Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om gevinstgivende spilleautomater

1999/1 LSF 268Lovforslag som fremsatSkatteministeriet5. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. april 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om gevinstgivende spilleautomater

Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde m.v.

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Denne lov finder anvendelse på gevinstgivende

spilleautomater, der ikke er omfattet af lov om spillekasinoer.

Definitioner

§ 2.

Ved gevinstgivende spilleautomater forstås

mekaniske eller elektroniske maskiner, der kan anvendes til spil, hvor

spilleren mod en indsats af økonomisk værdi kan vinde en gevinst

bestående af penge eller spillemønter.

Stk. 2.

Ved spil om penge forstås spil, hvor

gevinsten udbetales i penge.

Stk. 3.

Ved spil om spillemønter forstås

spil, hvor gevinsten udbetales i spillemønter, der kan indløses

med en vare eller en tjenesteydelse.

Stk. 4.

Ved en spillehal forstås et bemandet

lokale, hvor der kun kan opstilles gevinstgivende spilleautomater.

Kapitel 2. Spillemyndigheden - Regulering

Spillemyndigheden

§ 3. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, er

spillemyndighed.

Stk. 2.

Læs alt

Spillemyndigheden skal påse, at spil på

spilleautomater udbydes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov,

bestemmelser fastsat i henhold til loven og vilkårene for

tilladelsen.

Stk. 3.

Spillemyndigheden opkræver et gebyr på 750

kr. pr. automat for et kalenderår. Skal en automat synes som

følge af foretagne ændringer af automaten, anses automaten for

nyopstillet.

§ 4.

Spillemyndigheden udarbejder en oversigt over

tilladelsesindehavernes navne og adresser, opstillingssteder, antal automater

pr. opstillingssted m.v. Oversigten gøres tilgængelig for

offentligheden.

Opstillingssteder

§ 5.

Spilleautomater må kun opstilles i restauranter med

alkoholbevilling, i private spillehaller og i spillehaller med offentlig

adgang. På disse steder må automatspil kun finde sted med

pengegevinster.

Stk. 2.

I spillehaller i omrejsende tivolier, til byfester og

dyrskuer, på markeder og lign. kan dog i en tilladelsesperiode enten

opstilles spilleautomater med pengegevinster eller spilleautomater med

spillemønter.

Meddelelse af tilladelser

§ 6.

Opstilling og drift af spilleautomater må kun ske med

en tilladelse fra spillemyndigheden.

Stk. 2.

Der kan gives tilladelse til opstilling og drift af

spilleautomater i en restaurant med alkoholbevilling med indtil 3

spilleautomater eller til opstilling og drift af spilleautomater i en

spillehal.

§ 7.

Tilladelse til opstilling og drift af spilleautomater kan

gives for indtil 5 år ad gangen.

Stk. 2.

En tilladelse til opstilling og drift af

spilleautomater i en restaurant med alkoholbevilling kan dog højst

gives for det tidsrum, alkoholbevillingen gælder.

Stk. 3.

Tilladelser til spillehaller i faste eller omrejsende

tivolier, der ikke er åbne hele året, kan kun give adgang til at

anvende spilleautomaterne i den periode, spillehallen er åben.

§ 8.

Tilladelse til opstilling af spilleautomater kan kun

meddeles, hvis det må antages, at ansøgeren vil drive

virksomheden med spilleautomater på fuldt forsvarlig måde.

Stk. 2.

Ved afgørelsen af, om tilladelse til opstilling

af spilleautomater i en spillehal skal gives, kan der endvidere lægges

vægt på spillehallens størrelse, dens placering m.v.

§ 9.

Ved spillemyndighedens afgørelse af, om en

ansøgning om tilladelse til spilleautomater skal imødekommes,

er kommunalbestyrelsens indstilling til, at der meddeles sådanne

tilladelser, vejledende for spillemyndigheden. Tilladelse til opstilling af

spilleautomater kan ikke meddeles, hvis politiet af ordensmæssige

grunde finder, at tilladelsen ikke bør gives.

§ 10.

Tilladelse til opstilling af spilleautomater kan

meddeles personer, der opfylder betingelsen i § 22 og

1) har bopæl her i landet,

2) er fyldt 21 år,

3) ikke er under værgemål efter værgemålslovens

§ 5 eller under samværgemål efter

værgemålslovens § 7,

4) hverken har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs,

5) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige og

6) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder

nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive virksomhed med

spilleautomater, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

Stk. 2.

Bopælskravet i stk. 1, nr. 1, finder ikke

anvendelse i det omfang andet følger af Det Europæiske

Fællesskabs regler eller andre internationale forpligtelser.

§ 11.

Tilladelse til opstilling af spilleautomater kan

meddeles selskaber, når de er registreret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, og opfylder betingelserne i § 10, stk. 1, nr. 4

og 5, og § 22. Der kan endvidere under samme betingelser meddeles

tilladelse til andre foreninger, fonde og lignende.

Stk. 2.

Det er en betingelse for meddelelse af tilladelse, at

direktøren og bestyrelsesmedlemmerne i de i stk. 1 nævnte

selskaber m.v. opfylder betingelserne i § 10.

Stk. 3.

Indtræder nye medlemmer i direktionen eller

bestyrelsen, skal selskabet inden 14 dage anmelde dette til

spillemyndigheden. Spillemyndigheden afgør herefter, om tilladelsen

kan opretholdes. Kan tilladelsen ikke opretholdes, finder bestemmelserne i

§§ 12-14 anvendelse.

Stk. 4. Kravet i stk. 1 gælder ikke i det omfang

andet følger af Det Europæiske Fællesskabs regler eller

andre internationale forpligtelser.

Bortfald, tilbagekaldelse m.v. af tilladelser

§ 12.

En tilladelse bortfalder, når indehaveren af

tilladelsen afgår ved døden eller ophører med at opfylde

betingelserne i § 10, stk. 1, nr. 1 og 3-4, eller stk. 2, for

den udstedte tilladelse.

Stk. 2.

En tilladelse til opstilling og drift af

spilleautomater i en restaurant bortfalder, når restaurantens

alkoholbevilling inddrages eller bortfalder.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 kan tilladelsesindehaverens

dødsbo eller ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en

tilladelsesindehaver, der har anmeldt betalingsstandsning,

tilladelsesindehaverens konkursbo eller en værge for en

tilladelsesindehaver, der er under værgemål efter

værgemålslovens §§ 5, 6 eller 7, fortsætte med at

udbyde spillet med henblik på afvikling, hvis der sker anmeldelse herom

til spillemyndigheden inden 14 dage efter dødsfaldet, anmeldelse af

betalingsstandsningen, konkursdekretets afsigelse eller

værgemålets iværksættelse. Adgangen hertil

gælder kun i 6 måneder efter den begivenhed, der medførte

tilladelsens bortfald.

§ 13.

En tilladelse kan tilbagekaldes hvis

1) indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller i gentagen

overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven,

eller af vilkår for tilladelsen,

2) indehaveren af tilladelsen ikke længere kan

sandsynliggøre, at vedkommende vil kunne drive virksomhed med at

udbyde spil på spilleautomater på fuldt forsvarlig

måde,

3) virksomheden med at udbyde spil på spilleautomater er til

væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden, eller

4) indehaveren af tilladelsen har forfalden gæld fra virksomheden

med spilleautomater, der væsentligt overstiger den sikkerhed, der er

stillet efter § 22, eller har betydelig forfalden gæld til det

offentlige.

Stk. 2.

Afgørelse i sager omfattet af stk. 1, nr.

1, træffes af domstolene. I øvrigt tilkommer kompetencen

spillemyndigheden. Spillemyndighedens afgørelse skal indeholde

oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om

fristen herfor.

Stk. 3.

Tilbagekaldelse af tilladelse efter stk. 1 sker

på tid fra 1-5 år eller indtil videre.

§ 14.

Spillemyndighedens afgørelse efter § 13,

stk. 2, 2. pkt., kan af tilladelsesindehaveren forlanges indbragt for

domstolene, og spillemyndighedens afgørelse efter § 18,

stk. 2, kan forlanges indbragt af bestyreren. Anmodningen herom skal

fremsættes overfor spillemyndigheden inden 4 uger efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes

herefter af spillemyndigheden for retten i den borgerlige retsplejes

former.

Stk. 2.

Anmodningen om indbringelse af sagen for retten har

ikke opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer, at

indehaveren af tilladelsen skal have adgang til at udbyde spil på

spilleautomater under sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en

tilbagekaldelse af en tilladelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har

afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at spil

på spilleautomater ikke må udbydes under ankesagens

behandling.

Kontrol m.v. af spilleautomater

§ 15.

Indehaveren af en tilladelse skal ved opslag

redegøre for spillereglerne og den anvendte udbetalingsprocent.

§ 16.

Varegevinster omfatter ikke gavekort og stærke

drikke og må ikke ombyttes til penge. Retten til frispil eller

forlænget spilletid anses ikke for gevinst.

§ 17.

En spilleautomat skal inden opstilling være

godkendt af et af spillemyndigheden akkrediteret institut. Hvis der i

godkendelsesperioden foretages konstruktive ændringer på

automaten, skal den inden ibrugtagning godkendes påny.

Stk. 2.

Når den i stk. 1 nævnte godkendelse

har fundet sted, forsyner det akkrediterede institut automaterne med en

mærkat med oplysning herom. Mærkaten må ikke kunne fjernes

uden at ødelægges.

Stk. 3.

Udgifterne ved kontrol m.v. afholdes af

tilladelsesindehaveren.

Spillehallers personale, adgangskrav m.v.

§ 18.

Den daglige drift af en spillehal skal forestås af

tilladelsesindehaveren selv eller af en bestyrer. Er tilladelsesindehaver et

selskab m.v., jf. § 11, skal spillehallen ledes af en bestyrer.

Bestyrere af spillehaller skal opfylde betingelserne i § 10,

stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2. Bestyrere må ikke have udvist en

sådan adfærd, at der er grund til at antage, at de ikke vil lede

spillehallen på fuldt forsvarlig måde.

Stk. 2.

Bestyrere skal godkendes af spillemyndigheden.

Godkendelsen bortfalder, hvis bestyreren ikke længere opfylder en eller

flere af de i stk. 1, nævnte betingelser. Godkendelsen kan

tilbagekaldes, hvis bestyreren ikke længere kan antages at ville lede

spillehallen på fuldt forsvarlig måde.

Stk. 3.

Ansatte i en spillehal skal være fyldt 18

år.

§ 19.

Personer under 18 år må ikke få adgang

til spillehaller og må ikke spille på gevinstgivende

spilleautomater i restauranter.

§ 20.

I restauranter med alkoholbevilling, der har tilladelse

til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater, må ikke

udbydes andre spil med kontantgevinster. I spillehaller må kun udbydes

spil på gevinstgivende spilleautomater.

Stk. 2.

I en spillehal må der ikke finde anden

erhvervsvirksomhed sted end spil på gevinstgivende spilleautomater.

Opstilling af morskabsautomater kan ikke finde sted. Salg af konfekturevarer

og drikkevarer, bortset fra stærke drikke, kan dog finde sted i det

omfang sådan virksomhed ikke omfattes af hotel- og

restaurationsloven.

§ 21.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler

om spillene og afviklingen af disse, regler for godkendelse af

spilleautomater, godkendelsesperioden samt vilkår for

tilladelserne.

Kapitel 3. Afgifter - De statslige told- og

skattemyndigheder

Afgifternes størrelse m.v.

§ 22. Afgiftspligtige personer eller selskaber, der driver

virksomhed med spilleautomater, som kræver tilladelse efter denne lov,

skal anmelde deres virksomhed til registrering hos de statslige told- og

skattemyndigheder.

Stk. 2.

Inden registrering af en spillevirksomhed hos de

statslige told- og skattemyndigheder, skal tilladelsesindehaveren stille en

sikkerhed for skyldige afgifter på 7.500 kr. for spilleautomater i en

restaurant og 95.000 kr. for spilleautomater i en spillehal.

Stk. 3.

Opkrævningslovens § 11 om

sikkerhedsstillelse finder ikke anvendelse.

§ 23.

Af spilleautomater med pengegevinster betales en

afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed spilleindsatserne i en

spillehal eller en restaurant overstiger gevinsterne

(bruttospilleindtægten).

Stk. 2.

Af spilleautomater opstillet i en restaurant betales

udover den i stk. 1, nævnte afgift, en afgift på 30 pct. af

den del af bruttospilleindtægten for afgiftsperioden, jf. § 28,

der overstiger 25.000 kr.

Stk. 3.

Af spilleautomater opstillet i en spillehal betales

udover den i stk. 1, nævnte afgift, en afgift på 30 pct. af

den del af bruttospilleindtægten for afgiftsperioden, jf. § 28,

der overstiger 125.000 kr. med et tillæg på 3.000 kr. pr. automat

for indtil 50 automater og et tillæg på 1.500 kr. pr. automat

derudover.

§ 24.

Af spilleautomater med andre gevinster end penge

opstillet i spillehaller i omrejsende tivolier, på markedspladser,

dyrskuer og lignende steder, betales en afgift på 25 pct. af

bruttospilleindtægten.

Stk. 2.

Af de i stk. 1 nævnte automater betales

endvidere en afgift på 30 pct. af den del af

bruttospilleindtægten for afgiftsperioden, jf. § 28, der

overstiger 125.000 kr. med et tillæg på 3.000 kr. pr. automat for

indtil 50 automater og et tillæg på 1.500 kr. pr. automat

derudover.

§ 25.

Indehaveren af en tilladelse til en stationær

spillehal kan til de i § 38 nævnte lokale, velgørende

formål udlodde midler fra spillehallens drift, der giver nedslag med 95

pct. i den del af afgiften efter § 23, der overstiger 30 pct. af

bruttospilleindtægten. Midler fra spillehaller, hvortil Dansk

Tipstjeneste A/S har tilladelse, skal dog udloddes til de i tips- og

lottoloven nævnte velgørende formål.

Stk. 2.

Anvendes de i stk. 1, nævnte midler ikke

til velgørende formål i den kommune, hvor spillehallen er

beliggende, jf. § 38, kan den afgift, der er givet nedslag for,

kræves tilbagebetalt af den spillehal, der har udloddet midlerne.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter de nærmere

regler om betingelserne for udlodning af afgiften.

§ 26.

Af bruttospilleindtægten af spilleautomater

opkræves en afgift på 1 pct., hvoraf to tredjedele anvendes til

behandling af ludomani og en tredjedel anvendes til forskning i ludomani.

§ 27.

Gevinster vundet på gevinstgivende spilleautomater

som omhandlet i denne lov er fritaget for indkomstskat til stat og

kommune.

Afregning af afgiften

§ 28.

Tilladelsesindehaveren skal efter udløbet af hver

afgiftsperiode, der er kalendermåneden, angive størrelsen af den

afgiftspligtige bruttospilleindtægt til de statslige told- og

skattemyndigheder. Angivelsen skal være underskrevet af

tilladelsesindehaveren.

Stk. 2.

Afgives den i stk. 1 omhandlede angivelse ikke

inden udløbet af den nævnte frist, skal de statslige told- og

skattemyndigheder give spillemyndigheden meddelelse herom. Spillemyndigheden

træffer herefter afgørelse om, hvorvidt tilladelsen skal

tilbagekaldes.

§ 29.

En tilladelsesindehaver, der udlodder midler efter

§ 25 til lokale, velgørende formål, kan fratrække det

fradragsberettigede beløb i den afgift, der skal betales efter

opkrævningslovens § 2, stk. 4.

§ 30.

De statslige told- og skattemyndigheder kan

pålægge en tilladelsesindehaver, der ikke har betalt afgift

rettidigt, at afgive angivelsen, jf. § 28, stk. 1, for kortere

perioder end en måned.

Stk. 2.

De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere

pålægge en tilladelsesindehaver, der ikke har betalt afgift

rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i opkrævningslovens

§ 2, stk. 4, angivne.

Kapitel 4. Regnskab og kontrol m.v. -

Fællesbestemmelser

Regnskab og kontrol

§ 31. Tilladelsesindehaveren skal føre et regnskab, der

kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige

bruttospilleindtægt og ved opgørelsen af og kontrollen med

afgiftens berigtigelse.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler for

regnskabsførelse, opgørelse, angivelse og indbetaling af

afgiften.

