Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om udkast til rammeafgørelse om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe.

2004/2 BSF 83Beslutningsforslag som fremsatJustitsministeriet27. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. april 2005 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag til folketingsbeslutning

om

udkast til rammeafgørelse om skærpelse af

de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af

lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe.

»Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark i Rådet

for Den Europæiske Union medvirker til vedtagelsen af udkastet til

rammeafgørelse om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på

håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe.«

Bemærkninger til forslaget

Indholdsfortegnelse

Side

1.

Formålet med fremsættelse af forslaget til

folketingsbeslutning

2

2.

Forslagets hovedpunkter

3

3.

Baggrunden for udkastet til rammeafgørelse

4

4.

Indholdet af udkastet til rammeafgørelse

4

5.

De lovgivningsmæssige konsekvenser af udkastet til

rammeafgørelse

Læs alt

7

1. Formålet med fremsættelse af forslaget til folketingsbeslutning

Formålet med fremsættelse af forslaget til

folketingsbeslutning er efter grundlovens § 19 at opnå Folketingets

samtykke

til, at regeringen på Danmarks vegne medvirker til Rådet for Den Europæiske

Unions vedtagelse af et udkast til rammeafgørelse om skærpelse af de

strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til

bekæmpelse

af forurening fra skibe. Udkastet til rammeafgørelse, som affattet den 21.

marts 2005, er medtaget som bilag 1.

Udkastet til rammeafgørelse er på grundlag af et forslag

fra Kommissionen udarbejdet med hjemmel i artikel 31, stk. 1, litra e),

hvorefter fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager

omfatter gradvis vedtagelse af foranstaltninger til fastsættelse af

mindsteregler

for, hvad der udgør strafbare handlinger, og for straffene for organiseret

kriminalitet mv., samt artikel 34, stk. 2, litra b), i Traktaten om Den

Europæiske Union (TEU), hvorefter Rådet på initiativ af en medlemsstat eller

Kommissionen med enstemmighed kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Rammeafgørelser er et instrument, som Den Europæiske Union

kan benytte sig af inden for det mellemstatslige samarbejde på det

politimæssige og strafferetlige område (TEU afsnit VI). Rammeafgørelser er

bindende for medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader

det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for

gennemførelsen.

Rammeafgørelser indebærer ikke umiddelbar anvendelighed.

Rammeafgørelser har således karakter af en folkeretligt

bindende forpligtelse for medlemsstaterne, der indtræder ved Rådets

vedtagelse

af rammeafgørelsen. Medlemsstaterne er forpligtede til at sikre

gennemførelsen

af rammeafgørelsen i national ret, herunder om nødvendigt i kraft af

lovgivningsmæssige initiativer.

På den baggrund forudsætter Danmarks medvirken til Rådets

vedtagelse af rammeafgørelser, der kræver ændringer af dansk lovgivning,

Folketingets forudgående samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1.

Denne fremgangsmåde blev i øvrigt anvendt i forbindelse med

Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen om styrkelse af beskyttelsen af

falskmøntneri

ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner, i forbindelse med

indførelsen

af euroen, jf. Folketingstidende 1999 – 2000, Tillæg A, side 7738 –

7747, i

forbindelse med Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen om den europæiske

arrestordre, jf. Folketingstidende 2001 – 2002, Tillæg A, side 5277

– 5310 og i

forbindelse med Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen om fuldbyrdelse i Den

Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller

bevismateriale, jf. Folketingstidende 2002 – 2003, Tillæg A, side 6798

– 6820.

Udkastet til rammeafgørelse om skærpelse af de

strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til

bekæmpelse

af forurening fra skibe indeholder bestemmelser, der nødvendiggør ændringer i

de gældende regler på området.

Danmarks medvirken til Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen

forudsætter derfor Folketingets forudgående samtykke, jf. grundlovens

§ 19, stk. 1.

På den baggrund fastholdt Danmark på rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 21. – 22. december 2004, hvor der blev opnået politisk

enighed om

udkastet til rammeafgørelse, et parlamentarisk forbehold over for udkastet

til

rammeafgørelse.

Udkastet til rammeafgørelse supplerer et forslag til

direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for

overtrædelser

(der, som affattet den 23. februar 2005, er medtaget som bilag 2). På grund

af

den indbyrdes sammenhæng mellem udkastet til rammeafgørelse og forslaget til

direktiv skal disse vedtages samtidigt.

Forslaget til direktiv skal vedtages efter reglerne i artikel

251 i Traktaten om Det Europæiske Fællesskab, hvorefter direktivet anses for

vedtaget, hvis Rådet inden for en frist på tre måneder fra modtagelsen af

Europa-Parlamentets

forslag til ændringer godkender disse. Fristen på tre måneder regnes i

praksis

først fra Rådets modtagelse af den endelige sproglige version efter en

teknisk

sproglig revision i Europa-Parlamentet. 3-måneders fristen efter artikel 251,

stk. 7, kan forlænges med én måned. Såfremt Rådet ikke inden for den

nævnte frist godkender Europa-Parlamentets ændringsforslag, iværksættes den

såkaldte forligsprocedure.

Der er blandt medlemslandene bred enighed om

Europa-Parlamentets ændringsforslag til direktivet, således som de er

fremsendt

til Rådet i den foreløbige sproglige udgave. På denne baggrund sigter det

luxembourgske

formandskab mod, at udkastet til rammeafgørelse om skærpelse af de

strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til

bekæmpelse

af forurening fra skibe og forslaget til direktiv om forurening fra skibe og

om

indførelse af sanktioner for overtrædelser vedtages samtidigt på et rådsmøde

under

Luxembourgs formandskab, så snart Europa-Parlamentets endelige sproglige

version foreligger. Ifølge det oplyste vil vedtagelse under Luxembourgs

formandskab senest kunne ske på rådsmødet (transport, telekommunikation og

energi) den 27. – 28. juni 2005.

Formålet med beslutningsforslaget er således at gøre det

muligt for Danmark - inden for den nævnte frist - at hæve det parlamentariske

forbehold og medvirke til vedtagelsen af rammeafgørelsen.

Det forventes, at lovforslag vedrørende de nødvendige

lovændringer vil kunne fremsættes i løbet af det kommende folketingsår.

2. Forslagets hovedpunkter

Den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af

forurening fra skibe og 1978-protokollen hertil, MARPOL Konventionen 73/78,

er

tiltrådt af Danmark og alle øvrige EU-lande. MARPOL Konventionen 73/78 udgør

i

dag det fælles retsgrundlag for den nationale lovgivning i EU's medlemslande

vedrørende beskyttelse af havmiljøet mod forurening fra skibe. MARPOL

konventionen 73/78 regulerer hvad og hvor meget, der må udtømmes i havet.

Imidlertid er reglerne i MARPOL Konventionen 73/78 ikke gennemført ensartet i

alle medlemsstater. For at sikre et ensartet mindsteniveau for beskyttelse af

havmiljøet i EU har Kommissionen fremsat dels et forslag til direktiv om

forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige

sanktioner, for ulovlig forurening (KOM (2003) 92) – (hvis titel nu er

direktiv

om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser),

dels

et forslag til rammeafgørelse om en styrkelse af de strafferetlige rammer til

bekæmpelse af forurening fra skibe (KOM (2003) 227) – (hvis titel nu er

rammeafgørelse om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på

håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe).

Direktivforslaget og forslaget til rammeafgørelse supplerer hinanden.

Målsætningen for forslaget til direktiv om forurening af

skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser er at fastlægge en

præcis definition af, hvornår der foreligger forurening af havmiljøet og

samtidig sikre, at medlemsstaterne foretager den nødvendige efterforskning af

havforurening, således at lovovertræderen kan identificeres og retsforfølges.

Målsætningen for rammeafgørelsen om skærpelse af de

strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til

bekæmpelse

af forurening fra skibe er at sikre, at forurening af havmiljøet, som

defineret

i direktivet, udgør en strafbar handling i alle EU's medlemslande, og at

fastlægge en nedre grænse for strafferammernes maksimum. I sammenhæng hermed

sikres det ved rammeafgørelsen, at alle medlemsstater kan straffe for

medvirken

til overtrædelse af reglerne, og at også juridiske personer kan straffes.

En ensartet definition af det strafbare område for

havforurening fra skibe i EU, specifikke krav til efterforskningen og et

minimumsniveau for effektive sanktioner vil bidrage væsentligt til en øget

agtpågivenhed hos de parter, der er involveret i transport af potentielt

forurenende

stoffer ad søvejen og dermed bidrage til at mindske risikoen for

havforurening

fra skibe.

Derudover indeholder rammeafgørelsen bestemmelser om

straffemyndighed (jurisdiktion) og om udveksling af oplysninger, herunder i

form

af et varslingssystem vedrørende havforurening. Et medlemsland, der er i

besiddelse af oplysninger om forurening eller truende forurening, skal straks

informere øvrige berørte EU-lande om en eventuel risiko for spredning af

forureningen.

Endvidere skal det eller de medlemslande, som har mulighed for at

retsforfølge

lovovertræderen, underrettes. Hvert medlemsland skal udpege kontaktpunkter

til

at varetage disse opgaver, idet en hurtig indsats mod spredning af forurening

på havet forudsætter effektiv og hurtig information. En hurtig indsats vil

ofte

være afgørende for en forureningskatastrofes omfang.

De væsentligste lovgivningsmæssige konsekvenser af udkastet

til rammeafgørelse er, at strafferammens maksimum i straffelovens § 196

om

grov miljøkriminalitet skal hæves fra den nuværende strafferamme på fængsel

indtil 4 år til fængsel indtil 6 år.

Endvidere må det i lovgivningen sikres, at det vil være

muligt at idømme 2 års fængsel, hvis forureningen er sket inden for rammerne

af

en kriminel organisation, uanset forureningens omfang.

3. Baggrunden for udkastet til rammeafgørelse

I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den

15. – 16. oktober 1999 blev der udstukket en række retningslinier for

gennemførelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser om et område med frihed,

sikkerhed og retfærdighed. Det Europæiske Råd fastslog en styrkelse af kampen

mod grænseoverskridende kriminalitet som ét af kerneområderne for den

fremtidige indsats og pegede blandt andet på miljøkriminalitet, som ét af de

områder, der burde prioriteres højest. I konklusionerne fra Det Europæiske

Råds

møde i Tammerfors er i punkt 48 anført:

»Med forbehold af de bredere

områder, der er omhandlet i Amsterdam-traktaten og i Wien-handlingsplanen,

mener Det Europæiske Råd, for så vidt angår de nationale straffelove, at

bestræbelserne på at opnå enighed om fælles definitioner, fælles regler for,

hvad der udgør strafbare handlinger, og fælles straffe i første omgang bør

koncentreres om et begrænset antal områder af særlig relevans såsom ...

miljøkriminalitet.«

Blandt andet på baggrund af olietankskibet Prestiges forlis

i november 2002, der forårsagede en miljøkatastrofe ud for Galiciens kyst,

tilkendegav Det Europæiske Råd på sit møde i København den 12. – 13.

december

2002 sin faste beslutning om at træffe alle de foranstaltninger, der er

nødvendige for at undgå lignende katastrofer i fremtiden og udtrykte

tilfredshed

med Kommissionens intention om at undersøge behovet for yderligere specifikke

foranstaltninger.

I fortsættelse heraf tilkendegav Rådet for Den Europæiske

Union (retlige og indre anliggender) på rådsmødet den 19. – 20. december

2002,

at man burde overveje supplerende foranstaltninger med henblik på øget

strafferetlig beskyttelse af miljøet, især havene.

Kommissionen fremsatte den 5. marts 2003 et forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forurening fra skibe og om

indførelse

af sanktioner for overtrædelser. Endvidere fremsatte Kommissionen den 2. maj

2003 et forslag til Rådets rammeafgørelse om skærpelse af de strafferetlige

rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af

forurening

fra skibe.

Europa-Parlamentet afgav den 13. januar 2004 udtalelse om

udkastet til rammeafgørelse.

Der blev opnået politisk enighed om udkast til

rammeafgørelsen på rådsmødet den 21. – 22. december 2004.

