Forslag til Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Tidlig prøveløsladelse af dømte)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. december 2003 af
justitsministeren (Lene Espersen)
DOCUMENT_START>
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af
straf mv.
(Tidlig prøveløsladelse af dømte)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 30. september
2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 40, stk. 1,
indsættes efter 1.
pkt.:
»Har prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 3
eller 4, været forbundet med vilkår om samfundstjeneste, skal der ved
fastsættelse af en fællesstraf tages hensyn til omfanget af den udførte
samfundstjeneste.”
2.
I
§ 40, stk. 6,
indsættes efter
»§ 38, stk. 1 og 2,«: »eller § 40 a, stk. 1,«.
3.
I
§ 40, stk. 6,
indsættes som 2. pkt.:
»Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til
Læs alt
omfanget af samfundstjeneste, som den pågældende har udført i medfør af
§ 40 a, stk. 3 eller 4.«
4.
Efter
§ 40 indsættes:
»
§ 40 a.
Når
halvdelen af straffetiden, dog mindst 4 måneder, er udstået, kan
justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ud over i de i
§ 38, stk. 2, nævnte tilfælde beslutte, at den dømte skal løslades
på
prøve, hvis hensynet til retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det, og
1)
den dømte har ydet en
særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i
behandlings- eller uddannelsesforløb, eller
2)
den dømtes forhold
taler derfor.
Stk. 2.
Det
fastsættes som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, at den dømte
undergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet to tredjedele af
straffetiden. Efter dette tidspunkt kan der fastsættes vilkår om, at den
pågældende fortsat undergives tilsyn.
Stk. 3.
Som vilkår
for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 1, kan fastsættes et eller flere
yderligere vilkår efter reglerne i § 57 og vilkår om, at den dømte skal
udføre ulønnet samfundstjeneste.
Stk. 4.
Som vilkår
for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 2, fastsættes, at den dømte skal
udføre ulønnet samfundstjeneste. Der kan fastsættes yderligere vilkår efter
reglerne i § 57.
Stk. 5.
Vilkår om
samfundstjeneste kan ikke udstrækkes ud over to tredjedele af straffetiden.
Tilsynsmyndigheden kan dog træffe afgørelse om, at vilkår om samfundstjeneste
skal have en varighed ud over dette tidspunkt, hvis særlige grunde taler
derfor, dog ikke ud over den samlede straffetid.
Stk. 6.
Prøveløsladelse i medfør af denne bestemmelse forudsætter, at den dømtes
forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den dømte passende
ophold og arbejde eller andet underhold, samt at den dømte er egnet til og
erklærer sig villig til at overholde de vilkår for løsladelsen, som
fastsættes
efter stk. 3 og 4.
Stk. 7.
Bestemmelserne i § 38, stk. 4, § 39, stk. 1 og
stk. 2,
3. pkt., § 40 og § 63, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«
§ 2
I lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf
mv. foretages følgende ændringer:
1.
§ 81
affattes således:
»
§ 81.
Tilsyn
og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat efter straffelovens § 39,
stk. 2, § 40 a, stk. 2-4, eller § 41, stk. 3,
gennemføres af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afgørelsen.
Vilkår om samfundstjeneste, der er fastsat efter straffelovens § 40 a,
stk. 3 eller 4, gennemføres af kriminalforsorgen. For gennemførelse af
vilkår om samfundstjeneste finder reglerne i § 101, stk. 3,
§ 102 og § 103, stk. 1, i øvrigt tilsvarende anvendelse.«
2.
I
§ 86, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Overtræder den prøveløsladte vilkår om samfundstjeneste,
der er fastsat i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, skal
kriminalforsorgen afgive indberetning herom til Direktoratet for
Kriminalforsorgen uanset vurderingen af risikoen for ny kriminalitet.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. april 2004.
§ 4
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Loven kan
ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for Færøerne med de
ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
Indledning
3
2.
Gældende ret
3
2.1.
Prøveløsladelse
3
2.2.
Samfundstjeneste
5
2.3.
Regler om gennemførelse af tilsyn og eventuelle
særvilkår ved prøveløsladelse mv
6
3.
Justitsministeriets overvejelser
7
4.
Lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser mv
12
5.
Hørte myndigheder mv
13
1. Indledning
Lovforslaget indebærer for det første, at dømte, der under
afsoningen af en fængselsstraf gør en særlig indsats for ikke på ny at begå
kriminalitet, får mulighed for prøveløsladelse, når halvdelen af straffen er
udstået. Det vil dreje sig om tilfælde, hvor den dømte f.eks. uddanner eller
videreuddanner sig i fængslet, eller hvor den dømte deltager i behandling for
et eventuelt alkohol- eller stofmisbrug. Prøveløsladelsen kan i disse
tilfælde
være betinget af, enten at den dømte overholder bestemte særlige vilkår som
f.eks. at fortsætte et påbegyndt behandlingsforløb eller at fuldføre en
uddannelse, eller at den dømte udfører ulønnet samfundstjeneste.
Lovforslaget indebærer for det andet, at der kan ske
prøveløsladelse efter udståelse af halvdelen af straffetiden af dømte med
gode
personlige forhold, hvor det efter en samlet vurdering skønnes unødvendigt,
at
de pågældende afsoner resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet
fastsættes vilkår om samfundstjeneste.
Prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden vil efter
forslaget ikke kunne ske, hvis tidlig løsladelse efter en samlet vurdering
skønnes at ville være stødende for den almindelige retsfølelse. Det
indebærer,
at der skal udvises meget betydelig varsomhed med at anvende de foreslåede
nye
bestemmelser om prøveløsladelse efter halv tid i forhold til personer, der
afsoner straf for visse meget alvorlige former for kriminalitet – f.eks.
drab,
grov vold, brandstiftelse, voldtægt, grove røverier og grove
narkotikaforbrydelser.
2. Gældende ret
2.1. Prøveløsladelse
Reglerne om prøveløsladelse findes i straffelovens kapitel
6 (§§ 38-42). Herudover indeholder lov nr. 432 af 31. maj 2000 om
fuldbyrdelse af straf mv. (straffuldbyrdelsesloven) nærmere regler om bl.a.
tidspunktet for beslutning om prøveløsladelse (§ 80) og om gennemførelse
af tilsyn og eventuelle særvilkår ved prøveløsladelse (§§ 81-87).
Løsladelse skal ske senest ved endt strafudståelse. Efter
straffeloven kan løsladelse endvidere ske ved prøveløsladelse, jf. § 38.
Efter § 38, stk. 1, afgør justitsministeren eller
den, der bemyndiges dertil, om den dømte skal løslades på prøve, når to
tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået. Prøveløsladelse
efter denne bestemmelse forudsætter alene, at den dømtes forhold ikke gør
prøveløsladelse utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende ophold
og
arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville
overholde
de vilkår, der i medfør af § 39, stk. 2, er fastsat for
løsladelsen,
jf. § 38, stk. 5.
Afgørelse om prøveløsladelse efter straffelovens § 38,
stk. 1, skal træffes på et sådant tidspunkt, at en eventuel
prøveløsladelse
kan ske straks efter udståelse af to tredjedele af straffen, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 80, stk. 1, 1. pkt.
Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse
på prøve ske tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte
har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse
herom
træffes af justitsministeren eller den, som med hensyn til bestemte grupper
af
sager bemyndiges dertil. Denne bestemmelse anvendes bl.a. i forbindelse med
prøveløsladelse efter enten 1/2 eller 7/12 af straffetiden af udenlandske
strafafsonere, der skal udvises efter løsladelsen. Som det fremgår af
bestemmelsens ordlyd, er det et krav for prøveløsladelse efter udståelse af
halvdelen af straffetiden, at »særlige omstændigheder« taler herfor. Ifølge
forarbejderne til bestemmelsen er der herved især tænkt på de
undtagelsestilfælde, hvor særlige grunde, herunder navnlig mulighed for en
særlig gunstig arbejdsmæssig placering, taler for, at der sker løsladelse en
kortere tid, før to tredjedele af straffetiden er udstået, (jf.
Folketingstidende 1964-65, tillæg A, sp. 957 f). Endvidere kan bestemmelsen
f.eks. finde anvendelse, hvor prøveløsladelse af hensyn til alvorlig sygdom
hos
den indsatte eller dennes pårørende ikke findes at burde afvente, at den
pågældende har afsonet 2/3 af straffetiden.
Prøveløsladelse kan i almindelighed ikke ske, når den
resterende straffetid er mindre end 30 dage, jf. § 38, stk. 3.
Ifølge § 38, stk. 4, kan prøveløsladelse ikke ske
med hensyn til den ubetingede del af en dom efter § 58, stk. 1.
Efter
§ 58, stk. 1, kan retten, hvis den skønner det påkrævet at anvende
ubetinget fængselsstraf, men oplysningerne om tiltaltes personlige forhold
taler for anvendelse af en betinget dom, bestemme, at en del af den idømte
straf, dog højest 6 måneder, skal fuldbyrdes, mens den resterende del af
straffen gøres betinget.
Efter straffelovens § 39, stk. 1, 1. pkt., skal
løsladelse på prøve som
fast vilkår
betinges
af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden
kan
ikke overstige 3 år. Hvis den resterende straffetid overstiger 3 år, kan der
dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.
