Forslag til Lov om pligtaflevering
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. november 2004 af
kulturministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov
om pligtaflevering
Kapitel 1
Lovens område
§ 1.
Loven
omfatter pligtaflevering af
1)
værker, som
offentliggøres ved udgivelse i eksemplarform, jf. kapitel 2,
2)
materiale, som
offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet, jf. kapitel 3,
3)
radio- og
fjernsynsprogrammer, jf. kapitel 4, og
4)
film, som er
produceret med henblik på offentlig forevisning, jf. kapitel 5.
Kapitel 2
Værker, som offentliggøres ved udgivelse i eksemplarform
§ 2.
Af
værker, der udgives i Danmark, skal der afleveres to eksemplarer til en
pligtafleveringsinstitution.
Stk. 2.
Læs alt
Et værk
anses for udgivet, når eksemplarer af værket med ophavsmandens samtykke er
bragt i handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden. Som udgivelse
anses også det forhold, at der med ophavsmandens samtykke tilgår almenheden
meddelelse om, at eksemplarer af værket fremstilles og distribueres på
bestilling.
Stk. 3.
Udgivelse i
Danmark finder sted, når
1)
de udgivne eksemplarer
er fremstillet i Danmark, eller
2)
de udgivne
eksemplarer er fremstillet i udlandet med særligt henblik på spredning i
Danmark.
Stk. 4.
Edb-programmer skal ikke afleveres, medmindre programmet udgør en del af et
værk af en anden art og udgives sammen med dette.
§ 3.
Værkerne
skal afleveres i den form, hvori de udgives, medmindre andet er bestemt i
medfør af § 20, stk. 1.
Stk. 2.
Kan et værk
kun anvendes ved brug af teknisk udstyr, skal de afleverede værker efter
påkrav
fra pligtafleveringsinstitutionen ledsages af adgangskoder og andre
oplysninger
m.v., der er nødvendige for at få adgang til værket, fremstille eksemplarer
af
værket og gøre værket tilgængeligt for almenheden. Den afleveringspligtige
kan
kræve, at adgangskoder og lignende ikke meddeles udenforstående.
Stk. 3.
Nye udgaver
af et værk er tillige afleveringspligtige.
§ 4.
Afleveringspligten
påhviler den, der fremstiller færdige eksemplarer til udgivelse.
Stk. 2.
Kan
fremstilleren ikke entydigt identificeres, påhviler afleveringspligten efter
påkrav
fra pligtafleveringsinstitutionen udgiveren.
Stk. 3.
Ved
udgivelser, hvor eksemplarfremstillingen er sket i udlandet, påhviler
afleveringspligten udgiveren eller, hvis denne ikke er bosiddende i Danmark,
den importør, som repræsenterer udgiveren i Danmark. Såfremt udgiveren er
bosiddende
i udlandet, og der ikke findes en importør i Danmark, påhviler
afleveringspligten udgiveren.
§ 5.
I
ethvert værk udgivet i Danmark, jf. § 2, skal udgiveren anføre sit navn
eller firma samt hjemsted.
§ 6.
Udgiveren er forpligtet til efter påkrav fra pligtafleveringsinstitutionen at
give sådanne oplysninger, som er nødvendige for korrekt registrering af
værket
i Nationalbibliografien.
§ 7.
Udgifterne til eksemplarfremstilling af de pligtafleverede eksemplarer
afholdes
af udgiveren. Når det gælder eksemplarer, der er fremstillet i udlandet,
afholdes de tilsvarende udgifter af den afleveringspligtige efter § 4,
stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere bestemmelser om tilfælde,
hvor
pligtafleveringsinstitutionen kan give hel eller delvis godtgørelse for
produktionsomkostningerne.
Kapitel 3
Materiale, som offentliggøres i elektroniske
kommunikationsnet
§ 8.
Dansk materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet, er
afleveringspligtigt. Afleveringspligten opfyldes ved, at
pligtafleveringsinstitutionen har adgang til at rekvirere eller fremstille
eksemplarer af materialet.
Stk. 2.
Materiale,
som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet, anses som dansk, når
1)
det offentliggøres
fra internet-domæner og lignende, der særligt er tildelt Danmark eller
2)
det offentliggøres
fra andre internet-domæner og lignende og er rettet mod et publikum i
Danmark.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af
afleveringspligten efter stk. 1 og 2.
§ 9.
For
så vidt angår materiale, der offentliggøres fra internet-domæner og lignende,
der særligt er tildelt Danmark, er den afleveringspligtige registranten af
det
domænenavn, hvorunder materialet offentliggøres. For så vidt angår materiale,
der offentliggøres fra andre internet-domæner og lignende, er den
afleveringspligtige udgiveren af materialet.
§ 10.
Den afleveringspligtige skal efter påkrav give pligtafleveringsinstitutionen
meddelelse om de adgangskoder og andre oplysninger m.v., der er nødvendige
for
at få adgang til materialet, fremstille eksemplarer af materialet og gøre
materialet tilgængeligt for almenheden. Den afleveringspligtige kan kræve, at
adgangskoder og lignende ikke meddeles udenforstående.
§ 11.
Den, der administrerer internet-domæner og lignende, der særligt er tildelt
Danmark, skal efter påkrav aflevere kopi i elektronisk form af listen over
disse domæner samt oplysninger om registranterne til
pligtafleveringsinstitutionen.
§ 12.
Udgifter i forbindelse med at rekvirere eller fremstille eksemplarer af
materialet afholdes af pligtafleveringsinstitutionen.
Kapitel 4
Radio- og fjernsynsprogrammer
§ 13.
Danske radio- og fjernsynsprogrammer er afleveringspligtige.
Afleveringspligten
opfyldes ved, at pligtafleveringsinstitutionen har adgang til at optage
programmerne.
Stk. 2.
Et radio-
eller fjernsynsprogram er dansk, når
1)
det udsendes af et
radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed,
eller
2)
det udsendes af et
radio- eller fjernsynsforetagende hjemmehørende uden for Danmark, og
programmet
er rettet mod et publikum i Danmark.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af
afleveringspligten efter stk. 1 og 2.
§ 14.
De
afleveringspligtige radio- og fjernsynsforetagender skal efter påkrav give
pligtafleveringsinstitutionen meddelelse om adgangskoder m.v., der er
nødvendige for at få adgang til programmet, fremstille eksemplarer af
programmet og gøre programmet tilgængeligt for almenheden. Den
afleveringspligtige
kan kræve, at adgangskoder og lignende ikke meddeles udenforstående.
§ 15.
Udgifter i forbindelse med optagelse af programmerne afholdes af
pligtafleveringsinstitutionen.
Kapitel 5
Film, som er produceret med henblik på offentlig
forevisning
§ 16.
Af
enhver dansk film, der er produceret med henblik på offentlig forevisning,
skal
producenten til en pligtafleveringsinstitution aflevere to eksemplarer med
tilhørende reklamemateriale. En dansk film er en film, der behandles som
dansk
i henhold til filmloven.
Stk. 2.
Negativer
til danske film, jf. stk. 1, må ikke tilintetgøres, før de vederlagsfrit
har været tilbudt pligtafleveringsinstitutionen, og denne har erklæret ikke
at
ville overtage dem.
Stk. 3.
Udgifterne
til fremstilling af de pligtafleverede eksemplarer afholdes af producenten.
Kulturministeren
fastsætter nærmere bestemmelser om tilfælde, hvor
pligtafleveringsinstitutionen
kan give hel eller delvis godtgørelse for produktionsomkostningerne.
Kapitel 6
Fælles bestemmelser
§ 17.
Ved udgiveren forstås den, for hvis regning materialet udgives.
§ 18.
Afgår den afleveringspligtige ved døden, eller kommer den pågældende under
konkursbehandling, påhviler afleveringspligten boet.
§ 19.
Eksemplarer, der afleveres i henhold til kapitel 2, opbevares på to
forskellige
geografiske lokaliteter efter kulturministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 2.
Ved
opbevaring af materiale, der afleveres i henhold til kapitel 3-5, skal der
efter kulturministerens nærmere bestemmelse tages hensyn til materialets
sikkerhed.
Stk. 3.
Pligtafleveret
materiale indgår i de modtagende institutioners samlinger. Institutionerne må
fremstille eksemplarer af materialet med henblik på indsamling og bevaring.
For
så vidt adgangen til det pligtafleverede materiale ikke er begrænset i medfør
af anden lovgivning, må institutionerne gøre det tilgængeligt for almenheden
inden for rammerne af ophavsretsloven.
Stk. 4.
Kulturministeren fastsætter nærmere bestemmelser om tilgængeliggørelse af
pligtafleveret materiale.
§ 20.
Kulturministeren fastsætter nærmere bestemmelser om, til hvilken institution
aflevering skal ske, og om afleveringsformen, herunder hvilke oplysninger der
skal ledsage det afleverede og terminer for afleveringen.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om undtagelser fra
afleveringspligten,
herunder at visse typer af materiale eller materiale, der fremstilles i et
begrænset antal eksemplarer, ikke skal afleveres.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om kassation af afleveret
materiale, som ikke skønnes bevaringsværdigt af kulturelle eller
forskningsmæssige grunde.
Stk. 4.
Udgifterne
til porto, fragt og lignende afholdes af pligtafleveringsinstitutionen efter
kulturministerens
nærmere bestemmelse.
§ 21.
Overtrædelser af § 2, stk. 1, §§ 3, 5, 6, 10, 11 og 14 og
§ 16, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
Stk. 2.
I
forskrifter, der udstedes efter § 8, stk. 3, § 13,
stk. 3,
§ 19, stk. 4 og § 20, stk. 1, kan der fastsættes straf i
form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 22.
Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2.
Lov nr. 423
af 10. juni 1997 om pligtaflevering af udgivne værker ophæves.
§ 23.
I
lov nr. 186 af 12. marts 1997 om film, som ændret ved lov nr. 423 af 10. juni
1997, ophæves §§ 12 og 14-16.
§ 24.
I
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 506 af 10.
juni
2004, ophæves § 89.
§ 25.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med dette lovforslag tilsigtes det at bringe lovgivningen
om pligtaflevering i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og at
samle lovgivningen om pligtaflevering i én lov. Pligtafleveringsloven kommer
herefter til også at omfatte film, radio- og fjernsynsprogrammer og i øget
omfang dansk internetmateriale. Samtidig med dette lovforslag fremsætter
kulturministeren et lovforslag om ændring af ophavsretsloven, der bl.a.
indeholder en bestemmelse, hvorefter ophavsretten ikke er til hinder for
fremstilling af eksemplarer i overensstemmelse med pligtafleveringsloven. Der
er endvidere i forslaget om ændring af ophavsretsloven bestemmelser om
tilgængeliggørelse af pligtafleveringsmateriale.
Revisionen af pligtafleveringsloven
sker på baggrund af anbefalingerne i »Udredning om bevaring af kulturarven«
(Kulturministeriet, 2003). Udredningen blev igangsat efter anmodning fra
Folketingets Kulturudvalg og offentliggjort af Kulturministeriet i foråret
2003.
Ved en forespørgselsdebat i Folketinget den 15. maj 2003 (F 44,
Forespørgsel til kulturministeren om kulturbevaringsområdet), blev
kulturministeren bedt om at redegøre for, hvilke initiativer regeringen ville
iværksætte for at realisere intentionerne bag udredningen om den fysiske og
elektroniske kulturarv. Kulturministeren tilkendegav ved den lejlighed bl.a.,
at regeringen var indstillet på at fremkomme med forslag til en handlingsplan
på de områder, hvor udredningen peger på, at der er behov for handling,
herunder på det elektroniske område.
En plan for bevaring af bl.a. den elektroniske kulturarv
blev fremlagt af regeringen i efteråret 2003, og i denne plan indgår også en
revision af pligtafleveringsloven.
Der blev i forbindelse med finansloven for 2004 afsat
midler til realisering af kulturbevaringsplanen, jf. aftale af 3. november
2003
mellem regeringen og Dansk Folkeparti om bl.a. kulturbevaring.
2. Baggrund
Lovgivningen om pligtaflevering blev senest revideret ved
lov nr. 423 af 10. juni 1997 om pligtaflevering af udgivne værker.
Om behandlingen af loven henvises til Folketingstidende:
Till. A 3923 (Fremsat skriftligt 12/03-97), Till. A 3907 (Lovforslag som
fremsat), FF 5071 (1. behandling 20/03-97), Till. B 972 (Betænkning 14/5-97),
FF 7451 (2. behandling 21/05-97), FF 7826 (3. behandling 27/05-97), Till. C
502
(Lovforslag som vedtaget).
Lovrevisionen i 1997 havde til formål at modernisere
grundlaget for pligtafleveringsordningen. Den informationsteknologiske
udvikling understregede nødvendigheden af en reform på
pligtafleveringsområdet,
og ved revisionen af loven blev pligtafleveringsområdet udstrakt til at
omfatte
en række værker, som ikke tidligere havde været afleveringspligtige, men som
har stor betydning for kulturarven. Pligtaflevering kom således til at
omfatte ikke
blot trykte men alle udgivne værker uden hensyn til medium anvendt til
fremstilling og spredning af værkerne.
For så vidt angår internetmateriale omfatter
afleveringspligten såkaldt statiske værker, dvs. afgrænsede
informationsmængder,
der udgør afsluttede og selvstændige enheder.
Det blev i forbindelse med lovens behandling understreget,
at man under hensyn til den teknologiske udvikling måtte forudse en ny
revision
af lovgivningen inden for en nærmere fremtid.
»Udredning om bevaring af kulturarven« behandlede
pligtafleveringsspørgsmålet i forbindelse med afsnittet om bevaring af den
elektroniske kulturarv. I udredningen anbefalede man bl.a., at en udvidet
pligtafleveringslov anvendes som grundlag for en fremadrettet indsamling af
den
offentliggjorte elektroniske kulturarv og dermed udvides til at omfatte alt
offentliggjort bevaringsværdigt materiale, dvs. også film, radio- og
tv-programmer og dynamiske internetmaterialer. Den nuværende sondring mellem
statiske og dynamiske internetmaterialer blev foreslået ophævet, og det
anførtes, at dette ville kræve en ændring af pligtafleveringslovens
værksbegreb.
Udredningen formulerede en række principper for indsamling
af den elektroniske kulturarv. Udgangspunktet er de nuværende principper for
pligtaflevering og kassation, og udredningen fremhævede bl.a. følgende:
Formålet med indsamlingen af den elektroniske kulturarv
er at sikre, at denne del af den nationale kulturarv bevares og videreføres,
så
den også i fremtiden er tilgængelig for forskningen og for almenheden.
Bevaringsværdigheden afhænger af indholdet, ikke af dets
fysiske form.
Det er indholdet –
og for nogle materialers vedkommende også deres udtryk og funktionalitet
– der
skal bevares, medmindre det originale medie har selvstændig værdi.
Mindre væsentligt materiale bevares kun som
repræsentative stikprøver, og der sker ingen registrering. Visse kategorier
kasseres fuldstændigt.
Indsamlingen skal tilrettelægges sådan, at den bliver så
lidt ressourcekrævende for de berørte aktører som muligt.
Det er vigtigt at dokumentere indsamlingen, men ikke
nødvendigvis at foretage en selvstændig registrering af alle materialer.
Det er ikke et formål med indsamlingen at skaffe gratis
eksemplarer til bibliotekernes eller andre indsamlingsinstitutioners
almindelige
virksomhed.
Lovforslaget er baseret på udredningens forslag, som er
vurderet i lyset af den senere udvikling og bearbejdning.
3. Hovedpunkter i lovforslaget
Kulturministeriet er enig i udredningens påpegning af, at
en reform af pligtafleveringsordningen vil være en væsentlig del af en
bevaringsindsats for den elektroniske kulturarv.
Kulturministeriet anser det derfor for vigtigt at skabe et
samlet lovgrundlag for pligtafleveringen, således at alle væsentlige
kulturelle
ydelser indgår i den bevaringspolitiske sammenhæng, som en
pligtafleveringsordning
er udtryk for. Ministeriet kan således tilslutte sig forslaget om, at
pligtafleveringsloven ud over udgivne værker også skal omfatte film og radio-
og fjernsynsprogrammer samt i øget omfang dansk internetmateriale.
Den revision af pligtafleveringsloven, som blev gennemført
i 1997, har generelt fungeret tilfredsstillende for så vidt angår værker, som
offentliggøres i eksemplarform. Dette område dækkes af lovforslagets kapitel
2,
som ikke indebærer væsentlige ændringer i forhold til den gældende ordning,
men
hvor lovens tekst har været genstand for en sproglig forenkling.
Det er især med hensyn til værker, der offentliggøres på
internettet, at der har vist sig behov for en reform af den ordning, som i
1997
blev indført på dette område. Dette er baggrunden for lovforslagets nye
ordning
vedrørende materiale, der offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet,
jf.
lovforslagets kapitel 3.
Lovforslagets kapitel 4 vedrører radio- og
fjernsynsprogrammer, hvor en afleveringsordning i dag er baseret på aftale,
men
hvor et egentligt lovgrundlag anses for ønskeligt.
Lovforslagets kapitel 5 vedrører filmområdet, som i dag er
omfattet af filmloven, men hvor en inddragelse i en samlet lovgivning om
pligtaflevering anses for hensigtsmæssig.
Der skal ske varetagelse af sikkerhedsmæssige hensyn ved
bevaringen. Sikkerheden for materialet vil være baseret på geografisk eller
mediemæssig redundans; det vil sige, at forskellige eksemplarer af materiale
opbevares
på forskellige geografiske lokaliteter eller i forskellige elektroniske
arkiver.
Pligtafleveringen skal fortsat rette sig mod materiale, der
er offentliggjort i Danmark, eller som retter sig mod et dansk publikum.
Dette
indebærer også forpligtelser for udgivere og for radio- og
fjernsynsforetagender
uden for Danmark. Det er ikke hensigten at gennemføre retslige skridt over
for
personer eller virksomheder uden for dansk jurisdiktion.
Pligtafleveringsordningen er baseret på visse fælles
overordnede kulturbevaringshensyn. Den nærmere udformning af ordningen på de
enkelte områder må tilpasses de forskellige bevaringsmæssige, tekniske og
økonomiske forhold, som gør sig gældende. Ordningerne vedrørende dækning af
udgifter til tilvejebringelse af det pligtafleverede materiale vil variere
under hensyn til tekniske forhold. Det må også understreges, at den
teknologiske udvikling på området vil være afgørende for den mere detaljerede
udformning af de ovennævnte ordninger. Det må derfor anses for
hensigtsmæssigt,
at der skabes grundlag for en administrativ regulering af disse forhold.