Præambelbetragtningerne blev ikke drøftet i den forbindelse.

Udkastet til rammeafgørelse supplerer som nævnt forslaget

til direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for

overtrædelser. På grund af indbyrdes sammenhæng mellem udkastet til

rammeafgørelse

og forslaget til direktiv skal disse vedtages samtidigt, jf. ovenfor under

punkt 1.

Udkastet til rammeafgørelse har løbende været forelagt

Folketingets Retsudvalg og Europaudvalget. Udkastet til direktivforslaget har

løbende været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og

Europaudvalget.

4. Indholdet af udkastet til rammeafgørelse

Som nævnt ovenfor under punkt 2, er formålet med udkastet

til rammeafgørelse at sikre et mindsteniveau for beskyttelse af havmiljøet i

EU. Rammeafgørelsen forpligter således medlemslandene til som minimum at

straffe for overtrædelser som nævnt i rammeafgørelsen og fastlægger samtidig

et

mindsteniveau for strafferammernes maksimum.

I sammenhæng hermed sikres, at der i alle EU-lande kan

straffes for medvirken, og at også juridiske personer kan straffes.

Rammeafgørelsen indeholder desuden bestemmelser om straffemyndighed

(jurisdiktion).

Der skal endvidere efter rammeafgørelsen etableres et

varslingssystem mellem EU's medlemslande med henblik på hurtige informationer

om eventuel havforurening, sådan at afværgeforanstaltninger bl.a. vedrørende

spredning kan iværksættes tidligst muligt. For at sikre at lovovertræderen

retsforfølges, forpligtes medlemslandene endvidere til at give oplysning om

forurening til det eller de lande, der har straffemyndighed.

Idet det bemærkes, at den endelige sproglige udformning af

udkastet og den endelige nummerering af de enkelte bestemmelser i udkastet

afventer en nærmere juridisk-sproglig gennemgang forud for vedtagelsen af

rammeafgørelsen, kan følgende oplyses om indholdet af udkastet til

rammeafgørelse:

Ud over de enkelte artikler indeholder præamblen til

rammeafgørelsen på sædvanligvis en række betragtninger, som vil kunne have

betydning for fortolkningen og anvendelsen af rammeafgørelsen. Præamblen

indeholder ingen selvstændige retligt forpligtende elementer.

Efter

artikel 1

finder definitionerne i forslaget

til direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for

overtrædelser anvendelse for rammeafgørelsen. Definitionerne omtales i det

følgende i det omfang, de anvendes i rammeafgørelsens øvrige bestemmelser.

Artikel 2

i udkastet til rammeafgørelse forpligter

medlemsstaterne til at sikre, at overtrædelser som omhandlet i artikel 4 og 5

i

udkastet til direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner

for overtrædelser betragtes som en strafbar handling.

Direktivets artikel 4 omfatter udtømning af forurenende

stoffer på en medlemsstats søterritorium (de indre farvande og det ydre

territorialfarvand indtil 12 sømil fra kystlinien), i en medlemsstats

eksklusive økonomiske zone (200 sømil fra kystlinien), i stræder benyttet til

international sejlads i form af transitpassage under den pågældende

medlemsstats jurisdiktion og på det åbne hav, hvis handlingen begås

forsætligt,

(hensynsløst) eller groft uagtsomt. Ved forurenende stoffer forstås olie (jf.

bilag I til MARPOL konventionen 73/78) og skadelige flydende stoffer i bulk

(jf. bilag II til MARPOL konventionen 73/78), jf. direktivets artikel 2, nr.

2.

Herfra gælder dog en række undtagelser som nærmere

defineret i direktivets artikel 5, der henviser til undtagelsesreglerne i

MARPOL konventionen. Undtagelserne er detaljeret reguleret og vedrører

navnlig

situationer, hvor udtømningen er et led i en redningsaktion eller følge af en

søulykke, eller hvor udtømning sker uden for de særlige havområder

(Middelhavsområdet, Østersøområdet, Sortehavsområdet, Rødehavsområdet,

Golfområdet, Adenbugten, det Antarktiske område og de Nord-Vest-Europæiske

havområder, som defineret i MARPOL konventionen).

Udkastet til rammeafgørelse artikel 2, stk. 2,

indebærer endvidere, at medlemsstaterne for så vidt angår strafansvar i

videre

omfang end efter direktivet kan undtage besætningsmedlemmer for ansvar i

forbindelse med søulykker.

Artikel 3

forpligter medlemsstaterne til at sikre,

at også medvirken til overtrædelser som nævnt i artikel 2 kan straffes.

Artikel 4, stk. 1,

forpligter medlemsstaterne

til at sikre, at de overtrædelser, som er defineret i rammeafgørelsens

artikel

2 og 3 skal kunne medføre effektive, proportionale og afskrækkende straffe. I

alvorlige sager skal medlemsstaterne have en strafferamme med et maksimum på

mindst mellem 1 og 3 års fængsel, dvs. en frihedsstraf, der kan danne

grundlag

for udlevering efter reglerne om den europæiske arrestordre.

Artikel 4, stk. 1a,

giver medlemsstaterne

mulighed for at anvende andre former for sanktioner end nævnt i artikel 4,

stk. 1, i mindre sager, hvor overtrædelsen ikke har medført større skade

på

vandkvaliteten.

Efter

artikel 4, stk. 2,

har medlemsstaterne

endvidere mulighed for at supplere de strafferetlige sanktioner nævnt i

artikel

4, stk. 1, med andre former for sanktioner, navnlig bøder eller for en

fysisk persons vedkommende forbud mod at udøve virksomhed, der forudsætter

officiel autorisation eller godkendelse, eller forbud mod at stifte,

administrere eller lede et selskab eller en fond, såfremt de forhold, der har

ført til den pågældendes domfældelse, viser en tydelig risiko for recidiv med

ligeartet kriminalitet.

Efter

artikel 4, stk. 3,

skal medlemsstaterne

have en strafferamme med et maksimum på mindst mellem 5 og 10 års fængsel,

hvis

forsætlige overtrædelser af artikel 2 har medført betydelige og omfattende

skader på vandkvaliteten, dyre- eller plantearter eller dele af disse samt

alvorlig personskade eller død. Dette indebærer, at strafferammens maksimum

skal være på mindst 5 års fængsel.

Efter

artikel 4, stk. 4,

skal medlemsstaterne

herudover have en strafferamme med et maksimum på mindst mellem 2 og 5 års

fængsel, hvis forsætlige overtrædelser af artikel 2

a)

har medført

betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten eller på dyre- eller

plantearter eller dele af disse, eller

b)

er begået inden for

rammerne af en kriminel organisation.

Dette indebærer, at strafferammens maksimum skal være på

mindst 2 års fængsel.

Efter

artikel 4, stk. 5,

skal medlemsstaterne

have en strafferamme med et maksimum på mindst mellem 2 og 5 års fængsel,

hvis

groft uagtsomme overtrædelser af artikel 2 har medført betydelige og

omfattende

skader på vandkvaliteten, dyre- eller plantearter eller dele af disse samt

alvorlig personskade eller død. Dette indebærer, at strafferammens maksimum

skal være på mindst 2 års fængsel.

Efter

artikel 4, stk. 6,

skal medlemsstaterne

herudover have en strafferamme med et maksimum på mindst mellem 1 og 3 års

fængsel, hvis groft uagtsomme overtrædelser af artikel 2 har medført

betydelige

og omfattende skader på vandkvaliteten eller på dyre- eller plantearter eller

dele af disse. Dette indebærer, at strafferammens maksimum skal være på

mindst 1

års fængsel.

Artikel 5, stk. 1,

indeholder nærmere regler

for juridiske personers strafansvar. Bestemmelsen forpligter medlemsstaterne

til at sikre, at juridiske personer kan gøres ansvarlige med hensyn til de

handlinger, der er beskrevet i rammeafgørelsens artikel 2 og 3. Pligten

gælder

kun i det omfang handlingerne er begået for at skaffe den juridiske person

vinding og er begået af en person, der handler enten individuelt eller som

medlem

af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden

for den juridiske person, baseret på beføjelser til at repræsentere den

juridiske person, til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne,

eller til at udøve intern kontrol.

Endvidere forpligtes medlemsstaterne efter

artikel 5,

stk. 2,

til at sikre, at juridiske personer også kan straffes i

tilfælde, hvor utilstrækkelig kontrol eller tilsyn fra den juridiske persons

side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske

persons

myndighed, at begå overtrædelser som nævnt i artikel 2 med henblik på at

skaffe

den juridiske person vinding.

Artikel 5, stk. 3,

fastslår, at juridiske

personers ansvar efter bestemmelsens stk. 1 og 2 ikke udelukker

strafferetlig

forfølgning af fysiske personer, der begår eller medvirker til de i artikel 2

og 3 nævnte overtrædelser.

Ifølge

artikel 6, stk. 1,

er medlemsstaterne

forpligtede til at sikre, at der over for juridiske personer, der findes

ansvarlige i medfør af artikel 5, stk. 1, kan iværksættes sanktioner,

der

er effektive, proportionale og har afskrækkende virkning. Sanktionerne skal,

i

det mindste hvor der er tale om overtrædelser som nævnt i artikel 2, omfatte

bøder med et maksimum på mindst 150.000 EUR (ca. 1.125.000 kr.) til 300.000

EUR

(ca. 2.250.000 kr.). I de mest graverende tilfælde, herunder de forsætlige

overtrædelser, der er nævnt i artikel 4, stk. 3 og 4, skal bøderammen

være

på mindst 750.000 EUR (ca. 5.625.000 kr.) til 1.500.000 EUR (ca. 11.250.000

kr.), jf. artikel 6, stk. 1, litra i).

Rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1, litra ii) åbner

mulighed for, at sanktionerne i alle tilfælde kan omfatte andet end bøder,

f.eks.:

a)

udelukkelse fra

offentlige ydelser eller tilskud,

b)

midlertidigt eller

varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed,

c)

anbringelse under

retsligt tilsyn,

d)

likvidation efter

retskendelse,

e)

pligt til at træffe

bestemte foranstaltninger for at undgå følgevirkningerne af den strafbare

handling, der medførte ansvar for den juridiske person.

I

artikel 6, stk. 1 a,

er der taget højde for,

at ikke alle medlemsstater deltager i EMUen, således at bøderammerne i

stk. 1, for de medlemsstater, der ikke anvender euroen, fastlægges efter

en nærmere angiven vekselkurs.

Endvidere fremgår det af

artikel 6, stk. 2,

at

en medlemsstat kan gennemføre bestemmelserne i stk. 1 om bøderammer ved

at

anvende en alternativ ordning, hvor bøden står i et rimeligt forhold til den

juridiske persons omsætning, den finansielle fordel, som opnås eller

forventes

opnået ved den strafbare handling, eller enhver anden værdi, som angiver den

juridiske persons finansielle situation. Det er dog en forudsætning for at

anvende den alternative ordning i stk. 2, at ordningen gør det muligt at

idømme bøder, som mindst svarer til de bøderammer, der er fastsat i

stk. 1.

Efter

artikel 6, stk. 3,

skal de medlemsstater,

der vil gennemføre rammeafgørelsen ved at anvende ordningen i stk. 2,

indgive meddelelse herom til Rådets Generalsekretariat og til Kommissionen.

Ifølge

artikel 6, stk. 4,

er medlemsstaterne

forpligtede til at sikre, at der ligeledes over for juridiske personer, der

findes ansvarlige i medfør af artikel 5, stk. 2, kan iværksættes

sanktioner, der er effektive, proportionale og har afskrækkende virkning.

Artikel 7

indeholder en bestemmelse om

straffemyndighed (jurisdiktion). Efter bestemmelsens stk. 1 - 3

forpligtes

hvert medlemsland til at have straffemyndighed i det omfang folkeretten

tillader det, når handlingen er begået helt eller delvist inden for det

pågældende medlemslands territorium (indtil 12 sømil fra kystlinien) eller

inden for den såkaldte eksklusive økonomiske zone (indtil 200 sømil fra

kystlinien) eller i en tilsvarende zone, der er oprettet i henhold til

folkeretten. Herudover forpligtes medlemslandene til at have

straffemyndighed,

når lovovertrædelsen er begået på skibe, der fører det pågældende

medlemslands

flag. Endvidere forpligtes medlemslandene til at have straffemyndighed, når

lovovertrædelsen er begået uden for medlemsstatens territorium, men har

medført

skader eller sandsynligvis vil medføre skader på det pågældende medlemslands

territorium eller dens eksklusive økonomiske zone, og skibet frivilligt

befinder sig i en havn eller en offshore-terminal i den pågældende

medlemsstat.

