Forslag til Lov om biblioteksvirksomhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. november 1999 af kulturministeren (Marianne
Jelved, fg.)
Forslag
til
Lov om
biblioteksvirksomhed
Kapitel 1
Folkebibliotekernes formål og virksomhed
§ 1.
Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning,
uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,
lydbøger og andre egnede materialer til rådighed, så som
musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer,
herunder Internet og multimedier.
Stk. 2.
Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at
stille videogrammer til rådighed.
Stk. 3.
Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig
information og information om samfundsforhold i øvrigt.
§ 2.
Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem
kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der
stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse
kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller
politiske synspunkter, være afgørende.
§ 3.
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i
samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med
afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå
Læs alt
overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis
biblioteksbetjening.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt
1) etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er
afskåret fra selv at komme på biblioteket,
2) tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov,
og
3) oprette filialer eller iværksætte andre
betjeningstilbud, hvor kommunens størrelse og karakter gør det
hensigtsmæssigt.
Stk. 3.
Lederen af et folkebibliotek skal have en relevant
faglig baggrund.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelser kan nedsætte et
biblioteksråd med henblik på samordning af biblioteksvirksomheden
mellem flere kommuner.
§ 4.
Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale
parter fastsætte nærmere regler om folkebibliotekernes materialer
og benyttelsen af disse. Reglerne kan blandt andet vedrøre indholdet
af bibliotekernes materialesamlinger, bibliotekernes mulighed for i
særlige tilfælde at opkræve depositum for udlån samt
deres mulighed for at begrænse udlån af materiale.
§ 5.
Folkebibliotekerne står til rådighed for
enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer.
Forpligtelsen til udlån vedrører de materialer, der er
nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 2.
Folkebibliotekerne skal gennem deltagelse i det
almindelige lånesamarbejde søge at skaffe brugerne det
materiale, som biblioteket ikke selv råder over.
§ 6.
Folkebibliotekerne kan oprette og drive afdelinger i
virksomheder og institutioner eller træffe aftale om
biblioteksbetjening af sådanne.
Stk. 2.
Udgifter til biblioteksbetjening af statslige,
amtskommunale og andre institutioner, der ikke henhører under
kommunerne, afholdes af institutionerne.
§ 7.
Kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens
skolebiblioteker. Der benyttes de samme katalogiseringssystemer mv. inden for
folke- og skolebiblioteksområdet.
Kapitel 2
Statslige opgaver på biblioteksområdet
Statens opgaver
§ 8.
Staten fremmer samarbejdet i biblioteksvæsenet og
virker for, at brugerne gennem folkebiblioteket har adgang til de statslige
og statsstøttede bibliotekers materialer, jf. §§ 9-18.
Centralbibliotekerne
§ 9.
Centralbibliotekerne virker som overcentral for
folkebibliotekerne ved at søge at fremskaffe materiale, i det omfang
folkebibliotekerne ikke selv råder over materialet, jf. § 11.
§ 10.
Kulturministeren afgør efter forhandling med de
kommunale parter, hvilke folkebiblioteker der tillige skal virke som
centralbiblioteker.
Stk. 2.
Ved afgørelsen skal der tages hensyn til, at
bibliotekets materialer, personale og lokaler er af en sådan standard,
at den særlige centralbiblioteksopgave kan løses på en
forsvarlig måde.
§ 11.
Kulturministeren indgår aftale om
centralbiblioteksvirksomheden med den kommune, hvis folkebibliotek skal
varetage denne funktion.
Stk. 2.
Aftalen skal omfatte en beskrivelse af de opgaver, som
centralbiblioteket varetager for den kreds af folkebiblioteker som betjenes.
Aftalen skal indeholde en beskrivelse af de ydelser, som centralbiblioteket
stiller vederlagsfrit til rådighed. Aftalen kan blandt andet
vedrøre opgaver, der tager sigte på regional samordning inden
for et afgrænset geografisk område og på at styrke den
faglige kompetence i bibliotekerne.
§ 12.
Staten afholder udgiften til
centralbiblioteksvirksomheden.
Stk. 2.
Statens bevilling til centralbibliotekerne
fastsættes på de årlige finanslove.
De statslige biblioteker
§ 13.
Staten driver en række biblioteker med henblik
på betjening af læreanstalter, institutioner og forskningen.
Stk. 2.
Et statsligt bibliotek står til rådighed
for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og
deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt
opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen til
biblioteket.
Stk. 3.
Et bibliotek, der modtager tilskud fra staten,
står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt
udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige
lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i
forudsætningen for tilskuddet til biblioteket.
Stk. 4.
Kulturministeren fastsætter efter forhandling
med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og
statsstøttede bibliotekers forpligtelser, der er nævnt i
stk. 2 og 3. Reglerne kan blandt andet vedrøre bibliotekernes
mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for
udlån samt deres mulighed for at begrænse udlån af
materiale. Ved regelfastsættelsen vil der kunne tages hensyn til
særlige forhold ved de enkelte biblioteker.
§ 14.
Statsbiblioteket virker som overcentral for
folkebibliotekerne ved
1) at stille bøger, tidsskrifter og andre egnede materialer til
rådighed for folkebibliotekerne,
2) at formidle lån fra ind- og udland,
3) at fremskaffe materiale med særligt henblik på
flygtninges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante
institutioner samt
4) at varetage en central depotbiblioteksfunktion for
folkebibliotekerne.
§ 15.
Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral for
folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale til bibliotekerne med
særligt henblik på informationsformidling til blinde,
svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af
stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. Danmarks
Blindebibliotek formidler lån fra ind- og udland i tilknytning til
folkebibliotekernes betjening af den omtalte gruppe af brugere.
Stk. 2.
Danmarks Blindebibliotek kan rådgive
biblioteksvæsenet om forhold af betydning for betjeningen af gruppen af
brugere, der er nævnt i stk. 1.
Øvrige statslige opgaver
§ 16.
Staten afholder udgiften til udarbejdelse af
nationalbibliografien, der indgår i den nationale fælles
bibliotekskatalog.
Stk. 2.
Staten bidrager til, at den nationale fælles
bibliotekskatalog i videst muligt omfang stilles til rådighed for
enhver ved adgang via Internet.
§ 17.
Staten yder tilskud til det tyske mindretals biblioteker
i Sønderjylland.
Stk. 2.
Staten kan yde tilskud til biblioteksbetjening af
andre særlige grupper.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om regnskabsaflæggelsen, revisionskompetencen og revisionens
udførelse for tilskud, der udbetales i henhold til stk. 1. og 2.
Kulturministeren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til
brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang.
§ 18.
Staten yder tilskud til udvikling inden for folke- og
skolebiblioteksområdet.
Kapitel 3
Særlige bestemmelser
Folkebibliotekerne
§ 19.
Lån af materialer fra folkebiblioteket og
betjening på biblioteket er vederlagsfrit for brugeren, jf. dog
§§ 20 og 29.
§ 20.
Kommunen kan opkræve vederlag af brugerne for
særlige serviceydelser, der er knyttet til folkebibliotekernes
betjening, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse
på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Kommunen
kan desuden sælge viden, som er oparbejdet i folkebiblioteket i
forbindelse med løsning af de almindelige biblioteksopgaver. Kommunen
kan forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg.
Salget skal tilrettelægges på en sådan måde,
at det ikke påvirker varetagelsen af de almindelige biblioteksopgaver i
et urimeligt omfang.
Stk. 2.
Ydelser, der er nævnt i stk. 1, skal
være udtrykkelig rekvireret af brugeren.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen
af og opkrævningsformen for vederlaget for de ydelser, der er
nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Såfremt ydelserne, der er nævnt i
stk. 1, udbydes i konkurrence med private, skal priserne på
ydelserne fastsættes på markedsmæssige vilkår,
således at de ikke medfører urimelig konkurrence.
Stk. 5.
Kommunens salg af ydelser, der udbydes i konkurrence,
må ikke over en treårig periode give samlet underskud.
Stk. 6.
Kulturministeren fastsætter efter forhandling
med indenrigsministeren nærmere regler om prisfastsættelse efter
stk. 4 og regnskabsaflæggelse i forbindelse med kommunernes salg
af ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. stk. 4 og 5.
§ 21.
Kommuner kan opkræve et gebyr for overskridelse af
lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 5 kr. pr.
materialeenhed. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret
kunne forhøjes til højst 25 kr., dog højst 10 kr. for
børn under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 30
dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 50 kr., dog
højst 25 kr. for børn under 14 år.
Stk. 2. For materialer, som en bruger har lånt
samtidig, som har samme lånetid og afleveres samlet, vil det samlede
gebyr højst kunne udgøre 110 kr., dog højst 55 kr. for
børn under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 30
dage vil det samlede gebyr kunne forhøjes til 220 kr., dog
højst 110 kr. for børn under 14 år.
Stk. 3. Beløbene, der er nævnt i stk. 1 og
2, reguleres pr. 1. januar, første gang den 1. januar 2001, med
satsreguleringsprocenten, idet der afrundes til beløb, der er delelige
med 5.
§ 22.
Ved deltagelse i lånesamarbejdet kan en kommune
opkræve betaling fra en anden kommune for lån, dog ikke for
lån der formidles som led i varetagelse af centralbiblioteksfunktionen.
Betalingen kan ikke pålægges brugeren.
Stk. 2
. Kulturministeren fastsætter efter forhandling
med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er
nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre
betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for
opkrævning.
§ 23.
Kommunen kan med et rimeligt varsel opkræve
betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner materiale
fra folkebiblioteket. Betaling opkræves hos brugerens
bopælskommune og kan ikke pålægges brugeren.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter efter forhandling
med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er
nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre
betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for
opkrævning.
§ 24.
Kommunen kan opkræve et gebyr af brugeren for
udstedelse af erstatningslånerkort.
De statslige biblioteker
§ 25.
De statslige og statsstøttede biblioteker, der
har forpligtelser i henhold til § 13, stk. 2 og 3, udlåner
materiale og yder betjening på biblioteket vederlagsfrit for brugeren,
jf. dog stk. § 27, stk. 1 og § 29.
§ 26.
De statslige og statsstøttede biblioteker, der
har forpligtelser i henhold til § 13, stk. 2 og 3, formidler
lån til folkebibliotekerne uden betaling.
§ 27.
De statslige og statsstøttede biblioteker, der
har forpligtelser i henhold til § 13, stk. 2 og 3, kan
opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er
knyttet til biblioteksbetjeningen, men som har en mere vidtrækkende
karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og
almindelig vejledning.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter efter forhandling
med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og
statsstøttede bibliotekers ydelser, der er nævnt i stk. 1.
Reglerne kan blandt andet vedrøre, hvilke ydelser der kan
opkræves betaling for, herunder størrelsen af betalingen.
§ 28.
Et statsligt eller statsstøttet bibliotek kan
opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan
højst udgøre 5 kr. pr. materialeenhed. Såfremt
overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til
højst 25 kr. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil
gebyret kunne forhøjes til højst 50 kr. Beløbene
reguleres pr. 1. januar, første gang den 1. januar 2001, med
satsreguleringsprocenten, idet der afrundes til beløb, der er delelige
med 5.
Fælles bestemmelser
§ 29.
En aftale mellem et bibliotek og en leverandør
eller rettighedshaver om levering af materiale til en afgrænset
brugerkreds kan omfatte bestemmelse om, at materialelevering til brugere uden
for kredsen sker mod betaling af et særligt forbrugsbestemt
licensgebyr. Et bibliotek kan bestemme, at et sådant gebyr
pålægges brugeren.
§ 30.
Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale
parter og vedkommende ministre bestemme, at bibliotekerne skal opkræve
gebyr for bestilling af materiale via Internetadgang til bibliotekernes
fælles bibliotekskatalog, såfremt bestillingen ikke foretages ved
fremmøde på biblioteket.
Stk. 2.
Opkrævningen foretages af det bibliotek, som
ekspederer bestillingen til brugeren.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter efter forhandling
med de kommunale parter og vedkommende ministre nærmere regler om
opkrævning af gebyret, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan
blandt andet vedrøre gebyrets størrelse,
opkrævningsformen samt undtagelser fra betalingsforpligtelsen.
§ 31.
Et bibliotek kan udelukke en bruger fra at låne
på biblioteket, såfremt vedkommende i væsentlig omfang har
misligholdt sin forpligtelse til at aflevere lånte materialer i
ubeskadiget stand.
§ 32.
Der er udpantningsret for gebyrer, som er fastsat efter
§§ 21 og 28, såfremt det skyldige beløb udgør 200
kr. eller derover.
§ 33.
Bibliotekerne fastsætter et reglement for
brugernes benyttelse. Reglementet skal omfatte bestemmelser om
låneridentifikation, lånetiden, opkrævning af depositum,
misligholdelse af forpligtelsen til at aflevere lånt materiale i
ubeskadiget stand, opkrævning af gebyrer og vederlag samt
udpantning.
Kapitel 4
Afsluttende bestemmelser
§ 34
. Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Samtidig
ophæves Lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker mv.
Retten til at låne musikbærende materialer og multimedier
på andre folkebiblioteker end bopælskommunens bibliotek, jf.
§ 5, stk. 1, har dog først virkning fra den 1. januar
2003.
§ 35.
Indtil kulturministeren efter denne lov har udpeget de
biblioteker, der skal virke som centralbiblioteker, opretholdes de hidtidige
centralbiblioteker, jf. § 8 i lov nr. 1100 af 22. december 1993 om
folkebiblioteker mv. Endvidere opretholdes tilskudsordningen til
Københavns og Frederiksberg Kommuner til den del af
biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden, jf.
§ 11 i nævnte lov.
§ 36
. Loven gælder ikke for Grønland og
Færøerne.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Med dette lovforslag sigtes der primært mod at give
folkebibliotekerne bedre rammer for at løse deres informations- og
kulturpolitiske opgaver i informations- og videnssamfundet. Lovforslaget har
endvidere til formål at præcisere grundlaget for det
samarbejdende biblioteksvæsen, hvor forskningsbiblioteker og
specialbiblioteker understøtter folkebibliotekernes
opgavevaretagelse.
Informationssamfundet er karakteriseret ved en
stærkt voksende informationsproduktion og en øget benyttelse af
information i alle dens former. Flere kan få adgang til mere
information på en enklere måde. Benyttelsen finder sted i
erhvervs- og uddannelsesmæssig sammenhæng og danner grundlag for
almen oplysning, uddannelse gennem hele livet og kulturelle aktiviteter i
bred forstand områder, som det netop er folkebibliotekernes
formål at understøtte. De hidtidige erfaringer viser, at
udnyttelsen af elektroniske informationsressourcer vokser hurtigt på
alle samfundslivets områder, men at det ikke ændrer ved det
forhold, at trykt materiale - bøger, tidsskrifter og aviser - fortsat
spiller en afgørende rolle i informationsformidlingen.
Folkebibliotekerne oplever således i disse år en øget
benyttelse af bøger, og en stærkt stigende benyttelse af
ikke-trykte medier.
I denne udvikling forandres og forstærkes
bibliotekernes samfundsmæssige betydning som informations- , videns- og
kulturformidlende institutioner.
På den ene side skal biblioteket fastholdes som et
fysisk sted i lokalsamfundet, hvor der er adgang til at låne en bred
vifte af materialer, hvor man kan få information om lokale
samfundsforhold og ny lovgivning mv., og hvor man kan få inspiration og
rådgivning i informationssøgning i tilknytning til uddannelse,
personlig udvikling eller kulturelle aktiviteter. På den anden side er
der et voksende behov for at udvikle det elektroniske bibliotek, hvor der er
adgang via Internet til for eksempel bibliotekskataloger og tidsskrifter i
fuldtekstdatabaser. Især på uddannnelsesområdet kan
forbedrede muligheder for adgang til elektroniske informationsressourcer
medvirke til øget kvalitet.
Bibliotekernes grundlæggende opgave er at sikre, at
alle har adgang til den voksende mængde af information. Det sker ved at
give direkte adgang til et udvalg af materialer på biblioteket, ved at
fremskaffe materiale fra andre biblioteker gennem bibliotekernes
lånesamarbejde og ved at give adgang til elektroniske
informationsressourcer. Det sidste kan i stigende grad ske fra computere
på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og private hjem.
Dernæst har bibliotekerne en voksende opgave i at hjælpe med at
finde den rette information - med at ordne og målrette de stadigt
voksende informationsmængder til de forskellige brugergrupper.
Med et bredere medieudbud og Internetadgang får
folkebibliotekerne mulighed for at udvikle nye målrettede tilbud - og
dermed mere offensivt at lade bibliotekernes formål spille sammen med
målsætningerne på andre områder. Gennem
bibliotekernes virksomhed kan for eksempel børns læselyst
stimuleres, men også deres kritiske sans i forhold til de nye medier.
