Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en ændring af artikel 10.2 i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank

2003/1 BSF 9Beslutningsforslag som fremsatFinansministeriet9. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. oktober 2003 af

finansministeren (Thor Pedersen)

Forslag til folketingsbeslutning

om en ændring af artikel 10.2 i Statutten for Det Europæiske

System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank

”Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks ratifikation

af den af Rådet for Den Europæiske Union trufne afgørelse af 21. marts 2003

om

en ændring af artikel 10.2 i Statutten for Det Europæiske System af

Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.”

Bemærkninger til forslaget

1. Baggrund

Forslaget til folketingsbeslutning fremsættes for at gøre

det muligt, at Danmark kan ratificere rådsafgørelsen af 21. marts 2003 om en

ændring af artikel 10.2 i Statutten for Det Europæiske System af

Centralbanker

og Den Europæiske Centralbank.

Rådsafgørelsen om en ændring af artikel 10.2 i Statutten

for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank

tilpasser afstemningsreglerne for Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd

for

at fastholde dets evne til at træffe effektive og rettidige afgørelser i et

udvidet euroområde.

Rådsafgørelsen skal ratificeres af alle medlemslande i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Rådsafgørelsen

træder i kraft på den første dag i den anden måned, som følger efter

deponeringen af det sidste ratifikationsdokument.

2. Nugældende ordning i henhold til artikel 10.2 i

Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske

Centralbank

Læs alt

I henhold til de gældende institutionelle ordninger består

Styrelsesrådet af de seks medlemmer af ECB’s direktion og de nationale

centralbankdirektører fra eurolandene (p.t. 12). For så vidt angår

beslutninger

om blandt andet officielle rentesatser, som beskrevet i artikel 10.2

i Statutten for Det Europæiske System

af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, har hvert medlem af

Styrelsesrådet en stemme og afgørelse træffes med simpelt flertal. Ved

stemmelighed er formandens stemme afgørende.

3. Rådsafgørelse om ændring af artikel 10.2 i

Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske

Centralbank

Af den igennem Nice-traktaten tilføjede

”bemyndigelsesklausul” (artikel 10.6 i Statutten for Det Europæiske

System af

Centralbanker og Den Europæiske Centralbank) fremgår, at artikel 10.2 i

Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske

Centralbank kan ændres af Rådet i sin sammensætning af stats- og

regeringschefer, der træffer afgørelse med enstemmighed, enten på grundlag af

en henstilling fra ECB og efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen

eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af

Europa-Parlamentet og ECB. Rådet i sin sammensætning af stats- og

regeringschefer anbefaler medlemslandene at vedtage denne henstilling og

ændringerne træder i kraft, når alle medlemslande har ratificeret den i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Ændringen skal

godkendes af samtlige 15 nuværende medlemslande ved enstemmighed.

Retligt vil rådsafgørelsen af 21. marts 2003 efter

ratifikation i alle medlemslande have samme karakter som den nuværende

artikel

10.2 i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske

Centralbank.

Med ændringen af statutten indføres der et rotationssystem

for stemmerettighederne blandt de nationale centralbankdirektører i Den

Europæiske

Centralbanks Styrelsesråd fra det tidspunkt, hvor der er mere end 15

eurolande

og dermed mere end 15 nationale centralbankdirektører i Styrelsesrådet

(artikel

1).

Rådet anfører i betragtningerne til rådsafgørelsen, at for

at fastholde Styrelsesrådets evne til at træffe effektive og rettidige

afgørelser i et udvidet euroområde, må antallet af nationale

centralbankdirektører, som kan udøve stemmeret, være mindre end det samlede

antal centralbankdirektører i Styrelsesrådet. Rådet finder, at et antal på 15

stemmerettigheder for de nationale centralbankdirektører vil udgøre en

hensigtsmæssig afvejning mellem på den ene side kontinuitet i forhold til den

bestående ordning, herunder en afbalanceret fordeling af stemmerettighederne

mellem de seks medlemmer af direktionen og de øvrige medlemmer af

Styrelsesrådet, og på den anden side nødvendigheden af at sikre, at der

træffes

effektive afgørelser i et væsentligt udvidet Styrelsesråd. Et rotationssystem

er en rimelig, effektiv og acceptabel metode til fordeling af

stemmerettigheder

blandt de nationale centralbankdirektører i Styrelsesrådet.

