Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2005) - L 10

2005/1 SF. L 10Skriftlig fremsættelse af lovforslagMiljøministeriet5. oktober 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2005)

Miljøministeren

(Connie Hedegaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om landinspektørvirksomhed (Lempelse af konkurrencebegrænsende

regler og indførelse af lovpligtig ansvarsforsikring m.v.)

(Lovforslag nr. L 10).

Lovforslaget er et led i regeringens konkurrencepolitiske

strategi. I 2003 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, som bl.a. fik til

opgave

at analysere, hvorledes de gældende regler vedrørende ejerskab til

landinspektørvirksomheder kunne ændres,

således at konkurrencen øges. På baggrund af arbejdsgruppens rapport

besluttede

regeringen, at bestemmelserne i lov om landinspektørvirksomhed

(landinspektørloven) om, hvem der kan eje aktier og anparter i

landinspektørselskaber,

bør lempes, således at andre end landinspektører med beskikkelse kan eje op

til

49 % af aktiekapitalen (anpartskapitalen). Beslutningen blev offentliggjort i

juni 2004 i publikationen ”Mere konkurrence – større vækst.”

Herefter udarbejdede Miljøministeriet i samarbejde med

Konkurrencestyrelsen og Den danske Landinspektørforening et notat af januar

2005 om, hvorledes reglerne for ejerskab til landinspektørselskaber kan

ændres,

samtidig med at det sikres, dels at landinspektørens personlige ansvar i

såvel

faglig som økonomisk henseende kan

fastholdes, dels at det nuværende gode

Læs alt

samspil mellem privat og offentlig virksomhed i matrikelvæsenet kan

opretholdes. Lovforslaget er udarbejdet på grundlag af notatet.

Efter landinspektørlovens nugældende regler kan aktier og

anparter i landinspektørselskaber alene ejes af landinspektører med

beskikkelse, som aktivt driver virksomhed i selskabet, eller af dets moder

eller datterselskab. I landinspektørloven er endvidere fastsat, at medlemmer

af

bestyrelsen i landinspektørselskaber, bortset fra medarbejdervalgte

medlemmer,

aktivt skal drive landinspektørvirksomhed i selskabet. Medlemmer af

direktionen

skal ligeledes aktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet.

Disse regler kan udgøre en konkurrencebegrænsning, da de

fastlåser eksisterende markedsstrukturer. Hvis bestemmelserne ændres, således

at andre kan eje aktier eller anparter i landinspektørselskaber, kan

konkurrencen blive øget til fordel for erhvervslivet og borgerne. Endvidere

kan

der skabes mulighed for nye samarbejdskonstruktioner, der kan udvikle

markedet

for landinspektørydelser og beslægtede ydelser. Der skabes endvidere bedre

muligheder for, at landinspektørselskaber kan få tilført kapital.

Lovforslaget vil medføre, at reglerne ændres, således at

andre end landinspektører, der aktivt driver landinspektørvirksomhed i et

landinspektørselskab, kan eje op til

49

%

af aktierne eller anparterne og

stemmerettighederne i selskabet. For at sikre landinspektørens uafhængighed,

bør andre end landinspektører med beskikkelse højest hver kunne eje 15 % af

aktie- eller anpartskapitalen. Denne begrænsning på 15 % bør dog ikke gælde

for

personer, der har deres hovedbeskæftigelse i selskabet.

Reglerne om, hvem der kan være medlemmer af

et landinspektørselskabs bestyrelse og direktion, foreslås ligeledes lempet

således, at blot flertallet af medlemmerne i bestyrelsen og direktionen skal

have beskikkelse som landinspektør og aktivt drive virksomhed i selskabet.

Lovforslaget indfører endvidere regler om en lovpligtig

ansvarsforsikring for praktiserende landinspektører. Hidtil har praktiserende

landinspektører ikke efter lovgivningen være forpligtet til at tegne

ansvarsforsikring. For at sikre, at alle landinspektører er forsikrede,

foreslås, at der i loven indføjes bestemmelser om forsikringspligt.

Landinspektørnævnet behandler klager over praktiserende

landinspektører, som ved udøvelsen af deres virksomhed har tilsidesat deres

pligter som landinspektør. Nævnet kan sanktionere pligtforsømmelser ved

blandt

andet at pålægge bøder på indtil 40.000 kr. Af hensyn til den prisudvikling,

som har fundet sted, siden den maksimale bødestørrelse sidst blev forhøjet,

og

for at sikre, at nævnet fortsat har mulighed for at pålægge større bøder i

tilfælde af meget grove forseelser, foreslås den maksimale bødestørrelse

forhøjet til 55.000 kr.

Endelig foreslås enkelte, mindre moderniseringer af loven

ved, at der indføres frister for at indbringe klager for Landinspektørnævnet

og

for at indbringe nævnets afgørelser for domstolene.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende

bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter