Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Behandlingsgaranti for indsatte stofmisbrugere, undersøgelse af indsatte personer, kundgørelse af fængselsforskrifter mv.)

2006/1 LSF 23Lovforslag som fremsatJustitsministeriet5. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. oktober 2006 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv.

(Behandlingsgaranti

for indsatte stofmisbrugere, undersøgelse af indsatte personer, kundgørelse

af

fængselsforskrifter mv.)

§ 1

I straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

207 af 18. marts 2005, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 538 af 8.

juni

2006, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 18, stk. 3, 1. pkt.,

og

stk. 4, 2. pkt.

, indsættes efter

”§ 106,”: ” stk. 1,”

2.

Efter

§ 45 indsættes:

”Behandling

§ 45 a.

En

indsat har ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre

vedkommende

Læs alt

forventes løsladt inden for 3 måneder eller ikke skønnes egnet og motiveret

til

behandling.

Stk. 2.

Behandling

mod stofmisbrug skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den

indsatte har fremsat begæring herom over for kriminalforsorgen.”

3.

§ 60, stk. 5, 1. pkt.,

affattes

således:

”Undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun foretages og

overværes af personer af samme køn som den indsatte.”

4.

Efter § 123

indsættes:

”Kapitel

22 a

Kundgørelse

§ 123 a.

Regler for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, som fastsættes af

institutionens leder, indføres ikke i Lovtidende.

Stk. 2.

Oplysning

om indholdet af reglerne fås ved henvendelse til vedkommende institution.

Indsatte

i kriminalforsorgens institutioner skal have adgang til at låne eller

gennemse

et eksemplar af reglerne.”

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Justitsministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 4.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de

særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

;............................................................................

...................

2

2

Behandling af indsatte stofmisbrugere

..................................................

2

2.1.

Gældende ret

;............................................................................

..........

2

2.1.1.

Behandlingsgaranti i lov om social service

..........................................

3

2.1.2.

Behandling af indsatte

.......................................................................

3

2.2.

Satspuljeforliget for 2006

.....................................................................

4

2.3.

Lovforslagets udformning

....................................................................

4

3.

Undersøgelse af indsatte personer

........................................................

5

3.1.

Gældende ret

;............................................................................

..........

5

3.2.

Europarådets rekommandation om europæiske fængselsregler

................

6

3.3.

Lovforslagets udformning

....................................................................

7

4.

Kundgørelse af visse regler for indsatte

i kriminalforsorgens institutioner

;............................................................................

................

7

4.1.

Gældende ret

;............................................................................

..........

7

4.2.

Ændring af lovtidendeloven

..................................................................

8

4.3.

Lovforslagets udformning

....................................................................

8

5.

Lovforslagets økonomiske og

administrative konsekvenser mv.

........

9

6.

Høring.

;............................................................................

.......................

9

1. Indledning

Som et led i satspuljeforliget for 2006 er det besluttet,

at der skal sikres en behandlingsgaranti til stofmisbrugere i

kriminalforsorgens

institutioner, som skønnes egnede og motiverede til behandling. Lovforslaget

har bl.a. til hensigt at udmønte denne beslutning, således at indsatte, der

opfylder de nævnte kriterier, er garanteret behandling mod deres stofmisbrug.

Forslaget er et led i den samlede indsats for, at fængslerne skal holdes fri

for ulovlige stoffer.

Der foreslås endvidere en ændring af

straffuldbyrdelsesloven, der er nødvendig for at sikre Danmarks efterlevelse

af

Europarådets Ministerkomités rekommandation REC(2006)2 om europæiske

fængselsregler. Rekommandationen anbefaler bl.a., at undersøgelse af en

indsat

ikke må foretages af personale af andet køn end den indsatte. Danmarks

efterlevelse

af denne anbefaling kræver en ændring af straffuldbyrdelseslovens § 60,

stk. 5, hvorefter undersøgelse af en indsat, der indebærer afklædning,

undtagelsesvis kan foretages og overværes af personer af andet køn end den

indsatte.

Med lovforslaget lægges der endvidere op til, at regler for

indsatte i kriminalforsorgens institutioner, som fastsættes af institutionens

leder, fortsat kan undtages fra kundgørelse i Lovtidende. Oplysning om

indholdet af reglerne kan i stedet fås ved henvendelse til vedkommende

institution, og de indsatte skal have adgang til at låne eller gennemse et

eksemplar

af reglerne. Baggrunden for dette forslag er, at der med lov nr. 305 af 19.

april 2006 om ændring af lov om udgivelse af en Lovtidende og en

Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form) sker en ophævelse af det

hidtidige retlige grundlag for at undtage fra kundgørelse i Lovtidende.

2. Behandling af indsatte stofmisbrugere

2.1. Gældende ret

Indsatte stofmisbrugere er ikke omfattet af den

behandlingsgaranti, der følger af lov om social service § 85, jf. pkt.

2.1.1 nedenfor. Det er imidlertid som et led i udmøntningen af

satspuljeforliget

for 2006 aftalt, at behandlingsgarantien også skal omfatte indsatte

stofmisbrugere,

jf. pkt. 2.2 nedenfor.

Indsatte alkoholmisbrugere er omfattet af den almindelige

behandlingsgaranti, der følger af § 16, stk. 5, i sygehusloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 766 af 28. august 2003 med senere ændringer. Garantien

indebærer, at alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at

vedkommende

har henvendt sig med ønske om at komme i behandling. Inden for

kriminalforsorgen er der tilbud om alkoholbehandling på udvalgte lukkede og

åbne fængsler, som modtager indsatte fra hele landet.

2.1.1. Behandlingsgaranti for stofmisbrugere i

lov om social service

Efter lov om social service § 85 skal amtskommunen

sørge for tilbud om behandling af stofmisbrugere. Tilbudet skal iværksættes

senest 14 dage efter henvendelsen til amtskommunen.