Endelig forpligtes medlemslandene til at have straffemyndighed, hvis

lovovertrædelsen er begået på det åbne hav, og skibet frivilligt befinder sig

i

en havn eller en offshore-terminal i den pågældende medlemsstat, dvs. staten

er

såkaldt havnestat.

Medlemslandene kan herudover vælge at have

straffemyndighed, hvis lovovertrædelsen er begået til fordel for en juridisk

person, der har hjemsted på det pågældende medlemslands territorium, eller

hvis

lovovertrædelsen er begået af en person, der er statsborger i det pågældende

medlemsland, hvis lovovertrædelsen er strafbar, dér hvor den er begået, eller

hvis det sted, hvor den er begået, ikke er omfattet af nogen stedlig

jurisdiktion.

Artikel 7 indeholder i

stk. 4-5

regler om

samarbejde i tilfælde, hvor mere end én medlemsstat har straffemyndighed. I

disse tilfælde opregnes der en række tilknytningsmomenter, der bør tages i

betragtning.

Artikel 8

indeholder en bestemmelse om

medlemsstaternes pligt til at underrette henholdsvis andre medlemsstater, der

risikerer at blive ramt af en forureningsskade, den eller de medlemsstater,

der

har straffemyndighed og Kommissionen. Ifølge artikel 9 skal medlemsstaterne

udpege kontaktpunkter navnlig til udveksling af oplysninger i henhold til

artikel 8, og via Kommissionen skal de øvrige medlemsstater underrettes om

disse kontaktpunkter.

Artikel 10

definerer det territoriale

anvendelsesområde for udkastet til rammeafgørelsen, så det svarer til

direktivforslagets. Efter direktivets artikel 3, stk. 1, er

anvendelsesområdet medlemsstaternes indre og ydre territorialfarvande,

stræder

benyttet i international sejlads, de eksklusive økonomiske zoner og det åbne

hav.

Artikel 11

vedrører gennemførelse af

rammeafgørelsen. I lighed med andre rammeafgørelser skal medlemslandene efter

stk. 2, foretage en afrapportering over for Rådets Generalsekretariat og

Kommissionen om, hvorledes de forpligtelser, der følger af rammeafgørelsen,

er

gennemført i national ret. Kommissionen udarbejder herefter en skriftlig

rapport og på baggrund af denne vurderer Rådet, om medlemsstaterne har

truffet

de nødvendige foranstaltninger.

Endvidere fremgår det af

stk. 3,

at

Kommissionen senest 5 år efter, at rammeafgørelsen skal være gennemført i

national ret, på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne forelægger en

rapport for Rådet om den konkrete anvendelse af de nationale bestemmelser,

der

gennemfører bødereglerne i artikel 6, stk. 1 og 2. Samtidig fremsætter

Kommissionen de forslag, som den finder hensigtsmæssige, hvilket kan omfatte

forslag om, at medlemsstaterne, for så vidt angår overtrædelser begået på

deres

søterritorium eller i deres eksklusive økonomiske zone, ikke skal anse et

fartøj, der fører en anden medlemsstats flag, for at være et fremmed fartøj

som

omhandlet i De Forenede Nationers Havretskonvention artikel 230. Artikel 230

indeholder bestemmelser om begrænset anvendelse af andet end bødestraf i

forhold til fremmede skibe.

Artikel 12

vedrører ikrafttrædelse af

rammeafgørelsen.

Det skal bemærkes, at det seneste udkast til rammeafgørelse

ledsages af et udkast til tre rådserklæringer. For det første opfordres

Kommissionen til at undersøge, om der er mulighed for at iværksætte et

initiativ inden for IMO’s (International Maritime Organisation) rammer

med

henblik på en revision af MARPOL konventionen 73/78 navnlig på grundlag af

den

nyeste EF- og EU- lovgivning om forurening fra skibe.

For det andet fastslås det, at rammeafgørelsens artikel 2

fastlægger det strafbare område ved at henvise til bestemmelserne i

direktivets

artikel 4 og 5, og at den endelige fastlæggelse af det strafbare område

derfor

afhænger af den endelige udformning af direktivets artikel 4 og 5.

For det tredje forpligtes Kommissionen til i forbindelse

med udarbejdelse af rapporten efter rammeafgørelsens artikel 11, stk. 3,

at foretage en vurdering af de økonomiske konsekvenser og de konsekvenser for

bekæmpelsen

af forurening til søs, som Kommissionens eventuelle forslag indebærer.

5. De lovgivningsmæssige konsekvenser af udkastet

til rammeafgørelse

Den centrale danske lov på området er lov om beskyttelse af

havmiljøet (jf. lov nr. 476 af 30. juni 1993 som senest ændret ved lov nr.

1373

af 20. december 2004, »havmiljøloven«). I medfør af havmiljøloven er udstedt

bekendtgørelse nr. 166 af 1. april 1987 om klassifikation og kategorisering,

samt udtømning af flydende stoffer, der transporteres i bulk

(udtømningsbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 485 af 15. juni 1999 om

udtømning af olie fra skibe.

Der findes endvidere en række andre miljøregler, navnlig i

miljøbeskyttelsesloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som

senest ændret ved lov nr. 314 af 5. maj 2004) og lov om kemiske stoffer og

produkter (jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som senest ændret

ved lov nr. 315 af 5. maj 2004), der ikke er særligt rettet mod

havmiljøforurening, men som efter omstændighederne også vil kunne finde

anvendelse.

Havmiljøloven indeholder i kapitel 2 regler om udtømning af

olie. Efter § 11, stk. 1, må udtømning af olie ikke finde sted på

dansk søterritorium. I de eksklusive økonomiske zoner eller uden for dansk

søterritorium i øvrigt er der ikke ubegrænset forbud mod udtømning af olie,

men

udtømningen må kun finde sted i overensstemmelse med nærmere regler fastsat

af

miljøministeren, jf. § 11, stk. 2 og 3.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelsen om udtømning

af olie fra skibe, der i § 2-3 regulerer de såkaldte særlige havområder

og

i §§ 4-5 udtømning uden for de særlige havområder.

Havmiljøloven indeholder endvidere i kapitel 3 regler om

udtømning af flydende stoffer, der transporteres i bulk. Efter § 13,

stk. 1, må udtømning af sådanne stoffer, bortset fra vand, ikke finde

sted

på dansk søterritorium. I de eksklusive økonomiske zoner eller uden for dansk

søterritorium i øvrigt er der ikke ubegrænset forbud mod udtømning af

flydende

stoffer, men udtømningen må kun finde sted i overensstemmelse med nærmere

regler fastsat af miljøministeren, jf. § 13, stk. 2 og § 14.

De nærmere regler er fastsat i udtømningsbekendtgørelsen.

Overtrædelse af bestemmelserne i havmiljølovens § 11,

stk. 1 og 2, samt bekendtgørelsen om udtømning af olie §§ 2-5 er

strafbelagt, jf. henholdsvis havmiljølovens § 59 og bekendtgørelsens

§ 7. Tilsvarende gælder overtrædelse af bestemmelserne i havmiljølovens

§ 13 og de relevante bestemmelser i udtømningsbekendtgørelsen, jf.

henholdsvis havmiljølovens § 59 og udtømningsbekendtgørelsens § 18.

Miljøstyrelsen har over for Justitsministeriet oplyst, at

de handlinger, som efter direktivforslagets artikel 4 og 5 skal betragtes som

overtrædelser, er ulovlige efter dansk miljølovgivning – dvs.

havmiljøloven, bekendtgørelsen

om udtømning af olie fra skibe samt udtømningsbekendtgørelsen. Som nævnt

ovenfor er de relevante bestemmelser i miljølovgivningen strafbelagte, og de

pågældende danske regler må således anses for at opfylde mindstekravene for

det

strafbare område som fastsat i rammeafgørelsens artikel 2.

Det bemærkes i den forbindelse, at efter straffelovens

§ 196 om grov miljøkriminalitet straffes den, der under skærpende

omstændigheder i strid med miljølovgivningen 1) forurener luft, vand, jord

eller

undergrund med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller

fremkaldes nærliggende fare herfor, eller 2) opbevarer eller bortskaffer

affald

eller lignende stoffer med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet

eller fremkaldes nærliggende fare herfor. Strafferammen er fængsel indtil 4

år.

Rammeafgørelsens artikel 3 om straf for medvirken er

opfyldt ved straffelovens § 23, der indeholder hjemmel til at straffe

for

medvirken både til overtrædelse af straffeloven og særlovgivningen, i dette

tilfælde havmiljøloven.

For så vidt angår mindstekravene til strafferammernes

maksimum i rammeafgørelsens artikel 4 bemærkes, at overtrædelser af

havmiljøloven straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

den

øvrige lovgivning. Straffen kan i henhold til havmiljølovens § 59,

stk. 3, stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået

forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1)

voldt

skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet

en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved

besparelser.

Bekendtgørelserne om henholdsvis klassifikation og

kategorisering, samt udtømning af flydende stoffer, der transporteres i bulk

og

om udtømning af olie indeholder også hjemmel til bødestraf og fængselsstraf

op

til 2 år.

Strafbestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 110 og

lov om kemiske stoffer og produkter § 59 er sammenlignelige med

havmiljølovens § 59, og hjemler således almindeligvis bødestraf og i

alvorligere tilfælde fængsel indtil 2 år.

Særligt alvorlige tilfælde straffes efter straffelovens

§ 196 om grov miljøkriminalitet med fængsel indtil 4 år.

De gældende danske strafferammer i havmiljøloven og

straffelovens § 196 opfylder rammeafgørelsens artikel 4 med følgende to

undtagelser:

Efter artikel 4, stk. 3, skal medlemsstaterne have en

strafferamme med et maksimum på mindst mellem 5 og 10 års fængsel, hvis

forsætlige overtrædelser af artikel 2 har medført betydelige og omfattende

skader på vandkvaliteten, dyre- eller plantearter eller dele af disse samt

alvorlig personskade eller død.

Gerningsbeskrivelsen i artikel 4, stk. 3, vurderes

efter dansk ret at være omfattet af straffelovens § 196, jf.

havmiljøloven. Det er dog ikke efter straffelovens § 196 noget krav, at

den ulovlige udtømning har haft alvorlig personskade eller død til følge,

idet

straffelovens § 196 er anvendelig, allerede fordi den ulovlige udtømning

har haft til følge, at miljøet er blevet betydeligt skadet, eller der har

været

nærliggende fare herfor.

Hverken havmiljølovens § 59, bekendtgørelserne om

henholdsvis klassifikation og kategorisering, samt udtømning af flydende

stoffer, der transporteres i bulk og om udtømning af olie eller straffelovens

§ 196 har en strafferamme med et maksimum på mindst 5 års fængsel.

I de tilfælde, hvor der både sker alvorlig skade på miljøet

og på person, vil der efter omstændighederne ikke alene være tale om en

overtrædelse af straffelovens § 196, jf. de danske havmiljøregler, men

eventuelt også en overtrædelse af visse bestemmelser om forbrydelser mod liv

og

legeme, som der i givet fald vil kunne straffes i sammenstød med, herunder

navnlig straffelovens § 237 (forsætligt manddrab), der har en

strafferamme

på fængsel fra 5 år til livstid, § 241 (uagtsomt manddrab), der straffes

med fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med

fængsel indtil 8 år, § 245 (grov vold), der har en strafferamme på 6 år,

§ 246 (særlig grov vold), der har en strafferamme på 10 år eller

§ 249 (uagtsom vold), der straffes med fængsel indtil 4 måneder eller

under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år.