Der kan herudover fastsættes
tillægsvilkår
i form af tilsyn og særvilkår, jf. § 39,
stk. 2. Efter denne bestemmelse kan det fastsættes som vilkår for
løsladelsen, at den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne
undergives tilsyn. Der kan yderligere fastsættes vilkår efter reglerne i
§ 57. Bestemmelsen i § 57 giver retten mulighed for at fastsætte de
vilkår, som findes formålstjenlige, herunder at den dømte:
1)
overholder særlige
bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse, anvendelse af
fritid
eller samkvem med bestemte personer,
2)
tager ophold i
egnet hjem eller institution; for sådant ophold fastsættes ved dommen en
længstetid, der i almindelighed ikke kan overstige 1 år,
3)
afholder sig fra
misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter,
4)
underkaster sig
afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende
medikamenter, om fornødent på hospital eller i særlig institution,
5)
underkaster sig en
struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et års varighed,
6)
underkaster sig
psykiatrisk behandling, om fornødent på hospital,
7)
retter sig efter
tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænkninger i rådigheden over
indtægter
og formue og om opfyldelse af økonomiske forpligtelser,
8)
betaler erstatning
for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen,
9)
efter kommunens
afgørelse undergives foranstaltninger efter § 40 i lov om social
service,
eventuelt af nærmere angiven art, og efterkommer de forskrifter, kommunen
meddeler den pågældende.
Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden institution
har ikke gyldighed for længere tidsrum end den resterende straffetid, jf.
§ 39, stk. 2, 3. pkt.
Efter § 81 i straffuldbyrdelsesloven er det
kriminalforsorgen, som gennemfører tilsyn og andre særvilkår for
prøveløsladelsen, der er fastsat efter straffelovens § 39, stk. 2,
medmindre andet er bestemt i afgørelsen.
Hvis en prøveløsladt begår et
nyt strafbart forhold i prøvetiden,
og der foretages
rettergangsskridt inden prøvetidens udløb, hvorved den pågældende sigtes for
forholdet, fastsætter retten en fælles straf for det nye strafbare forhold og
for reststraffen for den tidligere pådømte lovovertrædelse, jf. § 40,
stk. 1,
jf. § 61, stk. 2. Reststraffen efter prøveløsladelse er således
ligestillet med en betinget dom, og de samme reaktionsmuligheder, som efter
§ 61, stk. 2, kan anvendes ved strafbart forhold begået i
prøvetiden
for en betinget dom, finder anvendelse, når en lovovertrædelse er begået i
prøvetiden for en prøveløsladelse. Når omstændighederne taler derfor, kan
retten i stedet for en fællesstraf (1) idømme ubetinget straf alene for det
nye
forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene for
prøveløsladelsen, eller (2) afsige ny betinget dom vedrørende begge
lovovertrædelser eller alene for det nye forhold i overensstemmelse med
reglerne i straffelovens kapitel 7 om betingede domme eller 8 om
samfundstjeneste.
Hvis en prøveløsladt
overtræder de fastsatte tillægsvilkår
, kan justitsministeren i medfør af
§ 40, stk. 2, (1) tildele den pågældende en advarsel, (2) ændre
vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i § 39 fastsatte
længstetid
eller (3) under særlige omstændigheder bestemme, at den pågældende skal
indsættes til udståelse af reststraffen. Det samme gælder efter § 40,
stk. 3, hvis den prøveløsladte begår strafbart forhold i prøvetiden,
uden
at der rejses tiltale herfor, eller hvis den prøveløsladte i udlandet dømmes
for strafbart forhold begået i prøvetiden, uden at der i forbindelse med
dommen
er taget stilling til spørgsmålet om fuldbyrdelse af reststraffen.
Ifølge § 40, stk. 5, anses en straf, der har
medført prøveløsladelse, for udstået på det tidspunkt, prøveløsladelsen fandt
sted, når der ikke er truffet bestemmelse om fuldbyrdelse af reststraffen i
medfør af § 40, stk. 2 og 3 (vilkårsovertrædelse).
Hvis der er truffet beslutning om genindsættelse af den
pågældende i medfør af § 40, stk. 2, jf. stk. 3
(vilkårsovertrædelse),
kan fornyet prøveløsladelse ske, selv om de tidsmæssige betingelser i
§ 38, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen, jf.
§ 40, stk. 6. Med hensyn til prøvetid efter sådan prøveløsladelse
gælder de i § 39 fastsatte tider med fradrag af den tid, i hvilken den
pågældende tidligere har været prøveløsladt, jf. § 40, stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 6 åbner adgang for en kortvarig tilbageføring til
afsoning efterfulgt af ny prøveløsladelse, når overtrædelsen af tilsynsvilkår
eller særvilkår har ført til beslutning om genindsættelse.
Straffelovens § 41 og 42 indeholder særlige
bestemmelser om prøveløsladelse af personer, der afsoner livstidsstraffe.
Straffuldbyrdelseslovens kapitel 22 (§§ 111-123)
indeholder visse klageregler mv. § 111 indeholder regler om
administrativ
rekurs. Herudover er der i §§ 112-123 regler om en særlig enkel og
udvidet
adgang til domstolsprøvelse af visse særligt indgribende afgørelse vedrørende
indsatte. Lovens § 112 fastsætter således, at en række bestemte
administrative
afgørelser kan kræves indbragt til prøvelse for retten. Den særlige
domstolsprøvelse omfatter ifølge § 112, nr. 6, bl.a. afgørelser om
nægtelse af prøveløsladelse i henhold til straffelovens § 38,
stk. 1,
og § 41. Derimod er afgørelser om nægtelse af prøveløsladelse i medfør
af
straffelovens § 38, stk. 2, ikke omfattet af den særlige
domstolsprøvelse.
2.2. Samfundstjeneste
I december 1991 vedtog Folketinget gennem en ændring af
straffeloven (lov nr. 6 af 3. januar 1992) at lovfæste regler om
samfundstjeneste
i straffelovens kapitel 8 (§§ 62-67). Loven, der byggede på
Straffelovrådets betænkning nr. 1211/1990 om samfundstjeneste, trådte i kraft
den 1. april 1992. Samfundstjeneste havde indtil lovens gennemførelse været
baseret på en Folketingsbeslutning fra den 25. maj 1982 om samfundstjeneste
som
forsøgsordning. Forsøgsordningen, der oprindeligt alene omfattede København
og
Nordjylland, blev i 1985 udvidet til at omfatte hele landet.
Straffelovens regler om samfundstjeneste er efterfølgende
ændret to gange henholdsvis ved lov nr. 274 af 15. april 1997
(Samfundstjeneste
og forstærket indsats mod seksualforbrydere mv.) og ved lov nr. 230 af 4.
april
2000 (Udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om
alkoholistbehandling for spirituskørsel).
Herudover indeholder straffuldbyrdelseslovens kapitel 18
(§§ 101-104) regler om gennemførelse af domme med vilkår om
samfundstjeneste.
Efter straffelovens § 62, stk. 1, kan retten,
hvis den ikke finder det tilstrækkeligt at idømme tiltalte en betinget dom
efter reglerne i §§ 56 og 57, afsige betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste, hvis tiltalte findes egnet hertil. Idømmelse af en betinget
dom med vilkår om samfundstjeneste indebærer, at der pålægges den dømte en
pligt til i sin fritid uden løn at udføre samfundsnyttigt arbejde.
Der kan ikke efter de gældende regler fastsættes vilkår om
samfundstjeneste i forbindelse med prøveløsladelse.
Idømmelse af samfundstjeneste som vilkår for en betinget
dom sker navnlig i sager om berigelseskriminalitet (bortset fra røveri), men
anvendes også i stedet for kortere fængselsstraffe f.eks. i sager om
spirituskørsel. Der har dannet sig en praksis, hvorefter samfundstjeneste ved
kriminalitet som f.eks. vold, røveri, narkotikasager og
sædelighedsforbrydelser
(»varsomhedsområdet») kun anvendes, hvis det efter en konkret, individuel
vurdering findes forsvarligt.
Udstrækningen af et vilkår om samfundstjeneste i
tilknytning til en betinget dom skal fastsættes til mindst 30 og højst 240
timer, og der skal fastsættes en længstetid, inden for hvilken denne
arbejdspligt skal opfyldes jf. § 63, stk. 1. Længstetiden udmåles i
forhold til antallet af arbejdstimer.
Hvis der foreligger særlige grunde kan tilsynsmyndigheden i
medfør af § 63, stk. 2, forlænge længstetiden for
arbejdsforpligtelsen. I praksis forekommer det, at den dømte, f.eks. på grund
af sygdom, ikke kan nå at afvikle arbejdspligten inden for den i dommen
fastsatte afviklingstid. Tilsynsmyndighedens afgørelse om forlængelse af
længstetiden skal indbringes for retten, hvis domfældte anmoder herom.
Efter § 63, stk. 3, skal der i en betinget dom
med vilkår om samfundstjeneste fastsættes en prøvetid på højst 2 år, inden
for
hvilken vilkårsovertrædelser – herunder ny kriminalitet – kan føre
til
fuldbyrdelse af den betinget udsatte straf. Det kan i dommen bestemmes, at
prøvetiden ophører, når længstetiden for arbejdsforpligtelsens opfyldelse er
udløbet.
Den dømte er i prøvetiden undergivet kriminalforsorgens
tilsyn, jf. § 63, stk. 4. Retten kan endvidere, hvis det findes
formålstjenligt, fastsætte tillægsvilkår som nævnt i § 57 om
tillægsvilkår
for betingede domme.
Tilsynet
ophører, og eventuelle vilkår efter § 57 bortfalder, når længstetiden
for
arbejdspligtens opfyldelse er udløbet, medmindre andet er bestemt i dommen.
I medfør af § 64 kan en betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste desuden kombineres med ubetinget fængselsstraf eller bøde
efter reglerne i § 58. En ubetinget fængselsstraf som fastsættes i
kombination med samfundstjeneste kan dog ikke overstige 3 måneder.
