Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Massemediernes kildebeskyttelse, børnesagkyndige dommere og udenlandske advokater på Færøerne m.v.)

2006/1 LSF 203Lovforslag som fremsatJustitsministeriet28. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. marts 2007 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

(Massemediernes

kildebeskyttelse, børnesagkyndige dommere og udenlandske advokater på

Færøerne

m.v.)

§ 1

I lov for Færøerne om rettens pleje, jf.

lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 5, 2. pkt.,

ændres »§ 14 a, c og f«

til: »§ 14, stk. 1, litra b og e,«.

2.

§ 14, stk. 1, litra a,

ophæves.

Litra b-i bliver herefter litra a-h.

3.

I

§ 17 a, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »skifte-,

notarial- og tinglysningsforretninger« til: »skifte- og

notarialforretninger«.

4.

Efter § 94

Læs alt

indsættes i

kapitel 9 b

:

»§ 95.

De

sagkyndige, der er nævnt i § 468 a, stk. 3, beskikkes af

Domstolsstyrelsen efter forhandling med Almanna- og Heilsumálarádid.

Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag

og

rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, må ikke være under

lavværgemål og skal være uberygtede og vederhæftige.

Stk. 2.

Beskikkelse

gælder for 4 år. En sagkyndig afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den

pågældende fylder 70 år.

Stk. 3.

Ingen, der

opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse,

medmindre den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig

fritagelsesgrund.

Stk. 4.

Udtagelsen

for den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foretages af

retsformanden.«

5.

Efter § 129

indsættes:

»§ 130.

Med

henblik på opfyldelsen eller anvendelsen af internationale overenskomster kan

justitsministeren

fastsætte regler om beskikkelse som advokat, brug af advokattitler og

udøvelse

af advokatvirksomhed, herunder om etablering og virksomhed i

advokatfællesskaber, for advokater, der har opnået beskikkelse i et land

omfattet af en sådan international overenskomst. Justitsministeren kan

fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af disse regler.«

6.

§ 172

affattes således:

»§ 172.

Redaktører

og redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af § 1, nr.

1, i lagtingslov om medieansvar, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring

om:

1)

Hvem der er kilde til

en oplysning eller forfatter til en artikel, eller hvem der har optaget et

fotografi

eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Sker der offentliggørelse,

er

det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen

eller fremstilleren ikke er identificeret i det trykte skrift.

2)

Hvem et billede

forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når de pågældende har

fået

tilsagn om anonymitet. Sker der offentliggørelse, gælder vidnefritagelsen,

blot

identiteten ikke fremgår af teksten.

Stk. 2.

Redaktører

og redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller fjernsynsforetagende, der

er

omfattet af § 1, nr. 2, i lagtingslov om medieansvar, har ikke pligt til

at afgive vidneforklaring om:

1)

Hvem der er kilde til

en oplysning eller forfatter til et værk, eller hvem der har optaget et

fotografi

eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Udsendes oplysningen, værket

m.v., er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren,

fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i udsendelsen.

2)

Identiteten af

medvirkende, som har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres.

Udsendes en optagelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at de

pågældende

ikke er angivet ved navn, og at der er truffet rimelige forholdsregler for at

skjule identiteten.

Stk. 3.

Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre, der i kraft

af

deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller deres

tilknytning

til radio- og fjernsynsforetagendet eller til fremstillingen af vedkommende

udsendelse har fået kendskab til kildens, forfatterens eller den medvirkendes

identitet.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for de

massemedier,

der er omfattet af § 1, nr. 3, i lagtingslov om medieansvar.

Stk. 5.

Angår sagen

en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan

medføre

straf af fængsel i 4 år eller derover, kan retten dog pålægge de i

stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, hvis vidneførslen må antages at

have

afgørende betydning for sagens opklaring, og hensynet til opklaringen klart

overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.

Stk. 6.

Retten kan

ligeledes pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, hvis sagen

angår en overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 c. Dette gælder dog

ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække

forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.«

7.

Efter § 343

indsættes:

»§ 343 a.

Den

faste voldgiftsret eller en part med den faste voldgiftsrets samtykke kan

anmode domstolene om bistand til optagelse af bevis efter lovens almindelige

regler.«

8.

§ 448, nr. 5,

affattes således:

»5)

sager om

forældremyndighed.«

9.

§ 449, 2. pkt.,

affattes således:

»Giver sagsøgte eller appelindstævnte ikke møde ved advokat i de i

§ 448, nr. 5, nævnte sager, kan retten beskikke en advokat for den

pågældende.«

10.

Efter § 450

indsættes:

»§ 450 a.

Retten

kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den samtale, der skal

finde sted med et barn efter reglerne i lov om forældremyndighed og samvær.

Inden sagen afgøres, skal parterne gøres bekendt med indholdet af samtalen,

medmindre dette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.«

11.

