Forslag til Lov om ændring af musikloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 2. februar 2000 af
kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af musikloven
(Rytmiske Spillesteder)
§ 1
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994,
som ændret ved § 7 i lov nr. 355 af 2. juni 1999, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 3 f indsættes:
»Kapitel 2 b
Rytmiske Spillesteder
§ 3 g.
Statens Musikråd kan inden for en
beløbsramme fastsat på finansloven yde tilskud til rytmiske
spillesteder til udgifter forbundet med musikdriften.
Stk. 2.
Tilskud efter stk. 1 kan ydes i form af
honorarstøtte eller som tilskud til regionale spillesteder.
§ 3 h.
Statens Musikråd kan kun yde tilskud efter
§ 3 g til rytmiske spillesteder, der modtager et kommunalt eller
amtskommunalt tilskud til musikdriften.
Stk. 2.
Tilskuddet ved Statens Musikråd kan ikke
overstige det samlede kommunale og amtskommunale tilskud til
musikdriften.
§ 3 i.
Læs alt
Regnskab for tilskud, der modtages efter § 3 g,
godkendes af kommuner eller amtskommuner og indsendes herefter til Statens
Musikråd.
Stk. 2. Statens Musikråd fastsætter
nærmere retningslinier for kommunalbestyrelsens og amtsrådets
behandling af regnskaber efter stk. 1.«
2.
§ 8 stk. 4 affattes således:
»Stk. 4. Kulturministeriet stiller sekretariatsbistand til
rådighed for rådet.«
3.
Efter § 12 b indsættes:
»§ 12 c.
Tilskud efter denne lov kan forudbetales.
§ 12 d.
Tilsagn om tilskud efter denne lov kan bortfalde, og
udbetalte tilskud kræves tilbagebetalt helt eller delvis, hvis
ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet
oplysninger, eller hvis betingelserne for tilskuddet, som disse er
anført ved afgivelse af tilsagnet, ikke opfyldes.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28.
februar 1994, er senest ændret ved lov nr. 355 af 2. juni 1999. For den
seneste lovrevision henvises til FT 1998/99 spalte 5381-5422, 5673-5700,
6828-6837, 7035 samt 4904 (tillæg A), 1010 (tillæg B), 1237
(tillæg B) og 651 (tillæg C).
Formålet med lovforslaget er at højne
kvaliteten og udviklingen af den professionelle levende rytmiske musik til
gavn for udøvende musikere og publikum. Ved at yde tilskud til de
rytmiske spillesteder, der udgør den fysiske ramme om genrens
kunstneriske udtryk, kan fundamentet og udviklingspotentialet for den
rytmiske musik sikres. Tilskuddet til spillestederne ydes til de udgifter,
der er forbundet med musikdriften, primært aflønning af
musikere.
Udgangspunktet for lovforslaget er, at stat, kommuner og
amtskommuner i fællesskab kan være med til at udvikle den
rytmiske musik. I den forbindelse skal det understreges, at lovforslaget
lægger op til en kunststøtteordning, hvor kommuner og
amtskommuners engagement er frivilligt, mens det statslige engagement baseres
på en musikfaglig vurdering, foretaget af Statens Musikråd.
I forbindelse med lovforslaget skal det endvidere
påpeges, at begrebet »spillested« anvendes bredt. Som udgangspunkt kan
et »spillested« defineres som en kunstscene for den rytmiske musik. Inden for
rammerne af denne definition vil der dog i praksis være tale om
spillesteder af vidt forskellig karakter.
Lovforslagets målsætning er at sikre en
sammenhængende løsning for hele det professionelle rytmiske
musikmiljø. De spillesteder, der kan komme i betragtning til tilskud i
henhold til lovforslaget, kan derfor både være spillesteder med
et stort aktivitetsniveau, hvor funktionen som rytmisk musikscene altid er i
forgrunden, og spillesteder med et lille aktivitetsniveau, hvor der
sjældnere præsenteres professionel rytmisk musik.
Historisk har spillestedsområdet været
præget af en stor grad af uensartethed. Forskellige
støtteordninger har afløst og suppleret hinanden, samtidig med
at kommuner og amtskommuner har prioriteret området meget
forskelligt.
På den baggrund iværksatte Statens
Musikråd og Kulturministeriet i 1994 en større
undersøgelse af de rytmiske spillesteders situation.
