Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af toldloven, lov om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, momsloven, kildeskatteloven og lov om en arbejdsmarkedsfond.

1999/1 LSF 27Lovforslag som fremsatSkatteministeriet6. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. oktober 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af toldloven, lov om

afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, momsloven, kildeskatteloven

og lov om en arbejdsmarkedsfond.

(Svigbekæmpende foranstaltninger m.v)

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 27. februar 1996, som

senest ændret ved § 31 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 13 ophæves stk. 2, og i stk. 3,

der bliver stk. 2, ændres i første linie »stk. 2« til:

»stk. 1«.

2.

I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »skal

anmelde sig« til: »skal før de importerer varer anmelde sig« og sidste

pkt. udgår.

3.

I § 29 indsættes efter stk.1, som nye

stykker:

»Stk. 2. Når en varemodtager anmelder sig til

registrering kan de statslige told- og skattemyndigheder kræve, at

varemodtageren fremlægger fornødne økonomiske oplysninger

om virksomheden, samt oplysninger om den forventede import af varer.

Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder konkret skønner,

at der er nærliggende risiko for, at told og merværdiafgifter

efter § 30 eller told efter § 33, stk. 4, ikke betales

Læs alt

rettidigt, kan de nægte varemodtageren kredit efter § 30 eller

§ 33, stk. 4.

Stk. 3.

Registrerede virksomheder skal anmelde ændringer

i registrerede forhold samt væsentlige ændringer i virksomhedens

importmønster til de statslige told- og skattemyndigheder før

de indfører varer under de ændrede forhold.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

4.

I § 29, stk. 3, der bliver stk. 5,

ændres »i stk. 1 og 2« til: »i stk. 1 og 4«.

5.

Efter § 30 indsættes:

»§ 30 a. Såfremt det konstateres, at en person eller

virksomhed har afgivet en urigtig toldangivelse eller i øvrigt i

toldforhold har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, således

at der er betalt for lidt i told og afgifter eller er udbetalt for meget i

godtgørelse, afkræves personen eller virksomheden det skyldige

beløb til betaling senest 10 dage efter påkrav.

Stk.2

.Såfremt en person eller virksomhed hæfter for en

told- og afgiftskyld, der er forfalden i forbindelse med afviklingen af en

toldekspedition eller et toldforhold, afkræves personen eller

virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 10 dage efter

påkrav.

Stk.3

. Overskrides den efter stk. 1 eller stk. 2

fastsatte betalingsfrist, beregnes renter efter de i § 37 fastsatte

regler, således at beløbet forrentes med en månedlig rente

for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken

beløbet skal betales.«.

6.

§ 33, stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Told og merværdiafgift af varer der

indføres til varemodtagere, som efter § 29, stk. 2 ikke kan

opnå kredit eller som efter § 38 ikke har adgang til kredit, skal

betales ved fortoldningens afslutning.«.

7.

§ 38 affattes således:

»§ 38. Afgives en fortoldningsangivelse eller

udførelsesangivelse ikke inden for den i medfør af § 13,

stk. 1, fastsatte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder

straks fratage en varemodtager retten til kredit efter § 30 og

§ 33, stk. 4. Det samme gælder, hvis den registrerede

virksomhed ikke betaler skyldig told og merværdiafgift rettidigt, eller

der foreligger oplysninger om virksomhedens forhold, der gør det

overvejende sandsynligt, at told og merværdiafgift ikke vil blive

betalt.«.

8.

I § 39 a ændres »§§ 30-33« til:

»§ 29, stk. 2, §§ 30-33«.

9.

I § 40 udgår »(godsregistrering)« og

»registrering« ændres til: »toldbehandling«.

10.

I § 76, stk. 1, nr. 4, ændres

»§ 13, stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 13, stk. 2, 2. pkt.«

11.

I § 79, stk. 1, nr. 1, ændres »ham« til:

»den pågældende«.

12.

I § 79, stk. 1, nr. 3, ændres

»§ 29, stk. 1 og 2.« til: »§ 29, stk. 1, 3 og 4.«.

13.

§ 81, stk. 1, 2. pkt., affattes

således:

»Den, angivelsespligten påhviler, skal betale en ekspeditionsafgift

for hver angivelse, hvor told og afgifter er ansat skønsmæssigt

efter § 13, stk. 2.«.

§ 2

I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af

3. august 1998, som ændret ved § 20 i lov nr. 166 af 24. marts

1999 og § 21 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, foretages følgende

ændringer:

1.

Overalt i loven ændres »EF-lande« til: »EU-lande«,

»EF-land« til: »EU-land«, »EF« til: »EU«, »EF s« til: »EU s« og »EF-landes«

til: »EU-landes«.

2.

I § 9 a indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan,

såfremt sælgeren ikke er registreret efter stk. 1,

tilbageholde varer omfattet af stk. 2, indtil afgiften er betalt.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

3.

I § 9a, stk. 5, der bliver stk. 6,

indsættes efter »sikkerhedsstillelse«: »og om den i stk. 5

nævnte tilbageholdelse af varer«.

4.

I § 20 indsættes efter stk. 5 som nye

stykker:

»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om

indsendelse af modtagne ledsagedokumenter til de statslige told- og

skattemyndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en

frist for indsendelsen.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at de

registrerede virksomheder inden afsendelse af varer, skal varsle de statslige

told- og skattemyndigheder om afsendelsen og indsende det i stk. 4, 1.

pkt. nævnte ledsagedokument til disse myndigheder. Skatteministeren kan

i den forbindelse fastsætte en frist for varslingen og

indsendelsen.

Stk. 8.

Der skal betales en ekspeditionsafgift på 500

kr. for manglende eller for sen overholdelse af de i medfør af

stk. 6 og 7 fastsatte regler og tidsfrister for varsling og indsendelse

af ledsagedokumenter.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan

meddele fritagelse for ekspeditionsafgiften i henhold til stk. 8, når

det på grund af særlige omstændigheder findes

rimeligt.«.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.

5.

I § 20 a, stk. 1, indsættes som 2.

pkt.:

»Listerne skal udarbejdes månedsvis og skal senest den 15. i den

følgende måned indsendes til de statslige told- og

skattemyndigheder.«.

6.

I § 20 a indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende indsendelse af de i stk. 1

nævnte lister.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

7.

I § 31, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 20,

stk. 1, 4, 5 eller 6« til: »§ 20, stk. 1, 4, 5, 10 eller

11«.

§ 3

I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21.

august 1998, som ændret ved § 24 i lov nr. 380 af 2. juni 1999,

foretages følgende ændringer:

1

. Overalt i loven ændres »EF« til: »EU«, »EF-land« til:

»EU-land«, »EF-lande« til: »EU-lande«, »EF-landes« til: »EU-landes« og »EF s«

til: »EU s«.

2.

I § 2, stk. 6, ændres »§10,

stk. 5-9« til: »§10, stk. 5-10«.

3.

I § 10 indsættes efter stk. 8 som nyt

stykke:

»Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan,

såfremt sælgeren ikke er registreret efter stk. 5,

tilbageholde varer omfattet af stk. 6, indtil afgiften er betalt.«.

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

4.

I § 10, stk. 9, der bliver stk. 10,

indsættes efter »sikkerhedsstillelse«: »og om den i stk. 9

nævnte tilbageholdelse af varer«.

5.

I § 18 indsættes efter stk. 5 som nye

stykker:

»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om

indsendelse af modtagne ledsagedokumenter til de statslige told- og

skattemyndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en

frist for indsendelsen.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at de

registrerede virksomheder inden afsendelse af varer, skal varsle de statslige

told- og skattemyndigheder om afsendelsen og indsende det i stk. 4, 1.

pkt. nævnte ledsagedokument til disse myndigheder. Skatteministeren kan

i den forbindelse fastsætte en frist for varslingen og

indsendelsen.

Stk. 8.

Der skal betales en ekspeditionsafgift på 500

kr. for manglende eller for sen overholdelse af de i medfør af

stk. 6 og 7 fastsatte regler og tidsfrister for varsling og indsendelse

af ledsagedokumenter.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan

meddele fritagelse for ekspeditionsafgiften i henhold til stk. 8, når

det på grund af særlige omstændigheder findes

rimeligt.«.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.

6.

I § 19, stk. 1, indsættes som 2.

pkt.:

»Listerne skal udarbejdes månedsvis og skal senest

den 15. i den følgende måned indsendes til de statslige told- og

skattemyndigheder.«.

7.

I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende indsendelse af de i stk. 1

nævnte lister.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

8.

I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 18,

stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6« til: »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5

eller 10«.

§ 4

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 422 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 63 indsættes efter stk. 3, som nye

stykker:

»Stk. 4.

Krav på udbetalinger efter stk. 1 kan ikke

overdrages før udløbet af den afregningsperiode, kravet

vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.

Stk. 5.

Såfremt det konstateres at en ejer eller stifter

af en nyregistreret virksomhed, tilhører den personkreds, der er

nævnt i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, 2. pkt., og de

statslige told- og skattemyndigheder vurderer, at der er en nærliggende

risiko for tab vedrørende skatter og afgifter m.v., kan beløb,

der skal angives i det første registreringsår, og som skulle

have været udbetalt efter stk. 1, overføres til de

følgende afgiftsperioder i op til 1 år fra

registreringstidspunktet. I denne periode modregnes afgiftstilsvar efter

§ 56, stk. 1, 4. pkt., heri.«.

§ 5

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr.

639 af 3. august 1999, foretages følgende ændring:

1.

I § 62 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Krav på tilbagebetaling af overskydende skat

m.v. kan ikke overdrages før udløbet af det indkomstår,

kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er

ugyldige.«.

§ 6

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af yy

september 1999, foretages følgende ændring:

1.

I § 15, stk. 1, indsættes efter 4.

pkt:

»Krav på udbetaling af overskydende bidrag m.v. kan

ikke overdrages før udløbet af det indkomstår, kravet

vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.«.

§ 7

Ikrafttrædelse m.v.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog

stk. 2 - 4.

Stk. 2.

§ 1 nr. 5 har virkning for told- og afgiftsskyld,

der er opstået efter den 1. januar 2000.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter

ikrafttrædelsestidspunktet for så vidt angår § 1, nr.

