Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove

2000/1 LSF 96Lovforslag som fremsatSkatteministeriet10. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. november 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af

forskellige skatte- og afgiftslove

(Afkortning af kredittider for virksomheders afregning af

visse skatter og afgifter m.v.)

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf.

lovbekendtgørelse nr. 917 af 4. oktober 2000, som ændret ved

§ 6 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 3 i lov nr. 460 af 31. maj

2000, foretages følgende ændring:

1.

I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »den 10.

december« til: »den 1. september«.

§ 2

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

674 af 15. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 165 af 15.

marts 2000 og § 2 i lov nr. 461 af 31. maj 2000, foretages

følgende ændring:

1.

I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2. § 2, stk. 1, i lov om opkrævning af

skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse for virksomheder, der

er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 3

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse

Læs alt

nr. 804 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 51 a indsættes i kapitel 12:

»§ 51 b. De statslige told- og skattemyndigheder kan udlevere

oplysninger om momsregistrerede virksomheders SE-nr./CVR-nr., navne og

adresser til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i

anmodningen angives SE-nr./CVR-nr., navn eller adresse på en

virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller

elektronisk.«.

2.

I § 56, stk. 2, indsættes efter

»EU-lande,«: »indførsel af varer fra steder uden for EU,«.

3.

I § 57, stk. 2, 2. pkt., ændres »en

måned og 10 dage« til: »den 25. i måneden«.

4.

I § 61, stk. 1, indsættes efter »EU«: »af

andre end registrerede virksomheder«.

5.

§ 61, stk. 2, ophæves.

6.

§ 62, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.

7.

I § 73, stk. 1, ændres »20 øre«

til: »25 øre«.

§ 4

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lov nr. 169 af

15. marts 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 461 af 31. maj 2000

og § 47 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»udløbet af afregningsperioden«: », jf. dog stk. 5«.

2.

I § 2, stk. 4, indsættes efter

»angivelsesfristens udløb« : », jf. dog stk. 5«.

3.

I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5. For indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven og

lov om en arbejdsmarkedsfond, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til

indgivne angivelser eller foreløbige fastsættelser, jf.

§ 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

eller A-skat i en forudgående 12 måneders periode regnet fra og

med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i

året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1

mill. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i

kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den

måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for

indeholdt A-skat m.v., som nævnt i 1. pkt., finder tilsvarende

anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der

føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere

SE-numre. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er forfaldsdagen.

«.

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.

4.

I § 2, stk. 6, som bliver stk. 7,

ændres i 1. pkt. »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

5.

I § 7, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.:

»For indeholdelsespligtige omfattet af § 2,

stk. 5, betales renten efter 1. pkt. vedrørende A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag dog for hver påbegyndt måned regnet fra den

første i måneden efter sidste rettidige indbetalingsdag.«.

6.

I § 17, stk. 1, nr. 3, ændres »jf.

§ 2, stk. 4« til: »jf. § 2, stk. 4 og 5«.

7.

I § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »er

nægtet efter § 11, stk. 3, 2. pkt., og § 11 A,

stk. 2« til: »er inddraget eller nægtet efter § 4,

stk. 3, 1. pkt., § 11, stk. 3, 2. pkt., eller § 11 a,

stk. 2«.

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001, dog

træder § 3, nr. 1, i kraft den 1. juli 2001 og § 3, nr. 2, 4,

5 og 6 den 1. april 2001.

Stk. 2.

§ 1 har virkning fra og med kalenderåret

2001.

Stk. 3.

§ 2 har virkning for afgiftsperioder, der

påbegyndes den 1. april 2001 eller senere.

Stk. 4.

§ 3, nr. 3, har virkning for afgiftsperioder, der

påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 5.

§ 4, nr. 3 og 5, har virkning fra og med den 1.

januar 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for

2001 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre),

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten foreslås det at foretage

afkortning af kredittider for virksomheders afregning af visse skatter og

afgifter m.v.

Lovforslaget indebærer for det første,

at pensionsinstitutternes, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspensions,

årlige acontoafregning pr. 10. december i kalenderåret af

forventede arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til

arbejdsgiveradministrerede m.fl. pensionsordninger fremrykkes til den 1.

september i kalenderåret.

Efter gældende afregningsregler gives en

gennemsnitlig kredit på 139 dage, hvilket er længere end normalt

i skatte- og afgiftssystemet. Pensionsinstitutterne har således i dag

en meget lang kredittid sammenlignet med de private arbejdsgiveres

månedlige afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.

Pensionsinstitutternes administration i forbindelse med opkrævningen af

arbejdsmarkedsbidraget er relativt behersket i sammenligning med de private

arbejdsgivere.

Det er derfor fundet rimeligt at reducere

pensionsinstitutternes, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspensions,

kredittid til gennemsnitligt 39 dage svarende til et niveau, der er mere i

overensstemmelse med de kredittider, der i øvrigt gælder

på skatte- og afgiftsområdet.

For det andet

foreslås, at

opgørelsesperioden for lønsumsafgift for de finansielle

virksomheder ændres fra kvartalet til måneden, således at

afgiften skal angives og indbetales den 15. i den efterfølgende

måned. Den gennemsnitlige kredittid reduceres herved til 30 dage. Den

finansielle sektor omfatter efter loven virksomheder med aktiviteter

vedrørende forsikring, ind- og udlån, afregningsformidling,

pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel

med værdipapirer eller valuta.

Det følger af reglerne i opkrævningsloven, at

såfremt sidste rettidige angivelses- og indbetalingsdag er en

lørdag, søndag eller helligdag anses den nærmest

følgende hverdag som sidste rettidige angivelses- og

indbetalingsdag.

For det tredje

foreslås, at det bliver muligt

for de statslige told- og skattemyndigheder at give offentligheden adgang til

elektronisk at slå virksomheders navne, adresser eller momsnumre op.

Samtidig fastholdes den nuværende adgang til at udlevere oplysninger

på mundtlig eller skriftlig forespørgsel.