§ 32.

Spillemyndigheden og de statslige told- og

skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver

tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage

eftersyn i lokaler, der benyttes af tilladelsesindehavere, og til at efterse

tilladelsesindehaveres spilleautomater, forretningsbøger,

øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2.

Velgørende formål, jf. § 38, der

modtager midler fra spillehaller med den virkning, at spillehallen får

nedslag i afgiften, jf. § 25, stk. 1, skal på begæring

meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om de modtagne

midler og dokumentation for deres anvendelse.

Stk. 3.

Leverandører og udlejere af spilleautomater og

dele hertil skal på begæring meddele spillemyndigheden og de

statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres leverancer til

tilladelsesindehavere efter denne lov.

Stk. 4.

Tilladelsesindehavere og de af denne

beskæftigede personer skal yde spillemyndigheden og de statslige told-

og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved

foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 5.

I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1

er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse

oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

§ 33.

Politiet yder spillemyndigheden og de statslige told- og

skattemyndigheder bistand til kontrol efter § 32, stk. 1.

Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

nærmere regler herom.

§ 34.

Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om

kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for lovens

gennemførelse.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om

indsatser, gevinststørrelse, tilbagebetalingsprocent m.v.

Klager m.v.

§ 35.

Skatteministeren kan bemyndige spillemyndigheden og de

statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser

efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

klage over afgørelserne herunder om, at afgørelserne ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 36.

Landsskatteretten påkender klager over de

statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans

af:

1) Spørgsmål om, hvilket beløb afgifterne skal

beregnes af.

2) Spørgsmål om, hvorvidt der er tale om

velgørende, lokale formål efter § 38 som efter § 25

kan modtage midler med afgiftsnedsættelse til følge.

Stk. 2.

Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A

finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 1.

§ 37.

Klager over afgørelse truffet af

spillemyndigheden kan påklages til et spillenævn bestående

af en repræsentant med kendskab til branchen, en repræsentant for

Told- og Skattestyrelsen og en repræsentant for Skatteministeriets

departement. Departementets repræsentant er formand for

nævnet.

Stk. 2.

Nævnets medlemmer udnævnes af

skatteministeren for perioder af 6 år. Genudnævnelse kan finde

sted.

Nedslagsberettigede lokale, velgørende formål

§ 38.

De lokale, velgørende formål, hvortil der kan

udloddes midler fra automatspil med den virkning, at afgiften for en

spillehal nedsættes, jf. § 25, er velgørende formål

svarende til formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr.

18, når midlerne finder anvendelse i den kommune, hvor spillehallen er

beliggende.

Stk. 2.

Som lokale, velgørende formål, hvortil

der kan ske udlodning med den virkning, at afgiften for en spillehal

nedsættes efter § 25, anses endvidere kulturelle arrangementer

på friluftsscener og i koncertsale med musik og sang, teater med

pantomime- og børneforestillinger og pige- og drengegarder i store

forlystelsesparker.

Andre bestemmelser

§ 39.

Gebyrer efter § 3, stk. 3, kan inddrives ved

udpantning.

Kapitel 5. Straffebestemmelser

§ 40. Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt

eller groft uagtsomt

1) overtræder § 6, stk. 1, § 11, stk. 3,

§ 12, stk. 3, § 15, § 16, § 17, stk. 1,

§ 18, stk. 2 og 3, § 19, § 20, § 31, stk. 1, og

§ 32, stk. 2, 3 og 4,

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger i forbindelse med udstedelse af tilladelse,

3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug ved afgiftskontrollen,

4) undlader at efterkomme et meddelt påbud efter § 30,

stk. 1 og 2,

5) fortsætter med at udbyde spil på spilleautomater, selv

om tilladelsen hertil er bortfaldet efter § 12 eller tilbagekaldt af

spillemyndigheden efter § 13.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes i medfør af loven,

kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt

eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3.

Den, der begår en af de nævnte

overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,

straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2

år.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 41.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville

medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren

eller den, ministeren bemyndiger dertil tilkendegive, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den

pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og

erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der

efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen

angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1, nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens

§ 931 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

Stk. 4.

Ransagning i sager om overtrædelse af

bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler

om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Kapitel 6. Overgangs- og

ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 42. Loven træder i kraft den 1. januar 2001. § 43

træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

§ 43.

I restauranter uden alkoholbevilling kan ikke opstilles

gevinstgivende spilleautomater.

§ 44.

Gevinstgivende spilleautomater med gyldige

synserklæringer opstillet i restaurationer uden alkoholbevilling, som

senest på dagen for offentliggørelsen af denne lov er anmeldt

til politiet efter hotel- og restaurationslovens § 26, stk. 1,

eller er omfattet af en tilladelse fra politiet efter lovens § 26,

stk. 2, kan i henhold til de gældende regler være opstillet

indtil udløbet af december måned 2001.

Stk. 2.

Spillemyndigheden kan efter en konkret vurdering

dispensere fra den i stk. 1 nævnte frist.

§ 45.

Gevinstgivende spilleautomater med gyldige

synserklæringer opstillet i henhold til § 5, stk. 2, i

cirkulære nr. 16 af 4. februar 1988 om offentlige forlystelser eller i

restauranter med alkoholbevilling efter hotel- og restaurationslovens

§ 26, stk. 1 eller 2, samt automater opstillet privat, skal inden

udløbet af december 2001være omfattet af en tilladelse efter

§ 6.

§ 46.

I hotel- og restaurationsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 203 af 31. marts 1998, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 26 affattes således:

»§ 26

. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at der for

ikkegevinstgivende spilleautomater betales en afgift til kommunen. Afgiften

opkræves kvartalsvis. Afgiften vil kunne fastsættes som et fast

beløb for hver automat eller som en procentdel af det indspillede

beløb eller som en kombination heraf. Der betales ikke afgift for

indtil to ikkegevinstgivende spilleautomater. Den årlige afgift for de

følgende spilleautomater må højst udgøre 4.000 kr.

for hver spilleautomat.

Stk. 2.

I restaurationer kan politiet forbyde optræden

for offentligheden, offentlig dans, musik, spil og lignende.«.

2.

I § 34, stk. 1, ændres »§ 26,

stk. 2, 7 og 8« til: »§ 26, stk. 2«.

3.

I § 37, stk. 1, nr. 1, udgår: »§ 26,

stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 7,« og i nr. 3

ændres »§ 26, stk. 8« til: § 26, stk. 2«.

§ 47.

I bilag 1, liste A, i lov nr. 169 af 15. marts

2000 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. indsættes: »Lov om

gevinstgivende spilleautomater.«.

§ 48.

Skatteministeren afgiver inden udgangen af

folketingsåret 2003-2004 en redegørelse med henblik på en

eventuel revision af loven.

§ 49.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Lovforslagets formål

Lovforslaget har som formål:

at

bekæmpe det ulovlige spilleautomatmarked.

Lovforslaget søger at begrænse dette marked gennem en styrket

central kontrol og ved at der lovligt kan udbydes spil med

kontantgevinster,

at

sikre større neutralitet i beskatningen

af spilleautomater. Alle spilleautomater pålægges derfor en

afgift på niveau med den afgift, der betales af kasinoer. Der

åbnes endvidere mulighed for nedslag i afgiften ved udlodning til

velgørende formål,

at

begrænse ludomani. I udenlandske

undersøgelser er det hidtil skønnet, at indtil ca. 2 pct. af

befolkningen kan risikere at blive afhængige af spil. En nyere stor

undersøgelse fra USA viser dog en betydelig mindre procentdel. Med

lovforslaget vil kontrollen med spillestederne blive skærpet kraftigt.

Samtidig bliver der tilført flere ressourcer til forskning i og

behandling af ludomani,

at

sikre udlodningsmidler til velgørende

formål. For at bevare de midler til lokale, velgørende

formål, som nogle spilleklubber i dag udlodder, vil stationære

spilleklubber med spilleautomater kunne få nedslag i afgiften for

midler, der er udloddet til et lokalt, velgørende formål,

at

undgå at kasinoer rammes. Kun kasinoer har

i dag mulighed for lovligt at opstille spilleautomater, som kan give store

pengegevinster. Kasinoerne har en interesse i at få fjernet

konkurrencen fra de ulovlige spilleklubber og i, at spilleautomatmarkedet

pålægges samme høje afgifter som kasinoer.

II. Gældende regler vedrørende spilleautomater uden for

kasinoer

Gevinstgivende spilleautomater kan efter gældende

regler opstilles på forlystelsessteder og i restauranter.

Spilleautomater kan endvidere opstilles privat, når de ikke anvendes

erhvervsmæssigt.

Efter Justitsministeriets cirkulære nr. 16 af 4.

februar 1988 om offentlige forlystelser med senere ændringer kan

politiet på et forlystelsessted tillade opstilling af indtil 40

gevinstgivende spilleautomater for hver to bemandede køreforretninger

under forudsætning af, at stedet fortsat har karakter af et egentligt

forlystelsessted.

Da cirkulæret ikke indeholder en nærmere

angivelse af, hvad der skal forstås ved et forlystelsessted, har

politiet i de senere år givet tilladelse til en række

indendørs forlystelsessteder i tidligere forretningslokaler eller

andre erhvervslokaler. Disse steder fremtræder ofte som spillehaller og

ikke egentlige forlystelsessteder, selv om kravet til opsætning af

køreforretninger er opfyldt.

Ifølge § 26 i hotel- og restaurationsloven kan

der uden tilladelse opstilles indtil 3 spilleautomater i restaurationer, hvis

der gives politiet meddelelse herom. Opstilling af mere end 3 automater

kræver derimod en tilladelse fra politiet. I henhold til § 26 har

Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 860 af 10. oktober 1994

om spilleautomater i restauranter m.v.

For spilleautomater opstillet både på

forlystelsessteder og i restauranter gælder ifølge

Justitsministeriets retningslinier af 3. juni 1996 for godkendelse af

gevinstgivende spilleautomater, at indsatsen pr. spil ikke må overstige

50 øre, at gevinsterne ved spillet ikke må overstige

værdien af 300 kr. i spillemærker, og at

tilbagebetalingsprocenten ikke må være under 74.

Spillemærkerne må ikke ombyttes med penge, men kun anvendes til

fortsat spil, give adgang til andre forlystelser eller anvendes til

køb af varer på forlystelsesstedet eller i restauranten, bortset

fra stærke drikke.

For spilleautomater begge steder gælder ligeledes,

at de med 3 års mellemrum skal synes af et akkrediteret institut, der

skal attestere, at en række nærmere anførte tekniske krav

er opfyldt.

Omsætningen fra spilleautomater i såvel

restaurationer som på forlystelsessteder er momspligtig.

Restaurationsautomater kan endvidere af kommunen pålægges en

afgift, der højst må udgøre 20.000 kr. for den

først opstillede automat, 24.000 kr. for den anden og 28.000 kr. for

hver af de følgende automater.

Af oplysninger indhentet fra landets politikredse i 1996,

jf. Justitsministeriets betænkning 1344 om spil på

forlystelsessteder, i restaurationer og foreninger, København 1997,

fremgår det, at der dengang var opstillet godt 2.600 gevinstgivende

spilleautomater på forlystelsessteder m.v. og knap 5.000

spilleautomater i restauranter. Dansk Automat Brancheforening

skønnede, at der i 1999 var opstillet ca. 7.000 spilleautomater i

restauranter og ca. 3.500 spilleautomater på forlystelsessteder, jf.

Finansministeriets rapport Spil i Danmark, juni 1999.

Foruden spilleautomater i restaurationer og på

forlystelsessteder findes der spilleklubber, der er eller fremstår som

private og hvor spilleautomaterne angiveligt ikke anvendes

erhvervsmæssigt. Antallet af spilleautomater i sådanne klubber

kendes ikke. Private ikke-erhvervsmæssigt anvendte spilleautomater er

ikke underlagt nogen regulering. Politikredsene havde i 1996 kendskab til 117

klubber med i alt ca. 2.500 spilleautomater. Flere politikredse angav dog, at

de ikke havde nærmere kendskab til antallet af spilleklubber. I 1999

skønnede Dansk Automat Brancheforening, at der findes ca. 5.100

spilleautomater i såkaldte private klubber og foreninger, jf. Spil i

Danmark, juni 1999.

III. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder regler for regulering og afgifter

af alle spilleautomater. Spilleautomater i kasinoer er dog ikke omfattet af

lovforslaget, men reguleres fortsat i henhold til lov om spillekasinoer, jf.

Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994, og

pålægges afgifter i henhold til lov om afgift af spillekasinoer,

jf. Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 109 af 22. februar

1999.

Overførsel af kompetencen til at fastsætte

regler vedrørende spilleautomater udenfor kasinoer vil ved kongelig

resolution blive overført fra erhvervsministeren og justitsministeren

til skatteministeren inden lovforslaget træder i kraft den 1. januar

2001.

Lovforslagets nærmere indhold er

følgende:

1. Der oprettes i Told- og Skattestyrelsen en central

spillemyndighed, der skal give tilladelse til opstilling og drift af alle

spilleautomater.

2. Alle spilleautomater skal give kontantgevinster,

bortset fra spilleautomater i de omrejsende tivolier, på markedspladser

m.v., der efter tilladelsesindehaverens ønske i stedet kan udbydes med

varegevinster.

3. Spilleautomater med kontantgevinster kan kun opstilles

i spillehaller og i restauranter med alkoholbevilling, og spilleautomater med

varegevinster kan kun opstilles i spillehaller i omrejsende tivolier.

4. Der opkræves af alle spilleautomater afgifter

svarende til afgiften af spillekasinoer på 45/75 pct. af

bruttospilleindtægten. Da spilleautomater med varegevinster i

modsætning til spilleautomater med pengegevinster er momspligtige, vil

grundafgiften af disse spilleautomater være 25 pct. af

bruttospilleindtægten.

5. Stationære spillehaller kan udlodde midler til

visse lokale velgørende formål. Ved selv at betale 5 pct. af det

udloddede beløb, kan spillehallen få nedslag med det udloddede

beløb i den del af afgiften, der udgør mere end 30 pct. af

bruttospilleindtægten.

Skatteministeren får endvidere bemyndigelse til at

fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger m.v. Det

foreslås, at skatteministeren bl.a. fastsætter bestemmelser om,

at alle spilleautomater skal kobles til en central kontrolcomputer hos

spillemyndigheden, således at spilleomsætning og

gevinstudbetaling på den enkelte spilleautomat kan kontrolleres.

Et sådant krav vil imidlertid, ligesom andre krav

til spilleautomater, kræve notifikation efter EU s direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet), og vil derfor først kunne

sættes i kraft, når notifikationsproceduren er gennemført.

IV. Provenumæssige konsekvenser

1. Spilleautomatmarkedet.

A. Omsætning.

Hensigten med lovforslaget er, at der gennem mere

ensartede regler og adgang til kontantgevinster, skabes grundlag for, at

automatspillet i den grå-sorte zone bortfalder og erstattes med et

velkontrolleret legalt spilleudbud.

Lovforslagets regler vil ændre på den

nuværende sammensætning af aktører på

spilleautomatmarkedet og markedets struktur. Overgang til kontantspil kan

bidrage til øget omsætning.

Det er vanskeligt at fastlægge det nuværende

spilleautomatmarked med hensyn til antal automater og

bruttospilleindtægt (indskudssum fratrukket gevinster), herunder hvor

stor en del af bruttospilleindtægten, der kommer fra automatspillet i

den ikke registrerede del.

Det nuværende spilleautomatmarked skønnes at

generere en bruttospilleindtægt på 1 - 1,5 mia. kr. og omfatter i

størrelsesordenen 15.000 automater, jf. tabel 1, hvor der er vist

skøn for størrelsen af det eksisterende marked. Skønnene

er behæftet med stor usikkerhed.

Tabel 1. Skøn for størrelsen af

spilleautomatmarkedet. Gældende regler. Ekskl.

kasinoautomaterne.

Gældende regler

Antal

automater

Bruttospille-

indtægt

Ca. stk.

Ca. mill. kr.

