Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring og om ophævelse af lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter

1998/1 LSF 37Lovforslag som fremsatSkatteministeriet12. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. oktober 1998 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring og om ophævelse af

lov om godtgørelse

vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter

til administration af skatter og afgifter

§ 1

I lov nr. 893 af 21. december 1991 om

godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til

administration af skatter og afgifter, som ændret ved § 6 i lov

nr. 1115 af 22. december 1993 og § 22 i lov nr. 1219 af 27. december

1996, foretages følgende ændringer:

1.

I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres

"6.000 kr." til: "3.000 kr.".

2.

I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres

"2.000 kr." til: "1.000 kr.".

3.

I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres "2,5

pct." til: "1,25 pct.".

§ 2

Lov nr. 893 af 21. december 1991 om godtgørelse vedrørende

erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter

ophæves.

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

Læs alt

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1 har virkning for indkomståret 1999.

Stk. 3.

§ 2 har virkning fra og med indkomståret

2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders

udgifter til administration af skatter og afgifter

(administrationsgodtgørelse) gives til personligt ejede virksomheder

med under 3 ansatte. Godtgørelsen udgør 6.000 kr.,

såfremt der ikke er nogen ansatte, og nedtrappes med 2.000 kr. for hver

fuldtidsansat (beregnet på grundlag af virksomhedens ATP-bidrag). Ved 3

ansatte bortfalder godtgørelsen. Godtgørelsen kan desuden

højst udgøre 2,5 pct. af den skattepligtiges overskud af

selvstændig erhvervsvirksomhed med tillæg af lønudgifter.

Godtgørelsen medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst og

modregnes i slutskatten.

Lov om godtgørelse vedrørende

erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter

indførtes i 1991 i forbindelse med afskaffelsen af ambi en. Samtidig

med indførelsen af ambi en indførtes en kompensation til

arbejdsgiverne for udgifter til ATP og arbejdsskadeforsikring.

Selvstændige uden ansatte fik med denne ordning ikke kompensation for

den selvstændiges egen arbejdsindsats, og der indførtes derfor

en moderationsordning under ambi en, der til en vis grad kompenserede

herfor.

Med ambi ens ophævelse bortfaldt

moderationsordningen, og administrationsgodtgørelsen indførtes

som erstatning. Som begrundelse for at indføre

administrationsgodtgørelsen anførtes det, at "den byrde og

de udgifter, som er forbundet med udarbejdelse af skatte- og

afgiftsregnskaber, ofte er forholdsmæssigt langt mere tyngende for

små virksomheder end for de større virksomheder".

Det er uhensigtsmæssigt, at

administrationsgodtgørelsen aftrappes med antallet af ansatte, idet

den administrative belastning må formodes at øges med antallet

af ansatte, ligesom godtgørelsen ikke ydes til virksomheder, der

drives i selskabsform. Det har derfor flere gange været overvejet at

omlægge eller ophæve administrationsgodtgørelsen.

Erhvervsministeriet har nu udviklet et

erhvervsservicetilbud, der giver især mindre virksomheder mulighed for

at overdrage en større del af de administrative opgaver, der er

forbundet med indberetninger og indbetalinger til det offentlige, til

eksterne serviceleverandører. For at sikre den volumen i ordningen,

der er nødvendig for at udnytte stordriftsfordelene, ønsker

Erhvervsministeriet at yde en introduktionsrabat til virksomhederne i de

første år. Erhvervsservicetilbudet forventes lanceret medio

1999, og introduktionsrabatten vil blive givet frem til udgangen af 2001.

Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at ophæve

administrationsgodtgørelsen og anvende provenuet herfra til at

finansiere introduktionsrabatten. Da erhvervsservicetilbudet først

lanceres medio 1999, ophæves godtgørelsen kun delvis i 1999.

Eftersom lovforslaget i givet fald først kan vedtages, efter

forskudsregistreringen for 1999 er startet, vil forskudsopgørelserne

for de selvstændige, der modtager administrationsgodtgørelse,

være ukorrekte. Der skal dog herved henses til, at beløbene er

forholdsvis beskedne, samt den usikkerhed, der normalt er om

selvstændiges årsindkomst.

Lovforslaget indebærer, at satserne halveres i 1999

og administrationsgodtgørelsen bortfalder helt fra og med år

2000.

Provenumæssige konsekvenser

Administrationsgodtgørelsen udbetales til ca.

195.000 personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, og den

samlede godtgørelse er ca. 600 mill.kr. årligt.

Godtgørelsen er en statslig udgift, der udbetales ved modregning i

slutskatten. Den er skattepligtig, og nettoudgiften udgør årligt

ca. 300 mill.kr.