Virksomheder, der udsteder afregningsbilag, skal inden

udstedelsen kontrollere, om sælgerne er momsregistrerede. I dag

foregår kontrollen af momsregistreringen ved, at virksomhederne retter

mundtlig eller skriftlig henvendelse til de statslige told- og

skattemyndigheder, der så foretager de nødvendige

edb-forespørgsler.

I lyset af udviklingen af internettet m.v. må det

anses for utidssvarende og besværligt for både erhvervslivet og

for myndighederne at være nødsaget til at indhente

nødvendige oplysninger om virksomheders navne, adresser eller

momsnumre via mundtlige eller skriftlige henvendelser til de statslige told-

og skattemyndigheder.

Det foreslås derfor, at der åbnes adgang til

også at indhente oplysninger om navne, adresser eller momsnumre

på momsregistrerede virksomheder elektronisk (dvs. via internettet).

Oplysningerne skal kun kunne afgives, når der i anmodningen er

anført et navn, en adresse eller et momsnummer på én

eller flere bestemte virksomheder. Der er herved taget hensyn til, at

hensigten med en elektronisk forespørgselsadgang er at mindske

besværet i de konkrete situationer. Det er derimod ikke hensigten, at

dataene skal kunne anvendes i forbindelse med markedsføring eller

lignende. De statslige told- og skattemyndigheder vil således ikke

være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller

delvist.

For det fjerde

foreslås betalingsfristen for

moms for virksomheder, der har over 10 mill. kr. i årlig momspligtig

omsætning (store virksomheder), forkortet fra 40 dage til 25 dage,

således at sidste rettidige dag for afgivelse af angivelse og for

indbetaling af tilsvar bliver den 25. i måneden efter afgiftsperiodens

udløb.

I Danmark er afregningsfristen for momsindbetaling fra

store virksomheder længere end i mange andre lande i EU. For Danmarks

vedkommende medfører forslaget en reduktion af kredittiden for store

virksomheder fra 55 dage til 40 dage. Selv med en sådan reduktion vil

kredittiden her i landet fortsat være længere end i flere andre

EU-lande, herunder flere af de større EU-lande.

For det femte

foreslås det at afskaffe

opkrævningen af moms i forbindelse med momsregistrerede virksomheders

fortoldning af varer fra lande udenfor EU (importmoms). Hermed bringes

importmomsreglerne for tredjelandsindførsel (områder uden for

EU-toldområdet, herunder Grønland, Færøerne og

Nordsøen) foretaget af momsregistrerede virksomheder på linie

med de regler, der gælder for indførsler fra EU-lande.

Ved indførsel fra EU-lande indbetales den

såkaldte erhvervelsesmoms samtidig med den almindelige momsangivelse,

men virksomhederne opnår samtidig fradrag for denne moms, hvis varerne

er brugt erhvervsmæssigt. Erhvervelsesmomsordningen påvirker

således ikke virksomhedernes likviditet.

Ved import fra lande uden for EU betaler virksomhederne

momsen af de indførte varer den 16. i måneden efter varernes

indførsel. Den betalte moms kan fradrages i det almindelige

momsregnskab. Fastsættes angivelses- og betalingsfristen for de store

virksomheder til den 25. i måneden efter afgiftsperioden, vil den

betalte importmoms herefter kunne fradrages 9 dage senere i den almindelige

momsangivelse. I dag foretages fradraget 24 dage senere.

Langt hovedparten af importen af varer fra lande uden for

EU foregår gennem virksomheder med omsætning over 10 mill.

kr.

Det vil være en uhensigtsmæssig ordning at

opkræve godt 23 mia. kr. årligt fordelt på en lang

række fortoldningsangivelser, sende en regning ud med en kort

betalingsfrist og herefter give fradrag for stort set hele beløbet 9

dage efter, at pengene er indbetalt til statskassen. Da de administrative

omkostninger med opkrævning af importmomsen for både

virksomhederne og det offentlige således ville være

uforholdsmæssigt store i forhold til ordningens fiskale betydning,

foreslås ordningen ophævet.

For det sjette

foreslås gennemsnitsvederlaget

på 20 øre pr. personkilometer i momslovens § 73

vedrørende udenlandske turistbussers kørsel her i landet

forhøjet til 25 øre pr. personkilometer. Forhøjelsen

sker med baggrund i udviklingen i inflationen siden 1994, hvor det blev

opgjort, at satsen på 20 øre pr. personkilometer modsvarede den

gennemsnitlige merværdi, der lå til grund for afgiftstilsvaret

for tilsvarende turistkørsel med danske busser.

Den gældende afgiftsfrihed for personbefordring

omfatter ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end

rutekørsel. Turistkørsel er således momsbelagt, hvad

enten dette sker med busser indregistreret i Danmark eller i udlandet. Da det

vil være administrativt byrdefuldt for udenlandske turistbusser at

aflægge et fuldt momsregnskab her i landet, er der etableret en

ordning, hvor der skal betales moms af den gennemsnitlige merværdi pr.

personkilometer. Denne værdi er fastsat på baggrund af

merværdien i forbindelse med kørsel med danske turistbusser.

Under hensyn til at fastholde konkurrenceforholdet mellem danske og

udenlandske turistbusser, der kører her i landet, foreslås det

at justere gennemsnitsvederlaget med prisudviklingen i branchen.

Endelig foreslås for det syvende, at

større virksomheders og amters afregning af indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag m.v. med virkning fra den 1. januar 2002 fremrykkes med

ca. 10 dage, således at angivelse og betaling sker den sidste hverdag

(bankdag) i indeholdelsesmåneden mod nu den 10. i måneden efter

indeholdelsesmåneden.

De foreslåede afregningsregler svarer principielt

til reglerne for angivelse og betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.

fra staten og kommunerne, der har afregnet fremrykket siden 1997.

Vedrørende amterne bemærkes, at de vil blive

kompenseret over bloktilskuddet for det rentetab, som følger af den

fremrykkede afregning af A-skat m.v. fra og med 2002.