Restaurationsområdet

7.000

700

Forlystelsesområdet

3.500

200

Foreninger og spilleklubber

5.100

400

I alt

15.600

1.300

På restaurationsområdet

vil automater på lokaliteter uden alkoholbevilling blive nedtaget efter

en overgangsperiode. Endvidere vil der ske en reduktion i antallet af

spilleautomater på restaurationer med alkoholbevilling, der i dag har

mere end tre automater. Det skønnes, at i størrelsesordenen

1.500-2.000 automater efter overgangsperioden ikke længere vil

være opstillet. Der findes i dag spillesteder med 5-10 spilleautomater,

hvor tilladelsen er givet efter restaurationsloven, og hvor spilleautomaterne

er opstillet i tilknytning til salg af andre spilprodukter som tipning, lotto

og totalisatorspil. I det omfang, at automatdelen i disse spillesteder efter

de foreslåede regler opnår tilladelse som spillehal, vil det

medvirke til, at antallet af automater, der nedtages i lokaliteter uden

alkoholbevilling, formindskes.

Spillehalsområdet

er i dag opdelt på de

mere traditionelle spillesteder (50-150 automater pr. spillehal) som Tivoli,

Dyrehavsbakken m.v., og mindre steder, hvor der er opstillet omkring 10-25

automater pr. sted. Området må formodes at blive berørt af

den højere afgiftsbelastning, hvilket antages at betyde en nedgang i

antallet af automater.

Det antages, at en meget stor andel af automaterne og

bruttospilleindtægten på det nuværende

spilleklubområde befinder sig i den grå-sorte zone, og at

de nye regler vil gøre dette spil mindre interessant. Spillet bliver

efter forslaget underlagt de samme regler som spillehallerne, hvilket

betyder, at kontantspillet i en række tilfælde bliver med mindre

præmier (max. 300 kr.) og mindre indskud pr. spil (50 øre). Det

vil således alene være de spilleklubber, der kan opnå

tilladelse som spillehal, der vil være tilbage, herunder de reelle

støtteklubber.

Det må forventes, at den frigivne omsætning

på det uregulerede område vil søge over mod det regulerede

område, hvilket primært vil være hos de eksisterende

spillehaller og de foreninger, hvor spillet i dag foregår under

kontrollerede former.

Endvidere skønnes muligheden for afgiftsnedslag for

udlodning til lokale velgørende formål at kunne indebære,

at foreninger ser reglerne som en god mulighed for at styrke foreningens

indtægtsgrundlag ved at etablere en spillehal.

Med udgangspunkt i ovennævnte vurderinger og en

forudsætning om uændret bruttospilleindtægt pr. automat

skønnes det, at grundlaget for den nye afgift vil være en

bruttospilleindtægt på i størrelsesordenen 1 mia. kr.

på spilleautomatmarkedet, jf. tabel 2.

Tabel 2. Skøn for størrelsen af

spilleautomatmarkedet efter lovforslagets regler. Ekskl.

kasinoautomaterne.

Lovforslag

Antal

automater

Bruttospille-

indtægt

Ca. stk.

Ca. mill. kr.

Restaurationsområdet

5.500

600

Forlystelsesområdet

3.000

200

Foreninger og spilleklubber

3.500

200

I alt

12.000

1.000

B. Omkostninger.

Det er vanskeligt at fastlægge omkostningsniveauet

for drift af såvel automater i restaurationer som i spillehaller. Med

hensyn til restaurationsautomaterne vil omkostningerne afhænge af

prisen på automaten, afskrivningsperiode og udgifter til service m.v.

Der vil endvidere kunne være regionale forskelle, hvor omkostningerne

kan være lavere i udkantsområderne. Prisen på automaterne

skønnes at kunne variere fra 30.000 - 50.000 kr. inkl. moms.

I Dansk Automat Brancheforenings høringssvar

forudsættes afskrivningsperioden til 2 år, hvilket forekommer, at

være en meget kort afskrivningsperiode. Forlænges

afskrivningsperioden falder omkostningerne mærkbart. Det samme vil

være tilfældet ved en lavere pris på service m.v. I bilag 1

er vist eksempler på omkostningsniveauer for

restaurationsautomater.

Som det er tilfældet med restaurationsautomaterne,

vil omkostningerne ved at drive en spillehal variere betydeligt fra hal til

hal, og det kan være vanskeligt at få et realistisk billede af

omkostningsniveauet på det eksisterende marked. Der vil typisk

være meget store forskelle afhængig af bl.a. beliggenheden.

Huslejeudgifterne kan variere betydeligt. Eksempelvis fra 500 kr. - 1.000 kr.

pr. m2. Der kan også være store forskelle på

købsprisen på automaterne og prisen på leje af

automaterne. Der vil også være forskel på, om der er tale

om en eksisterende spillehal, eller om der er tale om etablering af en

ny.

Med lovforslaget påløber der ekstra

omkostninger på 750 kr. pr. automattilladelse. Når

spilleautomater bliver koblet til en central kontrolcomputer vil der

endvidere blive en udgift på ca. 5.000 kr. pr. spillested sammensat af

4.800 kr. i driftsomkostninger pr. telelink og 200 kr. til aflæsning af

en kontrolboks. For hver kontrolboks påløber ca. 200 kr. til

daglig aflæsning. Hertil kommer virkningen af, at afløftning af

moms på indkøb i tilknytning til spillevirksomheden bortfalder.

Endvidere kommer der engangsudgift på 20.000 kr. som følge af

etablering af kommunikationslinier og på 3.000 kr. til anskaffelse af

kontrolboks.

2. Afgiftsstruktur.

Med lovforslaget erstattes momsen og den

kommunale stykafgift for gevinstgivende spilleautomater med et sæt af

statslige afgifter.

For spilleautomater opstillet i restaurationer

foreslås en statslig afgift på 45 pct. af hele

bruttospilleindtægten og yderligere 30 pct. af

bruttospilleindtægten over 25.000 kr. pr. md. pr. restauration (300.000

kr. pr. år).

For spillehaller foreslås en statslig afgift

på 45 pct. af hele bruttospilleindtægten og yderligere 30 pct. af

bruttospilleindtægten over en grænse på 125.000 kr. pr. md.

pr. spillehal. Grænsen forhøjes med 3.000 kr. pr. automat for

hver automat der er opstillet indtil 50 automater, og 1.500 kr. pr. automat

derudover. Det betyder, at en spillehal med 25 automater og en årlig

bruttospilleindtægt under 2,4 mill. kr. ikke skal betale den

progressive afgift. Grænsen for en spillehal med 50 automater er 3,3

mill. kr.

For spillehaller, der udlodder beløb til lokale

velgørende formål, kan der opnås et afgiftsnedslag i den

del af afgiften, der overstiger 30 pct. af bruttospilleindtægten. For

at opnå afgiftsnedslag skal der fremlægges dokumentation for, at

hele det udloddede beløb tilfalder lokale velgørende

formål.

Der findes ikke sikre oplysninger om størrelsen af

momsindtægterne og den kommunale afgift på spilleautomaterne, men

de skønnes at udgøre henholdsvis ca. 100 mill. kr. og ca. 125

mill. kr. eller i alt ca. 225 mill. kr. årligt.

3. Lovforslagets provenuvirkning.

I tabel 3 er vist skøn for

lovforslagets provenuvirkning i perioden 2001-2004, hvor de nuværende

spilleautomater udfases, og de nye etableres.

Samlet skønnes lovforslaget at medføre et

netto merprovenu til staten på ca. 100 mill. kr. i 2001 voksende til

ca. 160 mill. kr. i 2004 og frem. For finansåret 2001 skønnes

merprovenuet til ca. 100 mill. kr. Provenuskønnene er behæftet

med betydelig usikkerhed.

Tabel 3. Skøn for lovforslaget provenumæssige

konsekvenser for spilleautomater.

Gældende regler

Lovforslag

Ændring i forhold

til gældende regler

2001

2002

2003

2004

2001

2002

2003

2004

Ca. mill. kr.

Moms

100

50

15

10

0

-50

-85

-90

-100

Kommunal stykafgift

125

75

25

20

0

-50

-100

-105

-125

Ny statsafgift1)

-

200

385

385

385

200

385

385

385

I alt

225

325

425

415

385

100

200

190

160

1) Ekskl. 1 pct. af bruttospilleindtægten til

forskning i og bekæmpelse af ludomani og inkl. provenu af

lønsumsafgiften.

Det er i beregningerne forudsat, at afgift af

spilleautomater opstillet i spillehaller reelt vil udgøre 30 pct., da

afgift herudover antages at blive kanaliseret tilbage til udlodning til

lokale velgørende formål. Det skønnes med usikkerhed, at

der vil være mulighed for at ca. 50 mill. kr. på sigt vil kunne

tilfalde lokale velgørende formål.

Momsprovenuet udfases over en periode i takt med, at

automaterne bliver kontantspilsautomater.

Lovforslagets regler om, at restaurationer uden

alkoholbevilling i en 1-årig periode efter lovforslagets

ikrafttræden og derudover efter en særlig vurdering får

mulighed for at beholde de eksisterende automater, gør, at hovedparten

af disse automater formentlig først nedtages i løbet af en

kortere årrække, hvorfor det fulde momstab først

skønnes at fremkomme i 2004, jf. tabel 3.

I forbindelse med Forlystelsesudvalgets rapport nr. 1344

fra 1997 skønnedes ud fra en rundspørge til landets

politikredse, at kommunerne havde et samlet årligt provenu på ca.

88 mill. kr. i 1996, svarende til en gennemsnitlig afgift på 18.000 kr.

pr. automat ved ca. 5.000 automater. Med et antal på ca. 7.000

restaurationsautomater i dag skønnes den kommunale afgift

således til ca. 125 mill. kr. årligt.

For 2001 skønnes kommunernes provenutab til ca. 50

mill. kr., mens det fulde provenutab på ca. 125 mill. kr. vil fremkomme

i 2004, når alle automater opstillet i restaurationer uden

alkoholbevilling forudsættes at være nedtaget.

Kommunernes provenutab som følge af bortfaldet af

den kommunale stykafgift forudsættes kompenseret via DUT.

Endvidere vil der kunne fremkomme et vist merprovenu det

første år som følge af, at virksomhederne ved overgangen

til momsfri virksomhed skal regulere for tidligere godtgjort

indkøbsmoms.

Der fremkommer endvidere et provenu som følge af,

at spilleautomatmarkedet bliver lønsumsafgiftspligtigt. Det

skønnes, at de fleste restauratører ikke vil skulle betale

lønsumsafgift som følge af bagatelgrænsen på 80.000

kr. i afgiftsgrundlaget. Spilleautomatvirksomhederne og spillehallerne med

ansatte vil derimod typisk skulle betale lønsumsafgift. Den samlede

lønsum kendes ikke, men provenuet af lønsumsafgiften for

spilleautomatområdet skønnes til i størrelsesordenen 5

mill. kr.

Til styrkelse af indsatsen til forskning i og

bekæmpelsen af ludomani betales der 1 pct. af

bruttospilleindtægten, hvilket på sigt skønnes at

medføre et beløb til formålet på i

størrelsesordenen 10 mill. kr. årligt og det første

år ca. 5 mill. kr.

4. Eksempler på virkning af de foreslåede

afgiftsregler.

Restaurationer.

I tabel 4 og 5 er vist afgiftsberegningen for en

restauration med henholdsvis 1 og 3 automater efter de foreslåede

afgifter og efter de gældende regler med moms og kommunale

stykafgifter. Den foreslåede afgift er 45 pct. af

bruttospilleindtægten og 30 pct. af bruttospilleindtægten over

25.000 kr. pr. måned pr. restauration (300.000 kr. pr. år).

Det er forudsat, at automaterne er belagt med den

maksimale kommunale stykafgift, der er 20.000 kr. for den første

automat, 24.000 kr. for den næste og 28.000 kr. for hver af de

efterfølgende automater. Virkningen er vist for en automat, der koster

40.000 kr. inkl. moms og med en afskrivningsperiode på 2 og 4 år.

Service- og driftsomkostningerne er fastsat til 8.750 kr. pr. automat inkl.

moms på basis af oplysninger i Dansk Automat Brancheforenings

høringssvar, jf. bilag 1.

For den enkeltstående automat med en

bruttospilleindtægt på 75.000 kr. medfører lovforslaget

stort set uændret afgift i de situationer, hvor der betales den

maksimale kommunale afgift. Reduktionen i overskuddet skyldes i dette

tilfælde de ekstra omkostninger i medfør af lovforslaget. Ved en

afskrivningsperiode på 2 år falder overskuddet ekskl.

engangsudgift fra ca. 15.000 kr. til ca. 4.000 kr. og ved en

afskrivningsperiode på 4 år fra 23.000 kr. til 14.000 kr.

Tabel 4. Eksempler på virkning af lovforslaget for

enkeltstående spilleautomat i restauration.

Gældende regler

Lovforslag

2 årig afskrivningsperiode

4 årig afskrivningsperiode

2 årig afskrivningsperiode

4 årig afskrivningsperiode

Kr.

Kr.

Bruttospilleindtægt

75.000

75.000

Moms og kommunal afgift1)

35.000

-

Ny statsafgift

-

33.750

Afgift til bekæmpelse af ludomani (1

pct.)

-

750

Overskud før omkostninger.

40.000

40.500

Nuværende omkostninger

24.600

16.600

24.600

16.600

Yderligere omkostninger efter lovforslag

-

-

11.900

9.900

Engangsudgift efter lovforslaget

-

-

23.000

23.000

Overskud efter omkostninger og engangsudgift

15.400

23.400

-19.000

-9.000

Overskud ekskl. engangsudgift

15.400

23.400

4.000

14.000

1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter

gældende regler.

Den kommunale afgift opkræves ikke i

alle kommuner og ikke altid med det maksimale beløb. Hvis den

kommunale afgift ikke opkræves er afgiften 20.000 kr. lavere efter

gældende regler.

For restaurationen med 3 automater er der også tale

om stort set uændret afgiftsbetaling, men et reduceret overskud, jf.

tabel 5.

Tabel 5. Eksempler på virkning af lovforslaget for

restauration med 3 spilleautomater.

Gældende regler

Lovforslag

2 årig afskrivningsperiode

4 årig afskrivningsperiode

2 årig afskrivningsperiode

4 årig afskrivningsperiode

Kr.

Kr.

Bruttospilleindtægt

300.000

300.000

Moms og kommunal afgift 1)

132.000

-

Ny statsafgift

-

135.000

Afgift til bekæmpelse af ludomani (1

pct.)

-

3.000

Overskud før omkostninger.

168.000

162.000

Nuværende omkostninger

73.800

49.800

73.800

49.800

Yderligere omkostninger efter lovforslag

-

-

25.700

19.700

Engangsudgift efter lovforslaget

-

-

23.000

23.000

Overskud efter omkostninger og engangsudgift

94.200

118.200

39.500

69.500

Overskud ekskl. engangsudgift

94.200

118.200

62.500

92.500

1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter

gældende regler.

I bilag 2 er vist virkningen af den

foreslåede afgiftsstruktur, hvis prisen på automaten er

henholdsvis 30.000 kr. og 50.000 kr. inkl. moms og afskrivningsperioden er 2

eller 4 år.

Spillehaller.

Virkningen af de gældende regler og de

foreslåede afgiftsregler for spillehaller vil afhænge af

bruttospilleindtægten på automaterne og de forbundne omkostninger

ved at drive en spillehal. Det højere afgiftsniveau vil gøre

det nødvendigt, at være mere opmærksom på

omkostningerne. Overgang til kontantspil kan bidrage til en øget

omsætning.

Afgiften foreslås som nævnt til 45 pct. af

bruttospilleindtægten og 30 pct. af bruttospilleindtægten over

125.000 kr. pr. måned pr. spillehal. De 125.000 kr. forhøjes med

3.000 kr. for hver automat, der er opstillet indtil 50 automater, og 1.500

kr. pr. automat derudover.

Virkningen af lovforslaget er vist for tre forskellige

omkostningsniveauer, jf. bilag 2. De 3 omkostningsniveauer er udtryk for en

stor spredning i omkostningerne ved at drive en spillehal. Udgangspunktet for

eksemplerne er, at omkostningerne til forsikring, el, varme, vedligeholdelse

m.v. er ens, mens forskellen ligger i antagelserne om lønudgifter,

husleje og om automaterne er lejet eller købt. Skønnene er

forbundet med usikkerhed.

