Forslag til Lov om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. januar 2007 af
kulturministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov
om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer
§ 1.
Billetter
til kultur- og idrætsarrangementer i Danmark må ikke udbydes eller
videresælges
til et højere beløb, end billetterne oprindeligt er erhvervet for, medmindre
der foreligger en aftale med arrangøren.
Stk. 2.
Det beløb,
som en billet oprindeligt er erhvervet for, kan foruden selve billetprisen
omfatte eventuelle administrationsgebyrer. Herudover kan andre udgifter
forbundet med erhvervelsen inkluderes i videresalgsprisen.
§ 2.
Overtrædelse
af § 1 straffes med bøde.
Stk. 2.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 3.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2007.
Stk. 2.
Samtidig
ophæves lov om forbud mod videresalg af billetter til offentlige
Læs alt
forlystelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 25. november 1991.
§ 4.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at modernisere reglerne om
videresalg af billetter til danske kultur- og idrætsarrangementer. Det skal
være forbudt både at udbyde og videresælge sådanne billetter til et højere
beløb,
end de oprindeligt er erhvervet for, med mindre andet er aftalt med
arrangøren.
2. Gældende ret
De gældende regler om videresalg af billetter til danske
kultur- og idrætsarrangementer fremgår af lov nr. 677 af 22. december 1919 om
forbud mod videresalg af billetter til offentlige forlystelser med de
ændringer, der følger af lov nr. 213 af 4. juni 1965, jf. lovbekendtgørelse
nr.
769 af 25. november 1991. Loven kaldes billethajsloven.
Efter lovens § 1, 1. pkt., er videresalg af billetter
til offentlige forlystelser, ved hvilket sælgeren søger at opnå fortjeneste,
forbudt. Overtrædelser af forbuddet straffes efter § 3 med bøde.
Kulturministeren
kan dog i henhold til § 2 udstede bevillinger til videresalg af
billetter
til offentlige forlystelser. Desuden gælder der efter § 1, 2. pkt., en
særregel, hvorefter Det kongelige Teaters loger kan sælges ved auktion for en
sæson ad gangen.
3. Baggrunden for forslaget
Hverken bevillingsordningen efter § 2 eller særreglen
om Det kongelige Teaters loger har været fulgt i en årrække. Fx videresælges
billetter til diverse kulturelle arrangementer – uden kulturministerens
bevilling – som en del af samlede pakker, hvori der foruden billetterne
fx
indgår transport, overnatning og bespisning.
En del billetter til kulturelle arrangementer i Danmark
videresælges imidlertid – ligeledes uden Kulturministerens bevilling
– på en
måde, som ikke er gavnlig hverken for forbrugerne eller samfundet som sådan.
Disse billetter opkøbes – ofte systematisk og professionelt – med
henblik på
videresalg. Når de senere udbydes, sker det til beløb, der ligger langt over
de
beløb, billetterne oprindeligt er erhvervet for. Sådanne aktiviteter
indebærer,
at markedet støvsuges for billetter. Det betyder, at forbrugerne ikke kan
købe
billetter til kulturelle arrangementer via de almindelige kanaler, men
tvinges
til at betale overpriser på det uautoriserede marked. Dermed afskæres mange
forbrugere fra at deltage i arrangementerne, dels fordi de ikke kender til de
uautoriserede kanaler, dels fordi de ikke har tilstrækkelige økonomiske
ressourcer til at betale den høje overpris, der ofte begæres. Dette er særlig
problematisk i forhold til kulturelle arrangementer, hvor den oprindelige
billetpris er holdt kunstigt nede som følge af offentlig støtte; her
forekommer
det urimeligt, at professionelle billetopkøbere (populært kaldet billethajer)
indkasserer differencen til sig selv.
Kulturministeriet har måttet konstatere, at de
problematiske opkøb og videresalg af billetter er svære at imødegå med en
håndhævelse af loven om forbud mod videresalg af billetter til offentlige
forlystelser, da det ikke er ulovligt at udbyde billetter til et højere
beløb,
end billetterne oprindeligt er erhvervet for. Det er således kun selve
salget,
der er strafbart.