Det foreslås, at den fremrykkede afregning skal

gælde for indeholdelsespligtige virksomheder m.fl., der i en

forudgående 12 måneders periode sammenlagt har indeholdt enten

arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing eller A-skat med et

beløb, der overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mill. kr.

Afgrænsningen svarer til, at den indeholdelsespligtige har ca. 10

fuldtidsansatte med gennemsnitsløn. Den alternative betingelse om, at

der skal være indeholdt A-skat med et beløb, der overstiger 1

mill. kr., sikrer, at indeholdelsespligtige, f.eks. pensionsinstitutter, der

udbetaler indkomster, som der ikke skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag eller

særlig pensionsopsparing af, også omfattes af den fremrykkede

afregning. Såfremt den indeholdelsespligtige opfylder en af disse

betingelser, gælder den fremrykkede afregning for samtlige indeholdte

A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag m.v. vedrørende hele det

følgende kalenderår.

Herudover omfattes indeholdelsespligtige med flere

virksomheder (delregistrerede), dvs. indeholdelsespligtige, der fører

særskilt regnskab for de enkelte virksomheder, og som derfor har

fået tildelt flere SE-numre. I denne situation angiver og indbetaler

den indeholdelsespligtige A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. særskilt

for hver virksomhed. Disse virksomheder skal således afregne

fremrykket, uanset størrelsen af angivet arbejdsmarkedsbidrag og

særlig pensionsopsparing eller A-skat i en forudgående 12

måneders periode. Denne afgrænsning svarer i princippet til

momslovens regler om fastsættelse af afgiftsperioder, hvor det for

delregistrerede virksomheder gælder, at de altid skal anvende

kalendermåneden som afgiftsperiode, uanset størrelsen af de

samlede afgiftspligtige leverancer.

Provenumæssige konsekvenser

1. Kredittid vedr. pensionsinstitutters indbetaling af

arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget om at fremrykke indbetalingsfristen for

arbejdsmarkedsbidrag vedr. arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i

pensionsinstitutter m.v. med 100 dage, skønnes at medføre et

merprovenu på ca. 75 mill. kr. årligt til staten fra og med 2001.

Merprovenuet er beregnet med en (før skat) rente på 6 pct.

p.a.

2. Kredittid vedr. pengeinstitutters indbetaling af

lønsumsafgift.

Forslaget medfører en engangsindtægt for

finansåret 2001 på ca. 335 mill. kr. som følge af en

ændring i de bogførte indtægter, hvorved indtægten

fra oktober og november måned 2001 bliver indtægtsført i

2001 og ikke i januar 2002.

Uden engangsindtægten vil der i 2001 komme en

budgetforbedring (rentegevinst) på ca. 8 mill. kr.

Den varige budgetforbedring (rentegevinsten) fra 2002 og

frem vil dog være på ca. 10 mill. kr. om året. Den varige

budgetforbedring opstår som følge af, at den gennemsnitlige

likviditet mindskes for de finansielle virksomheder. Den gennemsnitlige

likviditet vil falde med i alt ca. 125 mill. kr. i 2001 og med ca. 165 mill.

kr. årligt fra 2002 for de finansielle virksomheder.

3. Reduceret momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af

importmoms m.v.

Ved en reduktion af kredittiden for store virksomheder med

15 dage og en afskaffelse af importmomsen vil engangseffekterne

være:

Tabel 1. Engangseffekter af reduktion af momskredittid for

store virksomheder.

Mill. kr.

Reduktion af kredittid

Afskaffelse af importmoms

I alt

2001

DAU moms

14.700

-1.900

12.800

Mindre forsinkelse ved vækst i momsgrundlag

200

0

200

DAU energiafgiftsgodtgørelse

-300

0

-300

I alt

14.600

-1.900

12.700

2002

EU egne indtægter

-600

0

-600

Momsen bogføres som indtægt i

statsregnskabet i forbindelse med angivelsen. En reduktion af kredittiden med

15 dage betyder, at den positive moms, store virksomheder har optjent i

november 2001, vil blive angivet i december 2001 i stedet for januar 2002.

Det giver en måneds ekstra momsindtægter på 14,7 mia. kr.

fra store virksomheder.

Afskaffelsen af importmomsen betyder, at den import, der

sker i december 2001, ikke vil blive angivet, når importen finder sted.

Det giver et DAU-tab på 1.900 mill. kr.

Der skal betales et øget bidrag på 600

millioner kr. i 2002 til EU s egne indtægter som følge af

øgede momsindtægter i 2001 ved den reducerede kredittid.

Afskaffelsen af importmomsen giver ikke anledning til ændringer i

betalingen til EU, idet der ikke flyttes betalinger over et

årsskifte.

Ud over engangseffekterne er der varige

provenueffekter:

Tabel 2. Varige provenueffekter af reduktion af

momskredittid for store virksomheder.

Reduktion af kredittiden:

Mill. kr.

Forrentning af ekstra gennemsnitlig likviditet

440

Afledt moms og punktafgifter

120

Mindre tab på uerholdelige debitorer

75

Forrentning af engangstab til EU egne

indtægter

-35

Reduceret kredittid, ialt

600

Afskaffelse af importmoms

Forrentning

-40

Større tab på uerholdelige debitorer

-5

Afskaffelse af importmoms, i alt

-45

Busmoms

Forhøjet sats

1

I alt

555

Fremrykningen af kredittiden giver en ekstra

gennemsnitlig likviditet på 7,4 mia. kr. Ved en (før skat) rente

på 6 pct. p.a. giver det en renteeffekt på 440 mill. kr.

Den del af rentevirkningen, der overvæltes i

priserne på varer til endeligt forbrug, vil medføre en afledt

virkning på momsindtægterne og punktafgifterne på 120 mill.

kr.

Ved en kortere momskredittid reduceres risikoen for tab

på uerholdelige debitorer. Hvis risikoen for tab ved ydelse af kredit

er på 1 pct. p.a., vil der på sigt blive tabt ca. 75 mill. kr.

mindre ved afskrivninger på uerholdelige debitorer som følge af

den reducerede kredittid.

