Forslag til Lov om fremme af dopingfri idræt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. oktober 2004 af
kulturministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov
om fremme af dopingfri idræt
Definition af doping
§ 1.
Kulturministeren
fastsætter nærmere regler for, hvilke grupper af stoffer og hvilke
præstationsfremmende
metoder der skal betragtes som doping.
Anti Doping Danmark
§ 2.
Anti Doping Danmark er en selvejende institution, der har til opgave at
fremme
bekæmpelsen af doping i idræt.
§ 3.
Anti Doping Danmarks virksomhed omfatter
1)
dopingkontrol,
2)
oplysningsvirksomhed,
3)
forsknings- og
udviklingsvirksomhed vedrørende bekæmpelse af doping,
4)
deltagelse i
internationalt samarbejde om bekæmpelse af doping og
5)
Læs alt
rådgivning og bistand
til offentlige myndigheder i sager inden for Anti Doping Danmarks
virkeområde.
§ 4.
Anti Doping Danmark ledes af en bestyrelse på 10 medlemmer, der beskikkes af
kulturministeren. 4 medlemmer udpeges af kulturministeren, 2 medlemmer
udpeges
af Team Danmark, 2 medlemmer udpeges af Danmarks Idræts-Forbund, 1 medlem
udpeges af Dansk Firmaidrætsforbund og 1 medlem udpeges af Danske Gymnastik-
og
Idrætsforeninger.
Stk. 2.
Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan
finde sted én gang. Afgår et medlem inden udløbet af sin beskikkelsesperiode,
foretages nybeskikkelse for den resterende del af perioden.
Stk. 3.
Kulturministeren udpeger bestyrelsesformanden blandt de ministerudpegede
medlemmer.
§ 5.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Det skal heraf fremgå, at
formandens stemme er afgørende ved stemmelighed.
§ 6.
Den
daglige ledelse af Anti Doping Danmark varetages af et sekretariat, hvis
øverste ledelse ansættes af Anti Doping Danmarks bestyrelse.
§ 7.
Kulturministeren skal godkende vedtægter og budget samt årsberetning og
regnskab for Anti Doping Danmark.
Stk. 2.
Kulturministeren
fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelsen og revisionens udførelse.
Stk. 3.
Kulturministeriet kan, til brug for Rigsrevisionen, indhente yderligere
materiale til en nøjere regnskabsgennemgang.
Stk. 4.
Udbetaling
af tilskud til Anti Doping Danmark kan ske forskudsmæssigt.
Stk. 5.
Afgivne
tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kræves tilbagebetalt, i tilfælde
hvor Anti Doping Danmark ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.
Idrætsorganisationers og -foreningers deltagelse i bekæmpelsen
af doping
§ 8.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om idrætsorganisationers og
-foreningers pligt til at indføre og håndhæve bestemmelser om dopingkontrol
og -sanktioner
som forudsætning for ydelse af lovbestemte tilskud.
Stk. 2.
Vedkommende
minister fastsætter regler om, at der i tilfælde af overtrædelse af de i
medfør
af stk. 1 fastsatte regler kan ske bortfald eller reduktion af de i
stk. 1 omtalte tilskud.
Bekæmpelse af doping i andre idrætsmiljøer
§ 9.
Med
det formål at hindre anvendelse af doping i idræt uden for de i § 8
omfattede idrætsorganisationer skal Anti Doping Danmark søge at indgå
samarbejdsaftaler om bekæmpelse af doping med følgende parter:
1)
ejere af relevante
virksomheder og andre, som tilbyder idrætsaktiviter eller hermed beslægtede
aktiviteter, herunder offentlige institutioner og
2)
sammenslutninger af
idrætsudøvere, uden tilknytning til de af § 8 omfattede
idrætsorganisationer.
Stk. 2.
De i stk. 1
nævnte samarbejdsaftaler skal sikre, at de omfattede parter gennemfører
dopingkontrol
og sanktioner på en måde, der følger de retningslinjer, som gælder for
idrætsorganisationerne, jf. § 8.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler for udformningen af de i
stk. 1
nævnte samarbejdsaftaler.
Økonomi
§ 10.
Kulturministeriet
fastsætter et årligt tilskud til Anti Doping Danmark.
Stk. 2.
Ydelsen af
det i stk. 1 nævnte tilskud forudsætter, at Team Danmark og de
tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer yder et tilskud til Anti Doping
Danmark, som fastsættes efter nærmere aftale med Kulturministeriet.
§ 11.
Anti Doping Danmark kan opkræve gebyrer for ydelser i henhold til de i
§ 9
omhandlede samarbejdsaftaler.
Ikrafttræden mv.
§ 12.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2005.
§ 13.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Idrætsudøveres brug af præstationsfremmende stoffer truer i
alvorlig grad idrættens etiske værdier, herunder den grundlæggende
forudsætning
om, at deltagelse i idrætskonkurrencer skal ske på lige vilkår uden brug af
uærlige metoder. Hertil kommer, at mange dopingmidler og -metoder rummer
væsentlige helbredsmæssige risici.
I dag er doping ikke kun et problem inden for idrætten, men
optræder også i forbindelse med fitness- og motionsaktiviteter i en række
andre
miljøer. Incitamenterne er meget store til at skyde genveje til resultater
såvel i idrætten som for fitness- og motionsaktiviteter. For idræts- og
motionsaktive er der opstået flere nye miljøer, der kan skabe betingelser for
individuel eksperimenteren med forskellige dopingmidler og -metoder.
På det grundlag ønskes statens ansvar for bekæmpelsen af
anvendelsen af doping lagt i lovfæstede rammer.
