Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer

2006/1 LSF 117Lovforslag som fremsatKulturministeriet10. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. januar 2007 af

kulturministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov

om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer

§ 1.

Billetter

til kultur- og idrætsarrangementer i Danmark må ikke udbydes eller

videresælges

til et højere beløb, end billetterne oprindeligt er erhvervet for, medmindre

der foreligger en aftale med arrangøren.

Stk. 2.

Det beløb,

som en billet oprindeligt er erhvervet for, kan foruden selve billetprisen

omfatte eventuelle administrationsgebyrer. Herudover kan andre udgifter

forbundet med erhvervelsen inkluderes i videresalgsprisen.

§ 2.

Overtrædelse

af § 1 straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 3.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2007.

Stk. 2.

Samtidig

ophæves lov om forbud mod videresalg af billetter til offentlige

Læs alt

forlystelser,

jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 25. november 1991.

§ 4.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at modernisere reglerne om

videresalg af billetter til danske kultur- og idrætsarrangementer. Det skal

være forbudt både at udbyde og videresælge sådanne billetter til et højere

beløb,

end de oprindeligt er erhvervet for, med mindre andet er aftalt med

arrangøren.

2. Gældende ret

De gældende regler om videresalg af billetter til danske

kultur- og idrætsarrangementer fremgår af lov nr. 677 af 22. december 1919 om

forbud mod videresalg af billetter til offentlige forlystelser med de

ændringer, der følger af lov nr. 213 af 4. juni 1965, jf. lovbekendtgørelse

nr.

769 af 25. november 1991. Loven kaldes billethajsloven.

Efter lovens § 1, 1. pkt., er videresalg af billetter

til offentlige forlystelser, ved hvilket sælgeren søger at opnå fortjeneste,

forbudt. Overtrædelser af forbuddet straffes efter § 3 med bøde.

Kulturministeren

kan dog i henhold til § 2 udstede bevillinger til videresalg af

billetter

til offentlige forlystelser. Desuden gælder der efter § 1, 2. pkt., en

særregel, hvorefter Det kongelige Teaters loger kan sælges ved auktion for en

sæson ad gangen.

3. Baggrunden for forslaget

Hverken bevillingsordningen efter § 2 eller særreglen

om Det kongelige Teaters loger har været fulgt i en årrække. Fx videresælges

billetter til diverse kulturelle arrangementer – uden kulturministerens

bevilling – som en del af samlede pakker, hvori der foruden billetterne

fx

indgår transport, overnatning og bespisning.

En del billetter til kulturelle arrangementer i Danmark

videresælges imidlertid – ligeledes uden Kulturministerens bevilling

– på en

måde, som ikke er gavnlig hverken for forbrugerne eller samfundet som sådan.

Disse billetter opkøbes – ofte systematisk og professionelt – med

henblik på

videresalg. Når de senere udbydes, sker det til beløb, der ligger langt over

de

beløb, billetterne oprindeligt er erhvervet for. Sådanne aktiviteter

indebærer,

at markedet støvsuges for billetter. Det betyder, at forbrugerne ikke kan

købe

billetter til kulturelle arrangementer via de almindelige kanaler, men

tvinges

til at betale overpriser på det uautoriserede marked. Dermed afskæres mange

forbrugere fra at deltage i arrangementerne, dels fordi de ikke kender til de

uautoriserede kanaler, dels fordi de ikke har tilstrækkelige økonomiske

ressourcer til at betale den høje overpris, der ofte begæres. Dette er særlig

problematisk i forhold til kulturelle arrangementer, hvor den oprindelige

billetpris er holdt kunstigt nede som følge af offentlig støtte; her

forekommer

det urimeligt, at professionelle billetopkøbere (populært kaldet billethajer)

indkasserer differencen til sig selv.

