Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove

1998/1 LSF 35Lovforslag som fremsatSkatteministeriet12. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. oktober 1998 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige

skattelove

(Nedsættelse af skattesatsen for selskaber og fonde

samt virksomhedsskatteprocenten)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret

senest ved § 29 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 17, stk. 1, ændres »34 pct.« til: »32

pct.«.

2.

I § 21 ændres »34 pct.« til: »den i § 17,

stk. 1, nævnte procent«.

3.

I § 23, stk. 1, affattes således:

»

Af den efter

reglerne i denne lov udredede indkomstskat tilfalder 13,41 pct. den eller de

kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf.

bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.«

§ 2

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober 1997, som ændret

senest ved § 4 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende

Læs alt

ændring:

1.

I § 11, stk. 1, ændres »34 pct.« til:

»den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte

procent«.

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 640 af 21. august

1998, foretages følgende ændringer:

1.

I § 10, stk. 2, 1. pkt. ændres »34 pct.«

til: »32 pct.«.

2.

I § 10 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ved overførsel af beløb fra

virksomhedens konto for opsparet overskud efter reglerne i stk. 3 anses

tidligst opsparet overskud som overført først.«.

3.

I §13, stk.1, 2. pkt., ændres »66 pct. af

underskuddet.« til: »underskuddet med fradrag af den virksomhedsskat, der er

tillagt efter 1. pkt.«.

4.

I § 22 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »34

pct.« til: »den i § 10, stk. 2, nævnte procent«.

5.

I § 22 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »66

pct. af henlæggelsen« til: »det henlagte beløb efter fradrag af

den betalte konjunkturudligningsskat«.

§ 4

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.

oktober 1995, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 476 af 1. juli 1998 og

senest ved § 27 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende

ændring:

1.

I § 16 b, stk. 4, indsættes efter 1.

pkt.:

»Dette gælder uanset, at virksomhedsskatteprocenten

er lavere end udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige

afgifter.«.

§ 5

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli

1998, foretages følgende ændring:

1.

I § 33C, stk. 1, 2. pkt., indsættes som

2. pkt.:

»For andre skattepligtige udgør tilskuddet 34 pct.

for udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 1999, og

derefter 32 pct.«.

§ 6

I lov nr. 430 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige skatte- og

afgiftslove (Konsekvensændringer i forbindelse med

gennemførelsen af pensionsafkastbeskatningsloven og ophævelse af

realrenteafgiftsloven) foretages følgende ændring:

1.

I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»2000«: », og for afgiftsåret 1999, kan den skattepligtige indkomst ved

beregningen efter § 6, stk. 1 og stk. 2, i realrenteafgiftsloven, som

ophævet ved denne lovs § 4, ikke indgå med større

beløb énd gennemsnittet af de skattepligtige indkomster de

forudgående tre indkomstår, såfremt afgiftssatsen beregnet

efter realrenteafgiftslovens § 10 overstiger 32 pct.«.

§ 7

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i

Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29.

september 1993, som bl.a. ændret ved § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995

og senest ved § 8 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages

følgende ændring:

1.

I § 21, stk.1,1.pkt., og § 21, stk.3, 1.pkt.,

ændres »34 pct.« til: »den i selskabsskattelovens § 17,

stk. 1, nævnte procent«.

§ 8

I lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september

1997, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 468 af 1. juli 1998,

foretages følgende ændring:

1.

I § 8 b ændres »34 pct.« til: »den sats, der

er nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.«.

§ 9

I lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved

dødsfald (dødsboskatteloven), som ændret senest ved

§ 1 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 10, stk. 1, 3. pkt., og § 24,

stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Fradraget foretages først i tidligst opsparet

overskud.«.

2.

I § 11, stk. 1, og § 25, stk. 1,

indsættes som 3. pkt.:

»Fradraget foretages først i tidligste

henlæggelser til konjunkturudligning.«.

§ 10

I lov om afgift af dødsboer og gaver

(boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 12. august 1998,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 13 a, stk. 4, 3. pkt., affattes

således:

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i

indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene

1992-98, og 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1999 og

senere indkomstår.«.

2.

