Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om biblioteksvirksomhed

1999/1 LSF 78Lovforslag som fremsatKulturministeriet3. november 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. november 1999 af kulturministeren (Marianne

Jelved, fg.)

Forslag

til

Lov om

biblioteksvirksomhed

Kapitel 1

Folkebibliotekernes formål og virksomhed

§ 1.

Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning,

uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,

lydbøger og andre egnede materialer til rådighed, så som

musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer,

herunder Internet og multimedier.

Stk. 2.

Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at

stille videogrammer til rådighed.

Stk. 3.

Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig

information og information om samfundsforhold i øvrigt.

§ 2.

Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem

kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der

stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse

kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller

politiske synspunkter, være afgørende.

§ 3.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i

samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med

afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå

Læs alt

overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis

biblioteksbetjening.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt

1) etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er

afskåret fra selv at komme på biblioteket,

2) tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov,

og

3) oprette filialer eller iværksætte andre

betjeningstilbud, hvor kommunens størrelse og karakter gør det

hensigtsmæssigt.

Stk. 3.

Lederen af et folkebibliotek skal have en relevant

faglig baggrund.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelser kan nedsætte et

biblioteksråd med henblik på samordning af biblioteksvirksomheden

mellem flere kommuner.

§ 4.

Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale

parter fastsætte nærmere regler om folkebibliotekernes materialer

og benyttelsen af disse. Reglerne kan blandt andet vedrøre indholdet

af bibliotekernes materialesamlinger, bibliotekernes mulighed for i

særlige tilfælde at opkræve depositum for udlån samt

deres mulighed for at begrænse udlån af materiale.

§ 5.

Folkebibliotekerne står til rådighed for

enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer.

Forpligtelsen til udlån vedrører de materialer, der er

nævnt i § 1, stk. 1.

Stk. 2.

Folkebibliotekerne skal gennem deltagelse i det

almindelige lånesamarbejde søge at skaffe brugerne det

materiale, som biblioteket ikke selv råder over.

§ 6.

Folkebibliotekerne kan oprette og drive afdelinger i

virksomheder og institutioner eller træffe aftale om

biblioteksbetjening af sådanne.

Stk. 2.

Udgifter til biblioteksbetjening af statslige,

amtskommunale og andre institutioner, der ikke henhører under

kommunerne, afholdes af institutionerne.

§ 7.

Kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens

skolebiblioteker. Der benyttes de samme katalogiseringssystemer mv. inden for

folke- og skolebiblioteksområdet.

Kapitel 2

Statslige opgaver på biblioteksområdet

Statens opgaver

§ 8.

Staten fremmer samarbejdet i biblioteksvæsenet og

virker for, at brugerne gennem folkebiblioteket har adgang til de statslige

og statsstøttede bibliotekers materialer, jf. §§ 9-18.

Centralbibliotekerne

§ 9.

Centralbibliotekerne virker som overcentral for

folkebibliotekerne ved at søge at fremskaffe materiale, i det omfang

folkebibliotekerne ikke selv råder over materialet, jf. § 11.

§ 10.

Kulturministeren afgør efter forhandling med de

kommunale parter, hvilke folkebiblioteker der tillige skal virke som

centralbiblioteker.

Stk. 2.

Ved afgørelsen skal der tages hensyn til, at

bibliotekets materialer, personale og lokaler er af en sådan standard,

at den særlige centralbiblioteksopgave kan løses på en

forsvarlig måde.

§ 11.

Kulturministeren indgår aftale om

centralbiblioteksvirksomheden med den kommune, hvis folkebibliotek skal

varetage denne funktion.

Stk. 2.

Aftalen skal omfatte en beskrivelse af de opgaver, som

centralbiblioteket varetager for den kreds af folkebiblioteker som betjenes.

Aftalen skal indeholde en beskrivelse af de ydelser, som centralbiblioteket

stiller vederlagsfrit til rådighed. Aftalen kan blandt andet

vedrøre opgaver, der tager sigte på regional samordning inden

for et afgrænset geografisk område og på at styrke den

faglige kompetence i bibliotekerne.

§ 12.

Staten afholder udgiften til

centralbiblioteksvirksomheden.

Stk. 2.

Statens bevilling til centralbibliotekerne

fastsættes på de årlige finanslove.

De statslige biblioteker

§ 13.

Staten driver en række biblioteker med henblik

på betjening af læreanstalter, institutioner og forskningen.

Stk. 2.

Et statsligt bibliotek står til rådighed

for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og

deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt

opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen til

biblioteket.

Stk. 3.

Et bibliotek, der modtager tilskud fra staten,

står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt

udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige

lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i

forudsætningen for tilskuddet til biblioteket.

Stk. 4.

Kulturministeren fastsætter efter forhandling

med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og

statsstøttede bibliotekers forpligtelser, der er nævnt i

stk. 2 og 3. Reglerne kan blandt andet vedrøre bibliotekernes

mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for

udlån samt deres mulighed for at begrænse udlån af

materiale. Ved regelfastsættelsen vil der kunne tages hensyn til

særlige forhold ved de enkelte biblioteker.

§ 14.

Statsbiblioteket virker som overcentral for

folkebibliotekerne ved

1) at stille bøger, tidsskrifter og andre egnede materialer til

rådighed for folkebibliotekerne,

2) at formidle lån fra ind- og udland,

3) at fremskaffe materiale med særligt henblik på

flygtninges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante

institutioner samt

4) at varetage en central depotbiblioteksfunktion for

folkebibliotekerne.

§ 15.

Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral for

folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale til bibliotekerne med

særligt henblik på informationsformidling til blinde,

svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af

stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. Danmarks

Blindebibliotek formidler lån fra ind- og udland i tilknytning til

folkebibliotekernes betjening af den omtalte gruppe af brugere.

Stk. 2.

Danmarks Blindebibliotek kan rådgive

biblioteksvæsenet om forhold af betydning for betjeningen af gruppen af

brugere, der er nævnt i stk. 1.

Øvrige statslige opgaver

§ 16.

Staten afholder udgiften til udarbejdelse af

nationalbibliografien, der indgår i den nationale fælles

bibliotekskatalog.

Stk. 2.

Staten bidrager til, at den nationale fælles

bibliotekskatalog i videst muligt omfang stilles til rådighed for

enhver ved adgang via Internet.

§ 17.

Staten yder tilskud til det tyske mindretals biblioteker

i Sønderjylland.

Stk. 2.

Staten kan yde tilskud til biblioteksbetjening af

andre særlige grupper.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om regnskabsaflæggelsen, revisionskompetencen og revisionens

udførelse for tilskud, der udbetales i henhold til stk. 1. og 2.

Kulturministeren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til

brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang.

§ 18.

Staten yder tilskud til udvikling inden for folke- og

skolebiblioteksområdet.

Kapitel 3

Særlige bestemmelser

Folkebibliotekerne

§ 19.

Lån af materialer fra folkebiblioteket og

betjening på biblioteket er vederlagsfrit for brugeren, jf. dog

§§ 20 og 29.

§ 20.

Kommunen kan opkræve vederlag af brugerne for

særlige serviceydelser, der er knyttet til folkebibliotekernes

betjening, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse

på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Kommunen

kan desuden sælge viden, som er oparbejdet i folkebiblioteket i

forbindelse med løsning af de almindelige biblioteksopgaver. Kommunen

kan forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg.

Salget skal tilrettelægges på en sådan måde,

at det ikke påvirker varetagelsen af de almindelige biblioteksopgaver i

et urimeligt omfang.

Stk. 2.

Ydelser, der er nævnt i stk. 1, skal

være udtrykkelig rekvireret af brugeren.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen

af og opkrævningsformen for vederlaget for de ydelser, der er

nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Såfremt ydelserne, der er nævnt i

stk. 1, udbydes i konkurrence med private, skal priserne på

ydelserne fastsættes på markedsmæssige vilkår,

således at de ikke medfører urimelig konkurrence.

Stk. 5.

Kommunens salg af ydelser, der udbydes i konkurrence,

må ikke over en treårig periode give samlet underskud.

Stk. 6.

Kulturministeren fastsætter efter forhandling

med indenrigsministeren nærmere regler om prisfastsættelse efter

stk. 4 og regnskabsaflæggelse i forbindelse med kommunernes salg

af ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. stk. 4 og 5.

§ 21.

Kommuner kan opkræve et gebyr for overskridelse af

lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 5 kr. pr.

materialeenhed. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret

kunne forhøjes til højst 25 kr., dog højst 10 kr. for

børn under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 30

dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 50 kr., dog

højst 25 kr. for børn under 14 år.

Stk. 2. For materialer, som en bruger har lånt

samtidig, som har samme lånetid og afleveres samlet, vil det samlede

gebyr højst kunne udgøre 110 kr., dog højst 55 kr. for

børn under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 30

dage vil det samlede gebyr kunne forhøjes til 220 kr., dog

højst 110 kr. for børn under 14 år.

Stk. 3. Beløbene, der er nævnt i stk. 1 og

2, reguleres pr. 1. januar, første gang den 1. januar 2001, med

satsreguleringsprocenten, idet der afrundes til beløb, der er delelige

med 5.

§ 22.

Ved deltagelse i lånesamarbejdet kan en kommune

opkræve betaling fra en anden kommune for lån, dog ikke for

lån der formidles som led i varetagelse af centralbiblioteksfunktionen.

Betalingen kan ikke pålægges brugeren.

Stk. 2

. Kulturministeren fastsætter efter forhandling

med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er

nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre

betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for

opkrævning.

§ 23.

Kommunen kan med et rimeligt varsel opkræve

betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner materiale

fra folkebiblioteket. Betaling opkræves hos brugerens

bopælskommune og kan ikke pålægges brugeren.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter efter forhandling

med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er

nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre

betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for

opkrævning.

§ 24.

Kommunen kan opkræve et gebyr af brugeren for

udstedelse af erstatningslånerkort.

De statslige biblioteker

§ 25.

De statslige og statsstøttede biblioteker, der

har forpligtelser i henhold til § 13, stk. 2 og 3, udlåner

materiale og yder betjening på biblioteket vederlagsfrit for brugeren,

jf. dog stk. § 27, stk. 1 og § 29.

§ 26.

De statslige og statsstøttede biblioteker, der

har forpligtelser i henhold til § 13, stk. 2 og 3, formidler

lån til folkebibliotekerne uden betaling.

§ 27.

De statslige og statsstøttede biblioteker, der

har forpligtelser i henhold til § 13, stk. 2 og 3, kan

opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er

knyttet til biblioteksbetjeningen, men som har en mere vidtrækkende

karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og

almindelig vejledning.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter efter forhandling

med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og

statsstøttede bibliotekers ydelser, der er nævnt i stk. 1.

Reglerne kan blandt andet vedrøre, hvilke ydelser der kan

opkræves betaling for, herunder størrelsen af betalingen.

§ 28.

Et statsligt eller statsstøttet bibliotek kan

opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan

højst udgøre 5 kr. pr. materialeenhed. Såfremt

overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til

højst 25 kr. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil

gebyret kunne forhøjes til højst 50 kr. Beløbene

reguleres pr. 1. januar, første gang den 1. januar 2001, med

satsreguleringsprocenten, idet der afrundes til beløb, der er delelige

med 5.

Fælles bestemmelser

§ 29.

En aftale mellem et bibliotek og en leverandør

eller rettighedshaver om levering af materiale til en afgrænset

brugerkreds kan omfatte bestemmelse om, at materialelevering til brugere uden

for kredsen sker mod betaling af et særligt forbrugsbestemt

licensgebyr. Et bibliotek kan bestemme, at et sådant gebyr

pålægges brugeren.

§ 30.

Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale

parter og vedkommende ministre bestemme, at bibliotekerne skal opkræve

gebyr for bestilling af materiale via Internetadgang til bibliotekernes

fælles bibliotekskatalog, såfremt bestillingen ikke foretages ved

fremmøde på biblioteket.

Stk. 2.

Opkrævningen foretages af det bibliotek, som

ekspederer bestillingen til brugeren.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter efter forhandling

med de kommunale parter og vedkommende ministre nærmere regler om

opkrævning af gebyret, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan

blandt andet vedrøre gebyrets størrelse,

opkrævningsformen samt undtagelser fra betalingsforpligtelsen.

§ 31.

Et bibliotek kan udelukke en bruger fra at låne

på biblioteket, såfremt vedkommende i væsentlig omfang har

misligholdt sin forpligtelse til at aflevere lånte materialer i

ubeskadiget stand.

§ 32.

Der er udpantningsret for gebyrer, som er fastsat efter

§§ 21 og 28, såfremt det skyldige beløb udgør 200

kr. eller derover.

§ 33.

Bibliotekerne fastsætter et reglement for

brugernes benyttelse. Reglementet skal omfatte bestemmelser om

låneridentifikation, lånetiden, opkrævning af depositum,

misligholdelse af forpligtelsen til at aflevere lånt materiale i

ubeskadiget stand, opkrævning af gebyrer og vederlag samt

udpantning.

Kapitel 4

Afsluttende bestemmelser

§ 34

. Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Samtidig

ophæves Lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker mv.

Retten til at låne musikbærende materialer og multimedier

på andre folkebiblioteker end bopælskommunens bibliotek, jf.

§ 5, stk. 1, har dog først virkning fra den 1. januar

2003.

§ 35.

Indtil kulturministeren efter denne lov har udpeget de

biblioteker, der skal virke som centralbiblioteker, opretholdes de hidtidige

centralbiblioteker, jf. § 8 i lov nr. 1100 af 22. december 1993 om

folkebiblioteker mv. Endvidere opretholdes tilskudsordningen til

Københavns og Frederiksberg Kommuner til den del af

biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden, jf.

§ 11 i nævnte lov.

§ 36

. Loven gælder ikke for Grønland og

Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Med dette lovforslag sigtes der primært mod at give

folkebibliotekerne bedre rammer for at løse deres informations- og

kulturpolitiske opgaver i informations- og videnssamfundet. Lovforslaget har

endvidere til formål at præcisere grundlaget for det

samarbejdende biblioteksvæsen, hvor forskningsbiblioteker og

specialbiblioteker understøtter folkebibliotekernes

opgavevaretagelse.

Informationssamfundet er karakteriseret ved en

stærkt voksende informationsproduktion og en øget benyttelse af

information i alle dens former. Flere kan få adgang til mere

information på en enklere måde. Benyttelsen finder sted i

erhvervs- og uddannelsesmæssig sammenhæng og danner grundlag for

almen oplysning, uddannelse gennem hele livet og kulturelle aktiviteter i

bred forstand områder, som det netop er folkebibliotekernes

formål at understøtte. De hidtidige erfaringer viser, at

udnyttelsen af elektroniske informationsressourcer vokser hurtigt på

alle samfundslivets områder, men at det ikke ændrer ved det

forhold, at trykt materiale - bøger, tidsskrifter og aviser - fortsat

spiller en afgørende rolle i informationsformidlingen.

Folkebibliotekerne oplever således i disse år en øget

benyttelse af bøger, og en stærkt stigende benyttelse af

ikke-trykte medier.

I denne udvikling forandres og forstærkes

bibliotekernes samfundsmæssige betydning som informations- , videns- og

kulturformidlende institutioner.

På den ene side skal biblioteket fastholdes som et

fysisk sted i lokalsamfundet, hvor der er adgang til at låne en bred

vifte af materialer, hvor man kan få information om lokale

samfundsforhold og ny lovgivning mv., og hvor man kan få inspiration og

rådgivning i informationssøgning i tilknytning til uddannelse,

personlig udvikling eller kulturelle aktiviteter. På den anden side er

der et voksende behov for at udvikle det elektroniske bibliotek, hvor der er

adgang via Internet til for eksempel bibliotekskataloger og tidsskrifter i

fuldtekstdatabaser. Især på uddannnelsesområdet kan

forbedrede muligheder for adgang til elektroniske informationsressourcer

medvirke til øget kvalitet.

Bibliotekernes grundlæggende opgave er at sikre, at

alle har adgang til den voksende mængde af information. Det sker ved at

give direkte adgang til et udvalg af materialer på biblioteket, ved at

fremskaffe materiale fra andre biblioteker gennem bibliotekernes

lånesamarbejde og ved at give adgang til elektroniske

informationsressourcer. Det sidste kan i stigende grad ske fra computere

på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og private hjem.

Dernæst har bibliotekerne en voksende opgave i at hjælpe med at

finde den rette information - med at ordne og målrette de stadigt

voksende informationsmængder til de forskellige brugergrupper.

Med et bredere medieudbud og Internetadgang får

folkebibliotekerne mulighed for at udvikle nye målrettede tilbud - og

dermed mere offensivt at lade bibliotekernes formål spille sammen med

målsætningerne på andre områder. Gennem

bibliotekernes virksomhed kan for eksempel børns læselyst

stimuleres, men også deres kritiske sans i forhold til de nye medier.

