Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af musikloven (Frivillige amtsmusikudvalg)

2003/1 LSF 64Lovforslag som fremsatKulturministeriet6. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. november 2003 af

kulturministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov

om ændring af musikloven

(Frivillige

amtsmusikudvalg)

§ 1

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 31.

august 2000, som ændret ved § 28 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og lov

nr. 230 af 2. april 2003, foretages følgende ændring:

1.

§ 2, stk. 1,

affattes således:

»§ 2.

Hvert

amtsråd kan nedsætte et amtsmusikudvalg. Kommunalbestyrelserne i Bornholms,

Københavns og Frederiksberg Kommuner kan nedsætte kommunale musikudvalg

(herefter benævnt amtsmusikudvalg).«

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2.

Amtsmusikudvalgene fungerer i den igangværende periode, medmindre andet

bestemmes af de myndigheder, der nedsætter udvalgene.

Bemærkninger

til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Læs alt

1. Lovforslagets formål

Hovedformålet med lovforslaget er at gøre nedsættelsen af

amtsmusikudvalgene frivillig for amtsrådene samt gøre det frivilligt for

kommunalbestyrelserne i Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner at

nedsætte kommunale musikudvalg.

2. Baggrund for lovforslaget

Det er regeringens vision for den offentlige sektor, at der

skal være større valgfrihed for det enkelte menneske, regler og systemer skal

forenkles og smidiggøres, og offentlige midler skal anvendes til at sikre

størst mulig velfærd.

I forbindelse med tilbagemeldingen på regeringens

frihedsbrev, som indenrigs- og sundhedsministeren udsendte til alle

kommunalbestyrelser

og amtsråd i januar 2002, udtrykte mange kommuner ønske om ændringer i

kommunale nævn og råd med henblik på at give kommunerne større frihed til at

bestemme hvilke nævn og råd, der skal nedsættes lokalt. Kommunerne udtrykte

endvidere et ønske om, at der blev set på indberetninger og redegørelser fra

kommunerne til staten.

Aftalerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og

regeringen og Amtsrådsforeningen om kommunernes økonomi for 2003 indeholdt

bl.a. en lang række initiativer med henblik på at forenkle den kommunale

administration og give kommunerne og amtskommunerne større frihed.

Som et led i regeringens aftale med de kommunale parter om

kommunernes økonomi for 2003 blev der derfor i september 2002 nedsat et

udvalg

med henblik på at undersøge en række forhold vedrørende bl.a. råd og nævn på

det kommunale område. Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. bestod af

repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, der var

formand for udvalget, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet,

Skatteministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og

Erhvervsministeriet samt fra Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Udvalget fik i kommissoriet bl.a. til opgave at foretage en

kritisk vurdering af råd og nævn, der vedrører det kommunale opgaveområde.

Udvalget skulle endvidere vurdere nødvendigheden af de eksisterende regler

for

kommunale indberetninger og redegørelser. Udvalget skulle på denne baggrund

fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer i forhold til i dag. Udvalget

fremkom i maj 2003 med en rapport vedr. kommunale råd og nævn mv., hvori

udvalget bl.a. anbefaler, at de lovpligtige integrationsråd, amtsmusikudvalg,

museumsråd, folkeoplysningsudvalg og de grønne råd gøres frivillige samt at

koordinationsudvalgenes årlige redegørelser og den kommunale

sundhedsredegørelse afskaffes.

Det er i aftalerne mellem regeringen og de kommunale parter

om kommunernes økonomi for 2004 anført, at regeringen vil søge Folketingets

tilslutning til gennemførelsen af udvalgets anbefalinger i indeværende

folketingssamling.

Nærværende lovforslag om frivilliggørelse af

amtsmusikudvalgene er fremsat med henblik på opfyldelsen af anbefalingen om

frivilliggørelse af amtsmusikudvalgene fra Udvalget vedr. kommunale råd og

nævn

mv. Lovforslaget fremsættes samtidigt med fremsættelsen af lovforslag om

frivilliggørelse af integrationsrådene, museumsrådene og

folkeoplysningsudvalgene og lovforslag om afskaffelse af

koordinationsudvalgenes årlige redegørelser og den kommunale

sundhedsredegørelse. Udvalgets anbefalinger vedrørende de grønne råd vil

indgå

i forbindelse med miljøministerens kommende revision af

naturbeskyttelsesloven

i Folketingssamlingen 2003/2004.

