Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. oktober 1998 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige
skattelove
(Nedsættelse af skattesatsen for selskaber og fonde
samt virksomhedsskatteprocenten)
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret
senest ved § 29 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 17, stk. 1, ændres »34 pct.« til: »32
pct.«.
2.
I § 21 ændres »34 pct.« til: »den i § 17,
stk. 1, nævnte procent«.
3.
I § 23, stk. 1, affattes således:
»
Af den efter
reglerne i denne lov udredede indkomstskat tilfalder 13,41 pct. den eller de
kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf.
bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.«
§ 2
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober 1997, som ændret
senest ved § 4 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende
Læs alt
ændring:
1.
I § 11, stk. 1, ændres »34 pct.« til:
»den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte
procent«.
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 640 af 21. august
1998, foretages følgende ændringer:
1.
I § 10, stk. 2, 1. pkt. ændres »34 pct.«
til: »32 pct.«.
2.
I § 10 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ved overførsel af beløb fra
virksomhedens konto for opsparet overskud efter reglerne i stk. 3 anses
tidligst opsparet overskud som overført først.«.
3.
I §13, stk.1, 2. pkt., ændres »66 pct. af
underskuddet.« til: »underskuddet med fradrag af den virksomhedsskat, der er
tillagt efter 1. pkt.«.
4.
I § 22 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »34
pct.« til: »den i § 10, stk. 2, nævnte procent«.
5.
I § 22 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »66
pct. af henlæggelsen« til: »det henlagte beløb efter fradrag af
den betalte konjunkturudligningsskat«.
§ 4
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.
oktober 1995, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 476 af 1. juli 1998 og
senest ved § 27 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende
ændring:
1.
I § 16 b, stk. 4, indsættes efter 1.
pkt.:
»Dette gælder uanset, at virksomhedsskatteprocenten
er lavere end udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige
afgifter.«.
§ 5
I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli
1998, foretages følgende ændring:
1.
I § 33C, stk. 1, 2. pkt., indsættes som
2. pkt.:
»For andre skattepligtige udgør tilskuddet 34 pct.
for udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 1999, og
derefter 32 pct.«.
§ 6
I lov nr. 430 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige skatte- og
afgiftslove (Konsekvensændringer i forbindelse med
gennemførelsen af pensionsafkastbeskatningsloven og ophævelse af
realrenteafgiftsloven) foretages følgende ændring:
1.
I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»2000«: », og for afgiftsåret 1999, kan den skattepligtige indkomst ved
beregningen efter § 6, stk. 1 og stk. 2, i realrenteafgiftsloven, som
ophævet ved denne lovs § 4, ikke indgå med større
beløb énd gennemsnittet af de skattepligtige indkomster de
forudgående tre indkomstår, såfremt afgiftssatsen beregnet
efter realrenteafgiftslovens § 10 overstiger 32 pct.«.
§ 7
I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i
Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29.
september 1993, som bl.a. ændret ved § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995
og senest ved § 8 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages
følgende ændring:
1.
I § 21, stk.1,1.pkt., og § 21, stk.3, 1.pkt.,
ændres »34 pct.« til: »den i selskabsskattelovens § 17,
stk. 1, nævnte procent«.
§ 8
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september
1997, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 468 af 1. juli 1998,
foretages følgende ændring:
1.
I § 8 b ændres »34 pct.« til: »den sats, der
er nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.«.
§ 9
I lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved
dødsfald (dødsboskatteloven), som ændret senest ved
§ 1 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 10, stk. 1, 3. pkt., og § 24,
stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Fradraget foretages først i tidligst opsparet
overskud.«.
2.
I § 11, stk. 1, og § 25, stk. 1,
indsættes som 3. pkt.:
»Fradraget foretages først i tidligste
henlæggelser til konjunkturudligning.«.
§ 10
I lov om afgift af dødsboer og gaver
(boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 12. august 1998,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 13 a, stk. 4, 3. pkt., affattes
således:
»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i
indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene
1992-98, og 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1999 og
senere indkomstår.«.
2.
I § 13 a, stk. 5, indsættes efter »12 pct.«: »for
indkomstårene 1993-98 og på 13,5 pct. for indkomståret 1999
og senere indkomstår.«.
