Forslag til Lov om gevinstgivende spilleautomater
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. april 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om gevinstgivende spilleautomater
Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde m.v.
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Denne lov finder anvendelse på gevinstgivende
spilleautomater, der ikke er omfattet af lov om spillekasinoer.
Definitioner
§ 2.
Ved gevinstgivende spilleautomater forstås
mekaniske eller elektroniske maskiner, der kan anvendes til spil, hvor
spilleren mod en indsats af økonomisk værdi kan vinde en gevinst
bestående af penge eller spillemønter.
Stk. 2.
Ved spil om penge forstås spil, hvor
gevinsten udbetales i penge.
Stk. 3.
Ved spil om spillemønter forstås
spil, hvor gevinsten udbetales i spillemønter, der kan indløses
med en vare eller en tjenesteydelse.
Stk. 4.
Ved en spillehal forstås et bemandet
lokale, hvor der kun kan opstilles gevinstgivende spilleautomater.
Kapitel 2. Spillemyndigheden - Regulering
Spillemyndigheden
§ 3. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, er
spillemyndighed.
Stk. 2.
Læs alt
Spillemyndigheden skal påse, at spil på
spilleautomater udbydes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov,
bestemmelser fastsat i henhold til loven og vilkårene for
tilladelsen.
Stk. 3.
Spillemyndigheden opkræver et gebyr på 750
kr. pr. automat for et kalenderår. Skal en automat synes som
følge af foretagne ændringer af automaten, anses automaten for
nyopstillet.
§ 4.
Spillemyndigheden udarbejder en oversigt over
tilladelsesindehavernes navne og adresser, opstillingssteder, antal automater
pr. opstillingssted m.v. Oversigten gøres tilgængelig for
offentligheden.
Opstillingssteder
§ 5.
Spilleautomater må kun opstilles i restauranter med
alkoholbevilling, i private spillehaller og i spillehaller med offentlig
adgang. På disse steder må automatspil kun finde sted med
pengegevinster.
Stk. 2.
I spillehaller i omrejsende tivolier, til byfester og
dyrskuer, på markeder og lign. kan dog i en tilladelsesperiode enten
opstilles spilleautomater med pengegevinster eller spilleautomater med
spillemønter.
Meddelelse af tilladelser
§ 6.
Opstilling og drift af spilleautomater må kun ske med
en tilladelse fra spillemyndigheden.
Stk. 2.
Der kan gives tilladelse til opstilling og drift af
spilleautomater i en restaurant med alkoholbevilling med indtil 3
spilleautomater eller til opstilling og drift af spilleautomater i en
spillehal.
§ 7.
Tilladelse til opstilling og drift af spilleautomater kan
gives for indtil 5 år ad gangen.
Stk. 2.
En tilladelse til opstilling og drift af
spilleautomater i en restaurant med alkoholbevilling kan dog højst
gives for det tidsrum, alkoholbevillingen gælder.
Stk. 3.
Tilladelser til spillehaller i faste eller omrejsende
tivolier, der ikke er åbne hele året, kan kun give adgang til at
anvende spilleautomaterne i den periode, spillehallen er åben.
§ 8.
Tilladelse til opstilling af spilleautomater kan kun
meddeles, hvis det må antages, at ansøgeren vil drive
virksomheden med spilleautomater på fuldt forsvarlig måde.
Stk. 2.
Ved afgørelsen af, om tilladelse til opstilling
af spilleautomater i en spillehal skal gives, kan der endvidere lægges
vægt på spillehallens størrelse, dens placering m.v.
§ 9.
Ved spillemyndighedens afgørelse af, om en
ansøgning om tilladelse til spilleautomater skal imødekommes,
er kommunalbestyrelsens indstilling til, at der meddeles sådanne
tilladelser, vejledende for spillemyndigheden. Tilladelse til opstilling af
spilleautomater kan ikke meddeles, hvis politiet af ordensmæssige
grunde finder, at tilladelsen ikke bør gives.
§ 10.
Tilladelse til opstilling af spilleautomater kan
meddeles personer, der opfylder betingelsen i § 22 og
1) har bopæl her i landet,
2) er fyldt 21 år,
3) ikke er under værgemål efter værgemålslovens
§ 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7,
4) hverken har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs,
5) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige og
6) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder
nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive virksomhed med
spilleautomater, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
Stk. 2.
Bopælskravet i stk. 1, nr. 1, finder ikke
anvendelse i det omfang andet følger af Det Europæiske
Fællesskabs regler eller andre internationale forpligtelser.
§ 11.
Tilladelse til opstilling af spilleautomater kan
meddeles selskaber, når de er registreret i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, og opfylder betingelserne i § 10, stk. 1, nr. 4
og 5, og § 22. Der kan endvidere under samme betingelser meddeles
tilladelse til andre foreninger, fonde og lignende.
Stk. 2.
Det er en betingelse for meddelelse af tilladelse, at
direktøren og bestyrelsesmedlemmerne i de i stk. 1 nævnte
selskaber m.v. opfylder betingelserne i § 10.
Stk. 3.
Indtræder nye medlemmer i direktionen eller
bestyrelsen, skal selskabet inden 14 dage anmelde dette til
spillemyndigheden. Spillemyndigheden afgør herefter, om tilladelsen
kan opretholdes. Kan tilladelsen ikke opretholdes, finder bestemmelserne i
§§ 12-14 anvendelse.
Stk. 4. Kravet i stk. 1 gælder ikke i det omfang
andet følger af Det Europæiske Fællesskabs regler eller
andre internationale forpligtelser.
Bortfald, tilbagekaldelse m.v. af tilladelser
§ 12.
En tilladelse bortfalder, når indehaveren af
tilladelsen afgår ved døden eller ophører med at opfylde
betingelserne i § 10, stk. 1, nr. 1 og 3-4, eller stk. 2, for
den udstedte tilladelse.
Stk. 2.
En tilladelse til opstilling og drift af
spilleautomater i en restaurant bortfalder, når restaurantens
alkoholbevilling inddrages eller bortfalder.
Stk. 3.
Uanset stk. 1 kan tilladelsesindehaverens
dødsbo eller ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en
tilladelsesindehaver, der har anmeldt betalingsstandsning,
tilladelsesindehaverens konkursbo eller en værge for en
tilladelsesindehaver, der er under værgemål efter
værgemålslovens §§ 5, 6 eller 7, fortsætte med at
udbyde spillet med henblik på afvikling, hvis der sker anmeldelse herom
til spillemyndigheden inden 14 dage efter dødsfaldet, anmeldelse af
betalingsstandsningen, konkursdekretets afsigelse eller
værgemålets iværksættelse. Adgangen hertil
gælder kun i 6 måneder efter den begivenhed, der medførte
tilladelsens bortfald.
§ 13.
En tilladelse kan tilbagekaldes hvis
1) indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller i gentagen
overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven,
eller af vilkår for tilladelsen,
2) indehaveren af tilladelsen ikke længere kan
sandsynliggøre, at vedkommende vil kunne drive virksomhed med at
udbyde spil på spilleautomater på fuldt forsvarlig
måde,
3) virksomheden med at udbyde spil på spilleautomater er til
væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden, eller
4) indehaveren af tilladelsen har forfalden gæld fra virksomheden
med spilleautomater, der væsentligt overstiger den sikkerhed, der er
stillet efter § 22, eller har betydelig forfalden gæld til det
offentlige.
Stk. 2.
Afgørelse i sager omfattet af stk. 1, nr.
1, træffes af domstolene. I øvrigt tilkommer kompetencen
spillemyndigheden. Spillemyndighedens afgørelse skal indeholde
oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om
fristen herfor.
Stk. 3.
Tilbagekaldelse af tilladelse efter stk. 1 sker
på tid fra 1-5 år eller indtil videre.
§ 14.
Spillemyndighedens afgørelse efter § 13,
stk. 2, 2. pkt., kan af tilladelsesindehaveren forlanges indbragt for
domstolene, og spillemyndighedens afgørelse efter § 18,
stk. 2, kan forlanges indbragt af bestyreren. Anmodningen herom skal
fremsættes overfor spillemyndigheden inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes
herefter af spillemyndigheden for retten i den borgerlige retsplejes
former.
Stk. 2.
Anmodningen om indbringelse af sagen for retten har
ikke opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer, at
indehaveren af tilladelsen skal have adgang til at udbyde spil på
spilleautomater under sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en
tilbagekaldelse af en tilladelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har
afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at spil
på spilleautomater ikke må udbydes under ankesagens
behandling.
Kontrol m.v. af spilleautomater
§ 15.
Indehaveren af en tilladelse skal ved opslag
redegøre for spillereglerne og den anvendte udbetalingsprocent.
§ 16.
Varegevinster omfatter ikke gavekort og stærke
drikke og må ikke ombyttes til penge. Retten til frispil eller
forlænget spilletid anses ikke for gevinst.
§ 17.
En spilleautomat skal inden opstilling være
godkendt af et af spillemyndigheden akkrediteret institut. Hvis der i
godkendelsesperioden foretages konstruktive ændringer på
automaten, skal den inden ibrugtagning godkendes påny.
Stk. 2.
Når den i stk. 1 nævnte godkendelse
har fundet sted, forsyner det akkrediterede institut automaterne med en
mærkat med oplysning herom. Mærkaten må ikke kunne fjernes
uden at ødelægges.
Stk. 3.
Udgifterne ved kontrol m.v. afholdes af
tilladelsesindehaveren.
Spillehallers personale, adgangskrav m.v.
§ 18.
Den daglige drift af en spillehal skal forestås af
tilladelsesindehaveren selv eller af en bestyrer. Er tilladelsesindehaver et
selskab m.v., jf. § 11, skal spillehallen ledes af en bestyrer.
Bestyrere af spillehaller skal opfylde betingelserne i § 10,
stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2. Bestyrere må ikke have udvist en
sådan adfærd, at der er grund til at antage, at de ikke vil lede
spillehallen på fuldt forsvarlig måde.
Stk. 2.
Bestyrere skal godkendes af spillemyndigheden.
Godkendelsen bortfalder, hvis bestyreren ikke længere opfylder en eller
flere af de i stk. 1, nævnte betingelser. Godkendelsen kan
tilbagekaldes, hvis bestyreren ikke længere kan antages at ville lede
spillehallen på fuldt forsvarlig måde.
Stk. 3.
Ansatte i en spillehal skal være fyldt 18
år.
§ 19.
Personer under 18 år må ikke få adgang
til spillehaller og må ikke spille på gevinstgivende
spilleautomater i restauranter.
§ 20.
I restauranter med alkoholbevilling, der har tilladelse
til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater, må ikke
udbydes andre spil med kontantgevinster. I spillehaller må kun udbydes
spil på gevinstgivende spilleautomater.
Stk. 2.
I en spillehal må der ikke finde anden
erhvervsvirksomhed sted end spil på gevinstgivende spilleautomater.
Opstilling af morskabsautomater kan ikke finde sted. Salg af konfekturevarer
og drikkevarer, bortset fra stærke drikke, kan dog finde sted i det
omfang sådan virksomhed ikke omfattes af hotel- og
restaurationsloven.
§ 21.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler
om spillene og afviklingen af disse, regler for godkendelse af
spilleautomater, godkendelsesperioden samt vilkår for
tilladelserne.
Kapitel 3. Afgifter - De statslige told- og
skattemyndigheder
Afgifternes størrelse m.v.
§ 22. Afgiftspligtige personer eller selskaber, der driver
virksomhed med spilleautomater, som kræver tilladelse efter denne lov,
skal anmelde deres virksomhed til registrering hos de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 2.
Inden registrering af en spillevirksomhed hos de
statslige told- og skattemyndigheder, skal tilladelsesindehaveren stille en
sikkerhed for skyldige afgifter på 7.500 kr. for spilleautomater i en
restaurant og 95.000 kr. for spilleautomater i en spillehal.
Stk. 3.
Opkrævningslovens § 11 om
sikkerhedsstillelse finder ikke anvendelse.
§ 23.
Af spilleautomater med pengegevinster betales en
afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed spilleindsatserne i en
spillehal eller en restaurant overstiger gevinsterne
(bruttospilleindtægten).
Stk. 2.
Af spilleautomater opstillet i en restaurant betales
udover den i stk. 1, nævnte afgift, en afgift på 30 pct. af
den del af bruttospilleindtægten for afgiftsperioden, jf. § 28,
der overstiger 25.000 kr.
Stk. 3.
Af spilleautomater opstillet i en spillehal betales
udover den i stk. 1, nævnte afgift, en afgift på 30 pct. af
den del af bruttospilleindtægten for afgiftsperioden, jf. § 28,
der overstiger 125.000 kr. med et tillæg på 3.000 kr. pr. automat
for indtil 50 automater og et tillæg på 1.500 kr. pr. automat
derudover.
§ 24.
Af spilleautomater med andre gevinster end penge
opstillet i spillehaller i omrejsende tivolier, på markedspladser,
dyrskuer og lignende steder, betales en afgift på 25 pct. af
bruttospilleindtægten.
Stk. 2.
Af de i stk. 1 nævnte automater betales
endvidere en afgift på 30 pct. af den del af
bruttospilleindtægten for afgiftsperioden, jf. § 28, der
overstiger 125.000 kr. med et tillæg på 3.000 kr. pr. automat for
indtil 50 automater og et tillæg på 1.500 kr. pr. automat
derudover.
§ 25.
Indehaveren af en tilladelse til en stationær
spillehal kan til de i § 38 nævnte lokale, velgørende
formål udlodde midler fra spillehallens drift, der giver nedslag med 95
pct. i den del af afgiften efter § 23, der overstiger 30 pct. af
bruttospilleindtægten. Midler fra spillehaller, hvortil Dansk
Tipstjeneste A/S har tilladelse, skal dog udloddes til de i tips- og
lottoloven nævnte velgørende formål.
Stk. 2.
Anvendes de i stk. 1, nævnte midler ikke
til velgørende formål i den kommune, hvor spillehallen er
beliggende, jf. § 38, kan den afgift, der er givet nedslag for,
kræves tilbagebetalt af den spillehal, der har udloddet midlerne.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter de nærmere
regler om betingelserne for udlodning af afgiften.
§ 26.
Af bruttospilleindtægten af spilleautomater
opkræves en afgift på 1 pct., hvoraf to tredjedele anvendes til
behandling af ludomani og en tredjedel anvendes til forskning i ludomani.
§ 27.
Gevinster vundet på gevinstgivende spilleautomater
som omhandlet i denne lov er fritaget for indkomstskat til stat og
kommune.
Afregning af afgiften
§ 28.
Tilladelsesindehaveren skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode, der er kalendermåneden, angive størrelsen af den
afgiftspligtige bruttospilleindtægt til de statslige told- og
skattemyndigheder. Angivelsen skal være underskrevet af
tilladelsesindehaveren.
Stk. 2.
Afgives den i stk. 1 omhandlede angivelse ikke
inden udløbet af den nævnte frist, skal de statslige told- og
skattemyndigheder give spillemyndigheden meddelelse herom. Spillemyndigheden
træffer herefter afgørelse om, hvorvidt tilladelsen skal
tilbagekaldes.
§ 29.
En tilladelsesindehaver, der udlodder midler efter
§ 25 til lokale, velgørende formål, kan fratrække det
fradragsberettigede beløb i den afgift, der skal betales efter
opkrævningslovens § 2, stk. 4.
§ 30.
De statslige told- og skattemyndigheder kan
pålægge en tilladelsesindehaver, der ikke har betalt afgift
rettidigt, at afgive angivelsen, jf. § 28, stk. 1, for kortere
perioder end en måned.
Stk. 2.
De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere
pålægge en tilladelsesindehaver, der ikke har betalt afgift
rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i opkrævningslovens
§ 2, stk. 4, angivne.
Kapitel 4. Regnskab og kontrol m.v. -
Fællesbestemmelser
Regnskab og kontrol
§ 31. Tilladelsesindehaveren skal føre et regnskab, der
kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige
bruttospilleindtægt og ved opgørelsen af og kontrollen med
afgiftens berigtigelse.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler for
regnskabsførelse, opgørelse, angivelse og indbetaling af
afgiften.
§ 32.
Spillemyndigheden og de statslige told- og
skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage
eftersyn i lokaler, der benyttes af tilladelsesindehavere, og til at efterse
tilladelsesindehaveres spilleautomater, forretningsbøger,
øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk. 2.
