Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Adgang til oplysninger i indkomstregisteret)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 31. januar 2007 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov
om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven
(Adgang til oplysninger i indkomstregisteret)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 5.
oktober 2006, som senest ændret ved lov nr. 1564 af 20. december 2006,
foretages følgende ændring:
1. Efter
§ 808 indsættes:
»
§ 808 a.
Politiet
og anklagemyndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i
indkomstregisteret til brug for behandling af straffesager.«
§ 2
I straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
207 af 18. marts 2005, som senest ændret ved lov nr. 1558 af 20. december
2006,
foretages følgende ændring:
1.
Efter
kapitel 21 indsættes:
»
Kapitel
21 a
Adgang til indkomstregisteret
Læs alt
§ 110 a.
Justitsministeriet,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, kan få terminaladgang til de nødvendige
oplysninger
i indkomstregisteret til brug for fuldbyrdelse af straf.«
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
§ 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
;............................................................................
.........................
2
2.
Indkomstregisteret
;............................................................................
..........
2
2.1.
Registerets
formål og indhold
....................................................................
2
2.2.
Adgang til
registeret
;............................................................................
.....
3
3.
Oplysninger til brug for straffesager
............................................................
4
3.1.
Gældende ret
;............................................................................
................
4
3.1.1.
Efterforskning og
bødefastsættelse
...................................................
4
3.1.2.
Forvaltningsloven
;........................................................................
....
5
3.1.3.
Persondataloven
;.............................................................................
6
3.2.
Lovforslagets
udformning
;..........................................................................
6
4.
Oplysninger til brug for
straffuldbyrdelse
....................................................
6
4.1.
Gældende ret
;............................................................................
................
6
4.2.
Lovforslagets
udformning
;..........................................................................
7
5.
Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser mv.
..............
7
6.
Hørte myndigheder mv.
;............................................................................
...
8
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som konsekvens af oprettelsen af
det fælles offentlige indkomstregister, som forventes fuldt etableret den 1.
januar 2008. Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at politiet,
anklagemyndigheden
og Direktoratet for Kriminalforsorgen kan få adgang til oplysninger i
indkomstregisteret til brug for varetagelsen af disse myndigheders opgaver.
Der foreslås derfor indsat en bestemmelse i retsplejeloven,
hvorefter politiet og anklagemyndigheden kan få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for behandling af
straffesager. Tilsvarende foreslås der indsat en bestemmelse i
straffuldbyrdelsesloven, hvorefter Direktoratet for Kriminalforsorgen kan få
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i registeret til brug for
fuldbyrdelse af straf.
2. Indkomstregisteret
2.1. Registerets formål og indhold
I medfør af lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et
indkomstregister oprettes der et fælles offentligt register med oplysninger
om
borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang, jf. Folketingstidende 2005-06,
Tillæg A,
side
3417 ff. Som nævnt ovenfor
forventes indkomstregisteret at være fuldt ud etableret den 1. januar 2008.
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til lov om et indkomstregister,
som skatteministeren fremsatte den 11. januar 2006 (lovforslag nr. L 119), at
hovedelementerne i visionen for et indkomstregister er følgende:
–
Kun indberetning én
gang
–
Op- og udbygning af
digitale services for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder
–
Regelforenklinger
–
Bedre kontrol og fair
play
–
Statistikindsamling
I bemærkningerne til lovforslaget anføres om baggrunden for
at oprette registeret bl.a., at det ofte er forbundet med administrativt
besvær
for både myndigheder, borgere og virksomheder at få tilvejebragt de
nødvendige
oplysninger om borgernes indkomst. Samme oplysninger gives ofte til flere
forskellige myndigheder. Formålet med indkomstregisteret er derfor at skabe
grundlag for regelforenklinger og at effektivisere administrationen.