Danmarks afregning af EU s egne indtægter vil stige

med ca. 600 mill. kr. i 2002. Forrentningen heraf udgør ca. 35 mill.

kr. årligt i tab fra og med år 2003.

Afskaffelsen af importmomsen vil give importørerne

en rentegevinst på 40 mill. kr. som følge af den

likviditetsforbedring, de opnår ved ikke længere at skulle

indbetale moms og senere afløfte den igen.

Forhøjelsen af satsen for udenlandske turistbussers

kørsel her i landet giver merindtægter på 1 mill. kr.

årligt.

For år 2001 vil finansårseffekten udover

engangseffekten være:

Tabel 3. Finansårseffekten ud over engangseffekt af

reduktion af momskredittid for store virksomheder.

Reduktion af kredittiden:

Mill. kr.

Forrentning af ekstra gennemsnitlig likviditet

400

Afledt moms og punktafgifter

110

Mindre tab på uerholdelige debitorer

75

Reduceret kredittid, ialt

585

Afskaffelse af importmoms

Forrentning

-25

Større tab på uerholdelige debitorer

-5

Afskaffelse af importmoms, i alt

-30

Busmoms

Forhøjet sats

1

I alt

555

4. Kortere kredittid ved afregning af A-skatter og

arbejdsmarkedsbidrag.

Det kan med et usikkert skøn anslås, at den

foreslåede fremrykning af afregningen af A-skatter og

arbejdsmarkedsbidrag m.v. fra indeholdelsespligtige i den private sektor vil

vedrøre samlede indbetalinger på ca. 137 mia. kr. (2001-niveau)

fra den private sektor.

Fremrykningen af indbetalingstidspunktet vil

medføre en varig årlig rentegevinst for staten på ca. 225

mill. kr. fra og med finansåret 2002. Gevinsten er beregnet med en

(før skat) rente på 6 pct. p.a.

A-skat m.v. bogføres som indtægt i

statsregnskabet i forbindelse med angivelsen. En fremrykning af afregningen

for december måned til den sidste hverdag, mod nu den 17. januar,

medfører således et engangsprovenu i finansåret 2002

på ca. 11,5 mia. kr. Det samlede merprovenu i 2002 bliver ca. 11,75

mia. kr.

Det er i skønnet lagt til grund, at ca. 80 pct. af

lønningerne m.v. samt alle udbetalinger af private pensioner vil blive

omfattet af forslaget.

Ud over virksomheder i den private sektor vil

fremrykningen af afregningstidspunktet også omfatte amtskommuner. Med

et usikkert skøn anslås de samlede indbetalinger af A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag m.v. herfra til ca. 15,5 mia. kr. (2001-niveau).

Statens rentefordel ved fremrykningen skønnes til

ca. 25 mill. kr. Amterne vil blive kompenseret for rentetabet over

bloktilskuddene.

I finansåret 2002 vil staten få en

engangsindtægt på ca. 1,3 mia. kr. vedr. amternes

A-skattebetaling m.v.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslaget skønnes samlet set at medføre

engangsudgifter til tilretning af Told Skats edb-systemer og til information

på ca. 5,5 mill. kr.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

1. Kredittid vedr. pensionsinstitutters indbetaling af

arbejdsmarkedsbidrag.

Den foreslåede fremrykning af pensionsinstitutternes

afregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag skønnes ikke at have

nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet

rentefordelen ved den lange kreditperiode i vidt omfang må antages at

være tilfaldet pensionsopsparerne.

2. Kredittid vedr. pengeinstitutters indbetaling af

lønsumsafgift.

Den umiddelbare belastning som følge af

omkostningsstigningen for de finansielle virksomheder vil være på

8 mill. kr. i 2001 og ca. 10 mill. kr. årligt fra 2002.

Omkostningsstigningen opstår som følge af, at den gennemsnitlige

likviditet mindskes for de finansielle virksomheder.

Virksomhederne i den finansielle sektor vil i et vist

omfang være i konkurrence med udlandet i forbindelse med større

lånetransaktioner mv. til større erhvervskunder. Den

personalekrævende og dermed den lønsumsbelastede del af den

finansielle sektors aktiviteter udgøres dog hovedsageligt af

forretninger, der vedrører husholdningerne, og som kun i beskeden grad

er i konkurrence med udlandet. De finansielle virksomheder vil derfor i

høj grad kunne overvælte omkostningsstigningen til forbrugerne,

herunder erhvervene. Stramningen af kredittiden vil således ikke alene

blive båret af de finansielle virksomheder, men blive overvæltet

på især husholdningerne.

3. Reduceret momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af

importmoms m.v.

Mill. kr.

Reduceret

kredittid

Afskaffelse af importmoms

Forhøjelse af busmoms

Ialt

Forbrugere

-445

-445

Eksportører

-225

-225

Importører

60

40

100

Små og mellemstore virksomheder

90

90

Dårlige betalere

-75

5

-70

Andet

-45

-1

-45

EU egne momsindtægter

35

35

Netto

-600

45

-1

-555

Forbrugere og andre, der anvender varer og

tjenester belastet med moms, taber 445 mill. kr.

Eksportørerne taber ca. 225 mill. kr. Ved eksport

sælger danske virksomheder til eksportvirksomheder, og opnår i

dag 55 dages kredit med afregningen, mens eksportørerne i realiteten

får momsen tilbage med det samme. Ved indskrænkninger i

momskreditfordelen taber eksportørerne.

Importører af varer fra 3. lande betaler momsen med

31 dages kredittid, men får den godtgjort igen efter 55 dage. Hvis

importmomsen ikke afskaffes, men kredittiden reduceres, reduceres

importørernes udlæg af importmoms. Renteeffekten heraf er 60

mill. kr. Hvis yderligere importmomsen afskaffes, opnår

importørerne en renteeffekt på endnu 40 mill. kr.

Importørerne vinder således 100 mill. kr. ved det samlede

forslag.

