Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

2000/1 LSF 200Lovforslag som fremsatSkatteministeriet28. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. marts 2001 af

skatteministeren (Frode Sørensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov

om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

(Lempelse i afgiften af last- og sættevogntog i

variabel kombination.)1)

§ 1

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 657 af 12. august 1999, som ændret senest

ved § 3 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 4, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:

»Registreres et lastmotorkøretøj udelukkende

som trækkraft for sættevogne med flere end 2 aksler,

forhøjes afgiften af motorkøretøjet med et beløb

svarende til afgiften af en påhængsvogn med 3 eller flere aksler,

som sammen med det pågældende motorkøretøj

udgør et vogntog med størst tilladte totalvægt.«

2.

I § 4a, stk. 1, indsættes som 5. og 6.

pkt.:

»For lastbiler, der registreres som trækkraft

udelukkende for sættevogne med flere end 2 aksler, anvendes den

højeste sats for lastbilen i kombination med påhængs-

eller sættevogn med 3 eller flere aksler. For lastbiler, der

registreres som trækkraft udelukkende for påhængsvogne med

flere end 2 aksler, anvendes den højeste sats for lastbilen i

Læs alt

kombination med påhængs- eller sættevogn med 3 eller flere

aksler, dog mindst satsen for samme lastbil uden

påhængsvogn.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2001. Loven har virkning for

motorkøretøjer, der efter lovens ikrafttræden bliver

anmeldt til et motorkontor som trækkraft for påhængs- eller

sættevogn med 3 eller flere aksler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Der foreslås indført en ny afgiftskategori i

vægtafgiftsloven, der lemper afgiften af visse last- og

sættevogntog.

Mange lastbiler kører udelukkende med

påhængs- eller sættevogne med 3 aksler, men til

gengæld typisk med mange forskellige påhængs- eller

sættevogne i en given periode. Det sidste forhold gør, at en

godkendelse til synsfri sammenkobling er overordentlig nyttig. Vælges

en godkendelse til synsfri sammenkobling er der i dag også mulighed for

at anvende 2-akslede påhængs- eller sættevogne - uanset om

behovet er til stede. Efter lovens nugældende bestemmelse om synsfri

sammenkobling skal der imidlertid betales vægtafgift for et vogntog

efter den dyrest mulige kombination - altså kobling med en 2-akslet

påhængsvogn.

Forslaget går ud på at indrette

vægtafgiftsloven til også at omfatte begrænsede synsfri

sammenkoblinger af last- og sættevogntog. Hermed menes last- og

sættevogntog, hvor påhængs- eller sættevognen altid

har flere end 2 aksler. Vægtafgiften af last- og sættevogntog med

mangeakslede påhængs- eller sættevogne er lavere end

vægtafgiften af last- og sættevogntog med påhængs-

eller sættevogne med 2 aksler. Det skyldes, at vægtafgiften ses i

sammenhæng med vejsliddet, som med en givet affjedringstype og tilladt

totalvægt er lavere jo flere aksler lastbilen, last- eller

sættevogntoget er udstyret med.

På den måde bliver last- og sættevogntog

i variabel kombination ofte belastet med en højere vægtafgift

end den, der efter vægtafgiftsloven er afmålt til det konkrete

vejslid, og opkræves af helt tilsvarende faste vogntogskombinationer.

Herved går den tilskyndelse, der efter vægtafgiftsloven er til at

anvende de køretøjer, der giver mindst vejslid, tabt.

Anvendes omvendt koblingsattester vedrørende

mangeakslede påhængs- og sættevogne frem for synsfri

sammenkobling opnås lavere vægtafgift, men samtidig tabes den

fleksibilitet, der knytter sig til den synsfri sammenkobling.

Ændringen kræver visse justeringer i reglerne

for synsfri sammenkobling i bekendtgørelse nr. 145 af 19. marts 1996

om synsfri sammenkobling af lastbil og

påhængskøretøj med en tilladt totalvægt

på over 3.500 kg.

Efter de nugældende regler udgør den

årlige vægtafgift af et last- eller sættevogntog med en

3-akslet luftaffjedret forvogn og en ligeledes 3-akslet påhængs-

eller sættevogn med en samlet tilladt totalvægt på 40 ton

2.514 kr., når vogntoget er i fast kombination. Er forvognen

traditionelt affjedret, udgør afgiften 4.004 kr. Vælges i stedet

variabel kombination (synsfri sammenkobling), skal der betales efter det

dyreste, som forvognen kan køre med. I dette tilfælde en

2-akslet påhængs- eller sættevogn, hvor afgiften

udgør 4.700 kr., når forvognen er luftaffjedret, og 6.905 kr.,

når forvognen er traditionelt affjedret.

