Forslag til Lov om ændring og om ophævelse af lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. oktober 1998 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring og om ophævelse af
lov om godtgørelse
vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter
til administration af skatter og afgifter
§ 1
I lov nr. 893 af 21. december 1991 om
godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til
administration af skatter og afgifter, som ændret ved § 6 i lov
nr. 1115 af 22. december 1993 og § 22 i lov nr. 1219 af 27. december
1996, foretages følgende ændringer:
1.
I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres
"6.000 kr." til: "3.000 kr.".
2.
I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres
"2.000 kr." til: "1.000 kr.".
3.
I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres "2,5
pct." til: "1,25 pct.".
§ 2
Lov nr. 893 af 21. december 1991 om godtgørelse vedrørende
erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter
ophæves.
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
Læs alt
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1 har virkning for indkomståret 1999.
Stk. 3.
§ 2 har virkning fra og med indkomståret
2000.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders
udgifter til administration af skatter og afgifter
(administrationsgodtgørelse) gives til personligt ejede virksomheder
med under 3 ansatte. Godtgørelsen udgør 6.000 kr.,
såfremt der ikke er nogen ansatte, og nedtrappes med 2.000 kr. for hver
fuldtidsansat (beregnet på grundlag af virksomhedens ATP-bidrag). Ved 3
ansatte bortfalder godtgørelsen. Godtgørelsen kan desuden
højst udgøre 2,5 pct. af den skattepligtiges overskud af
selvstændig erhvervsvirksomhed med tillæg af lønudgifter.
Godtgørelsen medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst og
modregnes i slutskatten.
Lov om godtgørelse vedrørende
erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter
indførtes i 1991 i forbindelse med afskaffelsen af ambi en. Samtidig
med indførelsen af ambi en indførtes en kompensation til
arbejdsgiverne for udgifter til ATP og arbejdsskadeforsikring.
Selvstændige uden ansatte fik med denne ordning ikke kompensation for
den selvstændiges egen arbejdsindsats, og der indførtes derfor
en moderationsordning under ambi en, der til en vis grad kompenserede
herfor.
Med ambi ens ophævelse bortfaldt
moderationsordningen, og administrationsgodtgørelsen indførtes
som erstatning. Som begrundelse for at indføre
administrationsgodtgørelsen anførtes det, at "den byrde og
de udgifter, som er forbundet med udarbejdelse af skatte- og
afgiftsregnskaber, ofte er forholdsmæssigt langt mere tyngende for
små virksomheder end for de større virksomheder".
Det er uhensigtsmæssigt, at
administrationsgodtgørelsen aftrappes med antallet af ansatte, idet
den administrative belastning må formodes at øges med antallet
af ansatte, ligesom godtgørelsen ikke ydes til virksomheder, der
drives i selskabsform. Det har derfor flere gange været overvejet at
omlægge eller ophæve administrationsgodtgørelsen.
Erhvervsministeriet har nu udviklet et
erhvervsservicetilbud, der giver især mindre virksomheder mulighed for
at overdrage en større del af de administrative opgaver, der er
forbundet med indberetninger og indbetalinger til det offentlige, til
eksterne serviceleverandører. For at sikre den volumen i ordningen,
der er nødvendig for at udnytte stordriftsfordelene, ønsker
Erhvervsministeriet at yde en introduktionsrabat til virksomhederne i de
første år. Erhvervsservicetilbudet forventes lanceret medio
1999, og introduktionsrabatten vil blive givet frem til udgangen af 2001.
Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at ophæve
administrationsgodtgørelsen og anvende provenuet herfra til at
finansiere introduktionsrabatten. Da erhvervsservicetilbudet først
lanceres medio 1999, ophæves godtgørelsen kun delvis i 1999.
Eftersom lovforslaget i givet fald først kan vedtages, efter
forskudsregistreringen for 1999 er startet, vil forskudsopgørelserne
for de selvstændige, der modtager administrationsgodtgørelse,
være ukorrekte. Der skal dog herved henses til, at beløbene er
forholdsvis beskedne, samt den usikkerhed, der normalt er om
selvstændiges årsindkomst.
Lovforslaget indebærer, at satserne halveres i 1999
og administrationsgodtgørelsen bortfalder helt fra og med år
2000.
Provenumæssige konsekvenser
Administrationsgodtgørelsen udbetales til ca.
195.000 personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, og den
samlede godtgørelse er ca. 600 mill.kr. årligt.
Godtgørelsen er en statslig udgift, der udbetales ved modregning i
slutskatten. Den er skattepligtig, og nettoudgiften udgør årligt
ca. 300 mill.kr.
Forslaget om at halvere administrationsgodtgørelsen
i 1999 skønnes at medføre en nettoprovenugevinst på ca.
