Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af museumslov og af lov om regionale faglige kulturmiljøråd (Frivilliggørelse af museumsråd)

2003/1 LSF 65Lovforslag som fremsatKulturministeriet6. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. november 2003 af kulturministeren (Brian

Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af museumslov og af lov om regionale faglige

kulturmiljøråd

(Frivilliggørelse af museumsråd)

§ 1

I museumsloven, jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001, som

ændret ved § 30 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr.

393

af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

1.

§ 18, stk. 1, 1. pkt

., affattes

således: »I hvert amt kan amtsrådet oprette et museumsråd.«

2.

§ 18,

stk. 4

,

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

3.

I

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»opretter kommunerne i fællesskab« til: »kan kommunalbestyrelserne i

fællesskab

oprette«.

4.

Læs alt

§ 20, stk. 1, 3. pkt.,

affattes

således: »§ 19, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på dette

råd.«

5.

I

§ 20 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»opretter Bornholms Kommunalbestyrelse« til: »kan Bornholms

Kommunalbestyrelse

oprette«.

6.

§ 20 a, stk. 5,

affattes således:

»§ 18, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse for dette råd.«

§ 2

I lov nr. 429 af 10. juni 1997 om regionale faglige

kulturmiljøråd, som ændret ved § 2 i lov nr. 480 af 7. juni 2001 og

§ 31 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:

1.

§ 3

affattes således:

»

§ 3.

Amtsrådene og Bornholms Kommune samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i

fællesskab kan beslutte at oprette et regionalt fagligt kulturmiljøråd.«

2.

§ 4,

stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Akademiraadet, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,

Sammenslutningen af Lokalarkiver og Danmarks Naturfredningsforening udpeger

hver 1 medlem. Den myndighed, der nedsætter kulturmiljørådet, udpeger 2

medlemmer

blandt de statslige og statsanerkendte museer i regionen. For så vidt angår

et

amt udpeger amtsrådet yderligere 1 medlem og kommuneforeningen 1 medlem. I

Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeger kommunalbestyrelserne yderligere

hver 1 medlem. I Bornholms Kommune udpeger kommunalbestyrelsen yderligere 2

medlemmer.«

3.

§ 7

affattes således:

»§ 7.

Kulturministeren kan yde tilskud til kulturmiljørådenes arbejde.

Stk. 2.

Tilskud til

kulturmiljørådene vil blive ydet inden for rammer, der fastsættes på de

årlige

bevillingslove.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af ansøgninger,

regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse samt vilkår for anvendelse af

tilskud.

Stk. 4.

Kulturministeren kan indhente materiale fra tilskudsmodtagere til brug for

Rigsrevisionen.

Stk. 5.

Udbetaling

af tilskud kan ske forskudsmæssigt.

Stk. 6.

Afgivne

tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i

tilfælde hvor tilskudsmodtageren ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.«

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2.

Museumsråd,

der er etableret (jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001, som ændret ved § 30 i

lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr. 393 af 28. maj 2003), og

kulturmiljøråd, der er etableret (jf. lov nr. 429 af 10. juni 1997 om

regionale

faglige kulturmiljøråd, som ændret ved § 2 i lov nr. 480 af 7. juni 2001

og § 31 i lov nr. 145 af 25. marts 2002), fungerer i den igangværende

periode, medmindre andet bestemmes af de myndigheder, der nedsætter rådene,

jf.

§ 18, stk. 1, § 20, stk. 1, og § 20 a, stk. 1,

i

museumsloven (jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001, som ændret ved § 30 i lov

nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr. 393 af 28. maj 2003) og

§ 3, stk. 1, i lov om regionale faglige kulturmiljøråd (jf. lov nr.

429 af 10. juni 1997 om regionale faglige kulturmiljøråd, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 480 af 7. juni 2001 og § 31 i lov nr. 145 af 25.

marts

2002).

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets hovedindhold

Hovedformålet med lovforslaget er at gøre oprettelsen af

museumsrådene frivillig. Som konsekvens heraf foretages der visse

tilpasninger

af reguleringen af kulturmiljørådene, som i den gældende ordning nedsættes på

initiativ af museumsrådene.