En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at

blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat

behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret af

amtskommunen.

Anvendes denne mulighed, kan fristen for iværksættelse af tilbud om

behandling

fraviges.

Om indholdet af behandlingen mod stofmisbrug fremgår det af

bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A,

side 832 ff., at den sociale behandling efter servicelovens § 85

forudsætter en socialpædagogisk eller psykologisk funderet indsats i et

forløb,

som fastlægges i forbindelse med en handleplan, så vidt muligt i samarbejde

med

brugeren og eventuelt pårørende. Behandlingen beror på motivation og

frivillighed. Den sociale behandling, der ofte vil foregå parallelt med eller

i

forlængelse af en lægelig behandling, f.eks. psykiatrisk eller medicinsk, vil

afhængig af bl.a. årsagen til funktionsnedsættelsen kunne have store

variationer og forskellige grader af intensitet. Behandling efter

servicelovens

§ 85 hviler således på en beslutning om et individuelt forløb i

overensstemmelse med en udarbejdet behandlingsplan.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at indsatte

i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse ikke er omfattet af

behandlingsgarantien efter lov om social service.

Bestemmelsen i § 85 i lov om social service erstattes

den 1. januar 2007 af § 101 i lov om social service, jf. lov nr. 573 af

24. juni 2005. Ændringen indebærer som følge af kommunalreformen, at

amtskommunernes opgaver som led i behandlingsgarantien overtages af

kommunerne.

2.1.2. Behandling af indsatte stofmisbrugere

Der er i dag mulighed for at behandle indsatte

stofmisbrugere, uden at de pågældende dog er omfattet af en

behandlingsgaranti,

jf. pkt. 2.1.1 ovenfor. Det kan ske i både fængsler, kriminalforsorgens

øvrige

institutioner og institutioner uden for kriminalforsorgen.

Inden for kriminalforsorgens institutioner er der bl.a.

tilbud om behandling mod stofmisbrug på udvalgte lukkede og åbne fængsler,

som

modtager indsatte fra hele landet. Disse behandlingstilbud skal ses som et

supplement

til den behandling, som tilbydes i det almindelige behandlingssystem uden for

kriminalforsorgen. Udgangspunktet er således, at de dømte så vidt muligt skal

benytte samfundets almindelige behandlingstilbud, f.eks. ved alternativ

afsoning i medfør af § 78 i straffuldbyrdelsesloven.

Efter sidstnævnte bestemmelse kan det bl.a. med henblik på

en behandling mod stofmisbrug uden for kriminalforsorgens institutioner

bestemmes,

at en dømt midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes

på

hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, når (1) den

dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan

tilgodeses i den pågældende institution mv., (2) der på grund af den dømtes

alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige grunde

til ikke at anbringe eller beholde den dømte i fængsel eller arresthus,

og

(3)

afgørende hensyn til

retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus.

Alle 3 betingelser skal være opfyldt, for at der kan ske anbringelse uden for

kriminalforsorgen.

Justitsministeren har i medfør af straffuldbyrdelseslovens

§ 78, stk. 5, fastsat regler om anbringelse af dømte i institution

mv. uden for fængsel eller arresthus, jf. bekendtgørelse nr. 571 af 5. juli

2002 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller

arresthus (§ 78-bekendtgørelsen). Endvidere har kriminalforsorgen

udstedt

cirkulære nr. 94 af 16. marts 2001 om anbringelse af dømte i institution m.v.

uden for fængsel eller arresthus (§ 78-cirkulæret) og vejledning nr. 68

af

5. juli 2002 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel

eller

arresthus (§ 78-vejledningen).

Det fremgår af § 78-bekendtgørelsens § 2, at

anbringelse som altovervejende hovedregel forudsætter samtykke fra den dømte.

For institutioner uden for kriminalforsorgen er det endvidere en

forudsætning,

at institutionen er villig til at modtage den dømte, og at der foreligger et

betalingstilsagn fra en kommune, jf. § 78-bekendtgørelsens §§ 3 og

4.

I § 78-vejledningens pkt. 17, litra a, nævnes

behandling mod misbrug af narkotika eller alkohol som eksempel på forhold,

der

kan begrunde anbringelse i institution mv. uden for fængsel eller arresthus.

Det fremgår dog samtidig af vejledningens pkt. 16, at det er en forudsætning

for anbringelse mv. uden for fængsel, at afgørende hensyn til

retshåndhævelsen

ikke taler imod anbringelse uden for fængsel eller arresthus. Sådanne hensyn

vil kunne foreligge på grund af kriminalitetens art, den dømtes farlighed og

lignende, men også på grund af erfaringerne fra tidligere institutionsophold,

hvis den dømte har optrådt voldeligt, er undveget eller på anden måde har

dokumenteret,

at afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod en ny anbringelse i

institutionen.

2.2. Satspuljeforliget for 2006

Som et led i udmøntningen af satspuljeforliget for 2006 har

satspuljepartierne (V, S, DF, KF, RV og SF) indgået en aftale om udmøntning

af

satspuljen for 2006 på narkotikaområdet, der har til formål at intensivere

indsatsen mod narkotikamisbruget. Intensiveringen af indsatsen skal ske

bredt,

herunder i forhold til stofmisbrugere i fængslerne. Det er således aftalt, at

der skal sikres en behandlingsgaranti til stofmisbrugere i kriminalforsorgens

institutioner, som skønnes egnede og motiverede til behandling med en

uafbrudt

afsoningsperiode på over 3 måneder.