Det anføres videre i bemærkningerne til lovforslaget, at
der ved indførelse af et indkomstregister opnås en langt bedre
systematisering
af indsamlingen af oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. De myndigheder
mv., som bruger de oplysninger, der indberettes til indkomstregisteret, kan
hente oplysningerne i indkomstregisteret frem for selv at indhente
oplysningerne hos borgerne, virksomhederne eller andre myndigheder. Flere
indberetninger af de samme oplysninger giver unødigt administrativt besvær
for
såvel borgerne og virksomhederne som de offentlige myndigheder. Det
administrative
besvær hos myndighederne består bl.a. i, at der i dag er for lidt genbrug af
data og funktioner hos de offentlige myndigheder. De enkelte forvaltninger
har således
arbejdsgange og it-systemer, hvor forvaltningerne hver især bruger tid på at
administrere data, som lige så godt kunne læses direkte i andre
forvaltningers
systemer.
Det fremhæves endvidere, at offentlige myndigheders
kontrolmuligheder vil kunne forbedres som følge af adgangen til opdaterede
indkomstoplysninger. Indkomstregisteret vil bl.a. forbedre mulighederne for
at
opdage snyd og socialt bedrageri og dermed blive en væsentlig støtte for den
fortsatte kampagne om fair play.
De oplysninger, som skal indberettes til
indkomstregisteret, er oplysninger om indkomstforhold og arbejdsomfang. Det
drejer sig hovedsageligt om de oplysninger, som skal indberettes på den
årlige
oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen, jf. opregningen af de
omfattede kategorier af oplysninger i § 3 i lov om et indkomstregister.
Efter den nævnte lovs § 2 påhviler
indberetningspligten de fysiske og juridiske personer, der er
indberetningspligtige
i medfør af de regler i skatte-, arbejdsmarkeds- og sociallovgivningen, som
opregnes i lovens § 3.
2.2. Adgang til registeret
Som beskrevet ovenfor er rammerne for registeret fastlagt i
lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister.
Efter § 6 i loven har den, som de indberettede
oplysninger vedrører, adgang til de oplysninger, der er registreret om den
pågældende (egen-acces).
Det fremgår af lovens § 7, at kommunale og statslige
myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre kan få terminaladgang til
indkomstregisteret i det omfang, de pågældende i henhold til anden lovgivning
kan
få en sådan adgang. I overensstemmelse hermed anføres det i bemærkningerne
til
lovforslaget, at spørgsmålet om terminaladgang for offentlige myndigheder mv.
til registeret skal reguleres gennem udtrykkelige bestemmelser i den
relevante
særlovgivning. Terminaladgang forudsætter endvidere, at der indgås en aftale
med den dataansvarlige (told- og skatteforvaltningen) om adgangen til
registeret.
Lov om et indkomstregister ledsages af lov nr. 404 af 8.
maj 2006 om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov
om et indkomstregister), jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 3506
ff.
Med denne følgelov er der bl.a. tilvejebragt udtrykkelige bestemmelser om en
række myndigheders terminaladgang til oplysninger i registeret. Som eksempler
på sådanne bestemmelser om adgang til registeret kan nævnes følgende:
–
De ansvarlige myndigheder i beskæftigelsesindsatsen
(Beskæftigelsesministeriet,
Arbejdsmarkedsstyrelsen mv., beskæftigelsesregionerne og staten og kommunen i
jobcenteret) kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i
indkomstregisteret til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf.
§ 68 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
–
Arbejdsdirektoratet, arbejdsløshedskasserne og Arbejdsmarkedets
Ankenævn
kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i
indkomstregisteret til brug for administration af forsikringssystemet, jf.
§ 90 b i lov om arbejdsløshedsforsikring.
–
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for inddrivelse, jf.
§ 3, stk. 4, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer.
–
Told- og skatteforvaltningen
kan få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug ved opgørelse eller
inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter, jf.
§ 11 F i skattekontrolloven.
I bemærkningerne til følgelovforslaget anføres det, at der
ikke i forbindelse med terminaladgangen er tilsigtet nogen fravigelse af
persondatalovens regler. De relevante myndigheder vil derfor alene få adgang
til oplysninger i indkomstregisteret i det omfang, det efter en konkret
vurdering er nødvendigt og sagligt. Det anføres i den forbindelse, at
adgangen
teknisk kan begrænses til oplysninger, som det er nødvendigt for
myndighederne
mv. at få adgang til.