Reglerne om museumsråd og regionale faglige kulturmiljøråd

findes i henholdsvis museumsloven og lov om regionale faglige kulturmiljøråd.

Den gældende museumslov er fra 2001 jf. lov nr. 473 af 7.

juni 2001 (FT 2000-01 s. 4249, 7709, 8045, A s. 3693, 3747 og B s. 952,

1065).

Loven er efterfølgende blevet ændret ved § 30 i lov nr. 145 af 25. marts

2002, hvorved konsekvenserne ved sammenlægningen af Bornholms kommuner blev

gennemført, samt ved § 2 i lov nr. 393 af 28. maj 2003, der var med til

at

danne grundlag for Danmarks ratifikation af FN's havretskonvention.

Lov om regionale faglige kulturmiljøråd er fra 1997, jf.

lov nr. 429 af 10. juni 1997 (FT 1996-97 s. 5074, 8031, 8251, A s. 3609, 3616

og B s. 1144, 1300). Loven blev ændret ved § 2 i lov nr. 480 af 7. juni

2001 (FT 2000-01, s. 7396, 8910, 9224, A s. 7148, 7170, B s. 1727).

Lovændringen vedrørte blandt andet rådenes sammensætning, der blev suppleret

med et medlem med bygningskulturel ekspertise og indstillingsret til

kulturmiljørådene om udpegning af en bygning som bevaringsværdig. Loven blev

endvidere ændret ved § 31 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, hvorved

konsekvenserne ved sammenlægningen af Bornholms kommuner blev gennemført.

2. Lovforslagets baggrund

Det er regeringens vision for den offentlige sektor, at der

skal være større valgfrihed for det enkelte menneske, regler og systemer skal

forenkles og smidiggøres, og offentlige midler skal anvendes til at sikre

størst mulig velfærd.

I forbindelse med tilbagemeldingen på regeringens

frihedsbrev, som indenrigs- og sundhedsministeren udsendte til alle

kommunalbestyrelser

og amtsråd i januar 2002, udtrykte mange kommuner ønske om ændringer i

kommunale nævn og råd med henblik på at give kommunerne større frihed til at

bestemme, hvilke nævn og råd der skal nedsættes lokalt. Kommunerne udtrykte

endvidere et ønske om, at der blev set på indberetninger og redegørelser fra

kommunerne til staten.

Aftalerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og

regeringen og Amtsrådsforeningen om kommunernes økonomi for 2003 indeholdt

bl.a. en lang række initiativer med henblik på at forenkle den kommunale

administration og give kommunerne og amtskommunerne større frihed.

Som et led i regeringens aftale med de kommunale parter om

kommunernes økonomi for 2003 blev der derfor i september 2002 nedsat et

udvalg

med henblik på at undersøge en række forhold vedrørende bl.a. råd og nævn på

det kommunale område. Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. bestod af

repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, der var

formand for udvalget, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet,

Skatteministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og

Erhvervsministeriet samt fra Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Udvalget fik i kommissoriet bl.a. til opgave at foretage en

kritisk vurdering af råd og nævn, der vedrører det kommunale opgaveområde.

Udvalget skulle endvidere vurdere nødvendigheden af de eksisterende regler

for

kommunale indberetninger og redegørelser. Udvalget skulle på denne baggrund

fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer i forhold til i dag. Udvalget

fremkom i maj 2003 med en rapport vedr. kommunale råd og nævn mv., hvori

udvalget

bl.a. anbefaler, at de lovpligtige integrationsråd, amtsmusikudvalg,

museumsråd, folkeoplysningsudvalg og de grønne råd gøres frivillige, samt at

koordinationsudvalgenes årlige redegørelser og den kommunale

sundhedsredegørelse afskaffes.

Det er i aftalerne mellem regeringen og de kommunale parter

om kommunernes økonomi for 2004 anført, at regeringen vil søge Folketingets

tilslutning til gennemførelsen af udvalgets anbefalinger i indeværende

folketingssamling.