1, 8, 10 og 13, § 2, nr. 4-7 og § 3, nr. 4-8.

Stk. 4.

§ 63, stk. 4, i lov om merværdiafgift, som

affattet med denne lovs § 4, nr. 1, samt § 5 og 6 har virkning for

transporter, som er kommet frem til de statslige told- og skattemyndigeder

efter den (fremsættelsestidspunktet).

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Svig, herunder i særdeleshed international

organiseret svig, indenfor told-, moms- og afgiftssystemerne har været

stigende de seneste år. Lovforslaget tager primært sigte på

at gennemføre svigbekæmpende foranstaltninger.

Forslaget indeholder således forslag, der

indfører tvungen brug af et EU-system for forhåndsunderretning

(early warning) for tobaks- og spiritusforsendelser, forslag til

ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om en arbejdsmarkedsfond

vedrørende transporter af fordringer, som skal modvirke, at

virksomhederne kan afskære told- og skattemyndighederne fra modregning,

forslag til bestemmelse med sigte på at imødegå momssvig

(negativt momstilsvar), forslag til efter risikovurdering at kunne fratage

visse virksomheder adgang til told- og skattekreditordninger, samt

genfremsættelse af tidligere foreslåede ændringer i

toldloven af rentebestemmelser.

Endelig indeholder forslaget visse ændringer af

toldloven som følge af planlagte ændringer af toldsystemerne,

der vil blive gennemført i 2. halvår 2000.

Ad toldloven (§ 1)

1. På baggrund af indførelsen af nye

importprocedurer (ekspresprocedure og standardprocedure) foreslås

enkelte ændringer i den gældende toldlov

(lovbekendtgørelse nr. 113 af 27. februar 1997 som senest ændret

ved § 31 i lov nr. 380 af 2. juni 1999). Importsystemet og

eksportsystemet vil systemmæssigt blive søgt samlet, så

Told Skat får et vareførselssystem, Toldsystemet, hvor

risikoanalyser og kontrolparametre bliver hovedelementerne for såvel

den fysiske kontrol som dokument- og virksomhedskontrollen. Det nye

toldsystem er et helt nyt edb-system som Told Skat forventes at tage i brug

medio år 2000. I forbindelse hermed afskaffes den eksisterende

godsregistreringsprocedure, jf. Bekendtgørelse nr. 467 af 15. juni

1999, kapitel 2 (Toldbehandlingsbekendtgørelsen).

Indførelsen af de nye toldprocedurer og det nye

toldsystem sker som led i den igangværende modernisering og

effektivisering af og kontrollen med toldreglerne og vil imødekomme

erhvervslivets krav om hurtig og smidig toldbehandling (just-in-time

princippet) samtidig med at EU´s krav om mere effektiv kontrol kan

imødekommes. Det nye toldsystem vil endvidere kunne håndtere en

gradvis opbygning af en fortoldningsangivelse allerede inden varernes ankomst

her til landet.

Told Skat har i tæt samarbejde med erhvervslivet

foreslået, at der etableres 2 nye toldprocedurer ved indførsel

af varer fra tredjelande - en ekspresprocedure og en standardprocedure, som

virksomhederne kan vælge imellem afhængig af, hvilke oplysninger

de er i besiddelse af på indførselstidspunktet og efter hvor

hurtigt de ønsker at tage varerne i brug. Ved ekspresproceduren vil

virksomhederne kunne vælge mellem en forenklet ekspresangivelse

(få kontrolrelevante oplysninger efterfulgt af en supplerende

angivelse) og en fuldstændig ekspresangivelse, afhængig af hvilke

oplysninger, der er tilgængelige i forbindelse med

grænsepassagen. Standardproceduren består af en oplæggelse

på midlertidigt oplag, svarende til den nuværende

godsregistrering. Dog anvendes i det nye toldsystem en fortoldningsangivelse

- i stedet for en godsdeklaration - med stort set de samme

transportmæssige oplysninger, varebeskrivelse mv., og der vil

være fastsat nogle yderligere kontroller i systemet. Den midlertidige

oplæggelse efterfølges af en endelig fortoldningsangivelse. Ved

afskaffelse af godsdeklarationen i den nye procedure anvendes således

kun et dokument, nemlig fortoldningsangivelsen.

Erhvervslivet, herunder bl.a. transport- og

speditionsbranchen, der er repræsenteret i Told Skats Toldudvalg samt i

et nedsat Følgeudvalg under Toldudvalget, er løbende blevet

orienteret om de forestående ændringer. Endvidere er

Følgeudvalget blevet hørt i forbindelse med en

interview-runde.

I § 1 er ændring nummer 1, 9, 10 og 13 en

konsekvens af gennemførelsen af disse nye procedurer.

2. Det foreslås at skabe hjemmel til at told- og

skattemyndighederne kan kræve, at virksomheder, der ønsker at

tilslutte sig told- og skattemyndighedernes toldkreditordning (jf. toldlovens

§ 30), ved registreringen skal afgive visse økonomiske

oplysninger, samt oplysninger om den forventede import. Endvidere

foreslås det, at der skabes hjemmel til, at alle registrerede

virksomheder ved efterfølgende ændringer i registrerede forhold

eller væsentlige ændringer i deres importmønster, skal

orientere myndighederne herom. Endelig foreslås der skabt hjemmel til

at fratage virksomheder adgangen til told- og skattemyndighedernes

toldkreditordning, såfremt det vurderes, at der er en meget

nærliggende risiko for, at told og merværdiafgift ikke

betales.

I § 1 er ændring nr. 2, 3, 5, 6, 7 og 12 en

konsekvens af disse nye hjemler.

3. Det foreslås at skabe hjemmel til at

opkræve renter i visse enkeltstående situationer, som i de senere

år har foreligget især i forbindelse med uregelmæssigheder

inden for EU s ordning for fællesskabsforsendelse og den internationale

TIR-ordning for transport af varer ad landevej. Renterne opkræves hos

den eller de, der efter reglerne om toldskyldens opståelse i disse

forsendelsessager skal betale told og afgifter, og som ikke har betalt senest

10 dage efter påkrav, se forslagets punkt 4 om ny § 30a. Den

eksisterende hjemmel i § 37 dækker alle de normale tilfælde, der

udgør langt det overvejende flertal.

I § 1 er ændring nr. 5 en konsekvens af denne

nye hjemmel.

Ovennævnte forslag under 3 er - med redaktionelle

ændringer - en genfremsættelse af L 152 af 17. december 1997, der

bortfaldt på grund af folketingsvalget i marts 1998.

Ad lov om spiritusafgift og lov om tobaksafgift ( §§ 2 og 3)

Der konstateres i disse år en omfattende svig i EU

med højt beskattede varer, navnlig spiritus og cigaretter. I 1998

offentliggjorde EU-Kommissionen en rapport »High Level Group on fraud in

the tobacco and alcohol sectors« der beskrev problemerne med svig med

spiritus og cigaretter. Af rapporten fremgår det blandt andet, at

svigen har en sådan karakter, at det skader både virksomhederne

og medlemslandene på grund af konkurrenceforvridning, afgiftstab og

øget kriminalitet. Alene for 1996 blev den samlede svig inden for

tobak- og alkoholsektoren inden for EU skønnet til cirka 4,8 mia ECU

(cirka 36 mia kr.) i afgifter, moms og told.

I rapporten er der endvidere redegjort for, hvordan svigen

finder sted. Konklusionen er, at svig med alkohol primært finder sted i

forbindelse med intern EU-handel, mens svigen med tobak er mere udbredt ved

import- og eksportsituationer til tredjelande. Eksempelvis er cigaretter

udført til tredielande atter blevet indsmuglet i EU, eller

cigaretterne er reelt ikke udført, men ledsagedokumentet er blevet

forsynet med falske toldstempler som kvittering for udførslen. Ved

intern EU-handel er varer eksempelvis erhvervet af unddragere, som har

anvendt andre virksomheders punktafgiftsregistrering og returneret

ledsagedokumentet med falske kvitteringer og stempler, til opfyldelse af

procedurerne. Under de nuværende procedurer er der eksempler på,

at den urigtige fremgangsmåde har kunnet finde sted en vis tid, inden

svigen er afsløret.

Medlemslandene er på denne baggrund blevet enige om,

at der er behov for et varslingssystem, når punktafgiftspligtige varer,

navnlig spiritus og cigaretter, forsendes afgiftsfrit mellem virksomheder

inden for EU og ved eksport ud af EU gennem andre EU-lande. Systemet, som

på EU-plan har fået betegnelsen Excise Early Warning System,

indebærer, at virksomhederne inden påbegyndelse af transporter

sender oplysninger om forestående afsendelser til myndighederne i

afgangslandet. Disse sender oplysningerne videre til myndighederne i

bestemmelseslandene. Disse oplysninger betyder, at myndighederne i

bestemmelseslandene hurtigere kan iværksætte

undersøgelser, hvis transporterne ikke kommer frem til kunden.

Varslingssystemet er etableret inden for rammerne af art. 19 i Rådets

direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for

afgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om

kontrol hermed, i det følgende kaldet cirkulationsdirektivet.

Rapporten omhandler alene spiritus og tobak. Visse medlemslande ønsker

dog også, at et lignende system anvendes for de andre harmoniserede

afgifter som vin og mineralolie.

Flere EU-lande har i løbet af sommeren 1999

været igang med at indføre Early Warning Systemet. Told Skat har

etableret et pilotprojekt, hvor et mindre antal danske virksomheder er

inviteret til at deltage på frivillig basis. Disse virksomheder vil i

løbet af sommeren og efteråret anvende en procedure som den, der

påtænkes indført med Early Warning Systemet. Obligatorisk

brug af varslingssystemet i Danmark kræver imidlertid, at der

indsættes hjemmel i de pågældende afgiftslove. Early

Warning Systemet påtænkes i Danmark at skulle anvendes for

spiritus og tobak. Det foreslås derfor, at der i spiritus- og

tobaksafgiftslovene indsættes hjemmel, således at et Early

Warning System skal anvendes af danske virksomheder. Det foreslås, at

hjemmelen indsættes i form af en bemyndigelse til, at skatteministeren

kan fastsætte de nærmere regler.

