Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og pasloven (Kommunernes varetagelse af visse opgaver på kørekort- og pasområdet som led i kommunalreformen)

2004/2 LSF 29Lovforslag som fremsatJustitsministeriet28. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 24. februar 2005

af justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov

om ændring af færdselsloven og pasloven

(Kommunernes

varetagelse af visse opgaver på kørekort- og pasområdet

som led i kommunalreformen)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2.

august 2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002, § 3 i lov nr.

380 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1049 af 17. december 2002, lov nr.

432

af 10. juni 2003, lov nr. 267 af 21. april 2004 og § 16 i lov nr. 473 af

9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. Efter

§ 56 indsættes:

»§ 56 a.

Justitsministeren kan henlægge opgaver i forbindelse med ansøgning om

kørekort

til kommunalbestyrelserne.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af de

opgaver,

som i medfør af stk. 1 kan henlægges til kommunalbestyrelserne.«

2.

Efter

§ 134 b indsættes:

»§ 134 c.

Læs alt

Justitsministeren

kan

fastsætte

regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af

kommunalbestyrelsen i henhold til bemyndigelse efter § 56 a, herunder at

afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 2

I lov om pas til danske statsborgere mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1986, som ændret ved § 6 i lov

nr. 386 af 20. maj 1992, § 6 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, § 2 i

lov

nr. 1103 af 29. december 1999, § 12 i lov nr. 433 af 31. maj 2000 og

§ 2 i lov nr. 387 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1

indsættes som

stk. 3–5

:

»Stk. 3.

Justitsministeren

kan henlægge opgaver i forbindelse med ansøgning om pas til

kommunalbestyrelserne.

Stk. 4.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af de

opgaver,

som i medfør af stk. 3 kan henlægges til kommunalbestyrelserne.

Stk. 5.

Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,

der er truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til bemyndigelse efter

stk. 3, samt afgørelser, der er truffet af politiet i henhold til

§ 2, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 1, stk. 2,

herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1

Indledning

;............................................................................

.....................

3

1.1.

Lovforslagets formål og indhold

.....................................................

3

2.

Kommunernes varetagelse af visse opgaver

på kørekortområdet

...............

4

2.1.

Gældende ret

;............................................................................

........

4

2.1.1.

Førstegangserhvervelse

af kørekort og udvidelse af kørekort

..............

4

2.1.2.

Generhvervelse/gengivelse

af førerret som følge af betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten

eller kørselsforbud

............................

5

2.1.3.

Fornyelse af

kørekort som følge af alder eller helbred

.........................

5

2.1.4.

Ombytning af

udenlandske kørekort

...................................................

5

2.1.5.

Udstedelse af

internationale kørekort, turistkørekort, midlertidigt erstatningskørekort og

duplikatkørekort

.................................................

5

2.1.6.

Fornyelse af

erhvervskørekort og kørelærergodkendelse

.....................

6

2.2.

Justitsministeriets

overvejelser

...........................................................

6

2.2.1.

Opgavefordelingen

mellem kommunen og politiet

................................

6

2.2.2.

Det fremtidige

sagsforløb i forbindelse med en ansøgning om kørekort (førstegangserhvervelse

af kørekort)

.................................................

6

2.2.3.

Situationer, hvor

politiet fortsat har afgørelseskompetencen

.................

7

2.2.3.1.

Helbredsmæssige

forhold

..................................................................

7

2.2.3.2.

Indikation i

Kørekortregisteret

...........................................................

7

2.2.3.3.

Ægthedsundersøgelser

......................................................................

8

2.2.3.4.

Fysisk inddragelse

af kørekort

...........................................................

8

3.

Kommunernes varetagelse af visse opgaver

på pasområdet

.......................

8

3.1.

Gældende ret

;............................................................................

........

8

3.1.1.

Almindelige danske

nationalitetspas

...................................................

9

3.1.2.

Grønlandske og

færøske pas

.............................................................

9

3.1.3.

Fremmedpas og

rejsedokument for flygtninge

.....................................

9

3.1.4.

Ekstra pas

;............................................................................

............

9

3.1.5.

Fællespas

;............................................................................

.............

9

3.1.6.

Provisoriske pas

;............................................................................

...

9

3.1.7.

Forlængelse af

passets gyldighedstid

..................................................

9

3.1.8.

Gebyrfri

udstedelse af pas i tilfælde af væsentlige mangler

..................

9

3.2.

Justitsministeriets

overvejelser

...........................................................

9

3.2.1.

Opgavefordelingen

mellem kommunen og politiet

................................

9

3.2.2.

Det fremtidige

sagsforløb i forbindelse med en ansøgning om pas (dansk nationalitetspas)

;............................................................................

....

10

3.2.3.

Situationer, hvor

politiet fortsat har afgørelseskompetencen

.................

10

3.2.3.1.

Manglende

forældremyndighedssamtykke

..........................................

10

3.2.3.2.

Sletning af børn

under 15 år i andre personers pas, jf. paslovens § 2 a

.

11

3.2.3.3.

Indikation i

Pasregisteret

...................................................................

11

4.

Klageadgang

;............................................................................

..................

12

4.1.

Kørekortområdet

;............................................................................

..

12

4.1.1.

Gældende ret

;............................................................................

........

12

4.1.2.

Justitsministeriets

overvejelser

...........................................................

12

4.2.

Pasområdet

;............................................................................

..........

12

4.2.1.

Gældende ret

;............................................................................

........

12

4.2.2.

Justitsministeriets

overvejelser

...........................................................

12

5.

Nødvendige IT-løsninger

;........................................................................

....

13

6.

Forslagets økonomiske og administrative

konsekvenser

............................

13

7.

Hørte myndigheder mv.

;............................................................................

..

13

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og indhold

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige

gennemførelse af en ny kommunalreform.

Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens

aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den

efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform,

som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver

og

den offentlige service i Danmark.

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner,

regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de

overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og

bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige

sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale

udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for

kommunerne.

Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens

Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses

i

den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og

at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.

Det foreliggende lovforslag udmønter dele af aftalen

vedrørende ønsket om bedre borgerbetjening.

Med indgåelse af aftalen om kommunalreformen besluttede

forligspartierne under overskriften »En bedre betjening af borgerne«, at

borgerne skal kunne henvende sig ét sted, uanset hvilken offentlig myndighed

eller forvaltning, der har det endelige ansvar for behandlingen af en sag.

Kommunerne skal således kunne løse opgaver på tilgrænsende opgaveområder for

kommunen selv og på vegne af andre myndigheder. Lovgivningsmæssige barrierer

for udvikling af en sådan borgerbetjening skal i videst muligt omfang

fjernes,

og forligspartierne forudsætter i den forbindelse, at kommunerne organiserer

sig, så der etableres et eller flere borgerservicecentre til varetagelse af

de

væsentligste borgerbetjeningsopgaver.

Aftalen indebærer bl.a., at borgerne ved ansøgning om pas

og kørekort skal kunne indlevere billede og ansøgning til kommunen, ligesom

betalingen skal foregå i kommunalt regi. Produktion og myndighedsopgaver skal

efter aftalen fastholdes hos politiet.

Regeringen foreslår på den baggrund, at justitsministeren

ved ændringer af færdselsloven og pasloven bemyndiges til at kunne henlægge

opgaver til kommunalbestyrelserne, så visse af de opgaver, der i dag er

henlagt

til politiets kørekort- og paskontorer, fremover varetages af

kommunalbestyrelserne. Det foreslås endvidere, at justitsministeren

bemyndiges

til at fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af disse opgaver. Endelig

foreslås det, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen i

henhold til justitsministerens bemyndigelse, herunder at afgørelserne ikke

skal

kunne indbringes for ministeren.

Forslaget indebærer, at justitsministeren kan henlægge

opgaver på kørekort- og pasområdet, der har karakter af administrativ

borgerbetjening, herunder i et vist begrænset omfang afgørelseskompetence,

til

kommunalbestyrelserne.

