Forslag til folketingsbeslutning om udkast til rammeafgørelse om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. april 2005 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag til folketingsbeslutning
om
udkast til rammeafgørelse om skærpelse af
de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af
lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe.
»Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark i Rådet
for Den Europæiske Union medvirker til vedtagelsen af udkastet til
rammeafgørelse om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på
håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe.«
Bemærkninger til forslaget
Indholdsfortegnelse
Side
1.
Formålet med fremsættelse af forslaget til
folketingsbeslutning
2
2.
Forslagets hovedpunkter
3
3.
Baggrunden for udkastet til rammeafgørelse
4
4.
Indholdet af udkastet til rammeafgørelse
4
5.
De lovgivningsmæssige konsekvenser af udkastet til
rammeafgørelse
Læs alt
7
1. Formålet med fremsættelse af forslaget til folketingsbeslutning
Formålet med fremsættelse af forslaget til
folketingsbeslutning er efter grundlovens § 19 at opnå Folketingets
samtykke
til, at regeringen på Danmarks vegne medvirker til Rådet for Den Europæiske
Unions vedtagelse af et udkast til rammeafgørelse om skærpelse af de
strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til
bekæmpelse
af forurening fra skibe. Udkastet til rammeafgørelse, som affattet den 21.
marts 2005, er medtaget som bilag 1.
Udkastet til rammeafgørelse er på grundlag af et forslag
fra Kommissionen udarbejdet med hjemmel i artikel 31, stk. 1, litra e),
hvorefter fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager
omfatter gradvis vedtagelse af foranstaltninger til fastsættelse af
mindsteregler
for, hvad der udgør strafbare handlinger, og for straffene for organiseret
kriminalitet mv., samt artikel 34, stk. 2, litra b), i Traktaten om Den
Europæiske Union (TEU), hvorefter Rådet på initiativ af en medlemsstat eller
Kommissionen med enstemmighed kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.
Rammeafgørelser er et instrument, som Den Europæiske Union
kan benytte sig af inden for det mellemstatslige samarbejde på det
politimæssige og strafferetlige område (TEU afsnit VI). Rammeafgørelser er
bindende for medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader
det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for
gennemførelsen.
Rammeafgørelser indebærer ikke umiddelbar anvendelighed.
Rammeafgørelser har således karakter af en folkeretligt
bindende forpligtelse for medlemsstaterne, der indtræder ved Rådets
vedtagelse
af rammeafgørelsen. Medlemsstaterne er forpligtede til at sikre
gennemførelsen
af rammeafgørelsen i national ret, herunder om nødvendigt i kraft af
lovgivningsmæssige initiativer.
På den baggrund forudsætter Danmarks medvirken til Rådets
vedtagelse af rammeafgørelser, der kræver ændringer af dansk lovgivning,
Folketingets forudgående samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1.
Denne fremgangsmåde blev i øvrigt anvendt i forbindelse med
Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen om styrkelse af beskyttelsen af
falskmøntneri
ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner, i forbindelse med
indførelsen
af euroen, jf. Folketingstidende 1999 – 2000, Tillæg A, side 7738 –
7747, i
forbindelse med Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen om den europæiske
arrestordre, jf. Folketingstidende 2001 – 2002, Tillæg A, side 5277
– 5310 og i
forbindelse med Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen om fuldbyrdelse i Den
Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller
bevismateriale, jf. Folketingstidende 2002 – 2003, Tillæg A, side 6798
– 6820.
Udkastet til rammeafgørelse om skærpelse af de
strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til
bekæmpelse
af forurening fra skibe indeholder bestemmelser, der nødvendiggør ændringer i
de gældende regler på området.
Danmarks medvirken til Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen
forudsætter derfor Folketingets forudgående samtykke, jf. grundlovens
§ 19, stk. 1.
På den baggrund fastholdt Danmark på rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 21. – 22. december 2004, hvor der blev opnået politisk
enighed om
udkastet til rammeafgørelse, et parlamentarisk forbehold over for udkastet
til
rammeafgørelse.
Udkastet til rammeafgørelse supplerer et forslag til
direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for
overtrædelser
(der, som affattet den 23. februar 2005, er medtaget som bilag 2). På grund
af
den indbyrdes sammenhæng mellem udkastet til rammeafgørelse og forslaget til
direktiv skal disse vedtages samtidigt.
Forslaget til direktiv skal vedtages efter reglerne i artikel
251 i Traktaten om Det Europæiske Fællesskab, hvorefter direktivet anses for
vedtaget, hvis Rådet inden for en frist på tre måneder fra modtagelsen af
Europa-Parlamentets
forslag til ændringer godkender disse. Fristen på tre måneder regnes i
praksis
først fra Rådets modtagelse af den endelige sproglige version efter en
teknisk
sproglig revision i Europa-Parlamentet. 3-måneders fristen efter artikel 251,
stk. 7, kan forlænges med én måned. Såfremt Rådet ikke inden for den
nævnte frist godkender Europa-Parlamentets ændringsforslag, iværksættes den
såkaldte forligsprocedure.
Der er blandt medlemslandene bred enighed om
Europa-Parlamentets ændringsforslag til direktivet, således som de er
fremsendt
til Rådet i den foreløbige sproglige udgave. På denne baggrund sigter det
luxembourgske
formandskab mod, at udkastet til rammeafgørelse om skærpelse af de
strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til
bekæmpelse
af forurening fra skibe og forslaget til direktiv om forurening fra skibe og
om
indførelse af sanktioner for overtrædelser vedtages samtidigt på et rådsmøde
under
Luxembourgs formandskab, så snart Europa-Parlamentets endelige sproglige
version foreligger. Ifølge det oplyste vil vedtagelse under Luxembourgs
formandskab senest kunne ske på rådsmødet (transport, telekommunikation og
energi) den 27. – 28. juni 2005.
Formålet med beslutningsforslaget er således at gøre det
muligt for Danmark - inden for den nævnte frist - at hæve det parlamentariske
forbehold og medvirke til vedtagelsen af rammeafgørelsen.
Det forventes, at lovforslag vedrørende de nødvendige
lovændringer vil kunne fremsættes i løbet af det kommende folketingsår.
2. Forslagets hovedpunkter
Den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af
forurening fra skibe og 1978-protokollen hertil, MARPOL Konventionen 73/78,
er
tiltrådt af Danmark og alle øvrige EU-lande. MARPOL Konventionen 73/78 udgør
i
dag det fælles retsgrundlag for den nationale lovgivning i EU's medlemslande
vedrørende beskyttelse af havmiljøet mod forurening fra skibe. MARPOL
konventionen 73/78 regulerer hvad og hvor meget, der må udtømmes i havet.
Imidlertid er reglerne i MARPOL Konventionen 73/78 ikke gennemført ensartet i
alle medlemsstater. For at sikre et ensartet mindsteniveau for beskyttelse af
havmiljøet i EU har Kommissionen fremsat dels et forslag til direktiv om
forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige
sanktioner, for ulovlig forurening (KOM (2003) 92) – (hvis titel nu er
direktiv
om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser),
dels
et forslag til rammeafgørelse om en styrkelse af de strafferetlige rammer til
bekæmpelse af forurening fra skibe (KOM (2003) 227) – (hvis titel nu er
rammeafgørelse om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på
håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe).
Direktivforslaget og forslaget til rammeafgørelse supplerer hinanden.
Målsætningen for forslaget til direktiv om forurening af
skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser er at fastlægge en
præcis definition af, hvornår der foreligger forurening af havmiljøet og
samtidig sikre, at medlemsstaterne foretager den nødvendige efterforskning af
havforurening, således at lovovertræderen kan identificeres og retsforfølges.
Målsætningen for rammeafgørelsen om skærpelse af de
strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til
bekæmpelse
af forurening fra skibe er at sikre, at forurening af havmiljøet, som
defineret
i direktivet, udgør en strafbar handling i alle EU's medlemslande, og at
fastlægge en nedre grænse for strafferammernes maksimum. I sammenhæng hermed
sikres det ved rammeafgørelsen, at alle medlemsstater kan straffe for
medvirken
til overtrædelse af reglerne, og at også juridiske personer kan straffes.
En ensartet definition af det strafbare område for
havforurening fra skibe i EU, specifikke krav til efterforskningen og et
minimumsniveau for effektive sanktioner vil bidrage væsentligt til en øget
agtpågivenhed hos de parter, der er involveret i transport af potentielt
forurenende
stoffer ad søvejen og dermed bidrage til at mindske risikoen for
havforurening
fra skibe.
Derudover indeholder rammeafgørelsen bestemmelser om
straffemyndighed (jurisdiktion) og om udveksling af oplysninger, herunder i
form
af et varslingssystem vedrørende havforurening. Et medlemsland, der er i
besiddelse af oplysninger om forurening eller truende forurening, skal straks
informere øvrige berørte EU-lande om en eventuel risiko for spredning af
forureningen.
Endvidere skal det eller de medlemslande, som har mulighed for at
retsforfølge
lovovertræderen, underrettes. Hvert medlemsland skal udpege kontaktpunkter
til
at varetage disse opgaver, idet en hurtig indsats mod spredning af forurening
på havet forudsætter effektiv og hurtig information. En hurtig indsats vil
ofte
være afgørende for en forureningskatastrofes omfang.
De væsentligste lovgivningsmæssige konsekvenser af udkastet
til rammeafgørelse er, at strafferammens maksimum i straffelovens § 196
om
grov miljøkriminalitet skal hæves fra den nuværende strafferamme på fængsel
indtil 4 år til fængsel indtil 6 år.
Endvidere må det i lovgivningen sikres, at det vil være
muligt at idømme 2 års fængsel, hvis forureningen er sket inden for rammerne
af
en kriminel organisation, uanset forureningens omfang.
3. Baggrunden for udkastet til rammeafgørelse
I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den
15. – 16. oktober 1999 blev der udstukket en række retningslinier for
gennemførelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser om et område med frihed,
sikkerhed og retfærdighed. Det Europæiske Råd fastslog en styrkelse af kampen
mod grænseoverskridende kriminalitet som ét af kerneområderne for den
fremtidige indsats og pegede blandt andet på miljøkriminalitet, som ét af de
områder, der burde prioriteres højest. I konklusionerne fra Det Europæiske
Råds
møde i Tammerfors er i punkt 48 anført:
»Med forbehold af de bredere
områder, der er omhandlet i Amsterdam-traktaten og i Wien-handlingsplanen,
mener Det Europæiske Råd, for så vidt angår de nationale straffelove, at
bestræbelserne på at opnå enighed om fælles definitioner, fælles regler for,
hvad der udgør strafbare handlinger, og fælles straffe i første omgang bør
koncentreres om et begrænset antal områder af særlig relevans såsom ...
miljøkriminalitet.«
Blandt andet på baggrund af olietankskibet Prestiges forlis
i november 2002, der forårsagede en miljøkatastrofe ud for Galiciens kyst,
tilkendegav Det Europæiske Råd på sit møde i København den 12. – 13.
december
2002 sin faste beslutning om at træffe alle de foranstaltninger, der er
nødvendige for at undgå lignende katastrofer i fremtiden og udtrykte
tilfredshed
med Kommissionens intention om at undersøge behovet for yderligere specifikke
foranstaltninger.
I fortsættelse heraf tilkendegav Rådet for Den Europæiske
Union (retlige og indre anliggender) på rådsmødet den 19. – 20. december
2002,
at man burde overveje supplerende foranstaltninger med henblik på øget
strafferetlig beskyttelse af miljøet, især havene.
Kommissionen fremsatte den 5. marts 2003 et forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forurening fra skibe og om
indførelse
af sanktioner for overtrædelser. Endvidere fremsatte Kommissionen den 2. maj
2003 et forslag til Rådets rammeafgørelse om skærpelse af de strafferetlige
rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af
forurening
fra skibe.
Europa-Parlamentet afgav den 13. januar 2004 udtalelse om
udkastet til rammeafgørelse.
Der blev opnået politisk enighed om udkast til
rammeafgørelsen på rådsmødet den 21. – 22. december 2004.
Præambelbetragtningerne blev ikke drøftet i den forbindelse.
