Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og pasloven (Kommunernes varetagelse af visse opgaver på kørekort- og pasområdet som led i kommunalreformen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 24. februar 2005
af justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov
om ændring af færdselsloven og pasloven
(Kommunernes
varetagelse af visse opgaver på kørekort- og pasområdet
som led i kommunalreformen)
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2.
august 2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002, § 3 i lov nr.
380 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1049 af 17. december 2002, lov nr.
432
af 10. juni 2003, lov nr. 267 af 21. april 2004 og § 16 i lov nr. 473 af
9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
1. Efter
§ 56 indsættes:
»§ 56 a.
Justitsministeren kan henlægge opgaver i forbindelse med ansøgning om
kørekort
til kommunalbestyrelserne.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af de
opgaver,
som i medfør af stk. 1 kan henlægges til kommunalbestyrelserne.«
2.
Efter
§ 134 b indsættes:
»§ 134 c.
Læs alt
Justitsministeren
kan
fastsætte
regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af
kommunalbestyrelsen i henhold til bemyndigelse efter § 56 a, herunder at
afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 2
I lov om pas til danske statsborgere mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1986, som ændret ved § 6 i lov
nr. 386 af 20. maj 1992, § 6 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, § 2 i
lov
nr. 1103 af 29. december 1999, § 12 i lov nr. 433 af 31. maj 2000 og
§ 2 i lov nr. 387 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes som
stk. 3–5
:
»Stk. 3.
Justitsministeren
kan henlægge opgaver i forbindelse med ansøgning om pas til
kommunalbestyrelserne.
Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af de
opgaver,
som i medfør af stk. 3 kan henlægges til kommunalbestyrelserne.
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,
der er truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til bemyndigelse efter
stk. 3, samt afgørelser, der er truffet af politiet i henhold til
§ 2, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 1, stk. 2,
herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1
Indledning
;............................................................................
.....................
3
1.1.
Lovforslagets formål og indhold
.....................................................
3
2.
Kommunernes varetagelse af visse opgaver
på kørekortområdet
...............
4
2.1.
Gældende ret
;............................................................................
........
4
2.1.1.
Førstegangserhvervelse
af kørekort og udvidelse af kørekort
..............
4
2.1.2.
Generhvervelse/gengivelse
af førerret som følge af betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten
eller kørselsforbud
............................
5
2.1.3.
Fornyelse af
kørekort som følge af alder eller helbred
.........................
5
2.1.4.
Ombytning af
udenlandske kørekort
...................................................
5
2.1.5.
Udstedelse af
internationale kørekort, turistkørekort, midlertidigt erstatningskørekort og
duplikatkørekort
.................................................
5
2.1.6.
Fornyelse af
erhvervskørekort og kørelærergodkendelse
.....................
6
2.2.
Justitsministeriets
overvejelser
...........................................................
6
2.2.1.
Opgavefordelingen
mellem kommunen og politiet
................................
6
2.2.2.
Det fremtidige
sagsforløb i forbindelse med en ansøgning om kørekort (førstegangserhvervelse
af kørekort)
.................................................
6
2.2.3.
Situationer, hvor
politiet fortsat har afgørelseskompetencen
.................
7
2.2.3.1.
Helbredsmæssige
forhold
..................................................................
7
2.2.3.2.
Indikation i
Kørekortregisteret
...........................................................
7
2.2.3.3.
Ægthedsundersøgelser
......................................................................
8
2.2.3.4.
Fysisk inddragelse
af kørekort
...........................................................
8
3.
Kommunernes varetagelse af visse opgaver
på pasområdet
.......................
8
3.1.
Gældende ret
;............................................................................
........
8
3.1.1.
Almindelige danske
nationalitetspas
...................................................
9
3.1.2.
Grønlandske og
færøske pas
.............................................................
9
3.1.3.
Fremmedpas og
rejsedokument for flygtninge
.....................................
9
3.1.4.
Ekstra pas
;............................................................................
............
9
3.1.5.
Fællespas
;............................................................................
.............
9
3.1.6.
Provisoriske pas
;............................................................................
...
9
3.1.7.
Forlængelse af
passets gyldighedstid
..................................................
9
3.1.8.
Gebyrfri
udstedelse af pas i tilfælde af væsentlige mangler
..................
9
3.2.
Justitsministeriets
overvejelser
...........................................................
9
3.2.1.
Opgavefordelingen
mellem kommunen og politiet
................................
9
3.2.2.
Det fremtidige
sagsforløb i forbindelse med en ansøgning om pas (dansk nationalitetspas)
;............................................................................
....
10
3.2.3.
Situationer, hvor
politiet fortsat har afgørelseskompetencen
.................
10
3.2.3.1.
Manglende
forældremyndighedssamtykke
..........................................
10
3.2.3.2.
Sletning af børn
under 15 år i andre personers pas, jf. paslovens § 2 a
.
11
3.2.3.3.
Indikation i
Pasregisteret
...................................................................
11
4.
Klageadgang
;............................................................................
..................
12
4.1.
Kørekortområdet
;............................................................................
..
12
4.1.1.
Gældende ret
;............................................................................
........
12
4.1.2.
Justitsministeriets
overvejelser
...........................................................
12
4.2.
Pasområdet
;............................................................................
..........
12
4.2.1.
Gældende ret
;............................................................................
........
12
4.2.2.
Justitsministeriets
overvejelser
...........................................................
12
5.
Nødvendige IT-løsninger
;........................................................................
....
13
6.
Forslagets økonomiske og administrative
konsekvenser
............................
13
7.
Hørte myndigheder mv.
;............................................................................
..
13
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og indhold
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige
gennemførelse af en ny kommunalreform.
Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens
aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den
efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.
Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform,
som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver
og
den offentlige service i Danmark.
Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner,
regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de
overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og
bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige
sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale
udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for
kommunerne.
Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens
Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses
i
den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og
at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.
Det foreliggende lovforslag udmønter dele af aftalen
vedrørende ønsket om bedre borgerbetjening.
Med indgåelse af aftalen om kommunalreformen besluttede
forligspartierne under overskriften »En bedre betjening af borgerne«, at
borgerne skal kunne henvende sig ét sted, uanset hvilken offentlig myndighed
eller forvaltning, der har det endelige ansvar for behandlingen af en sag.
Kommunerne skal således kunne løse opgaver på tilgrænsende opgaveområder for
kommunen selv og på vegne af andre myndigheder. Lovgivningsmæssige barrierer
for udvikling af en sådan borgerbetjening skal i videst muligt omfang
fjernes,
og forligspartierne forudsætter i den forbindelse, at kommunerne organiserer
sig, så der etableres et eller flere borgerservicecentre til varetagelse af
de
væsentligste borgerbetjeningsopgaver.
Aftalen indebærer bl.a., at borgerne ved ansøgning om pas
og kørekort skal kunne indlevere billede og ansøgning til kommunen, ligesom
betalingen skal foregå i kommunalt regi. Produktion og myndighedsopgaver skal
efter aftalen fastholdes hos politiet.
Regeringen foreslår på den baggrund, at justitsministeren
ved ændringer af færdselsloven og pasloven bemyndiges til at kunne henlægge
opgaver til kommunalbestyrelserne, så visse af de opgaver, der i dag er
henlagt
til politiets kørekort- og paskontorer, fremover varetages af
kommunalbestyrelserne. Det foreslås endvidere, at justitsministeren
bemyndiges
til at fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af disse opgaver. Endelig
foreslås det, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen i
henhold til justitsministerens bemyndigelse, herunder at afgørelserne ikke
skal
kunne indbringes for ministeren.
Forslaget indebærer, at justitsministeren kan henlægge
opgaver på kørekort- og pasområdet, der har karakter af administrativ
borgerbetjening, herunder i et vist begrænset omfang afgørelseskompetence,
til
kommunalbestyrelserne.
