Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemandspension

2000/1 LSF 148Lovforslag som fremsatFinansministeriet1. februar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. februar 2001 af

finansministeren (Pia Gjellerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

tjenestemandspension

(Pensionsrettigheder i relation til statslig

ansættelse i de andre nordiske lande m.v.)

§ 1

I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 9.

september 1993 om tjenestemandspension som ændret ved lov nr. 316 af

14. maj 1997 og lov nr. 346 af 2. juni 1999, foretages følgende

ændringer :

1.

§ 4, stk. 3, ophæves.

Stk. 4, 5 og 6 bliver herefter til stk. 3, 4 og 5.

2.

I § 19 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Lønningsrådet fastsætte regler om pensionsudbetaling m.v.,

herunder retten til pension efter § 7, med henblik på tilpasning

af pensioner, der er omfattet af overenskomst mellem de nordiske lande om

samordning af pensionsret ifølge statslige pensionsordninger.«

3.

I § 24, stk. 5, 2. pkt. ændres

»stk. 3, 1. pkt.« til : »stk. 3, 1.- 3. pkt.«.

§ 2

Stk. 1.

Finansministeren fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden i overensstemmelse med den nordiske

Læs alt

pensionsoverenskomsts ikrafttrædelsesbestemmelser.

Stk. 2.

Finansministeren fastsætter en

overgangsbestemmelse i overensstemmelse med den nordiske

pensionsoverenskomsts overgangsbestemmelser.

Bemærkninger til lovforslaget.

Almindelige bemærkninger.

1. Oversigt over lovforslaget

Ændringerne i nr. 1.- 2. er begrundet i en forventet

ændring af overenskomsten af 18. december 1973 mellem Danmark, Finland,

Norge og Sverige om samordning af pensionsrettigheder ifølge statslige

pensionsordninger som senest ændret ved protokol af 28. juni 1990. For

Danmarks vedkommende vedrører samordningen den statslige

tjenestemandspensionsordning.

De statslige pensionsmyndigheder i Sverige, Norge, Finland

og Danmark har gennem længere tid ført drøftelser om

revision af den nordiske pensionsoverenskomst, og der er mellem de statslige

pensionsmyndigheder i de nordiske lande enighed om en revideret

pensionsoverenskomst til erstatning for den hidtidige overenskomst.

Island, der ikke har været omfattet af den hidtidige

overenskomst, tilslutter sig den reviderede overenskomst.

Den hidtidige nordiske pensionsoverenskomst fra 1973

tilsigtede, at mobiliteten mellem de nordiske lande ikke skulle hindres af en

stavnsbinding på grund af de statslige pensionsordninger. Der blev ved

pensionsoverenskomsten indført et overførselsprincip, hvorefter

en statsansat fik overført sine pensionsrettigheder, optjent under

statsansættelse i ét nordisk land til en statsfinansieret

tjenestepension i et andet nordisk land (bortset fra Island), hvis den

ansatte blev pensioneret fra dette andet nordiske land og havde haft mindst 4

års tjeneste i det sidste land, hvor pensionen blev aktualiseret. Ved

en statstjenesteansættelse i et af de nordiske lande fik en

tjenestemand dermed mulighed for at »bygge« videre på de allerede

optjente pensionsrettigheder - antal pensionsalderår - fra et andet

nordisk land.

Siden 1970 erne er der i de nordiske landes

pensionssystemer sket en forskydning i den pensionsdækning, som

opnås i henholdsvis det sociale pensionssystem,

tillægspensionssystemet og tjenestepensionssystemet for statsansatte,

således at størrelsen af den statslige tjenestepension, der er

optjent over samme antal år, udgør meget forskellige

beløb i f.eks. Danmark og Sverige, idet den enkelte pensionist i

Sverige får den væsentligste del af sin pensionsdækning i

det »almene« pensionssystem, mens tjenestepensionen i Danmark typisk vil

udgøre den største del af den samlede pension.

Den væsentligste begrundelse for at revidere

overenskomsten er således at undgå, at der i medfør af

denne overenskomst sker overførsel af pensionsrettigheder, der

indebærer skævheder i pensionsdækningen for den enkelte

tjenestemands samlede pension, ved at den pågældende får

enten overdækning eller underdækning.

Princippet i den reviderede nordiske pensionsoverenskomst

er, at den enkelte person i stedet for overførsel af optjente

pensionsrettigheder bevarer sine rettigheder fra de enkelte

optjeningslande.

Statstjenestepension afpasses dermed efter det nationale

pensionssystem, og pensionsretten optjenes efter hvert lands regler. Dette

indebærer en overgang fra et slutlønsprincip, som betød,

at alle tidligere ansættelsesår i de nordiske lande som en

statstjenestemand havde optjent, blev medregnet i pensionsberegningen, til et

princip om, at hvert land skal betale den pension, den pågældende

har optjent i det pågældende land på grundlag af den

løn, den pågældende havde ved fratrædelsen i dette

land.