Det fremhæves endvidere i bemærkningerne til forslaget til
lov om et indkomstregister, at indsamling af data skal ske til udtrykkeligt
angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med
disse formål, jf. persondatalovens § 5, stk. 2. Etableringen af
terminaladgang til indkomstregisteret vil således forudsætte, at en sådan
adgang ikke er uforenelig med formålene med adgangen til indkomstregisteret.
I medfør af persondatalovens § 5, stk. 3, skal de
oplysninger, som behandles, være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte
mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, oplysningerne
indsamles
til, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Etablering af
terminaladgang til indkomstregisteret vil således kræve en selvstændig
vurdering
i forhold til disse krav.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at oplysningerne vil
blive stillet til rådighed i elektronisk form. De relevante myndigheder mv.
vil
således kunne få adgang til oplysningerne via enten såkaldt batchkørsel,
webservice
eller online opslag. Batchkørsel (masseudtræk) anføres at være specielt
relevant i de tilfælde, hvor en myndighed har ret til at hente store
datamængder – f.eks. til kontrolformål i forbindelse med udbetaling af
offentlige
ydelser eller til statistikformål. Webservice (direkte terminaladgang med
egen
såkaldt brugergrænseflade) og online opslag (direkte terminaladgang med told-
og skatteforvaltningens brugergrænseflade) anføres at ville blive anvendt i
forbindelse med konkret sagsbehandling og til integration i forbindelse med
forskellige selvbetjeningsløsninger.
Det skal aftales med told- og skatteforvaltningen som
dataansvarlig myndighed, hvilke oplysninger de enkelte myndigheder mv. må
modtage. Indgåelsen af aftalerne vil ske under iagttagelse af reglerne i
persondataloven. Told- og skatteforvaltningen skal som dataansvarlig sikre
sig,
at den enkelte myndighed mv. har hjemmel til adgang til indkomstregisteret,
og
at aftalen om adgang respekterer reglerne i persondataloven. I tvivlstilfælde
vil Datatilsynets rådgivning blive indhentet.
Det anføres endvidere i bemærkningerne til lovforslaget om
et indkomstregister, at told- og skatteforvaltningen skal indgå aftale med de
enkelte myndigheder om omfanget af dataleverancer, herunder om hvilke data og
hvilken type af adgang myndigheden ønsker (batchkørsel, webservice eller
online).
Det følger af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
1523 af 14. december 2006 om et indkomstregister, at myndigheder og andre,
der
har terminaladgang til registeret, som udgangspunkt skal indhente oplysninger
fra registeret via webservice opslag, idet adgang via batchkørsel alene
etableres i særlige tilfælde, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.
3. Oplysninger til brug for straffesager
3.1. Gældende ret
3.1.1. Efterforskning og bødefastsættelse
Det kan i en række tilfælde være nødvendigt for politiet og
anklagemyndigheden at tilvejebringe oplysninger om en persons indkomstforhold
som led i behandling af en straffesag. Politiets og anklagemyndighedens behov
for at indhente indkomstoplysninger til brug for en straffesag kan opstå både
under sagens
efterforskning,
ved
sagens
afgørelse
med fastsættelse af
en bøde (ved udenretlig vedtagelse af bødeforelæg eller ved domstolene) og
ved
fuldbyrdelse
af straf (ved
bødeopkrævning eller fastsættelse af bøde i forbindelse med betinget
benådning).
Det er i betydeligt omfang nødvendigt for politiet at
indhente oplysninger om mistænkte eller sigtede personers økonomiske forhold
under efterforskningen af straffesager. Som eksempler på områder, hvor det i
praksis ofte kan være relevant for politiet at inddrage oplysninger om en
persons indkomstforhold i efterforskningen, kan bl.a. nævnes sager med
tilknytning til organiseret kriminalitet, narkotikakriminalitet, skattesvig
og
socialbedrageri.
Efter retsplejelovens § 808, stk. 1, skal der
tilvejebringes sådanne oplysninger om sigtedes personlige forhold, som må
antages at være af betydning for sagens afgørelse vedrørende
straffastsættelse
eller anvendelse af anden retsfølge end straf. I medfør af denne bestemmelse
skal der således indhentes oplysninger om sigtedes indkomstforhold, hvis
disse
oplysninger har betydning for straffastsættelsen.