Nærværende lovforslag om frivilliggørelse af museumsrådene

er fremsat med henblik på opfyldelsen af anbefalingen om frivilliggørelse af

museumsrådene fra Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. Lovforslaget

fremsættes samtidig med fremsættelsen af lovforslag om frivilliggørelse af

amtsmusikudvalgene, folkeoplysningsudvalgene og integrationsrådene og

lovforslag om afskaffelse af koordinationsudvalgenes årlige redegørelser og

den

kommunale sundhedsredegørelse. Udvalgets anbefalinger vedrørende de grønne

råd

vil indgå i forbindelse med miljøministerens kommende revision af

naturbeskyttelsesloven i folketingssamlingen 2003/2004.

2.1 Baggrunden for udvalgets anbefalinger om

frivilliggørelse af visse kommunale råd og nævn

Det fremgår af rapporten fra Udvalget vedr. kommunale råd

og nævn mv., at målsætningen om en enkel og overskuelig struktur er væsentlig

for hele den offentlige administration, ikke blot den statslige, men også den

kommunale. I kommunerne bygger forvaltningsstrukturen på kommunalbestyrelsen

som kommunens øverste myndighed. Kommunalbestyrelsen er således kompetent til

at træffe afgørelse i enhver sag, som vedrører kommunen, medmindre andet

følger

af lovgivningen. Der er ikke andre kommunale organer, som har kompetence til

at

efterprøve kommunalbestyrelsens beslutninger. Kommunalbestyrelsen kan frit

delegere beslutningskompetence til økonomiudvalget, et stående udvalg eller

til

den kommunale administration, medmindre andet følger af lovgivningen.

Kommunalbestyrelsen har en generel adgang til at nedsætte

særlige udvalg, jf. den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4, der

kan

bestå af kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre, herunder ansatte i den

kommunale administration. Særlige udvalg kan enten have forberedende eller

rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller et

stående

udvalg eller tillægges en beslutningskompetence inden for et bestemt, nærmere

afgrænset område. Et særligt udvalg kan ikke tillægges almindelige

administrative funktioner.

Der er imidlertid afvigelser fra dette hovedprincip. Visse

råd og nævn med selvstændig beslutningskompetence eller med rådgivende og

vejledende funktioner er kommunalbestyrelsen pålagt at oprette i henhold til

særlig hjemmel i sektorlovgivning.

Afvigelserne i sektorlovgivningen om en lovpligtig

nedsættelse af råd og nævn tager ikke nødvendigvis højde for forskelle

kommunerne imellem. Forskelle i eksempelvis kommunestørrelse og politiske

prioriteringer taler tværtimod for en høj grad af fleksibilitet.

For så vidt angår de

kommunale

råd og nævn med administrative opgaver

kan fleksibiliteten give

kommunalbestyrelsen mulighed for at indrette kommunalforvaltningen således,

at

det administrative ressourceforbrug minimeres. De overordnede målsætninger

taget i betragtning bør afvigelser fra dette hovedprincip derfor begrænses.

Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. har samlet fundet

det mest hensigtsmæssigt at lægge vægt på, at kommunalbestyrelsen så vidt

muligt har frihed til at nedsætte kommunale råd og nævn med administrative

opgaver og dermed indrette den kommunale forvaltning under hensyntagen til

målsætningerne om enkelhed og effektivitet i opgaveløsningen

(frivillighedsprincippet). Særlige hensyn til f.eks. organets uafhængighed,

individets retssikkerhed og fremme af samarbejdet mellem kommuner og andre

myndigheder kan dog i visse tilfælde tale for, at kommunalbestyrelsen

forpligtes til at nedsætte bestemte organer med administrative beføjelser.

Frivillighedsprincippet udelukker dog ikke, at det kan

anbefales kommunerne at oprette bestemte råd og nævn. Ligeledes udelukker det

heller ikke, at der for så vidt angår administrative råd og nævn udarbejdes

bestemmelser om organernes medlemssammensætning, arbejdsrammer,

sekretariatsbetjening mv., som kommunerne er forpligtede til at følge,

såfremt

kommunalbestyrelsen vælger at nedsætte organerne. Formålet med sådanne

bestemmelser kan eksempelvis være at sikre retssikkerheden. Bestemmelserne

kan

supplere den nødvendige lovhjemmel, som en overførsel af administrative

beføjelser til et råd eller nævn forudsætter.

