Forslag til Lov om billedkunst
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 31. januar 2001 af
kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)
Forslag
til
Lov om billedkunst
Kapitel 1
Lovens formål
§ 1.
Lovens formål er at fremme billedkunsten i hele
Danmark.
Kapitel 2
Billedkunstrådet
§ 2.
Billedkunstrådets opgave er at fremme billedkunsten
i hele Danmark ved at yde tilskud til de foranstaltninger, der nævnes i
§§ 4-7.
§ 3.
Billedkunstrådet består af fem kunstkyndige
medlemmer, der beskikkes for fire år. Umiddelbar genbeskikkelse kan
ikke finde sted.
Stk. 2.
Kulturministeren udpeger to af medlemmerne af
Billedkunstrådet. Akademiraadet og Statens Kunstfonds
repræsentantskab udpeger hver et medlem, et medlem udpeges af
Foreningen af Danske Kunstmuseer og Foreningen af Kunsthaller i Danmark i
fællesskab. De af kulturministeren udpegede medlemmer skal være
billedkunstnere. Kulturministeren udpeger Billedkunstrådets formand
blandt medlemmerne. Formanden skal være billedkunstner.
Stk. 3.
Afgår et medlem inden udløbet af sin
Læs alt
beskikkelsesperiode, foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af
perioden.
Stk. 4.
Rådet fastsætter selv sin
forretningsorden.
§ 4.
Rådet kan yde tilskud til billedkunstnerisk
produktion.
Stk. 2.
Tilskuddene skal være med til at dække de
omkostninger, der medgår til værkernes udfærdigelse,
herunder honorering af kunstneren. Ved kunstnerens salg af værker, til
hvilke der er ydet tilskud af Billedkunstrådet, tilbagebetales
produktionsstøtten helt eller delvis, alt efter om salgsprisen
dækker omkostningerne ved frembringelsen. Billedkunstrådet
fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3.
Billedkunstrådet kan ikke yde
arbejdslegater.
§ 5.
Rådet kan afholde udgifter til billedkunstnerisk
udsmykning af statens bygninger og anlæg. Desuden kan det yde tilskud
til udsmykning af kommunale bygninger og anlæg samt til andre bygninger
og anlæg, der er tilgængelige for offentligheden eller videre
kredse, jf. § 9.
§ 6.
Billedkunstrådet kan yde tilskud til udstillinger
af nulevende billedkunstneres værker.
Stk. 2.
Tilskuddene skal medgå til finansiering af
udgifter i forbindelse med udstillinger, herunder til honorering af
kunstnernes arbejde i denne forbindelse.
Stk. 3.
Rådet kan yde tilskud til driften af kunsthaller
og andre kunstudstillingsinstitutioner. Rådet fastsætter
vilkårene for sådan driftsstøtte i det konkrete
tilfælde.
§ 7.
Billedkunstrådet kan yde tilskud til andre
foranstaltninger, der er egnede til at opfylde lovens formål.
Stk. 2.
Rådet kan på eget initiativ behandle
spørgsmål vedrørende billedkunst og fremsætte
erklæringer herom. Rådet kan endvidere rådgive
Kulturministeriet, offentlige myndigheder og private i billedkunstfaglige
spørgsmål.
Stk. 3.
Rådet kan udbetale faste mindre grundtilskud til
de amtskommunale billedkunstråd, som oprettes i medfør af
§ 10, under forudsætning af mindst tilsvarende amtskommunal
finansiering. Yderligere tilskud kan gives efter ansøgning til
konkrete projekter og initiativer, herunder lokale udsmykningsopgaver, der
gennemføres i det amtskommunale billedkunstråds regi.
§ 8.
Billedkunstrådet udarbejder forud for hvert
finansår en plan for rådets aktiviteter. Planen skal indeholde
angivelse af de tilskudsrammer, der foreslås afsat til lovens
støtteområder. Aktivitetsplanen forelægges
kulturministeren til godkendelse.
Stk. 2.
Billedkunstrådet udarbejder hvert år en
beretning om rådets virksomhed i det forløbne år til
kulturministeren.
Stk. 3.
Rådet har inden for rammerne af den godkendte
aktivitetsplan den endelige administrative afgørelse med hensyn til
fordelingen af den konkrete støtte til lovens formål.
Stk. 4.
Kulturministeriet stiller sekretariatsbistand til
rådighed for rådet.
§ 9.
Til at varetage de funktioner, der er nævnt i
§ 5, nedsætter Billedkunstrådet blandt sine medlemmer et
udvalg, Billedkunstrådets Udsmykningsudvalg, bestående af tre
medlemmer. Rådets formand er formand for udvalget.
Stk. 2.
Når udsmykningsudvalget har besluttet at ville
imødekomme en ansøgning om gennemførelse af en
udsmykningsopgave, skal udvalget i det enkelte tilfælde suppleres med
to repræsentanter udpeget af den ansøgende institution eller
lokale myndighed samt bygningens arkitekt, der derefter deltager i
forhandlingerne om og afgørelsen vedrørende opgavens udformning
og løsning. Kulturministeren fastsætter nærmere regler
herfor.
Kapitel 3
Amtskommunale billedkunstråd
§ 10.
Hver amtskommune kan nedsætte et amtskommunalt
billedkunstråd. Billedkunstrådenes formål er at virke til
fremme af billedkunsten inden for amtskommunen. Københavns og
Frederiksberg Kommuner kan i fællesskab nedsætte et kommunalt
billedkunstråd.
Stk. 2.
Billedkunstrådene kan rådgive lokale
myndigheder vedrørende billedkunstneriske spørgsmål, yde
støtte til billedkunst og medvirke til gennemførelsen af lokale
udsmykningsopgaver.
Stk. 3.
De amtskommunale billedkunstråd består af
fem medlemmer og sammensættes således: tre medlemmer udpeges af
amtsrådet. De to af de af amtsrådet udpegede medlemmer skal
udpeges blandt de billedkunstnere, der er optaget på den fortegnelse
over billedkunstnere, som Akademiraadet udfærdiger i medfør af
lov nr. 1287 af 20. december 2000 § 44 A, stk. 3. Et medlem udpeges
af Foreningen af Danske Kunstmuseer i fællesskab med Foreningen af
Kunsthaller i Danmark blandt repræsentanter for kunstmuseerne og
kunsthallerne i den pågældende amtskommune. Et medlem udpeges af
kommuneforeningen.
Stk. 4.
Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeger i
fællesskab fire medlemmer til et fælles kommunalt
billedkunstråd. To af de nævnte medlemmer skal være
billedkunstnere og udpeges blandt billedkunstnerne på den i stk. 3
nævnte fortegnelse. Et medlem udpeges af Foreningen af Danske
Kunstmuseer i fællesskab med Foreningen af Kunsthaller blandt
repræsentanter for kunstmuseerne og kunsthallerne i Københavns
og Frederiksberg Kommuner.
Stk. 5.