Således vil en person, der har haft ansættelse

med statslig tjenestemandspension i Norge, Danmark, Sverige, Finland og

Island, få pensionen udbetalt fra de 5 landes pensionsmyndigheder

på grundlag af det enkelte lands nationale regler.

Før vedtagelsen af den nordiske

pensionsoverenskomst i 1973 fik en dansk tjenestemand, der senere tog

ansættelse i et andet nordisk land, en opsat pension i Danmark uden en

værdisikring. Pensionen i Danmark stod således ureguleret fra

fratræden og indtil pensionsbegivenheden (alder, sygdom eller

dødsfald) indtrådte. Siden 1. april 1986 bliver den opsatte

pension reguleret på samme måde som aktuelle pensioner og er

derfor værdisikret på samme måde som disse.

Den nye nordiske pensionsoverenskomst indeholder fortsat

bestemmelser om samordning på nogle punkter for bl.a. at undgå

pensionsmæssige barrierer for mobiliteten mellem de nordiske lande.

Samordning skal ifølge den nye overenskomst ske på

følgende punkter :

·

Med hensyn til

bestemmelser om ansættelsestid og lignende tidskrav som betingelse for

opnåelse af pensionsret stilles den pågældende, som om

tidligere ansættelse i ét nordisk land havde været

omfattet af en pensionsordning, som er knyttet til senere ansættelse i

et andet nordisk land.

·

En

helbredsbedømmelse i relation til pensionsordningen ved

statsansættelse i ét land vil blive lagt til grund ved overgang

til statsansættelse i et andet nordisk land.

·

Hvis der tilkendes

»sygepension« i et land, skal denne afgørelse lægges til grund

for udbetaling af evt. sygepension fra en statslig pensionsordning i et andet

nordisk land.

·

I konkrete

tvivlstilfælde om fortolkning og anvendelse af overenskomsten skal

spørgsmålet forelægges de øvrige nordiske

pensionsmyndigheder i en internordisk samrådsgruppe forud for

afgørelsen i det konkrete land.

·

Koordination og

samarbejde mellem de nordiske pensionsmyndigheder med hensyn til

administrationen og udbetaling af pensionerne.

Pensionsoverenskomsten indeholder en overgangsordning for

allerede ansatte tjenestemænd, der er omfattet af den hidtidige

overenskomst, hvorefter de ved pensionering inden for en periode af 5

år efter ikrafttrædelsen af den nye overenskomst kan vælge

at lade sig pensionere efter reglerne i den hidtidige overenskomst.

Udover konsekvenserne af den reviderede nordiske

pensionsoverenskomst indeholder lovforslaget en konsekvensændring, der

ikke blev foretaget ved den seneste lovændring i 1999.

2. Økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige

økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3. Administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige

administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser.

Forslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

6. EU- retlige forhold.

Den nordiske pensionsoverenskomst og de her

foreslåede bestemmelser kommer også til anvendelse for en

EU/EØS- borger, der har ansættelse i flere nordiske lande med

statslige pensionsordninger. Der vurderes derfor ikke at være

EU-mæssige problemer i relation til indgåelsen af den reviderede

nordiske pensionsoverenskomst.

Pensionsdelingen svarer til det i Rådets forordning

1408/71 grundlæggende princip, benævnt »pro-rata-pro-temporis«,

som lægges til grund for lovbestemte sociale sikringsordninger.

Overenskomsten skal efter indgåelsen anmeldes til Formanden for

Rådet for Den Europæiske Union.

7. Høring.

Lovforslaget har i henhold til tjenestemandslovens

§ 48 været forhandlet med Centralorganisationernes

Fællesudvalg.

Lovforslagets konsekvenser i

hovedtræk

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Ingen væsentlige

Ingen væsentlige

Administrative konsekvenser for det offentlige

Ingen væsentlige

Ingen væsentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

EU-retlige forhold

Pensionsdelingen svarer til det i Rådets forordning

1408/71 grundlæggende princip, benævnt »pro-rata-pro-temporis«,

som lægges til grund for lovbestemte sociale sikringsordninger.

Overenskomsten skal efter indgåelsen anmeldes til Formanden for

Rådet for Den Europæiske Union.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 4, stk. 3, hjemler mulighed for at medregne

den tid, en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har gjort tjeneste i

et andet nordisk land som tjenestemand, i dennes pensionsalder.

Den nye overenskomst bygger på princippet om, at

optjeningslandet kun skal udbetale pension i forhold til det antal år,

pågældende har gjort tjeneste i optjeningslandet. Der skal derfor

ikke medregnes ansættelsesår fra andre nordiske lande ved

beregningen af pensionen i de enkelte lande, og dermed skal hjemlen til

medregning i § 4, stk. 3 ophæves.