Bibliotekerne har herudover mulighed for at iværksætte tilbud til

etniske minoriteter blandt andet gennem udnyttelse af Internet - og kan

dermed medvirke til at styrke bestræbelserne på at fremme deres

integration i det danske samfund. Ligeledes giver informationsteknologien og

de nye medier grundlag for at øge informationsadgangen for mange

handicappede medborgere. Det forudsætter dog, at udbydere af digitalt

baseret information overholder visse minimumstandarder for

tilgængelighed. Det er væsentligt, at biblioteksvæsenet

inddrager dette aspekt i den fremtidige udvikling.

Lovforslaget tager afsæt i regeringens politik

på det informationsteknologiske område og bygger i vid

udstrækning på den betænkning, der er afgivet af Udvalget

om bibliotekerne i informationssamfundet - det såkaldte UBIS-udvalg

(jf. nedenfor).

Lovens område og hovedelementer

Lovforslaget vedrører som den gældende

lovgivning primært folkebiblioteksområdet. Som noget nyt

indeholder forslaget også bestemmelser, der beskriver

biblioteksvæsenet som et sammenhængende system. Således

indeholder lovforslaget bestemmelser om de statslige bibliotekers deltagelse

i lånesamarbejdet og betjening af almenheden samt bestemmelser om

nationalbibliografien mv. Kulturministeriet har derfor fundet det

hensigtsmæssigt at udforme et forslag til en samlet lov fremfor en

ændringslov.

Lovens titel ændres fra »Lov om folkebiblioteker

mv.« til »Lov om biblioteksvirksomhed«. Hermed signalerer titlen, at loven

vedrører såvel kommunernes ansvar for folkebibliotekerne som den

statslige overbygningsfunktion samt samarbejdsmekanismerne i sektoren.

Udvidelse af folkebibliotekernes materialeforpligtelse

Folkebibliotekernes materialeforpligtelse udvides til -

udover bøger og andet trykt materiale - også at omfatte

Internet, elektroniske informationsbaser samt musikbærende materialer

(for eksempel musikcd) og digitale multimedier (for eksempel cd-rom).

Videogrammer vil ikke blive omfattet af materialeforpligtelsen, dels af

hensyn til lovforslagets samlede økonomiske ramme og dels fordi det

forventes, at det analoge videomedie vil blive afløst af et nyt

digitalt lagringsmedie inden for en overskuelig årrække.

Folkebibliotekerne skal som i den gældende lov

stå til rådighed for enhver. Den såkaldte »frie

låneret« indebærer, at folkebibliotekerne frit kan benyttes ved

personligt fremmøde, og at de materialer, som er omfattet af

folkebibliotekernes materialeforpligtelse, frit udlånes til borgere

uanset deres bopælskommune.

Borgernes frie låneret vil efter lovforslaget blive

udvidet til at omfatte de materialer, som folkebibliotekerne er forpligtet

til at stille til rådighed.

Gratisprincippet fastholdes

Folkebibliotekernes virksomhed vil fortsat være

baseret på det grundprincip, at materialerne udlånes

vederlagsfrit til lånerne.

Spørgsmålet om brugerbetaling på

biblioteksområdet har været diskuteret med jævne mellemrum.

Det indgik også i kommissoriet for UBIS-udvalgets arbejde, der har

ligget til grund for lovforslaget. Et flertal af medlemmerne i UBIS-udvalget

foreslog således, at der etableres forsøg med indførelse

af brugerbetaling i form af en afgift for lånerkort og for

hjemlån af videogrammer, cd er og computerspil.

Lovforslaget fastholder vederlagsfriheden for

folkebibliotekernes kerneydelser - for eksempel lån og reservation af

materialer samt benyttelse af de forskellige informations- og

vejledningstilbud ved personligt fremmøde på biblioteket. Hermed

undgår man at skabe en barriere for borgernes almindelige adgang til

information og viden.

Lovforslaget fastholder dermed et grundfæstet

princip i dansk biblioteksvirksomhed. Samtidig udvides folkebibliotekernes

muligheder for at tilbyde særlige serviceydelser mod betaling, og som

noget nyt får bibliotekerne mulighed for at sælge kursus- og

konsulentydelser. Hermed kan bibliotekerne tilbyde en videregående

service, der kan medvirke til ny og øget benyttelse af bibliotekernes

materialer og øvrige tilbud, men som brugeren altså skal betale

for.

Herudover indeholder lovforslaget en mulighed for

folkebibliotekerne og de statslige biblioteker til at opkræve

brugerbetaling i særlige tilfælde. En aftale mellem et bibliotek

og en leverandør om materialelevering til en afgrænset kreds af

for eksempel forskere og studerende kan således omfatte en bestemmelse

om, at brugere uden for den afgrænsede brugerkreds kan få adgang

til materialet mod betaling. Muligheden for at pålægge brugerne

at betale et licensgebyr vil medvirke til, at bibliotekerne kan styre

udgiftsniveauet i tilknytning til den pågældende aftale.

Nye indtægtsmuligheder for folkebibliotekerne

Lovforslaget indeholder som nævnt en række

muligheder for folkebibliotekerne til at oppebære indtægter ved

forskellige ydelser. Der lægges op til, at folkebiblioteket kan

opkræve en betaling for flere forskellige videregående

serviceydelser, der er knyttet til bibliotekets kultur- og

informationsformidling, men som altså har en ekstraordinær

karakter. Der kan for eksempel være tale om »ekspresservice«, når

en borger ønsker ekspeditionstiden ved udlån nedsat eller

biblioteksopgaver, der kræver en videregående medvirken fra

personalets side.

Endvidere vil folkebibliotekerne som noget nyt få

mulighed for at sælge viden ved kursus- og konsulenttjenester for

private og offentlige virksomheder mv. Det er forudsætningen, at de

tjenester, der udbydes, er baseret på den kompetence, der er oparbejdet

som led i den almindelige biblioteksvirksomhed. Såfremt der er et

privat marked for disse ydelser, forudsættes de udbudt på

markedsvilkår.

Lånesamarbejdet mellem bibliotekerne

Samarbejdet mellem de offentlige biblioteker har som

målsætning, at alle borgere i landet har adgang til hele den

informationsmængde, der formidles gennem bibliotekerne.

Lånesamarbejdet indebærer, at det enkelte

bibliotek folkebibliotek, forskningsbibliotek eller specialbibliotek

stiller materialer til rådighed for andre biblioteker, der ikke selv

har det pågældende materiale.

Lovforslaget tilsigter, at lånevejene bliver mere

fleksible, således at et bibliotek frit kan beslutte, hvorfra det vil

søge at fremskaffe materiale, som en låner ønsker, og som

biblioteket ikke selv råder over.

Efter lovforslaget vil en kommune som noget nyt kunne

opkræve betaling hos en anden kommune for lån, der formidles som

led i lånesamarbejdet mellem folkebibliotekerne. Betalingen kan ikke

pålægges brugeren.

Med hensyn til de statslige og statsstøttede

biblioteker vil det blive præciseret, at bibliotekerne skal stå

til rådighed for almenheden og for formidling af lån til

folkebibliotekerne, såfremt det indgår i forudsætningen for

bevillingen eller tilskuddet til det pågældende bibliotek.

Resultatkontrakter for centralbibliotekerne

I lyset af blandt andet den teknologiske udvikling vil

lovforslaget skabe grundlag for en mere fleksibel udformning af

centralbiblioteksstrukturen, idet det ikke længere vil være

fastsat, at centralbibliotekernes virkeområde følger

amtsgrænserne.

Med hensyn til indholdet af de ydelser, som

centralbibliotekerne leverer til folkebibliotekerne, vil lovforslaget

ligeledes give mulighed for større fleksibilitet. Det indgår i

lovforslaget, at centralbibliotekernes ydelser fastlægges i aftaler

såkaldte resultatkontrakter - mellem Kulturministeriet og udvalgte

folkebiblioteker. Aftalen vil blandt andet omfatte en beskrivelse af de

ydelser, som centralbiblioteket skal stille vederlagsfrit til rådighed

for folkebibliotekerne, samt de øvrige opgaver centralbiblioteket

varetager med henblik på samordning og udvikling på

området.

Mulighed for mellemkommunal betaling for fremmedkommunal

biblioteksbenyttelse

Som noget nyt indeholder lovforslaget en mulighed for, at

en kommune kan opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden

kommune låner fra folkebiblioteket. Betalingen opkræves hos

brugerens bopælskommune og kan ikke pålægges brugeren.

Formålet med ordningen er først og fremmest

at understrege den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjeningen af egne

borgere. Betalingsordningen sigter på de tilfælde, hvor

udlån til borgere fra andre kommuner har et væsentligt

omfang.

Det er endvidere hensigten at tilskynde kommunerne til at

indgå samarbejdsaftaler om biblioteksbetjening, teknologiudvikling,

materialeindkøb mv. i de egne af landet, der er præget af en

høj grad af lånervandringer på tværs af

kommunegrænserne.

Adgang via Internet til den nationale fælles bibliotekskatalog -

DanBib

Som noget nyt vil bibliotekernes fælles

bibliotekskatalog - DanBib blive stillet til rådighed for

befolkningen via Internet. Internetadgangen vil betyde, at borgerne via deres

hjemmecomputer kan få adgang til at søge, lokalisere og på

sigt bestille materialer til hjemlån hos samtlige biblioteker i

Danmark.

Efter lovforslaget vil Kulturministeren efter forhandling

med de kommunale parter og vedkommende ministre have mulighed for at

bestemme, at der som en obligatorisk ordning bliver opkrævet et gebyr

for bestilling af materiale via DanBibbasen, dog ikke ved personligt

fremmøde. Hensigten er at etablere en adfærdsregulerende

mekanisme for brugernes benyttelse af bestillingsfaciliteterne, idet

Internetadgangen til DanBibbasen vil betyde, at brugerne får adgang til

stort set samtlige bibliotekers samlinger i ét og samme system.

Gældende lovgivning mv.

Det gældende lovgrundlag er lov nr. 1100 af 22.

december 1993 om folkebiblioteker m.v. samt Kulturministeriets

bekendtgørelse nr. 277 af 22. april 1994.

Forslag til lov om folkebiblioteker blev fremsat den 6.

oktober 1993 (L 20) og 1. behandling fandt sted i Folketinget den 13. oktober

1993 (Folketingstidende s. 520-536). Folketingets Kulturudvalg afgav

betænkning den 1. december 1993. 2. behandling fandt sted den 9.

december 1993 (Folketingstidende s. 3472-3474). Folketingets Kulturudvalg

afgav tillægsbetænkning den 9. december 1993. Lovforslaget blev

vedtaget efter Folketingets 3. behandling den 14. december 1993

(Folketingstidende s. 3744).

Baggrund for lovforslaget

Kulturministeriets betænkning om bibliotekerne i

informationssamfundet, 1997

Lovforslaget fremsættes på baggrund af

Kulturministeriets betænkning 1347 om bibliotekerne i

informationssamfundet (1997) den såkaldte UBIS-betænkning.

UBIS-betænkningen er udarbejdet af et ekspertudvalg

(UBIS-udvalget), som var sammensat af 7 personligt udpegede medlemmer fra

blandt andet forlags-, forfatter- og biblioteksverdenen. Repræsentanter

fra Forskningsministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og

Kommunernes Landsforening har deltaget som observatører i

udvalget.

Udvalget blev nedsat i 1995 på baggrund af rapporten

»Info-samfundet år 2000«, som i 1994 blev afgivet af Lone Dybkjær

og Søren Christensen på regeringens foranledning. Rapporten

fastslog, at bibliotekerne også i fremtiden hvor elektroniske

værker i stigende omfang overtager tidsskriftets og bogens rolle

må kunne varetage en central formidlingsfunktion ved at stille

offentliggjort information til rådighed for alle borgere og

hjælpe med at navigere gennem den stadig voksende

informationsstrøm.

På denne baggrund lagde rapporten op til, at

Kulturministeriet skulle iværksætte et udredningsarbejde om

bibliotekernes opgaver og vilkår i informationssamfundet. UBIS-udvalget

fik herefter til opgave at behandle følgende

problemstillinger:

En revurdering af biblioteksbegrebet: Det traditionelle biblioteks

ændrede betydning som følge af, at befolkningen i stigende

omfang kan hente informationer direkte fra kilden gennem elektroniske

netværk.

Biblioteket i lokalsamfundet: Folkebibliotekernes rolle som center

for offentlig information, kulturcenter og borgerskranke.

Ophavsretlige spørgsmål i forbindelse med bibliotekernes

formidling af elektroniske værker.

Biblioteksvæsenets organisation: Opgavefordeling og

samarbejdsformer mellem folkebiblioteker, centralbiblioteker og

forskningsbiblioteker.

Betalingsordninger: Afgrænsning af området for

vederlagsfri biblioteksydelser over for områder med eventuel

brugerbetaling.

Udarbejdelse af forslag til ændring af

Pligtafleveringsloven.

Udvalget afgav en delbetænkning om pligtaflevering i

1996. Delbetænkningen har dannet grundlag for Lov om pligtaflevering

(lov nr. 423 af 10. juni 1997).

Hovedbetænkningen belyser, hvilke muligheder og

udfordringer medieudviklingen og informationssamfundet vil stille

bibliotekerne overfor med hensyn til formidling af litteratur og anden

information til forskning, uddannelse, erhvervsliv og kulturel udvikling

inden for en tidshorisont på 10-20 år.

På baggrund af disse analyser introducerer

betænkningen et nyt biblioteksbegreb det udvidede biblioteksbegreb

hvor biblioteket både fungerer som et fysisk sted for kultur- og

informationsformidling med udgangspunkt i de materialer og elektroniske

informationsressourcer, der kan stilles til rådighed på stedet,

og som det elektroniske bibliotek, hvor bibliotekets forskellige

serviceydelser udbydes direkte til brugeren via Internet.

Med afsæt i det udvidede biblioteksbegreb fremkommer

betænkningen med en række forslag og anbefalinger

vedrørende bibliotekernes lovgrundlag, biblioteksvæsenets

organisation og finansieringsgrundlag:

Folkebiblioteksloven bør ændres således, at

bibliotekerne forpligtes til at stille et rimeligt udsnit af musikmaterialer,

videogrammer, netbaserede materialer og multimedieprodukter til

rådighed for borgerne.

Borgernes frie adgang til landets biblioteker uanset

bopælskommune den såkaldte »frie låneret« - bør

udvides til at omfatte alle materialer, som bibliotekerne råder

over.

Der bør indføres mellemkommunal betaling for

fremmedkommunal biblioteksbenyttelse.

Der bør indføres et betalingsprincip i bibliotekernes

lånesamarbejde, således at de låntagende biblioteker

betaler de långivende biblioteker for lån efter en nærmere

fastlagt takst. De statslige overbygningsbiblioteker undtages fra at modtage

betaling, idet deres forpligtelser i forhold til bibliotekernes

lånesamarbejde i øvrigt bør præciseres.

Et flertal i udvalget anbefaler, at alle biblioteker bør

få hjemmel til at opkræve vederlag hos brugerne i de

tilfælde, hvor der til en ydelse er knyttet særlige

forbrugsafgifter til en leverandør eller rettighedshaver.

Et flertal i udvalget anbefaler endvidere, at kommunerne får

hjemmel til at indføre betalingskort samt brugerbetaling for

udlån, dog ikke for udlån af bøger.

Herudover indeholder betænkningen en række

forslag om ændringer i ophavsretsloven, der tager sigte på at

lette rettighedsklareringen for bibliotekernes anvendelse af de nye

medier.

UBIS-udvalget påpeger, at det vil være meget

uheldigt, såfremt bibliotekernes muligheder for at formidle de nye

værkstyper begrænses, fordi man ikke kan finde egnede og

tidssvarende ordninger for klarering af rettigheder. Udvalget anbefaler

derfor, at de ophavsretlige problemstillinger drøftes med kredsen af

rettighedshavere.

Kulturministeriet har afholdt en række møder

med repræsentanter for rettighedshaverorganisationerne og

biblioteksverdenen.

Ved drøftelserne har rettighedshaverne udtrykt stor

interesse for og vilje til at imødekomme bibliotekernes behov for

smidige aftale- og vederlagsordninger på filmområdet og

multimedieområdet. Det er derfor ministeriets opfattelse, at

intentionerne i det foreliggende lovforslag i vidt omfang kan

gennemføres på grundlag af frivillige aftaler mellem

bibliotekerne og rettighedshaverne.

Det er endvidere blevet aftalt, at parterne vil

følge udviklingen på området, herunder navnlig

bibliotekernes behov for digitalisering af materialer samt deres

indkøb af multimedier og musikcd er.

