Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om billedkunst

2000/1 LSF 151Lovforslag som fremsatKulturministeriet31. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. januar 2001 af

kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)

Forslag

til

Lov om billedkunst

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1.

Lovens formål er at fremme billedkunsten i hele

Danmark.

Kapitel 2

Billedkunstrådet

§ 2.

Billedkunstrådets opgave er at fremme billedkunsten

i hele Danmark ved at yde tilskud til de foranstaltninger, der nævnes i

§§ 4-7.

§ 3.

Billedkunstrådet består af fem kunstkyndige

medlemmer, der beskikkes for fire år. Umiddelbar genbeskikkelse kan

ikke finde sted.

Stk. 2.

Kulturministeren udpeger to af medlemmerne af

Billedkunstrådet. Akademiraadet og Statens Kunstfonds

repræsentantskab udpeger hver et medlem, et medlem udpeges af

Foreningen af Danske Kunstmuseer og Foreningen af Kunsthaller i Danmark i

fællesskab. De af kulturministeren udpegede medlemmer skal være

billedkunstnere. Kulturministeren udpeger Billedkunstrådets formand

blandt medlemmerne. Formanden skal være billedkunstner.

Stk. 3.

Afgår et medlem inden udløbet af sin

Læs alt

beskikkelsesperiode, foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af

perioden.

Stk. 4.

Rådet fastsætter selv sin

forretningsorden.

§ 4.

Rådet kan yde tilskud til billedkunstnerisk

produktion.

Stk. 2.

Tilskuddene skal være med til at dække de

omkostninger, der medgår til værkernes udfærdigelse,

herunder honorering af kunstneren. Ved kunstnerens salg af værker, til

hvilke der er ydet tilskud af Billedkunstrådet, tilbagebetales

produktionsstøtten helt eller delvis, alt efter om salgsprisen

dækker omkostningerne ved frembringelsen. Billedkunstrådet

fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3.

Billedkunstrådet kan ikke yde

arbejdslegater.

§ 5.

Rådet kan afholde udgifter til billedkunstnerisk

udsmykning af statens bygninger og anlæg. Desuden kan det yde tilskud

til udsmykning af kommunale bygninger og anlæg samt til andre bygninger

og anlæg, der er tilgængelige for offentligheden eller videre

kredse, jf. § 9.

§ 6.

Billedkunstrådet kan yde tilskud til udstillinger

af nulevende billedkunstneres værker.

Stk. 2.

Tilskuddene skal medgå til finansiering af

udgifter i forbindelse med udstillinger, herunder til honorering af

kunstnernes arbejde i denne forbindelse.

Stk. 3.

Rådet kan yde tilskud til driften af kunsthaller

og andre kunstudstillingsinstitutioner. Rådet fastsætter

vilkårene for sådan driftsstøtte i det konkrete

tilfælde.

§ 7.

Billedkunstrådet kan yde tilskud til andre

foranstaltninger, der er egnede til at opfylde lovens formål.

Stk. 2.

Rådet kan på eget initiativ behandle

spørgsmål vedrørende billedkunst og fremsætte

erklæringer herom. Rådet kan endvidere rådgive

Kulturministeriet, offentlige myndigheder og private i billedkunstfaglige

spørgsmål.

Stk. 3.

Rådet kan udbetale faste mindre grundtilskud til

de amtskommunale billedkunstråd, som oprettes i medfør af

§ 10, under forudsætning af mindst tilsvarende amtskommunal

finansiering. Yderligere tilskud kan gives efter ansøgning til

konkrete projekter og initiativer, herunder lokale udsmykningsopgaver, der

gennemføres i det amtskommunale billedkunstråds regi.

§ 8.

Billedkunstrådet udarbejder forud for hvert

finansår en plan for rådets aktiviteter. Planen skal indeholde

angivelse af de tilskudsrammer, der foreslås afsat til lovens

støtteområder. Aktivitetsplanen forelægges

kulturministeren til godkendelse.

Stk. 2.

Billedkunstrådet udarbejder hvert år en

beretning om rådets virksomhed i det forløbne år til

kulturministeren.

Stk. 3.

Rådet har inden for rammerne af den godkendte

aktivitetsplan den endelige administrative afgørelse med hensyn til

fordelingen af den konkrete støtte til lovens formål.

Stk. 4.

Kulturministeriet stiller sekretariatsbistand til

rådighed for rådet.

§ 9.

Til at varetage de funktioner, der er nævnt i

§ 5, nedsætter Billedkunstrådet blandt sine medlemmer et

udvalg, Billedkunstrådets Udsmykningsudvalg, bestående af tre

medlemmer. Rådets formand er formand for udvalget.

Stk. 2.

Når udsmykningsudvalget har besluttet at ville

imødekomme en ansøgning om gennemførelse af en

udsmykningsopgave, skal udvalget i det enkelte tilfælde suppleres med

to repræsentanter udpeget af den ansøgende institution eller

lokale myndighed samt bygningens arkitekt, der derefter deltager i

forhandlingerne om og afgørelsen vedrørende opgavens udformning

og løsning. Kulturministeren fastsætter nærmere regler

herfor.

Kapitel 3

Amtskommunale billedkunstråd

§ 10.

Hver amtskommune kan nedsætte et amtskommunalt

billedkunstråd. Billedkunstrådenes formål er at virke til

fremme af billedkunsten inden for amtskommunen. Københavns og

Frederiksberg Kommuner kan i fællesskab nedsætte et kommunalt

billedkunstråd.

Stk. 2.

Billedkunstrådene kan rådgive lokale

myndigheder vedrørende billedkunstneriske spørgsmål, yde

støtte til billedkunst og medvirke til gennemførelsen af lokale

udsmykningsopgaver.

Stk. 3.

De amtskommunale billedkunstråd består af

fem medlemmer og sammensættes således: tre medlemmer udpeges af

amtsrådet. De to af de af amtsrådet udpegede medlemmer skal

udpeges blandt de billedkunstnere, der er optaget på den fortegnelse

over billedkunstnere, som Akademiraadet udfærdiger i medfør af

lov nr. 1287 af 20. december 2000 § 44 A, stk. 3. Et medlem udpeges

af Foreningen af Danske Kunstmuseer i fællesskab med Foreningen af

Kunsthaller i Danmark blandt repræsentanter for kunstmuseerne og

kunsthallerne i den pågældende amtskommune. Et medlem udpeges af

kommuneforeningen.

Stk. 4.

Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeger i

fællesskab fire medlemmer til et fælles kommunalt

billedkunstråd. To af de nævnte medlemmer skal være

billedkunstnere og udpeges blandt billedkunstnerne på den i stk. 3

nævnte fortegnelse. Et medlem udpeges af Foreningen af Danske

Kunstmuseer i fællesskab med Foreningen af Kunsthaller blandt

repræsentanter for kunstmuseerne og kunsthallerne i Københavns

og Frederiksberg Kommuner.