Det fremgår af aftalen, at dens overordnede formål er at

udstede en behandlingsgaranti for stofmisbrugere i kriminalforsorgens

institutioner. Indsatsen er et led i den samlede indsats for, at fængslerne

skal holdes fri for ulovlige stoffer.

I aftalen er det besluttet, at der skal etableres en

behandlingsafdeling på Statsfængslet i Møgelkær for begge køn, hvor

behandlingen primært vil være målrettet misbrugere af opioider (heroin mv.),

og

at der skal etableres en afdeling på Statsfængslet ved Søbysøgård, som vil

tilbyde behandling for misbrug af centralstimulerende midler (f.eks.

amfetamin

og kokain) for afsonere i åbne fængsler.

Det er endvidere besluttet, at der skal indgås kontrakt med

en ekstern samarbejdspartner i alle fængslerne med henblik på

hashmisbrugsbehandling via opsøgende arbejde samt med henblik på at forestå

individuel behandling af metadonbrugere. Endvidere skal der indgås kontrakt

med

en ekstern samarbejdspartner med henblik på en særlig indsats i Statsfængslet

i

Ringe i forhold til misbrugende kvinder i og uden for substitutionsbehandling

(dvs. en medicinsk behandling, hvor misbrugsstoffet erstattes med et lægeligt

ordineret stof).

Aftalen indebærer desuden, at der etableres en barak, hvor

der skal være beskæftigelse for de indsatte på afdelingen Halvøen på

Statsfængslet i Vridsløselille. Indsatte, som er placeret på denne afdeling,

har

været gennem et egentligt

behandlingsforløb inden anbringelsen på afdelingen, og det er derfor

afgørende

for behandlingen af netop denne målgruppe, at der tilbydes meningsfuld

beskæftigelse.

Endelig oprettes der som led i aftalen en stoffri afdeling

i Statsfængslet i Jyderup, som – ud over at være et tilbud til indsatte

uden

misbrug – skal fungere som en afdeling for indsatte med længere domme,

som har

gennemgået et behandlingsforløb på en behandlingsafdeling. Der skal indgås

kontrakt med en ekstern samarbejdspartner om den behandlingsmæssige

opfølgning.

Varetægtsarrestanter er ifølge satspuljeforliget ikke

omfattet af behandlingsgarantien. Som led i satspuljeforliget for 2004 er der

imidlertid igangsat såkaldte forbehandlingsprojekter i en række arresthuse.

Det

anbefales i satspuljeforliget, at disse forbehandlingsprojekter iværksættes i

alle landets arresthuse, og at der indgås kontrakt med de kommunale

behandlingscentre med henblik på forbehandling og behandling af

metadonbrugere

i arresthusene.

2.3. Lovforslagets udformning

Det fremgår af aftalen om udmøntning af satspuljeforliget

for 2006, at der skal sikres en behandlingsgaranti til stofmisbrugere i

kriminalforsorgens institutioner, som skønnes egnede og motiverede til

behandling med en uafbrudt afsoningsperiode på over 3 måneder.

En sådan behandlingsgaranti for indsatte i kriminalforsorgens

institutioner vil i sagens natur ikke kunne være udformet identisk med den

behandlingsgaranti, som gælder i det øvrige samfund. En indsat vil f.eks.

ikke

frit kunne vælge et andet behandlingstilbud end det, kriminalforsorgen kan

anvise.

Det foreslås i overensstemmelse med satspuljeforliget, at

garantien af hensyn til misbrugsbehandlingens afvikling kun gælder for

indsatte, som tilkendegiver et ønske om behandling mindst 3 måneder før

vedkommendes

forventede løsladelse. Varetægtsarrestanter vil ikke være omfattet af

behandlingsgarantien.

En behandlingsgaranti for indsatte i kriminalforsorgens

institutioner vil inden for de anførte rammer indebære, at en indsat, som

skønnes egnet og motiveret til behandling for sit stofmisbrug, er garanteret

behandling. Indholdet af behandlingen mod stofmisbrug vil svare til den

behandling, som amtskommunerne (pr. 1. januar 2007 kommunerne) skal tilbyde

efter servicelovens § 85. Der henvises til afsnit 2.1.1 ovenfor.

Det foreslås, at behandling mod stofmisbrug så vidt muligt

skal iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring

herom over for kriminalforsorgen. Hermed er det således forudsat, at fristen

på

14 dage i særlige tilfælde kan overskrides. Det gælder f.eks. i tilfælde,

hvor

der til brug for en vurdering af den indsattes egnethed og motivation skal

indhentes oplysninger om tidligere behandlinger mv. Endvidere kan der i

sagens

natur ses bort fra fristen på 14 dage, hvis det er den indsattes egne

forhold,

herunder udeblivelse fra aftalte samtaler, der giver anledning til, at

behandlingen ikke kan iværksættes.

Det vil – som det også er tilfældet i dag – normalt være

ansatte på den institution, hvor den indsatte er anbragt, eller hvor

behandlingstilbuddet udbydes, der i praksis skal vurdere, om den indsatte er

egnet og motiveret til behandling for sit stofmisbrug.

Kriminalforsorgen bestemmer, hvilket behandlingstilbud den

indsatte skal visiteres til. For visse indsatte, som af f.eks.

sikkerhedsmæssige grunde ikke kan flyttes til andre fængslers

behandlingsafdelinger

eller behandlingstilbud uden for Kriminalforsorgen, vil der være tilbud om

individuel behandling mod stofmisbrug. Dette gælder f.eks. negativt stærke

indsatte eller andre indsatte, der er placeret på særlige afdelinger. Den

indsatte har ikke mulighed for frit at vælge mellem fængslernes

behandlingsafdelinger eller behandlingstilbud uden for kriminalforsorgen.

