Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. november 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af
forskellige skatte- og afgiftslove
(Afkortning af kredittider for virksomheders afregning af
visse skatter og afgifter m.v.)
§ 1
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 917 af 4. oktober 2000, som ændret ved
§ 6 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 3 i lov nr. 460 af 31. maj
2000, foretages følgende ændring:
1.
I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »den 10.
december« til: »den 1. september«.
§ 2
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
674 af 15. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 165 af 15.
marts 2000 og § 2 i lov nr. 461 af 31. maj 2000, foretages
følgende ændring:
1.
I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2. § 2, stk. 1, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse for virksomheder, der
er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 3
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse
Læs alt
nr. 804 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 51 a indsættes i kapitel 12:
»§ 51 b. De statslige told- og skattemyndigheder kan udlevere
oplysninger om momsregistrerede virksomheders SE-nr./CVR-nr., navne og
adresser til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i
anmodningen angives SE-nr./CVR-nr., navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller
elektronisk.«.
2.
I § 56, stk. 2, indsættes efter
»EU-lande,«: »indførsel af varer fra steder uden for EU,«.
3.
I § 57, stk. 2, 2. pkt., ændres »en
måned og 10 dage« til: »den 25. i måneden«.
4.
I § 61, stk. 1, indsættes efter »EU«: »af
andre end registrerede virksomheder«.
5.
§ 61, stk. 2, ophæves.
6.
§ 62, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.
7.
I § 73, stk. 1, ændres »20 øre«
til: »25 øre«.
§ 4
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lov nr. 169 af
15. marts 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 461 af 31. maj 2000
og § 47 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»udløbet af afregningsperioden«: », jf. dog stk. 5«.
2.
I § 2, stk. 4, indsættes efter
»angivelsesfristens udløb« : », jf. dog stk. 5«.
3.
I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5. For indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven og
lov om en arbejdsmarkedsfond, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til
indgivne angivelser eller foreløbige fastsættelser, jf.
§ 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing
eller A-skat i en forudgående 12 måneders periode regnet fra og
med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i
året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1
mill. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i
kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den
måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for
indeholdt A-skat m.v., som nævnt i 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der
føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere
SE-numre. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er forfaldsdagen.
«.
Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.
4.
I § 2, stk. 6, som bliver stk. 7,
ændres i 1. pkt. »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
5.
I § 7, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt.:
»For indeholdelsespligtige omfattet af § 2,
stk. 5, betales renten efter 1. pkt. vedrørende A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag dog for hver påbegyndt måned regnet fra den
første i måneden efter sidste rettidige indbetalingsdag.«.
6.
I § 17, stk. 1, nr. 3, ændres »jf.
§ 2, stk. 4« til: »jf. § 2, stk. 4 og 5«.
7.
I § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »er
nægtet efter § 11, stk. 3, 2. pkt., og § 11 A,
stk. 2« til: »er inddraget eller nægtet efter § 4,
stk. 3, 1. pkt., § 11, stk. 3, 2. pkt., eller § 11 a,
stk. 2«.
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001, dog
træder § 3, nr. 1, i kraft den 1. juli 2001 og § 3, nr. 2, 4,
5 og 6 den 1. april 2001.
Stk. 2.
§ 1 har virkning fra og med kalenderåret
2001.
Stk. 3.
§ 2 har virkning for afgiftsperioder, der
påbegyndes den 1. april 2001 eller senere.
Stk. 4.
§ 3, nr. 3, har virkning for afgiftsperioder, der
påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere.
Stk. 5.
§ 4, nr. 3 og 5, har virkning fra og med den 1.
januar 2002.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for
2001 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre),
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten foreslås det at foretage
afkortning af kredittider for virksomheders afregning af visse skatter og
afgifter m.v.
Lovforslaget indebærer for det første,
at pensionsinstitutternes, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspensions,
årlige acontoafregning pr. 10. december i kalenderåret af
forventede arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede m.fl. pensionsordninger fremrykkes til den 1.
september i kalenderåret.
Efter gældende afregningsregler gives en
gennemsnitlig kredit på 139 dage, hvilket er længere end normalt
i skatte- og afgiftssystemet. Pensionsinstitutterne har således i dag
en meget lang kredittid sammenlignet med de private arbejdsgiveres
månedlige afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.
Pensionsinstitutternes administration i forbindelse med opkrævningen af
arbejdsmarkedsbidraget er relativt behersket i sammenligning med de private
arbejdsgivere.
Det er derfor fundet rimeligt at reducere
pensionsinstitutternes, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspensions,
kredittid til gennemsnitligt 39 dage svarende til et niveau, der er mere i
overensstemmelse med de kredittider, der i øvrigt gælder
på skatte- og afgiftsområdet.
For det andet
foreslås, at
opgørelsesperioden for lønsumsafgift for de finansielle
virksomheder ændres fra kvartalet til måneden, således at
afgiften skal angives og indbetales den 15. i den efterfølgende
måned. Den gennemsnitlige kredittid reduceres herved til 30 dage. Den
finansielle sektor omfatter efter loven virksomheder med aktiviteter
vedrørende forsikring, ind- og udlån, afregningsformidling,
pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel
med værdipapirer eller valuta.
Det følger af reglerne i opkrævningsloven, at
såfremt sidste rettidige angivelses- og indbetalingsdag er en
lørdag, søndag eller helligdag anses den nærmest
følgende hverdag som sidste rettidige angivelses- og
indbetalingsdag.
For det tredje
foreslås, at det bliver muligt
for de statslige told- og skattemyndigheder at give offentligheden adgang til
elektronisk at slå virksomheders navne, adresser eller momsnumre op.
Samtidig fastholdes den nuværende adgang til at udlevere oplysninger
på mundtlig eller skriftlig forespørgsel.
Virksomheder, der udsteder afregningsbilag, skal inden
udstedelsen kontrollere, om sælgerne er momsregistrerede. I dag
foregår kontrollen af momsregistreringen ved, at virksomhederne retter
mundtlig eller skriftlig henvendelse til de statslige told- og
skattemyndigheder, der så foretager de nødvendige
edb-forespørgsler.