Bibliotekerne har herudover mulighed for at iværksætte tilbud til
etniske minoriteter blandt andet gennem udnyttelse af Internet - og kan
dermed medvirke til at styrke bestræbelserne på at fremme deres
integration i det danske samfund. Ligeledes giver informationsteknologien og
de nye medier grundlag for at øge informationsadgangen for mange
handicappede medborgere. Det forudsætter dog, at udbydere af digitalt
baseret information overholder visse minimumstandarder for
tilgængelighed. Det er væsentligt, at biblioteksvæsenet
inddrager dette aspekt i den fremtidige udvikling.
Lovforslaget tager afsæt i regeringens politik
på det informationsteknologiske område og bygger i vid
udstrækning på den betænkning, der er afgivet af Udvalget
om bibliotekerne i informationssamfundet - det såkaldte UBIS-udvalg
(jf. nedenfor).
Lovens område og hovedelementer
Lovforslaget vedrører som den gældende
lovgivning primært folkebiblioteksområdet. Som noget nyt
indeholder forslaget også bestemmelser, der beskriver
biblioteksvæsenet som et sammenhængende system. Således
indeholder lovforslaget bestemmelser om de statslige bibliotekers deltagelse
i lånesamarbejdet og betjening af almenheden samt bestemmelser om
nationalbibliografien mv. Kulturministeriet har derfor fundet det
hensigtsmæssigt at udforme et forslag til en samlet lov fremfor en
ændringslov.
Lovens titel ændres fra »Lov om folkebiblioteker
mv.« til »Lov om biblioteksvirksomhed«. Hermed signalerer titlen, at loven
vedrører såvel kommunernes ansvar for folkebibliotekerne som den
statslige overbygningsfunktion samt samarbejdsmekanismerne i sektoren.
Udvidelse af folkebibliotekernes materialeforpligtelse
Folkebibliotekernes materialeforpligtelse udvides til -
udover bøger og andet trykt materiale - også at omfatte
Internet, elektroniske informationsbaser samt musikbærende materialer
(for eksempel musikcd) og digitale multimedier (for eksempel cd-rom).
Videogrammer vil ikke blive omfattet af materialeforpligtelsen, dels af
hensyn til lovforslagets samlede økonomiske ramme og dels fordi det
forventes, at det analoge videomedie vil blive afløst af et nyt
digitalt lagringsmedie inden for en overskuelig årrække.
Folkebibliotekerne skal som i den gældende lov
stå til rådighed for enhver. Den såkaldte »frie
låneret« indebærer, at folkebibliotekerne frit kan benyttes ved
personligt fremmøde, og at de materialer, som er omfattet af
folkebibliotekernes materialeforpligtelse, frit udlånes til borgere
uanset deres bopælskommune.
Borgernes frie låneret vil efter lovforslaget blive
udvidet til at omfatte de materialer, som folkebibliotekerne er forpligtet
til at stille til rådighed.
Gratisprincippet fastholdes
Folkebibliotekernes virksomhed vil fortsat være
baseret på det grundprincip, at materialerne udlånes
vederlagsfrit til lånerne.
Spørgsmålet om brugerbetaling på
biblioteksområdet har været diskuteret med jævne mellemrum.
Det indgik også i kommissoriet for UBIS-udvalgets arbejde, der har
ligget til grund for lovforslaget. Et flertal af medlemmerne i UBIS-udvalget
foreslog således, at der etableres forsøg med indførelse
af brugerbetaling i form af en afgift for lånerkort og for
hjemlån af videogrammer, cd er og computerspil.
Lovforslaget fastholder vederlagsfriheden for
folkebibliotekernes kerneydelser - for eksempel lån og reservation af
materialer samt benyttelse af de forskellige informations- og
vejledningstilbud ved personligt fremmøde på biblioteket. Hermed
undgår man at skabe en barriere for borgernes almindelige adgang til
information og viden.
Lovforslaget fastholder dermed et grundfæstet
princip i dansk biblioteksvirksomhed. Samtidig udvides folkebibliotekernes
muligheder for at tilbyde særlige serviceydelser mod betaling, og som
noget nyt får bibliotekerne mulighed for at sælge kursus- og
konsulentydelser. Hermed kan bibliotekerne tilbyde en videregående
service, der kan medvirke til ny og øget benyttelse af bibliotekernes
materialer og øvrige tilbud, men som brugeren altså skal betale
for.
Herudover indeholder lovforslaget en mulighed for
folkebibliotekerne og de statslige biblioteker til at opkræve
brugerbetaling i særlige tilfælde. En aftale mellem et bibliotek
og en leverandør om materialelevering til en afgrænset kreds af
for eksempel forskere og studerende kan således omfatte en bestemmelse
om, at brugere uden for den afgrænsede brugerkreds kan få adgang
til materialet mod betaling. Muligheden for at pålægge brugerne
at betale et licensgebyr vil medvirke til, at bibliotekerne kan styre
udgiftsniveauet i tilknytning til den pågældende aftale.
Nye indtægtsmuligheder for folkebibliotekerne
Lovforslaget indeholder som nævnt en række
muligheder for folkebibliotekerne til at oppebære indtægter ved
forskellige ydelser. Der lægges op til, at folkebiblioteket kan
opkræve en betaling for flere forskellige videregående
serviceydelser, der er knyttet til bibliotekets kultur- og
informationsformidling, men som altså har en ekstraordinær
karakter. Der kan for eksempel være tale om »ekspresservice«, når
en borger ønsker ekspeditionstiden ved udlån nedsat eller
biblioteksopgaver, der kræver en videregående medvirken fra
personalets side.
Endvidere vil folkebibliotekerne som noget nyt få
mulighed for at sælge viden ved kursus- og konsulenttjenester for
private og offentlige virksomheder mv. Det er forudsætningen, at de
tjenester, der udbydes, er baseret på den kompetence, der er oparbejdet
som led i den almindelige biblioteksvirksomhed. Såfremt der er et
privat marked for disse ydelser, forudsættes de udbudt på
markedsvilkår.
Lånesamarbejdet mellem bibliotekerne
Samarbejdet mellem de offentlige biblioteker har som
målsætning, at alle borgere i landet har adgang til hele den
informationsmængde, der formidles gennem bibliotekerne.
Lånesamarbejdet indebærer, at det enkelte
bibliotek folkebibliotek, forskningsbibliotek eller specialbibliotek
stiller materialer til rådighed for andre biblioteker, der ikke selv
har det pågældende materiale.
Lovforslaget tilsigter, at lånevejene bliver mere
fleksible, således at et bibliotek frit kan beslutte, hvorfra det vil
søge at fremskaffe materiale, som en låner ønsker, og som
biblioteket ikke selv råder over.
Efter lovforslaget vil en kommune som noget nyt kunne
opkræve betaling hos en anden kommune for lån, der formidles som
led i lånesamarbejdet mellem folkebibliotekerne. Betalingen kan ikke
pålægges brugeren.
Med hensyn til de statslige og statsstøttede
biblioteker vil det blive præciseret, at bibliotekerne skal stå
til rådighed for almenheden og for formidling af lån til
folkebibliotekerne, såfremt det indgår i forudsætningen for
bevillingen eller tilskuddet til det pågældende bibliotek.
Resultatkontrakter for centralbibliotekerne
I lyset af blandt andet den teknologiske udvikling vil
lovforslaget skabe grundlag for en mere fleksibel udformning af
centralbiblioteksstrukturen, idet det ikke længere vil være
fastsat, at centralbibliotekernes virkeområde følger
amtsgrænserne.
Med hensyn til indholdet af de ydelser, som
centralbibliotekerne leverer til folkebibliotekerne, vil lovforslaget
ligeledes give mulighed for større fleksibilitet. Det indgår i
lovforslaget, at centralbibliotekernes ydelser fastlægges i aftaler
såkaldte resultatkontrakter - mellem Kulturministeriet og udvalgte
folkebiblioteker. Aftalen vil blandt andet omfatte en beskrivelse af de
ydelser, som centralbiblioteket skal stille vederlagsfrit til rådighed
for folkebibliotekerne, samt de øvrige opgaver centralbiblioteket
varetager med henblik på samordning og udvikling på
området.
Mulighed for mellemkommunal betaling for fremmedkommunal
biblioteksbenyttelse
Som noget nyt indeholder lovforslaget en mulighed for, at
en kommune kan opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden
kommune låner fra folkebiblioteket. Betalingen opkræves hos
brugerens bopælskommune og kan ikke pålægges brugeren.
Formålet med ordningen er først og fremmest
at understrege den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjeningen af egne
borgere. Betalingsordningen sigter på de tilfælde, hvor
udlån til borgere fra andre kommuner har et væsentligt
omfang.
Det er endvidere hensigten at tilskynde kommunerne til at
indgå samarbejdsaftaler om biblioteksbetjening, teknologiudvikling,
materialeindkøb mv. i de egne af landet, der er præget af en
høj grad af lånervandringer på tværs af
kommunegrænserne.
Adgang via Internet til den nationale fælles bibliotekskatalog -
DanBib
Som noget nyt vil bibliotekernes fælles
bibliotekskatalog - DanBib blive stillet til rådighed for
befolkningen via Internet. Internetadgangen vil betyde, at borgerne via deres
hjemmecomputer kan få adgang til at søge, lokalisere og på
sigt bestille materialer til hjemlån hos samtlige biblioteker i
Danmark.
Efter lovforslaget vil Kulturministeren efter forhandling
med de kommunale parter og vedkommende ministre have mulighed for at
bestemme, at der som en obligatorisk ordning bliver opkrævet et gebyr
for bestilling af materiale via DanBibbasen, dog ikke ved personligt
fremmøde. Hensigten er at etablere en adfærdsregulerende
mekanisme for brugernes benyttelse af bestillingsfaciliteterne, idet
Internetadgangen til DanBibbasen vil betyde, at brugerne får adgang til
stort set samtlige bibliotekers samlinger i ét og samme system.
Gældende lovgivning mv.
Det gældende lovgrundlag er lov nr. 1100 af 22.
december 1993 om folkebiblioteker m.v. samt Kulturministeriets
bekendtgørelse nr. 277 af 22. april 1994.
Forslag til lov om folkebiblioteker blev fremsat den 6.
oktober 1993 (L 20) og 1. behandling fandt sted i Folketinget den 13. oktober
1993 (Folketingstidende s. 520-536). Folketingets Kulturudvalg afgav
betænkning den 1. december 1993. 2. behandling fandt sted den 9.
december 1993 (Folketingstidende s. 3472-3474). Folketingets Kulturudvalg
afgav tillægsbetænkning den 9. december 1993. Lovforslaget blev
vedtaget efter Folketingets 3. behandling den 14. december 1993
(Folketingstidende s. 3744).
Baggrund for lovforslaget
Kulturministeriets betænkning om bibliotekerne i
informationssamfundet, 1997
Lovforslaget fremsættes på baggrund af
Kulturministeriets betænkning 1347 om bibliotekerne i
informationssamfundet (1997) den såkaldte UBIS-betænkning.
UBIS-betænkningen er udarbejdet af et ekspertudvalg
(UBIS-udvalget), som var sammensat af 7 personligt udpegede medlemmer fra
blandt andet forlags-, forfatter- og biblioteksverdenen. Repræsentanter
fra Forskningsministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og
Kommunernes Landsforening har deltaget som observatører i
udvalget.
Udvalget blev nedsat i 1995 på baggrund af rapporten
»Info-samfundet år 2000«, som i 1994 blev afgivet af Lone Dybkjær
og Søren Christensen på regeringens foranledning. Rapporten
fastslog, at bibliotekerne også i fremtiden hvor elektroniske
værker i stigende omfang overtager tidsskriftets og bogens rolle
må kunne varetage en central formidlingsfunktion ved at stille
offentliggjort information til rådighed for alle borgere og
hjælpe med at navigere gennem den stadig voksende
informationsstrøm.
På denne baggrund lagde rapporten op til, at
Kulturministeriet skulle iværksætte et udredningsarbejde om
bibliotekernes opgaver og vilkår i informationssamfundet. UBIS-udvalget
fik herefter til opgave at behandle følgende
problemstillinger:
En revurdering af biblioteksbegrebet: Det traditionelle biblioteks
ændrede betydning som følge af, at befolkningen i stigende
omfang kan hente informationer direkte fra kilden gennem elektroniske
netværk.
Biblioteket i lokalsamfundet: Folkebibliotekernes rolle som center
for offentlig information, kulturcenter og borgerskranke.
Ophavsretlige spørgsmål i forbindelse med bibliotekernes
formidling af elektroniske værker.
Biblioteksvæsenets organisation: Opgavefordeling og
samarbejdsformer mellem folkebiblioteker, centralbiblioteker og
forskningsbiblioteker.
Betalingsordninger: Afgrænsning af området for
vederlagsfri biblioteksydelser over for områder med eventuel
brugerbetaling.
Udarbejdelse af forslag til ændring af
Pligtafleveringsloven.
Udvalget afgav en delbetænkning om pligtaflevering i
1996. Delbetænkningen har dannet grundlag for Lov om pligtaflevering
(lov nr. 423 af 10. juni 1997).
Hovedbetænkningen belyser, hvilke muligheder og
udfordringer medieudviklingen og informationssamfundet vil stille
bibliotekerne overfor med hensyn til formidling af litteratur og anden
information til forskning, uddannelse, erhvervsliv og kulturel udvikling
inden for en tidshorisont på 10-20 år.
På baggrund af disse analyser introducerer
betænkningen et nyt biblioteksbegreb det udvidede biblioteksbegreb
hvor biblioteket både fungerer som et fysisk sted for kultur- og
informationsformidling med udgangspunkt i de materialer og elektroniske
informationsressourcer, der kan stilles til rådighed på stedet,
og som det elektroniske bibliotek, hvor bibliotekets forskellige
serviceydelser udbydes direkte til brugeren via Internet.
Med afsæt i det udvidede biblioteksbegreb fremkommer
betænkningen med en række forslag og anbefalinger
vedrørende bibliotekernes lovgrundlag, biblioteksvæsenets
organisation og finansieringsgrundlag:
Folkebiblioteksloven bør ændres således, at
bibliotekerne forpligtes til at stille et rimeligt udsnit af musikmaterialer,
videogrammer, netbaserede materialer og multimedieprodukter til
rådighed for borgerne.
Borgernes frie adgang til landets biblioteker uanset
bopælskommune den såkaldte »frie låneret« - bør
udvides til at omfatte alle materialer, som bibliotekerne råder
over.
Der bør indføres mellemkommunal betaling for
fremmedkommunal biblioteksbenyttelse.
Der bør indføres et betalingsprincip i bibliotekernes
lånesamarbejde, således at de låntagende biblioteker
betaler de långivende biblioteker for lån efter en nærmere
fastlagt takst. De statslige overbygningsbiblioteker undtages fra at modtage
betaling, idet deres forpligtelser i forhold til bibliotekernes
lånesamarbejde i øvrigt bør præciseres.
Et flertal i udvalget anbefaler, at alle biblioteker bør
få hjemmel til at opkræve vederlag hos brugerne i de
tilfælde, hvor der til en ydelse er knyttet særlige
forbrugsafgifter til en leverandør eller rettighedshaver.
Et flertal i udvalget anbefaler endvidere, at kommunerne får
hjemmel til at indføre betalingskort samt brugerbetaling for
udlån, dog ikke for udlån af bøger.
Herudover indeholder betænkningen en række
forslag om ændringer i ophavsretsloven, der tager sigte på at
lette rettighedsklareringen for bibliotekernes anvendelse af de nye
medier.
UBIS-udvalget påpeger, at det vil være meget
uheldigt, såfremt bibliotekernes muligheder for at formidle de nye
værkstyper begrænses, fordi man ikke kan finde egnede og
tidssvarende ordninger for klarering af rettigheder. Udvalget anbefaler
derfor, at de ophavsretlige problemstillinger drøftes med kredsen af
rettighedshavere.
Kulturministeriet har afholdt en række møder
med repræsentanter for rettighedshaverorganisationerne og
biblioteksverdenen.
Ved drøftelserne har rettighedshaverne udtrykt stor
interesse for og vilje til at imødekomme bibliotekernes behov for
smidige aftale- og vederlagsordninger på filmområdet og
multimedieområdet. Det er derfor ministeriets opfattelse, at
intentionerne i det foreliggende lovforslag i vidt omfang kan
gennemføres på grundlag af frivillige aftaler mellem
bibliotekerne og rettighedshaverne.
Det er endvidere blevet aftalt, at parterne vil
følge udviklingen på området, herunder navnlig
bibliotekernes behov for digitalisering af materialer samt deres
indkøb af multimedier og musikcd er.
På baggrund af denne opfølgning vil
ministeriet vurdere behovet for ændringer i ophavsretsloven.
