Forslag til Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. oktober 2001 af
skatteministeren (Frode Sørensen)
Forslag
til
Lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Medlemmer af kontoførende investeringsforeninger
skal opgøre deres skattepligtige indkomst fra foreningen efter
reglerne i denne lov.
§ 2.
Ved kontoførende investeringsforeninger
forstås investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, hvis medlemmer ikke kan afstå deres andel
af foreningen til andre end denne. Ved kontoførende
investeringsforeninger forstås endvidere tilsvarende
investeringsforeninger hjemmehørende i udlandet, Færøerne
eller Grønland.
Kapitel 2
Foreningens indtægter og udgifter m.v.
§ 3.
Foreningen opgør sine indtægter og udgifter
under et uden hensyn til medlemmernes øvrige indtægter og
udgifter, men i øvrigt efter de regler, der gælder for
medlemmernes skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4, 5, 6,10 og 17 - 18.
Hvis forskellige medlemmer beskattes af foreningens indkomst efter
forskellige regler opgøres en indkomst for hele foreningen efter hvert
sæt forskellige regler, der gælder for medlemmerne, og det
Læs alt
enkelte medlem beskattes herefter af sin del af indkomsten opgjort efter det
sæt regler, der gælder for den pågældende.
§ 4.
Ved foreningens opgørelse fordeles renter og
løbende ydelser over den periode, som de vedrører.
§ 5.
Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2,
finder ikke anvendelse ved foreningens opgørelse. For de medlemmer,
der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2,
gælder i stedet aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1.
Stk. 2.
Aktieavancebeskatningslovens § 5 finder ikke
anvendelse ved foreningens opgørelse. For de medlemmer, der er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 5, gælder i stedet
aktieavancebeskatningslovens § 6.
§ 6.
Beløb, som et medlem, der erhverver nye andele i
en forening, betaler til denne for at dække handelsomkostningerne ved
køb af værdipapirer i denne anledning, fradrages
anskaffelsessummen for de pågældende værdipapirer.
Fradraget i anskaffelsessummen kan for det enkelte værdipapir ikke
overstige de handelsomkostninger, der må tillægges
anskaffelsessummen.
Stk. 2.
Beløb, som et medlem, der får
indløst andele i en forening, betaler til denne for at dække
handelsomkostningerne ved salg af værdipapirer i denne anledning,
tillægges afståelsessummen for de pågældende
værdipapirer. Tillægget til afståelsessummen kan for det
enkelte værdipapir ikke overstige de handelsomkostninger, der må
fradrages i afståelsessummen.
Kapitel 3
Medlemmets indkomstopgørelse
§ 7.
For hvert indskud medregner medlemmet en
andel af foreningens indtægter og udgifter, jf. kapitel 2, i sin
skattepligtige indkomst, svarende til den ejerandel, der er knyttet til
indskuddet. Medlemmets skattepligt varer fra indskuddet foretages, indtil det
hæves.
Stk. 2.
Hvis medlemmet i sin indkomstopgørelse skal
medregne fortjeneste og tab i det indkomstår, hvor fortjenesten eller
tabet realiseres (realisationsprincippet), gælder dog §§ 11
13.
Stk. 3.
Foreningen opgør den indkomst, der skal
henføres til de enkelte indskud herunder urealiserede avancer og tab
og beskatning ved hævning m.v.
§ 8.
Medlemmets andel af foreningens indkomst medregnes som
indkomst fra de kilder, der indgår i foreningens
indkomstopgørelse.
Stk. 2.
Ligningslovens §§ 16 A og 16 B finder ikke
anvendelse på udbetalinger fra foreningen til medlemmet.
§ 9.
Medlemmet kan i sin danske skat fradrage skat betalt til
fremmed stat, Færøerne eller Grønland af indkomst fra den
kontoførende forenings aktiver og passiver, der ikke er skattepligtig
for foreningen.
Stk. 2.
Fradraget efter stk. 1 kan dog ikke udgøre
et større beløb end det, der ville kunne fradrages efter
ligningslovens § 33 og dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvis medlemmets
andel af den kontoførende forenings aktiver og passiver, der ikke er
skattepligtig for foreningen, havde været ejet direkte af
medlemmet.
§ 10.
Et underskud eller tab, der i et år er opgjort
vedrørende et medlems indskud, fradrages i medlemmets øvrige
indkomst i samme år efter de regler, der gælder hos medlemmet for
underskud eller tab af den pågældende art. Et herefter resterende
underskud eller tab fremføres til fradrag i de følgende
års indkomst hos medlemmet efter de regler herom, der gælder for
medlemmet. Underskud og tab kan ikke fremføres hos foreningen eller
fra medlemmets indskud i et år til medlemmets indskud i de
følgende år.
Kapitel 4
Fortjeneste og tab for medlemmer, der anvender
realisationsprincippet
Fordeling mellem indskuddene
§ 11.
Fortjeneste eller tab, jf. kapitel 2, der realiseres ved
foreningens afståelse af aktiver fra en aktivgruppe, fordeles mellem de
enkelte medlemmers indskud efter forholdet mellem de urealiserede
fortjenester eller tab fra aktivgruppen, der er henført til hvert
indskud efter § 12. De urealiserede fortjenester eller tab
opgøres umiddelbart inden afståelsen. Ved fordelingen af
realiseret fortjeneste ses der bort fra indskud med urealiseret tab. Ved
fordelingen af realiseret tab ses der bort fra indskud med urealiseret
fortjeneste. På indskud, som der ses bort fra ved fordelingen ,
ansættes den realiserede fortjeneste henholdsvis det realiserede tab
til 0.
Stk. 2.
Hvis et indskuds realiserede fortjeneste fra
foreningens afståelse af aktiver, jf. stk.1, er mindre end indskuddets
urealiserede fortjeneste fra de samme aktiver umiddelbart inden
afståelsen, beskattes medlemmet i stedet af den urealiserede
fortjeneste på indskuddet, som om det var denne, der var realiseret
på afståelsestidspunktet. Urealiseret fortjeneste, der tidligere
er beskattet efter §§ 14 eller 15, nedsætter dog det
skattepligtige beløb. Det skattepligtige beløb kan ikke blive
negativt. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på tab, hvis et
indskuds realiserede tab fra afståelse af aktiver er mindre end
indskuddets urealiserede tab fra de samme aktiver umiddelbart inden
afståelsen.
Opgørelse af urealiserede fortjenester og tab
§ 12.
På hvert indskud opgøres den urealiserede
fortjeneste eller tab fra en aktivgruppe som resultatet af
opgørelserne efter stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Fra foreningens anskaffelse af aktiver i en
aktivgruppe og indtil det tidspunkt, hvor andelen skal gøres op,
opgøres foreningens urealiserede fortjeneste eller tab for hver
periode, hvor ejerforholdene i foreningen ikke er ændret. For hver
periode fordeles foreningens urealiserede fortjeneste eller tab herefter
mellem indskuddene på grundlag af de ejerandele, der i den
pågældende periode er knyttet til de enkelte indskud. Ved den
urealiserede fortjeneste eller tab i en periode forstås forskellen
mellem vedkommende aktivers værdi ved periodens afslutning og enten
værdien af de samme aktiver ved periodens begyndelse eller
anskaffelsessummen, hvis de er anskaffede efter periodens begyndelse.
Stk. 3.
Urealiserede fortjenester og tab, der er
henført til et medlems indskud overføres til senere indskud
foretaget af samme medlem i det omfang, de vedrører aktiver fra det
tidligere indskud, der indgår i det senere indskud. Koncernforbundne
medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, anses i denne sammenhæng for
et medlem. 1. pkt. gælder ikke for de urealiserede fortjenester og tab,
der tidligere er behandlet som realiserede for medlemmet i forbindelse med
hævning o.l.
Fortjeneste og tab i forbindelse med nye indskud
§ 13.
Fortjeneste eller tab, der opstår på et
medlems indskud ved optagelse af nye medlemmer eller andre nye indskud, anses
ikke for realiseret på dette tidspunkt. Fortjeneste eller tab
indgår i stedet i opgørelsen af urealiseret fortjeneste eller
tab, jf. § 12.
Stk. 2.
Hvis foreningen afstår aktiver, som et medlem
har erhvervet en andelsret til igennem sit indskud, beskattes medlemmet af
indskuddets andel af foreningens fortjeneste og tab på de
pågældende aktiver, jf. § 11, som om de
pågældende aktiver var erhvervet på tidspunktet for
indskuddet.
Stk. 3.
Når aktiverne direkte eller indirekte er
erhvervet fra et tidligere indskud foretaget af samme medlem, anses de dog
for erhvervet på det tidspunkt, hvor de ansås for erhvervet
på det tidligere indskud. Koncernforbundne medlemmer, jf.
kursgevinstlovens § 4, anses i denne sammenhæng for et medlem. 1.
pkt. gælder ikke for de aktiver, hvis urealiserede fortjenester og tab
tidligere er behandlet som realiserede for medlemmet i forbindelse med
hævning o.l.
Kapitel 5
Hævning m.v.
§ 14.
Udbetalinger, som medfører ændringer af
modtagerens ejerandele i foreningen, er en hævning af indskud.
Stk. 2.
Hvis et medlem, der anvender realisationsprincippet,
hæver sit indskud, opgøres alle urealiserede fortjenester og tab
på indskuddet, jf. § 12. Resultatet medregnes hos medlemmet, som
om der er tale om realiseret fortjeneste eller tab for dette. § 5 finder
tilsvarende anvendelse. De aktiver, som de pågældende
fortjenester og tab vedrører, anses for anskaffet af medlemmet
på de tidspunkter, hvor de er anskaffet af foreningen. §13, stk.2 og 3,
finder dog tilsvarende anvendelse. Aktiverne anses for afstået af
medlemmet på det tidspunkt, hvor indskuddet hæves.
Stk. 3.
Hæves en del af et indskud, medregnes en
forholdsmæssig del af urealiserede fortjenester og tab på
indskuddet på tidspunktet for hævningen af indskuddet.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Har et medlem foretaget flere indskud, som medlemmet
herefter hæver af, anses det først foretagne indskud for
først hævet.
§ 15.
Udbetalinger af beløb fra foreningen, som ikke
medfører ændring af modtagerens ejerandel i foreningen,
medfører beskatning af urealiserede fortjenester på indskuddet
efter § 14, stk. 2 og 3, idet udbetalingen sidestilles med
hævning af indskuddet. Det gælder dog højst det
beløb, hvormed udbetalingerne sammen med andre tilsvarende tidligere
udbetalinger overstiger de skattepligtige indtægter fra alle medlemmets
indskud i det senest afsluttede kalenderår og tidligere år efter
at disse indtægter er nedsat med de tab fra samme indskud, der kan
fradrages i den skattepligtige indkomst for samme år. § 14,
stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Der kan aldrig anses for
hævet mere end det udbetalte beløb.
Stk. 2.
Indeholdt skat vedrørende afkast af foreningens
aktiver betragtes som udbetalinger af beløb efter stk. 1. For
så vidt angår skat, der indeholdes i udlandet,
Færøerne eller Grønland, gælder dette dog kun for
skat, der efterfølgende tilbagebetales direkte til medlemmet.
§ 16.
Indskyder et medlem helt eller delvis sine andele i
en kontoførende investeringsforening i en rateopsparing i
pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en
selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er
omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller indskyder et medlem helt eller
delvis sine andele i en kontoførende investeringsforening i en
boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles
det med hævning.
Stk. 2.
Udlodning af andele i en kontoførende
investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en
opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en
børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt
i stk. 1 sidestilles med indskud.
Kapitel 6
Overdragelser og lån mellem forening og medlem
§ 17.
Tab ved overdragelse af aktiver mellem et medlem og
investeringsforeningen kan ikke fradrages i medlemmets skattepligtige
indkomst eller i foreningens indtægter og udgifter. Fortjeneste og tab
på fordring og gæld ved et lån mellem et medlem og
foreningen indgår ikke i medlemmets skattepligtige indkomst eller i
foreningens indtægter og udgifter.
Kapitel 7
Flytning og ophør m.v.
§ 18.
Ved et medlems ophør af skattepligt eller
flytning af hjemsted i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst i
tilfælde som ville have medført beskatning af medlemmet efter
aktieavancebeskatningslovens § 13 a, såfremt personen eller
selskabet havde ejet sin andel af den kontoførende
investeringsforenings aktier direkte, skal de urealiserede fortjenester
på indskuddets aktiebeholdninger medregnes i medlemmets skattepligtige
indkomst, i samme omfang som hvis indskuddet var hævet. Endvidere skal
de urealiserede tab på indskuddets aktiebeholdninger fradrages, i samme
omfang som hvis indskuddet blev hævet. Tabet kan dog kun fradrages i
fortjeneste efter 1. punktum. Foreningen opgør de urealiserede
fortjenester og tab på fraflytningstidspunktet, når den er blevet
bekendt med hvilke aktiebeholdninger, der omfattes.
§ 19.
Såfremt en kontoførende forening
ophører at være en kontoførende forening, beskattes
medlemmerne, og foreningen foretager opgørelser, som om medlemmerne
hæver deres indskud, selvom foreningen ikke opløses. Andelene i
den ikke opløste forening anses for anskaffet på
beskatningstidspunktet efter 1. pkt. for handelsværdien på dette
tidspunkt. Den ikke opløste forenings aktiver anses ligeledes for
anskaffet på beskatningstidspunktet efter 1. pkt. for
handelsværdien på dette tidspunkt.
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 20.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har virkning fra og med det regnskabsår i
foreningen, der begynder i 2002.
Stk. 3.
Lov om beskatning af medlemmer af
investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 1. september
1999 ophæves med virkning fra og med det tidspunkt, hvor denne lov har
virkning i henhold til stk. 2.
Stk. 4.
Såfremt denne lov medfører, at en
investeringsforening overgår fra at anvende realisationsprincippet til
lagerprincippet i kursgevinstlovens § 33, stk. 1, eller andre
tilsvarende bestemmelser, ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for et medlem af foreningen, anvendes anskaffelsessummen som
værdien primo i den første periode, hvori lagerprincippet finder
anvendelse. Ved fordelingen af avancen i denne periode mellem de forskellige
indskud finder §§ 11 - 12 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Det beløb, der i henhold til § 15 kan
udbetales uden at blive behandlet som en hævning, opgøres
på grundlag af udbetalinger fra foreningen i dennes regnskabsår,
der begynder 2002 og senere år, samt indtægter og tab fra og med
regnskabsåret et år tidligere.
§ 21.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formål
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring
af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer,
kurssikringskontrakter og fristforlængelse ved aktieombytning) stilles
forslag om skattemæssigt at tillade fåmandsforeninger.
Der redegøres nærmere for baggrunden i
bemærkningerne til det pågældende forslag.
Indførelsen af fåmandsforeninger
medfører, at man må forvente, at flere midler vil blive anbragt
i kontoførende foreninger. Det gælder ikke mindst som
følge af. at det ikke er fundet forsvarligt at tillade aktieselskaber
i almindelighed at stifte fåmandsforeninger.
En kontoførende forening kan derimod nøjes
med et medlem, der kan være et selskab.
Dette forslag går ud på en
tydeliggørelse af loven om beskatning af medlemmer af
(kontoførende) investeringsforeninger. Den gældende lov må
i dag anses for vanskelig tilgængelig, utilstrækkelig og på
nogle punkter også misvisende. Det skyldes ikke mindst den udvikling,
der har været i årenes løb i skattelovgivningen i
øvrigt. Tydeliggørelsen søges opnået i forbindelse
med en fuldstændig gennemskrivning af loven. Det vil skabe
større sikkerhed for både investeringsforeninger og myndigheder
ved fortolkning af loven.
