Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om skattefri virksomhedsomdannelse, virksomhedsskatteloven og fusionsskatteloven

1998/1 LSF 147Lovforslag som fremsatSkatteministeriet17. december 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. december 1998 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om skattefri

virksomhedsomdannelse, virksomhedsskatteloven og fusionsskatteloven

(Lempelse af betingelserne for omdannelse af virksomheder

med flere ejere samt indførelse af krav om fuldt vederlag i aktier

eller anparter m.v.)

§ 1

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

727 af 4. september 1995, som ændret ved § 23 i lov nr. 1219 af

27. december 1996 og § 35 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Hvis omdannelsen sker ved overdragelse til et

selskab, der allerede er registreret, er det en betingelse, at selskabet er

stiftet senest på omdannelsesdatoen, at selskabet ikke forud for

tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted, har drevet erhvervsmæssig

virksomhed, og at hele dets egenkapital fra stiftelsen har henstået som

et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. Ejeren af

den personligt ejede virksomhed skal på overdragelsestidspunktet eje

hele aktiekapitalen i selskabet. Er der tale om en virksomhed med flere

ejere, skal ejerne på overdragelsestidspunktet eje aktiekapitalen i

samme forhold som deres andele i den personligt ejede virksomhed.«.

2.

I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Læs alt

Lovens regler finder ikke anvendelse på

omdannelse af virksomheder som nævnt i personskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 10, 12 og 13.«.

3.

§ 2 affattes således:

»§ 2.

Lovens regler kan anvendes, såfremt

følgende betingelser alle er opfyldt:

1) Ejeren er undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens

§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

2) Alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet.

Det gælder også likvider, eller hvad der måtte være

trådt i stedet herfor, som hidrører fra lån optaget i

virksomheden. Er midlerne fra lånet indgået i ejerens

privatøkonomi, anses gælden for privat og kan ikke indgå i

omdannelsen.

3) Hele vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller

anparter eller ved, at værdien af aktierne eller anparterne i et

bestående selskab, jf. § 1, stk. 2, forøges som

følge af omdannelsen.

4) Omdannelsen finder sted senest 6 måneder efter den i § 3

anførte dato.

5) I den åbningsbalance, som udarbejdes i forbindelse med

omdannelsen, hensættes i overensstemmelse med anerkendte danske

regnskabsstandarder skat af indkomst, der er udskudt til beskatning i et

senere regnskabsår, samt skat, der vil kunne udløses ved

realisation af aktiver eller passiver til den værdi, der er angivet i

åbningsbalancen.

Stk. 2.

For en virksomhed med flere ejere er anvendelse af

lovens regler yderligere betinget af, at alle ejerne

1) anvender reglerne i denne lov,

2) har anvendt samme regnskabsperiode, og

3) vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede

virksomhed, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Omdannes en virksomhed med flere ejere, skal der

udarbejdes en opgørelse over, hvorledes den beregnede skat af den

samlede skattepligtige fortjeneste, som ville være konstateret ved et

sædvanligt salg, jf. § 4, stk. 2, 3. pkt., kan

henføres til de enkelte ejere. Fordeler den beregnede skat sig ikke

på ejerne i samme forhold som deres andele af den personligt ejede

virksomhed, skal ejerne udligne dette ved indbetaling til selskabet i

forbindelse med stiftelsen. Et således indbetalt beløb

tillægges anskaffelsessummen, opgjort efter § 4, for de aktier

eller anparter, som den pågældende ejer erhverver ved

omdannelsen.«.

4.

§ 4, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og i

stedet indsættes:

»Den ifølge § 2, stk. 1, nr. 5, hensatte

skat indgår dog ikke i opgørelsen af aktiernes eller anparternes

anskaffelsessum. Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver

og passiver opgøres til det kontante beløb, som ville

være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden

(handelsværdien) med fradrag af skattepligtig fortjeneste, der ville

være konstateret ved et sådant salg. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den

skattemæssige værdi af virksomheden.«.

5.

§ 4, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

6.

§ 4, stk. 5, der bliver stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Udgør den skattemæssige anskaffelsessum

for aktierne eller anparterne opgjort efter stk. 2 og 3, et negativet

beløb, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af

den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af disse.

Afstås aktierne eller anparterne til det selskab, der har udstedt

disse, og finder aktieavancebekatningslovens regler om opgørelse af

fortjeneste og tab ifølge ligningslovens § 16 B ikke anvendelse,

medregnes en eventuel afståelsessum samt en til den afståede del

af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det negative beløb i

ejerens skattepligtige indkomst. Nedsættes aktie- eller

anpartskapitalen, og finder aktieavancebekatningslovens regler om

opgørelse af fortjeneste og tab ifølge ligningslovens § 16

A ikke anvendelse, medregnes en eventuel udlodning samt en til

nedsættelsen af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det

negative beløb på samme måde i ejerens skattepligtige

indkomst.«.

7.

I § 4, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5,

1. pkt., indsættes efter »åbningsstatus«: »og den i § 2,

stk. 3, nævnte opgørelse«, og »efter stk. 2-4« ændres

til: »efter stk. 2 og 3«.

8.

§ 5 ophæves.

9.

I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »Formuegoder«

til: »Aktiver og passiver«, og »goderne« ændres til: »aktiverne og

passiverne«.

10.

I § 6, stk. 2, ændres »formuegoder« til:

»aktiver eller passiver«, og »formuegodet« ændres til: »dette«.

11.

I § 8 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Foreligger der på statusdagen for sidste

årsregnskab uudnyttede fradragsberettigede tab, kan disse uanset

reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,

kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 5, ikke fremføres af selskabet.«

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 640 af 21. august

1998, foretages følgende ændring:

1.

I § 16 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »det

efter stk. 2 overførte beløb« til: »den

skattemæssige værdi af de til selskabet overdragne aktiver og

passiver opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2 og 3, i lov om

skattefri virksomhedsomdannelse«.

§ 3

I lov om fusion, spaltning, og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november

1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1212 af 27. december 1996 og

§ 3 i lov nr. 975 af 17. december 1997 foretages følgende

ændring:

1.

I § 15 d, stk. 4, 2. pkt., ændres

»stk. 3 og 5« til: »stk. 2 og 4«.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

og har virkning for omdannelser, der finder sted den 1. januar 1999 eller

senere, eller hvor omdannelsesdatoen er den 1. januar 1999 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget har til formål at lette omdannelsen af

virksomheder med flere ejere. Samtidig foreslås det fastsat, at hele

vederlaget i forbindelse med omdannelsen skal ydes i form af aktier eller

anparter. Dette sker med henblik på at begrænse adgangen til

skattefrit at overføre midler fra virksomheden til privatsfæren.

I den forbindelse foreslås det ligeledes fastsat, at det er den samlede

virksomhed, der kan overdrages under anvendelse af

virksomhedsomdannelseslovens regler.

Efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse kan en

personligt ejet virksomhed omdannes til aktie- eller anpartsselskab, uden at

omdannelsen udløser beskatning hos den tidligere ejer. Loven bygger

på et successionsprincip, idet selskabet træder i den tidligere

ejers sted.

Ifølge forarbejderne til lov om skattefri

virksomhedsomdannelse tager loven i første række sigte på

tilfælde, hvor en enkeltperson omdanner sin personligt ejede virksomhed

til et aktie- eller anpartsselskab, hvorefter ejeren bliver

hovedaktionær i det selskab, der driver virksomheden videre. Loven

åbner dog også mulighed for omdannelse af virksomheder, der ejes

af flere i forening.

Det er blevet påpeget, at interessentskaber kun i

meget begrænset omfang kan anvende lov om skattefri

virksomhedsomdannelse. Det i loven fastsatte krav om, at ejerne skal have

ensartede afskrivningsgrundlag, kan sjældent opfyldes, da interessenter

som oftest ind- og udtræder af interessentskaber på forskellige

tidspunkter for eksempel som led i løbende generationsskifter. Kravet

om, at samtlige ejere skal opnå hovedaktionærstatus, findes

ligeledes at stille sig i vejen for omdannelse af interessentskaber efter lov

om skattefri virksomhedsomdannelse. Formålet med bestemmelsen er at

forhindre, at skattebetingede anpartsprojekter kan omdannes efter loven med

deraf følgende udskydelse af skatten, men bestemmelsen rammer langt

bredere.

På baggrund heraf foreslås det at ophæve

kravet om ensartet afskrivningsgrundlag samt at erstatte kravet om

hovedaktionærstatus med en bestemmelse om, at lov om skattefri

virksomhedsomdannelse ikke kan anvendes på anpartsprojekter som

nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13.

For at undgå, at der sker en økonomisk

forskydning mellem ejerne, foreslås der i forbindelse med

ophævelsen af kravet om et ensartet afskrivningsgrundlag indsat en

bestemmelse om udligning.

Det foreslås endvidere gjort til en betingelse for

omdannelse efter lovens regler, at udskudt og latent skat medtages som en

post i åbningsbalancen.

Det er i virksomhedsomdannelsesloven fastsat, at mindst 75

pct. af vederlaget for virksomheden skal ydes i form af aktier eller anparter

eller ved, at værdien af aktier eller anparter i et allerede

registreret selskab stiger som følge af overdragelsen. Det vil modsat

sige, at de resterende 25 pct. af vederlaget kan ydes i form af et

stiftertilgodehavende i selskabet.

Beskatning af eventuel fortjeneste, der efter

skattelovgivningens almindelige regler skulle have fundet sted ved

overdragelsen, sker først på det tidspunkt, hvor aktierne eller

anparterne i selskabet afstås. Heller ikke modtagelsen af

stiftertilgodehavendet udløser efter de gældende regler skat

på anden måde end ved, at det fragår i aktierne eller

anparternes anskaffelsessum. Det betyder, at selskabet umiddelbart efter

omdannelsen vil kunne udbetale 25 pct. af vederlaget kontant til ejeren som

indfrielse af stiftertilgodehavendet, uden at der derved udløses skat.

Skatten udløses først, når aktierne eller anparterne

eventuelt sælges.

Da der er ikke nogen reel begrundelse for denne adgang til

skattefrit at kunne udtage midler fra virksomheden og den meget

vidtgående skatteudskydelse, som derved indrømmes,

foreslås det, at hele vederlaget for virksomheden skal ydes i form af

aktier eller anparter eller ved, at værdien af aktier eller anparter i

et allerede registreret selskab forøges som følge af

overdragelsen.