Ved afsendelse af cigaretter eller spiritus til andre

EU-lande eller i forbindelse med eksport til tredjelande via et andet EU-land

skal afsenderen inden afsendelsen varsle Told Skat om afsendelsen. Varslingen

skal ske ved, at oplysningerne fra ledsagedokumentet sendes til Told Skat,

således at Told Skat modtager oplysninger om afsender, modtager,

afgangstidspunkt for transporten, varernes art og et forventet

ankomsttidspunkt m.v. Myndighederne i bestemmelseslandet kan herefter

undersøge om modtagervirksomheden overhovedet eksisterer, og om

virksomheden vil vedkende sig de varer, der er undervejs. Desuden får

myndighederne i bestemmelseslandet lejlighed til at vurdere, om der skal

foretages en fysisk kontrol, når varerne ankommer. Opdager

myndighederne i bestemmelseslandet, at der er uregelmæssigheder i

forbindelse med varemodtagelsen kan de underrette myndighederne i

afsendelseslandet om dette eller andre grunde til, at varerne ikke bør

afgå fra afgangslandet.

Mange EU-lande har en procedure, hvor virksomheder, der

modtager spiritus eller tobak fra andre EU-lande, skal underrette

modtagerlandets myndigheder om, at varerne er nået frem.

Modtagerlandets myndigheder kan herefter i de tilfælde, hvor det viser

sig nødvendigt, melde tilbage til afsenderlandets myndigheder, at

varerne er nået frem til bestemmelsesstedet. De danske myndigheder har

ikke hidtil valgt denne fremgangsmåde. For yderligere at sikre en

korrekt gennemførelse af samhandlen mellem medlemslandene

påtænkes denne fremgangsmåde taget i brug samtidig med

indførelsen af Early Warning Systemet. Det vil sige, at danske

virksomheder i fremtiden skal underrette Told Skat om modtagelse af spiritus

eller tobak. Virksomhederne skal, når de har kvitteret for modtagelsen

af varerne på det ledsagedokument, som følger varerne, indlevere

ledsagedokumentet til stempling hos Told Skat. Når det stemplede

dokument er returneret til virksomheden, kan det sendes tilbage til

afsenderen. Ved afstempling af ledsagedokumentet gives der mulighed for

hurtigere at kunne konstatere eventuelle uregelmæssigheder i samhandlen

mellem medlemslandene.

Som anført har Told Skat etableret et pilotprojekt,

hvor et mindre antal danske virksomheder er inviteret til at deltage på

frivillig basis. De virksomheder, som deltager i projektet, skal inden

afsendelse af spiritus og cigaretter til andre EU-lande eller i forbindelse

med eksport til tredjeland via et andet EU-land, varsle myndighederne om

afsendelsen. På baggrund af de erfaringer, som opnås gennem

pilotprojektet, vil de nærmere regler for varslingssystemet blive

fastsat i samarbejde med brancherne.

Det foreslås endvidere, at Told Skat får

hjemmel til, indtil afgiften er betalt, at tilbageholde forsendelser m.m.

indeholdende spiritus og tobaksvarer, som sælges fra andre EU-lande ved

fjernsalg, og hvor det fremgår, at sælgeren ikke er registret i

Danmark, hvorfor afgifterne ikke bliver afregnet i overensstemmelse med

reglerne.

Ifølge artikel 10 i cirkulationsdirektivet og dansk

lovgivning (spiritusafgiftslovens § 9 a og tobaksafgiftslovens §10) skal

virksomheder, der sælger spiritus- og tobaksvarer ved fjernsalg, betale

afgiften i bestemmelsesstaten. For at sikre, at den udenlandske sælger

betaler afgifterne i bestemmelsesstaten, kan medlemsstaterne træffe

bestemmelse om, at virksomheden skal være registreret i

bestemmelsesstaten ved en repræsentant, der er en anden person end

varemodtageren, og som er godkendt af denne medlemsstats myndigheder.

Momsloven og punktfgiftslovene indeholder hjemmel til

kontrol af varer under transport, når varerne erhvervsmæssigt

sælges fra udlandet. Eksempelvis kommer al almindelig post fra udlandet

ind i landet via særlige internationale postcentre, hvor postpakkerne

visiteres til kontrol af Told Skat.

I tilfælde, hvor udenlandske

sælgervirksomheder undlader at følge de fælles EU-regler,

herunder at lade sig registrere i Danmark, bliver danske afgifter ikke

betalt. Den foreslåede bestemmelse skal have en præventiv

virkning overfor de virksomheder, som måtte undlade at lade sig

registrere og skal skabe mulighed for en effektiv kontrol og

håndhævelse af lovgivningen.

Ved at få hjemmel til at tilbageholde forsendelser,

hvor reglerne ikke er overholdt, får Told Skat mulighed for at rette

krav om betaling af afgiften til afsenderen eller eventuelt til modtageren,

som mod betaling af afgiften kan få varerne udleveret.

Ad kildeskatteloven og lov om en arbejdsmarkedsfond samt momsloven for

så vidt angår transporter (§ 4, nr. 1, vedrørende

stk. 4, og §§ 5 og 6)

Det er inden for det sidste år blevet muligt at give

transport i alle fremtidige krav på negativ moms og overskydende skat

og arbejdsmarkedsbidrag. Dette medfører, at man for altid kan

afskære Told Skat fra at modregne, hvis man senere kommer i restance

med skatter eller afgifter m.v. Eftersom Told Skat er både

tvangsdebitor og tvangskreditor, er det ikke rimeligt, at de for altid kan

afskæres fra muligheden for at modregne. Der foreslås derfor i

momsloven, i arbejdsmarkedsfondsloven og i kildeskatteloven indsat en

bestemmelse om, at der kun kan gives transport i krav, som vedrører

perioder/indkomstår, som er afsluttede.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

I en vis udstrækning vil disse forslag, der

primært er rettet mod bekæmpelse af svig, have positive

provenumæssige konsekvenser. Disse virkninger er det i sagens natur

svært at kvantificere.

De foreslåede ændringer af toldloven

(lovforslagets § 1) samt forslagene til ændring af lov om afgift

af spiritus m.m. og lov om tobaksafgifter (lovforslagets §§ 2 og 3)

skønnes ikke at have nævneværdige direkte

provenumæssige konsekvenser.

Forslagene om, at der ikke længere kan gives

transport i negativ moms før udløbet af afregningsperioden og i

overskydende skat eller arbejdsmarkedsbidrag før indkomstårets

udløb m.v. (lovforslagets § 4, nr. 1 vedr. § 63 stk. 4

og §§ 5 og 6 ), indebærer, at der ikke sker udhuling af det

offentliges adgang til modregning af skatte- og afgifts krav i sådanne

beløb. Forslagene vil dermed begrænse tabene på

uerholdelige restancer.

Forslagene til ændring af toldloven (lovforslagets

§ 1) skønnes ikke at have nævneværdige administrative

konsekvenser.

Forslagene til ændring af lov om spiritus m.m. og

lov om tobaksafgifter (lovforslagets §§ 2 og 3) skønnes at

medføre et begrænset løbende merarbejde.

Forslagene til ændring af kildeskatteloven og lov om

en arbejdsmarkedsford (lovforslagets §§ 6 og 7) skønnes at

medføre engangsudgifter på 50.000 kr. i år 2000. Herudover

skønnes forslagene ikke at have nævneværdige

administrative konsekvenser.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslagets § 1, nr. 5 dækker nogle i praksis

sjældent forekommende situationer og indebærer alene, at

virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, får pligt til at

betale renter, når et fremsat krav på told og afgifter ikke

betales ved betalingsfristens udløb. Hermed sidestilles disse

virksomheder med alle andre - registrerede - virksomheder, der, hvis de

oversidder en betalingsfrist, altid har skullet betale renter. De

øvrige elementer skønnes ikke at have nævneværdige

konsekvenser for erhvervslivet.

Indførslen af Early Warning Systemet (forslagene

til ændring af lov om afgift af spiritus m.m. (§2) og lov om

tobaksafgift (§ 3)) kan betyde, at virksomhederne kan undgå nogle

tab, fordi det på forhånd afsløres, at en

modtagervirksomhed viser sig ikke at eksistere eller at være svigagtig.

Herudover indebærer lovforslaget, at virksomheder, der afsender enten

spiritus eller cigaretter til et andet EU-land, skal indsende et eksemplar af

ledsagedokumentet til Told Skat inden afsendelsen til et andet EU-land eller

til et tredjeland via et andet EU-land. De nye procedurer er midlertidige,

idet der er planer om indførelse af et fælles elektronisk system

i EU til brug ved forsendelsesprocedurerne. Lovforslaget skønnes

derfor at give anledning til en vis, men midlertidig, administrativ byrde for

virksomheder, der forsender spiritus og cigaretter.

Lovforslagets § 4, nr. 1 vedr. stk. 3, § 5

og § 6 skønnes ikke at have nævneværdige

økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, bortset

fra de virksomheder, der direkte bliver berørt.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslagets § 1 og §§ 4-7 indeholder ikke

EU-retlige aspekter.

For så vidt angår de foreslåede

ændringer til lov om afgift af spiritus m.m. og lov om tobaksafgifter

(lovforslagets §§ 2 og 3) er der tale om ændringer, der ligger

inden for rammerne af cirkulationsdirektivet.

Høring

Lovforslaget har været til høring hos

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danisco A/S, Danisco Distillers,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Handel &

Service, Dansk Industri, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Transport og

Logistik, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Speditører,

De Danske Bilimportører, De Danske Landboforeninger, Det Danske

Handelskammer, Entreprenørforeningen, Erhvervenes Skattesekretariat,

Erhvervenes Transportudvalg, Erhvervsministeriet, Erhvervsfremmestyrelsen,

FDM, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S,

Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerrådet,

Foreningen af danske Kemiske Industrier, Foreningen af Danske

Spiritusfabrikanter, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune,

Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Hans Just A/S, House of Prince

A/S, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,

Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriet,

Københavns Fondsbørs, København Kommune,

Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Nationalbanken, Realkreditrådet,

Remy Danmark A/S, Rådet for Dansk Forsikring og Pension,

Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Statsministeriet,

Strandgaardens Vinhandel A/S, TeleDanmark, Tobaksindustrien, Told- og

Skatteregion Frederiksberg, Told- og Skattestyrelsen, Trafikministeriet,

TransAlko A/S, Udenrigsministeriet, Vingaarden A/S, V.S.O.D.

