Forslag til Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. oktober 1999 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Loven gælder for opkrævning af skatter og
afgifter m.v., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger
m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til de
statslige told- og skattemyndigheder, i det omfang, der ikke er fastsat
særlige bestemmelser i anden lovgivning eller i EF-forordninger.
Stk. 2.
I de tilfælde, der er nævnt i § 9,
gælder loven i det omfang, det er fastsat i § 9.
Stk. 3.
Loven gælder derudover for opkrævning af
andre skatter og afgifter m.v. end de i stk. 1 nævnte i det omfang, der
i anden lovgivning henvises til denne lov.
Stk. 4.
Loven gælder uanset stk. 1 ikke
opkrævning af told.
Stk. 5.
Loven gælder kun for opkrævning af
virksomhedens ejers, selskabets, fondens eller foreningens egne
indkomstskatter i det omfang dette er særligt fastsat i anden
lovgivning.
Kapitel 2
Læs alt
Afregning af skatter og afgifter m.v.
§ 2.
For hver afregningsperiode og for hver skat eller afgift
m.v. skal der indgives en angivelse med de oplysninger, som følger af
reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov. Afregningsperioden er
kalendermåneden. Hvor der i anden lovgivning er henvist til
afgiftsperioden, svarer dette til afregningsperioden.
Stk. 2.
Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A,
nævnte love skal indgives til de statslige told- og skattemyndigheder
senest den 15. i den første måned efter udløbet af
afregningsperioden. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste B,
nævnte love skal indgives til de statslige told- og skattemyndigheder
senest den 10. i den første måned efter udløbet af
afregningsperioden. I januar måned skal disse angivelser dog indgives
senest den 17. januar.
Stk. 3.
Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag er en
lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmest
følgende hverdag som sidste rettidige angivelsesdag.
Stk. 4.
Skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) forfalder til
betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives og skal
indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb.
Stk. 5.
Udgør betalingen ifølge en angivelse
under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag skal kun indbetales, såfremt beløbene
tilsammen udgør 50 kr. eller derover.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om angivelse og indbetaling af skatter og afgifter m.v. efter
stk. 1-4. Skatteministeren kan ligeledes fastsætte regler om
angivelse og indbetaling ved ophør af virksomhed.
§ 3.
Angivelser efter § 2 skal være underskrevet af
virksomhedens ansvarlige ledelse.
Stk. 2.
De statslige told- og skattemyndigheder kan give
tilladelse til, at angivelse indgives ved elektronisk dataoverførsel.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for sådanne
angivelser.
§ 4.
Har de statslige told- og skattemyndigheder efter
afleveringsfristens udløb ikke modtaget angivelse for en
afregningsperiode, kan de fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og
afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt
beløb.
Stk. 2.
Virksomheden skal betale en afgift på 800 kr.
for en foreløbig fastsættelse. Foretages der en foreløbig
fastsættelse for både A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, betales dog
kun én afgift pr. afregningsperiode.
Stk. 3.
Såfremt en virksomhed i 4 på hinanden
følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold har
fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens
tilsvar af skatter eller afgifter m.v., kan de statslige told- og
skattemyndigheder inddrage virksomhedens registrering hos de statslige told-
og skattemyndigheder for så vidt angår det pågældende
registreringsforhold, med mindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de
manglende angivelser. De statslige told- og skattemyndigheder skal dog
forinden inddragelsen meddele virksomheden, at registreringen vil blive
inddraget, såfremt de manglende angivelser ikke indgives inden 14 dage.
Meddelelsen skal gives virksomheden ved rekommanderet brev.
§ 5.
Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet
urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i
skatter eller afgifter m.v., eller har fået udbetalt for meget i
godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til
betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2.
Kan størrelsen af det tilsvar, som
påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af
virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder
ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende
gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som
godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden
derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af
virksomhedens regnskaber.
§ 6.
Der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende betaling efter denne lov.
§ 7.
Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet
henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat
efter stk. 2 for hver påbegyndt måned fra den 1. i den
måned, i hvilken beløbet skal betales. Renten kan ikke
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Renten fastsættes for kalenderåret. Renten
offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for det
år, hvor den skal have virkning. Renten for et år beregnes
på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af
Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente
for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det
foregående år. Den effektive obligationsrente opgøres med
to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der
noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra
konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede
obligationer. Renten udgør den gennemsnitlige obligationsrente, der er
udregnet efter 4. pkt., oprundet til nærmeste halve procentpoint,
divideret med 24, afrundet til 1 decimal, med tillæg af 0,8
procentpoint.
§ 8.
De statslige told- og skattemyndigheder kan, når
det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt,
meddele fritagelse for betaling af
1) afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar efter
§ 4, stk. 2,
2) gebyr efter § 6 samt
3) renter efter § 7.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler
om anvendelsen af stk. 1.
Kapitel 3
Særlige regler for visse varemodtagere
§ 9.
Den, der fra andre EU-lande modtager varer, der er
afgiftspligtige efter de afgiftslove, der er nævnt i bilag 1, liste A,
nr. 1-4, og som ikke er registreret efter den pågældende
afgiftslov, skal ved modtagelsen af varerne angive den mængde varer,
hvoraf der skal betales afgift, til de statslige told- og skattemyndigheder.
Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren eller en
repræsentant for sælgeren.
Stk. 2.
Varemodtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som
fra andre EU-lande modtager varer m.v., der er afgiftspligtige efter de
afgiftslove, der er nævnt i bilag 1, liste A, nr. 5-18, skal ved
modtagelsen af varerne angive den mængde varer, hvoraf der skal betales
afgift til de statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen skal
være underskrevet af varemodtageren.
Stk. 3.
De i stk. 1 og 2 nævnte varemodtagere skal
indbetale afgiften til de statslige told- og skattemyndigheder senest
samtidig med indsendelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte angivelser.
Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet
undlades. § 3, stk. 2, og §§ 5-7 og § 8, nr. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om
angivelsen og afgiftens indbetaling.
Kapitel 4
Hæftelse, inddrivelse og eftergivelse m.v.
§ 10.
For betaling efter denne lov hæfter selskabet,
fonden, foreningen m.v., eller den, der som ejer, forpagter eller lignende
driver virksomheden for egen regning.
§ 11.
De statslige told- og skattemyndigheder kan
pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når
1) virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder 4 gange ikke
rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v., der er omfattet af denne
lov, og
a) virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter,
for hvilke den er registreret, samt eventuelt selskabsskatter, med et
beløb, der overstiger 25.000 kr., og virksomheden ikke indbetaler
denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en
erindringsskrivelse fra de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved
virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling
pålægges at stille sikkerhed, eller
b) virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse,
eller
2) virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i
selskaber, er trukket ud af virksomheden.
Stk. 2.
De statslige told- og skattemyndigheder kan
pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter
skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, at
stille sikkerhed, såfremt en fysisk eller juridisk person, som inden
for de seneste 5 år har været ejer af en anden virksomhed eller
medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er
gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent, hvorved told- og
skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er
blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr.
vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne
lov,
1) er ejer af virksomheden,
2) reelt driver virksomheden, og er knyttet til ejeren på samme
måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2.
pkt., eller
3) er et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion.
Stk. 3.
Der skal dog kun stilles sikkerhed efter stk. 2,
når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift
indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Når en
virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter stk. 2, kan
virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er
opfyldt.
Stk. 4.
Er den i stk. 2 nævnte virksomhed et selskab, en
fond eller en forening m.v., anses som ejer også
1) en person, der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden,
som henregnes til hovedaktionæraktier efter
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,
2) et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i
virksomheden, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
eller
3) en fysisk eller juridisk person, der udøver kontrol som
defineret i ligningslovens § 2, stk. 2, over
virksomheden.
Stk. 5.
Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles for et
beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller
afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, samt det forventede
gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders periode. Det gennemsnitlige
tilsvar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det
senest afleverede årsregnskab. Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter
beregnes med udgangspunkt i beregnet a conto skat for indeværende
regnskabsår reduceret med eventuelle a conto betalinger.
Stk. 6.
Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles senest 8
dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog i
særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom.
Pålæg om sikkerhedsstillelse meddeles virksomheden ved
rekommanderet brev.
Stk. 7.
Pålæg om sikkerhedsstillelse efter
stk. 2 skal meddeles virksomheden senest 14 hverdage efter, at
virksomheden anmeldes til registrering. Meddelelsen skal indeholde oplysning
om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer,
at virksomheden ikke kan registreres m.v., og at en fortsættelse af
virksomheden vil være strafbar efter § 17, stk. 3. Stilles
sikkerheden ikke rettidigt, meddeles det virksomheden ved rekommanderet brev,
at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter
bestemmelsen i § 17, stk. 3.
Stk. 8.
Sikkerhed stillet efter stk. 1 og 2 frigives,
når tidligere restancer er betalt og virksomheden i den seneste
12-måneders periode har indbetalt skatter og afgifter m.v., der
opkræves efter denne lov, rettidigt.
§ 12.
Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v.,
der opkræves efter reglerne i denne lov, for en afregningsperiode er
negativt, udbetales beløbet til virksomheden. Det samme gælder,
når virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget, eller når
en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens
tilsvar, overstiger tilsvaret. Beløb under 50 kr. udbetales ikke. Er
der tale om beløb vedrørende indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, sker der kun udbetaling, hvis disse beløb
tilsammen overstiger 50 kr.
Stk. 2.
