Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

1998/1 LSF 97Lovforslag som fremsatKulturministeriet25. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. november 1998 af

kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring

af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet

§ 1

I lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet foretages følgende

ændringer:

1.

I § 1, stk.1, ændres »og Den Danske Filmskole« til: »Den

Danske Filmskole, Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på

Bornholm.«

2.

I § 4 indsættes efter »Konservatorskole har«: »som

højere uddannelsesinstitution«.

3.

Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a.

Danmarks Designskole har til opgave at give uddannelse

inden for kunsthåndværk, design og beslægtede fag.

§ 7 b.

Glas- og Keramikskolen på Bornholm har til opgave

at give uddannelse inden for glas og keramik. Skolen kan herudover give

uddannelse i andre fag inden for kunsthåndværk.«

4.

I § 10 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Institutionen kan fastsætte regler om bortvisning og

Læs alt

andre disciplinære foranstaltninger over for de studerende.«

5.

I Efter § 16 indsættes:

»

Kapitel 7a.

Selvejende uddannelsesinstitutioner, der overvejende

finansieres af staten

§ 16 a.

Reglerne i dette kapitel gælder for Designskolen

Kolding.

Stk. 2.

Kulturministeren kan efter ansøgning fra den

pågældende institution bestemme, at andre selvejende

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, der overvejende finansieres

af staten og som giver uddannelse på de kunstneriske fagområder,

omfattes af dette kapitels bestemmelser.

Stk. 3.

Denne lovs kapitel 3, kapitel 6 og kapitel 7 finder

tillige anvendelse på institutioner omfattet af dette kapitel.

Stk. 4.

Under forudsætning af godkendelse fra de

bevilligende myndigheder kan kulturministeren efter ansøgning fra en

selvejende institution omfattet af dette kapitel bestemme, at institutionen

overgår til at blive statsinstitution og omfattes af denne lovs

bestemmelser om statsinstitutioner.

§ 16 b.

Institutionen er forpligtet til at medvirke til

gennemførsel af en evaluering af institutionens virksomhed, hvis

kulturministeren beslutter at iværksætte en sådan.

§ 16 c.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om vilkår for statstilskud, herunder antallet af studerende,

samt regler om budgetter, regnskaber, kontrol og tilsyn m.v. for

institutionen.

Stk. 2.

Institutionen skal følge de af finansministeren

fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og

ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det

personale, der er ansat ved institutionen.

Stk. 3.

Kulturministeren kan bestemme, at statens tilskud til

institutionen bortfalder helt eller delvist, såfremt kulturministeren

skønner, at der ikke længere er behov for institutionen eller

dele af dens virksomhed, eller såfremt institutionen

tilsidesætter gældende regler eller vilkår fastsat for

statstilskud.

§ 16 d.

Den selvejende institutions forhold reguleres i en

vedtægt, der godkendes af kulturministeren.

§ 16 e.

Institutionens bestyrelse varetager den overordnede

ledelse af institutionen.

§ 16 f.

Bestyrelsen er over for kulturministeren ansvarlig for

institutionens virksomhed, herunder forvaltningen af de statslige

tilskud.

Stk. 2.

Kulturministeren kan give bestyrelsen påbud om

berigtigelse af nærmere angivne forhold vedrørende uddannelsen

og forvaltningen af de statslige tilskud. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer

påbud efter 1. punktum, kan kulturministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges af kulturministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny

bestyrelse skal vælges efter reglerne i institutionens

vedtægt.

Stk. 3.

Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer

institutionens videreførelse i fare, kan kulturministeren beslutte, at

bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed

indsætte en midlertidig bestyrelse, indtil der er udpeget en ny

bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.

§ 16 g.

Institutionens rektor har ansvaret for

tilrettelæggelsen af institutionens undervisning og har desuden den

daglige pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse af

institutionen.

§ 16 h.

Beslutning om at anlægge retssag mod

bestyrelsesmedlemmer, rektor, revisorer eller andre i anledning af tab

påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af

kulturministeren.

§ 16 i.

I tilfælde af institutionens ophør

anvendes eventuel nettoformue til undervisnings- og uddannelsesformål

efter kulturministerens bestemmelse.«

§ 2

Stk. 1.

Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Kulturministeren kan herunder fastsætte, at lovens

bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2.

På det tidspunkt, hvor loven træder i

kraft for Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og

Designskolen Kolding, finder lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende

institutioner m.v. ikke anvendelse for de nævnte institutioner.

Stk. 3.

