Forslag til Lov om ændring af museumslov og af lov om regionale faglige kulturmiljøråd (Frivilliggørelse af museumsråd)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. november 2003 af kulturministeren (Brian
Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om ændring af museumslov og af lov om regionale faglige
kulturmiljøråd
(Frivilliggørelse af museumsråd)
§ 1
I museumsloven, jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001, som
ændret ved § 30 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr.
393
af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:
1.
§ 18, stk. 1, 1. pkt
., affattes
således: »I hvert amt kan amtsrådet oprette et museumsråd.«
2.
§ 18,
stk. 4
,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
3.
I
§ 20, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»opretter kommunerne i fællesskab« til: »kan kommunalbestyrelserne i
fællesskab
oprette«.
4.
Læs alt
§ 20, stk. 1, 3. pkt.,
affattes
således: »§ 19, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på dette
råd.«
5.
I
§ 20 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»opretter Bornholms Kommunalbestyrelse« til: »kan Bornholms
Kommunalbestyrelse
oprette«.
6.
§ 20 a, stk. 5,
affattes således:
»§ 18, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse for dette råd.«
§ 2
I lov nr. 429 af 10. juni 1997 om regionale faglige
kulturmiljøråd, som ændret ved § 2 i lov nr. 480 af 7. juni 2001 og
§ 31 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:
1.
§ 3
affattes således:
»
§ 3.
Amtsrådene og Bornholms Kommune samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i
fællesskab kan beslutte at oprette et regionalt fagligt kulturmiljøråd.«
2.
§ 4,
stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Akademiraadet, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,
Sammenslutningen af Lokalarkiver og Danmarks Naturfredningsforening udpeger
hver 1 medlem. Den myndighed, der nedsætter kulturmiljørådet, udpeger 2
medlemmer
blandt de statslige og statsanerkendte museer i regionen. For så vidt angår
et
amt udpeger amtsrådet yderligere 1 medlem og kommuneforeningen 1 medlem. I
Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeger kommunalbestyrelserne yderligere
hver 1 medlem. I Bornholms Kommune udpeger kommunalbestyrelsen yderligere 2
medlemmer.«
3.
§ 7
affattes således:
»§ 7.
Kulturministeren kan yde tilskud til kulturmiljørådenes arbejde.
Stk. 2.
Tilskud til
kulturmiljørådene vil blive ydet inden for rammer, der fastsættes på de
årlige
bevillingslove.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af ansøgninger,
regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse samt vilkår for anvendelse af
tilskud.
Stk. 4.
Kulturministeren kan indhente materiale fra tilskudsmodtagere til brug for
Rigsrevisionen.
Stk. 5.
Udbetaling
af tilskud kan ske forskudsmæssigt.
Stk. 6.
Afgivne
tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i
tilfælde hvor tilskudsmodtageren ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.«
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2.
Museumsråd,
der er etableret (jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001, som ændret ved § 30 i
lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr. 393 af 28. maj 2003), og
kulturmiljøråd, der er etableret (jf. lov nr. 429 af 10. juni 1997 om
regionale
faglige kulturmiljøråd, som ændret ved § 2 i lov nr. 480 af 7. juni 2001
og § 31 i lov nr. 145 af 25. marts 2002), fungerer i den igangværende
periode, medmindre andet bestemmes af de myndigheder, der nedsætter rådene,
jf.
§ 18, stk. 1, § 20, stk. 1, og § 20 a, stk. 1,
i
museumsloven (jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001, som ændret ved § 30 i lov
nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr. 393 af 28. maj 2003) og
§ 3, stk. 1, i lov om regionale faglige kulturmiljøråd (jf. lov nr.
429 af 10. juni 1997 om regionale faglige kulturmiljøråd, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 480 af 7. juni 2001 og § 31 i lov nr. 145 af 25.
marts
2002).
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets hovedindhold
Hovedformålet med lovforslaget er at gøre oprettelsen af
museumsrådene frivillig. Som konsekvens heraf foretages der visse
tilpasninger
af reguleringen af kulturmiljørådene, som i den gældende ordning nedsættes på
initiativ af museumsrådene.
Reglerne om museumsråd og regionale faglige kulturmiljøråd
findes i henholdsvis museumsloven og lov om regionale faglige kulturmiljøråd.
