Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af beredskabsloven (Konsekvensrettelser i forbindelse med kommunalreformen)

2004/2 LSF 58Lovforslag som fremsatForsvarsministeriet24. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 24. februar 2005 af

forsvarsministeren (Søren Gade)

Forslag

til

Lov om ændring af beredskabsloven

(Konsekvensrettelser i forbindelse med kommunalreformen)

§ 1

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1.

marts 2004, foretages følgende ændringer:

1.

§ 25, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Regionsrådet skal udarbejde en samlet plan for regionens beredskab. Planen

skal

vedtages af regionsrådet i et møde.«

2.

§ 25, stk. 3,

affattes således:

Stk. 3.

De planer,

der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres i det omfang, udviklingen gør

dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale og regionale

valgperiode.«

3.

I

§ 27

ændres »amtskommunernes« til:

»regionernes«.

§ 2

Læs alt

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men loven

kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse

landsdele

med afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af

beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, der

fastlægger

redningsberedskabets opgaver og bestemmelser om beredskabsplanlægning inden

for

den civile sektors beredskab. Hovedloven blev vedtaget som lov nr. 1054 af

23.

december 1992 (jf. Folketingstidende 1992/1993, forhandlingerne s. 2860,

3536,

3938 og 4331, Tillæg A s. 4225, Tillæg B s. 475 og 693 og Tillæg C s. 497).

Lovens § 9, stk. 3 og 4, er redaktionelt ændret som følge af

vedtagelsen af henholdsvis lov nr. 380 af 14. juni 1995 om ændring af de

kommunale styrelseslove m.v., lov nr. 232 af 2. april 1997 om ændring af

forskellige lovbestemmelser om Københavns Kommune og lov nr. 1092 af 29.

december 1997 om ændring af lov om kommunernes styrelse og beredskabsloven.

Endvidere er loven ændret ved lov nr. 339 af 17. maj 2000 om ændring af

beredskabsloven, lov om orlov og lov om ferie (jf. Folketingstidende

1999/2000,

forhandlingerne s. 4235, 6838 og 6993, Tillæg A s. 4786 og Tillæg B s 538).

Ved

loven ændredes § 9, stk. 3, § 10, stk. 2, 1. pkt.,

§ 11, stk. 1, 2. pkt., § 21, stk. 1, § 47, 2. pkt.,

og

§ 53, stk. 1., indsattes nye § 9, stk. 2, 2. pkt.,

§ 10, stk. 2, 2. pkt., § 23 a, § 25, stk. 1, 2.

pkt.,

§ 25, stk. 2, 2. pkt., § 36 a, § 37, stk. 2, 2.

pkt.,

§ 54 a og § 54 b samt nyaffattedes § 35, stk. 3,

§ 36

og § 56, stk. 1, 1. pkt. Desuden er loven ændret ved lov nr. 418 af

31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (jf.

Folketingstidende 1999/2000, forhandlingerne s. 6690, 8505, 8761 samt Tillæg

A

s. 6896). Herudover er loven ændret ved lov nr. 293 af 30. april 2003 om

ændring af beredskabsloven (jf. Folketingstidende 2002/2003, forhandlingerne

s.

3991, 7365 og 7559, Tillæg A s. 2414, Tillæg B s. 1935 og Tillæg C s. 311).

Ved

loven ophævedes § 1, stk. 2, 2. pkt., § 2, § 4,

stk. 3-5, § 11, § 12, stk. 2, og kapitel 6, ændredes

§ 5, stk. 1, § 9, stk. 3 og 4, § 12, stk. 4,

§ 17, stk. 1, § 25, stk. 1 og 2, § 27, § 28,

stk. 1 og 2, § 38, stk. 2, § 45, § 51, stk. 3,

§ 57 og § 65, stk. 4, indsattes nye § 9, stk. 2, 6.

pkt., § 10, stk. 2, 5. pkt., § 35, stk. 2, og § 54,

stk. 2, samt nyaffattedes overskriften til kapitel 5 og § 24.

Endelig

er loven ændret ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 om ændring af lov om

kommunernes styrelse med flere love. Ved loven ændredes § 9,

stk. 3.

1. Baggrunden for lovforslaget og lovforslagets

indhold

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige

gennemførelse af en ny kommunalreform.

Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens

aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den

efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform,

som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver

og

den offentlige service i Danmark.

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner,

regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de

overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og

bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige

sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale

udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for

kommunerne.

Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens

Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses

i

den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og

at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres til tre til to.

De foreslåede ændringer i beredskabsloven er en konsekvens

af, at amtskommunerne nedlægges i forbindelse med reformen.