For så vidt angår

kommunale

råd og nævn med rådgivende opgaver

taler målsætningen om en enkel, effektiv

struktur og hovedprincippet om kommunalbestyrelsen som øverste myndighed for,

at frihed i nedsættelsen af råd og nævn bør være udgangspunktet.

Hovedprincippet om kommunalbestyrelsen som øverste myndighed i den kommunale

styrelseslov betyder nemlig, at et repræsentativt sammensat organ valgt af

den

lokale befolkning skal foretage en afvejning og prioritering på tværs af

sektorområder.

Det er derfor centralt, at kommunerne i deres opgaveløsning

har få detailbindinger i organisering og arbejdsprocesser, så der er mulighed

for nytænkning og alternative løsninger.

Når der tidligere har været oprettet lovpligtige kommunale

rådgivende organer, har begrundelserne bl.a. været et politisk ønske om at

sikre bestemte gruppers interessevaretagelse eller at sikre implementeringen

af

en bestemt politik ved at skabe et organ, der sørger for løbende at følge

udviklingen.

Efter udvalgets opfattelse bør det generelt tillægges stor

vægt, at kommunalbestyrelsen som øverste myndighed selv kan afgøre, hvem der

skal rådgive den, og hvilken rådgivning den har behov for. Udvalget har

således

som udgangspunkt fundet det mest hensigtsmæssigt, at det er frivilligt for

kommunalbestyrelsen at nedsætte råd og nævn med rådgivende opgaver.

Med henblik på at sikre en reel kommunal frihed er det

forekommet udvalget mest hensigtsmæssigt, at der som udgangspunkt ikke

fastlægges formkrav til rådgivende organer, der frivilligt nedsættes af

kommunalbestyrelsen. Dette er dog ikke i modstrid med, at et ministerium kan

vælge at udforme en vejledning på området. En sådan vejledning kan give

inspiration til og eksempler på opgaver, sammensætning, rammer, vilkår mv. i

forbindelse med nedsættelse af rådgivende organer.

Udvalgets principielle overvejelser har tilsagt, at

kommunalbestyrelsen og amtsrådet som hovedregel skal have frihed til at

afgøre,

hvilke råd og nævn der ønskes nedsat og i givet fald hvordan. Et sådant

princip

indebærer, at kommunerne har mulighed for at indrette administrationen efter,

hvad der i den enkelte kommune vurderes at være mest hensigtsmæssigt og

effektivt.

Udvalget har i rapporten fundet det vigtigt at understrege,

at de opgaver, som råd og nævn med administrative opgaver aktuelt varetager,

fortsat skal løses. Frivillighedsprincippet indebærer alene, at det nu er

kommunernes og amtskommunernes ansvar at træffe et valg med hensyn til

opgaveløsningen.

Udvalget har overvejet en række konkrete kommunale råd og

nævn. For visse råd og nævn kan der være særlige hensyn, der taler for at

fravige hovedreglen om frivillighed. Især hensynet til at sikre samarbejde

mellem forskellige myndigheder eller hensynet til borgernes retssikkerhed kan

begrunde lovpligtighed. Udvalgets overvejelser er mundet ud i en anbefaling

om,

at integrationsrådene, amtsmusikudvalgene, museumsrådene,

folkeoplysningsudvalgene og de grønne råd gøres frivillige.

3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1. Ændring af museumslov

Museumsrådene blev oprettet ved vedtagelsen af en samlet

lov om statstilskud mv. til museer, lov nr. 304 af 10. juni 1976.

Museumsrådene, der i den gældende ordning er obligatoriske, har til opgave at

samordne og fremme museumsarbejdet i regionen. Rådene varetager tillige

samarbejdet med kulturministeren om fælles museumsanliggender. Rådenes

hovedopgave er koordineringen af museernes virksomhed inden for rådets

geografiske område og varetagelsen af fælles opgaver af forskellig art,

eksempelvis inden for konservering og formidling. Rådene bidrager endvidere

til

koordineringen på landsplan, idet de hvert 4. år modtager museernes

arbejdsplaner og på grundlag heraf udarbejder en samlet arbejdsplan, som

indsendes til kulturministeren.

Med den foreslåede ændring af museumsloven gøres det

frivilligt for henholdsvis amtsrådene, Bornholms Kommune samt Københavns og

Frederiksberg Kommuner i fællesskab at oprette et museumsråd.