Velgørende formål, jf. § 38, der
modtager midler fra spillehaller med den virkning, at spillehallen får
nedslag i afgiften, jf. § 25, stk. 1, skal på begæring
meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om de modtagne
midler og dokumentation for deres anvendelse.
Stk. 3.
Leverandører og udlejere af spilleautomater og
dele hertil skal på begæring meddele spillemyndigheden og de
statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres leverancer til
tilladelsesindehavere efter denne lov.
Stk. 4.
Tilladelsesindehavere og de af denne
beskæftigede personer skal yde spillemyndigheden og de statslige told-
og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved
foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.
Stk. 5.
I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1
er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse
oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
§ 33.
Politiet yder spillemyndigheden og de statslige told- og
skattemyndigheder bistand til kontrol efter § 32, stk. 1.
Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte
nærmere regler herom.
§ 34.
Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om
kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for lovens
gennemførelse.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om
indsatser, gevinststørrelse, tilbagebetalingsprocent m.v.
Klager m.v.
§ 35.
Skatteministeren kan bemyndige spillemyndigheden og de
statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser
efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
klage over afgørelserne herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 36.
Landsskatteretten påkender klager over de
statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans
af:
1) Spørgsmål om, hvilket beløb afgifterne skal
beregnes af.
2) Spørgsmål om, hvorvidt der er tale om
velgørende, lokale formål efter § 38 som efter § 25
kan modtage midler med afgiftsnedsættelse til følge.
Stk. 2.
Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A
finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 1.
§ 37.
Klager over afgørelse truffet af
spillemyndigheden kan påklages til et spillenævn bestående
af en repræsentant med kendskab til branchen, en repræsentant for
Told- og Skattestyrelsen og en repræsentant for Skatteministeriets
departement. Departementets repræsentant er formand for
nævnet.
Stk. 2.
Nævnets medlemmer udnævnes af
skatteministeren for perioder af 6 år. Genudnævnelse kan finde
sted.
Nedslagsberettigede lokale, velgørende formål
§ 38.
De lokale, velgørende formål, hvortil der kan
udloddes midler fra automatspil med den virkning, at afgiften for en
spillehal nedsættes, jf. § 25, er velgørende formål
svarende til formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr.
18, når midlerne finder anvendelse i den kommune, hvor spillehallen er
beliggende.
Stk. 2.
Som lokale, velgørende formål, hvortil
der kan ske udlodning med den virkning, at afgiften for en spillehal
nedsættes efter § 25, anses endvidere kulturelle arrangementer
på friluftsscener og i koncertsale med musik og sang, teater med
pantomime- og børneforestillinger og pige- og drengegarder i store
forlystelsesparker.
Andre bestemmelser
§ 39.
Gebyrer efter § 3, stk. 3, kan inddrives ved
udpantning.
Kapitel 5. Straffebestemmelser
§ 40. Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt
eller groft uagtsomt
1) overtræder § 6, stk. 1, § 11, stk. 3,
§ 12, stk. 3, § 15, § 16, § 17, stk. 1,
§ 18, stk. 2 og 3, § 19, § 20, § 31, stk. 1, og
§ 32, stk. 2, 3 og 4,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger i forbindelse med udstedelse af tilladelse,
3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug ved afgiftskontrollen,
4) undlader at efterkomme et meddelt påbud efter § 30,
stk. 1 og 2,
5) fortsætter med at udbyde spil på spilleautomater, selv
om tilladelsen hertil er bortfaldet efter § 12 eller tilbagekaldt af
spillemyndigheden efter § 13.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven,
kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt
eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2
år.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 41.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville
medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren
eller den, ministeren bemyndiger dertil tilkendegive, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den
pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der
efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1, nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens
§ 931 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
Stk. 4.
Ransagning i sager om overtrædelse af
bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler
om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Kapitel 6. Overgangs- og
ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 42. Loven træder i kraft den 1. januar 2001. § 43
træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
§ 43.
I restauranter uden alkoholbevilling kan ikke opstilles
gevinstgivende spilleautomater.
§ 44.
Gevinstgivende spilleautomater med gyldige
synserklæringer opstillet i restaurationer uden alkoholbevilling, som
senest på dagen for offentliggørelsen af denne lov er anmeldt
til politiet efter hotel- og restaurationslovens § 26, stk. 1,
eller er omfattet af en tilladelse fra politiet efter lovens § 26,
stk. 2, kan i henhold til de gældende regler være opstillet
indtil udløbet af december måned 2001.
Stk. 2.
Spillemyndigheden kan efter en konkret vurdering
dispensere fra den i stk. 1 nævnte frist.
§ 45.
Gevinstgivende spilleautomater med gyldige
synserklæringer opstillet i henhold til § 5, stk. 2, i
cirkulære nr. 16 af 4. februar 1988 om offentlige forlystelser eller i
restauranter med alkoholbevilling efter hotel- og restaurationslovens
§ 26, stk. 1 eller 2, samt automater opstillet privat, skal inden
udløbet af december 2001være omfattet af en tilladelse efter
§ 6.
§ 46.
I hotel- og restaurationsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 203 af 31. marts 1998, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 26 affattes således:
»§ 26
. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at der for
ikkegevinstgivende spilleautomater betales en afgift til kommunen. Afgiften
opkræves kvartalsvis. Afgiften vil kunne fastsættes som et fast
beløb for hver automat eller som en procentdel af det indspillede
beløb eller som en kombination heraf. Der betales ikke afgift for
indtil to ikkegevinstgivende spilleautomater. Den årlige afgift for de
følgende spilleautomater må højst udgøre 4.000 kr.
for hver spilleautomat.
Stk. 2.
I restaurationer kan politiet forbyde optræden
for offentligheden, offentlig dans, musik, spil og lignende.«.
2.
I § 34, stk. 1, ændres »§ 26,
stk. 2, 7 og 8« til: »§ 26, stk. 2«.
3.
I § 37, stk. 1, nr. 1, udgår: »§ 26,
stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 7,« og i nr. 3
ændres »§ 26, stk. 8« til: § 26, stk. 2«.
§ 47.
I bilag 1, liste A, i lov nr. 169 af 15. marts
2000 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. indsættes: »Lov om
gevinstgivende spilleautomater.«.
§ 48.
Skatteministeren afgiver inden udgangen af
folketingsåret 2003-2004 en redegørelse med henblik på en
eventuel revision af loven.
§ 49.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Lovforslagets formål
Lovforslaget har som formål:
at
bekæmpe det ulovlige spilleautomatmarked.
Lovforslaget søger at begrænse dette marked gennem en styrket
central kontrol og ved at der lovligt kan udbydes spil med
kontantgevinster,
at
sikre større neutralitet i beskatningen
af spilleautomater. Alle spilleautomater pålægges derfor en
afgift på niveau med den afgift, der betales af kasinoer. Der
åbnes endvidere mulighed for nedslag i afgiften ved udlodning til
velgørende formål,
at
begrænse ludomani. I udenlandske
undersøgelser er det hidtil skønnet, at indtil ca. 2 pct. af
befolkningen kan risikere at blive afhængige af spil. En nyere stor
undersøgelse fra USA viser dog en betydelig mindre procentdel. Med
lovforslaget vil kontrollen med spillestederne blive skærpet kraftigt.
Samtidig bliver der tilført flere ressourcer til forskning i og
behandling af ludomani,
at
sikre udlodningsmidler til velgørende
formål. For at bevare de midler til lokale, velgørende
formål, som nogle spilleklubber i dag udlodder, vil stationære
spilleklubber med spilleautomater kunne få nedslag i afgiften for
midler, der er udloddet til et lokalt, velgørende formål,
at
undgå at kasinoer rammes. Kun kasinoer har
i dag mulighed for lovligt at opstille spilleautomater, som kan give store
pengegevinster. Kasinoerne har en interesse i at få fjernet
konkurrencen fra de ulovlige spilleklubber og i, at spilleautomatmarkedet
pålægges samme høje afgifter som kasinoer.
II. Gældende regler vedrørende spilleautomater uden for
kasinoer
Gevinstgivende spilleautomater kan efter gældende
regler opstilles på forlystelsessteder og i restauranter.
Spilleautomater kan endvidere opstilles privat, når de ikke anvendes
erhvervsmæssigt.
Efter Justitsministeriets cirkulære nr. 16 af 4.
februar 1988 om offentlige forlystelser med senere ændringer kan
politiet på et forlystelsessted tillade opstilling af indtil 40
gevinstgivende spilleautomater for hver to bemandede køreforretninger
under forudsætning af, at stedet fortsat har karakter af et egentligt
forlystelsessted.
Da cirkulæret ikke indeholder en nærmere
angivelse af, hvad der skal forstås ved et forlystelsessted, har
politiet i de senere år givet tilladelse til en række
indendørs forlystelsessteder i tidligere forretningslokaler eller
andre erhvervslokaler. Disse steder fremtræder ofte som spillehaller og
ikke egentlige forlystelsessteder, selv om kravet til opsætning af
køreforretninger er opfyldt.
Ifølge § 26 i hotel- og restaurationsloven kan
der uden tilladelse opstilles indtil 3 spilleautomater i restaurationer, hvis
der gives politiet meddelelse herom. Opstilling af mere end 3 automater
kræver derimod en tilladelse fra politiet. I henhold til § 26 har
Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 860 af 10. oktober 1994
om spilleautomater i restauranter m.v.
For spilleautomater opstillet både på
forlystelsessteder og i restauranter gælder ifølge
Justitsministeriets retningslinier af 3. juni 1996 for godkendelse af
gevinstgivende spilleautomater, at indsatsen pr. spil ikke må overstige
50 øre, at gevinsterne ved spillet ikke må overstige
værdien af 300 kr. i spillemærker, og at
tilbagebetalingsprocenten ikke må være under 74.
Spillemærkerne må ikke ombyttes med penge, men kun anvendes til
fortsat spil, give adgang til andre forlystelser eller anvendes til
køb af varer på forlystelsesstedet eller i restauranten, bortset
fra stærke drikke.
For spilleautomater begge steder gælder ligeledes,
at de med 3 års mellemrum skal synes af et akkrediteret institut, der
skal attestere, at en række nærmere anførte tekniske krav
er opfyldt.
Omsætningen fra spilleautomater i såvel
restaurationer som på forlystelsessteder er momspligtig.
Restaurationsautomater kan endvidere af kommunen pålægges en
afgift, der højst må udgøre 20.000 kr. for den
først opstillede automat, 24.000 kr. for den anden og 28.000 kr. for
hver af de følgende automater.
Af oplysninger indhentet fra landets politikredse i 1996,
jf. Justitsministeriets betænkning 1344 om spil på
forlystelsessteder, i restaurationer og foreninger, København 1997,
fremgår det, at der dengang var opstillet godt 2.600 gevinstgivende
spilleautomater på forlystelsessteder m.v. og knap 5.000
spilleautomater i restauranter. Dansk Automat Brancheforening
skønnede, at der i 1999 var opstillet ca. 7.000 spilleautomater i
restauranter og ca. 3.500 spilleautomater på forlystelsessteder, jf.
Finansministeriets rapport Spil i Danmark, juni 1999.
Foruden spilleautomater i restaurationer og på
forlystelsessteder findes der spilleklubber, der er eller fremstår som
private og hvor spilleautomaterne angiveligt ikke anvendes
erhvervsmæssigt. Antallet af spilleautomater i sådanne klubber
kendes ikke. Private ikke-erhvervsmæssigt anvendte spilleautomater er
ikke underlagt nogen regulering. Politikredsene havde i 1996 kendskab til 117
klubber med i alt ca. 2.500 spilleautomater. Flere politikredse angav dog, at
de ikke havde nærmere kendskab til antallet af spilleklubber. I 1999
skønnede Dansk Automat Brancheforening, at der findes ca. 5.100
spilleautomater i såkaldte private klubber og foreninger, jf. Spil i
Danmark, juni 1999.
III. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder regler for regulering og afgifter
af alle spilleautomater. Spilleautomater i kasinoer er dog ikke omfattet af
lovforslaget, men reguleres fortsat i henhold til lov om spillekasinoer, jf.
Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994, og
pålægges afgifter i henhold til lov om afgift af spillekasinoer,
jf. Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 109 af 22. februar
1999.
Overførsel af kompetencen til at fastsætte
regler vedrørende spilleautomater udenfor kasinoer vil ved kongelig
resolution blive overført fra erhvervsministeren og justitsministeren
til skatteministeren inden lovforslaget træder i kraft den 1. januar
2001.
Lovforslagets nærmere indhold er
følgende:
1. Der oprettes i Told- og Skattestyrelsen en central
spillemyndighed, der skal give tilladelse til opstilling og drift af alle
spilleautomater.
2. Alle spilleautomater skal give kontantgevinster,
bortset fra spilleautomater i de omrejsende tivolier, på markedspladser
m.v., der efter tilladelsesindehaverens ønske i stedet kan udbydes med
varegevinster.
3. Spilleautomater med kontantgevinster kan kun opstilles
i spillehaller og i restauranter med alkoholbevilling, og spilleautomater med
varegevinster kan kun opstilles i spillehaller i omrejsende tivolier.
4. Der opkræves af alle spilleautomater afgifter
svarende til afgiften af spillekasinoer på 45/75 pct. af
bruttospilleindtægten. Da spilleautomater med varegevinster i
modsætning til spilleautomater med pengegevinster er momspligtige, vil
grundafgiften af disse spilleautomater være 25 pct. af
bruttospilleindtægten.
5. Stationære spillehaller kan udlodde midler til
visse lokale velgørende formål. Ved selv at betale 5 pct. af det
udloddede beløb, kan spillehallen få nedslag med det udloddede
beløb i den del af afgiften, der udgør mere end 30 pct. af
bruttospilleindtægten.
Skatteministeren får endvidere bemyndigelse til at
fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger m.v. Det
foreslås, at skatteministeren bl.a. fastsætter bestemmelser om,
at alle spilleautomater skal kobles til en central kontrolcomputer hos
spillemyndigheden, således at spilleomsætning og
gevinstudbetaling på den enkelte spilleautomat kan kontrolleres.
Et sådant krav vil imidlertid, ligesom andre krav
til spilleautomater, kræve notifikation efter EU s direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet), og vil derfor først kunne
sættes i kraft, når notifikationsproceduren er gennemført.
IV. Provenumæssige konsekvenser
1. Spilleautomatmarkedet.
A. Omsætning.
Hensigten med lovforslaget er, at der gennem mere
ensartede regler og adgang til kontantgevinster, skabes grundlag for, at
automatspillet i den grå-sorte zone bortfalder og erstattes med et
velkontrolleret legalt spilleudbud.
Lovforslagets regler vil ændre på den
nuværende sammensætning af aktører på
spilleautomatmarkedet og markedets struktur. Overgang til kontantspil kan
bidrage til øget omsætning.
Det er vanskeligt at fastlægge det nuværende
spilleautomatmarked med hensyn til antal automater og
bruttospilleindtægt (indskudssum fratrukket gevinster), herunder hvor
stor en del af bruttospilleindtægten, der kommer fra automatspillet i
den ikke registrerede del.
Det nuværende spilleautomatmarked skønnes at
generere en bruttospilleindtægt på 1 - 1,5 mia. kr. og omfatter i
størrelsesordenen 15.000 automater, jf. tabel 1, hvor der er vist
skøn for størrelsen af det eksisterende marked. Skønnene
er behæftet med stor usikkerhed.
Tabel 1. Skøn for størrelsen af
spilleautomatmarkedet. Gældende regler. Ekskl.
kasinoautomaterne.
Gældende regler
Antal
automater
Bruttospille-
indtægt
Ca. stk.
Ca. mill. kr.
Restaurationsområdet
7.000
700
Forlystelsesområdet
3.500
200
Foreninger og spilleklubber
5.100
400
I alt
15.600
1.300
På restaurationsområdet
vil automater på lokaliteter uden alkoholbevilling blive nedtaget efter
en overgangsperiode. Endvidere vil der ske en reduktion i antallet af
spilleautomater på restaurationer med alkoholbevilling, der i dag har
mere end tre automater. Det skønnes, at i størrelsesordenen
1.500-2.000 automater efter overgangsperioden ikke længere vil
være opstillet. Der findes i dag spillesteder med 5-10 spilleautomater,
hvor tilladelsen er givet efter restaurationsloven, og hvor spilleautomaterne
er opstillet i tilknytning til salg af andre spilprodukter som tipning, lotto
og totalisatorspil. I det omfang, at automatdelen i disse spillesteder efter
de foreslåede regler opnår tilladelse som spillehal, vil det
medvirke til, at antallet af automater, der nedtages i lokaliteter uden
alkoholbevilling, formindskes.