I § 13 a, stk. 5, indsættes efter »12 pct.«: »for

indkomstårene 1993-98 og på 13,5 pct. for indkomståret 1999

og senere indkomstår.«.

§ 11

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning fra og med indkomståret

1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Baggrund for nedsættelse af selskabsskattesatsen

Forslaget om nedsættelse af selskabsskattesatsen

fremsættes som led i regeringens forslag til finanslov for

finansåret 1999. Bag forslaget ligger de samme hensyn, som bar

forslaget om nedsættelse af selskabsskattesatsen i »Pinsepakken«, jf. L

100 97/98. Hovedhensynet er at lægge satsen på et niveau,

så der kan tiltrækkes erhvervsinvesteringer til Danmark. Ved en

satsnedsættelse forebygges, at selskabsskattesatsen i Danmark kan blive

udslagsgivende for internationale - både danske og udenlandske -

virksomheders beslutning om lokalisering af nuværende og fremtidig

produktion.

I foråret 1998 kunne der ikke opnås

tilslutning til forslaget om satsnedsættelsen; men de hensyn, der taler

for nedsættelsen, er stadig til stede. Derfor fremsætter

regeringen forslag om at nedsætte selskabsskattesatsen og

virksomhedsskattesatsen fra 34 til 32 pct. med virkning fra

indkomståret 1999. Den nu foreslåede nedsættelse er noget

mindre end foreslået i forbindelse med pinsepakken, hvor regeringen

foreslog en nedsættelse fra 34 pct. til 26 pct. over to år.

Regeringen er indstillet på en yderligere nedsættelse af satsen

til 30 pct. fra år 2000, forudsat at der kan findes finansiering

hertil. Regeringen vil indbyde partierne til forhandlinger om, hvorledes

denne finansiering mest hensigtsmæssigt kan fremkomme.

Med hensyn til finansiering af satsnedsættelsen

henvises til omtalen af de provenumæssige konsekvenser.

Der foreslås ikke ændringer i den andel af

provenuet fra selskabsskatten, der tilfalder kommunerne. Kommunerne skal

således bære en del af provenutabet.

II. Provenumæssige konsekvenser

Selskabsindkomst beskattes på to niveauer. For det

første på baggrund af selskabernes skattepligtige indkomst.

Dernæst beskattes indtjeningen i selskabet, ekskl. selskabsskat, som

udbytte eller aktieavancer på aktionærniveauet. En lavere

beskatning på selskabsniveauet medfører samlet set større

udbytter og aktieavancer til aktionærerne og derved et

tilbageløb af skatteprovenu.

Tilsvarende vil provenutabet ved en satsnedsættelse

for opsparing inden for virksomhedsskatteloven blive modsvaret af

øgede skattebetalinger, når de opsparede midler hæves. Den

samlede virkning ved en nedsættelse af virksomhedsskattesatsen

består derfor i overvejende grad af et rentetab for den offentlige

sektor som følge af skatteudskydelsen i opsparingsperioden.

Provenutabet ved nedsættelse af selskabs- og

fondsskatten til 32 pct. skønnes til ca. 1,8 mia. kr. for

indkomståret 1999. Provenutabet mindskes lidt de følgende

år som følge af tilbageløb af skatteprovenu fra de

større udbytter og avancer. Kommuneandelen af

selskabsskattenedsættelsen skønnes at være knap 250 mill

kr. i indkomståret 1999. Finansårsvirkningen i 1999

skønnes til 1,8 mia. kr., idet det skønnes at næsten al

selskabsskat svares af selskaber i acontoordningen, og afregningen af den

nævnte kommunale andel sker i senere finansår. Derved

påvirkes kommunernes budget ikke i 1999.

Nedsættelsen af virksomhedsskattesatsen til 32 pct.

skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 215

mill. kr. for indkomståret 1999. Dette provenutab udlignes i takt med,

at de opsparede midler i virksomhedsskatteordningen udbetales. Der er ikke

nogen kommunevirkning af nedsættelsen af virksomhedsskattesatsen, idet

kommuneandelen afregnes med kommunernes udskrivningsprocent af virksomhedens

opsparede overskud. Finansårsvirkningen i 1999 skønnes at

være minimal, idet der kun kommer finansårseffekt som

følge af ændringer i forskudsregistreringen.