Afviklingen
af sådanne kombinationsdomme sker ved, at den ubetingede del af straffen
fuldbyrdes, inden afviklingen af samfundstjeneste påbegyndes. Det er herved
hensigten, at det resocialiserende formål med samfundstjeneste ikke fortabes.
Efter § 65 finder bestemmelserne i § 59 om
ændring eller ophævelse af vilkår for betingede domme tilsvarende anvendelse
på
betingede domme med vilkår om samfundstjeneste. Det følger heraf, at vilkår
som
i medfør af § 63 er fastsat i tilknytning til en dom til
samfundstjeneste
kan ændres eller ophæves af retten ved kendelse, hvis anklagemyndigheden
eller
den dømte fremsætter begæring herom.
Endvidere fastsættes det i § 66, stk. 1, at
retten, hvis den dømte overtræder vilkåret om samfundstjeneste eller andet
vilkår, kan (1) træffe afgørelse om ubetinget fængselsstraf for den begåede
lovovertrædelse eller (2) bestemme, at den betingede dom skal opretholdes,
eventuelt i forbindelse med en forlængelse af længstetiden for
samfundstjeneste
og af prøvetiden inden for den i § 63 nævnte grænse.
En dom på ubetinget fængselsstraf efter § 66,
stk. 1, nr. 1, kan, jf. stk. 2, fastsættes i kombination med en
betinget straf efter reglen i § 58, stk. 1. Der kan derimod som
hovedregel ikke ske en kombination af afsoning og fortsat samfundstjeneste,
idet en betinget delstraf træder i stedet for dommen til samfundstjeneste.
Til
den betingede delstraf kan knyttes de i § 63, stk. 4, nævnte
vilkår.
I § 66, stk. 2, 3. pkt., gives der dog mulighed for en kombination
af
fortsat samfundstjeneste og en ubetinget fængselsstraf på indtil 3 måneder.
Ved
fastsættelse af straffen skal der tages hensyn til omfanget af den
samfundstjeneste, som den dømte har udført, jf. stk. 3.
§ 67 indeholder regler for de tilfælde, hvor en
person, der er idømt samfundstjeneste, efterfølgende sigtes for et strafbart
forhold begået før eller efter dommen. Der er i det væsentlige tale om, at
reglerne om almindelige betingede domme i § 61 finder anvendelse.
Straffuldbyrdelsesloven indeholder i kapitel 18
(§§ 101-104) særlige regler om gennemførelse af domme med vilkår om
samfundstjeneste.
2.3. Regler om gennemførelse af tilsyn og
eventuelle særvilkår ved prøveløsladelse mv.
Straffuldbyrdelsesloven indeholder i kapitel 14
(§§ 79-88) en regulering af forskellige spørgsmål med tilknytning til
prøveløsladelse, herunder bl.a. med hensyn til tidspunktet for løsladelsen,
gennemførelse af tilsyn af kriminalforsorgen, indberetning ved
vilkårsovertrædelse mv.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 80, stk. 1, skal
beslutning om prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1,
træffes på et sådant tidspunkt, at en eventuel prøveløsladelse kan ske straks
efter udståelse af to tredjedele af straffen.
Det fremgår i øvrigt af straffuldbyrdelseslovens § 89,
at spørgsmål om prøveløsladelse jævnligt skal tages op til overvejelse af den
pågældende institution, uanset om den indsatte anmoder herom.
Tilsyn og andre særvilkår, der er fastsat efter
straffelovens § 39, stk. 2, eller § 41, stk. 3,
gennemføres
af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afgørelsen, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 81.
Tilsynsmyndigheden skal vejlede den prøveløsladte om de
rettigheder og pligter, som tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer,
herunder om virkninger af vilkårsovertrædelse, jf. straffuldbyrdelseslovens
§ 82. Tilsynsmyndigheden skal endvidere i samarbejde med den
prøveløsladte
og senest i forbindelse med tilsynets iværksættelse udarbejde en plan for
tilsynsperioden og tiden derefter.
Et vilkår om tilsyn indebærer, at den prøveløsladte skal
holde sig i kontakt med kriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse,
herunder møde hos kriminalforsorgen og modtage dennes besøg, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 83. Den prøveløsladte skal endvidere give
kriminalforsorgen oplysning om bopæl og beskæftigelse, samt oplysninger, som
gennemførelsen af særvilkåret nødvendiggør.
Kriminalforsorgen skal tilbyde den prøveløsladte vejledning
og bistand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og
personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for
at
leve en kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal i den forbindelse
formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden
lovgivning kan yde bistand, jf. § 84.
Hvis den prøveløsladte unddrager sig tilsynet eller
gennemførelsen af særvilkår, fastsætter straffuldbyrdelseslovens § 86,
at
kriminalforsorgen skal træffe foranstaltninger med henblik på at genetablere
tilsynet og sikre overholdelsen af særvilkårene.
Overtræder den prøveløsladte vilkår for prøveløsladelsen,
skal kriminalforsorgens afdeling afgive indberetning herom til Direktoratet
for
Kriminalforsorgen, hvis vilkårsovertrædelsen må antages at medføre en
nærliggende risiko for kriminalitet, jf. § 86, stk. 2. Overtræder
den
prøveløsladte i øvrigt forskrifter eller vilkår, kan kriminalforsorgen give
et
pålæg om at overholde forskrifterne og vilkårene. Hvis der tidligere er givet
pålæg i anledning af tilsvarende overtrædelser, afgives indberetning til
Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 86, stk. 3.
Efter § 86, stk. 4, skal der snarest efter
modtagelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte indberetninger træffes afgørelse
om
eventuel reaktion som følge af vilkårsovertrædelsen, jf. straffelovens
§ 40, stk. 2 og 3, og § 42, stk. 2.
3. Justitsministeriets overvejelser
3.1.
Som det
fremgår af pkt. 2.1. ovenfor, løslades indsatte normalt, når de har udstået
2/3
af straffetiden, jf. hovedreglen i straffelovens § 38, stk. 1. Der
er
kun en begrænset adgang til i medfør af undtagelsesbestemmelsen i
straffelovens
§ 38, stk. 2, at prøveløslade indsatte på et tidligere tidspunkt,
hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør der i videre
omfang skabes mulighed for tidlig prøveløsladelse af indsatte, som enten har
gjort en særlig indsats for at komme ud af kriminalitet og kvalificere sig
til
en kriminalitetsfri tilværelse, eller hvor det på grundlag af en samlet
vurdering af den enkeltes personlige forhold, den begåede kriminalitet og
afsoningsforløbet findes unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af
straffen i fængsel, hvis der i stedet fastsættes vilkår om samfundstjeneste.
3.2.
Det
foreslås således
for det første
, at
indsatte, der har vist vilje og evne til at forbedre sine muligheder for ikke
på ny at begå kriminalitet, skal kunne opnå prøveløsladelse efter at have
afsonet halvdelen af fængselsstraffen. En tidlig prøveløsladelse til disse
indsatte kan ses som en belønning for en særlig indsats, som den pågældende
har
ydet i forbindelse med afsoningen med henblik på at kvalificere sig til en
kriminalitetsfri tilværelse.
En mulighed for tidlig prøveløsladelse bør selvsagt ikke
omfatte personer, som udviser en negativ eller kriminel adfærd i fængslet,
f.eks. begår vold, fremsætter trusler mod fængselspersonale eller medfanger
eller sælger narkotika eller andre ulovlige stoffer i fængslet.
Der foreslås indsat en ny bestemmelse i straffelovens
§ 40 a, stk. 1, nr. 1, hvorefter der kan træffes beslutning om
prøveløsladelse, når den indsatte har udstået halvdelen af straffen (dog
mindst
4 måneder), hvis den pågældende har ydet en særlig indsats for ikke på ny at
begå kriminalitet, herunder ved at indgå i behandlings- eller
uddannelsesforløb
under afsoningen.
En særlig indsats kan f.eks. bestå i, at den indsatte under
fængselsopholdet gennemfører et relevant uddannelsesforløb eller deltager i
afvænningsbehandling for et eventuelt alkohol- eller stofmisbrug eller i et
særligt adfærdskorrigerende program.
Kriminalforsorgen tilbyder i dag en række forskellige
adfærdskorrigerende programmer til indsatte personer. Som eksempler på
sådanne
behandlingsprogrammer, der vil kunne være relevante med henblik på at opnå
mulighed for halvtidsprøveløsladelse, kan nævnes følgende:
Cognitive Skills
er et adfærdskorrigerende program, der sigter på at ændre den kriminelles
måde
at tænke og løse problemer på. Programmet er udviklet i Canada og har været
anvendt i Kriminalforsorgen i Danmark siden 1994. Målgruppen er indsatte i
fængsler og i kriminalforsorgens pensioner samt klienter i tilsyn med det
fælles kendetegn, at de blandt andet mangler evnen til at løse problemer, og
hvis ageren er præget af impulsivitet. Deltagerne gennemgår et grundigt
interview inden optagelse for sikre, at de tilhører målgruppen. Programmet
har
til formål at forbedre deltagernes kognitive færdigheder, så de dermed lærer
at
løse konflikter på en mere hensigtsmæssig måde. Undervisningen sigter mod at
ændre de kriminelles måde at tænke og løse problemer på, således at de på
længere sigt vælger ikke-kriminelle adfærdsmønstre.
Samtaler om kriminalitet
er et program, der er udviklet i Sverige, og som tager udgangspunkt i den
kriminalitet, som klienten har begået. Målgruppen er bred, fordi indholdet er
bygget op omkring almene kriminalitetsrelaterede faktorer, og ikke knytter
sig
til specifikke forbrydelser som f.eks. volds- eller seksualforbrydelser.
