Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. november 1998 af
kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring
af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet
§ 1
I lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet foretages følgende
ændringer:
1.
I § 1, stk.1, ændres »og Den Danske Filmskole« til: »Den
Danske Filmskole, Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på
Bornholm.«
2.
I § 4 indsættes efter »Konservatorskole har«: »som
højere uddannelsesinstitution«.
3.
Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a.
Danmarks Designskole har til opgave at give uddannelse
inden for kunsthåndværk, design og beslægtede fag.
§ 7 b.
Glas- og Keramikskolen på Bornholm har til opgave
at give uddannelse inden for glas og keramik. Skolen kan herudover give
uddannelse i andre fag inden for kunsthåndværk.«
4.
I § 10 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Institutionen kan fastsætte regler om bortvisning og
Læs alt
andre disciplinære foranstaltninger over for de studerende.«
5.
I Efter § 16 indsættes:
»
Kapitel 7a.
Selvejende uddannelsesinstitutioner, der overvejende
finansieres af staten
§ 16 a.
Reglerne i dette kapitel gælder for Designskolen
Kolding.
Stk. 2.
Kulturministeren kan efter ansøgning fra den
pågældende institution bestemme, at andre selvejende
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, der overvejende finansieres
af staten og som giver uddannelse på de kunstneriske fagområder,
omfattes af dette kapitels bestemmelser.
Stk. 3.
Denne lovs kapitel 3, kapitel 6 og kapitel 7 finder
tillige anvendelse på institutioner omfattet af dette kapitel.
Stk. 4.
Under forudsætning af godkendelse fra de
bevilligende myndigheder kan kulturministeren efter ansøgning fra en
selvejende institution omfattet af dette kapitel bestemme, at institutionen
overgår til at blive statsinstitution og omfattes af denne lovs
bestemmelser om statsinstitutioner.
§ 16 b.
Institutionen er forpligtet til at medvirke til
gennemførsel af en evaluering af institutionens virksomhed, hvis
kulturministeren beslutter at iværksætte en sådan.
§ 16 c.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om vilkår for statstilskud, herunder antallet af studerende,
samt regler om budgetter, regnskaber, kontrol og tilsyn m.v. for
institutionen.
Stk. 2.
Institutionen skal følge de af finansministeren
fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og
ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det
personale, der er ansat ved institutionen.
Stk. 3.
Kulturministeren kan bestemme, at statens tilskud til
institutionen bortfalder helt eller delvist, såfremt kulturministeren
skønner, at der ikke længere er behov for institutionen eller
dele af dens virksomhed, eller såfremt institutionen
tilsidesætter gældende regler eller vilkår fastsat for
statstilskud.
§ 16 d.
Den selvejende institutions forhold reguleres i en
vedtægt, der godkendes af kulturministeren.
§ 16 e.
Institutionens bestyrelse varetager den overordnede
ledelse af institutionen.
§ 16 f.
Bestyrelsen er over for kulturministeren ansvarlig for
institutionens virksomhed, herunder forvaltningen af de statslige
tilskud.
Stk. 2.
Kulturministeren kan give bestyrelsen påbud om
berigtigelse af nærmere angivne forhold vedrørende uddannelsen
og forvaltningen af de statslige tilskud. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer
påbud efter 1. punktum, kan kulturministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af kulturministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny
bestyrelse skal vælges efter reglerne i institutionens
vedtægt.
Stk. 3.
Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer
institutionens videreførelse i fare, kan kulturministeren beslutte, at
bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed
indsætte en midlertidig bestyrelse, indtil der er udpeget en ny
bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
§ 16 g.
Institutionens rektor har ansvaret for
tilrettelæggelsen af institutionens undervisning og har desuden den
daglige pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse af
institutionen.
§ 16 h.
Beslutning om at anlægge retssag mod
bestyrelsesmedlemmer, rektor, revisorer eller andre i anledning af tab
påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af
kulturministeren.
§ 16 i.
I tilfælde af institutionens ophør
anvendes eventuel nettoformue til undervisnings- og uddannelsesformål
efter kulturministerens bestemmelse.«
§ 2
Stk. 1.
Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Kulturministeren kan herunder fastsætte, at lovens
bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 2.
På det tidspunkt, hvor loven træder i
kraft for Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og
Designskolen Kolding, finder lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende
institutioner m.v. ikke anvendelse for de nævnte institutioner.
Stk. 3.