Forslaget om henlæggelse af en vis begrænset

afgørelseskompetence til kommunalbestyrelsen skal ses i lyset af, at en

fastholdelse af alle myndighedsopgaver hos politiet vil indebære, at

kommunalbestyrelsen alene kan udføre faktisk forvaltningsvirksomhed. Dette

ville have den konsekvens, at kommunen ikke kan træffe afgørelser om mindre

dele/led i behandlingen af ansøgningen/betjeningen af borgeren. Kommunen

ville

f.eks. ikke ved modtagelsen af en ansøgning kunne afvise det vedlagte foto

som

uanvendeligt, fordi det ikke har den foreskrevne størrelse.

Forslaget om henlæggelse af en vis begrænset

afgørelseskompetence til kommunalbestyrelserne vil indebære, at kommunen kan

træffe sådanne afgørelser af lettere (ekspeditionsmæssig) karakter.

For så vidt angår pasområdet foreslås det ligeledes, at

justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om adgangen til at

påklage

afgørelser, der er truffet af politiet i henhold til paslovens § 2,

stk. 1,

og regler udstedt i medfør af lovens § 1, stk. 2.

2. Kommunernes varetagelse af visse opgaver

på kørekortområdet

2.1. Gældende ret

Det følger af færdselslovens § 56, at motorkøretøj kun

må føres af en person, der har erhvervet kørekort. Kørekort kan kun udstedes

til en person, der er fyldt 18 år, er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og

høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed, og

ved

en prøve godtgør at have tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent kendskab

til

køretøjet og dets behandling samt til færdselsreglerne.

Justitsministeren kan i medfør af færdselslovens § 56

fastsætte nærmere bestemmelser om køreuddannelsen og om betingelserne for at

få

udstedt kørekort. Sådanne bestemmelser er fastsat i bekendtgørelse nr. 801 af

22. september 2003 om kørekort (kørekortbekendtgørelsen).

Ansøgning om kørekort indgives i dag på et af politiets

kørekortkontorer. Ansøgningen skal vedlægges foto, lægeerklæring og

legitimation, på baggrund af hvilket politiet udfører identitetskontrol.

Afgørelser om kørekort træffes af politiet. Politiets

afgørelser kan påklages til Rigspolitichefen. Rigspolitichefens afgørelser i

sådanne klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Køreprøver afholdes som hovedregel af politiet. Køreprøver

til visse kørekortkategorier afholdes dog af Statens Bilinspektion, ligesom

køreprøver for militærpersoner og for personel ved redningsberedskabet kan

aflægges overfor forsvarets henholdsvis det statslige redningsberedskabs

køredommere. Køredommere kan dog ikke afholde køreprøver til erhvervsmæssig

personbefordring og kontrollerende køreprøver.

Der udstedes årligt 275.000 – 300.000 kørekort.

2.1.1. Førstegangserhvervelse af kørekort og

udvidelse af kørekort

Det er obligatorisk i forbindelse med

førstegangserhvervelse af kørekort og udvidelse af kørekort at modtage

køreundervisning hos en godkendt kørelærer. Under køreuddannelsesforløbet

udfylder kørelæreren en ansøgning om kørekort, som herefter underskrives af

køreeleven, som samtidig afleverer et foto og en lægeattest. Kørelæreren

afleverer ansøgningen med bilag til et af politiets kørekortkontorer. Gebyret

betales typisk ved kørelærerens foranstaltning, og der udstedes kvittering

herfor.

Kørekortkontoret foretager herefter en prøvelse af, om ansøgeren

opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få udstedt kørekort. Om

nødvendigt forelægges sagen for embedslægen eller Sundhedsstyrelsen, som

eventuelt kræver yderligere oplysninger indhentet. Der foretages – om

nødvendigt – partshøring over indhentede udtalelser, før der træffes

endelig

afgørelse, herunder eventuelt afgørelse om udstedelse af kørekort på særlige

vilkår eller med en kortere gyldighedstid end sædvanlig.

Ved ansøgning om udstedelse af kørekort til erhvervsmæssig

personbefordring undersøges det endvidere i Det Centrale Kriminalregister (i

det følgende benævnt Kriminalregisteret), om der foreligger

straffelovsovertrædelser,

som kan være til hinder for udstedelse af kørekort.

Det kontrolleres endvidere, at ansøgeren har modtaget

køreundervisning hos en godkendt kørelærer. Hvis kørekortkategorierne kræver

undervisning på lukket øvelsesplads, inden teoriprøven kan berammes,

kontrolleres,

om dette er sket. Det kontrolleres endelig, at rubrikken i ansøgningsskemaet

om

øvelseskørsel og undervisning i teori og kørsel er udfyldt og underskrevet af

kørelæreren, inden den praktiske prøve kan berammes.

Opfylder ansøgeren betingelserne for erhvervelse af

kørekort, berammes der på kørelærerens anmodning en teoriprøve og, når denne

er

bestået, en praktisk prøve. Prøvetidspunkterne indføres i ansøgningen om

kørekort.

Hvis en teoriprøve eller en praktisk prøve ikke bestås,

skal der betales et nyt gebyr, før en ny prøve kan berammes.

I umiddelbar forlængelse af køreprøven udfyldes et

stamkort, som underskrives af ansøgeren, kørekortet bestilles, og Det

Centrale

Kørekortregister (i det følgende benævnt Kørekortregisteret) opdateres.

Kørekortet sendes med post til ansøgeren, hvis denne i forbindelse med

underskrivelsen af stamkortet har ønsket dette. Alternativt afhentes

kørekortet

hos politiet.

2.1.2. Generhvervelse/gengivelse af førerret

som følge af betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten eller

kørselsforbud

Ansøgning om generhvervelse/gengivelse af førerretten efter

en betinget eller ubetinget frakendelse eller et kørselsforbud indleveres af

ansøgeren til et kørekortkontor. Der sker betaling og udstedes kvittering

herfor.

Efter en betinget frakendelse af førerretten indkaldes

ansøgeren af politiet til en kontrollerende køreprøve, og ansøgningen om

generhvervelse indleveres i tilknytning til denne indkaldelse.

Efter en ubetinget frakendelse eller et kørselsforbud

afventer politiet, at ansøgeren indleverer en ansøgning om

generhvervelse/gengivelse.

Kørekortkontoret kontrollerer ansøgningens oplysninger, og

ansøgeren kontrolleres i Kørekortregisteret og Kriminalregisteret. Det

kontrolleres, om ansøgningen er vedlagt bevis for gennemførelse af et kursus

i

alkohol og trafik (A/T-kursus), såfremt frakendelsen/kørselsforbuddet har

været

en følge af spiritus- eller promillekørsel. I forbindelse med kørselsforbud

kontrolleres det, at lektionsplan for gennemført særlig køreundervisning,

såfremt en sådan er påkrævet, er vedlagt.

Der berammes herefter en teoriprøve og, når denne er

bestået, en praktisk prøve.

Når den praktiske prøve er bestået, opdateres

Kørekortregisteret, og i de tilfælde, hvor der har været tale om en ubetinget

frakendelse af førerretten eller et kørselsforbud, bestilles der et kørekort

til den pågældende.

2.1.3. Fornyelse af kørekort som følge af

alder eller helbred

Ansøgning om fornyelse af kørekort indgives til et

kørekortkontor ved personligt fremmøde. Ansøgningen skal være vedlagt

lægeattest, foto og kørekort. Ansøgeren underskriver et stamkort med

personnummer, navn og adresse, og fotoet påklæbes stamkort. Der sker betaling

og udstedes kvittering herfor. Ansøgeren får udleveret midlertidigt kørekort

med 2 måneders gyldighed. Det undersøges herefter – eventuelt ved

forelæggelse

for embedslægen eller Sundhedsstyrelsen – om de helbredsmæssige

betingelser for

fornyelse af kørekort er opfyldt. Der foretages om nødvendigt partshøring

over

indhentede udtalelser og rekvireres eventuelt yderligere lægelige

oplysninger.