Gældende regler og deres forhistorie
En kontoførende forening udsteder ikke
andelsbeviser eller lignende værdipapirer, der er beregnet til at kunne
omsættes. Den opretter en konto for hvert medlem. På denne
bogføres medlemmets indskud samt tilskrevne renter og udbytter m.v.
Kontoen ændrer ikke ved at den kontoførende forening
civilretligt set er en investeringsforening og at medlemmet for det indskud
som medlemmet foretager erhverver en andel i foreningen. En senere
tilvækst på indskuddet som følge af fortjenester og tab i
foreningen ændrer ikke ved den ejerandel, som medlemmet har erhvervet
igennem sit indskud. Indskuddet er altså den oprindelige betaling for
en ejerandel med senere tilvækst eller tab i foreningen. Den
kontoførende investeringsforening er omfattet af
økonomiministeriets lovgivning om tilsyn efter samme retningslinjer
som andre investeringsforeninger.
Særlige regler om medlemmer af kontoførende
foreninger blev indført i skattelovgivningen i 1962 samtidig med
indførelsen af en særlig aktieavancebeskatning.
De særlige regler gik ud på, at medlemmet
altid skulle beskattes af fortjeneste og tab på
investeringsforeningsandelen, når medlemmet hæver af sit indskud
fra foreningen ligesom ved afståelse af aktier, men at medlemmet
samtidig løbende skulle beskattes af renter og udbytter, som blev
tilskrevet foreningens aktiver. Beskatning af investeringsforeningsandelen
gjaldt også, selvom fortjenesten på denne hidrørte fra
kursgevinster på obligationer, der ellers efter de dagældende
regler var skattefri. Ved indskuddet har man formentlig forstået det
oprindelige indskud med tillæg af indskuddets andel af alle
værdistigninger og tilvækst i foreningen bortset fra
tilvækst fra renter og udbytter.
Uden de særlige regler fra 1962 skulle medlemmerne
beskattes af udlodningerne fra foreningen, og i de tilfælde, hvor
tilskrivningerne kunne hæves på anfordring, ville udlodningerne
være at anse som foretaget allerede ved den løbende
bogføring af medlemmets andel af foreningens fortjenester og tab.
Formålet med de nye regler var at indrette en
beskatning af medlemmernes fortjeneste på medlemsskabet, der i store
træk svarede til de dagældende regler om den skattemæssige
behandling af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier.
Da loven blev gennemført fandtes der kun to
kontoførende investeringsforeninger. Men man havde en forventning om,
at der måske ville komme flere, og det fremgår af
forelæggelsen i Folketinget, at man dengang havde en forestilling om,
at foreningerne henvendte sig til den lille småsparer.
Udviklingen i skattereglerne omkring kontoførende
foreninger er siden gået i retning af at lægge større
vægt på, at beskatningen af medlemmet skal ske, som om foreningen
ikke eksisterer, og ikke i retning af at betragte medlemsandelene som aktier
i selskaber. Der er således blevet gennemført løbende
beskatning , ikke blot som oprindelig - af renter og udbytter, men
også af alle andre skattepligtige indkomster. Samtidig er beskatningen
ved udtræden ikke længere beskatning af hele fortjenesten
på medlemsskabet med en fælles sats, men en beskatning af de
enkelte indkomstarter, der indgår i fortjenesten, med de særlige
skattesatser der gælder for de enkelte indkomstarter. Denne udvikling i
retning af mere gennemsigtighed er blevet fremmet af, at flere
kapitalgevinster er undergivet beskatning i dag end i 1962, og at beskatning
undertiden sker med forskellig procent, afhængig af om der foreligger
aktier eller obligationer. Udviklingen er foregået, uden at den
grundlæggende struktur i den oprindelige lov om beskatning af medlemmer
af den kontoførende forening er blevet skrevet om. Det har bidraget
til, at loven på mange måder er meget vanskelig at
forstå.
I dag findes i størrelsesordenen 80-90
kontoførende investeringsforeninger. Foreningerne henvender sig
først og fremmest til de institutionelle investorer
(forsikringsselskaber, pensionskasser m.v.). Udenfor denne kreds og udenfor
pensionsafkastbeskatningens område antages, at der alene er ca. 700
medlemmer. Hvor mange af disse, der er udlændinge, vides ikke.
I 1980 indførtes de udloddende
investeringsforeninger, hvis skattefrihed er betinget af, at de udlodder
deres fortjenester, der så efter udlodningen beskattes hos modtageren
med en sats, der svarer til den, der ville gælde for foreningens
aktiver i direkte eje. Medlemsskab af disse foreninger kan omsættes
frit og i nogle tilfælde er investeringsforeningerne
børsnoterede. Der findes i dag mange udloddende foreninger, som i
modsætning til de kontoførende foreninger har et stort antal
medlemmer.
Indførelsen af fåmandsforeninger
medfører, at man må forvente, at flere midler vil blive anbragt
i kontoførende foreninger. Der er derfor opstået et yderligere
behov for at gennemskrive lov om kontoførende
investeringsforeninger.
Forslaget
A. Klarere definition af skattefri forening
En kontoførende investeringsforening opfattes som
nævnt i almindelighed som en investeringsforening, der fører et
regnskab over de enkelte medlemmers tilgodehavender, uden at der udstedes
beviser på ejerskabet, der kan omsættes. Den egentlige realitet i
denne definition er, at ejerskifte kun kan ske ved at et medlem først
udtræder og et nyt medlem derefter indtræder, således at
investeringsforeningen kender sine medlemmer. Definitionen på en
kontoførende forening er søgt klargjort i overensstemmelse
hermed.
Forslaget bygger på den opfattelse, at den
kontoførende forening selv er en forening, der er skattefri. Den er
omfattet af selskabssskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Disse
foreninger er skattefri, medmindre de driver erhvervsmæssig virksomhed.
De særlige skatteregler, der gælder for medlemmerne af den
kontoførende forening, medfører, at disse beskattes af
indkomsten fra foreningen, som om de oppebar den direkte uden en
mellemkommende forening. En skattepligt for selve foreningen på
grundlag af erhvervsmæssig virksomhed indenfor investering vil derfor
aldrig kunne komme på tale. Virkningen for foreningen selv af at
være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, er altså
skattefrihed. Noget tilsvarende gælder også for den udloddende
bevisudstedende forening.
B. Fortsættelse af gældende hovedregler om gennemsigtighed
med tydeligere systematik
Forslaget bygger på de samme regler om
gennemsigtighed, som også hidtil har været gældende.
Det betyder, at det enkelte medlem beskattes af sin andel
af foreningens indtægter og udgifter som om medlemmet ejede foreningens
aktiver direkte uden en mellemkommende investeringsforening.
Denne gennemsigtighed opnås både efter
gældende ret og efter forslaget ved hjælp af
indkomstopgørelsesregler på tre niveauer.
1) Der foregår en indkomstopgørelse på
foreningsniveau. Den foretages af foreningen efter de regler, der
gælder for medlemmet. Gælder der forskellige regler for
medlemmerne foretages der - med enkelte begrænsninger -
indkomstopgørelser efter alle de regler, der kan komme på
tale.
2) Der foretages en opgørelse på indskudsniveau.
D.v.s. at der foretages en opgørelse af indskuddenes del i foreningens
indkomst. I tilknytning hertil foretages der forskellige korrektioner,
således at de samlede skattepligtige indkomster i foreningen og den
samlede skattepligtige indkomst på de forskellige indskud ikke
nødvendigvis er det samme beløb - heller ikke altid, selvom
alle medlemmer beskattes efter samme regler. Det er navnlig korrektioner af
hensyn til treårs reglen i aktieavancebeskatningsloven, der skaber
forskellene.
3) Endelig foretages en opgørelse på medlemsniveau.
Den handler om, hvordan indkomsten fra de forskellige indskud
overføres til selve medlemmet, og at evt. underskud fremføres
hos medlemmet.
Forslagets kapitel 2 handler om hovedreglerne for
indkomstopgørelsen på foreningsniveau. Kapitel 3 5 handler om
hovedreglerne for indskuds- og medlemsniveauet. Kapitel 6 handler både
om foreningens og medlemmets indkomstopgørelse, mens kapitel 7 samler
ophørsbestemmelserne m.v.
Forslaget fastholder, at når samme person foretager
flere indskud , behandles disse som en enhed. I den gældende lovtekst
står dette i § 2, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, 3. pkt.
Det betyder igen, at ved foreningens afståelse af aktiver, som de
sidste indskud har erhvervet fra de første, skal såvel
anskaffelsessum som anskaffelsestid fra de første indskud
anvendes.
C. Fælles undtagelser fra gennemsigtighed i gældende ret og
forslaget
Gennemsigtigheden er ikke fuldstændig. Foreningens
indkomst opgøres godt nok efter de regler, der gælder for
medlemmet, men den opgøres uden hensyn til medlemmets øvrige
indkomst. Der tages f.eks. ikke hensyn til medlemmets øvrige
aktiebeholdning, når man skal opgøre foreningens
aktiefortjenester. Endvidere gælder både efter gældende ret
og forslaget, at renter medtages med beregnede beløb fra årets
begyndelse til årets slutning, selvom medlemmet bruger et andet princip
på sine andre renter. Foreningen anvender altid gennemsnitsmetoden ved
opgørelsen af aktiefortjenesten. Også selvom medlemmet
undtagelsesvis bruger aktie for aktie princippet. Endelig gælder
reglerne om skattefrihed for børsnoterede aktiebeholdninger under den
såkaldte 100.000 kr.s grænse ikke for foreningen, selvom den
måtte gælde for medlemmet. De anførte undtagelser fra
gennemsigtighedsprincippet er fælles for gældende ret og
forslaget. Forslaget indeholder således ikke noget nyt.
Et vanskeligt tilgængeligt eksempel på, at
gennemsigtigheden både efter forslaget og efter de gældende
regler ikke er fuldstændig, er beskatningen ved optagelse af nye
medlemmer. Optagelse af nye medlemmer sker i princippet på samme
måde som optagelse af nye medlemmer i et interessentskab. De nye
medlemmer betaler for en andel af de gamle medlemmers formue og får til
gengæld en andelsret i denne. Hvis gennemsigtigheden var
fuldstændig, skulle beskatningen også ske på samme
måde som ved optagelse af nye interessenter i et interessentskab. Ved
optagelse af nye interessenter sker der en skattemæssig
afståelse, der udløser skat. Hverken efter gældende ret
eller efter forslaget betyder optagelse af nye medlemmer i en
kontoførende forening imidlertid, at der sker en skattemæssig
afståelse. Tværtimod behandles fortjeneste eller tab som
urealiseret fortjeneste eller tab.
D. Mindre udvidelser af området for gennemsigtighed.
På enkelte områder er der foretaget mindre
udvidelser af den eksisterende gennemsigtighed. Selvom medlemmet har brugt
lagerprincippet ved opgørelse af sin indkomst har foreningen hidtil
brugt realisationsprincippet. Denne undtagelse har dog kun været
gældende på indkomstbeskatningens område og ikke indenfor
pensionsafkastbeskatningen. Efter forslaget forlades denne undtagelse,
således at hvis medlemmet bruger lagerprincippet, så skal
foreningen også bruge lagerprincippet.
Lagerprincippet betyder, at fortjeneste og tab på
formueaktiver beskattes i takt med de løbende værdisvingninger,
selvom disse ikke realiseres. Realisationsprincippet betyder, at fortjeneste
og tab på formueaktiver først beskattes, når de
pågældende aktiver afstås.
Gældende regler indeholder en positiv opremsning af
investeringsforeningens indkomster, som medlemmet beskattes af, med det
resultat, at der bl.a. mangler regler for løbende ydelser og
aktieudlån. Forslaget indeholder derfor ikke nogen positiv opremsning,
men henviser bredt til, at medlemmet beskattes af foreningens indtægter
og udgifter opgjort efter de regler, der gælder for medlemmet.
Gældende regler indeholder den undtagelse fra
gennemsigtigheden, at foreningen hidtil har opgjort medlemmets indkomst
på f. eks. kalenderårsbasis, og således at indkomsten
indtægtsføres hos medlemmet ved udgangen af kalenderåret,
selvom medlemmet har et andet indkomstår. Denne undtagelse har aldrig
været gældende på pensionsafkastbeskatningens område.
På pensionsafkastbeskatningens område skal investeringsforeningen
altid anvende medlemmets indkomstår. På
indkomstskatteområdet kan den gældende undtagelse fra
gennemsigtigheden udnyttes til at udskyde skatten af renteindtægter
igennem stiftelse af en kontoførende investeringsforening og
foreslås derfor forladt. Det betyder, at foreningerne - ligesom
på pensionsafkastbeskatningens område - skal bruge den
periodeafgrænsning, der følger af medlemmernes egne
indkomstår, når foreningerne opgør medlemmernes
indtægter og udgifter fra foreningen
Ved ophør af skattepligt, fraflytning m.v.
foreslås som noget nyt, at fraflytterbeskatningsreglerne i
aktieavancebeskatningsloven § 13 a skal gælde som om medlemmet
ejede aktierne direkte. Herved undgår man, at
fraflyttebeskatningsreglerne omgås igennem stiftelse af en
fåmandsforening.
E. Tydeliggjorte regler om fordeling af foreningens fortjeneste mellem
indskuddene og beskatning ved udtræden
Efter gældende regler skal medlemmer af en
investeringsforening medregne »deres andel« af investeringsforeningens
indkomst. Udtrykket indeholder ikke nogen angivelse af, hvorledes den
enkeltes andel opgøres.
Dette foreslås ændret, idet det
foreslås, at foreningens fortjenester fordeles mellem medlemmernes
indskud i forhold til de ejerandele, der er knyttet til de enkelte indskud.
Når realisationsprincippet bruges, foreslås dog, at foreningens
realiserede fortjenester ved salg af aktiver fordeles imellem indskuddene
efter forholdet mellem de urealiserede fortjenester, der opstået i
foreningens ejertid - inden salget. De urealiserede fortjenester
foreslås igen fordelt mellem indskuddene på grundlag af
ejerandelene i løbet af ejertiden.
Denne tydeliggørelse indeholder ikke nogen
ændringer i forhold til den måde, som reglerne hidtil har
været praktiseret på.
Efter gældende regler skal medlemmet, der
hæver af sit indskud, medregne fortjeneste eller tab på en til
det hævede indskud svarende andel af investeringsforeningens
værdipapirer på tidspunktet for hævningen af indskuddet. I
praksis er bestemmelsen blevet forstået, som om det afgørende,
når der hæves af indskuddet, er omfanget af urealiserede avancer
på hævetidspunktet, der derefter beskattes. Endvidere er
hævning af allerede beskattet indkomst (med støtte i
bemærkningerne til et ældre lovforslag) ikke blevet anset for en
hævning, idet den pågældende indkomst ikke er blevet anset
for indskudt i foreningen, selvom den tilhører foreningen.
