Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Massemediernes kildebeskyttelse, børnesagkyndige dommere og udenlandske advokater på Færøerne m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. marts 2007 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje
(Massemediernes
kildebeskyttelse, børnesagkyndige dommere og udenlandske advokater på
Færøerne
m.v.)
§ 1
I lov for Færøerne om rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5, 2. pkt.,
ændres »§ 14 a, c og f«
til: »§ 14, stk. 1, litra b og e,«.
2.
§ 14, stk. 1, litra a,
ophæves.
Litra b-i bliver herefter litra a-h.
3.
I
§ 17 a, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »skifte-,
notarial- og tinglysningsforretninger« til: »skifte- og
notarialforretninger«.
4.
Efter § 94
Læs alt
indsættes i
kapitel 9 b
:
»§ 95.
De
sagkyndige, der er nævnt i § 468 a, stk. 3, beskikkes af
Domstolsstyrelsen efter forhandling med Almanna- og Heilsumálarádid.
Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag
og
rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, må ikke være under
lavværgemål og skal være uberygtede og vederhæftige.
Stk. 2.
Beskikkelse
gælder for 4 år. En sagkyndig afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den
pågældende fylder 70 år.
Stk. 3.
Ingen, der
opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse,
medmindre den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig
fritagelsesgrund.
Stk. 4.
Udtagelsen
for den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foretages af
retsformanden.«
5.
Efter § 129
indsættes:
»§ 130.
Med
henblik på opfyldelsen eller anvendelsen af internationale overenskomster kan
justitsministeren
fastsætte regler om beskikkelse som advokat, brug af advokattitler og
udøvelse
af advokatvirksomhed, herunder om etablering og virksomhed i
advokatfællesskaber, for advokater, der har opnået beskikkelse i et land
omfattet af en sådan international overenskomst. Justitsministeren kan
fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af disse regler.«
6.
§ 172
affattes således:
»§ 172.
Redaktører
og redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af § 1, nr.
1, i lagtingslov om medieansvar, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring
om:
1)
Hvem der er kilde til
en oplysning eller forfatter til en artikel, eller hvem der har optaget et
fotografi
eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Sker der offentliggørelse,
er
det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen
eller fremstilleren ikke er identificeret i det trykte skrift.
2)
Hvem et billede
forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når de pågældende har
fået
tilsagn om anonymitet. Sker der offentliggørelse, gælder vidnefritagelsen,
blot
identiteten ikke fremgår af teksten.
Stk. 2.
Redaktører
og redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller fjernsynsforetagende, der
er
omfattet af § 1, nr. 2, i lagtingslov om medieansvar, har ikke pligt til
at afgive vidneforklaring om:
1)
Hvem der er kilde til
en oplysning eller forfatter til et værk, eller hvem der har optaget et
fotografi
eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Udsendes oplysningen, værket
m.v., er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren,
fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i udsendelsen.
2)
Identiteten af
medvirkende, som har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres.
Udsendes en optagelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at de
pågældende
ikke er angivet ved navn, og at der er truffet rimelige forholdsregler for at
skjule identiteten.
Stk. 3.
Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre, der i kraft
af
deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller deres
tilknytning
til radio- og fjernsynsforetagendet eller til fremstillingen af vedkommende
udsendelse har fået kendskab til kildens, forfatterens eller den medvirkendes
identitet.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for de
massemedier,
der er omfattet af § 1, nr. 3, i lagtingslov om medieansvar.
Stk. 5.
Angår sagen
en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan
medføre
straf af fængsel i 4 år eller derover, kan retten dog pålægge de i
stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, hvis vidneførslen må antages at
have
afgørende betydning for sagens opklaring, og hensynet til opklaringen klart
overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.
Stk. 6.
Retten kan
ligeledes pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, hvis sagen
angår en overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 c. Dette gælder dog
ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække
forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.«
7.
Efter § 343
indsættes:
»§ 343 a.
Den
faste voldgiftsret eller en part med den faste voldgiftsrets samtykke kan
anmode domstolene om bistand til optagelse af bevis efter lovens almindelige
regler.«
8.
§ 448, nr. 5,
affattes således:
»5)
sager om
forældremyndighed.«
9.
§ 449, 2. pkt.,
affattes således:
»Giver sagsøgte eller appelindstævnte ikke møde ved advokat i de i
§ 448, nr. 5, nævnte sager, kan retten beskikke en advokat for den
pågældende.«
10.
Efter § 450
indsættes:
»§ 450 a.
Retten
kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den samtale, der skal
finde sted med et barn efter reglerne i lov om forældremyndighed og samvær.
Inden sagen afgøres, skal parterne gøres bekendt med indholdet af samtalen,
medmindre dette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.«
11.
Efter § 468
indsættes:
»§ 468 a.
Reglerne
i dette kapitel finder endvidere anvendelse i sager om prøvelse af afgørelser
truffet af Hovedbørneudvalget.
Stk. 2.