Kunstnermedlemmerne af de amtskommunale
billedkunstråd og det i stk. 4 omhandlede billedkunstråd
udpeges fortrinsvis blandt kunstnere, som har bopæl i, subsidiært
tilknytning til den pågældende amtskommune.
Stk. 6.
Såfremt der ikke er medlemmer af Foreningen af
Kunsthaller i Danmark i amtskommunen, udpeges det pågældende
medlem af Foreningen af Danske Kunstmuseer blandt repræsentanter for
kunstmuseerne i amtskommunen.
Stk. 7.
Medlemmer, der ikke er billedkunstnere eller
kunstkyndige med relevant faglig baggrund, kan ikke beklæde
formandsposten i billedkunstrådene.
Stk.8.
De amtskommunale billedkunstråd udpeges for fire
år ad gangen. Umiddelbar genbeskikkelse kan ikke finde sted.
Rådenes funktionsperiode indledes tre måneder efter hver ny
amtskommunal valgperiodes begyndelse.
Stk. 9.
Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse
af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i stk. 1-8.
Kapitel 4
Andre bestemmelser
§ 11.
De statslige og statsstøttede museer og de
statslige og statsstøttede kunsthaller og udstillingssteder skal
betale udstillingsvederlag til nulevende billedkunstnere for værker
udlånt til udstillinger på de nævnte institutioner.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler herfor.
§ 12.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler for Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunsters forhold.
Stk.2 .
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler
for Charlottenborg Udstillingsbygnings forhold.
Kapitel 5
Regnskab, revision
§ 13.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler
for fordeling af tilskud, vilkår for anvendelsen af tilskud,
indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens
udførelse for tilskud, der udbetales efter denne lov.
Stk. 2.
Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud
kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke
opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den
forudsatte aktivitet.
Stk. 3.
Udbetalinger af tilskud kan ske
forskudsmæssigt.
Kapitel 6
Ikrafttræden m.v.
§ 14.
Loven træder i kraft den 1. juni 2001, § 5,
§ 11 og § 15 dog først den 1. januar 2002.
§ 15.
I lov om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 220 af 17. februar 1998, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, nr. 3, ophæves. Nr. 4 og 5 bliver
herefter nr. 3 og 4.
2.
§ 4, stk. 2, affattes således: " Til
at administrere fondens midler i øvrigt nedsættes et udvalg for
den bildende kunst, et udvalg for den litterære kunst, to udvalg for
tonekunsten, heraf et udvalg for den klassiske musik og et udvalg for den
rytmiske musik, et udvalg for kunsthåndværket og den kunstneriske
formgivning, et udvalg for arkitekturen og et udvalg for film- og
teaterkunsten."
3.
§ 4, stk. 3, 7. pkt., ophæves.
4.
§ 4, stk. 6, ophæves.
§ 16.
Lov nr. 105 af 24. juli 1880 om opførelse af en
Udstillingsbygning ved Charlottenborg Slot ophæves.
Stk. 2.
Regler, der er udstedt med hjemmel i den i stk. 1
nævnte lov forbliver i kraft indtil de ophæves eller
afløses af nye regler udstedt i medfør af § 12,
stk. 2.
§ 17.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Efter fremkomsten af betænkning nr. 1360 om
billedkunst i 1998 og den efterfølgende debat om billedkunstens
vilkår i Folketinget den 23. marts 1999 (Forespørgsel om
Betænkning om billedkunst og forslag om en egentlig billedkunstlov, F
33) har regeringen besluttet at fremsætte forslag til lov om
billedkunst. Lovforslaget skal ses som et betydningsfuldt led i
bestræbelserne på at gavne billedkunsten og sikre
tilstedeværelsen af billedkunst af høj kvalitet i Danmark.
Betænkning nr. 1360 om billedkunst påpegede
behovet for en samlet statslig politik på billedkunstområdet. Den
hidtidige statslige kulturpolitiske indsats for billedkunsten er bl. a. den
støttevirksomhed til den skabende del af kunstområdet, som
Statens Kunstfond og Statens Værksteder for Kunst og
Håndværk udfolder. På det kunstformidlende område er
det virksomheden på kunstmuseerne, Center for Dansk Billedkunst,
Charlottenborg Udstillingsbygning og andre formidlingsinstitutioner.
Billedkunsten har således ikke haft en lovgivning,
der på tilsvarende måde som ved kunstarterne musik, teater og
litteratur har kunnet medvirke til en konsolideret og bred formidlingsindsats
af samtidskunsten, når der bortses fra kunstmuseerne. Det spiller her
en vigtig rolle, at kunstmuseerne også har en række andre
forpligtelser, herunder over for tidligere tiders kunst. Betænkning om
billedkunst, nr. 1360, fastslår, at der på
billedkunstområdet er behov for et samlet kulturpolitisk
støttesystem, der opfylder tilsvarende funktioner vedrørende
nutidens kunst, som de øvrige kunstområder allerede har.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med andre
initiativer, der alle arbejder i retning af at fremme nutidens billedkunst i
Danmark. Her kan nævnes ændringen af afskrivningsloven, hvor der
er indført en adgang til skattemæssige afskrivninger af
kunstnerisk udsmykning i forbindelse med det private erhvervslivs ny-, om-,
og tilbygninger. Lovændringen udsprang af folketingsdebatten den 23.
marts 1999. Endvidere kan nævnes, at By- og Boligministeriet arbejder
på en styrkelse af det såkaldte 1 %-cirkulære om
kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri, hvor det af SF, CD, V, KF og
regeringspartierne under forhandlingerne vedtoges (V 51) at forhøje
cirkulærets sats til 1,2 %. Endelig blev det under forhandlingerne
vedtaget at iværksætte forsøg med oprettelse af regionale
billedkunstråd, eventuelt som led i opfølgning af de regionale
kulturforsøg. I 1999 har Kulturministeriet indgået aftale med
Vestsjællands og Storstrøms Amter om regionale
billedkunstråd i forbindelse med indgåelsen af de regionale
kulturaftaler.
Billedkunstrådet
Der foreslås oprettet et Billedkunstråd
på fem medlemmer. Billedkunstrådet skal ses som en parallel til
Statens Musikråd, Teaterrådet og Litteraturrådet og virke
som et redskab for en samlet dansk billedkunstpolitik, der arbejder for at
styrke billedkunstens stilling. Rådet yder tilskud til bl. a.
kunstneres produktion og formidling af samtidskunst. Det bør
være en aktiv og opsøgende dialog- og samarbejdspartner for
interessenterne på billedkunstområdet i hele landet
Det er hensigten i vidt omfang at overlade det til
Billedkunstrådet selv at beslutte formerne for dets
støttevirksomhed inden for lovens rammer. Billedkunstrådet og de
amtskommunale billedkunstråd forventes i lighed med Teaterrådet,
Litteraturrådet og Musikrådet at basere deres tilskudspraksis
alene på en vurdering af kunstnerisk kvalitet og talent. Det forventes,
at der i øvrigt tages udgangspunkt i forslagene til
støtteformer i betænkning nr. 1360, og at Billedkunstrådet
vil tilgodese geografisk spredning i sin støttevirksomhed. I den
forbindelse forventes det desuden, at Billedkunstrådet er
opmærksomt på den kulturelle mangfoldighed, der i stadig
højere grad præger kunstlivet i Danmark, og at det tilgodeser
formidlingen af billedkunst over for børn og unge.