Hvorvidt overtrædelser som omfattet af rammeafgørelsens

artikel 4, stk. 3, konkret vil være dækket af en strafferamme med et

maksimum på mindst mellem 5 og 10 års fængsel, afhænger af de nærmere

omstændigheder.

Der vil således kunne forekomme situationer, hvor kravet om en strafferamme

med

et maksimum på mindst mellem 5 og 10 års fængsel ikke er opfyldt i dansk ret.

For at opfylde rammeafgørelsens artikel 4, stk. 3, vil det derfor være

nødvendigt at forhøje strafferammen i straffelovens § 196 til fængsel

indtil 6 år.

Efter artikel 4, stk. 4, litra b, skal medlemsstaterne

have en strafferamme med et maksimum på mindst mellem 2 og 5 års fængsel,

hvis

forsætlige overtrædelser af artikel 2 er begået inden for rammerne af en

kriminel organisation.

Efter gældende ret er der ikke mulighed for at udmåle en

straf på mindst 2 års fængsel alene af den grund, at handlingen er begået

inden

for rammerne af en kriminel organisation. For at opfylde artikel 4,

stk. 4, litra b, vil det være nødvendigt med en lovændring, således at

det

forhold, at handlingen er begået inden for rammerne af en kriminel

organisation, i sig selv giver mulighed for at udmåle en straf på 2 års

fængsel.

Rammeafgørelsens artikel 5 om juridiske personers ansvar er

opfyldt ved havmiljølovens § 62 og straffelovens § 306, der

indeholder hjemmel til, at juridiske personer kan straffes i overensstemmelse

med reglerne i straffelovens kapitel 5 om strafansvar for juridiske personer.

Rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1, litra i),

hvorefter maksimum for bøder idømt juridiske personer ikke må ligge under en

vis grænse, er ligeledes opfyldt i dansk ret, idet der ikke i dansk ret er

fastsat maksima for bødernes størrelse. Bestemmelsen i rammeafgørelsens

artikel

6, nr. 1, litra ii), om andre sanktioner end bøder er valgfri og kræver

derfor

ikke lovændringer.

Bestemmelserne i rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2 og

3, vedrørende minimum for bødemaksimum ved anvendelse af alternative

kriterier

for udmåling af bødens størrelse kræver ligeledes ikke lovændringer, idet der

som nævnt ikke i Danmark er fastsat maksima for bødernes udmåling.

Bestemmelserne om straffemyndighed i rammeafgørelsens

artikel 7 vurderes at være opfyldt i dansk ret ved straffelovens generelle

regler om straffemyndighed sammenholdt med havmiljølovens § 2 om

havmiljølovens

anvendelsesområde.

Dansk ret hjemler således straffemyndighed som fastsat i

rammeafgørelsens artikel 7, nr. 1, litra a og b, vedrørende handlinger begået

på landets territorium og i den eksklusive økonomiske zone, dvs. fra

søterritoriets

ydre grænse til 200 sømil målt fra de såkaldte basislinier, jf. straffelovens

§ 6, nr. 1, § 3 i lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive

økonomiske zoner og havmiljølovens § 2, nr. 1, for så vidt angår danske

skibe og nr. 1 og 4 for så vidt angår udenlandske skibe.

Handlinger begået på skibe, der sejler under dansk flag,

jf. rammeafgørelsen artikel 7, nr. 1, litra c, hører under dansk

straffemyndighed efter straffelovens § 6, nr. 2 og 3, hvis det danske

skib

befinder sig uden for nogen stats folkeretligt anerkendte område eller for så

vidt det danske skib befinder sig på fremmed folkeretligt anerkendt område,

hvis handlingen er begået af personer, der hører til fartøjet eller som

rejsende følger med dette, jf. havmiljølovens § 2, nr. 1.

Under dansk straffemyndighed hører endvidere efter

straffelovens § 7, nr. 2, handlinger begået af danske statsborgere

foretaget på fremmed folkeretligt anerkendt område, hvis handlingen er

strafbar

også efter den dér gældende lovgivning, jf. havmiljøloven § 2, nr. 1,

vedrørende handlinger begået på danske skibe, og nr. 4 vedrørende handlinger

begået på udenlandske skibe, jf. rammeafgørelsens artikel 7, nr. 1, litra d,

l.

led.

Handlinger begået af danske statsborgere uden for

folkeretligt anerkendt statsområde, jf. rammeafgørelsens artikel 7, nr. 1,

litra d, 2. led, hører under dansk straffemyndighed, hvis handlinger af den

pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder, jf.

straffelovens § 7, nr. 1, og havmiljølovens § 2, nr. 1 og 5. Efter

havmiljølovens § 59, stk. 1, er straffen for overtrædelse af

havmiljøloven bøde, og kun under skærpende omstændigheder kan straffen stige

til fængsel i indtil 2 år. Dette gælder, hvis overtrædelsen er begået

forsætligt

eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på

miljøet eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en

økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved

besparelser.

Strafferammen i straffelovens § 196 er fængsel i indtil 4 år. Danmark

opfylder således ikke rammeafgørelsens artikel 7, nr. 1, litra d, 2. led, for

så vidt angår overtrædelser af havmiljølovens § 59, stk. 1.

Imidlertid er bestemmelsen efter rammeafgørelsens artikel 7, stk. 2,

litra

a, valgfri, og Danmark agter derfor i overensstemmelse med rammeafgørelsens

artikel 7, stk. 3, at give meddelelse til Generalsekretariatet for Rådet

om, at denne bestemmelse alene finder delvis anvendelse for Danmark.

Efter dansk ret er der ikke straffemyndighed i tilfælde,

hvor handlingen foretages til fordel for en juridisk person, som har sit

vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. rammeafgørelsens artikel 7,

stk. 1, litra e. Bestemmelsen er efter rammeafgørelsens artikel 7,

stk. 2, litra b, valgfri. Danmark agter derfor i overensstemmelse med

rammeafgørelsens artikel 7, stk. 3, at give meddelelse til

Generalsekretariatet for Rådet om, at denne bestemmelse ikke finder

anvendelse

for Danmark.

Der antages tillige efter dansk ret at være

straffemyndighed i tilfælde, hvor handlinger, der er begået fra et udenlandsk

skib uden for Danmarks søterritorium og eksklusive økonomiske zone, har

medført

eller sandsynligvis vil medføre skader inden for Danmarks territorium eller

Danmarks eksklusive økonomiske zone, og skibet efterfølgende frivilligt

befinder sig i dansk havn eller ved en dansk off-shore terminal, jf.

straffelovens

§ 9 og havmiljølovens § 2, nr. 4, sammenholdt med artikel 218 i

FN’s

Havretskonvention. Disse bestemmelser opfylder kravene i rammeafgørelsens

artikel 7, nr. 1, litra f.

Endelig er der efter straffelovens § 8, nr. 5, og

havmiljølovens § 2, nr. 1, om danske skibe og nr. 5 om udenlandske

skibe,

straffemyndighed vedrørende skibe på åbent hav, jf. rammeafgørelsen artikel

7,

nr. 1, litra g.

Rammeafgørelsens artikel 7 om straffemyndighed vurderes

således ikke at kræve ændringer i dansk ret. Det bemærkes i øvrigt i den

forbindelse, at det følger af straffelovens § 8, nr. 5, at under dansk

straffemyndighed hører handlinger, foretagne uden for den danske stat, uden

hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen er omfattet af

mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at

foretage retsforfølgning – her en rammeafgørelse om skærpelse af de

strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til

bekæmpelse

af forurening fra skibe.

For så vidt angår rammeafgørelsens artikel 8 og 9 om

udveksling af oplysninger med de øvrige EU-lande vil disse ikke have

lovgivningsmæssige

konsekvenser. Heller ikke de øvrige bestemmelser i artikel 10-12 i udkastet

til

rammeafgørelsen vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet disse

bestemmelser angår det territoriale anvendelsesområde samt gennemførelse og

ikrafttræden af rammeafgørelsen.

Bilag 1

Forslag til

RÅDETS

RAMMEAFGØRELSE

om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af

lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,

særlig artikel 31, stk. 1, litra e), og artikel 34,

stk. 2, litra b),

under henvisning til forslag fra Kommissionen

1) ,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet

2) ,

og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets og Kommissionens handlingsplan for,

hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med

frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres

3) , samt konklusionerne

fra Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15. og

16. oktober 1999

(punkt 48)

4)

efterlyser lovgivningsmæssige

foranstaltninger til bekæmpelse af miljøkriminalitet, navnlig fælles

sanktioner

og sammenlignelige retsplejegarantier.

(2)

[...]

(3)

Bekæmpelse af forsætlig eller alvorlig uagtsom

forurening fra skibe er et af Den Europæiske Unions prioriterede områder.

Især

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i København den 12. og

13. december 2002 (punkt 32

-

34) og erklæringen fra RIA-Rådet af

19. december 2002 efter olietankskibet Prestige's forlis viser

EU’s

vilje til at vedtage alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at

undgå,

at sådanne katastrofer sker igen.

(4)

I den henseende bør der - således som

Kommissionen anførte i sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet

om

skærpelse af sikkerheden til søs efter olietankskibet Prestiges forlis

5)

-

ske en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/ /EF om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for

overtrædelser samt denne rammeafgørelse, der supplerer direktiv 2004/.../EF

med

detaljerede regler på det strafferetlige område, tager sigte på en sådan

tilnærmelse.

(6)

Rådet finder, at denne rammeafgørelse, der er

er baseret på artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union, er et korrekt

instrument til at forpligte medlemsstaterne til at fastsætte strafferetlige

sanktioner.

(7)

På grund af adfærdens specifikke art er der

indført fælles sanktioner for juridiske personer.

(8)

[...]

(9)

Der

bør tilvejebringes

et optimalt samarbejde

mellem medlemsstaterne for at sikre en hurtig udveksling af oplysninger

medlemsstaterne imellem. Der skal udpeges kontaktpunkter.

(10)

M

ålene for den påtænkte handling kan ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den

grænseoverskridende karakter af de skader, den omhandlede adfærd kan medføre,

bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe

foranstaltninger

i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. I overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, går denne rammeafgørelse ikke ud over, hvad der

er

nødvendigt for at nå disse mål.

(11)

Denne rammeafgørelse respekterer de grundlæggende

rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i

artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union

og afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(12)

Denne rammeafgørelse indeholder ikke

noget udtrykkeligt krav til medlemsstater, som grænser op til stræder, der

benyttes i international sejlads og er omfattet af bestemmelserne om

transitpassage i kapitel III, afsnit 2, i De Forenede Nationers

havretskonvention af 1982, om at fastlægge deres straffemyndighed med hensyn

til overtrædelser begået i sådanne stræder. Straffemyndigheden for så vidt

angår sådanne overtrædelser skal fastlægges i henhold til artikel 7, stk. 1,

litra a) og b), i rammeafgørelsen i overensstemmelse med international ret,

særlig artikel 34 i ovennævnte FN-konvention.

(13)

Kommissionen skal

overvåge, hvorledes medlemsstaterne i praksis gennemfører denne

rammeafgørelse,

og skal om fem år forelægge Rådet en rapport; denne rapport kan indeholde

passende forslag –

VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

Definitionerne i artikel [...] i

direktiv 2004/ /EF finder anvendelse i denne rammeafgørelse.

Artikel 2

Strafbare handlinger

1.

Med forbehold af

artikel 4, stk. 1a, træffer hver medlemsstat de nødvendige

foranstaltninger

for at sikre, at overtrædelser som omhandlet i artikel 4 og 5 i direktiv

2004/.../EF, betragtes som en strafbar handling.

2.

Stk. 1 finder

ikke anvendelse på besætningsmedlemmer for så vidt angår overtrædelser, der

sker i stræder benyttet i international sejlads, i de eksklusive økonomiske

zoner eller på åbent hav, såfremt bestemmelserne i MARPOL 73/78,

bilag I,

nr. 11, litra b), eller i bilag II, nr. 6, litra b),

i

øvrigt er overholdt.

Artikel 3

Medvirken i form af tilskyndelse, råd eller dåd

Hver medlemsstat træffer efter

national ret de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at medvirken til en

i

artikel 2 omhandlet handling i form af tilskyndelse, råd eller dåd er

strafbar.

