Forslag til Lov om ændring af musikloven (Frivillige amtsmusikudvalg)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. november 2003 af
kulturministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov
om ændring af musikloven
(Frivillige
amtsmusikudvalg)
§ 1
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 31.
august 2000, som ændret ved § 28 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og lov
nr. 230 af 2. april 2003, foretages følgende ændring:
1.
§ 2, stk. 1,
affattes således:
»§ 2.
Hvert
amtsråd kan nedsætte et amtsmusikudvalg. Kommunalbestyrelserne i Bornholms,
Københavns og Frederiksberg Kommuner kan nedsætte kommunale musikudvalg
(herefter benævnt amtsmusikudvalg).«
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2.
Amtsmusikudvalgene fungerer i den igangværende periode, medmindre andet
bestemmes af de myndigheder, der nedsætter udvalgene.
Bemærkninger
til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Læs alt
1. Lovforslagets formål
Hovedformålet med lovforslaget er at gøre nedsættelsen af
amtsmusikudvalgene frivillig for amtsrådene samt gøre det frivilligt for
kommunalbestyrelserne i Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner at
nedsætte kommunale musikudvalg.
2. Baggrund for lovforslaget
Det er regeringens vision for den offentlige sektor, at der
skal være større valgfrihed for det enkelte menneske, regler og systemer skal
forenkles og smidiggøres, og offentlige midler skal anvendes til at sikre
størst mulig velfærd.
I forbindelse med tilbagemeldingen på regeringens
frihedsbrev, som indenrigs- og sundhedsministeren udsendte til alle
kommunalbestyrelser
og amtsråd i januar 2002, udtrykte mange kommuner ønske om ændringer i
kommunale nævn og råd med henblik på at give kommunerne større frihed til at
bestemme hvilke nævn og råd, der skal nedsættes lokalt. Kommunerne udtrykte
endvidere et ønske om, at der blev set på indberetninger og redegørelser fra
kommunerne til staten.
Aftalerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og
regeringen og Amtsrådsforeningen om kommunernes økonomi for 2003 indeholdt
bl.a. en lang række initiativer med henblik på at forenkle den kommunale
administration og give kommunerne og amtskommunerne større frihed.
Som et led i regeringens aftale med de kommunale parter om
kommunernes økonomi for 2003 blev der derfor i september 2002 nedsat et
udvalg
med henblik på at undersøge en række forhold vedrørende bl.a. råd og nævn på
det kommunale område. Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. bestod af
repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, der var
formand for udvalget, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet,
Skatteministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet samt fra Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Udvalget fik i kommissoriet bl.a. til opgave at foretage en
kritisk vurdering af råd og nævn, der vedrører det kommunale opgaveområde.
Udvalget skulle endvidere vurdere nødvendigheden af de eksisterende regler
for
kommunale indberetninger og redegørelser. Udvalget skulle på denne baggrund
fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer i forhold til i dag. Udvalget
fremkom i maj 2003 med en rapport vedr. kommunale råd og nævn mv., hvori
udvalget bl.a. anbefaler, at de lovpligtige integrationsråd, amtsmusikudvalg,
museumsråd, folkeoplysningsudvalg og de grønne råd gøres frivillige samt at
koordinationsudvalgenes årlige redegørelser og den kommunale
sundhedsredegørelse afskaffes.
Det er i aftalerne mellem regeringen og de kommunale parter
om kommunernes økonomi for 2004 anført, at regeringen vil søge Folketingets
tilslutning til gennemførelsen af udvalgets anbefalinger i indeværende
folketingssamling.
Nærværende lovforslag om frivilliggørelse af
amtsmusikudvalgene er fremsat med henblik på opfyldelsen af anbefalingen om
frivilliggørelse af amtsmusikudvalgene fra Udvalget vedr. kommunale råd og
nævn
mv. Lovforslaget fremsættes samtidigt med fremsættelsen af lovforslag om
frivilliggørelse af integrationsrådene, museumsrådene og
folkeoplysningsudvalgene og lovforslag om afskaffelse af
koordinationsudvalgenes årlige redegørelser og den kommunale
sundhedsredegørelse. Udvalgets anbefalinger vedrørende de grønne råd vil
indgå
i forbindelse med miljøministerens kommende revision af
naturbeskyttelsesloven
i Folketingssamlingen 2003/2004.