De overordnede retningslinier for rådets virksomhed
kan kort beskrives således:
Billedkunstrådet kan
- rådgive om konkrete, faglige billedkunstneriske
spørgsmål
- yde tilskud til kunstnernes produktion
- yde tilskud til formidling af billedkunst
- yde driftstilskud til kunsthaller og
kunstudstillingsinstitutioner
- yde tilskud til andre foranstaltninger, der er egnede til at opfylde
lovens formål
- fremsætte udtalelser om kunstfaglige og billedkunstpolitiske
spørgsmål på eget initiativ.
Der er afsat følgende bevilling til
Billedkunstrådet i 2001:
Mio. kr.
Kunstnerstøtte (§ 21.21.05.30.)
22,2
Bevillingen på finansloven for 2001
udgøres af uforbrugte midler fra Statens Kunstfonds
igangsætningsstipendier fra årene 1998 til og med 2000 og midler
fra en reduktion af bevillingen til igangsætningsstipendier i 2001
på 6 mio. kr. Bevillingen i de kommende år tilvejebringes dels
via midler fra igangsætningsstipendieordningen, dels via overflytning
af Kunstfondens billedkunstneriske udsmykningsudvalgs bevilling og dels via
nye midler på finansloven. Der forventes således at være
ca. 40 mio. kr. til rådighed for Billedkunstrådet fra 2002 og
frem.
Billedkunstrådet forventes løbende at
følge udviklingen på billedkunstområdet i Danmark og kan
fremsætte udtalelser af billedkunstpolitisk og -faglig karakter
herom.
Billedkunstrådet vil kunne påtage sig at
støtte løsningen af generelle, overordnede opgaver, der
vedrører registrering af og tilsyn med kunstværker i det
offentlige rum. I den forbindelse forventer ministeriet, at
Billedkunstrådet vil foretage eksperimenter med nye dialogformer i
forhold til befolkningen i forbindelse med spørgsmålet om
kunstværker i det offentlige rum (stedsspecifik kunst). Formålet
med sådanne dialoger er at fremme og kvalificere debatten om det
demokratiske aspekt over for den kunstneriske frihed og kvalitet.
Betænkningen om billedkunst havde foreslået et
Billedkunstråd på ni medlemmer sammensat af bl. a. en række
organisationsrepræsentanter. Kulturministeriet har foretrukket at
foreslå et mindre råd på fem medlemmer svarende til
størrelsen af Litteraturrådet og Teaterrådet.
Ministeriet vil på et passende tidspunkt
gennemføre en evaluering af Billedkunstloven med henblik på en
afklaring af, hvorvidt resultatet står i rimeligt forhold til de
ønskede billedkunstpolitiske mål om en styrkelse af produktionen
og formidlingen af billedkunst.
Billedkunstlovens virkeområde
Der henvises til bemærkningerne til § 1.
Forholdet til Akademiraadet og Statens Kunstfonds billedkunstneriske
udvalg
I forholdet til Kunstfonden udgør
Billedkunstrådets ydelser tilskud til materialer, honorering af
kunstnere m.v. til den kunstneriske produktion. Derimod er der ikke tale om
arbejdslegater, jf. § 4, stk. 2, og bemærkningerne
hertil.
Kunstfondens opgave er at støtte den skabende kunst
ved at indkøbe værker og ved at tildele arbejdslegater, som ikke
er knyttet til produktionen af bestemte værker. Billedkunstrådet
skal give støtte til billedkunstnerisk produktion, herunder i
forbindelse med udsmykningsopgaver og formidling. I overensstemmelse med
denne arbejdsdeling foreslås det at overføre Kunstfondens
udsmykningsopgaver til Billedkunstrådet, jf. nedenfor.
Akademiraadet er statens rådgiver i kunstneriske
spørgsmål. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i denne
rådgivningsfunktion. Akademiraadets funktioner vedrørende
kirkekunst bliver således uændret. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til § 7, hvor det forventes, at
Billedkunstrådet, Akademiraadet og Statens Kunstfond drøfter og
træffer nærmere aftale om de tre institutioners indbyrdes
opgavefordeling.
Udsmykningsudvalget
Betænkningen om billedkunst foreslog, at
Kunstfondens Udsmykningsudvalg fortsat skulle opretholdes parallelt med
Billedkunstrådet og de amtskommunale billedkunstråd, hvorved
disse også skulle kunne gennemføre udsmykningsprojekter.
Ministeriet har ikke fundet, at det vil være hensigtsmæssigt at
gennemføre forslaget, som ikke indeholdt en sikring af en koordinering
og en udbygget samarbejdsmulighed mellem de tre forskellige typer af
institutioner.
Det indgår i lovforslaget, at Statens Kunstfonds
billedkunstneriske udsmykningsudvalgs funktion og bevilling overføres
til Billedkunstrådet med virkning fra 2002. Med udgangen af 2001
udløber Kunstfondens nuværende udsmykningsudvalgs
beskikkelsesperiode. Bag forslaget ligger følgende overvejelser:
På kunststøtteområdet er det generelt
de faglige råd og nævn, der støtter kunstnerisk
produktion, mens Kunstfonden yder støtte til kunstnerne. Dette er
især tilfældet med Teaterrådet og Statens
Musikråd.
Det eneste område, hvor Kunstfonden direkte
støtter konkret produktion, er via udsmykningsudvalget. Da
udsmykningsopgaverne ligger inden for det faglige område, som
foreslås dækket af et kommende Billedkunstråd, vil det
være i overensstemmelse med den generelle opdeling mellem støtte
til produktion og støtte til kunstnere at overflytte Kunstfondens
udsmykningsudvalgs funktion til Billedkunstrådet. For Kunstfonden vil
det betyde en større grad af ensartethed i fondens funktioner mellem
de forskellige kunstarter i fremtiden. Hertil kommer, at kunstnerisk
udsmykning af det offentlige rum må anses som en vigtig form for
formidling af billedkunst og derfor i højere grad hører hjemme
i en lov, der overordnet er rettet mod kunstformidling.
For overflytningen taler også, at der gennem
oprettelsen af de amtskommunale billedkunstråd, se nedenfor, kan blive
etableret en tættere organisatorisk forbindelse og et samarbejde mellem
det statslige og det lokale niveau vedrørende kunstnerisk udsmykning
af det offentlige rum. Gennem tilskud fra Billedkunstrådet til lokale
udsmykningsprojekter bliver der etableret et tæt samarbejde, som vil
være til fordel for kvaliteten af den kunst, der placeres i det
offentlige rum i Danmark. Behovet for et sådant tættere
samarbejde er bl. a. påpeget i By- og Boligministeriets og
Kulturministeriets rapport fra 1999, Kunsten ud i det offentlige rum.