Regler for Danmarks Designskole, Glas- og
Keramikskolen på Bornholm og Designskolen Kolding udstedt i
medfør af de hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse
på de nævnte institutioner, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af lov nr. 289 af 27. april
1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet som ændret ved denne lov, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Bekendtgørelse nr. 1173 af 16. december 1996 om
tilskud og regnskab m.v. ved selvejende institutioner for videregående
uddannelser m.v, som ændret ved bekendtgørelse nr. 962 af 12.
december 1997, bekendtgørelse nr. 1172 af 16. december 1996 om
institutionsrevision ved selvejende institutioner for videregående
uddannelser m.v., samt bekendtgørelse nr. 573 af 4. juli 1997 om
evaluering af visse videregående uddannelser under
Undervisningsministeriet finder ikke anvendelse på Danmarks
Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og Designskolen i
Kolding.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Ved kongelig resolution af 23. marts 1998 blev det
bestemt, at sager vedrørende designuddannelse overføres fra
Undervisningsministeriet til Kulturministeriet. Ressortomlægningen
indebar, at Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og
Kunthåndværkerskolen i Kolding (nu Designskolen Kolding) blev
overført til Kulturministeriets ressort.
Det primære formål med lovforslaget er at
indarbejde de tre designskoler under de regler, der i øvrigt
gælder for de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. Derfor
foreslås det, at designskolerne flyttes fra Undervisningsministeriets
lovgivning, lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v., til lov nr. 289 af 27. april 1994 om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet.
Lovforslaget indebærer, at Danmarks Designskole og
Glas- og Keramikskolen på Bornholm omdannes fra selvejende
institutioner til statsinstitutioner, og således får samme status
som de øvrige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
omfattet af lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Designskolen Kolding
bevarer efter eget ønske sin status som selvejende institution.
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
Lovforslaget består af 2 hovedelementer: For det
første omfattes Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen af
lovens almindelige bestemmelser, der gælder for de statslige
institutioner under Kulturministeriet, der giver uddannelse på det
kunstneriske område. For det andet indsættes i loven et nyt
kapitel, der regulerer selvejende uddannelsesinstitutioners virksomhed.
Reglerne gælder for selvejende institutioner, der overvejende
finansieres af staten. Designskolen Kolding omfattes af disse regler.
Herudover foreslås det, at Kunstakademiets
Konservatorskole bliver en højere uddannelsesinstitution med henblik
på at kunne indføre samme uddannelsesstruktur, som gælder
for universiteterne og andre højere uddannelsesinstitutioner.
Endelig indeholder lovforslaget hjemmel til, at de enkelte
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet kan fastsætte regler
om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger over for
studerende. Der henvises her til bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser.
3. Redegørelse for designskolernes forhold
3.1. Selvejende institutioner med en bestyrelse som øverste
ledelse
Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på
Bornholm og Designskolen Kolding er selvejende institutioner.
Designskolerne ledes hver især af en bestyrelse, der
således varetager den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen
fastsætter institutionens vedtægt, varetager institutionens
interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger retningslinjerne
for institutionens virksomhed og for dens udvikling. Efter indstilling fra
lederen af institutionen (rektor) godkender bestyrelsen studieordninger og
fastlægger det årlige budget. Bestyrelsen ansætter og
afskediger institutionens rektor og øvrige personale.
Bestyrelsen er endvidere ansvarlig over for
ressortministeriet for institutionens virksomhed, herunder for forvaltningen
af det statslige tilskud.
Glas- og Keramikskolen på Bornholm er pr. 1. august
1997 oprettet som en forsøgsuddannelse under Undervisningsministeriet.
Forsøgsperioden løber i 4 år, hvorefter der skal tages
stilling til skolens fortsatte virke.
3.2. Det nugældende regelgrundlag for designskolerne
Designskolernes virksomhed er særligt reguleret i
lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v. I loven er bl.a. fastsat regler om
tilskud og lån, drifts- og anlægstilskud, kapitalforvaltning,
regnskab og revision. Endvidere er der med hjemmel i loven udstedt to
bekendtgørelser om tilskud og regnskab samt revision, jf.
bekendtgørelse nr. 1173 af 16. december 1996 om tilskud og regnskab
m.v. ved selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., og
bekendtgørelse nr. 1172 af 16. december 1996 om institutionsrevision
ved selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.
Institutionernes uddannelsesvirksomhed er for Danmarks
Designskole og Designskolen Koldings vedkommende nærmere reguleret i
bekendtgørelse nr. 424 af 16. juni 1989 om uddannelse inden for
design, og for Glas- og Keramikskolen på Bornholms vedkommende i
bekendtgørelse nr. 669 af 19. august 1997 om
kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik. I disse
bekendtgørelser fastlægges uddannelsesstruktur og indhold.
Endelig er institutionernes virksomhed reguleret i
institutionens vedtægt. Vedtægten indeholder rammerne for
institutionens virksomhed og forvaltning, og angiver bl.a. institutionens
navn, hjemsted, formål samt reglerne om bestyrelsens
sammensætning og kompetence. Skolens vedtægt og senere
ændringer heri skal godkendes af ressortministeriet.
3.3. Uddannelse inden for design og kunsthåndværk
På Danmarks Designskole og Designskolen Kolding
udbydes uddannelse inden for kunsthåndværk og design.