Regeringens IT-handlingsplaner mv.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens
IT-handlingsplaner fra 1996 og 1997/98, der følger op på
rapporten »Infosamfundet år 2000«.
I regeringens IT-handlingsplan 1996 »Info-samfundet for
alle den danske model« (Forskningsministeriet 1996) pointeres det, at »
lige adgang til oplysning og information for borgerne er en
grundlæggende forudsætning for et demokratisk samfund.
Efterhånden som elektronisk kommunikation bliver mere udbredt, og i
takt med at flere informationer og tjenester bliver tilgængelige i
elektronisk form, bliver det en stadigt vigtigere opgave at sikre alle adgang
til informationsteknologien For mange mennesker vil folkebibliotekerne
være den afgørende indgang til informationsteknologien ligesom
bibliotekerne har været for den boglige viden. Bibliotekerne må
også formidle og vise vej i den eksplosivt voksende mængde af
elektronisk lagret information, som Internettet og cd-rom er giver adgang
til«.
I regeringens IT-politiske handlingsplan »Handling gi r
forvandling«, 1997/98 (Forskningsministeriet, 1998) lægges der op til,
at » alle skal have adgang til offentlig information og service via
folkebibliotekerne. Det gælder også i elektronisk form. Der skal
derfor på alle biblioteker være udstyr og fornøden
kompetence hos medarbejderne.«
Handlingsplanerne er afspejlet i regeringsgrundlaget fra
marts 1998, hvor det fremgår, at bibliotekerne » skal være centre
for kultur og viden, herunder rumme såvel bøger som de nye
medier. Internettet og lån af cd-rom bør være
tilgængeligt på biblioteker«.
Lovforslaget skal også ses i sammenhæng med
visionerne om udvikling af den offentlige sektors informationspolitik, som
præsenteres i betænkningen »Information til tiden« (nr. 1342,
Forskningsministeriet, 1997). Betænkningen anbefaler blandt andet, at
der etableres tværgående servicefunktioner, f.eks. kvikskranker,
til varetagelse af statens og kommunernes informationsopgaver, og at det
bør overvejes, hvordan bibliotekerne kan inddrages i denne opgave.
Hensigten er, at borgeren skal kunne henvende sig ét sted, der
tilbyder offentlig information og service på tværs af myndigheds-
og sektorgrænser.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser
I henhold til aftalen mellem Kommunernes Landsforening og
regeringen om kommunernes økonomi for 1999 har Kommunernes
Landsforening, Finansministeriet og Kulturministeriet gennemført et
fælles analysearbejde om udbygningen med nye medier og anvendelse af IT
på folkebiblioteksområdet. Københavns og Frederiksberg
kommuner har været inddraget i analysearbejdet vedrørende de
såkaldte »flydende medier«.
På baggrund af analysearbejdet har Kommunernes
Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner på den ene
side og Kulturministeriet på den anden side ført forhandlinger
om det økonomiske grundlag for lovforslaget.
De samlede udgifter som følge af lovforslaget og finansieringen
heraf
Parterne er enige om, at lovforslaget fra år 2003
ff. kan finansieres dels gennem en øget statslig bevilling på i
alt 100 mio. kr. årligt til blandt andet øgede materiale- og
driftsudgifter for folkebibliotekerne og dels gennem nye
indtægtsmuligheder for folkebibliotekerne, som tilvejebringes på
grundlag af lovforslaget, i størrelsesordenen 60 mio. kr.
I perioden 2000-2002 er der som en øget statslig
bevilling afsat i alt 170 mio. kr., der skal anvendes til folkebibliotekernes
engangsudgifter til Internetopkoblinger og publikumsarbejdspladser, til
driftsudgifter i tilknytning til folkebibliotekernes investeringer i
informationsteknologi og til forberedelse af den udvidede
materialeforpligtelse, der først har virkning fuldt ud fra år
2003.
Endelig er der i lovforslagets økonomiske grundlag
afsat midler til etablering og drift af Internetadgang til DanBibbasen.
Omkostningsniveauet er opgjort netto, idet der er taget
højde for, at folkebibliotekerne allerede i et vist omfang giver
borgerne adgang til Internet og stiller de nye medier til rådighed for
udlån.
Parterne er i øvrigt enige om
At lovforslagets hovedmålsætning om en udvidelse af
folkebibliotekernes materialeforpligtelse realiseres gradvist frem til
år 2003.
At det i bemærkningerne til lovforslaget skal præciseres,
at folkebibliotekerne stiller materiale til rådighed med det
særlige formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel
aktivitet, og at realiseringen af målsætningen om den udvidede
materialeforpligtelse finder sted under hensyn til folkebibliotekernes
bevillingsmæssige rammer.
At videogrammer under hensyn til lovforslagets samlede
økonomiske ramme ikke vil være omfattet af folkebibliotekernes
materialeforpligtelse. Det har endvidere indgået i overvejelserne, at
videogrammer i dag i overvejende grad er baseret på det analoge
videobånd, som inden for de kommende år forventes erstattet af et
nyt digitalt lagringsmedie. Videogrammer vil derfor i lovforslaget blive
omtalt som materialer, folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at
stille til rådighed, idet der ikke tilsigtes ændringer i
tilknytning til dette medie i forhold til den gældende lov.
At der bør lægges stor vægt på, at
folkebibliotekerne samarbejder om opgaveløsningen og koordinerer
bibliotekstilbuddet for at realisere lovforslagets målsætning om
den udvidede materialeforpligtelse. Øget samarbejde kan medvirke til
at sikre kvalitet i bibliotekernes ydelser og en bedre udnyttelse af
ressourcerne til materialeindkøb, informationsteknologi og udvikling
af nye ydelser.
At såfremt det under lovbehandlingen viser sig, at
ambitionsniveauet med hensyn til folkebibliotekernes materialeforpligtelse
skal ændres, eller at der skal ske ændringer i tilknytning til de
nedenfor omtalte indtægtsmuligheder for folkebibliotekerne, skal det
økonomiske grundlag for lovforslaget drøftes på
ny.
Fordelingen af den statslige bevilling til forskellige tiltag i
perioden 2000-2003 ff.
I nedenstående skema angives statens bevilling, som
er afsat på finanslovforslaget for år 2000, samt fordelingen af
bevillingen til forskellige tiltag i forbindelse med lovforslagets
gennemførelse. Fordelingen af bevillingen er aftalt mellem de
kommunale parter og Kulturministeriet.
Mio. kr. excl. moms
2000
2001
2002
2003 ff.
Samlet statslig bevilling, jf. finanslovforslaget for
år 2000
40
60
70
100
Bevillingen anvendes til følgende tiltag:
1. Forøgelse af det kommunale bloktilskud
20
40
50
80
2. Øget bevilling til
centralbiblioteksfunktionen
5
5
5
10
3. Øget bevilling til folkebibliotekernes
udviklingspulje
10
5
5
-
4. Internetadgang til DanBibbasen
5
10
10
10
Ad. 1. Forøgelse af det kommunale bloktilskud
Forøgelsen af det kommunale bloktilskud sker som
følge af folkebibliotekernes udvidede forpligtelse til at stille
materialer til rådighed. Forøgelsen omfatter kommunernes
merudgifter til indkøb af de nye materialer, der omfattes af
materialeforpligtelsen, de afledte driftsudgifter til klargøring og
udlån af materialerne, engangsudgiften til folkebibliotekernes
opkobling til Internet samt etablering af computerarbejdspladser for
brugerne, udgifter til licenser til elektroniske vidensbaser samt udgifter
til efteruddannelse af personalet i tilknytning til formidling af de nye
materialer.
Ad. 2. Øget bevilling til centralbiblioteksfunktionen
Forøgelsen af den statslige bevilling til
centralbiblioteksfunktionen sker som følge af udvidelsen af
centralbibliotekernes forpligtelser som overcentral i forhold den kreds af
folkebiblioteker, der betjenes.
Der er endvidere enighed om, at der af
centralbiblioteksmidlerne kan afsættes midler med henblik på
etablering af udviklingsprojekter på området.
Ad. 3. Forøgelse af folkebibliotekernes udviklingspulje i
år 2000-2002
Over en periode på 3 år
iværksættes et særligt udviklingsprogram for
folkebibliotekerne blandt andet med henblik på at øge
samarbejdet mellem bibliotekerne om samlingsopbygning, teknologiudvikling og
kompetenceudvikling. Udviklingsprogrammet har til hensigt at skabe grundlag
for en mere effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer i sektoren.
Udviklingsprogrammet vil blive etableret som et
indsatsområde inden for rammerne af folkebibliotekernes
udviklingspulje.
Ad. 4. Nye midler til etablering af Internetadgang til DanBibbasen
Midlerne skal anvendes til etablering og drift af
Internetadgangen til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog
DanBibbasen.
Forøgelse af folkebibliotekernes indtægter
Det indgår som nævnt i lovinitiativets
økonomiske grundlag, at lovrevisionen skal give folkebibliotekerne
mulighed for at øge deres indtægter fra brugerne med 60 mio.
kr.
Parterne er enige om, at folkebibliotekernes
indtægter, der opnås ved de forskellige ordninger, tilfalder
kommunerne. Der er endvidere enighed om, at den skønnede
forøgelse af folkebibliotekernes indtægtsniveau tidligst kan
forventes opnået efter, at den udvidede materialeforpligtelse er
gennemført i år 2003.
Mulighederne for øge indtægterne er
følgende:
Forøgelse af taksterne for gebyr for overskridelse af
lånetiden
I forhold til det gældende niveau er taksterne for
gebyret for overskridelse af lånetiden ved folkebibliotekerne
hævet markant. Det maksimale gebyr, der kan opkræves af brugerne
for overskridelse af lånetiden, fastsættes til 220 kr. (110 kr.
for børn under 14 år). Det gældende niveau er i
størrelsesordenen 110 kr. (55 kr. for børn under 14
år).
Det øgede indtægtsniveau på grundlag
forøgelsen af gebyrtaksterne er skønnet til i
størrelsesordenen 30-40 mio. kr.
Udvidelse af hjemlen til folkebibliotekernes opkrævning af
vederlag for særlige serviceydelser samt ny mulighed for at udbyde
vidensbaserede tjenester på markedsvilkår
Som efter den gældende ordning kan
folkebibliotekerne opkræve betaling for biblioteksopgaver, der
kræver bibliotekarens medvirken i form af analyse og særlig
faglig rådgivning.
Som noget nyt vil folkebibliotekerne få mulighed for
at opkræve betaling for »ekspresservice«, hvor en bruger forlanger
materiale fremskaffet så hurtigt som muligt ved en særlig
foranstaltning. Endvidere gives der mulighed for at opkræve betaling
for udprintet eller fotokopieret materiale, som en bruger har rekvireret, og
som overgår til brugerens ejendom.
Endelig vil lovforslaget give folkebibliotekerne mulighed
for at etablere en konsulent- og kursustjeneste på grundlag af den
erfaring og kompetence, som bibliotekspersonalet har oparbejdet gennem deres
uddannelse og erhverv. Folkebibliotekerne har endvidere mulighed for at
forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg på
markedsmæssige vilkår.
Det øgede indtægtsniveau på grundlag af
de nye indtægtsmuligheder er skønnet til i
størrelsesordenen 15-20 mio. kr.
Bemyndigelse til kulturministeren til at fastsætte gebyr for
bestilling i DanBibbasen
Efter lovforslaget vil kulturministeren have adgang til
efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre at
bestemme, at såvel folkebibliotekerne som de statslige biblioteker skal
opkræve gebyr for bestilling af materiale via Internet til
bibliotekernes fælles bibliotekskatalog, DanBibbasen.
Forslaget vil give mulighed for at adfærdsregulere
brugernes benyttelse af den elektroniske bestillingsfunktion, idet brugerne
får adgang til at søge og bestille materialer i stort set
samtlige danske biblioteker i ét og samme system.
Gebyret påregnes fastsat til 5 kr. pr.
materialeenhed, der bestilles.
Det øgede indtægtsniveau for
folkebibliotekerne på grundlag af DanBibbestillingsgebyret er
skønnet til i størrelsesordenen 5-10 mio. kr.
Lovforslagets administrative konsekvenser
Lovforslaget kan have administrative konsekvenser for
kommunerne, dels fordi kommunerne kan vælge at opkræve betaling
som långivende bibliotek i lånesamarbejdet og for fremmedkommunal
biblioteksbenyttelse, og dels fordi kommunerne i visse tilfælde kan
vælge at opkræve betaling hos brugeren for
biblioteksbenyttelsen.
Det er Kulturministeriets vurdering, at de omtalte
betalingsordninger vil være enkle at administrere for bibliotekerne ved
anvendelse af informationsteknologi. Bibliotekerne må dog påregne
at skulle foretage justeringer i deres administrative systemer.
Lovforslagets erhvervsøkonomiske/administrative
konsekvenser
Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller
-administrative konsekvenser.
Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Lovforslagets forhold til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Hørte myndigheder, institutioner og
organisationer
Samtlige ministerier, Akademiet for de Tekniske
Videnskaber, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Bibliotekarforbundet, Bibliotekslederforeningen, Billedkunstnernes
Forbund, Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik, Centralbibliotekerne,
Copy-Dan, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksskole, Danmarks
Blindebibliotek, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Danmarks Natur- og
Lægevidenskabelige Bibliotek, Danmarks Radio, Danmarks
Skolebibliotekarforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk BiblioteksCenter
A/S, Dansk Blindesamfund, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Dansk
Dataforening, Dansk Fagpresse, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk
Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forening for Information og
Dokumentation, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk
Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk
Komponistforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk
Litteraturinformationscenter, Dansk Musikbearbejderforening, Dansk
Musikbiblioteksforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk
Musikforlæggerforening, Dansk Musikinformationscenter, Dansk
Skuespillerforbund, Dansk Solistforbund, Dansk Standard, Danske
Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Dagblades
Forening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Filminstruktører, Danske
Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske Kunsthåndværkeres
Landssammenslutning, Danske Populærautorer, Danske
Skønlitterære Forfattere, Danske Tegneserieskabere, De små
Chefers Forum, Den Danske Boghandlerforening, Den Danske
Forlæggerforening, Den Danske Gruppe af IFPI, Det Centrale
Handicapråd, Det Danske Filminstitut, Det Faglige
Fællesråd, Det Kongelige Bibliotek, Film- &
TV-arbejderforeningen, Foreningen af Billedmedieoversættere, Foreningen
af danske Spillefilmsproducenter, Foreningen af Videogramdistributører
i Danmark, Forskningsbibliotekarernes Samråd, Forskningsbibliotekernes
Chefkollegium, Frederiksberg Kommune, Fællesrådet for Autorer,
Fællesrådet for Elektroniske Medier, Grafisk
Forbund/Mediefaggruppen, Gramex, HK/KOMMUNALs biblioteksudvalg, HK/STAT
Danmark, Håndværksrådet, Industrielle Designere Danmark,
INFOSCAN, IT Brancheforeningen, KODA, Kommunernes Landsforening, Kommunernes
Skolebiblioteksforening, Konkurrencerådet, Kontaktudvalget for
Amtscentre for Undervisning, Københavns Kommune, Landsorganisationen i
Danmark, Litteraturrådet, Multimedieforeningen, Nordisk Copyright
Bureau,Ophavsretslig Forum, Producenterne, PROSA, Sammenslutningen af Danske
Filminstruktører, Sammenslutningen af Scenografer, Instruktører
og Filmarbejderne, Samrådet for Ophavsret, Statens Information,
Statsbiblioteket i Århus, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919 og TV2
Danmark.
Vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ja, merudgifter på årligt 100 mio. kr. fra
år 2003 ff. Udgiften i perioden 2000-2002 er i alt 170 mio. kr. (se
ovenfor om lovforslagets økonomiske konsekvenser).
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ja, muligvis for folkebibliotekerne i forbindelse med
etablering af de forskellige betalingsordninger, som lovforslaget giver
mulighed for (se ovenfor om lovforslagets administrative
konsekvenser).
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Kapitel 1
Folkebibliotekernes formål og virksomhed
Til § 1
Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den
gældende bestemmelse i § 1, stk. 1.
Efter den gældende lov er folkebibliotekernes
formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at
stille bøger og andet egnet materiale vederlagsfrit til
rådighed.
I dag omfatter bibliotekernes forpligtelse udelukkende
bøger, tidsskrifter samt lydbøger mv. Det øvrige
materiale - lyd-, billed- og multimedier, adgang til Internet og elektroniske
informationsbaser - er ikke omfattet af lovforpligtelsen, men er omfattet af
den gældende lov som materialer, bibliotekerne bør
bestræbe sig på at stille til rådighed.
