Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

1999/1 LSF 272Lovforslag som fremsatKulturministeriet5. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. april 2000 af

kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed

(Spredning af lydprogrammer i trafikanlæg, fordeling

af DR s og TV 2 s digitale programmer i fællesantenneanlæg,

afskæring af klageadgang til Kulturministeriet i »must carry«-sager,

præcisering af bestemmelser om DR s og TV 2 s regnskabsudarbejdelse,

krav om europæiske programmer i lokal-tv udsendt i netværk,

hjemmel til fastsættelse af inhabilitetsregler for lokale radio- og

fjernsynsnævn og forbud mod privat besiddelse af piratdekodere

m.v.)1)

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

208 af 6. april 1999, som ændret ved lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed nr. 367 af 2. juni 1999, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 1 indsættes som stk. 2:

»

Stk. 2. Kulturministeren kan i

særlige tilfælde give tilladelse til, at andre end de i

stk. 1 nævnte foretagender ud fra sikkerhedsmæssige hensyn

kan sprede lydprogrammer i større trafikanlæg. Kulturministeren

kan fastsætte nærmere regler for denne programvirksomhed.

Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.«

2.

§ 4, stk. 1, affattes således:

Læs alt

»

Det påhviler ejere af

fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en

fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af

radioanlæg af Danmarks Radio og TV 2 i medfør af § 7,

stk. 1, og § 18, stk. 1, herunder de regionale programmer, der

er bestemt til modtagning i det pågældende område. Digitale

programmer fra Danmarks Radio og TV 2 skal alene fordeles, såfremt der

fordeles andre digitale programmer i anlægget.«

3.

I § 4 indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

»

Stk. 2. Det er ikke tilladt i

fællesantenneanlæg at konvertere de i stk. 1, 2. pkt.,

nævnte digitale programmer til analoge programmer, medmindre der

samtidig finder en digital fordeling sted af de samme programmer.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

4.

I § 4, stk. 3, der bliver stk. 4,

ændres »af stk. 1 og 2.« til: »af stk. 1 og

3.«.

5.

I § 5 b, stk. 1, indsættes som 3.

pkt.:

»

Afgørelser

vedrørende § 4 kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.«

6.

I § 14, stk. 1, ændres »finansår« til: »år«.

7.

§ 14, stk. 2, affattes således:

»

Stk. 2. Institutionens regnskab

udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen.

Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens

bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter

Folketinget til orientering.«

8.

I § 24, stk. 1, ændres »finansår« til: »år«.

9.

§ 24, stk. 2, affattes således:

»

Stk. 2. Regnskabet for den

landsdækkende virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og

revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år

forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til

godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.«

10.

§ 25, stk. 2, affattes således:

»

Stk. 2. Regnskabet for den

regionale virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af

Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet

dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år

forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til

godkendelse.«

11.

I § 50 a indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»

Stk. 3. Kulturministeren

fastsætter for så vidt angår lokal fjernsynsvirksomhed i

henhold til § 44, stk. 4, regler om, i hvilket omfang udsendelser

af europæisk oprindelse skal indgå heri.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

12.

I § 55, stk. 2, nr. 3, ændres »eller stk. 3,« til:

»eller stk. 4,«.

13.

I § 56 indsættes efter stk. 7:

»

Stk. 8. Kulturministeren kan

fastsætte regler om generel inhabilitet for så vidt angår

medlemmer af de lokale radio- og fjernsynsnævn.«

14.

I § 75 a udgår »i

erhvervsmæssigt øjemed«.

15.

§ 76 a, stk. 1, affattes således:

»

Med bøde straffes den,

der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 75 a.

Såfremt overtrædelsen finder sted i erhvervsmæssigt

øjemed, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i

indtil 6 måneder. Tilsvarende gælder udbredelse som nævnt i

§ 75 a i en videre kreds, selvom den ikke sker i erhvervsmæssigt

øjemed.«

§ 2

Lovforslaget træder i kraft 1. maj 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 208 af 6. april 1999, er senest blevet

ændret ved § 1 i lov nr. 367 af 2. juni 1999 (Folketingstidende

1998-99, Forhandlingerne sp. 6387, 7135, 7394; Tillæg A sp. 5812;

Tillæg B sp. 1127; Tillæg C sp. 854).