Efter § 468

indsættes:

»§ 468 a.

Reglerne

i dette kapitel finder endvidere anvendelse i sager om prøvelse af afgørelser

truffet af Hovedbørneudvalget.

Stk. 2.

Begæring om

sagens indbringelse for retten, jf. § 469, skal fremsættes inden 8 uger

efter, at parterne har modtaget meddelelse om afgørelsen. § 469,

stk. 4,

2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Byretten

tiltrædes under domsforhandlingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i

børneforsorg,

og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i

psykologi.

Stk. 4.

Som parter

anses forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, uanset

om

den pågældende har krævet afgørelsen forelagt for retten.

Stk. 5.

Retten kan

bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.

Stk. 6.

Ved

offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke

uden rettens tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl

for

nogen af de under sagen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse

af

de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.

Stk. 7.

Ved

afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.«

12.

I

§ 581

ændres »tinglysningsdommeren« til: »Tinglysningskontoret«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og

baggrund

Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer i den

færøske retsplejelov i anledning af lagtingslovgivning vedrørende

medieansvar,

børneværn, den faste voldgiftsret samt tinglysning. De nævnte spørgsmål hører

under de færøske myndigheder, hvorimod retsplejen er et rigsanliggende.

Retsplejen på Færøerne reguleres af en særlig færøsk retsplejelov, jf.

lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004. Endvidere indeholder lovforslaget

ændringer af den færøske retsplejelov som følge af nye regler om

forældremyndighed

for Færøerne.

Endvidere er formålet med lovforslaget at indsætte en

bemyndigelsesbestemmelse i den færøske retsplejelov, der giver mulighed for,

at

justitsministeren kan fastsætte regler om udenlandske advokaters virksomhed

mv.

på Færøerne.

Den såkaldte Hoyvik-aftale mellem Danmarks regering og

Færøernes landsstyre på den ene side og Islands regering på den anden side om

økonomisk samarbejde mellem Færøerne og Island indebærer bl.a., at islandske

advokater skal have samme mulighed for at virke på Færøerne som i Danmark.

Hoyvik-aftalen er trådt i kraft den 1. november 2006, men med forbehold for,

at

islandske advokater alene kan virke som advokater på Færøerne, hvis de

opfylder

de gældende krav i den færøske retsplejelov, herunder kravet om dansk

advokatbeskikkelse.

Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget i medfør af grundlovens

§ 19 samtykke til, at dette forbehold hæves, og Justitsministeriet agter

i

givet fald efter drøftelse med Færøernes Hjemmestyre at fastsætte regler, der

giver islandske advokater samme muligheder for at etablere sig og drive

advokatvirksomhed

mv. på Færøerne som i Danmark.

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

–

ændring af reglerne

om massemediers kildebeskyttelse, så de kommer til at svare til de regler,

der

gælder i Danmark i dag (pkt. 2.1)

–

indførelse af regler

om medvirken af børnesagkyndige dommere i sager om tvangsfjernelse af børn

mv.

svarende til de regler, der gælder i Danmark fra den 1. januar 2007 (pkt.

2.2)

–

indførelse af en

regel om bevisoptagelse ved domstolene til brug for den faste voldgiftsret på

Færøerne (pkt. 2.3)

–

ophævelse af reglerne

om tinglysning ved domstolene som følge af, at tinglysningsopgaven på

Færøerne

fra den 1. februar 2006 ikke længere varetages af domstolene, men derimod af

en

særlig tinglysningsmyndighed (Tinglysningskontoret) under det færøske

landsstyre (pkt. 2.4)

–

ændring af reglerne

om behandling af sager om forældremyndighed som følge af nye regler om

forældremyndighed

for Færøerne (pkt. 2.5)

–

indsættelse af en

bemyndigelsesbestemmelse, der giver mulighed for, at justitsministeren kan

fastsætte regler om udenlandske advokaters virksomhed mv. på Færøerne (pkt.

2.6).

Lovforslaget er forelagt Færøernes Hjemmestyre.

Hjemmestyrets udtalelse forventes at foreligge snarest, men lovforslaget

fremsættes nu efter aftale med Færøernes landsstyre.

2. Lovforslagets

udformning

2.1. Massemediernes kildebeskyttelse

2.1.1.

Ved lov

nr. 348 af 6. juni 1991 om medieansvar blev der gennemført en ny og

moderniseret lovgivning om de ansvarsmæssige forhold på medieområdet i

Danmark.

Der skete samtidig en ændring af den danske retsplejelovs

§ 172 om vidnefritagelse for journalister mfl. (kildebeskyttelse). Der

henvises nærmere til Medieansvarsudvalgets betænkning nr. 1205/1990 samt

Folketingstidende

1990-91 (2. samling), tillæg A, sp. 3047 ff., tillæg B, sp. 625 ff., og

forhandlingerne, sp. 1544 ff., 2112 ff., 6184 ff. og 6536.

