Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om fremme af dopingfri idræt

2004/1 LSF 71Lovforslag som fremsatKulturministeriet28. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. oktober 2004 af

kulturministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov

om fremme af dopingfri idræt

Definition af doping

§ 1.

Kulturministeren

fastsætter nærmere regler for, hvilke grupper af stoffer og hvilke

præstationsfremmende

metoder der skal betragtes som doping.

Anti Doping Danmark

§ 2.

Anti Doping Danmark er en selvejende institution, der har til opgave at

fremme

bekæmpelsen af doping i idræt.

§ 3.

Anti Doping Danmarks virksomhed omfatter

1)

dopingkontrol,

2)

oplysningsvirksomhed,

3)

forsknings- og

udviklingsvirksomhed vedrørende bekæmpelse af doping,

4)

deltagelse i

internationalt samarbejde om bekæmpelse af doping og

5)

Læs alt

rådgivning og bistand

til offentlige myndigheder i sager inden for Anti Doping Danmarks

virkeområde.

§ 4.

Anti Doping Danmark ledes af en bestyrelse på 10 medlemmer, der beskikkes af

kulturministeren. 4 medlemmer udpeges af kulturministeren, 2 medlemmer

udpeges

af Team Danmark, 2 medlemmer udpeges af Danmarks Idræts-Forbund, 1 medlem

udpeges af Dansk Firmaidrætsforbund og 1 medlem udpeges af Danske Gymnastik-

og

Idrætsforeninger.

Stk. 2.

Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan

finde sted én gang. Afgår et medlem inden udløbet af sin beskikkelsesperiode,

foretages nybeskikkelse for den resterende del af perioden.

Stk. 3.

Kulturministeren udpeger bestyrelsesformanden blandt de ministerudpegede

medlemmer.

§ 5.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Det skal heraf fremgå, at

formandens stemme er afgørende ved stemmelighed.

§ 6.

Den

daglige ledelse af Anti Doping Danmark varetages af et sekretariat, hvis

øverste ledelse ansættes af Anti Doping Danmarks bestyrelse.

§ 7.

Kulturministeren skal godkende vedtægter og budget samt årsberetning og

regnskab for Anti Doping Danmark.

Stk. 2.

Kulturministeren

fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelsen og revisionens udførelse.

Stk. 3.

Kulturministeriet kan, til brug for Rigsrevisionen, indhente yderligere

materiale til en nøjere regnskabsgennemgang.

Stk. 4.

Udbetaling

af tilskud til Anti Doping Danmark kan ske forskudsmæssigt.

Stk. 5.

Afgivne

tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kræves tilbagebetalt, i tilfælde

hvor Anti Doping Danmark ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.

Idrætsorganisationers og -foreningers deltagelse i bekæmpelsen

af doping

§ 8.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om idrætsorganisationers og

-foreningers pligt til at indføre og håndhæve bestemmelser om dopingkontrol

og -sanktioner

som forudsætning for ydelse af lovbestemte tilskud.

Stk. 2.

Vedkommende

minister fastsætter regler om, at der i tilfælde af overtrædelse af de i

medfør

af stk. 1 fastsatte regler kan ske bortfald eller reduktion af de i

stk. 1 omtalte tilskud.

Bekæmpelse af doping i andre idrætsmiljøer

§ 9.

Med

det formål at hindre anvendelse af doping i idræt uden for de i § 8

omfattede idrætsorganisationer skal Anti Doping Danmark søge at indgå

samarbejdsaftaler om bekæmpelse af doping med følgende parter:

1)

ejere af relevante

virksomheder og andre, som tilbyder idrætsaktiviter eller hermed beslægtede

aktiviteter, herunder offentlige institutioner og

2)

sammenslutninger af

idrætsudøvere, uden tilknytning til de af § 8 omfattede

idrætsorganisationer.

Stk. 2.

De i stk. 1

nævnte samarbejdsaftaler skal sikre, at de omfattede parter gennemfører

dopingkontrol

og sanktioner på en måde, der følger de retningslinjer, som gælder for

idrætsorganisationerne, jf. § 8.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler for udformningen af de i

stk. 1

nævnte samarbejdsaftaler.

Økonomi

§ 10.

Kulturministeriet

fastsætter et årligt tilskud til Anti Doping Danmark.

Stk. 2.

Ydelsen af

det i stk. 1 nævnte tilskud forudsætter, at Team Danmark og de

tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer yder et tilskud til Anti Doping

Danmark, som fastsættes efter nærmere aftale med Kulturministeriet.

§ 11.

Anti Doping Danmark kan opkræve gebyrer for ydelser i henhold til de i

§ 9

omhandlede samarbejdsaftaler.

Ikrafttræden mv.

§ 12.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2005.

§ 13.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Idrætsudøveres brug af præstationsfremmende stoffer truer i

alvorlig grad idrættens etiske værdier, herunder den grundlæggende

forudsætning

om, at deltagelse i idrætskonkurrencer skal ske på lige vilkår uden brug af

uærlige metoder. Hertil kommer, at mange dopingmidler og -metoder rummer

væsentlige helbredsmæssige risici.

I dag er doping ikke kun et problem inden for idrætten, men

optræder også i forbindelse med fitness- og motionsaktiviteter i en række

andre

miljøer. Incitamenterne er meget store til at skyde genveje til resultater

såvel i idrætten som for fitness- og motionsaktiviteter. For idræts- og

motionsaktive er der opstået flere nye miljøer, der kan skabe betingelser for

individuel eksperimenteren med forskellige dopingmidler og -metoder.