Ved omkostningsniveau 1 købes automaterne

til en pris af 40.000 kr. inkl. moms og de afskrives over 4 år.

Serviceudgifterne er sat til 2.500 kr. pr. automat. Det er lavere end for

restaurationsautomaterne, jf. tabel 4 og 5, men der må antages at

være stordriftsfordele ved opstilling af flere automater. Huslejen er

500 kr. pr. m2 ekskl. moms, hvor hver automat kræver 3

m2. Lønnen er fastsat til 550.000 kr., svarende til 2 mands

løn (ca. 100 kr. i timen + feriepenge) og en daglig åbningstid

på 14 timer inkl. rengøring i 350 dage om året. Det

forudsættes, at spillehallen ikke skal nyetableres. Lønniveauet

er ens, uanset om der er 25 eller 50 automater.

Omkostningsniveau 2

svarer til 1, bortset fra

huslejen. Den er fastsat til 1.000 kr. ekskl. moms pr. m2 og er

således udtryk for en bedre beliggenhed.

Ved omkostningsniveau 3 er det forudsat, at

spillehallen er nyetableret, hvorfor der afskrives på inventar.

Investeringen er foretaget for lånte midler. Huslejen er 1.000 kr. pr.

m2 ekskl. moms. Spilleautomaterne lejes til en pris inkl. service

på 1.500 kr. pr. md. ekskl. moms. Spillehallen har åbent 365 dage

om året og lønudgiften er 600.000 kr. ved 25 automater og

825.000 kr. ved 50 automater. Omkostningerne baserer sig i vidt omfang

på oplysninger fra Dansk Automat Brancheforening. Omkostningerne er

ekskl. udgifter til evt. managementfunktion (tømning af automater og

bogholderi) og evt. udgifter til kassedifference.

I tabel 6 og 7 er vist virkningen for to spillehaller med

henholdsvis 25 og 50 automater. Den gennemsnitlige bruttospilleindtægt

er 100.000 kr. pr. automat ved 25 automater og 75.000 kr. pr. automat ved 50

automater. Den faldende bruttospilleindtægt pr. automat er

således udtryk for, at opstilling af yderligere automater ikke

nødvendigvis giver samme bruttospilleindtægt pr. automat.

Efter de gældende regler betaler spillehaller, hvor

tilladelsen er givet efter forlystelsescirkulæret, alene moms af

bruttospilleindtægten.

I det omfang, at spillehallen efter gældende regler

er drevet erhvervsmæssigt vil overskuddet være skattepligtigt,

mens en reel støtteklub, hvor overskuddet går til almennyttige

formål ikke er skattepligtig af overskuddet. Dette ændres ikke

med lovforslaget.

Med lovforslaget reduceres overskuddet for spillehallen

med 25 automater fra ca. 1 mill. kr. efter gældende regler til ca.

190.000 - 230.000 kr. ved omkostningsniveau 1 og 2, jf. tabel 6.

Der vil i eksemplerne ved omkostningsniveau 1 og 2

være mulighed for at udlodde 405.000 kr. af afgiften.

Ved omkostningsniveau 3 kommer spillehallen ud med et

underskud på ca. 125.000 kr.

Tabel 6. Eksempler på virkning af lovforslaget for

spillehal med 25 automater.

Bruttospilleindtægt pr. automat på 100.000

kr.

Gældende regler

Lovforslag

Omkostningsniveau 1

Omkostningsniveau 2

Omkostningsniveau 3

Omkostningsniveau 1

Omkostningsniveau 2

Omkostningsniveau 3

Kr.

Kr.

Bruttospilleindtægt.

2.500.000

2.500.000

2.500.000

2.500.000

2.500.000

2.500.000

Moms 1)

500.000

500.000

500.000

-

-

-

Ny statsafgift..

-

-

-

1.155.000

1.155.000

1.155.000

Afgift til bekæmpelse af ludomani (1

pct.)

-

-

-

25.000

25.000

25.000

Overskud før omkostninger.

2.000.000

2.000.000

2.000.000

1.320.000

1.320.000

1.320.000

Nuværende omkostninger

960.000

997.500

1.260.000

960.000

997.500

1.260.000

Yderligere omkostninger efter lovforslag

129.350

134.350

184.350

Engangsudgift efter lovforslag

-

-

-

32.000

32.000

32.000

Overskud efter omkostninger og engangsudgift

1.040.000

1.002.500

740.000

198.650

156.150

-156.350

Overskud ekskl. engangsudgift

1.040.000

1.002.500

740.000

230.650

188.150

-124.350

Evt. udlodning til lokale almennyttige

formål

Afgift over 30 pct. af BSI til udlodning

405.000

405.000

-

5 pct. egenbetaling

21.316

21.316

-

Øvrige overskud til udlodning

209.334

166.834

-

Udlodning i alt

635.650

593.150

-

1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter

gældende regler.

Med 50 automater og en

bruttospilleindtægt på 75.000 kr. pr. automat falder overskuddet

på ca. 1,6-1,7 mill. kr. efter gældende regler til ca. 240.000 -

330.000 kr. efter lovforslaget ved omkostningsniveau 1 og 2, jf. tabel 7. Der

er underskud ved omkostningsniveau 3.

Der vil i eksemplerne ved omkostningsniveau 1 og 2

være mulighed for at udlodde 697.500 kr. af afgiften, jf. også

bilag 4, hvor afgiftsberegningen ved udlodning er uddybet.

Tabel 7. Eksempler på virkning af lovforslaget for

spillehal med 50 automater.

Bruttospilleindtægt pr. automat på 75.000

kr.

Gældende regler

Lovforslag

Omkostningsniveau 1

Omkostningsniveau 2

Omkostningsniveau 3

Omkostningsniveau 1

Omkostningsniveau 2

Omkostningsniveau 3

Kr.

Kr.

Bruttospilleindtægt.

3.750.000

3.750.000

3.750.000

3.750.000

3.750.000

3.750.000

Moms 1)

750.000

750.000

750.000

-

-

-

Ny statsafgift..

-

-

-

1.822.500

1.822.500

1.822.500

Afgift til bekæmpelse af ludomani (1

pct.)

-

-

-

37.500

37.500

37.500

Overskud før omkostninger

3.000.000

3.000.000

3.000.000

1.890.000

1.890.000

1.890.000

Nuværende omkostninger

1.320.000

1.395.000

2.060.000

1.320.000

1.395.000

2.060.000

Yderligere omkostninger efter lovforslaget

238.700

253.700

343.700

Engangsudgift efter lovforslag

-

-

-

41.000

41.000

41.000

Overskud efter omkostninger og engangsudgift

1.680.000

1.605.000

940.000

290.300

200.300

-554.700

Overskud ekskl. engangsudgift

1.680.000

1.605.000

940.000

331.300

241.300

-513.700

Evt. udlodning til lokale almennyttige

formål

Afgift over 30 pct. af BSI til udlodning

697.500

697.500

-

5 pct. egenbetaling

36.711

36.711

-

Øvrige overskud til udlodning

294.589

204.589

-

Udlodning i alt

1.028.800

938.800

-

1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter

gældende regler.

V. Erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Med de foreslåede regler skabes der mere ensartede

regler for beskatning af gevinstgivende spilleautomater opstillet på

forskellige lokaliteter. Med de nuværende regler er det kun

spilleautomater opstillet i restaurationer, der betaler den kommunale

stykafgift, mens spilleautomater opstillet i spillehaller alene betaler

moms.

Med de strammere regler for etablering af spillehaller, og

den foreslåede afgiftsstruktur, vil der antagelig ske en

begrænsning af det spil, der i dag foregår i de private

spilleklubber. Dette giver mulighed for, at den legale del af markedet

får bedre muligheder for at tage konkurrencen op med den ulovlige

spilleaktivitet. Der forventes således frigivet en omsætning, der

antages at blive opslugt af det eksisterende legale spilleautomatmarked.

Virkningen af den større afgiftsbelastning og

ophør af adgangen til at kunne opstille spilleautomater på

restaurationer uden alkoholbevilling, vil begrænses i det omfang

reglerne medfører øget omsætning og bedre

konkurrencevilkår, herunder omsætning fra den eksisterende

ulovlige spilleaktivitet.

Omkostningerne ved at opstille spilleautomater vil blive

forøget med lovforslaget. Opkoblingen til kontrolcomputeren og

indførelsen af tilladelsesgebyrer for opstilling af spilleautomaterne

vil isoleret set betyde en forøgelse af omkostningerne. Endvidere vil

den manglende mulighed for afløftning af indkøbsmoms på

eksempelvis leje af automater umiddelbart øge omkostningerne.

Alt i alt skønnes forslaget at medføre mere

ens konkurrencevilkår på spilleautomatområdet til gavn for

den del af branchen, der overholder gældende lovgivning.

VI. Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes samlet at medføre

engangsudgifter på ca.1,8 mil. kr. i år 2000, som optages

på forslag til lov om tillægsbevilling. Der skønnes

også at være et ekstra personaleforbrug i forbindelse med

opstarten af den centrale spillemyndighed. Derudover skønnes

lovforslaget samlet at medføre årlige driftsudgifter op til 13

mill. kr., som Told Skats rammer forhøjes med.

Engangsudgifterne fordeles på følgende

områder:

Etableringen af kontrolcomputeren hos den centrale

spillemyndighed samt information skønnes at medføre

engangsudgifter på ca. 1,8 mill. kr. i 2000.

Etableringen af den centrale spillemyndighed

skønnes desuden at medføre engangsudgifter i form af en ekstra

personaleindsats på 3 årsværk i opstartsfasen, da samtlige

tilladelser skal udstedes i løbet af en meget kort periode.

De årlige driftsudgifter fordeles på

følgende områder:

Det vurderes, at driften af den centrale spillemyndighed

vil medføre et årligt ressourcetræk på 4-5

årsværk i 2000 og fra 2001 ca. 10 årsværk, svarende

til årlige driftsudgifter på ca. 4 - 4,5 mill. kr.

De årlige driftsudgifter til kontrolcomputeren hos

den centrale spillemyndighed skønnes at være på ca. 1,5

mill. kr. fra 2001.

Derudover skønnes lovforslaget at medføre et

ressourcetræk i told- og skatteregionerne på ca. 15 - 20

årsværk fra 2001, svarende til årlige driftsudgifter

på i alt ca. 5,3 - 7,0 mill. kr. Driftsudgifterne opstår som

følge af told- og skatteregionernes nye opgaver med opkrævning,

kontrol og inddrivelse af afgiften. Det anslås, at halvdelen af de

regionale årsværk bruges på at udføre arbejde for

den centrale spillemyndighed, hvilket svarer til driftsudgifter på ca.

2,7 - 3,5 mill. kr.

Det årlige gebyr, som opkræves pr.

spilleautomat, skal finansiere den centrale spillemyndigheds arbejde med

regulering og kontrol af spilleautomaterne samt driften af kontrolcomputeren.

Dette arbejde udføres af de 10 årsværk i den centrale

spillemyndighed og halvdelen af de 15-20 årsværk i told- og

skatteregionerne, hvilket svarer til årlige driftsomkostninger på

ca. 8 mill. kr. Dertil kommer årlige driftsudgifter til

kontrolcomputeren på ca. 1,5 mill. kr.

Lovforslaget indebærer en besparelse i

Justitsministeriet på ca. 5 årsværk svarende til 1,5 mill.

kr. som følge af, at Politiets arbejde med at udstede tilladelser til

opstilling af spilleautomater og føre kontrol med at det

pågældende regelsæt på området overholdes,

overgår til den centrale spillemyndighed. De 1,5 mill. kr.

overføres til Told Skat til finansiering af lovforslaget.

Endvidere skal indtægterne fra gebyr, som ved 12.000

spilleautomater er på 9,0 mill kr. finansiere den centrale

spillemyndigheds udgift.

VII. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vil medføre, at adgangen til at udbyde

spil på spilleautomater bliver ens for alle. Alle udbydere skal

således have en tilladelse hertil, lige som alle vil blive underlagt

samme strenge regler og betale samme afgifter på niveau med

kasinoerne.

Der har været et stærkt ønske fra den

legale del af branchen om, at der blev fastsat regler for regulering af alle

spilleautomater. De legale udbydere vil herved ikke længere skulle

konkurrere med udbydere, der under dække af, at spillet foregår

privat, ikke betaler moms eller restaurationsafgift og ikke er underlagt de

gældende reguleringskrav.

Alle spilleudbydere vil endvidere i modsætning til i

dag blive underlagt den samme centrale myndighed.

Da spil om penge ikke er momspligtigt efter 6.

momsdirektiv, betyder omlægningen fra varegevinster til

kontantgevinster, at der ikke længere vil være fradragsret for

indgående moms.

Ved skift fra momspligtig til momsfri anvendelse af

driftsmidler og fast ejendom, skal der ske en regulering således, at

den tidligere fratrukne moms tilbageføres. Der gælder en

reguleringsperiode på 5 år for visse driftsmidler og en

reguleringsperiode på 10 år for fast ejendom. Kravet om

regulering hviler på EU-regler.

Restaurationsdriften, tivolivirksomheden m.v. og salget af

konfekturevarer m.v. i spillehaller vil være momspligtig, således

at langt de fleste virksomheder med spilleautomater fremover må

forventes at få blandet momsfri og momspligtig virksomhed. Virksomheder

med blandet momsfri og momspligtig virksomhed vil som udgangspunkt endvidere

skulle betale lønsumsafgift.

Lovforslaget er sendt til høring i

Erhvervsministeriets Fokuspanel, hvorfra der endnu ikke er modtaget svar.

VIII. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

IX. Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes på sigt at medføre

et merprovenu for staten på ca. 160 mill. kr. årligt. For

finansåret 2001 skønnes merprovenuet til staten til ca. 100

mill. kr.

Lovforslaget medfører, at kommunerne på sigt

umiddelbart mister ca. 125 mill. kr. årligt som følge af

bortfald af den kommunale stykafgift.

Kommunernes provenutab forudsættes kompenseret via DUT. For 2001

skønnes provenutabet til ca. 50 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Etablering af en central spillemyndighed med et årligt

driftsbudget på 4-5 mill. kr. Årlige udgifter til Told*Skat og

lokal bistand til spillemyndigheden på ca. 6-7 mill. kr. Etablering af

kontrolcomputer til ca. 1,5 mill. kr. i engangsudgift og ca. 1,5 mill. kr. i

årlige driftsudgifter.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Mere ensartede regler for beskatning af gevinstgivende

spilleautomater. Strammere regler for opstilling af spilleautomater m.v. vil

antagelig begrænse det ulovlige spil og give bedre

konkurrencevilkår.

Virkningen af den forøgede afgiftsbelastning og

bortfald af muligheden for at opstille spilleautomater på

restaurationer, vil begrænses i det omfang reglerne medfører

øget omsætning og bedre konkurrencevilkår.

Isoleret set forøgede omkostninger på grund af

opkobling til kontrolcomputer og indførelsen af tilladelsesgebyr for

opstilling af spilleautomater.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lige administrative vilkår for alle. Central

spillemyndighed med ekspertise.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Lovforslaget har været til

høring hos

Justitsministeriet, Erhvervsministeriet,

Sundhedsministeriet, Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet,

Kulturministeriet, Socialministeriet, Miljø- og Energiministeriet,

Statsministeriet, Finansministeriet, Rigsrevisionen, Foreningen af

politimestre i Danmark, Politidirektøren i København,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,

Dansk Tipstjeneste A/S, Statskontrollen ved Dansk Tipstjeneste,

Force-Instituttet, Dansk Automat Brancheforening, Tivoli, Dyrehavsbakken,

Dansk Casinoforening, Danmarks Tivoli Forening, Sammenslutningen af By- og

Markedsfester i Danmark, Danmarks Restauranter & Caféer, Horesta,

Danmarks Rederiforening og Jyllands Attraktioner.

De fra organisationer og myndigheder modtagne

høringssvar samt kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet

nedenfor.