I UBIS-betænkningen anbefales det, at alle egnede
medier skal være obligatoriske. Folkebibliotekerne skal efter udvalgets
opfattelse formidle de medier, der er gængse i befolkningen, og som
derfor efterspørges på bibliotekerne: Videofilm, edb-baserede
udgivelser på diskette eller cd-rom, musik mv. skal stilles til
rådighed, ligesom Internetadgang skal være for alle.
Det foreliggende forslag følger i det store og hele
UBIS-betænkningen og tager udgangspunkt i, at det er
folkebibliotekernes opgave at give adgang til kultur- og vidensprodukter i
bred forstand. I fremtiden vil denne adgang ikke være begrænset
til trykte medier, men omfatte alle de medier, informationer er lagret
på.
Det skal dog understreges, at videogrammer ikke vil
være omfattet af bibliotekernes materialeforpligtelse (jf.
bemærkningerne om lovforslagets økonomiske konsekvenser samt
lovforslagets § 1, stk. 2).
Det foreslås derfor, at folkebibliotekernes
formålsparagraf ændres, således at den omtaler såvel
bøger og tidsskrifter som andre egnede materialer såsom
musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer , der
bør indgå i bibliotekernes materialeudvalg. Det bliver herefter
obligatorisk for folkebiblioteker i alle kommuner - enten alene eller i
samarbejde med andre kommuner - at give adgang til de omtalte medier.
Efter § 1 i den gældende bekendtgørelse
skal folkebibliotekerne hvert år anskaffe en passende del af den danske
bogproduktion. Efter lovforslaget vil denne målsætning blive
udvidet til at omfatte de materialer, der indgår i
materialeforpligtelsen.
Kulturministeriet og de kommunale parter har som led i
analysearbejdet om lovforslagets økonomiske grundlag drøftet
den udvidede materialeforpligtelse i sammenhæng med folkebibliotekernes
materialevalgskriterier. Der er enighed om, at det bør
præciseres, at bibliotekerne stiller materiale til rådighed med
det særlige formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel
aktivitet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om
lovforslagets økonomiske konsekvenser, idet det understreges, at
realiseringen af målsætningen om den udvidede
materialeforpligtelse må finde sted under hensyn til de
bevillingsmæssige rammer. Endvidere indgår det i lovforslagets
økonomiske grundlag, at forpligtelsen først træder i
kraft fuldt ud fra år 2003.
Når bøger og tidsskrifter fortsat omtales i
bestemmelsen skyldes det, at bogmediet efter Kulturministeriets opfattelse
fortsat må tillægges en central betydning i bibliotekerne. Det er
derfor den politiske målsætning, at niveauet for boganskaffelser
som minimum fastholdes.
Også musikmaterialer har efter Kulturministeriets
opfattelse en vigtig betydning for folkebibliotekernes kulturformidling.
Bibliotekerne vil - som det er tilfældet for bøgerne udfra en
kvalitativ vurdering skulle udvælge musikmaterialer, der skønnes
at bidrage til uddannelsesformål og til kulturel oplevelse og
forståelse.
Multimedier i fast form (for eksempel cd-rom) kan
indeholde blandt andet computerspil, interaktiv undervisning,
opslagsværker, skøn- og faglitterære værker med
billeder og lyd og edb-programmer. Også i denne sammenhæng skal
folkebibliotekerne i materialevalget lægge vægt på de
fastsatte materialevalgskriterier. For så vidt angår
edb-programmer skal det bemærkes, at det ikke forekommer at være
et naturligt led i folkebibliotekernes kulturformidling, at bibliotekerne
udlåner digitalt materiale, der udelukkende består af et
edb-program (for eksempel et tekstbehandlingsprogram).
For så vidt angår Internet indebærer
materialeforpligtelsen, at brugerne får adgang til de informationer,
der præsenteres via dette medie. Det er således ikke hensigten,
at folkebibliotekerne aktivt skal bistå brugerne ved anvendelsen af
Internet til kommunikationsformål for eksempel elektronisk post,
»samtaler« i de såkaldte »chatrooms«, bankforbindelse eller
indkøb via nettet.
Det indgår i materialeforpligtelsen, at
folkebibliotekerne skal udvide deres kendskab til Internet og udvikle deres
service, navnlig med henblik på at udnytte dets muligheder i forhold
til uddannelse, formidling af offentlig information samt alment kulturelle
formål.
Sammen med etableringen af elektronisk adgang til
bibliotekernes fælles bibliotekskatalog DanBib er udviklingen af
nye biblioteksydelser på Internet skridt på vejen til etablering
af det elektroniske bibliotek.
I folkebibliotekssektoren er der igangsat en lang
række projekter, der har til formål at give borgerne bedre
biblioteksservice via Internet. Udvikling af bibliotekernes hjemmesider, der
giver borgerne adgang til de lokale bibliotekskataloger og offentlig
information om lokalsamfundet; etablering af forfatternet, hvor borgerne
får adgang til bibliografier og omtale af forfatternes produktion;
udvikling af elektroniske nyhedstjenester samt udvikling af
informationssøgningsværktøjer er eksempler på
udviklingen af det elektroniske bibliotek.
Disse udviklingstendenser skal ses i sammenhæng med
det fælles kommunale, amtskommunale og statslige projekt »Service og
velfærd", hvor et af elementerne er, at informationsteknologien
skal medvirke til at forbedre servicen i forhold til borgerne. Teknologien
kan medvirke til større grad af selvbetjening og borgernes frie valg i
tilknytning til den offentlige service.
Etableringen af det elektroniske bibliotek skal også
ses i sammenhæng med projektet »Danmarks Elektroniske
Forskningsbibliotek«, som er nærmere omtalt i bemærkningerne til
§ 8.
Til stk. 2.
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen fastslår, at folkebibliotekerne skal
bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Der
tilsigtes ingen ændring i forhold til den gældende ordning.
Videogrammer anskaffes i stigende omfang af
folkebibliotekerne. Det skyldes blandt andet, at billedmediet supplerer
faglitteraturen med instruktions- og dokumentarfilm. Hertil kommer, at et
antal spillefilm er tilgængelige på bibliotekerne, hvilket giver
mulighed for en ekstra dimension i kulturformidlingen. Det drejer sig navnlig
om film, der ikke findes i den kommercielle handel.
Videomediet har således et stort potentiale i
forhold til oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Navnlig
Filminstituttets og Danmarks Radios filmmaterialer er velegnede til
biblioteksformål.
Opmærksomheden henledes endvidere på, at Dansk
BiblioteksCenters medievirksomhed, DBC medier A/S, har indgået aftale
med Foreningen af Danske Videogramdistributører om klarering af
rettigheder for videofilm. Gennem denne virksomhed er der skabt grundlag for,
at videomediet har kunnet vinde indpas i mange folkebibliotekers
udlånsvirksomhed.
Under hensyn til lovforslagets samlede økonomiske
ramme vil videomediet imidlertid ikke være omfattet af
folkebibliotekernes materialeforpligtelse. Det har endvidere indgået i
overvejelserne, at videogrammer i dag i overvejende grad er baseret på
det analoge videobånd, som inden for de kommende år vil blive
erstattet af et nyt digitalt lagringsmedie. Der er således ikke afsat
nye bevillinger til folkebibliotekernes indkøb af videogrammer
på nuværende tidspunkt.
Til stk. 3.
Den gældende lovs § 1, stk. 2 flyttes til
lovforslagets § 1, stk. 3. Der tilsigtes ingen
indholdsmæssige ændringer.
Ministeriet anser det for væsentligt, at
folkebibliotekernes forpligtelse til at varetage formidling af offentlig
information også gælder den elektronisk publicerede
information.
Til § 2
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
§ 3.
Bestemmelsen fastslår, at folkebibliotekernes
formål skal opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet i
udvalget af det materiale, der stilles til rådighed. Ved
udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet
indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være
afgørende.
For så vidt angår forpligtelsen til at stille
Internet til rådighed giver det ikke mening at tale om udvælgelse
af materialer. Befolkningens adgang til Internet via folkebibliotekerne er
begrundet i, at en stor del af den information og viden, der findes i
samfundet, formidles gennem dette medie. I tilknytning til Internet
hører det til bibliotekernes opgave at udvikle
informationsformidlingen med særligt henblik på at fremme
bibliotekernes kulturelle og uddannelsesmæssige formål, jf.
bemærkningerne til § 1.
Det bemærkes i øvrigt, at Kulturministeriet
ikke har fundet det nødvendigt at videreføre bestemmelsen i
§ 3, stk. 2 i den gældende lov, hvorefter den ledende
bibliotekar foretager materialevalget under medvirken af de øvrige
bibliotekarer og under ansvar over for kommunalbestyrelsen. Bestemmelserne om
hvilke kriterier, der skal lægges til grund for folkebibliotekernes
materialevalg følger således af lovforslagets § 2, mens
§ 3 fastslår, at driften af et folkebibliotek er et ansvar for
kommunalbestyrelsen.
Til § 3
Bestemmelsen er en sammenskrivning af de gældende
bestemmelser i § 4, stk. 1 og 2. Der tilsigtes ingen
indholdsmæssige ændringer.
UBIS-udvalget noterede sig den store spredning i de
enkelte kommuners udgifter til biblioteker. Dette gav UBIS-udvalget anledning
til at overveje, om der bør fastsættes minimumsstandarder for
biblioteksbetjeningen, eller om en vis udligning eventuelt bør
tilvejebringes på en anden måde.
Kulturministeriet har imidlertid ikke fundet det
nødvendigt eller hensigtsmæssigt at fastsætte
minimumsstandarder, dels fordi kommunerne bør have stor frihed til at
afstemme serviceniveauet efter virkeområdets karakter (jf.
lovforslagets § 3, stk. 2) og dels fordi både den
gældende lovgivning og lovforslaget giver vide muligheder for, at
bibliotekerne kan samarbejde om opgaveløsningen.
Det er imidlertid ministeriets vurdering, at især de
mindre kommuner ofte har problemer med at løse opgaven med at drive et
effektivt og tidssvarende bibliotek. Der er således generelt en
betydelig forskel i serviceniveauet mellem store og små kommuners
biblioteksbetjening.
Denne vurdering bekræftes af en undersøgelse,
som Finansministeriet, Kulturministeriet, Biblioteksstyrelsen og Kommunernes
Landsforening fremlagde i 1997 om folkebibliotekernes økonomi
1980-1995. Undersøgelsen viste dog også, at der i perioden 1980
til 1995 er sket en vis udjævning i udgiftsniveauet mellem biblioteker
med et stort og et lille befolkningsunderlag (jf. »Folkebibliotekernes
økonomi 1980-1995«, udgivet af Forlaget Kommuneinformation, 1997).
Kulturministeriet lægger på denne baggrund
stor vægt på, at bibliotekerne samarbejder om
opgaveløsningen for at realisere lovforslagets målsætning
om den udvidede materialeforpligtelse i alle egne af landet. Øget
samarbejde kan medvirke til at sikre kvalitet i bibliotekernes ydelser og en
bedre udnyttelse af ressourcerne til udvikling af nye ydelser,
materialeindkøb og informationsteknologi.
En rundspørge til kommunerne, som
Biblioteksstyrelsen foretog i 1998, viste, at 120 kommuner er positive i
forhold til at indgå i samarbejde med andre kommuner om løsning
af biblioteksopgaven. En del kommuner erkender, at det er en stor opgave for
en lille kommune at drive et effektivt og tidssvarende bibliotek.
Undersøgelsen peger på behovet for mange
former for samarbejde: Materialevalg, materialeanskaffelse, licenser til
elektronisk information, elektroniske vejvisere, publicering på
Internet, konsulentvirksomhed og kompetenceudvikling; men for tiden
først og fremmest samarbejde om bibliotekssystemer, det vil sige
edb-systemer til automatisering af biblioteksfunktioner som søgning,
udlån mv.
For yderligere at tilskynde til samarbejde foreslår
ministeriet, at folkebibliotekerne med et rimeligt varsel kan opkræve
betaling for lån der formidles som led i folkebibliotekernes
lånesamarbejde samt i de tilfælde, hvor borgere fra en anden
kommune låner på biblioteket, jf. lovforslagets §§ 22
og 23.
Til stk. 2.
Den gældende lovs § 2, pkt. 3 og 4 samt
§ 5, stk. 3 videreføres i lovforslagets § 3,
stk. 2. Ministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at samle
bestemmelserne, der vedrører målsætninger for kommunernes
tilrettelæggelse af bibliotekernes service i forhold til borgerne.
Biblioteksbetjeningen af børn og voksne, der er
afskåret fra selv at komme på biblioteket, kan blandt andet
løses ved at give forbedret elektronisk adgang til bibliotekernes
ressourcer. Endvidere kan kommunerne fremme tilgængeligheden til
folkebibliotekerne ved en handicapvenlig indretning af de fysiske rammer.
Den nærmere tilrettelæggelse af
åbningstiderne bør forsat bero på lokale beslutninger. Det
forudsættes, at der lægges vægt på, at
folkebibliotekernes samlinger og tilbud også bør være
tilgængelige på tider, hvor den erhvervsaktive del af
befolkningen har mulighed for biblioteksbenyttelse, samt at bibliotekerne i
videst muligt omfang er åbne i weekenderne, så for eksempel
forældre sammen med deres børn kan benytte bibliotekerne.
Ministeriet henleder i øvrigt opmærksomheden
på, at Biblioteksstyrelsen har taget skridt til at styrke det statslige
engagement på børnebiblioteksområdet. Formålet er
primært at udvikle børnebibliotekets samspil med forældre
og andre dag-, kultur- og fritidsinstitutioner (for eksempel dag- og
døgninstitutioner, folkeskolen og skolebiblioteket,
kulturinstitutioner, foreninger, børnekulturhuse) for derigennem at
skabe mere helhed i børns hverdag.
Børnebiblioteket har traditionelt haft til opgave
at styrke børns læsning, men viften af børnekulturelle
tilbud er blevet bredere. Biblioteket kan supplere leg og læring med en
kulturel dimension og være et mødested for børn, hvor de
møder andre voksne end i skolen. Det kan endvidere danne rammen om
medieværksteder og medvirke til, at børn forholder sig aktivt og
kritisk til medierne.
Blandt folkebibliotekerne er der allerede i dag igangsat
mange initiativer med henblik på at udvikle og styrke
børnebiblioteket. En del biblioteker arbejder bevidst på at
inddrage børn og unge i børnebibliotekets virksomhed for
eksempel ved at styrke børnenes indflydelse på materialevalget,
på den fysiske indretning af biblioteket og på bibliotekets
forskellige kulturelle aktiviteter for børn og unge.
Endvidere har Biblioteksstyrelsen taget skridt til at
understøtte udviklingen af børnebibliotekernes rolle som
uforpligtende mødesteder og som medieværksteder. Som et
særligt tiltag har Biblioteksstyrelsen afsat midler til samarbejde
mellem folke- og skolebiblioteker i perioden 1999 til 2001 (jf.
bemærkningerne til § 7).
Der henvises i øvrigt til kulturministerens
redegørelse til Folketinget om regeringens børnekulturpolitiske
indsats (Kulturministeriet, den 6. oktober 1999), hvor det blandt andet
fremgår, at Kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen vil etablere
forsøg med kulturkoordinatorer med det lokale folkebibliotek og det
lokale kulturliv som funktionsområde.
Til stk. 3
Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den
gældende lovs § 6, der fastlægger, at lederen af et
folkebibliotek skal være faguddannet bibliotekar.
Efter lovforslaget skal lederen at et folkebibliotek have
en relevant faglig baggrund. Hensigten er, at andre faggrupper end
bibliotekarerne skal kunne besætte lederstillingen ved et
folkebibliotek, idet navnlig de større kommuner har behov for at
foretage en samlet vurdering af en ansøgers faglige og
ledelsesmæssige kvalifikationer.
Til stk. 4
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen lægger op til, at kommuner kan
nedsætte et biblioteksråd med henblik på samordning af
biblioteksvirksomheden mellem flere kommuner. Forslaget er knyttet til
ønsket om, at folkebibliotekerne i større udtrækning
samarbejder om opgaveløsningen og koordinerer bibliotekstilbuddet til
brugerne på mellemkommunalt og regionalt plan.
Til § 4
Bestemmelsen er en sammenskrivning af den gældende
lovs § 3, stk. 3 samt bekendtgørelsens § 7,
stk. 2.
Efter den gældende lovs § 3, stk. 3 kan
kulturministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening
fastsætte nærmere bestemmelser om folkebibliotekernes materialer.
De nærmere regler om folkebibliotekernes materialesamlinger er i
medfør af gældende lov fastsat i bekendtgørelsen.
Det fremgår blandt andet af bekendtgørelsen,
at folkebibliotekets materialesamling under hensyn til virkeområdets
karakter skal omfatte dansk litteratur for børn og voksne, udenlandsk
litteratur, aviser og tidsskrifter, en samling af opslagsværker og
bibliografier samt musikalier. Biblioteket skal hvert år anskaffe en
passende del af den danske bogproduktion.