Stk. 5.

Kunstnermedlemmerne af de amtskommunale

billedkunstråd og det i stk. 4 omhandlede billedkunstråd

udpeges fortrinsvis blandt kunstnere, som har bopæl i, subsidiært

tilknytning til den pågældende amtskommune.

Stk. 6.

Såfremt der ikke er medlemmer af Foreningen af

Kunsthaller i Danmark i amtskommunen, udpeges det pågældende

medlem af Foreningen af Danske Kunstmuseer blandt repræsentanter for

kunstmuseerne i amtskommunen.

Stk. 7.

Medlemmer, der ikke er billedkunstnere eller

kunstkyndige med relevant faglig baggrund, kan ikke beklæde

formandsposten i billedkunstrådene.

Stk.8.

De amtskommunale billedkunstråd udpeges for fire

år ad gangen. Umiddelbar genbeskikkelse kan ikke finde sted.

Rådenes funktionsperiode indledes tre måneder efter hver ny

amtskommunal valgperiodes begyndelse.

Stk. 9.

Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse

af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i stk. 1-8.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 11.

De statslige og statsstøttede museer og de

statslige og statsstøttede kunsthaller og udstillingssteder skal

betale udstillingsvederlag til nulevende billedkunstnere for værker

udlånt til udstillinger på de nævnte institutioner.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler herfor.

§ 12.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler for Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunsters forhold.

Stk.2 .

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler

for Charlottenborg Udstillingsbygnings forhold.

Kapitel 5

Regnskab, revision

§ 13.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

for fordeling af tilskud, vilkår for anvendelsen af tilskud,

indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens

udførelse for tilskud, der udbetales efter denne lov.

Stk. 2.

Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud

kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke

opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den

forudsatte aktivitet.

Stk. 3.

Udbetalinger af tilskud kan ske

forskudsmæssigt.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

§ 14.

Loven træder i kraft den 1. juni 2001, § 5,

§ 11 og § 15 dog først den 1. januar 2002.

§ 15.

I lov om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 220 af 17. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, nr. 3, ophæves. Nr. 4 og 5 bliver

herefter nr. 3 og 4.

2.

§ 4, stk. 2, affattes således: " Til

at administrere fondens midler i øvrigt nedsættes et udvalg for

den bildende kunst, et udvalg for den litterære kunst, to udvalg for

tonekunsten, heraf et udvalg for den klassiske musik og et udvalg for den

rytmiske musik, et udvalg for kunsthåndværket og den kunstneriske

formgivning, et udvalg for arkitekturen og et udvalg for film- og

teaterkunsten."

3.

§ 4, stk. 3, 7. pkt., ophæves.

4.

§ 4, stk. 6, ophæves.

§ 16.

Lov nr. 105 af 24. juli 1880 om opførelse af en

Udstillingsbygning ved Charlottenborg Slot ophæves.

Stk. 2.

Regler, der er udstedt med hjemmel i den i stk. 1

nævnte lov forbliver i kraft indtil de ophæves eller

afløses af nye regler udstedt i medfør af § 12,

stk. 2.

§ 17.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Efter fremkomsten af betænkning nr. 1360 om

billedkunst i 1998 og den efterfølgende debat om billedkunstens

vilkår i Folketinget den 23. marts 1999 (Forespørgsel om

Betænkning om billedkunst og forslag om en egentlig billedkunstlov, F

33) har regeringen besluttet at fremsætte forslag til lov om

billedkunst. Lovforslaget skal ses som et betydningsfuldt led i

bestræbelserne på at gavne billedkunsten og sikre

tilstedeværelsen af billedkunst af høj kvalitet i Danmark.

Betænkning nr. 1360 om billedkunst påpegede

behovet for en samlet statslig politik på billedkunstområdet. Den

hidtidige statslige kulturpolitiske indsats for billedkunsten er bl. a. den

støttevirksomhed til den skabende del af kunstområdet, som

Statens Kunstfond og Statens Værksteder for Kunst og

Håndværk udfolder. På det kunstformidlende område er

det virksomheden på kunstmuseerne, Center for Dansk Billedkunst,

Charlottenborg Udstillingsbygning og andre formidlingsinstitutioner.

Billedkunsten har således ikke haft en lovgivning,

der på tilsvarende måde som ved kunstarterne musik, teater og

litteratur har kunnet medvirke til en konsolideret og bred formidlingsindsats

af samtidskunsten, når der bortses fra kunstmuseerne. Det spiller her

en vigtig rolle, at kunstmuseerne også har en række andre

forpligtelser, herunder over for tidligere tiders kunst. Betænkning om

billedkunst, nr. 1360, fastslår, at der på

billedkunstområdet er behov for et samlet kulturpolitisk

støttesystem, der opfylder tilsvarende funktioner vedrørende

nutidens kunst, som de øvrige kunstområder allerede har.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med andre

initiativer, der alle arbejder i retning af at fremme nutidens billedkunst i

Danmark. Her kan nævnes ændringen af afskrivningsloven, hvor der

er indført en adgang til skattemæssige afskrivninger af

kunstnerisk udsmykning i forbindelse med det private erhvervslivs ny-, om-,

og tilbygninger. Lovændringen udsprang af folketingsdebatten den 23.

marts 1999. Endvidere kan nævnes, at By- og Boligministeriet arbejder

på en styrkelse af det såkaldte 1 %-cirkulære om

kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri, hvor det af SF, CD, V, KF og

regeringspartierne under forhandlingerne vedtoges (V 51) at forhøje

cirkulærets sats til 1,2 %. Endelig blev det under forhandlingerne

vedtaget at iværksætte forsøg med oprettelse af regionale

billedkunstråd, eventuelt som led i opfølgning af de regionale

kulturforsøg. I 1999 har Kulturministeriet indgået aftale med

Vestsjællands og Storstrøms Amter om regionale

billedkunstråd i forbindelse med indgåelsen af de regionale

kulturaftaler.

Billedkunstrådet

Der foreslås oprettet et Billedkunstråd

på fem medlemmer. Billedkunstrådet skal ses som en parallel til

Statens Musikråd, Teaterrådet og Litteraturrådet og virke

som et redskab for en samlet dansk billedkunstpolitik, der arbejder for at

styrke billedkunstens stilling. Rådet yder tilskud til bl. a.

kunstneres produktion og formidling af samtidskunst. Det bør

være en aktiv og opsøgende dialog- og samarbejdspartner for

interessenterne på billedkunstområdet i hele landet

Det er hensigten i vidt omfang at overlade det til

Billedkunstrådet selv at beslutte formerne for dets

støttevirksomhed inden for lovens rammer. Billedkunstrådet og de

amtskommunale billedkunstråd forventes i lighed med Teaterrådet,

Litteraturrådet og Musikrådet at basere deres tilskudspraksis

alene på en vurdering af kunstnerisk kvalitet og talent. Det forventes,

at der i øvrigt tages udgangspunkt i forslagene til

støtteformer i betænkning nr. 1360, og at Billedkunstrådet

vil tilgodese geografisk spredning i sin støttevirksomhed. I den

forbindelse forventes det desuden, at Billedkunstrådet er

opmærksomt på den kulturelle mangfoldighed, der i stadig

højere grad præger kunstlivet i Danmark, og at det tilgodeser

formidlingen af billedkunst over for børn og unge.