Forslaget om henlæggelse af en vis begrænset
afgørelseskompetence til kommunalbestyrelsen skal ses i lyset af, at en
fastholdelse af alle myndighedsopgaver hos politiet vil indebære, at
kommunalbestyrelsen alene kan udføre faktisk forvaltningsvirksomhed. Dette
ville have den konsekvens, at kommunen ikke kan træffe afgørelser om mindre
dele/led i behandlingen af ansøgningen/betjeningen af borgeren. Kommunen
ville
f.eks. ikke ved modtagelsen af en ansøgning kunne afvise det vedlagte foto
som
uanvendeligt, fordi det ikke har den foreskrevne størrelse.
Forslaget om henlæggelse af en vis begrænset
afgørelseskompetence til kommunalbestyrelserne vil indebære, at kommunen kan
træffe sådanne afgørelser af lettere (ekspeditionsmæssig) karakter.
For så vidt angår pasområdet foreslås det ligeledes, at
justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om adgangen til at
påklage
afgørelser, der er truffet af politiet i henhold til paslovens § 2,
stk. 1,
og regler udstedt i medfør af lovens § 1, stk. 2.
2. Kommunernes varetagelse af visse opgaver
på kørekortområdet
2.1. Gældende ret
Det følger af færdselslovens § 56, at motorkøretøj kun
må føres af en person, der har erhvervet kørekort. Kørekort kan kun udstedes
til en person, der er fyldt 18 år, er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og
høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed, og
ved
en prøve godtgør at have tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent kendskab
til
køretøjet og dets behandling samt til færdselsreglerne.
Justitsministeren kan i medfør af færdselslovens § 56
fastsætte nærmere bestemmelser om køreuddannelsen og om betingelserne for at
få
udstedt kørekort. Sådanne bestemmelser er fastsat i bekendtgørelse nr. 801 af
22. september 2003 om kørekort (kørekortbekendtgørelsen).
Ansøgning om kørekort indgives i dag på et af politiets
kørekortkontorer. Ansøgningen skal vedlægges foto, lægeerklæring og
legitimation, på baggrund af hvilket politiet udfører identitetskontrol.
Afgørelser om kørekort træffes af politiet. Politiets
afgørelser kan påklages til Rigspolitichefen. Rigspolitichefens afgørelser i
sådanne klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Køreprøver afholdes som hovedregel af politiet. Køreprøver
til visse kørekortkategorier afholdes dog af Statens Bilinspektion, ligesom
køreprøver for militærpersoner og for personel ved redningsberedskabet kan
aflægges overfor forsvarets henholdsvis det statslige redningsberedskabs
køredommere. Køredommere kan dog ikke afholde køreprøver til erhvervsmæssig
personbefordring og kontrollerende køreprøver.
Der udstedes årligt 275.000 – 300.000 kørekort.
2.1.1. Førstegangserhvervelse af kørekort og
udvidelse af kørekort
Det er obligatorisk i forbindelse med
førstegangserhvervelse af kørekort og udvidelse af kørekort at modtage
køreundervisning hos en godkendt kørelærer. Under køreuddannelsesforløbet
udfylder kørelæreren en ansøgning om kørekort, som herefter underskrives af
køreeleven, som samtidig afleverer et foto og en lægeattest. Kørelæreren
afleverer ansøgningen med bilag til et af politiets kørekortkontorer. Gebyret
betales typisk ved kørelærerens foranstaltning, og der udstedes kvittering
herfor.
Kørekortkontoret foretager herefter en prøvelse af, om ansøgeren
opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få udstedt kørekort. Om
nødvendigt forelægges sagen for embedslægen eller Sundhedsstyrelsen, som
eventuelt kræver yderligere oplysninger indhentet. Der foretages – om
nødvendigt – partshøring over indhentede udtalelser, før der træffes
endelig
afgørelse, herunder eventuelt afgørelse om udstedelse af kørekort på særlige
vilkår eller med en kortere gyldighedstid end sædvanlig.
Ved ansøgning om udstedelse af kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring undersøges det endvidere i Det Centrale Kriminalregister (i
det følgende benævnt Kriminalregisteret), om der foreligger
straffelovsovertrædelser,
som kan være til hinder for udstedelse af kørekort.
Det kontrolleres endvidere, at ansøgeren har modtaget
køreundervisning hos en godkendt kørelærer. Hvis kørekortkategorierne kræver
undervisning på lukket øvelsesplads, inden teoriprøven kan berammes,
kontrolleres,
om dette er sket. Det kontrolleres endelig, at rubrikken i ansøgningsskemaet
om
øvelseskørsel og undervisning i teori og kørsel er udfyldt og underskrevet af
kørelæreren, inden den praktiske prøve kan berammes.
Opfylder ansøgeren betingelserne for erhvervelse af
kørekort, berammes der på kørelærerens anmodning en teoriprøve og, når denne
er
bestået, en praktisk prøve. Prøvetidspunkterne indføres i ansøgningen om
kørekort.
Hvis en teoriprøve eller en praktisk prøve ikke bestås,
skal der betales et nyt gebyr, før en ny prøve kan berammes.
I umiddelbar forlængelse af køreprøven udfyldes et
stamkort, som underskrives af ansøgeren, kørekortet bestilles, og Det
Centrale
Kørekortregister (i det følgende benævnt Kørekortregisteret) opdateres.
Kørekortet sendes med post til ansøgeren, hvis denne i forbindelse med
underskrivelsen af stamkortet har ønsket dette. Alternativt afhentes
kørekortet
hos politiet.
2.1.2. Generhvervelse/gengivelse af førerret
som følge af betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten eller
kørselsforbud
Ansøgning om generhvervelse/gengivelse af førerretten efter
en betinget eller ubetinget frakendelse eller et kørselsforbud indleveres af
ansøgeren til et kørekortkontor. Der sker betaling og udstedes kvittering
herfor.
Efter en betinget frakendelse af førerretten indkaldes
ansøgeren af politiet til en kontrollerende køreprøve, og ansøgningen om
generhvervelse indleveres i tilknytning til denne indkaldelse.
Efter en ubetinget frakendelse eller et kørselsforbud
afventer politiet, at ansøgeren indleverer en ansøgning om
generhvervelse/gengivelse.
Kørekortkontoret kontrollerer ansøgningens oplysninger, og
ansøgeren kontrolleres i Kørekortregisteret og Kriminalregisteret. Det
kontrolleres, om ansøgningen er vedlagt bevis for gennemførelse af et kursus
i
alkohol og trafik (A/T-kursus), såfremt frakendelsen/kørselsforbuddet har
været
en følge af spiritus- eller promillekørsel. I forbindelse med kørselsforbud
kontrolleres det, at lektionsplan for gennemført særlig køreundervisning,
såfremt en sådan er påkrævet, er vedlagt.
Der berammes herefter en teoriprøve og, når denne er
bestået, en praktisk prøve.
Når den praktiske prøve er bestået, opdateres
Kørekortregisteret, og i de tilfælde, hvor der har været tale om en ubetinget
frakendelse af førerretten eller et kørselsforbud, bestilles der et kørekort
til den pågældende.
2.1.3. Fornyelse af kørekort som følge af
alder eller helbred
Ansøgning om fornyelse af kørekort indgives til et
kørekortkontor ved personligt fremmøde. Ansøgningen skal være vedlagt
lægeattest, foto og kørekort. Ansøgeren underskriver et stamkort med
personnummer, navn og adresse, og fotoet påklæbes stamkort. Der sker betaling
og udstedes kvittering herfor. Ansøgeren får udleveret midlertidigt kørekort
med 2 måneders gyldighed. Det undersøges herefter – eventuelt ved
forelæggelse
for embedslægen eller Sundhedsstyrelsen – om de helbredsmæssige
betingelser for
fornyelse af kørekort er opfyldt. Der foretages om nødvendigt partshøring
over
indhentede udtalelser og rekvireres eventuelt yderligere lægelige
oplysninger.
Herefter afgøres sagen.
