Udtalelse afgivet af Indenrigsministeriet om en kommunes adgang til at yde rente- og afdragsfrie lån til en feriefond
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udtalelse afgivet af Indenrigsministeriet om
en kommunes adgang til at yde rente- og afdragsfrie lån til en
feriefond
Tinglev Byråd har ved brev af 25. februar 1997
rettet henvendelse til Indenrigsministeriet vedrørende
Tilsynsrådet for Sønderjyllands amts udtalelse af 6. december
1996 om lovligheden af Tinglev Kommunes ydelse af rente- og afdragsfrie
lån til Tinglev Kommunes Feriefond.
Sagens baggrund
Tinglev Kommunes Feriefond blev stiftet i 1987 efter
reglerne i § 22 i lov om ferie, hvorefter en andel af den uhævede
feriegodtgørelse kan anvendes til etablering af en feriefond med det
formål, at fonden skal erhverve eller opføre feriefaciliteter
mv.
Den 4. februar 1987 traf Tinglev Kommunes
økonomiudvalg beslutning om at godkende en fundats for
feriefonden.
Ved brev af 30. juli 1987 godkendte Direktoratet for
Arbejdstilsynet, at der blev oprettet en feriefond efter ferielovens
bestemmelser.
I beslutningsprotokol af 26. august 1987 for Tinglev
Kommunes økonomiudvalg er anført bl.a. følgende:
"Startkapitalen udgør kr. 38.158,00.
Økonomiudvalget anmodes om at tilkendegive
størrelsen af evt. kommunalt årligt tilskud.
Afventer henvendelse fra fondsbestyrelsen. Man vil
være sindet at yde et rente- og afdragsfrit lån af
kommunekassen."
Tinglev Kommune har telefonisk oplyst, at
økonomiudvalgets beslutning af 26. august 1987 har været
Læs alt
administreret således, at kommunen har ydet et årligt rente- og
afdragsfrit lån af samme størrelse som det beløb, som
feriefonden har modtaget i uhævede feriepenge.
Fundatsen af 31. august 1987 for kommunens feriefond
indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
"§ 1
Fondens navn er Tinglev Kommunes Feriefond. Dens hjemsted
er Tinglev Kommune.
Fonden omfatter al personale administreret af Tinglev
kommunes løn- og personalekontor
§ 2
Fondens formål er køb, drift og
vedligeholdelse af feriefaciliteter til personale ansat ved Tinglev Kommune
herunder
Køb af hus, grund eller opførelse af
egne feriefaciliteter.
Køb af dispositionsret til huse eller
lejligheder i Dansk Folkeferies feriecentre.
Opsparing af uhævet feriegodtgørelse i
maksimum 4 år med henblik på 1. og 2. Uanset opsparingsperiodens
længde skal der erhverves en feriefacilitet, så snart det
opsparede beløb er tilstrækkeligt stort hertil.
Drift, vedligeholdelse og modernisering af egne
feriefaciliteter
Køb af feriefaciliteter kan kun ske med godkendelse
fra Direktoratet fra Arbejdstilsynet.
§ 3
Fondens formue består af de midler, der efter
godkendelse af direktøren for arbejdstilsynet, jfr. ferielovens § 22,
stk. 1, er tilvejebragt ved udbetaling af feriegodtgørelse, der ikke
er hævet af lønmodtagerne inden udløbet af det
ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været afholdt. I
fondens formue indgår tillige renter af uhævet
feriegodtgørelse.
I feriefondens midler indgår tilskud fra Tinglev
kommune i det omfang, der ikke gennem fondens opsparing er tilvejebragt
tilstrækkelige økonomiske midler til køb af en
feriebolig, jfr. økonomiudvalgets beslutning den 4. februar 1987.
§ 5
Fondens bestyrelse består af 6 medlemmer. For hvert
medlem udpeges en suppleant.
Kommunaldirektøren er født formand for
bestyrelsen.
Bestyrelsen og dennes suppleanter udpeges af og
vælges blandt medlemmerne af samarbejdsudvalgene inden for de enkelte
forvaltningers område, således at en ligestilling inden for de
enkelte forvaltningers område tilgodeses.