Ved lov nr. 362 af 2. juni 1999 om ændring af

retsplejeloven (Styrkelse af samarbejdet mellem retterne og pressen) blev der

gennemført en yderligere ændring af reglerne om kildebeskyttelse i den danske

retsplejelovs § 172. Ændringen gik ud på, at tidspunktet for

kildebeskyttelsens indtræden blev rykket frem til det tidspunkt, hvor

journalisten modtager oplysninger eller materiale fra kilden. Der henvises

herom til betænkning nr. 1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem retterne og

pressen samt Folketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 2006 ff. og

2056 f., tillæg B, s. 948 ff., og

forhandlingerne, s. 1334 ff.,

6700 f.

og 6801.

2.1.2.

Ved

lagtingslov nr. 45 af 16. maj 2006 blev der gennemført en ny og moderniseret

lovgivning om de ansvarsmæssige forhold på medieområdet på Færøerne.

Den færøske retsplejelovs gældende regler om redaktørers,

redaktionssekretærers og journalisters kildebeskyttelse er identiske med de

regler, der var gældende i Danmark før medieansvarslovens ikrafttræden den 1.

januar 1992.

Det færøske landsstyre har anmodet om, at der gennemføres

en ændring af den færøske retsplejelovs regler om kildebeskyttelse, så de

kommer til at svare til reglerne i den danske retsplejelovs § 172.

På denne baggrund foreslås det, at § 172 i den færøske

retsplejelov affattes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i den

danske retsplejelovs § 172.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (forslag til

den færøske retsplejelovs § 172), og bemærkningerne hertil.

2.2. Børnesagkyndige dommere

Den tidligere gældende lov for Færøerne om børneforsorg

(lovbekendtgørelse nr. 104 af 2. marts 1988) indeholdt bl.a. regler om, at

afgørelser truffet af Færøernes nævn for børneforsorg kunne kræves forelagt

landsretten til prøvelse, jf. lovens § 7, stk. 2. Ifølge denne

bestemmelse skulle landsretten behandle sagerne efter de regler, der gælder

for

landsrettens behandling af børneforsorgssager fra den øvrige del af riget.

Ved lagtingslov nr. 18 af 8. marts 2005 om børneværn blev

der gennemført nye regler om børneværn til afløsning af de hidtil gældende

regler i lov for Færøerne om børneforsorg.

Den nye færøske lov om børneværn nødvendiggør nye

retsplejemæssige regler om domstolenes behandling af sager om børneværn,

herunder navnlig om medvirken af børnesagkyndige dommere ved retten på

Færøerne

i sager om prøvelse af Hovedbørneværnsudvalgets afgørelser om overtagelse af

omsorgen for et barn mv. Det foreslås, at regler herom indsættes i den

færøske

retsplejelov, idet der efter vedtagelsen af den færøske børneværnslov ikke

længere findes rigslovgivning om børneforsorg på Færøerne. De foreslåede

regler

om medvirken af børnesagkyndige dommere ved retten på Færøerne svarer til de

regler i den danske lov om social service, der fra den 1. januar 2007 gælder

om

medvirken af børnesagkyndige dommere ved byretterne i sager om

tvangsfjernelse

af børn mv.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 11

(forslag til den færøske retsplejelovs §§ 95 og

468 a

), og bemærkningerne hertil.

2.3. Domstolenes bistand til den faste

voldgiftsret

Lagtingslov nr. 21 af 11. april 2006 indeholder regler om

den faste voldgiftsret, der behandler tvister på arbejdsmarkedet på Færøerne.

Som følge af denne lov bør der indsættes en bestemmelse i

den færøske retsplejelov om bevisoptagelse ved domstolene til brug for den

faste voldgiftsret svarende til, hvad der gælder for bevisoptagelse ved

domstolene

til brug for voldgiftsretter, der er omfattet af lov om voldgift.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til

den færøske retsplejelovs § 343 a), og bemærkningerne hertil.

2.4. Tinglysning

Ved lagtingslov nr. 164 af 22. december 2005 blev det

bestemt, at tinglysningsopgaven fra den 1. februar 2006 ikke længere skal

varetages af retten på Færøerne, men derimod af en særlig

tinglysningsmyndighed

(Tinglysningskontoret) under det færøske landsstyre. Da tinglysningsopgaven

således ikke længere varetages af domstolene, foreslås de bestemmelser i den

færøske retsplejelov, der angår tinglysning, ændret i overensstemmelse

hermed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3 og 12

(forslag til den færøske retsplejelovs § 5, 2. pkt., § 14,

stk. 1,

§ 17 a, stk. 3, 1. pkt., og § 581), og bemærkningerne hertil.