Såfremt angivelsen er modtaget rettidigt, sker
udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen
for den pågældende periode. Såfremt tilbagebetalingen
skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger
efter, at virksomheden har gjort de statslige told- og skattemyndigheder
opmærksom på fejlen, eller de statslige told- og
skattemyndigheder har konstateret fejlen.
Stk. 3.
Kan de statslige told- og skattemyndigheder på
grund af virksomhedens forhold ikke foretage kontrol af angivelsen, afbrydes
udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer
kontrol. Skønner de statslige told- og skattemyndigheder, at
udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en
nærliggende risiko for afgiftstab, kan myndighederne ligeledes afbryde
udbetalingsfristen eller stille krav om sikkerhedsstillelse, indtil
virksomhedens forhold er undersøgt.
Stk. 4.
Beløb, der skulle have været udbetalt
efter stk. 1, kan tilbageholdes, såfremt angivelser
vedrørende afsluttede afregningsperioder ikke er indgivet. Krav
på tilsvar og eventuelle renter for disse perioder modregnes ved
udbetalingen af beløb efter stk. 1, selv om kravet ikke er forfaldent.
Beløb efter stk. 1 kan ligeledes tilbageholdes, såfremt
virksomheden ikke rettidigt har indsendt sin selvangivelse.
§ 13.
Krav på udbetalinger efter § 12 kan ikke
overdrages før udløbet af den afregningsperiode, kravet
vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.
§ 14.
Ubetalte beløb kan inddrives ved
lønindeholdelse i henhold til reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med
lønindeholdelse.
§ 15.
Tilsvar, renter, gebyrer og administrative bøder,
der opkræves eller pålægges efter denne lov, kan
eftergives, hvis
1) skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for
de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine
gældsforpligtelser, og
2) skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler
derfor.
Stk. 2.
Under tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 1
kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som
erstatning for selskabers manglende betaling efter denne lov.
Stk. 3.
Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der
navnlig lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller
overvejende har gæld i form af skatte-, told- eller afgiftsrestancer
m.v., skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder,
omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt
skyldnerens forhold under eftergivelsessagen.
Stk. 4.
Kun skyldnere, som er fysiske personer, kan få
eftergivet krav, der opkræves efter denne lov, jf. dog stk. 8.
Stk. 5.
Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller
nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med
nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og
afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands-
og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.
Stk. 6.
Eftergivelse kan bortfalde, såfremt
skyldneren
1) i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i
svigagtigt forhold, eller
2) groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med
afvikling af den ikke eftergivne del af gælden.
Stk. 7.
Såfremt skyldneren ikke kan godtgøre, at
denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen
udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, jf.
stk. 1, nr. 1, kan der i stedet for eftergivelse meddeles skyldneren
henstand. Stk. 1, nr. 2, stk. 2-4 og stk. 6, nr. 1, finder
tilsvarende anvendelse ved meddelelse af henstand.
Stk. 8.
Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt,
når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles
personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller
lignende.
Kapitel 5
Klageadgang
§ 16.
Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og
skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.
Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over
afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Landsskatteretten påkender klager over de
statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans
vedrørende skønsmæssig ansættelse efter § 5,
stk. 2.
Stk. 3.
Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3A
finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 2.
Kapitel 6
Straffebestemmelser
§ 17.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1) overtræder § 2, stk. 1 eller 2, eller § 9,
stk. 1 og 2,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for angivelse af skatter eller afgifter m.v. efter
§ 2, stk. 1, eller § 9, stk. 1 og 2, eller
3) undlader at indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i
rette tid, jf. § 2, stk. 4.
Stk. 2.
Den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skatter
eller afgifter m.v., eller hvor der ved overtrædelse af stk. 1,
nr. 3, foreligger skærpende omstændigheder, straffes med
bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 3.
Med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller ved grov
uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registrering er nægtet efter
§ 11, stk. 3, 2. pkt. Virksomheden kan dog afvikle allerede
indgåede ansættelses- og kontraktsforhold med kortest muligt
varsel.
Stk. 4.
I forskrifter, der udfærdiges i medfør af
loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der
forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i
forskrifterne.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 18.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville
medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden
retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til indenfor en
nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges,
at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen. §752,
stk. 1, i lov om rettens pleje finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Med hensyn til den tilkendegivelse, der er nævnt
i stk. 1, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i § 930, jf.
§ 926, i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
Stk. 4.
Bøder i sager, der afgøres
administrativt, opkræves og inddrives af skatteministeren. Inddrivelse
kan ske ved lønindeholdelse, jf. § 14, og ved udpantning.
§ 19.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser
i denne lov sker i overensstemmelse med reglerne i lov om rettens pleje om
ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Kapitel 7
Ikrafttræden
§ 20.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog
stk. 2-5.
Stk. 2.
Den i § 7, stk. 1, nævnte rentesats
fastsættes til 1,3 pct. for renter, der tilskrives i perioden 1. januar
2001 til 31. december 2001, jf. dog 3. pkt. Uanset 1. pkt. kan der beregnes
en rente efter fremgangsmåden i § 7, stk. 2, på
grundlag af oplysninger fra 2000. Skatteministeren kan fastsætte, at
denne rente skal have virkning for renter, der tilskrives fra et af
skatteministeren fastsat tidspunkt efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Uanset § 12 kan tilbagebetaling af for meget
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indtil den 1. januar 2002 afvente,
at den indeholdelsespligtige modregner beløbene i den
førstkommende indbetaling af A-skat, henholdsvis arbejdsmarkedsbidrag,
med mindre særlige forhold taler imod.
Stk. 4.
I det omfang opkrævning sker efter lovens
ikrafttræden, finder lovens bestemmelser tilsvarende anvendelse
på opkrævning af skatter og afgifter vedrørende perioder,
der ligger før lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
§ 13 har virkning for overdragelser
(transporter), som er kommet frem til de statslige told- og skattemyndigheder
efter den (fremsættelsestidspunktet).
§ 21.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
Liste A
1) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
2) Lov om afgift af spiritus m.m.
3) Lov om tobaksafgifter, dog kun for så vidt angår afgift
efter kapitel 2.
4) Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
5) Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer
(lukkede nikkel- cadmium-batterier).
6) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.
7) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.
8) Lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller
plast m.v.
9) Lov om forskellige forbrugsafgifter.
10) Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.
11) Lov om afgift af konsum-is.
12) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
13) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
14) Lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger
m.m.
15) Lov om visse miljøafgifter.
16) Lov om afgift af mineralvand m.v.
17) Lov om afgift af svovl.
18) Lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i
foderstoffer.
19) Lov om afgift af affald og råstoffer.
20) Lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner
(CFC-afgift).
21) Lov om afgift af elektricitet.
22) Lov om afgift af visse flyrejser.
23) Lov om afgift af naturgas og bygas.
24) Lov om afgift af spildevand.
25) Lov om afgift af ledningsført vand.
26) Lov om afgift af lønsum m.v.
27) Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
28) Lov om afgift af ansvarsforsikringer for
motorkøretøjer m.v.
29) Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer.
30) Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og
panterettigheder m.v.
Liste B
1) Lov om en arbejdsmarkedsfond.
2) Kildeskatteloven.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formål
Lovforslaget fremsættes som et led i regeringens
langsigtede plan for forenkling af administrative procedurer.
Formålet med lovforslaget er dobbelt: Dels at
gøre reglerne om opkrævning af skatter og afgifter mere
overskuelige, dels at forenkle reglerne. Midlet hertil er en harmonisering af
reglerne.
Ved opkrævningsregler forstås regler om
afregningsperioder, om frister for angivelse og indbetaling, om sanktioner
ved forsinket eller manglende angivelse og betaling, om betaling af renter af
skatte- og afgiftsrestancer og om eftergivelse og henstand med skyldige
beløb.
Regler herom findes i dag i hver enkelt skatte- og
afgiftslov. Nogle af disse regler er ens eller næsten ens fra lov til
lov. Det vil gøre lovgivningen mere overskuelig at samle sådanne
bestemmelser i én lov.
Andre opkrævningsregler varierer betydeligt, hvilket
medfører, at den enkelte virksomhed, der skal afregne flere
forskellige skatte- og afgiftsarter, i denne sammenhæng er underkastet
ofte meget forskellige regler. De uensartede regler vil samtidig i givet fald
gøre det vanskeligere at gennemføre serviceforbedringer for
erhvervslivet i forbindelse med en eventuel »skattekonto«, dvs. en konto, som
samler virksomhedens indbetalinger til- og udbetalinger fra Told Skat og
eventuelt andre myndigheder.I det omfang det vurderes at være muligt
på nuværende tidspunkt, foreslås disse uensartede regler
harmoniseret.
Harmonisering af opkrævningsregler
I dette lovforslag er indeholdt de regler, der skal
være generelle for opkrævningen af skatter og afgifter. I det
samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af forskellige skatte-
og afgiftslove (Konsekvensændringer som følge af
opkrævningsloven) er indeholdt de ændringer i den eksisterende
lovgivning, der er nødvendige for at opkrævningslovens regler
finder anvendelse. Opkrævningslovens regler finder i princippet
anvendelse fra ikrafttrædelsesdatoen, 1. januar 2001. De nye principper
for renteberegning, der er fastsat i lovforslagets § 7, foreslås
dog først at træde i kraft 1. januar 2002.