Bestyrelsen fastsætter nærmere regler for
feriefaciliteternes anvendelse.
§ 8
Såfremt fonden nedlægges, og
feriefaciliteterne dermed afhændes, skal den del af salgsprovenuet, der
hidrører fra den uhævede feriegodtgørelse, indbetales til
arbejdsmarkedets feriefond, medens øvrige midler anvendes efter
økonomiudvalgets beslutning. Det samme er gældende,
såfremt feriefonden besluttes nedlagt inden 4 år fra
etableringen."
Bestyrelsen for Tinglev Kommunes Feriefond har endvidere
den 9. november 1987 fastsat "Regler for fordeling af Tinglev Kommunes
feriehus blandt medarbejderne", der indeholder bl.a. følgende
bestemmelser:
"§ 1
Alle medarbejdere, der er ansat ved Tinglev Kommune
på fordelingstidspunktet, har mulighed for at komme i betragtning ved
fordeling af feriefondens feriehus.
§ 4
Efter ansøgningsfristens udløb fordeles
feriehuset ved lodtrækning som foretages inden den 1. marts og 15.
september. De ansøgere, der tidligere har lejet feriehuset, vil ikke
kunne komme i betragtning, før de medarbejdere, der ønsker at
komme i betragtning, tillige har haft mulighed herfor."
Den 16. juni 1990 traf økonomiudvalget beslutning
om i stedet for lånene at yde et årligt tilskud af samme
størrelsesorden til feriefonden.
I et notat af 11. december 1991 om Tinglev Kommunes
tilskud til feriefonden anførte Kommunernes Revisionsafdeling bl.a.
følgende:
"Vi har fået oplyst, at kommunen har besluttet
at give tilskud til feriefonden for kommunens medarbejdere i stedet for
rente- og afdragsfri lån. Da der har været tvivl om legaliteten
af et sådant tilskud i forhold til kommunalfuldmagten, har vi
drøftet forholdet internt i Kommunernes Revisionsafdeling, og vi er
nået frem til den opfattelse, at der ikke kan gives tilskud til
feriefonde inden for kommunalfuldmagtens rammer. ... Vi skal derfor anbefale,
at den trufne beslutning tages op til ny overvejelse."
Kommunen har telefonisk oplyst, at økonomiudvalget
på den baggrund besluttede at fortsætte med den hidtil
gældende ordning i stedet for at yde et årligt tilskud.
Tinglev Kommune ydede i perioden 1988-1995 årlige
rente- og afdragsfrie lån til Tinglev Kommunes Feriefond, således
at det samlede lån i 1996 udgjorde 582.835,56 kr.
Ved brev af 16. september 1996 anmodede Tinglev Kommune
tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt om en udtalelse om kommunens
adgang til at yde lån til feriefonden. Kommunen henviste herved til, at
Kommunernes Revisionsafdeling havde stillet spørgsmålstegn ved
lovligheden af sådanne rente- og afdragsfrie lån til fonden.
Tilsynsrådet for Sønderjyllands amt
behandlede sagen i et møde den 6. december 1996. Det fremgår af
tilsynsrådets beslutningsprotokol for det pågældende
møde, at tilsynsrådets sekretariat har oplyst bl.a.
følgende:
"Kommunernes Revisionsafdeling har i et notat af
11. december 1991 oplyst, at tilskud, i stedet for rente- og afdragsfrie
lån, ikke vil kunne gives inden for kommunalfuldmagtens rammer.
Beslutningen om bevilling af tilskud er derfor ikke opretholdt.
Indenrigsministeriet har afgivet en tilkendegivelse af 16.
juni 1987 om feriefonde på grundlag af en telefonisk henvendelse fra et
tilsynsråd med udgangspunkt i en omtrent identisk fundats for anden
feriefond.
Ministeriets tilkendegivelse førte til, at en
godkendelse af fonden ikke blev aktuel.
Det forudsættes i ministeriets tilkendegivelse, at
kommunen i et begrænset omfang kan støtte oprettelse af lokale
feriefonde, men at direkte tilskud til opførelse af ferieboliger ikke
er lovligt."