Der mangler en udtrykkelig definition i gældende lov
af, hvornår en udbetaling fra en forening er en hævning af
indskud. Den gældende lov om beskatning af medlemmer af
investeringsforeninger omtaler på den anden side ikke andre
udbetalinger fra foreningen end hævninger af indskud. Alle udbetalinger
fra foreningen må derfor efter gældende ret kunne anses for
hævninger af indskud. Bortset fra udbetalinger af beløb, der
allerede er beskattet. (Man siger undertiden - lidt unaturligt, når man
tænker på, at der er tale om beløb, der indestår i
foreningen - at beløb, der allerede er beskattet, ikke anses som
indskudt i foreningen. Når de ikke er indskudt i foreningen anses
udbetaling heller ikke som hævning, og udløser derfor heller
ikke skat). Dette synspunkt svarer godt til det oprindelige udgangspunkt for
de kontoførende foreninger i 1962, der i vid udstrækning byggede
på de principper, der dengang anvendtes ved beskatning af
aktionærer. I og med at man med tiden har lagt mere vægt på
gennemsigtighedsprincippet er behovet for en udtrykkelig regel om,
hvornår der foreligger en hævning, vokset. Det er ikke
længere så umiddelbart indlysende, som det har været, at
alle udbetalinger skal sidestilles med aktieudbytte og derfor beskattes.
Efter forslaget deles udbetalinger fra foreningen op i
hævninger og andre udbetalinger, idet hævninger defineres
indskrænkende, således at begrebet kun omhandler de
tilfælde, hvor der samtidig med udbetalingen sker en ændring af
ejerandele. Hævninger og andre udbetalinger medfører efter
forslaget beskatning af de urealiserede avancer. Det må dog efter
forslaget ikke føre til, at der på ny sker beskatning af
beløb, der allerede tidligere er blevet beskattet. Der henvises til
den nærmere gennemgang ndf.
Der er således med forslaget ikke tilsigtet nogen
ændringer af den måde, som de eksisterende regler kan fortolkes
på, mens der derimod er tilstræbt ændringer af en
række uklare og ikke dækkende formuleringer.
Forslaget betyder som anført, at en hævning
foreligger, når man samtidig udtræder helt eller delvist af
foreningen. I forbindelse med en sådan udtræden anses
urealiserede fortjenester og tab, der kan henføres til andelen, for
realiserede.
For andre udbetalingers vedkommende betyder forslaget, at
først anses allerede beskattet indkomst for udbetalt. Den bliver
derfor ikke beskattet ved udbetalingen. Derefter udbetales andre urealiserede
fortjenester herunder fortjeneste fra optagelse af nye medlemmer. De
beskattes ved udbetalingen, idet de sidestilles med en hævning. Uden
beskatning ville man komme ud for, at beløb, der stammer fra optagelse
af nye medlemmer, og som efter normale regler skulle beskattes, udbetales som
skattefri udbytte.
Særligt om fortjeneste fra aktier gælder dog,
at den efter forslaget kun beskattes, såfremt den udbetales indenfor
den periode fra aktiernes anskaffelse, hvori der sker beskatning hos
medlemmet (tre år for selskaber).
Beløb, der udbetales herudover, er skattefri.
F. Regler som følge af at foreningen behandles som en
skattemæssig forening
Forslaget understreger, at foreningen er et
selvstændigt skattemæssigt subjekt. Dette har
nødvendiggjort udtrykkelige regler om, at underskud i foreningen
overføres til medlemmet og fremføres til senere år hos
denne i overensstemmelse med de almindelige regler herom. Endvidere
foreslås der regler om salg og lån mellem medlem og forening. Der
henvises herom til bemærkningerne til § 17. Herudover
foreslås der udtrykkelige regler om hvad der skal gælde, hvis
foreningen ophører at være en kontoførende forening. Der
henvises herom til bemærkningerne til § 19. Der foreslås
ligeledes regler om, at medlemmerne af foreningen kan få credit for den
skat, som foreningen lovligt pålægges i udlandet. Der henvises
herom til bemærkningerne til § 9.
Provenumæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Der henvises til
provenubemærkningerne i lovforslaget om investeringsforeninger med
få medlemmer, der er fremsat samtidig hermed.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Gennemførelsen af dette lovforslag og forslaget om
investeringsforeninger med få medlemmer skønnes samlet at
medføre engangsudgifter på 1,2 mio. kr. til edb-tilretning.
Derudover skønnes forslagene ikke at have nævneværdige
administrative konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget ses ikke at indeholde konsekvenser af
betydning.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Dette lovforslag og forslaget om investeringsforeninger
med få medlemmer gør det lettere for såvel
pensionsbranchen som almindelige aktieselskaber at oprette
investeringsforeninger med få medlemmer og dermed udnytte ekspertise
hos investeringsforeningerne, som kan oparbejdes på specielle
investeringsområder. De administrative konsekvenser er vurderet af
skatteministeriet på baggrund af den foretagne høring af
forskellige interesseorganisationer. Indholdet af forslagene er så
specialiseret, at dette skønnes at være den fornuftigste
fremgangsmåde.
Miljømæssige konsekvenser
Der er ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter
på 1,2 mill. kr. for Told * Skat, hovedsagelig til edb-tilretning.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
lettere at oprette fåmandsforeninger
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Høring
Følgende er blevet bedt om en udtalelse over
lovforslaget:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Erhvervenes Skattesekretariat,
Investeringsforeningsrådet, Finansrådet, Forsikring og Pension,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen,
Skatteborgerforeningen. I bilag 1 gengives de indkomne høringssvar og
kommentarerne hertil.
Oversigt over de gældende reglers placering i
lovforslaget
Gældende lov
Forslag
§ 1.
§ 2.
§ 2, stk. 1.
§§ 3, 4, 7, 8, 11 og 12.
§ 2, stk. 1, nr. 1.
§ 3 og 4.
§ 2, stk. 1, nr. 2.
§ 3.
§ 2, stk. 1, nr. 3.
§ 3.
§ 2, stk. 1, nr. 4.
§ 3.
§ 2, stk. 2.
ophævet.
§ 2, stk. 3.
§ 13, stk. 2.
§ 2, stk. 4.
§ 5, stk. 1.
§ 2, stk. 5.
§ 5, stk. 2.
§ 3, stk. 1.
§§ 14 og 15.
§ 3, stk. 2.
§ 16
Gældende lov er optrykt som bilag til
lovforslaget.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Det fremgår af bestemmelsen, at loven
vedrører opgørelsen af den indkomstskattepligtige indkomst.
Efter forslaget til en ny § 12 i pensionsafkastbeskatningsloven i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige
skattelove (investeringsforeninger med få medlemmer) skal loven dog
også anvendes af de pensionsafkastpligtige
Loven vedrører kun opgørelsen af
medlemmernes indkomst. Den kontoførende forening selv er skattefri.
Det fremgår af selskabsskattelovens § 1 stk. 1, nr. 6.
Til § 2
Bestemmelsen definerer begrebet kontoførende
investeringsforening.
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger
§ 1 anføres, at en investeringsforening er kontoførende,
hvis den ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud.
Efter forslaget er en investeringsforening
kontoførende, hvis det fremgår af vedtægterne, at
medlemmernes andel i foreningen ikke kan afstås til andre end
foreningen. Den gældende definition er mindre præcis, bl.a. kan
man med de forhold der eksisterer i dag, hvor alle værdipapirer
registreres elektronisk, spørge om, hvad det egentlig vil sige, at en
forening ikke udsteder beviser.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i de
gældende regler. Det afgørende efter såvel gældende
ret som forslaget er, at medlemskabet ikke kan omsættes, men at
foreningen på den anden side godt kan indløse medlemmet.
Det anførte betyder, at et medlem kun kan komme ud
af sit medlemsskab ved at hæve sit indskud i foreningen, og at et nyt
medlem kun kan komme til ved at foretage et indskud i foreningen, og at
foreningen således kender medlemmerne. Når medlemskabet ikke kan
omsættes, er det ikke nødvendigt med særlige regler for
overdragelse til tredjemand. Derfor indeholder hverken gældende regler
eller forslaget regler for disse forhold. Det er nok med regler for
indtræden og udtræden.
Af de foreslåede ændringer til
selskabsskattelovens § 1 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
ændringer af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med
få medlemmer) fremgår, at den kontoførende
investeringsforening er et skatteretligt anerkendt selvstændigt
retssubjekt.
Det har betydning for medlemmets indskud. Bruger et medlem
således sine egne værdipapirer til et indskud, opløses
dispositionen i overensstemmelse med de almindelige indkomstskatteretlige
principper i to dispositioner:
1) Medlemmets kontantindskud i foreningen
2) Foreningens køb af de indskudte værdipapirer af
medlemmet for indskuddet.
Tager et medlem værdipapirer ud af foreningen i
forbindelse med, at medlemmet hæver sit indskud, opløses
dispositionen på tilsvarende vis i et salg af værdipapirer fra
foreningen til medlemmet og en efterfølgende kontantudbetaling til den
pågældende.
Til § 3
Forslaget svarer til gældende regler, hvorefter der
er gennemsigtighed ved indkomstopgørelsen, således at et medlem
af en kontoførende investeringsforening beskattes direkte af
foreningens indkomst og foreningen opgør denne efter de regler, der
gælder for medlemmet. Gældende praksis er indfortolket i § 2
i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger. Der har dog
hidtil været en undtagelse fra gennemsigtigheden for de medlemmer af
foreningen, der driver næring med køb og salg af
værdipapirer, og som beskattes efter et lagerprincip. Selvom medlemmet
bruger lagerprincippet, bruger foreningen realisationsprincippet. Denne
undtagelse foreslås ophævet, jf. ndf. En anden ændring i
forhold til gældende regler (§ 2 i samme lov) er, at de
gældende regler har en positiv opregning af investeringsforeningens
indkomster med det resultat, at der bl.a. mangler regler for løbende
ydelser og vederlag for aktieudlån. Forslaget indeholder derfor ikke
nogen positiv opregning, men henviser bredt til, at medlemmet skal beskattes
af foreningens indkomster opgjort efter de regler, der gælder for
medlemmet. Der har ligeledes i gældende ret (§ 2, stk. 2, i
gældende lov) været en anden undtagelse fra gennemsigtigheden,
idet foreningen hidtil har kunnet opgøre indkomsten på grundlag
af dens eget indkomstår, selvom medlemmet har haft et forskudt
indkomstår. Denne undtagelse har aldrig været gældende
på pensionsbeskatningens område og foreslås ligeledes
forladt, jf. ndf..
Forslaget til § 3 indeholder hovedregelen om
indkomstopgørelsen på foreningsniveau. Den går ud
på, at foreningen opgør en indtægt for foreningen under
et, uden sammenhæng med medlemmernes øvrige indkomster.
Indkomsten opgøres efter de regelsæt, der gælder for
medlemmerne. Hvis et medlem f.eks. er næringsdrivende og opgør
sine aktiefortjenester efter lagerprincippet så skal
investeringsforeningen efter forslaget også opgøre sine
aktiefortjenester efter lagerprincippet. Hvis medlemmet er en person, der
bruger realisationsprincippet, så skal foreningen også bruge
realisationsprincippet.
Princippet om gennemsigtighed betyder i det hele, at
foreningen skal opgøre medlemmets indkomst efter de regler, som
medlemmet i øvrigt selv er underlagt.
En udlænding skal således kun beskattes af de
indkomster, som vedkommende ville være begrænset skattepligtig
af, hvis de var oppebåret uden, at den mellemkommende forening havde
selvstændig skattemæssig eksistens.
Hvis medlemmet opgør sin indkomst på grundlag
af et forskudt indkomstår, skal investeringsforeningen efter forslaget
ligeledes opgøre en indkomst, der følger det forskudte
indkomstår. Det svarer til hidtidig gældende ret på
pensionsafkastbeskatningens område. (Selvom nærværende
forslag direkte kun gælder indkomstskat er det foreslået i det
samtidigt fremsatte lovforslag om investeringsforeninger med få
medlemmer, at det finder tilsvarende anvendelse på
pensionsafkastbeskatningens område.)
På indkomstbeskatningens område er det i dag
således, at medlemmet skal indtægtsføre foreningens
indkomst i det indkomstår, som foreningens indkomstår
udløber i eller falder sammen med. Hvis et aktieselskab stifter en
investeringsforening og indskyder sine værdipapirer i dette, vil
aktieselskabet kunne opnå en udskydelse af det tidspunkt, hvor afkastet
af værdipapirerne indtægtsføres hos sig, hvis selskab og
forening har forskelligt indkomstår. For staten betyder dette tab af
provenu i selve det år, hvor et selskab med forskudt indkomstår
skyder aktiver ind i en investeringsforening. Det er baggrunden for, at denne
undtagelse fra princippet om gennemsigtighed foreslås forladt.
Hvis medlemmer beskattes efter forskellige regelsæt,
betyder gennemsigtigheden, at foreningen for hvert regelsæt udarbejder
en opgørelse af hele foreningens indkomst, der derefter fordeles ud
på de relevante indskud. Man kan f.eks. tænke sig, at der er to
medlemmer i en forening. Den ene ejer 1/3, den anden ejer 2/3. Den der ejer
1/3 beskattes af sine aktier efter lagerprincippet. Den anden beskattes efter
realisationsprincippet. Foreningen foretager så en
indkomstopgørelse af hele foreningens indkomst fra aktier efter
lagerprincippet. Den der beskattes efter lagerprincippet medtager i
princippet en tredjedel af denne indkomst i sin indkomstopgørelse.
Foreningen foretager endvidere en opgørelse efter
realisationsprincippet af hele foreningens indkomst fra aktier. Den, der
beskattes efter realisationsprincippet medtager i princippet to tredjedele af
denne indkomst i sin indkomstopgørelse. For aktier er det efter
gældende ret således, at selvom en næringsskattepligtig
skulle anvende lagerprincippet for sine øvrige aktier, så skulle
den kontoførende investeringsforening anvende realisationsprincippet.
Lagerprincippet betyder, at fortjeneste og tab beskattes i takt med de
løbende værdisvingninger, selvom disse ikke realiseres.
Realisationsprincippet betyder, at fortjeneste og tab på formueaktiver
først beskattes, når de pågældende aktiver
afstås.
Den undtagelse fra gennemsigtighedsprincippet, der
således gælder for næringsskattepligtige, er ikke
velbegrundet i betragtning af, at foreningerne teknisk godt kan anvende
lagerprincippet. Det er i forvejen nødvendigt for foreningerne at
kunne ved opgørelsen af de urealiserede fortjenester, jf.
bemærkningerne til § 12. Og det er også i forvejen
nødvendigt at kunne, fordi de fleste medlemmer betaler
pensionsafkastskat. Pensionsafkastskat bygger på lagerprincippet.
Til § 4
Forslaget er en gentagelse af de gældende regler om
periodisering af renter i lov om beskatning af medlemmer af
investeringsforeninger § 2, stk. 1. nr.1, der udstrækkes til
også at gælde løbende ydelser. Gældende lov har
hidtil manglet regler om periodisering af løbende ydelser.
Forslaget går ud på, at foreningen tager
renter og løbende ydelser til indtægt med beløb, der
beregnes fra årets begyndelse indtil årets udgang. De medtages
altså ikke med de i årets løb forfaldne beløb. De
beregnede beløb overføres til indskuddene med en til de
forskellige indskud svarende andel af hele beløbet. Det anførte
gælder for alle medlemmer af investeringsforeningen, uanset om de
beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet og uanset hvilke
periodiseringsprincipper, de følger i deres øvrige
regnskab.
Baggrunden er, at ved obligationer m.v. indgår
renterne ikke i selve kursen på obligationerne. I stedet tilskrives de
jævnt. Når der optages nye medlemmer i foreningen får man
derfor det rigtigste resultat i medlemmernes indbyrdes forhold ved at bruge
beregnede renter. Det smitter af på de skattemæssige
opgørelser.