Ved dette lovforslag foreslås indført
fælles regler om opkrævning af alle skatter og afgifter, som er
kendetegnet ved, at virksomheder periodisk angiver og betaler et tilsvar til
Told Skat. Det drejer sig om punkt- og
miljøafgifter, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag samt moms og
lønsumsafgift - dvs. skatter og afgifter, som ikke er virksomhedens
»egne« skatter, men som virksomheden opkræver i forbindelse med
varesalg m.v. eller indeholder i løn m.v. Enkelte af de fælles
regler vil tillige gælde for skatter og afgifter, som virksomheden selv
skal betale, f.eks. selskabsskat, indkomstskat og
vægtafgift/grøn ejerafgift. På den anden side vil de
fælles regler i visse tilfælde ikke gælde for skatter og
afgifter, der som udgangspunkt er omfattet af loven. Eksempelvis vil
momslovens regler om afregningsperioder og kredittider, der afviger fra
opkrævningslovens regler, stadig gælde.
De fælles opkrævningsregler vil i en lang
række tilfælde afvige fra de opkrævningsregler, der i dag
er fastsat i de enkelte skatte- og afgiftslove. Overgangen til de
fælles regler om afgiftsperiode, frister for indbetaling af skatter og
afgifter m.v. vil medføre ganske omfattende EDB-ændringer i
Told Skat.
På denne baggrund har regeringen ved det samtidig
fremsatte forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og
afgiftslove (Konsekvensændringer som følge af
opkrævningsloven) foreslået en ophævelse af de
opkrævningsbestemmelser i de enkelte skatte- og afgiftslove, der som
følge af de fælles regler vil kunne ophæves fra den 1.
januar 2001, mens en enkelt bestemmelse af edb-mæssige grunde
først foreslås ophævet fra 1. januar 2002. Visse
opkrævningsbestemmelser foreslås ikke berørt af
lovforslagene. Det skyldes, at en overgang til de fælles regler
på nuværende tidspunkt vil medføre uforholdsmæsssige
likviditetsmæssige og administrative konsekvenser for de berørte
virksomheder, eller at visse regler er bundet af forpligtelser i
EU-retten
Hovedpunkter i forslaget til opkrævningslov og regeringens
overvejelser herom
Afregningsperiode
Måneden er i dag dominerende som afregningsperiode
for skatter og afgifter, idet hovedparten af punktafgifterne, A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag i dag afregnes månedsvis. Også virksomheder
med en momspligtig omsætning på over ti mio. kr. årligt
afregner moms på månedsbasis. Regeringen foreslår derfor,
at afregningsperioden efter de fælles regler fastsættes til
måneden. Der vil dog stadig være nogle skatter og afgifter, som
har en anden periode, eksempelvis momsen, for så vidt angår de
virksomheder, som har kvartalet eller halvåret som afregningsperiode i
dag.
Indbetalingsfrist
Indbetalings- og angivelsesfristen var i det udkast,
Skatteministeriet sendte til høring fastsat til 8 hverdage efter
afregningsperiodens udløb. Dette skyldes, at A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag i dag afregnes 10 dage efter afregningsperiodens
udløb, mens punktafgifter som hovedregel afregnes 15 dage efter
afregningsperiodens udløb. Såfremt afregningsdatoen for A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag skulle flyttes til den 15., ville det koste et
betragteligt provenu i tabte renteindtægter. Omvendt ville en
overflytning af punktafgifterne til den 10. kunne give praktiske problemer,
idet virksomhederne ved uheldigt sammenfald af helligdage ville kunne have
kun 4 hverdage til at opgøre deres tilsvar.
Imidlertid viste resultatet af høringen, at en stor
del af punktafgiftsvirksomhederne også havde vanskeligheder ved en
ændring fra 15 dage til 8 hverdage. På denne baggrund
foreslår regeringen, at de hidtidige afregnings- og indbetalingsfrister
opretholdes.
Renter ved ikke rettidig betaling
Regeringen foreslår rentesatsen ved for sen
indbetaling nedsat fra 1,3 pct. pr. påbegyndt måned til 1,0 pct.
pr. påbegyndt måned. Derved følges den almindelige
nedsættelse af renten, der har været i de seneste år. En
rente på 1,0 pct. ligger dog stadig over den almindelige
udlånsrente. Der er her taget hensyn til, at der er tale om penge, som
virksomheden har indeholdt eller opkrævet for staten, og der kan
være tale om betydelige beløb, som en forholdsvis høj
rentesats giver incitament til at indbetale rettidigt.
Det foreslås derudover, at rentesatsen reguleres i
forhold til obligationsrenten. Rentesatsen vil dermed komme til at
følge markedsrentens bevægelser, dog stadig med en
forhøjelse, der giver incitament til at betale rettidigt.
Samtidig foreslås det, at
minimumsrentebeløbet på 50 kr. for moms og punktafgifter og 25
kr. for A-skat og AM-bidrag afskaffes.
Regler ved urigtig eller manglende angivelse
Med lovforslaget indføres en hjemmel til, at Told
Skat kan tvangsafmelde virksomheden, såfremt virksomheden gentagne
gange ikke indgiver angivelse.
Hjemlen til skønsmæssig ansættelse,
når der ikke er indsendt angivelse, videreføres for moms- og
afgiftsområdet. Tilsvarende videreføres reglerne fra momsloven
om foreløbig fastsættelse i opkrævningsloven.
Tilsvarende videreføres for så vidt
angår A-skat og AM-bidrag m.v. mulighederne for at ansætte et
ikke-afregnet indeholdt beløb skønsmæssigt. Det
gælder såvel, når der ikke foreligger en angivelse, som
når angivelsen må anses for urigtig og det konkrete tilsvar ikke
kan opgøres som følge af mangler ved virksomhedens
regnskaber.
Reglerne om tvangsafmelding og skønsmæssig
ansættelse foreslås indsat i opkrævningsloven, da hverken
samfundet eller erhvervslivet har interesse i, at virksomheder ikke
følger de givne regler om afregning af skatter og afgifter m.v. Det
forvrider konkurrencen til ugunst for de virksomheder, der afregner til
tiden. Derudover kan en virksomheds konsekvent manglende angivelse og/eller
betaling være et tegn på, at virksomheden ikke overholder de
materielle regler for skatter og afgifter m.v.
På den anden side viderefører lovforslaget
ikke reglerne fra bl.a. momsloven og kildeskatteloven om
tilsvarsforhøjelse ved for sen angivelse. Dette er undladt med
baggrund i, at reglerne i opkrævningsloven også omfatter
punktafgifter, der ikke hidtil har kendt systemet med
tilsvarsforhøjelse. En enkelt virksomhed vil herefter kunne få
adskillige tilsvarsforhøjelser på hver mellem 500 og 1100 kr.
Dette virker ikke logisk set i sammenhæng med, at
opkrævningsreglerne netop harmoniseres, og forskellene mellem de
forskellige skatter og afgifter måske netop derfor mindskes. Da der
ikke i det nuværende system er mulighed for at tage højde for
situationen, således at virksomheden samlet kun får én
tilsvarsforhøjelse, har man valgt at opgive denne mulighed. Til
gengæld sættes afgiften for en foreløbig
fastsættelse af tilsvaret op fra 150 kr. til 800 kr.
Fritagelse for renter, gebyr og afgift for foreløbig
fastsættelse
I § 8 foreslås indsat en hjemmel til fritagelse
for betaling af renter efter § 7, rykkergebyr efter § 6, samt
afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar efter § 4,
stk. 2. Bestemmelsen, der skal administreres restriktivt, anvendes til
at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for betaling af
renter og afgifter ved for sen betaling, når det på grund af
særlige omstændigheder findes rimeligt. Fritagelse kan ske i de
situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser,
som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet
forudse. Herudover er det en betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig.
I § 8, stk. 2, bemyndiges ministeren til at fastsætte de
nærmere betingelser for fritagelse efter § 8, stk. 1.
Eftergivelse og henstand
I langt de fleste skatte- og afgiftslove findes ens
bestemmelser om eftergivelse og henstand. Disse regler blev indført i
1991 som en harmonisering af de forskellige regler om henstand og
eftergivelse, som tidligere fandtes i lovgivningen. Disse fælles regler
har vist sig at fungere hensigtsmæssigt. Regeringen foreslår
derfor, at de videreføres med denne lov.
Provenumæssige konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer, at rentesatsen
nedsættes ved for sen betaling af skatter og afgifter m.v., der er
opkrævet for staten, fra 1,3 pct. pr. påbegyndt måned til
en variabel rentesats, der reguleres i forhold til mindsterenten. Ved
lovforslagets fremsættelse er denne rentesats 1,0 pct. pr.
påbegyndt måned. Det skønnes ud fra 1998-niveauet på
ca. 750 mill. kr. for indbetalte morarenter af skatter og afgifter m.v., der
er opkrævet for staten, at provenutabet fra og med 2002 udgør
ca. 175 mill. kr. årligt. I 2001 skønnes provenutabet til ca. 90
mill. kr. under forudsætning af, at nedsættelsen træder i
kraft 1. juli 2001. Påvirkningen af indbetalingerne til staten ved
nedsættelsen af rentesatsen er mindre end den umiddelbare
finansårsvirkning, idet der erfaringsmæssigt kun kan inddrives
ca. 40 pct. af de bogførte morarenter, mens omkring 60 pct. afskrives
som uerholdelige over en årrække.
For det andet afskaffes afgiftsforhøjelser ved for
sene angivelser af moms, A-skat, AM-bidrag og lønsumsafgift (500-1100
kr. pr. afgift), hvilket umiddelbart giver staten et provenutab på 70
mill. kr.
