Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Tidlig prøveløsladelse af dømte)

2003/1 LSF 122Lovforslag som fremsatJustitsministeriet17. december 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. december 2003 af

justitsministeren (Lene Espersen)

DOCUMENT_START>

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af

straf mv.

(Tidlig prøveløsladelse af dømte)

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 30. september

2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 40, stk. 1,

indsættes efter 1.

pkt.:

»Har prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 3

eller 4, været forbundet med vilkår om samfundstjeneste, skal der ved

fastsættelse af en fællesstraf tages hensyn til omfanget af den udførte

samfundstjeneste.”

2.

I

§ 40, stk. 6,

indsættes efter

»§ 38, stk. 1 og 2,«: »eller § 40 a, stk. 1,«.

3.

I

§ 40, stk. 6,

indsættes som 2. pkt.:

»Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til

Læs alt

omfanget af samfundstjeneste, som den pågældende har udført i medfør af

§ 40 a, stk. 3 eller 4.«

4.

Efter

§ 40 indsættes:

»

§ 40 a.

Når

halvdelen af straffetiden, dog mindst 4 måneder, er udstået, kan

justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ud over i de i

§ 38, stk. 2, nævnte tilfælde beslutte, at den dømte skal løslades

på

prøve, hvis hensynet til retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det, og

1)

den dømte har ydet en

særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i

behandlings- eller uddannelsesforløb, eller

2)

den dømtes forhold

taler derfor.

Stk. 2.

Det

fastsættes som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, at den dømte

undergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet to tredjedele af

straffetiden. Efter dette tidspunkt kan der fastsættes vilkår om, at den

pågældende fortsat undergives tilsyn.

Stk. 3.

Som vilkår

for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 1, kan fastsættes et eller flere

yderligere vilkår efter reglerne i § 57 og vilkår om, at den dømte skal

udføre ulønnet samfundstjeneste.

Stk. 4.

Som vilkår

for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 2, fastsættes, at den dømte skal

udføre ulønnet samfundstjeneste. Der kan fastsættes yderligere vilkår efter

reglerne i § 57.

Stk. 5.

Vilkår om

samfundstjeneste kan ikke udstrækkes ud over to tredjedele af straffetiden.

Tilsynsmyndigheden kan dog træffe afgørelse om, at vilkår om samfundstjeneste

skal have en varighed ud over dette tidspunkt, hvis særlige grunde taler

derfor, dog ikke ud over den samlede straffetid.

Stk. 6.

Prøveløsladelse i medfør af denne bestemmelse forudsætter, at den dømtes

forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den dømte passende

ophold og arbejde eller andet underhold, samt at den dømte er egnet til og

erklærer sig villig til at overholde de vilkår for løsladelsen, som

fastsættes

efter stk. 3 og 4.

Stk. 7.

Bestemmelserne i § 38, stk. 4, § 39, stk. 1 og

stk. 2,

3. pkt., § 40 og § 63, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.«

§ 2

I lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf

mv. foretages følgende ændringer:

1.

§ 81

affattes således:

»

§ 81.

Tilsyn

og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat efter straffelovens § 39,

stk. 2, § 40 a, stk. 2-4, eller § 41, stk. 3,

gennemføres af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afgørelsen.

Vilkår om samfundstjeneste, der er fastsat efter straffelovens § 40 a,

stk. 3 eller 4, gennemføres af kriminalforsorgen. For gennemførelse af

vilkår om samfundstjeneste finder reglerne i § 101, stk. 3,

§ 102 og § 103, stk. 1, i øvrigt tilsvarende anvendelse.«

2.

I

§ 86, stk. 2,

indsættes som 2. pkt.:

»Overtræder den prøveløsladte vilkår om samfundstjeneste,

der er fastsat i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, skal

kriminalforsorgen afgive indberetning herom til Direktoratet for

Kriminalforsorgen uanset vurderingen af risikoen for ny kriminalitet.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 2004.

§ 4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan

ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for Færøerne med de

ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.

Indledning

3

2.

Gældende ret

3

2.1.

Prøveløsladelse

3

2.2.

Samfundstjeneste

5

2.3.

Regler om gennemførelse af tilsyn og eventuelle

særvilkår ved prøveløsladelse mv

6

3.

Justitsministeriets overvejelser

7

4.

Lovforslagets

økonomiske og administrative konsekvenser mv

12

5.

Hørte myndigheder mv

13

1. Indledning

Lovforslaget indebærer for det første, at dømte, der under

afsoningen af en fængselsstraf gør en særlig indsats for ikke på ny at begå

kriminalitet, får mulighed for prøveløsladelse, når halvdelen af straffen er

udstået. Det vil dreje sig om tilfælde, hvor den dømte f.eks. uddanner eller

videreuddanner sig i fængslet, eller hvor den dømte deltager i behandling for

et eventuelt alkohol- eller stofmisbrug. Prøveløsladelsen kan i disse

tilfælde

være betinget af, enten at den dømte overholder bestemte særlige vilkår som

f.eks. at fortsætte et påbegyndt behandlingsforløb eller at fuldføre en

uddannelse, eller at den dømte udfører ulønnet samfundstjeneste.

Lovforslaget indebærer for det andet, at der kan ske

prøveløsladelse efter udståelse af halvdelen af straffetiden af dømte med

gode

personlige forhold, hvor det efter en samlet vurdering skønnes unødvendigt,

at

de pågældende afsoner resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet

fastsættes vilkår om samfundstjeneste.

Prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden vil efter

forslaget ikke kunne ske, hvis tidlig løsladelse efter en samlet vurdering

skønnes at ville være stødende for den almindelige retsfølelse. Det

indebærer,

at der skal udvises meget betydelig varsomhed med at anvende de foreslåede

nye

bestemmelser om prøveløsladelse efter halv tid i forhold til personer, der

afsoner straf for visse meget alvorlige former for kriminalitet – f.eks.

drab,

grov vold, brandstiftelse, voldtægt, grove røverier og grove

narkotikaforbrydelser.

2. Gældende ret

2.1. Prøveløsladelse

Reglerne om prøveløsladelse findes i straffelovens kapitel

6 (§§ 38-42). Herudover indeholder lov nr. 432 af 31. maj 2000 om

fuldbyrdelse af straf mv. (straffuldbyrdelsesloven) nærmere regler om bl.a.

tidspunktet for beslutning om prøveløsladelse (§ 80) og om gennemførelse

af tilsyn og eventuelle særvilkår ved prøveløsladelse (§§ 81-87).

Løsladelse skal ske senest ved endt strafudståelse. Efter

straffeloven kan løsladelse endvidere ske ved prøveløsladelse, jf. § 38.

Efter § 38, stk. 1, afgør justitsministeren eller

den, der bemyndiges dertil, om den dømte skal løslades på prøve, når to

tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået. Prøveløsladelse

efter denne bestemmelse forudsætter alene, at den dømtes forhold ikke gør

prøveløsladelse utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende ophold

og

arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville

overholde

de vilkår, der i medfør af § 39, stk. 2, er fastsat for

løsladelsen,

jf. § 38, stk. 5.

Afgørelse om prøveløsladelse efter straffelovens § 38,

stk. 1, skal træffes på et sådant tidspunkt, at en eventuel

prøveløsladelse

kan ske straks efter udståelse af to tredjedele af straffen, jf.

straffuldbyrdelseslovens § 80, stk. 1, 1. pkt.

Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse

på prøve ske tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte

har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse

herom

træffes af justitsministeren eller den, som med hensyn til bestemte grupper

af

sager bemyndiges dertil. Denne bestemmelse anvendes bl.a. i forbindelse med

prøveløsladelse efter enten 1/2 eller 7/12 af straffetiden af udenlandske

strafafsonere, der skal udvises efter løsladelsen. Som det fremgår af

bestemmelsens ordlyd, er det et krav for prøveløsladelse efter udståelse af

halvdelen af straffetiden, at »særlige omstændigheder« taler herfor. Ifølge

forarbejderne til bestemmelsen er der herved især tænkt på de

undtagelsestilfælde, hvor særlige grunde, herunder navnlig mulighed for en

særlig gunstig arbejdsmæssig placering, taler for, at der sker løsladelse en

kortere tid, før to tredjedele af straffetiden er udstået, (jf.

Folketingstidende 1964-65, tillæg A, sp. 957 f). Endvidere kan bestemmelsen

f.eks. finde anvendelse, hvor prøveløsladelse af hensyn til alvorlig sygdom

hos

den indsatte eller dennes pårørende ikke findes at burde afvente, at den

pågældende har afsonet 2/3 af straffetiden.

Prøveløsladelse kan i almindelighed ikke ske, når den

resterende straffetid er mindre end 30 dage, jf. § 38, stk. 3.

Ifølge § 38, stk. 4, kan prøveløsladelse ikke ske

med hensyn til den ubetingede del af en dom efter § 58, stk. 1.

Efter

§ 58, stk. 1, kan retten, hvis den skønner det påkrævet at anvende

ubetinget fængselsstraf, men oplysningerne om tiltaltes personlige forhold

taler for anvendelse af en betinget dom, bestemme, at en del af den idømte

straf, dog højest 6 måneder, skal fuldbyrdes, mens den resterende del af

straffen gøres betinget.

Efter straffelovens § 39, stk. 1, 1. pkt., skal

løsladelse på prøve som

fast vilkår

betinges

af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden

kan

ikke overstige 3 år. Hvis den resterende straffetid overstiger 3 år, kan der

dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.

