Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (Adgang til oplysninger i indkomstregisteret)

2006/1 LSF 129Lovforslag som fremsatJustitsministeriet31. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. januar 2007 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov

om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven

(Adgang til oplysninger i indkomstregisteret)

§ 1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 5.

oktober 2006, som senest ændret ved lov nr. 1564 af 20. december 2006,

foretages følgende ændring:

1. Efter

§ 808 indsættes:

»

§ 808 a.

Politiet

og anklagemyndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i

indkomstregisteret til brug for behandling af straffesager.«

§ 2

I straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

207 af 18. marts 2005, som senest ændret ved lov nr. 1558 af 20. december

2006,

foretages følgende ændring:

1.

Efter

kapitel 21 indsættes:

»

Kapitel

21 a

Adgang til indkomstregisteret

Læs alt

§ 110 a.

Justitsministeriet,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, kan få terminaladgang til de nødvendige

oplysninger

i indkomstregisteret til brug for fuldbyrdelse af straf.«

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

§ 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de

afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

;............................................................................

.........................

2

2.

Indkomstregisteret

;............................................................................

..........

2

2.1.

Registerets

formål og indhold

....................................................................

2

2.2.

Adgang til

registeret

;............................................................................

.....

3

3.

Oplysninger til brug for straffesager

............................................................

4

3.1.

Gældende ret

;............................................................................

................

4

3.1.1.

Efterforskning og

bødefastsættelse

...................................................

4

3.1.2.

Forvaltningsloven

;........................................................................

....

5

3.1.3.

Persondataloven

;.............................................................................

6

3.2.

Lovforslagets

udformning

;..........................................................................

6

4.

Oplysninger til brug for

straffuldbyrdelse

....................................................

6

4.1.

Gældende ret

;............................................................................

................

6

4.2.

Lovforslagets

udformning

;..........................................................................

7

5.

Lovforslagets økonomiske og

administrative konsekvenser mv.

..............

7

6.

Hørte myndigheder mv.

;............................................................................

...

8

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes som konsekvens af oprettelsen af

det fælles offentlige indkomstregister, som forventes fuldt etableret den 1.

januar 2008. Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at politiet,

anklagemyndigheden

og Direktoratet for Kriminalforsorgen kan få adgang til oplysninger i

indkomstregisteret til brug for varetagelsen af disse myndigheders opgaver.

Der foreslås derfor indsat en bestemmelse i retsplejeloven,

hvorefter politiet og anklagemyndigheden kan få terminaladgang til de

nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for behandling af

straffesager. Tilsvarende foreslås der indsat en bestemmelse i

straffuldbyrdelsesloven, hvorefter Direktoratet for Kriminalforsorgen kan få

terminaladgang til de nødvendige oplysninger i registeret til brug for

fuldbyrdelse af straf.

2. Indkomstregisteret

2.1. Registerets formål og indhold

I medfør af lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et

indkomstregister oprettes der et fælles offentligt register med oplysninger

om

borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang, jf. Folketingstidende 2005-06,

Tillæg A,

side

3417 ff. Som nævnt ovenfor

forventes indkomstregisteret at være fuldt ud etableret den 1. januar 2008.

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til lov om et indkomstregister,

som skatteministeren fremsatte den 11. januar 2006 (lovforslag nr. L 119), at

hovedelementerne i visionen for et indkomstregister er følgende:

–

Kun indberetning én

gang

–

Op- og udbygning af

digitale services for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder

–

Regelforenklinger

–

Bedre kontrol og fair

play

–

Statistikindsamling

I bemærkningerne til lovforslaget anføres om baggrunden for

at oprette registeret bl.a., at det ofte er forbundet med administrativt

besvær

for både myndigheder, borgere og virksomheder at få tilvejebragt de

nødvendige

oplysninger om borgernes indkomst. Samme oplysninger gives ofte til flere

forskellige myndigheder. Formålet med indkomstregisteret er derfor at skabe

grundlag for regelforenklinger og at effektivisere administrationen.