Undersøgelsen blev foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse
(CASA), der sammenfattede undersøgelsesresultaterne i den
såkaldte CASA-rapport. Rapporten anbefalede især en satsning
på »de gode spillesteder«, dvs. et »spillested, der prioriterer
præsentation af rytmisk musik ud fra kunstneriske og kvalitative
kriterier«.
På baggrund af CASA-rapporten iværksatte
Statens Musikråd i 1996 et forsøg med regionale spillesteder.
Fem spillesteder blev efter ansøgning udvalgt til at deltage i
forsøget, og stederne blev garanteret et årligt statsligt
tilskud til musikdriften under en række forudsætninger.
Tilskudsforudsætningerne betonede blandt andet, at det statslige
tilskud skulle modsvares af et tilsvarende samlet kommunalt eller
amtskommunalt tilskud, samt at spillestedets drift blev varetaget af en
fuldtidsansat, kunstnerisk leder. Forsøget med de regionale
spillesteder var oprindelig treårigt, men blev siden af rådet
forlænget med ét år. Forsøget udløb med
udgangen af 1999. Musikrådet har løbende evalueret
forsøget, og både de deltagende spillesteder og de respektive
kommuner og amtskommuner har givet udtryk for, at de entydigt har oplevet en
positiv effekt af forsøget.
På baggrund af CASA-rapporten og erfaringerne fra
forsøget med de regionale spillesteder udarbejdede Statens
Musikråd i 1998 rapporten »Forslag til spillestedslovgivning«.
Rapporten indeholder forslag til en spillestedslovgivning på to
niveauer; dels en bred honorarstøtteordning, dels en tilskudsordning
for et antal udvalgte regionale spillesteder. Forslaget sigter således
mod, at der skabes en administrativ enkel og samlet løsning for de
mange forskelligartede, rytmiske spillesteder.
I forlængelse af Musikrådets forslag blev der
på tipsaktstykket i 1999 afsat en midlertidig pulje på 10 mio.
kr. til de rytmiske spillesteder. Spillesteder i et antal udvalgte kommuner
modtog tilskud fra puljen, der blev administreret af Statens Musikråd i
henhold til de overordnede principper i rådets forslag til en
spillestedslovgivning. Musikrådet udarbejdede i oktober 1999 en
foreløbig evaluering af den midlertidige puljeordning. Evalueringen er
baseret på ½ års erfaring med puljeordningen, og ifølge
evalueringen har både de pågældende spillesteder, kommuner
og amtskommuner positive erfaringer med ordningen. På baggrund af de
ekstra midler har spillestederne øget markedsføringen, antallet
af arrangementer og andelen af den mere eksperimenterende musik.
Kulturministeriet deler Musikrådets opfattelse af,
at behovet for en spillestedslovgivning er veldokumenteret. De positive
erfaringer fra det fireårige forsøg med de regionale
spillesteder har tydeliggjort, at det gennem en indsats over for landets
rytmiske spillesteder er muligt at tilføre den levende rytmiske musik
et væsentligt kvalitativt løft til gavn for både musikere
og publikum. Den foreløbige evaluering af den midlertidige
puljeordning i 1999 har endvidere vist, at en tilskudsordning i henhold til
de overordnede principper i Musikrådets forslag kan administreres
forholdsvis enkelt af alle parter. Kulturministeriet har derfor i forbindelse
med nærværende lovforslag fundet det naturligt at tage
udgangspunkt i de overordnede principper i rådets forslag til en
spillestedslovgivning.
Det stillede lovforslag lægger således op til,
at der indføres en todelt tilskudsordning for de rytmiske
spillesteder.
Den ene del af tilskudsordningen indebærer en bred
honorarstøtte, der i udgangspunktet kan søges af alle rytmiske
spillesteder. Den meget brede definition af ansøgningsberettigede
modsvares af, at beslutningen om tildeling af tilskud træffes af
Musikrådet på baggrund af en musikfaglig bedømmelse af det
enkelte spillesteds musikprogram. Honorarstøtten er således ikke
en ordning, hvorefter der automatisk udbetales tilskud til musiske
arrangementer, men derimod en kunststøtte, der baseres på en
kvalitativ vurdering, foretaget af Musikrådet.
Den anden del af tilskudsordningen har til formål at
sikre eksistensen og udviklingen af særlige regionale spillesteder.