På baggrund af denne opfølgning vil

ministeriet vurdere behovet for ændringer i ophavsretsloven.

Regeringens IT-handlingsplaner mv.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens

IT-handlingsplaner fra 1996 og 1997/98, der følger op på

rapporten »Infosamfundet år 2000«.

I regeringens IT-handlingsplan 1996 »Info-samfundet for

alle den danske model« (Forskningsministeriet 1996) pointeres det, at »

lige adgang til oplysning og information for borgerne er en

grundlæggende forudsætning for et demokratisk samfund.

Efterhånden som elektronisk kommunikation bliver mere udbredt, og i

takt med at flere informationer og tjenester bliver tilgængelige i

elektronisk form, bliver det en stadigt vigtigere opgave at sikre alle adgang

til informationsteknologien For mange mennesker vil folkebibliotekerne

være den afgørende indgang til informationsteknologien ligesom

bibliotekerne har været for den boglige viden. Bibliotekerne må

også formidle og vise vej i den eksplosivt voksende mængde af

elektronisk lagret information, som Internettet og cd-rom er giver adgang

til«.

I regeringens IT-politiske handlingsplan »Handling gi r

forvandling«, 1997/98 (Forskningsministeriet, 1998) lægges der op til,

at » alle skal have adgang til offentlig information og service via

folkebibliotekerne. Det gælder også i elektronisk form. Der skal

derfor på alle biblioteker være udstyr og fornøden

kompetence hos medarbejderne.«

Handlingsplanerne er afspejlet i regeringsgrundlaget fra

marts 1998, hvor det fremgår, at bibliotekerne » skal være centre

for kultur og viden, herunder rumme såvel bøger som de nye

medier. Internettet og lån af cd-rom bør være

tilgængeligt på biblioteker«.

Lovforslaget skal også ses i sammenhæng med

visionerne om udvikling af den offentlige sektors informationspolitik, som

præsenteres i betænkningen »Information til tiden« (nr. 1342,

Forskningsministeriet, 1997). Betænkningen anbefaler blandt andet, at

der etableres tværgående servicefunktioner, f.eks. kvikskranker,

til varetagelse af statens og kommunernes informationsopgaver, og at det

bør overvejes, hvordan bibliotekerne kan inddrages i denne opgave.

Hensigten er, at borgeren skal kunne henvende sig ét sted, der

tilbyder offentlig information og service på tværs af myndigheds-

og sektorgrænser.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

I henhold til aftalen mellem Kommunernes Landsforening og

regeringen om kommunernes økonomi for 1999 har Kommunernes

Landsforening, Finansministeriet og Kulturministeriet gennemført et

fælles analysearbejde om udbygningen med nye medier og anvendelse af IT

på folkebiblioteksområdet. Københavns og Frederiksberg

kommuner har været inddraget i analysearbejdet vedrørende de

såkaldte »flydende medier«.

På baggrund af analysearbejdet har Kommunernes

Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner på den ene

side og Kulturministeriet på den anden side ført forhandlinger

om det økonomiske grundlag for lovforslaget.

De samlede udgifter som følge af lovforslaget og finansieringen

heraf

Parterne er enige om, at lovforslaget fra år 2003

ff. kan finansieres dels gennem en øget statslig bevilling på i

alt 100 mio. kr. årligt til blandt andet øgede materiale- og

driftsudgifter for folkebibliotekerne og dels gennem nye

indtægtsmuligheder for folkebibliotekerne, som tilvejebringes på

grundlag af lovforslaget, i størrelsesordenen 60 mio. kr.

I perioden 2000-2002 er der som en øget statslig

bevilling afsat i alt 170 mio. kr., der skal anvendes til folkebibliotekernes

engangsudgifter til Internetopkoblinger og publikumsarbejdspladser, til

driftsudgifter i tilknytning til folkebibliotekernes investeringer i

informationsteknologi og til forberedelse af den udvidede

materialeforpligtelse, der først har virkning fuldt ud fra år

2003.

Endelig er der i lovforslagets økonomiske grundlag

afsat midler til etablering og drift af Internetadgang til DanBibbasen.

Omkostningsniveauet er opgjort netto, idet der er taget

højde for, at folkebibliotekerne allerede i et vist omfang giver

borgerne adgang til Internet og stiller de nye medier til rådighed for

udlån.

Parterne er i øvrigt enige om

At lovforslagets hovedmålsætning om en udvidelse af

folkebibliotekernes materialeforpligtelse realiseres gradvist frem til

år 2003.

At det i bemærkningerne til lovforslaget skal præciseres,

at folkebibliotekerne stiller materiale til rådighed med det

særlige formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel

aktivitet, og at realiseringen af målsætningen om den udvidede

materialeforpligtelse finder sted under hensyn til folkebibliotekernes

bevillingsmæssige rammer.

At videogrammer under hensyn til lovforslagets samlede

økonomiske ramme ikke vil være omfattet af folkebibliotekernes

materialeforpligtelse. Det har endvidere indgået i overvejelserne, at

videogrammer i dag i overvejende grad er baseret på det analoge

videobånd, som inden for de kommende år forventes erstattet af et

nyt digitalt lagringsmedie. Videogrammer vil derfor i lovforslaget blive

omtalt som materialer, folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at

stille til rådighed, idet der ikke tilsigtes ændringer i

tilknytning til dette medie i forhold til den gældende lov.

At der bør lægges stor vægt på, at

folkebibliotekerne samarbejder om opgaveløsningen og koordinerer

bibliotekstilbuddet for at realisere lovforslagets målsætning om

den udvidede materialeforpligtelse. Øget samarbejde kan medvirke til

at sikre kvalitet i bibliotekernes ydelser og en bedre udnyttelse af

ressourcerne til materialeindkøb, informationsteknologi og udvikling

af nye ydelser.

At såfremt det under lovbehandlingen viser sig, at

ambitionsniveauet med hensyn til folkebibliotekernes materialeforpligtelse

skal ændres, eller at der skal ske ændringer i tilknytning til de

nedenfor omtalte indtægtsmuligheder for folkebibliotekerne, skal det

økonomiske grundlag for lovforslaget drøftes på

ny.

Fordelingen af den statslige bevilling til forskellige tiltag i

perioden 2000-2003 ff.

I nedenstående skema angives statens bevilling, som

er afsat på finanslovforslaget for år 2000, samt fordelingen af

bevillingen til forskellige tiltag i forbindelse med lovforslagets

gennemførelse. Fordelingen af bevillingen er aftalt mellem de

kommunale parter og Kulturministeriet.

Mio. kr. excl. moms

2000

2001

2002

2003 ff.

Samlet statslig bevilling, jf. finanslovforslaget for

år 2000

40

60

70

100

Bevillingen anvendes til følgende tiltag:

1. Forøgelse af det kommunale bloktilskud

20

40

50

80

2. Øget bevilling til

centralbiblioteksfunktionen

5

5

5

10

3. Øget bevilling til folkebibliotekernes

udviklingspulje

10

5

5

-

4. Internetadgang til DanBibbasen

5

10

10

10

Ad. 1. Forøgelse af det kommunale bloktilskud

Forøgelsen af det kommunale bloktilskud sker som

følge af folkebibliotekernes udvidede forpligtelse til at stille

materialer til rådighed. Forøgelsen omfatter kommunernes

merudgifter til indkøb af de nye materialer, der omfattes af

materialeforpligtelsen, de afledte driftsudgifter til klargøring og

udlån af materialerne, engangsudgiften til folkebibliotekernes

opkobling til Internet samt etablering af computerarbejdspladser for

brugerne, udgifter til licenser til elektroniske vidensbaser samt udgifter

til efteruddannelse af personalet i tilknytning til formidling af de nye

materialer.

Ad. 2. Øget bevilling til centralbiblioteksfunktionen

Forøgelsen af den statslige bevilling til

centralbiblioteksfunktionen sker som følge af udvidelsen af

centralbibliotekernes forpligtelser som overcentral i forhold den kreds af

folkebiblioteker, der betjenes.

Der er endvidere enighed om, at der af

centralbiblioteksmidlerne kan afsættes midler med henblik på

etablering af udviklingsprojekter på området.

Ad. 3. Forøgelse af folkebibliotekernes udviklingspulje i

år 2000-2002

Over en periode på 3 år

iværksættes et særligt udviklingsprogram for

folkebibliotekerne blandt andet med henblik på at øge

samarbejdet mellem bibliotekerne om samlingsopbygning, teknologiudvikling og

kompetenceudvikling. Udviklingsprogrammet har til hensigt at skabe grundlag

for en mere effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer i sektoren.

Udviklingsprogrammet vil blive etableret som et

indsatsområde inden for rammerne af folkebibliotekernes

udviklingspulje.

Ad. 4. Nye midler til etablering af Internetadgang til DanBibbasen

Midlerne skal anvendes til etablering og drift af

Internetadgangen til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog

DanBibbasen.

Forøgelse af folkebibliotekernes indtægter

Det indgår som nævnt i lovinitiativets

økonomiske grundlag, at lovrevisionen skal give folkebibliotekerne

mulighed for at øge deres indtægter fra brugerne med 60 mio.

kr.

Parterne er enige om, at folkebibliotekernes

indtægter, der opnås ved de forskellige ordninger, tilfalder

kommunerne. Der er endvidere enighed om, at den skønnede

forøgelse af folkebibliotekernes indtægtsniveau tidligst kan

forventes opnået efter, at den udvidede materialeforpligtelse er

gennemført i år 2003.

Mulighederne for øge indtægterne er

følgende:

Forøgelse af taksterne for gebyr for overskridelse af

lånetiden

I forhold til det gældende niveau er taksterne for

gebyret for overskridelse af lånetiden ved folkebibliotekerne

hævet markant. Det maksimale gebyr, der kan opkræves af brugerne

for overskridelse af lånetiden, fastsættes til 220 kr. (110 kr.

for børn under 14 år). Det gældende niveau er i

størrelsesordenen 110 kr. (55 kr. for børn under 14

år).

Det øgede indtægtsniveau på grundlag

forøgelsen af gebyrtaksterne er skønnet til i

størrelsesordenen 30-40 mio. kr.

Udvidelse af hjemlen til folkebibliotekernes opkrævning af

vederlag for særlige serviceydelser samt ny mulighed for at udbyde

vidensbaserede tjenester på markedsvilkår

Som efter den gældende ordning kan

folkebibliotekerne opkræve betaling for biblioteksopgaver, der

kræver bibliotekarens medvirken i form af analyse og særlig

faglig rådgivning.

Som noget nyt vil folkebibliotekerne få mulighed for

at opkræve betaling for »ekspresservice«, hvor en bruger forlanger

materiale fremskaffet så hurtigt som muligt ved en særlig

foranstaltning. Endvidere gives der mulighed for at opkræve betaling

for udprintet eller fotokopieret materiale, som en bruger har rekvireret, og

som overgår til brugerens ejendom.

Endelig vil lovforslaget give folkebibliotekerne mulighed

for at etablere en konsulent- og kursustjeneste på grundlag af den

erfaring og kompetence, som bibliotekspersonalet har oparbejdet gennem deres

uddannelse og erhverv. Folkebibliotekerne har endvidere mulighed for at

forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg på

markedsmæssige vilkår.

Det øgede indtægtsniveau på grundlag af

de nye indtægtsmuligheder er skønnet til i

størrelsesordenen 15-20 mio. kr.

Bemyndigelse til kulturministeren til at fastsætte gebyr for

bestilling i DanBibbasen

Efter lovforslaget vil kulturministeren have adgang til

efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre at

bestemme, at såvel folkebibliotekerne som de statslige biblioteker skal

opkræve gebyr for bestilling af materiale via Internet til

bibliotekernes fælles bibliotekskatalog, DanBibbasen.

Forslaget vil give mulighed for at adfærdsregulere

brugernes benyttelse af den elektroniske bestillingsfunktion, idet brugerne

får adgang til at søge og bestille materialer i stort set

samtlige danske biblioteker i ét og samme system.

Gebyret påregnes fastsat til 5 kr. pr.

materialeenhed, der bestilles.

Det øgede indtægtsniveau for

folkebibliotekerne på grundlag af DanBibbestillingsgebyret er

skønnet til i størrelsesordenen 5-10 mio. kr.

Lovforslagets administrative konsekvenser

Lovforslaget kan have administrative konsekvenser for

kommunerne, dels fordi kommunerne kan vælge at opkræve betaling

som långivende bibliotek i lånesamarbejdet og for fremmedkommunal

biblioteksbenyttelse, og dels fordi kommunerne i visse tilfælde kan

vælge at opkræve betaling hos brugeren for

biblioteksbenyttelsen.

Det er Kulturministeriets vurdering, at de omtalte

betalingsordninger vil være enkle at administrere for bibliotekerne ved

anvendelse af informationsteknologi. Bibliotekerne må dog påregne

at skulle foretage justeringer i deres administrative systemer.

Lovforslagets erhvervsøkonomiske/administrative

konsekvenser

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller

-administrative konsekvenser.

Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Lovforslagets forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder, institutioner og

organisationer

Samtlige ministerier, Akademiet for de Tekniske

Videnskaber, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i

Danmark, Bibliotekarforbundet, Bibliotekslederforeningen, Billedkunstnernes

Forbund, Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik, Centralbibliotekerne,

Copy-Dan, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksskole, Danmarks

Blindebibliotek, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Danmarks Natur- og

Lægevidenskabelige Bibliotek, Danmarks Radio, Danmarks

Skolebibliotekarforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk BiblioteksCenter

A/S, Dansk Blindesamfund, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Dansk

Dataforening, Dansk Fagpresse, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk

Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forening for Information og

Dokumentation, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk

Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk

Komponistforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk

Litteraturinformationscenter, Dansk Musikbearbejderforening, Dansk

Musikbiblioteksforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk

Musikforlæggerforening, Dansk Musikinformationscenter, Dansk

Skuespillerforbund, Dansk Solistforbund, Dansk Standard, Danske

Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Dagblades

Forening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Filminstruktører, Danske

Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske Kunsthåndværkeres

Landssammenslutning, Danske Populærautorer, Danske

Skønlitterære Forfattere, Danske Tegneserieskabere, De små

Chefers Forum, Den Danske Boghandlerforening, Den Danske

Forlæggerforening, Den Danske Gruppe af IFPI, Det Centrale

Handicapråd, Det Danske Filminstitut, Det Faglige

Fællesråd, Det Kongelige Bibliotek, Film- &

TV-arbejderforeningen, Foreningen af Billedmedieoversættere, Foreningen

af danske Spillefilmsproducenter, Foreningen af Videogramdistributører

i Danmark, Forskningsbibliotekarernes Samråd, Forskningsbibliotekernes

Chefkollegium, Frederiksberg Kommune, Fællesrådet for Autorer,

Fællesrådet for Elektroniske Medier, Grafisk

Forbund/Mediefaggruppen, Gramex, HK/KOMMUNALs biblioteksudvalg, HK/STAT

Danmark, Håndværksrådet, Industrielle Designere Danmark,

INFOSCAN, IT Brancheforeningen, KODA, Kommunernes Landsforening, Kommunernes

Skolebiblioteksforening, Konkurrencerådet, Kontaktudvalget for

Amtscentre for Undervisning, Københavns Kommune, Landsorganisationen i

Danmark, Litteraturrådet, Multimedieforeningen, Nordisk Copyright

Bureau,Ophavsretslig Forum, Producenterne, PROSA, Sammenslutningen af Danske

Filminstruktører, Sammenslutningen af Scenografer, Instruktører

og Filmarbejderne, Samrådet for Ophavsret, Statens Information,

Statsbiblioteket i Århus, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919 og TV2

Danmark.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ja, merudgifter på årligt 100 mio. kr. fra

år 2003 ff. Udgiften i perioden 2000-2002 er i alt 170 mio. kr. (se

ovenfor om lovforslagets økonomiske konsekvenser).

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ja, muligvis for folkebibliotekerne i forbindelse med

etablering af de forskellige betalingsordninger, som lovforslaget giver

mulighed for (se ovenfor om lovforslagets administrative

konsekvenser).

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Kapitel 1

Folkebibliotekernes formål og virksomhed

Til § 1

Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den

gældende bestemmelse i § 1, stk. 1.

Efter den gældende lov er folkebibliotekernes

formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at

stille bøger og andet egnet materiale vederlagsfrit til

rådighed.

I dag omfatter bibliotekernes forpligtelse udelukkende

bøger, tidsskrifter samt lydbøger mv. Det øvrige

materiale - lyd-, billed- og multimedier, adgang til Internet og elektroniske

informationsbaser - er ikke omfattet af lovforpligtelsen, men er omfattet af

den gældende lov som materialer, bibliotekerne bør

bestræbe sig på at stille til rådighed.