De overordnede retningslinier for rådets virksomhed

kan kort beskrives således:

Billedkunstrådet kan

- rådgive om konkrete, faglige billedkunstneriske

spørgsmål

- yde tilskud til kunstnernes produktion

- yde tilskud til formidling af billedkunst

- yde driftstilskud til kunsthaller og

kunstudstillingsinstitutioner

- yde tilskud til andre foranstaltninger, der er egnede til at opfylde

lovens formål

- fremsætte udtalelser om kunstfaglige og billedkunstpolitiske

spørgsmål på eget initiativ.

Der er afsat følgende bevilling til

Billedkunstrådet i 2001:

Mio. kr.

Kunstnerstøtte (§ 21.21.05.30.)

22,2

Bevillingen på finansloven for 2001

udgøres af uforbrugte midler fra Statens Kunstfonds

igangsætningsstipendier fra årene 1998 til og med 2000 og midler

fra en reduktion af bevillingen til igangsætningsstipendier i 2001

på 6 mio. kr. Bevillingen i de kommende år tilvejebringes dels

via midler fra igangsætningsstipendieordningen, dels via overflytning

af Kunstfondens billedkunstneriske udsmykningsudvalgs bevilling og dels via

nye midler på finansloven. Der forventes således at være

ca. 40 mio. kr. til rådighed for Billedkunstrådet fra 2002 og

frem.

Billedkunstrådet forventes løbende at

følge udviklingen på billedkunstområdet i Danmark og kan

fremsætte udtalelser af billedkunstpolitisk og -faglig karakter

herom.

Billedkunstrådet vil kunne påtage sig at

støtte løsningen af generelle, overordnede opgaver, der

vedrører registrering af og tilsyn med kunstværker i det

offentlige rum. I den forbindelse forventer ministeriet, at

Billedkunstrådet vil foretage eksperimenter med nye dialogformer i

forhold til befolkningen i forbindelse med spørgsmålet om

kunstværker i det offentlige rum (stedsspecifik kunst). Formålet

med sådanne dialoger er at fremme og kvalificere debatten om det

demokratiske aspekt over for den kunstneriske frihed og kvalitet.

Betænkningen om billedkunst havde foreslået et

Billedkunstråd på ni medlemmer sammensat af bl. a. en række

organisationsrepræsentanter. Kulturministeriet har foretrukket at

foreslå et mindre råd på fem medlemmer svarende til

størrelsen af Litteraturrådet og Teaterrådet.

Ministeriet vil på et passende tidspunkt

gennemføre en evaluering af Billedkunstloven med henblik på en

afklaring af, hvorvidt resultatet står i rimeligt forhold til de

ønskede billedkunstpolitiske mål om en styrkelse af produktionen

og formidlingen af billedkunst.

Billedkunstlovens virkeområde

Der henvises til bemærkningerne til § 1.

Forholdet til Akademiraadet og Statens Kunstfonds billedkunstneriske

udvalg

I forholdet til Kunstfonden udgør

Billedkunstrådets ydelser tilskud til materialer, honorering af

kunstnere m.v. til den kunstneriske produktion. Derimod er der ikke tale om

arbejdslegater, jf. § 4, stk. 2, og bemærkningerne

hertil.

Kunstfondens opgave er at støtte den skabende kunst

ved at indkøbe værker og ved at tildele arbejdslegater, som ikke

er knyttet til produktionen af bestemte værker. Billedkunstrådet

skal give støtte til billedkunstnerisk produktion, herunder i

forbindelse med udsmykningsopgaver og formidling. I overensstemmelse med

denne arbejdsdeling foreslås det at overføre Kunstfondens

udsmykningsopgaver til Billedkunstrådet, jf. nedenfor.

Akademiraadet er statens rådgiver i kunstneriske

spørgsmål. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i denne

rådgivningsfunktion. Akademiraadets funktioner vedrørende

kirkekunst bliver således uændret. Der henvises i øvrigt

til bemærkningerne til § 7, hvor det forventes, at

Billedkunstrådet, Akademiraadet og Statens Kunstfond drøfter og

træffer nærmere aftale om de tre institutioners indbyrdes

opgavefordeling.

Udsmykningsudvalget

Betænkningen om billedkunst foreslog, at

Kunstfondens Udsmykningsudvalg fortsat skulle opretholdes parallelt med

Billedkunstrådet og de amtskommunale billedkunstråd, hvorved

disse også skulle kunne gennemføre udsmykningsprojekter.

Ministeriet har ikke fundet, at det vil være hensigtsmæssigt at

gennemføre forslaget, som ikke indeholdt en sikring af en koordinering

og en udbygget samarbejdsmulighed mellem de tre forskellige typer af

institutioner.

Det indgår i lovforslaget, at Statens Kunstfonds

billedkunstneriske udsmykningsudvalgs funktion og bevilling overføres

til Billedkunstrådet med virkning fra 2002. Med udgangen af 2001

udløber Kunstfondens nuværende udsmykningsudvalgs

beskikkelsesperiode. Bag forslaget ligger følgende overvejelser:

På kunststøtteområdet er det generelt

de faglige råd og nævn, der støtter kunstnerisk

produktion, mens Kunstfonden yder støtte til kunstnerne. Dette er

især tilfældet med Teaterrådet og Statens

Musikråd.

Det eneste område, hvor Kunstfonden direkte

støtter konkret produktion, er via udsmykningsudvalget. Da

udsmykningsopgaverne ligger inden for det faglige område, som

foreslås dækket af et kommende Billedkunstråd, vil det

være i overensstemmelse med den generelle opdeling mellem støtte

til produktion og støtte til kunstnere at overflytte Kunstfondens

udsmykningsudvalgs funktion til Billedkunstrådet. For Kunstfonden vil

det betyde en større grad af ensartethed i fondens funktioner mellem

de forskellige kunstarter i fremtiden. Hertil kommer, at kunstnerisk

udsmykning af det offentlige rum må anses som en vigtig form for

formidling af billedkunst og derfor i højere grad hører hjemme

i en lov, der overordnet er rettet mod kunstformidling.

For overflytningen taler også, at der gennem

oprettelsen af de amtskommunale billedkunstråd, se nedenfor, kan blive

etableret en tættere organisatorisk forbindelse og et samarbejde mellem

det statslige og det lokale niveau vedrørende kunstnerisk udsmykning

af det offentlige rum. Gennem tilskud fra Billedkunstrådet til lokale

udsmykningsprojekter bliver der etableret et tæt samarbejde, som vil

være til fordel for kvaliteten af den kunst, der placeres i det

offentlige rum i Danmark. Behovet for et sådant tættere

samarbejde er bl. a. påpeget i By- og Boligministeriets og

Kulturministeriets rapport fra 1999, Kunsten ud i det offentlige rum.

