Spring til indhold

Retsinformation

Udtalelse afgivet af Indenrigsministeriet om en kommunes adgang til at yde rente- og afdragsfrie lån til en feriefond

UDT nr 60505 af 10/11/1998UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet11. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udtalelse afgivet af Indenrigsministeriet om

en kommunes adgang til at yde rente- og afdragsfrie lån til en

feriefond

Tinglev Byråd har ved brev af 25. februar 1997

rettet henvendelse til Indenrigsministeriet vedrørende

Tilsynsrådet for Sønderjyllands amts udtalelse af 6. december

1996 om lovligheden af Tinglev Kommunes ydelse af rente- og afdragsfrie

lån til Tinglev Kommunes Feriefond.

Sagens baggrund

Tinglev Kommunes Feriefond blev stiftet i 1987 efter

reglerne i § 22 i lov om ferie, hvorefter en andel af den uhævede

feriegodtgørelse kan anvendes til etablering af en feriefond med det

formål, at fonden skal erhverve eller opføre feriefaciliteter

mv.

Den 4. februar 1987 traf Tinglev Kommunes

økonomiudvalg beslutning om at godkende en fundats for

feriefonden.

Ved brev af 30. juli 1987 godkendte Direktoratet for

Arbejdstilsynet, at der blev oprettet en feriefond efter ferielovens

bestemmelser.

I beslutningsprotokol af 26. august 1987 for Tinglev

Kommunes økonomiudvalg er anført bl.a. følgende:

"Startkapitalen udgør kr. 38.158,00.

Økonomiudvalget anmodes om at tilkendegive

størrelsen af evt. kommunalt årligt tilskud.

Afventer henvendelse fra fondsbestyrelsen. Man vil

være sindet at yde et rente- og afdragsfrit lån af

kommunekassen."

Tinglev Kommune har telefonisk oplyst, at

økonomiudvalgets beslutning af 26. august 1987 har været

Læs alt

administreret således, at kommunen har ydet et årligt rente- og

afdragsfrit lån af samme størrelse som det beløb, som

feriefonden har modtaget i uhævede feriepenge.

Fundatsen af 31. august 1987 for kommunens feriefond

indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

"§ 1

Fondens navn er Tinglev Kommunes Feriefond. Dens hjemsted

er Tinglev Kommune.

Fonden omfatter al personale administreret af Tinglev

kommunes løn- og personalekontor

§ 2

Fondens formål er køb, drift og

vedligeholdelse af feriefaciliteter til personale ansat ved Tinglev Kommune

herunder

Køb af hus, grund eller opførelse af

egne feriefaciliteter.

Køb af dispositionsret til huse eller

lejligheder i Dansk Folkeferies feriecentre.

Opsparing af uhævet feriegodtgørelse i

maksimum 4 år med henblik på 1. og 2. Uanset opsparingsperiodens

længde skal der erhverves en feriefacilitet, så snart det

opsparede beløb er tilstrækkeligt stort hertil.

Drift, vedligeholdelse og modernisering af egne

feriefaciliteter

Køb af feriefaciliteter kan kun ske med godkendelse

fra Direktoratet fra Arbejdstilsynet.

§ 3

Fondens formue består af de midler, der efter

godkendelse af direktøren for arbejdstilsynet, jfr. ferielovens § 22,

stk. 1, er tilvejebragt ved udbetaling af feriegodtgørelse, der ikke

er hævet af lønmodtagerne inden udløbet af det

ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været afholdt. I

fondens formue indgår tillige renter af uhævet

feriegodtgørelse.

I feriefondens midler indgår tilskud fra Tinglev

kommune i det omfang, der ikke gennem fondens opsparing er tilvejebragt

tilstrækkelige økonomiske midler til køb af en

feriebolig, jfr. økonomiudvalgets beslutning den 4. februar 1987.

§ 5

Fondens bestyrelse består af 6 medlemmer. For hvert

medlem udpeges en suppleant.

Kommunaldirektøren er født formand for

bestyrelsen.