Organisation/myndighed

Bemærkninger i

høringssvar

Kommentar til høringssvar

Justitsministeriet

Forslag om tekniske ændringer

Er indarbejdet

Erhvervsministeriet, Konkurrencestyrelsen og Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

Konkurrenceforvridning mellem de to typer automater,

overgangsperiode på 2-3 år

Imødekommelse vedrørende Tipstjenestens

flerspilsautomater

Sundhedsministeriet

Har ikke afgivet bemærkninger

Forskningsministeriet

Ønsker videre anvendelse af midlerne til forskning i

ludomani

Statsministeriet

Tekniske bemærkninger vedr. overførsel af

ressortområdet

Finansministeriet

Har ikke afgivet bemærkninger

Undervisningsministeriet

Har ingen bemærkninger

Kulturministeriet

Har ikke afgivet bemærkninger

Socialministeriet

Har ingen bemærkninger

Miljø- og Energiministeriet

Har ingen bemærkninger

Dansk Tipstjeneste A/S

Enkelte tekniske bemærkninger

Visse forslag er indarbejdet

Statskontrollen ved Dansk Tipstjeneste

Har ingen bemærkninger

Politimesterforeningen

Tekniske bemærkninger

Visse forslag er indarbejdet

Politidirektøren i København

Har ingen bemærkninger

Force-Instituttet

Forslaget vil kræve en revision af de gældende

adm. retningslinier for godkendelse af spilleautomater

Dansk Automat Brancheforening

Anser afgiften for urealistisk høj. Urimelig

favorisering af Tipstjenesten

Afgiftsniveauet nedsat. Imødekommelse

vedrørende Tipstjenestens flerspilsautomater

Tivoli

Få tekniske ændringer

Dyrehavsbakken

Anser afgiften for urealistisk høj. Urimelig

favorisering af Tipstjenesten

Afgiftsniveauet nedsat. Imødekommelse

vedrørende Tipstjenestens flerspilsautomater

Dansk Casinoforening

Anser afgiften for meget høj. Imod Tipstjenestens

adgang til flerspilsautomater

Afgiftsniveauet nedsat. Imødekommelse

vedrørende Tipstjenestens flerspilsautomater

Danmarks Tivoli Forening

Teknisk bemærkninger

Ændring indarbejdet

Sammenslutningen af By- og Markedsfester i Danmark

Har ingen bemærkninger

Kommunernes Landsforening

Har ikke afgivet bemærkninger

Danmarks Restauranter & Cafeer

Anser afgiften for meget høj. Urimelig favorisering af

Tipstjenesten. Automater i alle restauranter. For kort overgangsordning

Afgiftsniveauet nedsat. Imødekommelse

vedrørende Tipstjenestens flerspilsautomater

Horesta

Afgiften uhensigtsmæssig høj. Urimelig

favorisering af Tipstjenesten

Afgiftsniveauet nedsat. Imødekommelse

vedrørende Tipstjenestens flerspilsautomater

Københavns Kommune

Økonomiske konsekvenser. Tekniske

bemærkninger

Ændringer indarbejdet

Frederiksberg kommune

Økonomiske konsekvenser

Danmarks Rederiforening

Afgiften alt for høj. Enkelte tekniske

bemærkninger

Afgiftsniveauet nedsat. Teknisk ændring

indarbejdet

Jyllands Attraktioner

Samme regler for alle fire tivolilande

Ændringer indarbejdet

Rigsrevisionen

Har ikke afgivet bemærkninger

Bemærkninger til forslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Med forslaget vil alle gevinstgivende spilleautomater, der

i dag er opstillet i spillehaller, i private spilleklubber, på

forlystelsessteder og i restauranter, blive underlagt bestemmelserne om

regulering og afgifter i nærværende lovforslag.

Lovforslaget omfatter dog ikke spilleautomater opstillet i

kasinoer, der fortsat vil være reguleret af lov om spillekasinoer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994, og lov om afgift af

spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 109 af 22. februar

1999.

Til § 2

Spilleautomater kan være mekaniske eller

elektroniske. Langt de fleste spilleautomater er i dag elektroniske.

Elektroniske spilleautomater kan være indrettet således, at de

på tilsvarende måde som de mekaniske kan betjenes ved brug af en

arm, eller de kan betjenes ved tryk på en knap eller berøring af

en glasskærm. Spilleautomater indeholder 3 roterende valser med

forskellige symboler som f.eks. appelsiner, kirsebær, stjerner eller

lign. Spillet afvikles ved, at valserne roterer og der tilfældigt

udtrækkes en symbolkombination. Hvis valserne standser på tre ens

symboler (f.eks. blommer), har spilleren eksempelvis vundet 10 gange

indsatsen, f.eks. 2,50 kr. Beløbet kan gemmes i automaten (kredit) og

anvendes til fortsat spil eller kan udbetales ved et tryk på

udbetalingsknappen (pay out).

Ved andre udfald (f.eks. appelsiner) kan spilleren udover

den opnåede gevinst opnå mulighed for at deltage i

efterfølgende featurespil, hvor gevinststørrelser eller

gevinstchancer i det enkelte spil forøges. Et featurespil kan f.eks.

være, at man i de næste 10 spil har en større mulighed for

at få gevinst, hvis et specielt symbol, eksempelvis en stjerne, kommer

ud på en af valserne. Større gevinstchance kan også

opnås ved, at der kun er en af valserne der kører rundt. Her vil

der ofte ikke skulle betales nyt indskud, således at spilleren

får en større chance for topgevinsten på 1.200 enheder i

det enkelte spil. Da en enhed svarer til 25 øre udgør de 1.200

enheder den maksimale gevinst på 300 kr. Hver gang spilleren trykker

på knappen - og spiller ét spil - kan vedkommende i dag ikke

vinde mere end spillemønter svarende til dette beløb. Derimod

har spilleren, i det tidsrum featurespillet varer, en større chance

for at vinde en given gevinst (f.eks. 50 kr., 100 kr. eller 300 kr.).

Spillemaskiner kan også indeholde topspil. Topspil

er principielt featurespil som flere automater er fælles om. Spillet

foregår i en selvstændig fysisk enhed, en toptavle, som en eller

flere automater er koblet til. Toptavlens funktion er primært at

henlede opmærksomheden på de tilsluttede automater bl.a. ved at

henlede opmærksomheden på, at en spiller har vundet et spil.

Pengespil er defineret som spil, hvor gevinsten

består i penge. Ved spil om spillemønter forstås spil,

hvor gevinsten består af spillemønter, der kan indløses

med en vare eller tjenesteydelse. Varer og tjenesteydelser forstås i

overensstemmelse med momslovens § 4, stk. 1.

Spillehaller foreslås kun at kunne etableres i

særskilte lokaler. Spillehaller kan indrettes i et særskilt

lokale i en restaurant eller anden virksomhed. Spillehallerne skal være

bemandede i hele åbningstiden således, at det sikres, at unge

under 18 år ikke får adgang.

Spillebutikker vil således kunne opretholde deres

virksomhed med spilleautomater, hvis de opstilles i et særskilt lokale

til spillebutikken.

Til § 3

Det foreslås, at samtlige opgaver i forbindelse med

regulering og kontrol af spillet og spilleautomaterne samles hos en

spillemyndighed. Denne myndighed foreslås etableret som en særlig

enhed under Told- og Skattestyrelsen.

Der er tale om en helt ny arbejdsopgave, der i

første omgang alene vil omfatte spilleautomater. På lidt

længere sigt kan der imidlertid også blive tale om, at

spillemyndigheden skal varetage tilsvarende opgaver i relation til det

øvrige spillemarked, f.eks. vedrørende Tipstjenestens

nuværende og kommende spil - herunder internetsspil - kasinoerne, de

velgørende organisationers lotterier, klasselotterierne m.v.

Spillemyndigheden skal udstede tilladelser og skal

påse, at betingelserne for disse tilladelser overholdes.

Spillemyndigheden skal endvidere have ansvaret for godkendelse af alle

automater og kontrollen med, at de overholder de tekniske krav, der stilles

til dem. Endelig vil spillemyndigheden skulle være orienteret mod

hensynet til bekæmpelse af ludomani.

Spillemyndigheden skal således udgøre en

central ekspertise på - i første omgang -

spilleautomatområdet og sørge for at sikre en ensartet politik

over hele landet.

Told- og skatteregionerne får til opgave at varetage

opgaver i lighed med andre punktafgiftsområder. Der kan endvidere

være behov for regionernes bistand i forbindelse med spillemyndighedens

udstedelse af tilladelser. Kontrolbesøg i virksomhederne vil

vedrøre både afgiftsopkrævningen, reguleringen af

spilleautomaterne, om unge under 18 år får adgang til en

spillehal etc.

Det er hensigten, at omkostningerne ved spillemyndighedens

virksomhed med regulering og kontrol af spilleautomater og driften af

kontrolcomputeren skal være brugerbetalt gennem opkrævning af et

årlig gebyr pr. automat. Det svarer til ordningerne for kasinoerne og

Tipstjenesten. Ifølge kasinolovens § 20a, stk. 3, skal

kasinoerne betale kommunen de samlede løn- og administrationsudgifter

til den kommunale kontrollant, der skal være til stede i hele kasinoets

åbningstid, og ifølge tips- og lottolovens § 4 betaler

Tipstjenesten udgifterne til Statskontrollen ved Dansk Tipstjeneste, som

på skatteministerens vegne fører tilsyn og kontrol med

selskabets virksomhed.

Det skønnes, at der i dag er opstillet ca. 15.000

spilleautomater. Dette antal forventes med de nye regler at ville blive

reduceret til omkring 12.000 automater. Et årligt gebyr pr. automat

på 750 kr., vil således give spillemyndigheden et årligt

budget på ca. 9 mill. kr.

Viser det sig, at spillemyndigheden ikke vil kunne fungere

med er budget på ca. 9 mill. kr., jf. afsnittet om administrative

konsekvenser, eller at spillemyndigheden kan klare sig for et mindre

beløb, vil staten indtil loven eventuelt tages op til revision efter

2003-2004 skulle finansiere det manglende beløb, ligesom et evt.

overskydende beløb skal tilføres staten. I forbindelse med en

eventuel revision af loven vil det årlige gebyr kunne reguleres.

Gebyret opkræves fra tidspunktet for opstilling af

automaten for hele det kalenderår, hvori den opstilles. For allerede

opstillede automater opkræves afgiften for et nyt år i januar

måned. Der kan ikke ske tilbagebetaling af gebyret for en automat, der

kun er opstillet en del af året.

Foretages der ændringer af automaten, som

medfører, at den skal synes og godkendes påny, anses automaten

for at være nyopstillet. Det samme er tilfældet hvis en automat

sælges, udlejes etc. til en anden tilladelsesindehaver. En

tilladelsesindehaver med to spillehaller kan derimod flytte sine automater

fra den ene hal til den anden.

I Sverige blev der i 1995 oprettet en selvstændig

spillemyndighed - Lotteriinspektionen - der fører tilsyn og kontrol

med næsten alle former for spil i Sverige. Lotteriinspektionen har et

personale på 19 heltidsansatte og ca. 80 lokale kontrollanter, som

får overdraget opgaver på honorarbasis. Inspektionen har et

årligt budget på 21 mill. svenske kr. (ca. 18 mill. dk. kr.). I

Sverige blev der i 1998 spillet for næsten 30 mia. svenske kr. (ca. 25

mia. dk. kr.), medens det samlede spillemarked i Danmark skønnedes at

være omkring 9 mia. danske kr.

Til § 4

Det foreslås, at det bliver gjort offentligt

tilgængelig, hvem der har fået tilladelse til at opstille

gevinstgivende spillemaskiner, i hvilke spillehaller og restauranter

automaterne er opstillet, antallet af automater de enkelte opstillingssteder

m.v. En sådan offentliggørelse af tilladelsesindehavere m.v. kan

på nuværende tidspunkt hensigtsmæssigt ske via

internettet.

Forslaget indebærer, at brugere eller potentielle

brugere af spilleautomater kan orientere sig om de forskellige spillehaller

og restauranter og får mulighed for at kontrollere, om automaterne er

lovlige.

En sådan database kan ses i forlængelse af den

i 1999 etablerede tipsdatabase, hvor offentligheden via internettet fik

adgang til oplysninger om hvem, der får andel i Tipstjenestens

udlodningsmidler, hvorledes der kan søges om disse midler m.v.

Til § 5

Det foreslås, at spilleautomater med pengegevinster

kun skal kunne opstilles i restauranter med alkoholbevilling og i private

spillehaller og spillehaller med offentlig adgang. Denne adgang omfatter

også restauranter og spillehaller på danske skibe.

Ved kun at tillade opstilling af spilleautomater i

restauranter med alkoholbevilling sikres så vidt muligt, at unge under

18 år ikke får adgang til disse automater. Det er fortrinsvis i

restauranter uden alkoholbevilling, f.eks. grillbarer og lignende steder, at

unge under 18 år holder til. Hertil kommer, at serveringsbegrebet i den

gældende hotel- og restaurationslov fortolkes således, at ethvert

sted, hvor der sælges madvarer og/eller drikkevarer, og som har

opstillet borde og stole med henblik på, at kunder kan indtage det

købte på stedet, anses som en restaurant i restaurationslovens

forstand. Hvis der også kunne gives tilladelse til opstilling af

gevinstgivende spilleautomater i restaurationer uden alkoholbevilling, ville

det medføre, at de lokaliteter, hvor spilleautomater kan opstilles,

bliver for omfattende.

Restaurationer uden alkoholbevilling, der vil miste

adgangen til at opstille spilleautomater, foreslås i en

overgangsperiode, jf. § 43 og § 44 at kunne bevare allerede

opstillede spilleautomater med varegevinster. Disse automater reguleres i

overgangsperioden efter de hidtil gældende regler.

Ved opstilling af spilleautomater i spillehaller er det

uden betydning, om der er offentlig adgang til hallen eller om hallen er

privat. Spilleautomater i foreninger og lignende steder er således

også underlagt bestemmelserne i denne lov. Spilleautomater, der i dag

f.eks. er opstillet i en virksomhedskantine, vil derfor fremover skulle

opstilles i et særskilt lokale, jf. betingelserne i § 2,

stk. 4.

I omrejsende tivolier, til byfester, på markeder

etc. kan der enten opstilles spilleautomater med pengegevinster eller

spilleautomater med andre gevinster. Regulerings- og kontrolbestemmelserne er

ens for alle spilleautomater uanset gevinsttype, mens afgiften er forskellig,

jf. bemærkningerne til kapitel 3.

Til § 6

Forslaget indebærer, at det vil kræve en

tilladelse fra spillemyndigheden for at kunne oprette og drive en spillehal

med gevinstgivende spilleautomater eller for at kunne opstille sådanne

spilleautomater i en restaurant. Det vil ligeledes kræve en tilladelse

at opstille spilleautomater i en spillehal i et omrejsende tivoli, på

et dyrskue, marked eller lignende arrangement etc.

Tilladelse kræves uanset, om spilleautomaterne

ønskes opstillet i privat eller offentligt regi, og uanset om

opstillingen har et erhvervsmæssigt sigte eller sker med henblik

på at tilgodese lokale, velgørende formål.

Efter lovforslagets § 40, stk. 1, nr. 1, vil det

være strafbart ikke at indhente en tilladelse. Dette gælder

også som udgangspunkt ved opstilling af spilleautomater i private hjem.

Da de gældende regler om hasard i straffelovens §§ 203 - 204 har

vist sig ikke at være tilstrækkelige til at dæmme op for

spil på spilleautomater, der formelt foregår i helt private

rammer - især i foreninger, men reelt for en videre kreds - er det

fundet nødvendigt at lade tilladelseskravet omfatte enhver opstilling

af spilleautomater. Omfattet er dog ikke personer, der i deres private hjem

har opstillet en spilleautomat til underholdning for sig selv og familien.

Det må overlades til spillemyndigheden og i sidste instans retspraksis

at fastlægge den nedre grænse for kravet om tilladelse.

Da spilleautomater i restauranter betragtes som et

accessorium til restaurationsdriften, begrænses antallet af

gevinstgivende automater pr. restaurant endvidere til 3. Kun få

egentlige restauranter med eller uden alkoholbevilling har i dag opstillet

mere end 3 spilleautomater, selv om det er muligt at opstille flere.

Til § 7

Tilladelsesperioden foreslås fastsat til

højst 5 år. Tilladelse til en restauration kan dog højst

gives for den periode, alkoholbevillingen er gældende.

Alkoholbevillinger er gældende for et tidsrum af 8 år, men kan

efter omstændighederne begrænses.