Disse regionale spillesteder kan i forhold til den brede honorarstøtte
betragtes som en overbygning af udvalgte spillesteder, der skal gøre
det muligt for dansk rytmisk musik dels at forfølge de højeste
kunstneriske ambitioner, dels at indgå i et internationalt musisk
kredsløb. Et regionalt spillested kan både være et
spillested, der har en særlig musikalsk betydning for en given
geografisk region, og et genrespecifikt spillested, der har en særlig
betydning for præsentationen af en bestemt type musik. Der kan derfor
udmærket være flere regionale spillesteder inden for den samme
geografiske region eller samme by. Det vil dog være naturligt, at en
del af de regionale spillesteder bliver udvalgt efter en overordnet
geografisk betragtning, så de rent musikalsk kan fungere som regionale
kraftcentre.
Spillestederne indtager i dag en fremtrædende rolle
i forhold til det regionale musikmiljø. Lovforslaget lægger
derfor op til, at det statslige tilskud til rytmiske spillesteder kun ydes
til spillesteder, der modtager et kommunalt eller amtskommunalt tilskud til
musikdriften, samt at statens tilskud ikke overstiger det samlede kommunale
og amtskommunale tilskud.
I forlængelse heraf er det ligeledes naturligt, at
det er de tilskudsgivende kommunalbestyrelser og amtsråd, der har den
overordnede tilsynsforpligtigelse over for det enkelte spillested.
Det er fast antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders
praksis og i den juridiske litteratur, at en kommune i den
udstrækning det ikke er lovreguleret kan varetage kulturelle
aktiviteter, eksempelvis inden for musikområdet.
Det er tillige fast antaget, at en kommune som
udgangspunkt ikke uden lovhjemmel kan drive handel, håndværk,
industri eller finansiel virksomhed.
Endelig er det fast antaget, at en kommune efter de
ovennævnte kommunalretlige grundsætninger lovligt kan yde tilskud
til en forenings eller en privat virksomheds varetagelse af opgaver, som
kommunen selv lovligt kan varetage. Hvis foreningen eller den private
virksomhed imidlertid også varetager ikkekommunale opgaver, f.eks. hvis
foreningen eller virksomheden har et kommercielt formål, skal kommunen
sikre sig, at det kommunale tilskud alene anvendes til varetagelsen af
kommunale opgaver. Kommunen skal endvidere sikre sig, at foreningen eller den
private virksomhed ikke ved løsning af den kommunale opgave
opnår økonomisk vinding. Endelig kræves det, at borgernes
adgang til f.eks. et rytmisk spillested, der modtager kommunalt tilskud, ikke
er begrænset efter kriterier, som er usaglige. Såfremt Statens
Musikråd er i tvivl om, hvorvidt det kommunale eller amtskommunale
tilskud til et rytmisk spillested ydes i henhold til ovennævnte, kan
Musikrådet rette henvendelse herom til den pågældende
kommune, amtskommune eller den pågældende kommunale
tilsynsmyndighed.
Statens Musikråd fastsætter - ikke mindst af
hensyn til de enkelte rytmiske spillesteder, kommuner og amtskommuner -
nærmere retningslinier for tilskudsordningen. Udgangspunktet herfor
bør være de overordnede principper i rådets rapport fra
1998. Musikrådet bør være ansvarlig for en fortsat
evaluering af ordningen, samt at retningslinierne løbende justeres
på baggrund heraf.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget finansieres inden for rammerne af den
statslige bevilling til de rytmiske spillesteder, som Folketinget vedtager
med de årlige finanslove.
På Finansloven for 2000 er der afsat 29,5 mio. kr.
til ordningen.
Lovforslaget lægger op til en
kunststøtteordning, hvor det eventuelle kommunale og amtskommunale
engagement er frivilligt. Udgangspunktet for lovforslaget er således,
at kommuners og amtskommuners tilsagn om tilskud til rytmiske spillesteder i
en række tilfælde kan udløse et efterfølgende
statsligt tilsagn om tilskud. Kommuner og amtskommuner pålægges
derfor ikke udgifter som følge af lovforslaget.
Administrative konsekvenser
De udgifter, der er forbundet med den statslige
administration af lovforslaget, afholdes inden for rammerne af
driftsbevillingen for Statens Musikråd.