Kulturministeriet har måttet konstatere, at de

problematiske opkøb og videresalg af billetter er svære at imødegå med en

håndhævelse af loven om forbud mod videresalg af billetter til offentlige

forlystelser, da det ikke er ulovligt at udbyde billetter til et højere

beløb,

end billetterne oprindeligt er erhvervet for. Det er således kun selve

salget,

der er strafbart.

På den baggrund finder Kulturministeriet det mest

hensigtsmæssigt at ophæve loven fra 1919 og i stedet indføre en moderniseret

lov om videresalg af billetter til danske kultur- og idrætsarrangementer.

4. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Kulturministeriet har overvejet, hvorledes de i pkt. 3

nævnte hensyn varetages mest hensigtsmæssigt. Det vurderes, at der fortsat er

behov for regulering af markedet for videresalg af billetter til danske

kultur-

og idrætsarrangementer. Et system med ministerielle bevillinger på dette

område

forekommer dog bureaukratisk og i det hele taget utidssvarende. I stedet

foreslås, at billetter til kultur- og idrætsarrangementer i Danmark ikke må

udbydes eller videresælges til et højere beløb, end billetterne oprindeligt

er

erhvervet for, med mindre der foreligger en aftale med arrangøren, jf.

lovforslagets

§ 1.

4.1. Aftalekravet

Aftalemodellen er smidig. Modellen minder om de

formidlingsaftaler, der gennem en årrække har været brugt mellem arrangører

af

diverse kulturelle arrangementer og forskellige billetagenturer, som fx

BILLETnet

A/S. Agenturerne formidler efter aftale med arrangørerne og mod betaling af

et

administrationsgebyr billetter til en lang række kultur- og

idrætsbegivenheder

i Danmark. Efter Kulturministeriets opfattelse er systemet til fordel for

både

arrangører, formidlere og forbrugere. Da der er tale om formidling af det

første salg af billetterne, kræves der en aftale mellem arrangøren og

formidleren. Videresalg af billetter kan derimod som udgangspunkt ske frit

uden

aftale med arrangøren. For at kunne varetage de i pkt. 3 nævnte hensyn, er

det

således nødvendigt at indføre et særkrav om aftale med arrangøren ved udbud

og

videresalg af billetter.

Kravet om aftale med arrangøren bør kun gælde, når

billetter til danske kultur- og idrætsarrangementer udbydes eller

videresælges

til et højere beløb, end billetterne oprindeligt er erhvervet for. Mere

kræves

ikke til varetagelse af hensynene nævnt i pkt. 3. Billetter kan således

fortsat

frit udbydes og videresælges til et lavere eller samme beløb, som de

oprindeligt

er erhvervet for. Fx kan firmaer, der har en kommerciel fordel af at udbyde

billetter gratis eller til et lavere beløb, end billetterne oprindeligt er

erhvervet

for, frit gøre dette. På samme måde kan private, der fx er blevet forhindret

i

at deltage i et arrangement, frit forære billetterne væk eller udbyde dem til

samme beløb, som de oprindeligt er erhvervet for. Billetter til danske

kultur-

og idrætsarrangementer kan også frit videresælges som en del af samlede

pakker

sammen med fx rejse og bespisning, når blot billetternes del af prisen for

den

samlede pakke ikke overstiger det beløb, som billetterne oprindeligt er

erhvervet for. Det bemærkes, at hvis en billet oprindeligt er købt via et

billetagentur, indgår agenturets administrationsgebyr i det beløb, som

billetten oprindeligt er erhvervet for. Efter omstændighederne vil

videresalgsprisen

også kunne inkludere andre eventuelle udgifter forbundet med den oprindelige

erhvervelse af billetten, fx transportudgifter, uden krav om aftale med

arrangøren.

Bevisbyrden for billettens oprindelige salgspris, og at den oprindelige

erhvervelse eventuelt har været forbundet med andre udgifter end selve

billetprisen,

ligger hos videresælgeren.