Lovforslaget har til formål at give kulturministeren

hjemmel til at tillade, at ejere af større trafikanlæg

(tunneller og lignende) af sikkerhedsmæssige grunde kan sprede

lydprogrammer i disse anlæg. Lovforslaget har også til

formål at fastsætte regler om fordelingen af DR s og TV 2 s

digitale programmer i fællesantenneanlæg, samt at gøre

Telestyrelsens afgørelser i »

must carry«-spørgsmål endelige. Dernæst er det formålet

at bringe lovens bestemmelser om DR s og TV 2 s regnskaber i overensstemmelse

med årsregnskabsloven. Endvidere er det lovforslagets formål at

implementere en bestemmelse fra EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser« , Rådets direktiv

89/552/EØF som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 97/36/EF, hvorefter der bliver hjemmel til at fastsætte krav

om en vis andel af europæiske programmer i lokal-tv udsendt i nationale

netværk. Dernæst er formålet at give kulturministeren

hjemmel til at fastsætte generelle inhabilitetsregler for medlemmer af

de lokale radio- og fjernsynsnævn. Endelig er formålet med

lovforslaget at udstrække forbudet mod erhvervsmæssig

omsætning m.v. af piratdekodere m.v. til også at omfatte forbud

mod privat besiddelse m.v. af piratdekodere m.v.

Den faste forbindelse over Øresund åbner den

1. juli 2000. En del af forbindelsen er en 4 km lang motorvejstunnel under

Drogden, hvor der er en særlig sikkerhedsmæssig risiko for

trafikanterne, og hvor en redningsindsats i tilfælde af ulykker og

lignende har vanskelige vilkår. Samtidig er Drogden-tunnelen den eneste

del af Øresundsforbindelsen, hvor der ikke er radiodækning fra

svenske og danske FM-kanaler, hvorfor de trafikinformationskanaler, der

normalt anvendes af vejmyndighederne via Danmarks Radio og Sveriges Radio,

ikke kan anvendes. Øresundskonsortiet, der som ejer af forbindelsen

har ansvaret for sikkerheden i motorvejsanlægget, vil derfor gerne have

mulighed for via et såkaldt lækkende kabel at sende radio i

Drogden-tunnelen, da mange bilister erfaringsmæssigt har bilradioen

tændt. For at sikre et optimalt beredskab i Drogden-tunnelen og

lignende anlæg foreslås det derfor at give kulturministeren

hjemmel til at tillade, at ejere af større trafikanlæg af

sikkerhedsmæssige grunde kan sprede lydprogrammer i trafikanlæg.

Udmøntningen af hjemmelen tænkes foretaget i en

bekendtgørelse efter forhandling med de svenske myndigheder om den del

af Øresundskonsortiets forslag, som vedrører Sveriges

Radio.

I henhold til § 4, stk. 1, i den gældende

radio- og fjernsynslov påhviler det ejere af

fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en

fordeling af DR s og TV 2 s programmer (den såkaldte »must carry«-forpligtelse). Dette gælder

dog ikke anden programvirksomhed udsendt i medfør af lovens § 7,

stk. 3, og § 18, stk. 4. Et krav om, at både DR s og TV

2 s analoge programmer og de to stationers digitale programmer skal fordeles

i fællesantenneanlæg, vil i praksis medføre, at

fællesantenneanlæg, der alene modtager programmer med egne

antenner og fordeler disse programmer analogt, skal ombygges for at kunne

opfylde den digitale »must carry «-forpligtelse.

En sådan ombygning skønnes i mange

tilfælde at indebære en opgradering i form af en udbygning af

hovedstationen med henblik på modtagelse og fordeling af de digitale

programmer, renovering af fordelingsnettet og udskiftning af

forstærkere, hvilket især ved de mindre (brugerejede) anlæg

vil blive kostbart for de enkelte brugere.

Det foreslås derfor, at DR s og TV 2 s digitale

programmer ikke i samme omfang som de analoge programmer skal være

omfattet af denne forpligtelse, og at det kun er de anlæg, som fordeler

andre digitale programmer, der bliver forpligtede til at fordele DR s og TV 2

s digitale programmer. Forslaget har til formål at sikre, at

digitaliseringen af fællesantenneanlæg bliver

efterspørgselsstyret.

I medfør af lovens § 5 b, stk. 1,

fører Telestyrelsen tilsyn med overholdelsen af bl.a. »must carry« -forpligtelserne i lovens

§ 4. Det er antaget, at Telestyrelsens afgørelser i disse sager

kan indbringes for Kulturministeriet. Denne ankemulighed er uden reelt

indhold, og det foreslås på den baggrund, at klagemuligheden til

Kulturministeriet afskæres.

Dernæst foreslås det på Rigsrevisionens

foranledning, at formuleringerne af bestemmelserne, for så vidt

angår revisionen af DR s og TV 2 s regnskaber, bringes i

overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Endvidere foreslås det, at kulturministeren gives

hjemmel til at fastsætte regler om andelen af europæiske

programmer i lokal-tv udsendt i netværk. Ændringen er

nødvendig som følge af artikel 9 i Rådets direktiv

89/552/EØF som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 97/36/EF, EF-Tidende 1997 L 202 s. 60 (»Fjernsyn uden grænser «-direktivet). Efter artikel 9 i

direktivet finder direktivets kvotebestemmelser ikke anvendelse på

fjernsynsudsendelser, der er bestemt for et lokalt publikum, og som ikke

indgår i et nationalt netværk. Det betyder, at direktivets

kvotebestemmelser finder anvendelse på lokal tv udsendt i et nationalt

netværk, og som er bestemt for et større publikum end det

lokale.

