Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove

1999/1 LSF 123Lovforslag som fremsatSkatteministeriet6. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. december 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige

skattelove

(Variabel forrentning ved ikke rettidig betaling og

ansættelsesændringer, rente ved indbetaling af foreløbig

skat efter indkomstårets udløb samt ændring af

procenttillæg og procentgodtgørelse for personer og selskaber

m.v.)

§ 1

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (Kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 23, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»samt«: »det i § 59, 4. pkt., nævnte tillæg,«.

2.

I § 59, 3. pkt., ændres »15. februar« til:

»15. marts«, og »25.000 kr.« ændres til: »40.000 kr.«.

3.

I § 59 indsættes som 4.-5. pkt.:

»I det omfang de samlede indbetalinger efter

indkomstårets udløb overstiger 40.000 kr., skal den

skattepligtige betale et tillæg på 2 pct. Tillægget anses

for indeholdt i indbetalingen og fragår heri, inden indbetalingen

godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra e.«.

4.

Læs alt

I § 62, stk. 2, 1. pkt., ændres »3 pct.«

til: »2 pct.«.

5.

I § 62, stk. 2, indsættes som 3.

pkt.:

»Der ydes dog godtgørelse af overskydende skat, der

modsvares af beløb, hvoraf der er betalt tillæg efter § 59,

4. pkt.«.

6.

I § 62, stk. 3, ændres »en rente på

0,6 pct.« til: »en rente svarende til basisrenten i henhold til § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

7.

I § 62 A, stk. 1, 3. pkt., ændres »0,6

pct.« til: »basisrenten i henhold til § 63, stk. 3, med

tillæg af 0,4 procentpoint«.

8.

I § 62 A, stk. 2, 2. pkt., ændres »0,6

pct.« til: »basisrenten i henhold til § 63, stk. 3, med

tillæg af 0,4 procentpoint«.

9.

I § 62 A, stk. 3, 2. pkt., ændres »en

rente på 0,6 pct.« til: »en rente svarende til basisrenten i henhold

til § 63, stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

10.

I § 63, stk. 1, ændres »0,6 pct.« til:

»basisrenten i henhold til stk. 3 med tillæg af 0,4

procentpoint«.

11.

I § 63 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Der fastsættes en basisrente for

kalenderåret. Renten offentliggøres senest femtesidste

børsdag forud for det år, hvor den skal have virkning. Renten

for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort

med to decimaler af en af Københavns Fondbørs A/S dagligt

udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud

for den 15. december i det foregående år. Den effektive

obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede

kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns

Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over

pari samt indeksregulerede obligationer. Renten udgør den

gennemsnitlige obligationsrente, der er udregnet efter 4. pkt., oprundet til

nærmeste halve procentpoint, divideret med 24 og afrundet til 1

decimal.«.

12.

I § 89, 2. pkt., ændres »0,6 pct.« til:

»basisrenten i henhold til § 63, stk. 3, med tillæg af 0,4

procentpoint«.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 910 af 16. december 1998 og senest ved § 1

i lov nr. 387 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 29 A, stk. 5, 3. pkt., ændres »0,6

pct.« til: »basisrenten i henhold til kildeskattelovens § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

2.

I § 29 B, stk. 4, 3. pkt., ændres »11¾

pct.« til: »10 pct.«.

3.

I § 29 B, stk. 5, ændres to steder »6

pct.« til: »4 pct.«.

4.

I § 29 B, stk. 5, 10. pkt., ændres »0,6

pct.« til: »basisrenten i henhold til kildeskattelovens § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

5.

I § 29 B, stk. 6, ændres to steder »1,5

pct.« til: »1 pct.«.

6.

I § 30, stk. 2, 3. pkt., ændres »0,6

pct.« til: »basisrenten i henhold til kildeskattelovens § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

7.

I § 30, stk. 4, 2. pkt., ændres »0,6

pct.« til: »basisrenten i henhold til kildeskattelovens § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

8.

I § 30, stk. 5, 3. pkt., ændres »en rente

på 0,6 pct.« til: »rente i henhold til kildeskattelovens § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

9.

I § 30 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »11¾

pct.« til: »10 pct.«.

§ 3

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af

14. september 1999, foretages følgende ændring:

1.

I § 13, stk. 5, 2. pkt., ændres »0,6 pct.

i månedlig rente« til: »rente i henhold til kildeskattelovens

§ 63, stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

§ 4

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 643 af 5. august 1999, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 13 a, stk. 5, 8. pkt., og stk. 7, 2. pkt.,

ændres »0,6 pct.« til: »renten i henhold til kildeskattelovens

§ 63, stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

§ 5

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1999, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 38 ændres to steder »en rente på 0,6

pct.« til: »rente i henhold til kildeskattelovens § 63, stk. 3, med

tillæg af 0,4 procentpoint«.

§ 6

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved

kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september

1993, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 277 af 13. maj 1998 og

senest ved § 12 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages

følgende ændring:

1.

I § 4, stk. 4, 1. pkt., ændres »0,6 pct.«

til: »renten i henhold til kildeskattelovens § 63, stk. 3, med

tillæg af 0,4 procentpoint«.

§ 7

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 25. juni

1999, foretages følgende ændring:

1.

I § 39, stk. 4, ændres »på 0,6

pct.« til: »svarende til renten i henhold til kildeskattelovens § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

§ 8

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 20. oktober 1998, som ændret

senest ved § 6 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages

følgende ændring:

1.

I § 3 A, stk. 6, 5. pkt., ændres »1,3

pct.« til: »basisrenten i henhold til kildeskattelovens § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,8 procentpoint«.

§ 9

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-5, og § 2, nr. 2, 3, 5 og 9, har

virkning for restskat, overskydende skat og indbetalinger af foreløbig

skat vedrørende indkomståret 2000 og efterfølgende

indkomstår.

Stk. 3.

§ 1, nr. 6-12, § 2, nr. 1, 4 og 6-8, og

§§ 3-8 har virkning for renter, der påløber den 1. januar

2002 og senere. Skatteministeren kan fastsætte, at reglerne har

virkning for renter, der påløber før den 1. januar 2002,

dog ikke tidligere end 1. januar 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget er en del af aftalen mellem

regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Socialistisk

Folkeparti, Centrum Demokraterne og Enhedslisten om Finansloven for 2000.

Ved lov nr. 277 af 13. maj 1998 blev gennemført en

række ændringer af rentebestemmelser på skattelovgivningens

område. Ændringerne indebar bl.a. en nedsættelse af renten

ved for sen betaling af personlige skatter og selskabsskatter,

indførelse af forrentning ved skatteforhøjelser og

nedsættelse af procentgodtgørelse og procenttillæg.

Det var oprindeligt tanken, at rentesatserne i videst

muligt omfang skulle gøres variable, så renten varierede med

renteniveauet i samfundet. Denne tanke måtte imidlertid opgives, fordi

indførelsen af variabel rente ville medføre en betydelig

belastning af Told- og Skattestyrelsens ressourcer på

edb-området, hvilket kunne bringe arbejdet med at sikre edb-systemerne

en problemfri overgang til år 2000 i fare.

Den 6. oktober 1999 fremsatte skatteministeren forslag til

lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (L 19). Dette forslag har

til formål at harmonisere og forenkle reglerne for opkrævning af

skatter og afgifter gennem indførelsen af en fælles

opkrævningslov. I forslaget indgår indførelsen af variabel

forrentning i de tilfælde, hvor skatter og afgifter ikke betales

rettidigt. Forslaget til en opkrævningslov omfatter imidlertid som

udgangspunkt ikke opkrævning af personers og selskabers egne

indkomstskatter.

På den baggrund foreslås med

nærværende lovforslag, at indførelsen af variabel

forrentning udvides til også at gælde ved opkrævning af

personers og selskabers egne indkomstskatter.

Samtidig foreslås ændringer af reglerne for

frivillig indbetaling af foreløbig skat, som personer foretager efter

indkomstårets udløb. Ændringerne indebærer bl.a. en

udskydelse af fristen for ubegrænsede indbetalinger af foreløbig

skat og indførelse af et rentetillæg ved store frivillige

indbetalinger efter indkomstårets udløb.