I lyset af udviklingen af internettet m.v. må det
anses for utidssvarende og besværligt for både erhvervslivet og
for myndighederne at være nødsaget til at indhente
nødvendige oplysninger om virksomheders navne, adresser eller
momsnumre via mundtlige eller skriftlige henvendelser til de statslige told-
og skattemyndigheder.
Det foreslås derfor, at der åbnes adgang til
også at indhente oplysninger om navne, adresser eller momsnumre
på momsregistrerede virksomheder elektronisk (dvs. via internettet).
Oplysningerne skal kun kunne afgives, når der i anmodningen er
anført et navn, en adresse eller et momsnummer på én
eller flere bestemte virksomheder. Der er herved taget hensyn til, at
hensigten med en elektronisk forespørgselsadgang er at mindske
besværet i de konkrete situationer. Det er derimod ikke hensigten, at
dataene skal kunne anvendes i forbindelse med markedsføring eller
lignende. De statslige told- og skattemyndigheder vil således ikke
være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med
Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller
delvist.
For det fjerde
foreslås betalingsfristen for
moms for virksomheder, der har over 10 mill. kr. i årlig momspligtig
omsætning (store virksomheder), forkortet fra 40 dage til 25 dage,
således at sidste rettidige dag for afgivelse af angivelse og for
indbetaling af tilsvar bliver den 25. i måneden efter afgiftsperiodens
udløb.
I Danmark er afregningsfristen for momsindbetaling fra
store virksomheder længere end i mange andre lande i EU. For Danmarks
vedkommende medfører forslaget en reduktion af kredittiden for store
virksomheder fra 55 dage til 40 dage. Selv med en sådan reduktion vil
kredittiden her i landet fortsat være længere end i flere andre
EU-lande, herunder flere af de større EU-lande.
For det femte
foreslås det at afskaffe
opkrævningen af moms i forbindelse med momsregistrerede virksomheders
fortoldning af varer fra lande udenfor EU (importmoms). Hermed bringes
importmomsreglerne for tredjelandsindførsel (områder uden for
EU-toldområdet, herunder Grønland, Færøerne og
Nordsøen) foretaget af momsregistrerede virksomheder på linie
med de regler, der gælder for indførsler fra EU-lande.
Ved indførsel fra EU-lande indbetales den
såkaldte erhvervelsesmoms samtidig med den almindelige momsangivelse,
men virksomhederne opnår samtidig fradrag for denne moms, hvis varerne
er brugt erhvervsmæssigt. Erhvervelsesmomsordningen påvirker
således ikke virksomhedernes likviditet.
Ved import fra lande uden for EU betaler virksomhederne
momsen af de indførte varer den 16. i måneden efter varernes
indførsel. Den betalte moms kan fradrages i det almindelige
momsregnskab. Fastsættes angivelses- og betalingsfristen for de store
virksomheder til den 25. i måneden efter afgiftsperioden, vil den
betalte importmoms herefter kunne fradrages 9 dage senere i den almindelige
momsangivelse. I dag foretages fradraget 24 dage senere.
Langt hovedparten af importen af varer fra lande uden for
EU foregår gennem virksomheder med omsætning over 10 mill.
kr.
Det vil være en uhensigtsmæssig ordning at
opkræve godt 23 mia. kr. årligt fordelt på en lang
række fortoldningsangivelser, sende en regning ud med en kort
betalingsfrist og herefter give fradrag for stort set hele beløbet 9
dage efter, at pengene er indbetalt til statskassen. Da de administrative
omkostninger med opkrævning af importmomsen for både
virksomhederne og det offentlige således ville være
uforholdsmæssigt store i forhold til ordningens fiskale betydning,
foreslås ordningen ophævet.
For det sjette
foreslås gennemsnitsvederlaget
på 20 øre pr. personkilometer i momslovens § 73
vedrørende udenlandske turistbussers kørsel her i landet
forhøjet til 25 øre pr. personkilometer. Forhøjelsen
sker med baggrund i udviklingen i inflationen siden 1994, hvor det blev
opgjort, at satsen på 20 øre pr. personkilometer modsvarede den
gennemsnitlige merværdi, der lå til grund for afgiftstilsvaret
for tilsvarende turistkørsel med danske busser.
Den gældende afgiftsfrihed for personbefordring
omfatter ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end
rutekørsel. Turistkørsel er således momsbelagt, hvad
enten dette sker med busser indregistreret i Danmark eller i udlandet. Da det
vil være administrativt byrdefuldt for udenlandske turistbusser at
aflægge et fuldt momsregnskab her i landet, er der etableret en
ordning, hvor der skal betales moms af den gennemsnitlige merværdi pr.
personkilometer. Denne værdi er fastsat på baggrund af
merværdien i forbindelse med kørsel med danske turistbusser.
Under hensyn til at fastholde konkurrenceforholdet mellem danske og
udenlandske turistbusser, der kører her i landet, foreslås det
at justere gennemsnitsvederlaget med prisudviklingen i branchen.
Endelig foreslås for det syvende, at
større virksomheders og amters afregning af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag m.v. med virkning fra den 1. januar 2002 fremrykkes med
ca. 10 dage, således at angivelse og betaling sker den sidste hverdag
(bankdag) i indeholdelsesmåneden mod nu den 10. i måneden efter
indeholdelsesmåneden.
De foreslåede afregningsregler svarer principielt
til reglerne for angivelse og betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.
fra staten og kommunerne, der har afregnet fremrykket siden 1997.
Vedrørende amterne bemærkes, at de vil blive
kompenseret over bloktilskuddet for det rentetab, som følger af den
fremrykkede afregning af A-skat m.v. fra og med 2002.
Det foreslås, at den fremrykkede afregning skal
gælde for indeholdelsespligtige virksomheder m.fl., der i en
forudgående 12 måneders periode sammenlagt har indeholdt enten
arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing eller A-skat med et
beløb, der overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mill. kr.