2.5. Sager om forældremyndighed

2.5.1.

På

Færøerne findes reglerne om forældremyndighed i myndighedsloven fra 1922, jf.

lov nr. 277 af 30. juni 1922, med senere ændringer. De danske regler om

forældremyndighed og samvær findes i lov nr. 387 af 14. juni 1995 om

forældremyndighed og samvær med senere ændringer.

Det færøske landsstyre har anmodet om, at lov om

forældremyndighed og samvær sættes i kraft for Færøerne, og det færøske

Lagting

har ved rigslovsindstilling af 12. december 2006 godkendt et udkast til

anordning

om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær.

Anordningen

forventes udstedt og trådt i kraft senest 1. juli 2007.

Anordningen indebærer bl.a., at der i sager om

forældremyndigheden over et barn, der er fyldt 12 år, skal finde en samtale

sted med barnet, før der træffes afgørelse om forældremyndigheden. Samtalen

kan

dog undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet eller uden

betydning for sagen. Endvidere skal der finde en samtale sted med et barn

under

12 år, hvis barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det.

2.5.2.

Den

færøske retsplejelov indeholder i kapitel 42 regler om domstolenes behandling

af ægteskabssager, herunder forældremyndighedssager.

En ikraftsættelse af lov om forældremyndighed og samvær for

Færøerne nødvendiggør i givet fald enkelte ændringer af kapitel 42 i den

færøske retsplejelov. Det drejer sig om en præcisering af anvendelsesområdet

for kapitel 42 og af reglerne om advokatbeskikkelse. Desuden bør der

indsættes

en bestemmelse svarende til § 450 a i den danske retsplejelov, hvorefter

retten kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den samtale,

der

skal finde sted med barnet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8-10 (forslag

til den færøske retsplejelovs § 448, nr. 5, § 449, 2. pkt., og

§ 450

a), og bemærkningerne hertil.

2.6. Udenlandske advokaters virksomhed mv. på

Færøerne

Efter § 130 i den danske retsplejelov kan

justitsministeren med henblik på opfyldelse eller anvendelse af

EU-vedtagelser

fastsætte regler om beskikkelse som advokat, brug af advokattitler og

udøvelse

af advokatvirksomhed for advokater, der har opnået beskikkelse i et EU-land

eller i et land, som EU har indgået aftale med. I medfør heraf er udstedt

bekendtgørelse nr. 276 af 14. april 2000 (med senere ændring) om

EU-advokaters

etablering her i landet mv. og bekendtgørelse nr. 231 af 24. april 2002 (med

senere ændring) om EU-advokaters tjenesteydelser her i landet. Disse

bekendtgørelser regulerer bl.a. islandske advokaters muligheder for at

etablere

sig og drive advokatvirksomhed i Danmark, hvilket er baseret på Islands

deltagelse i EØS-aftalen (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde).

Reglerne

er nærmere beskrevet i betænkning nr. 1479/2006 om retsplejelovens regler om

advokater side 120 ff.

Den færøske retsplejelov indeholder ikke en bestemmelse,

der giver mulighed for at fastsætte regler om udenlandske advokaters

virksomhed

mv. på Færøerne. Der har hidtil ikke været behov herfor, idet Færøerne står

uden for det danske medlemskab af EU og ikke er omfattet af EØS-aftalen. Det

er

imidlertid Færøernes landsstyres politik, der støttes fuldt ud af regeringen,

at tilvejebringe bedre muligheder for Færøerne til at deltage i den

europæiske

økonomiske integrationsproces. I det omfang, der indgås aftaler med andre

lande

om økonomisk samarbejde, vil der således kunne være behov for at kunne give

udenlandske advokater mulighed for at drive advokatvirksomhed på Færøerne.

Regeringen har sammen med Færøernes landsstyre indgået en

aftale om økonomisk samarbejde mellem Færøerne og Island (Hoyvik-aftalen).

Formålet med aftalen er bl.a. at skabe et »økonomisk område«, der omfatter

Færøerne og Island, vedrørende fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser,

kapital og personer. Denne del af aftalen kan sammenlignes med, hvad der i

dag

gælder mellem Danmark og Island i medfør af EØS-aftalen mv. (Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde). Aftalen sigter bl.a. mod at skabe samme

rettigheder for islandske fysiske og juridiske personer på Færøerne, som

disse

har i Danmark. Aftalen indebærer bl.a., at islandske advokater skal have

samme

muligheder for at virke på Færøerne, som de i dag har i Danmark.

På denne baggrund foreslås det, at der i den færøske

retsplejelov indsættes en bestemmelse, der bemyndiger justitsministeren til

med

henblik på opfyldelsen eller anvendelsen af internationale overenskomster at

fastsætte regler om udenlandske advokaters virksomhed mv. på Færøerne. Den

foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til § 130 i den danske

retsplejelov.