Regler for Danmarks Designskole, Glas- og

Keramikskolen på Bornholm og Designskolen Kolding udstedt i

medfør af de hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse

på de nævnte institutioner, indtil de ophæves eller

afløses af regler udstedt i medfør af lov nr. 289 af 27. april

1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet som ændret ved denne lov, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 1173 af 16. december 1996 om

tilskud og regnskab m.v. ved selvejende institutioner for videregående

uddannelser m.v, som ændret ved bekendtgørelse nr. 962 af 12.

december 1997, bekendtgørelse nr. 1172 af 16. december 1996 om

institutionsrevision ved selvejende institutioner for videregående

uddannelser m.v., samt bekendtgørelse nr. 573 af 4. juli 1997 om

evaluering af visse videregående uddannelser under

Undervisningsministeriet finder ikke anvendelse på Danmarks

Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og Designskolen i

Kolding.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Ved kongelig resolution af 23. marts 1998 blev det

bestemt, at sager vedrørende designuddannelse overføres fra

Undervisningsministeriet til Kulturministeriet. Ressortomlægningen

indebar, at Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og

Kunthåndværkerskolen i Kolding (nu Designskolen Kolding) blev

overført til Kulturministeriets ressort.

Det primære formål med lovforslaget er at

indarbejde de tre designskoler under de regler, der i øvrigt

gælder for de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. Derfor

foreslås det, at designskolerne flyttes fra Undervisningsministeriets

lovgivning, lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for

videregående uddannelser m.v., til lov nr. 289 af 27. april 1994 om

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet.

Lovforslaget indebærer, at Danmarks Designskole og

Glas- og Keramikskolen på Bornholm omdannes fra selvejende

institutioner til statsinstitutioner, og således får samme status

som de øvrige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

omfattet af lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Designskolen Kolding

bevarer efter eget ønske sin status som selvejende institution.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

Lovforslaget består af 2 hovedelementer: For det

første omfattes Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen af

lovens almindelige bestemmelser, der gælder for de statslige

institutioner under Kulturministeriet, der giver uddannelse på det

kunstneriske område. For det andet indsættes i loven et nyt

kapitel, der regulerer selvejende uddannelsesinstitutioners virksomhed.

Reglerne gælder for selvejende institutioner, der overvejende

finansieres af staten. Designskolen Kolding omfattes af disse regler.

Herudover foreslås det, at Kunstakademiets

Konservatorskole bliver en højere uddannelsesinstitution med henblik

på at kunne indføre samme uddannelsesstruktur, som gælder

for universiteterne og andre højere uddannelsesinstitutioner.

Endelig indeholder lovforslaget hjemmel til, at de enkelte

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet kan fastsætte regler

om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger over for

studerende. Der henvises her til bemærkningerne til de enkelte

bestemmelser.

3. Redegørelse for designskolernes forhold

3.1. Selvejende institutioner med en bestyrelse som øverste

ledelse

Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på

Bornholm og Designskolen Kolding er selvejende institutioner.

Designskolerne ledes hver især af en bestyrelse, der

således varetager den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen

fastsætter institutionens vedtægt, varetager institutionens

interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger retningslinjerne

for institutionens virksomhed og for dens udvikling. Efter indstilling fra

lederen af institutionen (rektor) godkender bestyrelsen studieordninger og

fastlægger det årlige budget. Bestyrelsen ansætter og

afskediger institutionens rektor og øvrige personale.

Bestyrelsen er endvidere ansvarlig over for

ressortministeriet for institutionens virksomhed, herunder for forvaltningen

af det statslige tilskud.

Glas- og Keramikskolen på Bornholm er pr. 1. august

1997 oprettet som en forsøgsuddannelse under Undervisningsministeriet.

Forsøgsperioden løber i 4 år, hvorefter der skal tages

stilling til skolens fortsatte virke.

3.2. Det nugældende regelgrundlag for designskolerne

Designskolernes virksomhed er særligt reguleret i

lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for

videregående uddannelser m.v. I loven er bl.a. fastsat regler om

tilskud og lån, drifts- og anlægstilskud, kapitalforvaltning,

regnskab og revision. Endvidere er der med hjemmel i loven udstedt to

bekendtgørelser om tilskud og regnskab samt revision, jf.

bekendtgørelse nr. 1173 af 16. december 1996 om tilskud og regnskab

m.v. ved selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., og

bekendtgørelse nr. 1172 af 16. december 1996 om institutionsrevision

ved selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Institutionernes uddannelsesvirksomhed er for Danmarks

Designskole og Designskolen Koldings vedkommende nærmere reguleret i

bekendtgørelse nr. 424 af 16. juni 1989 om uddannelse inden for

design, og for Glas- og Keramikskolen på Bornholms vedkommende i

bekendtgørelse nr. 669 af 19. august 1997 om

kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik. I disse

bekendtgørelser fastlægges uddannelsesstruktur og indhold.

Endelig er institutionernes virksomhed reguleret i

institutionens vedtægt. Vedtægten indeholder rammerne for

institutionens virksomhed og forvaltning, og angiver bl.a. institutionens

navn, hjemsted, formål samt reglerne om bestyrelsens

sammensætning og kompetence. Skolens vedtægt og senere

ændringer heri skal godkendes af ressortministeriet.