Herefter afgøres sagen.

Er betingelserne for fornyelse af kørekortet opfyldt,

bestilles et nyt kørekort, og Kørekortregisteret opdateres. Kørekortet sendes

direkte til ansøgeren, såfremt denne i forbindelse med underskrivelse af

stamkortet har ønsket dette. Alternativt afhentes kørekortet hos politiet.

I visse tilfælde kræver de helbredsmæssige forhold, at

kørekort udstedes med særlige vilkår. I disse tilfælde indkaldes ansøgeren på

baggrund af de lægelige udtalelser til en vejledende helbredsmæssig køretest

hos Statens Bilinspektion. Når køretesten er afholdt, afgiver Statens

Bilinspektion

en erklæring til politiet. Erklæringen sendes om nødvendigt til partshøring

hos

ansøgeren, og der træffes herefter afgørelse i sagen. I visse tilfælde kræver

en endelig afgørelse af sagen, at ansøgeren tillige aflægger en

kontrollerende

køreprøve.

Er betingelserne for fornyelse af kørekort ikke opfyldt,

inddrages førerretten, og Kørekortregisteret opdateres. Ansøgeren anmodes

skriftligt om at indsende kørekortet til politiet. Sker dette ikke, afhenter

politiet kørekortet på ansøgerens bopæl.

2.1.4. Ombytning af udenlandske kørekort

Ansøgning om ombytning af udenlandsk kørekort til et

tilsvarende dansk kørekort indleveres til et kørekortkontor.

Ansøgningens oplysninger kontrolleres, herunder om

ansøgeren har sædvanlig bopæl i Danmark. Ansøgerens identitet kontrolleres,

og

det undersøges ved opslag i Kriminalregisteret, om der er forhold, der er til

hinder for en ombytning. Det undersøges endvidere, om kørekortet er udstedt i

et land, hvor ombytning kan ske uden krav om aflæggelse af kontrollerende

køreprøve.

Kørekortets ægthed kontrolleres, og ved eventuel tvivl herom sendes dette til

Rigspolitichefen til nærmere vurdering.

Såfremt kørekortet kan ombyttes, betaler ansøgeren gebyr,

og der kvitteres herfor. Ansøgeren underskriver stamkortet, og når den

kontrollerende køreprøve – hvis en sådan skal bestås – er bestået,

foretages

der bestilling af kørekortet, og Kørekortregisteret opdateres.

Kørekortet sendes med post til ansøgeren, såfremt denne i

forbindelse med underskrivelsen af stamkortet har ønsket dette. Alternativt

afhentes kørekortet hos politiet.

2.1.5. Udstedelse af internationale kørekort,

turistkørekort, midlertidigt erstatningskørekort og duplikatkørekort

Ansøgning om internationale kørekort, turistkørekort,

midlertidigt erstatningskørekort og duplikatkørekort indleveres til et

kørekortkontor. Kørekortkontoret kontrollerer ansøgningens oplysninger og

ansøgerens identitet samt eventuelle opdateringer i Kørekortregisteret.

Ansøgeren betaler gebyr, og der udstedes kvittering herfor.

Kørekortkontoret udsteder selv internationale kørekort,

turistkørekort og midlertidige erstatningskørekort, mens duplikatkørekort

bestilles hos Rigspolitichefen.

I forbindelse med bortkomst af kørekort skal ansøgeren

udfylde og underskrive en bortkomsterklæring. Samtidig efterlyses kørekortet,

og der udstedes et midlertidigt kørekort. Når ansøgeren har godtgjort, at

kørekortet

ikke er kommet til veje, foretages bestilling af duplikatkørekortet, og

Kørekortregisteret opdateres.

2.1.6. Fornyelse af erhvervskørekort og kørelærergodkendelse

Ansøgning om fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig

personbefordring og om fornyelse af kørelærergodkendelse indleveres på en

særlig blanket til et kørekortkontor. Ansøgningen vedlægges foto og

lægeerklæring.

Ansøgeren betaler gebyr, og der udstedes kvittering herfor.

Ansøgningens oplysninger kontrolleres i Kørekortregisteret,

og det kontrolleres i Kriminalregisteret, om der forligger

straffelovsovertrædelser, der kan være til hinder for udstedelse af kørekort.

Det undersøges – eventuelt ved forelæggelse af sagen for embedslægen

eller

Sundhedsstyrelsen – om ansøgeren opfylder de helbredsmæssige krav. Er

dette

tilfældet, bestilles kørekortet, og Kørekortregisteret opdateres.

Ansøges der om fornyelse af kørelærergodkendelse,

kontrolleres det endvidere, om ansøgeren i de sidste 3 år jævnligt har ført

bil/motorcykel og i godkendelsesperioden jævnligt har virket som kørelærer og

indstillet elever til køreprøve.

2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.1. Opgavefordelingen mellem kommunen og politiet

Det er hensigten at udnytte den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 56 a til administrativt at

fastsætte, at alle ansøgninger om kørekort fremover indleveres til kommunen,

og

at kommunen forestår den lettere (ekspeditionsmæssige) del af behandlingen af

ansøgningen og træffer afgørelser i forbindelse hermed.

Det er således hensigten, at kommunen skal sende sagen til

politiet med henblik på afgørelse i de tilfælde, hvor afgørelse alene kan

træffes, hvis der skal foretages egentlig sagsbehandling, herunder mere

indgående vurderinger eller skøn, eller som forudsætter adgang til

oplysninger

i Kriminalregisteret.

Til illustration af den fremtidige opgavefordeling mellem

kommunen og politiet på kørekortområdet skitseres et fremtidigt

ansøgningsforløb

i hovedtræk under punkt 2.2.2, idet processen i forhold til en ansøgning om

førstegangserhvervelse af kørekort

anvendes som eksempel. Under punkt 2.2.3. opregnes eksempler på situationer,

hvor det henset til karakteren af de afgørelser, der skal træffes, fortsat er

politiet, der træffer afgørelse, idet det bemærkes, at opregningen ikke er

udtømmende.

2.2.2. Det fremtidige sagsforløb i

forbindelse med en ansøgning om kørekort (førstegangserhvervelse af kørekort)

En ansøgning om kørekort indleveres (typisk af kørelæreren)

til kommunen vedlagt foto, lægeerklæring og et offentligt udstedt

legitimationspapir, hvoraf ansøgerens personnummer fremgår.

Kommunen modtager betaling for udstedelsen af kørekortet,

ligesom kommunen undersøger, om betingelserne for at få udstedt kørekort er

opfyldt.

Kommunen kontrollerer i den forbindelse, at ansøgningen er

korrekt udfyldt og underskrevet, og at ansøgeren har sædvanlig bopæl i

Danmark.

Er ansøgeren ikke dansk eller nordisk statsborger, kontrolleres det, at den

pågældende

opholder sig lovligt i Danmark. Kommunen foretager endvidere kontrol af

ansøgerens identitet og alder, ligesom det kontrolleres, om kravene til foto

er

opfyldt, herunder at det er vellignende, at det har den korrekte størrelse og

er egnet til indscanning.

Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig

til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort.

Dette

indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgørelse om, at et indleveret foto

er

uanvendeligt, fordi det eksempelvis ikke opfylder kravene til størrelse.

Kommunen kan ligeledes træffe afgørelse om, at ansøgeren ikke har godtgjort

sin

identitet på tilfredsstillende vis.

Om adgangen til at påklage kommunens afgørelser henvises

til punkt 4.1.2.