2. Baggrund for lovforslaget
Gældende lovgivning
Til opfyldelse af Den Europæiske Anti Doping Konvention har
Folketinget vedtaget loven om forbud mod visse dopingmidler, som senest er
revideret ved lov nr. 69 af 04/02/2004, og som administreres af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet. Loven forbyder i korte træk fremstilling, import,
eksport,
forhandling og besiddelse af dopingmidler, medmindre der er tale om
anvendelse
til sygdomsforebyggelse eller -behandling eller til videnskabelige formål. I
lighed med loven om euforiserende stoffer regulerer loven om forbud mod visse
dopingmidler ikke selve anvendelsen af de af loven omfattede midler.
Anvendelse
af dopingmidler har dog i idrætten gennem en lang årrække været ramt af
disciplinære sanktioner fastsat af idrætsorganisationerne selv.
Internationale aftaler
De tre vigtigste internationalt forpligtende aftaler, som
er et resultat af det internationale samarbejde om dopingbekæmpelse, er
Europarådets
Anti Doping Konvention, World Anti Doping Code og Copenhagen Declaration on
Anti Doping in Sport.
Europarådets Anti
Doping Konvention
, som regeringen ratificerede i 1989, forpligter
regeringerne til effektivt at gå ind i arbejdet med at bekæmpe doping,
herunder
at begrænse tilgængeligheden af dopingmidler, at gøre støtte til idræt
afhængig
af en effektiv dopingbekæmpelse og at støtte oplysning om doping. Danmark har
endvidere i 2002 tiltrådt en tillægsprotokol til denne konvention, som
pålægger
regeringen også at bidrage til det internationale samarbejde om
dopingbekæmpelse
uden for Europa.
World Anti Doping
Code
er de internationale idrætsorganisationers fælles grundlæggende
regelsæt for dopingbekæmpelse, som blev vedtaget på
Verdensantidopingkonferencen
i Købehavn i marts 2003. World Anti Doping Code, som alle de olympiske
idrætsgrenes specialforbund siden har tilsluttet sig, har til formål at sikre
idrætsudøvernes fundamentale ret til at deltage i en dopingfri idræt og
derigennem fremme de helbredsmæssige betingelser, retfærdighed og
ligeberettigelse
for verdens idrætsudøvere. World Anti Doping Code skal desuden sikre en
ensartet, koordineret og effektiv dopingbekæmpelse på internationalt og
nationalt plan med hensyn til kontrol, hindring og forebyggelse af doping.
World Anti Doping Code er sammensat af
1.
grundlæggende –
herunder ufravigelige – regler om dopingkontrol, sanktioner, oplysning,
forskning mv.,
2.
internationale
standarder og
3.
anbefalede metoder
for dopingbekæmpelse.
I henhold til World Anti Doping Code fastsættes der mindst
én gang årligt en liste over forbudte stoffer og metoder, som fastlægger
afgræsningen af doping. Listen fastsættes af World Anti Doping Agencys –
WADA’s
– styrende organer efter indstilling fra WADA’s videnskabelige
ekspertudvalg.
Forinden WADA træffer beslutning om ændringer i listen, gives alle regeringer
og idrætsorganisationer mulighed for at fremsende bemærkninger til de
foreslåede
ændringer.
Copenhagen Declaration on Anti Doping in Sport er en
politisk aftale mellem verdens regeringer, som også blev vedtaget på
Verdensantidopingkonferencen i Købehavn 3.-5. marts 2003, og som mere end 150
landes regeringer siden har underskrevet. Copenhagen Declaration on Anti
Doping
in Sport forpligter verdens regeringer til at anerkende WADA og World Anti
Doping Code. Herudover forpligter Copenhagen Declaration on Anti Doping in
Sport regeringerne til sammen at arbejde for en ensartet dopingbekæmpelse og
til at arbejde for, at en verdenskonvention om dopingbekæmpelse kan træde i
kraft inden de olympiske vinterlege i 2006.
Den danske kulturminister har siden 2002 beklædt
tillidsposten som de europæiske regeringers
repræsentant i WADA
’s
Executive Committee, der fastlægger de overordnede retningslinjer for
WADA’s
virksomhed.
Internationalt samarbejde i øvrigt
I UNESCO-samarbejdet er verdens regeringer langt fremme med
udkastet til en konvention, som vil forpligte den enkelte regering til at
føre
en dopingbekæmpelsespolitik, der lever op til fælles fastsatte minimumskrav.
Efter planen skal konventionen være klar til vedtagelse på UNESCO’s
generalforsamling i efteråret 2005, således at den kan sættes i kraft inden
Vinter-OL i Torino i 2006.
Danmark deltager sammen med de øvrige nordiske lande,
Australien, Canada, Holland, New Zealand og Storbritannien i International
Anti
Doping Arrangement – IADA – som udgør et standardsættende
samarbejde til
sikring af, at dopingkontrollen foregår på det højest opnåelige
kvalitetsniveau. IADA har f.eks. ydet eksperthjælp i forbindelse med
udarbejdelsen af World Anti Doping Code.
Internationalt samarbejde er en fundamental forudsætning
for bekæmpelse af doping. For at understøtte Danmarks fortsatte deltagelse i
de
vigtige internationale bestræbelser på at bekæmpe doping, og for at berede
vejen til en tilslutning til en kommende verdenskonvention om
dopingbekæmpelse,
er det internationale samarbejde forankret i lovforslaget.
Statens hidtidige varetagelse af ansvaret for
bekæmpelse af doping i idrætten i øvrigt
Der findes talrige eksempler på, at idrættens egne
organisationer med et stigende engagement igennem årtier selv har forsøgt at
komme dopingmisbruget til livs. Såvel dopingsyndere som deres bagmænd har
imidlertid
løbende fundet på nye og stadig mere avancerede metoder til at omgå reglerne.