Spillehalsområdet
er i dag opdelt på de
mere traditionelle spillesteder (50-150 automater pr. spillehal) som Tivoli,
Dyrehavsbakken m.v., og mindre steder, hvor der er opstillet omkring 10-25
automater pr. sted. Området må formodes at blive berørt af
den højere afgiftsbelastning, hvilket antages at betyde en nedgang i
antallet af automater.
Det antages, at en meget stor andel af automaterne og
bruttospilleindtægten på det nuværende
spilleklubområde befinder sig i den grå-sorte zone, og at
de nye regler vil gøre dette spil mindre interessant. Spillet bliver
efter forslaget underlagt de samme regler som spillehallerne, hvilket
betyder, at kontantspillet i en række tilfælde bliver med mindre
præmier (max. 300 kr.) og mindre indskud pr. spil (50 øre). Det
vil således alene være de spilleklubber, der kan opnå
tilladelse som spillehal, der vil være tilbage, herunder de reelle
støtteklubber.
Det må forventes, at den frigivne omsætning
på det uregulerede område vil søge over mod det regulerede
område, hvilket primært vil være hos de eksisterende
spillehaller og de foreninger, hvor spillet i dag foregår under
kontrollerede former.
Endvidere skønnes muligheden for afgiftsnedslag for
udlodning til lokale velgørende formål at kunne indebære,
at foreninger ser reglerne som en god mulighed for at styrke foreningens
indtægtsgrundlag ved at etablere en spillehal.
Med udgangspunkt i ovennævnte vurderinger og en
forudsætning om uændret bruttospilleindtægt pr. automat
skønnes det, at grundlaget for den nye afgift vil være en
bruttospilleindtægt på i størrelsesordenen 1 mia. kr.
på spilleautomatmarkedet, jf. tabel 2.
Tabel 2. Skøn for størrelsen af
spilleautomatmarkedet efter lovforslagets regler. Ekskl.
kasinoautomaterne.
Lovforslag
Antal
automater
Bruttospille-
indtægt
Ca. stk.
Ca. mill. kr.
Restaurationsområdet
5.500
600
Forlystelsesområdet
3.000
200
Foreninger og spilleklubber
3.500
200
I alt
12.000
1.000
B. Omkostninger.
Det er vanskeligt at fastlægge omkostningsniveauet
for drift af såvel automater i restaurationer som i spillehaller. Med
hensyn til restaurationsautomaterne vil omkostningerne afhænge af
prisen på automaten, afskrivningsperiode og udgifter til service m.v.
Der vil endvidere kunne være regionale forskelle, hvor omkostningerne
kan være lavere i udkantsområderne. Prisen på automaterne
skønnes at kunne variere fra 30.000 - 50.000 kr. inkl. moms.
I Dansk Automat Brancheforenings høringssvar
forudsættes afskrivningsperioden til 2 år, hvilket forekommer, at
være en meget kort afskrivningsperiode. Forlænges
afskrivningsperioden falder omkostningerne mærkbart. Det samme vil
være tilfældet ved en lavere pris på service m.v. I bilag 1
er vist eksempler på omkostningsniveauer for
restaurationsautomater.
Som det er tilfældet med restaurationsautomaterne,
vil omkostningerne ved at drive en spillehal variere betydeligt fra hal til
hal, og det kan være vanskeligt at få et realistisk billede af
omkostningsniveauet på det eksisterende marked. Der vil typisk
være meget store forskelle afhængig af bl.a. beliggenheden.
Huslejeudgifterne kan variere betydeligt. Eksempelvis fra 500 kr. - 1.000 kr.
pr. m2. Der kan også være store forskelle på
købsprisen på automaterne og prisen på leje af
automaterne. Der vil også være forskel på, om der er tale
om en eksisterende spillehal, eller om der er tale om etablering af en
ny.
Med lovforslaget påløber der ekstra
omkostninger på 750 kr. pr. automattilladelse. Når
spilleautomater bliver koblet til en central kontrolcomputer vil der
endvidere blive en udgift på ca. 5.000 kr. pr. spillested sammensat af
4.800 kr. i driftsomkostninger pr. telelink og 200 kr. til aflæsning af
en kontrolboks. For hver kontrolboks påløber ca. 200 kr. til
daglig aflæsning. Hertil kommer virkningen af, at afløftning af
moms på indkøb i tilknytning til spillevirksomheden bortfalder.
Endvidere kommer der engangsudgift på 20.000 kr. som følge af
etablering af kommunikationslinier og på 3.000 kr. til anskaffelse af
kontrolboks.
2. Afgiftsstruktur.
Med lovforslaget erstattes momsen og den
kommunale stykafgift for gevinstgivende spilleautomater med et sæt af
statslige afgifter.
For spilleautomater opstillet i restaurationer
foreslås en statslig afgift på 45 pct. af hele
bruttospilleindtægten og yderligere 30 pct. af
bruttospilleindtægten over 25.000 kr. pr. md. pr. restauration (300.000
kr. pr. år).
For spillehaller foreslås en statslig afgift
på 45 pct. af hele bruttospilleindtægten og yderligere 30 pct. af
bruttospilleindtægten over en grænse på 125.000 kr. pr. md.
pr. spillehal. Grænsen forhøjes med 3.000 kr. pr. automat for
hver automat der er opstillet indtil 50 automater, og 1.500 kr. pr. automat
derudover. Det betyder, at en spillehal med 25 automater og en årlig
bruttospilleindtægt under 2,4 mill. kr. ikke skal betale den
progressive afgift. Grænsen for en spillehal med 50 automater er 3,3
mill. kr.
For spillehaller, der udlodder beløb til lokale
velgørende formål, kan der opnås et afgiftsnedslag i den
del af afgiften, der overstiger 30 pct. af bruttospilleindtægten. For
at opnå afgiftsnedslag skal der fremlægges dokumentation for, at
hele det udloddede beløb tilfalder lokale velgørende
formål.
Der findes ikke sikre oplysninger om størrelsen af
momsindtægterne og den kommunale afgift på spilleautomaterne, men
de skønnes at udgøre henholdsvis ca. 100 mill. kr. og ca. 125
mill. kr. eller i alt ca. 225 mill. kr. årligt.
3. Lovforslagets provenuvirkning.
I tabel 3 er vist skøn for
lovforslagets provenuvirkning i perioden 2001-2004, hvor de nuværende
spilleautomater udfases, og de nye etableres.
Samlet skønnes lovforslaget at medføre et
netto merprovenu til staten på ca. 100 mill. kr. i 2001 voksende til
ca. 160 mill. kr. i 2004 og frem. For finansåret 2001 skønnes
merprovenuet til ca. 100 mill. kr. Provenuskønnene er behæftet
med betydelig usikkerhed.
Tabel 3. Skøn for lovforslaget provenumæssige
konsekvenser for spilleautomater.
Gældende regler
Lovforslag
Ændring i forhold
til gældende regler
2001
2002
2003
2004
2001
2002
2003
2004
Ca. mill. kr.
Moms
100
50
15
10
0
-50
-85
-90
-100
Kommunal stykafgift
125
75
25
20
0
-50
-100
-105
-125
Ny statsafgift1)
-
200
385
385
385
200
385
385
385
I alt
225
325
425
415
385
100
200
190
160
1) Ekskl. 1 pct. af bruttospilleindtægten til
forskning i og bekæmpelse af ludomani og inkl. provenu af
lønsumsafgiften.
Det er i beregningerne forudsat, at afgift af
spilleautomater opstillet i spillehaller reelt vil udgøre 30 pct., da
afgift herudover antages at blive kanaliseret tilbage til udlodning til
lokale velgørende formål. Det skønnes med usikkerhed, at
der vil være mulighed for at ca. 50 mill. kr. på sigt vil kunne
tilfalde lokale velgørende formål.
Momsprovenuet udfases over en periode i takt med, at
automaterne bliver kontantspilsautomater.
Lovforslagets regler om, at restaurationer uden
alkoholbevilling i en 1-årig periode efter lovforslagets
ikrafttræden og derudover efter en særlig vurdering får
mulighed for at beholde de eksisterende automater, gør, at hovedparten
af disse automater formentlig først nedtages i løbet af en
kortere årrække, hvorfor det fulde momstab først
skønnes at fremkomme i 2004, jf. tabel 3.
I forbindelse med Forlystelsesudvalgets rapport nr. 1344
fra 1997 skønnedes ud fra en rundspørge til landets
politikredse, at kommunerne havde et samlet årligt provenu på ca.
88 mill. kr. i 1996, svarende til en gennemsnitlig afgift på 18.000 kr.
pr. automat ved ca. 5.000 automater. Med et antal på ca. 7.000
restaurationsautomater i dag skønnes den kommunale afgift
således til ca. 125 mill. kr. årligt.
For 2001 skønnes kommunernes provenutab til ca. 50
mill. kr., mens det fulde provenutab på ca. 125 mill. kr. vil fremkomme
i 2004, når alle automater opstillet i restaurationer uden
alkoholbevilling forudsættes at være nedtaget.
Kommunernes provenutab som følge af bortfaldet af
den kommunale stykafgift forudsættes kompenseret via DUT.
Endvidere vil der kunne fremkomme et vist merprovenu det
første år som følge af, at virksomhederne ved overgangen
til momsfri virksomhed skal regulere for tidligere godtgjort
indkøbsmoms.
Der fremkommer endvidere et provenu som følge af,
at spilleautomatmarkedet bliver lønsumsafgiftspligtigt. Det
skønnes, at de fleste restauratører ikke vil skulle betale
lønsumsafgift som følge af bagatelgrænsen på 80.000
kr. i afgiftsgrundlaget. Spilleautomatvirksomhederne og spillehallerne med
ansatte vil derimod typisk skulle betale lønsumsafgift. Den samlede
lønsum kendes ikke, men provenuet af lønsumsafgiften for
spilleautomatområdet skønnes til i størrelsesordenen 5
mill. kr.
Til styrkelse af indsatsen til forskning i og
bekæmpelsen af ludomani betales der 1 pct. af
bruttospilleindtægten, hvilket på sigt skønnes at
medføre et beløb til formålet på i
størrelsesordenen 10 mill. kr. årligt og det første
år ca. 5 mill. kr.
4. Eksempler på virkning af de foreslåede
afgiftsregler.
Restaurationer.
I tabel 4 og 5 er vist afgiftsberegningen for en
restauration med henholdsvis 1 og 3 automater efter de foreslåede
afgifter og efter de gældende regler med moms og kommunale
stykafgifter. Den foreslåede afgift er 45 pct. af
bruttospilleindtægten og 30 pct. af bruttospilleindtægten over
25.000 kr. pr. måned pr. restauration (300.000 kr. pr. år).
Det er forudsat, at automaterne er belagt med den
maksimale kommunale stykafgift, der er 20.000 kr. for den første
automat, 24.000 kr. for den næste og 28.000 kr. for hver af de
efterfølgende automater. Virkningen er vist for en automat, der koster
40.000 kr. inkl. moms og med en afskrivningsperiode på 2 og 4 år.
Service- og driftsomkostningerne er fastsat til 8.750 kr. pr. automat inkl.
moms på basis af oplysninger i Dansk Automat Brancheforenings
høringssvar, jf. bilag 1.
For den enkeltstående automat med en
bruttospilleindtægt på 75.000 kr. medfører lovforslaget
stort set uændret afgift i de situationer, hvor der betales den
maksimale kommunale afgift. Reduktionen i overskuddet skyldes i dette
tilfælde de ekstra omkostninger i medfør af lovforslaget. Ved en
afskrivningsperiode på 2 år falder overskuddet ekskl.
engangsudgift fra ca. 15.000 kr. til ca. 4.000 kr. og ved en
afskrivningsperiode på 4 år fra 23.000 kr. til 14.000 kr.
Tabel 4. Eksempler på virkning af lovforslaget for
enkeltstående spilleautomat i restauration.
Gældende regler
Lovforslag
2 årig afskrivningsperiode
4 årig afskrivningsperiode
2 årig afskrivningsperiode
4 årig afskrivningsperiode
Kr.
Kr.
Bruttospilleindtægt
75.000
75.000
Moms og kommunal afgift1)
35.000
-
Ny statsafgift
-
33.750
Afgift til bekæmpelse af ludomani (1
pct.)
-
750
Overskud før omkostninger.
40.000
40.500
Nuværende omkostninger
24.600
16.600
24.600
16.600
Yderligere omkostninger efter lovforslag
-
-
11.900
9.900
Engangsudgift efter lovforslaget
-
-
23.000
23.000
Overskud efter omkostninger og engangsudgift
15.400
23.400
-19.000
-9.000
Overskud ekskl. engangsudgift
15.400
23.400
4.000
14.000
1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter
gældende regler.
Den kommunale afgift opkræves ikke i
alle kommuner og ikke altid med det maksimale beløb. Hvis den
kommunale afgift ikke opkræves er afgiften 20.000 kr. lavere efter
gældende regler.
For restaurationen med 3 automater er der også tale
om stort set uændret afgiftsbetaling, men et reduceret overskud, jf.
tabel 5.
Tabel 5. Eksempler på virkning af lovforslaget for
restauration med 3 spilleautomater.
Gældende regler
Lovforslag
2 årig afskrivningsperiode
4 årig afskrivningsperiode
2 årig afskrivningsperiode
4 årig afskrivningsperiode
Kr.
Kr.
Bruttospilleindtægt
300.000
300.000
Moms og kommunal afgift 1)
132.000
-
Ny statsafgift
-
135.000
Afgift til bekæmpelse af ludomani (1
pct.)
-
3.000
Overskud før omkostninger.
168.000
162.000
Nuværende omkostninger
73.800
49.800
73.800
49.800
Yderligere omkostninger efter lovforslag
-
-
25.700
19.700
Engangsudgift efter lovforslaget
-
-
23.000
23.000
Overskud efter omkostninger og engangsudgift
94.200
118.200
39.500
69.500
Overskud ekskl. engangsudgift
94.200
118.200
62.500
92.500
1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter
gældende regler.
I bilag 2 er vist virkningen af den
foreslåede afgiftsstruktur, hvis prisen på automaten er
henholdsvis 30.000 kr. og 50.000 kr. inkl. moms og afskrivningsperioden er 2
eller 4 år.
Spillehaller.
Virkningen af de gældende regler og de
foreslåede afgiftsregler for spillehaller vil afhænge af
bruttospilleindtægten på automaterne og de forbundne omkostninger
ved at drive en spillehal. Det højere afgiftsniveau vil gøre
det nødvendigt, at være mere opmærksom på
omkostningerne. Overgang til kontantspil kan bidrage til en øget
omsætning.
Afgiften foreslås som nævnt til 45 pct. af
bruttospilleindtægten og 30 pct. af bruttospilleindtægten over
125.000 kr. pr. måned pr. spillehal. De 125.000 kr. forhøjes med
3.000 kr. for hver automat, der er opstillet indtil 50 automater, og 1.500
kr. pr. automat derudover.
Virkningen af lovforslaget er vist for tre forskellige
omkostningsniveauer, jf. bilag 2. De 3 omkostningsniveauer er udtryk for en
stor spredning i omkostningerne ved at drive en spillehal. Udgangspunktet for
eksemplerne er, at omkostningerne til forsikring, el, varme, vedligeholdelse
m.v. er ens, mens forskellen ligger i antagelserne om lønudgifter,
husleje og om automaterne er lejet eller købt. Skønnene er
forbundet med usikkerhed.
Ved omkostningsniveau 1 købes automaterne
til en pris af 40.000 kr. inkl. moms og de afskrives over 4 år.
