Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemandspension
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. februar 2001 af
finansministeren (Pia Gjellerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
tjenestemandspension
(Pensionsrettigheder i relation til statslig
ansættelse i de andre nordiske lande m.v.)
§ 1
I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 9.
september 1993 om tjenestemandspension som ændret ved lov nr. 316 af
14. maj 1997 og lov nr. 346 af 2. juni 1999, foretages følgende
ændringer :
1.
§ 4, stk. 3, ophæves.
Stk. 4, 5 og 6 bliver herefter til stk. 3, 4 og 5.
2.
I § 19 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Lønningsrådet fastsætte regler om pensionsudbetaling m.v.,
herunder retten til pension efter § 7, med henblik på tilpasning
af pensioner, der er omfattet af overenskomst mellem de nordiske lande om
samordning af pensionsret ifølge statslige pensionsordninger.«
3.
I § 24, stk. 5, 2. pkt. ændres
»stk. 3, 1. pkt.« til : »stk. 3, 1.- 3. pkt.«.
§ 2
Stk. 1.
Finansministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden i overensstemmelse med den nordiske
Læs alt
pensionsoverenskomsts ikrafttrædelsesbestemmelser.
Stk. 2.
Finansministeren fastsætter en
overgangsbestemmelse i overensstemmelse med den nordiske
pensionsoverenskomsts overgangsbestemmelser.
Bemærkninger til lovforslaget.
Almindelige bemærkninger.
1. Oversigt over lovforslaget
Ændringerne i nr. 1.- 2. er begrundet i en forventet
ændring af overenskomsten af 18. december 1973 mellem Danmark, Finland,
Norge og Sverige om samordning af pensionsrettigheder ifølge statslige
pensionsordninger som senest ændret ved protokol af 28. juni 1990. For
Danmarks vedkommende vedrører samordningen den statslige
tjenestemandspensionsordning.
De statslige pensionsmyndigheder i Sverige, Norge, Finland
og Danmark har gennem længere tid ført drøftelser om
revision af den nordiske pensionsoverenskomst, og der er mellem de statslige
pensionsmyndigheder i de nordiske lande enighed om en revideret
pensionsoverenskomst til erstatning for den hidtidige overenskomst.
Island, der ikke har været omfattet af den hidtidige
overenskomst, tilslutter sig den reviderede overenskomst.
Den hidtidige nordiske pensionsoverenskomst fra 1973
tilsigtede, at mobiliteten mellem de nordiske lande ikke skulle hindres af en
stavnsbinding på grund af de statslige pensionsordninger. Der blev ved
pensionsoverenskomsten indført et overførselsprincip, hvorefter
en statsansat fik overført sine pensionsrettigheder, optjent under
statsansættelse i ét nordisk land til en statsfinansieret
tjenestepension i et andet nordisk land (bortset fra Island), hvis den
ansatte blev pensioneret fra dette andet nordiske land og havde haft mindst 4
års tjeneste i det sidste land, hvor pensionen blev aktualiseret. Ved
en statstjenesteansættelse i et af de nordiske lande fik en
tjenestemand dermed mulighed for at »bygge« videre på de allerede
optjente pensionsrettigheder - antal pensionsalderår - fra et andet
nordisk land.
Siden 1970 erne er der i de nordiske landes
pensionssystemer sket en forskydning i den pensionsdækning, som
opnås i henholdsvis det sociale pensionssystem,
tillægspensionssystemet og tjenestepensionssystemet for statsansatte,
således at størrelsen af den statslige tjenestepension, der er
optjent over samme antal år, udgør meget forskellige
beløb i f.eks. Danmark og Sverige, idet den enkelte pensionist i
Sverige får den væsentligste del af sin pensionsdækning i
det »almene« pensionssystem, mens tjenestepensionen i Danmark typisk vil
udgøre den største del af den samlede pension.
Den væsentligste begrundelse for at revidere
overenskomsten er således at undgå, at der i medfør af
denne overenskomst sker overførsel af pensionsrettigheder, der
indebærer skævheder i pensionsdækningen for den enkelte
tjenestemands samlede pension, ved at den pågældende får
enten overdækning eller underdækning.
Princippet i den reviderede nordiske pensionsoverenskomst
er, at den enkelte person i stedet for overførsel af optjente
pensionsrettigheder bevarer sine rettigheder fra de enkelte
optjeningslande.
Statstjenestepension afpasses dermed efter det nationale
pensionssystem, og pensionsretten optjenes efter hvert lands regler. Dette
indebærer en overgang fra et slutlønsprincip, som betød,
at alle tidligere ansættelsesår i de nordiske lande som en
statstjenestemand havde optjent, blev medregnet i pensionsberegningen, til et
princip om, at hvert land skal betale den pension, den pågældende
har optjent i det pågældende land på grundlag af den
løn, den pågældende havde ved fratrædelsen i dette
land.
Således vil en person, der har haft ansættelse
med statslig tjenestemandspension i Norge, Danmark, Sverige, Finland og
Island, få pensionen udbetalt fra de 5 landes pensionsmyndigheder
på grundlag af det enkelte lands nationale regler.