Sammen med de store dopingskandaler i cykelsporten i slutningen af
90’erne har
det gjort, at behovet for et stærkere samarbejde mellem offentlige
myndigheder
og idrættens organisationer er blevet stadigt tydeligere.
Oprettelsen af WADA i 1999 var resultatet af dette ønske om
tættere samarbejde. I WADA søger verdens regeringer og Den Internationale
Olympiske Komite på lige fod og med ligeværdig repræsentation at forfølge
doping i idrætten på alle relevante fronter gennem dopingkontrol, -oplysning
og
-forskning.
I Danmark blev den nationale dopingbekæmpelsesorganisation
Anti Doping Danmark oprettet i 2000, bl.a. med de formål at
opstille rammer for
en effektiv dopingkontrol i forskellige idrætsmiljøer,
styrke de
grundlæggende værdier i både eliteidrætten og den brede, folkelige idræt,
stå for
holdningsbearbejdning og forskning, og
placere Danmark som
et af foregangslandene i den internationale dopingbekæmpelse.
Organisation blev oprettet som et 3-årigt forsøg i et
samarbejde mellem regeringen, idrættens 3 tipstilskudsberettigede
hovedorganisationer
(Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund og Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger) og Team Danmark med udgangspunkt i anbefalingerne i
regeringens ”Hvidbog om doping i Danmark”.
I forsøgsperioden har Anti Doping Danmark gennemført en
lang række banebrydende aktiviteter til gavn for bekæmpelsen af doping i
Danmark. Markante eksempler er:
opbygningen af et
dopingkontrolsystem, der som et af de første på verdensplan opfylder de
højeste
standardiseringsnormer,
oprettelsen og
driften af den flittigt benyttede informationsportal
www.doping.dk
og
indgåelse af
aftaler om dopingkontrol med bl.a. private fitnesscentre og den
professionelle
boksning.
Herudover har organisationen i væsentligt omfang gennem
fremlæggelse af forskningsresultater og indlæg i den internationale
idrætspolitiske debat bidraget til at skaffe Danmark en fremtrædende plads i
det internationale dopingbekæmpelsessamarbejde.
Anti Doping Danmarks virksomhed for perioden 2000–2003 blev
i maj 2003 evalueret af Sociologisk Institut ved Købehavns Universitet. Denne
eksterne evaluering blev i juni 2003 fulgt op af en intern evaluering
udarbejdet af Anti Doping Danmarks to udvalg. Begge evalueringer er
publiceret
på Anti Doping Danmarks hjemmeside, www.doping.dk.
Behovet for lovgivning
Mellem idrættens organisationer og regeringen er der
enighed om, at kampen mod doping skal føres konsekvent og uden tolerance. Med
loven om forbud mod visse dopingmidler og engagementet i Anti Doping Danmark
og
WADA har staten i et frugtbart samarbejde med idrættens organisationer på
dette
område gjort store fremskridt. Fra såvel idræts- som regeringssiden erkendes
det, at dopingproblemet er så sammensat og omfattende, at den offentlige
sektor
må være forberedt på også i en lang periode fremover at skulle medvirke til
bekæmpelsen af doping.
I evalueringen af Anti Doping Danmark foreslås det
entydigt, at statens engagement i dopingproblemet bør være reguleret i en
egentlig lov svarende til den udvikling, man ser i en række af de øvrige
lande,
som markerer sig stærkt i det internationale dopingbekæmpelsessamarbejde. I
en
fælles erkendelse af, at doping er et af de alvorligste problemer, også
idrætten i Danmark står over for, er der således enighed mellem
idrætsorganisationerne
og regeringen om, at rammerne for bekæmpelsen er så vigtige, at de må
forankres
i en lov.
Som en frivillig overgangsordning, der skal gælde indtil et
permanent retsgrundlag er etableret, er det mellem regeringen og de
tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer samt Team Danmark aftalt, at
Anti
Doping Danmark videreføres med en ændret opbygning svarende til den
organisationsstruktur, der lægges op til i dette lovforslag.
3. Lovforslagets indhold
I det foreliggende lovforslag defineres doping og rammerne
for statens og idrætsorganisationernes samarbejdsmæssige og økonomiske
engagement i bekæmpelsen af doping i idrætten og i andre relevante miljøer.
Anti Doping Danmarks virksomhed har i forsøgsperioden været
udøvet af to udvalg med forskellig sammensætning, henholdsvis
Oplysningsudvalget og Kontroludvalget, med hvert sit sekretariat – men
med
fælles formand. Den foreslås videreført i et enstrenget system. Erfaringerne
fra forsøgsperioden har vist, at opdelingen i et tostrenget system var
uhensigtsmæssig for koordinationen af Anti Doping Danmarks daglige
virksomhed,
ligesom adskillelsen, der for de to sekretariaters vedkommende også var
geografisk,
gjorde det vanskeligt for brugerne at opfatte Anti Doping Danmark som en
helhed.
Anti Doping Danmarks virksomhedsområder, dopingkontrol,
oplysning, forskning, internationalt samarbejde og rådgivning, påregnes som
hidtil drevet af en kreds af faste medarbejdere med et højt kvalifikations-
og
erfaringsgrundlag inden for de videnskabelige fagområder, som er særlig
relevante for dopingbekæmpelsen. Ud over den faste medarbejderstab er der
tilknyttet et korps af honorarlønnede dopingkontrollanter, ligesom der i
lighed
med praksis fra forsøgsperioden vil være mulighed for at tilknytte
midlertidige
forskningsmedarbejdere med henblik på gennemførelse af konkrete forsknings-
og
udviklingsopgaver.