Der kan herudover fastsættes

tillægsvilkår

i form af tilsyn og særvilkår, jf. § 39,

stk. 2. Efter denne bestemmelse kan det fastsættes som vilkår for

løsladelsen, at den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne

undergives tilsyn. Der kan yderligere fastsættes vilkår efter reglerne i

§ 57. Bestemmelsen i § 57 giver retten mulighed for at fastsætte de

vilkår, som findes formålstjenlige, herunder at den dømte:

1)

overholder særlige

bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse, anvendelse af

fritid

eller samkvem med bestemte personer,

2)

tager ophold i

egnet hjem eller institution; for sådant ophold fastsættes ved dommen en

længstetid, der i almindelighed ikke kan overstige 1 år,

3)

afholder sig fra

misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter,

4)

underkaster sig

afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende

medikamenter, om fornødent på hospital eller i særlig institution,

5)

underkaster sig en

struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et års varighed,

6)

underkaster sig

psykiatrisk behandling, om fornødent på hospital,

7)

retter sig efter

tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænkninger i rådigheden over

indtægter

og formue og om opfyldelse af økonomiske forpligtelser,

8)

betaler erstatning

for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen,

9)

efter kommunens

afgørelse undergives foranstaltninger efter § 40 i lov om social

service,

eventuelt af nærmere angiven art, og efterkommer de forskrifter, kommunen

meddeler den pågældende.

Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden institution

har ikke gyldighed for længere tidsrum end den resterende straffetid, jf.

§ 39, stk. 2, 3. pkt.

Efter § 81 i straffuldbyrdelsesloven er det

kriminalforsorgen, som gennemfører tilsyn og andre særvilkår for

prøveløsladelsen, der er fastsat efter straffelovens § 39, stk. 2,

medmindre andet er bestemt i afgørelsen.

Hvis en prøveløsladt begår et

nyt strafbart forhold i prøvetiden,

og der foretages

rettergangsskridt inden prøvetidens udløb, hvorved den pågældende sigtes for

forholdet, fastsætter retten en fælles straf for det nye strafbare forhold og

for reststraffen for den tidligere pådømte lovovertrædelse, jf. § 40,

stk. 1,

jf. § 61, stk. 2. Reststraffen efter prøveløsladelse er således

ligestillet med en betinget dom, og de samme reaktionsmuligheder, som efter

§ 61, stk. 2, kan anvendes ved strafbart forhold begået i

prøvetiden

for en betinget dom, finder anvendelse, når en lovovertrædelse er begået i

prøvetiden for en prøveløsladelse. Når omstændighederne taler derfor, kan

retten i stedet for en fællesstraf (1) idømme ubetinget straf alene for det

nye

forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene for

prøveløsladelsen, eller (2) afsige ny betinget dom vedrørende begge

lovovertrædelser eller alene for det nye forhold i overensstemmelse med

reglerne i straffelovens kapitel 7 om betingede domme eller 8 om

samfundstjeneste.

Hvis en prøveløsladt

overtræder de fastsatte tillægsvilkår

, kan justitsministeren i medfør af

§ 40, stk. 2, (1) tildele den pågældende en advarsel, (2) ændre

vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i § 39 fastsatte

længstetid

eller (3) under særlige omstændigheder bestemme, at den pågældende skal

indsættes til udståelse af reststraffen. Det samme gælder efter § 40,

stk. 3, hvis den prøveløsladte begår strafbart forhold i prøvetiden,

uden

at der rejses tiltale herfor, eller hvis den prøveløsladte i udlandet dømmes

for strafbart forhold begået i prøvetiden, uden at der i forbindelse med

dommen

er taget stilling til spørgsmålet om fuldbyrdelse af reststraffen.

Ifølge § 40, stk. 5, anses en straf, der har

medført prøveløsladelse, for udstået på det tidspunkt, prøveløsladelsen fandt

sted, når der ikke er truffet bestemmelse om fuldbyrdelse af reststraffen i

medfør af § 40, stk. 2 og 3 (vilkårsovertrædelse).

Hvis der er truffet beslutning om genindsættelse af den

pågældende i medfør af § 40, stk. 2, jf. stk. 3

(vilkårsovertrædelse),

kan fornyet prøveløsladelse ske, selv om de tidsmæssige betingelser i

§ 38, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen, jf.

§ 40, stk. 6. Med hensyn til prøvetid efter sådan prøveløsladelse

gælder de i § 39 fastsatte tider med fradrag af den tid, i hvilken den

pågældende tidligere har været prøveløsladt, jf. § 40, stk. 6.

Bestemmelsen i stk. 6 åbner adgang for en kortvarig tilbageføring til

afsoning efterfulgt af ny prøveløsladelse, når overtrædelsen af tilsynsvilkår

eller særvilkår har ført til beslutning om genindsættelse.

Straffelovens § 41 og 42 indeholder særlige

bestemmelser om prøveløsladelse af personer, der afsoner livstidsstraffe.

Straffuldbyrdelseslovens kapitel 22 (§§ 111-123)

indeholder visse klageregler mv. § 111 indeholder regler om

administrativ

rekurs. Herudover er der i §§ 112-123 regler om en særlig enkel og

udvidet

adgang til domstolsprøvelse af visse særligt indgribende afgørelse vedrørende

indsatte. Lovens § 112 fastsætter således, at en række bestemte

administrative

afgørelser kan kræves indbragt til prøvelse for retten. Den særlige

domstolsprøvelse omfatter ifølge § 112, nr. 6, bl.a. afgørelser om

nægtelse af prøveløsladelse i henhold til straffelovens § 38,

stk. 1,

og § 41. Derimod er afgørelser om nægtelse af prøveløsladelse i medfør

af

straffelovens § 38, stk. 2, ikke omfattet af den særlige

domstolsprøvelse.

2.2. Samfundstjeneste

I december 1991 vedtog Folketinget gennem en ændring af

straffeloven (lov nr. 6 af 3. januar 1992) at lovfæste regler om

samfundstjeneste

i straffelovens kapitel 8 (§§ 62-67). Loven, der byggede på

Straffelovrådets betænkning nr. 1211/1990 om samfundstjeneste, trådte i kraft

den 1. april 1992. Samfundstjeneste havde indtil lovens gennemførelse været

baseret på en Folketingsbeslutning fra den 25. maj 1982 om samfundstjeneste

som

forsøgsordning. Forsøgsordningen, der oprindeligt alene omfattede København

og

Nordjylland, blev i 1985 udvidet til at omfatte hele landet.

Straffelovens regler om samfundstjeneste er efterfølgende

ændret to gange henholdsvis ved lov nr. 274 af 15. april 1997

(Samfundstjeneste

og forstærket indsats mod seksualforbrydere mv.) og ved lov nr. 230 af 4.

april

2000 (Udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om

alkoholistbehandling for spirituskørsel).

Herudover indeholder straffuldbyrdelseslovens kapitel 18

(§§ 101-104) regler om gennemførelse af domme med vilkår om

samfundstjeneste.

Efter straffelovens § 62, stk. 1, kan retten,

hvis den ikke finder det tilstrækkeligt at idømme tiltalte en betinget dom

efter reglerne i §§ 56 og 57, afsige betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste, hvis tiltalte findes egnet hertil. Idømmelse af en betinget

dom med vilkår om samfundstjeneste indebærer, at der pålægges den dømte en

pligt til i sin fritid uden løn at udføre samfundsnyttigt arbejde.

Der kan ikke efter de gældende regler fastsættes vilkår om

samfundstjeneste i forbindelse med prøveløsladelse.

Idømmelse af samfundstjeneste som vilkår for en betinget

dom sker navnlig i sager om berigelseskriminalitet (bortset fra røveri), men

anvendes også i stedet for kortere fængselsstraffe f.eks. i sager om

spirituskørsel. Der har dannet sig en praksis, hvorefter samfundstjeneste ved

kriminalitet som f.eks. vold, røveri, narkotikasager og

sædelighedsforbrydelser

(»varsomhedsområdet») kun anvendes, hvis det efter en konkret, individuel

vurdering findes forsvarligt.

Udstrækningen af et vilkår om samfundstjeneste i

tilknytning til en betinget dom skal fastsættes til mindst 30 og højst 240

timer, og der skal fastsættes en længstetid, inden for hvilken denne

arbejdspligt skal opfyldes jf. § 63, stk. 1. Længstetiden udmåles i

forhold til antallet af arbejdstimer.

Hvis der foreligger særlige grunde kan tilsynsmyndigheden i

medfør af § 63, stk. 2, forlænge længstetiden for

arbejdsforpligtelsen. I praksis forekommer det, at den dømte, f.eks. på grund

af sygdom, ikke kan nå at afvikle arbejdspligten inden for den i dommen

fastsatte afviklingstid. Tilsynsmyndighedens afgørelse om forlængelse af

længstetiden skal indbringes for retten, hvis domfældte anmoder herom.

Efter § 63, stk. 3, skal der i en betinget dom

med vilkår om samfundstjeneste fastsættes en prøvetid på højst 2 år, inden

for

hvilken vilkårsovertrædelser – herunder ny kriminalitet – kan føre

til

fuldbyrdelse af den betinget udsatte straf. Det kan i dommen bestemmes, at

prøvetiden ophører, når længstetiden for arbejdsforpligtelsens opfyldelse er

udløbet.

Den dømte er i prøvetiden undergivet kriminalforsorgens

tilsyn, jf. § 63, stk. 4. Retten kan endvidere, hvis det findes

formålstjenligt, fastsætte tillægsvilkår som nævnt i § 57 om

tillægsvilkår

for betingede domme.

Tilsynet

ophører, og eventuelle vilkår efter § 57 bortfalder, når længstetiden

for

arbejdspligtens opfyldelse er udløbet, medmindre andet er bestemt i dommen.