Udkastet til rammeafgørelse supplerer som nævnt forslaget
til direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for
overtrædelser. På grund af indbyrdes sammenhæng mellem udkastet til
rammeafgørelse
og forslaget til direktiv skal disse vedtages samtidigt, jf. ovenfor under
punkt 1.
Udkastet til rammeafgørelse har løbende været forelagt
Folketingets Retsudvalg og Europaudvalget. Udkastet til direktivforslaget har
løbende været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og
Europaudvalget.
4. Indholdet af udkastet til rammeafgørelse
Som nævnt ovenfor under punkt 2, er formålet med udkastet
til rammeafgørelse at sikre et mindsteniveau for beskyttelse af havmiljøet i
EU. Rammeafgørelsen forpligter således medlemslandene til som minimum at
straffe for overtrædelser som nævnt i rammeafgørelsen og fastlægger samtidig
et
mindsteniveau for strafferammernes maksimum.
I sammenhæng hermed sikres, at der i alle EU-lande kan
straffes for medvirken, og at også juridiske personer kan straffes.
Rammeafgørelsen indeholder desuden bestemmelser om straffemyndighed
(jurisdiktion).
Der skal endvidere efter rammeafgørelsen etableres et
varslingssystem mellem EU's medlemslande med henblik på hurtige informationer
om eventuel havforurening, sådan at afværgeforanstaltninger bl.a. vedrørende
spredning kan iværksættes tidligst muligt. For at sikre at lovovertræderen
retsforfølges, forpligtes medlemslandene endvidere til at give oplysning om
forurening til det eller de lande, der har straffemyndighed.
Idet det bemærkes, at den endelige sproglige udformning af
udkastet og den endelige nummerering af de enkelte bestemmelser i udkastet
afventer en nærmere juridisk-sproglig gennemgang forud for vedtagelsen af
rammeafgørelsen, kan følgende oplyses om indholdet af udkastet til
rammeafgørelse:
Ud over de enkelte artikler indeholder præamblen til
rammeafgørelsen på sædvanligvis en række betragtninger, som vil kunne have
betydning for fortolkningen og anvendelsen af rammeafgørelsen. Præamblen
indeholder ingen selvstændige retligt forpligtende elementer.
Efter
artikel 1
finder definitionerne i forslaget
til direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for
overtrædelser anvendelse for rammeafgørelsen. Definitionerne omtales i det
følgende i det omfang, de anvendes i rammeafgørelsens øvrige bestemmelser.
Artikel 2
i udkastet til rammeafgørelse forpligter
medlemsstaterne til at sikre, at overtrædelser som omhandlet i artikel 4 og 5
i
udkastet til direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner
for overtrædelser betragtes som en strafbar handling.
Direktivets artikel 4 omfatter udtømning af forurenende
stoffer på en medlemsstats søterritorium (de indre farvande og det ydre
territorialfarvand indtil 12 sømil fra kystlinien), i en medlemsstats
eksklusive økonomiske zone (200 sømil fra kystlinien), i stræder benyttet til
international sejlads i form af transitpassage under den pågældende
medlemsstats jurisdiktion og på det åbne hav, hvis handlingen begås
forsætligt,
(hensynsløst) eller groft uagtsomt. Ved forurenende stoffer forstås olie (jf.
bilag I til MARPOL konventionen 73/78) og skadelige flydende stoffer i bulk
(jf. bilag II til MARPOL konventionen 73/78), jf. direktivets artikel 2, nr.
2.
Herfra gælder dog en række undtagelser som nærmere
defineret i direktivets artikel 5, der henviser til undtagelsesreglerne i
MARPOL konventionen. Undtagelserne er detaljeret reguleret og vedrører
navnlig
situationer, hvor udtømningen er et led i en redningsaktion eller følge af en
søulykke, eller hvor udtømning sker uden for de særlige havområder
(Middelhavsområdet, Østersøområdet, Sortehavsområdet, Rødehavsområdet,
Golfområdet, Adenbugten, det Antarktiske område og de Nord-Vest-Europæiske
havområder, som defineret i MARPOL konventionen).
Udkastet til rammeafgørelse artikel 2, stk. 2,
indebærer endvidere, at medlemsstaterne for så vidt angår strafansvar i
videre
omfang end efter direktivet kan undtage besætningsmedlemmer for ansvar i
forbindelse med søulykker.
Artikel 3
forpligter medlemsstaterne til at sikre,
at også medvirken til overtrædelser som nævnt i artikel 2 kan straffes.
Artikel 4, stk. 1,
forpligter medlemsstaterne
til at sikre, at de overtrædelser, som er defineret i rammeafgørelsens
artikel
2 og 3 skal kunne medføre effektive, proportionale og afskrækkende straffe. I
alvorlige sager skal medlemsstaterne have en strafferamme med et maksimum på
mindst mellem 1 og 3 års fængsel, dvs. en frihedsstraf, der kan danne
grundlag
for udlevering efter reglerne om den europæiske arrestordre.
Artikel 4, stk. 1a,
giver medlemsstaterne
mulighed for at anvende andre former for sanktioner end nævnt i artikel 4,
stk. 1, i mindre sager, hvor overtrædelsen ikke har medført større skade
på
vandkvaliteten.
Efter
artikel 4, stk. 2,
har medlemsstaterne
endvidere mulighed for at supplere de strafferetlige sanktioner nævnt i
artikel
4, stk. 1, med andre former for sanktioner, navnlig bøder eller for en
fysisk persons vedkommende forbud mod at udøve virksomhed, der forudsætter
officiel autorisation eller godkendelse, eller forbud mod at stifte,
administrere eller lede et selskab eller en fond, såfremt de forhold, der har
ført til den pågældendes domfældelse, viser en tydelig risiko for recidiv med
ligeartet kriminalitet.
Efter
artikel 4, stk. 3,
skal medlemsstaterne
have en strafferamme med et maksimum på mindst mellem 5 og 10 års fængsel,
hvis
forsætlige overtrædelser af artikel 2 har medført betydelige og omfattende
skader på vandkvaliteten, dyre- eller plantearter eller dele af disse samt
alvorlig personskade eller død. Dette indebærer, at strafferammens maksimum
skal være på mindst 5 års fængsel.
Efter
artikel 4, stk. 4,
skal medlemsstaterne
herudover have en strafferamme med et maksimum på mindst mellem 2 og 5 års
fængsel, hvis forsætlige overtrædelser af artikel 2
a)
har medført
betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten eller på dyre- eller
plantearter eller dele af disse, eller
b)
er begået inden for
rammerne af en kriminel organisation.
Dette indebærer, at strafferammens maksimum skal være på
mindst 2 års fængsel.
Efter
artikel 4, stk. 5,
skal medlemsstaterne
have en strafferamme med et maksimum på mindst mellem 2 og 5 års fængsel,
hvis
groft uagtsomme overtrædelser af artikel 2 har medført betydelige og
omfattende
skader på vandkvaliteten, dyre- eller plantearter eller dele af disse samt
alvorlig personskade eller død. Dette indebærer, at strafferammens maksimum
skal være på mindst 2 års fængsel.
Efter
artikel 4, stk. 6,
skal medlemsstaterne
herudover have en strafferamme med et maksimum på mindst mellem 1 og 3 års
fængsel, hvis groft uagtsomme overtrædelser af artikel 2 har medført
betydelige
og omfattende skader på vandkvaliteten eller på dyre- eller plantearter eller
dele af disse. Dette indebærer, at strafferammens maksimum skal være på
mindst 1
års fængsel.
Artikel 5, stk. 1,
indeholder nærmere regler
for juridiske personers strafansvar. Bestemmelsen forpligter medlemsstaterne
til at sikre, at juridiske personer kan gøres ansvarlige med hensyn til de
handlinger, der er beskrevet i rammeafgørelsens artikel 2 og 3. Pligten
gælder
kun i det omfang handlingerne er begået for at skaffe den juridiske person
vinding og er begået af en person, der handler enten individuelt eller som
medlem
af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden
for den juridiske person, baseret på beføjelser til at repræsentere den
juridiske person, til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne,
eller til at udøve intern kontrol.
Endvidere forpligtes medlemsstaterne efter
artikel 5,
stk. 2,
til at sikre, at juridiske personer også kan straffes i
tilfælde, hvor utilstrækkelig kontrol eller tilsyn fra den juridiske persons
side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske
persons
myndighed, at begå overtrædelser som nævnt i artikel 2 med henblik på at
skaffe
den juridiske person vinding.
Artikel 5, stk. 3,
fastslår, at juridiske
personers ansvar efter bestemmelsens stk. 1 og 2 ikke udelukker
strafferetlig
forfølgning af fysiske personer, der begår eller medvirker til de i artikel 2
og 3 nævnte overtrædelser.
Ifølge
artikel 6, stk. 1,
er medlemsstaterne
forpligtede til at sikre, at der over for juridiske personer, der findes
ansvarlige i medfør af artikel 5, stk. 1, kan iværksættes sanktioner,
der
er effektive, proportionale og har afskrækkende virkning. Sanktionerne skal,
i
det mindste hvor der er tale om overtrædelser som nævnt i artikel 2, omfatte
bøder med et maksimum på mindst 150.000 EUR (ca. 1.125.000 kr.) til 300.000
EUR
(ca. 2.250.000 kr.). I de mest graverende tilfælde, herunder de forsætlige
overtrædelser, der er nævnt i artikel 4, stk. 3 og 4, skal bøderammen
være
på mindst 750.000 EUR (ca. 5.625.000 kr.) til 1.500.000 EUR (ca. 11.250.000
kr.), jf. artikel 6, stk. 1, litra i).
Rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1, litra ii) åbner
mulighed for, at sanktionerne i alle tilfælde kan omfatte andet end bøder,
f.eks.:
a)
udelukkelse fra
offentlige ydelser eller tilskud,
b)
midlertidigt eller
varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed,
c)
anbringelse under
retsligt tilsyn,
d)
likvidation efter
retskendelse,
e)
pligt til at træffe
bestemte foranstaltninger for at undgå følgevirkningerne af den strafbare
handling, der medførte ansvar for den juridiske person.
I
artikel 6, stk. 1 a,
er der taget højde for,
at ikke alle medlemsstater deltager i EMUen, således at bøderammerne i
stk. 1, for de medlemsstater, der ikke anvender euroen, fastlægges efter
en nærmere angiven vekselkurs.
Endvidere fremgår det af
artikel 6, stk. 2,
at
en medlemsstat kan gennemføre bestemmelserne i stk. 1 om bøderammer ved
at
anvende en alternativ ordning, hvor bøden står i et rimeligt forhold til den
juridiske persons omsætning, den finansielle fordel, som opnås eller
forventes
opnået ved den strafbare handling, eller enhver anden værdi, som angiver den
juridiske persons finansielle situation. Det er dog en forudsætning for at
anvende den alternative ordning i stk. 2, at ordningen gør det muligt at
idømme bøder, som mindst svarer til de bøderammer, der er fastsat i
stk. 1.
Efter
artikel 6, stk. 3,
skal de medlemsstater,
der vil gennemføre rammeafgørelsen ved at anvende ordningen i stk. 2,
indgive meddelelse herom til Rådets Generalsekretariat og til Kommissionen.
Ifølge
artikel 6, stk. 4,
er medlemsstaterne
forpligtede til at sikre, at der ligeledes over for juridiske personer, der
findes ansvarlige i medfør af artikel 5, stk. 2, kan iværksættes
sanktioner, der er effektive, proportionale og har afskrækkende virkning.
Artikel 7
indeholder en bestemmelse om
straffemyndighed (jurisdiktion). Efter bestemmelsens stk. 1 - 3
forpligtes
hvert medlemsland til at have straffemyndighed i det omfang folkeretten
tillader det, når handlingen er begået helt eller delvist inden for det
pågældende medlemslands territorium (indtil 12 sømil fra kystlinien) eller
inden for den såkaldte eksklusive økonomiske zone (indtil 200 sømil fra
kystlinien) eller i en tilsvarende zone, der er oprettet i henhold til
folkeretten. Herudover forpligtes medlemslandene til at have
straffemyndighed,
når lovovertrædelsen er begået på skibe, der fører det pågældende
medlemslands
flag. Endvidere forpligtes medlemslandene til at have straffemyndighed, når
lovovertrædelsen er begået uden for medlemsstatens territorium, men har
medført
skader eller sandsynligvis vil medføre skader på det pågældende medlemslands
territorium eller dens eksklusive økonomiske zone, og skibet frivilligt
befinder sig i en havn eller en offshore-terminal i den pågældende
medlemsstat.