Bestyrelsen og dennes suppleanter udpeges af og

vælges blandt medlemmerne af samarbejdsudvalgene inden for de enkelte

forvaltningers område, således at en ligestilling inden for de

enkelte forvaltningers område tilgodeses.

Bestyrelsen fastsætter nærmere regler for

feriefaciliteternes anvendelse.

§ 8

Såfremt fonden nedlægges, og

feriefaciliteterne dermed afhændes, skal den del af salgsprovenuet, der

hidrører fra den uhævede feriegodtgørelse, indbetales til

arbejdsmarkedets feriefond, medens øvrige midler anvendes efter

økonomiudvalgets beslutning. Det samme er gældende,

såfremt feriefonden besluttes nedlagt inden 4 år fra

etableringen."

Bestyrelsen for Tinglev Kommunes Feriefond har endvidere

den 9. november 1987 fastsat "Regler for fordeling af Tinglev Kommunes

feriehus blandt medarbejderne", der indeholder bl.a. følgende

bestemmelser:

"§ 1

Alle medarbejdere, der er ansat ved Tinglev Kommune

på fordelingstidspunktet, har mulighed for at komme i betragtning ved

fordeling af feriefondens feriehus.

§ 4

Efter ansøgningsfristens udløb fordeles

feriehuset ved lodtrækning som foretages inden den 1. marts og 15.

september. De ansøgere, der tidligere har lejet feriehuset, vil ikke

kunne komme i betragtning, før de medarbejdere, der ønsker at

komme i betragtning, tillige har haft mulighed herfor."

Den 16. juni 1990 traf økonomiudvalget beslutning

om i stedet for lånene at yde et årligt tilskud af samme

størrelsesorden til feriefonden.

I et notat af 11. december 1991 om Tinglev Kommunes

tilskud til feriefonden anførte Kommunernes Revisionsafdeling bl.a.

følgende:

"Vi har fået oplyst, at kommunen har besluttet

at give tilskud til feriefonden for kommunens medarbejdere i stedet for

rente- og afdragsfri lån. Da der har været tvivl om legaliteten

af et sådant tilskud i forhold til kommunalfuldmagten, har vi

drøftet forholdet internt i Kommunernes Revisionsafdeling, og vi er

nået frem til den opfattelse, at der ikke kan gives tilskud til

feriefonde inden for kommunalfuldmagtens rammer. ... Vi skal derfor anbefale,

at den trufne beslutning tages op til ny overvejelse."

Kommunen har telefonisk oplyst, at økonomiudvalget

på den baggrund besluttede at fortsætte med den hidtil

gældende ordning i stedet for at yde et årligt tilskud.

Tinglev Kommune ydede i perioden 1988-1995 årlige

rente- og afdragsfrie lån til Tinglev Kommunes Feriefond, således

at det samlede lån i 1996 udgjorde 582.835,56 kr.

Ved brev af 16. september 1996 anmodede Tinglev Kommune

tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt om en udtalelse om kommunens

adgang til at yde lån til feriefonden. Kommunen henviste herved til, at

Kommunernes Revisionsafdeling havde stillet spørgsmålstegn ved

lovligheden af sådanne rente- og afdragsfrie lån til fonden.

Tilsynsrådet for Sønderjyllands amt

behandlede sagen i et møde den 6. december 1996. Det fremgår af

tilsynsrådets beslutningsprotokol for det pågældende

møde, at tilsynsrådets sekretariat har oplyst bl.a.

følgende:

"Kommunernes Revisionsafdeling har i et notat af

11. december 1991 oplyst, at tilskud, i stedet for rente- og afdragsfrie

lån, ikke vil kunne gives inden for kommunalfuldmagtens rammer.

Beslutningen om bevilling af tilskud er derfor ikke opretholdt.

Indenrigsministeriet har afgivet en tilkendegivelse af 16.

juni 1987 om feriefonde på grundlag af en telefonisk henvendelse fra et

tilsynsråd med udgangspunkt i en omtrent identisk fundats for anden

feriefond.