Dernæst foreslås det, at kulturministeren

gives hjemmel til at fastsætte regler om generel inhabilitet i de

lokale radio- og fjernsynsnævn. Ændringen følger en

udtalelse fra Kammeradvokaten, hvori det påpeges, at

inhabilitetsbestemmelserne i lokal radio- og fjernsynsbekendtgørelsen,

for så vidt angår medlemmerne af de lokale radio- og

fjernsynsnævn, savner en sikker hjemmel i loven.

Endelig foreslås det, at forbudet mod piratdekodere

m.v. udstrækkes til også at omfatte besiddelse m.v. af

piratdekodere m.v. til privat brug. I henhold til § 75 a i den

gældende radio- og fjernsynslov er det ikke tilladt i

erhvervsmæssigt øjemed at fremstille, importere, omsætte,

besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis

formål det er at give uautoriseret adgang til indholdet af en kodet

radio- eller tv-udsendelse. Det har imidlertid vist sig, at dette forbud ikke

er tilstrækkeligt til at sætte en stopper for

piratvirksomheden.

I henhold til de gældende regler straffes forbudet

mod erhvervsmæssig omsætning m.v. af piratdekodere m.v. med

bøde, hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder. Det

foreslås, at strafferammen, for så vidt angår privat

besiddelse af piratdekodere m.v., begrænses til bøde.

Kulturministeriet finder det endvidere rimeligt af hensyn til

rettighedshaverne i straffemæssig forstand at sidestille udbredelse af

piratdekodere m.v. i en videre kreds f.eks. via Internettet med den

erhvervsmæssige omsætning.

Økonomiske og administrative konsekvenser

m.v.

Lovforslaget har ikke væsentlige økonomiske

eller administrative konsekvenser for staten eller kommunerne.

For så vidt angår de erhvervsøkonomiske

konsekvenser, forventes forslaget om at udstrække forbudet mod

erhvervsmæssig omsætning m.v. af piratdekodere m.v. til

også at omfatte et forbud mod privat besiddelse at give

betalings-tv-selskaber, dekoderselskaber og andre rettighedshavere et bedre

grundlag for at udøve deres virksomhed.

Lovforslaget forventes ikke at få

miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget gennemfører en bestemmelse i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 om

ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af

visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende

udøvelse af tv-spredningsvirksomhed, jf. ovenfor.

Høring over lovforslaget

Udkastet til dette lovforslag bortset fra forslaget om

spredning af lydprogrammer i større trafikanlæg har

været udsendt til høring hos Amtsrådsforeningen i Danmark,

BFE, Boligselskabernes Landsforening, By- og Boligministeriet, Canal Digital,

DA, Danmarks Lokal-TV Forening, Danske Uddannelsesmedier, Demokratiske

Lokalstationer, Den Kristne Producentkomité for Lokalradio og TV, DR,

Erhvervsministeriet, FAEM-Sekretariatet, Finansministeriet,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen

af Kommercielle Lokalradio og TV-stationer (KOMM), Forskningsministeriet,

Frederiksberg Kommune, Fællesforeningen af Danske Antenneforeninger,

IASTAR c/o Radio Energy, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, KODA,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, LO, LTV

(Lokal-tv-foreningen), Miljø- og Energiministeriet, Rigsrevisionen,

Samarbejdsforum for Danske Lyttere og Seere, Sammenslutningen af lokale radio

og TV-stationer i Danmark, Statsministeriet, Stofa A/S, STOP, Tele Danmark

A/S, Telestyrelsen, TV 2, de regionale TV 2 virksomheder, Udvalget vedr.

Lokal Radio og TV, Viasat og Værkstedssammenslutningen.

Forslaget om spredning af lydprogrammer i større

trafikanlæg er sendt til høring samtidig med fremsættelsen

af lovforslaget.