Endelig forpligtes medlemslandene til at have straffemyndighed, hvis
lovovertrædelsen er begået på det åbne hav, og skibet frivilligt befinder sig
i
en havn eller en offshore-terminal i den pågældende medlemsstat, dvs. staten
er
såkaldt havnestat.
Medlemslandene kan herudover vælge at have
straffemyndighed, hvis lovovertrædelsen er begået til fordel for en juridisk
person, der har hjemsted på det pågældende medlemslands territorium, eller
hvis
lovovertrædelsen er begået af en person, der er statsborger i det pågældende
medlemsland, hvis lovovertrædelsen er strafbar, dér hvor den er begået, eller
hvis det sted, hvor den er begået, ikke er omfattet af nogen stedlig
jurisdiktion.
Artikel 7 indeholder i
stk. 4-5
regler om
samarbejde i tilfælde, hvor mere end én medlemsstat har straffemyndighed. I
disse tilfælde opregnes der en række tilknytningsmomenter, der bør tages i
betragtning.
Artikel 8
indeholder en bestemmelse om
medlemsstaternes pligt til at underrette henholdsvis andre medlemsstater, der
risikerer at blive ramt af en forureningsskade, den eller de medlemsstater,
der
har straffemyndighed og Kommissionen. Ifølge artikel 9 skal medlemsstaterne
udpege kontaktpunkter navnlig til udveksling af oplysninger i henhold til
artikel 8, og via Kommissionen skal de øvrige medlemsstater underrettes om
disse kontaktpunkter.
Artikel 10
definerer det territoriale
anvendelsesområde for udkastet til rammeafgørelsen, så det svarer til
direktivforslagets. Efter direktivets artikel 3, stk. 1, er
anvendelsesområdet medlemsstaternes indre og ydre territorialfarvande,
stræder
benyttet i international sejlads, de eksklusive økonomiske zoner og det åbne
hav.
Artikel 11
vedrører gennemførelse af
rammeafgørelsen. I lighed med andre rammeafgørelser skal medlemslandene efter
stk. 2, foretage en afrapportering over for Rådets Generalsekretariat og
Kommissionen om, hvorledes de forpligtelser, der følger af rammeafgørelsen,
er
gennemført i national ret. Kommissionen udarbejder herefter en skriftlig
rapport og på baggrund af denne vurderer Rådet, om medlemsstaterne har
truffet
de nødvendige foranstaltninger.
Endvidere fremgår det af
stk. 3,
at
Kommissionen senest 5 år efter, at rammeafgørelsen skal være gennemført i
national ret, på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne forelægger en
rapport for Rådet om den konkrete anvendelse af de nationale bestemmelser,
der
gennemfører bødereglerne i artikel 6, stk. 1 og 2. Samtidig fremsætter
Kommissionen de forslag, som den finder hensigtsmæssige, hvilket kan omfatte
forslag om, at medlemsstaterne, for så vidt angår overtrædelser begået på
deres
søterritorium eller i deres eksklusive økonomiske zone, ikke skal anse et
fartøj, der fører en anden medlemsstats flag, for at være et fremmed fartøj
som
omhandlet i De Forenede Nationers Havretskonvention artikel 230. Artikel 230
indeholder bestemmelser om begrænset anvendelse af andet end bødestraf i
forhold til fremmede skibe.
Artikel 12
vedrører ikrafttrædelse af
rammeafgørelsen.
Det skal bemærkes, at det seneste udkast til rammeafgørelse
ledsages af et udkast til tre rådserklæringer. For det første opfordres
Kommissionen til at undersøge, om der er mulighed for at iværksætte et
initiativ inden for IMO’s (International Maritime Organisation) rammer
med
henblik på en revision af MARPOL konventionen 73/78 navnlig på grundlag af
den
nyeste EF- og EU- lovgivning om forurening fra skibe.
For det andet fastslås det, at rammeafgørelsens artikel 2
fastlægger det strafbare område ved at henvise til bestemmelserne i
direktivets
artikel 4 og 5, og at den endelige fastlæggelse af det strafbare område
derfor
afhænger af den endelige udformning af direktivets artikel 4 og 5.
For det tredje forpligtes Kommissionen til i forbindelse
med udarbejdelse af rapporten efter rammeafgørelsens artikel 11, stk. 3,
at foretage en vurdering af de økonomiske konsekvenser og de konsekvenser for
bekæmpelsen
af forurening til søs, som Kommissionens eventuelle forslag indebærer.
5. De lovgivningsmæssige konsekvenser af udkastet
til rammeafgørelse
Den centrale danske lov på området er lov om beskyttelse af
havmiljøet (jf. lov nr. 476 af 30. juni 1993 som senest ændret ved lov nr.
1373
af 20. december 2004, »havmiljøloven«). I medfør af havmiljøloven er udstedt
bekendtgørelse nr. 166 af 1. april 1987 om klassifikation og kategorisering,
samt udtømning af flydende stoffer, der transporteres i bulk
(udtømningsbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 485 af 15. juni 1999 om
udtømning af olie fra skibe.
Der findes endvidere en række andre miljøregler, navnlig i
miljøbeskyttelsesloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som
senest ændret ved lov nr. 314 af 5. maj 2004) og lov om kemiske stoffer og
produkter (jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som senest ændret
ved lov nr. 315 af 5. maj 2004), der ikke er særligt rettet mod
havmiljøforurening, men som efter omstændighederne også vil kunne finde
anvendelse.
Havmiljøloven indeholder i kapitel 2 regler om udtømning af
olie. Efter § 11, stk. 1, må udtømning af olie ikke finde sted på
dansk søterritorium. I de eksklusive økonomiske zoner eller uden for dansk
søterritorium i øvrigt er der ikke ubegrænset forbud mod udtømning af olie,
men
udtømningen må kun finde sted i overensstemmelse med nærmere regler fastsat
af
miljøministeren, jf. § 11, stk. 2 og 3.
De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelsen om udtømning
af olie fra skibe, der i § 2-3 regulerer de såkaldte særlige havområder
og
i §§ 4-5 udtømning uden for de særlige havområder.
Havmiljøloven indeholder endvidere i kapitel 3 regler om
udtømning af flydende stoffer, der transporteres i bulk. Efter § 13,
stk. 1, må udtømning af sådanne stoffer, bortset fra vand, ikke finde
sted
på dansk søterritorium. I de eksklusive økonomiske zoner eller uden for dansk
søterritorium i øvrigt er der ikke ubegrænset forbud mod udtømning af
flydende
stoffer, men udtømningen må kun finde sted i overensstemmelse med nærmere
regler fastsat af miljøministeren, jf. § 13, stk. 2 og § 14.
De nærmere regler er fastsat i udtømningsbekendtgørelsen.
Overtrædelse af bestemmelserne i havmiljølovens § 11,
stk. 1 og 2, samt bekendtgørelsen om udtømning af olie §§ 2-5 er
strafbelagt, jf. henholdsvis havmiljølovens § 59 og bekendtgørelsens
§ 7. Tilsvarende gælder overtrædelse af bestemmelserne i havmiljølovens
§ 13 og de relevante bestemmelser i udtømningsbekendtgørelsen, jf.
henholdsvis havmiljølovens § 59 og udtømningsbekendtgørelsens § 18.
Miljøstyrelsen har over for Justitsministeriet oplyst, at
de handlinger, som efter direktivforslagets artikel 4 og 5 skal betragtes som
overtrædelser, er ulovlige efter dansk miljølovgivning – dvs.
havmiljøloven, bekendtgørelsen
om udtømning af olie fra skibe samt udtømningsbekendtgørelsen. Som nævnt
ovenfor er de relevante bestemmelser i miljølovgivningen strafbelagte, og de
pågældende danske regler må således anses for at opfylde mindstekravene for
det
strafbare område som fastsat i rammeafgørelsens artikel 2.
Det bemærkes i den forbindelse, at efter straffelovens
§ 196 om grov miljøkriminalitet straffes den, der under skærpende
omstændigheder i strid med miljølovgivningen 1) forurener luft, vand, jord
eller
undergrund med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller
fremkaldes nærliggende fare herfor, eller 2) opbevarer eller bortskaffer
affald
eller lignende stoffer med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet
eller fremkaldes nærliggende fare herfor. Strafferammen er fængsel indtil 4
år.
Rammeafgørelsens artikel 3 om straf for medvirken er
opfyldt ved straffelovens § 23, der indeholder hjemmel til at straffe
for
medvirken både til overtrædelse af straffeloven og særlovgivningen, i dette
tilfælde havmiljøloven.
For så vidt angår mindstekravene til strafferammernes
maksimum i rammeafgørelsens artikel 4 bemærkes, at overtrædelser af
havmiljøloven straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den
øvrige lovgivning. Straffen kan i henhold til havmiljølovens § 59,
stk. 3, stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1)
voldt
skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet
en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved
besparelser.
Bekendtgørelserne om henholdsvis klassifikation og
kategorisering, samt udtømning af flydende stoffer, der transporteres i bulk
og
om udtømning af olie indeholder også hjemmel til bødestraf og fængselsstraf
op
til 2 år.
Strafbestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 110 og
lov om kemiske stoffer og produkter § 59 er sammenlignelige med
havmiljølovens § 59, og hjemler således almindeligvis bødestraf og i
alvorligere tilfælde fængsel indtil 2 år.
Særligt alvorlige tilfælde straffes efter straffelovens
§ 196 om grov miljøkriminalitet med fængsel indtil 4 år.
De gældende danske strafferammer i havmiljøloven og
straffelovens § 196 opfylder rammeafgørelsens artikel 4 med følgende to
undtagelser:
Efter artikel 4, stk. 3, skal medlemsstaterne have en
strafferamme med et maksimum på mindst mellem 5 og 10 års fængsel, hvis
forsætlige overtrædelser af artikel 2 har medført betydelige og omfattende
skader på vandkvaliteten, dyre- eller plantearter eller dele af disse samt
alvorlig personskade eller død.
Gerningsbeskrivelsen i artikel 4, stk. 3, vurderes
efter dansk ret at være omfattet af straffelovens § 196, jf.
havmiljøloven. Det er dog ikke efter straffelovens § 196 noget krav, at
den ulovlige udtømning har haft alvorlig personskade eller død til følge,
idet
straffelovens § 196 er anvendelig, allerede fordi den ulovlige udtømning
har haft til følge, at miljøet er blevet betydeligt skadet, eller der har
været
nærliggende fare herfor.
Hverken havmiljølovens § 59, bekendtgørelserne om
henholdsvis klassifikation og kategorisering, samt udtømning af flydende
stoffer, der transporteres i bulk og om udtømning af olie eller straffelovens
§ 196 har en strafferamme med et maksimum på mindst 5 års fængsel.
I de tilfælde, hvor der både sker alvorlig skade på miljøet
og på person, vil der efter omstændighederne ikke alene være tale om en
overtrædelse af straffelovens § 196, jf. de danske havmiljøregler, men
eventuelt også en overtrædelse af visse bestemmelser om forbrydelser mod liv
og
legeme, som der i givet fald vil kunne straffes i sammenstød med, herunder
navnlig straffelovens § 237 (forsætligt manddrab), der har en
strafferamme
på fængsel fra 5 år til livstid, § 241 (uagtsomt manddrab), der straffes
med fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 8 år, § 245 (grov vold), der har en strafferamme på 6 år,
§ 246 (særlig grov vold), der har en strafferamme på 10 år eller
§ 249 (uagtsom vold), der straffes med fængsel indtil 4 måneder eller
under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år.
Hvorvidt overtrædelser som omfattet af rammeafgørelsens
artikel 4, stk. 3, konkret vil være dækket af en strafferamme med et
maksimum på mindst mellem 5 og 10 års fængsel, afhænger af de nærmere
omstændigheder.