4. Værker, som offentliggøres ved udgivelse i
eksemplarform, jf. lovforslagets kapitel 2
4.1. Den gældende ordning
Lov nr. 423 af 10. juni 1997 om pligtaflevering af udgivne
værker, der trådte i kraft 1. januar 1998, dækker værker, der er udgivet i
Danmark samt værker udgivet i udlandet og beregnet for det danske marked
uanset
hvilket medie, der er anvendt ved eksemplarfremstillingen.
Det afgørende nye i denne lov var, at afleveringspligten er
baseret på et udgivelseskriterium, ikke på fremstillingsmåden. Derved er
udgivne værker, der er fremstillet andre steder end hos en bogtrykker, også
omfattet af loven. Afleveringspligten hviler på enhver, der fremstiller
færdige
eksemplarer til udgivelse, såsom bogtrykkere, bogbindere, udgivere, der selv
fremstiller værker til udgivelse, producenter af cd-rommer og andre
elektroniske udgivelser samt producenter af videoer, lydbånd og andre
av-udgivelser. Samtidig er udgiverens ansvar for, at fremstilleren opfylder
loven, skærpet.
At det er udgivelse og ikke fremstillingsmetode, der afgør,
om et værk er omfattet af loven, har medført, at det har været muligt at
modtage værker udgivet på dvd, en teknik, der har vundet udbredelse efter
lovens ikrafttræden. Det kan derfor konstateres, at loven – hvad angår
værker i
eksemplarform – har vist sig smidig nok til at dække nye former for
udgivelser.
4.2. Kulturministeriets overvejelser
Lovforslaget tilsigter ikke ændringer vedrørende udgivne
værker i eksemplarform, bortset fra den nedennævnte justering vedrørende
lydbøger, der vil ske ved bekendtgørelse, jf. § 20.
Forventningen var i 1997, at omfanget af trykte værker
ville falde, mens omfanget af værker i elektronisk form (cd-rom, diskette)
ville stige og blive en dominerende udgivelsesform. Dette har vist sig ikke
at
være tilfældet. Antallet af værker på disketter og cd-rom er stagneret. Til
gengæld er mængden af tryksager steget i lighed med antallet af udgivelser på
internettet. På nuværende tidspunkt synes den foretrukne udgivelsesform at
være
dels via internettet, dels på tryk. Trykte publikationer er således fortsat
den
helt dominerende udgivelsesform for værker i fysisk form.
Den gældende pligtafleveringslov omhandler følgende
materialetyper, jf. nærmere bekendtgørelse nr. 1041 af 17. december 1997 om
pligtaflevering af udgivne værker:
Trykte udgivelser (bøger og
tidsskrifter)
Omfanget af titler
er forblevet på ca. 20.000 om året. Hvad angår tidsskrifter, er antallet af
nye
titler stabilt på ca. 1.500 om året, og a
ntallet af hæfter
har de seneste år ligget på
80.000–85.000. Mængden af småtryk, dvs.
publikationer, der omhandler aktuelle forhold i institutioner, foreninger og
firmaer, er steget mere end forventet på grund af den teknologiske udvikling,
der gør det både nemmere og billigere at producere den slags tryksager. I
2003
var mængden af behandlede småtryk 207.482 mod forventede 160.000. Stigningen
i
antallet af småtryk fortsætter.
Plakater
Plakater, som er
en vigtig del af mediebilledet, er omfattet af den gældende lov i modsætning
til den foregående lov. Det har vist sig nødvendigt med en opfølgning over
for
de afleveringspligtige. Opfølgningen har givet resultat i form af et større
antal modtagne plakater. Det Kongelige Bibliotek modtager ca. 2300 plakater
årligt og skønner, at det nu får det antal plakater, der falder ind under
loven.
Udgivelser i mikroform (fx
mikrofiche eller mikrofilm)
Siden lovens
gennemførelse har der ikke været selvstændige udgivelser i denne form. Det
foreslås
dog at opretholde denne type værker som omfattet af afleveringspligten.
Fotografiske udgivelser
Siden lovens
gennemførelse har der ikke været selvstændige udgivelser i denne form,
hvilket
er bekræftet af repræsentanter for brancheforeningerne. Det foreslås dog at
opretholde denne type værker som omfattet af afleveringspligten.
Udgivelser i punktskrift
Den eneste
producent af denne type værker er Danmarks Blindebibliotek, der producerer
mekaniske,
ubearbejdede udgaver i punktskrift af allerede udgivne værker. Danmarks
Blindebiblioteks produktion er derfor i overensstemmelse med bekendtgørelsen
ikke omfattet af afleveringspligt. Kulturministeriet agter at opretholde
denne
ordning ved udformningen af bekendtgørelse i henhold til forslagets
§ 20.
Udgivelse af fonogrammer
Størstedelen af
musikudgivelserne udgøres af cd’er, men der kommer fortsat enkelte
kassettebånd
og vinylplader. Udviklingen i antal afleverede værker fremgår af følgende
tabel:
Antal
pligtafleverede musikudgivelser 2000-2003:
2000:
2094
2001:
1842
2002:
1929
2003:
1530
Der er i perioden
tale om et markant fald i antal pligtafleverede musikudgivelser. Faldet
skyldes
først og fremmest de senere års generelle afmatning af cd-markedet. En
sammenligning med antallet af nationalbibliografiske registreringer har
imidlertid
vist, at specielt for 2003 er der en række mangler i pligtafleveringen,
hvorfor
en kampagne er iværksat.
Lydbøger,
lydtidsskrifter og lydaviser er i henhold til loven afleveringspligtige. Men
det har vist sig, at pligtafleveringen udgjorde en forholdsvis stor udgift
for
lydbogsforlagene. Disse henvendte sig derfor til Statsbiblioteket og
Kulturministeriet med ønske om at blive undtaget for afleveringspligt med
henvisning
til, at indholdet i lydbøger er identisk med trykte publikationer, og at
oplagene generelt er meget små. Alternativt ønskede man økonomisk
kompensation
for pligtafleveringen.
Statsbiblioteket
foreslog på den baggrund Kulturministeriet, at afleveringspligten ikke skulle
gøres gældende for lydbøger, hvis indholdet var identisk med indholdet af den
trykte udgave, medmindre der var tale om kunstnerisk oplæsning (fx med
skuespillere eller ved forfatteren selv), eller der ved fremstillingen var
sket
en anden form for kunstnerisk bearbejdning. Pligtaflevering af lydbøger med
et
sådant selvstændigt kunstnerisk islæt burde efter Statsbibliotekets mening
ske
efter påkrav fra biblioteket.
Kulturministeriet
har siden 2001, efter en konkret vurdering, givet dispensation. Samtlige
forlag
har søgt og fået dispensation.
Statsbiblioteket
har i forbindelse med dette lovforslag anbefalet, at der ikke bliver
afleveringspligt for lydbøger, lydtidsskrifter og lydaviser, hvis indholdet
er
identisk med trykte udgaver, men at der bliver rekvisitionsret for lydbøger
med
et selvstændigt
kunstnerisk islæt. Kulturministeriet
agter at lægge dette synspunkt til grund ved udformningen af de nærmere
regler
om pligtafleveringens omfang. Der henvises til bemyndigelsesbestemmelsen i
lovforslagets § 20.
Udgivelser af videogrammer
Det viste sig at
være en vanskelig proces at få pligtaflevering af videogrammer etableret i
fuldt omfang, idet markedet er meget spredt. I 2002 indledte Statsbiblioteket
derfor en intensiv kampagne, som løbende følges op. Kampagnen var effektiv,
som
det fremgår af følgende tabel:
Antal pligtafleverede
videogrammer 2000-2003:
2000:
1060
2001:
866
2002:
1713
2003:
2246
Det skønnes, at
pligtafleveringen af videogrammer i dag svarer til, hvad der udgives på
markedet. Området er præget af det medieskift, der p.t. er i gang fra VHS til
dvd. Antallet af VHS-udgivelser har hidtil været dominerende, men det
forventes, at dvd i løbet af 2004 vil overhale VHS-mediet. En del titler
udgives
parallelt på begge medietyper.
Kombinerede udgivelser
(kombinationer af forskellige fysiske medier)
Denne kategori
udgør ca. 200 om året. Det har været nødvendigt med en særlig indsats over
for
udgiverne med henblik på at få dem til klart at angive over for deres
producenter, hvem der har afleveringspligten (den, der fremstiller det
færdige
eksemplar til udgivelse).
Udgivelser af digitale værker på
fysiske medier
Antallet af værker
på disketter og cd-rom har ligget på ca. 1.000 om året, inklusive cd-rommer
og
disketter, der udgør bilag til trykte tidsskrifter. Dette er et eksempel på,
at
loven har været smidig nok til at indfange nye udgivelsesformer og nye
afleveringspligtige.
Aviser
Den eneste
praktiske ændring i forbindelse med 1997-loven var, at begge eksemplarer nu
skulle afleveres til Statsbiblioteket. Denne nye rutine er vel indarbejdet,
og
pligtafleveringen af aviser forløber stabilt.
Såkaldt print-on-demand eller
publication-on-demand, hvor eksemplarfremstilling sker, når der foreligger en
konkret bestilling, er omfattet af den gældende lovs § 1, stk. 4.
Omfanget af disse udgivelser har ikke været så omfattende som forventet i
1997.
Det drejer sig om nogle få udgivelser om året. Det foreslås dog at opretholde
denne type værker som omfattet af afleveringspligten.
Kredsen af afleveringspligtige kommer nu fra en bredere
kreds end tidligere. Det Kongelige Bibliotek har p.t. 1.843 og
Statsbiblioteket
959 aktive afleveringspligtige, fordelt på følgende grupper:
Bogtrykkere og bogbindere
607
Offentlige institutioner
474
Forlag
69
Cd-rom-producenter
27
Foreninger, organisationer
666
Leverandører af video,
dvd, fonogrammer
868
Leverandører af aviser
91
I alt
2.802
Den samlede vurdering er, at informationsmateriale og
opfølgning over for de enkelte kategorier af afleveringspligtige, bl.a.
kommuner og amter, såvel som den enkelte afleveringspligtige, har virket
efter
hensigten, således at bibliotekerne modtager det, der skal afleveres ifølge
loven.
5. Materiale, som offentliggøres i elektroniske
kommunikationsnet, jf. lovforslagets kapitel 3
5.1. Den gældende ordning
Den gældende lovs udgivelseskriterium for afleveringspligt,
kombineret med lovens definition af værksbegrebet (jf. § 1, stk. 2)
bevirker, at kun afsluttede, statiske værker er omfattet af
afleveringspligten.
Denne begrænsning skyldes, at det ved revisionen af pligtafleveringsloven i
1997 endnu ikke var muligt at anvise en realistisk metode til indsamling og
arkivering af andre typer af værker end de statiske.
Med hensyn til aflevering af de statiske netpublikationer
blev det besluttet, at disse skulle anmeldes, hvorefter
pligtafleveringsinstitutionerne
ville nedtage værkerne. Det Kongelige Bibliotek iværksatte, i samarbejde med
Statsbiblioteket, i efteråret 1997 et projekt med etablering af et
pligtafleveringssystem til pligtaflevering af statiske værker, der blev
udgivet
på internettet. I samme periode udviklede Det Kongelige Bibliotek et system,
med hvilket de to pligtafleveringsinstitutioner kunne modtage anmeldelser af
statiske værker på internettet, nedtage disse og arkivere dem på Det
Kongelige
Bibliotek i et værkarkiv, der regelmæssigt skulle kopieres til
Statsbiblioteket. Dette system var klar den 1. januar 1998, da lov om
pligtaflevering af udgivne værker trådte i kraft. Systemet er senere blevet
videreudviklet til at kunne håndtere tidsskrifter separat og til at give
mulighed for samarbejde med andre institutioner om pligtaflevering af
netpublikationer.
Samtidig med at loven trådte i kraft, oprettede Det
Kongelige Bibliotek et netsted, www.pligtaflevering.dk, der indeholdt blanket
til anmeldelse af statiske værker på internettet, lovtekster og andre
relevante
oplysninger om pligtafleveringsloven med henvisning til kontaktpersoner.
Netstedet er løbende blevet opdateret og udvidet, bl.a. med en søgefunktion
til
værkarkivet, hvis man befinder sig ved de dedikerede maskiner, jf. nedenfor.
Der skal i 2004 udarbejdes en plan for en gennemgribende revision af
netstedet.
Fremvisning fra de nedtagne værker i værkarkivet sker på to
dedikerede maskiner på henholdsvis Det Kongelige Bibliotek og
Statsbiblioteket.
På grund af den isolerede tilgang sker der en begrænset benyttelse af det
indsamlede materiale.
Projektet med etablering af pligtafleveringssystemet løb
fra 1998 til 1999, og systemet var i drift fra 1. januar 2000. Der blev
udarbejdet to rapporter til Kulturministeriet:
»Pligtaflevering af netpublikationer«
(Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, 1998) og
»Pligtaflevering af netpublikationer:
Statusrapport til Kulturministeriet vedrørende pligtaflevering af
netpublikationer 1999«
(Det
Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, 1999).
Udgivelser i værkarkivet 1999-2003:
År
1998
1999
2000
2001
2002
2003
Tilvækst
347
3.067
4.356
2.755
3.776
6.884
Total
347
3.414
7.770
10.525
14.301
21.185
Pr. 31. december 2003 var der i værkarkivet 21.185
udgivelser, hvoraf de 7.074 (33 %) var monografier og de 14.111
(67 %) numre fra de 754 periodikatitler (herunder årbøger og andre
årspublikationer), der var repræsenteret i værkarkivet. Dette tal afspejler
ikke, hvad der findes på nettet af netpublikationer, der falder ind under
loven, men hvad der er anmeldt og nedtaget med de ressourcer, der er afsat.
Status er, at Det Kongelige Bibliotek har nedtaget alle de
værker, der er anmeldt. Der har ikke på noget tidspunkt været efterslæb med
hensyn til værker, der er anmeldt af de afleveringspligtige.
Hvad angår anmeldelsen af værker, der falder ind under
loven, er udgivelser fra det offentlige, herunder udgivelser fra
læreanstalter
og forskningsinstitutter, dækket i rimeligt omfang. Der har ikke været
iværksat
større kampagner målrettet mod forskellige typer af private udgivere, hvorfor
anmeldelser fra disse er dækket i mindre omfang.
I værkarkivet er den overvejende del af netpublikationerne
fra domænet .dk, men man kan også finde værker fra domænerne .org og .com,
som
er anmeldt.
Nedtagning af netpublikationer efter den nuværende lov har
fungeret efter hensigten og givet Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket
et solidt grundlag for det videre arbejde med indsamling, bevaring og
tilgængeliggørelse
af den netbårne kulturarv. Det har endvidere afdækket muligheder for og
metoder
til et samarbejde mellem flere, fysisk adskilte institutioner om denne del af
kulturarven.
5.2. Udredningens anbefalinger
Udgangspunktet for forslaget om ændring af
pligtafleveringsloven for materiale i elektroniske kommunikationsnet,
herunder
internetmateriale, er
»Udredning om
bevaring af kulturarven«. Her
påpeges det, at kun en del af de afleveringspligtige materialer er blevet
afleveret. Som årsag til den manglende aflevering af materiale peger man på
den
omstændighed, at det i øjeblikket påhviler fremstilleren selv at anmelde
udgivelsen af et afleveringspligtigt værk.
Det bemærkes endvidere, at den eksisterende sondring mellem
statisk og dynamisk internetmateriale ikke længere er meningsfuld. Den
gældende
lovs udgivelseskriterium for afleveringspligt, kombineret med lovens
definition
af værksbegrebet, bevirker, at kun afsluttede, statiske værker er omfattet af
afleveringspligten.
Den teknologiske udvikling har muliggjort en indsamling af
alle typer materiale, der offentliggøres ved hjælp af elektroniske netværk.
Ved
at anvende offentliggørelse som kriterium vil materialer, der er
offentliggjort
ved hjælp af elektroniske kommunikationsnet, for fremtiden som udgangspunkt
være afleveringspligtige.
Offentliggørelse forstås her på samme måde som i ophavsretsloven.
Der henvises specielt til denne lovs § 8, stk. 1, hvoraf det
fremgår,
at et værk anses for offentliggjort, når det lovligt er gjort tilgængeligt
for
almenheden.
I den forbindelse kan der skelnes mellem åbent og lukket
offentliggjort materiale. Åbent offentliggjort materiale er alt materiale på
internettet, der er frit tilgængeligt for enhver bruger uden nogen form for
modydelser. Lukket offentliggjort materiale er materiale, hvortil der er
knyttet krav om modydelser til brugeren, fx betaling eller ved at man skal
identificere sig.
På basis heraf er der i udredningen formuleret en række
principper for en modernisering af pligtafleveringsloven.
Udredningen foreslår en indsamlingsstrategi, der indebærer
en kombination af tværsnitshøstning, selektiv høstning og
begivenhedsorienteret
høstning. Høstning er en delvis automatiseret proces, der nedtager materiale
fra internettet. Det var udredningens vurdering, at 4 tværsnitshøstninger, 80
selektive høstninger og 1 begivenhedsorienteret indsamling pr. år vil sikre
et
volumen og en repræsentativitet, der er forsvarlig ud fra et forsknings- og
bevaringssynspunkt.
Tværsnitshøstning indebærer en indsamling med bestemte
mellemrum af passende mængder af det materiale, som er tilgængeligt på
internettet.
Selektive høstninger sker ud fra en strategi, hvor det
enkelte materiales værdi for fremtiden vurderes, og hvor kun det værdifulde
bevares.
Begivenhedsorienteret indsamling er indsamling af
materiale, der knytter sig til en bestemt begivenhed, og som giver eftertiden
mulighed for at følge såvel begivenheden som reaktioner på denne.
Anvendelsen af disse strategier vil kræve hjemmel i
pligtafleveringsloven til, at pligtafleveringsinstitutionen kan få adgang til
materialer, der er omfattet af adgangskoder.
Udredningen anbefaler, at danica-begrebet, der er anvendt i
den gældende pligtafleveringsordning, ligeledes anvendes til at afgrænse
materialer fra internettet, som bør være genstand for den ovenfor anbefalede
indsamlingsstrategi. Afgrænsningen ud fra danica-princippet omfatter derfor i
udredningens anbefalinger følgende:
Danske
domæner (.dk).
