Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

1999/1 LSF 19Lovforslag som fremsatSkatteministeriet6. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. oktober 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om opkrævning af

skatter og afgifter m.v.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Loven gælder for opkrævning af skatter og

afgifter m.v., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger

m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til de

statslige told- og skattemyndigheder, i det omfang, der ikke er fastsat

særlige bestemmelser i anden lovgivning eller i EF-forordninger.

Stk. 2.

I de tilfælde, der er nævnt i § 9,

gælder loven i det omfang, det er fastsat i § 9.

Stk. 3.

Loven gælder derudover for opkrævning af

andre skatter og afgifter m.v. end de i stk. 1 nævnte i det omfang, der

i anden lovgivning henvises til denne lov.

Stk. 4.

Loven gælder uanset stk. 1 ikke

opkrævning af told.

Stk. 5.

Loven gælder kun for opkrævning af

virksomhedens ejers, selskabets, fondens eller foreningens egne

indkomstskatter i det omfang dette er særligt fastsat i anden

lovgivning.

Kapitel 2

Læs alt

Afregning af skatter og afgifter m.v.

§ 2.

For hver afregningsperiode og for hver skat eller afgift

m.v. skal der indgives en angivelse med de oplysninger, som følger af

reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov. Afregningsperioden er

kalendermåneden. Hvor der i anden lovgivning er henvist til

afgiftsperioden, svarer dette til afregningsperioden.

Stk. 2.

Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A,

nævnte love skal indgives til de statslige told- og skattemyndigheder

senest den 15. i den første måned efter udløbet af

afregningsperioden. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste B,

nævnte love skal indgives til de statslige told- og skattemyndigheder

senest den 10. i den første måned efter udløbet af

afregningsperioden. I januar måned skal disse angivelser dog indgives

senest den 17. januar.

Stk. 3.

Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag er en

lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmest

følgende hverdag som sidste rettidige angivelsesdag.

Stk. 4.

Skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) forfalder til

betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives og skal

indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb.

Stk. 5.

Udgør betalingen ifølge en angivelse

under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag skal kun indbetales, såfremt beløbene

tilsammen udgør 50 kr. eller derover.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om angivelse og indbetaling af skatter og afgifter m.v. efter

stk. 1-4. Skatteministeren kan ligeledes fastsætte regler om

angivelse og indbetaling ved ophør af virksomhed.

§ 3.

Angivelser efter § 2 skal være underskrevet af

virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2.

De statslige told- og skattemyndigheder kan give

tilladelse til, at angivelse indgives ved elektronisk dataoverførsel.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for sådanne

angivelser.

§ 4.

Har de statslige told- og skattemyndigheder efter

afleveringsfristens udløb ikke modtaget angivelse for en

afregningsperiode, kan de fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og

afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt

beløb.

Stk. 2.

Virksomheden skal betale en afgift på 800 kr.

for en foreløbig fastsættelse. Foretages der en foreløbig

fastsættelse for både A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, betales dog

kun én afgift pr. afregningsperiode.

Stk. 3.

Såfremt en virksomhed i 4 på hinanden

følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold har

fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens

tilsvar af skatter eller afgifter m.v., kan de statslige told- og

skattemyndigheder inddrage virksomhedens registrering hos de statslige told-

og skattemyndigheder for så vidt angår det pågældende

registreringsforhold, med mindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de

manglende angivelser. De statslige told- og skattemyndigheder skal dog

forinden inddragelsen meddele virksomheden, at registreringen vil blive

inddraget, såfremt de manglende angivelser ikke indgives inden 14 dage.

Meddelelsen skal gives virksomheden ved rekommanderet brev.

§ 5.

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet

urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i

skatter eller afgifter m.v., eller har fået udbetalt for meget i

godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til

betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2.

Kan størrelsen af det tilsvar, som

påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af

virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder

ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende

gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som

godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden

derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af

virksomhedens regnskaber.

§ 6.

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende betaling efter denne lov.

§ 7.

Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet

henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat

efter stk. 2 for hver påbegyndt måned fra den 1. i den

måned, i hvilken beløbet skal betales. Renten kan ikke

fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Renten fastsættes for kalenderåret. Renten

offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for det

år, hvor den skal have virkning. Renten for et år beregnes

på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af

Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente

for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det

foregående år. Den effektive obligationsrente opgøres med

to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der

noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra

konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede

obligationer. Renten udgør den gennemsnitlige obligationsrente, der er

udregnet efter 4. pkt., oprundet til nærmeste halve procentpoint,

divideret med 24, afrundet til 1 decimal, med tillæg af 0,8

procentpoint.

§ 8.

De statslige told- og skattemyndigheder kan, når

det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt,

meddele fritagelse for betaling af

1) afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar efter

§ 4, stk. 2,

2) gebyr efter § 6 samt

3) renter efter § 7.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler

om anvendelsen af stk. 1.

Kapitel 3

Særlige regler for visse varemodtagere

§ 9.

Den, der fra andre EU-lande modtager varer, der er

afgiftspligtige efter de afgiftslove, der er nævnt i bilag 1, liste A,

nr. 1-4, og som ikke er registreret efter den pågældende

afgiftslov, skal ved modtagelsen af varerne angive den mængde varer,

hvoraf der skal betales afgift, til de statslige told- og skattemyndigheder.

Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren eller en

repræsentant for sælgeren.

Stk. 2.

Varemodtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som

fra andre EU-lande modtager varer m.v., der er afgiftspligtige efter de

afgiftslove, der er nævnt i bilag 1, liste A, nr. 5-18, skal ved

modtagelsen af varerne angive den mængde varer, hvoraf der skal betales

afgift til de statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen skal

være underskrevet af varemodtageren.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte varemodtagere skal

indbetale afgiften til de statslige told- og skattemyndigheder senest

samtidig med indsendelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte angivelser.

Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet

undlades. § 3, stk. 2, og §§ 5-7 og § 8, nr. 2 og 3,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om

angivelsen og afgiftens indbetaling.

Kapitel 4

Hæftelse, inddrivelse og eftergivelse m.v.

§ 10.

For betaling efter denne lov hæfter selskabet,

fonden, foreningen m.v., eller den, der som ejer, forpagter eller lignende

driver virksomheden for egen regning.

§ 11.

De statslige told- og skattemyndigheder kan

pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når

1) virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder 4 gange ikke

rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v., der er omfattet af denne

lov, og

a) virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter,

for hvilke den er registreret, samt eventuelt selskabsskatter, med et

beløb, der overstiger 25.000 kr., og virksomheden ikke indbetaler

denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en

erindringsskrivelse fra de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved

virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling

pålægges at stille sikkerhed, eller

b) virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse,

eller

2) virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i

selskaber, er trukket ud af virksomheden.

Stk. 2.

De statslige told- og skattemyndigheder kan

pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter

skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, at

stille sikkerhed, såfremt en fysisk eller juridisk person, som inden

for de seneste 5 år har været ejer af en anden virksomhed eller

medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er

gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent, hvorved told- og

skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er

blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr.

vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne

lov,

1) er ejer af virksomheden,

2) reelt driver virksomheden, og er knyttet til ejeren på samme

måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2.

pkt., eller

3) er et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion.

Stk. 3.

Der skal dog kun stilles sikkerhed efter stk. 2,

når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift

indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Når en

virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter stk. 2, kan

virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er

opfyldt.

Stk. 4.

Er den i stk. 2 nævnte virksomhed et selskab, en

fond eller en forening m.v., anses som ejer også

1) en person, der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden,

som henregnes til hovedaktionæraktier efter

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,

2) et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i

virksomheden, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 4, stk. 2,

eller

3) en fysisk eller juridisk person, der udøver kontrol som

defineret i ligningslovens § 2, stk. 2, over

virksomheden.

Stk. 5.

Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles for et

beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller

afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, samt det forventede

gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders periode. Det gennemsnitlige

tilsvar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det

senest afleverede årsregnskab. Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter

beregnes med udgangspunkt i beregnet a conto skat for indeværende

regnskabsår reduceret med eventuelle a conto betalinger.

Stk. 6.

Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles senest 8

dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog i

særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom.

Pålæg om sikkerhedsstillelse meddeles virksomheden ved

rekommanderet brev.

Stk. 7.

Pålæg om sikkerhedsstillelse efter

stk. 2 skal meddeles virksomheden senest 14 hverdage efter, at

virksomheden anmeldes til registrering. Meddelelsen skal indeholde oplysning

om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer,

at virksomheden ikke kan registreres m.v., og at en fortsættelse af

virksomheden vil være strafbar efter § 17, stk. 3. Stilles

sikkerheden ikke rettidigt, meddeles det virksomheden ved rekommanderet brev,

at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter

bestemmelsen i § 17, stk. 3.

Stk. 8.

Sikkerhed stillet efter stk. 1 og 2 frigives,

når tidligere restancer er betalt og virksomheden i den seneste

12-måneders periode har indbetalt skatter og afgifter m.v., der

opkræves efter denne lov, rettidigt.

§ 12.

Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v.,

der opkræves efter reglerne i denne lov, for en afregningsperiode er

negativt, udbetales beløbet til virksomheden. Det samme gælder,

når virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget, eller når

en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens

tilsvar, overstiger tilsvaret. Beløb under 50 kr. udbetales ikke. Er

der tale om beløb vedrørende indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag, sker der kun udbetaling, hvis disse beløb

tilsammen overstiger 50 kr.