Det forudsættes, at behandlingstilbudene i

kriminalforsorgens institutioner forbeholdes de indsatte, der ikke kan

visiteres til misbrugsbehandling på en institution uden for kriminalforsorgen

i

medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78. Det vil i praksis indebære, at

misbrugsbehandling i kriminalforsorgens institutioner forbeholdes de

indsatte,

hvor afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for et

fængsel.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og

bemærkningerne hertil.

3. Undersøgelse af indsatte personer

3.1. Gældende ret

Straffuldbyrdelseslovens § 60 indeholder bestemmelser

om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum. Ved bekendtgørelse nr.

826 af 26. juli 2004 om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum i

kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen) er der med

hjemmel i lovens § 60, stk. 9, fastsat nærmere regler om sådanne

undersøgelser. Herudover indeholder kriminalforsorgens vejledning nr. 68 af

19.

juli 2004 (undersøgelsesvejledningen) nærmere vejledning om undersøgelse af

indsattes person og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner.

I det følgende gennemgås navnlig de bestemmelser om

undersøgelse af den indsattes person, der har betydning for spørgsmålet om

adgangen til at lade sådanne undersøgelser foretage og overvære af personer

af

andet køn end den indsatte.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, kan

institutionen undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit

opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for

at

sikre, at ordensbestemmelser overholdes, eller at sikkerhedsmæssige hensyn

iagttages. Undersøgelse kan navnlig foretages, (1) når den indsatte indsættes

i

institutionen, (2) hvis den indsatte mistænkes for uretmæssig besiddelse af

effekter, (3) før og efter besøg eller (4) før og efter fravær fra

institutionen eller opholdsafdelingen.

Efter undersøgelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1,

skal der deltage mindst 2 ansatte ved undersøgelser af indsattes person og

opholdsrum. Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan en

undersøgelse

dog gennemføres af en enkelt ansat.

Herudover kan institutionens leder eller den, der

bemyndiges dertil, af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn træffe

bestemmelse

om en nærmere undersøgelse af den indsattes person, hvis der er bestemte

grunde

til at antage, at den indsatte er i uretmæssig besiddelse af effekter, jf.

straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 2. En sådan nærmere

undersøgelse

omfatter efter bestemmelsens forarbejder indgreb, hvor beføling af legemet er

et led i selve undersøgelsen. Dette kan bl.a. være ydre undersøgelser, der

består i beføling af legemets overflade, f.eks. for at finde kapsler skjult

under huden, udtagelse af blodprøver og ultralyd- og røntgenundersøgelser.

Omfattet er også undersøgelse af legemets hulrum og andre undersøgelser af

legemets indre, f.eks. rektoskopi og gynækologisk undersøgelse. Der henvises

til Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, side 3787.

Undersøgelse må efter straffuldbyrdelseslovens § 60,

stk. 3, ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den

krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et

uforholdsmæssigt

indgreb. Endvidere skal undersøgelse foretages så skånsomt, som

omstændighederne tillader, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60,

stk. 4.

Ved undersøgelser, der indebærer afklædning, kan dette ifølge

undersøgelsesvejledningens

pkt. 5 bl.a. ske ved, at den pågældende opfordres til selv at tage tøjet af.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5, må

undersøgelse, der indebærer afklædning, kun undtagelsesvist foretages og

overværes af personer af andet køn end den indsatte. Dette gælder dog ikke,

hvis undersøgelsen skal foretages af sundhedspersonale.

Om baggrunden for bestemmelsen henvises til

Straffelovrådets betænkning nr. 1355/1998, side 247, hvoraf det fremgår, at

Straffelovrådet – ligesom rådets arbejdsgruppe vedrørende en lov om

fuldbyrdelse

af straf mv. i betænkning nr. 1181/1989 om en lov om fuldbyrdelse af straf

mv.,

bind I, side

218 f.

– ville foretrække, at der i straffuldbyrdelsesloven kunne optages en

regel,

hvorefter undersøgelse af den indsattes person kun måtte foretages af

personer

af samme køn som den undersøgte, medmindre der var tale om en rent

overfladisk

undersøgelse af den indsattes tøj. Straffelovrådet noterede sig imidlertid,

at

fordelingen af mandligt og kvindeligt opsynspersonale ville vanskeliggøre

gennemførelsen af en sådan ordning i praksis, således som det også fremgår af

den nævnte arbejdsgruppes betænkning. Reglen ville efter rådets opfattelse

derfor kunne få den utilsigtede virkning, at kvindelige indsatte, der

ønskedes

undersøgt, måtte hensættes i énrum i en ofte længere periode, før

undersøgelsen

kunne gennemføres. Straffelovrådet kunne på den baggrund tilslutte sig, at

der

i arbejdsgruppens betænkning ikke var stillet forslag om en sådan regel, og

kunne samtidig tiltræde arbejdsgruppens forslag om, at undersøgelse, der

indebærer afklædning, så vidt muligt kun må foretages af personer af samme

køn

som den undersøgte eller af sundhedspersonale.

Det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag,

at Justitsministeriet med enkelte ændringer kunne tiltræde Straffelovrådets

udkast til bestemmelse om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum.

Justitsministeriet fandt i lighed med Straffelovrådet og rådets

arbejdsgruppe,

at undersøgelse af den indsattes person – bortset fra overfladisk

undersøgelse

af den pågældendes tøj – ideelt set kun burde foretages af personer af

samme

køn som den indsatte eller af sundhedspersonale, men ministeriet var enig i

det

af Straffelovrådet anførte om vanskelighederne ved at gennemføre en sådan

regel

i praksis. Justitsministeriet fandt imidlertid, at det burde præciseres i

lovteksten, at undersøgelse af den indsattes person, der indebærer

afklædning,

kun undtagelsesvis bør foretages eller overværes af personer af andet køn end

den pågældende, medmindre der er tale om sundhedspersonale. Der henvises til

Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, sp. 3709. Den nugældende bestemmelse i

straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5, er affattet i

overensstemmelse

med Justitsministeriets overvejelser.

