Forslag til Lov om ændring af lov om skattefri virksomhedsomdannelse, virksomhedsskatteloven og fusionsskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. december 1998 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om skattefri
virksomhedsomdannelse, virksomhedsskatteloven og fusionsskatteloven
(Lempelse af betingelserne for omdannelse af virksomheder
med flere ejere samt indførelse af krav om fuldt vederlag i aktier
eller anparter m.v.)
§ 1
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
727 af 4. september 1995, som ændret ved § 23 i lov nr. 1219 af
27. december 1996 og § 35 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Hvis omdannelsen sker ved overdragelse til et
selskab, der allerede er registreret, er det en betingelse, at selskabet er
stiftet senest på omdannelsesdatoen, at selskabet ikke forud for
tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted, har drevet erhvervsmæssig
virksomhed, og at hele dets egenkapital fra stiftelsen har henstået som
et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. Ejeren af
den personligt ejede virksomhed skal på overdragelsestidspunktet eje
hele aktiekapitalen i selskabet. Er der tale om en virksomhed med flere
ejere, skal ejerne på overdragelsestidspunktet eje aktiekapitalen i
samme forhold som deres andele i den personligt ejede virksomhed.«.
2.
I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Læs alt
Lovens regler finder ikke anvendelse på
omdannelse af virksomheder som nævnt i personskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 10, 12 og 13.«.
3.
§ 2 affattes således:
»§ 2.
Lovens regler kan anvendes, såfremt
følgende betingelser alle er opfyldt:
1) Ejeren er undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens
§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.
2) Alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet.
Det gælder også likvider, eller hvad der måtte være
trådt i stedet herfor, som hidrører fra lån optaget i
virksomheden. Er midlerne fra lånet indgået i ejerens
privatøkonomi, anses gælden for privat og kan ikke indgå i
omdannelsen.
3) Hele vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller
anparter eller ved, at værdien af aktierne eller anparterne i et
bestående selskab, jf. § 1, stk. 2, forøges som
følge af omdannelsen.
4) Omdannelsen finder sted senest 6 måneder efter den i § 3
anførte dato.
5) I den åbningsbalance, som udarbejdes i forbindelse med
omdannelsen, hensættes i overensstemmelse med anerkendte danske
regnskabsstandarder skat af indkomst, der er udskudt til beskatning i et
senere regnskabsår, samt skat, der vil kunne udløses ved
realisation af aktiver eller passiver til den værdi, der er angivet i
åbningsbalancen.
Stk. 2.
For en virksomhed med flere ejere er anvendelse af
lovens regler yderligere betinget af, at alle ejerne
1) anvender reglerne i denne lov,
2) har anvendt samme regnskabsperiode, og
3) vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede
virksomhed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Omdannes en virksomhed med flere ejere, skal der
udarbejdes en opgørelse over, hvorledes den beregnede skat af den
samlede skattepligtige fortjeneste, som ville være konstateret ved et
sædvanligt salg, jf. § 4, stk. 2, 3. pkt., kan
henføres til de enkelte ejere. Fordeler den beregnede skat sig ikke
på ejerne i samme forhold som deres andele af den personligt ejede
virksomhed, skal ejerne udligne dette ved indbetaling til selskabet i
forbindelse med stiftelsen. Et således indbetalt beløb
tillægges anskaffelsessummen, opgjort efter § 4, for de aktier
eller anparter, som den pågældende ejer erhverver ved
omdannelsen.«.
4.
§ 4, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes:
»Den ifølge § 2, stk. 1, nr. 5, hensatte
skat indgår dog ikke i opgørelsen af aktiernes eller anparternes
anskaffelsessum. Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver
og passiver opgøres til det kontante beløb, som ville
være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden
(handelsværdien) med fradrag af skattepligtig fortjeneste, der ville
være konstateret ved et sådant salg. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den
skattemæssige værdi af virksomheden.«.
5.
§ 4, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
6.
§ 4, stk. 5, der bliver stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Udgør den skattemæssige anskaffelsessum
for aktierne eller anparterne opgjort efter stk. 2 og 3, et negativet
beløb, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af
den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af disse.
Afstås aktierne eller anparterne til det selskab, der har udstedt
disse, og finder aktieavancebekatningslovens regler om opgørelse af
fortjeneste og tab ifølge ligningslovens § 16 B ikke anvendelse,
medregnes en eventuel afståelsessum samt en til den afståede del
af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det negative beløb i
ejerens skattepligtige indkomst. Nedsættes aktie- eller
anpartskapitalen, og finder aktieavancebekatningslovens regler om
opgørelse af fortjeneste og tab ifølge ligningslovens § 16
A ikke anvendelse, medregnes en eventuel udlodning samt en til
nedsættelsen af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det
negative beløb på samme måde i ejerens skattepligtige
indkomst.«.
7.
I § 4, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5,
1. pkt., indsættes efter »åbningsstatus«: »og den i § 2,
stk. 3, nævnte opgørelse«, og »efter stk. 2-4« ændres
til: »efter stk. 2 og 3«.
8.
§ 5 ophæves.
9.
I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »Formuegoder«
til: »Aktiver og passiver«, og »goderne« ændres til: »aktiverne og
passiverne«.
10.
I § 6, stk. 2, ændres »formuegoder« til:
»aktiver eller passiver«, og »formuegodet« ændres til: »dette«.
11.
I § 8 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Foreligger der på statusdagen for sidste
årsregnskab uudnyttede fradragsberettigede tab, kan disse uanset
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 5, ikke fremføres af selskabet.«
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 640 af 21. august
1998, foretages følgende ændring:
1.
I § 16 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »det
efter stk. 2 overførte beløb« til: »den
skattemæssige værdi af de til selskabet overdragne aktiver og
passiver opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2 og 3, i lov om
skattefri virksomhedsomdannelse«.
§ 3
I lov om fusion, spaltning, og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november
1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1212 af 27. december 1996 og
§ 3 i lov nr. 975 af 17. december 1997 foretages følgende
ændring:
1.
I § 15 d, stk. 4, 2. pkt., ændres
»stk. 3 og 5« til: »stk. 2 og 4«.
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
og har virkning for omdannelser, der finder sted den 1. januar 1999 eller
senere, eller hvor omdannelsesdatoen er den 1. januar 1999 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget har til formål at lette omdannelsen af
virksomheder med flere ejere. Samtidig foreslås det fastsat, at hele
vederlaget i forbindelse med omdannelsen skal ydes i form af aktier eller
anparter. Dette sker med henblik på at begrænse adgangen til
skattefrit at overføre midler fra virksomheden til privatsfæren.
I den forbindelse foreslås det ligeledes fastsat, at det er den samlede
virksomhed, der kan overdrages under anvendelse af
virksomhedsomdannelseslovens regler.
Efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse kan en
personligt ejet virksomhed omdannes til aktie- eller anpartsselskab, uden at
omdannelsen udløser beskatning hos den tidligere ejer. Loven bygger
på et successionsprincip, idet selskabet træder i den tidligere
ejers sted.
Ifølge forarbejderne til lov om skattefri
virksomhedsomdannelse tager loven i første række sigte på
tilfælde, hvor en enkeltperson omdanner sin personligt ejede virksomhed
til et aktie- eller anpartsselskab, hvorefter ejeren bliver
hovedaktionær i det selskab, der driver virksomheden videre. Loven
åbner dog også mulighed for omdannelse af virksomheder, der ejes
af flere i forening.
Det er blevet påpeget, at interessentskaber kun i
meget begrænset omfang kan anvende lov om skattefri
virksomhedsomdannelse. Det i loven fastsatte krav om, at ejerne skal have
ensartede afskrivningsgrundlag, kan sjældent opfyldes, da interessenter
som oftest ind- og udtræder af interessentskaber på forskellige
tidspunkter for eksempel som led i løbende generationsskifter. Kravet
om, at samtlige ejere skal opnå hovedaktionærstatus, findes
ligeledes at stille sig i vejen for omdannelse af interessentskaber efter lov
om skattefri virksomhedsomdannelse. Formålet med bestemmelsen er at
forhindre, at skattebetingede anpartsprojekter kan omdannes efter loven med
deraf følgende udskydelse af skatten, men bestemmelsen rammer langt
bredere.
På baggrund heraf foreslås det at ophæve
kravet om ensartet afskrivningsgrundlag samt at erstatte kravet om
hovedaktionærstatus med en bestemmelse om, at lov om skattefri
virksomhedsomdannelse ikke kan anvendes på anpartsprojekter som
nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13.
For at undgå, at der sker en økonomisk
forskydning mellem ejerne, foreslås der i forbindelse med
ophævelsen af kravet om et ensartet afskrivningsgrundlag indsat en
bestemmelse om udligning.
Det foreslås endvidere gjort til en betingelse for
omdannelse efter lovens regler, at udskudt og latent skat medtages som en
post i åbningsbalancen.
Det er i virksomhedsomdannelsesloven fastsat, at mindst 75
pct. af vederlaget for virksomheden skal ydes i form af aktier eller anparter
eller ved, at værdien af aktier eller anparter i et allerede
registreret selskab stiger som følge af overdragelsen. Det vil modsat
sige, at de resterende 25 pct. af vederlaget kan ydes i form af et
stiftertilgodehavende i selskabet.
Beskatning af eventuel fortjeneste, der efter
skattelovgivningens almindelige regler skulle have fundet sted ved
overdragelsen, sker først på det tidspunkt, hvor aktierne eller
anparterne i selskabet afstås. Heller ikke modtagelsen af
stiftertilgodehavendet udløser efter de gældende regler skat
på anden måde end ved, at det fragår i aktierne eller
anparternes anskaffelsessum. Det betyder, at selskabet umiddelbart efter
omdannelsen vil kunne udbetale 25 pct. af vederlaget kontant til ejeren som
indfrielse af stiftertilgodehavendet, uden at der derved udløses skat.
Skatten udløses først, når aktierne eller anparterne
eventuelt sælges.
Da der er ikke nogen reel begrundelse for denne adgang til
skattefrit at kunne udtage midler fra virksomheden og den meget
vidtgående skatteudskydelse, som derved indrømmes,
foreslås det, at hele vederlaget for virksomheden skal ydes i form af
aktier eller anparter eller ved, at værdien af aktier eller anparter i
et allerede registreret selskab forøges som følge af
overdragelsen.
Der er endvidere fundet behov for at få strammet op
på den praksis, der har udviklet sig, hvorefter visse aktiver eller
passiver holdes uden for omdannelsen. Det foreslås således i
loven klart at tilkendegive, at det er samtlige virksomhedens aktiver og
passiver, der skal indgå i omdannelsen.