Endelig foreslås, at procenttillæg til

restskat for selskaber og procentgodtgørelse for overskydende skat for

både personer og selskaber nedsættes.

1. Indførelse af variabel forrentning

Langt hovedparten af alle rentebestemmelser i skatte- og

afgiftslovningen anvender en fast rente. Det betyder, at forholdet mellem den

rente, som staten opkræver/udbetaler, og andre renter ændres,

når renteniveauet i samfundet ændrer sig. Hvis forholdet mellem

renterne skal bevares, skal der i princippet foretages en lovændring af

de faste rentesatser, hver gang markedsrenten ændrer sig. Det er

naturligvis ikke muligt. Forholdet mellem rentesatserne kan derfor kun

bevares automatisk, hvis morarentesatser m.v. i skatte- og

afgiftslovgivningen følger hovedsvingningerne i markedsrenten.

En regulering af rentesatserne i takt med renteudviklingen

i samfundet forudsætter, at der fastlægges en form for

»basisrente«, der afspejler renteudviklingen. Denne basisrente kan så

danne udgangspunkt for alle rentebestemmelser i skatte- og

afgiftslovgivningen.

Som nævnt ovenfor har skatteministeren fremsat

forslag til en opkrævningslov. I forslagets § 7, stk. 2,

defineres en månedlig variabel rente, der fastsættes for et

år ad gangen. Det foreslås, at der indføres en tilsvarende

bestemmelse i kildeskatteloven, der kan anvendes som »basisrente« ved

indførelsen af variabel rente i tilfælde, som ikke er omfattet

af opkrævningsloven. Det vil først og fremmest sige ved

opkrævningen af personlige skatter og selskabsskat.

Der er imidlertid behov for forskellige rentesatser.

Eksempelvis bør renten ved for sen betaling af skatter og afgifter

have en sådan størrelse, at det ikke er en fordel for skyldneren

at undlade at afregne til de faste afregningsterminer. I modsat fald vil

rentebestemmelserne modvirke arbejdet med at forebygge restancer.

Rentesatserne må således ikke skabe et

incitament til at bruge staten som bank. Det gælder, uanset om det er

staten eller den skatte- og afgiftspligtige, som har beløb til gode.

Afhængig af formålet med rentebestemmelserne er det derfor

nødvendigt at supplere basisrenten med et (fast) tillæg.

I forslaget til opkrævningsloven er tillægget

fastsat til 0,8 procentpoint pr. måned. Med det nuværende

renteniveau svarer det til en rente på 1,0 pct. pr. måned.

Opkrævningsloven vedrører imidlertid indeholdelses- og

afgiftspligtige, der indeholder og opkræver skatter og afgifter

på statens vegne. Renten har i disse tilfælde traditionelt

været højere end for skattepligtige for at give en ekstra

tilskyndelse til, at de ofte betydelige beløb betales rettidigt.

Det foreslås at fastholde forskellen på

renten, når indeholdte skatter og afgifter ikke betales rettidigt, og

når en skattepligtig ikke betaler egne skatter m.v. rettidigt. I

konsekvens heraf foreslås, at renten ved ikke rettidig betaling af egne

skatter m.v. fastsættes til basisrenten med tillæg af 0,4

procentpoint pr. måned. Det svarer med det nugældende renteniveau

til en månedlig rente på 0,6 pct. svarende til den faste

månedlige rente, der gælder i disse tilfælde i dag.

Overgangen til variabel rente indebærer først

og fremmest ændringer i kildeskatteloven og selskabsskatteloven. En

række andre love indeholder rentebestemmelser med en fast rente

på 0,6 pct. I de fleste af disse bestemmelser foreslås renten

også gjort variabel.

I enkelte tilfælde foreslås en fast rente dog

fastholdt. Det drejer sig om bestemmelser, som er ophævet, men som

stadig kan finde anvendelse i visse tilfælde. Som eksempler kan

nævnes reglerne i den tidligere afskrivningslov om forrentning, hvis

forskudsafskrivninger var foretaget uberettiget, og reglen i

aktieafgiftslovens § 6, stk. 3, om forrentning ved ikke rettidig

betaling af aktieafgift. Sidstnævnte lov er ophævet med virkning

fra 1. oktober 1999.

Disse regler finder anvendelse i stadig færre

tilfælde og må - når den variable rente får virkning

- formodes kun at berøre et forsvindende lille antal skatte- og

afgiftspligtige.

Det foreslås, at indførelsen at variabel

rente i henhold til nærværende lovforslag tillægges

virkning fra samme tidspunkt, som indførelsen af variabel rente i de

tilfælde, som omfattes af den foreslåede opkrævningslov.

Det vil sige, at den variable rente får virkning for renter, der

påløber den 1. januar 2002 eller senere, men med en bemyndigelse

til skatteministeren til at fastsætte en tidligere

ikrafttrædelse, hvis systemmæssige hensyn tillader det.

2. Frivillig indbetaling af foreløbig skat efter

indkomstårets udløb.

Det danske skattesystem bygger på et princip om

samtidighedsbeskatning, således at det tilstræbes at

opkræve skatten i takt med, at indkomsten erhverves. Forud for

indkomståret foretages en forskudsregistrering af alle skatteydere for

at skabe den bedst mulige overensstemmelse mellem den løbende

skattebetaling og den skat, der beregnes efter indkomstårets

udløb.

I de tilfælde hvor de foreløbige

skattebeløb overstiger den beregnede skat ved indkomstårets

udløb, udbetales den overskydende skat med procentgodtgørelse

til skatteyderen. Procentgodtgørelsen for personer udgør efter

gældende regler 3 pct. Hvis den skattepligtige omvendt har betalt for

lidt i skat i løbet af indkomståret, opstår der en

restskat. Denne restskat pålægges et procenttillæg på

7 pct., medmindre restskatten fjernes ved, at den skattepligtige indbetaler

yderligere foreløbige skattebeløb vedrørende det

pågældende indkomstår.

Efter de gældende regler kan personer indbetale

foreløbige skattebeløb efter indkomstårets udløb -

dog ikke senere end 1. juli i året efter indkomståret. Der

gælder ingen begrænsning for indbetalinger foretaget til og med

den 15. februar i året efter indkomståret, men efter den 15.

februar kan indbetalingerne ikke overstige 25.000 kr.

Det foreslås, at reglerne for frivillig indbetaling

af foreløbige skattebeløb efter indkomstårets

udløb ændres.

For det første foreslås det, at fristen for

ubegrænset indbetaling af foreløbige skattebeløb udskydes

fra den 15. februar til den 15. marts i året efter indkomståret.

Det vil give mulighed for at imødekomme et ønske fra

revisionsbranchen i forbindelse med gennemførelse af elektronisk

indberetning af selvangivelser fra erhvervsdrivende.

Der arbejdes med en løsning, hvor revisorerne

på de erhvervsdrivendes vegne kan indgive såvel selvangivelsen

som regnskabet elektronisk. Til gengæld fritages de

pågældende fra pligten til at indgive det særlige

virksomhedsskema. Som led i denne løsning får revisor adgang til

elektronisk at indhente skattemyndighedernes oplysninger om sine klienter til

brug for udarbejdelse af det skattemæssige regnskab. Disse oplysninger

foreligger først indberettet fra arbejdsgivere, finanssektoren m.v. og

færdigbehandlet ultimo februar. Revisionsbranchen har påpeget, at

der er behov for at kunne benytte den elektroniske løsning i

forbindelse med overslag over behovet for at foretage frivillige

indbetalinger. Det åbner fristudskydelsen mulighed for.

For det andet foreslås, at

beløbsbegrænsningen for rentefri indbetalinger efter 15. marts i

året efter indkomståret hæves fra 25.000 kr. til 40.000 kr.

De fleste personer foretager først frivillige indbetalinger efter, at

de har modtaget deres årsopgørelse og fået beregnet

størrelsen af en eventuel restskat. På det tidspunkt er fristen

for at foretage ubegrænsede indbetalinger overskredet.

Forhøjelsen af beløbsgrænsen indebærer, at disse

personer i større omfang end hidtil kan undgå

restskattetillægget på 7 pct. Beløbsgrænsen på

25.000 kr. har været gældende siden 1984.