Afgrænsningen svarer til, at den indeholdelsespligtige har ca. 10
fuldtidsansatte med gennemsnitsløn. Den alternative betingelse om, at
der skal være indeholdt A-skat med et beløb, der overstiger 1
mill. kr., sikrer, at indeholdelsespligtige, f.eks. pensionsinstitutter, der
udbetaler indkomster, som der ikke skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag eller
særlig pensionsopsparing af, også omfattes af den fremrykkede
afregning. Såfremt den indeholdelsespligtige opfylder en af disse
betingelser, gælder den fremrykkede afregning for samtlige indeholdte
A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag m.v. vedrørende hele det
følgende kalenderår.
Herudover omfattes indeholdelsespligtige med flere
virksomheder (delregistrerede), dvs. indeholdelsespligtige, der fører
særskilt regnskab for de enkelte virksomheder, og som derfor har
fået tildelt flere SE-numre. I denne situation angiver og indbetaler
den indeholdelsespligtige A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. særskilt
for hver virksomhed. Disse virksomheder skal således afregne
fremrykket, uanset størrelsen af angivet arbejdsmarkedsbidrag og
særlig pensionsopsparing eller A-skat i en forudgående 12
måneders periode. Denne afgrænsning svarer i princippet til
momslovens regler om fastsættelse af afgiftsperioder, hvor det for
delregistrerede virksomheder gælder, at de altid skal anvende
kalendermåneden som afgiftsperiode, uanset størrelsen af de
samlede afgiftspligtige leverancer.
Provenumæssige konsekvenser
1. Kredittid vedr. pensionsinstitutters indbetaling af
arbejdsmarkedsbidrag.
Forslaget om at fremrykke indbetalingsfristen for
arbejdsmarkedsbidrag vedr. arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i
pensionsinstitutter m.v. med 100 dage, skønnes at medføre et
merprovenu på ca. 75 mill. kr. årligt til staten fra og med 2001.
Merprovenuet er beregnet med en (før skat) rente på 6 pct.
p.a.
2. Kredittid vedr. pengeinstitutters indbetaling af
lønsumsafgift.
Forslaget medfører en engangsindtægt for
finansåret 2001 på ca. 335 mill. kr. som følge af en
ændring i de bogførte indtægter, hvorved indtægten
fra oktober og november måned 2001 bliver indtægtsført i
2001 og ikke i januar 2002.
Uden engangsindtægten vil der i 2001 komme en
budgetforbedring (rentegevinst) på ca. 8 mill. kr.
Den varige budgetforbedring (rentegevinsten) fra 2002 og
frem vil dog være på ca. 10 mill. kr. om året. Den varige
budgetforbedring opstår som følge af, at den gennemsnitlige
likviditet mindskes for de finansielle virksomheder. Den gennemsnitlige
likviditet vil falde med i alt ca. 125 mill. kr. i 2001 og med ca. 165 mill.
kr. årligt fra 2002 for de finansielle virksomheder.
3. Reduceret momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af
importmoms m.v.
Ved en reduktion af kredittiden for store virksomheder med
15 dage og en afskaffelse af importmomsen vil engangseffekterne
være:
Tabel 1. Engangseffekter af reduktion af momskredittid for
store virksomheder.
Mill. kr.
Reduktion af kredittid
Afskaffelse af importmoms
I alt
2001
DAU moms
14.700
-1.900
12.800
Mindre forsinkelse ved vækst i momsgrundlag
200
0
200
DAU energiafgiftsgodtgørelse
-300
0
-300
I alt
14.600
-1.900
12.700
2002
EU egne indtægter
-600
0
-600
Momsen bogføres som indtægt i
statsregnskabet i forbindelse med angivelsen. En reduktion af kredittiden med
15 dage betyder, at den positive moms, store virksomheder har optjent i
november 2001, vil blive angivet i december 2001 i stedet for januar 2002.
Det giver en måneds ekstra momsindtægter på 14,7 mia. kr.
fra store virksomheder.
Afskaffelsen af importmomsen betyder, at den import, der
sker i december 2001, ikke vil blive angivet, når importen finder sted.
Det giver et DAU-tab på 1.900 mill. kr.
Der skal betales et øget bidrag på 600
millioner kr. i 2002 til EU s egne indtægter som følge af
øgede momsindtægter i 2001 ved den reducerede kredittid.
Afskaffelsen af importmomsen giver ikke anledning til ændringer i
betalingen til EU, idet der ikke flyttes betalinger over et
årsskifte.
Ud over engangseffekterne er der varige
provenueffekter:
Tabel 2. Varige provenueffekter af reduktion af
momskredittid for store virksomheder.
Reduktion af kredittiden:
Mill. kr.
Forrentning af ekstra gennemsnitlig likviditet
440
Afledt moms og punktafgifter
120
Mindre tab på uerholdelige debitorer
75
Forrentning af engangstab til EU egne
indtægter
-35
Reduceret kredittid, ialt
600
Afskaffelse af importmoms
Forrentning
-40
Større tab på uerholdelige debitorer
-5
Afskaffelse af importmoms, i alt
-45
Busmoms
Forhøjet sats
1
I alt
555
Fremrykningen af kredittiden giver en ekstra
gennemsnitlig likviditet på 7,4 mia. kr. Ved en (før skat) rente
på 6 pct. p.a. giver det en renteeffekt på 440 mill. kr.
Den del af rentevirkningen, der overvæltes i
priserne på varer til endeligt forbrug, vil medføre en afledt
virkning på momsindtægterne og punktafgifterne på 120 mill.
kr.
Ved en kortere momskredittid reduceres risikoen for tab
på uerholdelige debitorer. Hvis risikoen for tab ved ydelse af kredit
er på 1 pct. p.a., vil der på sigt blive tabt ca. 75 mill. kr.
mindre ved afskrivninger på uerholdelige debitorer som følge af
den reducerede kredittid.