Rotationssystemet er baseret på følgende

principper:

1.

Et medlem – én

stemme

Princippet om »et

medlem, én stemme« gælder fortsat for alle de medlemmer af Styrelsesrådet,

som

kan udøve stemmeret.

2.

Personlig

deltagelse

Alle

Styrelsesrådets medlemmer deltager som hidtil i dets møder som personlige og

uafhængige medlemmer, uanset om de udøver stemmeret eller ikke.

3.

Soliditet

Rotationssystemet

fungerer solidt, idet det kan rumme enhver fremtidig udvidelse af euroområdet

op til det højeste antal af medlemslande, som i dag haves for øje.

4.

Repræsentativitet

Rotationssystemet

forhindrer, at der opstår tilfælde, hvor de centralbankdirektører, som udøver

stemmeret, kommer fra nationale centralbanker i medlemslande, som tilsammen

anses for ikke at være repræsentative for euroområdets økonomi som helhed

betragtet.

5.

Gennemsigtighed

Rotationssystemet

er udformet, så det er gennemsigtigt.

Så længe der er 21 eller færre medlemmer af Styrelsesrådet

(dvs. 15 eller færre nationale centralbankdirektører i Styrelsesrådet), har

hvert medlem af Styrelsesrådet en stemme. Fra det tidspunkt, hvor antallet af

medlemmer i Styrelsesrådet overstiger 21 (dvs. antallet af nationale

centralbankdirektører i Styrelsesrådet overstiger 15), har hvert medlem af

Den

Europæiske Centralbanks direktion en stemme, og antallet af nationale

centralbankdirektører med stemmeret udgør 15.

De 15 stemmerettigheder fordeles efter et rotationssystem,

hvor de nationale centralbankdirektører bliver inddelt i grupper, som er

forskellige med hensyn til, hvor hyppigt medlemmerne af grupperne kan udøve

stemmeretten.

Inddelingen af centralbankdirektører i grupper foretages i

henhold til en fordeling efter størrelse af deres respektive hjemlandes

økonomier. Denne fordeling baseres på eurolandets andel af det samlede

euroområdes økonomi i henhold til en indikator bestående af to komponenter:

(i)

andelen af det aggregerede bruttonationalprodukt i markedspriser, og (ii)

andelen af den samlede aggregerede balance for de monetære finansielle

institutioner. Bruttonationalproduktet tildeles en vægt på 5/6, og den

samlede

aggregerede balance for de monetære finansielle institutioner tildeles en

vægt

på 1/6.

Rotationssystemet vil træde i kraft i to etaper, afhængig

af den takt hvormed euroområdet udvides:

·

Fra det

tidspunkt, hvor antallet af centralbankdirektører overstiger 15, og indtil

det

når 22, vil centralbankdirektørerne blive inddelt i to grupper på grundlag af

fordelingen efter størrelse, som beskrevet ovenfor. Den første gruppe vil

bestå

af fem centralbankdirektører og den anden gruppe vil bestå af de øvrige

centralbankdirektører. Den hyppighed, hvormed centralbankdirektørerne i den

første gruppe kan udøve stemmeret, kan ikke være lavere end den hyppighed,

som

gælder for centralbankdirektørerne i den anden gruppe. De fem

centralbankdirektører i første gruppe har tilsammen fire stemmerettigheder,

og

de øvrige centralbankdirektører i den anden gruppe har tilsammen 11. Dog er

der

behov for en særordning når antallet af eurolande overstiger 15 men er mindre

end 19, for at undgå, at hyppigheden hvormed centralbankdirektører i den

første

gruppe har stemmeret, er lavere end hyppigheden for centralbankdirektører i

den

anden gruppe. Dette kan have betydning for den måde, hvorpå de 15

stemmerettigheder fordeles på de to grupper. For at undgå den situation, at

hyppigheden, hvormed centralbankdirektørerne i en gruppe kan udøve stemmeret,

er 100 %, kan Styrelsesrådet beslutte at udskyde starten af

rotationssystemet,

indtil antallet af eurolande overstiger 18.