I medfør af § 64 kan en betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste desuden kombineres med ubetinget fængselsstraf eller bøde

efter reglerne i § 58. En ubetinget fængselsstraf som fastsættes i

kombination med samfundstjeneste kan dog ikke overstige 3 måneder.

Afviklingen

af sådanne kombinationsdomme sker ved, at den ubetingede del af straffen

fuldbyrdes, inden afviklingen af samfundstjeneste påbegyndes. Det er herved

hensigten, at det resocialiserende formål med samfundstjeneste ikke fortabes.

Efter § 65 finder bestemmelserne i § 59 om

ændring eller ophævelse af vilkår for betingede domme tilsvarende anvendelse

på

betingede domme med vilkår om samfundstjeneste. Det følger heraf, at vilkår

som

i medfør af § 63 er fastsat i tilknytning til en dom til

samfundstjeneste

kan ændres eller ophæves af retten ved kendelse, hvis anklagemyndigheden

eller

den dømte fremsætter begæring herom.

Endvidere fastsættes det i § 66, stk. 1, at

retten, hvis den dømte overtræder vilkåret om samfundstjeneste eller andet

vilkår, kan (1) træffe afgørelse om ubetinget fængselsstraf for den begåede

lovovertrædelse eller (2) bestemme, at den betingede dom skal opretholdes,

eventuelt i forbindelse med en forlængelse af længstetiden for

samfundstjeneste

og af prøvetiden inden for den i § 63 nævnte grænse.

En dom på ubetinget fængselsstraf efter § 66,

stk. 1, nr. 1, kan, jf. stk. 2, fastsættes i kombination med en

betinget straf efter reglen i § 58, stk. 1. Der kan derimod som

hovedregel ikke ske en kombination af afsoning og fortsat samfundstjeneste,

idet en betinget delstraf træder i stedet for dommen til samfundstjeneste.

Til

den betingede delstraf kan knyttes de i § 63, stk. 4, nævnte

vilkår.

I § 66, stk. 2, 3. pkt., gives der dog mulighed for en kombination

af

fortsat samfundstjeneste og en ubetinget fængselsstraf på indtil 3 måneder.

Ved

fastsættelse af straffen skal der tages hensyn til omfanget af den

samfundstjeneste, som den dømte har udført, jf. stk. 3.

§ 67 indeholder regler for de tilfælde, hvor en

person, der er idømt samfundstjeneste, efterfølgende sigtes for et strafbart

forhold begået før eller efter dommen. Der er i det væsentlige tale om, at

reglerne om almindelige betingede domme i § 61 finder anvendelse.

Straffuldbyrdelsesloven indeholder i kapitel 18

(§§ 101-104) særlige regler om gennemførelse af domme med vilkår om

samfundstjeneste.

2.3. Regler om gennemførelse af tilsyn og

eventuelle særvilkår ved prøveløsladelse mv.

Straffuldbyrdelsesloven indeholder i kapitel 14

(§§ 79-88) en regulering af forskellige spørgsmål med tilknytning til

prøveløsladelse, herunder bl.a. med hensyn til tidspunktet for løsladelsen,

gennemførelse af tilsyn af kriminalforsorgen, indberetning ved

vilkårsovertrædelse mv.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 80, stk. 1, skal

beslutning om prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1,

træffes på et sådant tidspunkt, at en eventuel prøveløsladelse kan ske straks

efter udståelse af to tredjedele af straffen.

Det fremgår i øvrigt af straffuldbyrdelseslovens § 89,

at spørgsmål om prøveløsladelse jævnligt skal tages op til overvejelse af den

pågældende institution, uanset om den indsatte anmoder herom.

Tilsyn og andre særvilkår, der er fastsat efter

straffelovens § 39, stk. 2, eller § 41, stk. 3,

gennemføres

af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afgørelsen, jf.

straffuldbyrdelseslovens § 81.

Tilsynsmyndigheden skal vejlede den prøveløsladte om de

rettigheder og pligter, som tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer,

herunder om virkninger af vilkårsovertrædelse, jf. straffuldbyrdelseslovens

§ 82. Tilsynsmyndigheden skal endvidere i samarbejde med den

prøveløsladte

og senest i forbindelse med tilsynets iværksættelse udarbejde en plan for

tilsynsperioden og tiden derefter.

Et vilkår om tilsyn indebærer, at den prøveløsladte skal

holde sig i kontakt med kriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse,

herunder møde hos kriminalforsorgen og modtage dennes besøg, jf.

straffuldbyrdelseslovens § 83. Den prøveløsladte skal endvidere give

kriminalforsorgen oplysning om bopæl og beskæftigelse, samt oplysninger, som

gennemførelsen af særvilkåret nødvendiggør.

Kriminalforsorgen skal tilbyde den prøveløsladte vejledning

og bistand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og

personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for

at

leve en kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal i den forbindelse

formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden

lovgivning kan yde bistand, jf. § 84.

Hvis den prøveløsladte unddrager sig tilsynet eller

gennemførelsen af særvilkår, fastsætter straffuldbyrdelseslovens § 86,

at

kriminalforsorgen skal træffe foranstaltninger med henblik på at genetablere

tilsynet og sikre overholdelsen af særvilkårene.

Overtræder den prøveløsladte vilkår for prøveløsladelsen,

skal kriminalforsorgens afdeling afgive indberetning herom til Direktoratet

for

Kriminalforsorgen, hvis vilkårsovertrædelsen må antages at medføre en

nærliggende risiko for kriminalitet, jf. § 86, stk. 2. Overtræder

den

prøveløsladte i øvrigt forskrifter eller vilkår, kan kriminalforsorgen give

et

pålæg om at overholde forskrifterne og vilkårene. Hvis der tidligere er givet

pålæg i anledning af tilsvarende overtrædelser, afgives indberetning til

Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 86, stk. 3.

Efter § 86, stk. 4, skal der snarest efter

modtagelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte indberetninger træffes afgørelse

om

eventuel reaktion som følge af vilkårsovertrædelsen, jf. straffelovens

§ 40, stk. 2 og 3, og § 42, stk. 2.

3. Justitsministeriets overvejelser

3.1.

Som det

fremgår af pkt. 2.1. ovenfor, løslades indsatte normalt, når de har udstået

2/3

af straffetiden, jf. hovedreglen i straffelovens § 38, stk. 1. Der

er

kun en begrænset adgang til i medfør af undtagelsesbestemmelsen i

straffelovens

§ 38, stk. 2, at prøveløslade indsatte på et tidligere tidspunkt,

hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør der i videre

omfang skabes mulighed for tidlig prøveløsladelse af indsatte, som enten har

gjort en særlig indsats for at komme ud af kriminalitet og kvalificere sig

til

en kriminalitetsfri tilværelse, eller hvor det på grundlag af en samlet

vurdering af den enkeltes personlige forhold, den begåede kriminalitet og

afsoningsforløbet findes unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af

straffen i fængsel, hvis der i stedet fastsættes vilkår om samfundstjeneste.

3.2.

Det

foreslås således

for det første

, at

indsatte, der har vist vilje og evne til at forbedre sine muligheder for ikke

på ny at begå kriminalitet, skal kunne opnå prøveløsladelse efter at have

afsonet halvdelen af fængselsstraffen. En tidlig prøveløsladelse til disse

indsatte kan ses som en belønning for en særlig indsats, som den pågældende

har

ydet i forbindelse med afsoningen med henblik på at kvalificere sig til en

kriminalitetsfri tilværelse.

En mulighed for tidlig prøveløsladelse bør selvsagt ikke

omfatte personer, som udviser en negativ eller kriminel adfærd i fængslet,

f.eks. begår vold, fremsætter trusler mod fængselspersonale eller medfanger

eller sælger narkotika eller andre ulovlige stoffer i fængslet.

Der foreslås indsat en ny bestemmelse i straffelovens

§ 40 a, stk. 1, nr. 1, hvorefter der kan træffes beslutning om

prøveløsladelse, når den indsatte har udstået halvdelen af straffen (dog

mindst

4 måneder), hvis den pågældende har ydet en særlig indsats for ikke på ny at

begå kriminalitet, herunder ved at indgå i behandlings- eller

uddannelsesforløb

under afsoningen.

En særlig indsats kan f.eks. bestå i, at den indsatte under

fængselsopholdet gennemfører et relevant uddannelsesforløb eller deltager i

afvænningsbehandling for et eventuelt alkohol- eller stofmisbrug eller i et

særligt adfærdskorrigerende program.

Kriminalforsorgen tilbyder i dag en række forskellige

adfærdskorrigerende programmer til indsatte personer. Som eksempler på

sådanne

behandlingsprogrammer, der vil kunne være relevante med henblik på at opnå

mulighed for halvtidsprøveløsladelse, kan nævnes følgende:

Cognitive Skills

er et adfærdskorrigerende program, der sigter på at ændre den kriminelles

måde

at tænke og løse problemer på. Programmet er udviklet i Canada og har været

anvendt i Kriminalforsorgen i Danmark siden 1994. Målgruppen er indsatte i

fængsler og i kriminalforsorgens pensioner samt klienter i tilsyn med det

fælles kendetegn, at de blandt andet mangler evnen til at løse problemer, og

hvis ageren er præget af impulsivitet. Deltagerne gennemgår et grundigt

interview inden optagelse for sikre, at de tilhører målgruppen. Programmet

har

til formål at forbedre deltagernes kognitive færdigheder, så de dermed lærer

at

løse konflikter på en mere hensigtsmæssig måde. Undervisningen sigter mod at

ændre de kriminelles måde at tænke og løse problemer på, således at de på

længere sigt vælger ikke-kriminelle adfærdsmønstre.