3.3. Uddannelse inden for design og kunsthåndværk

På Danmarks Designskole og Designskolen Kolding

udbydes uddannelse inden for kunsthåndværk og design.

Formålet med uddannelserne er nærmere beskrevet i

bekendtgørelse nr. 424 af 16. juni 1989 om uddannelse inden for

design. Det hedder i § 2 heri, at formålet med uddannelsen er at

give de studerende kvalifikationer på et videregående niveau

inden for kunsthåndværk, industriel design,

indretning/planlægning og kommunikation med henblik på

professionel beskæftigelse inden for disse områder. Herunder er

formålet at give de studerende de nødvendige tekniske,

æstetiske og analytiske forudsætninger for at kunne løse

opgaver på et kunstnerisk og humanistisk grundlag.

Uddannelserne varer fra mellem 3« til 5 år. På

Designskolen Kolding omfatter den en 1. del bestående af en

fælles grundskole af 1 års varighed, en linierettet 2. del af 2

års varighed, og en 3. del af et « til 2 års varighed. På

2. del vælger den studerende linie inden for keramik og glas,

møbel og redskab, indretning, tekstil, beklædning, grafik eller

mulitimedie. På 3. del vælger den studerende et af

følgende institutter: institut for unika, industriel design, rum,

ædelmetal eller visuel kommunikation. På Danmarks Designskole

omfatter uddannelsen en 1. del bestående af en fælles grundskole

af 1 års varighed, en 2. del af 2 års varighed på et af

institutterne rum og møbel, produkt og visuel kommunikation, og en 3.

del af et « til 2 års varighed, hvor den studerende videreuddanner sig

inden for et af de nævnte institutområder.

Der er i studieåret 1998-1999 optaget ca. 636 elever

på Danmarks Designskole. På Designskolen Kolding er der optaget

ca. 360 elever i studieåret 1998-1999.

På Glas- og Keramikskolen udbydes uddannelse inden

for kunsthåndværk. Det fremgår af bekendtgørelse nr.

669 af 19. august 1997 om kunsthåndværkeruddannelsen inden for

glas og keramik, at glas- og keramikuddannelsen har til formål på

baggrund af et solidt håndværksmæssigt kendskab til

arbejdet med teknik og materiale at give de studerende kvalifikationer til

på et højt kunstnerisk niveau at udforme og udvikle glas- og

keramikkunsthåndværket. Gennem en personlig indleven i

håndværkets konkrete arbejde med materialer, teknik, form og

gennem en teoretisk skoling skal de studerende gives de nødvendige

tekniske, æstetiske og analytiske forudsætninger for at kunne

løse opgaver inden for glas eller keramik og hermed beslægtede

materialer.

Uddannelsen varer 3 år og består af 3 moduler

af hver 1 års varighed. De studerende vælger linie ved

optagelsen. Glas- og keramikuddannelsen består af fællesfag samt

en række specialiseringsfag afhængig af specialiseringsretning

(glas eller keramik). Fælles for alle studerende er fagene kunst,

design og formidling.

Der er i studieåret 1998-1999 i alt optaget 51

elever. Dette tal ventes at stige ved fuldt optag på uddannelsen i

år 2000.

3.4. Designskolernes finansiering

Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på

Bornholm og Designskolen Kolding er for så vidt angår driften af

uddannelserne 100% statsfinansierede.

Der er i forbindelse med ressortomlægningen af

designuddannelserne indgået en aftale om bevillingsoverførsel

m.v. fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet for perioden

1998-2002.

Danmarks Designskole har ifølge finanslovsforslaget

for 1999 en bevilling på 67,4 mio. kr. i 1999. Designskolen Kolding

(Kunsthåndværkerskolen i Kolding) har i samme år en

bevilling på 33,9 mio. kr., mens Glas- og Keramikskolen har en

bevilling på 6,1 mio. kr. i 1999 stigende til 7,1 mio. kr. i år

2000 og de følgende år, idet kunsthåndværkerskolen

fra år 2000 er oppe på fuldt optag. Bevillingen findes på

§ 21.42.25 på finanslovforslaget for 1999.

4. Kulturministeriets lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner

Lovforslaget indebærer, at de tre designskoler

omfattes af lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Loven beskriver de

overordnede rammer for institutionernes virksomhed, herunder

spørgsmål om opgaver, uddannelser, styrelse og økonomiske

forhold.

Loven gælder for de statslige

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriets område, der giver

uddannelse på de kunstneriske uddannelsesområder. Det drejer sig

om Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, Det Kongelige Danske

Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Kunstakademis

Konservatorskole, Arkitektskolen i Aarhus, Det Kongelige Danske

Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Vestjysk

Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium, Nordjysk

Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole og Den

Danske Filmskole.