·

Fra det

tidspunkt, hvor antallet af centralbankdirektører udgør 22, vil

centralbankdirektørerne blive inddelt i tre grupper på grundlag af

fordelingen

efter størrelse, som beskrevet ovenfor. Den første gruppe vil bestå af fem

centralbankdirektører og tildeles 4 stemmerettigheder. Den anden gruppe vil

bestå af halvdelen af det samlede antal centralbankdirektører, i givet fald

oprundet til nærmeste hele tal og tildeles 8 stemmerettigheder. Den tredje

gruppe vil bestå af de øvrige centralbankdirektører og tildeles 3

stemmerettigheder.

Rotationen af stemmerettigheder blandt

centralbankdirektører er tillige bestemt af princippet om, at de inden for

hver

gruppe skal udøve stemmeret i lige lange perioder.

Beslutning om alle de nødvendige foranstaltninger til

gennemførelse af de ovennævnte principper og beslutning om eventuel

udskydelse

af starten af rotationssystemet, indtil det tidspunkt, hvor antallet

centralbankdirektører overstiger 18, træffes af Styrelsesrådet med to

tredjedels flertal blandt alle dets medlemmer, såvel med som uden stemmeret.

Udøvelse af stemmeretten kan kun ske ved personlig

tilstedeværelse. Dog kan det fastsættes i forretningsordenen, at

Styrelsesrådets medlemmer kan afgive deres stemme ved anvendelse af

telekonferencer og det skal endvidere fastsættes i forretningsordenen, at et

medlem af Styrelsesrådet, som er forhindret i at deltage i Styrelsesrådets

møder i en længere periode, kan udpege en stedfortræder som medlem af

Styrelsesrådet.

Styrelsesrådet træffer afgørelse med simpelt flertal, med

mindre andet er fastsat i statutten for Det Europæiske System af

Centralbanker

og den Europæiske Centralbank og ved stemmelighed er formandens stemme

afgørende.

Styrelsesrådet er beslutningsdygtigt, når mindst to

tredjedele af de medlemmer, som kan udøve stemmeret, er til stede. Hvis

Styrelsesrådet ikke er beslutningsdygtigt, kan formanden indkalde til et

ekstraordinært møde, på hvilket der kan træffes afgørelse uden hensyn til

reglen om beslutningsdygtighed.

Rådsafgørelsen skal ratificeres af alle medlemslande i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Rådsafgørelsen

træder i kraft på den første dag i den anden måned, som følger efter

deponeringen af det sidste ratifikationsdokument (artikel 2).

4. Konsekvenser af rådsafgørelsen

Rådsafgørelsen har ikke statsfinansielle eller

lovgivningsmæssige konsekvenser.

II

(Retsakter, hvis

offentliggørelse ikke er obligatorisk)

RÅDET

AFGØRELSE TRUFFET AF RÅDET I DETS SAMMENSÆTNING AF

STATS- OG REGERINGSCHEFERNE

af 21. marts 2003

om ændring af artikel 10.2 i statutten for Det

Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank

(2003/223/EF)

RÅDET I DETS SAMMENSÆTNING AF STATS- OG

REGERINGSCHEFERNE HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske

System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank

1)

, særlig artikel 10.6,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks

henstilling

2)

,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet

3)

,

under henvisning til udtalelse fra Kommissionen

4)

,

og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Udvidelsen af

euroområdet vil indebære en forøgelse af antallet af medlemmer af

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB). Det er nødvendigt at

fastholde Styrelsesrådets evne til at træffe effektive og rettidige

afgørelser

i et udvidet euroområde, uafhængigt af antallet af medlemsstater, som

indfører

euroen. Med henblik herpå må antallet af nationale centralbankchefer, som kan

udøve stemmeret, være mindre end det samlede antal centralbankchefer i

Styrelsesrådet. Et rotationssystem er en rimelig, effektiv og acceptabel

metode

til fordeling af stemmerettigheder blandt Styrelsesrådets centralbankchefer.