Små og mellemstore virksomheder vinder, idet de

store konkurrerende virksomheder vil kompensere for den mindre kreditfordel

ved at sætte priserne op. Ved at sætte priserne tilsvarende op

kan de små og mellemstore virksomheder fastholde deres markedsandele og

vinder netto 90 mill. kr.

Andet omfatter store virksomheder, der på grund af

store investeringer har negativ moms. De vil få væltet den mindre

kreditfordel over fra de store virksomheder.

Andet omfatter endvidere udenlandske busselskaber, der som

følge af forhøjelsen af satsen for udenlandske turistbussers

kørsel her i landet forhøjes, vil skulle betale ca. 1 mill. kr.

mere årligt i moms.

4. Kortere kredittid ved afregning af A-skatter og

arbejdsmarkedsbidrag.

Afkortningen af kredittiden vedr. indbetaling af A-skatter

og arbejdsmarkedsbidrag m.v. vil medføre en likviditetsbelastning og

dermed en rentebelastning for de berørte virksomheder fra og med 2002.

Beregnet med en efter-skat rente på 4,2 pct. p.a. (6 pct. p.a.

før skat) udgør den umiddelbare belastning ca. 155 mill.

kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Pensionsinstitutternes administration i forbindelse med

afregningen af arbejdsmarkedsbidraget opretholdes uændret, idet

pensionsinstitutterne fortsat kun skal afregne arbejdsmarkedsbidrag aconto en

gang om året.

Forslaget om en ændring af opgørelsesperioden

for lønsumsafgiften for virksomheder i den finansielle sektor betyder,

at virksomhederne fremover skal opgøre deres afgiftstilsvar hver

måned mod tidligere hvert kvartal.

Forslaget om afkortning af afregningsfristen for moms for

de store virksomheder betyder, at virksomhederne skal opgøre deres

momstilsvar på 25 dage mod tidligere 40 dage.

Afskaffelse af importmomsen indebærer, at

virksomhederne ikke skal foretage en særskilt afregning af

importmomsen.

Forslaget om forhøjelse af gennemsnitsvederlaget

for udenlandske turistbussers kørsel her i landet skønnes ikke

at have nogen nævneværdige administrative konsekvenser.

Forslaget om fremrykning af større virksomheders

m.fl. angivelse og betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.

skønnes ikke at have nævneværdige administrative

konsekvenser, idet langt hovedparten af de berørte virksomheder

formodes at anvende edb i lønadministrationen. Der må dog

påregnes mindre engangsudgifter til tilretning af edb-systemer.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Den foreslåede ændrede afregning af afgift af

varer, der indføres fra steder uden for EU (importmoms), ligger inden

for rammerne af 6. momsdirektiv (Rådets direktiv 77/388/EØF af

17. maj 1977). Efter direktivets artikel 23 kan medlemslandene bestemme, at

momsregistrerede virksomheder ikke skal betale den ved indførslen

skyldige afgift på indførselstidspunktet, men at afgiften i

stedet afregnes over momsangivelsen.

I artikel 22, stk. 4, litra a, i 6. momsdirektiv

fastsættes, at fristen for afregning af moms højst må

fastsættes til to måneder efter afgiftsperiodens udløb.

Den i forslaget indeholdte frist er 25 dage, hvilket er inden for den

fastsatte ramme.

Efter 6. momsdirektivs artikel 28, stk. 3, litra b,

jf. Bilag F, nr. 17, kan medlemslandene fastholde afgiftsfrihed for

personbefordring, indtil der måtte blive vedtaget fælles regler i

EU herom. Momslovens fritagelse af personbefordring har baggrund i disse

regler. Reglerne om gennemsnitsvederlag i forbindelse med udenlandske bussers

turistkørsel her i landet blev indført i 1982 som led i, at der

indførtes afgiftspligt for turistkørsel. Reglerne i 6.

momsdirektiv er ikke til hinder for, at landene overgår fra

afgiftsfrihed til afgiftspligt og i den forbindelse fastlægger

nærmere betingelser, når disse betingelser ikke virker

konkurrenceforvridende m.v.

Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige

aspekter.

Høring

Lovforslaget har ikke været sendt til

høring.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Oversigt over forslagenes

virkning

Mill. kr.

2001

2002

2003

Engangsvirkninger

Arbejdsmarkedsbidrag/pensionsinst.

0

0

0

Lønsumsafgift

335

0

0

Moms

12.700

-600

0

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag mv.:

- Private

0

11.500

0

- Amter

0

1.300

0

I alt, engangsvirkninger

13.035

12.200

0

Varige virkninger

Arbejdsmarkedsbidrag/pensionsinst.

75

75

75

Lønsumsafgift

8

10

10

Moms

555

590

555

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag mv.:

- Private

0

225

225

- Amter

0

01)

01)

I alt varige virkninger

638

900

865

Forslaget ialt

13.673

13.100

865

1)

Amterne kompenseres over

bloktilskuddet

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Engangsudgifter i Told Skat til tilretning af edb-systemer og

information på ca. 5,5 mill. kr.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

3. Momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af

importmoms m.v.:

Årlig virkning:

Importører: 100 mill. kr.

Små og mellemstore virksomheder: 90 mill. kr.

1. Pensionsinstitutters arbejdsmarkedsbidrag:

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige

erhvervsøkonomiske konsekvenser, da rentefordelen ved kredittiden

må antages at være tilfaldet pensionsopsparerne.

2. Pengeinstitutters lønsumsafgift:

De finansielle virksomheders omkostninger vil stige med ca. 8 mill. kr. i

2001 og med ca. 10 mill. kr. årligt fra 2002.

3. Momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af importmoms

m.v.:

Årlig virkning:

Eksportører: -225 mill. kr.

Andre: -45 mill. kr.

4. Kortere kredittid ved afregning af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag

m.v.

