Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af musikloven

1999/1 LSF 184Lovforslag som fremsatKulturministeriet2. februar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 2. februar 2000 af

kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af musikloven

(Rytmiske Spillesteder)

§ 1

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994,

som ændret ved § 7 i lov nr. 355 af 2. juni 1999, foretages

følgende ændringer:

1.

Efter § 3 f indsættes:

»Kapitel 2 b

Rytmiske Spillesteder

§ 3 g.

Statens Musikråd kan inden for en

beløbsramme fastsat på finansloven yde tilskud til rytmiske

spillesteder til udgifter forbundet med musikdriften.

Stk. 2.

Tilskud efter stk. 1 kan ydes i form af

honorarstøtte eller som tilskud til regionale spillesteder.

§ 3 h.

Statens Musikråd kan kun yde tilskud efter

§ 3 g til rytmiske spillesteder, der modtager et kommunalt eller

amtskommunalt tilskud til musikdriften.

Stk. 2.

Tilskuddet ved Statens Musikråd kan ikke

overstige det samlede kommunale og amtskommunale tilskud til

musikdriften.

§ 3 i.

Læs alt

Regnskab for tilskud, der modtages efter § 3 g,

godkendes af kommuner eller amtskommuner og indsendes herefter til Statens

Musikråd.

Stk. 2. Statens Musikråd fastsætter

nærmere retningslinier for kommunalbestyrelsens og amtsrådets

behandling af regnskaber efter stk. 1.«

2.

§ 8 stk. 4 affattes således:

»Stk. 4. Kulturministeriet stiller sekretariatsbistand til

rådighed for rådet.«

3.

Efter § 12 b indsættes:

»§ 12 c.

Tilskud efter denne lov kan forudbetales.

§ 12 d.

Tilsagn om tilskud efter denne lov kan bortfalde, og

udbetalte tilskud kræves tilbagebetalt helt eller delvis, hvis

ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet

oplysninger, eller hvis betingelserne for tilskuddet, som disse er

anført ved afgivelse af tilsagnet, ikke opfyldes.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28.

februar 1994, er senest ændret ved lov nr. 355 af 2. juni 1999. For den

seneste lovrevision henvises til FT 1998/99 spalte 5381-5422, 5673-5700,

6828-6837, 7035 samt 4904 (tillæg A), 1010 (tillæg B), 1237

(tillæg B) og 651 (tillæg C).

Formålet med lovforslaget er at højne

kvaliteten og udviklingen af den professionelle levende rytmiske musik til

gavn for udøvende musikere og publikum. Ved at yde tilskud til de

rytmiske spillesteder, der udgør den fysiske ramme om genrens

kunstneriske udtryk, kan fundamentet og udviklingspotentialet for den

rytmiske musik sikres. Tilskuddet til spillestederne ydes til de udgifter,

der er forbundet med musikdriften, primært aflønning af

musikere.

Udgangspunktet for lovforslaget er, at stat, kommuner og

amtskommuner i fællesskab kan være med til at udvikle den

rytmiske musik. I den forbindelse skal det understreges, at lovforslaget

lægger op til en kunststøtteordning, hvor kommuner og

amtskommuners engagement er frivilligt, mens det statslige engagement baseres

på en musikfaglig vurdering, foretaget af Statens Musikråd.

I forbindelse med lovforslaget skal det endvidere

påpeges, at begrebet »spillested« anvendes bredt. Som udgangspunkt kan

et »spillested« defineres som en kunstscene for den rytmiske musik. Inden for

rammerne af denne definition vil der dog i praksis være tale om

spillesteder af vidt forskellig karakter.

Lovforslagets målsætning er at sikre en

sammenhængende løsning for hele det professionelle rytmiske

musikmiljø. De spillesteder, der kan komme i betragtning til tilskud i

henhold til lovforslaget, kan derfor både være spillesteder med

et stort aktivitetsniveau, hvor funktionen som rytmisk musikscene altid er i

forgrunden, og spillesteder med et lille aktivitetsniveau, hvor der

sjældnere præsenteres professionel rytmisk musik.

Historisk har spillestedsområdet været

præget af en stor grad af uensartethed. Forskellige

støtteordninger har afløst og suppleret hinanden, samtidig med

at kommuner og amtskommuner har prioriteret området meget

forskelligt.