På den baggrund finder Kulturministeriet det mest
hensigtsmæssigt at ophæve loven fra 1919 og i stedet indføre en moderniseret
lov om videresalg af billetter til danske kultur- og idrætsarrangementer.
4. Kulturministeriets overvejelser og forslag
Kulturministeriet har overvejet, hvorledes de i pkt. 3
nævnte hensyn varetages mest hensigtsmæssigt. Det vurderes, at der fortsat er
behov for regulering af markedet for videresalg af billetter til danske
kultur-
og idrætsarrangementer. Et system med ministerielle bevillinger på dette
område
forekommer dog bureaukratisk og i det hele taget utidssvarende. I stedet
foreslås, at billetter til kultur- og idrætsarrangementer i Danmark ikke må
udbydes eller videresælges til et højere beløb, end billetterne oprindeligt
er
erhvervet for, med mindre der foreligger en aftale med arrangøren, jf.
lovforslagets
§ 1.
4.1. Aftalekravet
Aftalemodellen er smidig. Modellen minder om de
formidlingsaftaler, der gennem en årrække har været brugt mellem arrangører
af
diverse kulturelle arrangementer og forskellige billetagenturer, som fx
BILLETnet
A/S. Agenturerne formidler efter aftale med arrangørerne og mod betaling af
et
administrationsgebyr billetter til en lang række kultur- og
idrætsbegivenheder
i Danmark. Efter Kulturministeriets opfattelse er systemet til fordel for
både
arrangører, formidlere og forbrugere. Da der er tale om formidling af det
første salg af billetterne, kræves der en aftale mellem arrangøren og
formidleren. Videresalg af billetter kan derimod som udgangspunkt ske frit
uden
aftale med arrangøren. For at kunne varetage de i pkt. 3 nævnte hensyn, er
det
således nødvendigt at indføre et særkrav om aftale med arrangøren ved udbud
og
videresalg af billetter.
Kravet om aftale med arrangøren bør kun gælde, når
billetter til danske kultur- og idrætsarrangementer udbydes eller
videresælges
til et højere beløb, end billetterne oprindeligt er erhvervet for. Mere
kræves
ikke til varetagelse af hensynene nævnt i pkt. 3. Billetter kan således
fortsat
frit udbydes og videresælges til et lavere eller samme beløb, som de
oprindeligt
er erhvervet for. Fx kan firmaer, der har en kommerciel fordel af at udbyde
billetter gratis eller til et lavere beløb, end billetterne oprindeligt er
erhvervet
for, frit gøre dette. På samme måde kan private, der fx er blevet forhindret
i
at deltage i et arrangement, frit forære billetterne væk eller udbyde dem til
samme beløb, som de oprindeligt er erhvervet for. Billetter til danske
kultur-
og idrætsarrangementer kan også frit videresælges som en del af samlede
pakker
sammen med fx rejse og bespisning, når blot billetternes del af prisen for
den
samlede pakke ikke overstiger det beløb, som billetterne oprindeligt er
erhvervet for. Det bemærkes, at hvis en billet oprindeligt er købt via et
billetagentur, indgår agenturets administrationsgebyr i det beløb, som
billetten oprindeligt er erhvervet for. Efter omstændighederne vil
videresalgsprisen
også kunne inkludere andre eventuelle udgifter forbundet med den oprindelige
erhvervelse af billetten, fx transportudgifter, uden krav om aftale med
arrangøren.
Bevisbyrden for billettens oprindelige salgspris, og at den oprindelige
erhvervelse eventuelt har været forbundet med andre udgifter end selve
billetprisen,
ligger hos videresælgeren.