Stk. 2.

Såfremt angivelsen er modtaget rettidigt, sker

udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen

for den pågældende periode. Såfremt tilbagebetalingen

skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger

efter, at virksomheden har gjort de statslige told- og skattemyndigheder

opmærksom på fejlen, eller de statslige told- og

skattemyndigheder har konstateret fejlen.

Stk. 3.

Kan de statslige told- og skattemyndigheder på

grund af virksomhedens forhold ikke foretage kontrol af angivelsen, afbrydes

udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer

kontrol. Skønner de statslige told- og skattemyndigheder, at

udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en

nærliggende risiko for afgiftstab, kan myndighederne ligeledes afbryde

udbetalingsfristen eller stille krav om sikkerhedsstillelse, indtil

virksomhedens forhold er undersøgt.

Stk. 4.

Beløb, der skulle have været udbetalt

efter stk. 1, kan tilbageholdes, såfremt angivelser

vedrørende afsluttede afregningsperioder ikke er indgivet. Krav

på tilsvar og eventuelle renter for disse perioder modregnes ved

udbetalingen af beløb efter stk. 1, selv om kravet ikke er forfaldent.

Beløb efter stk. 1 kan ligeledes tilbageholdes, såfremt

virksomheden ikke rettidigt har indsendt sin selvangivelse.

§ 13.

Krav på udbetalinger efter § 12 kan ikke

overdrages før udløbet af den afregningsperiode, kravet

vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.

§ 14.

Ubetalte beløb kan inddrives ved

lønindeholdelse i henhold til reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelse.

§ 15.

Tilsvar, renter, gebyrer og administrative bøder,

der opkræves eller pålægges efter denne lov, kan

eftergives, hvis

1) skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for

de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine

gældsforpligtelser, og

2) skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler

derfor.

Stk. 2.

Under tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 1

kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som

erstatning for selskabers manglende betaling efter denne lov.

Stk. 3.

Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der

navnlig lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller

overvejende har gæld i form af skatte-, told- eller afgiftsrestancer

m.v., skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder,

omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt

skyldnerens forhold under eftergivelsessagen.

Stk. 4.

Kun skyldnere, som er fysiske personer, kan få

eftergivet krav, der opkræves efter denne lov, jf. dog stk. 8.

Stk. 5.

Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller

nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med

nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og

afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands-

og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.

Stk. 6.

Eftergivelse kan bortfalde, såfremt

skyldneren

1) i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i

svigagtigt forhold, eller

2) groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med

afvikling af den ikke eftergivne del af gælden.

Stk. 7.

Såfremt skyldneren ikke kan godtgøre, at

denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen

udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, jf.

stk. 1, nr. 1, kan der i stedet for eftergivelse meddeles skyldneren

henstand. Stk. 1, nr. 2, stk. 2-4 og stk. 6, nr. 1, finder

tilsvarende anvendelse ved meddelelse af henstand.

Stk. 8.

Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt,

når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles

personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller

lignende.

Kapitel 5

Klageadgang

§ 16.

Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og

skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.

Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over

afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Landsskatteretten påkender klager over de

statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans

vedrørende skønsmæssig ansættelse efter § 5,

stk. 2.

Stk. 3.

Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3A

finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 2.

Kapitel 6

Straffebestemmelser

§ 17.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller

groft uagtsomt

1) overtræder § 2, stk. 1 eller 2, eller § 9,

stk. 1 og 2,

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for angivelse af skatter eller afgifter m.v. efter

§ 2, stk. 1, eller § 9, stk. 1 og 2, eller

3) undlader at indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i

rette tid, jf. § 2, stk. 4.

Stk. 2.

Den, der begår en af de nævnte

overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skatter

eller afgifter m.v., eller hvor der ved overtrædelse af stk. 1,

nr. 3, foreligger skærpende omstændigheder, straffes med

bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3.

Med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller ved grov

uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registrering er nægtet efter

§ 11, stk. 3, 2. pkt. Virksomheden kan dog afvikle allerede

indgåede ansættelses- og kontraktsforhold med kortest muligt

varsel.

Stk. 4.

I forskrifter, der udfærdiges i medfør af

loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der

forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i

forskrifterne.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 18.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville

medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden

retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender

sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til indenfor en

nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges,

at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen. §752,

stk. 1, i lov om rettens pleje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Med hensyn til den tilkendegivelse, der er nævnt

i stk. 1, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i § 930, jf.

§ 926, i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

Stk. 4.

Bøder i sager, der afgøres

administrativt, opkræves og inddrives af skatteministeren. Inddrivelse

kan ske ved lønindeholdelse, jf. § 14, og ved udpantning.

§ 19.

Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser

i denne lov sker i overensstemmelse med reglerne i lov om rettens pleje om

ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 20.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog

stk. 2-5.

Stk. 2.

Den i § 7, stk. 1, nævnte rentesats

fastsættes til 1,3 pct. for renter, der tilskrives i perioden 1. januar

2001 til 31. december 2001, jf. dog 3. pkt. Uanset 1. pkt. kan der beregnes

en rente efter fremgangsmåden i § 7, stk. 2, på

grundlag af oplysninger fra 2000. Skatteministeren kan fastsætte, at

denne rente skal have virkning for renter, der tilskrives fra et af

skatteministeren fastsat tidspunkt efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Uanset § 12 kan tilbagebetaling af for meget

indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indtil den 1. januar 2002 afvente,

at den indeholdelsespligtige modregner beløbene i den

førstkommende indbetaling af A-skat, henholdsvis arbejdsmarkedsbidrag,

med mindre særlige forhold taler imod.

Stk. 4.

I det omfang opkrævning sker efter lovens

ikrafttræden, finder lovens bestemmelser tilsvarende anvendelse

på opkrævning af skatter og afgifter vedrørende perioder,

der ligger før lovens ikrafttræden.

Stk. 5.

§ 13 har virkning for overdragelser

(transporter), som er kommet frem til de statslige told- og skattemyndigheder

efter den (fremsættelsestidspunktet).

§ 21.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bilag 1

Liste A

1) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

2) Lov om afgift af spiritus m.m.

3) Lov om tobaksafgifter, dog kun for så vidt angår afgift

efter kapitel 2.

4) Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

5) Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer

(lukkede nikkel- cadmium-batterier).

6) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.

7) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.

8) Lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller

plast m.v.

9) Lov om forskellige forbrugsafgifter.

10) Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.

11) Lov om afgift af konsum-is.

12) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

13) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

14) Lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger

m.m.

15) Lov om visse miljøafgifter.

16) Lov om afgift af mineralvand m.v.

17) Lov om afgift af svovl.

18) Lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i

foderstoffer.

19) Lov om afgift af affald og råstoffer.

20) Lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner

(CFC-afgift).

21) Lov om afgift af elektricitet.

22) Lov om afgift af visse flyrejser.

23) Lov om afgift af naturgas og bygas.

24) Lov om afgift af spildevand.

25) Lov om afgift af ledningsført vand.

26) Lov om afgift af lønsum m.v.

27) Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

28) Lov om afgift af ansvarsforsikringer for

motorkøretøjer m.v.

29) Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer.

30) Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

panterettigheder m.v.

Liste B

1) Lov om en arbejdsmarkedsfond.

2) Kildeskatteloven.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formål

Lovforslaget fremsættes som et led i regeringens

langsigtede plan for forenkling af administrative procedurer.

Formålet med lovforslaget er dobbelt: Dels at

gøre reglerne om opkrævning af skatter og afgifter mere

overskuelige, dels at forenkle reglerne. Midlet hertil er en harmonisering af

reglerne.

Ved opkrævningsregler forstås regler om

afregningsperioder, om frister for angivelse og indbetaling, om sanktioner

ved forsinket eller manglende angivelse og betaling, om betaling af renter af

skatte- og afgiftsrestancer og om eftergivelse og henstand med skyldige

beløb.

Regler herom findes i dag i hver enkelt skatte- og

afgiftslov. Nogle af disse regler er ens eller næsten ens fra lov til

lov. Det vil gøre lovgivningen mere overskuelig at samle sådanne

bestemmelser i én lov.

Andre opkrævningsregler varierer betydeligt, hvilket

medfører, at den enkelte virksomhed, der skal afregne flere

forskellige skatte- og afgiftsarter, i denne sammenhæng er underkastet

ofte meget forskellige regler. De uensartede regler vil samtidig i givet fald

gøre det vanskeligere at gennemføre serviceforbedringer for

erhvervslivet i forbindelse med en eventuel »skattekonto«, dvs. en konto, som

samler virksomhedens indbetalinger til- og udbetalinger fra Told Skat og

eventuelt andre myndigheder.I det omfang det vurderes at være muligt

på nuværende tidspunkt, foreslås disse uensartede regler

harmoniseret.

Harmonisering af opkrævningsregler

I dette lovforslag er indeholdt de regler, der skal

være generelle for opkrævningen af skatter og afgifter. I det

samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af forskellige skatte-

og afgiftslove (Konsekvensændringer som følge af

opkrævningsloven) er indeholdt de ændringer i den eksisterende

lovgivning, der er nødvendige for at opkrævningslovens regler

finder anvendelse. Opkrævningslovens regler finder i princippet

anvendelse fra ikrafttrædelsesdatoen, 1. januar 2001. De nye principper

for renteberegning, der er fastsat i lovforslagets § 7, foreslås

dog først at træde i kraft 1. januar 2002.