Vurdering af konsekvenser af

lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Betalings-tv-selskaber, dekoder-selskaber og andre

rettigheds-havere vil få et bedre grundlag for at udøve deres

virksomhed.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører en bestemmelse i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 om

ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen giver mulighed for, at ejere af større

trafikanlæg af sikkerhedsmæssige grunde kan få tilladelse

til at sende radio i tunneler og lignende via et såkaldt lækkende

kabel. Ministeren kan i den forbindelse beslutte, at programvirksomheden kan

omfatte programmer, der udsendes samtidig af andre foretagender, og at

sådanne programmer kan afbrydes med meddelelser til trafikanterne, som

direkte vedrører disses sikkerhed. Sådanne meddelelser kan

spænde fra situationer, der kræver omgående evakuering af

trafikanlægget til situationer med kødannelse, der kræver

særlig opmærksomhed. Bestemmelsen sigter i første

række på at muliggøre, at Øresundskonsortiet som

ansvarlig for sikkerheden i Øresundsforbindelsens

motorvejsanlæg, herunder den 4 km lange motorvejstunnel under Drogden,

kan sende radio i tunnelen som led i sit beredskab. Øresundskonsortiet

ønsker i den forbindelse:

a

Tilladelse til at

videresende FM-radiosignaler fra Sveriges Radio og fra DR i Drogden-tunnelen

via et såkaldt »lækkende kabel «. De signaler, der ønskes videresendt er:

Sveriges Radio Malmöhus 102,0 MHz

Danmarks Radio P4/P2 96,5 MHz

Danmarks Radio P3 93,6 MHz

a

Tilladelse til at

Øresundskonsortiets trafikleder i Link Operation Centre på

Lernacken kan bryde ind i de videresendte udsendelser med meddelelser til

trafikanterne i Drogden-tunnelen.

Den af Øresundskonsortiets ønskede

løsning er ikke mulig inden for den gældende radio- og

fjernsynslovs rammer. Ifølge lovens § 1 er det udelukkende DR

eller lokalradioer, der har ret til at sprede radioprogrammer til

offentligheden i Danmark ved hjælp af FM-sendernettet. Der er ikke

ifølge loven mulighed for dispensation på dette punkt.

Øresundskonsortiet har gjort opmærksom

på, at den 4 km lange tunnelstrækning under Drogden udgør

et særligt risikomoment, og at radiokommunikation kan være af

afgørende betydning for en rettidig evakuering af tunnelen i en

katastrofesituation.

Til nr. 2

Det fremgår af pkt. 1 i tillægsaftale nr. 1 af

15. december 1998 til medieaftalen af 10. maj 1996, at DR og TV 2 kan

påbegynde digital tv-programvirksomhed. DR har tidligere foretaget

forsøg med digital radio (Digital Audio Broadcasting, DAB). Den

egentlige tv-forsøgsvirksomhed blev begyndt den 19. november 1999.

Forsøgsperioden for digitalt tv (Digital Video Broadcasting, DVB) er

fastsat til ½ år med mulighed for forlængelse.

Når denne forsøgsvirksomhed er afsluttet i

løbet af år 2000, vil DR og TV 2 påbegynde en egentlig

permanent digital programvirksomhed. I henhold til § 4 i den

gældende lov vil denne permanente digitale programvirksomhed være

omfattet af »must

carry«-forpligtelsen.

For at kunne fordele digitale programmer i

fællesantenneanlæggene vil mange fællesantenneanlæg

imidlertid skulle ombygges. En sådan ombygning vil være forbundet

med forholdsvis store omkostninger, som det kun vil være rimeligt at

pålægge anlægsejerne, hvis de tilsluttede husstande

ønsker at modtage de digitale programmer. Det foreslås derfor,

at » must

carry«-forpligtelsen

for så vidt angår DR s og TV 2 s digitale programmer

begrænses til alene at gælde for de anlæg, der fordeler

andre digitale programmer.

Det bemærkes, at 1. pkt. er uændret i forhold

til den gældende lov. 3. pkt. er indholdsmæssigt uændret i

forhold til den gældende lov.

Til nr. 3

Hvis det tillades, at fællesantenneanlæg

må konvertere digitale »must carry«-programmer til analoge programmer, vil den digitale udvikling

gå langsommere, og lyttere/seere, som alene modtager

radio/tv-udsendelser via fællesantenneanlæg, vil ikke få

glæde af DR s og TV 2 s nye digitale tilbud, herunder mulighederne for

interaktivitet og tv-udsendelser i det nye 16:9-format.

Det foreslås derfor, at det som udgangspunkt ikke

skal være tilladt for fællesantenneanlæg at konvertere

digitale »must

carry «-programmer til

analoge programmer.

Derimod vil det næppe lægge en alvorlig

dæmper på den digitale udvikling, hvis der gives mulighed for i

fællesantenneanlæg at konvertere digitale » must carry«-programmer til analoge programmer

under forudsætning af, at der samtidig finder en digital fordeling sted

af de samme programmer. Herved tilgodeses såvel de lyttere/seere, som

har anskaffet digitalt udstyr, som de lyttere/seere, som ikke har anskaffet

sådant udstyr, men er tilfredse med at modtage programmerne i analog

form.

Det vil herefter være op til de tilsluttede

husstande at beslutte, om man vil anskaffe en DAB-modtager (til

radiomodtagelse) og/eller en digital set-top-boks/tv-modtager (til

tv-modtagelse) for at få det fulde udbytte af de digitale

udsendelser.