I UBIS-betænkningen anbefales det, at alle egnede

medier skal være obligatoriske. Folkebibliotekerne skal efter udvalgets

opfattelse formidle de medier, der er gængse i befolkningen, og som

derfor efterspørges på bibliotekerne: Videofilm, edb-baserede

udgivelser på diskette eller cd-rom, musik mv. skal stilles til

rådighed, ligesom Internetadgang skal være for alle.

Det foreliggende forslag følger i det store og hele

UBIS-betænkningen og tager udgangspunkt i, at det er

folkebibliotekernes opgave at give adgang til kultur- og vidensprodukter i

bred forstand. I fremtiden vil denne adgang ikke være begrænset

til trykte medier, men omfatte alle de medier, informationer er lagret

på.

Det skal dog understreges, at videogrammer ikke vil

være omfattet af bibliotekernes materialeforpligtelse (jf.

bemærkningerne om lovforslagets økonomiske konsekvenser samt

lovforslagets § 1, stk. 2).

Det foreslås derfor, at folkebibliotekernes

formålsparagraf ændres, således at den omtaler såvel

bøger og tidsskrifter som andre egnede materialer såsom

musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer , der

bør indgå i bibliotekernes materialeudvalg. Det bliver herefter

obligatorisk for folkebiblioteker i alle kommuner - enten alene eller i

samarbejde med andre kommuner - at give adgang til de omtalte medier.

Efter § 1 i den gældende bekendtgørelse

skal folkebibliotekerne hvert år anskaffe en passende del af den danske

bogproduktion. Efter lovforslaget vil denne målsætning blive

udvidet til at omfatte de materialer, der indgår i

materialeforpligtelsen.

Kulturministeriet og de kommunale parter har som led i

analysearbejdet om lovforslagets økonomiske grundlag drøftet

den udvidede materialeforpligtelse i sammenhæng med folkebibliotekernes

materialevalgskriterier. Der er enighed om, at det bør

præciseres, at bibliotekerne stiller materiale til rådighed med

det særlige formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel

aktivitet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om

lovforslagets økonomiske konsekvenser, idet det understreges, at

realiseringen af målsætningen om den udvidede

materialeforpligtelse må finde sted under hensyn til de

bevillingsmæssige rammer. Endvidere indgår det i lovforslagets

økonomiske grundlag, at forpligtelsen først træder i

kraft fuldt ud fra år 2003.

Når bøger og tidsskrifter fortsat omtales i

bestemmelsen skyldes det, at bogmediet efter Kulturministeriets opfattelse

fortsat må tillægges en central betydning i bibliotekerne. Det er

derfor den politiske målsætning, at niveauet for boganskaffelser

som minimum fastholdes.

Også musikmaterialer har efter Kulturministeriets

opfattelse en vigtig betydning for folkebibliotekernes kulturformidling.

Bibliotekerne vil - som det er tilfældet for bøgerne udfra en

kvalitativ vurdering skulle udvælge musikmaterialer, der skønnes

at bidrage til uddannelsesformål og til kulturel oplevelse og

forståelse.

Multimedier i fast form (for eksempel cd-rom) kan

indeholde blandt andet computerspil, interaktiv undervisning,

opslagsværker, skøn- og faglitterære værker med

billeder og lyd og edb-programmer. Også i denne sammenhæng skal

folkebibliotekerne i materialevalget lægge vægt på de

fastsatte materialevalgskriterier. For så vidt angår

edb-programmer skal det bemærkes, at det ikke forekommer at være

et naturligt led i folkebibliotekernes kulturformidling, at bibliotekerne

udlåner digitalt materiale, der udelukkende består af et

edb-program (for eksempel et tekstbehandlingsprogram).

For så vidt angår Internet indebærer

materialeforpligtelsen, at brugerne får adgang til de informationer,

der præsenteres via dette medie. Det er således ikke hensigten,

at folkebibliotekerne aktivt skal bistå brugerne ved anvendelsen af

Internet til kommunikationsformål for eksempel elektronisk post,

»samtaler« i de såkaldte »chatrooms«, bankforbindelse eller

indkøb via nettet.

Det indgår i materialeforpligtelsen, at

folkebibliotekerne skal udvide deres kendskab til Internet og udvikle deres

service, navnlig med henblik på at udnytte dets muligheder i forhold

til uddannelse, formidling af offentlig information samt alment kulturelle

formål.

Sammen med etableringen af elektronisk adgang til

bibliotekernes fælles bibliotekskatalog DanBib er udviklingen af

nye biblioteksydelser på Internet skridt på vejen til etablering

af det elektroniske bibliotek.

I folkebibliotekssektoren er der igangsat en lang

række projekter, der har til formål at give borgerne bedre

biblioteksservice via Internet. Udvikling af bibliotekernes hjemmesider, der

giver borgerne adgang til de lokale bibliotekskataloger og offentlig

information om lokalsamfundet; etablering af forfatternet, hvor borgerne

får adgang til bibliografier og omtale af forfatternes produktion;

udvikling af elektroniske nyhedstjenester samt udvikling af

informationssøgningsværktøjer er eksempler på

udviklingen af det elektroniske bibliotek.

Disse udviklingstendenser skal ses i sammenhæng med

det fælles kommunale, amtskommunale og statslige projekt »Service og

velfærd", hvor et af elementerne er, at informationsteknologien

skal medvirke til at forbedre servicen i forhold til borgerne. Teknologien

kan medvirke til større grad af selvbetjening og borgernes frie valg i

tilknytning til den offentlige service.

Etableringen af det elektroniske bibliotek skal også

ses i sammenhæng med projektet »Danmarks Elektroniske

Forskningsbibliotek«, som er nærmere omtalt i bemærkningerne til

§ 8.

Til stk. 2.

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen fastslår, at folkebibliotekerne skal

bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Der

tilsigtes ingen ændring i forhold til den gældende ordning.

Videogrammer anskaffes i stigende omfang af

folkebibliotekerne. Det skyldes blandt andet, at billedmediet supplerer

faglitteraturen med instruktions- og dokumentarfilm. Hertil kommer, at et

antal spillefilm er tilgængelige på bibliotekerne, hvilket giver

mulighed for en ekstra dimension i kulturformidlingen. Det drejer sig navnlig

om film, der ikke findes i den kommercielle handel.

Videomediet har således et stort potentiale i

forhold til oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Navnlig

Filminstituttets og Danmarks Radios filmmaterialer er velegnede til

biblioteksformål.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at Dansk

BiblioteksCenters medievirksomhed, DBC medier A/S, har indgået aftale

med Foreningen af Danske Videogramdistributører om klarering af

rettigheder for videofilm. Gennem denne virksomhed er der skabt grundlag for,

at videomediet har kunnet vinde indpas i mange folkebibliotekers

udlånsvirksomhed.

Under hensyn til lovforslagets samlede økonomiske

ramme vil videomediet imidlertid ikke være omfattet af

folkebibliotekernes materialeforpligtelse. Det har endvidere indgået i

overvejelserne, at videogrammer i dag i overvejende grad er baseret på

det analoge videobånd, som inden for de kommende år vil blive

erstattet af et nyt digitalt lagringsmedie. Der er således ikke afsat

nye bevillinger til folkebibliotekernes indkøb af videogrammer

på nuværende tidspunkt.

Til stk. 3.

Den gældende lovs § 1, stk. 2 flyttes til

lovforslagets § 1, stk. 3. Der tilsigtes ingen

indholdsmæssige ændringer.

Ministeriet anser det for væsentligt, at

folkebibliotekernes forpligtelse til at varetage formidling af offentlig

information også gælder den elektronisk publicerede

information.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i

§ 3.

Bestemmelsen fastslår, at folkebibliotekernes

formål skal opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet i

udvalget af det materiale, der stilles til rådighed. Ved

udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet

indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være

afgørende.

For så vidt angår forpligtelsen til at stille

Internet til rådighed giver det ikke mening at tale om udvælgelse

af materialer. Befolkningens adgang til Internet via folkebibliotekerne er

begrundet i, at en stor del af den information og viden, der findes i

samfundet, formidles gennem dette medie. I tilknytning til Internet

hører det til bibliotekernes opgave at udvikle

informationsformidlingen med særligt henblik på at fremme

bibliotekernes kulturelle og uddannelsesmæssige formål, jf.

bemærkningerne til § 1.

Det bemærkes i øvrigt, at Kulturministeriet

ikke har fundet det nødvendigt at videreføre bestemmelsen i

§ 3, stk. 2 i den gældende lov, hvorefter den ledende

bibliotekar foretager materialevalget under medvirken af de øvrige

bibliotekarer og under ansvar over for kommunalbestyrelsen. Bestemmelserne om

hvilke kriterier, der skal lægges til grund for folkebibliotekernes

materialevalg følger således af lovforslagets § 2, mens

§ 3 fastslår, at driften af et folkebibliotek er et ansvar for

kommunalbestyrelsen.

Til § 3

Bestemmelsen er en sammenskrivning af de gældende

bestemmelser i § 4, stk. 1 og 2. Der tilsigtes ingen

indholdsmæssige ændringer.

UBIS-udvalget noterede sig den store spredning i de

enkelte kommuners udgifter til biblioteker. Dette gav UBIS-udvalget anledning

til at overveje, om der bør fastsættes minimumsstandarder for

biblioteksbetjeningen, eller om en vis udligning eventuelt bør

tilvejebringes på en anden måde.

Kulturministeriet har imidlertid ikke fundet det

nødvendigt eller hensigtsmæssigt at fastsætte

minimumsstandarder, dels fordi kommunerne bør have stor frihed til at

afstemme serviceniveauet efter virkeområdets karakter (jf.

lovforslagets § 3, stk. 2) og dels fordi både den

gældende lovgivning og lovforslaget giver vide muligheder for, at

bibliotekerne kan samarbejde om opgaveløsningen.

Det er imidlertid ministeriets vurdering, at især de

mindre kommuner ofte har problemer med at løse opgaven med at drive et

effektivt og tidssvarende bibliotek. Der er således generelt en

betydelig forskel i serviceniveauet mellem store og små kommuners

biblioteksbetjening.

Denne vurdering bekræftes af en undersøgelse,

som Finansministeriet, Kulturministeriet, Biblioteksstyrelsen og Kommunernes

Landsforening fremlagde i 1997 om folkebibliotekernes økonomi

1980-1995. Undersøgelsen viste dog også, at der i perioden 1980

til 1995 er sket en vis udjævning i udgiftsniveauet mellem biblioteker

med et stort og et lille befolkningsunderlag (jf. »Folkebibliotekernes

økonomi 1980-1995«, udgivet af Forlaget Kommuneinformation, 1997).

Kulturministeriet lægger på denne baggrund

stor vægt på, at bibliotekerne samarbejder om

opgaveløsningen for at realisere lovforslagets målsætning

om den udvidede materialeforpligtelse i alle egne af landet. Øget

samarbejde kan medvirke til at sikre kvalitet i bibliotekernes ydelser og en

bedre udnyttelse af ressourcerne til udvikling af nye ydelser,

materialeindkøb og informationsteknologi.

En rundspørge til kommunerne, som

Biblioteksstyrelsen foretog i 1998, viste, at 120 kommuner er positive i

forhold til at indgå i samarbejde med andre kommuner om løsning

af biblioteksopgaven. En del kommuner erkender, at det er en stor opgave for

en lille kommune at drive et effektivt og tidssvarende bibliotek.

Undersøgelsen peger på behovet for mange

former for samarbejde: Materialevalg, materialeanskaffelse, licenser til

elektronisk information, elektroniske vejvisere, publicering på

Internet, konsulentvirksomhed og kompetenceudvikling; men for tiden

først og fremmest samarbejde om bibliotekssystemer, det vil sige

edb-systemer til automatisering af biblioteksfunktioner som søgning,

udlån mv.

For yderligere at tilskynde til samarbejde foreslår

ministeriet, at folkebibliotekerne med et rimeligt varsel kan opkræve

betaling for lån der formidles som led i folkebibliotekernes

lånesamarbejde samt i de tilfælde, hvor borgere fra en anden

kommune låner på biblioteket, jf. lovforslagets §§ 22

og 23.

Til stk. 2.

Den gældende lovs § 2, pkt. 3 og 4 samt

§ 5, stk. 3 videreføres i lovforslagets § 3,

stk. 2. Ministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at samle

bestemmelserne, der vedrører målsætninger for kommunernes

tilrettelæggelse af bibliotekernes service i forhold til borgerne.

Biblioteksbetjeningen af børn og voksne, der er

afskåret fra selv at komme på biblioteket, kan blandt andet

løses ved at give forbedret elektronisk adgang til bibliotekernes

ressourcer. Endvidere kan kommunerne fremme tilgængeligheden til

folkebibliotekerne ved en handicapvenlig indretning af de fysiske rammer.

Den nærmere tilrettelæggelse af

åbningstiderne bør forsat bero på lokale beslutninger. Det

forudsættes, at der lægges vægt på, at

folkebibliotekernes samlinger og tilbud også bør være

tilgængelige på tider, hvor den erhvervsaktive del af

befolkningen har mulighed for biblioteksbenyttelse, samt at bibliotekerne i

videst muligt omfang er åbne i weekenderne, så for eksempel

forældre sammen med deres børn kan benytte bibliotekerne.

Ministeriet henleder i øvrigt opmærksomheden

på, at Biblioteksstyrelsen har taget skridt til at styrke det statslige

engagement på børnebiblioteksområdet. Formålet er

primært at udvikle børnebibliotekets samspil med forældre

og andre dag-, kultur- og fritidsinstitutioner (for eksempel dag- og

døgninstitutioner, folkeskolen og skolebiblioteket,

kulturinstitutioner, foreninger, børnekulturhuse) for derigennem at

skabe mere helhed i børns hverdag.

Børnebiblioteket har traditionelt haft til opgave

at styrke børns læsning, men viften af børnekulturelle

tilbud er blevet bredere. Biblioteket kan supplere leg og læring med en

kulturel dimension og være et mødested for børn, hvor de

møder andre voksne end i skolen. Det kan endvidere danne rammen om

medieværksteder og medvirke til, at børn forholder sig aktivt og

kritisk til medierne.

Blandt folkebibliotekerne er der allerede i dag igangsat

mange initiativer med henblik på at udvikle og styrke

børnebiblioteket. En del biblioteker arbejder bevidst på at

inddrage børn og unge i børnebibliotekets virksomhed for

eksempel ved at styrke børnenes indflydelse på materialevalget,

på den fysiske indretning af biblioteket og på bibliotekets

forskellige kulturelle aktiviteter for børn og unge.

Endvidere har Biblioteksstyrelsen taget skridt til at

understøtte udviklingen af børnebibliotekernes rolle som

uforpligtende mødesteder og som medieværksteder. Som et

særligt tiltag har Biblioteksstyrelsen afsat midler til samarbejde

mellem folke- og skolebiblioteker i perioden 1999 til 2001 (jf.

bemærkningerne til § 7).

Der henvises i øvrigt til kulturministerens

redegørelse til Folketinget om regeringens børnekulturpolitiske

indsats (Kulturministeriet, den 6. oktober 1999), hvor det blandt andet

fremgår, at Kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen vil etablere

forsøg med kulturkoordinatorer med det lokale folkebibliotek og det

lokale kulturliv som funktionsområde.

Til stk. 3

Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den

gældende lovs § 6, der fastlægger, at lederen af et

folkebibliotek skal være faguddannet bibliotekar.

Efter lovforslaget skal lederen at et folkebibliotek have

en relevant faglig baggrund. Hensigten er, at andre faggrupper end

bibliotekarerne skal kunne besætte lederstillingen ved et

folkebibliotek, idet navnlig de større kommuner har behov for at

foretage en samlet vurdering af en ansøgers faglige og

ledelsesmæssige kvalifikationer.

Til stk. 4

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen lægger op til, at kommuner kan

nedsætte et biblioteksråd med henblik på samordning af

biblioteksvirksomheden mellem flere kommuner. Forslaget er knyttet til

ønsket om, at folkebibliotekerne i større udtrækning

samarbejder om opgaveløsningen og koordinerer bibliotekstilbuddet til

brugerne på mellemkommunalt og regionalt plan.

Til § 4

Bestemmelsen er en sammenskrivning af den gældende

lovs § 3, stk. 3 samt bekendtgørelsens § 7,

stk. 2.

Efter den gældende lovs § 3, stk. 3 kan

kulturministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening

fastsætte nærmere bestemmelser om folkebibliotekernes materialer.

De nærmere regler om folkebibliotekernes materialesamlinger er i

medfør af gældende lov fastsat i bekendtgørelsen.

