Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Behandlingsgaranti for indsatte stofmisbrugere, undersøgelse af indsatte personer, kundgørelse af fængselsforskrifter mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. oktober 2006 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv.
(Behandlingsgaranti
for indsatte stofmisbrugere, undersøgelse af indsatte personer, kundgørelse
af
fængselsforskrifter mv.)
§ 1
I straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
207 af 18. marts 2005, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 538 af 8.
juni
2006, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 18, stk. 3, 1. pkt.,
og
stk. 4, 2. pkt.
, indsættes efter
”§ 106,”: ” stk. 1,”
2.
Efter
§ 45 indsættes:
”Behandling
§ 45 a.
En
indsat har ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre
vedkommende
Læs alt
forventes løsladt inden for 3 måneder eller ikke skønnes egnet og motiveret
til
behandling.
Stk. 2.
Behandling
mod stofmisbrug skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den
indsatte har fremsat begæring herom over for kriminalforsorgen.”
3.
§ 60, stk. 5, 1. pkt.,
affattes
således:
”Undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun foretages og
overværes af personer af samme køn som den indsatte.”
4.
Efter § 123
indsættes:
”Kapitel
22 a
Kundgørelse
§ 123 a.
Regler for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, som fastsættes af
institutionens leder, indføres ikke i Lovtidende.
Stk. 2.
Oplysning
om indholdet af reglerne fås ved henvendelse til vedkommende institution.
Indsatte
i kriminalforsorgens institutioner skal have adgang til at låne eller
gennemse
et eksemplar af reglerne.”
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Justitsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 4.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
;............................................................................
...................
2
2
Behandling af indsatte stofmisbrugere
..................................................
2
2.1.
Gældende ret
;............................................................................
..........
2
2.1.1.
Behandlingsgaranti i lov om social service
..........................................
3
2.1.2.
Behandling af indsatte
.......................................................................
3
2.2.
Satspuljeforliget for 2006
.....................................................................
4
2.3.
Lovforslagets udformning
....................................................................
4
3.
Undersøgelse af indsatte personer
........................................................
5
3.1.
Gældende ret
;............................................................................
..........
5
3.2.
Europarådets rekommandation om europæiske fængselsregler
................
6
3.3.
Lovforslagets udformning
....................................................................
7
4.
Kundgørelse af visse regler for indsatte
i kriminalforsorgens institutioner
;............................................................................
................
7
4.1.
Gældende ret
;............................................................................
..........
7
4.2.
Ændring af lovtidendeloven
..................................................................
8
4.3.
Lovforslagets udformning
....................................................................
8
5.
Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser mv.
........
9
6.
Høring.
;............................................................................
.......................
9
1. Indledning
Som et led i satspuljeforliget for 2006 er det besluttet,
at der skal sikres en behandlingsgaranti til stofmisbrugere i
kriminalforsorgens
institutioner, som skønnes egnede og motiverede til behandling. Lovforslaget
har bl.a. til hensigt at udmønte denne beslutning, således at indsatte, der
opfylder de nævnte kriterier, er garanteret behandling mod deres stofmisbrug.
Forslaget er et led i den samlede indsats for, at fængslerne skal holdes fri
for ulovlige stoffer.
Der foreslås endvidere en ændring af
straffuldbyrdelsesloven, der er nødvendig for at sikre Danmarks efterlevelse
af
Europarådets Ministerkomités rekommandation REC(2006)2 om europæiske
fængselsregler. Rekommandationen anbefaler bl.a., at undersøgelse af en
indsat
ikke må foretages af personale af andet køn end den indsatte. Danmarks
efterlevelse
af denne anbefaling kræver en ændring af straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 5, hvorefter undersøgelse af en indsat, der indebærer afklædning,
undtagelsesvis kan foretages og overværes af personer af andet køn end den
indsatte.
Med lovforslaget lægges der endvidere op til, at regler for
indsatte i kriminalforsorgens institutioner, som fastsættes af institutionens
leder, fortsat kan undtages fra kundgørelse i Lovtidende. Oplysning om
indholdet af reglerne kan i stedet fås ved henvendelse til vedkommende
institution, og de indsatte skal have adgang til at låne eller gennemse et
eksemplar
af reglerne. Baggrunden for dette forslag er, at der med lov nr. 305 af 19.
april 2006 om ændring af lov om udgivelse af en Lovtidende og en
Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form) sker en ophævelse af det
hidtidige retlige grundlag for at undtage fra kundgørelse i Lovtidende.
2. Behandling af indsatte stofmisbrugere
2.1. Gældende ret
Indsatte stofmisbrugere er ikke omfattet af den
behandlingsgaranti, der følger af lov om social service § 85, jf. pkt.
2.1.1 nedenfor. Det er imidlertid som et led i udmøntningen af
satspuljeforliget
for 2006 aftalt, at behandlingsgarantien også skal omfatte indsatte
stofmisbrugere,
jf. pkt. 2.2 nedenfor.
Indsatte alkoholmisbrugere er omfattet af den almindelige
behandlingsgaranti, der følger af § 16, stk. 5, i sygehusloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 766 af 28. august 2003 med senere ændringer. Garantien
indebærer, at alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at
vedkommende
har henvendt sig med ønske om at komme i behandling. Inden for
kriminalforsorgen er der tilbud om alkoholbehandling på udvalgte lukkede og
åbne fængsler, som modtager indsatte fra hele landet.
2.1.1. Behandlingsgaranti for stofmisbrugere i
lov om social service
Efter lov om social service § 85 skal amtskommunen
sørge for tilbud om behandling af stofmisbrugere. Tilbudet skal iværksættes
senest 14 dage efter henvendelsen til amtskommunen.
En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at
blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat
behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret af
amtskommunen.