§ 11
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har virkning fra og med indkomståret
1999.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Baggrund for nedsættelse af selskabsskattesatsen
Forslaget om nedsættelse af selskabsskattesatsen
fremsættes som led i regeringens forslag til finanslov for
finansåret 1999. Bag forslaget ligger de samme hensyn, som bar
forslaget om nedsættelse af selskabsskattesatsen i »Pinsepakken«, jf. L
100 97/98. Hovedhensynet er at lægge satsen på et niveau,
så der kan tiltrækkes erhvervsinvesteringer til Danmark. Ved en
satsnedsættelse forebygges, at selskabsskattesatsen i Danmark kan blive
udslagsgivende for internationale - både danske og udenlandske -
virksomheders beslutning om lokalisering af nuværende og fremtidig
produktion.
I foråret 1998 kunne der ikke opnås
tilslutning til forslaget om satsnedsættelsen; men de hensyn, der taler
for nedsættelsen, er stadig til stede. Derfor fremsætter
regeringen forslag om at nedsætte selskabsskattesatsen og
virksomhedsskattesatsen fra 34 til 32 pct. med virkning fra
indkomståret 1999. Den nu foreslåede nedsættelse er noget
mindre end foreslået i forbindelse med pinsepakken, hvor regeringen
foreslog en nedsættelse fra 34 pct. til 26 pct. over to år.
Regeringen er indstillet på en yderligere nedsættelse af satsen
til 30 pct. fra år 2000, forudsat at der kan findes finansiering
hertil. Regeringen vil indbyde partierne til forhandlinger om, hvorledes
denne finansiering mest hensigtsmæssigt kan fremkomme.
Med hensyn til finansiering af satsnedsættelsen
henvises til omtalen af de provenumæssige konsekvenser.
Der foreslås ikke ændringer i den andel af
provenuet fra selskabsskatten, der tilfalder kommunerne. Kommunerne skal
således bære en del af provenutabet.
II. Provenumæssige konsekvenser
Selskabsindkomst beskattes på to niveauer. For det
første på baggrund af selskabernes skattepligtige indkomst.
Dernæst beskattes indtjeningen i selskabet, ekskl. selskabsskat, som
udbytte eller aktieavancer på aktionærniveauet. En lavere
beskatning på selskabsniveauet medfører samlet set større
udbytter og aktieavancer til aktionærerne og derved et
tilbageløb af skatteprovenu.
Tilsvarende vil provenutabet ved en satsnedsættelse
for opsparing inden for virksomhedsskatteloven blive modsvaret af
øgede skattebetalinger, når de opsparede midler hæves. Den
samlede virkning ved en nedsættelse af virksomhedsskattesatsen
består derfor i overvejende grad af et rentetab for den offentlige
sektor som følge af skatteudskydelsen i opsparingsperioden.
Provenutabet ved nedsættelse af selskabs- og
fondsskatten til 32 pct. skønnes til ca. 1,8 mia. kr. for
indkomståret 1999. Provenutabet mindskes lidt de følgende
år som følge af tilbageløb af skatteprovenu fra de
større udbytter og avancer. Kommuneandelen af
selskabsskattenedsættelsen skønnes at være knap 250 mill
kr. i indkomståret 1999. Finansårsvirkningen i 1999
skønnes til 1,8 mia. kr., idet det skønnes at næsten al
selskabsskat svares af selskaber i acontoordningen, og afregningen af den
nævnte kommunale andel sker i senere finansår. Derved
påvirkes kommunernes budget ikke i 1999.
Nedsættelsen af virksomhedsskattesatsen til 32 pct.
skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 215
mill. kr. for indkomståret 1999. Dette provenutab udlignes i takt med,
at de opsparede midler i virksomhedsskatteordningen udbetales. Der er ikke
nogen kommunevirkning af nedsættelsen af virksomhedsskattesatsen, idet
kommuneandelen afregnes med kommunernes udskrivningsprocent af virksomhedens
opsparede overskud. Finansårsvirkningen i 1999 skønnes at
være minimal, idet der kun kommer finansårseffekt som
følge af ændringer i forskudsregistreringen.
I alt skønnes den foreslåede
satsnedsættelse at medføre et provenutab på ca. 2,0 mia.
kr. for indkomståret 1999.