Musikrådet er på Finansloven for 2000
tilført et rammeløft på 0,5 mio. kr., heraf 0,3 mio. kr.
til løn, til administration af tilskudsordningen for de rytmiske
spillesteder.
Som nævnt lægger lovforslaget op til en
kunststøtteordning, hvor kommuners og amtskommuners eventuelle
engagement er frivilligt. Kommuner og amtskommuner pålægges
derfor ikke administrative opgaver som følge af forslaget.
Lovforslagets øvrige konsekvenser og forholdet til EU-retten
Lovforslaget forventes ikke at medføre
erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser,
ligesom lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.
Vurdering af lovforslagets
konsekvenser
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Nej
Ja. På FL 2000 er der optaget 29,5 mio. kr. til
ordningen
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Nej
Ja. På FL 2000 er der optaget 0,5 mio. kr. til
administration af ordningen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Nej
Miljømæssige konsekvenser
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for borgerne
Nej
Nej
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Høring om lovforslaget
Dette lovforslag er sendt til høring hos:
Finansministeriet
Indenrigsministeriet
Justitsministeriet
Statsministeriet
Rigsrevisionen
Amtsrådsforeningen
Kommunernes Landsforening
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Børne- og Kulturchefforeningen
Statens Musikråd
Dansk Jazzforbund
Dansk Jazzmusikerforening
Dansk Komponistforening
Dansk Musikerforbund
Danske Folkedansers Spillemandskreds
Danske populærautorer
DJBFA
FAJABEFA
Folkemusikhusringen
Folkemusiksammenslutningen
Fællesrådet for Udøvende Kunstnere
Huse i Danmark
Kulturhus Netværk Danmark
Landsforeningen Danske Jazzklubber
ROSA
Sammenslutningen af Danske Musikforeninger
Spillesteder dk.
Transportstøtten
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 3 g
Stk. 1
Statens Musikråd kan i henhold til den
gældende musiklov yde tilskud til rytmiske spillesteder inden for
rådets almindelige rådighedssum.
Musikloven angiver ikke særlige betingelser for
disse tilskud, der ydes efter en musikfaglig vurdering ved Statens
Musikråd.
Nærværende lovforslag lægger op til, at
særlige betingelser skal være opfyldt, for at Musikrådet
kan yde tilskud til rytmiske spillesteder efter § 3 g inden for den
bevilling, der på finansloven er afsat til dette formål. Det er
imidlertid en forudsætning for lovforslaget, at Musikrådet inden
for rådets almindelige rådighedssum fortsat kan yde tilskud til
rytmiske spillesteder, uden at betingelserne for tilskud, der ydes efter
§ 3 g, skal være opfyldt.
Statens Musikråd har med rapporten »Forslag til
spillestedslovgivning« fra marts 1998 fremlagt et detaljeret forslag til en
ordning for de rytmiske spillesteder. Kulturministeriet finder det på
den baggrund naturligt, at Musikrådet fastsætter nærmere
retningslinier for den foreslåede ordning med udgangspunkt i de
overordnede principper i rådets rapport fra marts 1998.
Retningslinierne vil ikke fastsætte pligter og rettigheder i relation
til borgerne, men vil indeholde en nærmere beskrivelse af de kriterier,
Musikrådet vil lægge vægt på i forbindelse med
bevilling af eventuelle tilskud. Musikrådet har ansvaret for
løbende at evaluere ordningen og på baggrund heraf at foretage
de justeringer af de gældende retningslinier, som rådet
måtte finde nødvendige.
Tilskud efter § 3 g ydes til rytmiske spillesteder
til udgifter forbundet med musikdriften. Ved tilskud til musikdriften
forstås primært økonomisk tilskud til aflønning af
professionelle musikere. Den nærmere definition af, hvad der kan
støttes som musikdrift, skal fremgå af Musikrådets
retningslinier for ordningen.
Stk. 2
Tildeling af tilskud i form af honorarstøtte sker
på baggrund af en musikfaglig vurdering af det enkelte spillesteds
samlede musikudbud. Statens Musikråd afgør, hvilke spillesteder
der kan komme i betragtning til honorarstøtte.