Anvendes denne mulighed, kan fristen for iværksættelse af tilbud om
behandling
fraviges.
Om indholdet af behandlingen mod stofmisbrug fremgår det af
bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A,
side 832 ff., at den sociale behandling efter servicelovens § 85
forudsætter en socialpædagogisk eller psykologisk funderet indsats i et
forløb,
som fastlægges i forbindelse med en handleplan, så vidt muligt i samarbejde
med
brugeren og eventuelt pårørende. Behandlingen beror på motivation og
frivillighed. Den sociale behandling, der ofte vil foregå parallelt med eller
i
forlængelse af en lægelig behandling, f.eks. psykiatrisk eller medicinsk, vil
afhængig af bl.a. årsagen til funktionsnedsættelsen kunne have store
variationer og forskellige grader af intensitet. Behandling efter
servicelovens
§ 85 hviler således på en beslutning om et individuelt forløb i
overensstemmelse med en udarbejdet behandlingsplan.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at indsatte
i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse ikke er omfattet af
behandlingsgarantien efter lov om social service.
Bestemmelsen i § 85 i lov om social service erstattes
den 1. januar 2007 af § 101 i lov om social service, jf. lov nr. 573 af
24. juni 2005. Ændringen indebærer som følge af kommunalreformen, at
amtskommunernes opgaver som led i behandlingsgarantien overtages af
kommunerne.
2.1.2. Behandling af indsatte stofmisbrugere
Der er i dag mulighed for at behandle indsatte
stofmisbrugere, uden at de pågældende dog er omfattet af en
behandlingsgaranti,
jf. pkt. 2.1.1 ovenfor. Det kan ske i både fængsler, kriminalforsorgens
øvrige
institutioner og institutioner uden for kriminalforsorgen.
Inden for kriminalforsorgens institutioner er der bl.a.
tilbud om behandling mod stofmisbrug på udvalgte lukkede og åbne fængsler,
som
modtager indsatte fra hele landet. Disse behandlingstilbud skal ses som et
supplement
til den behandling, som tilbydes i det almindelige behandlingssystem uden for
kriminalforsorgen. Udgangspunktet er således, at de dømte så vidt muligt skal
benytte samfundets almindelige behandlingstilbud, f.eks. ved alternativ
afsoning i medfør af § 78 i straffuldbyrdelsesloven.
Efter sidstnævnte bestemmelse kan det bl.a. med henblik på
en behandling mod stofmisbrug uden for kriminalforsorgens institutioner
bestemmes,
at en dømt midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes
på
hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, når (1) den
dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan
tilgodeses i den pågældende institution mv., (2) der på grund af den dømtes
alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige grunde
til ikke at anbringe eller beholde den dømte i fængsel eller arresthus,
og
(3)
afgørende hensyn til
retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus.
Alle 3 betingelser skal være opfyldt, for at der kan ske anbringelse uden for
kriminalforsorgen.
Justitsministeren har i medfør af straffuldbyrdelseslovens
§ 78, stk. 5, fastsat regler om anbringelse af dømte i institution
mv. uden for fængsel eller arresthus, jf. bekendtgørelse nr. 571 af 5. juli
2002 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller
arresthus (§ 78-bekendtgørelsen). Endvidere har kriminalforsorgen
udstedt
cirkulære nr. 94 af 16. marts 2001 om anbringelse af dømte i institution m.v.
uden for fængsel eller arresthus (§ 78-cirkulæret) og vejledning nr. 68
af
5. juli 2002 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel
eller
arresthus (§ 78-vejledningen).
Det fremgår af § 78-bekendtgørelsens § 2, at
anbringelse som altovervejende hovedregel forudsætter samtykke fra den dømte.
For institutioner uden for kriminalforsorgen er det endvidere en
forudsætning,
at institutionen er villig til at modtage den dømte, og at der foreligger et
betalingstilsagn fra en kommune, jf. § 78-bekendtgørelsens §§ 3 og
4.
I § 78-vejledningens pkt. 17, litra a, nævnes
behandling mod misbrug af narkotika eller alkohol som eksempel på forhold,
der
kan begrunde anbringelse i institution mv. uden for fængsel eller arresthus.
Det fremgår dog samtidig af vejledningens pkt. 16, at det er en forudsætning
for anbringelse mv. uden for fængsel, at afgørende hensyn til
retshåndhævelsen
ikke taler imod anbringelse uden for fængsel eller arresthus. Sådanne hensyn
vil kunne foreligge på grund af kriminalitetens art, den dømtes farlighed og
lignende, men også på grund af erfaringerne fra tidligere institutionsophold,
hvis den dømte har optrådt voldeligt, er undveget eller på anden måde har
dokumenteret,
at afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod en ny anbringelse i
institutionen.
2.2. Satspuljeforliget for 2006
Som et led i udmøntningen af satspuljeforliget for 2006 har
satspuljepartierne (V, S, DF, KF, RV og SF) indgået en aftale om udmøntning
af
satspuljen for 2006 på narkotikaområdet, der har til formål at intensivere
indsatsen mod narkotikamisbruget. Intensiveringen af indsatsen skal ske
bredt,
herunder i forhold til stofmisbrugere i fængslerne. Det er således aftalt, at
der skal sikres en behandlingsgaranti til stofmisbrugere i kriminalforsorgens
institutioner, som skønnes egnede og motiverede til behandling med en
uafbrudt
afsoningsperiode på over 3 måneder.
Det fremgår af aftalen, at dens overordnede formål er at
udstede en behandlingsgaranti for stofmisbrugere i kriminalforsorgens
institutioner. Indsatsen er et led i den samlede indsats for, at fængslerne
skal holdes fri for ulovlige stoffer.