Der er tale om råd med opgaver af administrativ karakter,

og det er i øvrigt Kulturministeriets opfattelse, at ordningen generelt har

fungeret tilfredsstillende.

Såfremt der efter lovforslagets vedtagelse ikke nedsættes

et museumsråd i en region, vil Kulturarvsstyrelsen i sin koordinering af

museernes virksomhed efter behov kunne inddrage de lokale myndigheder og de

enkelte museer i regionen direkte.

3.2. Ændring af lov om regionale faglige kulturmiljøråd

Ifølge § 3 i lov nr. 429 af 10. juni 1997 om regionale

faglige kulturmiljøråd træffer miljø- og energiministeren (nu

kulturministeren,

jf. kongelig resolution af 27. november 2001) beslutning om oprettelse af et

regionalt, fagligt råd efter anmodning fra det regionale museumsråd. Der kan

oprettes et kulturmiljøråd for hvert amt, for Bornholms Kommune og et fælles

råd for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Et kulturmiljøråd, som således

er

frivilligt, nedsættes ved museumsrådets foranstaltning for en periode, der

svarer til museumsrådets funktionsperiode.

Der er oprettet regionale, faglige kulturmiljøråd i

samtlige amtskommuner, i Bornholms Kommune og i Københavns og Frederiksberg

Kommuner.

Oprettelsen af museumsrådene, der som ovenfor anført efter

den gældende ordning er initiativtagere til oprettelsen af kulturmiljørådene,

foreslås med lovforslaget gjort frivillig. Der vil dermed ikke nødvendigvis

være museumsråd i alle amter, Bornholms Kommune eller i Københavns og

Frederiksberg Kommuner. Under hensyn til det forhold, at beslutning om

oprettelse af museumsråd efter lovforslagets § 1 foreslås overladt til

amtsrådet mv., må det anses for hensigtsmæssigt, at samme ordning indføres

for

oprettelsen af – de i forvejen frivillige – regionale faglige

kulturmiljøråd.

Det foreslås derfor, at beslutningen om oprettelsen af et regionalt, fagligt

kulturmiljøråd såvel som den faktiske nedsættelse af et sådant råd overlades

til amtsrådet henholdsvis Bornholms kommunalbestyrelse og Københavns og

Frederiksberg

Kommunalbestyrelser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige

I forbindelse med revisionen af museumsloven i 2001 blev de

statslige tilskud på 1,4 mio. kr. om året til museumsrådene overført til

amterne via bloktilskuddet. Kulturministeriet har ikke fundet det

hensigtsmæssigt at ændre den gældende ordning, hvorefter henholdsvis

amtskommunen, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Kommune

dækker

udgiften til et nedsat museumsråd. Den tilskudsordning, der var gældende før

revisionen af museumsloven i 2001, søges således ikke genoprettet.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller

-administrative konsekvenser.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos:

Kulturmiljørådene, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns

Kommune, Frederiksberg Kommune, Bornholms Kommune, Museumsrådene, Foreningen

af

Danske Naturhistoriske Museer, Foreningen af Danske Kunstmuseer, Dansk

Kulturhistorisk Museumsforening, Akademiraadet, Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Danmarks

Naturfredningsforening, Nordisk Konservatorforbund, Finansministeriet,

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Justitsministeriet.

9. Sammenfattende skema

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter, kommuner og

amtskommuner

Der foreslås ikke ændringer i finansieringen af museumsrådene.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter, kommuner og

amtskommuner

Det gøres frivilligt at oprette museumsråd. Initiativet

til at oprette kulturmiljøråd overføres til amterne, Bornholms Kommune og

Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at det gøres frivilligt at

oprette et museumsråd. Konsekvensen heraf er, at henvisninger til museumsråd

andre steder i loven fremover kun vil være relevant, hvis der er nedsat et

museumsråd. (Der er tale om følgende bestemmelser i den gældende museumslov:

§ 10, 2. pkt., § 14, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., § 19,

§ 20, stk. 2, § 20 a, stk. 3, og § 21). Det bemærkes

i

den forbindelse, at såfremt man vælger at oprette et museumsråd, vil rådet

have

de opgaver, der angives i loven. At rådene, uanset at de er frivillige,

fortsat

tildeles nærmere bestemte opgaver, skal ses i sammenhæng med, at

Kulturministeriet

finder det hensigtsmæssigt, at der er angivet en opgavevaretagelse for det

tilfælde, at museumsråd etableres, jf. den gældende ordning. Opmærksomheden

henledes på, at der ikke ændres ved finansieringen af museumsrådene.