På den baggrund iværksatte Statens

Musikråd og Kulturministeriet i 1994 en større

undersøgelse af de rytmiske spillesteders situation.

Undersøgelsen blev foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse

(CASA), der sammenfattede undersøgelsesresultaterne i den

såkaldte CASA-rapport. Rapporten anbefalede især en satsning

på »de gode spillesteder«, dvs. et »spillested, der prioriterer

præsentation af rytmisk musik ud fra kunstneriske og kvalitative

kriterier«.

På baggrund af CASA-rapporten iværksatte

Statens Musikråd i 1996 et forsøg med regionale spillesteder.

Fem spillesteder blev efter ansøgning udvalgt til at deltage i

forsøget, og stederne blev garanteret et årligt statsligt

tilskud til musikdriften under en række forudsætninger.

Tilskudsforudsætningerne betonede blandt andet, at det statslige

tilskud skulle modsvares af et tilsvarende samlet kommunalt eller

amtskommunalt tilskud, samt at spillestedets drift blev varetaget af en

fuldtidsansat, kunstnerisk leder. Forsøget med de regionale

spillesteder var oprindelig treårigt, men blev siden af rådet

forlænget med ét år. Forsøget udløb med

udgangen af 1999. Musikrådet har løbende evalueret

forsøget, og både de deltagende spillesteder og de respektive

kommuner og amtskommuner har givet udtryk for, at de entydigt har oplevet en

positiv effekt af forsøget.

På baggrund af CASA-rapporten og erfaringerne fra

forsøget med de regionale spillesteder udarbejdede Statens

Musikråd i 1998 rapporten »Forslag til spillestedslovgivning«.

Rapporten indeholder forslag til en spillestedslovgivning på to

niveauer; dels en bred honorarstøtteordning, dels en tilskudsordning

for et antal udvalgte regionale spillesteder. Forslaget sigter således

mod, at der skabes en administrativ enkel og samlet løsning for de

mange forskelligartede, rytmiske spillesteder.

I forlængelse af Musikrådets forslag blev der

på tipsaktstykket i 1999 afsat en midlertidig pulje på 10 mio.

kr. til de rytmiske spillesteder. Spillesteder i et antal udvalgte kommuner

modtog tilskud fra puljen, der blev administreret af Statens Musikråd i

henhold til de overordnede principper i rådets forslag til en

spillestedslovgivning. Musikrådet udarbejdede i oktober 1999 en

foreløbig evaluering af den midlertidige puljeordning. Evalueringen er

baseret på ½ års erfaring med puljeordningen, og ifølge

evalueringen har både de pågældende spillesteder, kommuner

og amtskommuner positive erfaringer med ordningen. På baggrund af de

ekstra midler har spillestederne øget markedsføringen, antallet

af arrangementer og andelen af den mere eksperimenterende musik.

Kulturministeriet deler Musikrådets opfattelse af,

at behovet for en spillestedslovgivning er veldokumenteret. De positive

erfaringer fra det fireårige forsøg med de regionale

spillesteder har tydeliggjort, at det gennem en indsats over for landets

rytmiske spillesteder er muligt at tilføre den levende rytmiske musik

et væsentligt kvalitativt løft til gavn for både musikere

og publikum. Den foreløbige evaluering af den midlertidige

puljeordning i 1999 har endvidere vist, at en tilskudsordning i henhold til

de overordnede principper i Musikrådets forslag kan administreres

forholdsvis enkelt af alle parter. Kulturministeriet har derfor i forbindelse

med nærværende lovforslag fundet det naturligt at tage

udgangspunkt i de overordnede principper i rådets forslag til en

spillestedslovgivning.

Det stillede lovforslag lægger således op til,

at der indføres en todelt tilskudsordning for de rytmiske

spillesteder.

Den ene del af tilskudsordningen indebærer en bred

honorarstøtte, der i udgangspunktet kan søges af alle rytmiske

spillesteder. Den meget brede definition af ansøgningsberettigede

modsvares af, at beslutningen om tildeling af tilskud træffes af

Musikrådet på baggrund af en musikfaglig bedømmelse af det

enkelte spillesteds musikprogram. Honorarstøtten er således ikke

en ordning, hvorefter der automatisk udbetales tilskud til musiske

arrangementer, men derimod en kunststøtte, der baseres på en

kvalitativ vurdering, foretaget af Musikrådet.

