Forslag til folketingsbeslutning om en ændring af artikel 10.2 i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 9. oktober 2003 af
finansministeren (Thor Pedersen)
Forslag til folketingsbeslutning
om en ændring af artikel 10.2 i Statutten for Det Europæiske
System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank
”Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks ratifikation
af den af Rådet for Den Europæiske Union trufne afgørelse af 21. marts 2003
om
en ændring af artikel 10.2 i Statutten for Det Europæiske System af
Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.”
Bemærkninger til forslaget
1. Baggrund
Forslaget til folketingsbeslutning fremsættes for at gøre
det muligt, at Danmark kan ratificere rådsafgørelsen af 21. marts 2003 om en
ændring af artikel 10.2 i Statutten for Det Europæiske System af
Centralbanker
og Den Europæiske Centralbank.
Rådsafgørelsen om en ændring af artikel 10.2 i Statutten
for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank
tilpasser afstemningsreglerne for Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd
for
at fastholde dets evne til at træffe effektive og rettidige afgørelser i et
udvidet euroområde.
Rådsafgørelsen skal ratificeres af alle medlemslande i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Rådsafgørelsen
træder i kraft på den første dag i den anden måned, som følger efter
deponeringen af det sidste ratifikationsdokument.
2. Nugældende ordning i henhold til artikel 10.2 i
Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske
Centralbank
Læs alt
I henhold til de gældende institutionelle ordninger består
Styrelsesrådet af de seks medlemmer af ECB’s direktion og de nationale
centralbankdirektører fra eurolandene (p.t. 12). For så vidt angår
beslutninger
om blandt andet officielle rentesatser, som beskrevet i artikel 10.2
i Statutten for Det Europæiske System
af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, har hvert medlem af
Styrelsesrådet en stemme og afgørelse træffes med simpelt flertal. Ved
stemmelighed er formandens stemme afgørende.
3. Rådsafgørelse om ændring af artikel 10.2 i
Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske
Centralbank
Af den igennem Nice-traktaten tilføjede
”bemyndigelsesklausul” (artikel 10.6 i Statutten for Det Europæiske
System af
Centralbanker og Den Europæiske Centralbank) fremgår, at artikel 10.2 i
Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske
Centralbank kan ændres af Rådet i sin sammensætning af stats- og
regeringschefer, der træffer afgørelse med enstemmighed, enten på grundlag af
en henstilling fra ECB og efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen
eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af
Europa-Parlamentet og ECB. Rådet i sin sammensætning af stats- og
regeringschefer anbefaler medlemslandene at vedtage denne henstilling og
ændringerne træder i kraft, når alle medlemslande har ratificeret den i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Ændringen skal
godkendes af samtlige 15 nuværende medlemslande ved enstemmighed.
Retligt vil rådsafgørelsen af 21. marts 2003 efter
ratifikation i alle medlemslande have samme karakter som den nuværende
artikel
10.2 i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske
Centralbank.
Med ændringen af statutten indføres der et rotationssystem
for stemmerettighederne blandt de nationale centralbankdirektører i Den
Europæiske
Centralbanks Styrelsesråd fra det tidspunkt, hvor der er mere end 15
eurolande
og dermed mere end 15 nationale centralbankdirektører i Styrelsesrådet
(artikel
1).
Rådet anfører i betragtningerne til rådsafgørelsen, at for
at fastholde Styrelsesrådets evne til at træffe effektive og rettidige
afgørelser i et udvidet euroområde, må antallet af nationale
centralbankdirektører, som kan udøve stemmeret, være mindre end det samlede
antal centralbankdirektører i Styrelsesrådet. Rådet finder, at et antal på 15
stemmerettigheder for de nationale centralbankdirektører vil udgøre en
hensigtsmæssig afvejning mellem på den ene side kontinuitet i forhold til den
bestående ordning, herunder en afbalanceret fordeling af stemmerettighederne
mellem de seks medlemmer af direktionen og de øvrige medlemmer af
Styrelsesrådet, og på den anden side nødvendigheden af at sikre, at der
træffes
effektive afgørelser i et væsentligt udvidet Styrelsesråd. Et rotationssystem
er en rimelig, effektiv og acceptabel metode til fordeling af
stemmerettigheder
blandt de nationale centralbankdirektører i Styrelsesrådet.