Det er af største betydning, at der i forbindelse
med overførelsen af denne kompetence til Billedkunstrådet kan
sikres tilsvarende garantier for kunstnerisk sagkundskab og
uafhængighed i de enkelte beslutninger, som det nuværende system
i Statens Kunstfond frembyder. Desuden bør det samtidig sikres, at
rådets udsmykningsopgaver udføres på en rationel og
effektiv måde. Det foreslås derfor, at Billedkunstrådet
nedsætter et Udsmykningsudvalg, der varetager udsmykningsopgaverne.
Udvalget foreslås at komme til at bestå af tre medlemmer valgt af
og blandt medlemmerne af Billedkunstrådet og med samme formand som
Billedkunstrådet. Medlemsantallet svarer til det nuværende
Udsmykningsudvalg i Kunstfonden.
Billedkunstrådets Udsmykningsudvalg
viderefører den funktion, som Kunstfondens Udsmykningsudvalg hidtil
har varetaget, herunder udsmykningsprojekter, der vil være af betydning
for den fortsatte udvikling af offentlig udsmykningskunst i landet samt
udsmykninger inden for det statslige område. Disse og øvrige
udsmykningsprojekter foreslås at foregå i et samarbejde med
statslige og lokale myndigheder efter samme retningslinier som i den
nuværende ordning, der sikrer lokal medindflydelse i de konkrete
projekter.
De amtskommunale billedkunstråd
Der foreslås mulighed for at oprette amtskommunale
billedkunstråd, hvorved hver amtskommune kan oprette et råd med
den opgave at fremme det kunstfaglige niveau lokalt og samarbejde med
Billedkunstrådet. Med betænkningens forslag som udgangspunkt
finder ministeriet, at de amtskommunale billedkunstråd bør
afspejle stor regional indflydelse og kunsterisk sagkundskab på
professionelt niveau. For således at fremhæve den regionale
indflydelse i de amtskommunale billedkunstråd foreslås det, at
amtsrådet udpeger tre medlemmer, hvoraf de to skal være
kunstnere. Kunstnerne skal fortrinsvis have bopæl inden for eller have
anden tilknytning til amtskommunen, se nærmere bemærkningerne til
§ 10.
De amtskommunale råd skal rådgive lokale
myndigheder i amtskommunen, medvirke til gennemførelsen af lokale
udsmykningsopgaver og støtte lokale billedkunstformål i
øvrigt. Der forventes etableret en tæt dialog mellem de
amtskommunale billedkunstråd og det statslige Billedkunstråd om
kunstfaglige spørgsmål, herunder om lokale udsmykningsprojekter.
Ad denne vej tænkes der således skabt ny sammenhæng mellem
det statslige niveau og det regionale niveau om kunstfaglige
spørgsmål og om kunstværker i det offentlige rum m.v.
Det er en forudsætning for, at et amtskommunalt
billedkunstråd kan modtage tilskud fra Billedkunstrådet, at det
amtskommunale billedkunstråd er sammensat i henhold til reglerne i
lovens § 10, stk. 1-8. I medfør af stk. 9 kan
kulturministeren fravige bestemmelserne i stk. 1-8, i forbindelse med
regionale kulturaftaler.
Eksisterende støtteområder
Folketingets Finansudvalg godkender hvert år
aktstykket vedrørende fordelingen af Kulturministeriets kulturelle
tipsmidler, hvor en række eksisterende billedkunstneriske
støtteordninger hidtil er indgået. Det foreslås, at disse
vil blive overført til Billedkunstrådet med virkning fra 2002.
Det drejer sig om nedenstående årlige hidtidige
tipsbevillinger.
Kunstnersammenslutningernes udstillingsvirksomhed, Yngre
Kunstneres Udstillingsvirksomhed og til De Censurerede Kunstudstillinger. For
tiden administreres disse af Kunstnersamfundets og Akademiraadets Jury.
Ministeriet er enig med udvalget bag betænkningen om billedkunst i det
hensigtsmæssige i at overføre disse områder
vedrørende formidling af billedkunst til Billedkunstrådet.
På tilsvarende måde overføres til Billedkunstrådets
regi de hidtidige tipsfinansierede tilskud til Billedkunstnernes Forbund,
Gymnasiernes Vandreudstilling, Seminariernes Vandreudstilling,
Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger, Skolernes Kunstforening, Kunst
på Arbejdspladsen og Arbejdernes Kunstforening.
Forvaltningen af tipstilskud til Vandreudstillingernes
Sekretariat overføres til Billedkunstrådet. Sekretariatet er
fællessekretariat for Gymnasiernes Vandreudstilling, Seminariernes
Vandreudstilling og Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger. Det er
Billedkunstrådets opgave at vurdere de nævnte tilskudsordninger
og afgive indstilling om deres videreførelse.
Center for Dansk Billedkunst
Centret er oprettet som en selvejende institution af
Kulturministeriet, og centrets virksomhed er rettet mod den internationale
udveksling på billedkunstområdet. Centret varetager udbredelsen
af kendskabet til dansk billedkunst og danske billedkunstnere i udlandet. Det
gennemfører danske kunstudstillinger i udlandet og yder tilskud til
udenlandske udstillinger i Danmark. Herudover yder centret tilskud til danske
kunstneres udstillinger i udlandet og varetager informationsfunktioner om
dansk kunst og kunstnere. Billedkunstrådets opgave er derimod at yde
tilskud til produktion og formidling af kunst på det nationale plan.
Centrets virksomhed fortsætter som hidtil på basis af
Kulturministeriets driftsbevilling på finansloven til formålet.
Betænkning om billedkunst foreslog, at Billedkunstrådet skulle
yde produktionstilskud til den eller de kunstnere, der udpeges af Center for
Dansk Billedkunst til at deltage som Danmarks repræsentanter ved
biennalerne i Venedig og Sao Paulo. Ministeriet har imidlertid fundet, at det
er vigtigt at fastholde centrets eneansvar for biennaledeltagelsen. Centret
vil derfor få ansvaret for tilvejebringelsen og forvaltningen af
midlerne til den kunstnerisk skabende produktion i forbindelse med de to
nævnte biennaler. Fra og med 2002 overføres på finansloven
1 mio. kr. til Center for Dansk Billedkunst til dette formål. Det
kommende husfællesskab mellem centret og Kunstsekretariatet vil give et
godt udgangspunkt for tætte samarbejdsrelationer mellem centret og
Billedkunstrådet til gavn for begge institutioner. Det forventes, at
der mellem Center for Dansk Billedkunst og Billedkunstrådet
indgås en aftale om samarbejde og arbejdsdeling, således at der
undgås unødvendige overlapninger. Den nære forbindelse
mellem de to institutioner, der arbejder på henholdsvis det nationale
og det internationale område, vil desuden kunne skabe større
sammenhæng og synergi til fordel for billedkunstområdet som
helhed.