For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt de

helbredsmæssige betingelser for at erhverve kørekort er opfyldt, skal

kommunen

sikre sig, at lægeattesten er udstedt af ansøgerens sædvanlige læge, at den

ved

indgivelsen af ansøgningen ikke er mere end 3 måneder gammel, at der er

overensstemmelse

mellem det personnummer, der er anført på lægeerklæringen, og det

personnummer,

som fremgår af den fremviste legitimation, ligesom kommunen skal kontrollere,

at der er overensstemmelse mellem det af ansøgeren anførte om den pågældendes

helbredsmæssige forhold og det af lægen anførte herom. Endelig skal kommunen

gennemgå lægeattesten. Indeholder lægeattesten ingen oplysninger om sygdom

eller alene om ansøgerens synsstyrke, kan kommunen træffe afgørelse om,

hvorvidt ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få udstedt

kørekort, medmindre kommunen vurderer, at den pågældende ikke opfylder

betingelserne for synsevne.

Har lægen imidlertid anført andre helbredsmæssige

oplysninger end oplysninger om synsstyrke, eller er det kommunens vurdering,

at

betingelserne for synsevne ikke er opfyldt, sender kommunen sagen til

politiet

med henblik på afgørelse af, om den pågældende opfylder de helbredsmæssige

betingelser for at få udstedt kørekort, jf. nærmere nedenfor under punkt

2.2.3.1. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre

sagsbehandling.

Afviklingen af køreprøver skal også fremover varetages af

politiet. Kommunen berammer afholdelsen af disse prøver efter aftale med den

politikreds, hvor ansøgeren ønsker at aflægge henholdsvis teoriprøven og den

praktiske prøve. Kommunen noterer disse oplysninger på ansøgningen.

Når ansøgeren har bestået både den teoretiske og den

praktiske køreprøve, sender den prøvesagkyndige et udfyldt stamkort til

kommunen.

Kommunen foretager herefter en afsluttende prøvelse af, om

betingelserne for udstedelse af kørekort er opfyldt. Der foretages i den

forbindelse en kontrol af, at lægeattesten ikke på dette tidspunkt er over 1

år

og 3 måneder gammel, ligesom der foretages opslag i Det Centrale

Personregister

(CPR-registeret) med henblik på at kontrollere, om ansøgeren fortsat har

sædvanlig bopæl i Danmark.

Kommunen foretager endvidere opslag i Kørekortregisteret

med henblik på at undersøge, om der forekommer markeringer, der indikerer, at

der er noget til hinder for, at der udstedes kørekort. Er dette ikke

tilfældet,

opdaterer kommunen Kørekortregisteret og bestiller kørekortet ved indsendelse

af stamkortet til Rigspolitichefen, som producerer kørekortet. Kørekortet

sendes til ansøgeren, hvis denne i forbindelse med underskrivelsen af

stamkortet har ønsket dette. Alternativt sendes kørekortet til kommunen, hvor

ansøgeren kan afhente kortet.

Indeholder Kørekortregisteret en indikation af, at der er

noget til hinder for, at der udstedes kørekort, spørges ansøgeren, om

vedkommende ønsker at opretholde sin ansøgning. Opretholdes ansøgningen,

sendes

sagen til politiet, som træffer afgørelse på baggrund af en nærmere

undersøgelse af sagen, jf. nedenfor under pkt. 2.2.3.2.

2.2.3. Situationer, hvor politiet fortsat har

afgørelseskompetencen

Nedenfor opregnes eksempler på situationer, hvor det henset

til karakteren af de afgørelser, der skal træffes, foreslås, at det fortsat

er

politiet, der skal træffe afgørelse. Opregningen er ikke udtømmende.

2.2.3.1. Helbredsmæssige forhold

Fremgår det af den afgivne lægeattest, at ansøgeren lider

af andre sygdomme end nedsat syn (synsstyrke), sendes sagen som ovenfor nævnt

til politiet, der – om nødvendigt – forelægger sagen for

embedslægen eller

Sundhedsstyrelsen, som eventuelt kræver yderligere oplysninger indhentet. Der

foretages – om nødvendigt – partshøring over de indhentede

udtalelser, før

politiet træffer afgørelse om dette spørgsmål, herunder eventuelt afgørelse

om

udstedelse af kørekort på særlige vilkår eller med en kortere gyldighedstid

end

sædvanlig.

Træffer politiet afgørelse om, at der ikke er

helbredsmæssige forhold til hinder for, at der udstedes kørekort til den

pågældende, orienterer politiet kommunen om udfaldet af afgørelsen, hvorefter

kommunen foretager næste relevante skridt i behandlingen af ansøgningen.

Træffer politiet afgørelse om, at der af helbredsmæssige

årsager ikke kan udstedes kørekort til den pågældende, eller at kørekort

alene

kan udstedes på særlige vilkår eller med tidsbegrænsning, sender politiet sin

afgørelse direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om

adgangen til at klage over afgørelsen, jf. punkt 4.1.2. Politiet orienterer

herefter kommunen om udfaldet af sin afgørelse. Det er således alene udfaldet

af afgørelsen, der herved kommer til kommunens kendskab, mens kommunen ikke

får

kendskab til den nærmere begrundelse herfor.

2.2.3.2. Indikation i Kørekortregisteret

Kriminalregisteret indeholder bl.a. oplysninger om domme

for strafbare forhold. Registeret indeholder endvidere oplysninger om

førerretsfrakendelser, kørselsforbud og administrative inddragelser af

førerretten.

Foreligger der oplysninger i Kriminalregisteret, som kan

være til hinder for udstedelse/fornyelse af kørekort, vil der blive sat en

såkaldt aktualitetsmarkering i Kørekortregisteret om, at dette er tilfældet.

Det vil ikke fremgå af markeringen, hvori den eventuelle hindring konkret

består.

Kommunen skal på baggrund af en sådan markering i

Kørekortregisteret sende sagen til politiet med henblik på afgørelse.

Politiet foretager i den anledning en nærmere undersøgelse

af sagen, herunder ved opslag i Kriminalregisteret. Det undersøges i den

forbindelse bl.a., om ansøgeren er frakendt retten til at erhverve kørekort,

pålagt kørselsforbud eller har fået førerretten administrativt inddraget,

ligesom de nærmere omstændigheder forbundet hermed undersøges, herunder

f.eks.

udstrækningen af en given frakendelse. I visse sagstyper (f.eks. ansøgninger

om

udstedelse/fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring)

undersøges det endvidere, om der foreligger domme for

straffelovsovertrædelser,

der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen/hvervet, og som

derfor kan være til hinder for udstedelsen/fornyelsen af kørekortet.

Politiet sender sin afgørelse til ansøgeren. Træffer

politiet afgørelse om, at der ikke kan udstedes kørekort til den pågældende,

vejleder politiet samtidig ansøgeren om adgangen til at klage over

afgørelsen,

jf. punkt 4.1.2.

Politiet orienterer herefter kommunen om udfaldet af sin

afgørelse. Det er alene udfaldet af politiets afgørelse, der herved kommer

til

kommunens kendskab, mens kommunen ikke får kendskab til den nærmere

begrundelse

herfor.

2.2.3.3. Ægthedsundersøgelser

Ved behandlingen af ansøgninger om ombytning af et udenlandsk

kørekort til et tilsvarende dansk kørekort kan der opstå tvivl om, hvorvidt

et

udenlandsk kørekort er ægte, ligesom det kan være vanskeligt at omsætte de

påførte udenlandske køretøjskategorier til danske kategorier.

Kommunen skal i sådanne situationer sende sagen til

politiet, som på baggrund af en nærmere undersøgelse – eventuelt efter

forelæggelse for Rigspolitichefen – træffer afgørelse om spørgsmålet.

2.2.3.4. Fysisk inddragelse af kørekort

Ved afholdelse af en kontrollerende køreprøve som følge af

f.eks. en betinget frakendelse, skal kørekortet forevises for den

prøvesagkyndige. Hvis køreprøven ikke bestås, skal kørekortet afleveres til

den

prøvesagkyndige.

Udebliver ansøgeren om generhvervelse af førerretten fra

den kontrollerende køreprøve, afslutter kommunen sagen ved at orientere

politiet om ansøgerens udeblivelse. Politiet sørger herefter for, at

kørekortet

inddrages, eventuelt ved at afhente det på ansøgerens bopæl. Politiet står i

sådanne tilfælde endvidere for opdatering af både Kørekortregisteret og

Kriminalregisteret.