Er betingelserne for fornyelse af kørekortet opfyldt,
bestilles et nyt kørekort, og Kørekortregisteret opdateres. Kørekortet sendes
direkte til ansøgeren, såfremt denne i forbindelse med underskrivelse af
stamkortet har ønsket dette. Alternativt afhentes kørekortet hos politiet.
I visse tilfælde kræver de helbredsmæssige forhold, at
kørekort udstedes med særlige vilkår. I disse tilfælde indkaldes ansøgeren på
baggrund af de lægelige udtalelser til en vejledende helbredsmæssig køretest
hos Statens Bilinspektion. Når køretesten er afholdt, afgiver Statens
Bilinspektion
en erklæring til politiet. Erklæringen sendes om nødvendigt til partshøring
hos
ansøgeren, og der træffes herefter afgørelse i sagen. I visse tilfælde kræver
en endelig afgørelse af sagen, at ansøgeren tillige aflægger en
kontrollerende
køreprøve.
Er betingelserne for fornyelse af kørekort ikke opfyldt,
inddrages førerretten, og Kørekortregisteret opdateres. Ansøgeren anmodes
skriftligt om at indsende kørekortet til politiet. Sker dette ikke, afhenter
politiet kørekortet på ansøgerens bopæl.
2.1.4. Ombytning af udenlandske kørekort
Ansøgning om ombytning af udenlandsk kørekort til et
tilsvarende dansk kørekort indleveres til et kørekortkontor.
Ansøgningens oplysninger kontrolleres, herunder om
ansøgeren har sædvanlig bopæl i Danmark. Ansøgerens identitet kontrolleres,
og
det undersøges ved opslag i Kriminalregisteret, om der er forhold, der er til
hinder for en ombytning. Det undersøges endvidere, om kørekortet er udstedt i
et land, hvor ombytning kan ske uden krav om aflæggelse af kontrollerende
køreprøve.
Kørekortets ægthed kontrolleres, og ved eventuel tvivl herom sendes dette til
Rigspolitichefen til nærmere vurdering.
Såfremt kørekortet kan ombyttes, betaler ansøgeren gebyr,
og der kvitteres herfor. Ansøgeren underskriver stamkortet, og når den
kontrollerende køreprøve – hvis en sådan skal bestås – er bestået,
foretages
der bestilling af kørekortet, og Kørekortregisteret opdateres.
Kørekortet sendes med post til ansøgeren, såfremt denne i
forbindelse med underskrivelsen af stamkortet har ønsket dette. Alternativt
afhentes kørekortet hos politiet.
2.1.5. Udstedelse af internationale kørekort,
turistkørekort, midlertidigt erstatningskørekort og duplikatkørekort
Ansøgning om internationale kørekort, turistkørekort,
midlertidigt erstatningskørekort og duplikatkørekort indleveres til et
kørekortkontor. Kørekortkontoret kontrollerer ansøgningens oplysninger og
ansøgerens identitet samt eventuelle opdateringer i Kørekortregisteret.
Ansøgeren betaler gebyr, og der udstedes kvittering herfor.
Kørekortkontoret udsteder selv internationale kørekort,
turistkørekort og midlertidige erstatningskørekort, mens duplikatkørekort
bestilles hos Rigspolitichefen.
I forbindelse med bortkomst af kørekort skal ansøgeren
udfylde og underskrive en bortkomsterklæring. Samtidig efterlyses kørekortet,
og der udstedes et midlertidigt kørekort. Når ansøgeren har godtgjort, at
kørekortet
ikke er kommet til veje, foretages bestilling af duplikatkørekortet, og
Kørekortregisteret opdateres.
2.1.6. Fornyelse af erhvervskørekort og kørelærergodkendelse
Ansøgning om fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring og om fornyelse af kørelærergodkendelse indleveres på en
særlig blanket til et kørekortkontor. Ansøgningen vedlægges foto og
lægeerklæring.
Ansøgeren betaler gebyr, og der udstedes kvittering herfor.
Ansøgningens oplysninger kontrolleres i Kørekortregisteret,
og det kontrolleres i Kriminalregisteret, om der forligger
straffelovsovertrædelser, der kan være til hinder for udstedelse af kørekort.
Det undersøges – eventuelt ved forelæggelse af sagen for embedslægen
eller
Sundhedsstyrelsen – om ansøgeren opfylder de helbredsmæssige krav. Er
dette
tilfældet, bestilles kørekortet, og Kørekortregisteret opdateres.
Ansøges der om fornyelse af kørelærergodkendelse,
kontrolleres det endvidere, om ansøgeren i de sidste 3 år jævnligt har ført
bil/motorcykel og i godkendelsesperioden jævnligt har virket som kørelærer og
indstillet elever til køreprøve.
2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.1. Opgavefordelingen mellem kommunen og politiet
Det er hensigten at udnytte den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 56 a til administrativt at
fastsætte, at alle ansøgninger om kørekort fremover indleveres til kommunen,
og
at kommunen forestår den lettere (ekspeditionsmæssige) del af behandlingen af
ansøgningen og træffer afgørelser i forbindelse hermed.
Det er således hensigten, at kommunen skal sende sagen til
politiet med henblik på afgørelse i de tilfælde, hvor afgørelse alene kan
træffes, hvis der skal foretages egentlig sagsbehandling, herunder mere
indgående vurderinger eller skøn, eller som forudsætter adgang til
oplysninger
i Kriminalregisteret.
Til illustration af den fremtidige opgavefordeling mellem
kommunen og politiet på kørekortområdet skitseres et fremtidigt
ansøgningsforløb
i hovedtræk under punkt 2.2.2, idet processen i forhold til en ansøgning om
førstegangserhvervelse af kørekort
anvendes som eksempel. Under punkt 2.2.3. opregnes eksempler på situationer,
hvor det henset til karakteren af de afgørelser, der skal træffes, fortsat er
politiet, der træffer afgørelse, idet det bemærkes, at opregningen ikke er
udtømmende.
2.2.2. Det fremtidige sagsforløb i
forbindelse med en ansøgning om kørekort (førstegangserhvervelse af kørekort)
En ansøgning om kørekort indleveres (typisk af kørelæreren)
til kommunen vedlagt foto, lægeerklæring og et offentligt udstedt
legitimationspapir, hvoraf ansøgerens personnummer fremgår.
Kommunen modtager betaling for udstedelsen af kørekortet,
ligesom kommunen undersøger, om betingelserne for at få udstedt kørekort er
opfyldt.
Kommunen kontrollerer i den forbindelse, at ansøgningen er
korrekt udfyldt og underskrevet, og at ansøgeren har sædvanlig bopæl i
Danmark.
Er ansøgeren ikke dansk eller nordisk statsborger, kontrolleres det, at den
pågældende
opholder sig lovligt i Danmark. Kommunen foretager endvidere kontrol af
ansøgerens identitet og alder, ligesom det kontrolleres, om kravene til foto
er
opfyldt, herunder at det er vellignende, at det har den korrekte størrelse og
er egnet til indscanning.
Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig
til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort.
Dette
indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgørelse om, at et indleveret foto
er
uanvendeligt, fordi det eksempelvis ikke opfylder kravene til størrelse.
Kommunen kan ligeledes træffe afgørelse om, at ansøgeren ikke har godtgjort
sin
identitet på tilfredsstillende vis.
Om adgangen til at påklage kommunens afgørelser henvises
til punkt 4.1.2.
For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt de
helbredsmæssige betingelser for at erhverve kørekort er opfyldt, skal
kommunen
sikre sig, at lægeattesten er udstedt af ansøgerens sædvanlige læge, at den
ved
indgivelsen af ansøgningen ikke er mere end 3 måneder gammel, at der er
overensstemmelse
mellem det personnummer, der er anført på lægeerklæringen, og det
personnummer,
som fremgår af den fremviste legitimation, ligesom kommunen skal kontrollere,
at der er overensstemmelse mellem det af ansøgeren anførte om den pågældendes
helbredsmæssige forhold og det af lægen anførte herom. Endelig skal kommunen
gennemgå lægeattesten. Indeholder lægeattesten ingen oplysninger om sygdom
eller alene om ansøgerens synsstyrke, kan kommunen træffe afgørelse om,
hvorvidt ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få udstedt
kørekort, medmindre kommunen vurderer, at den pågældende ikke opfylder
betingelserne for synsevne.