Til § 5
Forslaget er en gentagelse af de gældende
undtagelser fra gennemsigtighedsprincippet, der står i lov om
beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 1, stk. 4 og
5.
Forslaget har alene betydning for de medlemmer af
foreningen, der beskattes af aktiefortjenester efter realisationsprincippet,
uden at være næringsdrivende.
Det foreslås, at reglerne for personer i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, om at fortjeneste
på børsnoterede aktier under den såkaldte 100.000 kr.s
grænse er skattefri, ikke skal gælde for foreningens
opgørelse. Det er en konsekvens af, at man ikke i praksis kan
samkøre foreningens regnskab og det enkelte medlems regnskab over
solgte aktier. I stedet skal fortjenesterne under 100.000 kr.s grænsen
beskattes.
Endvidere foreslås, at der aldrig skal ske
opgørelse af fortjeneste efter princippet om aktie for aktie. (Aktie
for aktiemetoden er beskrevet i aktieavancebeskatningsloven § 5) I
stedet skal gennemsnitsmetoden anvendes.(Gennemsnitsmetoden står i
aktieavancebeskatningslovens § 6).
Til § 6
Forslaget er en præcisering af en hidtil
gældende praksis hos investeringsforeningerne af et ulovreguleret
område.
I forbindelse med indtræden og udtræden skal
foreningen undertiden købe og sælge værdipapirer.
Omkostningerne ved disse køb og salg må efter
investeringsforeningslovgivningen ikke belaste andre medlemmer end de ind- og
udtrædende. Det indtrædende eller udtrædende medlem betaler
derfor ved siden af den nøjagtigt opgjorte andel et beløb til
foreningen til dækning af dens omkostninger ved gennemførelsen
af disse handler.
Efter forslaget regulerer disse beløb
anskaffelsessummerne og salgssummerne på de aktiver, som købes
ved indtræden eller sælges ved udtræden. Herudover har de
ingen betydning for medlemmernes indkomstopgørelse. De kan altså
hverken helt eller delvist fradrages i den udtrædendes eller
indtrædendes skattepligtige indkomst. Forslaget gør
udtømmende op med den skattemæssige behandling. Reguleringen
sker i de opgørelser af foreningens indtægter og udgifter, som
foreningen foretager for medlemmerne efter de regler, der gælder for
disse..
På det enkelte aktiv udligner reguleringen
handelsomkostningerne. Reguleringen kan derimod aldrig overstige
handelsomkostningerne på det enkelte aktiv. Ved handelsomkostningerne
forstås de handelsomkostninger, der efter de regler der gælder
for det enkelte medlem kan fradrages i dennes avanceopgørelse.
Hvorvidt beløb, der indbetales til foreningen,
bruges til at finansiere omkostninger ved køb og salg i forbindelse
med indtræden og udtræden, eller om de ikke gør det, er et
konkret ligningsmæssigt problem, der er undergivet skattemyndighedernes
sædvanlige vurdering. På konto for emissionsindtægter
medtages beløb, som foreningen modtager fra den indtrædende.
Foreningen tilsigter normalt, at disse beløb dækker
handelskomstningerne.
Endelig er at bemærke at forslaget til § 6 er
en undtagelse fra de almindelige regler om tilskud, der beskrives i
bemærkningerne til § 17. Beløb, der ikke tillægges
anskaffelsessummerne eller afståelsessummerne beskattes hos modtagerne
og fradrages ikke hos betalerne.
Til § 7
Forslaget er en gentagelse af den hidtil gældende
praksis, der er indfortolket i § 2 lov om beskatning af medlemmer af
investeringsforeninger.
Forslaget går ud på, at løbende
indtægter fordeles mellem indskuddene efter forholdet mellem det antal
ejerandele, der er købt for hvert indskud.
Skattepligten af de indtægter, der hidrører
fra foreningen, varer fra indskuddet foretages til indskuddet hæves.
Det er ikke sikkert at den brøkdel af foreningens indtægter, der
skal henføres til indskuddet er uforandret i hele denne periode. Det
afhænger af, om der foretages andre indskud i foreningen eller ej.
Det fremgår af forslaget, at medlemmets andel af
foreningens indkomst opgøres for hvert indskud, som medlemmet
måtte have foretaget. Et medlem kan altså godt have foretaget
flere indskud. Det vil være tilfældet, hvis der er foretaget
indskud i foreningen på forskellige tidspunkter. En udligning af evt.
fortjeneste og tab på forskellige indskud sker hos medlemmet, når
resultaterne fra hvert indskud sammenlægges.
De indtægter, der omfattes af § 7, er
både renter og udbytter og fortjenester på aktier, obligationer
m.v. når lagerprincippet skal anvendes. Det er alle andre
indtægter og udgifter end formuefortjenester, der opgøres efter
realisationsprincippet. Underskud og fremført tab er dog heller ikke
omfattet af § 7. De er omfattet af § 10.
Eksempel 1
A/S A og A/S B stifter foreningen IF . Der er 200 andele i
foreningen og A og B har hver 100 andele. Den 1/ 12 indtræder A/S C som
medlem med 100 andele, således at der herefter er i alt 300 andele i
foreningen. Der sker ingen indfrielse af obligationer i årets
løb og det indtrædende medlems indskud forbliver placeret
på en kontantkonto i bank. Der udbetales ikke udbytte. Alle tre
medlemmer opgør deres indkomst efter lagerprincippet. Der er flg
aktiver i foreningen:
Obligationer
Kurs 1/1
12.000.000;
Kurs 1/12
11.450.000;
Kurs 31/12
11.400.000.
Aktier
Kurs 1/1
12.000.000;
Kurs 1/12
13.006.000;
Kurs 31/12
12.000.000.
beregnede obligationsrenter (helt år)
1.200.000
udbytter pr. 30/11
300.000
Kontant indskud pr. 1/12 (1/2 af samlet formue pr 1/12)
12.928.000
Kurs 31/12
12.928.000
renter af kontant indskud (1 måned) 25.860
kr.
A/S A s indtægter
Af investeringsforeningens indtægter indtil den 30/11
oppebærer A/S A halvdelen Af indtægterne fra den 1/12 til den
31/12 oppebærer A/S A en tredjedel
1/1-30/11
Investeringsforeningen
A/S A
Obligationer, kurstab
-550.000
-275.000
Obligationer, rente
1.100.000
550.000
Aktier , kursgevinst
1.006.000
503.000
Aktier, rente
300.000
150.000
1/12-31/12
Obligationer, kurstab
-50.000
-16.666
Obligationer, rente
100.000
33.333
Aktier, kurstab
-1.006.000
-353.333
Aktier, udbytte
0
0
Bankbogsrente
25.860
8.620
1/1-31/12
I alt
925.860
617.954
Til § 8
I hidtil gældende praksis har det undertiden
været opfattelsen at en kontoførende investeringsforening ikke
havde nogen selvstændig skattemæsssig eksistens. Endvidere
anføres i den gældende § 2, stk. 1, (i slutningen) i
lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, at indkomst fra
foreningen medregnes hos medlemmet i overensstemmelse med de for det
pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. Heraf
følger igen, at den indkomst der oppebæres i
investeringsforeningen behandles som om den blev oppebåret direkte af
medlemmet. Den del af foreningens indkomst, der stammer fra aktier behandles
hos medlemmet, som om den stammer fra aktier. Den del af foreningens
indkomst, der stammer fra obligationer behandles ligeledes hos medlemmet, som
om den stammer fra obligationer osv. Efter forslaget tillægges
investeringsforeningen selvstændig skattemæssig eksistens. Som
følge heraf er det fundet hensigtsmæssigt i § 8,
stk. 1, udtrykkeligt at foreslå, at medlemmets andel af
foreningens indkomst medregnes hos det pågældende medlem som
indkomst fra de kilder, der indgår i foreningens
indkomstopgørelse. Hvilken opdeling i kilder, der er relevant, kan
efter omstændighederne afhænge af medlemmet. Der kan f.eks.
være forskel, alt efter om medlemmet er fuldt eller begrænset
skattepligtig, (Opdelingen af indkomster i kildearter er således ikke
den samme i f.eks. personskatteloven som i
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne). Forslaget udelukker derfor ikke, at den
kontoførende forening - afhængig af de nærmere
omstændigheder omkring den kontoførende forenings aktivitet -
kan være fast driftssted for et medlem i skikkelse f.eks. af et
pengeinstitut, der er hjemmehørende i udlandet.
Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 2,
at udlodninger fra foreningen ikke beskattes, og at fortjeneste og tab ved
afståelse af medlemskabet til foreningen ikke beskattes efter
ligningslovens § 16 B. Af aktieavancebeskatningsloven fremgår, at
fortjenesten heller ikke beskattes efter den lov. Det er en konsekvens af, at
der er gennemsigtighed i beskatningen. Rækkevidden af stk. 2 om at
udlodninger ikke beskattes, begrænses dog af §§ 14 og 15 og de
deri indeholdte regler om beskatning af indskud, der hæves, når
realisationsprincippet anvendes.
Til § 9
Det foreslås, at medlemmerne af en
kontoførende forening kan få lempelse for udenlandske skatter
som om foreningen ikke eksisterede. Forslaget er i overensstemmelse med den
praksis, der har udviklet sig, ud fra en opfattelse af, at foreningen ikke
havde selvstændig skattemæssig eksistens.
I og med at foreningen tillægges selvstændig
skattemæssig eksistens, kan denne praksis ikke opretholdes uden at den
sikres udtrykkelig lovhjemmel. Efter ligningslovens § 33 og
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, som regulerer adgangen til lempelse for
udenlandske skatter, er det kun den såkaldte juridiske
dobbeltbeskatning, der kan lempes. D.v.s. at lempelse forudsætter, at
samme person pålignes skat af samme indkomst både her og i
udlandet. Når foreningen tillægges selvstændig
skattemæssig eksistens, vil den skat, som foreningen pålignes i
udlandet vedrøre en anden end medlemmet, og medlemmet kan derfor ikke
bruge de normale danske lempelsesregler.
Stigning og fald i værdien af selve medlemsskabet af
den kontoførende forening er uden betydning for medlemmets
skattepligtige indkomst. Den udenlandske udbytteskat nedsætter godt nok
værdien af medlemsskabet, men påvirker alligevel ikke den
skattepligtige indkomst. Som følge heraf og som følge af, at
der ofte kun er få medlemmer i den enkelte forening, foreslås det
at lovfæste en adgang for medlemmerne til at få lempelse for
foreningens skat i udlandet. Lempelsesadgangen følger de almindelige
regler på dette område.
Rent praktisk vil der ske det samme som hidtil, nemlig at
investeringsforeningen forsyner medlemmerne med tilstrækkelig med
oplysninger om den udenlandske indkomst,( størrelse, art og fra
hvilket land, det hidrører, o.s.v. ) til, at medlemmet kan udfylde sin
selvangivelse med udenlandsk indkomst korrekt.
Til § 10
Det foreslås, at der ikke i selve
investeringsforeningens regnskaber over skattepligtigt afkast må
forekomme fremførsel af realiserede eller ikke realiserede underskud
og tab. Fremførsel sker heller ikke ved opgørelsen af de
enkelte indskuds bidrag til medlemmets skattepligtige indkomst.
Fremførsel sker i stedet hos medlemmet. Medlemmet må selv
vælge om det foretrækker først at udnytte underskuddet i
indkomst fra foreningen eller først vil udnytte underskuddet i
øvrig indkomst. Et tidligere års underskud, hvad enten det
stammer fra foreningen eller ej skal altid være brugt op, inden
underskuddet fremføres til det følgende år. Det
følger af de almindelige regler, der gælder for underskud.
Selvom foreningen ikke må fremføre skattemæssige underskud
i sine regnskaber, er der ikke underskud der går tabt.
Forslaget svarer til gældende praksis, idet der dog
hidtil har manglet udtrykkelige regler, der regulerer forholdet.
Til §11
§ 11 vedrører fordeling af fortjenester,
når realisationsprincippet gælder.
Til stk. 1
Forslaget er en gentagelse af den hidtil gældende
praksis, der er indfortolket i § 2 i lov om beskatning af medlemmer af
investeringsforeninger.
Forslaget vedrører fordeling af foreningens
realiserede fortjenester og tab mellem indskuddene, når indskyderne
beskattes af fortjenester og tab efter realisationsprincippet.
Forslaget går ud på, at de realiserede
fortjenester fordeles efter de urealiserede fortjenester på de enkelte
indskud.
Heri ligger, at den samlede realiserede fortjeneste, der
stammer fra foreningens salg af aktiver fra en aktivgruppe, fordeles mellem
de forskellige indskud efter forholdet mellem de urealiserede fortjenester
fra aktivgruppen på hvert indskud. Det svarer helt til den praksis, som
investeringsforeningerne hidtil har benyttet. Ved en aktivgruppe
forstås de aktiver, der indgår i foreningens opgørelse af
fortjeneste med en fælles gennemsnitlig anskaffelsessum, f.eks. aktier
i samme selskab.
Ved hvert salg opgøres altså ikke bare
foreningens realiserede fortjenester, men også indskuddenes
urealiserede fortjenester. De urealiserede fortjenester svarer til de
fortjenester, som den, der har foretaget indskuddet, beskattes af efter
§ 7, når lagerprincippet anvendes.
På samme måde som de realiserede fortjenester
fordeles efter de urealiserede fortjenester fordeles de realiserede tab efter
de urealiserede tab.
Begrundelsen for forslaget skal findes i følgende
forhold:
I bred almindelighed gælder, at når et aktiv
afhændes, er den fortjeneste, der følger af
realisationsprincippet, og den endelige fortjeneste, der følger af
lagerprincippet, samme beløb. Forskellen mellem de to principper er
alene et spørgsmål om forskellig periodisering af fortjenester
og tab.
Den realiserede fortjeneste der henføres til det
enkelte indskud bør derfor også svare til den urealiserede
fortjeneste på det enkelte indskud. Det resultat kan kun opnås,
hvis den realiserede fortjeneste i foreningen fordeles efter forholdet mellem
de urealiserede fortjenester på de enkelte indskud.
Forholdet mellem de urealiserede fortjenester på
hvert indskud svarer ikke nødvendigvis til forholdet mellem de
aktuelle ejerandele på salgstidspunktet. Det skyldes, at der i perioden
fra køb til salg kan have været et forskelligt antal medlemmer i
foreningen.
Eksempel 2
A er eneste medlem i den kontoførende
investeringsforening KIF. KIF har aktier i A/S Q anskaffet for 20.000 kr. Ved
B's indtræden i foreningen et år efter stiftelsen er aktierne
steget til 24.000 kr. B indskyder 24.000 kr. der anvendes til anskaffelse af
en lige så stor portion aktier i A/S Q. A og B ejer altså hver
halvdelen af investeringsforeningen. Efter et år sælges alle
aktier for 48.000 kr. Kurserne er således ikke steget i det år,
hvori B har ejet en andel i foreningen.
Foreningens realiserede fortjeneste
Salgssum
48.000 kr.
Anskaffelsessum
20.000 kr.
24.000 kr.
44.000 kr.
Fortjeneste
4.000 kr.
Urealiseret fortjeneste på A s indskud
Værdi ved salg
24.000 kr.
Anskaffelsessum
20.000 kr.
»urealiseret« fortjeneste
4.000 kr.
Den urealiserede fortjeneste på A s indskud svarer til
den realiserede fortjeneste i foreningen.