I alt skønnes den foreslåede

satsnedsættelse at medføre et provenutab på ca. 2,0 mia.

kr. for indkomståret 1999.

Med den samlede finanspolitiske situation i 1999 er det

regeringens opfattelse, at der hertil skal skaffes finansiering på 1

mia. kr. Denne finansiering er ikke udmøntet, men indgår

på en budgetreguleringskonto, jf. § 38.19.79. på

Finanslovsforslaget for 1999.

Det er ved provenuskønnet lagt til grund, at det

samlede provenu fra selskabs-, fonds og kulbrintebeskatningen efter

gældende satser udgør ca. 31 mia. kr. for indkomståret

1999, samt at bruttoopsparingen i virksomhedsskatteordningen udgør ca.

11 mia. kr. for indkomståret 1999.

III. Erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Nedsættelsen af selskabs-, fonds- og

virksomhedsskattesatsen er et led i tilpasningen af satserne til et

konkurrencedygtigt niveau set i forhold til især de øvrige

nordiske lande. Dermed øges både danske og udenlandske

selskabers incitament til at placere og fastholde produktion i Danmark.

Virkningen for erhvervslivet af nedsættelsen vil være en

umiddelbar lempelse på ca. 2 mia. kr. i 1999, som dog reduceres til ca.

1 mia. kr., hvis erhvervslivet fuldt ud bærer udmøntningen af

budgetreguleringskontoen. Dermed styrkes selskaberne. Virkningerne på

de enkelte brancher af den reducerede selskabsskat vil variere.

Fremstillingserhverv og specielt serviceerhverv vil have den største

fordel, da disse sektorer fortrinsvist er organiseret i selskabsform.

Landbruget anvender i større omfang reglerne inden for

virksomhedsskatteloven, hvor fordelen ved satsreduktionen er mere

begrænset.

IV. Administrative konsekvenser for skattemyndighederne

Lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter for Told og Skat til edb mm. på 5 mill. kr.

V. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har betydning for samtlige selskaber, fonde samt

virksomheder omfattet af virksomhedsskatteloven, der betaler henholdsvis

selskabs-, fonds- eller virksomhedsskat. Lovforslaget skønnes ikke at

give de berørte virksomheder væsentlige administrative

merbelastninger.

VI. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

VII. Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

VIII. Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser:

De foranstående overvejelser kan i hovedtræk sammenfattes i

følgende oversigtsskema.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Tilpasning af satser til et mere konkurrencedygtigt niveau samt

øget incitament til at fastholde og placere produktion i Danmark

Indkomstårsvirkning:

Samlet provenutab: ca. 2,0 mia. kr.

heraf

Staten: knap 1,8 mia.

Kommunerne: 250 mill. kr.

Finansårsvirkning:

ca. 1,8 mia. kr. for staten i 1999

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Engangsudgifter til edb mm. på 5 mill. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Umiddelbar lempelse: ca. 2,0 mia. kr.

Lempelse mindskes med ca. 1,0 mia. kr., hvis erhvervslivet fuldt ud

bærer udmøntningen af budgetreguleringskontoen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

EU- retten

Ingen

Ingen

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at nedsætte

selskabsskatteprocenten fra 34 pct. til 32 pct. fra og med indkomståret

1999. For indkomståret 1998 fastholdes den nuværende procentsats

på 34 pct.

Den foreslåede satsnedsættelse gælder

for selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-2d og 3a-6, dvs. aktie- og anpartsselskaber, sparekasser,

Post Danmark, Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen,

Garantifonden for Danske Optioner og Futures, selskabsbeskattede

andelsforeninger og akkumulerende investeringsforeninger m.v.

Til nr. 2

Der foreslås samme nedsættelser af

skatteprocenten for udenlandske selskaber, der er undergivet begrænset

skattepligt her i landet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra a, b og f, som for danske selskaber.

Til nr. 3

Det foreslås at affatte stk. 1 på ny. Den

foreslåede affattelse af bestemmelsen indeholder to

ændringer.

For det første foreslås det, at ordene »og

eventuelle renter i anledning af for sen indbetasling af restskat eller

indkomstskat« udgår, således at kommunerne ikke er berettiget til

at få andel i morarenterne. Herved bringes reglerne i overensstemmelse

med praksis.