Har lægen imidlertid anført andre helbredsmæssige
oplysninger end oplysninger om synsstyrke, eller er det kommunens vurdering,
at
betingelserne for synsevne ikke er opfyldt, sender kommunen sagen til
politiet
med henblik på afgørelse af, om den pågældende opfylder de helbredsmæssige
betingelser for at få udstedt kørekort, jf. nærmere nedenfor under punkt
2.2.3.1. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre
sagsbehandling.
Afviklingen af køreprøver skal også fremover varetages af
politiet. Kommunen berammer afholdelsen af disse prøver efter aftale med den
politikreds, hvor ansøgeren ønsker at aflægge henholdsvis teoriprøven og den
praktiske prøve. Kommunen noterer disse oplysninger på ansøgningen.
Når ansøgeren har bestået både den teoretiske og den
praktiske køreprøve, sender den prøvesagkyndige et udfyldt stamkort til
kommunen.
Kommunen foretager herefter en afsluttende prøvelse af, om
betingelserne for udstedelse af kørekort er opfyldt. Der foretages i den
forbindelse en kontrol af, at lægeattesten ikke på dette tidspunkt er over 1
år
og 3 måneder gammel, ligesom der foretages opslag i Det Centrale
Personregister
(CPR-registeret) med henblik på at kontrollere, om ansøgeren fortsat har
sædvanlig bopæl i Danmark.
Kommunen foretager endvidere opslag i Kørekortregisteret
med henblik på at undersøge, om der forekommer markeringer, der indikerer, at
der er noget til hinder for, at der udstedes kørekort. Er dette ikke
tilfældet,
opdaterer kommunen Kørekortregisteret og bestiller kørekortet ved indsendelse
af stamkortet til Rigspolitichefen, som producerer kørekortet. Kørekortet
sendes til ansøgeren, hvis denne i forbindelse med underskrivelsen af
stamkortet har ønsket dette. Alternativt sendes kørekortet til kommunen, hvor
ansøgeren kan afhente kortet.
Indeholder Kørekortregisteret en indikation af, at der er
noget til hinder for, at der udstedes kørekort, spørges ansøgeren, om
vedkommende ønsker at opretholde sin ansøgning. Opretholdes ansøgningen,
sendes
sagen til politiet, som træffer afgørelse på baggrund af en nærmere
undersøgelse af sagen, jf. nedenfor under pkt. 2.2.3.2.
2.2.3. Situationer, hvor politiet fortsat har
afgørelseskompetencen
Nedenfor opregnes eksempler på situationer, hvor det henset
til karakteren af de afgørelser, der skal træffes, foreslås, at det fortsat
er
politiet, der skal træffe afgørelse. Opregningen er ikke udtømmende.
2.2.3.1. Helbredsmæssige forhold
Fremgår det af den afgivne lægeattest, at ansøgeren lider
af andre sygdomme end nedsat syn (synsstyrke), sendes sagen som ovenfor nævnt
til politiet, der – om nødvendigt – forelægger sagen for
embedslægen eller
Sundhedsstyrelsen, som eventuelt kræver yderligere oplysninger indhentet. Der
foretages – om nødvendigt – partshøring over de indhentede
udtalelser, før
politiet træffer afgørelse om dette spørgsmål, herunder eventuelt afgørelse
om
udstedelse af kørekort på særlige vilkår eller med en kortere gyldighedstid
end
sædvanlig.
Træffer politiet afgørelse om, at der ikke er
helbredsmæssige forhold til hinder for, at der udstedes kørekort til den
pågældende, orienterer politiet kommunen om udfaldet af afgørelsen, hvorefter
kommunen foretager næste relevante skridt i behandlingen af ansøgningen.
Træffer politiet afgørelse om, at der af helbredsmæssige
årsager ikke kan udstedes kørekort til den pågældende, eller at kørekort
alene
kan udstedes på særlige vilkår eller med tidsbegrænsning, sender politiet sin
afgørelse direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om
adgangen til at klage over afgørelsen, jf. punkt 4.1.2. Politiet orienterer
herefter kommunen om udfaldet af sin afgørelse. Det er således alene udfaldet
af afgørelsen, der herved kommer til kommunens kendskab, mens kommunen ikke
får
kendskab til den nærmere begrundelse herfor.
2.2.3.2. Indikation i Kørekortregisteret
Kriminalregisteret indeholder bl.a. oplysninger om domme
for strafbare forhold. Registeret indeholder endvidere oplysninger om
førerretsfrakendelser, kørselsforbud og administrative inddragelser af
førerretten.
Foreligger der oplysninger i Kriminalregisteret, som kan
være til hinder for udstedelse/fornyelse af kørekort, vil der blive sat en
såkaldt aktualitetsmarkering i Kørekortregisteret om, at dette er tilfældet.
Det vil ikke fremgå af markeringen, hvori den eventuelle hindring konkret
består.
Kommunen skal på baggrund af en sådan markering i
Kørekortregisteret sende sagen til politiet med henblik på afgørelse.
Politiet foretager i den anledning en nærmere undersøgelse
af sagen, herunder ved opslag i Kriminalregisteret. Det undersøges i den
forbindelse bl.a., om ansøgeren er frakendt retten til at erhverve kørekort,
pålagt kørselsforbud eller har fået førerretten administrativt inddraget,
ligesom de nærmere omstændigheder forbundet hermed undersøges, herunder
f.eks.
udstrækningen af en given frakendelse. I visse sagstyper (f.eks. ansøgninger
om
udstedelse/fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring)
undersøges det endvidere, om der foreligger domme for
straffelovsovertrædelser,
der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen/hvervet, og som
derfor kan være til hinder for udstedelsen/fornyelsen af kørekortet.
Politiet sender sin afgørelse til ansøgeren. Træffer
politiet afgørelse om, at der ikke kan udstedes kørekort til den pågældende,
vejleder politiet samtidig ansøgeren om adgangen til at klage over
afgørelsen,
jf. punkt 4.1.2.
Politiet orienterer herefter kommunen om udfaldet af sin
afgørelse. Det er alene udfaldet af politiets afgørelse, der herved kommer
til
kommunens kendskab, mens kommunen ikke får kendskab til den nærmere
begrundelse
herfor.
2.2.3.3. Ægthedsundersøgelser
Ved behandlingen af ansøgninger om ombytning af et udenlandsk
kørekort til et tilsvarende dansk kørekort kan der opstå tvivl om, hvorvidt
et
udenlandsk kørekort er ægte, ligesom det kan være vanskeligt at omsætte de
påførte udenlandske køretøjskategorier til danske kategorier.
Kommunen skal i sådanne situationer sende sagen til
politiet, som på baggrund af en nærmere undersøgelse – eventuelt efter
forelæggelse for Rigspolitichefen – træffer afgørelse om spørgsmålet.
2.2.3.4. Fysisk inddragelse af kørekort
Ved afholdelse af en kontrollerende køreprøve som følge af
f.eks. en betinget frakendelse, skal kørekortet forevises for den
prøvesagkyndige. Hvis køreprøven ikke bestås, skal kørekortet afleveres til
den
prøvesagkyndige.
Udebliver ansøgeren om generhvervelse af førerretten fra
den kontrollerende køreprøve, afslutter kommunen sagen ved at orientere
politiet om ansøgerens udeblivelse. Politiet sørger herefter for, at
kørekortet
inddrages, eventuelt ved at afhente det på ansøgerens bopæl. Politiet står i
sådanne tilfælde endvidere for opdatering af både Kørekortregisteret og
Kriminalregisteret.