Der vil således kunne forekomme situationer, hvor kravet om en strafferamme
med
et maksimum på mindst mellem 5 og 10 års fængsel ikke er opfyldt i dansk ret.
For at opfylde rammeafgørelsens artikel 4, stk. 3, vil det derfor være
nødvendigt at forhøje strafferammen i straffelovens § 196 til fængsel
indtil 6 år.
Efter artikel 4, stk. 4, litra b, skal medlemsstaterne
have en strafferamme med et maksimum på mindst mellem 2 og 5 års fængsel,
hvis
forsætlige overtrædelser af artikel 2 er begået inden for rammerne af en
kriminel organisation.
Efter gældende ret er der ikke mulighed for at udmåle en
straf på mindst 2 års fængsel alene af den grund, at handlingen er begået
inden
for rammerne af en kriminel organisation. For at opfylde artikel 4,
stk. 4, litra b, vil det være nødvendigt med en lovændring, således at
det
forhold, at handlingen er begået inden for rammerne af en kriminel
organisation, i sig selv giver mulighed for at udmåle en straf på 2 års
fængsel.
Rammeafgørelsens artikel 5 om juridiske personers ansvar er
opfyldt ved havmiljølovens § 62 og straffelovens § 306, der
indeholder hjemmel til, at juridiske personer kan straffes i overensstemmelse
med reglerne i straffelovens kapitel 5 om strafansvar for juridiske personer.
Rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1, litra i),
hvorefter maksimum for bøder idømt juridiske personer ikke må ligge under en
vis grænse, er ligeledes opfyldt i dansk ret, idet der ikke i dansk ret er
fastsat maksima for bødernes størrelse. Bestemmelsen i rammeafgørelsens
artikel
6, nr. 1, litra ii), om andre sanktioner end bøder er valgfri og kræver
derfor
ikke lovændringer.
Bestemmelserne i rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2 og
3, vedrørende minimum for bødemaksimum ved anvendelse af alternative
kriterier
for udmåling af bødens størrelse kræver ligeledes ikke lovændringer, idet der
som nævnt ikke i Danmark er fastsat maksima for bødernes udmåling.
Bestemmelserne om straffemyndighed i rammeafgørelsens
artikel 7 vurderes at være opfyldt i dansk ret ved straffelovens generelle
regler om straffemyndighed sammenholdt med havmiljølovens § 2 om
havmiljølovens
anvendelsesområde.
Dansk ret hjemler således straffemyndighed som fastsat i
rammeafgørelsens artikel 7, nr. 1, litra a og b, vedrørende handlinger begået
på landets territorium og i den eksklusive økonomiske zone, dvs. fra
søterritoriets
ydre grænse til 200 sømil målt fra de såkaldte basislinier, jf. straffelovens
§ 6, nr. 1, § 3 i lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive
økonomiske zoner og havmiljølovens § 2, nr. 1, for så vidt angår danske
skibe og nr. 1 og 4 for så vidt angår udenlandske skibe.
Handlinger begået på skibe, der sejler under dansk flag,
jf. rammeafgørelsen artikel 7, nr. 1, litra c, hører under dansk
straffemyndighed efter straffelovens § 6, nr. 2 og 3, hvis det danske
skib
befinder sig uden for nogen stats folkeretligt anerkendte område eller for så
vidt det danske skib befinder sig på fremmed folkeretligt anerkendt område,
hvis handlingen er begået af personer, der hører til fartøjet eller som
rejsende følger med dette, jf. havmiljølovens § 2, nr. 1.
Under dansk straffemyndighed hører endvidere efter
straffelovens § 7, nr. 2, handlinger begået af danske statsborgere
foretaget på fremmed folkeretligt anerkendt område, hvis handlingen er
strafbar
også efter den dér gældende lovgivning, jf. havmiljøloven § 2, nr. 1,
vedrørende handlinger begået på danske skibe, og nr. 4 vedrørende handlinger
begået på udenlandske skibe, jf. rammeafgørelsens artikel 7, nr. 1, litra d,
l.
led.
Handlinger begået af danske statsborgere uden for
folkeretligt anerkendt statsområde, jf. rammeafgørelsens artikel 7, nr. 1,
litra d, 2. led, hører under dansk straffemyndighed, hvis handlinger af den
pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder, jf.
straffelovens § 7, nr. 1, og havmiljølovens § 2, nr. 1 og 5. Efter
havmiljølovens § 59, stk. 1, er straffen for overtrædelse af
havmiljøloven bøde, og kun under skærpende omstændigheder kan straffen stige
til fængsel i indtil 2 år. Dette gælder, hvis overtrædelsen er begået
forsætligt
eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på
miljøet eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved
besparelser.
Strafferammen i straffelovens § 196 er fængsel i indtil 4 år. Danmark
opfylder således ikke rammeafgørelsens artikel 7, nr. 1, litra d, 2. led, for
så vidt angår overtrædelser af havmiljølovens § 59, stk. 1.
Imidlertid er bestemmelsen efter rammeafgørelsens artikel 7, stk. 2,
litra
a, valgfri, og Danmark agter derfor i overensstemmelse med rammeafgørelsens
artikel 7, stk. 3, at give meddelelse til Generalsekretariatet for Rådet
om, at denne bestemmelse alene finder delvis anvendelse for Danmark.
Efter dansk ret er der ikke straffemyndighed i tilfælde,
hvor handlingen foretages til fordel for en juridisk person, som har sit
vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. rammeafgørelsens artikel 7,
stk. 1, litra e. Bestemmelsen er efter rammeafgørelsens artikel 7,
stk. 2, litra b, valgfri. Danmark agter derfor i overensstemmelse med
rammeafgørelsens artikel 7, stk. 3, at give meddelelse til
Generalsekretariatet for Rådet om, at denne bestemmelse ikke finder
anvendelse
for Danmark.
Der antages tillige efter dansk ret at være
straffemyndighed i tilfælde, hvor handlinger, der er begået fra et udenlandsk
skib uden for Danmarks søterritorium og eksklusive økonomiske zone, har
medført
eller sandsynligvis vil medføre skader inden for Danmarks territorium eller
Danmarks eksklusive økonomiske zone, og skibet efterfølgende frivilligt
befinder sig i dansk havn eller ved en dansk off-shore terminal, jf.
straffelovens
§ 9 og havmiljølovens § 2, nr. 4, sammenholdt med artikel 218 i
FN’s
Havretskonvention. Disse bestemmelser opfylder kravene i rammeafgørelsens
artikel 7, nr. 1, litra f.
Endelig er der efter straffelovens § 8, nr. 5, og
havmiljølovens § 2, nr. 1, om danske skibe og nr. 5 om udenlandske
skibe,
straffemyndighed vedrørende skibe på åbent hav, jf. rammeafgørelsen artikel
7,
nr. 1, litra g.
Rammeafgørelsens artikel 7 om straffemyndighed vurderes
således ikke at kræve ændringer i dansk ret. Det bemærkes i øvrigt i den
forbindelse, at det følger af straffelovens § 8, nr. 5, at under dansk
straffemyndighed hører handlinger, foretagne uden for den danske stat, uden
hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen er omfattet af
mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at
foretage retsforfølgning – her en rammeafgørelse om skærpelse af de
strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til
bekæmpelse
af forurening fra skibe.
For så vidt angår rammeafgørelsens artikel 8 og 9 om
udveksling af oplysninger med de øvrige EU-lande vil disse ikke have
lovgivningsmæssige
konsekvenser. Heller ikke de øvrige bestemmelser i artikel 10-12 i udkastet
til
rammeafgørelsen vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet disse
bestemmelser angår det territoriale anvendelsesområde samt gennemførelse og
ikrafttræden af rammeafgørelsen.
Bilag 1
Forslag til
RÅDETS
RAMMEAFGØRELSE
om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af
lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,
særlig artikel 31, stk. 1, litra e), og artikel 34,
stk. 2, litra b),
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1) ,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
2) ,
og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Rådets og Kommissionens handlingsplan for,
hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med
frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres
3) , samt konklusionerne
fra Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15. og
16. oktober 1999
(punkt 48)
4)
efterlyser lovgivningsmæssige
foranstaltninger til bekæmpelse af miljøkriminalitet, navnlig fælles
sanktioner
og sammenlignelige retsplejegarantier.
(2)
[...]
(3)
Bekæmpelse af forsætlig eller alvorlig uagtsom
forurening fra skibe er et af Den Europæiske Unions prioriterede områder.
Især
konklusionerne fra Det Europæiske Råd i København den 12. og
13. december 2002 (punkt 32
-
34) og erklæringen fra RIA-Rådet af
19. december 2002 efter olietankskibet Prestige's forlis viser
EU’s
vilje til at vedtage alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at
undgå,
at sådanne katastrofer sker igen.
(4)
I den henseende bør der - således som
Kommissionen anførte i sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet
om
skærpelse af sikkerheden til søs efter olietankskibet Prestiges forlis
5)
-
ske en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning.
(5)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/ /EF om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for
overtrædelser samt denne rammeafgørelse, der supplerer direktiv 2004/.../EF
med
detaljerede regler på det strafferetlige område, tager sigte på en sådan
tilnærmelse.
(6)
Rådet finder, at denne rammeafgørelse, der er
er baseret på artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union, er et korrekt
instrument til at forpligte medlemsstaterne til at fastsætte strafferetlige
sanktioner.
(7)
På grund af adfærdens specifikke art er der
indført fælles sanktioner for juridiske personer.
(8)
[...]
(9)
Der
bør tilvejebringes
et optimalt samarbejde
mellem medlemsstaterne for at sikre en hurtig udveksling af oplysninger
medlemsstaterne imellem. Der skal udpeges kontaktpunkter.
(10)
M
ålene for den påtænkte handling kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den
grænseoverskridende karakter af de skader, den omhandlede adfærd kan medføre,
bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe
foranstaltninger
i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, går denne rammeafgørelse ikke ud over, hvad der
er
nødvendigt for at nå disse mål.
(11)
Denne rammeafgørelse respekterer de grundlæggende
rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i
artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union
og afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
(12)
Denne rammeafgørelse indeholder ikke
noget udtrykkeligt krav til medlemsstater, som grænser op til stræder, der
benyttes i international sejlads og er omfattet af bestemmelserne om
transitpassage i kapitel III, afsnit 2, i De Forenede Nationers
havretskonvention af 1982, om at fastlægge deres straffemyndighed med hensyn
til overtrædelser begået i sådanne stræder. Straffemyndigheden for så vidt
angår sådanne overtrædelser skal fastlægges i henhold til artikel 7, stk. 1,
litra a) og b), i rammeafgørelsen i overensstemmelse med international ret,
særlig artikel 34 i ovennævnte FN-konvention.
(13)
Kommissionen skal
overvåge, hvorledes medlemsstaterne i praksis gennemfører denne
rammeafgørelse,
og skal om fem år forelægge Rådet en rapport; denne rapport kan indeholde
passende forslag –
VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:
Artikel 1
Definitioner
Definitionerne i artikel [...] i
direktiv 2004/ /EF finder anvendelse i denne rammeafgørelse.
Artikel 2
Strafbare handlinger
1.
Med forbehold af
artikel 4, stk. 1a, træffer hver medlemsstat de nødvendige
foranstaltninger
for at sikre, at overtrædelser som omhandlet i artikel 4 og 5 i direktiv
2004/.../EF, betragtes som en strafbar handling.
2.
Stk. 1 finder
ikke anvendelse på besætningsmedlemmer for så vidt angår overtrædelser, der
sker i stræder benyttet i international sejlads, i de eksklusive økonomiske
zoner eller på åbent hav, såfremt bestemmelserne i MARPOL 73/78,
bilag I,
nr. 11, litra b), eller i bilag II, nr. 6, litra b),
i
øvrigt er overholdt.
Artikel 3
Medvirken i form af tilskyndelse, råd eller dåd
Hver medlemsstat træffer efter
national ret de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at medvirken til en
i
artikel 2 omhandlet handling i form af tilskyndelse, råd eller dåd er
strafbar.
Artikel 4
Sanktioner
1.