For det andet foreslås det, at kommunerne skal have

en andel på 13,41 pct. af den udredede indkomstskat, dvs. at der

tilfalder kommunerne 13,41 pct. af selskabsskatten. Dette er den samme andel,

som kommunerne får i dag, blot udtrykt i procent i stedet for i en

brøk.

Selskabsskattesatsen var i indkomstårene 1991-1992

38 pct., og blev nedsat til 34 pct. som led i indførelsen af

acontoskatteordningen. Skattesatsen på 34 pct. er dog kun effektiv for

selskabsskat, der indbetales aconto i løbet af indkomståret,

idet restskat pålignes et restskattetillæg på 11,75 pct.,

således at den effektive skattesats for skat, der ikke betales aconto,

bliver på 38 pct. Tilsvarende pålignes selskaber udenfor

acontoskatteordningen et tillæg på 11,75 pct., således at

den effektive selskabsbeskatning for disse i kraft af tillægget bliver

på 38 pct.

Den kommunale andel af selskabsskatten for

indkomstårene 1991 og 1992, hvor skattesatsen var 38 pct., beregnes som

3/25 af selskabsskatten. Med indførelsen af acontoordningen, hvor

satsen nedsattes til 34 pct., forhøjedes andelen med 11,75

pct., således at kommunerne kompenseredes for nedsættelsen af

satsen til 34 pct. Herefter beregnes den kommunale andel som 3/25 af

selskabsskatten tillagt 11,75 pct., hvilket samlet udgør 13,41 pct. af

selskabsskatten. Acontoordningen har dermed alene påvirket

statens provenu af selskabsskatten.

Det foreslås, at den andel af indkomstskatten incl.

tillæg, som kommunerne får i dag, fastholdes uændret ved

nedsættelse af satsen til 32 pct. Det foreslås af

forståelsesmæssige grunde, at kommunernes andel af

selskabsskatten i bestemmelsen direkte udtrykkes som en procentsats (13,41

pct.) fremfor den unødigt komplicerede beregning af andelen, som der

skal foretages efter gældende lov.

Til § 2

Der foreslås samme nedsættelse af

skatteprocenten for fonde og foreninger m.v. omfattet af

fondsbeskatningsloven som foreslået under § 1, nr. 1, for

selskaber m.v. omfattet af selskabsskatteloven. Herefter vil indkomstskatten

for fonde og foreninger m.v. ligeledes blive nedsat fra 34 til 32 pct. fra og

med indkomståret 1999. Der kan i øvrigt henvises til

bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Der foreslås samme nedsættelse af

skatteprocenten for virksomheder drevet i personlig regi omfattet af

virksomhedsskatteloven som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1,

jf. forslagets § 1, nr. 1. Den foreløbige virksomhedsskat

foreslås derfor nedsat fra 34 til 32 pct. for indkomståret 1999

og efterfølgende indkomstår. For indkomståret 1998

fastholdes den nuværende procentsats på 34 pct.

Til nr. 2

I forbindelse med tidligere nedsættelser af

virksomhedsskattesatsen er det ved overgangsbestemmelser blevet fastsat, at

ældst opsparede overskud anses som hævet først, og at der

til administration heraf skal føres en opsparingskonto for hver

periode med en bestemt virksomhedsskattesats.

Det foreslås fastslået i § 10,

stk. 4, at opsparet overskud skal behandles efter »først ind,

først ud«-princippet, således at det tidligst opsparede overskud

i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, altid anses

for hævet først.

Kravet om flere opsparingskonti findes ikke længere

nødvendigt. Det afgørende er, at den foreløbige

virksomhedsskat modregnes korrekt ved beregningen af den endelige skat i

forbindelse med hævningen af opsparede beløb efter reglerne i

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 3, nr.1.

Til nr. 4

Efter de gældende regler svarer satsen for

konjunkturudligningsskatten til satsen for virksomhedsskatten. Efter

bestemmelsen foreslås samme nedsættelse af

konjunkturudligningsskatten i tilknytning til kapitalafkastordningen, som

foreslås for viksomhedsskatten, jf. lovforslaget § 3, nr. 1.