Serviceudgifterne er sat til 2.500 kr. pr. automat. Det er lavere end for
restaurationsautomaterne, jf. tabel 4 og 5, men der må antages at
være stordriftsfordele ved opstilling af flere automater. Huslejen er
500 kr. pr. m2 ekskl. moms, hvor hver automat kræver 3
m2. Lønnen er fastsat til 550.000 kr., svarende til 2 mands
løn (ca. 100 kr. i timen + feriepenge) og en daglig åbningstid
på 14 timer inkl. rengøring i 350 dage om året. Det
forudsættes, at spillehallen ikke skal nyetableres. Lønniveauet
er ens, uanset om der er 25 eller 50 automater.
Omkostningsniveau 2
svarer til 1, bortset fra
huslejen. Den er fastsat til 1.000 kr. ekskl. moms pr. m2 og er
således udtryk for en bedre beliggenhed.
Ved omkostningsniveau 3 er det forudsat, at
spillehallen er nyetableret, hvorfor der afskrives på inventar.
Investeringen er foretaget for lånte midler. Huslejen er 1.000 kr. pr.
m2 ekskl. moms. Spilleautomaterne lejes til en pris inkl. service
på 1.500 kr. pr. md. ekskl. moms. Spillehallen har åbent 365 dage
om året og lønudgiften er 600.000 kr. ved 25 automater og
825.000 kr. ved 50 automater. Omkostningerne baserer sig i vidt omfang
på oplysninger fra Dansk Automat Brancheforening. Omkostningerne er
ekskl. udgifter til evt. managementfunktion (tømning af automater og
bogholderi) og evt. udgifter til kassedifference.
I tabel 6 og 7 er vist virkningen for to spillehaller med
henholdsvis 25 og 50 automater. Den gennemsnitlige bruttospilleindtægt
er 100.000 kr. pr. automat ved 25 automater og 75.000 kr. pr. automat ved 50
automater. Den faldende bruttospilleindtægt pr. automat er
således udtryk for, at opstilling af yderligere automater ikke
nødvendigvis giver samme bruttospilleindtægt pr. automat.
Efter de gældende regler betaler spillehaller, hvor
tilladelsen er givet efter forlystelsescirkulæret, alene moms af
bruttospilleindtægten.
I det omfang, at spillehallen efter gældende regler
er drevet erhvervsmæssigt vil overskuddet være skattepligtigt,
mens en reel støtteklub, hvor overskuddet går til almennyttige
formål ikke er skattepligtig af overskuddet. Dette ændres ikke
med lovforslaget.
Med lovforslaget reduceres overskuddet for spillehallen
med 25 automater fra ca. 1 mill. kr. efter gældende regler til ca.
190.000 - 230.000 kr. ved omkostningsniveau 1 og 2, jf. tabel 6.
Der vil i eksemplerne ved omkostningsniveau 1 og 2
være mulighed for at udlodde 405.000 kr. af afgiften.
Ved omkostningsniveau 3 kommer spillehallen ud med et
underskud på ca. 125.000 kr.
Tabel 6. Eksempler på virkning af lovforslaget for
spillehal med 25 automater.
Bruttospilleindtægt pr. automat på 100.000
kr.
Gældende regler
Lovforslag
Omkostningsniveau 1
Omkostningsniveau 2
Omkostningsniveau 3
Omkostningsniveau 1
Omkostningsniveau 2
Omkostningsniveau 3
Kr.
Kr.
Bruttospilleindtægt.
2.500.000
2.500.000
2.500.000
2.500.000
2.500.000
2.500.000
Moms 1)
500.000
500.000
500.000
-
-
-
Ny statsafgift..
-
-
-
1.155.000
1.155.000
1.155.000
Afgift til bekæmpelse af ludomani (1
pct.)
-
-
-
25.000
25.000
25.000
Overskud før omkostninger.
2.000.000
2.000.000
2.000.000
1.320.000
1.320.000
1.320.000
Nuværende omkostninger
960.000
997.500
1.260.000
960.000
997.500
1.260.000
Yderligere omkostninger efter lovforslag
129.350
134.350
184.350
Engangsudgift efter lovforslag
-
-
-
32.000
32.000
32.000
Overskud efter omkostninger og engangsudgift
1.040.000
1.002.500
740.000
198.650
156.150
-156.350
Overskud ekskl. engangsudgift
1.040.000
1.002.500
740.000
230.650
188.150
-124.350
Evt. udlodning til lokale almennyttige
formål
Afgift over 30 pct. af BSI til udlodning
405.000
405.000
-
5 pct. egenbetaling
21.316
21.316
-
Øvrige overskud til udlodning
209.334
166.834
-
Udlodning i alt
635.650
593.150
-
1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter
gældende regler.
Med 50 automater og en
bruttospilleindtægt på 75.000 kr. pr. automat falder overskuddet
på ca. 1,6-1,7 mill. kr. efter gældende regler til ca. 240.000 -
330.000 kr. efter lovforslaget ved omkostningsniveau 1 og 2, jf. tabel 7. Der
er underskud ved omkostningsniveau 3.
Der vil i eksemplerne ved omkostningsniveau 1 og 2
være mulighed for at udlodde 697.500 kr. af afgiften, jf. også
bilag 4, hvor afgiftsberegningen ved udlodning er uddybet.
Tabel 7. Eksempler på virkning af lovforslaget for
spillehal med 50 automater.
Bruttospilleindtægt pr. automat på 75.000
kr.
Gældende regler
Lovforslag
Omkostningsniveau 1
Omkostningsniveau 2
Omkostningsniveau 3
Omkostningsniveau 1
Omkostningsniveau 2
Omkostningsniveau 3
Kr.
Kr.
Bruttospilleindtægt.
3.750.000
3.750.000
3.750.000
3.750.000
3.750.000
3.750.000
Moms 1)
750.000
750.000
750.000
-
-
-
Ny statsafgift..
-
-
-
1.822.500
1.822.500
1.822.500
Afgift til bekæmpelse af ludomani (1
pct.)
-
-
-
37.500
37.500
37.500
Overskud før omkostninger
3.000.000
3.000.000
3.000.000
1.890.000
1.890.000
1.890.000
Nuværende omkostninger
1.320.000
1.395.000
2.060.000
1.320.000
1.395.000
2.060.000
Yderligere omkostninger efter lovforslaget
238.700
253.700
343.700
Engangsudgift efter lovforslag
-
-
-
41.000
41.000
41.000
Overskud efter omkostninger og engangsudgift
1.680.000
1.605.000
940.000
290.300
200.300
-554.700
Overskud ekskl. engangsudgift
1.680.000
1.605.000
940.000
331.300
241.300
-513.700
Evt. udlodning til lokale almennyttige
formål
Afgift over 30 pct. af BSI til udlodning
697.500
697.500
-
5 pct. egenbetaling
36.711
36.711
-
Øvrige overskud til udlodning
294.589
204.589
-
Udlodning i alt
1.028.800
938.800
-
1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter
gældende regler.
V. Erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Med de foreslåede regler skabes der mere ensartede
regler for beskatning af gevinstgivende spilleautomater opstillet på
forskellige lokaliteter. Med de nuværende regler er det kun
spilleautomater opstillet i restaurationer, der betaler den kommunale
stykafgift, mens spilleautomater opstillet i spillehaller alene betaler
moms.
Med de strammere regler for etablering af spillehaller, og
den foreslåede afgiftsstruktur, vil der antagelig ske en
begrænsning af det spil, der i dag foregår i de private
spilleklubber. Dette giver mulighed for, at den legale del af markedet
får bedre muligheder for at tage konkurrencen op med den ulovlige
spilleaktivitet. Der forventes således frigivet en omsætning, der
antages at blive opslugt af det eksisterende legale spilleautomatmarked.
Virkningen af den større afgiftsbelastning og
ophør af adgangen til at kunne opstille spilleautomater på
restaurationer uden alkoholbevilling, vil begrænses i det omfang
reglerne medfører øget omsætning og bedre
konkurrencevilkår, herunder omsætning fra den eksisterende
ulovlige spilleaktivitet.
Omkostningerne ved at opstille spilleautomater vil blive
forøget med lovforslaget. Opkoblingen til kontrolcomputeren og
indførelsen af tilladelsesgebyrer for opstilling af spilleautomaterne
vil isoleret set betyde en forøgelse af omkostningerne. Endvidere vil
den manglende mulighed for afløftning af indkøbsmoms på
eksempelvis leje af automater umiddelbart øge omkostningerne.
Alt i alt skønnes forslaget at medføre mere
ens konkurrencevilkår på spilleautomatområdet til gavn for
den del af branchen, der overholder gældende lovgivning.
VI. Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes samlet at medføre
engangsudgifter på ca.1,8 mil. kr. i år 2000, som optages
på forslag til lov om tillægsbevilling. Der skønnes
også at være et ekstra personaleforbrug i forbindelse med
opstarten af den centrale spillemyndighed. Derudover skønnes
lovforslaget samlet at medføre årlige driftsudgifter op til 13
mill. kr., som Told Skats rammer forhøjes med.
Engangsudgifterne fordeles på følgende
områder:
Etableringen af kontrolcomputeren hos den centrale
spillemyndighed samt information skønnes at medføre
engangsudgifter på ca. 1,8 mill. kr. i 2000.
Etableringen af den centrale spillemyndighed
skønnes desuden at medføre engangsudgifter i form af en ekstra
personaleindsats på 3 årsværk i opstartsfasen, da samtlige
tilladelser skal udstedes i løbet af en meget kort periode.
De årlige driftsudgifter fordeles på
følgende områder:
Det vurderes, at driften af den centrale spillemyndighed
vil medføre et årligt ressourcetræk på 4-5
årsværk i 2000 og fra 2001 ca. 10 årsværk, svarende
til årlige driftsudgifter på ca. 4 - 4,5 mill. kr.
De årlige driftsudgifter til kontrolcomputeren hos
den centrale spillemyndighed skønnes at være på ca. 1,5
mill. kr. fra 2001.
Derudover skønnes lovforslaget at medføre et
ressourcetræk i told- og skatteregionerne på ca. 15 - 20
årsværk fra 2001, svarende til årlige driftsudgifter
på i alt ca. 5,3 - 7,0 mill. kr. Driftsudgifterne opstår som
følge af told- og skatteregionernes nye opgaver med opkrævning,
kontrol og inddrivelse af afgiften. Det anslås, at halvdelen af de
regionale årsværk bruges på at udføre arbejde for
den centrale spillemyndighed, hvilket svarer til driftsudgifter på ca.
2,7 - 3,5 mill. kr.
Det årlige gebyr, som opkræves pr.
spilleautomat, skal finansiere den centrale spillemyndigheds arbejde med
regulering og kontrol af spilleautomaterne samt driften af kontrolcomputeren.
Dette arbejde udføres af de 10 årsværk i den centrale
spillemyndighed og halvdelen af de 15-20 årsværk i told- og
skatteregionerne, hvilket svarer til årlige driftsomkostninger på
ca. 8 mill. kr. Dertil kommer årlige driftsudgifter til
kontrolcomputeren på ca. 1,5 mill. kr.
Lovforslaget indebærer en besparelse i
Justitsministeriet på ca. 5 årsværk svarende til 1,5 mill.
kr. som følge af, at Politiets arbejde med at udstede tilladelser til
opstilling af spilleautomater og føre kontrol med at det
pågældende regelsæt på området overholdes,
overgår til den centrale spillemyndighed. De 1,5 mill. kr.
overføres til Told Skat til finansiering af lovforslaget.
Endvidere skal indtægterne fra gebyr, som ved 12.000
spilleautomater er på 9,0 mill kr. finansiere den centrale
spillemyndigheds udgift.
VII. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vil medføre, at adgangen til at udbyde
spil på spilleautomater bliver ens for alle. Alle udbydere skal
således have en tilladelse hertil, lige som alle vil blive underlagt
samme strenge regler og betale samme afgifter på niveau med
kasinoerne.
Der har været et stærkt ønske fra den
legale del af branchen om, at der blev fastsat regler for regulering af alle
spilleautomater. De legale udbydere vil herved ikke længere skulle
konkurrere med udbydere, der under dække af, at spillet foregår
privat, ikke betaler moms eller restaurationsafgift og ikke er underlagt de
gældende reguleringskrav.
Alle spilleudbydere vil endvidere i modsætning til i
dag blive underlagt den samme centrale myndighed.
Da spil om penge ikke er momspligtigt efter 6.
momsdirektiv, betyder omlægningen fra varegevinster til
kontantgevinster, at der ikke længere vil være fradragsret for
indgående moms.
Ved skift fra momspligtig til momsfri anvendelse af
driftsmidler og fast ejendom, skal der ske en regulering således, at
den tidligere fratrukne moms tilbageføres. Der gælder en
reguleringsperiode på 5 år for visse driftsmidler og en
reguleringsperiode på 10 år for fast ejendom. Kravet om
regulering hviler på EU-regler.
Restaurationsdriften, tivolivirksomheden m.v. og salget af
konfekturevarer m.v. i spillehaller vil være momspligtig, således
at langt de fleste virksomheder med spilleautomater fremover må
forventes at få blandet momsfri og momspligtig virksomhed. Virksomheder
med blandet momsfri og momspligtig virksomhed vil som udgangspunkt endvidere
skulle betale lønsumsafgift.
Lovforslaget er sendt til høring i
Erhvervsministeriets Fokuspanel, hvorfra der endnu ikke er modtaget svar.
VIII. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
IX. Forholdet til EU-retten
Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes på sigt at medføre
et merprovenu for staten på ca. 160 mill. kr. årligt. For
finansåret 2001 skønnes merprovenuet til staten til ca. 100
mill. kr.
Lovforslaget medfører, at kommunerne på sigt
umiddelbart mister ca. 125 mill. kr. årligt som følge af
bortfald af den kommunale stykafgift.
Kommunernes provenutab forudsættes kompenseret via DUT. For 2001
skønnes provenutabet til ca. 50 mill. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Etablering af en central spillemyndighed med et årligt
driftsbudget på 4-5 mill. kr. Årlige udgifter til Told*Skat og
lokal bistand til spillemyndigheden på ca. 6-7 mill. kr. Etablering af
kontrolcomputer til ca. 1,5 mill. kr. i engangsudgift og ca. 1,5 mill. kr. i
årlige driftsudgifter.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Mere ensartede regler for beskatning af gevinstgivende
spilleautomater. Strammere regler for opstilling af spilleautomater m.v. vil
antagelig begrænse det ulovlige spil og give bedre
konkurrencevilkår.
Virkningen af den forøgede afgiftsbelastning og
bortfald af muligheden for at opstille spilleautomater på
restaurationer, vil begrænses i det omfang reglerne medfører
øget omsætning og bedre konkurrencevilkår.
Isoleret set forøgede omkostninger på grund af
opkobling til kontrolcomputer og indførelsen af tilladelsesgebyr for
opstilling af spilleautomater.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lige administrative vilkår for alle. Central
spillemyndighed med ekspertise.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Lovforslaget har været til
høring hos
Justitsministeriet, Erhvervsministeriet,
Sundhedsministeriet, Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet,
Kulturministeriet, Socialministeriet, Miljø- og Energiministeriet,
Statsministeriet, Finansministeriet, Rigsrevisionen, Foreningen af
politimestre i Danmark, Politidirektøren i København,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,
Dansk Tipstjeneste A/S, Statskontrollen ved Dansk Tipstjeneste,
Force-Instituttet, Dansk Automat Brancheforening, Tivoli, Dyrehavsbakken,
Dansk Casinoforening, Danmarks Tivoli Forening, Sammenslutningen af By- og
Markedsfester i Danmark, Danmarks Restauranter & Caféer, Horesta,
Danmarks Rederiforening og Jyllands Attraktioner.
De fra organisationer og myndigheder modtagne
høringssvar samt kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet
nedenfor.