150 mill.kr. for stat og kommuner i alt. Merprovenuet for staten
skønnes at udgøre ca. 250 mill.kr. sammensat af en reduktion af
godtgørelsen på ca. 300 mill.kr. og reduceret indkomstskat
på ca. 50 mill.kr. Kommunerne får et provenutab på ca. 100
mill.kr. som følge af den mindre kommuneskat af den reducerede
godtgørelse.
Fra og med 2000 ophæves
administrationsgodtgørelsen, hvilket skønnes at medføre
en årlig nettoprovenugevinst på ca. 300 mill.kr. for stat og
kommuner tilsammen. Statens nettoprovenu er på ca. 500 mill.kr. i kraft
af bortfaldet af godtgørelsen på 600 mill.kr. og reduceret
indkomstskat på 100 mill.kr. Kommunernes provenutab er på ca. 200
mill.kr.
Halveringen af administrationsgodtgørelsen i 1999
vil ikke kunne nå at blive indregnet i den automatiske
forskudsregistrering for 1999, hvilket medfører, at
finansårsvirkningen for 1999 kun bliver beskeden. Hovedparten af
merprovenuet vil udløses som restskatter eller lavere overskydende
skatter i finansåret 2000. Finansårsvirkningen i 2000 vil omfatte
det statslige merprovenu vedrørende 1999 på ca. 250 mill.kr., og
nettoprovenuet på ca. 300 mill.kr. ved den fulde afskaffelse af
administrationsgodtgørelse i 2000, i alt ca. 550 mill.kr.
I nedenstående tabel er ud fra lovmodelberegninger
vist, hvordan godtgørelsen efter gældende regler er fordelt
efter størrelse, og efter om modtageren af godtgørelsen har
ansatte eller ej.
Ca. 18 pct. af modtagerne af
administrationsgodtgørelsen modtager den maksimale godtgørelse
på 6.000 kr. Gruppen modtager ca. 215 mill.kr., svarende til godt en
tredjedel af den samlede godtgørelse. Ca. 85 pct. af den samlede
godtgørelse udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende uden
ansatte, samt til personer, der ikke har driften af virksomheden som
hovederhverv.
Tabel 1. Administrationsgodtgørelse fordelt efter
størrelse. 1996.
Administrationgodtgørelse
Alle
Heraf uden ansatte
1)
Antal modtagere
1.000
Gns. godtgørelse
Kr.
Samlet godtgørelse
Mill. Kr.
Antal modtagere
1000
Gns. godtgørelse
Kr.
Samlet godtgørelse
Mill. Kr.
Kr ..
Under 1.000 ..
45
460
20
11
500
5
1.001 - 3.000
60
2.020
120
30
2.115
65
3.001 - 5.999
55
4.315
245
40
4.515
180
6000
35
6.000
215
34
6.000
205
I alt .
195
3.070
600
115
3.930
455
Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en
stikprøve på ca. 3 pct. af befolkningen. 1996.
Oplysningen findes kun for personer, der har driften af
virksomhed som hovederhverv.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Ophævelsen af administrationsgodtgørelsen
betyder umiddelbart et økonmomisk tab for virksomhederne svarende til
provenugevinsten ved ophævelsen af administrationsgodtgørelsen.
Provenuet fra ophævelsen af administrationsgodtgørelsen anvendes
imidlertid til at finansiere en introduktionsrabat til Erhvervsministeriets
erhvervsservicetilbud, der giver især mindre virksomheder mulighed for
at overdrage en større del af de administrative opgaver til eksterne
serviceleverandører. Introduktionsrabatten vil blive givet indtil
udgangen af 2001.
I tabellen nedenfor er angivet det umiddelbare tab for
erhvervene, der følger af afskaffelsen af
administrationsgodtgørelsen. Tabet er beregnet som nettoværdien
efter skat af administrationsgodtgørelsen.
Tabel 2. Umiddelbar tab ved fuld ophævelse af
administrationsgodtgørelsen fordelt på erhvervsgrupper.
Antal
personer
Gns.
tab
Samlet
tab
1.000
Kr.
Mill.kr.
Virksomhed er hovederhverv
Landbrug og fiskeri m.v. . ..
40
2.030
82
Fremstillingsvirksomhed ...
10
1.740
15
Bygge- og anlægsvirksomhed...
10
1.820
22
Handel ... .
20
1.655
35
Hotel, restauration og transport.
15
1.810
26
Liberale erhverv ..
45
1.800
75
Uoplyst
5
1.990
10
Hovederhverv i alt
140
1.915
265
Ikke hovederhverv
Topledere og andre funktionærer
..
15
870
13
Andre lønmodtagere
20
650
12
Ude af erhverv (pensionister m.v.) ..
20
520
10
Ikke hovederhverv i alt .. .
55
660
35
I alt ..
195
1.535
300
Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en
stikprøve på ca. 3 pct. af befolkningen. 1996.