Bekendtgørelsen indeholder endvidere regler om
udskillelse fra samlingerne, hvorefter bibliotekerne har mulighed for at
sælge kasseret materiale, efter at have tilbudt materialet til
centralbiblioteket eller depotbiblioteksfunktionen.
En kommende bekendtgørelse vil i hovedtræk
indeholde tilsvarende bestemmelser, hvor der tages hensyn til
målsætningen om den udvidede materialeforpligtelse.
I den gældende bekendtgørelses § 7,
stk. 2 er det fastsat, at kommunalbestyrelsen er berettiget til at
kræve kaution eller depositum af lånere, der ikke er tilmeldt det
danske folkeregister.
Efter lovforslaget skal der fastsættes nærmere
regler om folkebibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at
opkræve depositum for lån. Reglerne vil blive fastsat efter
drøftelse med Justitsministeriet.
Muligheden efter lovforslaget for at fastsætte
begrænsning i folkebibliotekernes udlån kan for eksempel
vedrøre særlig kostbart materiale eller materiale, som kun
forefindes i få eksemplarer.
Til § 5
Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den
gældende lovs § 5, stk. 2.
Efter den gældende lov skal folkebiblioteket
stå til rådighed for enhver, der har bopæl i Danmark, og
kulturministeren kan tillade en begrænsning i denne forpligtelse.
Ministeriet har fundet, at forpligtelsen til at stå
til rådighed bør udvides til at omfatte alle, der henvender sig
for at benytte biblioteket på stedet eller ønsker at
hjemlåne.
Efter kulturministeriets vurdering vil der ikke være
behov for at fastsætte nærmere bestemmelser om begrænsning
i den frie låneret i et uddybende regelsæt. Forslaget
præciserer, at forpligtelsen vedrører de materialer, der er
nævnt i lovforslagets § 1, stk. 1.
Til stk. 2.
Gældende lovgrundlag mv.
Efter den gældende ordning, jf. § 3 i den
gældende bekendtgørelse, skal et folkebibliotek ved henvendelse
til centralbiblioteket i dets område eller andre offentlige biblioteker
søge at skaffe lånere bøger, tidsskrifter og
lydbøger, som det ikke selv råder over. Folkebiblioteket kan
søge andet materiale fremskaffet. Fremskaffelse og returnering af
materiale skal ske uden udgift for låneren.
Der er ikke etableret adgang for bibliotekerne til
opkræve betaling hos hinanden for lån, der formidles som led i
bibliotekernes lånesamarbejde. I lånesamarbejdet er det praksis,
at det långivende bibliotek betaler eventuelle udgifter ved
forsendelse, mens det låntagende bibliotek betaler for returnering.
Statens Bibliotekstjeneste (nu: Biblioteksstyrelsen) har
fastlagt retningslinier for lånesamarbejdet på
folkebiblioteksområdet - de såkaldte »faste låneveje«. Det
lokale bibliotek spørger først på
centralbiblioteksniveau, dernæst på Statsbiblioteket og derefter
andre forsknings- og fagbiblioteker.
Folkebibliotekernes lån fra andre biblioteker
udgør i 1998 ca. 1 % af det samlede udlån på ca. 75,5 mio.
enheder, og det klares for ca. 79% vedkommende inden for
folkebibliotekssystemet. Folkebibliotekernes årlige lån fra
forskningsbibliotekerne udgør ca. 190.000 enheder
(Biblioteksårbog 1998, statistik for folke- og skolebiblioteker).
UBIS-udvalgets anbefalinger
UBIS-betænkningen anbefalede, at lånevejene
fremover bliver frie, således at det står ethvert bibliotek frit
for at beslutte, hvorfra det vil søge at fremskaffe det materiale, som
en låner ønsker. Det indgår i anbefalingen, at det
låntagende bibliotek betaler for lånet efter en fastsat takst. De
biblioteker, der indgår i den statsligt finansierede
overbygningsfunktion, modtager ikke betaling.
Hensigten er at fremme en mere effektiv udnyttelse af
bibliotekerne materialesamlinger og at forbedre servicen over for
lånerne. Den udvidede søge- og bestillingsmulighed for et
låntagende bibliotek og brugerne er blevet muliggjort af, at
bibliotekernes samlinger er registreret i det nationale fælles
bibliotekskatalog, DanBib. Endvidere stiller en lang række biblioteker
deres egne bibliotekskataloger til rådighed for andre bilioteker og
offentligheden via Internet.
Ministeriets overvejelser og forslag
Ministeriet har i lovforslaget i hovedtræk
tilsluttet sig UBIS-betænkningens anbefalinger.
Bestemmelsen fastslår, at folkebibliotekerne
deltager i det almindelige lånesamarbejde. Deltagelse i
lånesamarbejdet indebærer, at biblioteket har pligt til at
søge at fremskaffe materiale, som det ikke råder over i sin egen
samling.
Der henvises i øvrigt til følgende
bestemmelser, der fastlægger de overordnede principper for
bibliotekernes lånesamarbejde i bibliotekssektoren som helhed:
§ 8 om statens opgaver i forhold til samarbejdet i
biblioteksvæsenet.
§§ 9-12 om centralbibliotekernes virksomhed som
overcentraler.
§ 13 om de statslige og statsstøttede bibliotekers
forpligtelser med hensyn til at stå til rådighed for almenheden
og det almindelige lånesamarbejde mellem bibliotekerne.
§ 14 om at Statsbiblioteket i Århus virker som
overcentral.
§ 15 om at Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral.
§ 22 om betalingsordning mellem kommunerne for lån, der
formidles som led i lånesamarbejdet.
§ 26 om at udlån fra statslige og statsstøttede
biblioteker til folkebibliotekerne sker uden betaling.
Til § 6
Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den
gældende bestemmelse i § 5, stk. 4. Der tilsigtes ingen
indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsen fastslår, at et folkebibliotek kan
oprette eller drive afdelinger i virksomheder og institutioner eller
træffe aftale om biblioteksbetjening af sådanne. Hvor et
folkebibliotek driver en afdeling i en institution eller virksomhed,
betragtes afdelingens materialer som en del af folkebibliotekets
materialesamling medmindre andet aftales.
Til stk. 2
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
§ 5, stk. 5.
Bestemmelsen sigter navnlig på aftaler mellem
folkebiblioteker og de uddannelsesinstitutioner (for eksempel gymnasier,
hf-kurser og erhvervsskoler), som ikke umiddelbart kan opfylde elevers og
studerendes behov for tidssvarende biblioteksbetjening.
UBIS-betænkningen pegede således på, at det i større
omfang, end tilfældet er i øjeblikket, bør overvejes at
etablere de pågældende aftaler.
Ændrede undervisningsformer, som lægger
stigende vægt på projektarbejde og større skriftlige
opgaver, stiller højere krav til uddannelsessøgendes
biblioteksfaciliteter. Det fremgår blandt andet af
Undervisningsministeriets rapport: »Råd og vink om biblioteksfunktionen
på gymnasier, hf-kurser og erhvervsskoler« (1997). Mange
uddannelsesinstitutioner har etableret en biblioteksfunktion, undertiden i
samarbejde med det lokale folkebibliotek.
Bestemmelsen indebærer, at en uddannelsesinstitution
og et folkebibliotek kan indgå aftale om etablering af en
biblioteksfunktion på uddannelsesinstitutionen for eksempel ved
udlån af personale, der er ansat ved biblioteket, eller særlig
betjening af institutionens elever eller studerende på
folkebiblioteket, hvor det ikke skønnes hensigtsmæssigt at
etablere en biblioteksfunktion på institutionen.
Til § 7
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
§ 5, stk. 6.
I foråret 1998 iværksatte Biblioteksstyrelsen
en undersøgelse af mulighederne for at styrke samarbejdet mellem
folke- og skolebibliotekerne med det formål at give børn og unge
den bedst mulige service og samtidig forbedre udnyttelsen af ressourcerne.
Undersøgelsen blev gennemført af en arbejdsgruppe med
repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening
og biblioteksverdenen.
Med udgangspunkt i arbejdsgruppens rapport besluttede det
rådgivende fordelingsudvalg for folke- og skolebibliotekernes
udviklingspulje at reservere midler i perioden 1999-2001 til udvikling af
samarbejdet mellem de to bibliotekstyper. Eksempler på
samarbejdsområder er sproglig opmærksomhed og læsning,
informationsteknologi, medieværksteder og koordination af
materialevalget.
Kapitel 2
Statslige opgaver på biblioteksområdet
Statens opgaver
Til § 8
Bestemmelsen er ny.
Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at
staten fremmer samarbejdet i biblioteksvæsenet og virker for, at
brugerne gennem folkebiblioteket har adgang til de statslige og
statsstøttede bibliotekers materialer.
Målsætningen er udmøntet i
lovforslagets §§ 9-18.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på
projektet »Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek", som er etableret
i et samarbejde mellem Forskningsministeriet, Kulturministeriet og
Undervisningsministeriet. I perioden 1998-2002 er der afsat i
størrelsesordenen 200 mio. kr. til formålet.
Visionen er at etablere et elektronisk netværk
mellem de deltagende forskningsbiblioteker ved brug af den nyeste
informationsteknologi. Bibliotekernes informationsressourcer (digitale og
traditionelle) stilles til rådighed for forskere, studerende,
erhvervsliv, biblioteker og andre brugere på en sammenhængende og
enkel måde.
Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek er et eksempel
på, at staten gennem indgåelse af brede licensaftaler - de
såkaldt nationale licenser tilstræber, at centrale faglige
brugergrupper får adgang til væsentlige
informationsressourcer.
Staten vil endvidere fremme, at der er adgang til disse
ressourcer for en bredere offentlighed. Det kan for eksempel ske ved, at
licensaftalerne omfatter mulighed for at levere materialer ved elektronisk
adgang eller papirkopier af artikler til brugere, der ikke indgår i den
aftalefastsatte brugerkreds, eventuelt mod betaling, jf. lovforslagets
§ 29.
Baggrunden herfor er som det også påpeges i
UBIS-betænkningen - at det bør være en
målsætning, at der også via folkebibliotekerne vil
være adgang til »Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek«.
Centralbibliotekerne
Til lovforslagets §§ 9-12
Gældende lovgrundlag mv.
Ved vedtagelsen af den gældende lov blev
finansieringen af den regionale centralbiblioteksfunktion flyttet fra
amtskommunerne til staten. Baggrunden for omlægningen var hensynet til
et mere ligeligt niveau for centralbiblioteksbetjeningen og
sammenhængen med den øvrige del af den statsfinansierede
overbygningsfunktion.
Omlægningen ændrede ikke ved den allerede
eksisterende centralbiblioteksstruktur, hvorefter et folkebibliotek i hvert
amt varetager centralbibliotekforpligtelserne over for de øvrige
folkebiblioteker i amtet.
Kulturministeren afgør efter indhentet udtalelse
fra kommunalbestyrelserne i centralbiblioteksområdet, hvilket bibliotek
der tillige skal virke som centralbibliotek. Centralbiblioteksområdet
omfatter kommunerne i et amt.
Centralbibliotekernes ydelser i forhold til
folkebibliotekerne i betjeningsområdet er nærmere beskrevet i den
gældende bekendtgørelse, hvor ydelserne er opdelt i
obligatoriske og ikke-obligatoriske opgaver. I bekendtgørelsen er der
endvidere fastsat regler vedrørende ydelser, centralbibliotekerne kan
opkræve betaling for.
Kulturministeren nedsætter et rådgivende
udvalg for hvert centralbibliotek. Udvalget består af en
repræsentant for centralbibliotekskommunen, udpeget efter indstilling
fra kommunalbestyrelsen, og seks repræsentanter for de øvrige
kommuner i centralbiblioteksområdet, udpeget efter indstilling fra
kommuneforeningen i amtet.
Endelig fastslår den gældende lov, at der ydes
statstilskud til Københavns og Frederiksberg Kommuner til den del af
biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden.
UBIS-betænkningens anbefalinger
UBIS-betænkningen anbefalede
følgende:
At centralbibliotekernes opgave som materialeoverbygning fastholdes
og udvides til at omfatte alle materialer. Den statslige finansiering heraf
fortsætter. Folkebibliotekerne bør derfor ikke betale for
lån fra centralbibliotekerne.
Den nuværende centralbiblioteksstruktur bibeholdes for så
vidt angår materialesupplering og lånesamarbejde, og
finansieringen gøres delvis aktivitetsafhængig gennem
indgåelse af resultatkontrakter.
At man fremover løbende analyserer de enkelte
støttefunktioner, således at det klarlægges, i hvilket
omfang de bør være geografisk forankret på regionalt
niveau, og i hvilket omfang de geografisk uafhængige funktioner kan
udbydes til andre biblioteker.
At de geografisk uafhængige støttefunktioner herefter
udbydes i licitation blandt de relevante biblioteker eller andre relevante
institutioner eller virksomheder.
At bibliotekerne altid bør yde en vis betaling for benyttelse
af disse støttefunktioner.
Ministeriets overvejelser og forslag
Lovforslagets bestemmelser i §§ 9-12 om
centralbibliotekerne tager udgangspunkt i UBIS-udvalgets overvejelser.
Det er ministeriets opfattelse, at der blandt andet i
lyset af den informationsteknologiske udvikling - er behov for at skabe
større fleksibilitet i udformningen af centralbibliotekernes opgaver
med henblik på en mere målrettet og effektiv betjening af
folkebibliotekerne.
Efter lovforslaget ophæves § 7, stk. 2 i
den gældende lov om, at centralbibliotekernes betjeningsområder
følger amtsgrænserne. Forslaget vil gøre det muligt at
skabe en mere fleksibel centralbiblioteksstruktur, således at
centralbiblioteksvirksomheden bedre kan tilpasses blandt andet de regionale
forhold. Forslaget vil endvidere gøre det muligt for udvalgte
centralbiblioteker at varetage opgaver for det samlede
folkebiblioteksvæsen.
Der kan fortsat være behov for en
materialeoverbygning til de lokale folkebiblioteker på regionalt
niveau, men en stadig mere effektiv udnyttelse af kataloger på Internet
og en forventet, øget udnyttelse af mulighederne for elektronisk
dokumentlevering samt smidige kørselsordninger har gjort det
ønskeligt at skabe mulighed for større fleksibilitet i
centralbiblioteksstrukturen.
Efter lovforslaget fastholdes
centralbiblioteksvirksomheden som en statslig bevilling på finansloven,
men de enkelte centralbibliotekers bevilling og de ydelser, der skal leveres,
fastlægges i resultatkontrakter mellem centralbibliotekskommunen og
Kulturministeriet.
Kontraktmodellen er blandt andet blevet fremhævet
som et velegnet styringsinstrument i rapporten »ReBib 2005«, som i 1997 blev
udarbejdet på baggrund af et projekt om støttefunktioner i
biblioteksvæsenet. Projektet blev gennemført på Statens
Bibliotekstjenestes (nu: Biblioteksstyrelsen) foranledning og omfattede
blandt andet en række regionale seminarer, hvor deltagerne
drøftede mulighederne for at styrke samarbejdet i sektoren.
På baggrund af ønsket om større
fleksibilitet foreslår Kulturministeriet, at § 11 den
gældende lov vedrørende statstilskud til Københavns og
Frederiksberg Kommuner, ikke videreføres i lovforslaget. Tilskuddet
bliver ydet til den del af kommunernes biblioteksvirksomhed, der svarer til
centralbiblioteksvirksomheden. Fastlæggelsen af den fremtidige
centralbiblioteksstruktur og centralbibliotekernes virksomhed i
hovedstadsområdet vil ske under hensyn til de særlige forhold,
der gør sig gældende i dette område. De kommunale parter
vil blive inddraget i drøftelserne herom, jf. lovforslagets
§ 10.
Endvidere foreslår Kulturministeriet, at § 10 i
den gældende lov vedrørende de rådgivende udvalg for
centralbibliotekerne ikke videreføres i lovforslaget. Forslaget er
ligeledes begrundet i ønsket om større fleksibilitet navnlig
med hensyn til fastlæggelsen af den kreds af folkebiblioteker, som det
enkelte centralbibliotek skal betjene. Det har endvidere indgået i
overvejelserne, at der har vist sig forskellige aktivitetsniveauer for de
nuværende rådgivende udvalg og meget forskellig praksis for,
hvilke emner de har fået forelagt.
Til § 9
Bestemmelsen er en omformulering af den gældende
bestemmelse i § 7, 1. punktum.
Forslaget præciserer, at centralbibliotekerne virker
som overcentraler, idet bibliotekerne fremskaffer materialer, som er beregnet
på at blive stillet til rådighed for folkebibliotekerne og har
etableret et serviceapparat med henblik på betjening og
rådgivning af bibliotekerne.