Såfremt der stilles krav om fordeling af

»must carry«-kanaler både i digital form

og i analog form, vil dette betyde, at der lægges beslag på en

øget andel af kanalkapaciteten i anlægget med henblik på

opfyldelse af »must

carry« -forpligtelsen.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være op til de enkelte

fællesantenneanlæg at beslutte, om der skal anvendes kapacitet

til analog fordeling af digitale »

must carry«-programmer, hvis disse programmer alene udsendes digitalt. Hvis det

digitale program paralleludsendes analogt, vil der således være

en forpligtelse til at fordele både det digitale og det analoge

signal.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af

ændringen af § 4, jf. lovforslagets nr. 3.

Til nr. 5

Telestyrelsen fører i henhold til § 5 b i den

gældende lov bl.a. tilsyn med overholdelsen af »must carry« -forpligtelserne i lovens

§ 4. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet bl.a. meddele

påbud til ejere af fællesantenneanlæg. Det er på

baggrund af princippet om ulovbestemt rekurs antaget, at Telestyrelsens

afgørelser i disse sager kan indbringes for Kulturministeriet.

Telestyrelsens afgørelser er imidlertid relativt

enkle, nemlig at konstatere, om det pågældende

fællesantenneanlæg opfylder »must carry «-forpligtelserne eller ej. Kulturministeriets

behandling af klager over Telestyrelsens afgørelser i sådanne

sager er tilsvarende simpel, idet ministeriet i sagens natur kun kan nå

frem til samme resultat som Telestyrelsen. Der er således ikke noget

skønsmæssigt element at efterprøve, og ministeriets

sagsbehandling bliver derfor af ren formel karakter. På den baggrund

foreslås det, at Telestyrelsens afgørelser gøres

endelige, og at klageadgangen til Kulturministeriet dermed

afskæres.

Til nr. 6

Det fremgår af § 14, stk. 1, i den

gældende lov, at DR s bestyrelse for hvert finansår

fastsætter budgettet for DR s virksomhed. DR s virksomhed er imidlertid

ikke optaget på finansloven, men finansieres bl.a. af licens, som i

henhold til lovens § 61, stk. 1, fastsættes for et eller

flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets

Finansudvalg. Licensfastsættelsen følger således

kalenderåret. Bestemmelsen foreslås derfor ændret, så

budgettet ligeledes fastsættes for hvert år.

Til nr. 7

Det fremgår af § 14, stk. 2, i den

gældende lov, for så vidt angår DR s

regnskabsaflæggelse, at institutionens regnskab revideres af

Rigsrevisionen. Rigsrevisionen har i brev af 12. juni 1998 anmodet om, at

formuleringen ved først givne lejlighed ændres til, at

institutionens regnskab udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres

af Rigsrevisionen. Bestemmelsen vil hermed blive bragt i overensstemmelse med

tilsvarende formuleringer i årsregnskabsloven (jf.

årsregnskabslovens § 2). Forslaget følger Rigsrevisionens

anmodning.

Til nr. 8

Det foreslås, at TV 2 s centrale bestyrelse i lighed

med DR s bestyrelse vil skulle fastsætte budgettet for den

landsdækkende virksomhed for hvert år og ikke for hvert

finansår. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr.

6.

Til nr. 9

Forslaget bringer bestemmelsen vedrørende TV 2 s

regnskabsaflæggelse i overensstemmelse med tilsvarende formuleringer i

årsregnskabsloven. Der henvises til bemærkningerne til

lovforslagets nr. 7.

Til nr. 10

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets

nr. 9.

Til nr. 11

Det fremgår af artikel 9 i det ændrede

EF-direktiv »Fjernsyn

uden grænser«, at

kvotebestemmelserne om europæiske programmer ikke finder anvendelse

på fjernsynsudsendelser, der er bestemt for et lokalt publikum, og som

ikke indgår i et nationalt netværk. Det betyder, at direktivets

kvotebestemmelser finder anvendelse på lokal-tv, som er udsendt i et

nationalt netværk, og bestemt for et større publikum end det

lokale.

Desuden gælder kvotebestemmelserne for DR, TV 2 og

danske satellit- og kabel tv-stationer, som sender ud over ét lokalt

område. Det kan virke konkurrenceforvridende, hvis lokal-tv udsendt i

netværk ikke også er omfattet kvotebestemmelserne.

I medfør af lovforslaget vil kulturministeren

få hjemmel til at fastsætte regler om andelen af europæiske

programmer i lokal-tv udsendt i netværk. Hjemlen vil blive

udmøntet på samme måde som den tilsvarende hjemmel om DR s

og TV 2 s programvirksomhed og programmer spredt ved hjælp af satellit

eller kabel til områder ud over ét lokalt område.