Der er endvidere fundet behov for at få strammet op

på den praksis, der har udviklet sig, hvorefter visse aktiver eller

passiver holdes uden for omdannelsen. Det foreslås således i

loven klart at tilkendegive, at det er samtlige virksomhedens aktiver og

passiver, der skal indgå i omdannelsen.

I tilknytning hertil foreslås beregningsreglen i

virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, for fordeling af opsparet

overskud ændret, således at det er den skattemæssige

værdi af de til selskabet overdragne aktiver og passiver, opgjort efter

lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 4, stk. 3 og 4, der efter

forslaget bliver § 4, stk. 2 og 3, som sættes i forhold til

kapitalgrundlaget.

Der foreslås en præcisering af reglerne om, at

et beløb svarende til en eventuel negativ anskaffelsessum skal

beskattes, hvis der sker en afståelse af aktierne eller anparterne til

det selskab, der har udstedt disse, eller der sker en nedsættelse af

aktie- eller anpartskapitalen.

Ligeledes foreslås det fastsat, at en anerkendelse

af virksomhedens overdragelse til et skuffeselskab efter reglerne om

skattefri virksomhedsomdannelse er betinget af, at hele selskabets

egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant

indestående i et pengeinstitut.

Det foreslås endelig i loven fastsat, at

virksomhedens eventuelle uudnyttede fradragsberettigede tab, uanset reglerne

i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens

§ 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6,

stk. 5, ikke kan fremføres af selskabet.

Provenumæssige konsekvenser

De gældende regler om stiftertilgodehavender

indebærer, at omdanneren i stedet for aktier får en del af sin

betaling for virksomheden i form af et gældsbrev. Denne form for

vederlag indebærer, at der kan overføres midler fra selskabet

til aktionæren i form af afdrag på gældsbrevet, som ikke

umiddelbart beskattes hos aktionæren.

Forslaget om at afskaffe stiftertilgodehavender vil i

nogle tilfælde medføre, at stifterne vil formindske deres

udtræk, hvorved selskabets konsolidering forbedres. I denne situation

har lovforslaget ingen umiddelbar provenuvirkning.

I andre situationer ønsker ejerne at opretholde

uændret privatforbrug, således at der i stedet for udtræk

af stiftertilgodehavender vil ske udtræk i form af løn eller

udbytte. Når udtrækket sker som løn, bliver den

bagvedliggende indkomst i selskabet ikke beskattet i selskabet, men beskattes

hos aktionæren som personlig indkomst. Hvis udtrækket i stedet

sker som udbytte, bliver indkomsten først beskattet i selskabet, og

det resterende beløb bliver beskattet hos aktionæren som

aktieindkomst. Afskaffelsen af stiftertilgodehavender medfører i disse

situationer et umiddelbart merprovenu.

Der foreligger ikke holdepunkter for et underbygget

skøn over provenuvirkningen af at afskaffe stiftertilgodehavender, da

omfanget af omdannelser ikke kendes. Antages det skønsmæssigt,

at der årligt omdannes 500 virksomheder med en gennemsnitlig

egenkapital på ca. 1 mill. kr., således at værdien af de

omdannede virksomheder på årsbasis udgør 500 mill. kr. og

stiftertilgodehavenderne 25 pct. heraf eller 125 mill. kr., bliver det

årlige udtræk 25 mill. kr., når det yderligere

forudsættes, at løbetiden for stiftertilgodehavenderne

udgør 5 år. Hvis dette udtræk som følge af

forslaget fuldt ud erstattes af udtræk i form af løn eller

udbytte, som beskattes hos ejeren, fremkommer der et umiddelbart merprovenu,

jf. oversigten nedenfor.

Provenuvirkning af forslag til ændring i beskatning

ved afskaffelse af stiftertilgodehavender på 125 mill. kr. og

årligt udtræk efter skat på 25 mill. kr.

1999

Gældende regler

(stiftertilgodehav.)

Forslag

Løn

Udbytte

mill. kr

mill. kr

mill. kr

Bagvedliggende virksomhedsindkomst

38

63

62

Selskabsskat 34 pct.

13

0

21

Låneafdrag/løn/udbyttte

25

63

41

Personskat, løn 60 pct./udbytte 40

pct.

0

38

16

Ejers rådighedsbeløb

25

25

25

Samlet skat

13

38

37

Heraf staten

11

19

19

Forslaget medfører med de nævnte

antagelser, at der i stedet for en årlig selskabsskat på ca. 12

mill. kr. fremkommer en samlet skat på ca. 37 mill. kr., således

at det offentlige får et merprovenu på ca. 25 mill. kr. Heraf

tilfalder de ca. 16 mill. kr. kommunerne. Finansårsvirkningen

skønnes til 25 mill. kr. i 1999.

Efterhånden som flere årgange omfattes af

forslaget, stiger det årlige merprovenu til op mod 125 mill. kr.,

hvoraf ca. 80 mill. kr. tilfalder kommunerne.

Merbelastningen af selskaberne som følge af de

forøgede udtræk af løn og udbytte reducerer aktiernes

værdi. Herved reduceres den fremtidige skat af aktieavance med 25/40

pct. af udtrækket, hvilket modsvarer den tidligere betalte skat. Samlet

indebærer forslaget således en fremrykning af beskatningen og

dermed alene en likviditets- og rentevirkning.

De forbedrede omdannelsesmuligheder for interessentskaber

skønnes at medføre et yderst begrænset provenutab, mens

ændringen af fordelingsreglen i virksomhedsskattelovens § 16 a

skønnes at medføre et beskedent merprovenu.

Endelig forhindrer de foreslåede regler om, at det

er alle virksomhedens aktiver og passiver, der skal indgå i

omdannelsen, et utilsigtet provenutab.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser.

Administrative og økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt alle personligt

ejede virksomheder i Erhvervsministeriets Testpanel. Lovforslaget vil

være administrativt neutralt for 77 pct. af virksomhederne, da de

vurderer, at deres administration ikke vil blive berørt af

ændringerne i reglerne. Derudover er der 15 pct. af virksomhederne, som

ikke vil blive administrativt berørt internt i virksomheden, men som

vil få behov for ekstern rådgivning som følge af

lovforslaget.

6 pct. af virksomhederne har vurderet, at de vil få

administrative byrder på engangsbasis, typisk til gennemgang af de nye

regler, konsekvensvurderinger (bl.a økonomiske) i forhold til de nye

regler om omdannelse samt møder med eksterne rådgivere. Ca.

halvdelen af virksomhederne skal bruge under 1 time, mens de resterende ca.

skal bruge 3-12 timer.

16 pct. af virksomhederne får behov for ekstern

rådgivning på engangsbasis fra revisor og/eller advokat. For de

fleste virksomheder, som har anslået omfanget af den eksterne

rådgivning, ligger omkostningerne hertil på mellem 2.000 kr. og

10.000 kr. For nogle virksomheder er omkostningen dog større.

3 pct. af virksomhederne har vurderet, at de vil få

løbende administrative byrder, hvilket bl.a. skyldes, at de mener, at

der som noget nyt fremover skal opereres med både skattemæssige

og regnskabsmæssige værdier. Tidsforbruget svinger dog meget. 7

pct. af virksomhederne vil desuden få behov for løbende ekstern

rådgivning fra revisor og/eller advokat. Omfanget heraf svinger.

0,4 pct. af virksomhederne vil få administrative

lettelser på engangsbasis vedrørende ekstern rådgivning,

mens andre 0,4 pct. vil få løbende administrative lettelser

internt i virksomheden.

På grund af de få direkte berørte

virksomheder er det ikke muligt at opregne resultaterne af Testpanelets

besvarelser, så der nås et resultat for alle de berørte

virksomheder på samfundsniveau.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Høring

Lovforslaget har været til høring i

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erhvervenes

Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Foreningen af

Danske Skatteankenævn, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune,

Håndværksrådet, Justitsministeriet, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugets

Rådgivningscenter, Skattechefforeningen, Statsministeriet, Told- og

Skattestyrelsen og Økonomiministeriet.

De fra organisationerne m.v. modtagne høringssvar

samt kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet nedenfor.

Organisation/myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer til bemærkninger

Advokatrådet

Ingen bemærkninger.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ingen bemærkninger.

Erhvervenes Skattesekretariat

Kravet om, at hele selskabets egenkapital fra stiftelsen skal

have henstået som et ubehæftet kontant indestående i et

pengeinstitut, er en skærpelse. Baggrunden for det oprindelige

hovedaktionærkrav bør nævnes. Betegnelsen

»den samlede

virksomhed« er ikke entydig. VOL § 4, stk. 2 og 3, kan med fordel

slås sammen.

Kravet til egenkapitalen er i overensstemmelse med Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens praksis for anerkendelse af skuffeselskaber og indsat

for at udelukke tab.

»Den samlede virksomhed« er ændret

til »virksomhed«

, og lovforslagets bemærkninger herom er udbygget. De

øvrige bemærkninger er imødekommet.

Foreningen af Danske Skatteankenævn

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen af Registrerede Revisorer

Da en række erhvervsdrivende f.eks. som led i et

generationsskifte har planlagt virksomhedsomdannelse ud fra de gældende

regler, forekommer det ikke rimeligt med et virkningstidspunkt, der ligger

stort set samtidig med lovens fremsættelse. Det foreslås, at

loven tidligst får virkning fra den 1. juli 1999.

Det er fundet nødvendigt at give loven virkning fra

den 1. januar 1999 for at undgå, at der gennemføres et stort

antal omdannelser alene med det formål at trække flest mulig

midler skattefrit ud af virksomheden, hvilket heller ikke vil være

hensigtsmæssigt i generationsskiftemæssig sammenhæng. Det

har i øvrigt været kendt, at lovforslaget ville blive fremsat

siden offentliggørelsen af Regeringens lovprogram i oktober

1998.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Det findes ikke rigtigt at indsætte krav om, at alle

aktiver og passiver i virksomheden skal overdrages til selskabet, da det er

unødvendigt p.g.a. den samtidigt foreslåede ændring af VSL

§ 16 b, og da der kan opstå tvivl om, til hvilken virksomhed de

likvide midler skal henføres. Forslaget efterlader tvivl om, hvad der

forstås ved virksomhed. FSR er enig i, at der bør afsættes

udskudt skat, men det bør reguleres efter de selskabsretlige regler.

Opgørelsesmetoden vedr. udskudt skat bør i det mindste

fremgå af reglerne. De foreslåede formuleringer vedr. VOL

§ 4, stk. 5, i dette lovforslag og i L 87 bør være

ens. Der bør i bemærkningerne tages stilling til

beregningsformen efter den foreslåede ændring af VSL § 16 b,

hvis både tæller og nævner er negativ.