Begæring om
sagens indbringelse for retten, jf. § 469, skal fremsættes inden 8 uger
efter, at parterne har modtaget meddelelse om afgørelsen. § 469,
stk. 4,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Byretten
tiltrædes under domsforhandlingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i
børneforsorg,
og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i
psykologi.
Stk. 4.
Som parter
anses forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, uanset
om
den pågældende har krævet afgørelsen forelagt for retten.
Stk. 5.
Retten kan
bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.
Stk. 6.
Ved
offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke
uden rettens tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl
for
nogen af de under sagen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse
af
de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.
Stk. 7.
Ved
afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.«
12.
I
§ 581
ændres »tinglysningsdommeren« til: »Tinglysningskontoret«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2007.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og
baggrund
Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer i den
færøske retsplejelov i anledning af lagtingslovgivning vedrørende
medieansvar,
børneværn, den faste voldgiftsret samt tinglysning. De nævnte spørgsmål hører
under de færøske myndigheder, hvorimod retsplejen er et rigsanliggende.
Retsplejen på Færøerne reguleres af en særlig færøsk retsplejelov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004. Endvidere indeholder lovforslaget
ændringer af den færøske retsplejelov som følge af nye regler om
forældremyndighed
for Færøerne.
Endvidere er formålet med lovforslaget at indsætte en
bemyndigelsesbestemmelse i den færøske retsplejelov, der giver mulighed for,
at
justitsministeren kan fastsætte regler om udenlandske advokaters virksomhed
mv.
på Færøerne.
Den såkaldte Hoyvik-aftale mellem Danmarks regering og
Færøernes landsstyre på den ene side og Islands regering på den anden side om
økonomisk samarbejde mellem Færøerne og Island indebærer bl.a., at islandske
advokater skal have samme mulighed for at virke på Færøerne som i Danmark.
Hoyvik-aftalen er trådt i kraft den 1. november 2006, men med forbehold for,
at
islandske advokater alene kan virke som advokater på Færøerne, hvis de
opfylder
de gældende krav i den færøske retsplejelov, herunder kravet om dansk
advokatbeskikkelse.
Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget i medfør af grundlovens
§ 19 samtykke til, at dette forbehold hæves, og Justitsministeriet agter
i
givet fald efter drøftelse med Færøernes Hjemmestyre at fastsætte regler, der
giver islandske advokater samme muligheder for at etablere sig og drive
advokatvirksomhed
mv. på Færøerne som i Danmark.
Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:
–
ændring af reglerne
om massemediers kildebeskyttelse, så de kommer til at svare til de regler,
der
gælder i Danmark i dag (pkt. 2.1)
–
indførelse af regler
om medvirken af børnesagkyndige dommere i sager om tvangsfjernelse af børn
mv.
svarende til de regler, der gælder i Danmark fra den 1. januar 2007 (pkt.
2.2)
–
indførelse af en
regel om bevisoptagelse ved domstolene til brug for den faste voldgiftsret på
Færøerne (pkt. 2.3)
–
ophævelse af reglerne
om tinglysning ved domstolene som følge af, at tinglysningsopgaven på
Færøerne
fra den 1. februar 2006 ikke længere varetages af domstolene, men derimod af
en
særlig tinglysningsmyndighed (Tinglysningskontoret) under det færøske
landsstyre (pkt. 2.4)
–
ændring af reglerne
om behandling af sager om forældremyndighed som følge af nye regler om
forældremyndighed
for Færøerne (pkt. 2.5)
–
indsættelse af en
bemyndigelsesbestemmelse, der giver mulighed for, at justitsministeren kan
fastsætte regler om udenlandske advokaters virksomhed mv. på Færøerne (pkt.
2.6).
Lovforslaget er forelagt Færøernes Hjemmestyre.
Hjemmestyrets udtalelse forventes at foreligge snarest, men lovforslaget
fremsættes nu efter aftale med Færøernes landsstyre.
2. Lovforslagets
udformning
2.1. Massemediernes kildebeskyttelse
2.1.1.
Ved lov
nr. 348 af 6. juni 1991 om medieansvar blev der gennemført en ny og
moderniseret lovgivning om de ansvarsmæssige forhold på medieområdet i
Danmark.
Der skete samtidig en ændring af den danske retsplejelovs
§ 172 om vidnefritagelse for journalister mfl. (kildebeskyttelse). Der
henvises nærmere til Medieansvarsudvalgets betænkning nr. 1205/1990 samt
Folketingstidende
1990-91 (2. samling), tillæg A, sp. 3047 ff., tillæg B, sp. 625 ff., og
forhandlingerne, sp. 1544 ff., 2112 ff., 6184 ff. og 6536.