Det anføres videre i bemærkningerne til lovforslaget, at

der ved indførelse af et indkomstregister opnås en langt bedre

systematisering

af indsamlingen af oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. De myndigheder

mv., som bruger de oplysninger, der indberettes til indkomstregisteret, kan

hente oplysningerne i indkomstregisteret frem for selv at indhente

oplysningerne hos borgerne, virksomhederne eller andre myndigheder. Flere

indberetninger af de samme oplysninger giver unødigt administrativt besvær

for

såvel borgerne og virksomhederne som de offentlige myndigheder. Det

administrative

besvær hos myndighederne består bl.a. i, at der i dag er for lidt genbrug af

data og funktioner hos de offentlige myndigheder. De enkelte forvaltninger

har således

arbejdsgange og it-systemer, hvor forvaltningerne hver især bruger tid på at

administrere data, som lige så godt kunne læses direkte i andre

forvaltningers

systemer.

Det fremhæves endvidere, at offentlige myndigheders

kontrolmuligheder vil kunne forbedres som følge af adgangen til opdaterede

indkomstoplysninger. Indkomstregisteret vil bl.a. forbedre mulighederne for

at

opdage snyd og socialt bedrageri og dermed blive en væsentlig støtte for den

fortsatte kampagne om fair play.

De oplysninger, som skal indberettes til

indkomstregisteret, er oplysninger om indkomstforhold og arbejdsomfang. Det

drejer sig hovedsageligt om de oplysninger, som skal indberettes på den

årlige

oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen, jf. opregningen af de

omfattede kategorier af oplysninger i § 3 i lov om et indkomstregister.

Efter den nævnte lovs § 2 påhviler

indberetningspligten de fysiske og juridiske personer, der er

indberetningspligtige

i medfør af de regler i skatte-, arbejdsmarkeds- og sociallovgivningen, som

opregnes i lovens § 3.

2.2. Adgang til registeret

Som beskrevet ovenfor er rammerne for registeret fastlagt i

lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister.

Efter § 6 i loven har den, som de indberettede

oplysninger vedrører, adgang til de oplysninger, der er registreret om den

pågældende (egen-acces).

Det fremgår af lovens § 7, at kommunale og statslige

myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre kan få terminaladgang til

indkomstregisteret i det omfang, de pågældende i henhold til anden lovgivning

kan

få en sådan adgang. I overensstemmelse hermed anføres det i bemærkningerne

til

lovforslaget, at spørgsmålet om terminaladgang for offentlige myndigheder mv.

til registeret skal reguleres gennem udtrykkelige bestemmelser i den

relevante

særlovgivning. Terminaladgang forudsætter endvidere, at der indgås en aftale

med den dataansvarlige (told- og skatteforvaltningen) om adgangen til

registeret.

Lov om et indkomstregister ledsages af lov nr. 404 af 8.

maj 2006 om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov

om et indkomstregister), jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 3506

ff.

Med denne følgelov er der bl.a. tilvejebragt udtrykkelige bestemmelser om en

række myndigheders terminaladgang til oplysninger i registeret. Som eksempler

på sådanne bestemmelser om adgang til registeret kan nævnes følgende:

–

De ansvarlige myndigheder i beskæftigelsesindsatsen

(Beskæftigelsesministeriet,

Arbejdsmarkedsstyrelsen mv., beskæftigelsesregionerne og staten og kommunen i

jobcenteret) kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i

indkomstregisteret til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf.

§ 68 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

–

Arbejdsdirektoratet, arbejdsløshedskasserne og Arbejdsmarkedets

Ankenævn

kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i

indkomstregisteret til brug for administration af forsikringssystemet, jf.

§ 90 b i lov om arbejdsløshedsforsikring.

–

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan få terminaladgang til de

nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for inddrivelse, jf.

§ 3, stk. 4, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse

fordringer.

–

Told- og skatteforvaltningen

kan få terminaladgang til de

nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug ved opgørelse eller

inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter, jf.

§ 11 F i skattekontrolloven.