Det fremgår videre af beslutningsprotokollen, at
tilsynsrådet herefter har udtalt bl.a. følgende:
"Det følger af kommunalretlig praksis, at
kommuner i et begrænset omfang kan stille faciliteter til
rådighed for kommunalt ansatte som personalegoder.
Det er endvidere forudsat, at kommunen som arbejdsgiver
har adgang til at medvirke finansielt ved etablering af lokale feriefonde,
der er tilladt efter ferielovens bestemmelser.
Tilsynsrådet finder imidlertid, at en kommune efter
almindelige kommunalretlige regler om kommuners ulovbestemte
opgavevaretagelse ikke kan påtage sig en løbende forpligtelse
til at yde tilskud i form af rente- og afdragsfri lån til finansiering
af feriehuse for kommunens ansatte.
Tinglev Kommunes praksis for ydelse af rente- og
afdragsfri lån i årene 1987-1990 er således ulovlig.
Tilsynsrådet konstaterer, at der ikke er oprettet
lånedokumenter, og at der således ikke er fastsat bestemmelser om
vilkår for opsigelse af de udbetalte rente- og afdragsfri lån,
der umiddelbart muliggør tilbageførsel af de bevilgede
beløb, som er indgået i fondens formue.
Tilsynsrådet henstiller, at der optages
forhandlinger med feriefonden om tilbagebetaling af lånene i
løbet af en nærmere afgrænset årrække.
Uanset om der kan konstateres et tab for kommunen, finder
tilsynsrådet ikke holdepunkter for at antage, at medlemmer af
økonomiudvalget og byråd burde have indset, at dispositionerne
ikke hører til de formål, som kommunen lovligt kan
støtte.
Tilsynsrådet lægger herved afgørende
vægt på, at Kommunernes Revisionsafdeling ganske vist med
urette har givet udtryk for, at alene ydelse af egentlige tilskud falder
udenfor kommunalfuldmagtens grænser.
Tilsynsrådet finder således ikke grundlag for
at overveje sanktioner efter styrelseslovens § 61.
Kommunen er endvidere forpligtet til med fremtidig
virkning at indstille bevilling af rente- og afdragsfri lån i
feriefonden.
Tilsynsrådet beder om underretning om, hvad der
passerer i sagen."
Indenrigsministeren har i en besvarelse af 23. december
1996 af et spørgsmål fra et folketingsmedlem om kommuners adgang
til at foretage rentefrie udlån af kommunale midler til feriefonde
anført bl.a. følgende:
" , at det er antaget, at kommunalbestyrelser efter
de såkaldte kommunalfuldmagtsregler lovligt kan træffe beslutning
om at stille almindelige personalegoder til rådighed for ansatte,
f.eks. avis- og telefonhold, motionscentre, feriehuse mv. Det er dog en
forudsætning, at der er tale om en ordning, som er begrundet i
varetagelse af kommunens interesser som arbejdsgiver, og at ordningen
tilrettelægges således, at ydelserne tildeles efter generelle,
saglige kriterier, idet kommuner ikke uden lovhjemmel kan yde tilskud til
enkeltpersoner, som er begrundet i varetagelsen af de pågældendes
individuelle interesser."
Tinglev Byråd rettede ved brev af 21. januar 1997
herefter henvendelse til tilsynsrådet. Byrådet fremsendte en kopi
af indenrigsministerens ovennævnte besvarelse og anførte i
henvendelsen bl.a. følgende:
"Specielt bemærkes, at Indenrigsministeriet er
af den opfattelse, at kommunalfuldmagtsreglerne åbner mulighed for, at
kommunalbestyrelsen kan stille bl.a. feriehuse til rådighed for de
ansatte under bestemte forudsætninger.
Det er byrådets opfattelse, at de
forudsætninger, som Indenrigsministeriet beskriver, er opfyldt i
forbindelse med Tinglev Kommunes feriefonds udleje af feriehuse til
medarbejderne, jf. vedlagte eksemplar af de fordelingsregler, som bestyrelsen
for Tinglev Kommunes feriefond har vedtaget den 9. november 1987.