Til nr. 2

Forslaget om at ophæve bestemmelsen om museumsrådenes

funktionsperiode skal sikre dispositionsfriheden for de myndigheder, der

nedsætter museumsrådene. Det er i modsætning hertil fundet ønskeligt at

bevare

en bestemmelse om sammensætningen af museumsrådene, jf. museumslovens

§ 18, stk. 1-3. Det skyldes, at den gældende sammensætning findes

at

give den ønskelige faglige ekspertise i rådene.

Til nr. 3

Se bemærkninger til nr. 1.

Til nr. 4

Se bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 5

Se bemærkninger til nr. 1.

Til nr. 6

Se bemærkningerne til nr. 2.

Til § 2

Til nr. 1

Eftersom museumsrådene gøres frivillige jf. lovforslagets

§ 1, er det ikke hensigtsmæssigt at lade oprettelsen af et

kulturmiljøråd

afhænge af, hvorvidt der i regionen er oprettet et museumsråd. Det foreslås i

stedet, at initiativet til oprettelsen af et kulturmiljøråd overlades til

henholdsvis amtsrådet og kommunalbestyrelserne i Bornholms Kommune samt

Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Til nr. 2

Da lovforslagets § 1 indebærer, at det bliver

frivilligt at oprette museumsråd, og da der således ikke længere nødvendigvis

eksisterer

et koordinerende organ på museumsområdet, er det ikke hensigtsmæssigt at

bibeholde museumsrådenes udpegningsret til kulturmiljørådene. Det foreslås,

at

de myndigheder, der nedsætter kulturmiljørådene, udpeger de to medlemmer, som

hidtil er blevet udpeget af museumsrådet. Formuleringen “de statslige og

statsanerkendte museer i rådets område” angiver den faglige kreds, som

museumsrådene efter den gældende ordning kan udpege medlemmer fra. Der er

således ikke tilsigtet en ændring i sammensætningen af kulturmiljørådene.

Bestemmelsen er sprogligt justeret, men i øvrigt i sit indhold uændret.

Til nr. 3

Bestemmelsen i den gældende lovs § 7, stk. 3, om

at ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelse af kulturmiljørådenes

vedtægter, foreslås ophævet. Denne beføjelse og godkendelse bør overlades til

de myndigheder, der nedsætter rådene.

Endvidere har ændringen af loven givet anledning til at

præcisere hjemlen for kulturministeren til at fastsætte en række

tilskudsadministrative regler, herunder at udbetalte tilskud kan kræves

tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtageren ikke opfylder betingelserne

for tilskuddet. Herved sigtes der primært til den situation, hvor et

kulturmiljøråd nedlægges efter en forskudsmæssig udbetaling af tilskud. Det

bemærkes som en præcisering, at ordlyden af § 7, stk. 2 i

lovforslaget skal forstås således, at tilskud til kulturmiljørådene vil blive

ydet inden for de budgetmæssige rammer for Kulturarvsstyrelsen.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Til stk. 2

Overgangsbestemmelsen for de eksisterende museumsråd og

kulturmiljøråd skal sikre, at der bliver så lidt administration som muligt

for

de regioner, der ønsker at opretholde rådene. Bestemmelsen sikrer samtidig,

at

frivilligheden med hensyn til nedsættelsen af disse råd har virkning fra

lovens

ikrafttræden. I henhold til gældende regler fungerer museumsråd og

kulturmiljøråd i den kommunale valgperiode. Med ordlyden »den igangværende

periode« i lovforslagets § 3, stk. 2, refereres der således til den

aktuelle kommunale valgperiode. Efter lovens vedtagelse og ikrafttræden vil

det

være op til de nedsættende myndigheder at træffe beslutning om

funktionsperiode.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I museumsloven jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001, som

ændret ved § 30 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr.