Med den samlede finanspolitiske situation i 1999 er det
regeringens opfattelse, at der hertil skal skaffes finansiering på 1
mia. kr. Denne finansiering er ikke udmøntet, men indgår
på en budgetreguleringskonto, jf. § 38.19.79. på
Finanslovsforslaget for 1999.
Det er ved provenuskønnet lagt til grund, at det
samlede provenu fra selskabs-, fonds og kulbrintebeskatningen efter
gældende satser udgør ca. 31 mia. kr. for indkomståret
1999, samt at bruttoopsparingen i virksomhedsskatteordningen udgør ca.
11 mia. kr. for indkomståret 1999.
III. Erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Nedsættelsen af selskabs-, fonds- og
virksomhedsskattesatsen er et led i tilpasningen af satserne til et
konkurrencedygtigt niveau set i forhold til især de øvrige
nordiske lande. Dermed øges både danske og udenlandske
selskabers incitament til at placere og fastholde produktion i Danmark.
Virkningen for erhvervslivet af nedsættelsen vil være en
umiddelbar lempelse på ca. 2 mia. kr. i 1999, som dog reduceres til ca.
1 mia. kr., hvis erhvervslivet fuldt ud bærer udmøntningen af
budgetreguleringskontoen. Dermed styrkes selskaberne. Virkningerne på
de enkelte brancher af den reducerede selskabsskat vil variere.
Fremstillingserhverv og specielt serviceerhverv vil have den største
fordel, da disse sektorer fortrinsvist er organiseret i selskabsform.
Landbruget anvender i større omfang reglerne inden for
virksomhedsskatteloven, hvor fordelen ved satsreduktionen er mere
begrænset.
IV. Administrative konsekvenser for skattemyndighederne
Lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter for Told og Skat til edb mm. på 5 mill. kr.
V. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har betydning for samtlige selskaber, fonde samt
virksomheder omfattet af virksomhedsskatteloven, der betaler henholdsvis
selskabs-, fonds- eller virksomhedsskat. Lovforslaget skønnes ikke at
give de berørte virksomheder væsentlige administrative
merbelastninger.
VI. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
VII. Forholdet til EU-retten
Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
VIII. Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser:
De foranstående overvejelser kan i hovedtræk sammenfattes i
følgende oversigtsskema.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Tilpasning af satser til et mere konkurrencedygtigt niveau samt
øget incitament til at fastholde og placere produktion i Danmark
Indkomstårsvirkning:
Samlet provenutab: ca. 2,0 mia. kr.
heraf
Staten: knap 1,8 mia.
Kommunerne: 250 mill. kr.
Finansårsvirkning:
ca. 1,8 mia. kr. for staten i 1999
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Engangsudgifter til edb mm. på 5 mill. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Umiddelbar lempelse: ca. 2,0 mia. kr.
Lempelse mindskes med ca. 1,0 mia. kr., hvis erhvervslivet fuldt ud
bærer udmøntningen af budgetreguleringskontoen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
EU- retten
Ingen
Ingen
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at nedsætte
selskabsskatteprocenten fra 34 pct. til 32 pct. fra og med indkomståret
1999. For indkomståret 1998 fastholdes den nuværende procentsats
på 34 pct.
Den foreslåede satsnedsættelse gælder
for selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2d og 3a-6, dvs. aktie- og anpartsselskaber, sparekasser,
Post Danmark, Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen,
Garantifonden for Danske Optioner og Futures, selskabsbeskattede
andelsforeninger og akkumulerende investeringsforeninger m.v.
Til nr. 2
Der foreslås samme nedsættelser af
skatteprocenten for udenlandske selskaber, der er undergivet begrænset
skattepligt her i landet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra a, b og f, som for danske selskaber.
Til nr. 3
Det foreslås at affatte stk. 1 på ny. Den
foreslåede affattelse af bestemmelsen indeholder to
ændringer.
For det første foreslås det, at ordene »og
eventuelle renter i anledning af for sen indbetasling af restskat eller
indkomstskat« udgår, således at kommunerne ikke er berettiget til
at få andel i morarenterne. Herved bringes reglerne i overensstemmelse
med praksis.
For det andet foreslås det, at kommunerne skal have
en andel på 13,41 pct. af den udredede indkomstskat, dvs. at der
tilfalder kommunerne 13,41 pct. af selskabsskatten. Dette er den samme andel,
som kommunerne får i dag, blot udtrykt i procent i stedet for i en
brøk.