Organisation/myndighed
Bemærkninger i
høringssvar
Kommentar til høringssvar
Justitsministeriet
Forslag om tekniske ændringer
Er indarbejdet
Erhvervsministeriet, Konkurrencestyrelsen og Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
Konkurrenceforvridning mellem de to typer automater,
overgangsperiode på 2-3 år
Imødekommelse vedrørende Tipstjenestens
flerspilsautomater
Sundhedsministeriet
Har ikke afgivet bemærkninger
Forskningsministeriet
Ønsker videre anvendelse af midlerne til forskning i
ludomani
Statsministeriet
Tekniske bemærkninger vedr. overførsel af
ressortområdet
Finansministeriet
Har ikke afgivet bemærkninger
Undervisningsministeriet
Har ingen bemærkninger
Kulturministeriet
Har ikke afgivet bemærkninger
Socialministeriet
Har ingen bemærkninger
Miljø- og Energiministeriet
Har ingen bemærkninger
Dansk Tipstjeneste A/S
Enkelte tekniske bemærkninger
Visse forslag er indarbejdet
Statskontrollen ved Dansk Tipstjeneste
Har ingen bemærkninger
Politimesterforeningen
Tekniske bemærkninger
Visse forslag er indarbejdet
Politidirektøren i København
Har ingen bemærkninger
Force-Instituttet
Forslaget vil kræve en revision af de gældende
adm. retningslinier for godkendelse af spilleautomater
Dansk Automat Brancheforening
Anser afgiften for urealistisk høj. Urimelig
favorisering af Tipstjenesten
Afgiftsniveauet nedsat. Imødekommelse
vedrørende Tipstjenestens flerspilsautomater
Tivoli
Få tekniske ændringer
Dyrehavsbakken
Anser afgiften for urealistisk høj. Urimelig
favorisering af Tipstjenesten
Afgiftsniveauet nedsat. Imødekommelse
vedrørende Tipstjenestens flerspilsautomater
Dansk Casinoforening
Anser afgiften for meget høj. Imod Tipstjenestens
adgang til flerspilsautomater
Afgiftsniveauet nedsat. Imødekommelse
vedrørende Tipstjenestens flerspilsautomater
Danmarks Tivoli Forening
Teknisk bemærkninger
Ændring indarbejdet
Sammenslutningen af By- og Markedsfester i Danmark
Har ingen bemærkninger
Kommunernes Landsforening
Har ikke afgivet bemærkninger
Danmarks Restauranter & Cafeer
Anser afgiften for meget høj. Urimelig favorisering af
Tipstjenesten. Automater i alle restauranter. For kort overgangsordning
Afgiftsniveauet nedsat. Imødekommelse
vedrørende Tipstjenestens flerspilsautomater
Horesta
Afgiften uhensigtsmæssig høj. Urimelig
favorisering af Tipstjenesten
Afgiftsniveauet nedsat. Imødekommelse
vedrørende Tipstjenestens flerspilsautomater
Københavns Kommune
Økonomiske konsekvenser. Tekniske
bemærkninger
Ændringer indarbejdet
Frederiksberg kommune
Økonomiske konsekvenser
Danmarks Rederiforening
Afgiften alt for høj. Enkelte tekniske
bemærkninger
Afgiftsniveauet nedsat. Teknisk ændring
indarbejdet
Jyllands Attraktioner
Samme regler for alle fire tivolilande
Ændringer indarbejdet
Rigsrevisionen
Har ikke afgivet bemærkninger
Bemærkninger til forslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Med forslaget vil alle gevinstgivende spilleautomater, der
i dag er opstillet i spillehaller, i private spilleklubber, på
forlystelsessteder og i restauranter, blive underlagt bestemmelserne om
regulering og afgifter i nærværende lovforslag.
Lovforslaget omfatter dog ikke spilleautomater opstillet i
kasinoer, der fortsat vil være reguleret af lov om spillekasinoer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994, og lov om afgift af
spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 109 af 22. februar
1999.
Til § 2
Spilleautomater kan være mekaniske eller
elektroniske. Langt de fleste spilleautomater er i dag elektroniske.
Elektroniske spilleautomater kan være indrettet således, at de
på tilsvarende måde som de mekaniske kan betjenes ved brug af en
arm, eller de kan betjenes ved tryk på en knap eller berøring af
en glasskærm. Spilleautomater indeholder 3 roterende valser med
forskellige symboler som f.eks. appelsiner, kirsebær, stjerner eller
lign. Spillet afvikles ved, at valserne roterer og der tilfældigt
udtrækkes en symbolkombination. Hvis valserne standser på tre ens
symboler (f.eks. blommer), har spilleren eksempelvis vundet 10 gange
indsatsen, f.eks. 2,50 kr. Beløbet kan gemmes i automaten (kredit) og
anvendes til fortsat spil eller kan udbetales ved et tryk på
udbetalingsknappen (pay out).
Ved andre udfald (f.eks. appelsiner) kan spilleren udover
den opnåede gevinst opnå mulighed for at deltage i
efterfølgende featurespil, hvor gevinststørrelser eller
gevinstchancer i det enkelte spil forøges. Et featurespil kan f.eks.
være, at man i de næste 10 spil har en større mulighed for
at få gevinst, hvis et specielt symbol, eksempelvis en stjerne, kommer
ud på en af valserne. Større gevinstchance kan også
opnås ved, at der kun er en af valserne der kører rundt. Her vil
der ofte ikke skulle betales nyt indskud, således at spilleren
får en større chance for topgevinsten på 1.200 enheder i
det enkelte spil. Da en enhed svarer til 25 øre udgør de 1.200
enheder den maksimale gevinst på 300 kr. Hver gang spilleren trykker
på knappen - og spiller ét spil - kan vedkommende i dag ikke
vinde mere end spillemønter svarende til dette beløb. Derimod
har spilleren, i det tidsrum featurespillet varer, en større chance
for at vinde en given gevinst (f.eks. 50 kr., 100 kr. eller 300 kr.).
Spillemaskiner kan også indeholde topspil. Topspil
er principielt featurespil som flere automater er fælles om. Spillet
foregår i en selvstændig fysisk enhed, en toptavle, som en eller
flere automater er koblet til. Toptavlens funktion er primært at
henlede opmærksomheden på de tilsluttede automater bl.a. ved at
henlede opmærksomheden på, at en spiller har vundet et spil.
Pengespil er defineret som spil, hvor gevinsten
består i penge. Ved spil om spillemønter forstås spil,
hvor gevinsten består af spillemønter, der kan indløses
med en vare eller tjenesteydelse. Varer og tjenesteydelser forstås i
overensstemmelse med momslovens § 4, stk. 1.
Spillehaller foreslås kun at kunne etableres i
særskilte lokaler. Spillehaller kan indrettes i et særskilt
lokale i en restaurant eller anden virksomhed. Spillehallerne skal være
bemandede i hele åbningstiden således, at det sikres, at unge
under 18 år ikke får adgang.
Spillebutikker vil således kunne opretholde deres
virksomhed med spilleautomater, hvis de opstilles i et særskilt lokale
til spillebutikken.
Til § 3
Det foreslås, at samtlige opgaver i forbindelse med
regulering og kontrol af spillet og spilleautomaterne samles hos en
spillemyndighed. Denne myndighed foreslås etableret som en særlig
enhed under Told- og Skattestyrelsen.
Der er tale om en helt ny arbejdsopgave, der i
første omgang alene vil omfatte spilleautomater. På lidt
længere sigt kan der imidlertid også blive tale om, at
spillemyndigheden skal varetage tilsvarende opgaver i relation til det
øvrige spillemarked, f.eks. vedrørende Tipstjenestens
nuværende og kommende spil - herunder internetsspil - kasinoerne, de
velgørende organisationers lotterier, klasselotterierne m.v.
Spillemyndigheden skal udstede tilladelser og skal
påse, at betingelserne for disse tilladelser overholdes.
Spillemyndigheden skal endvidere have ansvaret for godkendelse af alle
automater og kontrollen med, at de overholder de tekniske krav, der stilles
til dem. Endelig vil spillemyndigheden skulle være orienteret mod
hensynet til bekæmpelse af ludomani.
Spillemyndigheden skal således udgøre en
central ekspertise på - i første omgang -
spilleautomatområdet og sørge for at sikre en ensartet politik
over hele landet.
Told- og skatteregionerne får til opgave at varetage
opgaver i lighed med andre punktafgiftsområder. Der kan endvidere
være behov for regionernes bistand i forbindelse med spillemyndighedens
udstedelse af tilladelser. Kontrolbesøg i virksomhederne vil
vedrøre både afgiftsopkrævningen, reguleringen af
spilleautomaterne, om unge under 18 år får adgang til en
spillehal etc.
Det er hensigten, at omkostningerne ved spillemyndighedens
virksomhed med regulering og kontrol af spilleautomater og driften af
kontrolcomputeren skal være brugerbetalt gennem opkrævning af et
årlig gebyr pr. automat. Det svarer til ordningerne for kasinoerne og
Tipstjenesten. Ifølge kasinolovens § 20a, stk. 3, skal
kasinoerne betale kommunen de samlede løn- og administrationsudgifter
til den kommunale kontrollant, der skal være til stede i hele kasinoets
åbningstid, og ifølge tips- og lottolovens § 4 betaler
Tipstjenesten udgifterne til Statskontrollen ved Dansk Tipstjeneste, som
på skatteministerens vegne fører tilsyn og kontrol med
selskabets virksomhed.
Det skønnes, at der i dag er opstillet ca. 15.000
spilleautomater. Dette antal forventes med de nye regler at ville blive
reduceret til omkring 12.000 automater. Et årligt gebyr pr. automat
på 750 kr., vil således give spillemyndigheden et årligt
budget på ca. 9 mill. kr.
Viser det sig, at spillemyndigheden ikke vil kunne fungere
med er budget på ca. 9 mill. kr., jf. afsnittet om administrative
konsekvenser, eller at spillemyndigheden kan klare sig for et mindre
beløb, vil staten indtil loven eventuelt tages op til revision efter
2003-2004 skulle finansiere det manglende beløb, ligesom et evt.
overskydende beløb skal tilføres staten. I forbindelse med en
eventuel revision af loven vil det årlige gebyr kunne reguleres.
Gebyret opkræves fra tidspunktet for opstilling af
automaten for hele det kalenderår, hvori den opstilles. For allerede
opstillede automater opkræves afgiften for et nyt år i januar
måned. Der kan ikke ske tilbagebetaling af gebyret for en automat, der
kun er opstillet en del af året.
Foretages der ændringer af automaten, som
medfører, at den skal synes og godkendes påny, anses automaten
for at være nyopstillet. Det samme er tilfældet hvis en automat
sælges, udlejes etc. til en anden tilladelsesindehaver. En
tilladelsesindehaver med to spillehaller kan derimod flytte sine automater
fra den ene hal til den anden.
I Sverige blev der i 1995 oprettet en selvstændig
spillemyndighed - Lotteriinspektionen - der fører tilsyn og kontrol
med næsten alle former for spil i Sverige. Lotteriinspektionen har et
personale på 19 heltidsansatte og ca. 80 lokale kontrollanter, som
får overdraget opgaver på honorarbasis. Inspektionen har et
årligt budget på 21 mill. svenske kr. (ca. 18 mill. dk. kr.). I
Sverige blev der i 1998 spillet for næsten 30 mia. svenske kr. (ca. 25
mia. dk. kr.), medens det samlede spillemarked i Danmark skønnedes at
være omkring 9 mia. danske kr.
Til § 4
Det foreslås, at det bliver gjort offentligt
tilgængelig, hvem der har fået tilladelse til at opstille
gevinstgivende spillemaskiner, i hvilke spillehaller og restauranter
automaterne er opstillet, antallet af automater de enkelte opstillingssteder
m.v. En sådan offentliggørelse af tilladelsesindehavere m.v. kan
på nuværende tidspunkt hensigtsmæssigt ske via
internettet.
Forslaget indebærer, at brugere eller potentielle
brugere af spilleautomater kan orientere sig om de forskellige spillehaller
og restauranter og får mulighed for at kontrollere, om automaterne er
lovlige.
En sådan database kan ses i forlængelse af den
i 1999 etablerede tipsdatabase, hvor offentligheden via internettet fik
adgang til oplysninger om hvem, der får andel i Tipstjenestens
udlodningsmidler, hvorledes der kan søges om disse midler m.v.
Til § 5
Det foreslås, at spilleautomater med pengegevinster
kun skal kunne opstilles i restauranter med alkoholbevilling og i private
spillehaller og spillehaller med offentlig adgang. Denne adgang omfatter
også restauranter og spillehaller på danske skibe.
Ved kun at tillade opstilling af spilleautomater i
restauranter med alkoholbevilling sikres så vidt muligt, at unge under
18 år ikke får adgang til disse automater. Det er fortrinsvis i
restauranter uden alkoholbevilling, f.eks. grillbarer og lignende steder, at
unge under 18 år holder til. Hertil kommer, at serveringsbegrebet i den
gældende hotel- og restaurationslov fortolkes således, at ethvert
sted, hvor der sælges madvarer og/eller drikkevarer, og som har
opstillet borde og stole med henblik på, at kunder kan indtage det
købte på stedet, anses som en restaurant i restaurationslovens
forstand. Hvis der også kunne gives tilladelse til opstilling af
gevinstgivende spilleautomater i restaurationer uden alkoholbevilling, ville
det medføre, at de lokaliteter, hvor spilleautomater kan opstilles,
bliver for omfattende.
Restaurationer uden alkoholbevilling, der vil miste
adgangen til at opstille spilleautomater, foreslås i en
overgangsperiode, jf. § 43 og § 44 at kunne bevare allerede
opstillede spilleautomater med varegevinster. Disse automater reguleres i
overgangsperioden efter de hidtil gældende regler.
Ved opstilling af spilleautomater i spillehaller er det
uden betydning, om der er offentlig adgang til hallen eller om hallen er
privat. Spilleautomater i foreninger og lignende steder er således
også underlagt bestemmelserne i denne lov. Spilleautomater, der i dag
f.eks. er opstillet i en virksomhedskantine, vil derfor fremover skulle
opstilles i et særskilt lokale, jf. betingelserne i § 2,
stk. 4.
I omrejsende tivolier, til byfester, på markeder
etc. kan der enten opstilles spilleautomater med pengegevinster eller
spilleautomater med andre gevinster. Regulerings- og kontrolbestemmelserne er
ens for alle spilleautomater uanset gevinsttype, mens afgiften er forskellig,
jf. bemærkningerne til kapitel 3.
Til § 6
Forslaget indebærer, at det vil kræve en
tilladelse fra spillemyndigheden for at kunne oprette og drive en spillehal
med gevinstgivende spilleautomater eller for at kunne opstille sådanne
spilleautomater i en restaurant. Det vil ligeledes kræve en tilladelse
at opstille spilleautomater i en spillehal i et omrejsende tivoli, på
et dyrskue, marked eller lignende arrangement etc.
Tilladelse kræves uanset, om spilleautomaterne
ønskes opstillet i privat eller offentligt regi, og uanset om
opstillingen har et erhvervsmæssigt sigte eller sker med henblik
på at tilgodese lokale, velgørende formål.
Efter lovforslagets § 40, stk. 1, nr. 1, vil det
være strafbart ikke at indhente en tilladelse. Dette gælder
også som udgangspunkt ved opstilling af spilleautomater i private hjem.
Da de gældende regler om hasard i straffelovens §§ 203 - 204 har
vist sig ikke at være tilstrækkelige til at dæmme op for
spil på spilleautomater, der formelt foregår i helt private
rammer - især i foreninger, men reelt for en videre kreds - er det
fundet nødvendigt at lade tilladelseskravet omfatte enhver opstilling
af spilleautomater. Omfattet er dog ikke personer, der i deres private hjem
har opstillet en spilleautomat til underholdning for sig selv og familien.
Det må overlades til spillemyndigheden og i sidste instans retspraksis
at fastlægge den nedre grænse for kravet om tilladelse.
Da spilleautomater i restauranter betragtes som et
accessorium til restaurationsdriften, begrænses antallet af
gevinstgivende automater pr. restaurant endvidere til 3. Kun få
egentlige restauranter med eller uden alkoholbevilling har i dag opstillet
mere end 3 spilleautomater, selv om det er muligt at opstille flere.
Til § 7
Tilladelsesperioden foreslås fastsat til
højst 5 år. Tilladelse til en restauration kan dog højst
gives for den periode, alkoholbevillingen er gældende.
Alkoholbevillinger er gældende for et tidsrum af 8 år, men kan
efter omstændighederne begrænses.
For spilleautomater i spillehaller i faste og omrejsende
tivolier m.v., hvor spillehallen ikke nødvendigvis har åbent i
samme periode som tivoliet, vil tilladelsen kun give adgang til brug af
spilleautomaterne i den periode, hvor spillehallen er åben.
Til § 8
Til bedømmelsen af, om en tilladelse bør
meddeles, må ansøgeren sandsynliggøre, at virksomheden
med spilleautomater vil blive drevet på fuldt forsvarlig måde.