Formålet med uddannelserne er nærmere beskrevet i
bekendtgørelse nr. 424 af 16. juni 1989 om uddannelse inden for
design. Det hedder i § 2 heri, at formålet med uddannelsen er at
give de studerende kvalifikationer på et videregående niveau
inden for kunsthåndværk, industriel design,
indretning/planlægning og kommunikation med henblik på
professionel beskæftigelse inden for disse områder. Herunder er
formålet at give de studerende de nødvendige tekniske,
æstetiske og analytiske forudsætninger for at kunne løse
opgaver på et kunstnerisk og humanistisk grundlag.
Uddannelserne varer fra mellem 3« til 5 år. På
Designskolen Kolding omfatter den en 1. del bestående af en
fælles grundskole af 1 års varighed, en linierettet 2. del af 2
års varighed, og en 3. del af et « til 2 års varighed. På
2. del vælger den studerende linie inden for keramik og glas,
møbel og redskab, indretning, tekstil, beklædning, grafik eller
mulitimedie. På 3. del vælger den studerende et af
følgende institutter: institut for unika, industriel design, rum,
ædelmetal eller visuel kommunikation. På Danmarks Designskole
omfatter uddannelsen en 1. del bestående af en fælles grundskole
af 1 års varighed, en 2. del af 2 års varighed på et af
institutterne rum og møbel, produkt og visuel kommunikation, og en 3.
del af et « til 2 års varighed, hvor den studerende videreuddanner sig
inden for et af de nævnte institutområder.
Der er i studieåret 1998-1999 optaget ca. 636 elever
på Danmarks Designskole. På Designskolen Kolding er der optaget
ca. 360 elever i studieåret 1998-1999.
På Glas- og Keramikskolen udbydes uddannelse inden
for kunsthåndværk. Det fremgår af bekendtgørelse nr.
669 af 19. august 1997 om kunsthåndværkeruddannelsen inden for
glas og keramik, at glas- og keramikuddannelsen har til formål på
baggrund af et solidt håndværksmæssigt kendskab til
arbejdet med teknik og materiale at give de studerende kvalifikationer til
på et højt kunstnerisk niveau at udforme og udvikle glas- og
keramikkunsthåndværket. Gennem en personlig indleven i
håndværkets konkrete arbejde med materialer, teknik, form og
gennem en teoretisk skoling skal de studerende gives de nødvendige
tekniske, æstetiske og analytiske forudsætninger for at kunne
løse opgaver inden for glas eller keramik og hermed beslægtede
materialer.
Uddannelsen varer 3 år og består af 3 moduler
af hver 1 års varighed. De studerende vælger linie ved
optagelsen. Glas- og keramikuddannelsen består af fællesfag samt
en række specialiseringsfag afhængig af specialiseringsretning
(glas eller keramik). Fælles for alle studerende er fagene kunst,
design og formidling.
Der er i studieåret 1998-1999 i alt optaget 51
elever. Dette tal ventes at stige ved fuldt optag på uddannelsen i
år 2000.
3.4. Designskolernes finansiering
Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på
Bornholm og Designskolen Kolding er for så vidt angår driften af
uddannelserne 100% statsfinansierede.
Der er i forbindelse med ressortomlægningen af
designuddannelserne indgået en aftale om bevillingsoverførsel
m.v. fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet for perioden
1998-2002.
Danmarks Designskole har ifølge finanslovsforslaget
for 1999 en bevilling på 67,4 mio. kr. i 1999. Designskolen Kolding
(Kunsthåndværkerskolen i Kolding) har i samme år en
bevilling på 33,9 mio. kr., mens Glas- og Keramikskolen har en
bevilling på 6,1 mio. kr. i 1999 stigende til 7,1 mio. kr. i år
2000 og de følgende år, idet kunsthåndværkerskolen
fra år 2000 er oppe på fuldt optag. Bevillingen findes på
§ 21.42.25 på finanslovforslaget for 1999.
4. Kulturministeriets lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner
Lovforslaget indebærer, at de tre designskoler
omfattes af lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Loven beskriver de
overordnede rammer for institutionernes virksomhed, herunder
spørgsmål om opgaver, uddannelser, styrelse og økonomiske
forhold.
Loven gælder for de statslige
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriets område, der giver
uddannelse på de kunstneriske uddannelsesområder. Det drejer sig
om Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Kunstakademis
Konservatorskole, Arkitektskolen i Aarhus, Det Kongelige Danske
Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Vestjysk
Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium, Nordjysk
Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole og Den
Danske Filmskole.
I lovens nuværende udformning er det ifølge
§ 1, stk. 1, alene statsinstitutioner, der er omfattet af
loven.
5. Overgang fra selvejende institution til statsinstitution
Kulturministeriet har forud for fremsættelsen af
lovforslaget bedt institutionernes bestyrelser tage stilling til skolernes
fremtidige status som henholdsvis selvejende institution og statsinstitution.