Danmarks afregning af EU s egne indtægter vil stige
med ca. 600 mill. kr. i 2002. Forrentningen heraf udgør ca. 35 mill.
kr. årligt i tab fra og med år 2003.
Afskaffelsen af importmomsen vil give importørerne
en rentegevinst på 40 mill. kr. som følge af den
likviditetsforbedring, de opnår ved ikke længere at skulle
indbetale moms og senere afløfte den igen.
Forhøjelsen af satsen for udenlandske turistbussers
kørsel her i landet giver merindtægter på 1 mill. kr.
årligt.
For år 2001 vil finansårseffekten udover
engangseffekten være:
Tabel 3. Finansårseffekten ud over engangseffekt af
reduktion af momskredittid for store virksomheder.
Reduktion af kredittiden:
Mill. kr.
Forrentning af ekstra gennemsnitlig likviditet
400
Afledt moms og punktafgifter
110
Mindre tab på uerholdelige debitorer
75
Reduceret kredittid, ialt
585
Afskaffelse af importmoms
Forrentning
-25
Større tab på uerholdelige debitorer
-5
Afskaffelse af importmoms, i alt
-30
Busmoms
Forhøjet sats
1
I alt
555
4. Kortere kredittid ved afregning af A-skatter og
arbejdsmarkedsbidrag.
Det kan med et usikkert skøn anslås, at den
foreslåede fremrykning af afregningen af A-skatter og
arbejdsmarkedsbidrag m.v. fra indeholdelsespligtige i den private sektor vil
vedrøre samlede indbetalinger på ca. 137 mia. kr. (2001-niveau)
fra den private sektor.
Fremrykningen af indbetalingstidspunktet vil
medføre en varig årlig rentegevinst for staten på ca. 225
mill. kr. fra og med finansåret 2002. Gevinsten er beregnet med en
(før skat) rente på 6 pct. p.a.
A-skat m.v. bogføres som indtægt i
statsregnskabet i forbindelse med angivelsen. En fremrykning af afregningen
for december måned til den sidste hverdag, mod nu den 17. januar,
medfører således et engangsprovenu i finansåret 2002
på ca. 11,5 mia. kr. Det samlede merprovenu i 2002 bliver ca. 11,75
mia. kr.
Det er i skønnet lagt til grund, at ca. 80 pct. af
lønningerne m.v. samt alle udbetalinger af private pensioner vil blive
omfattet af forslaget.
Ud over virksomheder i den private sektor vil
fremrykningen af afregningstidspunktet også omfatte amtskommuner. Med
et usikkert skøn anslås de samlede indbetalinger af A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag m.v. herfra til ca. 15,5 mia. kr. (2001-niveau).
Statens rentefordel ved fremrykningen skønnes til
ca. 25 mill. kr. Amterne vil blive kompenseret for rentetabet over
bloktilskuddene.
I finansåret 2002 vil staten få en
engangsindtægt på ca. 1,3 mia. kr. vedr. amternes
A-skattebetaling m.v.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Forslaget skønnes samlet set at medføre
engangsudgifter til tilretning af Told Skats edb-systemer og til information
på ca. 5,5 mill. kr.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
1. Kredittid vedr. pensionsinstitutters indbetaling af
arbejdsmarkedsbidrag.
Den foreslåede fremrykning af pensionsinstitutternes
afregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag skønnes ikke at have
nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet
rentefordelen ved den lange kreditperiode i vidt omfang må antages at
være tilfaldet pensionsopsparerne.
2. Kredittid vedr. pengeinstitutters indbetaling af
lønsumsafgift.
Den umiddelbare belastning som følge af
omkostningsstigningen for de finansielle virksomheder vil være på
8 mill. kr. i 2001 og ca. 10 mill. kr. årligt fra 2002.
Omkostningsstigningen opstår som følge af, at den gennemsnitlige
likviditet mindskes for de finansielle virksomheder.
Virksomhederne i den finansielle sektor vil i et vist
omfang være i konkurrence med udlandet i forbindelse med større
lånetransaktioner mv. til større erhvervskunder. Den
personalekrævende og dermed den lønsumsbelastede del af den
finansielle sektors aktiviteter udgøres dog hovedsageligt af
forretninger, der vedrører husholdningerne, og som kun i beskeden grad
er i konkurrence med udlandet. De finansielle virksomheder vil derfor i
høj grad kunne overvælte omkostningsstigningen til forbrugerne,
herunder erhvervene. Stramningen af kredittiden vil således ikke alene
blive båret af de finansielle virksomheder, men blive overvæltet
på især husholdningerne.
3. Reduceret momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af
importmoms m.v.
Mill. kr.
Reduceret
kredittid
Afskaffelse af importmoms
Forhøjelse af busmoms
Ialt
Forbrugere
-445
-445
Eksportører
-225
-225
Importører
60
40
100
Små og mellemstore virksomheder
90
90
Dårlige betalere
-75
5
-70
Andet
-45
-1
-45
EU egne momsindtægter
35
35
Netto
-600
45
-1
-555
Forbrugere og andre, der anvender varer og
tjenester belastet med moms, taber 445 mill. kr.
Eksportørerne taber ca. 225 mill. kr. Ved eksport
sælger danske virksomheder til eksportvirksomheder, og opnår i
dag 55 dages kredit med afregningen, mens eksportørerne i realiteten
får momsen tilbage med det samme. Ved indskrænkninger i
momskreditfordelen taber eksportørerne.
Importører af varer fra 3. lande betaler momsen med
31 dages kredittid, men får den godtgjort igen efter 55 dage. Hvis
importmomsen ikke afskaffes, men kredittiden reduceres, reduceres
importørernes udlæg af importmoms. Renteeffekten heraf er 60
mill. kr. Hvis yderligere importmomsen afskaffes, opnår
importørerne en renteeffekt på endnu 40 mill. kr.
Importørerne vinder således 100 mill. kr. ved det samlede
forslag.