De fra organisationerne modtagne høringssvar samt

kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet nedenfor.

Organisation/myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer til høringssvar

Advokatrådet

Bemærkninger vedr. transport af fordringer. Har vendt

sig kraftigt imod en sådan regel, der ville udgøre en

vidtgående fravigelse af de almindelige obligationsretlige regler om

først i tid, først i ret.

Bestemmelserne er nu lavet om, således at de

almindelige obligationsretlige regler om transporter ikke fraviges, men

transporter i stedet kun kan noteres, når den periode, et krav

vedrører, er afsluttet.

Amtsrådsforeningen i Danmark

Ingen bemærkninger.

Danmarks Rederiforening

Ingen bemærkinger.

Dansk Arbejdsgiverforening

Ingen bemærkninger.

Dansk Handel & Service

Foreningen er kritisk overfor den foreslåede

opstramning af reglerne om udbetaling af negativ moms.

Er delvist imødekommet.

Dansk Industri

Ingen bemærkninger.

Dansk Transport og Logistik

Ingen bemærkninger.

Danske Finansieringsselskabers Forening

Ingen bemærkninger.

Danske Landboforeninger

Ingen bemærkninger.

Det Danske Handelskammer

Generel tilfredshed med forsøget på at

dæmme op for svig med spiritus og cigaretter. Finder dog at

indførelsen af Early Warning Systemet burde vente, til der er

indført et fælles elektronisk system i EU. Påpeger at der

er tale om en unødig administrativ byrde for virksomhederne.

Skatteministeriet fastholder, at Early Warning Systemet

bør indføres pr. 1. januar 2000 og ikke afvente et fælles

elektronisk EU-system. Det er væsentligt, at der snarest dæmmes

op for svig med spiritus og cigaretter. Flere EU-lande er allerede i gang med

at indføre systemet.

Erhvervenes Skattesekretariat

Kun bemærkninger vedr. transport af fordringer. Har

vendt sig kraftigt imod en sådan regel, der ville udgøre en

vidtgående fravigelse af de almindelige obligationsretlige regler om

først i tid, først i ret.

Bestemmelserne er nu lavet om, således at de

almindelige obligationsretlige regler om transporter ikke fraviges, men

transporter i stedet kun kan noteres, når den periode, et krav

vedrører, er afsluttet.

Erhvervenes Transportudvalg

Ingen bemærkninger.

Finansrådet

Kun bemærkninger vedr. transport af fordringer. Har

vendt sig kraftigt imod en sådan regel, der ville udgøre en

vidtgående fravigelse af de almindelige obligationsretlige regler om

først i tid, først i ret.

Bestemmelserne er nu lavet om, således at de

almindelige obligationsretlige regler om transporter ikke fraviges, men

transporter i stedet kun kan noteres, når den periode, et krav

vedrører, er afsluttet.

Finanstilsynet

Ingen bemærkninger.

Forbrugerrådet

Ingen bemærkninger.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen er kritisk overfor den foreslåede

opstramning af reglerne om udbetaling af negativ moms.

Forslagene er delvist imødekommet.

F&P Forsikring & Pension

Ingen bemærkninger.

Frederiksberg Kommune

Ingen bemærkninger.

InvesteringsForeningsRådet

Ingen bemærkninger.

Kommunernes Landsforening

Ingen bemærkninger.

København Kommune

Ingen bemærkninger.

Landbrugsrådet

Ingen bemærkninger.

Nationalbanken

Ingen bemærkninger.

Realkreditrådet

Ingen bemærkninger.

Skattechefforeningen

Ingen bemærkninger.

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger.

TeleDanmark

Har afgivet enkelte bemærkninger af teknisk

karakter.

Er indarbejdet.

Tobaksindustrien

Forventer ikke at forslaget medfører væsentlige

økonomiske men øgede administrative byrder for virksomhederne,

der dog vil blive lettet, hvis der samtidig indføres et

EDB-system.

Påpeger, at de frister, der bliver fastsat, bør

fastsættes således at virksomhederne har en praktisk mulighed for

at overholde dem.

Skatteministeriet vil på baggrund af erfaringerne fra

pilotprojektet fastsætte de nærmere regler i samarbejde med

branchen, herunder også påse at fristerne er

realistiske.

V.S.O.D

Har positive forventninger til, at der tages et betydeligt

hensyn til de berørte virksomheder ved udmøntning af de

nærmere regler i bekendtgørelsen.

Indsendelse af månedlige lister vil medføre en øget

administrativ byrde, men må accepteres, hvis det skønnes

formålstjenligt.

Gebyret for manglende eller forsinket indsendelse af ledsagedokumenter og

lister bør administreres med lempe. Det bør overvejes, om en

foreløbig indberetning af de oplysninger, man har inden for fristerne,

kan accepteres.

Påpeger at det må drøftes med de virksomheder, der

deltager i pilotprojektet, hvilke frister der realistisk kan

overholdes.

Skatteministeriet vil på baggrund af erfaringerne fra

pilotprojektet fastsætte de nærmere regler i samarbejde med

branchen.

Det bemærkes, at gebyret for manglende eller for sen varsling m.v.

efter høringen er foreslået ændret til en

ekspeditionsafgift på 500 kr.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes ikke at have

nævneværdige provenumæssige konsekvenser, dog

vil de forslag, der er rettet mod

bekæmpelse af svig, i en vis udstrækning have positive

provenumæssige konsekvenser, enten i form af øget provenu eller

ved undgåelse af tab. Disse virkninger er det i sagens natur

svært at kvantificere.

Forslagene om, at der ikke længere kan gives transport i negativ

moms før udløbet af afregningsperioden og i overskydende skat

eller arbejdsmarkedsbidrag før indkomstårets udløb m.v.

(lovforslagets § 4, nr. 1 og §§ 5 og 6 ), indebærer, at der

ikke sker udhuling af det offentliges adgang til modregning af skatte- og

afgiftskrav i sådanne beløb. Forslagene vil dermed

begrænse tabene på uerholdelige restancer.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslaget skønnes ikke at have positive

konsekvenser.

§ 1: Forslaget skønnes ikke, at have

nævneværdige administrative konsekvenser.

§§ 2-3: Forslaget skønnes at medføre et begrænset

løbende merarbejde.

§§ 4-6: Forslagene skønnes at medføre engangsudgifter

på 50.000 kr. i år 1999.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

§§ 1, 4-6: Ingen.

§§ 2-3: Virksomheder kan undgå tab i situationer, hvor

modtagervirksomheden eksempelvis er svigagtig.

Forslaget skønnes ikke at have

nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet,

dog vil der kunne være udgifter forbundet med den øgede

administative byrde afledt af §§2-3.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

§§ 1, 4- 6: Ingen.

§§ 2-3: En vis midlertidig byrde for virksomheder, der forsender

spiritus og cigaretter.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

§ 1 og §§ 4-7 indeholder ikke EU-retlige

aspekter.

§§ 2-3: Ændringerne er i overensstemmelse med

cirkulationsdirektivet.

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som følge af de forventede ændringer i

administrationen af toldsystemet i 2. halvår 2000 ændres

indholdet af den ekspeditionsafgift, der i dag - i forbindelse med udsendelse

af påkrav - opkræves ved for sent indleveret

fortoldningsangivelse. Hvor den tidligere skulle betales ved for sent

indleveret toldangivelse, skal den fremover dække den tilsvarende

hændelse i det nye toldssystem, der vil bestå i , at told- og

skattemyndighederne må foretage en skønsmæssig

ansættelse af told og afgifter for indførte varer. Den

skønsmæssige ansættelse kan foretages når en

forenklet ekspresangivelse ikke følges op af supplerende

ekspresoplysninger indenfor den fastsatte frist og når en

oplæggelse på midlertidigt oplag ikke følges op af en

vareførselsprocedure (fortoldning, udførsel eller forsendelse)

indenfor den fastsatte frist.

Ændringen - som ikke medfører ændring i

tidspunktet for opkrævning af gebyret - er en forenkling af proceduren

for skønsmæssig ansættelse, der følger af det nye

toldsystem under ekspresproceduren, der kan generere sådanne

angivelser, hvorved udsendelse af påkrav

overflødiggøres.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af ændringerne

anført under § 1, nr. 3, hvortil der henvises.

Til nr. 3

Efter de nugældende regler i toldlovens § 30 kan

varemodtagere registreret i henhold til toldloven opnå 1 måned og

16 dages kredit mod at de stiller sikkerhed for tolden. Betingelsen for at

opnå denne kredit er, at varemodtageren stiller sikkerhed. Denne

sikkerhed kan enten stilles som en individuel sikkerhed, f.eks. bankgaranti

eller ved tilmelding til Told Skats sikkerhedsstillelsesordning. Ved denne

ordning betales der 2,5 promille af told- og afgiftsbeløbet til en

fælles pulje, som herefter skal dække ubetalte told- og

afgiftsbeløb.

I forbindelse med svig har der været varemodtagere,

der har misbrugt Told Skats sikkerhedsstillelsesordning med tab til

følge for staten, idet varemodtagerne har været uden midler og

ikke har kunnet betale skyldige told- og afgifter. Der kan endvidere

være en nærliggende risiko for, at sådanne varemodtagere

også kan misbruge kreditten på 5 dage efter § 33,

stk. 4.