I undersøgelsesvejledningens pkt. 6 er det med henvisning

til de nævnte forarbejder anført, at undersøgelse ved en person af andet køn

end den indsatte f.eks. vil kunne ske i tilfælde, hvor den kønsmæssige

fordeling af personalet i den enkelte institution betyder, at overholdelse af

reglen i § 60, stk. 5, vil medføre, at den indsatte må udelukkes

fra

fællesskab i en længere periode, indtil undersøgelsen kan foretages. Det

forudsættes i den forbindelse, at der tages vidtgående hensyn til den

indsattes

egne ønsker. Foretrækker en indsat således at være udelukket fra fællesskab i

længere tid som forudsætning for visitation ved personale af samme køn som

den

indsatte, bør den indsattes ønske respekteres, medmindre dette i særlige

tilfælde ikke findes forsvarligt af sikkerheds- eller ordensmæssige grunde

eller

af hensyn til muligheden for at forhindre selvmord eller anden

selvbeskadigelse.

Endvidere skal der efter undersøgelsesbekendtgørelsens

§ 8, stk. 1, nr. 2, gøres notat om undersøgelser, som indebærer

afklædning, og som undtagelsesvis foretages eller overværes af personer af

andet køn end den indsatte.

Kravet om, at undersøgelse, der indebærer afklædning, kun

undtagelsesvis må foretages og overværes af personer af andet køn end den

indsatte, gælder som nævnt ikke for sundhedspersonale, jf.

straffuldbyrdelseslovens

§ 60, stk. 5, 2. pkt. Undersøgelse, som skal forestås af

sundhedspersonale, og som indebærer afklædning, vil således kunne foretages

og

overværes af en til fængslet knyttet læge eller sygeplejerske, også selv om

den

pågældende er af andet køn end den indsatte.

En nærmere undersøgelse af den indsattes person i medfør af

§ 60, stk. 2, må kun foretages under medvirken af en læge, jf.

§ 60, stk. 6. Lægen tager stilling til, om indgrebets gennemførelse

under hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko samt den indsattes

tilstand er lægeligt forsvarligt.

3.2. Europarådets rekommandation om

europæiske fængselsregler

Europarådets Ministerkomité vedtog den 12. februar 1987

rekommandation nr. R (87) 3 om europæiske fængselsregler. Rekommandationen,

der

ikke var retligt bindende for medlemsstaterne, indeholdt ingen særlige

bestemmelser om undersøgelse af den indsattes person.

Den 11. januar 2006 vedtog Europarådets Ministerkomité

rekommandation REC(2006)2 om europæiske fængselsregler. Rekommandationen, der

erstatter rekommandation nr. R (87) 3, er ikke retligt bindende for

medlemsstaterne. Rekommandationen ledsages af et forklarende memorandum.

Spørgsmålet om undersøgelse af den indsattes person er

behandlet i de nye europæiske fængselsregler. Efter artikel 54, stk. 1,

skal der således fastsættes detaljerede procedurer, som personalet skal følge

ved undersøgelse af (a) alle steder, hvor indsatte opholder sig, arbejder og

samles, (b) de indsatte, (c) besøgende og deres ejendele og (d) personalet.

De tilfælde, hvor sådanne undersøgelser må anses for

nødvendige, skal ifølge artikel 54, stk. 2, fastlægges i national

lovgivning.

Efter artikel 54, stk. 3, skal personalet være

uddannet i at foretage de pågældende undersøgelser, således at eventuelle

flugtforsøg og forsøg på at skjule ulovligt opbevarede effekter opdages og

forebygges med respekt af de undersøgtes værdighed og ejendele.

Undersøgelsesproceduren må efter artikel 54, stk. 4,

ikke virke ydmygende for de pågældende.

Efter artikel 54, stk. 5, må undersøgelsen kun

foretages af personale af samme køn som den undersøgte.

I det forklarende memorandum er der som baggrund for denne

bestemmelse henvist til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om

undersøgelser, der indebærer afklædning (”

strip

search

”).

I rekommandationen anlægges der endvidere en generel

sondring mellem på den ene side fængslets almindelige personale (”

staff

”) og på den anden side det til

fængslet knyttede lægepersonale (”

medical

practitioners”)

og sundhedspersonale (”

qualified

nurses”

).

Bestemmelsen i artikel 54, stk. 5, må på den baggrund

efter Justitsministeriets opfattelse antages kun at omfatte undersøgelser af

den indsatte, som indebærer afklædning, og som foretages af fængslets

almindelige personale og ikke af læge- eller andet sundhedspersonale.

Efter artikel 54, stk. 6, må indre fysisk undersøgelse

af den pågældendes person ikke gennemføres af fængselspersonale.

Undersøgelser

af intim karakter må efter artikel 54, stk. 7, kun foretages af en læge.

3.3. Lovforslagets udformning

De nye europæiske fængselsregler giver anledning til

overvejelser om ændring af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5.

Bestemmelsen i artikel 54, stk. 5, indebærer således,

at de heraf omhandlede undersøgelser kun må foretages af personale af samme

køn

som den undersøgte selv. Der er tale om et absolut krav, der efter

bestemmelsens

formulering ikke kan fraviges.

Danmarks efterlevelse af anbefalingerne i de nye europæiske

fængselsregler forudsætter derfor, at straffuldbyrdelseslovens § 60,

stk. 5, 1. pkt., ændres således, at de heraf omfattede undersøgelser

(uden

undtagelse) kun må foretages af personer af samme køn som den indsatte. Som

følge heraf foreslås det, at det ikke længere skal være muligt undtagelsesvis

at lade en person af andet køn foretage og overvære undersøgelser, der

indebærer afklædning, heller ikke i tilfælde, hvor den indsatte måtte give

udtryk for at være indforstået med det.