Det fremgår blandt andet af bekendtgørelsen,

at folkebibliotekets materialesamling under hensyn til virkeområdets

karakter skal omfatte dansk litteratur for børn og voksne, udenlandsk

litteratur, aviser og tidsskrifter, en samling af opslagsværker og

bibliografier samt musikalier. Biblioteket skal hvert år anskaffe en

passende del af den danske bogproduktion.

Bekendtgørelsen indeholder endvidere regler om

udskillelse fra samlingerne, hvorefter bibliotekerne har mulighed for at

sælge kasseret materiale, efter at have tilbudt materialet til

centralbiblioteket eller depotbiblioteksfunktionen.

En kommende bekendtgørelse vil i hovedtræk

indeholde tilsvarende bestemmelser, hvor der tages hensyn til

målsætningen om den udvidede materialeforpligtelse.

I den gældende bekendtgørelses § 7,

stk. 2 er det fastsat, at kommunalbestyrelsen er berettiget til at

kræve kaution eller depositum af lånere, der ikke er tilmeldt det

danske folkeregister.

Efter lovforslaget skal der fastsættes nærmere

regler om folkebibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at

opkræve depositum for lån. Reglerne vil blive fastsat efter

drøftelse med Justitsministeriet.

Muligheden efter lovforslaget for at fastsætte

begrænsning i folkebibliotekernes udlån kan for eksempel

vedrøre særlig kostbart materiale eller materiale, som kun

forefindes i få eksemplarer.

Til § 5

Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den

gældende lovs § 5, stk. 2.

Efter den gældende lov skal folkebiblioteket

stå til rådighed for enhver, der har bopæl i Danmark, og

kulturministeren kan tillade en begrænsning i denne forpligtelse.

Ministeriet har fundet, at forpligtelsen til at stå

til rådighed bør udvides til at omfatte alle, der henvender sig

for at benytte biblioteket på stedet eller ønsker at

hjemlåne.

Efter kulturministeriets vurdering vil der ikke være

behov for at fastsætte nærmere bestemmelser om begrænsning

i den frie låneret i et uddybende regelsæt. Forslaget

præciserer, at forpligtelsen vedrører de materialer, der er

nævnt i lovforslagets § 1, stk. 1.

Til stk. 2.

Gældende lovgrundlag mv.

Efter den gældende ordning, jf. § 3 i den

gældende bekendtgørelse, skal et folkebibliotek ved henvendelse

til centralbiblioteket i dets område eller andre offentlige biblioteker

søge at skaffe lånere bøger, tidsskrifter og

lydbøger, som det ikke selv råder over. Folkebiblioteket kan

søge andet materiale fremskaffet. Fremskaffelse og returnering af

materiale skal ske uden udgift for låneren.

Der er ikke etableret adgang for bibliotekerne til

opkræve betaling hos hinanden for lån, der formidles som led i

bibliotekernes lånesamarbejde. I lånesamarbejdet er det praksis,

at det långivende bibliotek betaler eventuelle udgifter ved

forsendelse, mens det låntagende bibliotek betaler for returnering.

Statens Bibliotekstjeneste (nu: Biblioteksstyrelsen) har

fastlagt retningslinier for lånesamarbejdet på

folkebiblioteksområdet - de såkaldte »faste låneveje«. Det

lokale bibliotek spørger først på

centralbiblioteksniveau, dernæst på Statsbiblioteket og derefter

andre forsknings- og fagbiblioteker.

Folkebibliotekernes lån fra andre biblioteker

udgør i 1998 ca. 1 % af det samlede udlån på ca. 75,5 mio.

enheder, og det klares for ca. 79% vedkommende inden for

folkebibliotekssystemet. Folkebibliotekernes årlige lån fra

forskningsbibliotekerne udgør ca. 190.000 enheder

(Biblioteksårbog 1998, statistik for folke- og skolebiblioteker).

UBIS-udvalgets anbefalinger

UBIS-betænkningen anbefalede, at lånevejene

fremover bliver frie, således at det står ethvert bibliotek frit

for at beslutte, hvorfra det vil søge at fremskaffe det materiale, som

en låner ønsker. Det indgår i anbefalingen, at det

låntagende bibliotek betaler for lånet efter en fastsat takst. De

biblioteker, der indgår i den statsligt finansierede

overbygningsfunktion, modtager ikke betaling.

Hensigten er at fremme en mere effektiv udnyttelse af

bibliotekerne materialesamlinger og at forbedre servicen over for

lånerne. Den udvidede søge- og bestillingsmulighed for et

låntagende bibliotek og brugerne er blevet muliggjort af, at

bibliotekernes samlinger er registreret i det nationale fælles

bibliotekskatalog, DanBib. Endvidere stiller en lang række biblioteker

deres egne bibliotekskataloger til rådighed for andre bilioteker og

offentligheden via Internet.

Ministeriets overvejelser og forslag

Ministeriet har i lovforslaget i hovedtræk

tilsluttet sig UBIS-betænkningens anbefalinger.

Bestemmelsen fastslår, at folkebibliotekerne

deltager i det almindelige lånesamarbejde. Deltagelse i

lånesamarbejdet indebærer, at biblioteket har pligt til at

søge at fremskaffe materiale, som det ikke råder over i sin egen

samling.

Der henvises i øvrigt til følgende

bestemmelser, der fastlægger de overordnede principper for

bibliotekernes lånesamarbejde i bibliotekssektoren som helhed:

§ 8 om statens opgaver i forhold til samarbejdet i

biblioteksvæsenet.

§§ 9-12 om centralbibliotekernes virksomhed som

overcentraler.

§ 13 om de statslige og statsstøttede bibliotekers

forpligtelser med hensyn til at stå til rådighed for almenheden

og det almindelige lånesamarbejde mellem bibliotekerne.

§ 14 om at Statsbiblioteket i Århus virker som

overcentral.

§ 15 om at Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral.

§ 22 om betalingsordning mellem kommunerne for lån, der

formidles som led i lånesamarbejdet.

§ 26 om at udlån fra statslige og statsstøttede

biblioteker til folkebibliotekerne sker uden betaling.

Til § 6

Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den

gældende bestemmelse i § 5, stk. 4. Der tilsigtes ingen

indholdsmæssige ændringer.

Bestemmelsen fastslår, at et folkebibliotek kan

oprette eller drive afdelinger i virksomheder og institutioner eller

træffe aftale om biblioteksbetjening af sådanne. Hvor et

folkebibliotek driver en afdeling i en institution eller virksomhed,

betragtes afdelingens materialer som en del af folkebibliotekets

materialesamling medmindre andet aftales.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i

§ 5, stk. 5.

Bestemmelsen sigter navnlig på aftaler mellem

folkebiblioteker og de uddannelsesinstitutioner (for eksempel gymnasier,

hf-kurser og erhvervsskoler), som ikke umiddelbart kan opfylde elevers og

studerendes behov for tidssvarende biblioteksbetjening.

UBIS-betænkningen pegede således på, at det i større

omfang, end tilfældet er i øjeblikket, bør overvejes at

etablere de pågældende aftaler.

Ændrede undervisningsformer, som lægger

stigende vægt på projektarbejde og større skriftlige

opgaver, stiller højere krav til uddannelsessøgendes

biblioteksfaciliteter. Det fremgår blandt andet af

Undervisningsministeriets rapport: »Råd og vink om biblioteksfunktionen

på gymnasier, hf-kurser og erhvervsskoler« (1997). Mange

uddannelsesinstitutioner har etableret en biblioteksfunktion, undertiden i

samarbejde med det lokale folkebibliotek.

Bestemmelsen indebærer, at en uddannelsesinstitution

og et folkebibliotek kan indgå aftale om etablering af en

biblioteksfunktion på uddannelsesinstitutionen for eksempel ved

udlån af personale, der er ansat ved biblioteket, eller særlig

betjening af institutionens elever eller studerende på

folkebiblioteket, hvor det ikke skønnes hensigtsmæssigt at

etablere en biblioteksfunktion på institutionen.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i

§ 5, stk. 6.

I foråret 1998 iværksatte Biblioteksstyrelsen

en undersøgelse af mulighederne for at styrke samarbejdet mellem

folke- og skolebibliotekerne med det formål at give børn og unge

den bedst mulige service og samtidig forbedre udnyttelsen af ressourcerne.

Undersøgelsen blev gennemført af en arbejdsgruppe med

repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening

og biblioteksverdenen.

Med udgangspunkt i arbejdsgruppens rapport besluttede det

rådgivende fordelingsudvalg for folke- og skolebibliotekernes

udviklingspulje at reservere midler i perioden 1999-2001 til udvikling af

samarbejdet mellem de to bibliotekstyper. Eksempler på

samarbejdsområder er sproglig opmærksomhed og læsning,

informationsteknologi, medieværksteder og koordination af

materialevalget.

Kapitel 2

Statslige opgaver på biblioteksområdet

Statens opgaver

Til § 8

Bestemmelsen er ny.

Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at

staten fremmer samarbejdet i biblioteksvæsenet og virker for, at

brugerne gennem folkebiblioteket har adgang til de statslige og

statsstøttede bibliotekers materialer.

Målsætningen er udmøntet i

lovforslagets §§ 9-18.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på

projektet »Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek", som er etableret

i et samarbejde mellem Forskningsministeriet, Kulturministeriet og

Undervisningsministeriet. I perioden 1998-2002 er der afsat i

størrelsesordenen 200 mio. kr. til formålet.

Visionen er at etablere et elektronisk netværk

mellem de deltagende forskningsbiblioteker ved brug af den nyeste

informationsteknologi. Bibliotekernes informationsressourcer (digitale og

traditionelle) stilles til rådighed for forskere, studerende,

erhvervsliv, biblioteker og andre brugere på en sammenhængende og

enkel måde.

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek er et eksempel

på, at staten gennem indgåelse af brede licensaftaler - de

såkaldt nationale licenser tilstræber, at centrale faglige

brugergrupper får adgang til væsentlige

informationsressourcer.

Staten vil endvidere fremme, at der er adgang til disse

ressourcer for en bredere offentlighed. Det kan for eksempel ske ved, at

licensaftalerne omfatter mulighed for at levere materialer ved elektronisk

adgang eller papirkopier af artikler til brugere, der ikke indgår i den

aftalefastsatte brugerkreds, eventuelt mod betaling, jf. lovforslagets

§ 29.

Baggrunden herfor er som det også påpeges i

UBIS-betænkningen - at det bør være en

målsætning, at der også via folkebibliotekerne vil

være adgang til »Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek«.

Centralbibliotekerne

Til lovforslagets §§ 9-12

Gældende lovgrundlag mv.

Ved vedtagelsen af den gældende lov blev

finansieringen af den regionale centralbiblioteksfunktion flyttet fra

amtskommunerne til staten. Baggrunden for omlægningen var hensynet til

et mere ligeligt niveau for centralbiblioteksbetjeningen og

sammenhængen med den øvrige del af den statsfinansierede

overbygningsfunktion.

Omlægningen ændrede ikke ved den allerede

eksisterende centralbiblioteksstruktur, hvorefter et folkebibliotek i hvert

amt varetager centralbibliotekforpligtelserne over for de øvrige

folkebiblioteker i amtet.

Kulturministeren afgør efter indhentet udtalelse

fra kommunalbestyrelserne i centralbiblioteksområdet, hvilket bibliotek

der tillige skal virke som centralbibliotek. Centralbiblioteksområdet

omfatter kommunerne i et amt.

Centralbibliotekernes ydelser i forhold til

folkebibliotekerne i betjeningsområdet er nærmere beskrevet i den

gældende bekendtgørelse, hvor ydelserne er opdelt i

obligatoriske og ikke-obligatoriske opgaver. I bekendtgørelsen er der

endvidere fastsat regler vedrørende ydelser, centralbibliotekerne kan

opkræve betaling for.

Kulturministeren nedsætter et rådgivende

udvalg for hvert centralbibliotek. Udvalget består af en

repræsentant for centralbibliotekskommunen, udpeget efter indstilling

fra kommunalbestyrelsen, og seks repræsentanter for de øvrige

kommuner i centralbiblioteksområdet, udpeget efter indstilling fra

kommuneforeningen i amtet.

Endelig fastslår den gældende lov, at der ydes

statstilskud til Københavns og Frederiksberg Kommuner til den del af

biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden.

UBIS-betænkningens anbefalinger

UBIS-betænkningen anbefalede

følgende:

At centralbibliotekernes opgave som materialeoverbygning fastholdes

og udvides til at omfatte alle materialer. Den statslige finansiering heraf

fortsætter. Folkebibliotekerne bør derfor ikke betale for

lån fra centralbibliotekerne.

Den nuværende centralbiblioteksstruktur bibeholdes for så

vidt angår materialesupplering og lånesamarbejde, og

finansieringen gøres delvis aktivitetsafhængig gennem

indgåelse af resultatkontrakter.

At man fremover løbende analyserer de enkelte

støttefunktioner, således at det klarlægges, i hvilket

omfang de bør være geografisk forankret på regionalt

niveau, og i hvilket omfang de geografisk uafhængige funktioner kan

udbydes til andre biblioteker.

At de geografisk uafhængige støttefunktioner herefter

udbydes i licitation blandt de relevante biblioteker eller andre relevante

institutioner eller virksomheder.

At bibliotekerne altid bør yde en vis betaling for benyttelse

af disse støttefunktioner.

Ministeriets overvejelser og forslag

Lovforslagets bestemmelser i §§ 9-12 om

centralbibliotekerne tager udgangspunkt i UBIS-udvalgets overvejelser.

Det er ministeriets opfattelse, at der blandt andet i

lyset af den informationsteknologiske udvikling - er behov for at skabe

større fleksibilitet i udformningen af centralbibliotekernes opgaver

med henblik på en mere målrettet og effektiv betjening af

folkebibliotekerne.

Efter lovforslaget ophæves § 7, stk. 2 i

den gældende lov om, at centralbibliotekernes betjeningsområder

følger amtsgrænserne. Forslaget vil gøre det muligt at

skabe en mere fleksibel centralbiblioteksstruktur, således at

centralbiblioteksvirksomheden bedre kan tilpasses blandt andet de regionale

forhold. Forslaget vil endvidere gøre det muligt for udvalgte

centralbiblioteker at varetage opgaver for det samlede

folkebiblioteksvæsen.

Der kan fortsat være behov for en

materialeoverbygning til de lokale folkebiblioteker på regionalt

niveau, men en stadig mere effektiv udnyttelse af kataloger på Internet

og en forventet, øget udnyttelse af mulighederne for elektronisk

dokumentlevering samt smidige kørselsordninger har gjort det

ønskeligt at skabe mulighed for større fleksibilitet i

centralbiblioteksstrukturen.

Efter lovforslaget fastholdes

centralbiblioteksvirksomheden som en statslig bevilling på finansloven,

men de enkelte centralbibliotekers bevilling og de ydelser, der skal leveres,

fastlægges i resultatkontrakter mellem centralbibliotekskommunen og

Kulturministeriet.

Kontraktmodellen er blandt andet blevet fremhævet

som et velegnet styringsinstrument i rapporten »ReBib 2005«, som i 1997 blev

udarbejdet på baggrund af et projekt om støttefunktioner i

biblioteksvæsenet. Projektet blev gennemført på Statens

Bibliotekstjenestes (nu: Biblioteksstyrelsen) foranledning og omfattede

blandt andet en række regionale seminarer, hvor deltagerne

drøftede mulighederne for at styrke samarbejdet i sektoren.

På baggrund af ønsket om større

fleksibilitet foreslår Kulturministeriet, at § 11 den

gældende lov vedrørende statstilskud til Københavns og

Frederiksberg Kommuner, ikke videreføres i lovforslaget. Tilskuddet

bliver ydet til den del af kommunernes biblioteksvirksomhed, der svarer til

centralbiblioteksvirksomheden. Fastlæggelsen af den fremtidige

centralbiblioteksstruktur og centralbibliotekernes virksomhed i

hovedstadsområdet vil ske under hensyn til de særlige forhold,

der gør sig gældende i dette område. De kommunale parter

vil blive inddraget i drøftelserne herom, jf. lovforslagets

§ 10.

Endvidere foreslår Kulturministeriet, at § 10 i

den gældende lov vedrørende de rådgivende udvalg for

centralbibliotekerne ikke videreføres i lovforslaget. Forslaget er

ligeledes begrundet i ønsket om større fleksibilitet navnlig

med hensyn til fastlæggelsen af den kreds af folkebiblioteker, som det

enkelte centralbibliotek skal betjene. Det har endvidere indgået i

overvejelserne, at der har vist sig forskellige aktivitetsniveauer for de

nuværende rådgivende udvalg og meget forskellig praksis for,

hvilke emner de har fået forelagt.

Til § 9

Bestemmelsen er en omformulering af den gældende

bestemmelse i § 7, 1. punktum.