I aftalen er det besluttet, at der skal etableres en
behandlingsafdeling på Statsfængslet i Møgelkær for begge køn, hvor
behandlingen primært vil være målrettet misbrugere af opioider (heroin mv.),
og
at der skal etableres en afdeling på Statsfængslet ved Søbysøgård, som vil
tilbyde behandling for misbrug af centralstimulerende midler (f.eks.
amfetamin
og kokain) for afsonere i åbne fængsler.
Det er endvidere besluttet, at der skal indgås kontrakt med
en ekstern samarbejdspartner i alle fængslerne med henblik på
hashmisbrugsbehandling via opsøgende arbejde samt med henblik på at forestå
individuel behandling af metadonbrugere. Endvidere skal der indgås kontrakt
med
en ekstern samarbejdspartner med henblik på en særlig indsats i Statsfængslet
i
Ringe i forhold til misbrugende kvinder i og uden for substitutionsbehandling
(dvs. en medicinsk behandling, hvor misbrugsstoffet erstattes med et lægeligt
ordineret stof).
Aftalen indebærer desuden, at der etableres en barak, hvor
der skal være beskæftigelse for de indsatte på afdelingen Halvøen på
Statsfængslet i Vridsløselille. Indsatte, som er placeret på denne afdeling,
har
været gennem et egentligt
behandlingsforløb inden anbringelsen på afdelingen, og det er derfor
afgørende
for behandlingen af netop denne målgruppe, at der tilbydes meningsfuld
beskæftigelse.
Endelig oprettes der som led i aftalen en stoffri afdeling
i Statsfængslet i Jyderup, som – ud over at være et tilbud til indsatte
uden
misbrug – skal fungere som en afdeling for indsatte med længere domme,
som har
gennemgået et behandlingsforløb på en behandlingsafdeling. Der skal indgås
kontrakt med en ekstern samarbejdspartner om den behandlingsmæssige
opfølgning.
Varetægtsarrestanter er ifølge satspuljeforliget ikke
omfattet af behandlingsgarantien. Som led i satspuljeforliget for 2004 er der
imidlertid igangsat såkaldte forbehandlingsprojekter i en række arresthuse.
Det
anbefales i satspuljeforliget, at disse forbehandlingsprojekter iværksættes i
alle landets arresthuse, og at der indgås kontrakt med de kommunale
behandlingscentre med henblik på forbehandling og behandling af
metadonbrugere
i arresthusene.
2.3. Lovforslagets udformning
Det fremgår af aftalen om udmøntning af satspuljeforliget
for 2006, at der skal sikres en behandlingsgaranti til stofmisbrugere i
kriminalforsorgens institutioner, som skønnes egnede og motiverede til
behandling med en uafbrudt afsoningsperiode på over 3 måneder.
En sådan behandlingsgaranti for indsatte i kriminalforsorgens
institutioner vil i sagens natur ikke kunne være udformet identisk med den
behandlingsgaranti, som gælder i det øvrige samfund. En indsat vil f.eks.
ikke
frit kunne vælge et andet behandlingstilbud end det, kriminalforsorgen kan
anvise.
Det foreslås i overensstemmelse med satspuljeforliget, at
garantien af hensyn til misbrugsbehandlingens afvikling kun gælder for
indsatte, som tilkendegiver et ønske om behandling mindst 3 måneder før
vedkommendes
forventede løsladelse. Varetægtsarrestanter vil ikke være omfattet af
behandlingsgarantien.
En behandlingsgaranti for indsatte i kriminalforsorgens
institutioner vil inden for de anførte rammer indebære, at en indsat, som
skønnes egnet og motiveret til behandling for sit stofmisbrug, er garanteret
behandling. Indholdet af behandlingen mod stofmisbrug vil svare til den
behandling, som amtskommunerne (pr. 1. januar 2007 kommunerne) skal tilbyde
efter servicelovens § 85. Der henvises til afsnit 2.1.1 ovenfor.
Det foreslås, at behandling mod stofmisbrug så vidt muligt
skal iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring
herom over for kriminalforsorgen. Hermed er det således forudsat, at fristen
på
14 dage i særlige tilfælde kan overskrides. Det gælder f.eks. i tilfælde,
hvor
der til brug for en vurdering af den indsattes egnethed og motivation skal
indhentes oplysninger om tidligere behandlinger mv. Endvidere kan der i
sagens
natur ses bort fra fristen på 14 dage, hvis det er den indsattes egne
forhold,
herunder udeblivelse fra aftalte samtaler, der giver anledning til, at
behandlingen ikke kan iværksættes.
Det vil – som det også er tilfældet i dag – normalt være
ansatte på den institution, hvor den indsatte er anbragt, eller hvor
behandlingstilbuddet udbydes, der i praksis skal vurdere, om den indsatte er
egnet og motiveret til behandling for sit stofmisbrug.
Kriminalforsorgen bestemmer, hvilket behandlingstilbud den
indsatte skal visiteres til. For visse indsatte, som af f.eks.
sikkerhedsmæssige grunde ikke kan flyttes til andre fængslers
behandlingsafdelinger
eller behandlingstilbud uden for Kriminalforsorgen, vil der være tilbud om
individuel behandling mod stofmisbrug. Dette gælder f.eks. negativt stærke
indsatte eller andre indsatte, der er placeret på særlige afdelinger. Den
indsatte har ikke mulighed for frit at vælge mellem fængslernes
behandlingsafdelinger eller behandlingstilbud uden for kriminalforsorgen.
Det forudsættes, at behandlingstilbudene i
kriminalforsorgens institutioner forbeholdes de indsatte, der ikke kan
visiteres til misbrugsbehandling på en institution uden for kriminalforsorgen
i
medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78. Det vil i praksis indebære, at
misbrugsbehandling i kriminalforsorgens institutioner forbeholdes de
indsatte,
hvor afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for et
fængsel.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og
bemærkningerne hertil.