Kravet om overdragelse af alle aktiver og passiver

fastholdes, da også virksomheder, der ikke er omfattet af

virksomhedsordningen kan omdannes, og da ejeren af likviderne må

antages at have gode muligheder for at vurdere, hvilken virksomhed disse

vedrører, samt løbende at sikre sig dokumentation herfor.

»Den

samlede virksomhed«

er ændret til »virksomhed«, og lovforslagets bemærkninger

herom er udbygget. Bestemmelsen om, at der skal afsættes udskudt skat

henviser til de regnskabsmæssige regler, mens fordelings- og

udligningsreglen nu henviser til opgørelsen efter VOL § 4. Den

foreslåede formulering vedr. VOL § 4, stk. 5, indeholder en

præcisering i forhold til formuleringen i L 87. Beregningsformen efter

den foreslåede ændring af VSL § 16 b, er nu nærmere

beskrevet i bemærkningerne.

Frederiksberg Kommune

Ingen bemærkninger.

Håndværksrådet

Generelt positiv, men ønsker VOL udvidet til

også at omfatte fusion af personligt ejede virksomheder. Finder, at

fjernelsen af muligheden for skattefrit at kunne udbetale en del af

vederlaget til ejeren er en stramning af successionsmulighederne i

forbindelse med generationsskifte, som ikke kan anbefales. Forslaget

bør drøftes i Generationsskifteudvalget inden

fremsættelsen. Ikrafttrædelsen bør udskydes til 1. juli

1999, da mange generationsskifter/virksomhedsoverdragelser allerede er

planlagt.

Fusion af personligt ejede virksomheder indebærer en

ikke ønskelig sammenblanding af personers skatteforhold. Det er fundet

nødvendigt at give loven virkning fra den 1. januar 1999 for at

undgå, at der gennemføres et stort antal omdannelser alene med

det formål at trække flest mulig midler skattefrit ud af

virksomheden, hvilket heller ikke vil være hensigtsmæssigt i

generationsskiftemæssig sammenhæng. Det har i øvrigt

været kendt, at lovforslaget ville blive fremsat siden

offentliggørelsen af Regeringens lovprogram i oktober

1998.

Kommunernes Landsforening

Ingen bemærkninger.

Københavns Kommune

Ingen bemærkninger.

Landbrugets Rådgivningscenter

Bestemmelsen om, at udlejningsejendomme og ejendomme, der kun

delvis anvendes i virksomheden, ikke kan indgå i omdannelsen, er

problematisk, eksempelvis hvor en del af ejendommen anvendes i virksomheden

og en anden del til udlejning. For så vidt angår kravet om, at

alle aktiver og passiver skal indgå i omdannelsen, vil det ofte ikke

entydigt kunne fastlægges, hvilke finansielle aktiver og passiver der

medregnes til virksomheden. VSL §16 a synes at forudsætte, at en del af

virksomheden kan holdes uden for. Kravet vil endvidere sammenholdt med

bestemmelsen om udligning kunne udelukke interessenter fra at omdanne, da

store beløb skal indbetales til selskabet. Hvad skal der ske, hvis

låneprovenuet er brugt privat. Under hensyn til systemet i VSL

bør visse aktiver og passiver kunne holdes uden for

omdannelsen.

Bl.a ud fra den betragtning, at delvis udlejning ikke skal

indebære, at den ejendom, hvori virksomheden drives, afskæres fra

at indgå i omdannelsen, er bestemmelsen taget ud af lovforslaget.

Ejeren af de finansielle aktiver og passiver må antages at have gode

muligheder for at vurdere, hvilken virksomhed disse vedrører, samt

løbende at sikre sig dokumentation herfor. VSL § 16 a er

begrundet i, at en ejer af flere virksomheder skal behandle disse som

én, hvis virksomhedsordningen anvendes. Det, der kan holdes uden for

omdannelsen, skal være en anden selvstændig virksomhed. Omdannes

et I/S, hverken kan eller skal interessenterne indskyde egen gæld eller

indbyrdes tilgodehavender, jf. bestemmelsen om, at de skal vederlægges

i forhold til deres ejerandel. Der er nu indsat en bestemmelse i lovforslaget

om, at gæld anses for privat og ikke kan indgå i omdannelsen,

hvis låneprovenuet er brugt privat. VSL kan ikke begrunde, at aktiver

og passiver holdes uden for omdannelsen.

Skattechefforeningen

Forslaget synes at løse tidligere problemer.

Bestemmelsen om, at alle aktiver og passiver skal overdrages, kan imidlertid

give vanskeligheder i relation til at finde ud af, hvad påtaget

gæld er brugt til.

Bestemmelsen og bemærkningerne er udbygget.

Vurdering af konsekvenser af

lovforslag

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

Negative

Konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Indkomstårsvirkning:

Merprovenu på 25 mill. kr. i 1999 stigende til ca. 125 mill. kr. i

2004.

Heraf udgør den kommunale andel henholdsvis 16 mill. kr. og 80

mill. kr.

Finansårsvirkning:

Merprovenu på 25 mill. kr. i 1999

På langt sigt indebærer forslaget alene en fremrykning af

beskatningen med deraf følgende likviditets- og

rentevirkning

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen nævneværdige

Ingen nævneværdige

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lettere at omdanne virksomheder med flere ejere

Begrænsning af mulighed for skattefrit at udtage

midler, hvorved der sker en fremrykning af beskatningen med deraf

følgende likviditets- og rentevirkning for omdannerne

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrativ lettelse for enkelte, men generelt

neutralt

Et vist behov for ekstern rådgivning

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 1, stk. 2

I § 1, stk. 2, der omhandler den situation, hvor

der ved omdannelsen af en personligt ejet virksomhed anvendes et

skuffeselskab, foreslås det fastsat, at hele selskabets egenkapital fra

stiftelsen skal have henstået som et ubehæftet kontant

indestående i et pengeinstitut.

I den gældende formulering af bestemmelsen hedder

det, at det er en betingelse, at selskabet ikke forud for tidspunktet, hvor

overdragelsen finder sted, har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Denne

formulering har i en sag, som blev forelagt Landsskatteretten, givet

anledning til fortolkning af, hvad der ligger i erhvervsmæssig

virksomhed. I den konkrete sag, jf. TfS 1998, 701, kom Landsskatteretten frem

til, at den aktivitet, der bestod i, at selskabet før

virksomhedsoverdragelsen havde ydet et ulovligt anpartshaverlån til den

tidligere anpartshaver ikke kunne karakteriseres som erhvervsmæssig

virksomhed, og at selskabet derfor kunne benyttes i forbindelse med

omdannelsen.

Da hensigten med reglen har været at fastslå,

at det selskab, der ifølge § 1, stk. 2, kan anvendes i

stedet for et nystiftet selskab, skal være » jomfrueligt«, dvs. at det ikke må have været

udsat for nogen erhvervsmæssig risiko, herunder risiko for tab af

kapital ved udlån, foreslås det i bestemmelsen fastsat som en

tilføjelse til den gældende formulering, at hele selskabets

egenkapital fra stiftelsen skal have henstået som et ubehæftet

kontant indestående i et pengeinstitut. Denne betingelse for at

anerkende et selskab som et skuffeselskab er i overensstemmelse med Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens faste praksis på området.

Det foreslås endvidere præciseret, at

skuffeselskabet skal være stiftet senest på

omdannelsesdatoen.

Endelig foreslås der foretaget en tilføjelse

med henblik på i lovteksten at tage højde for den situation,

hvor en virksomhed med flere ejere omdannes. Det foreslås

anført, at ejerne på overdragelsestidspunktet skal eje

aktiekapitalen i samme forhold som deres andele i den personligt ejede

virksomhed.

Til nr. 2

§ 1, stk. 3

Ifølge forarbejderne til lov om skattefri

virksomhedsomdannelse tager loven i første række sigte på

tilfælde, hvor en enkeltperson omdanner sin personligt ejede virksomhed

til et aktie- eller anpartsselskab, hvorefter ejeren bliver

hovedaktionær i det selskab, der driver virksomheden videre.

Loven åbner dog også mulighed for omdannelse

af virksomheder, der ejes af flere i forening. Det er et krav, at alle ejerne

i forbindelse med omdannelsen anvender lovens regler, samt at de har anvendt

samme regnskabsperiode og samme driftsregnskab og status for virksomheden

indeholdende fælles skattemæssige afskrivninger, jf. lovens

§ 2, stk. 2. Ifølge bestemmelsen kræves det endvidere,

at alle ejerne vederlægges i forhold til deres andele i den personligt

ejede virksomhed, og at de ved omdannelsen bliver omfattet af den kreds af

personer, som er angivet i aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2 - 4, dvs. at de opnår hovedaktionærstatus i det

nystiftede selskab. Ligningsrådet kan dog i medfør af § 2,

stk. 3, give tilladelse til omdannelse af en virksomhed med flere ejere,

selvom ikke alle betingelserne i § 2, stk. 2, er opfyldt.

Den i 1994 nedsatte følgegruppe til skattereformen

har foreslået, at lov om skattefri virksomhedsomdannelse lempes,

således at virksomheder med flere ejere får lettere ved at

omdanne en personligt drevet virksomhed efter lovens bestemmelser.

Følgegruppen har påpeget, at

interessentskaber kun i meget begrænset omfang kan anvende lov om

skattefri virksomhedsomdannelse. Lovens krav om et ensartet

afskrivningsgrundlag kan sjældent opfyldes, og kravet om, at samtlige

ejere skal opnå hovedaktionærstatus, stiller sig ligeledes ofte i

vejen for omdannelse af interessentskaber efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse.

Kravet om, at samtlige ejere skal opnå

hovedaktionærstatus ved omdannelsen, var oprindelig indsat for at

sikre, at de hidtidige ejere ved et senere salg af aktierne blev beskattet af

den latente fortjeneste, der ikke var blevet beskattet ved omdannelsen. Ved

skattereformen i 1993 blev sondringen mellem hovedaktionær og

mindretalsaktionær imidlertid ophævet.

Aktieavancebeskatningsloven blev endvidere ændret, således at kun

beholdninger på under 100.000 kr. af børsnoterede aktier kunne

afstås skattefrit efter 3 års ejertid. Der var derfor ikke

længere behov for at opretholde kravet om, at omdannerne skulle

opnå en vis ejerandel af selskabet, og bestemmelsen blev ophævet.