Materiale
udarbejdet af danskere, eller som fremføres af danske kunstnere fra andre
domæner end danske domæner.
Materialer
om Danmark fra andre domæner end danske domæner.
Hvad angår bevaring
af det indsamlede materiale gøres der i udredningen rede for, at med den
viden,
der i dag er til rådighed, kan det fastslås, at det er muligt at bevare
digitale materialer på langt sigt.
Udgangspunktet for
en digital bevaringsstrategi er, at indholdet frigøres fra mediet. Det er
indholdet, der skal bevares. Det anvendte lagringsmedie har ingen selvstændig
interesse. Den begrænsede holdbarhed af de digitale lagringsmedier forhindrer
ikke en langsigtet bevaring af det digitale indhold, hvis man gennem en
hensigtsmæssig bevaringsstrategi sikrer, at indholdet til enhver tid befinder
sig på et medie, der kan læses med det udstyr, der er til rådighed.
Disse forhold
indebærer imidlertid, at den digitale kulturarv ikke kan sikres alene ved en
passiv bevaring. For de digitale materialer er den aktive bevaringsindsats
helt
afgørende for materialets overlevelse. Hvis digitalt materiale overlades til
sig selv, er der risiko for, at materialet vil være mere eller mindre
utilgængeligt eller ødelagt i løbet af 5-10 år, måske endda hurtigere,
afhængigt af medie og opbevaringsforhold.
Driftsudgifterne ved
den aktive bevaringsindsats må ikke undervurderes, men det betyder ikke
nødvendigvis,
at digital bevaring er kostbar sammenlignet med bevaring af andre materialer.
Omkostningerne ved digital bevaring skal sammenholdes med de fordele, der
knytter sig til bevaring på digitale formater:
Digitale
materialer kan relativt let og billigt kopieres til andre digitale formater
og
medier.
Opbevaring
af digitale materialer kræver ikke meget lokaleplads.
Prisen
på digital lagerkapacitet er faldende og forventes fortsat at være faldende i
de kommende år.
Med
en hensigtsmæssig digital bevaringsstrategi bliver omkostningerne til
genfinding og tilgængeliggørelse lave sammenholdt med ikke-digitale medier.
Digital bevaring er genstand for et omfattende forsknings-
og udviklingsarbejde, og der finder en intensiv international videndeling
sted.
De danske kulturbevaringsinstitutioner deltager i dette samarbejde.
Det er udredningens anbefaling, at arbejdet med den
elektroniske kulturarv på internettet bør ske i en international sammenhæng.
Udredningen anbefaler, at dette sker dels ved at etablere et konsortium af
nationalbiblioteker, dels ved deltagelse i bibliotekssamarbejde på tværs af
grænser og ved kontakt til it-forskningsmiljøer.
»Udredning om bevaring af kulturarven« har inddraget
udviklingen i andre lande i grundlaget for den anbefalede indsamlingsstrategi
med hensyn til materiale, der offentliggøres i elektroniske
kommunikationsnet,
herunder internettet.
5.3. Nordiske erfaringer
For så vidt angår høstning af materiale fra internettet kan
det være af særlig interesse at nævne udviklingen i Sverige, hvor Kungliga
Biblioteket siden 1996 har høstet materiale fra det svenske internet. I 2002
blev der gennemført en »Förordning (2002: 287) om behandling af
personuppgifter
i Kungliga Bibliotekets digitale kulturarvsprojekt«.
For så vidt angår pligtaflevering har Island siden 2003
indsamlet islandsk internetmateriale ved hjælp af høstning i henhold til en
pligtafleveringslov fra 2003. Norges pligtafleveringslov fra 1989 giver også
Nationalbiblioteket mulighed for at indsamle internetmateriale. Der
gennemføres
for tiden forsøg med forskellige typer af indsamlinger.
5.4. Domæneudvalget
Et domæne er et adresseområde, som via computer er koblet
til det elektroniske netværk, og som giver adgang til netsteder på det givne
adresseområde. Netsteder er steder, hvor hjemmesider og andre værker
offentliggøres,
således at der er adgang til dem ved hjælp af elektroniske netværk.
Administrationen af domænenavne under det danske første
ordens domæne .dk er siden 1999 varetaget af Dansk Internet Forum (DIFO)
under
et selvreguleringssystem, der er dannet efter opfordring fra det tidligere
Forskningsministerium
– nu Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
(Videnskabsministeriet).
DIFO har overladt den daglige administration af .dk til DK
Hostmaster A/S. DK Hostmaster A/S står således for at registrere og tildele
anden ordens domænenavne under .dk domænet, herunder varetage den daglige
drift
af en database over registrerede domænenavne under .dk. Regler for
registrering, administration og konfliktløsning vedrørende domænenavne under
første ordens domænet .dk, administreres ligeledes af DK Hostmaster A/S.
Det nuværende selvreguleringssystem betyder, at området
ikke er lovreguleret.
I 2003 nedsatte Videnskabsministeriet et udvalg, som fik i
opdrag at undersøge, om og i givet fald i hvilket omfang, der skal indføres
lovgivning på domænenavnsområdet. Den 25. august 2004 offentliggjorde
udvalget
»Betænkning om administration af
domænenavne i Danmark«
(Betænkning
nr. 1450). Udvalget foreslår, at området lovreguleres.
Kulturministeriet har ved udarbejdelsen af forslaget til
lov om pligtaflevering taget hensyn til udvalgets arbejde.
5.5. Kulturministeriets overvejelser
Kulturministeriet kan overordnet tilslutte sig
anbefalingerne i
»Udredning om
bevaring af kulturarven«.
Når det siges, at en ny ordning som udgangspunkt skal
omfatte alt dansk internetmateriale, ligger heri primært, at der ikke længere
skal sondres mellem statisk og dynamisk materiale. Men på grund af
materialets
omfang og karakter vil det være nødvendigt med en nærmere afgrænsning af
indsamlingen af materiale, jf. nedenfor om de foreslåede strategier og
metoder.
Strategier og metoder til indsamling og bevaring vil – som anbefalet i
»Udredning om bevaring af Kulturarven«
– også løbende skulle diskuteres, da
aktiviteterne på internettet er i fortsat udvikling, ligesom de teknologiske
betingelser for arbejdet er i konstant forandring.
5.5.1. Forslag fra Det Kongelige Bibliotek og
Statsbiblioteket
Kulturministeriet har bedt Det Kongelige Bibliotek og
Statsbiblioteket om på grundlag af udredningen at fremkomme med forslag til
en
strategi for indsamling, bevaring og tilgængeliggørelse af materiale fra det
danske internet. Institutionernes rapport (
»Internetbevaring
– Indsamling, bevaring og tilgængeliggørelse af det danske internet«,
Statsbiblioteket og Det Kongelige
Bibliotek, april 2004) indeholder følgende hovedelementer:
Arbejdet med indsamling og dialogen med forskere har ført
til en anbefaling af en indsamlingsstrategi med
4 årlige tværsnitshøstninger.
Ca. 80 selektive høstninger.
2-3 begivenhedshøstninger.
Sidstnævnte anbefaling er en udvidelse i forhold til
udredningens forslag og vedrører bl.a. deltagelse i et
medieforskningsinitiativ.
Udgangspunktet er, at metoden vil være høstning – en delvis
automatiseret proces, der nedtager materiale fra internettet. I særlige
tilfælde kan det være uhensigtsmæssigt eller umuligt at nedtage materialet
gennem høstning, og det kan da være at foretrække, at producenten selv
afleverer det digitale materiale til arkivet. Aflevering bør ske via nettet
og
ikke på fysiske medier og bør i øvrigt kun vælges, når der er væsentlige
grunde
hertil.
Det anbefales i rapporten, at der indføres krav om, at
listen over domæner, der særligt tildeles Danmark, herunder oplysninger om
registranterne af de pågældende domænenavne, udleveres til brug for
pligtafleveringsinstitutionernes
indsamling. Det anbefales endvidere, at registranter af domænenavne
forpligtes
til at udlevere de oplysninger herunder adgangskoder, der måtte være
nødvendige, for at institutionerne kan foretage en automatisk høstning af
domænet. For så vidt angår identifikation af domæner med materiale med
tilknytning til Danmark uden for .dk-domænenavnet anbefales det, at
pligtafleveringsinstitutionerne benytter offentlige registre over danske
virksomheder til dette formål.
For så vidt angår den selektive høstning af de netsteder,
der anses for vigtige at arkivere så fuldstændigt og korrekt som muligt,
foreslås det, at der nedsættes en redaktion med repræsentanter for berørte
institutioner, forskning og erhvervsliv, der skal forestå udvælgelsen af
relevante
netsteder og kvalitetskontrol.
For så vidt angår registrering af de indsamlede materialer
anbefaler institutionerne i overensstemmelse med udredningen, at registrering
ikke sker for de enkelte materialer, men på samlingsniveau.
Institutionerne har udarbejdet en strategi for bevaring af
materialerne i et dansk internetarkiv. Der anbefales brug af et arkivformat,
som er udviklet i samarbejde med internationale partnere. Der skal etableres
sikkerheds-
og kvalitetskontrol, som lever op til internationale normer.
For så vidt angår bevaringssikkerheden er strategien
baseret på geografisk og mediemæssig redundans, på samme måde som der for
trykt
materiale afleveres og bevares to eksemplarer af hvert værk.
For så vidt angår tilgængeliggørelse anbefales det i
institutionernes rapport om internetbevaring, at institutionerne fortsat
deltager i internationalt samarbejde om udvikling af
tilgængeliggørelsesværktøjer med henblik på at sikre de faciliteter, der
måtte
kræves af dansk lovgivning, herunder for begrænsning i adgang til materiale.
5.5.2. Kulturministeriets vurdering af
pligtafleveringsinstitutionernes forslag
Lovforslaget er baseret på en bearbejdning af
institutionernes forslag.
Kulturministeriet finder det i overensstemmelse med
udredningen ønskeligt, at der gennemføres en pligtafleveringsordning på dette
område, som på en mere dækkende måde end efter den gældende ordning kan sikre
en mulighed for i rimeligt omfang at bevare den del af kulturarven, som
formidles i elektroniske kommunikationsnet.
Det foreslås at tilvejebringe hjemmel til, at
pligtafleveringsinstitutionerne kan rekvirere eller fremstille eksemplarer af
dansk materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet. Der
henvises til lovforslagets § 8.
Lovforslaget søges gjort teknologineutralt ved at lade
loven omfatte materialer, som er offentliggjort i elektroniske
kommmunikationsnet.
Ved
»elektroniske kommunikationsnet«
forstås enhver form for trådløs eller
kabelbaseret infrastruktur, der anvendes til elektronisk transport af
teletjenester.
Begrebet dækker såvel transmission ved hjælp af kabel, fx internet, som
trådløs
transmission, fx mobiltelefoni. Et tilsvarende udtryk anvendes i lov om
forbruger- og konkurrenceforhold på telemarkedet. Det er ministeriets hensigt
indtil videre at fritage materiale, der offentliggjøres via mobiltelefoni,
fra
afleveringspligten, jf. lovforlagets § 20, stk. 2. Uden for
definitionen falder radio- og tv-udsendelser.
Offentliggørelse i elektroniske kommunikationsnet, fx
internettet, indebærer, at offentliggørelsen normalt ikke er geografisk
afgrænset. En offentliggørelse i Danmark vil samtidig betyde, at værket er
tilgængeligt
fra en vilkårlig terminal, der er koblet til nettet, uanset hvor i verden den
måtte befinde sig. Af samme grund kan udgivere vælge at benytte
edb-faciliteter
i udlandet til offentliggørelse af værker beregnet på et dansk publikum. Om
man
vælger en udenlandsk edb-tjeneste til opgaven, kan afhænge af tjenestens pris
og kvalitet.
Det er derfor nødvendigt at afgrænse, hvad der anses som dansk
materiale og omfattet af pligtafleveringen.
Det er forudsat allerede i den gældende
pligtafleveringslovs § 1, stk. 6, at man foruden materiale, der
udgives
i Danmark, også indsamler værker, der fremstilles i udlandet med særligt
henblik på spredning her i landet; der kan eksempelvis være tale om værker,
der
omhandler danske forhold, eller hvis indhold på anden måde har tilknytning
til
Danmark. Disse kriterier har ikke givet anledning til problemer for så vidt
angår pligtaflevering af værker i eksemplarform.
Det foreslås at afgrænse dansk materiale således, at det
dels omfatter materiale, der offentliggøres på danske domæner (.dk), dels
materiale på andre domæner rettet mod et publikum i Danmark. Denne
afgrænsning
er snævrere end anbefalet i udredningen; Kulturministeriet finder bl.a., at
internetmateriale
om
Danmark ikke i
alle tilfælde bør indsamles som led i en dansk pligtafleveringsordning.
Ministeriet
finder, at når det gælder materiale, der ikke offentliggøres på danske
domæner,
er det mest hensigtsmæssige, at afgrænsningen af materialet sker ud fra en
samlet vurdering, hvori indgår forskellige kriterier. Der henvises til
bemærkningerne til forslaget til § 8, stk. 2.
Den nærmere udformning af afleveringsordningen skal ske ved
bekendtgørelse, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 8,
stk. 3.
Udgangspunktet vil være en ordning, der følger de forslag,
der er fremsat af Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, men det må
anses
for hensigtsmæssigt, at der kan ske en administrativ tilpasning til den
tekniske og mediemæssige udvikling.
Det lægges således til grund, at den normale driftsfase vil
bestå i 4 årlige tværsnitshøstninger, høstning af ca. 80 udvalgte netsteder
og
2-3 begivenhedshøstninger.
Den foreslåede strategi vil give et mere korrekt billede
af, hvorledes danskerne anvender internettet kulturelt og erhvervsmæssigt,
til
foreningsliv, til debat og nyhedsformidling. Strategien vil også indebære en
lettelse
af den administrative byrde for det enkelte netsteds ejer, idet
anmeldelsespligten for netstedet bortfalder.
For så vidt angår den selektive høstning af de netsteder,
der anses for vigtige at arkivere så fuldstændigt og korrekt som muligt, vil
udvælgelsen af disse ske ud fra en række kriterier.
Da den selektive høstning supplerer tværsnitshøstning, kan
den begrænses til især at rette sig mod netsteder, der opdateres eller
forandres væsentligt og ikke-kumulativt (dvs. at tidligere indhold ikke
bevares) mellem to tværsnitshøstninger. Disse steder tænkes høstet dagligt
eller i henhold til evt. sjældnere opdateringshyppighed.
Blandt disse netsteder vælges
Netsteder, der fungerer som nyhedsmedie for den danske
offentlighed. Hertil hører især de landsdækkende avisers og tv-stationers
netsteder, de større regionale avisers netsteder, Folketingets netsted samt
et
mindre udvalg af nyhedsmedier.
Netsteder, der dækker et repræsentativt udsnit af typiske
netsteder, dvs. meget besøgte netsteder (fx portaler af typen netdoktor),
og/eller netsteder der repræsenterer typiske anvendelser, (fx virksomheders
netsteder, byportaler og kommunale portaler, netsteder, der anvendes som
lokalt
medie).
Netsteder, der er særligt karakteristiske,
eksperimentelle eller unikke (fx åbne debatmiljøer, netfællesskaber,
personlige
sider, netkunststeder) i forhold til indhold og udtryksformer.
Da Internettet er et dynamisk medie, der præges af
skiftende aktivitetsformer og genrer, vil udvalget af netsteder, der høstes
selektivt, skulle vurderes løbende.
Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket har som nævnt
foreslået, at der nedsættes en redaktion med repræsentanter for berørte
institutioner, forskning og erhvervsliv, der skal forestå udvælgelsen af
relevante netsteder og kvalitetskontrol. Kulturministeriet kan tilslutte sig
dette forslag, og bestemmelser herom vil indgå i bekendtgørelsen.
Ministeriet konstaterer, at institutionerne har deltaget i
internationalt samarbejde vedrørende internethøstning og bevaring med henblik
på at sikre sammenhæng mellem danske og internationale løsninger.
Den tekniske løsning, som foreslås gennemført, er udtryk
for en afvejning af forskellige hensyn såsom automatisering af
arbejdsprocesser
og bevaringsniveau.
5.5.2.1. Afgrænsning af begrebet offentliggjort
materiale
Forslaget indebærer, at der kun skal indsamles
offentliggjort materiale.
Offentliggørelse forstås som i ophavsretsloven, jf. denne
lovs § 8, stk., 1, hvorefter et værk anses for offentliggjort, når det
lovligt er gjort tilgængeligt for almenheden.
Som eksempler på materiale, som ikke anses for
offentliggjort, kan nævnes materiale i intranet eller lukkede ekstranet,
beregnet for en begrænset personkreds, som f.eks. en virksomheds
medarbejdere,
en forskergruppe o.l., eller e-mails og lignende, som er beregnet for en
afgrænset personkreds.
Der kan, jf.
»Udredning
om bevaring af kulturarven«, skelnes
mellem åbent og lukket offentliggjort materiale. Åbent materiale er alt
materiale, der er frit tilgængeligt for enhver bruger uden nogen form for
modydelser.
Lukket offentliggjort materiale er materiale, hvortil der er knyttet krav om
modydelser
til brugeren, f.eks. betaling eller at man skal identificere sig. For at
materiale af denne art kan anses for offentliggjort, må der være tale om en
modydelse, der i princippet kan leveres af enhver.
For så vidt angår personoplysninger har Datatilsynet
bemærket, at såfremt der er tale om oplysninger, der kun er tilgængelige for
modtagere, der skal opfylde særlige vilkår, vil der efter Datatilsynets
opfattelse ikke efter persondataloven uden videre kunne ske indsamling og
registrering. Datatilsynet nævner som eksempel, at oplysninger i et
kreditoplysningsbureaus registre, der kun er tilgængelige for abonnenter, som
kun må foretage opslag, hvis nærmere vilkår er opfyldt, ikke kan siges at
være
offentliggjort. Ligeledes finder man, at lukkede sider, hvor adgangen er
begrænset til en bestemt kreds, f.eks. til en forenings medlemmer, og som
indeholder personoplysninger, som kun må være tilgængelige for denne
begrænsede
kreds, ikke bør anses for offentliggjort materiale.