Selskabsskattesatsen var i indkomstårene 1991-1992
38 pct., og blev nedsat til 34 pct. som led i indførelsen af
acontoskatteordningen. Skattesatsen på 34 pct. er dog kun effektiv for
selskabsskat, der indbetales aconto i løbet af indkomståret,
idet restskat pålignes et restskattetillæg på 11,75 pct.,
således at den effektive skattesats for skat, der ikke betales aconto,
bliver på 38 pct. Tilsvarende pålignes selskaber udenfor
acontoskatteordningen et tillæg på 11,75 pct., således at
den effektive selskabsbeskatning for disse i kraft af tillægget bliver
på 38 pct.
Den kommunale andel af selskabsskatten for
indkomstårene 1991 og 1992, hvor skattesatsen var 38 pct., beregnes som
3/25 af selskabsskatten. Med indførelsen af acontoordningen, hvor
satsen nedsattes til 34 pct., forhøjedes andelen med 11,75
pct., således at kommunerne kompenseredes for nedsættelsen af
satsen til 34 pct. Herefter beregnes den kommunale andel som 3/25 af
selskabsskatten tillagt 11,75 pct., hvilket samlet udgør 13,41 pct. af
selskabsskatten. Acontoordningen har dermed alene påvirket
statens provenu af selskabsskatten.
Det foreslås, at den andel af indkomstskatten incl.
tillæg, som kommunerne får i dag, fastholdes uændret ved
nedsættelse af satsen til 32 pct. Det foreslås af
forståelsesmæssige grunde, at kommunernes andel af
selskabsskatten i bestemmelsen direkte udtrykkes som en procentsats (13,41
pct.) fremfor den unødigt komplicerede beregning af andelen, som der
skal foretages efter gældende lov.
Til § 2
Der foreslås samme nedsættelse af
skatteprocenten for fonde og foreninger m.v. omfattet af
fondsbeskatningsloven som foreslået under § 1, nr. 1, for
selskaber m.v. omfattet af selskabsskatteloven. Herefter vil indkomstskatten
for fonde og foreninger m.v. ligeledes blive nedsat fra 34 til 32 pct. fra og
med indkomståret 1999. Der kan i øvrigt henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 1.
Til § 3
Til nr. 1
Der foreslås samme nedsættelse af
skatteprocenten for virksomheder drevet i personlig regi omfattet af
virksomhedsskatteloven som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1,
jf. forslagets § 1, nr. 1. Den foreløbige virksomhedsskat
foreslås derfor nedsat fra 34 til 32 pct. for indkomståret 1999
og efterfølgende indkomstår. For indkomståret 1998
fastholdes den nuværende procentsats på 34 pct.
Til nr. 2
I forbindelse med tidligere nedsættelser af
virksomhedsskattesatsen er det ved overgangsbestemmelser blevet fastsat, at
ældst opsparede overskud anses som hævet først, og at der
til administration heraf skal føres en opsparingskonto for hver
periode med en bestemt virksomhedsskattesats.
Det foreslås fastslået i § 10,
stk. 4, at opsparet overskud skal behandles efter »først ind,
først ud«-princippet, således at det tidligst opsparede overskud
i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, altid anses
for hævet først.
Kravet om flere opsparingskonti findes ikke længere
nødvendigt. Det afgørende er, at den foreløbige
virksomhedsskat modregnes korrekt ved beregningen af den endelige skat i
forbindelse med hævningen af opsparede beløb efter reglerne i
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 3, nr.1.
Til nr. 4
Efter de gældende regler svarer satsen for
konjunkturudligningsskatten til satsen for virksomhedsskatten. Efter
bestemmelsen foreslås samme nedsættelse af
konjunkturudligningsskatten i tilknytning til kapitalafkastordningen, som
foreslås for viksomhedsskatten, jf. lovforslaget § 3, nr. 1.
Til § 4
Baggrunden for bestemmelsen i kommuneskattelovens
§ 16 b er, at det er hensigten, at kommunen skal stilles som om, den
opsparede virksomhedsindkomst beskattes endeligt i indtjeningsåret.
Efter § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, finder bestemmelsen i
kommuneskattelovens § 16 b tilsvarende anvendelse for så vidt
angår amtskommuner og amtskommunal indkomstskat.