I tilknytning hertil foreslås beregningsreglen i
virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, for fordeling af opsparet
overskud ændret, således at det er den skattemæssige
værdi af de til selskabet overdragne aktiver og passiver, opgjort efter
lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 4, stk. 3 og 4, der efter
forslaget bliver § 4, stk. 2 og 3, som sættes i forhold til
kapitalgrundlaget.
Der foreslås en præcisering af reglerne om, at
et beløb svarende til en eventuel negativ anskaffelsessum skal
beskattes, hvis der sker en afståelse af aktierne eller anparterne til
det selskab, der har udstedt disse, eller der sker en nedsættelse af
aktie- eller anpartskapitalen.
Ligeledes foreslås det fastsat, at en anerkendelse
af virksomhedens overdragelse til et skuffeselskab efter reglerne om
skattefri virksomhedsomdannelse er betinget af, at hele selskabets
egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant
indestående i et pengeinstitut.
Det foreslås endelig i loven fastsat, at
virksomhedens eventuelle uudnyttede fradragsberettigede tab, uanset reglerne
i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens
§ 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6,
stk. 5, ikke kan fremføres af selskabet.
Provenumæssige konsekvenser
De gældende regler om stiftertilgodehavender
indebærer, at omdanneren i stedet for aktier får en del af sin
betaling for virksomheden i form af et gældsbrev. Denne form for
vederlag indebærer, at der kan overføres midler fra selskabet
til aktionæren i form af afdrag på gældsbrevet, som ikke
umiddelbart beskattes hos aktionæren.
Forslaget om at afskaffe stiftertilgodehavender vil i
nogle tilfælde medføre, at stifterne vil formindske deres
udtræk, hvorved selskabets konsolidering forbedres. I denne situation
har lovforslaget ingen umiddelbar provenuvirkning.
I andre situationer ønsker ejerne at opretholde
uændret privatforbrug, således at der i stedet for udtræk
af stiftertilgodehavender vil ske udtræk i form af løn eller
udbytte. Når udtrækket sker som løn, bliver den
bagvedliggende indkomst i selskabet ikke beskattet i selskabet, men beskattes
hos aktionæren som personlig indkomst. Hvis udtrækket i stedet
sker som udbytte, bliver indkomsten først beskattet i selskabet, og
det resterende beløb bliver beskattet hos aktionæren som
aktieindkomst. Afskaffelsen af stiftertilgodehavender medfører i disse
situationer et umiddelbart merprovenu.
Der foreligger ikke holdepunkter for et underbygget
skøn over provenuvirkningen af at afskaffe stiftertilgodehavender, da
omfanget af omdannelser ikke kendes. Antages det skønsmæssigt,
at der årligt omdannes 500 virksomheder med en gennemsnitlig
egenkapital på ca. 1 mill. kr., således at værdien af de
omdannede virksomheder på årsbasis udgør 500 mill. kr. og
stiftertilgodehavenderne 25 pct. heraf eller 125 mill. kr., bliver det
årlige udtræk 25 mill. kr., når det yderligere
forudsættes, at løbetiden for stiftertilgodehavenderne
udgør 5 år. Hvis dette udtræk som følge af
forslaget fuldt ud erstattes af udtræk i form af løn eller
udbytte, som beskattes hos ejeren, fremkommer der et umiddelbart merprovenu,
jf. oversigten nedenfor.
Provenuvirkning af forslag til ændring i beskatning
ved afskaffelse af stiftertilgodehavender på 125 mill. kr. og
årligt udtræk efter skat på 25 mill. kr.
1999
Gældende regler
(stiftertilgodehav.)
Forslag
Løn
Udbytte
mill. kr
mill. kr
mill. kr
Bagvedliggende virksomhedsindkomst
38
63
62
Selskabsskat 34 pct.
13
0
21
Låneafdrag/løn/udbyttte
25
63
41
Personskat, løn 60 pct./udbytte 40
pct.
0
38
16
Ejers rådighedsbeløb
25
25
25
Samlet skat
13
38
37
Heraf staten
11
19
19
Forslaget medfører med de nævnte
antagelser, at der i stedet for en årlig selskabsskat på ca. 12
mill. kr. fremkommer en samlet skat på ca. 37 mill. kr., således
at det offentlige får et merprovenu på ca. 25 mill. kr. Heraf
tilfalder de ca. 16 mill. kr. kommunerne. Finansårsvirkningen
skønnes til 25 mill. kr. i 1999.
Efterhånden som flere årgange omfattes af
forslaget, stiger det årlige merprovenu til op mod 125 mill. kr.,
hvoraf ca. 80 mill. kr. tilfalder kommunerne.
Merbelastningen af selskaberne som følge af de
forøgede udtræk af løn og udbytte reducerer aktiernes
værdi. Herved reduceres den fremtidige skat af aktieavance med 25/40
pct. af udtrækket, hvilket modsvarer den tidligere betalte skat. Samlet
indebærer forslaget således en fremrykning af beskatningen og
dermed alene en likviditets- og rentevirkning.
De forbedrede omdannelsesmuligheder for interessentskaber
skønnes at medføre et yderst begrænset provenutab, mens
ændringen af fordelingsreglen i virksomhedsskattelovens § 16 a
skønnes at medføre et beskedent merprovenu.
Endelig forhindrer de foreslåede regler om, at det
er alle virksomhedens aktiver og passiver, der skal indgå i
omdannelsen, et utilsigtet provenutab.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser.
Administrative og økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har været forelagt alle personligt
ejede virksomheder i Erhvervsministeriets Testpanel. Lovforslaget vil
være administrativt neutralt for 77 pct. af virksomhederne, da de
vurderer, at deres administration ikke vil blive berørt af
ændringerne i reglerne. Derudover er der 15 pct. af virksomhederne, som
ikke vil blive administrativt berørt internt i virksomheden, men som
vil få behov for ekstern rådgivning som følge af
lovforslaget.
6 pct. af virksomhederne har vurderet, at de vil få
administrative byrder på engangsbasis, typisk til gennemgang af de nye
regler, konsekvensvurderinger (bl.a økonomiske) i forhold til de nye
regler om omdannelse samt møder med eksterne rådgivere. Ca.
halvdelen af virksomhederne skal bruge under 1 time, mens de resterende ca.
skal bruge 3-12 timer.
16 pct. af virksomhederne får behov for ekstern
rådgivning på engangsbasis fra revisor og/eller advokat. For de
fleste virksomheder, som har anslået omfanget af den eksterne
rådgivning, ligger omkostningerne hertil på mellem 2.000 kr. og
10.000 kr. For nogle virksomheder er omkostningen dog større.
3 pct. af virksomhederne har vurderet, at de vil få
løbende administrative byrder, hvilket bl.a. skyldes, at de mener, at
der som noget nyt fremover skal opereres med både skattemæssige
og regnskabsmæssige værdier. Tidsforbruget svinger dog meget. 7
pct. af virksomhederne vil desuden få behov for løbende ekstern
rådgivning fra revisor og/eller advokat. Omfanget heraf svinger.
0,4 pct. af virksomhederne vil få administrative
lettelser på engangsbasis vedrørende ekstern rådgivning,
mens andre 0,4 pct. vil få løbende administrative lettelser
internt i virksomheden.
På grund af de få direkte berørte
virksomheder er det ikke muligt at opregne resultaterne af Testpanelets
besvarelser, så der nås et resultat for alle de berørte
virksomheder på samfundsniveau.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Høring
Lovforslaget har været til høring i
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erhvervenes
Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Foreningen af
Danske Skatteankenævn, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune,
Håndværksrådet, Justitsministeriet, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugets
Rådgivningscenter, Skattechefforeningen, Statsministeriet, Told- og
Skattestyrelsen og Økonomiministeriet.
De fra organisationerne m.v. modtagne høringssvar
samt kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet nedenfor.
Organisation/myndighed
Bemærkninger i høringssvar
Kommentarer til bemærkninger
Advokatrådet
Ingen bemærkninger.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Ingen bemærkninger.
Erhvervenes Skattesekretariat
Kravet om, at hele selskabets egenkapital fra stiftelsen skal
have henstået som et ubehæftet kontant indestående i et
pengeinstitut, er en skærpelse. Baggrunden for det oprindelige
hovedaktionærkrav bør nævnes. Betegnelsen
»den samlede
virksomhed« er ikke entydig. VOL § 4, stk. 2 og 3, kan med fordel
slås sammen.
Kravet til egenkapitalen er i overensstemmelse med Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens praksis for anerkendelse af skuffeselskaber og indsat
for at udelukke tab.
»Den samlede virksomhed« er ændret
til »virksomhed«
, og lovforslagets bemærkninger herom er udbygget. De
øvrige bemærkninger er imødekommet.
Foreningen af Danske Skatteankenævn
Har ikke afgivet bemærkninger.
Foreningen af Registrerede Revisorer
Da en række erhvervsdrivende f.eks. som led i et
generationsskifte har planlagt virksomhedsomdannelse ud fra de gældende
regler, forekommer det ikke rimeligt med et virkningstidspunkt, der ligger
stort set samtidig med lovens fremsættelse. Det foreslås, at
loven tidligst får virkning fra den 1. juli 1999.
Det er fundet nødvendigt at give loven virkning fra
den 1. januar 1999 for at undgå, at der gennemføres et stort
antal omdannelser alene med det formål at trække flest mulig
midler skattefrit ud af virksomheden, hvilket heller ikke vil være
hensigtsmæssigt i generationsskiftemæssig sammenhæng. Det
har i øvrigt været kendt, at lovforslaget ville blive fremsat
siden offentliggørelsen af Regeringens lovprogram i oktober
1998.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Det findes ikke rigtigt at indsætte krav om, at alle
aktiver og passiver i virksomheden skal overdrages til selskabet, da det er
unødvendigt p.g.a. den samtidigt foreslåede ændring af VSL
§ 16 b, og da der kan opstå tvivl om, til hvilken virksomhed de
likvide midler skal henføres. Forslaget efterlader tvivl om, hvad der
forstås ved virksomhed. FSR er enig i, at der bør afsættes
udskudt skat, men det bør reguleres efter de selskabsretlige regler.
Opgørelsesmetoden vedr. udskudt skat bør i det mindste
fremgå af reglerne. De foreslåede formuleringer vedr. VOL
§ 4, stk. 5, i dette lovforslag og i L 87 bør være
ens. Der bør i bemærkningerne tages stilling til
beregningsformen efter den foreslåede ændring af VSL § 16 b,
hvis både tæller og nævner er negativ.