Kulturministeriet kan tilslutte sig denne betragtning, idet
ministeriet dog ønsker at præcisere, at man ikke generelt kan betragte
lukkede
netsider, beregnet for en forenings medlemmer, som ikke-offentliggjorte. Der
findes foreninger af forskellig kategori og størrelse. Fra store foreninger
med
flere hundredetusinde medlemmer til små lokale foreninger. De spiller en stor
rolle for det danske kultur- og samfundsliv, og en indsamling af den danske
elektroniske kulturarv vil være mangelfuld, hvis ikke foreningernes netsteder
kunne blive indsamlet.
Afgørende for, om materiale beregnet for foreningsmedlemmer
kan betragtes som offentliggjort eller ej må bero på, om der er tale om en
åben
eller en lukket forening. En åben forening er en, hvor enhver med de
relevante
forudsætninger og interesser kan melde sig ind, hvorimod en lukket forening
er
en, hvor medlemmer kun optages efter invitation. Beskyttet materiale på
lukkede
foreningers netsteder vil være at betragte som ikke-offentliggjort, hvorimod
åbne foreningers materiale normalt vil være at betragte som offentliggjort. I
større foreninger vil medlemsregistre o.l. normalt kun være tilgængelige på
foreningens intranet, men i mindre foreninger vil det kunne forekomme, at den
slags interne oplysninger ikke holdes adskilt.
Skulle der derfor blive indsamlet materiale, der hidrører
fra en åben forening, der indeholder personoplysninger, vil dette skulle
behandles efter reglerne herfor, jf. nedenfor om personoplysninger.
Endelig bemærkes, at kulturministeren - efter indhentet
udtalelse fra Datatilsynet - bemyndiges til, ud fra en konkret vurdering, at
undtage særlige kategorier af netsteder fra afleveringspligt, jf.
lovforslagets
§ 20.
5.5.2.2. Adgangskoder
Strategien tilsigter en tilvejebringelse af den bredest
mulige dækning i indsamlingen af det offentliggjorte internetmateriale, og
dette gælder både åbent og lukket offentliggjort materiale. Det bør ikke være
muligt for et netsted at afvise eller forhindre høstningen af offentliggjort
materiale. Det foreslås derfor i lovforslagets § 10, at registranter af
domænenavne
efter påkrav skal give pligtafleveringsinstitutionen meddelelse om
adgangskoder
og andre oplysninger m.v., som er nødvendige for at få adgang til materialet
m.v. Der henvises til de specielle bemærkninger
5.5.2.3. Ulovligt materiale og fejlagtige
oplysninger
Det må forudses, at arkivet ved en automatisk
høstningsmetode vil komme til at indeholde ulovligt materiale. Der kan være
tale om materiale, som er kopieret og gjort tilgængelig uden
rettighedshaverens
samtykke. Der kan også være tale om materiale, hvis fremstilling, besiddelse
eller spredning vil være i strid med straffeloven, fx børnepornografi.
Udgangspunktet bør være, at netarkivet kan vise det danske
internet, som det var på indsamlingstidspunktet.
Netarkivet vil dokumentere den danske del af internettet og
dermed afspejle en væsentlig del af dansk kultur- og samfundsliv. Det vil
udgøre et enestående kildemateriale for forskningen. Forskningens
troværdighed
afhænger imidlertid af, at der ikke redigeres i kilderne, hvorfor det er af
afgørende betydning, at der ikke sker indgreb i arkivets integritet.
Det må imidlertid ved den nærmere udformning af ordningen
fastsættes, hvorledes der kan gennemføres begrænsninger i
tilgængeliggørelsen,
når man får kendskab til ulovligt materiale, herunder at der udarbejdes faste
procedurer for såvel klausulering som tilgængeliggørelse.
Ved materiale, der indeholder fejlagtige oplysninger, vil
informationen kunne mærkes, således at det angives, at informationen
efterfølgende er konstateret at være fejlagtig. Derudover må der være
mulighed
for en henvisning til en evt. berigtigelse. For så vidt angår
personoplysninger
henvises til bemærkningerne nedenfor under 5.5.5.
Der henvises til lovforslagets § 19, stk. 3, om
tilgængeliggørelse og bemyndigelsesbestemmelsen i § 19, stk. 4.
5.5.5. Særligt om behandling af personoplysninger
a. Indsamling
»Udredning om bevaring af kulturarven« tilkendegav den
umiddelbare opfattelse, at de foreslåede indsamlingsstrategier vedrørende
offentliggjort materiale – og den behandling af personoplysninger, som
de indebærer
– ikke vil være i strid med persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj
2000 om
behandling af personoplysninger. Udredningen lagde bl.a. vægt på, at den
foreslåede indsamling m.v. af materiale i kulturbevaringssammenhæng måtte
betragtes som udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf.
persondatalovens § 6.
Ministeriet konstaterer på grundlag af de foreliggende
undersøgelser, at den elektroniske indsamling m.v. af internetmateriale vil
kunne indebære behandling af personoplysninger i persondatalovens forstand.
I forbindelse med høring over udkastet til lovforslaget er
Datatilsynet fremkommet med en række bemærkninger.
Kulturministeriet noterer sig, at det er Datatilsynets
opfattelse, at bevaring af den kulturarv, som formidles i elektroniske
kommunikationsnet, er en opgave i samfundets interesse, og at indsamling og
registrering af offentliggjorte oplysninger omfattet af persondatalovens
§ 6, stk. 1 og § 8, stk. 1 efter Datatilsynets opfattelse
vil kunne ske inden for persondatalovens rammer.
Det kan ikke udelukkes, at der også kan blive indsamlet
følsomme oplysninger, (jf. persondatalovens §§ 7, stk. 1,) som ikke
er offentliggjort ved den registreredes foranstaltning.
Det fremgår af høringssvaret, at det er Datatilsynets
vurdering, at der ikke er hjemmel i persondatalovens § 7 til den i
lovforslaget
beskrevne indsamling og registrering. Indsamling og registrering af
oplysninger
omfattet af persondatalovens § 7 vil således alene kunne ske, såfremt
persondataloven fraviges.
En fravigelse af persondatalovens bestemmelser vil skabe en
dårligere retsstilling for de registrerede end efter persondataloven. En
sådan
fravigelse er ifølge databeskyttelsesdirektivets art. 8 stk. 4 mulig
(Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger EF-Tidende nr.
L
281 af 23/11/1995 s. 0031 – 0050).
I følge dette direktivs art. 8, stk. 1, forbydes behandling
af personoplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs
eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold og
oplysninger om helbredsforhold og seksuelle forhold. I stk. 2 og 3
specificeres en række tilfælde, hvor bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges.
Herudover kan der med hjemmel i art. 8, stk. 4, af grunde, der vedrører
hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser, fastsættes andre undtagelser
end dem, der er nævnt i stk. 2, såfremt der gives tilstrækkelige
garantier.
Denne fravigelse kan enten ske ved national lovgivning eller ved en afgørelse
truffet af tilsynsmyndigheden. Undtagelser fra direktivets artikel 8,
stk. 1, som omhandlet i stk. 4 skal meddeles til Kommissionen, jf.
artikel 8, stk. 6.
Det er Kulturministeriets opfattelse, at det danske
materiale, der offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet udgør en så
væsentlig del af den danske kulturarv, at det er en vigtig samfundsmæssig
interesse, at det bliver bevaret.
Kulturministeriet har noteret sig, at Datatilsynet er enig
i dette synspunkt, ligesom det har fundet bred tilslutning i de øvrige
modtagne
høringssvar.
Kulturministeriet finder derfor, at denne fravigelse af
persondataloven er velbegrundet.
Efter direktivets artikel 8, stk. 4, er det endvidere
en betingelse, at der gives tilstrækkelige garantier. Direktivet præciserer
ikke dette krav nærmere, og det må antages, at medlemsstaterne på dette punkt
er overladt til et relativt vidt skøn. Efter Kulturministeriets opfattelse
indeholder den foreslåede ordning, jf. nedenfor, om videregivelse og
behandling, tilstrækkelige garantier i direktivets forstand.
b. Videregivelse af følsomme personoplysninger
Det arkiv der vil blive dannet som følge af de beskrevne
høstninger af internetmateriale, vil for størstedelens vedkommende bestå af
ikke-følsomme data. Det vil imidlertid også indeholde følsomme
personoplysninger,
der kan være rigtige eller urigtige. Disse følsomme personoplysninger kan
ikke
umiddelbart udskilles fra det øvrige materiale, således at man kun giver
adgang
til ikke-følsomme oplysninger. Arkivet vil ikke adskille sig fra internettet,
hvor man ved hjælp af søgemaskiner som fx Google kan finde alle slags
oplysninger,
og hvor man også uforvarende kan støde på følsomme personoplysninger, selv om
man ikke specifikt søger sådanne.
Kulturministeriet er på den baggrund af den opfattelse, at
indtil det måtte blive muligt at isolere følsomme persondata, må arkivet
betragtes som følsomt, således at de vilkår der fastsættes for adgangen
bliver
dem, der gælder for følsomme persondata.
Persondataloven indeholder mulighed for, at der i medfør af
§ 10, stk. 1, kan gives adgang til personfølsomme oplysninger, hvis
dette alene sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige
undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er
nødvendig for udførelsen af undersøgelserne. Ifølge stk. 2 må
oplysningerne ikke senere behandles i andet end statistisk eller
videnskabeligt
øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages
i
statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf. persondatalovens § 6.
Endelig
må oplysningerne ifølge stk. 3 kun videregives til tredjemand efter
forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden kan stille
nærmere vilkår for videregivelsen.
Det er Kulturministeriets vurdering, at indhøstet materiale
bør kunne tilgængeliggøres i videnskabeligt øjemed.
Ved imødekommelse af ansøgninger om til forskningsformål at
få adgang til arkivet og få videregivet materiale, der kan indeholde følsomme
personoplysninger, skal der fastsættes de fornødne vilkår for benyttelsen.
Som
vilkår kan bl.a. fastsættes,
at den pågældende behandling – i det omfang det kan
forudses, at der vil blive behandlet følsomme oplysninger – forinden
iværksættelse anmeldes til Datatilsynet i overensstemmelse med reglerne herom
i
persondataloven,
at de oplysninger, der gives adgang til, kun anvendes til
det angivne formål,
at videregivne personoplysninger efter endt brug eller
inden for en fastsat tidsfrist slettes,
at der identificeres en dataansvarlig for de i det
videregivne materiale indeholdte personoplysninger.
De anmeldelsespligtige dele af behandlingen er underlagt de
skærpede sikkerhedskrav i sikkerhedsbekendtgørelsens kapitel 3.
(Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 som ændret ved
bekendtgørelse
nr. 201 af 22. marts 2001 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af
personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.) Dette
betyder
bl.a., at der skal ske logning som beskrevet i sikkerhedsbekendtgørelsens
§ 19.
I betragtning af, at arkivet kun i mindre omfang indeholder
følsomme persondata, må det forventes, at de konkrete forskningsprojekter i
mange tilfælde ikke vil tilsigte at behandle følsomme persondata. I disse
tilfælde
vil en forudgående tilladelse fra Datatilsynet ikke være fornøden.
Persondatalovens § 10, stk. 2 og 3 skal dog iagttages. Herudover
vil
det være et vilkår for adgang til arkivet, at der straks skal rettes
henvendelse
til Datatilsynet med henblik på indhentning af den fornødne tilladelse til
behandlingen, såfremt det i forbindelse med forskningsprojektets
gennemførelse
mod forventning skulle vise sig, at der alligevel vil indgå følsomme
persondata.
For at lette administrationen af adgangen til arkivet vil
pligtafleveringsinstitutionerne søge at udarbejde procedurer, der kan
identificere materiale, der ikke indeholder følsomme persondata. Dette vil
typisk være materiale der offentliggøres fra offentlige institutioners og
større virksomheders, herunder medievirksomheders, netsteder. Det må
forudsættes, at netsteder af denne karakter har etableret de fornødne
administrative it-procedurer, således at de ikke offentliggør følsomme
persondata.
Materiale, der hidrører fra sådanne netsteder, vil kunne
blive lagt i et separat arkiv, hvortil adgangen kan gives i medfør af
ophavsretslovens bestemmelser herom.
c. Oplysningspligt
Efter persondatalovens § 29, stk.1, påhviler det den
dataansvarlige at give den registrerede besked om, at der indsamles
oplysninger
om den pågældende. Ifølge persondatalovens § 29, stk. 3, gælder
bestemmelsen
i stk. 1 ikke, hvis underretning af den registrerede vil være umulig
eller
uforholdsmæssig vanskelig. Ministeriet antager, at den foreslåede indsamling
ved høstning vil være omfattet af denne undtagelsesbestemmelse. Datatilsynet
er
umiddelbart enig heri, men kan dog ikke udelukke, at der i specielle
situationer kan påhvile den dataansvarlige oplysningspligt over for personer,
der behandles oplysninger om.
I den forbindelse skal Kulturministeriet bemærke, at
proceduren for indsamling af materialet vil ske fuldautomatisk. Ingen vil
under
indsamlingen holde øje med, hvad der indgår i arkivet. Derudover adskiller
netarkivet
sig fra andre arkiver ved, at personer normalt ikke vil kunne identificeres
entydigt, eftersom personer normalt kun optræder ved navn. Har man et
almindeligt
forekommende navn, er der behov for supplerende oplysninger, som fx adresse,
for at kunne identificere personen. Disse supplerende oplysninger vil tit
ikke
være til stede.
Sammenfattende kan det altså konstateres, at der i løbet af
indsamlingen ikke vil være nogen, der kan konstatere, om der indgår følsomme
personoplysninger i arkivet, og såfremt man efterfølgende støder på følsomme
personoplysninger, vil man i de fleste tilfælde ikke entydigt kunne fastslå,
hvem oplysningerne vedrører.
Efter Kulturministeriets vurdering må det normalt anses for
umuligt at underrette den registrerede. Ministeriet finder det på denne
baggrund tilstrækkeligt ved hjælp af oplysningskampagner at informere
offentligheden om, at indsamling af offentliggjort materiale vil finde sted.
d. De registreredes rettigheder
Ifølge Datatilsynet vil persondatalovens øvrige regler om
de registreredes rettigheder finde anvendelse, herunder om de registrerede
personers ret til indsigt i oplysninger om dem selv.
Kulturministeriet skal hertil bemærke, at dette kan støde
på de omtalte praktiske vanskeligheder, eftersom datamaterialet ikke
indeholder
mulighed for entydig personidentifikation som f.eks. personnumre, men kun
personnavne. Såfremt den registrerede ikke entydigt kan identificeres ved sit
navn, vil man heller ikke med sikkerhed kunne fastslå, hvem af de
registrerede
personer oplysningerne vedrører. Det må derfor forudsættes, at den
registrerede
om nødvendigt kan tilvejebringe supplerende oplysninger, således at det med
sikkerhed kan fastslås, om oplysningerne vedrører den registrerede.
Ved den foreslåede periodiske indhøstning af data vil det
kunne ske, at der indsamles og arkiveres fejlagtige oplysninger om en person,
uden at en evt. efterfølgende berigtigelse også arkiveres. Ifølge
persondatalovens
§ 5, stk. 4, skal behandlingen af personoplysninger tilrettelægges
sådan, at der kan foretages fornøden ajourføring af oplysninger, og der skal
foretages fornøden kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller
vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller
vildledende,
skal snarest muligt slettes eller berigtiges.
I lys af, hvad der ovenfor er fremført om mulighederne for
entydig kobling af personer og oplysninger, må Kulturministeriet forudsætte,
at
den registrerede, som oplysningerne vedrører, entydigt kan identificeres, at
det entydigt kan fastslås, at oplysningerne vedrører den registrerede, og at
den registrerede kan dokumentere, at oplysningerne er fejlagtige. Såfremt
disse
forudsætninger er opfyldt, vil der kunne etableres henvisninger til
berigtigelser af fejlagtige oplysninger. I tilknytning hertil skal
Kulturministeriet bemærke, at data af hensyn til arkivets integritet ikke bør
slettes, jf. herom pkt. 5.5.2.3 om ulovligt materiale og fejlagtige
oplysninger.
5.5.5.3. Anmeldelse til Datatilsynet
Som hovedregel skal enhver behandling af personoplysninger,
som omfattes af loven, anmeldes til Datatilsynet, inden behandlingen
iværksættes. Pligtafleveringsinstitutionerne er således omfattet af
anmeldelsespligten
og skal efter persondatalovens § 45, stk.1, nr. 1, indhente en udtalelse
fra Datatilsynet, inden indsamlingen påbegyndes.
Der vil ske behandling i begge de to pligtafleveringsinstitutioner,
og disse er hver især ansvarlige for de oplysninger, som de indsamler,
registrerer og i øvrigt behandler.
Pligtafleveringsinstitutionerne er som en del af den
offentlige forvaltning underlagt såvel persondatalovens generelle krav om
datasikkerhed i lovens kapitel 11 som de nærmere bestemmelser om dette, der
er
fastsat i bekendtgørelsen om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af
personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.
Det forudsættes, at sikkerhedsbekendtgørelsen vil blive
iagttaget, herunder kapitel 3, for så vidt angår de anmeldelsespligtige dele
af
behandlingen.
Ved den nærmere udformning af ordningen gennem en
bekendtgørelse, jf. lovforslaget § 19, stk. 4, der vil skulle
udformes efter indhentning af udtalelse fra Datatilsynet, jf.
persondatalovens
§ 57, vil ovenstående bemærkninger blive lagt til grund.
For så vidt adgangen til det indsamlede materiale ikke er
begrænset i medfør af anden lovgivning, kan materialet tilgængeliggøres i
overensstemmelse med reglerne i ophavsretsloven. Det fremgår af forslaget til
§ 19, stk. 3. Samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag
fremsættes der forslag om ændring af ophavsretsloven; der henvises til
forslaget til § 16 i ophavsretslovforslaget.
6. Radio- og fjernsynsprogrammer, jf. lovforslagets
kapitel 4
6.1. Den gældende ordning
Den gældende pligtafleveringslov omfatter som nævnt kun
udgivne
værker. En række offentliggjorte
værker falder derfor uden for pligtafleveringslovens område. Det gælder
eksempelvis for radio- og fjernsynsprogrammer.