Hver medlemsstat
træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i artikel 2
og
3 omhandlede strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner,
der er
effektive, står i rimeligt forhold til den
strafbare handling og har afskrækkende virkning, herunder
i det mindste i alvorlige tilfælde også fængsel
med en strafferamme på mindst mellem et og tre års fængsel.
1a.
I mindre alvorlige sager, hvor den begåede handling ikke volder
større skade på vandkvaliteten, kan medlemsstaten indføre en anden type
sanktioner end dem, der er omhandlet i stk. 1.
2.
De i stk. 1
omhandlede strafferetlige sanktioner kan ledsages af andre sanktioner eller
foranstaltninger, navnlig bøder eller for en fysisk persons vedkommende
forbud
mod at udøve virksomhed, der forudsætter officiel autorisation eller
godkendelse,
eller mod at stifte, administrere eller lede et selskab eller en fond,
såfremt
de forhold, der har ført til den pågældendes domfældelse, viser en tydelig
risiko for, at den samme form for kriminel aktivitet vil blive genoptaget.
3.
Hver medlemsstat
træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den i artikel 2
omhandlede forsætligt begåede strafbare handling kan straffes med fængsel med
en strafferamme på mindst mellem 5 og 10 års fængsel, såfremt handlingen har
medført betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten, dyre- eller
plantearter eller dele af disse, samt dødsfald eller alvorlig personskade.
4.
Hver medlemsstat
træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den i artikel 2
omhandlede forsætligt begåede strafbare handling kan straffes med fængsel med
en strafferamme på mindst 2 til 5 års fængsel,
a)
hvis handlingen har
medført betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten eller på dyre-
eller
plantearter eller dele af disse, eller
b)
hvis handlingen er
begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i fælles
aktion 98/733/RIA af 21. december 1998 om at gøre det strafbart at
deltage i en kriminel organisation i Den Europæiske Unions medlemsstater,
uanset det strafniveau, der er omhandlet deri.
5.
Hver medlemsstat
træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den i artikel 2
omhandlede strafbare handling, når den er begået ved grov uagtsomhed, kan
straffes med fængsel med en strafferamme på mindst 2 til 5 års fængsel,
såfremt
handlingen har medført betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten,
dyre-
eller plantearter eller dele af disse, samt dødsfald eller alvorlig
personskade.
6.
Hver medlemsstat
træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den i artikel 2
omhandlede strafbare handling, når den er begået ved grov uagtsomhed, kan
straffes med fængsel med en strafferamme på mindst 1 til 3 års fængsel,
såfremt
handlingen har medført betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten
eller
på dyre- eller plantearter eller dele af disse.
7.
For så vidt angår
frihedsstraf finder denne artikel anvendelse med forbehold af folkeretten og
især artikel 230 i FN's havretskonvention.
Artikel 5
Juridiske personers ansvar
1.
Hver medlemsstat
træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer
kan
kendes ansvarlige for de i artikel 2 og 3 omhandlede strafbare
handlinger,
der, for at skaffe dem vinding, er begået af en person, der handler enten
individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som
har
en ledende stilling inden for den juridiske person, baseret på:
a)
beføjelser til at
repræsentere den juridiske person, eller
b)
beføjelse til at
træffe beslutninger på den juridiske persons vegne, eller
c)
beføjelse til at
udøve intern kontrol.
2.
Ud over i de i
stk. 1 omhandlede tilfælde træffer hver medlemsstat de nødvendige
foranstaltninger
for at sikre, at en juridisk person kan kendes ansvarlig, når utilstrækkeligt
tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede
personers side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den
juridiske persons myndighed, at begå den i artikel 2 omhandlede
strafbare
handling for at skaffe den juridiske person vinding.
3.
Juridiske personers
ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke strafferetlig
forfølgelse
af fysiske personer, der begår, tilskynder eller medvirker til den i
artikel 2 og 3 omhandlede strafbare handling.
Artikel 6
Sanktioner over for juridiske personer
1.
Hver medlemsstat
træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person,
der
kendes ansvarlig i medfør af artikel 5, stk. 1, kan pålægges
sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare
handling og har afskrækkende virkning. Disse sanktioner
i)
skal i det mindste i
tilfælde, hvor den juridiske person kendes ansvarlig for de i artikel 2
omhandlede strafbare handlinger, omfatte bøder:
–
med et maksimum på mindst mellem 150
000 EUR og 300 000 EUR
–
med et maksimum på mindst mellem 750
000 EUR og 1 500 000 EUR i de mest graverende tilfælde, herunder
mindst de forsætligt begåede strafbare handlinger, der er omfattet af
artikel 4, stk. 3 og 4.
ii)
kan i alle tilfælde
omfatte andre sanktioner end bøder, f.eks.:
a)
udelukkelse fra
offentlige ydelser eller tilskud,
b)
midlertidigt eller
varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed,
c)
anbringelse under
retsligt tilsyn,
d)
likvidation efter
retskendelse,
e)
pligt til at træffe
bestemte foranstaltninger for at undgå følgevirkningerne af den strafbare
handling, der medførte den juridiske persons ansvar.
1a.
Med henblik på
gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, nr. i), og uden at dette
berører stk. 1, første punktum, anvender de medlemsstater, hvor euroen
ikke er indført, den vekselkurs mellem euroen og deres valuta, som er
offentliggjort i EUT på dagen for vedtagelsen af denne rammeafgørelse.
2.
En medlemsstat kan
gennemføre bestemmelserne i stk. 1, nr. i), ved at anvende en
ordning, hvor bøden står i et rimeligt forhold til den juridiske persons
omsætning, til den finansielle fordel, som opnås eller forventes opnået ved
at
begå den strafbare handling, eller til enhver anden værdi, som angiver den
juridiske persons finansielle situation, under forudsætning af, at denne
ordning gør det muligt at idømme bøder, som mindst svarer til de i
stk. 1,
nr. i), fastsatte minimumsniveauer for den maksimale bøde.
3.
En medlemsstat, der
ønsker at gennemføre rammeafgørelsen i overensstemmelse med den i stk. 2
fastsatte valgmulighed, giver Generalsekretariatet for Rådet samt
Kommissionen
meddelelse herom.
4.
Hver medlemsstat
træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person,
der
kendes ansvarlig i medfør af artikel 5, stk. 2, kan pålægges
sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare
handling og har afskrækkende virkning.
Artikel 7
Straffemyndighed
1.
Hver medlemsstat
træffer de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge sin straffemyndighed,
for så vidt folke
retten hjemler dette,
med hensyn til de i artikel 2 og 3 omhandlede strafbare handlinger, når
den strafbare handling er begået:
a)
helt eller delvist på
dens territorium,
b)
i dens eksklusive
økonomiske zone eller i en tilsvarende zone, der er oprettet i henhold til
folkeretten,
c)
om bord på et skib,
der sejler under dens flag,
d)
af en af dens
statsborgere, hvis handlingen er strafbar efter straffeloven dér, hvor den er
begået,
eller hvis det sted, hvor handlingen er begået, ikke er omfattet af nogen
højhedsret,
e)
til fordel for en
juridisk person, som har sit vedtægtsmæssige hjemsted på dens territorium,
f)
uden for dens
territorium, men har medført eller sandsynligvis vil medføre skader inden for
dens territorium eller dens økonomiske zone, og skibet frivilligt befinder
sig
i en havn eller en offshore-terminal i den pågældende medlemsstat,
g)
på åbent hav, og
skibet frivilligt befinder sig i en havn eller en offshore-terminal i den
pågældende
medlemsstat.
2.
En medlemsstat kan
beslutte, at den ikke eller kun i specifikke tilfælde eller under specifikke
omstændigheder vil anvende straffemyndighedsreglen i:
a)
stk. 1, litra d)
b)
stk. 1, litra e).
3.
Medlemsstaterne
underretter Generalsekretariatet for Rådet, hvis de beslutter at anvende
stk. 2, og oplyser i givet fald, i hvilke specifikke tilfælde eller
under
hvilke specifikke omstændigheder beslutningen finder anvendelse.
4.
Hvis mere end én
medlemsstat har straffemyndighed, tilstræber de pågældende medlemsstater en
passende koordinering af deres indsats, navnlig for så vidt angår
betingelserne
for retsforfølgning og bestemmelserne om gensidig bistand.
5.
Der bør tages hensyn
til følgende former for tilknytning:
a)
den medlemsstat, på
hvis territorium, eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone den
strafbare handling er begået
b)
den medlemsstat, på
hvis territorium eller i hvis eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende
zone følgerne af den strafbare handling gør sig gældende
c)
den medlemsstat, i
hvis territorialfarvande, eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone
et
skib, hvorfra den strafbare handling er begået, er i transit
d)
den medlemsstat, hvor
gerningsmanden er statsborger eller har bopæl
e)
den medlemsstat, på
hvis område den juridiske person, på hvis vegne den strafbare handling er
begået, har sit vedtægtsmæssige hjemsted
f)
den medlemsstat, der
er flagstat for det skib, hvorfra den strafbare handling er begået.
6.
Ved anvendelsen af
denne artikel omfatter territoriet, det område, der er omhandlet i
artikel 3,
stk. 1, litra a) og b) , i direktiv 2004/.../EF.
Artikel 8
Meddelelse af oplysninger
1.
Hvis en medlemsstat
underrettes om, at der er begået en strafbar handling omfattet af
artikel 2,
eller at der er risiko for, at der vil blive begået en sådan handling, der
medfører eller kan forventes at medføre en umiddelbar forurening, underretter
den straks eventuelle andre medlemsstater, der kan blive ramt af disse
skader,
samt Kommissionen.
2.
Hvis en medlemsstat
underrettes om, at der er begået en strafbar handling, der er omfattet af
artikel 2, eller at der er risiko for, at der vil blive begået en sådan
handling, der kan forventes at være omfattet af en medlemsstats
straffemyndighed,
underretter den straks den pågældende medlemsstat.
3.
Medlemsstaterne
underretter straks flagstaten eller enhver anden berørt medlemsstat om de
foranstaltninger,
der er truffet i medfør af denne rammeafgørelse, særlig artikel 7.
Artikel 9
Udpegning af kontaktpunkter
1.
Hver medlemsstat
udpeger eksisterende kontaktpunkter eller opretter om nødvendigt nye
kontaktpunkter,
navnlig til udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8.
2.
Hver medlemsstat
meddeler Kommissionen, hvilken eller hvilke myndigheder der fungerer som
kontaktpunkter efter stk. 1. Kommissionen underretter de øvrige
medlemsstater om disse kontaktpunkter.
Artikel 10
Territorialt anvendelsesområde
Denne rammeafgørelse har samme
territoriale anvendelsesområde som direktiv 2004/ /EF.
Artikel 11
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne
træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelse
senest den [...]
6) .
2.
Medlemsstaterne
meddeler senest samme dato Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen
teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de
forpligtelser, der følger af denne rammeafgørelse, i national ret. På
grundlag
af disse oplysninger og en skriftlig rapport fra Kommissionen undersøger
Rådet
senest den [...]
7) , om medlemsstaterne har
truffet de nødvendige
foranstaltninger for at efterkomme denne rammeafgørelse.
3.
5 år efter den i
stk. 1 nævnte dato forelægger Kommissionen på grundlag af oplysninger
fra
medlemsstaterne om anvendelsen af bestemmelserne om gennemførelse af denne
rammeafgørelse Rådet en rapport og fremsætter de forslag, som den finder
hensigtsmæssige, hvilket kan omfatte forslag om, at
medlemsstaterne, for så vidt angår overtrædelser begået på deres
søterritorium
eller i deres eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone, ikke skal
anse
et fartøj, der fører en anden medlemsstats flag, for at være et fremmed
fartøj
som omhandlet i De Forenede Nationers havretskonventions artikel 230.
Artikel 12
Ikrafttræden
Denne rammeafgørelse træder i
kraft på dagen for offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende.
1)
EUT C [...] af [...], s. [...].
2)
EUT C [...] af [...], s. [...].
3)
EFT C 19 af 23.1.1999, s. 1,
punkt 18.
4)
http://ue.eu.int/en/Info/eurocouncil/index.htm
5)
Meddelelse af 3. december 2002, KOM(2002) 681 endelig.