På det grundlag ønskes statens ansvar for bekæmpelsen af

anvendelsen af doping lagt i lovfæstede rammer.

2. Baggrund for lovforslaget

Gældende lovgivning

Til opfyldelse af Den Europæiske Anti Doping Konvention har

Folketinget vedtaget loven om forbud mod visse dopingmidler, som senest er

revideret ved lov nr. 69 af 04/02/2004, og som administreres af Indenrigs- og

Sundhedsministeriet. Loven forbyder i korte træk fremstilling, import,

eksport,

forhandling og besiddelse af dopingmidler, medmindre der er tale om

anvendelse

til sygdomsforebyggelse eller -behandling eller til videnskabelige formål. I

lighed med loven om euforiserende stoffer regulerer loven om forbud mod visse

dopingmidler ikke selve anvendelsen af de af loven omfattede midler.

Anvendelse

af dopingmidler har dog i idrætten gennem en lang årrække været ramt af

disciplinære sanktioner fastsat af idrætsorganisationerne selv.

Internationale aftaler

De tre vigtigste internationalt forpligtende aftaler, som

er et resultat af det internationale samarbejde om dopingbekæmpelse, er

Europarådets

Anti Doping Konvention, World Anti Doping Code og Copenhagen Declaration on

Anti Doping in Sport.

Europarådets Anti

Doping Konvention

, som regeringen ratificerede i 1989, forpligter

regeringerne til effektivt at gå ind i arbejdet med at bekæmpe doping,

herunder

at begrænse tilgængeligheden af dopingmidler, at gøre støtte til idræt

afhængig

af en effektiv dopingbekæmpelse og at støtte oplysning om doping. Danmark har

endvidere i 2002 tiltrådt en tillægsprotokol til denne konvention, som

pålægger

regeringen også at bidrage til det internationale samarbejde om

dopingbekæmpelse

uden for Europa.

World Anti Doping

Code

er de internationale idrætsorganisationers fælles grundlæggende

regelsæt for dopingbekæmpelse, som blev vedtaget på

Verdensantidopingkonferencen

i Købehavn i marts 2003. World Anti Doping Code, som alle de olympiske

idrætsgrenes specialforbund siden har tilsluttet sig, har til formål at sikre

idrætsudøvernes fundamentale ret til at deltage i en dopingfri idræt og

derigennem fremme de helbredsmæssige betingelser, retfærdighed og

ligeberettigelse

for verdens idrætsudøvere. World Anti Doping Code skal desuden sikre en

ensartet, koordineret og effektiv dopingbekæmpelse på internationalt og

nationalt plan med hensyn til kontrol, hindring og forebyggelse af doping.

World Anti Doping Code er sammensat af

1.

grundlæggende –

herunder ufravigelige – regler om dopingkontrol, sanktioner, oplysning,

forskning mv.,

2.

internationale

standarder og

3.

anbefalede metoder

for dopingbekæmpelse.

I henhold til World Anti Doping Code fastsættes der mindst

én gang årligt en liste over forbudte stoffer og metoder, som fastlægger

afgræsningen af doping. Listen fastsættes af World Anti Doping Agencys –

WADA’s

– styrende organer efter indstilling fra WADA’s videnskabelige

ekspertudvalg.

Forinden WADA træffer beslutning om ændringer i listen, gives alle regeringer

og idrætsorganisationer mulighed for at fremsende bemærkninger til de

foreslåede

ændringer.

Copenhagen Declaration on Anti Doping in Sport er en

politisk aftale mellem verdens regeringer, som også blev vedtaget på

Verdensantidopingkonferencen i Købehavn 3.-5. marts 2003, og som mere end 150

landes regeringer siden har underskrevet. Copenhagen Declaration on Anti

Doping

in Sport forpligter verdens regeringer til at anerkende WADA og World Anti

Doping Code. Herudover forpligter Copenhagen Declaration on Anti Doping in

Sport regeringerne til sammen at arbejde for en ensartet dopingbekæmpelse og

til at arbejde for, at en verdenskonvention om dopingbekæmpelse kan træde i

kraft inden de olympiske vinterlege i 2006.

Den danske kulturminister har siden 2002 beklædt

tillidsposten som de europæiske regeringers

repræsentant i WADA

’s

Executive Committee, der fastlægger de overordnede retningslinjer for

WADA’s

virksomhed.

Internationalt samarbejde i øvrigt

I UNESCO-samarbejdet er verdens regeringer langt fremme med

udkastet til en konvention, som vil forpligte den enkelte regering til at

føre

en dopingbekæmpelsespolitik, der lever op til fælles fastsatte minimumskrav.

Efter planen skal konventionen være klar til vedtagelse på UNESCO’s

generalforsamling i efteråret 2005, således at den kan sættes i kraft inden

Vinter-OL i Torino i 2006.

Danmark deltager sammen med de øvrige nordiske lande,

Australien, Canada, Holland, New Zealand og Storbritannien i International

Anti

Doping Arrangement – IADA – som udgør et standardsættende

samarbejde til

sikring af, at dopingkontrollen foregår på det højest opnåelige

kvalitetsniveau. IADA har f.eks. ydet eksperthjælp i forbindelse med

udarbejdelsen af World Anti Doping Code.

Internationalt samarbejde er en fundamental forudsætning

for bekæmpelse af doping. For at understøtte Danmarks fortsatte deltagelse i

de

vigtige internationale bestræbelser på at bekæmpe doping, og for at berede

vejen til en tilslutning til en kommende verdenskonvention om

dopingbekæmpelse,

er det internationale samarbejde forankret i lovforslaget.