Et

antal på 15 stemmerettigheder for centralbankcheferne vil udgøre en

hensigtsmæssig afvejning mellem på den ene side kontinuitet i forhold til den

bestående ordning, herunder en afbalanceret fordeling af stemmerettigheder

mellem de seks medlemmer af direktionen og de øvrige medlemmer af

Styrelsesrådet, og på den anden side nødvendigheden af at sikre, at der kan

træffes effektive afgørelser i et væsentligt udvidet styrelsesråd.

(2)

Under hensyntagen til

at medlemmerne af direktionen udnævnes på fællesskabsplan via en procedure

fastlagt i traktaten og til deres rolle i ECB, hvis kompetence omfatter hele

euroområdet, må alle direktionsmedlemmer fortsat have permanent stemmeret i

Styrelsesrådet.

(3)

Fremgangsmåden ved

afstemning i Styrelsesrådet er tilpasset på grundlag af artikel 10.6 i

statutten. Da denne bestemmelse alene angår ændringer til artikel 10.2, vil

tilpasning af fremgangsmåden ved afstemning ikke have nogen konsekvenser for

afstemning om afgørelser i henhold til artikel 10.3, artikel 10.6 og artikel

41.2 i statutten.

(4)

Der ligger fem

hovedprincipper til grund for det valgte rotationssystem. Princippet om »et

medlem, en stemme«, som er det centrale princip for Styrelsesrådets

beslutningstagen, gælder fortsat for alle de medlemmer af Styrelsesrådet, som

kan udøve stemmeret. Alle medlemmer af Styrelsesrådet deltager som hidtil i

dets møder som personlige og uafhængige medlemmer, uanset om de udøver

stemmeret eller ikke. Rotationssystemet fungerer solidt, idet det kan rumme

enhver fremtidig udvidelse af euroområdet op til det højeste antal af

medlemsstater, som i dag haves for øje. Rotationssystemet forhindrer desuden,

at der opstår tilfælde, hvor de centralbankchefer, som udøver stemmeret,

kommer

fra nationale centralbanker (NCB'er) i medlemsstater, som tilsammen anses for

ikke at være repræsentative for euroområdets økonomi som helhed betragtet.

Endelig er rotationssystemet gennemsigtigt.

(5)

Inddelingen af

centralbankchefer i grupper og tildeling af et bestemt antal

stemmerettigheder

til disse grupper er udformet for at sikre, at de centralbankchefer, som kan

udøve stemmeret, kommer fra NCB'er i medlemsstater, som tilsammen er

repræsentative for euroområdets økonomi som helhed betragtet.

Centralbankchefer

vil udøve deres stemmeret med forskellig hyppighed, som beror på den relative

størrelse af deres NCB's medlemsstats økonomi inden for euroområdet.

Inddelingen af centralbankchefer i grupper er således bestemt ud fra en

ordning

efter størrelsen af deres NCB's medlemsstat på grundlag af en indikator

bestående af to komponenter: størrelsen af andelen af deres NCB's medlemsstat

i) af det aggregerede bruttonationalprodukt i markedspriser (i det følgende

benævnt »BNP mp«) for medlemsstater, der har indført euroen, og ii) af den

samlede aggregerede balance for de monetære finansielle institutioner (i det

følgende benævnt »SAB-MFI«) for medlemsstater, der har indført euroen. En

medlemsstats økonomiske vægt, som udtrykt i dens BNP mp, er en hensigtsmæssig

komponent, da indvirkningen af centralbankbeslutninger er større i

medlemsstater med store økonomier end i medlemsstater med mindre økonomier.