Visningsret/afgift
Betænkningen om billedkunst har foreslået
indførelse af en visningsret/afgift. Ministeriet har ikke
imødekommet forslaget allerede på grund af de begrænsede
midler, der forventes at være til rådighed for
Billedkunstrådet.
Lovforslagets administrative, personalemæssige og
økonomiske konsekvenser
Forslaget indebærer, at der oprettes et
Billedkunstråd på fire medlemmer og en formand.
Billedkunstrådet er en statsinstitution. Rådet vil blive
sekretariatsmæssigt betjent af det af Kulturministeriet oprettede
Kunstsekretariat. Der vil være forbundet en honorering med rådets
arbejde. Udgifterne til Billedkunstrådet vil blive afholdt af den
bevilling, der er afsat på FL 2001 under § 21.21.05.30.
Kunstnerstøtte. De samlede sekretariatsudgifter inkl. honoreringen af
Billedkunstrådets medlemmer ventes at ligge inden for en ramme på
3,0 mio. kr. Heraf forventes ca. 1 mio. kr. dækket af en besparelse
på Statens Kunstfonds driftsbevilling i forbindelse med
overførelsen af udsmykningsudvalgets funktion til
Billedkunstrådet. Der forventes således en samlet merudgift til
administration m.v. på ca. 2 mio. kr. til Billedkunstrådet.
Sekretariatsudgiften i Kunstsekretariatet afholdes af Billedkunstrådets
bevilling. Den administrative udgift til Kunstfondens sekretariats
færdiggørelse af igangsatte udsmykningssager skønnes at
udgøre 0,2 mio. kr. årligt. Iflg. oplysninger fra Statens
Kunstfond strækker gennemførelsen af en udsmykningssag sig i
gennemsnit over 3-4 år.
De samlede udgifter for 2001, som vil blive afholdt inden
for Kulturministeriets rammer, vil blive udmøntet på et
aktstykke til Finansudvalget.
I forbindelse med høringen over lovudkastet har
hverken Kommunernes Landsforening eller Amtsrådsforeningen i Danmark
gjort krav gældende vedrørende økonomisk kompensation til
de kommunale parter som følge af lovens bestemmelser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have direkte
erhvervsmæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget indebærer oprettelse af
Billedkunstrådet som statsinstitution. Samtidig overføres en
række opgaver vedrørende eksisterende ordninger, der hidtil har
været varetaget af Kulturministeriet til rådet. Fra Statens
Kunstfond overføres det billedkunstneriske udsmykningsudvalgs funktion
og bevilling til Billedkunstrådet tillige med en tilsvarende del af
bevillingen til fondens sekretariat. Overgangsordningen medfører, at
Kunstfondens sekretariat afslutter gennemførelsen af
udsmykningsprojekter, der er igangsat inden 1. januar 2002. For
amtskommunerne vil der blive tale om oprettelse af amtskommunale
billedkunstråd i det omfang, amtskommunerne selv ønsker det.
Udgiften til sekretariatet for de amtskommunale billedkunstråd samt
honoreringen af medlemmerne afholdes af den enkelte amtskommune. Forslaget
skønnes ikke at indebære administrative ændringer for
kommunerne.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have direkte
miljømæssige konsekvenser. Der kan forventes en vis stigning i
omfanget af større udsmykningsprojekter overvejende i byområder.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive
Konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
Konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
For staten medfører forslaget ikke merudgifter i 2001.
Bevillingen i de kommende år forventes at være ca. 40 mio. kr. om
året. De kommunale parter har ikke gjort krav gældende om
økonomisk kompensation som følge af lovens
bestemmelser.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Forslaget indebærer overflytning af opgaver fra Statens
Kunstfond til Billedkunstrådet samt overflytning af mindre opgaver fra
Kulturministeriet til rådet. Forslaget kan have mindre administrative
konsekvenser for de amtskommuner, der ønsker at oprette amtskommunale
billedkunstråd. Det skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for kommunerne.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Høring
Forslaget har været forelagt Finansministeriet,
Justitsministeriet, Indenrigsministeriet, Rigsrevisionen,
Konkurrencestyrelsen, Akademiraadet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Statens
Kunstfond, Kulturrådet for Børn, Center for Dansk Billedkunst,
Kulturministeriets Udstillingssted Overgaden, Billedkunstnernes Forbund,
Kunstnersammenslutningernes Samråd, Danske Billedkunstneres
Fagforening, Foreningen af Kunsthaller, Statens Museumsnævn, Foreningen
af Danske Kunstmuseer, Charlottenborg Udstillingsbygning, Børne- og
Kulturchefforeningen, Kunstakademiets Fællesadministration på
vegne af det kommende Kunstsekretariat og Dansk Gallerisammenslutning.
Uddrag af de væsentligste høringssvar samt
kommentarer er kort gengivet i skemaet neden for:
Organisation
Bemærkninger
Kommentar
Rigsrevisionen
Tekniske bemærkninger vedr. regnskab og
revision.
Er indarbejdet
Konkurrencestyrelsen
Finder ikke, at lovens støttemuligheder udgør
en samhandelspåvirkende konkurrenceforvridning.
Finansministeriet
Har ikke specifikke bemærkninger til
lovforslaget.
Akademiraadet
Ønsker præcisering af, at
Billedkunstrådets tilskud ydes på basis af kunstnerisk
kvalitet.
Er indarbejdet i lovbemærkningerne.
Foreslår, at Kunstfondens udsmykningsudvalg forbliver i
Kunstfonden.
Det er i bedst overensstemmelse med lovforslagets karakter af
formidlings- og produktionslov, at udsmykningsudvalgets funktion
overføres til Billedkunstrådet.
Foreslår, at Akademiraadet skal være
Kulturministeriets kunstneriske rådgiver i stedet for
Billedkunstrådet.
Billedkunstrådets konkrete rådgivende funktion i
billedkunstfaglige spørgsmål over for ministeriet vil ikke
berøre Akademiraadets nuværende rådgivning af staten i
kunstneriske spørgsmål.
Tvivl om bopælskravet i § 10 vedr. de kunstneriske
medlemmer af de amtskommunale billedkunstråd.
En bredere formulering er indarbejdet i
lovforslaget.
Foreslår, at Akademiraadets medlem i
Billedkunstrådet bliver født medlem af Billedkunstrådets
udsmykningsudvalg.
Det findes rigtigst, at Billedkunstrådet selv
nedsætter sit udsmykningsudvalg, bortset fra formanden, der er
født formand for udsmykningsudvalget.
Foreslår, at loven indeholder krav om honorering af
kunstnerne i de amtskommunale billedkunstråd.
Er ikke imødekommet. Tilskud fra
Billedkunstrådet i h. t. loven skal alene medgå til
finansieringen af aktiviteter.
Kommunernes Landsforening
Finder de amtskommunale billedkunstråd
overflødige.