Kravet om overdragelse af alle aktiver og passiver
fastholdes, da også virksomheder, der ikke er omfattet af
virksomhedsordningen kan omdannes, og da ejeren af likviderne må
antages at have gode muligheder for at vurdere, hvilken virksomhed disse
vedrører, samt løbende at sikre sig dokumentation herfor.
»Den
samlede virksomhed«
er ændret til »virksomhed«, og lovforslagets bemærkninger
herom er udbygget. Bestemmelsen om, at der skal afsættes udskudt skat
henviser til de regnskabsmæssige regler, mens fordelings- og
udligningsreglen nu henviser til opgørelsen efter VOL § 4. Den
foreslåede formulering vedr. VOL § 4, stk. 5, indeholder en
præcisering i forhold til formuleringen i L 87. Beregningsformen efter
den foreslåede ændring af VSL § 16 b, er nu nærmere
beskrevet i bemærkningerne.
Frederiksberg Kommune
Ingen bemærkninger.
Håndværksrådet
Generelt positiv, men ønsker VOL udvidet til
også at omfatte fusion af personligt ejede virksomheder. Finder, at
fjernelsen af muligheden for skattefrit at kunne udbetale en del af
vederlaget til ejeren er en stramning af successionsmulighederne i
forbindelse med generationsskifte, som ikke kan anbefales. Forslaget
bør drøftes i Generationsskifteudvalget inden
fremsættelsen. Ikrafttrædelsen bør udskydes til 1. juli
1999, da mange generationsskifter/virksomhedsoverdragelser allerede er
planlagt.
Fusion af personligt ejede virksomheder indebærer en
ikke ønskelig sammenblanding af personers skatteforhold. Det er fundet
nødvendigt at give loven virkning fra den 1. januar 1999 for at
undgå, at der gennemføres et stort antal omdannelser alene med
det formål at trække flest mulig midler skattefrit ud af
virksomheden, hvilket heller ikke vil være hensigtsmæssigt i
generationsskiftemæssig sammenhæng. Det har i øvrigt
været kendt, at lovforslaget ville blive fremsat siden
offentliggørelsen af Regeringens lovprogram i oktober
1998.
Kommunernes Landsforening
Ingen bemærkninger.
Københavns Kommune
Ingen bemærkninger.
Landbrugets Rådgivningscenter
Bestemmelsen om, at udlejningsejendomme og ejendomme, der kun
delvis anvendes i virksomheden, ikke kan indgå i omdannelsen, er
problematisk, eksempelvis hvor en del af ejendommen anvendes i virksomheden
og en anden del til udlejning. For så vidt angår kravet om, at
alle aktiver og passiver skal indgå i omdannelsen, vil det ofte ikke
entydigt kunne fastlægges, hvilke finansielle aktiver og passiver der
medregnes til virksomheden. VSL §16 a synes at forudsætte, at en del af
virksomheden kan holdes uden for. Kravet vil endvidere sammenholdt med
bestemmelsen om udligning kunne udelukke interessenter fra at omdanne, da
store beløb skal indbetales til selskabet. Hvad skal der ske, hvis
låneprovenuet er brugt privat. Under hensyn til systemet i VSL
bør visse aktiver og passiver kunne holdes uden for
omdannelsen.
Bl.a ud fra den betragtning, at delvis udlejning ikke skal
indebære, at den ejendom, hvori virksomheden drives, afskæres fra
at indgå i omdannelsen, er bestemmelsen taget ud af lovforslaget.
Ejeren af de finansielle aktiver og passiver må antages at have gode
muligheder for at vurdere, hvilken virksomhed disse vedrører, samt
løbende at sikre sig dokumentation herfor. VSL § 16 a er
begrundet i, at en ejer af flere virksomheder skal behandle disse som
én, hvis virksomhedsordningen anvendes. Det, der kan holdes uden for
omdannelsen, skal være en anden selvstændig virksomhed. Omdannes
et I/S, hverken kan eller skal interessenterne indskyde egen gæld eller
indbyrdes tilgodehavender, jf. bestemmelsen om, at de skal vederlægges
i forhold til deres ejerandel. Der er nu indsat en bestemmelse i lovforslaget
om, at gæld anses for privat og ikke kan indgå i omdannelsen,
hvis låneprovenuet er brugt privat. VSL kan ikke begrunde, at aktiver
og passiver holdes uden for omdannelsen.
Skattechefforeningen
Forslaget synes at løse tidligere problemer.
Bestemmelsen om, at alle aktiver og passiver skal overdrages, kan imidlertid
give vanskeligheder i relation til at finde ud af, hvad påtaget
gæld er brugt til.
Bestemmelsen og bemærkningerne er udbygget.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslag
Positive
Konsekvenser/mindreudgifter
Negative
Konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Indkomstårsvirkning:
Merprovenu på 25 mill. kr. i 1999 stigende til ca. 125 mill. kr. i
2004.
Heraf udgør den kommunale andel henholdsvis 16 mill. kr. og 80
mill. kr.
Finansårsvirkning:
Merprovenu på 25 mill. kr. i 1999
På langt sigt indebærer forslaget alene en fremrykning af
beskatningen med deraf følgende likviditets- og
rentevirkning
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen nævneværdige
Ingen nævneværdige
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lettere at omdanne virksomheder med flere ejere
Begrænsning af mulighed for skattefrit at udtage
midler, hvorved der sker en fremrykning af beskatningen med deraf
følgende likviditets- og rentevirkning for omdannerne
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrativ lettelse for enkelte, men generelt
neutralt
Et vist behov for ekstern rådgivning
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 1, stk. 2
I § 1, stk. 2, der omhandler den situation, hvor
der ved omdannelsen af en personligt ejet virksomhed anvendes et
skuffeselskab, foreslås det fastsat, at hele selskabets egenkapital fra
stiftelsen skal have henstået som et ubehæftet kontant
indestående i et pengeinstitut.
I den gældende formulering af bestemmelsen hedder
det, at det er en betingelse, at selskabet ikke forud for tidspunktet, hvor
overdragelsen finder sted, har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Denne
formulering har i en sag, som blev forelagt Landsskatteretten, givet
anledning til fortolkning af, hvad der ligger i erhvervsmæssig
virksomhed. I den konkrete sag, jf. TfS 1998, 701, kom Landsskatteretten frem
til, at den aktivitet, der bestod i, at selskabet før
virksomhedsoverdragelsen havde ydet et ulovligt anpartshaverlån til den
tidligere anpartshaver ikke kunne karakteriseres som erhvervsmæssig
virksomhed, og at selskabet derfor kunne benyttes i forbindelse med
omdannelsen.
Da hensigten med reglen har været at fastslå,
at det selskab, der ifølge § 1, stk. 2, kan anvendes i
stedet for et nystiftet selskab, skal være » jomfrueligt«, dvs. at det ikke må have været
udsat for nogen erhvervsmæssig risiko, herunder risiko for tab af
kapital ved udlån, foreslås det i bestemmelsen fastsat som en
tilføjelse til den gældende formulering, at hele selskabets
egenkapital fra stiftelsen skal have henstået som et ubehæftet
kontant indestående i et pengeinstitut. Denne betingelse for at
anerkende et selskab som et skuffeselskab er i overensstemmelse med Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens faste praksis på området.
Det foreslås endvidere præciseret, at
skuffeselskabet skal være stiftet senest på
omdannelsesdatoen.
Endelig foreslås der foretaget en tilføjelse
med henblik på i lovteksten at tage højde for den situation,
hvor en virksomhed med flere ejere omdannes. Det foreslås
anført, at ejerne på overdragelsestidspunktet skal eje
aktiekapitalen i samme forhold som deres andele i den personligt ejede
virksomhed.
Til nr. 2
§ 1, stk. 3
Ifølge forarbejderne til lov om skattefri
virksomhedsomdannelse tager loven i første række sigte på
tilfælde, hvor en enkeltperson omdanner sin personligt ejede virksomhed
til et aktie- eller anpartsselskab, hvorefter ejeren bliver
hovedaktionær i det selskab, der driver virksomheden videre.
Loven åbner dog også mulighed for omdannelse
af virksomheder, der ejes af flere i forening. Det er et krav, at alle ejerne
i forbindelse med omdannelsen anvender lovens regler, samt at de har anvendt
samme regnskabsperiode og samme driftsregnskab og status for virksomheden
indeholdende fælles skattemæssige afskrivninger, jf. lovens
§ 2, stk. 2. Ifølge bestemmelsen kræves det endvidere,
at alle ejerne vederlægges i forhold til deres andele i den personligt
ejede virksomhed, og at de ved omdannelsen bliver omfattet af den kreds af
personer, som er angivet i aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2 - 4, dvs. at de opnår hovedaktionærstatus i det
nystiftede selskab. Ligningsrådet kan dog i medfør af § 2,
stk. 3, give tilladelse til omdannelse af en virksomhed med flere ejere,
selvom ikke alle betingelserne i § 2, stk. 2, er opfyldt.
Den i 1994 nedsatte følgegruppe til skattereformen
har foreslået, at lov om skattefri virksomhedsomdannelse lempes,
således at virksomheder med flere ejere får lettere ved at
omdanne en personligt drevet virksomhed efter lovens bestemmelser.
Følgegruppen har påpeget, at
interessentskaber kun i meget begrænset omfang kan anvende lov om
skattefri virksomhedsomdannelse. Lovens krav om et ensartet
afskrivningsgrundlag kan sjældent opfyldes, og kravet om, at samtlige
ejere skal opnå hovedaktionærstatus, stiller sig ligeledes ofte i
vejen for omdannelse af interessentskaber efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse.
Kravet om, at samtlige ejere skal opnå
hovedaktionærstatus ved omdannelsen, var oprindelig indsat for at
sikre, at de hidtidige ejere ved et senere salg af aktierne blev beskattet af
den latente fortjeneste, der ikke var blevet beskattet ved omdannelsen. Ved
skattereformen i 1993 blev sondringen mellem hovedaktionær og
mindretalsaktionær imidlertid ophævet.
Aktieavancebeskatningsloven blev endvidere ændret, således at kun
beholdninger på under 100.000 kr. af børsnoterede aktier kunne
afstås skattefrit efter 3 års ejertid. Der var derfor ikke
længere behov for at opretholde kravet om, at omdannerne skulle
opnå en vis ejerandel af selskabet, og bestemmelsen blev ophævet.
Kravet om hovedaktionærstatus blev imidlertid genindsat i
virksomhedsomdannelsesloven kort tid efter med det formål at
sætte en begrænsning for lovens anvendelighed på
anpartsprojekter omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr.
