Forslag til Lov om ændring af husdyrsbeskatningsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. oktober 1999 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af
husdyrsbeskatningsloven
(Afvikling af nedskrivning)
§ 1
I lov om den skattemæssige behandling af
husdyrbesætninger (husdyrsbeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993, som ændret senest
ved lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende
ændring:
1.
§ 2, stk. 4, affattes således:
»
Stk. 4. I det beløb, der er
opgjort efter stk. 1, kan der med virkning for opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i de enkelte indkomstår foretages en
nedskrivning, som højst kan udgøre følgende procentdel
af beløbet:
Indkomstår pct.
2000 25
2001 20
2002 15
2003 10
2004 5
2005 og derefter 0.«.
§ 2
Stk. 1.
Læs alt
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har virkning fra og med indkomståret
2000.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er et led i regeringens forslag til finanslov
år 2000. Formålet med lovforslaget er over en årrække
at ophæve en særlig adgang for landbrugere til at nedskrive
på værdien af deres husdyrbesætninger ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
2. Lovforslagets elementer
Aftrapning af nedskrivning på landbrugeres
husdyrbesætninger
Efter gældende regler i husdyrsbeskatningslovens
§ 2, stk. 1, skal landbrugere, som udøver erhverv med
opdræt og salg af husdyr, ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst angive værdien af deres besætninger på grundlag
af:
1. normalhandelsværdien, som årligt
fastsættes af Ligningsrådet eller
2. handelsværdien, der dog ikke kan benyttes, hvis
den er lavere end normalhandelsværdien.
Den opgjorte værdi af besætningen kan med
virkning for indkomstopgørelsen nedskrives med indtil 31 procent.
Adgangen til at nedskrive værdien er indført
i 1981 som led i erhvervsfremmende foranstaltninger for landbrugere, jf. lov
nr. 208 af 13. maj 1981, jf. lovforslag L 103, FT 1980-81 Till. A 2667.
Dermed fik landbrugere adgang til at påvirke indkomstopgørelsen
efter lignende regler, som var gældende for varelagre. Desuden blev der
indført skematiske regler for inddeling af besætningerne i
salgs- og stambesætninger.
Lovforslaget er en opfølgning på
omlægningen af skattesystemet med skattereformen af 1993, hvor
nedskrivningsprocenten blev nedsat fra 33 1/3 til 31, jf. § 3 i lov nr.
484 af 30/6 1993 om ændring af forskellige skattelove. Det
foreslås således at fjerne en for landbruget gældende
særordning ved at aftrappe adgangen til at nedskrive på
værdien af husdyrbesætninger over en årrække. Efter
forslaget aftrappes adgangen til at foretage nedskrivning i
besætningens opgjorte værdi gradvist over 6 år.
3. Provenumæssige konsekvenser
Formålet med lovforslaget er at aftrappe
nedskrivningsadgangen for husdyrbesætninger over en
årrække. Nedskrivningsprocenten er højst 31 i 1999. Den
foreslås nedsat med 6 procentpoint til højst 25 procent i 2000
og derefter med 5 procentpoint om året de følgende 5
år.
Nedskrivningsadgangen indebærer en skatteudskydelse
og dermed en rentefri skattekredit. Forslaget inddrager gradvist
skattekreditten og dermed den likviditetsfordel, der er forbundet med
ordningen. Samtidig udvides skattegrundlaget.
Den umiddelbare provenuvirkning for stat og kommune af
forslaget er vist i nedenstående oversigt. Belastningen for erhvervet
er rentevirkningen af de årlige likviditetsforskydninger, jf. omtalen
af de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Værdien af landbrugets
husdyrbesætninger opgjort til normalhandelsværdi skønnes
med nogen usikkerhed til ca. 15 mia. kr. ultimo 1999.
Provenuvirkning for stat og kommune af lovforslaget 2000 -
2005
1999-niveau
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
Nedskrivning (pct.)
31
25
20
15
10
5
0
Provenu, mill. kr.