3. Undersøgelse af indsatte personer
3.1. Gældende ret
Straffuldbyrdelseslovens § 60 indeholder bestemmelser
om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum. Ved bekendtgørelse nr.
826 af 26. juli 2004 om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum i
kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen) er der med
hjemmel i lovens § 60, stk. 9, fastsat nærmere regler om sådanne
undersøgelser. Herudover indeholder kriminalforsorgens vejledning nr. 68 af
19.
juli 2004 (undersøgelsesvejledningen) nærmere vejledning om undersøgelse af
indsattes person og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner.
I det følgende gennemgås navnlig de bestemmelser om
undersøgelse af den indsattes person, der har betydning for spørgsmålet om
adgangen til at lade sådanne undersøgelser foretage og overvære af personer
af
andet køn end den indsatte.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, kan
institutionen undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit
opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for
at
sikre, at ordensbestemmelser overholdes, eller at sikkerhedsmæssige hensyn
iagttages. Undersøgelse kan navnlig foretages, (1) når den indsatte indsættes
i
institutionen, (2) hvis den indsatte mistænkes for uretmæssig besiddelse af
effekter, (3) før og efter besøg eller (4) før og efter fravær fra
institutionen eller opholdsafdelingen.
Efter undersøgelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1,
skal der deltage mindst 2 ansatte ved undersøgelser af indsattes person og
opholdsrum. Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan en
undersøgelse
dog gennemføres af en enkelt ansat.
Herudover kan institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil, af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn træffe
bestemmelse
om en nærmere undersøgelse af den indsattes person, hvis der er bestemte
grunde
til at antage, at den indsatte er i uretmæssig besiddelse af effekter, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 2. En sådan nærmere
undersøgelse
omfatter efter bestemmelsens forarbejder indgreb, hvor beføling af legemet er
et led i selve undersøgelsen. Dette kan bl.a. være ydre undersøgelser, der
består i beføling af legemets overflade, f.eks. for at finde kapsler skjult
under huden, udtagelse af blodprøver og ultralyd- og røntgenundersøgelser.
Omfattet er også undersøgelse af legemets hulrum og andre undersøgelser af
legemets indre, f.eks. rektoskopi og gynækologisk undersøgelse. Der henvises
til Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, side 3787.
Undersøgelse må efter straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 3, ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den
krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et
uforholdsmæssigt
indgreb. Endvidere skal undersøgelse foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 4.
Ved undersøgelser, der indebærer afklædning, kan dette ifølge
undersøgelsesvejledningens
pkt. 5 bl.a. ske ved, at den pågældende opfordres til selv at tage tøjet af.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5, må
undersøgelse, der indebærer afklædning, kun undtagelsesvist foretages og
overværes af personer af andet køn end den indsatte. Dette gælder dog ikke,
hvis undersøgelsen skal foretages af sundhedspersonale.
Om baggrunden for bestemmelsen henvises til
Straffelovrådets betænkning nr. 1355/1998, side 247, hvoraf det fremgår, at
Straffelovrådet – ligesom rådets arbejdsgruppe vedrørende en lov om
fuldbyrdelse
af straf mv. i betænkning nr. 1181/1989 om en lov om fuldbyrdelse af straf
mv.,
bind I, side
218 f.
– ville foretrække, at der i straffuldbyrdelsesloven kunne optages en
regel,
hvorefter undersøgelse af den indsattes person kun måtte foretages af
personer
af samme køn som den undersøgte, medmindre der var tale om en rent
overfladisk
undersøgelse af den indsattes tøj. Straffelovrådet noterede sig imidlertid,
at
fordelingen af mandligt og kvindeligt opsynspersonale ville vanskeliggøre
gennemførelsen af en sådan ordning i praksis, således som det også fremgår af
den nævnte arbejdsgruppes betænkning. Reglen ville efter rådets opfattelse
derfor kunne få den utilsigtede virkning, at kvindelige indsatte, der
ønskedes
undersøgt, måtte hensættes i énrum i en ofte længere periode, før
undersøgelsen
kunne gennemføres. Straffelovrådet kunne på den baggrund tilslutte sig, at
der
i arbejdsgruppens betænkning ikke var stillet forslag om en sådan regel, og
kunne samtidig tiltræde arbejdsgruppens forslag om, at undersøgelse, der
indebærer afklædning, så vidt muligt kun må foretages af personer af samme
køn
som den undersøgte eller af sundhedspersonale.
Det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag,
at Justitsministeriet med enkelte ændringer kunne tiltræde Straffelovrådets
udkast til bestemmelse om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum.
Justitsministeriet fandt i lighed med Straffelovrådet og rådets
arbejdsgruppe,
at undersøgelse af den indsattes person – bortset fra overfladisk
undersøgelse
af den pågældendes tøj – ideelt set kun burde foretages af personer af
samme
køn som den indsatte eller af sundhedspersonale, men ministeriet var enig i
det
af Straffelovrådet anførte om vanskelighederne ved at gennemføre en sådan
regel
i praksis. Justitsministeriet fandt imidlertid, at det burde præciseres i
lovteksten, at undersøgelse af den indsattes person, der indebærer
afklædning,
kun undtagelsesvis bør foretages eller overværes af personer af andet køn end
den pågældende, medmindre der er tale om sundhedspersonale. Der henvises til
Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, sp. 3709. Den nugældende bestemmelse i
straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5, er affattet i
overensstemmelse
med Justitsministeriets overvejelser.