Med den foreslåede nedsættelse af
virksomhedsskatten vil virksomhedsskatteprocenten kunne blive lavere end den
samlede udskrivningsprocent for de kommunale indkomstskatter og kirkelige
afgifter. Da det fortsat er hensigten, at kommunen skal stilles som om, at
den opsparede virksomhedsindkomst beskattes endeligt i indtjeningsåret,
foreslås en præcisering af, at staten også afregner
virksomhedsskatten som en andel svarende til udskrivningsprocenten for
kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter i tilfælde, hvor denne
udskrivningsprocent er højere end virksomhedsskatteprocenten.
Til § 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 1.
Til § 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 1. Konsekvensændringen er
nødvendig, idet realrenteafgiftsloven har virkning indtil år
2000.
Til § 7
Ved disse ændringer fastholdes selskabsskatten for
kulbrintevirksomhed på samme niveau som den almindelige
selskabsskat.
Til § 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 1.
Til § 9
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af lovforslagets § 3, nr. 2. Endvidere foreslås redaktionelle
ændringer.
Til § 10
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af lovforslagets § 3, nr. 1 og 4.
Ved fastsættelsen af den foreslåede
passivpostprocent for indkomstårene efter nedsættelsen af
virksomhedsskatteprocenten er der anvendt samme principper som ved
fastsættelse af de gældende passivpostprocenter. Det vil sige, at
passivpostprocenten er fastsat som 75 pct. af forskellen mellem 50 pct. og
virksomhedsskatteprocenten for det pågældende
indkomstår.
Til § 11
Det foreslås at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning fra og med
indkomståret 1999.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober
1997, som ændret senest ved § 29 i lov nr. 485 af 1. juli 1998,
foretages følgende ændringer:
§ 17
. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2
d, og 3 a-6, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. udgør 34
pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2 - 6.
1.
I § 17, stk. 1, ændres »34 pct.« til: »32
pct.«
§ 21.
Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra
a), b) og f), nævnte udenlandske selskaber og foreninger udgør
34 pct. af den skattepligtige indkomst.
2.
I § 21 ændres »34 pct.« til: »den i § 17,
stk. 1, 2. pkt., nævnte procent«.
§ 23
. Af den efter reglerne i denne lov udredede indkomstskat
med tillæg af 11 3/4 pct. og eventuelle renter i anledning af for sen
indbetaling af restskat eller indkomstskat tilfalder 3/25 den eller de
kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf.
bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.
3.
I § 23, stk. 1, affattes således:
»
Af den efter
reglerne i denne lov udredede indkomstskat tilfalder 13,41 pct. den eller de
kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf.
bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.«
§ 2
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger
(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober
1997, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 434 af 26. juni 1998,
foretages følgende ændring:
§ 11
. Indkomstskatten udgør 34 pct. af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
1.
I § 11, stk. 1, ændres »34 pct.« til: den
i selskabsskattelovens 17, stk. 1, 2. pkt., nævnte
procent«.
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 640 af 21. august
1998, foretages følgende ændringer:
§ 10
. Virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af
kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige,
skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det
indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige.
Overskud kan overføres til den skattepligtige med virkning for
indkomståret, hvis det er overført inden udløb af fristen
for indgivelse af selvangivelse for indkomståret.
Stk. 2
. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres
til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes
foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat på 34
pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på
virksomhedens konto for opsparet overskud.
Stk. 3
. Beløb, der overføres fra virksomhedens
konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg af den hertil
svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved
skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb
overføres fra konto for opsparet overskud, fradrages den hertil
svarende virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af
eventuel overført restskat m.v. Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i
årets slutskat m.v., udbetales kontant.
1.
I § 10, stk. 2 , 1. pkt., ændres »34
pct.« til: »32 pct.«.
2
. I § 10 indsættes som stk. 4:»Stk. 4.
Ved overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet
overskud efter reglerne i stk. 3 anses tidligst opsparet overskud som
overført først.«.
§ 13
. Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt
opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende
virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten.
Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et
beløb svarende til 66 pct. af underskuddet. Den hertil svarende
virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales
kontant efter reglerne i § 10, stk. 3.
Stk. 2.
3.
I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »66 pct.
af underskuddet.« til: »underskuddet med fradrag af den virksomhedsskat, der
er tillagt efter 1. pkt.«.