Den anden del af tilskudsordningen har til formål at

sikre eksistensen og udviklingen af særlige regionale spillesteder.

Disse regionale spillesteder kan i forhold til den brede honorarstøtte

betragtes som en overbygning af udvalgte spillesteder, der skal gøre

det muligt for dansk rytmisk musik dels at forfølge de højeste

kunstneriske ambitioner, dels at indgå i et internationalt musisk

kredsløb. Et regionalt spillested kan både være et

spillested, der har en særlig musikalsk betydning for en given

geografisk region, og et genrespecifikt spillested, der har en særlig

betydning for præsentationen af en bestemt type musik. Der kan derfor

udmærket være flere regionale spillesteder inden for den samme

geografiske region eller samme by. Det vil dog være naturligt, at en

del af de regionale spillesteder bliver udvalgt efter en overordnet

geografisk betragtning, så de rent musikalsk kan fungere som regionale

kraftcentre.

Spillestederne indtager i dag en fremtrædende rolle

i forhold til det regionale musikmiljø. Lovforslaget lægger

derfor op til, at det statslige tilskud til rytmiske spillesteder kun ydes

til spillesteder, der modtager et kommunalt eller amtskommunalt tilskud til

musikdriften, samt at statens tilskud ikke overstiger det samlede kommunale

og amtskommunale tilskud.

I forlængelse heraf er det ligeledes naturligt, at

det er de tilskudsgivende kommunalbestyrelser og amtsråd, der har den

overordnede tilsynsforpligtigelse over for det enkelte spillested.

Det er fast antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders

praksis og i den juridiske litteratur, at en kommune i den

udstrækning det ikke er lovreguleret kan varetage kulturelle

aktiviteter, eksempelvis inden for musikområdet.

Det er tillige fast antaget, at en kommune som

udgangspunkt ikke uden lovhjemmel kan drive handel, håndværk,

industri eller finansiel virksomhed.

Endelig er det fast antaget, at en kommune efter de

ovennævnte kommunalretlige grundsætninger lovligt kan yde tilskud

til en forenings eller en privat virksomheds varetagelse af opgaver, som

kommunen selv lovligt kan varetage. Hvis foreningen eller den private

virksomhed imidlertid også varetager ikkekommunale opgaver, f.eks. hvis

foreningen eller virksomheden har et kommercielt formål, skal kommunen

sikre sig, at det kommunale tilskud alene anvendes til varetagelsen af

kommunale opgaver. Kommunen skal endvidere sikre sig, at foreningen eller den

private virksomhed ikke ved løsning af den kommunale opgave

opnår økonomisk vinding. Endelig kræves det, at borgernes

adgang til f.eks. et rytmisk spillested, der modtager kommunalt tilskud, ikke

er begrænset efter kriterier, som er usaglige. Såfremt Statens

Musikråd er i tvivl om, hvorvidt det kommunale eller amtskommunale

tilskud til et rytmisk spillested ydes i henhold til ovennævnte, kan

Musikrådet rette henvendelse herom til den pågældende

kommune, amtskommune eller den pågældende kommunale

tilsynsmyndighed.

Statens Musikråd fastsætter - ikke mindst af

hensyn til de enkelte rytmiske spillesteder, kommuner og amtskommuner -

nærmere retningslinier for tilskudsordningen. Udgangspunktet herfor

bør være de overordnede principper i rådets rapport fra

1998. Musikrådet bør være ansvarlig for en fortsat

evaluering af ordningen, samt at retningslinierne løbende justeres

på baggrund heraf.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget finansieres inden for rammerne af den

statslige bevilling til de rytmiske spillesteder, som Folketinget vedtager

med de årlige finanslove.

På Finansloven for 2000 er der afsat 29,5 mio. kr.

til ordningen.

Lovforslaget lægger op til en

kunststøtteordning, hvor det eventuelle kommunale og amtskommunale

engagement er frivilligt. Udgangspunktet for lovforslaget er således,

at kommuners og amtskommuners tilsagn om tilskud til rytmiske spillesteder i

en række tilfælde kan udløse et efterfølgende

statsligt tilsagn om tilskud. Kommuner og amtskommuner pålægges

derfor ikke udgifter som følge af lovforslaget.