I undersøgelsesvejledningens pkt. 6 er det med henvisning
til de nævnte forarbejder anført, at undersøgelse ved en person af andet køn
end den indsatte f.eks. vil kunne ske i tilfælde, hvor den kønsmæssige
fordeling af personalet i den enkelte institution betyder, at overholdelse af
reglen i § 60, stk. 5, vil medføre, at den indsatte må udelukkes
fra
fællesskab i en længere periode, indtil undersøgelsen kan foretages. Det
forudsættes i den forbindelse, at der tages vidtgående hensyn til den
indsattes
egne ønsker. Foretrækker en indsat således at være udelukket fra fællesskab i
længere tid som forudsætning for visitation ved personale af samme køn som
den
indsatte, bør den indsattes ønske respekteres, medmindre dette i særlige
tilfælde ikke findes forsvarligt af sikkerheds- eller ordensmæssige grunde
eller
af hensyn til muligheden for at forhindre selvmord eller anden
selvbeskadigelse.
Endvidere skal der efter undersøgelsesbekendtgørelsens
§ 8, stk. 1, nr. 2, gøres notat om undersøgelser, som indebærer
afklædning, og som undtagelsesvis foretages eller overværes af personer af
andet køn end den indsatte.
Kravet om, at undersøgelse, der indebærer afklædning, kun
undtagelsesvis må foretages og overværes af personer af andet køn end den
indsatte, gælder som nævnt ikke for sundhedspersonale, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 60, stk. 5, 2. pkt. Undersøgelse, som skal forestås af
sundhedspersonale, og som indebærer afklædning, vil således kunne foretages
og
overværes af en til fængslet knyttet læge eller sygeplejerske, også selv om
den
pågældende er af andet køn end den indsatte.
En nærmere undersøgelse af den indsattes person i medfør af
§ 60, stk. 2, må kun foretages under medvirken af en læge, jf.
§ 60, stk. 6. Lægen tager stilling til, om indgrebets gennemførelse
under hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko samt den indsattes
tilstand er lægeligt forsvarligt.
3.2. Europarådets rekommandation om
europæiske fængselsregler
Europarådets Ministerkomité vedtog den 12. februar 1987
rekommandation nr. R (87) 3 om europæiske fængselsregler. Rekommandationen,
der
ikke var retligt bindende for medlemsstaterne, indeholdt ingen særlige
bestemmelser om undersøgelse af den indsattes person.
Den 11. januar 2006 vedtog Europarådets Ministerkomité
rekommandation REC(2006)2 om europæiske fængselsregler. Rekommandationen, der
erstatter rekommandation nr. R (87) 3, er ikke retligt bindende for
medlemsstaterne. Rekommandationen ledsages af et forklarende memorandum.
Spørgsmålet om undersøgelse af den indsattes person er
behandlet i de nye europæiske fængselsregler. Efter artikel 54, stk. 1,
skal der således fastsættes detaljerede procedurer, som personalet skal følge
ved undersøgelse af (a) alle steder, hvor indsatte opholder sig, arbejder og
samles, (b) de indsatte, (c) besøgende og deres ejendele og (d) personalet.
De tilfælde, hvor sådanne undersøgelser må anses for
nødvendige, skal ifølge artikel 54, stk. 2, fastlægges i national
lovgivning.
Efter artikel 54, stk. 3, skal personalet være
uddannet i at foretage de pågældende undersøgelser, således at eventuelle
flugtforsøg og forsøg på at skjule ulovligt opbevarede effekter opdages og
forebygges med respekt af de undersøgtes værdighed og ejendele.
Undersøgelsesproceduren må efter artikel 54, stk. 4,
ikke virke ydmygende for de pågældende.
Efter artikel 54, stk. 5, må undersøgelsen kun
foretages af personale af samme køn som den undersøgte.
I det forklarende memorandum er der som baggrund for denne
bestemmelse henvist til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om
undersøgelser, der indebærer afklædning (”
strip
search
”).
I rekommandationen anlægges der endvidere en generel
sondring mellem på den ene side fængslets almindelige personale (”
staff
”) og på den anden side det til
fængslet knyttede lægepersonale (”
medical
practitioners”)
og sundhedspersonale (”
qualified
nurses”
).
Bestemmelsen i artikel 54, stk. 5, må på den baggrund
efter Justitsministeriets opfattelse antages kun at omfatte undersøgelser af
den indsatte, som indebærer afklædning, og som foretages af fængslets
almindelige personale og ikke af læge- eller andet sundhedspersonale.
Efter artikel 54, stk. 6, må indre fysisk undersøgelse
af den pågældendes person ikke gennemføres af fængselspersonale.
Undersøgelser
af intim karakter må efter artikel 54, stk. 7, kun foretages af en læge.
3.3. Lovforslagets udformning
De nye europæiske fængselsregler giver anledning til
overvejelser om ændring af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5.
Bestemmelsen i artikel 54, stk. 5, indebærer således,
at de heraf omhandlede undersøgelser kun må foretages af personale af samme
køn
som den undersøgte selv. Der er tale om et absolut krav, der efter
bestemmelsens
formulering ikke kan fraviges.
Danmarks efterlevelse af anbefalingerne i de nye europæiske
fængselsregler forudsætter derfor, at straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 5, 1. pkt., ændres således, at de heraf omfattede undersøgelser
(uden
undtagelse) kun må foretages af personer af samme køn som den indsatte. Som
følge heraf foreslås det, at det ikke længere skal være muligt undtagelsesvis
at lade en person af andet køn foretage og overvære undersøgelser, der
indebærer afklædning, heller ikke i tilfælde, hvor den indsatte måtte give
udtryk for at være indforstået med det.
Kravet om, at undersøgelser skal foretages og overværes af
personer af samme køn som den indsatte, kan på grund af den kønsmæssige
fordeling af personalet i den enkelte institution betyde, at en undersøgelse
ikke altid vil kunne ske straks. Afhængigt af undersøgelsens formål kan det i
så fald være nødvendigt at udelukke den indsatte fra fællesskab, indtil
personale af samme køn som den indsatte er kommet til stede. Med henblik på i
videst muligt omfang at undgå tilfælde af denne karakter forudsættes det, at
den enkelte institution ved tilrettelæggelsen af vagtplaner mv. er særligt
opmærksom på, at det ikke længere er muligt at fravige kravet om, at
undersøgelser skal foretages og overværes af personer af samme køn som den
indsatte.