I bemærkningerne til følgelovforslaget anføres det, at der

ikke i forbindelse med terminaladgangen er tilsigtet nogen fravigelse af

persondatalovens regler. De relevante myndigheder vil derfor alene få adgang

til oplysninger i indkomstregisteret i det omfang, det efter en konkret

vurdering er nødvendigt og sagligt. Det anføres i den forbindelse, at

adgangen

teknisk kan begrænses til oplysninger, som det er nødvendigt for

myndighederne

mv. at få adgang til.

Det fremhæves endvidere i bemærkningerne til forslaget til

lov om et indkomstregister, at indsamling af data skal ske til udtrykkeligt

angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med

disse formål, jf. persondatalovens § 5, stk. 2. Etableringen af

terminaladgang til indkomstregisteret vil således forudsætte, at en sådan

adgang ikke er uforenelig med formålene med adgangen til indkomstregisteret.

I medfør af persondatalovens § 5, stk. 3, skal de

oplysninger, som behandles, være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte

mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, oplysningerne

indsamles

til, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Etablering af

terminaladgang til indkomstregisteret vil således kræve en selvstændig

vurdering

i forhold til disse krav.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at oplysningerne vil

blive stillet til rådighed i elektronisk form. De relevante myndigheder mv.

vil

således kunne få adgang til oplysningerne via enten såkaldt batchkørsel,

webservice

eller online opslag. Batchkørsel (masseudtræk) anføres at være specielt

relevant i de tilfælde, hvor en myndighed har ret til at hente store

datamængder – f.eks. til kontrolformål i forbindelse med udbetaling af

offentlige

ydelser eller til statistikformål. Webservice (direkte terminaladgang med

egen

såkaldt brugergrænseflade) og online opslag (direkte terminaladgang med told-

og skatteforvaltningens brugergrænseflade) anføres at ville blive anvendt i

forbindelse med konkret sagsbehandling og til integration i forbindelse med

forskellige selvbetjeningsløsninger.

Det skal aftales med told- og skatteforvaltningen som

dataansvarlig myndighed, hvilke oplysninger de enkelte myndigheder mv. må

modtage. Indgåelsen af aftalerne vil ske under iagttagelse af reglerne i

persondataloven. Told- og skatteforvaltningen skal som dataansvarlig sikre

sig,

at den enkelte myndighed mv. har hjemmel til adgang til indkomstregisteret,

og

at aftalen om adgang respekterer reglerne i persondataloven. I tvivlstilfælde

vil Datatilsynets rådgivning blive indhentet.

Det anføres endvidere i bemærkningerne til lovforslaget om

et indkomstregister, at told- og skatteforvaltningen skal indgå aftale med de

enkelte myndigheder om omfanget af dataleverancer, herunder om hvilke data og

hvilken type af adgang myndigheden ønsker (batchkørsel, webservice eller

online).

Det følger af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

1523 af 14. december 2006 om et indkomstregister, at myndigheder og andre,

der

har terminaladgang til registeret, som udgangspunkt skal indhente oplysninger

fra registeret via webservice opslag, idet adgang via batchkørsel alene

etableres i særlige tilfælde, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.

3. Oplysninger til brug for straffesager

3.1. Gældende ret

3.1.1. Efterforskning og bødefastsættelse

Det kan i en række tilfælde være nødvendigt for politiet og

anklagemyndigheden at tilvejebringe oplysninger om en persons indkomstforhold

som led i behandling af en straffesag. Politiets og anklagemyndighedens behov

for at indhente indkomstoplysninger til brug for en straffesag kan opstå både

under sagens

efterforskning,

ved

sagens

afgørelse

med fastsættelse af

en bøde (ved udenretlig vedtagelse af bødeforelæg eller ved domstolene) og

ved

fuldbyrdelse

af straf (ved

bødeopkrævning eller fastsættelse af bøde i forbindelse med betinget

benådning).

Det er i betydeligt omfang nødvendigt for politiet at

indhente oplysninger om mistænkte eller sigtede personers økonomiske forhold

under efterforskningen af straffesager. Som eksempler på områder, hvor det i

praksis ofte kan være relevant for politiet at inddrage oplysninger om en

persons indkomstforhold i efterforskningen, kan bl.a. nævnes sager med

tilknytning til organiseret kriminalitet, narkotikakriminalitet, skattesvig

og

socialbedrageri.