3. Kommunernes varetagelse af visse opgaver

på pasområdet

3.1. Gældende ret

Det følger af paslovens § 1, stk. 1, at det ved

kongelig anordning kan bestemmes, hvorvidt danske statsborgere ved ankomst

til

eller udrejse fra landet skal være forsynet med pas eller anden

rejselegitimation.

Justitsministeren

fastsætter de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere,

jf.

paslovens § 1, stk. 2. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse

nr.

958 af 21. september 2004 om pas mv. (pasbekendtgørelsen).

Ansøgning om pas indgives ved personligt fremmøde på et af

politiets paskontorer. Ansøgeren indleverer et pasfoto, og der foretages

identitetskontrol. Ansøgerens højde måles, og ansøgeren afgiver underskrift

på

et såkaldt stamkort, der senere danner grundlag for produktionen af passet.

Pasfotoet påklæbes stamkortet, og det anføres, om passet ønskes afhentet

eller

tilsendt.

Paskontoret foretager herefter en prøvelse af, om

betingelserne for pasudstedelse er opfyldt.

Det undersøges endvidere ved opslag i Det Centrale

Pasregister (i det følgende benævnt Pasregisteret), om pasansøgeren eventuelt

stadig har et gyldigt pas, der eventuelt er bortkommet. Dette skal i givet

fald

annulleres, og ansøgeren skal redegøre for de nærmere omstændigheder omkring

bortkomsten.

Herefter foretages opdatering i Pasregisteret. Ved

opdateringen i Pasregisteret kan der fremkomme forskellige

aktualitetsmarkeringer, der indikerer, at pas ikke kan udstedes. I sådanne

tilfælde foretages nærmere undersøgelse i Kriminalregisteret til afklaring

af,

om der kan udstedes pas.

Afslutningsvis afkræves pasansøgeren betaling.

Paskontorerne sender en gang dagligt

modtagne stamkort i plomberede kuverter til pasproducenten. Pas

produceres herefter på grundlag af oplysninger, der dels overføres fra

Pasregisteret og dels fremkommer fra stamkortene, der indscannes i

produktionsanlægget. De færdige pas kvalitetskontrolleres og sendes til

paskontoret

eller direkte til ansøgeren med almindelig post.

Der udstedes årligt 400.000 – 450.000 pas.

3.1.1. Almindelige danske nationalitetspas

Nationalitetspas udstedes kun til danske statsborgere. Både

voksne og børn kan få udstedt danske nationalitetspas. Er pasansøgeren under

18

år og ugift, kræves der som udgangspunkt samtykke fra forældremyndighedens

indehaver/indehavere.

3.1.2. Grønlandske og færøske pas

Pasansøgere, der er bosiddende i Grønland eller på

Færøerne, kan frit vælge, om de vil have henholdsvis grønlandske eller

færøske

pas eller danske pas (EU-model). Grønlandske og færøske pas kan både udstedes

i

disse dele af riget og på de danske paskontorer.

3.1.3. Fremmedpas og rejsedokument for

flygtninge

Rejsedokumenter for flygtninge og fremmedpas udstedes af

Udlændingestyrelsen i medfør af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

581

af 10. juli 2002 om udlændinges adgang her til landet

(udlændingebekendtgørelsen), såfremt betingelserne i

udlændingebekendtgørelsens

§ 6, stk. 1-4, er opfyldt.

Disse fremmedpas og rejsedokumenter for flygtninge

produceres af politiets pasproducent på baggrund af en bemyndigelse fra

Udlændingestyrelsen, der samtidig angiver passenes udløbsdato.

3.1.4. Ekstra pas

Politiet kan tillade, at der udstedes ekstra pas til en

pasindehaver, der dokumenterer eller skriftligt erklærer, at vedkommendes pas

er indleveret eller skal indleveres som led i en visumansøgning i anledning

af

en forestående rejse, og at pasindehaveren, førend passet kan tilbageleveres,

skal foretage en eller flere rejser til udlandet. Det er en betingelse, at

det

vil medføre betydelig ulempe eller økonomisk tab for den pågældende, hvis

udstedelse af ekstra pas nægtes.

Under tilsvarende betingelser kan politiet tillade, at der

udstedes ekstra pas til en pasindehaver, hvis pas er forsynet med visa eller

indrejsestempler, som kan medføre nægtelse af indrejse i det land, som han

agter at rejse til.

3.1.5. Fællespas

Fællespas kan udstedes for en enkelt rejse til udlandet til

nærmere bestemte grupper af personer. Normalt kan fællespas kun udstedes til

danske statsborgere og kun til grupper på mindst 5 og højst 50 personer.

3.1.6. Provisoriske pas

Provisorisk pas kan udstedes, når det ikke vil være muligt

at udstede et nyt pas eller forlænge gyldighedstiden for et eksisterende pas.

Et provisorisk pas udfærdiges på en særlig blanket og udstedes kun for det

tidsrum,

som er påkrævet af hensyn til rejsens varighed og ikke ud over 1 år.

3.1.7. Forlængelse af passets gyldighedstid

For personer, som er fyldt 18 år, udstedes pas med en

gyldighedstid på 10 år. Er pasansøgeren mellem 2 og 18 år, udstedes passet

med

en gyldighedstid på 5 år, mens pas til børn under 2 år udstedes med en

gyldighedstid,

der under normale omstændigheder ikke overstiger 2 år.

Gyldighedstiden for et pas kan forlænges, hvis passet er

udløbet inden for de sidste 2 år, eller hvis det udløber inden for kort tid,

og

det ikke vil være muligt at udstede nyt pas til indehaveren.

Forlængelsen gives kun for det tidsrum, som er påkrævet af

hensyn til rejsens varighed, og ikke ud over 1 år. Kun i ganske særlige

tilfælde kan gyldighedstiden forlænges mere end en gang.

3.1.8. Gebyrfri udstedelse af pas i tilfælde

af væsentlige mangler

Lider et udstedt pas af væsentlige mangler, vurderes det,

om dette skyldes forhold, som den pasudstedende myndighed har ansvaret for.

Er

dette tilfældet, udstedes et nyt pas uden betaling af gebyr.

3.2. Justitsministeriets overvejelser

3.2.1. Opgavefordelingen mellem kommunen og

politiet

Det er hensigten at udnytte de foreslåede

bemyndigelsesbestemmelser i paslovens § 1, stk. 3 og 4, til

administrativt

at fastsætte, at alle ansøgninger om pas fremover indleveres til kommunen, og

at kommunen forestår den lettere (ekspeditionsmæssige) del af behandlingen af

ansøgningen og træffer afgørelser i forbindelse hermed.

Det er således hensigten, at kommunen skal sende sagen til

politiet med henblik på afgørelse i de tilfælde, hvor afgørelse alene kan

træffes, hvis der skal foretages egentlig sagsbehandling, herunder mere

indgående vurderinger eller skøn, eller som forudsætter adgang til

oplysninger

i Kriminalregisteret.

Til illustration af den fremtidige opgavefordeling mellem

kommunen og politiet på pasområdet skitseres et fremtidigt ansøgningsforløb i

hovedtræk under punkt 3.2.2, idet processen i forhold til en ansøgning om

udstedelse af et dansk nationalitetspas

anvendes som eksempel. Under punkt 3.2.3. opregnes eksempler på situationer,

hvor det henset til karakteren af de afgørelser, der skal træffes, fortsat er

politiet, der træffer afgørelse, idet det bemærkes, at opregningen ikke er

udtømmende.

3.2.2. Det fremtidige sagsforløb i forbindelse

med en ansøgning om pas (dansk nationalitetspas)

Pasansøgeren skal møde personligt op i kommunen og

indlevere en udfyldt og underskrevet pasansøgning.