Ved lov nr. 362 af 2. juni 1999 om ændring af
retsplejeloven (Styrkelse af samarbejdet mellem retterne og pressen) blev der
gennemført en yderligere ændring af reglerne om kildebeskyttelse i den danske
retsplejelovs § 172. Ændringen gik ud på, at tidspunktet for
kildebeskyttelsens indtræden blev rykket frem til det tidspunkt, hvor
journalisten modtager oplysninger eller materiale fra kilden. Der henvises
herom til betænkning nr. 1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem retterne og
pressen samt Folketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 2006 ff. og
2056 f., tillæg B, s. 948 ff., og
forhandlingerne, s. 1334 ff.,
6700 f.
og 6801.
2.1.2.
Ved
lagtingslov nr. 45 af 16. maj 2006 blev der gennemført en ny og moderniseret
lovgivning om de ansvarsmæssige forhold på medieområdet på Færøerne.
Den færøske retsplejelovs gældende regler om redaktørers,
redaktionssekretærers og journalisters kildebeskyttelse er identiske med de
regler, der var gældende i Danmark før medieansvarslovens ikrafttræden den 1.
januar 1992.
Det færøske landsstyre har anmodet om, at der gennemføres
en ændring af den færøske retsplejelovs regler om kildebeskyttelse, så de
kommer til at svare til reglerne i den danske retsplejelovs § 172.
På denne baggrund foreslås det, at § 172 i den færøske
retsplejelov affattes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i den
danske retsplejelovs § 172.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (forslag til
den færøske retsplejelovs § 172), og bemærkningerne hertil.
2.2. Børnesagkyndige dommere
Den tidligere gældende lov for Færøerne om børneforsorg
(lovbekendtgørelse nr. 104 af 2. marts 1988) indeholdt bl.a. regler om, at
afgørelser truffet af Færøernes nævn for børneforsorg kunne kræves forelagt
landsretten til prøvelse, jf. lovens § 7, stk. 2. Ifølge denne
bestemmelse skulle landsretten behandle sagerne efter de regler, der gælder
for
landsrettens behandling af børneforsorgssager fra den øvrige del af riget.
Ved lagtingslov nr. 18 af 8. marts 2005 om børneværn blev
der gennemført nye regler om børneværn til afløsning af de hidtil gældende
regler i lov for Færøerne om børneforsorg.
Den nye færøske lov om børneværn nødvendiggør nye
retsplejemæssige regler om domstolenes behandling af sager om børneværn,
herunder navnlig om medvirken af børnesagkyndige dommere ved retten på
Færøerne
i sager om prøvelse af Hovedbørneværnsudvalgets afgørelser om overtagelse af
omsorgen for et barn mv. Det foreslås, at regler herom indsættes i den
færøske
retsplejelov, idet der efter vedtagelsen af den færøske børneværnslov ikke
længere findes rigslovgivning om børneforsorg på Færøerne. De foreslåede
regler
om medvirken af børnesagkyndige dommere ved retten på Færøerne svarer til de
regler i den danske lov om social service, der fra den 1. januar 2007 gælder
om
medvirken af børnesagkyndige dommere ved byretterne i sager om
tvangsfjernelse
af børn mv.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 11
(forslag til den færøske retsplejelovs §§ 95 og
468 a
), og bemærkningerne hertil.
2.3. Domstolenes bistand til den faste
voldgiftsret
Lagtingslov nr. 21 af 11. april 2006 indeholder regler om
den faste voldgiftsret, der behandler tvister på arbejdsmarkedet på Færøerne.
Som følge af denne lov bør der indsættes en bestemmelse i
den færøske retsplejelov om bevisoptagelse ved domstolene til brug for den
faste voldgiftsret svarende til, hvad der gælder for bevisoptagelse ved
domstolene
til brug for voldgiftsretter, der er omfattet af lov om voldgift.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til
den færøske retsplejelovs § 343 a), og bemærkningerne hertil.
2.4. Tinglysning
Ved lagtingslov nr. 164 af 22. december 2005 blev det
bestemt, at tinglysningsopgaven fra den 1. februar 2006 ikke længere skal
varetages af retten på Færøerne, men derimod af en særlig
tinglysningsmyndighed
(Tinglysningskontoret) under det færøske landsstyre. Da tinglysningsopgaven
således ikke længere varetages af domstolene, foreslås de bestemmelser i den
færøske retsplejelov, der angår tinglysning, ændret i overensstemmelse
hermed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3 og 12
(forslag til den færøske retsplejelovs § 5, 2. pkt., § 14,
stk. 1,
§ 17 a, stk. 3, 1. pkt., og § 581), og bemærkningerne hertil.
2.5. Sager om forældremyndighed
2.5.1.
På
Færøerne findes reglerne om forældremyndighed i myndighedsloven fra 1922, jf.
lov nr. 277 af 30. juni 1922, med senere ændringer. De danske regler om
forældremyndighed og samvær findes i lov nr. 387 af 14. juni 1995 om
forældremyndighed og samvær med senere ændringer.
Det færøske landsstyre har anmodet om, at lov om
forældremyndighed og samvær sættes i kraft for Færøerne, og det færøske
Lagting
har ved rigslovsindstilling af 12. december 2006 godkendt et udkast til
anordning
om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær.