Kravet om hovedaktionærstatus blev imidlertid genindsat i

virksomhedsomdannelsesloven kort tid efter med det formål at

sætte en begrænsning for lovens anvendelighed på

anpartsprojekter omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr.

10, 12 og 13, dvs. skattebetingede anpartsprojekter med typisk 10

deltagere.

Det foreslås nu at erstatte kravet i

virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 2, litra e, om, at alle

ejerne efter omdannelsen skal være omfattet af den kreds af personer

m.v., som er angivet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 -

4, dvs. skal have hovedaktionærstatus i selskabet, med en bestemmelse

om, at loven ikke finder anvendelse på omdannelse af skattebetingede

anpartsprojekter som nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 10, 12 og 13. Hermed vil der mere målrettet kunne opnås den

begrænsning af lovens anvendelsesområde, som var formålet

med indsættelsen af bestemmelsen i 1993 - nemlig at forhindre, at

skattebetingede anpartsprojekter kan omdannes efter lovens regler.

Til nr. 3

§ 2, stk. 1,nr. 1 og 4

Bestemmelserne er videreført uændret fra de

gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, litra a og d.

§ 2, stk. 1, nr. 2

Efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse kan en

personligt ejet virksomhed omdannes til et aktie- eller anpartsselskab, uden

at omdannelsen udløser beskatning hos den tidligere ejer. Loven bygger

på et successionsprincip, idet selskabet træder i den tidligere

ejers sted.

Som § 2, stk. 1, nr. 2, foreslås der

indsat en bestemmelse, der fastsætter, at det er en betingelse for, at

lovens regler kan anvendes, at alle aktiver og passiver i virksomheden

overdrages. Hermed indkapsles de tilfælde, der ved

virksomhedsomdannelseslovens gennemførelse i 1984 var tænkt

omfattet af loven. Da det ikke direkte i lovteksten har været

anført, at det er en betingelse for anvendelse af loven, at samtlige

aktiver og passiver i den personligt ejede virksomhed overdrages til

selskabet, har praksis imidlertid udviklet sig således, at bestemte

aktiver og passiver i en række tilfælde ikke medtages ved

omdannelsen.

Det ses således, at ejeren inden omdannelsen optager

et stort lån og lader gælden indgå i omdannelsen, mens

låneprovenuet holdes uden for. På den måde kan en

værdistigning på et aktiv belånes og dermed realiseres uden

beskatning, idet denne først finder sted i forbindelse med ejerens

afståelse af aktierne eller anparterne og selskabets afståelse af

det belånte aktiv.

Efterfølgende kan ejeren eventuelt udlåne

provenuet til selskabet, der kan indfri lånet, hvorefter ejeren har et

tilgodehavende i selskabet.

På den måde er man kommet uden om den

gældende regel i virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1,

litra b, om, at maksimalt 25 pct. af vederlaget for virksomheden kan ydes i

form af et stiftertilgodehavende.

Da det nu foreslås at ophæve denne regel og

lade det fremgå af § 2, stk. 1, nr. 3, at hele vederlaget

skal ydes i form af aktier eller anparter, jf. bemærkningerne nedenfor,

er der fundet behov for at få strammet op på den praksis, der har

udviklet sig, således at det i loven klart tilkendegives, at det er

samtlige virksomhedens aktiver og passiver, der skal indgå i

omdannelsen.

En gældsforpligtelse og låneprovenuet fra

samme lån kan efter forslaget ikke henføres til to forskellige

virksomheder eller til henholdsvis virksomheden og ejeren personligt. Provenu

og forpligtelse må følges ad. Er der optaget lån i den

virksomhed, der omdannes, skal likvider hidrørende fra

låneoptagelsen eller aktiver erhvervet for sådanne midler,

ligeledes overføres til selskabet. Er midlerne fra lånet

indgået i ejerens privatøkonomi, anses gælden for privat

og kan ikke indgå i omdannelsen. Det gælder for eksempel, hvis

ejeren inden omdannelsen har hævet midler på virksomhedens

kassekredit og brugt disse til nedbringelse af sin private gæld.

Det, der kan indskydes i et selskab efter reglerne om

skattefri virksomhedsomdannelse, er en personligt ejet virksomhed. Ejer en

person flere virksomheder, for eksempel en vognmandsforretning og en

elektronikvirksomhed, kan disse indskydes i hver sit selskab, eller ejeren

kan vælge kun at omdanne den ene virksomhed til et selskab.

Har ejeren af virksomheden inden omdannelsen anvendt

virksomhedsordningen, er der fastsat særlige regler i

virksomhedsskattelovens §§ 16, 16 a, 16 b og 16 c. Ifølge

virksomhedsskatteloven skal en skattepligtig, der driver flere virksomheder,

behandle alle virksomheder som én virksomhed, hvis

virksomhedsordningen anvendes. Der er derfor bl.a. fastsat regler om,

hvorledes der skal forholdes ved en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor

ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overdrages til

selskabet, dvs. hvor én af flere virksomheder omdannes.

Hvis den skattepligtige som led i en skattefri

virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver i virksomhedsordningen

overføres til selskabet, ophører med at drive selvstændig

erhvervsvirksomhed, anses de aktiver, der ikke overføres til

selskabet, efter § 16 b for at være overført fra

virksomheden til privatøkonomien med virkning fra udløbet af

året før omdannelsesåret. Dette betyder, at et eventuelt

opsparet overskud med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat

beskattes som personlig indkomst i året forud for omdannelsen.

Hvis den skattepligtige som led i en skattefri

virksomhedsomdannelse netto indskyder gæld fra privatøkonomien i

selskabet, anses et beløb svarende til den private gæld

ifølge § 16 c ligeledes for at være overført fra

virksomheden til privatøkonomien med virkning fra udløbet af

året før omdannelsesåret.

Disse regler, som er indsat for at undgå

spekulationsmuligheder i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse, har

imidlertid ikke kunnet forhindre, at den ovennævnte fremgangsmåde

med opsplitning af låneforpligtelse og låneprovenu har taget et

vist omfang. Der har været en vis tilbageholdenhed med at anse

gælden for privat, og fortsætter den skattepligtige med at drive

erhvervsmæssig virksomhed, uanset hvor lille den er, finder § 16 b

ikke anvendelse.

Den gældende beregningsregel for fordeling af

indeståendet på konto for opsparet overskud mellem flere

virksomheder i forbindelse med en skattefri omdannelse, har endvidere

ført til, at en forholdsmæssig stor del eller ligefrem hele

kontoen for opsparet overskud har kunnet henføres til den virksomhed,

der blev omdannet, og dermed fuldt ud har kunnet anvendes til at

nedsætte aktiernes eller anparternes anskaffelsessum, således at

midlerne i den virksomhed, der blev tilbage i virksomhedsordningen, har

kunnet hæves uden beskatning. Beskatningen har på den måde

kunnet udskydes indtil en eventuel afståelse af aktierne eller

anparterne i den omdannede virksomhed. For at opnå en mere rimelig

fordeling foreslås der derfor samtidig en ændring af bestemmelsen

i virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, jf. bemærkningerne

til lovforslagets § 2.

Eksempel på virksomhedsomdannelse med

låneoptagelse

Den skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen, har

to virksomheder, virksomhed 1 og virksomhed 2. Virksomhed 1 omdannes til et

aktieselskab pr. 1. januar 1998 efter lov om skatttefri

virksomhedsomdannelse, mens virksomhed 2, hvis eneste aktiv er en mindre

udlejningsejendom til en værdi af 500.000 kr., holdes uden for. Der

optages i forbindelse med virksomhedsomdannelsen et lån på

1.000.000 kr. Gælden indgår i omdannelsen, mens provenuet lades

tilbage sammen med virksomhed 2.

Primooplysninger:

Kr.

Indskudskonto 31.12.97

1.000.000

Kapitalafkastgrundlag (før overførsel af

salgssum) 31.12.97

3.200.000

Opsparet overskud (efter 1992)

800.000

Da aktier ikke kan indgå i

virksomhedsordningen, anses de aktier, der erhverves ved en delvis skattefri

omdannelse, herunder et eventuelt stiftertilgodehavende, for overført

til privatøkonomien, og indskudskontoen nedskrives med et beløb

svarende til vederlaget for virksomheden. Aktiernes anskaffelsessum

nedsættes med en forholdsmæssig del af indeståendet

på konto for opsparet overskud svarende til forholdet mellem vederlaget

og kapitalafkastgrundlaget, jf. § 16 a.

Aktiernes anskaffelsessum opgøres

således:

Kr.

Gældende regler

Forslag

Regnskabsmæssig værdi

Skattemæssig værdi

Regnskabsmæssig værdi

Skattemæssig værdi

Aktiver

Passiver inkl. gæld fra nyt lån på 1.000.000

kr.

6.200.000

3.000.000

4.500.000

3.000.000

7.200.000

3.000.000

5.500.000

3.000.000

I alt

Aktiekapital

Stiftertilgodehavende

Andel af konto for opsparet overskud 1)

Anskaffelsessum aktier

3.200.000

2.400.000

800.000

1.500.000

-800.000

-800.000

-100.000

4.200.000

4.200.000

0

2.500.000

0

-625.000

1.875.000

1) Andelen af konto for opsparet overskud, der skal

fragå i aktiernes anskaffelsessum ved overførsel af

aktiekapitalen til mellemregningskontoen, opgøres således:

Gældende regler:

Konto for opsparet overskud x vederlag (overført beløb)/

Kapitalafkastgrundlag = 800.000 x 3.200.000 / 3.200.000 = 800.000.

Forslag:

Konto for opsparet overskud x skattemæssig værdi i selskab /

Kapitalafkastgrundlag = 800.000 x 2.500.000 / 3.200.000 = 625.000.

I det opstillede eksempel kan der efter de

gældende regler gøres helt op med kontoen for opsparet overskud,

da vederlaget svarer til kapitalafkastgrundlaget. Det vil sige, at saldoen

på kontoen for opsparet overskud i virksomhed 2 er nul.

Anskaffelsessummen for aktierne i selskabet reduceres med det fulde

beløb. Efter forslaget resterer der ca. 22 pct. af beløbet

på kontoen for opsparet overskud i virksomhed 2, og anskaffelsessummen

skal ikke reduceres med dette beløb.

Forslaget om, at alle aktiver og passiver i virksomheden

skal indgå i omdannelsen, medfører, at aktivmassen i selskabet i

eksemplet stiger med 1.000.000 kr. fra gældende regler til forslaget,

og at der sker en tilsvarende reduktion af aktivmassen i virksomhed 2.