På baggrund heraf skal byrådet anmode
Tilsynsrådet om en fornyet behandling af sagen, da byrådet
vanskeligt kan se, at kommunens ydelse af rente- og afdragsfrie lån
medfører ulovlighed, når kommunen lovligt kan yde tilskud eller
eventuelt direkte stille feriehuset til rådighed som et
personalegode".
Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt
behandlede herefter spørgsmålet om genoptagelse af sagen i et
møde den 31. januar 1997, hvor tilsynsrådet vedtog at udtale
bl.a. følgende:
"Tilsynsrådet har noteret sig de synspunkter,
som kommunen giver udtryk for sit brev af 21. januar 1997.
Tilsynsrådet finder imidlertid, at der ikke er
fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde en ændret stillingtagen
til den konkrete sag.
Tilsynsrådet fastholder derfor den tidligere
udtalelse, som er vedtaget i tilsynsrådets møde den 6. december
1996."
Tinglev Byråd rettede herefter ved brev af 25.
februar 1997 henvendelse til Indenrigsministeriet, hvori byrådet
anførte bl.a. følgende:
"Tilsynsrådets afgørelser ankes herved
til indenrigsministeren, jf. § 61, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse,
idet Tinglev Byråd ikke kan være enig med tilsynsrådet
Byrådet skal præcisere, at kommunen ikke har
lidt noget tab bortset fra et måske beregnet rentetab og der kan om
nødvendigt gives sikkerhed for lånet i form af 1. prioritets
panteret i fondens to sommerhuse."
Indenrigsministeriet anmodede i anledning af Tinglev
Byråds henvendelse tilsynsrådet om en udtalelse.
Tilsynsrådet vedtog på møde den 21. marts 1997 at henholde
sig til de tidligere udtalelser og vedtagelser og meddelte ministeriet, at
tilsynsrådet ikke havde yderligere bemærkninger.
Ved brev af 29. oktober 1997 til Indenrigsministeriet
fremsendte Tinglev Kommune kopi af kommunens brevveksling med Direktoratet
for Arbejdstilsynet. Det fremgår heraf bl.a., at direktoratet i juli
1997 har udarbejdet en standardvedtægt for feriefonde, der bl.a.
inderholder en bestemmelse om opløsning af en feriefond. Bestemmelsen
indebærer, at en feriefonds feriefaciliteter skal sælges ved
fondens opløsning, og den del af salgsprovenuet, der må antages
at hidrøre fra uhævet feriegodtgørelse, skal indbetales
til Arbejdsmarkedets Feriefond. Den resterende del af salgsprovenuet skal
anvendes til ferieformål, og der kan aldrig tilbageføres midler
til fondens stifter. I brev af 29. oktober 1997 til direktoratet for
Arbejdstilsynet, som var vedlagt brevet af 29. oktober 1997 til
Indenrigsministeriet, har Tinglev Kommune anført bl.a. følgende
om fondens vedtægter:
" § 8 økonomiudvalgets ret til at kunne
disponere over et evt. restbeløb ved fondens eventuelle
opløsning strider direkte mod "fondsreglerne", men den er
sat ind som sikkerhed for det rente- og afdragsfrie lån, som Tinglev
Kommune siden starten og indtil 1996 har ydet fonden
Dette skal også ses i sammenhæng med
bestemmelsen om, at kommunaldirektøren skulle være født
formand for fondsbestyrelsen, og som sådan være byrådets
"garant" i bestyrelsen."
Direktoratet for Arbejdstilsynet har over for
Indenrigsministeriet telefonisk oplyst, at de formål, som Tinglev
Kommunes Feriefond varetager i henhold til fondens vedtægt, svarer til
de formål, som der almindeligvis er optaget bestemmelse om i
vedtægter for andre feriefonde oprettet af såvel offentlige
myndigheder som private som modtager uhævet feriegodtgørelse i
medfør af ferielovens § 22, stk. 3.
Indenrigsministeriets udtalelse
Indenrigsministeriet skal indledningsvis udtale, at det
tilsyn, som de kommunale tilsynsmyndigheder udøver over for
kommunerne, er et retligt tilsyn. Tilsynet omfatter kun
spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af
lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i
lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 59 af 29. januar
1998).