Rotationssystemet er baseret på følgende
principper:
1.
Et medlem – én
stemme
Princippet om »et
medlem, én stemme« gælder fortsat for alle de medlemmer af Styrelsesrådet,
som
kan udøve stemmeret.
2.
Personlig
deltagelse
Alle
Styrelsesrådets medlemmer deltager som hidtil i dets møder som personlige og
uafhængige medlemmer, uanset om de udøver stemmeret eller ikke.
3.
Soliditet
Rotationssystemet
fungerer solidt, idet det kan rumme enhver fremtidig udvidelse af euroområdet
op til det højeste antal af medlemslande, som i dag haves for øje.
4.
Repræsentativitet
Rotationssystemet
forhindrer, at der opstår tilfælde, hvor de centralbankdirektører, som udøver
stemmeret, kommer fra nationale centralbanker i medlemslande, som tilsammen
anses for ikke at være repræsentative for euroområdets økonomi som helhed
betragtet.
5.
Gennemsigtighed
Rotationssystemet
er udformet, så det er gennemsigtigt.
Så længe der er 21 eller færre medlemmer af Styrelsesrådet
(dvs. 15 eller færre nationale centralbankdirektører i Styrelsesrådet), har
hvert medlem af Styrelsesrådet en stemme. Fra det tidspunkt, hvor antallet af
medlemmer i Styrelsesrådet overstiger 21 (dvs. antallet af nationale
centralbankdirektører i Styrelsesrådet overstiger 15), har hvert medlem af
Den
Europæiske Centralbanks direktion en stemme, og antallet af nationale
centralbankdirektører med stemmeret udgør 15.
De 15 stemmerettigheder fordeles efter et rotationssystem,
hvor de nationale centralbankdirektører bliver inddelt i grupper, som er
forskellige med hensyn til, hvor hyppigt medlemmerne af grupperne kan udøve
stemmeretten.
Inddelingen af centralbankdirektører i grupper foretages i
henhold til en fordeling efter størrelse af deres respektive hjemlandes
økonomier. Denne fordeling baseres på eurolandets andel af det samlede
euroområdes økonomi i henhold til en indikator bestående af to komponenter:
(i)
andelen af det aggregerede bruttonationalprodukt i markedspriser, og (ii)
andelen af den samlede aggregerede balance for de monetære finansielle
institutioner. Bruttonationalproduktet tildeles en vægt på 5/6, og den
samlede
aggregerede balance for de monetære finansielle institutioner tildeles en
vægt
på 1/6.
Rotationssystemet vil træde i kraft i to etaper, afhængig
af den takt hvormed euroområdet udvides:
·
Fra det
tidspunkt, hvor antallet af centralbankdirektører overstiger 15, og indtil
det
når 22, vil centralbankdirektørerne blive inddelt i to grupper på grundlag af
fordelingen efter størrelse, som beskrevet ovenfor. Den første gruppe vil
bestå
af fem centralbankdirektører og den anden gruppe vil bestå af de øvrige
centralbankdirektører. Den hyppighed, hvormed centralbankdirektørerne i den
første gruppe kan udøve stemmeret, kan ikke være lavere end den hyppighed,
som
gælder for centralbankdirektørerne i den anden gruppe. De fem
centralbankdirektører i første gruppe har tilsammen fire stemmerettigheder,
og
de øvrige centralbankdirektører i den anden gruppe har tilsammen 11. Dog er
der
behov for en særordning når antallet af eurolande overstiger 15 men er mindre
end 19, for at undgå, at hyppigheden hvormed centralbankdirektører i den
første
gruppe har stemmeret, er lavere end hyppigheden for centralbankdirektører i
den
anden gruppe. Dette kan have betydning for den måde, hvorpå de 15
stemmerettigheder fordeles på de to grupper. For at undgå den situation, at
hyppigheden, hvormed centralbankdirektørerne i en gruppe kan udøve stemmeret,
er 100 %, kan Styrelsesrådet beslutte at udskyde starten af
rotationssystemet,
indtil antallet af eurolande overstiger 18.