Forslaget har bl.a. til formål at sikre, at

varemodtagere har den fornødne økonomiske baggrund for deres

virke set i forhold til den forventede import af varer. Når en

varemodtager anmelder sig til registrering, kan der foretages en vurdering af

virksomhedens kreditværdighed, d.v.s. om der er nærliggende

risiko for, at varemodtageren ikke vil betale told og merværdiafgift

rettidigt. Denne vurdering kan foretages såvel i forbindelse med selve

registreringen af virksomhederne som hos virksomheder, der allerede er

registreret. Ved denne vurdering vil de statslige told- og skattemyndigheder

lægge vægt på, om der foreligger sådanne sikre

oplysninger om virksomhedens betalingsevne og -vilje, at det må

formodes, at told og merværdiafgiften ikke vil blive betalt rettidigt.

I vurderingen indgår derfor oplysninger om varemodtagerens

økonomiske forhold, herunder bankoplysning etc. De økonomiske

oplysninger sammenholdes med oplysninger om, hvilke varer, der ønskes

importeret.

En varemodtager, der er blevet nægtet kredit, vil

efter bestemmelsens indhold senere have mulighed for at genvinde tilladelsen

til at opnå toldkredit. Det vil dog være en forudsætning,

at de statslige told- og skattemyndigheder ved en fornyet

kreditværdighedsundersøgelse i henhold til den foreslåede

bestemmelse skønner, at der ikke længere er nærliggende

risiko for, at varemodtageren ikke betaler told og merværdiafgiften

rettidigt.

Forslaget til nyt stk. 3 indeholder i 1. punktum et

direkte krav om, at registrerede virksomheder skal anmelde ændringer i

de registrerede forhold. Et sådant krav fremgik ikke tidligere direkte

af bestemmelsen. Efter den gældende § 29, stk. 1, fremgår alene

tidspunktet for anmeldelse af ændringer i registrerede forhold.

Forslagets nr. 3, 2. punktum indeholder en udvidelse af kravet om anmeldelse

til også at gælde væsentlige ændringer i

virksomhedens importmønster. Oplysninger om ændringer i en

virksomheds importmønster kan være nyttige oplysninger for told-

og skattemyndighederne i deres vurdering af f.eks. risikoen for svig, idet

der erfaringsmæssigt er større risiko for svig i forbindelse med

visse f.eks. højt beskattede/afgiftsbelagte varegrupper end andre

f.eks. lavt beskattede/afgiftsbelagte.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af § 1 nr. 3,

hvortil der henvises.

Til nr. 5

Den internationale samhandel er i vidt omfang

afhængig af en gnidningsløs afvikling af godstransporten ad

landevej, hvilket for Europas vedkommende sker ved hjælp af EU s

ordning for fællesskabsforsendelse og den internationale TIR-ordning,

jf. Rådets forordning 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse

af en EF-toldkodeks, i det følgende kaldet EF-toldkodeks, art. 91 -97,

for transport af varer ad landevej. I begge tilfælde kan varer

transporteres i uberigtiget stand mellem tredjelande og EU eller omvendt,

uden at der skal betales told og afgifter, før varerne ankommer til

bestemmelseslandet.

Efter EU s toldregler, jf. EF-Toldkodeks art. 96,

hæfter den hovedforpligtede (det vil sige den person, der har

underskrevet forsendelsesdokumentet, respektive den person, der er indehaver

af et TIR-carnet, som er underskrevet af den pågældende selv

eller dennes repræsentant) for den told- og afgiftsskyld, der

måtte opstå, såfremt varerne forsvinder under transporten.

Dette ansvar er blevet demonstreret i forbindelse med de seneste års

uregelmæssigheder (misbrug af ordningen ved svig)inden for de

nævnte forsendelsesordninger. Der har derimod ikke hidtil været

hjemmel til at kræve forrentning af told- og afgiftsskylden,

såfremt denne ikke bliver betalt inden for den fastsatte tidsfrist,

idet den sædvanlige forrentningshjemmel i toldlovens § 37,

stk. 1, kun omfatter virksomheder og personer, der er registreret for

erhvervsmæssig ind- eller udførsel af varer. Dette udgør

til gengæld det helt overvejende antal tilfælde. Den

foreslåede ændring betyder, at der kan kræves forrentning

af al told- og afgiftsskyld, der ikke bliver betalt indenfor den fastsatte

frist.

Den foreslåede § 30 a tilsigter at skabe en

tilsvarende hjemmel til overfor virksomheder/personer, der ikke er

registreret efter toldlovens § 29, at kunne kræve forrentning dels i

tilfælde af, at skylden ikke betales rettidigt, dels i tilfælde

af tilsvarende karakter, hvor der er konstateret uregelmæssigheder i

forbindelse med afviklingen af toldekspeditioner - f.eks. urigtig angivelse

af toldsats, toldværdi eller oprindelsesland fra varemodtagere med 5

dages afregning, eller toldforhold iøvrigt - f.eks. under EU´s

forsendelsesordning. Betalingsfristen er fastsat til 10 dage efter

påkrav, hvilket for toldens vedkommende er EU-reguleret, jf.

EF-Toldkodeks art. 222. Betales beløbet ikke rettidigt, beregnes

renter efter sædvanlige regler ifølge toldlovens §37,

således at beløbet forrentes fra den 1. i den måned,

beløbet skulle have været betalt. Det betyder f.eks. at en

varemodtager, der den 2. september får påkrav om betaling af

told- og afgifter og ikke senest 10 dage efter har indbetalt det skyldige

beløb, bliver mødt med forrentning af det skyldige beløb

fra den 1. september.

Til nr. 6

§ 33, stk. 3, ændres som konsekvens af

ændringen anført i § 1, nr. 3 og nr. 6, hvortil der

henvises.

Til nr. 7

Efter den nugældende bestemmelse kan de statslige

told- og skattemyndigheder fratage en varemodtager toldkreditten

såfremt denne gentagne gange har indgivet fortoldningsangivelsen for

sent eller ikke har betalt skyldige beløb rettidigt. Forslaget er en

stramning af den nugældende bestemmelse således, at de statslige

told- og skattemyndigheder vil kunne fratage varemodtageren toldkreditten

straks.

Det er hensigten at den ændrede § 38 skal

administreres således, at den kun vil blive brugt i de situationer,

hvor de statslige told- og skattemyndigheder ved en konkret vurdering

skønner, at der er nærliggende risiko for at told og

merværdiafgift ikke vil blive betalt, f.eks. fordi der er tale om

virksomheder uden personligt gældsansvar og med utilstrækkelig

kapitalgrundlag, eller hvis der foreligger oplysninger om virksomhedens

forhold, f.eks. oplysninger om væsentlige ændringer af

virksomhedens økonomiske forhold og importmønster, der

skønnes at medføre en sådan risiko for svig.

At en varemodtager vil kunne få frataget

toldkreditten straks indebærer, at de statslige told- og

skattemyndigheder underretter varemodtageren om, at man inden for en ofte

meget kort tidsfrist agter at fratage toldkreditten straks, såfremt

den manglende fortoldningsangivelse eller det skyldige beløb ikke er

modtaget af de statslige told- og skattemyndigheder inden for den ovenfor

nævnte tidsfrist. Forslaget indebærer således bl.a. ingen

ændringer i parternes retsstilling efter forvaltningsloven, herunder

m.h.t. partshøring, jf. forvaltningslovens § 19.

Afgørelsen om kreditfratagelsen vil kunne påklages efter de

almindelige regler herom.

Til nr. 8

Efter toldlovens § 39 a kan eksportører også

opnå toldkredit efter § 30 ved eventuel betaling af

eksportafgifter, d.v.s. f.eks. 1 måned og 16 dage.

Ved forslaget kommer de nye bestemmelser for varemodtagere

i toldlovens § 29, stk. 2, jf. nr. 3,til at gælde tilsvarende

for eksportører, der udfører varer belagt med

eksportafgift.

Til nr. 9

Forslaget er en konsekvens af afskaffelsen af

godsregistreringssystemet, jf. de almindelige bemærkninger nr. 1.

Ordene »registrering(godsregistrering)« erstattes derfor af ordet

»toldbehandling«.

Til nr. 10

Forslaget til ændring er en konsekvens af §1, nr.

1.

Til nr. 11

Den ændrede formulering er begrundet i ønsket

om at anvende en kønsneutral betegnelse.

Til nr. 12

Forslaget til ændring er en konsekvens af § 1,

nr. 3.

Til nr. 13

Se bemærkningerne til nr. 1.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås at ændre betegnelsen EF til EU

overalt i lovene.

Til nr. 2

Efter såvel EU s regler art. 10 i

cirkulationsdirektivet som den danske spiritusafgiftslovs § 9 a skal

virksomheder, der sælger varer her til landet ved fjernsalg (postordre)

registreres her i landet og betale afgiften, men ikke alle fjernsælgere

overholder disse regler.

Det foreslås derfor, at der etableres en hjemmel

til, at Told Skat, indtil afgiften er betalt, kan tilbageholde forsendelser

m.m. indeholdende spiritus, som sælges fra andre EU-lande ved

fjernsalg, og hvor det fremgår, at sælgeren ikke er registreret i

Danmark, hvorfor afgifterne ikke bliver afregnet i overensstemmelse med

reglerne. Den danske modtager har mulighed for at betale afgiften og herefter

få varerne udleveret.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders

tilbageholdelse af varer, bl.a. vedrørende underretning af

sælger og modtager, frister og evt. opbevaring af pakkerne.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr.

2.

Til nr. 4

Til stk. 6

Ved forsendelse af afgiftspligtige varer mellem EU-landene

skal der udstedes et ledsagedokument efter § 20, der skal medbringes under

transporten.

Det foreslås, at der samtidig med indførelsen

af Early Warning Systemet indsættes en bemyndigelse til

skatteministeren til at fastsætte regler for en procedure, hvor danske

virksomheder, der modtager spiritus fra andre EU-lande, skal underrette Told

Skat om, at varerne er nået frem. Denne underretning af myndighederne

foreslås gennemført ved, at virksomhederne, når de har

kvitteret for modtagelsen af varerne på det ledsagedokument, som

følger varerne, indleverer ledsagedokumentet til stempling hos Told

Skat.

Til stk. 7

Som et led i EU s bestræbelser på at

dæmme op for den omfattende svig med spiritus har medlemslandene

besluttet at indføre et varslingssystem, således at der i

forbindelse med ikke-afgiftsberigtigede forsendelser af spiritus gives en

forhåndsanmeldelse til bestemmelsesmedlemslandet om, at transporten

afgår, og hvornår den vil ankomme.

