælder for
beskatning af erhvervsindkomst.
Artikel 9. Indbyrdes forbundne foretagender.
Artiklen knæsætter det såkaldte »arm's
length»-princip for transaktioner mellem forbundne foretagender. Herved
forstås, at hvis forbundne foretagender som f.eks. et moderselskab i
den ene stat og et datterselskab i den anden handler med hinanden på
andre vilkår end de, der ville gælde i et frit marked, kan de to
stater foretage en regulering af indkomsten og dermed af
beskatningsgrundlaget, således at indkomsten fastsættes, som den
ville have været, hvis selskaberne havde handlet på almindelige
markedsmæssige vilkår.
Artikel 10. Udbytte.
Udbytter kan efter bestemmelserne i stk. 1 beskattes
i modtagerens bopælsstat. Udbytterne kan efter stk. 2 også
beskattes i kildestaten, men hvis den retmæssige ejer af udbytterne er
hjemmehørende i den anden stat, gælder følgende
begrænsninger på kildestatens beskatningsret:
Kildestaten kan ikke beskatte udbytter betalt af et
datterselskab til et moderselskab, hvis moderselskabet ejer mindst 25 pct. af
kapitalen i datterselskabet i en periode på mindst et år, og
udbyttet udloddes inden for den periode, hvor moderselskabet ejer aktier i
datterselskabet som anført. Dette svarer til bestemmelserne i EU s
moder/datterselskabsdirektiv.
Kildestaten kan højst beskatte udbytter med 5 pct.,
hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse eller lignende
institution, som er skattemæssigt godkendt i den anden stat. I alle
andre tilfælde kan kildestaten højst beskatte med 15 pct.
Efter den eksisterende dansk-polske
dobbeltbeskatningsoverenskomst kan kildestaten beskatte udbytter med 5 pct. i
moder/datterselskabsforhold og med 15 pct. i alle andre tilfælde.
Udtrykket »udbytte« er defineret i stk. 3.
Hvis udbytter indgår i indkomsten i et fast
driftssted i kildestaten, og den aktiebesiddelse, der ligger til grund for
udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted, skal
sådanne udbytter efter stk. 4 beskattes som indkomst ved
erhvervsmæssig virksomhed efter bestemmelserne i artikel 7.
En stat kan efter bestemmelserne i stk. 5 ikke
beskatte et selskab i den anden stat af udloddet eller ikke-udloddet
fortjeneste under henvisning til, at den underliggende indkomst er indtjent i
den førstnævnte stat. Dog kan en aktionær bosiddende i den
førstnævnte stat naturligvis beskattes af sin del af
udbyttet.
Endelig er der i stk. 6 fastsat nogle tidsfrister for
tilbagesøgning af for meget betalt udbytteskat. Ansøgning skal
indgives inden tre år, og tilbagebetaling skal som hovedregel ske inden
seks måneder derefter.
Artikel 11. Renter.
Renter kan efter stk. 1 og 2 beskattes i kildestaten
med op til 5 pct., hvis den retmæssige ejer af renterne er
hjemmehørende i den anden stat. Renter kan efter den eksisterende
dobbeltbeskatningsoverenskomst kun beskattes i den stat, hvor modtageren er
hjemmehørende. Danmark har som led i en samlet løsning, hvor
kildeskattesatserne for udbytter og royalties nedsættes, accepteret en
kildeskat på 5 pct. for renter. Efter OECD-modellen kan kildestaten
beskatte renter med 10 pct.
Der er dog i den nye overenskomst en række
tilfælde, hvor kildestaten ikke kan beskatte renter, jfr. stk. 3.
Dette gælder, når lån er ydet, sikret garanteret af en
finansiel institution, som ejes eller kontrolleres af en kontraherende stat.
Renter af eksempelvis danske eksportkreditlån eller af lån fra
Investeringsfonden for Østlandene vil således ikke kunne
beskattes i Polen.
Endvidere er renter i forbindelse med salg af industrielt,
kommercielt og videnskabeligt udstyr på kredit fritaget for beskatning
i kildestaten. Det samme gælder renter af statsobligationer o. l. samt
renter af lån ydet direkte af en af de to stater.
Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte renter,
der betales til en udenlandsk bank. Baggrunden herfor er en formodning om, at
en udenlandsk långiver under alle omstændigheder vil beregne sig
en rente på et vist niveau. Pålægger kildestaten en
renteskat, vil långiveren indkalkulere denne i den rente, han vil
forlange af låntageren, og nettoresultatet vil være et
forhøjet renteniveau for kildestatens erhvervsliv.