I lovens nuværende udformning er det ifølge

§ 1, stk. 1, alene statsinstitutioner, der er omfattet af

loven.

5. Overgang fra selvejende institution til statsinstitution

Kulturministeriet har forud for fremsættelsen af

lovforslaget bedt institutionernes bestyrelser tage stilling til skolernes

fremtidige status som henholdsvis selvejende institution og statsinstitution.

De selvejende institutioner Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen

på Bornholm har i den forbindelse besluttet at anmode Kulturministeriet

om at overgå til statsinstitution på linie med de øvrige

kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, der er

omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet. Den selvejende institution Designskolen Kolding

ønsker fortsat at være selvejende institution.

På baggrund heraf fremsætter kulturministeren

dette lovforslag, der indebærer at Danmarks Designskole og Glas- og

Keramikskolen på Bornholm overgår til statsinstitution.

Kulturministeriet finder det hensigtsmæssigt, at de kunstneriske

uddannelsesinstitutioner, som ministeriet administrerer, har samme

bevillingsmæssige status og er undergivet et fælles sæt af

regler.

Rent teknisk sker omdannelsen fra selvejende institution

til statsinstitution ved, at bestyrelsen i henhold til institutionens

vedtægt beslutter at likvidere (nedlægge) institutionen med

henblik på videreførsel som statsinstitution.

Ifølge skolernes vedtægter nedsætter

bestyrelserne et likvidationsudvalg, der foretager opgørelsen af boet.

Kulturministeriet vil anmode kammeradvokaten om at bistå

likvidationsudvalgene for Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen

på Bornholm med boopgørelsen.

Ved væsentlige ændringer af en selvejende

institutions vedtægter (permutation) kræves

Civilretsdirektoratets godkendelse. Tilladelse hertil gives i almindelighed,

hvis institutionen er solvent. Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen

vil derfor som led i likvidationen anmode om Civilretsdirektoratets

godkendelse hertil.

6. Særligt om selvejende uddannelsesinstitutioner

Designskolen Kolding ønsker fortsat at være

en selvejende institution. Da lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet i sin nuværende

skikkelse alene finder anvendelse på statsinstitutioner,

indebærer det, at der i loven skal indarbejdes regler, der tager sigte

på selvejende uddannelsesinstitutioner. Det foreslås derfor, at

loven ændres, således at der indsættes et nyt kapitel om

selvejende uddannelsesinstitutioner, der overvejende finansieres af staten.

Reglerne træder i stedet for de regler, der gælder i lov nr. 311

af 24. april 1996 i Undervisningsministeriets lovgivning.

Sigtet med en regulering af de selvejende

uddannelsesinstitutioner er at fastsætte rammerne for de selvejende

institutioners virksomhed og Kulturministeriets styringsbeføjelser. Da

forholdet mellem en selvejende institution og et ministerium ikke er

undergivet det almindelige over-underordnelsesforhold, hvilket bl.a.

indebærer, at ministeriet ikke kan udstede generelle og konkrete

tjenestebefalinger til en selvejende institution, er det nødvendigt at

tilvejebringe et hjemmelsmæssigt grundlag for tilsyn, kontrol, styring

og udvikling af sådanne institutioner.

De selvejende uddannelsesinstitutioners virksomhed

foreslås reguleret i et selvstændigt kapitel i loven, nemlig

kapitel 7 a. I kapitlet er en henvisning til kapitel 3, 6 og 7 om

statsinstitutioner, hvorved bestemmelserne heri tillige finder anvendelse

på de selvejende institutioner. Det drejer sig om reglerne om

uddannelse, økonomiske forhold samt forskellige bestemmelser, herunder

bl.a. regler om administrativ rekurs.

Reglerne indeholder endvidere hjemmel for kulturministeren

til i bekendtgørelsesform nærmere at fastsætte regler om

vilkår for statstilskud til selvejende institutioner, budgetter,

regnskaber, kontrol og tilsyn m.v.

Hjemmelsbestemmelsen har til hensigt at sikre, at

ministeren overfor Folketinget kan indfri den overordnede tilsynsforpligtelse

med ministerens ressort, herunder føre tilsyn og kontrol med, at

selvejende institutioner anvender deres tilskud i overensstemmelse med

forudsætningerne for tilskuddet.

Hjemmelsbestemmelsen sigter endvidere mod at sikre, at

ministerens forvaltning lever op til de krav, der i øvrigt

fremgår af Budgetvejledningen og andre statslige administrative

ordensforskrifter m.v.

Endelig indeholder kapitlet bl.a. forslag til regler om

vedtægter, styrelse, søgsmålskompetence og ophør af

den selvejende institution. Der henvises her til bemærkningerne til de

enkelte bestemmelser.

Statens selvforsikring omfatter selvejende institutioner,

der overvejende finansieres af staten, hvorfor institutionerne ikke vil have

merudgifter til forsikring.