Urealiseret fortjeneste på B s indskud
Værdi ved salg
24.000 kr.
Anskaffelsessum
24.000 kr.
»urealiseret« fortjeneste
0 kr.
En fordeling af foreningens realiserede fortjeneste efter den
urealiserede fortjeneste på indskuddene betyder, at hele den
realiserede fortjeneste i foreningen på 4.000 kr. beskattes hos A.
Ingen del af foreningens realiserede fortjeneste skal henføres til B .
D.v.s., at B beskattes af 0 kr.
Hvis man ville fordele fortjenesten mellem indskuddene efter
aktuelle ejerforhold skulle A beskattes af 2.000 kr. og B ligeledes af 2.000
kr. Det ville være urimeligt overfor B, fordi kurserne har været
uforandrede i den tid, hvori B har været medlem af
foreningen.
Det bemærkes, at realiserede
fortjenester ikke er skattepligtige, blot fordi de er realiserede. For
selskabers aktiebesiddelser gælder således en treårsregel,
således at realiserede fortjenester på aktier, der er erhvervet
inden tre år, beskattes, mens realiserede fortjenester efter tre
år er skattefri. (De selskaber, der omfattes af treårsreglen er
selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1
- 2f og 3 a - 5 b eller fondsbeskatningsloven). Et aktieselskab, der er
medlem af en kontoførende investeringsforening, vil derfor ikke altid
være skattepligtig af de realiserede fortjenester på
indskuddene.
Det vil kunne forekomme, at nogle medlemmer af den
kontoførende forening har positive, mens andre medlemmer har negative
urealiserede fortjenester (tab). I disse tilfælde fordeles foreningens
realiserede fortjenester forholdsmæssigt mellem de indskud, der har
positive urealiserede fortjenester. Indskud med urealiseret tab holdes ude af
fordelingen. De pågældende indskuds realiserede tab sættes
samtidig til 0 Foreningens realiserede tab fordeles forholdsmæssigt
mellem de indskydere, der har urealiserede tab. Indskud med urealiseret
fortjeneste holdes ude af fordelingen af det realiserede tab. De
pågældende indskuds realiserede fortjeneste sættes samtidig
til 0
Til stk. 2
Forslaget til stk. 2 går ud på at
behandle den del af de urealiserede fortjenester , der overstiger de
realiserede fortjenester på samme måde som disse Tilsvarende med
hensyn til tab. Det hænger sammen med, at man logisk set ikke kan have
urealiserede avancer efter at aktiverne er solgte.
Nedenfor følger et eksempel på anvendelse af
§ 11, stk. 1 og 2
Eksempel 3
A er eneinteressent i den kontoførende
investeringsforening KIF. KIF har aktier i A/S Q anskaffet for 20.002
kr.
A s indskud består altså af alle aktierne i A/S
Q.
Ved B's indtræden i foreningen er aktierne faldet til 2
kr. B indskyder 2 kr. der anvendes til anskaffelse af en lige så stor
portion aktier i A/S Q.
A s indskud består herefter af halvdelen af alle
investeringsforeningens aktier i A/S Q.
B s indskud består ligeledes af halvdelen af alle
investeringsforeningens aktier i A/S Q.
Herefter stiger samtlige investeringsforeningens aktier til
24.004. Værdistigningen på 24.000 kr. fordeles ligeligt mellem A
og B s indskud jf. ndf. Alle aktier sælges.
Foreningens realiserede fortjeneste udgør i alt 4.000
kr.
De urealiserede fortjeneste og tab på A og B s indskud
opgøres umiddelbart før salg, d.v.s. på grundlag af
salgsprisen, og efter reglerne i § 12.
Urealiseret fortjeneste/tab på A s indskud
Værdi
Værdiændring
Anskaffelse
20.002 kr.
Indtil B s indtræden
2 kr.
-20.000 kr.
Efter B s indtræden
2 kr.
Salg
12.002 kr.
12.000 kr.
Urealiseret tab
-8.000 kr,
Urealiseret fortjeneste/tab på B s indskud
Værdi
Værdiændring
Efter B s indtræden
2 kr.
Salg
12.002 kr.
12.000 kr.
Urealiseret fortjeneste
12.000 kr.
Den realiserede fortjeneste 4.000 henføres i henhold
til § 11, stk. 1, til beskatning hos B.
Situationen er herefter den, at efter anvendelse af
§ 11, stk. 1, er A s realiserede tab 0, mens det urealiserede tab
er 8000.
B s realiserede fortjeneste er 4.000 kr., mens B s
urealiserede fortjeneste er 12.000 kr.
Dette resultat er imidlertid kun et delresultat, i det §11,
stk. 2 også skal anvendes
Det medfører at A s realiserede tab bliver 8.000 kr.
i stedet for 0 kr.
B s realiserede fortjeneste efter anvendelse af §11,
stk. 2, bliver 12.000 kr. , i stedet for 4.000 kr.
Sammenhæng mellem realiserede fortjenester på A
og B s indskud og hos foreningen
I h.t. § 11, stk. 1
I h.t. § 11, stk. 2
Foreningens realiserede
fortjeneste
A s indskud
0 kr.
-8.000 kr.
B s indskud
4.000 kr.
12.000 kr.
I alt
4.000 kr.
4.000 kr.
4.000 kr.
Det ses, at den samlede urealiserede fortjeneste og tab hos A
og B svarer til den samlede realiserede fortjeneste og tab hos A og B opgjort
i henhold til § 11, stk. 2, der igen svarer til den realiserede
fortjeneste i foreningen.
Til § 12
Forslaget vedrører opgørelsen af den
urealiserede fortjeneste. Der har ikke tidligere været udtrykkelige
regler om opgørelsen af den urealiserede fortjeneste, men forslaget
svarer til hidtidig praksis.
Også dette forslag har kun betydning, hvis
realisationsprincippet bruges ved opgørelsen af fortjenesten.
Til stk. 1 og 2
Den urealiserede fortjeneste har betydning for fordelingen
af de realiserede fortjenester og for beskatning ved hævning.
Om opgørelsen gælder følgende:
På opgørelsestidspunktet opgøres en
urealiseret fortjeneste eller tab på alle aktivgrupper i foreningen.
Aktiver, for hvilke der gælder en fælles anskaffelsessum,
behandles som een aktivgruppe
Den urealiserede fortjeneste eller tab fordeles mellem
indskuddene. Fordelingsnøglen er forholdet mellem det antal
foreningsandele, der er erhvervet for det enkelte indskud, og alle
foreningsandele.
Eksempel 4
10 personer har stiftet en forening. Der er 100 andele i foreningen og
hver indskyder har erhvervet 10 andele for et indskud på 240.000 kr.
Foreningen bruger indskuddet til at købe aktier i A/S A,
pålydende 2.000.000 kr, købspris 2.400.000 kr. Foreningen
sælger halvdelen igen, f. eks. et års tid inden
opgørelsestidspunktet. Anskaffelsessum for den resterende halvdel
på nominelt 1.000.000 kr. er 1.200.000 kr. Værdien på
opgørelsestidspunktet er 1.400.0000. Urealiseret fortjeneste på
opgørelsestidspunktet for hvert indskud er herefter 1/10 * (1.400.000
- 1.200.000) eller 20.000 kr.
Som regel er indskuddene ikke foretaget
samtidigt. Når indskuddene ikke er samtidige, er det nødvendigt
at splitte opgørelsen af den urealiserede fortjeneste op i en
række delopgørelser. Delopgørelserne omfatter perioden
fra opgørelsestidspunktet og til det tidspunkt, hvor der sidst blev
foretaget et nyt indskud. Endvidere omfatter de hver periode imellem, at der
foretages et nyt indskud. Opsplitningen er nødvendig, fordi ethvert
nyt indskud betyder en ændring i samtlige indskuds andele i
aktivgruppen
Eksempel 5
En forening er stiftet af A med et indskud på 1.000.000
kr. for hvilket A har erhvervet 10 foreningsandele. For beløbet har
foreningen købt aktier i A/S Q . Værdien stiger til 2.000.000
kr. På dette tidspunkt indtræder B. B indskyder 2.000.000 kr. for
hvilke B erhverver 10 foreningsandele. Det nye indskud anbringes på
bankbog. Samlet værdi af aktier i A/S Q er 2.000.000 kr.
A og B s indskud består herefter for hver enkelt af
aktier i A/S Q 1.000.000 kr. og af tilgodehavende i bank 1.000.000
kr.
Herefter stiger aktierne i A/S Q til 3.000.000
kr.
A og B s indskud består herefter hvert af aktier i A/S
Q 1.500.000 kr. og af tilgodehavende i bank 1.000.000 kr
C indtræder herefter med et indskud på 2.500.000
kr., der ligeledes anbringes på bankbog. For indskuddet erhverves 10
foreningsandele
A, B og C s indskud består herefter hvert af aktier i
A/S Q 1.000.000 kr. samt tilgodehavende i bank 1.500.000 kr.
Aktierne i A/S Q falder herefter til 1.800.000
kr.
A, B og C s indskud består herefter hvert af aktier i
A/S Q 600.000 kr. samt tilgodehavende i bank 1.500.000 kr.
Investeringsforeningen sælger halvdelen af sine aktier
i i A/S Q for 900.000 kr.
A, B og C s indskud består herefter hvert af aktier i
A/S Q 300.000 kr. samt tilgodehavende i bank 1.800.000 kr.
Den resterende halvdel stiger herefter til 960.000
kr.
A, B og C s indskud består herefter hvert af aktier i
A/S Q 320.000 kr. samt tilgodehavende i bank 1.800.000 kr. (De 300.000 kr. af
dette tilgodehavende stammer fra salget af halvdelen af aktierne, som
nævnt foran)
De sidste aktier i A/S Q afhændes. Det sker inden tre
år efter at aktierne i A/S Q blev anskaffet
A, indskud
Urealiseret fortjeneste på aktier i A/S Q
Værdi
Værdiændring
Alle aktier
De halve aktier
Alle aktier
De halve aktier
Anskaffelse
1.000.000 kr.
500.000 kr.
Inden B s Indtræde
2.000.000 kr.
1.000.000 kr.
1.000.000 kr.
500.000 kr.
Efter B s Indtræde
1.000.000 kr.
500.000 kr.
Inden C s Indtræde
1.500.000 kr.
750.000 kr.
500.000 kr.
250.000 kr.
Efter C s Indtræde
1.000.000 kr.
500.000 kr.
Inden delsalg
600.000 kr.
300.000 kr.
-400.000 kr.
-200.000 kr.
I alt
1.100.000 kr.
Efter delsalg
300.000 kr.
Slutsalg
320.000 kr.
20.000 kr.
I alt
570.000 kr.
B, indskud
Urealiseret fortjeneste på aktier i A/S Q
Værdi
Værdiændring
Alle aktier
De halve aktier
Alle aktier
De halve aktier
Efter B s Indtræde
1.000.000 kr.
500.000 kr.
Inden C s Indtræde
1.500.000 kr.
750.000 kr.
500.000 kr.
250.000 kr.
Efter C s Indtræde
1.000.000 kr.
500.000 kr.
Inden delsalg
600.000 kr.
300.000 kr.
-400.000 kr.
-200.000 kr,
I alt
100.000 kr.
Efter delsalg
300.000 kr.
Slutsalg
320.000 kr.
20.000 kr.
I alt
70.000 kr.
C, indskud
Urealiseret fortjeneste på aktier i A/S Q
Værdi
Værdiændring
Alle aktier
De halve aktier
Alle aktier
De halve aktier
Efter C s Indtræde
1.000.000 kr.
500.000 kr.
Inden delsalg
600.000 kr.
300.000 kr.
-400.000 kr.
-200.000 kr.
Efter delsalg
300.000 kr,
Slutsalg
320.000 kr.
20.000 kr,
I alt
-180.000 kr.
Opgørelse af fortjeneste ved
delsalg:
Investeringsforeningen har købt aktier for i alt
1.000.000 kr. Da kun halvdelen sælges bliver anskaffelsessummen det
halve beløb
IF anskaffelsessum
500.000
salgssum
900.000
Fortjeneste
400.000
Foreningens fortjeneste på 400.000 kr. svarer til den
samlede urealiserede fortjeneste hos A, B og C vedrørende den solgte
halvdel på ½*(1.100.000 kr. + 100.000 kr. - 400.000 kr.). Se kolonne 4
hos A, B og C
400.000 kr. fordeles efter § 11, stk. 1, mellem A
og B efter deres urealiserede fortjenester 1.100.000 kr. og 100.000 kr. C
indgår ikke i fordelingen på grund af negativ urealiseret
fortjeneste Til A henføres 400.000*11/12=366.666. Til B
henføres 400.000*1/12 =33.333 kr. Til C henføres 0 i henhold
til § 11, stk. 1.
For så vidt angår den solgte halvdel af aktierne
i A/S Q er den urealiserede fortjeneste hos A ½*1.100.000 kr. = 550.000
kr.
Det overstiger den realiserede fortjeneste hos A fra salg af
halvdelen. Der skal derfor i henhold til § 11, stk. 2, ske
beskatning hos A med 550.000 kr.
Urealiseret fortjeneste hos B fra salg af halvdelen ½*
500.000 = 250.000 kr.
Det overstiger den realiserede fortjeneste hos B fra salg af
halvdelen. B beskattes derfor i henhold til § 11, stk. 2, af
250.000 kr.
Urealiseret tab hos C fra salg af halvdelen ½* - 400.000 kr.
= - 200.000 kr.
C har i henhold til § 11, stk. 2, fradrag for
200.000 kr.
Opgørelse af fortjeneste ved salg af den sidste
halvdel af aktierne (slutsalg):
IF anskaffelsessum
500.000
salgssum
960.000
Fortjeneste
460.000
Foreningens fortjeneste på 460.000 kr. svarer til den
samlede urealiserede fortjeneste vedrørende salg af den anden halvdel
(slutsalg) hos A, B og C på 570.000 +70.000-180.000 = 460.000 kr. Se
kolonne 5 hos A, B og C.
460.000 fordeles mellem A og B efter deres urealiserede
indkomster 570.000 og 70.000. C indgår ikke i fordelingen på
grund af negativ urealiseret indkomst.
Til A henføres 460.000*57/64 = 409.688 kr.
Til B henføres 460.000*7/64 = 50.312 kr.
Urealiseret fortjeneste hos A = 570.000 kr.
Det overstiger den realiserede fortjeneste hos A
A beskattes i henhold til § 11, stk. 2, af 570.000
kr.
Urealiseret fortjeneste hos B = 70.000 kr.
Det overstiger den realiserede fortjeneste hos B
B beskattes i henhold til § 11, stk. 2, af 70.000
kr.
Urealiseret tab hos C = - 180.000 kr.
C har i henhold til § 11, stk. 2, fradrag for
180.000 kr.
Ikke slutsalg - i stedet udtræder A
Hvis der ikke var sket noget slutsalg af aktierne i A/S Q,
men hvis A i stedet havde valgt at udtræde (inden tre år efter
indtræden eller efter anskaffelsen af aktier i A/S Q) ville A
være blevet beskattet af urealiseret fortjeneste 570.000 kr. efter
reglerne i § 14.