Forslaget præciserer, at centralbibliotekerne virker

som overcentraler, idet bibliotekerne fremskaffer materialer, som er beregnet

på at blive stillet til rådighed for folkebibliotekerne og har

etableret et serviceapparat med henblik på betjening og

rådgivning af bibliotekerne.

Til § 10

Bestemmelsen er en omformulering af den gældende

bestemmelse i § 8.

I den gældende lov er det fastlagt, at

kulturministeren efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelserne i

centralbiblioteksområdet afgør, hvilket bibliotek der skal virke

som centralbibliotek.

Ministeriet foreslår, at kulturministeren bemyndiges

til efter forhandling med de kommunale parter at fastlægge hvilke

folkebiblioteker, der tillige skal virke som centralbiblioteker.

Til stk. 2.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i

§ 8, stk. 2.

Centralbibliotekets opgaver som overcentral

forudsætter, at biblioteket opfylder særlige krav til

materialesamlingernes omfang og kvalitet, personalet og lokaler.

Til § 11

Bestemmelsen er en omformulering af den gældende

bestemmelse i § 9.

Det foreslås, at kulturministeren gennem

Biblioteksstyrelsen indgår aftaler med de kommuner, der driver

centralbiblioteksvirksomhed (jf. også bemærkningerne til

§§ 9-12).

Aftalerne skal medvirke til:

Kvalitetsudvikling i centralbiblioteksfunktionen.

Fleksibilitet i opgavevaretagelsen, organiseringen og

ressourcefordelingen i tilknytning til centralbiblioteksfunktionen.

Sammenhæng med den øvrige del af den statslige

overbygningsfunktion på folkebiblioteksområdet.

Til stk. 2.

Bestemmelsen er ny.

Aftalerne, der er omtalt i stk. 1, vil blive

indgået efter forudgående høring af de relevante

folkebiblioteker med henblik på at afdække særlige behov og

problemer, som der bør tages højde for i kontrakten.

Aftalerne vil omfatte en beskrivelse af de opgaver, som

centralbibliotekerne varetager som overcentraler.

Grænsen mellem centralbibliotekernes vederlagsfri

ydelser og betalingsydelser i forhold til folkebibliotekerne har efter den

gældende ordning været fastsat i bekendtgørelsens

§ 8.

Efter lovforslaget skal centralbibliotekernes

vederlagsfrie ydelser beskrives i de aftalerne.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i

§ 9, stk. 2.

Til stk. 2.

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen præciserer, at statens bevilling

til centralbiblioteksvirksomheden afhænger af de

bevillingsmæssige forudsætninger. Den samlede bevilling til

centralbibliotekerne vil fremgå af finansloven som efter den

gældende praksis.

De statslige biblioteker

Til § 13

Gældende lovgrundlag mv.

Ifølge § 14 i den gældende lov kan

kulturministeren efter aftale med de berørte ministre fastsætte

regler vedrørende de statslige og de statsstøttede bibliotekers

virksomhed i forhold til folkebibliotekerne. Denne hjemmel er imidlertid ikke

udnyttet.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter

for Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Statens Bibliotekstjeneste

(nu: Biblioteksstyrelsen) fremlagde i 1995 en rapport, der belyste

forskningsbibliotekernes rolle som offentlige biblioteker.

Det var arbejdsgruppens samlede vurdering, at

bibliotekernes lånesamarbejde generelt fungerede godt, og at visse

forskningsbibliotekers praksis med at prioritere betjening af interne brugere

før eksterne ikke gav anledning til kritik. Arbejdsgruppen fandt

således, at der ikke var behov for at udarbejde regler om

lånesamarbejdet i medfør af § 14.

UBIS-betænkningens anbefalinger

I UBIS-betænkningen konstateres det imidlertid, at

nogle universitetsbiblioteker i højere grad end tidligere ser sig som

institutionsbiblioteker og derfor har søgt at etablere

betalingsordninger for formidling af lån til andre biblioteker.

Undervisningsministeriet bragte betalingsordningen til

ophør i 1996, idet ministeriet blandt andet henviste til, at

spørgsmålet om betaling, herunder betaling mellem biblioteker

blev behandlet af UBIS-udvalget, og at ændringer i bibliotekernes

lånesamarbejde måtte afvente udvalgets indstilling.

UBIS-udvalget påpeger, at det har været et

grundlæggende princip i dansk biblioteksvæsen, at bøger,

der er købt for offentlige midler, skal stå til rådighed

for offentligheden. Ethvert offentligt finansieret bibliotek bør

være pligtig til at stille sine bøger til rådighed, enten

for brug på stedet eller til brug for bibliotekernes

lånesamarbejde.

Undervisningsministeriet tilkendegav i UBIS-udvalget, at

ministeriet lægger vægt på, at de statslige biblioteker

fortsat varetager biblioteksopgaven i forhold til eksterne brugere og

deltager i lånesamarbejdet med det øvrige biblioteksvæsen.

Det blev endvidere tilkendegivet, at ministeriet agter at sikre det

bevillingsmæssige grundlag herfor.

Efter UBIS-udvalgets opfattelse bør det herefter

være tilstrækkeligt at sikre, at de statslige biblioteker i deres

bevillingsgrundlag får indbygget en forudsætning om, at

bibliotekerne står til rådighed for lånesamarbejdet og for

almenheden, og at der føres et vist tilsyn for at sikre, at

bibliotekernes eksterne opgaver ikke nedprioriteres på en urimelig

måde.

UBIS-udvalget konstaterede, at der ved indførelse

af en budgetmodel for de statslige forskningsbiblioteker på

Undervisningsministeriets (nu: Forskningsministeriets) område er

etableret en form for økonomisk regulering, som udvalget i

øvrigt anbefaler anvendt. Budgetteringssystemet er indrettet

sådan, at en del af bevillingen beregnes efter moderinstitutionens

undervisnings- og forskningskapacitet, og en anden del af bevillingen

beregnes efter den faktiske brug af bibliotekerne.

Udvalget fandt derfor ingen anledning til at foreslå

ændringer heri, men anbefalede, at institutionsbibliotekernes opgaver

blev præciseret. Brugerkredsen for institutionsbiblioteker, der er

defineret som offentlige, bør omfatte dem, som er tilknyttet

institutionen og dem, som personligt møder frem på biblioteket.

Benyttelse af bibliotekets materialer på stedet eller lån,

herunder lån til andre biblioteker, bør være vederlagsfri.

Andre serviceydelser kan der i princippet opkræves vederlag for, og det

bør være op til institutionen selv at beslutte herom. Der

bør endvidere kunne differentieres mellem interne og eksterne brugere

for så vidt angår eventuelle vederlags størrelse.

UBIS-udvalget anbefalede endvidere, at der gives alle

biblioteker en generel hjemmel til at opkræve vederlag i forbindelse

med, at biblioteket giver adgang til databaser, informationstjenester eller

andre serviceydelser, hvortil der er knyttet forbrugsgebyrer. Vederlaget skal

kunne opkræves af alle brugere og eventuelt differentieres efter

forskellige brugerkategorier.

Ministeriets overvejelser og forslag

Lovforslagets bestemmelser i § 13 om de statslige og

statsstøttede biblioteker tager udgangspunkt i UBIS-udvalgets

overvejelser.

Det danske bibliotekssystem er baseret på, at alle

de større statslige biblioteker er en del af det offentlige

bibliotekssystem, hvorfra enhver har adgang til at låne, hvad enten det

sker ved direkte henvendelse eller gennem et andet bibliotek. Herved

opnås en smidig og hensigtsmæssig udnyttelse af de samlede

ressourcer, som biblioteksvæsenet råder over.

Under hensyn til, at lovforslaget primært

vedrører folkebibliotekernes forhold og samarbejdsmekanismerne mellem

den statslige overbygning og folkebibliotekerne, har Kulturministeriet ikke

fastsat særlige bestemmelser om de statslige bibliotekers indbyrdes

lånesamarbejde.

Bestemmelsen i stk. 1 er ny.

Bestemmelsen fastslår, at staten driver en

række biblioteker med henblik på betjening af

læreanstalter, institutioner og forskningen.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen fastslår, at de statslige biblioteker

står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og

udlån af materialer og deltager i bibliotekernes lånesamarbejde,

såfremt opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen til

biblioteket.

Bestemmelsen sigter først og fremmest mod de almene

forskningsbiblioteker under Kulturministeriet samt Forskningsministeriets og

Undervisningsministeriets biblioteker ved universiteter og videregående

uddannelsesinstitutioner. Afgrænsningen af disse biblioteker foretages

af kulturministeren efter forhandling med de berørte ministre.

Også en lang række mindre specialbiblioteker

vil være omfattet af bestemmelsen. Bestemmelserne kan således

også omfatte biblioteker, som henhører under andre ministerier

end Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet.

Ovennævnte biblioteker har først og fremmest

til formål at betjene deres primære brugere som for eksempel

forskere og studerende, der er tilknyttet biblioteket, og vil fortsat

fastlægge deres indkøbspolitik herefter. Opmærksomheden

henledes i denne sammenhæng på, at der kan forekomme

tilfælde, hvor et statsligt bibliotek kan undlade at udlåne

materiale til almenheden under henvisning til, at materialet så vidt

muligt skal være tilgængeligt for bibliotekets primære

brugere.

Til stk. 3.

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen fastslår, at biblioteker, der modtager

tilskud fra staten, står til rådighed for enhver og deltager i

bibliotekernes lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i

forudsætningen for tilskuddet.

Bestemmelsen sigter mod selvejende og private biblioteker,

der råder over samlinger med stor betydning for befolkningens adgang

til et bredt materialeudbud. Disse biblioteker har ofte samlinger til brug

for særlige brugergrupper og materialer, som normalt ikke er

tilgængelige på de statslige biblioteker eller

folkebibliotekerne. Det forudsættes, at der indgås individuelle

aftaler med de disse biblioteker under hensyn til det tilskud som modtages

fra staten.

Til stk. 4.

Bestemmelsen er ny.

Kulturministeriet vil optage forhandling med de

berørte ministre med henblik på at fastlægge nærmere

regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers deltagelse i

lånesamarbejdet og deres forpligtelser i forhold til at betjene

almenheden.

I forbindelse med regelfastsættelsen vil der kunne

tages hensyn til særlige forhold ved de berørte biblioteker.

Endvidere kan der forekomme tilfælde, hvor det er

hensigtsmæssigt, at de statslige og statsstøttede biblioteker

ikke stiller materialet til rådighed for udlån hverken for

brugere ved personlig henvendelse eller som led lånesamarbejdet.

Muligheden kan for eksempel vedrøre særlig kostbart materiale

eller materiale, som kun forefindes i få eksemplarer.

Til § 14

Bestemmelsen er en omformulering af den gældende

lovs § 13, stk. 1.

Statsbiblioteket i Århus vil efter forslaget fortsat

have en særlig rolle i forhold til betjeningen af folkebibliotekerne.

Efter forslaget skal biblioteket fungere som overcentral, idet biblioteket i

sit bevillingsgrundlag har indbygget en forpligtelse til at fremskaffe

udvalgte materialer, som er beregnet på at blive stillet til

rådighed for folkebibliotekerne og har etableret et serviceapparat med

henblik på betjening og rådgivning af bibliotekerne.

Det er hensigten med bestemmelsen at præcisere

Statsbibliotekets forpligtelser som overcentral i forhold til

folkebibliotekerne med hensyn til formidling af bøger, tidsskrifter og

andre egnede materialer i fast og elektronisk form, varetagelse af

flygtninges og indvandreres særlige behov, varetagelse af

depotbiblioteksfunktionen samt af låneformidlingen fra ind- og

udland.

Statsbibliotekets virksomhed som overcentral betragtes som

en integreret del af den samlede statslige overcentralvirksomhed, der i

øvrigt varetages af centralbibliotekerne og Danmarks Blindebibliotek.

Det forudsættes, at Statsbiblioteket koordinerer opgavevaretagelsen med

centralbibliotekerne med henblik på at sikre optimal udnyttelse af

ressourcerne for eksempel ved at undgå opbygning af

parallelsamlinger.

De centrale depot- og indvandrerbiblioteksfunktioner har

tidligere været varetaget af de selvejende institutioner

Folkebibliotekernes Depotbibliotek og Folkebibliotekernes

Indvandrerbibliotek. Fra 1. januar 1998 er opgaverne overført til

Statsbiblioteket ved aktstykke nr. 179 af 29. april 1998.

Til § 15

Bestemmelsen er en omformulering af den gældende

lovs § 13, stk. 2.

Det er hensigten med bestemmelsen at præcisere, at

Danmarks Blindebibliotek skal fungere som overcentral, idet biblioteket i sit

bevillingsgrundlag har indbygget en forpligtelse hertil.

Danmarks Blindebibliotek er en statslig institution under

Kulturministeriet. Biblioteket er hovedbibliotek for blinde, svagtseende og

andre, som på grund af invaliditet er ude af stand til eller har

vanskeligt ved at læse trykt tekst. Blindebiblioteket har egen

produktion af materialer på lyd, punktskrift og i elektronisk form.

Materialet formidles direkte til de brugere, der opfylder betingelserne for

at blive indmeldt som lånere på Blindebiblioteket.

Siden 1990 har Blindebiblioteket tillige fungeret som

overcentral for lydmaterialer i forhold til folkebibliotekernes betjening af

den gruppe af lånere, der er ude af stand til eller har vanskeligt ved

at læse trykt tekst.

Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at

Danmarks Blindebiblioteks forpligtelser som overcentral i forhold til

folkebibliotekerne vedrører de materialer, der er særligt

tilrettelagt for den afgrænsede gruppe af lånere.

Til stk. 2.

Bestemmelsen er ny.

Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at

Danmarks Blindebibliotek kan yde rådgivning til folkebibliotekerne og

andre biblioteker om forhold, der har betydning for blinde, svagtseende,

ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til eller

har vanskeligt ved at læse trykt tekst.

I denne forbindelse bemærkes, at den digitale

teknologi giver bibliotekerne nye muligheder for at formidle information til

ovennævnte lånergruppe.

Øvrige statslige opgaver

Til § 16

Bestemmelsen svarer til gældende bestemmelse i

§ 15. Der tilsigtes ingen ændring i den gældende

ordning.

Nationalbibliografien er den grundlæggende

fortegnelse over landets litteratur, audiovisuelt og andet

informationsbærende materiale, der udgives i Danmark. Den er et

nødvendigt arbejdsgrundlag for bibliotekerne, bogbranchen og andre

brugere. Nationalbibliografien registreres i en database.

Ved Aktstykke nr. 75 af 11. december 1991 blev det

fastlagt, at udarbejdelsen af nationalbibliografien er en statsopgave, som

finansieres af Kulturministeriet. Finansudvalget tiltrådte, at Dansk

BiblioteksCenter A/S efter aftale med Kulturministeriet varetager

registrering, opbevaring, publicering og distribution af

nationalbibliografiske data. Aftalen med Dansk BiblioteksCenter A/S er

løbende og kan opsiges med fem års varsel. Det Kongelige

Bibliotek udfører opgaver i forbindelse med udarbejdelse af

nationalbibliografien.

Nationalbibliografien danner grundlag for

bibliotekskatalogiseringen.

Bibliotekskatalogiseringen er betegnelsen for en udvidet

registrering til biblioteksbrug. Der er tale om dels en mere

fyldestgørende registrering af materiale end nationalbibliografien med

emneord, indholdsnoter mv. og dels registrering af materiale, som ligger uden

for nationalbibliografien, men som anvendes i bibliotekerne. Det gælder

for eksempel udenlandsk litteratur og udenlandske musikcd´er.

Dansk BiblioteksCenter A/S tilbyder

bibliotekskatalogiseringen som en ydelse primært til folke- og

skolebiblioteker mod en fast betaling pr. indbygger i de tilsluttede kommuner

og med rabat for de større kommuner. Der er i dag kun ganske få,

mindre kommuner, som ikke er tilsluttet ordningen. Endvidere er der en aftale

mellem staten og Dansk BiblioteksCenter A/S om betaling for brug af

bibliotekskatalogiserede titler i forskningsbibliotekerne.

DanBib er den fælles nationale bibliotekskatalog,

som indeholder nationalbibliografien, bibliotekskatalogiserede titler til

folkebiblioteker samt bestanden for størstedelen af de danske

forskningsbiblioteker. Herudover har de fleste folkebiblioteker indberettet

deres bestand. Det betyder, at det i tilknytning til hver enkelt titel i

DanBib fremgår, hvilke folke- og forskningsbiblioteker der har den

pågældende titel. Endelig indeholder DanBib med henblik på

genbrug et stort antal registreringer fra en række udenlandske

nationabibliografier.