Før vedtagelsen af den nordiske
pensionsoverenskomst i 1973 fik en dansk tjenestemand, der senere tog
ansættelse i et andet nordisk land, en opsat pension i Danmark uden en
værdisikring. Pensionen i Danmark stod således ureguleret fra
fratræden og indtil pensionsbegivenheden (alder, sygdom eller
dødsfald) indtrådte. Siden 1. april 1986 bliver den opsatte
pension reguleret på samme måde som aktuelle pensioner og er
derfor værdisikret på samme måde som disse.
Den nye nordiske pensionsoverenskomst indeholder fortsat
bestemmelser om samordning på nogle punkter for bl.a. at undgå
pensionsmæssige barrierer for mobiliteten mellem de nordiske lande.
Samordning skal ifølge den nye overenskomst ske på
følgende punkter :
·
Med hensyn til
bestemmelser om ansættelsestid og lignende tidskrav som betingelse for
opnåelse af pensionsret stilles den pågældende, som om
tidligere ansættelse i ét nordisk land havde været
omfattet af en pensionsordning, som er knyttet til senere ansættelse i
et andet nordisk land.
·
En
helbredsbedømmelse i relation til pensionsordningen ved
statsansættelse i ét land vil blive lagt til grund ved overgang
til statsansættelse i et andet nordisk land.
·
Hvis der tilkendes
»sygepension« i et land, skal denne afgørelse lægges til grund
for udbetaling af evt. sygepension fra en statslig pensionsordning i et andet
nordisk land.
·
I konkrete
tvivlstilfælde om fortolkning og anvendelse af overenskomsten skal
spørgsmålet forelægges de øvrige nordiske
pensionsmyndigheder i en internordisk samrådsgruppe forud for
afgørelsen i det konkrete land.
·
Koordination og
samarbejde mellem de nordiske pensionsmyndigheder med hensyn til
administrationen og udbetaling af pensionerne.
Pensionsoverenskomsten indeholder en overgangsordning for
allerede ansatte tjenestemænd, der er omfattet af den hidtidige
overenskomst, hvorefter de ved pensionering inden for en periode af 5
år efter ikrafttrædelsen af den nye overenskomst kan vælge
at lade sig pensionere efter reglerne i den hidtidige overenskomst.
Udover konsekvenserne af den reviderede nordiske
pensionsoverenskomst indeholder lovforslaget en konsekvensændring, der
ikke blev foretaget ved den seneste lovændring i 1999.
2. Økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige
økonomiske konsekvenser for det offentlige.
3. Administrative konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige
administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Miljømæssige konsekvenser.
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
6. EU- retlige forhold.
Den nordiske pensionsoverenskomst og de her
foreslåede bestemmelser kommer også til anvendelse for en
EU/EØS- borger, der har ansættelse i flere nordiske lande med
statslige pensionsordninger. Der vurderes derfor ikke at være
EU-mæssige problemer i relation til indgåelsen af den reviderede
nordiske pensionsoverenskomst.
Pensionsdelingen svarer til det i Rådets forordning
1408/71 grundlæggende princip, benævnt »pro-rata-pro-temporis«,
som lægges til grund for lovbestemte sociale sikringsordninger.
Overenskomsten skal efter indgåelsen anmeldes til Formanden for
Rådet for Den Europæiske Union.
7. Høring.
Lovforslaget har i henhold til tjenestemandslovens
§ 48 været forhandlet med Centralorganisationernes
Fællesudvalg.
Lovforslagets konsekvenser i
hovedtræk
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Ingen væsentlige
Ingen væsentlige
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen væsentlige
Ingen væsentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
EU-retlige forhold
Pensionsdelingen svarer til det i Rådets forordning
1408/71 grundlæggende princip, benævnt »pro-rata-pro-temporis«,
som lægges til grund for lovbestemte sociale sikringsordninger.
Overenskomsten skal efter indgåelsen anmeldes til Formanden for
Rådet for Den Europæiske Union.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 4, stk. 3, hjemler mulighed for at medregne
den tid, en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har gjort tjeneste i
et andet nordisk land som tjenestemand, i dennes pensionsalder.
Den nye overenskomst bygger på princippet om, at
optjeningslandet kun skal udbetale pension i forhold til det antal år,
pågældende har gjort tjeneste i optjeningslandet. Der skal derfor
ikke medregnes ansættelsesår fra andre nordiske lande ved
beregningen af pensionen i de enkelte lande, og dermed skal hjemlen til
medregning i § 4, stk. 3 ophæves.