Forslaget vedrører ikke sundhedspersonales undersøgelser.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør den nugældende særlige bestemmelse i
§ 60, stk. 5, 2. pkt., om sundhedspersonale således videreføres.
Bestemmelsen indebærer, at der for sundhedspersonales undersøgelser ikke er
krav om, at undersøgelsen foretages og overværes af personer af samme køn som
den indsatte. Der henvises til pkt. 3.2, hvor det bl.a. er anført, at
rekommandationens artikel 54, stk. 5, må antages ikke at omfatte
sundhedspersonale.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og
bemærkningerne hertil.
4. Kundgørelse af visse regler for indsatte i
kriminalforsorgens institutioner
4.1. Gældende ret
Efter lovtidendelovens § 2, stk. 2, indføres i
Lovtidende alle ministerielle anordninger, under hvilket navn de end måtte
udstedes (anordninger, bekendtgørelser, plakater, reglementer, regulativer,
instrukser, vedtægter osv.), dog at det ved kongelig anordning kan
bestemmes, at visse grupper af de heromhandlede udfærdigelser ikke indføres i
Lovtidende, men at der i stedet forholdes i overensstemmelse med
forskrifter, som meddeles af vedkommende minister.
Denne bemyndigelse er udnyttet ved anordning nr. 360 af 18.
maj 2001 om, at visse regler for indsatte i kriminalforsorgens institutioner
ikke indføres i Lovtidende. Efter anordningens § 1 indføres regler for
indsatte i kriminalforsorgens institutioner, som fastsættes af institutionens
leder,
ikke i Lovtidende. Oplysning om indholdet af reglerne kan i stedet fås ved
henvendelse til vedkommende institution, og de indsatte i kriminalforsorgens
institution skal have adgang til at låne eller gennemse et eksemplar af
reglerne,
jf. anordningens § 2.
Disse regler har karakter af en husorden for den enkelte
institution eller afdeling. De består dels af lokale regler om afvikling af
besøg udstedt af institutionens leder efter bemyndigelse i
straffuldbyrdelseslovens
§§ 51-53, dels af lokale regler udstedt af institutionens leder efter
bemyndigelse i bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af
straffuldbyrdelsesloven.
Det kan eksempelvis være regler om afvikling af fællesskab i den enkelte
institution, regler om ret til at medbringe egne genstande i institutionen og
nærmere regler om gennemførelse af de indsattes mulighed for indflydelse på
deres tilværelse i institutionen (talsmandsordninger). Endelig indeholder de
såkaldte husordener regler udstedt efter den almindelige anstaltsordning samt
information til de indsatte f.eks. om afholdelse af gudstjeneste, tidspunkter
for afvikling af gårdture og fritidsaktiviteter mv.
4.2. Ændring af lovtidendeloven
Ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om
udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i
elektronisk
form) er der skabt adgang til, at Lovtidende etableres i elektronisk form, og
at Lovtidende i elektronisk form kommer til at udgøre den autoritative
kundgørelsesordning for forskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens
kundgørelsesordning.
Det indebærer, at retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågældende
retsforskrifter
vil knytte sig til den elektroniske kundgørelse. Loven bygger på forslagene i
betænkning nr. 1464/2005 fra Udvalget om Elektronisk Lovtidende. Lovens
ikrafttrædelsestidspunkt
fastsættes af justitsministeren, og loven er endnu ikke trådt i kraft,
Ændringslovens § 1, nr. 2, indebærer, at
lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, ophæves. Lovtidendelovens
§ 2, stk. 2, 2. led, indeholder som nævnt ovenfor hjemmel til, at
det
ved kongelig anordning kan bestemmes, at visse grupper af ministerielle
bekendtgørelser (anordninger) ikke indføres i Lovtidende, men at der i stedet
kundgøres i overensstemmelse med de forskrifter, som meddeles af vedkommende
minister.
Baggrunden for ophævelsen af undtagelsesbestemmelsen i
lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, er, at det ressourcemæssige
hensyn til begrænsning af stoffet i Lovtidende, som må anses for at være
bærende for undtagelsesbestemmelsen, ikke længere vil gøre sig gældende, når
der indføres en elektronisk kundgørelsesordning.
Der kan imidlertid efter omstændighederne fortsat gøre sig
særlige hensyn gældende, som betyder, at der for visse retsforskrifter er
behov
for at fastsætte en anden kundgørelsesordning end den, der følger af
lovtidendeloven.
I overensstemmelse hermed har Justitsministeriet i bemærkningerne til det
pågældende lovforslag tilkendegivet, at det må overvejes, om der for visse
retsforskrifter kan være særlige hensyn, der begrunder, at der fastsættes en
alternativ kundgørelsesordning, og at det i så fald bør ske ved lovgivning på
det enkelte område.
Der henvises til pkt. 3.3. i de almindelige bemærkninger
til lovforslag nr. L 106 i folketingsåret 2005-2006 om ændring af lov om
udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i
elektronisk
form).
4.3. Lovforslagets udformning
Efter Justitsministeriets opfattelse gør der sig særlige
hensyn gældende, som betyder, at der for regler for indsatte i
kriminalforsorgens institutioner, som fastsættes af institutionens leder,
også
fremover bør være en mulighed for en anden kundgørelsesordning end den, der
følger af lovtidendeloven. Det skyldes, at der efter omstændighederne kan
være
behov for en særlig hurtig kundgørelse, og at retsforskrifterne vil være
rettet
mod en meget snæver gruppe af berørte personer.