Ministeriets tilkendegivelse førte til, at en

godkendelse af fonden ikke blev aktuel.

Det forudsættes i ministeriets tilkendegivelse, at

kommunen i et begrænset omfang kan støtte oprettelse af lokale

feriefonde, men at direkte tilskud til opførelse af ferieboliger ikke

er lovligt."

Det fremgår videre af beslutningsprotokollen, at

tilsynsrådet herefter har udtalt bl.a. følgende:

"Det følger af kommunalretlig praksis, at

kommuner i et begrænset omfang kan stille faciliteter til

rådighed for kommunalt ansatte som personalegoder.

Det er endvidere forudsat, at kommunen som arbejdsgiver

har adgang til at medvirke finansielt ved etablering af lokale feriefonde,

der er tilladt efter ferielovens bestemmelser.

Tilsynsrådet finder imidlertid, at en kommune efter

almindelige kommunalretlige regler om kommuners ulovbestemte

opgavevaretagelse ikke kan påtage sig en løbende forpligtelse

til at yde tilskud i form af rente- og afdragsfri lån til finansiering

af feriehuse for kommunens ansatte.

Tinglev Kommunes praksis for ydelse af rente- og

afdragsfri lån i årene 1987-1990 er således ulovlig.

Tilsynsrådet konstaterer, at der ikke er oprettet

lånedokumenter, og at der således ikke er fastsat bestemmelser om

vilkår for opsigelse af de udbetalte rente- og afdragsfri lån,

der umiddelbart muliggør tilbageførsel af de bevilgede

beløb, som er indgået i fondens formue.

Tilsynsrådet henstiller, at der optages

forhandlinger med feriefonden om tilbagebetaling af lånene i

løbet af en nærmere afgrænset årrække.

Uanset om der kan konstateres et tab for kommunen, finder

tilsynsrådet ikke holdepunkter for at antage, at medlemmer af

økonomiudvalget og byråd burde have indset, at dispositionerne

ikke hører til de formål, som kommunen lovligt kan

støtte.

Tilsynsrådet lægger herved afgørende

vægt på, at Kommunernes Revisionsafdeling ganske vist med

urette har givet udtryk for, at alene ydelse af egentlige tilskud falder

udenfor kommunalfuldmagtens grænser.

Tilsynsrådet finder således ikke grundlag for

at overveje sanktioner efter styrelseslovens § 61.

Kommunen er endvidere forpligtet til med fremtidig

virkning at indstille bevilling af rente- og afdragsfri lån i

feriefonden.

Tilsynsrådet beder om underretning om, hvad der

passerer i sagen."

Indenrigsministeren har i en besvarelse af 23. december

1996 af et spørgsmål fra et folketingsmedlem om kommuners adgang

til at foretage rentefrie udlån af kommunale midler til feriefonde

anført bl.a. følgende:

" , at det er antaget, at kommunalbestyrelser efter

de såkaldte kommunalfuldmagtsregler lovligt kan træffe beslutning

om at stille almindelige personalegoder til rådighed for ansatte,

f.eks. avis- og telefonhold, motionscentre, feriehuse mv. Det er dog en

forudsætning, at der er tale om en ordning, som er begrundet i

varetagelse af kommunens interesser som arbejdsgiver, og at ordningen

tilrettelægges således, at ydelserne tildeles efter generelle,

saglige kriterier, idet kommuner ikke uden lovhjemmel kan yde tilskud til

enkeltpersoner, som er begrundet i varetagelsen af de pågældendes

individuelle interesser."

Tinglev Byråd rettede ved brev af 21. januar 1997

herefter henvendelse til tilsynsrådet. Byrådet fremsendte en kopi

af indenrigsministerens ovennævnte besvarelse og anførte i

henvendelsen bl.a. følgende:

"Specielt bemærkes, at Indenrigsministeriet er

af den opfattelse, at kommunalfuldmagtsreglerne åbner mulighed for, at

kommunalbestyrelsen kan stille bl.a. feriehuse til rådighed for de

ansatte under bestemte forudsætninger.