Beredskabsloven bygger på et sektoransvarsprincip og

pålægger offentlige myndigheder på alle niveauer en pligt til – inden

for eget

område – at gennemføre en beredskabsplanlægning, dvs. en planlægning,

der

tilsigter at opretholde og videreføre samfundets funktioner i tilfælde af

ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde

støtte

til forsvaret.

2. De økonomiske og administrative og konsekvenser

for det offentlige

Som det fremgår af aftalen om strukturreformen, vil

ændringerne i opgavefordelingen i forbindelse med reformen blive gennemført

ud

fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral og pengene følger opgaverne.

Forsvarsministeriet udsendte på den baggrund forslag til

lov om ændring af beredskabsloven i DUT-høring den 27. oktober 2004.

Udgangspunktet for drøftelserne af de økonomiske

konsekvenser har været udgiftsniveauerne i regnskaberne for 2003, som er det

seneste afsluttede regnskabsår. Formålet med drøftelserne har været at

kvalificere skønnene over de økonomiske konsekvenser, herunder især at nå en

teknisk afklaring af de enkelte lovforslags udgiftsopgørelser på de kommunale

og amtskommunale driftskonti, bortset fra administration (hovedkonto 6).

Der er enighed om, at der i forbindelse med forslag til lov

om ændring af beredskabsloven i sig selv ingen økonomiske og administrative

konsekvenser er for det offentlige. Planlægning, der tilsigter at opretholde

og

videreføre en myndigheds funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer er

således en integreret del af den pågældende myndigheds daglige virksomhed.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) som har vurderet, at forslaget

ikke forventes at indeholde økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Forslaget er derfor ikke forelagt et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

5. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været til høring hos

Beskæftigelsesministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet,

Skatteministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet

for

Flygtninge, Indvandrere og Integration, Økonomi- og Erhvervsministeriet,

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Justitsministeriet,

Miljøministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Familie-

og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Rigspolitichefen, Politidirektøren i

København, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Danske Vandværkers Forening,

Kommunalteknisk Chefforening, Sammenslutningen af Bedriftsværnsledere

Storkøbenhavn – Sjælland, Sammenslutningen af Bedriftsværnsledere

Jylland –

Fyn, Forsikring & Pension, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune, Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn, Foreningen

af

Politimestre i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, Amtsdirektørforeningen,

Kommunaldirektørforeningen i Danmark, Foreningen af Kommunale

Beredskabschefer,

Falcks Redningskorps, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund,

Beredskabs-Forbundet, Dansk Røde Kors, ASF-Dansk Folkehjælp, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, HORESTA, Selskabet for Risikovurdering,

Brandteknisk Selskab, Dansk Katastrofemedicinsk Selskab, Dansk Brand- og

sikringsteknisk Institut, Hovedorganisationen af Beredskabsofficerer i

Danmark,

Centralorganisationen for Stampersonel i Redningsberedskabet,

Landstalsmandsudvalget for Menige, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk,

Det kommunale Beredskabspersonales Landsforbund, Politiforbundet i Danmark,

Teknisk Landsforbund, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Foreningen

for Arbejdsledere i Danmark, Forbundet af Offentligt Ansatte, SID,

Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen.

Vurdering af

lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, nr. 2 og nr. 3

Beredskabsloven bygger på et sektoransvarsprincip og

pålægger offentlige myndigheder på alle niveauer en pligt til – inden

for eget

område – at gennemføre en beredskabsplanlægning, dvs. en planlægning,

der

tilsigter at opretholde og videreføre samfundets funktioner i tilfælde af

ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde

støtte

til forsvaret.

Kommunalreformen nødvendiggør derfor en konsekvensændring

af beredskabslovens § 25, stk. 2 og stk. 3 og § 27.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af

1. marts 2004, foretages følgende ændringer:

§ 25.

Kommunalbestyrelsen

skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages

af kommunalbestyrelsen i et møde.

1.

§ 25, stk. 2,

affattes således:

Stk. 2.

Amtsrådet

skal udarbejde en samlet plan for amtskommunens beredskab. Planen skal

vedtages af amtsrådet i et møde.

»

Stk. 2.

Regionsrådet skal udarbejde en samlet plan for regionens beredskab. Planen

skal vedtages af regionsrådet i et møde.«

2.

§ 25, stk. 3

, affattes således:

Stk. 3.

De

planer, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres i det omfang,

udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal

valgperiode.

Stk. 4.

Planer og

revisioner heraf indsendes til Beredskabsstyrelsen.

»Stk. 3.

De

planer, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres i det omfang,

udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale og

regionale valgperiode.«

§ 27.

De

enkelte ministre fastsætter hver inden for deres område vejledende

retningslinier for amtskommunernes og kommunernes beredskabsplanlægning, jf.

§ 25, stk. 1 og 2.

3.

I

§ 27

ændres »amtskommunernes« til:

»regionernes«.

Lignende dokumenter