Efter de gældende regler kan den skattepligtige uden

beskatning hæve stiftertilgodehavendet på 800.000 kr. samt

låneprovenuet på 1.000.000 kr. Beskatningen vil først ske

i forbindelse med et eventuelt salg af aktierne i selskabet, hvor

anskaffelsessummen for disse som nævnt vil blive reduceret med kontoen

for opsparet overskud.

Med den som § 2, stk. 1, nr. 2, foreslåede

bestemmelse vil en skattefri virksomhedsomdannelse ikke længere kunne

foretages på den måde, at provenuet fra et lån bliver

tilbage i virksomhedsordningen, mens gældsforpligtelsen overgår

til selskabet.

Ændringen i virksomhedsskatteloven sikrer, at der

sker en til fordelingen af aktiver og passiver og disses skattemæssige

værdi mellem virksomhederne svarende fordeling af kontoen for opsparet

overskud.

§ 2, stk. 1, nr. 3

De gældende regler i virksomhedsomdannelsesloven

giver adgang til, at en personligt ejet virksomhed kan omdannes til et aktie-

eller anpartsselskab, uden at omdannelsen udløser beskatning hos den

tidligere ejer, jf. lovens § 4, stk. 1. Således indgår

hverken fortjeneste eller tab, der i princippet konstateres ved omdannelsen,

i ejerens skattepligtige indkomst.

Det er i lovens § 2, stk. 1, litra b, fastsat,

at mindst 75 pct. af det selskabsretligt opgjorte vederlag for virksomheden

skal ydes i form af aktier eller anparter eller ved, at værdien af

aktierne eller anparterne i et allerede registreret selskab forøges

som følge af overdragelsen. Det vil modsat sige, at de resterende 25

pct. af vederlaget kan ydes i form af et stiftertilgodehavende i

selskabet.

Beskatning af eventuel fortjeneste, der efter

skattelovgivningens almindelige regler skulle have fundet sted ved

overdragelsen, sker først på det tidspunkt, hvor aktierne eller

anparterne i selskabet afstås. Aktiernes efter anparternes

anskaffelsessum fastsættes til den skattemæssige værdi af

virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen, dvs.

handelsværdien med fradrag af den skattepligtige fortjeneste, der ville

være opnået ved salg af aktiverne og passiverne på

omdannelsesdatoen, jf. § 4, stk. 2 og 3.

Heller ikke modtagelsen af stiftertilgodehavendet

udløser efter de gældende regler skat på anden måde

end ved, at det fragår i aktierne eller anparternes anskaffelsessum.

Det betyder, at selskabet umiddelbart efter omdannelsen vil kunne udbetale 25

pct. af vederlaget kontant til ejeren som indfrielse af

stiftertilgodehavendet, uden at der derved udløses skat. Det er

således muligt at overføre midler fra virksomheden til ejerens

privatsfære uden beskatning. Skatten udløses som nævnt

først, når aktierne eller anparterne eventuelt sælges.

Der er ikke nogen reel begrundelse for denne adgang til

skattefrit at kunne udtage midler fra virksomheden og den meget

vidtgående skatteudskydelse, som derved indrømmes. Det

foreslås derfor at ændre bestemmelsen i § 2, stk. 1,

litra b, således at det fremgår, at hele vederlaget for

virksomheden skal ydes i form af aktier eller anparter eller ved, at

værdien af aktier eller anparter i et allerede registreret selskab

forøges som følge af overdragelsen.

Der rykkes således ikke med forslaget ved, at

virksomheden kan omdannes til et selskab, uden at det umiddelbart

udløser skat for ejeren eller virksomheden. Virksomheden succederer i

den hidtidige ejers skattemæssige stilling, og ejeren beskattes

først ved afståelse af de modtagne aktier eller anparter. Det

sikres blot, at midler ikke tages ud af virksomheden uden beskatning, hvilket

findes at være i overensstemmelse med de intentioner om at sikre en

hensigtsmæssig videreførelse af virksomheden ved omdannelse til

selskabsform, som ligger bag ved lovens regler.

Med forslaget opnås endvidere en bedre

sammenhæng med successionsreglerne i fusionsskatteloven. Skattefri

virksomhedsomdannelse kan sammenlignes med tilførsel af aktiver, jf.

fusionsskattelovens §§ 15 c og 15 d. Ved tilførsel af aktiver

foregår transaktionen blot mellem to selskaber. Det følger af

fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2, at vederlæggelsen for den

tilførte virksomhed fuld ud skal ske med aktier eller anparter.

§ 2, stk. 1, nr. 5

Ifølge årsregnskabsloven § 20,

stk. 2, 1. pkt., skal skat af indkomst, der er udskudt til beskatning i

et senere regnskabsår, hensættes, medmindre beløbet er

uden væsentlig betydning. I § 20, stk. 2, 2. pkt., er

anført, at beløbet i stedet kan oplyses i noterne. Bestemmelsen

blev ved lov nr. 377 af 22. maj 1996 flyttet fra notekapitlet til kapitel 3

om balancens enkelte poster, bl.a. for at præcisere, at udskudt skat

som hovedregel skal hensættes. Væsentlige latente skatter skal

ifølge lovens § 50, stk. 1, 1. pkt., oplyses i noterne.

Beløbet kan efter § 50, stk. 1, 2. pkt., i stedet

hensættes.

Det foreslås gjort til en betingelse for omdannelse

af en virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, at udskudte og

latente skatter hensættes. Hensættelsen skal ske efter anerkendte

danske regnskabsstandarder.

Allerede i dag sker der formentlig hensættelse i

mange tilfælde, jf. den ovenfor nævnte præcisering af

årsregnskabsloven. Som virksomhedsomdannelsesloven hidtil har

været udformet, har der dog været et incitament til at undlade at

hensætte, da det regnskabsmæssigt opgjorte vederlag og dermed

stiftertilgodehavendet på den måde blev større. Med

forslaget om at afskaffe muligheden for vederlæggelse i form af et

stiftertilgodehavende vil dette incitament være forsvundet.

Da overdragelsen til selskabet ifølge

virksomhedsomdannelseslovens § 6 sker med succession, kan de udskudte og

latente skatter være betydelige, og hensættelse af disse i

åbningsbalancen findes at give et mere retvisende billede af selskabets

aktiver, forpligtelser og egenkapital.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med

præciseringen, der foreslås indsat i lovens § 4, om, at den

i åbningsbalancen hensatte skat ikke indgår i opgørelsen

af aktiernes eller anparternes anskaffelsessum, jf. bemærkningerne til

nr. 4.

§ 2, stk. 2, nr. 1 og 2

Bestemmelserne er videreført uændret fra de

gældende bestemmelser i § 2, stk. 2, litra a og b.

§ 2, stk. 2, nr. 3

Det foreslås, at kravet i den gældende

virksomhedsomdannelseslovs § 2, stk. 2, litra c, om, at alle ejerne

ved omdannelse af en virksomhed med flere ejere skal have anvendt samme

driftsregnskab og status for virksomheden indeholdende fælles

skattemæssige afskrivninger, ophæves.

Kravet har været begrundet med, at det som

følge af, at selskabet træder i de tidligere ejeres sted er

nødvendigt at kunne opgøre et entydigt successionsgrundlag for

selskabet, og at en sådan opgørelse ikke er praktisk mulig,

medmindre alle deltagerne har anvendt samme regnskabsperiode, har foretaget

forholdsmæssigt lige store afskrivninger, samt vederlægges i

forhold til deres andele i den personligt ejede virksomhed.

Selve fastlæggelsen af selskabets fremtidige

afskrivningsgrundlag vil, uanset at der måtte foreligge afvigende

afskrivningsgrundlag, ikke give anledning til problemer, da det kan

opgøres til summen af disse. For ejerne vil forskellen i

afskrivningsgrundlagene afspejle sig i anskaffelsessummerne for de aktier

eller anparter, som de erhverver ved omdannelsen, da disse anses for

erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige

værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdagen.

Det, der skaber problemet i relation til ejernes forskellige

afskrivningsgrundlag, er håndteringen af den økonomiske

forskydning mellem ejerne, som umiddelbart er resultatet.

I og med selskabet succederer i ejernes

afskrivningsgrundlag, vil den ejer, der har foretaget forholdsmæssigt

større afskrivninger end de øvrige, påføre

selskabet en større udskudt skat end de andre. I den situation

må de øvrige ejere, medmindre der foreligger et

interessefællesskab mellem disse, antages at forlange, at der som led i

omdannelsen sker udligning heraf.

En sådan udligning findes imidlertid ikke at kunne

gennemføres uden at komme i strid med den gældende

virksomhedsomdannelseslovs § 2, stk. 2, litra d, hvorefter det er

en betingelse for anvendelse af lovens regler, at alle ejerne

vederlægges i forhold til deres andele. Ved andele forstås

ejerandele i den personligt ejede virksomhed. Den betaling, ejerne modtager i

form af aktier eller anparter, skal således fordeles mellem dem i samme

forhold, som de ejede virksomheden. Vederlæggelsen sker således

uden hensyn til udskudt skat. Der foreslås derfor indsat en

særlig bestemmelse om udligning, jf. bemærkningerne til forslaget

om ændring af § 2, stk. 3, nedenfor.

Reglen om fordeling af vederlaget i forhold til ejerandel

betyder, at der ikke kan foretages udligning af forskelle i

afskrivningsgrundlaget ved at skævdele vederlaget. En udligningsmetode,

der går på, at ejerne i forbindelse med stiftelsen af selskabet

indskyder forskellige kontante beløb til dækning af udskudt

skat, vil ligeledes være i strid med princippet om ejernes

vederlæggelse i forhold til deres andele.

Ifølge de gældende regler kan en del af

betalingen udgøres af et stiftertilgodehavende på op til 25 pct.

af virksomhedens nettoværdi. Udligning af forskelle i

afskrivningsgrundlaget har imidlertid heller ikke kunnet foretages over

stiftertilgodehavendet, da det er det samlede vederlag (aktier/anparter +

stiftertilgodehavende), der har skullet fordeles efter ejerandel.

Da det imidlertid er nødvendigt, at der kan

foretages udligning, hvis virksomheder med flere ejere, der ikke har

foretaget forholdsmæssigt lige store afskrivninger, skal kunne omdannes

efter lovens regler, uden at der sker en økonomisk forskydning mellem

ejerne, foreslås der i lovens § 2, stk. 3, indsat en

bestemmelse om adgang til udligning, jf. bemærkningerne nedenfor.