A hæver sit halve indskud - derefter
slutsalg
Hvis A havde hævet halvdelen umiddelbart inden
eksemplets slutsalg ville beskatningen efter § 14 kun have været
285.000 kr. Hvis hele aktiebeholdningen i A/S Q herefter var blevet solgt,
ville A s urealiserede fortjeneste som før være 570.000 kr. Det
følger dog af § 11, stk. 2, 2. pkt., at A ikke skal
beskattes af dette beløb. A skal nemlig have nedslag for
skatten, der udløses af hævningen. A skal beskattes af 570.000 -
285.000 kr. Nedslaget på 285.000 kr. gælder uanset, om den
urealiserede fortjeneste er ændret på grund af
kursændringer, der sker, efter at halvdelen af aktiebeholdningen er
hævet.
Til stk. 3
Bestemmelsen indeholder regler, der sikrer, at samme
person ikke ved at foretage nye indskud får en ny anskaffelsessum
på de aktiver, som den pågældende allerede har erhvervet en
andelsret til igennem ældre indskud.
§ 12, stk. 3, skal sammenholdes med § 13,
stk. 3, der indeholder regler, der sikrer at samme person ikke ved at
foretage nye indskud kan ændre på det skattemæssige
anskaffelsestidspunkt for de aktiver, som den pågældende allerede
har erhvervet en andelsret til igennem ældre indskud.
Eksempel 6
Et aktieselskab stifter en investeringsforening og foretager
ved oprettelsen den 1/1 00 et indskud 1 på 100.000 kr. Den 1/1 03
foretages et indskud 2. Indskud 2 er på 150.000 kr. svarende til
værdien af indskud 1, når indskud 2 foretages. Indskud 1 bruges
til at købe aktier i A/S A, mens indskud 2 bruges til andet. Aktier i
A/S A sælges den 2/1 03 for 150.000 kr. I eksemplet redegøres
først for opgørelsen, hvis indskud 2 foretages af en tredjemand
og derefter for opgørelsen, hvis indskud 2 foretages af stifteren
selv. Forskellen mellem de to opgørelser viser den selvstændige
betydning af forslaget til § 12, stk. 3
Foreningens fortjeneste: 150.000 kr.-100.000 kr.=50.000
kr.
Indskud 1, urealiseret avance opgjort på aktier i A/S
A
Dato
Indskud 2 af tredjemand
Indskud 2 af stifteren
Værdi
Værdiændring
Værdi
Værdiændring
Aktier, A/S A
1/1 00
100.000 kr.
50.000 kr.
50.000 kr.*)
25.000 kr.
Aktier, A/S A inden indskud 2
1/1 03
150.000 kr.
75.000 kr.
Aktier A/S A efter indskud 2
1/1 03
75.000 kr.
0 kr.
75.000 kr.
0 kr.
Aktier A/S A inden salg
2/1 03
75.000 kr.
75.000 kr.
Urealiseret avance
50.000 kr.
25.000 kr.
Spalte 3 og 4 viser opgørelsen af den urealiserede
avance, når indskuddet foretages af tredjemand. Spalte 5 og 6 viser
opgørelsen af den urealiserede avance, når indskuddet foretages
af stifteren selv.
*) På grund af en senere begivenhed, indskud nr. 2 den
1/1 03, bliver anskaffelsessummen den 1/1 00 for indskud nr. 1 halvt så
stor, som hvis indskud nr. 2 ikke var foretaget. Den anden halve
anskaffelsessum og det dertil svarende anskaffelsestidspunkt
overføres til indskud nr. 2. Indskud nr. 2 får altså en
anskaffelsessum (50.000 kr.) og et anskaffelsestidspunkt for aktierne i A/S A
(1/1 00), der afviger fra forholdene den 1/1 03, da indskud 2 rent faktisk
foretoges. Det er ikke indskud 2s tidspunkt, der rykkes. Det er alene
aktierne erhvervet fra indskud 1, hvis anskaffelsestidspunkt
rykkes.
Indskud 2, urealiseret avance opgjort på aktier i A/S
A
Dato
Indskud 2 af tredjemand
Indskud 2 af stifteren
Værdi
Værdiændring
Værdi
Værdiændring
Aktier, A/S A
1/1 00
50.000 kr.*)
25.000 kr.
Aktier, A/S A inden indskud 2
1/1 03
75.000 kr.
Aktier A/S A efter indskud 2
1/1 03
75.000 kr.
0 kr.
75.000 kr.
0 kr.
Aktier A/S A inden salg
2/1 03
75.000 kr.
75.000 kr.
Urealiseret avance
0 kr.
25.000 kr.
Spalte 3 og 4 viser opgørelsen af den urealiserede
avance, når indskuddet foretages af tredjemand. Spalte 5 og 6 viser
opgørelsen af den urealiserede avance, når indskuddet foretages
af stifteren selv.
*) Indskud nr. 2 får altså en anskaffelsessum
(50.000 kr.) og et anskaffelsestidspunkt for aktierne i A/S A (1/1 00), der
afviger fra forholdene den 1/1 03, da indskud 2 rent faktisk foretoges. Det
er ikke indskud 2s tidspunkt, der rykkes. Det er alene aktierne erhvervet fra
indskud 1, hvis anskaffelsestidspunkt rykkes
Fordeling af foreningens fortjenester
Indskud 2 foretaget af tredjemand
Indskud 2 foretaget af stifter
Anskaffelsestid
fortjeneste
Anskaffelsestid
fortjeneste
Til indskud 1
1/1 00
50.000 kr.
1/1 00
25.000 kr.
Til indskud 2
1/1 03
0 kr.
1/1 00
25.000 kr.
Både fortjenesten på 50.000 kr. og begge
fortjenester på 25.000 kr. skal efter forslaget anses for erhvervet
efter mere end tre års besiddelse, jf. spalten med
anskaffelsestid.
Til § 13
Til stk. 1
Forslaget til § 13, stk. 1, fritager de
realiserede fortjenester fra beskatning, der opstår, når et nyt
medlem optages. Forslaget svarer til hidtil gældende praksis, der er
indfortolket i § 2 i den gældende lov om beskatning af medlemmer
af investeringsforeninger.
Når et nyt medlem optages i en kontoførende
investeringsforening, foretager det nye medlem et indskud. For indskuddet
erhverver medlemmet ret til en andel af de øvrige medlemmers formue.
Det betyder, at der opstår en fortjeneste eller et tab for de
øvrige medlemmer.
Eksempel 7
En forening er stiftet med et indskud på 1.000.000 kr. Der er
udstedt 10 andele i foreningen for indskuddet. For beløbet har
foreningen købt aktier i A/S A pålydende 100.000 kr.
Værdien stiger til 1.200.000 kr. En ny indskyder kommer til med kontant
indskud 600.000 svarende til 5 nye foreningsandele. Indtil det nye medlems
indskud bestod det første indskud af alle aktier i A/S A. Efter det
nye medlems indskud består det første indskud af 2/3 af alle
aktier i A/S A og to tredjedele af kontant indskud 600.000, d.v.s. 400.000
kr. Det nye medlems indskud består af 1/3 af alle aktier i A/S A og 1/3
af kontant indskud 600.000, d.v.s. 200.000 kr. 1/3 af aktierne er altså
afstået fra den første indskyder til den anden indskyder. De er
afstået for 400.000 kr., som er fuldt ud betalt igennem
indskuddet.
Uanset at fortjenesten således er
realiseret, foreslås at fortjenesten ikke beskattes. I stedet medregnes
fortjenesten som urealiseret fortjeneste på indskuddet. Det
følger af opgørelsesmetoden, der anvendes i forslaget til §12.
Skatten udskydes altså.
Udskydelsen af skatten betyder, at den kan bortfalde, hvis
aktierne falder i værdi tilbage til det oprindelige udgangspunkt, eller
- for selskabsmedlemmers vedkommende - hvis tre års fristen for
aktiebesiddelser overskrides.
Til § 13, stk. 2
Forslaget svarer til § 2, stk. 3, i den
gældende lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.
Også dette forslag har kun betydning, hvis realisationsprincippet
bruges ved opgørelsen af fortjeneste og tab. Det er formuleret,
således at det gælder alle aktiver, men det har kun praktisk
betydning for aktiver, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
Det er foran i de almindelige bemærkninger
beskrevet, at fuld gennemsigtighed ved indkomstopgørelsen betyder, at
beskatning skal ske ud fra en forudsætning om, at det ny medlem ved
indtræden i foreningen erhverver en andel af de aktiver, som foreningen
besidder ved indtræden, og at de gamle medlemmer afstår andele af
de pågældende aktiver til det nye medlem. Fuld gennemsigtighed
betyder således, at interessentskabsreglerne skal anvendes for
beskatningen ved indtræden og udtræden. Det er også
beskrevet i de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til
stk. 1, at gennemsigtigheden ikke gælder fuldt ud i denne
situation, idet gevinsterne behandles som urealiserede og derfor ikke
beskattes, selvom der indtræder nye medlemmer.
§ 13, stk. 2, handler om den situation, at
foreningen sælger af de pågældende ubeskattede aktiver
efter, at der er indtrådt nye medlemmer, og den handler alene om
beskatningen af de nye medlemmer.
(§ 13, stk. 2, vil dog også kunne få
betydning for gamle medlemmer, der foretager nye indskud. Det kan få
betydning for de aktiver som det nye indskud erhverver fra andre medlemmers
indskud)
Ved foreningens salg realiseres gevinster. Disse gevinster
realiseres på salgstidspunktet og henføres til de enkelte
indskud. Dermed er det imidlertid ikke altid afgjort, om de beskattes, og
hvordan de beskattes. Dertil kræves, at anskaffelsestidspunktet
også lægges fast. I § 13, stk. 2, anføres, at
på det enkelte indskud beskattes fortjeneste og tab som om aktiverne
var anskaffet på indskudstidspunktet, selvom foreningen i virkeligheden
har anskaffet dem tidligere. Det gælder, selvom fortjenesterne hos de
gamle medlemmer, der opstod ved indskuddene, som anført foran ikke
blev anset for realiserede på dette tidspunkt.
I aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 findes der
en tre års regel, der har betydning for beskatningen. På de nye
indskuds andel af de eksisterende aktier i foreningen regnes denne
treårsregel fra indskudstidspunktet.
Til stk. 3
Mens stk. 2 handler om beskatningen af nye medlemmer
handler stk. 3 om den situation, at samme medlem foretager et nyt
indskud.
Når samme person foretager flere indskud behandles
de som en enhed. Det følger af den gældende lovtekst(§ 2,
stk. 3 og § 3, stk. 1, 3. pkt). Det betyder igen, at ved
foreningens afståelse af aktiver, som de sidste indskud har erhvervet
fra de første, skal såvel anskaffelsessum som anskaffelsestid
fra de første indskud anvendes. Forslaget fastholder denne
opfattelse.
Forslaget om indtræden i anskaffelsestidspunktet
findes i nærværende forslag.
Forslaget om indtræden i anskaffelsessummen findes i
forslaget til § 12, stk.3.
Indtræden i anskaffelsestidspunktet skal efter
lovforslaget kun ske for aktiver, der er erhvervet direkte eller indirekte
fra det tidligere indskud. En direkte erhvervelse fra et tidligere indskud
foreligger f. eks. i denne situation: Et selskab opretter en
investeringsforening og foretager et indskud svarende til 100 andele, der
placeres i aktier i A/S A. Hvis selskabet senere foretager et nyt indskud
svarende til andre 100 andele vil det andet indskud direkte have erhvervet 50
andele fra det første indskud.
Hvis det andet indskud foretages af et fremmed selskab vil
dette selskab have erhvervet 50 andele. Hvis dette selskab derefter
udtræder føres det andet indskuds aktier i A/S A tilbage til det
første indskud der herefter vil have erhvervet de
pågældende aktier indirekte fra sig selv.
Et eksempel på reglernes anvendelse er optaget under
bemærkningerne til § 12, stk. 3.
Til §§ 14 og 15
Forslagene til §§ 14 og 15 omhandler det samme som de
gældende regler i lov om beskatning af medlemmer af
investeringsforeninger § 3, stk. 1.
Efter § 3, stk. 1, skal medlemmet, der
hæver af sit indskud, medregne fortjeneste eller tab på en til
det hævede indskud svarende andel af investeringsforeningens
værdipapirer på tidspunktet for hævningen af indskuddet. I
praksis er bestemmelsen imidlertid blevet læst som om det
afgørende, når der hæves af indskuddet, er omfanget af
urealiserede avancer på hævetidspunktet, der derefter beskattes.
Endvidere er hævning af allerede beskattet indkomst (med støtte
i bemærkningerne til et ældre lovforslag) ikke blevet anset for
en hævning, idet den pågældende indkomst ikke er blevet
anset for indskudt i foreningen, selvom den tilhører foreningen.
Herudover har loven manglet en udtrykkelig definition af
hvornår, der foreligger en hævning.
Efter forslaget beskattes de urealiserede avancer på
hævetidspunktet. Udbetalinger fra foreningen deles efter forslaget op i
hævninger og andre udbetalinger, idet hævninger defineres
indskrænkende, således at begrebet kun omhandler de
tilfælde, hvor der samtidig med udbetalingen sker en ændring af
ejerandele. Hævninger og andre udbetalinger medfører efter
forslaget beskatning af de urealiserede avancer på
hævetidspunktet/udbetalingstidspunktet. Det må dog efter
forslaget ikke føre til at der på ny sker beskatning af
beløb, der allerede tidligere er blevet beskattet. Der er
således med de stillede forslag ikke tilsigtet nogen ændringer af
den måde, som de eksisterende regler kan fortolkes på, mens der
derimod er tilstræbt ændringer af en række uklare og ikke
dækkende formuleringer.
Til § 14
§ 14 handler om beskatningen, når et medlem
hæver sit indskud i foreningen.
Herved forstås afståelse af ejerandele til
foreningen imod vederlag, således at medlemmet efter hævningen
har en ændret ejerandel. Det medfører, at urealiserede avancer
og tab realiseres og evt. beskattes.
Der har hidtil manglet en udtrykkelig definition i loven
af, hvornår en udbetaling fra en forening er en hævning af
indskud. Den gældende lov omtaler på den anden side ikke andre
udbetalinger fra foreningen end hævninger af indskud. Alle udbetalinger
fra foreningen må derfor efter gældende ret kunne anses for
hævninger af indskud. Bortset fra udbetalinger af beløb, der
allerede er beskattet.
I det foreliggende forslag foreslås, at en
hævning foreligger, når et medlem samtidig udtræder helt
eller delvist af foreningen, d.v.s. afhænder sine andele til
foreningen. I forbindelse med en sådan udtræden anses
urealiserede fortjenester og tab, der kan henføres til de
afståede andele, for realiserede. For de foreninger, der er omfattet af
investeringsforeningsloven kan en sådan udtræden kun ske i
forbindelse med en egentlig indløsning, idet investeringsforeningen
ikke må besidde egne andele.
Udbetalinger af andre beløb sidestilles med
hævninger jf. ndf. Til § 15
Efter ligningslovens almindelige regler ville
hævning af indskud være omfattet af ligningslovens § 16 A og
dermed være skattepligtigt. Imidlertid fremgår det af forslaget
til § 8, at ligningslovens § 16 A ikke gælder udbetalinger
fra en kontoførende forening. Den gælder altså heller ikke
hævninger af indskud.
Hævning af et indskud betyder efter forslaget, at
evt. urealiserede fortjenester, der måtte henstå på
indskuddet, behandles, som om indskuddets andel af de aktiver, som
fortjenesterne vedrører, realiseres hos medlemmet og evt. beskattes
hos dette.
Hævningen af indskuddet ændrer ikke på
de pågældende aktivers skattemæssige anskaffelsestidspunkt.