·
Fra det
tidspunkt, hvor antallet af centralbankdirektører udgør 22, vil
centralbankdirektørerne blive inddelt i tre grupper på grundlag af
fordelingen
efter størrelse, som beskrevet ovenfor. Den første gruppe vil bestå af fem
centralbankdirektører og tildeles 4 stemmerettigheder. Den anden gruppe vil
bestå af halvdelen af det samlede antal centralbankdirektører, i givet fald
oprundet til nærmeste hele tal og tildeles 8 stemmerettigheder. Den tredje
gruppe vil bestå af de øvrige centralbankdirektører og tildeles 3
stemmerettigheder.
Rotationen af stemmerettigheder blandt
centralbankdirektører er tillige bestemt af princippet om, at de inden for
hver
gruppe skal udøve stemmeret i lige lange perioder.
Beslutning om alle de nødvendige foranstaltninger til
gennemførelse af de ovennævnte principper og beslutning om eventuel
udskydelse
af starten af rotationssystemet, indtil det tidspunkt, hvor antallet
centralbankdirektører overstiger 18, træffes af Styrelsesrådet med to
tredjedels flertal blandt alle dets medlemmer, såvel med som uden stemmeret.
Udøvelse af stemmeretten kan kun ske ved personlig
tilstedeværelse. Dog kan det fastsættes i forretningsordenen, at
Styrelsesrådets medlemmer kan afgive deres stemme ved anvendelse af
telekonferencer og det skal endvidere fastsættes i forretningsordenen, at et
medlem af Styrelsesrådet, som er forhindret i at deltage i Styrelsesrådets
møder i en længere periode, kan udpege en stedfortræder som medlem af
Styrelsesrådet.
Styrelsesrådet træffer afgørelse med simpelt flertal, med
mindre andet er fastsat i statutten for Det Europæiske System af
Centralbanker
og den Europæiske Centralbank og ved stemmelighed er formandens stemme
afgørende.
Styrelsesrådet er beslutningsdygtigt, når mindst to
tredjedele af de medlemmer, som kan udøve stemmeret, er til stede. Hvis
Styrelsesrådet ikke er beslutningsdygtigt, kan formanden indkalde til et
ekstraordinært møde, på hvilket der kan træffes afgørelse uden hensyn til
reglen om beslutningsdygtighed.
Rådsafgørelsen skal ratificeres af alle medlemslande i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Rådsafgørelsen
træder i kraft på den første dag i den anden måned, som følger efter
deponeringen af det sidste ratifikationsdokument (artikel 2).
4. Konsekvenser af rådsafgørelsen
Rådsafgørelsen har ikke statsfinansielle eller
lovgivningsmæssige konsekvenser.
II
(Retsakter, hvis
offentliggørelse ikke er obligatorisk)
RÅDET
AFGØRELSE TRUFFET AF RÅDET I DETS SAMMENSÆTNING AF
STATS- OG REGERINGSCHEFERNE
af 21. marts 2003
om ændring af artikel 10.2 i statutten for Det
Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank
(2003/223/EF)
RÅDET I DETS SAMMENSÆTNING AF STATS- OG
REGERINGSCHEFERNE HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske
System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank
1)
, særlig artikel 10.6,
under henvisning til Den Europæiske Centralbanks
henstilling
2)
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
3)
,
under henvisning til udtalelse fra Kommissionen
4)
,
og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Udvidelsen af
euroområdet vil indebære en forøgelse af antallet af medlemmer af
Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB). Det er nødvendigt at
fastholde Styrelsesrådets evne til at træffe effektive og rettidige
afgørelser
i et udvidet euroområde, uafhængigt af antallet af medlemsstater, som
indfører
euroen. Med henblik herpå må antallet af nationale centralbankchefer, som kan
udøve stemmeret, være mindre end det samlede antal centralbankchefer i
Styrelsesrådet. Et rotationssystem er en rimelig, effektiv og acceptabel
metode
til fordeling af stemmerettigheder blandt Styrelsesrådets centralbankchefer.