Klienterne føres igennem forskellige temaer, som f.eks. holdninger til
kriminalitet, ofre for kriminalitet, omkostninger i forbindelse med udøvelse
af
kriminalitet, kommunikation, evne til problemløsning og forebyggelse af
tilbagefald. Programmet bygger på kognitive teorier, og metoderne er
rollespil,
øvelser, hjemmeopgaver og gruppesamtaler.
Vredesprogrammet
(Anger Management) bygger på kognitive teorier og har til formål at lære
deltagerne teknikker til at håndtere deres vrede, så den ikke medfører
voldelig
og aggressiv adfærd.
Ophold på Kongens
Ø-afdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille
retter sig mod stofmisbrugere
og bygger på den såkaldte Minnesotamodel og tolvtrinsprogrammet. Behandlingen
er tilrettelagt med henblik på, at stofmisbrugeren bliver og forbliver
stoffri
efter endt behandling. Behandlingen på afdelingen udføres i samarbejde med
den
selvejende institution Kongens Ø. Der er på afdelingen plads til 24 indsatte.
Behandlingen følges typisk op med efterbehandling på f.eks. Arresøhøj eller i
»Halfwayhouse», som er institutioner, der drives af Kongens Ø.
Ophold i
kontraktfængselsafdelinger
er tilrettelagt med henblik på, at
stofmisbrugeren bliver og forbliver stoffri efter endt behandling.
Behandlingen, der varetages af
fængselspersonalet, bygger på en kontrakt indgået mellem den indsatte og
kontraktsafdelingen, hvorefter den indsatte forpligter sig til at deltage
aktivt i afdelingens tilbud, ikke at indtage stoffer samt afgive urinprøve.
Behandlingen
er herudover i høj grad koncentreret om optræning i »almindelig daglig
livsførelse» samt trekantssamtaler med kontaktperson og supervisor. Der
findes
kontraktafdelinger i statsfængslerne i Ringe, Nyborg og Sdr. Omme. Endvidere
fungerer den stoffri afdeling i Statsfængslet i Horsens efter samme
principper.
»§ 78-
placeringer»
er tilbud til indsatte om anbringelse på hospital, i
familiepleje, i egnet hjem eller institution, når den dømte f.eks. har behov
for særlig behandling, som i væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende
institution. For stofmisbrugere kan der være tale om anbringelse i
behandlingsinstitutioner i det almindelige behandlingssystem som f.eks. Vejle
Amts døgninstitution Kråsiglund. For alkoholmisbrugere kan der f.eks. være
tale
om anbringelse på den private behandlingsinstitution Ringgården ved
Middelfart.
For begge typer af behandling vil der typisk være behov for opfølgende
behandling efter løsladelsen.
Det vil som hovedregel være muligt og hensigtsmæssigt, at
afsoningsstedet i de tilfælde, hvor det skønnes, at tidlig prøveløsladelse
kan
blive relevant, allerede ved påbegyndelsen af afsoningsforløbet drøfter
muligheden for prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden efter den
foreslåede bestemmelse i § 40 a, stk. 1, nr. 1, med den indsatte. I
den forbindelse bør det så vidt muligt drøftes med den indsatte, hvilken
særlig
indsats den pågældende skal yde for at komme i betragtning til tidlig
prøveløsladelse. Kravene til den indsattes indsats kan eventuelt beskrives i
den handleplan for den indsatte, der udarbejdes af kriminalforsorgen. En
sådan
beskrivelse i en handleplan vil ikke være en forhåndstilkendegivelse om
prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden, men vil fastsætte
retningslinjer for den indsatte om, hvad den pågældende skal gøre for at
kunne
komme i betragtning til tidlig prøveløsladelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4
(§ 40 a, stk. 1, nr. 1).
3.3.
Det
foreslås
for det andet
, at åbne
mulighed for at anvende tidlig prøveløsladelse i tilfælde, hvor den indsattes
forhold samlet set taler for, at det er unødvendigt, at den pågældende
afsoner
resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet kan fastsættes vilkår om
samfundstjeneste.
Det vil dreje sig om indsatte, som typisk har gode og
stabile personlige forhold og et godt socialt netværk samt er uden
misbrugsproblemer, og hvis forbrydelse ikke er udtryk for et kriminelt
mønster.
Det er en forudsætning, at den pågældendes afsoningsforløb har været i det
væsentlige problemfrit, dvs. at den indsatte ikke f.eks. flere gange er
udeblevet fra udgang eller har begået kriminalitet under afsoningen eller
alvorligt har chikaneret fængselspersonale eller andre indsatte.
I forhold til indsatte med sådanne gode personlige forhold
mv. vil udførelse af samfundstjeneste, som også har en væsentlig pønal
karakter, efter Justitsministeriets opfattelse kunne træde i stedet for en
fortsat afsoning i fængsel, når halvdelen af straffen er udstået, uden derved
at afsvække straffens funktion. Det gælder dog kun, såfremt
retshåndhævelseshensyn
ikke taler imod det, jf. pkt. 3.7. nedenfor.
Der foreslås derfor indsat en bestemmelse i straffelovens
§ 40 a, stk. 1, nr. 2, hvorefter der kan træffes beslutning om
prøveløsladelse på visse betingelser, når den indsatte har udstået mindst
halvdelen af straffen, hvis den pågældendes forhold taler derfor.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 40
a, stk. 1, nr. 2).
3.4.
Den
foreslåede adgang til tidlig prøveløsladelse for personer, der har gjort en
særlig indsats under afsoningen, forudsætter, at den indsatte har haft
lejlighed til over en vis tid at vise sin vilje og evne til at forbedre sine
muligheder for ikke på ny at begå kriminalitet. Tilsvarende vil vurderingen
af,
om en indsats forhold samlet set er så gode, at det skønnes unødvendigt, at
den
pågældende afsoner reststraffen i fængslet, forudsætte, at
fængselsmyndighederne har haft mulighed for at følge den pågældende i en vis
periode.
Adgangen til tidlig prøveløsladelse foreslås derfor gjort
betinget af, at mindst 4 måneder af straffetiden er udstået. Da den gældende
adgang til prøveløsladelse efter 2/3 tid opretholdes uændret, og indsatte med
en dom på 6 måneders fængsel derfor vil kunne prøveløslades efter denne
regel,
vil tidlig prøveløsladelse i praksis kun finde anvendelse ved domme af
længere
varighed end 6 måneder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 40
a, stk. 1).
3.5.
Det
foreslås, at der i tilknytning til prøveløsladelse af indsatte efter
§ 40
a, stk. 1, nr. 1, der yder en særlig indsats for ikke på ny at begå
kriminalitet, kan fastsættes vilkår efter reglerne i straffelovens § 57,
med henblik på at støtte den dømtes indsats for en kriminalitets- og
misbrugsfri tilværelse. Efter § 57 kan der fastsættes vilkår, som findes
formålstjenlige, herunder f.eks., at den dømte overholder særlige
bestemmelser
vedrørende arbejde og uddannelse eller underkaster sig afvænningsbehandling
for
alkohol- eller stofmisbrug.
Fastsættelse af vilkår i medfør af denne bestemmelse, skal
ske under hensyn til den pågældendes individuelle forhold. Der kan ud over
vilkår om uddannelse eller afvænningsbehandling også være behov for at
fastsætte vilkår om, at den pågældende fuldfører et af kriminalforsorgens
særlige adfærdskorrigerende programmer, jf. pkt. 3.2. ovenfor.
Med hensyn til prøveløsladelse efter § 40 a,
stk. 1, nr. 2, af dømte, hvis forhold taler herfor, vil der ikke være
anledning til at overveje vilkår om afvænningsbehandling eller anden
behandling
med henblik på at forebygge fremtidig kriminalitet, idet det er forudsat, at
der er tale om personer med så gode personlige forhold mv., jf. ovenfor, at
særlige vilkår af denne karakter ikke er nødvendige. Ligeledes vil der som
regel være tale om personer, hvor særlige vilkår om uddannelse vil være
unødvendige. Det kan derimod ikke udelukkes, at der i visse tilfælde vil være
behov for at fastsætte andre vilkår efter reglerne i § 57, f.eks.
vedrørende overholdelse af særlige forskrifter om opholdssted, arbejde,
anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte personer. Der foreslås derfor
indført en adgang hertil.
Med henblik på at sikre et pønalt element og samtidig
støtte de pågældende personers resocialisering foreslås det, at
prøveløsladelse
efter den foreslåede § 40 a, stk. 1, nr. 2, skal ske på vilkår af,
at
den pågældende i en periode udfører ulønnet samfundstjeneste.
Der er tale om en nyordning, idet der ikke efter gældende
ret kan fastsættes vilkår om samfundstjeneste i forbindelse med
prøveløsladelse, men kun som vilkår for en betinget dom, jf. pkt. 2.2.
ovenfor.
Det forudsættes, at der ved fastsættelse af særlige vilkår
efter § 57 ved siden af vilkår om samfundstjeneste tages hensyn til
samfundstjenestens omfang, således at den forpligtelse, som de fastsatte
vilkår
samlet set indebærer for den prøveløsladte, ikke bliver urimelige eller står
i
misforhold til reststraffen.
Det foreslås, at der også ved prøveløsladelse efter den
foreslåede § 40 a, stk. 1, nr. 1, af dømte, der har gjort en særlig
indsats for at undgå på ny at begå kriminalitet, efter en konkret vurdering
kan
fastsættes vilkår om samfundstjeneste, eventuelt sammen med andre vilkår
efter
reglerne i § 57. Vilkår om samfundstjeneste i forhold til personer, som
løslades efter nr. 1, vil være relevant i tilfælde, hvor der bør sikres et
fortsat pønalt element, som samtidig er egnet til at støtte den pågældendes
resocialisering, jf. ovenfor. Det vil navnlig være aktuelt i tilfælde, hvor
der
er tale om en længere reststraf på ca. 1 år eller mere, eller hvis der ikke
(længere) er særlige behandlingsbehov eller behov for uddannelse mv., som kan
følges op med mærkbare vilkår efter § 57.