Ministeriet finder, at helheden i det fremtidige samarbejde
nødvendiggør en bred struktur med en formaliseret forbindelse
mellem det centrale og det lokale niveau.
Foreslår, at der skal kunne gives tilskud lokalt,
uanset om der er oprettet et amtskommunalt billedkunstråd.
Det vil være op til Billedkunstrådets beslutning,
om der i det enkelte tilfælde kan ydes tilskud til et kommunalt
billedkunstprojekt.
Kan ikke tilslutte sig forslaget om kommunal medfinansiering
af kunsthaller.
Der er tale om en frivillig ordning for
kommunerne.
Ønsker fortsat refusion til institutionerne af disses
udgifter til udstillingsvederlagsordningen.
Ministeriets hidtidige midler hertil vil indgå i den
fremtidige ordning.
Statens Museumsnævn
Ønsker, at Foreningen af Danske Kunstmuseer og at
Foreningen af Kunsthaller kan udpege et medlem hver til
Billedkunstrådet.
Det er ønskeligt, at Billedkunstrådet ikke
udvides til et større antal medlemmer.
Foreslår, at valget af medlemmer til de amtskommunale
billedkunstråd sker hos de lokale institutioner.
Den mere enkle metode i lovforslaget foretrækkes,
således at det er de pågældende foreninger, der udpeger.
Det kan evt. ske i samråd med de lokale institutioner.
Foreslår, at det ene af de amtsrådsudpegede
medlemmer af de amtskommunale billedkunstråd udpeges af
Akademiraadet.
Der sikres større lokal indflydelse ved at lade
amtsrådene udvælge billedkunstnerne.
Statens Kunstfond
Foreslår, at udsmykningsudvalget forbliver i
fonden.
På grund af lovens karakter af formidlings- og
produktionslov vil det være mest hensigtsmæssigt, at udsmykninger
ligesom udstillinger af samtidskunst forenes i samme lov.
Foreslår, at det fremgår af loven, at kunstnerisk
kvalitet skal være tildelingskriterium.
Spørgsmålet om kunstnerisk kvalitet er behandlet
i lovens bemærkninger.
Bemærkninger om overgangsordning vedr.
udsmykningsopgaverne.
Overgangsordning er indarbejdet i lovforslagets
bemærkninger.
Påpeger mulige problemer med bopælskriteriet for
de kunstneriske medlemmer af de amtskommunale
billedkunstråd.
Der er i lovforslagets tekst og bemærkninger taget
højde herfor.
Foreningen af Kunsthaller i Danmark
Ønsker at udpege eget medlem til
Billedkunstrådet.
Det er ønskeligt, at Billedkunstrådet ikke
udvides til et større antal medlemmer.
Ønsker mulighed for længerevarende
driftsstøtte til kunsthaller samt
"statsanerkendelse".
Der er ikke fastsat tidsbegrænsninger for
driftsstøtte i loven, men Billedkunstrådet vil følge
virksomheden i eventuelle tilskudsmodtagende kunsthaller. Der ses ikke at
være grundlag for en statsanerkendelse på dette relativt
begrænsede område.
Ønsker at være omfattet af
udstillingsvederlagsordningen.
Det er indarbejdet i lovforslaget, at kunsthallerne bliver
omfattet af ordningen.
Billedkunstnernes Forbund
Foreslår, at Statens Kunstfonds repræsentantskab
udpeger to medlemmer til Billedkunstrådet og ministeren kun
ét.
Ministeren bør som politisk ansvarlig for loven udpege
to medlemmer.
Foreslår, at forbundet udpeger medlemmer til de
amtskommunale billedkunstråd, og at kunstnermedlemmerne skal være
medlemmer af BKF eller Kunstnersamfundet.
Det er Amtsrådet, der udpeger blandt billedkunstnerne
på Akademiraadets fortegnelse.
Ser gerne oprettet et repræsentantskab for
Billedkunstrådet.
Oprettelsen af et repræsentantskab indgår ikke i
lovforslaget.
Ser gerne indført en visningsret for
billedkunst.
De afsatte midler til loven rummer ikke mulighed for
indførelse af en visningsret.
Ønsker honorering af kunstnere for arbejde i
forbindelse med udstillinger og henviser til betænkning nr. 1360 om
billedkunst.
Er indarbejdet i lovforslaget.
Ønsker øremærkning af tilskud til BKF,
Kunstnersammenslutningernes udstillinger og Yngre Kunstneres
Udstillingsvirksomhed.
Det vil være op til Billedkunstrådet at vurdere
spørgsmålet om tilskud til de nævnte
formål.
Ønsker en styrkelse af Kunstfondens
igangsætningsstipendier.
Der vil blive taget stilling til
igangsætningsstipendiernes fremtid i forb. m. den kommende evaluering
af ordningen.
Danske Billedkunstneres Fagforening
Ønsker udvidelse af antallet af medlemmer af
Billedkunstrådet.
Det er ønskeligt, at Billedkunstrådet ikke
udvides til et større antal medlemmer.
Ønsker geografisk spredning i lovens
virksomhed.
Der er indføjet en forventning herom i
lovbemærkningerne.
De amtskommunale billedkunstråd foreslås
sammensat bredere.
Reglerne om udpegning af de amtskommunale
billedkunstråd er gjort bredere.
Kunstnersammenslutningernes Samråd
Ser gerne en arkitekt tilknyttet
Billedkunstrådet.
Billedkunstrådet vil efter behov kunne søge
arkitektbistand.
Foreningen af Danske Kunstmuseer
Foreslår et bredere og større
Billedkunstråd.
Det er ønskeligt, at Billedkunstrådet ikke
udvides til et større antal medlemmer. Der er en tilfredsstillende
balance mellem kunstnere og formidlere i rådet if.
forslaget.
Amtsrådsforeningen
Ønsker, at tilskud til billedkunstformål i h. t.
loven bør indgå i bloktilskudsordningen.
Tilskud bør gives gennem Billedkunstrådet for at
sikre en målrettet anvendelse efter rådets vurdering.
Evt. godtgørelse af medlemmerne i de amtskommunale
billedkunstråd bør fastsættes af
amtsrådene.
Er i overensstemmelse med forslaget.
Forudsætter, at de regionale billedkunstråd, der
er nedsat i h. t. de regionale kulturaftaler, ligestilles med de
amtskommunale billedkunstråd.
Er i overensstemmelse med forslaget.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Det er lovens formål at fremme billedkunsten i hele
Danmark. Der lægges særlig vægt på at styrke
formidlingen og produktionen af samtidskunst i Danmark, at forbedre
befolkningens adgang til nutidig billedkunst af kvalitet og at søge at
stimulere efterspørgslen efter samtidskunst.
Lovens virkeområde er alle billedkunstneriske
udtryk, herunder maleri, skulptur, grafik, fotografisk kunst,
installationskunst m.v. Det vil være op til Billedkunstrådet i
det konkrete tilfælde at vurdere spørgsmålet om eventuelle
grænsetilfælde, herunder den kunstneriske udvikling i
æstetisk henseende og i lyset af ny teknologi m.v. Se desuden
bemærkningerne til § 7, stk. 1.