Den gældende museumslov er fra 2001 jf. lov nr. 473 af 7.
juni 2001 (FT 2000-01 s. 4249, 7709, 8045, A s. 3693, 3747 og B s. 952,
1065).
Loven er efterfølgende blevet ændret ved § 30 i lov nr. 145 af 25. marts
2002, hvorved konsekvenserne ved sammenlægningen af Bornholms kommuner blev
gennemført, samt ved § 2 i lov nr. 393 af 28. maj 2003, der var med til
at
danne grundlag for Danmarks ratifikation af FN's havretskonvention.
Lov om regionale faglige kulturmiljøråd er fra 1997, jf.
lov nr. 429 af 10. juni 1997 (FT 1996-97 s. 5074, 8031, 8251, A s. 3609, 3616
og B s. 1144, 1300). Loven blev ændret ved § 2 i lov nr. 480 af 7. juni
2001 (FT 2000-01, s. 7396, 8910, 9224, A s. 7148, 7170, B s. 1727).
Lovændringen vedrørte blandt andet rådenes sammensætning, der blev suppleret
med et medlem med bygningskulturel ekspertise og indstillingsret til
kulturmiljørådene om udpegning af en bygning som bevaringsværdig. Loven blev
endvidere ændret ved § 31 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, hvorved
konsekvenserne ved sammenlægningen af Bornholms kommuner blev gennemført.
2. Lovforslagets baggrund
Det er regeringens vision for den offentlige sektor, at der
skal være større valgfrihed for det enkelte menneske, regler og systemer skal
forenkles og smidiggøres, og offentlige midler skal anvendes til at sikre
størst mulig velfærd.
I forbindelse med tilbagemeldingen på regeringens
frihedsbrev, som indenrigs- og sundhedsministeren udsendte til alle
kommunalbestyrelser
og amtsråd i januar 2002, udtrykte mange kommuner ønske om ændringer i
kommunale nævn og råd med henblik på at give kommunerne større frihed til at
bestemme, hvilke nævn og råd der skal nedsættes lokalt. Kommunerne udtrykte
endvidere et ønske om, at der blev set på indberetninger og redegørelser fra
kommunerne til staten.
Aftalerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og
regeringen og Amtsrådsforeningen om kommunernes økonomi for 2003 indeholdt
bl.a. en lang række initiativer med henblik på at forenkle den kommunale
administration og give kommunerne og amtskommunerne større frihed.
Som et led i regeringens aftale med de kommunale parter om
kommunernes økonomi for 2003 blev der derfor i september 2002 nedsat et
udvalg
med henblik på at undersøge en række forhold vedrørende bl.a. råd og nævn på
det kommunale område. Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. bestod af
repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, der var
formand for udvalget, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet,
Skatteministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet samt fra Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Udvalget fik i kommissoriet bl.a. til opgave at foretage en
kritisk vurdering af råd og nævn, der vedrører det kommunale opgaveområde.
Udvalget skulle endvidere vurdere nødvendigheden af de eksisterende regler
for
kommunale indberetninger og redegørelser. Udvalget skulle på denne baggrund
fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer i forhold til i dag. Udvalget
fremkom i maj 2003 med en rapport vedr. kommunale råd og nævn mv., hvori
udvalget
bl.a. anbefaler, at de lovpligtige integrationsråd, amtsmusikudvalg,
museumsråd, folkeoplysningsudvalg og de grønne råd gøres frivillige, samt at
koordinationsudvalgenes årlige redegørelser og den kommunale
sundhedsredegørelse afskaffes.
Det er i aftalerne mellem regeringen og de kommunale parter
om kommunernes økonomi for 2004 anført, at regeringen vil søge Folketingets
tilslutning til gennemførelsen af udvalgets anbefalinger i indeværende
folketingssamling.
Nærværende lovforslag om frivilliggørelse af museumsrådene
er fremsat med henblik på opfyldelsen af anbefalingen om frivilliggørelse af
museumsrådene fra Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. Lovforslaget
fremsættes samtidig med fremsættelsen af lovforslag om frivilliggørelse af
amtsmusikudvalgene, folkeoplysningsudvalgene og integrationsrådene og
lovforslag om afskaffelse af koordinationsudvalgenes årlige redegørelser og
den
kommunale sundhedsredegørelse. Udvalgets anbefalinger vedrørende de grønne
råd
vil indgå i forbindelse med miljøministerens kommende revision af
naturbeskyttelsesloven i folketingssamlingen 2003/2004.