For så vidt angår Designskolen Kolding, er den

i øvrigt omfattet af lov om revision af statens regnskaber m.m., jf.

Finansministeriets lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997. Det

indebærer bl.a., at institutionen revideres af Rigsrevisor.

7. Styrelsesregler for statsinstitutioner

Ved overgang til statsinstitution skal der

fastsættes styrelsesregler for Danmarks Designskole og Glas- og

Keramikskolen på Bornholm. Kulturministeren vil fastsætte

reglerne med hjemmel i lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. § 11, stk. 1.

Loven omfatter meget forskellige institutioner, og fastlægger derfor

alene de overordnede principper for institutionernes styrelse.

Fælles for Kulturministeriets institutioner er, at

hver institution ledes af en rektor, der enten vælges eller

ansættes af institutionen eller kulturministeren. Rektor træffer

afgørelse i alle sager, som ikke i loven eller

styrelsesbekendtgørelsen er henlagt til kulturministeren eller

institutionens kollegiale organer.

Endvidere nedsættes der et eller flere kollegiale

organer. Institutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager,

der vedrører institutionens overordnede interesser som

uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af

retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.

Styrelsesreglerne vil blive fastsat efter

forudgående høring af uddannelsesinstitutionen og vil blive

tilpasset den enkelte institutions særlige forhold for så vidt

angår størrelse og karakter.

8. Kunstakademiets Konservatorskole som højere

uddannelsesinstitution

Formålet med at gøre Kunstakademiets

Konservatorskole til en højere uddannelsesinstitution er at give

skolen samme uddannelsesstruktur, som gælder for universiteterne og

andre højere uddannelsesinstitutioner, dvs. bachelor- og

kandidatuddannelser samt ph.d-graden, med henblik på at fremme

konservatorskolens muligheder for merit både nationalt og

internationalt.

9. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige

Det er Kulturministeriets forventning, at lovforslaget

ikke har økonomiske konsekvenser for staten, idet det vurderes, at

Danmarks Designskoles og Glas- og Keramikskolen på Bornholms overgang

til statsinstitution vil være udgiftsneutral. En endelig

opgørelse heraf vil dog først kunne foreligge, når

likvidationen af institutionerne er gennemført. Kulturministeren vil

til den tid orientere kultur- og finansudvalget herom.

For så vidt angår skolernes driftsbevillinger,

vil disse blive fastsat på de årlige bevillingslove under

§ 21.41.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske

konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.

10. Øvrige konsekvenser af lovforslaget og forholdet til

EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative,

erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser,

ligesom forslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

11. Høring over lovforslaget

Lovforsalget er sendt til høring hos Danmarks

Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm, Designskolen Kolding,

Københavns Kommune, Bornholms Amt, Nexø Kommune, Vejle Amt,

Kolding Kommune, Undervisningsministeriet, Justitsministeriet,

Finansministeriet, Rigsrevisionen og Statsministeriet.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på

Bornholm omfattes af loven, der gælder for alle statslige

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, bortset fra Danmarks

Biblioteksskole, der er omfattet af lov nr.17 af 14. januar 1998 om Danmarks

Biblioteksskole. Fælles for de omfattede institutioner er, at de giver

uddannelse på de kunstneriske fagområder. Det drejer sig om

institutionerne Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, Det

Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske

Kunstakademis Konservatorskole, Arkitektskolen i Aarhus, Det Kongelige Danske

Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Vestjysk

Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium, Nordjysk

Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole og Den

Danske Filmskole.

Til nr. 2.

Den nuværende formulering af

bestemmelsen i § 4 lyder således: »Kunstakademiets Konservatorskole

har til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give

uddannelse i konservering og restaurering indtil det højeste niveau

samt på videnskabeligt grundlag at drive forskning indenfor disse

fagområder.«

Bestemmelsen foreslås ændret til:

»Kunstkakademiets Konservatorskole har som højere

uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og

videnskabeligt grundlag at give uddannelse i konservering og restaurering

indtil det højeste niveau samt på videnskabeligt grundlag at

drive forskning indenfor disse fagområder.«

Som højere uddannelsesinstitution skal

Kunstakademiets Konservatorskole give uddannelse til det højeste

videnskabelige niveau inden for skolens fagområde. Det er kendetegnende

for en højere uddannelsesinstitution, at undervisningen er baseret

på en løbende forsknings- og udviklingsproces, hvilket er

nødvendigt for at fastholde det høje faglige niveau i

undervisningen.

Der foregår i dag en betydelig og anerkendt

forskning på konservatorskolen, og skolen indgår i et tæt

samarbejde med en række store forskningsinstitutioner og universiteter

både i Danmark og i udlandet. På trods af konservatorskolens

relativt beskedne størrelse er det faglige miljø derfor i

realiteten stort.