4.
I § 22 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »34
pct.« til: »den i § 10, stk. 2, nævnte procent.«.
§ 22 b
.
Stk. 2
. Den skattepligtige skal betale en
konjunkturudligningsskat på 34 pct. af henlæggelsen. §§ 21
og 22 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3
. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at 66 pct.
af henlæggelsen indsættes på en bunden konto her i landet i
et pengeinstitut, som Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter
tilladelse i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller
et land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med,
udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og
sparekasser m.v. § 6 a, stk. 1-4. Beløbet skal
indsættes på kontoen efter henlæggelsesårets
udløb, men inden udløbet af fristen for indgivelse af
selvangivelse for henlæggelsesåret. Kontoen skal betegnes
konjunkturudligningskonto og bære påtegning om den
skattepligtiges navn, adresse, personnummer samt virksomhedens
regnskabsår og henlæggelsesåret. Kontoen skal være en
kontantforrentet indlånskonto og kan ikke være en
gevinstopsparingskonto.
Stk. 4 - 10.
5
. I § 22 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »66
pct. af henlæggelsen« til: »det henlagte beløb efter fradrag af
den betalte konjunkturudligningsskat«.
§ 4
I lov om kommunal indkomstskat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 803 af 6. oktober 1995, som bl.a. ændret
ved § 2 i lov nr. 476 af 1. juli 1998 og senest ved § 27 i lov nr. 485
af 1. juli 1998, foretages følgende ændring:
§ 16 b
.
Stk. 4.
Staten afregner som led i afregningen efter
§§ 15, 16 og 16 a over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med
udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den
del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Ved
afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der
beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige
afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1,
fradrages i de skattepligtige slutskatter. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på konjunkturudligningsskat efter virksomhedsskattelovens
§ 22 b.
Stk. 5.
1.
I § 16 b, stk. 4, indsættes efter 1.
pkt.: »Dette gælder uanset, at virksomhedsskatteprocenten er lavere end
udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.«.
§ 5
I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
526 af 3. juli 1998, foretages følgende ændring:
§ 33 C.
For skattepligtige personer og dødsboer
udgør tilskuddet 38 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. For andre
skattepligtige udgør tilskuddet 34 pct.
Stk. 2.
1.
I § 33C, stk. 1, 2. pkt., indsættes som
2. pkt.: »For andre skattepligtige udgør tilskuddet 34 pct. af
udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 1999, og
derefter 32 pct. «.
§ 6
I lov nr. 430 af 26. juni 1998 om ændring af
forskellige skatte- og afgiftslove (Konsekvensændringer i forbindelse
med gennemførelsen af pensionsafkastningsbeskatningsloven og
ophævelse af realrenteafgiftsloven) foretages følgende
ændring:
§ 6.
Stk. 3.
I år, hvor afgiftssatsen efter § 10
overstiger 34 pct., kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter
stk. 1 og 2 ikke indgå med et større beløb end
gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de forudgående tre
indkomstår.
Stk. 4.
1.
I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»2000« : », og for afgiftsåret 1999, kan den skattepligtige indkomst
ved beregningen efter § 6, stk. 1 og stk. 2, i realrenteafgiftsloven, som
ophævet ved denne lovs § 4, ikke indgå med større
beløb end gennemsnittet af de skattepligtige indkomster de
forudgående tre indkomstår, såfremt afgiftssatsen beregnet
efter realrenteafgiftslovens § 10 overstiger 32 pct.«.
§ 7
I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med
kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som bl.a.
ændret ved § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995 og senest ved § 8 i
lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring:
§ 21.
Personer, der ikke er omfattet af reglerne i
kildeskattelovens §§ 1 eller 2 om skattepligt, og som oppebærer
indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af denne
lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4, svarer alene
indkomstskat til staten med 34 pct. af den skattepligtige indkomst. Den
beregnede skat nedsættes med skatteværdien af et personfradrag
efter reglerne i personskattelovens § 10, stk. 1 og 2, ved
anvendelse af ovennævnte procentsats.
Stk. 2
. Personer, som ikke er omfattet af kildeskattelovens
§ 1, og som arbejder for en arbejdsgiver uden hjemting her i landet,
svarer en endelig skat til staten med 30 pct. af indtægt, der er
omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4
og andre former for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Ved
skatteberegningen indrømmes ikke fradrag.