2.1 Baggrunden for udvalgets anbefalinger om
frivilliggørelse af visse kommunale råd og nævn
Det fremgår af rapporten fra Udvalget vedr. kommunale råd
og nævn mv., at målsætningen om en enkel og overskuelig struktur er væsentlig
for hele den offentlige administration, ikke blot den statslige, men også den
kommunale. I kommunerne bygger forvaltningsstrukturen på kommunalbestyrelsen
som kommunens øverste myndighed. Kommunalbestyrelsen er således kompetent til
at træffe afgørelse i enhver sag, som vedrører kommunen, medmindre andet
følger
af lovgivningen. Der er ikke andre kommunale organer, som har kompetence til
at
efterprøve kommunalbestyrelsens beslutninger. Kommunalbestyrelsen kan frit
delegere beslutningskompetence til økonomiudvalget, et stående udvalg eller
til
den kommunale administration, medmindre andet følger af lovgivningen.
Kommunalbestyrelsen har en generel adgang til at nedsætte
særlige udvalg, jf. den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4, der
kan
bestå af kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre, herunder ansatte i den
kommunale administration. Særlige udvalg kan enten have forberedende eller
rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller et
stående
udvalg eller tillægges en beslutningskompetence inden for et bestemt, nærmere
afgrænset område. Et særligt udvalg kan ikke tillægges almindelige
administrative funktioner.
Der er imidlertid afvigelser fra dette hovedprincip. Visse
råd og nævn med selvstændig beslutningskompetence eller med rådgivende og
vejledende funktioner er kommunalbestyrelsen pålagt at oprette i henhold til
særlig hjemmel i sektorlovgivning.
Afvigelserne i sektorlovgivningen om en lovpligtig
nedsættelse af råd og nævn tager ikke nødvendigvis højde for forskelle
kommunerne imellem. Forskelle i eksempelvis kommunestørrelse og politiske
prioriteringer taler tværtimod for en høj grad af fleksibilitet.
For så vidt angår de
kommunale
råd og nævn med administrative opgaver
kan fleksibiliteten give
kommunalbestyrelsen mulighed for at indrette kommunalforvaltningen således,
at
det administrative ressourceforbrug minimeres. De overordnede målsætninger
taget i betragtning bør afvigelser fra dette hovedprincip derfor begrænses.
Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. har samlet fundet
det mest hensigtsmæssigt at lægge vægt på, at kommunalbestyrelsen så vidt
muligt har frihed til at nedsætte kommunale råd og nævn med administrative
opgaver og dermed indrette den kommunale forvaltning under hensyntagen til
målsætningerne om enkelhed og effektivitet i opgaveløsningen
(frivillighedsprincippet). Særlige hensyn til f.eks. organets uafhængighed,
individets retssikkerhed og fremme af samarbejdet mellem kommuner og andre
myndigheder kan dog i visse tilfælde tale for, at kommunalbestyrelsen
forpligtes til at nedsætte bestemte organer med administrative beføjelser.
Frivillighedsprincippet udelukker dog ikke, at det kan
anbefales kommunerne at oprette bestemte råd og nævn. Ligeledes udelukker det
heller ikke, at der for så vidt angår administrative råd og nævn udarbejdes
bestemmelser om organernes medlemssammensætning, arbejdsrammer,
sekretariatsbetjening mv., som kommunerne er forpligtede til at følge,
såfremt
kommunalbestyrelsen vælger at nedsætte organerne. Formålet med sådanne
bestemmelser kan eksempelvis være at sikre retssikkerheden. Bestemmelserne
kan
supplere den nødvendige lovhjemmel, som en overførsel af administrative
beføjelser til et råd eller nævn forudsætter.
For så vidt angår
kommunale
råd og nævn med rådgivende opgaver
taler målsætningen om en enkel, effektiv
struktur og hovedprincippet om kommunalbestyrelsen som øverste myndighed for,
at frihed i nedsættelsen af råd og nævn bør være udgangspunktet.
Hovedprincippet om kommunalbestyrelsen som øverste myndighed i den kommunale
styrelseslov betyder nemlig, at et repræsentativt sammensat organ valgt af
den
lokale befolkning skal foretage en afvejning og prioritering på tværs af
sektorområder.