For at håndhæve en konsekvent dopingpolitik foreslås det,
at offentlige tilskud til såvel Team Danmark og de tipstilskudsberettigede
idrætsorganisationer som til de lokale idrætsforeninger gøres betinget af, at
organisationerne følger de af kulturministeren fastsatte nærmere regler om
pligt til at til at indføre og håndhæve bestemmelser om dopingkontrol og
-sanktioner.
Dermed vil Danmark leve op til de internationale forpligtelser i henhold til
Europarådets Anti Doping Konvention og The Copenhagen Declaration on Anti
Doping in Sport.
For også at forebygge og bekæmpe doping i de relevante
miljøer, hvor der dyrkes idræt og andre fitness- og motionsaktiviteter uden
for
de offentligt støttede idrætsorganisationer, pålægger lovforslaget Anti
Doping
Danmark fortsat at tilskynde bl.a. ejere af relevante virksomheder til
frivilligt
at underkaste virksomhedens kunder dopingkontrol og sanktionering for
anvendelse af doping gennem en samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark.
Endelig lægger forslaget op til, at relevante offentlige
institutioner, som tilbyder idræts- eller idrætslignende aktiviteter,
arrangører
af offentlige idrætskonkurrencer og sammenslutninger af idrætsudøvere uden
tilknytning
til de tipstilskudsberettige idrætsorganisationer ligeledes skal tilskyndes
til
at indgå samarbejdsaftaler med Anti Doping Danmark.
4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Lovforslaget medfører en stigning i Kulturministeriets
bidrag til Anti Doping Danmark fra ca. 3 mio. kr. årligt til 4 mio. kr.
Kulturministeriet vurderer, at lovforslaget – ud over den nævnte 1 mio.
kr.
ekstra til Anti Doping Danmark finansieret af Kulturministeriets andel af
tips-
og lottomidlerne til kulturelle formål – ikke vil give anledning til
merudgifter for stat, amter og kommuner. Eventuelle offentlige merudgifter
finansieres inden for Kulturministeriets eksisterende økonomiske ramme.
Kulturministeriet har i forsøgsperioden bidraget med i alt
ca. 3 mio. kr. pr. år til Anti Doping Danmarks virksomhed fordelt med 2 mio.
kr. til kontroldelen og med ca. 1. mio. kr. til oplysningsdelens
sekretariatsudgifter
og selvstændigt iværksatte udviklingsopgaver. Team Danmark og de tre
tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer har tilsammen bidraget med 6,5
mio. kr. fordelt med 5,1 mio. kr. til kontroldelen og 1,4 mio. kr. til
oplysningsdelen. Endelig har Indenrigs- og Sundhedsministeriet bidraget med
et
årligt tilskud på 600.000 kr. til oplysningsdelen. Anti Doping Danmark har
således kunnet disponere over i alt ca. 10,1 mio. kr. pr. år, hvortil kommer
opkrævning af brugerbetaling for udført dopingkontrol på ca. 560.000 kr. pr.
år.
Statslige institutioner, som vælger at indgå en aftale om
dopingkontrol med Anti Doping Danmark, må påregne at skulle betale gebyr til
Anti Doping Danmark for udførelse af kontrollen. I samarbejdsaftalen
specificeres
omfanget af dopingkontrollen. Et eksempel på, hvordan en sådan aftale vil
kunne
se ud, findes i den aftale, Anti Doping Danmark under forsøgsperioden har
indgået med Kriminalforsorgen. Denne aftale indebærer et antal uanmeldte
kontrolbesøg pr. år, hvor der indsamles prøver. I 2003 var der f.eks. indgået
en kontrakt med Sønder Omme Statsfængsel. Denne kontrakt udløste en samlet
betaling på 35.200 kr.
I den udstrækning, kommuner driver eller yder tilskud til
institutioner, som vælger at indgå en dopingbekæmpelsesaftale med Anti Doping
Danmark, må kommunerne forvente en merudgift til dopingkontrol. Det skal
bemærkes, at det under Anti Doping Danmarks forsøgsperiode ikke har været
aktuelt at pege på institutioner i kommunalt regi, som repræsenterer et
potentielt miljø for anvendelse af doping. Samlet set må lovforslagets
økonomiske konsekvenser for kommuner derfor skønnes at blive yderst beskedne.
5. Lovforslagets administrative konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have administrative
konsekvenser for hverken stat, amter eller kommuner.
6. Lovforslagets konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ud fra en samlet betragtning ikke at
få negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget skønnes
derimod at kunne bidrage til en bedre markedsføring af f.eks. fitnesscentre,
som samarbejder med Anti Doping Danmark om dopingbekæmpelse.
Arrangører af offentligt tilgængelige idrætskonkurrencer,
hvortil der kræves polititilladelse, uden tilknytning til idrættens
tipstilskudsberettigede
organisationer må påregne at skulle udrede gebyr til Anti Doping Danmarks
dopingkontrol, når der vælges at indgå samarbejdsaftaler med Anti Doping
Danmark.
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at få miljømæssige
konsekvenser.
8. Lovforslagets administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget forventes ikke at få direkte administrative
konsekvenser for borgerne. Borgere, som dyrker idræt i offentligt støttede
foreninger, samt brugere af fitnesscentre og institutioner, der har indgået
aftale om dopingbekæmpelse med Anti Doping Danmark, vil kunne opleve
dopingkontrol og på denne måde blive berørt af lovforslaget.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Fordeling
af midler til konkrete formål skal ske i overensstemmelse med EU-rettens
regler, herunder navnlig EF-traktatens regler om statsstøtte efter artikel
87,
88 og 89.