Statens Musikråd udpeger efter ansøgning,
hvilke spillesteder der i en given periode skal fungere som regionalt
spillested. Det fastlægges ikke på forhånd, hvor mange
spillesteder der skal have status af regionalt spillested, da dette vil
afhænge af Musikrådets vurdering af det samlede
ansøgerfelt.
§ 3 h
Stk. 1 og 2
Lovforslaget lægger op til et frivilligt samarbejde
mellem stat, kommune og amtskommune. Staten kan kun yde tilskud til rytmiske
spillesteder, der modtager et kommunalt eller amtskommunalt tilskud til
musikdriften.
Et statsligt tilsagn om tilskud udløser ikke krav
om efterfølgende kommunalt eller amtskommunalt tilskud. Det vil
således fortsat være den enkelte kommunalbestyrelse eller det
enkelte amtsråd, der afgør, hvorvidt der skal ydes tilskud til
et givent rytmisk spillested. På samme måde udløser
kommunale og amtskommunale tilsagn om tilskud til et givent rytmisk
spillested ikke automatisk et statsligt tilskud. Lovforslaget lægger
således op til en kunststøtteordning, hvor kommuner og
amtskommuners engagement er frivilligt, mens det statslige engagement baseres
på en musikfaglig vurdering, foretaget af Statens Musikråd.
§ 3 i
Stk. 1 og 2
Med bestemmelsen betoner lovforslaget, at det er de
tilskudsgivende kommuner og amtskommuner, der har den regnskabsmæssige
tilsynsforpligtigelse over for det enkelte rytmiske spillested. Regnskab for
tilskud, der modtages efter § 3 g, skal sendes til den
kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der også yder tilskud til
det pågældende rytmiske spillested. Kommunalbestyrelsen eller
amtsrådet træffer beslutning om, hvorvidt regnskabet skal
godkendes, og sender herefter regnskabet med påtegning om
kommunalbestyrelsens eller amtsrådets beslutning til Statens
Musikråd. Hvis der ydes tilskud fra flere kommuner eller amtskommuner,
aftaler disse, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der
skal godkende regnskabet.
Musikrådet fastsætter nærmere
retningslinier for behandlingen af regnskaber.
Det enkelte spillesteds regnskab for modtagne tilskud skal
aflægges og revideres i henhold til de almindelige regler, som er
gældende for de institutioner m.v., der modtager tilskud i henhold til
musikloven, jf. bestemmelserne i kapitel 4 a.
Til nr. 2
Bestemmelsen er af teknisk karakter, idet den tidligere
formulering gav anledning til nogen usikkerhed om forholdet mellem
rådet, sekretariatet og ministeriet. Den foreslåede ændring
sker efter drøftelser med Musikrådets formand.
Til nr. 3
§ 12 c
Bestemmelsen medfører ikke egentlige
ændringer i de materielle bestemmelser i musikloven, men skaber det
nødvendige hjemmelsgrundlag for, at Statens Musikråd inden for
det pågældende finansår kan forudbetale tilskud.
§ 12 d
Bestemmelsen skaber det nødvendige hjemmelsgrundlag
for, at Statens Musikråd kan kræve allerede udbetalte tilskud
tilbagebetalt, såfremt tilskudsbetingelserne ikke opfyldes.
Bestemmelsen har til hensigt at gøre det muligt for Musikrådet
at lade tilsagn om tilskud bortfalde eller kræve udbetalte tilskud
tilbagebetalt, såfremt de oplysninger, der er af betydning for
tilskuddets opnåelse, er urigtige, vildledende eller ikke opfyldes.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2001. Kulturministeriet har med et aktstykke anmodet om
Finansudvalgets tilslutning til, at den på finansloven for 2000 optagne
bevilling på 29,5 mio. kr. til rytmiske spillesteder overføres
til rådighedssummen for Statens Musikråd med henblik på at
yde tilskud til rytmiske spillesteder i 2000 i henhold til de principper, der
var gældende for overgangsordningen for området i
1999.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (2. februar 2000) - L 184 Retsinformation · 2. februar 2000
- Forslag til Lov om ændring af musikloven (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår musikområdet) Retsinformation · 24. februar 2005
- 1992 LSF 341 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MUSIK Retsinformation · 9. juni 1993
- Bekendtgørelse af lov om musik Retsinformation · 29. marts 2025
- 1985 LSF 189 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MUSIK Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om ændring af musikloven (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår musikområdet) Retsinformation · 16. juni 2005