393 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

§ 18

.

I h

I hvert amt opretter amtsrådet et museumsråd. Rådets medlemmer er følgende:

Samtlige statslige og statsanerkendte museer i amtskommunen udpeget hver 2

medlemmer, amtsrådet udpeger 2 medlemmer, og kommuneforeningen henholdsvis

kommunalbestyrelserne i amtskommunen udpeger 2 medlemmer.

1.

§ 18,

stk. 1, 1. pkt.

affattes således

.

: »I hvert amt kan amtsrådet oprette et museumsråd.«

Stk. 2.

Rådet kan

tiltrædes af indtil 2 repræsentanter for hvert af de museer i amtet, som ikke

er repræsenteret efter stk. 1.

Stk. 3.

Det

enkelte amtsråd og kommuneforeningen henholdsvis kommunalbestyrelserne kan

hver for deres vedkommende beslutte ikke at lade sig repræsentere i

museumsrådet.

Stk. 4.

Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen. Rådenes funktionsperiode indeledes 3

måneder efter hver ny kommunal valgperiodes begyndelse.

2.

§ 18, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Stk. 5.

Kulturministeren

kan fravige stk. 1, for så vidt angår rådets sammensætning, såfremt de,

der skal udpege medlemmerne efter stk. 1, er enige derom.

§ 20.

For

museer i Københavns og Frederiksberg Kommuner opretter kommunerne i

fællesskab et museumsråd. Kulturministeren fastsætter regler for rådets

sammensætning. § 18, stk. 4, og § 19, stk. 1, finder

tilsvarende anvendelse på dette råd.

3.

I

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»opretter kommunerne i fællesskab« til: »kan kommunalbestyrelserne i

fællesskab oprette«.

Stk. 2.

Museumsrådet modtager arbejdsplaner for museerne i Københavns og

Frederiksberg Kommuner og udarbejder på grundlag heraf en samlet arbejdsplan,

for så vidt angår de to kommuner. Arbejdsplanen indsendes hvert 4. år til

kulturministeren.

4

.

§&n

§ 20, stk. 1, 3. pkt.,

affattes

således: »§ 19, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på dette

råd.«

§ 20a

.

For

For museerne på Bornholm opretter Bornholms Kommunalbestyrelse et museumsråd.

Rådets medlemmer er følgende: Samtlige statsanerkendte museer i kommunen

udpeger hver 2 medlemmer, og kommunalbestyrelsen udpeger 2 medlemmer.

5.

I

§ 20 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »opretter

Bornholms Kommunalbestyrelse” til: “kan Bornholms

Kommunalbestyrelse

oprette«.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan for sit vedkommende beslutte ikke at lade sig

repræsentere i museumsrådet.

Stk. 3.

Museumsrådet har til opgave at samordne og fremme museumsarbejdet i kommunen.

Det varetager tillige samarbejdet med kulturministeren om fælles

museumsanliggender.

Det modtager arbejdsplaner fra museerne i kommunen og udarbejder på grundlag

heraf en samlet arbejdsplan, for så vidt angår kommunen. Arbejdsplanen

indsendes hvert 4. år til kulturministeren.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

afholder udgiften til museumsrådets arbejde.

Stk. 5.

§ 18, stk. 2, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse for dette råd.«

6.

§ 20 a, stk. 5,

affattes

således: »§ 18, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse for

dette råd.«

2.

I

§ 22

ændres »og § 20, stk. 1« til: »§ 20, stk. 1, og

§ 20 a«.

§ 2

I lov nr. 429 af 10. juni 1997 om regionale faglige

kulturmiljøråd, som ændret ved § 2 i lov nr. 480 af 7. juni 2001 og

§ 31 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:

§ 3.

Miljø-

og energiministeren træffer efter anmodning fra det regionale museumsråd, jf.

lov om museer m.v., beslutning om oprettelse af et regionalt fagligt

kulturmiljøråd.

1.

§ 3

,

affattes således:

»

§ 3.

Amtsrådene og Bornholms Kommune samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i

fællesskab kan beslutte at oprette et regionalt fagligt kulturmiljøråd.«

Stk. 2.