Et
antal på 15 stemmerettigheder for centralbankcheferne vil udgøre en
hensigtsmæssig afvejning mellem på den ene side kontinuitet i forhold til den
bestående ordning, herunder en afbalanceret fordeling af stemmerettigheder
mellem de seks medlemmer af direktionen og de øvrige medlemmer af
Styrelsesrådet, og på den anden side nødvendigheden af at sikre, at der kan
træffes effektive afgørelser i et væsentligt udvidet styrelsesråd.
(2)
Under hensyntagen til
at medlemmerne af direktionen udnævnes på fællesskabsplan via en procedure
fastlagt i traktaten og til deres rolle i ECB, hvis kompetence omfatter hele
euroområdet, må alle direktionsmedlemmer fortsat have permanent stemmeret i
Styrelsesrådet.
(3)
Fremgangsmåden ved
afstemning i Styrelsesrådet er tilpasset på grundlag af artikel 10.6 i
statutten. Da denne bestemmelse alene angår ændringer til artikel 10.2, vil
tilpasning af fremgangsmåden ved afstemning ikke have nogen konsekvenser for
afstemning om afgørelser i henhold til artikel 10.3, artikel 10.6 og artikel
41.2 i statutten.
(4)
Der ligger fem
hovedprincipper til grund for det valgte rotationssystem. Princippet om »et
medlem, en stemme«, som er det centrale princip for Styrelsesrådets
beslutningstagen, gælder fortsat for alle de medlemmer af Styrelsesrådet, som
kan udøve stemmeret. Alle medlemmer af Styrelsesrådet deltager som hidtil i
dets møder som personlige og uafhængige medlemmer, uanset om de udøver
stemmeret eller ikke. Rotationssystemet fungerer solidt, idet det kan rumme
enhver fremtidig udvidelse af euroområdet op til det højeste antal af
medlemsstater, som i dag haves for øje. Rotationssystemet forhindrer desuden,
at der opstår tilfælde, hvor de centralbankchefer, som udøver stemmeret,
kommer
fra nationale centralbanker (NCB'er) i medlemsstater, som tilsammen anses for
ikke at være repræsentative for euroområdets økonomi som helhed betragtet.
Endelig er rotationssystemet gennemsigtigt.
(5)
Inddelingen af
centralbankchefer i grupper og tildeling af et bestemt antal
stemmerettigheder
til disse grupper er udformet for at sikre, at de centralbankchefer, som kan
udøve stemmeret, kommer fra NCB'er i medlemsstater, som tilsammen er
repræsentative for euroområdets økonomi som helhed betragtet.
Centralbankchefer
vil udøve deres stemmeret med forskellig hyppighed, som beror på den relative
størrelse af deres NCB's medlemsstats økonomi inden for euroområdet.
Inddelingen af centralbankchefer i grupper er således bestemt ud fra en
ordning
efter størrelsen af deres NCB's medlemsstat på grundlag af en indikator
bestående af to komponenter: størrelsen af andelen af deres NCB's medlemsstat
i) af det aggregerede bruttonationalprodukt i markedspriser (i det følgende
benævnt »BNP mp«) for medlemsstater, der har indført euroen, og ii) af den
samlede aggregerede balance for de monetære finansielle institutioner (i det
følgende benævnt »SAB-MFI«) for medlemsstater, der har indført euroen. En
medlemsstats økonomiske vægt, som udtrykt i dens BNP mp, er en hensigtsmæssig
komponent, da indvirkningen af centralbankbeslutninger er større i
medlemsstater med store økonomier end i medlemsstater med mindre økonomier.
Samtidig har størrelsen af en medlemsstats finansielle sektor en særlig
betydning i forbindelse med centralbankbeslutninger, da modparterne for
centralbankoperationer
tilhører denne sektor. BNP mp tildeles en vægt på 5/6 og SAB-MFI en vægt på
1/6. Valget af vægtene er passende, da dette vil betyde, at den finansielle
sektor er meningsfuldt og dækkende repræsenteret.