I vedtægterne for DR og TV 2 og i

bekendtgørelsen om radio- og fjernsynsvirksomhed ved hjælp af

satellit eller kabel er der i overensstemmelse med tv-direktivets

kvotebestemmelser fastsat bestemmelser om, at stationerne skal

tilstræbe, at over halvdelen af den sendetid i tv, der ikke

består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv,

afsættes til europæiske programmer. Endvidere skal stationerne

tilstræbe, at 10 % af den sendetid i tv, der ikke består af

nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, eller 10 % af

programbudgettet, afsættes til europæiske programmer fra

producenter, der er uafhængige af tv-foretagender. En passende andel

skal forbeholdes programmer af ny dato, dvs. programmer, der udsendes senest

5 år efter deres produktion. Tilsvarende bestemmelser vil blive fastsat

i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed for så

vidt angår lokale tv-programmer udsendt i netværk.

Til nr. 12

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af

ændringen af § 50 a, jf. lovforslagets nr. 11.

Til nr. 13

I henhold til § 23 i bekendtgørelse nr. 606 af

19. juli 1999 om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed kan personer, som er

medlemmer af bestyrelsen for et selskab m.v., som har eller søger

tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed i nævnets

område, og personer, som deltager i ledelsen af en lokal radio eller

tv-station i nævnets område, pga. inhabilitet ikke være

medlemmer eller suppleanter for medlemmer af de lokale radio- eller

fjernsynsnævn. Endvidere kan personer, som ofte må forventes at

være inhabile i forhold til de enkelte sager, der skal behandles i

nævnet, ikke udpeges som medlemmer eller suppleanter for medlemmer af

nævnet.

Kammeradvokaten har imidlertid i udtalelse af 4. maj 1999

gjort Kulturministeriet opmærksom på, at disse

inhabilitetsbestemmelser savner en sikker hjemmel i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed.

Det foreslås på denne baggrund, at

kulturministeren gives en sådan hjemmel.

Til nr. 14

Der blev i forbindelse med en ændring af radio- og

fjernsynsloven pr. 1. januar 1997 indsat en bestemmelse i loven (§ 75

a), hvorefter det ikke er tilladt i erhvervsmæssigt øjemed at

fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere og

andet dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang

til indholdet af en kodet radio- eller tv-udsendelse.

Fra betalings-tv-selskaber, dekoderselskaber og andre

rettighedshavere har der været fremsat ønske om en

skærpelse af forbudet mod piratdekodere m.v. i form af forbud mod

privat besiddelse m.v. af piratdekodere m.v. under henvisning til, at

forbudet ikke har virket efter hensigten.

For at få et overblik over problemets omfang

anmodede Kulturministeriet i slutningen af 1998 Center for Teleinformation

(CTI) om bl.a. at foretage en undersøgelse af erfaringerne med den

gældende ordning. Det fremgår af undersøgelsen, at CTI

med en række forbehold vurderer, at antallet af husstande med

uautoriseret adgang til tv-programmer i juni 1998 sandsynligvis lå

på ca. 200.000, hvilket svarer til ca. 8 % af det samlede antal

husstande i Danmark. Dette er en stigning i forhold til det estimerede antal

i 1997, da forbudet blev indført. CTI mener, at antallet fortsat er

stigende.

Indførelse af et forbud mod privat besiddelse m.v.

af piratdekodere m.v. vil betyde, at alle led i omsætningskæden

bliver ulovlige. Det helt centrale bliver imidlertid, at et sådant

forbud derudover vil have en præventiv »signalværdi« i forhold til de husstande, som måtte

overveje at anskaffe et piratdekodere m.v.

På denne baggrund foreslås det, at der

indføres et forbud mod privat besiddelse m.v. af piratdekodere

m.v.

Til nr. 15

Overtrædelse af forbudet mod erhvervsmæssig

omsætning m.v. af piratdekodere m.v. kan i henhold til de

gældende regler straffes med bøde, hæfte eller

fængsel i indtil 6 måneder.

Det foreslås, at privat

besiddelse af piratdekodere m.v. jf. lovforslagets nr. 14 alene kan

straffes med bøde, medens den hidtil gældende strafferamme

fastholdes, for så vidt angår erhvervsmæssig

omsætning m.v. af piratdekodere m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til lovens

§ 75 a, jf. lovforslag nr. L 50, fremsat den 29. oktober 1997, at det

gældende forbud alene omfatter den erhvervsmæssige

omsætning m.v. af piratdekoderudstyr m.v., og at dette forhold

medfører, at f.eks. de pirataktiviteter, som finder sted i

hacker-miljøer og lignende, ikke rammes af forbudet. Baggrunden herfor

er, at sådanne aktiviteter, der bl.a. kan dreje sig om at »knække koden« i radio/tv-kodningssystemer, i

almindelighed ikke foretages i erhvervsmæssigt øjemed. Det samme

kan siges at gælde, når privatpersoner på f.eks.