For det tredje foreslås det, at indbetalinger, der

foretages efter indkomstårets udløb, pålægges et

rentetillæg på 2 pct., i det omfang indbetalingerne samlet

overstiger 40.000 kr. Der kan således kun blive tale om

rentetillæg, når det har været nødvendigt at

foretage indbetalinger den 15. marts for at undgå

restskattetillægget på 7 pct. Med andre ord kan restskat, der

ikke overstiger 40.000 kr., indbetales rentefrit (inden 1. juli) efter

indkomstårets udløb.

Rentetillægget anses for at være indeholdt i

det indbetalte beløb og fradrages, inden indbetalingen godskrives den

skattepligtige som foreløbig skat. Det vil sige, at en indbetaling

på 102 kr., der pålægges rentetillæg på 2 pct.,

kun vil blive medregnet med 100 kr. ved opgørelsen af de

foreløbige skattebeløb, som den skattepligtige har

indbetalt.

Forslaget tilstræber at skabe en rimelig balance

mellem to modsatrettede hensyn. På den ene side er muligheden for at

indbetale foreløbige skattebeløb efter indkomstårets

udløb - med de gældende regler - udtryk for en rentefri kredit

med skattebetalingen, der modvirker den samtidighed i beskatningen, der

tilstræbes. Således indeholder de gældende regler et

incitament for den skattepligtige til at forholde sig passiv, hvis

forskudsregistreringen og dermed den løbende skattebetaling er for

lille.

På den anden side må det erkendes, at det kan

være vanskeligt for den skattepligtige i løbet af

indkomståret at opgøre præcist, om de indkomstskatter, som

løbende betales, kommer til at svare til den beregnede skat, når

indkomståret er slut. Det taler for, at der accepteres en vis afvigelse

mellem de foreløbigt betalte skatter og den skat, der beregnes efter

indkomstårets slutning, før den opnåede kredit med

skattebetalingen skal forrentes.

Med forslaget afskaffes den rentefri kredit med

skattebetalingen, når skattebetalingen i løbet af

indkomståret afviger mere end 40.000 kr. fra den skat, der bliver

beregnet, når indkomståret er afsluttet. Hvis afvigelsen

overstiger denne grænse, bør den skattepligtige være

blevet opmærksom på, at de faktiske indkomstforhold i

løbet af året har været anderledes end de indkomstforhold,

der blev lagt til grund ved forskudsregistreringen. Den skattepligtige har i

så fald haft muligheden for at få ændret sin

forskudsregistrering eller foretage en frivillig indbetaling af

foreløbig skat. Så længe den frivillige indbetaling

foretages inden udløbet af indkomståret, vil der - uanset

indbetalingens størrelse - ikke blive pålagt et

rentetillæg på 2 pct. Det gælder, selv om indkomsten

gennemsnitligt erhverves midt i indkomståret.

Det vil fortsat være fordelagtigt for den

skattepligtige at foretage frivillige indbetalinger efter indkomstårets

udløb for at undgå, at der opstår en restskat, der

pålægges restskattetillæg på 7 pct.

Nedenstående oversigt angiver den gennemsnitlige kreditperiode og viser

forrentningen ved betaling af restskatten efter indkomstårets

udløb omregnet til før skat-rente.

Oversigt: Forrentning ved betaling af restskat efter

indkomstårets udløb omregnet til før

skat-rente1)

Kreditperiode

Sats

Før skat-rente

Frivillig indbetaling uden rentetillæg:

Frivillig indbetaling med rentetillæg:

- Betaling 15. marts

Ingen frivillig indbetaling:

- Restskat under indregningsgrænse

- Restskat over indregningsgrænse

360 dage

255 dage

720 dage

470 dage

0 pct.

2 pct.

7 pct.

7 pct.

0 pct.

4,7 pct.

5,7 pct.

8,9 pct.

1)

Ved omregningen til før skat-rente er

anvendt en skattesats på 40 pct.

I nogle tilfælde vil den frivillige

indbetaling af foreløbig skat overstige, hvad der er nødvendigt

for at undgå restskat. Derved opstår en overskydende skat. Efter

gældende regler beregnes ingen procentgodtgørelse af

overskydende skat, der modsvares af en frivillig indbetaling. Det betyder -

hvis den frivillige indbetaling pålægges et rentetillæg

på 2 pct. - at det giver den skattepligtige et tab at indbetale et for

stort beløb.

Det foreslås derfor, at der beregnes

procentgodtgørelse af overskydende skat, der modsvares af frivillige

indbetalinger, som er pålagt rentetillæg. Da

procentgodtgørelsessatsen samtidig foreslås nedsat til 2 pct.,

jf. nedenfor pkt. 3, vil rentetillægget blive tilbagebetalt som

procentgodtgørelse, hvis den frivillige indbetaling medfører,

at der opstår en overskydende skat. Derved undgås, at

skattepligtige, der ikke har beregnet restskatten præcist,

påføres et tab ved at foretage frivillige indbetalinger af

foreløbig skat.

Med andre ord tilbagebetales rentetillægget til den

skattepligtige, i det omfang den frivillige indbetaling ikke har medvirket

til, at den skattepligtige undgår et restskattetillæg på 7

pct.

Det foreslås, at ændringerne tillægges

virkning for frivillige indbetalinger af foreløbig skat

vedrørende indkomståret 2000 og senere indkomstår.

3. Nedsættelse af procenttillæg på restskat for

selskaber og procentgodtgørelse for overskydende skat for personer og

selskaber

Procenttillæg på restskat pålægges

i tilfælde, hvor der opnås kredit ved først at betale en

del af skatten efter indkomstårets udløb. For selskaber

pålægges restskat et tillæg på 11,75 pct.

Det foreslås, at restskattetillægget

nedsættes til 10 pct. Det svarer til en effektiv før

skat-forrentning på 10,4 pct. p.a., når der regnes med en

gennemsnitlig kredittid på 500 dage og en skattesats på 32

pct.

Restskattetillægget på 7 pct. for personer

foreslås fastholdt.

Det skønnes, at dette renteniveau vil bevare

personers og selskabers incitament til i videst muligt omfang at bringe de

foreløbige skatter i overensstemmelse med den endelige skattebetaling.

Dermed bevares procenttillæggets positive virkning på

restanceinddrivelsen.

Samtidig foreslås procentgodtgørelsen

vedrørende personers overskydende skat nedsat fra 3 pct. til 2 pct.

Procentgodtgørelsen svarer herefter til en før skat-forrentning

på 4,0 pct. p.a., når det lægges til grund, at staten

gennemsnitligt har den overskydende skat til rådighed i 10

måneder. Dette skønnes at være en rimelig forrentning af

overskydende skat, når det generelle renteniveau i samfundet tages i

betragtning.

Tilsvarende foreslås en regulering af

procentgodtgørelsen for selskabers overskydende skat, så

godtgørelsen nedsættes fra 6 pct. til 4 pct.

Procentgodtgørelsen for selskabers og personers overskydende skat

fastholdes derved på samme niveau.

Endelig foreslås det, at tillægget ved

frivillig indbetaling af acontoskat for selskaber ændres fra 1,5 pct.

til 1 pct. Frivillige acontoskattebetalinger inden 20. marts tillægges

1,5 pct., mens frivillige acontoskattebetalinger inden 20. november

fratrækkes 1,5 pct. Formålet med at ændre 1,5

pct.-tillægget er, at der derved opnås omtrent samme før

skat-forrentning ved frivillige indbetalinger inden 20. marts og inden 20.

november, jf. nedenstående oversigt.

Oversigt: Tillæg til restskat/overskydende skat

omregnet til før skat-rente1)

Kredit-periode

Gældende regler

Forslag

Sats

Før skat -rente

Sats

Før skat - rente

- pct. -

- pct. -

Personer:

Overskydende skat

300 dage

3

6,0

2

4,0

Selskaber m.v.:

Restskat

500 dage

11,75

12,2

10

10,4

Overskydende skat

- ordinære acontobetalinger

480 dage

6

6,6

4

4,4

- frivillige acontobetalinger inden 20. marts

600 dage

+ 1,5

6,6

+ 1

4,4

- frivillige acontobetalinger inden 20. nov.