Det er derfor centralt, at kommunerne i deres opgaveløsning
har få detailbindinger i organisering og arbejdsprocesser, så der er mulighed
for nytænkning og alternative løsninger.
Når der tidligere har været oprettet lovpligtige kommunale
rådgivende organer, har begrundelserne bl.a. været et politisk ønske om at
sikre bestemte gruppers interessevaretagelse eller at sikre implementeringen
af
en bestemt politik ved at skabe et organ, der sørger for løbende at følge
udviklingen.
Efter udvalgets opfattelse bør det generelt tillægges stor
vægt, at kommunalbestyrelsen som øverste myndighed selv kan afgøre, hvem der
skal rådgive den, og hvilken rådgivning den har behov for. Udvalget har
således
som udgangspunkt fundet det mest hensigtsmæssigt, at det er frivilligt for
kommunalbestyrelsen at nedsætte råd og nævn med rådgivende opgaver.
Med henblik på at sikre en reel kommunal frihed er det
forekommet udvalget mest hensigtsmæssigt, at der som udgangspunkt ikke
fastlægges formkrav til rådgivende organer, der frivilligt nedsættes af
kommunalbestyrelsen. Dette er dog ikke i modstrid med, at et ministerium kan
vælge at udforme en vejledning på området. En sådan vejledning kan give
inspiration til og eksempler på opgaver, sammensætning, rammer, vilkår mv. i
forbindelse med nedsættelse af rådgivende organer.
Udvalgets principielle overvejelser har tilsagt, at
kommunalbestyrelsen og amtsrådet som hovedregel skal have frihed til at
afgøre,
hvilke råd og nævn der ønskes nedsat og i givet fald hvordan. Et sådant
princip
indebærer, at kommunerne har mulighed for at indrette administrationen efter,
hvad der i den enkelte kommune vurderes at være mest hensigtsmæssigt og
effektivt.
Udvalget har i rapporten fundet det vigtigt at understrege,
at de opgaver, som råd og nævn med administrative opgaver aktuelt varetager,
fortsat skal løses. Frivillighedsprincippet indebærer alene, at det nu er
kommunernes og amtskommunernes ansvar at træffe et valg med hensyn til
opgaveløsningen.
Udvalget har overvejet en række konkrete kommunale råd og
nævn. For visse råd og nævn kan der være særlige hensyn, der taler for at
fravige hovedreglen om frivillighed. Især hensynet til at sikre samarbejde
mellem forskellige myndigheder eller hensynet til borgernes retssikkerhed kan
begrunde lovpligtighed. Udvalgets overvejelser er mundet ud i en anbefaling
om,
at integrationsrådene, amtsmusikudvalgene, museumsrådene,
folkeoplysningsudvalgene og de grønne råd gøres frivillige.
3. Hovedpunkter i lovforslaget
3.1. Ændring af museumslov
Museumsrådene blev oprettet ved vedtagelsen af en samlet
lov om statstilskud mv. til museer, lov nr. 304 af 10. juni 1976.
Museumsrådene, der i den gældende ordning er obligatoriske, har til opgave at
samordne og fremme museumsarbejdet i regionen. Rådene varetager tillige
samarbejdet med kulturministeren om fælles museumsanliggender. Rådenes
hovedopgave er koordineringen af museernes virksomhed inden for rådets
geografiske område og varetagelsen af fælles opgaver af forskellig art,
eksempelvis inden for konservering og formidling. Rådene bidrager endvidere
til
koordineringen på landsplan, idet de hvert 4. år modtager museernes
arbejdsplaner og på grundlag heraf udarbejder en samlet arbejdsplan, som
indsendes til kulturministeren.
Med den foreslåede ændring af museumsloven gøres det
frivilligt for henholdsvis amtsrådene, Bornholms Kommune samt Københavns og
Frederiksberg Kommuner i fællesskab at oprette et museumsråd.
Der er tale om råd med opgaver af administrativ karakter,
og det er i øvrigt Kulturministeriets opfattelse, at ordningen generelt har
fungeret tilfredsstillende.
Såfremt der efter lovforslagets vedtagelse ikke nedsættes
et museumsråd i en region, vil Kulturarvsstyrelsen i sin koordinering af
museernes virksomhed efter behov kunne inddrage de lokale myndigheder og de
enkelte museer i regionen direkte.