Internettet giver oplysninger om, hvorledes kodningen kan omgås.

Betalings-tv-selskaberne, dekoderselskaberne og andre

rettighedshavere har påpeget, at distributionen af krypteringskoder

m.v. i vidt omfang finder sted på Internettet. Denne opfattelse er

blevet bekræftet i den i bemærkningerne til lovforslagets nr. 14

nævnte undersøgelse, der også nævner distribution

via udsendelse af SMS-beskeder til mobiltelefoner. Såfremt denne

distribution sker i erhvervsmæssigt øjemed, er dette allerede

omfattet af det gældende forbud. Kulturministeriet finder det

imidlertid rimeligt af hensyn til rettighedshaverne i straffemæssig

forstand at sidestille udbredelse af piratdekodere m.v. i en videre kreds

f.eks. via Internettet med den erhvervsmæssige omsætning

m.v.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft

den 1. maj 2000.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1.

Følgende har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer

som angivet i § 2:

1.

I § 1 indsættes som stk. 2:

1) Danmarks Radio, jf. kapitel 3.

2) TV 2, jf. kapitel 4.

3) Foretagender der efter kapitel 5 har fået tilladelse til

programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af

kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt

område, jf. kapitel 6. Spredningen skal ske i overensstemmelse med

tilladelsen.

4) Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6

har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt

område. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.

»

Stk. 2. Kulturministeren kan i

særlige tilfælde give tilladelse til, at andre end de i stk. 1

nævnte foretagender ud fra sikkerhedsmæssige hensyn kan sprede

lydprogrammer i større trafikanlæg. Kulturministeren kan

fastsætte nærmere regler for denne programvirksomhed. Spredningen

skal ske i overensstemmelse med tilladensen.«

2.

§ 4, stk. 1, affattes således:

§ 4.

Det påhviler ejere af

fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en

fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af

radioanlæg af Danmarks Radio og TV 2, herunder de regionale programmer,

der er bestemt til modtagning i det pågældende område.

Dette gælder dog ikke programmer, som spredes i medfør af

§ 7, stk. 3, eller § 18, stk. 4.

»Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at

der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der

spredes ved hjælp af radioanlæg af Danmarks Radio og TV 2,

herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det

pågældende område. Digitale programmer fra Danmarks Radio

og TV 2 i medfør af § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, skal alene

fordeles, såfremt der fordeles andre digitale programmer i

anlægget.«

3.

I § 4 indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

»Stk. 2.

Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg

at konvertere de i stk. 1, 2. pkt., nævnte digitale programmer til

analoge programmer, med mindre der samtidig finder en digital fordeling sted

af de samme programmer.«

Stk. 2.

Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler,

skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale

fjernsynsprogrammer, der spredes i det pågældende område i

henhold til tilladelse efter kapitel 6.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Stk. 3.

Såfremt fordelingen af programmer i

anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de

programmer, der er omfattet af stk. 1 og 2.

4.

I § 4, stk. 3, der bliver til stk. 4

ændres »af stk. 1 og 2.« til: »af stk. 1 og 3.«.

Stk. 4.

Digital forsøgsvirksomhed er ikke omfattet af

forpligtelsen i stk. 1.

§ 5 b.

Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af

§§ 4, 5 og 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele

påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af

§§ 4, 5 og 5 a.

5.

I § 5 b, stk. 1, indsættes som 3.

pkt.:

»Påbud om overholdelse af § 4 kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.«

§ 14.

Bestyrelsen fastsætter for hvert finansår

budgettet for Danmarks Radios virksomhed. Budgettet tilsendes

kulturministeren og Folketinget til orientering.

6.

I § 14, stk. 1, ændres »finansår«

til: »år«.

7.

§ 14, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Institutionens regnskab revideres af Rigsrevisionen.

Det af bestyrelsen udarbejdede regnskab for det enkelte finansår

forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til

godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.

»Stk. 2.

Institutionens regnskab udarbejdes af bestyrelsen og

direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte

år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren

til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.«

§ 24.

Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert

finansår budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder

tildeling af midler til hver enkelt af TV 2's regionale virksomheder.

8.

I § 24, stk. 1, ændres »finansår«

til: »år«.

9.

§ 24, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Regnskabet for den landsdækkende virksomhed

udarbejdes af bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det

enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger

kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til

orientering.

»Stk. 2.

Regnskabet for den landsdækkende virksomhed

udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen.

Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens

bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter

Folketinget til orientering.«

§ 25.

...

10.