Ved dette lovforslag foreslås indført

fælles regler om opkrævning af alle skatter og afgifter, som er

kendetegnet ved, at virksomheder periodisk angiver og betaler et tilsvar til

Told Skat. Det drejer sig om punkt- og

miljøafgifter, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag samt moms og

lønsumsafgift - dvs. skatter og afgifter, som ikke er virksomhedens

»egne« skatter, men som virksomheden opkræver i forbindelse med

varesalg m.v. eller indeholder i løn m.v. Enkelte af de fælles

regler vil tillige gælde for skatter og afgifter, som virksomheden selv

skal betale, f.eks. selskabsskat, indkomstskat og

vægtafgift/grøn ejerafgift. På den anden side vil de

fælles regler i visse tilfælde ikke gælde for skatter og

afgifter, der som udgangspunkt er omfattet af loven. Eksempelvis vil

momslovens regler om afregningsperioder og kredittider, der afviger fra

opkrævningslovens regler, stadig gælde.

De fælles opkrævningsregler vil i en lang

række tilfælde afvige fra de opkrævningsregler, der i dag

er fastsat i de enkelte skatte- og afgiftslove. Overgangen til de

fælles regler om afgiftsperiode, frister for indbetaling af skatter og

afgifter m.v. vil medføre ganske omfattende EDB-ændringer i

Told Skat.

På denne baggrund har regeringen ved det samtidig

fremsatte forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og

afgiftslove (Konsekvensændringer som følge af

opkrævningsloven) foreslået en ophævelse af de

opkrævningsbestemmelser i de enkelte skatte- og afgiftslove, der som

følge af de fælles regler vil kunne ophæves fra den 1.

januar 2001, mens en enkelt bestemmelse af edb-mæssige grunde

først foreslås ophævet fra 1. januar 2002. Visse

opkrævningsbestemmelser foreslås ikke berørt af

lovforslagene. Det skyldes, at en overgang til de fælles regler

på nuværende tidspunkt vil medføre uforholdsmæsssige

likviditetsmæssige og administrative konsekvenser for de berørte

virksomheder, eller at visse regler er bundet af forpligtelser i

EU-retten

Hovedpunkter i forslaget til opkrævningslov og regeringens

overvejelser herom

Afregningsperiode

Måneden er i dag dominerende som afregningsperiode

for skatter og afgifter, idet hovedparten af punktafgifterne, A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag i dag afregnes månedsvis. Også virksomheder

med en momspligtig omsætning på over ti mio. kr. årligt

afregner moms på månedsbasis. Regeringen foreslår derfor,

at afregningsperioden efter de fælles regler fastsættes til

måneden. Der vil dog stadig være nogle skatter og afgifter, som

har en anden periode, eksempelvis momsen, for så vidt angår de

virksomheder, som har kvartalet eller halvåret som afregningsperiode i

dag.

Indbetalingsfrist

Indbetalings- og angivelsesfristen var i det udkast,

Skatteministeriet sendte til høring fastsat til 8 hverdage efter

afregningsperiodens udløb. Dette skyldes, at A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag i dag afregnes 10 dage efter afregningsperiodens

udløb, mens punktafgifter som hovedregel afregnes 15 dage efter

afregningsperiodens udløb. Såfremt afregningsdatoen for A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag skulle flyttes til den 15., ville det koste et

betragteligt provenu i tabte renteindtægter. Omvendt ville en

overflytning af punktafgifterne til den 10. kunne give praktiske problemer,

idet virksomhederne ved uheldigt sammenfald af helligdage ville kunne have

kun 4 hverdage til at opgøre deres tilsvar.

Imidlertid viste resultatet af høringen, at en stor

del af punktafgiftsvirksomhederne også havde vanskeligheder ved en

ændring fra 15 dage til 8 hverdage. På denne baggrund

foreslår regeringen, at de hidtidige afregnings- og indbetalingsfrister

opretholdes.

Renter ved ikke rettidig betaling

Regeringen foreslår rentesatsen ved for sen

indbetaling nedsat fra 1,3 pct. pr. påbegyndt måned til 1,0 pct.

pr. påbegyndt måned. Derved følges den almindelige

nedsættelse af renten, der har været i de seneste år. En

rente på 1,0 pct. ligger dog stadig over den almindelige

udlånsrente. Der er her taget hensyn til, at der er tale om penge, som

virksomheden har indeholdt eller opkrævet for staten, og der kan

være tale om betydelige beløb, som en forholdsvis høj

rentesats giver incitament til at indbetale rettidigt.

Det foreslås derudover, at rentesatsen reguleres i

forhold til obligationsrenten. Rentesatsen vil dermed komme til at

følge markedsrentens bevægelser, dog stadig med en

forhøjelse, der giver incitament til at betale rettidigt.

Samtidig foreslås det, at

minimumsrentebeløbet på 50 kr. for moms og punktafgifter og 25

kr. for A-skat og AM-bidrag afskaffes.

Regler ved urigtig eller manglende angivelse

Med lovforslaget indføres en hjemmel til, at Told

Skat kan tvangsafmelde virksomheden, såfremt virksomheden gentagne

gange ikke indgiver angivelse.

Hjemlen til skønsmæssig ansættelse,

når der ikke er indsendt angivelse, videreføres for moms- og

afgiftsområdet. Tilsvarende videreføres reglerne fra momsloven

om foreløbig fastsættelse i opkrævningsloven.

Tilsvarende videreføres for så vidt

angår A-skat og AM-bidrag m.v. mulighederne for at ansætte et

ikke-afregnet indeholdt beløb skønsmæssigt. Det

gælder såvel, når der ikke foreligger en angivelse, som

når angivelsen må anses for urigtig og det konkrete tilsvar ikke

kan opgøres som følge af mangler ved virksomhedens

regnskaber.

Reglerne om tvangsafmelding og skønsmæssig

ansættelse foreslås indsat i opkrævningsloven, da hverken

samfundet eller erhvervslivet har interesse i, at virksomheder ikke

følger de givne regler om afregning af skatter og afgifter m.v. Det

forvrider konkurrencen til ugunst for de virksomheder, der afregner til

tiden. Derudover kan en virksomheds konsekvent manglende angivelse og/eller

betaling være et tegn på, at virksomheden ikke overholder de

materielle regler for skatter og afgifter m.v.

På den anden side viderefører lovforslaget

ikke reglerne fra bl.a. momsloven og kildeskatteloven om

tilsvarsforhøjelse ved for sen angivelse. Dette er undladt med

baggrund i, at reglerne i opkrævningsloven også omfatter

punktafgifter, der ikke hidtil har kendt systemet med

tilsvarsforhøjelse. En enkelt virksomhed vil herefter kunne få

adskillige tilsvarsforhøjelser på hver mellem 500 og 1100 kr.

Dette virker ikke logisk set i sammenhæng med, at

opkrævningsreglerne netop harmoniseres, og forskellene mellem de

forskellige skatter og afgifter måske netop derfor mindskes. Da der

ikke i det nuværende system er mulighed for at tage højde for

situationen, således at virksomheden samlet kun får én

tilsvarsforhøjelse, har man valgt at opgive denne mulighed. Til

gengæld sættes afgiften for en foreløbig

fastsættelse af tilsvaret op fra 150 kr. til 800 kr.

Fritagelse for renter, gebyr og afgift for foreløbig

fastsættelse

I § 8 foreslås indsat en hjemmel til fritagelse

for betaling af renter efter § 7, rykkergebyr efter § 6, samt

afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar efter § 4,

stk. 2. Bestemmelsen, der skal administreres restriktivt, anvendes til

at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for betaling af

renter og afgifter ved for sen betaling, når det på grund af

særlige omstændigheder findes rimeligt. Fritagelse kan ske i de

situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser,

som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet

forudse. Herudover er det en betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig.

I § 8, stk. 2, bemyndiges ministeren til at fastsætte de

nærmere betingelser for fritagelse efter § 8, stk. 1.

Eftergivelse og henstand

I langt de fleste skatte- og afgiftslove findes ens

bestemmelser om eftergivelse og henstand. Disse regler blev indført i

1991 som en harmonisering af de forskellige regler om henstand og

eftergivelse, som tidligere fandtes i lovgivningen. Disse fælles regler

har vist sig at fungere hensigtsmæssigt. Regeringen foreslår

derfor, at de videreføres med denne lov.

Provenumæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer, at rentesatsen

nedsættes ved for sen betaling af skatter og afgifter m.v., der er

opkrævet for staten, fra 1,3 pct. pr. påbegyndt måned til

en variabel rentesats, der reguleres i forhold til mindsterenten. Ved

lovforslagets fremsættelse er denne rentesats 1,0 pct. pr.

påbegyndt måned. Det skønnes ud fra 1998-niveauet på

ca. 750 mill. kr. for indbetalte morarenter af skatter og afgifter m.v., der

er opkrævet for staten, at provenutabet fra og med 2002 udgør

ca. 175 mill. kr. årligt. I 2001 skønnes provenutabet til ca. 90

mill. kr. under forudsætning af, at nedsættelsen træder i

kraft 1. juli 2001. Påvirkningen af indbetalingerne til staten ved

nedsættelsen af rentesatsen er mindre end den umiddelbare

finansårsvirkning, idet der erfaringsmæssigt kun kan inddrives

ca. 40 pct. af de bogførte morarenter, mens omkring 60 pct. afskrives

som uerholdelige over en årrække.

For det andet afskaffes afgiftsforhøjelser ved for

sene angivelser af moms, A-skat, AM-bidrag og lønsumsafgift (500-1100

kr. pr. afgift), hvilket umiddelbart giver staten et provenutab på 70

mill. kr.