Kravet om, at undersøgelser skal foretages og overværes af

personer af samme køn som den indsatte, kan på grund af den kønsmæssige

fordeling af personalet i den enkelte institution betyde, at en undersøgelse

ikke altid vil kunne ske straks. Afhængigt af undersøgelsens formål kan det i

så fald være nødvendigt at udelukke den indsatte fra fællesskab, indtil

personale af samme køn som den indsatte er kommet til stede. Med henblik på i

videst muligt omfang at undgå tilfælde af denne karakter forudsættes det, at

den enkelte institution ved tilrettelæggelsen af vagtplaner mv. er særligt

opmærksom på, at det ikke længere er muligt at fravige kravet om, at

undersøgelser skal foretages og overværes af personer af samme køn som den

indsatte.

Forslaget vedrører ikke sundhedspersonales undersøgelser.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør den nugældende særlige bestemmelse i

§ 60, stk. 5, 2. pkt., om sundhedspersonale således videreføres.

Bestemmelsen indebærer, at der for sundhedspersonales undersøgelser ikke er

krav om, at undersøgelsen foretages og overværes af personer af samme køn som

den indsatte. Der henvises til pkt. 3.2, hvor det bl.a. er anført, at

rekommandationens artikel 54, stk. 5, må antages ikke at omfatte

sundhedspersonale.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og

bemærkningerne hertil.

4. Kundgørelse af visse regler for indsatte i

kriminalforsorgens institutioner

4.1. Gældende ret

Efter lovtidendelovens § 2, stk. 2, indføres i

Lovtidende alle ministerielle anordninger, under hvilket navn de end måtte

udstedes (anordninger, bekendtgørelser, plakater, reglementer, regulativer,

instrukser, vedtægter osv.), dog at det ved kongelig anordning kan

bestemmes, at visse grupper af de heromhandlede udfærdigelser ikke indføres i

Lovtidende, men at der i stedet forholdes i overensstemmelse med

forskrifter, som meddeles af vedkommende minister.

Denne bemyndigelse er udnyttet ved anordning nr. 360 af 18.

maj 2001 om, at visse regler for indsatte i kriminalforsorgens institutioner

ikke indføres i Lovtidende. Efter anordningens § 1 indføres regler for

indsatte i kriminalforsorgens institutioner, som fastsættes af institutionens

leder,

ikke i Lovtidende. Oplysning om indholdet af reglerne kan i stedet fås ved

henvendelse til vedkommende institution, og de indsatte i kriminalforsorgens

institution skal have adgang til at låne eller gennemse et eksemplar af

reglerne,

jf. anordningens § 2.

Disse regler har karakter af en husorden for den enkelte

institution eller afdeling. De består dels af lokale regler om afvikling af

besøg udstedt af institutionens leder efter bemyndigelse i

straffuldbyrdelseslovens

§§ 51-53, dels af lokale regler udstedt af institutionens leder efter

bemyndigelse i bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af

straffuldbyrdelsesloven.

Det kan eksempelvis være regler om afvikling af fællesskab i den enkelte

institution, regler om ret til at medbringe egne genstande i institutionen og

nærmere regler om gennemførelse af de indsattes mulighed for indflydelse på

deres tilværelse i institutionen (talsmandsordninger). Endelig indeholder de

såkaldte husordener regler udstedt efter den almindelige anstaltsordning samt

information til de indsatte f.eks. om afholdelse af gudstjeneste, tidspunkter

for afvikling af gårdture og fritidsaktiviteter mv.

4.2. Ændring af lovtidendeloven

Ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om

udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i

elektronisk

form) er der skabt adgang til, at Lovtidende etableres i elektronisk form, og

at Lovtidende i elektronisk form kommer til at udgøre den autoritative

kundgørelsesordning for forskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens

kundgørelsesordning.

Det indebærer, at retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågældende

retsforskrifter

vil knytte sig til den elektroniske kundgørelse. Loven bygger på forslagene i

betænkning nr. 1464/2005 fra Udvalget om Elektronisk Lovtidende. Lovens

ikrafttrædelsestidspunkt

fastsættes af justitsministeren, og loven er endnu ikke trådt i kraft,

Ændringslovens § 1, nr. 2, indebærer, at

lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, ophæves. Lovtidendelovens

§ 2, stk. 2, 2. led, indeholder som nævnt ovenfor hjemmel til, at

det

ved kongelig anordning kan bestemmes, at visse grupper af ministerielle

bekendtgørelser (anordninger) ikke indføres i Lovtidende, men at der i stedet

kundgøres i overensstemmelse med de forskrifter, som meddeles af vedkommende

minister.

Baggrunden for ophævelsen af undtagelsesbestemmelsen i

lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, er, at det ressourcemæssige

hensyn til begrænsning af stoffet i Lovtidende, som må anses for at være

bærende for undtagelsesbestemmelsen, ikke længere vil gøre sig gældende, når

der indføres en elektronisk kundgørelsesordning.

Der kan imidlertid efter omstændighederne fortsat gøre sig

særlige hensyn gældende, som betyder, at der for visse retsforskrifter er

behov

for at fastsætte en anden kundgørelsesordning end den, der følger af

lovtidendeloven.

I overensstemmelse hermed har Justitsministeriet i bemærkningerne til det

pågældende lovforslag tilkendegivet, at det må overvejes, om der for visse

retsforskrifter kan være særlige hensyn, der begrunder, at der fastsættes en

alternativ kundgørelsesordning, og at det i så fald bør ske ved lovgivning på

det enkelte område.