Ved aktstykke 101 af 8. december 1993 tiltrådte

Finansudvalget, at Kulturministeriet erhvervede aktier i Dansk

BiblioteksCenter A/S som led i gennemførelsen af det såkaldte

DanBibsamarbejde. Staten indtrådte hermed i ejerkredsen for Dansk

BibliotekCenter A/S sammen med Kommunernes Landsforening, Københavns

Kommune og Gyldendal A/S.

DanBib-samarbejdet består af aftaler mellem staten,

Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg Kommuner

som opdragsgivere i forhold til Dansk BiblioteksCenter A/S. Der er

indgået aftaler om etablering, udvikling og drift af DanBibbasen.

Aftalerne er løbende og kan opsiges med fem års varsel.

DanBib-samarbejdet indebærer en eneret for Dansk

BiblioteksCenter A/S til at levere ydelser til staten repræsenteret ved

Biblioteksstyrelsen vedrørende kopiering af data til genbrug,

lokalisering og lånebestilling, som de statslige biblioteker

aftager.

Bibibliotekerne betaler for benyttelsen af DanBibbasen

udfra antal transaktioner i basen. Benyttelsen forudsætter, at der er

betalt for bibliotekskatalogiseringen.

Folkebibliotekernes og forskningsbibliotekernes benyttelse

af DanBibbasen er steget markant inden for de senere år. I 1999

forventer Dansk BiblioteksCenter A/S ca. 28 mio. transaktioner i DanBib,

heraf hidrører ca. 8,5 mio. bestillinger fra de statslige bibliotekers

benyttelse og 15,5 mio. fra de kommunale biblioteker, mens resten

hidrører fra private virksomheder, udlandet og intern DBC-brug.

Blandt andet på baggrund af bibliotekernes stigende

benyttelse af DanBibbasen vil Kulturministeriet i samarbejde med de

øvrige DanBibopdragsgivere overveje betalingsprincipper og

finansiering i tilknytning til DanBib-samarbejdet.

Til stk. 2.

Bestemmelsen er ny.

Kulturministeriet foreslår, at den nationale

fælles bibliotekskatalog - DanBib - stilles til rådighed for

befolkningen via elektronisk adgang.

UBIS-betænkningen anbefaler, at folkebibliotekernes

brugere fra egen computer får adgang til de samme søgemuligheder

som på selve biblioteket. Det påpeges også, at der blandt

bibliotekernes brugere er en meget positiv holdning i forhold til

selvbetjening på områder som litteratur- og

informationssøgning og til selv at hjemtage litteratur eller

information til egen computer.

Det er hensigten med lovforslaget, at brugerne fra

hjemmecomputeren skal have adgang til at søge, lokalisere og på

sigt bestille materialer. Brugerne vil få mulighed for at få et

samlet overblik over, hvad bibliotekerne kan stille til rådighed af

alle materialeformer samt mulighed for at bestille materialer til

hjemlån fra alle biblioteker til afhentning på det lokale

folkebibliotek.

Forslaget skal ses i sammenhæng med

målsætningen om at etablere det elektroniske bibliotek, der har

som sigte at styrke bibliotekernes service over for brugerne og medvirke til

øget selvbetjening på biblioteksområdet, jf.

bemærkningerne til § 1, stk. 1.

Til § 17

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i

§ 16, stk. 1.

Der ydes tilskud via finansloven til det tyske mindretals

biblioteker i Sønderjylland. På finansloven for 1999 var der

afsat 2,4 mio. kr. til formålet.

Til stk. 2.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i

§ 16, stk. 2.

Siden 1996 er bevillingen givet som en tipsbevilling,

der administreres af Biblioteksstyrelsen. Der gives p.t. tilskud til

Søfartens Bibliotek, biblioteksbetjening af forsvarets og

civilforsvarets tjenestesteder og biblioteksbetjening af Christiansø.

I 1999 har Biblioteksstyrelsen afsat 2,9 mio. kr. til formålet.

Biblioteksstyrelsen har i 1999 iværksat en analyse

af effekterne af de nuværende tilskud. På grundlag af analysens

resultater vil tilskudsordningerne blive genovervejet.

Til stk. 3

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen vedrører forpligtelser for selvejende

og private institutioner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1 og

2.

Bestemmelserne, der er indføjet efter anbefaling

fra Rigsrevisionen, fastslår, at kulturministeren kan fastsætte

nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision mv. for de

tilskud som tildeles.

Til § 18

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i

§ 17.

Det statslige tilskud til udvikling inden for folke- og

skolebiblioteker afsættes på de årlige finanslove som en

udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker.

Udviklingspuljen anvendes som en strategisk ressource

på folke- og skolebiblioteksområdet. De senere år er der

navnlig givet tilskud til beholdningsregistrering og Internettilslutning

på folkebibliotekerne.

Fremover vil udviklingspuljen navnlig blive anvendt i

forbindelse med realisering af lovforslagets målsætninger,

herunder navnlig som et vigtig redskab i udviklingen af samarbejdet i

biblioteksvæsenet, jf. bemærkningerne til § 3.

Udviklingspuljen kan endvidere anvendes til at fremme for eksempel

kompetenceudvikling, teknologiudvikling og digitalisering af samlinger.

Biblioteksstyrelsen administrerer udviklingspuljen. Det

forudsættes, at de nærmere retningslinier for fordelingen af

puljen fastsættes på grundlag af rådgivning fra et udvalg

med repræsentanter for de berørte parter, for eksempel

Undervisningsministeriet og de kommunale parter.

På finansloven for 1999 var der afsat i alt 17,3

mio. kr. til formålet, idet der heraf var overflyttet 3,5 mio. kr. til

Kulturministeriets rammebevilling til de regionale kulturforsøg.

Kapitel 3

Særlige bestemmelser

Folkebibliotekerne

Til § 19

Bestemmelsen er ny.

Ministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at samle

bestemmelserne om de ydelser, som bibliotekerne stiller vederlagsfrit til

rådighed og de ydelser, der kan opkræves betaling for hos

brugeren, jf. §§ 19 og 20. Derfor er princippet om vederlagsfrihed for

benyttelsen af folkebibliotekernes materialer, der i den gældende lov

fremgår af § 1, flyttet til § 19.

UBIS-udvalget nåede ikke til enighed om holdningen

til spørgsmålet om brugerbetaling for folkebibliotekernes

udlån af materialer. Mens udvalgets flertal fandt, at den

gældende ordning burde lempes, således at kommunerne får

adgang til opkræve vederlag for lånerkort og i begrænset

omfang at opkræve vederlag for udlån mv., dog ikke udlån af

bøger, fandt udvalgets mindretal, at den gældende ordning

bør fastholdes uændret.

Efter lovforslaget fastholdes princippet om, at

folkebibliotekernes kerneydelser er vederlagsfri for brugerne. Der kan for

eksempel være tale om hjemlån af materialer samt benyttelse af de

forskellige informations- og vejledningstilbud ved personligt fremmøde

på biblioteket.

Enkelte kommuner har opkrævet betaling for brugernes

adgang til Internet på folkebiblioteket. Det følger nu af

lovforslagets § 19, at der ikke kan opkræves vederlag for denne

adgang. Til de vederlagsfri ydelser henregnes således også de nye

medier såsom adgang til elektroniske informationsressourcer samt

udlån af musikbærende materialer, multimedier, videogrammer

mv.

Med hensyn til reservation af materialer tilsigtes der

ingen ændringer i den gældende ordning, hvorefter

folkebiblioteket har mulighed for hos brugeren at få dækning for

portoudgiften i forbindelse med fremsendelse af meddelelse om, at reserveret

materiale er hjemkommet.

Som det fremgår af § 29, kan kommunerne i

særlige tilfælde opkræve et forbrugsbestemt licensgebyr af

brugeren.

Til § 20

Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den

gældende bestemmelse i § 19.

Efter den gældende lovs § 19 har bibliotekerne

mulighed for at opkræve vederlag for særlige serviceydelser.

De særlige serviceydelser er efter § 12,

stk. 3 i den gældende bekendtgørelse defineret som

dokumentationsopgaver, der går ud over den almindelige

biblioteksmæssige vejledning. Det fremgår endvidere, at

kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af og

opkrævningsform for vederlaget.

Denne mulighed har i praksis været udnyttet af en

række folkebiblioteker i forbindelse med levering af service til blandt

andet erhvervslivet.

De særlige serviceydelser er rekvirerede ydelser,

der er knyttet til bibliotekets formål om at formidle information, men

som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet,

udlån af materialer og almindelig vejledning. De særlige

serviceydelser vil således ofte i ressourcemæssig henseende

være mere vidtrækkende end den almindelige benyttelse.

Under hensyn til at visse særlige serviceydelser vil

kunne udbydes på et marked, hvor der også er private udbydere,

har ministeriet fundet, at der bør fastsættes principper for

prisfastsættelsen mv., jf. stk. 4-6.

Hertil kommer, at lovforslaget som noget nyt indeholder en

mulighed for, at folkebibliotekerne kan sælge vidensbaserede tjenester

for eksempel kursus- og konsulenttjenester - på

markedsvilkår.

Som efter den gældende ordning kan

folkebibliotekerne opkræve betaling for følgende særlige

serviceydelser:

Biblioteksopgaver (for borgere, uddannelsessøgende og

offentlige og private virksomheder), der kræver bibliotekarens

medvirken i form af analyse, bearbejdning af søgeresultater og/eller

anden videregående faglig rådgivning eller instruktion.

Erhvervsservice, herunder markedsovervågning, hvor man

eksempelvis indsamler oplysninger vedrørende bestemte vare- eller

markedsområder eller fremskaffer forskningsresultater.

Efter lovforslaget vil folkebibliotekerne få

mulighed for at tilbyde følgende som særlige

serviceydelser:

Ekspresservice, hvor en bruger forlanger materiale fremskaffet

så hurtigt som muligt ved en særlig foranstaltning.

Betaling for udprintet eller fotokopieret materiale, som en bruger

har rekvireret, og som overgår til brugerens ejendom.

Biblioteksstyrelsen vil følge folkebibliotekernes

praksis på området og på denne baggrund vurdere behovet for

at udstede vejledende retningslinier.

Med hensyn til de vidensbaserede tjenester har det

været et længe næret ønske fra folkebibliotekernes

side at have mulighed for at tilbyde konsulenttjenester og kursusvirksomhed

på markedsvilkår til for eksempel uddannelsesinstitutioner, andre

offentlige virksomheder samt til private virksomheder. Forslaget om at give

biblioteker hjemmel hertil skal også ses på baggrund af

ønsket om øge folkebibliotekernes muligheder for at

tilvejebringe indtægter.

Bibliotekets salg af de vidensbaserede tjenester skal

knytte sig til den almindelige biblioteksvirksomhed. Der sigtes således

imod at give folkebibliotekerne mulighed for at etablere en konsulent- og

kursustjeneste på grundlag af den erfaring og kompetence, som

bibliotekspersonalet har oparbejdet gennem deres uddannelse og erhverv.

Folkebibliotekerne har endvidere mulighed for at forarbejde og videreudvikle

denne viden med henblik på salg.

Det er en forudsætning, at salget ikke

påvirker bibliotekets almindelige virksomhed i et urimeligt omfang

for eksempel ved en reduktion af bibliotekernes almindelige rådgivning

og vejledning eller ved en reduktion af åbningstiden.

Følgende vidensbaserede tjenester kan være

relevante at udbyde som særlige serviceydelser, men skal sælges

på markedsvilkår, såfremt de udbydes i konkurrence med

private:

Informationsovervågning for private eller offentlige

virksomheder.

Konsulentydelser i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af

hjemmesider, for eksempel udvælgelse og vurdering af relevante

links.

Vejledning i lagring og genfinding af information, udvikling af fil-

og dokumenthåndteringssystemer.

Målrettede kurser i informationssøgning, vurdering af

Internetkilder mv.

Stk. 2.

Bestemmelsen er ny som lovbestemmelse, men svarer til den

gældende ordning efter § 12, stk. 3 i den gældende

bekendtgørelse.

Bestemmelsen fastslår, at de ydelser, der er

nævnt i stk. 1, skal være udtrykkelig rekvireret af

brugeren.

Stk. 3.

Bestemmelsen er ny som lovbestemmelse, men svarer til den

gældende ordning efter § 12, stk. 1 i den gældende

bekendtgørelse.

Bestemmelsen fastslår, at kommunalbestyrelsen

fastsætter størrelsen af og opkrævningsformen for

vederlaget for de ydelser, der er nævnt i stk. 1.

Som udgangspunkt leverer folkebibliotekerne disse ydelser

som særlige serviceydelser, og det forudsættes, at prisen

fastsættes således, at den maksimalt dækker de

omkostninger, der er forbundet med producere og levere ydelserne.

Såfremt ydelserne leveres på et marked, hvor der også er

private udbydere, skal prisfastsættelsen ske i overensstemmelse med de

særlige regler i stk. 4 og 5, samt de regler, der fastsættes

i medfør af stk. 6. Kommunerne skal endvidere aflægge en

regnskabsmæssig redegørelse for de pågældende

ydelser, jf. stk. 6.

Til stk. 4.

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen vedrører de nye muligheder for

folkebibliotekerne til at levere særlige serviceydelser og sælge

vidensbaserede tjenester på et marked, hvor der også er private

udbydere. Bestemmelsen præciserer, at priserne på ydelserne skal

fastsættes på markedsmæssige vilkår, således at

de ikke medfører urimelig konkurrence.

De nærmere regler i tilknytning til kommunernes

prisfastsættelse og aflæggelse af regnskabsmæssige

redegørelser for de ydelser, der udbydes i konkurrence, vil blive

fastsat i samarbejde med Indenrigsministeriet. Den regnskabsmæssige

redegørelse vil - ligesom kommunernes regnskabsmæssige

redegørelser efter lov om kommuners og amtskommuners udførelse

af opgaver for andre offentlige myndigheder - skulle afgives som en del af

det samlede kommunale årregnskab, jf. herved §§ 45 og 46 i lov om

kommunernes styrelse og det i medfør heraf fastsatte »Budget- og

regnskabssystem for kommuner og amtskommuner« (jf. lovbekendtgørelse

nr. 59 af 29. januar 1998). Redegørelsen vil skulle inddrage

såvel de direkte som de indirekte omkostninger ved udførelsen af

de omhandlede opgaver.

Til stk. 5.

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen præciserer, at folkebibliotekernes salg

af ydelser, der udbydes i konkurrence med private, ikke over en treårig

periode må give samlet underskud.

I henhold til bestemmelsen skal kommunerne gennem deres

regnskabsaflæggelse kunne dokumentere, at folkebibliotekernes salg af

ydelser på markedsvilkår ikke giver underskud over en

treårig periode. Periodeangivelsen på 3 år svarer til den

periode, der er fastsat i tilknytning til statsinstitutioners adgang til at

udføre indtægtsdækket virksomhed, idet denne virksomhed

til enhver tid skal udvise enten balance eller overskud, når de seneste

3 års driftsresultater opsummeres (jf. Finansministeriets

Budgetvejledning 1996, pkt. 21.23.1).

Kulturministeriet skal bemærke, at sigtet med den

pågældende bestemmelse tillige er at sikre kommunens

skatteborgere mod, at de pågældende ydelser finansieres helt

eller delvist på grundlag af de midler, som kommunalbestyrelsen

afsætter til folkebibliotekets almindelige drift.

Stk. 6.

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter

forhandling med indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

prisfastsættelse efter stk. 4 og regnskabsaflæggelse i

forbindelse med folkebibliotekernes salg af ydelser, der er nævnt i

stk. 1, jf. stk. 4 og 5.

Det er hensigten at fastsætte regler, der sikrer, at

folkebibliotekernes samlede aktiviteter efter stk. 1, jf. stk. 4 og

5, ikke er konkurrenceforvridende over for private, og at kommunerne skal

aflægge en gennemsigtig regnskabsmæssig redegørelse for de

pågældende aktiviteter som en del af kommunens

årsregnskab.

Til § 21

Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den

gældende bestemmelse i § 18.

Som noget nyt fastsætter lovforslaget en

maksimumgrænse pr. materialeenhed, der afleveres for sent. Samtidig

fastsættes som efter den gældende ordning et samlet maksimum for

det gebyr, der kan opkræves for lån, der omfatter flere

materialeenheder (jf. stk. 2).

Bestemmelsen er fakultativ. Ministeriet finder det

hensigtsmæssigt, at det overlades til kommunerne at beslutte, hvorvidt

der skal opkræves et gebyr og i givet fald hvor højt dette gebyr

skal være (inden for maksimumgrænserne).

Bestemmelsen gælder kun for gebyret for

overskridelse af lånetiden. De direkte udgifter, som bibliotekerne har

i forbindelse med inkasso og budafhentning, kan fortsat kræves

dækket i overensstemmelse med de almindelige regler for inddrivelse af

tilgodehavender.