Til § 4

Baggrunden for bestemmelsen i kommuneskattelovens

§ 16 b er, at det er hensigten, at kommunen skal stilles som om, den

opsparede virksomhedsindkomst beskattes endeligt i indtjeningsåret.

Efter § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, finder bestemmelsen i

kommuneskattelovens § 16 b tilsvarende anvendelse for så vidt

angår amtskommuner og amtskommunal indkomstskat.

Med den foreslåede nedsættelse af

virksomhedsskatten vil virksomhedsskatteprocenten kunne blive lavere end den

samlede udskrivningsprocent for de kommunale indkomstskatter og kirkelige

afgifter. Da det fortsat er hensigten, at kommunen skal stilles som om, at

den opsparede virksomhedsindkomst beskattes endeligt i indtjeningsåret,

foreslås en præcisering af, at staten også afregner

virksomhedsskatten som en andel svarende til udskrivningsprocenten for

kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter i tilfælde, hvor denne

udskrivningsprocent er højere end virksomhedsskatteprocenten.

Til § 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 1, nr. 1. Konsekvensændringen er

nødvendig, idet realrenteafgiftsloven har virkning indtil år

2000.

Til § 7

Ved disse ændringer fastholdes selskabsskatten for

kulbrintevirksomhed på samme niveau som den almindelige

selskabsskat.

Til § 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 9

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af lovforslagets § 3, nr. 2. Endvidere foreslås redaktionelle

ændringer.

Til § 10

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af lovforslagets § 3, nr. 1 og 4.

Ved fastsættelsen af den foreslåede

passivpostprocent for indkomstårene efter nedsættelsen af

virksomhedsskatteprocenten er der anvendt samme principper som ved

fastsættelse af de gældende passivpostprocenter. Det vil sige, at

passivpostprocenten er fastsat som 75 pct. af forskellen mellem 50 pct. og

virksomhedsskatteprocenten for det pågældende

indkomstår.

Til § 11

Det foreslås at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning fra og med

indkomståret 1999.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober

1997, som ændret senest ved § 29 i lov nr. 485 af 1. juli 1998,

foretages følgende ændringer:

§ 17

. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2

d, og 3 a-6, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. udgør 34

pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2 - 6.

1.

I § 17, stk. 1, ændres »34 pct.« til: »32

pct.«

§ 21.

Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra

a), b) og f), nævnte udenlandske selskaber og foreninger udgør

34 pct. af den skattepligtige indkomst.

2.

I § 21 ændres »34 pct.« til: »den i § 17,

stk. 1, 2. pkt., nævnte procent«.

§ 23

. Af den efter reglerne i denne lov udredede indkomstskat

med tillæg af 11 3/4 pct. og eventuelle renter i anledning af for sen

indbetaling af restskat eller indkomstskat tilfalder 3/25 den eller de

kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf.

bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.

3.

I § 23, stk. 1, affattes således:

»

Af den efter

reglerne i denne lov udredede indkomstskat tilfalder 13,41 pct. den eller de

kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf.

bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.«

§ 2

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger

(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober

1997, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 434 af 26. juni 1998,

foretages følgende ændring:

§ 11

. Indkomstskatten udgør 34 pct. af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

1.

I § 11, stk. 1, ændres »34 pct.« til: den

i selskabsskattelovens 17, stk. 1, 2. pkt., nævnte

procent«.

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 640 af 21. august

1998, foretages følgende ændringer:

§ 10

. Virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af

kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige,

skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det

indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige.

Overskud kan overføres til den skattepligtige med virkning for

indkomståret, hvis det er overført inden udløb af fristen

for indgivelse af selvangivelse for indkomståret.

Stk. 2

. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres

til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes

foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat på 34

pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på

virksomhedens konto for opsparet overskud.

Stk. 3

. Beløb, der overføres fra virksomhedens

konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg af den hertil

svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved

skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb

overføres fra konto for opsparet overskud, fradrages den hertil

svarende virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af

eventuel overført restskat m.v. Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i

årets slutskat m.v., udbetales kontant.

1.

I § 10, stk. 2 , 1. pkt., ændres »34

pct.« til: »32 pct.«.

2

. I § 10 indsættes som stk. 4:»Stk. 4.

Ved overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet

overskud efter reglerne i stk. 3 anses tidligst opsparet overskud som

overført først.«.