Flere EU-lande har i løbet af sommeren 1999

været i gang med at indføre Early Warning Systemet. Obligatorisk

brug af varslingssystemet i Danmark kræver imidlertid, at der

indsættes en hjemmel i spiritusafgiftsloven. Det foreslås derfor,

at der indsættes en bemyndigelse, således at et Early Warning

System skal anvendes af danske virksomheder, der afsender spiritus til andre

EU-lande eller til tredjelande via andre EU-lande.

Til stk. 8 og 9

Manglende eller for sen underretning vil give Told Skat en

øget administrativ og kontrolmæssig byrde med speciel

underretning af de pågældende udenlandske myndigheder m.v. For at

tilskynde virksomhederne til at overholde de regler, der bliver fastsat

vedrørende varsling og indsendelse af ledsagedokumenter foreslås

det, at der fastsættes en ekspeditionsafgift på 500 kr. for

manglende eller for sen underretning af Told Skat. Told Skat kan fritage for

ekspeditionsafgiften, hvis særlige omstændigheder gør det

rimeligt. Der vil blive lagt vægt på om den manglende eller

forsinkede underretning skyldes forhold, som ikke kan lægges

virksomheden til last.

Til nr. 5 og 6

Det foreslås, at der skal ske indsendelse af lister

over virksomhedens EU-køb og EU-salg på ledsagedokument, samt at

listerne skal udarbejdes hver måned mod hidtil hvert kvartal. Disse

lister udarbejdes altså allerede i dag, men har hidtil ikke skulle

indsendes til Told Skat. Listerne skal primært anvendes af told- og

skatteregionerne til stikprøvevis at sammenholde med de kvitteringer,

der modtages fra virksomhederne, og de varslinger, der modtages fra

udlandet.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes et

gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser ved manglende indsendelse af

lister.

Til nr. 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af de øvrige ændringer. Der er endvidere tale om rettelse af en

fejl, idet henvisningen i straffebestemmelsen til den nuværende § 20,

stk. 7, ved en fejltagelse gled ud ved formuleringen af nr. 37 i lov nr. 1017

af 19. december 1992.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås at ændre betegnelsen EF til EU

overalt i loven.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr.

3.

Til nr. 3

Efter såvel EU s regler art. 10 i

cirkulationsdirektivet som den danske tobaksafgiftslovs § 10 skal

virksomheder, der sælger varer her til landet ved fjernsalg (postordre)

registreres her i landet og betale afgiften, men ikke alle fjernsælgere

overholder disse regler.

Det foreslås derfor, at der etableres en hjemmel

til, at Told Skat, indtil afgiften er betalt, kan tilbageholde forsendelser

m.m. indeholdende tobak, som sælges fra andre EU-lande ved fjernsalg,

og hvor det fremgår, at sælgeren ikke er registreret i Danmark,

hvorfor afgifterne ikke bliver afregnet i overensstemmelse med reglerne. Den

danske modtager har mulighed for at betale afgiften og herefter få

varerne udleveret.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders

tilbageholdelse af varer, bl.a. vedrørende underretning af

sælger og modtager, frister og evt. opbevaring af pakkerne.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr.

3.

Til nr. 5

Til stk. 6

Ved forsendelse af afgiftspligtige varer mellem EU-landene

skal der udstedes et ledsagedokument efter § 18, der skal medbringes under

transporten.

Det foreslås, at der samtidig med indførelsen

af Early Warning Systemet indsættes en bemyndigelse til

skatteministeren til at fastsætte regler for en procedure, hvor danske

virksomheder, der modtager cigaretter fra andre EU-lande, skal underrette

Told Skat om, at varerne er nået frem. Denne underretning af

myndighederne foreslås gennemført ved, at virksomhederne,

når de har kvitteret for modtagelsen af varerne på det

ledsagedokument, som følger varerne, indleverer ledsagedokumentet til

stempling hos Told Skat.

Til stk. 7

Som et led i EU s bestræbelser på at

dæmme op for den omfattende svig med cigaretter har medlemslandene

besluttet at indføre et varslingssystem, således at der i

forbindelse med ikke-afgiftsberigtigede forsendelser af cigaretter gives en

forhåndsanmeldelse til bestemmelsesmedlemslandet om, at transporten

afgår, og hvornår den vil ankomme.

Flere EU-lande har i løbet af sommeren 1999

været i gang med at indføre Early Warning Systemet. Obligatorisk

brug af varslingssystemet i Danmark kræver imidlertid, at der

indsættes en hjemmel i tobaksafgiftsloven. Det foreslås derfor,

at der indsættes en bemyndigelse, således at et Early Warning

System skal anvendes af danske virksomheder, der afsender cigaretter til

andre EU-lande eller til tredjelande via andre EU-lande.

Til stk. 8 og 9

Manglende eller for sen underretning vil give Told Skat en

øget administrativ og kontrolmæssig byrde med speciel

underretning af de pågældende udenlandske myndigheder m.v. For at

tilskynde virksomhederne til at overholde de regler, der bliver fastsat

vedrørende varsling og indsendelse af ledsagedokumenter foreslås

det, at der fastsættes en ekspeditionsafgift på 500 kr. for

manglende eller for sen underretning af Told Skat. Told Skat kan fritage for

ekspeditionsafgiften, hvis særlige omstændigheder gør det

rimeligt. Der vil blive lagt vægt på om den manglende eller

forsinkede underretning skyldes forhold, som ikke kan lægges

virksomheden til last.

Til nr. 6 og 7

Det foreslås, at der skal ske

indsendelse af lister over virksomhedens EU-køb og EU-salg på

ledsagedokument, samt at listerne skal udarbejdes hver måned mod hidtil

hvert kvartal. Disse lister udarbejdes altså allerede i dag, men har

hidtil ikke skullet indsendes til Told Skat. Listerne skal primært

anvendes af told- og skatteregionerne til stikprøvevis at sammenholde

med de kvitteringer, der modtages fra virksomhederne, og de varslinger, der

modtages fra udlandet.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes et

gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser ved manglende indsendelse af

lister.

Til nr. 8

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr.

5.

Til § 4

Til nr. 1

For så vidt angår bemærkninger til

ændringen af stk. 4 henvises til de samlede bemærkninger til

§ 4 nr. 1 vedr. stk. 4 samt §§5 - 6, nedenfor.

Reglen i det nye stk. 5 foreslås indført

for at forhindre misbrug af reglerne om udbetaling af negativt tilsvar, som

det er set i forbindelse med bl.a. karruselsvindel med moms, hvor

virksomheden køber en vare og trækker momsen af

købsprisen fra og derefter sælger varen videre og opkræver

moms af salgsprisen, men beholder momsen.

Efter de gældende bestemmelser i momslovens §63, stk

1 udbetales det overstigende afgiftsbeløb, når virksomhedens

indgående afgift i en afgiftsperiode overstiger den udgående

afgift. Det foreslås, at indføre visse begrænsninger heri

for særlige nyregistrerede virksomheder.

Bestemmelsen omfatter virksomheder, der er omfattet af

Kildeskattelovens § 56A, stk. 2, 2.pkt. dvs. virksomheder, hvis

ejer eller lign. tidligere har været skyld i, at told- og

skattemyndighederne har lidt et samlet tab på mere end 50.000 kr.

Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder ved

nyregistrering således konstaterer, at det drejer sig om

ovennævnte personkreds samt at myndighederne vurderer, at der er

en nærliggende risiko for tab vedrørende skatte og afgifter m.v.

kan myndighederne beslutte, at der skal ske overførsel af de

momsbeløb, der skulle være udbetalt, til følgende

afgiftsperioder.

Beløbene kan overføres i op til et år

fra registreringstidspunktet, idet der vil finde modregning sted af evt.

positivt afgiftstilsvar.

Til § 4, nr. 1, (momslovens § 63, stk. 4) samt

§§ 5 og 6

De statslige told- og skattemyndigheder har i mange

år haft en praksis, hvorefter overdragelser (transporter) af negativ

moms blev noteret, men således at told- og skattemyndighedernes krav

gik forud for den noterede transport, uanset om kravet var opstået

efter noteringen af transporten. En ophævelse af momslovens § 63,

stk. 3, 2. pkt., fjernede utilsigtet hjemlen til denne praksis.

Ligeledes kan man på indkomstskatteområdet

notere transporter på overskydende skat, der vedrører

indkomstår, der ikke er afsluttede (eller for den sags skyld

påbegyndt) på tidspunktet for transporten.

Dette betyder, at det på nuværende tidspunkt

er muligt at overdrage sine krav på udbetaling i negativ moms og

overskydende skat for al fremtid. Dette afskærer effektivt og for altid

myndighederne fra at modregne restancer, der opstår efter noteringen af

transporten, i en eventuel udbetaling af negativ moms eller overskydende

skat.

En overdragelse for al fremtid, der afskærer Told

Skat fra nogensinde at modregne, vil ikke være rimelig, set i

sammenhæng med, at Told Skat for så vidt angår indkomstskat

og moms er tvangskreditor og -debitor og dermed ikke har muligheden for - som

en privat virksomhed - at regulere, hvorvidt virksomheden har restancer eller

penge til gode. Dette afhænger af forhold, som er helt uden for Told

Skat s kontrol. Skønt en virksomhed kan have en legitim og

handelsmæssig interesse i at kunne overdrage sin negative moms til en

kreditor, vil en overdragelse ud i al fremtid være af så usikker

en karakter, at den sjældent er udtryk for et handelsmæssigt

mellemværende (i modsætning til, hvor virksomheden mod vederlag

overdrager en konkret fordring på et konkret beløb).

Bestemmelserne i § 4, nr. 1 (momslovens § 63, stk. 4)

og i §§ 5 og 6 betyder, at det gøres umuligt at transportere

krav, før den periode, som kravet vedrører, er afsluttet. En

transport, der er foretaget før periodens afslutning, vil efter

bestemmelserne være ugyldig.