Ansøgningsblanket kan fås hos kommunen eller findes på

relevante hjemmesider. Hvis ansøgeren i forvejen har et pas, sender

Rigspolitichefen ca. 3 måneder inden passets udløbsdato en

erindringsskrivelse

med en udfyldt ansøgningsblanket på bagsiden.

Kommunen kontrollerer, at ansøgningen er korrekt udfyldt og

underskrevet, samt at betingelserne for at få udstedt pas er opfyldt.

Kommunen

foretager endvidere kontrol af ansøgerens identitet.

Kommunen foretager ligeledes kontrol af, om kravene til

foto er opfyldt, herunder at det er vellignende, har den korrekte størrelse

og

er egnet til indscanning. Kommunen foretager ligeledes en måling af

pasansøgerens

højde, som påføres pasansøgningen.

Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig

til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om pas. Dette

indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgørelse om, at et indleveret foto

er

uanvendeligt, fordi det f.eks. ikke opfylder kravene til størrelse. Kommunen

kan ligeledes træffe afgørelse om, at ansøgeren ikke i tilstrækkelig grad har

godtgjort sin identitet.

Om adgangen til at påklage kommunens afgørelser henvises

til pkt. 4.2.2.

Er ansøgeren under 18 år, kontrollerer kommunen, om der

foreligger et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller begge

forældremyndighedsindehavere, hvis der er delt forældremyndighed. Er dette

ikke

tilfældet, spørges ansøgeren, om vedkommende ønsker at søge om dispensation

fra

kravet om forældremyndighedssamtykke. Ønsker ansøgeren at søge om

dispensation,

sender kommunen sagen til politiet, som træffer afgørelse om, hvorvidt der

kan

meddeles dispensation fra kravet, jf. nærmere nedenfor under punkt 3.2.3.1.

Foreligger der fornødent samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren eller indehaverne, udfylder kommunen et

stamkort,

der senere danner grundlag for produktionen af passet og fremsendelse til

ansøgeren. På stamkortet angives ansøgerens personnummer, og der foretages

afkrydsning af pastype. Kommunen påklæber endvidere det indleverede foto på

stamkortet. Pasansøgeren udfylder med en speciel sort pen stamkortets

underskriftsrubrik i kommunens påsyn. Det anføres, om pasansøgeren ønsker

passet tilsendt, eller om den pågældende ønsker at afhente det i kommunen.

Kommunen foretager herefter et opslag i Pasregisteret med

henblik på at konstatere, om pasansøgeren tidligere har fået udstedt pas, der

stadig er gyldigt, idet pasindehaveren i så fald kun kan få udstedt nyt pas,

hvis det tidligere pas annulleres af kommunen, eller det på fyldestgørende

måde

godtgøres, at passet er bortkommet. Hvis ansøgeren oplyser, at det tidligere

udstedte pas er bortkommet eller tilintetgjort, afkræves den pågældende en

redegørelse herom. Dette sker i form af udfyldelse af en erklæring, hvori det

bl.a. angives, hvordan og hvornår passet er bortkommet. Erklæringen afgives

under strafansvar efter straffelovens § 163, og samtidig forpligter

ansøgeren

sig til at tilbagelevere det bortkomne pas, hvis det igen kommer i hans

besiddelse.

Kommunen opdaterer herefter passet som mistet i Pasregisteret.

Ved opslag i Pasregisteret undersøger kommunen endelig, om

der forekommer markeringer, der indikerer, at der er noget til hinder for, at

der udstedes pas. Er dette ikke tilfældet, opdaterer kommunen ansøgningen i

registeret og bestiller passet. Afslutningsvis afkræves pasansøgeren

betaling.

Indeholder Pasregisteret en indikation af, at der er noget

til hinder for, at der udstedes pas, spørges ansøgeren, om vedkommende ønsker

at opretholde sin ansøgning. Opretholdes ansøgningen, sendes sagen til

politiet,

som træffer afgørelse på baggrund af en nærmere undersøgelse af sagen, jf.

nedenfor under punkt 3.2.3.3.

3.2.3. Situationer, hvor politiet fortsat har

afgørelseskompetencen

Nedenfor opregnes eksempler på situationer, hvor det henset

til karakteren af de afgørelser, der skal træffes, foreslås, at det fortsat

er

politiet, der skal træffe afgørelse. Opregningen er ikke udtømmende.

3.2.3.1. Manglende forældremyndighedssamtykke

Er pasansøgeren under 18 år og ugift, skal

forældremyndighedens indehaver eller indehavere ved underskrift på

ansøgningsblanketten meddele samtykke til pasudstedelsen. Er barnet

undergivet

fælles forældremyndighed, er samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver

dog tilstrækkeligt, hvis den anden ved fravær, sygdom eller andre særlige

grunde er forhindret i at samtykke.

Er det ikke muligt at opnå samtykke som angivet ovenfor,

kan politiet (eller Rigspolitichefen, hvis barnet opholder sig i udlandet)

tillade, at pas udstedes uden sådant samtykke, når ganske særlige

omstændigheder taler for pasudstedelsen.

Der kan således alene meddeles dispensation under ganske

særlige omstændigheder, hvor det f.eks. er klar chikanøs adfærd, der ligger

til

grund for nægtelsen.

Ansøges om dispensation fra kravet om

forældremyndighedssamtykke, skal kommunen derfor sende sagen til politiet med

henblik på afgørelse.

Træffer politiet afgørelse om, at der kan meddeles

dispensation fra kravet om forældremyndighedssamtykke, orienterer politiet

kommunen om udfaldet af afgørelsen, hvorefter kommunen foretager næste

relevante skridt i behandlingen af ansøgningen.

Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan meddeles dispensation

fra kravet om forældremyndighedssamtykke, sender politiet sin afgørelse

direkte

til ansøgeren.

Politiet vejleder samtidigansøgeren om

adgangen til at klage over afgørelsen, jf. punkt 4.2.2.

Politiet

orienterer herefter kommunen om

udfaldetaf sin afgørelse. Det er alene udfaldet af politiets afgørelse, der

hervedkommer til kommunens kendskab, mens kommunen ikke får kendskab til den

nærmerebegrundelse herfor.

3.2.3.2. Sletning af børn i andre personers

pas, jf. paslovens § 2 a

Det følger af paslovens § 2 a, at et barn under 15 år

med selvstændigt pas eller selvstændig rejselegitimation af den eller dem,

der

har forældremyndigheden over barnet, kan kræves slettet af andre personers

pas.

Afgørelse herom træffes af politiet. Politiets afgørelse kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

Fremsættes sådanne krav over for kommunen, skal kommunen

sende sagen til politiet med henblik på endelig afgørelse.

Politiet sender sin afgørelse direkte til

forældremyndighedens indehaver eller indehavere. Politiet orienterer

endvidere

kommunen om udfaldet af sin afgørelse.

3.2.3.3. Indikation i Pasregisteret

Kriminalregisteret indeholder bl.a. oplysninger om

sigtelser, idømte (uafsonede) straffe, mv. Registeret indeholder endvidere

oplysninger om eftersøgte personer, herunder oplysninger om personer, der er

eftersøgt med henblik på inddrivelse af et økonomisk krav.

Foreligger der oplysninger i Kriminalregisteret, som kan

have betydning for en eventuel pasudstedelse eller pasinddragelse, vil der

blive sat en såkaldt aktualitetsmarkering i Pasregisteret om, at dette er

tilfældet. Det vil ikke fremgå af markeringen, hvori den eventuelle hindring

konkret består.

Kommunen skal på baggrund af en sådan markering i

Pasregisteret sende sagen til politiet med henblik på afgørelse.

Politiet foretager i den anledning en nærmere undersøgelse

af sagen, herunder ved opslag i Kriminalregisteret. Politiets undersøgelser

skal ses i sammenhæng med paslovens § 2, stk. 1, i medfør af

hvilken

politiet i visse tilfælde kan nægte at udstede pas til en dansk statsborger

eller inddrage et allerede udstedt pas.