Anordningen
forventes udstedt og trådt i kraft senest 1. juli 2007.
Anordningen indebærer bl.a., at der i sager om
forældremyndigheden over et barn, der er fyldt 12 år, skal finde en samtale
sted med barnet, før der træffes afgørelse om forældremyndigheden. Samtalen
kan
dog undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet eller uden
betydning for sagen. Endvidere skal der finde en samtale sted med et barn
under
12 år, hvis barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det.
2.5.2.
Den
færøske retsplejelov indeholder i kapitel 42 regler om domstolenes behandling
af ægteskabssager, herunder forældremyndighedssager.
En ikraftsættelse af lov om forældremyndighed og samvær for
Færøerne nødvendiggør i givet fald enkelte ændringer af kapitel 42 i den
færøske retsplejelov. Det drejer sig om en præcisering af anvendelsesområdet
for kapitel 42 og af reglerne om advokatbeskikkelse. Desuden bør der
indsættes
en bestemmelse svarende til § 450 a i den danske retsplejelov, hvorefter
retten kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den samtale,
der
skal finde sted med barnet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8-10 (forslag
til den færøske retsplejelovs § 448, nr. 5, § 449, 2. pkt., og
§ 450
a), og bemærkningerne hertil.
2.6. Udenlandske advokaters virksomhed mv. på
Færøerne
Efter § 130 i den danske retsplejelov kan
justitsministeren med henblik på opfyldelse eller anvendelse af
EU-vedtagelser
fastsætte regler om beskikkelse som advokat, brug af advokattitler og
udøvelse
af advokatvirksomhed for advokater, der har opnået beskikkelse i et EU-land
eller i et land, som EU har indgået aftale med. I medfør heraf er udstedt
bekendtgørelse nr. 276 af 14. april 2000 (med senere ændring) om
EU-advokaters
etablering her i landet mv. og bekendtgørelse nr. 231 af 24. april 2002 (med
senere ændring) om EU-advokaters tjenesteydelser her i landet. Disse
bekendtgørelser regulerer bl.a. islandske advokaters muligheder for at
etablere
sig og drive advokatvirksomhed i Danmark, hvilket er baseret på Islands
deltagelse i EØS-aftalen (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde).
Reglerne
er nærmere beskrevet i betænkning nr. 1479/2006 om retsplejelovens regler om
advokater side 120 ff.
Den færøske retsplejelov indeholder ikke en bestemmelse,
der giver mulighed for at fastsætte regler om udenlandske advokaters
virksomhed
mv. på Færøerne. Der har hidtil ikke været behov herfor, idet Færøerne står
uden for det danske medlemskab af EU og ikke er omfattet af EØS-aftalen. Det
er
imidlertid Færøernes landsstyres politik, der støttes fuldt ud af regeringen,
at tilvejebringe bedre muligheder for Færøerne til at deltage i den
europæiske
økonomiske integrationsproces. I det omfang, der indgås aftaler med andre
lande
om økonomisk samarbejde, vil der således kunne være behov for at kunne give
udenlandske advokater mulighed for at drive advokatvirksomhed på Færøerne.
Regeringen har sammen med Færøernes landsstyre indgået en
aftale om økonomisk samarbejde mellem Færøerne og Island (Hoyvik-aftalen).
Formålet med aftalen er bl.a. at skabe et »økonomisk område«, der omfatter
Færøerne og Island, vedrørende fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser,
kapital og personer. Denne del af aftalen kan sammenlignes med, hvad der i
dag
gælder mellem Danmark og Island i medfør af EØS-aftalen mv. (Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde). Aftalen sigter bl.a. mod at skabe samme
rettigheder for islandske fysiske og juridiske personer på Færøerne, som
disse
har i Danmark. Aftalen indebærer bl.a., at islandske advokater skal have
samme
muligheder for at virke på Færøerne, som de i dag har i Danmark.
På denne baggrund foreslås det, at der i den færøske
retsplejelov indsættes en bestemmelse, der bemyndiger justitsministeren til
med
henblik på opfyldelsen eller anvendelsen af internationale overenskomster at
fastsætte regler om udenlandske advokaters virksomhed mv. på Færøerne. Den
foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til § 130 i den danske
retsplejelov.
Med henblik på opfyldelse af Hoyvik-aftalen agter
Justitsministeriet, hvis lovforslaget vedtages, efter drøftelse med Færøernes
Hjemmestyre at fastsætte regler, der giver islandske advokater samme
muligheder
for at etablere sig og drive advokatvirksomhed mv. på Færøerne som i Danmark,
jf. ovenfor.
Hoyvik-aftalen er trådt i kraft den 1. november 2006, men
med forbehold for, at islandske advokater alene kan virke som advokater på
Færøerne, hvis de opfylder de gældende krav i den færøske retsplejelov,
herunder
kravet om dansk advokatbeskikkelse. Med en vedtagelse af lovforslaget giver
Folketinget i medfør af grundlovens § 19 samtykke til, at dette
forbehold
hæves.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 (forslag til
den færøske retsplejelovs § 130), og bemærkningerne hertil.
3. Lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for det offentlige af betydning. Det bemærkes, at spørgsmål
vedrørende medieansvar og tinglysning er færøske særanliggender.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne og indeholder
ikke
miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige aspekter.
4. Høring
Et udkast til lovforslag vedrørende massemediernes
kildebeskyttelse og børnesagkyndige dommere mv. (jf. lovforslagets § 1,
nr. 1-4 og nr. 6-12) har været sendt til høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Færøernes Hjemmestyre, Retten på Færøerne, Politimesteren
på Færøerne, Bladmannafelagid (Færøernes Journalistforbund), Østre Landsret,
Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Dommerforeningen,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Advokatrådet og Danske Mediers Forum.
Et udkast til lovforslag vedrørende udenlandske advokater
på Færøerne (jf. lovforslagets § 1, nr. 5) har været sendt til høring
hos
følgende myndigheder og organisationer:
Færøernes Hjemmestyre, Retten på Færøerne, Politimesteren
på Færøerne, Østre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,
Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatrådet.
5. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I bilaget til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser
sammenholdt med de gældende regler.
Til § 1
Til nr. 1-3 og 12 (§ 5, 2. pkt., § 14, stk. 1,
§ 17 a, stk. 3, 1. pkt., og § 581)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at
tinglysningsopgaven ikke længere varetages af retten på Færøerne, men derimod
af en særlig administrativ tinglysningsmyndighed (Tinglysningskontoret), jf.
lagtingslov nr. 164 af 22. december 2005.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 og 11 (§§ 95 og
468 a
)
Der foreslås indsat regler i den færøske retsplejelov om
medvirken af børnesagkyndige dommere ved retten på Færøerne i sager om
prøvelse
af afgørelser truffet af Hovedbørneudvalget, jf. lagtingslov nr. 18 af 8.
marts
2005 om børneværn. De foreslåede bestemmelser er udformet på samme måde som
§§ 170 og 172 i den danske lov om social service (som affattet fra den
1.
januar 2007).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 95
Den foreslåede bestemmelse angår beskikkelse af
børnesagkyndige dommere og svarer med enkelte justeringer til § 172 i
den
danske lov om social service. I stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at de
børnesagkyndige dommere skal beskikkes af Domstolsstyrelsen efter forhandling
med Almanna- og Heilsumálarádid (i stedet for socialministeren). Endvidere er
stk. 1, 3. pkt., tilpasset som følge af, at værgemålsloven ikke er sat i
kraft for Færøerne, hvor myndighedsloven således fortsat er gældende. I
stk. 4
er der ikke henvist til den færøske retsplejelovs §§ 60-62 om dommeres
inhabilitet, idet det allerede fremgår af § 66 i den færøske
retsplejelov,
at disse bestemmelser bl.a. også finder anvendelse på sagkyndige
retsmedlemmer.
Til § 468 a
Den foreslåede bestemmelse angår behandlingen af sager om
prøvelse af afgørelser truffet af Hovedbørneudvalget, jf. lagtingslov nr. 18
af
8. marts 2005 om børneværn.
Stk. 1
bestemmer, at reglerne i den færøske retsplejelovs kapitel
43 a
om prøvelse af administrativt
bestemt frihedsberøvelse finder anvendelse i sager om prøvelse af afgørelser
truffet af Hovedbørneudvalget. Det drejer sig navnlig om afgørelser om
overtagelse af omsorgen for et barn. Udtrykket »afgørelser truffet af
Hovedbørneudvalget«
omfatter også godkendelser i henhold til §§ 17 og 18 i den ovennævnte
lagtingslov.
Anvendelsen af den færøske retsplejelovs kapitel
43 a
indebærer bl.a., at sagerne skal
indbringes for retten af Hovedbørneudvalget, jf. den færøske retsplejelovs
§ 469,
stk. 1, og at reglerne om advokatbeskikkelse i den færøske retsplejelovs
§ 470,
stk. 2, finder anvendelse.
Stk. 2, 1. pkt.,
bestemmer, at begæring om sagens indbringelse for retten skal fremsættes
inden
8 uger efter, at parterne har modtaget meddelelse om Hovedbørneudvalgets
afgørelse. Denne 8-ugers frist er en uændret videreførelse af fristen efter
den
tidligere lov for Færøerne om børneforsorg, jf. lovens § 7, stk. 4,
3. pkt., men adskiller sig fra den 4-ugers frist (regnet fra
frihedsberøvelsens
ophør), der gælder ved prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse,
jf.
den fær-øske retsplejelovs § 469, stk. 4, 1. pkt.
Henvisningen i stk. 2,
2. pkt.,
til den færøske retsplejelovs § 469, stk. 4, 2.
pkt., indebærer, at retten (jf. herved den færøske retsplejelovs § 1021,
stk. 4) undtagelsesvis, når der foreligger særlig grund til at afvige
fra
fristen, kan tillade, at begæring om sagens indbringelse for retten
fremsættes
senere, dog højst 6 måneder efter, at parterne har modtaget meddelelse om
Hovedbørneudvalgets afgørelse.