Når en bøde i henhold til straffeloven idømmes eller
vedtages i retten, fastsættes bødestraffen i dagbøder, medmindre bøden
pålægges som tillægsstraf til anden retsfølge, jf. straffelovens § 51,
stk. 1. Dagbødernes antal bestemmes under hensyn til lovovertrædelsens
beskaffenhed og de i straffelovens § 80 nævnte omstændigheder til mindst
1
og højst 60. Størrelsen af den enkelte dagbod fastsættes til et beløb
svarende
til den pågældendes gennemsnitlige dagsindtægt, idet der dog ved beløbets
fastsættelse bør tages hensyn til den pågældendes livsvilkår, herunder
formue,
forsørgerpligter og andre forhold, der indvirker på betalingsevnen.
Det følger endvidere af færdselslovens § 117,
stk. 1, jf. § 117 b, stk. 1, at en bøde for spirituskørsel
udmåles
under hensyntagen til den pågældendes indkomstforhold på gerningstidspunktet
og
alkoholpromillen i blodet under eller efter kørslen. En bøde for
spirituskørsel
tager udgangspunkt i en måneds nettoløn. Tilsvarende følger det af
færdselslovens § 117 a, stk. 1, jf. § 117 b, stk. 2, at
en
bøde for kørsel i frakendelsestiden skal udmåles under hensyntagen til den
pågældendes
indkomstforhold på gerningstidspunktet. En bøde for kørsel i
frakendelsestiden
tager ligeledes udgangspunkt i en måneds nettoløn. I forbindelse med sager om
spirituskørsel eller kørsel i frakendelsestiden, der forventes afgjort med
bøde, skal politiet og anklagemyndigheden derfor altid tilvejebringe
oplysninger om sigtedes indkomstforhold på gerningstidspunktet.
Ved fastsættelse af bødestraf i medfør af straffeloven og
færdselsloven er det således udgangspunktet, at der skal tilvejebringes
oplysninger
om sigtedes indkomstforhold. Efter straffelovens § 51, stk. 4, kan
politiet hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er
nødvendige for bødefastsættelsen. Endvidere kan politiet fra registre, der
føres af offentlige myndigheder, herunder domstolene, kræve de oplysninger om
den pågældendes forhold, som findes af betydning for bødefastsættelsen.
Oplysningerne
meddeles skriftligt eller ved direkte dataoverførsel. Politiet har i medfør
af
straffelovens § 51, stk. 4, terminaladgang til oplysninger –
til brug
for bødefastsættelse – i visse af told- og skattemyndighedernes
registre,
herunder navnlig de såkaldte kontroloplysninger (de indkomstoplysninger på
årsbasis, som indgår i årsopgørelsen).
Som det fremgår af de anførte eksempler, er det ofte
nødvendigt for politiet og anklagemyndigheden at indhente indkomstoplysninger
fra andre myndigheder mv. til brug for behandlingen af straffesager. I
praksis
indhentes disse oplysninger ofte ved henvendelse til skattemyndighederne, der
herefter sender de relevante oplysninger til politiet og anklagemyndigheden.
3.1.2. Forvaltningsloven
Andre myndigheders adgang til at videregive oplysninger om
en persons indkomstforhold til politiet og anklagemyndigheden reguleres bl.a.
af bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8 (§§ 27-32). Er der tale
om elektronisk behandling af sådanne oplysninger, gælder desuden reglerne i
persondataloven, jf. herom pkt. 3.1.3. nedenfor. I straffelovens § 51,
stk. 4, er der endvidere fastsat en særlig bestemmelse om politiets
adgang
til at indhente oplysninger hos andre myndigheder til brug for
bødefastsættelse, jf. ovenfor i afsnit 3.1.1.
Forvaltningsmyndigheders adgang efter forvaltningsloven til
at videregive oplysninger til andre myndigheder inden for den offentlige
forvaltning afhænger af, i hvilket omfang der er tale om fortrolige
oplysninger. Det er den myndighed, der vil videregive oplysninger, som skal
afgøre, om betingelserne for videregivelse er opfyldt i det konkrete
tilfælde.