360 dage

- 1,5

6,5

- 1

4,4

1)

Ved omregningen til før skat-rente er

anvendt en skattesats på 40 pct. for personer og 32 pct. for

selskaber.

Det foreslås, at ændringerne

tillægges virkning for restskat, overskydende skat og frivillige

acontoindbetalinger vedrørende indkomståret 2000 og

efterfølgende indkomstår.

Provenumæssige konsekvenser

Forslagene om justering af forrentningen af overskydende

skatter og restskatter for personer og selskaber samt forslaget om

rentetillæg til frivillige indbetalinger over 40.000 kr. i året

efter indkomståret indebærer netto et merprovenu for staten

på ca. 250 mill. kr. årligt fra og med 2001, jf.

nedenstående oversigt. Ændringerne i betalingsfristerne

skønnes netto at medføre et rentetab for staten på 10

mill. kr. årligt fra og med finansåret 2001.

Hertil kommer, at der i finansåret 2000 vil

fremkomme et engangsprovenu som følge af fremrykning af frivillige

indbetalinger fra 2001 til 2000 på skønsmæssigt ½ mia. kr.

Forslagene har ingen kommunaløkonomiske konsekvenser.

Oversigt over provenuvirkningerne af forslagets enkelte

elementer.

Provenuvirkning vedr. rentetillæg

m.v.

Rentevirkning

mill. kr

mill. kr.

Personer

:

Fremrykning af frist for frivillige indbetalinger til

31/12

20

Tillæg til indbetalinger over 40.000 kr. efter

indkomstårets udløb

50

Udskydelse af fristen for indbetalinger over 40.000 kr. fra

15/2 til 15/3

-10

Forhøjelse af grænsen for frivillige

indbetalinger inden 1/7

-20

Nedsættelse af tillæg til overskydende skat fra 3

til 2 pct.

125

Personer i alt

175

-10

Selskaber:

Nedsættelse af tillæg til restskat fra 11,75 til

10 pct.

-50

Nedsættelse af tillæg til overskydende skat fra 6

til 4 pct.

125

Nedsættelse af tillæg vedr. frivillige a conto

indbetalinger fra 1,5 til 1 pct.

0

Selskaber i alt

75

Samlet virkning af lovforslag

250

-10

240

Vurderingen af forslagets

provenumæssige virkninger er forbundet med stor usikkerhed, da de

beløb, der berøres af forslaget, varierer fra år til

år. De anførte provenuskøn tager udgangspunkt i

mønstret for frivillige indbetalinger og restskatter mv.

vedrørende indkomståret 1998, jf. tabel 1 og 2 nedenfor.

Tabel 1. Oversigt over frivillige indbetalinger, restskat

og overskydende skat fra slutligningen vedr. indkomståret 1998.

(Skøn)

Antal skatteydere

Beløb

mia. kr.

Frivillige indbetalinger:

a. Pr. 15. februar

64.600

6,1

b. Pr. 1. juli

545.000

3,4

Frivillige indbetalinger i alt

577.7001)

9,5

Restskat:

a. Indregnet i forskudsskat 2000

1.220.000

3,8

b. Opkrævet i 3 rater

130.000

3,4

Restskat i alt

1.350.000

7,2

Overskydende skat

2.860.000

12,4

1)

Ca. 32.000 skatteydere foretog frivillig

indbetaling både pr. 15.februar og 1. juli.

Tabel 2. Størrelsesfordeling af de samlede frivillige

indbetalinger i 1999 vedr. indkomståret 1998 for skatteydere med

indbetaling pr. 15. februar 1999.

Interval

Antal

Beløb

kr.

mill. kr.

0 - 24.999

22.522

178

25.000 - 39.999

9.023

283

40.000 - 99.999

17.863

1.112

100.000 - 199.999

8.425

1.141

200.000 - 499.999

4.991

1.488

500.000 -

1.789

2.553

I alt

64.613

6.755

Det må antages, at lovforslaget vil

påvirke indbetalingsmønstret fremover. Især skønnes

forslaget om tillæg til frivillige indbetalinger over 40.000 kr. efter

indkomstårets udløb i et vist omfang at ville medføre en

fremrykning af disse indbetalinger til 31. december i indkomståret.

Der er ikke holdepunkter for en nærmere vurdering af

i hvilket omfang, der sker en sådan fremrykning til ultimo

indkomståret, og i hvilket omfang skatteyderne vælger at

tåle tillægget. Det er lagt til grund, at omkring halvdelen af de

frivillige indbetalinger pr. 15. februar fremrykkes til indkomståret,

fsva. den del der overstiger 40.000 kr. Den resterende halvdel får

beregnet tillæg og kan udskyde betalingen henholdsvis 1 måned og

4½ måned.

De frivillige indbetalinger over 40.000 kr. vedr.

indkomståret 1998 androg ca. 6,3 mia. kr. fordelt på ca. 33.000

skatteydere.

Engangsprovenuet i finansåret 2000 som følge

af fremrykningen skønnes med stor usikkerhed til i

størrelsesordenen ½ mia. kr. Dette forholdsvist beskedne beløb

i forhold til de samlede frivillige indbetalinger skyldes, at det formentlig

kun er en mindre del af indbetalingerne ultimo året, der vil være

registreret i Told- og Skattestyrelsen pr. 31. december 2000, og som derfor

vil indgå på statsregnskabet for 2000.

Overgangen til variabel forrentning fra og med 2002 vil

ved uændret renteniveau ikke have provenumæssige

konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter på 3,1 mill. kr. i år 2000 til information og

tilretning af henholdsvis person- og selskabsskattesystemer.

Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative

konsekvenser

Afskaffelsen af den rentefrie skattekredit vil især

berøre den kreds af selvstændigt erhvervsdrivende, der har

foretaget store frivillige indbetalinger efter indkomståret, fordi de

har set en fordel i at forholde sig passive, hvis den løbende

skattebetaling har været for lille som følge af for lav

forskudsregistrering i forhold til den faktiske indtjening.

Justeringen af satsen for procentgodtgørelse til

overskydende skat m.v. vil reducere rentefordelen ved overskydende skat for

både selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber. For selskaber

udgør beløbet ca. 125 mill. kr. årligt.

Nedsættelsen af restskattetillægget til selskabsskat

indebærer på den anden side en besparelse for selskaberne

på 50 mill. kr. årligt.

Udskydelsen af fristen for ubegrænset indbetaling af

foreløbige skattebeløb fra 15. februar til 15. marts i

året efter indkomståret imødekommer et ønske fra

revisionsbranchen og medvirker dermed til at lette branchens administration i

forbindelse med gennemførelse af elektronisk indberetning af

selvangivelser fra erhvervsdrivende.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget fremsættes på baggrund af aftalen

mellem Regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Socialistisk

Folkeparti, Centrum Demokraterne og Enhedslisten om Finansloven for 2000.

Lovforslaget har derfor ikke været sendt til høring.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Frivillige indbetalinger.

Indkomstårsvirkning:

Årligt statsligt merprovenu på skønsmæssigt 40

mill. kr. fra 2001

Finansårsvirkning:

Engangsprovenu i 2000 på skønsmæssigt 500 mill. kr.

Justering af procentgodtgørelse.

Indkomstårsvirkning:

Årligt statsligt merprovenu på ca. 125 mill. kr. vedr.

personer og ca. 125 mill. kr. vedr. selskaber fra 2001.

Finansårsvirkning:

Ingen i 2000.

Nedsættelse af restskattetillæg for selskaber

m.v.

Indkomstårsvirkning:

Årligt statsligt provenutab på ca. 50 mill. kr. fra 2001

Finansårsvirkning:

Ingen i 2000.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter

på i alt 3,1 mill. kr. til edb-tilretninger og information.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Besparelse på ca. 50 mill. kr. fsva. nedsat

restskattetillæg til selskabsskat.

Afskaffelse af den rentefrie skattekredit på

beløb over 40.000 kr.