6)
18 måneder efter rammeafgørelsens vedtagelse.
7)
24 måneder efter den dato, der fastsættes i artikel 11, stk. 1.
Bilag 2
Forslag til
Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/.../EF om forurening fra skibe og om indførelse af
sanktioner for overtrædelser
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg
1) ,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
2) ,
efter proceduren i traktatens artikel 251
3) ,
og
ud fra følgende
betragtninger:
(1)
Fællesskabets
politik for sikkerhed til søs har et højt niveau for sikkerhed og
miljøbeskyttelse som mål og har som forudsætning, at alle parter, der er
involveret i godstransport ad søvejen, bærer en del af ansvaret for, at
skibe,
der sejler i Fællesskabets farvande, overholder gældende regler og
standarder.
(2)
Alle
medlemsstaternes lovgivning om udtømning af forurenende stoffer fra skibe
bygger på Marpol 73/78-konventionen; disse regler tilsidesættes imidlertid
dagligt af et meget stort antal skibe, der sejler i Fællesskabets farvande,
uden at der skrides ind.
(3)
Marpol
73/78-konventionen er ikke ensartet gennemført i alle medlemsstaterne, og der
er derfor behov for at harmonisere gennemførelsen på fællesskabsplan; især er
der betydelig forskel på, hvilken praksis medlemsstaterne følger, når de
pålægger sanktioner for udtømning af forurenende stoffer fra skibe.
(4)
Afskrækkende
foranstaltninger er en integrerende del af Fællesskabets politik for
sikkerhed
til søs, da de sikrer sammenhæng mellem ansvaret hos hver enkelt part, der er
involveret i transport af forurenende gods ad søvejen, og dennes risiko for
at
få pålagt sanktioner; for en effektiv beskyttelse af miljøet er der derfor
behov for sanktioner, der er effektive, har afskrækkende virkning og står i
rimeligt forhold til overtrædelsen.
(5)
Med
henblik herpå er det vigtigt, at der ved hjælp af passende retlige
instrumenter
foretages en indbyrdes tilnærmelse af eksisterende lovgivning, og især at der
fastlægges en præcis definition af den pågældende overtrædelse, undtagelser
herfra, minimumsregler for straf, ansvar og jurisdiktion.
(6)
Dette
direktiv suppleres af detaljerede bestemmelser om strafbare handlinger og
sanktioner såvel som andre bestemmelser i Rådets rammeafgørelse 2005/.../RIA
af... [om styrkelse af de strafferetlige rammer til bekæmpelse af forurening
fra
skibe]
4) .
(7)
De
internationale ordninger for civilretligt ansvar og kompensation for
olieforurening og for forurening med andre farlige eller skadelige stoffer
har
ikke en tilstrækkelig afskrækkende virkning til, at de parter, der er
involveret i transport af farligt gods ad søvejen, afholder sig fra at handle
ukorrekt; den nødvendige afskrækkende virkning kan kun opnås ved, at der
indføres sanktioner, som finder anvendelse på enhver, der er årsag til eller
medvirker til havforurening; sanktionerne bør ikke blot finde anvendelse over
for rederen og skibsføreren, men også over for ejeren af lasten,
klassifikationsselskabet og andre involverede personer.
(8)
Udtømning
af forurenende stoffer fra skibe bør betragtes som overtrædelser, hvis de
begås
forsætligt, hensynsløst eller groft uagtsomt. Disse overtrædelser betragtes
som
strafbare handlinger i henhold til og under forhold fastsat i rammeafgørelse
2005/.../RIA, der supplerer dette direktiv.
(9)
Sanktioner
for udtømning af forurenende stoffer fra skibe er ikke knyttet til de
pågældende parters civilretlige ansvar og falder således uden for regler, som
måtte begrænse eller videregive det civilretlige ansvar, og de begrænser
heller
ikke effektiviteten ved kompensation af ofrene for forurening.
(10)
Der
er behov for yderligere effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne om at
sikre, at udtømning af forurenende stoffer fra skibe spores i tide, og at
lovovertræderne bliver fundet. Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur bør
derfor spille en vigtig rolle ved at samarbejde med medlemsstaterne om at
udvikle tekniske løsninger og yde teknisk bistand ved gennemførelsen af dette
direktiv og ved at bistå det med at udføre opgaver, som pålægges Kommissionen
med henblik på en effektiv gennemførelse af dette direktiv.
(11)
For
bedre at forebygge og bekæmpe havforurening bør der skabes synergi mellem
håndhævende
myndigheder og nationale kystvagter. Kommissionen bør i denne forbindelse
foretage en forundersøgelse om en europæisk kystvagt med ansvar for
forureningsforebyggelse og -beredskab og oplyse om omkostninger og fordele.
Denne undersøgelse bør i givet fald følges op af et forslag om en europæisk
kystvagt.
(12)
Når
der foreligger klare objektive beviser for en udtømning, der forvolder større
skade eller truer med at forvolde større skade, forelægger medlemsstaterne
sagen for deres kompetente myndigheder med henblik på at indlede
retsforfølgning i overensstemmelse med artikel 220 i De Forenede Nationers
havretskonvention af 1982.
(13)
Håndhævelsen
af direktiv 2000/59/EF
5)
udgør sammen med
dette direktiv et vigtigt instrument i rækken af foranstaltninger til
forebyggelse af forurening fra skibe.
(14)
Dette
direktiv er i overensstemmelse med principperne om subsidiaritet og
proportionalitet i traktatens artikel 5. For at opnå et højt sikkerheds og
miljøbeskyttelsesniveau inden for søtransport, er det
nødvendigt at
gøre de internationale regler for forurening fra
skibe til fællesskabsret og indføre sanktioner, herunder strafferetlige eller
administrative sanktioner, for overtrædelse heraf. Dette kræver, at
Fællesskabet
fastsætter harmoniserede regler. Dette direktiv går ikke ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå disse mål. Det er ikke til hinder for, at
medlemsstaterne
anvender strengere bestemmelser til bekæmpelse af forurening fra skibe i
overensstemmelse
med folkeretten.
(15)
Dette
direktiv er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende
rettigheder. Personer, der er mistænkt for at have begået en overtrædelse, må
sikres en redelig og uafhængig behandling af deres sag, og sanktionerne skal
være forholdsmæssige -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
1.
Formålet med dette
direktiv er at gøre de internationale regler for forurening fra skibe til
fællesskabsret
og sikre, at der for at forbedre sikkerheden til søs og øge beskyttelsen af
havmiljøet mod forurening fra skibe kan benyttes hensigtsmæssige sanktioner,
jf. artikel 8, mod personer, der gør sig skyldige i udtømninger.
2.
Dette direktiv er
ikke til hinder for, at medlemsstaterne anvender strengere bestemmelser til
bekæmpelse af forurening fra skibe i overensstemmelse med folkeretten.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1.
"Marpol
73/78": den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af
forurening fra skibe, samt 1978-protokollen hertil, i den gældende affattelse
2.
"forurenende
stoffer": stoffer, der er omfattet af bilag I (olie) og II (skadelige
flydende stoffer i bulk) til Marpol 73/78
3.
"udtømning":
enhver udledning fra et skib, jf. artikel 2 i Marpol 73/78
4.
"skib": et
søgående fartøj, uanset flag, af en hvilken som helst type, der opererer i
havmiljøet, inklusive hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer og
flydende materiel.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1.
Dette direktiv
anvendes i overensstemmelse med folkeretten på
udtømning af forurenende stoffer i:
a)
en medlemsstats indre
farvande, herunder havne, for så vidt Marpol-ordningen finder anvendelse
b)
en medlemsstats
territorialfarvande
c)
stræder benyttet i
international sejlads, som er omfattet af bestemmelserne om transitpassage i
kapitel
III, afsnit 2, i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982, for så vidt
som sådanne stræder hører under en medlemsstats jurisdiktion
d)
en medlemsstats
eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone som fastlagt i
overensstemmelse
med folkeretten, og
e)
det åbne hav.
2.
Dette direktiv
anvendes på udtømning af forurenende stoffer fra
alle skibe, uanset flag, dog ikke krigsskibe, marinehjælpeskibe og andre
skibe,
som ejes eller drives af en stat, og som på det pågældende tidspunkt
udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste.
Artikel 4
Overtrædelser
Medlemsstaterne sikrer, at
udtømning af forurenende stoffer i alle de områder, der er omhandlet i
artikel
3, stk. 1, betragtes som overtrædelser, hvis de begås forsætligt, hensynsløst
eller groft uagtsomt. Disse overtrædelser betragtes som strafbare handlinger
i
henhold til og under forhold fastsat i rammeafgørelse 2005/.../RIA, der
supplerer dette direktiv.
Artikel 5
Undtagelser
1.
En udtømning af
forurenende stoffer i de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1,
betragtes ikke som en overtrædelse, hvis den opfylder betingelserne i bilag
I,
regel 9, 10 eller 11, litra a) eller c), eller i bilag II, regel 5 eller 6,
litra a) eller c), i Marpol 73/78.
2.
En udtømning af
forurenende stoffer i de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra
c), d) og e), betragtes ikke som en overtrædelse fra ejerens, førerens eller
besætningens side, når de handler på skibsførerens ansvar, hvis den opfylder
betingelserne i bilag I, regel 11, litra b), eller i bilag II, regel 6, litra
b), i Marpol 73/78.
Artikel 6
Håndhævelse over for skibe i en medlemsstats havn
1.
Hvis der som følge
af uregelmæssigheder eller oplysninger opstår mistanke om, at et skib, der
frivilligt befinder sig i en havn eller ved en offshore-terminal i en
medlemsstat, har foretaget eller foretager udtømning af forurenende stoffer i
et af de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, sikrer medlemsstaten,
at der i overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksættes en behørig
kontrol under iagttagelse af de relevante retningslinjer fra Den
Internationale
Søfartsorganisation (IMO).
2.
Hvis kontrollen i
stk. 1 afdækker kendsgerninger, som kunne tyde på en overtrædelse som
omhandlet
i artikel 4, underrettes de kompetente myndigheder i den pågældende
medlemsstat
og i flagstaten.
Artikel 7
Kyststaters håndhævelse over for skibe i transit
1.
Hvis den formodede
udtømning af forurenende stoffer er foregået i de områder, der er omhandlet i
artikel 3, stk. 1, litra b), c), d) eller e), og hvis det mistænkte skib ikke
anløber en havn i den medlemsstat, der er i besiddelse af oplysningerne om
den
formodede udtømning, finder følgende bestemmelser anvendelse:
a)
Hvis skibets næste
anløbshavn er i en anden medlemsstat, arbejder de pågældende medlemsstater
tæt
sammen om den kontrol, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, og om passende
foranstaltninger vedrørende en sådan udtømning.
b)
Hvis skibets næste
anløbshavn er i en stat uden for Fællesskabet, tager medlemsstaten de
nødvendige skridt til at sikre, at skibets næste anløbshavn er underrettet om
den formodede udtømning, og medlemsstaten anmoder den stat, som den næste
anløbshavn ligger i, om at træffe passende foranstaltninger vedrørende en
sådan
udtømning.
2.
I tilfælde, hvor der
foreligger klart objektivt bevis for, at et skib, der befinder sig i et af de
områder,
der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b) eller d), har begået en
overtrædelse i det område, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra d),
hvorved der er sket en udtømning, som har medført betydelig skade eller
trussel
om betydelig skade på den pågældende medlemsstats kystlinje eller beslægtede
interesser eller på nogen ressourcer i de i artikel 3, stk. 1, litra b) eller
d), omhandlede områder, skal denne stat - med forbehold af kapitel XII,
afsnit
7, i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982 - såfremt beviserne
berettiger dertil, forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med
henblik
på at indlede retsforfølgning, herunder tilbageholdelse af skibet, i
overensstemmelse
med sin nationale lovgivning.
3.
Flagstatens
myndigheder underrettes under alle omstændigheder.
Artikel 8
Sanktioner
1.
Medlemsstaterne
træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de overtrædelser, der
er omhandlet i artikel 4, fører til sanktioner, der er effektive, står i
rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og som kan
omfatte strafferetlige eller administrative sanktioner.
2.