De selvejende institutioner Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen
på Bornholm har i den forbindelse besluttet at anmode Kulturministeriet
om at overgå til statsinstitution på linie med de øvrige
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, der er
omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet. Den selvejende institution Designskolen Kolding
ønsker fortsat at være selvejende institution.
På baggrund heraf fremsætter kulturministeren
dette lovforslag, der indebærer at Danmarks Designskole og Glas- og
Keramikskolen på Bornholm overgår til statsinstitution.
Kulturministeriet finder det hensigtsmæssigt, at de kunstneriske
uddannelsesinstitutioner, som ministeriet administrerer, har samme
bevillingsmæssige status og er undergivet et fælles sæt af
regler.
Rent teknisk sker omdannelsen fra selvejende institution
til statsinstitution ved, at bestyrelsen i henhold til institutionens
vedtægt beslutter at likvidere (nedlægge) institutionen med
henblik på videreførsel som statsinstitution.
Ifølge skolernes vedtægter nedsætter
bestyrelserne et likvidationsudvalg, der foretager opgørelsen af boet.
Kulturministeriet vil anmode kammeradvokaten om at bistå
likvidationsudvalgene for Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen
på Bornholm med boopgørelsen.
Ved væsentlige ændringer af en selvejende
institutions vedtægter (permutation) kræves
Civilretsdirektoratets godkendelse. Tilladelse hertil gives i almindelighed,
hvis institutionen er solvent. Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen
vil derfor som led i likvidationen anmode om Civilretsdirektoratets
godkendelse hertil.
6. Særligt om selvejende uddannelsesinstitutioner
Designskolen Kolding ønsker fortsat at være
en selvejende institution. Da lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet i sin nuværende
skikkelse alene finder anvendelse på statsinstitutioner,
indebærer det, at der i loven skal indarbejdes regler, der tager sigte
på selvejende uddannelsesinstitutioner. Det foreslås derfor, at
loven ændres, således at der indsættes et nyt kapitel om
selvejende uddannelsesinstitutioner, der overvejende finansieres af staten.
Reglerne træder i stedet for de regler, der gælder i lov nr. 311
af 24. april 1996 i Undervisningsministeriets lovgivning.
Sigtet med en regulering af de selvejende
uddannelsesinstitutioner er at fastsætte rammerne for de selvejende
institutioners virksomhed og Kulturministeriets styringsbeføjelser. Da
forholdet mellem en selvejende institution og et ministerium ikke er
undergivet det almindelige over-underordnelsesforhold, hvilket bl.a.
indebærer, at ministeriet ikke kan udstede generelle og konkrete
tjenestebefalinger til en selvejende institution, er det nødvendigt at
tilvejebringe et hjemmelsmæssigt grundlag for tilsyn, kontrol, styring
og udvikling af sådanne institutioner.
De selvejende uddannelsesinstitutioners virksomhed
foreslås reguleret i et selvstændigt kapitel i loven, nemlig
kapitel 7 a. I kapitlet er en henvisning til kapitel 3, 6 og 7 om
statsinstitutioner, hvorved bestemmelserne heri tillige finder anvendelse
på de selvejende institutioner. Det drejer sig om reglerne om
uddannelse, økonomiske forhold samt forskellige bestemmelser, herunder
bl.a. regler om administrativ rekurs.
Reglerne indeholder endvidere hjemmel for kulturministeren
til i bekendtgørelsesform nærmere at fastsætte regler om
vilkår for statstilskud til selvejende institutioner, budgetter,
regnskaber, kontrol og tilsyn m.v.
Hjemmelsbestemmelsen har til hensigt at sikre, at
ministeren overfor Folketinget kan indfri den overordnede tilsynsforpligtelse
med ministerens ressort, herunder føre tilsyn og kontrol med, at
selvejende institutioner anvender deres tilskud i overensstemmelse med
forudsætningerne for tilskuddet.
Hjemmelsbestemmelsen sigter endvidere mod at sikre, at
ministerens forvaltning lever op til de krav, der i øvrigt
fremgår af Budgetvejledningen og andre statslige administrative
ordensforskrifter m.v.
Endelig indeholder kapitlet bl.a. forslag til regler om
vedtægter, styrelse, søgsmålskompetence og ophør af
den selvejende institution. Der henvises her til bemærkningerne til de
enkelte bestemmelser.
Statens selvforsikring omfatter selvejende institutioner,
der overvejende finansieres af staten, hvorfor institutionerne ikke vil have
merudgifter til forsikring.
For så vidt angår Designskolen Kolding, er den
i øvrigt omfattet af lov om revision af statens regnskaber m.m., jf.
Finansministeriets lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997. Det
indebærer bl.a., at institutionen revideres af Rigsrevisor.
7. Styrelsesregler for statsinstitutioner
Ved overgang til statsinstitution skal der
fastsættes styrelsesregler for Danmarks Designskole og Glas- og
Keramikskolen på Bornholm. Kulturministeren vil fastsætte
reglerne med hjemmel i lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. § 11, stk. 1.