Statens hidtidige varetagelse af ansvaret for

bekæmpelse af doping i idrætten i øvrigt

Der findes talrige eksempler på, at idrættens egne

organisationer med et stigende engagement igennem årtier selv har forsøgt at

komme dopingmisbruget til livs. Såvel dopingsyndere som deres bagmænd har

imidlertid

løbende fundet på nye og stadig mere avancerede metoder til at omgå reglerne.

Sammen med de store dopingskandaler i cykelsporten i slutningen af

90’erne har

det gjort, at behovet for et stærkere samarbejde mellem offentlige

myndigheder

og idrættens organisationer er blevet stadigt tydeligere.

Oprettelsen af WADA i 1999 var resultatet af dette ønske om

tættere samarbejde. I WADA søger verdens regeringer og Den Internationale

Olympiske Komite på lige fod og med ligeværdig repræsentation at forfølge

doping i idrætten på alle relevante fronter gennem dopingkontrol, -oplysning

og

-forskning.

I Danmark blev den nationale dopingbekæmpelsesorganisation

Anti Doping Danmark oprettet i 2000, bl.a. med de formål at

opstille rammer for

en effektiv dopingkontrol i forskellige idrætsmiljøer,

styrke de

grundlæggende værdier i både eliteidrætten og den brede, folkelige idræt,

stå for

holdningsbearbejdning og forskning, og

placere Danmark som

et af foregangslandene i den internationale dopingbekæmpelse.

Organisation blev oprettet som et 3-årigt forsøg i et

samarbejde mellem regeringen, idrættens 3 tipstilskudsberettigede

hovedorganisationer

(Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund og Danske Gymnastik- og

Idrætsforeninger) og Team Danmark med udgangspunkt i anbefalingerne i

regeringens ”Hvidbog om doping i Danmark”.

I forsøgsperioden har Anti Doping Danmark gennemført en

lang række banebrydende aktiviteter til gavn for bekæmpelsen af doping i

Danmark. Markante eksempler er:

opbygningen af et

dopingkontrolsystem, der som et af de første på verdensplan opfylder de

højeste

standardiseringsnormer,

oprettelsen og

driften af den flittigt benyttede informationsportal

www.doping.dk

og

indgåelse af

aftaler om dopingkontrol med bl.a. private fitnesscentre og den

professionelle

boksning.

Herudover har organisationen i væsentligt omfang gennem

fremlæggelse af forskningsresultater og indlæg i den internationale

idrætspolitiske debat bidraget til at skaffe Danmark en fremtrædende plads i

det internationale dopingbekæmpelsessamarbejde.

Anti Doping Danmarks virksomhed for perioden 2000–2003 blev

i maj 2003 evalueret af Sociologisk Institut ved Købehavns Universitet. Denne

eksterne evaluering blev i juni 2003 fulgt op af en intern evaluering

udarbejdet af Anti Doping Danmarks to udvalg. Begge evalueringer er

publiceret

på Anti Doping Danmarks hjemmeside, www.doping.dk.

Behovet for lovgivning

Mellem idrættens organisationer og regeringen er der

enighed om, at kampen mod doping skal føres konsekvent og uden tolerance. Med

loven om forbud mod visse dopingmidler og engagementet i Anti Doping Danmark

og

WADA har staten i et frugtbart samarbejde med idrættens organisationer på

dette

område gjort store fremskridt. Fra såvel idræts- som regeringssiden erkendes

det, at dopingproblemet er så sammensat og omfattende, at den offentlige

sektor

må være forberedt på også i en lang periode fremover at skulle medvirke til

bekæmpelsen af doping.

I evalueringen af Anti Doping Danmark foreslås det

entydigt, at statens engagement i dopingproblemet bør være reguleret i en

egentlig lov svarende til den udvikling, man ser i en række af de øvrige

lande,

som markerer sig stærkt i det internationale dopingbekæmpelsessamarbejde. I

en

fælles erkendelse af, at doping er et af de alvorligste problemer, også

idrætten i Danmark står over for, er der således enighed mellem

idrætsorganisationerne

og regeringen om, at rammerne for bekæmpelsen er så vigtige, at de må

forankres

i en lov.

Som en frivillig overgangsordning, der skal gælde indtil et

permanent retsgrundlag er etableret, er det mellem regeringen og de

tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer samt Team Danmark aftalt, at

Anti

Doping Danmark videreføres med en ændret opbygning svarende til den

organisationsstruktur, der lægges op til i dette lovforslag.

3. Lovforslagets indhold

I det foreliggende lovforslag defineres doping og rammerne

for statens og idrætsorganisationernes samarbejdsmæssige og økonomiske

engagement i bekæmpelsen af doping i idrætten og i andre relevante miljøer.

Anti Doping Danmarks virksomhed har i forsøgsperioden været

udøvet af to udvalg med forskellig sammensætning, henholdsvis

Oplysningsudvalget og Kontroludvalget, med hvert sit sekretariat – men

med

fælles formand. Den foreslås videreført i et enstrenget system. Erfaringerne

fra forsøgsperioden har vist, at opdelingen i et tostrenget system var

uhensigtsmæssig for koordinationen af Anti Doping Danmarks daglige

virksomhed,

ligesom adskillelsen, der for de to sekretariaters vedkommende også var

geografisk,

gjorde det vanskeligt for brugerne at opfatte Anti Doping Danmark som en

helhed.