-
325
275
275
275
275
275
Heraf kommunerne, mill. kr.
-
235
200
200
200
200
200
Anm.: Værdien af husdyrbesætningerne er
opgjort ud fra bestanden pr. 15. maj 1998 og normalhandelsværdierne pr.
31. december 1998, som de er fastsat af Ligningsrådet, jf. bilag 1.
Normalhandelsværdierne dækker en gennemsnitlig kvalitet af
dyrene.
For indkomståret 2000 anslås
merprovenuet til ca. 325 mill. kr. Heraf skønnes ca. 235 mill. kr. at
vedrøre de kommunale indkomstskatter. For indkomståret 2001og de
følgende år skønnes merprovenuet til ca. 275 mill. kr.,
hvoraf ca. 200 mill. kr. vedrører de kommunale indkomstskatter.
Det kommunale merprovenu i de kommuner og amter, som
vælger ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, vil
imidlertid i 2000 tilfalde staten, da forslaget ikke er indregnet i det
garanterede udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca. halvdelen af
beløbet, dvs. ca. 120 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter,
som vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
For de selvbudgetterende kommuner og amter vil forslaget
isoleret set indebære et merprovenu på ca. 115 mill. kr. i 2000,
som dog først vil kunne påvirke den kommunale økonomi i
forbindelse med den endelige afregning i 2002.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget
skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der
gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med
Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen af 11. juni 1999, at
såfremt forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i 2000
ændres væsentligt som følge af satsændringer m.v.,
neutraliserer staten fuldt ud for kommuner og amter, der har valgt at
selvbudgettere, herfor i forbindelse med den endelige afregning.
Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har
væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag,
vil der blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede
kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.
Finansårsvirkningen for 2000 for staten skønnes med stor
usikkerhed til ca. 25 mill. kr.
Nedenfor er vist eksempler på, hvorledes forslaget
virker for seks bedrifter med kvæg og svin målt ved den
ændring i likviditeten, som reduktionen i nedskrivningsprocenten
isoleret set giver anledning til.
Eksempler på virkning af lovforslaget
Ændring i likviditet
1)
Normalhandelsværdi af
besætningen
2000
2001 - 2005
kr.
Bedrift med 50 stk. kvæg
200.000
÷ 5.400
÷ 4.500
Bedrift med 500 svin
225.000
÷ 6.100
÷ 5.100
Bedrift med 100 stk. kvæg
400.000
÷ 10.800
÷ 9.000
Bedrift med 1000 svin
500.000
÷ 13.500
÷ 11.300
Gennemsnitlig heltidsbedrift,
kvæg
550.000
÷ 14.900
÷ 12.400
Gennemsnitlig heltidsbedrift, svin
650.000
÷ 17.500
÷ 14.600
÷ = reduceret likviditet. 1) Ved en skatteprocent på
45.
Virkningen kan svinge en del fra bedrift til
bedrift afhængig af størrelse og sammensætning af
dyrebestanden. For en bedrift med eksempelvis 100 stk. kvæg viser
eksemplet, at forslaget reducerer likviditeten med ca. 11.000 kr. i år
2000 og 9.000 kr. i hvert af årene 2001-2005. Det skal bemærkes,
at værdien af andre husdyr på bedriften (f.eks. svin og
fjerkræ på kvægbedrifter) indgår i eksemplerne for de
gennemsnitlige heltidsbedrifter. Endvidere har de gennemsnitlige
heltidsbedrifter flere dyr end den typiske bedrift.
4. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Landbruget har i dag en række særfordele i
forhold til andre erhverv. Det gælder bl.a. adgangen til at nedskrive
værdien af husdyrbesætningerne skattemæssigt. Fordelen ved
nedskrivningsadgangen er en skatteudskydelse og dermed en rentefri
skattekredit svarende til skatteværdien af de årlige
nedskrivninger.