Samtaler om kriminalitet

er et program, der er udviklet i Sverige, og som tager udgangspunkt i den

kriminalitet, som klienten har begået. Målgruppen er bred, fordi indholdet er

bygget op omkring almene kriminalitetsrelaterede faktorer, og ikke knytter

sig

til specifikke forbrydelser som f.eks. volds- eller seksualforbrydelser.

Klienterne føres igennem forskellige temaer, som f.eks. holdninger til

kriminalitet, ofre for kriminalitet, omkostninger i forbindelse med udøvelse

af

kriminalitet, kommunikation, evne til problemløsning og forebyggelse af

tilbagefald. Programmet bygger på kognitive teorier, og metoderne er

rollespil,

øvelser, hjemmeopgaver og gruppesamtaler.

Vredesprogrammet

(Anger Management) bygger på kognitive teorier og har til formål at lære

deltagerne teknikker til at håndtere deres vrede, så den ikke medfører

voldelig

og aggressiv adfærd.

Ophold på Kongens

Ø-afdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille

retter sig mod stofmisbrugere

og bygger på den såkaldte Minnesotamodel og tolvtrinsprogrammet. Behandlingen

er tilrettelagt med henblik på, at stofmisbrugeren bliver og forbliver

stoffri

efter endt behandling. Behandlingen på afdelingen udføres i samarbejde med

den

selvejende institution Kongens Ø. Der er på afdelingen plads til 24 indsatte.

Behandlingen følges typisk op med efterbehandling på f.eks. Arresøhøj eller i

»Halfwayhouse», som er institutioner, der drives af Kongens Ø.

Ophold i

kontraktfængselsafdelinger

er tilrettelagt med henblik på, at

stofmisbrugeren bliver og forbliver stoffri efter endt behandling.

Behandlingen, der varetages af

fængselspersonalet, bygger på en kontrakt indgået mellem den indsatte og

kontraktsafdelingen, hvorefter den indsatte forpligter sig til at deltage

aktivt i afdelingens tilbud, ikke at indtage stoffer samt afgive urinprøve.

Behandlingen

er herudover i høj grad koncentreret om optræning i »almindelig daglig

livsførelse» samt trekantssamtaler med kontaktperson og supervisor. Der

findes

kontraktafdelinger i statsfængslerne i Ringe, Nyborg og Sdr. Omme. Endvidere

fungerer den stoffri afdeling i Statsfængslet i Horsens efter samme

principper.

»§ 78-

placeringer»

er tilbud til indsatte om anbringelse på hospital, i

familiepleje, i egnet hjem eller institution, når den dømte f.eks. har behov

for særlig behandling, som i væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende

institution. For stofmisbrugere kan der være tale om anbringelse i

behandlingsinstitutioner i det almindelige behandlingssystem som f.eks. Vejle

Amts døgninstitution Kråsiglund. For alkoholmisbrugere kan der f.eks. være

tale

om anbringelse på den private behandlingsinstitution Ringgården ved

Middelfart.

For begge typer af behandling vil der typisk være behov for opfølgende

behandling efter løsladelsen.

Det vil som hovedregel være muligt og hensigtsmæssigt, at

afsoningsstedet i de tilfælde, hvor det skønnes, at tidlig prøveløsladelse

kan

blive relevant, allerede ved påbegyndelsen af afsoningsforløbet drøfter

muligheden for prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden efter den

foreslåede bestemmelse i § 40 a, stk. 1, nr. 1, med den indsatte. I

den forbindelse bør det så vidt muligt drøftes med den indsatte, hvilken

særlig

indsats den pågældende skal yde for at komme i betragtning til tidlig

prøveløsladelse. Kravene til den indsattes indsats kan eventuelt beskrives i

den handleplan for den indsatte, der udarbejdes af kriminalforsorgen. En

sådan

beskrivelse i en handleplan vil ikke være en forhåndstilkendegivelse om

prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden, men vil fastsætte

retningslinjer for den indsatte om, hvad den pågældende skal gøre for at

kunne

komme i betragtning til tidlig prøveløsladelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4

(§ 40 a, stk. 1, nr. 1).

3.3.

Det

foreslås

for det andet

, at åbne

mulighed for at anvende tidlig prøveløsladelse i tilfælde, hvor den indsattes

forhold samlet set taler for, at det er unødvendigt, at den pågældende

afsoner

resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet kan fastsættes vilkår om

samfundstjeneste.

Det vil dreje sig om indsatte, som typisk har gode og

stabile personlige forhold og et godt socialt netværk samt er uden

misbrugsproblemer, og hvis forbrydelse ikke er udtryk for et kriminelt

mønster.

Det er en forudsætning, at den pågældendes afsoningsforløb har været i det

væsentlige problemfrit, dvs. at den indsatte ikke f.eks. flere gange er

udeblevet fra udgang eller har begået kriminalitet under afsoningen eller

alvorligt har chikaneret fængselspersonale eller andre indsatte.

I forhold til indsatte med sådanne gode personlige forhold

mv. vil udførelse af samfundstjeneste, som også har en væsentlig pønal

karakter, efter Justitsministeriets opfattelse kunne træde i stedet for en

fortsat afsoning i fængsel, når halvdelen af straffen er udstået, uden derved

at afsvække straffens funktion. Det gælder dog kun, såfremt

retshåndhævelseshensyn

ikke taler imod det, jf. pkt. 3.7. nedenfor.

Der foreslås derfor indsat en bestemmelse i straffelovens

§ 40 a, stk. 1, nr. 2, hvorefter der kan træffes beslutning om

prøveløsladelse på visse betingelser, når den indsatte har udstået mindst

halvdelen af straffen, hvis den pågældendes forhold taler derfor.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 40

a, stk. 1, nr. 2).

3.4.

Den

foreslåede adgang til tidlig prøveløsladelse for personer, der har gjort en

særlig indsats under afsoningen, forudsætter, at den indsatte har haft

lejlighed til over en vis tid at vise sin vilje og evne til at forbedre sine

muligheder for ikke på ny at begå kriminalitet. Tilsvarende vil vurderingen

af,

om en indsats forhold samlet set er så gode, at det skønnes unødvendigt, at

den

pågældende afsoner reststraffen i fængslet, forudsætte, at

fængselsmyndighederne har haft mulighed for at følge den pågældende i en vis

periode.

Adgangen til tidlig prøveløsladelse foreslås derfor gjort

betinget af, at mindst 4 måneder af straffetiden er udstået. Da den gældende

adgang til prøveløsladelse efter 2/3 tid opretholdes uændret, og indsatte med

en dom på 6 måneders fængsel derfor vil kunne prøveløslades efter denne

regel,

vil tidlig prøveløsladelse i praksis kun finde anvendelse ved domme af

længere

varighed end 6 måneder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 40

a, stk. 1).

3.5.

Det

foreslås, at der i tilknytning til prøveløsladelse af indsatte efter

§ 40

a, stk. 1, nr. 1, der yder en særlig indsats for ikke på ny at begå

kriminalitet, kan fastsættes vilkår efter reglerne i straffelovens § 57,

med henblik på at støtte den dømtes indsats for en kriminalitets- og

misbrugsfri tilværelse. Efter § 57 kan der fastsættes vilkår, som findes

formålstjenlige, herunder f.eks., at den dømte overholder særlige

bestemmelser

vedrørende arbejde og uddannelse eller underkaster sig afvænningsbehandling

for

alkohol- eller stofmisbrug.

Fastsættelse af vilkår i medfør af denne bestemmelse, skal

ske under hensyn til den pågældendes individuelle forhold. Der kan ud over

vilkår om uddannelse eller afvænningsbehandling også være behov for at

fastsætte vilkår om, at den pågældende fuldfører et af kriminalforsorgens

særlige adfærdskorrigerende programmer, jf. pkt. 3.2. ovenfor.

Med hensyn til prøveløsladelse efter § 40 a,

stk. 1, nr. 2, af dømte, hvis forhold taler herfor, vil der ikke være

anledning til at overveje vilkår om afvænningsbehandling eller anden

behandling

med henblik på at forebygge fremtidig kriminalitet, idet det er forudsat, at

der er tale om personer med så gode personlige forhold mv., jf. ovenfor, at

særlige vilkår af denne karakter ikke er nødvendige. Ligeledes vil der som

regel være tale om personer, hvor særlige vilkår om uddannelse vil være

unødvendige. Det kan derimod ikke udelukkes, at der i visse tilfælde vil være

behov for at fastsætte andre vilkår efter reglerne i § 57, f.eks.

vedrørende overholdelse af særlige forskrifter om opholdssted, arbejde,

anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte personer. Der foreslås derfor

indført en adgang hertil.

Med henblik på at sikre et pønalt element og samtidig

støtte de pågældende personers resocialisering foreslås det, at

prøveløsladelse

efter den foreslåede § 40 a, stk. 1, nr. 2, skal ske på vilkår af,

at

den pågældende i en periode udfører ulønnet samfundstjeneste.

Der er tale om en nyordning, idet der ikke efter gældende

ret kan fastsættes vilkår om samfundstjeneste i forbindelse med

prøveløsladelse, men kun som vilkår for en betinget dom, jf. pkt. 2.2.

ovenfor.

Det forudsættes, at der ved fastsættelse af særlige vilkår

efter § 57 ved siden af vilkår om samfundstjeneste tages hensyn til

samfundstjenestens omfang, således at den forpligtelse, som de fastsatte

vilkår

samlet set indebærer for den prøveløsladte, ikke bliver urimelige eller står

i

misforhold til reststraffen.