Indenrigsministeriet er ikke almindelig klageinstans i
forhold til tilsynsrådene, men ministeriet fører tilsyn med, at
tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at
tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse
eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61 a i lov om
kommunernes styrelse. Det bemærkes herved, at tilsynsrådet for
Sønderjyllands Amt ikke har truffet afgørelse om at anvende
sanktioner, og tilsynsrådets udtalelse kan derfor af denne grund ikke
ankes til Indenrigsministeriet efter bestemmelsen i § 61, stk. 7, i lov om
kommunernes styrelse.
§ 22 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 167
af 24 februar 1997 med senere ændringer, har følgende
ordlyd:
"§ 22.
Feriegodtgørelse, løn
under ferie eller ferietillæg, der er forældet efter § 21, og
feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren
inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle
have været holdt, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets
Feriefond.
Stk. 2.
Arbejdsministeren fastsætter inden 1.
maj 1997 og derefter hvert tredje år inden 1. maj, hvor stor en del af
de i stk. 1 nævnte beløb der tilfalder henholdsvis statskassen
og arbejdsmarkedets Feriefond.
Stk. 3.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan
for områder, for hvilke der efter § 3 er godkendt regulativ eller
overenskomst, tillade, at den andel af den uhævede
feriegodtgørelse, jf. stk. 1, der ikke tilfalder statskassen,
anvendes til andet ferieformål.
Stk. 4.
Direktøren kan endvidere under
særlige omstændigheder tillade, at beløb, der er omfattet
af stk. 1, udbetales til lønmodtageren efter ferieårets
udløb.
Stk. 5.
Arbejdsministeren fastsætter regler
om indbetaling af statskassens andel af de i stk. 1 nævnte beløb
og om udbetaling af statskassens andel af udbetalinger efter stk.
4."
Bestemmelsen indebærer, at uhævet
feriegodtgørelse kan anvendes til andet ferieformål, herunder
til at etablere feriefonde.
I en "Vejledning om Feriefonde", der i juli 1997
er udsendt af Direktoratet for Arbejdstilsynet, er anført bl.a.
følgende:
"Ved etablering af en feriefond kan uhævet
feriegodtgørelse anvendes til følgende formål:
køb/opførelse og
modernisering/vedligeholdelse af ferieboliger, d.v.s. feriehuse og
lejligheder, i Danmark.
Erhvervelse af dispositionsrettigheder i feriecentre i
Danmark.
Køb af autocampere under visse
forudsætninger.
Køb af en enkelt miniaktie i et pengeinstitut
med henblik på oprettelse af en
aktionærkonto."
Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune lovligt
kan yde støtte til en kommunal feriefond, er ikke reguleret i
ferieloven. Spørgsmålet skal derfor afgøres efter
almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners
opgavevaretagelse.
Det er som anført i indenrigsministerens ovenfor
citerede besvarelse af 23. december 1996 i de kommunale tilsynsmyndigheders
praksis antaget, at en kommunalbestyrelse efter de nævnte
kommunalretlige grundsætninger lovligt kan træffe beslutning om
at stille almindelige personalegoder til rådighed for ansatte, som
f.eks. avis- og telefonhold, feriehuse, motionscentre mv. Det er dog en
forudsætning, at der er tale om en ordning, der er begrundet i
varetagelsen af kommunens interesser som arbejdsgiver. Det er endvidere en
forudsætning, at ydelserne tildeles efter generelle saglige kriterier,
idet kommuner ikke uden lovhjemmel kan yde tilskud til enkeltpersoner, som er
begrundet i varetagelsen af de pågældendes individuelle
interesser.
Det er endvidere antaget i den kommunalretlige litteratur
og i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis, at en kommune efter de
ovennævnte kommunalretlige grundsætninger lovligt kan yde
støtte til fonde, der varetager kommunale opgaver. Det er dog en
forudsætning for ydelse af sådan støtte, at samtlige de
aktiviteter, som fonden varetager, lovligt ville kunne varetages af kommunen
selv, eller hvis fonden også varetager ikke-kommunale opgaver at
kommunen inden ydelsen af støtten sikrer sig, at støtten alene
anvendes til aktiviteter, som kommunen lovligt selv ville kunne varetage.