Artikel 4

Sanktioner

1.

Hver medlemsstat

træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i artikel 2

og

3 omhandlede strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner,

der er

effektive, står i rimeligt forhold til den

strafbare handling og har afskrækkende virkning, herunder

i det mindste i alvorlige tilfælde også fængsel

med en strafferamme på mindst mellem et og tre års fængsel.

1a.

I mindre alvorlige sager, hvor den begåede handling ikke volder

større skade på vandkvaliteten, kan medlemsstaten indføre en anden type

sanktioner end dem, der er omhandlet i stk. 1.

2.

De i stk. 1

omhandlede strafferetlige sanktioner kan ledsages af andre sanktioner eller

foranstaltninger, navnlig bøder eller for en fysisk persons vedkommende

forbud

mod at udøve virksomhed, der forudsætter officiel autorisation eller

godkendelse,

eller mod at stifte, administrere eller lede et selskab eller en fond,

såfremt

de forhold, der har ført til den pågældendes domfældelse, viser en tydelig

risiko for, at den samme form for kriminel aktivitet vil blive genoptaget.

3.

Hver medlemsstat

træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den i artikel 2

omhandlede forsætligt begåede strafbare handling kan straffes med fængsel med

en strafferamme på mindst mellem 5 og 10 års fængsel, såfremt handlingen har

medført betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten, dyre- eller

plantearter eller dele af disse, samt dødsfald eller alvorlig personskade.

4.

Hver medlemsstat

træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den i artikel 2

omhandlede forsætligt begåede strafbare handling kan straffes med fængsel med

en strafferamme på mindst 2 til 5 års fængsel,

a)

hvis handlingen har

medført betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten eller på dyre-

eller

plantearter eller dele af disse, eller

b)

hvis handlingen er

begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i fælles

aktion 98/733/RIA af 21. december 1998 om at gøre det strafbart at

deltage i en kriminel organisation i Den Europæiske Unions medlemsstater,

uanset det strafniveau, der er omhandlet deri.

5.

Hver medlemsstat

træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den i artikel 2

omhandlede strafbare handling, når den er begået ved grov uagtsomhed, kan

straffes med fængsel med en strafferamme på mindst 2 til 5 års fængsel,

såfremt

handlingen har medført betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten,

dyre-

eller plantearter eller dele af disse, samt dødsfald eller alvorlig

personskade.

6.

Hver medlemsstat

træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den i artikel 2

omhandlede strafbare handling, når den er begået ved grov uagtsomhed, kan

straffes med fængsel med en strafferamme på mindst 1 til 3 års fængsel,

såfremt

handlingen har medført betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten

eller

på dyre- eller plantearter eller dele af disse.

7.

For så vidt angår

frihedsstraf finder denne artikel anvendelse med forbehold af folkeretten og

især artikel 230 i FN's havretskonvention.

Artikel 5

Juridiske personers ansvar

1.

Hver medlemsstat

træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer

kan

kendes ansvarlige for de i artikel 2 og 3 omhandlede strafbare

handlinger,

der, for at skaffe dem vinding, er begået af en person, der handler enten

individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som

har

en ledende stilling inden for den juridiske person, baseret på:

a)

beføjelser til at

repræsentere den juridiske person, eller

b)

beføjelse til at

træffe beslutninger på den juridiske persons vegne, eller

c)

beføjelse til at

udøve intern kontrol.

2.

Ud over i de i

stk. 1 omhandlede tilfælde træffer hver medlemsstat de nødvendige

foranstaltninger

for at sikre, at en juridisk person kan kendes ansvarlig, når utilstrækkeligt

tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede

personers side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den

juridiske persons myndighed, at begå den i artikel 2 omhandlede

strafbare

handling for at skaffe den juridiske person vinding.

3.

Juridiske personers

ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke strafferetlig

forfølgelse

af fysiske personer, der begår, tilskynder eller medvirker til den i

artikel 2 og 3 omhandlede strafbare handling.

Artikel 6

Sanktioner over for juridiske personer

1.

Hver medlemsstat

træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person,

der

kendes ansvarlig i medfør af artikel 5, stk. 1, kan pålægges

sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare

handling og har afskrækkende virkning. Disse sanktioner

i)

skal i det mindste i

tilfælde, hvor den juridiske person kendes ansvarlig for de i artikel 2

omhandlede strafbare handlinger, omfatte bøder:

–

med et maksimum på mindst mellem 150

000 EUR og 300 000 EUR

–

med et maksimum på mindst mellem 750

000 EUR og 1 500 000 EUR i de mest graverende tilfælde, herunder

mindst de forsætligt begåede strafbare handlinger, der er omfattet af

artikel 4, stk. 3 og 4.

ii)

kan i alle tilfælde

omfatte andre sanktioner end bøder, f.eks.:

a)

udelukkelse fra

offentlige ydelser eller tilskud,

b)

midlertidigt eller

varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed,

c)

anbringelse under

retsligt tilsyn,

d)

likvidation efter

retskendelse,

e)

pligt til at træffe

bestemte foranstaltninger for at undgå følgevirkningerne af den strafbare

handling, der medførte den juridiske persons ansvar.

1a.

Med henblik på

gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, nr. i), og uden at dette

berører stk. 1, første punktum, anvender de medlemsstater, hvor euroen

ikke er indført, den vekselkurs mellem euroen og deres valuta, som er

offentliggjort i EUT på dagen for vedtagelsen af denne rammeafgørelse.

2.

En medlemsstat kan

gennemføre bestemmelserne i stk. 1, nr. i), ved at anvende en

ordning, hvor bøden står i et rimeligt forhold til den juridiske persons

omsætning, til den finansielle fordel, som opnås eller forventes opnået ved

at

begå den strafbare handling, eller til enhver anden værdi, som angiver den

juridiske persons finansielle situation, under forudsætning af, at denne

ordning gør det muligt at idømme bøder, som mindst svarer til de i

stk. 1,

nr. i), fastsatte minimumsniveauer for den maksimale bøde.

3.

En medlemsstat, der

ønsker at gennemføre rammeafgørelsen i overensstemmelse med den i stk. 2

fastsatte valgmulighed, giver Generalsekretariatet for Rådet samt

Kommissionen

meddelelse herom.

4.

Hver medlemsstat

træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person,

der

kendes ansvarlig i medfør af artikel 5, stk. 2, kan pålægges

sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare

handling og har afskrækkende virkning.

Artikel 7

Straffemyndighed

1.

Hver medlemsstat

træffer de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge sin straffemyndighed,

for så vidt folke

retten hjemler dette,

med hensyn til de i artikel 2 og 3 omhandlede strafbare handlinger, når

den strafbare handling er begået:

a)

helt eller delvist på

dens territorium,

b)

i dens eksklusive

økonomiske zone eller i en tilsvarende zone, der er oprettet i henhold til

folkeretten,

c)

om bord på et skib,

der sejler under dens flag,

d)

af en af dens

statsborgere, hvis handlingen er strafbar efter straffeloven dér, hvor den er

begået,

eller hvis det sted, hvor handlingen er begået, ikke er omfattet af nogen

højhedsret,

e)

til fordel for en

juridisk person, som har sit vedtægtsmæssige hjemsted på dens territorium,

f)

uden for dens

territorium, men har medført eller sandsynligvis vil medføre skader inden for

dens territorium eller dens økonomiske zone, og skibet frivilligt befinder

sig

i en havn eller en offshore-terminal i den pågældende medlemsstat,

g)

på åbent hav, og

skibet frivilligt befinder sig i en havn eller en offshore-terminal i den

pågældende

medlemsstat.

2.

En medlemsstat kan

beslutte, at den ikke eller kun i specifikke tilfælde eller under specifikke

omstændigheder vil anvende straffemyndighedsreglen i:

a)

stk. 1, litra d)

b)

stk. 1, litra e).

3.

Medlemsstaterne

underretter Generalsekretariatet for Rådet, hvis de beslutter at anvende

stk. 2, og oplyser i givet fald, i hvilke specifikke tilfælde eller

under

hvilke specifikke omstændigheder beslutningen finder anvendelse.

4.

Hvis mere end én

medlemsstat har straffemyndighed, tilstræber de pågældende medlemsstater en

passende koordinering af deres indsats, navnlig for så vidt angår

betingelserne

for retsforfølgning og bestemmelserne om gensidig bistand.

5.

Der bør tages hensyn

til følgende former for tilknytning:

a)

den medlemsstat, på

hvis territorium, eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone den

strafbare handling er begået

b)

den medlemsstat, på

hvis territorium eller i hvis eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende

zone følgerne af den strafbare handling gør sig gældende

c)

den medlemsstat, i

hvis territorialfarvande, eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone

et

skib, hvorfra den strafbare handling er begået, er i transit

d)

den medlemsstat, hvor

gerningsmanden er statsborger eller har bopæl

e)

den medlemsstat, på

hvis område den juridiske person, på hvis vegne den strafbare handling er

begået, har sit vedtægtsmæssige hjemsted

f)

den medlemsstat, der

er flagstat for det skib, hvorfra den strafbare handling er begået.

6.

Ved anvendelsen af

denne artikel omfatter territoriet, det område, der er omhandlet i

artikel 3,

stk. 1, litra a) og b) , i direktiv 2004/.../EF.

Artikel 8

Meddelelse af oplysninger

1.

Hvis en medlemsstat

underrettes om, at der er begået en strafbar handling omfattet af

artikel 2,

eller at der er risiko for, at der vil blive begået en sådan handling, der

medfører eller kan forventes at medføre en umiddelbar forurening, underretter

den straks eventuelle andre medlemsstater, der kan blive ramt af disse

skader,

samt Kommissionen.

2.

Hvis en medlemsstat

underrettes om, at der er begået en strafbar handling, der er omfattet af

artikel 2, eller at der er risiko for, at der vil blive begået en sådan

handling, der kan forventes at være omfattet af en medlemsstats

straffemyndighed,

underretter den straks den pågældende medlemsstat.

3.

Medlemsstaterne

underretter straks flagstaten eller enhver anden berørt medlemsstat om de

foranstaltninger,

der er truffet i medfør af denne rammeafgørelse, særlig artikel 7.

Artikel 9

Udpegning af kontaktpunkter

1.

Hver medlemsstat

udpeger eksisterende kontaktpunkter eller opretter om nødvendigt nye

kontaktpunkter,

navnlig til udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8.

2.

Hver medlemsstat

meddeler Kommissionen, hvilken eller hvilke myndigheder der fungerer som

kontaktpunkter efter stk. 1. Kommissionen underretter de øvrige

medlemsstater om disse kontaktpunkter.

Artikel 10

Territorialt anvendelsesområde

Denne rammeafgørelse har samme

territoriale anvendelsesområde som direktiv 2004/ /EF.

Artikel 11

Gennemførelse

1.

Medlemsstaterne

træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelse

senest den [...]

6) .

2.

Medlemsstaterne

meddeler senest samme dato Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen

teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de

forpligtelser, der følger af denne rammeafgørelse, i national ret. På

grundlag

af disse oplysninger og en skriftlig rapport fra Kommissionen undersøger

Rådet

senest den [...]

7) , om medlemsstaterne har

truffet de nødvendige

foranstaltninger for at efterkomme denne rammeafgørelse.

3.

5 år efter den i

stk. 1 nævnte dato forelægger Kommissionen på grundlag af oplysninger

fra

medlemsstaterne om anvendelsen af bestemmelserne om gennemførelse af denne

rammeafgørelse Rådet en rapport og fremsætter de forslag, som den finder

hensigtsmæssige, hvilket kan omfatte forslag om, at

medlemsstaterne, for så vidt angår overtrædelser begået på deres

søterritorium

eller i deres eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone, ikke skal

anse

et fartøj, der fører en anden medlemsstats flag, for at være et fremmed

fartøj

som omhandlet i De Forenede Nationers havretskonventions artikel 230.

Artikel 12

Ikrafttræden

Denne rammeafgørelse træder i

kraft på dagen for offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende.

1)

EUT C [...] af [...], s. [...].