Loven omfatter meget forskellige institutioner, og fastlægger derfor
alene de overordnede principper for institutionernes styrelse.
Fælles for Kulturministeriets institutioner er, at
hver institution ledes af en rektor, der enten vælges eller
ansættes af institutionen eller kulturministeren. Rektor træffer
afgørelse i alle sager, som ikke i loven eller
styrelsesbekendtgørelsen er henlagt til kulturministeren eller
institutionens kollegiale organer.
Endvidere nedsættes der et eller flere kollegiale
organer. Institutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager,
der vedrører institutionens overordnede interesser som
uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af
retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.
Styrelsesreglerne vil blive fastsat efter
forudgående høring af uddannelsesinstitutionen og vil blive
tilpasset den enkelte institutions særlige forhold for så vidt
angår størrelse og karakter.
8. Kunstakademiets Konservatorskole som højere
uddannelsesinstitution
Formålet med at gøre Kunstakademiets
Konservatorskole til en højere uddannelsesinstitution er at give
skolen samme uddannelsesstruktur, som gælder for universiteterne og
andre højere uddannelsesinstitutioner, dvs. bachelor- og
kandidatuddannelser samt ph.d-graden, med henblik på at fremme
konservatorskolens muligheder for merit både nationalt og
internationalt.
9. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige
Det er Kulturministeriets forventning, at lovforslaget
ikke har økonomiske konsekvenser for staten, idet det vurderes, at
Danmarks Designskoles og Glas- og Keramikskolen på Bornholms overgang
til statsinstitution vil være udgiftsneutral. En endelig
opgørelse heraf vil dog først kunne foreligge, når
likvidationen af institutionerne er gennemført. Kulturministeren vil
til den tid orientere kultur- og finansudvalget herom.
For så vidt angår skolernes driftsbevillinger,
vil disse blive fastsat på de årlige bevillingslove under
§ 21.41.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske
konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.
10. Øvrige konsekvenser af lovforslaget og forholdet til
EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative,
erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser,
ligesom forslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Nej
Nej
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Nej
Miljømæssige konsekvenser
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for borgerne
Nej
Nej
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
11. Høring over lovforslaget
Lovforsalget er sendt til høring hos Danmarks
Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm, Designskolen Kolding,
Københavns Kommune, Bornholms Amt, Nexø Kommune, Vejle Amt,
Kolding Kommune, Undervisningsministeriet, Justitsministeriet,
Finansministeriet, Rigsrevisionen og Statsministeriet.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på
Bornholm omfattes af loven, der gælder for alle statslige
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, bortset fra Danmarks
Biblioteksskole, der er omfattet af lov nr.17 af 14. januar 1998 om Danmarks
Biblioteksskole. Fælles for de omfattede institutioner er, at de giver
uddannelse på de kunstneriske fagområder. Det drejer sig om
institutionerne Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, Det
Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske
Kunstakademis Konservatorskole, Arkitektskolen i Aarhus, Det Kongelige Danske
Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Vestjysk
Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium, Nordjysk
Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole og Den
Danske Filmskole.
Til nr. 2.
Den nuværende formulering af
bestemmelsen i § 4 lyder således: »Kunstakademiets Konservatorskole
har til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give
uddannelse i konservering og restaurering indtil det højeste niveau
samt på videnskabeligt grundlag at drive forskning indenfor disse
fagområder.«
Bestemmelsen foreslås ændret til:
»Kunstkakademiets Konservatorskole har som højere
uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og
videnskabeligt grundlag at give uddannelse i konservering og restaurering
indtil det højeste niveau samt på videnskabeligt grundlag at
drive forskning indenfor disse fagområder.«
Som højere uddannelsesinstitution skal
Kunstakademiets Konservatorskole give uddannelse til det højeste
videnskabelige niveau inden for skolens fagområde. Det er kendetegnende
for en højere uddannelsesinstitution, at undervisningen er baseret
på en løbende forsknings- og udviklingsproces, hvilket er
nødvendigt for at fastholde det høje faglige niveau i
undervisningen.
Der foregår i dag en betydelig og anerkendt
forskning på konservatorskolen, og skolen indgår i et tæt
samarbejde med en række store forskningsinstitutioner og universiteter
både i Danmark og i udlandet. På trods af konservatorskolens
relativt beskedne størrelse er det faglige miljø derfor i
realiteten stort.
Det er hensigten, at konservatorskolen først
får officiel status af højere uddannelsesinstitution efter at
der er gennemført en ekstern faglig vurdering af skolens
forskningsvirksomhed, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets §
2, stk. 1.