På hver af kriminalforsorgens ca. 60 institutioner udsteder
institutionens leder en såkaldt husorden gældende for hele institutionen
eller
enkelte afdelinger på institutionen. Husordenen indeholder lokal information
til de indsatte samt bl.a. forskrifter for de indsatte begrundet i de lokale
forhold i institutionen.
Det er af hensyn til ordens- og sikkerhedsmæssige forhold i
den enkelte institution meget væsentligt, at institutionens leder
øjeblikkeligt
kan ændre de nævnte forskrifter og umiddelbart herefter lade disse træde i
kraft uden at afvente en offentliggørelse i Lovtidende. Der kan f.eks. være
behov for en akut ændring af reglerne for de indsattes adgang til fællesskab
i
en afdeling i institutionen, hvor der er opstået et sikkerhedsmæssigt problem
–
f.eks.
på baggrund af en flugt via et
fællesareal eller overfald på medindsatte.
De lokale regler er alene rettet mod de indsatte i den
pågældende institution. Reglerne kan undertiden være rettet mod kun én
afdeling
i institutionen, og den berørte gruppe kan da være på blot 10-14 personer.
Kundgørelsen
af de pågældende regler for indsatte i kriminalforsorgens institutioner vil
således være rettet mod en meget snæver gruppe.
På den anførte baggrund foreslås det, at reglerne om
kundgørelse i anordning nr. 360 af 18. maj 2001 videreføres i
straffuldbyrdelsesloven, således at det fortsat vil gælde, at regler for
indsatte
i kriminalforsorgens institutioner, som udstedes af institutionens leder,
ikke
indføres i Lovtidende.
I forslaget er der bestemmelse om, at oplysning om
indholdet af reglerne fås ved henvendelse til vedkommende institution, og at
indsatte i institutionerne skal have adgang til at låne eller gennemse et
eksemplar af reglerne. Om adgangen for andre end indsatte, f.eks. besøgende,
til at få kendskab til regler af den nævnte karakter bemærkes, at det kommer
til at fremgå af Direktoratet for Kriminalforsorgens hjemmeside på
internettet,
at kendskab til reglerne kan fås ved at rette henvendelse til de enkelte
institutioner, hvis adresser og telefonnumre fremgår af hjemmesiden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og
bemærkningerne hertil
5. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser mv.
Som led i aftalen om udmøntning af satspuljen for 2006 på
narkotikaområdet er der afsat midler til styrkelse af behandlingsindsatsen
over
for indsatte i kriminalforsorgens institutioner med henblik på indførelse af
en
behandlingsgaranti.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
6. Høring
Et udkast til lovforslaget har sammen med et udkast til
lovforslag om ændring af lov om Det Centrale DNA-profil-register været sendt
i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne
for Københavns Byret og for retterne i Odense, Århus, Aalborg og Roskilde,
Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af
Politimestre i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Dansk Fængselsforbund,
Kriminalforsorgsforeningen, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Foreningen af
Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomichefer, Dansk
Socialrådgiver Forening, Landsforeningen af beskikkede advokater,
Advokatrådet,
Institut for Menneskerettigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Dansk
Retspolitisk Forening, samtlige tjenestesteder under kriminalforsorgen,
Datatilsynet, Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet og
Retslægerådet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til § 1, nr. 1
Det foreslås præciseret, at der i straffuldbyrdelseslovens
§ 18, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 2. pkt., henvises til lovens
§ 106, stk. 1. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov
nr. 367 af 24. maj 2005, der tilføjede stk. 2 til lovens § 106.
Til § 1, nr. 2
Det foreslås, at en indsat skal have ret til vederlagsfri
behandling mod stofmisbrug, medmindre vedkommende forventes løsladt inden for
3
måneder eller ikke skønnes egnet og motiveret til behandling, jf.
stk. 1.
Det er forudsat, at behandlingen vil skulle ske i
overensstemmelse med den behandling, som amtskommunerne (fra 1. januar 2007
kommunerne) er pålagt at tilbyde i medfør af lov om social service § 85.
Det vil sige, at behandlingen forudsætter en socialpædagogisk eller
psykologisk
funderet indsats i et forløb, der beror på motivation og frivillighed. Den
socialpædagogiske behandling, der ofte vil foregå parallelt med eller i
forlængelse af en lægelig behandling, f.eks. psykiatrisk eller medicinsk, vil
afhængig af de nærmere forhold kunne have store variationer og forskellige
grader af intensitet. Tilbud om rådgivning eller enkeltstående samtaler kan
ikke opfattes som social behandling.
Det foreslås endvidere, at behandling mod stofmisbrug skal
iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom
over for kriminalforsorgen, jf.
stk. 2.
Det forudsættes dog, at fristen på 14 dage i særlige tilfælde kan
overskrides.
Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor der til brug for en vurdering af den
indsattes egnethed og motivation skal indhentes oplysninger om tidligere
behandlinger og hospitalsindlæggelser. Endvidere forudsættes det, at der kan
ses bort fra fristen på 14 dage, hvis det er den indsattes egne forhold,
herunder udeblivelse fra aftalte samtaler mv., der giver anledning til, at
behandlingen ikke iværksættes.
Kriminalforsorgen bestemmer, hvilket behandlingstilbud den
indsatte skal visiteres til. Den indsatte har således ikke mulighed for frit
at
vælge mellem fængslernes behandlingsafdelinger eller behandlingstilbud uden
for
kriminalforsorgen. Det forudsættes i den forbindelse, at behandlingstilbudene
i
kriminalforsorgens institutioner forbeholdes de indsatte, der ikke kan
visiteres til misbrugsbehandling på en institution uden for kriminalforsorgen
i
medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78.
Klage over afslag på behandling mod stofmisbrug kan
påklages i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 111.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.