10, 12 og 13, dvs. skattebetingede anpartsprojekter med typisk 10
deltagere.
Det foreslås nu at erstatte kravet i
virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 2, litra e, om, at alle
ejerne efter omdannelsen skal være omfattet af den kreds af personer
m.v., som er angivet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 -
4, dvs. skal have hovedaktionærstatus i selskabet, med en bestemmelse
om, at loven ikke finder anvendelse på omdannelse af skattebetingede
anpartsprojekter som nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 10, 12 og 13. Hermed vil der mere målrettet kunne opnås den
begrænsning af lovens anvendelsesområde, som var formålet
med indsættelsen af bestemmelsen i 1993 - nemlig at forhindre, at
skattebetingede anpartsprojekter kan omdannes efter lovens regler.
Til nr. 3
§ 2, stk. 1,nr. 1 og 4
Bestemmelserne er videreført uændret fra de
gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, litra a og d.
§ 2, stk. 1, nr. 2
Efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse kan en
personligt ejet virksomhed omdannes til et aktie- eller anpartsselskab, uden
at omdannelsen udløser beskatning hos den tidligere ejer. Loven bygger
på et successionsprincip, idet selskabet træder i den tidligere
ejers sted.
Som § 2, stk. 1, nr. 2, foreslås der
indsat en bestemmelse, der fastsætter, at det er en betingelse for, at
lovens regler kan anvendes, at alle aktiver og passiver i virksomheden
overdrages. Hermed indkapsles de tilfælde, der ved
virksomhedsomdannelseslovens gennemførelse i 1984 var tænkt
omfattet af loven. Da det ikke direkte i lovteksten har været
anført, at det er en betingelse for anvendelse af loven, at samtlige
aktiver og passiver i den personligt ejede virksomhed overdrages til
selskabet, har praksis imidlertid udviklet sig således, at bestemte
aktiver og passiver i en række tilfælde ikke medtages ved
omdannelsen.
Det ses således, at ejeren inden omdannelsen optager
et stort lån og lader gælden indgå i omdannelsen, mens
låneprovenuet holdes uden for. På den måde kan en
værdistigning på et aktiv belånes og dermed realiseres uden
beskatning, idet denne først finder sted i forbindelse med ejerens
afståelse af aktierne eller anparterne og selskabets afståelse af
det belånte aktiv.
Efterfølgende kan ejeren eventuelt udlåne
provenuet til selskabet, der kan indfri lånet, hvorefter ejeren har et
tilgodehavende i selskabet.
På den måde er man kommet uden om den
gældende regel i virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1,
litra b, om, at maksimalt 25 pct. af vederlaget for virksomheden kan ydes i
form af et stiftertilgodehavende.
Da det nu foreslås at ophæve denne regel og
lade det fremgå af § 2, stk. 1, nr. 3, at hele vederlaget
skal ydes i form af aktier eller anparter, jf. bemærkningerne nedenfor,
er der fundet behov for at få strammet op på den praksis, der har
udviklet sig, således at det i loven klart tilkendegives, at det er
samtlige virksomhedens aktiver og passiver, der skal indgå i
omdannelsen.
En gældsforpligtelse og låneprovenuet fra
samme lån kan efter forslaget ikke henføres til to forskellige
virksomheder eller til henholdsvis virksomheden og ejeren personligt. Provenu
og forpligtelse må følges ad. Er der optaget lån i den
virksomhed, der omdannes, skal likvider hidrørende fra
låneoptagelsen eller aktiver erhvervet for sådanne midler,
ligeledes overføres til selskabet. Er midlerne fra lånet
indgået i ejerens privatøkonomi, anses gælden for privat
og kan ikke indgå i omdannelsen. Det gælder for eksempel, hvis
ejeren inden omdannelsen har hævet midler på virksomhedens
kassekredit og brugt disse til nedbringelse af sin private gæld.
Det, der kan indskydes i et selskab efter reglerne om
skattefri virksomhedsomdannelse, er en personligt ejet virksomhed. Ejer en
person flere virksomheder, for eksempel en vognmandsforretning og en
elektronikvirksomhed, kan disse indskydes i hver sit selskab, eller ejeren
kan vælge kun at omdanne den ene virksomhed til et selskab.
Har ejeren af virksomheden inden omdannelsen anvendt
virksomhedsordningen, er der fastsat særlige regler i
virksomhedsskattelovens §§ 16, 16 a, 16 b og 16 c. Ifølge
virksomhedsskatteloven skal en skattepligtig, der driver flere virksomheder,
behandle alle virksomheder som én virksomhed, hvis
virksomhedsordningen anvendes. Der er derfor bl.a. fastsat regler om,
hvorledes der skal forholdes ved en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor
ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overdrages til
selskabet, dvs. hvor én af flere virksomheder omdannes.
Hvis den skattepligtige som led i en skattefri
virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver i virksomhedsordningen
overføres til selskabet, ophører med at drive selvstændig
erhvervsvirksomhed, anses de aktiver, der ikke overføres til
selskabet, efter § 16 b for at være overført fra
virksomheden til privatøkonomien med virkning fra udløbet af
året før omdannelsesåret. Dette betyder, at et eventuelt
opsparet overskud med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat
beskattes som personlig indkomst i året forud for omdannelsen.
Hvis den skattepligtige som led i en skattefri
virksomhedsomdannelse netto indskyder gæld fra privatøkonomien i
selskabet, anses et beløb svarende til den private gæld
ifølge § 16 c ligeledes for at være overført fra
virksomheden til privatøkonomien med virkning fra udløbet af
året før omdannelsesåret.
Disse regler, som er indsat for at undgå
spekulationsmuligheder i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse, har
imidlertid ikke kunnet forhindre, at den ovennævnte fremgangsmåde
med opsplitning af låneforpligtelse og låneprovenu har taget et
vist omfang. Der har været en vis tilbageholdenhed med at anse
gælden for privat, og fortsætter den skattepligtige med at drive
erhvervsmæssig virksomhed, uanset hvor lille den er, finder § 16 b
ikke anvendelse.
Den gældende beregningsregel for fordeling af
indeståendet på konto for opsparet overskud mellem flere
virksomheder i forbindelse med en skattefri omdannelse, har endvidere
ført til, at en forholdsmæssig stor del eller ligefrem hele
kontoen for opsparet overskud har kunnet henføres til den virksomhed,
der blev omdannet, og dermed fuldt ud har kunnet anvendes til at
nedsætte aktiernes eller anparternes anskaffelsessum, således at
midlerne i den virksomhed, der blev tilbage i virksomhedsordningen, har
kunnet hæves uden beskatning. Beskatningen har på den måde
kunnet udskydes indtil en eventuel afståelse af aktierne eller
anparterne i den omdannede virksomhed. For at opnå en mere rimelig
fordeling foreslås der derfor samtidig en ændring af bestemmelsen
i virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 2.
Eksempel på virksomhedsomdannelse med
låneoptagelse
Den skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen, har
to virksomheder, virksomhed 1 og virksomhed 2. Virksomhed 1 omdannes til et
aktieselskab pr. 1. januar 1998 efter lov om skatttefri
virksomhedsomdannelse, mens virksomhed 2, hvis eneste aktiv er en mindre
udlejningsejendom til en værdi af 500.000 kr., holdes uden for. Der
optages i forbindelse med virksomhedsomdannelsen et lån på
1.000.000 kr. Gælden indgår i omdannelsen, mens provenuet lades
tilbage sammen med virksomhed 2.
Primooplysninger:
Kr.
Indskudskonto 31.12.97
1.000.000
Kapitalafkastgrundlag (før overførsel af
salgssum) 31.12.97
3.200.000
Opsparet overskud (efter 1992)
800.000
Da aktier ikke kan indgå i
virksomhedsordningen, anses de aktier, der erhverves ved en delvis skattefri
omdannelse, herunder et eventuelt stiftertilgodehavende, for overført
til privatøkonomien, og indskudskontoen nedskrives med et beløb
svarende til vederlaget for virksomheden. Aktiernes anskaffelsessum
nedsættes med en forholdsmæssig del af indeståendet
på konto for opsparet overskud svarende til forholdet mellem vederlaget
og kapitalafkastgrundlaget, jf. § 16 a.
Aktiernes anskaffelsessum opgøres
således:
Kr.
Gældende regler
Forslag
Regnskabsmæssig værdi
Skattemæssig værdi
Regnskabsmæssig værdi
Skattemæssig værdi
Aktiver
Passiver inkl. gæld fra nyt lån på 1.000.000
kr.
6.200.000
3.000.000
4.500.000
3.000.000
7.200.000
3.000.000
5.500.000
3.000.000
I alt
Aktiekapital
Stiftertilgodehavende
Andel af konto for opsparet overskud 1)
Anskaffelsessum aktier
3.200.000
2.400.000
800.000
1.500.000
-800.000
-800.000
-100.000
4.200.000
4.200.000
0
2.500.000
0
-625.000
1.875.000
1) Andelen af konto for opsparet overskud, der skal
fragå i aktiernes anskaffelsessum ved overførsel af
aktiekapitalen til mellemregningskontoen, opgøres således:
Gældende regler:
Konto for opsparet overskud x vederlag (overført beløb)/
Kapitalafkastgrundlag = 800.000 x 3.200.000 / 3.200.000 = 800.000.
Forslag:
Konto for opsparet overskud x skattemæssig værdi i selskab /
Kapitalafkastgrundlag = 800.000 x 2.500.000 / 3.200.000 = 625.000.
I det opstillede eksempel kan der efter de
gældende regler gøres helt op med kontoen for opsparet overskud,
da vederlaget svarer til kapitalafkastgrundlaget. Det vil sige, at saldoen
på kontoen for opsparet overskud i virksomhed 2 er nul.
Anskaffelsessummen for aktierne i selskabet reduceres med det fulde
beløb. Efter forslaget resterer der ca. 22 pct. af beløbet
på kontoen for opsparet overskud i virksomhed 2, og anskaffelsessummen
skal ikke reduceres med dette beløb.
Forslaget om, at alle aktiver og passiver i virksomheden
skal indgå i omdannelsen, medfører, at aktivmassen i selskabet i
eksemplet stiger med 1.000.000 kr. fra gældende regler til forslaget,
og at der sker en tilsvarende reduktion af aktivmassen i virksomhed 2.
Efter de gældende regler kan den skattepligtige uden
beskatning hæve stiftertilgodehavendet på 800.000 kr. samt
låneprovenuet på 1.000.000 kr. Beskatningen vil først ske
i forbindelse med et eventuelt salg af aktierne i selskabet, hvor
anskaffelsessummen for disse som nævnt vil blive reduceret med kontoen
for opsparet overskud.