Konservatorskolens nuværende uddannelsesstruktur,
som trådte i kraft den 1. september 1998, omfatter en 3-årig
grunduddannelse og en 2-årig overbygningsuddannelse. Ændringen
indebar især en opstramning af kravene til afgangsopgaver, specialer og
bedømmelse, således at uddannelsesstrukturen i realiteten
allerede i form og i indhold svarer til bachelor- og kandidatstrukturen
på Undervisningsministeriets område.
Kulturministeriet vil derfor allerede nu ændre den
3-årige grunduddannelse og 2-årige overbygningsuddannelse til en
3-årig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse.
Indførelsen af ph.d.-niveauet på konservatorskolen og den
officielle status af højere uddannelsesinstitution vil derimod
først kunne gennemføres, efter der har været foretaget en
ekstern faglig vurdering af skolens forskningsvirksomhed.
Konservatorskolens nuværende styrelsesregler svarer
til styrelsesreglerne på andre højere uddannelsesinstitutioner
på Kulturministeriets område.
Til nr. 3.
I overensstemmelse med lovens systematik fastsættes
det overordnede formål for de to institutioner Danmarks Designskole og
Glas- og Keramikskolen på Bornholm.
Formålet med uddannelsen, der udbydes på
Danmarks Designskole, er i bekendtgørelse nr. 426 af 16. juni 1989 om
uddannelse inden for design beskrevet således i § 2:
»Formålet med uddannelsen er at give de studerende kvalifikationer
på et videregående niveau inden for kunsthåndværk,
industriel design, indretning/planlægning og kommunikation med henblik
på professionel beskæftigelse inden for disse områder.
Herunder er formålet at give de studerende de nødvendige
tekniske, æstetiske og analytiske forudsætninger for at kunne
løse opgaver på et kunstnerisk og humanistisk grundlag.«
Formålet med uddannelsen, der udbydes på Glas-
og Keramikskolen på Bornholm, er i bekendtgørelse nr. 669 af 19.
august 1997 om kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og
keramik beskrevet således i § 2: »Glas- og Keramikuddannelsen har
til formål på baggrund af et solidt
håndværksmæssigt kendskab til arbejdet med teknik og
materialer at give de studerende kvalifikationer til på et højt
kunstnerisk niveau at udforme og udvikle glas- og
keramikhåndværket. Gennem en personlig indleven i
håndværkets konkrete arbejde med materialer, teknik, form og
gennem en teoretisk skoling skal de studerende gives de nødvendige
tekniske, æstetiske og analytiske forudsætninger for at kunne
løse opgaver inden for glas eller keramik og hermed beslægtede
materialer.«
Formålsbestemmelserne er af hensyn til indpasningen
i loven mere overordnet formuleret i lovforslaget end i
bekendtgørelsen, men der er ikke tilsigtet nogen ændring i
institutionernes nuværende virksomhed.
Til nr. 4.
Bestemmelsen svarer til reglen i § 4, stk. 2, i
lov nr. 1089 af 23. december 1992 om universiteter m.fl., jf.
lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at
sikre udtrykkelig lovhjemmel for bortvisning og andre disciplinære
foranstaltninger over for de studerende. Bestemmelsen giver institutionen
bemyndigelse til at fastsætte regler herom.
Bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte regler
om disciplinære foranstaltninger over for studerende, der groft
tilsidesætter almindelige regler om hensynsfuld optræden, f.eks.
i tilfælde af hærværk eller i tilfælde, hvor en
studerende gentagne gange udebliver fra undervisning, herunder prøver
og forestillinger, til skade for medstuderende. Ved udtrykket "andre
disciplinære foranstaltninger" tænkes først og
fremmest på brug af advarsel som sanktion.
Regler herom skal udformes i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, hvilket indebærer, at der skal være
overensstemmelse mellem den studerendes forseelse og den disciplinære
sanktion.
En afgørelse om bortvisning eller anden
disciplinær foranstaltning vil kunne påklages til
kulturministeren, for så vidt angår retlige
spørgsmål, jf. lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet § 15, stk. 1.
Til nr. 5.
Til den foreslåede § 16 a.
Lovforslaget indebærer, at der indsættes et
nyt kapitel (kapitel 7 a) i loven om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, der nærmere
fastsætter de lovgivningsmæssige rammer for Designskolen Koldings
virksomhed. Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på Bornholm
omfattes af lovens almindelige regler for statsinstitutioner, jf. den
foreslåede ændring af lovens § 1, stk. 1.
I § 16 a, stk. 2, gives kulturministeren
bemyndigelse til at bestemme, at andre selvejende uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet omfattes af reglerne om selvejende institutioner. En
forudsætning herfor er, at der er tale om en selvejende institution,
der overvejende finansieres af staten. Herved skal forstås, at mindst
50% af institutionens bruttodriftsudgifter dækkes ved tilskud fra
staten.
I § 16 a, stk. 3, foreslås indført
en bestemmelse, hvorved lovens regler om uddannelse (kapitel 3),
økonomiske forhold (kapitel 6) og forskellige bestemmelser, herunder
bl.a. regler om administrativ rekurs (kapitel 7) tillige finder anvendelse
på selvejende uddannelsesinstitutioner.