3.2. Ændring af lov om regionale faglige kulturmiljøråd
Ifølge § 3 i lov nr. 429 af 10. juni 1997 om regionale
faglige kulturmiljøråd træffer miljø- og energiministeren (nu
kulturministeren,
jf. kongelig resolution af 27. november 2001) beslutning om oprettelse af et
regionalt, fagligt råd efter anmodning fra det regionale museumsråd. Der kan
oprettes et kulturmiljøråd for hvert amt, for Bornholms Kommune og et fælles
råd for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Et kulturmiljøråd, som således
er
frivilligt, nedsættes ved museumsrådets foranstaltning for en periode, der
svarer til museumsrådets funktionsperiode.
Der er oprettet regionale, faglige kulturmiljøråd i
samtlige amtskommuner, i Bornholms Kommune og i Københavns og Frederiksberg
Kommuner.
Oprettelsen af museumsrådene, der som ovenfor anført efter
den gældende ordning er initiativtagere til oprettelsen af kulturmiljørådene,
foreslås med lovforslaget gjort frivillig. Der vil dermed ikke nødvendigvis
være museumsråd i alle amter, Bornholms Kommune eller i Københavns og
Frederiksberg Kommuner. Under hensyn til det forhold, at beslutning om
oprettelse af museumsråd efter lovforslagets § 1 foreslås overladt til
amtsrådet mv., må det anses for hensigtsmæssigt, at samme ordning indføres
for
oprettelsen af – de i forvejen frivillige – regionale faglige
kulturmiljøråd.
Det foreslås derfor, at beslutningen om oprettelsen af et regionalt, fagligt
kulturmiljøråd såvel som den faktiske nedsættelse af et sådant råd overlades
til amtsrådet henholdsvis Bornholms kommunalbestyrelse og Københavns og
Frederiksberg
Kommunalbestyrelser.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
I forbindelse med revisionen af museumsloven i 2001 blev de
statslige tilskud på 1,4 mio. kr. om året til museumsrådene overført til
amterne via bloktilskuddet. Kulturministeriet har ikke fundet det
hensigtsmæssigt at ændre den gældende ordning, hvorefter henholdsvis
amtskommunen, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Kommune
dækker
udgiften til et nedsat museumsråd. Den tilskudsordning, der var gældende før
revisionen af museumsloven i 2001, søges således ikke genoprettet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller
-administrative konsekvenser.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været sendt i høring hos:
Kulturmiljørådene, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune, Bornholms Kommune, Museumsrådene, Foreningen
af
Danske Naturhistoriske Museer, Foreningen af Danske Kunstmuseer, Dansk
Kulturhistorisk Museumsforening, Akademiraadet, Landsforeningen for Bygnings-
og Landskabskultur, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Danmarks
Naturfredningsforening, Nordisk Konservatorforbund, Finansministeriet,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Justitsministeriet.
9. Sammenfattende skema
Vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter, kommuner og
amtskommuner
Der foreslås ikke ændringer i finansieringen af museumsrådene.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter, kommuner og
amtskommuner
Det gøres frivilligt at oprette museumsråd. Initiativet
til at oprette kulturmiljøråd overføres til amterne, Bornholms Kommune og
Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at det gøres frivilligt at
oprette et museumsråd. Konsekvensen heraf er, at henvisninger til museumsråd
andre steder i loven fremover kun vil være relevant, hvis der er nedsat et
museumsråd. (Der er tale om følgende bestemmelser i den gældende museumslov:
§ 10, 2. pkt., § 14, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., § 19,
§ 20, stk. 2, § 20 a, stk. 3, og § 21). Det bemærkes
i
den forbindelse, at såfremt man vælger at oprette et museumsråd, vil rådet
have
de opgaver, der angives i loven. At rådene, uanset at de er frivillige,
fortsat
tildeles nærmere bestemte opgaver, skal ses i sammenhæng med, at
Kulturministeriet
finder det hensigtsmæssigt, at der er angivet en opgavevaretagelse for det
tilfælde, at museumsråd etableres, jf. den gældende ordning. Opmærksomheden
henledes på, at der ikke ændres ved finansieringen af museumsrådene.