Det foreslås, at der også ved prøveløsladelse efter den

foreslåede § 40 a, stk. 1, nr. 1, af dømte, der har gjort en særlig

indsats for at undgå på ny at begå kriminalitet, efter en konkret vurdering

kan

fastsættes vilkår om samfundstjeneste, eventuelt sammen med andre vilkår

efter

reglerne i § 57. Vilkår om samfundstjeneste i forhold til personer, som

løslades efter nr. 1, vil være relevant i tilfælde, hvor der bør sikres et

fortsat pønalt element, som samtidig er egnet til at støtte den pågældendes

resocialisering, jf. ovenfor. Det vil navnlig være aktuelt i tilfælde, hvor

der

er tale om en længere reststraf på ca. 1 år eller mere, eller hvis der ikke

(længere) er særlige behandlingsbehov eller behov for uddannelse mv., som kan

følges op med mærkbare vilkår efter § 57.

Ligesom med hensyn til prøveløsladelse efter § 40 a,

stk. 1, nr. 2, forudsættes det, at der ved fastsættelse af særlige

vilkår

efter § 57 ved siden af vilkår om samfundstjeneste tages hensyn til

samfundstjenestens omfang.

Personer, der prøveløslades efter halvdelen af straffetiden

i medfør af de foreslåede regler, bør efter Justitsministeriets opfattelse i

alle tilfælde undergives tilsyn af kriminalforsorgen i perioden, indtil der

er

forløbet 2/3 af straffetiden. Det skyldes, at der er tale om en ordning, som

under særlige betingelser fraviger det sædvanlige udgangspunkt, hvorefter

prøveløsladelse som regel sker, når 2/3 af straffetiden er udstået. Der er

derfor behov for, at den dømte følges af kriminalforsorgen under

prøveløsladelsen. Det kan nævnes, at personer, der som led i en betinget

straffedom er undergivet vilkår om samfundstjeneste, ligeledes altid skal

undergives vilkår om tilsyn, jf. straffelovens § 63, stk. 4. Der

bør

også efter udløbet af 2/3 af straffetiden efter en konkret vurdering kunne

fastsættes vilkår om fortsat tilsyn.

3.6.

Efter

Justitsministeriets opfattelse bør et vilkår om samfundstjeneste i

tilknytning

til prøveløsladelse ikke kunne udstrækkes ud over det tidspunkt, hvor den

dømte

ellers ville have afsonet 2/3 af straffetiden og derfor som hovedregel ville

være blevet prøveløsladt uden vilkår om samfundstjeneste efter den gældende

bestemmelse i § 38, stk. 1 (som ikke ændres). I modsat fald ville

en

tidlig prøveløsladelse i denne henseende kunne opfattes som mindre attraktiv

end den ordinære prøveløsladelse efter 2/3 tid. Der foreslås indsat en

udtrykkelig bestemmelse herom i straffeloven.

Dog bør der i særlige tilfælde kunne træffes afgørelse om,

at vilkår om samfundstjeneste skal have en varighed ud over 2/3 straffetid,

hvis der foreligger særlige grunde, f.eks. fordi den pågældende på grund af

sygdom, graviditet eller lignende ikke har kunnet udføre den fastsatte

arbejdsforpligtelse inden for det nævnte tidsrum. Det ville i disse tilfælde

kunne virke urimeligt, såfremt den prøveløsladte måtte genindsættes i

fængslet,

alene fordi samfundstjeneste ikke kunne kræves udført efter tidspunktet for

2/3

af straffetiden. Vilkår om samfundstjeneste bør dog i intet tilfælde kunne

have

en varighed ud over den fulde straffetid.

I de nævnte særlige situationer vil det endvidere være

muligt administrativt at træffe beslutning om at nedsætte samfundstjenestens

varighed. Det antages således i almindelighed, at den prøveløsladende

myndighed

uden udtrykkelig lovhjemmel senere kan begrænse eller ophæve fastsatte

vilkår.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 40

a, stk. 5).

Som følge af den foreslåede regel i § 40 a,

stk. 5, finder Justitsministeriet ikke grundlag for – som ved

samfundstjeneste som vilkår for en betinget dom – også at foreslå en

særlig

længstetid for samfundstjenesten. Dette skyldes, at der i forvejen ligger en

tidsmæssig begrænsning i, at samfundstjenestens varighed efter forslaget som

udgangspunkt ikke må have en udstrækning ud over den tid, der resterer, inden

den pågældende ville have udstået 2/3 af straffetiden. Der er på den anden

side

ikke noget til hinder for, at der fastsættes en længstetid for

samfundstjenesten, der er kortere end den tid, der resterer, inden udløbet af

2/3 af straffetiden.

Det antages i almindelighed, at muligheden for en

resocialiserende effekt af samfundstjeneste er størst, når samfundstjenesten

har en længere periode end 3 måneder. Hvis en sådan forudsætning skulle være

fuldt ud bestemmende for udformningen af den foreslåede ordning, ville den

foreslåede regel i § 40 a, stk. 5, betyde, at prøveløsladelse med

vilkår om samfundstjeneste som udgangspunkt ville være udelukket med hensyn

til

indsatte, der afsoner fængselsstraffe under 1 års varighed.

Justitsministeriet

har under hensyn til, at samfundstjeneste efter forslaget bl.a. forudsættes

anvendt med hensyn til personer, der har særligt gode personlige forhold,

ikke

fundet, at der er anledning til at foreslå en sådan tidsmæssig begrænsning.

Det

bemærkes dog, at det i praksis kan vise sig vanskeligt at gennemføre

samfundstjenesteforløb på under 2 måneders varighed.

Derimod foreslås det, at de gældende regler om omfanget af

samfundstjeneste, der fastsættes som vilkår i en betinget dom, skal gælde

tilsvarende for samfundstjeneste, der fastsættes som vilkår for

prøveløsladelse, således at arbejdspligten skal udgøre mindst 30 og højst 240

timer.

Ved fastsættelsen af arbejdspligtens omfang må der ud over

længden af reststraffen også lægges vægt på andre forhold, herunder omfanget

af

eventuelle andre vilkår om f.eks. behandling samt den prøveløsladtes

muligheder

for fast beskæftigelse. Vilkår for prøveløsladelsen må selvsagt ikke være til

hinder for, at den pågældende kommer i reelt arbejde eller på anden måde på

ny

bliver fuldt integreret i samfundet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen vil udarbejde nærmere

administrative retningslinjer for anvendelsen af samfundstjeneste som vilkår

for prøveløsladelse.

3.7.

Den

foreslåede ordning med prøveløsladelse efter afsoning af halvdelen af

straffetiden kan som udgangspunkt anvendes, uanset hvilken kriminalitet den

pågældende er dømt for. Over for indsatte, der afsoner straffe for de

groveste

forbrydelser, bør der imidlertid udvises en meget betydelig varsomhed med at

anvende adgangen til tidlig prøveløsladelse. For personer, der har begået

grov

kriminalitet med fare for personers liv eller helbred, eller som har deltaget

i

omfattende organiseret kriminalitet (f.eks. rockerkriminalitet), vil hensynet

til retshåndhævelsen således normalt tale imod, at der træffes afgørelse om

tidlig prøveløsladelse i medfør af de foreslåede regler. Det foreslås i

overensstemmelse hermed, at tidlig prøveløsladelse i medfør af § 40 a,

stk. 1, nr. 1 og 2, i alle tilfælde skal være betinget af, at hensynet

til

retshåndhævelsen ikke taler imod løsladelsen.

Der vil i praksis kunne forekomme enkeltstående tilfælde,

hvor det efter en konkret samlet vurdering vil være rimeligt og forsvarligt,

at

den pågældende prøveløslades efter de foreslåede regler, selv om den indsatte

er dømt for en meget alvorlig lovovertrædelse. Det kan f.eks. være tilfældet,

hvis en indsat har begået drab i stærk affekt, og ikke tidligere har været

straffet, har særdeles gode personlige forhold og et meget positivt

afsoningsforløb. Det kan f.eks. også være tilfældet, hvis en indsat er dømt

for

alvorlig narkotikakriminalitet, begået ved i enkelte tilfælde at fungere som

kurér for at finansiere et tidligere stofmisbrug. Hvis en sådan strafafsoner

gør en særlig indsats for at komme ud af stofmisbruget, bør det ikke på

forhånd

være udelukket, at den pågældende kan komme i betragtning til en tidlig

prøveløsladelse efter de foreslåede regler.

Det forudsættes, at der forinden der træffes afgørelse om

prøveløsladelse af personer, som er omfattet af det nævnte varsomhedsområde,

foretages en høring af politimesteren på det sted, hvor straffesagen blev

behandlet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4

(§ 40 a, stk. 1).

3.8.

Ud over de

ovenfor skitserede vilkår bør prøveløsladelse efter den foreslåede ordning

forudsætte, at den dømtes forhold ikke gør prøveløsladelse utilrådelig, at

den

pågældende er egnet til og erklærer sig villig til at overholde de fastsatte

vilkår, herunder vilkår om samfundstjeneste, afvænningsbehandling mv., og at

der

er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold.

Disse betingelser svarer – bortset fra kravet om, at den dømte skal være

egnet

til at overholde vilkårene for løsladelsen – til, hvad der i medfør af

§ 38, stk. 5, i dag gælder for prøveløsladelse efter § 38,

stk. 1 og 2. Kravet om egnethed svarer til, hvad der efter § 62,

stk. 1, gælder med hensyn til fastsættelse af samfundstjeneste som

vilkår

for en betinget dom.