Anti Doping Danmarks virksomhedsområder, dopingkontrol,

oplysning, forskning, internationalt samarbejde og rådgivning, påregnes som

hidtil drevet af en kreds af faste medarbejdere med et højt kvalifikations-

og

erfaringsgrundlag inden for de videnskabelige fagområder, som er særlig

relevante for dopingbekæmpelsen. Ud over den faste medarbejderstab er der

tilknyttet et korps af honorarlønnede dopingkontrollanter, ligesom der i

lighed

med praksis fra forsøgsperioden vil være mulighed for at tilknytte

midlertidige

forskningsmedarbejdere med henblik på gennemførelse af konkrete forsknings-

og

udviklingsopgaver.

For at håndhæve en konsekvent dopingpolitik foreslås det,

at offentlige tilskud til såvel Team Danmark og de tipstilskudsberettigede

idrætsorganisationer som til de lokale idrætsforeninger gøres betinget af, at

organisationerne følger de af kulturministeren fastsatte nærmere regler om

pligt til at til at indføre og håndhæve bestemmelser om dopingkontrol og

-sanktioner.

Dermed vil Danmark leve op til de internationale forpligtelser i henhold til

Europarådets Anti Doping Konvention og The Copenhagen Declaration on Anti

Doping in Sport.

For også at forebygge og bekæmpe doping i de relevante

miljøer, hvor der dyrkes idræt og andre fitness- og motionsaktiviteter uden

for

de offentligt støttede idrætsorganisationer, pålægger lovforslaget Anti

Doping

Danmark fortsat at tilskynde bl.a. ejere af relevante virksomheder til

frivilligt

at underkaste virksomhedens kunder dopingkontrol og sanktionering for

anvendelse af doping gennem en samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark.

Endelig lægger forslaget op til, at relevante offentlige

institutioner, som tilbyder idræts- eller idrætslignende aktiviteter,

arrangører

af offentlige idrætskonkurrencer og sammenslutninger af idrætsudøvere uden

tilknytning

til de tipstilskudsberettige idrætsorganisationer ligeledes skal tilskyndes

til

at indgå samarbejdsaftaler med Anti Doping Danmark.

4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Lovforslaget medfører en stigning i Kulturministeriets

bidrag til Anti Doping Danmark fra ca. 3 mio. kr. årligt til 4 mio. kr.

Kulturministeriet vurderer, at lovforslaget – ud over den nævnte 1 mio.

kr.

ekstra til Anti Doping Danmark finansieret af Kulturministeriets andel af

tips-

og lottomidlerne til kulturelle formål – ikke vil give anledning til

merudgifter for stat, amter og kommuner. Eventuelle offentlige merudgifter

finansieres inden for Kulturministeriets eksisterende økonomiske ramme.

Kulturministeriet har i forsøgsperioden bidraget med i alt

ca. 3 mio. kr. pr. år til Anti Doping Danmarks virksomhed fordelt med 2 mio.

kr. til kontroldelen og med ca. 1. mio. kr. til oplysningsdelens

sekretariatsudgifter

og selvstændigt iværksatte udviklingsopgaver. Team Danmark og de tre

tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer har tilsammen bidraget med 6,5

mio. kr. fordelt med 5,1 mio. kr. til kontroldelen og 1,4 mio. kr. til

oplysningsdelen. Endelig har Indenrigs- og Sundhedsministeriet bidraget med

et

årligt tilskud på 600.000 kr. til oplysningsdelen. Anti Doping Danmark har

således kunnet disponere over i alt ca. 10,1 mio. kr. pr. år, hvortil kommer

opkrævning af brugerbetaling for udført dopingkontrol på ca. 560.000 kr. pr.

år.

Statslige institutioner, som vælger at indgå en aftale om

dopingkontrol med Anti Doping Danmark, må påregne at skulle betale gebyr til

Anti Doping Danmark for udførelse af kontrollen. I samarbejdsaftalen

specificeres

omfanget af dopingkontrollen. Et eksempel på, hvordan en sådan aftale vil

kunne

se ud, findes i den aftale, Anti Doping Danmark under forsøgsperioden har

indgået med Kriminalforsorgen. Denne aftale indebærer et antal uanmeldte

kontrolbesøg pr. år, hvor der indsamles prøver. I 2003 var der f.eks. indgået

en kontrakt med Sønder Omme Statsfængsel. Denne kontrakt udløste en samlet

betaling på 35.200 kr.

I den udstrækning, kommuner driver eller yder tilskud til

institutioner, som vælger at indgå en dopingbekæmpelsesaftale med Anti Doping

Danmark, må kommunerne forvente en merudgift til dopingkontrol. Det skal

bemærkes, at det under Anti Doping Danmarks forsøgsperiode ikke har været

aktuelt at pege på institutioner i kommunalt regi, som repræsenterer et

potentielt miljø for anvendelse af doping. Samlet set må lovforslagets

økonomiske konsekvenser for kommuner derfor skønnes at blive yderst beskedne.

5. Lovforslagets administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have administrative

konsekvenser for hverken stat, amter eller kommuner.

6. Lovforslagets konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ud fra en samlet betragtning ikke at

få negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget skønnes

derimod at kunne bidrage til en bedre markedsføring af f.eks. fitnesscentre,

som samarbejder med Anti Doping Danmark om dopingbekæmpelse.

Arrangører af offentligt tilgængelige idrætskonkurrencer,

hvortil der kræves polititilladelse, uden tilknytning til idrættens

tipstilskudsberettigede

organisationer må påregne at skulle udrede gebyr til Anti Doping Danmarks

dopingkontrol, når der vælges at indgå samarbejdsaftaler med Anti Doping

Danmark.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at få miljømæssige

konsekvenser.