(6)
For at muliggøre en
smidig indførelse af rotationssystemet foretages indførelsen i to etaper. I
første etape vil centralbankcheferne blive inddelt i to grupper, når deres
antal overstiger 15. Hyppigheden, hvormed centralbankchefer i den første
gruppe
kan udøve stemmeret, vil ikke være lavere end hyppigheden af udøvelse af
stemmeret for dem, som tilhører den anden gruppe. Når et betydeligt antal nye
medlemsstater er indtrådt i euroområdet, dvs. når antallet af
centralbankchefer
overstiger 21, vil de blive inddelt i tre grupper. Inden for hver gruppe
udøver
centralbankcheferne stemmeret i lige lange perioder. De nærmere regler til
gennemførelse af de to principper besluttes af Styrelsesrådet med to
tredjedeles flertal blandt alle dets medlemmer, såvel med som uden
stemmerettighed. Dette gælder også en eventuel beslutning om at udskyde
starten
på rotationssystemet for at undgå en situation, hvor den hyppighed,
hvormed centralbankcheferne i en gruppe kan udøve stemmeret, udgør 100 %.
(7)
Andelen af hver NCB's
medlemsstat i det aggregerede BNP mp og i SAB-MFI for medlemsstater, der har
indført euroen, justeres, når det aggregerede BNP mp justeres i henhold til
artikel 29.3 i statutten, eller når antallet af centralbankchefer i
Styrelsesrådet
øges. De nye andele, som fremkommer ved de regelmæssige justeringer, vil
gælde
fra første dag i det følgende år. Når en eller flere centralbankchefer bliver
medlem af Styrelsesrådet, bør referenceperioden til brug for beregningen af
andelen for deres respektive NCB's medlemsstat i det aggregerede BNP mp og af
SAB-MFI for medlemsstater, der har indført euroen, være den samme, som
anvendtes ved den seneste femårige justering af andele. De nye andele, som
fremkommer ved sådanne særlige justeringer, vil gælde fra det tidspunkt, hvor
de(n) pågældende centralbankchef(er) bliver medlem af Styrelsesrådet. Disse
nærmere regler vil være omfattet af de gennemførelsesbestemmelser, som skal
vedtages af Styrelsesrådet —
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der foretages følgende ændring i statutten for Det
Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank:
Statuttens artikel 10.2 affattes således:
»10.2. Hvert medlem af Styrelsesrådet har én stemme.
Fra det tidspunkt, hvor antallet af medlemmer af Styrelsesrådet overstiger
21,
har hvert medlem af Direktionen én stemme, og antallet af centralbankchefer
med
stemmeret udgør 15. Sidstnævnte stemmerettigheder fordeles og roterer som
følger:
—
Når antallet af
centralbankchefer overstiger 15, og indtil det udgør 22, inddeles
centralbankcheferne i to grupper, på grundlag af en fordeling efter
størrelsen
af deres NCB'ers medlemsstaters andel af det aggregerede
bruttonationalprodukt
til markedspriser og af den samlede aggregerede balance for de monetære
finansielle institutioner i medlemsstater, der har indført euroen. Andelene
af
det aggregerede bruttonationalprodukt til markedspriser og af den samlede
aggregerede balance for de monetære finansielle institutioner tildeles vægte
på
henholdsvis 5/6 og 1/6. Den første gruppe består af 5 centralbankchefer og
den
anden gruppe af de øvrige centralbankchefer. Den hyppighed, hvormed
centralbankcheferne i den første gruppe kan udøve stemmeret, kan ikke være
lavere end den hyppighed, som gælder for centralbankcheferne i den anden
gruppe. Den første gruppe tildeles 4 stemmerettigheder og den anden gruppe
11,
jf. dog foregående punktum.
—
Når antallet af
centralbankchefer udgør 22, inddeles centralbankcheferne i tre grupper på
grundlag af en fordeling efter størrelse i henhold til ovennævnte kriterier.