Forslaget om at halvere administrationsgodtgørelsen

i 1999 skønnes at medføre en nettoprovenugevinst på ca.

150 mill.kr. for stat og kommuner i alt. Merprovenuet for staten

skønnes at udgøre ca. 250 mill.kr. sammensat af en reduktion af

godtgørelsen på ca. 300 mill.kr. og reduceret indkomstskat

på ca. 50 mill.kr. Kommunerne får et provenutab på ca. 100

mill.kr. som følge af den mindre kommuneskat af den reducerede

godtgørelse.

Fra og med 2000 ophæves

administrationsgodtgørelsen, hvilket skønnes at medføre

en årlig nettoprovenugevinst på ca. 300 mill.kr. for stat og

kommuner tilsammen. Statens nettoprovenu er på ca. 500 mill.kr. i kraft

af bortfaldet af godtgørelsen på 600 mill.kr. og reduceret

indkomstskat på 100 mill.kr. Kommunernes provenutab er på ca. 200

mill.kr.

Halveringen af administrationsgodtgørelsen i 1999

vil ikke kunne nå at blive indregnet i den automatiske

forskudsregistrering for 1999, hvilket medfører, at

finansårsvirkningen for 1999 kun bliver beskeden. Hovedparten af

merprovenuet vil udløses som restskatter eller lavere overskydende

skatter i finansåret 2000. Finansårsvirkningen i 2000 vil omfatte

det statslige merprovenu vedrørende 1999 på ca. 250 mill.kr., og

nettoprovenuet på ca. 300 mill.kr. ved den fulde afskaffelse af

administrationsgodtgørelse i 2000, i alt ca. 550 mill.kr.

I nedenstående tabel er ud fra lovmodelberegninger

vist, hvordan godtgørelsen efter gældende regler er fordelt

efter størrelse, og efter om modtageren af godtgørelsen har

ansatte eller ej.

Ca. 18 pct. af modtagerne af

administrationsgodtgørelsen modtager den maksimale godtgørelse

på 6.000 kr. Gruppen modtager ca. 215 mill.kr., svarende til godt en

tredjedel af den samlede godtgørelse. Ca. 85 pct. af den samlede

godtgørelse udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende uden

ansatte, samt til personer, der ikke har driften af virksomheden som

hovederhverv.

Tabel 1. Administrationsgodtgørelse fordelt efter

størrelse. 1996.

Administrationgodtgørelse

Alle

Heraf uden ansatte

1)

Antal modtagere

1.000

Gns. godtgørelse

Kr.

Samlet godtgørelse

Mill. Kr.

Antal modtagere

1000

Gns. godtgørelse

Kr.

Samlet godtgørelse

Mill. Kr.

Kr ..

Under 1.000 ..

45

460

20

11

500

5

1.001 - 3.000

60

2.020

120

30

2.115

65

3.001 - 5.999

55

4.315

245

40

4.515

180

6000

35

6.000

215

34

6.000

205

I alt .

195

3.070

600

115

3.930

455

Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en

stikprøve på ca. 3 pct. af befolkningen. 1996.

Oplysningen findes kun for personer, der har driften af

virksomhed som hovederhverv.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Ophævelsen af administrationsgodtgørelsen

betyder umiddelbart et økonmomisk tab for virksomhederne svarende til

provenugevinsten ved ophævelsen af administrationsgodtgørelsen.

Provenuet fra ophævelsen af administrationsgodtgørelsen anvendes

imidlertid til at finansiere en introduktionsrabat til Erhvervsministeriets

erhvervsservicetilbud, der giver især mindre virksomheder mulighed for

at overdrage en større del af de administrative opgaver til eksterne

serviceleverandører. Introduktionsrabatten vil blive givet indtil

udgangen af 2001.

I tabellen nedenfor er angivet det umiddelbare tab for

erhvervene, der følger af afskaffelsen af

administrationsgodtgørelsen. Tabet er beregnet som nettoværdien

efter skat af administrationsgodtgørelsen.

Tabel 2. Umiddelbar tab ved fuld ophævelse af

administrationsgodtgørelsen fordelt på erhvervsgrupper.

Antal

personer

Gns.

tab

Samlet

tab

1.000

Kr.

Mill.kr.

Virksomhed er hovederhverv

Landbrug og fiskeri m.v. . ..

40

2.030

82

Fremstillingsvirksomhed ...

10

1.740

15

Bygge- og anlægsvirksomhed...

10

1.820

22

Handel ... .

20

1.655

35

Hotel, restauration og transport.

15

1.810

26

Liberale erhverv ..

45

1.800

75

Uoplyst

5

1.990

10

Hovederhverv i alt

140

1.915

265

Ikke hovederhverv

Topledere og andre funktionærer

..