Ved forslaget afvikles skattekreditten over en 6
årig periode. Den reelle belastning for erhvervet vil være
rentevirkningen af de årlige provenuvirkninger. I 2000 anslås den
til 10-15 mill. kr. beregnet med en efterskat rente på 4 procent p.a.
og i 2001 til ca. 25 mill. kr. stigende til ca. 65 mill. kr. årligt fra
og med 2005, når aftrapningen er fuldt gennemført. Når
lovforslaget er fuldt gennemført vil en samlet rentefri skattekredit
på ca. 1,7 mia. kr. være afviklet.
5. Administrative konsekvenser
Gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke
at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Indkomstårsvirkning:
Lovforslaget skønnes
at medføre en provenugevinst på ca. 325 mill. kr. i 2000, heraf
ca. 235 mill. kr. for kommuner og amter.
For 2000 har forslaget ingen provenumæssige konsekvenser for
kommuner og amter omfattet af budgetgarantien. Merprovenuet for
selvbudgetterende kommuner og amter udgør ca. 115 mill. kr. Dette
merprovenu vil dog først påvirke den kommunale økonomi i
2002 i forbindelse med den endelige afregning vedr. 2000.
Finansårsvirkning:
Provenugevinst på ca. 25 mill. kr.
for staten i 2000.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Afvikling af en rentefri skattekredit. Den reelle belastning
for landbruget skønnes til en rentevirkning på 10-15 mill. kr. i
2000. Samlet afvikling af rentefri skattekredit på ca. 1,7 mia. kr. med
en årlig rentevirkning på 65 mill. kr. når forslaget er
fuldt gennemført.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Lovforslaget har været sendt til en kort
høring hos Advokatrådet, Kommunernes Landsforening, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Erhvervenes Skattesekretariat, Landbrugsraadet, Dansk Landbrugs
Realkreditfond, De danske Landboforeninger og Landbrugets
Rådgivningscenter. Herudover er lovforslaget sendt til Told- og
Skattestyrelsen, Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet,
Miljø- og Energiministeriet, Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri og Konkurrencestyrelsen.
Fra høringssvarene skal nævnes, at
landbrugets organisationer - De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og
Dansk Familielandbrug i det væsentlige anfører, at adgangen til
at nedskrive på besætningernes værdi fungerer som en
mulighed for at udjævne indkomsten og dermed som stødpude i en
tid, hvor ydre forhold i højere grad giver prissvingninger.
Landbrugets organisationer anfører endvidere, at en afskaffelse af
nedskrivningsreglerne på husdyrbesætninger vil være en
særbyrde for landbruget. Dette begrundes med, at landbruget
opgør værdien af deres husdyrbesætninger på baggrund
af handelspriser eller normalhandelspriser. Denne opgørelsesmetode
står i modsætning til opgørelsen af værdien af
øvrige erhvervs varelagre efter varelagerloven, hvor det er muligt at
opgøre værdien af varelageret på baggrund af
produktionspriserne.
Hertil skal bemærkes, at landbruget fortsat vil have
mulighed for skattemæssig udjævning af svingende indkomster ved
anvendelse af den særlige virksomhedsordning. Desuden indebærer
forslaget ikke, at reglerne om konjunkturændringer i
stambesætningerne fjernes. Endvidere bemærkes, at det ikke kan
antages, at værdiansættelsesreglerne i varelagerloven skal
være identiske med værdiansættelsesreglerne i
husdyrsbeskatningsloven, især hvad angår stambesætninger.
Stambesætningerne er navnlig karakteriseret ved at omfatte dyr, der
tjener til driftens videreførelse, f.eks. som moderdyr eller som
malkekvæg.
Endelig finder landbrugets organisationer, at der under de
erhvervsøkonomiske konsekvenser bør anføres, at
erhvervet belastes med en forøgelse af gælden på 1,7 mia.
kr., og ikke kun en rentevirkning i år 2000 på 10-15 mio. kr.
Endvidere anslår man rentevirkningen af gælden til at være
100 mio. kr. efter skat årligt, idet det er den yderste gæld, som
forøges.