Der kan herved bl.a. lægges vægt på oplysninger om
ansøgerens tidligere virksomhed, økonomiske forhold og
eventuelle tidligere begåede lovovertrædelser.
Ved vurderingen af, om der bør gives tilladelse til
en spillehal, kan der desuden lægges vægt på hallens
størrelse og eventuelt dens beliggenhed. Eksempelvis kunne det virke
stødende, hvis der blev givet tilladelse til at lægge en
spillehal ved siden af en kirke.
Til § 9
Inden tilladelse gives, skal spillemyndigheden høre
politimesteren, om opstillingen af spille automater må antages at ville
give ordensmæssige problemer. Finder politiet, at dette er
tilfældet, vil tilladelse ikke kunne gives.
Spillemyndigheden skal endvidere holde sig underrettet om
de enkelte kommunalbestyrelsers indstilling til, at der gives tilladelse til
opstilling af spilleautomater i kommunen. Har en kommune givet udtryk for, at
den ikke ønsker spilleautomater opstillet, skal spillemyndigheden
være tilbageholdende med at give tilladelser hertil.
Bestemmelsen om, at kommunens holdning til opstilling af
spilleautomater er vejledende, svarer til de gældende regler i
Justitsministeriets forlystelsescirkulære, hvorefter
kommunalbestyrelsens holdning er vejledende for politiets afgørelser
af de enkelte ansøgninger.
Politimesteren og i et vist omfang kommunalbestyrelsen kan
således et givet sted forhindre opstilling af spilleautomater. Den
tilladelse, som et omrejsende tivoli har fået, vil derfor ikke altid
give adgang til opstilling af spillehaller med spilleautomater i kommuner,
som ikke ønsker automater opstillet.
Til § 10
De foreslåede krav til ansøgere, der er
fysiske personer, svarer til de krav, der sædvanligvis stilles i anden
lovgivning vedrørende virksomhed, hvortil der kræves bevilling,
godkendelse, autorisation, beskikkelse eller lignende, f.eks. kravene til
næringsbrev og alkoholbevilling i henhold til restaurationsloven.
Udover selve kravene til at opnå en tilladelse skal en
tilladelsesansøger kunne stille den i § 22 omhandlede
sikkerhed.
For så vidt angår stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2,
tilkommer den primære etablering alle statsborgere i en medlemsstat,
uanset hvor de måtte være bosat. En dansker, der er bosat i USA,
har derfor ret til at grundlægge en virksomhed med spilleautomater i
Danmark, uanset om han selv flytter til Danmark eller ikke.
Alderskravet er dog ikke det samme i de nævnte
tilfælde. For at få udstedt et næringsbrev skal
ansøgeren være myndig, medens ansøgeren til en
alkoholbevilling skal være fyldt mindst 23 år. Det findes
hensigtsmæssigt, at indehavere af tilladelser til opstilling af
spilleautomater og bestyrere af spillehaller, dvs. de personer, der skal
forestå den daglige drift af spilleautomater, har opnået en vis
modenhed. Det foreslås derfor, at der stilles krav om, at disse
personer skal være fyldt 21 år.
For så vidt angår stk. 1, nr. 5,
foreslås det, at ansøgerne ikke må have anden betydelig
forfalden gæld til det offentlige. Herved forstås skyldige
beløb i en størrelsesorden af ca. 50.000 kr. I tilfælde,
hvor der er tale om fornyelse af en tilladelse forstås dog ved
betydelig forfalden gæld et beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. Gæld, der hidrører fra tidligere virksomhed eller
ansættelsesforhold, vil kunne medføre nægtelse, hvis
gælden er af en sådan størrelsesorden, at det må
antages, at der fremover vil opstå restancer til det offentlige, hvis
der gives tilladelse til at drive virksomhed med spilleautomater.
Til § 11
Bestemmelsen indeholder betingelserne for, at tilladelse
kan meddeles et selskab, en forening m.v. Betingelserne svarer i
hovedtræk til dem, der gælder for meddelelse af tilladelse til en
fysisk person. Udover selve kravene til at opnå en tilladelse skal
selskabet stille den i § 22 omhandlede sikkerhed.
For så vidt angår kravet i stk. 1, jf. stk. 4,
tilkommer den primære etablering alle statsborgere i en medlemsstat,
uanset hvor de måtte være bosat. En dansker der er bosat i USA,
har derfor ret til at grundlægge en virksomhed med spilleautomater i
Danmark, uanset om han selv flytter til Danmark eller ikke.
Til § 12
Da tilladelsen vil være knyttet til en bestemt
person eller selskab m.v., vil tilladelsen bortfalde, hvis
tilladelsesindehaveren afgår ved døden eller ophører med
at opfylde en eller flere af betingelserne for tilladelsen. For
restaurationer er tilladelsen endvidere knyttet til restaurationens
alkoholbevilling. Som følge heraf bortfalder tilladelsen også,
hvis alkoholbevillingen ophører eller bortfalder.
Det foreslås imidlertid, at det i visse
tilfælde er muligt at fortsætte driften af spillehallen eller af
restaurationsautomaterne uden tilladelse med henblik på afvikling eller
afhændelse. Hertil kræves en anmeldelse til spillemyndigheden
inden 14 dage efter tilladelsens ophør. Adgangen til fortsat drift
uden tilladelse gælder kun for en periode på 6 måneder.
Til § 13
Forslaget indebærer, at en tilladelse kan
tilbagekaldes, hvis indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven
eller af vilkår for tilladelsen. Der kan således efter en konkret
vurdering være tale om grov overtrædelse af loven, hvis en
tilladelsesindehaver ansætter en bestyrer, der ikke opfylder de i
§ 10, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, nævnte krav, hvis en
restauration lader en mindreårig spille på en spilleautomat eller
en spillehal lader en mindreårig få adgang til hallen, og hvis
der i en restaurant eller spillehal er opstillet spilleautomater, der ikke er
synet og godkendt eller ikke er omfattet af tilladelsen.
Vedrørende bestemmelsens stk. 1, nr. 2, om
forsvarlig drift af spillevirksomheden bemærkes, at det er
tilladelsesindehaver, der har bevisbyrden for, at vedkommende opfylder den
grundlæggende betingelse om at kunne drive virksomheden på fuldt
betryggende måde.
Tilbagekaldelse kan ske efter stk. 1, nr. 3, hvis
spillevirksomheden forstyrrer den offentlige orden væsentligt.
Tilbagekaldelse vil typisk ske på baggrund af en henvendelse fra
politiet. Det er ikke en forudsætning, at det vedrører forhold,
der kan lægges tilladelsesindehaveren til last.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4, er primært indsat som
led i bestræbelserne på at mindske restancerne af gæld til
det offentlige og skal ses i sammenhæng med § 10, stk. 1, nr.
5. Hvis tilladelsesindehaveren har betydelig forfalden gæld til det
offentlige, kan tilladelsen tilbagekaldes. Der kræves dog mere
graverende forhold for at kunne tilbagekalde en bevilling, end der
kræves til nægtelse af en bevilling. Ved betydelig forfalden
gæld til det offentlige forstås i denne sammenhæng et
beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. I vurderingen af, om en
tilladelse bør tilbagekaldes bør indgå, om gælden
er opstået pludseligt eller er vokset gennem længere tid, ligesom
det bør indgå, om der fra tilladelsesindehaverens side er
truffet foranstaltninger til at nedbringe gælden inden for en rimelig
periode.
Forinden en tilladelse tilbagekaldes, skal
spillemyndigheden meddele tilladelsesindehaveren, at en fortsat betydelig
restance kan medføre, at tilladelsen tilbagekaldes, således at
tilladelsesindehaveren har mulighed for at indfri restancen indenfor en
rimeligt frist.
Til § 14
Forslaget indebærer, at et sagsanlæg
vedrørende tilbagekaldelse af tilladelsen eller bortfald af
godkendelse af en bestyrer ikke vil få opsættende virkning,
medmindre retten træffer beslutning herom. Opsættende virkning
anses af retsikkerhedsmæssige grunde ikke at være
nødvendigt, da afgørelsen er truffet af en central myndighed.
Endvidere findes opsættende virkning at kunne medføre risici for
brugerne og /eller afgiftsprovenuet i den periode, retssagen varer.
Til § 15
Bestemmelsen svarer til de gældende regler for
almindelige spilleautomater.
Til § 16
Det foreslås, at varegevinster ikke kan bestå
i gavekort og stærke drikke og ikke må ombyttes med penge.
Til § 17
Efter gældende regler skal en spilleautomat inden
for de seneste tre år inden opstillingen være godkendt af et af
Justitsministeriet akkrediteret institut. Godkendelsen skal fremgå af
automaterne.
Hvis der ikke sker ændringer af automaten, vil
godkendelsen være gældende i tre år. Foretages der derimod
ændringer af automaten, skal den inden ibrugtagning godkendes på
ny. Det foreslås, at disse regler videreføres, dog
således, at skatteministeren efter § 21 kan fastsætte en
anden godkendelsesperiode end den gældende på 3 år.
Udgifterne til syn og kontrol foreslås på
tilsvarende måde som efter gældende regler afholdt af
tilladelsesindehaveren.
Til § 18
Det foreslås, at hvis den daglige drift af en
spillehal ikke forestås af bevillingshaveren selv, eller hvis
bevillingshaver er et selskab m.v., skal der være ansat en bestyrer af
spillehallen. Bestyreren skal godkendes af spillemyndigheden.
En bestyrer skal opfylde betingelserne i forslagets
§ 10, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, og må endvidere ikke have udvist
en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende
ikke vil lede spillehallen på fuldt forsvarlig måde.
Opfylder en bestyrer ikke længere en eller flere af
disse betingelser bortfalder spillemyndighedens godkendelse.
Forslaget svarer til hotel- og restaurationslovens
§ 15, stk. 1, hvorefter den daglige drift af en restaurant skal
forestås af næringsbrevindehaveren eller af en bestyrer.
Bestyrere af restauranter med alkoholbevilling skal bl.a. godkendes af
bevillingsmyndigheden, være myndig og normalt 25 år, ikke
umyndiggjort eller under lavværgemål, og må ikke have
udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at
vedkommende ikke vil lede restaurationen på forsvarlig måde.
Forslaget indebærer endvidere, at ansatte i en
spillehal skal være fyldt 18 år. En tilsvarende
aldersgrænse er gældende for ansatte i kasinoer.
Til § 19
Det foreslås, at børn og unge under 18
år ikke kan få adgang til at spille på spilleautomater.
Børn og unge under 18 år må således ikke spille
på spilleautomater i restauranter og har ikke adgang til spillehaller,
uanset om disse er stationære eller er opstillet i et omrejsende
tivoli, på markedspladser og lignende steder.
Efter lov om spillekasinoer kan kun personer over 18
år få adgang til spillekasinoer.
Til § 20
Det foreslås, at der i restauranter med
alkoholbevilling ikke må udbydes andre spil med kontantgevinster end
spil på gevinstgivende spillemaskiner. I stationære spillehaller
må kun opstilles spilleautomater med kontantgevinster og i spillehaller
i omrejsende tivolier m.v. kun spilleautomater med enten kontantgevinster
eller varegevinster. I spillehaller må således ikke udbydes andre
former for spil.
Bestemmelsen medfører endvidere, at der ikke vil
kunne opstilles morskabsautomater i spillehaller. Morskabsautomater anvendes
primært af børn og unge, der ikke har adgang til spillehaller,
når de er under 18 år. Det findes heller ikke
hensigtsmæssigt, at unge over 18 år bliver tiltrukket af
spilleautomater som følge af, at der dér er opstillet
morskabsautomater.
Det foreslås endvidere, at der i spillehaller ikke
må finde anden erhvervsvirksomhed sted end salg af konfekturevarer, som
f.eks. slik, sodavand og snacks. Salg af drikkevarer, bortset fra
stærke drikke, kan finde sted i det omfang, det ikke sker på en
måde, hvor salget bliver omfattet af hotel- og restaurationslovens
regler. Sker det, vil spillehallen ikke længere kunne opretholde
tilladelsen til opstilling og drift af spilleautomater, medmindre hallen vil
kunne få en alkoholtilladelse og dermed fik mulighed for en tilladelse
til tre automater efter reglerne for restauranter med alkoholbevilling.
Bestemmelsen medfører, at det ikke er muligt at
etablere spillehaller i lokaler, hvor der serveres mad- og drikkevarer i
henhold til restaurantionsloven eller drives anden virksomhed, som f.eks.
filmforevisning, artistoptræden m.v. Spillehaller kan således
ikke etableres i biografer, butikker, supermarkeder eller i restaurationer.
Spillehaller vil derimod kunne etableres i særlige lokaler i
forlystelsesparker, i butikscentre, i lufthavne og på banegårde
etc.
Til § 21
Det foreslås, at skatteministeren skal kunne
fastsætte nærmere regler for, hvorledes spil på
spilleautomater skal afvikles.
Som følge af den hastige udvikling af
spilleautomater kan det blive nødvendigt at skærpe reglerne for
såvel de tekniske krav til spilleautomater som for
godkendelsesperiodens længde. Efter bestemmelsen kan skatteministeren
fastsætte nærmere regler herom.
Endvidere vil skatteministeren efter bestemmelsen kunne
fastsætte vilkår for tilladelsen. Som eksempler herpå kan
nævnes antallet af spillemaskiner i en spillehal, åbningstider,
særlige kontrolforanstaltninger m.v.
Til § 22
Det foreslås, at en tilladelsesindehaver inden
registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder skal stille
sikkerhed for afgifterne. Dette har især betydning ved tilladelse til
spillehaller, der hurtigt kan lukkes med den virkning, at afgiftskravet ikke
kan gøres gældende.
Den foreslåede sikkerhed for restaurationer på
7.500 kr. svarer til den afgift, der for en afgiftsperiode skal betales af en
restaurant med 2 spilleautomater med en årlig bruttospilleindtægt
på i alt 200.000 kr. Sikkerhedsstillelsesbeløbet på 95.000
kr. for spillehaller svarer stort set til den månedlige afgift for en
spillehal med 25 automater og en årlig bruttospilleindtægt
på 2,5 mill. kr.
Opkrævningslovens § 11 om sikkerhedsstillelse
vil således ikke være gældende for spillehaller og
restauranter, der opstiller spilleautomater efter denne lov.
Til §§ 23-24
Det foreslås, at afgiften af spilleautomater udenfor
kasinoer kommer til at svare til niveauet for afgiften i kasinoer. Afgiften
af kasinoer omfatter såvel omsætningen fra spilleautomater som
fra kasinoets øvrige spil.
Kasinoafgiften udgør 45 pct. af den månedlige
bruttospilleindtægt under 4 mill. kr. og 75 pct. af
bruttospilleindtægten over 4 mill. kr. Ved bruttospilleindtægten
forstås indskudssummen fratrukket gevinsterne og spillemærkerne i
troncen.
Forslaget indebærer, at der af almindelige
spilleautomater med kontantgevinster skal betales en grundafgift på 45
pct. af hele bruttospilleindtægten (indskudssum fratrukket gevinster).
Af spilleautomater i restauranter foreslås desuden opkrævet en
afgift på 30 pct. af den månedlige bruttospilleindtægt over
25.000 kr. Af spillehaller foreslås opkrævet en progressiv afgift
på 30 pct. af den månedlige bruttospilleindtægt over
125.000 kr. med et tillæg på 3.000 kr. pr. automat ved opstilling
af indtil 50 automater og med et tillæg på 1.500 kr. pr. automat
opstillet derudover. Afgiften af bruttospilleindtægten over
progressionsknækkene vil således på samme måde som
for kasinoer være på 75 pct.
Grundafgiften af spil om andre gevinster end penge
foreslås fastsat til 25 pct. i stedet for 45 pct. Den lavere sats
skyldes, at spil om varegevinster er momspligtigt. Spil om penge er derimod
ifølge EU s 6. momsdirektiv fritaget for moms.
Af spil om andet end pengegevinster vil der således
udover afgiften på 25 pct. af hele bruttospilleindtægten og 30
pct. af den månedlige bruttospilleindtægt over 125.000 kr. med et
tillæg på 3.000 kr. pr. automat ved opstilling af indtil 50
automater og med et tillæg på 1.500 kr. pr. automat, skulle
betales 20 pct. i moms. Den reelle momsbelastning vil imidlertid være
lavere som følge af muligheden for afløftning af
indkøbsmoms.