Det er af største betydning, at der i forbindelse

med overførelsen af denne kompetence til Billedkunstrådet kan

sikres tilsvarende garantier for kunstnerisk sagkundskab og

uafhængighed i de enkelte beslutninger, som det nuværende system

i Statens Kunstfond frembyder. Desuden bør det samtidig sikres, at

rådets udsmykningsopgaver udføres på en rationel og

effektiv måde. Det foreslås derfor, at Billedkunstrådet

nedsætter et Udsmykningsudvalg, der varetager udsmykningsopgaverne.

Udvalget foreslås at komme til at bestå af tre medlemmer valgt af

og blandt medlemmerne af Billedkunstrådet og med samme formand som

Billedkunstrådet. Medlemsantallet svarer til det nuværende

Udsmykningsudvalg i Kunstfonden.

Billedkunstrådets Udsmykningsudvalg

viderefører den funktion, som Kunstfondens Udsmykningsudvalg hidtil

har varetaget, herunder udsmykningsprojekter, der vil være af betydning

for den fortsatte udvikling af offentlig udsmykningskunst i landet samt

udsmykninger inden for det statslige område. Disse og øvrige

udsmykningsprojekter foreslås at foregå i et samarbejde med

statslige og lokale myndigheder efter samme retningslinier som i den

nuværende ordning, der sikrer lokal medindflydelse i de konkrete

projekter.

De amtskommunale billedkunstråd

Der foreslås mulighed for at oprette amtskommunale

billedkunstråd, hvorved hver amtskommune kan oprette et råd med

den opgave at fremme det kunstfaglige niveau lokalt og samarbejde med

Billedkunstrådet. Med betænkningens forslag som udgangspunkt

finder ministeriet, at de amtskommunale billedkunstråd bør

afspejle stor regional indflydelse og kunsterisk sagkundskab på

professionelt niveau. For således at fremhæve den regionale

indflydelse i de amtskommunale billedkunstråd foreslås det, at

amtsrådet udpeger tre medlemmer, hvoraf de to skal være

kunstnere. Kunstnerne skal fortrinsvis have bopæl inden for eller have

anden tilknytning til amtskommunen, se nærmere bemærkningerne til

§ 10.

De amtskommunale råd skal rådgive lokale

myndigheder i amtskommunen, medvirke til gennemførelsen af lokale

udsmykningsopgaver og støtte lokale billedkunstformål i

øvrigt. Der forventes etableret en tæt dialog mellem de

amtskommunale billedkunstråd og det statslige Billedkunstråd om

kunstfaglige spørgsmål, herunder om lokale udsmykningsprojekter.

Ad denne vej tænkes der således skabt ny sammenhæng mellem

det statslige niveau og det regionale niveau om kunstfaglige

spørgsmål og om kunstværker i det offentlige rum m.v.

Det er en forudsætning for, at et amtskommunalt

billedkunstråd kan modtage tilskud fra Billedkunstrådet, at det

amtskommunale billedkunstråd er sammensat i henhold til reglerne i

lovens § 10, stk. 1-8. I medfør af stk. 9 kan

kulturministeren fravige bestemmelserne i stk. 1-8, i forbindelse med

regionale kulturaftaler.

Eksisterende støtteområder

Folketingets Finansudvalg godkender hvert år

aktstykket vedrørende fordelingen af Kulturministeriets kulturelle

tipsmidler, hvor en række eksisterende billedkunstneriske

støtteordninger hidtil er indgået. Det foreslås, at disse

vil blive overført til Billedkunstrådet med virkning fra 2002.

Det drejer sig om nedenstående årlige hidtidige

tipsbevillinger.

Kunstnersammenslutningernes udstillingsvirksomhed, Yngre

Kunstneres Udstillingsvirksomhed og til De Censurerede Kunstudstillinger. For

tiden administreres disse af Kunstnersamfundets og Akademiraadets Jury.

Ministeriet er enig med udvalget bag betænkningen om billedkunst i det

hensigtsmæssige i at overføre disse områder

vedrørende formidling af billedkunst til Billedkunstrådet.

På tilsvarende måde overføres til Billedkunstrådets

regi de hidtidige tipsfinansierede tilskud til Billedkunstnernes Forbund,

Gymnasiernes Vandreudstilling, Seminariernes Vandreudstilling,

Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger, Skolernes Kunstforening, Kunst

på Arbejdspladsen og Arbejdernes Kunstforening.

Forvaltningen af tipstilskud til Vandreudstillingernes

Sekretariat overføres til Billedkunstrådet. Sekretariatet er

fællessekretariat for Gymnasiernes Vandreudstilling, Seminariernes

Vandreudstilling og Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger. Det er

Billedkunstrådets opgave at vurdere de nævnte tilskudsordninger

og afgive indstilling om deres videreførelse.

Center for Dansk Billedkunst

Centret er oprettet som en selvejende institution af

Kulturministeriet, og centrets virksomhed er rettet mod den internationale

udveksling på billedkunstområdet. Centret varetager udbredelsen

af kendskabet til dansk billedkunst og danske billedkunstnere i udlandet. Det

gennemfører danske kunstudstillinger i udlandet og yder tilskud til

udenlandske udstillinger i Danmark. Herudover yder centret tilskud til danske

kunstneres udstillinger i udlandet og varetager informationsfunktioner om

dansk kunst og kunstnere. Billedkunstrådets opgave er derimod at yde

tilskud til produktion og formidling af kunst på det nationale plan.

Centrets virksomhed fortsætter som hidtil på basis af

Kulturministeriets driftsbevilling på finansloven til formålet.

Betænkning om billedkunst foreslog, at Billedkunstrådet skulle

yde produktionstilskud til den eller de kunstnere, der udpeges af Center for

Dansk Billedkunst til at deltage som Danmarks repræsentanter ved

biennalerne i Venedig og Sao Paulo. Ministeriet har imidlertid fundet, at det

er vigtigt at fastholde centrets eneansvar for biennaledeltagelsen. Centret

vil derfor få ansvaret for tilvejebringelsen og forvaltningen af

midlerne til den kunstnerisk skabende produktion i forbindelse med de to

nævnte biennaler. Fra og med 2002 overføres på finansloven

1 mio. kr. til Center for Dansk Billedkunst til dette formål. Det

kommende husfællesskab mellem centret og Kunstsekretariatet vil give et

godt udgangspunkt for tætte samarbejdsrelationer mellem centret og

Billedkunstrådet til gavn for begge institutioner. Det forventes, at

der mellem Center for Dansk Billedkunst og Billedkunstrådet

indgås en aftale om samarbejde og arbejdsdeling, således at der

undgås unødvendige overlapninger. Den nære forbindelse

mellem de to institutioner, der arbejder på henholdsvis det nationale

og det internationale område, vil desuden kunne skabe større

sammenhæng og synergi til fordel for billedkunstområdet som

helhed.