Den umiddelbare belastning af erhvervslivet skønnes ved en efter

skat rente på 4,2 pct. p.a. at udgøre ca. 155 mill. kr. fra og

med 2002.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

3. Momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af

importmoms mv.:

Lettelse af arbejdet med kontrol af momsnumre ved udstedelse af

afregningsbilag og afskaffelse af arbejdet med selvstændig afregning af

importmomsen.

2. Pengeinstitutters lønsumsafgift:

Afgiftstilsvaret skal opgøres månedsvis mod hidtil

kvartalsvis.

3. Momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af importmoms

m.v.:

Kortere tid til opgørelse af

momstilsvaret.

4. Kortere kredittid ved afregning af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag

m.v.:

Mindre engangsudgifter til edb-tilretning.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Der henvises til afsnittet om forholdet til

EU-retten

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Efter gældende regler påhviler det

pensionsinstitutter m.fl., herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension,

der er pligtige til at opgøre, beregne og indeholde

arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveres m.fl. indbetalinger til

pensionsordninger, at foretage én acontoafregning den 10. december

vedrørende det forventede arbejdsmarkedsbidrag for kalenderåret.

Den 1. april i det følgende år sker der endelig afregning og

regulering af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret.

Det foreslås, at acontoafregningen fremrykkes fra

den 10. december til den 1. september i kalenderåret.

Det foreslås at opretholde fristen for endelig

afregning og afstemning af aconto bidraget med kalenderårets indeholdte

arbejdsmarkedsbidrag til den 1. april i det følgende år.

Baggrunden herfor er, at pensionsinstitutterne ikke altid vil have modtaget

og dermed kan opgøre de samlede pensionsindbetalinger fra

arbejdsgivere m.fl. for et givet kalenderår inden udløbet af

dette.

Til § 2

Det foreslås, at opgørelsesperioden for

virksomheder indenfor den finansielle sektor, ændres fra kvartalet til

måneden. Derved reduceres den gennemsnitlige kredittid til 30 dage.

Til § 3

Til nr. 1

Med forslaget bliver det muligt for de statslige told- og

skattemyndigheder at give offentligheden adgang til elektronisk at slå

virksomheders navne, adresser eller momsnumre op. Samtidig fastholdes den

nuværende adgang til at udlevere oplysninger på mundtlig eller

skriftlig forespørgsel. Oplysningerne kan kun afgives, når der i

anmodningen er anført et navn, en adresse eller et momsnummer på

én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at

dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. De

statslige told- og skattemyndigheder vil således ikke være

berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale

Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Til nr. 2, 4, 5 og 6

Det foreslås i nr. 2, at momsregistrerede

virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EU, i stedet for

som i dag at afregne importmomsen efter toldlovens regler, dvs. senest den

16. i måneden efter varens indførsel, afregner momsen over

virksomhedens momsangivelse efter § 56. Den ændrede afregningsform

gælder i alle tilfælde, hvor der ved indførslen angives et

momsregistreringsnummer, hvorunder indførslen sker. Det betyder, at

der vil gælde samme regler for afregning af moms af varer, der

indføres fra steder uden for EU, som gælder ved erhvervelse af

varer fra andre EU-lande. Virksomheden skal altså i sin momsangivelse

til den udgående moms medregne den beregnede moms af de importerede

varer. I det omfang, virksomheden har fradragsret for denne moms, fordi varen

skal anvendes i den registrerede virksomhed, kan momsen samtidig

trækkes fra som indgående moms og medregnes hertil på

momsangivelsen.

Denne ændring indebærer, at den hidtidige

bestemmelse i § 61, stk. 1, om afregning af importmoms fremover kun

skal gælde for personer og virksomheder, der ikke er registreret efter

momsloven. Det fremgår af den foreslåede ændring i nr. 4.

Det betyder samtidig, at der ikke længere er behov for den

særlige afregningsregel i § 61, stk. 2, hvorefter forhandlere

af bøger m.v. kan få tilladelse til at afregne importmomsen af

brevforsendelser månedligt efter en særlig procedure. Disse

virksomheder skal fremover ligesom andre momsregistrerede virksomheder

afregne importmomsen over virksomhedens momsangivelse. Denne bestemmelse

foreslås derfor ophævet i nr. 5.

Som konsekvens af de foreslåede ændringer i

afregningen af importmomsen foreslås endelig den særlige regel i

den gældende § 62, stk. 3, om afkortning af afregningfristen

for importmomsen i forbindelse med dårlige betalere ophævet i nr.

6. Efter bestemmelsen skal virksomheder afregne importmomsen kontant,

når betingelserne for afkortning af afregningsfristen foreligger. Da

det foreslås, at de registrerede virksomheder ikke længere skal

afregne importmomsen særskilt, men over momsangivelser, er der ikke

grundlag for at opretholde den særlige afkortningsregel.

Til nr. 3

Det foreslås, at afregningsfristen for virksomheder

med en momspligtig omsætning på over 10 mill. kr. årligt,

nedsættes fra 40 dage til 25 dage.

Til nr. 7

Det foreslås, at gennemsnitsvederlaget på 20

øre pr. personkilometer i momslovens § 73 vedrørende

udenlandske turistbussers kørsel her i landet forhøjes til 25

øre pr. personkilometer.

Til § 4

Til nr. 1, 2 og 4

De foreslåede ændringer er redaktionelle

konsekvenser af forslaget under nr. 3.

Der vil i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i

opkrævningslovens § 2, stk. 6, som bliver stk. 7, blive

fastsat regler om, at i det omfang en lønudbetaling ikke er kendt

eller besluttet til f.eks. en timelønnet medarbejder efter sidste

bankdag, men inden månedens udløb, skal angivelsen og

indbetalingen af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. ske i den

efterfølgende måned.