Til § 2
Med hensyn til rådets støttevirksomhed
henvises i hovedsagen til lovforslagets almindelige bemærkninger samt
til bemærkningerne til de enkelte paragraffer. Lovens
støtteområder er den kunstneriske produktion, formidling,
udsmykningsopgaver og billedkunstfaglig rådgivning m.v. Tilskuddene fra
Billedkunstrådet skal medvirke til at udvikle billedkunsten i dens
mangfoldighed af udtryk i hele Danmark.
Vedrørende afgrænsningen over for
Akademiraadet og Statens Kunstfond henvises til de almindelige
bemærkninger samt til bemærkningerne til § 7.
Til § 3
Det skal tilstræbes, at Billedkunstrådets
medlemmer tilsammen repræsenterer kunstfaglig indsigt i de forskellige
udtryk, som samtidskunsten betjener sig af. Rådet sammensættes
under iagttagelse af lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.
På samme måde som i Litteraturrådet, Statens Musikråd
og Teaterrådet vil beskikkelsesperioden for Billedkunstrådet
være af fire års varighed uden mulighed for genbeskikkelse for
den umiddelbart følgende fireårsperiode.
Til § 4
Et produktionstilskud er et tilskud til dækning af
omkostningerne ved udførelsen af et konkret værk eller projekt.
Der kan være tale om tilskud til materialer, der indgår i
værket, eller til værkets udfærdigelse hos trykkerier,
på stenhuggerier, hos bronzestøbere m.v., samt honorering af
kunstneren. Ved salg af værket tilbagebetales produktionsstøtten
til Billedkunstrådet helt eller delvis, alt efter om salgsprisen
dækker omkostningerne fuldt ud eller ej, jf. Betænkning om
billedkunst, nr. 1360. Billedkunstrådet skal fastsætte
nærmere retningslinier for vilkårene for produktionstilskud,
herunder for tilbagebetalingskrav, således, at kunstnere, der
søger og modtager tilskud, er bekendt med vilkårene.
Til § 5
Bestemmelsen svarer til § 2, nr. 3, i den
gældende lov om Statens Kunstfond og indeholder hjemlen til, at
Billedkunstrådet får overladt de udsmykningsopgaver, som Statens
Kunstfonds billedkunstneriske udsmykningsudvalg hidtil har varetaget.
Billedkunstrådet kan herved støtte udsmykningsopgaver på
samme måde, som det hidtil er sket gennem Statens Kunstfond.
Billedkunstrådet vil endvidere kunne yde tilskud til
udsmykningsprojekter i de amtskommunale billedkunstråds regi, jf.
§ 7, stk. 3.
Til § 6
Billedkunstrådets tilskud til udstillinger af
nulevende kunstneres værker skal dække sådanne omkostninger
ved udstillinger, der ikke kan dækkes på anden måde. Der
kan være tale om omkostninger til plakat, katalog, lokaleleje m.v. og
honorar til kunstnerens arbejde i forbindelse med udstillingens
planlægning og ophængning m.v. , jf. stk. 2.
Hvad angår stk. 3, findes der en række
kunsthaller i landet, som kontinuerligt viser udstillinger af samtidskunst. I
modsætning til museer har sådanne kunsthaller ikke en permanent
samling af kunstværker, men virksomheden går ud på
løbende at vise skiftende udstillinger. Flere kunsthaller modtager
driftstilskud fra lokal side. For at styrke formidlingen af samtidskunst
foreslås det, at Billedkunstrådet kan yde driftstilskud til
kunsthaller og andre kunstudstillingssteder efter en konkret vurdering.
Hensigten er primært at give mulighed for en supplerende statslig
støtte til kunsthaller med et højt kunstnerisk ambitionsniveau,
som støttes fra lokal side. Rådet fastsætter
vilkårene for driftsstøtten og tager herunder stilling til
spørgsmålet om medfinansiering fra anden side. Det forventes, at
Billedkunstrådet tager udgangspunkt i Betænkning om billedkunst,
nr. 1360, vedrørende retningslinier for driftstilskuddene.
Billedkunstrådet forventes løbende at vurdere
udstillingsvirksomheden og foretage en prioritering af driftstilskuddene til
kunsthallerne og øvrige udstillingsinstitutioner.
Til § 7
Bestemmelsen giver Billedkunstrådet mulighed for at
støtte andre foranstaltninger end omtalt i §§ 4-6, hvis disse
efter rådets vurdering er egnede til at opfylde lovens formål.
Billedkunstrådet får hermed mulighed for også at tage
højde for den kunstneriske og tekniske udvikling på
billedkunstområdet, ikke mindst i forbindelse med den
informationsteknologiske udvikling. Sådanne tilskud forventes at
respektere opgavefordelingen mellem Billedkunstrådet, Statens Kunstfond
og Akademiraadet, jf. de almindelige bemærkninger.
Den i stk. 2 omtalte rådgivningsfunktion
indebærer, at Billedkunstrådet kan fungere som rådgiver og
høringsorgan for Kulturministeriet og andre vedrørende konkrete
billedkunstfaglige spørgsmål.
Ministeriet kan f. eks. anmode rådet om kandidater
til de ministerudpegede medlemmer af Charlottenborg Udstillingsbygnings
bestyrelse.
Rådet kan deltage i den offentlige debat
vedrørende billedkunstpolitik.
De i stk. 3 nævnte grundtilskud er tilskud til
det amtskommunale billedkunstråds almindelige virksomhed. Der
forudsættes et tilsvarende lokalt tilskud af mindst samme
størrelse. Herudover kan Billedkunstrådet give yderligere
tilskud til konkrete projekter efter rådets vurdering.
Til § 8
Den omtalte aktivitetsplan forudsættes at tage
udgangspunkt i billedkunstens aktuelle situation i Danmark. Det
forudsættes desuden, at aktivitetsplanen indeholder en angivelse af den
overordnede fordeling af Billedkunstrådets bevilling til de
formål, som rådet planlægger tilgodeset inden for lovens
område. Tilsvarende regler gælder i litteraturloven og
musikloven. Såfremt ministeriet ikke kan godkende en af
Billedkunstrådet udarbejdet aktivitetsplan, optages der forhandlinger
mellem ministeriet og rådet.
Til § 9
Billedkunstrådets udsmykningsudvalg skal fra 1.
januar 2002 varetage de funktioner, der indtil den dato varetages af Statens
Kunstfonds Udsmykningsudvalg. § 9, stk. 2, svarer til bestemmelsen
i den gældende lov om Statens Kunstfond § 2, stk. 6.
Under de almindelige bemærkninger til lovforslaget
er nærmere redegjort for ministeriets overvejelser vedrørende
overflytningen af udsmykningssagerne til billedkunstloven. Bemyndigelsen til
at fastlægge nærmere regler vil blive benyttet til at
videreføre bestemmelserne fra bekendtgørelse nr. 228 af 19.
marts 1998, § 3, om Kunstfondens billedkunstneriske udsmykningsudvalgs
virke, hvorefter principperne i de hidtidige regler om kunstnerisk udsmykning
agtes fortsat.