For spilleautomater i spillehaller i faste og omrejsende

tivolier m.v., hvor spillehallen ikke nødvendigvis har åbent i

samme periode som tivoliet, vil tilladelsen kun give adgang til brug af

spilleautomaterne i den periode, hvor spillehallen er åben.

Til § 8

Til bedømmelsen af, om en tilladelse bør

meddeles, må ansøgeren sandsynliggøre, at virksomheden

med spilleautomater vil blive drevet på fuldt forsvarlig måde.

Der kan herved bl.a. lægges vægt på oplysninger om

ansøgerens tidligere virksomhed, økonomiske forhold og

eventuelle tidligere begåede lovovertrædelser.

Ved vurderingen af, om der bør gives tilladelse til

en spillehal, kan der desuden lægges vægt på hallens

størrelse og eventuelt dens beliggenhed. Eksempelvis kunne det virke

stødende, hvis der blev givet tilladelse til at lægge en

spillehal ved siden af en kirke.

Til § 9

Inden tilladelse gives, skal spillemyndigheden høre

politimesteren, om opstillingen af spille automater må antages at ville

give ordensmæssige problemer. Finder politiet, at dette er

tilfældet, vil tilladelse ikke kunne gives.

Spillemyndigheden skal endvidere holde sig underrettet om

de enkelte kommunalbestyrelsers indstilling til, at der gives tilladelse til

opstilling af spilleautomater i kommunen. Har en kommune givet udtryk for, at

den ikke ønsker spilleautomater opstillet, skal spillemyndigheden

være tilbageholdende med at give tilladelser hertil.

Bestemmelsen om, at kommunens holdning til opstilling af

spilleautomater er vejledende, svarer til de gældende regler i

Justitsministeriets forlystelsescirkulære, hvorefter

kommunalbestyrelsens holdning er vejledende for politiets afgørelser

af de enkelte ansøgninger.

Politimesteren og i et vist omfang kommunalbestyrelsen kan

således et givet sted forhindre opstilling af spilleautomater. Den

tilladelse, som et omrejsende tivoli har fået, vil derfor ikke altid

give adgang til opstilling af spillehaller med spilleautomater i kommuner,

som ikke ønsker automater opstillet.

Til § 10

De foreslåede krav til ansøgere, der er

fysiske personer, svarer til de krav, der sædvanligvis stilles i anden

lovgivning vedrørende virksomhed, hvortil der kræves bevilling,

godkendelse, autorisation, beskikkelse eller lignende, f.eks. kravene til

næringsbrev og alkoholbevilling i henhold til restaurationsloven.

Udover selve kravene til at opnå en tilladelse skal en

tilladelsesansøger kunne stille den i § 22 omhandlede

sikkerhed.

For så vidt angår stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2,

tilkommer den primære etablering alle statsborgere i en medlemsstat,

uanset hvor de måtte være bosat. En dansker, der er bosat i USA,

har derfor ret til at grundlægge en virksomhed med spilleautomater i

Danmark, uanset om han selv flytter til Danmark eller ikke.

Alderskravet er dog ikke det samme i de nævnte

tilfælde. For at få udstedt et næringsbrev skal

ansøgeren være myndig, medens ansøgeren til en

alkoholbevilling skal være fyldt mindst 23 år. Det findes

hensigtsmæssigt, at indehavere af tilladelser til opstilling af

spilleautomater og bestyrere af spillehaller, dvs. de personer, der skal

forestå den daglige drift af spilleautomater, har opnået en vis

modenhed. Det foreslås derfor, at der stilles krav om, at disse

personer skal være fyldt 21 år.

For så vidt angår stk. 1, nr. 5,

foreslås det, at ansøgerne ikke må have anden betydelig

forfalden gæld til det offentlige. Herved forstås skyldige

beløb i en størrelsesorden af ca. 50.000 kr. I tilfælde,

hvor der er tale om fornyelse af en tilladelse forstås dog ved

betydelig forfalden gæld et beløb i størrelsesordenen

100.000 kr. Gæld, der hidrører fra tidligere virksomhed eller

ansættelsesforhold, vil kunne medføre nægtelse, hvis

gælden er af en sådan størrelsesorden, at det må

antages, at der fremover vil opstå restancer til det offentlige, hvis

der gives tilladelse til at drive virksomhed med spilleautomater.

Til § 11

Bestemmelsen indeholder betingelserne for, at tilladelse

kan meddeles et selskab, en forening m.v. Betingelserne svarer i

hovedtræk til dem, der gælder for meddelelse af tilladelse til en

fysisk person. Udover selve kravene til at opnå en tilladelse skal

selskabet stille den i § 22 omhandlede sikkerhed.

For så vidt angår kravet i stk. 1, jf. stk. 4,

tilkommer den primære etablering alle statsborgere i en medlemsstat,

uanset hvor de måtte være bosat. En dansker der er bosat i USA,

har derfor ret til at grundlægge en virksomhed med spilleautomater i

Danmark, uanset om han selv flytter til Danmark eller ikke.

Til § 12

Da tilladelsen vil være knyttet til en bestemt

person eller selskab m.v., vil tilladelsen bortfalde, hvis

tilladelsesindehaveren afgår ved døden eller ophører med

at opfylde en eller flere af betingelserne for tilladelsen. For

restaurationer er tilladelsen endvidere knyttet til restaurationens

alkoholbevilling. Som følge heraf bortfalder tilladelsen også,

hvis alkoholbevillingen ophører eller bortfalder.

Det foreslås imidlertid, at det i visse

tilfælde er muligt at fortsætte driften af spillehallen eller af

restaurationsautomaterne uden tilladelse med henblik på afvikling eller

afhændelse. Hertil kræves en anmeldelse til spillemyndigheden

inden 14 dage efter tilladelsens ophør. Adgangen til fortsat drift

uden tilladelse gælder kun for en periode på 6 måneder.

Til § 13

Forslaget indebærer, at en tilladelse kan

tilbagekaldes, hvis indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen

overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven

eller af vilkår for tilladelsen. Der kan således efter en konkret

vurdering være tale om grov overtrædelse af loven, hvis en

tilladelsesindehaver ansætter en bestyrer, der ikke opfylder de i

§ 10, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, nævnte krav, hvis en

restauration lader en mindreårig spille på en spilleautomat eller

en spillehal lader en mindreårig få adgang til hallen, og hvis

der i en restaurant eller spillehal er opstillet spilleautomater, der ikke er

synet og godkendt eller ikke er omfattet af tilladelsen.

Vedrørende bestemmelsens stk. 1, nr. 2, om

forsvarlig drift af spillevirksomheden bemærkes, at det er

tilladelsesindehaver, der har bevisbyrden for, at vedkommende opfylder den

grundlæggende betingelse om at kunne drive virksomheden på fuldt

betryggende måde.

Tilbagekaldelse kan ske efter stk. 1, nr. 3, hvis

spillevirksomheden forstyrrer den offentlige orden væsentligt.

Tilbagekaldelse vil typisk ske på baggrund af en henvendelse fra

politiet. Det er ikke en forudsætning, at det vedrører forhold,

der kan lægges tilladelsesindehaveren til last.

Bestemmelsens stk. 1, nr. 4, er primært indsat som

led i bestræbelserne på at mindske restancerne af gæld til

det offentlige og skal ses i sammenhæng med § 10, stk. 1, nr.

5. Hvis tilladelsesindehaveren har betydelig forfalden gæld til det

offentlige, kan tilladelsen tilbagekaldes. Der kræves dog mere

graverende forhold for at kunne tilbagekalde en bevilling, end der

kræves til nægtelse af en bevilling. Ved betydelig forfalden

gæld til det offentlige forstås i denne sammenhæng et

beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. I vurderingen af, om en

tilladelse bør tilbagekaldes bør indgå, om gælden

er opstået pludseligt eller er vokset gennem længere tid, ligesom

det bør indgå, om der fra tilladelsesindehaverens side er

truffet foranstaltninger til at nedbringe gælden inden for en rimelig

periode.

Forinden en tilladelse tilbagekaldes, skal

spillemyndigheden meddele tilladelsesindehaveren, at en fortsat betydelig

restance kan medføre, at tilladelsen tilbagekaldes, således at

tilladelsesindehaveren har mulighed for at indfri restancen indenfor en

rimeligt frist.

Til § 14

Forslaget indebærer, at et sagsanlæg

vedrørende tilbagekaldelse af tilladelsen eller bortfald af

godkendelse af en bestyrer ikke vil få opsættende virkning,

medmindre retten træffer beslutning herom. Opsættende virkning

anses af retsikkerhedsmæssige grunde ikke at være

nødvendigt, da afgørelsen er truffet af en central myndighed.

Endvidere findes opsættende virkning at kunne medføre risici for

brugerne og /eller afgiftsprovenuet i den periode, retssagen varer.

Til § 15

Bestemmelsen svarer til de gældende regler for

almindelige spilleautomater.

Til § 16

Det foreslås, at varegevinster ikke kan bestå

i gavekort og stærke drikke og ikke må ombyttes med penge.

Til § 17

Efter gældende regler skal en spilleautomat inden

for de seneste tre år inden opstillingen være godkendt af et af

Justitsministeriet akkrediteret institut. Godkendelsen skal fremgå af

automaterne.

Hvis der ikke sker ændringer af automaten, vil

godkendelsen være gældende i tre år. Foretages der derimod

ændringer af automaten, skal den inden ibrugtagning godkendes på

ny. Det foreslås, at disse regler videreføres, dog

således, at skatteministeren efter § 21 kan fastsætte en

anden godkendelsesperiode end den gældende på 3 år.

Udgifterne til syn og kontrol foreslås på

tilsvarende måde som efter gældende regler afholdt af

tilladelsesindehaveren.

Til § 18

Det foreslås, at hvis den daglige drift af en

spillehal ikke forestås af bevillingshaveren selv, eller hvis

bevillingshaver er et selskab m.v., skal der være ansat en bestyrer af

spillehallen. Bestyreren skal godkendes af spillemyndigheden.

En bestyrer skal opfylde betingelserne i forslagets

§ 10, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, og må endvidere ikke have udvist

en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende

ikke vil lede spillehallen på fuldt forsvarlig måde.

Opfylder en bestyrer ikke længere en eller flere af

disse betingelser bortfalder spillemyndighedens godkendelse.

Forslaget svarer til hotel- og restaurationslovens

§ 15, stk. 1, hvorefter den daglige drift af en restaurant skal

forestås af næringsbrevindehaveren eller af en bestyrer.

Bestyrere af restauranter med alkoholbevilling skal bl.a. godkendes af

bevillingsmyndigheden, være myndig og normalt 25 år, ikke

umyndiggjort eller under lavværgemål, og må ikke have

udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at

vedkommende ikke vil lede restaurationen på forsvarlig måde.

Forslaget indebærer endvidere, at ansatte i en

spillehal skal være fyldt 18 år. En tilsvarende

aldersgrænse er gældende for ansatte i kasinoer.

Til § 19

Det foreslås, at børn og unge under 18

år ikke kan få adgang til at spille på spilleautomater.

Børn og unge under 18 år må således ikke spille

på spilleautomater i restauranter og har ikke adgang til spillehaller,

uanset om disse er stationære eller er opstillet i et omrejsende

tivoli, på markedspladser og lignende steder.

Efter lov om spillekasinoer kan kun personer over 18

år få adgang til spillekasinoer.

Til § 20

Det foreslås, at der i restauranter med

alkoholbevilling ikke må udbydes andre spil med kontantgevinster end

spil på gevinstgivende spillemaskiner. I stationære spillehaller

må kun opstilles spilleautomater med kontantgevinster og i spillehaller

i omrejsende tivolier m.v. kun spilleautomater med enten kontantgevinster

eller varegevinster. I spillehaller må således ikke udbydes andre

former for spil.

Bestemmelsen medfører endvidere, at der ikke vil

kunne opstilles morskabsautomater i spillehaller. Morskabsautomater anvendes

primært af børn og unge, der ikke har adgang til spillehaller,

når de er under 18 år. Det findes heller ikke

hensigtsmæssigt, at unge over 18 år bliver tiltrukket af

spilleautomater som følge af, at der dér er opstillet

morskabsautomater.

Det foreslås endvidere, at der i spillehaller ikke

må finde anden erhvervsvirksomhed sted end salg af konfekturevarer, som

f.eks. slik, sodavand og snacks. Salg af drikkevarer, bortset fra

stærke drikke, kan finde sted i det omfang, det ikke sker på en

måde, hvor salget bliver omfattet af hotel- og restaurationslovens

regler. Sker det, vil spillehallen ikke længere kunne opretholde

tilladelsen til opstilling og drift af spilleautomater, medmindre hallen vil

kunne få en alkoholtilladelse og dermed fik mulighed for en tilladelse

til tre automater efter reglerne for restauranter med alkoholbevilling.

Bestemmelsen medfører, at det ikke er muligt at

etablere spillehaller i lokaler, hvor der serveres mad- og drikkevarer i

henhold til restaurantionsloven eller drives anden virksomhed, som f.eks.

filmforevisning, artistoptræden m.v. Spillehaller kan således

ikke etableres i biografer, butikker, supermarkeder eller i restaurationer.

Spillehaller vil derimod kunne etableres i særlige lokaler i

forlystelsesparker, i butikscentre, i lufthavne og på banegårde

etc.

Til § 21

Det foreslås, at skatteministeren skal kunne

fastsætte nærmere regler for, hvorledes spil på

spilleautomater skal afvikles.

Som følge af den hastige udvikling af

spilleautomater kan det blive nødvendigt at skærpe reglerne for

såvel de tekniske krav til spilleautomater som for

godkendelsesperiodens længde. Efter bestemmelsen kan skatteministeren

fastsætte nærmere regler herom.

Endvidere vil skatteministeren efter bestemmelsen kunne

fastsætte vilkår for tilladelsen. Som eksempler herpå kan

nævnes antallet af spillemaskiner i en spillehal, åbningstider,

særlige kontrolforanstaltninger m.v.

Til § 22

Det foreslås, at en tilladelsesindehaver inden

registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder skal stille

sikkerhed for afgifterne. Dette har især betydning ved tilladelse til

spillehaller, der hurtigt kan lukkes med den virkning, at afgiftskravet ikke

kan gøres gældende.

Den foreslåede sikkerhed for restaurationer på

7.500 kr. svarer til den afgift, der for en afgiftsperiode skal betales af en

restaurant med 2 spilleautomater med en årlig bruttospilleindtægt

på i alt 200.000 kr. Sikkerhedsstillelsesbeløbet på 95.000

kr. for spillehaller svarer stort set til den månedlige afgift for en

spillehal med 25 automater og en årlig bruttospilleindtægt

på 2,5 mill. kr.

Opkrævningslovens § 11 om sikkerhedsstillelse

vil således ikke være gældende for spillehaller og

restauranter, der opstiller spilleautomater efter denne lov.

Til §§ 23-24

Det foreslås, at afgiften af spilleautomater udenfor

kasinoer kommer til at svare til niveauet for afgiften i kasinoer. Afgiften

af kasinoer omfatter såvel omsætningen fra spilleautomater som

fra kasinoets øvrige spil.

Kasinoafgiften udgør 45 pct. af den månedlige

bruttospilleindtægt under 4 mill. kr. og 75 pct. af

bruttospilleindtægten over 4 mill. kr. Ved bruttospilleindtægten

forstås indskudssummen fratrukket gevinsterne og spillemærkerne i

troncen.

Forslaget indebærer, at der af almindelige

spilleautomater med kontantgevinster skal betales en grundafgift på 45

pct. af hele bruttospilleindtægten (indskudssum fratrukket gevinster).

Af spilleautomater i restauranter foreslås desuden opkrævet en

afgift på 30 pct. af den månedlige bruttospilleindtægt over

25.000 kr. Af spillehaller foreslås opkrævet en progressiv afgift

på 30 pct. af den månedlige bruttospilleindtægt over

125.000 kr. med et tillæg på 3.000 kr. pr. automat ved opstilling

af indtil 50 automater og med et tillæg på 1.500 kr. pr. automat

opstillet derudover. Afgiften af bruttospilleindtægten over

progressionsknækkene vil således på samme måde som

for kasinoer være på 75 pct.