Efter retsplejelovens § 808, stk. 1, skal der

tilvejebringes sådanne oplysninger om sigtedes personlige forhold, som må

antages at være af betydning for sagens afgørelse vedrørende

straffastsættelse

eller anvendelse af anden retsfølge end straf. I medfør af denne bestemmelse

skal der således indhentes oplysninger om sigtedes indkomstforhold, hvis

disse

oplysninger har betydning for straffastsættelsen.

Når en bøde i henhold til straffeloven idømmes eller

vedtages i retten, fastsættes bødestraffen i dagbøder, medmindre bøden

pålægges som tillægsstraf til anden retsfølge, jf. straffelovens § 51,

stk. 1. Dagbødernes antal bestemmes under hensyn til lovovertrædelsens

beskaffenhed og de i straffelovens § 80 nævnte omstændigheder til mindst

1

og højst 60. Størrelsen af den enkelte dagbod fastsættes til et beløb

svarende

til den pågældendes gennemsnitlige dagsindtægt, idet der dog ved beløbets

fastsættelse bør tages hensyn til den pågældendes livsvilkår, herunder

formue,

forsørgerpligter og andre forhold, der indvirker på betalingsevnen.

Det følger endvidere af færdselslovens § 117,

stk. 1, jf. § 117 b, stk. 1, at en bøde for spirituskørsel

udmåles

under hensyntagen til den pågældendes indkomstforhold på gerningstidspunktet

og

alkoholpromillen i blodet under eller efter kørslen. En bøde for

spirituskørsel

tager udgangspunkt i en måneds nettoløn. Tilsvarende følger det af

færdselslovens § 117 a, stk. 1, jf. § 117 b, stk. 2, at

en

bøde for kørsel i frakendelsestiden skal udmåles under hensyntagen til den

pågældendes

indkomstforhold på gerningstidspunktet. En bøde for kørsel i

frakendelsestiden

tager ligeledes udgangspunkt i en måneds nettoløn. I forbindelse med sager om

spirituskørsel eller kørsel i frakendelsestiden, der forventes afgjort med

bøde, skal politiet og anklagemyndigheden derfor altid tilvejebringe

oplysninger om sigtedes indkomstforhold på gerningstidspunktet.

Ved fastsættelse af bødestraf i medfør af straffeloven og

færdselsloven er det således udgangspunktet, at der skal tilvejebringes

oplysninger

om sigtedes indkomstforhold. Efter straffelovens § 51, stk. 4, kan

politiet hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er

nødvendige for bødefastsættelsen. Endvidere kan politiet fra registre, der

føres af offentlige myndigheder, herunder domstolene, kræve de oplysninger om

den pågældendes forhold, som findes af betydning for bødefastsættelsen.

Oplysningerne

meddeles skriftligt eller ved direkte dataoverførsel. Politiet har i medfør

af

straffelovens § 51, stk. 4, terminaladgang til oplysninger –

til brug

for bødefastsættelse – i visse af told- og skattemyndighedernes

registre,

herunder navnlig de såkaldte kontroloplysninger (de indkomstoplysninger på

årsbasis, som indgår i årsopgørelsen).

Som det fremgår af de anførte eksempler, er det ofte

nødvendigt for politiet og anklagemyndigheden at indhente indkomstoplysninger

fra andre myndigheder mv. til brug for behandlingen af straffesager. I

praksis

indhentes disse oplysninger ofte ved henvendelse til skattemyndighederne, der

herefter sender de relevante oplysninger til politiet og anklagemyndigheden.

3.1.2. Forvaltningsloven

Andre myndigheders adgang til at videregive oplysninger om

en persons indkomstforhold til politiet og anklagemyndigheden reguleres bl.a.

af bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8 (§§ 27-32). Er der tale

om elektronisk behandling af sådanne oplysninger, gælder desuden reglerne i

persondataloven, jf. herom pkt. 3.1.3. nedenfor. I straffelovens § 51,

stk. 4, er der endvidere fastsat en særlig bestemmelse om politiets

adgang

til at indhente oplysninger hos andre myndigheder til brug for

bødefastsættelse, jf. ovenfor i afsnit 3.1.1.