2.1 Baggrunden for udvalgets anbefalinger om

frivilliggørelse af visse kommunale råd og nævn

Det fremgår af rapporten fra Udvalget vedr. kommunale råd

og nævn mv., at målsætningen om en enkel og overskuelig struktur er væsentlig

for hele den offentlige administration, ikke blot den statslige, men også den

kommunale. I kommunerne bygger forvaltningsstrukturen på kommunalbestyrelsen

som kommunens øverste myndighed. Kommunalbestyrelsen er således kompetent til

at træffe afgørelse i enhver sag, som vedrører kommunen, medmindre andet

følger

af lovgivningen. Der er ikke andre kommunale organer, som har kompetence til

at

efterprøve kommunalbestyrelsens beslutninger. Kommunalbestyrelsen kan frit

delegere beslutningskompetence til økonomiudvalget, et stående udvalg eller

til

den kommunale administration, medmindre andet følger af lovgivningen.

Kommunalbestyrelsen har en generel adgang til at nedsætte

særlige udvalg, jf. den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4, der

kan

bestå af kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre, herunder ansatte i den

kommunale administration. Særlige udvalg kan enten have forberedende eller

rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller et

stående

udvalg eller tillægges en beslutningskompetence inden for et bestemt, nærmere

afgrænset område. Et særligt udvalg kan ikke tillægges almindelige

administrative funktioner.

Der er imidlertid afvigelser fra dette hovedprincip. Visse

råd og nævn med selvstændig beslutningskompetence eller med rådgivende og

vejledende funktioner er kommunalbestyrelsen pålagt at oprette i henhold til

særlig hjemmel i sektorlovgivning.

Afvigelserne i sektorlovgivningen om en lovpligtig

nedsættelse af råd og nævn tager ikke nødvendigvis højde for forskelle

kommunerne imellem. Forskelle i eksempelvis kommunestørrelse og politiske

prioriteringer taler tværtimod for en høj grad af fleksibilitet.

For så vidt angår de

kommunale

råd og nævn med administrative opgaver

kan fleksibiliteten give

kommunalbestyrelsen mulighed for at indrette kommunalforvaltningen således,

at

det administrative ressourceforbrug minimeres. De overordnede målsætninger

taget i betragtning bør afvigelser fra dette hovedprincip derfor begrænses.

Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. har samlet fundet

det mest hensigtsmæssigt at lægge vægt på, at kommunalbestyrelsen så vidt

muligt har frihed til at nedsætte kommunale råd og nævn med administrative

opgaver og dermed indrette den kommunale forvaltning under hensyntagen til

målsætningerne om enkelhed og effektivitet i opgaveløsningen

(frivillighedsprincippet). Særlige hensyn til f.eks. organets uafhængighed,

individets retssikkerhed og fremme af samarbejdet mellem kommuner og andre

myndigheder kan dog i visse tilfælde tale for, at kommunalbestyrelsen

forpligtes til at nedsætte bestemte organer med administrative beføjelser.

Frivillighedsprincippet udelukker dog ikke, at det kan

anbefales kommunerne at oprette bestemte råd og nævn. Ligeledes udelukker det

heller ikke, at der for så vidt angår administrative råd og nævn udarbejdes

bestemmelser om organernes medlemssammensætning, arbejdsrammer,

sekretariatsbetjening mv., som kommunerne er forpligtede til at følge,

såfremt

kommunalbestyrelsen vælger at nedsætte organerne. Formålet med sådanne

bestemmelser kan eksempelvis være at sikre retssikkerheden. Bestemmelserne

kan

supplere den nødvendige lovhjemmel, som en overførsel af administrative

beføjelser til et råd eller nævn forudsætter.

For så vidt angår

kommunale

råd og nævn med rådgivende opgaver

taler målsætningen om en enkel, effektiv

struktur og hovedprincippet om kommunalbestyrelsen som øverste myndighed for,

at frihed i nedsættelsen af råd og nævn bør være udgangspunktet.

Hovedprincippet om kommunalbestyrelsen som øverste myndighed i den kommunale

styrelseslov betyder nemlig, at et repræsentativt sammensat organ valgt af

den

lokale befolkning skal foretage en afvejning og prioritering på tværs af

sektorområder.