Med lovforslaget får de vognmænd, der altid

anvender påhængs- eller sættevogne med flere end 2 aksler,

mulighed for at lade dette registrere og dermed opnå en besparelse

på op til 2.186 kr. årligt pr. lastbil med luftaffjedring og op

til 2.901 kr., når lastbilen er traditionelt affjedret.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget vedrører hovedsageligt

sættevognstrækkere. Forslaget vedrører i princippet

også lastbiler der trækker en påhængsvogn, men da de

fleste påhængsvogne er 2-akslede vil der kun være få

vogntog af lastbil og påhængsvogn, der vil kunne berøres

af forslaget.

Det skønnes, at forslaget dermed reelt

vedrører ca. 2.500 sættevognstrækkere med 3 aksler. For

disse vil vægtafgiften blive reduceret med ca. 2.200-3.000 kr. pr.

sættevognstrækker afhængig af affjedringstypen, svarende

til et provenutab for statskassen på ca. 6,5 mill. kr., såfremt

de foreslåede nye regler vil blive udnyttet for alle

sættevognstrækkere.

Erhvervsøkønomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at give vognmandserhvervet en

omkostningsreduktion på i størrelsesordenen 6 - 7 mill. kr.

Miljømæssige konsekvenser

Der skønnes ikke at være

miljømæssige konsekvenser af forslaget.

Administrative konsekvenser

Forslaget er forbundet med engangsomkostninger til

tilpasning af Centralregistret for Motorkøretøjer til de

ændrede regler. Omkostningerne hertil udgør ca. 10.000 kr.

Forholdet til EU-retten

Efter Europa-parlamentets og Rådets direktiv

1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for

benyttelse af visse infrastrukturer, EF-Tidende L 187 af 20. juli 1999,

gælder der en række mindstesatser for vægtafgiften af last-

og sættevogntog med tilladt totalvægt over 12 ton. Disse satser

er fastsat for konkrete lastvogntog. Det betyder, at når lovforslagets

bestemmelse om begrænset synsfri sammenkobling fastsætter, at der

skal anvendes højeste mulige sats for de mulige lastvogntog med flere

end 2 aksler, vil de konkrete afgiftsbeløb, der kommer til at

gælde for den enkelte lastbil, ikke kunne blive lavere end den

vægtafgift, der, med udgangspunkt i direktivet, er fastsat for de

vogntog, som lastbilen i praksis kan være en del af.

Loven har som udgangspunkt været notificeret overfor

EuropaKommissionen i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 83/189/EF (informationsproceduredirektivet) som

ændret ved direktiv 98/48/EF. I den forbindelse henvises til

Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 773 af 4. august 2000 om EU s

informationsprocedure for tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter

for informationssamfundets tjenester.

Høring

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen nævneværdige

Årligt provenutab: 6,5 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Engangsudgifter til EDB: 10.000 kr

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Omkostningsreduktion for vognmandserhvervet : 6,5 mill. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen nævneværdige

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen nævneværdige

Ingen nævneværdige

Forholdet til EU-retten

Vægtafgiften af lastbiler mv. med tilladt

totalvægt over 12 ton er fastsat i overensstemmelse med

EuropaParlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF om afgifter på

tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer.

Forslaget ændrer ikke ved dette forhold.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1 nr. 1 og 2

Forslagene går ud på at indrette

vægtafgiftsloven til også at omfatte begrænsede synsfri

sammenkoblinger af last- og sættevogntog. Hermed menes last og

sættevogntog, hvor påhængs- eller sættevognen altid

har flere end 2 aksler. Vægtafgiften af mangeakslede last- og

sættevogntog er lavere end vægtafgiften af last- og

sættevogntog med få aksler. Det skyldes, at vægtafgiften

ses i sammenhæng med vejsliddet, som alt andet lige er lavere, jo flere

aksler lastbilen, last- eller sættevogntoget er udstyret med.

Mange lastbiler anvendes udelukkende med

påhængs- eller sættevogne med 3 aksler, men til

gengæld typisk med mange påhængs- eller sættevogne i

en given periode. Det sidste forhold gør, at en godkendelse til

synsfri sammenkobling er overordentlig nyttig. Vælges en godkendelse

til synsfri sammenkobling, er der i dag også mulighed for at anvende 2-

akslede påhængs- eller sættevogne - uanset om behovet er

til stede. Efter lovens nugældende bestemmelse om synsfri sammenkobling

skal der imidlertid betales vægtafgift for et vogntog efter den

dyreste, mulige kombination - altså kobling med en 2-akslet

påhængs- eller sættevogn.