En sådan overdragelse kan altså i fremtiden

tidligst foretages den 1. januar for indkomstskat og eksempelvis den 1.

februar for moms for januar måned for virksomheder, der afregner moms

månedsvis, og 1. april for januar kvartal for virksomheder, der

afregner moms kvartårligt.

Til § 7

Til stk. 1

Det er foreslået, at loven træder i kraft den

1. januar 2000, bortset fra visse af bestemmelserne, som er nævnt i

stk. 2 - 4.

Til stk. 2

Det foreslås, at § 1 nr. 5 får virkning

for told- og afgiftsskyld, der er opstået efter lovens

ikrafttræden den 1. januar 2000.

Til stk. 3

Det foreslås, at skatteministeren kan

fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1,

8, 10 og 13 som vedrører ændringer som følge af

gennemførelsen af de nye toldprocedurer og toldsystemet.

Ikrafttræden forventes at blive i løbet af år 2000, idet

såvel de nye toldprocedurer som det nye toldsystem forventes at kunne

tages i brug medio år 2000.

Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan

fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2, nr. 4-7 og

§ 3, nr. 4-8. Ved ikke at fastsætte et tidspunkt for ikrafttræden

på nuværende tidspunkt, kan det pilotprojekt som Told Skat har

etableret, løbe indtil der er opnået tilstrækkelige

erfaringer til, at de detaljerede regler for forvarslingssystemet kan

fastsættes. Et af de punkter der skal afklares i forbindelse med

gennemførelsen af pilotprojekter er, hvorvidt en varslingsfrist

på 24 timer kan fungere som hovedregel.

Til stk. 4

Bestemmelsen betyder, at § 4, nr. 1,

vedrørende stk. 4, § 5 og § 6, hvorefter der ikke kan

udstedes transproter vedr. krav, der vedrører perioder, der endnu ikke

er afsluttet, har virkning for transporter, som er kommet frem til de

statslige told- og skattemyndigheder efter lovens fremsættelse.

Virkningstidspunktet, der er i overensstemmelse med gældsbrevslovens §

31, er fastsat for at undgå, at der mellem lovens fremsættelse og

dens ikrafttræden udstedes tidsubegrænsede transporter, der

så ikke vil være omfattede af lovændringen.

Bilag 1

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 27. februar 1996, som

senest ændret ved § 31 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, foretages

følgende ændringer:

§ 13

. - - -

1.

§ 13 stk. 2 ophæves, og i stk. 3,

der bliver stk. 2, ændres i første linie »stk. 2« til:

» stk. 1«.

Stk. 2

. Overskrides den efter stk. 1 fastsatte frist for

angivelse af varer til fortoldning eller udførsel, giver de statslige

told- og skattemyndigheder skriftligt den angivelsespligtige en ny frist til

at indsende angivelsen.

Stk. 3

. Overskrides den efter stk. 2 fastsatte frist, kan

told og afgifter ansættes på grund lag af en

skønsmæssigt ansat mængde og værdi og efter de

satser, der var gæl dende den dag, hvor varerne senest skulle

være angivet rettidigt til fortoldning. Er en sådan

ansættelse for lav, skal den angivelsespligtige inden 14 dage efter at

have modtaget meddelelse om ansættelsen underrette de statslige told-

og skattemyndigheder herom.

§ 29.

Varemodtagere, der er hjemmehørende i EU's

toldområde, og som i erhvervsmæssigt øjemed i det danske

toldområde indfører varer, der ikke er i fri omsætning i

EU's toldområde, skal anmelde sig til registrering hos de statslige

told- og skattemyndigheder. Ved indførsel af varer i

erhvervsmæssigt øjemed forstås indførsel, der

foretages af en virksomhed i eller for dennes bedrift. Anmeldelse til

registrering samt anmeldelse af ændringer i registrerede forhold skal

ske, før vareindførsel foretages.

2.

I § 29, stk. 1, 1. pkt. ændres »skal

anmelde sig« til: »skal før de importerer varer anmelde sig« og

sidste pkt. udgår.

3.

I § 29 indsættes efter stk. 1, som nye

stykker:

»Stk. 2. Når en varemodtager anmeldelder sig til

registrering kan de statslige told- og skattemyndigheder kræve, at

varemodtage- ren fremlægger fornødne økonomiske

oplysninger om virksomheden, samt oplysninger om den forventede import af

varer. Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder konkret

skønner, at der er nærliggende risiko for, at told og

merværdiafgifter efter § 30 eller told efter § 33,

stk. 4, ikke betales rettidigt, kan de nægte varemodtageren kredit

efter § 30 eller § 33, stk. 4.

Stk. 3.

Registrerede virksomheder skal anmelde ændringer

i registrerede forhold samt væsentlige ændringer i virksomhedens

importmønster til de statslige told- og skattemyndigheder før

de indfører varer under de ændrede forhold.«.

Stk. 2.

Vareafsendere, der er hjemmehørende i EU's

toldområde, og som fra det danske toldområde i

erhvervsmæssigt øjemed udfører varer med henblik på

udførsel fra EU's toldområde, skal anmelde sig til registrering

hos de statslige told- og skattemyndigheder efter disses nærmere

bestemmelser.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 3.

Varemodtagere eller -afsendere, der er

hjemmehørende uden for EU's toldområde, kan ind- og

udføre varer som omtalt i stk. 1 og 2, hvis de registreres ved en

person, der er hjemmehørende i det danske toldområde, eller ved

en virksomhed, der har forretningssted i det danske toldområde.

4.

I § 29, stk. 3, der bliver stk. 5,

ændres :« i stk. 1 og 2« til: »i stk. 1 og 4«.

§ 30

. - - -

5.

Efter § 30 indsættes:

»§ 30 a. Såfremt det konstateres, at en person eller

virksomhed har afgivet en urigtig toldangivelse eller i øvrigt i

toldforhold har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, således

at der er betalt for lidt i told og afgifter eller er udbetalt for meget i

godtgørelse, afkræves personen eller virksomheden det skyldige

beløb til betaling senest 10 dage efter påkrav.

Stk.2

.Såfremt en person eller virksomhed hæfter for en

told- og afgiftskyld, der er forfalden i forbindelse med afviklingen af en

toldekspedition eller et toldforhold, afkræves personen eller

virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 10 dage efter

påkrav.

Stk.3

. Overskrides den efter stk. 1 eller stk. 2

fastsatte betalingsfrist, beregnes renter efter de i § 37 fastsatte

regler, således at beløbet forrentes med en månedlig rente

på 1,3 pct. for hver påbegyndt måned fra den 1. i den

måned, i hvilken beløbet skal betales.«.

§ 33

. - - -

6.

§ 33, stk. 3 affattes således:

Stk. 3

. Told og merværdiafgift af varer, der

indføres til varemodtagere, som efter § 38 ikke har adgang til

kredit, skal betales ved fortoldningens afslutning.

»Stk. 3. Told og merværdiafgift af varer der

indføres til varemodtagere, som efter § 29, stk. 2 ikke kan

opnå kredit eller som efter § 38 ikke har adgang til kredit, skal

betales ved fortoldningens afslutning.«

§ 38

. De statslige told- og skattemyndigheder kan fratage en

varemodtager retten til kredit efter § 30, hvis den

pågældende gentagne gange ikke har overholdt den i medfør

af § 13, stk. 1, fastsatte frist for angivelse til fortoldning

eller genudførsel af registrerede varer, eller såfremt

varemodtageren gentagne gange ikke har indbetalt skyldige told- og

afgiftsbeløb rettidigt.

7.

§ 38 affattes således:

»§ 38. Afgives en fortoldningsangivelse eller

udførelsesangivelse ikke inden for den i medfør af § 13,

stk. 1, fastsatte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder

straks fratage den registrerede virksomhed retten til kredit efter § 30

og § 33, stk. 4. Det samme gælder, hvis en varemodtager ikke

betaler skyldig told og merværdiafgift rettidigt, eller der foreligger

oplysninger om virksomhedens forhold, der gør det overvejende

sandsynligt, at told og merværdiafgift ikke vil blive betalt.«.

§ 39 a

. For varer, der ved udførsel fra EU's

toldområde er belagt med eksportafgifter, finder bestemmelserne om told

i §§ 30-33, § 34, stk. 1, og §§ 35-39 tilsvarende

anvendelse.

8.

I § 39 a ændres »§§ 30-33« til:

»§ 29, stk. 2, §§ 30-33«.

§ 40

. De statslige told- og skattemyndigheder kan træffe

aftale med havne, fragtcentraler og lign. om at stille fornødne

indretninger til rådighed for registrering (godsregistrering) af

indførte varer samt til brug ved udførselskontrol.

9.

I § 40 udgår »(godsregistrering)« og

»registrering« ændres til: »toldbehandling«.

§ 76

. Med bøde straffes den, der, uden at forholdet er

omfattet af § 73 eller straffelovens § 289, forsætligt, groft

uagtsomt eller i gentagne tilfælde inden for 2 år over for de

statslige told- og skattemyndigheder til brug i toldforhold:

1) Foretager en urigtig angivelse.

2) Fremlægger urigtige eller mangelfulde dokumenter eller

regnskaber.

3) I øvrigt afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger.

4) Undlader at underrette de statslige told- og skattemyndigheder om en

for lav ansættelse, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt.

10.

I § 76, stk. 1, nr. 4, ændres

»§ 13, stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 13, stk. 2, 2. pkt.«

§ 79

. Med bøde straffes den, der forsætligt eller

groft uagtsomt:

1) Undlader at give oplysninger, som de statslige told- og

skattemyndigheder kan afkræve ham efter § 17, stk. 1,

§ 27, stk. 1, og § 62, stk. 1.

11.

I § 79, stk. 1, nr. 1, ændres »ham« til:

»den pågældende«.

2) Undlader at efterkomme et i medfør af § 15, stk. 2,

§ 17, stk. 1, § 19, stk. 4, § 20, stk. 1, og

§ 20, stk. 2, eller § 27, stk. 1, meddelt

påbud.

3) Overtræder eller forsøger at overtræde § 18,

§ 19, stk. 1-3, § 20, stk. 2, § 23, § 27,

stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, og § 29, stk. 1 og

2.

12.