3. Kommunernes varetagelse af visse opgaver
på pasområdet
3.1. Gældende ret
Det følger af paslovens § 1, stk. 1, at det ved
kongelig anordning kan bestemmes, hvorvidt danske statsborgere ved ankomst
til
eller udrejse fra landet skal være forsynet med pas eller anden
rejselegitimation.
Justitsministeren
fastsætter de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere,
jf.
paslovens § 1, stk. 2. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse
nr.
958 af 21. september 2004 om pas mv. (pasbekendtgørelsen).
Ansøgning om pas indgives ved personligt fremmøde på et af
politiets paskontorer. Ansøgeren indleverer et pasfoto, og der foretages
identitetskontrol. Ansøgerens højde måles, og ansøgeren afgiver underskrift
på
et såkaldt stamkort, der senere danner grundlag for produktionen af passet.
Pasfotoet påklæbes stamkortet, og det anføres, om passet ønskes afhentet
eller
tilsendt.
Paskontoret foretager herefter en prøvelse af, om
betingelserne for pasudstedelse er opfyldt.
Det undersøges endvidere ved opslag i Det Centrale
Pasregister (i det følgende benævnt Pasregisteret), om pasansøgeren eventuelt
stadig har et gyldigt pas, der eventuelt er bortkommet. Dette skal i givet
fald
annulleres, og ansøgeren skal redegøre for de nærmere omstændigheder omkring
bortkomsten.
Herefter foretages opdatering i Pasregisteret. Ved
opdateringen i Pasregisteret kan der fremkomme forskellige
aktualitetsmarkeringer, der indikerer, at pas ikke kan udstedes. I sådanne
tilfælde foretages nærmere undersøgelse i Kriminalregisteret til afklaring
af,
om der kan udstedes pas.
Afslutningsvis afkræves pasansøgeren betaling.
Paskontorerne sender en gang dagligt
modtagne stamkort i plomberede kuverter til pasproducenten. Pas
produceres herefter på grundlag af oplysninger, der dels overføres fra
Pasregisteret og dels fremkommer fra stamkortene, der indscannes i
produktionsanlægget. De færdige pas kvalitetskontrolleres og sendes til
paskontoret
eller direkte til ansøgeren med almindelig post.
Der udstedes årligt 400.000 – 450.000 pas.
3.1.1. Almindelige danske nationalitetspas
Nationalitetspas udstedes kun til danske statsborgere. Både
voksne og børn kan få udstedt danske nationalitetspas. Er pasansøgeren under
18
år og ugift, kræves der som udgangspunkt samtykke fra forældremyndighedens
indehaver/indehavere.
3.1.2. Grønlandske og færøske pas
Pasansøgere, der er bosiddende i Grønland eller på
Færøerne, kan frit vælge, om de vil have henholdsvis grønlandske eller
færøske
pas eller danske pas (EU-model). Grønlandske og færøske pas kan både udstedes
i
disse dele af riget og på de danske paskontorer.
3.1.3. Fremmedpas og rejsedokument for
flygtninge
Rejsedokumenter for flygtninge og fremmedpas udstedes af
Udlændingestyrelsen i medfør af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
581
af 10. juli 2002 om udlændinges adgang her til landet
(udlændingebekendtgørelsen), såfremt betingelserne i
udlændingebekendtgørelsens
§ 6, stk. 1-4, er opfyldt.
Disse fremmedpas og rejsedokumenter for flygtninge
produceres af politiets pasproducent på baggrund af en bemyndigelse fra
Udlændingestyrelsen, der samtidig angiver passenes udløbsdato.
3.1.4. Ekstra pas
Politiet kan tillade, at der udstedes ekstra pas til en
pasindehaver, der dokumenterer eller skriftligt erklærer, at vedkommendes pas
er indleveret eller skal indleveres som led i en visumansøgning i anledning
af
en forestående rejse, og at pasindehaveren, førend passet kan tilbageleveres,
skal foretage en eller flere rejser til udlandet. Det er en betingelse, at
det
vil medføre betydelig ulempe eller økonomisk tab for den pågældende, hvis
udstedelse af ekstra pas nægtes.
Under tilsvarende betingelser kan politiet tillade, at der
udstedes ekstra pas til en pasindehaver, hvis pas er forsynet med visa eller
indrejsestempler, som kan medføre nægtelse af indrejse i det land, som han
agter at rejse til.
3.1.5. Fællespas
Fællespas kan udstedes for en enkelt rejse til udlandet til
nærmere bestemte grupper af personer. Normalt kan fællespas kun udstedes til
danske statsborgere og kun til grupper på mindst 5 og højst 50 personer.
3.1.6. Provisoriske pas
Provisorisk pas kan udstedes, når det ikke vil være muligt
at udstede et nyt pas eller forlænge gyldighedstiden for et eksisterende pas.
Et provisorisk pas udfærdiges på en særlig blanket og udstedes kun for det
tidsrum,
som er påkrævet af hensyn til rejsens varighed og ikke ud over 1 år.
3.1.7. Forlængelse af passets gyldighedstid
For personer, som er fyldt 18 år, udstedes pas med en
gyldighedstid på 10 år. Er pasansøgeren mellem 2 og 18 år, udstedes passet
med
en gyldighedstid på 5 år, mens pas til børn under 2 år udstedes med en
gyldighedstid,
der under normale omstændigheder ikke overstiger 2 år.
Gyldighedstiden for et pas kan forlænges, hvis passet er
udløbet inden for de sidste 2 år, eller hvis det udløber inden for kort tid,
og
det ikke vil være muligt at udstede nyt pas til indehaveren.
Forlængelsen gives kun for det tidsrum, som er påkrævet af
hensyn til rejsens varighed, og ikke ud over 1 år. Kun i ganske særlige
tilfælde kan gyldighedstiden forlænges mere end en gang.
3.1.8. Gebyrfri udstedelse af pas i tilfælde
af væsentlige mangler
Lider et udstedt pas af væsentlige mangler, vurderes det,
om dette skyldes forhold, som den pasudstedende myndighed har ansvaret for.
Er
dette tilfældet, udstedes et nyt pas uden betaling af gebyr.
3.2. Justitsministeriets overvejelser
3.2.1. Opgavefordelingen mellem kommunen og
politiet
Det er hensigten at udnytte de foreslåede
bemyndigelsesbestemmelser i paslovens § 1, stk. 3 og 4, til
administrativt
at fastsætte, at alle ansøgninger om pas fremover indleveres til kommunen, og
at kommunen forestår den lettere (ekspeditionsmæssige) del af behandlingen af
ansøgningen og træffer afgørelser i forbindelse hermed.
Det er således hensigten, at kommunen skal sende sagen til
politiet med henblik på afgørelse i de tilfælde, hvor afgørelse alene kan
træffes, hvis der skal foretages egentlig sagsbehandling, herunder mere
indgående vurderinger eller skøn, eller som forudsætter adgang til
oplysninger
i Kriminalregisteret.
Til illustration af den fremtidige opgavefordeling mellem
kommunen og politiet på pasområdet skitseres et fremtidigt ansøgningsforløb i
hovedtræk under punkt 3.2.2, idet processen i forhold til en ansøgning om
udstedelse af et dansk nationalitetspas
anvendes som eksempel. Under punkt 3.2.3. opregnes eksempler på situationer,
hvor det henset til karakteren af de afgørelser, der skal træffes, fortsat er
politiet, der træffer afgørelse, idet det bemærkes, at opregningen ikke er
udtømmende.
3.2.2. Det fremtidige sagsforløb i forbindelse
med en ansøgning om pas (dansk nationalitetspas)
Pasansøgeren skal møde personligt op i kommunen og
indlevere en udfyldt og underskrevet pasansøgning.
Ansøgningsblanket kan fås hos kommunen eller findes på
relevante hjemmesider. Hvis ansøgeren i forvejen har et pas, sender
Rigspolitichefen ca. 3 måneder inden passets udløbsdato en
erindringsskrivelse
med en udfyldt ansøgningsblanket på bagsiden.