Hver medlemsstat
træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i stk. 1
omhandlede
sanktioner finder anvendelse over for enhver, der er ansvarlig for
en
af de lovovertrædelser, der er
omhandlet i artikel 4.
Artikel 9
Overensstemmelse med folkeretten
Medlemsstaterne anvender
bestemmelserne i dette direktiv uden formel eller reel forskelsbehandling af
fremmede skibe og i overensstemmelse med folkeretten, herunder afsnit 7 i
kapitel XII i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982, og de
underretter straks skibets flagstat og alle andre berørte stater om
foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv.
Artikel 10
Ledsageforanstaltninger
1.
I
forbindelse med dette direktiv arbejder medlemsstaterne og Kommissionen alt
efter behov tæt sammen med Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og under
hensyntagen til handlingsprogrammet for indsats i tilfælde af utilsigtet
eller
forsætlig havforurening som fastsat i beslutning nr. 2850/2000/EF
6)
og
i givet fald under hensyntagen til gennemførelsen af direktiv 2000/59/EF med
henblik på at:
a)
udvikle de informationssystemer,
der er nødvendige for effektiv gennemførelse af dette direktiv
b)
fastsætte fælles
praksis og retningslinjer på grundlag af den praksis og de retningslinjer,
der
gælder på internationalt plan, navnlig for:
-
overvågning og hurtig
identifikation af skibe, der i strid med dette direktiv udtømmer forurenende
stoffer, herunder i givet fald for overvågningsudstyr om bord
-
pålidelige metoder
til at henføre forurenende stoffer i havet til et bestemt skib, og
-
effektiv håndhævelse
af dette direktiv.
2.
Det Europæiske
Søfartssikkerhedsagentur skal i overensstemmelse med sine opgaver, der er
fastsat i forordning (EF) nr. 1406/2002
7)
a)
samarbejde med
medlemsstaterne om at udvikle tekniske løsninger og yde teknisk bistand i
forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv ved foranstaltninger som
f.eks. sporing af udtømninger ved hjælp af satellitovervågning og -tilsyn
b)
bistå Kommissionen
med gennemførelsen af dette direktiv, herunder i givet fald ved hjælp af
besøg
i medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr.
1406/2002.
Artikel 11
Feasibilityundersøgelse
For bedre at forebygge og
bekæmpe havforurening bør der skabes synergi mellem håndhævende myndigheder
og
nationale kystvagter. Kommissionen forelægger i denne forbindelse inden
udgangen
af 2006 Europa-Parlamentet og Rådet en forundersøgelse om en europæisk
kystvagt
med ansvar for forureningsforebyggelse og -beredskab og oplyser om
omkostninger
og fordele.
Artikel 12
Rapportering
Hvert tredje år sender medlemsstaterne
Kommissionen en rapport om de kompetente myndigheders anvendelse af dette
direktiv. På baggrund af disse rapporter forelægger Kommissionen en
fællesskabsrapport
for Europa-Parlamentet og Rådet. I denne rapport vurderer Kommissionen bl.a.,
om det er ønskeligt at udvide anvendelsesområdet eller tage direktivet op til
fornyet overvejelse. Den skal også beskrive udviklingen inden for den
relevante
retspraksis i medlemsstaterne og behandle muligheden for at oprette en
offentlig database, hvor denne retspraksis registreres.
Artikel 13
Udvalg
1.
Kommissionen bistås
af det udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe
(USS), der er nedsat ved artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002
8) .
2.
Kommissionen
underretter regelmæssigt det udvalg, der er nedsat ved beslutning nr.
2850/2000/EF, om alle forslag til foranstaltninger og andre relevante tiltag
mod havforurening.
Artikel 14
Ændringsprocedure
Ændringer til Marpol 73/78 som
omhandlet i artikel 2, punkt 1, kan undtages fra direktivets
anvendelsesområde
i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2099/2002.
Artikel 15
Gennemførelse
Medlemsstaterne sætter de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette
direktiv senest den ...
9) . De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen
indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen
ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen
fastsættes
af medlemsstaterne.
Artikel 16
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft
dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 17
Adressater
Dette direktiv er rettet til
medlemsstaterne.
BILAG
Sammendrag af reglerne i Marpol 73/78 for udtømning
af olie og skadelige flydende stoffer, jf. artikel 2, nr. 2
Del I: Olie (Marpol 73/78, bilag I)
I Marpol 73/78, bilag I forstås ved "olie"
enhver form for mineralolie, herunder råolie, brændselsolie, olieslam,
olieaffald og raffinerede produkter (undtagen petrokemikalier, som er
omfattet
af bestemmelserne i Marpol 73/78, bilag II, og ved "olieholdig
blanding" en blanding, som indeholder olie.
Uddrag af de relevante forskrifter i Marpol 73/78,
bilag I:
Regel 9 - Kontrol med udtømning af olie
(1)
Med forbehold af
bestemmelserne i reglerne 10 og 11 og stk. 2 i denne regel er enhver
udtømning
i søen af olie eller olieholdige blandinger fra skibe, som omfattes af dette
kapitel, forbudt, medmindre følgende betingelser alle er overholdt:
(a)
for så vidt angår
udtømning fra olietankskibe, jf. dog litra b):
(i)
at tankskibet ikke
befinder sig inden for et særligt havområde,
(ii)
at tankskibet
befinder sig mere end 50 sømil fra nærmeste kyst,
(iii)
at tankskibet gør fart
gennem vandet,
(iv)
at den øjeblikkelige
udtømningshastighed af olieindhold ikke overstiger 30 liter pr. sømil,
(v)
at den samlede mængde
olie, der udtømmes i søen, for eksisterende tankskibe ikke overstiger 1/15000
af den samlede mængde af den særlige last, hvoraf olieresten udgjorde en del,
og for nye tankskibe 1/30000 af den samlede mængde af den særlige last,
hvoraf
olieresten udgjorde en del, og
(vi)
at tankskibet
anvender et system til overvågning og kontrol af olieudtømning samt et
sloptankarrangement
som foreskrevet i regel 15 i nærværende bilag.
(b)
for så vidt angår
udtømning fra skibe med en bruttotonnage på 400 og derover, bortset fra
olietankskibe, og fra maskinrumsrendestene, bortset fra
lastpumperumsrendestene
i et olietankskib, medmindre det indeholder olieholdige ladningsrester:
(i)
at skibet ikke
befinder sig inden for et særligt havområde,
(ii)
at skibet gør fart
gennem vandet,
(iii)
at olieindholdet i
udløbet, uden at blive fortyndet, ikke overstiger 15 ppm, og
(iv)
at skibet anvender det
udstyr [til registrering, kontrol og adskillelse], som er foreskrevet i regel
16.
(2)
For så vidt angår et
skib med en bruttotonnage på mindre end 400 bortset fra et olietankskib, som
befinder sig uden for et særligt havområde, skal [flagstatens] administration
påse, at det, så vidt det er praktisk muligt og rimeligt, er forsynet med
installationer, der sikrer opbevaring af olierester om bord og udtømning af
dem
i modtageanlæg eller i søen i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 1,
litra b).
[ ..... ]
(4)
Bestemmelserne i stk.
1 finder ikke anvendelse på udtømning af ren eller adskilt ballast eller
ubehandlede olieholdige blandinger, som uden fortynding har et olieindhold,
der
ikke overstiger 15 ppm, og som ikke stammer fra lastpumperum, og som heller
ikke indeholder olierester fra lasttankene.
(5)
Ingen udtømning i
havet må indeholde kemikalier eller andre stoffer i mængder eller
koncentrationer,
som er skadelige for havmiljøet, eller kemikalier eller andre stoffer, som er
anvendt for at omgå de betingelser for udtømning, som er anført i denne
regel.
(6)
De olierester, som
ikke kan udtømmes i søen i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 4, skal forblive
om bord eller udtømmes i modtageanlæg
[ ..... ]
Regel 10 - Metoder til forebyggelse af olieforurening
fra skibe, som befinder sig i særlige havområder
(1)
I dette kapitel
omfatter de særlige havområder: Middelhavsområdet, Østersøområdet,
Sortehavsområdet,
Rødehavsområdet, Golfområdet, Adenbugten, og det Antarktiske område og de
Nord-Vest-Europæiske havområder, [som nærmere defineret i det følgende]
(2)
Med forbehold af
bestemmelserne i regel 11 gælder følgende:
(a)
Enhver udtømning i
havet af olie eller olieholdige blandinger fra olietankskibe og fra øvrige
skibe med en bruttotonnage på 400 og derover er forbudt, medens skibet
befinder
sig i et særligt havområde. [ ]
(b)
[ ] Enhver udtømning i
havet af olie eller olieholdige blandinger fra skibe med en bruttotonnage som
er mindre end 400, bortset fra et olietankskib, er forbudt, mens skibet
befinder sig i et særligt havområde undtagen, når olieindholdet i udløbet,
uden
at være fortyndet, ikke overstiger 15 ppm.
(3)
(a)
Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for
udtømning af ren eller adskilt ballast.
(b)
Bestemmelserne i stk.
2, litra a), gælder ikke for udtømning af renset rendestensvand fra
maskinrum,
hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
(i)
Rendestensvandet må
ikke stamme fra lastpumperum.
(ii)
Rendestensvandet må
ikke indeholde olierester, der stammer fra lasten.
(iii)
Skibet skal gøre
fart gennem vandet.
(iv)
Olieindholdet i
udløbet må uden fortynding ikke overstige 15 ppm.
(v)
Skibet anvender et
filtersystem, som opfylder bestemmelserne i regel 16, stk. 5.
(vi)
Filtersystemet skal
være forsynet med en stopanordning, der automatisk standser udtømningen, hvis
olieindholdet i udløbet overstiger 15 ppm.
(4)
(a)
Ingen udtømning i havet må indeholde kemikalier
eller andre stoffer i mængder eller koncentrationer, der er skadelige for
havmiljøet, eller stoffer, indført for at omgå udtømningsbestemmelserne i
denne
regel.
(b)
Olierester, som ikke
kan udtømmes i havet i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2 og 3,
skal
opbevares om bord eller afleveres til modtageanlæg.
(5)
Intet i denne regel
skal forhindre et skib på en rejse, hvoraf kun en del går gennem et særligt
havområde, i at foretage en udtømning uden for det særlige havområde i
overensstemmelse med regel 9.
[ ..... ]
Regel 11 - Undtagelsesbestemmelser
Reglerne 9 og 10 finder ikke anvendelse på:
(a)
udtømning i havet af
olie eller olieholdige blandinger, som er nødvendig af hensyn til skibets
sikkerhed eller for at redde menneskeliv på havet, eller
(b)
udtømning i havet af
olie eller olieholdige blandinger som følge af skade på et skib eller dets
udstyr:
(i)
under forudsætning
af, at der efter skadens indtræden eller opdagelsen af udtømningen er blevet
iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på at undgå udtømningen
eller begrænse den til det mindst mulige, og
(ii)
undtagen hvis
rederiet eller føreren handlede enten i den hensigt at volde skade eller
skødesløst
og med viden om, at der sandsynligvis ville opstå skade, eller
(c)
udtømning i havet af
olieholdige stoffer, når dette sker med [flagstatens] administrations
godkendelse
og med det formål at bekæmpe specifikke forureningshændelser og for at
begrænse
forureningsskaden mest muligt. En sådan udtømning skal godkendes af enhver
regering, inden for hvis jurisdiktion udtømningen påtænkes foretaget.
Del II: Skadelige flydende stoffer (Marpol 73/78,
bilag II)
Uddrag af de relevante forskrifter i Marpol 73/78,
bilag II:
Regel 3 - Kategorisering af skadelige, flydende stoffer
(1)
For
anvendelsen af dette bilags regler skal skadelige flydende stoffer inddeles i
følgende fire kategorier:
(a)
Kategori A -
skadelige, flydende stoffer, som, hvis de blev udtømt i havet ved
tankrensning
eller ved udtømning af ballast, ville frembyde stor fare enten for havenes
ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde stor skade på
havenes rekreative værdier eller være til alvorlig gene for anden retmæssig
udnyttelse af havet og derfor berettige iværksættelsen af strenge
foranstaltninger til bekæmpelse af forurening.