Det er hensigten, at konservatorskolen først

får officiel status af højere uddannelsesinstitution efter at

der er gennemført en ekstern faglig vurdering af skolens

forskningsvirksomhed, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets §

2, stk. 1.

Konservatorskolens nuværende uddannelsesstruktur,

som trådte i kraft den 1. september 1998, omfatter en 3-årig

grunduddannelse og en 2-årig overbygningsuddannelse. Ændringen

indebar især en opstramning af kravene til afgangsopgaver, specialer og

bedømmelse, således at uddannelsesstrukturen i realiteten

allerede i form og i indhold svarer til bachelor- og kandidatstrukturen

på Undervisningsministeriets område.

Kulturministeriet vil derfor allerede nu ændre den

3-årige grunduddannelse og 2-årige overbygningsuddannelse til en

3-årig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse.

Indførelsen af ph.d.-niveauet på konservatorskolen og den

officielle status af højere uddannelsesinstitution vil derimod

først kunne gennemføres, efter der har været foretaget en

ekstern faglig vurdering af skolens forskningsvirksomhed.

Konservatorskolens nuværende styrelsesregler svarer

til styrelsesreglerne på andre højere uddannelsesinstitutioner

på Kulturministeriets område.

Til nr. 3.

I overensstemmelse med lovens systematik fastsættes

det overordnede formål for de to institutioner Danmarks Designskole og

Glas- og Keramikskolen på Bornholm.

Formålet med uddannelsen, der udbydes på

Danmarks Designskole, er i bekendtgørelse nr. 426 af 16. juni 1989 om

uddannelse inden for design beskrevet således i § 2:

»Formålet med uddannelsen er at give de studerende kvalifikationer

på et videregående niveau inden for kunsthåndværk,

industriel design, indretning/planlægning og kommunikation med henblik

på professionel beskæftigelse inden for disse områder.

Herunder er formålet at give de studerende de nødvendige

tekniske, æstetiske og analytiske forudsætninger for at kunne

løse opgaver på et kunstnerisk og humanistisk grundlag.«

Formålet med uddannelsen, der udbydes på Glas-

og Keramikskolen på Bornholm, er i bekendtgørelse nr. 669 af 19.

august 1997 om kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og

keramik beskrevet således i § 2: »Glas- og Keramikuddannelsen har

til formål på baggrund af et solidt

håndværksmæssigt kendskab til arbejdet med teknik og

materialer at give de studerende kvalifikationer til på et højt

kunstnerisk niveau at udforme og udvikle glas- og

keramikhåndværket. Gennem en personlig indleven i

håndværkets konkrete arbejde med materialer, teknik, form og

gennem en teoretisk skoling skal de studerende gives de nødvendige

tekniske, æstetiske og analytiske forudsætninger for at kunne

løse opgaver inden for glas eller keramik og hermed beslægtede

materialer.«

Formålsbestemmelserne er af hensyn til indpasningen

i loven mere overordnet formuleret i lovforslaget end i

bekendtgørelsen, men der er ikke tilsigtet nogen ændring i

institutionernes nuværende virksomhed.

Til nr. 4.

Bestemmelsen svarer til reglen i § 4, stk. 2, i

lov nr. 1089 af 23. december 1992 om universiteter m.fl., jf.

lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at

sikre udtrykkelig lovhjemmel for bortvisning og andre disciplinære

foranstaltninger over for de studerende. Bestemmelsen giver institutionen

bemyndigelse til at fastsætte regler herom.

Bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte regler

om disciplinære foranstaltninger over for studerende, der groft

tilsidesætter almindelige regler om hensynsfuld optræden, f.eks.

i tilfælde af hærværk eller i tilfælde, hvor en

studerende gentagne gange udebliver fra undervisning, herunder prøver

og forestillinger, til skade for medstuderende. Ved udtrykket "andre

disciplinære foranstaltninger" tænkes først og

fremmest på brug af advarsel som sanktion.

Regler herom skal udformes i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, hvilket indebærer, at der skal være

overensstemmelse mellem den studerendes forseelse og den disciplinære

sanktion.

En afgørelse om bortvisning eller anden

disciplinær foranstaltning vil kunne påklages til

kulturministeren, for så vidt angår retlige

spørgsmål, jf. lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet § 15, stk. 1.

Til nr. 5.

Til den foreslåede § 16 a.

Lovforslaget indebærer, at der indsættes et

nyt kapitel (kapitel 7 a) i loven om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, der nærmere

fastsætter de lovgivningsmæssige rammer for Designskolen Koldings

virksomhed. Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på Bornholm

omfattes af lovens almindelige regler for statsinstitutioner, jf. den

foreslåede ændring af lovens § 1, stk. 1.