§ 25, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af

bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV

Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for

det enkelte finansår forelægges med revisionens

bemærkninger kulturministeren til godkendelse.

»Stk. 2.

Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af

bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt

angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor.

Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens

bemærkninger kulturministeren til godkendelse.«

§ 50 a.

Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44,

stk. 4, skal

11.

I § 50 a indsættes som nyt stykke:

1) daglig sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og

aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i

lokalsamfundet,

2) sørge for, at en væsentlig del af programmerne

derudover er dansksprogede eller produceret for et dansk publikum, og

3) afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er

omfattet af § 44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet

af § 45.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte programmer.

»Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter for så vidt

angår lokal fjernsynsvirksomhed i henhold til § 44, stk. 4,

regler om, i hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal

indgå heri.«

Stk. 3.

For hvert program, der udsendes som led i

programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de

deltagende tilladelseshavere sørge for, at der er én

tilladelseshaver, som er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i

radio- og fjernsynsloven. Denne tilladelseshaver skal angives ved

afslutningen af hvert program. En eventuel sanktion i henhold til § 55

vil blive pålagt denne tilladelseshaver.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 55.

...

Stk. 2.

En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller

endeligt, hvis indehaveren

1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44,

2) overtræder § 50,

3) overtræder § 50 a, stk. 1, nr. 3, eller

stk. 3,

12.

I § 55, stk. 2, nr. 3, ændres »eller

stk. 3,« til »eller stk. 4,«.

4) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 51,

stk. 4,

5) overtræder § 52 eller § 53 eller

6) tilsidesætter § 54 eller pålæg, der er

meddelt efter denne bestemmelse.

§ 56.

Kommunalbestyrelsen nedsætter, hvis der er behov

derfor, et lokalt radio- og fjernsynsnævn, jf. dog stk. 3. Hvis

forholdene taler derfor, kan der nedsættes ét nævn for

radiovirksomhed og ét nævn for fjernsynsvirksomhed.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen

indtil 200.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn.

Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan, hvis forholdene taler derfor, godkende,

at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 200.000

indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles

nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere

været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan

nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske

uden udvalgets godkendelse.

Stk. 3.

Der nedsættes et fælles nævn for

fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg

Kommune samt kommunerne i Københavns Amt.

Stk. 4.

Nævnet består af et ulige antal medlemmer,

mindst 5.

Stk. 5.

Et mindretal af medlemmerne vælges direkte af

kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer vælges efter

følgende regler: Kommunalbestyrelsen indkalder med mindst 14 dages

varsel til et møde med deltagelse af lokale foreninger og

organisationer, der udvælges efter kommunalbestyrelsens skøn.

Der skal ved udøvelsen af dette skøn lægges vægt

på en alsidig repræsentation af det lokale foreningsliv.

Opnås der på mødet enighed om valget af de øvrige

medlemmer til nævnet, anses de pågældende for valgt.

Opnås der ikke enighed, vælger kommunalbestyrelsen medlemmerne

efter indhentet udtalelse fra de pågældende foreninger og

organisationer. For de medlemmer, der repræsenterer det lokale

foreningsliv, kan der vælges suppleanter.

Stk. 6.

Nævnets funktionsperiode følger den

kommunale valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter

hvert kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende

år. Nævnet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken

nyt valg til dette har fundet sted. Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et

bestående nævns funktionsperiode med henblik på

nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning

af, at et flertal af det pågældende nævns medlemmer

vedtager dette. Et fælles nævns funktionsperiode kan alene

afkortes med henblik på nedsættelse af et større

fælles nævn.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for

nævnets virksomhed.

13.

I § 56 indsættes efter stk. 7:

»Stk. 8.

Kulturministeren kan fastsætte regler om

generel inhabilitet for så vidt angår medlemmer af de lokale

radio- og fjernsynsnævn.«

§ 75 a.

Det er ikke tilladt i erhvervsmæssigt

øjemed at fremstille, importere, omsætte, besidde eller

ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål det er

at give uautoriseret adgang til indholdet af en kodet radio- eller

tv-udsendelse. Annoncering eller anden form for reklame for sådant

udstyr er ikke tilladt.

14.

I § 75 a udgår: »i erhvervsmæssigt

øjemed«.

15.

§ 76 a, stk. 1, affattes

således:

§ 76 a.

Med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft

uagtsomt overtræder § 75 a.

»§ 76 a.

Med bøde straffes den, der forsætligt

eller groft uagtsomt overtræder § 75 a. Såfremt

overtrædelsen finder sted i erhvervsmæssigt øjemed, kan

straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder.

Tilsvarende gælder udbredelse som nævnt i § 75 a i en videre

kreds, selvom den ikke sker i erhvervsmæssigt øjemed.«

Stk. 2.

§ 76, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

Officielle noter

Lignende dokumenter