15

870

13

Andre lønmodtagere

20

650

12

Ude af erhverv (pensionister m.v.) ..

20

520

10

Ikke hovederhverv i alt .. .

55

660

35

I alt ..

195

1.535

300

Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en

stikprøve på ca. 3 pct. af befolkningen. 1996.

Selvstændigt erhvervsdrivende indenfor

liberale erhverv mister ca. 75 mill.kr., mens selvstændige indenfor de

primære erhverv mister godt 80 mill.kr. De to grupper tegner sig

tilsammen for ca. 1/2 af det samlede tab. Det gennemsnitlige tab pr. modtager

er ca. 1.900 kr.

Personer, der ikke har drift af virksomhed som

hovederhverv, mister 35 mill.kr. eller gennemsnitligt ca. 660 kr. pr.

modtager.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have

miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige

aspekter.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter for Told og Skat på 60.000 kr., som i det

væsentligste afholdes i 1999. Dette beløb dækker

systemtilretninger vedr. selvangivelserne for 1999 samt

forskudsopgørelser og selvangivelser for kommende år.

Såfremt de selvstændige, der berøres, ønsker en ny

forskudsopgørelse i løbet af 1999, kan denne laves manuelt ved

at indtaste det halverede beløb for

administrationsgodtgørelse.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Indkomstårsvirkning:

Nettoprovenugevinst på ca. 150 mio. kr. i 1999 og ca. 300 mio. kr.

årligt fra og med 2000.

For staten bliver der tale om en nettoprovenugevinst på ca. 250 mio.

kr. i 1999 og ca. 500 mio. kr. årligt fra og med 2000. For amter og

kommuner medfører forslaget et mindreprovenu på ca. 100 mio. kr.

i 1999 og ca. 200 mio. kr. årligt fra og med 2000.

Finansårsvirkning:

Ingen nævneværdig virkning i 1999. I 2000 vil

finansårsvirkningen udgøre et nettomerprovenu for staten

på ca. 550 mio. kr.

Udgifter på Erhvervsministeriets område svarende

til nettomerprovenuet til finansiering af en introduktionsrabat til

Erhvervsministeriets erhvervsservicetilbud.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Engangsudgifter på ca. 60.000 kr. i 1999 til

systemtilretninger

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Provenuet fra ophævelsen af

administrationsgodtgørelsen anvendes til finansiering af en

introduktionsrabat til Erhvervsministeriets

erhvervsservicetilbud.

Ca. 195.000 fortrinsvis små virksomheder mister ca. 150

mio. kr. netto i 1999 og ca. 300 mio. kr. årligt fra og med

2000

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Ingen

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen betyder, at satserne for

administrationsgodtgørelse halveres tillige med maksimumbeløbet

i forhold til virksomhedens overskud.

Til § 2

Bestemmelsen ophæver loven om

administrationsgodtgørelse.

Til § 3

Det foreslås, at halveringen af satserne skal have

virkning for indkomståret 1999, samt at ophævelsen skal have

virkning fra og med indkomståret 2000.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 893 af 21. december 1991 om godtgørelse vedrørende

erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter, som

ændret ved § 6 i lov nr. 1115 af 22. december 1993 og § 22 i

lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres

"6.000 kr." til: "3.000 kr.".

2.

I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres

"2.000 kr." til: "1.000 kr.".

§ 1.

Til skattepligtige personer, der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, som i overvejende grad er afgiftspligtig efter momsloven

eller lov om afgift af lønsum m.v., kan der ydes en årlig

godtgørelse på 6.000 kr., hvis den pågældende ikke

har nogen ansatte. Hvis den pågældende har ansatte,

nedsættes godtgørelsen med 2.000 kr. ganget med antallet af

fuldtidsbeskæftigede ansatte i virksomheden. Hvis den

pågældende driver flere virksomheder, afhænger

nedsættelsen af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede ansatte i

virksomhederne. For virksomheder med ansatte sker beregningen på

grundlag af virksomhedens ATP-bidrag i det pågældende

indkomstår.

3.

I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres "2,5

pct." til: "1,25 pct.".

Stk. 2.

Godtgørelsen kan ikke overstige 2,5 pct. af den

skattepligtiges overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i

indkomståret opgjort efter reglerne i § 4, stk. 1, i lov om

investeringsfonds med tillæg af udgifter til løn, som er

A-indkomst for modtageren efter § 43, stk. 1, i lov om

opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat).

Godtgørelse efter denne lov og indtægtsførte

henlæggelser efter virksomhedsskattelovens § 22 b medregnes ikke

ved opgørelsen.

Lignende dokumenter