2.1 Baggrunden for udvalgets anbefalinger om
frivilliggørelse af visse kommunale råd og nævn
Det fremgår af rapporten fra Udvalget vedr. kommunale råd
og nævn mv., at målsætningen om en enkel og overskuelig struktur er væsentlig
for hele den offentlige administration, ikke blot den statslige, men også den
kommunale. I kommunerne bygger forvaltningsstrukturen på kommunalbestyrelsen
som kommunens øverste myndighed. Kommunalbestyrelsen er således kompetent til
at træffe afgørelse i enhver sag, som vedrører kommunen, medmindre andet
følger
af lovgivningen. Der er ikke andre kommunale organer, som har kompetence til
at
efterprøve kommunalbestyrelsens beslutninger. Kommunalbestyrelsen kan frit
delegere beslutningskompetence til økonomiudvalget, et stående udvalg eller
til
den kommunale administration, medmindre andet følger af lovgivningen.
Kommunalbestyrelsen har en generel adgang til at nedsætte
særlige udvalg, jf. den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4, der
kan
bestå af kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre, herunder ansatte i den
kommunale administration. Særlige udvalg kan enten have forberedende eller
rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller et
stående
udvalg eller tillægges en beslutningskompetence inden for et bestemt, nærmere
afgrænset område. Et særligt udvalg kan ikke tillægges almindelige
administrative funktioner.
Der er imidlertid afvigelser fra dette hovedprincip. Visse
råd og nævn med selvstændig beslutningskompetence eller med rådgivende og
vejledende funktioner er kommunalbestyrelsen pålagt at oprette i henhold til
særlig hjemmel i sektorlovgivning.
Afvigelserne i sektorlovgivningen om en lovpligtig
nedsættelse af råd og nævn tager ikke nødvendigvis højde for forskelle
kommunerne imellem. Forskelle i eksempelvis kommunestørrelse og politiske
prioriteringer taler tværtimod for en høj grad af fleksibilitet.
For så vidt angår de
kommunale
råd og nævn med administrative opgaver
kan fleksibiliteten give
kommunalbestyrelsen mulighed for at indrette kommunalforvaltningen således,
at
det administrative ressourceforbrug minimeres. De overordnede målsætninger
taget i betragtning bør afvigelser fra dette hovedprincip derfor begrænses.
Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. har samlet fundet
det mest hensigtsmæssigt at lægge vægt på, at kommunalbestyrelsen så vidt
muligt har frihed til at nedsætte kommunale råd og nævn med administrative
opgaver og dermed indrette den kommunale forvaltning under hensyntagen til
målsætningerne om enkelhed og effektivitet i opgaveløsningen
(frivillighedsprincippet). Særlige hensyn til f.eks. organets uafhængighed,
individets retssikkerhed og fremme af samarbejdet mellem kommuner og andre
myndigheder kan dog i visse tilfælde tale for, at kommunalbestyrelsen
forpligtes til at nedsætte bestemte organer med administrative beføjelser.
Frivillighedsprincippet udelukker dog ikke, at det kan
anbefales kommunerne at oprette bestemte råd og nævn. Ligeledes udelukker det
heller ikke, at der for så vidt angår administrative råd og nævn udarbejdes
bestemmelser om organernes medlemssammensætning, arbejdsrammer,
sekretariatsbetjening mv., som kommunerne er forpligtede til at følge,
såfremt
kommunalbestyrelsen vælger at nedsætte organerne. Formålet med sådanne
bestemmelser kan eksempelvis være at sikre retssikkerheden. Bestemmelserne
kan
supplere den nødvendige lovhjemmel, som en overførsel af administrative
beføjelser til et råd eller nævn forudsætter.
For så vidt angår
kommunale
råd og nævn med rådgivende opgaver
taler målsætningen om en enkel, effektiv
struktur og hovedprincippet om kommunalbestyrelsen som øverste myndighed for,
at frihed i nedsættelsen af råd og nævn bør være udgangspunktet.
Hovedprincippet om kommunalbestyrelsen som øverste myndighed i den kommunale
styrelseslov betyder nemlig, at et repræsentativt sammensat organ valgt af
den
lokale befolkning skal foretage en afvejning og prioritering på tværs af
sektorområder.
Det er derfor centralt, at kommunerne i deres opgaveløsning
har få detailbindinger i organisering og arbejdsprocesser, så der er mulighed
for nytænkning og alternative løsninger.
Når der tidligere har været oprettet lovpligtige kommunale
rådgivende organer, har begrundelserne bl.a. været et politisk ønske om at
sikre bestemte gruppers interessevaretagelse eller at sikre implementeringen
af
en bestemt politik ved at skabe et organ, der sørger for løbende at følge
udviklingen.
Efter udvalgets opfattelse bør det generelt tillægges stor
vægt, at kommunalbestyrelsen som øverste myndighed selv kan afgøre, hvem der
skal rådgive den, og hvilken rådgivning, den har behov for. Udvalget har
således som udgangspunkt fundet det mest hensigtsmæssigt, at det er
frivilligt
for kommunalbestyrelsen at nedsætte råd og nævn med rådgivende opgaver.
Med henblik på at sikre en reel kommunal frihed er det
forekommet udvalget mest hensigtsmæssigt, at der som udgangspunkt ikke
fastlægges formkrav til rådgivende organer, der frivilligt nedsættes af
kommunalbestyrelsen. Dette er dog ikke i modstrid med, at et ministerium kan
vælge at udforme en vejledning på området. En sådan vejledning kan give
inspiration til og eksempler på opgaver, sammensætning, rammer, vilkår mv. i
forbindelse med nedsættelse af rådgivende organer.
Udvalgets principielle overvejelser har tilsagt, at
kommunalbestyrelsen og amtsrådet som hovedregel skal have frihed til at
afgøre,
hvilke råd og nævn der ønskes nedsat og i givet fald hvordan. Et sådant
princip
indebærer, at kommunerne har mulighed for at indrette administrationen efter,
hvad der i den enkelte kommune vurderes at være mest hensigtsmæssigt og
effektivt.
Udvalget har i rapporten fundet det vigtigt at understrege,
at de opgaver, som råd og nævn med administrative opgaver aktuelt varetager,
fortsat skal løses. Frivillighedsprincippet indebærer alene, at det nu er
kommunernes og amtskommunernes ansvar at træffe et valg med hensyn til
opgaveløsningen.
Udvalget har overvejet en række konkrete kommunale råd og
nævn. For visse råd og nævn kan der være særlige hensyn, der taler for at
fravige hovedreglen om frivillighed. Især hensynet til at sikre samarbejde
mellem forskellige myndigheder eller hensynet til borgernes retssikkerhed kan
begrunde lovpligtighed. Udvalgets overvejelser er mundet ud i en anbefaling
om,
at integrationsrådene, amtsmusikudvalgene, museumsrådene,
folkeoplysningsudvalgene og de grønne råd gøres frivillige.
3. Hovedpunkter i lovforslaget
Det er amtsmusikudvalgenes opgave at fremme musiklivet i
amtet, henholdsvis kommunen og herunder samordne den musikalske virksomhed i
området. Udvalgene indgiver indstilling til amtsrådet, henholdsvis
kommunalbestyrelsen samt Kunstrådet om støtte efter musiklovens § 3.
I den oprindelige lov om musik, lov nr. 306 af 10. juni
1976, var det frivilligt for amtsrådene at oprette amtsmusikudvalg. I
perioden
efter lovens vedtagelse oprettede samtlige 14 amtsråd amtsmusikudvalg. Dog
etablerede Frederiksberg og Københavns Kommuner ikke lignende udvalg. Ved en
lovændring i 1981 blev oprettelse af amtsmusikudvalg, henholdsvis kommunale
musikudvalg,
gjort obligatorisk, hvilket de har været siden.
Med den foreslåede ændring af musikloven gøres det
frivilligt for henholdsvis amtsrådene og kommunalbestyrelserne i Bornholms
Kommune
samt Københavns og Frederiksberg Kommuner at nedsætte amtsmusikudvalg.
4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
En beslutning hos de relevante myndigheder om ikke at
opretholde amtsmusikudvalg eller kommunale musikudvalg kan medføre en mindre
besparelse for de pågældende amtskommuner og kommuner. Lovforslaget har ingen
økonomiske konsekvenser for staten.
5. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
En beslutning hos de relevante myndigheder om ikke at
opretholde amtsmusikudvalg eller kommunale musikudvalg kan medføre en
administrativ lettelse for de pågældende amter og kommuner. I de tilfælde,
hvor
administration af ansøgninger om støtte til musikformål og sagsbehandling af
andre henvendelser blot flyttes fra amtsmusikudvalget til forvaltningen vil
denne lettelse være minimal. Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser
for staten.