Til gengæld øges afgiften for
foreløbige fastsættelser fra 150 kr. til 800 kr. for hver for
sent indsendt angivelse. Ved et uændret antal foreløbige
fastsættelser vil dette bidrage med et provenu på 70 mill. kr. om
året. Hvis antallet af foreløbige fastsættelser stiger med
eksempelvis 2 pct., vil dette indbringe ca. 1,4 mill. kr. i årligt
provenu til staten. Det skønnes forsigtigt, at der ikke vil komme
flere foreløbige fastsættelser som følge af afskaffelsen
af afgiftsforhøjelser samt udvidelsen af foreløbige
fastsættelser til også at indbefatte punktafgifter. Således
vurderes afskaffelsen af afgiftsforhøjelser og stigningen i afgiften
for foreløbige fastsættelser at være provenuneutralt.
Endelig foreslås det, at minimumsrentebeløbet
på 50 kr. for moms og punktafgifter samt 25 kr. for A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag fjernes. Provenutabet herved skønnes at
være ubetydeligt.
Lovforslaget skønnes samlet at medføre et
provenutab og et tilsvarende finansieringsbehov i størrelsesordenen 90
mill. kr. i finansåret 2001 og 170 mill. kr. i finansåret 2002.
Hele provenuvirkningen vedrører staten.
De samlede provenumæssige konsekvenser af
lovforslaget er summeret i nedenstående tabel.
Det skal bemærkes, at de provenumæssige
konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed, da de samlede beløb,
som berøres af ændringerne, varierer en del fra år til
år.
Provenumæssige konsekvenser af forslag til
opkrævningslov, finansår.
Ca. mill. kr., 1999-niveau
2001
2002
2003
2004
2005
Nedsættelse af morarentesatsen for skatter
mv. der opkræves for staten1)
-90
-175
-175
-175
-175
Reduktion af afskrivninger2)
-
5
15
25
35
Afskaffelse af afgiftsforhøjelser
-70
-70
-70
-70
-70
Højere afgift på foreløbige
fastsættelser
70
70
70
70
70
Samlet finansieringsbehov
-90
-170
-160
-150
-140
1)
Under forudsætning af, at nedsættelsen
træder i kraft 1. juli 2001
2)
Det forudsættes, at ca. 60 pct. af morarenterne
aldrig inddrives. Fordeles jævnt over 7 år.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Nedsættelsen af morarenten vil betyde en lempelse
for de virksomheder, der er kommet for sent med betalingen af skatter mv.,
som senere faktisk betaler det skyldige rentebeløb.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Nærværende forslag samt det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove
(konsekvensændringer som følge af opkrævningsloven)
skønnes samlet at medføre engangsudgifter for Told Skat
på 9,5 mill. kr. til information og edb-udvikling. Udgifterne vil
primært skulle afholdes i 2000.
Forslagene skønnes endvidere at medføre et
løbende årligt merarbejde svarende til 5
årsværk.
Herudover skønnes forslagene ikke at medføre
nævneværdige administrative konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forkortet afregningsperiode
Det foreslås, at reglerne om forkortet
afregningsperiode og forkortet kredittid afskaffes for A-skat og AM-bidrag
samt for virksomheder, der afregner moms månedsvis. Dette vil betyde en
administrativ lempelse for de virksomheder, der har været omfattet af
reglerne.
Sikkerhedsstillelse
Reglerne om sikkerhedsstillelse er ændret fra »skal«
til »kan«-bestemmelser, således at virksomhederne kun bliver stillet
over for et krav om sikkerhedsstillelse efter en individuel vurdering. Dette
vil formentlig betyde færre krav om sikkerhedsstillelse. Til
gengæld skal selskabsskatter fremover regnes med ved bedømmelsen
af, om virksomheden har en restance på over 25.000 kr. Endvidere er der
inddraget to nye kriterier: Hvorvidt virksomheden har indsendt sin
selvangivelse rettidigt, eller virksomhedens kapitalgrundlag er trukket ud af
virksomheden. Dette kan øge antallet af krav om
sikkerhedsstillelse.
Lønindeholdelse
Det foreslås, at der også kan ske
lønindeholdelse for punktafgifter. Dette kan betyde, at der kommer
flere anmodninger om indeholdelse af løn.
Erhvervsministeriets testpanel
Forslaget har været forelagt Erhvervsministeriets
testpanel. Resultatet viser, at virksomhederne forventer en meget stor
stigning i løbende administrative byrder som følge af
lovforslaget. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har dog oplyst, at en del
virksomheder har tilkendegivet, at de ikke har været i stand til at
afgive besvarelse, fordi de ikke forstod lovforklaringen. Dette kan muligvis
også have betydet, at der har været nogle misforståelser
blandt de virksomheder, der har svaret.
Resultatet fra testpanelet svarer ikke til det resultat,
der fremgår af høringssvarene. Høringsparterne har ikke
ment, at forslaget betød større administrative byrder, blot at
det kunne give problemer, at det samme administrative arbejde skulle
udføres på kortere tid.
Resultatet stemmer heller ikke overens med den vurdering,
der er foretaget af Skatteministeriet. Der er i hovedsagen tale om, at
lovforslaget samler eksisterende regler. I det omfang, der sker stramninger,
har det primært relation til restanceinddrivelsen, f.eks.
indførelsen af muligheden for inddragelse af virksomhedens
registrering, hvis der ikke indgives angivelser for fire perioder i
træk. Dette bør ikke medføre yderligere administration -
angivelsen skal jo allerede i dag indgives.
På denne baggrund har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
og Skatteministeriet afholdt et møde med enkelte af testpanelets
medlemmer. Det fremgik på dette møde, at det ekstreme resultat
af testpanelhøringen var baseret på en misforståelse, idet
virksomhederne havde fået den opfattelse, at afregning af moms skulle
følge opkrævningslovens hovedregel vedr. afregningsperiode og
frister, dvs. kalendermåneden som afregningsperiode og 8 hverdage som
afregningsfrist.
Virksomhederne foretrak dog fortsat at beholde de
nuværende afregningsfrister frem for en harmoniseret afregningsfrist,
såfremt denne betød en kortere afregningsfrist for
punktafgifterne. Derudover var virksomhederne positive overfor
opkrævningsloven.
Som nævnt har regeringen efter en samlet vurdering
foreslået, at de nuværende afregningsfrister bibeholdes.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder EU-retlige aspekter i det omfang, der
er fastsat regler om opkrævning vedr. moms og punktafgifter. Forslaget
holder sig dog inden for de rammer, der er afstukket i EU-retten, og der
vurderes derfor ikke at være EU-retlige problemer i forslaget.
Høring
Forslaget har været udsendt i høring hos en
række organisationer m.v.
Høringspart
Bemærkninger
Advokatrådet
Advokatrådet finder, at bestemmelsen i § 11,
stk. 2, om sikkerhedsstillelse er for vidtgående.
Adokatrådet har desuden kommenteret § 13 om transporter i den
udformning, den havde i det udkast, der blev sendt i høring. § 13
er siden ændret under hensyntagen til de modtagne bemærkninger
fra flere parter.
Advokatrådet finder desuden, at renten bør sættes
længere ned end til 1,0 pct.
Danmarks Automobilforhandler Forening
DAF bemærker, for så vidt angår den 8.
hverdag som betalingsfrist, at bilforhandlerne hører til den gruppe af
virksomheder, hvor lettelserne på A-skatten ikke kan opveje
stramningerne på punktafgiftsområdet, og gør
opmærksom på, at biler leveret til offentlige myndigheder og
virksomheder sidst på måneden ofte ikke vil være betalt til
den 8. hverdag i den næste måned.
DAF mener på grund af konkurrencesituationen ikke, at det kan lade
sig gøre at overvælte rentetabet på
bilpriserne.
Dansk Industri
DI advarer, med henvisning til lovforslagets
bemærkninger, imod, at lovens regler med tiden udvides til også
at gælde moms.
DI finder, at stramningen på punktafgiftsområdet er urimelig,
i betragtning af, at der er tale om skatter og afgifter, virksomhederne
opkræver på statens vegne.
DI mener, at morarenten bør sættes ned på et tidligere
tidspunkt, og at den bør sættes ned til en lavere
sats.
Dansk Textil Union
DTU støtter principielt forsøget på
forenkling, men finder, at det med de foreslåede undtagelser fra loven
er usikkert, hvorvidt der opnås reelle forenklinger. DTU finder, at det
er vanskeligt at overskue de økonomiske konsekvenser for
virksomhederne, eftersom disse kun er belyst på et
samfundsmæssigt niveau.
Dansk Transport og Logistik
DTL finder, at forsøget på harmonisering kun
lykkes delvist, idet der fortsat vil være forskellige
afregningsperioder samt angivelses- og betalingsfrister for de forskellige
skatter og afgifter. DTL finder, at dette kan afhjælpes ved en
årlig frist-oversigt fra Told Skat.
DTL mener, at de likviditetsmæssige virkninger af lovforslaget er
overskuelige, som følge af, at momsen holdes uden for harmoniseringen.
Til gengæld vil harmoniseringen af fristerne samtidig med afkortningen
af fristerne for punktafgifter betyde, at virksomhedernes administrative
arbejde koncentreres på færre dage end før.
DTL finder desuden, at der er en del vidtgående regler i
lovforslaget, som ikke begrundes tilstrækkeligt i bemærkningerne
hertil. Som eksempel herpå nævnes tvangsafmelding efter
§ 4.
De Danske Bilimportører
DBI protesterer imod, at bilbranchens kredittid strammes
igen, efter der med pinsepakken gennemførtes en større
stramning af kredittiden for registreringsafgift. DBI bemærker, at
rentetabet må overvæltes på priserne, hvilket vil
udløse yderligere registreringsafgift. DBI mener også, at
fristen på 8 hverdage til at opgøre og indbetale tilsvaret er
alt for kort - registreringsafgiftsbeløbet vil i mange tilfælde
først være indbetalt af køber efter fristens
udløb.