Kommunen kontrollerer, at ansøgningen er korrekt udfyldt og
underskrevet, samt at betingelserne for at få udstedt pas er opfyldt.
Kommunen
foretager endvidere kontrol af ansøgerens identitet.
Kommunen foretager ligeledes kontrol af, om kravene til
foto er opfyldt, herunder at det er vellignende, har den korrekte størrelse
og
er egnet til indscanning. Kommunen foretager ligeledes en måling af
pasansøgerens
højde, som påføres pasansøgningen.
Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig
til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om pas. Dette
indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgørelse om, at et indleveret foto
er
uanvendeligt, fordi det f.eks. ikke opfylder kravene til størrelse. Kommunen
kan ligeledes træffe afgørelse om, at ansøgeren ikke i tilstrækkelig grad har
godtgjort sin identitet.
Om adgangen til at påklage kommunens afgørelser henvises
til pkt. 4.2.2.
Er ansøgeren under 18 år, kontrollerer kommunen, om der
foreligger et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller begge
forældremyndighedsindehavere, hvis der er delt forældremyndighed. Er dette
ikke
tilfældet, spørges ansøgeren, om vedkommende ønsker at søge om dispensation
fra
kravet om forældremyndighedssamtykke. Ønsker ansøgeren at søge om
dispensation,
sender kommunen sagen til politiet, som træffer afgørelse om, hvorvidt der
kan
meddeles dispensation fra kravet, jf. nærmere nedenfor under punkt 3.2.3.1.
Foreligger der fornødent samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren eller indehaverne, udfylder kommunen et
stamkort,
der senere danner grundlag for produktionen af passet og fremsendelse til
ansøgeren. På stamkortet angives ansøgerens personnummer, og der foretages
afkrydsning af pastype. Kommunen påklæber endvidere det indleverede foto på
stamkortet. Pasansøgeren udfylder med en speciel sort pen stamkortets
underskriftsrubrik i kommunens påsyn. Det anføres, om pasansøgeren ønsker
passet tilsendt, eller om den pågældende ønsker at afhente det i kommunen.
Kommunen foretager herefter et opslag i Pasregisteret med
henblik på at konstatere, om pasansøgeren tidligere har fået udstedt pas, der
stadig er gyldigt, idet pasindehaveren i så fald kun kan få udstedt nyt pas,
hvis det tidligere pas annulleres af kommunen, eller det på fyldestgørende
måde
godtgøres, at passet er bortkommet. Hvis ansøgeren oplyser, at det tidligere
udstedte pas er bortkommet eller tilintetgjort, afkræves den pågældende en
redegørelse herom. Dette sker i form af udfyldelse af en erklæring, hvori det
bl.a. angives, hvordan og hvornår passet er bortkommet. Erklæringen afgives
under strafansvar efter straffelovens § 163, og samtidig forpligter
ansøgeren
sig til at tilbagelevere det bortkomne pas, hvis det igen kommer i hans
besiddelse.
Kommunen opdaterer herefter passet som mistet i Pasregisteret.
Ved opslag i Pasregisteret undersøger kommunen endelig, om
der forekommer markeringer, der indikerer, at der er noget til hinder for, at
der udstedes pas. Er dette ikke tilfældet, opdaterer kommunen ansøgningen i
registeret og bestiller passet. Afslutningsvis afkræves pasansøgeren
betaling.
Indeholder Pasregisteret en indikation af, at der er noget
til hinder for, at der udstedes pas, spørges ansøgeren, om vedkommende ønsker
at opretholde sin ansøgning. Opretholdes ansøgningen, sendes sagen til
politiet,
som træffer afgørelse på baggrund af en nærmere undersøgelse af sagen, jf.
nedenfor under punkt 3.2.3.3.
3.2.3. Situationer, hvor politiet fortsat har
afgørelseskompetencen
Nedenfor opregnes eksempler på situationer, hvor det henset
til karakteren af de afgørelser, der skal træffes, foreslås, at det fortsat
er
politiet, der skal træffe afgørelse. Opregningen er ikke udtømmende.
3.2.3.1. Manglende forældremyndighedssamtykke
Er pasansøgeren under 18 år og ugift, skal
forældremyndighedens indehaver eller indehavere ved underskrift på
ansøgningsblanketten meddele samtykke til pasudstedelsen. Er barnet
undergivet
fælles forældremyndighed, er samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver
dog tilstrækkeligt, hvis den anden ved fravær, sygdom eller andre særlige
grunde er forhindret i at samtykke.
Er det ikke muligt at opnå samtykke som angivet ovenfor,
kan politiet (eller Rigspolitichefen, hvis barnet opholder sig i udlandet)
tillade, at pas udstedes uden sådant samtykke, når ganske særlige
omstændigheder taler for pasudstedelsen.
Der kan således alene meddeles dispensation under ganske
særlige omstændigheder, hvor det f.eks. er klar chikanøs adfærd, der ligger
til
grund for nægtelsen.
Ansøges om dispensation fra kravet om
forældremyndighedssamtykke, skal kommunen derfor sende sagen til politiet med
henblik på afgørelse.
Træffer politiet afgørelse om, at der kan meddeles
dispensation fra kravet om forældremyndighedssamtykke, orienterer politiet
kommunen om udfaldet af afgørelsen, hvorefter kommunen foretager næste
relevante skridt i behandlingen af ansøgningen.
Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan meddeles dispensation
fra kravet om forældremyndighedssamtykke, sender politiet sin afgørelse
direkte
til ansøgeren.
Politiet vejleder samtidigansøgeren om
adgangen til at klage over afgørelsen, jf. punkt 4.2.2.
Politiet
orienterer herefter kommunen om
udfaldetaf sin afgørelse. Det er alene udfaldet af politiets afgørelse, der
hervedkommer til kommunens kendskab, mens kommunen ikke får kendskab til den
nærmerebegrundelse herfor.
3.2.3.2. Sletning af børn i andre personers
pas, jf. paslovens § 2 a
Det følger af paslovens § 2 a, at et barn under 15 år
med selvstændigt pas eller selvstændig rejselegitimation af den eller dem,
der
har forældremyndigheden over barnet, kan kræves slettet af andre personers
pas.
Afgørelse herom træffes af politiet. Politiets afgørelse kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Fremsættes sådanne krav over for kommunen, skal kommunen
sende sagen til politiet med henblik på endelig afgørelse.
Politiet sender sin afgørelse direkte til
forældremyndighedens indehaver eller indehavere. Politiet orienterer
endvidere
kommunen om udfaldet af sin afgørelse.
3.2.3.3. Indikation i Pasregisteret
Kriminalregisteret indeholder bl.a. oplysninger om
sigtelser, idømte (uafsonede) straffe, mv. Registeret indeholder endvidere
oplysninger om eftersøgte personer, herunder oplysninger om personer, der er
eftersøgt med henblik på inddrivelse af et økonomisk krav.
Foreligger der oplysninger i Kriminalregisteret, som kan
have betydning for en eventuel pasudstedelse eller pasinddragelse, vil der
blive sat en såkaldt aktualitetsmarkering i Pasregisteret om, at dette er
tilfældet. Det vil ikke fremgå af markeringen, hvori den eventuelle hindring
konkret består.
Kommunen skal på baggrund af en sådan markering i
Pasregisteret sende sagen til politiet med henblik på afgørelse.
Politiet foretager i den anledning en nærmere undersøgelse
af sagen, herunder ved opslag i Kriminalregisteret. Politiets undersøgelser
skal ses i sammenhæng med paslovens § 2, stk. 1, i medfør af
hvilken
politiet i visse tilfælde kan nægte at udstede pas til en dansk statsborger
eller inddrage et allerede udstedt pas.