Små og mellemstore virksomheder vinder, idet de
store konkurrerende virksomheder vil kompensere for den mindre kreditfordel
ved at sætte priserne op. Ved at sætte priserne tilsvarende op
kan de små og mellemstore virksomheder fastholde deres markedsandele og
vinder netto 90 mill. kr.
Andet omfatter store virksomheder, der på grund af
store investeringer har negativ moms. De vil få væltet den mindre
kreditfordel over fra de store virksomheder.
Andet omfatter endvidere udenlandske busselskaber, der som
følge af forhøjelsen af satsen for udenlandske turistbussers
kørsel her i landet forhøjes, vil skulle betale ca. 1 mill. kr.
mere årligt i moms.
4. Kortere kredittid ved afregning af A-skatter og
arbejdsmarkedsbidrag.
Afkortningen af kredittiden vedr. indbetaling af A-skatter
og arbejdsmarkedsbidrag m.v. vil medføre en likviditetsbelastning og
dermed en rentebelastning for de berørte virksomheder fra og med 2002.
Beregnet med en efter-skat rente på 4,2 pct. p.a. (6 pct. p.a.
før skat) udgør den umiddelbare belastning ca. 155 mill.
kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Pensionsinstitutternes administration i forbindelse med
afregningen af arbejdsmarkedsbidraget opretholdes uændret, idet
pensionsinstitutterne fortsat kun skal afregne arbejdsmarkedsbidrag aconto en
gang om året.
Forslaget om en ændring af opgørelsesperioden
for lønsumsafgiften for virksomheder i den finansielle sektor betyder,
at virksomhederne fremover skal opgøre deres afgiftstilsvar hver
måned mod tidligere hvert kvartal.
Forslaget om afkortning af afregningsfristen for moms for
de store virksomheder betyder, at virksomhederne skal opgøre deres
momstilsvar på 25 dage mod tidligere 40 dage.
Afskaffelse af importmomsen indebærer, at
virksomhederne ikke skal foretage en særskilt afregning af
importmomsen.
Forslaget om forhøjelse af gennemsnitsvederlaget
for udenlandske turistbussers kørsel her i landet skønnes ikke
at have nogen nævneværdige administrative konsekvenser.
Forslaget om fremrykning af større virksomheders
m.fl. angivelse og betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.
skønnes ikke at have nævneværdige administrative
konsekvenser, idet langt hovedparten af de berørte virksomheder
formodes at anvende edb i lønadministrationen. Der må dog
påregnes mindre engangsudgifter til tilretning af edb-systemer.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Den foreslåede ændrede afregning af afgift af
varer, der indføres fra steder uden for EU (importmoms), ligger inden
for rammerne af 6. momsdirektiv (Rådets direktiv 77/388/EØF af
17. maj 1977). Efter direktivets artikel 23 kan medlemslandene bestemme, at
momsregistrerede virksomheder ikke skal betale den ved indførslen
skyldige afgift på indførselstidspunktet, men at afgiften i
stedet afregnes over momsangivelsen.
I artikel 22, stk. 4, litra a, i 6. momsdirektiv
fastsættes, at fristen for afregning af moms højst må
fastsættes til to måneder efter afgiftsperiodens udløb.
Den i forslaget indeholdte frist er 25 dage, hvilket er inden for den
fastsatte ramme.
Efter 6. momsdirektivs artikel 28, stk. 3, litra b,
jf. Bilag F, nr. 17, kan medlemslandene fastholde afgiftsfrihed for
personbefordring, indtil der måtte blive vedtaget fælles regler i
EU herom. Momslovens fritagelse af personbefordring har baggrund i disse
regler. Reglerne om gennemsnitsvederlag i forbindelse med udenlandske bussers
turistkørsel her i landet blev indført i 1982 som led i, at der
indførtes afgiftspligt for turistkørsel. Reglerne i 6.
momsdirektiv er ikke til hinder for, at landene overgår fra
afgiftsfrihed til afgiftspligt og i den forbindelse fastlægger
nærmere betingelser, når disse betingelser ikke virker
konkurrenceforvridende m.v.
Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige
aspekter.
Høring
Lovforslaget har ikke været sendt til
høring.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Oversigt over forslagenes
virkning
Mill. kr.
2001
2002
2003
Engangsvirkninger
Arbejdsmarkedsbidrag/pensionsinst.
0
0
0
Lønsumsafgift
335
0
0
Moms
12.700
-600
0
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag mv.:
- Private
0
11.500
0
- Amter
0
1.300
0
I alt, engangsvirkninger
13.035
12.200
0
Varige virkninger
Arbejdsmarkedsbidrag/pensionsinst.
75
75
75
Lønsumsafgift
8
10
10
Moms
555
590
555
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag mv.:
- Private
0
225
225
- Amter
0
01)
01)
I alt varige virkninger
638
900
865
Forslaget ialt
13.673
13.100
865
1)
Amterne kompenseres over
bloktilskuddet
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Engangsudgifter i Told Skat til tilretning af edb-systemer og
information på ca. 5,5 mill. kr.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
3. Momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af
importmoms m.v.:
Årlig virkning:
Importører: 100 mill. kr.
Små og mellemstore virksomheder: 90 mill. kr.
1. Pensionsinstitutters arbejdsmarkedsbidrag:
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige
erhvervsøkonomiske konsekvenser, da rentefordelen ved kredittiden
må antages at være tilfaldet pensionsopsparerne.
2. Pengeinstitutters lønsumsafgift:
De finansielle virksomheders omkostninger vil stige med ca. 8 mill. kr. i
2001 og med ca. 10 mill. kr. årligt fra 2002.
3. Momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af importmoms
m.v.:
Årlig virkning:
Eksportører: -225 mill. kr.
Andre: -45 mill. kr.
4. Kortere kredittid ved afregning af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag
m.v.