Ligesom med hensyn til prøveløsladelse efter § 40 a,
stk. 1, nr. 2, forudsættes det, at der ved fastsættelse af særlige
vilkår
efter § 57 ved siden af vilkår om samfundstjeneste tages hensyn til
samfundstjenestens omfang.
Personer, der prøveløslades efter halvdelen af straffetiden
i medfør af de foreslåede regler, bør efter Justitsministeriets opfattelse i
alle tilfælde undergives tilsyn af kriminalforsorgen i perioden, indtil der
er
forløbet 2/3 af straffetiden. Det skyldes, at der er tale om en ordning, som
under særlige betingelser fraviger det sædvanlige udgangspunkt, hvorefter
prøveløsladelse som regel sker, når 2/3 af straffetiden er udstået. Der er
derfor behov for, at den dømte følges af kriminalforsorgen under
prøveløsladelsen. Det kan nævnes, at personer, der som led i en betinget
straffedom er undergivet vilkår om samfundstjeneste, ligeledes altid skal
undergives vilkår om tilsyn, jf. straffelovens § 63, stk. 4. Der
bør
også efter udløbet af 2/3 af straffetiden efter en konkret vurdering kunne
fastsættes vilkår om fortsat tilsyn.
3.6.
Efter
Justitsministeriets opfattelse bør et vilkår om samfundstjeneste i
tilknytning
til prøveløsladelse ikke kunne udstrækkes ud over det tidspunkt, hvor den
dømte
ellers ville have afsonet 2/3 af straffetiden og derfor som hovedregel ville
være blevet prøveløsladt uden vilkår om samfundstjeneste efter den gældende
bestemmelse i § 38, stk. 1 (som ikke ændres). I modsat fald ville
en
tidlig prøveløsladelse i denne henseende kunne opfattes som mindre attraktiv
end den ordinære prøveløsladelse efter 2/3 tid. Der foreslås indsat en
udtrykkelig bestemmelse herom i straffeloven.
Dog bør der i særlige tilfælde kunne træffes afgørelse om,
at vilkår om samfundstjeneste skal have en varighed ud over 2/3 straffetid,
hvis der foreligger særlige grunde, f.eks. fordi den pågældende på grund af
sygdom, graviditet eller lignende ikke har kunnet udføre den fastsatte
arbejdsforpligtelse inden for det nævnte tidsrum. Det ville i disse tilfælde
kunne virke urimeligt, såfremt den prøveløsladte måtte genindsættes i
fængslet,
alene fordi samfundstjeneste ikke kunne kræves udført efter tidspunktet for
2/3
af straffetiden. Vilkår om samfundstjeneste bør dog i intet tilfælde kunne
have
en varighed ud over den fulde straffetid.
I de nævnte særlige situationer vil det endvidere være
muligt administrativt at træffe beslutning om at nedsætte samfundstjenestens
varighed. Det antages således i almindelighed, at den prøveløsladende
myndighed
uden udtrykkelig lovhjemmel senere kan begrænse eller ophæve fastsatte
vilkår.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 40
a, stk. 5).
Som følge af den foreslåede regel i § 40 a,
stk. 5, finder Justitsministeriet ikke grundlag for – som ved
samfundstjeneste som vilkår for en betinget dom – også at foreslå en
særlig
længstetid for samfundstjenesten. Dette skyldes, at der i forvejen ligger en
tidsmæssig begrænsning i, at samfundstjenestens varighed efter forslaget som
udgangspunkt ikke må have en udstrækning ud over den tid, der resterer, inden
den pågældende ville have udstået 2/3 af straffetiden. Der er på den anden
side
ikke noget til hinder for, at der fastsættes en længstetid for
samfundstjenesten, der er kortere end den tid, der resterer, inden udløbet af
2/3 af straffetiden.
Det antages i almindelighed, at muligheden for en
resocialiserende effekt af samfundstjeneste er størst, når samfundstjenesten
har en længere periode end 3 måneder. Hvis en sådan forudsætning skulle være
fuldt ud bestemmende for udformningen af den foreslåede ordning, ville den
foreslåede regel i § 40 a, stk. 5, betyde, at prøveløsladelse med
vilkår om samfundstjeneste som udgangspunkt ville være udelukket med hensyn
til
indsatte, der afsoner fængselsstraffe under 1 års varighed.
Justitsministeriet
har under hensyn til, at samfundstjeneste efter forslaget bl.a. forudsættes
anvendt med hensyn til personer, der har særligt gode personlige forhold,
ikke
fundet, at der er anledning til at foreslå en sådan tidsmæssig begrænsning.
Det
bemærkes dog, at det i praksis kan vise sig vanskeligt at gennemføre
samfundstjenesteforløb på under 2 måneders varighed.
Derimod foreslås det, at de gældende regler om omfanget af
samfundstjeneste, der fastsættes som vilkår i en betinget dom, skal gælde
tilsvarende for samfundstjeneste, der fastsættes som vilkår for
prøveløsladelse, således at arbejdspligten skal udgøre mindst 30 og højst 240
timer.
Ved fastsættelsen af arbejdspligtens omfang må der ud over
længden af reststraffen også lægges vægt på andre forhold, herunder omfanget
af
eventuelle andre vilkår om f.eks. behandling samt den prøveløsladtes
muligheder
for fast beskæftigelse. Vilkår for prøveløsladelsen må selvsagt ikke være til
hinder for, at den pågældende kommer i reelt arbejde eller på anden måde på
ny
bliver fuldt integreret i samfundet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen vil udarbejde nærmere
administrative retningslinjer for anvendelsen af samfundstjeneste som vilkår
for prøveløsladelse.
3.7.
Den
foreslåede ordning med prøveløsladelse efter afsoning af halvdelen af
straffetiden kan som udgangspunkt anvendes, uanset hvilken kriminalitet den
pågældende er dømt for. Over for indsatte, der afsoner straffe for de
groveste
forbrydelser, bør der imidlertid udvises en meget betydelig varsomhed med at
anvende adgangen til tidlig prøveløsladelse. For personer, der har begået
grov
kriminalitet med fare for personers liv eller helbred, eller som har deltaget
i
omfattende organiseret kriminalitet (f.eks. rockerkriminalitet), vil hensynet
til retshåndhævelsen således normalt tale imod, at der træffes afgørelse om
tidlig prøveløsladelse i medfør af de foreslåede regler. Det foreslås i
overensstemmelse hermed, at tidlig prøveløsladelse i medfør af § 40 a,
stk. 1, nr. 1 og 2, i alle tilfælde skal være betinget af, at hensynet
til
retshåndhævelsen ikke taler imod løsladelsen.
Der vil i praksis kunne forekomme enkeltstående tilfælde,
hvor det efter en konkret samlet vurdering vil være rimeligt og forsvarligt,
at
den pågældende prøveløslades efter de foreslåede regler, selv om den indsatte
er dømt for en meget alvorlig lovovertrædelse. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis en indsat har begået drab i stærk affekt, og ikke tidligere har været
straffet, har særdeles gode personlige forhold og et meget positivt
afsoningsforløb. Det kan f.eks. også være tilfældet, hvis en indsat er dømt
for
alvorlig narkotikakriminalitet, begået ved i enkelte tilfælde at fungere som
kurér for at finansiere et tidligere stofmisbrug. Hvis en sådan strafafsoner
gør en særlig indsats for at komme ud af stofmisbruget, bør det ikke på
forhånd
være udelukket, at den pågældende kan komme i betragtning til en tidlig
prøveløsladelse efter de foreslåede regler.
Det forudsættes, at der forinden der træffes afgørelse om
prøveløsladelse af personer, som er omfattet af det nævnte varsomhedsområde,
foretages en høring af politimesteren på det sted, hvor straffesagen blev
behandlet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4
(§ 40 a, stk. 1).
3.8.
Ud over de
ovenfor skitserede vilkår bør prøveløsladelse efter den foreslåede ordning
forudsætte, at den dømtes forhold ikke gør prøveløsladelse utilrådelig, at
den
pågældende er egnet til og erklærer sig villig til at overholde de fastsatte
vilkår, herunder vilkår om samfundstjeneste, afvænningsbehandling mv., og at
der
er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold.
Disse betingelser svarer – bortset fra kravet om, at den dømte skal være
egnet
til at overholde vilkårene for løsladelsen – til, hvad der i medfør af
§ 38, stk. 5, i dag gælder for prøveløsladelse efter § 38,
stk. 1 og 2. Kravet om egnethed svarer til, hvad der efter § 62,
stk. 1, gælder med hensyn til fastsættelse af samfundstjeneste som
vilkår
for en betinget dom.
Efter de gældende administrative regler for prøveløsladelse
(vejledning nr. 68 af 23. juni 2003 om løsladelse af indsatte, der udstår
fængselsstraf) er det en forudsætning for prøveløsladelse i henhold til
§ 38, stk. 1, at der ikke er væsentlig risiko for, at den
pågældende
vil begå ny ikke-bagatelagtig kriminalitet, medmindre denne risiko formodes
at
kunne begrænses ved tilsyn og eventuelle særvilkår (jf. vejledningens pkt.
6).
For prøveløsladelse efter § 38, stk. 2, er det
imidlertid en forudsætning, at risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet
skønnes at være ringe (jf. vejledningens pkt. 28).