Forvaltningsmyndigheders adgang efter forvaltningsloven til

at videregive oplysninger til andre myndigheder inden for den offentlige

forvaltning afhænger af, i hvilket omfang der er tale om fortrolige

oplysninger. Det er den myndighed, der vil videregive oplysninger, som skal

afgøre, om betingelserne for videregivelse er opfyldt i det konkrete

tilfælde.

Oplysninger, som ikke er fortrolige, kan som udgangspunkt

frit videregives.

Forvaltningslovens § 28 indeholder almindelige regler

om forvaltningsmyndigheders adgang til at videregive fortrolige oplysninger

til

andre myndigheder. Bestemmelsen i § 28 bygger på en opdeling af de

fortrolige

oplysninger i oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold og andre

fortrolige oplysninger (almindeligt fortrolige oplysninger). Karakteren af

den

fortrolige oplysning har betydning for, hvilke betingelser der skal være

opfyldt for, at oplysningen kan videregives til en anden myndighed.

Oplysninger om en persons private indkomst- og formueforhold

vil som udgangspunkt have karakter af almindeligt fortrolige oplysninger og

kan

videregives, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig

betydning

for den modtagende myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, som den

pågældende myndighed skal træffe, jf. forvaltningslovens § 28,

stk. 3. Bestemmelsen indebærer, at sådanne oplysninger kan udveksles

mellem forvaltningsmyndigheder, hvis der er sagligt behov for det.

Der vil normalt være en formodning for, at den myndighed,

der beder om at få oplysninger udleveret, har et sagligt behov for

oplysningerne.

Hvis den myndighed, som skal udlevere oplysningerne, er i tvivl, må den

rekvirerende myndighed anmodes om at redegøre nærmere for sit behov for at få

de pågældende oplysninger.

Hvis politiet og anklagemyndigheden til brug for

behandlingen af en straffesag har behov for at indhente oplysninger fra en

anden myndighed om en persons indkomstforhold, vil den pågældende myndighed i

overensstemmelse med det anførte som udgangspunkt være berettiget til at

videregive oplysningerne til politiet og anklagemyndigheden i medfør af

forvaltningslovens § 28, stk. 3.

I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at

videregive en oplysning, er myndigheden efter forvaltningslovens § 31 i

almindelighed også forpligtet til at videregive oplysningen, hvis en anden

forvaltningsmyndighed anmoder om det.

3.1.3. Persondataloven

Persondataloven gælder for behandling – herunder

videregivelse – af personoplysninger, som helt eller delvis foretages

elektronisk, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er

eller vil blive indeholdt i et register. Ved »personoplysninger« forstås

enhver

form for information, der kan henføres til en bestemt fysisk person.

Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række

grundlæggende principper for behandling af personoplysninger. Herudover

indeholder loven bl.a. mere specifikke regler om, hvornår en myndighed må

behandle – herunder videregive – personoplysninger. Det afhænger af

oplysningernes karakter og formålet med videregivelsen, hvilke regler

myndighederne

skal følge i det enkelte tilfælde.

Efter persondatalovens § 6 kan ikke-fortrolige

oplysninger samt almindeligt fortrolige oplysninger bl.a. videregives, hvis

det

er nødvendigt som led i myndighedsudøvelse, jf. § 6, stk. 1, nr. 6.

Herudover kan ikke-fortrolige og almindeligt fortrolige oplysninger bl.a.

videregives, hvis det er nødvendigt for at varetage en berettiget interesse,

der overstiger hensynet til den registrerede, jf. § 6, stk. 1, nr.

7.

Den dataansvarlige myndighed skal vurdere konkret, om hensynet til de

interesser, der skal begrunde videregivelsen, overstiger den berørte persons

interesse i, at oplysningerne ikke videregives.

Oplysninger om en persons private indkomst- og formueforhold

vil som udgangspunkt have karakter af almindeligt fortrolige oplysninger.

Ligesom ved videregivelse efter forvaltningsloven er det

den myndighed, der vil videregive oplysninger, som skal vurdere, om

betingelserne for videregivelse er opfyldt i det konkrete tilfælde.