Det kan
for det
første
ske, når der er rejst sigtelse mod den pågældende for et strafbart
forhold, som kan antages at medføre frihedsstraf, og der på grund af sagens
beskaffenhed eller den sigtedes forhold er grund til at antage, at den
pågældende vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i
udlandet. Det kan
for det andet
ske,
når den pågældende er idømt frihedsstraf, som ikke er afsonet, eller er
pålagt
bødestraf eller konfiskation, som ikke er betalt, eller for hvilken der ikke
er
stillet sikkerhed, og der på grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes
forhold er grund til at antage, at den pågældende vil unddrage sig ansvaret
ved
udrejse af landet eller forbliven i udlandet. Det kan endelig
for det tredje
ske, når den pågældendes
udrejse ville stride imod bestemmelser i lovgivningen, der har til formål at
sikre en persons tilstedeværelse her i landet, indtil den pågældende har
opfyldt de forpligtelser, som den pågældende har over for det offentlige
eller
over for private.
Det bemærkes, at politiets bestemmelser i medfør af
paslovens § 2, stk. 1, er underlagt domstolsprøvelse, jf. paslovens
§ 2, stk. 2 og 3. Spørgsmålet om ophævelse af en sådan bestemmelse
truffet af politiet kan således af den, der har fået afslag på udstedelse af
pas, eller hvis pas er inddraget, kræves forelagt retten til afgørelse.
Politiet skal uden unødigt ophold indbringe sagen for retten, der ved
kendelse
snarest muligt afgør, om politiets afgørelse skal opretholdes eller ophæves.
Politiet sender sin afgørelse til ansøgeren. Træffer
politiet afgørelse om, at der ikke kan udstedes pas til den pågældende,
vejleder politiet samtidig ansøgeren om adgangen til at klage over
afgørelsen,
jf. punkt 4.2.2.
Politiet
orienterer
kommunen om udfaldet af sin afgørelse. Det er alene udfaldet af politiets
afgørelse, der herved kommer til kommunens kendskab, mens kommunen ikke får
kendskab til den nærmere begrundelse herfor.
4. Klageadgang
4.1. Kørekortområdet
4.1.1. Gældende ret
Politiets afgørelser om kørekort
kan påklages til Rigspolitichefen, jf. kørekortbekendtgørelsens
§ 98, stk. 3.
Trafikministeren kan i medfør af færdselslovens § 134
a bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden styrelse mv. under
Trafikministeriet til at udøve de beføjelser, der i færdselsloven er tillagt
trafikministeren. Trafikministeren kan endvidere fastsætte regler om adgangen
til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til denne bemyndigelse,
herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren. Denne
bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 928 af 22. oktober 2001, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 605 af 27. juni 2003. I henhold til denne
bekendtgørelse kan afgørelser truffet af Færdselsstyrelsen ikke indbringes
for
højere administrativ myndighed.
I forbindelse med regeringsskiftet i 2001 blev sager
vedrørende dansk og international regulering af færdsel og færdselssikkerhed
samt sager vedrørende færdselsadfærd overført fra Trafikministeriet til
Justitsministeriet. Den nævnte bekendtgørelse gælder derfor i klagemæssig
henseende også for forholdet mellem Rigspolitichefen og Justitsministeriet.
Det
indebærer, at de afgørelser, som tidligere blev truffet af Færdselsstyrelsen
uden klageadgang til Trafikministeriet, og som efter den 27. november 2001 nu
afgøres af Rigspolitichefen, herunder afgørelser om kørekort, ikke kan
indbringes for Justitsministeriet.
Justitsministeren kan i medfør af færdselslovens § 134
b bemyndige Rigspolitichefen til at udøve de beføjelser, der i færdselsloven
er
tillagt justitsministeren. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler
om
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til denne
bemyndigelse, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for
ministeren.
Bemyndigelsen i færdselslovens § 134 b er endnu ikke
udnyttet.
4.1.2 Justitsministeriets overvejelser
Det foreslås, at justitsministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af
kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgninger om kørekort, herunder at
afgørelserne
ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler om, at
afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen kan påklages til Rigspolitichefen.
Bekendtgørelsen forventes endvidere at indeholde regler om
afskæring af rekurs, hvilket vil indebære, at afgørelser, som i første
instans
er truffet af kommunalbestyrelsen og i anden instans af Rigspolitichefen,
ikke
vil kunne indbringes for ministeren.
4.2. Pasområdet
4.2.1. Gældende ret
Politiets afgørelser om pas kan påklages til
justitsministeren. Dette følger af den almindelige ulovbestemte adgang til at
klage over en underordnet statsmyndigheds afgørelse til en højere
statsmyndighed, i sidste instans ministeren.
Politiets afgørelser om sletning af børn i pas kan dog ikke
indbringes for anden administrativ myndighed, jf. paslovens § 2 a,
stk. 3.
4.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Det foreslås, at justitsministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af
kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgninger om pas, samt afgørelser,
der
er truffet af politiet i henhold til paslovens § 2, stk. 1, og
regler
udstedt i medfør af § 1, stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal
kunne indbringes for ministeren.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler om, at
afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen kan påklages til Rigspolitichefen.
Bekendtgørelsen forventes endvidere at indeholde regler om
afskæring af rekurs, hvilket vil indebære, at afgørelser, som i første
instans
er truffet af kommunalbestyrelsen og i anden instans af Rigspolitichefen,
ikke
vil kunne indbringes for ministeren.
Bekendtgørelsen forventes desuden at indeholde regler om,
at afgørelser truffet af politiet i henhold til paslovens § 2,
stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan
påklages
til Rigspolitichefen. Også i forhold til disse afgørelser forventes
bekendtgørelsen at indeholde regler om afskæring af rekurs til ministeren.
Justitsministeriet finder ikke anledning til at ændre
klagestrukturen for så vidt angår afgørelser om sletning af børn i andre
personers pas, jf. paslovens § 2 a, hvorefter politiets afgørelse ikke
kan
indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 2 a, stk. 3.
5. Nødvendige IT-løsninger
Den foreslåede model for kommunalbestyrelsernes varetagelse
af visse opgaver på kørekort- og pasområdet forudsætter, at politiets
Kørekortregister og Pasregister stilles til rådighed for kommunerne med
henblik
på både søgning og opdatering.
Kørekortregisteret og Pasregisteret drives i dag af
politiets driftsleverandør CSC og formidles til politikredsene via politiets
lukkede it-netværk. Registrene er teknologisk opbygget på en IMS database,
der
drives i et mainframe-miljø.
Selv om Kørekortregisteret og Pasregisteret i dag alene
afvikles over politiets lukkede netværk, skønnes det at være muligt at stille
dette til rådighed for kommunerne uden væsentlige teknologiske problemer og
uden væsentlige omkostninger. Det bemærkes i den forbindelse, at der fra en
lang række kommuner i dag er etableret forbindelse til Centralregisteret for
Motorkøretøjer, der ligeledes drives af CSC. Hertil kommer, at alle kommuner
i
dag er opkoblet til enten Kommunedata (KMD) eller CSC. Der findes i dag
endvidere gennemstillingsløsninger mellem KMD og CSC.
Kommunalbestyrelsernes varetagelse af visse opgaver på
kørekort- og pasområdet nødvendiggør enkelte ændringer af Kørekortregisteret
og
Pasregisteret. Dette skal dels ske for at afskære adgangen til
Kriminalregisteret
og dels for at etablere mulighed for, at den enkelte kommune kan opdatere i
registrene.
I dag er de enkelte kørekort- og paskontorer identificeret
ved brug af myndighedskoder. Der skal derfor udarbejdes og implementeres et
tilsvarende sæt myndighedskoder for kommunerne.
6. Forslagets økonomiske og administrative
konsekvenser
Som det fremgår af aftalen om strukturreformen, vil
ændringerne i opgavefordelingen i forbindelse med reformen blive gennemført
ud
fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral, og pengene følger
opgaverne.