Visningsret/afgift

Betænkningen om billedkunst har foreslået

indførelse af en visningsret/afgift. Ministeriet har ikke

imødekommet forslaget allerede på grund af de begrænsede

midler, der forventes at være til rådighed for

Billedkunstrådet.

Lovforslagets administrative, personalemæssige og

økonomiske konsekvenser

Forslaget indebærer, at der oprettes et

Billedkunstråd på fire medlemmer og en formand.

Billedkunstrådet er en statsinstitution. Rådet vil blive

sekretariatsmæssigt betjent af det af Kulturministeriet oprettede

Kunstsekretariat. Der vil være forbundet en honorering med rådets

arbejde. Udgifterne til Billedkunstrådet vil blive afholdt af den

bevilling, der er afsat på FL 2001 under § 21.21.05.30.

Kunstnerstøtte. De samlede sekretariatsudgifter inkl. honoreringen af

Billedkunstrådets medlemmer ventes at ligge inden for en ramme på

3,0 mio. kr. Heraf forventes ca. 1 mio. kr. dækket af en besparelse

på Statens Kunstfonds driftsbevilling i forbindelse med

overførelsen af udsmykningsudvalgets funktion til

Billedkunstrådet. Der forventes således en samlet merudgift til

administration m.v. på ca. 2 mio. kr. til Billedkunstrådet.

Sekretariatsudgiften i Kunstsekretariatet afholdes af Billedkunstrådets

bevilling. Den administrative udgift til Kunstfondens sekretariats

færdiggørelse af igangsatte udsmykningssager skønnes at

udgøre 0,2 mio. kr. årligt. Iflg. oplysninger fra Statens

Kunstfond strækker gennemførelsen af en udsmykningssag sig i

gennemsnit over 3-4 år.

De samlede udgifter for 2001, som vil blive afholdt inden

for Kulturministeriets rammer, vil blive udmøntet på et

aktstykke til Finansudvalget.

I forbindelse med høringen over lovudkastet har

hverken Kommunernes Landsforening eller Amtsrådsforeningen i Danmark

gjort krav gældende vedrørende økonomisk kompensation til

de kommunale parter som følge af lovens bestemmelser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have direkte

erhvervsmæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget indebærer oprettelse af

Billedkunstrådet som statsinstitution. Samtidig overføres en

række opgaver vedrørende eksisterende ordninger, der hidtil har

været varetaget af Kulturministeriet til rådet. Fra Statens

Kunstfond overføres det billedkunstneriske udsmykningsudvalgs funktion

og bevilling til Billedkunstrådet tillige med en tilsvarende del af

bevillingen til fondens sekretariat. Overgangsordningen medfører, at

Kunstfondens sekretariat afslutter gennemførelsen af

udsmykningsprojekter, der er igangsat inden 1. januar 2002. For

amtskommunerne vil der blive tale om oprettelse af amtskommunale

billedkunstråd i det omfang, amtskommunerne selv ønsker det.

Udgiften til sekretariatet for de amtskommunale billedkunstråd samt

honoreringen af medlemmerne afholdes af den enkelte amtskommune. Forslaget

skønnes ikke at indebære administrative ændringer for

kommunerne.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have direkte

miljømæssige konsekvenser. Der kan forventes en vis stigning i

omfanget af større udsmykningsprojekter overvejende i byområder.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

Konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

For staten medfører forslaget ikke merudgifter i 2001.

Bevillingen i de kommende år forventes at være ca. 40 mio. kr. om

året. De kommunale parter har ikke gjort krav gældende om

økonomisk kompensation som følge af lovens

bestemmelser.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Forslaget indebærer overflytning af opgaver fra Statens

Kunstfond til Billedkunstrådet samt overflytning af mindre opgaver fra

Kulturministeriet til rådet. Forslaget kan have mindre administrative

konsekvenser for de amtskommuner, der ønsker at oprette amtskommunale

billedkunstråd. Det skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Høring

Forslaget har været forelagt Finansministeriet,

Justitsministeriet, Indenrigsministeriet, Rigsrevisionen,

Konkurrencestyrelsen, Akademiraadet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes

Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Statens

Kunstfond, Kulturrådet for Børn, Center for Dansk Billedkunst,

Kulturministeriets Udstillingssted Overgaden, Billedkunstnernes Forbund,

Kunstnersammenslutningernes Samråd, Danske Billedkunstneres

Fagforening, Foreningen af Kunsthaller, Statens Museumsnævn, Foreningen

af Danske Kunstmuseer, Charlottenborg Udstillingsbygning, Børne- og

Kulturchefforeningen, Kunstakademiets Fællesadministration på

vegne af det kommende Kunstsekretariat og Dansk Gallerisammenslutning.

Uddrag af de væsentligste høringssvar samt

kommentarer er kort gengivet i skemaet neden for:

Organisation

Bemærkninger

Kommentar

Rigsrevisionen

Tekniske bemærkninger vedr. regnskab og

revision.

Er indarbejdet

Konkurrencestyrelsen

Finder ikke, at lovens støttemuligheder udgør

en samhandelspåvirkende konkurrenceforvridning.

Finansministeriet

Har ikke specifikke bemærkninger til

lovforslaget.

Akademiraadet

Ønsker præcisering af, at

Billedkunstrådets tilskud ydes på basis af kunstnerisk

kvalitet.

Er indarbejdet i lovbemærkningerne.

Foreslår, at Kunstfondens udsmykningsudvalg forbliver i

Kunstfonden.

Det er i bedst overensstemmelse med lovforslagets karakter af

formidlings- og produktionslov, at udsmykningsudvalgets funktion

overføres til Billedkunstrådet.

Foreslår, at Akademiraadet skal være

Kulturministeriets kunstneriske rådgiver i stedet for

Billedkunstrådet.

Billedkunstrådets konkrete rådgivende funktion i

billedkunstfaglige spørgsmål over for ministeriet vil ikke

berøre Akademiraadets nuværende rådgivning af staten i

kunstneriske spørgsmål.

Tvivl om bopælskravet i § 10 vedr. de kunstneriske

medlemmer af de amtskommunale billedkunstråd.

En bredere formulering er indarbejdet i

lovforslaget.

Foreslår, at Akademiraadets medlem i

Billedkunstrådet bliver født medlem af Billedkunstrådets

udsmykningsudvalg.

Det findes rigtigst, at Billedkunstrådet selv

nedsætter sit udsmykningsudvalg, bortset fra formanden, der er

født formand for udsmykningsudvalget.

Foreslår, at loven indeholder krav om honorering af

kunstnerne i de amtskommunale billedkunstråd.