Den umiddelbare belastning af erhvervslivet skønnes ved en efter
skat rente på 4,2 pct. p.a. at udgøre ca. 155 mill. kr. fra og
med 2002.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
3. Momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af
importmoms mv.:
Lettelse af arbejdet med kontrol af momsnumre ved udstedelse af
afregningsbilag og afskaffelse af arbejdet med selvstændig afregning af
importmomsen.
2. Pengeinstitutters lønsumsafgift:
Afgiftstilsvaret skal opgøres månedsvis mod hidtil
kvartalsvis.
3. Momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af importmoms
m.v.:
Kortere tid til opgørelse af
momstilsvaret.
4. Kortere kredittid ved afregning af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag
m.v.:
Mindre engangsudgifter til edb-tilretning.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Der henvises til afsnittet om forholdet til
EU-retten
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Efter gældende regler påhviler det
pensionsinstitutter m.fl., herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension,
der er pligtige til at opgøre, beregne og indeholde
arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveres m.fl. indbetalinger til
pensionsordninger, at foretage én acontoafregning den 10. december
vedrørende det forventede arbejdsmarkedsbidrag for kalenderåret.
Den 1. april i det følgende år sker der endelig afregning og
regulering af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret.
Det foreslås, at acontoafregningen fremrykkes fra
den 10. december til den 1. september i kalenderåret.
Det foreslås at opretholde fristen for endelig
afregning og afstemning af aconto bidraget med kalenderårets indeholdte
arbejdsmarkedsbidrag til den 1. april i det følgende år.
Baggrunden herfor er, at pensionsinstitutterne ikke altid vil have modtaget
og dermed kan opgøre de samlede pensionsindbetalinger fra
arbejdsgivere m.fl. for et givet kalenderår inden udløbet af
dette.
Til § 2
Det foreslås, at opgørelsesperioden for
virksomheder indenfor den finansielle sektor, ændres fra kvartalet til
måneden. Derved reduceres den gennemsnitlige kredittid til 30 dage.
Til § 3
Til nr. 1
Med forslaget bliver det muligt for de statslige told- og
skattemyndigheder at give offentligheden adgang til elektronisk at slå
virksomheders navne, adresser eller momsnumre op. Samtidig fastholdes den
nuværende adgang til at udlevere oplysninger på mundtlig eller
skriftlig forespørgsel. Oplysningerne kan kun afgives, når der i
anmodningen er anført et navn, en adresse eller et momsnummer på
én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at
dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. De
statslige told- og skattemyndigheder vil således ikke være
berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.
Til nr. 2, 4, 5 og 6
Det foreslås i nr. 2, at momsregistrerede
virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EU, i stedet for
som i dag at afregne importmomsen efter toldlovens regler, dvs. senest den
16. i måneden efter varens indførsel, afregner momsen over
virksomhedens momsangivelse efter § 56. Den ændrede afregningsform
gælder i alle tilfælde, hvor der ved indførslen angives et
momsregistreringsnummer, hvorunder indførslen sker. Det betyder, at
der vil gælde samme regler for afregning af moms af varer, der
indføres fra steder uden for EU, som gælder ved erhvervelse af
varer fra andre EU-lande. Virksomheden skal altså i sin momsangivelse
til den udgående moms medregne den beregnede moms af de importerede
varer. I det omfang, virksomheden har fradragsret for denne moms, fordi varen
skal anvendes i den registrerede virksomhed, kan momsen samtidig
trækkes fra som indgående moms og medregnes hertil på
momsangivelsen.
Denne ændring indebærer, at den hidtidige
bestemmelse i § 61, stk. 1, om afregning af importmoms fremover kun
skal gælde for personer og virksomheder, der ikke er registreret efter
momsloven. Det fremgår af den foreslåede ændring i nr. 4.
Det betyder samtidig, at der ikke længere er behov for den
særlige afregningsregel i § 61, stk. 2, hvorefter forhandlere
af bøger m.v. kan få tilladelse til at afregne importmomsen af
brevforsendelser månedligt efter en særlig procedure. Disse
virksomheder skal fremover ligesom andre momsregistrerede virksomheder
afregne importmomsen over virksomhedens momsangivelse. Denne bestemmelse
foreslås derfor ophævet i nr. 5.
Som konsekvens af de foreslåede ændringer i
afregningen af importmomsen foreslås endelig den særlige regel i
den gældende § 62, stk. 3, om afkortning af afregningfristen
for importmomsen i forbindelse med dårlige betalere ophævet i nr.
6. Efter bestemmelsen skal virksomheder afregne importmomsen kontant,
når betingelserne for afkortning af afregningsfristen foreligger. Da
det foreslås, at de registrerede virksomheder ikke længere skal
afregne importmomsen særskilt, men over momsangivelser, er der ikke
grundlag for at opretholde den særlige afkortningsregel.
Til nr. 3
Det foreslås, at afregningsfristen for virksomheder
med en momspligtig omsætning på over 10 mill. kr. årligt,
nedsættes fra 40 dage til 25 dage.
Til nr. 7
Det foreslås, at gennemsnitsvederlaget på 20
øre pr. personkilometer i momslovens § 73 vedrørende
udenlandske turistbussers kørsel her i landet forhøjes til 25
øre pr. personkilometer.
Til § 4
Til nr. 1, 2 og 4
De foreslåede ændringer er redaktionelle
konsekvenser af forslaget under nr. 3.
Der vil i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i
opkrævningslovens § 2, stk. 6, som bliver stk. 7, blive
fastsat regler om, at i det omfang en lønudbetaling ikke er kendt
eller besluttet til f.eks. en timelønnet medarbejder efter sidste
bankdag, men inden månedens udløb, skal angivelsen og
indbetalingen af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. ske i den
efterfølgende måned.