6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
En beslutning hos de relevante myndigheder om ikke at
opretholde amtsmusikudvalg eller kommunale musikudvalg vil isoleret set ikke
have erhvervsøkonomisk betydning. Såfremt en beslutning om ikke at opretholde
amtsmusikudvalget samtidig fører til færre amtskommunale udgifter til
musiklivet generelt, kan det få negative konsekvenser for musikbranchen og en
række tilstødende serviveerhverv. Amtskommuners og kommuners budgetlægning
vurderes imidlertid ikke at have direkte sammenhæng med nærværende forslag.
Derfor er den samlede vurdering, at lovforslaget ingen erhvervsøkonomiske
konsekvenser har.
7. Administrative konsekvenster for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive
Konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
Konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Kan medføre en mindre besparelse for amtskommuner og
Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Kan medføre en mindre lettelse for amtskommuner og
Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Hørte myndigheder, institutioner og
organisationer
Lovforslaget har været sendt i høring hos:
Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet,
Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet,
Amtsrådsforeningen,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,
Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), Kunstrådet, Kunstrådets Repræsentantskab,
Kunststyrelsen, Det Fynske Musikkonservatorium, Det Jyske
Musikkonservatorium,
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Nordjysk Musikkonservatorium,
Rytmisk
Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium, DR's Ensembler, Danmarks
Radio, Dansk Kunstnerråd, Dansk Amatør Musik Union, Dansk Amatørkor Union,
Dansk Jazzforbund, Dansk Jazzmusiker Forening, Dansk Komponist Forening,
Dansk
Kor Forbund, Dansk Magisterforening, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk
Musiker Forbund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Musikpædagogisk
Forening,
DAMUSA Dansk Musikskolesammenslutning, Dansk Organist og Kantor Samfund, ROSA
Dansk Rock Samråd, Dansk Tonekunstner Forening, Danske Folkedanseres
Spillemandskreds, Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer, Det Kongelige
Teater, Musikvidenskabeligt Institut Københavns Universitet,
Musikvidenskabeligt Institut Aarhus Universitet, Rytmisk Musik Danmark,
Folkemusikhusringen, Folkemusiksammenslutningen, Folkeskolens
Musiklærerforening, Foreningen for Verdensmusik i Danmark, Forum for Tidlig
Musik i Danmark, Fællesrådet for udøvende kunstnere, Gymnasieskolernes
Musiklærerforening, Landsdelsorkesterforeningen, Musik & Ungdom, Ny Musik
Odense, Sammenslutningen af Danske Musikforeninger, Seminariernes
Musiklærerforening, Spillesteder dk, Dansk Solist-Forbund, Dansk
Kapelmesterforening, Landsforeningen for Dansk Amatørmusik.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen gør det frivilligt for amtskommuner og
Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommune at nedsætte amtsmusikudvalg og
kommunale musikudvalg, der herefter benævnes amtsmusikudvalg.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Til stk. 2
Overgangsbestemmelsen for de eksisterende amtsmusikudvalg
skal sikre, at der bliver så lidt administration som muligt for de
amtskommuner
og kommuner, der ønsker at opretholde udvalgene. Bestemmelsen sikrer
samtidig,
at frivilligheden med hensyn til nedsættelse af disse udvalg har virkning
allerede fra lovens ikrafttræden. Med igangværende periode menes den periode,
som den besluttende myndighed har fastsat, eksempelvis valgperioden.
Bilag 1
Lovforslagets § 1. sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1.
I
lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 31. august 2000 som ændret ved
§28 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændring:
1.
§ 2,
stk. 1,
affattes således:
§ 2
Hvert amtsråd nedsætter et amtsmusikudvalg. I Københavns og Frederiksberg
Kommuner nedsættes kommunale musikudvalg.
»§ 2.
Hvert amtsråd kan nedsætte et amtsmusikudvalg. Bornholms, Københavns og
Frederiksberg Kommuner kan nedsætte kommunale musikudvalg (herefter benævnt
amtsmusikudvalg).«
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af musikloven (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår musikområdet) Retsinformation · 24. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af musikloven (Frivillige amtsmusikudvalg) Retsinformation · 4. december 2003
- Forslag til Lov om ændring af musikloven (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår musikområdet) Retsinformation · 16. juni 2005
- Skriftlig fremsættelse (6. november 2003) - L 64 Retsinformation · 6. november 2003
- Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 51 Retsinformation · 24. februar 2005
- 1986 LSF 176 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MUSIK Retsinformation · 21. maj 1988