Der kan

oprettes et råd for hvert amt og for Bornholms Kommune og et fælles råd for

Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Stk. 3.

Rådet

nedsættes ved museumsrådets foranstaltning for en periode, der svarer til

museumsrådets funktionsperiode.

§ 4.

Kulturmiljørådet

består af højst 9 medlemmer, der skal have faglig indsigt i

kulturmiljøspørgsmål.

Stk. 2.

2

medlemmer udpeges af museumsrådet, 1 medlem af Akademiraadet, 1 medlem af

amtsrådet, 1 medlem af kommuneforeningen, 1 medlem af Landsforeningen for

Bygnings- og Landskabskultur, 1 medlem af Sammenslutningen af Lokalarkiver og

1 medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Til et kulturmiljøråd for

Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeger kommunalbestyrelserne hver 1

medlem i stedet for de amtsråds- og kommuneforeningsudpegede medlemmer. Til

et kulturmiljøråd for Bornholms Kommune udpeger Bornholms Kommunalbestyrelse

2 medlemmer i stedet for de amtsråds- og kommuneforeningsudpegede medlemmer.

Stk. 3.

Det skal

ved sammensætningen af kulturmiljørådet tilstræbes, at rådets medlemmer bredt

dækker kulturmiljøfaglige områder. De 8 udpegede medlemmer kan for at opnå

dette supplere sig med 1 medlem.

2.

§ 4, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Akademiraadet,

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Sammenslutningen af

Lokalarkiver og Danmarks Naturfredningsforening udpeger hver 1 medlem. Den

myndighed, der nedsætter kulturmiljørådet, udpeger 2 medlemmer blandt de

statslige og statsanerkendte museer i regionen. For så vidt angår et amt

udpeger amtsrådet yderligere 1 medlem og kommuneforeningen 1 medlem. I

Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeger kommunalbestyrelserne yderligere

hver 1 medlem. I Bornholms Kommune udpeger kommunalbestyrelsen yderligere 2

medlemmer.«

Stk. 4.

Rådet

vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand.

§ 7.

Miljø-

og energiministeren kan yde tilskud til kulturmiljørådenes arbejde.

3.

§ 7,

affattes således:

Stk. 2.

Tilskud

til kulturmiljørådene vil blive ydet inden for rammer, der fastsættes på de

årlige bevillingslove.

»

§ 7.

Kulturministeren kan yde tilskud til kulturmiljørådenes

arbejde.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte vilkår for tilskud ydet i medfør af

stk. 1, herunder vilkår om revision og om godkendelse af vedtægter for

kulturmiljørådene.

Stk. 2.

Tilskud

til kulturmiljørådene vil blive ydet inden for rammer, der fastsættes på de

årlige bevillingslove.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af ansøgninger,

regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse samt vilkår for anvendelse af

tilskud.

Stk. 4.

Kulturministeren kan indhente materiale fra tilskudsmodtagere til brug for

Rigsrevisionen.

Stk. 5.

Udbetaling af tilskud kan ske forskudsmæssigt.

Stk. 6.

Afgivne

tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i

tilfælde, hvor tilskudsmodtageren ikke opfylder betingelserne for

tilskuddet.«

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2.

Museumsråd, der er etableret (jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001, som ændret ved

§ 30 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr. 393 af 28.

maj 2003), og Kulturmiljøråd, der er etableret (jf. lov nr. 429 af 10. juni

1997 om regionale faglige kulturmiljøråd, som ændret ved § 2 i lov nr.

480 af 7. juni 2001 og § 31 i lov nr. 145 af 25. marts 2002), fungerer i

den igangværende periode, medmindre andet bestemmes af de myndigheder, der

nedsætter

rådene, jf. § 18, stk. 1, § 20, stk. 1 og § 20 a,

stk. 1 i museumsloven (jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001, som ændret ved

§ 30 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr. 393 af 28.

maj 2003) og § 3, stk. 1 i lov om regionale faglige kulturmiljøråd

(jf. lov nr. 429 af 10. juni 1997 om regionale faglige kulturmiljøråd, som

ændret

ved § 2 i lov nr. 480 af 7. juni 2001 og § 31 i lov nr. 145 af 25.

marts 2002).

Lignende dokumenter