Der er således ikke i lovgivningen fastsat regler for, i
hvilken udstrækning radio- og tv-programmer skal indsamles og bevares i
offentlige samlinger. Ophavsretslovens § 33 giver dog Statens
Mediesamling, som er en afdeling af Statsbiblioteket, adgang til at optage
radio- og fjernsynsprogrammer på bånd, hvis de har dokumentarisk værdi. Som
eksempler på udsendelser, der ikke har dokumentarisk værdi, nævnes i
lovbemærkningerne
biograffilm, grammofonmusik og andet stof, der eksisterer uafhængigt af
radio-
eller fjernsynsmediet, og som eventuelt har været genstand for en selvstændig
udgivelse.
Efter oprettelsen af Statens Mediesamling i 1987 blev der
indgået aftale med DR og TV 2/DANMARK A/S om, at de to foretagender optager
og
afleverer hele sendefladen af radio- og fjernsynsprogrammer til Statens
Mediesamling. Hertil benyttes de dokumentationsbånd, som foretagenderne
ifølge
medieansvarslovens § 7 er forpligtet til at fremstille og opbevare i 3
måneder. Derudover optager Statens Mediesamling selv de danskproducerede
programmer, som udsendes af TV 3, der er hjemmehørende i England, men som
sender på dansk og rettet mod et dansk publikum. Endelig opfordrer Statens
Mediesamling lokale radio- og fjernsynsstationer til at aflevere en hel uges
udsendelser en gang om året. Cirka 60 ud af 300 stationer følger
opfordringen.
Statsbibliotekets radio- og fjernsynsarkiv omfatter således
følgende radio- og tv-programmer:
DR radio, inklusive regionalradio fra 1984 og fremefter
DR1 fra 1987 og fremefter
DR2 fra 1996 og fremefter
TV 2/DANMARK inklusive regional-tv fra 1988 og fremefter
TV 2 Zulu fra 2000 og fremefter
Lokalradio/tv, udvalgte perioder fra 1983 og fremefter
TV3 (danske udsendelser) fra 1998 og fremefter
TV S (Sportskanalen) 1997 (Sportskanalen eksisterede kun
fra marts 1997 og året ud)
Diverse ældre DR-programmer fra 1950 og fremefter.
Afleveringen af optagelser af udsendelserne sker således
som udgangspunkt på frivillig basis. Mediesamlingen refunderer i henhold til
ovennævnte aftaler DRs og TV 2/DANMARK A/S’s udgifter til bånd samt
forsendelsesomkostninger.
6.2. Udredningens anbefalinger
Udredningen anbefaler, at pligtafleveringsloven også kommer
til at gælde for radio- og fjernsynsprogrammer. Under henvisning til
principperne
bag pligtafleveringen finder udredningen, at indsamlingen bør omfatte alle
radio- og fjernsynsprogrammer rettet specifikt mod et dansk publikum og ikke
alene TV 2/DANMARK og DR. Indsamlingen bør omfatte alle radio- og
fjernsynsforetagender med en vis udbredelse i Danmark hvad angår seer- og
lyttertal, og hvor der kan identificeres egenproduktioner med
kulturarvsmæssig
interesse.
I valget af strategi til indsamling af radio- og
fjernsynsprogrammer finder udredningen, at der, ud over de bevaringsmæssige
hensyn, også bør tages hensyn til økonomien. I den forbindelse er det
nødvendigt at sammenholde udgifterne til bånd og lagerplads ved indsamling og
bevaring af hele sendefladen med udgifterne ved at udvælge dele heraf.
Indsamlingsstrategien kan omfatte stationernes aflevering af bånd eller
optagelse af programmerne fra luften (eller kabel). Her er de afgørende
hensyn
den tekniske kvalitet, indsamlingen af metadata (dvs. data om programmerne)
og
omkostningerne ved indsamlingen.
Når produktionen sker i digital form, anbefaler
udredningen, at aflevering af programmerne sker i form af en kopi i
browserformat, dvs. fremvisningsformat, sammen med de metadata, der hører til
de enkelte programmer. Bevaringen retter sig mod forsknings- og
dokumentationsformål, og derfor er bevaring i genudsendelseskvalitet, som er
meget udgiftskrævende, ikke nødvendig. Selve afleveringen kan ske som en
direkte elektronisk overførelse af programmerne fra radio- og
fjernsynsforetagenderne til Statens Mediesamling. På det tidspunkt vil
omkostningerne til lager være så små, at det vil være billigere at indsamle
sendeflader
fra de relevante radio- og fjernsynsforetagender, frem for at gennemføre en
selektiv indsamling af specifikke programmer. Indtil radio- og
fjernsynsforetagenderne kan levere kopier i digital form, anbefales det i
udredningen at fortsætte den hidtidige aflevering af lyd- og videobånd.
Endvidere anbefaler udredningen, at der stilles krav til TV
2/DANMARK A/S og DR om at bevare tidligere og fremtidig egenproduktion i
arkiver,
der opfylder almene bevaringstekniske standarder.
Endelig henvises i udredningen til § 89 i lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed, som er en bemyndigelse til kulturministeren
til
at fastsætte regler for pligtaflevering af DRs programmer. Denne mulighed er
hidtil ikke blevet udnyttet. Som konsekvens af, at det foreslås at samle al
lovgivning om pligtaflevering, herunder også om pligtaflevering af radio- og
fjernsynsprogrammer i pligtafleveringsloven, anbefales det, at den nævnte
bestemmelse ophæves. Der henvises til lovforslagets § 24.
6.3. Nordiske erfaringer
I Sverige har radio- og fjernsynsprogrammer været
afleveringspligtige siden 1979. Den seneste revision af loven er
Pligtexemplarlagen (1993: 1392). Følgende radio- og fjernsynsmaterialer skal
afleveres til Statens ljud- och bildarkiv:
Det samlede udbud fra Sveriges Radio, Sveriges
Television, Utbildningsradion og TV4 samt digitale jordbaserede kanaler.
Det samlede udbud af tv-programmer til almenheden, som
formidles fra andet svensk programforetagende via satellitsendinger, som
udgår
fra Sverige.
Et udvalg på højst fire kalenderuger om året for visse
lokale tv- og radiostationer (nærradio, privat lokalradio, kabel-tv og
avisradioer).
I Norge indsamles radio og fjernsynsprogrammer i henhold
til Lov om avleveringsplikt for allment tilgjengelige dokumenter av 9. juni
1989 nr. 32. Loven trådte i kraft 1. juli 1990. Det er kun NRK, der har pligt
til at levere optagelser af alle sine udsendelser, inkl. regionale
programmer.
Andre kanaler med koncession til at sende radio eller tv i Norge skal
aflevere
på opfordring. Der er afleveringsaftaler med TV2, TVNorge og P4, som alle er
landsdækkende kanaler. Lokal-tv-stationerne skal aflevere fire uger om året.
Nye landsdækkende kanaler opfordres til at kontakte Nasjonalbiblioteket for
at
afklare, om de skal aflevere.
Sammenfattende har der i såvel Sverige som Norge været
afleveringspligt for radio- og fjernsynsprogrammer i mange år. Ordningerne i
begge lande er mere omfattende end det danske forslag, idet alle eller de
fleste landsdækkende kanaler, der har national koncession, indsamles fuldt
ud.
Endvidere indsamles alle regionalsendinger fra henholdsvis Sveriges Radio og
Sveriges Television og NRK fuldt ud, og lokalradio/tv indsamles normalt
selektivt fire uger om året. Til gengæld er der ikke afleveringspligt for
stationer
med udenlandsk koncession, fx TV3.
6.4. Kulturministeriets overvejelser
6.4.1. Drøftelser med Statens Mediesamling og
Mediesekretariatet
Kulturministeriet har drøftet, i hvilket omfang radio- og
fjernsynsprogrammer skal være omfattet af pligtafleveringsloven, med Statens
Mediesamling og Mediesekretariatet.
Med hensyn til landsdækkende radio- og fjernsynsstationer
har Mediesekretariatet anbefalet, at samtlige landsdækkende danske radio- og
fjernsynsstationers programmer bør indsamles fuldt ud, uafhængigt af om der
er
en væsentlig egenproduktion eller ej, således at man bevarer det samlede
danske
medieudbud.
Mediesekretariatets anbefaling er mere vidtgående end den,
som findes i udredningen.
Statens Mediesamling finder, at det forskningsmæssige
behov, der måtte knytte sig til landsdækkende radio- og fjernsynsprogrammer
af
altovervejende udenlandsk oprindelse, bør kunne imødekommes ved, at der hvert
år indsamles en uges programmer fra disse stationer.
Vedrørende regionale radio- og fjernsynsprogrammer
anbefaler Mediesekretariatet, at danske programmer indsamles fuldt ud.
Statens
Mediesamling finder det tilstrækkeligt, at disse indsamles selektivt. Statens
Mediesamling
henviser til, at der hidtil ikke har været nogen nævneværdig forskningsmæssig
interesse for denne type programmer. Det foreslås derfor, at der af regionale
programmer kun fuldt ud indsamles 3 regionale radio- og fjernsynskanaler,
nemlig kanaler fra henholdsvis hovedstadsområdet, en større provinsby og en
landregion.
For så vidt angår lokale radio- og fjernsynsprogrammer
anbefaler Mediesekretariatet, at lokalradio og -fjernsyn indsamles 4 uger om
året. Statens Mediesamling finder, at lokale radio- og fjernsynsprogrammer
kun
bør indsamles i begrænset omfang og med henblik på at etablere repræsentative
samlinger. For programmer i disse kategorier vil repræsentative
eksempelsamlinger, af fx én uge om året, være fyldestgørende til at
dokumentere
udviklingen og dermed dække forskningens behov.
Betalingsfjernsyn (pay per view), biograf-kanaler og
musikkanalers programmer bør efter Statens Mediesamlings opfattelse kun
afleveres efter påkrav.
Endelig finder Statens Mediesamling, at programmer, der
udsendes af udenlandske radio- og fjernsynsforetagender, og som er beregnet
for
et globalt publikum, men som versioneres for de enkelte lande, hvori
programmet
distribueres, ikke bør indsamles.
6.4.2 Den foreslåede ordning
Lovforslaget er baseret på en bearbejdning af dels
anbefalingerne i udredningen, dels anbefalingerne fra Mediesekretariatet og
Statens Mediesamling.
Siden oprettelsen af Statens Mediesamling i 1987 er der
etableret nye radio- og fjernsynskanaler rettet mod et dansk publikum. Det er
forventningen, at der i de kommende år kommer endnu flere sådanne kanaler.
Selv
om en stor del af sendefladen – navnlig fra de mere kommercielle
stationer – er
præget af indspillet musik og udenlandske film og serier, er der også i et
vist
omfang programmer, fx egenproduktioner, med en kulturarvsmæssig interesse.
Det er derfor hensigtsmæssigt at ændre grundlaget for den
nuværende indsamling af radio- og fjernsynsprogrammer og i stedet fastsætte i
pligtafleveringsloven, hvad der skal indsamles og bevares i offentligt regi.
Det foreslås derfor, at udgangspunktet er, at alle danske
radio- og fjernsynsprogrammer i henhold til pligtafleveringsloven skal
afleveres til en pligtafleveringsinstitution (Statens Mediesamling). Det
foreslås endvidere, at et radio- eller fjernsynsprogram anses for at være
dansk, når det udsendes af et radio- eller fjernsynsforetagende, der er
omfattet af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, eller det udsendes af et
radio- eller fjernsynsforetagende hjemmehørende uden for Danmark, og hvor
programmet er rettet til et publikum i Danmark. Herved sikres, at også
udenlandske foretagender, såsom TV 3, der er hjemmehørende i England, og som
derfor ikke er omfattet af den danske radio- og fjernsynslov, bliver omfattet
af pligtafleveringsordningen.
Efter drøftelse med Statens Mediesamling finder Kulturministeriet,
at det af bl.a. ressourcemæssige, tidsmæssige og bevaringsmæssige årsager er
mest hensigtsmæssigt, at alle radio- og fjernsynsprogrammer, som skal
indsamles, optages af mediesamlingen direkte
»fra luften«, dvs. fra
de jordbaserede sendenet, kabelanlæg eller fra satellit. Der skal således
ikke
længere afleveres bånd af programmerne til Statens Mediesamling. Det foreslås
derfor i lovforslagets § 13, stk. 1, at afleveringspligten for så
vidt angår radio- og tv-programmer opfyldes ved, at
pligtafleveringsinstitutionen
har adgang til at optage programmerne. Statens Mediesamling kan anmode andre
om
på mediesamlingens vegne at optage programmerne.
Det foreslås i forslagets § 13, stk. 3, at
kulturministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af, hvilke radio-
og fjernsynsprogrammer der er omfattet af afleveringspligten, jf.
bemærkningen
til denne bestemmelse.
Med hensyn til omfanget af aflevering foreslås det, at
udgangspunktet er, at alle danske radio- og fjernsynsprogrammer principielt
bør
være omfattet af afleveringspligten. Kulturministeriet er imidlertid enig med
anbefalingen i udredningen om, at indsamlingen alene bør omfatte alle radio-
og
fjernsynsstationer med en vis udbredelse i Danmark, hvad angår seer- og
lyttertal, og hvor der kan identificeres egenproduktioner med
kulturarvsmæssig
interesse. På den baggrund er det ikke hensigten, at alle radio- og
fjernsynsprogrammer bør indsamles i fuldt omfang. Der henvises nærmere til
bemærkningerne til lovforslagets § 13, stk. 3.
I lighed med de gældende aftaler med DR og TV 2/DANMARK A/S,
hvorefter det er Statens Mediesamling, som refunderer de to foretagender for
de
udgifter til bånd m.v., som er medgået i forbindelse med afleveringen af
optagelser af programmerne til mediesamlingen, foreslås det i forslagets
§ 15, at udgifter i forbindelse med optagelse af programmerne afholdes
af
pligtafleveringsinstitutionen.
De radio- og fjernsynsforetagender, som er omfattet af
pligtafleveringsordningen, skal efter påkrav give Statens Mediesamling
meddelelse om de adgangskoder m.v., der er nødvendige for at få adgang til
programmet,
fremstille eksemplarer af programmet og gøre programmet tilgængeligt for
almenheden.
Det anbefales desuden i udredningen, at radio- og
fjernsynsstationerne forpligtes til i elektronisk form at aflevere
programinformation
til brug for pligtafleveringsinstitutionernes registrering af programmerne.
Det er ministeriets hensigt at fastlægge et sådant vilkår i
bekendtgørelse, jf. forslagets § 20, stk. 1.
For så vidt angår anbefalingen i udredningen om, at der
stilles krav til DR og TV 2/DANMARK A/S om at bevare tidligere og fremtidig
egenproduktion i arkiver, der opfylder almene bevaringstekniske standarder,
henvises til henholdsvis den public service-kontrakt, der er indgået med DR
for
perioden 2003-2006 og til den tilladelse til public service-programvirksomhed
for perioden 2003-2011, som er udstedt til TV 2/DANMARK A/S. Det er i
kontrakten og i tilladelsen fastsat, at disse foretagender bl.a. af
kulturarvsmæssige hensyn skal bevare deres programarkiver. Foretagenderne
skal
fremme digitaliseringen af programarkiverne for bl.a. på denne måde at give
borgerne adgang til deres programarkiver, dog med de begrænsninger, der
følger
af lovgivningen. Endelig skal foretagenderne aktivt arbejde for i videst
mulige
omfang at gøre programarkiverne tilgængelige for befolkningen og for
forskermiljøerne.
Endelig kan Kulturministeriet tilslutte sig anbefalingen i
udredningen om, at § 89 i radio- og fjernsynsloven om kulturministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler for pligtaflevering af DRs udsendelser,
kan ophæves. Der henvises til forslagets § 24.
7. Film, som er produceret med henblik på offentlig
forevisning, jf. lovforslagets kapitel 5
7.1. Den gældende ordning
Bestemmelser om pligtaflevering af film er fastsat i
filmloven. Producenten skal på begæring aflevere et eksemplar af enhver dansk
film, der forevises offentligt, til Det Danske Filminstitut og et
fuldstændigt
sæt af de til reklame- og undervisningsbrug fremstillede billeder og
materiale
m.v. fra filmen. Afleveringspligten gælder tillige for danske film, der ikke
har været forevist offentligt, men som har været sat i distribution med
henblik
på at nå ud til bredere kredse.
For traditionelle film afleveres ved filmens færdiggørelse
et såkaldt duplikatpositiv med finalmix (lyd- og billedmix), der kan
betragtes
som filmens basismateriale, men som ikke nødvendigvis er identisk med filmen,
som den fremtræder for publikum. Endvidere afleveres en ubrugt kopi, der er
identisk med den offentligt foreviste film. Tilsammen udgør de to udgaver
filmens sikringsmateriale i den forstand, at der på den ene side bevares en
ubrugt kopi af den foreviste film og på den anden side kan trækkes nye
filmkopier af basismaterialet. Senest to år efter filmens første offentlige
forevisning i Danmark skal producenten af egen drift vederlagsfrit tillige
aflevere en god filmkopi, der har været brugt til biograffremvisning.
Sammenlagt afleveres filmen således i to eksemplarer: dels filmens
sikringsmateriale, dels den brugte kopi.
For film i digitalt format afleveres ligeledes en ubrugt
kopi samt filmens digitale sikringsmateriale, der til enhver tid anses for
bedst egnet til bevaring. Endvidere afleveres en brugt kopi to år efter
første
offentlige forevisning.
Pligtafleveringen har, ud over spillefilm og kort- og
dokumentarfilm, hidtil også omfattet danske reklamefilm, men praksis har
været,
at disse film ikke indsamles.
Efter den gældende filmlov må negativer til danske film
ikke tilintetgøres, førend de vederlagsfrit har været tilbudt Det Danske
Filminstitut. Formålet er at sikre muligheden for bevaring af negativer til
ældre film, der findes hos private produktionsvirksomheder og filmstudier
m.v.,
og som ikke er repræsenteret i Filminstituttets samling.
Opmærksomheden henledes på Rådets resolution af 24.
november 2003 om deponering af filmiske værker i Den Europæiske Union
(EF-Tidende nr. C 295 af 5. december 2003, s. 3), hvor Rådet opfordrer
medlemsstaterne
til
»inden for rammerne af deres
ansvarsområder at indføre effektive ordninger for deponering og bevaring af
de
filmiske værker, som er en del af deres audiovisuelle kulturarv, i deres
nationale arkiver, filminstitutter eller lignende institutter, hvis sådanne
ordninger ikke allerede findes«.