Justitsministeriet udsendte på den baggrund nærværende
lovforslag om ændring af færdselsloven og pasloven i DUT-høring den 27.
oktober
2004. Udgangspunktet for drøftelserne af de økonomiske konsekvenser har været
udgiftsniveauerne i regnskaber for 2003, som er det seneste afsluttede
regnskabsår. Formålet med drøftelserne har været at kvalificere skønnene over
de økonomiske konsekvenser.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der i forbindelse
med lovforslaget overføres 23 mio. kr. fra staten til kommunerne.
Regeringen vil søge tilslutning til den endelige regulering
af amternes og kommunernes økonomi i forbindelse med den lovgivning, som
fastlægger ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds- og
udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i folketingssamlingen
2005/06.
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske og administrative konsekvenser for staten
23 mio. kr.
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner
og amtskommuner
Ingen
23 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
7. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,
Amtsrådsforeningen, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik,
Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Campingbranchen,
Centralforeningen
af Taxiforeninger i Danmark, Centralorganisationernes FællesUdvalg,
Chaufførernes Fagforening, Danmarks TransportForskning, Dansk
Automobilforhandler Forening, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Kørelærer-Union,
Dansk Køreskole Forening, Dansk Taxi Forbund, Dansk Transport og Logistik,
Dansk Vejforening, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Kørelæreres
Landsforbund, Danske Motorcyklisters Råd (DMC), Danske Speditører, Danske
Sælgere, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Det
Kommunale Kartel, Domstolsstyrelsen, Forenede Danske Motorejere (FDM),
Foreningen
af køretekniske anlæg i Danmark, Foreningen af Politimestre i Danmark,
Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handel,
Transport og Serviceerhvervene (HTS), HUR, Hærens Logistikskole, Hærens
Operative Kommando, International Transport Danmark, KL, Kommunale
tjenestemænd
og overenskomstansatte, Københavns Kommune, Køreprøvesagkyndiges
Landsforening,
Landdistrikternes fællesråd, Landsforeningen af landsbysamfund,
Landsorganisationen i Danmark, MC-Touring Club Danmark, Motorcykelbranchens
Landsforbund, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark,
Politifuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for større
Færdselssikkerhed, Sammenslutningen af danske småøer, Stats- og Kommunalt
Ansattes
Forhandlingsfællesskab, Statsansattes kartel, Sundhedskartellet og
Transporterhvervenes Uddannelsesråd (TUR).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser
sammenholdt med de gældende regler.
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til at henlægge
opgaver i forbindelse med ansøgning om kørekort til kommunalbestyrelserne,
herunder afgørelseskompetence, og til at fastsætte nærmere bestemmelser om
omfanget af disse opgaver.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler om, at
kommunalbestyrelsen skal forestå den lettere (ekspeditionsmæssige) del af
behandlingen af en ansøgning om kørekort og herunder træffe visse afgørelser.
Kommunalbestyrelsen skal bl.a. kunne træffe afgørelse om, at et indleveret
foto
er uanvendeligt, eksempelvis fordi det ikke opfylder kravene til størrelse,
ligesom kommunalbestyrelsen skal kunne træffe afgørelse om, at ansøgeren ikke
har godtgjort sin identitet på tilfredsstillende vis.
Afgørelser, der forudsætter, at der skal foretages egentlig
sagsbehandling, herunder mere indgående vurderinger og skøn, eller som
forudsætter adgang til oplysninger i Kriminalregisteret, skal derimod fortsat
træffes af politiet.
Der henvises herom til punkt 2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2.
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til at fastsætte
regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i
henhold til justitsministerens bemyndigelse, herunder at afgørelserne ikke
skal
kunne indbringes for ministeren.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler om, at
kommunalbestyrelsens afgørelser om kørekort kan påklages til
Rigspolitichefen.
Bekendtgørelsen forventes endvidere at indeholde regler om afskæring af
rekurs
til ministeren.
Der henvises herom til punkt 4.1.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Bestemmelsens
stk. 3
indeholder en bemyndigelse til at henlægge opgaver i forbindelse med
ansøgning
om pas til kommunalbestyrelserne, herunder afgørelseskompetence, mens
stk. 4
indeholder en bemyndigelse
til at fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af disse opgaver.
Bestemmelsens
stk. 5
indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til
justitsministerens bemyndigelse efter stk. 3, samt afgørelser, der er
truffet af politiet i henhold til § 2, stk. 1, og regler udstedt i
medfør af § 1, stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
Bemyndigelserne i stk. 3 og 4 vil blive udmøntet i en
bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler om, at
kommunalbestyrelsen skal forestå den lettere (ekspeditionsmæssige) del af
behandlingen af en ansøgning om pas og herunder træffe visse afgørelser.
Kommunalbestyrelsen
skal bl.a. kunne træffe afgørelse om, at et indleveret foto er uanvendeligt,
eksempelvis fordi det ikke opfylder kravene til størrelse, ligesom
kommunalbestyrelsen skal kunne træffe afgørelse om, at ansøgeren ikke har
godtgjort sin identitet på tilfredsstillende vis.
Afgørelser, der forudsætter, at der skal foretages egentlig
sagsbehandling, herunder mere indgående vurderinger og skøn, eller som
forudsætter adgang til oplysninger i Kriminalregisteret, skal derimod fortsat
træffes af politiet.
Der henvises herom til punkt 3.2. i de almindelige
bemærkninger.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser på pasområdet vil ligeledes blive udmøntet i en
bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler om, at
kommunalbestyrelsens og politiets afgørelser om pas kan påklages til
Rigspolitichefen. Bekendtgørelsen forventes endvidere at indeholde regler om
afskæring af rekurs til ministeren.
Der henvises herom til punkt 4.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Bestemmelsen fastlægger lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2.
august 2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002, § 3 i lov nr.
380 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1049 af 17. december 2002, lov nr.
432 af 10. juni 2003, lov nr. 267 af 21. april 2004 og § 16 i lov nr.
473 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
1. Efter
§ 56 indsættes:
»
§ 56 a.
Justitsministeren kan henlægge opgaver i forbindelse med ansøgning om
kørekort
til kommunalbestyrelserne.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af de
opgaver, som i medfør af stk. 1 kan henlægges til
kommunalbestyrelserne.«
2.
Efter
§ 134 b indsættes:
»
§ 134 c.
Justitsministeren
kan
fastsætte
regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af
kommunalbestyrelsen i henhold til bemyndigelse efter § 56 a, herunder at
afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 2
I lov om pas til danske statsborgere mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1986, som ændret ved § 6 i lov
nr. 386 af 20. maj 1992, § 6 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, § 2 i
lov nr. 1103 af 29. december 1999, § 12 i lov nr. 433 af 31. maj 2000 og
§ 2 i lov nr. 387 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Ved
kongelig anordning kan det bestemmes, hvorvidt danske statsborgere ved
ankomst til eller udrejse fra landet skal være forsynet med pas eller anden
rejselegitimation.
Stk. 2.
Justitsministeren
fastsætter de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere.
1.
I
§ 1
indsættes som
stk. 3–5
:
»
Stk.
3.
Justitsministeren kan henlægge opgaver i forbindelse med
ansøgning om pas til kommunalbestyrelserne.
Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af de
opgaver, som i medfør af stk. 3 kan henlægges til kommunalbestyrelserne.
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,
der er truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til bemyndigelse efter
stk. 3, samt afgørelser, der er truffet af politiet i henhold til
§ 2, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 1, stk. 2,
herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 29 Retsinformation · 28. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven og pasloven (Kommunernes varetagelse af visse opgaver på kørekort- og pasområdet som led i kommunalreformen) Retsinformation · 5. januar 2006
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og pasloven (Knallerter, køre- og hviletid og nedsættelse af gebyret for børnepas m.v.) Retsinformation · 14. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.) Retsinformation · 6. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og lov om Det Centrale Personregister (Styrkelse af passikkerheden m.v.) Retsinformation · 28. oktober 2021
- Skriftlig fremsættelse (15. november 2006) - L 71 Retsinformation · 16. november 2006