Det er byrådets opfattelse, at de

forudsætninger, som Indenrigsministeriet beskriver, er opfyldt i

forbindelse med Tinglev Kommunes feriefonds udleje af feriehuse til

medarbejderne, jf. vedlagte eksemplar af de fordelingsregler, som bestyrelsen

for Tinglev Kommunes feriefond har vedtaget den 9. november 1987.

På baggrund heraf skal byrådet anmode

Tilsynsrådet om en fornyet behandling af sagen, da byrådet

vanskeligt kan se, at kommunens ydelse af rente- og afdragsfrie lån

medfører ulovlighed, når kommunen lovligt kan yde tilskud eller

eventuelt direkte stille feriehuset til rådighed som et

personalegode".

Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt

behandlede herefter spørgsmålet om genoptagelse af sagen i et

møde den 31. januar 1997, hvor tilsynsrådet vedtog at udtale

bl.a. følgende:

"Tilsynsrådet har noteret sig de synspunkter,

som kommunen giver udtryk for sit brev af 21. januar 1997.

Tilsynsrådet finder imidlertid, at der ikke er

fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde en ændret stillingtagen

til den konkrete sag.

Tilsynsrådet fastholder derfor den tidligere

udtalelse, som er vedtaget i tilsynsrådets møde den 6. december

1996."

Tinglev Byråd rettede herefter ved brev af 25.

februar 1997 henvendelse til Indenrigsministeriet, hvori byrådet

anførte bl.a. følgende:

"Tilsynsrådets afgørelser ankes herved

til indenrigsministeren, jf. § 61, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse,

idet Tinglev Byråd ikke kan være enig med tilsynsrådet

Byrådet skal præcisere, at kommunen ikke har

lidt noget tab bortset fra et måske beregnet rentetab og der kan om

nødvendigt gives sikkerhed for lånet i form af 1. prioritets

panteret i fondens to sommerhuse."

Indenrigsministeriet anmodede i anledning af Tinglev

Byråds henvendelse tilsynsrådet om en udtalelse.

Tilsynsrådet vedtog på møde den 21. marts 1997 at henholde

sig til de tidligere udtalelser og vedtagelser og meddelte ministeriet, at

tilsynsrådet ikke havde yderligere bemærkninger.

Ved brev af 29. oktober 1997 til Indenrigsministeriet

fremsendte Tinglev Kommune kopi af kommunens brevveksling med Direktoratet

for Arbejdstilsynet. Det fremgår heraf bl.a., at direktoratet i juli

1997 har udarbejdet en standardvedtægt for feriefonde, der bl.a.

inderholder en bestemmelse om opløsning af en feriefond. Bestemmelsen

indebærer, at en feriefonds feriefaciliteter skal sælges ved

fondens opløsning, og den del af salgsprovenuet, der må antages

at hidrøre fra uhævet feriegodtgørelse, skal indbetales

til Arbejdsmarkedets Feriefond. Den resterende del af salgsprovenuet skal

anvendes til ferieformål, og der kan aldrig tilbageføres midler

til fondens stifter. I brev af 29. oktober 1997 til direktoratet for

Arbejdstilsynet, som var vedlagt brevet af 29. oktober 1997 til

Indenrigsministeriet, har Tinglev Kommune anført bl.a. følgende

om fondens vedtægter:

" § 8 økonomiudvalgets ret til at kunne

disponere over et evt. restbeløb ved fondens eventuelle

opløsning strider direkte mod "fondsreglerne", men den er

sat ind som sikkerhed for det rente- og afdragsfrie lån, som Tinglev

Kommune siden starten og indtil 1996 har ydet fonden

Dette skal også ses i sammenhæng med

bestemmelsen om, at kommunaldirektøren skulle være født

formand for fondsbestyrelsen, og som sådan være byrådets

"garant" i bestyrelsen."