Til gengæld øges afgiften for

foreløbige fastsættelser fra 150 kr. til 800 kr. for hver for

sent indsendt angivelse. Ved et uændret antal foreløbige

fastsættelser vil dette bidrage med et provenu på 70 mill. kr. om

året. Hvis antallet af foreløbige fastsættelser stiger med

eksempelvis 2 pct., vil dette indbringe ca. 1,4 mill. kr. i årligt

provenu til staten. Det skønnes forsigtigt, at der ikke vil komme

flere foreløbige fastsættelser som følge af afskaffelsen

af afgiftsforhøjelser samt udvidelsen af foreløbige

fastsættelser til også at indbefatte punktafgifter. Således

vurderes afskaffelsen af afgiftsforhøjelser og stigningen i afgiften

for foreløbige fastsættelser at være provenuneutralt.

Endelig foreslås det, at minimumsrentebeløbet

på 50 kr. for moms og punktafgifter samt 25 kr. for A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag fjernes. Provenutabet herved skønnes at

være ubetydeligt.

Lovforslaget skønnes samlet at medføre et

provenutab og et tilsvarende finansieringsbehov i størrelsesordenen 90

mill. kr. i finansåret 2001 og 170 mill. kr. i finansåret 2002.

Hele provenuvirkningen vedrører staten.

De samlede provenumæssige konsekvenser af

lovforslaget er summeret i nedenstående tabel.

Det skal bemærkes, at de provenumæssige

konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed, da de samlede beløb,

som berøres af ændringerne, varierer en del fra år til

år.

Provenumæssige konsekvenser af forslag til

opkrævningslov, finansår.

Ca. mill. kr., 1999-niveau

2001

2002

2003

2004

2005

Nedsættelse af morarentesatsen for skatter

mv. der opkræves for staten1)

-90

-175

-175

-175

-175

Reduktion af afskrivninger2)

-

5

15

25

35

Afskaffelse af afgiftsforhøjelser

-70

-70

-70

-70

-70

Højere afgift på foreløbige

fastsættelser

70

70

70

70

70

Samlet finansieringsbehov

-90

-170

-160

-150

-140

1)

Under forudsætning af, at nedsættelsen

træder i kraft 1. juli 2001

2)

Det forudsættes, at ca. 60 pct. af morarenterne

aldrig inddrives. Fordeles jævnt over 7 år.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Nedsættelsen af morarenten vil betyde en lempelse

for de virksomheder, der er kommet for sent med betalingen af skatter mv.,

som senere faktisk betaler det skyldige rentebeløb.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Nærværende forslag samt det samtidigt

fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

(konsekvensændringer som følge af opkrævningsloven)

skønnes samlet at medføre engangsudgifter for Told Skat

på 9,5 mill. kr. til information og edb-udvikling. Udgifterne vil

primært skulle afholdes i 2000.

Forslagene skønnes endvidere at medføre et

løbende årligt merarbejde svarende til 5

årsværk.

Herudover skønnes forslagene ikke at medføre

nævneværdige administrative konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forkortet afregningsperiode

Det foreslås, at reglerne om forkortet

afregningsperiode og forkortet kredittid afskaffes for A-skat og AM-bidrag

samt for virksomheder, der afregner moms månedsvis. Dette vil betyde en

administrativ lempelse for de virksomheder, der har været omfattet af

reglerne.

Sikkerhedsstillelse

Reglerne om sikkerhedsstillelse er ændret fra »skal«

til »kan«-bestemmelser, således at virksomhederne kun bliver stillet

over for et krav om sikkerhedsstillelse efter en individuel vurdering. Dette

vil formentlig betyde færre krav om sikkerhedsstillelse. Til

gengæld skal selskabsskatter fremover regnes med ved bedømmelsen

af, om virksomheden har en restance på over 25.000 kr. Endvidere er der

inddraget to nye kriterier: Hvorvidt virksomheden har indsendt sin

selvangivelse rettidigt, eller virksomhedens kapitalgrundlag er trukket ud af

virksomheden. Dette kan øge antallet af krav om

sikkerhedsstillelse.

Lønindeholdelse

Det foreslås, at der også kan ske

lønindeholdelse for punktafgifter. Dette kan betyde, at der kommer

flere anmodninger om indeholdelse af løn.

Erhvervsministeriets testpanel

Forslaget har været forelagt Erhvervsministeriets

testpanel. Resultatet viser, at virksomhederne forventer en meget stor

stigning i løbende administrative byrder som følge af

lovforslaget. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har dog oplyst, at en del

virksomheder har tilkendegivet, at de ikke har været i stand til at

afgive besvarelse, fordi de ikke forstod lovforklaringen. Dette kan muligvis

også have betydet, at der har været nogle misforståelser

blandt de virksomheder, der har svaret.

Resultatet fra testpanelet svarer ikke til det resultat,

der fremgår af høringssvarene. Høringsparterne har ikke

ment, at forslaget betød større administrative byrder, blot at

det kunne give problemer, at det samme administrative arbejde skulle

udføres på kortere tid.

Resultatet stemmer heller ikke overens med den vurdering,

der er foretaget af Skatteministeriet. Der er i hovedsagen tale om, at

lovforslaget samler eksisterende regler. I det omfang, der sker stramninger,

har det primært relation til restanceinddrivelsen, f.eks.

indførelsen af muligheden for inddragelse af virksomhedens

registrering, hvis der ikke indgives angivelser for fire perioder i

træk. Dette bør ikke medføre yderligere administration -

angivelsen skal jo allerede i dag indgives.

På denne baggrund har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

og Skatteministeriet afholdt et møde med enkelte af testpanelets

medlemmer. Det fremgik på dette møde, at det ekstreme resultat

af testpanelhøringen var baseret på en misforståelse, idet

virksomhederne havde fået den opfattelse, at afregning af moms skulle

følge opkrævningslovens hovedregel vedr. afregningsperiode og

frister, dvs. kalendermåneden som afregningsperiode og 8 hverdage som

afregningsfrist.

Virksomhederne foretrak dog fortsat at beholde de

nuværende afregningsfrister frem for en harmoniseret afregningsfrist,

såfremt denne betød en kortere afregningsfrist for

punktafgifterne. Derudover var virksomhederne positive overfor

opkrævningsloven.

Som nævnt har regeringen efter en samlet vurdering

foreslået, at de nuværende afregningsfrister bibeholdes.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder EU-retlige aspekter i det omfang, der

er fastsat regler om opkrævning vedr. moms og punktafgifter. Forslaget

holder sig dog inden for de rammer, der er afstukket i EU-retten, og der

vurderes derfor ikke at være EU-retlige problemer i forslaget.

Høring

Forslaget har været udsendt i høring hos en

række organisationer m.v.

Høringspart

Bemærkninger

Advokatrådet

Advokatrådet finder, at bestemmelsen i § 11,

stk. 2, om sikkerhedsstillelse er for vidtgående.

Adokatrådet har desuden kommenteret § 13 om transporter i den

udformning, den havde i det udkast, der blev sendt i høring. § 13

er siden ændret under hensyntagen til de modtagne bemærkninger

fra flere parter.

Advokatrådet finder desuden, at renten bør sættes

længere ned end til 1,0 pct.

Danmarks Automobilforhandler Forening

DAF bemærker, for så vidt angår den 8.

hverdag som betalingsfrist, at bilforhandlerne hører til den gruppe af

virksomheder, hvor lettelserne på A-skatten ikke kan opveje

stramningerne på punktafgiftsområdet, og gør

opmærksom på, at biler leveret til offentlige myndigheder og

virksomheder sidst på måneden ofte ikke vil være betalt til

den 8. hverdag i den næste måned.

DAF mener på grund af konkurrencesituationen ikke, at det kan lade

sig gøre at overvælte rentetabet på

bilpriserne.

Dansk Industri

DI advarer, med henvisning til lovforslagets

bemærkninger, imod, at lovens regler med tiden udvides til også

at gælde moms.

DI finder, at stramningen på punktafgiftsområdet er urimelig,

i betragtning af, at der er tale om skatter og afgifter, virksomhederne

opkræver på statens vegne.

DI mener, at morarenten bør sættes ned på et tidligere

tidspunkt, og at den bør sættes ned til en lavere

sats.

Dansk Textil Union

DTU støtter principielt forsøget på

forenkling, men finder, at det med de foreslåede undtagelser fra loven

er usikkert, hvorvidt der opnås reelle forenklinger. DTU finder, at det

er vanskeligt at overskue de økonomiske konsekvenser for

virksomhederne, eftersom disse kun er belyst på et

samfundsmæssigt niveau.

Dansk Transport og Logistik

DTL finder, at forsøget på harmonisering kun

lykkes delvist, idet der fortsat vil være forskellige

afregningsperioder samt angivelses- og betalingsfrister for de forskellige

skatter og afgifter. DTL finder, at dette kan afhjælpes ved en

årlig frist-oversigt fra Told Skat.

DTL mener, at de likviditetsmæssige virkninger af lovforslaget er

overskuelige, som følge af, at momsen holdes uden for harmoniseringen.

Til gengæld vil harmoniseringen af fristerne samtidig med afkortningen

af fristerne for punktafgifter betyde, at virksomhedernes administrative

arbejde koncentreres på færre dage end før.

DTL finder desuden, at der er en del vidtgående regler i

lovforslaget, som ikke begrundes tilstrækkeligt i bemærkningerne

hertil. Som eksempel herpå nævnes tvangsafmelding efter

§ 4.