Det forudsættes, at der – ligesom ved løsladelse efter
§ 38, stk. 2 – kun sker prøveløsladelse i medfør af den
foreslåede
§ 40 a, i tilfælde, hvor risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet
skønnes at være ringe.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4
(§ 40 a, stk. 6).
3.9.
Overtrædelse
af de fastsatte vilkår for en tidlig prøveløsladelse – f.eks., at den
dømte
udebliver fra samfundstjeneste – bør kunne medføre samme sanktioner som
overtrædelse af vilkår for prøveløsladelse efter 2/3 tid, jf. straffelovens
§ 40, stk. 2, som ikke foreslås ændret. Det indebærer, at der vil
kunne tildeles den pågældende en advarsel eller træffes bestemmelse om, at
den
pågældende skal genindsættes i fængslet.
Det foreslås på denne baggrund, at straffelovens § 40,
stk. 2, skal finde tilsvarende anvendelse, jf. lovforslagets § 1,
nr.
4 (§ 40 a, stk. 4).
Hvis vilkårsovertrædelsen er af ikke ubetydelig karakter –
f.eks. gentagen udeblivelse fra samfundstjeneste uden lovligt forfald –
eller hvis
den prøveløsladte begår strafbart forhold under prøveløsladelsen, bør den
pågældende som absolut hovedregel genindsættes i fængslet til fortsat
afsoning,
idet den pågældende i så fald ved sin adfærd har vist sig uegnet til den
særlige ordning med tidlig prøveløsladelse.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 86,
stk. 2, at der skal ske indberetning til Direktoratet for
Kriminalforsorgen om vilkårsovertrædelse, hvis overtrædelsen må antages at
medføre en nærliggende risiko for kriminalitet. Overtræder den prøveløsladte
vilkår om samfundstjeneste, bør der imidlertid ske indberetning, uanset om
der
antages at foreligge risiko for, at den pågældende vil begå ny kriminalitet.
Der foreslås derfor indsat en bestemmelse herom i straffudlbyrdelsesloven,
jf.
lovforslagets § 2, stk. 2 (§ 86, stk. 2, 1. pkt.).
I de tilfælde, hvor der på grund af vilkårsovertrædelse
sker genindsættelse i fængsel efter § 40, stk. 2, nr. 3, af en
person, der er prøveløsladt efter den foreslåede § 40 a, skal der i
forbindelse med en senere beslutning om prøveløsladelse i medfør af
§ 38,
stk. 1 eller 2, tages hensyn til omfanget af eventuel samfundstjeneste,
som den pågældende har udført som vilkår for den tidligere prøveløsladelse.
Efter Justitsministeriets opfattelse ville det kunne opfattes som urimeligt,
hvis der ikke i disse tilfælde skete et rimeligt fradrag i afsoningstiden for
den udførte samfundstjeneste.
Hvis den indsatte i øvrigt opfylder betingelserne herfor,
bør der således kunne ske prøveløsladelse af den pågældende, selv om de
tidsmæssige betingelser i § 38, stk. 1 eller 2 eller den foreslåede
§ 40 a, stk. 1, ikke er opfyldt. Det betyder bl.a., at den indsatte
kan prøveløslades, inden den pågældende har udstået 2/3 af straffetiden,
således at tidligere løsladelsestidspunkt afspejler den udførte
samfundstjeneste.
Der foreslås indsat en bestemmelse herom, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 2 og 3 (§ 40, stk. 6, 1. og 2. pkt.).
Tilsvarende synspunkter gør sig efter omstændighederne
gældende med hensyn til prøveløsladte, som begår nyt strafbart forhold i
prøvetiden. Skal retten i disse tilfælde fastsætte en fællesstraf for det
tidligere og det nye strafbare forhold i overensstemmelse med reglen i
§ 61, stk. 2 (som ikke ændres), bør der således ved fællesstraffens
udmåling tages hensyn til omfanget af en i henhold til den foreslåede
§ 40
a udført samfundstjeneste.
Der foreslås indsat en bestemmelse herom, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1 (§ 40, stk. 1).
3.10.
Kompetencen
til at træffe afgørelse om tidlig prøveløsladelse bør ligesom med hensyn til
anden prøveløsladelse tilkomme justitsministeren (Direktoratet for
Kriminalforsorgen), eller den, som ministeren bemyndiger dertil
(institutionslederne). For at sikre en ensartet praksis, vil
afgørelseskompetencen i hvert fald i en opstartsperiode ligge hos
Direktoratet
for Kriminalforsorgen.
Det tilkommer domstolene at afgøre, om der i tilknytning
til en betinget dom i en straffesag skal fastsættes vilkår om
samfundstjeneste,
jf. straffelovens § 62 (som ikke ændres). En afgørelse om
prøveløsladelse
i henhold til de foreslåede regler bør som nævnt efter Justitsministeriets
opfattelse træffes administrativt, og det gælder også selv om
prøveløsladelsen
sker med vilkår om samfundstjeneste. En beslutning om at løslade den indsatte
på visse vilkår, som den pågældende skal samtykke i, må anses for væsentligt
forskellig fra den situation, hvor samfundstjeneste vælges som sanktion i
stedet for (eller eventuelt i tilknytning til) en ubetinget fængselsstraf.
Endvidere vil afgørelsen om tidlig prøveløsladelse i henhold
til den foreslåede § 40 a bero på en skønsmæssig vurdering af bl.a. den
indsattes adfærd og personlige udvikling under fængselsopholdet, som
kriminalforsorgen vil være nærmest til at foretage.
En beslutning om prøveløsladelse med vilkår om
samfundstjeneste mv. (herunder spørgsmålet om samfundstjenestens varighed)
vil
kunne indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63. Hvis der senere
gives bemyndigelse til anstaltslederne til at træffe afgørelse i sager om
prøveløsladelse efter de foreslåede regler, vil den dømte kunne indbringe
anstaltsledernes afgørelse for Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen vil udstede nærmere
administrative retningslinjer for behandlingen af sager om prøveløsladelse
med
vilkår om samfundstjeneste.
Der gælder en særlig adgang til at få administrative
afgørelser indbragt for domstolene, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112.
Denne udvidede adgang til domstolsprøvelse omfatter bl.a. afgørelser om
nægtelse af prøveløsladelse i henhold til straffelovens § 38,
stk. 1
og § 41. Derimod er afgørelser om afslag på prøveløsladelse efter
straffelovens § 38, stk. 2, ikke omfattet af den særlige adgang til
domstolsprøvelse. Det fremgår af Straffelovrådets betænkning nr. 1355/1998 om
en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (side 78), som ligger til grund for de
gældende regler, at rådet lagde vægt på, at afgørelser som er omfattet af den
udvidede adgang til domstolsprøvelse, retter sig mod det tidspunkt, hvor en
indsat normalt kan forventes at blive løsladt, og derfor er af meget
væsentlig
betydning for den pågældende.
Afslag på tidlig prøveløsladelse i medfør af den foreslåede
§ 40 a bør efter Justitsministeriets opfattelse ikke være omfattet af
den
udvidede domstolsadgang i straffuldbyrdelseslovens § 112. Adgangen til
prøveløsladelse efter den foreslåede § 40 a, har ikke ligesom
prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, karakter af en
egentlig hovedregel, hvorefter en indsat som almindeligt udgangspunkt kan
forvente at blive prøveløsladt efter halvdelen af straffetiden. Den indsatte
skal derimod gøre noget særligt, eller der skal foreligge særlige personlige
forhold mv., for at det kan komme på tale at prøveløslade den pågældende
efter
den foreslåede § 40 a. En indsat vil således ikke i almindelighed kunne
have samme berettigede forventning om prøveløsladelse efter § 40 a, som
efter hovedreglen i § 38, stk. 1. Det kan også anføres, at
afgørelser
om prøveløsladelse i henhold til den foreslåede § 40 a som ovenfor nævnt
vil bero på en skønsmæssig vurdering af bl.a. den indsattes adfærd mv. under
fængselsopholdet, som kriminalforsorgen vil være nærmest til at foretage.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser mv.
De fængselspladser, som vil blive frigjort som følge af den
fremskyndede prøveløsladelse, vil blive anvendt til nedbringelse af
ventetiden
på at komme til afsoning og til at håndtere tilgangen af straf, der skal
afsones i de kommende år. Ordningen vil medføre et vist merarbejde i
Kriminalforsorgen i Frihed i forbindelse med afgørelserne om
samfundstjeneste.
Kriminalforsorgen kompenseres herfor på finanslovens for 2004.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for kommunerne eller for erhvervslivet.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
5. Hørte myndigheder mv.
Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt til
høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne
for Københavns Byret og for retterne i Odense, Århus, Aalborg og Roskilde,
Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af
Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i
Danmark,
kriminalforsorgens afdelinger, Dansk Fængselsforbund,
Kriminalforsorgsforeningen, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Foreningen af
Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Dansk Socialrådgiver
Forening,
Kriminalforsorgens Fængsler, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede
advokater, Institut for Menneskerettigheder og Dansk Retspolitisk Forening.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser
sammenholdt med de nugældende bestemmelser.
Til § 1
Til nr. 1 (straffelovens § 40, stk. 1)
Det foreslås, at der ved fastsættelse af en fællesstraf i
overensstemmelse med straffelovens § 61, stk. 2, for prøveløsladte,
som har begået nyt strafbart forhold i prøvetiden, skal tages hensyn til
omfanget af den samfundstjeneste, som den pågældende måtte have udført som
vilkår for prøveløsladelse i medfør af den foreslåede § 40 a,
stk. 3
eller 4 (lovforslagets § 1, nr. 4).