(b)
Kategori B -
skadelige, flydende stoffer, som, hvis de blev udtømt i havet ved
tankrensning
eller ved udtømning af ballast, ville frembyde fare enten for havenes
ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde skade på havenes
rekreative værdier eller være til gene for anden retmæssig udnyttelse af
havet
og derfor berettige iværksættelsen af særlige foranstaltninger til bekæmpelse
af forurening.
(c)
Kategori C -
skadelige, flydende stoffer, som, hvis de blev udtømt i havet ved
tankrensning
eller ved udtømning af ballast, ville frembyde mindre fare enten for havenes
ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde mindre skade på
havenes rekreative værdier eller være til mindre gene for anden retmæssig
udnyttelse af havet og derfor kræve særlige betingelser for deres behandling.
(d)
Kategori D -
skadelige, flydende stoffer, som, hvis de blev udtømt i havet ved
tankrensning
eller ved udtømning af ballast, ville frembyde en målelig fare enten for
havenes ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde minimal
skade på havenes rekreative værdier eller være til minimal gene for anden
retmæssig udnyttelse af havene og derfor kræve nogen opmærksomhed med hensyn
til de betingelser, hvorpå de kan behandles.
[ ..... ]
[Der er i regel 3, stk. 2-4, regel 4 og tillæggene til
Marpol 73/78, bilag II, yderligere retningslinjer for kategorisering af
stoffer, herunder en liste med kategoriserede stoffer.]
[ ..... ]
Regel 5 - Udtømning af skadelige flydende stoffer
Stoffer under kategorierne A, B, og C uden for særlige
områder og stoffer under kategori D i alle områder
Med forbehold af bestemmelserne i [ ] regel 6 i dette
bilag:
(1)
Udtømning i havet af
stoffer, der hører under kategori A som defineret i regel 3, stk. 1, litra
a),
eller af stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori A,
eller af ballastvand, tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, der
indeholder sådanne stoffer, er forbudt. Hvis tanke, der indeholder sådanne
stoffer eller blandinger, skal renses, skal de herved fremkomne rester
udtømmes
i et modtageanlæg, indtil koncentrationen af stoffet i udløbet til et sådant
anlæg er på eller under 0,1% (vægt) og indtil tanken er tom med undtagelse af
hvidt eller gult fosfor, hvor restkoncentrationen skal være på eller under
0,01% (vægt). Vand, der efterfølgende påfyldes tanken, kan udtømmes i havet,
når alle følgende betingelser er opfyldt:
(a)
skibet skal gøre
mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4
knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,
(b)
udtømningen skal ske
under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og
(c)
udtømningen skal ske
i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af
mindst
25 meter.
(2)
Udtømning i havet af
stoffer, der hører under kategori B som defineret i regel 3, stk. 1, litra
b),
eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori
B,
eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger,
der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser
alle
er opfyldt:
(a)
skibet skal gøre
mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4
knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,
(b)
fremgangsmåderne ved
og anordningerne til udtømning skal være godkendt af [flagstatens]
administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger skal være baseret på
standarder, der er udformet af [IMO], og skal sikre, at udløbets
koncentration
og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af stoffet ikke
overstiger
10 ppm i skibets kølvand,
(c)
den maksimale
lastmængde, der udtømmes fra hver tank med tilhørende rørsystem, må ikke
overstige den maksimale mængde, der kan godkendes efter dette stykkes litra
b),
og må i intet tilfælde overstige den største af værdierne 1 kbm eller 1/3000
af
tankens totale kapacitet i kubikmeter,
(d)
udtømningen skal ske
under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og
(e)
udtømningen skal ske
i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af
mindst
25 meter.
(3)
Udtømning i havet af
stoffer, der hører under kategori C som defineret i regel 3, stk. 1, litra
c),
eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori
C,
eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger,
der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser
alle
er opfyldt:
(a)
skibet skal gøre
mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4
knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,
(b)
fremgangsmåderne ved
og anordningerne til udtømning skal være godkendt af [flagstatens]
administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger skal være baseret på
standarder, der er udformet af [IMO], og skal sikre, at udløbets
koncentration
og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af stoffet ikke
overstiger
10 ppm i skibets kølvand,
(c)
den maksimale
lastmængde, der udtømmes fra hver tank med tilhørende rørsystem, må ikke
overstige den maksimale mængde, der kan godkendes efter dette stykkes litra
b),
og må i intet tilfælde overstige den største af værdierne 3 kbm eller 1/1,000
af tankens totale kapacitet i kubikmeter,
(d)
udtømningen skal ske
under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og
(e)
udtømningen skal ske
i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af
mindst
25 meter.
(4)
Udtømning i havet af
stoffer, der hører under kategori D som defineret i regel 3, stk. 1, litra
d),
eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori
D,
eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger,
der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser
alle
er opfyldt:
(a)
skibet skal gøre
mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4
knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,
(b)
sådanne blandinger må
ikke være af en koncentration, der overstiger 1 del stof til 10 dele vand, og
(c)
udtømningen skal ske
i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst.
(5)
Udluftning foretaget
efter en af [flagstatens] administration godkendt fremgangsmåde kan benyttes
til fjernelse af ladningsrester fra en tank. En sådan fremgangsmåde skal være
baseret på standarder, der er udformet af [IMO]. Vand, der efterfølgende
påfyldes tanken, skal anses for værende rent og er ikke omfattet af denne
regels stk. 1, 2, 3 eller 4.
(6)
Udtømning i havet af
stoffer, som ikke er klassificeret eller midlertidigt bedømt eller vurderet
som
omtalt i regel 4, stk. 1, eller af ballastvand, tankskyllevand eller andre
rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt.
Stoffer under kategorierne A, B og C inden for særlige
områder [som defineret i Marpol 73/78, bilag II, regel 1, inkl. Østersøen]
Under forbehold af bestemmelserne stk. 14 samt i regel
6 i nærværende bilag:
(7)
Udtømning i havet af
stoffer under kategori A som defineret i regel 3, stk. 1, litra a), eller af
de
stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori A, eller af
ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der
indeholder sådanne stoffer, er forbudt. Hvis tanke, der rummer sådanne
stoffer
eller blandinger, skal renses, skal de herved fremkomne rester udtømmes i et
modtageanlæg, som de stater, der grænser op til det særlige havområde, skal
oprette i overensstemmelse med regel 7, indtil koncentrationen af stoffet i
udløbet til modtageanlægget er nede på eller under 0,05% (vægt) og indtil
tanken er tom med undtagelse af hvidt og gult fosfor, hvor
restkoncentrationen
skal være på eller under 0,005% (vægt). Vand, der efterfølgende påfyldes
tanken, kan udtømmes i havet, når alle følgende betingelser er opfyldt:
(a)
skibet skal gøre
mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4
knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,
(b)
udtømningen skal ske
under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og
(c)
udtømningen skal ske
i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af
mindst
25 meter.
(8)
Udtømning i havet af
stoffer, der hører under kategori B som defineret i regel 3, stk. 1, litra
b),
eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori
B,
eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger,
der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser
alle
er opfyldt:
(a)
tanken er blevet
forrenset i overensstemmelse med den af [flagstatens] administration
godkendte
metode, som skal være baseret på standarder, der er udformet af [IMO], og det
fremkomne tankskyllevand er blevet udtømt i et modtageanlæg.
(b)
skibet skal gøre
mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4
knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,
(c)
fremgangsmåderne ved
og anordningerne til udtømning og rensning skal være godkendt af
[flagstatens]
administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger skal være baseret på
standarder, der er udformet af [IMO], og skal sikre, at udløbets
koncentration
og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af stoffet ikke
overstiger
1 ppm i skibets kølvand,
(d)
udtømningen skal ske
under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og
(e)
udtømningen skal ske
i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af
mindst
25 meter.
(9)
Udtømning i havet af stoffer, der hører
under kategori C som defineret i regel 3, stk. 1, litra c), eller af de
stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori C, eller af
ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der
indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser alle
er
opfyldt:
(a)
skibet skal gøre
mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4
knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,
(b)
fremgangsmåderne ved
og anordningerne til udtømning skal være godkendt af [flagstatens]
administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger skal være baseret på
standarder, der er udformet af [IMO], og skal sikre, at udløbets
koncentration
og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af stoffet ikke
overstiger
1 ppm i skibets kølvand,
(c)
den maksimale
lastmængde, der udtømmes fra hver tank med tilhørende rørsystem, må ikke
overstige den maksimale mængde, der kan godkendes efter dette stykkes litra
b),
og må i intet tilfælde overstige den største af værdierne 1 kbm eller 1/3000
af
tankens totale kapacitet i kubikmeter,
(d)
udtømningen skal ske
under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og
(e)
udtømningen skal ske
i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af
mindst
25 meter.
(10)
Udluftning
foretaget efter en af [flagstatens] administration godkendt fremgangsmåde kan
benyttes til fjernelse af ladningsrester fra en tank. En sådan fremgangsmåde
skal være baseret på standarder, der er udformet af [IMO]. Vand, der
efterfølgende
påfyldes tanken, skal anses for værende rent og er ikke omfattet af denne
regels stk. 7, 8 eller 9.
(11)
Udtømning i
havet af stoffer, som ikke er klassificeret eller midlertidigt bedømt eller
vurderet
som omtalt i regel 4, stk. 1, eller af ballastvand, tankskyllevand eller
andre
rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt.
(12)
Intet i
denne regel forbyder et skib at beholde resterne fra en ladning af stoffer
hørende under kategori B eller C om bord og at udtømme sådanne rester i havet
uden for et særligt område i overensstemmelse med stk. 2 henholdsvis stk. 3 i
denne regel.
Regel 6 - Undtagelser
Regel 5 finder ikke anvendelse på:
a)
udtømning i havet af
skadelige, flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne stoffer,
som
er nødvendig af hensyn til et skibs sikkerhed eller for at redde menneskeliv
på
havet, eller
(b)
udtømning i havet af
skadelige flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne stoffer som
følge af skade på et skib eller dets udstyr:
(i)
under forudsætning
af, at der efter skadens indtræden eller opdagelsen af udtømningen er blevet
iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på at undgå udtømningen
eller begrænse den til det mindst mulige, og
(ii)
medmindre skibets
reder eller fører har forårsaget skaden enten forsætligt eller ved grov fejl
eller forsømmelse og med viden om, at der var fare for skade, eller
(c)
udtømning i havet af
skadelige, flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne stoffer,
når
dette sker med [flagstatens] administrations godkendelse og med det formål at
bekæmpe specifikke forureningshændelser for at begrænse forureningsskaden.
Enhver sådan udtømning skal godkendes af den kontraherende part, inden for
hvis
jurisdiktion udtømningen forventes at ville finde sted.
________
1)
EUT C 220 af 16.9.2003, s. 72.
2)
EUT C
3)
Europa-Parlamentets holdning af 13.1.2004 (EUT C 92 E af 21.4.2004, s. 77),
Rådets fælles holdning af 7.10.2004 (EUT C 25 E af 1.2.2005, s. 29) og
Europa-Parlamentets holdning af 23.2.2005.
4)
Se side
i denne EUT.
5)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om
modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (EFT L
332
af 28.12.2000, s. 81). Ændret ved direktiv 2002/84/EF (EFT L 324 af
29.11.2002,
s. 53).
6)
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.
2850/2000/EF af 20. december 2000 om
fastsættelse af
EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig
hav forurening, (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 1). Ændret ved beslutning
nr. 787/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 12).
7)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002
om
oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af
5.8.2002,
s. 1)
8)
EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1. Ændret ved
Kommissionens forordning (EF) nr. 415/2004 (EUT L 68 af 6.3.2004, s. 10).
9)
18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (27. april 2005) - B 83 Retsinformation · 27. april 2005
- Folketingsbeslutning om udkast til rammeafgørelse om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe Retsinformation · 14. juni 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om udkast til rammeafgørelse om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe Retsinformation · 10. juni 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om udkast til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager Retsinformation · 1. april 2008
- Skriftlig fremsættelse (9. februar 2006) - L 158 Retsinformation · 9. februar 2006
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 28. juni 2007