Der henvises til pkt. 3.3. i de almindelige bemærkninger

til lovforslag nr. L 106 i folketingsåret 2005-2006 om ændring af lov om

udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i

elektronisk

form).

4.3. Lovforslagets udformning

Efter Justitsministeriets opfattelse gør der sig særlige

hensyn gældende, som betyder, at der for regler for indsatte i

kriminalforsorgens institutioner, som fastsættes af institutionens leder,

også

fremover bør være en mulighed for en anden kundgørelsesordning end den, der

følger af lovtidendeloven. Det skyldes, at der efter omstændighederne kan

være

behov for en særlig hurtig kundgørelse, og at retsforskrifterne vil være

rettet

mod en meget snæver gruppe af berørte personer.

På hver af kriminalforsorgens ca. 60 institutioner udsteder

institutionens leder en såkaldt husorden gældende for hele institutionen

eller

enkelte afdelinger på institutionen. Husordenen indeholder lokal information

til de indsatte samt bl.a. forskrifter for de indsatte begrundet i de lokale

forhold i institutionen.

Det er af hensyn til ordens- og sikkerhedsmæssige forhold i

den enkelte institution meget væsentligt, at institutionens leder

øjeblikkeligt

kan ændre de nævnte forskrifter og umiddelbart herefter lade disse træde i

kraft uden at afvente en offentliggørelse i Lovtidende. Der kan f.eks. være

behov for en akut ændring af reglerne for de indsattes adgang til fællesskab

i

en afdeling i institutionen, hvor der er opstået et sikkerhedsmæssigt problem

–

f.eks.

på baggrund af en flugt via et

fællesareal eller overfald på medindsatte.

De lokale regler er alene rettet mod de indsatte i den

pågældende institution. Reglerne kan undertiden være rettet mod kun én

afdeling

i institutionen, og den berørte gruppe kan da være på blot 10-14 personer.

Kundgørelsen

af de pågældende regler for indsatte i kriminalforsorgens institutioner vil

således være rettet mod en meget snæver gruppe.

På den anførte baggrund foreslås det, at reglerne om

kundgørelse i anordning nr. 360 af 18. maj 2001 videreføres i

straffuldbyrdelsesloven, således at det fortsat vil gælde, at regler for

indsatte

i kriminalforsorgens institutioner, som udstedes af institutionens leder,

ikke

indføres i Lovtidende.

I forslaget er der bestemmelse om, at oplysning om

indholdet af reglerne fås ved henvendelse til vedkommende institution, og at

indsatte i institutionerne skal have adgang til at låne eller gennemse et

eksemplar af reglerne. Om adgangen for andre end indsatte, f.eks. besøgende,

til at få kendskab til regler af den nævnte karakter bemærkes, at det kommer

til at fremgå af Direktoratet for Kriminalforsorgens hjemmeside på

internettet,

at kendskab til reglerne kan fås ved at rette henvendelse til de enkelte

institutioner, hvis adresser og telefonnumre fremgår af hjemmesiden.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og

bemærkningerne hertil

5. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser mv.

Som led i aftalen om udmøntning af satspuljen for 2006 på

narkotikaområdet er der afsat midler til styrkelse af behandlingsindsatsen

over

for indsatte i kriminalforsorgens institutioner med henblik på indførelse af

en

behandlingsgaranti.

Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

6. Høring

Et udkast til lovforslaget har sammen med et udkast til

lovforslag om ændring af lov om Det Centrale DNA-profil-register været sendt

i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne

for Københavns Byret og for retterne i Odense, Århus, Aalborg og Roskilde,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af

Politimestre i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Dansk Fængselsforbund,

Kriminalforsorgsforeningen, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Foreningen af

Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomichefer, Dansk

Socialrådgiver Forening, Landsforeningen af beskikkede advokater,

Advokatrådet,

Institut for Menneskerettigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Dansk

Retspolitisk Forening, samtlige tjenestesteder under kriminalforsorgen,

Datatilsynet, Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet og

Retslægerådet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til § 1, nr. 1

Det foreslås præciseret, at der i straffuldbyrdelseslovens

§ 18, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 2. pkt., henvises til lovens

§ 106, stk. 1. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov

nr. 367 af 24. maj 2005, der tilføjede stk. 2 til lovens § 106.

Til § 1, nr. 2

Det foreslås, at en indsat skal have ret til vederlagsfri

behandling mod stofmisbrug, medmindre vedkommende forventes løsladt inden for

3

måneder eller ikke skønnes egnet og motiveret til behandling, jf.

stk. 1.

Det er forudsat, at behandlingen vil skulle ske i

overensstemmelse med den behandling, som amtskommunerne (fra 1. januar 2007

kommunerne) er pålagt at tilbyde i medfør af lov om social service § 85.

Det vil sige, at behandlingen forudsætter en socialpædagogisk eller

psykologisk

funderet indsats i et forløb, der beror på motivation og frivillighed. Den

socialpædagogiske behandling, der ofte vil foregå parallelt med eller i

forlængelse af en lægelig behandling, f.eks. psykiatrisk eller medicinsk, vil

afhængig af de nærmere forhold kunne have store variationer og forskellige

grader af intensitet. Tilbud om rådgivning eller enkeltstående samtaler kan

ikke opfattes som social behandling.

Det foreslås endvidere, at behandling mod stofmisbrug skal

iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom

over for kriminalforsorgen, jf.

stk. 2.

Det forudsættes dog, at fristen på 14 dage i særlige tilfælde kan

overskrides.

Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor der til brug for en vurdering af den

indsattes egnethed og motivation skal indhentes oplysninger om tidligere

behandlinger og hospitalsindlæggelser. Endvidere forudsættes det, at der kan

ses bort fra fristen på 14 dage, hvis det er den indsattes egne forhold,

herunder udeblivelse fra aftalte samtaler mv., der giver anledning til, at

behandlingen ikke iværksættes.