Med henblik på opfyldelse af Hoyvik-aftalen agter

Justitsministeriet, hvis lovforslaget vedtages, efter drøftelse med Færøernes

Hjemmestyre at fastsætte regler, der giver islandske advokater samme

muligheder

for at etablere sig og drive advokatvirksomhed mv. på Færøerne som i Danmark,

jf. ovenfor.

Hoyvik-aftalen er trådt i kraft den 1. november 2006, men

med forbehold for, at islandske advokater alene kan virke som advokater på

Færøerne, hvis de opfylder de gældende krav i den færøske retsplejelov,

herunder

kravet om dansk advokatbeskikkelse. Med en vedtagelse af lovforslaget giver

Folketinget i medfør af grundlovens § 19 samtykke til, at dette

forbehold

hæves.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 (forslag til

den færøske retsplejelovs § 130), og bemærkningerne hertil.

3. Lovforslagets

økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for det offentlige af betydning. Det bemærkes, at spørgsmål

vedrørende medieansvar og tinglysning er færøske særanliggender.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne og indeholder

ikke

miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige aspekter.

4. Høring

Et udkast til lovforslag vedrørende massemediernes

kildebeskyttelse og børnesagkyndige dommere mv. (jf. lovforslagets § 1,

nr. 1-4 og nr. 6-12) har været sendt til høring hos følgende myndigheder og

organisationer:

Færøernes Hjemmestyre, Retten på Færøerne, Politimesteren

på Færøerne, Bladmannafelagid (Færøernes Journalistforbund), Østre Landsret,

Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Dommerforeningen,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Advokatrådet og Danske Mediers Forum.

Et udkast til lovforslag vedrørende udenlandske advokater

på Færøerne (jf. lovforslagets § 1, nr. 5) har været sendt til høring

hos

følgende myndigheder og organisationer:

Færøernes Hjemmestyre, Retten på Færøerne, Politimesteren

på Færøerne, Østre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,

Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatrådet.

5. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

regioner

Ingen

Ingen af betydning

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilaget til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser

sammenholdt med de gældende regler.

Til § 1

Til nr. 1-3 og 12 (§ 5, 2. pkt., § 14, stk. 1,

§ 17 a, stk. 3, 1. pkt., og § 581)

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at

tinglysningsopgaven ikke længere varetages af retten på Færøerne, men derimod

af en særlig administrativ tinglysningsmyndighed (Tinglysningskontoret), jf.

lagtingslov nr. 164 af 22. december 2005.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 og 11 (§§ 95 og

468 a

)

Der foreslås indsat regler i den færøske retsplejelov om

medvirken af børnesagkyndige dommere ved retten på Færøerne i sager om

prøvelse

af afgørelser truffet af Hovedbørneudvalget, jf. lagtingslov nr. 18 af 8.

marts

2005 om børneværn. De foreslåede bestemmelser er udformet på samme måde som

§§ 170 og 172 i den danske lov om social service (som affattet fra den

1.

januar 2007).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til § 95

Den foreslåede bestemmelse angår beskikkelse af

børnesagkyndige dommere og svarer med enkelte justeringer til § 172 i

den

danske lov om social service. I stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at de

børnesagkyndige dommere skal beskikkes af Domstolsstyrelsen efter forhandling

med Almanna- og Heilsumálarádid (i stedet for socialministeren). Endvidere er

stk. 1, 3. pkt., tilpasset som følge af, at værgemålsloven ikke er sat i

kraft for Færøerne, hvor myndighedsloven således fortsat er gældende. I

stk. 4

er der ikke henvist til den færøske retsplejelovs §§ 60-62 om dommeres

inhabilitet, idet det allerede fremgår af § 66 i den færøske

retsplejelov,

at disse bestemmelser bl.a. også finder anvendelse på sagkyndige

retsmedlemmer.

Til § 468 a

Den foreslåede bestemmelse angår behandlingen af sager om

prøvelse af afgørelser truffet af Hovedbørneudvalget, jf. lagtingslov nr. 18

af

8. marts 2005 om børneværn.

Stk. 1

bestemmer, at reglerne i den færøske retsplejelovs kapitel

43 a

om prøvelse af administrativt

bestemt frihedsberøvelse finder anvendelse i sager om prøvelse af afgørelser

truffet af Hovedbørneudvalget. Det drejer sig navnlig om afgørelser om

overtagelse af omsorgen for et barn. Udtrykket »afgørelser truffet af

Hovedbørneudvalget«

omfatter også godkendelser i henhold til §§ 17 og 18 i den ovennævnte

lagtingslov.

Anvendelsen af den færøske retsplejelovs kapitel

43 a

indebærer bl.a., at sagerne skal

indbringes for retten af Hovedbørneudvalget, jf. den færøske retsplejelovs

§ 469,

stk. 1, og at reglerne om advokatbeskikkelse i den færøske retsplejelovs

§ 470,

stk. 2, finder anvendelse.