Efter § 6, stk. 1, i konkurrenceloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 785 af 8. august 2005, er det forbudt for virksomheder
m.v. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til
følge at begrænse konkurrencen. Det følger dog af konkurrencelovens § 2,
stk. 2, at forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler
ikke gælder,
hvis
konkurrencebegrænsningen er en direkte eller
nødvendig følge af offentlig regulering. Da forslaget til lov om udbud
af billetter til kultur- og idrætsarrangementer til videresalg er en
offentlig
regulering, som desuden primært gennemføres af hensyn til forbrugerne på
markedet for salg og videresalg af billetter til kultur- og
idrætsarrangementer, finder konkurrencelovens hovedregel i § 6,
stk. 1, ikke anvendelse på de billetsalg der tænkes reguleret ved denne
lov.
Der henvises til lovforslagets § 1.
4.2. Kultur- og idrætsarrangementer i Danmark
Lovforslaget omfatter billetter til kultur- og
idrætsarrangementer i Danmark. Med kultur- og idrætsarrangementer menes
koncerter, teaterforestillinger, festivaler, filmforevisninger og lignende
kulturelle aktiviteter samt alle typer af idrætsbegivenheder. Arrangementerne
kan være offentlige eller lukkede, herunder fx lukkede forevisninger af film
for anmeldere. Billetterne omfattes kun, hvis de giver adgang til endnu ikke
afholdte
arrangementer; hensynene nævnt i afsnit 3 gør sig ikke gældende i forhold til
billetter til allerede afholdte arrangementer. Det betyder, at billetter til
allerede afholdte arrangementer frit kan sælges fx på auktioner for fans.
Der henvises til lovforslagets § 1.
4.3. Håndhævelse
Kulturministeriet har overvejet, hvorledes det bedst
sikres, at reglen i lovforslagets § 1 overholdes. Ministeriet vurderer,
at
civilretlige sanktioner ikke vil være tilstrækkelige, idet det vil være meget
vanskeligt for private personer selv at forfølge udbud og salg i strid med
§ 1. Den bedste sikring vil således være en sanktionering af reglen i
form
af bødestraf, jf. lovforslagets § 2.
Den strafbare handling består i at udbyde eller sælge
billetter til endnu ikke afholdte, danske kultur- og idrætsarrangementer til
videresalg til en højere pris, end billetterne oprindeligt er erhvervet for,
uden aftale med arrangøren.
Overtrædelsen fuldbyrdes ved udbydelsen, såfremt der ikke
er indgået en aftale med arrangøren. Der foreligger således en fuldbyrdet
overtrædelse, selv om det ikke lykkes at sælge billetterne. Udbydelsen kan fx
ske mundtligt ved indgangen til arrangementet eller skriftligt i en annonce i
en avis eller på internettet.
Overtrædelsen kan også være fuldbyrdet, uden at der er
foretaget et egentligt udbud, hvis der er sket et salg, fx på opfordring af
køberen.
Kulturministeriet har overvejet kun at kriminalisere selve
videresalget. Det vurderes imidlertid, at de i afsnit 3 nævnte hensyn bedre
vil
kunne varetages ved en kriminalisering af udbuddet, der typisk er et
tidligere
skridt i processen. Det vil være lettere for politiet at håndhæve et forbud
mod
uretmæssige udbud, idet der vil kunne skrides ind over for udbydere uden
bevis
for endeligt videresalg. Kulturministeriet finder, at kriminaliseringen af
udbuddet er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet det uhensigtsmæssige
opkøb
er sket på dette stade i processen, og fordi udbuddet beviser, at opkøbet er
sket med henblik på at opnå en uretmæssig fortjeneste.
Da strafferammen kun er bøde, vil der ikke kunne straffes
for forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 3.
Ovenfor i afsnit 4.2. er det anført, hvilke billetter der
omfattes af reglen i lovforslagets § 1, ligesom det i afsnit 4.1. er
anført, hvilke elementer der indgår i det beløb, som billetterne oprindeligt
er
erhvervet for.