Udsmykningsudvalget kan, som det hidtil har været
praksis, indhente arkitektfaglig rådgivning til brug for behandlingen
af udsmykningsopgaver.
Statens Kunstfonds sekretariat varetager
færdiggørelsen af de udsmykningsopgaver, som Kunstfondens
udsmykningsudvalg har igangsat inden den 1. januar 2002, og som endnu ikke er
tilendebragt. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor.
Til § 10
Det er formålet med de amtskommunale
billedkunstråd, at der skal åbnes for en mere udbygget dialog
mellem det statslige og det lokale niveau i billedkunstneriske
spørgsmål. Samtidig skabes der en betydelig lokal indflydelse i
billedkunstrådene gennem både de kunstkyndige og de øvrige
medlemmer af rådene. Herigennem forventes en styrkelse af den
kunstneriske kvalitet ikke mindst i fremtidige lokale
udsmykningsprojekter.
I medfør af stk. 3 udpeges de
pågældende kunstnermedlemmer blandt de billedkunstnere, der er
optaget på den fortegnelse over forhåndsgodkendte kunstnere, som
udfærdiges af Akademiraadet i medfør af den foretagne
ændring af afskrivningsloven (kunstnerisk udsmykning i forbindelse med
opførelse, ombygning og tilbygning til erhvervsmæssigt benyttede
ejendomme), lov nr. 1287 af 20. december 2000. Fortegnelsen vil bl. a.
omfatte de billedkunstneriske medlemmer af Kunstnersamfundet under Det
Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, medlemmerne af
Billedkunstnernes Forbund og medlemmerne af Danske Billedkunstneres
Fagforening. Fortegnelsen omfatter desuden arkitekter, designere og
kunsthåndværkere. Udpegningen skal imidlertid foregå blandt
de førnævnte billedkunstnere.
Med hensyn til Københavns og Frederiksberg
Kommuner, som omtalt i stk. 4, udpeges fire medlemmer af de to kommuner
i fællesskab.
I henhold til stk. 5, skal kunstnerne have
bopæl inden for eller have anden tilknytning til amtskommunen.
Med hensyn til stk. 9 kan det oplyses, at der er
oprettet regionale billedkunstråd i Vestsjællands og
Storstrøms Amter. Kulturministeren kan fravige bestemmelserne i
stk. 1-8 i forbindelse med regionale kulturaftaler.
Til § 11
Der foreslås ved loven indført en pligt for
statslige og statsstøttede museer og kunsthaller til at betale
udstillingsvederlag til nulevende billedkunstnere for værker
udlånt til udstillinger på de nævnte institutioner. Der er
tale om videreførelse af den eksisterende ordning, som nu gøres
obligatorisk for statsstøttede institutioner. Den nuværende
ordning er gennemført på aftalemæssigt grundlag med de
selvejende institutioner samt for de statslige museer ved Kulturministeriets
cirkulære nr. 143 af 23. august 2000 om betaling af udstillingsvederlag
til bildende kunstnere. Ordningen indbefatter, at ministeriet to gange
årligt refunderer institutionerne de udgifter, de har haft til betaling
af udstillingsvederlag til kunstnerne.
Kulturministeriet fastsætter de nærmere regler
for den nye obligatoriske ordning om udstillingsvederlag. Reglerne vil som i
den gældende ordning gå ud på, at institutionerne skal
betale et vederlag for den brug, de gør af kunstneres værker,
der ikke er afhændet til tredjemand, i forbindelse med udlån til
udstillinger. Vederlaget beregnes efter værkernes værdi og
længden af udlånsperioden. Institutionernes udgifter til
vederlaget vil blive kompenseret ved et statstilskud, der finansieres af de
midler, der er afsat til den gældende ordning.
Til § 12
Bestemmelsen afløser det hidtidige hjemmelsgrundlag
for bestenmmelser om de to institutioner: Det Kongelige Akademi for de
Skønne Kunster, for hvilket der findes en førkonstitutionel
hjemmel, samt for Charlottenborg Udstillingsbygning, hvor hjemlen er en lov
fra 1880, jf. desuden bemærkningerne til § 16. Fremtidige
bekendtgørelser om henholdsvis Det Kongelige Akademi for de
Skønne Kunster og Charlottenborg Udstillingsbygning vil som hidtil
indeholde bestemmelser om institutionernes struktur, opgaver og almindelige
virksomhed.
Til § 13
Bestemmelsen kan bl.a. anvendes til, at ministeren kan
stille krav om, at Finansministeriets Budgetvejlednings regler om, at
selvejende institutioner m.v., der ved statstilskud opnår dækning
af driftsudgifter på halvdelen eller mere, skal efterleve løn-
og ansættelsesvilkår, der svarer til statens regler.
Til § 14
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juni
2001. Hvorimod reglerne i § 5, hvorved Statens Kunstfonds
billedkunstneriske udsmykningsudvalgs funktion overføres til
Billedkunstrådet, § 11 om udstillingsvederlag og § 15, hvor
der foretages de nødvendige ændringer i loven om Statens
Kunstfond, først skal træde i kraft den 1. januar 2002. På
det tidspunkt udløber beskikkelsesperioden for det nuværende
udsmykningsudvalg i Statens Kunstfond.
Til § 15
Der foretages herved de nødvendige ændringer
af loven om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 220 af 17.
februar 1998.
Billedkunstrådet overtager med virkning fra 1.
januar 2002 de fra denne dato indkommende udsmykningsopgaver. Med hensyn til
de i Statens Kunstfond igangværende udsmykningsopgaver, hvor der
foreligger en indgået kontrakt med Kunstfondens udsmykningsudvalg,
færdiggøres disse af Statens Kunstfonds sekretariat. I det
omfang, der er behov for billedkunstnerisk fagkundskab i forbindelse med
færdiggørelsen af disse projekter efter den 1. januar 2002,
bistår Billedkunstrådets udsmykningsudvalg fondens sekretariat.
Udgiften til færdiggørelsen af de enkelte, aftalte projekter
afholdes af Statens Kunstfonds rådighedsbevilling på
finansloven.
Til § 16
Lov nr. 105 af 24. juli 1880 om opførelse af en
Udstillingsbygning ved Charlottenborg Slot bliver ophævet.
Bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den ophævede
lov, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye
regler i medfør af loven om billedkunst.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (31. januar 2001) - L 151 Retsinformation · 31. januar 2001
- Betænkning over Forslag til lov om billedkunst Retsinformation · 25. maj 2001
- Forslag til Lov om Kunstrådet Retsinformation · 15. januar 2003
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om billedkunst Retsinformation · 25. maj 2001
- Forslag til Lov om ændring af en række love på kulturområdet (Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet) Retsinformation · 24. februar 2005
- Forslag til Lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning Retsinformation · 17. januar 2013