Grundafgiften af spil om andre gevinster end penge

foreslås fastsat til 25 pct. i stedet for 45 pct. Den lavere sats

skyldes, at spil om varegevinster er momspligtigt. Spil om penge er derimod

ifølge EU s 6. momsdirektiv fritaget for moms.

Af spil om andet end pengegevinster vil der således

udover afgiften på 25 pct. af hele bruttospilleindtægten og 30

pct. af den månedlige bruttospilleindtægt over 125.000 kr. med et

tillæg på 3.000 kr. pr. automat ved opstilling af indtil 50

automater og med et tillæg på 1.500 kr. pr. automat, skulle

betales 20 pct. i moms. Den reelle momsbelastning vil imidlertid være

lavere som følge af muligheden for afløftning af

indkøbsmoms.

Til § 25

Det foreslås, at stationære spillehaller med

spilleautomater skal kunne få nedslag i afgiften for den

væsentligste del af de midler, der udloddes fra virksomheden til et

velgørende formål i den kommune, hvor spillehallen er

beliggende. Midler fra spilleautomater i omrejsende tivolier, på

markedspladser m.v., og midler fra spilleautomater i restauranter med

alkoholbevilling kan ikke udloddes med nedslag i afgiften til

følge.

For spillehaller, som Tipstjenesten måtte få

tilladelse til gælder dog, at Tipstjenesten skal udlodde et

beløb svarende til afgiften over 30 pct. af

bruttospilleindtægten til de velgørende formål, som er

omfattet af tips- og lottoloven.

Forslaget indebærer, at en spillehal, der udlodder

midler til de nævnte formål, kan få nedslag for 95 pct. af

udlodningsbeløbet i den del af afgiften, der overstiger 30 pct. af den

samlede bruttospilleindtægt. Spillehallen vil således selv skulle

finansiere 5 pct. af udlodningsbeløbet, jf. tabel 8.

Anvender en forening, organisation m.v., der har modtaget

udloddede midler, for hvilke der er givet nedslag i afgiften, ikke disse

midler til de godkendte lokale velgørende formål, foreslås

det, at det beløb, der er givet nedslag i afgiften for kan

kræves tilbagebetalt af spillehallen. Baggrunden for forslaget er dels,

at modtagerne af udloddede midler, f.eks. en lokal idrætsforening eller

lignende, ofte ikke vil være i stand til at tilbagebetale

beløbet, dels at spilleklubber, der udlodder midler, primært

må antages at være støtteklubber for det

pågældende lokale velgørende formål og derfor vil

kunne sikre sig den rette anvendelse af midlerne.

Tabel 8. Eksempel på månedlig afgiftsberegning

for spillehal med 50 spilleautomater, der udlodder til lokale,

velgørende formål.

Pr. måned

Kr.

(1) Bruttospilleindtægt.

500.000

(2) 45 pct. af BSI..

225.000

(3) Progressiv afgift (30 pct.) 1)

67.500

(4) Samlet afgift før udlodning

292.500

(5) Afgift til evt. udlodning 2)

142.500

(6) Udlodning 3)

150.000

(7) Nedslag

142.500

(8) Samlet afgift efter nedslag ( (4) ÷ (7) )

150.000

(9) Afgift i pct. BSI efter udlodning ( (8) / (1) x 100

).

30%

Anm.: BSI = Bruttospilleindtægt (indskudssum

fratrukket gevinster).

1) Den progressive afgift fremkommer som 30 pct. af BSI over 275.000

kr. (progressionsgrænse på 125.000 kr. tillagt 3.000 kr. pr.

automat indtil 50 automater). Dvs. 30 pct. af 225.000 kr. = 67.500 kr.

2) Fremkommer som 292.500 kr. ÷ 30 pct. af 500.000 kr.

3) Fremkommer som 142.500 kr./0,95 = 150.000 kr.

Den del af afgiften, der ligger over 30 pct.

af bruttospilleindtægten udgør i eksemplet 165.000 kr. For at

spillehallen skal kunne opnå, at hele afgiftsbeløbet udloddes

til lokale velgørende formål, er det nødvendigt, at

spillehallen selv bidrager med et beløb på 7.500 kr. og

fremlægger dokumentation for hele udlodningen. Spillehallens

afgiftsbelastning efter udlodning er 30 pct.

Skatteministeren kan i følge forslaget

fastsætte de nærmere regler om betingelserne for at kunne

nedsætte afgiften, herunder kravene til dokumentationen for midlernes

anvendelse til lokale velgørende formål.

Til § 26

Det foreslås, at der af bruttospilleindtægten

af alle spilleautomater opkræves en afgift på 1 pct. med henblik

på at skaffe midler til behandling af og forskning i ludomani.

Der har i Danmark ikke i nævneværdigt omfang

været forsket i årsagerne til ludomani. Forskningsresultater fra

udlandet har ligeledes været begrænsede. For at få et

nærmere kendskab til, hvorfor nogle mennesker bliver afhængige af

spil, og hvad der kan gøres for at begrænse risikoen for og

omfanget af ludomani, foreslås 1/3 af afgiftsprovenuet anvendt til

forskning. Midlerne administreres gennem Forskningsministeriet.

De resterende 2/3 af afgiftsprovenuet foreslås

anvendt til behandling af ludomaner på f.eks. behandlingshjemmet

Ringgården eller andre institutioner, der kan påtage sig denne

opgave. Midlerne administreres af Sundhedsministeriet.

Til § 27

Det foreslås, at såvel pengegevinster som

andre gevinster vundet ved spil på gevinstgivende spilleautomater

fritages for indkomstskat efter statsskattelovens § 4, og at der ikke i

stedet fastsættes bestemmelser om gevinstafgift. Herved ligestilles

disse gevinster med gevinster vundet i kasinoer.

Til § 28

Da tilladelsesindehaverne skal registreres hos de

statslige told- og skattemyndigheder, finder opkrævningslovens regler

anvendelse, jf. dennes lovs § 1, stk. 1. Lovens § 11 om

sikkerhedsstillelse finder dog ikke anvendelse, da nærværende lov

indeholder en særskilt bestemmelse herom, jf. § 22.

Opkrævningslovens bilag 1, liste A ændres, jf.

§ 47, således at denne lov omfattes af bilaget.

Tilladelsesindehavere vil således i følge

opkrævningslovens § 2, stk. 2 og stk. 4, skulle angive

og betale afgiften senest den 15. i måneden efter afgiftsperiodens

udløb.

Endvidere foreslås det, at told- og

skattemyndighederne orienterer spillemyndigheden i tilfælde af, at en

tilladelsesindehaver ikke har indgivet angivelse rettidigt. Ved grov eller

gentagen overtrædelse af loven, jf. § 13, vil spillemyndigheden

kunne tilbagekalde tilladelsen.

Til § 29

En tilladelsesindehaver, der ønsker at udlodde

midler fra spillehallen til lokale, velgørende formål omfattet

af § 38, kan fratrække 95 pct. af det udloddede beløb i den

afgift, der skal betales udover 30 pct. af bruttospilleindtægten. Told-

og skattemyndighederne skal dog senest samtidig med indbetalingen af afgiften

modtage den fornødne dokumentation for, at det velgørende

formål har modtaget beløbet.

Til § 30

Det foreslås, at told- og skattemyndighederne skal

have adgang til at forkorte såvel angivelsesperioden som

betalingsperioden i tilfælde, hvor en tilladelsesindehaver ikke har

betalt afgiften rettidigt. Når der stilles forslag herom på trods

af, at en tilsvarende regel ikke er indeholdt i opkrævningsloven,

skyldes det, at spillehaller meget hurtigt vil kunne afvikles og lukkes, og

sikkerhedsstillelsen kun svarer til en måneds afgift for en hal med 25

automater.

Til § 31

Tilladelsesindehaveren skal på tilsvarende

måde som andre afgiftspligtige personer og selskaber m.v. føre

et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af og kontrollen

med afgiftens betaling.

Til § 32

Det foreslås, at spillemyndigheden og de statslige

told- og skattemyndigheder skal have adgang til at foretage

stikprøvevis kontrol i afgiftspligtige spilleautomatvirksomheder, og

til at efterse spilleautomater, regnskabsmateriale, forretningsbøger

m.v. Sådanne kontroleftersyn vil ikke kunne foretages

hensigtsmæssigt, hvis der forinden skal være opnået en

retskendelse.

Også som følge af, at virksomhed med

spilleautomater meget hurtigt kan afvikles, anses det for nødvendigt

med henblik på at hindre omgåelser af loven, at myndighederne kan

få adgang uden retskendelse.

Det foreslås endvidere, at de lokale,

velgørende formål, som modtager midler fra spilleklubber med den

virkning, at spilleklubben får nedslag i afgiften, skal give de

statslige told- og skattemyndigheder og spillemyndigheden oplysninger om

modtagelsen af midler og anvendelsen heraf, hvis myndighederne anmoder

herom.

Til § 33

Det foreslås, at politiet skal yde spillemyndigheden

bistand i forbindelse med kontrol efter 32, stk. 1.

Til § 34

Det foreslås, at skatteministeren bl.a. får

bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om

at alle spilleautomater skal kobles til en kontrolcomputer

hos spillemyndigheden, således at spilleomsætning og

gevinstudbetaling på den enkelte spilleautomat kan kontrolleres,

at den maksimale indsats for spilleautomater

fastsættes til 0,50 kr. pr. spil,

at spilleautomater ikke må være indrettet

således, at der kan anvendes seddellæsere, kontantkort eller

kreditkort til betaling for spil,

at kontantgevinster ved spilleautomatspil højst

må udgøre 300 kr.,

at varegevinster højst må have en

handelsværdi af 300 kr. og

at der af indskudssummen for hver spilleautomat mindst

skal tilbagebetales 74 pct. til spillerne i form af gevinster.

Disse krav til spilleautomater vil imidlertid kræve

notifikation efter EU s direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet)

med senere ændringer, og vil derfor først kunne sættes i

kraft, når notifikationsproceduren er gennemført.

De nævnte regler svarer til de gældende

regler, bortset fra opkoblingen til en kontrolcomputer, adgangen til

kontantgevinster og forbuddet mod kreditkort.

Opkoblingen til en kontrolcomputer hos spillemyndigheden

anses for nødvendig med henblik på at sikre en effektiv kontrol

med spilleautomatmarkedet. Kontrolcomputeren giver mulighed for at

kontrollere omsætning og gevinstudbetaling på hver enkelt

automat. Forbuddet mod anvendelse af seddellæsere, kontantkort og

kreditkort anses for nødvendigt for at begrænse spillernes

indskudssum, og for at hindre, at spillerne bruger større beløb

til spil, end de havde til hensigt ved spillets start.

For spilleautomater i især omrejsende tivolier m.v.,

vil elektronisk opkobling til kontrolcomputeren kunne være kompliceret

eller ikke mulig. Skatteministeren vil derfor skulle fastsætte regler

om, at spillemyndigheden har mulighed for at dispensere fra kravet om en

opkobling, når dette ikke er teknisk muligt. Spillemyndigheden vil i

stedet skulle kunne kræve af tilladelsesindehaveren, at denne

månedligt afgiver en erklæring fra en statsautoriseret revisor om

omsætningen og gevinstudbetalingerne for de enkelte automater.

Spilleautomater i hver enkelt restaurant eller spillehal

vil skulle kobles til lokalt opstillede kontrolbokse. Kontrolboksene skal

igen kobles til en elektronisk måleraflæsningsservice, f.eks.en

teleudbyder, der dagligt videresender oplysninger om omsætning og

udbetalte gevinster på de enkelte automater til spillemyndigheden.

Oplysningerne kan af kontrolgrunde evt. videresendes på forskellige

tidspunkter af dagen.

Tilladelsesindehaveren sørger selv for

opsætning af kontrolboks og for tilslutning af automaterne til denne.

Tilladelsesindehaveren er ansvarlig for, at data vedrørende de enkelte

spilleautomater afleveres til Spillemyndigheden.

Engangsudgiften for en restaurant til opsætning af

kontrolboks og tilslutning af automaterne skønnes at udgøre ca.

20-25.000 kr. og de løbende omkostninger ca. 5.000 kr. pr. år.

For en spillehal vil engangsudgiften være afhængig af antallet af

automater, da der til hver kontrolboks, der koster ca. 3.000 kr., kan

forbindes op til 8 automater. Driftsomkostningerne vil ligeledes øges

med knap 200 kr. for hver kontrolboks.

Akkrediterede institutter skal sørge for, at

spilleautomaters tællere og kontrolboksene er plomberede, således

at der ikke kan manipuleres med disse.

Kun automater, der er koblet til en kontrolboks, vil kunne

virke. Frakobles en maskine kontrolboksen vil den være

funktionsudygtig, indtil den igen er koblet til boksen. Frakobling kan ske

ved en fejl, eller kan være nødvendig, fordi der skal

gøres rent, spilleautomaterne skal placeres et andet sted i lokalet

etc. Da der ikke kan manipuleres med tællerne, hverken i automaten

eller i kontrolboksen, vil aflæsningen kunne genoptages straks

automaten atter tilkobles.

Til §§ 35 og 36

Bestemmelserne om klage over afgørelser truffet af

de statslige told- og skattemyndigheder svarer til bestemmelser herom i

afgiftslovgivningen.

Til § 37

Det foreslås, at afgørelser truffet af

spillemyndigheden skal kunne ankes til et spillenævn bestående af

en person med et bredt kendskab til automatbranchens forhold og en

repræsentant for henholdsvis Told- og Skattestyrelsen og

Skatteministeriets departement. Det foreslås endvidere, at

departementets repræsentant er formand, og at Told- og Skattestyrelsen

fungerer som sekretariat for nævnet.

Nævnets medlemmer udnævnes af skatteministeren

for en periode af 6 år, svarende til udnævnelsesperioden for

medlemmer af Landsskatteretten og Ligningsrådet.

Til § 38

Det foreslås, at de velgørende formål,

hvortil spillehaller kan sende midler med den virkning, at spillehallen

opnår afgiftsnedsættelse, afgrænses i henhold til de

formål, som omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, om

momsfritagelse for varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelse

af velgørende arrangementer.

Af sådanne formål kan eksempelvis nævnes

idrætsarbejde, kirkeligt arbejde, arbejde i upolitiske

ungdomsorganisationer og sygdomsbekæmpelse.

Med lokale formål forstås, at midlerne skal

anvendes til de omhandlede formål indenfor grænsen af den

kommune, hvor spillehallen er beliggende.

Det foreslås endvidere, at kulturelle arrangementer

på friluftsscener og i koncertsale med musik, sang, teater med

pantomime- og børneforestillinger og pige- og drengegarder i store

forlystelsesparker også anses for lokale, velgørende

formål med den virkning, at udlodning hertil kan give nedslag i

afgiften.

Med store forlystelssesparker tænkes på Tivoli

og Dyrehavsbakken i København, Tivoli Friheden i Århus og

Tivoliland i Ålborg, der i dag anvender en væsentlige del af

overskuddet fra deres spillehaller til de nævnte kulturelle

formål.

Det er en forudsætning for, at der kan ske fradrag i

afgiften for en spillehal, der udlodder midler til lokale, velgørende

formål, at spillehallen ikke stiller krav om nogen modydelse.

Der vil således være tale om en konkret

vurdering fra de statslige told- og skattemyndigheders side af, om et

formål er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, og om

midlerne må anses for at skulle anvendes lokalt m.v. De statslige told-

og skattemyndigheders afgørelser herom vil kunne indbringes for

Landsskatteretten.

Til §§ 39-41

Det foreslås, at der fastsættes særlig

hjemmel til udpantning af gebyrer, der ikke er omfattet af udpantningslovens

bestemmelser.

Det foreslås, at der kan pålægges straf

af bøde, hvis

spilleautomater opstilles og drives uden tilladelse, jf. § 6,

stk. 1,

bestyrelsesmedlemmer i et selskab med en tilladelse udskiftes uden

anmeldelse, jf. § 11, stk. 3,

tilladelsesindehavers bo etc. fortsætter spillevirksomheden

uden anmeldelse til spillemyndigheden, jf. § 12, stk. 3,

opslag om spilleregler og gevinstandel mangler, jf. § 15,

varegevinster udbetales i form af gavekort, stærke drikke eller

ombyttes til penge, jf. § 16,

spilleautomater ikke er godkendt i overensstemmelse med reglerne i

§ 17, stk. 1,

bestyreren ikke er godkendt af spillemyndigheden og ansat personale

er under 18 år, jf. § 18, stk. 2 og 3,

personer under 18 år får adgang til spilleautomater, jf.