10. Høring over lovforslaget
Udkastet til dette lovforslag er sendt til høring hos Team
Danmark, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,
Dansk
Firmaidrætsforbund, Danmarks Idræts-Forbunds Aktivkomité, Danske
Elitesportsudøveres Forening, Dansk Professionelt Bokse Forbund,
virksomhederne
Fitness.dk, Fin Form og Sats, Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund,
Rigsrevisionen,
Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune, Børne- og Kulturchefforeningen, Kulturministeriets
Udvalg for Idrætsforskning, Anti Doping Danmark, Dansk Idrætsmedicinsk
Selskab,
Institut for Idræt (Københavns Universitet), Institut for Idræt (Aarhus
Universitet), Institut for Idræt (Syddansk Universitet i Odense) og Lokale-
og
Anlægsfonden.
11. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Eventuelle gebyrforpligtelser som led i frivillig aftale
om dopingkontrol
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Bedre markedsføringsmuligheder for virksomheder, som kan
tilbyde aktiviteter i et dopingfrit miljø
Eventuelle gebyrforpligtelser som led i frivillig aftale
om dopingkontrol
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Dopingkontrol vil kunne forekomme i f.eks. idrætsforeninger,
fitnesscentre og offentlige institutioner
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til løbende i
bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler, som afgrænser de
præstationsfremmende stoffer og metoder, som loven har til formål at hindre.
Det forudsættes, at afgræsningen tager udgangspunkt i listen over forbudte
stoffer og metoder, som mindst én gang årligt udsendes af WADA i henhold
World
Anti Doping Code.
Til § 2
Ved lovforslaget er det hensigten at permanentgøre det
nationale dopingbekæmpelsesagentur, Anti Doping Danmark, som blev oprettet
som
en forsøgsordning i 2000, med et fortsat ansvar for bekæmpelse af doping i
idrætten.
Det foreslås, at Anti Doping Danmark tillægges status som
offentlig selvejende institution. Dette ønske fremsættes i lyset af, at
Kulturministeriet og Team Danmark til sammen dækker ca. 65 % af Anti Doping
Danmarks tilskudsindtægter. Hertil kommer behovet for et samfundsmæssigt
engagement i dopingbekæmpelsen og hensynet til retssikkerheden for de af
dopingkontrollen omfattede idrætsudøvere. Det indebærer, at Anti Doping
Danmark
bliver en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af
offentlighedsloven og forvaltningsloven. Anti Doping Danmark vil ligeledes
være
en offentlig myndighed i ligestillingslovens forstand.
Til § 3
Anti Doping Danmarks opgaver er som i forsøgsperioden
formuleret i et samarbejde mellem regeringen og idrætsorganisationerne ud fra
en målsætning om at styrke idrættens grundlæggende værdier og sikre
idrætsudøvernes
helbred gennem holdningsbearbejdning, effektiv dopingkontrol, forskning og
rådgivning.
Til nr. 1
I 2003 blev der gennemført 1936 dopingkontroller. For
hovedpartens vedkommende drejer det sig om afgivelse af urinprøver og i
mindre
omfang om udtagelse af blodprøver.
Til nr. 2
Anti Doping Danmarks hidtidige oplysningsvirksomhed vil
blive videreført og omfatter bl.a. skriftligt undervisningsmateriale afstemt
til relevante undervisningsniveauer. Herudover iværksætter Anti Doping
Danmark
særlige tiltag, der øger oplysning om bekæmpelse af doping i bred forstand
f.eks. via hjemmesiden www.doping.dk og foredragsvirksomhed.
Erfaringerne fra driften af de af WADA godkendte
laboratorier viser, at der kræves omkring 10.000 årlige dopinganalyser –
eller
ca. 4 gange det antal analyser som Anti Doping Danmark årligt rekvirerer
– for
at drive et økonomisk rentabelt og kvalitetsmæssigt pålideligt
dopinglaboratorium. Derfor valgte Anti Doping Danmark i 2001 – frem for
selv at
drive et laboratorium – at indgå en samarbejdsaftale med
Hormonlaboratoriet på
Aker Sygehus i Oslo, der opfylder de strengeste standardkrav på området. Det
forudsættes, at Anti Doping Danmark fortsætter samarbejdet med akkrediterede
dopinglaboratorier.
Til nr. 3
Med lovforslaget får Anti Doping Danmark udvidet sit
opgavefelt til også at omfatte forsknings- og udviklingsvirksomhed vedrørende
bekæmpelse af doping. Det forudsættes, at forskningsresultater, som helt
eller
delvist finansieres af Anti Doping Danmark, underkastes en videnskabelig
bedømmelse og gøres offentligt tilgængelige.
Anti Doping Danmark har i forsøgsperioden foreslået en
række udviklingsprojekter, som har modtaget støtte fra Kulturministeriets
Udvalg for Idrætsforskning. Herudover har Anti Doping Danmark medvirket i
flere
internationale forskningsprojekter. Denne indsats har bragt vigtig
information
til Anti Doping Danmarks virksomhed.
I overensstemmelse med anbefalingerne i evalueringen af
Anti Doping Danmark er der mellem regeringen og de tipstilskudsberettigede
idrætsorganisationer opnået enighed om, at forskningsforpligtelsen skal
overføres
fra Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning til Anti Doping Danmark.
Anti
Doping Danmark får hermed en forskningsforpligtigelse, og Kulturministeriets
Udvalg for Idrætsforskning vil herefter fremover have ret – men ikke
længere
pligt – til at støtte dopingforskning.
Til nr. 4
Anti Doping Danmark deltager selvstændigt i det
internationale samarbejde om dopingbekæmpelse og understøtter herudover såvel
det offentliges som idrætsorganisationers individuelle og koordinerede
internationale engagement på området.