Til nr. 3
Den foreslåede § 2, stk. 5, i
opkrævningsloven indebærer, at indeholdelsespligtige virksomheder
m.fl., der er registreringspligtige efter kildeskatteloven og
arbejdsmarkedsfondsloven, skal angive og betale indeholdt A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing ultimo
indeholdelsesmåneden forudsat, at den indeholdelsespligtige
enten
- i en 12 måneders periode regnet fra oktober til september forud
for et givet kalenderår sammenlagt har angivet eller i henhold til
foreløbige fastsættelser har et tilsvar vedrørende
arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing, der overstiger
250.000 kr., eller
- i en 12 måneders periode regnet fra oktober til september forud
for et givet kalenderår sammenlagt har angivet eller i henhold til
foreløbige fastsættelser har et tilsvar vedrørende
A-skat, der overstiger 1 mill. kr., eller
- er delregistreret med flere virksomheder og som følge heraf
angiver og afregner A-skat m.v. særskilt for hver virksomhed.
Indeholdelsespligtige, der opfylder betingelsen om et
sammenlagt tilsvar vedrørende arbejdsmarkedsbidrag og særlig
pensionsopsparing henholdsvis A-skat, skal ifølge forslaget angive og
afregne samtlige indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag m.v. fremrykket
i det følgende kalenderår. Det er Told Skat, der på
grundlag af angivelserne m.v. for den forudgående 12 måneders
periode, afgrænser og orienterer de indeholdelsespligtige, som skal
angive og afregne fremrykket i det kommende kalenderår.
Det er tilsvarende Told Skat, der påser, at
delregistrerede virksomheder omfattes af den fremrykkede angivelse og
afregning, og omvendt i tilfælde af omregistrering påser, at den
indeholdelsespligtige tilbageføres til »normal« afregning fra og med den følgende
kalendermåned.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af § 7,
stk. 1, i opkrævningsloven, sikrer, at forrentningstidspunktet i
tilfælde af ikke rettidig betaling af eller henstandsbeløb
vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. regnes fra
den første i måneden efter sidste rettidige betalingsdag for
indeholdelsespligtige omfattet af den fremrykkede afregning, jf. forslaget
under § 4, nr. 3.
Såfremt forrentningstidspunktet fulgte hovedreglen,
dvs. for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i
hvilken beløbet skal betales, ville det betyde, at
indeholdelsespligtige, der skal afregne ultimo indeholdelsesmåneden,
ville blive pålagt 2 måneders rente ved blot enkelte dages
betalingsoverskridelse.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af forslaget under § 4,
nr. 3, således, at ikke rettidig betaling af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag efter bestemmelsen i opkrævningslovens § 2,
stk. 5, kan straffes på linie med hvad der gælder for
indeholdelsespligtige, der afregner efter reglerne i § 2,
stk. 4.
Til nr. 6
Der er dels tale om en redaktionel tilretning, idet
henvisningen i straffebestemmelsen vedrørende sanktionering i
tilfælde af fortsat virksomhedsdrift uanset registrering er
nægtet efter § 11 A (store A), stk. 2, retteligt skal
være § 11 a (lille a), stk. 2. Dels er der tale om en
tilføjelse i henvisningerne, således at også fortsat
virksomhedsdrift på trods af, at registrering er inddraget efter
bestemmelsen i opkrævningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., er
strafbar.
Til § 5
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2001. Dog foreslås, at den ændrede afregning af importmoms
for de momsregistrerede virksomheder skal træde i kraft den 1. april
2001, og at muligheden for elektronisk at udlevere oplysninger om
virksomheders navne, adresser eller momsnumre skal træde i kraft den 1.
juli 2001, idet ændringerne forudsætter systemtilretninger hos
Told Skat.
For importmomsen gælder, at varer, som
indføres af momsregistrerede virksomheder, og hvor afgiftspligten
indtræder efter den 1. april 2001, bliver omfattet af de
foreslåede ændringer, mens varer, hvor afgiftspligten
indtræder før denne dato omfattes af de gældende regler om
importmoms.
Til stk. 2
Det foreslås, at den fremrykkede aconto afregning
for pensionsinstitutterne m.fl. får virkning for arbejdsmarkedsbidrag
af pensionsindbetalinger fra og med kalenderåret 2001.
Til stk. 3
Da den foreslåede ændring af
afregningsperioden efter lønsumsafgiftsloven ligeledes kræver
tilretning af edb-systemerne i Told Skat foreslås, at ændringen
skal have virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes den 1. april
2001 eller senere.
Til stk. 4
Det foreslås, at den fremrykkede betalingsfrist for
moms for virksomheder, der har over 10 mill. kr. i årlig momspligtig
omsætning, skal have virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes
den 1. januar 2001 eller senere.
Til stk. 5
Det foreslås, at den fremrykkede afregning af A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag m.v. indeholdt af større virksomheder, amter
m.fl. får virkning fra og med den 1. januar 2002. Det betyder, at
fremrykningen første gang har virkning for angivelse og betaling af
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. af løn m.v., der vedrører
januar 2002, og som efter forslaget skal angives og betales ultimo januar
2002. Afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn m.v., der
vedrører december 2001 sker efter de hidtidige regler, dvs. den 17.
januar 2002.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4.
oktober 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 165 af 15. marts 2000
og § 3 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende
ændring:
§ 13.
---
Stk. 2.
Pensionskasser m.v. som nævnt i § 11,
stk. 5, indbetaler de forventede bidrag for kalenderåret af
pensionsindbetalinger den 10. december. Indbetaling sker til de statslige
told- og skattemyndigheder. Pensionskasser m.v. skal senest den 1. april i
året efter udløbet af kalenderåret indbetale de endelige
arbejdsmarkedsbidrag, dog med modregning af de foreløbige
arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. Overskydende bidrag indbetales til de
statslige told- og skattemyndigheder, der tillige forestår eventuel
tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Skatteministeren kan
fastsætte de nærmere regler til gennemførelse af reglerne
i dette stykke.
---
1.
I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »den 10.
december« til: »den 1. september«.
§ 2
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
674 af 15. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 165 af 15.
marts 2000 og § 2 i lov nr. 461 af 31. maj 2000, foretages
følgende ændring:
§ 6.
---
Stk. 2.
Virksomhederne skal efter udløbet af hver
opgørelsesperiode angive afgiftsgrundlaget og afgiftens
størrelse.