Bestemmelsen modificerer § 2, stk. 2, litra d, der efter forslaget

bliver § 2, stk. 2, nr. 3, hvorfor der i denne foreslås

indsat en henvisning til § 2, stk. 3.

Det foreslås endvidere, at kravet i

virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 2, litra e, hvorefter alle

ejerne efter omdannelsen skal være omfattet af den kreds af personer

m.v., som er angivet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,

ophæves, jf. bemærkningerne ovenfor til nr. 2.

§ 2, stk. 3

Dispensationsbestemmelsen i den nugældende § 2,

stk. 3, om, at Ligningsrådet, når der foreligger ganske

særlige omstændigheder, kan tillade, at flere ejere af en

virksomhed anvender lovens regler, selvom ikke alle de i stk. 2

nævnte betingelser er opfyldt, foreslås ophævet. Baggrunden

herfor er, at de betingelser, som det kunne komme på tale at dispensere

fra, ligeledes foreslås ophævet.

Dispensationsbestemmelsen har kun været anvendt i

begrænset omfang. Det fremgik således af forarbejderne til

§ 2, stk. 3, at Ligningsrådet kun skulle indrømme

fravigelser fra de anførte betingelser, når der forelå

forholdsvis små afvigelser fra de krav, der stilles i stk. 2.

Som ny § 2, stk. 3, foreslås indsat en

bestemmelse, der regulerer den situation, hvor en virksomhed med flere ejere,

der ikke har foretaget lige store afskrivninger, ønskes omdannet efter

lovens regler.

Som nævnt ovenfor i bemærkningerne til

forslaget om at afskaffe kravet om ensartet afskrivningsgrundlag, er der

behov for at få fastsat regler om udligning. I og med selskabet

succederer i ejernes afskrivningsgrundlag, vil den ejer, der har foretaget

forholdsmæssigt større afskrivninger end de øvrige,

påføre selskabet en større udskudt skat end de andre.

Det foreslås, at der skal udarbejdes en

opgørelse over, hvorledes den beregnede skat af den samlede

skattepligtige fortjeneste, som ville være konstateret ved et

sædvanligt salg, jf. § 4, stk. 3, der efter forslaget bliver

§ 4, stk. 2, 3. pkt., kan henføres til de enkelte ejere.

Fordeler den beregnede skat sig ikke på ejerne i samme forhold som

deres andele af den personligt ejede virksomhed, skal de ifølge

forslaget udligne dette ved indbetaling til selskabet i forbindelse med

stiftelsen. Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i den udskudte

skat, der kan opgøres på baggrund af § 4, stk. 2-4, og

ikke den i henhold til § 2, stk. 1, nr. 5, hensatte skat, da

sidstnævnte er opgjort på grundlag af regnskabsmæssige

værdier og principper, der på flere punkter kan afvige fra de

skattemæssige.

Det beløb, den enkelte ejer har indbetalt,

tillægges anskaffelsessummen, opgjort efter § 4, for de aktier

eller anparter, som vedkommende erhverver ved omdannelsen.

Ved beregning af udligningsbeløbene må der

tages højde for størrelsen af ejerandelene, da

selskabsdeltagerne kommer til at eje det indskudte beløb i dette

forhold. Nedenfor er vist en forenklet opgørelse for et

interessentskab med tre ejere med forskellige afskrivningsgrundlag.

Med reglen i § 2, stk. 3, skabes der mulighed

for, at en virksomhed med flere ejere, der ikke har ens afskrivningsgrundlag,

kan omdannes efter lovens regler, uden at dette indebærer en

indkomstoverførsel mellem ejerne.

At det er nødvendigt at foretage udligning i

forbindelse med omdannelser, ses også i forbindelse med interessenters

udligning af deres kapitalkonti forud for omdannelsen. Kapitalkontoen er

udtryk for, hvad den enkelte interessent har til gode i eller skylder

interessentskabet, og er uafhængig af interessentens ideelle andel af

virksomheden.

Eksempel på omdannelse af virksomhed med flere

ejere

Interessent

I alt

A

B

C

Ejerandel (1)

20%

30%

50%

100%

Driftsmidler (2)

200.000

300.000

500.000

1.000.000

Skattemæssig værdi (3)

100.000

0

200.000

300.000

Gæld (4)

60.000

90.000

150.000

300.000

Udskudt skat (5)=((2)-(3))*0,34

34.000

102.000

102.000

238.000

Selskabets værdi (6)=(2)-(4)-(5)

106.000

108.000

248.000

462.000

Udligningsbeløb1) (7)

0

51.000

17.000

68.000

Egenkapital (8)=(6)+(7)

106.000

159.000

265.000

530.000

Aktiers anskaffelsesum:

Skattemæssig værdi af

driftsmidler (9)=(3)

100.000

0

200.000

300.000

Nedslag i avance (10)=((2)-(3))*0,10

10.000

30.000

30.000

70.000

Gæld (11)=(4)

60.000

90.000

150.000

300.000

Udligningsbeløb (12)=(7)

0

51.000

17.000

68.000

Aktiers anskaffelsesum

(13)=(9)+(10)-(11)+(12)

50.000

-9.000

97.000

138.000

1)

Beløbet udligner forskelle mellem den

udskudte skat mellem interessenterne med udgangspunkt i den udskudte skat hos

interessenten med den forholdsmæssigt mindst udskudte skat. I eksemplet

udgør A's udskudte skat 17 pct. af driftsmidlernes værdi, B's

34,0 pct. og C's 20,4 pct. Udligningsbeløbet for B opgøres

således som ca. 17 pct. af 300.000 kr. og for C som 3,4 pct. af 500.000

kr.

Til nr. 4 og 5

Forslaget om at ophæve § 4, stk. 2, 2.

pkt., er en konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 3

om, at hele vederlaget i forbindelse med omdannelsen skal ydes i form af

aktier eller anparter.

Der foreslås i stedet indsat en bestemmelse, der

præciserer, at den i åbningsbalancen hensatte skat ikke

indgår i opgørelsen af aktiernes eller anparternes

anskaffelsessum. Når en virksomhed omdannes til et selskab efter

reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, opgøres aktiernes

eller anparternes anskaffelsessum ifølge lovens § 4, stk. 2

og 3, til den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og

passiver på omdannelsesdatoen. Anvendes et skuffeselskab, medregnes

ifølge § 4, stk. 4, tillige den oprindelige anskaffelsessum

for aktierne eller anparterne. Den skattemæssige værdi af

aktiverne og passiverne opgøres til det kontante beløb, der

ville kunne opnås ved salg af virksomheden til en uafhængig

tredjemand (handelsværdien) med fradrag af den skattepligtige

fortjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg. Der

er således på denne måde allerede taget højde for

udskudt skat ved opgørelsen af aktiernes eller anparternes

anskaffelsessum.

Som følge af den delvis ændrede affattelse af

§ 4, stk. 2, foreslås den slået sammen med § 4,

stk. 3, hvorved sammenhængen mellem bestemmelserne også

bliver tydeligere, herunder at opgørelsen af den skattemæssige

værdi af virksomhedens aktiver og passiver sker ved at vurdere

handelsværdien med fradrag af den skattepligtige fortjeneste, der ville

være opnået ved salg af aktiverne og passiverne på

omdannelsesdatoen. At værdierne på omdannelsesdatoen lægges

til grund betyder imidlertid ikke, at de almindelige regler for

fastlæggelsen af det skattemæssige erhvervelses- eller

afståelsestidspunkt fraviges, ligesom det ikke ændrer på

hvilke skatteregler, der skal anvendes på en given disposition.

§ 4, stk. 3, foreslås som følge af

sammenlægningen med stk. 2 ophævet, og stk. 4-7 bliver herefter

stk. 3-6.

Til nr. 6

Når en virksomhed omdannes til et selskab efter

reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, opgøres aktiernes

eller anparternes anskaffelsessum ifølge lovens § 4, stk. 2

og 3, som nævnt til den skattemæssige værdi af

virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen. Anvendes et

skuffeselskab, medregnes ifølge § 4, stk. 4, tillige den

oprindelige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne. Værdien

opgøres til det kontante beløb, der ville kunne opnås ved

salg af virksomheden til en uafhængig tredjemand (handelsværdien)

med fradrag af den skattepligtige fortjeneste, der ville være

konstateret ved et sådant salg på omdannelsesdatoen. Herved

opnås, at også den skattepligtige avance, der er optjent inden

omdannelsen, vil blive beskattet ved en senere overdragelse af aktierne eller

anparterne. Er der i den personligt ejede virksomhed foretaget store

skattemæssige afskrivninger samtidigt med, at der er store

gældsposter, vil den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne

eller anparterne kunne blive negativ.

Det fremgår af bestemmelsen i

virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5, 1. pkt., at et

sådant negativt beløb medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af de

pågældende aktier eller anparter. For de tilfælde, hvor der

sker en afståelse af aktierne eller anparterne til det selskab, der har

udstedt disse, eller der sker en nedsættelse af aktie- eller

anpartskapitalen, er der fastsat regler i § 4, stk. 5, 2. og 3.

pkt. Det hedder heri, at i de tilfælde, der er nævnt i

ligningslovens § 16 B, forhøjes den dér nævnte

afståelsessum med et beløb, der svarer til den negative

værdi. På samme måde forhøjes den i ligningslovens

§ 16 A nævnte udlodning, hvis udlodningen sker i forbindelse med

en nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen.

Landsskatteretten har i TfS 1997, 761, på grundlag

af den gældende bestemmelses ordlyd samt de i sagen foreliggende

konkrete omstændigheder fastslået, at en negativ anskaffelsessum

ikke skulle gøres til genstand for beskatning i forbindelse med en

kapitalnedsættelse, der var omfattet af ligningslovens § 16 A, men

som blev gennemført uden udlodning til aktionæren.

Det foreslås derfor at tydeliggøre

bestemmelsen i § 4, stk. 5, der efter lovforslagets nr. 5 bliver

stk. 4, således at det klart fremgår, at der skal ske

beskatning af den negative anskaffelsessum, selvom afståelsessummen

efter ligningslovens § 16 B eller det udloddede beløb efter

ligningslovens § 16 A udgør 0 kr. Såfremt kun en del af

aktie- eller anpartskapitalen overdrages, foretages der en

forholdsmæssig fordeling, således at en eventuel

afståelsessum samt en til den afståede del af aktie- eller

anpartskapitalen svarende del af det negative beløb medregnes i

ejerens skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder ved

nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen, hvor en eventuel

udlodning samt en til nedsættelsen af aktie- eller anpartskapitalen

svarende del af det negative beløb medregnes i ejerens skattepligtige

indkomst.