Det kan

for det

første

ske, når der er rejst sigtelse mod den pågældende for et strafbart

forhold, som kan antages at medføre frihedsstraf, og der på grund af sagens

beskaffenhed eller den sigtedes forhold er grund til at antage, at den

pågældende vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i

udlandet. Det kan

for det andet

ske,

når den pågældende er idømt frihedsstraf, som ikke er afsonet, eller er

pålagt

bødestraf eller konfiskation, som ikke er betalt, eller for hvilken der ikke

er

stillet sikkerhed, og der på grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes

forhold er grund til at antage, at den pågældende vil unddrage sig ansvaret

ved

udrejse af landet eller forbliven i udlandet. Det kan endelig

for det tredje

ske, når den pågældendes

udrejse ville stride imod bestemmelser i lovgivningen, der har til formål at

sikre en persons tilstedeværelse her i landet, indtil den pågældende har

opfyldt de forpligtelser, som den pågældende har over for det offentlige

eller

over for private.

Det bemærkes, at politiets bestemmelser i medfør af

paslovens § 2, stk. 1, er underlagt domstolsprøvelse, jf. paslovens

§ 2, stk. 2 og 3. Spørgsmålet om ophævelse af en sådan bestemmelse

truffet af politiet kan således af den, der har fået afslag på udstedelse af

pas, eller hvis pas er inddraget, kræves forelagt retten til afgørelse.

Politiet skal uden unødigt ophold indbringe sagen for retten, der ved

kendelse

snarest muligt afgør, om politiets afgørelse skal opretholdes eller ophæves.

Politiet sender sin afgørelse til ansøgeren. Træffer

politiet afgørelse om, at der ikke kan udstedes pas til den pågældende,

vejleder politiet samtidig ansøgeren om adgangen til at klage over

afgørelsen,

jf. punkt 4.2.2.

Politiet

orienterer

kommunen om udfaldet af sin afgørelse. Det er alene udfaldet af politiets

afgørelse, der herved kommer til kommunens kendskab, mens kommunen ikke får

kendskab til den nærmere begrundelse herfor.

4. Klageadgang

4.1. Kørekortområdet

4.1.1. Gældende ret

Politiets afgørelser om kørekort

kan påklages til Rigspolitichefen, jf. kørekortbekendtgørelsens

§ 98, stk. 3.

Trafikministeren kan i medfør af færdselslovens § 134

a bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden styrelse mv. under

Trafikministeriet til at udøve de beføjelser, der i færdselsloven er tillagt

trafikministeren. Trafikministeren kan endvidere fastsætte regler om adgangen

til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til denne bemyndigelse,

herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren. Denne

bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 928 af 22. oktober 2001, som

ændret ved bekendtgørelse nr. 605 af 27. juni 2003. I henhold til denne

bekendtgørelse kan afgørelser truffet af Færdselsstyrelsen ikke indbringes

for

højere administrativ myndighed.

I forbindelse med regeringsskiftet i 2001 blev sager

vedrørende dansk og international regulering af færdsel og færdselssikkerhed

samt sager vedrørende færdselsadfærd overført fra Trafikministeriet til

Justitsministeriet. Den nævnte bekendtgørelse gælder derfor i klagemæssig

henseende også for forholdet mellem Rigspolitichefen og Justitsministeriet.

Det

indebærer, at de afgørelser, som tidligere blev truffet af Færdselsstyrelsen

uden klageadgang til Trafikministeriet, og som efter den 27. november 2001 nu

afgøres af Rigspolitichefen, herunder afgørelser om kørekort, ikke kan

indbringes for Justitsministeriet.

Justitsministeren kan i medfør af færdselslovens § 134

b bemyndige Rigspolitichefen til at udøve de beføjelser, der i færdselsloven

er

tillagt justitsministeren. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler

om

adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til denne

bemyndigelse, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for

ministeren.

Bemyndigelsen i færdselslovens § 134 b er endnu ikke

udnyttet.

4.1.2 Justitsministeriets overvejelser

Det foreslås, at justitsministeren bemyndiges til at kunne

fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af

kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgninger om kørekort, herunder at

afgørelserne

ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler om, at

afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen kan påklages til Rigspolitichefen.

Bekendtgørelsen forventes endvidere at indeholde regler om

afskæring af rekurs, hvilket vil indebære, at afgørelser, som i første

instans

er truffet af kommunalbestyrelsen og i anden instans af Rigspolitichefen,

ikke

vil kunne indbringes for ministeren.

4.2. Pasområdet

4.2.1. Gældende ret

Politiets afgørelser om pas kan påklages til

justitsministeren. Dette følger af den almindelige ulovbestemte adgang til at

klage over en underordnet statsmyndigheds afgørelse til en højere

statsmyndighed, i sidste instans ministeren.

Politiets afgørelser om sletning af børn i pas kan dog ikke

indbringes for anden administrativ myndighed, jf. paslovens § 2 a,

stk. 3.

4.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Det foreslås, at justitsministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af

kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgninger om pas, samt afgørelser,

der

er truffet af politiet i henhold til paslovens § 2, stk. 1, og

regler

udstedt i medfør af § 1, stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal

kunne indbringes for ministeren.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler om, at

afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen kan påklages til Rigspolitichefen.

Bekendtgørelsen forventes endvidere at indeholde regler om

afskæring af rekurs, hvilket vil indebære, at afgørelser, som i første

instans

er truffet af kommunalbestyrelsen og i anden instans af Rigspolitichefen,

ikke

vil kunne indbringes for ministeren.

Bekendtgørelsen forventes desuden at indeholde regler om,

at afgørelser truffet af politiet i henhold til paslovens § 2,

stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan

påklages

til Rigspolitichefen. Også i forhold til disse afgørelser forventes

bekendtgørelsen at indeholde regler om afskæring af rekurs til ministeren.

Justitsministeriet finder ikke anledning til at ændre

klagestrukturen for så vidt angår afgørelser om sletning af børn i andre

personers pas, jf. paslovens § 2 a, hvorefter politiets afgørelse ikke

kan

indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 2 a, stk. 3.

5. Nødvendige IT-løsninger

Den foreslåede model for kommunalbestyrelsernes varetagelse

af visse opgaver på kørekort- og pasområdet forudsætter, at politiets

Kørekortregister og Pasregister stilles til rådighed for kommunerne med

henblik

på både søgning og opdatering.

Kørekortregisteret og Pasregisteret drives i dag af

politiets driftsleverandør CSC og formidles til politikredsene via politiets

lukkede it-netværk. Registrene er teknologisk opbygget på en IMS database,

der

drives i et mainframe-miljø.

Selv om Kørekortregisteret og Pasregisteret i dag alene

afvikles over politiets lukkede netværk, skønnes det at være muligt at stille

dette til rådighed for kommunerne uden væsentlige teknologiske problemer og

uden væsentlige omkostninger. Det bemærkes i den forbindelse, at der fra en

lang række kommuner i dag er etableret forbindelse til Centralregisteret for

Motorkøretøjer, der ligeledes drives af CSC. Hertil kommer, at alle kommuner

i

dag er opkoblet til enten Kommunedata (KMD) eller CSC. Der findes i dag

endvidere gennemstillingsløsninger mellem KMD og CSC.

Kommunalbestyrelsernes varetagelse af visse opgaver på

kørekort- og pasområdet nødvendiggør enkelte ændringer af Kørekortregisteret

og

Pasregisteret. Dette skal dels ske for at afskære adgangen til

Kriminalregisteret

og dels for at etablere mulighed for, at den enkelte kommune kan opdatere i

registrene.

I dag er de enkelte kørekort- og paskontorer identificeret

ved brug af myndighedskoder. Der skal derfor udarbejdes og implementeres et

tilsvarende sæt myndighedskoder for kommunerne.