2)

EUT C [...] af [...], s. [...].

3)

EFT C 19 af 23.1.1999, s. 1,

punkt 18.

4)

http://ue.eu.int/en/Info/eurocouncil/index.htm

5)

Meddelelse af 3. december 2002, KOM(2002) 681 endelig.

6)

18 måneder efter rammeafgørelsens vedtagelse.

7)

24 måneder efter den dato, der fastsættes i artikel 11, stk. 1.

Bilag 2

Forslag til

Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2005/.../EF om forurening fra skibe og om indførelse af

sanktioner for overtrædelser

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg

1) ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

2) ,

efter proceduren i traktatens artikel 251

3) ,

og

ud fra følgende

betragtninger:

(1)

Fællesskabets

politik for sikkerhed til søs har et højt niveau for sikkerhed og

miljøbeskyttelse som mål og har som forudsætning, at alle parter, der er

involveret i godstransport ad søvejen, bærer en del af ansvaret for, at

skibe,

der sejler i Fællesskabets farvande, overholder gældende regler og

standarder.

(2)

Alle

medlemsstaternes lovgivning om udtømning af forurenende stoffer fra skibe

bygger på Marpol 73/78-konventionen; disse regler tilsidesættes imidlertid

dagligt af et meget stort antal skibe, der sejler i Fællesskabets farvande,

uden at der skrides ind.

(3)

Marpol

73/78-konventionen er ikke ensartet gennemført i alle medlemsstaterne, og der

er derfor behov for at harmonisere gennemførelsen på fællesskabsplan; især er

der betydelig forskel på, hvilken praksis medlemsstaterne følger, når de

pålægger sanktioner for udtømning af forurenende stoffer fra skibe.

(4)

Afskrækkende

foranstaltninger er en integrerende del af Fællesskabets politik for

sikkerhed

til søs, da de sikrer sammenhæng mellem ansvaret hos hver enkelt part, der er

involveret i transport af forurenende gods ad søvejen, og dennes risiko for

at

få pålagt sanktioner; for en effektiv beskyttelse af miljøet er der derfor

behov for sanktioner, der er effektive, har afskrækkende virkning og står i

rimeligt forhold til overtrædelsen.

(5)

Med

henblik herpå er det vigtigt, at der ved hjælp af passende retlige

instrumenter

foretages en indbyrdes tilnærmelse af eksisterende lovgivning, og især at der

fastlægges en præcis definition af den pågældende overtrædelse, undtagelser

herfra, minimumsregler for straf, ansvar og jurisdiktion.

(6)

Dette

direktiv suppleres af detaljerede bestemmelser om strafbare handlinger og

sanktioner såvel som andre bestemmelser i Rådets rammeafgørelse 2005/.../RIA

af... [om styrkelse af de strafferetlige rammer til bekæmpelse af forurening

fra

skibe]

4) .

(7)

De

internationale ordninger for civilretligt ansvar og kompensation for

olieforurening og for forurening med andre farlige eller skadelige stoffer

har

ikke en tilstrækkelig afskrækkende virkning til, at de parter, der er

involveret i transport af farligt gods ad søvejen, afholder sig fra at handle

ukorrekt; den nødvendige afskrækkende virkning kan kun opnås ved, at der

indføres sanktioner, som finder anvendelse på enhver, der er årsag til eller

medvirker til havforurening; sanktionerne bør ikke blot finde anvendelse over

for rederen og skibsføreren, men også over for ejeren af lasten,

klassifikationsselskabet og andre involverede personer.

(8)

Udtømning

af forurenende stoffer fra skibe bør betragtes som overtrædelser, hvis de

begås

forsætligt, hensynsløst eller groft uagtsomt. Disse overtrædelser betragtes

som

strafbare handlinger i henhold til og under forhold fastsat i rammeafgørelse

2005/.../RIA, der supplerer dette direktiv.

(9)

Sanktioner

for udtømning af forurenende stoffer fra skibe er ikke knyttet til de

pågældende parters civilretlige ansvar og falder således uden for regler, som

måtte begrænse eller videregive det civilretlige ansvar, og de begrænser

heller

ikke effektiviteten ved kompensation af ofrene for forurening.

(10)

Der

er behov for yderligere effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne om at

sikre, at udtømning af forurenende stoffer fra skibe spores i tide, og at

lovovertræderne bliver fundet. Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur bør

derfor spille en vigtig rolle ved at samarbejde med medlemsstaterne om at

udvikle tekniske løsninger og yde teknisk bistand ved gennemførelsen af dette

direktiv og ved at bistå det med at udføre opgaver, som pålægges Kommissionen

med henblik på en effektiv gennemførelse af dette direktiv.

(11)

For

bedre at forebygge og bekæmpe havforurening bør der skabes synergi mellem

håndhævende

myndigheder og nationale kystvagter. Kommissionen bør i denne forbindelse

foretage en forundersøgelse om en europæisk kystvagt med ansvar for

forureningsforebyggelse og -beredskab og oplyse om omkostninger og fordele.

Denne undersøgelse bør i givet fald følges op af et forslag om en europæisk

kystvagt.

(12)

Når

der foreligger klare objektive beviser for en udtømning, der forvolder større

skade eller truer med at forvolde større skade, forelægger medlemsstaterne

sagen for deres kompetente myndigheder med henblik på at indlede

retsforfølgning i overensstemmelse med artikel 220 i De Forenede Nationers

havretskonvention af 1982.

(13)

Håndhævelsen

af direktiv 2000/59/EF

5)

udgør sammen med

dette direktiv et vigtigt instrument i rækken af foranstaltninger til

forebyggelse af forurening fra skibe.

(14)

Dette

direktiv er i overensstemmelse med principperne om subsidiaritet og

proportionalitet i traktatens artikel 5. For at opnå et højt sikkerheds og

miljøbeskyttelsesniveau inden for søtransport, er det

nødvendigt at

gøre de internationale regler for forurening fra

skibe til fællesskabsret og indføre sanktioner, herunder strafferetlige eller

administrative sanktioner, for overtrædelse heraf. Dette kræver, at

Fællesskabet

fastsætter harmoniserede regler. Dette direktiv går ikke ud over, hvad der er

nødvendigt for at nå disse mål. Det er ikke til hinder for, at

medlemsstaterne

anvender strengere bestemmelser til bekæmpelse af forurening fra skibe i

overensstemmelse

med folkeretten.

(15)

Dette

direktiv er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende

rettigheder. Personer, der er mistænkt for at have begået en overtrædelse, må

sikres en redelig og uafhængig behandling af deres sag, og sanktionerne skal

være forholdsmæssige -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

1.

Formålet med dette

direktiv er at gøre de internationale regler for forurening fra skibe til

fællesskabsret

og sikre, at der for at forbedre sikkerheden til søs og øge beskyttelsen af

havmiljøet mod forurening fra skibe kan benyttes hensigtsmæssige sanktioner,

jf. artikel 8, mod personer, der gør sig skyldige i udtømninger.

2.

Dette direktiv er

ikke til hinder for, at medlemsstaterne anvender strengere bestemmelser til

bekæmpelse af forurening fra skibe i overensstemmelse med folkeretten.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1.

"Marpol

73/78": den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af

forurening fra skibe, samt 1978-protokollen hertil, i den gældende affattelse

2.

"forurenende

stoffer": stoffer, der er omfattet af bilag I (olie) og II (skadelige

flydende stoffer i bulk) til Marpol 73/78

3.

"udtømning":

enhver udledning fra et skib, jf. artikel 2 i Marpol 73/78

4.

"skib": et

søgående fartøj, uanset flag, af en hvilken som helst type, der opererer i

havmiljøet, inklusive hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer og

flydende materiel.

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.

Dette direktiv

anvendes i overensstemmelse med folkeretten på

udtømning af forurenende stoffer i:

a)

en medlemsstats indre

farvande, herunder havne, for så vidt Marpol-ordningen finder anvendelse

b)

en medlemsstats

territorialfarvande

c)

stræder benyttet i

international sejlads, som er omfattet af bestemmelserne om transitpassage i

kapitel

III, afsnit 2, i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982, for så vidt

som sådanne stræder hører under en medlemsstats jurisdiktion

d)

en medlemsstats

eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone som fastlagt i

overensstemmelse

med folkeretten, og

e)

det åbne hav.

2.

Dette direktiv

anvendes på udtømning af forurenende stoffer fra

alle skibe, uanset flag, dog ikke krigsskibe, marinehjælpeskibe og andre

skibe,

som ejes eller drives af en stat, og som på det pågældende tidspunkt

udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste.

Artikel 4

Overtrædelser

Medlemsstaterne sikrer, at

udtømning af forurenende stoffer i alle de områder, der er omhandlet i

artikel

3, stk. 1, betragtes som overtrædelser, hvis de begås forsætligt, hensynsløst

eller groft uagtsomt. Disse overtrædelser betragtes som strafbare handlinger

i

henhold til og under forhold fastsat i rammeafgørelse 2005/.../RIA, der

supplerer dette direktiv.

Artikel 5

Undtagelser

1.

En udtømning af

forurenende stoffer i de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1,

betragtes ikke som en overtrædelse, hvis den opfylder betingelserne i bilag

I,

regel 9, 10 eller 11, litra a) eller c), eller i bilag II, regel 5 eller 6,

litra a) eller c), i Marpol 73/78.

2.

En udtømning af

forurenende stoffer i de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra

c), d) og e), betragtes ikke som en overtrædelse fra ejerens, førerens eller

besætningens side, når de handler på skibsførerens ansvar, hvis den opfylder

betingelserne i bilag I, regel 11, litra b), eller i bilag II, regel 6, litra

b), i Marpol 73/78.

Artikel 6

Håndhævelse over for skibe i en medlemsstats havn

1.

Hvis der som følge

af uregelmæssigheder eller oplysninger opstår mistanke om, at et skib, der

frivilligt befinder sig i en havn eller ved en offshore-terminal i en

medlemsstat, har foretaget eller foretager udtømning af forurenende stoffer i

et af de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, sikrer medlemsstaten,

at der i overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksættes en behørig

kontrol under iagttagelse af de relevante retningslinjer fra Den

Internationale

Søfartsorganisation (IMO).

2.

Hvis kontrollen i

stk. 1 afdækker kendsgerninger, som kunne tyde på en overtrædelse som

omhandlet

i artikel 4, underrettes de kompetente myndigheder i den pågældende

medlemsstat

og i flagstaten.

Artikel 7

Kyststaters håndhævelse over for skibe i transit

1.

Hvis den formodede

udtømning af forurenende stoffer er foregået i de områder, der er omhandlet i

artikel 3, stk. 1, litra b), c), d) eller e), og hvis det mistænkte skib ikke

anløber en havn i den medlemsstat, der er i besiddelse af oplysningerne om

den

formodede udtømning, finder følgende bestemmelser anvendelse:

a)

Hvis skibets næste

anløbshavn er i en anden medlemsstat, arbejder de pågældende medlemsstater

tæt

sammen om den kontrol, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, og om passende

foranstaltninger vedrørende en sådan udtømning.

b)

Hvis skibets næste

anløbshavn er i en stat uden for Fællesskabet, tager medlemsstaten de

nødvendige skridt til at sikre, at skibets næste anløbshavn er underrettet om

den formodede udtømning, og medlemsstaten anmoder den stat, som den næste

anløbshavn ligger i, om at træffe passende foranstaltninger vedrørende en

sådan

udtømning.

2.

I tilfælde, hvor der

foreligger klart objektivt bevis for, at et skib, der befinder sig i et af de

områder,

der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b) eller d), har begået en

overtrædelse i det område, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra d),

hvorved der er sket en udtømning, som har medført betydelig skade eller

trussel

om betydelig skade på den pågældende medlemsstats kystlinje eller beslægtede

interesser eller på nogen ressourcer i de i artikel 3, stk. 1, litra b) eller

d), omhandlede områder, skal denne stat - med forbehold af kapitel XII,

afsnit

7, i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982 - såfremt beviserne

berettiger dertil, forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med

henblik

på at indlede retsforfølgning, herunder tilbageholdelse af skibet, i

overensstemmelse

med sin nationale lovgivning.