Direktoratet for Arbejdstilsynet har over for

Indenrigsministeriet telefonisk oplyst, at de formål, som Tinglev

Kommunes Feriefond varetager i henhold til fondens vedtægt, svarer til

de formål, som der almindeligvis er optaget bestemmelse om i

vedtægter for andre feriefonde oprettet af såvel offentlige

myndigheder som private som modtager uhævet feriegodtgørelse i

medfør af ferielovens § 22, stk. 3.

Indenrigsministeriets udtalelse

Indenrigsministeriet skal indledningsvis udtale, at det

tilsyn, som de kommunale tilsynsmyndigheder udøver over for

kommunerne, er et retligt tilsyn. Tilsynet omfatter kun

spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af

lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i

lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 59 af 29. januar

1998).

Indenrigsministeriet er ikke almindelig klageinstans i

forhold til tilsynsrådene, men ministeriet fører tilsyn med, at

tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at

tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse

eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61 a i lov om

kommunernes styrelse. Det bemærkes herved, at tilsynsrådet for

Sønderjyllands Amt ikke har truffet afgørelse om at anvende

sanktioner, og tilsynsrådets udtalelse kan derfor af denne grund ikke

ankes til Indenrigsministeriet efter bestemmelsen i § 61, stk. 7, i lov om

kommunernes styrelse.

§ 22 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 167

af 24 februar 1997 med senere ændringer, har følgende

ordlyd:

"§ 22.

Feriegodtgørelse, løn

under ferie eller ferietillæg, der er forældet efter § 21, og

feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren

inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle

have været holdt, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets

Feriefond.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter inden 1.

maj 1997 og derefter hvert tredje år inden 1. maj, hvor stor en del af

de i stk. 1 nævnte beløb der tilfalder henholdsvis statskassen

og arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan

for områder, for hvilke der efter § 3 er godkendt regulativ eller

overenskomst, tillade, at den andel af den uhævede

feriegodtgørelse, jf. stk. 1, der ikke tilfalder statskassen,

anvendes til andet ferieformål.

Stk. 4.

Direktøren kan endvidere under

særlige omstændigheder tillade, at beløb, der er omfattet

af stk. 1, udbetales til lønmodtageren efter ferieårets

udløb.

Stk. 5.

Arbejdsministeren fastsætter regler

om indbetaling af statskassens andel af de i stk. 1 nævnte beløb

og om udbetaling af statskassens andel af udbetalinger efter stk.

4."

Bestemmelsen indebærer, at uhævet

feriegodtgørelse kan anvendes til andet ferieformål, herunder

til at etablere feriefonde.

I en "Vejledning om Feriefonde", der i juli 1997

er udsendt af Direktoratet for Arbejdstilsynet, er anført bl.a.

følgende:

"Ved etablering af en feriefond kan uhævet

feriegodtgørelse anvendes til følgende formål:

køb/opførelse og

modernisering/vedligeholdelse af ferieboliger, d.v.s. feriehuse og

lejligheder, i Danmark.

Erhvervelse af dispositionsrettigheder i feriecentre i

Danmark.

Køb af autocampere under visse

forudsætninger.

Køb af en enkelt miniaktie i et pengeinstitut

med henblik på oprettelse af en

aktionærkonto."

Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune lovligt

kan yde støtte til en kommunal feriefond, er ikke reguleret i

ferieloven. Spørgsmålet skal derfor afgøres efter

almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners

opgavevaretagelse.

Det er som anført i indenrigsministerens ovenfor

citerede besvarelse af 23. december 1996 i de kommunale tilsynsmyndigheders

praksis antaget, at en kommunalbestyrelse efter de nævnte

kommunalretlige grundsætninger lovligt kan træffe beslutning om

at stille almindelige personalegoder til rådighed for ansatte, som

f.eks. avis- og telefonhold, feriehuse, motionscentre mv. Det er dog en

forudsætning, at der er tale om en ordning, der er begrundet i

varetagelsen af kommunens interesser som arbejdsgiver. Det er endvidere en

forudsætning, at ydelserne tildeles efter generelle saglige kriterier,

idet kommuner ikke uden lovhjemmel kan yde tilskud til enkeltpersoner, som er

begrundet i varetagelsen af de pågældendes individuelle

interesser.