Dette er fuldt ud i overensstemmelse med intentionerne bag

den gældende lovbestemmelse, sådan som disse er beskrevet i

bemærkningerne til denne. Bestemmelsen blev gennemført ved lov

nr. 564 af af 19. december 1985 om ændring af lov om skattefri

virksomhedsomdannelse (lovforslag nr. L 73).

Til nr. 7

Det foreslås, at opgørelsen over, med hvilke

beløb den samlede skattepligtige fortjeneste, som ville være

konstateret ved et sædvanligt salg, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt.,

der efter forslaget bliver § 4, stk. 2, 3. pkt., og den beregnede

skat heraf kan henføres til de enkelte ejere, skal indsendes sammen

med de i § 4, stk. 6, der efter lovforslagets nr. 5 bliver

stk. 5, nævnte dokumenter.

Henvisningen til § 4, stk. 2-4, foreslås

ændret til stk. 2 og 3 som følge af den foreslåede

sammenlægning af stk. 2 og 3.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af forslaget under nr. 3 om, at hele vederlaget i forbindelse med omdannelsen

skal ydes i form af aktier eller anparter.

Til nr. 9 og 10

Terminologien i § 6 foreslås bragt i

overensstemmelse med fusionsskatteloven, der i stedet for

»formuegoder

« anvender

formuleringen »aktiver og passiver« . Forslaget forudsættes ikke at

indebære materielle ændringer.

Til nr. 11

Der foreslås i § 8, stk. 2, indsat en

bestemmelse, der fastsætter, at i tilfælde af, at der på

statusdagen for sidste årsregnskab foreligger uudnyttede

fradragsberettigede tab, kan disse uanset reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens

§ 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6,

stk. 5, ikke fremføres af selskabet.

Efter reglen i aktieavancebeskatningslovens § 2,

stk. 2, kan tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der

ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, i tilfælde, hvor

fortjenesten ville have været skattepligtig, fradrages i

indkomstårets fortjeneste ved afståelse af aktier. Hvis de

samlede tab overstiger de samlede fortjenester, kan det overskydende tab

fradrages i fortjenester ved afståelse af aktier i de fem

efterfølgende indkomstår. Tilsvarende gælder ifølge

kursgevinstlovens § 32, stk. 3, at fradrag for tab på

kontrakter efter nærmere regler kan fradrages i indkomstårets og

de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, kan den

skattepligtige som udgangspunkt fradrage indkomstårets tab ved

afståelse af fast ejendom i indkomstårets skattepligtige

fortjenester ved afståelse af fast ejendom. Hvis indkomstårets

tab overstiger årets fortjeneste, kan den skattepligtige efter

nærmere regler fradrage det overskydende beløb i sådanne

fortjenester i de fem efterfølgende indkomstår.

Forslaget indebærer som nævnt, at selskabet

ikke kan fremføre sådanne tab, der ligger forud for

omdannelsesdatoen. Reglen begrænser ikke den tidligere ejers ret

hertil.

Den foreslåede regel svarer til den almindelige

regel om begrænsning af underskudsfremførsel ved omdannelse

efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. § 8, stk. 1.

Med forslaget om ændring af terminologien i

§ 6, jf. bemærkningerne til nr. 9 og 10, er der fundet at

være behov for at tydeliggøre, at de nævnte

kildeartsbegrænsede tab ikke er aktiver, som overføres til

selskabet.

Til § 2

Beregningsreglen i virksomhedsskattelovens § 16 a,

stk. 3, for fordeling af opsparet overskud, når en af flere

virksomheder omdannes efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse,

foreslås ændret, således at det i stedet for det

regnskabsmæssigt opgjorte vederlag er den skattemæssige

værdi af de til selskabet overdragne aktiver og passiver, der skal

sættes i forhold til kapitalgrundlaget, der ligeledes afspejler de

skattemæssige værdier.

I og med den gældende beregningsregel har sat et

regnskabsmæssigt opgjort beløb i forhold til et

skattemæssigt opgjort beløb, har en stor del eller ligefrem hele

kontoen for opsparet overskud kunnet henføres til den virksomhed, der

blev omdannet, og har dermed fuldt ud kunnet anvendes til at nedsætte

aktiernes eller anparternes anskaffelsessum, således at midlerne i den

virksomhed, der blev tilbage i virksomhedsordningen, har kunnet hæves

uden beskatning. Beskatningen har på den måde kunnet udskydes

indtil en eventuel afståelse af aktierne i den omdannede

virksomhed.

For at opnå en mere rimelig fordeling foreslås

det derfor at ændre bestemmelsen, således at det er den

skattemæssige værdi af de til selskabet overdragne aktiver og

passiver som opgjort efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 4,

stk. 3, der efter forslagets § 1, nr. 4, bliver § 4, stk. 2,

som sættes i forhold til kapitalgrundlaget. Hermed vil det være

det skattemæssigt opgjorte beløb, der indgår i både

tæller og nævner i brøken, efter hvilken kontoen for

opsparet overskud fordeles.

Det, som brøken skal afspejle, er fordelingen af

aktiverne og passiverne mellem den virksomhed, der omdannes, og den eller de

virksomheder, der bliver tilbage i virksomhedsordningen. Overgår

hovedparten af værdierne til selskabet, vil en stor del af

indeståendet på konto for opsparet overskud kunne siges at

vedrøre denne del og kan nedsætte aktiernes eller anparternes

anskaffelsessum. Er der imidlertid opgjort et negativt beløb efter

virksomhedsomdannelseslovens § 4, mens kapitalafkastgrundlaget er

positivt, er det udtryk for, at værdierne bliver tilbage i

virksomhedsordningen, og ingen del af det opsparede underskud kan

nedsætte aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. Er både det

efter virksomhedsomdannelseslovens § 4 opgjorte beløb og

kapitalafkastgrundlaget negativt, sker der en forholdsmæssig fordeling,

som var begge beløb positive.

Til § 3

Der er tale om en konsekvensrettelse af

fusionsskattelovens § 15 d om tilførsel af aktiver. Bestemmelsen

henviser til virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 3 og 5, der

ifølge forslagets § 1, nr. 4, foreslås ændret til

§ 4, stk. 2 og 4.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for omdannelser,

der finder sted den 1. januar 1999 eller senere, eller hvor omdannelsesdatoen

er den 1. januar 1999 eller senere. Dette betyder, at alle omdannelser efter

nytår skal gennemføres efter de nye regler, uanset om de sker

med tilbagevirkende kraft eller ej.

Omdannelser efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse

kan som nævnt ske med skattemæssig tilbagevirkende kraft.

Ifølge den gældende regel i virksomhedsomdannelseslovens

§ 2, stk. 1, litra d, skal omdannelsen finde sted senest 6

måneder efter omdannelsesdatoen. Omdannelsesdatoen er den dato, der

følger efter statusdatoen for sidste årsregnskab i den

personligt ejede virksomhed. Selskabets første regnskabsperiode

løber fra omdannelsesdatoen og skal udgøre 12 måneder.

For så vidt angår et aktieselskab, har omdannelsen

»fundet sted

«, når

den konstituerende generalforsamling har vedtaget at stifte selskabet. Hvad

angår et anpartsselskab, skal stifteren have underskrevet

stiftelsesdokumentet.

Det foreslås således i relation til

virkningstidspunktet udover omdannelsesdatoen også at lægge det

faktiske overdragelsestidspunkt til grund, hvilket er i overensstemmelse med

den almindeligt foretagne afgrænsning af begrebet skattemæssig

tilbagevirkende kraft. Landsskatteretten har således i en kendelse om

lov om skattefri virksomhedsomdannelse i TfS 1998, 16, fastslået, at

den tilbagevirkende kraft ikke ændrer på

afståelsestidspunktet.

Forslaget om, at loven skal have virkning for omdannelser,

der finder sted den 1. januar 1999 eller senere, eller hvor omdannelsesdatoen

er den 1. januar 1999 eller senere, indebærer, at loven får

tilbagevirkende kraft, hvis den ikke vedtages inden indeværende

års udgang. Det er imidlertid fundet nødvendigt at give loven

virkning fra den 1. januar 1999 for at undgå, at der i perioden indtil

vedtagelsen af loven gennemføres et meget stort antal omdannelser

alene med det formål at trække flest mulig midler skattefrit ud

af virksomhederne. Da lovforslaget er fremsat inden det tidspunkt, hvorfra

loven skal have virkning, er betænkelighederne ved den tilbagevirkende

kraft begrænsede, da en person, der planlægger at omdanne sin

virksomhed, kan gøre sig bekendt med, at reglerne er ved at blive

ændret.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

727 af 4. september 1995, som ændret ved § 23 i lov nr. 1219 af

27. december 1996 og § 35 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages

følgende ændringer:

§ 1.

Omdannes en personligt ejet virksomhed til et

aktieselskab eller anpartsselskab, der registreres her i landet, har ejeren

(ejerne) adgang til at anvende reglerne i denne lov i stedet for

skattelovgivningens almindelige regler.

1.

§ 1, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Hvis omdannelsen sker ved overdragelse til et selskab,

der allerede er registreret, er det en betingelse, at selskabet ikke forud

for tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted, har drevet

erhvervsmæssig virksomhed, og at ejeren af den personligt drevne

virksomhed på dette tidspunkt ejede hele aktiekapitalen i

selskabet.

»Stk. 2.

Hvis omdannelsen sker ved overdragelse til et

selskab, der allerede er registreret, er det en betingelse, at selskabet er

stiftet senest på omdannelsesdatoen, at selskabet ikke forud for

tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted, har drevet erhvervsmæssig

virksomhed, og at hele dets egenkapital fra stiftelsen har henstået som

et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. Ejeren af

den personligt ejede virksomhed skal på overdragelsestidspunktet eje

hele aktiekapitalen i selskabet. Er der tale om en virksomhed med flere

ejere, skal ejerne på overdragelsestidspunktet eje aktiekapitalen i

samme forhold som deres andele i den personligt ejede virksomhed.«.

2.

I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Lovens regler finder ikke anvendelse på

omdannelse af virksomheder som nævnt i personskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 10, 12 og 13.«.

3.

§ 2 affattes således:

§ 2.

Anvendelse af lovens regler er betinget af, at

»§ 2.