Danske Elværkers Forening
DEF oplyser, at kraftværkerne i flere tilfælde
ikke vil være i stand til at opgøre afgiftsgrundlaget,
således at angivelse og betaling kan ske senest den 8. hverdag.
Derudover vil det være svært at få betaling, således
at værkerne har afgiftspengene, før de skal indbetales til Told
Skat.
Danske Fjernvarmeværkers Forening
DFF finder, at forslaget som helhed er fornuftigt, idet
lovforslaget samler og harmoniserer opkrævningsreglerne for en
række skatter og afgifter m.v.
Det Danske Handelskammer
Handelskammeret anfører, at den forkortede frist for
angivelse og betaling giver problemer, særlig i forbindelse med
årsafslutninger. Handelskammeret finder tillige, at fristen på 8
hverdage kan betyde, at der sker flere fejl i forbindelse med indbetalinger,
idet virksomhederne skal til at tælle i modsætning til tidligere,
hvor de havde en fast dato at holde sig til. Virksomhederne bør derfor
kun få en foreløbig fastsættelse efter
påkrav.
Erhvervenes Skattesekretariat
Erhvervenes Skattesekretariat henholder sig for de generelle
likviditetsmæssige konsekvenser til Dansk Industri s
bemærkninger. Derudover har skattesekretariatet kommenteret § 13,
der som nævnt under Advokatrådet siden er
ændret.
Erhvervenes Transportudvalg
Erhvervenes Transportudvalg har ikke kommentarer til
forslaget, men udtrykker betænkeligheder ved muligheden for, at
opkrævningslovens regler også kan blive udvidet til at
gælde for afregning af moms.
Finansrådet
Finansrådet har udtalt sig stærkt imod § 13,
der som nævnt er ændret senere.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
FSR udtaler, at det er foreningens opfattelse, at
harmoniseringsformålet kun delvis er opfyldt, idet der fortsat vil
være forskellige afregningsperioder samt angivelses- og
betalingsfrister. Foreningen finder det dog samtidig væsentligt at
få en tilkendegivelse om, at en harmoniseret opkrævningslov
heller ikke i fremtiden anvendes som begrundelse for at ændre i
momsafregningsperioderne.
FSR finder, at 8 hverdage for punktafgifter er meget kort tid til at
afslutte afgiftsregnskabet for måneden og sikre sig, at de ofte
betydelige afgiftsbeløb afregnes korrekt.
Efter foreningens opfattelse er nedsættelse af morarentesatsen,
indførelse af en reguleringsmekanisme samt afskaffelsen af
minimumsrentebeløbet en vigtig og påkrævet
ajourføring af afgiftslovgivningen. FSR finder dog, at det burde
overvejes at sætte rentesatsen længere ned end til 1 pct.
Foreningen er derudover betænkelig ved Told Skat s mulighed for at
tvangsafmelde en virksomhed ved manglende angivelse.
Forsikring & Pension
F&P kan efter omstændighederne som led i forenkling
af administrative procedurer acceptere de forkortelser af frister, der ligger
i forslaget. F&P finder dog anledning til at understrege, at der på
et senere tidspunkt som et led i vurderingen af behovet for at foretage andre
administrative forenklinger på forsikringsområdet - men med
provenutab til følge for staten - kan være behov for at have de
anførte skærpelser i erindring.
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommunes Inkassokontor finder det
hensigtsmæssigt for inddrivelsen og restanceforebyggelsen, at der gives
Told Skat mulighed for at afmelde en virksomhed ved manglende angivelser.
Inkassokontoret finder på den anden side afskaffelsen af forkortede
afregningsperioder uheldig. Inkassokontoret finder ikke, at renten, som
bestemt i § 7, bør være variabel. Reglerne om
sikkerhedsstillelse findes at være klare og præcise, herunder
findes det hensigtsmæssigt, at reglerne som foreslået udvides,
således at der også kan stilles krav om sikkerhed ved manglende
indsendelse af selvangivelse, og hvor kapitalen er trukket ud af
virksomheden.
Københavns Kommune
Københavns Kommne finder, at en to-komponent rente som
den foreslåede (med et tillæg på 0,8 procentpoint) vil
være tung i forhold til en morarente med en fast procent, der eventuelt
kan reguleres, hvis obligationsrenteniveauet gør det aktuelt.
Alternativt foreslås det i det mindste at forlænge det
tidsmæssige grundlag for udregningen (de 20
børsdage).
Håndværksrådet
Håndværksrådet efterlyser en bedre
koordinering med Erhvervsministeriets initiativer vedr. administrative
lettelser. Det er Håndværksrådets opfattelse, at en
harmonisering af angivelses- og indbetalingsfrister ikke i sig selv vil
medføre nogen administrative lettelser, særlig under hensyntagen
til likviditetsvirkningen.
Det findes ikke hensigtsmæssigt at fastsætte fristen til 8
hverdage frem for en fast dato, hertil kommer, at det i mange tilfælde
er en fordel, at fristen for A-skat henholdsvis punktafgifter er forskellig,
således at man kan fordele det administrative arbejde. Skal der ske en
harmonisering, skal det være således, at alle fristerne flyttes
til den 15.
Håndværksrådet støtter rentenedsættelsen,
men mener dog, at renten bør sættes endnu længere ned.
Håndværksrådet støtter tillige forslaget om
afskaffelse af tilsvarsforhøjelser og øget afgift for
foreløbige fastsættelser.
Oliebranchens Fællesrepræsentation
Oliebranchens Fællesrepræsentation finder, at en
stramning af kredittiden på 3,2 dage vil betyde et økonomisk
tab, som i forhold til selskabernes overskud er ganske betragteligt, på
grund af de store afgiftsbeløb, der er tale om. De tidsmæssige
stramninger vil samtidig betyde yderligere omkostninger for selskaberne, samt
at risikoen for fejlberegninger bliver øget.
Reno-Sam
Reno-Sam oplyser, at en fremskyndet afregning af
affaldsafgiften ikke vil kunne håndteres administrativt allerede 8 dage
efter afgiftsperiodens afslutning. Statsafgiften på affald udgør
i dag ofte langt mere end behandlingsafgiften, og det vil derfor ikke
være rimeligt, at afgiften skal indbetales før den er modtaget
af affaldskunderne. Fakturering vil først i praksis kunne ske efter
udgangen af måneden.
Skatterevisorforeningen
SRF foreslår, at lovens anvendelsesområde angives
i § 1 på samme måde, som det er sket i § 9.
Vin og Spiritus Organisationen i Danmark
VSOD finder, at stramningen vedrørende punktafgifterne
betyder, at virksomhederne skal udføre det samme arbejde på
kortere tid, samtidig med, at det medfører et rentetab på grund
af den forkortede kredittid.
Rigspolitichefen, Fællessekretariatet
for Hovedstadsregionens Naturgas og Naturgas Midt-Nord, Foreningen af
DagligvareGrossister, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening,
Danmarks Private Vandværker, Tobaksindustrien, House of Prince A/S,
Miljø- og Energiministeriet, Erhvervsministeriet samt Dansk
Planteværn har meddelt, at de ikke har bemærkninger til
forslaget. Bryggeriforeningen har meddelt, at de tilslutter sig Dansk
Industris bemærkninger.
Derudover har forslaget været sendt til
høring hos en række virksomheder og organisationer, der ikke har
reageret. Den samlede høringsliste er optrykt som bilag A til
lovforslaget.
Som nævnt tidligere har regeringen taget
konsekvensen af, at så mange fandt, at det ville give problemer med
afregningen af punktafgifter, såfremt de skulle afregne den 8. hverdag
i måneden. Regeringen foreslår derfor de hidtidige angivelses- og
afregningsfrister bibeholdt.
Advokatrådets, Erhvervenes Skattesekretariats og
Finansrådets bemærkninger vedrørende § 13 er
inddraget ved ændringen af § 13. Lovbemærkningerne til
enkelte bestemmelser er udvidet. Derudover har høringssvarene ikke
givet anledning til ændringer i lovforslagene.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Højere afgift på foreløbige
fastsættelser.
Lovforslaget skønnes samlet at medføre et
provenutab for staten på ca. 90 mill. kr. i 2001og ca. 170 mill. kr. i
2002.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Engangsudgifter på ca. 10 mio. kr. 5
årsværk hos Told Skat
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Nedsættelse af morarenten giver en besparelse for
erhvervslivet på 90 mill. kr. i 2001 og 170 mill. kr. i
2002.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Overholder EU-retlige forpligtelser
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter § 1 er lovens anvendelsesområde skatter
og afgifter m.v., for hvilke en virksomhed, et selskab, en fond eller en
forening m.v. er registreret hos eller anmeldt til told- og
skattemyndighederne. Dette gælder både registrering som
indeholdelsespligtig, registrering som moms- og punktafgiftspligtig samt
anmeldelse som punktafgiftspligtig. Loven finder således bl.a.
anvendelse på opkrævningen af kildeskat, arbejdsmarkedsbidrag,
moms, lønsumsafgift og punktafgifter. Lovens bestemmelser finder dog
ikke anvendelse i det omfang, der i de enkelte skatte- og afgiftslove er
fastsat afvigende bestemmelser. F.eks. er der i momsloven fastsat
særlige afregningsperioder, som afviger fra hovedreglen i § 2,
stk. 1, 2. pkt. De virksomheder, der er omfattet af disse regler skal
derfor fortsat følge dem, mens lovens øvrige regler,
eksempelvis om sikkerhedsstillelse, finder anvendelse også på
disse virksomheder. Loven finder heller ikke anvendelse, hvis der er fastsat
regler i EF-forordninger.