Det er endvidere antaget i den kommunalretlige litteratur

og i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis, at en kommune efter de

ovennævnte kommunalretlige grundsætninger lovligt kan yde

støtte til fonde, der varetager kommunale opgaver. Det er dog en

forudsætning for ydelse af sådan støtte, at samtlige de

aktiviteter, som fonden varetager, lovligt ville kunne varetages af kommunen

selv, eller hvis fonden også varetager ikke-kommunale opgaver at

kommunen inden ydelsen af støtten sikrer sig, at støtten alene

anvendes til aktiviteter, som kommunen lovligt selv ville kunne varetage.

Kommunen skal endvidere føre et vist tilsyn med

fondens anvendelse af den kommunale støtte, herunder om anvendelsen er

i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger.

Der kan herom henvises til bl.a. Erik Harder, Dansk

Kommunalforvaltning II, Opgaver, 1987, side 65 ff. og 101 ff., og Hans

Gammeltoft Hansen m.fl., Forvaltningsret, 1994, s. 472ff. og 485ff.

Der kan ikke af de ovennævnte kommunalretlige

grundsætninger udledes nogen præcis angivelse af, hvilke

nærmere vilkår om tilsyn og kontrol der skal knyttes til en

kommunalbestyrelses (tilsagn om) støtte til en fond.

Det ovenfor anførte indebærer, at en kommune

lovligt kan yde tilskud, herunder rente- og afdragsfrie lån, til en

feriefond, der har til formål at erhverve, drive og vedligeholde

feriefaciliteter for kommunens eget personale, idet det er en

forudsætning, at ordningen tilrettelægges således, at

fondens ydelser tildeles efter generelle, saglige kriterier. Det er endvidere

en forudsætning, at støttens størrelse og varighed ikke

går ud over, hvad kommunens varetagelse af dens interesser som

arbejdsgiver kan begrunde.

Der kan efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke af de

ovennævnte kommunalretlige grundsætninger udledes noget

præcist om den begrænsning i en kommunes adgang til at yde

støtte til en feriefond af den omhandlede karakter, som følger

af den sidstnævnte forudsætning. Den nærmere

fastlæggelse heraf må antages at bero på, dels hvad der for

så vidt angår feriefonde er almindeligt på arbejdsmarkedet

som helhed, dels på en vurdering af den enkelte kommunes

arbejdsgivermæssige interesse i at støtte den

pågældende feriefonds aktiviteter. I afgørelsen af det

sidstnævnte spørgsmål må det efter ministeriets

opfattelse tilkomme kommunalbestyrelsen at foretage et skøn inden for

vide rammer. Det kan ikke antages, at ydelse af en flerårig,

løbende støtte i sig selv ligger uden for rammerne for den

skønsudøvelse, som tilkommer kommunalbestyrelsen i

sådanne tilfælde.

For så vidt angår kommuners pligt til at

føre tilsyn med fonde, der modtager kommunal støtte,

bemærkes, at en fond er kendetegnet ved, at der er tale om en formue,

der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, således at fondens

formue ikke retligt eller faktisk må kunne tilbagsføres til

stifteren, ligesom ingen- fysisk eller juridisk tredjemand uden for fonden

kan have ejendomsret til fondens formue. En fond er således et

selvstændigt og uafhængigt retssubjekt, og det følger

heraf, at en fond skal ledes af en bestyrelse, der er uafhængig af

stifteren. Dette udelukker imidlertid ikke, at der i en fonds vedtægt

kan træffes bestemmelse om, at stifterens samtykke kræves ved

visse beslutninger, f.eks. vedtægtsændringer eller salg af de

midler, der af stifteren er givet til fonden. Der kan henvises til Lennart

Lynge Andersen, Fonde og foreninger I, fondslovene med kommentarer, 1996,

side 51 ff.