Efter straffelovens § 25 kan en juridisk person
straffes med bøde, når det er bestemt ved lov. Da udbud i strid med
lovforslagets § 1 ligeså vel kan foretages af selskaber m.v. som af
fysiske personer, finder Kulturministeriet, at straffebestemmelsen i
lovforslagets § 2, stk. 1, også bør omfatte selskaber m.v. Derfor
er
det i lovforslagets § 2, stk. 2, foreslået, at
selskaber m.v. (juridiske personer) skal kunne pålægges
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Spørgsmålet om konfiskation afgøres efter straffelovens
almindelige konfiskationsregler, herunder straffelovens § 75. Der kan fx
ske konfiskation af udbyttet ved ulovlige udbud og endnu ikke udbudte eller
solgte billetter. I det omfang, en køber måtte have erstatningskrav i
anledning
af et ulovligt udbud, og dette behandles sammen med straffesagen, afgøres
spørgsmålet om, hvorvidt et eventuelt konfiskeret beløb kan anvendes til
dækning af erstatningskravet, ligeledes efter de almindelige regler herom i
straffeloven, jf. straffelovens § 77.
Køberens eventuelle erstatningskrav mod udbyderen kan også
behandles ved en civil retssag.
Der henvises til lovforslagets § 2.
4.4. Lovens geografiske anvendelsesområde
Efter lovforslagets § 1 må billetter til kultur- og
idrætsarrangementer i Danmark ikke udbydes eller videresælges til et højere
beløb, end billetterne oprindeligt er erhvervet for, medmindre der foreligger
en aftale med arrangøren. Dette gælder uanset, hvor udbudet eller
videresalget
sker. Det afgøres efter straffelovens §§ 6-9 om forholdet kan
retsforfølges i Danmark.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige.
6. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Lovforslagets administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.
10. Høring
Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Statsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet,
Ministeriet
for Familie- og forbrugeranliggender, Rigsrevisionen, Konkurrencestyrelsen,
Domstolsstyrelsen, KL, Forbrugerrådet, Dansk Industri, Dansk Handel &
Service, Foreningen for Dansk Internet Handel, Spillesteder.dk., Danske
Koncert- og Kulturhuse, Sammenslutningen af danske musikforeninger, BILLETnet
A/S, Billetlugen A/S, DKBmotor, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund, Festival Danmark, Københavns
Teater, Danske Teatres Fællesorganisation, Danmarks Teaterforeninger, Det
Kongelige Teater, Foreningen af små teatre.
11. Samlet vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
§ 1,
stk. 1
,
er lovens hovedbestemmelse. Herefter må billetter til kultur- og
idrætsarrangementer
i Danmark ikke udbydes eller videresælges til et højere beløb, end
billetterne
oprindeligt er erhvervet for, med mindre der foreligger en aftale med
arrangøren.
Med kultur- og idrætsarrangementer menes koncerter,
teaterforestillinger, festivaler, filmforevisninger og lignende kulturelle
aktiviteter samt alle typer af idrætsbegivenheder. Billetterne omfattes kun,
hvis de giver adgang til arrangementer i Danmark. Arrangementerne kan være
offentlige eller lukkede, herunder fx lukkede forevisninger af film for
anmeldere. Desuden skal der være tale om endnu ikke afholdte arrangementer.
Det
betyder, at billetter til allerede afholdte arrangementer frit kan sælges fx
på
auktioner for fans.
Bestemmelsen i § 1 omfatter kun udbud af billetter til
videresalg og selve videresalget. Billetter, der udbydes første gang eller
sælges første gang, er således ikke omfattet af loven.
Kravet om aftale med arrangøren gælder kun, når udbuddet
eller salget sker til et højere beløb, end billetterne oprindeligt er
erhvervet
for. Billetter kan således fortsat frit udbydes og sælges til et lavere eller
samme beløb, som de oprindeligt er erhvervet for. Fx kan firmaer, der har en
kommerciel fordel af at udbyde billetter til kultur- og idrætsarrangementer
gratis eller til et lavere beløb, end billetterne oprindeligt er erhvervet
for,
frit gøre dette. På samme måde kan private, der fx er blevet forhindret i at
deltage i et arrangement, frit forære billetterne væk eller udbyde dem til
samme beløb, som de oprindeligt er erhvervet for. Hvis der er tale om
sponsorbilletter, som man har fået gratis, er dette beløb 0 kr. Billetter til
danske kultur- og idrætsarrangementer kan også frit videresælges som en del
af
samlede pakker sammen med fx rejse og bespisning, når blot billetternes del
af
prisen for den samlede pakke ikke overstiger det beløb, som billetterne
oprindeligt er erhvervet for.