Bestemmelsen indebærer, at retten ved fastsættelse af en
fællesstraf i den nævnte situation skal foretage pågældende et rimeligt
fradrag
i straffen, der afspejler omfanget af den samfundstjeneste, som den
pågældende
rent faktisk har udført i forbindelse med tidlig prøveløsladelse efter den i
§ 40 a foreslåede ordning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 40,
stk. 6, nedenfor samt til pkt. 3.9. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 2 (straffelovens § 40, stk. 6, 1.
pkt.)
Efter den gældende bestemmelse i § 40, stk. 6,
kan der ske prøveløsladelse af personer, der er genindsat i fængsel som følge
af overtrædelse af vilkårene for prøveløsladelsen, selv om de tidsmæssige
betingelser i § 38, stk. 1, og 2, ikke er opfyldte.
Med forslaget udvides bestemmelsen til også at gælde de
tidsmæssige betingelser i § 40 a.
Til nr. 3 (Straffelovens § 40, stk. 6, 2.
pkt.)
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ved beslutning
om fornyet prøveløsladelse i medfør af § 38, stk. 1 eller 2, eller
§ 40 a, af personer, der er genindsat i fængsel som følge af
overtrædelse
af vilkårene for prøveløsladelsen, skal tages hensyn til omfanget af
samfundstjeneste, som den pågældende har udført i medfør af den foreslåede
§ 40 a, stk. 3 eller 4. Hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt, bør der således som hovedregel ske prøveløsladelse af den pågældende
på et sådant tidspunkt inden udståelsen af 2/3 af straffetiden, at det
afspejler den udførte samfundstjeneste.
Der henvises herved til den pkt. 3.9. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (straffelovens § 40 a)
Efter straffelovens § 38, stk. 1, sker der som
udgangspunkt prøveløsladelse, når to tredjedele af straffetiden er udstået.
Der foreslås indsat en ny bestemmelse i straffelovens
§ 40 a,
stk. 1
, der
giver mulighed for at fravige hovedreglen i § 38, stk. 1, således
at
visse kategorier af dømte efter en konkret vurdering kan prøveløslades, når
halvdelen af straffetiden er udstået, dog mindst 4 måneder.
Bestemmelsen
supplerer den gældende bestemmelsen i § 38, stk. 2, hvorefter
løsladelse kan ske, når halvdelen af straffetiden er udstået, hvis særlige
omstændigheder taler derfor. Denne undtagelsesbestemmelse anvendes kun i
relativt begrænset omfang f.eks.
i forbindelse med
prøveløsladelse efter halvdelen eller 7/12 af straffetiden af udenlandske
strafafsonere, der skal udvises efter løsladelsen, eller hvis der foreligger
særlige arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold mv.
Efter § 40 a, stk. 1,
nr. 1
, skal der for det første kunne ske prøveløsladelse efter
halvdelen af straffetiden af dømte, der har ydet en særlig indsats for ikke
på
ny at begå kriminalitet, herunder ved at indgå i et behandlings- eller
uddannelsesforløb i forbindelse med afsoningen. En særlig indsats kan f.eks.
bestå i, at den indsatte under fængselsopholdet gennemfører et relevant
uddannelsesforløb eller deltager i afvænningsbehandling for et eventuelt
alkohol- eller stofmisbrug eller i et særligt adfærdskorrigerende program.
Det vil beror på en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde, om den indsatte kan anses for at have ydet den nævnte særlige
indsats.
Efter § 40 a, stk. 1,
nr. 2
, skal der for det andet kunne ske prøveløsladelse efter
halvdelen af straffetiden, hvis den dømtes forhold taler derfor.
Bestemmelsen indebærer, at der ud over den gruppe af
indsatte, som er omfattet af nr. 1, endvidere kan ske prøveløsladelse efter
halvdelen af straffetiden af indsatte, hvis forhold samlet set taler for, at
det er unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af straffen i fængsel,
hvis der i stedet kan fastsættes vilkår om samfundstjeneste.
Det vil dreje sig om indsatte, som typisk har gode og
stabile personlige forhold og et godt socialt netværk samt er uden
misbrugsproblemer, og hvis forbrydelse ikke er udtryk for et kriminelt
mønster.
Det er en forudsætning, at den pågældendes afsoningsforløb har været i det
væsentlige problemfrit, dvs. at den indsatte ikke f.eks. flere gange er
udeblevet fra udgang eller har begået kriminalitet under afsoningen eller
alvorligt har chikaneret fængselspersonale eller andre indsatte.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Efter forslaget vil prøveløsladelse efter halvdelen af
straffetiden i begge tilfældegrupper være betinget af, at hensynet til
retshåndhævelsen ikke taler imod det.
Bestemmelsen indebærer, at der skal udvises meget betydelig
varsomhed med at anvende de foreslåede nye bestemmelser om prøveløsladelse
efter halv tid i forhold til personer, der afsoner straf for visse meget
alvorlige forbrydelser. Det forudsættes desuden, at der, forinden der træffes
afgørelse om prøveløsladelse af sådanne personer, foretages en høring af den
politimester på det sted, hvor straffesagen blev behandlet. Der henvises
nærmere til pkt. 3.7. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
,
1. pkt.
,
indebærer, at personer, der prøveløslades i medfør af den foreslåede
§ 40
a, stk. 1, nr.1 eller 2, skal undergives tilsyn, indtil der er forløbet
2/3 af straffetiden.
Efter udløbet af 2/3 af straffetiden skal der ifølge
stk. 4,
2. pkt.
, kunne
fastsættes vilkår om fortsat tilsyn, hvis der efter en konkret vurdering
findes
at være behov herfor.
Der henvises nærmere til pkt. 3.5. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede § 40 a,
stk. 3
, kan der i forbindelse med prøveløsladelse i
medfør af stk. 1, nr. 1, fastsættes et eller flere yderligere vilkår som
nævnt i § 57 og vilkår om, at den dømte skal udføre ulønnet
samfundstjeneste.
Fastsættelse af vilkår i medfør af den foreslåede
bestemmelse, skal ske under hensyn til den pågældendes individuelle forhold.
Der kan ud over vilkår om uddannelse eller afvænningsbehandling f.eks. være
behov for at fastsætte vilkår om, at den pågældende fuldfører et af
kriminalforsorgens særlige adfærdskorrigerende programmer.
Der kan endvidere efter en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde fastsættes vilkår om samfundstjeneste, eventuelt sammen med andre
vilkår efter reglerne i § 57. Vilkår om samfundstjeneste i forhold til
personer, som løslades efter nr. 1, kan være relevant, hvor der ikke
(længere)
er særlige behandlingsbehov eller behov for uddannelse mv., som kan følges op
med vilkår efter § 57, men hvor der bør sikres et fortsat pønalt
element,
som samtidig er egnet til at støtte den pågældendes resocialisering.
Der henvises til pkt. 3.5. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Om udstrækningen af et eventuelt vilkår om samfundstjeneste
henvises til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen i § 40 a,
stk. 4
,
1. pkt.,
indebærer,
at
det skal være et obligatorisk
vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 2, at den dømte skal udføre
samfundstjeneste.
Herudover vil der efter stk. 4, 2.
pkt.
kunne fastsættes yderligere vilkår
som nævnt i straffelovens § 57, hvis der konkret skulle være behov
herfor,
jf. nærmere under pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det forslås i
stk. 5
,
1. pkt.,
at vilkår om samfundstjeneste
ikke skal kunne have en varighed ud over 2/3 af straffetiden, hvor den
pågældende normalt kunne være blevet prøveløsladt uden vilkår om
samfundstjeneste i medfør af § 38, stk. 1. Det foreslås imidlertid
fastsat i stk. 5,
2. pkt.
, at
der undtagelsesvis kan fastsættes vilkår om samfundstjeneste efter dette
tidspunkt, hvis der foreligger særlige grunde, f.eks. fordi den pågældende på
grund af sygdom, graviditet eller lignende ikke har kunnet udføre den
fastsatte
arbejdsforpligtelse inden for 2/3 af straffetiden. Vilkår om samfundstjeneste
skal dog ikke kunne udstrækkes ud over den samlede straffetid.
Der henvises til pkt. 3.6. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 6
, forudsætter prøveløsladelse, at den dømtes
forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den dømte passende
ophold og arbejde eller andet underhold, samt at den dømte er egnet til og
erklærer sig villig til at overholde de vilkår for løsladelsen, som
fastsættes
efter stk. 3 og 4. Dette svarer til de gældende betingelser for anden
prøveløsladelse jf. straffelovens § 38, stk. 5.
Der henvises til pkt. 3.8. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 7
fastsætter, at straffelovens § 38,
stk. 4, § 39, stk. 1 og stk. 2, 3. pkt., § 40 og
§ 63, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse med hensyn til
prøveløsladelse efter den foreslåede ordning.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at der i forbindelse med
prøveløsladelsen skal fastsættes en prøvetid efter de almindelige regler
herom
(§ 39, stk. 1).
Bestemmelsen indebærer endvidere, at de gældende
reaktionsmuligheder over for prøveløsladte, som begår nyt strafbart forhold i
prøvetiden, eller som overtræder vilkårene for prøveløsladelsen, finder
tilsvarende anvendelse over for indsatte, som prøveløslades efter de
foreslåede
regler (§ 40).
Efter § 63, stk. 1, 1. pkt., skal
samfundstjenesten fastsættes til en arbejdspligt af mindst 30 og højst 240
timers varighed.