Til nr. 3

Den foreslåede § 2, stk. 5, i

opkrævningsloven indebærer, at indeholdelsespligtige virksomheder

m.fl., der er registreringspligtige efter kildeskatteloven og

arbejdsmarkedsfondsloven, skal angive og betale indeholdt A-skat,

arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing ultimo

indeholdelsesmåneden forudsat, at den indeholdelsespligtige

enten

- i en 12 måneders periode regnet fra oktober til september forud

for et givet kalenderår sammenlagt har angivet eller i henhold til

foreløbige fastsættelser har et tilsvar vedrørende

arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing, der overstiger

250.000 kr., eller

- i en 12 måneders periode regnet fra oktober til september forud

for et givet kalenderår sammenlagt har angivet eller i henhold til

foreløbige fastsættelser har et tilsvar vedrørende

A-skat, der overstiger 1 mill. kr., eller

- er delregistreret med flere virksomheder og som følge heraf

angiver og afregner A-skat m.v. særskilt for hver virksomhed.

Indeholdelsespligtige, der opfylder betingelsen om et

sammenlagt tilsvar vedrørende arbejdsmarkedsbidrag og særlig

pensionsopsparing henholdsvis A-skat, skal ifølge forslaget angive og

afregne samtlige indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag m.v. fremrykket

i det følgende kalenderår. Det er Told Skat, der på

grundlag af angivelserne m.v. for den forudgående 12 måneders

periode, afgrænser og orienterer de indeholdelsespligtige, som skal

angive og afregne fremrykket i det kommende kalenderår.

Det er tilsvarende Told Skat, der påser, at

delregistrerede virksomheder omfattes af den fremrykkede angivelse og

afregning, og omvendt i tilfælde af omregistrering påser, at den

indeholdelsespligtige tilbageføres til »normal« afregning fra og med den følgende

kalendermåned.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af § 7,

stk. 1, i opkrævningsloven, sikrer, at forrentningstidspunktet i

tilfælde af ikke rettidig betaling af eller henstandsbeløb

vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. regnes fra

den første i måneden efter sidste rettidige betalingsdag for

indeholdelsespligtige omfattet af den fremrykkede afregning, jf. forslaget

under § 4, nr. 3.

Såfremt forrentningstidspunktet fulgte hovedreglen,

dvs. for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i

hvilken beløbet skal betales, ville det betyde, at

indeholdelsespligtige, der skal afregne ultimo indeholdelsesmåneden,

ville blive pålagt 2 måneders rente ved blot enkelte dages

betalingsoverskridelse.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af forslaget under § 4,

nr. 3, således, at ikke rettidig betaling af indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag efter bestemmelsen i opkrævningslovens § 2,

stk. 5, kan straffes på linie med hvad der gælder for

indeholdelsespligtige, der afregner efter reglerne i § 2,

stk. 4.

Til nr. 6

Der er dels tale om en redaktionel tilretning, idet

henvisningen i straffebestemmelsen vedrørende sanktionering i

tilfælde af fortsat virksomhedsdrift uanset registrering er

nægtet efter § 11 A (store A), stk. 2, retteligt skal

være § 11 a (lille a), stk. 2. Dels er der tale om en

tilføjelse i henvisningerne, således at også fortsat

virksomhedsdrift på trods af, at registrering er inddraget efter

bestemmelsen i opkrævningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., er

strafbar.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2001. Dog foreslås, at den ændrede afregning af importmoms

for de momsregistrerede virksomheder skal træde i kraft den 1. april

2001, og at muligheden for elektronisk at udlevere oplysninger om

virksomheders navne, adresser eller momsnumre skal træde i kraft den 1.

juli 2001, idet ændringerne forudsætter systemtilretninger hos

Told Skat.

For importmomsen gælder, at varer, som

indføres af momsregistrerede virksomheder, og hvor afgiftspligten

indtræder efter den 1. april 2001, bliver omfattet af de

foreslåede ændringer, mens varer, hvor afgiftspligten

indtræder før denne dato omfattes af de gældende regler om

importmoms.

Til stk. 2

Det foreslås, at den fremrykkede aconto afregning

for pensionsinstitutterne m.fl. får virkning for arbejdsmarkedsbidrag

af pensionsindbetalinger fra og med kalenderåret 2001.

Til stk. 3

Da den foreslåede ændring af

afregningsperioden efter lønsumsafgiftsloven ligeledes kræver

tilretning af edb-systemerne i Told Skat foreslås, at ændringen

skal have virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes den 1. april

2001 eller senere.

Til stk. 4

Det foreslås, at den fremrykkede betalingsfrist for

moms for virksomheder, der har over 10 mill. kr. i årlig momspligtig

omsætning, skal have virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes

den 1. januar 2001 eller senere.

Til stk. 5

Det foreslås, at den fremrykkede afregning af A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag m.v. indeholdt af større virksomheder, amter

m.fl. får virkning fra og med den 1. januar 2002. Det betyder, at

fremrykningen første gang har virkning for angivelse og betaling af

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. af løn m.v., der vedrører

januar 2002, og som efter forslaget skal angives og betales ultimo januar

2002. Afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn m.v., der

vedrører december 2001 sker efter de hidtidige regler, dvs. den 17.

januar 2002.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4.

oktober 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 165 af 15. marts 2000

og § 3 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende

ændring:

§ 13.

---

Stk. 2.

Pensionskasser m.v. som nævnt i § 11,

stk. 5, indbetaler de forventede bidrag for kalenderåret af

pensionsindbetalinger den 10. december. Indbetaling sker til de statslige

told- og skattemyndigheder. Pensionskasser m.v. skal senest den 1. april i

året efter udløbet af kalenderåret indbetale de endelige

arbejdsmarkedsbidrag, dog med modregning af de foreløbige

arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. Overskydende bidrag indbetales til de

statslige told- og skattemyndigheder, der tillige forestår eventuel

tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Skatteministeren kan

fastsætte de nærmere regler til gennemførelse af reglerne

i dette stykke.

---

1.

I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »den 10.

december« til: »den 1. september«.

§ 2

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

674 af 15. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 165 af 15.

marts 2000 og § 2 i lov nr. 461 af 31. maj 2000, foretages

følgende ændring:

§ 6.

---

Stk. 2.

Virksomhederne skal efter udløbet af hver

opgørelsesperiode angive afgiftsgrundlaget og afgiftens

størrelse.