Til § 25
Det foreslås, at stationære spillehaller med
spilleautomater skal kunne få nedslag i afgiften for den
væsentligste del af de midler, der udloddes fra virksomheden til et
velgørende formål i den kommune, hvor spillehallen er
beliggende. Midler fra spilleautomater i omrejsende tivolier, på
markedspladser m.v., og midler fra spilleautomater i restauranter med
alkoholbevilling kan ikke udloddes med nedslag i afgiften til
følge.
For spillehaller, som Tipstjenesten måtte få
tilladelse til gælder dog, at Tipstjenesten skal udlodde et
beløb svarende til afgiften over 30 pct. af
bruttospilleindtægten til de velgørende formål, som er
omfattet af tips- og lottoloven.
Forslaget indebærer, at en spillehal, der udlodder
midler til de nævnte formål, kan få nedslag for 95 pct. af
udlodningsbeløbet i den del af afgiften, der overstiger 30 pct. af den
samlede bruttospilleindtægt. Spillehallen vil således selv skulle
finansiere 5 pct. af udlodningsbeløbet, jf. tabel 8.
Anvender en forening, organisation m.v., der har modtaget
udloddede midler, for hvilke der er givet nedslag i afgiften, ikke disse
midler til de godkendte lokale velgørende formål, foreslås
det, at det beløb, der er givet nedslag i afgiften for kan
kræves tilbagebetalt af spillehallen. Baggrunden for forslaget er dels,
at modtagerne af udloddede midler, f.eks. en lokal idrætsforening eller
lignende, ofte ikke vil være i stand til at tilbagebetale
beløbet, dels at spilleklubber, der udlodder midler, primært
må antages at være støtteklubber for det
pågældende lokale velgørende formål og derfor vil
kunne sikre sig den rette anvendelse af midlerne.
Tabel 8. Eksempel på månedlig afgiftsberegning
for spillehal med 50 spilleautomater, der udlodder til lokale,
velgørende formål.
Pr. måned
Kr.
(1) Bruttospilleindtægt.
500.000
(2) 45 pct. af BSI..
225.000
(3) Progressiv afgift (30 pct.) 1)
67.500
(4) Samlet afgift før udlodning
292.500
(5) Afgift til evt. udlodning 2)
142.500
(6) Udlodning 3)
150.000
(7) Nedslag
142.500
(8) Samlet afgift efter nedslag ( (4) ÷ (7) )
150.000
(9) Afgift i pct. BSI efter udlodning ( (8) / (1) x 100
).
30%
Anm.: BSI = Bruttospilleindtægt (indskudssum
fratrukket gevinster).
1) Den progressive afgift fremkommer som 30 pct. af BSI over 275.000
kr. (progressionsgrænse på 125.000 kr. tillagt 3.000 kr. pr.
automat indtil 50 automater). Dvs. 30 pct. af 225.000 kr. = 67.500 kr.
2) Fremkommer som 292.500 kr. ÷ 30 pct. af 500.000 kr.
3) Fremkommer som 142.500 kr./0,95 = 150.000 kr.
Den del af afgiften, der ligger over 30 pct.
af bruttospilleindtægten udgør i eksemplet 165.000 kr. For at
spillehallen skal kunne opnå, at hele afgiftsbeløbet udloddes
til lokale velgørende formål, er det nødvendigt, at
spillehallen selv bidrager med et beløb på 7.500 kr. og
fremlægger dokumentation for hele udlodningen. Spillehallens
afgiftsbelastning efter udlodning er 30 pct.
Skatteministeren kan i følge forslaget
fastsætte de nærmere regler om betingelserne for at kunne
nedsætte afgiften, herunder kravene til dokumentationen for midlernes
anvendelse til lokale velgørende formål.
Til § 26
Det foreslås, at der af bruttospilleindtægten
af alle spilleautomater opkræves en afgift på 1 pct. med henblik
på at skaffe midler til behandling af og forskning i ludomani.
Der har i Danmark ikke i nævneværdigt omfang
været forsket i årsagerne til ludomani. Forskningsresultater fra
udlandet har ligeledes været begrænsede. For at få et
nærmere kendskab til, hvorfor nogle mennesker bliver afhængige af
spil, og hvad der kan gøres for at begrænse risikoen for og
omfanget af ludomani, foreslås 1/3 af afgiftsprovenuet anvendt til
forskning. Midlerne administreres gennem Forskningsministeriet.
De resterende 2/3 af afgiftsprovenuet foreslås
anvendt til behandling af ludomaner på f.eks. behandlingshjemmet
Ringgården eller andre institutioner, der kan påtage sig denne
opgave. Midlerne administreres af Sundhedsministeriet.
Til § 27
Det foreslås, at såvel pengegevinster som
andre gevinster vundet ved spil på gevinstgivende spilleautomater
fritages for indkomstskat efter statsskattelovens § 4, og at der ikke i
stedet fastsættes bestemmelser om gevinstafgift. Herved ligestilles
disse gevinster med gevinster vundet i kasinoer.
Til § 28
Da tilladelsesindehaverne skal registreres hos de
statslige told- og skattemyndigheder, finder opkrævningslovens regler
anvendelse, jf. dennes lovs § 1, stk. 1. Lovens § 11 om
sikkerhedsstillelse finder dog ikke anvendelse, da nærværende lov
indeholder en særskilt bestemmelse herom, jf. § 22.
Opkrævningslovens bilag 1, liste A ændres, jf.
§ 47, således at denne lov omfattes af bilaget.
Tilladelsesindehavere vil således i følge
opkrævningslovens § 2, stk. 2 og stk. 4, skulle angive
og betale afgiften senest den 15. i måneden efter afgiftsperiodens
udløb.
Endvidere foreslås det, at told- og
skattemyndighederne orienterer spillemyndigheden i tilfælde af, at en
tilladelsesindehaver ikke har indgivet angivelse rettidigt. Ved grov eller
gentagen overtrædelse af loven, jf. § 13, vil spillemyndigheden
kunne tilbagekalde tilladelsen.
Til § 29
En tilladelsesindehaver, der ønsker at udlodde
midler fra spillehallen til lokale, velgørende formål omfattet
af § 38, kan fratrække 95 pct. af det udloddede beløb i den
afgift, der skal betales udover 30 pct. af bruttospilleindtægten. Told-
og skattemyndighederne skal dog senest samtidig med indbetalingen af afgiften
modtage den fornødne dokumentation for, at det velgørende
formål har modtaget beløbet.
Til § 30
Det foreslås, at told- og skattemyndighederne skal
have adgang til at forkorte såvel angivelsesperioden som
betalingsperioden i tilfælde, hvor en tilladelsesindehaver ikke har
betalt afgiften rettidigt. Når der stilles forslag herom på trods
af, at en tilsvarende regel ikke er indeholdt i opkrævningsloven,
skyldes det, at spillehaller meget hurtigt vil kunne afvikles og lukkes, og
sikkerhedsstillelsen kun svarer til en måneds afgift for en hal med 25
automater.
Til § 31
Tilladelsesindehaveren skal på tilsvarende
måde som andre afgiftspligtige personer og selskaber m.v. føre
et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af og kontrollen
med afgiftens betaling.
Til § 32
Det foreslås, at spillemyndigheden og de statslige
told- og skattemyndigheder skal have adgang til at foretage
stikprøvevis kontrol i afgiftspligtige spilleautomatvirksomheder, og
til at efterse spilleautomater, regnskabsmateriale, forretningsbøger
m.v. Sådanne kontroleftersyn vil ikke kunne foretages
hensigtsmæssigt, hvis der forinden skal være opnået en
retskendelse.
Også som følge af, at virksomhed med
spilleautomater meget hurtigt kan afvikles, anses det for nødvendigt
med henblik på at hindre omgåelser af loven, at myndighederne kan
få adgang uden retskendelse.
Det foreslås endvidere, at de lokale,
velgørende formål, som modtager midler fra spilleklubber med den
virkning, at spilleklubben får nedslag i afgiften, skal give de
statslige told- og skattemyndigheder og spillemyndigheden oplysninger om
modtagelsen af midler og anvendelsen heraf, hvis myndighederne anmoder
herom.
Til § 33
Det foreslås, at politiet skal yde spillemyndigheden
bistand i forbindelse med kontrol efter 32, stk. 1.
Til § 34
Det foreslås, at skatteministeren bl.a. får
bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om
at alle spilleautomater skal kobles til en kontrolcomputer
hos spillemyndigheden, således at spilleomsætning og
gevinstudbetaling på den enkelte spilleautomat kan kontrolleres,
at den maksimale indsats for spilleautomater
fastsættes til 0,50 kr. pr. spil,
at spilleautomater ikke må være indrettet
således, at der kan anvendes seddellæsere, kontantkort eller
kreditkort til betaling for spil,
at kontantgevinster ved spilleautomatspil højst
må udgøre 300 kr.,
at varegevinster højst må have en
handelsværdi af 300 kr. og
at der af indskudssummen for hver spilleautomat mindst
skal tilbagebetales 74 pct. til spillerne i form af gevinster.
Disse krav til spilleautomater vil imidlertid kræve
notifikation efter EU s direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet)
med senere ændringer, og vil derfor først kunne sættes i
kraft, når notifikationsproceduren er gennemført.
De nævnte regler svarer til de gældende
regler, bortset fra opkoblingen til en kontrolcomputer, adgangen til
kontantgevinster og forbuddet mod kreditkort.
Opkoblingen til en kontrolcomputer hos spillemyndigheden
anses for nødvendig med henblik på at sikre en effektiv kontrol
med spilleautomatmarkedet. Kontrolcomputeren giver mulighed for at
kontrollere omsætning og gevinstudbetaling på hver enkelt
automat. Forbuddet mod anvendelse af seddellæsere, kontantkort og
kreditkort anses for nødvendigt for at begrænse spillernes
indskudssum, og for at hindre, at spillerne bruger større beløb
til spil, end de havde til hensigt ved spillets start.
For spilleautomater i især omrejsende tivolier m.v.,
vil elektronisk opkobling til kontrolcomputeren kunne være kompliceret
eller ikke mulig. Skatteministeren vil derfor skulle fastsætte regler
om, at spillemyndigheden har mulighed for at dispensere fra kravet om en
opkobling, når dette ikke er teknisk muligt. Spillemyndigheden vil i
stedet skulle kunne kræve af tilladelsesindehaveren, at denne
månedligt afgiver en erklæring fra en statsautoriseret revisor om
omsætningen og gevinstudbetalingerne for de enkelte automater.
Spilleautomater i hver enkelt restaurant eller spillehal
vil skulle kobles til lokalt opstillede kontrolbokse. Kontrolboksene skal
igen kobles til en elektronisk måleraflæsningsservice, f.eks.en
teleudbyder, der dagligt videresender oplysninger om omsætning og
udbetalte gevinster på de enkelte automater til spillemyndigheden.
Oplysningerne kan af kontrolgrunde evt. videresendes på forskellige
tidspunkter af dagen.
Tilladelsesindehaveren sørger selv for
opsætning af kontrolboks og for tilslutning af automaterne til denne.
Tilladelsesindehaveren er ansvarlig for, at data vedrørende de enkelte
spilleautomater afleveres til Spillemyndigheden.
Engangsudgiften for en restaurant til opsætning af
kontrolboks og tilslutning af automaterne skønnes at udgøre ca.
20-25.000 kr. og de løbende omkostninger ca. 5.000 kr. pr. år.
For en spillehal vil engangsudgiften være afhængig af antallet af
automater, da der til hver kontrolboks, der koster ca. 3.000 kr., kan
forbindes op til 8 automater. Driftsomkostningerne vil ligeledes øges
med knap 200 kr. for hver kontrolboks.
Akkrediterede institutter skal sørge for, at
spilleautomaters tællere og kontrolboksene er plomberede, således
at der ikke kan manipuleres med disse.
Kun automater, der er koblet til en kontrolboks, vil kunne
virke. Frakobles en maskine kontrolboksen vil den være
funktionsudygtig, indtil den igen er koblet til boksen. Frakobling kan ske
ved en fejl, eller kan være nødvendig, fordi der skal
gøres rent, spilleautomaterne skal placeres et andet sted i lokalet
etc. Da der ikke kan manipuleres med tællerne, hverken i automaten
eller i kontrolboksen, vil aflæsningen kunne genoptages straks
automaten atter tilkobles.
Til §§ 35 og 36
Bestemmelserne om klage over afgørelser truffet af
de statslige told- og skattemyndigheder svarer til bestemmelser herom i
afgiftslovgivningen.
Til § 37
Det foreslås, at afgørelser truffet af
spillemyndigheden skal kunne ankes til et spillenævn bestående af
en person med et bredt kendskab til automatbranchens forhold og en
repræsentant for henholdsvis Told- og Skattestyrelsen og
Skatteministeriets departement. Det foreslås endvidere, at
departementets repræsentant er formand, og at Told- og Skattestyrelsen
fungerer som sekretariat for nævnet.
Nævnets medlemmer udnævnes af skatteministeren
for en periode af 6 år, svarende til udnævnelsesperioden for
medlemmer af Landsskatteretten og Ligningsrådet.
Til § 38
Det foreslås, at de velgørende formål,
hvortil spillehaller kan sende midler med den virkning, at spillehallen
opnår afgiftsnedsættelse, afgrænses i henhold til de
formål, som omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, om
momsfritagelse for varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelse
af velgørende arrangementer.
Af sådanne formål kan eksempelvis nævnes
idrætsarbejde, kirkeligt arbejde, arbejde i upolitiske
ungdomsorganisationer og sygdomsbekæmpelse.
Med lokale formål forstås, at midlerne skal
anvendes til de omhandlede formål indenfor grænsen af den
kommune, hvor spillehallen er beliggende.
Det foreslås endvidere, at kulturelle arrangementer
på friluftsscener og i koncertsale med musik, sang, teater med
pantomime- og børneforestillinger og pige- og drengegarder i store
forlystelsesparker også anses for lokale, velgørende
formål med den virkning, at udlodning hertil kan give nedslag i
afgiften.
Med store forlystelssesparker tænkes på Tivoli
og Dyrehavsbakken i København, Tivoli Friheden i Århus og
Tivoliland i Ålborg, der i dag anvender en væsentlige del af
overskuddet fra deres spillehaller til de nævnte kulturelle
formål.
Det er en forudsætning for, at der kan ske fradrag i
afgiften for en spillehal, der udlodder midler til lokale, velgørende
formål, at spillehallen ikke stiller krav om nogen modydelse.
Der vil således være tale om en konkret
vurdering fra de statslige told- og skattemyndigheders side af, om et
formål er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, og om
midlerne må anses for at skulle anvendes lokalt m.v. De statslige told-
og skattemyndigheders afgørelser herom vil kunne indbringes for
Landsskatteretten.
Til §§ 39-41
Det foreslås, at der fastsættes særlig
hjemmel til udpantning af gebyrer, der ikke er omfattet af udpantningslovens
bestemmelser.
Det foreslås, at der kan pålægges straf
af bøde, hvis
spilleautomater opstilles og drives uden tilladelse, jf. § 6,
stk. 1,
bestyrelsesmedlemmer i et selskab med en tilladelse udskiftes uden
anmeldelse, jf. § 11, stk. 3,
tilladelsesindehavers bo etc. fortsætter spillevirksomheden
uden anmeldelse til spillemyndigheden, jf. § 12, stk. 3,
opslag om spilleregler og gevinstandel mangler, jf. § 15,
varegevinster udbetales i form af gavekort, stærke drikke eller
ombyttes til penge, jf. § 16,
spilleautomater ikke er godkendt i overensstemmelse med reglerne i
§ 17, stk. 1,
bestyreren ikke er godkendt af spillemyndigheden og ansat personale
er under 18 år, jf. § 18, stk. 2 og 3,
personer under 18 år får adgang til spilleautomater, jf.
§ 19,
andre spil udbydes i spillehaller og restauranter med
alkoholbevilling eller anden virksomhed udøves i spillehaller, jf.