Oplysninger, som ikke er fortrolige, kan som udgangspunkt
frit videregives.
Forvaltningslovens § 28 indeholder almindelige regler
om forvaltningsmyndigheders adgang til at videregive fortrolige oplysninger
til
andre myndigheder. Bestemmelsen i § 28 bygger på en opdeling af de
fortrolige
oplysninger i oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold og andre
fortrolige oplysninger (almindeligt fortrolige oplysninger). Karakteren af
den
fortrolige oplysning har betydning for, hvilke betingelser der skal være
opfyldt for, at oplysningen kan videregives til en anden myndighed.
Oplysninger om en persons private indkomst- og formueforhold
vil som udgangspunkt have karakter af almindeligt fortrolige oplysninger og
kan
videregives, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig
betydning
for den modtagende myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, som den
pågældende myndighed skal træffe, jf. forvaltningslovens § 28,
stk. 3. Bestemmelsen indebærer, at sådanne oplysninger kan udveksles
mellem forvaltningsmyndigheder, hvis der er sagligt behov for det.
Der vil normalt være en formodning for, at den myndighed,
der beder om at få oplysninger udleveret, har et sagligt behov for
oplysningerne.
Hvis den myndighed, som skal udlevere oplysningerne, er i tvivl, må den
rekvirerende myndighed anmodes om at redegøre nærmere for sit behov for at få
de pågældende oplysninger.
Hvis politiet og anklagemyndigheden til brug for
behandlingen af en straffesag har behov for at indhente oplysninger fra en
anden myndighed om en persons indkomstforhold, vil den pågældende myndighed i
overensstemmelse med det anførte som udgangspunkt være berettiget til at
videregive oplysningerne til politiet og anklagemyndigheden i medfør af
forvaltningslovens § 28, stk. 3.
I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at
videregive en oplysning, er myndigheden efter forvaltningslovens § 31 i
almindelighed også forpligtet til at videregive oplysningen, hvis en anden
forvaltningsmyndighed anmoder om det.
3.1.3. Persondataloven
Persondataloven gælder for behandling – herunder
videregivelse – af personoplysninger, som helt eller delvis foretages
elektronisk, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er
eller vil blive indeholdt i et register. Ved »personoplysninger« forstås
enhver
form for information, der kan henføres til en bestemt fysisk person.
Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række
grundlæggende principper for behandling af personoplysninger. Herudover
indeholder loven bl.a. mere specifikke regler om, hvornår en myndighed må
behandle – herunder videregive – personoplysninger. Det afhænger af
oplysningernes karakter og formålet med videregivelsen, hvilke regler
myndighederne
skal følge i det enkelte tilfælde.
Efter persondatalovens § 6 kan ikke-fortrolige
oplysninger samt almindeligt fortrolige oplysninger bl.a. videregives, hvis
det
er nødvendigt som led i myndighedsudøvelse, jf. § 6, stk. 1, nr. 6.
Herudover kan ikke-fortrolige og almindeligt fortrolige oplysninger bl.a.
videregives, hvis det er nødvendigt for at varetage en berettiget interesse,
der overstiger hensynet til den registrerede, jf. § 6, stk. 1, nr.
7.
Den dataansvarlige myndighed skal vurdere konkret, om hensynet til de
interesser, der skal begrunde videregivelsen, overstiger den berørte persons
interesse i, at oplysningerne ikke videregives.
Oplysninger om en persons private indkomst- og formueforhold
vil som udgangspunkt have karakter af almindeligt fortrolige oplysninger.
Ligesom ved videregivelse efter forvaltningsloven er det
den myndighed, der vil videregive oplysninger, som skal vurdere, om
betingelserne for videregivelse er opfyldt i det konkrete tilfælde.
3.2. Lovforslagets udformning
Som det fremgår af afsnit 3.1.1., er det i en række
tilfælde nødvendigt for politiet og anklagemyndigheden at indhente
indkomstoplysninger som led i behandlingen af straffesager. Det kan være
tilfældet både i forbindelse med efterforskning, bødefastsættelse og
bødeopkrævning. På den baggrund foreslår Justitsministeriet, at der indsættes
en hjemmel i retsplejeloven til, at politiet og anklagemyndigheden kan få
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug
for
behandling af straffesager, jf. lovforslagets § 1 (retsplejelovens
§ 808 a).