Administrative konsekvenser

De udgifter, der er forbundet med den statslige

administration af lovforslaget, afholdes inden for rammerne af

driftsbevillingen for Statens Musikråd.

Musikrådet er på Finansloven for 2000

tilført et rammeløft på 0,5 mio. kr., heraf 0,3 mio. kr.

til løn, til administration af tilskudsordningen for de rytmiske

spillesteder.

Som nævnt lægger lovforslaget op til en

kunststøtteordning, hvor kommuners og amtskommuners eventuelle

engagement er frivilligt. Kommuner og amtskommuner pålægges

derfor ikke administrative opgaver som følge af forslaget.

Lovforslagets øvrige konsekvenser og forholdet til EU-retten

Lovforslaget forventes ikke at medføre

erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser,

ligesom lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

Vurdering af lovforslagets

konsekvenser

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Nej

Ja. På FL 2000 er der optaget 29,5 mio. kr. til

ordningen

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Nej

Ja. På FL 2000 er der optaget 0,5 mio. kr. til

administration af ordningen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Høring om lovforslaget

Dette lovforslag er sendt til høring hos:

Finansministeriet

Indenrigsministeriet

Justitsministeriet

Statsministeriet

Rigsrevisionen

Amtsrådsforeningen

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune

Børne- og Kulturchefforeningen

Statens Musikråd

Dansk Jazzforbund

Dansk Jazzmusikerforening

Dansk Komponistforening

Dansk Musikerforbund

Danske Folkedansers Spillemandskreds

Danske populærautorer

DJBFA

FAJABEFA

Folkemusikhusringen

Folkemusiksammenslutningen

Fællesrådet for Udøvende Kunstnere

Huse i Danmark

Kulturhus Netværk Danmark

Landsforeningen Danske Jazzklubber

ROSA

Sammenslutningen af Danske Musikforeninger

Spillesteder dk.

Transportstøtten

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 3 g

Stk. 1

Statens Musikråd kan i henhold til den

gældende musiklov yde tilskud til rytmiske spillesteder inden for

rådets almindelige rådighedssum.

Musikloven angiver ikke særlige betingelser for

disse tilskud, der ydes efter en musikfaglig vurdering ved Statens

Musikråd.

Nærværende lovforslag lægger op til, at

særlige betingelser skal være opfyldt, for at Musikrådet

kan yde tilskud til rytmiske spillesteder efter § 3 g inden for den

bevilling, der på finansloven er afsat til dette formål. Det er

imidlertid en forudsætning for lovforslaget, at Musikrådet inden

for rådets almindelige rådighedssum fortsat kan yde tilskud til

rytmiske spillesteder, uden at betingelserne for tilskud, der ydes efter

§ 3 g, skal være opfyldt.

Statens Musikråd har med rapporten »Forslag til

spillestedslovgivning« fra marts 1998 fremlagt et detaljeret forslag til en

ordning for de rytmiske spillesteder. Kulturministeriet finder det på

den baggrund naturligt, at Musikrådet fastsætter nærmere

retningslinier for den foreslåede ordning med udgangspunkt i de

overordnede principper i rådets rapport fra marts 1998.

Retningslinierne vil ikke fastsætte pligter og rettigheder i relation

til borgerne, men vil indeholde en nærmere beskrivelse af de kriterier,

Musikrådet vil lægge vægt på i forbindelse med

bevilling af eventuelle tilskud. Musikrådet har ansvaret for

løbende at evaluere ordningen og på baggrund heraf at foretage

de justeringer af de gældende retningslinier, som rådet

måtte finde nødvendige.

Tilskud efter § 3 g ydes til rytmiske spillesteder

til udgifter forbundet med musikdriften. Ved tilskud til musikdriften

forstås primært økonomisk tilskud til aflønning af

professionelle musikere. Den nærmere definition af, hvad der kan

støttes som musikdrift, skal fremgå af Musikrådets

retningslinier for ordningen.