Til nr. 2
Forslaget om at ophæve bestemmelsen om museumsrådenes
funktionsperiode skal sikre dispositionsfriheden for de myndigheder, der
nedsætter museumsrådene. Det er i modsætning hertil fundet ønskeligt at
bevare
en bestemmelse om sammensætningen af museumsrådene, jf. museumslovens
§ 18, stk. 1-3. Det skyldes, at den gældende sammensætning findes
at
give den ønskelige faglige ekspertise i rådene.
Til nr. 3
Se bemærkninger til nr. 1.
Til nr. 4
Se bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 5
Se bemærkninger til nr. 1.
Til nr. 6
Se bemærkningerne til nr. 2.
Til § 2
Til nr. 1
Eftersom museumsrådene gøres frivillige jf. lovforslagets
§ 1, er det ikke hensigtsmæssigt at lade oprettelsen af et
kulturmiljøråd
afhænge af, hvorvidt der i regionen er oprettet et museumsråd. Det foreslås i
stedet, at initiativet til oprettelsen af et kulturmiljøråd overlades til
henholdsvis amtsrådet og kommunalbestyrelserne i Bornholms Kommune samt
Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Til nr. 2
Da lovforslagets § 1 indebærer, at det bliver
frivilligt at oprette museumsråd, og da der således ikke længere nødvendigvis
eksisterer
et koordinerende organ på museumsområdet, er det ikke hensigtsmæssigt at
bibeholde museumsrådenes udpegningsret til kulturmiljørådene. Det foreslås,
at
de myndigheder, der nedsætter kulturmiljørådene, udpeger de to medlemmer, som
hidtil er blevet udpeget af museumsrådet. Formuleringen “de statslige og
statsanerkendte museer i rådets område” angiver den faglige kreds, som
museumsrådene efter den gældende ordning kan udpege medlemmer fra. Der er
således ikke tilsigtet en ændring i sammensætningen af kulturmiljørådene.
Bestemmelsen er sprogligt justeret, men i øvrigt i sit indhold uændret.
Til nr. 3
Bestemmelsen i den gældende lovs § 7, stk. 3, om
at ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelse af kulturmiljørådenes
vedtægter, foreslås ophævet. Denne beføjelse og godkendelse bør overlades til
de myndigheder, der nedsætter rådene.
Endvidere har ændringen af loven givet anledning til at
præcisere hjemlen for kulturministeren til at fastsætte en række
tilskudsadministrative regler, herunder at udbetalte tilskud kan kræves
tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtageren ikke opfylder betingelserne
for tilskuddet. Herved sigtes der primært til den situation, hvor et
kulturmiljøråd nedlægges efter en forskudsmæssig udbetaling af tilskud. Det
bemærkes som en præcisering, at ordlyden af § 7, stk. 2 i
lovforslaget skal forstås således, at tilskud til kulturmiljørådene vil blive
ydet inden for de budgetmæssige rammer for Kulturarvsstyrelsen.
Til § 3
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Til stk. 2
Overgangsbestemmelsen for de eksisterende museumsråd og
kulturmiljøråd skal sikre, at der bliver så lidt administration som muligt
for
de regioner, der ønsker at opretholde rådene. Bestemmelsen sikrer samtidig,
at
frivilligheden med hensyn til nedsættelsen af disse råd har virkning fra
lovens
ikrafttræden. I henhold til gældende regler fungerer museumsråd og
kulturmiljøråd i den kommunale valgperiode. Med ordlyden »den igangværende
periode« i lovforslagets § 3, stk. 2, refereres der således til den
aktuelle kommunale valgperiode. Efter lovens vedtagelse og ikrafttræden vil
det
være op til de nedsættende myndigheder at træffe beslutning om
funktionsperiode.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I museumsloven jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001, som
ændret ved § 30 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr.
393 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:
§ 18
.
I h
I hvert amt opretter amtsrådet et museumsråd. Rådets medlemmer er følgende:
Samtlige statslige og statsanerkendte museer i amtskommunen udpeget hver 2
medlemmer, amtsrådet udpeger 2 medlemmer, og kommuneforeningen henholdsvis
kommunalbestyrelserne i amtskommunen udpeger 2 medlemmer.
1.
§ 18,
stk. 1, 1. pkt.
affattes således
.
: »I hvert amt kan amtsrådet oprette et museumsråd.«
Stk. 2.