Aktiverne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de blev anskaffet
af foreningen. § 13 finder dog tilsvarende anvendelse. Det betyder, at
den andel af aktiverne, som indskyderen erhvervede en ret til ved sit
indskud, anses for anskaffet på indskudstidspunktet.
Hvis man ikke havde de anførte regler om beskatning
af hævning og anskaffelsestidspunktet, ville et medlem kunne
undgå beskatning af fortjeneste på foreningens aktier, selvom
medlemmet trådte ind og ud med mindre end tre års mellemrum.
Hvis et medlem har foretaget flere indskud, anses det
først foretagne indskud for det, der først hæves. Det
svarer til gældende ret.
Til § 15
§15 handler om beskatningen, når der udbetales andre
beløb.
For andre udbetalinger betyder forslaget, at først
anses allerede beskattet indkomst for udbetalt,(d.v.s. indkomst der er
beskattet i kraft af gennemsigtighedsprincippet). Den bliver derfor ikke
beskattet ved udbetalingen.
Derefter udbetales fortjeneste fra optagelse af nye
medlemmer sammen med fortjenester, der ikke er realiseret i foreningen ved
udtræden. De henføres i fællesskab til begrebet
urealiserede fortjenester. De beskattes ved udbetalingen efter reglerne for
hævninger. Uden beskatning ville man komme ud for, at beløb, der
stammer fra optagelse af nye medlemmer, og som efter normale regler skulle
beskattes, udbetales som skattefri udbytte. Særligt om fortjeneste fra
aktier gælder dog, at den efter forslaget kun beskattes, såfremt
den udbetales indenfor den periode fra aktiernes anskaffelse, hvori der sker
beskatning hos medlemmet (tre år for selskaber).
Beløb, der udbetales herudover, er skattefri.
Foreningen skal ifølge et ændringsforslag til
kildeskatteloven i hovedforslaget om fåmandsforeninger indeholde
udbytteskat på det tidspunkt, hvor udbytterne erhverves og
indtægtsføres hos medlemmet. Den pågældende
udbytteskat er enten endelig eller vil blive modregnet i medlemmets skat. Det
betyder, at der rent faktisk er blevet foretaget en udbetaling til medlemmet,
selvom den ikke altid vil fremtræde som en sådan. I forslaget til
stk. 2 præciseres, at denne udbetaling går ind i regnskabet
over skattepligtige udbetalinger på samme måde som alle andre
udbetalinger. Det gælder også såfremt udenlandske
skattemyndigheder, der indeholder udbytteskat ved udbetalinger af udenlandsk
udbytte til den kontoførende investeringsforening betaler for meget
indeholdt udbytteskat direkte tilbage til medlemmet udenom
foreningen.
Eksempel 8
En forening er stiftet af A med et indskud på 1.000.000
kr. for hvilket indskyderen har erhvervet 10 foreningsandele. For
beløbet har foreningen købt aktier i A/S Q pålydende
1.000.000 kr. Værdien stiger til 2.000.000 kr. På dette tidspunkt
indtræder B. B indskyder 2.000.000 kr for hvilke B erhverver 10
foreningsandele. Det nye indskud anbringes på bankbog 2.000.000. Samlet
værdi af aktier i A/S Q er 2.000.000 kr.
A og B s indskud består herefter hvert af aktier i A/S
Q på 1.000.000 kr. og af indskud på bankbog 1.000.000
kr
Herefter falder aktierne i A/S Q til 1.500.000
kr.
A og B s indskud består herefter hvert af aktier i A/S
Q på 750.000 kr. og af indskud på bankbog 1.000.000
kr.
A hæver 350.000 kr. (1/5) Det sker 2 år efter
stiftelsen. B hæver ligeledes 350.000 kr. Hævningen finansieres
ved hjælp af bankindskud.
2½ år efter stiftelsen sælges endelig alle aktier
i A/S Q for 1.600.000 kr.
As indskud:
Den urealiserede fortjeneste på
aktier i A/S Q opgøres således:
Anskaffelsessum for aktier i A/S Q
1.000.000 kr.
Værdi af aktier ved B s indtræden
2.000.000 kr.
Urealiseret fortjeneste indtil B s
indtræden
1.000.000 kr.
Urealiseret fortjeneste fra B s indtræden indtil A s
hævning
-250.000 kr.
I alt
750.000 kr.
Hævningen af 1/5 af indskuddet betyder, at 1/5 af
fortjenesten, d.v.s.150.000 kr. realiseres og beskattes. Den skal derfor
fradrages ved opgørelsen af den urealiserede fortjeneste jf.
§ 11, stk. 2, 2. pkt.
Urealiseret fortjeneste fra før
750.000 kr.
Nedslag i urealiseret fortjeneste
-150.000 kr.
Herefter til rest vedrørende aktierne i A/S Q på
A s indskud
600.000 kr.
Hertil lægges urealiseret fortjeneste fra hævning
indtil salg*)
50.000 kr.
I alt urealiseret fortjeneste ved salg
650.000 kr.
*) Det gælder selvom en del af indskuddet er
hævet. Hævningen har nemlig ikke betydet salg af aktier i A/S
Q.
B s indskud
: Den urealiserede fortjeneste på
aktier i A/S Q opgøres således:
Anskaffelsessum for (halvparten af) aktier i A/S
Q
1.000.000 kr.
Værdi af (halvparten af) aktier ved
hævning
750.000 kr.
Urealiseret tab
-250.000 kr.
Hævning af1/5 af indskuddet betyder, at 1/5 af tabet
d.v.s. 50.000 kr. realiseres og dermed nedbringer det urealiserede
tab
Urealiseret tab indtil hævning
-250.000 kr.
Nedslag i urealiseret tab
-50.000 kr.
Rest urealiseret tab
-200.000 kr.
Urealiseret fortjeneste fra hævning indtil
salg*)
50.000 kr.
Urealiseret fortjeneste ved salg
-150.000 kr.
*) Det gælder selvom en del af indskuddet er
hævet. Hævningen har nemlig ikke betydet salg af aktier i A/S
Q
Opgørelse af realiseret fortjeneste ved salg af
alle aktier i A/S Q:
Anskaffelssessum i alt
1.000.000 kr.
Salgssum
1.600.000 kr.
Fortjeneste
600.000 kr.
Til beskatning hos A
Fortjenesten på 600.000 kr. fordeles fuldt ud til A. (B
har negativ realiseret fortjeneste). Den urealiserede fortjeneste er 650.000
kr. Det er derfor 650.000 kr. der beskattes.
Til beskatning hos B
B har negativ urealiseret fortjeneste på 150.000 kr.
der fradrages som tab
Samlet indkomst fra realiserede og urealiserede
fortjenester hos A og B
I alt beskattes hos A
150.000 kr.
650.000 kr.
I alt
800.000 kr.
I alt gives fradrag hos B
-50.000 kr.
-150.000 kr.
I alt
-200.000 kr.
Den samlede realiserede fortjeneste i foreningen er 600.000
kr., og det samlede beløb til beskatning som realiseret
fortjeneste/tab hos A og B er 800.000 - 200.000 = 600.000 kr.
Til §16
Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 2, i
gældende lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger. Den
betyder, at hvis et medlem indskyder sine midler i investeringsforeningen i
en skattebegunstiget opsparingsordning skal medlemmet beskattes som om
medlemmet hævede samtlige sine midler. Hvis et medlem tager sine midler
ud af ordningen igen skal medlemmet stilles som om medlemmet stiftede en ny
investeringsforening. Baggrunden for reglen er de anderledes og lempeligere
beskatningsregler, der gælder for skattebegunstiget opsparing.
Forslaget gælder alle medlemmer, uanset om de
beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet.
Til § 17
Efter gældende lov har der hersket usikkerhed om, i
hvilket omfang foreningen er et selvstændigt retssubjekt. Hvis
foreningen ikke er et selvstændigt skattemæssigt retssubjekt
beskattes handler med foreningen muligvis ikke, ligesom lån heller ikke
kan tillægges skattemæssig virkning.
Forslaget til § 17 vedrører salg og lån.
Forslaget indeholder derimod ingen selvstændige regler om tilskud, men
retstilstanden er beskrevet ndf. Forslaget vedrører både salg
fra medlemmet til foreningen og fra foreningen til medlemmet. På samme
måde vedrører det lån fra medlemmet til foreningen og
lån fra foreningen til medlemmet. Det vedrører både
beskatningen af medlemmet direkte og beskatningen af medlemmet af den
indkomst/udgift, som medlemmet tager del i gennem sit medlemskab af
foreningen.
Som tidligere nævnt afklarer forslaget, at
foreningen har selvstændig skattemæssig eksistens. Der kan derfor
som udgangspunkt handles med selskabet og ydes lån med
skattemæssig virkning.
Salg
Efter forslaget kan tab ved salg af aktiver dog ikke
fradrages. Det gælder, hvad enten salget sker fra medlemmet til
foreningen eller den anden vej. Det gælder, både medlemmets
direkte indkomst og medlemmets indkomst igennem foreningen. Behovet for en
sådan regel skyldes, at selskaber ikke beskattes af deres
aktiefortjenester efter tre år.
I det omfang der er tabsfradrag, ville et selskab, der har
stiftet en investeringsforening, kunne realisere et skattemæssigt tab
ved afhændelse af aktier til denne. Tabet kunne f.eks opstå,
fordi aktierne midlertidigt er dykket i værdi indenfor tre år
efter anskaffelsen. Det ville være mindre rimeligt i tilfælde,
hvor et senere salg med fortjeneste fra foreningen til en tredjemand
først sker mere end tre år efter foreningens køb,
således at fortjenesten ved dette salg er skattefri. På den
måde at skaffe sig fradrag for tab, der reelt ikke er lidt, og
alligevel undgå beskatning af reelle fortjeneste er ikke akceptabelt.
Den eksisterende praksis, der gælder for, at tab ikke kan fradrages ved
afhændelser imellem selskaber i en koncern, bygger på
retspraksis. Det er derfor vanskeligt at afgøre, om rækkevidden
af praksis i alle tilfælde er tilstrækkelig. Det er derfor fundet
rimeligt med en udtrykkelig lovbestemmelse.
Lån
Efter forslaget er der endvidere tabsbegrænsning
på lån.
Tabsbegrænsning på lån kan være
nødvendig for at undgå at der opstår asymmetri i
beskatning af fortjeneste og tab på aktier. Asymmetrien går ud
på, at fortjenester er skattefri, mens tab kan fradrages. Selskaber,
der samarbejder, kan opnå asymmetrien ved at lægge aktierne ind i
en kontoførende investeringsforening, som de stifter i
fællesskab, idet foreningens midler til køb af aktierne
tilvejebringes gennem et lån, som de yder foreningen.
Problemet kan illustreres med følgende
eksempel
Eksempel 9
Eksempel, hvis tabsbegrænsning ikke indføres:
A/S A og A/S B stifter en kontoførende investeringsforening IF,
hvor de hver ejer halvdelen. De er ikke koncernforbundne med
investeringsforeningen. A og B yder hver et lån på 10 millioner
kr. til investeringsforeningen. Investeringsforeningen investerer de 20
millioner kr. i et aktieselskab. Efter tre år sælges aktierne med
fortjeneste. Den er efter gældende regler skattefri. En anden mulighed
er at det selskab, som investeringsforeningen har investeret i, går
konkurs, og at det dermed bringer investeringsforeningen til
betalingsstandsning. Det betyder et tab på fordringen på IF, der
kan fradrages. I deres egenskab af deltagere i investeringsforeningen og i
kraft af gennemsigtighedsprincippet i forslaget til § 3 har A og B dog
samtidig en fortjeneste på gælden. Det følger af
betalingsstandsningen. Denne fortjeneste er imidlertid ikke skattepligtig
Slutresultatet bliver altså et tab på fordringen, der kan
fratrækkes, selvom fortjenesten på gælden er
skattefri.
Tabsbegrænsningen gælder
både ved lån fra foreningen til medlemmet og omvendt. Den
gælder både medlemmets direkte indkomstopgørelse og
medlemmets andel af foreningens indkomst.
Tilskud
Tilskud fra foreningen til de enkelte medlemmer eller
omvendt behandles ikke særskilt i lovteksten. Efter skatterettens
almindelige regler (statsskatteloven) er tilskud normalt skattepligtigt for
modtageren uden at være fradragsberettiget hos yderen. Det betyder, at
et tilskud fra et enkelt medlem til foreningen vil være en
indtægt for foreningen, der skal henføres til medlemmerne efter
§ 3. Tilskuddet skal herefter normalt beskattes hos foreningens
deltagere uden at være fradragsberettiget hos indskyderen. Tilskud kan
foreligge både i forbindelse med indtræden og udtræden og
udenfor disse situationer.
For at afgøre om der foreligger et tilskud i
forbindelse med indtræden eller udtræden skal andelenes
værdi opgøres nøjagtigt Det er uden betydning, hvordan
den nøjagtige opgørelse af andelenes værdi opnås. I
nogle foreninger sker det på den måde, at man med visse mellemrum
opgør andelenes værdi på grundlag af den indre værdi
af foreningens aktiver. Det er ikke sikkert, at der udtrædes eller
indtrædes akkurat på opgørelsestidspunktet og der
foretages derfor en kursudligning som sikrer, at man når frem til den
rigtige værdi på udtrædelses- eller
indtrædelsestidspunktet. Denne kursregulering har intet med
tilskud at gøre. Tilskud i den her omhandlede betydning foreligger
først ved afvigelser fra den nøjagtigt opgjorte
værdi.
I forbindelse med indtræden og udtræden skal
foreningen undertiden sælge eller købe værdipapirer.
Omkostningerne ved disse køb og salg overvæltes på den
indtrædende eller udtrædende. Overvæltningen betyder, at
den indtrædende eller udtrædende kommer til at betale et
beløb til foreningen til dækning af dens skønnede
omkostninger. Både ved indtræden og udtræden er
beløbet et tilskud til foreningen. For så vidt angår
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der oppebæres af
medlemmerne igennem foreningen, bestemmes i forslaget til § 6, at den
ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, men i stedet regulerer
anskaffelsessummerne for papirer, der købes og sælges i
anledning af indtræden og udtræden.
Til § 18
Aktieavancebeskatningslovens § 13 A indeholder nogle
regler om beskatning af aktiefortjenester i tilfælde af fraflytning.
Disse regler har ikke hidtil været gældende for aktiefortjenester
oppebåret igennem en kontoførende investeringsforening. Det
foreslås som en følge af princippet om gennemsigtighed, at disse
regler også bør gælde, når aktierne ejes igennem en
kontoførende investeringsforening. Ellers kunne beskatningsreglerne
omgås ved hjælp af en kontoførende forening.
Til § 19
Den gældende lov mangler bestemmelser om, hvad der
sker, hvis en kontoførende forening bliver en bevisudstedende forening
eller et skattemæssigt interessentskab. I det omfang, hvori man antager
at en kontoførende forening har selvstændig skattemæssig
eksistens vokser behovet for sådanne bestemmelser imidlertid. Der
stilles forslag om at regulere statusskift.
Forslaget går ud på, at ændring af en
kontoførende forening til en bevisudstedende forening
skattemæssigt sidestilles med, at alle medlemmer udtræder af den
kontoførende forening og derefter stifter en ny. Forslaget
gælder også alle andre tilfælde, hvor foreningens
skattemæssige status ændres, uden at medlemmerne træder ud
af foreningen.