Hvis en billet oprindeligt er købt via et billetagentur,
indgår agenturets administrationsgebyr i det beløb, som billetten oprindeligt
er erhvervet for, jf. § 1,
stk. 2.
Efter omstændighederne vil videresalgsprisen også kunne inkludere andre
eventuelle udgifter forbundet med den oprindelige erhvervelse af billetten,
fx
transportudgifter, uden krav om aftale med arrangøren. Bevisbyrden for
billettens oprindelige salgspris, og at den oprindelige erhvervelse eventuelt
har været forbundet med andre udgifter end selve billetprisen, ligger hos
videresælgeren. Pris og eventuelle gebyrer vil typisk være påtrykt fysiske
billetter eller være lagret i digitale billetter på fx betalingskort, mens
andre udgifter kan være sværere at bevise.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 samt 4.1. og 4.2. i de
almindelige bemærkninger.
For så vidt angår den geografiske rækkevidde af § 1
henvises til pkt. 4.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
§ 2,
stk. 1
,
fastsætter bødestraf for overtrædelse af lovens § 1.
Den strafbare handling består i at udbyde eller sælge
billetter til endnu ikke afholdte, danske kultur- og idrætsarrangementer til
et
højere beløb, end billetterne oprindeligt er erhvervet for, uden aftale med
arrangøren.
Overtrædelsen fuldbyrdes ved udbydelsen, såfremt der ikke
er indgået en aftale med arrangøren. Der foreligger således en fuldbyrdet
overtrædelse,
selv om det ikke lykkes at sælge billetterne. Udbydelsen kan fx ske mundtligt
ved indgangen til arrangementet eller skriftligt i en annonce i en avis eller
på Internettet.
Overtrædelsen kan også være fuldbyrdet, uden at der er
foretaget et egentligt udbud, hvis der er sket et salg, fx på opfordring af
køberen.
I de specielle bemærkninger til § 1 er det anført,
hvilke billetter der omfattes af loven, ligesom det er anført, hvilke
elementer
der indgår i det beløb, som billetterne oprindeligt er erhvervet for.
Med hensyn til de subjektive betingelser for strafansvar
gælder den almindelige regel i straffelovens § 19, således at der kan
straffes, ikke blot hvis der foreligger forsætligt forhold, men også hvis der
foreligger uagtsomhed.
Efter § 2,
stk. 2
,
kan selskaber m.v. (juridiske personer) pålægges strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 og 4.3. i de almindelige
bemærkninger.
For så vidt angår den geografiske rækkevidde af § 2,
jf. § 1, henvises til pkt. 4.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
I § 3,
stk. 1
,
foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli 2007.
I § 3,
stk. 2
,
foreslås det, at den gældende lov på området – lov om forbud mod
videresalg af
billetter til offentlige forlystelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 25.
november
1991 – samtidigt ophæves.
Om baggrunden for ophævelsen henvises til pkt. 3 i de
almindelige bemærkninger.
Til § 4
Bestemmelsen angiver lovens territoriale anvendelsesområde.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lignende dokumenter
- Lov om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer Retsinformation · 25. maj 2007
- Skriftlig fremsættelse (10. januar 2007) - L 117 Retsinformation · 10. januar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer Retsinformation · 16. april 2007
- Forbruger kunne ikke kræve gebyr tilbagebetalt Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. november 2013
- Forslag til Lov om ændring af teaterloven (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår teaterområdet) Retsinformation · 24. februar 2005
- En forbruger var ikke forhindret i at rejse som følge af force majeure Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. november 2021