Det er derfor centralt, at kommunerne i deres opgaveløsning

har få detailbindinger i organisering og arbejdsprocesser, så der er mulighed

for nytænkning og alternative løsninger.

Når der tidligere har været oprettet lovpligtige kommunale

rådgivende organer, har begrundelserne bl.a. været et politisk ønske om at

sikre bestemte gruppers interessevaretagelse eller at sikre implementeringen

af

en bestemt politik ved at skabe et organ, der sørger for løbende at følge

udviklingen.

Efter udvalgets opfattelse bør det generelt tillægges stor

vægt, at kommunalbestyrelsen som øverste myndighed selv kan afgøre, hvem der

skal rådgive den, og hvilken rådgivning, den har behov for. Udvalget har

således som udgangspunkt fundet det mest hensigtsmæssigt, at det er

frivilligt

for kommunalbestyrelsen at nedsætte råd og nævn med rådgivende opgaver.

Med henblik på at sikre en reel kommunal frihed er det

forekommet udvalget mest hensigtsmæssigt, at der som udgangspunkt ikke

fastlægges formkrav til rådgivende organer, der frivilligt nedsættes af

kommunalbestyrelsen. Dette er dog ikke i modstrid med, at et ministerium kan

vælge at udforme en vejledning på området. En sådan vejledning kan give

inspiration til og eksempler på opgaver, sammensætning, rammer, vilkår mv. i

forbindelse med nedsættelse af rådgivende organer.

Udvalgets principielle overvejelser har tilsagt, at

kommunalbestyrelsen og amtsrådet som hovedregel skal have frihed til at

afgøre,

hvilke råd og nævn der ønskes nedsat og i givet fald hvordan. Et sådant

princip

indebærer, at kommunerne har mulighed for at indrette administrationen efter,

hvad der i den enkelte kommune vurderes at være mest hensigtsmæssigt og

effektivt.

Udvalget har i rapporten fundet det vigtigt at understrege,

at de opgaver, som råd og nævn med administrative opgaver aktuelt varetager,

fortsat skal løses. Frivillighedsprincippet indebærer alene, at det nu er

kommunernes og amtskommunernes ansvar at træffe et valg med hensyn til

opgaveløsningen.

Udvalget har overvejet en række konkrete kommunale råd og

nævn. For visse råd og nævn kan der være særlige hensyn, der taler for at

fravige hovedreglen om frivillighed. Især hensynet til at sikre samarbejde

mellem forskellige myndigheder eller hensynet til borgernes retssikkerhed kan

begrunde lovpligtighed. Udvalgets overvejelser er mundet ud i en anbefaling

om,

at integrationsrådene, amtsmusikudvalgene, museumsrådene,

folkeoplysningsudvalgene og de grønne råd gøres frivillige.

3. Hovedpunkter i lovforslaget

Det er amtsmusikudvalgenes opgave at fremme musiklivet i

amtet, henholdsvis kommunen og herunder samordne den musikalske virksomhed i

området. Udvalgene indgiver indstilling til amtsrådet, henholdsvis

kommunalbestyrelsen samt Kunstrådet om støtte efter musiklovens § 3.

I den oprindelige lov om musik, lov nr. 306 af 10. juni

1976, var det frivilligt for amtsrådene at oprette amtsmusikudvalg. I

perioden

efter lovens vedtagelse oprettede samtlige 14 amtsråd amtsmusikudvalg. Dog

etablerede Frederiksberg og Københavns Kommuner ikke lignende udvalg. Ved en

lovændring i 1981 blev oprettelse af amtsmusikudvalg, henholdsvis kommunale

musikudvalg,

gjort obligatorisk, hvilket de har været siden.

Med den foreslåede ændring af musikloven gøres det

frivilligt for henholdsvis amtsrådene og kommunalbestyrelserne i Bornholms

Kommune

samt Københavns og Frederiksberg Kommuner at nedsætte amtsmusikudvalg.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

En beslutning hos de relevante myndigheder om ikke at

opretholde amtsmusikudvalg eller kommunale musikudvalg kan medføre en mindre

besparelse for de pågældende amtskommuner og kommuner. Lovforslaget har ingen

økonomiske konsekvenser for staten.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

En beslutning hos de relevante myndigheder om ikke at

opretholde amtsmusikudvalg eller kommunale musikudvalg kan medføre en

administrativ lettelse for de pågældende amter og kommuner. I de tilfælde,

hvor

administration af ansøgninger om støtte til musikformål og sagsbehandling af

andre henvendelser blot flyttes fra amtsmusikudvalget til forvaltningen vil

denne lettelse være minimal. Lovforslaget har ingen administrative

konsekvenser

for staten.