I § 16 a, stk. 2, gives kulturministeren

bemyndigelse til at bestemme, at andre selvejende uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet omfattes af reglerne om selvejende institutioner. En

forudsætning herfor er, at der er tale om en selvejende institution,

der overvejende finansieres af staten. Herved skal forstås, at mindst

50% af institutionens bruttodriftsudgifter dækkes ved tilskud fra

staten.

I § 16 a, stk. 3, foreslås indført

en bestemmelse, hvorved lovens regler om uddannelse (kapitel 3),

økonomiske forhold (kapitel 6) og forskellige bestemmelser, herunder

bl.a. regler om administrativ rekurs (kapitel 7) tillige finder anvendelse

på selvejende uddannelsesinstitutioner.

I lovens kapitel 3 bestemmes det bl.a., at

kulturministeren efter samråd med institutionen beslutter, hvilke

uddannelser institutionen skal udbyde, jf. § 9, stk. 1. Der gives

endvidere hjemmel i § 10 for kulturministeren til at fastsætte

regler om uddannelsens indhold og varighed, eksaminer og prøver,

adgang til uddannelserne, ansættelse af lærere og videnskabelige

medarbejdere, erhvervelse af doktorgrader og klager til institutionen fra

studerende i forbindelse med eksaminer og prøver samt procedurer for

behandlingen heraf. Hjemmelen er udnyttet til at fastsætte

uddannelsesbekendtgørelser for institutionerne. Forinden

fastsættelsen heraf skal den pågældende institution

høres.

I lovens kapitel 6 om økonomiske forhold bestemmes

det særligt, at statens bevillinger til institutionerne

fastsættes på de årlige bevillingslove.

I lovens kapitel 7 er fastsat regler om administrativ

rekurs. Det bestemmes i § 15, stk. 1, at en institutions

afgørelser kan påklages til kulturministeren for så vidt

angår klager over retlige spørgsmål. Dette

indebærer, at f.eks. klager over afgørelser, der indeholder en

faglig vurdering af en studerende, i almindelighed ikke kan indbringes for

Kulturministeriet.

I § 16 a, stk. 4, gives kulturministeren

bemyndigelse til at bestemme, at en selvejende institution omfattet af det

foreslåede kapitel 7 a, kan omfattes af lovens almindelige bestemmelser

om statsinstitutioner. Det er en forudsætning, at institutionen

ansøger kulturministeren om at overgå til statsinstitution, og

at de bevilligende myndigheder giver godkendelse hertil.

Til den foreslåede § 16 b.

§ 16 b skaber hjemmelsgrundlaget for, at

kulturministeren kan iværksætte en evaluering af selvejende

institutioner. Ifølge regeringens designredegørelse fra 1997,

skal der gennemføres en evaluering af designuddannelserne som led i en

opprioritering af indsatsen på designområdet. Evalueringen ventes

påbegyndt i 1999 og vil danne grundlag for Kulturministeriets

overvejelser om en profilering af uddannelserne inden for design, der udbydes

på design- og arkitektuddannelserne, og en arbejdsdeling mellem

institutionerne på området.

Til den foreslåede § 16 c.

§ 16 c, stk. 1, skaber hjemmelsgrundlaget for,

at ministeren kan føre tilsyn med den selvejende institution som

forudsat i Budgetvejledningen og andre interne statslige administrative

ordensforskrifter og vejledninger.

Eksempelvis fremgår det af budgetvejledningens punkt

20.1.21, at selvejende institutioner, hvis drift dækkes med halvdelen

eller mere af statslige tilskud, skal udarbejde årsbudgetter med

budgetoverslagsår og at indgåelse af lejemål og

anlægsudgiftslignende investeringer skal godkendes af

ressortmyndigheden.

§ 16 c, stk. 2. indebærer, at selvejende

institutioner skal følge statens regler på løn- og

personaleområdet. Det drejer sig om de af finansministeren fastsatte

eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår,

herunder om pensionsforhold. Bestemmelsen svarer til reglen i § 20 i lov

nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående

uddannelser m.v.

§ 16 c, stk. 3, giver kulturministeren hjemmel

til at bestemme, at tilskud til den selvejende institution bortfalder helt

eller delvist, hvis det skønnes, at der ikke er behov for uddannelsen

eller dele heraf. Det kan f.eks. være i tilfælde af, at

institutionen ikke lever op til de krav om kvalitet i uddannelserne, som

må stilles til en videregående kunstnerisk

uddannelsesinstitution. Bestemmelsen svarer til reglen i § 3,

stk. 2, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for

videregående uddannelser m.v.

Til den foreslåede § 16 d.