Rådet kan
tiltrædes af indtil 2 repræsentanter for hvert af de museer i amtet, som ikke
er repræsenteret efter stk. 1.
Stk. 3.
Det
enkelte amtsråd og kommuneforeningen henholdsvis kommunalbestyrelserne kan
hver for deres vedkommende beslutte ikke at lade sig repræsentere i
museumsrådet.
Stk. 4.
Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen. Rådenes funktionsperiode indeledes 3
måneder efter hver ny kommunal valgperiodes begyndelse.
2.
§ 18, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
Stk. 5.
Kulturministeren
kan fravige stk. 1, for så vidt angår rådets sammensætning, såfremt de,
der skal udpege medlemmerne efter stk. 1, er enige derom.
§ 20.
For
museer i Københavns og Frederiksberg Kommuner opretter kommunerne i
fællesskab et museumsråd. Kulturministeren fastsætter regler for rådets
sammensætning. § 18, stk. 4, og § 19, stk. 1, finder
tilsvarende anvendelse på dette råd.
3.
I
§ 20, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»opretter kommunerne i fællesskab« til: »kan kommunalbestyrelserne i
fællesskab oprette«.
Stk. 2.
Museumsrådet modtager arbejdsplaner for museerne i Københavns og
Frederiksberg Kommuner og udarbejder på grundlag heraf en samlet arbejdsplan,
for så vidt angår de to kommuner. Arbejdsplanen indsendes hvert 4. år til
kulturministeren.
4
.
§&n
§ 20, stk. 1, 3. pkt.,
affattes
således: »§ 19, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på dette
råd.«
§ 20a
.
For
For museerne på Bornholm opretter Bornholms Kommunalbestyrelse et museumsråd.
Rådets medlemmer er følgende: Samtlige statsanerkendte museer i kommunen
udpeger hver 2 medlemmer, og kommunalbestyrelsen udpeger 2 medlemmer.
5.
I
§ 20 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »opretter
Bornholms Kommunalbestyrelse” til: “kan Bornholms
Kommunalbestyrelse
oprette«.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan for sit vedkommende beslutte ikke at lade sig
repræsentere i museumsrådet.
Stk. 3.
Museumsrådet har til opgave at samordne og fremme museumsarbejdet i kommunen.
Det varetager tillige samarbejdet med kulturministeren om fælles
museumsanliggender.
Det modtager arbejdsplaner fra museerne i kommunen og udarbejder på grundlag
heraf en samlet arbejdsplan, for så vidt angår kommunen. Arbejdsplanen
indsendes hvert 4. år til kulturministeren.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
afholder udgiften til museumsrådets arbejde.
Stk. 5.
§ 18, stk. 2, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse for dette råd.«
6.
§ 20 a, stk. 5,
affattes
således: »§ 18, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse for
dette råd.«
2.
I
§ 22
ændres »og § 20, stk. 1« til: »§ 20, stk. 1, og
§ 20 a«.
§ 2
I lov nr. 429 af 10. juni 1997 om regionale faglige
kulturmiljøråd, som ændret ved § 2 i lov nr. 480 af 7. juni 2001 og
§ 31 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:
§ 3.
Miljø-
og energiministeren træffer efter anmodning fra det regionale museumsråd, jf.
lov om museer m.v., beslutning om oprettelse af et regionalt fagligt
kulturmiljøråd.
1.
§ 3
,
affattes således:
»
§ 3.
Amtsrådene og Bornholms Kommune samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i
fællesskab kan beslutte at oprette et regionalt fagligt kulturmiljøråd.«
Stk. 2.
Der kan
oprettes et råd for hvert amt og for Bornholms Kommune og et fælles råd for
Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Stk. 3.
Rådet
nedsættes ved museumsrådets foranstaltning for en periode, der svarer til
museumsrådets funktionsperiode.
§ 4.
Kulturmiljørådet
består af højst 9 medlemmer, der skal have faglig indsigt i
kulturmiljøspørgsmål.
Stk. 2.
2
medlemmer udpeges af museumsrådet, 1 medlem af Akademiraadet, 1 medlem af
amtsrådet, 1 medlem af kommuneforeningen, 1 medlem af Landsforeningen for
Bygnings- og Landskabskultur, 1 medlem af Sammenslutningen af Lokalarkiver og
1 medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Til et kulturmiljøråd for
Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeger kommunalbestyrelserne hver 1
medlem i stedet for de amtsråds- og kommuneforeningsudpegede medlemmer. Til
et kulturmiljøråd for Bornholms Kommune udpeger Bornholms Kommunalbestyrelse
2 medlemmer i stedet for de amtsråds- og kommuneforeningsudpegede medlemmer.