§ 13

. Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt

opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende

virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten.

Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et

beløb svarende til 66 pct. af underskuddet. Den hertil svarende

virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales

kontant efter reglerne i § 10, stk. 3.

Stk. 2.

3.

I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »66 pct.

af underskuddet.« til: »underskuddet med fradrag af den virksomhedsskat, der

er tillagt efter 1. pkt.«.

4.

I § 22 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »34

pct.« til: »den i § 10, stk. 2, nævnte procent.«.

§ 22 b

.

Stk. 2

. Den skattepligtige skal betale en

konjunkturudligningsskat på 34 pct. af henlæggelsen. §§ 21

og 22 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3

. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at 66 pct.

af henlæggelsen indsættes på en bunden konto her i landet i

et pengeinstitut, som Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at drive

pengeinstitutvirksomhed, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter

tilladelse i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller

et land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med,

udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og

sparekasser m.v. § 6 a, stk. 1-4. Beløbet skal

indsættes på kontoen efter henlæggelsesårets

udløb, men inden udløbet af fristen for indgivelse af

selvangivelse for henlæggelsesåret. Kontoen skal betegnes

konjunkturudligningskonto og bære påtegning om den

skattepligtiges navn, adresse, personnummer samt virksomhedens

regnskabsår og henlæggelsesåret. Kontoen skal være en

kontantforrentet indlånskonto og kan ikke være en

gevinstopsparingskonto.

Stk. 4 - 10.

5

. I § 22 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »66

pct. af henlæggelsen« til: »det henlagte beløb efter fradrag af

den betalte konjunkturudligningsskat«.

§ 4

I lov om kommunal indkomstskat, jf.

lovbekendtgørelse nr. 803 af 6. oktober 1995, som bl.a. ændret

ved § 2 i lov nr. 476 af 1. juli 1998 og senest ved § 27 i lov nr. 485

af 1. juli 1998, foretages følgende ændring:

§ 16 b

.

Stk. 4.

Staten afregner som led i afregningen efter

§§ 15, 16 og 16 a over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med

udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den

del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Ved

afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der

beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige

afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1,

fradrages i de skattepligtige slutskatter. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse på konjunkturudligningsskat efter virksomhedsskattelovens

§ 22 b.

Stk. 5.

1.

I § 16 b, stk. 4, indsættes efter 1.

pkt.: »Dette gælder uanset, at virksomhedsskatteprocenten er lavere end

udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.«.

§ 5

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

526 af 3. juli 1998, foretages følgende ændring:

§ 33 C.

For skattepligtige personer og dødsboer

udgør tilskuddet 38 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. For andre

skattepligtige udgør tilskuddet 34 pct.

Stk. 2.

1.

I § 33C, stk. 1, 2. pkt., indsættes som

2. pkt.: »For andre skattepligtige udgør tilskuddet 34 pct. af

udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 1999, og

derefter 32 pct. «.

§ 6

I lov nr. 430 af 26. juni 1998 om ændring af

forskellige skatte- og afgiftslove (Konsekvensændringer i forbindelse

med gennemførelsen af pensionsafkastningsbeskatningsloven og

ophævelse af realrenteafgiftsloven) foretages følgende

ændring:

§ 6.

Stk. 3.

I år, hvor afgiftssatsen efter § 10

overstiger 34 pct., kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter

stk. 1 og 2 ikke indgå med et større beløb end

gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de forudgående tre

indkomstår.

Stk. 4.

1.

I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»2000« : », og for afgiftsåret 1999, kan den skattepligtige indkomst

ved beregningen efter § 6, stk. 1 og stk. 2, i realrenteafgiftsloven, som

ophævet ved denne lovs § 4, ikke indgå med større

beløb end gennemsnittet af de skattepligtige indkomster de

forudgående tre indkomstår, såfremt afgiftssatsen beregnet

efter realrenteafgiftslovens § 10 overstiger 32 pct.«.

§ 7

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med

kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som bl.a.

ændret ved § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995 og senest ved § 8 i

lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring:

§ 21.