Begrebet »renter« defineres i stk. 4, mens
stk. 5 gentager princippet fra artikel 10, stk. 4, således at
renter af fordringer, der har direkte forbindelse med et fast driftssted,
beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7. Stk. 6 fastsætter,
hvornår renter skal anses for at hidrøre fra en af de to stater,
mens stk. 7 gentager det »arm's length»-princip, der er omhandlet i
artikel 9.
Artikel 12. Royalties.
Royalties kan efter stk. 1 og 2 beskattes i
kildestaten med op til 5 pct., hvis den retmæssige ejer af
royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden stat. Royalties kan
efter den eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomst beskattes i kildestaten
med 10 pct. Efter OECD-modellen kan royalties kun beskattes i
bopælsstaten.
Begrebet »royalties« er defineret i stk. 3.
Såvel efter den gamle som den nye overenskomst omfatter definitionen
bl.a. leasing af udstyr. Stk. 4 indeholder en bestemmelse, som er
parallel med bestemmelserne i artikel 10, stk. 4, og artikel 11,
stk. 5. Stk. 5 fastsætter, hvornår royalties skal anses
for at hidrøre fra en af de to stater, mens stk. 6 gentager det
»arm's length»-princip, der er omhandlet i artikel 9.
Artikel 13. Kapitalgevinster.
Efter stk. 1 og 2 kan fortjeneste ved
afhændelse af fast ejendom eller af rørlig formue, som
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted - eller af det
faste driftssted som sådant - beskattes i den stat, hvor ejendommen
eller det faste driftssted er beliggende.
Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly, der
anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er
knyttet til driften af sådanne skibe eller fly - herunder containere -
kan efter stk. 3 og 4 kun beskattes i den stat, hvor rederiet eller
luftfartsselskabet har sin virkelige ledelses sæde.
Efter stk. 5 kan fortjeneste ved afhændelse af
aktier m.v. i selskaber, hvis aktiver hovedsagelig består af fast
ejendom, beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. Alle
andre formuegoder end de nævnte kan kun beskattes i den stat, hvor
afhænderen er hjemmehørende.
Bestemmelserne om fortjeneste ved afhændelse af fly
finder for SAS s vedkommende efter stk. 7 kun anvendelse for den del af
SAS s indkomst, der svarer til den danske partners andel i SAS. Bestemmelsen
er en parallel til bestemmelsen i artikel 8, stk. 4.
Stk. 8 indeholder bestemmelser om
aktieavancebeskatning i tilfælde, hvor en person flytter fra Danmark
til Polen eller omvendt. Hvis en person flytter fra Danmark til Polen, skal
der efter dansk lovgivning ske beskatning af urealiserede aktieavancer
på fraflytningstidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13
a. Efter bestemmelserne i stk. 8 kan Polen ved en senere
afhændelse af aktierne kun beskatte den del af avancen, der
vedrører den periode, hvor den pågældende har været
hjemmehørende i Polen. Bestemmelsen gælder tilsvarende, hvis en
person flytter fra Polen til Danmark.
Artikel 14. Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst.
Udfører en person, der er hjemmehørende i den ene stat,
lønarbejde i den anden stat, kan denne anden stat (kildestaten)
beskatte denne lønindkomst, medmindre lønmodtageren
højst opholder sig i kildestaten i 183 dage i en
12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det
pågældende skatteår, og lønnen betales af
eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i bopælsstaten,
og lønnen ikke påhviler et fast driftssted, som en
arbejdsgiver i bopælsstaten har i kildestaten, jf. stk. 1 og
stk. 2. Alle tre betingelser skal være opfyldt.
En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og
som af en dansk arbejdsgiver udsendes til arbejde i Polen i op til 183 dage i
en 12-månedersperiode, vil således ikke blive beskattet i Polen
af sin lønindkomst optjent i Polen, når denne er betalt af den
danske arbejdsgiver. Udbetales lønnen af et fast driftssted, som den
danske arbejdsgiver har i Polen, kan lønindkomsten også
beskattes i Polen.