Formålet med indkomstregisteret er som beskrevet ovenfor i
afsnit 2.1. bl.a. at effektivisere myndighedernes administration og
arbejdsgange samt at skabe bedre kontrolmuligheder.
Politiet og anklagemyndigheden vil med en terminaladgang
til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret – svarende til den
adgang,
som en række andre myndigheder kan opnå, jf. afsnit 2.2. – kunne
tilvejebringe
de relevante indkomstoplysninger hurtigt og uden at skulle henvende sig til
skattemyndighederne
eller andre.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil en adgang til
indkomstregisteret for politiet og anklagemyndigheden således effektivisere
sagsgangen i de typer af straffesager, der kræver oplysninger om
indkomstforhold.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at politiet og
anklagemyndigheden med en sådan terminaladgang til indkomstregisteret ikke
vil
være berettiget til at få adgang til andre eller flere oplysninger, end der
allerede i dag er adgang til i medfør af forvaltningslovens og
persondatalovens
almindelige videregivelsesregler, jf. afsnit 3.1.2. og 3.1.3, samt
straffelovens
§ 51, stk. 4, jf. afsnit 3.1.1. Adgangen til registeret vil således
alene sikre politiet og anklagemyndigheden en hurtig og effektiv adgang til
de
nødvendige oplysninger uden at skulle ulejlige andre myndigheder mv.
Som beskrevet i forarbejderne til indkomstregisteret, jf.
afsnit 2.2., skal den foreslåede hjemmel udmøntes ved en aftale mellem på den
ene side den dataansvarlige (told- og skatteforvaltningen) og på den anden
side
politiet og anklagemyndigheden. Ved denne aftale om adgangen til registreret
skal det bl.a. fastlægges nærmere, hvilke oplysninger politiet og
anklagemyndigheden
skal have adgang til, og hvilken type adgang der skal være tale om (f.eks.
webservice eller online adgang). Som nævnt skal denne aftale indgås under
iagttagelse
af reglerne i persondataloven, og politiet og anklagemyndigheden vil kun være
berettiget til at få adgang til oplysninger i indkomstregisteret i det
omfang,
det efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt.
4. Oplysninger til brug for straffuldbyrdelse
4.1. Gældende ret
De straffuldbyrdende myndigheder kan i visse tilfælde have
behov for at inddrage indkomstoplysninger ved behandling af sager om
fuldbyrdelse af straf.
Opkrævningen af bøder forestås af politiet, mens en
efterfølgende bødeinddrivelse – herunder stillingtagen til spørgsmål om
henstand, afdragsvis betaling og eftergivelse af bøder – varetages af
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. §§ 91-92 i straffuldbyrdelsesloven.
Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om bødeinddrivelse kan påklages
til
Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111,
stk. 1. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden finder, at inddrivelse ikke
er mulig, og at der herefter bør ske udståelse af bødeforvandlingsstraf,
overgives sagen til politiet med klageadgang til Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Som nævnt i afsnit 2.2. er der i § 3, stk. 4, i
lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer fastsat hjemmel til, at
restanceinddrivelsesmyndigheden
kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til
brug
for inddrivelse.
Ligesom restanceinddrivelsesmyndigheden og politiet vil
Direktoratet for Kriminalforsorgen ofte have behov for at inddrage
indkomstoplysninger i forbindelse med behandling af klagesager over
bødeinddrivelse, herunder sager om udståelse af bødeforvandlingsstraf.
De straffuldbyrdende myndigheder har også i andre sager om
straffuldbyrdelse behov for at indhente oplysninger fra den dømte om den
pågældendes indkomstforhold. Som eksempel herpå kan nævnes sager om betinget
benådning bl.a. på vilkår af, at den dømte betaler en bøde, som fastsættes ud
fra den pågældendes bruttoindtægt.