Stk. 2, 1. pkt.,

bestemmer, at begæring om sagens indbringelse for retten skal fremsættes

inden

8 uger efter, at parterne har modtaget meddelelse om Hovedbørneudvalgets

afgørelse. Denne 8-ugers frist er en uændret videreførelse af fristen efter

den

tidligere lov for Færøerne om børneforsorg, jf. lovens § 7, stk. 4,

3. pkt., men adskiller sig fra den 4-ugers frist (regnet fra

frihedsberøvelsens

ophør), der gælder ved prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse,

jf.

den fær-øske retsplejelovs § 469, stk. 4, 1. pkt.

Henvisningen i stk. 2,

2. pkt.,

til den færøske retsplejelovs § 469, stk. 4, 2.

pkt., indebærer, at retten (jf. herved den færøske retsplejelovs § 1021,

stk. 4) undtagelsesvis, når der foreligger særlig grund til at afvige

fra

fristen, kan tillade, at begæring om sagens indbringelse for retten

fremsættes

senere, dog højst 6 måneder efter, at parterne har modtaget meddelelse om

Hovedbørneudvalgets afgørelse.

Stk. 3-7

svarer

til § 170, stk. 1 og 3-6, i den danske lov om social service, idet

der dog i stk. 1 anvendes udtrykket »domsforhandlingen« (i stedet for

hovedforhandlingen) i overensstemmelse med sprogbrugen i den færøske

retsplejelov.

Til nr. 5 (§ 130)

Det foreslås, at justitsministeren med henblik på

opfyldelsen eller anvendelsen af internationale overenskomster får mulighed

for

at fastsætte regler om udenlandske advokaters virksomhed mv. på Færøerne. Den

foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til § 130 i den danske

retsplejelov.

Med henblik på opfyldelse af Hoyvik-aftalen om et økonomisk

samarbejdsområde mellem Færøerne og Island agter Justitsministeriet, hvis

lovforslaget vedtages, efter drøftelse med Færøernes Hjemmestyre at fastsætte

regler, der giver islandske advokater samme muligheder for at etablere sig og

drive advokatvirksomhed mv. på Færøerne som i Danmark, jf. bekendtgørelse nr.

276 af 14. april 2000 (med senere ændring) om EU-advokaters etablering her i

landet mv. og bekendtgørelse nr. 231 af 24. april 2002 (med senere ændring)

om

EU-advokaters tjenesteydelser her i landet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (§ 172)

Bestemmelsen om massemediernes kildebeskyttelse i den

færøske retsplejelovs § 172 foreslås ændret, så den svarer til

§ 172

i den danske retsplejelov, jf. herved pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 343 a)

Det foreslås, at den faste voldgiftsret eller en part med

den faste voldgiftsrets samtykke skal kunne anmode domstolene om bistand til

optagelse af bevis efter lovens almindelige regler. Den foreslåede

bestemmelse

er udformet på samme måde som § 27, stk. 1, i den danske

voldgiftslov

af 2005.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 448, nr. 5)

Ved forslaget præciseres det, at den færøske retsplejelovs

kapitel 42 om ægteskabssager mv. finder anvendelse på alle

forældremyndighedssager, der efter anordningen om ikrafttræden for Færøerne

af

lov om forældremyndighed og samvær i givet fald skal behandles af retten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 (§ 449, 2. pkt.)

Ved forslaget præciseres det, at retten i alle

forældremyndighedssager, der undergives domstolsbehandling, kan beskikke en

advokat for sagsøgte eller appelindstævnte, hvis denne ikke giver møde ved

advokat.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 10 (§ 450 a)

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i den færøske

retsplejelov svarende til § 450 a i den danske retsplejelov. Efter den

foreslåede bestemmelse kan retten bestemme, at en eller begge parter ikke må

overvære den samtale med barnet, der i givet fald skal finde sted efter

anordningen om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og

samvær.

Inden sagen afgøres, skal parterne i givet fald gøres bekendt med indholdet

af

samtalen, medmindre dette vil stride mod de hensyn, der har ført til

udelukkelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2007.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov for Færøerne om rettens pleje, jf.

lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004, foretages følgende ændringer:

§ 5.

Landsretternes domsmyndighed omfatter dels behandling og påkendelse i første

instans af retssager i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov,

dels prøvelse i anden instans af byretternes behandlinger og afgørelser

overensstemmende med de nævnte regler. Endvidere kan kære rejses for

landsretten over byrettens afgørelser vedrørende de i § 14 a, c og f

ommeldte forhold.

1.

I

§ 5, 2. pkt.,

ændres »§ 14 a, c og

f« til: »§ 14, stk. 1, litra b og e,«.