Mindsket rentefordel på ca. 125 mill. kr. fsva. nedsat

procentgodtgørelse ved overskydende selskabsskat.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Flytningen af 15/2-fristen for frivillige indbetalinger til

15/3 bidrager til at mindske administrationen i revisionsbranchen i

forbindelse med gennemførelse af elektronisk indberetning af

selvangivelser fra erhvervs-drivende.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

borgerne

Fristen for ubegrænsede indbetalinger af

foreløbig skat udskydes fra 15. februar til 15. marts i året

efter indkomståret.

Maksimumbeløbet for frivillige indbetalinger pr. 1. juli

forhøjes fra 25.000 kr. til 40.000 kr.

Rente af frivillige indbetalinger efter indkomstårets

udløb, der overstiger 40.000 kr.

Procentgodtgørelsen for overskydende skat nedsættes fra 3

pct. til 2 pct.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede tilføjelse til

kildeskattelovens § 23, stk. 1, indebærer, at det

tillæg på 2 pct., som en skattepligtig skal betale af frivillige

indbetalinger af foreløbig skat efter indkomstårets

udløb, der overstiger 40.000 kr., jf. forslagets § 1, nr. 3, ikke

kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til nr. 2

Efter de gældende regler kan personer indbetale

foreløbige skattebeløb efter indkomstårets udløb -

dog ikke senere end 1. juli i året efter indkomståret. Der

gælder ingen begrænsning for indbetalinger foretaget til og med

den 15. februar i året efter indkomståret, men efter den 15.

februar kan indbetalingerne ikke overstige 25.000 kr.

Det foreslås, at fristen for at indbetale

ubegrænsede foreløbige skattebeløb udskydes fra 15.

februar til 15. marts. Det vil give de skattepligtige bedre muligheder for at

skønne over, om de foreløbige skattebeløb afviger fra

den beregnede skat af den skattepligtiges indkomst i indkomståret.

Det foreslås endvidere, at

beløbsbegrænsningen for indbetalinger efter ovennævnte

frist forhøjes fra 25.000 kr. til 40.000 kr.

Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger under pkt. 2.

Til nr. 3

Det foreslås, at indbetalinger af foreløbig

skat efter udløbet af indkomståret pålægges et

tillæg på 2 pct., i det omfang de samlede indbetalinger

overstiger 40.000 kr. Tillægget anses for indeholdt i det indbetalte

beløb og fratrækkes heri, inden indbetalingen godskrives den

skattepligtige som foreløbig skat.

Det betyder, at den skattepligtige, der vil fjerne en

forventet restskat ved at foretage frivillige indbetalinger af

foreløbig skat efter indkomstårets udløb, skal indbetale

selve restskattebeløbet med tillæg af 2 pct. af den del af

restskatten, der overstiger 40.000 kr. Det kan illustreres ved

nedenstående eksempel.

Eksempel

En skatteyder forventer en restskat på 100.000 kr.

Skatteyderen ønsker at undgå restskattetillægget på

7 pct. og vil derfor foretage frivillig indbetaling af foreløbig skat,

så restskatten fjernes. Da skatteyderen kun kan indbetale 40.000 kr.

efter 15. marts, skal der inden denne dato indbetales:

Forventet restskat

100.000

Rentetillæg 2 pct. af (100.000 - 40.000)

1.200

101.200

Mulig indbetaling 1. juli

40.000

Indbetaling 15. marts

61.200

Den 1. maj modtager skatteyderen sin

årsopgørelse:

Restskat før frivillig indbetaling

100.000

Frivillig indbetaling uden rentetillæg

40.000

Frivillig indbetaling pålagt

rentetillæg

21.200

heraf udgør rentetillægget

416

20.784

Restskat efter frivillig indbetaling

39.216

Restskattetillæg 7 pct.

2.745

Restskat incl. procenttillæg

41.961

Skatteyderen indbetaler 40.000 kr. den 1. juli. De 40.000 kr.

dækker restskattten på 39.216 kr. og det rentetillæg

på 2 pct. af 39.216 kr., der skal beregnes, fordi skatteyderen allerede

har foretaget indbetalinger af foreløbig skat efter

indkomstårets udløb, der overstiger 40.000 kr.

Til nr. 4

Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der efter

gældende regler en godtgørelse på 3 pct. af

beløbet. Det foreslås, at godtgørelsen nedsættes

til 2 pct. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt.

3.

Til nr. 5

I henhold til kildeskattelovens § 62, stk. 2, 2.

pkt., ydes der ingen godtgørelse af overskydende skat, der modsvares

af beløb, der er indbetalt frivilligt efter § 59.

Det foreslås, at overskydende skat, der modsvares af

frivillige indbetalinger, som er pålagt et tillæg på 2

pct., jf. forslagets § 1, nr. 3, skal berettige til

procentgodtgørelse. Derved sikres, at der sker tilbagebetaling af

rentetillæg, der er pålagt indbetalinger, som ikke har

medført, at den skattepligtige har undgået

restskattetillægget på 7 pct.

Teknikken i tilbagebetalingen kan illustreres med

udgangspunkt i det eksempel, som er vist ovenfor under nr. 3, hvor

skatteyderen eliminerede hele sin restskat ved at foretage frivillige

indbetalinger af foreløbig skat.

Hvis skatteyderen efterfølgende får nedsat

skatteansættelsen med 70.000 kr., fremkommer der en overskydende skat

på 70.000 kr. Hele den overskydende skat modsvares af frivillige

indbetalinger af foreløbig skat, hvilket efter gældende regler

indebærer, at skatteyderen ikke er berettiget til

procentgodtgørelse. Med forslaget er skatteyderen berettiget til

godtgørelse af den del af den overskydende skat, der modsvares af

indbetalinger, der er pålagt rentetillæg - dvs. 60.000 kr.

Herefter udbetales til skatteyderen:

Overskydende skat

70.000 kr.

Procentgodtgørelse 2 pct. af 60.000 kr.

1.200 kr.

Til udbetaling

71.200 kr.

Skatteyderen modtager en

procentgodtgørelse på 1.200 kr., hvilket svarer til det

beløb, som skatteyderen har betalt i rentetillæg af

indbetalingerne af foreløbig skat.

Procentgodtgørelse af overskydende skat, som

modsvares af frivillige indbetalinger, der er pålagt rentetillæg,

behandles efter samme regler som anden procentgodtgørelse. Det betyder

bl.a., at procentgodtgørelsen vil blive genopkrævet, hvis den

overskydende skat efterfølgende nedsættes eller bortfalder,

fordi skatteansættelsen forhøjes.

Til nr. 6-10 og 12

Det foreslås, at der skal anvendes en variabel rente

i en række tilfælde, hvor der efter gældende regler

beregnes rente med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned.

Det drejer sig bl.a. om den rente, der i henhold til

kildeskattelovens § 62, stk. 3, 2. pkt., tilkommer den

skattepligtige, hvis tilbagebetaling af overskydende skat sker efter den 1.

oktober i året efter indkomståret.

En tilsvarende rente påløber i de

tilfælde, hvor en ændret årsopgørelse

medfører, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere

overskydende skat, som skal tilbagebetales til den skattepligtige, jf.

kildeskattelovens § 62 A, stk. 4, 1. pkt. Det foreslås, at

forrentningen også gøres variabel i andre tilfælde, hvor

skatteansættelsen ændres, jf. kildeskattelovens § 62 A,

stk. 1-3.

Endvidere foreslås det at gøre renten

variabel i de tilfælde, hvor et beløb, som en skattepligtig

efter kildeskatteloven skal indbetale til det offentlige, ikke betales

rettidigt, jf. kildeskattelovens § 63, stk. 1.

Endelig foreslås, at den rente, som en midlertidig

fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat i henhold til

kildeskattelovens § 89 kan gøres betinget af, gøres

variabel.

Renten varierer efter den foreslåede bestemmelse i

kildeskattelovens § 63, stk. 3, jf. bemærkningerne til

forslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 11

Det foreslås, at der i kildeskattelovens § 63,

stk. 3, defineres en basisrente, som reguleres i forhold til den

gennemsnitlige markedsrente. Dermed vil rentesatserne i de bestemmelser, der

anvender basisrenten, blive reguleret i takt med det øvrige

renteniveau i samfundet, og spændet mellem disse rentesatser og

markedsrenten vil derfor ikke blive større end tilsigtet.