Stk. 3
. Personer, der oppebærer indtægt som
nævnt i § 4, stk. 1 og 2, svarer ud over kulbrinteskat alene
indkomstskat til staten med 34 pct. af sådan indkomst. Indkomstskatten
beregnes særskilt af indkomst, der er omfattet af § 4, stk. 1
og 2.
Stk. 4 - 6.
1.
I § 21, stk. 1, 1. pkt., og § 21,
stk. 3, 1. pkt. ændres »34 pct.« til: »den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent«.
§ 8
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret
senest ved § 9 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages følgende
ændring:
§ 8 b.
Af CFC- indkomst svares skat med 34 pct.
1.
I § 8 b ændres »34 pct.« til: »den sats, der
er nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.«.
§ 9
I lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), som senest ændret ved § 1 i lov nr.
434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:
§ 10.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i
mellemperioden medregnes afdødes indestående på konto for
opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for
dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat
og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde
gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af
fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles
grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved
indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af
hertil svarende skat. Fradraget foretages først i overskud opsparet i
indkomstårene 1987-1990, dernæst i overskud opsparet i
indkomståret 1991 og sidst i overskud opsparet i indkomståret
1992 og senere indkomstår.
Stk. 2 - 5.
1.
§ 10, stk. 1, 3. pkt., og § 24,
stk. 1, 3. pkt., affattes således:»Fradraget foretages
først i tidligst opsparet overskud.«.
§ 24.
Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten
medregnes afdødes indestående på konto for opsparet
overskud ved udløbet af indkomståret forud for
dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat
og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde
gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af
fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles
grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved
indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af
hertil svarende skat. Fradraget foretages først i overskud opsparet i
indkomstårene 1987-1990, dernæst i overskud opsparet i
indkomståret 1991 og sidst i overskud opsparet i indkomståret
1992 og senere indkomstår.
Stk. 2 - 5
.
§ 11.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i
mellemperioden medregnes afdødes indestående på
konjunkturudlingskonto ved udløbet af indkomståret forud for
dødsåret med tillæg af den hertil svarende
konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbekøb på
83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes
afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver
for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til
de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med
tillæg af hertil svarende skat.
Stk. 2 - 5.
2.
I § 11, stk. 1, og § 25,
stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Fradraget foretages først i tidligste
henlæggelser til konjunkturudligning.«.
§ 25.
Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten
medregnes afdødes indestående på konjunkturudligningskonto
ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med
tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag
af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved
dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og
afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet
forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne
medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat.
Stk. 2 - 5.
§ 10
I lov om afgift af dødsboer og gaver
(boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 12. august 1998,
foretages følgende ændringer:
§ 13 a.
Stk. 4.
I det omfang konto for opsparet overskud overtages
efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af
indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en
passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i
indkomstårene 1987-90. I øvrigt udgør passivposten
følgende andel af beregningsgrundlaget: For overskud opsparet i
indkomståret 1991 udgør passivposten 9 pct., og for overskud
opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår udgør
passivposten 12 pct.
Stk. 5
. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter
dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af
indeståendet med tillæg af den hertil svarende
konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct.
Stk. 6.
1.
§ 13 a, stk. 4, 3. pkt., affattes
således:
»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i
indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene
1992-98, og 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1999 og
senere indkomstår.«.
2
. I § 13 a, stk. 5, indsættes efter
»12 pct.«: »for indkomstårene 1993-98, og på 13,5 pct. for
indkomståret 1999 og senere indkomstår.«.
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 17. december 1998
- 2001/180/EF: Kommissionens beslutning af 16. maj 2000 om Tysklands påtænkte støtteordning til fordel for iværksættere (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2000) 1402) EU-lovgivning · 16. maj 2000
- Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998) - L 35 Retsinformation · 9. oktober 1998
- Sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. marts 2022
- 2003/293/EF: Kommissionens beslutning af 11. december 2002 om Spaniens støtteforanstaltninger til fordel for landbrugssektoren som følge af prisstigningerne på brændstof (meddelt under nummer K(2002) 4378) EU-lovgivning · 11. december 2002
- DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 18. juli 2013 EU-domme · 18. juli 2013