Efter § 6, stk. 1, i konkurrenceloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 785 af 8. august 2005, er det forbudt for virksomheder

m.v. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til

følge at begrænse konkurrencen. Det følger dog af konkurrencelovens § 2,

stk. 2, at forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler

ikke gælder,

hvis

konkurrencebegrænsningen er en direkte eller

nødvendig følge af offentlig regulering. Da forslaget til lov om udbud

af billetter til kultur- og idrætsarrangementer til videresalg er en

offentlig

regulering, som desuden primært gennemføres af hensyn til forbrugerne på

markedet for salg og videresalg af billetter til kultur- og

idrætsarrangementer, finder konkurrencelovens hovedregel i § 6,

stk. 1, ikke anvendelse på de billetsalg der tænkes reguleret ved denne

lov.

Der henvises til lovforslagets § 1.

4.2. Kultur- og idrætsarrangementer i Danmark

Lovforslaget omfatter billetter til kultur- og

idrætsarrangementer i Danmark. Med kultur- og idrætsarrangementer menes

koncerter, teaterforestillinger, festivaler, filmforevisninger og lignende

kulturelle aktiviteter samt alle typer af idrætsbegivenheder. Arrangementerne

kan være offentlige eller lukkede, herunder fx lukkede forevisninger af film

for anmeldere. Billetterne omfattes kun, hvis de giver adgang til endnu ikke

afholdte

arrangementer; hensynene nævnt i afsnit 3 gør sig ikke gældende i forhold til

billetter til allerede afholdte arrangementer. Det betyder, at billetter til

allerede afholdte arrangementer frit kan sælges fx på auktioner for fans.

Der henvises til lovforslagets § 1.

4.3. Håndhævelse

Kulturministeriet har overvejet, hvorledes det bedst

sikres, at reglen i lovforslagets § 1 overholdes. Ministeriet vurderer,

at

civilretlige sanktioner ikke vil være tilstrækkelige, idet det vil være meget

vanskeligt for private personer selv at forfølge udbud og salg i strid med

§ 1. Den bedste sikring vil således være en sanktionering af reglen i

form

af bødestraf, jf. lovforslagets § 2.

Den strafbare handling består i at udbyde eller sælge

billetter til endnu ikke afholdte, danske kultur- og idrætsarrangementer til

videresalg til en højere pris, end billetterne oprindeligt er erhvervet for,

uden aftale med arrangøren.

Overtrædelsen fuldbyrdes ved udbydelsen, såfremt der ikke

er indgået en aftale med arrangøren. Der foreligger således en fuldbyrdet

overtrædelse, selv om det ikke lykkes at sælge billetterne. Udbydelsen kan fx

ske mundtligt ved indgangen til arrangementet eller skriftligt i en annonce i

en avis eller på internettet.

Overtrædelsen kan også være fuldbyrdet, uden at der er

foretaget et egentligt udbud, hvis der er sket et salg, fx på opfordring af

køberen.

Kulturministeriet har overvejet kun at kriminalisere selve

videresalget. Det vurderes imidlertid, at de i afsnit 3 nævnte hensyn bedre

vil

kunne varetages ved en kriminalisering af udbuddet, der typisk er et

tidligere

skridt i processen. Det vil være lettere for politiet at håndhæve et forbud

mod

uretmæssige udbud, idet der vil kunne skrides ind over for udbydere uden

bevis

for endeligt videresalg. Kulturministeriet finder, at kriminaliseringen af

udbuddet er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet det uhensigtsmæssige

opkøb

er sket på dette stade i processen, og fordi udbuddet beviser, at opkøbet er

sket med henblik på at opnå en uretmæssig fortjeneste.

Da strafferammen kun er bøde, vil der ikke kunne straffes

for forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 3.

Ovenfor i afsnit 4.2. er det anført, hvilke billetter der

omfattes af reglen i lovforslagets § 1, ligesom det i afsnit 4.1. er

anført, hvilke elementer der indgår i det beløb, som billetterne oprindeligt

er

erhvervet for.