I lovens kapitel 3 bestemmes det bl.a., at
kulturministeren efter samråd med institutionen beslutter, hvilke
uddannelser institutionen skal udbyde, jf. § 9, stk. 1. Der gives
endvidere hjemmel i § 10 for kulturministeren til at fastsætte
regler om uddannelsens indhold og varighed, eksaminer og prøver,
adgang til uddannelserne, ansættelse af lærere og videnskabelige
medarbejdere, erhvervelse af doktorgrader og klager til institutionen fra
studerende i forbindelse med eksaminer og prøver samt procedurer for
behandlingen heraf. Hjemmelen er udnyttet til at fastsætte
uddannelsesbekendtgørelser for institutionerne. Forinden
fastsættelsen heraf skal den pågældende institution
høres.
I lovens kapitel 6 om økonomiske forhold bestemmes
det særligt, at statens bevillinger til institutionerne
fastsættes på de årlige bevillingslove.
I lovens kapitel 7 er fastsat regler om administrativ
rekurs. Det bestemmes i § 15, stk. 1, at en institutions
afgørelser kan påklages til kulturministeren for så vidt
angår klager over retlige spørgsmål. Dette
indebærer, at f.eks. klager over afgørelser, der indeholder en
faglig vurdering af en studerende, i almindelighed ikke kan indbringes for
Kulturministeriet.
I § 16 a, stk. 4, gives kulturministeren
bemyndigelse til at bestemme, at en selvejende institution omfattet af det
foreslåede kapitel 7 a, kan omfattes af lovens almindelige bestemmelser
om statsinstitutioner. Det er en forudsætning, at institutionen
ansøger kulturministeren om at overgå til statsinstitution, og
at de bevilligende myndigheder giver godkendelse hertil.
Til den foreslåede § 16 b.
§ 16 b skaber hjemmelsgrundlaget for, at
kulturministeren kan iværksætte en evaluering af selvejende
institutioner. Ifølge regeringens designredegørelse fra 1997,
skal der gennemføres en evaluering af designuddannelserne som led i en
opprioritering af indsatsen på designområdet. Evalueringen ventes
påbegyndt i 1999 og vil danne grundlag for Kulturministeriets
overvejelser om en profilering af uddannelserne inden for design, der udbydes
på design- og arkitektuddannelserne, og en arbejdsdeling mellem
institutionerne på området.
Til den foreslåede § 16 c.
§ 16 c, stk. 1, skaber hjemmelsgrundlaget for,
at ministeren kan føre tilsyn med den selvejende institution som
forudsat i Budgetvejledningen og andre interne statslige administrative
ordensforskrifter og vejledninger.
Eksempelvis fremgår det af budgetvejledningens punkt
20.1.21, at selvejende institutioner, hvis drift dækkes med halvdelen
eller mere af statslige tilskud, skal udarbejde årsbudgetter med
budgetoverslagsår og at indgåelse af lejemål og
anlægsudgiftslignende investeringer skal godkendes af
ressortmyndigheden.
§ 16 c, stk. 2. indebærer, at selvejende
institutioner skal følge statens regler på løn- og
personaleområdet. Det drejer sig om de af finansministeren fastsatte
eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår,
herunder om pensionsforhold. Bestemmelsen svarer til reglen i § 20 i lov
nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående
uddannelser m.v.
§ 16 c, stk. 3, giver kulturministeren hjemmel
til at bestemme, at tilskud til den selvejende institution bortfalder helt
eller delvist, hvis det skønnes, at der ikke er behov for uddannelsen
eller dele heraf. Det kan f.eks. være i tilfælde af, at
institutionen ikke lever op til de krav om kvalitet i uddannelserne, som
må stilles til en videregående kunstnerisk
uddannelsesinstitution. Bestemmelsen svarer til reglen i § 3,
stk. 2, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v.
Til den foreslåede § 16 d.
I § 16 d bestemmes det, at institutionens forhold
reguleres i en vedtægt, der skal godkendes af kulturministeren. Reglen
svarer til § 7, stk. 1, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om
selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.
Vedtægten vil for at opnå kulturministerens
godkendelse skulle opfylde de standardkrav, som Kulturministeriet
almindeligvis stiller til selvejende institutioner, der modtager statsligt
driftstilskud fra Kulturministeriet på mindst 50% af
bruttodriftsudgifterne. Dette indebærer, at der som minimum skal
fastsættes bestemmelser om institutionens navn og hjemsted,
institutionens formål, bestyrelsens sammensætning, udpegning og
beskikkelsesperiode, bestyrelsens opgaver, den daglige ledelse af
institutionen, tegningsret, finansiering, budget, regnskab og revision og
opløsning.
Til den foreslåede § 16 e.