Det skal hertil bemærkes, at skønnet over
rentevirkningen afhænger af udviklingen i renteniveauet samt den
enkeltes forhold så som kreditværdighed, alternativ placering
m.v. Skatteministeriets skøn over rentevirkningen på 4 procent
efter skat tager udgangspunkt i pengeinstitutternes gennemsnitlige
udlånsrente for erhvervsdrivende selskaber og husholdningssektoren. Den
samlede årlige rentevirkning, når lovforslaget er fuldt ud
gennemført, er skønnet til 65 mill. kr. som følge af
afviklingen af den anførte rentefri skattekredit på i alt 1,7
mia. kr.
Fødevareministeriet havde enkelte
bemærkninger til afsnittet om de provenumæssige konsekvenser, som
er søgt indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Efter forslaget aftrappes adgangen til at foretage
nedskrivning i besætningens opgjorte værdi gradvist over 6
år med 6 procentpoint det første år og 5 procentpoint de
resterende år. Nedskrivningsprocenten for landbrugere de enkelte
år er som følger:
Indkomstår pct.
2000 25
2001 20
2002 15
2003 10
2004 5
2005 og derefter 0
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning
fra og med indkomståret 2000.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger
(husdyrsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 2.
december 1993, som ændret senest ved lov nr. 434 af 26. juni 1998,
foretages følgende ændring:
1.
§ 2, stk. 4, affattes således:
§ 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal
landbrugere opgøre værdien af deres besætninger på
grundlag af:
1) normalhandelsværdien eller
2) handelsværdien, dog ikke et beløb mindre end det under
nr. 1) anførte.
Stk. 2.
Dersom landbrugeren opgør værdien af
besætningen på grundlag af handelsværdien, kan denne ikke
medregne afgift, der ved opgørelsen af afgiftstilsvar efter loven om
almindelig omsætningsafgift kan fradrages som indgående
afgift.
Stk. 3.
Den i stk. 1 nævnte
normalhandelsværdi fastsættes af Ligningsrådet.
Stk. 4.
I det beløb, der er opgjort efter bestemmelsen
i stk. 1, kan der med virkning for opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i de enkelte indkomstår foretages en
nedskrivning, som højst kan udgøre følgende procentdel
af beløbet:
»
Stk. 4. I det beløb, der er
opgjort efter stk. 1, kan der med virkning for opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i de enkelte indkomstår foretages en
nedskrivning, som højst kan udgøre følgende procentdel
af beløbet:
Indkomstår pct.
1993 til 1996 33 1/3
1997 32
1998 og derefter 31.
Indkomstår pct.
2000 25
2001 20
2002 15
2003 10
2004 5
2005 og derefter 0.«.
Bilag 1
Normalhandelsværdier pr. 31. december 1998.
Ligningsrådet har til brug ved
skatteansættelser for landbrugere m.v. for indkomståret 1998
fastsat følgende normalhandelsværdier.
Normalhandelsværdier (ekskl. moms).
Kvæg, store racer
over 2 år: 5.400 kr.
1 - 2 år: 4.300 kr.
0 - 1 år: 2.300 kr.
Jersey
Over 2 år: 3.300 kr.
1 - 2 år: 2.500 kr.
0 - 1 år: 900 kr.
Kødkvæg
Over 2 år: 5.600 kr.
1 - 2 år: 5.300 kr.
0 - 1 år: 2.200 kr.
Får og lam:
450 kr.
Heste
Over 2 år: 6.300 kr.
Små heste og plage: 4.500 kr.
Føl: 2.600 kr.
Svin
Søer og orner (avlsdyr): 1.600 kr.
Fedesvin 0 - 30 kg: 160 kr.
Fedesvin 30 - 60 kg: 290 kr.
Fedesvin over 60 kg: 420 kr.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af husdyrsbeskatningsloven Retsinformation · 14. januar 2000
- Skriftlig fremsættelse (6. oktober 1999) - L 21 Retsinformation · 6. oktober 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger Retsinformation · 17. december 1999
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- 084-2023 (Kendelse af den 9. april) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. april 2024