3.2. Lovforslagets udformning

Som det fremgår af afsnit 3.1.1., er det i en række

tilfælde nødvendigt for politiet og anklagemyndigheden at indhente

indkomstoplysninger som led i behandlingen af straffesager. Det kan være

tilfældet både i forbindelse med efterforskning, bødefastsættelse og

bødeopkrævning. På den baggrund foreslår Justitsministeriet, at der indsættes

en hjemmel i retsplejeloven til, at politiet og anklagemyndigheden kan få

terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug

for

behandling af straffesager, jf. lovforslagets § 1 (retsplejelovens

§ 808 a).

Formålet med indkomstregisteret er som beskrevet ovenfor i

afsnit 2.1. bl.a. at effektivisere myndighedernes administration og

arbejdsgange samt at skabe bedre kontrolmuligheder.

Politiet og anklagemyndigheden vil med en terminaladgang

til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret – svarende til den

adgang,

som en række andre myndigheder kan opnå, jf. afsnit 2.2. – kunne

tilvejebringe

de relevante indkomstoplysninger hurtigt og uden at skulle henvende sig til

skattemyndighederne

eller andre.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil en adgang til

indkomstregisteret for politiet og anklagemyndigheden således effektivisere

sagsgangen i de typer af straffesager, der kræver oplysninger om

indkomstforhold.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at politiet og

anklagemyndigheden med en sådan terminaladgang til indkomstregisteret ikke

vil

være berettiget til at få adgang til andre eller flere oplysninger, end der

allerede i dag er adgang til i medfør af forvaltningslovens og

persondatalovens

almindelige videregivelsesregler, jf. afsnit 3.1.2. og 3.1.3, samt

straffelovens

§ 51, stk. 4, jf. afsnit 3.1.1. Adgangen til registeret vil således

alene sikre politiet og anklagemyndigheden en hurtig og effektiv adgang til

de

nødvendige oplysninger uden at skulle ulejlige andre myndigheder mv.

Som beskrevet i forarbejderne til indkomstregisteret, jf.

afsnit 2.2., skal den foreslåede hjemmel udmøntes ved en aftale mellem på den

ene side den dataansvarlige (told- og skatteforvaltningen) og på den anden

side

politiet og anklagemyndigheden. Ved denne aftale om adgangen til registreret

skal det bl.a. fastlægges nærmere, hvilke oplysninger politiet og

anklagemyndigheden

skal have adgang til, og hvilken type adgang der skal være tale om (f.eks.

webservice eller online adgang). Som nævnt skal denne aftale indgås under

iagttagelse

af reglerne i persondataloven, og politiet og anklagemyndigheden vil kun være

berettiget til at få adgang til oplysninger i indkomstregisteret i det

omfang,

det efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt.

4. Oplysninger til brug for straffuldbyrdelse

4.1. Gældende ret

De straffuldbyrdende myndigheder kan i visse tilfælde have

behov for at inddrage indkomstoplysninger ved behandling af sager om

fuldbyrdelse af straf.

Opkrævningen af bøder forestås af politiet, mens en

efterfølgende bødeinddrivelse – herunder stillingtagen til spørgsmål om

henstand, afdragsvis betaling og eftergivelse af bøder – varetages af

restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. §§ 91-92 i straffuldbyrdelsesloven.

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om bødeinddrivelse kan påklages

til

Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111,

stk. 1. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden finder, at inddrivelse ikke

er mulig, og at der herefter bør ske udståelse af bødeforvandlingsstraf,

overgives sagen til politiet med klageadgang til Direktoratet for

Kriminalforsorgen.

Som nævnt i afsnit 2.2. er der i § 3, stk. 4, i

lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer fastsat hjemmel til, at

restanceinddrivelsesmyndigheden

kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til

brug

for inddrivelse.

Ligesom restanceinddrivelsesmyndigheden og politiet vil

Direktoratet for Kriminalforsorgen ofte have behov for at inddrage

indkomstoplysninger i forbindelse med behandling af klagesager over

bødeinddrivelse, herunder sager om udståelse af bødeforvandlingsstraf.