Bestemmelsen svarer til reglerne i § 8, stk. 1,
og § 9, stk. 1, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v. Bestyrelsens
sammensætning og opgaver fastsættes i institutionens
vedtægt, jf. ovenfor om bemærkningen til den foreslåede
§ 16 d.
Til den foreslåede § 16 f.
Bestemmelsen svarer til reglen i § 10 i lov nr. 311
af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående
uddannelser m.v. Det fastslås helt overordnet, at bestyrelsen er
ansvarlig for skolens virksomhed over for kulturministeren.
Reglen i stk. 2 giver kulturministeren hjemmel til at
udstede påbud om berigtigelse af nærmere angivne forhold, hvis
institutionen tilsidesætter regler, der er fastsat om uddannelsen,
herunder bl.a. uddannelsesindhold, eksaminer og optagelse, samt hvis
institutionen ikke forvalter statslige tilskud i overensstemmelse med de
givne regler, jf. herved den foreslåede § 16 c, stk. 1.
Efterkommer bestyrelsen ikke et påbud som
nævnt ovenfor, kan kulturministeren sætte institutionen under
administration og dermed fratage bestyrelsen dens opgaver eller dele
heraf.
Hvis institutionens økonomiske situation på
grund af bestyrelsens handlinger eller undladelser er således, at
institutionen trues af en lukning, kan kulturministeren uden varsel
omgående gribe ind og afsætte bestyrelsen. Ministeren har i en
sådan situation mulighed for at sætte institutionen under direkte
administration, indtil en ny bestyrelse er nedsat, eller kan benytte den i
stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte fremgangsmåde.
Til den foreslåede § 16 g.
Bestemmelsen svarer til reglen i § 11 i lov nr. 311
af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående
uddannelser m.v. Institutionens vedtægt skal indeholde bestemmelser om
den daglige ledelse, jf. ovenfor om bemærkningen til den
foreslåede § 16 d.
Til den foreslåede § 16 h.
Bestemmelsen svarer til reglen i § 12 i lov nr. 311
af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående
uddannelser m.v. Reglen er alene en processuel regel, og har derfor ingen
indflydelse på vurderingen af bestyrelsens erstatningsansvar.
I beretning 11/90 fra De af Folketinget Valgte
Statsrevisorer om selvejende institutioners retlige stilling påpeges
det, at der bør etableres lovhjemmel for ministeren til at gøre
erstatningsansvar gældende over for bestyrelsesmedlemmer eller andre,
der har påført den selvejende institution et økonomisk
tab. Efter gældende lovgivning er der uden særlig lovhjemmel ikke
andre søgsmålsberettigede end institutionens egen bestyrelse. En
sådan særlig hjemmel findes i fondslovene, der ikke gælder
for uddannelsesinstitutioner. Her har fondsmyndigheden en hjemmel til at
anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer m.fl.
Til den foreslåede § 16 i.
Bestemmelsen svarer til reglen i § 5, stk. 1, i
lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v. Bestemmelsen sikrer staten
dispositionsret over tiloversbleven formue, når samtlige kreditorer er
fyldestgjort. Dispositionsretten forudsættes udøvet under hensyn
til, hvor stor en del af nettoformuen der hidrører fra offentlige
tilskud.
Til § 2
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til
kulturministeren til at fastsætte lovens ikrafttræden.
Ikrafttrædelsen af lovforslaget indebærer, at
Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og
Designskolen Kolding flyttes fra Undervisningsministeriets lov om selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v. til lov om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet.
For så vidt angår § 1, nr. 2, om
Kunstakademiets Konservatorskole, er det hensigten, at konservatorskolen
først får status af højere uddannelsesinstitution, efter
at der er gennemført en ekstern faglig vurdering af skolens
forskningsvirksomhed.
De bekendtgørelser, der er gældende for
designskolerne, skal, når der bortses fra de i stk. 4 nævnte
bekendtgørelser, fortsat være gældende for
institutionerne, indtil andet bestemmes. Dette betyder bl.a., at
bekendtgørelse nr. 424 af 16. juni 1989 om uddannelse inden for design
og bekendtgørelse nr. 669 af 19. august 1997 om
kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik fortsat
gælder, indtil en revision af uddannelsesbekendtgørelserne
bliver gennemført.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (Ændring af status for Danmarks Designskole, udmøntning af aftale om fusion af visse uddannelsesinstitutioner m.v.) Retsinformation · 8. oktober 2009
- Skriftlig fremsættelse (25. november 1998) - L 97 Retsinformation · 25. november 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (Ændring af styrelse af visse uddannelsesinstitutioner samt fusion af Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, Danmarks Designskole og Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole m.v.) Retsinformation · 24. februar 2011
- Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2009) - L 26 Retsinformation · 8. oktober 2009
- Bekendtgørelse om aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner Retsinformation · 16. december 2009
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2011) - L 148 Retsinformation · 24. februar 2011