Basisrenten reguleres på samme måde som den

foreslåede bestemmelse om variabel rente i opkrævningslovens

§ 7, stk. 2, jf. L 19 fremsat den 6. oktober 1999.

Som mål for markedsrenten foreslås anvendt den

gennemsnitlige effektive obligationsrente. Herved tages der udgangspunkt i et

gennemsnit af obligationer med kort og lang løbetid. Obligationsrenten

beregnes efter de samme principper, som er gældende for

fastsættelsen af mindsterenten i kursgevinstloven.

Basisrenten vil blive beregnet af Skatteministeriet og

offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for det

år, hvor den skal have virkning.

Til § 2

Til nr. 1, 4 og 6-8

Det foreslås, at der skal anvendes en variabel rente

i selskabsskatteloven i en række tilfælde, hvor der efter

gældende regler beregnes rente med 0,6 pct. pr. påbegyndt

måned.

Det drejer sig om følgende tilfælde:

for sen betaling af ordinær acontoskat, jf. § 29 A,

stk. 5, 3. pkt.,

for sen tilbagebetaling af overskydende skat, jf. 29 B, stk. 5,

10. pkt.,

når skatteansættelsen forhøjes, jf. § 30,

stk. 2,

for sen betaling af restskat m.v., jf. § 30, stk. 4, og

når skatteansættelsen nedsættes, jf. § 30,

stk. 5.

Den variable rente foreslås fastsat som den

basisrente, der er foreslået i kildeskattelovens § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint. Med det nuværende

renteniveau vil renten uændret være 0,6 pct. pr. måned, men

renten vil kunne variere i både op- og nedadgående retning

afhængig af renteudviklingen i samfundet. Der henvises til de

almindelige bemærkninger under pkt. 1 og bemærkningerne til

forslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 2

Det foreslås, at restskattetillægget på

11,75 pct. nedsættes til 10 pct. Restskattetillægget blev

fastsat, da selskabsskattesatsen blev nedsat til 34 pct., således at

tillægget indebar, at selskabsskattesatsen var 38 pct. (34 pct. + 11,75

pct. af 34 pct.) for den del af skatten, som ikke blev betalt aconto. Denne

sammenhæng mellem selskabsskattesatsen og restskattetillægget

forsvandt, da selskabsskattesatsen blev nedsat til 32 pct. ved lov nr. 910 af

16. december 1998.

Til nr. 3

Efter gældende regler ydes selskabet en

godtgørelse på 6 pct. af overskydende skat. Det foreslås,

at godtgørelsen nedsættes til 4 pct. Derved forrentes

overskydende skat for personer og selskaber med omtrent samme rente,

når der tages hensyn til den gennemsnitlige periode, hvor staten har

haft den overskydende skat til rådighed. Der henvises til de

almindelige bemærkninger under pkt. 3.

Til nr. 5

Hvis et selskab foretager frivillige indbetalinger af

acontoskat, skal der beregnes tillæg, jf. selskabsskattelovens

§ 29 B, stk. 6. Ved frivillige acontobetalinger inden 20. marts

ydes selskabet et tillæg på 1,5 pct., mens selskabet ved

frivillige acontobetalinger inden 20. november skal betale et tillæg

på 1,5 pct. Det foreslås, at tillægget ændres fra 1,5

pct. til 1 pct.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at

procentgodtgørelsen for overskydende skat foreslås nedsat til 4

pct., jf. forslagets § 2, nr. 3. Ved samtidig at nedsætte

tillægget ved frivillige acontobetalinger til 1 pct. opnås, at

den effektive før skat-forrentning af overskydende skat bliver

tilnærmelsesvis den samme, uanset om der er tale om frivillige

acontobetalinger inden 20. marts eller inden 20. november. Der henvises i

øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Selskaber uden for acontoskatteordningen skal efter

gældende regler betale et tillæg til deres indkomstskat på

11,75 pct.

I konsekvens af, at tillægget til restskat for

selskaber, der betaler acontoskat, nedsættes fra 11,75 pct. til 10

pct., foreslås en tilsvarende nedsættelse af tillægget til

indkomstskatten for selskaber uden for acontoskatteordningen.

Til §§ 3-7

Det foreslås at ændre bestemmelser i

arbejdsmarkedsfondsloven, aktieavancebeskatningsloven, boafgiftsloven,

kulbrinteopkrævningsloven og pensionsbeskatningsloven, hvorefter

beløb, der ikke betales rettidigt, forrentes med 0,6 pct. pr.

påbegyndt måned. Det foreslås, at den faste rente

afløses af en rente, der varierer efter kildeskattelovens § 63,

stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 11. Der henvises til

bemærkningerne hertil og til pkt. 1 i de almindelige

bemærkninger.

Det bemærkes, at rentesatsen med det nuværende

renteniveau vil være uændret.

Til § 8

Efter de gældende regler i fondsbeskatningslovens

§ 3 A, stk. 6, forrentes indskudsafgift, der ikke betales

rettidigt, med 1,3 pct. pr. påbegyndt måned. Det foreslås,

at renten i stedet skal variere efter reglerne i kildeskattelovens § 63,

stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 11. Det foreslås, at den

variable basisrente tillægges 0,8 procentpoint pr. måned. Med det

nuværende renteniveau vil det indebære, at renten nedsættes

til 1,0 pct. pr. påbegyndt måned. Det svarer til, hvad

forrentningen - i henhold til forslaget til lov om opkrævning af

skatter og afgifter - foreslås ændret til i andre tilfælde,

hvor forrentningen i dag er 1,3 pct. pr. påbegyndt måned.

Til § 9

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at de ændrede regler

vedrørende personers frivillige indbetaling af foreløbig skat

efter indkomstårets udløb, tillægges virkning for

frivillige indbetalinger vedrørende indkomståret 2000 og senere

indkomstår. Det vil sige, at der første gang kan blive tale om

at pålægge rentetillæg for frivillige indbetalinger, der

foretages den 1. januar 2001.

Tilsvarende foreslås, at nedsættelsen af

procenttillæg til selskabers restskat, nedsættelsen af

procentgodtgørelsen for personers og selskabers overskydende skat og

nedsættelsen af tillægget ved selskabers frivillige betalinger af

acontoskat tillægges virkning for restskat, overskydende skat og

frivillige acontobetalinger vedrørende indkomståret 2000 og

senere indkomstår.

Til stk. 3

Det foreslås, at overgangen fra forrentning med en

fast rentesats til forrentning med en variabel rente tillægges virkning

for renter, der påløber den 1. januar 2002.

Det svarer til det tidspunkt, hvorfra den variable rente i

forslaget til lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

tillægges virkning.

Forslaget til lov om opkrævning af skatter og

afgifter m.v. indeholder imidlertid en bemyndigelse til skatteministeren, der

muliggør, at indførelsen af variabel rente får virkning

fra et tidligere tidspunkt. Det er hensigten at udnytte denne bemyndigelse

til at give den variable rente virkning for renter, der påløber

den 1. juli 2001 eller senere, hvis de nødvendige edb-tilretninger kan

gennemføres i tide.

I konsekvens heraf foreslås det, at skatteministeren

også i relation til indførelsen af variabel rente på

person- og selskabsskatteområdet m.v. bemyndiges til at indføre

variabel rente med virkning fra et tidligere tidspunkt end 1. januar 2002.

Derved kan indførelsen af variabel rente i relation til indeholdte

skatter og afgifter m.v. og i relation egne skatter m.v. få virkning

fra samme tidspunkt. Det foreslås, at den variable rente tidligst kan

indføres med virkning fra den 1. januar 2001 svarende til det

tidspunkt, hvor opkrævningsloven efter forslaget til lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v. skal træde i kraft.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (Kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende

ændringer:

§ 23.

Personlige skatter til staten, kommunen og amtskommunen,

kirkelige afgifter og folkepensionsbidrag kan ikke fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder

personlige skatter, der pålignes i udlandet af indkomst eller formue,

samt det i § 61, stk. 2, nævnte tillæg til restskat og

de i § 63 nævnte renter.

1.

I § 23, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»samt«: »det i § 59, 4. pkt., nævnte tillæg,«.

- - -

§ 59.

Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat

ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst eller opkrævet ved

skattebillet. Sådan indbetaling kan også foretages efter

udløbet af indkomståret, men ikke senere end den 1. juli i

året efter indkomståret. Indbetaling efter den 15. februar i

året efter indkomståret, kan ikke overstige 25.000 kr.

2.

I § 59, 3. pkt., ændres »15. februar« til:

»15. marts«, og »25.000 kr.« ændres til: »40.000 kr.«.

3.

I § 59 indsættes som 4.-5. pkt.:

»I det omfang de samlede indbetalinger efter

indkomstårets udløb overstiger 40.000 kr., skal den

skattepligtige betale et tillæg på 2 pct. Tillægget anses

for indeholdt i indbetalingen og fragår heri, inden indbetalingen

godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra e.«.

§ 62.

- - -

4.

I § 62, stk. 2, 1. pkt., ændres »3 pct.«

til: »2 pct.«.

- - -

Stk. 2.

Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den

skattepligtige en godtgørelse på 3 pct. af beløbet. I det

omfang dette modsvares af beløb, der er indbetalt efter § 59,

ydes ingen godtgørelse.

5.

I § 62, stk. 2, indsættes som 3.

pkt.:

»Der ydes dog godtgørelse af overskydende skat, der

modsvares af beløb, hvoraf der er betalt tillæg efter § 59,

4. pkt.«.

Stk. 3.

Tilbagebetaling af overskydende skat med

godtgørelse efter stk. 2 sker i tiden fra den 1. marts til den 1.

oktober i året efter indkomståret. Der tilkommer den

skattepligtige en rente på 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra

den 1. oktober at regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne dato. Inden

tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat

med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov

om en arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.

6.

I § 62, stk. 3, ændres »en rente på

0,6 pct.« til: »en rente svarende til basisrenten i henhold til § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

- - -

§ 62 A.

Medfører en ændret

årsopgørelse, at der skal betales restskat eller yderligere

restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af

beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den

ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i året

efter indkomståret, berører ændringen ikke den

opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den

overførsel, der er sket efter § 61, stk. 3, af den eventuelt

tidligere beregnede restskat m.v. Restskat eller yderligere restskat efter 1.

pkt. med tillæg efter § 61, stk. 2, forrentes med 0,6 pct.

pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter

indkomståret og indtil udskrivningsdatoen.

7.

I § 62 A, stk. 1, 3. pkt., ændres »0,6

pct.« til: »basisrenten i henhold til § 63, stk. 3, med

tillæg af 0,4 procentpoint«.

Stk. 2.

Medfører en ændret

årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller bortfald af

overskydende skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige, jf.

§ 62, skal beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse

efter § 62, stk. 2. Det samlede beløb efter 1. pkt.

forrentes med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i

året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen.

Tilbagebetaling sker efter § 61, stk. 4.

8.

I § 62 A, stk. 2, 2. pkt., ændres »0,6

pct.« til: »basisrenten i henhold til § 63, stk. 3, med

tillæg af 0,4 procentpoint«.

Stk. 3.

Medfører en ændret

årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat

nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten

er nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den

skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger

nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en

rente på 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i

året efter indkomståret. Inden udbetaling finder sted, modregnes

eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle

restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle

uforfaldne bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1,

1. og 2. pkt. Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af

restskatten sker efter reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den

ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i året

efter indkomståret, berører ændringen ikke den

overførsel af restskat m.v. til det følgende år, der er

sket efter § 61, stk. 3.

9.

I § 62 A, stk. 3, 2. pkt., ændres »en

rente på 0,6 pct.« til: »en rente svarende til basisrenten i henhold

til § 63, stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

- - -

§ 63.

Er et beløb, som en skattepligtig efter denne lov

skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den

pågældende betale en statskassen tilfaldende rente, der

udgør 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at

regne. Renter af skat, der påhviler den skattepligtige, opgøres

én gang om året og opkræves sammen med restskatten for de

pågældende år.

10.

I § 63, stk. 1, ændres »0,6 pct.« til:

»basisrenten i henhold til stk. 3 med tillæg af 0,4

procentpoint«.

- - -

11.

I § 63 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Der fastsættes en basisrente for

kalenderåret. Renten offentliggøres senest femtesidste

børsdag forud for det år, hvor den skal have virkning. Renten

for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort

med to decimaler af en af Københavns Fondbørs A/S dagligt

udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud

for den 15. december i det foregående år. Den effektive

obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede

kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns

Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over

pari samt indeksregulerede obligationer. Renten udgør den

gennemsnitlige obligationsrente, der er udregnet efter 4. pkt., oprundet til

nærmeste halve procentpoint, divideret med 24 og afrundet til 1

decimal.«.

§ 89.

Når forholdene i ganske særlig grad taler

derfor, kan skatteministeren eller den, som skatteministeren bemyndiger

dertil, indrømme en skattepligtig midlertidig fritagelse for betaling

af A-skat eller B-skat. Fritagelsen kan gøres betinget af, at der

svares renter med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned for den tid,

fritagelsen omfatter.

12.

I § 89, 2. pkt., ændres »0,6 pct.« til:

»basisrenten i henhold til § 63, stk. 3, med tillæg af 0,4

procentpoint«.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret

bl.a ved § 1 i lov nr. 910 af 16. december 1998 og senest ved § 1 i

lov nr. 387 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

§ 29 A.

- - -

Stk. 5.

Ordinær acontoskat forfalder til betaling i 2

rater henholdsvis den 1. marts og den 1. november i indkomståret.

Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Betales

beløbet ikke rettidigt, forrentes det med 0,6 pct. for hver

påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Forrentningen

tilfalder statskassen.

1.

I § 29 A, stk. 5, 3. pkt., ændres »0,6

pct.« til: »basisrenten i henhold til kildeskattelovens § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

§ 29 B.

- - -

2.

I § 29 B, stk. 4, 3. pkt., ændres »11¾

pct.« til: »10 pct.«.

Stk. 4.

Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte

overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af

eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter

stk. 6, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår

de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved betaling af

restskat skal der betales et statskassen tilfaldende tillæg på

113/4 pct. af restskatten.

Stk. 5.

Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte

være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg

af eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter

stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende

skat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er

sket. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet eller

foreningen m.v. en godtgørelse på 6 pct. af beløbet.

Godtgørelsen kan dog maksimalt udgøre 6 pct. af den

højeste indkomstskat i indkomståret eller i et af de to seneste

indkomstår forud for indkomståret. Såfremt den overskydende

skat ikke overstiger 25.000 kr., finder 4. pkt. ikke anvendelse. Der kan kun

ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er indbetalt.

Tilbagebetaling af overskydende skat inklusive godtgørelse sker fra

den 1. november i kalenderåret efter indkomståret, eller ved et

forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det

kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet

for. Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller

§ 7 kan tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før den 1.

november. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3.

pkt. Hvis tilbagebetaling sker senere end den 20. november, forrentes

beløbet med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned.

3.

I § 29 B, stk. 5, ændres to steder »6

pct.« til: » 4 pct.«.

4.

I § 29 B, stk. 5, 10. pkt., ændres »0,6

pct.« til: »basisrenten i henhold til kildeskattelovens § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

Stk. 6.

Er der foretaget frivillige acontobetalinger, jf.

§ 29A, stk. 6, beregnes der tillæg. For frivillige

acontobetalinger, der er sket senest den 20. marts, ydes der selskabet eller

foreningen m.v. et tillæg på 1,5 pct. For frivillige

acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20.

november, skal selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen

tilfaldende tillæg på 1,5 pct. Tilsvarende gælder for

indbetalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A,

stk. 8.

5.

I § 29 B, stk. 6, ændres to steder »1,5

pct.« til: »1 pct.«.

§ 30.

- - -

- - -

Stk. 2.

Medfører en forhøjet

skatteansættelse, at selskabet eller foreningen m.v. skal betale

restskat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg

efter § 29 B, stk. 4, til betaling den 1. i den måned, der

følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i

stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en forhøjet

skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at overskydende

skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og

godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, til betaling den 1. i den

måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog

tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Beløb som

nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes med 0,6 pct. pr. påbegyndt

måned fra den 1. november i kalenderåret efter

indkomståret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i

kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for, og indtil betalingsdagen, dog

ikke længere end indtil udgangen af den måned, hvori

beløbet forfalder. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

6.