8. Lovforslagets administrative konsekvenser for

borgerne

Lovforslaget forventes ikke at få direkte administrative

konsekvenser for borgerne. Borgere, som dyrker idræt i offentligt støttede

foreninger, samt brugere af fitnesscentre og institutioner, der har indgået

aftale om dopingbekæmpelse med Anti Doping Danmark, vil kunne opleve

dopingkontrol og på denne måde blive berørt af lovforslaget.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Fordeling

af midler til konkrete formål skal ske i overensstemmelse med EU-rettens

regler, herunder navnlig EF-traktatens regler om statsstøtte efter artikel

87,

88 og 89.

10. Høring over lovforslaget

Udkastet til dette lovforslag er sendt til høring hos Team

Danmark, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,

Dansk

Firmaidrætsforbund, Danmarks Idræts-Forbunds Aktivkomité, Danske

Elitesportsudøveres Forening, Dansk Professionelt Bokse Forbund,

virksomhederne

Fitness.dk, Fin Form og Sats, Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund,

Rigsrevisionen,

Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune, Børne- og Kulturchefforeningen, Kulturministeriets

Udvalg for Idrætsforskning, Anti Doping Danmark, Dansk Idrætsmedicinsk

Selskab,

Institut for Idræt (Københavns Universitet), Institut for Idræt (Aarhus

Universitet), Institut for Idræt (Syddansk Universitet i Odense) og Lokale-

og

Anlægsfonden.

11. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Eventuelle gebyrforpligtelser som led i frivillig aftale

om dopingkontrol

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Bedre markedsføringsmuligheder for virksomheder, som kan

tilbyde aktiviteter i et dopingfrit miljø

Eventuelle gebyrforpligtelser som led i frivillig aftale

om dopingkontrol

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Dopingkontrol vil kunne forekomme i f.eks. idrætsforeninger,

fitnesscentre og offentlige institutioner

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til løbende i

bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler, som afgrænser de

præstationsfremmende stoffer og metoder, som loven har til formål at hindre.

Det forudsættes, at afgræsningen tager udgangspunkt i listen over forbudte

stoffer og metoder, som mindst én gang årligt udsendes af WADA i henhold

World

Anti Doping Code.

Til § 2

Ved lovforslaget er det hensigten at permanentgøre det

nationale dopingbekæmpelsesagentur, Anti Doping Danmark, som blev oprettet

som

en forsøgsordning i 2000, med et fortsat ansvar for bekæmpelse af doping i

idrætten.

Det foreslås, at Anti Doping Danmark tillægges status som

offentlig selvejende institution. Dette ønske fremsættes i lyset af, at

Kulturministeriet og Team Danmark til sammen dækker ca. 65 % af Anti Doping

Danmarks tilskudsindtægter. Hertil kommer behovet for et samfundsmæssigt

engagement i dopingbekæmpelsen og hensynet til retssikkerheden for de af

dopingkontrollen omfattede idrætsudøvere. Det indebærer, at Anti Doping

Danmark

bliver en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af

offentlighedsloven og forvaltningsloven. Anti Doping Danmark vil ligeledes

være

en offentlig myndighed i ligestillingslovens forstand.

Til § 3

Anti Doping Danmarks opgaver er som i forsøgsperioden

formuleret i et samarbejde mellem regeringen og idrætsorganisationerne ud fra

en målsætning om at styrke idrættens grundlæggende værdier og sikre

idrætsudøvernes

helbred gennem holdningsbearbejdning, effektiv dopingkontrol, forskning og

rådgivning.

Til nr. 1

I 2003 blev der gennemført 1936 dopingkontroller. For

hovedpartens vedkommende drejer det sig om afgivelse af urinprøver og i

mindre

omfang om udtagelse af blodprøver.

Til nr. 2

Anti Doping Danmarks hidtidige oplysningsvirksomhed vil

blive videreført og omfatter bl.a. skriftligt undervisningsmateriale afstemt

til relevante undervisningsniveauer. Herudover iværksætter Anti Doping

Danmark

særlige tiltag, der øger oplysning om bekæmpelse af doping i bred forstand

f.eks. via hjemmesiden www.doping.dk og foredragsvirksomhed.

Erfaringerne fra driften af de af WADA godkendte

laboratorier viser, at der kræves omkring 10.000 årlige dopinganalyser –

eller

ca. 4 gange det antal analyser som Anti Doping Danmark årligt rekvirerer

– for

at drive et økonomisk rentabelt og kvalitetsmæssigt pålideligt

dopinglaboratorium. Derfor valgte Anti Doping Danmark i 2001 – frem for

selv at

drive et laboratorium – at indgå en samarbejdsaftale med

Hormonlaboratoriet på

Aker Sygehus i Oslo, der opfylder de strengeste standardkrav på området. Det

forudsættes, at Anti Doping Danmark fortsætter samarbejdet med akkrediterede

dopinglaboratorier.

Til nr. 3

Med lovforslaget får Anti Doping Danmark udvidet sit

opgavefelt til også at omfatte forsknings- og udviklingsvirksomhed vedrørende

bekæmpelse af doping. Det forudsættes, at forskningsresultater, som helt

eller

delvist finansieres af Anti Doping Danmark, underkastes en videnskabelig

bedømmelse og gøres offentligt tilgængelige.

Anti Doping Danmark har i forsøgsperioden foreslået en

række udviklingsprojekter, som har modtaget støtte fra Kulturministeriets

Udvalg for Idrætsforskning. Herudover har Anti Doping Danmark medvirket i

flere

internationale forskningsprojekter. Denne indsats har bragt vigtig

information

til Anti Doping Danmarks virksomhed.

I overensstemmelse med anbefalingerne i evalueringen af

Anti Doping Danmark er der mellem regeringen og de tipstilskudsberettigede

idrætsorganisationer opnået enighed om, at forskningsforpligtelsen skal

overføres

fra Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning til Anti Doping Danmark.