Til nr. 2
Den nye nordiske overenskomst indebærer fortsat
enkelte fravigelser af tjenestemandspensionslovens regler og den hertil
knyttede administrative praksis. Særligt skal fremhæves, at hvis
en dansk tjenestemand, der samtidig har flere ansættelser, der er
omfattet af overenskomsten, pensioneres på grund af helbredsbetinget
utjenestdygtighed fra et andet nordisk land, opnår den
pågældende efter overenskomsten normalt alene ret til pension fra
sin danske ansættelse på grundlag af den faktisk optjente
pensionsalder. Dette kan indebære en fravigelse af reglen i
tjenestemandspensionsloven § 7, hvorefter pensionsalderen kan
forhøjes, hvis tjenestemanden opnår ret til mellemste eller
højeste sociale førtidspension. Det foreslås, at
Finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet
bemyndiges til at udmønte de omhandlede tilpasninger af det danske
regelsystem. Finansministeren vil tillige efter den foreslåede
bemyndigelse kunne foretage de tilpasninger til den nordiske overenskomst,
som eventuelle fremtidige ændringer i det danske pensionssystem
måtte nødvendiggøre.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensrettelse, der ikke blev
foretaget ved den seneste lovændring i 1999.
Til § 2
Det foreslås, at Finansministeren bemyndiges til at
fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden i overensstemmelse
med ikrafttrædelsesbestemmelsen i den nye overenskomst. Tilsvarende
bemyndiges Finansministeren til at fastsætte en overgangsordning i
overensstemmelse med overgangsordningen i den nye overenskomst.
Bilag
Lovforslag sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 4.
- - -
1.
§ 4, stk. 3, ophæves.
Stk. 3.
Den tid, i hvilken en tjenestemand efter sit fyldte
25. år som ansat i offentlig tjeneste i Finland, Norge eller Sverige
har været omfattet af den for tjenestemænd i vedkommende land
gældende statslige pensionsordning medregnes i hans pensionsalder, hvis
han har ret til at få udbetalt pension fra ansættelsens
ophør. Ved afsked på grund af alder medregnes en sådan
ansættelse dog kun, hvis den har været efterfulgt af mindst 4
års ansættelse, som efter reglerne i stk. 1 og 2 samt
§§ 4 a og 4 b kan medregnes i pensionsalderen.
2.
I § 19 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Lønningsrådet fastsætte regler om pensionsudbetaling m.v.,
herunder retten til pension efter § 7, med henblik på tilpasning
af pensioner, der er omfattet af overenskomst mellem de nordiske lande om
samordning af pensionsret ifølge statslige pensionsordninger.«
§ 24.
- - -
Stk. 3.
»For personer, som fylder 60 år senest den 30.
juni 1999, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i
måneden efter det fyldte 67. år eller den 1. i måneden
efter den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60.
år. For personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere,
udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden
efter det fyldte 65. år eller den 1. i måneden efter den
berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år.
For personer, som fylder 60 år den 1. juli 2004 eller senere, udbetales
opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter det
fyldte 65. år og kan udbetales fra den 1. i måneden efter det
fyldte 60. år. Såfremt den pågældende får
tilkendt social førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne
på grund af helbredsmæssige forhold, udbetales pensionen dog fra
samme tidspunkt som førtidspensionen.«
3.
I § 24, stk. 5, 2. pkt. ændres
»stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 3, 1- 3. pkt.«
Stk. 5.
Den opsatte pension efter stk. 1 svarer til
egenpensionen beregnet efter § 6, stk. 1 og 2, jf. § 27,
på grundlag af tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende
løn ved fratrædelsen. Hvor udbetaling af den opsatte pension
sker før det 65. år efter stk. 3, 1. pkt., nedsættes
pensionen i forhold til den tid, der står tilbage, indtil han fylder 65
år, efter regler som fastsat i henhold til § 6, stk. 4 og 5.
Til egenpensionister ydes indtil det 65. år et tillæg, der for
hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt
grundbeløb.
Stk. 5.
Den opsatte pension efter stk. 1 svarer til
egenpensionen beregnet efter § 6, stk. 1 og 2, jf. § 27,
på grundlag af tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende
løn ved fratrædelsen. Hvor udbetaling af den opsatte pension
sker før det 65. år efter stk. 3, 1.- 3. pkt.,
nedsættes pensionen i forhold til den tid, der står tilbage,
indtil han fylder 65 år, efter regler som fastsat i henhold til
§ 6, stk. 4 og 5. Til egenpensionister ydes indtil det 65. år
et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af
23.500 kr. i årligt grundbeløb.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår (Ændringer som følge af førtidspensionsreformen, ændringer om tillæg til pensionister under 65 år hhv. 67 år samt ændringer som følge af indførelse af nye lønsystemer i staten) Retsinformation · 3. oktober 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland (Løn ved nedrykning, tjenestefrihed, kongelig udnævnelse, åremålsansættelse og ansættelse af personer uden dansk indfødsret) Retsinformation · 28. oktober 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår (Ændringer som følge af førtidspensionsreformen, ændringer om tillæg til pensionister under 65 år henholdsvis 67 år samt ændringer som følge af indførelse af nye lønsystemer i staten) Retsinformation · 8. december 2002
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemandspension og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland (Ophævelse af aldersgrænser for optjening af pensionsalder og krav om mindste pensionsalder for ret til opsat pension, fastsættelse af pension for visse tjenestemænd og førtidspensionsfradrag for visse tjenestemænd) Retsinformation · 22. november 2011
- Bekendtgørelse af overenskomst af 1. juni 2001 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om samordning af pensionsrettigheder ifølge statslige pensionsordninger Retsinformation · 17. april 2002