6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En beslutning hos de relevante myndigheder om ikke at

opretholde amtsmusikudvalg eller kommunale musikudvalg vil isoleret set ikke

have erhvervsøkonomisk betydning. Såfremt en beslutning om ikke at opretholde

amtsmusikudvalget samtidig fører til færre amtskommunale udgifter til

musiklivet generelt, kan det få negative konsekvenser for musikbranchen og en

række tilstødende serviveerhverv. Amtskommuners og kommuners budgetlægning

vurderes imidlertid ikke at have direkte sammenhæng med nærværende forslag.

Derfor er den samlede vurdering, at lovforslaget ingen erhvervsøkonomiske

konsekvenser har.

7. Administrative konsekvenster for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

Konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Kan medføre en mindre besparelse for amtskommuner og

Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Kan medføre en mindre lettelse for amtskommuner og

Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Hørte myndigheder, institutioner og

organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos:

Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet,

Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet,

Amtsrådsforeningen,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), Kunstrådet, Kunstrådets Repræsentantskab,

Kunststyrelsen, Det Fynske Musikkonservatorium, Det Jyske

Musikkonservatorium,

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Nordjysk Musikkonservatorium,

Rytmisk

Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium, DR's Ensembler, Danmarks

Radio, Dansk Kunstnerråd, Dansk Amatør Musik Union, Dansk Amatørkor Union,

Dansk Jazzforbund, Dansk Jazzmusiker Forening, Dansk Komponist Forening,

Dansk

Kor Forbund, Dansk Magisterforening, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk

Musiker Forbund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Musikpædagogisk

Forening,

DAMUSA Dansk Musikskolesammenslutning, Dansk Organist og Kantor Samfund, ROSA

Dansk Rock Samråd, Dansk Tonekunstner Forening, Danske Folkedanseres

Spillemandskreds, Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer, Det Kongelige

Teater, Musikvidenskabeligt Institut Københavns Universitet,

Musikvidenskabeligt Institut Aarhus Universitet, Rytmisk Musik Danmark,

Folkemusikhusringen, Folkemusiksammenslutningen, Folkeskolens

Musiklærerforening, Foreningen for Verdensmusik i Danmark, Forum for Tidlig

Musik i Danmark, Fællesrådet for udøvende kunstnere, Gymnasieskolernes

Musiklærerforening, Landsdelsorkesterforeningen, Musik & Ungdom, Ny Musik

Odense, Sammenslutningen af Danske Musikforeninger, Seminariernes

Musiklærerforening, Spillesteder dk, Dansk Solist-Forbund, Dansk

Kapelmesterforening, Landsforeningen for Dansk Amatørmusik.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen gør det frivilligt for amtskommuner og

Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommune at nedsætte amtsmusikudvalg og

kommunale musikudvalg, der herefter benævnes amtsmusikudvalg.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Til stk. 2

Overgangsbestemmelsen for de eksisterende amtsmusikudvalg

skal sikre, at der bliver så lidt administration som muligt for de

amtskommuner

og kommuner, der ønsker at opretholde udvalgene. Bestemmelsen sikrer

samtidig,

at frivilligheden med hensyn til nedsættelse af disse udvalg har virkning

allerede fra lovens ikrafttræden. Med igangværende periode menes den periode,

som den besluttende myndighed har fastsat, eksempelvis valgperioden.

Bilag 1

Lovforslagets § 1. sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1.

I

lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 31. august 2000 som ændret ved

§28 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændring:

1.

§ 2,

stk. 1,

affattes således:

§ 2

Hvert amtsråd nedsætter et amtsmusikudvalg. I Københavns og Frederiksberg

Kommuner nedsættes kommunale musikudvalg.

»§ 2.

Hvert amtsråd kan nedsætte et amtsmusikudvalg. Bornholms, Københavns og

Frederiksberg Kommuner kan nedsætte kommunale musikudvalg (herefter benævnt

amtsmusikudvalg).«

Lignende dokumenter