I den foreliggende sag finder Indenrigsministeriet at

kunne lægge til grund, at Tinglev Kommunes økonomiudvalgs

beslutning om at yde rente- og afdragsfrie lån til feriefonden har

været begrundet i et ønske om at varetage kommunens mere almene

interesser som arbejdsgiver i at tilvejebringe almindelige personalegoder for

kommunens ansatte i form af feriehuse eller lignende feriefaciliteter.

Endvidere varetager Tinglev Kommunes Feriefond alene sådanne

formål, som almindeligvis varetages af andre feriefonde, der på

baggrund af tilladelse fra Direktoratet for Arbejdstilsynet modtager

uhævet feriegodtgørelse i henhold til ferieloven. Der er

endvidere fastsat regler om adgang til ophold i feriehuset, hvorved kommunen

har sikret sig, at adgangen tildeles efter generelle, saglige kriterier, og

Tinglev Kommunes støtte til feriefonden har således ikke

indebåret varetagelse af helt individuelle interesser.

Det er på den baggrund Indenrigsministeriets

opfattelse, at Tinglev Kommune lovligt har kunnet yde den i sagen omhandlede

økonomiske støtte til kommunens feriefond.

Indenrigsministeriet har ikke herved udtalt sig om,

hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang Tinglev Kommune lovligt

på det ovenfor anførte retsgrundlag fortsat vil kunne yde

støtte til feriefonden. Det bemærkes i den forbindelse, at den

kommunale støttes størrelse og varighed som ovenfor nævnt

ikke må gå ud over, hvad kommunens varetagelse af dens interesse

som arbejdsgiver kan begrunde.

For så vidt angår spørgsmålet om

Tinglev Byråds tilsyn med feriefonden, herunder om byrådet i

tilstrækkeligt omfang har sikret, at den kommunale støtte til

feriefonden alene anvendes til formål, som kommunen lovligt kan

støtte, bemærkes, at Tinglev Kommune i brev af 29. oktober 1997

til Direktoratet for Arbejdstilsynet har oplyst, at bestemmelsen i fondens

vedtægter om økonomiudvalgets adgang til i tilfælde af

fondens nedlæggelse af træffe beslutning om anvendelse af et

eventuelt restbeløb er indsat som sikkerhed for kommunens lån.

Kommunen har desuden oplyst, at kommunaldirektøren, der er født

formand for fondsbestyrelsen, skal fungere som byrådets garant i

bestyrelsen.

På denne baggrund finder Indenrigsministeriet ikke

at have grundlag for at foretage sig videre angående

spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har ført et

tilstrækkeligt tilsyn med fondens virksomhed, idet det bemærkes,

at Indenrigsministeriet har forstået sagens oplysninger således,

at fondens vedtægter i anledning af Arbejdstilsynets ny

standardvedtægt forventes ændret, herunder bestemmelsen om

økonomiudvalgets adgang til at disponere over et eventuelt

restbeløb.

Indenrigsministeriet kan i den sammenhæng vejledende

udtale, at Tinglev Byråds fortsatte tilsyn med feriefonden vil kunne

sikres ved, at der med Direktoratet for Arbejdstilsynets godkendelse

indsættes bestemmelse i fondens vedtægter om, at byrådets

samtykke kræves ved visse beslutninger, som f.eks. beslutninger om

ændring af vedtægten, om opløsning af fonden og om

anvendelse af et eventuelt restbeløb ved opløsning af fonden,

jf. det ovenfor anførte.

Indenrigsministeriet har endelig forstået sagens

oplysninger således, at Tinglev Kommunes økonomiudvalg alene har

truffet beslutning om indtil videre at yde tilskud, og at kommunen ikke har

forpligtet sig over for feriefonden til løbende at yde de omhandlede

rente- og afdragsfrie lån til fonden. Det har derfor ikke været

nødvendigt at indhente tilsynsrådets samtykke efter

bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af

garantier m.v.

Indenrigsministeriet har samtidig hermed gjort

tilsynsrådet bekendt med det ovenfor anførte.

Indenrigsministeriet foretager sig herefter ikke videre i

sagen.

Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt og

Direktoratet for Arbejdstilsynet har fået kopi at dette brev.

Lignende dokumenter