7.2. Udredningens anbefalinger
»Udredning om
bevaring af kulturarven«
anbefalede
at samle al lovgivning om pligtaflevering i én lov. Det var vurderingen, at
den
gældende ordning for pligtaflevering af offentligt foreviste danske film ikke
bør udvides til at omfatte andre film. Udredningen pegede samtidig på behovet
for, at det ved en ny pligtafleveringslov understreges, at reklamefilm også
er
omfattet af afleveringspligten.
Udredningen var opmærksom på, at der i Danmark produceres
film, som hverken fremstilles med henblik på offentlig forevisning eller
spredning til bredere kredse. Det kan være private optagelser eller film, der
optages til internt brug i virksomheder eller organisationer. Sådanne film
afleveres jævnligt til Filminstituttet eller til andre museer og samlinger,
og
disse film kan have stor kulturhistorisk interesse. Det er derfor vigtigt, at
bevaringsværdige film af denne karakter så vidt muligt indsamles og bevares
på
linje med de film, der er omfattet af pligtafleveringen. Udredningen fandt
imidlertid ikke, at det vil være muligt at udstrække pligtafleveringen til
sådanne film, der ikke fremvises eller distribueres offentligt.
Udredningen anbefalede endvidere, at udenlandske film, der
er tekstet eller på anden måde versioneret til offentlig forevisning i
Danmark,
ikke omfattes af afleveringspligten. Disse film deponeres ofte hos
Filminstituttet
efter frivillig aftale med distributørerne. Endvidere vil filmene typisk
blive
distribueret på dvd og video og indsamles derfor som værker, der
offentliggøres
ved udgivelse i eksemplarform (lovforslagets kapitel 2).
Udredningen anbefalede, at indsamlingen af
afleveringspligtige film bør følge redundansprincippet og dermed fortsat bør
omfatte to eksemplarer af samme film. For så vidt angår redundans ved
bevaringen var udredningen opmærksom på, at princippet ikke kan realiseres
ved
opbevaring af de pligtafleverede eksemplarer på to adskilte lokaliteter
–
navnlig under hensyntagen til de særlige sikkerheds- og klimamæssige krav,
der
stilles til bevaring af filmmaterialer.
Det Danske Filminstitut bør ifølge udredningen fortsat have
hovedansvaret for indsamling, bevaring og tilgængeliggørelse af den danske
filmarv. Udredningen lagde bl.a. vægt på, at Filminstituttet har oparbejdet
en
betydelig ekspertise i håndtering af de særlige bevaringsproblemer, som
knytter
sig til filmmediet, og at der i Filminstituttets regi ved etablering af nye
fysiske rammer er eller vil blive sikret bevaringsforhold, som opfylder
nutidens krav til langtidsbevaring af nitrat-, acetat- og polyesterfilm.
Med hensyn til bevaring af film i digitalt format foreslog
udredningen ligeledes, at ansvaret for udviklingen af den mediemæssige
kompetence placeres hos Filminstituttet. Ifølge udredningen er det
forventeligt,
at filmproduktionen i stigende grad vil benytte digitale teknologier, og at
pligtafleveret filmmateriale derfor i stigende grad vil blive digitalt.
Bevaringen af dette materiale vil indgå i den fremtidige bevaringsstrategi,
og
Filminstituttet deltager derfor i internationale arbejdsgrupper, der har som
mål at etablere og fastsætte standarder for bevaring og restaurering af
digitale bærere af levende billeder.
7.3. Kulturministeriets overvejelser
Kulturministeriet kan i vid udstrækning tilslutte sig
udredningens anbefalinger. Efter lovforslaget foreslås det, at kriteriet for
afleveringspligten alene skal være, at filmen er produceret med henblik på
offentlig forevisning og behandles som dansk efter filmlovens bestemmelser.
Forslaget vil således omfatte alle danske spillefilm, kort- og dokumentarfilm
samt reklamefilm.
Lovforslaget følger udredningens anbefaling om at udnytte
og videreudvikle den ekspertise, som Det Danske Filminstitut har oparbejdet
om
bevaring af såvel traditionelle som film i digitalt format. I de udfyldende
regler, der efter lovforslaget skal fastsættes i en bekendtgørelse, jf.
forslagets § 20, stk. 1, vil det således blive fastsat, at
Filminstituttet er pligtafleveringsinstitution for film.
Der henvises til lovforslagets § 16.
I lovforslagets § 23 følges udredningens forslag om at
ophæve pligtafleveringsbestemmelserne i filmloven.
8. Lovforslagets økonomiske konsekvenser
8.1 Værker, som offentliggøres ved udgivelse i
eksemplarform, jf. lovforslagets kapitel 2
Der foreslås ingen ændringer på dette område og
virksomheden påregnes gennemført inden for de ressourcer, der i dag er afsat
til formålet på pligtafleveringsinstitutionerne.
Forslaget vil ikke indebære ændringer med hensyn til
udgiverens afholdelse af udgifter til de pligtafleverede eksemplarer.
8.2 Materiale, som offentliggøres i elektroniske
kommunikationsnet, jf. lovforslagets kapitel 3
På baggrund af anbefalingerne i
»Udredning om bevaring af kulturarven«
har Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket efter opdrag fra
Kulturministeriet iværksat et udredningsarbejde, der redegør for de
økonomiske konsekvenser
af forskellige løsninger for etablering og drift af et system til bevaring af
dansk
materiale på internettet.
Da den valgte metode er baseret på, at Statsbiblioteket og
Det Kongelige Bibliotek som udgangspunkt nedtager materiale fra internettet,
vil den ikke have økonomiske konsekvenser for amter, kommuner eller
erhvervsliv.
For Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek, der i samarbejde
skal forestå udvikling af indsamlingsmetoder, indhentning af
indsamlingsefterslæb og den løbende fremtidige drift, forventes tilsammen
engangsudgifter på ca. 6,5 mio. kr. (etablering af netarkiv og udvikling af
programmel) og en forøget varig driftsudgift på ca. 3,1 mio. kr. pr. år.
Udgifterne afholdes inden for Kulturministeriets allerede afsatte bevillinger
på
finanslovsforslag 2005 til opfølgning af
»Udredning
om bevaring af kulturarven«
jf.
finanslovsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om bl.a.
kulturbevaring
af 3. november 2003 samt de til formålet afsatte bevillinger af de såkaldte
UMTS-midler. UMTS-midlerne stammer fra salget af licenser til
tredjegenerations
mobilnettet og er fordelt mellem forskellige ministerier og områder ved en
politisk aftale. Udgifterne fra 2009 afholdes inden for de relevante
pligtafleveringsinstitutioners økonomiske ramme.
8.3 Radio- og fjernsynsprogrammer, jf. forslagets
kapitel 4
Statens Mediesamling på Statsbiblioteket vil fremover have
ansvaret for digital nedtagning af radio- og fjernsynsprogrammer. Med den
valgte metode vil ordningen ikke have økonomiske konsekvenser for amter,
kommuner eller erhvervsliv.
Med indførelse af digital nedtagning vil Danmarks Radio og
TV 2 slippe for det administrative arbejde med nedpakning, forsendelse og
fakturering af bånd. Dette er hidtil sket for stationernes egen regning.
For Statsbiblioteket forventes ordningen at medføre
etableringsudgifter på ca. 1,7 mio. kr. og forøgede årlige driftsudgifter på
ca. 2,3 mio. kr. Udgifterne afholdes inden for Kulturministeriets allerede
afsatte bevillinger på finanslovsforslag 2005 til opfølgning af
»Udredning om bevaring af kulturarven«
jf. finanslovsaftale mellem regeringen
og Dansk Folkeparti om bl.a. kulturbevaring af 3. november 2003 samt de til
formålet afsatte bevillinger af UMTS-midlerne. Udgifterne fra 2009 afholdes
inden for de relevante pligtafleveringsinstitutioners økonomiske ramme.
8.4 Film, som er produceret med henblik på
offentlig forevisning, jf. lovforslagets kapitel 5
For så vidt angår pligtaflevering af spille- og
dokumentarfilm videreføres den nuværende ordning. Virksomheden påregnes
gennemført inden for de ressourcer, der i dag er afsat til formålet på
pligtafleveringsinstitutionen.
Forslaget vil ikke indebære ændringer med hensyn til
producentens afholdelse af udgifter til de pligtafleverede eksemplarer.
For så vidt angår film, der ikke har opnået støtte fra Det
Danske Filminstitut, herunder reklamefilm bemærkes, at der vil blive lagt
vægt
på at minimere omkostningerne ved aflevering af disse, hvorfor det må
forventes,
at ordningen ikke vil medføre nævneværdige merudgifter for producenterne af
de
nævnte typer film.
9. Lovforslagets administrative konsekvenser m.v.
9.1 Værker, som offentliggøres ved udgivelse i
eksemplarform, jf. lovforslagets kapitel 2
Der foreslås ingen ændring i forhold til den gældende lov.
Lovforslaget indebærer ikke nye administrative konsekvenser.
9.2 Materiale, som offentliggøres i elektroniske
kommunikationsnet, jf. lovforslagets kapitel 3
Da den gældende pligt til anmeldelse af statiske værker på
internettet ifølge lovforslaget bortfalder, lettes borgere og erhvervsliv for
denne byrde. Borgere og erhvervsliv skal dog efter påkrav fra
pligtafleveringsinstitutionen
afgive oplysninger, der er nødvendige for adgang til materialet.
Der skal oprettes et center for elektronisk arkivering i et
samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. Formålet
hermed
er at sikre den fornødne koordinering af arbejdet med oprettelse og drift af
netarkivet.
I forbindelse med det forberedende arbejde har
bibliotekerne allerede etableret tjenester, der forestår udviklingsarbejdet.
9.3 Radio og fjernsynsprogrammer, jf. lovforslagets
kapitel 4
Den hidtidige ordning er baseret på en frivillig aflevering
af båndkopier. Lovforslaget indebærer, at denne aflevering erstattes af, at
Statens Mediesamling, hvor det er muligt, optager programmerne direkte. Der
påregnes
ikke anvendelse af yderligere administrative ressourcer hertil. Danmarks
Radio
og TV 2 lettes for administrationen ved forsendelse af båndkopier. De
afleveringspligtige skal dog efter påkrav fra pligtafleveringsinstitutionen
afgive oplysninger, der er nødvendige for adgang til materialet.
9.4 Film, som er produceret med henblik på
offentlig forevisning, jf. lovforslagets kap. 5
Lovforslaget indebærer ingen administrative ændringer.
10. Lovforslagets øvrige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget
indeholder ikke EU-retlige aspekter, bortset fra spørgsmålet om behandling af
personoplysninger i forbindelse med nedtagning af materiale fra internettet.
Der henvises til bemærkningerne ovenfor under pkt. 5.
11. Hørte myndigheder, institutioner og
organisationer
Et lovudkast blev sendt i bred høring den 14. september
2004. En liste over høringsinstanserne er optrykt som bilag 1.
12. Samlet vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
Den samlede vurdering af lovforslagets konsekvenser fremgår
af skemaet nedenfor.
Vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive
konsekvenser/
mindreudgifter
Negative
konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske
konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen.
Merudgift
for staten / pligtafleveringsinstitutionerne til etablering i 2004 og 2005:
8,2 mio. kr.
Til
fremtidig drift på årsbasis: 2,7 mio. kr. i 2005 (halvår) og 5,4 mio. kr. i
2006 og frem.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen.
Etablering
af center for elektronisk arkivering i samarbejde ml. Statsbiblioteket og Det
Kgl. Bibliotek.
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
For
så vidt angår radio- og tv-udsendelser bortfalder DRs og TV 2s udgifter til
forsendelse af bånd.
Ingen nye konsekvenser for så vidt angår aflevering af
værker i eksemplarform. Ingen konsekvenser for så vidt angår materiale fra
elektroniske kommunikations- net samt radio- og tv-udsendelser. Ingen
nævneværdige
konsekvenser for for så vidt angår aflevering af film.
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Bortfald
af anmeldelsespligt for statiske internetpublikationer.
Oplysningspligt
for adgang til internetmateriale.
Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget
indeholder ikke miljømæssige aspekter.
Administrative
konsekvenser for borgerne
Bortfald
af anmeldelsespligt for statiske internetpublikationer.
Oplysningspligt
for adgang til internetmateriale.
Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indebærer pligt til underretning af
Europa-Kommissionen for så vidt angår personoplysninger.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Til § 1
Bestemmelsen er ny.
Den gældende pligtafleveringslov omfatter kun udgivne
værker, herunder statiske værker, der udgives på internettet. Pligtaflevering
af film sker i medfør af filmloven. Radio- og fjernsynsprogrammer og dynamisk
materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet, er i dag ikke
omfattet af pligtaflevering.
Det foreslås, at alle bestemmelser om pligtaflevering
samles i én lov. Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.
Til kapitel 2
Der foreslås ingen indholdsmæssige ændringer, når det
gælder pligtaflevering af udgivne værker i eksemplarform. Der henvises til
pkt.
4 i de almindelige bemærkninger.
For så vidt angår værksbegrebet bemærkes, at den gældende
lovs definition i § 1, stk. 2, udgår. Denne definition havde især
betydning for afgrænsningen af statiske overfor dynamiske internetmaterialer.
Med den foreslåede lovændring, jf. forslagets kapitel 3, bortfalder dette
behov. Afgrænsningen af værksbegrebet antages ikke at give anledning til
problemer i forhold til produkter i fastform, som fx bøger og
videoudgivelser.
Til § 2
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 1,
stk. 1. Der tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer.
Det er i den gældende lov præciseret, at afleveringspligten
gælder, uanset hvilket medium der anvendes ved eksemplarfremstillingen. Denne
præcisering skønnes at være unødvendig og udgår.
Til stk. 2
Bestemmelsen sammenfatter den gældende lovs § 1,
stk. 3 og 4, men begrænses i sit indhold til værker, der udgives i
eksemplarform. Den nye formulering indebærer, at materiale, der
offentliggøres
i elektroniske kommunikationsnet, i det hele vil være omfattet af
lovforslagets
kapitel 3 (§§ 8-12).
Stk. 2, 2. pkt., om meddelelser til offentligheden om
fremstilling og distribution af eksemplarer på bestilling, har betydning for
såkaldt print-on-demand, publish-on-demand og lignende. Kopiering fra
databaser
på internettet omfattes af lovforslagets § 8. Udtrykket »udgiveren« er
defineret i forslagets § 17.
Til stk. 3
Bestemmelsen er sprogligt nyformuleret, men svarer i sit
indhold til den gældende lovs § 1, stk. 6. Der tilsigtes ingen
indholdsmæssige ændringer.
Til stk. 4
Bestemmelsen er sprogligt forenklet. Den svarer i sit
indhold til den gældende lovs § 1, stk. 7. Der tilsigtes ingen
indholdsmæssige ændringer. For så vidt angår computerspil bemærkes, at disse
er
omfattet af afleveringspligt, idet disse betragtes som selvstændige
kunstneriske frembringelser, uagtet at computerspil i ophavsretlig henseende
teknisk set defineres som edb-programmer.
Til § 3
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til den
gældende lovs § 2, stk. 1.
Til stk. 2
Bestemmelsen er sprogligt forenklet. Den svarer til den
gældende lovs § 2, stk. 2, 1. pkt.; bestemmelsen i stk. 2, 2.
pkt., udgår som overflødig på grund af den nye formulering. Der tilsigtes
ingen
indholdsmæssige ændringer, idet det dog præciseres, at adgangskoder m.v. skal
afleveres efter påkrav fra pligtafleveringsinstitutionen.
Til stk. 3
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 2
stk. 4.
Til § 4
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 3.
Til stk. 2
Bestemmelsen er sprogligt forenklet. Den svarer til den
gældende lovs § 3, stk. 2. Der tilsigtes ingen indholdsmæssige
ændringer.
Udtrykket »Udgiveren« er defineret i forslagets § 17.
Til stk. 3
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 3,
stk. 3.
Til § 5
Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til den
gældende lovs § 4.
Til § 6
Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til den
gældende lovs § 5.
Til § 7
Bestemmelsen er sprogligt nyformuleret og svarer til
bestemmelserne i den gældende lovs § 6, stk. 1 og 3. Bestemmelsen
vedrører byrdefordelingen i forbindelse med administrationen af
pligtaflevering
af værker i eksemplarform. Der tilsigtes ingen ændringer i byrdefordelingen.
Pligtafleveringsinstitutionen på dette område er Det
Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket.
Bestemmelsen i gældende lovs § 6, stk. 2,
vedrørende udgifter til porto og fragt er af ordensmæssige grunde flyttet til
en fællesbestemmelse i lovforslagets § 20, stk. 4.
Til kapitel 3
Kapitel 3 indeholder bestemmelser om pligtaflevering af
materiale på internettet og andre elektroniske kommunikationsnet; der er tale
om væsentlige udvidelser i forhold til de gældende regler. Der henvises
nærmere
til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.
Til § 8
Til stk. 1
Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen indebærer, at alt
offentliggjort dansk internetmateriale m.v. som udgangspunkt fremover
omfattes
af pligtafleveringsordningen.
Afleveringspligten opfyldes ved, at
pligtafleveringsinstitutionen har adgang til at rekvirere eller fremstille
eksemplarer af materialet. Der gælder efter forslaget ingen pligt til at give
pligtafleveringsinstitutionen meddelelse om hjemmesider m.v., men efter
forslaget til § 10 skal registranten af et domænenavn efter påkrav give
meddelelse om adgangskoder og lignende.
Indsamlingen vil foregå på den måde, at
pligtafleveringsinstitutionen med visse mellemrum og ved anvendelse af
bestemte
kriterier afsøger internettet og andre elektroniske kommunikationsnet for
materiale og kopierer det til arkivet. Indsamling af værkerne vil kunne
foregå
såvel manuelt som ved anvendelse af automatiserede procedurer, såkaldte
høstere. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 10.
Nærmere bestemmelser om indsamlingen vil blive fastsat i
bekendtgørelsesform i medfør af forslaget til § 8, stk. 3.
Pligtafleveringsinstitutionen på dette område vil være et
netarkiv, der etableres i samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek og
Statsbiblioteket.
Til stk. 2
Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen indebærer, at
pligtafleveringsordningen omfatter
»dansk
materiale«, som offentliggøres i
elektroniske kommunikationsnet.
Det er ikke tilstrækkeligt at afgrænse afleveringspligten
til materiale, som offentliggøres i Danmark, når alt materiale, der er
beregnet
for den danske offentlighed, skal være omfattet. Bestemmelsen er derfor
formuleret
sådan, at dansk materiale er omfattet af afleveringspligten, uanset fra
hvilket
land offentliggørelsen har fundet sted.