Til § 10
Bestemmelsen er en omformulering af den gældende
bestemmelse i § 8.
I den gældende lov er det fastlagt, at
kulturministeren efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelserne i
centralbiblioteksområdet afgør, hvilket bibliotek der skal virke
som centralbibliotek.
Ministeriet foreslår, at kulturministeren bemyndiges
til efter forhandling med de kommunale parter at fastlægge hvilke
folkebiblioteker, der tillige skal virke som centralbiblioteker.
Til stk. 2.
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
§ 8, stk. 2.
Centralbibliotekets opgaver som overcentral
forudsætter, at biblioteket opfylder særlige krav til
materialesamlingernes omfang og kvalitet, personalet og lokaler.
Til § 11
Bestemmelsen er en omformulering af den gældende
bestemmelse i § 9.
Det foreslås, at kulturministeren gennem
Biblioteksstyrelsen indgår aftaler med de kommuner, der driver
centralbiblioteksvirksomhed (jf. også bemærkningerne til
§§ 9-12).
Aftalerne skal medvirke til:
Kvalitetsudvikling i centralbiblioteksfunktionen.
Fleksibilitet i opgavevaretagelsen, organiseringen og
ressourcefordelingen i tilknytning til centralbiblioteksfunktionen.
Sammenhæng med den øvrige del af den statslige
overbygningsfunktion på folkebiblioteksområdet.
Til stk. 2.
Bestemmelsen er ny.
Aftalerne, der er omtalt i stk. 1, vil blive
indgået efter forudgående høring af de relevante
folkebiblioteker med henblik på at afdække særlige behov og
problemer, som der bør tages højde for i kontrakten.
Aftalerne vil omfatte en beskrivelse af de opgaver, som
centralbibliotekerne varetager som overcentraler.
Grænsen mellem centralbibliotekernes vederlagsfri
ydelser og betalingsydelser i forhold til folkebibliotekerne har efter den
gældende ordning været fastsat i bekendtgørelsens
§ 8.
Efter lovforslaget skal centralbibliotekernes
vederlagsfrie ydelser beskrives i de aftalerne.
Til § 12
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
§ 9, stk. 2.
Til stk. 2.
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen præciserer, at statens bevilling
til centralbiblioteksvirksomheden afhænger af de
bevillingsmæssige forudsætninger. Den samlede bevilling til
centralbibliotekerne vil fremgå af finansloven som efter den
gældende praksis.
De statslige biblioteker
Til § 13
Gældende lovgrundlag mv.
Ifølge § 14 i den gældende lov kan
kulturministeren efter aftale med de berørte ministre fastsætte
regler vedrørende de statslige og de statsstøttede bibliotekers
virksomhed i forhold til folkebibliotekerne. Denne hjemmel er imidlertid ikke
udnyttet.
En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter
for Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Statens Bibliotekstjeneste
(nu: Biblioteksstyrelsen) fremlagde i 1995 en rapport, der belyste
forskningsbibliotekernes rolle som offentlige biblioteker.
Det var arbejdsgruppens samlede vurdering, at
bibliotekernes lånesamarbejde generelt fungerede godt, og at visse
forskningsbibliotekers praksis med at prioritere betjening af interne brugere
før eksterne ikke gav anledning til kritik. Arbejdsgruppen fandt
således, at der ikke var behov for at udarbejde regler om
lånesamarbejdet i medfør af § 14.
UBIS-betænkningens anbefalinger
I UBIS-betænkningen konstateres det imidlertid, at
nogle universitetsbiblioteker i højere grad end tidligere ser sig som
institutionsbiblioteker og derfor har søgt at etablere
betalingsordninger for formidling af lån til andre biblioteker.
Undervisningsministeriet bragte betalingsordningen til
ophør i 1996, idet ministeriet blandt andet henviste til, at
spørgsmålet om betaling, herunder betaling mellem biblioteker
blev behandlet af UBIS-udvalget, og at ændringer i bibliotekernes
lånesamarbejde måtte afvente udvalgets indstilling.
UBIS-udvalget påpeger, at det har været et
grundlæggende princip i dansk biblioteksvæsen, at bøger,
der er købt for offentlige midler, skal stå til rådighed
for offentligheden. Ethvert offentligt finansieret bibliotek bør
være pligtig til at stille sine bøger til rådighed, enten
for brug på stedet eller til brug for bibliotekernes
lånesamarbejde.
Undervisningsministeriet tilkendegav i UBIS-udvalget, at
ministeriet lægger vægt på, at de statslige biblioteker
fortsat varetager biblioteksopgaven i forhold til eksterne brugere og
deltager i lånesamarbejdet med det øvrige biblioteksvæsen.
Det blev endvidere tilkendegivet, at ministeriet agter at sikre det
bevillingsmæssige grundlag herfor.
Efter UBIS-udvalgets opfattelse bør det herefter
være tilstrækkeligt at sikre, at de statslige biblioteker i deres
bevillingsgrundlag får indbygget en forudsætning om, at
bibliotekerne står til rådighed for lånesamarbejdet og for
almenheden, og at der føres et vist tilsyn for at sikre, at
bibliotekernes eksterne opgaver ikke nedprioriteres på en urimelig
måde.
UBIS-udvalget konstaterede, at der ved indførelse
af en budgetmodel for de statslige forskningsbiblioteker på
Undervisningsministeriets (nu: Forskningsministeriets) område er
etableret en form for økonomisk regulering, som udvalget i
øvrigt anbefaler anvendt. Budgetteringssystemet er indrettet
sådan, at en del af bevillingen beregnes efter moderinstitutionens
undervisnings- og forskningskapacitet, og en anden del af bevillingen
beregnes efter den faktiske brug af bibliotekerne.
Udvalget fandt derfor ingen anledning til at foreslå
ændringer heri, men anbefalede, at institutionsbibliotekernes opgaver
blev præciseret. Brugerkredsen for institutionsbiblioteker, der er
defineret som offentlige, bør omfatte dem, som er tilknyttet
institutionen og dem, som personligt møder frem på biblioteket.
Benyttelse af bibliotekets materialer på stedet eller lån,
herunder lån til andre biblioteker, bør være vederlagsfri.
Andre serviceydelser kan der i princippet opkræves vederlag for, og det
bør være op til institutionen selv at beslutte herom. Der
bør endvidere kunne differentieres mellem interne og eksterne brugere
for så vidt angår eventuelle vederlags størrelse.
UBIS-udvalget anbefalede endvidere, at der gives alle
biblioteker en generel hjemmel til at opkræve vederlag i forbindelse
med, at biblioteket giver adgang til databaser, informationstjenester eller
andre serviceydelser, hvortil der er knyttet forbrugsgebyrer. Vederlaget skal
kunne opkræves af alle brugere og eventuelt differentieres efter
forskellige brugerkategorier.
Ministeriets overvejelser og forslag
Lovforslagets bestemmelser i § 13 om de statslige og
statsstøttede biblioteker tager udgangspunkt i UBIS-udvalgets
overvejelser.
Det danske bibliotekssystem er baseret på, at alle
de større statslige biblioteker er en del af det offentlige
bibliotekssystem, hvorfra enhver har adgang til at låne, hvad enten det
sker ved direkte henvendelse eller gennem et andet bibliotek. Herved
opnås en smidig og hensigtsmæssig udnyttelse af de samlede
ressourcer, som biblioteksvæsenet råder over.
Under hensyn til, at lovforslaget primært
vedrører folkebibliotekernes forhold og samarbejdsmekanismerne mellem
den statslige overbygning og folkebibliotekerne, har Kulturministeriet ikke
fastsat særlige bestemmelser om de statslige bibliotekers indbyrdes
lånesamarbejde.
Bestemmelsen i stk. 1 er ny.
Bestemmelsen fastslår, at staten driver en
række biblioteker med henblik på betjening af
læreanstalter, institutioner og forskningen.
Til stk. 2
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen fastslår, at de statslige biblioteker
står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og
udlån af materialer og deltager i bibliotekernes lånesamarbejde,
såfremt opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen til
biblioteket.
Bestemmelsen sigter først og fremmest mod de almene
forskningsbiblioteker under Kulturministeriet samt Forskningsministeriets og
Undervisningsministeriets biblioteker ved universiteter og videregående
uddannelsesinstitutioner. Afgrænsningen af disse biblioteker foretages
af kulturministeren efter forhandling med de berørte ministre.
Også en lang række mindre specialbiblioteker
vil være omfattet af bestemmelsen. Bestemmelserne kan således
også omfatte biblioteker, som henhører under andre ministerier
end Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet.
Ovennævnte biblioteker har først og fremmest
til formål at betjene deres primære brugere som for eksempel
forskere og studerende, der er tilknyttet biblioteket, og vil fortsat
fastlægge deres indkøbspolitik herefter. Opmærksomheden
henledes i denne sammenhæng på, at der kan forekomme
tilfælde, hvor et statsligt bibliotek kan undlade at udlåne
materiale til almenheden under henvisning til, at materialet så vidt
muligt skal være tilgængeligt for bibliotekets primære
brugere.
Til stk. 3.
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen fastslår, at biblioteker, der modtager
tilskud fra staten, står til rådighed for enhver og deltager i
bibliotekernes lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i
forudsætningen for tilskuddet.
Bestemmelsen sigter mod selvejende og private biblioteker,
der råder over samlinger med stor betydning for befolkningens adgang
til et bredt materialeudbud. Disse biblioteker har ofte samlinger til brug
for særlige brugergrupper og materialer, som normalt ikke er
tilgængelige på de statslige biblioteker eller
folkebibliotekerne. Det forudsættes, at der indgås individuelle
aftaler med de disse biblioteker under hensyn til det tilskud som modtages
fra staten.
Til stk. 4.
Bestemmelsen er ny.
Kulturministeriet vil optage forhandling med de
berørte ministre med henblik på at fastlægge nærmere
regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers deltagelse i
lånesamarbejdet og deres forpligtelser i forhold til at betjene
almenheden.
I forbindelse med regelfastsættelsen vil der kunne
tages hensyn til særlige forhold ved de berørte biblioteker.
Endvidere kan der forekomme tilfælde, hvor det er
hensigtsmæssigt, at de statslige og statsstøttede biblioteker
ikke stiller materialet til rådighed for udlån hverken for
brugere ved personlig henvendelse eller som led lånesamarbejdet.
Muligheden kan for eksempel vedrøre særlig kostbart materiale
eller materiale, som kun forefindes i få eksemplarer.
Til § 14
Bestemmelsen er en omformulering af den gældende
lovs § 13, stk. 1.
Statsbiblioteket i Århus vil efter forslaget fortsat
have en særlig rolle i forhold til betjeningen af folkebibliotekerne.
Efter forslaget skal biblioteket fungere som overcentral, idet biblioteket i
sit bevillingsgrundlag har indbygget en forpligtelse til at fremskaffe
udvalgte materialer, som er beregnet på at blive stillet til
rådighed for folkebibliotekerne og har etableret et serviceapparat med
henblik på betjening og rådgivning af bibliotekerne.
Det er hensigten med bestemmelsen at præcisere
Statsbibliotekets forpligtelser som overcentral i forhold til
folkebibliotekerne med hensyn til formidling af bøger, tidsskrifter og
andre egnede materialer i fast og elektronisk form, varetagelse af
flygtninges og indvandreres særlige behov, varetagelse af
depotbiblioteksfunktionen samt af låneformidlingen fra ind- og
udland.
Statsbibliotekets virksomhed som overcentral betragtes som
en integreret del af den samlede statslige overcentralvirksomhed, der i
øvrigt varetages af centralbibliotekerne og Danmarks Blindebibliotek.
Det forudsættes, at Statsbiblioteket koordinerer opgavevaretagelsen med
centralbibliotekerne med henblik på at sikre optimal udnyttelse af
ressourcerne for eksempel ved at undgå opbygning af
parallelsamlinger.
De centrale depot- og indvandrerbiblioteksfunktioner har
tidligere været varetaget af de selvejende institutioner
Folkebibliotekernes Depotbibliotek og Folkebibliotekernes
Indvandrerbibliotek. Fra 1. januar 1998 er opgaverne overført til
Statsbiblioteket ved aktstykke nr. 179 af 29. april 1998.
Til § 15
Bestemmelsen er en omformulering af den gældende
lovs § 13, stk. 2.
Det er hensigten med bestemmelsen at præcisere, at
Danmarks Blindebibliotek skal fungere som overcentral, idet biblioteket i sit
bevillingsgrundlag har indbygget en forpligtelse hertil.
Danmarks Blindebibliotek er en statslig institution under
Kulturministeriet. Biblioteket er hovedbibliotek for blinde, svagtseende og
andre, som på grund af invaliditet er ude af stand til eller har
vanskeligt ved at læse trykt tekst. Blindebiblioteket har egen
produktion af materialer på lyd, punktskrift og i elektronisk form.
Materialet formidles direkte til de brugere, der opfylder betingelserne for
at blive indmeldt som lånere på Blindebiblioteket.
Siden 1990 har Blindebiblioteket tillige fungeret som
overcentral for lydmaterialer i forhold til folkebibliotekernes betjening af
den gruppe af lånere, der er ude af stand til eller har vanskeligt ved
at læse trykt tekst.
Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at
Danmarks Blindebiblioteks forpligtelser som overcentral i forhold til
folkebibliotekerne vedrører de materialer, der er særligt
tilrettelagt for den afgrænsede gruppe af lånere.
Til stk. 2.
Bestemmelsen er ny.
Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at
Danmarks Blindebibliotek kan yde rådgivning til folkebibliotekerne og
andre biblioteker om forhold, der har betydning for blinde, svagtseende,
ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til eller
har vanskeligt ved at læse trykt tekst.
I denne forbindelse bemærkes, at den digitale
teknologi giver bibliotekerne nye muligheder for at formidle information til
ovennævnte lånergruppe.
Øvrige statslige opgaver
Til § 16
Bestemmelsen svarer til gældende bestemmelse i
§ 15. Der tilsigtes ingen ændring i den gældende
ordning.
Nationalbibliografien er den grundlæggende
fortegnelse over landets litteratur, audiovisuelt og andet
informationsbærende materiale, der udgives i Danmark. Den er et
nødvendigt arbejdsgrundlag for bibliotekerne, bogbranchen og andre
brugere. Nationalbibliografien registreres i en database.
Ved Aktstykke nr. 75 af 11. december 1991 blev det
fastlagt, at udarbejdelsen af nationalbibliografien er en statsopgave, som
finansieres af Kulturministeriet. Finansudvalget tiltrådte, at Dansk
BiblioteksCenter A/S efter aftale med Kulturministeriet varetager
registrering, opbevaring, publicering og distribution af
nationalbibliografiske data. Aftalen med Dansk BiblioteksCenter A/S er
løbende og kan opsiges med fem års varsel. Det Kongelige
Bibliotek udfører opgaver i forbindelse med udarbejdelse af
nationalbibliografien.
Nationalbibliografien danner grundlag for
bibliotekskatalogiseringen.
Bibliotekskatalogiseringen er betegnelsen for en udvidet
registrering til biblioteksbrug. Der er tale om dels en mere
fyldestgørende registrering af materiale end nationalbibliografien med
emneord, indholdsnoter mv. og dels registrering af materiale, som ligger uden
for nationalbibliografien, men som anvendes i bibliotekerne. Det gælder
for eksempel udenlandsk litteratur og udenlandske musikcd´er.
Dansk BiblioteksCenter A/S tilbyder
bibliotekskatalogiseringen som en ydelse primært til folke- og
skolebiblioteker mod en fast betaling pr. indbygger i de tilsluttede kommuner
og med rabat for de større kommuner. Der er i dag kun ganske få,
mindre kommuner, som ikke er tilsluttet ordningen. Endvidere er der en aftale
mellem staten og Dansk BiblioteksCenter A/S om betaling for brug af
bibliotekskatalogiserede titler i forskningsbibliotekerne.
DanBib er den fælles nationale bibliotekskatalog,
som indeholder nationalbibliografien, bibliotekskatalogiserede titler til
folkebiblioteker samt bestanden for størstedelen af de danske
forskningsbiblioteker. Herudover har de fleste folkebiblioteker indberettet
deres bestand. Det betyder, at det i tilknytning til hver enkelt titel i
DanBib fremgår, hvilke folke- og forskningsbiblioteker der har den
pågældende titel. Endelig indeholder DanBib med henblik på
genbrug et stort antal registreringer fra en række udenlandske
nationabibliografier.
Ved aktstykke 101 af 8. december 1993 tiltrådte
Finansudvalget, at Kulturministeriet erhvervede aktier i Dansk
BiblioteksCenter A/S som led i gennemførelsen af det såkaldte
DanBibsamarbejde. Staten indtrådte hermed i ejerkredsen for Dansk
BibliotekCenter A/S sammen med Kommunernes Landsforening, Københavns
Kommune og Gyldendal A/S.