Er ikke imødekommet. Tilskud fra

Billedkunstrådet i h. t. loven skal alene medgå til

finansieringen af aktiviteter.

Kommunernes Landsforening

Finder de amtskommunale billedkunstråd

overflødige.

Ministeriet finder, at helheden i det fremtidige samarbejde

nødvendiggør en bred struktur med en formaliseret forbindelse

mellem det centrale og det lokale niveau.

Foreslår, at der skal kunne gives tilskud lokalt,

uanset om der er oprettet et amtskommunalt billedkunstråd.

Det vil være op til Billedkunstrådets beslutning,

om der i det enkelte tilfælde kan ydes tilskud til et kommunalt

billedkunstprojekt.

Kan ikke tilslutte sig forslaget om kommunal medfinansiering

af kunsthaller.

Der er tale om en frivillig ordning for

kommunerne.

Ønsker fortsat refusion til institutionerne af disses

udgifter til udstillingsvederlagsordningen.

Ministeriets hidtidige midler hertil vil indgå i den

fremtidige ordning.

Statens Museumsnævn

Ønsker, at Foreningen af Danske Kunstmuseer og at

Foreningen af Kunsthaller kan udpege et medlem hver til

Billedkunstrådet.

Det er ønskeligt, at Billedkunstrådet ikke

udvides til et større antal medlemmer.

Foreslår, at valget af medlemmer til de amtskommunale

billedkunstråd sker hos de lokale institutioner.

Den mere enkle metode i lovforslaget foretrækkes,

således at det er de pågældende foreninger, der udpeger.

Det kan evt. ske i samråd med de lokale institutioner.

Foreslår, at det ene af de amtsrådsudpegede

medlemmer af de amtskommunale billedkunstråd udpeges af

Akademiraadet.

Der sikres større lokal indflydelse ved at lade

amtsrådene udvælge billedkunstnerne.

Statens Kunstfond

Foreslår, at udsmykningsudvalget forbliver i

fonden.

På grund af lovens karakter af formidlings- og

produktionslov vil det være mest hensigtsmæssigt, at udsmykninger

ligesom udstillinger af samtidskunst forenes i samme lov.

Foreslår, at det fremgår af loven, at kunstnerisk

kvalitet skal være tildelingskriterium.

Spørgsmålet om kunstnerisk kvalitet er behandlet

i lovens bemærkninger.

Bemærkninger om overgangsordning vedr.

udsmykningsopgaverne.

Overgangsordning er indarbejdet i lovforslagets

bemærkninger.

Påpeger mulige problemer med bopælskriteriet for

de kunstneriske medlemmer af de amtskommunale

billedkunstråd.

Der er i lovforslagets tekst og bemærkninger taget

højde herfor.

Foreningen af Kunsthaller i Danmark

Ønsker at udpege eget medlem til

Billedkunstrådet.

Det er ønskeligt, at Billedkunstrådet ikke

udvides til et større antal medlemmer.

Ønsker mulighed for længerevarende

driftsstøtte til kunsthaller samt

"statsanerkendelse".

Der er ikke fastsat tidsbegrænsninger for

driftsstøtte i loven, men Billedkunstrådet vil følge

virksomheden i eventuelle tilskudsmodtagende kunsthaller. Der ses ikke at

være grundlag for en statsanerkendelse på dette relativt

begrænsede område.

Ønsker at være omfattet af

udstillingsvederlagsordningen.

Det er indarbejdet i lovforslaget, at kunsthallerne bliver

omfattet af ordningen.

Billedkunstnernes Forbund

Foreslår, at Statens Kunstfonds repræsentantskab

udpeger to medlemmer til Billedkunstrådet og ministeren kun

ét.

Ministeren bør som politisk ansvarlig for loven udpege

to medlemmer.

Foreslår, at forbundet udpeger medlemmer til de

amtskommunale billedkunstråd, og at kunstnermedlemmerne skal være

medlemmer af BKF eller Kunstnersamfundet.

Det er Amtsrådet, der udpeger blandt billedkunstnerne

på Akademiraadets fortegnelse.

Ser gerne oprettet et repræsentantskab for

Billedkunstrådet.

Oprettelsen af et repræsentantskab indgår ikke i

lovforslaget.

Ser gerne indført en visningsret for

billedkunst.

De afsatte midler til loven rummer ikke mulighed for

indførelse af en visningsret.

Ønsker honorering af kunstnere for arbejde i

forbindelse med udstillinger og henviser til betænkning nr. 1360 om

billedkunst.

Er indarbejdet i lovforslaget.

Ønsker øremærkning af tilskud til BKF,

Kunstnersammenslutningernes udstillinger og Yngre Kunstneres

Udstillingsvirksomhed.

Det vil være op til Billedkunstrådet at vurdere

spørgsmålet om tilskud til de nævnte

formål.

Ønsker en styrkelse af Kunstfondens

igangsætningsstipendier.

Der vil blive taget stilling til

igangsætningsstipendiernes fremtid i forb. m. den kommende evaluering

af ordningen.

Danske Billedkunstneres Fagforening

Ønsker udvidelse af antallet af medlemmer af

Billedkunstrådet.

Det er ønskeligt, at Billedkunstrådet ikke

udvides til et større antal medlemmer.

Ønsker geografisk spredning i lovens

virksomhed.

Der er indføjet en forventning herom i

lovbemærkningerne.

De amtskommunale billedkunstråd foreslås

sammensat bredere.

Reglerne om udpegning af de amtskommunale

billedkunstråd er gjort bredere.

Kunstnersammenslutningernes Samråd

Ser gerne en arkitekt tilknyttet

Billedkunstrådet.

Billedkunstrådet vil efter behov kunne søge

arkitektbistand.

Foreningen af Danske Kunstmuseer

Foreslår et bredere og større

Billedkunstråd.

Det er ønskeligt, at Billedkunstrådet ikke

udvides til et større antal medlemmer. Der er en tilfredsstillende

balance mellem kunstnere og formidlere i rådet if.

forslaget.

Amtsrådsforeningen

Ønsker, at tilskud til billedkunstformål i h. t.

loven bør indgå i bloktilskudsordningen.

Tilskud bør gives gennem Billedkunstrådet for at

sikre en målrettet anvendelse efter rådets vurdering.

Evt. godtgørelse af medlemmerne i de amtskommunale

billedkunstråd bør fastsættes af

amtsrådene.

Er i overensstemmelse med forslaget.

Forudsætter, at de regionale billedkunstråd, der

er nedsat i h. t. de regionale kulturaftaler, ligestilles med de

amtskommunale billedkunstråd.

Er i overensstemmelse med forslaget.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Det er lovens formål at fremme billedkunsten i hele

Danmark. Der lægges særlig vægt på at styrke

formidlingen og produktionen af samtidskunst i Danmark, at forbedre

befolkningens adgang til nutidig billedkunst af kvalitet og at søge at

stimulere efterspørgslen efter samtidskunst.