Lovens regler kan anvendes, såfremt

følgende betingelser alle er opfyldt:

a) ejeren er undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens

§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,

1) Ejeren er undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens

§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

b) mindst 75 pct. af vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier

eller anparter i selskabet eller ved, at værdien af aktierne eller

anparterne i et bestående selskab, jf. § 1, stk. 2,

forøges som følge af omdannelsen,

2) Alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet.

Det gælder også likvider, eller hvad der måtte være

trådt i stedet herfor, som hidrører fra lån optaget i

virksomheden. Er midlerne fra lånet indgået i ejerens

privatøkonomi, anses gælden for privat og kan ikke indgå i

omdannelsen.

c) pålydendet af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag

for virksomheden, skal svare til den samlede aktiekapital, jf. dog § 1,

stk. 2,

3) Hele vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller

anparter eller ved, at værdien af aktierne eller anparterne i et

bestående selskab, jf. § 1, stk. 2, forøges som

følge af omdannelsen.

d) omdannelsen finder sted senest 6 måneder efter den i § 3

anførte dato.

4) Omdannelsen finder sted senest 6 måneder efter den i § 3

anførte dato.

5) I den åbningsbalance, som udarbejdes i forbindelse med

omdannelsen, hensættes i overensstemmelse med anerkendte danske

regnskabsstandarder skat af indkomst, der er udskudt til beskatning i et

senere regnskabsår, samt skat, der vil kunne udløses ved

realisation af aktiver eller passiver til den værdi, der er angivet i

åbningsbalancen.

Stk. 2.

For en virksomhed med flere ejere er anvendelse af

lovens regler yderligere betinget af, at alle ejerne

Stk. 2.

For en virksomhed med flere ejere er anvendelse af

lovens regler yderligere betinget af, at alle ejerne

a) anvender reglerne i denne lov,

1) anvender reglerne i denne lov,

b) har anvendt samme regnskabsperiode, jf. § 3,

2) har anvendt samme regnskabsperiode, og

c) ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har anvendt

samme driftsregnskab og status for virksomheden indeholdende fælles

skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger,

3) vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede

virksomhed, jf. dog stk. 3.

d) vederlægges i forhold til deres andele i den personligt drevne

virksomhed.

e) ved omdannelsen bliver omfattet af den kreds af personer m.v., som

er angivet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4.

Stk. 3.

Når der foreligger ganske særlige

omstændigheder, kan ligningsrådet tillade, at flere ejere af en

virksomhed anvender lovens regler, selv om ikke alle de i stk. 2

nævnte betingelser er opfyldt.

Stk. 3.

Omdannes en virksomhed med flere ejere, skal der

udarbejdes en opgørelse over, hvorledes den beregnede skat af den

samlede skattepligtige fortjeneste, som ville være konstateret ved et

sædvanligt salg, jf. § 4, stk. 2, 3. pkt., kan

henføres til de enkelte ejere. Fordeler den beregnede skat sig ikke

på ejerne i samme forhold som deres andele af den personligt ejede

virksomhed, skal ejerne udligne dette ved indbetaling til selskabet i

forbindelse med stiftelsen. Et således indbetalt beløb

tillægges anskaffelsessummen, opgjort efter § 4, for de aktier

eller anparter, som den pågældende ejer erhverver ved

omdannelsen.«.

§ 4.

Anvender ejeren reglerne i denne lov, indgår

fortjeneste eller tab i forbindelse med omdannelsen ikke i den

skattepligtiges indkomst.

4.

§ 4, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og i

stedet indsættes:

Stk. 2.

Aktier eller anparter, som ejeren erhverver ved

omdannelsen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den

skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på

omdannelsesdatoen. Såfremt ejeren ved omdannelsen modtager et

tilgodehavende, jf. § 5, stk. 1, fragår pålydendet af

dette tilgodehavende dog i det i 1. pkt. anførte beløb.

»Den ifølge § 2, stk. 1, nr. 5, hensatte

skat indgår dog ikke i opgørelsen af aktiernes eller anparternes

anskaffelsessum. Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver

og passiver opgøres til det kontante beløb, som ville

være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden

(handelsværdien) med fradrag af skattepligtig fortjeneste, der ville

være konstateret ved et sådant salg. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den

skattemæssige værdi af virksomheden.«.

Stk. 3.

Den skattemæssige værdi af virksomhedens

aktiver og passiver opgøres til det kontante beløb, som ville

være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden

(handelsværdien) med fradrag af skattepligtig fortjeneste, der ville

være konstateret ved et sådant salg. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den

skattemæssige værdi af virksomheden.

5.

§ 4, stk. 3, ophæves.

Stk. 4.

Hvis omdannelsen sker ved overdragelse til et i

§ 1, stk. 2, omhandlet selskab, medregnes endvidere til aktiernes

eller anparternes anskaffelsessum den oprindelige anskaffelsessum for de

pågældende aktier eller anparter. Sådanne aktier anses i

skattemæssig henseende først for erhvervet på det

tidspunkt, hvor overdragelsen finder sted.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

6.

§ 4, stk. 5, der bliver stk. 4,

affattes således:

Stk. 5.

Udgør den skattemæssige anskaffelsessum

for aktierne eller anparterne opgjort efter stk. 2-4 et negativt

beløb, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af

den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af disse. I de

tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16 B,

forhøjes den dér nævnte afståelsessum med et

beløb, der svarer til den negative værdi. På samme

måde forhøjes den i ligningslovens § 16 A nævnte

udlodning, hvis udlodningen sker i forbindelse med en nedsættelse af

aktie- eller anpartskapitalen.

»Stk. 4.

Udgør den skattemæssige anskaffelsessum

for aktierne eller anparterne opgjort efter stk. 2 og 3, et negativet

beløb, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af

den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af disse.

Afstås aktierne eller anparterne til det selskab, der har udstedt

disse, og finder aktieavancebekatningslovens regler om opgørelse af

fortjeneste og tab ifølge ligningslovens § 16 B ikke anvendelse,

medregnes en eventuel afståelsessum samt en til den afståede del

af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det negative beløb i

ejerens skattepligtige indkomst. Nedsættes aktie- eller

anpartskapitalen, og finder aktieavancebekatningslovens regler om

opgørelse af fortjeneste og tab ifølge ligningslovens § 16

A ikke anvendelse, medregnes en eventuel udlodning samt en til

nedsættelsen af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det

negative beløb på samme måde i ejerens skattepligtige

indkomst.«.

Stk. 6.

I forbindelse med ejerens indgivelse af selvangivelse

for det indkomstår, hvori omdannelsen sker, indsender ejeren en

meddelelse om omdannelsen bilagt genpart af åbningsstatus samt en

opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne opgjort efter

stk. 2-4. Ligningsmyndigheden påser, at betingelserne for at

anvende lovens regler er opfyldt, og foretager ansættelse af

anskaffelsessummen.

7.

I § 4, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1.

pkt., indsættes efter »åbningsstatus«: »og den i § 2,

stk. 3, nævnte opgørelse, og »efter stk. 2-4« ændres

til: »efter stk. 2 og 3«.

§ 5.

Såfremt ejeren i forbindelse med omdannelsen

modtager et tilgodehavende i selskabet, skal pålydendet svare til den

del af vederlaget, jf. § 2, stk. 1, litra b, der ikke ydes i form

af aktier eller anparter.

8.

§ 5 ophæves.

Stk. 2.

Udbetalinger af beløb, der sker som

følge af opskrivning af tilgodehavendet i medfør af

pristalsregulering og lign., medregnes i modtagerens skattepligtige

almindelige indkomst, såfremt udbetalingerne sker til ejeren af den

omdannede virksomhed eller dennes ægtefælle.

§ 6.

Formuegoder, der overtages i forbindelse med omdannelsen,

behandles ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om

de var erhvervet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af

den hidtidige ejer, og for de anskaffelsessummer, hvortil goderne er

erhvervet af denne. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og

nedskrivninger, som den hidtidige ejer har foretaget, anses for foretaget af

selskabet i de pågældende indkomstår. Fordringer og

gæld, som ved afhændelse eller indfrielse til kursværdi

på omdannelsestidspunktet ikke ville have udløst beskatning

henholdsvis fradrag hos den hidtidige ejer, anses uanset 1. pkt. for

erhvervet henholdsvis påtaget af selskabet på omdannelsesdatoen

til kursværdien på dette tidspunkt.

9.

I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »Formuegoder«

til: »Aktiver og passiver«, og »goderne« ændres til: »aktiverne og

passiverne«.

Stk. 2.

Har den hidtidige ejer af virksomheden erhvervet et af

virksomhedens formuegoder i spekulationshensigt eller som led i næring,

beskattes selskabet ved afståelse af formuegodet efter de regler, der

gælder, når erhvervelsen er sket på den nævnte

måde.

10.

I § 6, stk. 2, ændres »formuegoder« til:

»aktiver eller passiver«, og »formuegodet« ændres til: »dette«.

Stk. 3.

Har den hidtidige ejer ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst medregnet urealiseret fortjeneste eller tab på

fordringer og gæld, skal der forholdes på tilsvarende måde

ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

11.

I § 8 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Foreligger der på statusdagen for sidste

årsregnskab uudnyttede fradragsberettigede tab, kan disse uanset

reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,

kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 5, ikke fremføres af selskabet.«.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 640 af 21. august

1998, foretages følgende ændring:

§ 16 a

. ----

Stk. 3.

Aktiernes anskaffelsessum kan nedsættes med en

andel af indestående på konto for opsparet overskud ved

udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret. Denne

andel beregnes som forholdet mellem det efter stk. 2 overførte

beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af

indkomståret forud for omdannelsesåret. Nedsættes aktiernes

anskaffelsessum ikke, medregnes den nævnte andel af indestående

på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende

virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i

omdannelsesåret.

1.

I § 16 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »det

efter stk. 2 overførte beløb« til: »den

skattemæssige værdi af de til selskabet overdragne aktiver og

passiver opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2 og 3, i lov om

skattefri virksomhedsomdannelse«.

§ 3

I lov om fusion, spaltning, og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november

1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1212 af 27. december 1996 og

§ 3 i lov nr. 975 af 17. december 1997 foretages følgende

ændring:

§ 15 d.

---

Stk. 4.

Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende

selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for

et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de

tilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen. Den

skattemæssige værdi af de tilførte aktiver opgøres

efter reglerne i § 4, stk. 3 og 5, i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse.

1.

I § 15 d, stk. 4, 2. pkt., ændres

»stk. 3 og 5« til: »stk. 2 og 4«.

Lignende dokumenter