Til nr. 5
Anti Doping Danmark har i løbet af forsøgsperioden
oparbejdet en betydelig kompetence omkring stort set alle kendte
problemstillinger
i tilknytning til bekæmpelse af doping. I praksis har Anti Doping Danmark
således i vidt omfang ydet højt kvalificeret rådgivningsbistand til
Kulturministeriet i såvel konkrete dopingpolitiske spørgsmål som i
forberedelsen af Danmarks formelle bidrag til det internationale
regeringssamarbejde
om dopingbekæmpelse. Herudover har Anti Doping Danmark ydet
rådgivningsbistand
til Politiet, Toldvæsnet og Kriminalforsorgen. Denne rådgivningsopgave
foreslås
nu tillagt Anti Doping Danmarks øvrige obligatoriske opgaver.
Til § 4
Til stk. 1
I forsøgsperioden har Anti Doping Danmarks to styrende
udvalg tilsammen været sammensat af 13 medlemmer, hvoraf de 5 har været
ministerudpegede, de 6 udpeget af Team Danmark og de tre
tipstilskudsberettigede
idrætsorganisationer, 1 udpeget af Træner-aktiv gruppen og 1 udpeget af
Danmarks
Idræts- Forbunds Aktivkomité. Denne fordeling mellem regerings- og
idrætssiden
er videreført i overgangsperioden og forslaget om oprettelse af en samlet
bestyrelse for Anti Doping Danmark på i alt 10 medlemmer, idet man dog har
fundet det hensigtsmæssigt, at idrættens repræsentanter i bestyrelsen
fremover
alene udpeges af Team Danmark og de tre tipstilskudsberettigede
idrætsorganisationer. Det foreslås således, at kulturministeren udpeger 4
medlemmer,
Team Danmark 2 medlemmer, Danmarks Idræts-Forbund 2 medlemmer, Dansk
Firmaidrætsforbund
1 medlem og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger 1 medlem.
De ministerudpegede medlemmer af bestyrelsen påregnes
honoreret for deres arbejdsmæssige indsats for Anti Doping Danmark i lighed
med, hvad der har været gældende i forsøgsperioden.
Til stk. 2
Beskikkelsesperioden for bestyrelsesmedlemmer er 4 år.
Genvalg af et bestyrelsesmedlem kan finde sted, men et bestyrelsesmedlem kan
maksimalt være medlem i 8 år. Udtræder et medlem i beskikkelsesperioden,
beskikkes et nyt medlem for den resterende del af perioden.
Til stk. 3
Under hensyn til det samfundsmæssige engagement i Anti
Doping Danmarks virksomhed udpeges bestyrelsens formand blandt de
ministerudpegede bestyrelsesmedlemmer.
Til § 5
I lighed med, hvad der har været gældende i
forsøgsperioden, fastsætter Anti Doping Danmark selv sin forretningsorden.
Forretningsordenen
forudsættes at anvise de detaljerede praktiske fremgangsmåder for
bestyrelsens
arbejde inden for rammer af de i § 7, stk. 1, nævnte vedtægter. På
baggrund
af det lige antal bestyrelsesmedlemmer foreslås det i loven præciseret, at
formandens
stemme er afgørende ved stemmelighed.
Til § 6
For at sikre den bedst mulige koordination af Anti Doping
Danmarks virksomhed, og at Anti Doping Danmark fremstår som en samlet og
enstrenget organisation, foreslås det fastlagt i loven, at Anti Doping
Danmark
skal have en samlet ledelse.
Anti Doping Danmarks bestyrelse ansætter den øverste
daglige ledelse for Anti Doping Danmark.
Til § 7
Til stk. 1
Kulturministeren skal godkende Anti Doping Danmarks
vedtægter, herunder bestemmelser om bestyrelsens forhold.
Der indgås en resultatkontrakt mellem Anti Doping Danmark
og Kulturministeriet. Resultatkontrakten tjener til at sikre en
tilbagevendende
dialog mellem parterne på grundlag af en fælles forståelse af Anti Doping
Danmarks målsætninger og strategi. Kontrakten kan indeholde Anti Doping
Danmarks mission, vision og strategi og skal på grundlag heraf fastlægge
strategiske indsatsområder og konkrete resultatmål for kontraktperioden.
Til stk. 2
Med hjemmel i denne bestemmelse vil kulturministeren kunne
udstede en bekendtgørelse om regnskab og revision for Anti Doping Danmark.
Til stk. 3
Bestemmelsen er indsat for at opnå hjemmel til, at
Kulturministeriet – til brug for Rigsrevisionen – kan indhente
yderligere
materiale til brug for en nøjere regnskabsgennemgang.
Til stk. 4.
For at sikre institutionen en hensigtsmæssig likviditet
foreslås det, at tilskudsudbetalingen til Anti Doping Danmark skal kunne ske
forskudsmæssigt.
Til stk. 5.
For at kunne imødegå, at Anti Doping Danmark drives på en
måde, som er i strid med forudsætningerne for ydelse af tilskud, foreslås
det,
at der skabes hjemmel til dels at lade tilskud til institutionen bortfalde,
dels at kræve tilskud tilbagebetalt.
Til § 8
Til stk. 1
Regeringens væsentligste reguleringsmekanisme i
dopingbekæmpelsen er muligheden for at tilbageholde offentlige tilskud til
såvel idrætsorganisationer som -foreninger, som måtte nægte eller vægre sig
ved
at samarbejde om bekæmpelsen af doping.
Det foreslås derfor, at det fremover gøres til et lovfæstet
vilkår for ydelse af lovbestemte tilskud til idrætsorganisationerne og
-foreningerne, at disse indfører og til enhver tid håndhæver regler om
dopingbekæmpelse.