Ifølge definitionen i stk. 1 ville loven finde
anvendelse på told. Der ville dog være behov for så mange
særregler for opkrævning af told, at der ikke længere ville
være tale om en forenkling. Det er derfor bestemt, at loven ikke finder
anvendelse på opkrævning af told.
Loven finder ikke anvendelse på egne
indkomstskatter, dvs. selskabsskat eller personskat for indehaveren af en
personligt ejet virksomhed, med mindre dette er særligt fastsat. Det er
i § 34 i det samtidig hermed fremsatte forsalg til ændring af
forskellige skatte- og afgiftslove fastsat, at opkrævningsloven,
bortset fra kapitel 2 og 3, finder anvendelse på opkrævning af
selskabsskatter.
Derudover finder loven anvendelse, hvor der i andre love
er henvist til denne lov. Reglerne - eller nogle af reglerne - vil
således kunne finde anvendelse på eksempelvis opkrævning af
vægtafgift, der administreres af Rigspolitiet. Der er med
følgelovforslaget indsat flere henvisninger i vægtafgiftsloven
til bestemmelser i opkrævningsloven.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter afregningsperioden til
kalendermåneden. Angivelser vedr. A-skat og AM-bidrag skal indgives
senest den 10. den første måned efter udløbet af
afregningsperioden, i januar dog senest den 17. For punktafgifter fastholdes
afregnings- og angivelsesfristen til den 15.
Afgiftsperioden for CFC-afgift er i dag kvartalet. Den
laves med opkrævningsloven om til måneden. For moms er fristen en
måned og 10 dage eller to måneder, afhængig af
virksomhedens momspligtige omsætning, der også afgør
længden af afregningsperioden. Disse regler bibeholdes. For
lønsumsafgiften er afgiftsperioden kvartalet, og afgiften skal
indbetales senest 15 dage efter periodens afslutning. Disse regler bibeholdes
også, dog således, at afregningsfristen nu fremgår af
opkrævningsloven.
Minimumsbeløbet i stk. 5 gælder for hver
enkelt skat/afgift, bortset fra A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvor
minimumsbeløbet gælder for det samlede beløb.
I stk. 6, 1. pkt., bemyndiges ministeren til at
fastsætte nærmere regler om angivelse og indbetaling. Denne
bemyndigelse skal bruges til at fastsætte nærmere regler for
praktiske spørgsmål, eksempelvis blanketudformning. I stk. 6, 2.
pkt., bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om angivelse og
indbetaling ved ophør af virksomhed. Der er idag vedr. A-skat og
AM-bidrag fastsat særlige regler, hvorefter der ved ophør af
virksomhed skal ske indberetning og indbetaling for tiden siden seneste
afregning senest 10 dage efter ophørsdagen. Disse regler tænkes
videreført for A-skat og AM-bidrag.
Til § 3
Det foreslås fastsat, at angivelserne skal
underskrives af virksomhedens ansvarlige ledelse. En tilsvarende bestemmelse
findes i punktafgiftslovene og lønsumsafgiftsloven og har tidligere
været i momsloven. Kravet har størst betydning ved negative
angivelser, hvor det er af betydning at kunne bevise, hvem der har anmodet
om, at et beløb udbetales til virksomheden.
Bestemmelsens stk. 2 åbner mulighed for, at
angivelser kan foretages ved elektronisk dataoverførsel. For at sikre,
at betingelserne for elektronisk dataoverførsel kan følge
udviklingen, overlades det til skatteministeren at fastsætte
nærmere regler vedr. angivelser foretaget ved elektronisk
dataoverførsel, eksempelvis regler for formater eller elektronisk
signatur.
Til § 4
Ved reglen i stk.1 foreslås det fastsat, at de
statslige told- og skattemyndigheder kan foretage en foreløbig
fastsættelse af virksomhedens tilsvar, såfremt en eller flere
angivelser ikke afleveres rettidigt. Der er tale om en videreførelse
af en bestemmelse, der findes i momsloven, kildeskatteloven (for indeholdt
A-skat), arbejdsmarkedsfondsloven og lønsumsafgiftsloven. For
punktafgifterne vil der være tale om en nyskabelse. Afgiften for en
foreløbig fastsættelse fastsættes til 800 kr. mod i dag
150 kr., under hensyntagen til bortfaldet af tilsvarsforhøjelse ved
for sen angivelse. Reglen om, at der kun betales én afgift for
foreløbig fastsættelse af A-skat og AM-bidrag,
videreføres.
Stk. 3 giver de statslige told- og skattemyndigheder
mulighed for tvangsmæssigt at framelde en virksomhed, som gentagne
gange ikke indleverer angivelse. Tilsvarende regler findes i dag i en
række punktafgiftslove. Derimod kan en virksomhed, som reglerne er nu,
få foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens
momstilsvar for hver eneste afregningsperiode i en i teorien uendelig
periode. Told Skat har ingen sanktionsmuligheder, der kan tvinge virksomheden
til at aflevere angivelser.
Såfremt virksomheden efterfølgende indgiver
de manglende angivelser, kan den registreres påny efter de almindelige
regler.
Tvangsafmelding fra f.eks. momsregistrering vil betyde, at
virksomheden heller ikke kan drive den punktafgiftspligtige virksomhed
videre, da denne også er momspligtig.
Til § 5
Stk. 1 angår skyldige skatte- og
afgiftsbeløb som følge af urigtige angivelser. Der
foreslås regler, som i dag gælder efter momsloven,
lønsumsafgiftsloven og de fleste punktafgiftslove. Reglerne går
ud på, at et beløb, der efterreguleres som følge af
urigtige angivelser, skal betales inden 14 dage. Betales beløbet inden
denne frist, sker der ingen forrentning. Betales beløbet efter de 14
dage, forrentes beløbet fra den dag, efterbetalingskravet er fremsat.
Dette vil betyde en ændring for arbejdsmarkedsbidrag og indeholdt
A-skat, der i dag forrentes fra det tidspunkt, hvor beløbet skulle
have været indbetalt. For et sådant princip taler - ved disse
typer af tilsvar - at det er på dette tidspunkt, beløbet er
(eller burde have været) indeholdt. Imod taler dog, at det ved en
efterangivelse kan være vanskeligt at opdele efteropkrævningen i
enkelte perioder - med måneden som afgiftsperiode vil der være 12
perioder pr. år, som efteropkrævningen skal fordeles på,
med separat renteberegning for hver periode. Dette virker unødig
omstændeligt. Samtidig gives der i dag ingen rentegodtgørelse
for A-skat og AM-bidrag, der tilbagebetales på et senere tidspunkt. Det
kan betyde, at en virksomhed, der efterregulerer nogle år tilbage, og
skal have penge tilbage totalt set, kan risikere at skulle betale mere i
renter, end det beløb, de har betalt for meget.
På denne baggrund foreslås det, at der
først påløber renter fra den 1. i den måned, hvor
der er sidste rettidige indbetalingsdag, jf. § 7.
Bestemmelsen i stk. 2 viderefører hjemlen til
at foretage en skønsmæssig ansættelse, når tilsvaret
ikke kan opgøres som følge af mangler ved virksomhedens
regnskaber.
Til § 6
Bestemmelsen hjemler et rykkergebyr på 65 kr. En
sådan bestemmelse findes i dag i alle skatte- og afgiftslove, der
indeholder regler om opkrævning.
Til § 7
Renten vil med den foreslåede udregningsmetode og
det nuværende renteniveau blive sat ned fra 1,3 pct. til 1,0 pct. pr.
påbegyndt måned. Samtidig foreslås det nuværende
mindstebeløb på 50 kr. (25 kr. for A-skat og AM-bidrag)
ophævet.
Som nævnt er renten på nuværende
tidspunkt 1,3 pct. pr. påbegyndt måned. De pågældende
rentebeløb er ikke fradragsberettiget. Når der tages hensyn
hertil, er den nuværende rente væsentlig højere end
renteniveauet i samfundet i øvrigt på nuværende tidspunkt.
Den foreslåede rente vil stadig medføre en højere
rentesats end den almindelige udlånsrente.
En månedlig efter-skat-rente på 1,3 pct.
svarer til en årlig før-skat-rente på ca. 26 pct. En
månedlig efter-skat-rente på 1,0 pct. svarer til en årlig
før-skat-rente på ca. 20 pct.
Renten for indeholdelses- og afgiftspligtige har
traditionelt været højere end for skattepligtige. Indeholdelses-
og afgiftspligtige indeholder eller opkræver skatter og afgifter
på statens vegne, og ligger således inde med A-skatter og/eller
afgifter, opkrævet fra lønmodtagere eller borgere, der skal
afregnes med staten. Der kan være tale om betydelige beløb, som
den højere rente skal give en ekstra tilskyndelse til at betale
rettidigt. Såfremt renten sættes for langt ned, tilskynder det
til at bruge Told Skat som kreditgiver frem for virksomhedens kassekredit.
Ligeledes er der ikke rimeligt over for de virksomheder, der betaler til
tiden, at andre har mulighed for at tiltage sig en billig kredit.
Det bemærkes, at der ikke tilskrives renter, hvor
der er ydet henstand efter § 15, stk. 5.
Det foreslås desuden, at renten gøres
variabel. Med den foreslåede formulering vil rentens udsving
følge markedsrentens bevægelser, mens rentesatsen dog vil ligge
noget højere, jf. ovenfor.
Rentesatsen vil blive offentliggjort i Statstidende og
Tidsskrift for Skatter og Afgifter.