De Danske Bilimportører

DBI protesterer imod, at bilbranchens kredittid strammes

igen, efter der med pinsepakken gennemførtes en større

stramning af kredittiden for registreringsafgift. DBI bemærker, at

rentetabet må overvæltes på priserne, hvilket vil

udløse yderligere registreringsafgift. DBI mener også, at

fristen på 8 hverdage til at opgøre og indbetale tilsvaret er

alt for kort - registreringsafgiftsbeløbet vil i mange tilfælde

først være indbetalt af køber efter fristens

udløb.

Danske Elværkers Forening

DEF oplyser, at kraftværkerne i flere tilfælde

ikke vil være i stand til at opgøre afgiftsgrundlaget,

således at angivelse og betaling kan ske senest den 8. hverdag.

Derudover vil det være svært at få betaling, således

at værkerne har afgiftspengene, før de skal indbetales til Told

Skat.

Danske Fjernvarmeværkers Forening

DFF finder, at forslaget som helhed er fornuftigt, idet

lovforslaget samler og harmoniserer opkrævningsreglerne for en

række skatter og afgifter m.v.

Det Danske Handelskammer

Handelskammeret anfører, at den forkortede frist for

angivelse og betaling giver problemer, særlig i forbindelse med

årsafslutninger. Handelskammeret finder tillige, at fristen på 8

hverdage kan betyde, at der sker flere fejl i forbindelse med indbetalinger,

idet virksomhederne skal til at tælle i modsætning til tidligere,

hvor de havde en fast dato at holde sig til. Virksomhederne bør derfor

kun få en foreløbig fastsættelse efter

påkrav.

Erhvervenes Skattesekretariat

Erhvervenes Skattesekretariat henholder sig for de generelle

likviditetsmæssige konsekvenser til Dansk Industri s

bemærkninger. Derudover har skattesekretariatet kommenteret § 13,

der som nævnt under Advokatrådet siden er

ændret.

Erhvervenes Transportudvalg

Erhvervenes Transportudvalg har ikke kommentarer til

forslaget, men udtrykker betænkeligheder ved muligheden for, at

opkrævningslovens regler også kan blive udvidet til at

gælde for afregning af moms.

Finansrådet

Finansrådet har udtalt sig stærkt imod § 13,

der som nævnt er ændret senere.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

FSR udtaler, at det er foreningens opfattelse, at

harmoniseringsformålet kun delvis er opfyldt, idet der fortsat vil

være forskellige afregningsperioder samt angivelses- og

betalingsfrister. Foreningen finder det dog samtidig væsentligt at

få en tilkendegivelse om, at en harmoniseret opkrævningslov

heller ikke i fremtiden anvendes som begrundelse for at ændre i

momsafregningsperioderne.

FSR finder, at 8 hverdage for punktafgifter er meget kort tid til at

afslutte afgiftsregnskabet for måneden og sikre sig, at de ofte

betydelige afgiftsbeløb afregnes korrekt.

Efter foreningens opfattelse er nedsættelse af morarentesatsen,

indførelse af en reguleringsmekanisme samt afskaffelsen af

minimumsrentebeløbet en vigtig og påkrævet

ajourføring af afgiftslovgivningen. FSR finder dog, at det burde

overvejes at sætte rentesatsen længere ned end til 1 pct.

Foreningen er derudover betænkelig ved Told Skat s mulighed for at

tvangsafmelde en virksomhed ved manglende angivelse.

Forsikring & Pension

F&P kan efter omstændighederne som led i forenkling

af administrative procedurer acceptere de forkortelser af frister, der ligger

i forslaget. F&P finder dog anledning til at understrege, at der på

et senere tidspunkt som et led i vurderingen af behovet for at foretage andre

administrative forenklinger på forsikringsområdet - men med

provenutab til følge for staten - kan være behov for at have de

anførte skærpelser i erindring.

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommunes Inkassokontor finder det

hensigtsmæssigt for inddrivelsen og restanceforebyggelsen, at der gives

Told Skat mulighed for at afmelde en virksomhed ved manglende angivelser.

Inkassokontoret finder på den anden side afskaffelsen af forkortede

afregningsperioder uheldig. Inkassokontoret finder ikke, at renten, som

bestemt i § 7, bør være variabel. Reglerne om

sikkerhedsstillelse findes at være klare og præcise, herunder

findes det hensigtsmæssigt, at reglerne som foreslået udvides,

således at der også kan stilles krav om sikkerhed ved manglende

indsendelse af selvangivelse, og hvor kapitalen er trukket ud af

virksomheden.

Københavns Kommune

Københavns Kommne finder, at en to-komponent rente som

den foreslåede (med et tillæg på 0,8 procentpoint) vil

være tung i forhold til en morarente med en fast procent, der eventuelt

kan reguleres, hvis obligationsrenteniveauet gør det aktuelt.

Alternativt foreslås det i det mindste at forlænge det

tidsmæssige grundlag for udregningen (de 20

børsdage).

Håndværksrådet

Håndværksrådet efterlyser en bedre

koordinering med Erhvervsministeriets initiativer vedr. administrative

lettelser. Det er Håndværksrådets opfattelse, at en

harmonisering af angivelses- og indbetalingsfrister ikke i sig selv vil

medføre nogen administrative lettelser, særlig under hensyntagen

til likviditetsvirkningen.

Det findes ikke hensigtsmæssigt at fastsætte fristen til 8

hverdage frem for en fast dato, hertil kommer, at det i mange tilfælde

er en fordel, at fristen for A-skat henholdsvis punktafgifter er forskellig,

således at man kan fordele det administrative arbejde. Skal der ske en

harmonisering, skal det være således, at alle fristerne flyttes

til den 15.

Håndværksrådet støtter rentenedsættelsen,

men mener dog, at renten bør sættes endnu længere ned.

Håndværksrådet støtter tillige forslaget om

afskaffelse af tilsvarsforhøjelser og øget afgift for

foreløbige fastsættelser.

Oliebranchens Fællesrepræsentation

Oliebranchens Fællesrepræsentation finder, at en

stramning af kredittiden på 3,2 dage vil betyde et økonomisk

tab, som i forhold til selskabernes overskud er ganske betragteligt, på

grund af de store afgiftsbeløb, der er tale om. De tidsmæssige

stramninger vil samtidig betyde yderligere omkostninger for selskaberne, samt

at risikoen for fejlberegninger bliver øget.

Reno-Sam

Reno-Sam oplyser, at en fremskyndet afregning af

affaldsafgiften ikke vil kunne håndteres administrativt allerede 8 dage

efter afgiftsperiodens afslutning. Statsafgiften på affald udgør

i dag ofte langt mere end behandlingsafgiften, og det vil derfor ikke

være rimeligt, at afgiften skal indbetales før den er modtaget

af affaldskunderne. Fakturering vil først i praksis kunne ske efter

udgangen af måneden.

Skatterevisorforeningen

SRF foreslår, at lovens anvendelsesområde angives

i § 1 på samme måde, som det er sket i § 9.

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

VSOD finder, at stramningen vedrørende punktafgifterne

betyder, at virksomhederne skal udføre det samme arbejde på

kortere tid, samtidig med, at det medfører et rentetab på grund

af den forkortede kredittid.

Rigspolitichefen, Fællessekretariatet

for Hovedstadsregionens Naturgas og Naturgas Midt-Nord, Foreningen af

DagligvareGrossister, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening,

Danmarks Private Vandværker, Tobaksindustrien, House of Prince A/S,

Miljø- og Energiministeriet, Erhvervsministeriet samt Dansk

Planteværn har meddelt, at de ikke har bemærkninger til

forslaget. Bryggeriforeningen har meddelt, at de tilslutter sig Dansk

Industris bemærkninger.

Derudover har forslaget været sendt til

høring hos en række virksomheder og organisationer, der ikke har

reageret. Den samlede høringsliste er optrykt som bilag A til

lovforslaget.

Som nævnt tidligere har regeringen taget

konsekvensen af, at så mange fandt, at det ville give problemer med

afregningen af punktafgifter, såfremt de skulle afregne den 8. hverdag

i måneden. Regeringen foreslår derfor de hidtidige angivelses- og

afregningsfrister bibeholdt.

Advokatrådets, Erhvervenes Skattesekretariats og

Finansrådets bemærkninger vedrørende § 13 er

inddraget ved ændringen af § 13. Lovbemærkningerne til

enkelte bestemmelser er udvidet. Derudover har høringssvarene ikke

givet anledning til ændringer i lovforslagene.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Højere afgift på foreløbige

fastsættelser.

Lovforslaget skønnes samlet at medføre et

provenutab for staten på ca. 90 mill. kr. i 2001og ca. 170 mill. kr. i

2002.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Engangsudgifter på ca. 10 mio. kr. 5

årsværk hos Told Skat

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Nedsættelse af morarenten giver en besparelse for

erhvervslivet på 90 mill. kr. i 2001 og 170 mill. kr. i

2002.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Overholder EU-retlige forpligtelser

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter § 1 er lovens anvendelsesområde skatter

og afgifter m.v., for hvilke en virksomhed, et selskab, en fond eller en

forening m.v. er registreret hos eller anmeldt til told- og

skattemyndighederne. Dette gælder både registrering som

indeholdelsespligtig, registrering som moms- og punktafgiftspligtig samt

anmeldelse som punktafgiftspligtig. Loven finder således bl.a.

anvendelse på opkrævningen af kildeskat, arbejdsmarkedsbidrag,

moms, lønsumsafgift og punktafgifter. Lovens bestemmelser finder dog

ikke anvendelse i det omfang, der i de enkelte skatte- og afgiftslove er

fastsat afvigende bestemmelser. F.eks. er der i momsloven fastsat

særlige afregningsperioder, som afviger fra hovedreglen i § 2,

stk. 1, 2. pkt. De virksomheder, der er omfattet af disse regler skal

derfor fortsat følge dem, mens lovens øvrige regler,

eksempelvis om sikkerhedsstillelse, finder anvendelse også på

disse virksomheder. Loven finder heller ikke anvendelse, hvis der er fastsat

regler i EF-forordninger.