Efter de gældende administrative regler for prøveløsladelse

(vejledning nr. 68 af 23. juni 2003 om løsladelse af indsatte, der udstår

fængselsstraf) er det en forudsætning for prøveløsladelse i henhold til

§ 38, stk. 1, at der ikke er væsentlig risiko for, at den

pågældende

vil begå ny ikke-bagatelagtig kriminalitet, medmindre denne risiko formodes

at

kunne begrænses ved tilsyn og eventuelle særvilkår (jf. vejledningens pkt.

6).

For prøveløsladelse efter § 38, stk. 2, er det

imidlertid en forudsætning, at risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet

skønnes at være ringe (jf. vejledningens pkt. 28).

Det forudsættes, at der – ligesom ved løsladelse efter

§ 38, stk. 2 – kun sker prøveløsladelse i medfør af den

foreslåede

§ 40 a, i tilfælde, hvor risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet

skønnes at være ringe.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4

(§ 40 a, stk. 6).

3.9.

Overtrædelse

af de fastsatte vilkår for en tidlig prøveløsladelse – f.eks., at den

dømte

udebliver fra samfundstjeneste – bør kunne medføre samme sanktioner som

overtrædelse af vilkår for prøveløsladelse efter 2/3 tid, jf. straffelovens

§ 40, stk. 2, som ikke foreslås ændret. Det indebærer, at der vil

kunne tildeles den pågældende en advarsel eller træffes bestemmelse om, at

den

pågældende skal genindsættes i fængslet.

Det foreslås på denne baggrund, at straffelovens § 40,

stk. 2, skal finde tilsvarende anvendelse, jf. lovforslagets § 1,

nr.

4 (§ 40 a, stk. 4).

Hvis vilkårsovertrædelsen er af ikke ubetydelig karakter –

f.eks. gentagen udeblivelse fra samfundstjeneste uden lovligt forfald –

eller hvis

den prøveløsladte begår strafbart forhold under prøveløsladelsen, bør den

pågældende som absolut hovedregel genindsættes i fængslet til fortsat

afsoning,

idet den pågældende i så fald ved sin adfærd har vist sig uegnet til den

særlige ordning med tidlig prøveløsladelse.

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 86,

stk. 2, at der skal ske indberetning til Direktoratet for

Kriminalforsorgen om vilkårsovertrædelse, hvis overtrædelsen må antages at

medføre en nærliggende risiko for kriminalitet. Overtræder den prøveløsladte

vilkår om samfundstjeneste, bør der imidlertid ske indberetning, uanset om

der

antages at foreligge risiko for, at den pågældende vil begå ny kriminalitet.

Der foreslås derfor indsat en bestemmelse herom i straffudlbyrdelsesloven,

jf.

lovforslagets § 2, stk. 2 (§ 86, stk. 2, 1. pkt.).

I de tilfælde, hvor der på grund af vilkårsovertrædelse

sker genindsættelse i fængsel efter § 40, stk. 2, nr. 3, af en

person, der er prøveløsladt efter den foreslåede § 40 a, skal der i

forbindelse med en senere beslutning om prøveløsladelse i medfør af

§ 38,

stk. 1 eller 2, tages hensyn til omfanget af eventuel samfundstjeneste,

som den pågældende har udført som vilkår for den tidligere prøveløsladelse.

Efter Justitsministeriets opfattelse ville det kunne opfattes som urimeligt,

hvis der ikke i disse tilfælde skete et rimeligt fradrag i afsoningstiden for

den udførte samfundstjeneste.

Hvis den indsatte i øvrigt opfylder betingelserne herfor,

bør der således kunne ske prøveløsladelse af den pågældende, selv om de

tidsmæssige betingelser i § 38, stk. 1 eller 2 eller den foreslåede

§ 40 a, stk. 1, ikke er opfyldt. Det betyder bl.a., at den indsatte

kan prøveløslades, inden den pågældende har udstået 2/3 af straffetiden,

således at tidligere løsladelsestidspunkt afspejler den udførte

samfundstjeneste.

Der foreslås indsat en bestemmelse herom, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 2 og 3 (§ 40, stk. 6, 1. og 2. pkt.).

Tilsvarende synspunkter gør sig efter omstændighederne

gældende med hensyn til prøveløsladte, som begår nyt strafbart forhold i

prøvetiden. Skal retten i disse tilfælde fastsætte en fællesstraf for det

tidligere og det nye strafbare forhold i overensstemmelse med reglen i

§ 61, stk. 2 (som ikke ændres), bør der således ved fællesstraffens

udmåling tages hensyn til omfanget af en i henhold til den foreslåede

§ 40

a udført samfundstjeneste.

Der foreslås indsat en bestemmelse herom, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 1 (§ 40, stk. 1).

3.10.

Kompetencen

til at træffe afgørelse om tidlig prøveløsladelse bør ligesom med hensyn til

anden prøveløsladelse tilkomme justitsministeren (Direktoratet for

Kriminalforsorgen), eller den, som ministeren bemyndiger dertil

(institutionslederne). For at sikre en ensartet praksis, vil

afgørelseskompetencen i hvert fald i en opstartsperiode ligge hos

Direktoratet

for Kriminalforsorgen.

Det tilkommer domstolene at afgøre, om der i tilknytning

til en betinget dom i en straffesag skal fastsættes vilkår om

samfundstjeneste,

jf. straffelovens § 62 (som ikke ændres). En afgørelse om

prøveløsladelse

i henhold til de foreslåede regler bør som nævnt efter Justitsministeriets

opfattelse træffes administrativt, og det gælder også selv om

prøveløsladelsen

sker med vilkår om samfundstjeneste. En beslutning om at løslade den indsatte

på visse vilkår, som den pågældende skal samtykke i, må anses for væsentligt

forskellig fra den situation, hvor samfundstjeneste vælges som sanktion i

stedet for (eller eventuelt i tilknytning til) en ubetinget fængselsstraf.

Endvidere vil afgørelsen om tidlig prøveløsladelse i henhold

til den foreslåede § 40 a bero på en skønsmæssig vurdering af bl.a. den

indsattes adfærd og personlige udvikling under fængselsopholdet, som

kriminalforsorgen vil være nærmest til at foretage.

En beslutning om prøveløsladelse med vilkår om

samfundstjeneste mv. (herunder spørgsmålet om samfundstjenestens varighed)

vil

kunne indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63. Hvis der senere

gives bemyndigelse til anstaltslederne til at træffe afgørelse i sager om

prøveløsladelse efter de foreslåede regler, vil den dømte kunne indbringe

anstaltsledernes afgørelse for Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen vil udstede nærmere

administrative retningslinjer for behandlingen af sager om prøveløsladelse

med

vilkår om samfundstjeneste.

Der gælder en særlig adgang til at få administrative

afgørelser indbragt for domstolene, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112.

Denne udvidede adgang til domstolsprøvelse omfatter bl.a. afgørelser om

nægtelse af prøveløsladelse i henhold til straffelovens § 38,

stk. 1

og § 41. Derimod er afgørelser om afslag på prøveløsladelse efter

straffelovens § 38, stk. 2, ikke omfattet af den særlige adgang til

domstolsprøvelse. Det fremgår af Straffelovrådets betænkning nr. 1355/1998 om

en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (side 78), som ligger til grund for de

gældende regler, at rådet lagde vægt på, at afgørelser som er omfattet af den

udvidede adgang til domstolsprøvelse, retter sig mod det tidspunkt, hvor en

indsat normalt kan forventes at blive løsladt, og derfor er af meget

væsentlig

betydning for den pågældende.

Afslag på tidlig prøveløsladelse i medfør af den foreslåede

§ 40 a bør efter Justitsministeriets opfattelse ikke være omfattet af

den

udvidede domstolsadgang i straffuldbyrdelseslovens § 112. Adgangen til

prøveløsladelse efter den foreslåede § 40 a, har ikke ligesom

prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, karakter af en

egentlig hovedregel, hvorefter en indsat som almindeligt udgangspunkt kan

forvente at blive prøveløsladt efter halvdelen af straffetiden. Den indsatte

skal derimod gøre noget særligt, eller der skal foreligge særlige personlige

forhold mv., for at det kan komme på tale at prøveløslade den pågældende

efter

den foreslåede § 40 a. En indsat vil således ikke i almindelighed kunne

have samme berettigede forventning om prøveløsladelse efter § 40 a, som

efter hovedreglen i § 38, stk. 1. Det kan også anføres, at

afgørelser

om prøveløsladelse i henhold til den foreslåede § 40 a som ovenfor nævnt

vil bero på en skønsmæssig vurdering af bl.a. den indsattes adfærd mv. under

fængselsopholdet, som kriminalforsorgen vil være nærmest til at foretage.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser mv.

De fængselspladser, som vil blive frigjort som følge af den

fremskyndede prøveløsladelse, vil blive anvendt til nedbringelse af

ventetiden

på at komme til afsoning og til at håndtere tilgangen af straf, der skal

afsones i de kommende år. Ordningen vil medføre et vist merarbejde i

Kriminalforsorgen i Frihed i forbindelse med afgørelserne om

samfundstjeneste.

Kriminalforsorgen kompenseres herfor på finanslovens for 2004.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for kommunerne eller for erhvervslivet.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og

indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen af betydning

Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen af betydning

Ingen af betydning

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

5. Hørte myndigheder mv.

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt til

høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne

for Københavns Byret og for retterne i Odense, Århus, Aalborg og Roskilde,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af

Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i

Danmark,

kriminalforsorgens afdelinger, Dansk Fængselsforbund,

Kriminalforsorgsforeningen, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Foreningen af

Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Dansk Socialrådgiver

Forening,

Kriminalforsorgens Fængsler, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede

advokater, Institut for Menneskerettigheder og Dansk Retspolitisk Forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser

sammenholdt med de nugældende bestemmelser.