DanBib-samarbejdet består af aftaler mellem staten,
Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg Kommuner
som opdragsgivere i forhold til Dansk BiblioteksCenter A/S. Der er
indgået aftaler om etablering, udvikling og drift af DanBibbasen.
Aftalerne er løbende og kan opsiges med fem års varsel.
DanBib-samarbejdet indebærer en eneret for Dansk
BiblioteksCenter A/S til at levere ydelser til staten repræsenteret ved
Biblioteksstyrelsen vedrørende kopiering af data til genbrug,
lokalisering og lånebestilling, som de statslige biblioteker
aftager.
Bibibliotekerne betaler for benyttelsen af DanBibbasen
udfra antal transaktioner i basen. Benyttelsen forudsætter, at der er
betalt for bibliotekskatalogiseringen.
Folkebibliotekernes og forskningsbibliotekernes benyttelse
af DanBibbasen er steget markant inden for de senere år. I 1999
forventer Dansk BiblioteksCenter A/S ca. 28 mio. transaktioner i DanBib,
heraf hidrører ca. 8,5 mio. bestillinger fra de statslige bibliotekers
benyttelse og 15,5 mio. fra de kommunale biblioteker, mens resten
hidrører fra private virksomheder, udlandet og intern DBC-brug.
Blandt andet på baggrund af bibliotekernes stigende
benyttelse af DanBibbasen vil Kulturministeriet i samarbejde med de
øvrige DanBibopdragsgivere overveje betalingsprincipper og
finansiering i tilknytning til DanBib-samarbejdet.
Til stk. 2.
Bestemmelsen er ny.
Kulturministeriet foreslår, at den nationale
fælles bibliotekskatalog - DanBib - stilles til rådighed for
befolkningen via elektronisk adgang.
UBIS-betænkningen anbefaler, at folkebibliotekernes
brugere fra egen computer får adgang til de samme søgemuligheder
som på selve biblioteket. Det påpeges også, at der blandt
bibliotekernes brugere er en meget positiv holdning i forhold til
selvbetjening på områder som litteratur- og
informationssøgning og til selv at hjemtage litteratur eller
information til egen computer.
Det er hensigten med lovforslaget, at brugerne fra
hjemmecomputeren skal have adgang til at søge, lokalisere og på
sigt bestille materialer. Brugerne vil få mulighed for at få et
samlet overblik over, hvad bibliotekerne kan stille til rådighed af
alle materialeformer samt mulighed for at bestille materialer til
hjemlån fra alle biblioteker til afhentning på det lokale
folkebibliotek.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
målsætningen om at etablere det elektroniske bibliotek, der har
som sigte at styrke bibliotekernes service over for brugerne og medvirke til
øget selvbetjening på biblioteksområdet, jf.
bemærkningerne til § 1, stk. 1.
Til § 17
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
§ 16, stk. 1.
Der ydes tilskud via finansloven til det tyske mindretals
biblioteker i Sønderjylland. På finansloven for 1999 var der
afsat 2,4 mio. kr. til formålet.
Til stk. 2.
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
§ 16, stk. 2.
Siden 1996 er bevillingen givet som en tipsbevilling,
der administreres af Biblioteksstyrelsen. Der gives p.t. tilskud til
Søfartens Bibliotek, biblioteksbetjening af forsvarets og
civilforsvarets tjenestesteder og biblioteksbetjening af Christiansø.
I 1999 har Biblioteksstyrelsen afsat 2,9 mio. kr. til formålet.
Biblioteksstyrelsen har i 1999 iværksat en analyse
af effekterne af de nuværende tilskud. På grundlag af analysens
resultater vil tilskudsordningerne blive genovervejet.
Til stk. 3
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen vedrører forpligtelser for selvejende
og private institutioner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1 og
2.
Bestemmelserne, der er indføjet efter anbefaling
fra Rigsrevisionen, fastslår, at kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision mv. for de
tilskud som tildeles.
Til § 18
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
§ 17.
Det statslige tilskud til udvikling inden for folke- og
skolebiblioteker afsættes på de årlige finanslove som en
udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker.
Udviklingspuljen anvendes som en strategisk ressource
på folke- og skolebiblioteksområdet. De senere år er der
navnlig givet tilskud til beholdningsregistrering og Internettilslutning
på folkebibliotekerne.
Fremover vil udviklingspuljen navnlig blive anvendt i
forbindelse med realisering af lovforslagets målsætninger,
herunder navnlig som et vigtig redskab i udviklingen af samarbejdet i
biblioteksvæsenet, jf. bemærkningerne til § 3.
Udviklingspuljen kan endvidere anvendes til at fremme for eksempel
kompetenceudvikling, teknologiudvikling og digitalisering af samlinger.
Biblioteksstyrelsen administrerer udviklingspuljen. Det
forudsættes, at de nærmere retningslinier for fordelingen af
puljen fastsættes på grundlag af rådgivning fra et udvalg
med repræsentanter for de berørte parter, for eksempel
Undervisningsministeriet og de kommunale parter.
På finansloven for 1999 var der afsat i alt 17,3
mio. kr. til formålet, idet der heraf var overflyttet 3,5 mio. kr. til
Kulturministeriets rammebevilling til de regionale kulturforsøg.
Kapitel 3
Særlige bestemmelser
Folkebibliotekerne
Til § 19
Bestemmelsen er ny.
Ministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at samle
bestemmelserne om de ydelser, som bibliotekerne stiller vederlagsfrit til
rådighed og de ydelser, der kan opkræves betaling for hos
brugeren, jf. §§ 19 og 20. Derfor er princippet om vederlagsfrihed for
benyttelsen af folkebibliotekernes materialer, der i den gældende lov
fremgår af § 1, flyttet til § 19.
UBIS-udvalget nåede ikke til enighed om holdningen
til spørgsmålet om brugerbetaling for folkebibliotekernes
udlån af materialer. Mens udvalgets flertal fandt, at den
gældende ordning burde lempes, således at kommunerne får
adgang til opkræve vederlag for lånerkort og i begrænset
omfang at opkræve vederlag for udlån mv., dog ikke udlån af
bøger, fandt udvalgets mindretal, at den gældende ordning
bør fastholdes uændret.
Efter lovforslaget fastholdes princippet om, at
folkebibliotekernes kerneydelser er vederlagsfri for brugerne. Der kan for
eksempel være tale om hjemlån af materialer samt benyttelse af de
forskellige informations- og vejledningstilbud ved personligt fremmøde
på biblioteket.
Enkelte kommuner har opkrævet betaling for brugernes
adgang til Internet på folkebiblioteket. Det følger nu af
lovforslagets § 19, at der ikke kan opkræves vederlag for denne
adgang. Til de vederlagsfri ydelser henregnes således også de nye
medier såsom adgang til elektroniske informationsressourcer samt
udlån af musikbærende materialer, multimedier, videogrammer
mv.
Med hensyn til reservation af materialer tilsigtes der
ingen ændringer i den gældende ordning, hvorefter
folkebiblioteket har mulighed for hos brugeren at få dækning for
portoudgiften i forbindelse med fremsendelse af meddelelse om, at reserveret
materiale er hjemkommet.
Som det fremgår af § 29, kan kommunerne i
særlige tilfælde opkræve et forbrugsbestemt licensgebyr af
brugeren.
Til § 20
Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den
gældende bestemmelse i § 19.
Efter den gældende lovs § 19 har bibliotekerne
mulighed for at opkræve vederlag for særlige serviceydelser.
De særlige serviceydelser er efter § 12,
stk. 3 i den gældende bekendtgørelse defineret som
dokumentationsopgaver, der går ud over den almindelige
biblioteksmæssige vejledning. Det fremgår endvidere, at
kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af og
opkrævningsform for vederlaget.
Denne mulighed har i praksis været udnyttet af en
række folkebiblioteker i forbindelse med levering af service til blandt
andet erhvervslivet.
De særlige serviceydelser er rekvirerede ydelser,
der er knyttet til bibliotekets formål om at formidle information, men
som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet,
udlån af materialer og almindelig vejledning. De særlige
serviceydelser vil således ofte i ressourcemæssig henseende
være mere vidtrækkende end den almindelige benyttelse.
Under hensyn til at visse særlige serviceydelser vil
kunne udbydes på et marked, hvor der også er private udbydere,
har ministeriet fundet, at der bør fastsættes principper for
prisfastsættelsen mv., jf. stk. 4-6.
Hertil kommer, at lovforslaget som noget nyt indeholder en
mulighed for, at folkebibliotekerne kan sælge vidensbaserede tjenester
for eksempel kursus- og konsulenttjenester - på
markedsvilkår.
Som efter den gældende ordning kan
folkebibliotekerne opkræve betaling for følgende særlige
serviceydelser:
Biblioteksopgaver (for borgere, uddannelsessøgende og
offentlige og private virksomheder), der kræver bibliotekarens
medvirken i form af analyse, bearbejdning af søgeresultater og/eller
anden videregående faglig rådgivning eller instruktion.
Erhvervsservice, herunder markedsovervågning, hvor man
eksempelvis indsamler oplysninger vedrørende bestemte vare- eller
markedsområder eller fremskaffer forskningsresultater.
Efter lovforslaget vil folkebibliotekerne få
mulighed for at tilbyde følgende som særlige
serviceydelser:
Ekspresservice, hvor en bruger forlanger materiale fremskaffet
så hurtigt som muligt ved en særlig foranstaltning.
Betaling for udprintet eller fotokopieret materiale, som en bruger
har rekvireret, og som overgår til brugerens ejendom.
Biblioteksstyrelsen vil følge folkebibliotekernes
praksis på området og på denne baggrund vurdere behovet for
at udstede vejledende retningslinier.
Med hensyn til de vidensbaserede tjenester har det
været et længe næret ønske fra folkebibliotekernes
side at have mulighed for at tilbyde konsulenttjenester og kursusvirksomhed
på markedsvilkår til for eksempel uddannelsesinstitutioner, andre
offentlige virksomheder samt til private virksomheder. Forslaget om at give
biblioteker hjemmel hertil skal også ses på baggrund af
ønsket om øge folkebibliotekernes muligheder for at
tilvejebringe indtægter.
Bibliotekets salg af de vidensbaserede tjenester skal
knytte sig til den almindelige biblioteksvirksomhed. Der sigtes således
imod at give folkebibliotekerne mulighed for at etablere en konsulent- og
kursustjeneste på grundlag af den erfaring og kompetence, som
bibliotekspersonalet har oparbejdet gennem deres uddannelse og erhverv.
Folkebibliotekerne har endvidere mulighed for at forarbejde og videreudvikle
denne viden med henblik på salg.
Det er en forudsætning, at salget ikke
påvirker bibliotekets almindelige virksomhed i et urimeligt omfang
for eksempel ved en reduktion af bibliotekernes almindelige rådgivning
og vejledning eller ved en reduktion af åbningstiden.
Følgende vidensbaserede tjenester kan være
relevante at udbyde som særlige serviceydelser, men skal sælges
på markedsvilkår, såfremt de udbydes i konkurrence med
private:
Informationsovervågning for private eller offentlige
virksomheder.
Konsulentydelser i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af
hjemmesider, for eksempel udvælgelse og vurdering af relevante
links.
Vejledning i lagring og genfinding af information, udvikling af fil-
og dokumenthåndteringssystemer.
Målrettede kurser i informationssøgning, vurdering af
Internetkilder mv.
Stk. 2.
Bestemmelsen er ny som lovbestemmelse, men svarer til den
gældende ordning efter § 12, stk. 3 i den gældende
bekendtgørelse.
Bestemmelsen fastslår, at de ydelser, der er
nævnt i stk. 1, skal være udtrykkelig rekvireret af
brugeren.
Stk. 3.
Bestemmelsen er ny som lovbestemmelse, men svarer til den
gældende ordning efter § 12, stk. 1 i den gældende
bekendtgørelse.
Bestemmelsen fastslår, at kommunalbestyrelsen
fastsætter størrelsen af og opkrævningsformen for
vederlaget for de ydelser, der er nævnt i stk. 1.
Som udgangspunkt leverer folkebibliotekerne disse ydelser
som særlige serviceydelser, og det forudsættes, at prisen
fastsættes således, at den maksimalt dækker de
omkostninger, der er forbundet med producere og levere ydelserne.
Såfremt ydelserne leveres på et marked, hvor der også er
private udbydere, skal prisfastsættelsen ske i overensstemmelse med de
særlige regler i stk. 4 og 5, samt de regler, der fastsættes
i medfør af stk. 6. Kommunerne skal endvidere aflægge en
regnskabsmæssig redegørelse for de pågældende
ydelser, jf. stk. 6.
Til stk. 4.
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen vedrører de nye muligheder for
folkebibliotekerne til at levere særlige serviceydelser og sælge
vidensbaserede tjenester på et marked, hvor der også er private
udbydere. Bestemmelsen præciserer, at priserne på ydelserne skal
fastsættes på markedsmæssige vilkår, således at
de ikke medfører urimelig konkurrence.
De nærmere regler i tilknytning til kommunernes
prisfastsættelse og aflæggelse af regnskabsmæssige
redegørelser for de ydelser, der udbydes i konkurrence, vil blive
fastsat i samarbejde med Indenrigsministeriet. Den regnskabsmæssige
redegørelse vil - ligesom kommunernes regnskabsmæssige
redegørelser efter lov om kommuners og amtskommuners udførelse
af opgaver for andre offentlige myndigheder - skulle afgives som en del af
det samlede kommunale årregnskab, jf. herved §§ 45 og 46 i lov om
kommunernes styrelse og det i medfør heraf fastsatte »Budget- og
regnskabssystem for kommuner og amtskommuner« (jf. lovbekendtgørelse
nr. 59 af 29. januar 1998). Redegørelsen vil skulle inddrage
såvel de direkte som de indirekte omkostninger ved udførelsen af
de omhandlede opgaver.
Til stk. 5.
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen præciserer, at folkebibliotekernes salg
af ydelser, der udbydes i konkurrence med private, ikke over en treårig
periode må give samlet underskud.
I henhold til bestemmelsen skal kommunerne gennem deres
regnskabsaflæggelse kunne dokumentere, at folkebibliotekernes salg af
ydelser på markedsvilkår ikke giver underskud over en
treårig periode. Periodeangivelsen på 3 år svarer til den
periode, der er fastsat i tilknytning til statsinstitutioners adgang til at
udføre indtægtsdækket virksomhed, idet denne virksomhed
til enhver tid skal udvise enten balance eller overskud, når de seneste
3 års driftsresultater opsummeres (jf. Finansministeriets
Budgetvejledning 1996, pkt. 21.23.1).
Kulturministeriet skal bemærke, at sigtet med den
pågældende bestemmelse tillige er at sikre kommunens
skatteborgere mod, at de pågældende ydelser finansieres helt
eller delvist på grundlag af de midler, som kommunalbestyrelsen
afsætter til folkebibliotekets almindelige drift.
Stk. 6.
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter
forhandling med indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
prisfastsættelse efter stk. 4 og regnskabsaflæggelse i
forbindelse med folkebibliotekernes salg af ydelser, der er nævnt i
stk. 1, jf. stk. 4 og 5.
Det er hensigten at fastsætte regler, der sikrer, at
folkebibliotekernes samlede aktiviteter efter stk. 1, jf. stk. 4 og
5, ikke er konkurrenceforvridende over for private, og at kommunerne skal
aflægge en gennemsigtig regnskabsmæssig redegørelse for de
pågældende aktiviteter som en del af kommunens
årsregnskab.
Til § 21
Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den
gældende bestemmelse i § 18.
Som noget nyt fastsætter lovforslaget en
maksimumgrænse pr. materialeenhed, der afleveres for sent. Samtidig
fastsættes som efter den gældende ordning et samlet maksimum for
det gebyr, der kan opkræves for lån, der omfatter flere
materialeenheder (jf. stk. 2).
Bestemmelsen er fakultativ. Ministeriet finder det
hensigtsmæssigt, at det overlades til kommunerne at beslutte, hvorvidt
der skal opkræves et gebyr og i givet fald hvor højt dette gebyr
skal være (inden for maksimumgrænserne).
Bestemmelsen gælder kun for gebyret for
overskridelse af lånetiden. De direkte udgifter, som bibliotekerne har
i forbindelse med inkasso og budafhentning, kan fortsat kræves
dækket i overensstemmelse med de almindelige regler for inddrivelse af
tilgodehavender.
Til stk. 2.
Bestemmelsen fastlægger maksimumgrænserne for
folkebibliotekernes opkrævning af gebyr for overskridelse af
lånetiden, når der er tale om lån, der omfatter flere
materialeenheder.