I § 16 d bestemmes det, at institutionens forhold

reguleres i en vedtægt, der skal godkendes af kulturministeren. Reglen

svarer til § 7, stk. 1, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om

selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Vedtægten vil for at opnå kulturministerens

godkendelse skulle opfylde de standardkrav, som Kulturministeriet

almindeligvis stiller til selvejende institutioner, der modtager statsligt

driftstilskud fra Kulturministeriet på mindst 50% af

bruttodriftsudgifterne. Dette indebærer, at der som minimum skal

fastsættes bestemmelser om institutionens navn og hjemsted,

institutionens formål, bestyrelsens sammensætning, udpegning og

beskikkelsesperiode, bestyrelsens opgaver, den daglige ledelse af

institutionen, tegningsret, finansiering, budget, regnskab og revision og

opløsning.

Til den foreslåede § 16 e.

Bestemmelsen svarer til reglerne i § 8, stk. 1,

og § 9, stk. 1, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v. Bestyrelsens

sammensætning og opgaver fastsættes i institutionens

vedtægt, jf. ovenfor om bemærkningen til den foreslåede

§ 16 d.

Til den foreslåede § 16 f.

Bestemmelsen svarer til reglen i § 10 i lov nr. 311

af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående

uddannelser m.v. Det fastslås helt overordnet, at bestyrelsen er

ansvarlig for skolens virksomhed over for kulturministeren.

Reglen i stk. 2 giver kulturministeren hjemmel til at

udstede påbud om berigtigelse af nærmere angivne forhold, hvis

institutionen tilsidesætter regler, der er fastsat om uddannelsen,

herunder bl.a. uddannelsesindhold, eksaminer og optagelse, samt hvis

institutionen ikke forvalter statslige tilskud i overensstemmelse med de

givne regler, jf. herved den foreslåede § 16 c, stk. 1.

Efterkommer bestyrelsen ikke et påbud som

nævnt ovenfor, kan kulturministeren sætte institutionen under

administration og dermed fratage bestyrelsen dens opgaver eller dele

heraf.

Hvis institutionens økonomiske situation på

grund af bestyrelsens handlinger eller undladelser er således, at

institutionen trues af en lukning, kan kulturministeren uden varsel

omgående gribe ind og afsætte bestyrelsen. Ministeren har i en

sådan situation mulighed for at sætte institutionen under direkte

administration, indtil en ny bestyrelse er nedsat, eller kan benytte den i

stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte fremgangsmåde.

Til den foreslåede § 16 g.

Bestemmelsen svarer til reglen i § 11 i lov nr. 311

af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående

uddannelser m.v. Institutionens vedtægt skal indeholde bestemmelser om

den daglige ledelse, jf. ovenfor om bemærkningen til den

foreslåede § 16 d.

Til den foreslåede § 16 h.

Bestemmelsen svarer til reglen i § 12 i lov nr. 311

af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående

uddannelser m.v. Reglen er alene en processuel regel, og har derfor ingen

indflydelse på vurderingen af bestyrelsens erstatningsansvar.

I beretning 11/90 fra De af Folketinget Valgte

Statsrevisorer om selvejende institutioners retlige stilling påpeges

det, at der bør etableres lovhjemmel for ministeren til at gøre

erstatningsansvar gældende over for bestyrelsesmedlemmer eller andre,

der har påført den selvejende institution et økonomisk

tab. Efter gældende lovgivning er der uden særlig lovhjemmel ikke

andre søgsmålsberettigede end institutionens egen bestyrelse. En

sådan særlig hjemmel findes i fondslovene, der ikke gælder

for uddannelsesinstitutioner. Her har fondsmyndigheden en hjemmel til at

anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer m.fl.

Til den foreslåede § 16 i.

Bestemmelsen svarer til reglen i § 5, stk. 1, i

lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for

videregående uddannelser m.v. Bestemmelsen sikrer staten

dispositionsret over tiloversbleven formue, når samtlige kreditorer er

fyldestgjort. Dispositionsretten forudsættes udøvet under hensyn

til, hvor stor en del af nettoformuen der hidrører fra offentlige

tilskud.

Til § 2

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til

kulturministeren til at fastsætte lovens ikrafttræden.

Ikrafttrædelsen af lovforslaget indebærer, at

Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og

Designskolen Kolding flyttes fra Undervisningsministeriets lov om selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v. til lov om

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet.

For så vidt angår § 1, nr. 2, om

Kunstakademiets Konservatorskole, er det hensigten, at konservatorskolen

først får status af højere uddannelsesinstitution, efter

at der er gennemført en ekstern faglig vurdering af skolens

forskningsvirksomhed.

De bekendtgørelser, der er gældende for

designskolerne, skal, når der bortses fra de i stk. 4 nævnte

bekendtgørelser, fortsat være gældende for

institutionerne, indtil andet bestemmes. Dette betyder bl.a., at

bekendtgørelse nr. 424 af 16. juni 1989 om uddannelse inden for design

og bekendtgørelse nr. 669 af 19. august 1997 om

kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik fortsat

gælder, indtil en revision af uddannelsesbekendtgørelserne

bliver gennemført.

Lignende dokumenter