Til § 8
I § 8 foreslås indsat en hjemmel til fritagelse
for betaling af renter efter § 7, rykkergebyr efter § 6, samt
afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar efter § 4,
stk. 2. Bestemmelsen, der skal administreres restriktivt, anvendes til
at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for betaling af
renter og afgifter ved for sent betaling, når det på grund af
særlige omstændigheder findes rimeligt. Fritagelse kan ske i de
situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser,
som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet
forudse, eksempelvis pludseligt opstået sygdom. Herudover er det en
betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig. I § 8, stk. 2,
bemyndiges ministeren til at fastsætte de nærmere betingelser for
fritagelse efter § 8, stk. 1.
Til § 9
Afregningsreglerne for personer, institutioner m.v., der
modtager punktafgiftspligtige varer fra andre EU-lande, og som ikke er
registreret eller anmeldt efter de pågældende afgiftslove, findes
i dag ligesom for registrerede virksomheder m.v. i hver enkelt afgiftslov.
Det foreslås, at reglerne samles i lovens § 9.
Ifølge forslaget skal varemodtagerne ligesom efter
de gældende regler angive den mængde varer, der skal betales
afgift af, ved modtagelsen af varerne og indbetale afgiften senest samtidig
med, at angivelsen indsendes til Told Skat.
Det foreslås samtidig, at opkrævningslovens
§ 3, stk. 2, og §§ 5, 6, 7 og § 8, nr. 2 og 3, finder
anvendelse. Dette indebærer, at bestemmelserne om variabel rente og
muligheden for, at der kan opnås fritagelse for betaling af renter og
gebyr, også kommer til at gælde for disse varemodtagere.
Ved privates indførsel fra tredjelande afregnes
punktafgifterne efter toldlovens regler. Henvisningerne til toldloven, der
findes i de enkelte punktafgiftslove, foreslås ikke overført til
opkrævningsloven.
Endelig bemyndiges skatteministeren til at fastsætte
bestemmelser om angivelser og afgiftens indbetaling. Denne bemyndigelse
tænkes nærmere udmøntet i regler for angivelses- og
betalingsformen, indbetalingsstedet m.v.
Til § 10
Bestemmelsen fastlægger, at den, der for egen
regning driver en virksomhed, hæfter for virksomhedens betaling af
skatter og afgifter m.v.
Den nye formulering udgør ikke en materiel
ændring i retstilstanden, men er mere præcis end den tidligere
formulering.
Til § 11
Bestemmelsen fastlægger de situationer, hvor
myndighederne kan kræve, at en virksomhed skal stille sikkerhed for
betaling af skatter og afgifter m.v.
Bestemmelserne om sikkerhedsstillelse er udvidet en del i
forhold til de i dag gældende regler i momsloven. Dette er bl.a. sket
under hensyntagen til, at reglerne om forkortet afregningsperiode og
forkortet kredittid for A-skat og AM-bidrag samt for moms for virksomheder,
der afregner moms månedsvis, ikke foreslås videreført i
denne lov. Dette er sket for at forenkle systemet.
I stk. 1 fastsættes, at en igangværende
virksomhed kan pålægges at stille sikkerhed, når
virksomheden flere gange ikke har betalt skatter og afgifter rettidigt og
samtidig enten er i restance med et større beløb eller ikke
rettidigt har indsendt selvangivelse (efter skattekontrollovens § 1),
eller når virksomhedens kapitalgrundlag er trukket ud af virksomheden.
De gældende regler for sikkerhedsstillelse for igangværende
virksomheder svarer stort set til nr. 1 a. Ændringen består i, at
der i restancebeløbet (25.000 kr.) inddrages virksomhedens eventuelle
restancer vedr. selskabsskat. Baggrunden for at indføre to yderligere
kriterier, der kan begrunde krav om sikkerhedsstillelse, er, at netop
manglende selvangivelse eller at kapitalgrundlaget er trukket ud af
virksomheden har vist sig at være nogle af de første urotegn i
forbindelse med eksempelvis rullende kapital og momskarruselsvindel.
En virksomhed, der anmeldes til registrering, kan efter
stk. 2-4 pålægges at stille sikkerhed, hvis virksomhedens
ejer eller lignende tidligere har været involveret i en virksomhed, som
told- og skattemyndighederne har lidt tab på. Der er her sket en mindre
udvidelse i forhold til gældende ret, idet tabet på 50.000 kr.
tidligere har skullet udgøres af A-skat, AM-bidrag og moms, mens der
med denne lov også inddrages tab vedr. punktafgifter.
Efter stk. 5 skal sikkerhed stilles med et
beløb, der svarer til virksomhedens forventede tilsvar af skatter og
afgifter m.v. i en 3-måneders periode. I stk. 6 fastsættes,
at sikkerhed som udgangspunkt skal stilles senest 8 dage efter meddelelse om,
at de statslige told- og skattemyndigheder kræver sikkerhedsstillelse.
For igangværende virksomheder kan undladelse af sikkerhedsstillelse
medføre fratagelse af bevilling eller autorisation (eksempelvis
hyrevognsbevilling), såfremt der er hjemmel i særlovgivningen
dertil. For nye virksomheder kan registrering ikke ske, med mindre der
stilles sikkerhed. Igangsættelse eller fortsættelse af en
virksomhed, der er nægtet registrering, er strafbart efter § 17,
stk. 3. I det samtidig hermed fremsatte forslag til
konsekvensændringer indsættes der i hovedparten af
punktafgiftslovene en hjemmel til, at virksomhedens registrering kan
inddrages, hvis den krævede sikkerhed ikke stilles rettidigt.
Stk. 7 fastlægger de formelle krav til et
pålæg om sikkerhedsstillelse til en virksomhed, der anmeldes til
registrering. Reglerne svarer stort set til de gældende regler i
momsloven.
Det foreslås i stk. 8, at kravet om
sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden ikke længere
er i restance og i de seneste 12 måneder har betalt skatter og afgifter
rettidigt.
Fyldestgørelse i sikkerhedsstillelsen sker efter de
almindelige regler herom.
Til § 12
Reglerne i § 12 omhandler udbetaling af negativt
tilsvar af skatter og afgifter m.v. Et negativt tilsvar kan f.eks.
opstå, hvis virksomheden har betalt mere i moms af indkøb til
brug for virksomheden, end den har opkrævet, hvis virksomheden ved en
fejl har indbetalt for stort et beløb for en afregningsperiode eller
hvis der i et tilsvar skal fratrækkes en godtgørelse, som
overstiger tilsvaret.
I stk. 3 og 4 bestemmes det, i hvilke tilfælde
udbetaling af negativt tilsvar kan tilbageholdes.
Stk. 3 svarer til momsloves § 63, stk. 2,
2. og 3. pkt.
Reglerne i stk. 4 betyder, at der kan ske modregning
i udbetalinger efter stk. 1 for krav, der vedrører afsluttede
afregningsperioder, også krav, der endnu ikke er forfaldne. Dette
sidste har kun relevans, hvor der i anden lovgivning er fastsat en
længere periode fra afregningsperiodens afslutning til
forfaldstidspunktet end afregningsperiodens længde, eksempelvis for
månedsafregnende momsvirksomheder.
Derudover kan negativt tilsvar tilbageholdes,
såfremt virksomheden ikke rettidigt har indsendt sin selvangivelse.
Baggrunden herfor er - som også nævnt under § 11 -, at
manglende indsendelse af selvangivelse er et af de første tegn
på uregelmæssigheder i virksomheden.
Såfremt tilbageholdelse er sket uberettiget,
tilskrives renter ved udbetaling efter de almindelige regler i
rentecirkulæret, Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14.
oktober 1987.
Til § 13
De statslige told- og skattemyndigheder har i mange
år haft en praksis, hvorefter overdragelser (transporter) af negativ
moms blev noteret, men således at told- og skattemyndighedernes krav
gik forud for den noterede transport, uanset om kravet var opstået
efter noteringen af transporten. En ophævelse af momslovens § 63,
stk. 2, fjernede utilsigtet hjemlen til denne praksis.
Dette betyder, at det på nuværende tidspunkt
er muligt at overdrage sine krav på udbetaling af negativ moms for al
fremtid. Dette afskærer effektivt og for altid myndighederne fra at
modregne restancer, der opstår efter noteringen af transporten, i en
eventuel udbetaling af negativ moms.
En overdragelse for al fremtid, der afskærer Told
Skat fra nogensinde at modregne, vil ikke være rimelig, set i
sammenhæng med, at Told Skat for så vidt angår moms og
andre skatter/afgifter er tvangskreditor og -debitor og dermed ikke har
muligheden for - som en privat virksomhed - at regulere, hvorvidt
virksomheden har restancer eller penge til gode. Dette afhænger af
forhold, som er helt uden for Told Skat s kontrol. Skønt en virksomhed
kan have en legitim og handelsmæssig interesse i at kunne overdrage sin
negative moms til en kreditor, vil en overdragelse ud i al fremtid være
af så usikker en karakter, at den sjældent er udtryk for et
handelsmæssigt mellemværende (i modsætning til, hvor
virksomheden mod vederlag overdrager en konkret fordring på et konkret
beløb).
Bestemmelsen i § 13 betyder, at det gøres
umuligt at transportere krav, før den periode, som kravet
vedrører, er afsluttet. En transport, der er foretaget før
periodens afslutning, vil efter bestemmelsen være ugyldig.
En sådan overdragelse kan altså i fremtiden
tidligst foretages eksempelvis den 1. februar for moms for januar måned
for virksomheder, der afregner moms månedsvis, og 1. april for januar
kvartal for virksomheder, der afregner moms kvartårligt.