I forhold til det gældende niveau er
maksimumtaksterne for gebyret for overskridelse af lånetiden ved
folkebibliotekerne hævet markant. Det maksimale gebyr, der kan
opkræves af brugerne for overskridelse af lånetiden,
fastsættes til 220 kr. (110 kr. for børn under 14 år). Det
gældende niveau er i størrelsesordenen 110 kr. (55 kr. for
børn under 14 år).
Forslaget om forhøjelse af gebyret har til hensigt
at tilskynde folkebibliotekernes lånere til at aflevere lånt
materiale senest ved lånetidens udløb.
Til stk. 3.
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
§ 18 (sidste punktum).
Til § 22
Bestemmelsen er ny.
Den gældende lov giver ikke mulighed for at tage
betaling for lån, der formidles som led i lånesamarbejdet mellem
folkebibliotekerne.
I UBIS-betænkningen blev det anbefalet som led i
indførelsen af flere økonomiske styringsmekanismer, at
sådanne lån principielt skal betales af det låntagende
bibliotek.
Bestemmelsen følger betænkningens anbefaling
og fastslår, at folkebibliotekerne får mulighed for at
opkræve gebyr for formidling af lån til et andet bibliotek.
Betalingen kan ikke pålægges brugeren.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at lån,
der formidles som led i varetagelse af centralbiblioteksfunktionen, er
vederlagsfrie for det låntagende bibliotek.
Til stk. 2.
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter
forhandling med de kommunale parter fastsætter nærmere regler om
betalingsordningen, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt
andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen,
herunder varsel for opkrævningen.
Til § 23
Bestemmelsen er ny.
Den gældende lov giver ikke mulighed for at betaling
kan finde sted mellem kommunerne, når en borger fra en anden kommune
låner på biblioteket.
Forslaget om, at der gives mulighed for at etablere en
mellemkommunal betalingsordning er baseret på UBIS-betænkningens
anbefaling af, at der indføres økonomiske styringsmekanismer
på biblioteksområdet.
Formålet med ordningen er først og fremmest
at understrege den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjeningen af egne
borgere. Betalingsordningen sigter på de tilfælde, hvor
udlån til borgere fra andre kommuner har et væsentligt
omfang.
Det er endvidere hensigten at tilskynde kommunerne til at
indgå samarbejdsaftaler om biblioteksbetjeningen, teknologiudvikling,
materialeindkøb mv. i de egne af landet, der er præget af en
høj grad af lånervandringer på tværs af
kommunegrænserne, jf. også bemærkningerne til § 3.
Betalingsordningen baseres på det antal lån,
der er leveret over kommunegrænsen. Det forudsættes, at en
kommune giver et rimeligt varsel før der opkræves betaling fra
andre kommuner.
Til stk. 2.
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter
forhandling med de kommunale parter fastsætter nærmere regler om
betalingsordningen, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt
andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen,
herunder varsel for opkrævningen.
Til § 24
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
§ 20, 1. punktum.
Bestemmelsen fastslår, at kommunerne kan
opkræve et omkostningsbestemt vederlag for udstedelse af
erstatningslånerkort.
De statslige biblioteker
Til § 25
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen fastslår, at de statslige og
statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til
§ 13, stk. 2 og 3, udlåner materiale og yder betjening
på biblioteket vederlagsfrit for brugeren.
Til § 26
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen fastslår, at de statslige og
statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til
§ 13, stk. 2 og 3, formidler lån til folkebibliotekerne uden
betaling.
Der henvises til bemærkningerne til § 13.
Til § 27
Bestemmelsen er ny.
For de statslige biblioteker udgør finansloven det
overordnede hjemmelsgrundlag for bibliotekerne, og der kan gives hjemmel til
at opkræve brugerbetaling for visse ydelser.
I finansloven finder man for de statslige bibliotekers
vedkommende kun tekstanmærkninger vedrørende hjemmel til at
opkræve gebyr for overskridelse af lånetiden og erstatning for
bortkommet eller beskadiget materiale.
En række statslige biblioteker opkræver
gebyrer for en lang række forskellige ydelser, som for eksempel
ekspedition fra litteraturlister, ekspedition af hastebestillinger, post- og
telefaxforsendelse, levering af fotokopier, fjernlån fra ind- og
udland, informationssøgning. UBIS-betænkningen påpegede,
at de statslige biblioteker har etableret en noget uensartet gebyrpolitik, og
det er i øvrigt uklart, hvorvidt alle biblioteker har hjemmel til at
opkræve gebyrer for ovennævnte aktiviteter.
På denne baggrund er det efter Kulturministeriets
opfattelse hensigtsmæssigt, at hjemmelsgrundlaget for de statslige og
statsstøttede bibliotekers opkrævning af vederlag for
særlige serviceydelser præciseres.
Bestemmelsen fastslår, at de statslige og
statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til
§ 13, stk. 2 og 3, kan opkræve vederlag af brugerne for
særlige serviceydelser, der er knyttet til biblioteksbetjeningen, men
som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet,
udlån af materialer og almindelig vejledning.
Til stk. 2.
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter
forhandling med vedkommende ministre fastsætter nærmere regler om
de statslige og statsstøttede bibliotekers opkrævning af
vederlag for særlige serviceydelser. Reglerne kan blandt andet
vedrøre, hvilke ydelser der kan opkræves betaling for, herunder
størrelsen af betalingen.
Ved regelfastsættelsen kan der tages hensyn til
særlige forhold ved de enkelte biblioteker.
Til § 28
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen fastlægger maksimumgrænsen for de
statslige og statstøttede bibliotekers opkrævning af gebyr for
overskridelse af lånetiden.
Der har hidtil været en noget uensartet praksis for
de statslige bibliotekers opkrævning af gebyr for overskridelse af
lånetiden. Af hensyn til brugerne bør der være
størst mulig klarhed og ensartethed for så vidt angår
bibliotekernes gebyrer. Derfor foreslår Kulturministeriet, at de
statslige og statsstøttede bibliotekers hjemmel til opkræve
gebyr for overskridelse af lånetiden skal fremgå af
biblioteksloven.
De statslige og statsstøttede bibliotekers adgang
til opkræve de omtalte gebyrer har til hensigt at tilskynde
bibliotekernes lånere til at aflevere lånt materiale senest ved
lånetidens udløb.
Kulturministeriet har noteret sig, at der er en anden
lånerkultur på de statslige og statsstøttede biblioteker
end på folkebibliotekerne. På det statslige område er der
ofte tale om, at lånerne er studerende eller forskere, der låner
mange materialer på en gang for eksempel til forskningsprojekter eller
udarbejdelse af specialeafhandlinger mv. Der er derfor ikke som på
folkebiblioteksområdet fastsat en maksimumsgrænse for gebyret ved
for sen aflevering af materialer, der er lånt samtidigt, som har samme
lånetid og afleveres samlet.
Bestemmelsen er fakultativ. Ministeriet finder det
hensigtsmæssigt, at det overlades til bibliotekerne at beslutte,
hvorvidt der skal opkræves et gebyr og i givet fald hvor høj
dette gebyr skal være (inden for maksimumgrænserne).
Bestemmelsen gælder kun for gebyrer for
overskridelse af lånetiden. De direkte udgifter, som bibliotekerne har
i forbindelse med inkasso og budafhentning, kan fortsat kræves
dækket i overensstemmelse med de almindelige regler for inddrivelse af
tilgodehavender.
Fælles bestemmelser
Til § 29
Bestemmelsen er ny.
Et flertal i UBIS-udvalget anbefalede, at alle biblioteker
får hjemmel til at opkræve vederlag i de tilfælde, hvor der
til en ydelse er knyttet forbrugsafgifter til en leverandør eller
rettighedshaver.
Anbefalingen er navnlig begrundet i, at
forskningsbibliotekernes indkøb, benyttelsesmønstre og i
stigende grad publiceringsformer gradvis skifter fra trykte materialer til
elektronisk formidling af materialerne. Især udenlandske tidsskrifter
vil fremover primært være elektronisk tilgængelige.
Adgangen til elektroniske informationsressourcer er
underlagt andre ophavsretslige regler end trykte medier og etableres oftest
gennem licensaftaler, der giver studerende og forskere på de
institutioner, der er omfattet af aftalen, adgang.
Det vil ikke være økonomisk
hensigtsmæssigt at indgå licensaftaler på en sådan
måde, at de dækker alle potentielle brugere. Aftaler vil ofte
blive indgået sådan, at væsentlige brugergrupper tilgodses
typisk en afgrænset kreds af forskere og studerende ved et
universitet eller højere læreanstalt. Derfor vil der kunne
være interesserede borgere, der ikke er omfattet af aftalerne.
For at fremme den bredest mulige adgang til disse
informationsressourcer - både for mindre uddannelsesinstitutioner og
den bredere offentlighed - vil det bibliotek, som indgår en
licensaftale, kunne søge at sikre, at andre brugere kan få
adgang til informationsressourcerne eventuelt mod særlig betaling.
Kulturministeriet kan tilslutte sig UBIS-udvalgets
anbefaling.
Muligheden for at pålægge brugeren at betale
det forbrugsbestemte licensgebyr skal medvirke til at sikre, at bibliotekerne
fortsat kan styre udgiftsniveauet på grundlag af bevillingen til
biblioteket.
Betalingsordningen vil således give mulighed for, at
et bibliotek kan indgå aftaler om materialelevering til en
afgrænset brugerkreds uden at andre brugere dermed udelukkes fra
adgangen til materialerne, og uden at den udvidede adgang betyder merudgifter
for det pågældende bibliotek.
Betalingsordningen vedrører levering af materialer
i såvel fast som elektronisk form. Den afgrænsede brugerkreds kan
for eksempel være borgere, der har bopæl i en kommune, eller en
afgrænset kreds af forskere og studerende.
Til § 30
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen giver kulturministeren adgang til efter
forhandling med de kommunale parter at bestemme, at bibliotekerne skal
opkræve gebyr for bestilling af materiale via Internetadgang til
bibliotekernes fælles bibliotekskatalog, DanBibbasen.
Forslaget vil give mulighed for at adfærdsregulere
brugernes benyttelse af den elektroniske bestillingsfunktion, idet brugerne
får adgang til at søge og bestille materialer i stort set
samtlige danske biblioteker i ét og samme system.
Under hensyn til, at bestillingsgebyret som hovedregel
bør være ens for alle, vil det såfremt det
indføres være obligatorisk for bibliotekerne at opkræve
gebyret. Gebyret påregnes fastsat til 5 kr. pr. materialeenhed, der
bestilles.
Tilbuddet om internetadgang til DanBibbasen forventes
etableret i løbet af år 2000. Gebyret påtænkes
indført så snart, at der er åbnet for adgangen til at
bestille materiale. I første omgang vil gebyret blive indført
for borgernes bestilling af materiale fra hjemmecomputeren til levering
på et folkebibliotek, idet det først og fremmest er den almene
benyttelse, bestillingsgebyret er rettet imod. Afhængigt af hvordan
brugernes benyttelse udvikler sig, vil gebyret kunne indføres for
bestillinger via de statslige og statsstøttede biblioteker.
Det skal understreges, at bestillingsgebyret ikke
vedrører borgernes benyttelse af DanBibbasen ved personligt
fremmøde på et bibliotek samt benyttelsen af bibliotekernes
øvrige bestillingsfunktioner for eksempel bestilling via et
særskilt Internetbaseret system.
Til stk. 2.
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen fastslår, at opkrævningen af det
i stk. 1 omtalte bestillingsgebyr i givet fald foretages af det
bibliotek, som ekspederer bestillingen til brugeren.
Til stk. 3.
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter
forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre fastsætter
nærmere regler om opkrævning af gebyret, der er nævnt i
stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre gebyrets
størrelse, opkrævningsformen samt undtagelser fra
betalingsforpligtelsen.
Til § 31
Bestemmelsen er ny.
En række biblioteker har truffet bestemmelse om at
udelukke lånere fra hjemlån på grund af økonomiske
restancer, som for eksempel er opstået ved lånernes for sene
aflevering af lånt materiale. Der findes ikke i den gældende lov
bestemmelser herom, og det er uklart, om bibliotekerne har hjemmel til at
udelukke lånere fra hjemlån.
Det foreslås derfor, at bibliotekerne får
udtrykkelig hjemmel til at udelukke lånere fra at låne på
biblioteket, såfremt forpligtelsen til at aflevere lånte
materialer i ubeskadiget stand er misligholdt i et væsentligt omfang.
Bestemmelsen kan således anvendes i de tilfælde, hvor en
låner ikke afleverer materiale, som vedkommende har hjemlånt,
eller hvor en låner har forvoldt skade på materiale som afleveres
og ikke agter at erstatte dette.
Bibliotekernes mulighed for at udelukke lånere kan
ikke bringes i anvendelse i tilknytning til restancer, der er opstået
som følge af manglende betaling af forskellige gebyrer og vederlag,
idet bibliotekerne har mulighed for at inddrive restancerne ved anvendelse af
andre retsmidler.
Til § 32
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
lovens § 18, stk. 2.
Bestemmelsen er knyttet til folkebibliotekernes og de
statslige og statsstøttede bibliotekers mulighed for opkræve
gebyr for overskridelse af lånetiden.
Forslaget indebærer, at gebyrer, der
pålægges for overskridelse af lånetiden, bliver tillagt
udpantningsret, hvis beløbet andrager mere end 200 kr.
Bestemmelsen er indføjet i biblioteksloven i
medfør af § 3 i lov nr. 279 af 29. april 1992 om ændring af
forskellige love (forbedring af den kommunale restanceinddrivelse).
Bestemmelsen er blandt andet nødvendiggjort, fordi
krav om betaling på grund af overskridelse af folkebibliotekernes
lånetid ikke antages at være omfattet af den generelle
udpantningshjemmel i udpantningslovens § 1, stk. 1, nr. 3 i
lovbekendtgørelse nr. 774 af 18. november 1986.
Udpantningsretten i medfør af denne bestemmelse
omfatter ikke andre fordringer, som bibliotekerne kan have i forhold til
brugerne - for eksempel erstatningskrav i forbindelse med beskadigede eller
bortkomne bøger. For andre fordringer end manglende betaling af
gebyret for overskridelse af lånetiden må bibliotekerne anvende
almindelige retsmidler for at inddrive sit tilgodehavende.
Det er i bestemmelsen præciseret, at den kun kan
finde anvendelse, såfremt det samlede skyldige beløb
udgør 200 kr. eller derover. Denne indskrænkning skal dels
afskære rene bagatelsager, dels sikre, at størrelsen af de
omkostninger, der pålægges skyldner i forbindelse med
inddrivelsen, ikke kommer til at stå i misforhold til det skyldige
beløb. Renter, gebyrer og omkostninger mv. i forbindelse med
inddrivelsen af kravet skal således ikke medregnes ved
afgørelsen af, om fordringen er omfattet af den foreslåede
bestemmelse.
Til § 33
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen fastslår, at bibliotekerne skal
fastsætte et reglement for brugernes benyttelsen af biblioteket.
Reglementet skal omfatte bestemmelser om
låneridentifikation, lånetiden, opkrævning af depositum,
misligholdelse af forpligtelsen til aflevere lånt materiale i
ubeskadiget stand, opkrævning af gebyrer og vederlag samt
udpantning.
Biblioteksstyrelsen vil udarbejde vejledende
retningslinier for bibliotekernes fastsættelse af et reglement.
Kapitel 4
Afsluttende bestemmelser
Til §§ 34-35
Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
Retten til at låne musikbærende materialer og
multimedier på andre folkebiblioteker end bopælskommunens
bibliotek, jf. § 5, stk. 1, har dog først virkning fra den
1. januar 2003.
Baggrunden herfor er, at den udvidede
materialeforpligtelse for folkebibliotekerne, jf. § 1, indføres
gradvist frem til år 2003 (jf. bemærkningerne om lovforslagets
økonomiske konsekvenser).
Den gældende lov om folkebiblioteker (nr. 1100 af
22. december 1993) ophæves ved denne lovs ikrafttræden.
Indtil kulturministeren efter denne lov har udpeget de
biblioteker, der skal virke som centralbiblioteker, opretholdes de hidtidige
centralbiblioteker. Endvidere opretholdes tilskudsordningen til
Københavns og Frederiksberg Kommuner til den af
biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden.
Til § 36
Loven gælder ikke for Grønland og
Færøerne.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed Retsinformation · 1. februar 2013
- Skriftlig fremsættelse (3. november 1999) - L 78 Retsinformation · 3. november 1999
- 1992 LSF 332 FORSLAG TIL LOV OM FOLKEBIBLIOTEKER M.V. Retsinformation · 26. maj 1993
- 1988 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEBIBLIOTEKER M.V. Retsinformation · 9. juni 1989
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om biblioteksvirksomhed Retsinformation · 2. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om biblioteksvirksomhed Retsinformation · 5. maj 2000