Med den som § 2, stk. 1, nr. 2, foreslåede
bestemmelse vil en skattefri virksomhedsomdannelse ikke længere kunne
foretages på den måde, at provenuet fra et lån bliver
tilbage i virksomhedsordningen, mens gældsforpligtelsen overgår
til selskabet.
Ændringen i virksomhedsskatteloven sikrer, at der
sker en til fordelingen af aktiver og passiver og disses skattemæssige
værdi mellem virksomhederne svarende fordeling af kontoen for opsparet
overskud.
§ 2, stk. 1, nr. 3
De gældende regler i virksomhedsomdannelsesloven
giver adgang til, at en personligt ejet virksomhed kan omdannes til et aktie-
eller anpartsselskab, uden at omdannelsen udløser beskatning hos den
tidligere ejer, jf. lovens § 4, stk. 1. Således indgår
hverken fortjeneste eller tab, der i princippet konstateres ved omdannelsen,
i ejerens skattepligtige indkomst.
Det er i lovens § 2, stk. 1, litra b, fastsat,
at mindst 75 pct. af det selskabsretligt opgjorte vederlag for virksomheden
skal ydes i form af aktier eller anparter eller ved, at værdien af
aktierne eller anparterne i et allerede registreret selskab forøges
som følge af overdragelsen. Det vil modsat sige, at de resterende 25
pct. af vederlaget kan ydes i form af et stiftertilgodehavende i
selskabet.
Beskatning af eventuel fortjeneste, der efter
skattelovgivningens almindelige regler skulle have fundet sted ved
overdragelsen, sker først på det tidspunkt, hvor aktierne eller
anparterne i selskabet afstås. Aktiernes efter anparternes
anskaffelsessum fastsættes til den skattemæssige værdi af
virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen, dvs.
handelsværdien med fradrag af den skattepligtige fortjeneste, der ville
være opnået ved salg af aktiverne og passiverne på
omdannelsesdatoen, jf. § 4, stk. 2 og 3.
Heller ikke modtagelsen af stiftertilgodehavendet
udløser efter de gældende regler skat på anden måde
end ved, at det fragår i aktierne eller anparternes anskaffelsessum.
Det betyder, at selskabet umiddelbart efter omdannelsen vil kunne udbetale 25
pct. af vederlaget kontant til ejeren som indfrielse af
stiftertilgodehavendet, uden at der derved udløses skat. Det er
således muligt at overføre midler fra virksomheden til ejerens
privatsfære uden beskatning. Skatten udløses som nævnt
først, når aktierne eller anparterne eventuelt sælges.
Der er ikke nogen reel begrundelse for denne adgang til
skattefrit at kunne udtage midler fra virksomheden og den meget
vidtgående skatteudskydelse, som derved indrømmes. Det
foreslås derfor at ændre bestemmelsen i § 2, stk. 1,
litra b, således at det fremgår, at hele vederlaget for
virksomheden skal ydes i form af aktier eller anparter eller ved, at
værdien af aktier eller anparter i et allerede registreret selskab
forøges som følge af overdragelsen.
Der rykkes således ikke med forslaget ved, at
virksomheden kan omdannes til et selskab, uden at det umiddelbart
udløser skat for ejeren eller virksomheden. Virksomheden succederer i
den hidtidige ejers skattemæssige stilling, og ejeren beskattes
først ved afståelse af de modtagne aktier eller anparter. Det
sikres blot, at midler ikke tages ud af virksomheden uden beskatning, hvilket
findes at være i overensstemmelse med de intentioner om at sikre en
hensigtsmæssig videreførelse af virksomheden ved omdannelse til
selskabsform, som ligger bag ved lovens regler.
Med forslaget opnås endvidere en bedre
sammenhæng med successionsreglerne i fusionsskatteloven. Skattefri
virksomhedsomdannelse kan sammenlignes med tilførsel af aktiver, jf.
fusionsskattelovens §§ 15 c og 15 d. Ved tilførsel af aktiver
foregår transaktionen blot mellem to selskaber. Det følger af
fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2, at vederlæggelsen for den
tilførte virksomhed fuld ud skal ske med aktier eller anparter.
§ 2, stk. 1, nr. 5
Ifølge årsregnskabsloven § 20,
stk. 2, 1. pkt., skal skat af indkomst, der er udskudt til beskatning i
et senere regnskabsår, hensættes, medmindre beløbet er
uden væsentlig betydning. I § 20, stk. 2, 2. pkt., er
anført, at beløbet i stedet kan oplyses i noterne. Bestemmelsen
blev ved lov nr. 377 af 22. maj 1996 flyttet fra notekapitlet til kapitel 3
om balancens enkelte poster, bl.a. for at præcisere, at udskudt skat
som hovedregel skal hensættes. Væsentlige latente skatter skal
ifølge lovens § 50, stk. 1, 1. pkt., oplyses i noterne.
Beløbet kan efter § 50, stk. 1, 2. pkt., i stedet
hensættes.
Det foreslås gjort til en betingelse for omdannelse
af en virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, at udskudte og
latente skatter hensættes. Hensættelsen skal ske efter anerkendte
danske regnskabsstandarder.
Allerede i dag sker der formentlig hensættelse i
mange tilfælde, jf. den ovenfor nævnte præcisering af
årsregnskabsloven. Som virksomhedsomdannelsesloven hidtil har
været udformet, har der dog været et incitament til at undlade at
hensætte, da det regnskabsmæssigt opgjorte vederlag og dermed
stiftertilgodehavendet på den måde blev større. Med
forslaget om at afskaffe muligheden for vederlæggelse i form af et
stiftertilgodehavende vil dette incitament være forsvundet.
Da overdragelsen til selskabet ifølge
virksomhedsomdannelseslovens § 6 sker med succession, kan de udskudte og
latente skatter være betydelige, og hensættelse af disse i
åbningsbalancen findes at give et mere retvisende billede af selskabets
aktiver, forpligtelser og egenkapital.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med
præciseringen, der foreslås indsat i lovens § 4, om, at den
i åbningsbalancen hensatte skat ikke indgår i opgørelsen
af aktiernes eller anparternes anskaffelsessum, jf. bemærkningerne til
nr. 4.
§ 2, stk. 2, nr. 1 og 2
Bestemmelserne er videreført uændret fra de
gældende bestemmelser i § 2, stk. 2, litra a og b.
§ 2, stk. 2, nr. 3
Det foreslås, at kravet i den gældende
virksomhedsomdannelseslovs § 2, stk. 2, litra c, om, at alle ejerne
ved omdannelse af en virksomhed med flere ejere skal have anvendt samme
driftsregnskab og status for virksomheden indeholdende fælles
skattemæssige afskrivninger, ophæves.
Kravet har været begrundet med, at det som
følge af, at selskabet træder i de tidligere ejeres sted er
nødvendigt at kunne opgøre et entydigt successionsgrundlag for
selskabet, og at en sådan opgørelse ikke er praktisk mulig,
medmindre alle deltagerne har anvendt samme regnskabsperiode, har foretaget
forholdsmæssigt lige store afskrivninger, samt vederlægges i
forhold til deres andele i den personligt ejede virksomhed.
Selve fastlæggelsen af selskabets fremtidige
afskrivningsgrundlag vil, uanset at der måtte foreligge afvigende
afskrivningsgrundlag, ikke give anledning til problemer, da det kan
opgøres til summen af disse. For ejerne vil forskellen i
afskrivningsgrundlagene afspejle sig i anskaffelsessummerne for de aktier
eller anparter, som de erhverver ved omdannelsen, da disse anses for
erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige
værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdagen.
Det, der skaber problemet i relation til ejernes forskellige
afskrivningsgrundlag, er håndteringen af den økonomiske
forskydning mellem ejerne, som umiddelbart er resultatet.
I og med selskabet succederer i ejernes
afskrivningsgrundlag, vil den ejer, der har foretaget forholdsmæssigt
større afskrivninger end de øvrige, påføre
selskabet en større udskudt skat end de andre. I den situation
må de øvrige ejere, medmindre der foreligger et
interessefællesskab mellem disse, antages at forlange, at der som led i
omdannelsen sker udligning heraf.
En sådan udligning findes imidlertid ikke at kunne
gennemføres uden at komme i strid med den gældende
virksomhedsomdannelseslovs § 2, stk. 2, litra d, hvorefter det er
en betingelse for anvendelse af lovens regler, at alle ejerne
vederlægges i forhold til deres andele. Ved andele forstås
ejerandele i den personligt ejede virksomhed. Den betaling, ejerne modtager i
form af aktier eller anparter, skal således fordeles mellem dem i samme
forhold, som de ejede virksomheden. Vederlæggelsen sker således
uden hensyn til udskudt skat. Der foreslås derfor indsat en
særlig bestemmelse om udligning, jf. bemærkningerne til forslaget
om ændring af § 2, stk. 3, nedenfor.
Reglen om fordeling af vederlaget i forhold til ejerandel
betyder, at der ikke kan foretages udligning af forskelle i
afskrivningsgrundlaget ved at skævdele vederlaget. En udligningsmetode,
der går på, at ejerne i forbindelse med stiftelsen af selskabet
indskyder forskellige kontante beløb til dækning af udskudt
skat, vil ligeledes være i strid med princippet om ejernes
vederlæggelse i forhold til deres andele.
Ifølge de gældende regler kan en del af
betalingen udgøres af et stiftertilgodehavende på op til 25 pct.
af virksomhedens nettoværdi. Udligning af forskelle i
afskrivningsgrundlaget har imidlertid heller ikke kunnet foretages over
stiftertilgodehavendet, da det er det samlede vederlag (aktier/anparter +
stiftertilgodehavende), der har skullet fordeles efter ejerandel.
Da det imidlertid er nødvendigt, at der kan
foretages udligning, hvis virksomheder med flere ejere, der ikke har
foretaget forholdsmæssigt lige store afskrivninger, skal kunne omdannes
efter lovens regler, uden at der sker en økonomisk forskydning mellem
ejerne, foreslås der i lovens § 2, stk. 3, indsat en
bestemmelse om adgang til udligning, jf. bemærkningerne nedenfor.
Bestemmelsen modificerer § 2, stk. 2, litra d, der efter forslaget
bliver § 2, stk. 2, nr. 3, hvorfor der i denne foreslås
indsat en henvisning til § 2, stk. 3.
Det foreslås endvidere, at kravet i
virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 2, litra e, hvorefter alle
ejerne efter omdannelsen skal være omfattet af den kreds af personer
m.v., som er angivet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,
ophæves, jf. bemærkningerne ovenfor til nr. 2.