På den måde bliver last- og sættevogntog

i variabel kombination ofte belastet med en højere vægtafgift

end den, der efter vægtafgiftsloven er afmålt til det konkrete

vejslid, og opkræves af helt tilsvarende faste vogntogskombinationer.

Herved går den tilskyndelse, der efter vægtafgiftsloven er til at

anvende de køretøjer, der giver mindst vejslid, tabt.

Anvendes omvendt koblingsattester vedrørende

mangeakslede påhængs- og sættevogne frem for synsfri

sammenkobling, opnås lavere vægtafgift, men samtidig tabes den

fleksibilitet, der knytter sig til den synsfri sammenkobling.

Efter de nugældende regler udgør den

årlige vægtafgift af et last- eller sættevogntog med en

3-akslet luftaffjedret forvogn og en ligeledes 3-akslet påhængs-

eller sættevogn med en samlet tilladt totalvægt på 40 ton

2.514 kr., når vogntoget er i fast kombination. Er forvognen

traditionelt affjedret, udgør afgiften 4.004 kr. Vælges i stedet

variabel kombination, skal der betales efter det dyreste som forvognen kan

køre med. I dette tilfælde en 2-akslet påhængs-

eller sættevogn, hvor afgiften udgør 4.700 kr., når

forvognen er luftaffjedret, og 6.905 kr., når forvognen er traditionelt

affjedret.

Med lovforslaget får de vognmænd, der altid

anvender påhængs- eller sættevogne med flere end 2 aksler

mulighed for at lade dette registrere og dermed opnå en besparelse

på op til 2.186 kr. årligt pr. lastbil med luftaffjedring og op

til 2.901 kr., når lastbilen er traditionelt affjedret.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juni

2001. Den ændrede afgiftsopkrævning forudsætter anmeldelse

til et motorkontor. Loven foreslås derfor at få virkning fra den

dato, hvor der til et motorkontor indgives anmeldelse om, at lastbilen

fremover udelukkende anvendes til kørsel med påhængs-

eller sættevogn med 3 eller flere aksler.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

§ 4.

- - -

Stk. 1-5.

- - -

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 657 af 12. august 1999, som ændret senest

ved § 3 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 4, stk. 6, indsættes som 3.

pkt.:

Stk. 6.

Afgiften af et lastmotorkøretøj, der

registreres som trækkraft for én sættevogn,

forhøjes med et beløb svarende til afgiften af en

påhængsvogn til godstransport med samme antal aksler og

totalvægt som sættevognen, jf. § 8, stk. 2. Registreres

et lastmotorkøretøj som trækkraft for flere

sættevogne, forhøjes afgiften af motorkøretøjet

med et beløb svarende til afgiften af en 2-akslet

påhængsvogn med samme totalvægt som en sådan 2-akslet

sættevogn, som sammen med det pågældende

motorkøretøj udgør et vogntog med størst tilladte

totalvægt.

»Registreres et lastmotorkøretøj udelukkende

som trækkraft for sættevogne med flere end 2 aksler,

forhøjes afgiften af motorkøretøjet med et beløb

svarende til afgiften af en påhængsvogn med 3 eller flere aksler,

som sammen med det pågældende motorkøretøj

udgør et vogntog med størst tilladte totalvægt.«

Stk. 7.

- - -

§ 4a.

Af lastbiler og vogntog m.v., der er afgiftspligtige

efter lov om afgift af vejbenyttelse, betales afgift på grundlag af den

samlede registrerede tilladte totalvægt for lastbilen eller vogntoget

efter nedenstående satser. For lastbiler, der er registreret som

trækkraft for flere sættevogne, anvendes satsen for det vogntog,

der med den pågældende lastbil har den højeste sats. For

lastbiler, der er registreret som trækkraft for en eller flere

påhængsvogne, anvendes den højeste af satserne for det

eller de registrerede vogntog, dog mindst satsen for samme lastbil uden

påhængsvogn, jf. § 2, stk. 5. For lastbiler, der er

registreret som trækkraft for en eller flere blokvogne, anvendes satsen

for det vogntog, der med den pågældende lastbil har den

højeste sats.

2.

I § 4a, stk. 1, indsættes som 5. og 6.

pkt.:

»For lastbiler, der registreres som trækkraft

udelukkende for sættevogne med flere end 2 aksler, anvendes den

højeste sats for lastbilen i kombination med påhængs-

eller sættevogn med 3 eller flere aksler. For lastbiler, der

registreres som trækkraft udelukkende for påhængsvogne med

flere end 2 aksler, anvendes den højeste sats for lastbilen i

kombination med påhængs- eller sættevogn med 3 eller flere

aksler, dog mindst satsen for samme lastbil uden

påhængsvogn.«.

Lignende dokumenter