Til nr. 2

Den nye nordiske overenskomst indebærer fortsat

enkelte fravigelser af tjenestemandspensionslovens regler og den hertil

knyttede administrative praksis. Særligt skal fremhæves, at hvis

en dansk tjenestemand, der samtidig har flere ansættelser, der er

omfattet af overenskomsten, pensioneres på grund af helbredsbetinget

utjenestdygtighed fra et andet nordisk land, opnår den

pågældende efter overenskomsten normalt alene ret til pension fra

sin danske ansættelse på grundlag af den faktisk optjente

pensionsalder. Dette kan indebære en fravigelse af reglen i

tjenestemandspensionsloven § 7, hvorefter pensionsalderen kan

forhøjes, hvis tjenestemanden opnår ret til mellemste eller

højeste sociale førtidspension. Det foreslås, at

Finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet

bemyndiges til at udmønte de omhandlede tilpasninger af det danske

regelsystem. Finansministeren vil tillige efter den foreslåede

bemyndigelse kunne foretage de tilpasninger til den nordiske overenskomst,

som eventuelle fremtidige ændringer i det danske pensionssystem

måtte nødvendiggøre.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse, der ikke blev

foretaget ved den seneste lovændring i 1999.

Til § 2

Det foreslås, at Finansministeren bemyndiges til at

fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden i overensstemmelse

med ikrafttrædelsesbestemmelsen i den nye overenskomst. Tilsvarende

bemyndiges Finansministeren til at fastsætte en overgangsordning i

overensstemmelse med overgangsordningen i den nye overenskomst.

Bilag

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 4.

- - -

1.

§ 4, stk. 3, ophæves.

Stk. 3.

Den tid, i hvilken en tjenestemand efter sit fyldte

25. år som ansat i offentlig tjeneste i Finland, Norge eller Sverige

har været omfattet af den for tjenestemænd i vedkommende land

gældende statslige pensionsordning medregnes i hans pensionsalder, hvis

han har ret til at få udbetalt pension fra ansættelsens

ophør. Ved afsked på grund af alder medregnes en sådan

ansættelse dog kun, hvis den har været efterfulgt af mindst 4

års ansættelse, som efter reglerne i stk. 1 og 2 samt

§§ 4 a og 4 b kan medregnes i pensionsalderen.

2.

I § 19 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Lønningsrådet fastsætte regler om pensionsudbetaling m.v.,

herunder retten til pension efter § 7, med henblik på tilpasning

af pensioner, der er omfattet af overenskomst mellem de nordiske lande om

samordning af pensionsret ifølge statslige pensionsordninger.«

§ 24.

- - -

Stk. 3.

»For personer, som fylder 60 år senest den 30.

juni 1999, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i

måneden efter det fyldte 67. år eller den 1. i måneden

efter den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60.

år. For personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere,

udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden

efter det fyldte 65. år eller den 1. i måneden efter den

berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år.

For personer, som fylder 60 år den 1. juli 2004 eller senere, udbetales

opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter det

fyldte 65. år og kan udbetales fra den 1. i måneden efter det

fyldte 60. år. Såfremt den pågældende får

tilkendt social førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne

på grund af helbredsmæssige forhold, udbetales pensionen dog fra

samme tidspunkt som førtidspensionen.«

3.

I § 24, stk. 5, 2. pkt. ændres

»stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 3, 1- 3. pkt.«

Stk. 5.

Den opsatte pension efter stk. 1 svarer til

egenpensionen beregnet efter § 6, stk. 1 og 2, jf. § 27,

på grundlag af tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende

løn ved fratrædelsen. Hvor udbetaling af den opsatte pension

sker før det 65. år efter stk. 3, 1. pkt., nedsættes

pensionen i forhold til den tid, der står tilbage, indtil han fylder 65

år, efter regler som fastsat i henhold til § 6, stk. 4 og 5.

Til egenpensionister ydes indtil det 65. år et tillæg, der for

hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt

grundbeløb.

Stk. 5.

Den opsatte pension efter stk. 1 svarer til

egenpensionen beregnet efter § 6, stk. 1 og 2, jf. § 27,

på grundlag af tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende

løn ved fratrædelsen. Hvor udbetaling af den opsatte pension

sker før det 65. år efter stk. 3, 1.- 3. pkt.,

nedsættes pensionen i forhold til den tid, der står tilbage,

indtil han fylder 65 år, efter regler som fastsat i henhold til

§ 6, stk. 4 og 5. Til egenpensionister ydes indtil det 65. år

et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af

23.500 kr. i årligt grundbeløb.

Lignende dokumenter