Ifølge definitionen i stk. 1 ville loven finde

anvendelse på told. Der ville dog være behov for så mange

særregler for opkrævning af told, at der ikke længere ville

være tale om en forenkling. Det er derfor bestemt, at loven ikke finder

anvendelse på opkrævning af told.

Loven finder ikke anvendelse på egne

indkomstskatter, dvs. selskabsskat eller personskat for indehaveren af en

personligt ejet virksomhed, med mindre dette er særligt fastsat. Det er

i § 34 i det samtidig hermed fremsatte forsalg til ændring af

forskellige skatte- og afgiftslove fastsat, at opkrævningsloven,

bortset fra kapitel 2 og 3, finder anvendelse på opkrævning af

selskabsskatter.

Derudover finder loven anvendelse, hvor der i andre love

er henvist til denne lov. Reglerne - eller nogle af reglerne - vil

således kunne finde anvendelse på eksempelvis opkrævning af

vægtafgift, der administreres af Rigspolitiet. Der er med

følgelovforslaget indsat flere henvisninger i vægtafgiftsloven

til bestemmelser i opkrævningsloven.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter afregningsperioden til

kalendermåneden. Angivelser vedr. A-skat og AM-bidrag skal indgives

senest den 10. den første måned efter udløbet af

afregningsperioden, i januar dog senest den 17. For punktafgifter fastholdes

afregnings- og angivelsesfristen til den 15.

Afgiftsperioden for CFC-afgift er i dag kvartalet. Den

laves med opkrævningsloven om til måneden. For moms er fristen en

måned og 10 dage eller to måneder, afhængig af

virksomhedens momspligtige omsætning, der også afgør

længden af afregningsperioden. Disse regler bibeholdes. For

lønsumsafgiften er afgiftsperioden kvartalet, og afgiften skal

indbetales senest 15 dage efter periodens afslutning. Disse regler bibeholdes

også, dog således, at afregningsfristen nu fremgår af

opkrævningsloven.

Minimumsbeløbet i stk. 5 gælder for hver

enkelt skat/afgift, bortset fra A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvor

minimumsbeløbet gælder for det samlede beløb.

I stk. 6, 1. pkt., bemyndiges ministeren til at

fastsætte nærmere regler om angivelse og indbetaling. Denne

bemyndigelse skal bruges til at fastsætte nærmere regler for

praktiske spørgsmål, eksempelvis blanketudformning. I stk. 6, 2.

pkt., bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om angivelse og

indbetaling ved ophør af virksomhed. Der er idag vedr. A-skat og

AM-bidrag fastsat særlige regler, hvorefter der ved ophør af

virksomhed skal ske indberetning og indbetaling for tiden siden seneste

afregning senest 10 dage efter ophørsdagen. Disse regler tænkes

videreført for A-skat og AM-bidrag.

Til § 3

Det foreslås fastsat, at angivelserne skal

underskrives af virksomhedens ansvarlige ledelse. En tilsvarende bestemmelse

findes i punktafgiftslovene og lønsumsafgiftsloven og har tidligere

været i momsloven. Kravet har størst betydning ved negative

angivelser, hvor det er af betydning at kunne bevise, hvem der har anmodet

om, at et beløb udbetales til virksomheden.

Bestemmelsens stk. 2 åbner mulighed for, at

angivelser kan foretages ved elektronisk dataoverførsel. For at sikre,

at betingelserne for elektronisk dataoverførsel kan følge

udviklingen, overlades det til skatteministeren at fastsætte

nærmere regler vedr. angivelser foretaget ved elektronisk

dataoverførsel, eksempelvis regler for formater eller elektronisk

signatur.

Til § 4

Ved reglen i stk.1 foreslås det fastsat, at de

statslige told- og skattemyndigheder kan foretage en foreløbig

fastsættelse af virksomhedens tilsvar, såfremt en eller flere

angivelser ikke afleveres rettidigt. Der er tale om en videreførelse

af en bestemmelse, der findes i momsloven, kildeskatteloven (for indeholdt

A-skat), arbejdsmarkedsfondsloven og lønsumsafgiftsloven. For

punktafgifterne vil der være tale om en nyskabelse. Afgiften for en

foreløbig fastsættelse fastsættes til 800 kr. mod i dag

150 kr., under hensyntagen til bortfaldet af tilsvarsforhøjelse ved

for sen angivelse. Reglen om, at der kun betales én afgift for

foreløbig fastsættelse af A-skat og AM-bidrag,

videreføres.

Stk. 3 giver de statslige told- og skattemyndigheder

mulighed for tvangsmæssigt at framelde en virksomhed, som gentagne

gange ikke indleverer angivelse. Tilsvarende regler findes i dag i en

række punktafgiftslove. Derimod kan en virksomhed, som reglerne er nu,

få foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens

momstilsvar for hver eneste afregningsperiode i en i teorien uendelig

periode. Told Skat har ingen sanktionsmuligheder, der kan tvinge virksomheden

til at aflevere angivelser.

Såfremt virksomheden efterfølgende indgiver

de manglende angivelser, kan den registreres påny efter de almindelige

regler.

Tvangsafmelding fra f.eks. momsregistrering vil betyde, at

virksomheden heller ikke kan drive den punktafgiftspligtige virksomhed

videre, da denne også er momspligtig.

Til § 5

Stk. 1 angår skyldige skatte- og

afgiftsbeløb som følge af urigtige angivelser. Der

foreslås regler, som i dag gælder efter momsloven,

lønsumsafgiftsloven og de fleste punktafgiftslove. Reglerne går

ud på, at et beløb, der efterreguleres som følge af

urigtige angivelser, skal betales inden 14 dage. Betales beløbet inden

denne frist, sker der ingen forrentning. Betales beløbet efter de 14

dage, forrentes beløbet fra den dag, efterbetalingskravet er fremsat.

Dette vil betyde en ændring for arbejdsmarkedsbidrag og indeholdt

A-skat, der i dag forrentes fra det tidspunkt, hvor beløbet skulle

have været indbetalt. For et sådant princip taler - ved disse

typer af tilsvar - at det er på dette tidspunkt, beløbet er

(eller burde have været) indeholdt. Imod taler dog, at det ved en

efterangivelse kan være vanskeligt at opdele efteropkrævningen i

enkelte perioder - med måneden som afgiftsperiode vil der være 12

perioder pr. år, som efteropkrævningen skal fordeles på,

med separat renteberegning for hver periode. Dette virker unødig

omstændeligt. Samtidig gives der i dag ingen rentegodtgørelse

for A-skat og AM-bidrag, der tilbagebetales på et senere tidspunkt. Det

kan betyde, at en virksomhed, der efterregulerer nogle år tilbage, og

skal have penge tilbage totalt set, kan risikere at skulle betale mere i

renter, end det beløb, de har betalt for meget.

På denne baggrund foreslås det, at der

først påløber renter fra den 1. i den måned, hvor

der er sidste rettidige indbetalingsdag, jf. § 7.

Bestemmelsen i stk. 2 viderefører hjemlen til

at foretage en skønsmæssig ansættelse, når tilsvaret

ikke kan opgøres som følge af mangler ved virksomhedens

regnskaber.

Til § 6

Bestemmelsen hjemler et rykkergebyr på 65 kr. En

sådan bestemmelse findes i dag i alle skatte- og afgiftslove, der

indeholder regler om opkrævning.

Til § 7

Renten vil med den foreslåede udregningsmetode og

det nuværende renteniveau blive sat ned fra 1,3 pct. til 1,0 pct. pr.

påbegyndt måned. Samtidig foreslås det nuværende

mindstebeløb på 50 kr. (25 kr. for A-skat og AM-bidrag)

ophævet.

Som nævnt er renten på nuværende

tidspunkt 1,3 pct. pr. påbegyndt måned. De pågældende

rentebeløb er ikke fradragsberettiget. Når der tages hensyn

hertil, er den nuværende rente væsentlig højere end

renteniveauet i samfundet i øvrigt på nuværende tidspunkt.

Den foreslåede rente vil stadig medføre en højere

rentesats end den almindelige udlånsrente.

En månedlig efter-skat-rente på 1,3 pct.

svarer til en årlig før-skat-rente på ca. 26 pct. En

månedlig efter-skat-rente på 1,0 pct. svarer til en årlig

før-skat-rente på ca. 20 pct.

Renten for indeholdelses- og afgiftspligtige har

traditionelt været højere end for skattepligtige. Indeholdelses-

og afgiftspligtige indeholder eller opkræver skatter og afgifter

på statens vegne, og ligger således inde med A-skatter og/eller

afgifter, opkrævet fra lønmodtagere eller borgere, der skal

afregnes med staten. Der kan være tale om betydelige beløb, som

den højere rente skal give en ekstra tilskyndelse til at betale

rettidigt. Såfremt renten sættes for langt ned, tilskynder det

til at bruge Told Skat som kreditgiver frem for virksomhedens kassekredit.