Efter straffelovens § 25 kan en juridisk person

straffes med bøde, når det er bestemt ved lov. Da udbud i strid med

lovforslagets § 1 ligeså vel kan foretages af selskaber m.v. som af

fysiske personer, finder Kulturministeriet, at straffebestemmelsen i

lovforslagets § 2, stk. 1, også bør omfatte selskaber m.v. Derfor

er

det i lovforslagets § 2, stk. 2, foreslået, at

selskaber m.v. (juridiske personer) skal kunne pålægges

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Spørgsmålet om konfiskation afgøres efter straffelovens

almindelige konfiskationsregler, herunder straffelovens § 75. Der kan fx

ske konfiskation af udbyttet ved ulovlige udbud og endnu ikke udbudte eller

solgte billetter. I det omfang, en køber måtte have erstatningskrav i

anledning

af et ulovligt udbud, og dette behandles sammen med straffesagen, afgøres

spørgsmålet om, hvorvidt et eventuelt konfiskeret beløb kan anvendes til

dækning af erstatningskravet, ligeledes efter de almindelige regler herom i

straffeloven, jf. straffelovens § 77.

Køberens eventuelle erstatningskrav mod udbyderen kan også

behandles ved en civil retssag.

Der henvises til lovforslagets § 2.

4.4. Lovens geografiske anvendelsesområde

Efter lovforslagets § 1 må billetter til kultur- og

idrætsarrangementer i Danmark ikke udbydes eller videresælges til et højere

beløb, end billetterne oprindeligt er erhvervet for, medmindre der foreligger

en aftale med arrangøren. Dette gælder uanset, hvor udbudet eller

videresalget

sker. Det afgøres efter straffelovens §§ 6-9 om forholdet kan

retsforfølges i Danmark.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige.

6. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Lovforslagets administrative konsekvenser

for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

10. Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Statsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet,

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet,

Ministeriet

for Familie- og forbrugeranliggender, Rigsrevisionen, Konkurrencestyrelsen,

Domstolsstyrelsen, KL, Forbrugerrådet, Dansk Industri, Dansk Handel &

Service, Foreningen for Dansk Internet Handel, Spillesteder.dk., Danske

Koncert- og Kulturhuse, Sammenslutningen af danske musikforeninger, BILLETnet

A/S, Billetlugen A/S, DKBmotor, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og

Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund, Festival Danmark, Københavns

Teater, Danske Teatres Fællesorganisation, Danmarks Teaterforeninger, Det

Kongelige Teater, Foreningen af små teatre.

11. Samlet vurdering af konsekvenser af

lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for det offentlige

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

§ 1,

stk. 1

,

er lovens hovedbestemmelse. Herefter må billetter til kultur- og

idrætsarrangementer

i Danmark ikke udbydes eller videresælges til et højere beløb, end

billetterne

oprindeligt er erhvervet for, med mindre der foreligger en aftale med

arrangøren.

Med kultur- og idrætsarrangementer menes koncerter,

teaterforestillinger, festivaler, filmforevisninger og lignende kulturelle

aktiviteter samt alle typer af idrætsbegivenheder. Billetterne omfattes kun,

hvis de giver adgang til arrangementer i Danmark. Arrangementerne kan være

offentlige eller lukkede, herunder fx lukkede forevisninger af film for

anmeldere. Desuden skal der være tale om endnu ikke afholdte arrangementer.

Det

betyder, at billetter til allerede afholdte arrangementer frit kan sælges fx

på

auktioner for fans.

Bestemmelsen i § 1 omfatter kun udbud af billetter til

videresalg og selve videresalget. Billetter, der udbydes første gang eller

sælges første gang, er således ikke omfattet af loven.