Det foreslås samtidig, at kulturministeren bemyndiges til
løbende i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler for minimumskrav
til
den dopingkontrol og de dopingsanktioner, som idrætsorganisationer og
-foreninger
bør indføre og håndhæve som vilkår for opnåelse af offentlige tilskud. Det
forudsættes, at de af kulturministeren fastsatte regler til stadighed er i
overensstemmelse med de af de internationale idrætsorganisationer vedtagne
regler, således som de er formuleret i den gældende World Anti Doping Code,
vedtaget den 4. marts 2003, med senere ændringer.
Idrætsorganisationernes økonomi er i helt overvejende grad
baseret på tilskud i henhold til tips- og lottoloven. For idrætsforeningernes
vedkommende er økonomien i vidt omfang baseret på kommunale tilskud.
Dette forslag er desuden en opfølgning af Copenhagen
Declaration on Anti Doping in Sport tiltrådt af Danmark den 5. marts 2003 og
den i World Anti Doping Code forudsatte opbakning fra regeringssiden
Bestemmelsen vil ikke blot danne hjemmel for en
tilbageholdelse af de i tips- og lottoloven nævnte tilskud til Team Danmark
og
de tre tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer, men vil desuden danne
hjemmel for tilbageholdelse af kommunale tilskud til lokale idrætsforeninger.
Til stk. 2.
Med henblik på at sikre, at der vil være en hjemmel til at
lade tilskud bortfalde eller reducere i tilfælde af overtrædelse af reglerne
fastsat i medfør af lovgivningen, foreslås det som en generel bestemmelse, at
vedkommende minister skal fastsætte bestemmelser om, at der i tilfælde af
overtrædelse af reglerne kan ske bortfald eller reduktion af økonomiske
tilskud. Sådanne sanktioner vil herefter i de enkelte tilfælde skulle
anvendes
i det omfang, det må anses for relevant og hensigtsmæssigt.
I det omfang, der fastsættes sådanne regler, følger det af
almindelige forvaltningsretlige principper, at sanktionen vil skulle stå i et
rimeligt forhold til karakteren og omfanget af den pågældende overtrædelse af
reglerne. Det betyder, at myndigheden efter omstændighederne i første omgang
bør nøjes med at indskærpe reglerne over for den pågældende organisation mv.,
og at f.eks. valget mellem bortfald og reduktion af tilskud – og den
nærmere
størrelse af en eventuel tilskudsreduktion – må bero på en konkret
vurdering af
de nærmere omstændigheder.
Til § 9
Til stk. 1
Dopingproblemet, som oprindeligt blev konstateret inden for
eliteidrætten, har i dag spredt sig ikke blot til den øvrige del af idrætten,
men også til miljøer uden for idrætsorganisationerne, hvori der dyrkes eller
tilbydes idræt og hermed beslægtede fitness- og motionsaktiviteter. Ofte
repræsenterer den form for doping, der praktiseres i miljøer uden for
idrætsbevægelsen, en langt højere helbredsmæssig risiko. Hertil kommer, at en
meget væsentlig del af de dopingmidler, som importeres og omsættes illegalt,
efter alt at dømme afsættes i miljøerne omkring fitness- og motionscentre.
Herved bidrager disse miljøer til en spredning af dopingproblemet til den
organiserede idræt.
Det foreslås, at Anti Doping Danmark får en lovfæstet pligt
til fortsat at søge indgået frivillige aftaler om bekæmpelse af doping med
relevante virksomheder, såvel offentlige som private institutioner,
arrangører
og sammenslutninger uden for idrætsorganisationerne, der potentielt danner
rammer for anvendelse af doping.
De af aftalerne omfattede virksomheder får adgang til at
markedsføre sig som et dopingfrit miljø overvåget af Anti Doping Danmark.
Disse aftaler om dopingkontrol forudsætter, at
virksomhederne i kontrakter med medlemmerne har tilkendegivet, at
dopingkontrol
i form af urinprøver kan forekomme. Endvidere forudsætter aftalerne, at det i
kontrakterne mellem virksomhederne og kunderne udtrykkeligt er fastsat,
hvilke
konsekvenser nægtelse af dopingtest eller positiv test vil få for kunden
(f.eks. at et medlem vil blive bortvist eller få karantæne fra virksomhedens
område).
Til nr. 1
Det foreslås, at Anti Doping Danmark forpligtes til at
inddrage fitness- og motionscenterbranchen samt relevante offentlige
institutioner i dopingbekæmpelsen.
I forsøgsperioden har Anti Doping Danmark indgået
samarbejdsaftaler med 32 af de i alt omkring 400 centre, om en såkaldt
”grøn-bevis-ordning”. Aftalerne indebærer dels en lokal kampagne i
centeret mod
brugen af anabole steroider, dels en aftale, der sikrer uanmeldt
dopingkontrol
i centrene.
Der findes arrangører af idrætskonkurrencer og -stævner
uden tilknytning til de tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer. Denne
gruppe arrangører er også omfattet af dopingbekæmpelsesaftalerne.
F.eks. har Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund, som
arrangerer opvisninger og mesterskabsstævner uden at være tilknyttet de
tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer, indgået aftale med Anti Doping
Danmark
om dopingkontrol.
For at sikre en konsekvent inddragelse af den offentlige
side i samarbejdet om bekæmpelse af doping foreslås det, at Anti Doping
Danmark
ligeledes får pligt til at søge indgåelse af samarbejdsaftaler med så mange
relevante offentlige institutioner som muligt.
En vurdering af, hvad der er relevante offentlige
institutioner, skal baseres på, om det med rimelig sandsynlighed vil kunne
forventes, at anvendelse af doping vil kunne forekomme i forbindelse med en
konkret idræts- og/eller motionsaktivitet.