Stk. 3-7
svarer
til § 170, stk. 1 og 3-6, i den danske lov om social service, idet
der dog i stk. 1 anvendes udtrykket »domsforhandlingen« (i stedet for
hovedforhandlingen) i overensstemmelse med sprogbrugen i den færøske
retsplejelov.
Til nr. 5 (§ 130)
Det foreslås, at justitsministeren med henblik på
opfyldelsen eller anvendelsen af internationale overenskomster får mulighed
for
at fastsætte regler om udenlandske advokaters virksomhed mv. på Færøerne. Den
foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til § 130 i den danske
retsplejelov.
Med henblik på opfyldelse af Hoyvik-aftalen om et økonomisk
samarbejdsområde mellem Færøerne og Island agter Justitsministeriet, hvis
lovforslaget vedtages, efter drøftelse med Færøernes Hjemmestyre at fastsætte
regler, der giver islandske advokater samme muligheder for at etablere sig og
drive advokatvirksomhed mv. på Færøerne som i Danmark, jf. bekendtgørelse nr.
276 af 14. april 2000 (med senere ændring) om EU-advokaters etablering her i
landet mv. og bekendtgørelse nr. 231 af 24. april 2002 (med senere ændring)
om
EU-advokaters tjenesteydelser her i landet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 172)
Bestemmelsen om massemediernes kildebeskyttelse i den
færøske retsplejelovs § 172 foreslås ændret, så den svarer til
§ 172
i den danske retsplejelov, jf. herved pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 343 a)
Det foreslås, at den faste voldgiftsret eller en part med
den faste voldgiftsrets samtykke skal kunne anmode domstolene om bistand til
optagelse af bevis efter lovens almindelige regler. Den foreslåede
bestemmelse
er udformet på samme måde som § 27, stk. 1, i den danske
voldgiftslov
af 2005.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 448, nr. 5)
Ved forslaget præciseres det, at den færøske retsplejelovs
kapitel 42 om ægteskabssager mv. finder anvendelse på alle
forældremyndighedssager, der efter anordningen om ikrafttræden for Færøerne
af
lov om forældremyndighed og samvær i givet fald skal behandles af retten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 9 (§ 449, 2. pkt.)
Ved forslaget præciseres det, at retten i alle
forældremyndighedssager, der undergives domstolsbehandling, kan beskikke en
advokat for sagsøgte eller appelindstævnte, hvis denne ikke giver møde ved
advokat.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 450 a)
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i den færøske
retsplejelov svarende til § 450 a i den danske retsplejelov. Efter den
foreslåede bestemmelse kan retten bestemme, at en eller begge parter ikke må
overvære den samtale med barnet, der i givet fald skal finde sted efter
anordningen om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og
samvær.
Inden sagen afgøres, skal parterne i givet fald gøres bekendt med indholdet
af
samtalen, medmindre dette vil stride mod de hensyn, der har ført til
udelukkelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2007.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov for Færøerne om rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004, foretages følgende ændringer:
§ 5.
Landsretternes domsmyndighed omfatter dels behandling og påkendelse i første
instans af retssager i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov,
dels prøvelse i anden instans af byretternes behandlinger og afgørelser
overensstemmende med de nævnte regler. Endvidere kan kære rejses for
landsretten over byrettens afgørelser vedrørende de i § 14 a, c og f
ommeldte forhold.
1.
I
§ 5, 2. pkt.,
ændres »§ 14 a, c og
f« til: »§ 14, stk. 1, litra b og e,«.
§ 14.
Til byretternes virkekreds hører uden for den egentlige retspleje, hvortil
også regnes skifteforvaltning og foged- og auktionsforretninger:
a)
tinglysningsvæsenet,
2.
§ 14, stk. 1, litra a,
ophæves.
b)
opkrævning af
retsafgifter og regnskabsaflæggelse herfor,
Litra b-i bliver herefter litra a-h.
c)
udmeldelse af syns-
og skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan ske af øvrigheden,
d)
retshjælpsforretninger,
e)
overformynderiforretninger,
f)
notarialforretninger,
g)
tilsyn med og
revision af dødsboer, der behandles af eksekutorer,
h)
formandskabet i
overlandvæsenskommissionen i henhold til den færøske lovgivning om
landvæsenskommissioner,
i)
formandskabet i
overudskiftningskommissionen i henhold til den færøske
udskiftningslovgivning.
§ 17 a. ---
Stk. 3.