Efter stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om
bord på skibe i international trafik kun beskattes i den stat, hvor
rederiets virkelige ledelse har sit sæde. Denne bestemmelse er kommet
ind i overenskomsten efter polsk ønske. Bestemmelsen har bl.a.
betydning for polske søfolk, der arbejder om bord på skibe
registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Ansatte om bord
på DIS-skibe aflønnes med en nettohyre, som ikke beskattes. Uden
bestemmelsen i artikel 14, stk. 3, ville anvendelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomstens lempelsesmetode føre til, at de
pågældende søfolk ville blive beskattet i Polen af den
danske nettohyre.
Efter stk. 4 kan lønindkomst ved arbejde om
bord på fly i international trafik beskattes i den stat, hvor
luftfartsselskabets virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 15. Bestyrelseshonorarer.
Bestyrelseshonorarer kan beskattes i kildestaten.
Artikel 16. Kunstnere og sportsfolk.
Kunstnere og sportsfolk kan efter stk. 1 beskattes i
den stat, hvor de udøver deres virksomhed. Dette gælder
også, når vederlaget tilfalder en anden end kunstneren eller
sportsudøveren selv, jf. stk. 2. Dette vil typisk være et
selskab.
Disse bestemmelser gælder dog ikke, hvis indkomsten
er erhvervet i forbindelse med et besøg i den anden stat, når
besøget væsentligt er støttet af offentlige midler fra en
af de to stater. I sådanne tilfælde kan indkomsten kun beskattes
i den stat, hvor kunstneren eller sportsudøveren er
hjemmehørende.
Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte polske
kunstnere på optræden i Danmark, med mindre opholdet eller
arbejdet er af en sådan karakter, at der bliver tale om skattepligt
efter de almindelige regler, jf. bemærkningerne til artikel 14.
Artikel 17. Pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger.
Sociale ydelser, f.eks. sociale pensioner, kan efter
stk. 1 beskattes i kildestaten. Det samme gælder andre offentlige
ydelser.
Private pensioner og lignende vederlag kan efter
stk. 2 som udgangspunkt kun beskattes i bopælsstaten. Dette
gælder, hvad enten de pågældende pensioner eller vederlag
har forbindelse med tidligere ansættelsesforhold eller ej. Dog
gælder, at sådanne pensioner og vederlag også kan beskattes
i kildestaten, hvis kildestaten i opsparingsfasen har givet fradrag for
indbetalinger til pensionsordningen eller givet bortseelsesret for
arbejdsgivers indbetaling af pensionsbidrag.
Det præciseres i stk. 3 og stk. 4, at de
ovennævnte bestemmelse for Danmarks vedkommende omhandler
pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I. For Polens
vedkommende omfatter bestemmelserne de pensioner, som er nævnt i
stk. 4, litra b).
Det er dansk forhandlingspolitik at opnå en så
stor grad af kildestatsbeskatning for pensioner som muligt. Baggrunden for de
sociale pensioners vedkommende er, at disse er fastsat på et
sådant niveau, at de kan rumme en almindelig dansk beskatning
(»bruttoficering«). Beskatter bopælsstaten sociale pensioner med en
meget lav sats, uden at der sker beskatning i kildestaten, vil dette
medføre nettopensionsbeløb langt ud over det tilsigtede.
For de private pensionsordningers vedkommende er
baggrunden, at Danmark gennem hele opsparingsfasen har båret et
skattefradrag for indbetalingerne. Dette bør modsvares af dansk
beskatning ved udbetaling, uanset om pensionsbeløbene udbetales til
pensionister, der er hjemmehørende i Danmark, eller til pensionister,
der er hjemmehørende i udlandet.
Efter den gældende dansk-polske
dobbeltbeskatningsoverenskomst kan pensioner kun beskattes i
bopælsstaten. Da det danske skatteniveau er højere end det
polske, vil anvendelse af den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst
indebære, at personer i Polen, som i øjeblikket modtager en
dansk pension, vil blive ringere stillet.
Det er derfor i lovforslagets § 2 fastsat, at
personer, som den 6. december 2001 (datoen for undertegnelsen af den nye
overenskomst) var hjemmehørende i Polen, og som på dette
tidspunkt modtog pensioner m.v. fra Danmark, ikke får ændret
deres vilkår. Hvis en sådan pensionist på den nævnte
dato modtog pensioner m.v., der efter den gamle overenskomst kun kunne
beskattes i Polen, vil Danmark fortsat undlade at beskatte de
pågældende beløb. Personer, som bliver pensionister, eller
som begynder at modtage offentlige ydelser, efter at den nye
dobbeltbeskatningsoverenskomst blev undertegnet, vil blive beskattet af de
pågældende pensioner eller ydelser efter reglerne i denne.