3.

Flagstatens

myndigheder underrettes under alle omstændigheder.

Artikel 8

Sanktioner

1.

Medlemsstaterne

træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de overtrædelser, der

er omhandlet i artikel 4, fører til sanktioner, der er effektive, står i

rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og som kan

omfatte strafferetlige eller administrative sanktioner.

2.

Hver medlemsstat

træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i stk. 1

omhandlede

sanktioner finder anvendelse over for enhver, der er ansvarlig for

en

af de lovovertrædelser, der er

omhandlet i artikel 4.

Artikel 9

Overensstemmelse med folkeretten

Medlemsstaterne anvender

bestemmelserne i dette direktiv uden formel eller reel forskelsbehandling af

fremmede skibe og i overensstemmelse med folkeretten, herunder afsnit 7 i

kapitel XII i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982, og de

underretter straks skibets flagstat og alle andre berørte stater om

foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv.

Artikel 10

Ledsageforanstaltninger

1.

I

forbindelse med dette direktiv arbejder medlemsstaterne og Kommissionen alt

efter behov tæt sammen med Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og under

hensyntagen til handlingsprogrammet for indsats i tilfælde af utilsigtet

eller

forsætlig havforurening som fastsat i beslutning nr. 2850/2000/EF

6)

og

i givet fald under hensyntagen til gennemførelsen af direktiv 2000/59/EF med

henblik på at:

a)

udvikle de informationssystemer,

der er nødvendige for effektiv gennemførelse af dette direktiv

b)

fastsætte fælles

praksis og retningslinjer på grundlag af den praksis og de retningslinjer,

der

gælder på internationalt plan, navnlig for:

-

overvågning og hurtig

identifikation af skibe, der i strid med dette direktiv udtømmer forurenende

stoffer, herunder i givet fald for overvågningsudstyr om bord

-

pålidelige metoder

til at henføre forurenende stoffer i havet til et bestemt skib, og

-

effektiv håndhævelse

af dette direktiv.

2.

Det Europæiske

Søfartssikkerhedsagentur skal i overensstemmelse med sine opgaver, der er

fastsat i forordning (EF) nr. 1406/2002

7)

a)

samarbejde med

medlemsstaterne om at udvikle tekniske løsninger og yde teknisk bistand i

forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv ved foranstaltninger som

f.eks. sporing af udtømninger ved hjælp af satellitovervågning og -tilsyn

b)

bistå Kommissionen

med gennemførelsen af dette direktiv, herunder i givet fald ved hjælp af

besøg

i medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr.

1406/2002.

Artikel 11

Feasibilityundersøgelse

For bedre at forebygge og

bekæmpe havforurening bør der skabes synergi mellem håndhævende myndigheder

og

nationale kystvagter. Kommissionen forelægger i denne forbindelse inden

udgangen

af 2006 Europa-Parlamentet og Rådet en forundersøgelse om en europæisk

kystvagt

med ansvar for forureningsforebyggelse og -beredskab og oplyser om

omkostninger

og fordele.

Artikel 12

Rapportering

Hvert tredje år sender medlemsstaterne

Kommissionen en rapport om de kompetente myndigheders anvendelse af dette

direktiv. På baggrund af disse rapporter forelægger Kommissionen en

fællesskabsrapport

for Europa-Parlamentet og Rådet. I denne rapport vurderer Kommissionen bl.a.,

om det er ønskeligt at udvide anvendelsesområdet eller tage direktivet op til

fornyet overvejelse. Den skal også beskrive udviklingen inden for den

relevante

retspraksis i medlemsstaterne og behandle muligheden for at oprette en

offentlig database, hvor denne retspraksis registreres.

Artikel 13

Udvalg

1.

Kommissionen bistås

af det udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe

(USS), der er nedsat ved artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002

8) .

2.

Kommissionen

underretter regelmæssigt det udvalg, der er nedsat ved beslutning nr.

2850/2000/EF, om alle forslag til foranstaltninger og andre relevante tiltag

mod havforurening.

Artikel 14

Ændringsprocedure

Ændringer til Marpol 73/78 som

omhandlet i artikel 2, punkt 1, kan undtages fra direktivets

anvendelsesområde

i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2099/2002.

Artikel 15

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de

nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme

dette

direktiv senest den ...

9) . De underretter straks

Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen

indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen

ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen

fastsættes

af medlemsstaterne.

Artikel 16

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft

dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 17

Adressater

Dette direktiv er rettet til

medlemsstaterne.

BILAG

Sammendrag af reglerne i Marpol 73/78 for udtømning

af olie og skadelige flydende stoffer, jf. artikel 2, nr. 2

Del I: Olie (Marpol 73/78, bilag I)

I Marpol 73/78, bilag I forstås ved "olie"

enhver form for mineralolie, herunder råolie, brændselsolie, olieslam,

olieaffald og raffinerede produkter (undtagen petrokemikalier, som er

omfattet

af bestemmelserne i Marpol 73/78, bilag II, og ved "olieholdig

blanding" en blanding, som indeholder olie.

Uddrag af de relevante forskrifter i Marpol 73/78,

bilag I:

Regel 9 - Kontrol med udtømning af olie

(1)

Med forbehold af

bestemmelserne i reglerne 10 og 11 og stk. 2 i denne regel er enhver

udtømning

i søen af olie eller olieholdige blandinger fra skibe, som omfattes af dette

kapitel, forbudt, medmindre følgende betingelser alle er overholdt:

(a)

for så vidt angår

udtømning fra olietankskibe, jf. dog litra b):

(i)

at tankskibet ikke

befinder sig inden for et særligt havområde,

(ii)

at tankskibet

befinder sig mere end 50 sømil fra nærmeste kyst,

(iii)

at tankskibet gør fart

gennem vandet,

(iv)

at den øjeblikkelige

udtømningshastighed af olieindhold ikke overstiger 30 liter pr. sømil,

(v)

at den samlede mængde

olie, der udtømmes i søen, for eksisterende tankskibe ikke overstiger 1/15000

af den samlede mængde af den særlige last, hvoraf olieresten udgjorde en del,

og for nye tankskibe 1/30000 af den samlede mængde af den særlige last,

hvoraf

olieresten udgjorde en del, og

(vi)

at tankskibet

anvender et system til overvågning og kontrol af olieudtømning samt et

sloptankarrangement

som foreskrevet i regel 15 i nærværende bilag.

(b)

for så vidt angår

udtømning fra skibe med en bruttotonnage på 400 og derover, bortset fra

olietankskibe, og fra maskinrumsrendestene, bortset fra

lastpumperumsrendestene

i et olietankskib, medmindre det indeholder olieholdige ladningsrester:

(i)

at skibet ikke

befinder sig inden for et særligt havområde,

(ii)

at skibet gør fart

gennem vandet,

(iii)

at olieindholdet i

udløbet, uden at blive fortyndet, ikke overstiger 15 ppm, og

(iv)

at skibet anvender det

udstyr [til registrering, kontrol og adskillelse], som er foreskrevet i regel

16.

(2)

For så vidt angår et

skib med en bruttotonnage på mindre end 400 bortset fra et olietankskib, som

befinder sig uden for et særligt havområde, skal [flagstatens] administration

påse, at det, så vidt det er praktisk muligt og rimeligt, er forsynet med

installationer, der sikrer opbevaring af olierester om bord og udtømning af

dem

i modtageanlæg eller i søen i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 1,

litra b).

[ ..... ]

(4)

Bestemmelserne i stk.

1 finder ikke anvendelse på udtømning af ren eller adskilt ballast eller

ubehandlede olieholdige blandinger, som uden fortynding har et olieindhold,

der

ikke overstiger 15 ppm, og som ikke stammer fra lastpumperum, og som heller

ikke indeholder olierester fra lasttankene.

(5)

Ingen udtømning i

havet må indeholde kemikalier eller andre stoffer i mængder eller

koncentrationer,

som er skadelige for havmiljøet, eller kemikalier eller andre stoffer, som er

anvendt for at omgå de betingelser for udtømning, som er anført i denne

regel.

(6)

De olierester, som

ikke kan udtømmes i søen i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 4, skal forblive

om bord eller udtømmes i modtageanlæg

[ ..... ]

Regel 10 - Metoder til forebyggelse af olieforurening

fra skibe, som befinder sig i særlige havområder

(1)

I dette kapitel

omfatter de særlige havområder: Middelhavsområdet, Østersøområdet,

Sortehavsområdet,

Rødehavsområdet, Golfområdet, Adenbugten, og det Antarktiske område og de

Nord-Vest-Europæiske havområder, [som nærmere defineret i det følgende]

(2)

Med forbehold af

bestemmelserne i regel 11 gælder følgende:

(a)

Enhver udtømning i

havet af olie eller olieholdige blandinger fra olietankskibe og fra øvrige

skibe med en bruttotonnage på 400 og derover er forbudt, medens skibet

befinder

sig i et særligt havområde. [ ]

(b)

[ ] Enhver udtømning i

havet af olie eller olieholdige blandinger fra skibe med en bruttotonnage som

er mindre end 400, bortset fra et olietankskib, er forbudt, mens skibet

befinder sig i et særligt havområde undtagen, når olieindholdet i udløbet,

uden

at være fortyndet, ikke overstiger 15 ppm.

(3)

(a)

Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for

udtømning af ren eller adskilt ballast.

(b)

Bestemmelserne i stk.

2, litra a), gælder ikke for udtømning af renset rendestensvand fra

maskinrum,

hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

(i)

Rendestensvandet må

ikke stamme fra lastpumperum.

(ii)

Rendestensvandet må

ikke indeholde olierester, der stammer fra lasten.

(iii)

Skibet skal gøre

fart gennem vandet.

(iv)

Olieindholdet i

udløbet må uden fortynding ikke overstige 15 ppm.

(v)

Skibet anvender et

filtersystem, som opfylder bestemmelserne i regel 16, stk. 5.

(vi)

Filtersystemet skal

være forsynet med en stopanordning, der automatisk standser udtømningen, hvis

olieindholdet i udløbet overstiger 15 ppm.

(4)

(a)

Ingen udtømning i havet må indeholde kemikalier

eller andre stoffer i mængder eller koncentrationer, der er skadelige for

havmiljøet, eller stoffer, indført for at omgå udtømningsbestemmelserne i

denne

regel.

(b)

Olierester, som ikke

kan udtømmes i havet i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2 og 3,

skal

opbevares om bord eller afleveres til modtageanlæg.

(5)

Intet i denne regel

skal forhindre et skib på en rejse, hvoraf kun en del går gennem et særligt

havområde, i at foretage en udtømning uden for det særlige havområde i

overensstemmelse med regel 9.

[ ..... ]

Regel 11 - Undtagelsesbestemmelser

Reglerne 9 og 10 finder ikke anvendelse på:

(a)

udtømning i havet af

olie eller olieholdige blandinger, som er nødvendig af hensyn til skibets

sikkerhed eller for at redde menneskeliv på havet, eller

(b)

udtømning i havet af

olie eller olieholdige blandinger som følge af skade på et skib eller dets

udstyr:

(i)

under forudsætning

af, at der efter skadens indtræden eller opdagelsen af udtømningen er blevet

iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på at undgå udtømningen

eller begrænse den til det mindst mulige, og

(ii)

undtagen hvis

rederiet eller føreren handlede enten i den hensigt at volde skade eller

skødesløst

og med viden om, at der sandsynligvis ville opstå skade, eller

(c)

udtømning i havet af

olieholdige stoffer, når dette sker med [flagstatens] administrations

godkendelse

og med det formål at bekæmpe specifikke forureningshændelser og for at

begrænse

forureningsskaden mest muligt. En sådan udtømning skal godkendes af enhver

regering, inden for hvis jurisdiktion udtømningen påtænkes foretaget.