§ 2, stk. 3
Dispensationsbestemmelsen i den nugældende § 2,
stk. 3, om, at Ligningsrådet, når der foreligger ganske
særlige omstændigheder, kan tillade, at flere ejere af en
virksomhed anvender lovens regler, selvom ikke alle de i stk. 2
nævnte betingelser er opfyldt, foreslås ophævet. Baggrunden
herfor er, at de betingelser, som det kunne komme på tale at dispensere
fra, ligeledes foreslås ophævet.
Dispensationsbestemmelsen har kun været anvendt i
begrænset omfang. Det fremgik således af forarbejderne til
§ 2, stk. 3, at Ligningsrådet kun skulle indrømme
fravigelser fra de anførte betingelser, når der forelå
forholdsvis små afvigelser fra de krav, der stilles i stk. 2.
Som ny § 2, stk. 3, foreslås indsat en
bestemmelse, der regulerer den situation, hvor en virksomhed med flere ejere,
der ikke har foretaget lige store afskrivninger, ønskes omdannet efter
lovens regler.
Som nævnt ovenfor i bemærkningerne til
forslaget om at afskaffe kravet om ensartet afskrivningsgrundlag, er der
behov for at få fastsat regler om udligning. I og med selskabet
succederer i ejernes afskrivningsgrundlag, vil den ejer, der har foretaget
forholdsmæssigt større afskrivninger end de øvrige,
påføre selskabet en større udskudt skat end de andre.
Det foreslås, at der skal udarbejdes en
opgørelse over, hvorledes den beregnede skat af den samlede
skattepligtige fortjeneste, som ville være konstateret ved et
sædvanligt salg, jf. § 4, stk. 3, der efter forslaget bliver
§ 4, stk. 2, 3. pkt., kan henføres til de enkelte ejere.
Fordeler den beregnede skat sig ikke på ejerne i samme forhold som
deres andele af den personligt ejede virksomhed, skal de ifølge
forslaget udligne dette ved indbetaling til selskabet i forbindelse med
stiftelsen. Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i den udskudte
skat, der kan opgøres på baggrund af § 4, stk. 2-4, og
ikke den i henhold til § 2, stk. 1, nr. 5, hensatte skat, da
sidstnævnte er opgjort på grundlag af regnskabsmæssige
værdier og principper, der på flere punkter kan afvige fra de
skattemæssige.
Det beløb, den enkelte ejer har indbetalt,
tillægges anskaffelsessummen, opgjort efter § 4, for de aktier
eller anparter, som vedkommende erhverver ved omdannelsen.
Ved beregning af udligningsbeløbene må der
tages højde for størrelsen af ejerandelene, da
selskabsdeltagerne kommer til at eje det indskudte beløb i dette
forhold. Nedenfor er vist en forenklet opgørelse for et
interessentskab med tre ejere med forskellige afskrivningsgrundlag.
Med reglen i § 2, stk. 3, skabes der mulighed
for, at en virksomhed med flere ejere, der ikke har ens afskrivningsgrundlag,
kan omdannes efter lovens regler, uden at dette indebærer en
indkomstoverførsel mellem ejerne.
At det er nødvendigt at foretage udligning i
forbindelse med omdannelser, ses også i forbindelse med interessenters
udligning af deres kapitalkonti forud for omdannelsen. Kapitalkontoen er
udtryk for, hvad den enkelte interessent har til gode i eller skylder
interessentskabet, og er uafhængig af interessentens ideelle andel af
virksomheden.
Eksempel på omdannelse af virksomhed med flere
ejere
Interessent
I alt
A
B
C
Ejerandel (1)
20%
30%
50%
100%
Driftsmidler (2)
200.000
300.000
500.000
1.000.000
Skattemæssig værdi (3)
100.000
0
200.000
300.000
Gæld (4)
60.000
90.000
150.000
300.000
Udskudt skat (5)=((2)-(3))*0,34
34.000
102.000
102.000
238.000
Selskabets værdi (6)=(2)-(4)-(5)
106.000
108.000
248.000
462.000
Udligningsbeløb1) (7)
0
51.000
17.000
68.000
Egenkapital (8)=(6)+(7)
106.000
159.000
265.000
530.000
Aktiers anskaffelsesum:
Skattemæssig værdi af
driftsmidler (9)=(3)
100.000
0
200.000
300.000
Nedslag i avance (10)=((2)-(3))*0,10
10.000
30.000
30.000
70.000
Gæld (11)=(4)
60.000
90.000
150.000
300.000
Udligningsbeløb (12)=(7)
0
51.000
17.000
68.000
Aktiers anskaffelsesum
(13)=(9)+(10)-(11)+(12)
50.000
-9.000
97.000
138.000
1)
Beløbet udligner forskelle mellem den
udskudte skat mellem interessenterne med udgangspunkt i den udskudte skat hos
interessenten med den forholdsmæssigt mindst udskudte skat. I eksemplet
udgør A's udskudte skat 17 pct. af driftsmidlernes værdi, B's
34,0 pct. og C's 20,4 pct. Udligningsbeløbet for B opgøres
således som ca. 17 pct. af 300.000 kr. og for C som 3,4 pct. af 500.000
kr.
Til nr. 4 og 5
Forslaget om at ophæve § 4, stk. 2, 2.
pkt., er en konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 3
om, at hele vederlaget i forbindelse med omdannelsen skal ydes i form af
aktier eller anparter.
Der foreslås i stedet indsat en bestemmelse, der
præciserer, at den i åbningsbalancen hensatte skat ikke
indgår i opgørelsen af aktiernes eller anparternes
anskaffelsessum. Når en virksomhed omdannes til et selskab efter
reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, opgøres aktiernes
eller anparternes anskaffelsessum ifølge lovens § 4, stk. 2
og 3, til den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og
passiver på omdannelsesdatoen. Anvendes et skuffeselskab, medregnes
ifølge § 4, stk. 4, tillige den oprindelige anskaffelsessum
for aktierne eller anparterne. Den skattemæssige værdi af
aktiverne og passiverne opgøres til det kontante beløb, der
ville kunne opnås ved salg af virksomheden til en uafhængig
tredjemand (handelsværdien) med fradrag af den skattepligtige
fortjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg. Der
er således på denne måde allerede taget højde for
udskudt skat ved opgørelsen af aktiernes eller anparternes
anskaffelsessum.
Som følge af den delvis ændrede affattelse af
§ 4, stk. 2, foreslås den slået sammen med § 4,
stk. 3, hvorved sammenhængen mellem bestemmelserne også
bliver tydeligere, herunder at opgørelsen af den skattemæssige
værdi af virksomhedens aktiver og passiver sker ved at vurdere
handelsværdien med fradrag af den skattepligtige fortjeneste, der ville
være opnået ved salg af aktiverne og passiverne på
omdannelsesdatoen. At værdierne på omdannelsesdatoen lægges
til grund betyder imidlertid ikke, at de almindelige regler for
fastlæggelsen af det skattemæssige erhvervelses- eller
afståelsestidspunkt fraviges, ligesom det ikke ændrer på
hvilke skatteregler, der skal anvendes på en given disposition.
§ 4, stk. 3, foreslås som følge af
sammenlægningen med stk. 2 ophævet, og stk. 4-7 bliver herefter
stk. 3-6.
Til nr. 6
Når en virksomhed omdannes til et selskab efter
reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, opgøres aktiernes
eller anparternes anskaffelsessum ifølge lovens § 4, stk. 2
og 3, som nævnt til den skattemæssige værdi af
virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen. Anvendes et
skuffeselskab, medregnes ifølge § 4, stk. 4, tillige den
oprindelige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne. Værdien
opgøres til det kontante beløb, der ville kunne opnås ved
salg af virksomheden til en uafhængig tredjemand (handelsværdien)
med fradrag af den skattepligtige fortjeneste, der ville være
konstateret ved et sådant salg på omdannelsesdatoen. Herved
opnås, at også den skattepligtige avance, der er optjent inden
omdannelsen, vil blive beskattet ved en senere overdragelse af aktierne eller
anparterne. Er der i den personligt ejede virksomhed foretaget store
skattemæssige afskrivninger samtidigt med, at der er store
gældsposter, vil den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne
eller anparterne kunne blive negativ.
Det fremgår af bestemmelsen i
virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5, 1. pkt., at et
sådant negativt beløb medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af de
pågældende aktier eller anparter. For de tilfælde, hvor der
sker en afståelse af aktierne eller anparterne til det selskab, der har
udstedt disse, eller der sker en nedsættelse af aktie- eller
anpartskapitalen, er der fastsat regler i § 4, stk. 5, 2. og 3.
pkt. Det hedder heri, at i de tilfælde, der er nævnt i
ligningslovens § 16 B, forhøjes den dér nævnte
afståelsessum med et beløb, der svarer til den negative
værdi. På samme måde forhøjes den i ligningslovens
§ 16 A nævnte udlodning, hvis udlodningen sker i forbindelse med
en nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen.
Landsskatteretten har i TfS 1997, 761, på grundlag
af den gældende bestemmelses ordlyd samt de i sagen foreliggende
konkrete omstændigheder fastslået, at en negativ anskaffelsessum
ikke skulle gøres til genstand for beskatning i forbindelse med en
kapitalnedsættelse, der var omfattet af ligningslovens § 16 A, men
som blev gennemført uden udlodning til aktionæren.
Det foreslås derfor at tydeliggøre
bestemmelsen i § 4, stk. 5, der efter lovforslagets nr. 5 bliver
stk. 4, således at det klart fremgår, at der skal ske
beskatning af den negative anskaffelsessum, selvom afståelsessummen
efter ligningslovens § 16 B eller det udloddede beløb efter
ligningslovens § 16 A udgør 0 kr. Såfremt kun en del af
aktie- eller anpartskapitalen overdrages, foretages der en
forholdsmæssig fordeling, således at en eventuel
afståelsessum samt en til den afståede del af aktie- eller
anpartskapitalen svarende del af det negative beløb medregnes i
ejerens skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder ved
nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen, hvor en eventuel
udlodning samt en til nedsættelsen af aktie- eller anpartskapitalen
svarende del af det negative beløb medregnes i ejerens skattepligtige
indkomst.
Dette er fuldt ud i overensstemmelse med intentionerne bag
den gældende lovbestemmelse, sådan som disse er beskrevet i
bemærkningerne til denne. Bestemmelsen blev gennemført ved lov
nr. 564 af af 19. december 1985 om ændring af lov om skattefri
virksomhedsomdannelse (lovforslag nr. L 73).