Kommunen skal endvidere føre et vist tilsyn med
fondens anvendelse af den kommunale støtte, herunder om anvendelsen er
i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger.
Der kan herom henvises til bl.a. Erik Harder, Dansk
Kommunalforvaltning II, Opgaver, 1987, side 65 ff. og 101 ff., og Hans
Gammeltoft Hansen m.fl., Forvaltningsret, 1994, s. 472ff. og 485ff.
Der kan ikke af de ovennævnte kommunalretlige
grundsætninger udledes nogen præcis angivelse af, hvilke
nærmere vilkår om tilsyn og kontrol der skal knyttes til en
kommunalbestyrelses (tilsagn om) støtte til en fond.
Det ovenfor anførte indebærer, at en kommune
lovligt kan yde tilskud, herunder rente- og afdragsfrie lån, til en
feriefond, der har til formål at erhverve, drive og vedligeholde
feriefaciliteter for kommunens eget personale, idet det er en
forudsætning, at ordningen tilrettelægges således, at
fondens ydelser tildeles efter generelle, saglige kriterier. Det er endvidere
en forudsætning, at støttens størrelse og varighed ikke
går ud over, hvad kommunens varetagelse af dens interesser som
arbejdsgiver kan begrunde.
Der kan efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke af de
ovennævnte kommunalretlige grundsætninger udledes noget
præcist om den begrænsning i en kommunes adgang til at yde
støtte til en feriefond af den omhandlede karakter, som følger
af den sidstnævnte forudsætning. Den nærmere
fastlæggelse heraf må antages at bero på, dels hvad der for
så vidt angår feriefonde er almindeligt på arbejdsmarkedet
som helhed, dels på en vurdering af den enkelte kommunes
arbejdsgivermæssige interesse i at støtte den
pågældende feriefonds aktiviteter. I afgørelsen af det
sidstnævnte spørgsmål må det efter ministeriets
opfattelse tilkomme kommunalbestyrelsen at foretage et skøn inden for
vide rammer. Det kan ikke antages, at ydelse af en flerårig,
løbende støtte i sig selv ligger uden for rammerne for den
skønsudøvelse, som tilkommer kommunalbestyrelsen i
sådanne tilfælde.
For så vidt angår kommuners pligt til at
føre tilsyn med fonde, der modtager kommunal støtte,
bemærkes, at en fond er kendetegnet ved, at der er tale om en formue,
der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, således at fondens
formue ikke retligt eller faktisk må kunne tilbagsføres til
stifteren, ligesom ingen- fysisk eller juridisk tredjemand uden for fonden
kan have ejendomsret til fondens formue. En fond er således et
selvstændigt og uafhængigt retssubjekt, og det følger
heraf, at en fond skal ledes af en bestyrelse, der er uafhængig af
stifteren. Dette udelukker imidlertid ikke, at der i en fonds vedtægt
kan træffes bestemmelse om, at stifterens samtykke kræves ved
visse beslutninger, f.eks. vedtægtsændringer eller salg af de
midler, der af stifteren er givet til fonden. Der kan henvises til Lennart
Lynge Andersen, Fonde og foreninger I, fondslovene med kommentarer, 1996,
side 51 ff.
I den foreliggende sag finder Indenrigsministeriet at
kunne lægge til grund, at Tinglev Kommunes økonomiudvalgs
beslutning om at yde rente- og afdragsfrie lån til feriefonden har
været begrundet i et ønske om at varetage kommunens mere almene
interesser som arbejdsgiver i at tilvejebringe almindelige personalegoder for
kommunens ansatte i form af feriehuse eller lignende feriefaciliteter.
Endvidere varetager Tinglev Kommunes Feriefond alene sådanne
formål, som almindeligvis varetages af andre feriefonde, der på
baggrund af tilladelse fra Direktoratet for Arbejdstilsynet modtager
uhævet feriegodtgørelse i henhold til ferieloven. Der er
endvidere fastsat regler om adgang til ophold i feriehuset, hvorved kommunen
har sikret sig, at adgangen tildeles efter generelle, saglige kriterier, og
Tinglev Kommunes støtte til feriefonden har således ikke
indebåret varetagelse af helt individuelle interesser.