Stk. 2

Tildeling af tilskud i form af honorarstøtte sker

på baggrund af en musikfaglig vurdering af det enkelte spillesteds

samlede musikudbud. Statens Musikråd afgør, hvilke spillesteder

der kan komme i betragtning til honorarstøtte.

Statens Musikråd udpeger efter ansøgning,

hvilke spillesteder der i en given periode skal fungere som regionalt

spillested. Det fastlægges ikke på forhånd, hvor mange

spillesteder der skal have status af regionalt spillested, da dette vil

afhænge af Musikrådets vurdering af det samlede

ansøgerfelt.

§ 3 h

Stk. 1 og 2

Lovforslaget lægger op til et frivilligt samarbejde

mellem stat, kommune og amtskommune. Staten kan kun yde tilskud til rytmiske

spillesteder, der modtager et kommunalt eller amtskommunalt tilskud til

musikdriften.

Et statsligt tilsagn om tilskud udløser ikke krav

om efterfølgende kommunalt eller amtskommunalt tilskud. Det vil

således fortsat være den enkelte kommunalbestyrelse eller det

enkelte amtsråd, der afgør, hvorvidt der skal ydes tilskud til

et givent rytmisk spillested. På samme måde udløser

kommunale og amtskommunale tilsagn om tilskud til et givent rytmisk

spillested ikke automatisk et statsligt tilskud. Lovforslaget lægger

således op til en kunststøtteordning, hvor kommuner og

amtskommuners engagement er frivilligt, mens det statslige engagement baseres

på en musikfaglig vurdering, foretaget af Statens Musikråd.

§ 3 i

Stk. 1 og 2

Med bestemmelsen betoner lovforslaget, at det er de

tilskudsgivende kommuner og amtskommuner, der har den regnskabsmæssige

tilsynsforpligtigelse over for det enkelte rytmiske spillested. Regnskab for

tilskud, der modtages efter § 3 g, skal sendes til den

kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der også yder tilskud til

det pågældende rytmiske spillested. Kommunalbestyrelsen eller

amtsrådet træffer beslutning om, hvorvidt regnskabet skal

godkendes, og sender herefter regnskabet med påtegning om

kommunalbestyrelsens eller amtsrådets beslutning til Statens

Musikråd. Hvis der ydes tilskud fra flere kommuner eller amtskommuner,

aftaler disse, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der

skal godkende regnskabet.

Musikrådet fastsætter nærmere

retningslinier for behandlingen af regnskaber.

Det enkelte spillesteds regnskab for modtagne tilskud skal

aflægges og revideres i henhold til de almindelige regler, som er

gældende for de institutioner m.v., der modtager tilskud i henhold til

musikloven, jf. bestemmelserne i kapitel 4 a.

Til nr. 2

Bestemmelsen er af teknisk karakter, idet den tidligere

formulering gav anledning til nogen usikkerhed om forholdet mellem

rådet, sekretariatet og ministeriet. Den foreslåede ændring

sker efter drøftelser med Musikrådets formand.

Til nr. 3

§ 12 c

Bestemmelsen medfører ikke egentlige

ændringer i de materielle bestemmelser i musikloven, men skaber det

nødvendige hjemmelsgrundlag for, at Statens Musikråd inden for

det pågældende finansår kan forudbetale tilskud.

§ 12 d

Bestemmelsen skaber det nødvendige hjemmelsgrundlag

for, at Statens Musikråd kan kræve allerede udbetalte tilskud

tilbagebetalt, såfremt tilskudsbetingelserne ikke opfyldes.

Bestemmelsen har til hensigt at gøre det muligt for Musikrådet

at lade tilsagn om tilskud bortfalde eller kræve udbetalte tilskud

tilbagebetalt, såfremt de oplysninger, der er af betydning for

tilskuddets opnåelse, er urigtige, vildledende eller ikke opfyldes.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2001. Kulturministeriet har med et aktstykke anmodet om

Finansudvalgets tilslutning til, at den på finansloven for 2000 optagne

bevilling på 29,5 mio. kr. til rytmiske spillesteder overføres

til rådighedssummen for Statens Musikråd med henblik på at

yde tilskud til rytmiske spillesteder i 2000 i henhold til de principper, der

var gældende for overgangsordningen for området i

1999.

Lignende dokumenter