Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (24. marts 2004) - L 193

2003/1 SF. L 193Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet25. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (24. marts 2004)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse

af rådsafgørelse og forordning om indførelse af nye funktioner i

Schengen-informationssystemet, herunder i forbindelse med

terrorismebekæmpelse)

(Lovforslag nr. L 193).

Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer i

loven om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, som er nødvendige for,

at Danmark kan gennemføre en rådsafgørelse og en forordning om indførelse af

nye funktioner i Schengen-informationssystemet (SIS).

Der er i 2003 opnået enighed i Rådet om udkastene til

rådsafgørelse og forordning, men disse er endnu ikke formelt vedtaget af

Rådet,

idet Danmark har taget et parlamentarisk forbehold over for rådsafgørelsen,

indtil dette lovforslag er vedtaget. Udkastene vil indebære visse ændringer i

de gældende bestemmelser for det såkaldte Schengen-informationssystem (SIS),

som er et fælles informationssystem, der giver de myndigheder, der er udpeget

af Schengen-landene, adgang til indberetninger om personer og genstande til

brug for grænsekontrollen og for anden politi- og toldkontrol i de enkelte

lande samt for administrationen af udlændingeloven.

Ændringerne går navnlig ud på følgende:

1. I hvert enkelt Schengen-land er der i tilknytning til den

nationale del af SIS etableret et såkaldt Sirene-kontor, som forestår

udvekslingen af supplerende oplysninger i tilknytning til landenes

indberetninger i SIS. Udvekslingen af supplerende oplysninger vil bl.a. kunne

omfatte oplysninger om fængslingsgrundlag, om relevante strafbestemmelser

Læs alt

samt

om det eller de forhold, som ligger til grund for en medlemsstats

eftersøgning

af en person med henblik på udlevering til det pågældende land. Med

rådsafgørelsen og forordningen skabes der et udtrykkeligt retsgrundlag for

det

arbejde, som udføres af Sirene-kontorerne. Endvidere fastsættes der nye

detaljerede regler for sletning af de supplerende oplysninger, som udveksles

gennem Sirene-kontorerne. Reglerne indebærer, at det land, der videregiver

oplysningerne, efter omstændighederne kan pålægge anvendelsen og opbevaringen

af oplysningerne særlige begrænsninger. Sletning af modtagne oplysninger vil

under alle omstændigheder skulle ske i overensstemmelse med de nationale

sletningsregler i de lande, der har modtaget oplysningerne.

2. I Schengenkonventionen er det fastsat, hvilke

oplysninger, herunder kategorier af oplysninger, som må indlægges i SIS.

Rådsafgørelsen vil indebære en udvidelse heraf, bl.a. ved at der fremover

skal

kunne indlægges oplysninger om undvegne personer, om baggrunden for at en

person eftersøges med henblik på udlevering samt, for så vidt angår

genstande,

oplysninger om både, luftfartøjer og containere (og ikke som i dag alene

motorkøretøjer) med henblik på diskret overvågning eller målrettet kontrol.

Endvidere forenkles den procedure, som Schengen-landene skal anvende i

tilfælde

af indberetning af en genstand i SIS med henblik på diskret overvågning eller

målrettet kontrol, idet der fremover alene skal være en

underretningsforpligtelse i forhold til de øvrige Schengen-lande – og

ikke en

egentlig konsultationsforpligtelse.

3. Efter Schengenkonventionen kan der indlægges oplysninger

om en række genstande i SIS med henblik på beslaglæggelse eller som

bevismidler

i en straffesag. Med rådsafgørelsen udvides omfanget af genstande, som kan

indberettes i SIS til dette formål, idet der bl.a. fremover vil kunne

indlægges

oplysninger om stjålne både, luftfartøjer, containere, opholdstilladelser og

rejsedokumenter samt værdipapirer og betalingsmidler.

4. Efter Schengenkonventionen er adgangen til SIS forbeholdt

myndigheder med ansvar for grænsekontrol og myndigheder med ansvar for anden

politi- og toldkontrol inde i landet samt samordning heraf, og – for så

vidt

angår oplysninger om uønskede udlændinge – tillige myndigheder med

ansvar for

behandling af visumansøgninger og myndigheder med ansvar for udstedelse af

opholdstilladelser samt administration af udlændingelovgivning. Med

forordningen ændres der kun i begrænset omfang ved dette, idet der efter

forordningen alene er tale om, at udlændingemyndighederne med henblik på

bekæmpelse af svig i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelser og

rejsedokumenter får udvidet adgang til at søge oplysninger om stjålne,

ulovligt

handlede, forsvundne eller ugyldige identitetspapirer. Herudover indebærer

rådsafgørelsen, at der gives adgang til SIS for Europol og for de nationale

medlemmer af Eurojust med hensyn til de dele af SIS, som har betydning for

løsningen af disses opgaver. Samtidig fastsættes der en række

databeskyttelsesmæssige foranstaltninger, der skal sikre et højt

beskyttelsesniveau for oplysningerne i SIS.

5. Rådsafgørelsen og forordningen vil indebære en større

kontrol med oplysninger i SIS ved, at der stilles krav om, at enhver søgning

i

den nationale del af SIS skal registreres – og ikke som i dag alene ved

hver

tiende videregivelse af personoplysninger (logningskrav). Herudover vil

opbevaringsfristen for loggen blive forlænget fra 6 måneder til som minimum

et

år, dog således at loggen senest skal slettes efter 3 år.

6. Endelig indebærer rådsafgørelsen visse mindre ændringer i

adgangen til at opbevare oplysninger om indberettede genstande, idet sådanne

oplysninger som udgangspunkt kan opbevares i 10 år med den begrænsning, at

oplysninger om motorkøretøjer, både, luftfartøjer og containere alene kan

opbevares i 5 år.

Med vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget samtykke

efter grundlovens § 19, stk. 1, til, at justitsministeren på Danmarks vegne i

Rådet for Den Europæiske Union kan medvirke til vedtagelsen af

rådsafgørelsen.

Mens Danmark deltager i vedtagelsen af rådsafgørelsen, vil Danmark som følge

af

forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ikke deltage i

vedtagelsen

af forordningsforslaget. Da forordningen imidlertid udbygger

Schengen-reglerne,

træffer Danmark, inden 6 måneder efter at Rådet har vedtaget forordningen,

afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret.

De ændringer af de gældende regler for SIS, som følger af

rådsafgørelsen og forordningen, jf. ovenfor under pkt. 1-6, vil efter

Justitsministeriets opfattelse samlet set indebære en styrkelse af

samarbejdet

mellem medlemslandene inden for efterforskning og retsforfølgning af

grænseoverskridende kriminalitet samt i relation til udlændingemyndighedernes

bekæmpelse af svig i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelse.

Samtidig

hermed øges kontrollen med oplysninger i SIS, hvorved der sikres et fortsat

højt beskyttelsesniveau for oplysningerne i SIS.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings

velvillige behandling.

Lignende dokumenter