Samtidig har størrelsen af en medlemsstats finansielle sektor en særlig

betydning i forbindelse med centralbankbeslutninger, da modparterne for

centralbankoperationer

tilhører denne sektor. BNP mp tildeles en vægt på 5/6 og SAB-MFI en vægt på

1/6. Valget af vægtene er passende, da dette vil betyde, at den finansielle

sektor er meningsfuldt og dækkende repræsenteret.

(6)

For at muliggøre en

smidig indførelse af rotationssystemet foretages indførelsen i to etaper. I

første etape vil centralbankcheferne blive inddelt i to grupper, når deres

antal overstiger 15. Hyppigheden, hvormed centralbankchefer i den første

gruppe

kan udøve stemmeret, vil ikke være lavere end hyppigheden af udøvelse af

stemmeret for dem, som tilhører den anden gruppe. Når et betydeligt antal nye

medlemsstater er indtrådt i euroområdet, dvs. når antallet af

centralbankchefer

overstiger 21, vil de blive inddelt i tre grupper. Inden for hver gruppe

udøver

centralbankcheferne stemmeret i lige lange perioder. De nærmere regler til

gennemførelse af de to principper besluttes af Styrelsesrådet med to

tredjedeles flertal blandt alle dets medlemmer, såvel med som uden

stemmerettighed. Dette gælder også en eventuel beslutning om at udskyde

starten

på rotationssystemet for at undgå en situation, hvor den hyppighed,

hvormed centralbankcheferne i en gruppe kan udøve stemmeret, udgør 100 %.

(7)

Andelen af hver NCB's

medlemsstat i det aggregerede BNP mp og i SAB-MFI for medlemsstater, der har

indført euroen, justeres, når det aggregerede BNP mp justeres i henhold til

artikel 29.3 i statutten, eller når antallet af centralbankchefer i

Styrelsesrådet

øges. De nye andele, som fremkommer ved de regelmæssige justeringer, vil

gælde

fra første dag i det følgende år. Når en eller flere centralbankchefer bliver

medlem af Styrelsesrådet, bør referenceperioden til brug for beregningen af

andelen for deres respektive NCB's medlemsstat i det aggregerede BNP mp og af

SAB-MFI for medlemsstater, der har indført euroen, være den samme, som

anvendtes ved den seneste femårige justering af andele. De nye andele, som

fremkommer ved sådanne særlige justeringer, vil gælde fra det tidspunkt, hvor

de(n) pågældende centralbankchef(er) bliver medlem af Styrelsesrådet. Disse

nærmere regler vil være omfattet af de gennemførelsesbestemmelser, som skal

vedtages af Styrelsesrådet —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der foretages følgende ændring i statutten for Det

Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank:

Statuttens artikel 10.2 affattes således:

»10.2. Hvert medlem af Styrelsesrådet har én stemme.

Fra det tidspunkt, hvor antallet af medlemmer af Styrelsesrådet overstiger

21,

har hvert medlem af Direktionen én stemme, og antallet af centralbankchefer

med

stemmeret udgør 15. Sidstnævnte stemmerettigheder fordeles og roterer som

følger:

—

Når antallet af

centralbankchefer overstiger 15, og indtil det udgør 22, inddeles

centralbankcheferne i to grupper, på grundlag af en fordeling efter

størrelsen

af deres NCB'ers medlemsstaters andel af det aggregerede

bruttonationalprodukt

til markedspriser og af den samlede aggregerede balance for de monetære

finansielle institutioner i medlemsstater, der har indført euroen. Andelene

af

det aggregerede bruttonationalprodukt til markedspriser og af den samlede

aggregerede balance for de monetære finansielle institutioner tildeles vægte

på

henholdsvis 5/6 og 1/6. Den første gruppe består af 5 centralbankchefer og

den

anden gruppe af de øvrige centralbankchefer. Den hyppighed, hvormed

centralbankcheferne i den første gruppe kan udøve stemmeret, kan ikke være

lavere end den hyppighed, som gælder for centralbankcheferne i den anden

gruppe. Den første gruppe tildeles 4 stemmerettigheder og den anden gruppe

11,

jf. dog foregående punktum.