De straffuldbyrdende myndigheder har også i andre sager om

straffuldbyrdelse behov for at indhente oplysninger fra den dømte om den

pågældendes indkomstforhold. Som eksempel herpå kan nævnes sager om betinget

benådning bl.a. på vilkår af, at den dømte betaler en bøde, som fastsættes ud

fra den pågældendes bruttoindtægt.

Der er ikke i straffuldbyrdelsesloven fastsat bestemmelser,

som pålægger dømte eller bødeskyldnere at afgive oplysninger om

indkomstforhold

til brug for fuldbyrdelse af straf. Når sådanne oplysninger er nødvendige til

brug for de straffuldbyrdende myndigheders behandling af en sag, indhentes

disse fra den pågældende selv. Hvis den pågældende ikke vil medvirke hertil,

tillægges dette processuel – det vil sige bevismæssig –

skadevirkning for

borgeren ved afgørelsen af ansøgningen om bødehenstand mv.

De almindelige videregivelsesregler i forvaltningsloven og

persondataloven finder ligeledes anvendelse på andre myndigheders

videregivelse

af indkomstoplysninger til de straffuldbyrdende myndigheder, jf. afsnit

3.1.2.

og 3.1.3.

4.2. Lovforslagets udformning

Som det fremgår af afsnit 4.1., er det i visse tilfælde

nødvendigt for Direktoratet for Kriminalforsorgen at indhente

indkomstoplysninger

om dømte og bødeskyldnere som led i behandling af sager om fuldbyrdelse af

straf. På den baggrund foreslår Justitsministeriet, at der indsættes en

hjemmel

i straffuldbyrdelsesloven til, at Direktoratet for Kriminalforsorgen kan få

terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug

for

fuldbyrdelse af straf, jf. lovforslagets § 2 (straffuldbyrdelseslovens

§ 110 a).

Ud over at effektivisere myndighedernes administration og

arbejdsgange samt sikre bedre kontrolmuligheder er det et væsentligt formål

med

indkomstregisteret, at oplysninger om borgernes indkomstforhold kun skal

indberettes én gang til det offentlige.

Direktoratet for Kriminalforsorgen vil med en

terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret –

svarende

til den adgang, som f.eks. restanceinddrivelsesmyndigheden har fået hjemmel

til

– kunne tilvejebringe de relevante indkomstoplysninger hurtigt og

effektivt.

Direktoratet for Kriminalforsorgen vil med en sådan

terminaladgang til indkomstregisteret ikke være berettiget til at få adgang

til

andre eller flere oplysninger, end der allerede i dag er adgang til i medfør

af

forvaltningslovens og persondatalovens almindelige videregivelsesregler.

Adgangen til registeret vil således alene forenkle proceduren med indhentelse

af de relevante oplysninger, herunder ved at det undgås at ulejlige borgerne

eller andre myndigheder.

Som beskrevet i afsnit 3.2. skal den foreslåede bestemmelse

udmøntes ved en aftale mellem den dataansvarlige (told- og

skatteforvaltningen)

og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Ved denne aftale om adgangen til

registereret skal det bl.a. fastlægges, hvilke oplysninger direktoratet skal

have adgang til, og hvilken type adgang der skal være tale om (f.eks.

webservice eller online adgang). Som nævnt skal denne aftale indgås under

iagttagelse

af reglerne i persondataloven, og Direktoratet for Kriminalforsorgen vil kun

være berettiget til at få adgang til oplysninger i indkomstregisteret i det

omfang,

det efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser mv.

Ved de foreslåede ændringer af retsplejeloven og

straffuldbyrdelsesloven sikres det, at politiet og anklagemyndigheden samt

Direktoratet for Kriminalforsorgen får en hurtig og effektiv adgang til de

nødvendige oplysninger uden at skulle ulejlige andre myndigheder mv.

Ændringerne indebærer herved en mindre administrativ lettelse for bl.a.

politiet og anklagemyndigheden samt Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Samlet

set skønnes lovforslaget ikke at have økonomiske og administrative

konsekvenser

for politiet og anklagemyndigheden samt Direktoratet for Kriminalforsorgen af

betydning.

Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og

indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen af betydning

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

6. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos:

Præsidenten

for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns

Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense,

Præsidenten

for Retten i Ålborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen,

Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,

Rigspolitichefen,

Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark,

Foreningen

af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet,

Landsforeningen

af Beskikkede Advokater, Dansk Retspolitisk Forening, Institut for

Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden og Datatilsynet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Retsplejeloven

Der foreslås indsat en hjemmel i retsplejeloven til, at

politiet og anklagemyndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige

oplysninger i indkomstregisteret til brug for behandling af straffesager.

Politiet og anklagemyndigheden vil med en terminaladgang

til de oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendige som led i

efterforskning, bødefastsættelse og bødeopkrævning kunne tilvejebringe de

relevante oplysninger hurtigt uden at skulle henvende sig til

skattemyndighederne eller andre.

En adgang til indkomstregisteret for politiet og

anklagemyndigheden vil således effektivisere sagsgangen i de typer af

straffesager,

der kræver oplysninger om indkomstforhold.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at politiet og

anklagemyndigheden med en sådan terminaladgang til indkomstregisteret ikke

vil

være berettiget til at få adgang til andre eller flere oplysninger, end der

allerede i dag er adgang til i medfør af forvaltningslovens og

persondatalovens

almindelige videregivelsesregler, jf. afsnit 3.1.2. og 3.1.3., samt

straffelovens

§ 51, stk. 4, jf. afsnit 3.1.1. Adgangen til registeret vil således

alene sikre politiet og anklagemyndigheden en hurtig og effektiv adgang til

de

nødvendige oplysninger uden at skulle ulejlige andre myndigheder mv.

Den foreslåede hjemmel skal udmøntes ved en aftale mellem

på den ene side told- og skatteforvaltningen og på den anden side politiet og

anklagemyndigheden. Ved denne aftale om adgangen til registreret skal det

bl.a.

nærmere fastlægges, hvilke oplysninger politiet og anklagemyndigheden skal

have

adgang til, og hvilken type adgang der skal være tale om (f.eks. webservice

eller online adgang). Denne aftale skal indgås under iagttagelse af reglerne

i

persondataloven, og politiet og anklagemyndigheden vil kun være berettiget

til

at få adgang til oplysninger i indkomstregisteret i det omfang, det efter en

konkret vurdering er nødvendigt og sagligt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Til § 2

Straffuldbyrdelsesloven

Der foreslås indsat en hjemmel i straffuldbyrdelsesloven

til, at Direktoratet for Kriminalforsorgen kan få terminaladgang til de

nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for fuldbyrdelse af

straf.

Direktoratet for Kriminalforsorgen vil med en

terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret –

svarende

til den adgang, som f.eks. restanceinddrivelsesmyndigheden har fået hjemmel

til

– kunne tilvejebringe de relevante indkomstoplysninger hurtigt og

effektivt.

Med en sådan terminaladgang til indkomstregisteret vil

Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke være berettiget til at få adgang til

andre eller flere oplysninger, end der allerede i dag er adgang til i medfør

af

forvaltningslovens og persondatalovens almindelige videregivelsesregler.

Adgangen til registeret vil således alene forenkle proceduren med indhentelse

af de relevante oplysninger, således at det undgås at ulejlige borgerne eller

andre myndigheder.

Den foreslåede hjemmel skal udmøntes ved en aftale mellem

på den ene side told- og skatteforvaltningen og på den anden side

Direktoratet

for Kriminalforsorgen. Ved denne aftale om adgangen til registeret skal det

bl.a. fastlægges, hvilke oplysninger direktoratet skal have adgang til, og

hvilken type adgang der skal være tale om (f.eks. webservice eller online

adgang). Som nævnt skal denne aftale indgås under iagttagelse af reglerne i

persondataloven, og Direktoratet for Kriminalforsorgen vil kun være

berettiget

til at få adgang til oplysninger i indkomstregisteret i det omfang, det efter

en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2. i de almindelige

bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og

indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men § 2 –

ændringen af straffuldbyrdelsesloven – kan sættes i kraft for Færøerne

ved

kongelig anordning.

Lignende dokumenter