Artikel 18. Offentlige hverv.
Vederlag til offentligt ansatte beskattes efter
stk. 1 som hovedregel kun i den udbetalende stat (kildestaten), men i
den anden stat (bopælsstaten) hvis arbejdet er udført dér
og modtageren enten er statsborger i denne stat eller ikke er blevet
hjemmehørende i bopælsstaten alene for at påtage sig det
pågældende hverv. Bestemmelsen har alene betydning for
ambassadepersonale o.l.
Tjenestemandspensioner kan som hovedregel kun beskattes i
kildestaten, jf. stk. 2. Dog kan de kun beskattes i bopælsstaten,
hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger i denne stat.
Er der tale om vederlag i forbindelse med udøvelse
af erhvervsvirksomhed, anvendes bestemmelserne i artiklerne 14, 15, 16 og 17,
jf. stk. 3.
Artikel 19. Studerende.
Stipendier o.l. til studerende og erhvervspraktikanter
beskattes i kildestaten.
Artikel 20. Andre indkomster.
Indkomster, der ikke er specifikt omhandlet andre steder i
overenskomsten, kan kun beskattes i bopælsstaten, undtagen når
indkomsten oppebæres af et fast driftssted i den anden stat.
Artikel 21. Formue.
Formue bestående af fast ejendom kan efter
stk. 1 beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. Efter
stk. 2 kan formue i form af løsøre tilknyttet et fast
driftssted beskattes i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende.
Formue bestående af skibe og luftfartøjer m.v. kan kun beskattes
i den stat, hvor rederiets eller luftfartsselskabets virkelige ledelse har
sit sæde. Al anden formue kan kun beskattes i den stat, hvor ejeren er
hjemmehørende.
Danmark pålægger ikke en generel formueskat.
Artiklen har for Danmarks vedkommende kun relevans for
ejendomsværdiskatten.
Artikel 22. Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 22 indeholder den såkaldte
metodebestemmelse, d.v.s. den fremgangsmåde der skal anvendes,
når der konstateres tilfælde af dobbeltbeskatning.
Både Danmark og Polen anvender credit-metoden
som lempelsesmetode, jf. litra a) og b). Hvis en person eller et selskab
m.v., som er hjemmehørende i Danmark, modtager en indkomst fra en
polsk kilde, og Polen også kan beskatte denne indkomst, skal Danmark
give nedslag med det mindste af to beløb, nemlig enten den skat, der
er betalt i Polen, eller den del af den danske skat, der falder på den
polske indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en person eller et selskab i
Polen modtager indkomst fra Danmark. Samme lempelsesmetode anvendes i de
interne danske regler, jf. ligningslovens § 33.
Hvis en person i den ene stat modtager indkomst, som efter
overenskomsten kun kan beskattes i den anden stat, anvendes
exemption med progressionsforbehold, jf. litra c). Dette betyder for
Danmarks vedkommende, at den danske skat nedsættes med det
beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske
indkomst. Lempelsen er således uafhængig af størrelsen af
den polske skat. Imidlertid indgår indkomsten i det danske
beskatningsgrundlag og får således progressionsvirkning for
beskatningen som helhed - heraf udtrykket »progressionsforbehold«. Samme
lempelsesmetode anvendes ved lempelse for udenlandsk lønindkomst efter
ligningslovens § 33A.
Artikel 23. Ikke-diskriminering.
Efter artiklens bestemmelser må de to stater ikke
diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig henseende. Dette
gælder både for fysiske og for juridiske personer. Reglen
gælder også for personer, der ikke er hjemmehørende i en
af de to stater. En stat er dog ikke forpligtet til at give personer, som er
hjemmehørende i den anden stat, de samme personlige
skattemæssige fordele som følge af forsørgerpligt el.
lign., som måtte blive indrømmet til en person, der er
hjemmehørende i den pågældende stat.
Ikke-diskriminationsbestemmelsen gælder ikke alene i
forhold til de skatter, der er omfattet af overenskomsten, men i forhold til
skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel 24. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler.
Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal
anvendes, hvis en person, som er hjemmehørende i en af de to stater,
mener sig udsat for en beskatning, som er i strid med overenskomsten. Der er
herunder fastsat, at de kompetente myndigheder i de to stater ved gensidig
aftale skal søge at løse de vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til
anvendelsen af overenskomsten.