Omfanget af kontrollen vil skulle aftales mellem den
pågældende offentlige institution og Anti Doping Danmark.
Eksempelvis har institutioner under Kriminalforsorgen i
forsøgsperioden indgået samarbejdsaftaler med Anti Doping Danmark om
bekæmpelse
af doping i tilknytning til idræts- og motionsaktiviteter i de pågældende
institutioner.
Til nr. 2
Dansk Professionelt Bokse Forbund er f.eks. ikke tilsluttet
de tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer og vil derfor ikke være
omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, der sikrer,
at
sådanne sammenslutninger af idrætsudøvere også vil kunne være dækket af en
dopingbekæmpelsesaftale med Anti Doping Danmark.
Allerede under forsøgsperioden er der indgået aftale mellem
Dansk Professionelt Bokse Forbund og Anti Doping Danmark om dopingkontrol i
tilknytning til forbundets boksestævner.
Til stk. 2
De virksomheder, institutioner, arrangører og
sammenslutninger, som Anti Doping Danmark skal søge at inddrage i
dopingbekæmpelsen,
er ikke er direkte omfattet af de detaljerede retningslinjer for den
praktiske
bekæmpelse af doping, der fremgår af World Anti Doping Code.
Samarbejdsaftalerne med disse parter skal for så vidt angår definition af
doping, gennemførelse af dopingkontrol, rapporteringer, oplysning mv. følge
de
retningslinjer, der gælder for idrætsorganisationerne omfattet af § 8.
Til stk. 3
For at sikre, at de i aftalerne med Anti Doping Danmark
omfattede vilkår er i overensstemmelse med almindelige
retssikkerhedsprincipper,
foreslås det, at kulturministeren bemyndiges til i bekendtgørelsesform at
fastsætte nærmere regler for indholdet af disse aftaler. Det forudsættes, at
der i aftalerne indgår bestemmelser, som afgrænser rammerne for økonomi,
antal
prøvetagninger og beføjelser i kontrolvirksomheden. Aftalerne bør desuden
tilskynde til proportionalitetsafvejninger i de konkrete
sanktionsfastsættelser.
Til § 10
Til stk. 1
Som led i den eksisterende overgangsordning er der i
foråret 2004 opnået enighed mellem regeringen, Team Danmark og de 3
tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer om følgende fordelingsnøgle for
økonomisk
bidrag til Anti Doping Danmark:
Kulturministeriet
4,0 mio.
(35,0 %)
Team Danmark
3,4 mio.
(29,8 %)
Danmarks Idræts-Forbund
2,3 mio.
(20,2 %)
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
1,3 mio.
(11,4 %)
Dansk Firmaidrætsforbund
0,4 mio.
(3,5 %)
I alt
11,4 mio.
(100 %)
Denne relative bidragsfordeling afspejler partnerskabet
mellem regeringen og de tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer og
understeger den fælles indsats mod doping.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil fortsat støtte Anti
Doping Danmarks aktiviteter i lyset af dopingproblemets sundhedsskadelige
aspekter, der ikke mindst gør sig gældende i miljøerne omkring fitness- og
motionscentrene
uden tilknytning til idrætsorganisationerne.
Endelig forventes det, at Anti Doping Danmarks samlede
gebyrindtægter, der svarer til de langsigtede gennemsnitsomkostninger, som et
minimum vil være i samme størrelsesorden som i forsøgsperioden, det vil sige
på
ca. 550.000 kr. årligt. Målet er, at Anti Doping Danmark gradvist vil øge
antallet af frivillige samarbejdsaftaler med såvel offentlige som private
organisationer og virksomheder.
Til stk. 2.
For at fastholde idrætsorganisationers økonomiske
engagement i bekæmpelsen af doping foreslås det, at statens tilskud til Anti
Doping Danmark gøres betinget af, at Team Danmark og de
tipstilskudsberettigede
idrætsorganisationer omfattet af § 8 i uformindsket omfang yder tilskud
til samme formål. Kulturministeren vil søge beløbet fastsat gennem 4-årige
aftaler.
Til § 11
De takster og gebyrer, som Anti Doping Danmark opkræver hos
virksomheder og institutioner for gennemførelse af dopingkontrol og
rapporteringer mv., skal fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de
langsigtede gennemsnitlige omkostninger, der er forbundet med det
gebyrbelagte
område, og i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, som gælder for
gebyrfastsættelsen
i staten.
Til § 12
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Til § 13
Da lovgivning på dette område er et hjemmestyreanliggende
på Færøerne og i Grønland, foreslås det, at denne lov ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
Det kan dog oplyses, at både Færøernes Idræts-Forbund og
Grønlands Idræts-Forbund har indgået samarbejdsaftaler med Anti Doping
Danmark
om dopingbekæmpelse.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om fremme af integritet i idrætten Retsinformation · 14. oktober 2015
- Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af dopingfri idræt (Informationsordning for motions- og fitnesscentre) Retsinformation · 28. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål og lov om fremme af dopingfri idræt (Ny økonomisk fordelingsnøgle på idrætsområdet, ændring af bestyrelser i selvejende institutioner på idrætsområdet, udvidelse af Anti Doping Danmarks virksomhed m.v.) Retsinformation · 9. oktober 2014
- Betænkning over Forslag til lov om fremme af dopingfri idræt Retsinformation · 14. december 2004
- Selvejende institutions leverancer af bl.a. dopingkontrol ikke anset for omfattet af momsloven Retsinformation · 9. maj 2017
- Skriftlig fremsættelse (27. oktober 2004) - L 71 Retsinformation · 27. oktober 2004