Lovens virkeområde er alle billedkunstneriske

udtryk, herunder maleri, skulptur, grafik, fotografisk kunst,

installationskunst m.v. Det vil være op til Billedkunstrådet i

det konkrete tilfælde at vurdere spørgsmålet om eventuelle

grænsetilfælde, herunder den kunstneriske udvikling i

æstetisk henseende og i lyset af ny teknologi m.v. Se desuden

bemærkningerne til § 7, stk. 1.

Til § 2

Med hensyn til rådets støttevirksomhed

henvises i hovedsagen til lovforslagets almindelige bemærkninger samt

til bemærkningerne til de enkelte paragraffer. Lovens

støtteområder er den kunstneriske produktion, formidling,

udsmykningsopgaver og billedkunstfaglig rådgivning m.v. Tilskuddene fra

Billedkunstrådet skal medvirke til at udvikle billedkunsten i dens

mangfoldighed af udtryk i hele Danmark.

Vedrørende afgrænsningen over for

Akademiraadet og Statens Kunstfond henvises til de almindelige

bemærkninger samt til bemærkningerne til § 7.

Til § 3

Det skal tilstræbes, at Billedkunstrådets

medlemmer tilsammen repræsenterer kunstfaglig indsigt i de forskellige

udtryk, som samtidskunsten betjener sig af. Rådet sammensættes

under iagttagelse af lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

På samme måde som i Litteraturrådet, Statens Musikråd

og Teaterrådet vil beskikkelsesperioden for Billedkunstrådet

være af fire års varighed uden mulighed for genbeskikkelse for

den umiddelbart følgende fireårsperiode.

Til § 4

Et produktionstilskud er et tilskud til dækning af

omkostningerne ved udførelsen af et konkret værk eller projekt.

Der kan være tale om tilskud til materialer, der indgår i

værket, eller til værkets udfærdigelse hos trykkerier,

på stenhuggerier, hos bronzestøbere m.v., samt honorering af

kunstneren. Ved salg af værket tilbagebetales produktionsstøtten

til Billedkunstrådet helt eller delvis, alt efter om salgsprisen

dækker omkostningerne fuldt ud eller ej, jf. Betænkning om

billedkunst, nr. 1360. Billedkunstrådet skal fastsætte

nærmere retningslinier for vilkårene for produktionstilskud,

herunder for tilbagebetalingskrav, således, at kunstnere, der

søger og modtager tilskud, er bekendt med vilkårene.

Til § 5

Bestemmelsen svarer til § 2, nr. 3, i den

gældende lov om Statens Kunstfond og indeholder hjemlen til, at

Billedkunstrådet får overladt de udsmykningsopgaver, som Statens

Kunstfonds billedkunstneriske udsmykningsudvalg hidtil har varetaget.

Billedkunstrådet kan herved støtte udsmykningsopgaver på

samme måde, som det hidtil er sket gennem Statens Kunstfond.

Billedkunstrådet vil endvidere kunne yde tilskud til

udsmykningsprojekter i de amtskommunale billedkunstråds regi, jf.

§ 7, stk. 3.

Til § 6

Billedkunstrådets tilskud til udstillinger af

nulevende kunstneres værker skal dække sådanne omkostninger

ved udstillinger, der ikke kan dækkes på anden måde. Der

kan være tale om omkostninger til plakat, katalog, lokaleleje m.v. og

honorar til kunstnerens arbejde i forbindelse med udstillingens

planlægning og ophængning m.v. , jf. stk. 2.

Hvad angår stk. 3, findes der en række

kunsthaller i landet, som kontinuerligt viser udstillinger af samtidskunst. I

modsætning til museer har sådanne kunsthaller ikke en permanent

samling af kunstværker, men virksomheden går ud på

løbende at vise skiftende udstillinger. Flere kunsthaller modtager

driftstilskud fra lokal side. For at styrke formidlingen af samtidskunst

foreslås det, at Billedkunstrådet kan yde driftstilskud til

kunsthaller og andre kunstudstillingssteder efter en konkret vurdering.

Hensigten er primært at give mulighed for en supplerende statslig

støtte til kunsthaller med et højt kunstnerisk ambitionsniveau,

som støttes fra lokal side. Rådet fastsætter

vilkårene for driftsstøtten og tager herunder stilling til

spørgsmålet om medfinansiering fra anden side. Det forventes, at

Billedkunstrådet tager udgangspunkt i Betænkning om billedkunst,

nr. 1360, vedrørende retningslinier for driftstilskuddene.

Billedkunstrådet forventes løbende at vurdere

udstillingsvirksomheden og foretage en prioritering af driftstilskuddene til

kunsthallerne og øvrige udstillingsinstitutioner.

Til § 7

Bestemmelsen giver Billedkunstrådet mulighed for at

støtte andre foranstaltninger end omtalt i §§ 4-6, hvis disse

efter rådets vurdering er egnede til at opfylde lovens formål.

Billedkunstrådet får hermed mulighed for også at tage

højde for den kunstneriske og tekniske udvikling på

billedkunstområdet, ikke mindst i forbindelse med den

informationsteknologiske udvikling. Sådanne tilskud forventes at

respektere opgavefordelingen mellem Billedkunstrådet, Statens Kunstfond

og Akademiraadet, jf. de almindelige bemærkninger.

Den i stk. 2 omtalte rådgivningsfunktion

indebærer, at Billedkunstrådet kan fungere som rådgiver og

høringsorgan for Kulturministeriet og andre vedrørende konkrete

billedkunstfaglige spørgsmål.

Ministeriet kan f. eks. anmode rådet om kandidater

til de ministerudpegede medlemmer af Charlottenborg Udstillingsbygnings

bestyrelse.

Rådet kan deltage i den offentlige debat

vedrørende billedkunstpolitik.

De i stk. 3 nævnte grundtilskud er tilskud til

det amtskommunale billedkunstråds almindelige virksomhed. Der

forudsættes et tilsvarende lokalt tilskud af mindst samme

størrelse. Herudover kan Billedkunstrådet give yderligere

tilskud til konkrete projekter efter rådets vurdering.

Til § 8

Den omtalte aktivitetsplan forudsættes at tage

udgangspunkt i billedkunstens aktuelle situation i Danmark. Det

forudsættes desuden, at aktivitetsplanen indeholder en angivelse af den

overordnede fordeling af Billedkunstrådets bevilling til de

formål, som rådet planlægger tilgodeset inden for lovens

område. Tilsvarende regler gælder i litteraturloven og

musikloven. Såfremt ministeriet ikke kan godkende en af

Billedkunstrådet udarbejdet aktivitetsplan, optages der forhandlinger

mellem ministeriet og rådet.

Til § 9

Billedkunstrådets udsmykningsudvalg skal fra 1.

januar 2002 varetage de funktioner, der indtil den dato varetages af Statens

Kunstfonds Udsmykningsudvalg. § 9, stk. 2, svarer til bestemmelsen

i den gældende lov om Statens Kunstfond § 2, stk. 6.