Til § 1

Til nr. 1 (straffelovens § 40, stk. 1)

Det foreslås, at der ved fastsættelse af en fællesstraf i

overensstemmelse med straffelovens § 61, stk. 2, for prøveløsladte,

som har begået nyt strafbart forhold i prøvetiden, skal tages hensyn til

omfanget af den samfundstjeneste, som den pågældende måtte have udført som

vilkår for prøveløsladelse i medfør af den foreslåede § 40 a,

stk. 3

eller 4 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Bestemmelsen indebærer, at retten ved fastsættelse af en

fællesstraf i den nævnte situation skal foretage pågældende et rimeligt

fradrag

i straffen, der afspejler omfanget af den samfundstjeneste, som den

pågældende

rent faktisk har udført i forbindelse med tidlig prøveløsladelse efter den i

§ 40 a foreslåede ordning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 40,

stk. 6, nedenfor samt til pkt. 3.9. i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget.

Til nr. 2 (straffelovens § 40, stk. 6, 1.

pkt.)

Efter den gældende bestemmelse i § 40, stk. 6,

kan der ske prøveløsladelse af personer, der er genindsat i fængsel som følge

af overtrædelse af vilkårene for prøveløsladelsen, selv om de tidsmæssige

betingelser i § 38, stk. 1, og 2, ikke er opfyldte.

Med forslaget udvides bestemmelsen til også at gælde de

tidsmæssige betingelser i § 40 a.

Til nr. 3 (Straffelovens § 40, stk. 6, 2.

pkt.)

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ved beslutning

om fornyet prøveløsladelse i medfør af § 38, stk. 1 eller 2, eller

§ 40 a, af personer, der er genindsat i fængsel som følge af

overtrædelse

af vilkårene for prøveløsladelsen, skal tages hensyn til omfanget af

samfundstjeneste, som den pågældende har udført i medfør af den foreslåede

§ 40 a, stk. 3 eller 4. Hvis betingelserne herfor i øvrigt er

opfyldt, bør der således som hovedregel ske prøveløsladelse af den pågældende

på et sådant tidspunkt inden udståelsen af 2/3 af straffetiden, at det

afspejler den udførte samfundstjeneste.

Der henvises herved til den pkt. 3.9. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (straffelovens § 40 a)

Efter straffelovens § 38, stk. 1, sker der som

udgangspunkt prøveløsladelse, når to tredjedele af straffetiden er udstået.

Der foreslås indsat en ny bestemmelse i straffelovens

§ 40 a,

stk. 1

, der

giver mulighed for at fravige hovedreglen i § 38, stk. 1, således

at

visse kategorier af dømte efter en konkret vurdering kan prøveløslades, når

halvdelen af straffetiden er udstået, dog mindst 4 måneder.

Bestemmelsen

supplerer den gældende bestemmelsen i § 38, stk. 2, hvorefter

løsladelse kan ske, når halvdelen af straffetiden er udstået, hvis særlige

omstændigheder taler derfor. Denne undtagelsesbestemmelse anvendes kun i

relativt begrænset omfang f.eks.

i forbindelse med

prøveløsladelse efter halvdelen eller 7/12 af straffetiden af udenlandske

strafafsonere, der skal udvises efter løsladelsen, eller hvis der foreligger

særlige arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold mv.

Efter § 40 a, stk. 1,

nr. 1

, skal der for det første kunne ske prøveløsladelse efter

halvdelen af straffetiden af dømte, der har ydet en særlig indsats for ikke

på

ny at begå kriminalitet, herunder ved at indgå i et behandlings- eller

uddannelsesforløb i forbindelse med afsoningen. En særlig indsats kan f.eks.

bestå i, at den indsatte under fængselsopholdet gennemfører et relevant

uddannelsesforløb eller deltager i afvænningsbehandling for et eventuelt

alkohol- eller stofmisbrug eller i et særligt adfærdskorrigerende program.

Det vil beror på en konkret vurdering i det enkelte

tilfælde, om den indsatte kan anses for at have ydet den nævnte særlige

indsats.

Efter § 40 a, stk. 1,

nr. 2

, skal der for det andet kunne ske prøveløsladelse efter

halvdelen af straffetiden, hvis den dømtes forhold taler derfor.

Bestemmelsen indebærer, at der ud over den gruppe af

indsatte, som er omfattet af nr. 1, endvidere kan ske prøveløsladelse efter

halvdelen af straffetiden af indsatte, hvis forhold samlet set taler for, at

det er unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af straffen i fængsel,

hvis der i stedet kan fastsættes vilkår om samfundstjeneste.

Det vil dreje sig om indsatte, som typisk har gode og

stabile personlige forhold og et godt socialt netværk samt er uden

misbrugsproblemer, og hvis forbrydelse ikke er udtryk for et kriminelt

mønster.

Det er en forudsætning, at den pågældendes afsoningsforløb har været i det

væsentlige problemfrit, dvs. at den indsatte ikke f.eks. flere gange er

udeblevet fra udgang eller har begået kriminalitet under afsoningen eller

alvorligt har chikaneret fængselspersonale eller andre indsatte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Efter forslaget vil prøveløsladelse efter halvdelen af

straffetiden i begge tilfældegrupper være betinget af, at hensynet til

retshåndhævelsen ikke taler imod det.

Bestemmelsen indebærer, at der skal udvises meget betydelig

varsomhed med at anvende de foreslåede nye bestemmelser om prøveløsladelse

efter halv tid i forhold til personer, der afsoner straf for visse meget

alvorlige forbrydelser. Det forudsættes desuden, at der, forinden der træffes

afgørelse om prøveløsladelse af sådanne personer, foretages en høring af den

politimester på det sted, hvor straffesagen blev behandlet. Der henvises

nærmere til pkt. 3.7. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

,

1. pkt.

,

indebærer, at personer, der prøveløslades i medfør af den foreslåede

§ 40

a, stk. 1, nr.1 eller 2, skal undergives tilsyn, indtil der er forløbet

2/3 af straffetiden.

Efter udløbet af 2/3 af straffetiden skal der ifølge

stk. 4,

2. pkt.

, kunne

fastsættes vilkår om fortsat tilsyn, hvis der efter en konkret vurdering

findes

at være behov herfor.

Der henvises nærmere til pkt. 3.5. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede § 40 a,

stk. 3

, kan der i forbindelse med prøveløsladelse i

medfør af stk. 1, nr. 1, fastsættes et eller flere yderligere vilkår som

nævnt i § 57 og vilkår om, at den dømte skal udføre ulønnet

samfundstjeneste.

Fastsættelse af vilkår i medfør af den foreslåede

bestemmelse, skal ske under hensyn til den pågældendes individuelle forhold.

Der kan ud over vilkår om uddannelse eller afvænningsbehandling f.eks. være

behov for at fastsætte vilkår om, at den pågældende fuldfører et af

kriminalforsorgens særlige adfærdskorrigerende programmer.

Der kan endvidere efter en konkret vurdering i det enkelte

tilfælde fastsættes vilkår om samfundstjeneste, eventuelt sammen med andre

vilkår efter reglerne i § 57. Vilkår om samfundstjeneste i forhold til

personer, som løslades efter nr. 1, kan være relevant, hvor der ikke

(længere)

er særlige behandlingsbehov eller behov for uddannelse mv., som kan følges op

med vilkår efter § 57, men hvor der bør sikres et fortsat pønalt

element,

som samtidig er egnet til at støtte den pågældendes resocialisering.

Der henvises til pkt. 3.5. i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget.

Om udstrækningen af et eventuelt vilkår om samfundstjeneste

henvises til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i § 40 a,

stk. 4

,

1. pkt.,

indebærer,

at

det skal være et obligatorisk

vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 2, at den dømte skal udføre

samfundstjeneste.

Herudover vil der efter stk. 4, 2.

pkt.

kunne fastsættes yderligere vilkår

som nævnt i straffelovens § 57, hvis der konkret skulle være behov

herfor,

jf. nærmere under pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forslås i

stk. 5

,

1. pkt.,

at vilkår om samfundstjeneste

ikke skal kunne have en varighed ud over 2/3 af straffetiden, hvor den

pågældende normalt kunne være blevet prøveløsladt uden vilkår om

samfundstjeneste i medfør af § 38, stk. 1. Det foreslås imidlertid

fastsat i stk. 5,

2. pkt.

, at

der undtagelsesvis kan fastsættes vilkår om samfundstjeneste efter dette

tidspunkt, hvis der foreligger særlige grunde, f.eks. fordi den pågældende på

grund af sygdom, graviditet eller lignende ikke har kunnet udføre den

fastsatte

arbejdsforpligtelse inden for 2/3 af straffetiden. Vilkår om samfundstjeneste

skal dog ikke kunne udstrækkes ud over den samlede straffetid.

Der henvises til pkt. 3.6. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 6

, forudsætter prøveløsladelse, at den dømtes

forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den dømte passende

ophold og arbejde eller andet underhold, samt at den dømte er egnet til og

erklærer sig villig til at overholde de vilkår for løsladelsen, som

fastsættes

efter stk. 3 og 4. Dette svarer til de gældende betingelser for anden

prøveløsladelse jf. straffelovens § 38, stk. 5.

Der henvises til pkt. 3.8. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 7

fastsætter, at straffelovens § 38,

stk. 4, § 39, stk. 1 og stk. 2, 3. pkt., § 40 og

§ 63, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

prøveløsladelse efter den foreslåede ordning.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at der i forbindelse med

prøveløsladelsen skal fastsættes en prøvetid efter de almindelige regler

herom

(§ 39, stk. 1).