Anti

Doping Danmark får hermed en forskningsforpligtigelse, og Kulturministeriets

Udvalg for Idrætsforskning vil herefter fremover have ret – men ikke

længere

pligt – til at støtte dopingforskning.

Til nr. 4

Anti Doping Danmark deltager selvstændigt i det

internationale samarbejde om dopingbekæmpelse og understøtter herudover såvel

det offentliges som idrætsorganisationers individuelle og koordinerede

internationale engagement på området.

Til nr. 5

Anti Doping Danmark har i løbet af forsøgsperioden

oparbejdet en betydelig kompetence omkring stort set alle kendte

problemstillinger

i tilknytning til bekæmpelse af doping. I praksis har Anti Doping Danmark

således i vidt omfang ydet højt kvalificeret rådgivningsbistand til

Kulturministeriet i såvel konkrete dopingpolitiske spørgsmål som i

forberedelsen af Danmarks formelle bidrag til det internationale

regeringssamarbejde

om dopingbekæmpelse. Herudover har Anti Doping Danmark ydet

rådgivningsbistand

til Politiet, Toldvæsnet og Kriminalforsorgen. Denne rådgivningsopgave

foreslås

nu tillagt Anti Doping Danmarks øvrige obligatoriske opgaver.

Til § 4

Til stk. 1

I forsøgsperioden har Anti Doping Danmarks to styrende

udvalg tilsammen været sammensat af 13 medlemmer, hvoraf de 5 har været

ministerudpegede, de 6 udpeget af Team Danmark og de tre

tipstilskudsberettigede

idrætsorganisationer, 1 udpeget af Træner-aktiv gruppen og 1 udpeget af

Danmarks

Idræts- Forbunds Aktivkomité. Denne fordeling mellem regerings- og

idrætssiden

er videreført i overgangsperioden og forslaget om oprettelse af en samlet

bestyrelse for Anti Doping Danmark på i alt 10 medlemmer, idet man dog har

fundet det hensigtsmæssigt, at idrættens repræsentanter i bestyrelsen

fremover

alene udpeges af Team Danmark og de tre tipstilskudsberettigede

idrætsorganisationer. Det foreslås således, at kulturministeren udpeger 4

medlemmer,

Team Danmark 2 medlemmer, Danmarks Idræts-Forbund 2 medlemmer, Dansk

Firmaidrætsforbund

1 medlem og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger 1 medlem.

De ministerudpegede medlemmer af bestyrelsen påregnes

honoreret for deres arbejdsmæssige indsats for Anti Doping Danmark i lighed

med, hvad der har været gældende i forsøgsperioden.

Til stk. 2

Beskikkelsesperioden for bestyrelsesmedlemmer er 4 år.

Genvalg af et bestyrelsesmedlem kan finde sted, men et bestyrelsesmedlem kan

maksimalt være medlem i 8 år. Udtræder et medlem i beskikkelsesperioden,

beskikkes et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Til stk. 3

Under hensyn til det samfundsmæssige engagement i Anti

Doping Danmarks virksomhed udpeges bestyrelsens formand blandt de

ministerudpegede bestyrelsesmedlemmer.

Til § 5

I lighed med, hvad der har været gældende i

forsøgsperioden, fastsætter Anti Doping Danmark selv sin forretningsorden.

Forretningsordenen

forudsættes at anvise de detaljerede praktiske fremgangsmåder for

bestyrelsens

arbejde inden for rammer af de i § 7, stk. 1, nævnte vedtægter. På

baggrund

af det lige antal bestyrelsesmedlemmer foreslås det i loven præciseret, at

formandens

stemme er afgørende ved stemmelighed.

Til § 6

For at sikre den bedst mulige koordination af Anti Doping

Danmarks virksomhed, og at Anti Doping Danmark fremstår som en samlet og

enstrenget organisation, foreslås det fastlagt i loven, at Anti Doping

Danmark

skal have en samlet ledelse.

Anti Doping Danmarks bestyrelse ansætter den øverste

daglige ledelse for Anti Doping Danmark.

Til § 7

Til stk. 1

Kulturministeren skal godkende Anti Doping Danmarks

vedtægter, herunder bestemmelser om bestyrelsens forhold.

Der indgås en resultatkontrakt mellem Anti Doping Danmark

og Kulturministeriet. Resultatkontrakten tjener til at sikre en

tilbagevendende

dialog mellem parterne på grundlag af en fælles forståelse af Anti Doping

Danmarks målsætninger og strategi. Kontrakten kan indeholde Anti Doping

Danmarks mission, vision og strategi og skal på grundlag heraf fastlægge

strategiske indsatsområder og konkrete resultatmål for kontraktperioden.

Til stk. 2

Med hjemmel i denne bestemmelse vil kulturministeren kunne

udstede en bekendtgørelse om regnskab og revision for Anti Doping Danmark.

Til stk. 3

Bestemmelsen er indsat for at opnå hjemmel til, at

Kulturministeriet – til brug for Rigsrevisionen – kan indhente

yderligere

materiale til brug for en nøjere regnskabsgennemgang.

Til stk. 4.

For at sikre institutionen en hensigtsmæssig likviditet

foreslås det, at tilskudsudbetalingen til Anti Doping Danmark skal kunne ske

forskudsmæssigt.

Til stk. 5.

For at kunne imødegå, at Anti Doping Danmark drives på en

måde, som er i strid med forudsætningerne for ydelse af tilskud, foreslås

det,

at der skabes hjemmel til dels at lade tilskud til institutionen bortfalde,

dels at kræve tilskud tilbagebetalt.