Ligeledes er der ikke rimeligt over for de virksomheder, der betaler til

tiden, at andre har mulighed for at tiltage sig en billig kredit.

Det bemærkes, at der ikke tilskrives renter, hvor

der er ydet henstand efter § 15, stk. 5.

Det foreslås desuden, at renten gøres

variabel. Med den foreslåede formulering vil rentens udsving

følge markedsrentens bevægelser, mens rentesatsen dog vil ligge

noget højere, jf. ovenfor.

Rentesatsen vil blive offentliggjort i Statstidende og

Tidsskrift for Skatter og Afgifter.

Til § 8

I § 8 foreslås indsat en hjemmel til fritagelse

for betaling af renter efter § 7, rykkergebyr efter § 6, samt

afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar efter § 4,

stk. 2. Bestemmelsen, der skal administreres restriktivt, anvendes til

at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for betaling af

renter og afgifter ved for sent betaling, når det på grund af

særlige omstændigheder findes rimeligt. Fritagelse kan ske i de

situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser,

som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet

forudse, eksempelvis pludseligt opstået sygdom. Herudover er det en

betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig. I § 8, stk. 2,

bemyndiges ministeren til at fastsætte de nærmere betingelser for

fritagelse efter § 8, stk. 1.

Til § 9

Afregningsreglerne for personer, institutioner m.v., der

modtager punktafgiftspligtige varer fra andre EU-lande, og som ikke er

registreret eller anmeldt efter de pågældende afgiftslove, findes

i dag ligesom for registrerede virksomheder m.v. i hver enkelt afgiftslov.

Det foreslås, at reglerne samles i lovens § 9.

Ifølge forslaget skal varemodtagerne ligesom efter

de gældende regler angive den mængde varer, der skal betales

afgift af, ved modtagelsen af varerne og indbetale afgiften senest samtidig

med, at angivelsen indsendes til Told Skat.

Det foreslås samtidig, at opkrævningslovens

§ 3, stk. 2, og §§ 5, 6, 7 og § 8, nr. 2 og 3, finder

anvendelse. Dette indebærer, at bestemmelserne om variabel rente og

muligheden for, at der kan opnås fritagelse for betaling af renter og

gebyr, også kommer til at gælde for disse varemodtagere.

Ved privates indførsel fra tredjelande afregnes

punktafgifterne efter toldlovens regler. Henvisningerne til toldloven, der

findes i de enkelte punktafgiftslove, foreslås ikke overført til

opkrævningsloven.

Endelig bemyndiges skatteministeren til at fastsætte

bestemmelser om angivelser og afgiftens indbetaling. Denne bemyndigelse

tænkes nærmere udmøntet i regler for angivelses- og

betalingsformen, indbetalingsstedet m.v.

Til § 10

Bestemmelsen fastlægger, at den, der for egen

regning driver en virksomhed, hæfter for virksomhedens betaling af

skatter og afgifter m.v.

Den nye formulering udgør ikke en materiel

ændring i retstilstanden, men er mere præcis end den tidligere

formulering.

Til § 11

Bestemmelsen fastlægger de situationer, hvor

myndighederne kan kræve, at en virksomhed skal stille sikkerhed for

betaling af skatter og afgifter m.v.

Bestemmelserne om sikkerhedsstillelse er udvidet en del i

forhold til de i dag gældende regler i momsloven. Dette er bl.a. sket

under hensyntagen til, at reglerne om forkortet afregningsperiode og

forkortet kredittid for A-skat og AM-bidrag samt for moms for virksomheder,

der afregner moms månedsvis, ikke foreslås videreført i

denne lov. Dette er sket for at forenkle systemet.

I stk. 1 fastsættes, at en igangværende

virksomhed kan pålægges at stille sikkerhed, når

virksomheden flere gange ikke har betalt skatter og afgifter rettidigt og

samtidig enten er i restance med et større beløb eller ikke

rettidigt har indsendt selvangivelse (efter skattekontrollovens § 1),

eller når virksomhedens kapitalgrundlag er trukket ud af virksomheden.

De gældende regler for sikkerhedsstillelse for igangværende

virksomheder svarer stort set til nr. 1 a. Ændringen består i, at

der i restancebeløbet (25.000 kr.) inddrages virksomhedens eventuelle

restancer vedr. selskabsskat. Baggrunden for at indføre to yderligere

kriterier, der kan begrunde krav om sikkerhedsstillelse, er, at netop

manglende selvangivelse eller at kapitalgrundlaget er trukket ud af

virksomheden har vist sig at være nogle af de første urotegn i

forbindelse med eksempelvis rullende kapital og momskarruselsvindel.

En virksomhed, der anmeldes til registrering, kan efter

stk. 2-4 pålægges at stille sikkerhed, hvis virksomhedens

ejer eller lignende tidligere har været involveret i en virksomhed, som

told- og skattemyndighederne har lidt tab på. Der er her sket en mindre

udvidelse i forhold til gældende ret, idet tabet på 50.000 kr.

tidligere har skullet udgøres af A-skat, AM-bidrag og moms, mens der

med denne lov også inddrages tab vedr. punktafgifter.

Efter stk. 5 skal sikkerhed stilles med et

beløb, der svarer til virksomhedens forventede tilsvar af skatter og

afgifter m.v. i en 3-måneders periode. I stk. 6 fastsættes,

at sikkerhed som udgangspunkt skal stilles senest 8 dage efter meddelelse om,

at de statslige told- og skattemyndigheder kræver sikkerhedsstillelse.

For igangværende virksomheder kan undladelse af sikkerhedsstillelse

medføre fratagelse af bevilling eller autorisation (eksempelvis

hyrevognsbevilling), såfremt der er hjemmel i særlovgivningen

dertil. For nye virksomheder kan registrering ikke ske, med mindre der

stilles sikkerhed. Igangsættelse eller fortsættelse af en

virksomhed, der er nægtet registrering, er strafbart efter § 17,

stk. 3. I det samtidig hermed fremsatte forslag til

konsekvensændringer indsættes der i hovedparten af

punktafgiftslovene en hjemmel til, at virksomhedens registrering kan

inddrages, hvis den krævede sikkerhed ikke stilles rettidigt.

Stk. 7 fastlægger de formelle krav til et

pålæg om sikkerhedsstillelse til en virksomhed, der anmeldes til

registrering. Reglerne svarer stort set til de gældende regler i

momsloven.

Det foreslås i stk. 8, at kravet om

sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden ikke længere

er i restance og i de seneste 12 måneder har betalt skatter og afgifter

rettidigt.

Fyldestgørelse i sikkerhedsstillelsen sker efter de

almindelige regler herom.

Til § 12

Reglerne i § 12 omhandler udbetaling af negativt

tilsvar af skatter og afgifter m.v. Et negativt tilsvar kan f.eks.

opstå, hvis virksomheden har betalt mere i moms af indkøb til

brug for virksomheden, end den har opkrævet, hvis virksomheden ved en

fejl har indbetalt for stort et beløb for en afregningsperiode eller

hvis der i et tilsvar skal fratrækkes en godtgørelse, som

overstiger tilsvaret.

I stk. 3 og 4 bestemmes det, i hvilke tilfælde

udbetaling af negativt tilsvar kan tilbageholdes.

Stk. 3 svarer til momsloves § 63, stk. 2,

2. og 3. pkt.

Reglerne i stk. 4 betyder, at der kan ske modregning

i udbetalinger efter stk. 1 for krav, der vedrører afsluttede

afregningsperioder, også krav, der endnu ikke er forfaldne. Dette

sidste har kun relevans, hvor der i anden lovgivning er fastsat en

længere periode fra afregningsperiodens afslutning til

forfaldstidspunktet end afregningsperiodens længde, eksempelvis for

månedsafregnende momsvirksomheder.

Derudover kan negativt tilsvar tilbageholdes,

såfremt virksomheden ikke rettidigt har indsendt sin selvangivelse.

Baggrunden herfor er - som også nævnt under § 11 -, at

manglende indsendelse af selvangivelse er et af de første tegn

på uregelmæssigheder i virksomheden.

Såfremt tilbageholdelse er sket uberettiget,

tilskrives renter ved udbetaling efter de almindelige regler i

rentecirkulæret, Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14.

oktober 1987.

Til § 13

De statslige told- og skattemyndigheder har i mange

år haft en praksis, hvorefter overdragelser (transporter) af negativ

moms blev noteret, men således at told- og skattemyndighedernes krav

gik forud for den noterede transport, uanset om kravet var opstået

efter noteringen af transporten. En ophævelse af momslovens § 63,

stk. 2, fjernede utilsigtet hjemlen til denne praksis.

Dette betyder, at det på nuværende tidspunkt

er muligt at overdrage sine krav på udbetaling af negativ moms for al

fremtid. Dette afskærer effektivt og for altid myndighederne fra at

modregne restancer, der opstår efter noteringen af transporten, i en

eventuel udbetaling af negativ moms.

En overdragelse for al fremtid, der afskærer Told

Skat fra nogensinde at modregne, vil ikke være rimelig, set i

sammenhæng med, at Told Skat for så vidt angår moms og

andre skatter/afgifter er tvangskreditor og -debitor og dermed ikke har

muligheden for - som en privat virksomhed - at regulere, hvorvidt

virksomheden har restancer eller penge til gode. Dette afhænger af

forhold, som er helt uden for Told Skat s kontrol. Skønt en virksomhed

kan have en legitim og handelsmæssig interesse i at kunne overdrage sin

negative moms til en kreditor, vil en overdragelse ud i al fremtid være

af så usikker en karakter, at den sjældent er udtryk for et

handelsmæssigt mellemværende (i modsætning til, hvor

virksomheden mod vederlag overdrager en konkret fordring på et konkret

beløb).