Kravet om aftale med arrangøren gælder kun, når udbuddet

eller salget sker til et højere beløb, end billetterne oprindeligt er

erhvervet

for. Billetter kan således fortsat frit udbydes og sælges til et lavere eller

samme beløb, som de oprindeligt er erhvervet for. Fx kan firmaer, der har en

kommerciel fordel af at udbyde billetter til kultur- og idrætsarrangementer

gratis eller til et lavere beløb, end billetterne oprindeligt er erhvervet

for,

frit gøre dette. På samme måde kan private, der fx er blevet forhindret i at

deltage i et arrangement, frit forære billetterne væk eller udbyde dem til

samme beløb, som de oprindeligt er erhvervet for. Hvis der er tale om

sponsorbilletter, som man har fået gratis, er dette beløb 0 kr. Billetter til

danske kultur- og idrætsarrangementer kan også frit videresælges som en del

af

samlede pakker sammen med fx rejse og bespisning, når blot billetternes del

af

prisen for den samlede pakke ikke overstiger det beløb, som billetterne

oprindeligt er erhvervet for.

Hvis en billet oprindeligt er købt via et billetagentur,

indgår agenturets administrationsgebyr i det beløb, som billetten oprindeligt

er erhvervet for, jf. § 1,

stk. 2.

Efter omstændighederne vil videresalgsprisen også kunne inkludere andre

eventuelle udgifter forbundet med den oprindelige erhvervelse af billetten,

fx

transportudgifter, uden krav om aftale med arrangøren. Bevisbyrden for

billettens oprindelige salgspris, og at den oprindelige erhvervelse eventuelt

har været forbundet med andre udgifter end selve billetprisen, ligger hos

videresælgeren. Pris og eventuelle gebyrer vil typisk være påtrykt fysiske

billetter eller være lagret i digitale billetter på fx betalingskort, mens

andre udgifter kan være sværere at bevise.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 samt 4.1. og 4.2. i de

almindelige bemærkninger.

For så vidt angår den geografiske rækkevidde af § 1

henvises til pkt. 4.4. i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

§ 2,

stk. 1

,

fastsætter bødestraf for overtrædelse af lovens § 1.

Den strafbare handling består i at udbyde eller sælge

billetter til endnu ikke afholdte, danske kultur- og idrætsarrangementer til

et

højere beløb, end billetterne oprindeligt er erhvervet for, uden aftale med

arrangøren.

Overtrædelsen fuldbyrdes ved udbydelsen, såfremt der ikke

er indgået en aftale med arrangøren. Der foreligger således en fuldbyrdet

overtrædelse,

selv om det ikke lykkes at sælge billetterne. Udbydelsen kan fx ske mundtligt

ved indgangen til arrangementet eller skriftligt i en annonce i en avis eller

på Internettet.

Overtrædelsen kan også være fuldbyrdet, uden at der er

foretaget et egentligt udbud, hvis der er sket et salg, fx på opfordring af

køberen.

I de specielle bemærkninger til § 1 er det anført,

hvilke billetter der omfattes af loven, ligesom det er anført, hvilke

elementer

der indgår i det beløb, som billetterne oprindeligt er erhvervet for.

Med hensyn til de subjektive betingelser for strafansvar

gælder den almindelige regel i straffelovens § 19, således at der kan

straffes, ikke blot hvis der foreligger forsætligt forhold, men også hvis der

foreligger uagtsomhed.

Efter § 2,

stk. 2

,

kan selskaber m.v. (juridiske personer) pålægges strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 og 4.3. i de almindelige

bemærkninger.

For så vidt angår den geografiske rækkevidde af § 2,

jf. § 1, henvises til pkt. 4.4. i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

I § 3,

stk. 1

,

foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli 2007.

I § 3,

stk. 2

,

foreslås det, at den gældende lov på området – lov om forbud mod

videresalg af

billetter til offentlige forlystelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 25.

november

1991 – samtidigt ophæves.

Om baggrunden for ophævelsen henvises til pkt. 3 i de

almindelige bemærkninger.

Til § 4

Bestemmelsen angiver lovens territoriale anvendelsesområde.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lignende dokumenter