Til § 8

Til stk. 1

Regeringens væsentligste reguleringsmekanisme i

dopingbekæmpelsen er muligheden for at tilbageholde offentlige tilskud til

såvel idrætsorganisationer som -foreninger, som måtte nægte eller vægre sig

ved

at samarbejde om bekæmpelsen af doping.

Det foreslås derfor, at det fremover gøres til et lovfæstet

vilkår for ydelse af lovbestemte tilskud til idrætsorganisationerne og

-foreningerne, at disse indfører og til enhver tid håndhæver regler om

dopingbekæmpelse.

Det foreslås samtidig, at kulturministeren bemyndiges til

løbende i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler for minimumskrav

til

den dopingkontrol og de dopingsanktioner, som idrætsorganisationer og

-foreninger

bør indføre og håndhæve som vilkår for opnåelse af offentlige tilskud. Det

forudsættes, at de af kulturministeren fastsatte regler til stadighed er i

overensstemmelse med de af de internationale idrætsorganisationer vedtagne

regler, således som de er formuleret i den gældende World Anti Doping Code,

vedtaget den 4. marts 2003, med senere ændringer.

Idrætsorganisationernes økonomi er i helt overvejende grad

baseret på tilskud i henhold til tips- og lottoloven. For idrætsforeningernes

vedkommende er økonomien i vidt omfang baseret på kommunale tilskud.

Dette forslag er desuden en opfølgning af Copenhagen

Declaration on Anti Doping in Sport tiltrådt af Danmark den 5. marts 2003 og

den i World Anti Doping Code forudsatte opbakning fra regeringssiden

Bestemmelsen vil ikke blot danne hjemmel for en

tilbageholdelse af de i tips- og lottoloven nævnte tilskud til Team Danmark

og

de tre tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer, men vil desuden danne

hjemmel for tilbageholdelse af kommunale tilskud til lokale idrætsforeninger.

Til stk. 2.

Med henblik på at sikre, at der vil være en hjemmel til at

lade tilskud bortfalde eller reducere i tilfælde af overtrædelse af reglerne

fastsat i medfør af lovgivningen, foreslås det som en generel bestemmelse, at

vedkommende minister skal fastsætte bestemmelser om, at der i tilfælde af

overtrædelse af reglerne kan ske bortfald eller reduktion af økonomiske

tilskud. Sådanne sanktioner vil herefter i de enkelte tilfælde skulle

anvendes

i det omfang, det må anses for relevant og hensigtsmæssigt.

I det omfang, der fastsættes sådanne regler, følger det af

almindelige forvaltningsretlige principper, at sanktionen vil skulle stå i et

rimeligt forhold til karakteren og omfanget af den pågældende overtrædelse af

reglerne. Det betyder, at myndigheden efter omstændighederne i første omgang

bør nøjes med at indskærpe reglerne over for den pågældende organisation mv.,

og at f.eks. valget mellem bortfald og reduktion af tilskud – og den

nærmere

størrelse af en eventuel tilskudsreduktion – må bero på en konkret

vurdering af

de nærmere omstændigheder.

Til § 9

Til stk. 1

Dopingproblemet, som oprindeligt blev konstateret inden for

eliteidrætten, har i dag spredt sig ikke blot til den øvrige del af idrætten,

men også til miljøer uden for idrætsorganisationerne, hvori der dyrkes eller

tilbydes idræt og hermed beslægtede fitness- og motionsaktiviteter. Ofte

repræsenterer den form for doping, der praktiseres i miljøer uden for

idrætsbevægelsen, en langt højere helbredsmæssig risiko. Hertil kommer, at en

meget væsentlig del af de dopingmidler, som importeres og omsættes illegalt,

efter alt at dømme afsættes i miljøerne omkring fitness- og motionscentre.

Herved bidrager disse miljøer til en spredning af dopingproblemet til den

organiserede idræt.

Det foreslås, at Anti Doping Danmark får en lovfæstet pligt

til fortsat at søge indgået frivillige aftaler om bekæmpelse af doping med

relevante virksomheder, såvel offentlige som private institutioner,

arrangører

og sammenslutninger uden for idrætsorganisationerne, der potentielt danner

rammer for anvendelse af doping.

De af aftalerne omfattede virksomheder får adgang til at

markedsføre sig som et dopingfrit miljø overvåget af Anti Doping Danmark.

Disse aftaler om dopingkontrol forudsætter, at

virksomhederne i kontrakter med medlemmerne har tilkendegivet, at

dopingkontrol

i form af urinprøver kan forekomme. Endvidere forudsætter aftalerne, at det i

kontrakterne mellem virksomhederne og kunderne udtrykkeligt er fastsat,

hvilke

konsekvenser nægtelse af dopingtest eller positiv test vil få for kunden

(f.eks. at et medlem vil blive bortvist eller få karantæne fra virksomhedens

område).

Til nr. 1

Det foreslås, at Anti Doping Danmark forpligtes til at

inddrage fitness- og motionscenterbranchen samt relevante offentlige

institutioner i dopingbekæmpelsen.

I forsøgsperioden har Anti Doping Danmark indgået

samarbejdsaftaler med 32 af de i alt omkring 400 centre, om en såkaldt

”grøn-bevis-ordning”. Aftalerne indebærer dels en lokal kampagne i

centeret mod

brugen af anabole steroider, dels en aftale, der sikrer uanmeldt

dopingkontrol

i centrene.

Der findes arrangører af idrætskonkurrencer og -stævner

uden tilknytning til de tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer. Denne

gruppe arrangører er også omfattet af dopingbekæmpelsesaftalerne.