6. Forslagets økonomiske og administrative

konsekvenser

Som det fremgår af aftalen om strukturreformen, vil

ændringerne i opgavefordelingen i forbindelse med reformen blive gennemført

ud

fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral, og pengene følger

opgaverne.

Justitsministeriet udsendte på den baggrund nærværende

lovforslag om ændring af færdselsloven og pasloven i DUT-høring den 27.

oktober

2004. Udgangspunktet for drøftelserne af de økonomiske konsekvenser har været

udgiftsniveauerne i regnskaber for 2003, som er det seneste afsluttede

regnskabsår. Formålet med drøftelserne har været at kvalificere skønnene over

de økonomiske konsekvenser.

Det er Justitsministeriets vurdering, at der i forbindelse

med lovforslaget overføres 23 mio. kr. fra staten til kommunerne.

Regeringen vil søge tilslutning til den endelige regulering

af amternes og kommunernes økonomi i forbindelse med den lovgivning, som

fastlægger ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds- og

udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i folketingssamlingen

2005/06.

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske og administrative konsekvenser for staten

23 mio. kr.

Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner

og amtskommuner

Ingen

23 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

7. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos

følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,

Amtsrådsforeningen, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik,

Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Campingbranchen,

Centralforeningen

af Taxiforeninger i Danmark, Centralorganisationernes FællesUdvalg,

Chaufførernes Fagforening, Danmarks TransportForskning, Dansk

Automobilforhandler Forening, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Kørelærer-Union,

Dansk Køreskole Forening, Dansk Taxi Forbund, Dansk Transport og Logistik,

Dansk Vejforening, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Kørelæreres

Landsforbund, Danske Motorcyklisters Råd (DMC), Danske Speditører, Danske

Sælgere, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Det

Kommunale Kartel, Domstolsstyrelsen, Forenede Danske Motorejere (FDM),

Foreningen

af køretekniske anlæg i Danmark, Foreningen af Politimestre i Danmark,

Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handel,

Transport og Serviceerhvervene (HTS), HUR, Hærens Logistikskole, Hærens

Operative Kommando, International Transport Danmark, KL, Kommunale

tjenestemænd

og overenskomstansatte, Københavns Kommune, Køreprøvesagkyndiges

Landsforening,

Landdistrikternes fællesråd, Landsforeningen af landsbysamfund,

Landsorganisationen i Danmark, MC-Touring Club Danmark, Motorcykelbranchens

Landsforbund, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark,

Politifuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for større

Færdselssikkerhed, Sammenslutningen af danske småøer, Stats- og Kommunalt

Ansattes

Forhandlingsfællesskab, Statsansattes kartel, Sundhedskartellet og

Transporterhvervenes Uddannelsesråd (TUR).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser

sammenholdt med de gældende regler.

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til at henlægge

opgaver i forbindelse med ansøgning om kørekort til kommunalbestyrelserne,

herunder afgørelseskompetence, og til at fastsætte nærmere bestemmelser om

omfanget af disse opgaver.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler om, at

kommunalbestyrelsen skal forestå den lettere (ekspeditionsmæssige) del af

behandlingen af en ansøgning om kørekort og herunder træffe visse afgørelser.

Kommunalbestyrelsen skal bl.a. kunne træffe afgørelse om, at et indleveret

foto

er uanvendeligt, eksempelvis fordi det ikke opfylder kravene til størrelse,

ligesom kommunalbestyrelsen skal kunne træffe afgørelse om, at ansøgeren ikke

har godtgjort sin identitet på tilfredsstillende vis.

Afgørelser, der forudsætter, at der skal foretages egentlig

sagsbehandling, herunder mere indgående vurderinger og skøn, eller som

forudsætter adgang til oplysninger i Kriminalregisteret, skal derimod fortsat

træffes af politiet.

Der henvises herom til punkt 2.2. i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2.

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til at fastsætte

regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i

henhold til justitsministerens bemyndigelse, herunder at afgørelserne ikke

skal

kunne indbringes for ministeren.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler om, at

kommunalbestyrelsens afgørelser om kørekort kan påklages til

Rigspolitichefen.

Bekendtgørelsen forventes endvidere at indeholde regler om afskæring af

rekurs

til ministeren.

Der henvises herom til punkt 4.1.2. i de almindelige

bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Bestemmelsens

stk. 3

indeholder en bemyndigelse til at henlægge opgaver i forbindelse med

ansøgning

om pas til kommunalbestyrelserne, herunder afgørelseskompetence, mens

stk. 4

indeholder en bemyndigelse

til at fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af disse opgaver.

Bestemmelsens

stk. 5

indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til

justitsministerens bemyndigelse efter stk. 3, samt afgørelser, der er

truffet af politiet i henhold til § 2, stk. 1, og regler udstedt i

medfør af § 1, stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

Bemyndigelserne i stk. 3 og 4 vil blive udmøntet i en

bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler om, at

kommunalbestyrelsen skal forestå den lettere (ekspeditionsmæssige) del af

behandlingen af en ansøgning om pas og herunder træffe visse afgørelser.

Kommunalbestyrelsen

skal bl.a. kunne træffe afgørelse om, at et indleveret foto er uanvendeligt,

eksempelvis fordi det ikke opfylder kravene til størrelse, ligesom

kommunalbestyrelsen skal kunne træffe afgørelse om, at ansøgeren ikke har

godtgjort sin identitet på tilfredsstillende vis.

Afgørelser, der forudsætter, at der skal foretages egentlig

sagsbehandling, herunder mere indgående vurderinger og skøn, eller som

forudsætter adgang til oplysninger i Kriminalregisteret, skal derimod fortsat

træffes af politiet.

Der henvises herom til punkt 3.2. i de almindelige

bemærkninger.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om adgangen til at

påklage afgørelser på pasområdet vil ligeledes blive udmøntet i en

bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler om, at

kommunalbestyrelsens og politiets afgørelser om pas kan påklages til

Rigspolitichefen. Bekendtgørelsen forventes endvidere at indeholde regler om

afskæring af rekurs til ministeren.

Der henvises herom til punkt 4.2.2. i de almindelige

bemærkninger.

Til § 3

Bestemmelsen fastlægger lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2.

august 2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002, § 3 i lov nr.

380 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1049 af 17. december 2002, lov nr.

432 af 10. juni 2003, lov nr. 267 af 21. april 2004 og § 16 i lov nr.

473 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. Efter

§ 56 indsættes:

»

§ 56 a.

Justitsministeren kan henlægge opgaver i forbindelse med ansøgning om

kørekort

til kommunalbestyrelserne.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af de

opgaver, som i medfør af stk. 1 kan henlægges til

kommunalbestyrelserne.«

2.

Efter

§ 134 b indsættes:

»

§ 134 c.

Justitsministeren

kan

fastsætte

regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af

kommunalbestyrelsen i henhold til bemyndigelse efter § 56 a, herunder at

afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 2

I lov om pas til danske statsborgere mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1986, som ændret ved § 6 i lov

nr. 386 af 20. maj 1992, § 6 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, § 2 i

lov nr. 1103 af 29. december 1999, § 12 i lov nr. 433 af 31. maj 2000 og

§ 2 i lov nr. 387 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Ved

kongelig anordning kan det bestemmes, hvorvidt danske statsborgere ved

ankomst til eller udrejse fra landet skal være forsynet med pas eller anden

rejselegitimation.

Stk. 2.

Justitsministeren

fastsætter de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere.

1.

I

§ 1

indsættes som

stk. 3–5

:

»

Stk.

3.

Justitsministeren kan henlægge opgaver i forbindelse med

ansøgning om pas til kommunalbestyrelserne.

Stk. 4.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af de

opgaver, som i medfør af stk. 3 kan henlægges til kommunalbestyrelserne.

Stk. 5.

Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,

der er truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til bemyndigelse efter

stk. 3, samt afgørelser, der er truffet af politiet i henhold til

§ 2, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 1, stk. 2,

herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Lignende dokumenter