Bestemmelsen indebærer endvidere, at de gældende

reaktionsmuligheder over for prøveløsladte, som begår nyt strafbart forhold i

prøvetiden, eller som overtræder vilkårene for prøveløsladelsen, finder

tilsvarende anvendelse over for indsatte, som prøveløslades efter de

foreslåede

regler (§ 40).

Efter § 63, stk. 1, 1. pkt., skal

samfundstjenesten fastsættes til en arbejdspligt af mindst 30 og højst 240

timers varighed.

Til § 2

Til nr. 1 (straffuldbyrdelseslovens § 81)

Bestemmelsen indebærer, at de gældende regler om, at tilsyn

og andre vilkår, der fastsættes i forbindelse med prøveløsladelse,

gennemføres

af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afgørelsen, også finder

anvendelse med hensyn til vilkår, der fastsættes i forbindelse med tidlig

prøveløsladelse efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 40 a.

Det foreslås dog, at gennemførelsen af et vilkår om

samfundstjeneste, der fastsættes efter de foreslåede bestemmelser i

straffelovens § 40 a, stk. 3, og stk. 4, 1. pkt., altid skal

varetages af kriminalforsorgen. Dette svarer til, hvad der i medfør af

straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 1, gælder med hensyn til

gennemførelse

af samfundstjeneste, der er fastsat som vilkår for en betinget dom.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at reglerne

i straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 3, § 102 og § 103,

stk. 1, om gennemførelse af domme med vilkår om samfundstjeneste finder

tilsvarende anvendelse for samfundstjeneste, der i medfør af den foreslåede

bestemmelse i straffelovens § 40 a, fastsættes som vilkår for

prøveløsladelse. De nævnte bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven indeholder

bl.a. regler om beslutning om det arbejdssted, hvor samfundstjenesten skal

udføres samt regler om kriminalforsorgens kontrol med den pågældendes

opfyldelse af den fastsatte arbejdspligt mv.

Til nr. 2 (straffuldbyrdelseslovens § 86,

stk. 2)

Bestemmelsen indebærer, at der skal gives indberetning til

Direktoratet for Kriminalforsorgen om overtrædelse af vilkår om

samfundstjeneste fastsat i medfør af den foreslåede § 40 a, stk. 1,

uanset om der antages at foreligge risiko for, at den pågældende vil begå ny

kriminalitet.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2004.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale

gyldighedsområde.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 30.

september 2003, foretages følgende ændringer:

§ 38.

Når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, afgør

justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, om den dømte skal

løslades på prøve.

Stk. 2.

Løsladelse på prøve kan ske tidligere, når særlige omstændigheder taler

derfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2

måneder. Bestemmelse herom træffes af justitsministeren eller den, som han

med hensyn til bestemte grupper af sager bemyndiger dertil.

Stk. 3.

Prøveløsladelse

kan i almindelighed ikke ske, når den resterende straffetid er mindre end 30

dage.

Stk. 4.

Prøveløsladelse kan ikke ske med hensyn til den ubetingede del af en dom

efter § 58, stk. 1.

Stk. 5.

Løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen

utilrådelig, at der er sikret ham passende ophold og arbejde eller andet

underhold, og at han erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen,

som fastsættes efter § 39, stk. 2.

§ 39.

Løsladelse betinges af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart

forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvis den resterende straffetid

overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.

Stk. 2.

Det kan

fastsættes som vilkår for løsladelsen, at den pågældende i hele prøvetiden

eller en del af denne undergives tilsyn. Yderligere vilkår kan fastsættes

efter reglerne i § 57. Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden

institution har ikke gyldighed for længere tidsrum end den resterende

straffetid.

§ 40.

Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der

inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet,

træffer retten afgørelse i overensstemmelse med § 61, stk. 2,

således at reststraffen ligestilles med en betinget dom.

1.

I

§ 40, stk. 1

, indsættes

efter 1. pkt.

»Har prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 3

eller 4, været forbundet med vilkår om samfundstjeneste, skal der ved

fastsættelse af en fællesstraf tages hensyn til omfanget af den udførte

samfundstjeneste.«

Stk. 2.

Overtræder den prøveløsladte i øvrigt de fastsatte vilkår, kan

justitsministeren

1)

tildele advarsel,

2)

ændre vilkårene og

forlænge prøvetiden inden for den i § 39 fastsatte længstetid eller

3)

under særlige

omstændigheder bestemme, at han skal indsættes til udståelse af reststraffen.

Stk. 3.

Begår den

prøveløsladte strafbart forhold i prøvetiden, uden at der rejses tiltale

herfor, finder reglerne i stk. 2 tilsvarende anvendelse. Det samme

gælder, såfremt den prøveløsladte i udlandet dømmes for strafbart forhold

begået i prøvetiden, uden at der i forbindelse med dommen er taget stilling

til spørgsmålet om fuldbyrdelse af reststraffen.

Stk. 4.

Afgørelse

efter stk. 2, jf. stk. 3, kan kun træffes inden prøvetidens udløb.

Stk. 5.

Træffes

der ikke bestemmelse om fuldbyrdelse af reststraffen efter stk. 1 eller

stk. 2, jf. stk. 3, anses straffen for udstået på det tidspunkt, da

prøveløsladelse fandt sted.

Stk. 6.

Såfremt

genindsættelse er bestemt i medfør af stk. 2, jf. stk. 3, kan

fornyet prøveløsladelse ske, selv om de tidsmæssige betingelser i § 38,

stk. 1 og 2, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen. Med hensyn til

prøvetid efter sådan prøveløsladelse gælder de i § 39 fastsatte tider

med fradrag af den tid, i hvilken den pågældende tidligere har været

prøveløsladt.

2.

I

§ 40, stk. 6

, indsættes

efter »§ 38, stk. 1 og 2,«: »eller § 40 a, stk. 1,«.

3.

I

§ 40, stk. 6

, indsættes som

2. pkt.:

»Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til

omfanget af samfundstjeneste, som den pågældende har udført i medfør af

§ 40 a, stk. 3 eller 4.«

§ 40 a.

(Ophævet)

4.

Efter

§ 40 indsættes:

»

§ 40 a.

Når

halvdelen af straffetiden, dog mindst 4 måneder, er udstået, kan

justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ud over i de i

§ 38, stk. 2, nævnte tilfælde beslutte, at den dømte skal løslades

på prøve, hvis hensynet til retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det,

og

1)

den dømte har ydet

en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at

deltage i behandlings- eller uddannelsesforløb, eller

2)

den dømtes forhold

taler derfor.

Stk. 2.

Det

fastsættes som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, at den dømte

undergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet to tredjedele af

straffetiden. Efter dette tidspunkt kan der fastsættes vilkår om, at den

pågældende fortsat undergives tilsyn.

Stk. 3.

Som

vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 1, kan fastsættes et eller

flere yderligere vilkår efter reglerne i § 57 og vilkår om, at den dømte

skal udføre ulønnet samfundstjeneste.

Stk. 4.

Som

vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 2, fastsættes, at den dømte

skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Der kan fastsættes yderligere vilkår

efter reglerne i § 57

Stk. 5.

Vilkår om

samfundstjeneste kan ikke udstrækkes ud over to tredjedele af straffetiden.

Tilsynsmyndigheden kan dog træffe afgørelse om, at vilkår om samfundstjeneste

skal have en varighed ud over dette tidspunkt, hvis særlige grunde taler

derfor, dog ikke ud over den samlede straffetid.

Stk. 6.

Prøveløsladelse i medfør af denne bestemmelse forudsætter, at den dømtes

forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den dømte passende

ophold og arbejde eller andet underhold, samt at den dømte er egnet til og

erklærer sig villig til at overholde de vilkår for løsladelsen, som

fastsættes efter stk. 3 og 4.

Stk. 7.

Bestemmelserne i § 38, stk. 4, § 39, stk. 1 og

stk. 2, 3. pkt., § 40 og § 63, stk. 1, 1. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.«

§ 2

I lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf

mv. foretages følgende ændringer:

1.

§ 81

affattes således:

§ 81.

Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat efter straffelovens

§ 39, stk. 2, eller § 41, stk. 3, gennemføres af

kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afgørelsen.

»

§ 81.

Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat efter straffelovens

§ 39, stk. 2, § 40 a, stk. 2-4, eller § 41,

stk. 3, gennemføres af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i

afgørelsen. Vilkår om samfundstjeneste, der er fastsat efter straffelovens

§ 40 a, stk. 3 eller 4, gennemføres af kriminalforsorgen. For

gennemførelse af vilkår om samfundstjeneste finder reglerne i § 101,

stk. 3, § 102 og § 103, stk. 1, i øvrigt tilsvarende

anvendelse.«

§ 86.

Kriminalforsorgen skal træffe foranstaltninger med henblik på at genetablere

tilsynet og sikre overholdelsen af særvilkår, såfremt den prøveløsladte

unddrager sig tilsynet eller gennemførelsen af særvilkår.

Stk. 2.

Overtræder den prøveløsladte vilkår for prøveløsladelsen, skal

kriminalforsorgen afgive indberetning herom til Direktoratet for

Kriminalforsorgen, såfremt vilkårsovertrædelsen må antages at medføre en

nærliggende risiko for kriminalitet.

Stk. 3-5.---

2.

I

§ 86, stk. 2

, indsættes som

2. pkt.:

»Overtræder den prøveløsladte vilkår om samfundstjeneste,

der er fastsat i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, skal

kriminalforsorgen afgive indberetning herom til Direktoratet for

Kriminalforsorgen uanset vurderingen af risikoen for ny kriminalitet.«

Lignende dokumenter