Der er ikke i straffuldbyrdelsesloven fastsat bestemmelser,
som pålægger dømte eller bødeskyldnere at afgive oplysninger om
indkomstforhold
til brug for fuldbyrdelse af straf. Når sådanne oplysninger er nødvendige til
brug for de straffuldbyrdende myndigheders behandling af en sag, indhentes
disse fra den pågældende selv. Hvis den pågældende ikke vil medvirke hertil,
tillægges dette processuel – det vil sige bevismæssig –
skadevirkning for
borgeren ved afgørelsen af ansøgningen om bødehenstand mv.
De almindelige videregivelsesregler i forvaltningsloven og
persondataloven finder ligeledes anvendelse på andre myndigheders
videregivelse
af indkomstoplysninger til de straffuldbyrdende myndigheder, jf. afsnit
3.1.2.
og 3.1.3.
4.2. Lovforslagets udformning
Som det fremgår af afsnit 4.1., er det i visse tilfælde
nødvendigt for Direktoratet for Kriminalforsorgen at indhente
indkomstoplysninger
om dømte og bødeskyldnere som led i behandling af sager om fuldbyrdelse af
straf. På den baggrund foreslår Justitsministeriet, at der indsættes en
hjemmel
i straffuldbyrdelsesloven til, at Direktoratet for Kriminalforsorgen kan få
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug
for
fuldbyrdelse af straf, jf. lovforslagets § 2 (straffuldbyrdelseslovens
§ 110 a).
Ud over at effektivisere myndighedernes administration og
arbejdsgange samt sikre bedre kontrolmuligheder er det et væsentligt formål
med
indkomstregisteret, at oplysninger om borgernes indkomstforhold kun skal
indberettes én gang til det offentlige.
Direktoratet for Kriminalforsorgen vil med en
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret –
svarende
til den adgang, som f.eks. restanceinddrivelsesmyndigheden har fået hjemmel
til
– kunne tilvejebringe de relevante indkomstoplysninger hurtigt og
effektivt.
Direktoratet for Kriminalforsorgen vil med en sådan
terminaladgang til indkomstregisteret ikke være berettiget til at få adgang
til
andre eller flere oplysninger, end der allerede i dag er adgang til i medfør
af
forvaltningslovens og persondatalovens almindelige videregivelsesregler.
Adgangen til registeret vil således alene forenkle proceduren med indhentelse
af de relevante oplysninger, herunder ved at det undgås at ulejlige borgerne
eller andre myndigheder.
Som beskrevet i afsnit 3.2. skal den foreslåede bestemmelse
udmøntes ved en aftale mellem den dataansvarlige (told- og
skatteforvaltningen)
og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Ved denne aftale om adgangen til
registereret skal det bl.a. fastlægges, hvilke oplysninger direktoratet skal
have adgang til, og hvilken type adgang der skal være tale om (f.eks.
webservice eller online adgang). Som nævnt skal denne aftale indgås under
iagttagelse
af reglerne i persondataloven, og Direktoratet for Kriminalforsorgen vil kun
være berettiget til at få adgang til oplysninger i indkomstregisteret i det
omfang,
det efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser mv.
Ved de foreslåede ændringer af retsplejeloven og
straffuldbyrdelsesloven sikres det, at politiet og anklagemyndigheden samt
Direktoratet for Kriminalforsorgen får en hurtig og effektiv adgang til de
nødvendige oplysninger uden at skulle ulejlige andre myndigheder mv.
Ændringerne indebærer herved en mindre administrativ lettelse for bl.a.
politiet og anklagemyndigheden samt Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Samlet
set skønnes lovforslaget ikke at have økonomiske og administrative
konsekvenser
for politiet og anklagemyndigheden samt Direktoratet for Kriminalforsorgen af
betydning.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
6. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos:
Præsidenten
for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Københavns
Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense,
Præsidenten
for Retten i Ålborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen,
Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen,
Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark,
Foreningen
af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet,
Landsforeningen
af Beskikkede Advokater, Dansk Retspolitisk Forening, Institut for
Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden og Datatilsynet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Retsplejeloven
Der foreslås indsat en hjemmel i retsplejeloven til, at
politiet og anklagemyndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige
oplysninger i indkomstregisteret til brug for behandling af straffesager.