F.eks. har Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund, som

arrangerer opvisninger og mesterskabsstævner uden at være tilknyttet de

tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer, indgået aftale med Anti Doping

Danmark

om dopingkontrol.

For at sikre en konsekvent inddragelse af den offentlige

side i samarbejdet om bekæmpelse af doping foreslås det, at Anti Doping

Danmark

ligeledes får pligt til at søge indgåelse af samarbejdsaftaler med så mange

relevante offentlige institutioner som muligt.

En vurdering af, hvad der er relevante offentlige

institutioner, skal baseres på, om det med rimelig sandsynlighed vil kunne

forventes, at anvendelse af doping vil kunne forekomme i forbindelse med en

konkret idræts- og/eller motionsaktivitet.

Omfanget af kontrollen vil skulle aftales mellem den

pågældende offentlige institution og Anti Doping Danmark.

Eksempelvis har institutioner under Kriminalforsorgen i

forsøgsperioden indgået samarbejdsaftaler med Anti Doping Danmark om

bekæmpelse

af doping i tilknytning til idræts- og motionsaktiviteter i de pågældende

institutioner.

Til nr. 2

Dansk Professionelt Bokse Forbund er f.eks. ikke tilsluttet

de tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer og vil derfor ikke være

omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, der sikrer,

at

sådanne sammenslutninger af idrætsudøvere også vil kunne være dækket af en

dopingbekæmpelsesaftale med Anti Doping Danmark.

Allerede under forsøgsperioden er der indgået aftale mellem

Dansk Professionelt Bokse Forbund og Anti Doping Danmark om dopingkontrol i

tilknytning til forbundets boksestævner.

Til stk. 2

De virksomheder, institutioner, arrangører og

sammenslutninger, som Anti Doping Danmark skal søge at inddrage i

dopingbekæmpelsen,

er ikke er direkte omfattet af de detaljerede retningslinjer for den

praktiske

bekæmpelse af doping, der fremgår af World Anti Doping Code.

Samarbejdsaftalerne med disse parter skal for så vidt angår definition af

doping, gennemførelse af dopingkontrol, rapporteringer, oplysning mv. følge

de

retningslinjer, der gælder for idrætsorganisationerne omfattet af § 8.

Til stk. 3

For at sikre, at de i aftalerne med Anti Doping Danmark

omfattede vilkår er i overensstemmelse med almindelige

retssikkerhedsprincipper,

foreslås det, at kulturministeren bemyndiges til i bekendtgørelsesform at

fastsætte nærmere regler for indholdet af disse aftaler. Det forudsættes, at

der i aftalerne indgår bestemmelser, som afgrænser rammerne for økonomi,

antal

prøvetagninger og beføjelser i kontrolvirksomheden. Aftalerne bør desuden

tilskynde til proportionalitetsafvejninger i de konkrete

sanktionsfastsættelser.

Til § 10

Til stk. 1

Som led i den eksisterende overgangsordning er der i

foråret 2004 opnået enighed mellem regeringen, Team Danmark og de 3

tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer om følgende fordelingsnøgle for

økonomisk

bidrag til Anti Doping Danmark:

Kulturministeriet

4,0 mio.

(35,0 %)

Team Danmark

3,4 mio.

(29,8 %)

Danmarks Idræts-Forbund

2,3 mio.

(20,2 %)

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger

1,3 mio.

(11,4 %)

Dansk Firmaidrætsforbund

0,4 mio.

(3,5 %)

I alt

11,4 mio.

(100 %)

Denne relative bidragsfordeling afspejler partnerskabet

mellem regeringen og de tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer og

understeger den fælles indsats mod doping.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil fortsat støtte Anti

Doping Danmarks aktiviteter i lyset af dopingproblemets sundhedsskadelige

aspekter, der ikke mindst gør sig gældende i miljøerne omkring fitness- og

motionscentrene

uden tilknytning til idrætsorganisationerne.

Endelig forventes det, at Anti Doping Danmarks samlede

gebyrindtægter, der svarer til de langsigtede gennemsnitsomkostninger, som et

minimum vil være i samme størrelsesorden som i forsøgsperioden, det vil sige

på

ca. 550.000 kr. årligt. Målet er, at Anti Doping Danmark gradvist vil øge

antallet af frivillige samarbejdsaftaler med såvel offentlige som private

organisationer og virksomheder.

Til stk. 2.

For at fastholde idrætsorganisationers økonomiske

engagement i bekæmpelsen af doping foreslås det, at statens tilskud til Anti

Doping Danmark gøres betinget af, at Team Danmark og de

tipstilskudsberettigede

idrætsorganisationer omfattet af § 8 i uformindsket omfang yder tilskud

til samme formål. Kulturministeren vil søge beløbet fastsat gennem 4-årige

aftaler.

Til § 11

De takster og gebyrer, som Anti Doping Danmark opkræver hos

virksomheder og institutioner for gennemførelse af dopingkontrol og

rapporteringer mv., skal fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de

langsigtede gennemsnitlige omkostninger, der er forbundet med det

gebyrbelagte

område, og i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, som gælder for

gebyrfastsættelsen

i staten.

Til § 12

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Til § 13

Da lovgivning på dette område er et hjemmestyreanliggende

på Færøerne og i Grønland, foreslås det, at denne lov ikke skal gælde for

Færøerne og Grønland.

Det kan dog oplyses, at både Færøernes Idræts-Forbund og

Grønlands Idræts-Forbund har indgået samarbejdsaftaler med Anti Doping

Danmark

om dopingbekæmpelse.

Lignende dokumenter