Til afgrænsning af, hvad der anses som dansk materiale, er
anført følgende kriterier i forslaget til § 8, stk. 2:
Materiale, der offentliggøres fra et domæne, der særligt
er tildelt Danmark.
Materiale, der offentliggøres fra et andet domæne og er
rettet mod et publikum i Danmark.
Det er med denne afgrænsning af, hvad der er omfattet af
afleveringspligten, tilsigtet at anvende samme principper, som gælder for
pligtaflevering af værker i eksemplarform (jf. § 2, stk. 3) og for
pligtaflevering af radio- og fjernsynsprogrammer (jf. § 13,
stk. 2).
Variationer i formuleringerne beror på mediernes forskellighed.
I første række anlægges et geografisk kriterium, nemlig at
materialet offentliggøres fra et domæne, der særligt er tildelt Danmark. For
internettets vedkommende drejer det sig om .dk-domæner.
Er der tale om andre domæner, omfatter
pligtafleveringsordningen alene materiale, som er rettet mod et publikum i
Danmark.
Ved bedømmelsen af, om materialet er rettet mod et publikum
i Danmark, vil man først og fremmest lægge vægt på sproget, dvs. om
materialet
er formuleret på dansk. Men også andre forhold vil kunne indgå i vurderingen
af, om materialet er beregnet for et dansk publikum, herunder navnlig om
registranten af et domænenavn har fast bopæl i Danmark (fx danske
virksomheders
internethjemmesider på .com-adresser), om materialet vedrører danske forhold,
om ophavsmanden er dansk statsborger, eller om de udøvende kunstnere er
danske.
Ved fastlæggelsen af, om materialet er rettet mod et publikum i Danmark, skal
der anlægges en samlet vurdering af de ovennævnte kriterier.
Til stk. 3
Bestemmelsen er ny.
I en bekendtgørelse vil der blive fastsat bestemmelser om
afgrænsning af afleveringspligten efter stk. 1 og 2. Der henvises
nærmere
til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger om indsamlingsstrategier m.v.
Til § 9
Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at det som hovedregel er
registranten af domænenavnet – typisk indehaveren af den pågældende
internethjemmeside
– der skal anses som afleveringspligtig og derfor er ansvarlig for at
give
meddelelser om adgangskoder m.v. efter forslaget til § 10.
For så vidt angår spørgsmål om adgang til domæner bemærkes,
at et domæne er et adresseområde, som via computer er koblet til det
elektroniske netværk, og som giver adgang til netsteder på det givne
adresseområde.
Netsteder er steder hvor hjemmesider og andre værker offentliggøres, således
at
der er adgang til dem ved hjælp af elektroniske netværk.
Udtrykket
»udgiveren«
i 2. pkt. er defineret i forslagets
§ 17.
Til § 10
Bestemmelsen er ny.
Den forpligtelse, som bestemmelsen omfatter, svarer til den
forpligtelse, som efter gældende lov § 2, stk. 3, vedrører udgivere
af såkaldt statiske netpublikationer.
Registranten af et domænenavn, dvs. den registrerede bruger
af det adresseområde, som via en computer er koblet til det elektroniske
netværk, og som giver adgang til netsteder på det givne adresseområde, er
efter
forslaget forpligtet til at udlevere de oplysninger, der er nødvendige for at
pligtafleveringsinstitutionen kan foretage en høstning af domænet.
Registranten
eller udgiveren skal ligeledes efter påkrav give
pligtafleveringsinstitutionen
de adgangskoder og andre oplysninger, der måtte være nødvendige, for at
institutionen kan få adgang til værkerne. Den afleveringspligtige kan kræve,
at
adgangskoder og lignende ikke meddeles til udenforstående.
Vedrørende den praktiske gennemførelse heraf har Det
Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket oplyst følgende:
»I forbindelse
med håndtering af adgangskoder forventes det, at der etableres en sikker
netside, hvor man kan angive de nødvendige oplysninger - typisk et
brugernavn,
et password samt en URL til en login-side. Visse former for adgangskontrol
(HTML-form-baseret) kræver yderlige informationer (parameternavne); disse vil
pligtafleveringsinstitutionen typisk kunne finde på den angivne login-side,
således at der normalt ikke vil være behov for yderlige oplysninger fra den
afleveringspligtige. Den afleveringspligtige har mulighed for på eget
initiativ
at registrere sit netsted på denne side. Hvis der i forbindelse med en
indsamling opdages netsteder med adgangsbeskyttelse, som endnu ikke er
registrerede, vil pligtafleveringsinstitutionen, i det omfang det er praktisk
muligt,
kontakte den afleveringspligtige for at få de nødvendige adgangsoplysninger.
I øjeblikket er det ikke almindeligt at kræve, at brugere
på internettet skifter adgangskoder med regelmæssige mellemrum. Skulle dette
ændre sig, vil pligtafleveringsinstitutionen tilpasse håndteringen af
adgangskoder,
således at denne regelmæssige ændring foretages automatisk af
pligtafleveringsinstitutionen.
Nogle netsteder benytter brugernavne og passwords til at
personalisere netsiderne for den enkelte bruger. Såfremt man kan få adgang
til
det samme materiale uden angivelse af password og brugernavn, er det ikke
nødvendigt for netstedet at aflevere disse oplysninger.
Det forventes ikke, at der i forbindelse med
tværsnitshøstninger generelt bliver behov for yderligere informationer fra de
enkelte netsteder.
Nogle netsteder anvender forskellige metoder til kopibeskyttelse
af dele af materialet. Såfremt det vurderes, at det vil være væsentligt at
indsamle dette materiale, vil pligtafleveringsinstitutionen i et samarbejde
med
den afleveringspligtige aftale, hvorledes man med mindst mulig gene for den
afleveringspligtige indsamler sådant materiale. Dette kunne fx foregå ved, at
dele af materialet afleveres særskilt uden kopibeskyttelse. Såfremt den
afleveringspligtige ikke er i besiddelse af de nødvendige tekniske
kompetencer,
vil pligtafleveringsinstitutionen stille disse til rådighed.
I forbindelse med den selektive høstning er det væsentligt,
at de udvalgte netsteder arkiveres så komplet som muligt.
Pligtafleveringsinstitutionen vil efter en gennemgang af de udvalgte
netsteder
kontakte de producenter, hvis netsteder indeholder hindringer for
indsamlingen.
Det skal i samarbejde med producenterne aftales, hvorledes denne adgang kan
etableres mest hensigtsmæssigt for både producent og arkiv. For hovedparten
af
de udvalgte netsteder forventes samme metode som til tværsnitshøstningen at
kunne anvendes.
I nogle tilfælde kan implementering af fx en IP-baseret
adgang måske være at foretrække både for producent og arkiv. For materiale,
der
umiddelbart er beskyttet på anden måde end login-adgangsbegrænsning (fx
streamet lyd / video), kan der blive tale om at arkivere materialet via andre
protokoller (fx ftp).«
Ministeriet finder, at de her beskrevne procedurer som
udgangspunkt bør lægges til grund for pligtafleveringsinstitutionernes videre
arbejde. Ministeriet forventer i øvrigt, at procedurerne tilpasses i takt med
den teknologiske udvikling, således at opgaven bliver så lidt byrdefuld for
de
afleveringspligtige, som det til enhver tid er muligt.
I forbindelse med høring har Videnskabsministeriet henledt
opmærksomheden på, at man kan udnytte det offentlige net som et intranet,
dvs.
som et internt netværk, ved ikke at offentliggøre adressen (domænenavnet). Fx
kan det ske i forbindelse med et større forskningsprojekt, at en forsker
eller
en forskergruppe opretter en hjemmeside, hvor forskeren inden endelig
publicering af sit forskningsresultat - og med henblik på faglig sparring -
kan
fremlægge fx resuméer for en begrænset kreds af forskere. Mere traditionelt
kunne en sådan foreløbig præsentation af resuméer foregå for andre forskere
på
en lukket konference.
For så vidt man benytter i princippet offentligt
tilgængelige netsteder til formålet vil sådanne netsteder blive omfattet af
tværsnitshøstningen og arkiveret. Der vil i så fald også efterfølgende kunne
gives adgang til dem efter de herom gældende regler. I sådanne tilfælde, hvor
materialet ikke ønskes spredt blandt almenheden - og altså ikke kan betragtes
som offentliggjort - må registranten derfor beskytte netstedet med
adgangskoder,
hvis man vil undgå høstning og udelukke muligheden for offentlig adgang.
Ministeriet finder det vigtigt, at det sikres, at
materiale, som ikke kan betragtes som offentliggjort, så vidt muligt heller
ikke indsamles. Der vil derfor i bekendtgørelsen, jf. § 8, stk. 3,
og
§ 20, blive fastsat retningslinjer for indsamlingen, således at det
bliver
muligt at angive, om materiale, der er beskyttet med adgangskoder, er
offentliggjort eller ej. Såfremt materialet angives ikke at være
offentliggjort, fritages registranten for at oplyse adgangskoder til
materialet.
Der er på internettet en de facto standard for, hvordan et
netsted kan bede høstere om at overspringe dele af dets materialer. Denne
standard, der kaldes
»robots.txt«, benyttes sædvanligvis til at sikre, at
søgemaskinernes høstere ikke overbelaster netstedet ved at gennemløbe
materiale, der alligevel ikke vil være af interesse for dem. Den almindelige
etikette er derfor også at følge anvisningerne i robots.txt. Når det gælder
materiale, der er omfattet af afleveringspligten, findes det ikke
acceptabelt,
at høsteren overspringer dette, og den benyttede høster må derfor ikke følge
eventuelle anvisninger. Pligtafleveringsinstitutionen vil i overensstemmelse
hermed ignorere gældende normer for undladelse af høstning, som fx
robots.txt.
Hvis udgiveren af et givet netsted er uvillig til at
tillade pligtafleveringsinstitutionen at indsamle, er det teknisk muligt at
modificere netstedet således, at pligtafleveringsinstitutionens høster
formenes
adgang dertil. En sådan modifikation ændrer ikke nødvendigvis ved den
almindelige tilgængelighed af netstedet. Det er også muligt at stille den
maskinelle høstning særlige, tekniske hindringer i vejen. Problemet med
eventuelle afvisninger eller forhindringer skærpes af, at det i praksis er
særdeles
vanskeligt og ressourcekrævende at konstatere, om et netsted har iværksat
sådanne foranstaltninger.
Afvisninger af og forhindringer for høsteren eller
undladelse af at give nødvendige oplysninger, falder ind under lovens
strafbestemmelser,
jf. forslaget til § 21.
Til § 11
Bestemmelsen er ny.
For så vidt angår domæner, der særligt er tildelt Danmark,
er situationen i dag den, at det er selskabet DK-Hostmaster A/S , der på
vegne
af Dansk Internet Forum (DIFO) administrerer .dk. Mange danske virksomheder
benytter ikke .dk, men forskellige udenlandske nettjenester. Disse
virksomheder
kan identificeres ved hjælp af Det Centrale Virksomhedsregister. Ifølge
bekendtgørelse nr. 811 af 17. august 2000 om Det Centrale Virksomhedsregister
kan registret meddele oplysninger om enkelte enheder, om grupper af enheder
og
om samtlige enheder optaget i registret. Oplysninger fra registret kan
leveres
eksempelvis på lister, etiketter, disketter, cd-rom og magnetbånd samt via
internet
og e-post.
Forslaget til § 11 forpligter administratorer af
domæner, der særligt tildeles Danmark, til efter påkrav fra en
pligtafleveringsinstitution
at aflevere dels en liste over de domæner, som administratoren administrerer,
og oplysninger om registranter under de pågældende domæner (i dag findes
oplysninger om registranterne i den såkaldte whois-database).
Listen med oplysninger om registranter under fx .dk i den
såkaldte whois-database kan indeholde oplysninger, som i henhold til anden
lovgivning kan fritages fra offentliggørelse. DIFO/DK Hostmaster har oplyst,
at
oplysninger, der kan fritages fra offentliggørelse, er særligt mærket,
hvorfor
det kan sikres, at de ikke udleveres til pligtafleveringsinstitutionen.
Den forskning, det indsamlede internetmateriale vil kunne
være genstand for, kan imidlertid nødvendiggøre, at det bliver muligt at
identificere registranten af et givet domænenavn.
På den baggrund finder ministeriet det rigtigst, at den del
af listen over registranter, som i henhold til anden lovgivning kan fritages
fra offentliggørelse, afleveres til pligtafleveringsinstitutionen, men at
oplysningerne holdes utilgængelige, og at der i bekendtgørelsen, jf.
§ 19,
stk. 4, efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet udarbejdes
retningslinjer
for adgangen til oplysningerne i henhold til lovforslagets § 19,
stk. 3. 3.pkt.
Til § 12
Bestemmelsen er ny. I lighed med, hvad der foreslås med
hensyn til optagelse af radio- og tv-programmer (forslagets § 15), går
forslaget ud på, at udgifterne i forbindelse med høstning m.v. af
internetmateriale afholdes af pligtafleveringsinstitutionen.
Til kapitel 4
Lovforslagets kapitel indeholder nye bestemmelser om
pligtaflevering af radio- og fjernsynsprogrammer. Der henvises til pkt. 6 i
de
almindelige bemærkninger.
Til § 13
Til stk. 1
Bestemmelsen er ny.
Det fremgår af forslagets § 13, stk. 1, at danske
radio- og fjernsynsprogrammer er afleveringspligtige, og at
afleveringspligten
opfyldes ved, at pligtafleveringsinstitutionen har adgang til at optage
programmerne. Der vil således som hovedregel ikke være tale om, at radio- og
fjernsynsforetagenderne
skal aflevere optagelser af de af afleveringspligten omfattede radio- og
fjernsynsprogrammer.
For så vidt angår optagelser af lokale radio- og
fjernsynsstationers programmer kan det imidlertid af geografiske grunde være
umuligt for Statens Mediesamling at optage programmerne direkte. For disse
programmers
vedkommende foreslås der en selektiv indsamling (1 uge om året), hvorfor en
optagelse på Mediesamlingens vegne og aflevering af optagelser på et fysisk
medie kan blive påkrævet af økonomiske grunde. Omkostningerne ved etablering
af
faciliteter til direkte optagelse ved Statens Mediesamling vil ikke kunne stå
i
et rimeligt forhold til antallet af optagne programmer.
Til stk. 2
Forslagets § 13, stk. 2, indeholder en
afgrænsning af, hvornår et radio- eller fjernsynsprogram anses for at være
dansk, nemlig når det udsendes af et radio- eller fjernsynsforetagende, der
er
omfattet af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, eller det udsendes af et
radio- eller fjernsynsforetagende hjemmehørende uden for Danmark, og hvor
programvirksomheden er rettet til publikum i Danmark.
Ved den foreslåede afgrænsning sikres, at ikke kun radio-
og fjernsynsprogrammer fra programforetagender, som er hjemmehørende i
Danmark,
omfattes af pligtafleveringsordningen, men at ordningen principielt omfatter
alle danske programmer.
Til stk. 3
Det fremgår af forslaget til § 13, stk. 3, at
kulturministeren fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af
afleveringspligten
efter stk. 1 og 2.
Det er hensigten at fastsatte disse regler i
bekendtgørelsesform. Det vil blive fastsat, at den i § 13 nævnte
pligtafleveringsinstitution for så vidt angår radio- og tv-udsendelser er
Statens Mediesamling på Statsbiblioteket.
Med hensyn til omfanget af aflevering
er det hensigten at fastsætte regler med udgangspunkt i følgende
betragtninger:
For så vidt angår landsdækkende radio- og
fjernsynsprogrammer bør afleveringspligten kun gøres gældende i fuldt omfang,
når der er tale om landsdækkende radio- og fjernsynsstationer med en
væsentlig
egenproduktion. Med landsdækkende radio- og fjernsynsstationer menes radio-
og
fjernsynsstationer, hvis målgruppe er befolkningen i hele landet, uanset om
man
i enkelte områder eller regioner af tekniske grunde ikke er i stand til at
modtage programmerne.
Herved vil radio- og fjernsynsstationer, der stort set
udelukkende udsender allerede udgivet musik og programindhold af udenlandsk
oprindelse, fx udenlandske biograffilm og tv-serier, ikke blive omfattet af
den
fulde indsamling. Kulturministeriet finder, at disse stationers programmer
kun
bør indsamles selektivt med henblik på etablering af et repræsentativt udvalg
af programmer til forskningsformål. Det er derfor hensigten at fastsætte, at
der for disse stationers programmer skal indsamles én uges programmer om
året.
Angående regionale radio- og fjernsynsprogrammer er det
hensigten at fastsætte, at disse skal indsamles selektivt og således, at der
kun fuldt ud indsamles 3 regionale radio- og fjernsynskanaler – fra
henholdsvis
hovedstadsområdet, en større provinsby og en landregion.
Vedrørende de lokale radio- og fjernsynsstationers
programmer er det hensigten at fastsætte, at der blandt disse stationer skal
indsamles repræsentative eksempelsamlinger én uge om året.
Endelig er det hensigten at fastsætte, at betalingsfjernsyn
(pay per view), biografkanaler og musikkanalers programmer skal indsamles
efter
påkrav.
Efter drøftelse med Statens Mediesamling er det tanken, at
følgende danske radio- og tv-udsendelser skal optages af Mediesamlingen:
Fuld dækning
Selektiv dækning (1 uge pr. år)
TV:
TV:
DR1
TV3
DR2
TV3+
TV 2 / Danmark
Kanal 5
TV 2 Zulu
TVDanmark
TV 2 Charlie
Øvrige regionale TV 2-virksomheder
DK4
Alle lokal-tv-stationer
Regionale TV 2-virksomheder:
TV 2 Lorry (hovedstad)
TV 2 Østjylland (provinsby)
TV 2 Syd (landregion)
Radio:
Radio:
P1
Voice
of Scandinavia
P2
Voice
Pop
P3
Radio 100 FM (Talpa)
P4
Øvrige DR-regionalradioer
DR Klassisk
Alle lokalradiostationer
Radio 2
Sky Radio
Nyhedsradioen 24-7
Regionalradioer – DR:
Københavns Radio (hovedstad)
Østjyllands Radio (større provinsby)
Radio Syd (landområde)
Det bemærkes endvidere, at der – i lyset af udviklingen i
radio- og fjernsynsforbruget i Danmark – kan ske ændringer i oversigten
over,
hvilke radio- og tv-udsendelser der skal optages, herunder om der skal ske
fuld
eller delvis optagelsesdækning. Sådanne ændringer som følge af tilkomst af
nye
stationer og lukning af eksisterende bør ikke kræve løbende tilpasning af
bekendtgørelsen. Statens Mediesamling vil således kunne optage programmer fra
nye radio- og fjernsynsstationer på grundlag af principperne i
bekendtgørelsen
efter drøftelse med ministeriet.