Overenskomsten pålægger imidlertid ikke de to
staters kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige, og den
indeholder intet om voldgiftsprocedurer. I praksis når myndighederne
dog i de fleste tilfælde frem til en løsning, som er acceptabel
for alle parter, men overenskomsten rummer ingen garanti for, at alle
dobbeltbeskatningskonflikter vil kunne løses.
Artikel 25. Udveksling af oplysninger.
Artiklen pålægger de to staters kompetente
myndigheder at udveksle oplysninger, som er nødvendige for, at
overenskomstens bestemmelser kan føres ud i livet. En stat er dog ikke
forpligtet til at meddele oplysninger eller udføre forvaltningsakter,
som strider mod denne stats lovgivning eller forvaltningspraksis, eller som
vil røbe forretningshemmeligheder eller stride mod almene interesser.
Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige.
Udveksling af oplysninger kan ske på flere
måder. Det kan for det første ske spontant. Hvis den ene af de
to stater kommer i besiddelse af oplysninger, som vil være
nødvendige til brug for skatteansættelsen i den anden stat, kan
den førstnævnte stat af egen drift fremsende oplysningerne til
den anden. Det kan også ske efter anmodning. Hvis den ene stat har brug
for oplysninger, som den anden stat ligger inde med, kan den
førstnævnte stat anmode den anden om de pågældende
oplysninger. Endelig kan der ske en systematisk udveksling af oplysninger. De
to stater kan således aftale, at oplysninger af en given type altid
fremsendes til den anden stat.
Artikel 26. Diplomater m.v.
Overenskomsten berører ikke skattemæssige
begunstigelser for diplomater. Artiklen begrænses i sit indhold af
folkeretten på dette område.
Artikel 27. Territorial udvidelse.
Overenskomsten kan i sin helhed eller med de
fornødne ændringer udvides til også at gælde for
Færøerne og/eller Grønland.
Artikel 28. Ikrafttræden.
De to staters regeringer skal underrette hinanden,
når de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens
ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks vedkommende sige, at
dette lovforslag er endeligt vedtaget. Overenskomsten træder i kraft,
når begge lande har givet underretning, og den finder anvendelse fra og
med det næstfølgende indkomstår.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil herefter være en del af de to
landes skattelovgivning. Den eksisterende dansk-polske
dobbeltbeskatningsoverenskomst ophæves samtidig hermed.
For Polens vedkommende skal bestemmelserne i
overenskomstens artikel 14, stk. 3, om beskatning af søfolk have
virkning med tilbagevirkende kraft. Polen ønsker mulighed for med
denne hjemmel at kunne skattefritage polske søfolk, som under den
eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomst overenskomst arbejder eller har
arbejdet om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister.
Artikel 29. Opsigelse.
Overenskomsten har virkning på ubestemt tid, men den
kan efter fem år opsiges med et varsel på seks måneder til
udgangen af et kalenderår.
Til § 2.
Det foreslås, at personer, som den 6. december 2001
(datoen for undertegnelsen af overenskomsten) var hjemmehørende i
Polen, og som på dette tidspunkt modtog danske pensioner eller andre
ydelser, som efter den hidtidige overenskomst kun kunne beskattes i Polen,
men som efter den nye overenskomst kan beskattes i Danmark, fortsat fritages
for beskatning i Danmark af disse beløb. Sådanne pensioner m.v.
vil herefter fortsat kun blive beskattet i Polen, og den nye
dobbeltbeskatningsoverenskomst vil således ikke medføre
ændringer i beskatningen af disse.
Danske pensionsudbetalinger m.v. til fremtidige modtagere
i Polen vil derimod blive beskattet efter reglerne i den nye
dobbeltbeskatningsoverenskomst, d.v.s. i Danmark.
Til § 3.
Efter lovforslagets § 3 træder loven i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 4.
Efter lovforslagets § 4 gælder loven ikke for
Færøerne og Grønland, idet skattespørgsmål
hører under det færøske og det grønlandske
hjemmestyres kompetence. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil således
ikke gælde for disse dele af rigsfællesskabet.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen Retsinformation · 28. januar 2010
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen Retsinformation · 29. april 2010
- Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst med Polen Retsinformation · 10. maj 2002
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse af overenskomst af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 29. januar 2003
- Bekendtgørelse af protokol af 7. december 2009 til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen Retsinformation · 6. januar 2011