Politiet og anklagemyndigheden vil med en terminaladgang
til de oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendige som led i
efterforskning, bødefastsættelse og bødeopkrævning kunne tilvejebringe de
relevante oplysninger hurtigt uden at skulle henvende sig til
skattemyndighederne eller andre.
En adgang til indkomstregisteret for politiet og
anklagemyndigheden vil således effektivisere sagsgangen i de typer af
straffesager,
der kræver oplysninger om indkomstforhold.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at politiet og
anklagemyndigheden med en sådan terminaladgang til indkomstregisteret ikke
vil
være berettiget til at få adgang til andre eller flere oplysninger, end der
allerede i dag er adgang til i medfør af forvaltningslovens og
persondatalovens
almindelige videregivelsesregler, jf. afsnit 3.1.2. og 3.1.3., samt
straffelovens
§ 51, stk. 4, jf. afsnit 3.1.1. Adgangen til registeret vil således
alene sikre politiet og anklagemyndigheden en hurtig og effektiv adgang til
de
nødvendige oplysninger uden at skulle ulejlige andre myndigheder mv.
Den foreslåede hjemmel skal udmøntes ved en aftale mellem
på den ene side told- og skatteforvaltningen og på den anden side politiet og
anklagemyndigheden. Ved denne aftale om adgangen til registreret skal det
bl.a.
nærmere fastlægges, hvilke oplysninger politiet og anklagemyndigheden skal
have
adgang til, og hvilken type adgang der skal være tale om (f.eks. webservice
eller online adgang). Denne aftale skal indgås under iagttagelse af reglerne
i
persondataloven, og politiet og anklagemyndigheden vil kun være berettiget
til
at få adgang til oplysninger i indkomstregisteret i det omfang, det efter en
konkret vurdering er nødvendigt og sagligt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 2
Straffuldbyrdelsesloven
Der foreslås indsat en hjemmel i straffuldbyrdelsesloven
til, at Direktoratet for Kriminalforsorgen kan få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for fuldbyrdelse af
straf.
Direktoratet for Kriminalforsorgen vil med en
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret –
svarende
til den adgang, som f.eks. restanceinddrivelsesmyndigheden har fået hjemmel
til
– kunne tilvejebringe de relevante indkomstoplysninger hurtigt og
effektivt.
Med en sådan terminaladgang til indkomstregisteret vil
Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke være berettiget til at få adgang til
andre eller flere oplysninger, end der allerede i dag er adgang til i medfør
af
forvaltningslovens og persondatalovens almindelige videregivelsesregler.
Adgangen til registeret vil således alene forenkle proceduren med indhentelse
af de relevante oplysninger, således at det undgås at ulejlige borgerne eller
andre myndigheder.
Den foreslåede hjemmel skal udmøntes ved en aftale mellem
på den ene side told- og skatteforvaltningen og på den anden side
Direktoratet
for Kriminalforsorgen. Ved denne aftale om adgangen til registeret skal det
bl.a. fastlægges, hvilke oplysninger direktoratet skal have adgang til, og
hvilken type adgang der skal være tale om (f.eks. webservice eller online
adgang). Som nævnt skal denne aftale indgås under iagttagelse af reglerne i
persondataloven, og Direktoratet for Kriminalforsorgen vil kun være
berettiget
til at få adgang til oplysninger i indkomstregisteret i det omfang, det efter
en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og
indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men § 2 –
ændringen af straffuldbyrdelsesloven – kan sættes i kraft for Færøerne
ved
kongelig anordning.
Lignende dokumenter
- statsadvokaterne.dk, omstatsadvokaten.dk (sag 891, 892) Klagenævnet for Domænenavne · 22. marts 2006
- statsadvokaten.dk (sag 748) Klagenævnet for Domænenavne · 9. november 2005
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love (Øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste m.v.) Retsinformation · 10. november 2016
- Skriftlig fremsættelse (31. januar 2007) - L 129 Retsinformation · 31. januar 2007
- G.A.1.1.1 Oversigt over gældende love Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Styrelsens afslag på ansøgning om dispensation til opbevaring af regnskabsmateriale i England hjemvist til styrelsens fastsættelse af vilkår herfor. (2010-0023123) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. juli 2011