Til § 2
Til nr. 1 (straffuldbyrdelseslovens § 81)
Bestemmelsen indebærer, at de gældende regler om, at tilsyn
og andre vilkår, der fastsættes i forbindelse med prøveløsladelse,
gennemføres
af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afgørelsen, også finder
anvendelse med hensyn til vilkår, der fastsættes i forbindelse med tidlig
prøveløsladelse efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 40 a.
Det foreslås dog, at gennemførelsen af et vilkår om
samfundstjeneste, der fastsættes efter de foreslåede bestemmelser i
straffelovens § 40 a, stk. 3, og stk. 4, 1. pkt., altid skal
varetages af kriminalforsorgen. Dette svarer til, hvad der i medfør af
straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 1, gælder med hensyn til
gennemførelse
af samfundstjeneste, der er fastsat som vilkår for en betinget dom.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at reglerne
i straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 3, § 102 og § 103,
stk. 1, om gennemførelse af domme med vilkår om samfundstjeneste finder
tilsvarende anvendelse for samfundstjeneste, der i medfør af den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 40 a, fastsættes som vilkår for
prøveløsladelse. De nævnte bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven indeholder
bl.a. regler om beslutning om det arbejdssted, hvor samfundstjenesten skal
udføres samt regler om kriminalforsorgens kontrol med den pågældendes
opfyldelse af den fastsatte arbejdspligt mv.
Til nr. 2 (straffuldbyrdelseslovens § 86,
stk. 2)
Bestemmelsen indebærer, at der skal gives indberetning til
Direktoratet for Kriminalforsorgen om overtrædelse af vilkår om
samfundstjeneste fastsat i medfør af den foreslåede § 40 a, stk. 1,
uanset om der antages at foreligge risiko for, at den pågældende vil begå ny
kriminalitet.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2004.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale
gyldighedsområde.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 30.
september 2003, foretages følgende ændringer:
§ 38.
Når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, afgør
justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, om den dømte skal
løslades på prøve.
Stk. 2.
Løsladelse på prøve kan ske tidligere, når særlige omstændigheder taler
derfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2
måneder. Bestemmelse herom træffes af justitsministeren eller den, som han
med hensyn til bestemte grupper af sager bemyndiger dertil.
Stk. 3.
Prøveløsladelse
kan i almindelighed ikke ske, når den resterende straffetid er mindre end 30
dage.
Stk. 4.
Prøveløsladelse kan ikke ske med hensyn til den ubetingede del af en dom
efter § 58, stk. 1.
Stk. 5.
Løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen
utilrådelig, at der er sikret ham passende ophold og arbejde eller andet
underhold, og at han erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen,
som fastsættes efter § 39, stk. 2.
§ 39.
Løsladelse betinges af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart
forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvis den resterende straffetid
overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.
Stk. 2.
Det kan
fastsættes som vilkår for løsladelsen, at den pågældende i hele prøvetiden
eller en del af denne undergives tilsyn. Yderligere vilkår kan fastsættes
efter reglerne i § 57. Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden
institution har ikke gyldighed for længere tidsrum end den resterende
straffetid.
§ 40.
Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der
inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet,
træffer retten afgørelse i overensstemmelse med § 61, stk. 2,
således at reststraffen ligestilles med en betinget dom.
1.
I
§ 40, stk. 1
, indsættes
efter 1. pkt.
»Har prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 3
eller 4, været forbundet med vilkår om samfundstjeneste, skal der ved
fastsættelse af en fællesstraf tages hensyn til omfanget af den udførte
samfundstjeneste.«
Stk. 2.
Overtræder den prøveløsladte i øvrigt de fastsatte vilkår, kan
justitsministeren
1)
tildele advarsel,
2)
ændre vilkårene og
forlænge prøvetiden inden for den i § 39 fastsatte længstetid eller
3)
under særlige
omstændigheder bestemme, at han skal indsættes til udståelse af reststraffen.
Stk. 3.
Begår den
prøveløsladte strafbart forhold i prøvetiden, uden at der rejses tiltale
herfor, finder reglerne i stk. 2 tilsvarende anvendelse. Det samme
gælder, såfremt den prøveløsladte i udlandet dømmes for strafbart forhold
begået i prøvetiden, uden at der i forbindelse med dommen er taget stilling
til spørgsmålet om fuldbyrdelse af reststraffen.
Stk. 4.
Afgørelse
efter stk. 2, jf. stk. 3, kan kun træffes inden prøvetidens udløb.
Stk. 5.
Træffes
der ikke bestemmelse om fuldbyrdelse af reststraffen efter stk. 1 eller
stk. 2, jf. stk. 3, anses straffen for udstået på det tidspunkt, da
prøveløsladelse fandt sted.
Stk. 6.
Såfremt
genindsættelse er bestemt i medfør af stk. 2, jf. stk. 3, kan
fornyet prøveløsladelse ske, selv om de tidsmæssige betingelser i § 38,
stk. 1 og 2, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen. Med hensyn til
prøvetid efter sådan prøveløsladelse gælder de i § 39 fastsatte tider
med fradrag af den tid, i hvilken den pågældende tidligere har været
prøveløsladt.
2.
I
§ 40, stk. 6
, indsættes
efter »§ 38, stk. 1 og 2,«: »eller § 40 a, stk. 1,«.
3.
I
§ 40, stk. 6
, indsættes som
2. pkt.:
»Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til
omfanget af samfundstjeneste, som den pågældende har udført i medfør af
§ 40 a, stk. 3 eller 4.«
§ 40 a.
(Ophævet)
4.
Efter
§ 40 indsættes:
»
§ 40 a.
Når
halvdelen af straffetiden, dog mindst 4 måneder, er udstået, kan
justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ud over i de i
§ 38, stk. 2, nævnte tilfælde beslutte, at den dømte skal løslades
på prøve, hvis hensynet til retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det,
og
1)
den dømte har ydet
en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at
deltage i behandlings- eller uddannelsesforløb, eller
2)
den dømtes forhold
taler derfor.
Stk. 2.
Det
fastsættes som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, at den dømte
undergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet to tredjedele af
straffetiden. Efter dette tidspunkt kan der fastsættes vilkår om, at den
pågældende fortsat undergives tilsyn.
Stk. 3.
Som
vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 1, kan fastsættes et eller
flere yderligere vilkår efter reglerne i § 57 og vilkår om, at den dømte
skal udføre ulønnet samfundstjeneste.
Stk. 4.
Som
vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 2, fastsættes, at den dømte
skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Der kan fastsættes yderligere vilkår
efter reglerne i § 57
Stk. 5.
Vilkår om
samfundstjeneste kan ikke udstrækkes ud over to tredjedele af straffetiden.
Tilsynsmyndigheden kan dog træffe afgørelse om, at vilkår om samfundstjeneste
skal have en varighed ud over dette tidspunkt, hvis særlige grunde taler
derfor, dog ikke ud over den samlede straffetid.
Stk. 6.
Prøveløsladelse i medfør af denne bestemmelse forudsætter, at den dømtes
forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den dømte passende
ophold og arbejde eller andet underhold, samt at den dømte er egnet til og
erklærer sig villig til at overholde de vilkår for løsladelsen, som
fastsættes efter stk. 3 og 4.
Stk. 7.
Bestemmelserne i § 38, stk. 4, § 39, stk. 1 og
stk. 2, 3. pkt., § 40 og § 63, stk. 1, 1. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.«
§ 2
I lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf
mv. foretages følgende ændringer:
1.
§ 81
affattes således:
§ 81.
Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat efter straffelovens
§ 39, stk. 2, eller § 41, stk. 3, gennemføres af
kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afgørelsen.
»
§ 81.
Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat efter straffelovens
§ 39, stk. 2, § 40 a, stk. 2-4, eller § 41,
stk. 3, gennemføres af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i
afgørelsen. Vilkår om samfundstjeneste, der er fastsat efter straffelovens
§ 40 a, stk. 3 eller 4, gennemføres af kriminalforsorgen. For
gennemførelse af vilkår om samfundstjeneste finder reglerne i § 101,
stk. 3, § 102 og § 103, stk. 1, i øvrigt tilsvarende
anvendelse.«
§ 86.
Kriminalforsorgen skal træffe foranstaltninger med henblik på at genetablere
tilsynet og sikre overholdelsen af særvilkår, såfremt den prøveløsladte
unddrager sig tilsynet eller gennemførelsen af særvilkår.
Stk. 2.
Overtræder den prøveløsladte vilkår for prøveløsladelsen, skal
kriminalforsorgen afgive indberetning herom til Direktoratet for
Kriminalforsorgen, såfremt vilkårsovertrædelsen må antages at medføre en
nærliggende risiko for kriminalitet.
Stk. 3-5.---
2.
I
§ 86, stk. 2
, indsættes som
2. pkt.:
»Overtræder den prøveløsladte vilkår om samfundstjeneste,
der er fastsat i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, skal
kriminalforsorgen afgive indberetning herom til Direktoratet for
Kriminalforsorgen uanset vurderingen af risikoen for ny kriminalitet.«
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Tidlig prøveløsladelse af dømte) Retsinformation · 25. marts 2004
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af »noget for noget-ordningen« om tidlig prøveløsladelse af dømte m.v.) Retsinformation · 31. marts 2011
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste m.v.) Retsinformation · 6. november 2014
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte (Udvidet mulighed for prøveløsladelse og fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til fængselsbetjent m.v.) Retsinformation · 1. februar 2013
- Forslag til Lov om ændring af straffelov for Færøerne, retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om retsafgifter (Ændringer som følge af ikraftsættelse af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. og som følge af ikraftsættelse af ændringsanordning om konkursloven for Færøerne) Retsinformation · 27. januar 2023
- 1991 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN OG RETSPLEJELOVEN (SAMFUNDSTJENESTE M.V.) Retsinformation · 3. januar 1992