1
. I § 6 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
»Stk. 2. § 2, stk. 1, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse for virksomheder, der
er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 3
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 804 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 51 a indsættes i kapitel 12:
»§ 51 b. De statslige told- og skattemyndigheder kan udlevere
oplysninger om momsregistrerede virksomheders SE-nr./CVR-nr., navne og
adresser til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i
anmodningen angives SE-nr./CVR-nr., navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller
elektronisk.«.
§ 56.
---
Stk. 2.
Den udgående afgift i en afgiftsperiode er
afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre
EU-lande, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige
køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er
indtrådt i perioden.
2.
I § 56, stk. 2, indsættes efter
»EU-lande,«: »indførsel af varer fra steder uden for EU,«.
§ 57.---
Stk. 2.
For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige
leverancer overstiger 10 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden
kalendermåneden. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal
foretages senest en måned og 10 dage efter afgiftsperiodens
udløb.
3.
I § 57, stk. 2, 2. pkt., ændres »en
måned og 10 dage« til: »den 25. i måneden«.
§ 61.
Afgift af varer, der indføres fra steder uden for
EU, afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4.
Stk. 2.
De statslige told- og skattemyndigheder kan på
nærmere fastsatte vilkår tillade forhandlere af bøger,
tidsskrifter, noder og frimærker at indbetale afgiften af
brevforsendelser indeholdende de nævnte varer månedligt.
Indbetaling skal ske på grundlag af en særlige afgiftsangivelse
inden udgangen af den følgende måned. Tilsvarende tilladelse kan
i særlige tilfælde gives for andre forsendelser indeholdende
tidsskrifter.
4.
I § 61, stk. 1, indsættes efter »EU«: »af
andre end registrerede virksomheder«.
5.
§ 61, stk. 2, ophæves.
§ 62.
---
---
6.
§ 62, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.
Stk. 3.
Virksomheder, der indfører varer fra steder
uden for EU, skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens
angivelse til fortoldning, når betingelserne efter stk. 1 er
opfyldt.
§ 73.
For kørsel af den i § 13, stk. 1, nr.
15, 2. pkt., nævnte art med busser indregistreret i udlandet beregnes
afgiften efter denne lov på grundlag af et gennemsnitsvederlag.
Gennemsnitsvederlaget er det beløb, hvoraf afgiften skal afregnes til
de statslige told- og skattemyndigheder. Gennemsnitsvederlaget udgør
20 øre pr. personkilometer. Personkilometertallet beregnes som det
tilbagelagte antal kilometer her i landet ganget med antallet af befordrede
passagerer.
7.
I § 73, stk. 1, ændres »20 øre«
til: »25 øre«.
§ 4
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lov nr. 169 af
15. marts 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 461 af 31. maj 2000
og § 47 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages følgende
ændringer:
§ 2.---
Stk. 2.
Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A,
nævnte love skal indgives til de statslige told- og skattemyndigheder
senest den 15. i den første måned efter udløbet af
afregningsperioden. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste B,
nævnte love skal indgives til de statslige told- og skattemyndigheder
senest den 10. i den første måned efter udløbet af
afregningsperioden. I januar måned skal disse angivelser dog indgives
senest den 17. januar.
1.
I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»udløbet af afregningsperioden«: », jf. dog stk. 5«.
---
Stk. 4.
Skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) forfalder til
betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal
indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb.
2.
I § 2, stk. 4, indsættes efter
»angivelsesfristens udløb« : », jf. dog stk. 5«.
3.
I § 2 indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke:
Stk. 5.
Udgør betalingen ifølge en angivelse
under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag skal kun indbetales, såfremt beløbene
tilsammen udgør 50 kr. eller derover.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om angivelse og indbetaling af skatter og afgifter m.v. efter
stk. 1-4. Skatteministeren kan ligeledes fastsætte regler om
angivelse og indbetaling ved ophør af virksomhed.
»Stk. 5. For indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven og
lov om en arbejdsmarkedsfond, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til
indgivne angivelser eller foreløbige fastsættelser, jf.
§ 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing
eller A-skat i en forudgående 12 måneders periode regnet fra og
med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i
året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1
mill. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i
kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den
måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for
indeholdt A-skat m.v., som nævnt i 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der
føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere
SE-numre. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er
forfaldsdagen.«.
Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.
§ 7.
Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet
henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat
efter stk. 2 med tillæg af 0,8 procentpoint for hver
påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales. Renten kan ikke fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
---
4.
I § 2, stk. 6, som bliver stk. 7,
ændres i 1. pkt. »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
5.
I § 7, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt.:
»For indeholdelsespligtige omfattet af § 2,
stk. 5, betales renten efter 1. pkt. vedrørende A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag dog for hver påbegyndt måned regnet fra den
første i måneden efter sidste rettidige indbetalingsdag.«.
§ 17.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
---
3) undlader at indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i
rette tid, jf. § 2, stk. 4.
---
Stk. 3.
Med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller ved grov
uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registrering er nægtet efter
§ 11, stk. 3, 2. pkt., og § 11 A, stk. 2. Virksomheden
kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og
kontraktsforhold, der gør det påkrævet at indeholde A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag, med kortest muligt varsel. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om afregningen, herunder om forkortet
afregningsperiode og indbetalingsfrist.
6.
I § 17, stk. 1, nr. 3, ændres »jf.
§ 2, stk. 4« til: »jf. § 2, stk. 4 og 5«.
7.
I § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »er
nægtet efter § 11, stk. 3, 2. pkt., og § 11 A,
stk. 2« til: »er inddraget eller nægtet efter § 4,
stk. 3, 1. pkt., § 11, stk. 3, 2. pkt., eller § 11 a,
stk. 2«.
---
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT Y IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af en række skatte- og afgiftslove Retsinformation · 16. november 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove Retsinformation · 5. januar 2001
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT F OPGØRELSE OG BETALING Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 K IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008