I § 79, stk. 1, nr. 3, ændres

»§ 29, stk. 1 og 2.« til: »§ 29, stk. 1, 3 og 4.«.

4) Overtræder eller forsøger at overtræde ordens- og

kontrolforskrifter i de af EF udstedte forordninger på

toldlovgivningens område.

§ 81

. Overskridelse af en af EF eller i medfør af

§ 13 fastsat frist for angivelse af varer til fortoldning eller

udførsel straffes ikke, medmindre forholdet er omfattet af § 73.

Det pålægges den, hvem angivelsespligten påhviler, at

betale en ekspeditionsafgift for hver angivelse, der indgives for sent.

13.

§ 81, stk. 1, 2. pkt., affattes

således:

»Den angivelsespligten påhviler, skal betale en

ekspeditionsafgift for hver angivelse, hvor told og afgifter er ansat

skønsmæssigt efter § 13, stk. 2.«.

§ 2

I lov om afgift af spiritus m.m., jf.

lovbekendtgørelse nr. 564 af 3. august 1998, som ændret ved

§ 20 i lov nr. 166 af 24. marts 1999 og § 21 i lov nr. 380 af 2.

juni 1999, foretages følgende ændringer:

1.

Overalt i loven ændres »EF-lande« til: »EU-lande«,

»EF-land« til: »EU-land«, »EF« til: »EU«, »EF s« til: »EU s« og »EF-landes«

til: »EU-landes«.

§ 9 a

. - - -

Stk. 2-4.

- - -

2

. I § 9 a indsættes efter stk. 4 som

nyt stykke:

»Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan

såfremt sælgeren ikke er registreret efter stk. 1,

tilbageholde varer omfattet af stk. 2, indtil afgiften er betalt.«.

Stk. 5

. Skatteministeren kan fastsætte regler om

sikkerhedsstillelse.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

3.

I § 9a, stk 5, der bliver stk. 6,

indsættes efter »sikkerhedsstillelse«: »og om den i stk. 5

nævnte tilbageholdelse af varer«.

§ 20

. - - -

4.

I § 20 indsættes efter stk. 5 som

nye stykker:

Stk. 2-5

. - - -

»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om

indsendelse af modtagne ledsagedokumenter til de statslige told- og

skattemyndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en

frist for indsendelsen.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at de

registrerede virksomheder inden afstendelse af varer, skal varsle de

statslige told- og skattemyndigheder om afsendelsen og indsende det i

stk. 4, 1. pkt. nævnte ledsagedokument til disse myndigheder.

Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en frist for

varslingen og indsendelsen.

Stk. 8.

Der skal betales en ekspeditionsafgift på 500

kr. for manglende eller for sen overholdelse af de i medfør af

stk. 6 og 7 fastsatte regler og tidsfrister for varsling og indsendelse

af ledsagedokumenter.«

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan

meddele fritagelse for ekspeditionsafgiften i henhold til stk. 8, når

det på grund af særlige omstændigheder findes

rimeligt.«.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.

§ 20 a

. Virksomheder m.v., der leverer varer til eller

modtager varer fra andre EF-lande, skal udarbejde lister over sådanne

leverancer m.v. med henvisning til det i § 20, stk. 4, nævnte

dokument.

5.

I § 20 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Listerne skal udarbejdes månedsvis og skal senest

den 15. i den følgende måned indsendes til de statslige told- og

skattemyndigheder.«.

6.

I § 20 a indsættes efter stk. 1

som nyt stykke:

»Stk. 2. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende indsendelse af de i stk. 1

nævnte lister.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 31

. Med bøde straffes den, der forsætligt eller

groft uagtsomt:

1) - - -

2) overtræder § 1, stk. 2 eller 3, § 3,

stk. 3, § 7, stk. 1, § 9, stk. 2 eller 4, § 9

a, stk. 1, 3 eller 4, 3. pkt., § 18, stk. 3, § 20,

stk. 1, 4, 5 eller 6, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 1,

2 eller 4, § 27, stk. 2, 3 4 eller 5, § 27 a, § 36,

stk. 1, eller § 37,

7.

I § 31, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 20,

stk. 1, 4, 5 eller 6« til: »§ 20, stk. 1, 4, 5, 10 eller

11«.

3)-6) - - -

Stk. 2 -4.

- - -

§ 3

I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr.

635 af 21. august 1998, som ændret ved § 24 i lov nr. 380 af 2.

juni 1999, foretages følgende ændringer:

§ 2

. - - -

Stk. 2-5.

- - -

1.

Overalt i loven ændres »EF« til: »EU«, »EF-land« til:

»EU-land«, »EF-lande« til: »EU-lande«, »EF-landes« til: »EU-landes« og »EF s«

til: »EU s«.

Stk. 6

. Bestemmelserne i § 10, stk. 5-9, finder

tilsvarende anvendelse for varer omfattet af § 1.

2

. I § 2, stk. 6, ændres »§10,

stk. 5-9« til: »§10, stk. 5-10«.

Stk. 7.

- - -

§ 10

. - - -

Stk. 2-8.

- - -

3.

I § 10 indsættes efter stk. 8 som

nyt stykke:

»Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan,

såfremt sælgeren ikke er registreret efter stk. 5, tilbageholde

varer omfattet af stk. 6, indtil afgiften er betalt.«.

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

Stk. 9

. Skatteministeren kan fastsætte regler om

sikkerhedsstillelse.

4.

I § 10, stk. 9, der bliver stk. 10,

indsættes efter »sikkerhedsstillelse«: »og om den i stk. 9

nævnte tilbageholdelse af varer«.

§ 18

.- - -

Stk. 2-5

5.

I § 18 indsættes efter stk. 5 som

nye stykker:

»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om

indsendelse af modtagne ledsagedokumenter til de statslige told- og

skattemyndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en

frist for indsendelsen.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at de

registrerede virksomheder inden afstrendelse af varer, skal varsle de

statslige told- og skattemyndigheder om afsendelsen og indsende det i

stk. 4, 1. pkt. nævnte ledsagedokument til disse myndigheder.

Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en frist for

varslingen og indsendelsen.

Stk. 8.

Der skal betales en ekspeditionsafgift på 500

kr. for manglende eller for sen overholdelse af de i medfør af

stk. 6 og 7 fastsatte regler og tidsfrister for varsling og indsendelse

af ledsagedokumenter.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan

meddele fritagelse for ekspeditionsafgiften i henhold til stk. 8, når

det på grund af særlige omstændigheder findes

rimeligt.«.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.

§ 19

. Virksomheder, der leverer varer til eller modtaget varer

fra andre EF-lande, skal udarbejde lister over sådanne leverancer m.v.

med henvisning til det i § 18, stk. 4, nævnte dokument.

6.

I § 19, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Listerne skal udarbejdes månedsvis og skal senest den 15. i den

følgende måned indsendes til de statslige told- og

skattemyndigheder.«.

Stk. 2

. - - -

7.

I § 19 indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

»Stk. 2. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende indsendelse af de i stk. 1

nævnte lister.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 25

. Med bøde straffes den, der forsætligt eller

groft uagtsomt

1) - - -

2) overtræder § 2, stk. 3, § 3, § 4,

§ 9, stk. 1 eller 4, § 10, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt.,

§ 11, stk. 1 eller 2, § 13, stk. 1 eller 3, § 18,

stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6, § 19, stk. 1, § 20,

stk. 1, § 21, stk. 2, 3 eller 4, § 29, stk. 4, 2.

pkt., eller § 30, stk. 1,

3)-5) - - -

Stk. 2-4.

- - -

8.

I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 18, stk. 1, 2, 3,

4, 5 eller 6« til: »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 10«.

§ 4

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 422 af 2. juni 1999, foretages følgende

ændringer:

§ 63.

- - -

Stk

. 2-3. - - -

1.

I § 63 indsættes efter stk. 3, som nye

stykker:

»Stk. 4.

Krav på udbetalinger efter stk. 1 kan ikke

overdrages før udløbet af den afregningsperiode, kravet

vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.

Stk. 5.

Såfremt det konstateres at en ejer eller stifter

af en nyregistreret virksomhed, tilhører den personkreds, der er

nævnt i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, 2. pkt., og de

statslige told- og skattemyndigheder vurderer, at der er en nærliggende

risiko for tab vedrørende skatter og afgifter m.v., kan beløb,

der skal angives i det første registreringsår, og som skulle

have været udbetalt efter stk. 1, overføres til de

følgende afgiftsperioder i op til 1 år fra

registreringstidspunktet. I denne periode modregnes afgiftstilsvar efter

§ 56, stk. 1, 4.pkt., heri.«.

§ 5

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende

ændringer:

§ 62

.- - -

1.

I § 62 indsættes som stk. 5:

Stk. 2-4

.- - -

»Stk. 5. Krav på tilbagebetaling af overskydende skat

m.v. kan ikke overdrages før udløbet af det indkomstår,

kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er

ugyldige.«.

§ 6

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf.

lovbekendtørelse nr. 720 af 14. september 1999, foretages

følgende ændringer:

§ 15

. Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11,

stk. 1, 5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt

beløb, skal den bidragspligtige efter § 7, stk. 1, indbetale

det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Det

samme gælder for bidragspligtige efter § 7, stk. 1 eller 2,

såfremt der af anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling af

bidrag er sket med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et

for stort beløb, modregnes eventuel uforfalden restskat efter

kildeskattelovens § 61, stk. 3-6, og 62 A, stk. 1, 1. og 3.

pkt., samt eventuelle tilbagebetalingspligtige beløb efter

kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, forinden udbetaling af

beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog ikke modregning i

uforfalden restskat, hvis det vil berøre en overførsel af

restskat til det følgende år, der er sket efter

kildeskattelovens § 61, stk. 3. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om modregning samt om indbetaling,

udbetaling og forrentning af sådanne beløb, herunder regler om,

at indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige

skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget

ændres som følge af ændringer i den skattepligtige

indkomst.

1.

I § 15, stk. 1, indsættes efter 4.

pkt:

»Krav på udbetaling af overskydende bidrag m.v. kan

ikke overdrages før udløbet af det indkomstår, kravet

vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.«.

Lignende dokumenter