Ved
byretterne og ved Sø- og Handelsretten i København kan der meddeles andre
personer bemyndigelse til at udføre foged-, skifte-, notarial- og
tinglysningsforretninger samt faderskabssager, såfremt der ikke skal træffes
afgørelse i tvistigheder. Personer, der er bemyndiget til at udføre
fogedforretninger,
kan dog efter dommerens nærmere bestemmelse træffe afgørelser efter
§ 490,
§ 494, stk. 2 og 3, og § 525. For så vidt angår Sø- og
Handelsretten i København, Københavns byret og retterne i Århus, Odense og
Ålborg, meddeles bemyndigelsen af rettens præsident. For så vidt angår de i
§ 16
a, stk. 1, nævnte retter, meddeles bemyndigelsen af den administrerende
dommer. Ved de øvrige retter meddeles bemyndigelsen af dommeren.
3. I
§ 17 a,
stk. 3, 1. pkt.,
ændres »skifte-, notarial- og
tinglysningsforretninger« til: »skifte- og notarialforretninger«.
Stk. 4. ---
4.
Efter
§ 94 indsættes i
kapitel 9 b
:
»§ 95.
De sagkyndige, der er nævnt i § 468 a, stk. 3, beskikkes af
Domstolsstyrelsen
efter forhandling med Almanna- og Heilsumálarádid. Domstolsstyrelsen
fastsætter
deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De
beskikkede skal være myndige, må ikke være under lavværgemål og skal være
uberygtede og vederhæftige.
Stk. 2.
Beskikkelse gælder for 4 år. En sagkyndig afgår ved udgangen af den måned, i
hvilken den pågældende fylder 70 år.
Stk. 3.
Ingen,
der opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse,
medmindre den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig
fritagelsesgrund.
Stk. 4.
Udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foretages af
retsformanden.«
5.
Efter
§ 129 indsættes:
»§ 130.
Med henblik på opfyldelsen eller anvendelsen af internationale overenskomster
kan justitsministeren fastsætte regler om beskikkelse som advokat, brug af
advokattitler og udøvelse af advokatvirksomhed, herunder om etablering og
virksomhed i advokatfællesskaber, for advokater, der har opnået beskikkelse i
et land omfattet af en sådan international overenskomst. Justitsministeren
kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af disse regler.«
6.
§ 172
affattes således:
§ 172.
Redaktører, redaktionssekretærer og journalister ved et her i riget trykt
periodisk
skrift har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er forfatter
eller kilde til en i skriftet optaget unavngiven artikel eller meddelelse.
Det samme gælder andre, der i kraft af deres tilknytning til vedkommende
skrift, trykkeri, nyhedsbureau eller forlag har fået kendskab til
forfatterens
eller kildens identitet.
»§ 172.
Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af
§ 1, nr. 1, i lagtingslov nr. 45 af 16. maj 2006 om medieansvar, har
ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:
1)
Hvem der er kilde til
en oplysning eller forfatter til en artikel, eller hvem der har optaget et
fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Sker der
offentliggørelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden,
forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i det
trykte skrift.
2)
Hvem et billede
forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når de pågældende har
fået tilsagn om anonymitet. Sker der offentliggørelse, gælder
vidnefritagelsen, blot identiteten ikke fremgår af teksten.
Stk. 2.
Angår
sagen en forbrydelse, der kan medføre højere straf end hæfte, eller angår den
brud på tavshedspligt, som påhviler nogen i offentlig tjeneste eller hverv,
og vidneførslen findes nødvendig af hensyn til sagens opklaring, kan retten
dog
pålægge de i stk. 1 nævnte personer vidnepligt, såfremt hensynet til
vægtige offentlige eller private interesser afgørende taler derfor.
Stk. 2.
Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller
fjernsynsforetagende,
der er omfattet af § 1, nr. 2, i lagtingsloven om medieansvar, har ikke
pligt til at afgive vidneforklaring om:
1)
Hvem der er kilde
til en oplysning eller forfatter til et værk, eller hvem der har optaget et
fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Udsendes
oplysningen, værket m.v., er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at
kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i
udsendelsen.
2)
Identiteten af
medvirkende, som har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres.
Udsendes en optagelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at de
pågældende ikke er angivet ved navn, og at der er truffet rimelige
forholdsregler for at skjule identiteten.
Stk. 3.
Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre, der i kraft
af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller deres
tilknytning
til radio- og fjernsynsforetagendet eller til fremstillingen af vedkommende
udsendelse har fået kendskab til kildens, forfatterens eller den medvirkendes
identitet.
Stk. 4.
Bestemmelserne
i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for de massemedier, der er
omfattet af § 1, nr. 3, i lagtingsloven om medieansvar.
Stk. 5.
Angår
sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan
medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, kan retten dog pålægge de i
stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, såfremt vidneførslen må antages at
have afgørende betydning for sagens opklaring og hensynet til opklaringen
klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.
Stk. 6.
Retten
kan ligeledes pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, hvis
sagen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 c. Dette gælder
dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække
forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.«
7.
Efter
§ 343 indsættes:
»§ 343 a.
Den
faste voldgiftsret, jf. lagtingslov nr. 21 af 11. april 2006, eller en part
med den faste voldgiftsrets samtykke kan anmode domstolene om bistand til
optagelse af bevis efter lovens almindelige regler.«
§ 448.