Personer, der ikke er omfattet af reglerne i

kildeskattelovens §§ 1 eller 2 om skattepligt, og som oppebærer

indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af denne

lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4, svarer alene

indkomstskat til staten med 34 pct. af den skattepligtige indkomst. Den

beregnede skat nedsættes med skatteværdien af et personfradrag

efter reglerne i personskattelovens § 10, stk. 1 og 2, ved

anvendelse af ovennævnte procentsats.

Stk. 2

. Personer, som ikke er omfattet af kildeskattelovens

§ 1, og som arbejder for en arbejdsgiver uden hjemting her i landet,

svarer en endelig skat til staten med 30 pct. af indtægt, der er

omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4

og andre former for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Ved

skatteberegningen indrømmes ikke fradrag.

Stk. 3

. Personer, der oppebærer indtægt som

nævnt i § 4, stk. 1 og 2, svarer ud over kulbrinteskat alene

indkomstskat til staten med 34 pct. af sådan indkomst. Indkomstskatten

beregnes særskilt af indkomst, der er omfattet af § 4, stk. 1

og 2.

Stk. 4 - 6.

1.

I § 21, stk. 1, 1. pkt., og § 21,

stk. 3, 1. pkt. ændres »34 pct.« til: »den i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent«.

§ 8

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret

senest ved § 9 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages følgende

ændring:

§ 8 b.

Af CFC- indkomst svares skat med 34 pct.

1.

I § 8 b ændres »34 pct.« til: »den sats, der

er nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.«.

§ 9

I lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald

(dødsboskatteloven), som senest ændret ved § 1 i lov nr.

434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

§ 10.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i

mellemperioden medregnes afdødes indestående på konto for

opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for

dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat

og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde

gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af

fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles

grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved

indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af

hertil svarende skat. Fradraget foretages først i overskud opsparet i

indkomstårene 1987-1990, dernæst i overskud opsparet i

indkomståret 1991 og sidst i overskud opsparet i indkomståret

1992 og senere indkomstår.

Stk. 2 - 5.

1.

§ 10, stk. 1, 3. pkt., og § 24,

stk. 1, 3. pkt., affattes således:»Fradraget foretages

først i tidligst opsparet overskud.«.

§ 24.

Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten

medregnes afdødes indestående på konto for opsparet

overskud ved udløbet af indkomståret forud for

dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat

og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde

gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af

fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles

grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved

indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af

hertil svarende skat. Fradraget foretages først i overskud opsparet i

indkomstårene 1987-1990, dernæst i overskud opsparet i

indkomståret 1991 og sidst i overskud opsparet i indkomståret

1992 og senere indkomstår.

Stk. 2 - 5

.

§ 11.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i

mellemperioden medregnes afdødes indestående på

konjunkturudlingskonto ved udløbet af indkomståret forud for

dødsåret med tillæg af den hertil svarende

konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbekøb på

83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes

afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver

for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til

de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med

tillæg af hertil svarende skat.

Stk. 2 - 5.

2.

I § 11, stk. 1, og § 25,

stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Fradraget foretages først i tidligste

henlæggelser til konjunkturudligning.«.

§ 25.

Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten

medregnes afdødes indestående på konjunkturudligningskonto

ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med

tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag

af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved

dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og

afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet

forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne

medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat.

Stk. 2 - 5.

§ 10

I lov om afgift af dødsboer og gaver

(boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 12. august 1998,

foretages følgende ændringer:

§ 13 a.

Stk. 4.

I det omfang konto for opsparet overskud overtages

efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af

indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en

passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i

indkomstårene 1987-90. I øvrigt udgør passivposten

følgende andel af beregningsgrundlaget: For overskud opsparet i

indkomståret 1991 udgør passivposten 9 pct., og for overskud

opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår udgør

passivposten 12 pct.

Stk. 5

. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter

dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af

indeståendet med tillæg af den hertil svarende

konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct.

Stk. 6.

1.

§ 13 a, stk. 4, 3. pkt., affattes

således:

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i

indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene

1992-98, og 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1999 og

senere indkomstår.«.

2

. I § 13 a, stk. 5, indsættes efter

»12 pct.«: »for indkomstårene 1993-98, og på 13,5 pct. for

indkomståret 1999 og senere indkomstår.«.

Lignende dokumenter