Den første gruppe består af 5 centralbankchefer og tildeles 4
stemmerettigheder. Den anden gruppe består af halvdelen af det samlede antal
centralbankchefer, i givet fald rundet op til nærmeste tal, og tildeles 8
stemmerettigheder. Den tredje gruppe består af de øvrige centralbankchefer og
tildeles 3 stemmerettigheder.
—
Inden for hver gruppe
udøver centralbankcheferne stemmeret i lige lange perioder.
—
Ved beregningen af
andelene i det aggregerede bruttonationalprodukt til markedspriser finder
artikel 29.2 anvendelse. Den samlede aggregerede balance for de monetære
finansielle institutioner beregnes i overensstemmelse med det statistiske
grundlag, som gælder i Det Europæiske Fællesskab på tidspunktet for
beregningen.
—
Når det aggregerede
bruttonationalprodukt i markedspriser justeres i henhold til artikel 29.3,
eller når antallet af centralbankchefer øges, justeres størrelsen og/eller
sammensætningen af grupperne i overensstemmelse med ovennævnte principper.
—
Styrelsesrådet, som
træffer afgørelse med to tredjedeles flertal blandt alle medlemmer, såvel med
som uden stemmeret, vedtager alle nødvendige foranstaltninger til
gennemførelse
af ovennævnte principper og kan beslutte at udskyde starten af
rotationssystemet
indtil det tidspunkt, hvor antallet af centralbankchefer overstiger 18.
Udøvelse af stemmeretten kan kun ske ved personlig
tilstedeværelse. Som en undtagelse fra denne regel kan den i artikel 12.3
omhandlede forretningsorden fastsætte, at Styrelsesrådets medlemmer kan
afgive
deres stemme ved anvendelse af telekonferencer. I denne forretningsorden skal
det endvidere fastsættes, at et medlem af Styrelsesrådet, som er forhindret i
at deltage i Styrelsesrådets møder i en længere periode, kan udpege en
stedfortræder som medlem af Styrelsesrådet.
Bestemmelserne i de foregående led berører ikke
stemmerettigheder for alle medlemmer af Styrelsesrådet i henhold til artikel
10.3, artikel 10.6 og artikel 41.2.
Medmindre andet er fastsat i denne statut, træffer
Styrelsesrådet afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens
stemme afgørende.
Styrelsesrådet er beslutningsdygtigt, når mindst to
tredjedele af de medlemmer, som kan udøve stemmeret, er til stede. Hvis
Styrelsesrådet ikke er beslutningsdygtigt, kan formanden indkalde til et
ekstraordinært møde, på hvilket der kan træffes afgørelse uden hensyn til
reglen om beslutningsdygtighed.«
Artikel 2
1.
Denne afgørelse skal
ratificeres af alle medlemsstater i overensstemmelse med deres
forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos
Den
Italienske Republiks regering.
2.
Afgørelsen træder i
kraft den første dag i den anden måned, som følger efter deponeringen af det
sidste ratifikationsdokument.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. marts 2003.
På Rådets vegne, i dets
sammensætning af stats- og regeringscheferne
C. SIMITIS
Formand
1)
Statut fastlagt ved protokollen knyttet som bilag til traktaten om oprettelse
af De Europæiske Fællesskaber, som ændret ved Nice-traktaten.
2)
EUT C 29 af 7.2.2003, s. 6.
3)
Europa-Parlamentets udtalelse af 13.3.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
4)
Kommissionens udtalelse af 21.2.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2003) - B 9 Retsinformation · 9. oktober 2003
- Folketingsbeslutning om en ændring af artikel 10.2 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank Retsinformation · 11. december 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en ændring af artikel 10.2 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank Retsinformation · 5. december 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter Retsinformation · 10. oktober 2007
- 1985 BSF 3 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS AFGØRELSE AF 7. MAJ 1985 OM FÆLLESSKABERNES ORDNING MED EGNE INDTÆGTER Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union Retsinformation · 2. marts 2001