§ 14.

Til byretternes virkekreds hører uden for den egentlige retspleje, hvortil

også regnes skifteforvaltning og foged- og auktionsforretninger:

a)

tinglysningsvæsenet,

2.

§ 14, stk. 1, litra a,

ophæves.

b)

opkrævning af

retsafgifter og regnskabsaflæggelse herfor,

Litra b-i bliver herefter litra a-h.

c)

udmeldelse af syns-

og skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan ske af øvrigheden,

d)

retshjælpsforretninger,

e)

overformynderiforretninger,

f)

notarialforretninger,

g)

tilsyn med og

revision af dødsboer, der behandles af eksekutorer,

h)

formandskabet i

overlandvæsenskommissionen i henhold til den færøske lovgivning om

landvæsenskommissioner,

i)

formandskabet i

overudskiftningskommissionen i henhold til den færøske

udskiftningslovgivning.

§ 17 a. ---

Stk. 3.

Ved

byretterne og ved Sø- og Handelsretten i København kan der meddeles andre

personer bemyndigelse til at udføre foged-, skifte-, notarial- og

tinglysningsforretninger samt faderskabssager, såfremt der ikke skal træffes

afgørelse i tvistigheder. Personer, der er bemyndiget til at udføre

fogedforretninger,

kan dog efter dommerens nærmere bestemmelse træffe afgørelser efter

§ 490,

§ 494, stk. 2 og 3, og § 525. For så vidt angår Sø- og

Handelsretten i København, Københavns byret og retterne i Århus, Odense og

Ålborg, meddeles bemyndigelsen af rettens præsident. For så vidt angår de i

§ 16

a, stk. 1, nævnte retter, meddeles bemyndigelsen af den administrerende

dommer. Ved de øvrige retter meddeles bemyndigelsen af dommeren.

3. I

§ 17 a,

stk. 3, 1. pkt.,

ændres »skifte-, notarial- og

tinglysningsforretninger« til: »skifte- og notarialforretninger«.

Stk. 4. ---

4.

Efter

§ 94 indsættes i

kapitel 9 b

:

»§ 95.

De sagkyndige, der er nævnt i § 468 a, stk. 3, beskikkes af

Domstolsstyrelsen

efter forhandling med Almanna- og Heilsumálarádid. Domstolsstyrelsen

fastsætter

deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De

beskikkede skal være myndige, må ikke være under lavværgemål og skal være

uberygtede og vederhæftige.

Stk. 2.

Beskikkelse gælder for 4 år. En sagkyndig afgår ved udgangen af den måned, i

hvilken den pågældende fylder 70 år.

Stk. 3.

Ingen,

der opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse,

medmindre den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig

fritagelsesgrund.

Stk. 4.

Udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foretages af

retsformanden.«

5.

Efter

§ 129 indsættes:

»§ 130.

Med henblik på opfyldelsen eller anvendelsen af internationale overenskomster

kan justitsministeren fastsætte regler om beskikkelse som advokat, brug af

advokattitler og udøvelse af advokatvirksomhed, herunder om etablering og

virksomhed i advokatfællesskaber, for advokater, der har opnået beskikkelse i

et land omfattet af en sådan international overenskomst. Justitsministeren

kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af disse regler.«

6.

§ 172

affattes således:

§ 172.

Redaktører, redaktionssekretærer og journalister ved et her i riget trykt

periodisk

skrift har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er forfatter

eller kilde til en i skriftet optaget unavngiven artikel eller meddelelse.

Det samme gælder andre, der i kraft af deres tilknytning til vedkommende

skrift, trykkeri, nyhedsbureau eller forlag har fået kendskab til

forfatterens

eller kildens identitet.

»§ 172.

Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af

§ 1, nr. 1, i lagtingslov nr. 45 af 16. maj 2006 om medieansvar, har

ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:

1)

Hvem der er kilde til

en oplysning eller forfatter til en artikel, eller hvem der har optaget et

fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Sker der

offentliggørelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden,

forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i det

trykte skrift.

2)

Hvem et billede

forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når de pågældende har

fået tilsagn om anonymitet. Sker der offentliggørelse, gælder

vidnefritagelsen, blot identiteten ikke fremgår af teksten.

Stk. 2.

Angår

sagen en forbrydelse, der kan medføre højere straf end hæfte, eller angår den

brud på tavshedspligt, som påhviler nogen i offentlig tjeneste eller hverv,

og vidneførslen findes nødvendig af hensyn til sagens opklaring, kan retten

dog

pålægge de i stk. 1 nævnte personer vidnepligt, såfremt hensynet til

vægtige offentlige eller private interesser afgørende taler derfor.

Stk. 2.

Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller

fjernsynsforetagende,

der er omfattet af § 1, nr. 2, i lagtingsloven om medieansvar, har ikke

pligt til at afgive vidneforklaring om:

1)

Hvem der er kilde

til en oplysning eller forfatter til et værk, eller hvem der har optaget et

fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Udsendes

oplysningen, værket m.v., er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at

kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i

udsendelsen.

2)

Identiteten af

medvirkende, som har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres.

Udsendes en optagelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at de

pågældende ikke er angivet ved navn, og at der er truffet rimelige

forholdsregler for at skjule identiteten.

Stk. 3.

Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre, der i kraft

af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller deres

tilknytning

til radio- og fjernsynsforetagendet eller til fremstillingen af vedkommende

udsendelse har fået kendskab til kildens, forfatterens eller den medvirkendes

identitet.

Stk. 4.

Bestemmelserne

i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for de massemedier, der er

omfattet af § 1, nr. 3, i lagtingsloven om medieansvar.

Stk. 5.

Angår

sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan

medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, kan retten dog pålægge de i

stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, såfremt vidneførslen må antages at

have afgørende betydning for sagens opklaring og hensynet til opklaringen

klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.

Stk. 6.

Retten

kan ligeledes pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, hvis

sagen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 c. Dette gælder

dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække

forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.«

7.

Efter

§ 343 indsættes:

»§ 343 a.

Den

faste voldgiftsret, jf. lagtingslov nr. 21 af 11. april 2006, eller en part

med den faste voldgiftsrets samtykke kan anmode domstolene om bistand til

optagelse af bevis efter lovens almindelige regler.«

§ 448.

Som ægteskabssager behandles efter reglerne i dette kapitel:

8.

§ 448, nr. 5,

affattes således:

1)

sager om

separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab,

2)

sager mellem

ægtefæller til afgørelse af, om separation består eller er bortfaldet,

3)

sager til afgørelse

af, om parterne er eller ikke er ægtefæller,

4)

sager mellem

ægtefæller om ændring eller anfægtelse af vilkår for en separation,

skilsmisse eller omstødelse eller om anfægtelse af aftaler om fordeling af

formuen, der er indgået med henblik på separation, skilsmisse eller

omstødelse,

5)

sager mellem

forældre om forældremyndighed over børn uden for ægteskab.

»5)

sager om

forældremyndighed.«

9.

§ 449, 2. pkt.,

affattes således:

§ 449.

Giver sagsøgte eller appelindstævnte i de i § 448, nr. 1-3, nævnte sager

ikke møde ved advokat, beskikker retten en advokat for ham. Giver sagsøgte

eller appelindstævnte ikke møde ved advokat i en sag mellem ægtefæller om

ændring af aftale eller afgørelse om forældremyndighed eller i en sag mellem

forældre om forældremyndighed over børn uden for ægteskab, kan retten

beskikke en advokat for ham.

»Giver sagsøgte eller appelindstævnte ikke møde ved advokat i de

i § 448, nr. 5, nævnte sager, kan retten beskikke en advokat for den

pågældende.«

10.

Efter

§ 450 indsættes:

»§ 450 a.

Retten

kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den samtale med et

barn, der skal finde sted efter reglerne i anordning om ikrafttræden for

Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær. Inden sagen afgøres, skal

parterne gøres bekendt med indholdet af samtalen, medmindre dette vil stride

mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.«

11. Efter § 468 indsættes:

»§ 468 a.

Reglerne

i dette kapitel finder endvidere anvendelse i sager om prøvelse af afgørelser

truffet af Hovedbørneudvalget, jf. lagtingslov nr. 18 af 8. marts 2005.

Fristen for at fremsætte begæring om sagens indbringelse for retten, jf.

§ 469, stk. 4, 1. pkt., er dog 8 uger.

Stk. 2.

Begæring

om sagens indbringelse for retten, jf. § 469, skal fremsættes inden 8

uger efter, at parterne har modtaget meddelelse om afgørelsen. § 469,

stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Byretten

tiltrædes under domsforhandlingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i

børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller

ungdomspsykiatri eller i psykologi.

Stk. 4.

Som

parter anses forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,

uanset om den pågældende har krævet afgørelsen forelagt for retten.

Stk. 5.

Retten

kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.

Stk. 6.

Ved

offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke

uden rettens tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl

for nogen af de under sagen nævnte personer eller på anden måde

offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbudet

straffes med bøde.

Stk. 7.

Ved

afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.«

§ 581.

Når auktionskøberen har opfyldt auktionsvilkårene, og appelfristen er

udløbet,

uden at underretning om appel er meddelt tinglysningsdommeren, kan køberen

kræve de rettigheder, der ikke fik dækning på auktionen, slettet af

tingbogen.

12.

I

§ 581

ændres »tinglysningsdommeren« til:

»Tinglysningskontoret«.

Lignende dokumenter