Til nr. 7
Det foreslås, at opgørelsen over, med hvilke
beløb den samlede skattepligtige fortjeneste, som ville være
konstateret ved et sædvanligt salg, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt.,
der efter forslaget bliver § 4, stk. 2, 3. pkt., og den beregnede
skat heraf kan henføres til de enkelte ejere, skal indsendes sammen
med de i § 4, stk. 6, der efter lovforslagets nr. 5 bliver
stk. 5, nævnte dokumenter.
Henvisningen til § 4, stk. 2-4, foreslås
ændret til stk. 2 og 3 som følge af den foreslåede
sammenlægning af stk. 2 og 3.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af forslaget under nr. 3 om, at hele vederlaget i forbindelse med omdannelsen
skal ydes i form af aktier eller anparter.
Til nr. 9 og 10
Terminologien i § 6 foreslås bragt i
overensstemmelse med fusionsskatteloven, der i stedet for
»formuegoder
« anvender
formuleringen »aktiver og passiver« . Forslaget forudsættes ikke at
indebære materielle ændringer.
Til nr. 11
Der foreslås i § 8, stk. 2, indsat en
bestemmelse, der fastsætter, at i tilfælde af, at der på
statusdagen for sidste årsregnskab foreligger uudnyttede
fradragsberettigede tab, kan disse uanset reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens
§ 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6,
stk. 5, ikke fremføres af selskabet.
Efter reglen i aktieavancebeskatningslovens § 2,
stk. 2, kan tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der
ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, i tilfælde, hvor
fortjenesten ville have været skattepligtig, fradrages i
indkomstårets fortjeneste ved afståelse af aktier. Hvis de
samlede tab overstiger de samlede fortjenester, kan det overskydende tab
fradrages i fortjenester ved afståelse af aktier i de fem
efterfølgende indkomstår. Tilsvarende gælder ifølge
kursgevinstlovens § 32, stk. 3, at fradrag for tab på
kontrakter efter nærmere regler kan fradrages i indkomstårets og
de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, kan den
skattepligtige som udgangspunkt fradrage indkomstårets tab ved
afståelse af fast ejendom i indkomstårets skattepligtige
fortjenester ved afståelse af fast ejendom. Hvis indkomstårets
tab overstiger årets fortjeneste, kan den skattepligtige efter
nærmere regler fradrage det overskydende beløb i sådanne
fortjenester i de fem efterfølgende indkomstår.
Forslaget indebærer som nævnt, at selskabet
ikke kan fremføre sådanne tab, der ligger forud for
omdannelsesdatoen. Reglen begrænser ikke den tidligere ejers ret
hertil.
Den foreslåede regel svarer til den almindelige
regel om begrænsning af underskudsfremførsel ved omdannelse
efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. § 8, stk. 1.
Med forslaget om ændring af terminologien i
§ 6, jf. bemærkningerne til nr. 9 og 10, er der fundet at
være behov for at tydeliggøre, at de nævnte
kildeartsbegrænsede tab ikke er aktiver, som overføres til
selskabet.
Til § 2
Beregningsreglen i virksomhedsskattelovens § 16 a,
stk. 3, for fordeling af opsparet overskud, når en af flere
virksomheder omdannes efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse,
foreslås ændret, således at det i stedet for det
regnskabsmæssigt opgjorte vederlag er den skattemæssige
værdi af de til selskabet overdragne aktiver og passiver, der skal
sættes i forhold til kapitalgrundlaget, der ligeledes afspejler de
skattemæssige værdier.
I og med den gældende beregningsregel har sat et
regnskabsmæssigt opgjort beløb i forhold til et
skattemæssigt opgjort beløb, har en stor del eller ligefrem hele
kontoen for opsparet overskud kunnet henføres til den virksomhed, der
blev omdannet, og har dermed fuldt ud kunnet anvendes til at nedsætte
aktiernes eller anparternes anskaffelsessum, således at midlerne i den
virksomhed, der blev tilbage i virksomhedsordningen, har kunnet hæves
uden beskatning. Beskatningen har på den måde kunnet udskydes
indtil en eventuel afståelse af aktierne i den omdannede
virksomhed.
For at opnå en mere rimelig fordeling foreslås
det derfor at ændre bestemmelsen, således at det er den
skattemæssige værdi af de til selskabet overdragne aktiver og
passiver som opgjort efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 4,
stk. 3, der efter forslagets § 1, nr. 4, bliver § 4, stk. 2,
som sættes i forhold til kapitalgrundlaget. Hermed vil det være
det skattemæssigt opgjorte beløb, der indgår i både
tæller og nævner i brøken, efter hvilken kontoen for
opsparet overskud fordeles.
Det, som brøken skal afspejle, er fordelingen af
aktiverne og passiverne mellem den virksomhed, der omdannes, og den eller de
virksomheder, der bliver tilbage i virksomhedsordningen. Overgår
hovedparten af værdierne til selskabet, vil en stor del af
indeståendet på konto for opsparet overskud kunne siges at
vedrøre denne del og kan nedsætte aktiernes eller anparternes
anskaffelsessum. Er der imidlertid opgjort et negativt beløb efter
virksomhedsomdannelseslovens § 4, mens kapitalafkastgrundlaget er
positivt, er det udtryk for, at værdierne bliver tilbage i
virksomhedsordningen, og ingen del af det opsparede underskud kan
nedsætte aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. Er både det
efter virksomhedsomdannelseslovens § 4 opgjorte beløb og
kapitalafkastgrundlaget negativt, sker der en forholdsmæssig fordeling,
som var begge beløb positive.
Til § 3
Der er tale om en konsekvensrettelse af
fusionsskattelovens § 15 d om tilførsel af aktiver. Bestemmelsen
henviser til virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 3 og 5, der
ifølge forslagets § 1, nr. 4, foreslås ændret til
§ 4, stk. 2 og 4.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for omdannelser,
der finder sted den 1. januar 1999 eller senere, eller hvor omdannelsesdatoen
er den 1. januar 1999 eller senere. Dette betyder, at alle omdannelser efter
nytår skal gennemføres efter de nye regler, uanset om de sker
med tilbagevirkende kraft eller ej.
Omdannelser efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse
kan som nævnt ske med skattemæssig tilbagevirkende kraft.
Ifølge den gældende regel i virksomhedsomdannelseslovens
§ 2, stk. 1, litra d, skal omdannelsen finde sted senest 6
måneder efter omdannelsesdatoen. Omdannelsesdatoen er den dato, der
følger efter statusdatoen for sidste årsregnskab i den
personligt ejede virksomhed. Selskabets første regnskabsperiode
løber fra omdannelsesdatoen og skal udgøre 12 måneder.
For så vidt angår et aktieselskab, har omdannelsen
»fundet sted
«, når
den konstituerende generalforsamling har vedtaget at stifte selskabet. Hvad
angår et anpartsselskab, skal stifteren have underskrevet
stiftelsesdokumentet.
Det foreslås således i relation til
virkningstidspunktet udover omdannelsesdatoen også at lægge det
faktiske overdragelsestidspunkt til grund, hvilket er i overensstemmelse med
den almindeligt foretagne afgrænsning af begrebet skattemæssig
tilbagevirkende kraft. Landsskatteretten har således i en kendelse om
lov om skattefri virksomhedsomdannelse i TfS 1998, 16, fastslået, at
den tilbagevirkende kraft ikke ændrer på
afståelsestidspunktet.
Forslaget om, at loven skal have virkning for omdannelser,
der finder sted den 1. januar 1999 eller senere, eller hvor omdannelsesdatoen
er den 1. januar 1999 eller senere, indebærer, at loven får
tilbagevirkende kraft, hvis den ikke vedtages inden indeværende
års udgang. Det er imidlertid fundet nødvendigt at give loven
virkning fra den 1. januar 1999 for at undgå, at der i perioden indtil
vedtagelsen af loven gennemføres et meget stort antal omdannelser
alene med det formål at trække flest mulig midler skattefrit ud
af virksomhederne. Da lovforslaget er fremsat inden det tidspunkt, hvorfra
loven skal have virkning, er betænkelighederne ved den tilbagevirkende
kraft begrænsede, da en person, der planlægger at omdanne sin
virksomhed, kan gøre sig bekendt med, at reglerne er ved at blive
ændret.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
727 af 4. september 1995, som ændret ved § 23 i lov nr. 1219 af
27. december 1996 og § 35 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages
følgende ændringer:
§ 1.
Omdannes en personligt ejet virksomhed til et
aktieselskab eller anpartsselskab, der registreres her i landet, har ejeren
(ejerne) adgang til at anvende reglerne i denne lov i stedet for
skattelovgivningens almindelige regler.
1.
§ 1, stk. 2, affattes således:
Stk. 2.
Hvis omdannelsen sker ved overdragelse til et selskab,
der allerede er registreret, er det en betingelse, at selskabet ikke forud
for tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted, har drevet
erhvervsmæssig virksomhed, og at ejeren af den personligt drevne
virksomhed på dette tidspunkt ejede hele aktiekapitalen i
selskabet.
»Stk. 2.
Hvis omdannelsen sker ved overdragelse til et
selskab, der allerede er registreret, er det en betingelse, at selskabet er
stiftet senest på omdannelsesdatoen, at selskabet ikke forud for
tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted, har drevet erhvervsmæssig
virksomhed, og at hele dets egenkapital fra stiftelsen har henstået som
et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. Ejeren af
den personligt ejede virksomhed skal på overdragelsestidspunktet eje
hele aktiekapitalen i selskabet. Er der tale om en virksomhed med flere
ejere, skal ejerne på overdragelsestidspunktet eje aktiekapitalen i
samme forhold som deres andele i den personligt ejede virksomhed.«.
2.
I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Lovens regler finder ikke anvendelse på
omdannelse af virksomheder som nævnt i personskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 10, 12 og 13.«.
3.
§ 2 affattes således:
§ 2.
Anvendelse af lovens regler er betinget af, at
»§ 2.
Lovens regler kan anvendes, såfremt
følgende betingelser alle er opfyldt:
a) ejeren er undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens
§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,
1) Ejeren er undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens
§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.
b) mindst 75 pct. af vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier
eller anparter i selskabet eller ved, at værdien af aktierne eller
anparterne i et bestående selskab, jf. § 1, stk. 2,
forøges som følge af omdannelsen,
2) Alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet.