Stk. 3.
Det skal
ved sammensætningen af kulturmiljørådet tilstræbes, at rådets medlemmer bredt
dækker kulturmiljøfaglige områder. De 8 udpegede medlemmer kan for at opnå
dette supplere sig med 1 medlem.
2.
§ 4, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Akademiraadet,
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Sammenslutningen af
Lokalarkiver og Danmarks Naturfredningsforening udpeger hver 1 medlem. Den
myndighed, der nedsætter kulturmiljørådet, udpeger 2 medlemmer blandt de
statslige og statsanerkendte museer i regionen. For så vidt angår et amt
udpeger amtsrådet yderligere 1 medlem og kommuneforeningen 1 medlem. I
Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeger kommunalbestyrelserne yderligere
hver 1 medlem. I Bornholms Kommune udpeger kommunalbestyrelsen yderligere 2
medlemmer.«
Stk. 4.
Rådet
vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand.
§ 7.
Miljø-
og energiministeren kan yde tilskud til kulturmiljørådenes arbejde.
3.
§ 7,
affattes således:
Stk. 2.
Tilskud
til kulturmiljørådene vil blive ydet inden for rammer, der fastsættes på de
årlige bevillingslove.
»
§ 7.
Kulturministeren kan yde tilskud til kulturmiljørådenes
arbejde.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte vilkår for tilskud ydet i medfør af
stk. 1, herunder vilkår om revision og om godkendelse af vedtægter for
kulturmiljørådene.
Stk. 2.
Tilskud
til kulturmiljørådene vil blive ydet inden for rammer, der fastsættes på de
årlige bevillingslove.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af ansøgninger,
regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse samt vilkår for anvendelse af
tilskud.
Stk. 4.
Kulturministeren kan indhente materiale fra tilskudsmodtagere til brug for
Rigsrevisionen.
Stk. 5.
Udbetaling af tilskud kan ske forskudsmæssigt.
Stk. 6.
Afgivne
tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i
tilfælde, hvor tilskudsmodtageren ikke opfylder betingelserne for
tilskuddet.«
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2.
Museumsråd, der er etableret (jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001, som ændret ved
§ 30 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr. 393 af 28.
maj 2003), og Kulturmiljøråd, der er etableret (jf. lov nr. 429 af 10. juni
1997 om regionale faglige kulturmiljøråd, som ændret ved § 2 i lov nr.
480 af 7. juni 2001 og § 31 i lov nr. 145 af 25. marts 2002), fungerer i
den igangværende periode, medmindre andet bestemmes af de myndigheder, der
nedsætter
rådene, jf. § 18, stk. 1, § 20, stk. 1 og § 20 a,
stk. 1 i museumsloven (jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001, som ændret ved
§ 30 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr. 393 af 28.
maj 2003) og § 3, stk. 1 i lov om regionale faglige kulturmiljøråd
(jf. lov nr. 429 af 10. juni 1997 om regionale faglige kulturmiljøråd, som
ændret
ved § 2 i lov nr. 480 af 7. juni 2001 og § 31 i lov nr. 145 af 25.
marts 2002).
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af museumsloven og lov om regionale faglige kulturmiljøråd (Frivilliggørelse af museumsråd) Retsinformation · 16. december 2003
- Forslag til Lov om ændring af museumsloven, bygningsfredningsloven og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og om ophævelse af lov om regionale faglige kulturmiljøråd (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår museumsområdet m.v.) Retsinformation · 24. februar 2005
- Forslag til Lov om ændring af museumsloven, bygningsfredningsloven og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og om ophævelse af lov om regionale faglige kulturmiljøråd (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår museumsområdet m.v.) Retsinformation · 16. juni 2005
- Skriftlig fremsættelse (6. november 2003) - L 65 Retsinformation · 6. november 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af museumsloven og lov om regionale faglige kulturmiljøråd (Frivilliggørelse af museumsråd) Retsinformation · 4. december 2003
- 1996 LSF 167 FORSLAG TIL LOV OM REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Retsinformation · 13. juni 1997