Selvstændigt erhvervsdrivende indenfor
liberale erhverv mister ca. 75 mill.kr., mens selvstændige indenfor de
primære erhverv mister godt 80 mill.kr. De to grupper tegner sig
tilsammen for ca. 1/2 af det samlede tab. Det gennemsnitlige tab pr. modtager
er ca. 1.900 kr.
Personer, der ikke har drift af virksomhed som
hovederhverv, mister 35 mill.kr. eller gennemsnitligt ca. 660 kr. pr.
modtager.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige
aspekter.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter for Told og Skat på 60.000 kr., som i det
væsentligste afholdes i 1999. Dette beløb dækker
systemtilretninger vedr. selvangivelserne for 1999 samt
forskudsopgørelser og selvangivelser for kommende år.
Såfremt de selvstændige, der berøres, ønsker en ny
forskudsopgørelse i løbet af 1999, kan denne laves manuelt ved
at indtaste det halverede beløb for
administrationsgodtgørelse.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Indkomstårsvirkning:
Nettoprovenugevinst på ca. 150 mio. kr. i 1999 og ca. 300 mio. kr.
årligt fra og med 2000.
For staten bliver der tale om en nettoprovenugevinst på ca. 250 mio.
kr. i 1999 og ca. 500 mio. kr. årligt fra og med 2000. For amter og
kommuner medfører forslaget et mindreprovenu på ca. 100 mio. kr.
i 1999 og ca. 200 mio. kr. årligt fra og med 2000.
Finansårsvirkning:
Ingen nævneværdig virkning i 1999. I 2000 vil
finansårsvirkningen udgøre et nettomerprovenu for staten
på ca. 550 mio. kr.
Udgifter på Erhvervsministeriets område svarende
til nettomerprovenuet til finansiering af en introduktionsrabat til
Erhvervsministeriets erhvervsservicetilbud.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Engangsudgifter på ca. 60.000 kr. i 1999 til
systemtilretninger
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Provenuet fra ophævelsen af
administrationsgodtgørelsen anvendes til finansiering af en
introduktionsrabat til Erhvervsministeriets
erhvervsservicetilbud.
Ca. 195.000 fortrinsvis små virksomheder mister ca. 150
mio. kr. netto i 1999 og ca. 300 mio. kr. årligt fra og med
2000
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen betyder, at satserne for
administrationsgodtgørelse halveres tillige med maksimumbeløbet
i forhold til virksomhedens overskud.
Til § 2
Bestemmelsen ophæver loven om
administrationsgodtgørelse.
Til § 3
Det foreslås, at halveringen af satserne skal have
virkning for indkomståret 1999, samt at ophævelsen skal have
virkning fra og med indkomståret 2000.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 893 af 21. december 1991 om godtgørelse vedrørende
erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1115 af 22. december 1993 og § 22 i
lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres
"6.000 kr." til: "3.000 kr.".
2.
I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres
"2.000 kr." til: "1.000 kr.".
§ 1.
Til skattepligtige personer, der driver selvstændig
erhvervsvirksomhed, som i overvejende grad er afgiftspligtig efter momsloven
eller lov om afgift af lønsum m.v., kan der ydes en årlig
godtgørelse på 6.000 kr., hvis den pågældende ikke
har nogen ansatte. Hvis den pågældende har ansatte,
nedsættes godtgørelsen med 2.000 kr. ganget med antallet af
fuldtidsbeskæftigede ansatte i virksomheden. Hvis den
pågældende driver flere virksomheder, afhænger
nedsættelsen af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede ansatte i
virksomhederne. For virksomheder med ansatte sker beregningen på
grundlag af virksomhedens ATP-bidrag i det pågældende
indkomstår.
3.
I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres "2,5
pct." til: "1,25 pct.".
Stk. 2.
Godtgørelsen kan ikke overstige 2,5 pct. af den
skattepligtiges overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i
indkomståret opgjort efter reglerne i § 4, stk. 1, i lov om
investeringsfonds med tillæg af udgifter til løn, som er
A-indkomst for modtageren efter § 43, stk. 1, i lov om
opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat).
Godtgørelse efter denne lov og indtægtsførte
henlæggelser efter virksomhedsskattelovens § 22 b medregnes ikke
ved opgørelsen.
Lignende dokumenter
- Lov om ændring og om ophævelse af lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter Retsinformation · 21. december 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter Retsinformation · 14. januar 2000
- Forslag til Lov om ophævelse af lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter Retsinformation · 6. oktober 1999
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat F.G. Jacobs fremsat den 20. januar 2005 EU-domme · 20. januar 2005
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Richard de la Tour fremsat den 3. juni 2021. — Apcoa Parking Danmark A/S mod Skatteministeriet. EU-domme · 3. juni 2021
- 1991 LSF 123 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSBIDRAG OG OM ÆNDRING AF MERVÆRDIAFGIFTSLOVEN (MOMSLOVEN) M.V. (TILLÆGSMOMS PÅ 3 PCT.) Retsinformation · 23. december 1991