I § 30, stk. 2, 3. pkt., ændres »0,6

pct.« til: »basisrenten i henhold til kildeskattelovens § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

- - -

Stk. 4.

Betaling senest den 20. i den måned, hvori

beløb efter stk. 1-3 forfalder til betaling, anses for rettidig.

Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med 0,6 pct. for hver

påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. I de i 2. pkt.

nævnte tilfælde forrentes beløbet ikke efter stk. 2,

3. pkt., i den måned, hvori beløbet forfaldt til betaling.

Beløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med renter og

gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af

skatter og afgifter m.v.

7.

I § 30, stk. 4, 2. pkt., ændres »0,6

pct.« til: »basisrenten i henhold til kildeskattelovens § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

Stk. 5.

Medfører en nedsat skatteansættelse for

et selskab eller en forening m.v., at en tidligere beregnet restskat

nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales beløbet og

tillæg efter § 29 B, stk. 4, senest den 20. i den

måned, der følger efter nedsættelsen. Medfører en

nedsat skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at der

fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat,

tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 29 B,

stk. 5, senest den 20. i den måned, der følger efter

nedsættelsen. Af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer

der selskabet eller foreningen m.v. en rente på 0,6 pct. pr.

påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter

indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i

kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for. Renten medregnes ikke til den

skattepligtige indkomstår.

8.

I § 30, stk. 5, 3. pkt., ændres »en rente

på 0,6 pct.« til: »rente i henhold til kildeskattelovens § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

- - -

§ 30 A.

For selskaber og foreninger m.v., hvis første

indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som

ikke er omfattet af 5.-8. pkt., forfalder indkomstskatten til betaling den 1.

november i det kalenderår, der følger efter indkomståret,

eller ved et forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret

efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i

stedet for. I disse tilfælde skal der til indkomstskatten betales et

tillæg på 113/4 pct. § 30 finder tilsvarende anvendelse ved

betaling af indkomstskat og tillæg. Anpartsselskaber, hvis indbetalte

anpartskapital den 1. januar 1997 eller senere ikke udgør mindst

200.000 kr., skal betale indkomstårets forventede indkomstskat i

løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf.

§§ 29 B-30. Selskaber og foreninger m.v. med en skattepligtig indkomst

på 10 mio. kr. eller derover for indkomståret to år forud

for det pågældende indkomstår skal betale indkomstskat i

løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf.

§§ 29 B-30. For sambeskattede selskaber m.v. efter § 31

udgør den skattepligtige indkomst den samlede skattepligtige indkomst

(sambeskatningsindkomsten) for indkomståret to år forud for det

pågældende indkomstår, og for moderselskaber m.v. omfattet

af tvungen sambeskatning efter § 32 udgør den skattepligtige

indkomst moderselskabets m.v. skattepligtige indkomst for indkomståret

to år forud for det pågældende indkomstår. Har et

selskab m.v. betalt indkomstskat efter 5.-7. pkt., skal der også for

efterfølgende indkomstår betales acontoskat.

9.

I § 30 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »11¾

pct.« til: »10 pct.«.

- - -

§ 3

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af

14. september 1999, foretages følgende ændring:

§ 13.

- - -

Stk. 5.

Er bidragsbeløb, som en indeholdelsespligtig

skal betale, ikke betalt rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i

månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen

at regne. Betales bidrag efter stk. 3 ikke rettidigt, skal der betales

0,6 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen at regne. Renten kan ikke fratrækkes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et gebyr

på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende

indeholdelsespligtiges manglende indbetaling af sådanne

beløb.

1.

I § 13, stk. 5, 2. pkt., ændres »0,6 pct.

i månedlig rente« til: »rente i henhold til kildeskattelovens

§ 63, stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

- - -

§ 4

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 643 af 5. august 1999, foretages følgende

ændringer:

§ 13 a.

- - -

Stk. 5.

Skatteministeren yder mod betryggende sikkerhed

henstand med betaling af skatter pålignet efter stk. 1.

Henstandsbeløbet forfalder til betaling, når aktierne

afstås eller aktionæren dør. Henstandsbeløbet

fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen

efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a. Der beregnes et

tillæg til henstandsbeløbet fra forfaldstid for skatten

pålignet efter stk. 1, indtil henstandsbeløbet forfalder.

Tillægget fastsættes for hvert kalenderår til den

officielle diskonto pr. 1. januar det pågældende år.

Omfatter henstanden en del af et kalenderår, foretages en

forholdsmæssig beregning af tillægget. Tillægget forfalder

til betaling samtidig med henstandsbeløbet. Betales skatten eller

henstandsbeløb med tillæg ikke rettidigt, forrentes det

forfaldne beløb med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra

forfaldsdagen at regne. Skatteministeren fastsætter nærmere

regler om sikkerhedsstillelse for og indbetaling af

henstandsbeløbet.

1.

I § 13 a, stk. 5, 8. pkt., og stk. 7, 2. pkt.,

ændres »0,6 pct.« til: »renten i henhold til kildeskattelovens

§ 63, stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

Stk. 7.

Indgives selvangivelse eller meddelelse ikke

rettidigt, bortfalder henstanden, og skatten anses for forfalden på det

tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der ikke var givet

henstand. Skatten forrentes med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra

dette tidpunkt. Adgangen til omberegning efter stk. 8 bortfalder.

§ 5

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1999, foretages

følgende ændringer:

§ 38.

Er en endelig boopgørelse eller anmeldelse, der

kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke indsendt

rettidigt, jf. § 10 og § 26, eller er hele boafgiften,

tillægsboafgiften eller gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf.

§ 19, § 30, og § 36, stk. 4, skal der af afgifterne

betales en rente på 0,6 pct. for hver påbegyndt måned fra

den 1. i den måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle

have været indsendt eller fra forfaldsdagen, og indtil opgørelse

eller anmeldelse er modtaget eller afgifterne er betalt.

1.

I § 38 ændres to steder »en rente på 0,6

pct.« til: »rente i henhold til kildeskattelovens § 63, stk. 3, med

tillæg af 0,4 procentpoint«.

§ 6

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved

kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september

1993, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 277 af 13. maj 1998 og

senest ved § 12 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages

følgende ændring:

§ 4.

- - -

Stk. 4.

Er et beløb, som den skattepligtige efter

stk. 1 skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal

den skattepligtige betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør

0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renter

af skat, der påhviler den skattepligtige, opgøres og

opkræves een gang om året ved indkomstårets

udløb.

- - -

1.

I § 4, stk. 4, 1. pkt., ændres »0,6 pct.«

til: »renten i henhold til kildeskattelovens § 63, stk. 3, med

tillæg af 0,4 procentpoint«.

§ 7

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 25. juni

1999, foretages følgende ændring:

§ 39.

- - -

- - -

1.

I § 39, stk. 4, ændres »på 0,6

pct.« til: »svarende til renten i henhold til kildeskattelovens § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

Stk. 4.

Hvis en klage medfører tilbagebetaling af

afgift, ydes der en skattefri rentegodtgørelse på 0,6 pct. pr.

påbegyndt måned fra betalingstidspunktet.

§ 8

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 20. oktober 1998, som ændret

senest ved § 6 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages

følgende ændring:

§ 3 A.

- - -

- - -

1.

I § 3 A, stk. 6, 5. pkt., ændres »1,3

pct.« til: »basisrenten i henhold til kildeskattelovens § 63,

stk. 3, med tillæg af 0,8 procentpoint«.

Stk. 6.

Indskudsafgiften forfalder til betaling, når

indskuddet foretages. Indskyderen skal samtidig give meddelelse til Told- og

Skattestyrelsen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for

rettidig, når den finder sted senest en måned efter

forfaldsdagen. Såfremt der ikke indgives meddelelse efter 2. pkt.,

finder §§ 41-43 i lov om afgift af dødsboer og gaver tilsvarende

anvendelse. Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3

pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i

den måned, i hvilken beløbet skal betales af indskyderen.

Lignende dokumenter