Kriminalforsorgen bestemmer, hvilket behandlingstilbud den

indsatte skal visiteres til. Den indsatte har således ikke mulighed for frit

at

vælge mellem fængslernes behandlingsafdelinger eller behandlingstilbud uden

for

kriminalforsorgen. Det forudsættes i den forbindelse, at behandlingstilbudene

i

kriminalforsorgens institutioner forbeholdes de indsatte, der ikke kan

visiteres til misbrugsbehandling på en institution uden for kriminalforsorgen

i

medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78.

Klage over afslag på behandling mod stofmisbrug kan

påklages i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 111.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.

Til § 1, nr. 3

§ 60, stk. 5, 1. pkt., foreslås ændret, således

at undersøgelser af den indsattes person, som indebærer afklædning, kun må

foretages eller overværes af personer af samme køn som den indsatte.

Forslaget

indebærer, at den hidtil gældende adgang til undtagelsesvis at lade sådanne

undersøgelser foretage eller overvære af personer af andet køn end den

indsatte

ophæves. Ændringen berører ikke undersøgelser, der foretages eller overværes

af

sundhedspersonale, jf. § 60, stk. 5, 2. pkt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.

Til § 1, nr. 4

Det foreslås, at regler for indsatte i kriminalforsorgens

institutioner, som fastsættes af institutionens leder, ikke skal indføres i

Lovtidende,

jf. stk. 1.

Disse regler har karakter af en husorden for den enkelte

institution eller afdeling. De består dels af lokale regler om afvikling af

besøg udstedt af institutionens leder efter bemyndigelse i

straffuldbyrdelseslovens §§ 51-53, dels af lokale regler udstedt af

institutionens leder efter bemyndigelse i bekendtgørelser, som er udstedt i

medfør af straffuldbyrdelsesloven. Det kan eksempelvis være regler om

afvikling

af fællesskab i den enkelte institution, regler om adgangen til at medbringe

egne genstande i institutionen og nærmere regler om gennemførelse af de

indsattes mulighed for indflydelse på deres tilværelse i institutionen

(talsmandsordninger). Endelig indeholder de såkaldte husordener regler

udstedt

efter den almindelige anstaltsordning samt information til de indsatte f.eks.

om afholdelse af gudstjeneste, tidspunkter for afvikling af gårdture og

fritidsaktiviteter

mv.

Oplysning om indholdet af reglerne kan i stedet fås ved

henvendelse til vedkommende institution, og indsatte i kriminalforsorgens

institutioner skal have adgang til at låne eller gennemse et eksemplar af

reglerne,

jf. stk. 2.

Forslaget indebærer, at reglerne om kundgørelse i anordning

nr. 360 af 18. maj 2001 om, at visse regler for indsatte i kriminalforsorgens

institutioner ikke indføres i Lovtidende, videreføres i

straffuldbyrdelsesloven.

Der henvises til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 1-3, træder i

kraft den 1. januar 2007,

jf. stk. 1.

Det foreslås endvidere, at justitsministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 1, nr. 4,

jf. stk. 2

, således at

straffuldbyrdelseslovens § 123 a om den særlige kundgørelsesordning for

regler for indsatte i kriminalforsorgens institutioner kan sættes i kraft

samtidig

med, at lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en

Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form) træder i

kraft.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og

indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

§ 1 kan dog sættes i kraft for Færøerne ved kongelig

anordning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

207 af 18. marts 2005, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 538 af 8.

juni 2006, foretages følgende ændringer:

§ 18

- - -

1.

§ 18, stk. 3, 1. pkt.

og

stk. 4,

2. pkt.

indsættes efter ”

§ 106”: ”stk. 1,”

Stk. 3. Ved beregning af straffetiden foretages desuden

fradrag, når den indsatte uforskyldt har været anbragt i forhørscelle,

strafcelle

eller sikringscelle eller udelukket fra fællesskab, jf. § 106, nr. 2 og

3. Fradrag foretages med et antal dage svarende til 50 pct. af det antal

påbegyndte

døgn indgrebet har varet, og oprundet til nærmeste hele antal dage.

Stk. 4.

I det

omfang der foretages fradrag efter stk. 2, ydes der ikke erstatning for

frihedsberøvelsen efter retsplejelovens kapitel

93 a. I det omfang der foretages

fradrag efter stk. 3, ydes der endvidere ikke erstatning for indgreb

efter § 106, nr. 2 og 3.

2.

Efter

§ 45 indsættes:

”Behandling

§ 45 a.

En

indsat har ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre

vedkommende forventes løsladt inden for 3 måneder eller ikke skønnes egnet og

motiveret til behandling.

Stk.

2.

Behandling mod stofmisbrug skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage

efter,

at den indsatte har fremsat begæring herom overfor kriminalforsorgen.”

§ 60

- - -

Stk. 5.

Undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun undtagelsesvis foretages og

overværes af personer af andet køn end den indsatte. Dette gælder dog ikke

for sundhedspersonale.

3.

§ 60, stk. 5, 1. pkt.,

affattes

således:

”Undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun foretages og

overværes af personer af samme køn som den indsatte.”

4.

Efter

§ 123 indsættes:

”Kapitel 22 a

Kundgørelse

§ 123 a.

Regler

for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, som fastsættes af

institutionens

leder, indføres ikke i Lovtidende.

Stk.

2. Oplysning

om indholdet af reglerne fås ved henvendelse til vedkommende institution.

Indsatte i kriminalforsorgens institutioner skal have adgang til at låne

eller gennemse et eksemplar af reglerne.”

Lignende dokumenter