§ 19,

andre spil udbydes i spillehaller og restauranter med

alkoholbevilling eller anden virksomhed udøves i spillehaller, jf.

§ 20,

tilladelsesindehaveren ikke fører regnskab, jf. § 31,

stk. 1,

leverandører, udlejere og velgørende formål ikke

på begæring giver spillemyndigheden oplysninger, jf. § 32,

stk. 2 og 3,

tilladelsesindehaveren og dennes personale ikke hjælper

spillemyndigheden og de statslige told- og skattemyndigheder, jf. § 32,

stk. 4,

afgiver urigtige og vildledende oplysninger eller fortier oplysninger

overfor spillemyndigheden eller de statslige told- og skattemyndigheder ved

udstedelse af tilladelse eller ved afgiftskontrollen,

ikke opfylder påbud om at angive og indbetale afgiften for en

kortere periode end måneden og

fortsætter med at udbyde spil på spilleautomater selv om

tilladelse ikke længere haves.

Det foreslås, at der på tilsvarende måde

som i afgiftslovgivningen i øvrigt bliver mulighed for at vedtage

udenretlige bødeforlæg, således at politi og domstolen kan

aflastes i de tilfælde, hvor den pågældende

foretrækker at få sagen afgjort udenretligt.

Til § 42

Med henblik på, at såvel myndighederne som

branchen får mulighed for at tilpasse sig de nye regler foreslås

loven først at træde i kraft 1. januar 2001, bortset fra

§ 43, der foreslås at træde i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 43

I restauranter uden alkoholbevilling vil fra lovens

vedtagelse ikke længere kunne opstilles spilleautomater. Disse

restauranter vil fra dette tidspunkt ikke længere kunne anmelde nye

spilleautomater til politiet eller få tilladelse til opstilling af nye

automater. De eksisterende spilleautomater vil derimod indtil lovens

ikrafttræden, og jf. § 44, indtil udgangen af 2001 være

reguleret efter gældende regler. Disse regler er indeholdt i

bekendtgørelse nr. 860 af 10. oktober 1994 om spilleautomater i

restaurationer m.v., og i Justitsministeriets retningslinier for godkendelse

af gevinstgivende spilleautomater af 3. juni 1996.

Til § 44

Efter nærværende lovforslag vil

spilleautomater ikke kunne opstilles i restaurationer uden alkoholbevilling.

Det foreslås, at spilleautomater der ved lovens ikrafttræden

lovligt er opstillet sådanne steder, i et år efter lovens

ikrafttræden forsat vil kunne være opstillet efter de

nugældende regler. Spilleautomater er lovligt opstillet i restauranter,

når de tre først opstillede automater er anmeldt til politiet,

når der er indhentet en tilladelse fra politiet til opstilling af flere

end 3 automater og når de er forsynet med gyldige

synserklæringer.

Det foreslås videre, at spillemyndigheden skal have

mulighed for i særlige tilfælde efter en konkret vurdering at

forlænge overgangsperioden i tilfælde, hvor bortfald af adgang

til fortsat opstilling af automaterne efter et år overfor indehaveren

af det pågældende sted vil udgøre en sådan

begrænsning af den pågældendes erhvervsudøvelse, at

det har ekspropriationslignende karakter.

Til § 45

Da det ikke vil være muligt for spillemyndigheden

straks ved denne lovs ikrafttræden at udstede tilladelser til

opstilling af alle spilleautomater i restaurationer med alkoholbevilling og i

spillehaller foreslås det, at der også etableres en

overgangsordning for automater, der vil kunne opfylde betingelserne for at

omfattes af en tilladelse efter denne lov.

Spilleautomater med gyldige synserklæringer, der er

opstillet på forlystelsessteder med en tilladelse fra politiet efter

forlystelsescirkulæret, og automater med gyldige synserklæringer,

der er opstillet i restaurationer med alkoholbevilling efter hotel- og

restaurationslovens § 26 skal i løbet af 2001søge om en ny

tilladelse efter denne lov.

Det samme gælder automater som er opstillet privat

og ikke anvendes erhvervsmæssigt. Automater, der efter gældende

regler ikke er lovligt opstillet, eller som reelt ikke er private, men

offentligt tilgængelige, eller anvendes erhvervsmæssigt, vil

efter denne lovs ikrafttræden fortsat være ulovlige.

Til § 46

Fra lovens ikrafttræden foreslås

bestemmelserne i hotel- og restaurationslovens § 26 vedrørende

gevinstgivende spilleautomater i restauranter ophævet. Den

foreslåede § 26 opretholder de gældende bestemmelser

vedrørende opstilling og afgift af ikkegevinstgivende spilleautomater

(morskabsautomater). Der skal dog ikke længere ske underretning til

politiet i forbindelse med opstilling af indtil 3 morskabsautomater, ligesom

politiet heller ikke længere skal give tilladelse til opstilling af

mere end 3 sådanne automater.

I henhold til den foreslåede § 26, stk. 2,

kan politiet forbyde spil og lignende, herunder morskabsautomater. I

stk. 2 er de gældende bestemmelser i § 26, stk. 7 og 8,

sammenskrevet. Det betyder, at der ikke længere skal tilladelse fra

politiet til optræden for offentligheden. Politiet kan nu i stedet

forbyde en sådan optræden. Der er tale om en administrativ

lettelse for politiet, som ikke længere skal give tilladelse.

Ændringerne af restaurationslovens § 34 og

§ 37 er konsekvensændringer.

Til § 47

Denne lov skal optages på liste A i bilag 1 til

opkrævningsloven, for at dennes bestemmelser skal blive gældende

for opkrævningen af afgifter af spilleautomater.

Til § 48

Det foreslås, at skatteministeren inden udgangen af

en treårig periode efter lovens ikrafttræden afgiver en

redegørelse med henblik på, om der eventuelt bør

foretages en revision af loven. Spillemyndigheden skal bl.a. vurdere, om

kontrollen med spillemaskiner kan og bør forbedres yderligere ved, at

kontrolcomputeren udbygges således, at der bliver korrespondance mellem

automater og computer, eller udbygges til en interaktiv model, der giver en

direkte og ubrydelig forbindelse fra hver automat til computeren.

Endelig skal spillemyndigheden foretage en vurdering af,

om kontantspillet på spilleautomater må antages at have haft

betydning for omfanget af ludomani m.v., samt vurdere, om loven i

øvrigt giver anledning til ændringer, herunder ændringer

af det årlige gebyr til spillemyndigheden.

Til § 49

Spil på spilleautomater er omfattet af de

færøske og grønlandske spillelove og omfattes derfor ikke

af denne lov.

Bilag 1

Omkostninger for spilleautomater opstillet i

restaurationer. Gældende regler og lovforslag.

1 automat.

Pris pr. automat inkl. moms, kr.

30.000

40.000

50.000

Afskrivningsperiode, år

2

4

2

4

2

4

Kr.

Kr.

Kr.

Gældende regler (ekskl. moms)

Afskrivning og forrentning

13.200

7.200

17.600

9.600

22.000

12.000

Service

6.000

6.000

6.000

6.000

6.000

6.000

Drift

1.000

1.000

1.000

1.000

1.000

1.000

Omkostninger efter gældende regler i alt

20.200

14.200

24.600

16.600

29.000

19.000

Yderligere omkostninger efter lovforslag

Manglende afløftning af indkøbsmoms

5.050

3.550

6.150

4.150

7.250

4.750

Udgifter til telelink m.v.1)

5.000

5.000

5.000

5.000

5.000

5.000

Tilladelsesgebyr1)

750

750

750

750

750

750

Samlede omkostninger efter lovforslag

10.800

9.300

11.900

9.900

13.000

10.500

Engangsudgift til etablering af kommunikationslinier og

databoks2)

23.000

23.000

23.000

23.000

23.000

23.000

1) Efter lovforslaget skal der betales 750 kr. pr.

år. pr. automat i tilladelsesgebyr. Derudover er indregnet 4.800 kr. i

årlige driftsomkostninger pr. telelink og 200 kr. pr. år til

døgnaflæsning af hver kontrolboks. Udgiften er pr.

spillested.

2) Engangsudgiften er sammensat af 20.000 kr. til etablering af

kommunikationslinier og 3.000 kr. til anskaffelse af hver kontrolboks efter

lovforslaget.

Omkostninger for spilleautomater opstillet i

restaurationer. Gældende regler og lovforslag.

3 automater.

Pris pr. automat inkl. moms, kr.

30.000

40.000

50.000

Afskrivningsperiode, år

2

4

2

4

2

4

Kr.

Kr.

Kr.

Gældende regler (ekskl. moms)

Afskrivning og forrentning

39.600

21.600

52.800

28.800

66.000

36.000

Service

18.000

18.000

18.000

18.000

18.000

18.000

Drift

3.000

3.000

3.000

3.000

1.000

1.000

Omkostninger efter gældende regler i alt

60.600

42.600

73.800

49.800

85.000

55.000

Yderligere omkostninger efter lovforslag

Manglende afløftning af indkøbsmoms

15.150

10.650

18.450

12.450

21.750

14.250

Udgifter til telelink m.v.1)

5.000

5.000

5.000

5.000

5.000

5.000

Tilladelsesgebyr1)

2.250

2.250

2.250

2.250

2.250

2.250

Samlede omkostninger efter lovforslag

22.400

17.900

25.700

19.700

29.000

21.500

Engangsudgift til etablering af kommunikationslinier og

databoks2)

23.000

23.000

23.000

23.000

23.000

23.000

1) Efter lovforslaget skal der betales 750 kr. pr.

år. pr. automat i tilladelsesgebyr. Derudover er indregnet 4.800 kr. i

årlige driftsomkostninger pr. telelink og 200 kr. pr. år til

døgnaflæsning af hver kontrolboks. Udgiften er pr.

spillested.

2) Engangsudgiften er sammensat af 20.000 kr. til etablering af

kommunikationslinier og 3.000 kr. til anskaffelse af hver kontrolboks efter

lovforslaget.

Bilag 2

Omkostninger for spillehaller. Gældende regler og

lovforslag.

Omkostnings-

niveau 1

Omkostnings-

niveau 2

Omkostnings-

niveau 3

25

automater

50

automater

25

automater

50

automater

25

automater

50

automater

Ca. kr.

Ca. kr.

Ca. kr.

Gældende regler

(ekskl. moms)

Årlig afskrivning ved køb af automater inkl.

forrentning

302.500

605.000

302.500

605.000

-

-

Leje af automater

-

-

-

-

450.000

900.000

Husleje

37.500

75.000

75.000

150.000

75.000

150.000

Løn

550.000

550.000

550.000

550.000

600.000

825.000

Driftsudgifter til el, varme, forsikring, vedligeholdelse m.v.

70.000

90.000

70.000

90.000

70.000

90.000

Afskrivning på investering i spillehal inkl. renteudgifter på

lån

-

-

-

-

65.000

95.000

Omkostninger efter gældende regler i alt

960.000

1.320.000

997.500

1.395.000

1.260.000

2.060.000

Yderligere omkostninger efter lovforslaget

Manglende afløftning af indkøbsmoms

105.000

195.000

110.000

210.000

160.000

300.000

Udgifter til telelink m.v.1)

5.600

6.200

5.600

6.200

5.600

6.200

Tilladelsesgebyr1)

18.750

37.500

18.750

37.500

18.750

37.500

Samlede omkostninger efter lovforslag

1.089.350

1.558.700

1.131.850

1.648.700

1.444.350

2.403.700

Engangsudgift til etablering af kommunikationslinier og

databoks2)

32.000

41.000

32.000

41.000

32.000

41.000

1) Efter lovforslaget skal der betales 750 kr. pr.

år. pr. automat i tilladelsesgebyr. Derudover er indregnet 4.800 kr. i

årlige driftsomkostninger pr. telelink og 200 kr. pr. år til

døgnaflæsning af hver kontrolboks. Der kan tilsluttes 8

automater pr. kontrolboks, svarende til, at spillehallen med 25 automater

skal have 4 bokse og spillehallen med 50 automater 7 bokse.

2) Engangsudgiften er sammensat af 20.000 kr. til etablering af

kommunikationslinier og 3.000 kr. til anskaffelse af hver kontrolboks efter

lovforslaget.

Bilag 3

Tabel 1.

Eksempler på virkning af lovforslaget for enkeltstående

spilleautomat i restauration.

Gældende regler

Lovforslag

Pris for automat inkl. moms, kr.

30.000

50.000

30.000

50.000

Afskrivningsperiode, år

2

4

2

4

2

4

2

4

Kr.

Kr.

Bruttospilleindtægt

75.000

75.000

75.000

75.000

Moms og kommunal afgift 1)

35.000

35.000

-

-

Ny statsafgift

-

-

33.750

33.750

Afgift til bekæmpelse af ludomani (1 pct.)

-

-

750

750

Overskud før omkostninger.

40.000

40.000

40.500

40.500

Nuværende omkostninger

20.200

14.200

29.000

19.000

20.200

14.200

29.000

19.000

Yderligere omkostninger efter lovforslag

-

-

-

-

10.800

9.300

13.000

10.500

Engangsudgift efter lovforslaget

-

-

-

-

23.000

23.000

23.000

23.000

Overskud efter omkostninger og engangsudgift

19.800

25.800

11.000

21.000

-13.500

-6.000

-24.500

-12.000

Overskud ekskl. engangsudgift

19.800

25.800

11.000

21.000

9.500

17.000

-1.500

11.000

1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter

gældende regler.

Tabel 2.

Eksempler på virkning af lovforslaget for restauration med 3

spilleautomater.

Gældende regler

Lovforslag

Pris for automat inkl. moms, kr.

30.000

50.000

30.000

50.000

Afskrivningsperiode, år

2

4

2

4

2

4

2

4

Kr.

Kr.

Bruttospilleindtægt

300.000

300.000

300.000

300.000

Moms og kommunal afgift1)

132.000

132.000

-

-

Ny statsafgift

-

-

135.000

135.000

Afgift til bekæmpelse af ludomani (1 pct.)

-

-

3.000

3.000

Overskud før omkostninger.

168.000

168.000

162.000

162.000

Nuværende omkostninger

60.600

42.600

87.000

57.000

60.600

42.600

87.000

57.000

Yderligere omkostninger efter lovforslag

-

-

-

-

22.400

17.900

29.000

21.500

Engangsudgift efter lovforslaget

-

-

-

-

23.000

23.000

23.000

23.000

Overskud efter omkostninger og engangsudgift

107.400

125.400

81.000

111.000

56.000

78.500

23.000

60.500

Overskud ekskl. engangsudgift

107.400

125.400

81.000

111.000

79.000

101.500

46.000

83.500

1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter

gældende regler.

Bilag 4

Eksempel på afgiftsberegning for spillehallen i tabel

7 med 50 spilleautomater, der udlodder til lokale velgørende

formål.

Pr. år

Kr.

(1) Bruttospilleindtægt.

3.750.000

(2) 45 pct. af BSI..

1.687.500

(3) Progressiv afgift (30 pct.) 1)

135.000

(4) Samlet afgift før udlodning

1.822.500

(5) Afgift til evt. udlodning 2)

697.500

(6) Udlodning 3)

734.211

(7) Nedslag

697.500

(8) Samlet afgift efter nedslag ( (4) ÷ (7) )

1.125.000

(9) Afgift i pct. BSI efter udlodning ( (8) / (1) x 100 ).

30%

Anm.: BSI = Bruttospilleindtægt (indskudssum

fratrukket gevinster).

1) Den progressive afgift fremkommer som 30 pct. af BSI over 3.300.000

kr. (progressionsgrænse på 125.000 kr. tillagt 3.000 kr. pr.

automat indtil 50 automater). Dvs. 30 pct. af 450.000 kr. = 135.000 kr.

2) Fremkommer som 1.822.500 kr. ÷ 30 pct. af 3.750.000 kr.

3) Fremkommer som 697.500 kr./0,95 = 734.211 kr.

Lignende dokumenter