Det er på den baggrund Indenrigsministeriets
opfattelse, at Tinglev Kommune lovligt har kunnet yde den i sagen omhandlede
økonomiske støtte til kommunens feriefond.
Indenrigsministeriet har ikke herved udtalt sig om,
hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang Tinglev Kommune lovligt
på det ovenfor anførte retsgrundlag fortsat vil kunne yde
støtte til feriefonden. Det bemærkes i den forbindelse, at den
kommunale støttes størrelse og varighed som ovenfor nævnt
ikke må gå ud over, hvad kommunens varetagelse af dens interesse
som arbejdsgiver kan begrunde.
For så vidt angår spørgsmålet om
Tinglev Byråds tilsyn med feriefonden, herunder om byrådet i
tilstrækkeligt omfang har sikret, at den kommunale støtte til
feriefonden alene anvendes til formål, som kommunen lovligt kan
støtte, bemærkes, at Tinglev Kommune i brev af 29. oktober 1997
til Direktoratet for Arbejdstilsynet har oplyst, at bestemmelsen i fondens
vedtægter om økonomiudvalgets adgang til i tilfælde af
fondens nedlæggelse af træffe beslutning om anvendelse af et
eventuelt restbeløb er indsat som sikkerhed for kommunens lån.
Kommunen har desuden oplyst, at kommunaldirektøren, der er født
formand for fondsbestyrelsen, skal fungere som byrådets garant i
bestyrelsen.
På denne baggrund finder Indenrigsministeriet ikke
at have grundlag for at foretage sig videre angående
spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har ført et
tilstrækkeligt tilsyn med fondens virksomhed, idet det bemærkes,
at Indenrigsministeriet har forstået sagens oplysninger således,
at fondens vedtægter i anledning af Arbejdstilsynets ny
standardvedtægt forventes ændret, herunder bestemmelsen om
økonomiudvalgets adgang til at disponere over et eventuelt
restbeløb.
Indenrigsministeriet kan i den sammenhæng vejledende
udtale, at Tinglev Byråds fortsatte tilsyn med feriefonden vil kunne
sikres ved, at der med Direktoratet for Arbejdstilsynets godkendelse
indsættes bestemmelse i fondens vedtægter om, at byrådets
samtykke kræves ved visse beslutninger, som f.eks. beslutninger om
ændring af vedtægten, om opløsning af fonden og om
anvendelse af et eventuelt restbeløb ved opløsning af fonden,
jf. det ovenfor anførte.
Indenrigsministeriet har endelig forstået sagens
oplysninger således, at Tinglev Kommunes økonomiudvalg alene har
truffet beslutning om indtil videre at yde tilskud, og at kommunen ikke har
forpligtet sig over for feriefonden til løbende at yde de omhandlede
rente- og afdragsfrie lån til fonden. Det har derfor ikke været
nødvendigt at indhente tilsynsrådets samtykke efter
bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af
garantier m.v.
Indenrigsministeriet har samtidig hermed gjort
tilsynsrådet bekendt med det ovenfor anførte.
Indenrigsministeriet foretager sig herefter ikke videre i
sagen.
Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt og
Direktoratet for Arbejdstilsynet har fået kopi at dette brev.
Lignende dokumenter
- Vejledning til bekendtgørelse om feriefonde mv. Retsinformation · 2. juli 2020
- Bekendtgørelse om feriefonde mv. Retsinformation · 1. juli 2020
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens S 155, ved som borgmester og formand for økonomiudvalget at have misbrugt sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret for derved at skaffe sig eller andre uberettiget fordel Domsdatabasen · 10. april 2007
- Beskatning af feriebolig Retsinformation · 9. juni 2009
- Ydelse af et rente- og afdragsfrit lån til et erhvervsråd til bl.a. opførelse af iværksætterhus. Kommunal repræsentation i bestyrelsen for et erhvervsråd Retsinformation · 25. september 1997
- Salg af kommunal ejendom Retsinformation · 25. september 1997