§ 20,
tilladelsesindehaveren ikke fører regnskab, jf. § 31,
stk. 1,
leverandører, udlejere og velgørende formål ikke
på begæring giver spillemyndigheden oplysninger, jf. § 32,
stk. 2 og 3,
tilladelsesindehaveren og dennes personale ikke hjælper
spillemyndigheden og de statslige told- og skattemyndigheder, jf. § 32,
stk. 4,
afgiver urigtige og vildledende oplysninger eller fortier oplysninger
overfor spillemyndigheden eller de statslige told- og skattemyndigheder ved
udstedelse af tilladelse eller ved afgiftskontrollen,
ikke opfylder påbud om at angive og indbetale afgiften for en
kortere periode end måneden og
fortsætter med at udbyde spil på spilleautomater selv om
tilladelse ikke længere haves.
Det foreslås, at der på tilsvarende måde
som i afgiftslovgivningen i øvrigt bliver mulighed for at vedtage
udenretlige bødeforlæg, således at politi og domstolen kan
aflastes i de tilfælde, hvor den pågældende
foretrækker at få sagen afgjort udenretligt.
Til § 42
Med henblik på, at såvel myndighederne som
branchen får mulighed for at tilpasse sig de nye regler foreslås
loven først at træde i kraft 1. januar 2001, bortset fra
§ 43, der foreslås at træde i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 43
I restauranter uden alkoholbevilling vil fra lovens
vedtagelse ikke længere kunne opstilles spilleautomater. Disse
restauranter vil fra dette tidspunkt ikke længere kunne anmelde nye
spilleautomater til politiet eller få tilladelse til opstilling af nye
automater. De eksisterende spilleautomater vil derimod indtil lovens
ikrafttræden, og jf. § 44, indtil udgangen af 2001 være
reguleret efter gældende regler. Disse regler er indeholdt i
bekendtgørelse nr. 860 af 10. oktober 1994 om spilleautomater i
restaurationer m.v., og i Justitsministeriets retningslinier for godkendelse
af gevinstgivende spilleautomater af 3. juni 1996.
Til § 44
Efter nærværende lovforslag vil
spilleautomater ikke kunne opstilles i restaurationer uden alkoholbevilling.
Det foreslås, at spilleautomater der ved lovens ikrafttræden
lovligt er opstillet sådanne steder, i et år efter lovens
ikrafttræden forsat vil kunne være opstillet efter de
nugældende regler. Spilleautomater er lovligt opstillet i restauranter,
når de tre først opstillede automater er anmeldt til politiet,
når der er indhentet en tilladelse fra politiet til opstilling af flere
end 3 automater og når de er forsynet med gyldige
synserklæringer.
Det foreslås videre, at spillemyndigheden skal have
mulighed for i særlige tilfælde efter en konkret vurdering at
forlænge overgangsperioden i tilfælde, hvor bortfald af adgang
til fortsat opstilling af automaterne efter et år overfor indehaveren
af det pågældende sted vil udgøre en sådan
begrænsning af den pågældendes erhvervsudøvelse, at
det har ekspropriationslignende karakter.
Til § 45
Da det ikke vil være muligt for spillemyndigheden
straks ved denne lovs ikrafttræden at udstede tilladelser til
opstilling af alle spilleautomater i restaurationer med alkoholbevilling og i
spillehaller foreslås det, at der også etableres en
overgangsordning for automater, der vil kunne opfylde betingelserne for at
omfattes af en tilladelse efter denne lov.
Spilleautomater med gyldige synserklæringer, der er
opstillet på forlystelsessteder med en tilladelse fra politiet efter
forlystelsescirkulæret, og automater med gyldige synserklæringer,
der er opstillet i restaurationer med alkoholbevilling efter hotel- og
restaurationslovens § 26 skal i løbet af 2001søge om en ny
tilladelse efter denne lov.
Det samme gælder automater som er opstillet privat
og ikke anvendes erhvervsmæssigt. Automater, der efter gældende
regler ikke er lovligt opstillet, eller som reelt ikke er private, men
offentligt tilgængelige, eller anvendes erhvervsmæssigt, vil
efter denne lovs ikrafttræden fortsat være ulovlige.
Til § 46
Fra lovens ikrafttræden foreslås
bestemmelserne i hotel- og restaurationslovens § 26 vedrørende
gevinstgivende spilleautomater i restauranter ophævet. Den
foreslåede § 26 opretholder de gældende bestemmelser
vedrørende opstilling og afgift af ikkegevinstgivende spilleautomater
(morskabsautomater). Der skal dog ikke længere ske underretning til
politiet i forbindelse med opstilling af indtil 3 morskabsautomater, ligesom
politiet heller ikke længere skal give tilladelse til opstilling af
mere end 3 sådanne automater.
I henhold til den foreslåede § 26, stk. 2,
kan politiet forbyde spil og lignende, herunder morskabsautomater. I
stk. 2 er de gældende bestemmelser i § 26, stk. 7 og 8,
sammenskrevet. Det betyder, at der ikke længere skal tilladelse fra
politiet til optræden for offentligheden. Politiet kan nu i stedet
forbyde en sådan optræden. Der er tale om en administrativ
lettelse for politiet, som ikke længere skal give tilladelse.
Ændringerne af restaurationslovens § 34 og
§ 37 er konsekvensændringer.
Til § 47
Denne lov skal optages på liste A i bilag 1 til
opkrævningsloven, for at dennes bestemmelser skal blive gældende
for opkrævningen af afgifter af spilleautomater.
Til § 48
Det foreslås, at skatteministeren inden udgangen af
en treårig periode efter lovens ikrafttræden afgiver en
redegørelse med henblik på, om der eventuelt bør
foretages en revision af loven. Spillemyndigheden skal bl.a. vurdere, om
kontrollen med spillemaskiner kan og bør forbedres yderligere ved, at
kontrolcomputeren udbygges således, at der bliver korrespondance mellem
automater og computer, eller udbygges til en interaktiv model, der giver en
direkte og ubrydelig forbindelse fra hver automat til computeren.
Endelig skal spillemyndigheden foretage en vurdering af,
om kontantspillet på spilleautomater må antages at have haft
betydning for omfanget af ludomani m.v., samt vurdere, om loven i
øvrigt giver anledning til ændringer, herunder ændringer
af det årlige gebyr til spillemyndigheden.
Til § 49
Spil på spilleautomater er omfattet af de
færøske og grønlandske spillelove og omfattes derfor ikke
af denne lov.
Bilag 1
Omkostninger for spilleautomater opstillet i
restaurationer. Gældende regler og lovforslag.
1 automat.
Pris pr. automat inkl. moms, kr.
30.000
40.000
50.000
Afskrivningsperiode, år
2
4
2
4
2
4
Kr.
Kr.
Kr.
Gældende regler (ekskl. moms)
Afskrivning og forrentning
13.200
7.200
17.600
9.600
22.000
12.000
Service
6.000
6.000
6.000
6.000
6.000
6.000
Drift
1.000
1.000
1.000
1.000
1.000
1.000
Omkostninger efter gældende regler i alt
20.200
14.200
24.600
16.600
29.000
19.000
Yderligere omkostninger efter lovforslag
Manglende afløftning af indkøbsmoms
5.050
3.550
6.150
4.150
7.250
4.750
Udgifter til telelink m.v.1)
5.000
5.000
5.000
5.000
5.000
5.000
Tilladelsesgebyr1)
750
750
750
750
750
750
Samlede omkostninger efter lovforslag
10.800
9.300
11.900
9.900
13.000
10.500
Engangsudgift til etablering af kommunikationslinier og
databoks2)
23.000
23.000
23.000
23.000
23.000
23.000
1) Efter lovforslaget skal der betales 750 kr. pr.
år. pr. automat i tilladelsesgebyr. Derudover er indregnet 4.800 kr. i
årlige driftsomkostninger pr. telelink og 200 kr. pr. år til
døgnaflæsning af hver kontrolboks. Udgiften er pr.
spillested.
2) Engangsudgiften er sammensat af 20.000 kr. til etablering af
kommunikationslinier og 3.000 kr. til anskaffelse af hver kontrolboks efter
lovforslaget.
Omkostninger for spilleautomater opstillet i
restaurationer. Gældende regler og lovforslag.
3 automater.
Pris pr. automat inkl. moms, kr.
30.000
40.000
50.000
Afskrivningsperiode, år
2
4
2
4
2
4
Kr.
Kr.
Kr.
Gældende regler (ekskl. moms)
Afskrivning og forrentning
39.600
21.600
52.800
28.800
66.000
36.000
Service
18.000
18.000
18.000
18.000
18.000
18.000
Drift
3.000
3.000
3.000
3.000
1.000
1.000
Omkostninger efter gældende regler i alt
60.600
42.600
73.800
49.800
85.000
55.000
Yderligere omkostninger efter lovforslag
Manglende afløftning af indkøbsmoms
15.150
10.650
18.450
12.450
21.750
14.250
Udgifter til telelink m.v.1)
5.000
5.000
5.000
5.000
5.000
5.000
Tilladelsesgebyr1)
2.250
2.250
2.250
2.250
2.250
2.250
Samlede omkostninger efter lovforslag
22.400
17.900
25.700
19.700
29.000
21.500
Engangsudgift til etablering af kommunikationslinier og
databoks2)
23.000
23.000
23.000
23.000
23.000
23.000
1) Efter lovforslaget skal der betales 750 kr. pr.
år. pr. automat i tilladelsesgebyr. Derudover er indregnet 4.800 kr. i
årlige driftsomkostninger pr. telelink og 200 kr. pr. år til
døgnaflæsning af hver kontrolboks. Udgiften er pr.
spillested.
2) Engangsudgiften er sammensat af 20.000 kr. til etablering af
kommunikationslinier og 3.000 kr. til anskaffelse af hver kontrolboks efter
lovforslaget.
Bilag 2
Omkostninger for spillehaller. Gældende regler og
lovforslag.
Omkostnings-
niveau 1
Omkostnings-
niveau 2
Omkostnings-
niveau 3
25
automater
50
automater
25
automater
50
automater
25
automater
50
automater
Ca. kr.
Ca. kr.
Ca. kr.
Gældende regler
(ekskl. moms)
Årlig afskrivning ved køb af automater inkl.
forrentning
302.500
605.000
302.500
605.000
-
-
Leje af automater
-
-
-
-
450.000
900.000
Husleje
37.500
75.000
75.000
150.000
75.000
150.000
Løn
550.000
550.000
550.000
550.000
600.000
825.000
Driftsudgifter til el, varme, forsikring, vedligeholdelse m.v.
70.000
90.000
70.000
90.000
70.000
90.000
Afskrivning på investering i spillehal inkl. renteudgifter på
lån
-
-
-
-
65.000
95.000
Omkostninger efter gældende regler i alt
960.000
1.320.000
997.500
1.395.000
1.260.000
2.060.000
Yderligere omkostninger efter lovforslaget
Manglende afløftning af indkøbsmoms
105.000
195.000
110.000
210.000
160.000
300.000
Udgifter til telelink m.v.1)
5.600
6.200
5.600
6.200
5.600
6.200
Tilladelsesgebyr1)
18.750
37.500
18.750
37.500
18.750
37.500
Samlede omkostninger efter lovforslag
1.089.350
1.558.700
1.131.850
1.648.700
1.444.350
2.403.700
Engangsudgift til etablering af kommunikationslinier og
databoks2)
32.000
41.000
32.000
41.000
32.000
41.000
1) Efter lovforslaget skal der betales 750 kr. pr.
år. pr. automat i tilladelsesgebyr. Derudover er indregnet 4.800 kr. i
årlige driftsomkostninger pr. telelink og 200 kr. pr. år til
døgnaflæsning af hver kontrolboks. Der kan tilsluttes 8
automater pr. kontrolboks, svarende til, at spillehallen med 25 automater
skal have 4 bokse og spillehallen med 50 automater 7 bokse.
2) Engangsudgiften er sammensat af 20.000 kr. til etablering af
kommunikationslinier og 3.000 kr. til anskaffelse af hver kontrolboks efter
lovforslaget.
Bilag 3
Tabel 1.
Eksempler på virkning af lovforslaget for enkeltstående
spilleautomat i restauration.
Gældende regler
Lovforslag
Pris for automat inkl. moms, kr.
30.000
50.000
30.000
50.000
Afskrivningsperiode, år
2
4
2
4
2
4
2
4
Kr.
Kr.
Bruttospilleindtægt
75.000
75.000
75.000
75.000
Moms og kommunal afgift 1)
35.000
35.000
-
-
Ny statsafgift
-
-
33.750
33.750
Afgift til bekæmpelse af ludomani (1 pct.)
-
-
750
750
Overskud før omkostninger.
40.000
40.000
40.500
40.500
Nuværende omkostninger
20.200
14.200
29.000
19.000
20.200
14.200
29.000
19.000
Yderligere omkostninger efter lovforslag
-
-
-
-
10.800
9.300
13.000
10.500
Engangsudgift efter lovforslaget
-
-
-
-
23.000
23.000
23.000
23.000
Overskud efter omkostninger og engangsudgift
19.800
25.800
11.000
21.000
-13.500
-6.000
-24.500
-12.000
Overskud ekskl. engangsudgift
19.800
25.800
11.000
21.000
9.500
17.000
-1.500
11.000
1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter
gældende regler.
Tabel 2.
Eksempler på virkning af lovforslaget for restauration med 3
spilleautomater.
Gældende regler
Lovforslag
Pris for automat inkl. moms, kr.
30.000
50.000
30.000
50.000
Afskrivningsperiode, år
2
4
2
4
2
4
2
4
Kr.
Kr.
Bruttospilleindtægt
300.000
300.000
300.000
300.000
Moms og kommunal afgift1)
132.000
132.000
-
-
Ny statsafgift
-
-
135.000
135.000
Afgift til bekæmpelse af ludomani (1 pct.)
-
-
3.000
3.000
Overskud før omkostninger.
168.000
168.000
162.000
162.000
Nuværende omkostninger
60.600
42.600
87.000
57.000
60.600
42.600
87.000
57.000
Yderligere omkostninger efter lovforslag
-
-
-
-
22.400
17.900
29.000
21.500
Engangsudgift efter lovforslaget
-
-
-
-
23.000
23.000
23.000
23.000
Overskud efter omkostninger og engangsudgift
107.400
125.400
81.000
111.000
56.000
78.500
23.000
60.500
Overskud ekskl. engangsudgift
107.400
125.400
81.000
111.000
79.000
101.500
46.000
83.500
1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter
gældende regler.
Bilag 4
Eksempel på afgiftsberegning for spillehallen i tabel
7 med 50 spilleautomater, der udlodder til lokale velgørende
formål.
Pr. år
Kr.
(1) Bruttospilleindtægt.
3.750.000
(2) 45 pct. af BSI..
1.687.500
(3) Progressiv afgift (30 pct.) 1)
135.000
(4) Samlet afgift før udlodning
1.822.500
(5) Afgift til evt. udlodning 2)
697.500
(6) Udlodning 3)
734.211
(7) Nedslag
697.500
(8) Samlet afgift efter nedslag ( (4) ÷ (7) )
1.125.000
(9) Afgift i pct. BSI efter udlodning ( (8) / (1) x 100 ).
30%
Anm.: BSI = Bruttospilleindtægt (indskudssum
fratrukket gevinster).
1) Den progressive afgift fremkommer som 30 pct. af BSI over 3.300.000
kr. (progressionsgrænse på 125.000 kr. tillagt 3.000 kr. pr.
automat indtil 50 automater). Dvs. 30 pct. af 450.000 kr. = 135.000 kr.
2) Fremkommer som 1.822.500 kr. ÷ 30 pct. af 3.750.000 kr.
3) Fremkommer som 697.500 kr./0,95 = 734.211 kr.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om spil Retsinformation · 9. april 2010
- Betænkning over Forslag til lov om gevinstgivende spilleautomater Retsinformation · 23. juni 2000
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20. september 2011 om foranstaltning C 35/10 (ex N 302/10), som Danmark agter at gennemføre i form af afgifter af onlinespil i den danske lov om afgifter af spil (meddelt under nummer C(2011) 6499) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2012/140/EU) EU-lovgivning · 20. september 2011
- Spilleydelser - momsfritagelse - formidler - provision - spilleautomater Retsinformation · 12. januar 2022
- Skriftlig fremsættelse (5. april 2000) - L 268 Retsinformation · 5. april 2000
- Forslag til Lov om afgifter af spil Retsinformation · 27. marts 2010