Del II: Skadelige flydende stoffer (Marpol 73/78,

bilag II)

Uddrag af de relevante forskrifter i Marpol 73/78,

bilag II:

Regel 3 - Kategorisering af skadelige, flydende stoffer

(1)

For

anvendelsen af dette bilags regler skal skadelige flydende stoffer inddeles i

følgende fire kategorier:

(a)

Kategori A -

skadelige, flydende stoffer, som, hvis de blev udtømt i havet ved

tankrensning

eller ved udtømning af ballast, ville frembyde stor fare enten for havenes

ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde stor skade på

havenes rekreative værdier eller være til alvorlig gene for anden retmæssig

udnyttelse af havet og derfor berettige iværksættelsen af strenge

foranstaltninger til bekæmpelse af forurening.

(b)

Kategori B -

skadelige, flydende stoffer, som, hvis de blev udtømt i havet ved

tankrensning

eller ved udtømning af ballast, ville frembyde fare enten for havenes

ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde skade på havenes

rekreative værdier eller være til gene for anden retmæssig udnyttelse af

havet

og derfor berettige iværksættelsen af særlige foranstaltninger til bekæmpelse

af forurening.

(c)

Kategori C -

skadelige, flydende stoffer, som, hvis de blev udtømt i havet ved

tankrensning

eller ved udtømning af ballast, ville frembyde mindre fare enten for havenes

ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde mindre skade på

havenes rekreative værdier eller være til mindre gene for anden retmæssig

udnyttelse af havet og derfor kræve særlige betingelser for deres behandling.

(d)

Kategori D -

skadelige, flydende stoffer, som, hvis de blev udtømt i havet ved

tankrensning

eller ved udtømning af ballast, ville frembyde en målelig fare enten for

havenes ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde minimal

skade på havenes rekreative værdier eller være til minimal gene for anden

retmæssig udnyttelse af havene og derfor kræve nogen opmærksomhed med hensyn

til de betingelser, hvorpå de kan behandles.

[ ..... ]

[Der er i regel 3, stk. 2-4, regel 4 og tillæggene til

Marpol 73/78, bilag II, yderligere retningslinjer for kategorisering af

stoffer, herunder en liste med kategoriserede stoffer.]

[ ..... ]

Regel 5 - Udtømning af skadelige flydende stoffer

Stoffer under kategorierne A, B, og C uden for særlige

områder og stoffer under kategori D i alle områder

Med forbehold af bestemmelserne i [ ] regel 6 i dette

bilag:

(1)

Udtømning i havet af

stoffer, der hører under kategori A som defineret i regel 3, stk. 1, litra

a),

eller af stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori A,

eller af ballastvand, tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, der

indeholder sådanne stoffer, er forbudt. Hvis tanke, der indeholder sådanne

stoffer eller blandinger, skal renses, skal de herved fremkomne rester

udtømmes

i et modtageanlæg, indtil koncentrationen af stoffet i udløbet til et sådant

anlæg er på eller under 0,1% (vægt) og indtil tanken er tom med undtagelse af

hvidt eller gult fosfor, hvor restkoncentrationen skal være på eller under

0,01% (vægt). Vand, der efterfølgende påfyldes tanken, kan udtømmes i havet,

når alle følgende betingelser er opfyldt:

(a)

skibet skal gøre

mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4

knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,

(b)

udtømningen skal ske

under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

(c)

udtømningen skal ske

i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af

mindst

25 meter.

(2)

Udtømning i havet af

stoffer, der hører under kategori B som defineret i regel 3, stk. 1, litra

b),

eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori

B,

eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger,

der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser

alle

er opfyldt:

(a)

skibet skal gøre

mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4

knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,

(b)

fremgangsmåderne ved

og anordningerne til udtømning skal være godkendt af [flagstatens]

administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger skal være baseret på

standarder, der er udformet af [IMO], og skal sikre, at udløbets

koncentration

og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af stoffet ikke

overstiger

10 ppm i skibets kølvand,

(c)

den maksimale

lastmængde, der udtømmes fra hver tank med tilhørende rørsystem, må ikke

overstige den maksimale mængde, der kan godkendes efter dette stykkes litra

b),

og må i intet tilfælde overstige den største af værdierne 1 kbm eller 1/3000

af

tankens totale kapacitet i kubikmeter,

(d)

udtømningen skal ske

under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

(e)

udtømningen skal ske

i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af

mindst

25 meter.

(3)

Udtømning i havet af

stoffer, der hører under kategori C som defineret i regel 3, stk. 1, litra

c),

eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori

C,

eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger,

der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser

alle

er opfyldt:

(a)

skibet skal gøre

mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4

knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,

(b)

fremgangsmåderne ved

og anordningerne til udtømning skal være godkendt af [flagstatens]

administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger skal være baseret på

standarder, der er udformet af [IMO], og skal sikre, at udløbets

koncentration

og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af stoffet ikke

overstiger

10 ppm i skibets kølvand,

(c)

den maksimale

lastmængde, der udtømmes fra hver tank med tilhørende rørsystem, må ikke

overstige den maksimale mængde, der kan godkendes efter dette stykkes litra

b),

og må i intet tilfælde overstige den største af værdierne 3 kbm eller 1/1,000

af tankens totale kapacitet i kubikmeter,

(d)

udtømningen skal ske

under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

(e)

udtømningen skal ske

i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af

mindst

25 meter.

(4)

Udtømning i havet af

stoffer, der hører under kategori D som defineret i regel 3, stk. 1, litra

d),

eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori

D,

eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger,

der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser

alle

er opfyldt:

(a)

skibet skal gøre

mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4

knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,

(b)

sådanne blandinger må

ikke være af en koncentration, der overstiger 1 del stof til 10 dele vand, og

(c)

udtømningen skal ske

i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst.

(5)

Udluftning foretaget

efter en af [flagstatens] administration godkendt fremgangsmåde kan benyttes

til fjernelse af ladningsrester fra en tank. En sådan fremgangsmåde skal være

baseret på standarder, der er udformet af [IMO]. Vand, der efterfølgende

påfyldes tanken, skal anses for værende rent og er ikke omfattet af denne

regels stk. 1, 2, 3 eller 4.

(6)

Udtømning i havet af

stoffer, som ikke er klassificeret eller midlertidigt bedømt eller vurderet

som

omtalt i regel 4, stk. 1, eller af ballastvand, tankskyllevand eller andre

rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt.

Stoffer under kategorierne A, B og C inden for særlige

områder [som defineret i Marpol 73/78, bilag II, regel 1, inkl. Østersøen]

Under forbehold af bestemmelserne stk. 14 samt i regel

6 i nærværende bilag:

(7)

Udtømning i havet af

stoffer under kategori A som defineret i regel 3, stk. 1, litra a), eller af

de

stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori A, eller af

ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der

indeholder sådanne stoffer, er forbudt. Hvis tanke, der rummer sådanne

stoffer

eller blandinger, skal renses, skal de herved fremkomne rester udtømmes i et

modtageanlæg, som de stater, der grænser op til det særlige havområde, skal

oprette i overensstemmelse med regel 7, indtil koncentrationen af stoffet i

udløbet til modtageanlægget er nede på eller under 0,05% (vægt) og indtil

tanken er tom med undtagelse af hvidt og gult fosfor, hvor

restkoncentrationen

skal være på eller under 0,005% (vægt). Vand, der efterfølgende påfyldes

tanken, kan udtømmes i havet, når alle følgende betingelser er opfyldt:

(a)

skibet skal gøre

mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4

knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,

(b)

udtømningen skal ske

under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

(c)

udtømningen skal ske

i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af

mindst

25 meter.

(8)

Udtømning i havet af

stoffer, der hører under kategori B som defineret i regel 3, stk. 1, litra

b),

eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori

B,

eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger,

der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser

alle

er opfyldt:

(a)

tanken er blevet

forrenset i overensstemmelse med den af [flagstatens] administration

godkendte

metode, som skal være baseret på standarder, der er udformet af [IMO], og det

fremkomne tankskyllevand er blevet udtømt i et modtageanlæg.

(b)

skibet skal gøre

mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4

knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,

(c)

fremgangsmåderne ved

og anordningerne til udtømning og rensning skal være godkendt af

[flagstatens]

administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger skal være baseret på

standarder, der er udformet af [IMO], og skal sikre, at udløbets

koncentration

og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af stoffet ikke

overstiger

1 ppm i skibets kølvand,

(d)

udtømningen skal ske

under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

(e)

udtømningen skal ske

i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af

mindst

25 meter.

(9)

Udtømning i havet af stoffer, der hører

under kategori C som defineret i regel 3, stk. 1, litra c), eller af de

stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori C, eller af

ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der

indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser alle

er

opfyldt:

(a)

skibet skal gøre

mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4

knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,

(b)

fremgangsmåderne ved

og anordningerne til udtømning skal være godkendt af [flagstatens]

administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger skal være baseret på

standarder, der er udformet af [IMO], og skal sikre, at udløbets

koncentration

og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af stoffet ikke

overstiger

1 ppm i skibets kølvand,

(c)

den maksimale

lastmængde, der udtømmes fra hver tank med tilhørende rørsystem, må ikke

overstige den maksimale mængde, der kan godkendes efter dette stykkes litra

b),

og må i intet tilfælde overstige den største af værdierne 1 kbm eller 1/3000

af

tankens totale kapacitet i kubikmeter,

(d)

udtømningen skal ske

under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

(e)

udtømningen skal ske

i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af

mindst

25 meter.

(10)

Udluftning

foretaget efter en af [flagstatens] administration godkendt fremgangsmåde kan

benyttes til fjernelse af ladningsrester fra en tank. En sådan fremgangsmåde

skal være baseret på standarder, der er udformet af [IMO]. Vand, der

efterfølgende

påfyldes tanken, skal anses for værende rent og er ikke omfattet af denne

regels stk. 7, 8 eller 9.

(11)

Udtømning i

havet af stoffer, som ikke er klassificeret eller midlertidigt bedømt eller

vurderet

som omtalt i regel 4, stk. 1, eller af ballastvand, tankskyllevand eller

andre

rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt.

(12)

Intet i

denne regel forbyder et skib at beholde resterne fra en ladning af stoffer

hørende under kategori B eller C om bord og at udtømme sådanne rester i havet

uden for et særligt område i overensstemmelse med stk. 2 henholdsvis stk. 3 i

denne regel.

Regel 6 - Undtagelser

Regel 5 finder ikke anvendelse på:

a)

udtømning i havet af

skadelige, flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne stoffer,

som

er nødvendig af hensyn til et skibs sikkerhed eller for at redde menneskeliv

på

havet, eller

(b)

udtømning i havet af

skadelige flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne stoffer som

følge af skade på et skib eller dets udstyr:

(i)

under forudsætning

af, at der efter skadens indtræden eller opdagelsen af udtømningen er blevet

iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på at undgå udtømningen

eller begrænse den til det mindst mulige, og

(ii)

medmindre skibets

reder eller fører har forårsaget skaden enten forsætligt eller ved grov fejl

eller forsømmelse og med viden om, at der var fare for skade, eller

(c)

udtømning i havet af

skadelige, flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne stoffer,

når

dette sker med [flagstatens] administrations godkendelse og med det formål at

bekæmpe specifikke forureningshændelser for at begrænse forureningsskaden.

Enhver sådan udtømning skal godkendes af den kontraherende part, inden for

hvis

jurisdiktion udtømningen forventes at ville finde sted.

________

1)

EUT C 220 af 16.9.2003, s. 72.

2)

EUT C

3)

Europa-Parlamentets holdning af 13.1.2004 (EUT C 92 E af 21.4.2004, s. 77),

Rådets fælles holdning af 7.10.2004 (EUT C 25 E af 1.2.2005, s. 29) og

Europa-Parlamentets holdning af 23.2.2005.

4)

Se side

i denne EUT.

5)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om

modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (EFT L

332

af 28.12.2000, s. 81). Ændret ved direktiv 2002/84/EF (EFT L 324 af

29.11.2002,

s. 53).

6)

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.

2850/2000/EF af 20. december 2000 om

fastsættelse af

EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig

hav forurening, (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 1). Ændret ved beslutning

nr. 787/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 12).

7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002

om

oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af

5.8.2002,

s. 1)

8)

EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1. Ændret ved

Kommissionens forordning (EF) nr. 415/2004 (EUT L 68 af 6.3.2004, s. 10).

9)

18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

Lignende dokumenter