Som ægteskabssager behandles efter reglerne i dette kapitel:
8.
§ 448, nr. 5,
affattes således:
1)
sager om
separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab,
2)
sager mellem
ægtefæller til afgørelse af, om separation består eller er bortfaldet,
3)
sager til afgørelse
af, om parterne er eller ikke er ægtefæller,
4)
sager mellem
ægtefæller om ændring eller anfægtelse af vilkår for en separation,
skilsmisse eller omstødelse eller om anfægtelse af aftaler om fordeling af
formuen, der er indgået med henblik på separation, skilsmisse eller
omstødelse,
5)
sager mellem
forældre om forældremyndighed over børn uden for ægteskab.
»5)
sager om
forældremyndighed.«
9.
§ 449, 2. pkt.,
affattes således:
§ 449.
Giver sagsøgte eller appelindstævnte i de i § 448, nr. 1-3, nævnte sager
ikke møde ved advokat, beskikker retten en advokat for ham. Giver sagsøgte
eller appelindstævnte ikke møde ved advokat i en sag mellem ægtefæller om
ændring af aftale eller afgørelse om forældremyndighed eller i en sag mellem
forældre om forældremyndighed over børn uden for ægteskab, kan retten
beskikke en advokat for ham.
»Giver sagsøgte eller appelindstævnte ikke møde ved advokat i de
i § 448, nr. 5, nævnte sager, kan retten beskikke en advokat for den
pågældende.«
10.
Efter
§ 450 indsættes:
»§ 450 a.
Retten
kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den samtale med et
barn, der skal finde sted efter reglerne i anordning om ikrafttræden for
Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær. Inden sagen afgøres, skal
parterne gøres bekendt med indholdet af samtalen, medmindre dette vil stride
mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.«
11. Efter § 468 indsættes:
»§ 468 a.
Reglerne
i dette kapitel finder endvidere anvendelse i sager om prøvelse af afgørelser
truffet af Hovedbørneudvalget, jf. lagtingslov nr. 18 af 8. marts 2005.
Fristen for at fremsætte begæring om sagens indbringelse for retten, jf.
§ 469, stk. 4, 1. pkt., er dog 8 uger.
Stk. 2.
Begæring
om sagens indbringelse for retten, jf. § 469, skal fremsættes inden 8
uger efter, at parterne har modtaget meddelelse om afgørelsen. § 469,
stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Byretten
tiltrædes under domsforhandlingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i
børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller
ungdomspsykiatri eller i psykologi.
Stk. 4.
Som
parter anses forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,
uanset om den pågældende har krævet afgørelsen forelagt for retten.
Stk. 5.
Retten
kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.
Stk. 6.
Ved
offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke
uden rettens tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl
for nogen af de under sagen nævnte personer eller på anden måde
offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbudet
straffes med bøde.
Stk. 7.
Ved
afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.«
§ 581.
Når auktionskøberen har opfyldt auktionsvilkårene, og appelfristen er
udløbet,
uden at underretning om appel er meddelt tinglysningsdommeren, kan køberen
kræve de rettigheder, der ikke fik dækning på auktionen, slettet af
tingbogen.
12.
I
§ 581
ændres »tinglysningsdommeren« til:
»Tinglysningskontoret«.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (28. marts 2007) - L 203 Retsinformation · 28. marts 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Massemediernes kildebeskyttelse, børnesagkyndige dommere og udenlandske advokater på Færøerne m.v.) Retsinformation · 1. juni 2007
- 1994 LSF 108 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, LOV FOR FÆRØERNE OM UDGIFTERNE I STRAFFERETSPLEJEN OG LOV FOR FÆRØERNE OM RETTENS PLEJE (SUPPLEANTER TIL DEN SÆRLIGE KLAGERET, OPHÆVELSE AF PLIGTEN TIL AT BETALE AFSONINGSOMKOSTNINGER PÅ FÆRØERNE OG ADMINISTRERET DOMMEREMBEDE PÅ FÆRØERNE M.V.) Retsinformation · 8. marts 1995
- 1987 LSF 46 FORSLAG TIL LOV FOR FÆRØERNE OM RETTENS PLEJE, OM ÆNDRING AF LOV OM RETSAFGIFTER, OM ÆNDRING AF LOV OM BØRNS RETSSTILLING OG OM IKRAFTTRÆDELSE AF LOV OM YDELSE AF JURIDISK BISTAND SAMT OM INKASSO- OG DETEKTIVVIRKSOMHED M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og forskellige andre love (Behandling af værgemålssager, ajourføring af regler om advokaters virksomhed, digital-, tele- og videokommunikation, afskaffelse af hæftestraffen m.v.) Retsinformation · 13. juni 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og forskellige andre love (Behandling af værgemålssager, ajourføring af regler om advokaters virksomhed, digital-, tele- og videokommunikation, afskaffelse af hæftestraffen m.v.) Retsinformation · 3. juni 2009