Bestemmelsen i § 13 betyder, at det gøres

umuligt at transportere krav, før den periode, som kravet

vedrører, er afsluttet. En transport, der er foretaget før

periodens afslutning, vil efter bestemmelsen være ugyldig.

En sådan overdragelse kan altså i fremtiden

tidligst foretages eksempelvis den 1. februar for moms for januar måned

for virksomheder, der afregner moms månedsvis, og 1. april for januar

kvartal for virksomheder, der afregner moms kvartårligt.

Til § 14

Bestemmelsen giver hjemmel til, at ubetalte skatter og

afgifter kan inddrives ved lønindeholdelse efter de almindelige regler

i kildeskattelovens § 73. Dette har hidtil ikke været muligt for

punktafgifter.

Bemyndigelsen i 2. pkt. skal anvendes til nærmere at

fastsætte den praktiske fremgangsmåde ved lønindeholdelse,

under overholdelse af de i kildeskattelovens § 73 fastsatte regler.

Til § 15

Reglen er en videreførelse af gældende ret,

idet en tilsvarende bestemmelse findes i alle skatte- og afgiftslove, der

indeholder regler om opkrævning. Momslovens bestemmelse er indsat ved

lovforslag nr. L 5 af 4. oktober 1989.

Bestemmelsens stk. 8 hjemler eftergivelse, når

forholdene i ganske særlig grad taler derfor. Bestemmelsen betyder, at

der trods stk. 4 om, at eftergivelse kun kan gives til fysiske personer,

kan ske eftergivelse til selskaber m.v. Derudover er der tillige hjemmel i

stk. 8 til eftergivelse til personer, når forholdene i ganske

særlig grad taler derfor. En tilføjelse om personer er indsat i

momslovens eftergivelsesbestemmelser ved lovforslag nr. L 60 af 23. november

1994, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen tænkes anvendt

restriktivt og fortrinsvis i tilfælde, hvor der er tale om

myndighedsfejl, force majeure eller force majeure lignende situationer.

Til § 16

Bestemmelsen giver skatteministeren hjemmel til at

fastsætte nærmere regler for hvem, der træffer

afgørelser efter loven, samt hvordan og hvorvidt disse

afgørelser kan påklages. For skønsmæssige

ansættelser fastsættes det dog, at disse kan påklages til

Landsskatteretten, hvilket svarer til retstilstanden på de

områder, hvor der i dag findes skønsmæssige

ansættelser.

Til § 17

Ifølge bestemmelsen straffes den, der

forsætligt eller groft uagtsomt undlader at indsende angivelse, afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for

angivelse, eller undlader at indbetale indeholdt A-skat og AM-bidrag

rettidigt. Overtrædelser straffes med bøde.

Såfremt overtrædelsen begås med

forsæt til at unddrage statskassen skatter og afgifter, er straffen dog

bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Det samme

gælder, hvis der foreligger skærpende omstændigheder ved

for sen indbetaling af A-skat og AM-bidrag. Skærpende

omstændigheder vil bl.a. foreligge ved gentagelsestilfælde.

Ligeledes straffes den, der, efter registrering er

nægtet, driver registreringspligtig virksomhed, med bøde,

hæfte eller fængsel indtil 2 år. Der er tale om

videreførsel af gældende ret.

Til § 18

Bestemmelsen betyder, at straffesager kan afgøres

med en administrativt fastsat bøde, såfremt det skønnes,

at sagen ikke vil medføre højere straf end bøde, og

virksomheden accepterer bøden. Dette er en videreførsel af

gældende ret.

Bestemmelsen hjemler også, at inddrivelse af

administrative bøder kan ske ved lønindeholdelse og

udpantning.

Der er i gældende ret hjemmel til udpantning og

lønindeholdelse for administrative bøder vedr. kildeskatteloven

og arbejdsmarkedsfondsloven, moms og lønsumsafgift mens der er tale om

en ændring for punktafgifter.

Til § 19

Der er tale om videreførsel af gældende

ret.

Til § 20

Det foreslås, at opkrævningslovens regler har

virkning fra 1. januar 2001. Dette vil medføre, at afregningen for den

sidste afregningsperiode i 2000 skal ske efter de nye regler.

Det foreslås dog, at rentesatsen beregnet efter

§ 7, stk. 2, først gælder for renter, der tilskrives efter

1. januar 2002. Indtil dette tidspunkt gælder den hidtidige rentesats,

1,3 pct. pr. påbegyndt måned, jf. stk. 2, 1. pkt. Det

foreslås imidlertid, at der gives skatteministeren bemyndigelse til at

fastsætte, at renten beregnet efter § 7, stk. 2, kan anvendes fra

et tidligere tidspunkt end 1. januar 2002, jf. stk. 2, 3. pkt. Der er til

brug herfor indsat en hjemmel til, at der kan beregnes en rentesats for 2001

på grundlag af oplysninger fra 2000, jf. stk. 2, 2. pkt.

Det vil ikke teknisk være muligt at ændre Told

Skat s edb-systemer, så den variable rente har virkning fra lovens

generelle virkningstidspunkt. Der er ikke blot tale om at nedsætte

rentesatsen. Nedsættelsen medfører, at systemerne skal

tilpasses, så de kan operere med to forskellige rentesatser. Eftersom

det er tilpasningen til mere end én rentesats, der tager tid, vil

tidsplanen ikke kunne fremmes ved at undlade at gøre rentesatsen

variabel. Det vil desuden være nødvendigt med en lægere

testperiode. Såfremt de nødvendige edb-tilretninger kan

gennemføres tidsnok, er det hensigten, at bemyndigelsen udnyttes til

at give renten efter § 7 virkning fra 1. juli 2001.

Provenubemærkningerne til lovforslaget er derfor baseret på denne

virkningsdato.

Reglen i § 12 om, at der sker tilbagebetaling af for

meget indbetalt tilsvar, har ikke virkning for indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag før 1. januar 2002. Indtil da vil hovedreglen

være, at for meget indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag modregnes i

den følgende afregningsperiode.

Stk. 5 medfører, at § 13, hvorefter der ikke

kan udstedes transporter vedrørende krav, der vedrører

perioder, der endnu ikke er afsluttede, har virkning for transporter, som er

kommet frem til de statslige told- og skattemyndigheder efter lovens

fremsættelse. Virkningstidspunktet, der er i overensstemmelse med

gældsbrevslovens § 31, er fastsat for at undgå, at der

mellem lovens fremsættelse og dens ikrafttræden udstedes

tidsubegrænsede transporter, der ellers ikke ville være omfattede

af lovændringen.

Til § 21

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bilag A

Bilag A

Liste over høringsparter

Advokatrådet

Affaldsteknisk Samarbejde

Amtsrådsforeningen i Danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Batteriforeningen

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme

Brancheforeningen for lim og fugemasse

Brancheforeningen af Kage- Vaffel- og Biscuitfabrikker

Brancheforeningen SPT

Bryggeriforeningen

Centralregisteret for Motorkøretøjer

Chokolade- og Sukkervarefabrikanter

Chokolade- og KonfektureIndustriens Brancheforening

Dagrofa

DAKOFO

Danisco Distillers

Danmarks Automobilforhandler Forening

Danmarks Juice- Saft- og Frugtdriksforening

Danmarks Tapet og Farvehandler Forening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Dagligvareleverandørforening

Dansk Erhvervsgartnerforening

Dansk Handel & Service

Dansk Industri

Dansk Kulimportørers Association

Dansk Naturgas A/S

Dansk Planteværn

Dansk Speditørforening

Dansk Supermarked

Dansk Transport og Logistik

Dansk Vandteknisk Forening

Danske Elværkers Forening

Danske Fjernvarmeværkers Forening

De Danske Bilimportører

De danske Landboforeninger

De Samvirkende Købmandsforeninger

Det Danske Handelskammer

Elbranchens Leverandørforening

Emballageindustrien

Erhvervenes Skattesekretariat

Erhvervenes Transportudvalg

Faxe Bryggeri A/S

FDB

Finansrådet

Foreningen af DagligvareGrossister

Foreningen af Danske Kraftvarmeværker

Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter

Foreningen af Eddikebryggere i Danmark

Foreningen af Registrerede Revisorer

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen for Danske Kemiske Industrier

Frederiksberg Kommune

Fællesrepræsentationen for private vandværker i

Danmark

HNG

House of Prince

Haahr Petroleum Limited

Håndværksrådet

Kaffe- og Teimportørforeningen

Kammeradvokaten

Kartonage & Bølgepapindustriens Arbejdsgiverforening

Kolonial og Konserves Grossistforeningen

Kommunernes Landsforening

Københavns Fondsbørs

Københavns Kommune

Lak- og Farveindustriforeningen for Danmark

Landbrugsrådet

Margarine Industri Foreningen

Mejeriforeningen

Metalemballagegruppen

Nordisk Tobaks Kompagni

Oliebranchens Fællesrepræsentation

Plastindustrien i Danmark

Reno-Sam

Rådet for Dansk Forsikring og Pension

Schela Plast A/S

Skattechefforeningen

Skatterevisorforeningen

Tetra Pak

Tobaksindustrien

Vin- og Spiritusorganisationen i Danmark

Lignende dokumenter