Bestemmelsen er nødvendig, fordi
hævebeskatningen ellers kunne omgås ved f. eks. at omdanne
foreningen til en udloddende eller akkumulerende forening. Omdannelse af en
kontoførende forening kan ske blot ved at udstede omsættelige
beviser. Hvis det sker, betyder § 19, at retsstillingen bliver som om,
alle andele hæves fuldt ud, med heraf følgende beskatning af
urealiserede fortjenester. En hævning af alle andele i en forening
indebærer, at foreningen ophører. De enkelte medlemmer skal
altså stilles, som om foreningen er ophørt og en ny er stiftet,
som ikke er en kontoførende forening. Anskaffelsessummen for
andelsbeviserne i den fortsættende forening kommer til at svare til
værdien på det tidspunkt, hvor status skifter. Hvis medlemmerne i
foreningen efter statusskift beskattes som interessenter, kommer medlemmernes
anskaffelsessum til at svare til værdien af foreningens aktiver ved
statusskift.
Til § 20
Efter de gældende regler medtager medlemmet
indkomsten fra foreningen i det regnskabsår hos foreningen, der
udløber i medlemmets indkomstår.
Det er derfor mest hensigtsmæssigt at de nye regler
har virkning for et regnskabsår i foreningen.
Det foreslås, at de har virkning for det
regnskabsår i foreningen, der begynder i 2002.
Da foreningen efter de nye regler skal opgøre
medlemmets indkomst periodeafgrænset i overensstemmelse med medlemmets
indkomstår, er den første periode med indkomst i foreningen
efter de nye regler mindre end et helt år, hvis medlem og forening ikke
har samme indkomstår. Den kommer til at løbe fra begyndelse af
foreningens første regnskabsår med nye regler til begyndelsen af
medlemmets indkomstår. Medlemmet skal i sin indkomst medtage dels
indkomsten fra regnskabsåret 2001 ( efter de gamle regler) og derudover
delindkomsten fra 2002 (efter de nye regler.
Stk. 4 handler om den situation, at et medlem
anvender lagerprincippet ved opgørelsen af sine gevinster fra salg af
formueaktiver. Udvidelsen af gennemsigtigheden i lovforslaget betyder, at
foreningen skal overgå fra realisationsprincippet til lagerprincippet
ved opgørelsen af medlemmets fortjenester. Lagerprincippet betyder i
grove træk at indkomstperiodens urealiserede formuegevinster beskattes
på grundlag af forskellen mellem en ultimoværdi og en
primoværdi. Primoværdien opgøres ved periodens begyndelse.
Stk. 4 betyder, at foreningen som den første primoværdi
efter, at de nye regler er trådt i kraft, skal bruge de oprindelige
skattemæssige anskaffelsessummer. Ellers ville formuegevinster fra
før lovens ikrafttræden aldrig komme til beskatning ligesom tab
heller ikke ville kunne fradrages. Hvis de oprindelige skattemæssige
anskaffelsessummer bruges som primoværdi sker der en opsamling af flere
års gevinster eller tab til beskatning i det første år
efter, at loven har fået virkning. Disse skattepligtige gevinster eller
fradragsberettigede tab skal fordeles imellem medlemmerne. Det foreslås
i stk. 4, at dette sker efter samme principper, som når medlemmet
bruger realisationsprincippet.
Stk. 5 handler om beskatning af udbetalinger der
sidestilles med hævninger. Efter hovedreglen beskattes udbetalingerne
først, når de overstiger den skattepligtige indkomst. Det er
fundet rimeligt, at lade den skattepligtige indkomst fra året
før reglerne som hovedregel træder i kraft, indgå i dette
regnestykke. Det skyldes at udlodninger fra en investeringsforening normalt
aldrig sker af årets indtjening. Det er som regel forrige års
indtjening, der i et eller andet omfang udloddes.
Bilag 1
Sammenfatning af de modtagne udtalelser og kommentarer
hertil
Organisation/myndighed
Bemærkninger i høringssvar
Kommentarer til bemærkninger
Investerings-
foreningsrådet
IFR er som udgangspunkt godt tilfreds med, at gældende praksis
ligger til grund for lovforslaget.
Efter forslaget er det foreningen og ikke medlemmerne, der i udlandet
pålignes udenlandsk udbytteskat. IFR ønsker at medlemmerne kan
få lempelse for den udenlandske udbytteskat i sædvanligt omfang,
selvom den ikke pålignes medlemmerne individuelt.
Ønsket er imødekommet. Der foreslås en regel i
lovforslagets § 8, hvorefter medlemmerne får lempelse for
skatter betalt i udlandet, selvom der ikke er identitet mellem forening og
medlem. Fradraget kan ikke udgøre et større beløb end
der ville kunne fradrages efter ligningslovens § 33 eller en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis aktiverne havde været direkte
ejet.
Efter forslaget opgøres urealiserede avancer på aktier pr.
indskud. Efter gældende praksis opgøres urealiserede avancer pr.
konto, hvilket rådet anmoder om bliver indbygget i lovforslaget.
Lovforslaget er ændret således, at ønsket er
imødekommet.
Lovforslagets bemærkninger vedrørende fordelingen af
realiserede avancer i tilfælde, hvor nogle indskud har realiserede tab
og andre har urealiserede fortjenester svarer ikke til foreningernes metode,
hvor alle realiserede avancer fordeles på alle realiserede avancer,
hvad enten disse er positive eller negative.
Efter lovforslaget skal realiserede avancer eller tab fordeles mellem
urealiserede avancer henholdsvis tab, dvs. avancer fordeles mellem avancer og
tab fordeles mellem tab. IFR s bemærkninger er imidlertid knyttet til
lovforslagets § 11, stk. 1, der skal sammenholdes med lovforslagets
§ 11, stk. 2. Det betyder, at de foreslåede regler om
fordeling af realiseret avance og tab fører til samme resultat som
gældende praksis i investeringsforeningerne.
Lovforslaget behandler ikke de indtægter/udgifter, der opstår
i forbindelse ved indtræden af nye investorer og udtræden af
investorer.
Lovforslaget er ændret, således at problemet behandles, og
Rådets ønsker om at de henføres til anskaffelsessummer og
afståelsessummer er imødekommet.
IFR er utilfreds med at der foreslås gennemsigtighed i relation til
indkomstår, således at investeringsforeningen skal opgøre
medlemmernes indkomst i overensstemmelse med de indkomstår, der
gælder for medlemmerne. Det stiller for store krav til deres opbevaring
af oplysninger om de år, der er afsluttede.
De kritiserede regler gælder allerede i dag på
pensionsafkastbeskatningsområdet. Dette område antages at
være væsentligt større end indkomstskatteområdet.
Forslaget har betydning, hvis investor opretter en investeringsforening med
et andet regnskabsår end sit eget. Gældende regler på
indkomstskatteområdet går ud på at indtægterne i
så fald indtægtsføres hos investor i det år hvori
investeringsforeningens regnskabsår udløber. Indtægterne
indtægtsføres altså ikke mens de erhverves. Der
indtræder en tidsmæssig udskydelse. Forslaget skyldes at man
ønsker at undgå at renteindtægter
indtægtsføres forskudt i forhold til det tidspunkt, hvor de
oppebæres, med virkning for statens indtægter i det år,
hvori forskydningen indtræder første gang.
IFR er usikker på rækkevidden af at det anføres i
§ 11, stk. 2, at det skattepligtige beløb ikke kan blive
negativt.
Bestemmelsen går ud på at den urealiserede fortjeneste
beskattes i nogle situationer, hvor den er større end den realiserede
fortjeneste. For at undgå dobbeltbeskatning nedsættes den
urealiserede fortjeneste med tidligere beskattede beløb. Den
bestemmelse, som IFR er usikker på rækkevidden af, går ud
på, at nedsættelsen for at undgå dobbeltbeskatning ikke
må føre til negative skattepligtige (netto)beløb.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Som konsekvens af, at den kontoførende forening fremover er
omfattet af SEL § 1, stk 1, nr. 6, antager FSR, at det må
være foreningen, der forestår tilbagesøgningen af
udenlandske udbytteskatter. Da de enkelte medlemmer hver især
opgør credit- eller exemptionslempelse, henstiller FSR, at der skabes
hjemmel til, at medlemmerne bevarer adgangen til lempelse af udenlandske
udbytteskatter, der ikke tilbagesøges. Foreningen beder endvidere om
bekræftelse på, at udlændinge, der er medlemmer af en
kontoførende forening vil kunne få tilbagebetalt for meget
indeholdt udbytteskat.
Der henvises til kommentaren til IFR s bemærkninger ovenfor
vedrørende samme problemstilling. Foreningen indeholder udbytteskat
vedrørende den samme udlænding, som beskattes af udbyttet. Efter
gældende regler skal danske selskaber principielt indeholde udbytteskat
overfor foreningen, selvom det er medlemmet, der beskattes. Man må
derfor antage, at ændringen gør det lettere at få refusion
af for meget indeholdt udbytteskat.
Reglerne for såvel udloddende som kontoførende
investeringsforeninger bygger på en transparent beskatning af afkastet
af de underliggende aktiver, omend transparensprincippet er forskelligt for
de to slags foreninger. FSR finder, at man bør undersøge
mulighederne for at gennemføres ensartede regler for henholdsvis
udloddende og kontoførende investeringsforeninger og FSR
foreslår en skattereform inden for
investeringsforeningsom-rådet.
Formålet med lovforslaget er først og fremmest at
udmønte et tilsagn fra regeringen om at give pensionsbranchen bedre
muligheder - herunder skattemæssigt - for at forvalte dens
investeringer i små og mellemstore virksomheder i særlige
innovationsforeninger og gennem fåmandsforeninger. Det må
forventes, at flere midler vil blive placeret i kontoførende
investeringsforeninger. I forbindelse med dette arbejde har der vist sig
behov for en tydeliggørelse af regelsættet for de
kontoførende investeringsforeninger, idet den gældende lov
må anses for vanskelig tilgængelig og på nogle punkter
misvisende.
En skattereform af hele regelsættet for investeringsforeninger ville
blive omfattende og tidskrævende, hvilket ville medføre, at
regeringen ikke ville kunne leve op til det afgivne tilsagn inden for rimelig
tid.
Kontoførende foreninger må uden væsentlige problemer
kunne fusionere skattefrit, og muligheden for spaltning bør
undersøges nærmere. Statusskift fra kontoførende forening
til interessentskab udløser beskatning af indskud, der ikke er
hævet. Såvel før som efter statusskiftet er medlemmerne
hhv interessenterne undergivet en transparent beskatning og i lighed med
skattelovgivningen i øvrigt bør statusskift inden for samme
beskatningskategori kunne ske med skattemæssig succession.
Ved en skattefri fusion af to eller flere kontoførende foreninger
vil medlemmerne erhverve andele i de pågældende foreninger uden
at den samlede ejerandel for det enkelte medlem ændres. Såfremt
medlemmerne ikke er undergivet de samme skattemæssige regler for
beskatningen af afkast (eksempelvis at alle beskattes efter
realisationsprincippet), vil det blive særdeles vanskeligt at udforme
enkle og forståelige regler.
Forsikring & Pension
Ingen bemærkninger
Finansrådet
Det bør fremgå af lovteksten, at der ikke kan ske »fletning«
mellem direkte ejede aktier og samme slags aktier købt af den
kontoførende investeringsforening.
Der ses ikke at være behov for en sådan regel, idet det
foreslåede regelsæt hviler på den grundforudsætning,
at der ikke sker fletning mellem direkte ejede aktier og aktier, som
foreningen ejer. En regel for aktier ville skabe risiko for
modsætningsslutninger.
Det bør afklares, om en investor, der placerer midler i udenlandske
kontoførende investeringsforeninger er omfattet af lovforslaget. Hvis
ikke bør det afklares, hvorledes investor skal opgøre den
skattemæssige avance.
En investor, der placerer midler i en udenlandsk kontoførende
investeringsforening, skal beskattes heraf efter tilsvarende regler som for
danske kontoførende investeringsforeninger. Såfremt investor
ikke giver de fornødne oplysninger til brug for opgørelsen,
må skattemyndighederne foretage skatteansættelsen på et
skønsmæssigt grundlag.
Advokatrådet
Ingen bemærkninger
Københavns
Kommune
Tekniske og redaktionelle bemærkninger
Disse bemærkninger er indarbejdet i lovforslaget.
Frederiksberg
kommune
Ingen bemærkninger
Erhvervenes
Skattesekretariat
Ingen bemærkninger
Kommunernes
Landsforening
Ingen bemærkninger
Skatterevisor-
foreningen
Ingen bemærkninger
Skattechefforeningen
Ingen bemærkninger
Foreningen
Registrerede
Revisorer
Ingen bemærkninger
Bilag 2
Bekendtgørelse af
lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger
Herved bekendtgøres lov om beskatning af medlemmer af
investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 27. august
1998, med de ændringer, der følger af § 9 i lov nr. 166 af
24. marts 1999.
§ 1.
I denne lov forstås ved investeringsforeninger
sådanne foreninger, der henvender sig til større kredse af
befolkningen, og som alene har til formål at anbringe medlemmernes
midler i værdipapirer. Hvis en forening udsteder omsættelige
beviser for medlemmernes indskud, omfattes den dog ikke af loven.
§ 2.
Medlemmer af en investeringsforening skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel
af:
1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten
vedrører.
2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.
3) Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.
4) Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet
i aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester
som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse
af beviser for indskud i investeringsforeninger nedsat med eventuelle tab
efter samme bestemmelse og realiserede fortjenester ved afståelse af
aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med
eventuelle tab efter samme bestemmelse.
Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det
pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler, jf.
dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i
stk. 1 nævnte beløb, som foreningen har indvundet i det
regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets
indkomstår.
Stk. 3.
Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4
nævnte frist på tre år vedrørende erhvervelsen af
aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet foretager sit indskud i
investeringsforeningen, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor
investeringsforeningen erhverver aktierne.
Stk. 4.
Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4,
stk. 1, anvendelse på fortjenester ved afståelse af
børsnoterede aktier.
Stk. 5.
Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens
§ 5 opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier
m.v. efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6,
stk. 2-8.
§ 3.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
det indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal
medlemmet ud over de i § 2 omhandlede beløb medregne fortjeneste
eller tab på en til det hævede indskud svarende andel af
investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet for
hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab
anses for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en
del af indskuddet, anses det først indskudte beløb som
først hævet. Medregning sker efter de for det
pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler.
§ 2, stk. 3-5, finder dog tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Indskyder et medlem helt eller delvis sit
indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i
pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en
selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er
omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller indskyder et medlem helt eller
delvis sit indestående i en investeringsforening i en
boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles
det med hævning. Udlodning af et indestående i en
investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en
opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en
børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt
i 1. pkt. sidestilles med indskud.
§ 4.
(Ophævet).
§ 5.
(Ophævet).
Skatteministeriet, den 1. september 1999
Ole Stavad
/Lise Bo Nielsen
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. juni 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 12. juni 2018
- Sagerne vedrører indeholdelse af kildeskat af renter betalt til udenlandsk moderselskab ("beneficial owner") Domsdatabasen · 25. november 2021
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 17. januar 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 17. januar 2018
- Sag om, hvorvidt et selskab med hjemsted i anden EU-medlemsstat er skattepligtig af udbytte udloddet af dansk datterselskab ("beneficial owner") samt særskilt afgørelse om kravets forrentning Domsdatabasen · 3. maj 2021
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Mengozzi fremsat den 20. december 2017. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 20. december 2017