—

Når antallet af

centralbankchefer udgør 22, inddeles centralbankcheferne i tre grupper på

grundlag af en fordeling efter størrelse i henhold til ovennævnte kriterier.

Den første gruppe består af 5 centralbankchefer og tildeles 4

stemmerettigheder. Den anden gruppe består af halvdelen af det samlede antal

centralbankchefer, i givet fald rundet op til nærmeste tal, og tildeles 8

stemmerettigheder. Den tredje gruppe består af de øvrige centralbankchefer og

tildeles 3 stemmerettigheder.

—

Inden for hver gruppe

udøver centralbankcheferne stemmeret i lige lange perioder.

—

Ved beregningen af

andelene i det aggregerede bruttonationalprodukt til markedspriser finder

artikel 29.2 anvendelse. Den samlede aggregerede balance for de monetære

finansielle institutioner beregnes i overensstemmelse med det statistiske

grundlag, som gælder i Det Europæiske Fællesskab på tidspunktet for

beregningen.

—

Når det aggregerede

bruttonationalprodukt i markedspriser justeres i henhold til artikel 29.3,

eller når antallet af centralbankchefer øges, justeres størrelsen og/eller

sammensætningen af grupperne i overensstemmelse med ovennævnte principper.

—

Styrelsesrådet, som

træffer afgørelse med to tredjedeles flertal blandt alle medlemmer, såvel med

som uden stemmeret, vedtager alle nødvendige foranstaltninger til

gennemførelse

af ovennævnte principper og kan beslutte at udskyde starten af

rotationssystemet

indtil det tidspunkt, hvor antallet af centralbankchefer overstiger 18.

Udøvelse af stemmeretten kan kun ske ved personlig

tilstedeværelse. Som en undtagelse fra denne regel kan den i artikel 12.3

omhandlede forretningsorden fastsætte, at Styrelsesrådets medlemmer kan

afgive

deres stemme ved anvendelse af telekonferencer. I denne forretningsorden skal

det endvidere fastsættes, at et medlem af Styrelsesrådet, som er forhindret i

at deltage i Styrelsesrådets møder i en længere periode, kan udpege en

stedfortræder som medlem af Styrelsesrådet.

Bestemmelserne i de foregående led berører ikke

stemmerettigheder for alle medlemmer af Styrelsesrådet i henhold til artikel

10.3, artikel 10.6 og artikel 41.2.

Medmindre andet er fastsat i denne statut, træffer

Styrelsesrådet afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens

stemme afgørende.

Styrelsesrådet er beslutningsdygtigt, når mindst to

tredjedele af de medlemmer, som kan udøve stemmeret, er til stede. Hvis

Styrelsesrådet ikke er beslutningsdygtigt, kan formanden indkalde til et

ekstraordinært møde, på hvilket der kan træffes afgørelse uden hensyn til

reglen om beslutningsdygtighed.«

Artikel 2

1.

Denne afgørelse skal

ratificeres af alle medlemsstater i overensstemmelse med deres

forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos

Den

Italienske Republiks regering.

2.

Afgørelsen træder i

kraft den første dag i den anden måned, som følger efter deponeringen af det

sidste ratifikationsdokument.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. marts 2003.

På Rådets vegne, i dets

sammensætning af stats- og regeringscheferne

C. SIMITIS

Formand

1)

Statut fastlagt ved protokollen knyttet som bilag til traktaten om oprettelse

af De Europæiske Fællesskaber, som ændret ved Nice-traktaten.

2)

EUT C 29 af 7.2.2003, s. 6.

3)

Europa-Parlamentets udtalelse af 13.3.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

4)

Kommissionens udtalelse af 21.2.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

Lignende dokumenter