Skriftlig fremsættelse (23. oktober 2001) - L 42
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (23. oktober
2001)
Indenrigsministeren
(Karen Jespersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven1) . (Rådets
forordning om fri bevægelighed for indehavere af visum til
længerevarende ophold og Rådets direktiv om gensidig anerkendelse
af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere).
(Lovforslag nr. L 42).
På rådsmødet (retlige og indre
anliggender samt civilbeskyttelse) den 28.-29. maj 2001 vedtog Rådet
forordning nr. 1091/2001/EF af 28. maj 2001 om fri bevægelighed for
indehavere af visum til længerevarende ophold og direktiv nr.
2001/40/EF af 28. maj 2001 om gensidig anerkendelse af afgørelser om
udsendelse af tredjelandsstatsborgere.
Sagerne har forud for Rådets drøftelser
været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Som følge af det danske forbehold for retlige og
indre anliggender deltog Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
forordningen og direktivet, der ikke er bindende for og ikke finder
anvendelse i Danmark.
Da de to EU-retsakter der er omfattet af det danske
forbehold over for samarbejdet om retlige og indre anliggender udgør
en udbygning af Schengenreglerne, skal Danmark efter proceduren i artikel 5 i
Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten,
inden seks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om,
hvorvidt Danmark vil gennemføre retsakterne i sin nationale
Læs alt
lovgivning.
Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil denne
afgørelse skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de
øvrige medlemsstater, der er nævnt i artikel 1 i Protokollen om
Integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, samt Irland
eller Det Forenede Kongerige, hvis disse medlemsstater deltager i de
pågældende samarbejdsområder. Hvis Danmark beslutter ikke
at gennemføre retsakterne, overvejer Schengenlandene, hvilke passende
foranstaltninger der skal træffes.
Seks måneders-fristen indebærer i forhold til
de to EU-retsakter, at Danmark inden onsdag den 28. november 2001 skal
træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre
retsakterne i dansk ret.
Jeg skal på den baggrund anmode om en hurtig
behandling af lovforslaget.
Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet taler for, at de
to EU-retsakter gennemføres i dansk ret.
Forordningen indebærer, at Schengenkonventionens
artikel 18 der hidtil har givet indehaveren af et nationalt begrænset
visum til ophold af mere end tre måneders varighed (nationalt
langtidsvisum) ret til under visse betingelser at rejse gennem de
øvrige Schengenlande til det visumudstedende land er ændret
med henblik på at ligestille nationale langtidsvisa med ensartede
Schengenvisa til kortvarigt ophold, således at en person med et
nationalt langtidsvisum har samme ret til at indrejse og opholde sig i alle
Schengenlandene i de første tre måneder af visummets
gyldighedsperiode som personer med et ensartet Schengenvisum. Nogle
Schengenlande udsteder sådanne nationale langtidsvisa med henblik
på efterfølgende udstedelse af opholdstilladelse. Danmark
udsteder ikke sådanne visa, men vil skulle anerkende andre landes visa
af denne karakter.
Lovforslaget indebærer på den baggrund, at
udlændinge med nationalt langtidsvisum udstedt af et andet Schengenland
får ret til at indrejse og tage ophold her i landet i indtil tre
måneder regnet fra visummets oprindelige gyldighedsdato.
Direktivet har til formål at muliggøre
anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse om udsendelse, som er
truffet af en kompetent administrativ myndighed i et Schengenland,
vedrørende en tredjelandsstatsborger, der befinder sig på et
andet Schengenlands område. Herved skal det sikres, at
tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af en administrativ afgørelse
om udsendelse truffet af et Schengenland ikke sendes fra et Schengenland til
et andet med henblik på udsendelse, men i stedet kan udsendes direkte
fra Schengenområdet.
Der er i dag tale om store forskelle i medlemsstaternes
lovgivning på området for afgørelser om udsendelse, og det
er af væsentlig betydning, at direktivet alene indeholder et
fakultativt system.
Lovforslaget indebærer på den baggrund, at der
kan træffes afgørelse om udsendelse af en udlænding, hvis
en administrativ myndighed i et andet Schengenland har truffet endelig
afgørelse om udsendelse af den pågældende på
baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre
udvisning. Lovforslaget indebærer endvidere, at der kan træffes
afgørelse om at inddrage en sådan udlændings eventuelle
opholdstilladelse i Danmark. Det bemærkes, at de i
udlændingelovens § 26 nævnte hensyn vil finde anvendelse,
således at der ikke træffes afgørelse om
udsendelse/inddragelse, når dette må antages at virke
særlig belastende for udlændingen, herunder på grund af
udlændingens tilknytningsforhold til det danske samfund og
udlændingens personlige forhold i øvrigt.
Officielle noter
1) Loven
gennemfører i medfør af artikel 5 i Protokollen om Danmarks
Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, Rådets forordning nr.
1091/2001/EF af 28. maj 2001 om fri bevægelighed for indehavere af
visum til længerevarende ophold og Rådets direktiv 2001/40/EF af
28. maj 2001 om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af
tredjelandsstatsborgere.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (12. december 2001) - L 34 Retsinformation · 12. december 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Rådets forordning om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold og Rådets direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere) Retsinformation · 7. marts 2002
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Rådets forordning om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold og Rådets direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere) Retsinformation · 28. februar 2002
- RÅDETS AFGØRELSE af 6. december 2007 om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik (2007/801/EF) EU-lovgivning · 6. december 2007
- RÅDETS AFGØRELSE af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (2008/149/RIA) AFTALE mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne SLUTAKT DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRINGER DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRING OM PARLAMENTARISK KONSULTATION DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRING OM EKSTERNE FORBINDELSER DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 23, STK. 7, I KONVENTIONEN AF 29. MAJ 2000 OM GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER MELLEM DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER ANDRE ERKLÆRINGER ERKLÆRING FRA SCHWEIZ OM GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER ERKLÆRING FRA SCHWEIZ OM ARTIKEL 7, STK. 2, LITRA b), vedrørende fristen for accept af nye udviklinger i Schengenreglerne ERKLÆRING FRA SCHWEIZ VEDRØRENDE ANVENDELSEN AF DEN EUROPÆISKE KONVENTION OM GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER OG DEN EUROPÆISKE KONVENTION OM UDLEVERING ERKLÆRING FRA EUROPA-KOMMISSIONEN OM FREMSENDELSE AF FORSLAG ERKLÆRING FRA EUROPA-KOMMISSIONEN OM DE UDVALG, DER BISTÅR EUROPA-KOMMISSIONEN VED UDØVELSEN AF DENS GENNEMFØRELSESBEFØJELSER AFTALE i form af brevveksling mellem Rådet for Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen under udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser FÆLLESERKLÆRING OM FÆLLES MØDER I DE BLANDEDE UDVALG EU-lovgivning · 28. januar 2008
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold EU-lovgivning · 28. november 2018