Til stk. 2.

Bestemmelsen fastlægger maksimumgrænserne for

folkebibliotekernes opkrævning af gebyr for overskridelse af

lånetiden, når der er tale om lån, der omfatter flere

materialeenheder.

I forhold til det gældende niveau er

maksimumtaksterne for gebyret for overskridelse af lånetiden ved

folkebibliotekerne hævet markant. Det maksimale gebyr, der kan

opkræves af brugerne for overskridelse af lånetiden,

fastsættes til 220 kr. (110 kr. for børn under 14 år). Det

gældende niveau er i størrelsesordenen 110 kr. (55 kr. for

børn under 14 år).

Forslaget om forhøjelse af gebyret har til hensigt

at tilskynde folkebibliotekernes lånere til at aflevere lånt

materiale senest ved lånetidens udløb.

Til stk. 3.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i

§ 18 (sidste punktum).

Til § 22

Bestemmelsen er ny.

Den gældende lov giver ikke mulighed for at tage

betaling for lån, der formidles som led i lånesamarbejdet mellem

folkebibliotekerne.

I UBIS-betænkningen blev det anbefalet som led i

indførelsen af flere økonomiske styringsmekanismer, at

sådanne lån principielt skal betales af det låntagende

bibliotek.

Bestemmelsen følger betænkningens anbefaling

og fastslår, at folkebibliotekerne får mulighed for at

opkræve gebyr for formidling af lån til et andet bibliotek.

Betalingen kan ikke pålægges brugeren.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at lån,

der formidles som led i varetagelse af centralbiblioteksfunktionen, er

vederlagsfrie for det låntagende bibliotek.

Til stk. 2.

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter

forhandling med de kommunale parter fastsætter nærmere regler om

betalingsordningen, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt

andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen,

herunder varsel for opkrævningen.

Til § 23

Bestemmelsen er ny.

Den gældende lov giver ikke mulighed for at betaling

kan finde sted mellem kommunerne, når en borger fra en anden kommune

låner på biblioteket.

Forslaget om, at der gives mulighed for at etablere en

mellemkommunal betalingsordning er baseret på UBIS-betænkningens

anbefaling af, at der indføres økonomiske styringsmekanismer

på biblioteksområdet.

Formålet med ordningen er først og fremmest

at understrege den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjeningen af egne

borgere. Betalingsordningen sigter på de tilfælde, hvor

udlån til borgere fra andre kommuner har et væsentligt

omfang.

Det er endvidere hensigten at tilskynde kommunerne til at

indgå samarbejdsaftaler om biblioteksbetjeningen, teknologiudvikling,

materialeindkøb mv. i de egne af landet, der er præget af en

høj grad af lånervandringer på tværs af

kommunegrænserne, jf. også bemærkningerne til § 3.

Betalingsordningen baseres på det antal lån,

der er leveret over kommunegrænsen. Det forudsættes, at en

kommune giver et rimeligt varsel før der opkræves betaling fra

andre kommuner.

Til stk. 2.

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter

forhandling med de kommunale parter fastsætter nærmere regler om

betalingsordningen, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt

andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen,

herunder varsel for opkrævningen.

Til § 24

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i

§ 20, 1. punktum.

Bestemmelsen fastslår, at kommunerne kan

opkræve et omkostningsbestemt vederlag for udstedelse af

erstatningslånerkort.

De statslige biblioteker

Til § 25

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen fastslår, at de statslige og

statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til

§ 13, stk. 2 og 3, udlåner materiale og yder betjening

på biblioteket vederlagsfrit for brugeren.

Til § 26

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen fastslår, at de statslige og

statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til

§ 13, stk. 2 og 3, formidler lån til folkebibliotekerne uden

betaling.

Der henvises til bemærkningerne til § 13.

Til § 27

Bestemmelsen er ny.

For de statslige biblioteker udgør finansloven det

overordnede hjemmelsgrundlag for bibliotekerne, og der kan gives hjemmel til

at opkræve brugerbetaling for visse ydelser.

I finansloven finder man for de statslige bibliotekers

vedkommende kun tekstanmærkninger vedrørende hjemmel til at

opkræve gebyr for overskridelse af lånetiden og erstatning for

bortkommet eller beskadiget materiale.

En række statslige biblioteker opkræver

gebyrer for en lang række forskellige ydelser, som for eksempel

ekspedition fra litteraturlister, ekspedition af hastebestillinger, post- og

telefaxforsendelse, levering af fotokopier, fjernlån fra ind- og

udland, informationssøgning. UBIS-betænkningen påpegede,

at de statslige biblioteker har etableret en noget uensartet gebyrpolitik, og

det er i øvrigt uklart, hvorvidt alle biblioteker har hjemmel til at

opkræve gebyrer for ovennævnte aktiviteter.

På denne baggrund er det efter Kulturministeriets

opfattelse hensigtsmæssigt, at hjemmelsgrundlaget for de statslige og

statsstøttede bibliotekers opkrævning af vederlag for

særlige serviceydelser præciseres.

Bestemmelsen fastslår, at de statslige og

statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til

§ 13, stk. 2 og 3, kan opkræve vederlag af brugerne for

særlige serviceydelser, der er knyttet til biblioteksbetjeningen, men

som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet,

udlån af materialer og almindelig vejledning.

Til stk. 2.

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter

forhandling med vedkommende ministre fastsætter nærmere regler om

de statslige og statsstøttede bibliotekers opkrævning af

vederlag for særlige serviceydelser. Reglerne kan blandt andet

vedrøre, hvilke ydelser der kan opkræves betaling for, herunder

størrelsen af betalingen.

Ved regelfastsættelsen kan der tages hensyn til

særlige forhold ved de enkelte biblioteker.

Til § 28

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen fastlægger maksimumgrænsen for de

statslige og statstøttede bibliotekers opkrævning af gebyr for

overskridelse af lånetiden.

Der har hidtil været en noget uensartet praksis for

de statslige bibliotekers opkrævning af gebyr for overskridelse af

lånetiden. Af hensyn til brugerne bør der være

størst mulig klarhed og ensartethed for så vidt angår

bibliotekernes gebyrer. Derfor foreslår Kulturministeriet, at de

statslige og statsstøttede bibliotekers hjemmel til opkræve

gebyr for overskridelse af lånetiden skal fremgå af

biblioteksloven.

De statslige og statsstøttede bibliotekers adgang

til opkræve de omtalte gebyrer har til hensigt at tilskynde

bibliotekernes lånere til at aflevere lånt materiale senest ved

lånetidens udløb.

Kulturministeriet har noteret sig, at der er en anden

lånerkultur på de statslige og statsstøttede biblioteker

end på folkebibliotekerne. På det statslige område er der

ofte tale om, at lånerne er studerende eller forskere, der låner

mange materialer på en gang for eksempel til forskningsprojekter eller

udarbejdelse af specialeafhandlinger mv. Der er derfor ikke som på

folkebiblioteksområdet fastsat en maksimumsgrænse for gebyret ved

for sen aflevering af materialer, der er lånt samtidigt, som har samme

lånetid og afleveres samlet.

Bestemmelsen er fakultativ. Ministeriet finder det

hensigtsmæssigt, at det overlades til bibliotekerne at beslutte,

hvorvidt der skal opkræves et gebyr og i givet fald hvor høj

dette gebyr skal være (inden for maksimumgrænserne).

Bestemmelsen gælder kun for gebyrer for

overskridelse af lånetiden. De direkte udgifter, som bibliotekerne har

i forbindelse med inkasso og budafhentning, kan fortsat kræves

dækket i overensstemmelse med de almindelige regler for inddrivelse af

tilgodehavender.

Fælles bestemmelser

Til § 29

Bestemmelsen er ny.

Et flertal i UBIS-udvalget anbefalede, at alle biblioteker

får hjemmel til at opkræve vederlag i de tilfælde, hvor der

til en ydelse er knyttet forbrugsafgifter til en leverandør eller

rettighedshaver.

Anbefalingen er navnlig begrundet i, at

forskningsbibliotekernes indkøb, benyttelsesmønstre og i

stigende grad publiceringsformer gradvis skifter fra trykte materialer til

elektronisk formidling af materialerne. Især udenlandske tidsskrifter

vil fremover primært være elektronisk tilgængelige.

Adgangen til elektroniske informationsressourcer er

underlagt andre ophavsretslige regler end trykte medier og etableres oftest

gennem licensaftaler, der giver studerende og forskere på de

institutioner, der er omfattet af aftalen, adgang.

Det vil ikke være økonomisk

hensigtsmæssigt at indgå licensaftaler på en sådan

måde, at de dækker alle potentielle brugere. Aftaler vil ofte

blive indgået sådan, at væsentlige brugergrupper tilgodses

typisk en afgrænset kreds af forskere og studerende ved et

universitet eller højere læreanstalt. Derfor vil der kunne

være interesserede borgere, der ikke er omfattet af aftalerne.

For at fremme den bredest mulige adgang til disse

informationsressourcer - både for mindre uddannelsesinstitutioner og

den bredere offentlighed - vil det bibliotek, som indgår en

licensaftale, kunne søge at sikre, at andre brugere kan få

adgang til informationsressourcerne eventuelt mod særlig betaling.

Kulturministeriet kan tilslutte sig UBIS-udvalgets

anbefaling.

Muligheden for at pålægge brugeren at betale

det forbrugsbestemte licensgebyr skal medvirke til at sikre, at bibliotekerne

fortsat kan styre udgiftsniveauet på grundlag af bevillingen til

biblioteket.

Betalingsordningen vil således give mulighed for, at

et bibliotek kan indgå aftaler om materialelevering til en

afgrænset brugerkreds uden at andre brugere dermed udelukkes fra

adgangen til materialerne, og uden at den udvidede adgang betyder merudgifter

for det pågældende bibliotek.

Betalingsordningen vedrører levering af materialer

i såvel fast som elektronisk form. Den afgrænsede brugerkreds kan

for eksempel være borgere, der har bopæl i en kommune, eller en

afgrænset kreds af forskere og studerende.

Til § 30

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen giver kulturministeren adgang til efter

forhandling med de kommunale parter at bestemme, at bibliotekerne skal

opkræve gebyr for bestilling af materiale via Internetadgang til

bibliotekernes fælles bibliotekskatalog, DanBibbasen.

Forslaget vil give mulighed for at adfærdsregulere

brugernes benyttelse af den elektroniske bestillingsfunktion, idet brugerne

får adgang til at søge og bestille materialer i stort set

samtlige danske biblioteker i ét og samme system.

Under hensyn til, at bestillingsgebyret som hovedregel

bør være ens for alle, vil det såfremt det

indføres være obligatorisk for bibliotekerne at opkræve

gebyret. Gebyret påregnes fastsat til 5 kr. pr. materialeenhed, der

bestilles.

Tilbuddet om internetadgang til DanBibbasen forventes

etableret i løbet af år 2000. Gebyret påtænkes

indført så snart, at der er åbnet for adgangen til at

bestille materiale. I første omgang vil gebyret blive indført

for borgernes bestilling af materiale fra hjemmecomputeren til levering

på et folkebibliotek, idet det først og fremmest er den almene

benyttelse, bestillingsgebyret er rettet imod. Afhængigt af hvordan

brugernes benyttelse udvikler sig, vil gebyret kunne indføres for

bestillinger via de statslige og statsstøttede biblioteker.

Det skal understreges, at bestillingsgebyret ikke

vedrører borgernes benyttelse af DanBibbasen ved personligt

fremmøde på et bibliotek samt benyttelsen af bibliotekernes

øvrige bestillingsfunktioner for eksempel bestilling via et

særskilt Internetbaseret system.

Til stk. 2.

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen fastslår, at opkrævningen af det

i stk. 1 omtalte bestillingsgebyr i givet fald foretages af det

bibliotek, som ekspederer bestillingen til brugeren.

Til stk. 3.

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter

forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre fastsætter

nærmere regler om opkrævning af gebyret, der er nævnt i

stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre gebyrets

størrelse, opkrævningsformen samt undtagelser fra

betalingsforpligtelsen.

Til § 31

Bestemmelsen er ny.

En række biblioteker har truffet bestemmelse om at

udelukke lånere fra hjemlån på grund af økonomiske

restancer, som for eksempel er opstået ved lånernes for sene

aflevering af lånt materiale. Der findes ikke i den gældende lov

bestemmelser herom, og det er uklart, om bibliotekerne har hjemmel til at

udelukke lånere fra hjemlån.

Det foreslås derfor, at bibliotekerne får

udtrykkelig hjemmel til at udelukke lånere fra at låne på

biblioteket, såfremt forpligtelsen til at aflevere lånte

materialer i ubeskadiget stand er misligholdt i et væsentligt omfang.

Bestemmelsen kan således anvendes i de tilfælde, hvor en

låner ikke afleverer materiale, som vedkommende har hjemlånt,

eller hvor en låner har forvoldt skade på materiale som afleveres

og ikke agter at erstatte dette.

Bibliotekernes mulighed for at udelukke lånere kan

ikke bringes i anvendelse i tilknytning til restancer, der er opstået

som følge af manglende betaling af forskellige gebyrer og vederlag,

idet bibliotekerne har mulighed for at inddrive restancerne ved anvendelse af

andre retsmidler.

Til § 32

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i

lovens § 18, stk. 2.

Bestemmelsen er knyttet til folkebibliotekernes og de

statslige og statsstøttede bibliotekers mulighed for opkræve

gebyr for overskridelse af lånetiden.

Forslaget indebærer, at gebyrer, der

pålægges for overskridelse af lånetiden, bliver tillagt

udpantningsret, hvis beløbet andrager mere end 200 kr.

Bestemmelsen er indføjet i biblioteksloven i

medfør af § 3 i lov nr. 279 af 29. april 1992 om ændring af

forskellige love (forbedring af den kommunale restanceinddrivelse).

Bestemmelsen er blandt andet nødvendiggjort, fordi

krav om betaling på grund af overskridelse af folkebibliotekernes

lånetid ikke antages at være omfattet af den generelle

udpantningshjemmel i udpantningslovens § 1, stk. 1, nr. 3 i

lovbekendtgørelse nr. 774 af 18. november 1986.

Udpantningsretten i medfør af denne bestemmelse

omfatter ikke andre fordringer, som bibliotekerne kan have i forhold til

brugerne - for eksempel erstatningskrav i forbindelse med beskadigede eller

bortkomne bøger. For andre fordringer end manglende betaling af

gebyret for overskridelse af lånetiden må bibliotekerne anvende

almindelige retsmidler for at inddrive sit tilgodehavende.

Det er i bestemmelsen præciseret, at den kun kan

finde anvendelse, såfremt det samlede skyldige beløb

udgør 200 kr. eller derover. Denne indskrænkning skal dels

afskære rene bagatelsager, dels sikre, at størrelsen af de

omkostninger, der pålægges skyldner i forbindelse med

inddrivelsen, ikke kommer til at stå i misforhold til det skyldige

beløb. Renter, gebyrer og omkostninger mv. i forbindelse med

inddrivelsen af kravet skal således ikke medregnes ved

afgørelsen af, om fordringen er omfattet af den foreslåede

bestemmelse.

Til § 33

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen fastslår, at bibliotekerne skal

fastsætte et reglement for brugernes benyttelsen af biblioteket.

Reglementet skal omfatte bestemmelser om

låneridentifikation, lånetiden, opkrævning af depositum,

misligholdelse af forpligtelsen til aflevere lånt materiale i

ubeskadiget stand, opkrævning af gebyrer og vederlag samt

udpantning.

Biblioteksstyrelsen vil udarbejde vejledende

retningslinier for bibliotekernes fastsættelse af et reglement.

Kapitel 4

Afsluttende bestemmelser

Til §§ 34-35

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Retten til at låne musikbærende materialer og

multimedier på andre folkebiblioteker end bopælskommunens

bibliotek, jf. § 5, stk. 1, har dog først virkning fra den

1. januar 2003.

Baggrunden herfor er, at den udvidede

materialeforpligtelse for folkebibliotekerne, jf. § 1, indføres

gradvist frem til år 2003 (jf. bemærkningerne om lovforslagets

økonomiske konsekvenser).

Den gældende lov om folkebiblioteker (nr. 1100 af

22. december 1993) ophæves ved denne lovs ikrafttræden.

Indtil kulturministeren efter denne lov har udpeget de

biblioteker, der skal virke som centralbiblioteker, opretholdes de hidtidige

centralbiblioteker. Endvidere opretholdes tilskudsordningen til

Københavns og Frederiksberg Kommuner til den af

biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden.

Til § 36

Loven gælder ikke for Grønland og

Færøerne.

Lignende dokumenter