Til § 14
Bestemmelsen giver hjemmel til, at ubetalte skatter og
afgifter kan inddrives ved lønindeholdelse efter de almindelige regler
i kildeskattelovens § 73. Dette har hidtil ikke været muligt for
punktafgifter.
Bemyndigelsen i 2. pkt. skal anvendes til nærmere at
fastsætte den praktiske fremgangsmåde ved lønindeholdelse,
under overholdelse af de i kildeskattelovens § 73 fastsatte regler.
Til § 15
Reglen er en videreførelse af gældende ret,
idet en tilsvarende bestemmelse findes i alle skatte- og afgiftslove, der
indeholder regler om opkrævning. Momslovens bestemmelse er indsat ved
lovforslag nr. L 5 af 4. oktober 1989.
Bestemmelsens stk. 8 hjemler eftergivelse, når
forholdene i ganske særlig grad taler derfor. Bestemmelsen betyder, at
der trods stk. 4 om, at eftergivelse kun kan gives til fysiske personer,
kan ske eftergivelse til selskaber m.v. Derudover er der tillige hjemmel i
stk. 8 til eftergivelse til personer, når forholdene i ganske
særlig grad taler derfor. En tilføjelse om personer er indsat i
momslovens eftergivelsesbestemmelser ved lovforslag nr. L 60 af 23. november
1994, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen tænkes anvendt
restriktivt og fortrinsvis i tilfælde, hvor der er tale om
myndighedsfejl, force majeure eller force majeure lignende situationer.
Til § 16
Bestemmelsen giver skatteministeren hjemmel til at
fastsætte nærmere regler for hvem, der træffer
afgørelser efter loven, samt hvordan og hvorvidt disse
afgørelser kan påklages. For skønsmæssige
ansættelser fastsættes det dog, at disse kan påklages til
Landsskatteretten, hvilket svarer til retstilstanden på de
områder, hvor der i dag findes skønsmæssige
ansættelser.
Til § 17
Ifølge bestemmelsen straffes den, der
forsætligt eller groft uagtsomt undlader at indsende angivelse, afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
angivelse, eller undlader at indbetale indeholdt A-skat og AM-bidrag
rettidigt. Overtrædelser straffes med bøde.
Såfremt overtrædelsen begås med
forsæt til at unddrage statskassen skatter og afgifter, er straffen dog
bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Det samme
gælder, hvis der foreligger skærpende omstændigheder ved
for sen indbetaling af A-skat og AM-bidrag. Skærpende
omstændigheder vil bl.a. foreligge ved gentagelsestilfælde.
Ligeledes straffes den, der, efter registrering er
nægtet, driver registreringspligtig virksomhed, med bøde,
hæfte eller fængsel indtil 2 år. Der er tale om
videreførsel af gældende ret.
Til § 18
Bestemmelsen betyder, at straffesager kan afgøres
med en administrativt fastsat bøde, såfremt det skønnes,
at sagen ikke vil medføre højere straf end bøde, og
virksomheden accepterer bøden. Dette er en videreførsel af
gældende ret.
Bestemmelsen hjemler også, at inddrivelse af
administrative bøder kan ske ved lønindeholdelse og
udpantning.
Der er i gældende ret hjemmel til udpantning og
lønindeholdelse for administrative bøder vedr. kildeskatteloven
og arbejdsmarkedsfondsloven, moms og lønsumsafgift mens der er tale om
en ændring for punktafgifter.
Til § 19
Der er tale om videreførsel af gældende
ret.
Til § 20
Det foreslås, at opkrævningslovens regler har
virkning fra 1. januar 2001. Dette vil medføre, at afregningen for den
sidste afregningsperiode i 2000 skal ske efter de nye regler.
Det foreslås dog, at rentesatsen beregnet efter
§ 7, stk. 2, først gælder for renter, der tilskrives efter
1. januar 2002. Indtil dette tidspunkt gælder den hidtidige rentesats,
1,3 pct. pr. påbegyndt måned, jf. stk. 2, 1. pkt. Det
foreslås imidlertid, at der gives skatteministeren bemyndigelse til at
fastsætte, at renten beregnet efter § 7, stk. 2, kan anvendes fra
et tidligere tidspunkt end 1. januar 2002, jf. stk. 2, 3. pkt. Der er til
brug herfor indsat en hjemmel til, at der kan beregnes en rentesats for 2001
på grundlag af oplysninger fra 2000, jf. stk. 2, 2. pkt.
Det vil ikke teknisk være muligt at ændre Told
Skat s edb-systemer, så den variable rente har virkning fra lovens
generelle virkningstidspunkt. Der er ikke blot tale om at nedsætte
rentesatsen. Nedsættelsen medfører, at systemerne skal
tilpasses, så de kan operere med to forskellige rentesatser. Eftersom
det er tilpasningen til mere end én rentesats, der tager tid, vil
tidsplanen ikke kunne fremmes ved at undlade at gøre rentesatsen
variabel. Det vil desuden være nødvendigt med en lægere
testperiode. Såfremt de nødvendige edb-tilretninger kan
gennemføres tidsnok, er det hensigten, at bemyndigelsen udnyttes til
at give renten efter § 7 virkning fra 1. juli 2001.
Provenubemærkningerne til lovforslaget er derfor baseret på denne
virkningsdato.
Reglen i § 12 om, at der sker tilbagebetaling af for
meget indbetalt tilsvar, har ikke virkning for indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag før 1. januar 2002. Indtil da vil hovedreglen
være, at for meget indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag modregnes i
den følgende afregningsperiode.
Stk. 5 medfører, at § 13, hvorefter der ikke
kan udstedes transporter vedrørende krav, der vedrører
perioder, der endnu ikke er afsluttede, har virkning for transporter, som er
kommet frem til de statslige told- og skattemyndigheder efter lovens
fremsættelse. Virkningstidspunktet, der er i overensstemmelse med
gældsbrevslovens § 31, er fastsat for at undgå, at der
mellem lovens fremsættelse og dens ikrafttræden udstedes
tidsubegrænsede transporter, der ellers ikke ville være omfattede
af lovændringen.
Til § 21
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag A
Bilag A
Liste over høringsparter
Advokatrådet
Affaldsteknisk Samarbejde
Amtsrådsforeningen i Danmark
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Batteriforeningen
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme
Brancheforeningen for lim og fugemasse
Brancheforeningen af Kage- Vaffel- og Biscuitfabrikker
Brancheforeningen SPT
Bryggeriforeningen
Centralregisteret for Motorkøretøjer
Chokolade- og Sukkervarefabrikanter
Chokolade- og KonfektureIndustriens Brancheforening
Dagrofa
DAKOFO
Danisco Distillers
Danmarks Automobilforhandler Forening
Danmarks Juice- Saft- og Frugtdriksforening
Danmarks Tapet og Farvehandler Forening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Dagligvareleverandørforening
Dansk Erhvervsgartnerforening
Dansk Handel & Service
Dansk Industri
Dansk Kulimportørers Association
Dansk Naturgas A/S
Dansk Planteværn
Dansk Speditørforening
Dansk Supermarked
Dansk Transport og Logistik
Dansk Vandteknisk Forening
Danske Elværkers Forening
Danske Fjernvarmeværkers Forening
De Danske Bilimportører
De danske Landboforeninger
De Samvirkende Købmandsforeninger
Det Danske Handelskammer
Elbranchens Leverandørforening
Emballageindustrien
Erhvervenes Skattesekretariat
Erhvervenes Transportudvalg
Faxe Bryggeri A/S
FDB
Finansrådet
Foreningen af DagligvareGrossister
Foreningen af Danske Kraftvarmeværker
Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter
Foreningen af Eddikebryggere i Danmark
Foreningen af Registrerede Revisorer
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Foreningen for Danske Kemiske Industrier
Frederiksberg Kommune
Fællesrepræsentationen for private vandværker i
Danmark
HNG
House of Prince
Haahr Petroleum Limited
Håndværksrådet
Kaffe- og Teimportørforeningen
Kammeradvokaten
Kartonage & Bølgepapindustriens Arbejdsgiverforening
Kolonial og Konserves Grossistforeningen
Kommunernes Landsforening
Københavns Fondsbørs
Københavns Kommune
Lak- og Farveindustriforeningen for Danmark
Landbrugsrådet
Margarine Industri Foreningen
Mejeriforeningen
Metalemballagegruppen
Nordisk Tobaks Kompagni
Oliebranchens Fællesrepræsentation
Plastindustrien i Danmark
Reno-Sam
Rådet for Dansk Forsikring og Pension
Schela Plast A/S
Skattechefforeningen
Skatterevisorforeningen
Tetra Pak
Tobaksindustrien
Vin- og Spiritusorganisationen i Danmark
Lignende dokumenter
- Opkrævning på fjernvarme fra Dragsholm Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. oktober 2007
- Sag om hvorvidt Skatteministeriet har været berettiget til dels at nægte fritagelse for renter efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, dels at nægte gældseftergivelse af renter efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 Domsdatabasen · 15. juni 2026
- Sagen om, hvorvidt krav om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat og royaltyskat var omfattet af 5-årig forældelsesfrist Domsdatabasen · 11. juni 2026
- Tvisten i sagen angår i første række, om der i medfør af moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg er pligt til at frafalde eller nedsætte beskatningen Domsdatabasen · 31. marts 2022
- Sag om, hvorvidt et selskab med hjemsted i anden EU-medlemsstat er skattepligtig af udbytte udloddet af dansk datterselskab ("beneficial owner") samt særskilt afgørelse om kravets forrentning Domsdatabasen · 2. juli 2021
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018