Under de almindelige bemærkninger til lovforslaget

er nærmere redegjort for ministeriets overvejelser vedrørende

overflytningen af udsmykningssagerne til billedkunstloven. Bemyndigelsen til

at fastlægge nærmere regler vil blive benyttet til at

videreføre bestemmelserne fra bekendtgørelse nr. 228 af 19.

marts 1998, § 3, om Kunstfondens billedkunstneriske udsmykningsudvalgs

virke, hvorefter principperne i de hidtidige regler om kunstnerisk udsmykning

agtes fortsat.

Udsmykningsudvalget kan, som det hidtil har været

praksis, indhente arkitektfaglig rådgivning til brug for behandlingen

af udsmykningsopgaver.

Statens Kunstfonds sekretariat varetager

færdiggørelsen af de udsmykningsopgaver, som Kunstfondens

udsmykningsudvalg har igangsat inden den 1. januar 2002, og som endnu ikke er

tilendebragt. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor.

Til § 10

Det er formålet med de amtskommunale

billedkunstråd, at der skal åbnes for en mere udbygget dialog

mellem det statslige og det lokale niveau i billedkunstneriske

spørgsmål. Samtidig skabes der en betydelig lokal indflydelse i

billedkunstrådene gennem både de kunstkyndige og de øvrige

medlemmer af rådene. Herigennem forventes en styrkelse af den

kunstneriske kvalitet ikke mindst i fremtidige lokale

udsmykningsprojekter.

I medfør af stk. 3 udpeges de

pågældende kunstnermedlemmer blandt de billedkunstnere, der er

optaget på den fortegnelse over forhåndsgodkendte kunstnere, som

udfærdiges af Akademiraadet i medfør af den foretagne

ændring af afskrivningsloven (kunstnerisk udsmykning i forbindelse med

opførelse, ombygning og tilbygning til erhvervsmæssigt benyttede

ejendomme), lov nr. 1287 af 20. december 2000. Fortegnelsen vil bl. a.

omfatte de billedkunstneriske medlemmer af Kunstnersamfundet under Det

Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, medlemmerne af

Billedkunstnernes Forbund og medlemmerne af Danske Billedkunstneres

Fagforening. Fortegnelsen omfatter desuden arkitekter, designere og

kunsthåndværkere. Udpegningen skal imidlertid foregå blandt

de førnævnte billedkunstnere.

Med hensyn til Københavns og Frederiksberg

Kommuner, som omtalt i stk. 4, udpeges fire medlemmer af de to kommuner

i fællesskab.

I henhold til stk. 5, skal kunstnerne have

bopæl inden for eller have anden tilknytning til amtskommunen.

Med hensyn til stk. 9 kan det oplyses, at der er

oprettet regionale billedkunstråd i Vestsjællands og

Storstrøms Amter. Kulturministeren kan fravige bestemmelserne i

stk. 1-8 i forbindelse med regionale kulturaftaler.

Til § 11

Der foreslås ved loven indført en pligt for

statslige og statsstøttede museer og kunsthaller til at betale

udstillingsvederlag til nulevende billedkunstnere for værker

udlånt til udstillinger på de nævnte institutioner. Der er

tale om videreførelse af den eksisterende ordning, som nu gøres

obligatorisk for statsstøttede institutioner. Den nuværende

ordning er gennemført på aftalemæssigt grundlag med de

selvejende institutioner samt for de statslige museer ved Kulturministeriets

cirkulære nr. 143 af 23. august 2000 om betaling af udstillingsvederlag

til bildende kunstnere. Ordningen indbefatter, at ministeriet to gange

årligt refunderer institutionerne de udgifter, de har haft til betaling

af udstillingsvederlag til kunstnerne.

Kulturministeriet fastsætter de nærmere regler

for den nye obligatoriske ordning om udstillingsvederlag. Reglerne vil som i

den gældende ordning gå ud på, at institutionerne skal

betale et vederlag for den brug, de gør af kunstneres værker,

der ikke er afhændet til tredjemand, i forbindelse med udlån til

udstillinger. Vederlaget beregnes efter værkernes værdi og

længden af udlånsperioden. Institutionernes udgifter til

vederlaget vil blive kompenseret ved et statstilskud, der finansieres af de

midler, der er afsat til den gældende ordning.

Til § 12

Bestemmelsen afløser det hidtidige hjemmelsgrundlag

for bestenmmelser om de to institutioner: Det Kongelige Akademi for de

Skønne Kunster, for hvilket der findes en førkonstitutionel

hjemmel, samt for Charlottenborg Udstillingsbygning, hvor hjemlen er en lov

fra 1880, jf. desuden bemærkningerne til § 16. Fremtidige

bekendtgørelser om henholdsvis Det Kongelige Akademi for de

Skønne Kunster og Charlottenborg Udstillingsbygning vil som hidtil

indeholde bestemmelser om institutionernes struktur, opgaver og almindelige

virksomhed.

Til § 13

Bestemmelsen kan bl.a. anvendes til, at ministeren kan

stille krav om, at Finansministeriets Budgetvejlednings regler om, at

selvejende institutioner m.v., der ved statstilskud opnår dækning

af driftsudgifter på halvdelen eller mere, skal efterleve løn-

og ansættelsesvilkår, der svarer til statens regler.

Til § 14

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juni

2001. Hvorimod reglerne i § 5, hvorved Statens Kunstfonds

billedkunstneriske udsmykningsudvalgs funktion overføres til

Billedkunstrådet, § 11 om udstillingsvederlag og § 15, hvor

der foretages de nødvendige ændringer i loven om Statens

Kunstfond, først skal træde i kraft den 1. januar 2002. På

det tidspunkt udløber beskikkelsesperioden for det nuværende

udsmykningsudvalg i Statens Kunstfond.

Til § 15

Der foretages herved de nødvendige ændringer

af loven om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 220 af 17.

februar 1998.

Billedkunstrådet overtager med virkning fra 1.

januar 2002 de fra denne dato indkommende udsmykningsopgaver. Med hensyn til

de i Statens Kunstfond igangværende udsmykningsopgaver, hvor der

foreligger en indgået kontrakt med Kunstfondens udsmykningsudvalg,

færdiggøres disse af Statens Kunstfonds sekretariat. I det

omfang, der er behov for billedkunstnerisk fagkundskab i forbindelse med

færdiggørelsen af disse projekter efter den 1. januar 2002,

bistår Billedkunstrådets udsmykningsudvalg fondens sekretariat.

Udgiften til færdiggørelsen af de enkelte, aftalte projekter

afholdes af Statens Kunstfonds rådighedsbevilling på

finansloven.

Til § 16

Lov nr. 105 af 24. juli 1880 om opførelse af en

Udstillingsbygning ved Charlottenborg Slot bliver ophævet.

Bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den ophævede

lov, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye

regler i medfør af loven om billedkunst.

Lignende dokumenter