Til § 14
Bestemmelsen er ny.
Det fremgår af lovforslagets § 14, at de
afleveringspligtige radio- og fjernsynsforetagender skal efter påkrav give
pligtafleveringsinstitutionen meddelelse om adgangskoder m.v., der er
nødvendige
for at få adgang til programmet, fremstille eksemplarer af programmet og gøre
programmet tilgængeligt for almenheden.
På tv-området vil dette i praksis betyde, at Statens
Mediesamling skal have adgang til de nødvendige dekoderkort for at kunne
modtage
og optage programmer, som udsendes i krypteret form, og som mediesamlingen
skal
optage i henhold til de regler, der er fastsat i medfør af § 13,
stk. 3.
Bestemmelsen svarer til lovforslagets § 10 vedrørende
værker, der offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Til § 15
Bestemmelsen er ny.
Det fremgår af lovforslagets § 15, at udgifter i
forbindelse med optagelse af de af ordningen omfattede radio- og
fjernsynsprogrammer
afholdes af pligtafleveringsinstitutionen. Hermed videreføres princippet i de
gældende aftaler med DR og TV 2/DANMARK A/S om aflevering af bånd til Statens
Mediesamling.
Til kapitel 5
Lovforslagets kapitel 5 indeholder nye bestemmelser om
pligtaflevering af film. Der henvises til pkt. 7 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 16
Til stk. 1
Bestemmelsen er en omskrivning af den gældende filmlovs
bestemmelser om afleveringspligten for danske film med tilhørende materialer.
Efter lovforslaget gælder afleveringspligten for danske
film. Dette udtryk skal ifølge stk. 1, 2. pkt., forstås i
overensstemmelse
med filmloven. Herefter omfattes alle film, der har dansk producent, og som
enten er indspillet på dansk eller rummer en særlig kunstnerisk eller teknisk
indsats, som medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Danmark.
Ved en dansk producent forstås efter filmloven en person
med dansk statsborgerskab eller bopæl i Danmark; danske selskaber eller
filialer af udenlandske selskaber, der er registreret i Danmark; en statslig
eller kommunal institution samt fonde og foreninger, hvor direktørerne og
flertallet af bestyrelsesmedlemmerne har dansk statsborgerskab eller bopæl i
Danmark.
Endvidere er internationale koproduktioner med dansk
deltagelse omfattet af filmloven i det omfang, der er et rimeligt forhold
mellem den danske og den udenlandske økonomiske indflydelse på produktionen
og
mellem indsatsen fra hver side i kunstnerisk eller i teknisk henseende.
Kriteriet om, at filmen skal behandles som dansk efter
filmlovens bestemmelser, betyder endvidere, at udenlandske film, der er
tekstet
eller på anden måde versioneret til offentlig forevisning i Danmark, ikke er
omfattet af afleveringspligten.
Indsamling og bevaring af de øvrige udenlandske film, der
kan have dansk deltagelse, men som ikke behandles som danske film efter
filmloven, må som udgangspunkt forudsættes at ske i oprindelseslandet. Der
vil
typisk være tale om udenlandske film med deltagelse af fx danske
skuespillere,
instruktører eller filmarbejdere, men som ikke har finansiel eller anden
produktionsmæssig
deltagelse fra dansk side.
Afleveringspligten vil omfatte såvel foreviste film som
film, der ikke har været forevist, men som blev produceret med henblik herpå.
Ved offentlig forevisning forstås i denne sammenhæng, at filmen er tiltænkt
forevisning for en forsamling på i størrelsesordenen 50 personer på én gang.
Film, der alene er produceret med henblik på spredning i
eksemplarform til salg og udleje eller til udlån på bibliotekerne, er
omfattet
af lovforslagets kapitel 2 om værker, som offentliggøres ved udgivelse i
eksemplarform.
Såfremt filmen har opnået støtte fra Filminstituttet, uanset støttens
karakter,
vil filmen ifølge støttevilkårene skulle afleveres efter de samme
retningslinjer, som gælder for film, der er produceret med henblik på
offentlig
forevisning.
Efter lovforslaget omfatter afleveringspligten to
eksemplarer med tilhørende reklamemateriale. I henhold til lovforslagets
§ 20 vil det i bekendtgørelsesform blive fastsat som hovedregel, at
afleveringspligten lige som i den gældende ordning omfatter filmens
sikringsmateriale samt en brugt kopi senest to år efter første offentlige
forevisning i Danmark. Der henvises til pkt. 7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Under hensyn til at minimere omkostningerne ved
afleveringen af reklamefilm samt andre film, der ikke har modtaget støtte fra
Det Danske Filminstitut, vil afleveringsformen kunne afvige fra hovedreglen.
Der vil endvidere være afvigelser for internationale koproduktioner m.v. og
for
film i digitalt format. Regler herom fastsættes i bekendtgørelse, der
udstedes
i henhold til § 20, stk. 1.
Filmens reklamemateriale omfatter fx stillbilleder,
trailers og plakater.
Til stk. 2
Lovforslagets § 16, stk. 2, viderefører
filmlovens bestemmelse om, at negativer til danske film ikke må destrueres,
før
de vederlagsfrit har været tilbudt en pligtafleveringsinstitution
(Filminstituttet). Selv om der med bestemmelsen ikke etableres en egentlig
pligtaflevering, foreslås den flyttet til den ny pligtafleveringslov, der
hermed regulerer alle forhold vedrørende statens indsamling af filmarven.
Til stk. 3
Lovforslagets § 16, stk. 3, er ny. Det
præciseres, at udgifter til fremstilling af de pligtafleverede eksemplarer
afholdes af producenten. Der vil blive fastsat regler om tilfælde, hvor der
kan
ydes hel eller delvis godtgørelse for produktionsomkostningerne. En eventuel
godtgørelse vil ske med udgangspunkt i de faktiske omkostninger, der er
forbundet med fremstilling af eksemplarer af materialer, der særskilt er
fremstillet med henblik på aflevering – og vil derfor afhænge af den
detaljerede regelfastsættelse om afleveringsformen og begrænsninger i
afleveringspligten efter lovforslagets § 20.
Som udgangspunkt sker der ikke ændringer i forhold til den
gældende ordning. Den gældende filmlov bemyndiger kulturministeren til at
fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde Filminstituttet kan yde hel
eller delvis godtgørelse af udgifter forbundet med afleveringen. Denne
bemyndigelse har ikke været udnyttet. Det har således været praksis, at der
ikke ydes godtgørelse for afleveringen.
En overvejende del af danske spillefilm og kort- og
dokumentarfilm får en eller anden form for støtte fra Filminstituttet. Det
vil
være et vilkår for Filminstituttets støtte til danske film, at producenten
uanset støttens karakter afleverer filmen uden godtgørelse til
Filminstituttet
efter den nævnte hovedregel for afleveringsformen.
Udgifter til fremstilling af eksemplarer til
pligtaflevering af film, der ikke har fået støtte, forventes at være
minimale.
Med hensyn til reklamefilm forventer Filminstituttet at etablere en ny
digitalt
baseret afleveringsform for afleveringen med henblik på, at
afleveringsforpligtelsen bliver så lidt byrdefuld som muligt for
reklamefilmsproducenterne.
For så vidt angår det relativt lille antal spillefilm og kort- og
dokumentarfilm, der ikke har fået støtte fra Filminstituttet, er det
instituttets vurdering, at det vil være forsvarligt, at pligtafleveringen
omfatter filmkopier, der kan have været anvendt til offentlig forevisning.
Til kapitel 6
Lovforslagets kapitel 6 indeholder en række fælles
bestemmelser for de pligtafleveringsmaterialer, der omfattes af henholdsvis
kapitel 2, 3, 4 og 5. Der er i hovedsagen tale om bestemmelser, som også
findes
i den gældende pligtafleveringslov.
Til § 17
I den gældende lovs § 3, stk. 2, 2.pkt., er
udgiveren defineret som den, der foranstalter spredningen af værkerne. I den
nye formulering er udgiver defineret på samme måde som i medieansvarslovens
§ 2, stk. 1: den, for hvis regning materiale udgives. I praksis har
den ændrede definition kun begrænset betydning. Udgiveren er ofte identisk
med
forlæggeren, pladeselskabet osv.
Til § 18
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 7.
Til § 19
Til stk. 1
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 8,
stk. 1. Da forslaget til pligtafleveringslov også omfatter materiale,
der
ikke udgives i eksemplarform, præciseres det, at bestemmelsen kun vedrører de
eksemplarer,
der afleveres i henhold til kapitel 2.
Til stk. 2
Bestemmelsen er ny.
Lovforslagets kapitel 3-5 vedrører materialer, der
offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet, radio- og
fjernsynsprogrammer
samt film. Bevaringsforholdene for disse materialer vil være forskellige, men
hvad angår bevaringssikkerheden er strategien baseret på geografisk og
mediemæssig redundans. Det betyder, at der ligesom ved trykt materiale
afleveres i to eksemplarer, der opbevares på om muligt to forskellige
geografiske
lokaliteter, og om muligt på forskellige medier eller i forskellige formater.
Til stk. 3 og stk. 4
Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., hvorefter
pligtafleveret materiale indgår i institutionernes samlinger, svarer til
§ 8, stk. 2, i den gældende lov.
Forslaget til stk. 3, 2. pkt., præciserer, at
pligtafleveringsinstitutionerne må kopiere materialet som led i indsamling og
bevaring. Det kan fx dreje sig om optagelse af radio- og fjernsynsprogrammer.
Den ophavsretlige hjemmel til kopieringen findes i det samtidigt fremsatte
lovforslag om ændring af ophavsretsloven, hvor det i § 16, stk. 5,
bestemmes, at ophavsretten ikke er til hinder for kopiering i
overensstemmelse
med pligtafleveringsloven.
For så vidt adgangen til det pligtafleverede materiale ikke
er begrænset i medfør af anden lovgivning – fx straffeloven eller
persondataloven (jf. de almindelige bemærkninger til pkt. 5.5.5) – må
institutionerne gøre det tilgængeligt for almenheden i henhold til
ophavsretsloven, jf. forslaget til stk. 3, 3. pkt., som delvis svarer
til
§ 8, stk. 2, i den gældende pligtafleveringslov. Adgangen vedrører
såvel materiale, som er afleveret, som materiale, der er kopieret. Der
henvises
til forslaget til § 16, stk. 6, og § 16 a, stk. 2 og 3, i
det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af ophavsretsloven.
For så vidt angår film, der støttes af Det Danske
Filminstitut, kan instituttet fastsætte, at støttede film kan vises for et
betalende
publikum i instituttets biografer. Denne praksis opretholdes.
Det må forudses, at der i det indsamlede materiale, der er
offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet, vil kunne forekomme ulovligt
materiale. Der vil derfor skulle udarbejdes retningslinjer for, hvordan man
skal forholde sig, når sådant materiale opdages.
Udgangspunktet for ministeriets overvejelser herom er, at
materialet ikke slettes, men at adgangen til det blokeres. Der henvises til
pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.
For så vidt angår personoplysninger vil der ved den nærmere
udformning af den bekendtgørelse, der gives bemyndigelse til i lovforslagets
§ 19, stk. 4, og som vil blive udformet efter indhentning af
udtalelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57, skulle tages
stilling til forhold af betydning ved behandling af personoplysninger. Der
henvises til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.
Til § 20
Bemyndigelsesbestemmelserne i stk. 1-3 svarer i
hovedsagen til § 9 i den gældende pligtafleveringslov. Stk. 4
svarer
til § 6, stk. 2, i den gældende lov.
Til § 21
Forslaget til § 21 indeholder bestemmelser om straf
for overtrædelser af loven, bl.a. manglende iagttagelse af afleveringspligt
og
manglende efterkommelse af påkrav. Bestemmelsen svarer med redaktionelle
ændringer
til den gældende lovs § 10.
Til § 22
Forslaget til § 22 indeholder
ikrafttrædelsesbestemmelser. Det foreslås, at den nye pligtafleveringslov
træder
i kraft den 1. juli 2005.
Til § 23
Forslaget om at ophæve filmlovens §§ 12 og 14-16 er en
konsekvens af, at reglerne om pligtaflevering af film foreslås overflyttet
fra
filmloven til pligtafleveringsloven. Der henvises til pkt. 7 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 24
Forslaget om at ophæve § 89 i radio- og fjernsynsloven
er en konsekvens af, at reglerne om pligtaflevering af radio- og
fjernsynsprogrammer
foreslås udtømmende reguleret i pligtafleveringsloven. Der henvises til pkt.
6
i de almindelige bemærkninger.
Til § 25
I lighed med den gældende pligtafleveringslov bør den nye
lov ikke gælde for Færøerne og Grønland, da pligtaflevering er henholdsvis et
særanliggende og et hjemmestyreanliggende.
Bilag 1
Høringsinstanser
Adjunkt Hanne Kirk Deichmann, Advokatrådet, Akademiet for de
Skønne Kunster, Akademiet for de tekniske Videnskaber, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Antipiratgruppen, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv,
Arkitektforbundet, Beskæftigelsesministeriet, Bibliotekarforbundet,
Bibliotekslederforeningen,
Biblioteksstyrelsen, Billedkunstnernes Forbund, Boligselskabernes
Landsforening,
Brancheforeningen for Undervisningsmidler, Brancheorganisationen
Forbrugerelektronik, Business Software Alliance, Canal Digital, Copy-Dan,
Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksskole, Danmarks
Blindebibliotek, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Danmarks
Idræts-Forbund, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Danmarks
Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artist Forbund, Dansk
BiblioteksCenter, Dansk Blindesamfund, Dansk Fagpresse, Dansk Filmfotograf
Forbund,
Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Folkemindesamling, Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk
Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Galleri Sammenslutning,
Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund,
Dansk Kapelmesterforening, Dansk Kommunikationsforening, Dansk
Komponistforening, Dansk Kulturhistorisk Museumsforening, Dansk Kunstnerråd,
Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk
Musikbiblioteksforening,
Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk
Skuespillerforbund,
Dansk Solist-Forbund, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres
Fagforening,
Danske Dagblades Forening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske
Filminstruktører,
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Jazz-, Beat- og
Folkemusikautorer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Mediers Forum, Danske
Populærautorer, Danske Reklamebureauers Brancheforening, Danske Skønlitterære
Forfattere, Danske Teatres Fællesorganisation, Danske Tegneserieskabere,
Danske
Uafhængige Pladeselskaber, Datatilsynet, DDJO, De Samvirkende
Invalideorganisationer,
Den danske Boghandlerforening, Den danske Forlæggerforening, Den Kristne
Producent
Komite, Det Centrale Handicapråd, Det danske Akademi, Det Danske
Filminstitut,
Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater, DIFO, Digital Forbruger Danmark,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, DK Hostmaster A/S, DK 4, Docent Thomas
Riis, Domstolsstyrelsen, DR, Døvefilm Video, FDIM (Foreningen af Danske
Internetmedier),
Film- og TV-arbejderforeningen, FILMRET, Finansministeriet, Finansrådet,
Fonden
for Aktive Blinde, Forbrugerrådet, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen
af
Arbejderbevægelsens Medievirksomheder, Foreningen af Auktionsledere i
Danmark,
Foreningen af Billedmedieoversættere, Foreningen af Danske
Kulturtidsskrifter,
Foreningen af Danske Kunstmuseer, Foreningen af Danske Naturhistoriske
Museer,
Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark,
Foreningen af Kommercielle Lokalradio og TV-stationer, Foreningen af
Videogramdistributører i Danmark, Foreningen Danske Designere, Foreningen for
Dansk Internet Handel, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium,
Forsvarsministeriet,
Frederiksberg Kommune, Fællesrådet for Autorer, Fællesrådet for Udøvende
Kunstnere, Færøernes Hjemmestyre, Grafisk Arbejdsgiverforening, Gramex,
Grønlands Hjemmestyre, HK, HORESTA, HTS-I, Håndværksrådet, IFPI Danmark,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, IT-Brancheforeningen, ITEK,
Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KODA, Kommunernes Landsforening,
Kommunernes Skolebiblioteksforening, Konkurrence Rådet, Kræftens Bekæmpelse,
Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriets Rektorer – KUR,
Kunsthandlerforeningen,
Kunstrådet, Københavns Kommune, Landsforeningen til bevaring af fotografier
og
film, Landsorganisationen i Danmark, Lektor Morten Rosenmeier, Lægemiddel
Industri foreningen, Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere
og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Multi Medie
Foreningen, Nordisk Copyright Bureau, Ophavsretligt Forum,
Ophavsretslicensnævnet, Ordblinde/Dysleksiforeningen, Patent- og
Varemærkestyrelsen, Phonofile, Praktiserende Arkitekters Råd,
Producentforeningen, Professor Jens Schovsbo, Professor Mads Bryde Andersen,
Professor Palle Bo Madsen, Professor Peter Blume, PROSA, Radio 2,
Rektorkollegiet, RettighedsAlliancen, Rigsarkivet, Rigsrevisionen,
Sammenslutningen af Danske Scenografer, Sammenslutningen af Lokalarkiver,
Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark Samrådet for
Ophavsret, Skatteministeriet, SKY Radio, SMID (Sammenslutningen af
Medieforskere I Danmark), Socialministeriet, Solistforeningen af 1921,
Speaker-
og Indlæserforeningen, Statens Kunstfond, Statens Museum for Kunst,
Statsbiblioteket,
Statsministeriet, STOP I/S, TDC, Teaterteknikerforbundet,
Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919, Teknologirådet, Trafikministeriet, TV
2/DANMARK, TV 3, TvDanmark, UBOD, UBVA, Udenrigsministeriet,
Undervisningsministeriet, Viasat, Videnskabsministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale Retsinformation · 3. januar 2005
- Lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale Retsinformation · 27. december 2004
- Bekendtgørelse om pligtaflevering af offentliggjort materiale Retsinformation · 30. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale (Forlængelse af revisionsklausul) Retsinformation · 29. november 2007
- Skriftlig fremsættelse (4. november 2004) - L 77 Retsinformation · 4. november 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale (Ophævelse af revisionsklausul) Retsinformation · 13. januar 2011