1

. I § 6 indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

»Stk. 2. § 2, stk. 1, i lov om opkrævning af

skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse for virksomheder, der

er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 3

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 804 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 51 a indsættes i kapitel 12:

»§ 51 b. De statslige told- og skattemyndigheder kan udlevere

oplysninger om momsregistrerede virksomheders SE-nr./CVR-nr., navne og

adresser til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i

anmodningen angives SE-nr./CVR-nr., navn eller adresse på en

virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller

elektronisk.«.

§ 56.

---

Stk. 2.

Den udgående afgift i en afgiftsperiode er

afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre

EU-lande, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige

køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er

indtrådt i perioden.

2.

I § 56, stk. 2, indsættes efter

»EU-lande,«: »indførsel af varer fra steder uden for EU,«.

§ 57.---

Stk. 2.

For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige

leverancer overstiger 10 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden

kalendermåneden. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal

foretages senest en måned og 10 dage efter afgiftsperiodens

udløb.

3.

I § 57, stk. 2, 2. pkt., ændres »en

måned og 10 dage« til: »den 25. i måneden«.

§ 61.

Afgift af varer, der indføres fra steder uden for

EU, afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4.

Stk. 2.

De statslige told- og skattemyndigheder kan på

nærmere fastsatte vilkår tillade forhandlere af bøger,

tidsskrifter, noder og frimærker at indbetale afgiften af

brevforsendelser indeholdende de nævnte varer månedligt.

Indbetaling skal ske på grundlag af en særlige afgiftsangivelse

inden udgangen af den følgende måned. Tilsvarende tilladelse kan

i særlige tilfælde gives for andre forsendelser indeholdende

tidsskrifter.

4.

I § 61, stk. 1, indsættes efter »EU«: »af

andre end registrerede virksomheder«.

5.

§ 61, stk. 2, ophæves.

§ 62.

---

---

6.

§ 62, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.

Stk. 3.

Virksomheder, der indfører varer fra steder

uden for EU, skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens

angivelse til fortoldning, når betingelserne efter stk. 1 er

opfyldt.

§ 73.

For kørsel af den i § 13, stk. 1, nr.

15, 2. pkt., nævnte art med busser indregistreret i udlandet beregnes

afgiften efter denne lov på grundlag af et gennemsnitsvederlag.

Gennemsnitsvederlaget er det beløb, hvoraf afgiften skal afregnes til

de statslige told- og skattemyndigheder. Gennemsnitsvederlaget udgør

20 øre pr. personkilometer. Personkilometertallet beregnes som det

tilbagelagte antal kilometer her i landet ganget med antallet af befordrede

passagerer.

7.

I § 73, stk. 1, ændres »20 øre«

til: »25 øre«.

§ 4

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lov nr. 169 af

15. marts 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 461 af 31. maj 2000

og § 47 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages følgende

ændringer:

§ 2.---

Stk. 2.

Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A,

nævnte love skal indgives til de statslige told- og skattemyndigheder

senest den 15. i den første måned efter udløbet af

afregningsperioden. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste B,

nævnte love skal indgives til de statslige told- og skattemyndigheder

senest den 10. i den første måned efter udløbet af

afregningsperioden. I januar måned skal disse angivelser dog indgives

senest den 17. januar.

1.

I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»udløbet af afregningsperioden«: », jf. dog stk. 5«.

---

Stk. 4.

Skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) forfalder til

betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal

indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb.

2.

I § 2, stk. 4, indsættes efter

»angivelsesfristens udløb« : », jf. dog stk. 5«.

3.

I § 2 indsættes efter stk. 4 som

nyt stykke:

Stk. 5.

Udgør betalingen ifølge en angivelse

under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag skal kun indbetales, såfremt beløbene

tilsammen udgør 50 kr. eller derover.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om angivelse og indbetaling af skatter og afgifter m.v. efter

stk. 1-4. Skatteministeren kan ligeledes fastsætte regler om

angivelse og indbetaling ved ophør af virksomhed.

»Stk. 5. For indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven og

lov om en arbejdsmarkedsfond, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til

indgivne angivelser eller foreløbige fastsættelser, jf.

§ 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

eller A-skat i en forudgående 12 måneders periode regnet fra og

med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i

året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1

mill. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i

kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den

måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for

indeholdt A-skat m.v., som nævnt i 1. pkt., finder tilsvarende

anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der

føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere

SE-numre. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er

forfaldsdagen.«.

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.

§ 7.

Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet

henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat

efter stk. 2 med tillæg af 0,8 procentpoint for hver

påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken

beløbet skal betales. Renten kan ikke fratrækkes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

---

4.

I § 2, stk. 6, som bliver stk. 7,

ændres i 1. pkt. »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

5.

I § 7, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.:

»For indeholdelsespligtige omfattet af § 2,

stk. 5, betales renten efter 1. pkt. vedrørende A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag dog for hver påbegyndt måned regnet fra den

første i måneden efter sidste rettidige indbetalingsdag.«.

§ 17.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller

groft uagtsomt

---

3) undlader at indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i

rette tid, jf. § 2, stk. 4.

---

Stk. 3.

Med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller ved grov

uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registrering er nægtet efter

§ 11, stk. 3, 2. pkt., og § 11 A, stk. 2. Virksomheden

kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og

kontraktsforhold, der gør det påkrævet at indeholde A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag, med kortest muligt varsel. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om afregningen, herunder om forkortet

afregningsperiode og indbetalingsfrist.

6.

I § 17, stk. 1, nr. 3, ændres »jf.

§ 2, stk. 4« til: »jf. § 2, stk. 4 og 5«.

7.

I § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »er

nægtet efter § 11, stk. 3, 2. pkt., og § 11 A,

stk. 2« til: »er inddraget eller nægtet efter § 4,

stk. 3, 1. pkt., § 11, stk. 3, 2. pkt., eller § 11 a,

stk. 2«.

---

Lignende dokumenter