Til § 1, nr. 3
§ 60, stk. 5, 1. pkt., foreslås ændret, således
at undersøgelser af den indsattes person, som indebærer afklædning, kun må
foretages eller overværes af personer af samme køn som den indsatte.
Forslaget
indebærer, at den hidtil gældende adgang til undtagelsesvis at lade sådanne
undersøgelser foretage eller overvære af personer af andet køn end den
indsatte
ophæves. Ændringen berører ikke undersøgelser, der foretages eller overværes
af
sundhedspersonale, jf. § 60, stk. 5, 2. pkt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.
Til § 1, nr. 4
Det foreslås, at regler for indsatte i kriminalforsorgens
institutioner, som fastsættes af institutionens leder, ikke skal indføres i
Lovtidende,
jf. stk. 1.
Disse regler har karakter af en husorden for den enkelte
institution eller afdeling. De består dels af lokale regler om afvikling af
besøg udstedt af institutionens leder efter bemyndigelse i
straffuldbyrdelseslovens §§ 51-53, dels af lokale regler udstedt af
institutionens leder efter bemyndigelse i bekendtgørelser, som er udstedt i
medfør af straffuldbyrdelsesloven. Det kan eksempelvis være regler om
afvikling
af fællesskab i den enkelte institution, regler om adgangen til at medbringe
egne genstande i institutionen og nærmere regler om gennemførelse af de
indsattes mulighed for indflydelse på deres tilværelse i institutionen
(talsmandsordninger). Endelig indeholder de såkaldte husordener regler
udstedt
efter den almindelige anstaltsordning samt information til de indsatte f.eks.
om afholdelse af gudstjeneste, tidspunkter for afvikling af gårdture og
fritidsaktiviteter
mv.
Oplysning om indholdet af reglerne kan i stedet fås ved
henvendelse til vedkommende institution, og indsatte i kriminalforsorgens
institutioner skal have adgang til at låne eller gennemse et eksemplar af
reglerne,
jf. stk. 2.
Forslaget indebærer, at reglerne om kundgørelse i anordning
nr. 360 af 18. maj 2001 om, at visse regler for indsatte i kriminalforsorgens
institutioner ikke indføres i Lovtidende, videreføres i
straffuldbyrdelsesloven.
Der henvises til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 1-3, træder i
kraft den 1. januar 2007,
jf. stk. 1.
Det foreslås endvidere, at justitsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 1, nr. 4,
jf. stk. 2
, således at
straffuldbyrdelseslovens § 123 a om den særlige kundgørelsesordning for
regler for indsatte i kriminalforsorgens institutioner kan sættes i kraft
samtidig
med, at lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en
Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form) træder i
kraft.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og
indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
§ 1 kan dog sættes i kraft for Færøerne ved kongelig
anordning.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
207 af 18. marts 2005, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 538 af 8.
juni 2006, foretages følgende ændringer:
§ 18
- - -
1.
§ 18, stk. 3, 1. pkt.
og
stk. 4,
2. pkt.
indsættes efter ”
§ 106”: ”stk. 1,”
Stk. 3. Ved beregning af straffetiden foretages desuden
fradrag, når den indsatte uforskyldt har været anbragt i forhørscelle,
strafcelle
eller sikringscelle eller udelukket fra fællesskab, jf. § 106, nr. 2 og
3. Fradrag foretages med et antal dage svarende til 50 pct. af det antal
påbegyndte
døgn indgrebet har varet, og oprundet til nærmeste hele antal dage.
Stk. 4.
I det
omfang der foretages fradrag efter stk. 2, ydes der ikke erstatning for
frihedsberøvelsen efter retsplejelovens kapitel
93 a. I det omfang der foretages
fradrag efter stk. 3, ydes der endvidere ikke erstatning for indgreb
efter § 106, nr. 2 og 3.
2.
Efter
§ 45 indsættes:
”Behandling
§ 45 a.
En
indsat har ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre
vedkommende forventes løsladt inden for 3 måneder eller ikke skønnes egnet og
motiveret til behandling.
Stk.
2.
Behandling mod stofmisbrug skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage
efter,
at den indsatte har fremsat begæring herom overfor kriminalforsorgen.”
§ 60
- - -
Stk. 5.
Undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun undtagelsesvis foretages og
overværes af personer af andet køn end den indsatte. Dette gælder dog ikke
for sundhedspersonale.
3.
§ 60, stk. 5, 1. pkt.,
affattes
således:
”Undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun foretages og
overværes af personer af samme køn som den indsatte.”
4.
Efter
§ 123 indsættes:
”Kapitel 22 a
Kundgørelse
§ 123 a.
Regler
for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, som fastsættes af
institutionens
leder, indføres ikke i Lovtidende.
Stk.
2. Oplysning
om indholdet af reglerne fås ved henvendelse til vedkommende institution.
Indsatte i kriminalforsorgens institutioner skal have adgang til at låne
eller gennemse et eksemplar af reglerne.”
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2006) - L 23 Retsinformation · 5. oktober 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Behandlingsgaranti for indsatte stofmisbrugere, undersøgelse af indsatte personer, kundgørelse af fængselsforskrifter m.v.) Retsinformation · 12. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Behandlingsgaranti for indsatte stofmisbrugere, undersøgelse af indsatte personer, kundgørelse af fængselsforskrifter m.v.) Retsinformation · 4. december 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Adgang til sociale behandlingstilbud mod stofmisbrug for indsatte i kriminalforsorgens institutioner m.v.) Retsinformation · 8. oktober 2020
- Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Anvendelse af peberspray som magtmiddel, undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum og udvidelse af behandlingsgarantien for indsatte i fængsler og arresthuse) Retsinformation · 9. december 2010
- Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte) Retsinformation · 9. februar 2017