Det gælder også likvider, eller hvad der måtte være
trådt i stedet herfor, som hidrører fra lån optaget i
virksomheden. Er midlerne fra lånet indgået i ejerens
privatøkonomi, anses gælden for privat og kan ikke indgå i
omdannelsen.
c) pålydendet af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag
for virksomheden, skal svare til den samlede aktiekapital, jf. dog § 1,
stk. 2,
3) Hele vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller
anparter eller ved, at værdien af aktierne eller anparterne i et
bestående selskab, jf. § 1, stk. 2, forøges som
følge af omdannelsen.
d) omdannelsen finder sted senest 6 måneder efter den i § 3
anførte dato.
4) Omdannelsen finder sted senest 6 måneder efter den i § 3
anførte dato.
5) I den åbningsbalance, som udarbejdes i forbindelse med
omdannelsen, hensættes i overensstemmelse med anerkendte danske
regnskabsstandarder skat af indkomst, der er udskudt til beskatning i et
senere regnskabsår, samt skat, der vil kunne udløses ved
realisation af aktiver eller passiver til den værdi, der er angivet i
åbningsbalancen.
Stk. 2.
For en virksomhed med flere ejere er anvendelse af
lovens regler yderligere betinget af, at alle ejerne
Stk. 2.
For en virksomhed med flere ejere er anvendelse af
lovens regler yderligere betinget af, at alle ejerne
a) anvender reglerne i denne lov,
1) anvender reglerne i denne lov,
b) har anvendt samme regnskabsperiode, jf. § 3,
2) har anvendt samme regnskabsperiode, og
c) ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har anvendt
samme driftsregnskab og status for virksomheden indeholdende fælles
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger,
3) vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede
virksomhed, jf. dog stk. 3.
d) vederlægges i forhold til deres andele i den personligt drevne
virksomhed.
e) ved omdannelsen bliver omfattet af den kreds af personer m.v., som
er angivet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4.
Stk. 3.
Når der foreligger ganske særlige
omstændigheder, kan ligningsrådet tillade, at flere ejere af en
virksomhed anvender lovens regler, selv om ikke alle de i stk. 2
nævnte betingelser er opfyldt.
Stk. 3.
Omdannes en virksomhed med flere ejere, skal der
udarbejdes en opgørelse over, hvorledes den beregnede skat af den
samlede skattepligtige fortjeneste, som ville være konstateret ved et
sædvanligt salg, jf. § 4, stk. 2, 3. pkt., kan
henføres til de enkelte ejere. Fordeler den beregnede skat sig ikke
på ejerne i samme forhold som deres andele af den personligt ejede
virksomhed, skal ejerne udligne dette ved indbetaling til selskabet i
forbindelse med stiftelsen. Et således indbetalt beløb
tillægges anskaffelsessummen, opgjort efter § 4, for de aktier
eller anparter, som den pågældende ejer erhverver ved
omdannelsen.«.
§ 4.
Anvender ejeren reglerne i denne lov, indgår
fortjeneste eller tab i forbindelse med omdannelsen ikke i den
skattepligtiges indkomst.
4.
§ 4, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes:
Stk. 2.
Aktier eller anparter, som ejeren erhverver ved
omdannelsen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den
skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på
omdannelsesdatoen. Såfremt ejeren ved omdannelsen modtager et
tilgodehavende, jf. § 5, stk. 1, fragår pålydendet af
dette tilgodehavende dog i det i 1. pkt. anførte beløb.
»Den ifølge § 2, stk. 1, nr. 5, hensatte
skat indgår dog ikke i opgørelsen af aktiernes eller anparternes
anskaffelsessum. Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver
og passiver opgøres til det kontante beløb, som ville
være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden
(handelsværdien) med fradrag af skattepligtig fortjeneste, der ville
være konstateret ved et sådant salg. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den
skattemæssige værdi af virksomheden.«.
Stk. 3.
Den skattemæssige værdi af virksomhedens
aktiver og passiver opgøres til det kontante beløb, som ville
være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden
(handelsværdien) med fradrag af skattepligtig fortjeneste, der ville
være konstateret ved et sådant salg. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den
skattemæssige værdi af virksomheden.
5.
§ 4, stk. 3, ophæves.
Stk. 4.
Hvis omdannelsen sker ved overdragelse til et i
§ 1, stk. 2, omhandlet selskab, medregnes endvidere til aktiernes
eller anparternes anskaffelsessum den oprindelige anskaffelsessum for de
pågældende aktier eller anparter. Sådanne aktier anses i
skattemæssig henseende først for erhvervet på det
tidspunkt, hvor overdragelsen finder sted.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
6.
§ 4, stk. 5, der bliver stk. 4,
affattes således:
Stk. 5.
Udgør den skattemæssige anskaffelsessum
for aktierne eller anparterne opgjort efter stk. 2-4 et negativt
beløb, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af
den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af disse. I de
tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16 B,
forhøjes den dér nævnte afståelsessum med et
beløb, der svarer til den negative værdi. På samme
måde forhøjes den i ligningslovens § 16 A nævnte
udlodning, hvis udlodningen sker i forbindelse med en nedsættelse af
aktie- eller anpartskapitalen.
»Stk. 4.
Udgør den skattemæssige anskaffelsessum
for aktierne eller anparterne opgjort efter stk. 2 og 3, et negativet
beløb, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af
den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af disse.
Afstås aktierne eller anparterne til det selskab, der har udstedt
disse, og finder aktieavancebekatningslovens regler om opgørelse af
fortjeneste og tab ifølge ligningslovens § 16 B ikke anvendelse,
medregnes en eventuel afståelsessum samt en til den afståede del
af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det negative beløb i
ejerens skattepligtige indkomst. Nedsættes aktie- eller
anpartskapitalen, og finder aktieavancebekatningslovens regler om
opgørelse af fortjeneste og tab ifølge ligningslovens § 16
A ikke anvendelse, medregnes en eventuel udlodning samt en til
nedsættelsen af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det
negative beløb på samme måde i ejerens skattepligtige
indkomst.«.
Stk. 6.
I forbindelse med ejerens indgivelse af selvangivelse
for det indkomstår, hvori omdannelsen sker, indsender ejeren en
meddelelse om omdannelsen bilagt genpart af åbningsstatus samt en
opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne opgjort efter
stk. 2-4. Ligningsmyndigheden påser, at betingelserne for at
anvende lovens regler er opfyldt, og foretager ansættelse af
anskaffelsessummen.
7.
I § 4, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1.
pkt., indsættes efter »åbningsstatus«: »og den i § 2,
stk. 3, nævnte opgørelse, og »efter stk. 2-4« ændres
til: »efter stk. 2 og 3«.
§ 5.
Såfremt ejeren i forbindelse med omdannelsen
modtager et tilgodehavende i selskabet, skal pålydendet svare til den
del af vederlaget, jf. § 2, stk. 1, litra b, der ikke ydes i form
af aktier eller anparter.
8.
§ 5 ophæves.
Stk. 2.
Udbetalinger af beløb, der sker som
følge af opskrivning af tilgodehavendet i medfør af
pristalsregulering og lign., medregnes i modtagerens skattepligtige
almindelige indkomst, såfremt udbetalingerne sker til ejeren af den
omdannede virksomhed eller dennes ægtefælle.
§ 6.
Formuegoder, der overtages i forbindelse med omdannelsen,
behandles ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om
de var erhvervet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af
den hidtidige ejer, og for de anskaffelsessummer, hvortil goderne er
erhvervet af denne. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og
nedskrivninger, som den hidtidige ejer har foretaget, anses for foretaget af
selskabet i de pågældende indkomstår. Fordringer og
gæld, som ved afhændelse eller indfrielse til kursværdi
på omdannelsestidspunktet ikke ville have udløst beskatning
henholdsvis fradrag hos den hidtidige ejer, anses uanset 1. pkt. for
erhvervet henholdsvis påtaget af selskabet på omdannelsesdatoen
til kursværdien på dette tidspunkt.
9.
I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »Formuegoder«
til: »Aktiver og passiver«, og »goderne« ændres til: »aktiverne og
passiverne«.
Stk. 2.
Har den hidtidige ejer af virksomheden erhvervet et af
virksomhedens formuegoder i spekulationshensigt eller som led i næring,
beskattes selskabet ved afståelse af formuegodet efter de regler, der
gælder, når erhvervelsen er sket på den nævnte
måde.
10.
I § 6, stk. 2, ændres »formuegoder« til:
»aktiver eller passiver«, og »formuegodet« ændres til: »dette«.
Stk. 3.
Har den hidtidige ejer ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregnet urealiseret fortjeneste eller tab på
fordringer og gæld, skal der forholdes på tilsvarende måde
ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
11.
I § 8 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Foreligger der på statusdagen for sidste
årsregnskab uudnyttede fradragsberettigede tab, kan disse uanset
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 5, ikke fremføres af selskabet.«.
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 640 af 21. august
1998, foretages følgende ændring:
§ 16 a
. ----
Stk. 3.
Aktiernes anskaffelsessum kan nedsættes med en
andel af indestående på konto for opsparet overskud ved
udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret. Denne
andel beregnes som forholdet mellem det efter stk. 2 overførte
beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af
indkomståret forud for omdannelsesåret. Nedsættes aktiernes
anskaffelsessum ikke, medregnes den nævnte andel af indestående
på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende
virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i
omdannelsesåret.
1.
I § 16 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »det
efter stk. 2 overførte beløb« til: »den
skattemæssige værdi af de til selskabet overdragne aktiver og
passiver opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2 og 3, i lov om
skattefri virksomhedsomdannelse«.
§ 3
I lov om fusion, spaltning, og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november
1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1212 af 27. december 1996 og
§ 3 i lov nr. 975 af 17. december 1997 foretages følgende
ændring:
§ 15 d.
---
Stk. 4.
Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende
selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for
et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de
tilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen. Den
skattemæssige værdi af de tilførte aktiver opgøres
efter reglerne i § 4, stk. 3 og 5, i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse.
1.
I § 15 d, stk. 4, 2. pkt., ændres
»stk. 3 og 5« til: »stk. 2 og 4«.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om skattefri virksomhedsomdannelse, virksomhedsskatteloven, personskatteloven og fusionsskatteloven Retsinformation · 27. april 1999
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og lov om skattefri virksomhedsomdannelse Retsinformation · 26. april 1999
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og lov om skattefri virksomhedsomdannelse Retsinformation · 27. april 1999
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- Sagen angår, om den forlængede ligningsfrist i den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5, finder anvendelse på skattemyndighedernes ændring af sagsøgernes virksomhedsomdannelse fra en skattefri virksomhedsomdannelse til en skattepligtig, og om betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsomdannelseslovens § 1 er opfyldt Domsdatabasen · 17. august 2022
- Skriftlig fremsættelse (17. december 1998) - L 147 Retsinformation · 17. december 1998